S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Brev 46 men saa uvisse, at man let bliver · uvis ( ikke sandt?) om det er en Indtægt,
NB8:17 vende, henstillende det til en · uvis Afgjørelse, om jeg ikke maaskee lige
AE idige er bleven en Spøg, en saa · uvis Fordring, at ikke blot Ingen honorerer
BA, s. 441 ubjectivitet er netop ligesaa · uvis og mangler i samme Grad Inderlighed, som
F, s. 505 æde af den, da er det mig en · uvis og uberegnet Indtægt, og hermed ere
Brev 317 staae enkelte Øjeblikke · uvis om at det, at man ikke kan følge med
BOA, s. 217 en saa noget nær er bleven · uvis om der er en Gud til, og saa, at man i
AE, s. 216 kal gjøre en Troendes Sjel · uvis om hans Frelse, bringe mine graae Haar
EE1, s. 99 kov ikke. Selv en Jupiter er · uvis paa sin Seir, og dette kan ikke være
BI, note Ved Hunden! Polos, jeg er endnu · uvis ved Alt hvad Du siger, om det er Din egen
AE, s. 154 en er dumt. Er Døden altid · uvis, er jeg dødelig: saa betyder dette, at
CT, s. 270 i ethvert Øieblik er lige · uvis, er lige vis i ethvert Øieblik; at ikke
4T43, s. 159 Strid, hvor Lønnen vel er · uvis, men ogsaa herlig; er dette Ord ikke for
Papir 413 l sige: Døden er saa – · uvis, nei saa vis altid, dette er Forstyrrende.
OTA, s. 215 den timelige Helbredelse er · uvis, og Uvishedens i Stigen forskjellige Udtryk
TSA, s. 101 n saa noget nær er bleven · uvis, om der er en Gud til, og saa, at man i
EE1, s. 278 e ham min Lære i Øret, · uvis, om jeg havde gjort ham en Tjeneste eller
4T44 rkeste, men see, Seiren er dog · uvis, saa længe den ikke er vunden! Siig ham,
Not11:37 den gode Guddom. Seiren er · uvis, snart sønderrives T. snart O. Først
Papir 270 og Barbarer, baade Vise og · Uvise en Skyldner, han higer efter atter at bekjende
KG, s. 225 at antage, at alle Andre ere · uvise) er ingen Modsigelse. I Livets Virkelighed
KG, s. 225 , at han antog alle Andre for · uvise. I Tanken ( at være viis – og at
CT, s. 145 ens Forstand seer det for den · Uvises Utaalmodighed ( og jo mere Timeligheden
PS, s. 280 er kan det vissest Tilblevnes · Uvished ( hvilken er Tilblivelsens) kun udtrykke
AE, s. 154 ns Uvished. At tænke denne · Uvished eengang for alle eller eengang om Aaret,
AE, s. 187 shed, at jeg, i den objektive · Uvished er » paa de 70,000 Favne Vand«,
TTL, s. 463 r alle i Alvor, men Dødens · Uvished er det daglige, eller dog det hyppige,
AE, s. 361 Caution, fordi Begeistringens · Uvished er høiere end alt Sligt; men saa bliver
AE, s. 155 eblik af mit Liv, thi da dens · Uvished er i ethvert Øieblik, er denne Uvished
CT, s. 270 vert det næste Øiebliks · Uvished er liig den mørke Nat, saaledes er igjen
TTL, s. 467 flugter mulige. Men Dødens · Uvished er Lærlingens strænge Hører; og
AE, s. 86 top er tilstede saasnart Alts · Uvished er tænkt uendeligt. Derfor kan Den,
TTL, s. 462 dens Vished er Alvoren, dens · Uvished er Underviisningen, Indøvelsen af Alvoren;
OTA, s. 170 Tid, Seiren er langsom, dens · Uvished et langsomt Længdemaal, mange, mange
AE, s. 157 tænkt den og tænkt dens · Uvished f. Ex., saa følger endnu deraf ikke,
AE, s. 154 n kom imorgen, allerede denne · Uvished føder utrolige Vanskeligheder, hvilke
KK:10 pottelige Hemmelighed. Under denne · Uvished har man brugt denne Bog til at paadutte
AE, s. 388 s heftigste Gestus, er Videns · Uvished i Forhold til en evig Salighed, eller at
TTL, s. 469 orfærdelsen, har Dødens · Uvished ikke haft sin Underviisningens Tid, hvor
AE, note d og saa være forbi, Troens · Uvished ikke have sin Tid og saa være forbi,
3T44, s. 264 en nærer Uvisheden. Denne · Uvished kan udtrykkes saaledes, at han forventer
AE, s. 155 ethvert Øieblik, er denne · Uvished kun til at overvinde derved, at jeg hvert
AE Inderlighed. Tro er den objektive · Uvished med det Absurdes Frastød, fastholdt
AE, s. 192 a fastholdt han den objektive · Uvished med Inderlighedens hele Lidenskab, og i
AE, s. 186 gheden omfatter den objektive · Uvished med Uendelighedens hele Lidenskab. I Forhold
AE, s. 155 der den. Er derimod Dødens · Uvished noget i Almindelighed, saa er det at jeg
TTL, s. 467 vil indtræde, og Dødens · Uvished nu seer efter, og opdager, at han ikke
3T44, s. 263 en Uvished tilbage, og denne · Uvished nærer Bekymringen, og Bekymringen nærer
AE, s. 154 t taler rystende om Dødens · Uvished og ender med at opmuntre til et Forsæt
AE, s. 192 xet støder i den objektive · Uvished og Uvidenheden fra i den Existerendes Inderlighed.
JJ:407 o: s: v: lærer Menneskene Alts · Uvished saa skulde til daglig Brug det religieuse
TTL, s. 468 er forbi, og fordi Dødens · Uvished seer efter hvert Øieblik. Uforklarligheden
AE, note en er et Onde ( Guds-Forholdets · Uvished som Form for det altid at takke Gud), saa
AE, s. 445 delse, der hvor den objektive · Uvished stemmer imod for at pine Troens lidenskabelige
TTL, s. 467 at faae en Mening. Dødens · Uvished tager sig jo bestandigt i al Alvor den
3T44, s. 264 der saaledes bestandigen en · Uvished tilbage i hans Sjel, formedelst hvilken
3T44, s. 263 udfinder, vil der være en · Uvished tilbage, og denne Uvished nærer Bekymringen,
TTL, s. 468 ed – hvad mon Dødens · Uvished tænker derom? / Derfor skal Talen afholde
AE, s. 154 og altsaa netop fordi den er · Uvished tænkes ind med i Alt, ind med altsaa
AE, s. 154 : saa betyder dette, at denne · Uvished umuligen kan forstaaes i Almindelighed,
CT, s. 152 der man evigt. Du skal ikke i · Uvished vente halvhundrede Aar for at faae det
OTA, s. 170 r Tiden længst, gjennem · Uvished! Hvorfor skulle de Enkelte, som i Sandhed
AE, s. 486 te, selv den Døsigste Alts · Uvished! Men naar saa det er overstaaet, ja saa
AE, s. 187 jeg fastholder den objektive · Uvished, at jeg, i den objektive Uvished er »
AE, s. 154 ligen at have glemt Dødens · Uvished, da ellers hans begeistrede Forsæt for
AE, s. 188 r Udtrykket for den objektive · Uvished, den Existerendes Inderlighed er Sandheden.
PS, s. 279 er skeet, er netop atter dets · Uvished, der bestandig skal forhindre Opfattelsen
PS, s. 279 orbigangnes Vished ligger den · Uvished, der er for dette aldeles i samme Forstand
PS, s. 283 est Disputable ( thi Tvivlens · Uvished, der er stærk og uovervindelig i at tvetyde
AE, s. 187 r. Paradoxet er den objektive · Uvished, der er Udtrykket for Inderlighedens Lidenskab,
TTL, s. 466 andt, men sæt nu Dødens · Uvished, der gaaer omkring ligesom Læreren og
CT, s. 270 pottende mig og al Jordlivets · Uvished, der i ethvert Øieblik er lige uvis,
PS, s. 282 g har da i sig ophævet den · Uvished, der svarer til det Ikkeværendes Intethed;
PS, s. 281 g i sin Vished ophæver den · Uvished, der svarer til Tilblivelsens Uvished, hvilken
AE, s. 192 des, istedetfor den objektive · Uvished, er her Visheden om at det objektivt seet
AE, s. 44 sige den historiske Vished er · Uvished, er kun Approximation, at det Positive og
AE, s. 186 on paa Sandhed: den objektive · Uvished, fastholdt i den meest lidenskabelige
AE, s. 293 strictissimo]: den objektive · Uvished, fordi nemlig det opløsende posse er
PS, s. 279 denne Modsigelse af Vished og · Uvished, hvilken er det Tilblevnes discrimen og
PS, s. 281 der svarer til Tilblivelsens · Uvished, hvilken er en dobbelt: det Ikke-Værendes
PS, s. 281 stede som det Ophævede den · Uvished, hvilken paa enhver Maade svarer til Tilblivelsens.
AE, s. 85 idelige Vorden er Jordlivets · Uvished, hvori Alt er uvist. Dette veed jo ethvert
OTA, s. 274 t være fritaget for denne · Uvished, hvorved man bliver saa afhængig.«
3T44, s. 275 lv og bedrage Herren for den · Uvished, i hvilken han fatter sin egen Intethed.
AE, s. 156 aar han, for at tænke dens · Uvished, maa tænke den hvert Øieblik, for
EE2, s. 332 g Dig med den høitidelige · Uvished, med hvilken Du vilde henvende Dig til et
EE1, s. 186 mme videre end til den samme · Uvished, med hvilken han begyndte. Han vilde stirre,
AE, s. 186 um heraf bliver den objektive · Uvished, men netop derfor er Inderligheden saa stor,
TTL, s. 463 tand, som Tanken om Dødens · Uvished, naar den indøver Tanken om Dødens
TTL, s. 463 hvad der siges, som Dødens · Uvished, naar den peger paa Dødens Vished; og
TTL, s. 463 a forædlende som Dødens · Uvished, naar den prøver Tidens Anvendelse og
AE, s. 154 komme imorgen! Allerede denne · Uvished, naar den skal forstaaes og fastholdes af
AE, s. 154 n mener at tænke Dødens · Uvished, og dog glemmer at tænke Uvisheden ind
EE2, s. 24 svæve i denne rædsomme · Uvished, vilde der da ikke være Noget, der vilde
AE, note g i det Religieuses dialektiske · Uvished. / Naar der i det Foregaaende blev sagt,
AE, s. 154 ktisk i Forhold til Dødens · Uvished. At tænke denne Uvished eengang for alle
AE, s. 187 ge Lidenskab og den objektive · Uvished. Kan jeg objektivt gribe Gud, saa troer
PS, s. 283 det tvivlsomt i Tilblivelsens · Uvished. Men beslutter Troen sig hertil, saa er
BI, s. 108 ngstende og dog saa søde · Uvished. See vi nemlig hen til, hvorledes det Kjærligheds-Forhold
LA, s. 56 den ulovlige Besiddelses · Uvished; strider endnu mod Tvivlen: om dog Troskaben
TTL, s. 469 rer for hele Livet, og som i · Uvisheden altid er rede til at begynde Underviisningen,
OTA, s. 278 t den havde sit Udkomme, men · Uvisheden bedrøvede den, den syntes den blev saa
AE, s. 413 mmes ved Uvisheden. Tager jeg · Uvisheden bort – for at faae en endnu høiere
EE1, s. 192 e Beviset er en Lindring, og · Uvisheden en Vederqvægelse. Hun bliver da kun
TTL, s. 463 eden er den Uforanderlige, og · Uvisheden er det korte Ord: det er muligt; og enhver
TTL, s. 462 og at Øxen bevæger sig, · Uvisheden er dog i ethvert Øieblik, det Uvisse
AE, s. 413 t ikke forholder sig til Gud. · Uvisheden er Kjendet, og Visheden uden den Kjendet
NB26:92 l det aldrig være, thi i · Uvisheden er Stræben. Men i ethvert Tilfælde
CT, s. 204 n kun Gud. Holde ham vaagen i · Uvisheden for at tragte efter Visheden, det kan Bodsprædikanten,
AE, s. 36 med Tro. Medens Troen hidtil i · Uvisheden har havt en gavnlig Tugtemester, vilde
AE, s. 460 e er Vishedens Form, saasnart · Uvisheden ikke bestandigt holder den Religieuse svævende,
AE, s. 460 l barnagtige Former. Saasnart · Uvisheden ikke er Vishedens Form, saasnart Uvisheden
AE, s. 154 d, og dog glemmer at tænke · Uvisheden ind i det han siger om Uvisheden, naar
TTL, s. 469 e), men saasnart Nogen aabner · Uvisheden Indgang, saa er Læreren der. Læreren,
Papir 250 get mere, idet den udgiver · Uvisheden kun for vis, kun kan gjøre sin Tvivlen
AE, s. 154 ektiv, og i samme Grad bliver · Uvisheden mere og mere dialektisk indtrængende
NB:64 aab, min Glæde, min Stolthed, i · Uvisheden min Ære; i Uvisheden, thi kjendte jeg
TTL, s. 462 den Alvorlige er Den, som ved · Uvisheden opdrages til Alvor i Kraft af Visheden.
TTL, s. 467 siger Forklaringen, saa siger · Uvisheden til ham: nu, jeg skal undersøge om det
AE, s. 388 e det høieste Gode, da maa · Uvisheden til, og jeg maa, at jeg saa skal sige,
TTL, s. 463 ge, da læres Alvoren ikke. · Uvisheden træder til og peger stadigen som Læreren
TTL, s. 463 ertil var det, at Visheden og · Uvisheden vilde hjælpe den Lærende. Faaer Visheden
AE, s. 460 brister Troen, men ophører · Uvisheden, der er dens Kjende og dens Form, saa ere
AE, s. 86 budne havde svaret i Kraft af · Uvisheden, hvad saa? Saa vilde hans Tale ikke have
AE, note paa Lidelsen, Troens Vished paa · Uvisheden, Letheden paa Vanskeligheden, Sandheden
AE, s. 186 ero. Objektivt har han da kun · Uvisheden, men netop dette strammer Inderlighedens
AE, s. 154 sheden ind i det han siger om · Uvisheden, naar han bevæget taler rystende om Dødens
NB12:191 har jeg maatte holde ud i · Uvisheden, og har nu faaet god Leilighed til at tænke
AE, s. 459 ns Vished er jo kjendelig paa · Uvisheden, og som dens Vished er den høieste af
NB:64 tolthed, i Uvisheden min Ære; i · Uvisheden, thi kjendte jeg Dig personligen med jordisk
PS, s. 281 Vished, der vikler sig ud af · Uvisheden. / Den umiddelbare Sandsning og Erkjenden
AE, s. 416 det correcte Udtryk for · Uvisheden. / Indenfor den religieuse Lidelse ligger
3T44, s. 264 gen, og Bekymringen nærer · Uvisheden. Denne Uvished kan udtrykkes saaledes, at
AE, s. 184 etop derfor ved at stride mod · Uvisheden. Lad os betragte Socrates. Nuomstunder fusker
AE, s. 413 evig Salighed, bestemmes ved · Uvisheden. Tager jeg Uvisheden bort – for at
AE, s. 184 delighedens Lidenskab ind paa · Uvisheden: hvor er der saa meest Sandhed, og hvo har
AE, s. 386 ve? At vove er Correlatet til · Uvisheden; saasnart Visheden er, hører det at vove
AE, s. 185 Modbeviis mod de tre Beviser? · Uvishedens » Smule« hjalp Socrates,
TTL, s. 467 el, der end ikke havde fattet · Uvishedens Bestemmelse ved Døden? Eller hvis Nogen
AE, note eller han først gjør den · Uvishedens Bevægelse som er Guds-Forholdets Kjende.
AE, note ar at suspendere sin Forstand i · Uvishedens Bevægelse, saa lidet tør han ligefrem
TTL, s. 463 ivet, ikke, som det skeer ved · Uvishedens Hjælp, som Anvendelsens Paategning paa
OTA, s. 215 lige Helbredelse er uvis, og · Uvishedens i Stigen forskjellige Udtryk er den stigende
AE, s. 59 der i ethvert Øieblik har · Uvishedens uendelige Dialektik i sig) ind i den ligegyldige
AE, s. 87 møde med Guden i Ideen paa · Uvishedens uendelige Hav. Men sæt saa den fiffige
OTA, s. 275 født den, da var den, paa · Uvishedens Vilkaar, blevet hvor den hørte hjemme,
AE, s. 386 old til et Futurum er eo ipso · Uvishedens, og derfor ganske rigtigt Forventningens.
NB24:145 høstede Martyr Ærens · uvisnelige Krands, fordi de i det afgjørende Øieblik
NB12:164 sætte Alt ind paa dette · Uvisse – og saa. Hvad Under at man finder
NB9:37 oriteten er paa min Side) for det · Uvisse det er jo Galskab, thi sæt saa, at der
2T44, s. 183 ke Sind ethvert Haab paa det · Uvisse eller om det Uvisse. Fristet maaskee, som
Brev 46 e mine Breve uvisse Indtægter? · Uvisse ere de, det vil De dog ikke nægte, Indtægter
3T43, s. 67 ørst da var Kjerlighedens · uvisse Fordring fuldkommen indfriet. / Hvad er
OTA, s. 365 dog maaskee leve som paa det · Uvisse i Henseende til om Gud dog virkeligen er
Brev 46 e Henseende ønsker jeg, at den · uvisse Indtægt maa ligne mine Breve. /
Brev 46 Henseende ønsker jeg, at Deres · uvisse Indtægter ikke maa ligne mine Breve.
Brev 46 aar. Item ønskes Dem, at Deres · uvisse Indtægter maae i Tal staae i Forhold
SLV, s. 68 else, men maa nøies med de · uvisse Indtægter, der rigelig falde af, men
Brev 116 u passer paa, at det bliver · uvisse Indtægter, desto friere, bedre, righoldigere
EE1, s. 328 b, min Arm er bestemt for de · uvisse Indtægter, om der ikke langt ude i det
Brev 46 gt, – saa det kan man kalde · uvisse Indtægter. I denne Henseende ønsker
Brev 46 erfra. Thi ligner ikke mine Breve · uvisse Indtægter? Uvisse ere de, det vil De
OTA, s. 155 de jage efter Indbildningens · Uvisse istedetfor at gribe det Visse. Da omskiftedes
CT, s. 144 Visse: at det Timelige er det · Uvisse kan man snart faae Leilighed til at sande.
OTA, s. 218 mange Aar ved Timelighedens · Uvisse kan snakke sig fra Afgjørelsens Indtryk,
4T43, s. 155 Lidet, lad ham i Dig ved sit · uvisse Mammon have kjøbt sig en Ven, der kan
TTL, s. 462 dog i ethvert Øieblik, det · Uvisse naar Hugget falder – og Træet.
AE, s. 143 ere taber han – alt det · Uvisse nemlig, for at vinde det Visse. Kun i det
OTA, s. 155 imelighedens Forstand er det · Uvisse og forfængelig Kløgt. Saaledes gik
CT, s. 193 Christus lod ikke Disciplene · uvisse om, hvad der ventede dem og Ham –
TTL, s. 398 en, som istedenfor Ønskets · uvisse Rigdom vandt Middelmaadighedens visse Elendighed!
TTL, s. 400 mdristighedens Løb paa det · Uvisse vandt Fodgængerens Tryghed paa Middelmaadighedens
KG, s. 301 det Aar efter Aar hen paa det · Uvisse«. – Men Kjerlighed bliver. /
CGN ikke at løbe som paa det · Uvisse«?) sikkrer sig Udkommet, ernærer sig af,
3T43, s. 105 de Dig, kun glad som paa det · Uvisse, at ikke hvad Du vandt skulde blive til
Brev 46 gte, Indtægter ere de, men saa · uvisse, at man let bliver uvis ( ikke sandt?) om
CT, s. 193 ltsaa det Visse og valgte det · Uvisse, at være Christi Discipel, Hans Discipel,
AE, s. 143 n bortgiver det Visse for det · Uvisse, bortgiver det Visseste af Alt for Approximationens
BA, note orsmaaet, for at løbe paa det · Uvisse, den Fortjeneste, paa mangfoldige Maader
3T44, s. 259 r til, kun et Løb paa det · Uvisse, der fortabes i Vildsporet, en Fegten i
3T43, s. 90 Den, der ikke løb paa det · Uvisse, der ikke glemmer, at høiere end at frelse
Brev 273 kkre til det Ubekjendte og · Uvisse, dersom man ikke vil gjøre Experimenter
NB12:164 Hiinsidige for det – · Uvisse, det Usikkre, det høist Dubieuse, saa
2T44, s. 191 gsaa Den, der løb paa det · Uvisse, fordi han begyndte med det Uvisse, og som
OTA, s. 405 an, der dog løber paa det · Uvisse, forstaaer eller mener at forstaae, at denne
NB:107 ikke blot at løbe paa det · Uvisse, men at gaae den visse Undergang imøde
CT, s. 193 e sit Hoved. Peder valgte det · Uvisse, og dog nei, han valgte ikke det Uvisse.
CT, s. 144 vige – fordi det er det · Uvisse, og griber det Timelige – fordi det
CT, s. 144 end den, at det Evige er det · Uvisse, og neppe nogen mere bagvendt Klogskab end
TTL, s. 425 i heller som løber paa det · Uvisse, og sikkert forfeiler Maalet, da han troer
2T44, s. 191 , fordi han begyndte med det · Uvisse, og som fægtede i Luften, da han selv
OTA, s. 274 s bestandigt at leve paa det · Uvisse, saa man aldrig tør sige, at man veed
NB2:37 ok til at leve paa en Narrestregs · Uvisse, thi saa er det muligt, at Du bliver til
2T43, s. 48 n i Mørke og som paa det · Uvisse, vel glad, fordi det var en god Gave, og
CGN, note for ikke at løbe paa det · Uvisse. /
LA, s. 74 rfor har den jo ogsaa Haabets · Uvisse. / En lidenskabelig tumultuarisk Tid vil
3T44, s. 256 det Visse, beregner den det · Uvisse. Den veed at gjøre Overslag, at bestemme
CT, s. 193 dog nei, han valgte ikke det · Uvisse. Den, han knyttede sig til, var ingen Eventyrer,
4T44, s. 306 løber bestandigt paa det · Uvisse. Der har i Verden aldrig været saa hurtig
2T44, s. 183 paa det Uvisse eller om det · Uvisse. Fristet maaskee, som de tidligere ikke
BOA, s. 99 han trækker aldrig paa det · Uvisse. Han har nemlig en bestemt Livs- og Verdens-Anskuelse
G, s. 43 nt mig med at calculere paa det · Uvisse. Imidlertid troede jeg dog, at den Nydelse,
CT, s. 144 ække for den uhyre – · uvisse. Ja, saa synes det i Timeligheden, der jo
AE, s. 186 kab at vælge det objektivt · Uvisse. Jeg betragter Naturen for at finde Gud,
OTA, s. 428 l at leve paa en Narrestregs · Uvisse. Og nu en Apostel! Han havde seet den Hellige
CT, s. 192 orlod det Visse og valgte det · Uvisse. Thi Christus, for hvis Efterfølgelses
LF, s. 33 t Visse for at gribe efter det · Uvisse: den lydige Fugl tiltræder dog øieblikkeligt
TSA, s. 110 g Udgiver af sin Aandrigheds · Uvisse: er noget nær en blasphemisk Tanke. /
BOA, s. 226 mt Udgiver af sin Aandrigheds · Uvisse: er næsten en blasphemisk Tanke. Atter
AE, s. 361 Begeistringens Løb paa det · Uvisse: saa kom Mediationen. At være forelsket
OTA, s. 339 paa, som løb jeg paa det · Uvisse; jeg behøver ingen Tid for at løbe
LA, s. 67 Reflexionens forføreriske · Uvisse; og Omgivelsen, Samtiden har ikke Begivenhed
OTA, s. 142 orandring, det Visseste i det · Uvisseste: hvor høit end Ærens Torden lød
CT, s. 269 aa vil jeg minde mig om, hvor · uvist Alt er, at et Menneske ved Fødselen
SLV, s. 398 ke sige hende, thi da det er · uvist og usikkert, er det at fornærme hende,
AE, s. 86 dre ved at tale om: at Alt er · uvist! Thi saaledes tale Menneskene: i eet Øieblik
IC, s. 63 ld er et Under noget høist · Uvist, derimod er det Visse det Visse. Enhver
JJ:331 eren der altsaa skal begynde · uvist, han er ikke tjent dermed, han fordrer den
JJ:429 Fanden gale mig. Han veed Alt er · uvist, og dog » har Erfaring lært ham«
AE, s. 389 ist – naar Alt er gjort · uvist, og fordi den Talende aldrig skal komme
JJ:429 il det Visse nemlig, som netop er · Uvist. / Menighedens eller Samfundets Dialektik
AE, s. 85 dlivets Uvished, hvori Alt er · uvist. Dette veed jo ethvert Menneske, siger det
EE1, s. 256 elde sig selv, faaet en ikke · uvittig Situation, der indeholder ligesaa megen
EE2, s. 295 ngang at have læst en ikke · uvittig Spot over Qvindens Emancipation. Forfatteren
EE1, s. 132 olog er langt fra at være · uvittig, og naar man læser den i Prof. Heibergs
BOA, s. 287 ng, behagelig i Omgang, ikke · uvittig, vel lidt af Alle, gjestfrie og selskabelig
Not7:25 edenskabet. / Et probat Raad for · uvittige Forfattere / det koster 5rd / Man nedskriver
EE2, s. 266 ide, ved at agte paa den ikke · uvittige Lidenskabelighed, hvormed Du tænkte
BI, s. 183 t comisk Motiv, og at de ikke · uvittige Repliker, der vistnok i en vis Forstand
4T44, s. 362 n med den overmodige og ikke · uvittige Yttring: at han havde lige den modsatte
NB11:149 igtigere. – / Det er ikke · uvittigt hvad der staaer i de wolfb. Fragmenter
SLV, s. 438 yn til det Tilkommende. Ikke · uvittigt siger saaledes en lystig Fyr hos Scribe:
BOA, s. 99 gningen og siger derpaa, ikke · uvittigt, i en Side-Replik: det kan altid være
LA, s. 90 jøderne, tillader sig alle · uvorne Kaadheder – indtil Publikum bliver
Brev 69 lenstund / Naturen der er en · uvorren Herre. / Jeg skammer mig, naar gaae jeg
SLV, s. 169 arveligt dagligt Brød til · uvurdeerlig Overflod, gjør Taksigelsen for mit Udkomme
LF, s. 36 Taalmodighedens Gud. Det er en · uvurdeerlig Rigdom. O, men brug den rettelig, husk
4T44, s. 377 for dem var han deres eneste · uvurdeerlige Eiendom, hos dem var han Glædens daglige
Oi6, s. 266 ica, Australien o. s. v., den · uvurdeerlige Fordeel, som sikkrer Rhederiet mod endog
NB30:60.a Anerkjendelse af H. P. Hs fast · uvurdeerlige Fortjenester havde forandret den hidtil
NB33:2 alighed er et ubeskriveligt, · uvurdeerligt Gode er jo vist – og nu til den Priis,
NB20:22 ns største Opdagelse, et · uvurdeerligt Gode o: s: v: – ja en Tyvs-Lovgivning
Ded:119 ister / fra Forf. / Til / Livets · uvurderlige end sige ubetalelige Komiker /
SLV, s. 54 Samlivet med den Elskede den · uvurderligste Morskab og det interessanteste Studium.
NB20:22 ivle, at Dag-Pressen var et · uvurderligt Gode, Mskslægtens Stolthed, han ansaaes
EM, s. 205 men. At en evig Salighed er et · uvurderligt Gode, noget langt Betydeligere end Raad-
Papir 4:1 torcular 2) vas, in quo · uvæ calcantur גַת‎ 3.) ut
EE2, s. 149 og i en anden Forstand var en · uværdig Embedsmand? Om Staten nu end ikke udtrykkeligt
IC, s. 251 thi Du drager Ingen til · uværdig Fjernhed fra Farerne, men heller Ingen
NB11:191 r at vise, hvor umenneskelig og · uværdig for Msket Vrede er, danner han en Sætning,
G, s. 77 have Forestilling, eller dog en · uværdig Forestilling om at leve i Kraft af Aand,
3T43, s. 75 valgtes Skyld? / Er dette en · uværdig Forestilling om Gud at mene, at Kjerlighed
2T43, s. 27 r det, hans Liv bliver kun i · uværdig Forstand stærk i det Nærværende,
KG, s. 242 det bliver aabenbart, hvilken · uværdig Gjenstand Bedrageren er og var? Det at
KG, s. 242 det forbliver skjult, hvilken · uværdig Gjenstand for Kjerlighed Bedrageren er?
AeV, s. 81 ømmelig Maade bringes i en · uværdig Indfatning; men saa har den tillige en
AE, s. 322 ig til at indrømme, at jeg · uværdig kun er for Intet at regne udi systematisk
AaS, s. 46 skyldig i en for en Forfatter · uværdig Skelen efter Fordeel. Men af samme Grund
Brev 199 kjønner den, skjøndt · uværdig til at modtage den, og derpaa notere den
BB:7 doms-Fyrste viser han sig ikke · uværdig til at træde ved Siden af Fylden af
F, s. 485 mærksomhed ikke er bleven en · Uværdig til Deel, der skulde vove at arrogere sig
PS, s. 217 Høflighed, at den bliver en · Uværdig til Deel, og for hans Mening, dersom han
EE2, s. 282 ine til at ville gjøre sig · uværdig til denne Titel. Faaer jeg ham derfor gift,
Brev 122 n ansees at have gjort mig · uværdig til en saadan Begunstigelse. Hertil kommer,
SLV, s. 425 i sig, saa sidder han som en · uværdig Tilskuer. / Dette er ikke vanskeligt at
F, s. 521 da jeg befandtes at være en · uværdig Trængende, Tidsskriftet maatte gaae
EE2, s. 92 til, eller om end som in casu · uværdig, dog finder for godt at gjøre det for.
SLV, s. 107 eg troe Andet, at han var en · Uværdig, en Utaknemlig, der modvillig betragtede
NB21:121 ilfælde synes mig begge · uværdig, Heftighed eller fornem Spydighed. Nei,
JC cip, saa er Polemiken Philosophien · uværdig, ja saa er Sætningen end ikke negativ
IC, s. 138 rer al Skjulthed som Christus · uværdig, som Tant og Forfængelighed i Forhold
DS, s. 225 il det Sidste havde gjort sig · uværdig, uforbederlig indtil det Sidste, uden ved
Not11:16 sig selv, Alt andet er den · uværdig. ( Dette er nu imidlertid ikke en blot Tænken
NB23:33.c n, der siger det, han er meest · uværdig. / og saa et Øieblik til Eder selv /
EE2, s. 219 til Loftet, og er et Menneske · uværdig. Det er som om et Menneske vilde glæde
KG, s. 242 vidende om, at Gjenstanden er · uværdig. Eller er den sande Kjerlige bedragen, hvis
NB13:86 en ved at forrykke forum er · uværdig. For at da min Taushed ikke skal kunde lægges
SLV, s. 151 ngen, uden hvilken han er en · Uværdig: dette skal være et godt Middel for ikke
SLV, s. 272 e og aabenbare Ynder paa min · uværdige Aandrighed; sæt en Jævnaldrende samme
IC, s. 155 tter, ubetydelige Glæder, · uværdige Bekymringer; der er saa Meget, der vil
NB2:247.a rden at løse alle Baand, de · uværdige Bekymringers, som vi selv paalægge os,
AaS, s. 41 føler man det · Uværdige deri, saa har man dog derfor ei strax Mod
3T43, s. 92 derfor adlyder den endog det · uværdige Herskab. Hvor sørgelig er ikke en saadan
Papir 260:2 mell: Menigheden og dens · uværdige Medlemmer. – Den augsb: Conf: lærer
SLV, s. 250 sig lettest: at gjøre den · Uværdige saa ubetydelig som mulig. I denne Henseende
EE2, s. 269 hiin anden usle, et Menneske · uværdige Strid. Ja, naar man foruden Næringssorger
DS, s. 204 g ved Frigjørelse for alle · uværdige Tryk, er foregaaet med Menneskeslægten,
2T44, s. 193 foragte vi ikke Den, der ad · uværdige Veie sniger sig frem til Magt og Vælde,
Brev 310 r Nei til Indbydelsen, jeg · Uværdige, jeg vover at bede Dem som fuldgyldig og
TTL, s. 428 mon blot De ere Standen · uværdige, som gjorde den elendige Begyndelse med
AaS, s. 45 enne Hæder ikke falder paa · Uværdige. Jeg har bidraget Mit, ved at tilstaae,
NB7:59 dybe Følelse af uendelig · Uværdighed bliver En overmægtig, ikke forklarer
EOT, s. 268 rdighed, just Følelsen af · Uværdighed driver hende, altsaa er Beslutningen at
EOT, s. 268 end naar just Følelsen af · Uværdighed er det, der bestemmer hende! /
3T44, s. 254 rdi Himlens Salighed og hans · Uværdighed ikke kunde fordrages med hinanden; mig
NB7:61 thi Forestillingen om den egne · Uværdighed kan man altid bedst have alene, og det
EE2, s. 69 æderlige Selskab havde Din · Uværdighed ogsaa fundet en Plads. Du, som var mødt
AaS, s. 42 nt tilstaaer og bekiender min · Uværdighed til den mig tiltænkte Ære; det er
EOT, s. 268 eslutter at gaae strax, i sin · Uværdighed, just Følelsen af Uværdighed
CT, s. 324 lv at fastholde Tanken om Din · Uværdighed, og i den at gjøre Dig modtagelig for
Papir 410 tryk er Følelsen af den egne · Uværdighed, saaledes er Trangen til Syndernes Forladelse
CT, s. 324 Tanke, der erkjender den egne · Uværdighed, turde Du indestaae for Dig selv, fortrøste
4T44, s. 340 fordrer Bekjendelsen af egen · Uværdighed. / / Saa ville vi da tale mod Feighed. /
NB14:23 eg tillige indirecte om min egen · Uværdighed. / At Jesus Christus døde for mine Synder,
AaS, s. 41 En stedse dybere føle sin · Uværdighed. / Hvad her er blevet yttret, er nærmest
Not1:8 e bevidst erkjender sin egen · Uværdighed. Luc. 15. 2 Cor: 7, 10. – Ligesom
NB19:66 gning med sin nu værende · Uværdighed. O, nei, nei Gud være lovet, at det aldrig
NB14:23 il min Værdighed, men til min · Uværdighed; jeg kan ganske ugeneret tale om Naaden,
KG, s. 172 gte Du gjør), Du seer blot · Uværdigheden, Ufuldkommenheden, og indrømmer derved,
Papir 228 nge, at det i høieste Grad er · uværdigt at blive begeistret, og hvor man bør
FB, s. 176 som det vilde være Helten · uværdigt at søge Trøst hos noget andet Menneske,
NB28:65 s havt Ret; det er og var jo dog · uværdigt at vi ville saaledes lade os despotisere
3T44, s. 248 var det vel usømmeligt og · uværdigt for en opbyggelig Tale, ja værst for
Papir 470 enhæng. Mig synes det er saa · uværdigt for os Msker, naar det nu engang ikke er
3T43 en at bekymres for sig selv. Hvor · uværdigt og modbydeligt er ikke et saadant Liv,
KG, s. 183 at det for Kongens Søn var · uværdigt og usømmeligt at omgaaes den simple
SLV, s. 25 gesom Tausheden. Kun Den, der · uværdigt søgte Eensomheden, kun ham kan Overraskelsen
HH:19 eblik ikke maa være udygtigt og · uværdigt til at modtage ikke koldt og ufrugtbar.
Not10:9 hed deri, saa er det et Gud · uværdigt Tænken. I den chr. Religion er Guds
KG, s. 301 at Kjerlighed bliver, men som · uværdigt, at den ikke bliver, at den ophører,
AE, s. 168 Noget. Jeg har anseet det for · uværdigt, om jeg vilde undsee mig mere for Mennesker
KG, s. 184 , saa er dette usømmeligt, · uværdigt, saa er Nedværdigelsen forskyldt, selv
IC, s. 156 skes Liv ikke føres ganske · uværdigt, som Dyrets, der aldrig opløfter sit
DS, s. 248 eviser paaprakkes Menneskene, · uværdigt, som naar en Moder maa sidde og tigge Barnet
NB15:80 Men de gjennemskue det hele · Uvæsen – jo jeg takker; i privat Samtale,
NB10:134 mmeligt, Nationen vanærende, · Uvæsen der dreves ved Hjælp af Corsarens Sjouere.
NB10:35 aavidt jeg berører dette · Uvæsen der drives med Levebrød, da er dette
Papir 370 Literaturs Navn mod dette · Uvæsen hjælper ikke: trodsigt peger Journalisten
EE2, s. 86 fskyes alt det separatistiske · Uvæsen i Familier, der strax den første Gang
Papir 394 ave præket om, at dette · Uvæsen med » Corsaren« var utaaleligt,
Papir 469 Indsigelse mod dette hele · U-Væsen med Statskirken – hvilket i Retning
NB6:56 ære. ( Saa kom al Orthodoxiens · Uvæsen op, med Strid om Dit og Dat, medens Existentsen
EE:26 d. 16 Feb: 39. / Naar man seer det · Uvæsen orthodoxe Hegelianere have drevet med deres
EE2, s. 77 ligesaa sarkastisk mod sligt · Uvæsen som Du; men jeg lader mig ikke videre forstyrre
NB22:173.a gaven just at trænge dette · Uvæsen tilbage, dette Uvæsen, der er den profaneste
NB22:173.a ette Uvæsen tilbage, dette · Uvæsen, der er den profaneste Efterabelse af og
LP, s. 20 gativitæt var rettet mod et · Uvæsen, der havde indsneget sig i denne Green af
EE2, s. 103 e min Hensigt at tage alt det · Uvæsen, der i denne Henseende gaaer i Svang, i
Not9:1 t er Væsen og som saadant · U-Væsen, der ikke gaaer videre til Begrebet; det
Papir 254 rig have omtalt dette hele · Uvæsen, dersom Opmærksomheden ikke engang var
CT, s. 252 saa et videnskabeligt lærd · Uvæsen, eller det er en feig, umenneskelig, og
BI, s. 288 nemlig Ironikeren sig med det · Uvæsen, han vil bekjæmpe, eller han stiller
NB4:81 gynder vi her paa al det lærde · Uvæsen, saa skeer det Næste aldrig. Det N
Oi5, s. 250 Christendoms Væsen eller · Uvæsen. / Lange Klæder fører uvilkaarligt
NB23:63 n skrive en Satire over det hele · Uvæsen. / Overhovedet er det dog sørgeligt,
Not9:1 t og Rummeligt og derved til · Uvæsen. Den Onde lever væsentlig i Tid og Rum;
BI, s. 255 ecte Polemik mod Sophisternes · Uvæsen. Der kan vel i en vis Forstand være Tale
BI, s. 182 ilintetgjøre dette moderne · Uvæsen. Thi denne Alvor tynger for meget, ligesom
EE2, s. 248 saalænge er Dit Liv totalt · uvæsenligt. Den, der lever ethisk, hæver nu til
EE1, s. 80 er alt Andet tilfældigt, · uvæsenligt. Men naar man nu betragter Don Juan saaledes,
BI, s. 183 Bevidsthed ud af det moderne · Uvæsens Tomhed, ikke begrændser Ironiens poetiske
KK:2 e faktiske Umiddelbarhed er en · uvæsentlig ɔ: en Indholdet ikke berørende Form,
BA, s. 338 da er hans første Synd kun · uvæsentlig at bestemme som den første, men væsentlig
OTA, s. 364 ved at være bleven · uvæsentlig eller væsentlig en Anden, ikke naar
Not4:31 hed er væsentlig for dem; men · uvæsentlig for det Almdl, kun Noget udvortes fra det
NB31:50 ganske Ligegyldigt, høist en · uvæsentlig Fornemheds eller Begunstigelses Forskjel.
TS, s. 49 uther sagde til mig!) en saare · uvæsentlig Forskjel. Væsentligen tilhører jeg
BOA, s. 192 elserens Dictat han har kun i · uvæsentlig Forstand at haabe paa Perfectibilitet,
BOA, s. 215 radox, bruges dette her kun i · uvæsentlig Forstand om det transitoriske Paradox,
TSA, s. 99 , bruges dette dog kun i · uvæsentlig Forstand om det transitoriske Paradox,
AE, s. 321 orimod Digterens Existents er · uvæsentlig i Forhold til Digtet, og ligesaa Ethikerens
Not4:22 – ved N. derimod er dette · uvæsentlig kun derpaa kommer det an, at » Jeget«
BA, s. 322 er den et Bestaaende, eller et · uvæsentlig Ophævet, medens dens Begreb er at blive
BA, s. 322 n, idet man indfatter den i en · uvæsentlig Reflexionsbrydning. Dens Begreb bliver
BA, s. 363 gtens Quantiteren ( altsaa · uvæsentlig) er Sandseligheden Syndighed; i Forhold
NB17:30 et, saa var den Forskjel aldeles · uvæsentlig, naar det virkelig var det Samme, de sagde.
AE, note bort fra Smerten, fordi den er · uvæsentlig. – Hamlet sværger ved en Ildtang;
4T43, s. 118 Kunst eller Viisdom er saare · uvæsentlig. Derfor kalde vi Job ret egentlig en Menneskehedens
Not4:30 skiller det Væsentlige og det · Uvæsentlige i Objekterne, og kun tager det Almdl.,
EE1, s. 228 en, der nu som saadan er det · Uvæsentlige og Tilfældige, kan i vor Tid stundom
BA, s. 453 om en Lethe i Forhold til det · Uvæsentlige, medens det ogsaa er vist, at Meget kan
Brev 203 Midlet og Maaden er jo vel her · uvæsentlige, naar blot Gratulation bliver Følgen,
BI, s. 187 es veed, at Skikkelsen er det · Uvæsentlige, og at det Væsentlige er det bag Skikkelsen
BB:24 deen, er det Tilfældige og · Uvæsentlige, som fremkommer deraf, at den ved Fremstillingen
Papir 340:9 leren og Begriben er det · Uvæsentlige, thi til alt Sligt hører der god Tid.
BA, s. 394 tative Spring betyder det det · Uvæsentlige. Det høieste Maximum af Forskjellighed
BA, s. 370 tter Ansigtets Udtryk til det · Uvæsentlige. Skal derimod en Apollo fremstilles, da
OTA, s. 143 sen ikke Eet, da det er det · Uvæsentlige; dets saakaldede Eenhed er ingen væsentlig
SLV, s. 207 ling har, og hvormed hun kun · uvæsentligen kan sympathisere, som med en angstfuld
EE2, s. 186 narere noget Tilfældigt og · Uvæsentligt ved det, at det ikke viser sig saaledes?
EE1, s. 77 rste Umiddelbare er det et · Uvæsentligt, at det udtrykkes i Musik, medens det er
EE1, s. 83 an er forelsket i Grevinden, · uvæsentligt, at han kan forelske sig i Marseline, og
TSA, s. 105 være et Forsvindende, et · Uvæsentligt, et forstyrrende Tilfældigt. Et Regjerings-Collegium
BOA, s. 221 t være et Forsvindende, et · Uvæsentligt, et forstyrrende Tilfældigt. Et Regjerings-Collegium
SLV, s. 20 , hvad han ellers gjør, er · uvæsentligt, trods de ydre Kjendetegn. At tage sig en
EE2, s. 175 dem, er i mine Øine noget · uvæsentligt. Jeg kan ikke lade være at lee ad Dig;
CC:6 xaginta annos nata, unius viri · uxor, in bonis operibus testimonium habens, si
CC:1 advenisset Felix cum Drysilla · uxore, quæ erat Judæa, arcessivit Paulum,
CC:3 portet in domino. Mariti amate · uxores, et ne adversus illas acerbos vos præbeatis.
EE1, s. 406 dgift, Ovid omtaler: dos est · uxoria lites. – Naar der skal tales, er
KK:7 est de persecutione Jesabelis · uxoris Achabi; Esaias aufugerat in speluncam ad
CC:6 in omnibus. Diaconi sint unius · uxoris mariti, liberis bene præsint et domibus
CC:6 iscopum esse inculpatum, unius · uxoris maritum, sobrium, moderantem, honestum,
CC:8 Si quis est inculpatus, unius · uxoris vir, habens liberos fideles, non in accusatione
CT, s. 114 den berøver Guldet alle de · uædle Bestanddele. Hvad taber da Guldet i Ilden?
NB9:51 and findes blandet med allehaande · uædle og ueensartede Bestanddele, saaledes med
CT, s. 114 Guldet taber i Ilden alt det · Uædle, det er, Guldet vinder i Ilden. Og saaledes
AE, s. 241 saa at gjøre Barnet til et · uægte Barn ( selv om man bag efter gjorde det
AA:22 e Gebeet er en Subreption, et · uægte Barn af Χstd. Det, som imidlertid
IC, s. 60 det Bestaaende, at han er et · uægte Barn! Vil han blot være den Forventede,
IC, s. 171 e Stedfader – mod dette · uægte Barn, hvilket Slægten ikke vilde vedkjende
AE, s. 524 , om han var et ægte eller · uægte Barn, og hele hans Lidenskab hang ved denne
DS, s. 209 rligheden bliver. Derimod det · uægte Barn, som, al Slægt uafvidende og ingen
IC, s. 171 Fornedrede! Han fødtes som · uægte Barn; og havde Faderen maattet raade sig
AA:12 jeg har følt den Art af · uægte Begeistring, som den er istand til at fremkalde;
AA:16 alder naturligviis en Deel af dens · uægte Børn ( Rationalisterne) paa, at den
3T44, s. 264 som de skulde være, ikke · uægte Børn af tvivlsom Herkomst! Hvo kunde
SLV, s. 296 r var seet. Han havde kun · uægte Børn tilbage; da androg Perikles paa,
Papir 263:3 dte Ægtemand havde en · uægte Datter, der fE var 31 Aar og altsaa 1 Aar
OTA, s. 173 Tvesindethed, der har en vis · uægte Eenhed; som derimod almindeligviis en Kjøbmand
FB, s. 170 d den absolute Isolation, den · uægte er secterisk. Dette er et Forsøg paa
BOA, s. 132 ses-Mændene i vor Tid ( de · uægte Extraordinaire) forstaae og tage Sagen
OTA, s. 183 den Tvesindethed, der har en · uægte Glands af Eenhed og Enighed med sig selv.
4T44, s. 356 saa fristende, naar alt det · uægte Glimrende, den sminkede Usandhed holdes
4T44, s. 328 ighed, og denne Tale ikke et · uægte gudeligt Udtryk for den egne Tankeløshed,
SLV, s. 61 lvblink. Med Hensyn til det · uægte Metal er det tragisk, thi det uægte
SLV, s. 61 Metal er det tragisk, thi det · uægte Metal maa nu engang finde sig i at være
SLV, s. 61 sset. Det er bekjendt, at det · uægte Metal stundom antager en Glands af det
SLV, s. 61 di han, hvis han virkelig var · uægte Metal, kun havde et eneste Sølvblink,
OTA, s. 217 Sølv eller vel endog det · uægte Metal, naar man har Guld rigelig at byde
LA, s. 52 r Forskjel mellem ægte og · uægte Metal, og da igjen har Noget derimellem,
SLV, s. 61 k forraader, at han er bleven · uægte Metal. Saaledes tager Spidsborgerligheden
3T44, s. 261 ng med Evigheden kun som det · uægte Metals korte Sølvblink. Den derimod,
Papir 434.b ieblikkelig Stemning, som det · uægte Metals Sølvblink – og Faarene
JJ:429 n Comik, skjøndt denne egl. er · uægte og kun tilfældig. fE Folk paa Bjerget
KKS, s. 98 hvilket kun gjælder om den · uægte Overgivenhed eller om lidt Overgivenhed.
NB32:38 m Kjendelighed ( ɔ: det · uægte Overordentlige) i god Forstaaelse med alle
AE, s. 386 min Haand. Er det maaskee en · uægte Perle jeg er bleven narret med, saa har
CT, s. 61 flægger han al jordisk, al · uægte Pragt og Herlighed, men ogsaa al Sandsebedragets
SLV, s. 433 t æsthetiske Foredrag med · uægte religieus Forgyldning vilde forhindre En
SLV, s. 440 gger i det Æsthetiske med · uægte religieus Forgyldning), hvis han haaber
SLV, s. 432 re. Dette er Æsthetik med · uægte religieus Forgyldning. Religieust seet
FB, s. 171 ans Sjæl for alvorlig. Den · uægte Ridder forraader sig let ved dette Mesterskab,
NB:50 Tilhold i denne Fest, alt det · uægte Rørende og Sentimentale. Man behage
AE, s. 165 , medens Præstens Tale var · uægte Stads, denne Vanskelighed kunde jeg docerende
4T44, s. 341 det er det han vil. Selv den · uægte Stolte maa derfor kunne være stolt i
4T44, s. 356 fristende, ikke blot for den · uægte Stolte, men ogsaa for Den, der ydmyger
4T44, s. 342 han feig. / Naar nu selv den · uægte Stolthed er meget sjelden i Verden, og
4T44, s. 341 at advare mod Stolthed. Den · uægte Stolthed fordrer en høi Grad af Forestilling
4T44, s. 341 elighed er Feighed. Selv den · uægte Stolthed forekommer meget sjeldent, og
4T44, s. 342 aadt, som jo vel er, thi den · uægte Stolthed lurer Djævelen paa, og den
4T44, s. 342 ligen ikke for at prise hiin · uægte Stolthed, men saaledes er dens Vei dog
4T44, s. 314 men. Da antager Glæden et · uægte Sving, saa den ikke svinger sig op til
SLV, s. 202 rskjellige Stene, ægte og · uægte, hvilke Barnet blandede mellem hinanden
Oi8, s. 347 or ogsaa ikke kjendes paa det · Uægte, Profiten, Stjerner, Titler, men paa det
SLV, s. 61 engang finde sig i at være · uægte. Anderledes med Hr. Petersen. Idealiteten
Not14:1 s. Dog er dette Skrift vel · uægte. I dette Fragment læres, at Kategorierne
PS, note mand, da denne Dialog ansees for · uægte. Klitophon klager over Socrates, at han
BI, s. 139 erklærer han Apologien for · uægte. Naar man nu med Fleertallet, ja med den
Brev 118 esker, og deres Børn for · uægte; sandsynligviis har alle Communerne indsendt
BB:19 relsen af det Værk, hvis · Uægthed, der paastaaes; ell. hvor han seer sig selv
BI, s. 146 i Livet, at bevise Apologiens · Uægthed; og idet jeg i Texten anbringer hans Pathos,
AE, note kan fatte sig selv ironisk, og · Uægtheden kjendelig paa den samme Vedkommendes Underdanighed,
NB16:94 saadan Argumentation der er dog · uærlig. / Der er visse Ting, hvorom det gjælder,
NB16:41 rmaal er jo en ærlig Sag; det · Uærlige fremkommer først, naar man vil udpynte
NB16:41 etfor at han nu paa Grund af den · uærlige og nedrige Mengeleren altid er udsat for
SLV, s. 328 gge uden Skjendsel blandt de · Uærlige, og han ligger her jo med Æren –«:
NB12:78 ladiskhed og Dybsind. Det er det · uærlige. Man skal tilstaae, at det er Daarskab,
SLV, s. 328 re, begraves jeg end paa de · Uærliges Kirkegaard, dersom dog en Enkelt, der maaskee
Oi7, s. 312 en var en langt dybere Art af · Uærlighed end de Andres ligefremme. /
NB29:76.b thi forresten er Sigtelse for · Uærlighed ikke just hvad jeg har været Gjenstand
Papir 254 den anden Beskyldning for · Uærlighed og Usandfærdighed. Jeg maa i den Anledning
Papir 254 t Kjøbenhavnsposten for · Uærlighed og Usandfærdighed; en ganske anden Sag
KG, s. 96 ge » det at love er en · Uærlighed«, antagende, at det just er eiendommeligt
SLV, s. 379 sætningerne: Ærlighed, · Uærlighed, Dyd, Usselhed ud, og man faaer een Sort:
Papir 254 ) for Usandfærdighed og · Uærlighed. Jeg skal tillade mig at belyse dem lidt
OTA, s. 184 rd, at det gik den ligesom · Uærligheden, at den ophørte med Penge-Verdenens Ophør.
KG, s. 96 naar Løftet ingenlunde er · uærligt meent. Skulde det ikke og være betænkeligt
KM, s. 15 n, » at det synes Mange · uæsthetisk og umusikalsk at tale om Finantzernes Offentlighed
KKS, s. 107 staaelse, der misforstaaet og · uæsthetisk overvurderer Begyndelsen, misforstaaet
KKS, s. 95 , og jo mere et dog i Grunden · uæsthetisk Publicum forgudende og støiende har
KKS, s. 107 Begyndelsen, misforstaaet og · uæsthetisk seer feil af det Senere, eller rettere
EE2, s. 70 Beregning gjør den ligesaa · uæsthetisk som irreligiøs, fordi det Sandselige
EE2, s. 70 s. v., han gjør et ligesaa · uæsthetisk som irreligiøst Skridt. Hans Hensigts
EE2, s. 70 var dette Ægteskab ligesaa · uæsthetisk som usædeligt og irreligiøst. Det
EE2, s. 76 af den Grund alene er ligesaa · uæsthetisk som usædeligt. Det kunde synes haardt
EE2, s. 122 ens Huler, saa sige I, det er · uæsthetisk, flæbende og kjedsommeligt; og deri have
EE2, s. 35 igesaa usædelig som den er · uæsthetisk. Eller om det Erotiske end ikke aldeles
EE2, s. 63 r i dens Uendelighed, men det · Uæsthetiske ligger i, at denne Uendelighed ikke kan
EE2, s. 91 blive ligesaa latterlige som · uæsthetiske og irreligiøse. En Mangfoldighed af
KKS, s. 95 igt, om man fik denne aldeles · uæsthetiske Overtro paa de 18 Aar ret udryddet, og
KKS, s. 104 rect til hinanden. Forsaavidt · uæsthetiske Tilskuere ere af den modsatte Mening, da
KKS, s. 95 fængsler og fortryller de · uæsthetiske Tilskuere, kan maaskee, som Vederlag derfor,
EE2, s. 71 ghed ligesaa usædelige som · uæsthetiske. Man gjør derfor altid bedst i at see
CT, s. 59 Ja, det er vanskeligt for det · uøvede Øie at maale Afstand i Luft og paa Vand,
NB4:109 ad der nærved er for det · uøvede Øie en Klat – at det paa Afstand
BOA, s. 271 lp Individerne); men naar en · uøvet Rytter rider en utilreden Hest, saa er