S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 377 egynder at læse. Det er · uundgaaeligt at der i Forhold til en ny Bog altid er
DSS, s. 124 er forbittret ved hvad der er · uundgaaeligt for mig, det Indtryk jeg maa faae af Menneskene,
EE2, s. 138 fskyer under Navnet: Vane som · uundgaaeligt for Ægteskabet, det er blot det Historiske
NB11:154 e, jeg, der naar jeg slaaer til · uundgaaeligt med hvert Slag slaaer mig selv ti Gange
NB27:19 det at døe det er noget · Uundgaaeligt men at afdøe er Frit). Det forholder
BI, s. 140 ngstende Forestilling om et · uundgaaeligt Noget, man slet Intet veed om, og man maa
CT, s. 183 k det at vide ( hvilket jo er · uundgaaeligt), saa skal i al Evighed ingen Udflugt hjælpe
NB14:59 f den Grund. / Det er categorisk · uundgaaeligt, at en sand Χsten ( hvortil dog vel
NB17:60 mme dem) saa er det eo ipso · uundgaaeligt, at Forkynderen maa drage en meget betydelig
CT, s. 32 overalt i Fristelse, og det er · uundgaaeligt, at han falder i denne Fristelse, i hvilken
BOA, s. 201 af det Første, gjør det · uundgaaeligt, at han maa afskediges. Det, at han uagtet
BOA, s. 198 Eller ( thi det Afskyelige er · uundgaaeligt, fordi Adler har arbeidet sig ind i en Blasphemie)
NB17:90 lder alt dette, fordi det dog er · uundgaaeligt, hvis han vil opnaae andre jordiske Goder,
DS, s. 183 aet – og dette er da vel · uundgaaeligt, naar der skal være Tale om at omskabe
Papir 369 r et rædsomt Vilderede · uundgaaeligt, og forsaavidt ogsaa Uredeligheden. Men
NB14:68 g kom til at bruge fordi det var · uundgaaeligt, og som senere af Nogle blev adopteret:
NB7:68 n at det er nødvendigt og · uundgaaeligt, viser jo deels Forbilledet, ( hvis Liv
CT, s. 85 thi Han vidste, at det var · uundgaaeligt; Han, som med hvert Offer mere, han bragte
Papir 318 ge, er Kongen en næsten · uundværlig Figur for ethvert Barn, som uden at have
BI, s. 261 r bruge dette Udtryk, var dem · uundværlig for bestandig at holde Undersøgelsen
EE2, s. 223 iger. Han derimod bliver ikke · uundværlig for Dig, og snart er Du træt. Thi det
NB22:116 an Dygtighed at man er som · uundværlig for et heelt Samfund, et Rige maaskee.
YTS, s. 279 sig, om jeg saa tør sige, · uundværlig for Frelseren. Thi at der er Syndernes
AE, note Tjeneste at ville gjøre sig · uundværlig for Gud betyder eo ipso Afsked. Og ethvert
Brev 244 r han i den Grad gjort sig · uundværlig for mig, at jeg sandeligen med Glæde
NB29:40 bedst tjent med at gjøre sig · uundværlig for Msk. ved at tillave Χstd. som
EE1, s. 231 han veed, hvor vigtig, hvor · uundværlig han er, end mindre, at han skulde indlade
AE, s. 256 Komiske betragter jeg som en · uundværlig Legitimation for Enhver, der skal ansees
NB17:76 , at han skulde være mig · uundværlig o: s: v: o: s: v:. Dertil kommer nu, at
CT, s. 61 vets Forhøielse at være · uundværlig og den rige Forudfølelse af at ville
KG, s. 129 nneskeligt ville gjøre sig · uundværlig ved sin Afmagt, og derfor netop krybende,
KG, s. 129 nneskeligt ville gjøre sig · uundværlig ved sin Magt, men man kan ogsaa umenneskeligt
NB17:71.h m. / Han mener, at være mig · uundværlig, at være den Eneste, jeg her kan faae
EE2, note dan Tjener bliver da Herskabet · uundværlig, og er fuldkommen Despot. /
Not6:8 nart blev ham Alt og aldeles · uundværlig. – Saaledes hengik to Aar. En Morgen
NB26:67 – for at gjøre sig · uundværlig. / Gud er Kjerlighed – det at afdøe
NB26:67 – for at gjøre sig · uundværlig: saaledes demoraliserer » Præsten«
BI, s. 211 njecturmagere nødvendig og · uundværlig; seer man den derimod indenfra, saa kommer
EE2, s. 223 ager den; Du bliver ham snart · uundværlig; thi Dit Udtryk løfter ham op fra Sorgens
NB13:18 g lidt Lindrende, og den aldeles · uundværlige Lindring – ellers havde det været
BI, s. 355 ngler, hvad der momentviis er · uundværligt for det personlige Liv, han mangler det
YDR, s. 111 skabet et vigtigt, maaskee et · uundværligt Middel, et nødvendigt Led i Organisationen
Brev 89 et nyt, og mit Bibliothek er mig · uundværligt, ligesom ogsaa et Trykkerie. I Begyndelsen
NB32:47 . Man anseer Løgn for et · Uundværligt, og man beundrer Løgnen i det Store,
Papir 345 vt, de lee og synes at den · uvaarne Dreng er en Satans Karl, saa vittig. Enhver
Papir 345 sinde at iagttage kaade og · uvaarne Drenge, naar de troe sig ubemærkede,
Brev 126 Hvis jeg af Alle var meest · uvant til at udfylde et eensomt Øieblik: her
NB19:7 er: at det om man spiser med · uvaskede Hænder ikke har Noget at betyde. Hvor
NB19:7 ig over, at Stilling med » · uvaskede Hænder« tager paa Sagen, hvorfor
NB19:7.b o Rædsel! – med · uvaskede Hænder. / Lignelsen om det fortabte
NB19:7 ndheden – med » · uvaskede Hænder.« / Martensens dogmatiske
TS, s. 86 men, ikke at gjøre det med · uvaskede Hænder: o, menneskelige Dannelse! /
KG, s. 242 er narret, hvis Manden saa er · uvederhæftig og ingen Penge har. Men Den, som vil give
TS, s. 70 g, som en Pengemand omgaaes en · Uvederhæftig, til hvem han siger: » ja, disse
KG, s. 306 a Længden derimod blive de · uvederhæftige. Dog Kjerlighed bliver. O, hvor veed ikke
KG, s. 342 adte menneskelige Følelses · Uvederhæftighed viser sig maaskee aldrig større end
EE2, s. 128 r Alt sammen til en fattig og · uvederqvægende Abbreviatur. Dette skal nu engang være
AaS, s. 44 Dog hvorfor fremkalde disse · uvederqvægende Forestillinger, lader os hellere dvæle
4T43, s. 120 derlighed ikke ulysteligt og · uvederqvægende, ja oprørende, om det end er rystende,
DD:68 han bekymrer sig om saa mange · Uvedkomende Ting) – end at lee deraf. /
Papir 254 gt Exempel paa en for alle · uvedkommende Bestanddele fri, reen og bar Revolution.
EE1 noget Tilfældigt, noget Ideen · Uvedkommende blander sig ind, at han ikke kommer til
KK:2 mme borte som et Aabenbaringen · uvedkommende Element. – ( Tertullian: »
EE2, s. 57 havt den Takt at fjerne alle · Uvedkommende endogsaa af Dagligstuen. Hun er smuk, smukkere
TTL, s. 422 noget Forbigangent; thi noget · Uvedkommende er den kun for en Daare. Og derom ere vi
Brev 86 strængeste over at Ingen · Uvedkommende faaer mine Breve at see, læser i Dem,
NB21:72 lig at være Præst det · Uvedkommende fE lidt Videnskabelighed o: D:. /
EE2, s. 44 forøvrigt ind, hvis nogen · Uvedkommende fik dette Papir at see, saa vilde han formodentlig
G, s. 91 anden tilfældig, Bogen selv · uvedkommende Grund, kun er en uegentlig Læser, saa
Brev 74 il, at betragte sig selv som · Uvedkommende i Forhold til Bogen og Forfatteren. Til
3T44, s. 275 are Forældre, mere som de · Uvedkommende i Forhold til den Uvedkommende, strede
TS, s. 54 jælp, for ikke at indvie en · Uvedkommende i sine Hemmeligheder. Hvad gjør han?
SLV, s. 250 endes Øine; i Forhold til · Uvedkommende kan han jo tie stille. Dette har jeg gjort.
EE1, s. 35 en til at passe paa, at ingen · Uvedkommende kigede i Gryden. Paapasseren kunde imidlertid
Brev 83 g veed Du kan tie. Sæt en · Uvedkommende kjendte min Stemning, saa var formdl. Alt
Brev 139 r midt i Trængsel i mig · uvedkommende Larmen og Støien, da seer jeg Vinduet
EE1, s. 295 kelige Person, medens enhver · Uvedkommende maatte vildledes af Familie-Navnet. Saaledes
Not5:23 Betydning af os fremmed os · uvedkommende men udv: som historisk. – /
LP, s. 45 ns den poetiske Person aldeles · uvedkommende Misfornøielse med Verden. Dog denne
G, s. 60 skrivende, foretagende Dem det · Uvedkommende og dog, det veed jeg kun for godt, og dog
BI, s. 154 eliggjør Terrainet for alt · Uvedkommende og forsøger nu at klattre op til Ideen,
Not9:1 lmindelig er den den Enkelte · uvedkommende og fremmed, men idet han gjør den til
SFV, s. 48 lægge det som det aldeles · Uvedkommende og Overflødige. Kun med Enhver, der
BA, s. 330 irkelighed som tænkt er den · uvedkommende og tilhører Ethiken ikke som Iagttagelse;
AE, s. 400 at vise, at al denne Lykke er · Uvedkommende og Ulykken ligesaa, men Lidelse væsentligen
Papir 382 ærket af, undgaaende al · uvedkommende Opmærksomhed. / Fra 1ste Juli d: A:
BA, s. 337 n selv aldeles tilfældig og · uvedkommende Reflexion, der aldeles ikke har Betydning
KG, s. 324 ud, og nu uforstyrret af alt · Uvedkommende ret samle Din Opmærksomhed paa at iagttage
2T44, s. 194 det Utaalmodighed, selv den · Uvedkommende river det hen med sig. Dog Taalmodigheden
CT, s. 120 Trængselens Hjælp alle · uvedkommende Røster ere bragte til at forstumme,
KG, s. 376 Ting, der ere Dig saa aldeles · uvedkommende som var Du en Fraværende. Du har kun
BI, s. 145 dighed at dette Sagen aldeles · uvedkommende Spørgsmaal skulde afgjøres paa en
3T44, s. 265 t blive mere salig ved nogen · uvedkommende Tanke, eller ønske at forstyrres af
3T44, s. 265 nske at forstyrres af nogen · uvedkommende Tanke. Naar da et Menneske, der mener sig
Not4:8 um, der var mine egne Tingen · uvedkommende Tankebestemmelser. Hans Standpunkt bliver
AE, s. 560 eles overflødig, og ganske · uvedkommende Tiden, med mindre han da endeligen skal
EE2, s. 84 istet til at blande mig i mig · uvedkommende Ting i Haab om at udrette mere, men det
TS, s. 69 søge Udflugter, ikke blande · uvedkommende Ting ind, Du skal overhovedet sidde rolig
G, s. 18 terviis vilde tage en Mængde · uvedkommende Ting med: Dagligstuer og Gangklæder,
SLV, s. 72 orfor skulde jeg blande mig i · uvedkommende Ting. Hvad jeg tænkte om hende, har
LA, s. 60 ved Indholdet selv, men noget · uvedkommende Tredie. Ethvert Brev f. Ex. der bærer
EE1, s. 413 r den Betydning; naar enhver · Uvedkommende troer, at de Elskende hade hinanden, først
KG, s. 286 en Tredie tilstede, men denne · Uvedkommende var et redeligt og kjerligt Menneske, til
F, s. 503 en Tanke, der kun latent og som · uvedkommende var tilstede under Udførelsen, den Tanke,
SD, s. 178 ok til at kunne holde enhver · Uvedkommende, altsaa Enhver, borte fra dette med Selvet,
PCS, s. 143 t, og saaledes ikke ham noget · Uvedkommende, at benytte den ham kun sjeldent tilstaaede
EE:86 igrunden som det enkelte Msk. saa · uvedkommende, at man bedst kunde sammenligne den med
LA, s. 29 Claudine bliver kjendt af en · Uvedkommende, der er i Besøg hos Baronen; bliver atter
BI, s. 329 kan faae, fordi det jo er en · Uvedkommende, der er Tale om, og Nydelsen dog kan blive
EE1, s. 104 erisk Glands belyser selv de · Uvedkommende, der staae i Forhold til ham, saaledes forklarer
BI, s. 329 rpaa som paa Noget hende selv · uvedkommende, det vilde hun. Hun vilde sørge over
KG, s. 144 ende, at enhver Trediemand er · uvedkommende, enhver Trediemand – endogsaa Gud,
KG, s. 354 til alt Ueensartet, Fremmed, · Uvedkommende, Forstyrrende, holde det ud med den punktligste
AE, s. 572 han mindes mig som Bøgerne · uvedkommende, hvad Forholdet kræver, ligesom Paaskjønnelsen
SFV, s. 45 gt gik i Livsfare for en ham · Uvedkommende, ikke vilde være langt fra at forraade
NB7:21 gt gik i Livsfare for en ham · Uvedkommende, ikke vilde være langt fra at forraade
IC, s. 246 nstner, er jo noget denne Sag · uvedkommende, jeg spørger blot om, hvorvidt det var
4T44, s. 353 n Betydning, især for den · Uvedkommende, men vil den Paagjeldende nøies med den,
IC, s. 39 a har sagt hine Ord, er noget · Uvedkommende, noget hverken Heelt eller Halvt, som blot
BI, s. 145 eres, var Noget Sagen aldeles · uvedkommende, og der saaledes her igjen ingen fornuftig
EE2, s. 76 men det er dog Ægteskabet · uvedkommende, og et Ægteskab indgaaet af den Grund
BI, s. 180 denne Undersøgelse aldeles · uvedkommende, og forsaavidt som den skulde give et Svar
LP, note kning er jo Situationen aldeles · uvedkommende, og fremkaldt derved, at Andersen, idet
NB8:92 est paa, de ere paa en Maade · Uvedkommende, og kunne jo ikke dele det med mig. /
BA, s. 355 ge om Synden som om noget ham · uvedkommende, saa spørger han som en Nar; thi enten
EE2, s. 77 syn som saadant Ægteskabet · uvedkommende, saa vil for den, der ikke har forstyrret
TAF, s. 292 e Maader: ved at tale om det · Uvedkommende, selv om dette forresten er baade vigtigt
EE2, s. 144 ke en Fremmed, en uforskammet · Uvedkommende, som dog har en saadan Myndighed, at man
3T44, s. 275 edkommende i Forhold til den · Uvedkommende, strede den gode Strid. Og nu de Mange,
EE1, s. 304 Eller frygter De endnu nogen · Uvedkommende, Tjeneren dog vel ikke, mig ei heller, thi
3T43, s. 80 noget ham selv og de Enkelte · uvedkommende, uden forsaavidt det kunde tilfredsstille
SFV, s. 63 igter egentlig var mig noget · Uvedkommende, var det jeg var blevet ved et Andet, –
AE, s. 563 rnøielse enhver Trediemand · uvedkommende. Dette være sagt til statsborgerlig Apologie
2T44, s. 192 , at den endog bestikker den · Uvedkommende. Dog tør Taalmodigheden det; thi dette
Brev 138 relsers Beboere i Grunden · uvedkommende. Et af disse Værelser, der paa eengang
AE, s. 570 t denne Frembringelse absolut · Uvedkommende. Hvad der derfor ellers i Forhold til mangt
EE1, s. 369 e Kjærlighedens Mysterier · uvedkommende. Ja selv Eens eget forbigangne Liv er Intet.
BOA, s. 289 ogsaa som noget dem aldeles · Uvedkommende. Lad os saa tage det ældste af Børnene,
NB:73 ndler egl. om det qvalitativt · Uvedkommende. Men at kalde det en Videnskab er et Sophisme.
PCS, s. 143 , der for ham er noget ganske · Uvedkommende. Men i et saa lille Land som Danmark er
EE2, s. 53 Kjærligheden selv aldeles · uvedkommende. Vi erindrede tillige om, at naar Farerne
NB21:72 at være Præst aldeles · uvedkommende: at de ere gode Selskabsmænd, Folk, der
NB9:42 ældige Art Indflydelse af · Uvedkommende; at han dog selv maatte indsee, at det var
4T43, s. 120 te Ord ikke Anledningen selv · uvedkommende; indeholder det ikke noget Andet end hvad
3T43, s. 69 e noget hans dybere Væsen · Uvedkommende; jo mere derimod Betragtningens Gjenstand
CT, s. 304 nken forbi, ikke som noget os · Uvedkommende; o, nei saaledes var Ingen Frelst, saa længe
NB31:72 rlighed og saa angest for enhver · Uvedkommendes Forstaaelse, var intet Msk; derfor kunde
NB:16 piret, at det dog kunde komme i en · Uvedkommendes Haand og forstyrre hende, nu da Alt forsaavidt
PMH, s. 71 n betydeligere i een og anden · Uvedkommendes Øine, da den dog ønskede at henleve
CT, s. 324 til hiin Ugudelige, der i et · Uveir anraabte Himmelen om Frelse » lad
AA:4 llerede til at faae et saadant · Uveir at see drage op over Esrom Sø og Grib
BB:24 Planten har, der lukker sig i · Uveir eller ved profan Berøring ( fordi Planten
NB9:22 egynder strax Uveiret; dette · Uveir er Anfægtelsen, hvilken L. henfører
BA, s. 417 ke paa sig selv, at der er et · Uveir forhaanden; den kommer nærmere, Individet
CT, s. 49 naar Du seer den, efterat et · Uveir har gjort Alt for at lade den føle dens
BN, s. 120 r det trækker sammen til et · Uveir i den Retning, saa forstaaer jeg just,
AE rker paa sig selv, at der er et · Uveir i Luften; dersom han hver Gang han yttrede
OTA, s. 295 dholdenhed arbeider Storm og · Uveir imod, arbeider sig ud af Faren: da beundre
Papir 590 m. De kunne nu mærke et · Uveir længe iforveien, lide maaskee allermeest
Oi7, s. 303 r blev sagt til Een, der i et · Uveir paakaldte Guderne: Lad blot Guderne ikke
CT, s. 76 , end ikke i det rædsomste · Uveir! / Endeligen er dette en Form af Formastelighed:
SLV, s. 145 d Under da, at man er tryg i · Uveir! Hvor mangen Stymper og Fusker er ikke gaaet
NB18:86 gaaer i Skibet, bliver det strax · Uveir« – saa den Χstne da ikke just
Papir 590 est og Uro og Qval naar et · Uveir, der er i Anmarsch udtrykker sig ved hvad
AA:12 vil kunne holde sig oppe i et · Uveir, men kun den, der inderlig er overbeviist
NB25:59 blot en Natur-Virkelighed: i et · Uveir, naar en Orkan raser og river Træer op
TS, s. 46 ugls angstfulde Flugt foran et · Uveir, saaledes har jeg udtrykt, her er Uraad,
SLV, s. 202 ovens angstfulde Hvirvel mod · Uveir. Hvad er det for en Anelse, der sammenknuger
AE, s. 401 m sød Melk skjørner mod · Uveir: saa skal den religieuse Taler vide at skaffe
JJ:391 ledes er jeg, naar i Generationen · Uveiret begynder at trække sammen saa viser
OTA, s. 202 forlod sin Post for at lade · Uveiret gaae over; dengang, han bøiede sig for
CT, s. 297 udseliges Hastighed, som naar · Uveiret i et Nu formørker Himmel og Jord. Denne
2T43, s. 23 ørge og sige: Stormene og · Uveiret tog den fra mig; thi de gode Gavers Giver
2T43, s. 23 in Dør forbi; Stormene og · Uveiret tog den ikke fra Dig, thi de kunne det
OL, s. 29 den, vilde beregne, hvor langt · Uveiret var borte, vilde han vist troe at min Modpart
2T43, s. 23 nde, der kun søgte Ly mod · Uveiret, – det gjør Intet til Sagen, min
OTA, s. 295 in Baad og lader staae til i · Uveiret, og slet Intet veed at gjøre: da tale
BOA, s. 172 stens Vingeslag styrter foran · Uveiret, som følger, medens man endnu kun hører
BOA, s. 173 mellem hinanden flygter foran · Uveiret. At man derfor skulde være berettiget
NB9:22 d ombord, saa begynder strax · Uveiret; dette Uveir er Anfægtelsen, hvilken
EE2, s. 241 naar Alt gaaer ham imod, naar · Uveirets Mørke ruger saaledes over ham, at hans
3T43, s. 79 sig, er da ikke en ufrugtbar · Uveirsky, der farer hen og forvirrer Alt, men en
JJ:102 taaer ene paa Post i en stormfuld · Uveirs-Nat med ladt Gevær ved et Krudttaarn i Lynild
FB, s. 144 hr, ved et Krudttaarn, i en · Uveirs-Nat, faaer besynderlige Tanker; dersom nu virkelig
3T44, s. 258 stok. Naar da Trængselens · Uveirssky begyndte at staae stille og true med Forfærdelse,
EE1, s. 256 st Hr. Dervière mere · uvelkommen end Charles. Dette ahner Rinville ikke.
Papir 254 ved haaber ikke at være · uvelkommen, ved nemlig at gjentage noget tildeels Bekjendt,
NB2:8 i Livet forliger Dig med Din · Uven – da offrer Du for Alteret Gud Din
Papir 459 ent gjordes, kunde være · Uven i Morgen; og, om muligt, ikke at være
Papir 459 ikke at være anderledes · Uven med Nogen, end at man, hvis fornødent
CT, s. 292 er ved at forlige Dig med Din · Uven, altsaa ved at offre Gud Din Vrede –
CT, s. 292 rst hen og forlig Dig med Din · Uven, og kom saa og offre Din Gave«:
KG, s. 335 nden Natur at ville vinde Din · Uven, saa vil Du ogsaa være bleven saa fortrolig
NB27:33 bliver han forbittret, min · Uven. Og dog forpligter Χstd. mig dertil.
NB14:39 diker om at forlige sig med sin · Uven. Og see, i Virkeligheden betragtes det at
KG, s. 335 en for at forlige sig med sin · Uven: saa bliver Sagen let for alvorlig, og mislykkes
SLV, s. 194 reder om Børnene, og ikke · uvenlig lader sig forynge ved Ungdommens berettigede
KG, s. 310 og søgte Forstaaelsen, da · Uvennen søgte tilbage og søgte Venskabet,
KG, s. 331 Længe, længe førend · Uvennen tænker paa at søge Forligelsen, er
KG, s. 310 e saa end den Misforstaaende, · Uvennen, den Hadende vil vende tilbage til denne
OL, s. 35 , noget Menneske end ikke mine · Uvenner skal sige, at jeg nogen Tid har ført
CT, s. 193 erfor forvandlet sig til hans · Uvenner, der spottede ham, og senere da de saae,
DJ, s. 71 uan og Mazetto, der ere blevne · Uvenner, Gud veed hvorover, og hun den, som skal
NB:10 , og som ellers just ikke ere mine · Uvenner, naar de ret komme i Lidenskab, hvorledes
KG, s. 374 være Dig for Gud over Dine · Uvenner; saa gjør Gud kort Proces og lægger
Papir 595 ordet staae ubesat for den · Uventede –; her er det omvendt: man sidder
EE1, s. 20 at de kom til at gjøre det · uventede Bekjendtskab med deres egne Papirer, saa
BI, s. 195 de bevidste Prygl, der, hvor · uventede de end ere, dog komme med en Nødvendighed,
BB:37 en Tryllemagt, ved den meest · uventede Leilighed pludselig at lade et Glimt see
SLV, s. 196 ige maaskee ikke bære det · Uventede og en Lidenskabs Udbrud samlet i Eet? Hvorfor
4T44, s. 372 sterne fik den gode Viins · uventede Overflod, og den Blinde Synet, og den Værkbrudne
EE1, s. 123 ituationen vilde ligge i det · uventede Sammenstød. Interessen vilde hvile paa,
FB, s. 141 isk med det Usandsynlige, det · Uventede, det Uformodede. I det Øieblik, Ridderen
Brev 59 ge for den mærkværdige Bogs · uventede, overraskende Forgænger – er noget,
NB:39 mslaaen i eet eneste Ord; det · Uventedes Standsning o:s:v:. Som alle sydligere Nationer
NB36:26 , havde jeg tænkt mig, ganske · uventet efter den fuldkomneste Taushed at gjøre
2T44, s. 191 se. Da trak maaskee Livet en · uventet Fordring paa ham, som han ikke kunde betale,
EE1, s. 14 den havde seiret og vundet en · uventet Forøgelse; i mit Hjerte bad jeg Secretairen
TTL, s. 424 kke besøge de Viede som en · uventet Gjæst, der forskjønner Bryllupsdagen
EE1, s. 12 a har ogsaa en enkelt Gang et · uventet Held kronet mine Bestræbelser. Et saadant
EE1, s. 12 e Bestræbelser. Et saadant · uventet Held var det, der paa en høist besynderlig
EOT, s. 265 strandede alle i et Nu paa en · uventet Hindring, og hvem saa Alt en Tid lang eller
NB30:113 ltsaa der tales ikke om en · uventet Hjælp der skal bringe ham det yderst
CT, s. 121 at det dog var muligt, at en · uventet Hjælp kunde komme som den kom endogsaa
OTA, s. 216 ide, hvad der pludseligen og · uventet kunde skee. Saa døer den Tvesindede,
OTA, s. 215 ide, hvad der pludseligen og · uventet kunde skee; der maa paa ingen Maade sendes
OTA, s. 216 ikke paa nogen pludselig og · uventet Maade helbredet fra sine mangeaarige Lidelser.
Brev 245 altid, ofte paa en aldeles · uventet Maade, er bleven hiulpen for Øjeblikket
FB, s. 156 etisk med; det kommer ligesaa · uventet men ogsaa ligesaa let som en Gevinst i
BOA, s. 205 meren 1846 traadte han ganske · uventet op i Adresseavisen med 4 nye Bøger paa
BI, s. 192 m en lille Tilgift, en ganske · uventet Overflødighed, der resulterer af de
4T44, s. 321 ikke Anfægtelsens Nød · uventet skal komme paa En som en Tyv i Natten,
CT, s. 273 lmed Farens Afgjørelse saa · uventet staaer forfærdeligt over En! Og jeg,
NB31:120 t just fordi denne Dag saa · uventet var blevet smilende: vel saa er det Opgaven.
Brev 43 at see et Brev fra Dig; men · uventet var det mig, at Dit netop skulde blive
Brev 43 om det i og for sig var mig · uventet, at see et Brev fra Dig; men uventet var
CK, s. 193 orden, og om muligt endnu mere · uventet, end hans Fald var uforvarende, seer sig
Not11:22 d viser sig som noget Nyt, · Uventet, fordi den kommer efter Seyn, men skjøndt
Brev 245 som vil være de Fleste · uventet, hos Nogle opvække Misundelse, men hos
CT, s. 238 ette Blik, der kommer ham saa · uventet, lidt tvivlraadig, han forlader et Øieblik
EE2, s. 126 rste Glæde, fordi hun kom · uventet, men hermed skal ingenlunde være sagt,
SD, s. 155 ved Rædselen selv, at her · uventet, miraculøst, guddommeligt viser sig Hjælp.
Brev 194 af Svar; Dit Svar kom mig · uventet, og desaarsag ingenlunde mindre kjært.
NB29:96 jælder det nu om, ved en · uventet, original Vending irriterende at berøre
NB9:74 ed, og i een Henseende komme · uventet, thi jeg maa handle i Kraft af lige det
Brev 17 en vis Forstand kommet mig aldeles · uventet. Det forundrede mig allerede meget i sin
Brev 43 et var mig baade kjært og · uventet; ikke som om det i og for sig var mig uventet,
NB4:72 ighed, ( thi som Skyggerne i · Uverdenen sugede Blodet af de Levende for dog at
EE:101.a / d. 3 Juli 39. / den tydske · Uvette almdl. kaldet de Wette. / At bekjende Χstus
NB24:85 ik i, da han viste, at alle vare · uvidende – ganske rigtigt, Guddommen havde
CT, s. 37 Christne ender med at være · uvidende – og christeligt spørges der heller
JJ:12.a ulus' Liv give Anledning, da han · uvidende aabenbarer Mysterierne. / cfr. Arist. Ethik
IC, s. 60 ligheden ud i Selskab med den · uvidende Almue, hans revolutionaire Hovmods Forsmaaen
Not11:16 æt, men, det at han var · uvidende antyder blot det uberschwengliche. Hvorvidt
NB21:31 is Forstand; thi han er lykkelig · uvidende at der er et Punkt, som hedder det Overordentlige,
KG, s. 377 . Nu, hvis et Menneske bliver · uvidende betræffende hvad Byen siger om ham,
KG, s. 378 k eller nogle Aar at forblive · uvidende betræffende hvad Evigheden siger om
PS n kun er Erindren, saaledes, at den · Uvidende blot behøver at mindes, for ved sig
NB12:101 man ønsker at forblive · uvidende derom – og saa at forkynde Χstd
PS, note have kjøbt Bogen, og var blot · uvidende derom og i den Misforstaaelse, at det havde
AE, s. 127 t Ethiske. Han vilde da blive · uvidende derom ved en Villiens Beslutning, og endnu
NB:87 n altsaa lige saa godt kan være · uvidende derom) er det Exempel, Analogie; ell. er
SD, s. 159 delse, saa er det, at man er · uvidende derom, blot det Mere, tillige at være
PF, s. 89 og bliver man tilfældigvis · uvidende derom, er Ulykken heller ikke saa stor,
AE, s. 127 er contra. Han vilde da blive · uvidende derom, for ikke at sinkes af det Udvortes
CT, s. 46 r riig; den rige Christen blev · uvidende derom, han er riig, fattig, riig; den rige
PMH, s. 76 m philosophiske Ting, ikke er · uvidende derom, og altsaa ikke til at berigtige
2T43, s. 24 ønske, at han var bleven · uvidende derom, uagtet den havde adskilt dem for
OTA, s. 137 ? Og naar et Menneske forblev · uvidende derom, var det ikke netop fordi han tillige
OTA, s. 212 gudelighed ønske at blive · uvidende derom, ønske at fjerne saadanne Ulykkelige
Papir 365:17 at Mskene ere aldeles · uvidende derom. / Al Meddelelses nærmere dialektiske
CT, s. 35 af det, er den det, saa er den · uvidende derom. Eller hvor har Fuglen sit Forraad
AE, s. 155 og endnu flauest, at forblive · uvidende derom. Et Svar paa det Spørgsmaal, hvad
Papir 340:15 ighed ønske at blive · uvidende derom. Han deeltog i Livet – ved
SLV, s. 364 lfældet, at jeg er bleven · uvidende derom. Hun har ikke fundet sig opfordret
TAF, s. 292 tærk ud som Den, der blev · uvidende derom. Men i det sidste Øieblik da er
EE1, s. 161 endes Kjærlighed, er ikke · uvidende derom. Min Antigone er nu ingen almindelig
JC et negativt Princip aldrig være · uvidende derom. Sætningen selv indrømmer da
CT, s. 37 m Enden. Men saaledes at blive · uvidende det kan tage lang Tid, og det er en vanskelig
EE1, s. 421 Pige eller en ung Kone, den · uvidende eller den vidende, hvem tør man indrømme
NB30:43 tligt, uden culpa kunde være · uvidende eller misforstaaende, at her ikke strax
CT, s. 42 t han selv er en Reisende. Saa · uvidende er den rige Christen om sin jordiske Rigdom,
CT, s. 43 in jordiske Fattigdom, ligesaa · uvidende er den rige Christen om sin jordiske Rigdom,
AE, s. 258 fter var Christus: at være · uvidende er dog immer bedre end, at være vidende
SD, s. 159 , at den om sin Fortvivlelse · Uvidende er fjernere fra Sandheden og det Frelsende
CT, s. 42 veed, skal reise i Morgen. Saa · uvidende er han om sin jordiske Rigdom, hvad han
CT, s. 37 saa være bleven. At være · uvidende er ingen Konst, men at blive uvidende,
NB32:50 det Evige, saa aandløst · uvidende ere de om, hvad Aand er, saa langt fra
CT, s. 46 ammon. I Sammenligning med den · uvidende Fugl er den rige Christen en Viis i Uvidenhed;
CT, s. 46 en Viden, som er Daarskab. Den · uvidende Fugl er i Sammenligning med den Christne
CT, s. 46 med Hedningen som en Viis. Den · uvidende Fugl er uskyldigt vidende om Intet, den
CT, s. 73 n, hvad hverken den uskyldigt · uvidende Fugl er, eller den aandløst Uvidende;
CT, s. 46 idende om det Besmittende. Den · uvidende Fugl lever som en Søvngjænger, i
CT, s. 75 ham ihjel; og den aandløst · Uvidende han har engang været vidende, han har
DS, s. 170 e sig i, at han skulde være · uvidende herom, ikke selv formaa at fremstille det
KG, s. 292 get lidt: saa veed altsaa den · Uvidende ikke, at Det og Det er til, men derfor
CT, s. 44 om sin Rigdom og Overflod. Thi · uvidende kan Den, der har Rigdom og Overflod, kun
OTA, s. 138 rket ved det Mangfoldige. Den · Uvidende kan efterhaanden erhverve Viisdom og Kundskab,
OTA, s. 138 t være i Selvbedraget. Den · Uvidende kan have været uvidende om Meget, kan
AE, s. 273 en. Saa har Forfatteren og en · uvidende Læseverden faaet Alt at vide. Lidenskab,
EE:192 il at gjøre Noget for os, · uvidende maaskee om, hvad der i dette Øieblik
IC, s. 66 ans Apostle er nogle Fiskere, · uvidende Mennesker, som igaar fangede Sild –
NB:73 en, for eenfoldigt at være · uvidende mod Gud; at forsage dette Skin, som dog
Papir 445 ordentliges Martyrium. Den · uvidende Mængde bliver i Almindelighed den aabenbar
Papir 445 Sammensværgelse med den · uvidende Mængde selvkjerligt forraade det Overordentlige.
Papir 445 ed den Egoisme, som er den · uvidende Mængdes, og med den Egoisme, som er
NB17:90 gjøre det – o, Du · Uvidende og Du i Din Uvidenhed Ulykkelige, nei Publikum
SFV, s. 35 disse to Forhold: En, der er · uvidende og skal bibringes en Viden, saa han altsaa
SFV r i samme Grad som den var mere · uvidende og udannet, var blevet ironisk og vittig,
BI, s. 302 ar bestandig ironisk; han var · uvidende og vidste Intet, men søgte bestandig
CT, s. 68 len lykkelig i sin Høihed, · uvidende om Afgrunden, men ogsaa uvidende om Saligheden;
NB23:214 Collision. / Men da han er · uvidende om al Χstd, saa lammes han paa den
CT, s. 204 ens egen Skyld, blot at blive · uvidende om al hans Elendighed, og derved om, at
NB27:54 Lindring blot at de Andre bleve · uvidende om alle disse Uheld og Lidelser, fordi
AE elsens Illusion ( der er forbleven · uvidende om at Afgjørelsen ligger i Subjektiviteten),
4T44, s. 320 sforstaaelse og vil forblive · uvidende om at det er en Misforstaaelse; skal den
AE, s. 531 en deres Skyld kunne forblive · uvidende om at det har været til. / At have sin
AE, s. 394 paa den Maade bliver aldeles · uvidende om at Inderligheden er til. / Umiddelbarheden
NB18:5 mfundet ønsker at være · uvidende om at saadanne Lidelser ere til. Og i Χstheden
SD, s. 163 tvivlelse, som er fuldkommen · uvidende om at være det, og en, som fuldkommen
JJ:439 ylum ignorantiæ – man er · uvidende om causa efficiens og saa laver man Teleologien.
SLV, s. 167 thi Forelskelsen holder dem · uvidende om de Farer, som kun Oprøreren opdager,
4T43, s. 113 at være Lærer) ikke er · uvidende om de tvende, der gik forud, fortrøster
JJ:439 der ikke. Spinoza slutter: man er · uvidende om den ergo er den der. / Hvad vil dette
CT, s. 42 nu den rige Christen saaledes · uvidende om den Overflod, han har, saa kan han jo
NB21:31 is Forstand, thi han er lykkelig · uvidende om den Sandhedens Hemmelighed, at jo mere
OTA, s. 332 , at han ønskede at blive · uvidende om den, at den ikke skulde forstyrre ham
OTA, s. 235 skal ikke hovmodigt forblive · uvidende om den, nei man skal være opmærksom;
OTA, s. 151 lære En at ville være · uvidende om den. / Altsaa at ville Pigen uden Pengene;
NB27:50 , dog idetmindste ikke blev · uvidende om denne Din nye Skyld, Din Utaknemlighed
AE, s. 271 sthetikere, men ingenlunde · uvidende om det Ethiske. Derfor fremstilles de ikke
BI, note tive, da begge Længseler ere · uvidende om det Hvad, den ene vil styrte sig ind
KG, s. 293 ikke uvidende om, thi man er · uvidende om Det man ikke veed og aldrig har vidst,
OTA, s. 140 Den, hvis Sind fromt forblev · uvidende om det Mangfoldige: det Gode er Eet; den
SFV, s. 53 Ord, hver Linie saa godt som · uvidende om det næste Ord og den næste Linie.
SD, s. 202 ed. Er Synden det at være · uvidende om det Rigtige, saa man derfor gjør
Brev 255 at Deres Ec maaskee er aldeles · uvidende om dette med mine Pseudonymer: bien, jeg
KG, s. 39 selv, og er da enten lykkeligt · uvidende om dette Misforhold eller stemt i Veemod.
OiA, s. 7 e Existents være forbleven · uvidende om dette Stykkes Tilværelse, hvis ikke
SLV, s. 116 un see Skjønheden, og ere · uvidende om Driften. Hvo løftede Sløret? Hvo
TTL, s. 405 at man tankeløst forbliver · uvidende om Faren, at den Bevisende sidder uforandret
AE, s. 260 e Forfatter har ikke været · uvidende om Faren, som han vel ogsaa neppe har været
TTL, s. 425 luttet er Den jo ikke, som er · uvidende om Faren, som slutter Faren ude, ikke dens
CT, s. 75 s Formastelighed i at være · uvidende om Gud, denne Formastelighed, som egentligen
CT, s. 70 lige Midler. Og er Fuglen end · uvidende om Gud, deri er der ingen Formastelighed;
NB13:8 megen Medlidenhed. Men blive · uvidende om Guds-Fordringens Høieste skal Du
G, s. 21 e for, at den Elskede ikke blev · uvidende om hans nye Forbindelse. Sypigen var ikke
NB22:85 g saa omhyggeligt holdt mig · uvidende om hans samtidige Productivitet, indtil
Brev 54 ingenlunde, at jeg forbliver · uvidende om hvad der skeer om mig, ei heller, at
CT, s. 38 lsidst lykkes ham ret at blive · uvidende om hvad han dog veed, og saa at blive det,
SD, s. 125 et naturlige Menneske, han er · uvidende om hvad i Sandhed det Forfærdelige er,
CT, s. 42 ende om noget Andet vorder man · uvidende om hvad man vidste) nemlig om, at han kunde
OTA, s. 210 gelse ønskede at forblive · uvidende om Lidelserne; Du eftertragter jo tvertimod
OTA, s. 138 en Uvidende kan have været · uvidende om Meget, kan faae Meget at vide, og dog
NB32:104 aldeles rigtigt i at lade · uvidende om mig som Andet end en fra Gaden kjendt
SD, s. 203 , at et Menneske virkelig er · uvidende om Noget, er en meget lav Art Comik, og
NB2:190 t, at han maatte være aldeles · uvidende om Rettergang og være et » Fæ«,
CT, s. 295 ke at blive i dybere Forstand · uvidende om Rædslerne, at de ikke, som vi daarligen
CT, s. 68 dende om Afgrunden, men ogsaa · uvidende om Saligheden; den Christne er salig i
CT, s. 66 er den fornemme Christen · uvidende om sin jordiske Høihed, saa er Hedningen
CT, s. 47 den rige Christen blev ganske · uvidende om sin jordiske Rigdom, da vandt han mere
CT, s. 46 den rige Christen, som blev · uvidende om sin jordiske Rigdom, han kan som i en
CT, s. 44 m det er muligt fra at være · uvidende om sin Rigdom og Overflod. Thi uvidende
CT, s. 47 il at blive riig: den at blive · uvidende om sin Rigdom, at vorde fattig; Fuglens
NB2:65 sten, den forbliver selv fromt · uvidende om sine Gjerninger, og kan derfor mindst
EE1, s. 331 er hende, det er hun ligesaa · uvidende om som hendes Antipode. Det gaaer hende
TTL, s. 389 er den søger ham end ikke. · Uvidende om Tiden og Timen venter den i Stilhed,
NB7:84.a n at deraf følger, at man er · uvidende om Verdens Beskaffenhed, ell. ikke har
SLV, s. 425 ærdelse, at ville være · uvidende om, at Armod og Sygdom er til, fordi man
SLV, s. 83 er nok, sagde han, Du er nok · uvidende om, at danske Lov tillader en Mand at slaae
NB:133 være og han dog ydmygt være · uvidende om, at de ere, ell. at de skulde betyde
NB18:79 længe som muligt, blive · uvidende om, at den Elendighed er til. /
SD, s. 120 a) / Den Fortvivlelse, som er · uvidende om, at den er Fortvivlelse, eller den fortvivlede
SD se. / a. Den Fortvivlelse, som er · uvidende om, at den er Fortvivlelse, eller den fortvivlede
CT, s. 46 a hvis den er riig, saa er den · uvidende om, at den er riig; den rige Christen blev
AE, s. 394 ra, forbliver den Umiddelbare · uvidende om, at den er til. Naar den kommer, fornemmer
NB18:79 i Verden ønsker at blive · uvidende om, at den er til: see den Art Trøst
AE, s. 549 are et Ansvar og selv være · uvidende om, at den gjør det, eller en Sygelighed
CT, s. 37 . Men Fuglen er i Overflod saa · uvidende om, at den har Overflod, som havde den
JC, s. 23 er ikke lade den, de opfostre, · uvidende om, at den Herlighed, de beskrive, dog
TTL, s. 402 n da ikke ogsaa Den, som blev · uvidende om, at den var en Forudsætning, et betroet
NB7:111 / Overhovedet synes Msk. ganske · uvidende om, at der dog er en Grændse for Forsikkringens
AE, s. 530 derfor den Lykkelige forblive · uvidende om, at der er Andre til, eller han bliver
OTA, s. 137 top fordi han tillige forblev · uvidende om, at der er en Alvidende? Ja der er en
Brev 11 lad ham ikke forblive ganske · uvidende om, at der er en Onkel Søren til. Naar
EE1, s. 311 te Værelse, maaskee er De · uvidende om, at der er endnu et Værelse indenfor,
4T44, s. 337 n Tankeløshed at forblive · uvidende om, at der er Fare til, men hvilken Bagvendthed
NB24:30.d saa M. skulde virkelig være · uvidende om, at der var et Blad til som heed »
OTA, s. 138 an hæve – at være · uvidende om, at det er Eet, kun Eet, at kun Eet
SD, s. 160 ke er just dette, at være · uvidende om, at det er Fortvivlelse. / Heraf seer
3T43, s. 90 øs og ubekymret forbliver · uvidende om, at det er til. Men forsager Paulus
KG, s. 242 re bedragen ved at forblive · uvidende om, at Gjenstanden er uværdig. Eller
SD, s. 159 en. / Den Fortvivlede der er · uvidende om, at han er fortvivlet, er, sammenlignet
NB18:78 ldeles at holde udenfor at blive · uvidende om, at han er til – see, og der begynder
KG, s. 186 paa anden Maade er forbleven · uvidende om, at han gaaer paa den glatte Iis. Vogt
PS, s. 224 Betydning; han havde været · uvidende om, at han havde bundet sig selv, og nu
Papir 445 Anerkjendelsen, elskeligt · uvidende om, at han modarbeidede sig selv, blot
AE, s. 444 sk Qvinde. Dersom hun forblev · uvidende om, at han var en Gud: da vilde dette Forhold
PS, s. 223 Sandheden, mere end da han var · uvidende om, at han var Usandheden. Paa denne Maade
SD, s. 159 , der er fortvivlet, selv er · uvidende om, at hans Tilstand er Fortvivlelse, gjør
PS, s. 239 letsindigt være forblevet · uvidende om, at hele Forstaaelsen var en Skuffelse
CT, s. 37 ne Tale, i Overflod at være · uvidende om, at man har Overflod – betænkende,
KG, s. 170 fra ham for ligesom at blive · uvidende om, at Peder var til, han sagde ikke, jeg
NB14:62 ver Maade at sikkre sig at blive · uvidende om, at saadan Elendighed er til. /
DD:208 giske Candidat burde være · uvidende om, da ingen speculativ Sjælesørger
BI, s. 217 ige, det Guddommelige var han · uvidende om, det vil sige, han vidste, at det var,
NB4:7 ændighed som han den Bedende er · uvidende om, er den Andens Fordeel: saa
NB:102 ette er den Overbeviste ikke · uvidende om, han veed meget godt hvad Tvivlen kan
CT, s. 66 e Høihed, saa er Hedningen · uvidende om, hvad den sande Høihed er. Han kjender
CT, s. 44 igdom og Overflod, da at blive · uvidende om, hvad der Dag ud og Dag ind saa mange
Brev 15 lger af sig selv, at jeg ikke er · uvidende om, hvad der foregaaer her i Byen, Conventets
Papir 306 agede, hvis den Seende var · uvidende om, hvad der var at see, som Disciplene
DS, s. 170 en Dannet ønsker at være · uvidende om, hvad det Rigtige er, han vilde blive
JC ncip, som umiddelbart, kan være · uvidende om, hvad det udelukker, kan et negativt
4T43, s. 136 mmer herovenfra, Din Venstre · uvidende om, hvad Din Høire gjorde! /
EE2, s. 109 ave det paa den Maade. Du var · uvidende om, hvad Din Kone foretog sig, hun om,
BI, s. 307 pfattelse af Døden. Han er · uvidende om, hvad Døden er, og om hvad der er
CT, s. 251 : saa lidet skal Gud lade Den · uvidende om, hvad han skal troe, Den, der var i
EE:102 gjerne, at Verden skulde være · uvidende om, hvor den Kilde har sit hemmelige Udspring,
EE2, s. 190 lille Oplysning. Jeg er ikke · uvidende om, hvor svigefuldt Eens eget Hjerte er,
DS, s. 159 a! Ei heller er Christendommen · uvidende om, hvor vanskeligt det er, naar man er
AE, s. 260 vel ogsaa neppe har været · uvidende om, hvorfor Socrates satte sin Ære og
TAF, s. 286 ale saaledes, at Talen lader · uvidende om, hvorledes det gaaer til i Virkeligheden,
CT, s. 72 ighed, aandløst at være · uvidende om, hvorledes et Menneske i ethvert Øieblik
F, s. 477 ng sin Oprindelse, og derfor er · uvidende om, hvorvidt den passer ind i Verden, ja
SD, s. 195 forbliver eller vil være · uvidende om, i hvilken uendelig langt dybere Forstand
EE2, s. 222 frister Ungdommen, er Du ikke · uvidende om, og dog kommer Du ved denne Adfærd
EE1, s. 159 . Een Ting er hun imidlertid · uvidende om, om Faderen selv har vidst det eller
KG, s. 336 de om hvad Blufærdighed er · uvidende om, saa er i Qvinden Undseelsen; men saasnart
KG, s. 293 der er glemt, er man jo ikke · uvidende om, thi man er uvidende om Det man ikke
BI, note . v. er man som oftest aldeles · uvidende om. – Denne sophistiske Sætning
AE, s. 286 sige fromt eller tankeløst · uvidende om. I denne rene Tænken er Hvile for
CT, s. 270 jordisk Dorskhed kan forblive · uvidende om. Jeg vil huske paa, at ingen Pagt indgaaes
AE, s. 377 Gud tillader Eder at forblive · uvidende om.« Hver ottende Dag at gaae i
KG, s. 282 ngeligheden umuligt kan blive · uvidende om: saa frister den Ene den Anden til at
NB18:78 e vi helst at blive aldeles · uvidende om; derfor have vi jo fjernt fra Samfundet
JC rtet kan Sætningen ikke være · uvidende om; thi medens et positivt Princip, som
NB17:82 n foragter alle disse Msker, den · uvidende Pøbel, han behandler dem som Børn,
NB12:69 end Χstne, men raa og · uvidende Pøbel. / See det er den christelige
CT, s. 43 han er riig som Christen. Saa · uvidende som den fattige Christen er om sin jordiske
3T44, s. 252 mmelse, saa han ikke blot er · uvidende som den Fremmede og Udlændingen, ikke
CT, s. 44 od uden Overflodens Bekymring, · uvidende som Fuglen, forsaavidt fattig som den fattige
Not11:16 t synderlig overraskende, at en · Uvidende virkelig er uvidende, det vilde i saa Fald
EE:120 tede ned, – som vel stundom · uvidende Ængstelighed har foraarsaget dens Fald,
FP, s. 19 ns Angreb som » lave og · uvidende«, eller slet ikke bemærket dem; det har
Oi10, s. 406 lp af, at Du selv var den · Uvidende) kunde gjøre aabenbart, at de Andre vare
NB26:7 unddrog sig ved at kalde sig · Uvidende). / Men lad os antage, at Den, der anbragte
Not11:16 i den Forstand havde kaldet sig · uvidende, at han virkelig var uvidende, saa vilde
SD, s. 211 dighed for Guddommen var han · uvidende, at han, forsaavidt en Hedning kunde det,
3T43, s. 71 nde om den eller kjærligt · uvidende, blev vidende om den, var en saadan Viden
KK:7 derne umuligt kunne være · uvidende, da jo Propheterne endog polemisk havde
PS, s. 218 ørgsmaalet gjøres af den · Uvidende, der end ikke veed, hvad der har givet Anledning
CT, s. 37 d at være bleven at være · uvidende, det er Konsten. Forsaavidt er den Christne
Not11:16 nde, at en Uvidende virkelig er · uvidende, det vilde i saa Fald være mere overraskende,
BI, s. 306 ates, idet han sagde, han var · uvidende, dog var vidende, da han var vidende om
KG, s. 220 udsætter, at Discipelen er · uvidende, en Tugtemester forudsætter, at det andet
BI, s. 306 s. Det at man veed, at man er · uvidende, er Begyndelsen til at blive vidende, men
NB26:7 en – Socrates er derfor den · Uvidende, er det indtil det Sidste. Saaledes: Det
CT, s. 70 thi den er uskyldigt · uvidende, ikke aandløst uvidende. / Altsaa hverken
EE1, s. 429 dertil; han veed at være · uvidende, kort, han er mig ubetalelig. – Beliggenheden
CT, s. 37 llig fra Fuglen, thi Fuglen er · uvidende, men den Christne vorder det; Fuglen begynder
JJ:76 ænke, at han kunde være · uvidende, men nu er netop denne Uvidenhed Uroen i
Not13:45 . Naar jeg veed, at jeg er · uvidende, naar jeg veed, at jeg altid har Uret, saa
SD, s. 211 See, derfor var Socrates den · Uvidende, og derfor kjendte Guddommen ham at være
CT, s. 37 en har altsaa Overflod, men er · uvidende, og det maa han altsaa være bleven. At
CT, s. 38 er Overflod, men saa er han jo · uvidende, og saa har han den jo ikke, hvis han ellers
BI, s. 303 . Socrates lader, som han var · uvidende, og under Skin af at lade sig belære,
CT, s. 37 e er ingen Konst, men at blive · uvidende, og ved at være bleven at være uvidende,
KG, s. 102 forsaavidt som blind, den er · uvidende, om Nogen seer paa den, og kommer Ingen
CT, s. 46 den rige Christen, som blev · uvidende, reiste for evigt og længere bort; den
BI, s. 289 erflødighed at være saa · uvidende, saa dum, en saa complet Arv som muligt,
NB14:31 tisk Opfindelse. Som han var den · Uvidende, saa er det: istedetfor at være Læreren
NB13:66 sten. Og som han var den · Uvidende, saa maa den Examinerende her være En,
Not11:16 g uvidende, at han virkelig var · uvidende, saa vilde en saadan Yttring jo løbe
BI, s. 289 man er uvidende, som at lade · uvidende, skjøndt man veed, man er vidende. –
BI, s. 289 kjøndt man veed, at man er · uvidende, som at lade uvidende, skjøndt man veed,
BI, s. 307 o hans ramme Alvor, at han er · uvidende. – Jeg troer derfor, at man vil give
CT, s. 70 gt uvidende, ikke aandløst · uvidende. / Altsaa hverken Fuglen eller Lilien forskylde
Oi10, s. 406 ste ikke engang, at de vare · Uvidende. / Men som det gik Dig ( efter hvad Du siger
CT, s. 45 r evigt, saa han bliver ganske · uvidende. Den rige Hedning derimod har ogsaa kun
BI, s. 99 rates fandt snart, at han var · uvidende. Derpaa henvendte han sig til en Digter,
BI, s. 217 isk Henseende var han derimod · uvidende. Det til Grund for Alt Liggende, det Evige,
Not12:16 at handle af Uvidenhed og · uvidende. Dette bliver især af Vigtighed m: H:
NB2:26 le Enkelte vidende, Mængden er · uvidende. Dette er dog vel soleklart, thi ellers
BI, s. 217 Forstand var han altsaa ikke · uvidende. I philosophisk Henseende var han derimod
AE, s. 515 Dat men vilde være absolut · uvidende. Men paa den anden Side faldt det heller
BA, s. 371 lertid naiv, men den er ogsaa · uvidende. Saasnart det Sexuelle er bragt til Bevidsthed,
Not13:54 øndt han var fuldkommen · uvidende. Spørgsmaalet er, om Erkjendelsen accentueres
4T44, s. 334 , om hvilken han maaskee var · uvidende; at ikke Nogen aandløst skal prise sit
CT, s. 73 ugl er, eller den aandløst · Uvidende; han er vaagen, vaagnet til Gud. /
BI, s. 307 ler slet Intet, han er altsaa · uvidende; men denne Uvidenhed tager han sig ikke
Oi10, s. 406 ge med Dig. Nei, Du var den · Uvidende; men Du havde tillige den forbistrede Egenskab,
Oi10, s. 406 e det aabenbart, at de vare · Uvidende; og som man paaduttede Dig, at Du selv maatte
Not11:16 frem Betydning, at han var · uvidende; thi saa blev det en Futilitæt, men,
Not11:16 kab. Var han nu heri atter · uvidende? Forsaavidt han sagde det, maatte det atter
BOA, s. 113 kee tildrage sig een og anden · Uvidendes Beundring, maaskee faae nogle Tilhængere;
NB11:93 og i een Forstand Synd socratisk · Uvidenhed – dersom nemlig En kan have en saa
SD at gaae videre end den socratiske · Uvidenhed – formodentligen fordi de følte,
NB24:85 et det for at udfylde sit Liv. / · Uvidenhed – Tro. / / Socrates meente at det
DD:6 lvfornægtelse. / Den Χstnes · Uvidenhed ( denne reen socratiske Anskuelse, saaledes
SD . Dette vil sige, selv om Synd er · Uvidenhed ( eller hvad Christendommen maaskee snarere
JJ:456 Oversigter – over et Mskes · Uvidenhed ( hvorfor især Halvstuderede excellere
Papir 534 / Det er altsaa ikke en ædel · Uvidenhed ( som altsaa kunde oplyses) ikke respektabel
NB11:62 ede Periode naaede Socrates · Uvidenhed ( Uvidenhed, hvormed man jo begynder, for
NB28:70 k det charmant. / Den socratiske · Uvidenhed / / betyder ogsaa: Primitivitet, Inderlighed;
PS, s. 237 crates, thi hvad var vel hans · Uvidenhed Andet, end Eenheds-Udtrykket for Kjærligheden
BI, note sitiv Anke, ved Hjelp af denne · Uvidenhed at tilintetgjøre den, og egentlig burde
BA, s. 362 det, og hvis pretentionsfulde · Uvidenhed blev en ny Synd. / Naar nu Alt dette er
BI, s. 306 Viden om Noget, da havde hans · Uvidenhed blot været en Conversationsform. Nu
BA, s. 372 ke det Syndige. Den egentlige · Uvidenhed derom, naar dette dog skal være væsentligt
BB:19 a giver dog denne umotiverede · Uvidenhed dog Anledning til den ret interessante
FB, s. 161 elighedens Bevægelse. Hans · Uvidenhed er den uendelige Resignation. Denne Opgave
BI, s. 307 med Socrates' Uvidenhed, hans · Uvidenhed er det Intet, hvorved han tilintetgjør
AE, s. 188 s Følgende: den socratiske · Uvidenhed er et Analogon til det Absurdes Bestemmelse,
BI, note Skjæbne, og at altsaa denne · Uvidenhed er et Skjær, hvorpaa enhver kløgtig
BI, s. 219 opfattet som Uvidenhed. Denne · Uvidenhed er igjen ganske conseqvent betegnet som
NB15:71 tter Socrates og siger: nei · Uvidenhed er just Helbredelsen. / Mon det nu ikke
EE2, note Udtrykket derfor er Uvidenhed. · Uvidenhed er nemlig det negative Udtryk for den uendelige
BA, s. 350 m netop er Angest, fordi dens · Uvidenhed er om Intet. Her er ingen Viden om Godt
BI, s. 217 v betegnet som Uvidenhed. Men · Uvidenhed er paa eengang et virkeligt philosophisk
BI, s. 218 i sin Skildring af Socrates' · Uvidenhed er saa prægnant, at man blot behøver
AE, s. 192 skab er Troen. Den socratiske · Uvidenhed er som en vittig Spøg i Sammenligning
AE, s. 188 n Existerende. Den socratiske · Uvidenhed er Udtrykket for den objektive Uvished,
SD, s. 163 er nemlig i al Dunkelhed og · Uvidenhed et dialectisk Sammenspil af Erkjendelse
BI, s. 220 iv Fordybelse i den bag denne · Uvidenhed fjernt ahnede Positivitet, var naturligviis
BI, s. 308 thi Socrates havde ved sin · Uvidenhed forhindret al betydningsfuldere Communication
Not13:15 ocrates og Plato, at al Synd er · Uvidenhed forkaster Arist: i 3d B. cap. 7, men hæver
LA, s. 49 f Virkeligheden, i begeistret · Uvidenhed fuldt forvisset om, at Virkeligheden er
BI, s. 218 orvidt der dog ikke bag denne · Uvidenhed har constitueret sig en positiv Viden.
SLV, s. 118 dførlig Kritik. Denne min · Uvidenhed har dog ikke ganske sin Grund i, at jeg
AE, s. 515 noget Menneske, da han i sin · Uvidenhed havde væsentligen tilintetgjort Communicationen
NB20:162 ntet ligefremt Eenfoldigt: · Uvidenhed i den Forstand er et meget combineret Numer.
BI, note gentlige Analogi til den totale · Uvidenhed i Erkjendelsen, altid behøvede en Socrates'
SD, s. 211 n behøver: lidt socratisk · Uvidenhed i Forhold til det Christelige; men vel
AE, s. 187 xisterende, hvorfor han i sin · Uvidenhed i høieste Forstand indenfor Hedenskabet
AE, s. 185 ligt, at der i den socratiske · Uvidenhed i Socrates var mere Sandhed end i hele
KG, s. 292 igefuldt til; det er ved hans · Uvidenhed ikke borttaget af Naturen, men det er i
KG, s. 292 af Naturen, men det er i hans · Uvidenhed ikke til for ham. Anderledes med Tilgivelsens
BI, s. 306 enhed, troer at vise, at hans · Uvidenhed ikke var Ironi, saa synes det atter her,
BOA, s. 214 ham, fordi den præstelige · Uvidenhed ingen Maalestok har, men tænker som
TSA, s. 97 ham, fordi den præstelige · Uvidenhed ingen Maalestok har, men tænker som
OTA, s. 138 dne i det samme Ansvar: denne · Uvidenhed kaldes Selvbedraget. Der er en Uvidenhed,
BOA, s. 214 ud for ham, kun præstelig · Uvidenhed kan falde paa æsthetisk at anprise ham,
TSA, s. 97 ud for ham; kun præstelig · Uvidenhed kan falde paa æsthetisk at anprise ham,
EE1, s. 73 at man ogsaa i Ahnelse og i · Uvidenhed kan gjøre en Art Erfaring, jeg trøster
Not13:13 cap 2. » en Handling af · Uvidenhed kan vel ikke i og for sig betragtes som
Papir 24:9 Erkjendelsens Imp. – En · Uvidenhed kan være Forbrydelse – Et tredobbelt
BI, s. 222 en i sin Function. Den i hans · Uvidenhed liggende Negativitet var ham ikke et Resultat,
BOA, s. 231 jorde? Han forholdt sig i sin · Uvidenhed med behørig Ataraxie negativ consequent,
NB11:93 n paa Bevidstheden. Synd er ikke · Uvidenhed men er at gjøre hvad der ikke er af
NB12:134 . ganske. / Den socratiske · Uvidenhed men vel at mærke modificeret i Christendommens
BI, s. 225 ofiterede Uvidenhed, da denne · Uvidenhed naturligviis fra Statens Standpunkt maatte
SD, s. 202 de. Ethisk forstaaer han ved · Uvidenhed noget ganske Andet, og begynder saa med
SD, s. 209 d, Sandselighed, Endelighed, · Uvidenhed o. desl. Orthodoxien har meget rigtigt
Papir 445 nsværgelse: Mængdens · Uvidenhed og de Videndes Misundelse er det Overordentliges
BI, s. 306 aa paa eengang Alvor med hans · Uvidenhed og dog atter ikke Alvor, og paa denne Spidse
CT, s. 37 order det; Fuglen begynder med · Uvidenhed og ender med den, den Christne ender med
BI, note solute Negativitet. At Synd er · Uvidenhed og Inconseqvents, er sandt fra et aldeles
SLV, s. 76 lt for hende i Uskyldighedens · Uvidenhed og skjulte det endnu engang for hende i
Not9:1 blot i Legemet, ikke blot i · Uvidenhed og Uforstand, ikke blot i Skrøbelighed
KG, s. 230 oskyldighed, der paa Grund af · Uvidenhed og Ukyndighed troer Alt. Nei, Kjerlighed
Not12:16 Ufrivillige, at handle af · Uvidenhed og uvidende. Dette bliver især af Vigtighed
BA mmethed er tilstede i den Enkeltes · Uvidenhed og ved hans Akt viser sig som hans Skyldighed,
CT, s. 43 t i Armod, og saaledes igjen i · Uvidenhed om al den Rigdom der eiedes. Derfor er
SD udholde, existentielt at udtrykke · Uvidenhed om Alt. / Den socratiske Definition vil
SD evidsthed om Selvet; først kom · Uvidenhed om at have et evigt Selv ( C. B. a.), saa
SD, s. 225 rst kom ( i forrige Afsnit) · Uvidenhed om at have et evigt Selv; saa Viden om
SD, s. 120 vlelse, eller den fortvivlede · Uvidenhed om at have et Selv og et evigt Selv / /
SD rtvivlelse, eller den fortvivlede · Uvidenhed om at have et Selv og et evigt Selv. /
NB4:160.a de? / I Selvet. / fortvivlet · Uvidenhed om at have et Selv; vidende om at have
SD, s. 136 den Art Fortvivlelse, der er · Uvidenhed om at være Fortvivlelse) lykkes den
BI, s. 223 nde i en lignende religiøs · Uvidenhed om de guddommelige Styrelser, Førelser
CT, s. 67 kunde holde ham svævende i · Uvidenhed om den jordiske Høihed. Nei, han har
NB30:111 som leve efter men i fuldkommen · Uvidenhed om dette Historiskes Tilværelse, antager
LA, s. 44 Hendes senere temmelig naive · Uvidenhed om Følgen af Forholdet til Lusard, synes
KG, s. 361 lvtilfreds i næsten fornem · Uvidenhed om Gud og det Evige, saa indbildsk i formentlig
CT, s. 75 edetfor Livegen! I aandløs · Uvidenhed om Gud og i forfængelig Viden om Verden
SD, s. 195 var egentlig den fortvivlede · Uvidenhed om Gud, om at være til for Gud; den
CT, s. 75 astelige er altsaa aandløs · Uvidenhed om Gud. Paa en saadan Hedning passer hvad
BI kestreg i Verdenshistorien, og den · Uvidenhed om ham, der har sin Grund i Mangel paa
BA, s. 372 denhed, men som tillige er en · Uvidenhed om hvad der ikke er, er Barnets. Uskyldigheden
SD, s. 208 elig, Synd Uvidenhed, den er · Uvidenhed om hvad Synd er. / Definitionen paa Synd,
JC, s. 57 er syntes at have sin Grund i · Uvidenhed om hvad Tvivl er, der bevægede den nyere
OTA, s. 138 til at lære: men der er en · Uvidenhed om sig selv, lige sørgelig for den Lærde
2T43, s. 27 Fjende, han kan ikke blive i · Uvidenhed om sig selv; thi han kæmper med sig
BI, note ddommen ikke vilde det. Thi den · Uvidenhed om sin endelige Skjæbne, som Socrates
Brev 38 da ikke voxer op i fuldkommen · Uvidenhed om, at han har en Onkel. Peter har jeg
HGS, s. 198 eve hen, bevaret i fuldkommen · Uvidenhed om, hvad der ikke convenerer den officielle
AE, s. 515 mod Forstand. Socrates, hvis · Uvidenhed ovenfor ( andet Afsnit, Cap. II) blev viist
OTA, s. 137 Undskyldning denne skuffende · Uvidenhed over sig selv, fordi den i Øieblikket
LA, s. 45 de Romantiks altfor uskyldige · Uvidenhed passer mindst i Revolutionstiden, og staaer
CT, s. 37 den dens Bekymring – ved · Uvidenhed saa er man enten en Fugl, eller hvis man
BI, s. 220 taaelse, som om han bag denne · Uvidenhed skjulte en Viden, har Socrates indseet,
NB12:36 aavel Folket som Øversterne i · Uvidenhed sloge Χstus ihjel. Dersom dette skal
Not11:16 Han maatte altsaa ved sin · Uvidenhed sætte en virkelig vidende Videnskab.
BI, s. 307 er altsaa uvidende; men denne · Uvidenhed tager han sig ikke videre nær, tvertimod,
BI, s. 357 orholder sig til Ironiens som · Uvidenhed til den gamle Sætning: credo quia absurdum;
DS, s. 171 længere end fra den dybeste · Uvidenhed til den klareste Forstaaen, uendeligt længere
PS, s. 262 Aanden, var denne historiske · Uvidenhed til Hinder for at han kunde være Discipelen,
NB17:90 o, Du Uvidende og Du i Din · Uvidenhed Ulykkelige, nei Publikum forlanger intet
JJ:76 idende, men nu er netop denne · Uvidenhed Uroen i hans Qval. Paa den anden Side kan
Not11:16 insciens, donec etc. Soc: · Uvidenhed var altsaa en docta ignorantia. Men hvilken
BI, s. 223 tiserede i det Enkelte. Denne · Uvidenhed var den evige Seier over Phænomenet,
NB15:71 te forske dybere og dybere, · Uvidenhed var det Onde. – og saa kommer gl.
SD, s. 211 ldrig glemme, at Socrates' s · Uvidenhed var en Art Gudsfrygt og Gudsdyrkelse, at
NB15:12 udelige Intet, ligesom Socratess · Uvidenhed var Gudsfrygt, hans Uvidenhed, med hvilken
NB15:71 præsentere det Onde; thi · Uvidenhed var i Tidens Øine det Onde – og
BI, s. 306 ndhold, og at forsaavidt hans · Uvidenhed var ironisk, det har viist sig i det Foregaaende;
Papir 503 / Betydningen af den socratiske · Uvidenhed var jo just at forhindre at det Ethiske
BI, s. 217 e aldeles negativt. Socrates' · Uvidenhed var nemlig ingenlunde en empirisk Uvidenhed,
SD, s. 211 ygt og Gudsdyrkelse, at hans · Uvidenhed var paa Græsk det Jødiske: at Gudsfrygt
AE, s. 185 demonstrandum. Den socratiske · Uvidenhed var saaledes det med Inderlighedens hele
BA, s. 372 Forskjel fra den sædelige · Uvidenhed viser sig let, fordi hiin er bestemmet
SD, s. 211 udfrygtig Uvidenhed, der ved · Uvidenhed værger Troen mod Spekulationen, vogtende
NB13:5 tes – at det endte med · Uvidenhed! / / / Texter til Fredags Prædiken. /
SLV, s. 441 jælp af en ikke-socratisk · Uvidenhed) saa skylder man jo sit Vellevnet at have
BI, s. 199 jendte Opfattelse af Synd som · Uvidenhed), at jeg troer, at det vilde være rigtigere
AE, s. 232 e staaende ved den socratiske · Uvidenhed), og ender som alle Vindbeutler med tilsidst
TSA, s. 80 det Socratiske om at Synd er · Uvidenhed, at han, græsk, kun tænkte Forholdet
AE, s. 258 ikke bleve nævnte, var min · Uvidenhed, at jeg ikke vidste, at Christendommens
AE, s. 283 este Forudsætning uden min · Uvidenhed, at jeg kan lære desto mere; og bestræbe
AE, s. 310 otale Bestemmelse, at Synd er · Uvidenhed, bliver enhver Bestemmelse væsentlig
BI, s. 225 igge i den af ham profiterede · Uvidenhed, da denne Uvidenhed naturligviis fra Statens
SD, s. 208 rigtignok, christelig, Synd · Uvidenhed, den er Uvidenhed om hvad Synd er. /
3T43, s. 74 det end Kjerlighedens fromme · Uvidenhed, dens Nidkjærhed indenfor sin Grændse,
EE1, s. 159 or denne Viden er der dog en · Uvidenhed, der altid kan holde Sorgen i Bevægelse,
Papir 318 saaledes som den barnlige · Uvidenhed, der endnu ikke har oplevet et Kongeskifte,
BA, s. 349 en dyrisk Brutalitet, men en · Uvidenhed, der er bestemmet af Aand, men som netop
BI, s. 223 med Mennesket, en religiøs · Uvidenhed, der søger sin Opbyggelse og aabenbarer
SD, s. 211 re en socratisk, gudfrygtig · Uvidenhed, der ved Uvidenhed værger Troen mod Spekulationen,
BI, s. 307 sig ret egentlig fri i denne · Uvidenhed, det er ham altsaa ikke Alvor med denne
NB23:168 i Henseende til Synd: Svaghed, · Uvidenhed, det Sandseliges Overmagt o: s: v: –
F, s. 526 jøre det? En Seier over min · Uvidenhed, det var dog for fattig en Seier; en Triumph
CT, s. 183 n slipper Du aldrig tilbage i · Uvidenhed, det vil sige, Du slipper ikke uden Skyld
NB4:65 oldighed kan existerende udtrykke · Uvidenhed, ell. som det her maa hedde: jeg kan ikke
TSA, s. 79 saa? / Er al Vildfarelse kun · Uvidenhed, eller er der den Vildfarelse, som er Synd?
KG, s. 282 kjøbstadagtigt at forraade · Uvidenhed, eller, at man er en Uindviet – en
BI, note n anden Sætning, at Synd er · Uvidenhed, en socratisk Sætning, vi allerede i
Papir 445 lde sammen med Mængdens · Uvidenhed, er en langt forfærdeligere Skyld. For
SD sig negte: er dette en oprindelig · Uvidenhed, er Tilstanden altsaa Dens, der ikke har
BI, note Viden om noget Andet end denne · Uvidenhed, et svagt Spor, en flygtig Antydning af
BI, s. 223 . – / Denne theoretiske · Uvidenhed, for hvilken Guddommens evige Væsen blev
SD, s. 202 er jo Synden ( om den end er · Uvidenhed, forsaavidt denne er Resultatet) ikke i
BI, s. 307 r det sig ogsaa med Socrates' · Uvidenhed, hans Uvidenhed er det Intet, hvorved han
NB11:62 naaede Socrates Uvidenhed ( · Uvidenhed, hvormed man jo begynder, for saa at blive
TSA, s. 90 blev han ihjelslagen for sin · Uvidenhed, i hvilken der vistnok i Relation til Græciteten
BI, s. 223 nbarer sin Fromhed i en total · Uvidenhed, ligesom f. Ex. i en langt concretere Udvikling
NB12:36 es om det Socratiske, at Synd er · Uvidenhed, ligesom naar Paulus etsteds siger, at ham
NB13:5 fælles med den socratiske · Uvidenhed, med hvilken der ikke begyndtes, men endtes
NB15:12 ss Uvidenhed var Gudsfrygt, hans · Uvidenhed, med hvilken han atter ikke begyndte, men
NB12:84 itatis. / I den Forstand er Synd · Uvidenhed, men en strafbar Uvidenhed. / /
NB28:77 kal kunne undskylde sig med · Uvidenhed, men Examinationens Udfald er jo noget Andet.
BA, s. 349 gheden paa sin Spidse. Den er · Uvidenhed, men ikke en dyrisk Brutalitet, men en Uvidenhed,
BA, s. 372 Blindhed og gaaer iblinde. En · Uvidenhed, men som tillige er en Uvidenhed om hvad
BI, s. 121 ndommelig, saa at Synd bliver · Uvidenhed, Misforstand, Forblindethed, og Villies-Momentet
JJ:303 Konstudtryk brugte, thi hans · Uvidenhed, naar den skal fastholdes, er mere livs-anstrængende
BI, s. 306 de, da han var vidende om sin · Uvidenhed, og at paa den anden Side denne Viden dog
NB12:134 / Dette er den socratiske · Uvidenhed, og det er den vor Tids Speculation har
BI, s. 307 m altsaa ikke Alvor med denne · Uvidenhed, og dog er det jo hans ramme Alvor, at han
CT, s. 247 mange Gange sukket efter hans · Uvidenhed, og efter at høre ham, der altid sagde
AE, s. 310 om En f. Ex. vilde kalde Synd · Uvidenhed, og nu indenfor denne Bestemmelse med Rigorisme
SLV, s. 97 Sag; jeg dølger ikke min · Uvidenhed, og som jeg veed med mig selv, at jeg mangler
NB:73 t Dybsindige i den socratiske · Uvidenhed, ret af fuld Lidenskab at forsage al nysgjerrig
SD, s. 202 rledes dette? Er nemlig Synd · Uvidenhed, saa er jo Synd egentlig ikke til; thi Synd
F, s. 507 havde sin Grund i en tilgivelig · Uvidenhed, saa sige man det blot med to Ord, uden
BA ndefald / Naar da Uskyldigheden er · Uvidenhed, saa synes det, at forsaavidt Slægtens
Papir 383 e og derved forraade deres · Uvidenhed, saa vilde Alle i dette Land vide Alt. Kunde
OTA, s. 138 andles til Kundskab; men hiin · Uvidenhed, Selvbedraget er der kun Eet, som kan hæve
Papir 258:8 om. / P.E. Lind. / Ironie den · Uvidenhed, Socrates begyndte med, Verden skabt af
BA, s. 350 der som en høiere Form af · Uvidenhed, som et høiere Udtryk af Angest, fordi
BI, note thi der gives naturligviis en · Uvidenhed, som fortrinsviis i den græske Stat og
OTA, s. 137 er en Alvidende? Ja der er en · Uvidenhed, som ikke skal bekymre noget Menneske, hvis
OTA, s. 138 aldes Selvbedraget. Der er en · Uvidenhed, som lidt efter lidt, alt som der læres
Papir 365:7 thiske begynder ikke med · Uvidenhed, som skal forvandles til Viden, men begynder
BA, s. 350 aaer man en Viden, istedenfor · Uvidenhed, thi Adam maa da have havt en Viden om Friheden,
BI, s. 306 var Socrates' Alvor med hans · Uvidenhed, troer at vise, at hans Uvidenhed ikke var
BI, s. 217 nemlig ingenlunde en empirisk · Uvidenhed, tvertimod, han var i Besiddelse af mange
TSA, s. 80 g Menneske al Vildfarelse er · Uvidenhed, tør jeg saa lade Nogen blive skyldig
NB29:98 nogen Undskyldning i Retning af · Uvidenhed, Uforstand o: D:. / Hyklerie /
CT, s. 75 en. Vantro er ikke aandløs · Uvidenhed, Vantroen vil negte Gud, saa den altsaa
BI, s. 223 es kunde berolige sig i denne · Uvidenhed, var, at han ikke havde en dybere speculativ
BI, s. 255 aa ofte opstiller, at Synd er · Uvidenhed, viser allerede tilstrækkelig hen herpaa.
NB28:70 Ord, dette sikkret ved socratisk · Uvidenhed. / / / » Vogter Eder for Mskene«;
NB12:84 Synd Uvidenhed, men en strafbar · Uvidenhed. / / / Det er god Passiar af Martensen,
BI, s. 306 et var Socrates Alvor med sin · Uvidenhed. / At Socrates, idet han sagde, han var
NB30:131 n det – ergo er Synd · Uvidenhed. / Christd. har Ret: Synd er Skyld. Naar
NB31:6 n socratiske Anskuelse at Synd er · Uvidenhed. / Den criminelle Dialektiker. /
NB12:36 m blev tilgivet, fordi det var i · Uvidenhed. / Hvor usikker M. er, sees bedst indirecte.
BI, s. 224 og Udtrykket herfor er igjen · Uvidenhed. / Man pleier ellers ogsaa for at betegne
SD, s. 205 hans Forstaaen: ergo er Synd · Uvidenhed. / Men hvor stikker da Misligheden? Den
BA, s. 343 res rene Væren, men den er · Uvidenhed. At man, naar man udenfra betragter Uvidenheden,
BA, s. 343 f Uskyldighed. Uskyldighed er · Uvidenhed. Den er ingenlunde det Umiddelbares rene
BA, s. 366 mmunicerer med Uskyldighedens · Uvidenhed. Denne Reflekterethed er en Prædisponeren,
BI, s. 219 s Gebeet rigtigt opfattet som · Uvidenhed. Denne Uvidenhed er igjen ganske conseqvent
BA, s. 372 eden er en Viden, som betyder · Uvidenhed. Dens Forskjel fra den sædelige Uvidenhed
BOA, s. 122 rende og Yttrendes respektive · Uvidenhed. Dersom en Lærer vil favorisere en Døgenicht
PS, note orbi Socrates og den socratiske · Uvidenhed. Dette agte man vel paa, at det ikke i Aandens
BA, s. 372 hvis første Bestemmelse er · Uvidenhed. Dette er Begrebet af Blufærdighed (
SD iske Definition af Synd / Synd er · Uvidenhed. Dette er, som bekjendt, den socratiske
NB12:36 erlighed – saa skete det i · Uvidenhed. Forsaavidt lader der sig slet Intet belyse
BI, s. 225 n i det Foregaaende beskrevne · Uvidenhed. Grunden, hvorfor han kunde blive staaende
BI, s. 219 m, hvorunder dette viser sig, · Uvidenhed. Guderne flygte bort og med dem Fylden,
BA, s. 354 ikke var, fordi den ikke er i · Uvidenhed. I denne Henseende have vi Medhold i Skriften.
BI, s. 306 alvorligt meent som Socrates' · Uvidenhed. I sidste Instants maa Ironikeren altid
BA Begrebet Angest / Uskyldigheden er · Uvidenhed. I Uskyldigheden er Mennesket ikke bestemmet
SD, s. 211 » socratisk« · Uvidenhed. Lad os aldrig glemme – dog hvor mange
BI, s. 217 e er af ham selv betegnet som · Uvidenhed. Men Uvidenhed er paa eengang et virkeligt
CT, s. 37 oldige Vise, Læremesteren i · Uvidenhed. O, vanskeligt, blot man er skjøn ikke
BOA, s. 122 gunstigende skjuler over hans · Uvidenhed. Saaledes er det ogsaa meget lettere at
BI, note rs Mening skjuler sig bag hans · Uvidenhed. Schleiermacher bemærker Pag. 61: Denn
EE2, note seende, og Udtrykket derfor er · Uvidenhed. Uvidenhed er nemlig det negative Udtryk
TSA, s. 81 ver Frifindelse paa Grund af · Uvidenhed: han maa jo efter sit Begreb om, hvad Sandhed
TSA, s. 81 ittighed, paa Grund af deres · Uvidenhed: han, den Ihjelslagne, maa jo dog efter
BI, s. 101 ller mindre end den beskrevne · Uvidenhed; deels, at han siger, at han vil prøve
PS, note cratiske rigtigt, at al Synd er · Uvidenhed; den forstaaer sig ikke i Sandheden; men
CT, s. 46 er den rige Christen en Viis i · Uvidenhed; men Hedningen en Daare, en meget Vidende
BA, s. 345 Individ. / Uskyldighed er da · Uvidenhed; men hvorledes tabes den? At repetere her
BI, note have sigtet ham netop for hans · Uvidenhed; thi der gives naturligviis en Uvidenhed,
BI, note af den Sætning, at Synd er · Uvidenhed; thi deri ligger, at Synd er Inconseqvents.
SD er er det en frembragt, en senere · Uvidenhed? Er den det Sidste, saa maa jo Synden egentligen
BA, s. 350 r blot at lyde et Ord, saa er · Uvidenheden concentreret. Dette Ord kan Uskyldigheden
SD, s. 159 gste Form af Fortvivlelse. I · Uvidenheden er den Fortvivlede, men til sin egen Fordærvelse,
JJ:439 Hvad vil dette sige, det vil sige · Uvidenheden er det usynlige Eenheds-Punkt for de tvende
SD, s. 159 vivlelse er intensivere. Men · Uvidenheden er saa langt fra at hæve Fortvivlelsen
TSA, s. 80 eden, er det ikke at straffe · Uvidenheden for grusomt? / 10. Christendommen lærer,
AE, s. 192 er i den objektive Uvished og · Uvidenheden fra i den Existerendes Inderlighed. Men
SD, s. 202 nheden. Intellectuelt er det · Uvidenheden han tenderer til, det Intet at vide. Ethisk
SD, s. 159 i en Vildfarelse. Det er med · Uvidenheden i Forhold til Fortvivlelse som i Forhold
PS, s. 262 d er ligegyldigt; vi kan lade · Uvidenheden indtræde i Forhold dertil og lade Uvidenheden
JJ:439 eds-Punkt for de tvende Veie. Til · Uvidenheden kan man naae og da er det, som det hedder
PS, s. 262 de i Forhold dertil og lade · Uvidenheden ligesom tilintetgjøre det ene Stykke
SFV, s. 85 in Glæde, min Stolthed, i · Uvidenheden min Ære. / Det trøster mig, at Beleiligheden
SD, s. 159 r i Fortvivlelsens Vold. / I · Uvidenheden om at være fortvivlet er Mennesket længst
SD, s. 159 lsen selv er en Negativitet, · Uvidenheden om den en ny Negativitet. Men for at naae
SD, s. 160 Denne Form af Fortvivlelse ( · Uvidenheden om den) er den almindeligste i Verden,
BI, note be sig ihjel paa Kobberpenge. · Uvidenheden opfattes aldrig af Socrates spekulativt,
SD lader det ubestemt, om hvorledes · Uvidenheden selv nærmere er at forstaae, dens Oprindelse
SD tligen stikke i noget Andet end i · Uvidenheden, den maa stikke i den Virksomhed i Mennesket,
TSA, s. 71 en, eller at styrte den ned i · Uvidenheden, der hvor jeg selv er – tilbedende.
NB11:62 sin Opgave at bevare sig i · Uvidenheden, saa ingen Verdslighedens Fristelse skulde
BA, s. 343 n, naar man udenfra betragter · Uvidenheden, seer den bestemmet hen til Viden, er noget,
BA, s. 343 t, som aldeles ikke vedkommer · Uvidenheden. / Det er vel indlysende, at denne Opfattelse
AE, s. 83 vnemøde med sin Idee, med · Uvidenheden. Dersom han har fattet Uendeligheden i Uvidenhedens
SD, s. 202 Slags; men han begynder med · Uvidenheden. Intellectuelt er det Uvidenheden han tenderer
KG, s. 101 alet at fange hver Svarende i · Uvidenheden; men det Christelige, der ikke forholder
AE, s. 445 g Ikke-Viden styrter sammen i · Uvidenhedens absolute Tilbedelse, der hvor den objektive
Papir 264:7 ψωμα i · Uvidenhedens einfache tomme Uendelighed; eller her det
AE, s. 83 an har fattet Uendeligheden i · Uvidenhedens Form, saa maa han jo overalt have denne
PS kke have havt Sandheden, end ikke i · Uvidenhedens Form, thi da bliver Øieblikket kun Anledningens;
AE, s. 188 lighed, som svarende ikke til · Uvidenhedens Frastød, men til det Absurdes, er uendelig
BI, s. 102 elsen og styrter nu Alt ned i · Uvidenhedens Intet. At dette er ægte socratisk, det
OTA, s. 137 ske – naar var det uden · Uvidenhedens skuffende Undskyldning? Og naar et Menneske
Oi2, s. 152 i Henseende til ( hvad man i · Uvidenhedens ucultiverede Tider rendte til Verdens Ende
BA, s. 350 rojekterer sig i Angesten som · Uvidenhedens uhyre Intet. / Endnu er Uskyldigheden,
FB, note entlige socratiske Bevægelse, · Uvidenhedens. Men det, Tiden mangler, er ikke Reflexion,
NB6:73 en vis Lighed med den socratiske · Uvidenheds Forhold til den menneskelige Megen-Viden.
Ded:26 lse / fra Forf. / 26. Afsluttende · uvidenskabelig Efterskrift ( 1846). Til venstre: Til J.L.
AE, s. 7 Afsluttende · uvidenskabelig Efterskrift / til / de philosophiske Smuler
NB2:157.b for at lide. ( cfr afsluttende · uvidenskabelig Efterskrift p. 460. m:). /
SFV, note ten. / Man erindre afsluttende · uvidenskabelig Efterskrift, hvis Forfatter Johannes Climacus
SFV, note essive. 2det Hold: afsluttende · uvidenskabelig Efterskrift. 3die Hold ( blot religieus
SFV, s. 17 som Vendepunktet afsluttende · uvidenskabelig Efterskrift. Dette Værk beskæftiger
Brev 222 er af » Afsluttende · uvidenskabelig Efterskrivt« er trykt 500 Exemplarer,
Brev 222 / og » Afsluttende · uvidenskabelig Efterskrivt«, / tillader jeg mig
FF:116 dicüler, saa kaldte fordi det · uvidenskabelige Indhold her er bleven gjort latterligt,
PMH, s. 74 atter af Væmmelse over den · uvidenskabelige Maade paa hvilken man udbasuner Videnskabelighed,
AE, s. 283 om muligt mod al Sigtelse for · Uvidenskabelighed, bare for at være sikker paa at lære
CT, s. 212 r – det vilde være · uvidenskabeligt og udannet. Besynderligt, man er bange
BA, s. 356 n, ville finde dette høist · uvidenskabeligt, er aldeles i sin Orden. Lad kun Menigheden
NB12:64 er Kjætterie, er aldeles · uvidenskabeligt. Mod Kjætterier værger Kirken sig
Brev 287 e det om Forargelsen ( jfr · Uvidskbl Efterskrift S 308-309 med den psychl Udvikl
EOT, s. 266 Verden, et Menneske, hvem det · Uvigtige er blevet vigtigt, endnu oftere
NB34:26 et Vigtige, just Det er det · Uvigtige. Det sande Vigtige forholder sig omvendt,
NB34:26 edetfor at det just er dets · Uvigtighed der gjør, at der maae være Mange,
NB29:19 fficielt faar man altid det · Uvigtigste først ɔ: al officiel Χstd.
NB29:19 pso ikke Χstd, thi det · U-Vigtigste paa første Sted er eo ipso ikke hvad
EE1, s. 231 ngeste, det Vigtigste og det · Uvigtigste. Uden Anledning skeer der egentlig slet
EE1, s. 358 og dog er det hende ikke · uvigtigt at faae Vished, deels fordi det forekommer
BI, s. 164 esuagtet vil det ikke være · uvigtigt at see, at selv dens enkelte Yttringer
KK:3 umuligt kan det ansees for saa · uvigtigt som den evangelische Kirkenzeitung anseer
KK:4 irke, og det er ingenlunde saa · uvigtigt som man troer; thi idet den græske K.
EE1, s. 97 ldigt, hvilket ingenlunde er · uvigtigt, det gjør nemlig det Indtryk, at Listen
KG, s. 54 n Christne, at han, i blind og · uviis Iver, skulde bringe det saa vidt, at han
OTA, s. 127 nærværende Tid. Det var · uviist af Ynglingen at ville tale ligeligen om
Brev 19 min Broder: saa vilde det være · uviist og usympathetisk, at opgive Haabet om at
OTA, s. 300 en. Det er derfor ingenlunde · uviist, hvad vel stundom er hørt, at et Menneske,
EE1, s. 130 er paa et Billede, farer der · uvilkaarlig en Frygt i mig for, at dets sande Hensigt
SLV, s. 32 er det, danner Phantasien dog · uvilkaarlig et Billede af Aftenens hjemlige Længsel,
EE1, s. 133 nen saaledes lagt an, at man · uvilkaarlig faaer Don Juan med, at man glemmer Leporello,
F, s. 467 dbrud, en tilfældig Mine, en · uvilkaarlig Gestus har faaet Leilighed til at stjæle
AA:32.a jo den quantitative Størrelse · uvilkaarlig hos Læseren har en skadelig Indflydelse
LP, s. 44 ot har det Ubehagelige, at man · uvilkaarlig kommer til at tænke paa en hemmelig
LP, s. 37 af Modificationer, lige fra en · uvilkaarlig Overstrømmen af det Dygtigere i Personligheden,
JJ:517 det var et gammelt Ord, og Du kom · uvilkaarlig til at gjentage din næste Barndoms-Erindring:
AE, s. 270 jøndt med i Faren, kom jeg · uvilkaarlig til at lee, fordi det saae ud, som bankede
NB17:59 i Theologien. Hvorfor kommer man · uvilkaarlig til at lee, naar man til hiint Sted, at
EE1, s. 257 gere 3000. Man kommer herved · uvilkaarlig til at tænke paa den virkelige Charles.
BI, s. 105 e aristophaniske Fremstilling · uvilkaarlig til at tænke paa Guderne, der formodentlig
G, s. 12 , at han var forelsket, kom jeg · uvilkaarlig til at tænke, den Pige maa dog være
Not1:2 d, kunne betragtes enten som · uvilkaarlig Tillempning ell som nødvendig for at
BI, s. 236 ølte, hvormeget han eiede, · uvilkaarlig tænke paa Socrates; han elskede derfor
NB:27 Alle kjende hinanden, og næsten · uvilkaarlig tænke sig i Forhold til hinanden. Man
BI d længe at stirre paa een Farve · uvilkaarlig udvikler dens Modsætning; deels i min
Not6:18 er bar en Vugge paa Nakken. · Uvilkaarlig vaagnede derved hos mig Forestillingen
EE2, s. 50 g som Overraskelsens Frugt er · uvilkaarlig, saa skjønnes ikke hvorledes en saadan
SLV, s. 44 tyde Alt. I Henseende til det · Uvilkaarlige er Modsigelsen oprindelig tilstede, som
DJ, s. 71 nd at den staaer au niveau med · uvilkaarlige Gestikulationer, som f. Ex. at holde i
Not1:9 7, 55. ( disse Yttringer ere · uvilkaarlige Udbrud ikke dogmatiske Udsagn.
NB14:69 lse, hvor Msk. kæmper mod det · Uvilkaarlige, i Dødsens Angest kæmper derimod,
SLV, s. 44 rnuftvæsen ikke venter det · Uvilkaarlige. Naar man saaledes antog, at Paven i det
SLV, s. 44 desto mere comisk bliver det · Uvilkaarlige. Saaledes med Hensyn til de erotiske Gesticulationer,
PS, s. 242 eg jo sagde det, og som Du jo · uvilkaarligen selv siger det: ved Vidunderet. Og idet
DSS, s. 122 Commandoen, om muligt med det · Uvilkaarliges Præcision som Rytter-Hesten lystrer
BOA, s. 102 kelighedens Tilforladelighed, · uvilkaarligt bringer disse til at slaae med Vingerne,
IC, s. 71 e Søndags-Time, og som man · uvilkaarligt brister i Latter over, naar man seer det
NB23:156 sthetiske Sorg er, fordi man · uvilkaarligt bryder af, der hvor det skulde blive til
BA, s. 426 t lykkes ham, at Tilstaaelsen · uvilkaarligt bryder ud. Intet Menneske, der har en ond
SLV, s. 125 den Bedagede. Du griber ikke · uvilkaarligt derefter, thi det er ikke den flygtige
SLV, s. 58 den anden Side, Qvinden tager · uvilkaarligt derimod. Det er atter Ulykken; thi at en
Brev 262 inderne op, og det gjør · uvilkaarligt det Indtryk, at Talen maatte gaae ud gjennem
LP, s. 40 gt borte, føler man stundom · uvilkaarligt en reen physisk Smerte deri. /
NB12:38 gammeldags Pulpitur, saa fik man · uvilkaarligt et Indtryk af, hvor meget der kan boe skjult
SLV, s. 128 Klokken var omtrent halv To. · Uvilkaarligt falder mit Øie over paa den anden Side
NB17:60 det Piat, sætter det sig · uvilkaarligt fast, og der er i hver Generation saare,
NB30:3 Ord til ham: den menige Mand vil · uvilkaarligt fatte en Mistanke, om det ikke er Regnepenge
Oi4, s. 220 aa Dig? mon ikke deraf, at Du · uvilkaarligt fatter en Mistanke, om dette ikke er Formular,
PCS, s. 143 iden dette Stykke blev givet. · Uvilkaarligt fristes jeg derfor til en Bemærkning.
Papir 318 at have læst Kongeloven · uvilkaarligt gjør hvad den byder: tænker Alt,
NB19:30 usede i Phantasie, og danne · uvilkaarligt Gud noget i Lighed dermed. Istedetfor at
NB11:192 ilket jeg i den senere Tid · uvilkaarligt har havt i min Tanke, » at Gud ikke
EE2, s. 290 paa, saa følger mit Øie · uvilkaarligt hendes Bevægelser, jeg deeltager med
NB35:5 en Qvinde i Forhold dertil, · uvilkaarligt høre dette Skrig: o, frels mig, frels
CT, s. 288 rbigaaende, da falder det ham · uvilkaarligt ind, at denne Forbigaaende vel ogsaa gaaer
NB21:133 ind, saa alvorlig var Sagen. / · Uvilkaarligt kom Sibbern til at lee, da han fortalte
JJ:499 gger et saadant Colorit, at man · uvilkaarligt kom til at gjøre en Slutning betræffende
SLV, s. 28 ham træde ud af Vognen og · uvilkaarligt kom til at lee. Imidlertid er der dog Modsigelse
Papir 460 dannet ved det Mynsterske, · uvilkaarligt komme til at lee. Thi er det M. Alvor saa
KG, s. 291 il næsten ethvert Menneske · uvilkaarligt komme til at tænke paa, at Talen er
EE1, s. 261 arligt til at lee, fordi man · uvilkaarligt kommer til at spørge sig selv: den Samme
SLV, s. 256 smæssigt ældre, at jeg · uvilkaarligt kommer til at tænke paa en gammel Skolemand,
NB35:5 ed Synet af Marter-Redskaber · uvilkaarligt ligesom hører en Martrets Skrig) han
Papir 386 nligt været tilstede. Altsaa · uvilkaarligt mimiserer han, man seer i Geert en phantastisk
SD, s. 147 og Veierligets Vold, saa han · uvilkaarligt mærker det paa sig, naar der er Forandring
Papir 422 sten overflødigt Du seer Dig · uvilkaarligt om, om der skulde være nogen Saadan,
KG, s. 319 hvo tænker ikke strax her · uvilkaarligt paa den Fattiges, paa Tiggerens Tilraab
BOA, note sbypræst, saa tænker man · uvilkaarligt paa et nøisomt men tilfreds og beroliget
BOA, note Rekreation, saa tænker han · uvilkaarligt paa, at besøge en Landsbypræst. Der
DS, s. 251 menneskelige Hjerte! – · uvilkaarligt paanøder sig ham, at naar det blot bliver
Brev 271 t mærke et saadant, som · uvilkaarligt repeterer det første Tab: saa kom der
JJ:2 aa Knæ for Dem o. s. v.; – · uvilkaarligt saae jeg ud over Papiret for at see, om
CT, s. 241 undethed, saa denne næsten · uvilkaarligt sammenføier hvad der for den nu engang
AE, s. 395 tlige. Medens den Umiddelbare · uvilkaarligt seer bort fra Ulykken, ikke veed af at
KKS, s. 98 strax ved dette første Syn · uvilkaarligt siger til sig selv » naa, iaften
IC, s. 178 ettere et Umenneske, der ikke · uvilkaarligt slog Øiet ned og stod næsten som
TTL, s. 456 ordi selv det bedste Menneske · uvilkaarligt smiler af hans qvalfulde, ak og dog latterlige
DJ, s. 69 uetten med Zerline gjør man · uvilkaarligt store Fordringer. Den første Scene med
NB13:89 t derimod; men de blive dog · uvilkaarligt strenge mod det, thi nu fordre de ogsaa
SLV, s. 58 ligen Qvinden, og det, at hun · uvilkaarligt tager imod det, lader sig forklare af Naturens
KKS, s. 97 oldige Uro, hvad man altid og · uvilkaarligt taler med Forkjærlighed om, som naar
Oi5, s. 250 . / Lange Klæder fører · uvilkaarligt Tanken hen paa at have Noget at skjule;
EE1, s. 261 uationens Vanvid, man kommer · uvilkaarligt til at lee, fordi man uvilkaarligt kommer
NB17:59 – hvorfor kommer man · uvilkaarligt til at lee, hvis der tilføiedes: nogle
NB23:161 re et Asen! Taleren kommer · uvilkaarligt til at lee. Han vedbliver: ja, man kan
EE1, s. 312 faaer mig at see, kommer hun · uvilkaarligt til at smile over mig, som troede, at hun
NB21:13 vne Systemet, komme de næsten · uvilkaarligt til at smile. / » Den skjulte Inderlighed«
NB21:13 en skjulte Inderlighed, komme de · uvilkaarligt til at smile. / Ogsaa » Publikum«
PCS, s. 137 ipios Optræden fristes man · uvilkaarligt til at tænke sig en Hale til denne Skikkelse,
BOA, s. 181 ers Fremtids-Haab fristes man · uvilkaarligt til det Spørgsmaal: men havde det da
NB4:117 ad Barnet siger, kommer man · uvilkaarligt til, samlet i eet eneste Indtryk at tænke
EE1, s. 235 , mit Ideal, hun sidder der. · Uvilkaarligt trak jeg mig et Skridt tilbage i Parquettets
NB:47 n læses, og Læseren maa · uvilkaarligt tro Anmældelsen fordi den er anerkjendende,
BOA, note en læses, og Læseren maa · uvilkaarligt tro Anmældelsen, fordi den er anerkjendende,
NB17:60 olde Forestillingen om ham, · uvilkaarligt udøver Piattets Idelighed sin Magt ogsaa
SD, s. 203 e det Modsatte. Man udbryder · uvilkaarligt ved Synet af dette lige saa sørgelige
EE1, s. 190 evægelse i min Nærhed. · Uvilkaarligt vendte jeg mig om, det var en Ridder, der
NB14:5 ristig Kongen ind paa Livet. · Uvilkaarligt viger Kongen eet Skridt tilbage, i Erindring
KG, s. 89 er, om saa Verden ikke ganske · uvilkaarligt vilde briste i Latter. Saa alvorlig er
Oi7, s. 313 g fremmed, og Enhver føler · uvilkaarligt, at han er ham fremmed. / Lad mig tage et
BOA, s. 292 ng Mand. Men han vilde smile · uvilkaarligt, fordi Spørgsmaalet vilde forekomme ham
SLV, s. 44 eg det anderledes, thi det er · uvilkaarligt, o! da vilde jeg vel forstaae ham. Men dersom
EE1, s. 158 ide de alle. Det gjør man · uvilkaarligt, og hvorfor er vel ellers det enkelte Individ
KG, s. 40 re? Dog vel ikke; men Sproget, · uvilkaarligt, og Tanken, bevidst, ærer paa en egen
KG, s. 350 am, i hans Miner er der intet · Uvilkaarligt, som mod hans Villie kunde forraade hvad
Papir 460 Særlige, man leer ogsaa · uvilkaarligt. – I msklige Forhold er atter det
NB16:17 ling der gjøres det næsten · uvilkaarligt. / I hvilken Egenskab gjør nu den Enkelte
SLV, s. 58 nhver Mand galant, han er det · uvilkaarligt. Dette betyder altsaa, at det er Tilværelsen
NB10:111 amme Øieblik gjøre de det · uvilkaarligt. Sagen er, det er som en Art Besathed, fremkaldt
AE, note comisk Virkning, man tænker · uvilkaarligt: ja naar man hedder Hilarius, hvad Under
NB11:127 strax, udtrykker strax Vrede og · Uvillie – den Overlegne han strider ikke
Not11:35 aldet i Bs Magt, den gudl. · Uvillie aabenbar over hele Slægten. I Begyndelsen
TTL, s. 428 og Forstemthed, ja næsten · Uvillie blander sig i Indtrykket. O, men mon ogsaa
YDR, note men jeg troer, at hvor megen · Uvillie der end vilde være i Dig ved at see
EE2, s. 25 irkelig undertiden med en vis · Uvillie føler, at Du bestikker mig, at jeg lader
OiA, s. 10 ersen, der maaskee med en vis · Uvillie har troet, at jeg ved den lille Piece har
NB30:126 ne negte, at der er en vis · Uvillie i Apostelen idet han gjør det, han vilde
EE2, s. 234 seer Du let, at jeg maa have · Uvillie mod al Mysticisme. / Den, der eensidigen
BOA, s. 121 Embedsstanden er der Splid og · Uvillie mod Embedseeden o: s: v:. Paa den Maade
EE2, s. 219 Hoveder udtrykke ogsaa deres · Uvillie mod Fortvivlelsen derved, at de sige, at
AE, s. 159 r et tydeligt Præg af hans · Uvillie mod moderne Spekulation. Det Vanskelige
EE2, s. 266 ske, der i sig selv nærede · Uvillie nok over at være tvungen ind i Livets
BOA, s. 151 medens enhver Bedre med · Uvillie og med Afskye vendte sig bort fra en saa
IC, s. 229 at opdage det helligede Steds · Uvillie og Spot over ham, at han, begeistret, rørt,
AE, s. 380 blegner, med Gysen men og med · Uvillie siger: nei, saa slet er jeg ikke? Ak, nei.
BI, s. 109 des paa ham, han føler med · Uvillie sin slaviske Tilstand, ja Livet synes ham
OTA, s. 159 ad Mennesket, at det da med · Uvillie skulde maatte see og finde sig i, at der
3T43, s. 84 s stolte Foragt, deres tause · Uvillie, deres Helligheds Vrede kunde vel have skrækket
TS, s. 51 at han i Enhvers Blik mødte · Uvillie, Modstand, Forbittrelse, Haan o. D.; han
IC, s. 247 t han ikke mærkede Christi · Uvillie, pludselig kastede Alt over Ende, Pensler
LA, s. 83 og betragtede det med Harme; · Uvilliens mumlende Udtryk begynder at give Fart til
EE2, s. 199 foragt den hykkelske Dyd, der · uvillig bærer Livets Byrde og dog vil hædres,
BI, s. 190 Lærdom, men da han findes · uvillig dertil, beslutter han sig til, selv at
Papir 306 old til det Hørte, i en · uvillig Hengivelse, som han ikke kunde løsrive
EE2, s. 107 . Du veed, jeg deeltager ikke · uvillig i et saadant lille Experiment, og er, Gud
SLV, s. 342 eg gik med, var i Sandhed en · uvillig Mand. Altsaa tør jeg vel troe det. Naar
SLV, s. 278 ærke. Hun var ikke ganske · uvillig til at give lidt Kjøb, men hun kan ikke
KG, s. 314 g til at give og dog saaledes · uvillig til at gjøre den Tilstaaelse, at det
NB27:16 b har maaskee ikke været · uvillig til at hjælpe mig i endelig Forstand
3T44, s. 235 edes med Dig; Du var maaskee · uvillig til at samtykke i Forliget, netop fordi
Papir 451 kelt er maaskee endda ikke · uvillig til at tilstaae, at han just ikke er
OTA, s. 389 ere Menneskene dog ikke saa · uvillige til at anvende Tid og Flid, og heller ei
NB2:52 enneskene endda ikke ere saa · uvillige til, især naar det convenerer deres
PS, s. 259 egentligen kun afnødes ham · uvilligen, og da ogsaa lige saa godt kan fjerne den
LF, s. 46 ste al Din Sorg paa ham, i Din · Uvillighed dertil, i Din Selvklogskab, i Din Selvraadighed,
LF, s. 44 ge for strengt og behandle som · Uvillighed eller vel endog som Gjenstridighed.«
SLV, s. 74 e frygtede ham, at han skulde · uvilligt bøie sig under deres Aag, de frygtede,
CT, s. 141 fornemmer Overlegenheden, men · uvilligt indrømmer den, ikke glad, saa er han
Brev 76 ikke kan give efter for en saadan · uvirkelig Frygt, jeg som jo snarere maa vende Forholdet
LA, s. 70 rvandlet selve Opgaven til en · uvirkelig Konst-Opgave, og Virkeligheden til et Theater.
KG, s. 165 kes Skikkelse vaklende, eller · uvirkelig, fordi Kjerligheden, som skulde elske det
BI, s. 307 aende Virkelighed var for ham · uvirkelig, og det ikke i en eller anden enkelt Retning,
SLV, s. 179 sychologiske Experimenter og · uvirkelige Constructioner, har gjort et Forsøg
EE2, s. 43 ikulationer.« Jo mere · uvirkelige de Forlovede selv ere, jo mere endogsaa
LA, s. 87 tum Publikum, der bestaaer af · uvirkelige Enkelte, som aldrig forenes eller kunne
NB2:36 alle christelige Dyder i den · u-virkelige Fare ( naar Msket nemlig skulker sig fra
EE1, s. 268 t virkelige Situation er den · uvirkelige Situation, bagved denne viser sig en ny
BI, s. 344 nens, Andagtens, Pantheismens · uvirkelige Virkelighed. Hvad enten man nemlig fastholder
AE, s. 291 Menneskene blive mere og mere · uvirkelige, deraf disse Surrogater, der skal erstatte
NB4:72 ledes er Novellisterne o: D. · uvirkelige, Skygger) saaledes ville Docenterne sluge
KK:2 n hellige Histories historiske · Uvirkelighed er da det første, som den mythiske Anskuelse
AE, s. 291 dog er Eneboerens pathetiske · Uvirkelighed langt at foretrække for den rene Tænkers
IC, s. 187 holder, er dog i een Forstand · Uvirkelighed, det mangler Tidens og Timelighedens og
Oi6, s. 269 til det nye Testamente, er en · Uvirkelighed, som ingen Adkomst har til Christi Forjættelse
Oi6, s. 269 roende betræffende; ja, en · Uvirkelighed, thi sand Virkelighed er kun der, hvor et
NB31:83 han ikke Gud, men et Phantom, en · Uvirkelighed. / Ogsaa saaledes sees let, at Christenheden
AE, s. 291 r den rene Tænkers comiske · Uvirkelighed; og dog er Eneboerens lidenskabelige Glemsel,
EE2, s. 97 rste Kjærlighed bliver et · uvirkeligt An-sich, som aldrig faaer indre Gehalt,
SD, s. 233 mere end Forelskelse, er et · uvirkeligt Begreb, som først bliver virkeligt,
KG, s. 161 er, er Gud forvandlet til et · uvirkeligt Noget, en Indbildning. Sligt kan derfor
EE2, s. 115 gentlig og i endelig Forstand · uvirkeligt som Guds Finger er med i Historien. Hendes
AE, s. 291 g dog levede ingen Eremit saa · uvirkeligt som man nuomstunder lever, thi en Eremit
BI det selv til en vis Grad er blevet · uvirkeligt. Det Ord » Virkelighed« maa
SD, s. 152 om, at et Menneske er blevet · uvirkeligt. Men ved nærmere Eftersyn er det egentligen
3T43, s. 104 r Udtrykket et uegentligt og · uvirkeligt; thi dersom han mener, Gud giver de gode
Papir 13:10 e) / / virksom / – / · uvirksom / / § 55. / Ved den gudd. Alvidenhed
EE2, s. 109 tte ingenlunde for at være · uvirksom eller for at glemme hinanden, men for at
BOA, s. 226 Nu ja en saadan humoristisk, · uvirksom Forfatter-Virksomhed lader sig forstaae
HH:25 de Msk Selvvirksomhed, men en · uvirksom Modtagen og det var det, man forstod ved
TTL, s. 456 d Ønsker Forkjelede sidder · uvirksom og lefler med Ønskets store Forestillinger
NB8:63 n tænker sig gjerne Modtageren · uvirksom og saa det Aabenbarende meddelende ham,
EE1, s. 391 er Buen. Nemesis staaer ikke · uvirksom ved Din Side, ogsaa hun spænder Buen.
EE2, s. 291 aldrig træt og dog aldrig · uvirksom, det er som om hendes Beskæftigelse var
EE2, s. 331 ave Uret, var han sløv og · uvirksom, gjorde han ikke Alt hvad der stod i hans
NB28:43 . til Lære, til Gjenstand for · uvirksom, grublende Meditation, er da opkommet den
NB2:247.d i Høiheden ligegyldig ell. · uvirksom, han er altid rede til at fremtræde for
DS, s. 233 roer Du, han derfor vil blive · uvirksom, lægge sig paa den lade Side og sige:
EE1, s. 287 bør man dog ikke være · uvirksom, men lægge Vægt paa al den Beskæftigelse,
TTL, s. 426 at ville vove, men man sidder · uvirksom, mismodig ved Taalmodighedens fattige Opgave,
TTL, s. 454 esøgte Dig, men gjorde Dig · uvirksom, naar den listede sig ind og bedaarede Livskraften
BI, s. 240 thi vel var han ikke · uvirksom, og vel var han ikke ligegyldig mod Alt,
4T44, s. 376 thi han grubler, og dog ikke · uvirksom, thi han grunder paa en Forklaring. Striden
AE, s. 459 at en saadan Religieus bliver · uvirksom, tvertimod, han gaaer jo netop ikke ud af
EE1, s. 46 gelse. Jeg ligger henstrakt, · uvirksom; det Eneste, jeg seer, er Tomhed, det Eneste,
IC, s. 156 neskes Liv ikke hendøses i · Uvirksomhed eller forspildes i Travlhed, saa maa der
LF, s. 26 travl Virksomhed, i spændt · Uvirksomhed o. s. v. Du veed ogsaa, at der i den samme
KG, s. 103 er altsaa lige saa langt fra · Uvirksomhed som fra Travlhed. Aldrig optager den Noget
3T44, s. 255 den Velsignelse, som Liliens · Uvirksomhed, der den ikke spinder, som Fuglens Uforsynlighed,
KG, s. 104 i ham kun var en Følelses · Uvirksomhed, der søger efter Ord, medens den lader
DS, s. 216 ighed til at overgive sig til · Uvirksomhed, eller om han ganske opgav at ville have
AE, s. 171 rksomhed kun som en glimrende · Uvirksomhed, en Art Beskjæftigelse, for hvilken jeg
AE, s. 428 Væsens Øine. Dovenskab, · Uvirksomhed, Fornemhed mod det Endelige er daarlig Spøg,
DS, s. 233 de. Men han synker ikke hen i · Uvirksomhed, han seer strax til, han passer sit Arbeide
KG, s. 177 ig det Mindste, Udtrykket for · Uvirksomhed, Ligegyldighed, Dorskhed. Og dette Samme
SFV, note ade, tilstod og bekjendte min · Uvirksomhed, og bad om Eet: at man for Fremtiden aldrig
NB17:72 aaledes at holde mig selv i · Uvirksomhed, og kun spændt i Forventning i Retning
Papir 252:4 geistring og hensynker i · Uvirksomhed. Han beskriver selv sin Tilstand p. 267.
NB23:214.a nke i digterisk Drømmen og · Uvirksomhed. Han er et Exempel paa, hvor tungt det falder
AaS, s. 41 aae offenlig din Svaghed, din · Uvirksomhed; kun paa den Maade kan Du nære Haab om
NB32:127 som længst have siddet · uvirksomme og gnavet paa deres Fingre – de springe
BI, s. 200 eier at være Gjenstand for · uvirksomme og tomme Hoveders fade Beundring, ja endog
EE2, s. 105 ngende gjør man alle disse · uvirksomme snakkelystne Mennesker, Du, der saa ofte
SD, s. 143 et, og den rastløse eller · uvirksomme Travlhed fik en Ende; naar Alt er stille
TTL, s. 455 som omskabte en Verden, lige · uvirksomme; her er den Rige ligesaa fattig som den
NB6:55 Tiden hen, og Heiberg bliver · uvirksommere og uvirksommere, tillige seer han, at han
NB6:55 iberg bliver uvirksommere og · uvirksommere, tillige seer han, at han har taget feil,
NB33:54 gt, naar det ved at forholde sig · uvirksomt foranlediger det Skin, at der er ingen
TSA, s. 110 Geniet er derfor ingenlunde · uvirksomt, det arbeider maaskee i sig selv mere end