S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CC:2 atque omnia quisquilias habeo, · ut Χstum lucrer atque inveniar in illo
BI, s. 65 ret, acosmismum effecit. / XV. · Ut a dubitatione philosophia sic ab ironia
CC:10 ille quievit ab operibus suis · ut a suis deus. Festinemus igitur intrare
CC:1 latus, ex quo decessit Joudas, · ut abiret in locum suum. Atque sortem misserunt,
CC:8 bus hominibus, instituens nos, · ut abnegantes impietatem et mundanas cupiditates,
Papir 260:1 a sit, docentur homines, · ut absolutionem plurimi faciant, quia sit
CC:4 voluntas Dei sanctitas vestra, · ut abstineatis a scorto, sciat suum quisque
CC:10 fiducia ad thronum gratiæ, · ut accipiamus misericordiam, ut inveniamus
CC:1 ab imperio satanæ ad deum, · ut accipiant illi remissionem peccatorum et
CC:6 bi thesaurum bonum in futurum, · ut accipiant vitam revera sic dictam. / O
CC:8 et potestatibus, ut obediant, · ut ad omne bene factum parati sint, ne cui
CC:10 e vero in utilitatem nostram, · ut adipiscamur sanctitatem ejus. Omnis vero
CC:8 sanum, quod accusari nequeat, · ut adversarius pudefiat, nil pravi habens,
CC:4 etiam facitis. / Rogamus vos, · ut agnoscatis eos, qui laborant in vobis et
CC:10 us est in terram promissionis · ut alienam, in tentoriis habitans, cum I.
KK:7.a m spem addit, jubet sperare fore, · ut aliquando Judæi rectius intelligant
CC:4 et consolantes et obtestantes, · ut ambularetis vos digne deo, qui vocavit
CC:4 nibus, ut vobis præcepimus, · ut ambulemini decenter ad externos, neque
CC:3 sapientia et intellectu spirituali · ut ambuletis digne domino ad omne obsequium
CC:1 tractavit Paulum et permisit, · ut amicos adiret, ut curaretur. Atque solventes
CC:10 vestimentum inveterascent, et · ut amictum volves illa, et commutabuntur,
CC:2 u Chr. Atque hoc insuper rogo, · ut amor vester magis atque magis abundet in
CC:10 lorum / Cohortor vos fratres, · ut amplectamini verbum consolationis, brevibus
CC:10 m spem nobis propositam, quam · ut ancoram animæ habemus tutam et firmam,
Papir 15 bitat, quod occupat et regit, · ut anima corpus. – / v. 16. επιχοϱηγια.
BI, note eo consilio adhibuisse videtur, · ut animos æqualium coeca superstitione
Papir 4:1 cta sunt per aposiopesin ita · ut apodosis suppleatur hoc modo » si
Papir 4:1 rosperitatem concedebat, ita · ut appareat, hunc successum non tam pendere
CC:1 cantes gratiam adversus illum, · ut arcesseret illum Hierosolymam, insidias
CC:10 ut sidera coeli multitudine, · ut arena, quæ est ad litus maris –
Not1:7 o id Chr: effecerit, non est · ut argutis et sublimibus imaginibus scrutemur.
CC:1 longius te detineam, rogo te, · ut audias nos tua humanitate. Nacti enim sumus
CC:5 nomine domini nostri Jesu Chr: · ut avocetis vos ab omni fratre dissolute vivente,
CC:1 poenam. Et nunc cohortor vos, · ut bono animo sitis, neque enim erit jactura
CC:7 ocendos. Tu igitur mala perfer · ut bonus milites J. Chr: Nemo pugnans im
CC:5 nitatis et opus fidei cum potentia, · ut celebretur nomen domini nostri inter vos
CC:4 enebrarum. Igitur ne dormiamus · ut ceteri sed vigilemus et sobrii simus, qui
CC:4 possimus esse in afflictione, · ut Chr: apostoli; sed facti sumus mites inter
CC:1 multum abest et me persuades, · ut Christianus fiam. Paulus vero. Orarem deum,
CC:1 er os omnium prophetarum, fore · ut Christus pateretur, ita eventu comprobavit.
CC:1 vero Paulus commonebat omnes, · ut cibum caperent dicens: hodie diem decimam
CC:1 capientes. Quare cohortor vos, · ut cibum capiatis; hoc enim opus est ad vestram
CC:2 m, justitiam ex deo per fidem, · ut cognoscam illam, et vim resurrectionis
CC:3 quem misi ad vos ob hoc ipsum · ut cognosceret res vestras, et consolaretur
Papir 7 esse sensum: legem datam esse, · ut cohiberet peccata. Sed observ: est. 1)
CC:4 nostrum in evangelio Christi, · ut confirmaret vos et cohortaretur vos de
Brev 164 is molestiis cepi doloris, · ut consolatione ipse egerem. / I Taknemlighed
CC:3 iderunt faciem meam in carne., · ut consolationem accipiant corda eorum, bene
CC:11 untios, et alia via ejiciens. · Ut corpus sine sp. mortuum, ita fides sine
NB31:11 / / lyder ikke: intelliger · ut credam, ei heller credere, ut intelligam.
CC:5 illis deus efficaciam fraudis, · ut credant illi mendacio, ut judicentur omnes
CC:2 em ejus autem cognoscite, quod · ut cum patre filius cum me servivit in Evangelium,
CC:1 et permisit, ut amicos adiret, · ut curaretur. Atque solventes præternavigavimus
CC:8 volam ut quam maxime inculces, · ut curent in bona opera incumbere qui fidem
CC:1 m. præcepit vero centurioni · ut custodiret illum, et vincula solveret –
CC:5 o semper debemus super vos fratres, · ut decet, quod fides vestra incrementum capit
CC:10 um cor pravum incredulitatis, · ut deficiat a deo vivente. Sed cohortamini
CC:8 nim episcopum esse inculpatum, · ut dei ministrum, non arrogantem, non iracundum,
CC:3 ces etiam super nos fundentes, · ut deus aperiat nobis januam verbi ad prædicandum
Not1:8.l er bortstødt ell. modtaget: · ut Deus in æterno suo consilio ordinavit,
CC:5 uod etiam rogamus semper super vos, · ut deus noster vos dignos reddat vocatione,
CC:5 t numen, ut ille in templo dei · ut deus sedeat, ostendens sese metipsum, quasi
KK:7 mis profunda non in coelo est, · ut dicat aliquis, quis adscendet in coelum,
KK:7 ediamus, nec posita ultra mare · ut dicere opus sit, quis mare transibit eam
CC:10 d finem usque habeamus. Quare · ut dicit sp. s. » hodie, si vocem ejus
CC:10 post tantum temporis spatium · ut dictum est: hodie, si vocem meam audieritis,
CC:4 fratres non estis in tenebris, · ut dies illa vos ut fur comprehendat Omnes
CC:1 quatuor projectis, rogaverunt, · ut dies oriretur. Cum vero nautae conarentur
CC:5 fertis, indicium justi dei judicii, · ut digni vos habeamini regno dei, super quod
CC:6 ander, quos tradidi Satanæ, · ut discant non maledicere / Cap. II / cohortor
Papir 4:1 ulis fidem superstruere, nam · ut distinguantur falsa miracula a veris, requireretur
CC:10 im in requiem fidem habentes, · ut dixit: ita juravi in ira mea, si introituri
CC:8 ostendentes omnem bonam fidem, · ut doctrinam salvatoris nostri dei v. 10 honorent
CC:4 abit ( superveniet) interitus, · ut dolor parturientium gravidæ neque effugient.
CC:3 que feceritis ex animo operate · ut domino non hominibus, scientes vos a domino
CC:7 s implicatur vitæ negotiis, · ut duci placeat. Si vero etiam quis pugnet,
CC:10 e quis scortator aut profanus · ut E., qui pro uno edulio vendidit primogenituram
KK:7 t in coelum, eam arcessiturus, · ut eam audiamus et ei obediamus, nec posita
KK:7 nsibit eam nobis translaturus, · ut eam audiamus et pareamus, ecce admodum
CC:3 in illo et conformati in fide, · ut edocti estis abundantes in illa in gratiarum
CC:2 mox Timotheum ad vos missurum, · ut ego etiam bono animo fiam, de rebus vestris
KK:7 ns modo per se modo per vitam: · ut ego sum deus, ita certe fiet, ut omnes
CC:8 itueres per urbem presbyteros, · ut ego tibi præcepi. Si quis est inculpatus,
Papir 4:1 esu abstersit sudorem, atque · ut ei esset præmium perenne effecit Jesus
CC:3 bus Χstus. Induite igitur · ut electi Dei sancti et dilecti viscera misericordiæ,
CC:1 uis. Ad hoc enim apparui tibi, · ut eligerem te ministrum et testem eorum quæ
KK:10 enus hoc corporibus et spiritibus, · ut eorum fert distinctio, commune est, et
CC:10 eus, hodie te creavi« · ut etiam alio loco dicit » Tu es pontifex
Papir 7 t lex removere peccata possit, · ut etiam ansam det peccati ( 1 Cor: 15, 56.).
CC:4 st vindex omnium talium rerum, · ut etiam antea diximus vobis et attestati
CC:5 nes propagetur) et celebretur, · ut etiam apud vos, atque liberemur ab hominibus
CC:10 pit honorem sed vocatus a deo · ut etiam Aron. Ita etiam Chr: non sese ipsum
CC:6 int, coram omnibus reprehende, · ut etiam ceteri metum habeant. Obtestor coram
CC:3 s habeat adversus alium litem, · ut etiam Chr: nobis condonavit sic etiam vos.)
CC:3 ognovistis gratiam dei in veritate, · ut etiam didicistis ab Epaphra dilecto nostro
CC:4 s invicem et exstruite in unum · ut etiam facitis. / Rogamus vos, ut agnoscatis
CC:4 diximus vos affligendos esse, · ut etiam factum est et scitis, quare ego non
CC:4 iam vos a propriis tribulibus, · ut etiam illi ab Judæis, qui etiam dominum
CC:7 Ideo omnia perfero ob electos · ut etiam illi participes fiant salutis, quæ
CC:10 m nos sumus evangelium adepti · ut etiam illi, sed non profuit verbum auditum
CC:7 temeritas ipsorum aperta est, · ut etiam illorum facta est. Tu autem secutus
CC:3 est a vobis epistola, curate, · ut etiam in eccl. Laodicensi perlegatur; et
CC:3 et est fructum ferens et increscens · ut etiam inter vos, a die, quo audivistis
CC:10 qui eum constituit ( creavit) · ut etiam Moses in tota domo ejus. Majore enim
CC:4 re in vos invicem et in omnes, · ut etiam nos in vos, ad firmanda corda vestra
CC:4 dari, desiderantes nos videre, · ut etiam nos vos. Inde consolationem accepimus
CC:3 tis evangelii, quod adfuit apud vos · ut etiam per totum mundum et est fructum ferens
CC:1 cio vos per ignorantiam egisse · ut etiam principes vestri. Deus vero, quæ
CC:1 ri. Judæis nil mali intuli, · ut etiam tu bene intellexisti: si enim injuste
CC:3 ium, quod accepisti in domino, · ut eum impleas. Salutatio mea manu recordamini
CC:10 ro et inveteratum, est prope, · ut evanescat / Cap. IX / Habebat quidem prius
CC:1 rejurando obstrinxisse, facere · ut ex fructu lumbi ejus considat in throno
CC:10 aecula parata esse verbo dei, · ut ex invisibilibus visibilia fierent. Fide
KK:7 periri faciam potestatem meam. · ut ex tuo exemplo manifesta sit potestas mea.
Brev 121 mum et mentem ita contuli, · ut exegeticas et historicas disciplinas amplecti
CC:10 remisio. Necesse igitur erat, · ut exempla eorum, quæ sunt in coelis, illis
CC:10 m. Fide vocatus Abr: obedivit · ut exiret in locum, quem accepturus erat in
CC:7 iam ad veritatem cognoscendam, · ut expediant se ex laqueis diaboli, a quo
CC:10 n iis, quæ sunt erga Deum, · ut expiaret peccata populi. ex quo –
Not1:6 nis negant esse peccatum, et · ut extenuent gloriam meriti et beneficiorum
CC:1 entibus et populo Israelitico, · ut facerent, quæ manus tua et consilium
CC:10 untur) tum dixit: Ecce venio, · ut faciam deus voluntatem tuam.« Tollit
KK:7 ֹתֶךָ · ut faciam te videntem potestatem meam ɔ:
CC:10 ite libri scriptum est de me) · ut faciam, deus, voluntatem tuam. Antea dicens:
CC:6 cohortor igitur primum omnium, · ut faciatis deprecationes – preces –
CC:10 paret vos in omni bene facto, · ut faciatis voluntatem ejus, efficiens in
Papir 4:1 mium perenne effecit Jesus · ut facies sua linteo impressa maneret, quod
CC:4 one cum lætitia sp. sancti, · ut facti sitis vos typus omnibus, qui fidem
CC:10 at transpositionem mutatorum, · ut factorum, ut maneant quæ commoveri nequeunt.
CC:2 t corpus humilitatis nostræ · ut fiat illud conforme corpori gloriæ ejus,
CC:3 rincipium, primogenitus ex mortuis, · ut fiat in omnibus ille primus. quod in illo
CC:10 acerdotium necesse est etiam, · ut fiat translatio legis). de quo enim hæc
CC:2 sine turba et disceptationibus · ut fiatis inculpati et integri sinceri, filii
KK:7 gere ad Ægyptum sed suadet, · ut fidem habeat regi Hiskiæ, regi pietatis
CC:10 s consolationis, quæ vobis · ut filiis alloquitur: Fili mi ne despicias
CC:10 pit. Si disciplinam perfertis · ut filiis vobis deus offertur, quis enim est
CC:10 imonium dicendorum; Chr: vero · ut filius super domum suam. Cujus domus nos
Papir 15 terum alteri ordine jungitur, · ut fit in choris, σωμα i:
CC:1 Atque subito venit strepitus, · ut flatus venti vehementis, super illos, atque
CC:11 dives vero, in humilitate sua, nam · ut flos herbæ præteribit. Oritur enim
CC:5 habeatis illum sed admoneatis · ut fratrem. Ipse vero dominus pacis det pacem
CC:6 cohortare ut patrem, juniores · ut fratres, mulieres seniores ut matres, juniores
DD:208 Generalforsamlingen, cui vos · ut frequentes adsitis etiam atque etiam rogamus.
CC:4 in tenebris, ut dies illa vos · ut fur comprehendat Omnes enim vos filii estis
CC:4 accurate scitis, diem domini, · ut furem, nocte venire. Ubi dicant: pax et
CC:4 nore non in affectu libidinis, · ut gentiles, qui non cognoverunt deum. Ne
CC:2 vestrum et lætitiam fidei, · ut gloriatio vestra superabundet in Χsto
CC:10 s gloria et honore coronatum, · ut gratia dei super omnem gustaret mortem.
CC:1 rem quid peccavi. Festus vero, · ut gratiam exhiberet Judæis, respondit:
CC:1.o m. / χαϱις · ut h: l: ex metonymia, documentum favoris,
Papir 4:1 ur גַת‎ 3.) · ut h: l:יֶקֶב lacus
CC:1 proborum. In hoc autem incumbo · ut habeam conscientiam inculpatam erga Deum
JJ:433 i sibi ægro assideat, sed · ut habeat aliquem, cui ipse assideat, pro
JJ:433 s, amicis illi opus est, non · ut habeat, qui sibi ægro assideat, sed
CC:2 et observate qui ita ambulant, · ut habetis nos typum – Multi enim ambulant,
Papir 7 c sensus evadit: lex data est, · ut homines peccatorum sibi conscii fiant,
CC:4 ommitteretur, ita loquimur non · ut hominibus placere studentes, sed deo, exploranti
CC:2 itutus, et figura inventus est · ut homo, exinanivit sese metipsum, obediens
JJ:447 invito, quin potius vellem, · ut hunc librum prorsus negligant, quam eundem
CC:6 sto Jes. et electis angelis, · ut hæc observes sine præjudicio, nihil
CC:10 entes. Magis autem vos hortor · ut id faciatis, quo celerius vobis restituar.
CC:2 ohortor et Suntuchen cohortor, · ut idem cogitent in domino. Imo rogo te, socie
CC:2 hanc mihi gratiam implete · ut idem cogitetis, eundem amorem habentes,
CC:3 idei vestræ in Chr: – · Ut igitur accepistis Chr: Jesum dominum in
CC:1 opria vi et pietate fecerimus, · ut ille ambularetur ? Deus Abr:, I. et J.,
CC:1 opterea quod non fieri potuit, · ut ille imperio ejus subjiceretur. Davides
CC:5 , quod dicitur deus aut numen, · ut ille in templo dei ut deus sedeat, ostendens
CC:5 non ceperunt amorem veritatis, · ut illi salvi fierent. Et ob hoc mittet illis
Papir 15 s composita est, explicandum: · ut impleamini tota, integra copia beneficiorum
CC:4 ur gentilibus, ut salvi fiant, · ut impleantur semper peccata ipsorum, pervenit
CC:3 us super vos precantes et rogantes, · ut impleatis cognitionem voluntatis ejus in
CC:2 inquavit vitæ periclitatus, · ut impleret quod deerat vestro erga me ministerio.
NB22:122 existimentur, nisi talia sint, · ut in comparatione Apostolicæ severitatis
CC:11 propterea quod male rogatis, · ut in cupiditatibus vestris impensas facere
CC:10 is, ne obduretis corda vestra · ut in exacerberatione«. Nonnulli enim
CC:10 is, ne obduretis corda vestra · ut in exacerberatione, post diem tentationis
CC:6 prophetias super te præcedentes, · ut in illis bonam pugnam pugnes, habens fidem
CC:6 us ego sum. Sed ideo veniam accepi, · ut in me primo ostenderet Jesus Chr: omnem
CC:2 est ei nomen super omne nomen, · ut in nomine Jesu omne genu flectatur –
CC:9 b hoc separatus est ad tempus, · ut in æternum eum retineres, non ut servum,
Papir 4:1 utio vestra semper eo redit, · ut inculcetis poenitentiam ante quam venerit
BI, s. 65 erum accessit. / VIII. Ironia, · ut infinita et absoluta negativitas, est levissima
Papir 7 ccurrit, ubi Chr: commemoratur · ut instrumentum Dei ita in creatione mundi
DD:82 idsthed til det χstlige Credo · ut intelligam, er det Gl. Nihil est in intellectu
KK:11 dt sig den Sætning: credam · ut intelligam. – /
JJ:196 ed, hvad jeg har troet / 2) credo · ut intelligam. / 3) Troen er det umiddelbare.
NB31:11 credam, ei heller credere, · ut intelligam. / Nei, men den lyder: gjør
CC:1 rosolymam, insidias struentes, · ut interficerent illum in via. Festus autem
CC:10 ut accipiamus misericordiam, · ut inveniamus gratiam in auxilium tempestivum.
BI, s. 65 d adeo fuit ironiæ deditus, · ut ipse illi succumberet. / VII. Aristophanes
Papir 4:1 servatio ipsius Lucæ, qui · ut ipse Paulus erexit gentiles præ Judæis.
CC:1 us per illum inter medios vos, · ut ipsi scitis) illum vos constituto antea
NB22:95 angustior mente; eademque, · ut ita dixerim et in te major et in te minor,
FB, s. 101 oen. ( » Memores tamen, · ut jam dictum est, huic lumini naturali tamdiu
CC:5 dis, ut credant illi mendacio, · ut judicentur omnes fidem non habentes veritati
CC:8 to laborantes, boni magistras, · ut juniores temperantiam doceant, ut sint
CC:8 Chr: servatorem nostrum v. 6, · ut justificati gratia ejus hæredes fieremur
CC:2 undem ad diem usque Jesu Chr:. · Ut justum est me hoc sentire super vos omnes,
CC:1 stum repudiastis, et rogastis, · ut latro donaretur vobis, principem vero vitæ
Papir 7 Docet enim ille tantum abesse, · ut lex removere peccata possit, ut etiam ansam
CC:2 in quibus apparetis lucete · ut lumina in mundo verbum vitæ habentes,
CC:10 os, prout rationem reddituri, · ut lætitia hoc faciant, non gementes, hoc
CC:7 e videre, recordatus lacrymas tuas, · ut lætitia implear, memoria repetens fidei
CC:4 am Macedoniam. Cohortamur vos, · ut magis abundetis, ut quietem colatis, res
CC:4 t vos ambulare et placere deo, · ut magis abundetis. Scitis enim quæ præcepta
Papir 7 ere hominibus angelis cinctum, · ut majestatem ejus indicarent. Occurrit hæc
CC:1 cruciavi illos, et coegi illos · ut maledicerent, vehementius etiam furens
CC:7 alis affligor ad vincula usque · ut maleficus, sed verbum dei non est vinctum.
CC:10 ionem mutatorum, ut factorum, · ut maneant quæ commoveri nequeunt. Quare
CC:6 mino nostro. Quemadmodum rogavi te, · ut maneres Ephesi, in Macedoniam iter faciens,
CC:6 ut fratres, mulieres seniores · ut matres, juniores ut sorores in omni sanctitate.
CC:1 xcitabit ex fratribus vestris, · ut me, illum audietis in omnibus rebus, quascunque
CC:9 ur me amicum habes suscipe eum · ut me, si qua in re te laesit, aut quid debet,
CC:10 non accipientes redemtionem, · ut meliorem resurrectionem adipiscerentur.
CC:10 em fidelis fuit in tota domo, · ut minister, ad testimonium dicendorum; Chr:
NB2:196 us ita artifex magnus in magnis, · ut minor non sit in parvis. / Augustin. /
CC:10 ibus similem esse in omnibus, · ut misericors esset et fidelis pontifex in
CC:10 nochus transpositus est, ita, · ut mortem non videret, neque inventus est,
CC:10 on relinquentes coetum mutuum · ut mos nonnullorum, sed cohortantes, et tanto
BI, note tatem tantam esse intelligeret, · ut multa divinari potius animo, quam mente
CC:1 / Postquam autem decretum est, · ut navi veheremur in Italiam, tradiderunt
CC:3 ne provocetis liberos vestros, · ut ne animum despondeant ( ne nimis perterreantur)
CC:10 ectas facite pedibus vestris, · ut ne claudum magis detorqueatur sed sanetur
CC:5 opera die et nocte operantes, · ut ne cui oneri essemus. Non quo non habeamus
CC:10 e contradictionem passus est, · ut ne fatigemini animis vestris, soluti /
CC:9 tentia tua nihil facere volui, · ut ne quasi secundum necessitatem bonum tuum
Not1:9 us corruptus et mortuus, ita · ut ne scintilula quidem spiritualium virium
CC:8 eram dare ad usus necessarios, · ut ne sint sine fructu. Salutant te omnes
NB2:194 jam dudum enim res eo pervenit, · ut neminem fere, quisnam sit, num scilicet
CC:4 locum fides in deum pervenit, · ut non opus habeamus quidquam loqui. Ipsi
Not1:7 a est justitiæ severitas, · ut non sit facta reconciliatio, nisi poena
BI, note bratæ, sic plerumque utitur, · ut non solum abjiciat aut mutet, quæ consilio
NB22:9 terne: / / O utinam arguerem sic, · ut non vincere possem: / Me miserum, quare
CC:5 ipsos præbeamus vobis typum · ut nos imitemini. Nam cum essemus apud vos
CC:5 ujusque omnium vestrum invicem, ita · ut nos ipsi in vobis gloriemur in omnibus
CC:5 o non habeamus potestatem, sed · ut nos metipsos præbeamus vobis typum ut
BA, s. 333 tetra est corruptio naturæ, · ut nullius hominis ratione intelligi possit,
CC:10 verorum, sed in ipsum coelum, · ut nunc appareat faciei domini, neque ut se
CC:9 ihi hospitium, spero enim fore · ut ob vestras preces vobis doner. Salutat
CC:11 equis frena in ora injicimus, · ut obediant nobis, et ita totum corpus circumagimus.
CC:8 principatibus et potestatibus, · ut obediant, ut ad omne bene factum parati
FB, s. 102 s implicatum esse animadverti, · ut omnes discendi conatus nihil aliud mihi
Not1:8.l ores ad se vocat et serio vult, · ut omnes homines ad se veniant, et sibi consuli
KK:7 ego sum deus, ita certe fiet, · ut omnes me adorent. – / / XV. / v.
BA, s. 334 elige om Arvesynden ( quo fit, · ut omnes propter inobedientiam Adæ et Hevæ
Not1:9 culpa sive reatus, quo fit, · ut omnes propter inobedientiam Adæ in odio
CC:1 s naviculi. Et ita factum est, · ut omnes salvi pervenirent in terram. /
JJ:447 igant, quam eundem perverse, · ut omnia solent, interpretando molesti sint,
FB, s. 102 nobis a Deo revelata sunt, · ut omnium certissima esse credenda; et quamvis
CC:3 bditæ sint propriis maritis · ut oportet in domino. Mariti amate uxores,
CC:6 itis aut vestitu pretioso, sed · ut oportet mulieres profitentes pietatem per
Papir 4:1 num tanta est impudentia tua · ut osculo signo amoris turpiter abutaris,
CC:3 Christi, cur ego vinctus sum, · ut ostendam hoc, quomodo opportet me loqui.
Papir 7 ω. Inde etiam ortum est, · ut P: semper hoc vocabulum usurparet, ubi
Not1:9 esse certa auxilia tribuenda · ut Papistæ docent et faciunt, hoc enim
CC:4 s, quomodo unumquemque vestrum · ut pater filios suos cohortantes et consolantes
CC:6 erem ne objurges sed cohortare · ut patrem, juniores ut fratres, mulieres seniores
Not1:9 andos, adorandos, honorandos · ut patronos et intercessores, et unicuique
CC:6 accipiatur, Chr: venisse in mundum, · ut peccatores servaret, quorum primus ego
CC:10 Fide transierunt mare rubrum · ut per aridam. Cujus rei periculum facientes
CC:10 uit, ( jurejurando spopondit) · ut per duas res immutabiles, in quibus imposibile
CC:7 fuit mihi, et corroboravit me, · ut per me præconium ( confirmeretur) perficeretur.
CC:10 oxime particeps fuit illorum, · ut per mortem aboleret illum, qui habet habuit
CC:11 patientia vero bonum opus habeat, · ut perfecti sitis et integri, in nulla re
CC:10 se ipsum sæpius proferat, · ut pontifex introit in sancta quotannis sanguine
CC:10 Qui non opus habet quotidie, · ut pontifices, primum super propria peccata
CC:8 bum secundum doctrinam fidele, · ut possit et cohortari doctrina sana, et refutare
CC:1 quinque millia. Accidit vero, · ut postridie principes atque presbyteri, atque
CC:1 empli, quæ dicitur pulchra, · ut precaretur stipes ab illis, qui introibant
CC:6 Ephesi, in Macedoniam iter faciens, · ut preciperes nonnullis, ne false docerent,
CC:2 itur spero me missurum statim, · ut primum res meas perspexerim; persuasus
CC:10 nfirmitate, et ob eam oportet · ut pro populo ita pro se ipso offerre pro
CC:9 em ego volui apud me retinere, · ut pro te mihi ministret in vinculis evangelii.
CC:10 ines proficitur rebus divinis · ut proferat dona et victimas super peccata,
NB24:64 vil gjennembore Dit Hjerte .... · Ut promptum sit perspicere, divinum quiddam
Papir 4:1 sed describitur reditus · ut proxime instans, alii de eversione Hierosolymæ.
CC:3 que hominem in omni sapientia, · ut præbeamus omnem hominem perfectum in
CC:4 sancto. Per deum vos obtestor, · ut prælegatur epistola omnibus sanctis
KK:7 ditus in patriam, qui sistitur · ut præsens, et inducuntur prophetæ reditum
CC:5 ate, et ne commisceamini illi, · ut pudore suffundatur, ( pudefiat), et ne
CC:8 . Fidele est verbum, et volam · ut quam maxime inculces, ut curent in bona
NB22:126 . redde debitum tuum). Hoc est, · ut quem devotio non inliceret ad largiendum,
CC:10 una vincti, mala perferentes, · ut qui et ipsi in corpore estis. honestum
CC:4 ratres de mortuis ne lugeatis, · ut qui nullam spem habent. Si enim credimus
CC:11 , ita loquimini et ita facite · ut qui secundum legem libertatis judicandi
CC:5 er dominum nostrum Jesum Chr:, · ut quiete operantes, suum panem comedant.
CC:4 tamur vos, ut magis abundetis, · ut quietem colatis, res vestras agatis, et
CC:10 tempus, rursus opus habetis, · ut quis vos doceat, quæ sunt principia
CC:6 s et ne oneri sit ecclesiæ, · ut re vera viduis occurrat. Presbyteri, qui
Not1:7 ifixus, mortuus et sepultus, · ut reconciliaret nobis patrem, et hostia esset
CC:1 o, ad aperiendos oculos eorum, · ut redeant ex tenebris in lucem atque ab imperio
CC:1 it vos beneficiis afficientem, · ut redeatis ( convertatis) a sua quisque pravitate.
CC:8 dedit sese metipsum super nos · ut redimeret nos ab omni injustitia et purificaret
Papir 7 Mosaicam ita per se sufficere, · ut religio perfectior in locum ejus succedere
CC:1 ipiscite igitur et convertite, · ut remittantur peccata vestra, ut veniant
CC:7 tiam in te. Quare commoneo te, · ut resuscites donum dei, quod est in te ob
KK:7 3) hujus regni autor sistitur · ut rex coelestis, institutus omnibus eximiis
CC:2 erem. Eo diligentius eum misi, · ut rursus eum videntes letemini, et ego magis
CC:4 o minus alloquamur gentilibus, · ut salvi fiant, ut impleantur semper peccata
CC:1 m in Tartaro, neque permittes, · ut sanctus tuus videat putretudinem. Ostendisti
CC:8 um, ideo refuta illos acriter, · ut sanentur in fide, non attendentes fabulis
CC:10 uotannis. Imposibile enim est · ut sanguis taurorum et hircorum tollat peccata
CC:6 te mox venire, si vero morer, · ut scias quomodo oporteat in domo dei versari,
CC:3 sit in gratia, sale conditum, · ut sciatis, quomodo oporteat vos unicuique
CC:4 perpessi et superbe tractati, · ut scitis, Phillipis, animum sumsimus in deo
CC:10 appareat faciei domini, neque · ut se ipsum sæpius proferat, ut pontifex
CC:10 m tuam.« Tollit prius · ut secundum constituat. In qua voluntate sanctificati
CC:2 tris. Ita fratres mihi dilecti · ut semper mihi obedivistis, ne quasi in præsentia
CC:2 ffundar sed in omni libertate, · ut semper, sic nunc etiam celebrabitur Chr:
CC:1 ce rebus. Cum autem P. rogaret · ut servaretur in Augusti cognitionem ( sententiam,
CC:6 apud P. P. bonam confessionem, · ut serves hanc epistolam immaculatam, irreprehensibilem
CC:9 æternum eum retineres, non · ut servum, sed magis quam servum, fratrem
CC:1 essam te, simul sperans, fore, · ut sibi a Paulo pecunia daretur, ut solveret
CC:10 no et quidem effeto nati sunt · ut sidera coeli multitudine, ut arena, quæ
KK:7 sunt, hebraice exstat: stabit · ut signum gentilibus ɔ: ita omnes gentiles
Not1:5 nes et diabolos condemnabit, · ut sine fine crucientur. / Spørgsmaalet,
Not1:6.n omines et diabolos condemnabit, · ut sine fine crucientur. damnant Anabaptistas,
CC:8 juniores temperantiam doceant, · ut sint illæ maritos amantes et liberos,
CC:6 iva mortua est. Hoc præcipe · ut sint irreprehensibiles. Si vero quis suis
CC:3 in precibus super vos pugnans, · ut sistatis perfecti et impleti in omni voluntate
CC:7 m ad institutionem in justitia · ut sit ille dei homo perfectus ad omne bonum
CC:2.b largiter produco efficio, · ut sit. In N. T. semel Phill. 4, 10 resuscitastis
CC:2 ne, ut vos diversa exploretis, · ut sitis integri et inculpati ad diem Christi,
CC:11 s genuit vos verbo veritatis, · ut sitis primitiæ quædam eorum, quæ
CC:2 tam Ev. Χsti dignam agite · ut sive veniens et videns vos sive absens
CC:4 r:, qui mortuus est super nos, · ut sive vigilemus sive dormiamus, cum illo
CC:1 sibi a Paulo pecunia daretur, · ut solveret illum, quare etiam frequentius
CC:6 s seniores ut matres, juniores · ut sorores in omni sanctitate. Viduas honora
Not1:8.l terno suo consilio ordinavit, · ut Sp. s. electos per verbum vocet, illuminet
CC:1 gnoverunt eum esse eundem, qui · ut stipes compararet ad portam pulchram templi
CC:8 at. / Cap III / Commone illis, · ut subjiciant se principatibus et potestatibus,
CC:10 extra castra. Quare etiam J, · ut suo proprio sanguine sanctificaret populum
BI, note ttigisset, ita esse comparatum, · ut suspicionibus magis et conjecturis esset
KK:7 identem potestatem meam ɔ: · ut te experiri faciam potestatem meam. ut
CC:7 rsionem audientium. Operam da, · ut te ipsum præbeas deo exploratum ( probatum)
CC:11 m scripturam: diliges vicinum · ut te ipsum, bene facitis, si vero rationem
CC:7 olus est mecum, Marcum assume, · ut tecum adducas, est enim mihi ad ministerium
CC:11 onarum, injustitiam operatis, · ut transgressores a lege arguti. Qui enim
CC:1 ltum abest si parum, non solum · ut tu sed etiam omnes qui me hodie audiunt,
CC:10 ceperunt. Recordamini vinctos · ut una vincti, mala perferentes, ut qui et
KK:7 ta in ore tuo et in corde tuo, · ut unusquisque parere possit. P. non accurate
CC:10 et umbram colunt coelestium, · ut vaticinio institutus est M. perfecturus
Papir 6 ω 1) demitto, contraho · ut vela 2) mitigo tranquillo. 36 opportet
CC:1 ut remittantur peccata vestra, · ut veniant tempora recreationis ab illo, atque
CC:5 rum, rogate fratres, de nobis, · ut verbum domini currat ( sine dubio per varias
CC:4 epistis non verbum hominum sed · ut vere est verbum dei, qui etiam operatur
Brev 121 , nunquam a me impetrasse, · ut vestigia jam derelicta studia jam oblivioni
CC:10 t, tu vero permanes, et omnia · ut vestimentum inveterascent, et ut amictum
CC:4 et nocte supra modum rogantes, · ut videam faciem vestram, et impleam, quæ
BI, s. 284 sær om Skildring: loquere, · ut videam te) saa udtømmende, saa indholdsriig,
BI, note ig gjennem Hørelsen ( loquere · ut videam te). Socrates' Existents var overhovedet
EE2, s. 261 som naar det hedder: loquere, · ut videam te. At jeg ikke seer Fuldendelsen,
Papir 594 d Rette kan siges: loquere · ut videam te; thi da dens eiendommelige Væsen
SLV, s. 369 at Du kan see ham ( loquere · ut videam), veed Ingen bedre end jeg, der
NB15:81 ell. Digter-Fremstilling loquere · ut videam. / I en sædelig Opløsnings-Tid
CC:4 corde, vehementius intendimus, · ut videamus faciem vestram in magna cupiditate.
CC:10 iram regis, invisibilem enim · ut videns sustinuit. Fide instituit festum
CC:1 Militum autem erat consilium, · ut vinctos interficerent, ne quis natando
CC:2 fectum evangelii cessisse, ita · ut vincula mea in Christo aperta facta sint
CC:6 qui altiori loco positi sunt, · ut vitam quietam et tranquillam degamus in
CC:3 Chr: a principiis mundi, cur, · ut viventes in mundo, leges vobis imponi patimini
CC:4 et operetis propriis manibus, · ut vobis præcepimus, ut ambulemini decenter
CC:1 ui inhabitant Hierosolymam ita · ut vocarent locum illo proprio dialecto Αϰελδαμα
CC:10 atientia enim vobis opus est, · ut voluntatem dei facientes, accipiatis promissionem.
CC:10 ram neque te derelinquam, ita · ut vos bono animo dicere possitis: Dominus
CC:2 itione atque omni perceptione, · ut vos diversa exploretis, ut sitis integri
CC:3 ccl. Laodicensi perlegatur; et · ut vos etiam perlegatis quæ est ex Laodicæa.
CC:1 ad verba mea. Neque enim illi, · ut vos statuitis, inebriati sunt; est enim
CC:1 m dicturus sim. Quare rogo te, · ut æquo animo me audias. Vitam igitur meam
Not1:7 tanta est iræ magnitudo, · ut æthericus pater non sit placatus nisi
CC:1 et maxime ad te, rex Agrippa, · ut, examinatione instituta, habeam quod scribam.
CC:10 ris novi factus est mediator, · ut, morte intercedente in redemtionem transgressionum
CC:8 . 4 / Ideo te in Creta reliqui · ut, quæ deerant, ( reliqua a me relicta)
CC:1 nque ad vos dixerit. Fiet vero · ut, quæcunque anima non audiverit, exterminetur
CC:5 d vos hoc vobis præcepimus, · ut, si quis non vult laborare, idem ne comedat.
NB18:44 / Jeg handlede; Gjødvad stod · utaal 10. Journalen NB18, s. [ 58]-59. Marginal
NB11:142 shandling og Modstand synes mig · utaalelig – kort jeg mangler hvad der har kunnet
FB, note and er en Laban, der kan være · utaalelig nok i Livet, men som øieblikkelig burde
AE, s. 571 umulig eller meningsløs og · utaalelig, hvis Replikken skulde være den Producerendes
NB22:8 ige er end den mindste Tvang · utaalelig, som fE hvis man ved Lov vilde forbyde at
NB11:176 ig selv om, at Lidelsen er · utaalelig. Det anstrengende ved Guds-Forestillingen
Brev 79 saa mange Maader forekom mig · utaalelig; den eneste, der blev tilbage, da jeg lod
NB17:85 hans Stolthed den er altfor · utaalelig; det er ikke vor Skyld, at han er saa sær
NB2:113 Sandørk, hvor Solens Brand er · utaalelig; hvad ligner det at spøge med sin Søvn,
NB20:14 stnes Navn at ryste dette · utaalelige Aag af, og sikkre Enhver det umiddelbare
SD, s. 135 and ikke det, der er ham det · Utaalelige, at han ikke blev Cæsar, men dette Selv,
SD, s. 135 ke blev Cæsar, er ham det · Utaalelige, eller endnu rigtigere, det der er ham det
SD, s. 135 igtigere, det der er ham det · Utaalelige, er, at han ikke kan blive af med sig selv.
EE2, s. 114 te dog mere taaleligt end det · Utaalelige, naar det er Konen, der udøver et saadant
Brev 9 des, at disse ikke blive Dig ganske · utaalelige. Det kan jeg godt forstaae, maaskee forstaae
KM, s. 15 rt i Tordenveir«), ere · utaalelige. Man har nu saa længe talt om den energiske,
NB22:8 alvorligere Godet er, desto · utaaleligere er al Tvang. Nei, nei. I Forhold til det
SD, s. 135 et, dette Selv er ham nu det · Utaaleligste af Alt. Det er i dybere Forstand ikke det,
DS, s. 216 tte for mig var den ubetinget · utaaleligste Smerte eller var Døden: saa er mit Valg
4T44, s. 341 et Foragteligste af Alt, det · Utaaleligste, thi selv det fordærvede Menneske kan
EE1, s. 278 de allerkjedsommeligste, de · utaaleligste. Denne Dyreclasse er vistnok ikke Frugt
NB23:186 erhaand, at Alle fandt det · utaaleligt – og jeg var den Eneste, der kunde
NB23:186 il at snakke om at det var · utaaleligt ( men da de Intet gjorde, dog viste, at
NB18:63 gteskabets Forhold findes · utaaleligt af Dem, der ville separeres, er blandt
AE, note s en Levende maatte det være · utaaleligt at blive forstaaet paa den Maade. Men lad
SLV, s. 204 end Intet vindes, men det er · utaaleligt at sidde og føde Vind, at udfinde den
NB19:28 enig med Verden. Det er mig · utaaleligt dette evindelige Vrøvl og denne Forsikkring
NB17:108 en en Heros. / Præster er et · utaaleligt Folkefærd at tale med. De ere aldeles
NB28:37 n er det blevet mig mere og mere · utaaleligt med den Art Prædiken, der ordentligen
Papir 394 Corsaren« var · utaaleligt, at der burde gjøres Noget, saa, da jeg
YDR, s. 114 den og sagde: » Det er · utaaleligt, at Synedriet sætter Straf paa Ordets
NB12:110 et pium desiderium: det er dog · utaaleligt, der bør gjøres Noget. /
CT, s. 97 rved, og end ikke fandt Livet · utaaleligt, det er Trøstesløshed, og er tillige
G, s. 44 Unter den Linden var Støvet · utaaleligt, ethvert Forsøg paa at blande sig ind
EE2, s. 33 in ganske Sjæl, bliver mig · utaaleligt, maaskee, maaskee o. s. v. Det sympathetiske
NB24:167 t er da rigtignok, christeligt, · utaaleligt, naar det at Discipelen udmærkes i Verden,
EE2, s. 306 re Livet poetisk, at det var · utaaleligt, naar man ikke turde regne paa smaa Forelskelser
NB26:108 tlene – det er nu aldeles · utaaleligt. / Saa kommer det: ganske aabenlyst at sige,
NB18:44.a ngst, at det hele Forhold var · utaaleligt. Corsaren tiltog i Subscribent-Antal, de
BI, s. 109 et synes ham i denne Tilstand · utaaleligt. Han flyer ham som Sirenerne, tilstopper
NB23:186 ste i Gjerning, at det var · utaaleligt. Men da de Andre indskrænkede sig til
JC, s. 22 uagtet man vilde det, var ham · utaaleligt. Men hans Stolthed var heller ei en afmægtig
Brev 4 eter! / Schelling vrøvler ganske · utaaleligt. Vil Du have en Forestilling derom, saa
NB17:45 t for at gjøre mig Livet · utaaleligt: gjør Intet – denne Forfatter-Existents
NB13:30 t han blev ihjelslagen. Sligt er · utaaleligt; men naar » man« saa er saa
NB30:85 ppighed. Bliver den Lidende · utaalmodig – saa gaaer man maaskee et Skridt
BI, s. 190 etgjør hans Vaklen, og med · utaalmodig Begeistring forlanger han at blive ført
NB20:68 skjød man en Gjenvei. Enhver · utaalmodig Cujon, der ikke turde bruge sit Navn –
EE2, s. 273 negte, at jeg stundom bliver · utaalmodig derover, at jeg kunde ønske, at der
EE2, s. 20 Du veed meget godt selv, hvor · utaalmodig Du er, Du der engang skrev mig til, at
EE1, s. 35 il, hvor sulten jeg var, hvor · utaalmodig efter at faae Lov at begynde. En saadan
CT, s. 49 al til Dands, kan være saa · utaalmodig efter at komme afsted, som Fuglen er efter
TS, s. 55 at oversætte, og jeg er saa · utaalmodig efter at komme til at læse – derfor,
OTA, s. 240 ikke timeligen nysgjerrig og · utaalmodig efter Udfaldet, netop derfor er, eller
NB14:67 e ell: i Χstd. Gud er ingen · utaalmodig ell. grusom Mand, der vil ved at forraske
KG, s. 38 rt det siges, bliver han enten · utaalmodig eller han giver sig til at græde. /
CT, s. 49 nker den slet ikke paa, saa · utaalmodig er den i sin Glæde over at være.
Oi7, s. 315 ntlig gaae og være ganske · utaalmodig for at faae et nyt Nummer, og mere at vide
DS, s. 206 a tilsidst braller maaskee en · utaalmodig Forstandighed ud med Sproget og forkynder
EE1, s. 315 ind, Roret af; Længsel og · utaalmodig Forventning tumler mig i deres Arme, Længsel
EE1, s. 372 vad Længsel er og Haab og · utaalmodig Forventning. Idet jeg saaledes figurerer
EE1, s. 307 l efter at komme hjem, men i · utaalmodig Frygt, der gjennemstrømmer hele Legemet
OTA, s. 357 r Evigheden; da er der ingen · utaalmodig Higen i Din Sjel, ingen Uro, ikke Syndens
Papir 306 se vi Dig, at Du ikke blev · utaalmodig i at begjere, ikke misundelig ved at savne,
OTA, s. 132 likket, ophidset i Udtrykket, · utaalmodig i de meest modsatte Overdrivelser –
EE1, s. 338 Onde, da bliver jeg stundom · utaalmodig i mig selv, jeg fristes til at styrte frem
Brev 254 der var Gjenstanden, eller · utaalmodig i min veemodige Situation. / Men da kommer
JJ:247 ethvert Msk. vil have den. / Hvor · utaalmodig jeg i Grunden er seer jeg bedst deraf,
EE1, s. 181 an har længtes efter mig, · utaalmodig kaster han ligesom Alt til Siden for at
NB17:9 just naar Msk. næsten i · utaalmodig Lidenskab er allermeest opsat paa at ville
EE1, s. 307 en, der har sin Grund ikke i · utaalmodig Længsel efter at komme hjem, men i utaalmodig
EE2, s. 274 dem, der skulle gjøre mig · utaalmodig med Klager, thi jeg troer heller, at Du
EE1, s. 165 Nei, som en ung Brud venter · utaalmodig Nattens Ankomst, saaledes oppebie vi længselsfulde
4T43, s. 166 er. Skulde der være Nogen · utaalmodig nok til ikke at ville fatte denne Herlighed,
SLV, s. 200 Forgjæves kaster jeg mig · utaalmodig nu paa den ene Side, nu paa den anden;
2T44, s. 213 modighed, kun ham kalder man · utaalmodig og barnagtig i sin Utaalmodighed. Nogen
4T43, s. 160 agtning end gjorde en Enkelt · utaalmodig og derved uduelig til Alt, saa vide dog
NB26:44 delse, at De da ikke bliver · utaalmodig og for Smerte stamper i Gulvet, thi saa
BOA, s. 263 der det naturligere at blive · utaalmodig og fortvivle halvt. Skal den bruges paa
NB11:106 gt, selv om han var blevet · utaalmodig og havde tænkt: det er jo dog vel ikke
OTA, s. 358 n Lærende med Rette blive · utaalmodig og sige: naar skal jeg da have Gavn af
NB30:41.b e Deel ( Haabet skuffer) blive · utaalmodig og tænke skal vi nu høre den Sludder
4T43, s. 161 nd til at gjøre en Enkelt · utaalmodig og uduelig til at leve, ja hvorledes skulde
JJ:320 ende med sit Besøg. Bliver man · utaalmodig og vil ikke vedkjende sig det, saa har
OTA, s. 194 der høres saa megen baade · utaalmodig og vildledende Tale derom. Det er jo godt,
LP, note hvor han ligesom synes at blive · utaalmodig over den ubegribelige Lykke, der er falden
NB14:128 s: v:« Man bliver · utaalmodig over denne Opskruethed, der lover saa meget
NB9:42 mbedsstand fra sig, der blev · utaalmodig over denne tilfældige Art Indflydelse
Oi10, s. 410 le har Grund til at være · utaalmodig over eller burde være uskjønsom ved,
EE2, s. 275 bliver, vil jeg haabe, noget · utaalmodig over en saadan Behandling, han indigneres
AE, note t Læs Tørv, og Tydskeren · utaalmodig over ikke at kunne forstaae hvad Bonden
OTA, s. 205 t den Lidende ikke maa blive · utaalmodig over vor overfladiske Tale, hvori han ikke
NB22:59 han fængslet, er maaskee · utaalmodig over, at Χstus ikke gjør Noget
BOA, s. 266 bliver man distrait, snarere · utaalmodig over, at et Menneske rykker En hele sin
4T43, s. 171 snarere det, han burde blive · utaalmodig over, at han var saa utaalmodig, og nu
YTS, s. 254 forstaae Dig; raab ei heller · utaalmodig paa Dine Lidelser, som vare de saa frygtelige,
NB7:10 ordi jeg havde været lidt · utaalmodig paa ham, men hvor det saa var mig, som
OTA, s. 278 , at han da ikke vilde blive · utaalmodig paa Taleren. Gjerne skal jeg som en hedensk
SFV, s. 83 et Jordiske til Himlen. / En · utaalmodig Politiker, der forhaster sig med at kigge
F, s. 492 ede, beruset i Lykke, beruset i · utaalmodig Salighed at drikke sig ædru i den knapt,
4T44, s. 295 hilsede, hvis den Mægtige · utaalmodig selv gik ud og saae den ringe Mand, der
OTA, s. 208 n, at han ikke krænket og · utaalmodig skal vende sig bort fra vor travle Tale
3T43 Men er den apostoliske Tale altid · utaalmodig som en Fødendes, saa pleie i Særdeleshed
NB21:86 , og ikke til at forraske i · utaalmodig Stræben. / / / a Anti-Climacus. /
NB13:78 ge hen, ogsaa blev jeg lidt · utaalmodig ved at tænke paa hvor vanskeligt det
NB:171 gjøre den ringere Classe · utaalmodig ved sit Vilkaar. Thi den smule verdslige
BI, s. 167 hidtil forholdt sig taus, men · utaalmodig ventet paa Leilighed til at bryde frem,
4T43, s. 159 derved at han selv var saare · utaalmodig! Hvo talte retteligen om den, at han ikke
NB14:27 ed var endog uklar ( som den var · utaalmodig) fordi Skrifterne om min Forf-Virksomhed
NB12:118 rbittre hende og gjøre hende · utaalmodig) vil altid være betænkelig. /
TS, s. 58 endt kom ind til ham. Han blev · utaalmodig, » men«, vilde han vistnok
OTA, s. 382 s ham, bliver han tvivlende, · utaalmodig, da skal den sidste Tanke, den egentlige
AE, s. 449 nne Pirrelighed er trodsig og · utaalmodig, den næsten vil enes med Bekymringen
EE1, s. 179 r rigtigt sammen. Den bliver · utaalmodig, den vover det Yderste, den jager Spottens
OTA, s. 358 : » bliv nu blot ikke · utaalmodig, der er jo Tid nok, der er jo Evigheden.«
OTA, s. 358 for lang: bliv nu blot ikke · utaalmodig, der ligger jo et langt Liv for Dig, –
SLV, s. 389 angvarig Knirken. Man bliver · utaalmodig, Een vender sig om og tysser paa ham, han
4T43, s. 171 det derover han burde blive · utaalmodig, eller var det ikke snarere ganske i sin
EE2, s. 266 hetiske Spot, blev endnu mere · utaalmodig, endnu mere fnysende. Det skulde Du imidlertid
OTA, s. 218 der ofte gjør en Lidende · utaalmodig, er, at han tager et heelt Livs Lidelse
4T43, s. 171 rklaring, og da atter bliver · utaalmodig, fordi den ikke synes ham tilstrækkelig?
NB14:128 dt. Og man bliver end mere · utaalmodig, fordi denne Opskruethed stadig ledsages
JJ:319 JJ:319-320) / Stundom bliver man · utaalmodig, fordi det ikke lykkes bedre med at ville
OTA, s. 176 Men denne Lidende finder ham · utaalmodig, frastødende, denne Lidende maa nøies
LF, s. 25 Meget fordret, han vilde, halv · utaalmodig, halv angest og bange, trække sig tilbage.
IC, s. 239 ), saa bliver Beundreren · utaalmodig, han bliver Forræderen. Beundring ( naar
NB22:80 ogsaa han, den store Reformator · utaalmodig, han reduplicerede ikke stærk nok –
OTA, s. 388 kke kan. Tilsidst bliver han · utaalmodig, han siger, hvad kan det hjælpe at ligge,
NB9:54 paa den Aarstid, han venter · utaalmodig, han spørger hver Time, hvert Øieblik
NB9:54 es, at Sjelen ( Bruden) er blevet · utaalmodig, ikke kan skikke sig i det Livs Lidelse,
EE2, s. 281 har et Levebrød. Bliv ikke · utaalmodig, lad Digteren sige det, saa lyder det smukkere:
EE2, s. 162 ster Tankens Traad, Du bliver · utaalmodig, lidenskabelig, skjender og brænder,
Brev 64 ærgerlig over denne Særhed, · utaalmodig, maaskee saa meget mere som jeg vel vidste,
EE1, s. 332 e med Færdighed, hun blev · utaalmodig, men da kom atter blidere Toner frem. Jeg
OTA, s. 133 en bærer Straffen vel ikke · utaalmodig, men dog hvert Øieblik krympende sig
OTA, s. 244 var Du maaskee i Begyndelsen · utaalmodig, men lærte Taalmodighed af hvad Du leed?
JJ:410 Arbeide. En Humorist er let lidt · utaalmodig, men Naturens Gang er en Satire over msklig
CT, s. 180 æge, og dog vel med Rette, · utaalmodig, naar barnagtige Forældre sende Bud til
OTA, s. 260 nde Uret, maaskee er han for · utaalmodig, naar det forekommer ham saa, at intet Menneske
AE, s. 367 age Dig, han vil gjøre Dig · utaalmodig, naar dette Lidt efter Lidt bliver til Aar,
NB10:123 der, at jeg er blevet lidt · utaalmodig, og denne Utaalmodighed har vel affødt
3T43, s. 79 saaledes er en Apostel ikke · utaalmodig, og hans Uro er høiere end al menneskelig
SLV, s. 446 ler om man saa vil, Rytteren · utaalmodig, og jeg blev alene tilbage: en Urider eller
4T43, s. 171 almodig over, at han var saa · utaalmodig, og nu beflitte sig paa, af Utaalmodighedens
NB26:47 nbringe Correctivet, bliver · utaalmodig, og vil gjøre Correctivet til Normativet
NB10:16 eg døier, gjort mig lidt · utaalmodig, saa jeg nær var gaaet hen og sagt Noget
NB7:86 sin Sørgmodighed bliver altfor · utaalmodig, saa lader Gud ham synke i en ell. anden
SFV, s. 25 gen Utaalmodighed. Bliver han · utaalmodig, saa stormer han ligefrem paa, og udretter
CT, s. 161 den modsatte Side. Bliv ikke · utaalmodig, siig ikke » jeg veed saamænd
AE, s. 503 at forklare, bliver den selv · utaalmodig, tilbagekalder Alt: » det vilde nok
2T44, s. 213 de han neppe finde en eneste · Utaalmodig, uden at han jo havde nogen Taalmodighed.
EE2, s. 280 dens Skygge. Vilde den blive · utaalmodig, vilde den sige: her paa dette Sted, hvor
NB15:15 ! Hvor mangen Gang blev jeg ikke · utaalmodig, vilde forsage, vilde opgive Alt, skyde
NB2:176 lsen skal være i god Forstand · utaalmodig, vælig i Stemning. Ironie er her fornødent
NB10:115 r at trøste ham, da blev han · utaalmodig. / Der er kun Eet man egl. skal blive alvorlig
NB7:95 ligieus. Men den er lidt for · utaalmodig. Dette kan have sin Grund i, at han er for
NB14:12 l, hvorover jeg blev yderst · utaalmodig. Endnu engang vaagnede den Tanke hos mig,
OTA, s. 181 helbredende ind: da blev han · utaalmodig. Han havde i Overveielsen tænkt sig helbredet,
EE1, s. 368 ke Cordelia i, at hun bliver · utaalmodig. Naar vi ere samlede en masse, troer jeg,
TTL, s. 462 rende bliver allerede lidt · utaalmodig; han udkaster en ny Plan, forandrer Forudsætningerne,
Papir 255:2 r gik frem. Man bliver let · utaalmodig; naar det ikke strax kan skee, kan man ligesaa
TTL, s. 434 en Andens første Lykke ham · utaalmodig; nu sammenligner han, nu minder han, nu
2T44, s. 213 man ikke erfaret, at hun var · utaalmodig; thi hun havde dog nogen Taalmodighed, som
2T44, s. 197 Lykken, der havde gjort ham · utaalmodig? Den havde jo føiet ham i Alt; endnu
4T43, s. 161 a Grunden af gjøre Enhver · utaalmodig? hvad er der saa at leve for, naar man i
TS, s. 106 kun kunne udholde saa lidet, · utaalmodige bruge strax Øieblikkets Midler, og utaalmodigen
NB14:109 d den Taalmodige er, medens den · U-Taalmodige er udadvendt. Den Taalmodige hviler stille
NB14:109 ig selv medens Tiden gaaer; den · Utaalmodige finder ikke Hvile i Dybet derfor hænger
2T44, s. 207 igjen bliver kortere ved vor · utaalmodige Glæde over Opfyldelsen. Selv om da Talen
Brev 147 arer – Ikke Længselens · utaalmodige Hasten – ikke Erindringens skuffende
AE, s. 443 for Gud i det Skjulte, denne · utaalmodige Higen efter midlertidig Trøst. Nei,
OTA, s. 131 den stolte Stræben og den · utaalmodige Lidenskab og Verdens Dom for Intet at regne!
EE1, s. 102 Sandselige bruse i hele sin · utaalmodige Lidenskab. Skjøndt man nu saaledes med
EE1, s. 222 ang før, træt ikke vor · utaalmodige Længsel; Du kan jo erindre og sørge.
EE1, s. 311 thi vel taber man den · utaalmodige Længsels søde Uro, men man vinder
OTA, s. 407 t forkjælet Menneske. Den · Utaalmodige maa ikke lade sig bedrage af Skinnet og
BOA, s. 151 e andet dog gjøre dem lidt · utaalmodige med deres Stilling. Ved derimod foreløbigen
NB15:90 n kan jeg dog ikke. / O, Du · Utaalmodige og Du Kortsynede. Nei, omskabe Verden kan
OTA, s. 381 Grund-Forholdet sig mod den · Utaalmodige og lærer ham, at mod Gud er et Menneske
2T43, s. 45 ndnu Vidunderligere, af Dit · utaalmodige og ustadige Hjerte skabt en stille Aands
NB21:148 r det saa vigtigt for alle · Utaalmodige og Verdslige at det Nye bliver et hvad,
HCD, s. 174 t blev dog disse gode Mænd · utaalmodige paa denne Digter, han blev dem for nærgaaende.
4T43, s. 168 en Kjøbmand, der ved sine · utaalmodige Planer hurtig berigede sig, medens en anden
OTA, s. 171 myge lydige Begeistring; den · Utaalmodige selv er kun altfor tilbøielig til denne
FB, s. 209 gjennemleget alle Lege, og nu · utaalmodige sige: er der da Ingen, der kan hitte paa
NB27:6 t er med det Gode: saa bliver det · utaalmodige Sind vel rasende og opbragt, og siger:
CT, s. 96 høver den. Thi just Troens · utaalmodige Snarraadighed, dens uendelige Trang, der
EE1, s. 383 tyrlige som Naturkræfter, · utaalmodige som mine Lidenskaber, dristige som Dine
2T44, s. 219 ke fortabes i Forventningens · utaalmodige Tjeneste, men ogsaa at agte paa sin Forventning,
OTA, s. 405 ikke, naar Lidelsen, som den · Utaalmodige udtrykker sig, er meningsløs og hensigtsløs?
NB23:123 er saa ganske tiltaler det · utaalmodige verdslige Sind, der kun altfor meget selv
Papir 270 nsker røre sig derinde, · utaalmodige vilde Længsler, og Hjertet vaander sig
2T44, s. 201 , denne Overveielse, som den · Utaalmodige, der jo er saa riig paa Tanker og saa opfindsom
NB15:11 e Nu plumpes der ned i Brugen af · utaalmodige, endelige, lurvede Midler. – Det der
AE, s. 426 Opgave, og til ikke at blive · utaalmodige, fordi det er dem nægtet at hæve sig
NB14:109 at skotte ud af Vinduet; og den · Utaalmodige, han glemmer Arbeidet for at see ud af Vinduet,
OTA, s. 350 det Høieste, da blive de · utaalmodige, næsten forbittrede paa Læreren. Den
EE1, s. 346 at de unge Piger ikke blive · utaalmodige, og vrede paa os, eller bange for os! –
LF, s. 21 ie. Det er nemlig ikke som den · Utaalmodige, og, endnu heftigere, den Fortvivlede mener
NB7:83 tænke ingen Tanke ud. De blive · utaalmodige, sige de have tabt Taalmodigheden –
OTA, s. 349 digt nok i Sproget, tilgavns · utaalmodige. Men naar Lidelse skal være Læremesteren,
OTA, s. 349 lgavns, da blive de allerede · utaalmodige; og naar det varer længe, da blive de,
OTA, s. 205 der sin Lidelse, at han ikke · utaalmodigen af den Grund skal støde Trøsten fra
BOA, s. 286 eren. I vore Tider synes man · utaalmodigen at ville afskaffe denne Opdragelse og derimod
Papir 270 saa lidet, stundom maaskee · utaalmodigen beklage os derover; naar vor egen Svaghed
4T44, s. 300 der vel Den, der vendte sig · utaalmodigen bort, fordi en saadan Seier syntes ham
4T43, s. 159 han ikke forstod Talen og nu · utaalmodigen fordrede en ny Tale, og saaledes vel fattede
4T43, s. 171 klare det, at den Hørende · utaalmodigen fremskynder den Talendes Forklaring, og
4T43, s. 165 Hvad Menneskene daarligt og · utaalmodigen hige efter som det Høieste, uden ret
HH:8 rgene ville skjule os, ell. vi · utaalmodigen søge at vælte Byrden fra os over
2T44, s. 212 da var der maaskee den, som · utaalmodigen vendte sig bort fra det samme Billede.
JC, s. 20 høre sit Hjerte banke, saa · utaalmodigen ventede han, hvad der vel vilde skee. –
4T43, s. 171 er, og at et andet Menneske · utaalmodigen venter paa, at han skal forklare det, at
CT, s. 230 e sig rolige under Talen, men · utaalmodigen vilde bort, afsted for at gribe efter det;
2T43, s. 44 og vild, Du afkastede ikke · utaalmodigen Ydmyghedens Ledebaand, Du havde ikke glemt,
TS, s. 106 rax Øieblikkets Midler, og · utaalmodigen øieblikkeligt ville see Løn for vort
NB10:112 u vil lære at længes · utaalmodigere end den meest forelskede Pige efter Foreningen
OTA, s. 282 s Tjeneste; utaalmodigere og · utaalmodigere lærer den at fortætte Adspredelsers
3T43, s. 99 har erfaret, skal blive end · utaalmodigere og føle det som en ny Krænkelse,
OTA, s. 282 i Utaalmodighedens Tjeneste; · utaalmodigere og utaalmodigere lærer den at fortætte
OTA, s. 244 te Du maaskee godt, men blev · utaalmodigere og utaalmodigere; eller var Du maaskee
2T44, s. 216 maa skee; vi vide ikke om en · utaalmodigere Slægt, ved hurtigere og hurtigere at
EE1, s. 35 ne kan have besynderligere og · utaalmodigere Ønsker end jeg. Disse Ønsker betræffe
4T43, s. 122 Dage; da blev hans Sjel end · utaalmodigere. » Havde han aldrig kjendt Glæden,
OTA, s. 392 ieblik at gjøre dem end · utaalmodigere. Men hvad der intet Bedrag indeholder, det
OTA, s. 244 t, men blev utaalmodigere og · utaalmodigere; eller var Du maaskee i Begyndelsen utaalmodig,
EE2, s. 21 nter Du med en forfærdelig · Utaalmodighed – ja min kjære Ven, jeg troer
NB20:34 igjen, men er det dog ikke lidt · Utaalmodighed – og sæt saa Du døde Dagen
CT, s. 145 stand seer det for den Uvises · Utaalmodighed ( og jo mere Timeligheden raader, jo mindre
Papir 371:1 skee er det ogsaa kun en · Utaalmodighed af ham, at han for hurtigt forlanger at
NB21:148 ghed. Dem bliver det saa i · Utaalmodighed af Vigtighed at faae det gjort om til,
BA, s. 403 likket efter, fordi Vishedens · Utaalmodighed altid voxer i omvendt Forhold til Afstandens
NB14:109 ud af Vinduet; det er allerede · Utaalmodighed at stjæle sig til engang imellem at
4T43, s. 166 r det da en Daarlighed og en · Utaalmodighed at ville erhverve Verden, en Stræben
2T44, s. 220 ske, naar han bliver sig sin · Utaalmodighed bevidst, ikke blot maa dømme sig selv,
NB7:68 Dødens Kalk. / Dog denne · Utaalmodighed billiger Χstd. ingenlunde. Vil man
OTA, s. 341 sørgelig Sandhed, at ved · Utaalmodighed bliver den lette Byrde virkelig tung. Gavnligheden
BOA, note r Korset. Den nervesvækkede · Utaalmodighed bliver fortumlet i Hovedet ved det Overordentlige,
Brev 133 r ene om Budet. I en salig · Utaalmodighed byder den stedse høiere og høiere,
SFV, s. 63 en vis Forstand i religieus · Utaalmodighed det jeg var blevet: at være Digter,
CT, s. 230 rmaae at høre Talen ud for · Utaalmodighed efter at erhverve dette Gode, det høieste,
2T44, s. 199 n qvalfulde Tomhed, ikke som · Utaalmodighed efter Dette eller Hiint, men som denne
LA, s. 106 nligen pirrer den nysgjerrige · Utaalmodighed efter Nyt og Nyt, men Noget, der forøger
TTL, s. 432 Indtryk, at den ikke føder · Utaalmodighed eller forstyrrer i Forstemthed. Og heri
4T43, s. 171 som Du spørger saaledes i · Utaalmodighed en Anden, da vil Du neppe finde Svaret,
JJ:319 med at ville det Gode, men denne · Utaalmodighed er dog ikke Sorg over sin Synd, men Voldsgjerning
OTA, s. 283 ved tom Larmen, ved jagende · Utaalmodighed er i Pagt med Kjedsomheden, hvori Du styrter
3T43, s. 79 r, hvorledes den apostoliske · Utaalmodighed er saare meget forskjellig fra en ophidset
NB7:56 over sine Synder, er en ny Synd, · Utaalmodighed fE. / Det eneste ethiske Forhold til det
NB30:60 øde af Glæde eller af · Utaalmodighed for at blive begravet med kongelig honeur.
Papir 589 : saaledes ere disse Msker idel · Utaalmodighed for at komme ind i dette Livs sandselige
BOA, s. 146 t Liv, og han saa i nervesvag · Utaalmodighed gaaer hen og kaster sit Liv bort og bliver
NB10:123 lidt utaalmodig, og denne · Utaalmodighed har vel affødt hiin tungsindige Indbildning,
NB31:66 Uro, med Martyriets Lidenskab og · Utaalmodighed haste de ud af denne skide Verden –
4T43, s. 174 modighed i at høre og til · Utaalmodighed i at begjere ny Tale, hvad enten han nu
OTA, s. 222 og det Gode, ja var det end · Utaalmodighed i at eftertragte Gjengivelsen, saa er Havet
4T43, s. 174 dtryk, og den Hørende til · Utaalmodighed i at høre og til Utaalmodighed i at
OTA, s. 358 hvad er det, der frembringer · Utaalmodighed i Forhold til den alt for lange Skolegang,
4T43, s. 173 ikke friste den Talende til · Utaalmodighed i Lidenskabens Udtryk, og den Hørende
NB:107 r i Øieblik kan vaagne en · Utaalmodighed i min Sjæl beviser Intet, thi i ethvert
NB26:54.b ogtrykkeriet, var der i mig en · Utaalmodighed i Retning af Biskop M. og den venskabelige
AE, s. 394 inge Deel af Umiddelbarhedens · Utaalmodighed i sig, som vil ud efter, ikke ind efter,
BOA, s. 145 t Skjælven, som i rystende · Utaalmodighed ikke kan holde paa Noget og heller ikke
BOA, s. 150 i 3 Aar. Den nervesvækkede · Utaalmodighed kan have sin Grund i, at Individet mangler
NB7:26 Hiin Enkelte«. / / / I · Utaalmodighed kunde jeg næsten fristes til at spørge:
2T43, s. 46 . Du vilde i Din barnagtige · Utaalmodighed ligesom forvanske Guds evige Væsen,
2T44, s. 208 men de ere ogsaa talte, vor · Utaalmodighed lægger Intet til og tager Intet fra
NB:145.a jennem. Men jordisk Kløgt og · Utaalmodighed maa hell. ikke forlange at man skulde kunne
OTA, s. 171 Menneskene forvexle ofte nok · Utaalmodighed med den ydmyge lydige Begeistring; den
BOA, note g ganske saaledes. / Anm. Uden · Utaalmodighed men ikke uden Veemod vil jeg her give en
NB21:4.a min Ret af Frygt for at det var · Utaalmodighed mod Gud, som vilde jeg spare mig selv.
NB10:200 og Tænker. Tungsind og · Utaalmodighed og Bekymring havde nær drevet mig for
EE2, s. 29 den Hurtighed, den forelskede · Utaalmodighed og Bestemthed, hvormed det Sammenhørende
NB27:39 ive Lidelse. Men blot ingen · Utaalmodighed og Du skal see, det lykkes Dig nok. Men
NB10:164 r Du forladt mig« er en · Utaalmodighed og en Usandhed. Kun naar Gud siger det,
SLV, s. 239 Døden nær af Angest og · Utaalmodighed og for Intet. Mit Liv har paa en latterlig
IC, s. 219 t seire. Men naar menneskelig · Utaalmodighed og fræk Nærgaaenhed i at paadutte
4T43, s. 159 e forrasker sig i Udtrykkets · Utaalmodighed og i Vendingens Skyndsomhed? Hvo hørte
2T43, s. 36 ikke for ofte maatte være · Utaalmodighed og indre Uro, der bragte det over vore
OTA, s. 239 ved at forsage Lidenskabens · Utaalmodighed og Kløgtens Opfindelser: i saa Fald
NB15:90 Midler. / Det Andet er kun · Utaalmodighed og Kortsynethed, der har skadet ubodeligt.
NB20:68 Nu var Døren aabnet. Al · Utaalmodighed og Pirrelighed rendte nu for enhver Ubetydelighed
LF, s. 25 t ikke langtfra at græde af · Utaalmodighed og siger: » hvad skal den Smule
G, s. 81 flægger jeg al min Sjæls · Utaalmodighed og uendelige Stræben, det hjælper
NB10:169 er Tilfældet. 2) Var det en · Utaalmodighed og Vilkaarlighed ( Følgen af at jeg
OTA, s. 339 den tunge Byrde let, ligesom · Utaalmodighed og Vrantenhed er at bære den lette Byrde
NB9:79 te Øieblik. Hvilken tungsindig · Utaalmodighed ogsaa? Den er historisk skreven efter en
G, s. 92 ct mellem det Almenes Vrede og · Utaalmodighed over al det Spektakel, Undtagelsen volder,
Brev 188 l allerede bleven mager af · Utaalmodighed over, at Du intet Svar har faaet paa Dit
NB:145.a først der, hvor den mskelige · Utaalmodighed reent vilde fortvivle. Saa dybt ligger
BOA, s. 145 og den nervesvækkede · Utaalmodighed siger, paa Grændsen næsten til Afsindighed:
CT, s. 82 lse og Forventning og jordisk · Utaalmodighed skimte den næste Dag. – Den, der
NB11:125 kke denne næsten Martyr · Utaalmodighed skulde hænge sammen med en anden Art
4T43, s. 167 thi maaskee skulde · Utaalmodighed stundom gavne mere og fremskynde Erhvervelsen
CT, s. 152 a skynd Dig da for Alt ikke i · Utaalmodighed til Din egen Undergang, ak » som
NB23:123 Uret – og iilsindet · Utaalmodighed til ved Magt at ville sikkre sig mod Uret:
NB27:49 dende bliver træt og i msklig · Utaalmodighed vender Forholdet om til det for det Msklige
4T43, s. 173 digheden. Naar Erkjendelsens · Utaalmodighed vil betrygge ham Erhvervelsen, ja Erhvervelsen
4T43, s. 173 eden. / Naar da Følelsens · Utaalmodighed vil foregjøgle ham Erhvervelsen, da
NB9:54 rre længe, medens kun Din · Utaalmodighed voxer., og gjør den lange Tid endnu
EE:191 fyldelsen komme for sildig og Din · Utaalmodighed være billig. Thi var det Hæder, Magt
BOA, s. 145 ordriver et Foster. Dog ingen · Utaalmodighed! Der er en nervesvækket Skjælven,
BOA, s. 150 er skal bralles ud. Thi ingen · Utaalmodighed! Men der er et nervesvækket: bekjend,
CT, s. 145 r, jo mindre Viisdom, jo mere · Utaalmodighed) ud, som skulde han, istedetfor at faae
NB12:57 det Udvortes. / Det var dog · Utaalmodighed, at jeg vilde pludselig trænge ud af
TS, s. 55 er jeg færdig at briste af · Utaalmodighed, Blodet styrter mig til Hovedet, saa jeg
G, s. 23 un gik altfor langsomt for hans · Utaalmodighed, da tænkte jeg ved mig selv, formodentlig
NB11:125 ge sammen med en anden Art · Utaalmodighed, den at jeg mere ømmer mig ved det ydmygende
OTA, s. 171 Stadighed. Saaledes er jo al · Utaalmodighed, den er en Art Arrigskab; allerede i Barnet
NB24:30.a te. Jeg svarede, at der var en · Utaalmodighed, der blot saae paa, hvad der i Øieblikket
NB7:68 til og afføde Martyriets · Utaalmodighed, der da jo før jo hellere begjerer at
AE, s. 252 er dette en Inconseqvents, en · Utaalmodighed, der frygter for, at det vil vare for længe,
EE1, s. 320 ngelighed, og fremkalder en · Utaalmodighed, der gjør Nydelsen mindre qvægende.
NB26:44 saa igjen. Og for Alt ingen · Utaalmodighed, der her kunde være endog livsfarlig.
NB20:161 ikke at give efter for en · Utaalmodighed, der i en anden Forstand er i mig efter
CT, s. 115 kket. Det kan vistnok være · Utaalmodighed, der ikke kan udholde at see paa det Billede,
NB27:6 / O, min Ven det er Din egen · Utaalmodighed, der saaledes forbittrer Dig Sagen; thi
CT, s. 107 er han vil.« For den · Utaalmodighed, der strax vil naae sin Hensigt, synes det
IC, s. 207 e sammen med den menneskelige · Utaalmodighed, der vil forudgribe det Senere; og som man
Not8:18 gte farer der en Angst i mig, en · Utaalmodighed, der vil handle. / Og klager Du maaskee
LA, s. 85 sker en saadan, Endelighedens · Utaalmodighed, der vil have billigt paa anden Haand istedenfor
NB13:17 blik ogsaa noget af den jordiske · Utaalmodighed, der vil hjælpes strax. /
EE:191 rer det og dadler den barnagtige · Utaalmodighed, der vil høste paa samme Tid som der
BI, s. 356 ke Ironien være. Der er en · Utaalmodighed, der vil høste, førend den saaer,
TTL, s. 417 ordi der jo er Tid nok, nu en · Utaalmodighed, fordi det er for silde, nu et vinkende
BB:7 endelsens Stræben forbundne · Utaalmodighed, han vil favne Alt. Han har følt, at
CT, s. 111 uhyre Noget, den bliver hans · Utaalmodighed, hans Fortvivlelse, maaskee hans Undergang.
CT, s. 109 st der, hvor den menneskelige · Utaalmodighed, hvad den end havde af virkelig Lidelse
CT, s. 49 den er; den vilde døe for · Utaalmodighed, hvis der gjordes den den mindste mindste
OTA, s. 132 det er med Utaalmodighed. Men · Utaalmodighed, hvor længe den end vedbliver at rase,
Brev 84 istnok ikke klage over nogen · Utaalmodighed, hvormed den afædskes Dig, og dog er
NB30:22 ndens høieste Uro, Evighedens · Utaalmodighed, idel Frygt og Bæven, skærpet ved
BOA, s. 95 at være Begyndelse pirrer · Utaalmodighed, idet det ikke synes at indeholde nogen
EE1, s. 307 l erindre Situationen. Ingen · Utaalmodighed, ingen Gridskhed, Alt vil nydes i langsomme
IC, s. 158 endthed!) med en urolig Aands · Utaalmodighed, kjed, som han vel vilde sige, af Christenhedens
EE1, s. 64 s, den er en Kraft, et Veir, · Utaalmodighed, Lidenskab o. s. v. i al sin Lyriskhed,
OTA, s. 132 Sorg efter Verden det er med · Utaalmodighed, med en fortvivlet Sønderrevethed i sig
OTA, s. 132 se i Øieblikket det er med · Utaalmodighed, med en piinagtig qvalfuld Sorg efter Verden
2T44, s. 221 tærer han ikke sin Sjel i · Utaalmodighed, men i Taalmodighed bringer han sin Forventning
EE1, s. 314 hed. Naar jeg da har raset i · Utaalmodighed, naar der bliver Stilhed i mig, da er det
TS, s. 55 det styrter ham til Hovedet af · Utaalmodighed, naar han sidder og hexer med at læse
NB7:68 rer Martyriet, men ikke dets · Utaalmodighed, nei dets Langsomhed. Med samme Langsomhed
2T44, s. 213 etgjorde sin Forventning ved · Utaalmodighed, og da Olien var udbrændt, forekom det
2T44, s. 194 ve sig fra den meget lovende · Utaalmodighed, og denne nu allerede forandrer Skikkelse,
2T44, s. 220 e denne netop forklarer hans · Utaalmodighed, og det forsaavidt vilde være en Feil
2T44, s. 207 ke bliver længere ved vor · Utaalmodighed, og hvor Forventningens Tid ikke igjen bliver
NB5:69 alvorligere, at blot den mindste · Utaalmodighed, og Selvraadighed, saa kan jeg ikke, saa
CT, s. 109 lsen. Men jordisk Kløgt og · Utaalmodighed, og verdslig Bekymring, der verdsligt søger
2T44, s. 198 etænkning, at kalde dette · Utaalmodighed, om denne end underfundigen ikke vil vedgaae
SFV, s. 26 eredskab, for, dog uden nogen · Utaalmodighed, saa hurtigt som muligt, just naar han har
2T44, s. 194 rlighed. Hvo turde kalde det · Utaalmodighed, selv den Uvedkommende river det hen med
IC, s. 207 ar Slægten med en lignende · Utaalmodighed, Slægten eller Christenheden villet forudoptage
BI, s. 310 som en guddommelig og absolut · Utaalmodighed, som en uendelig Kraft, der dog Intet udretter,
NB12:188 d: Ødslen, der er Martyriets · Utaalmodighed, som er at sandse hvad Guds er. –
2T44, s. 192 Man tør ikke kalde denne · Utaalmodighed, thi den er kun længselsfuld, og Alt
EE1, s. 323 Trylleri. Jeg kjender ingen · Utaalmodighed, thi hun maa dog høre til her i Byen,
SLV, s. 193 il jeg næsten omkommer af · Utaalmodighed, Timen og Stunden maa vel nærme sig,
NB26:112 g kan altsaa hjælpe for · Utaalmodighed. / , kjendt af Alle, / , kjendt af Alle,
NB7:51 hørtes dog det reent Mskliges · Utaalmodighed. / Det er et ypperligt Motto paa Chateaubriands
NB26:116 øvhed eller en desperat · Utaalmodighed. / Det er saligt at lide. /
NB30:107 Ende, just derfor mishager her · Utaalmodighed. / Fremtiden. / / Det vil koste frygtelige
NB17:50 meget farligt, være en usand · Utaalmodighed. / Men som med Forstanden i hiint Tilfælde
NB14:28 lt: var da en reen desperat · Utaalmodighed. / Min Opgave har aldrig været at sprænge
NB15:55 er dog egl. ikke Andet end · Utaalmodighed. / Stilling er catastrophisk stillet. Det
NB22:59 ed en Application til Joh.s · Utaalmodighed. / Tal-Forhold. / / Χstus bliver 34
IC, s. 175 vilde være en uchristelig · Utaalmodighed. At lide i Lighed med Christus er ikke,
SFV, s. 25 a, først og fremmest ingen · Utaalmodighed. Bliver han utaalmodig, saa stormer han
NB21:148 kunne tilfredsstille deres · Utaalmodighed. Dem bliver det saa i Utaalmodighed af Vigtighed
2T44, s. 198 e! Hvo veed det ikke, det er · Utaalmodighed. Denne gamle Hykler, der mere hykkelsk end
4T43, s. 168 e kun mener, at kunne voxe i · Utaalmodighed. Dette indskærper Ordet paa en dobbelt
OTA, s. 132 emt – og atter dette er · Utaalmodighed. En sildig pludselig Anger vil da maaskee
OTA, s. 132 aa for Alt ikke forvexles med · Utaalmodighed. Erfaringen lærer, at det end ikke altid
G, s. 73 g det imøde med ubeskrivelig · Utaalmodighed. Et halvt Ord, da iler min Sjæl ind i
EE1, s. 383 t. Min Længsel er en evig · Utaalmodighed. Først hvis jeg havde gjennemlevet alle
SD, s. 224 rligt blot den mindste Smule · Utaalmodighed. Han kan maaskee af Sorg synke i det mørkeste
LF, s. 35 ler ikke i Stemning, det er jo · Utaalmodighed. Han veed det fra Evighed af, og han veed
3T43 ens kraftige Uro og Hjertets dybe · Utaalmodighed. Hvorledes skulde og den, der selv løber,
NB17:78 er det saa ikke blot Ideens · Utaalmodighed. Maa det ikke hænde enhver Sag, at den,
OTA, s. 132 evethed i sig selv det er med · Utaalmodighed. Men Utaalmodighed, hvor længe den end
Brev 38 til at bære Deeltagelsens · Utaalmodighed. Men vi Mennesker, og vor Deeltagelse er
NB12:143 r for ikke at blive syg af · Utaalmodighed. Mishandlet paa mange Maader af Pøbelagtighed
2T44, s. 213 taalmodig og barnagtig i sin · Utaalmodighed. Nogen Taalmodighed! hvis et Menneske med
NB19:36 betjenes verdsligt, med jordisk · Utaalmodighed. Og da det var min Sag leed jeg meget under
AE, s. 512 kimte lidt; thi al Skimten er · Utaalmodighed. Og Lysten til at skimte og til at pege
4T43, s. 171 verven, at den voxer ogsaa i · Utaalmodighed. Og om denne Viden end kan have sin Betydning,
NB20:68 in Opgave: at tie og lide. Ingen · Utaalmodighed. Ogsaa Den, der tier og lider, fordi han
BOA, s. 154 es et Middel mod al nervesvag · Utaalmodighed: det er Tro, Ydmyghed. Den Gud, i hvis Tjeneste
BOA, s. 151 dersom man lider af nervesvag · Utaalmodighed: saa er det jo rigtignok nemmere at faae
4T43, s. 161 forspilder sig den ikke ved · Utaalmodighed; at Den, der vil tale til Menneskene, om
EE1, s. 77 il Udbrud i hele sin lyriske · Utaalmodighed; den er nemlig aandelig bestemmet og er
NB14:109 « det er et Billede paa · Utaalmodighed; Den Taalmodige sidder ikke ved Vinduet,
SLV, s. 129 Vrede, eller af nogen opsat · Utaalmodighed; der var ikke noget Forsøg paa at lade
OTA, s. 239 have et Maal er en ugudelig · Utaalmodighed; evigt forstaaet er Forholdet mellem Maal
4T43, s. 168 aarlige Sæd voxer ogsaa i · Utaalmodighed; men den gode Sæd voxer kun i Taalmodighed.
SLV, s. 227 kunde være jublende. Hvor · Utaalmodigheden allerede koger i mig! Jeg kan besnakke
2T44, s. 216 kjønt som det er vist, at · Utaalmodigheden altid er usand. / Der er i Verden grublet
OTA, s. 380 tid har Uret. / Men naar saa · Utaalmodigheden begynder at røre sig i den, menneskelig
2T44, s. 222 ud med Forventningen. Dog er · Utaalmodigheden en ond Aand, » som kun udjages ved
2T44, s. 222 na vedblev Nat og Dag. Siger · Utaalmodigheden end, at det er ingen Kunst at bede, o!
2T44, s. 202 ske, der var saa nedrigt som · Utaalmodigheden er det! Er det ikke et Venskabs Stykke
4T44, s. 296 s Naade. I Begyndelsen, naar · Utaalmodigheden er meest høirøstet, da kan den neppe
2T44, s. 216 timelig. Derfor kjender kun · Utaalmodigheden Frygten, men Taalmodigheden jager ligesom
2T44, s. 198 re paa den. / Saaledes kan · Utaalmodigheden iføre sig mange Skikkelser. I Begyndelsen
BOA, note fr. theol. Studier p. 88 note. · Utaalmodigheden kan det aldrig falde ind at tugte sig selv
2T44, s. 193 aarer den Unge, den seer, at · Utaalmodigheden kunde iføre sig en ny Skikkelse og sidde
2T44, s. 199 skabelige Udtryk! Eller skal · Utaalmodigheden maaskee have Uret, er maaskee Enhver villig
4T44, s. 300 er vil sætte Ønsket og · Utaalmodigheden og Begjeringen og Forventningen i Forbindelse
OTA, s. 282 ge og forfængelige hidser · Utaalmodigheden og nærer Bekymringen, men adspreder,
CT, s. 112 lide to Gange – saa er · Utaalmodigheden paafærde. Er dette ikke saaledes; det
4T43, s. 170 netop er det Hidsende og for · Utaalmodigheden Pirrende, dog erklærer sig selv for
4T44, s. 332 agt, at den er om, hvorledes · Utaalmodigheden pludseligen vaagnede kæmpestærk,
NB26:112 r stærkere, naar derfor · Utaalmodigheden ret begynder at brænde paa, saa formaaer
2T44, s. 193 dste. Den seer Faren ved, at · Utaalmodigheden saaledes bedaarer den Unge, den seer, at
2T44, s. 199 e Alt, formaaer at afnøde · Utaalmodigheden selv denne Tilstaaelse. Eller er maaskee
2T44, s. 199 til den ikke kan mere, fordi · Utaalmodigheden selv for sidste Gang ikke vil! Er Taalmodigheden
2T44, s. 202 r silde, men at Faren er, at · Utaalmodigheden selv forspilder det sidste Øieblik.
2T44, s. 202 ilde. / Er der da ikke Fare? · Utaalmodigheden selv skriger det jo ud. Men Taalmodigheden
BOA, s. 145 t Skridt for Skridt frem. Men · Utaalmodigheden siger: jo før jo hellere; og den nervesvækkede
OTA, s. 386 ordres nogen Besindelse, thi · Utaalmodigheden vil gjerne bedrages, og, aandeligt forstaaet,
OTA, s. 381 rund-Forholdet sig. Idet saa · Utaalmodigheden vil ligesom oprøre sig mod Gud, vil
OTA, s. 381 ringen vil indtræde, naar · Utaalmodigheden vil stirre sig svimmel paa det Enkelte,
2T44, s. 192 saa indsmigrende er · Utaalmodigheden, at den endog bestikker den Uvedkommende.
4T43, s. 171 ette ikke en Aabenbarelse af · Utaalmodigheden, at eet Menneske haster frem for at forklare
2T44, s. 201 ng begynde forfra. Da lister · Utaalmodigheden, der allevegne har sine Speidere, sig ogsaa
2T44, s. 196 vis Lighed med Ønsket; og · Utaalmodigheden, der eengang var den indsmigrende Ven, være
NB22:80 m andre. / Her er det igjen · Utaalmodigheden, der forstaaer, at hvis man skal reduplicere
OTA, s. 340 er gjør Udslaget, derimod · Utaalmodigheden, der gjør den til den tunge, U-Taalmodigheden,
2T44, s. 192 nge den kun har Øre for · Utaalmodigheden, der i dyb Underkastelse indsmigrer Ønsket,
OTA, s. 340 r gjør den til den tunge, · U-Taalmodigheden, der ikke holder sammen med Mod, og kun
NB7:75 søgt. / Det der nemlig er · Utaalmodigheden, hvori saa Selvraadigheden maa ligge, er
2T44, s. 216 elige og Forfængelige kan · Utaalmodigheden, i en vis ufuldkommen Forstand, være
OTA, s. 381 ngriberens Side – idet · Utaalmodigheden, liig en Oprører, vil angribe Gud, angriber
CT, s. 112 kke saaledes; det var jo just · Utaalmodigheden, som lærte ham, at det var anden Gang,
NB16:46 ngt det end kan være for · Utaalmodigheden. / Lad Samtiden selv fordre Forklaringen,
4T43, s. 173 e, eller at Grunden ligger i · Utaalmodigheden. Hvad enten han derfor i Afgjørelsens
JJ:501 Ethvert Kunstprodukt hidser · Utaalmodigheden. Loven for et Fyrværkerie vil tilsidst
2T44, s. 202 nde for al Evighed. Da lyder · Utaalmodighedens angstfulde sidste Suk: det er for silde.
2T44, s. 222 te, hvorledes da ved Fasten? · Utaalmodighedens Begjering gjør vel mange Ord og lange
OTA, s. 243 og ikke overtroisk vexler i · Utaalmodighedens Feber, at den ikke tungsindigt er en dorsk
Papir 381 or det i Øieblikkets og · Utaalmodighedens Forstand ligefrem er keedsommeligt, hvorfor
IC, s. 218 paa dette Liv, egentligen en · Utaalmodighedens Forudgriben af det Evige. Til det at stride
4T43, s. 171 , og nu beflitte sig paa, af · Utaalmodighedens Frugt at lære at ville begynde med Taalmodighed.
2T44, s. 222 et altid i Bøn og Fasten. · Utaalmodighedens Hunger er ikke god at mætte, hvorledes
Papir 369 m den Enkelte er greben af · Utaalmodighedens Hvirvel for strax at blive forstaaet, saaledes
2T44, s. 197 og dog vansmægtede han i · Utaalmodighedens kolde Hede. – – Saa gik da
2T44, s. 217 ntnings Udtryk, selv dannede · Utaalmodighedens korte, hastige, iilfærdige, letsindige,
OTA, s. 340 men derimod Sagtmodigheden. · Utaalmodighedens lette Byrde kan ogsaa være det yderst
TTL, s. 456 e og naae det Store, naar saa · Utaalmodighedens Lidenskab besværer den Forkjeledes Aandedræt:
LA, s. 51 Berglands Lidenskabelighed i · Utaalmodighedens lidenskabelige Spænding, er den midlertidige,
SLV, s. 192 r den ønskende Lidenskab, · Utaalmodighedens Længsel, Sjelens Bevægelighed i Forventning.
IC, s. 184 edrelse og Ringhed? Paa disse · Utaalmodighedens og Misforstaaelsens Spørgsmaal er det
LF, s. 20 m er værre end Lidelse, til · Utaalmodighedens og Sørgmodighedens Synd. Thi tro ikke,
Papir 340:7 sig Tid, saa ufremkommelig i · Utaalmodighedens piinagtige Øieblik, der ikke vil give
OTA, s. 283 ber man da Adgang til i en · Utaalmodighedens Spænding at skulle vente Forlystelsens
4T44, s. 296 ig! Deraf kommer det vel, at · Utaalmodighedens Tanke bestandigen ligesom pukker paa, at
KKS, s. 94 g i disse Nysgjerrighedens og · Utaalmodighedens Tider ikke mange, saa kommer allerede Snakken
OTA, s. 283 Noget, saaledes er der ingen · Utaalmodighedens Tilskyndelse; det hedder ikke: iaften,
OTA, s. 282 dsigelsen. Kunsten er selv i · Utaalmodighedens Tjeneste; utaalmodigere og utaalmodigere
NB7:75 . Han maaskee næsten i et · Utaalmodighedens Øieblik kunde ønske dette, for dog
NB7:75 t være skyldig. I ethvert · Utaalmodighedens Øieblik maa det være ham, som kunde
AE, s. 504 lige, det Evige, det Totale i · Utaalmodighedens Øieblik, og al Fortvivlelse er en Art
OTA, s. 407 ghed. Dette vil vel selv den · utaalmodigst Lidende indrømme, men tillige mene,
CT, s. 153 ers Higen meest fortumlede og · utaalmodigste Yngling, selv han kan strax forstaae det.
NB26:112 dighed, end hvis han i sit · utaalmodigste Øieblik ret kommer til at tænke paa:
LF, s. 19 r og bier. Den spørger ikke · utaalmodigt » naar kommer Foraaret?«
CT, s. 83 adspredende, hvert Øieblik · utaalmodigt at ville see efter Maalet, om man kommer
Brev 38 rger utaalmodigt Lægen, og · utaalmodigt den almindelige menneskelige Deeltagelse
YTS, s. 257 forstaae den; udmal ei heller · utaalmodigt Din Fristelses Størrelse, som kunde
Brev 139 ted mere hos mig, det længes · utaalmodigt efter at tage Budskabet med til Dig og
EE1, s. 378 et stormede ikke dristigt og · utaalmodigt frem, det hvilede sig paa den lille Forgrund;
NB10:40 Næste lader sig ikke saaledes · utaalmodigt føie til som Slutning. Thi her er just
BI, s. 165 en Thrasymachus, der længe · utaalmodigt har ventet paa Leilighed til at komme til
OTA, s. 260 an fristes maaskee ogsaa til · utaalmodigt ikke at ville høre menneskelig Tale
SFV, s. 27 e dette saaledes, at han, der · utaalmodigt ikke vil høre et Ord af Dig, med Tilfredsstillelse
SFV, s. 84 alene, Timelighed, der · utaalmodigt Intet vil høre om Evigheden, derpaa,
OTA, s. 338 var umuligt. Den der derimod · utaalmodigt kun fandt Aaget tungt, medens det var tungt
Brev 38 « Saaledes spørger · utaalmodigt Lægen, og utaalmodigt den almindelige
Brev 266 gid De da fremfor Alt ikke · utaalmodigt maatte ønske mig Pokker i Vold –
BOA, s. 294 der maaskee en Tid, hvor han · utaalmodigt mener, at Forældrene have bedraget ham.
NB9:54 nge til Foraaret, derfor er det · utaalmodigt nu at ville have Foraar; der er meget mere
Papir 270 re dit bekymrede Sind, der · utaalmodigt og forbittret vendte sig bort fra dem?
CT, s. 196 idsigt at tilskynde Nogen til · utaalmodigt og hidsigt at forsøge sig i at forlade
CT, s. 196 g Oprigtighed af os. Langtfra · utaalmodigt og hidsigt at tilskynde Nogen til utaalmodigt
NB14:5 Deres Majestæt. Kongen ( · utaalmodigt og opbragt) nei, nei bring det Menneske
NB7:51 stne hører man vistnok ikke et · utaalmodigt Ord – ja, det troer jeg nok, det
TTL, s. 456 te af den Lidende og mangt et · utaalmodigt Ord saarer, naar den Lidende selv føler,
NB25:112 d Gjødvad hos mig og ventede · utaalmodigt paa den Artikel, der var den største
Brev 269 eg hen i Kannikestræde, · utaalmodigt ringer jeg paa Porten: Conferentsraaden
NB15:49 tte: det er inconsequent og · utaalmodigt saaledes at anbringe mig selv med i levende
NB16:46 mig i ethvert Fald fri for · utaalmodigt selv at have fremskyndet Noget. /
Papir 589 rnet ikke kan staae roligt, men · utaalmodigt staaer og hopper for at faae Lov snarest
CT, s. 115 re Troen, der da altsaa ikke · utaalmodigt vender sig bort, men troende underskyder
BI, s. 177 indrømme, ja maaskee lidt · utaalmodigt vente paa, om jeg ikke snart bliver færdig
NB9:54 kikke sig i det Livs Lidelse, men · utaalmodigt venter paa Befrielsens Stund. Saa forestilles
LF, s. 25 aaskee bliver Barnet endog saa · utaalmodigt, at det slet ikke vil begynde at spise,
4T44, s. 296 det, fordi Mennesket er saa · utaalmodigt, derfor er det, at Sproget siger: at nøies
NB30:84 nei, saaledes vil jeg ikke tale · utaalmodigt, ikke sige: og saa er man anbragt i Verden,
KG, s. 23 lighedens Forhold til hinanden · utaalmodigt, mistroisk, dømmende, fordre idelig og
KG, s. 328 vil det verdslige Sind blive · utaalmodigt, naar det skal høre Talen om den anden
KG, s. 224 ke forbittret og fremfusende, · utaalmodigt, næsten haabløs travl med hvad den
EE2, s. 306 fuld ind i hans Fremtid, ikke · utaalmodigt, thi jeg har god Tid at vente, og denne
IC, s. 162 , han taler ganske anderledes · utaalmodigt; selv i det Øieblik hvor han menneskelig
NB3:15 kun have Møie og høste · Utak – men min Stræben vil staae efter
NB24:29 thi af Modtagerens store · Utak har jeg den Løn, at min store Velgjerning
KG, s. 193 t dets Løn mildest talt er · Utak i Verden. Vi ansee det for vor Pligt bestandigt
NB30:25 et, store Ting om han ikke faaer · Utak og Forfølgelse til Løn. / Det har
3T43, s. 95 delige Stræben kun vinder · Utak og Miskjendelse, den stille, inderlige
AE, s. 517 ngelse, der kun lønnes med · Utak og Tab istedenfor en Magelighed, der vilde
JJ:182.a dog Lønnen begynder at blive · Utak saa bliver han ret begeistret, thi saa
DS, s. 203 rningen mindre. Men den store · Utak som Løn bevarer Velgjerningen uforandret
NB10:199 og jeg har høstet idel · Utak, er blevet anseet for en Særling, og
NB24:29 lgjerning, og lønnet med stor · Utak, er den ganske sandt en stor Velgjerning.
Oi9, s. 387 d de ikke fik, lønnede med · Utak, forfulgte, ihjelslagne, det stjæler
Brev 236 ave næsten lønner Dem med · Utak, forsaavidt dette lille Brev uleiliger ved
DS, s. 251 an høster paa enhver Maade · Utak, ikke blot af Dem, af hvem han havde ventet
NB2:9 ighed, og Lønnen bestandigt kun · Utak, Miskjendelse, Forhaanelse. Men dette tilfredsstiller
KG, s. 193 ørst af har lovet: Verdens · Utak, Modstand, Forhaanelse, og bestandigt i
NB24:29 dre. Nei, naar den lønnes med · Utak, saa først er den ganske en Velgjerning,
NB24:29 jerning kan kun betales ved stor · Utak. / Ypperligt; thi en Velgjerning for hvilken
DS, s. 203 un ret kan lønnes med stor · Utak. Fortræffeligt! Thi naar den store Velgjerning
DS, s. 184 m havde bragt Offrene og faaet · Utakken, men et listigt Folkefærd, der tog Takken.
NB24:28 e nok for at forstaae, hvor · utaknemlig denne Kæmpen er. / Savonarola /
GU, s. 338 mine Tanker ikke valgte nogen · utaknemlig Gjenstand for en Lovtale, en Kilde, hvad
NB5:11 ndigt betragtende sig selv som en · Utaknemlig i Sammenligning med Guds Godhed –
SLV, s. 450 synes mig en besynderlig og · utaknemlig Mening, som det ogsaa synes mig besynderligt
SLV, s. 451 synes mig en besynderlig og · utaknemlig Mening, som Ingen kan billige, der hellere
Papir 473 ter. / / Er det saa mig, der er · utaknemlig mod ham ved at holde alt Dette ud de mange
Papir 473 ler er det ham der har været · utaknemlig mod mig, han som gjennem alle de mange
Brev 54 , at hans Arbeide ikke er en · utaknemlig Møie. See, derfor mener jeg, at Deres
SLV, s. 449 er sig derved og bliver ikke · utaknemlig nok til at glemme, hvem man skylder det;
BI, s. 315 elighedens Betydning, være · utaknemlig nok til saa hurtigt at komme ud over Hegel,
Brev 269 ritagen, derhos paa en saa · utaknemlig og latterlig Maade fritagen for Byrden,
NB14:140 et i ethvert saadant Øieblik · utaknemlig og staaer Fare for at blive formastelig.
CT, s. 111 men Timeligheden er lige saa · utaknemlig, den bliver til Noget ved at stjæle Evighedens
OTA, s. 337 d Visheden; er hun derfor en · Utaknemlig, der ikke veed at skatte Visheden? Nei,
SLV, s. 107 at han var en Uværdig, en · Utaknemlig, der modvillig betragtede de yderligere
TTL, s. 437 o ikke gjøre den Lykkelige · utaknemlig, tvertimod, den skal gjøre ham værdig,
EE1, s. 269 rt det saa godt, at jeg blev · utaknemlig. Han var en philosophisk Kunstner, og som
AE, s. 211 heden, sæt den nu, da dens · utaknemlige Børn vil have den erklæret umyndig
NB22:15 ge fuldt see. / O, men hvor · utaknemlige ere vi Msker. / / / Angaaende indirecte
BI, s. 88 t sig jo dog tænke, at den · Utaknemlige f. Ex. ikke blev indhentet af den haltende
NB26:6 disse Partes ere da dobbelt · utaknemlige for mig, da jeg jo er en Privatiserende,
Papir 373:2 nge har jeg tænkt over det · Utaknemlige i at være Skuespiller – den maadelige
Papir 395 erst anstrengende og meget · utaknemlige Liv ud, hvilket jeg har ført som Forf.
BI, s. 88 e ved den Udvorteshed, at den · Utaknemlige mister Venner o. s. v., og ikke svinger
EE2, s. 89 ofte klager over, at Folk ere · utaknemlige mod Dig. Imidlertid er det da ogsaa sjeldnere,
DD:196 s ikke søge den igjen som · utaknemlige Skabninger fordi vi aade og bleve mætte.
NB19:66 ikke er min egen Skyld. Jeg · utaknemlige Slyngel, ligesom det da var min tidligere
NB19:66 ort Dig træt af mig: jeg · utaknemlige Slyngel, som var det da paa Grund af Viisdom
TAF, s. 290 eden blev kold i Menneskenes · utaknemlige Slægt eller i mig Utaknemlige. Nei,
TAF, s. 289 at ødsles paaMenneskenes · utaknemlige Slægt eller paa mig Utaknemlige, at
Brev 54 og tænkt paa, under hvor · utaknemlige Vilkaar De arbeider som Forfatter, og at
TAF, s. 289 mlige Slægt eller paa mig · Utaknemlige, at den nu er blevet noget Andet, en mindre
SFV, s. 106 Kjende: Profiten – det · Utaknemlige, at skille Christendommen af med nogle af
NB8:37 r adskillige Muligheder. Det · Utaknemlige, det Dadelværdige er saa, at hiint indskrænkede
KKS, s. 103 gen ere derfor Menneskene saa · utaknemlige, som mod Gud, netop fordi de have en dvask
Papir 498 et er Du ikke –: den · Utaknemlige. / Christus vil netop ikke have det Objektive
TAF, s. 290 nemlige Slægt eller i mig · Utaknemlige. Nei, derom taler Ordet slet ikke. Og trøst
Papir 306 var priseligt, at Du ikke · utaknemligen vilde tillyve Dig Noget. Selv om en saadan
Papir 377 tidelige, og intet maaskee · Utaknemligere end at være anseet for noget Overordl.
Brev 54 ner jeg, at Deres Vilkaar er · utaknemligere end mit, og netop derfor glæder det
Papir 498 ee ud, som var Du et langt · utaknemligere Msk. end Du er, saa Du engang i Harme maatte
DBD, s. 131 d maae siges at have et langt · utaknemligere Vilkaar, alle saadanne Mænd have aldeles
Papir 458 en saa faaer han igjen det · utaknemligere Vilkaar, at han ikke vil være saaledes
NB22:15 et Ligefremme. / / / Msklig · Utaknemlighed / / See blot een Gang Havet, og Skyerne,
NB27:50 elskede, Dem, der ved Deres · Utaknemlighed bedrøvede den. / Men naar da »
JC, s. 47 Lærdom. / En saadan blodig · Utaknemlighed kunde Johannes ikke beslutte sig til; men
NB27:50 om denne Din nye Skyld, Din · Utaknemlighed mod ham, at nemlig hiin jublende Takken
IC, s. 125 r og Anstrengelser, og al den · Utaknemlighed og Modstand. Nei, lad os to nyde Livet
NB13:34 ndnu værre Spedalskhed: Deres · Utaknemlighed og Uskjønsomhed. / / Forskjellen mellem
NB24:34 / Savonarola / / Bernhard siger: · Utaknemlighed udtørrer Barmhjertighedens Kilde, men
TAF, s. 281 r! Ak – menneskelige · Utaknemlighed! – dersomdet saa var Liigheden mellem
NB13:34 slet ikke ind ( en ny Potens af · Utaknemlighed), i den Anledning meente de ikke at behøve
NB20:101 ar en sørgelig og beklagelig · Utaknemlighed, at det Gode, for hvis Erhvervelse Χstus
Papir 306 en og høste Menighedens · Utaknemlighed, da raser han et Øieblik, for at minde
NB11:233 lle Lands Forræderie og · Utaknemlighed, de Anseetes Misundelse og Pøbelens Forhaanelse,
NB20:57 det at forskylde en saadan · Utaknemlighed, det var jo dog nok til at forstyrre En
NB14:140 eblik for Faren og tilstaae sin · Utaknemlighed, end at det Frygtelige skulde skee, at blive
TTL, s. 428 til han endte med en Niddings · Utaknemlighed, fordi Aarene havde taget Ungdommen og Skjønheden
KG, s. 222 enneskes Misforstaaelse, hans · Utaknemlighed, hans Vrede – det er allerede nok
NB22:156 største Formastelse og · Utaknemlighed, hvis jeg understod mig dertil, til at tale
BI, s. 88 der anføres i § 24 af · Utaknemlighed, hvorved Tanken maatte være bleven henført
OTA, s. 151 Gode ofte foreløbigen med · Utaknemlighed, med Miskjendelse, med Armod, med Foragt,
4T44, s. 330 t maatte høste Menneskers · Utaknemlighed, men Angerens Bitterhed, fordi han havde
NB26:44 var det ikke den lumpneste · Utaknemlighed, om et Msk. vilde spare sig for Anstrengelse,
OTA endnu Sørgeligere, at man ved · Utaknemlighed, Uskjønsomhed, Lunefuldhed, ved Vanskelighed
4T43, s. 152 dner. Eller er dette maaskee · Utaknemlighed, vi anprise? Kan da det apostoliske Ord
NB21:152 ke løse den. / Mine Opgavers · Utaknemlighed. / / Da i sin Tid Pøbelen rasede, da
NB15:69 rfølgelse og den msklige · Utaknemlighed. I Sandhed uden det, var jeg dog reent gaaet
GG:2 vor han jo altsaa viser Jødernes · Utaknemlighed. Uden denne Fortolkning seer jeg heller
NB30:107 være at dadle, fordi det er · Utaknemlighed: er naturligviis Løgn og Sludder, Gavtyvestreger,
Papir 340:17 i see Dyden har sin Løn i · Utaknemlighed; det er ikke den Løn, vi tale om, naar
NB14:40 Man taler saa ganske i Almdl. om · Utaknemlighed; man glemmer det særlige, at de ved at
4T43, s. 122 begjerede Øiet atter, og · Utaknemligheden i ham straffede ved at foregøgle det
4T43, s. 122 lde han nu atter formaae, og · Utaknemligheden straffede med Drømmebilleder, som aldrig
4T43, s. 122 tørstede den nu efter, og · Utaknemligheden straffede ved at udmale ham det end lysteligere
NB13:34 stus om at helbredes. / Men · Utaknemligheden, at det var en Sygdom det faldt dem slet
Papir 340:17 at Dyden har sin Løn, men · Utaknemlighedens Løn kommer først. Dyden har sin Løn,
IC, s. 28 ige Eder, fortjent høstede · Utaknemlighedens Løn, thi hvorfor vare I dumme nok til
NB2:9 et af de Punkter, hvor det er det · utaknemligste Arbeide. Her har jeg en Eenhed af at poenitere
NB:164 Rosseaus eneste Kjerlighed. / Den · utaknemligste Existents er og bliver at være en Forfatter,
NB6:55 , det har været og er den · utaknemligste Jordbund Kongeriget Danmark; thi her er
NB24:128.a men det vilde da være · utaknemligt af mig, der maa sige som Peer Degn: skulde
NB6:62 værligt, et, msklig talt, · utaknemligt Arbeide i Opoffrelse af Alt. Saaledes tjener
NB23:197 Officianter. Men det er et · utaknemligt Arbeide, man udsætter sig for at blive
KG, s. 84 thi at elske Næsten er et · utaknemligt Arbeide. / Eet er det jo at lade Tanke
NB21:65 erved. / / vil blive et høist · utaknemligt Arbeide. Alene det, at hvad man hidtil
DS, s. 230 t er saa stor, at man – · utaknemligt at være den store Kunstner! –
NB11:160 or.« / Msklig talt · utaknemligt er Arbeidet: først at tvinge sig selv
KG, s. 344 øst i en vis Forstand, saa · utaknemligt et Arbeide, i den Forstand som Landmanden
OTA, s. 155 Verdens Belønning, da han · utaknemligt forglemte, hvilken Salighed det er, at
NB23:86 sige til Nogen, at Danmark er et · utaknemligt Land at arbeide for – øieblikkeligt
NB14:147 rstand var det dog maaskee · utaknemligt mod Faderen; men der høres ikke eet
NB20:159 tid – og saa tale vi · utaknemligt som var det kun een Gang, at Du saaledes
NB10:60 ganske saaledes, mit Vilkaar saa · utaknemligt, at det just for en Poeniterende kan være
NB14:147 et Mindste at fordre! Hvor · utaknemligt, det er jo næsten at sige til Faderen:
NB27:80 den hele: var det saa ikke · utaknemligt, ikke at ville indtil det mindste have Kundskab
SD, s. 155 lpen, og bag efter lyve de · utaknemligt. / Den Troende eier den evig sikkre Modgift
EE1, s. 269 , at den gjør Een aldeles · utaknemmelig de første Gange, fordi det, man faaer,
OTA, s. 329 der nu saa maa være, det · utaknemmelige Arbeide, fordi han valgte den bedste Sag;
FQA, s. 10 fart. Saa flyver da fra denne · utaknemmelige Jord, hæver Eder paa Philosophiens Vinge,
LP, note ørteveien! Lad os ikke blive · utaknemmelige mod de Genier, vi have; og lad os ikke
KKS, s. 103 at beholde det, saa blive de · utaknemmelige, om ikke ligefrem utaknemmelige, saa dog
KKS, s. 103 aknemmelige, om ikke ligefrem · utaknemmelige, saa dog dvaske i Beundringens Vane. Mod
Brev 311 ekom̄e os selvraadige og · utaknemmelige; af Angest kaste vi os da i Troens Arme