S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
    · V 2979
CT, s. 122 fældet, et Dyr, der har et · Vaaben at værge sig med, men som det kun bruger
NB30:61 der er opfundet et uhyre · Vaaben beregnet paa og sigtende til at dræbe
4T44, s. 366 skal her saaledes Stridens · Vaaben bestemmes at være Bønnen, saa synes
Papir 460 s Tid er Latteren egl. det · Vaaben der bruges, det gjælder derfor baade
SD, s. 167 e Dyrearter, der intet andet · Vaaben eller Forsvars-Middel have end at ligge
EE1, s. 116 hvor hun møder uden andre · Vaaben end den fornærmede Qvindeligheds, medens
NB23:209 Ende med langt stærkere · Vaaben end han har. Men han vil ikke have mig
EE1, s. 308 om i Fægtning; og hvilket · Vaaben er dog saa skarpt, saa gjennemtrængende,
2T43, s. 28 t Samme Tilfælde med hine · Vaaben for den, der skal stride med det Tilkommende;
4T44, s. 366 ver Strid bestemmes Stridens · Vaaben forud; skal her saaledes Stridens Vaaben
JJ:37 ron Andrè Taifel, der i sit · Vaaben havde en Satyr og følgende spanske Indskrift:
AE, s. 476 d, der seirer ved at forandre · Vaaben i Forhold til Modstanderens Vaaben; men
EE1, s. 399 nden Maalestok. Det er da et · Vaaben i hendes Haand, som hun svinger mod mig.
NB10:97 l Byrde, give de Medlevende · Vaaben i Hænde mod mig til at fordre endnu
SLV, s. 199 gav hende uforsvarligt dette · Vaaben i Hænde, hvo giver den Rasende et Sværd,
SLV, s. 146 il see, for at give Spottere · Vaaben i Hænde. Man fortæller, at Socrates
TTL, s. 408 d giver den jo Dig snarere et · Vaaben ihænde mod den Talende, dersom Du var
YDR, s. 113 ben, ene og alene med Aandens · Vaaben kæmpet for at gjøre opmærksom
EE1, s. 366 nstner, vide, at bruge dette · Vaaben med en saadan Virtuositet, at han næsten
Papir 454 etter dette endnu skarpere · Vaaben mod Biskop M; thi verdslig Klogskab, der
NB28:79 gelagtigt) kan bruge dette uhyre · Vaaben mod den Enkelte. / / / » Det har
Not3:4 n havde ført et alvorligt · Vaaben mod den Mand, med hvem han nu øver sig
4T44, s. 367 t, at Bønnen kan blive et · Vaaben mod Gud, thi kun den rette Bøn naaer
NB:189 for de da ikke engang vende deres · Vaaben mod Publikums Demoralisation, hvori de
CT, s. 200 telig forstaaet er det eneste · Vaaben mod Tvivlen: tie stille, eller, luthersk,
SLV, s. 340 s comica er det ansvarligste · Vaaben og er derfor væsentligen kun i Dens
TTL, s. 463 om ham; men da han med disse · Vaaben og i denne Tilstand stormer ind paa den
IC, s. 179 e kun tænke paa og tale om · Vaaben og Krig – thi det havde Barnet fast
Papir 97:6 aa min Commentar over Politiets · Vaaben passende lægges ham i Munden. Jfr. den
EE1, s. 283 lige Vaaben, og dog er intet · Vaaben saa farligt som den Kunst at kunne erindre.
NB15:40 u med det uhyre uproportionerede · Vaaben som Dag-Pressen er. Hvilket Dyb af Feighed,
Papir 47:2 m for Heltemod – faaer de · Vaaben som sikkre dem /
2T43, s. 28 end Andet. Desuden ere hine · Vaaben vanskelige at bruge; thi med Gisningen
3T43 e hurtigt nok kunne vexle Aandens · Vaaben! Hvorledes skulde den, der for Haabets fulde
CT, s. 200 bekjæmp mig med mine egne · Vaaben«, kunde Sandheden være tjent med det Forslag,
JJ:115 have gjort, det var et falsk · Vaaben), da Faderen bad derom, gjort en Velgjerning
NB17:42 re. / Ved Hjælp af disse · Vaaben, begunstiget ved at være den Priviligerede
LA, s. 67 olutions-Tiden frit udleveret · Vaaben, blev der i Korstogenes Tid offentlig uddeelt
PS, s. 216 hed, idet den ene pudsede sine · Vaaben, den anden bar Steen sammen, en tredie udbedrede
FP, note er, hvorimod som Exempler paa de · Vaaben, den flyvende Post » ikke sjelden
DD:7.b nderlig ironisk Maade føre det · Vaaben, der saa træffende charakteriserer deres
AA:26 men endogsaa forhexede · Vaaben, der vilde give en iøvrigt ussel Kjæmpe
YDR, s. 113 , conseqvent, med Aandens · Vaaben, ene og alene med Aandens Vaaben kæmpet
FP, s. 20 endte med nogle » andre · Vaaben, Flyvende Post ikke sjelden bruger. Det
Papir 454 gst Modsatte. Ja, hvis det · Vaaben, jeg fører, dog allerede er skarpt, jeg
4T44, s. 367 Bønnen et forfærdeligt · Vaaben, maaskee det fordærveligste; ja man advarer
SLV, s. 382 rtyr-Volontairer, ikke under · Vaaben, men inter pocula. De have Alle hiint Heltedødens
NB20:7 e Secund slagfærdig under · Vaaben, naar der røres ved Levebrødet. Ikke
EE1, s. 283 olitiet at bære hemmelige · Vaaben, og dog er intet Vaaben saa farligt som
AE, s. 555 iden blot bestaaer i at vexle · Vaaben, og fordi Striden om Christendommen er ført
Papir 454 enke mig et endnu skarpere · Vaaben, og hvis det Stød, jeg fører, dog
3T44, s. 270 have et Rustkammer fuldt af · Vaaben, som dog ikke passe for En, naar man skal
Papir 98 lig derfor, at Politiet bruger et · Vaaben, som forestiller en Haand med et Øie
NB17:42 dt Lov til at bruge alle de · Vaaben, som ingen anstændig Forf. endog blot
4T44, s. 318 pøget med det dræbende · Vaaben, uden at vide af, at det var dræbende.
Papir 320 jo saa Troen sige og ikke vexle · Vaaben. / Derfor maa et religieust Foredrag aldrig
DD:208 hvad seer jeg, hvortil dette · Vaaben. / W. Jeg var just ifærd med paa Opfordring
JJ:412 else hell. ikke bruge mine bedste · Vaaben. Nu frister en lille Fordeel en Æret:
CT, s. 200 mp mig – med mine egne · Vaaben.« Hvilken Urimelighed og hvilken Umulighed!
SLV, s. 303 er en Fortvivlet satte i sit · Vaaben: » mere tilintetgjort, mindre angrende«.
NB30:84 til at kæmpe med skarpe · Vaaben: som han maatte finde det qvalfuldt at skulle
AE, s. 476 n i Forhold til Modstanderens · Vaaben; men en Lommeprokurator er ingen berettiget
AA:26 ge for ikke blot at have gode · Vaaben; men endogsaa forhexede Vaaben, der vilde
4T44, s. 303 r Pharao, og hvilket er hans · Vaaben? Den Afmægtiges – Bønner, og
4T43, s. 170 ket er nu altid den Svageres · Vaaben? Det er Taalmodighed. Men maa han da ikke
SLV, s. 302 Livvagt Velvillighed og ikke · Vaabendragere.« Derfor var Tyrannen Periander aldrig sikker,
RK, s. 190 r, Falstaff har hvervet, ligne · vaabendygtige, veløvede, kamplystne Soldater, kunne
NB3:75 et der behøves er en ny theol. · Vaabenlære – nye Greb – ved Hjælp af
SFV, s. 34 e ny Vaabenlære, det er en · Vaabenlære som totalt er gjennemtrængt af Reflexion.
SFV, s. 34 ng at hæve; hele den gamle · Vaabenlære, alt det Apologetiske og Alt hvad dertil
SFV, s. 34 t behøver, er en ganske ny · Vaabenlære, det er en Vaabenlære som totalt er gjennemtrængt
NB10:208 at det saa dernæst ved · Vaabenmagt ell. paa anden Maade maatte lykkes ham,
NB3:17 re Keiser, General, at have · Vaabenmagt, at være Biskop, ell. det at vær
SLV, s. 233 den, hvortil ikke behøves · Vaabenmagt, men isærdeleshed Hukommelse, en Hukommelse,
NB35:25 aa dette. Ligefrem opbevares som · Vaabenmærke Mindet om Ens Bedrift, christeligt, Mindet
NB35:25 er indtraadt. / / / Christeligt · Vaabenmærke. / / Som alt Christeligt er omvendt af det
EE2, s. 128 g til et Øieblik at slutte · Vaabenstilstand, at aabne Geledderne, for at jeg kan komme
Brev 265 gen Hindring ivejen for en · Vaabenstilstand. Jeg besinder mig nu først paa, at jeg
SLV, s. 183 r kalde denne Rolighed en · Vaabenstilstand? / Mit Væsen er Tungsind, det er sandt,
NB3:75 gie i disse Tider, den holder paa · Vaabnene ( og troer det er Forsvars-Vaaben i stedenfor
NB16:93 sagde til Soldater: kaster · Vaabnene bort; men: gjører Ingen Vold eller Uret,
EE1, s. 366 l, forkynder sig i Strid, om · Vaabnene end ere forskjellige. Forskjellen er egentlig
4T43, s. 138 den Stærke, da tager man · Vaabnene fra ham. / Først drager Apostelen Mørkets
EE1, s. 366 n ved Begyndelsen, jeg tager · Vaabnene frem. I Besiddelse af hende er jeg; det
EE2, s. 271 ikke flye den? Hvor ofte maae · Vaabnene ikke forandres, snart maa der arbeides,
EE2, s. 271 idighed maa han ikke forandre · Vaabnene, thi ellers har Fienden seiret? Og under
BOA, note nskabsløse, slattede som en · vaad Buestræng, da, aandelig forstaaet deres
Oi6, s. 274 Svovlstik uden Svovl eller en · vaad Fidibus – at dette Compagnie maa
SLV, s. 359 de det og komme igjen som en · vaad Hund. Dette Raad optog hun med det laconiske
Papir 263:1 k ud at spadsere og blev dyng · vaad. / – En dannetMand, henved 50 Aar,
SLV, s. 239 ens Valg er snart gjort. For · Vaade dømmes en Mand i livsvarig Mulkt, men
CT, s. 298 ei heller var det ved · Vaade Han kom af Dage; det var ei heller nogle
Brev 265 d kunde føre Dem paa de · vaade Veje – for at tale med Homer, eller
BI, s. 104 ittre og Søde, Tørre og · Vaade) Kjærlighed, derfor blev han Lægekunstens
SLV, s. 359 er ikke af Ondskab, ikke ved · Vaade, men efter sin redeligste Overbeviisning.
SLV, s. 393 ans egen Skyld og ved hendes · Vaade. / Ideen fordrer, at han faaer hende at
SLV, s. 357 dige sig, om det ikke var et · Vaadeskud, et Skud hen i Veiret, et Skud uden Sigte,
NB32:50 jere, tag Dig endelig iagt, · vaag og kæmp og strid og beed og raab til
Oi8, s. 358 ndet Vilkaar end Lidelsernes. · Vaag selv; thi just dette er Tilværelsens
Oi8, s. 366 rfor skjælv, det er, vaag, · vaag! Han har en Straf, som han selv anseer for
Oi8, s. 366 rt! Derfor skjælv, det er, · vaag, vaag! Han har en Straf, som han selv anseer
NB12:90 l, vi gjøre mellem at sove og · vaage – som behøvede vi kun, at Du vaagede,
KG, s. 132 jerligheds-Forhold, altid maa · vaage bekymret, skjøndt dette jo ikke er Bekymringen,
NB23:74 . Men i ethvert Tilfælde · vaage de dog over, at parere Misforstaaelsens
Brev 84 tisk som ethisk Alvor skulde · vaage derover. Viig derfor bort langt bort fra
NB23:159 Peder / » kunde Du ikke · vaage een Time med mig?« Her er Christus
NB18:39 er burde tilføies: og naar vi · vaage forstaae vi os dog ikke mere paa vort eget
SLV, s. 255 saa kom vel Touren til mig. · Vaage hos hende baade Nat og Dag, det kan jeg,
KG, s. 133 saligt at elske; Du skal ikke · vaage i Bekymring, men kun vaage i Tilbedelse.
KG, s. 133 ke vaage i Bekymring, men kun · vaage i Tilbedelse. / / Kjerlighed er Lovens
AE, s. 440 ove, men fordi han ikke turde · vaage længere; og Den som aldrig gjennemleed
NB6:53 re og Anseelse. Og fremfor Alt · vaage man over, at man ydmygt udtrykker, at man
DS, s. 224 – ikke en Time kunde de · vaage med ham. Dog Een af dem sov ikke
SFV, s. 105 n saa er det af Vigtighed at · vaage med stor Forsigtighed over, hvorvidt man
EE1, s. 340 re sikker paa, at Ingen kan · vaage omhyggeligere over hans Kjærlighed end
NB22:146 legel, hvem jeg skylder at · vaage over Alt saa samvittighedsfuldt som muligt!
NB6:94 lige, Gribende i, at Forsynet maa · vaage over bestandigt at holde eet Folk paa samme
EE1, s. 172 bage fra det Udvortes for at · vaage over en forborgen Skat, og Veien for Iagttagelsens
NB18:74.a ale sig Gud i Vold og bede ham · vaage over En. / Om mig selv. / / Verdslighed
EE1, s. 209 g trofastere end Vestalinder · vaage over Iagttagelsen af de hellige Skikke.
EE2, s. 311 elte, men det Almene. Han vil · vaage over sig selv, at ingen Forvexling finder
SLV, s. 114 om, som overalt, bestandigt · vaage over sit Udtryk. Der er en Kategori, der
OTA, s. 401 e paa den, han maa i Sandhed · vaage over, at denne Evighedens Modvægt kommer
Papir 382 ldende, han vil bekymret · vaage over, at denne Trang til Opbyggelse stiger
NB22:164 steligere og ængsteligere at · vaage over, at der da intet Formasteligt ligger
BA, s. 317 t kalde til Orden, ved ikke at · vaage over, at det formenes de enkelte Problemer
EE1 eg bør derfor paa enhver Maade · vaage over, at det ikke faaer Udseende af, at
Brev 36 g vil vel selv desto omhyggeligere · vaage over, at det ikke skeer, hvad der vilde
SFV, s. 89 g for Alt af yderste Evne at · vaage over, at han ikke forvexles med en Politiker
TSA, s. 92 og med mere Indsigt end han · vaage over, at han ikke usandt kommer til at
EE1, s. 61 rd, men det gjælder om at · vaage over, at ikke her som saa mange andre Steder
Oi2, s. 158 m med noget Usandt, dog ogsaa · vaage over, at Intet, Intet undgaaer En, som
NB7:3 jeg, og har derfor for Alt at · vaage over, at jeg ikke sluddrer det Sande ind
NB36:26 betroer mig til Gud, at han vil · vaage over, at jeg Intet kommer til at forsømme
NB21:10 æret Mynster det Vigtigste at · vaage over, er, at det da for ingen Priis tillades
NB22:164 er deri, hvad Gud nok ogsaa vil · vaage over. / Og hver Gang saa et Afsnit i denne
Not8:20 e. Ogsaa mine Breve vil jeg · vaage over. Jeg kjender mine Stemninger. Men
EE2, s. 131 aaer ned ad Bakke, da maa man · vaage paa sig selv, over det rigtige Forhold
KG, s. 186 Skat, behøver dog ikke at · vaage saa omhyggeligt over, at Ingen faaer Noget
Brev 311 a forekommer det os som de · vaage usynlig over os, vi tale til dem, vi søge
Brev 84 mig selv, ingen Gjerrig kan · vaage ængsteligere over sin Skat, jeg vaager
NB18:39 u, o Gud, dog alligevel maa · vaage. / Denne Bemærkning findes vistnok i
KG, s. 105 , thi arbeidede han ikke, saa · vaagede han i Bønnen. – Saaledes var han
BMT, s. 218 var en saadan Ven af Stilhed, · vaagede jeg ( ogsaa af Pietet for en afdød Fader)
EE1, s. 362 ærlige Moder, der usynlig · vaagede over hende. Hun var virkelig yndig, ung
NB11:44 ar det Dommere og Propheter, der · vaagede over Sædeligheden i et Land. Senere
NB29:30 i Priis, at en streng Disciplin · vaagede over Sæderne, og i Maximum straffede
KG, s. 296 en Anledning gav, og kjerligt · vaagede over, at der slet ingen Anledning blev
NB12:90 som behøvede vi kun, at Du · vaagede, saa længe vi sove, ikke naar vi selv
NB12:90 dog alligevel ikke var Den, som · vaagede: hvor trøstesløst. Det er derfor kun
TTL, s. 451 er den Ulykkelige, der som en · Vaagekone ikke tør sove medens alle vi Andre sove
EE2, s. 81 sig nøie med at ægte en · Vaagekone; men det er som oftest ikke Tilfældet.
Brev 273 et Middel til at holde mig · vaagen – det er at oversætte Calderon
DS, s. 164 just i vor Text føier til) · vaagen – er ikke hiin Hest ligesom et Sindbillede
Papir 275:2 de ell. lykkelig drømmende · vaagen – Folk mene at Kjærlighed sover
SLV, s. 169 mme for at see, om Vagten er · vaagen – om der, siger jeg, ud af denne
TTL, s. 447 men til et nyt Liv: saaledes · vaagen at tænke Døden, at tænke hvad
EE1, s. 67 ad man er vaagnet op til for · vaagen atter at drømme derom, for hvis Skyld
NB16:55 , istedetfor at holde en · vaagen Bevidsthed om dens christelige Mislighed,
KG, s. 13 ver, eller at vække En, der · vaagen drømmer, at han er vaagen? Hvilket Syn
NB27:66 , fra Time til Time. Om jeg laae · vaagen en heel Nat og lyttede hver Qvarteer, det
NB10:162 e, som drømte om Dagen, mere · vaagen end Pilatus, som ikke drømte om Dagen.
BA som saadan hjemme i Psychologien. · Vaagen er Forskjellen mellem mig selv og mit Andet
NB24:90 ver, vaager Du; og naar jeg · vaagen griber feil, saa gjør Du selv Feilgrebet
NB5:30 Selvbekymring, der holder En · vaagen i at vove Alt, denne Selvbekymring om man
NB11:163 ogsaa anspore og holde En · vaagen i Stræben. / ... Og naar een ell. anden
CT, s. 204 Vished kan kun Gud. Holde ham · vaagen i Uvisheden for at tragte efter Visheden,
NB32:5 ragten fra Morgen til Aften, hans · Vaagen og Drømmen / – tillige er han
SLV, s. 428 at dog Menigheden maa holdes · vaagen og frelses ved hans Tale; han gjør det
G, s. 63 medens min Sjæl Dag og Nat, · vaagen og i Drømme, sysler uafladelig dermed.
NB11:130 m videre, ved at holde ham · vaagen og i Stræben. / Paa Genialitetens Gebeet,
KG, s. 44 mange Midler til at holde sig · vaagen og sikkret, men sandeligen der er kun eet:
NB14:19 baade for at holde mig selv · vaagen og stræbende, og for om muligt at fremskynde
NB7:92 rhold. Tilstaaelsen vil holde ham · vaagen og søvnløs, vil ikke tillade ham
SLV, s. 150 r aarle og silde, holder ham · vaagen og ustandset paa sin ridderlige Vandring;
OTA, s. 304 , ved piinligen at holde ham · vaagen og ventende, til at søge, til at søge
OTA, s. 157 ffes, at Straffen holder ham · vaagen og ædru, hvorledes denne nu end nærmere
G, s. 64 r i Søvne om Dagen og ligger · vaagen om Natten. Jeg er flittig og stræbsom,
SLV, s. 214 ig Gud uden denne digteriske · Vaagen over en bekymret Lidenskabs redelige Paafund.
SLV, s. 237 . Ja skulde jeg blot være · vaagen som een af Brudejomfruerne, blot holde
CT, s. 119 a lang Dagen er; og Ynglingen · vaagen som sjelden nogen Ældre er det, hans
OTA, s. 161 og egentligen er, og som han · vaagen vilde være, hvis Frygten ikke var; thi
BOA, s. 268 at ryste En for at faae ham · vaagen) er det universellere Grundlag for al Religieusitet;
NB18:105 ge Omsorg for at holde mig · vaagen) og endeligen lider Verdens Modstand, fordi
EE:172 ( efter først at have været · vaagen), kom hans Drøm Virkeligheden nærmere,
G, s. 59 aghed saaledes altid at være · vaagen, altid bevidst, aldrig dunkel og drømmende!
CT, s. 119 i Inderlighed det at være · vaagen, altsaa drømmer Barnet, det drømmer
NB22:31 mvendt, saa holdes jeg mere · vaagen, bevares i første Tilfælde i den rette
G, s. 43 en Fløielslænestol, deels · vaagen, deels i Drømme, indtil jeg om Morgenen
SLV, s. 416 en ikke, men Forfærdelsen · vaagen, der griber ham, og han synker i Angeren
NB21:69 ykker paa ham og holder ham · vaagen, ellers lader det sig ikke gjøre, han
AE, s. 36 erden, hvor Lidenskaben holdes · vaagen, end i en absolut fuldkommen Verden. I den
OTA, s. 240 dersom Du dog er ædru og · vaagen, er Du da ganske nøieregnende i Brugen
CT, s. 220 vaagen? Og naar Troen ikke er · vaagen, hvad er den saa Andet end hiin fordærvelige
CT, s. 73 Gud. Saaledes er den Christne · vaagen, hvad hverken den uskyldigt uvidende Fugl
NB35:19 ion, Spændthed, intensiv · Vaagen, hvilket bevirkes ved at holdes svævende.
NB25:34 m saa fra Morgen til Aften, · vaagen, i Drømme, og han blev gammel før
EE1, s. 298 anklager ham, men holder ham · vaagen, ingen Hvile under ham i hans ufrugtbare
CT, s. 238 ve, hvor han skulde holde sig · vaagen, ja gjøre Sit for at holde Andre vaagne;
SFV, note vede over mig, maatte holdes · vaagen, lydhør, lydig. / Denne Tanke, at det
Brev 244 sædelig, altid invortes · vaagen, ubetinget tilforladelig, vant til at tie,
CT, s. 73 aandløst Uvidende; han er · vaagen, vaagnet til Gud. / Den Christne vaager,
HH:23 l skal atter blive ædru og · vaagen. / Menighedens Forhold til Χstus /
CT, s. 119 t Lavere sover; derfor er han · vaagen. Benævnelsen » Drømmelivet«
Brev 273 har brugt til at holde mig · vaagen. Det er maaskee gaaet paa samme Maade med
DS, s. 164 lle, ligesom ganske ædru og · vaagen. Maaskee var det en ganske ung Hest, der
EE1, s. 315 user mig, saa jeg drømmer · vaagen. Saaledes lægger jeg mig nu ogsaa hen,
OTA, s. 291 en under Øine, at være · vaagen: at det er en Fuldkommenhed, at kunne have
CT, s. 220 Men hvad er det at holde sig · vaagen? det er Usikkerhed i Frygt og Bæven.
KG, s. 13 r vaagen drømmer, at han er · vaagen? Hvilket Syn er sørgeligst, enten det,
CT, s. 220 Indbildning, naar den ikke er · vaagen? Og naar Troen ikke er vaagen, hvad er den
Papir 101 synes mere at burde anbefales de · vaagende end de sovende. / d. 27 Nov: 34. /
BI il det ene over sin egen Interesse · vaagende Individ, og det – Nævenyttige
LA, s. 69 en altsaa holdt Vagt ved det, · vaagende over, at det blev et livsfarligt Vovestykke
NB33:7 s i denne Verden, bestandigt · vaagende over, at det kun er paradoxt, at det ikke
NB7:106 elt Msk; thi Aand er lutter · Vaagenhed og Actuositet, Msk. er mere eller mindre
JJ:347 betroe mig til den. Piinlige · Vaagenhed. Dog trænger jeg til den, nei jeg trænger
NB26:51 at Gud holder et Msk. · vaagent ( ueensartet med denne Verden) for Evigheden.
DD:208 ndt det for enhver, der med · vaagent Øie har forfulgt den nyere Tids Kæmpeskridt
NB24:153 a, at Usandheden holder et · vaagent Øie med Enhver der er af Sandheden og
3T43, s. 96 guddommelige. Den holder et · vaagent Øie med ethvert Menneske. Naar da et
Brev 96 an bør dog altid holde et · vaagent Øie med Sligt. / din / S. K. /
KG, s. 307 eest maatte holde et Menneske · vaagent, og dog er Forventning, naar man ganske
3T43, s. 66 esten altid havde eet Øie · vaagent, selv naar Kjerligheden var mest sorgløs;
CT, s. 119 den Forstand er jo dog Barnet · vaagent, som aldrig nogen Ældre er det, dets
CT, s. 119 nden der sover, det Lavere er · vaagent; dog er det Aandens Bestemmelse at vaagne,
NB12:90 vor Trøst, at Du er Den, som · vaager – og naar vi saa vaagne om Morgenen,
CT, s. 119 ærende, en Afdød: i ham · vaager Aanden, det Lavere sover; derfor er han
CT, s. 119 ædlere Deel: i den Vaagne · vaager Aanden, hvorimod der rigtignok er Noget,
4T43, s. 141 i denne Forvisning » · vaager den med Taksigelse« ( Colos. 4,
EE1, s. 168 hner dens Forsvinden; senere · vaager den omhyggeligt over, at det Udvortes er
OTA, s. 129 neskes Vandring gjennem Livet · vaager der et Forsyn, som giver Enhver tvende
EE2, s. 147 em befalet; og over denne Vei · vaager der et guddommeligt Forsyn, som bestandig
NB18:43 irksomhed har været, saa · vaager der ogsaa en mig uforklarlig Styrelsens
DS, s. 250 kke sand Selvfornegtelse. Det · vaager derfor ogsaa Styrelsen kjerligt over, at
BI, s. 316 det, at Ironien attraaer. Den · vaager derfor over sig selv, og frygter Intet
BOA, s. 257 jørelse i det Ydre, eller · vaager dog over, at den ikke kommer for tidligt.
Brev 86 e skriftligt at sige Dig, Du · vaager dog vel paa det strængeste over at Ingen
NB18:39 aer: » medens vi sove, da · vaager Du o, Gud« – ak ret ligesom
NB31:52 e: uoprettelige Tab. Derfor · vaager Du, uendelige Kjerlighed, forhindrende,
NB24:90 d mig. O, medens jeg sover, · vaager Du; og naar jeg vaagen griber feil, saa
SLV, s. 92 n ægteskabeligt tænkt, · vaager en Villiens Beslutning hos Forelskelsen,
Papir 275:2 ver – kun Kjærlighed · vaager enten ved Sygeleiet – ell. eensom
EE1, s. 407 ilhørte det hende. Derfor · vaager jeg over hende, over enhver tilfældig
EE1, s. 373 st. Strængt og afholdende · vaager jeg over mig selv, at Alt, der ligger i
TAF, s. 296 er med ham, drikker med ham, · vaager med ham, sover med ham, kort er altid om
SLV, s. 344 forholder sig stille, og jeg · vaager med hundrede Øine over hvert Ord, der
NB23:159 r han atter Læreren » · vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse«,
DS, s. 249 r, I da ikke skulle forarges; · vaager og beder, husker paa, hvad jeg haver sagt
TAF, s. 297 Mennesket overalt, naar han · vaager og naar han sover – ak, hvis han
TTL, s. 463 g det fornødne Tilsyn, der · vaager over Alvoren: først dette er Alvor.
IC, s. 212 lthed, som jeg saa omhyggelig · vaager over at bevare? Ih, naturligviis, fordi
NB18:53 Ideen endog grusom mod sig selv, · vaager over at det ikke bliver et Sandsebedrag
NB22:155 us Taler, saa han med stor Flid · vaager over at holde sit personlige Liv udenfor.
Brev 84 steligere over sin Skat, jeg · vaager over hvert Ord, hver Mine, hver Anspielung;
NB27:13 amvittigheds Døds-Angest · vaager over ikke at alterere, hvad der er Guds
Brev 84 g bort. ergo jeg reiste. Jeg · vaager over mig selv, ingen Gjerrig kan vaage
TTL, s. 425 Øvrighed, der udøvende · vaager over Retfærdigheden, og hans Reise bliver
TTL, s. 409 Øvrighed, der udøvende · vaager over Retfærdigheden, stundom bruger
IC, s. 214 ker, og hvor desuden Politiet · vaager over Sikkerheden, Geistligheden over Sædeligheden,
TTL, s. 453 ndne ligegyldigen op, men han · vaager over sin Skat, at Tyvehaand ikke skal bryde
TTL, s. 425 færdighed, der dømmende · vaager over Tilværelsen, den undflyer man ikke.
3T43, s. 95 . Den borgerlige Øvrighed · vaager over, at Enhver beholder, hvad ham tilhører
3T43, s. 97 n borgerlige Retfærdighed · vaager over, at Enhver bliver indenfor sin Grændse,
NB11:151 stlig-verdslig Øvrighed · vaager over, at Enhver døbes som Barn: fra
NB30:27 aa enhver Maade sørger for og · vaager over, at man bestyrkes i den Indbildning,
BI, s. 173 i idelig Bevægelse stedse · vaager over, at Spørgsmaalet ikke besnæres
EE:102 ikke en Hersker der ængstelig · vaager over, der misundelig varetager sin Ret;
NB17:69 ed den yderste Forsigtighed · vaager over, ikke at være til for Andre end
NB34:41 t Verden ( hvad Styrelsen derfor · vaager over, ligesom en Bademester over at Vandet
NB16:82 nkeligt an. / Men i Staten · vaager Politiet over, at » Gifter«
Papir 275:2 Natten – tvertimod den · vaager som andre Gjenfær kun i Nattens Time
NB2:256 skaben, der gjør Nat til Dag, · vaager som var det nu Dag; kun » Ypperstepræsterne
CT, s. 73 / Den Christne vaager, og han · vaager uafladeligt paa Guds Villie, han begjerer
CT, s. 73 agnet til Gud. / Den Christne · vaager, og han vaager uafladeligt paa Guds Villie,
Brev 81 eil. Jeg drømmer ikke jeg · vaager. Jeg digter hende ikke jeg erindrer hende
NB21:10 ører med – men der · vaages da for Alt over, at den ikke kommer ud
NB17:106 a er han den Allerkjereste. Der · vaages herhjemme med den største Strenghed
DS, s. 185 et. Men fremfor Alt skulde der · vaages over, at ikke den frygteligste af alle
KG, s. 179 idligt og sildigt eller evigt · vaages over, at Kjerligheden aldrig kommer til
NB17:101 s af sig selv, at naar der blot · vaages over, at Læren foredrages reen, saa
NB29:12 or Gud i Himlens Skyld have · vaaget over ( hvad han ikke har gjort): at det
2T43, s. 52 Verden? Har Du idetmindste · vaaget over Dig selv? Har Du holdt det apostoliske
NB22:74 thi ingen Magt har i den Grad · vaaget over Hemmelighedsholdelse betræffende
EE2, s. 85 været ligegyldig; jeg har · vaaget over hende og sover endnu som Nehemias
EE1, s. 431 e Natur! Som en Moder har Du · vaaget over hende. Hav Tak for Din Omhu! Uforvansket
Brev 85 ee, hvor omhyggeligt jeg har · vaaget over hendes Interesse. Dersom jeg skulde
NB6:38 rvirring, har jeg fra Begyndelsen · vaaget over med Argus Øine. I en saa sluddervorren
JJ:115 mit Vidne, hvorledes jeg har · vaaget over mig selv, at ingen Glemsel skulde
NB14:20 en høiere Magt, der har · vaaget over mig, og al min egen Styren er dog
YDR, s. 112 teligste Samvittighedsfuldhed · vaaget over, at der da ikke har indblandet sig
NB:34 har forbrudt: har jeg især · vaaget over, at min Stræben ikke blev i Forfængelighedens
PMH, s. 78 ette in mente, derfor har jeg · vaaget over, ikke at forvexle Mediation og Gjentagelse,
SLV, s. 308 misliggjort. Og jeg, som har · vaaget saa omhyggeligt, at ingen Krænkelse
DSS, s. 117 ene, at dette er Christendom. · Vaagn derfor op, vogt Dig, at Du ikke mener at
CT, s. 118 tilraaber sin Sjel, » · vaagn op Cither og Harpe«, og lad os
Papir 1:1 2. ogsaa Ulrich von Hutten ( · Vaagn op Du ædle Frihed). / pag. 155. 1520
Not5:5 g dog / for de idelige Tuderier / · Vaagn op, reis Dig ifør Dig al din Herlighed,
DSS, s. 117 ge i hvad der kun er ny Synd. · Vaagn op, see Dig for; hvo Du end er, saa meget
NB17:90 paa, hvor let Blodtørsten kan · vaagne – et hungrigt Uhyre: Publicum. Med
AA:54 kulde den Tilbøilighed netop nu · vaagne – O hvor jeg føler, at jeg er
SLV, s. 366 seiret, pleier Sympathien at · vaagne allerstærkest. Jeg meente at burde forsøge
BI, s. 337 Slot reiser sig, dets Beboere · vaagne atter, Skoven aander let, Fuglene synge,
NB12:90 om Morgenen, og naar vi saa ere · vaagne Dagen igjennem – ak, hvis Du dog
NB31:111 e og udviklede først da · vaagne disse Tanker og med en Ynglings Begeistring.
Papir 276:1 e, at de kun ahnede ell. · vaagne drømte om Kjærlighed, ell. han lod
CC:13 a, at Sorgen først ret vil · vaagne efter lang Tids Forløb. – I det
NB17:104 han endnu er hildet i dem. Den · Vaagne eller den Vaagnende fortæller sine Drømme
NB27:52 Dig: der kan her pludselig · vaagne en ny Art af det at elske sig selv, som
AA:18 edetfor der dog vel nu skulde · vaagne en Tilvæxt i Kjærlighed, en inderlig
NB:107 kke. At der i Øieblik kan · vaagne en Utaalmodighed i min Sjæl beviser
SLV, s. 132 jomfruer sig ikke længere · vaagne end de daarlige? En Ægtemand er i denne
CT, s. 230 rmode, at denne Bekymring vil · vaagne hos dem, om ikke det Øieblik, der blev
OL, s. 33 g alvorligere Aand begynder at · vaagne hos Folket«, saa vil man lægge
3T44, s. 235 set, naar uforklarede Tanker · vaagne i hans Sjel, naar han studsende seer den
DD:164.a mmerier til at lulle de endnu · Vaagne i Søvn ........ søger den paa Torve
KG, s. 43 r intet Middel til at dysse de · Vaagne i Søvn. Det har derimod Vanen; den lister
SLV, s. 285 t denne Forelskelse nu kunde · vaagne igjen, maaskee understøttet af den Bebreidelse,
EE1, s. 302 lde Din Kjærlighed aldrig · vaagne igjen; thi at Du har elsket mig, det veed
BOA, s. 269 elsen blive noget Andet, men · vaagne og blive sig selv. Yttrer denne Grebethed
NB20:159 er Du os først. Naar vi · vaagne om Morgenen og nu vende vort Sind til Dig
NB12:90 om vaager – og naar vi saa · vaagne om Morgenen, og naar vi saa ere vaagne
3T44, s. 254 den Berusede pludseligen at · vaagne op i Tankens Forvirring; man har skildret
4T43, s. 134 an med Forfærdelse skulde · vaagne op til at see; ja om han end ikke havde
AE, s. 406 dunderet ved at byde Julie at · vaagne op til et nyt Liv i en ny Sphære. Og
KG, s. 307 : saa vilde Du forskrækket · vaagne op. Men dersom Du vil lægge Dig til
OTA, s. 213 , han da blot behøvede at · vaagne smilende for at gjøre hende glad. Nei
Papir 340:15 da blot behøvede at · vaagne smilende for at gjøre hende glad. Nei
DD:189 er i vor Sjæl, da lad den ikke · vaagne som en opskrækket Fugl, der forvirret
OTA, s. 211 e Tankers Uro, indslumret at · vaagne tidlig med Fuglesangen til den fortsatte
OTA, s. 126 ad Jorden; der er Tid til at · vaagne tidlig og Tid til at sove længe; der
Papir 340:15 Tankers Uro; indslumret, at · vaagne tidlig, med Fuglesangen, til den fortsatte
EE2, s. 210 rtvivlelses Drømme, for at · vaagne til Aandens Alvor. Dette er imidlertid
G, s. 53 . Den sørgende Pige vilde da · vaagne til at begynde hvor de slap, indtil hun
OTA, s. 211 re ved Moderens Bryst for at · vaagne til at see Moderen, at være Barn og
Papir 340:15 re ved Moderens Bryst for at · vaagne til at see Moderen; at være Barn og
CT, s. 26 ødt for den næste Dag at · vaagne til det daglige Brød, som han beder
KG, s. 357 r dem i Overflod, og at kunne · vaagne tillidsfuld op til Tankerne, forvisset
CT, s. 119 ter den ædlere Deel: i den · Vaagne vaager Aanden, hvorimod der rigtignok er
BA, s. 373 kan Blufærdighedens Angest · vaagne ved sig selv. Dog gjælder det naturligviis
Brev 142 Naar Du engang pludselig skulde · vaagne ængstet af en smertelig Drøm, naar
HH:21 a at sige være med Gud, være · vaagne, Χsti Medarbeidere, ikke indslumrede
NB6:76 n om muligt kan holde Mskene · vaagne, at det Religieuse ikke igjen bliver en
4T44 «, hvor vilde Misundelsen · vaagne, at Leiligheden kun skulde forundes en Enkelt;
CT, s. 119 er det Aandens Bestemmelse at · vaagne, derfor kaldes dette Liv et Drømmeliv.
NB31:47 ler dette i ham begynder at · vaagne, det kjendes paa: Villighed til at ville
NB17:104 gn paa Helbredelse. Lader os da · vaagne, for at kunne overbevise os om vore Feil.«
OTA, s. 343 ksom, hans Deeltagelse vilde · vaagne, han vilde give en glødende Skildring
4T44, s. 374 fter lidt for aldrig mere at · vaagne, men Inderlighedens Tid er aldrig forbi.
NB24:54 nkelighederne stærkt at · vaagne, om det overhovedet lod sig gjøre, at
4T44, s. 344 ræben; skulde Bekymringen · vaagne, om det var en Stræben, om den fortsattes,
NB:64 tridbarhed vilde endnu engang · vaagne, saa jeg endnu engang maatte ud og stride
NB30:41 alder mig ind: kan den pludselig · vaagne, veemodigt, min gamle Lyst til at frydes
NB12:90 e vi sove, ikke naar vi selv ere · vaagne. / Et Vers af Zacharias Werner i hans Pintseprædiken
CT, s. 220 forstandige derimod holdt sig · vaagne. Men hvad er det at holde sig vaagen? det
NB18:39 lpe os selv, naar vi blot ere · vaagne. Nei, der burde tilføies: og naar vi
OTA, s. 388 at de urolige Tanker just nu · vaagne. Saa forvirres maaskee Alt imellem hinanden,
CT, s. 238 øre Sit for at holde Andre · vaagne; flye enhver Fare, hvori den forladte Sandhed
EE1, s. 82 thi da vilde Attraaen netop · vaagne; men det er uden at være attraaet for
G, s. 17 t hun havde glemt Alt, naar hun · vaagnede – i den Stund skiltes vi atter ad.
NB27:71 elske Dig. Naar et Ønske · vaagnede – og jeg vilde til at bede, da var
BI ucinde, saa er det mig, som om jeg · vaagnede af en ængstelig foruroligende Drøm,
NB25:34 skete det en Morgen som han · vaagnede at det pludseligt faldt ham ind: men Det,
CT, s. 268 de Dig til Velsignelse. / Saa · vaagnede da Længselen i Din Sjel. Var den end
Papir 270 berusede af Drømme. Og · vaagnede de da engang, og med Smerte fornam, at
G, s. 52 thi først successivt · vaagnede den bange Ahnelse, og først successivt
NB19:20 om tabt for dette Liv – da · vaagnede den enorme Productivitet, som jeg saa omfattede
NB14:12 st utaalmodig. Endnu engang · vaagnede den Tanke hos mig, at tage hele Manuscriptet
OTA, s. 274 kert Sted. / Næste Morgen · vaagnede den tidligere end sædvanligt og havde
PS, s. 234 ringe Pige. Thi skeete dette, · vaagnede denne Erindring og kaldte stundom som en
NB30:91 Aar at være som andre. / Saa · vaagnede der en Aandens Kraft i mig – og jeg
PS, s. 234 kov der var ulige. – Da · vaagnede der en Bekymring i Kongens Sjel, hvo drømmer
TSA, s. 63 at vorde det liigt. Tilsidst · vaagnede der en Tvivl i hans Sjel, en Tvivl, hvori
NB26:14 ikke vilde slaae af. / Saa · vaagnede der igjen stærkere Indtryk i Retning
SLV, s. 338 e vildt hen langs Fladen: da · vaagnede der ogsaa en Længsel i mit Bryst, indtil
G, s. 47 yk var ahnet før det kom, og · vaagnede derfor i mig selv. Hele Tilværelsen
Not6:18 gge paa Nakken. Uvilkaarlig · vaagnede derved hos mig Forestillingen om et af
AA:50 sig paa de opdigtede Spiser og kun · vaagnede des kraftløsere. / ( Disse Udtryk har
3T44, s. 247 er og dens Lyst! men see, da · vaagnede dette Ord som en Erindring i hans Sjel,
NB13:78 ing af Embedstilling. / Saa · vaagnede dog igjen Tanken hos mig, om det ikke var
NB26:14 g det skete ikke strax, der · vaagnede en Betænkelighed. Saa begyndte Betænkelighederne.
EE1, s. 19 dgive hine Papirer i Trykken, · vaagnede en enkelt Betænkelighed hos mig. Maaskee
4T43, s. 122 ede Higen. – Eller der · vaagnede en fortærende Lidenskab i hans Sjel,
3T44, s. 247 ring i hans Sjel, og med den · vaagnede en frelsende Erindring, der endnu kaldte
G, s. 53 / Ved Modtagelsen af hans Brev · vaagnede Erindringen levende i min Sjæl, og jeg
G, s. 45 kun en Drøm, af hvilken jeg · vaagnede for at lade Livet ustandseligt og troløst
Papir 270 ngsel efter et Hiinsides · vaagnede i dem, da var den et umandigt Suk, et blødagtigt
G, s. 15 ing. En digterisk Productivitet · vaagnede i ham efter en Maalestok, som jeg aldrig
2T44, s. 224 gens Begjer efter den aldrig · vaagnede i hans Sjel; salig Den, hvis Forventning
JJ:406 iensk Folkesagn at en / Ulykkelig · vaagnede i Helvede og raabte: hvad / er Klokken
OTA, s. 242 ravet, dersom Du da, naar Du · vaagnede i Kisten, greb til Din vante Trøst,
G, s. 42 Erindringen derom · vaagnede i min Sjæl, Alt stod saa levende for
G, s. 30 veltilmode. Erindringen om det · vaagnede i min Sjæl, og den første Gang, jeg
NB26:14 rvelse for Χstd. Saa · vaagnede igjen stærkt Tanken om hende. Hvis jeg
OTA, s. 267 kke mere roligt om Natten og · vaagnede ikke mere glad om Morgenen; den følte
EE1, s. 13 t var i Orden. Allerede Kl. 4 · vaagnede jeg, men Billedet af de skjønne Egne,
Brev 133 er jo med Midnat, og ved Midnat · vaagnede jeg, og Timerne bleve mig lange, thi hvad
Brev 253 dertil«, og i det Samme · vaagnede jeg. / Jeg er ikke fri for at lægge
EE2, s. 254 se over paa den igjen. Jeg · vaagnede Kl. 5 om Morgenen, jeg klædte mig paa,
4T44, s. 332 Utaalmodigheden pludseligen · vaagnede kæmpestærk, og med sin Angest forvandlede
F, s. 470 teskabelige Samlivs Methode, da · vaagnede lidt efter lidt igjen en Lyst hos mig,
NB20:12 eg fandt Hvile deri. Men da · vaagnede Mod-Tanken saa stærkt, ( hvilket Alt
4T44, s. 373 ikke vilde forstaae mig. Vel · vaagnede nu Undseelsen i min Sjel, saa jeg skammede
TTL, s. 447 ildt Liv; indtil han i Angest · vaagnede Nytaarsmorgen ikke blot til et nyt Aar,
SLV, s. 235 ftet Olding, indtil Lysten · vaagnede og han raabte: Slaaer paa Tambourinerne,
EE1, s. 12 lt eftersom jeg saae paa den, · vaagnede ogsaa den Lyst at ville besidde den. Jeg
Papir 257:1 er at have drukket for meget, · vaagnede om Morgenen, gik endelig i Opfyldelse.
PMH, s. 79 ieblik den græske Nation · vaagnede op af sin Dvale, gneed Søvnen ud af
EE2, s. 137 ller om en Ulykkelig, at han · vaagnede op i Helvede og raabte, hvad er Klokken,
JJ:508 ige, at jeg med Angst og Gru · vaagnede op i mit Hjertes Bedaarelse, men vel dette
EE2, s. 312 e det Forfærdelige, om jeg · vaagnede op med Angst og Gru i mit Hjertes Bedaarelse;
JJ:508 jeg har gjort, og om jeg end · vaagnede op midt i Natten vil jeg dog med Bestemthed
EE2, s. 312 Aandens Fraværelse; om han · vaagnede op midt om Natten, han vil dog øieblikkelig
4T44, s. 336 ens Søn fra Nain, der han · vaagnede op paa Baaren, ak, iforveien var han endnu
SLV, s. 281 see! idet hun ikke saa meget · vaagnede op til denne evige Afgjørelse, som træt
EE1, s. 38 søvn. Da han en Time efter · vaagnede op, var hun borte. Hurtigt trækker han
SLV, s. 264 dens alvorlige Bro«, · vaagnede pludselig en Erindring, en Erindring om
NB26:51 mig ved Livet. Naturligviis · vaagnede saa strax Tanken om » hende«,
NB28:54 ben! / I samme Øieblik · vaagnede saa Tanken om » hende«,
Papir 340:15 gmodig – naar han · vaagnede saae han hende stundom grædende. Mellem
NB2:83 hun var frugtsommelig – da · vaagnede Smerten i Paulus ( at det ikke var ved
3T44, s. 254 an udaandede sit sidste Suk, · vaagnede til denne, et Menneske, hvis Tanker havde
OTA, s. 242 e Dig, at Du imorgen naar Du · vaagnede var den dummeste i Folket; saa Du vel vil
JJ:61 blot blundede og hvert Øieblik · vaagnede vilde hendes Qval tage sig forfærdelig
TTL, s. 430 s Sødme da Kjærligheden · vaagnede, fornam Længselens Uro, fandt Tiden forsvunden
JJ:107 nere. Da var det, at mit Tungsind · vaagnede, jo mere hun nu i lidenskabelig Heftighed
SLV, s. 281 , da var Tiden gaaet, og hun · vaagnede, og hun tilhørte atter Livet. Saa blev
SD, s. 169 r hans Been. Den fulde Bonde · vaagnede, saae derpaa til sine Been, og da han paa
OTA, s. 212 hende bedrøvet; naar han · vaagnede, saae han hende stundom grædende. Selv
EE1, s. 189 etog en Fodvandring. Naturen · vaagnede, Skovens Træer rystede deres Hoveder,
FF:101 selle Pligtforhold endnu ikke ere · vaagnede. – der erkjende et andet Msk. for
LP, s. 36 at man ved den allerførste · Vaagnen af Reflexionen nu ikke kaster Blikket ud
KG, s. 212 r, lige saa lidet som Aandens · Vaagnen forkynder sig paa en sandselig eller sandselig-sjelelig
TTL, s. 423 rlighedens. Dens lykkelige · Vaagnen kjender ikke Arbeide, og der gaaer ingen
BB:24 kjønt i Pagens Kjerligheds · Vaagnen m. H. t. det endnu ikke udviklede Sandselige?
EE2, s. 49 rste Kjærlighed en absolut · Vaagnen, en absolut Skuen, og dette maa fastholdes
EE1, s. 82 eller rettere, i og med dens · Vaagnen, skilles Attraaen og Gjenstanden for Attraaen
BB:24 det er den ubestemte · vaagnende Attraa i en bevidstløs Conflict med
EE2, s. 17 n Du er ikke et Barn, ikke en · vaagnende Bevidsthed, og Dit Blik har derfor noget
NB29:110 saa anprise det som Tegn paa en · vaagnende christelig Interesse. / Christendommens
NB30:30 lykkelige Moder oplever i hendes · vaagnende Forelskelse sin Ungdom – –
NB17:104 det i dem. Den Vaagne eller den · Vaagnende fortæller sine Drømme – at
CT, s. 324 rer bagfra, enhver pludseligt · vaagnende Mistillid, der vender sig mod Dig som var
Papir 259:1 idelig voxer, den idelig · vaagnende og dog ikke tilfredsstillede Begjærlighed
BI, s. 247 e repræsentere den ved den · vaagnende Reflexion fra den substantielle Sædelighed
G, s. 32 et Enkelte, og selv det rigeste · vaagnende Talent har ikke et saadant Omfang. Denne
BI, note mmende deri, men mere og mere · vaagnende, ikke som det Forbigangne, men erindrer
BI, s. 337 r, den fortryllede Prindsesse · vaagner – Romantikeren falder i Søvn.
NB14:80 vet sammenlignes med en Dag; man · vaagner ( Natten er forbi – Dagen er kommet).
KG, s. 342 fordi man haaber, at han nok · vaagner af sig selv. » Græd saa sagteligen
OTA, s. 130 , det være i Oldingen, den · vaagner altid ved den ellevte Time. Den raader
CT, s. 75 af hans Dyre-Forvandling, saa · vaagner Angesten, som boer inderst inde, og kaster
JJ:76 emt. Nu vil han gifte sig. Da · vaagner Angesten. Den Mulighed, at han kunde være
SLV, s. 104 ver ham, at han valgte feil, · vaagner anstrænget op til at see den golde Hede
OTA, s. 130 g Bæven. Naar Fortrydelsen · vaagner bekymret, det være i Ynglingen, det
NB18:39 hos det syge Barn, at hun strax · vaagner blot det rører sig. Vidunderlige Mesterstykke
OTA, s. 294 dog, dog naar den har sovet · vaagner den egentligen til at drømme, selv dens
SLV, s. 168 ens, blunder Sympathiens, da · vaagner den egne, og hvert Øieblik kan Angerens
EE:143 en om Noget vaagner i min Sjæl · vaagner den med en saadan Energie i en saa overnaturlig
AE, s. 449 næsten i samme Øieblik · vaagner den menneskelige Pirrelighed, der ret føler
NB6:27 ulde udgives efter min Død. Da · vaagner den Tanke at udgive hiin lille Artikel;
EE2, s. 223 en Idee, thi først derved · vaagner den æsthetiske Interesse. Hvis du kunde
CT, s. 164 aa dertil villig, men see, da · vaagner der en Mismodets Bekymring i hans Sjel,
NB27:81 n enig med sig selv. Men da · vaagner der en ny Smerte: Sympathiens. Om han nu
NB25:46 sig saaledes med et Msk, da · vaagner der eo ipso i Forhold til denne hans eneste
FF:140 sig paa lige Trin dermed, men nu · vaagner der et Helvede af Tilbøieligheder. –
LP, s. 10 bets og Længselens Tegn, da · vaagner der hos ham, efter hvad jeg kan forstaae,
NB26:68 ja Gud er Kjerlighed. / Da · vaagner der i ham en Trang til at elske Gud igjen,
SFV, s. 52 t jeg nu skal tale derom, da · vaagner en Digter-Utaalmodighed i min Sjel. Jeg
Brev 272 den have sin Betydning. De · vaagner en Morgen ganske tidligt og siger derpaa
EE:53 ar Naturen efter sin lange Søvn · vaagner en Smule men atter slumrer ind igjen (
CT, s. 207 ed sig. Nu er han saaret; der · vaagner en Tvivl i hans Sjel, om Dette ogsaa kan
EE1, s. 299 mange Taler paa eengang. Da · vaagner Erindringen i hendes Sjæl, hun glemmer
BB:49 osv .... Ved det, siger jeg, · vaagner Forestillingen hos ham om, at han selv
NB22:97 det Samme, blev fortabt: da · vaagner Forfærdelse. I Skyldens første Øieblik
PS, s. 244 m Socrates gjorde det; thi nu · vaagner Forstandens paradoxe Lidenskab, der vil
OTA, s. 294 stjæler Nattens! Thi vel · vaagner Fuglen tidlig til Sang, og dog, dog naar
AE, s. 334 ar han selv bliver Fader, saa · vaagner ganske rigtigt den Bekymring, at faae sit
Papir 460 rger: hvor var Ilden, saa · vaagner han fortumlet op, og siger: Ilden, er der
SLV, s. 234 in kongelige Fader. I Natten · vaagner han ved at høre Bevægelse, hvor Faderen
BI, s. 337 mætte ikke. Mat og træt · vaagner han, ustyrket, for atter at lægge sig
EE2, s. 162 spiller. Her er Dilemmaet. Nu · vaagner hele Din lidenskabelige Energi; Reflexionen
SFV, s. 53 en næsten omhyggeligt. Og · vaagner hiin Digter-Lidenskab igjen i mig et Øieblik,
SLV, s. 291 læste et Blad, pludselig · vaagner hiin Forestilling i min Sjel, saa pludselig,
CT, s. 274 Tid efter anden Længselen · vaagner hos Dig efter at ihukomme ham. Saa gaaer
BB:42 aa virke fristende, idet den Tanke · vaagner hos Msk, at han er ligesom prædestineret,
EE1, s. 418 st ved Elskovens Berøring · vaagner hun, før den Tid er hun Drøm. Dog
2T44, s. 217 dens Frugt, men som først · vaagner i Den, der opgav det Timelige for at vinde
JJ:149 og denne menneskelige Formodning · vaagner i Din Sjæl, at det dog vil tage en Ende
4T43, s. 139 en er det. Inden denne Trang · vaagner i et Menneske, maa der først være
3T43, s. 83 thi Guds-Kjerligheden · vaagner i ethvert Menneskes Bryst grædende som
JC, s. 17 ige Overgang, hvormed Elskoven · vaagner i hans Bryst, over det Lynets Slag, hvorved
3T43, s. 93 Øieblik, da den Bekymring · vaagner i hans Sjæl, hvad Verden har at betyde
EE1, s. 365 en. – Idet nu Elskoven · vaagner i hendes Sjæl, gjennemskuer jeg den,
EE1, s. 372 ere og stærkere; Elskoven · vaagner i hendes Sjæl, hun er indsat i sin Betydning
EE1, s. 430 aa Fortepianoet, Erindringen · vaagner i hendes Sjæl, i samme Øieblik lukker
EE:143 lsen, fordi, naar Tanken om Noget · vaagner i min Sjæl vaagner den med en saadan
BA, s. 318 t, ligesom en Søvngænger · vaagner i samme Øieblik hans Navn nævnes.
NB2:133 saa Tanken om Dig naar den · vaagner i Sjelen, og hver Gang den vaagner, da
DD:189 der i Himlene! Naar Tanken om Dig · vaagner i vor Sjæl, da lad den ikke vaagne som
Not15:4 Tilbedelse. / Naturligt, nu · vaagner igjen mit Tungsind, thi hendes Hengivelse
EE1, s. 321 ad man kalder Udvikling. Hun · vaagner ikke successivt, men paa eengang, derimod
SLV, s. 218 aham, naar jeg er død, da · vaagner jeg i Dit Skjød, da spiser jeg med den
G, s. 73 sammenknuger min Sjæl. / Da · vaagner jeg og begynder igjen at læse ham høit
DD:30 lværelse. – O desværre · vaagner jeg op igjen, destoværre begynder netop
EE1, s. 173 omhyggeligst blev gjemt, da · vaagner Lidenskaben, da begynder Striden. Da gjælder
NB29:113 er Lysten til Livet: og nu · vaagner Livslysten. / Saaledes bliver der ogsaa
OTA, s. 144 r ham selv der sagde det. Saa · vaagner maaskee engang Erindringen med Forfærdelse,
FF:55 sthetiske – O desto værre · vaagner man op igjen, desto værre begynde saa
EE2, s. 220 ar forfalden til Spil. Lysten · vaagner med al sin Lidenskab, det er, som stod
BI, s. 337 t før sov omkring ham, saa · vaagner nu Alt, men han sover. Men Drømme mætte
EE1, s. 245 presse Een Taarer. Denne Tro · vaagner nu med sit fordums Sværmeri. /
EE1, s. 94 rkere end nogensinde før · vaagner nu Sandseligheden i hele sin Rigdom, i
EE1, s. 298 ig selv, idet Samvittigheden · vaagner og det gjælder om, at rede sig ud af
G, s. 72 har glemt sin Lectie, naar han · vaagner om Morgenen, saaledes tager jeg Bogen med
NB27:66 er Qvarteer. Naar jeg da stundom · vaagner om Natten – nu det kunde jo interessere
DS, s. 162 m, og Du skal see, han ligesom · vaagner op af en Drøm, han maa ligesom gnide
4T44, s. 313 n vederqvæger og naar han · vaagner op i angstfulde Drømme, paa Nødens
EE2, s. 303 eske, der har levet saaledes, · vaagner op i et andet Liv, paa Dommens Dag, og
Not3:12 Folks Mund. En fortvivlet Synder · vaagner op i Helvede og udbryder: hvad er Klokken;
LP, s. 24 eel Positivitæt saa at sige · vaagner op og kommer til Orde og ungdommelig frisk
SLV, s. 217 aa en Steen, er slumret ind, · vaagner op og raaber:) / Simon! – ja –
NB12:101 selig i sin sidste Levedag · vaagner op til Anger og til Syndsbevidsthedens
AE, s. 406 , der efter at være død · vaagner op til det samme Liv, var kun skindød,
AE, s. 406 Mand. Den der derimod død · vaagner op til Livet i en ny Sphære, han var
EE1, s. 105 akte ham midt om Natten, han · vaagner op, altid sikker paa sin Seir. Men denne
SLV, s. 218 e, som sove her omkring mig, · vaagner op, blot et Øieblik, hører et Ord,
Not6:35 ngelen blæser Appel: » · Vaagner op, I som sove, Herren kommer!«
JJ:99 merte, seer Intet, ingen Udvei. Da · vaagner pludselig en Tanke i min Sjæl saa levende
Brev 271 l en Politiker udbryde. Da · vaagner pludselig igjen Interessen for Sagen
SLV, s. 392 vethed, indtil Lidenskaben · vaagner pludseligen med den 3die Januar. Andre
4T44, s. 332 for Tilbagefaldet, naar den · vaagner pludseligen, om der end kun er et Øieblik
EE1, s. 336 i, endnu ganske neutralt, nu · vaagner Qvindeligheden, man lokker den frem til
NB5:39 de, og i ethvert Tilfælde da · vaagner rigtignok hos mig, hvad Mynster selv i
PS, s. 244 er uforstyrret i sig selv, da · vaagner Selvkjærlighedens Paradox som Kjærlighed
Brev 136 deraf, at den slumrer, men den · vaagner snart igjen.), saa sender jeg Dig dette
BA, s. 428 ddommens Tryllerie, og derfor · vaagner Somnambulen, naar man nævner hans Navn.
FB, note Hun forsmaaede hans Ydmyghed, nu · vaagner Stoltheden. Og Havets bruser, og Bølgen
SLV, s. 168 blunder den egne Smerte, da · vaagner Sympathiens, blunder Sympathiens, da vaagner
LF, s. 41 ar det gryer ad Dag, og Fuglen · vaagner tidligt til Dagens Glæde; hvilken Glæde,
4T44, s. 293 n, ikke om Morgenen naar han · vaagner til den; men dog faaer han det –
TTL, s. 430 og hiin første Begeistring · vaagner til et fornyet og stærkere Liv. See,
2T44, s. 189 ale handler om. Men Angesten · vaagner til ny Forfærdelse; thi i samme Øieblik
G, s. 72 am mig af min Lethargi, saa jeg · vaagner til ny Uro, snart stiller det den ufrugtbare
EE1, s. 298 un finder ikke Hvile, thi da · vaagner Tvivlen: det var hende, der hævede Forlovelsen,
Brev 272 en Dag der hjemme; Lysten · vaagner vinkende; jeg siger til mig selv: idag
PS, s. 248 jælper lige meget; naar Du · vaagner, begynde vi igjen, hvor Du slap. Og saaledes
CT, s. 70 r den saa en Morgen, idet den · vaagner, bliver enig med sig selv » idag
CT, s. 36 r Tiden kommer og Længselen · vaagner, da den maa bort, saa forlader den Huus
NB2:133 i Sjelen, og hver Gang den · vaagner, da ikke maatte minde os om hvad vi forbrød,
3T43, s. 93 hans Sjæl. Saasnart denne · vaagner, da vil hans Viden vise sig som trøstesløs,
BI, s. 337 ligheden, den griber. Poesien · vaagner, de stærke Længsler, de hemmelighedsfulde
BI, s. 337 istrende Følelser, Naturen · vaagner, den fortryllede Prindsesse vaagner –
EE1, s. 85 ækkelse, hvorved Attraaen · vaagner, denne Rystelse adskiller Attraaen og Gjenstanden,
EE1 rste Stadium. / Det Sandselige · vaagner, dog ikke til Bevægelse, men til stille
EE1, s. 82 t attraae. Saasnart Attraaen · vaagner, eller rettere, i og med dens Vaagnen, skilles
TTL, s. 423 tes Liv; naar Kjærligheden · vaagner, er den ældre end Alt, thi idet den er,
EE1, s. 298 selv det, at Samvittigheden · vaagner, er for ethisk et Udtryk om ham; Samvittigheden
EE1, s. 111 yrrer. Attraaen hos Don Juan · vaagner, fordi han seer den ene Pige lykkelig i
EE2, s. 27 ærlighedens egen Dialektik · vaagner, Forestillingen om dens pathologiske Kampe,
EE1, s. 86 tantiel Længsel. Attraaen · vaagner, Gjenstanden flyer, mangfoldig i sin Aabenbarelse,
EE1, s. 193 des Had. Don Juans Lidenskab · vaagner, hun maa endnu engang tilhøre ham, men
Brev 134 ustrammede i min Haand, Naturen · vaagner, hvert Træ bøier sig i det første
KG, s. 212 ikke bortkastes, naar Aanden · vaagner, lige saa lidet som Aandens Vaagnen forkynder
3T43, s. 97 en Angst i hans Sjæl, der · vaagner, naar han mindst venter det. Hvad mangler
Brev 273 g høre fra Dem, naar De · vaagner, og bevar fremdeles Deres Venskab for /
EE1, s. 85 kilt Betragtning. / Attraaen · vaagner, og som det altid gaaer, at man først
CT, s. 70 r. Men naar den saa en Morgen · vaagner, saa reiser den samme Morgen – og
EE1, s. 85 rømt i det Øieblik man · vaagner, saaledes ogsaa her, Drømmen er forbi.
EE2, s. 212 g først naar han, idet han · vaagner, vælger en endelig Udvei af Fortvivlelsen,
JJ:366 dæmrende Bevidsthed, naar han · vaagner. / Lovtale over Efteraaret. /
BOA, s. 269 om at ryste en Mand til han · vaagner. Det Historiske er blot det at han er bleven
DS, s. 172 Bevidstheden ikke forstyrrende · vaagner. Han udvider sin Erkjenden, sin Forstaaen;
TS, s. 71 er standset; en god Beslutning · vaagner. Tænk Dig da, at han ( lad det være
4T43, s. 130 Da skulde Mennesket være · vaagnet af den dybe Søvn, i hvilken Eva blev
Brev 95 mte. / Forøvrigt er der · vaagnet en Idee i min Sjel, en Mistanke, en Formodning,
NB4:159 nd med Mellemrum) nu er der · vaagnet et Haab i min Sjel, at Gud dog kunne ville
Not9:1 kun i Mskheden, som den er · vaagnet for Gud, begynder denne Tro som Beundring.
EE2, s. 207 i naar Frihedens Lidenskab er · vaagnet i ham, – og den er vaagnet i Valget,
3T43, s. 93 a var Bekymringen endnu ikke · vaagnet i hans Sjæl. Saasnart denne vaagner,
NB28:54 g af Minde. Tillige var der · vaagnet i mig en saa stærk Produktivitet, at
JJ:87 dsdyrker, denne Lyst er igjen · vaagnet i min Sjæl, jeg vil myrde Dig, det er
EE2, s. 207 gnet i ham, – og den er · vaagnet i Valget, ligesom den forudsætter sig
G, s. 62 sæt De engang pludselig var · vaagnet op i Natten, og ikke havde kunnet kjende
EE1, s. 67 t om i Søvne, hvad man er · vaagnet op til for vaagen atter at drømme derom,
CT, s. 73 st Uvidende; han er vaagen, · vaagnet til Gud. / Den Christne vaager, og han
SLV, s. 282 tter slaaer Øiet op og er · vaagnet til nyt Liv. Skeer dette, saa er der intet
G, s. 30 t yttrer sig. Kun Phantasien er · vaagnet til sin Drøm om Personligheden, alt
EE2, s. 213 nemlig Frihedens Lidenskab er · vaagnet, da er den nidkjær paa sig selv og tillader
BI, s. 250 i Sophistiken er Reflexionen · vaagnet, den bringer det altsammen til at vakle,
EE1 elancholi. Attraaen er endnu ikke · vaagnet, den er tungsindig ahnet. I Attraaen er
4T44, s. 327 tand, naar den dog ellers er · vaagnet, den menneskelige Tanke, dersom den ellers
BI, s. 193 den nye Viisdom, Hævnen er · vaagnet, den styrter sig over sit Bytte, der igjen
CT, s. 120 let. Han er i en vis Forstand · vaagnet, dog er han ikke i evig eller i dybeste
KG, s. 212 me Ord. Den, i hvem Aanden er · vaagnet, han forlader jo derfor ikke den synlige
G, s. 54 Saasnart hans Produktivitet var · vaagnet, havde han nok for hele Livet, især hvis
BI, s. 156 gjen, efterat Bevidstheden er · vaagnet, længes tilbage til disse Drømme,
EE1, s. 86 opdage. Attraaen er saaledes · vaagnet, men er ikke bestemt som Attraa. Erindrer
BI, s. 158 t den historiske Interesse er · vaagnet, og den philosophiske Interesse kommer til
BI, s. 158 r allerede, at Reflexionen er · vaagnet, og dræber Mythen. Ligesom Eventyret
EE1, s. 153 Da imidlertid Reflexionen er · vaagnet, saa vil den ikke reflektere hende ud af
LP, s. 51 egjøgle En, at nu er Geniet · vaagnet, snart at det er modnet, og som snart igjen
EE1, s. 82 aaede. Naar Attraaen ikke er · vaagnet, tryller og besnærer det Attraaede, ja
Brev 271 sse for den Sag at være · vaagnet. Jeg beraaber mig atter paa Adresse-Avisen.
CT, s. 120 evig eller i dybeste Forstand · vaagnet. Saaledes er hans Liv noget langt Ringere
2T44, s. 206 den er forvunden, og Jubelen · vaagnet; naar Arbeidet er færdigt og Lønnen
4T44, s. 305 men: drømmende, at man er · vaagnet; vidtløftigt nok i en vis Forstand, fordi
TS, s. 102 t naar Du maaskee begyndte at · vaande Dig og allerede sagde » jeg kan
Not15:15 desto bedre, da hun i sin · Vaande engang sagde: Du kan dog ikke vide, om
KKS, s. 93 gsaa deres, som ere i yderste · Vaande for at faae Noget at snakke om. Saaledes
AE, s. 524 st mulige Lidenskabelighed, i · Vaande for sin evige Salighed, er eller skal være
Brev 159.1 vad Du – der i din · Vaande ikke tog i Betænkning religieust at
NB26:94 ken ud eller ind. / I denne · Vaande raabte jeg til Gud ( det var da den ny
NB25:77 underkaste sig den uden at · vaande sig frygteligt under disse qvalfulde Smerter,
NB31:29 ng af, at Andre have maatte · vaande sig i de yderste Qvaler: denne Side-Bygning
NB32:127 yd det vil et Msk vride og · vaande sig under. Seer Eder vel for; I troe, at
KG, s. 320 dem intet Andet vidste end at · vaande sig, medens den Anden glemte og overvandt
OTA, s. 333 et nok at klynke og klage og · vaande sig, selv over Ubetydeligheder; dette behøver
4T44, s. 319 g nage, Intet vidste uden at · vaande sig. Anderledes Apostelen. Naar hiin Satans
NB31:92 simpelt, thi S. bragte ham i den · Vaande som charakteerløs og letsindig Intellectualitet
AE, s. 478 : nu er den Existerende ret i · Vaande, ɔ: nu er han i Existents-Mediet. /
NB12:138 pent benyttet en ung Piges · Vaande, der bragte hende til at sige hvad der aldrig
SLV, s. 278 ren op til mig. Hun var i en · Vaande, der maatte røre den Haardeste. –
SLV, note lligt, hun kan hitte paa i sin · Vaande, hun bringer selv Billetten til ham, hun
EE1, s. 317 e da være i en dødelig · Vaande, hvis han var i mit Sted; han vilde aldeles
AE, s. 240 er maatte fremstilles i deres · Vaande, naar Existentsen forvirrer sig for dem,
AE, s. 493 tænke sig Opfindsomhedens · Vaande, om det dog ikke var muligt, at hitte paa
SLV, s. 407 ttelig virksom, være i · Vaande, thi den vilde bekymre sig om Bogen, og
SLV, s. 416 kommer ind i den dialektiske · Vaande. Denne er ogsaa her mere dialektisk end
Not15:6 ende den Elskelige i hendes · Vaande. Hun sagde at hun gjerne vilde takke mig
SLV, s. 203 ang exequeredes, og Synderen · vaandede sig i Smerte, kom en Bonde gaaende paa
NB15:123 den forudsatte, Nøden, · Vaanden, den under Loven ængstede Samvittigheds
4T43, s. 169 a, selv den livløse Natur · vaander sig i Angest – dog, den Troende trænger
Papir 270 de Længsler, og Hjertet · vaander sig i angstfuld Forventning af det, som
Papir 574 at grine af ham, fordi han · vaander sig i Døds-Kampen, ei heller at hade
4T43, s. 117 r, naar Menneskets Inderste · vaander sig i Fortvivlelse og » i Sjelens
EE2, s. 84 te Noget, om end Dit Tungsind · vaander sig i Smerte over, at det er Lidet. Og
4T44, s. 356 tende, naar Sjelen sukker og · vaander sig og er fastende, da at salve sit Hoved
JJ:241 ntet har gidet, og medens jeg har · vaandet mig i Melancholie, da var det eneste jeg
NB25:64 min Ungdom – jeg har · vaandet mig, sukket og skreget – –
RK, s. 189 ryd Dig ved Livet i dine Dages · Vaar«) lever med Familie, jævnt avancerende.
EE2, s. 317 har sin egen sin blomstrende · Vaar«. Hvad Tanken derimod angaaer, den er og
DS, s. 186 ryd Dig ved Livet i Dine Dages · Vaar, Pluk Glædens Roser, førend de forgaaer.«
4T44, s. 305 yder sig ved Livet i Dagenes · Vaar; at han ikke gjør sig gjeldende for hvad
LA, s. 44 Maanen med sin Straale ned i · Vaaren gjennem Bøgens Grene,« saa er
Brev 147 Sinde. / Din S. K. / Ei om · Vaaren vil jeg minde, / Ei om svundne Drømme.
EE2, s. 142 aanen med sin Straale ned / I · Vaaren, gjennem Bøgens Grene; / Saa at de træffes
Brev 147 . / = / Sørg dog ei for · Vaarens Glæder, / Som blot slumre i Dit Bryst
Papir 254 urtigt til Omhugning modne · Vaarsæd. Overhovedet mener jeg, at det, som ved
NB28:77 , Gavtyvestreg; item er det · Vaas at forvandle Spørgsmaal om ubetinget
NB12:37 belske Autoritet. / Hvilket · Vaas hans Hele er. / Martensens Dogmatik. /
EE2, s. 294 i Almindelighed Dosmere, hvis · Vaas ingen Skade kan gjøre. Ja, dersom Slangen
Oi1, s. 136 Sandhedsvidner. Dette ækle · Vaas maatte for Alt bort. Saa kan der –
NB11:148 betegne Vrøvl, Sludder, · Vaas o: s: v: ell. maatte man frygte, at Alt
NB11:148 de mange Ord paa Vrøvl, · Vaas o: s: v: slutte ergo er Alt Vaas. Men den
NB28:77 christeligt, er atter Dette · Vaas og Gavtyvestreeg, dette om den ligefremme
NB35:33 sk-Slægten i en saadan Sky af · Vaas og Gavtyvestreger, at det er og bliver
CC:16 at Sproget har en Deel Udtryk for · Vaas og Passiar. Hvis ikke, blev jeg afsindig,
Not12:4.c il forbedre. ( Det almindelige · Vaas om Satiren, og Skuespillet. – Theaterets
NB14:101 gt ud, men det er af samme Sort · Vaas som alt det Hegelske, om at tvivle og saa
NB24:66 ethvert Vrøvlehoved faae sit · Vaas trykt i 10,000 og 10,000 Exemplarer. /
JJ:281 alende er en positiv Aand – · Vaas! I samme Grad et Msk. har Positivitet har
CC:15 Echo, hævn alt det sentimentale · Vaas, der skjuler sig i Skove og Enge, i Kirke
NB28:77 Χstdommens Historie er · Vaas, Gavtyvestreg; item er det Vaas at forvandle
NB11:148 tte man frygte, at Alt var · Vaas, nu er der dog Haab om, at der er Noget,
NB30:57 mildeste Helvede. Det er jo · Vaas, og dette snarere Beviis for, at A. slet
NB12:107 tte: er i dybeste Forstand · Vaas, og, christeligt, at hjemfalde til Evighedens
NB11:30 saa mange Ord som Vrøvl, · Vaas, Passiar, Snik-Snak, Sladder, Sludder o:
Papir 582 drukner Χstd. i et Dyb af · Vaas. / 30 Aug. / Ved at gjøre Χstd.
Papir 582 ukne Χstdommen i et Dyb af · Vaas. / Ifølge Χstd. er Forholdet dette:
SLV, s. 309 il om Læben, omdunstet af · Vaas. / Jeg var hos hende. Hun var forholdsviis
FB, s. 199 lst sin Sjæl ud af saadant · Vaas. Han tier for at offre sig selv –
CC:16 a, end at alt, hvad man sagde, var · Vaas. Lykkeligt er det, at Sproget er saa uddannet
NB11:148 : s: v: slutte ergo er Alt · Vaas. Men den anden Slutning er rigtigere. –
DS, s. 232 get høitravende, upraktisk · Vaas.« » Menneske, Menneske, forhærdede
IC, s. 240 fterhaanden er blevet aldeles · Vaas; hvad Under saa, for at erindre om et Ord
Brev 81 tian og andre Peernittengryn · vaase hist op og herned. Han som anseer det for
Brev 297 t vrævle speculativt og · vaase perspectivisk ( thi – ikke sandt
Not9:1 Chaos. blot Formation. Tohu · vabohu er oftere bleven forklaret som et saadant
NB22:95 llæ omnino impuritatibus · vacant, nisi illæ tantum, in quibus barbari
CC:6 t desolata fidem habuit deo et · vacat orationibus et precibus die nocteque, luxoriose
Papir 4:2 ָקִי) qui culpa · vacat. insons. apud profanos genitivo conjun
CC:3 dominum in coelis. / Precibus · vacate, vigilantes in illis, in gratiarum actione,
AE, s. 268 den er, nu forvandlet til en · Vaccination, og Forholdet til den ligesom til denne
AE, s. 268 l denne – at man har en · Vaccinations-Attest. Nei, det christelige Paradox er ikke saadan
CC:2 , et ego magis sine cura sim ( · vacem dolore). Accipite igitur eum in domino
JJ:82 d paa Strømmen, man søger at · vade saa længe som muligt. Saa længe dette
NB24:45 ldres Vold, om de blot skal · vade, eller ud paa 70,000 Favne Vand: saaledes
SLV, s. 370 er saa lavt, at et Faar kan · vade, og saa dybt, at en Elephant kan svømme.
EE1, s. 66 unde hverken svømme eller · vade. Det var baade til at lee og til at græde
AE, s. 212 rst der finde Gud. See, den · Vadende han føler sig for med Foden, at han
JJ:217 da klæder han sig af, · vader ud, med Kikkerten i den ene Haand for at
SLV, s. 433 mme paa Lavden i Selskab med · Vadere er ikke det Religieuse. / Det sees nu let,
FB, s. 132 l ( thi jeg hører ikke til · Vaderne), men jeg gjør andre Bevægelser, jeg
NB27:40 ler og 5 Par Buxer og uhyre · Vadestøvler og en opslaaet Parapluie, saa vilde vist
LA, s. 59 Naar en Mand selv har trukket · Vadestøvlerne paa i Betragtning af det sølede Føre,
JC, s. 18 osaisk, medens han under denne · Vadmelsfrakke skjulte en glødende Phantasie, som end
JC, s. 18 ik det med den ligesom med den · Vadmelsfrakke, den skjulte noget ganske Andet i sig. Forslaget
SLV, s. 119 r man endogsaa istand til at · vadske sine Hænder i Sæbe af Flintestene;
EE2, s. 94 det forstaaer sig, Kirken kan · vadske sine Hænder, hvis der kommer noget Ulykkeligt
AE, s. 210 sindbilledligt udtrykt ved at · vadske sine Hænder, thi objektivt er der ingen
EE1, s. 22 Deel havde deri, at han kunde · vadske sine Hænder. Naar han da havde gjort
CT, s. 298 sker. Vi turde da altsaa ikke · vadske vore Hænder – vi kunne det idetmindste
NB12:127 et han viste et pragtfuldt · Vadskebækken, skal have sagt, at nu var det ikke mere
NB20:7 ingenlunde Levebrødene gaae i · Vadsken, det er ikke min Mening, men der vil blive
NB2:223 e. Det var ikke som naar en Pave · vadsker fattige Folks Fødder, og Alle veed,
SLV, s. 120 en omtrent saaledes: see! nu · vadsker jeg mine Hænder, dersom dette ikke er
Papir 306 ndheden, den Mand som ikke · vadsker sine Hænder og lader Sandheden korsfæste,
EE2, s. 80 ntet med dem at gjøre, man · vadsker sine Hænder. Men naar kommer det Øieblik,
KG, s. 294 Øieblik, naar Lægen har · vadsket og behandlet det, seer langt mindre forfærdende
EE2, note Vand i Beredskab, naar han har · vadsket sig i lunkent, at lukke Vinduer op, naar
EE:112 atterlig Retning som i salig · Vadskiærs udødelige Formælings-Digt: ja, hvis
DD:122.a rst ret det Skjønne i den · vaer i det Øieblik i samme Nu, som den begynder
DD:208 elskab ..... ( bliver Sablen · vaer som Willibald endnu holder i Haanden) hvad
IC, s. 235 lv. Idet jeg bliver den Anden · vaer, denne Uegennyttige, Høimodige, kommer
TTL, s. 408 enkelt Menneske at blive Gud · vaer, hvorledes skulde det ikke have sin Fordring;
DD:208 » Prytaneum« · vaer, kaster sig til Jorden af Glæde og kysser
Papir 270 ine for at blive Sandheden · vaer, saa opleves dog denne Modsætning stærkere
EE1, s. 119 en ikke bliver de subalterne · vaer, vel i en vis Forstand staaer høiere,
EE1, s. 36 odtour et saadant Phænomen · vaer. Det var vel ikke egentlig en Haand, men
EE1, s. 253 ver den formeentlige Charles · vaer. Faderens Forlegenhed og Iver for at skjule
NB24:24 taaer, uden at jeg er blevet det · vaer. Kort, jeg længtes efter et stille Liv,
KG, s. 246 somhed bliver dens Forsvinden · vaer; eller naar Øieblikket sætter sig
KG, s. 375 ken i Dit eget bliver Du ikke · vaer?« En from Mand har fromt fortolket disse
OTA, s. 341 rdigt gaaer den frem, saa · vaersomt tager Sagtmodigheden paa det Tilkommende.
BOA, s. 190 Det Sidste er nu en meget · vag Bestemmelse: at en Begivenhed har fundet
Not11:18 a ville det være altfor · vag en Bestemmelse, til at dermed egl. var
Not6:8 andrer til Tydskland og lever som · Vagabond paa Landeveien. Kom efter et Par Aars Forløb
EE2, s. 78 ke paa, at Din nysgjerrige og · vagabonde Tanke ogsaa har tittet ind i denne Verden.
Not6:8 jeg savner. / Løsgængeren; · Vagabonden. / Et ungt Menneske, født i Christiansfeldt
BI, s. 224 derpaa nu en Tidlang upaatalt · vagabonderet i Literaturen. Her altsaa et Forsøg
CC:10 non dignus erat) in desertis · vagantes et in montibus, et in speluncis et cavernis
CC:8 aliquando inepti, immorigeri, · vagantes, servientes variis cupiditatibus, in malitia
BB:12 Jacob Thomasius Discursus de · vagantibus scholasticis § 28; 131; 134; 135. /
BB:51 asius: » Disputatio de · vagantibus scholasticis«. / Rukopfs »
CC:10 generationem et dixi: semper · vagantur corde. Ipsi vero non cognoverunt vias meas.
BOA, s. 209 Sorgløshed drøsser om ( · vagatur), nynnende om sin Lalage. Som En der i en
BOA, s. 198 m var Talen om denne uendelig · vage Bestemmelse: Begeistring, og om hvorvidt
CC:12 et nemlig man ved den aldeles · vage og ubestemte Betydning af Ordene let kan
BOA, s. 209 nto Lalagen et ultra terminum · vagor curis expeditis; thi oftere er det rigtignok
SLV, s. 168 en Vagt, eller fordi den nye · Vagt er af et andet fjendtligt Troppecorps,
NB32:83 æter behøver et Politie og · Vagt for at straffe hvad der forseer sig mod
EE2, s. 105 ke sit Liv i at trække paa · Vagt i Familierne, drager ikke sin Næring
NB2:198 ham fra den) afhentet af Pharaos · Vagt og henrettet som Oprører. / Sagen er,
BOA, s. 183 , til et Udtryk for noget saa · Vagt og Ubestemt som Begeistring. Istedenfor
BOA, s. 270 at det Christelige er noget · Vagt og Ubestemt, ja saa kan man sagtens mediere.
EE1, s. 97 l, som han selv siger, holde · Vagt udenfor Døren, men derhos føre et
LA, s. 69 e, saa Livsfaren altsaa holdt · Vagt ved det, vaagende over, at det blev et
EE1, s. 92 rdige Aander, I som holde · Vagt ved Grændseskjellene i Skjønhedens
SD, s. 211 kunde det, som Dommer holdt · Vagt ved Grændseskjellet mellem Gud –
4T43, s. 145 billedligt talt, staaer paa · Vagt ved Indgangen til det hellige Sted og vogter
SLV, s. 168 bliver afløst af en anden · Vagt, eller fordi den nye Vagt er af et andet
Papir 69 at hine lod det være mere · vagt, Gr: derimod mener, at have fundet et Udtryk,
BI, note rd: at vi Mennesker ere som paa · Vagt, og at man ikke maa afløse sig selv eller
SLV, s. 168 r at være beleiret, fordi · Vagten bliver afløst af en anden Vagt, eller
SLV, s. 169 s Runde komme for at see, om · Vagten er vaagen – om der, siger jeg, ud
CT, s. 297 or at gribe Ham, da gaaer Han · Vagten imøde, og siger » hvem søge
NB23:51 nu paa en Fart af 16 Miil i · Vagten. Ordren er uddeelt: alle Mand ved Seilene
NB25:85 r opstanden – og just · Vagtens Tilstedeværelse bliver jo til Vidnedsbyrd
SLV, s. 336 33. om han skulde komme, og · Vagterne skulde raabe forgjeves, fordi jeg allerede
AE, s. 422 ns Fægtning ikke bliver en · Vagtparade engang om Ugen; i Dagligstuen skal Slaget
NB25:23 og spurgte Adjutanterne og · Vagt-Posterne, om de ikke havde hørt Noget, Signalet
Papir 74 er der kan bestemmes, hvilke · Vahrer der maa komme inden for Grændserne,
CC:12 af Byen ved at sælge sine · Vahrer en Skilling billigere end Andre. Og hvad
IC, s. 177 den fnysende Ganger, med den · vaiende Fjær, med Hersker-Minen, i Spidsen for
BI, note ias ( Heise Pag. 68). Socrates: · Vakkre Polos! nu vil Du igjen forskrække mig
FB, s. 135 e strax antage Stillingen, de · vakle et Øieblik, og denne Vaklen viser, at
TTL, s. 449 n rystet ved Synet, seet Leen · vakle i hans Haand, seet Anelse om en Mineforandring
EE2, s. 325 for Andre, saae Du ikke dem · vakle i Livet, til hvem Du pleiede at skue op
AE, s. 554 vindes, men Bestemmelsen vil · vakle mellem at accentuere Hvad ( Aproximationens
BI, s. 174 i de første Dialoger, der · vakle mellem et positivt og et negativt Standpunkt,
EE1, s. 152 orgen maa den tragiske Skyld · vakle mellem Skyld og Uskyld, det, hvorved Skylden
FB, s. 197 de op, at lade Tilværelsen · vakle under deres Fødder, at splitte Menneskene
Brev 79 r at Tanken om Dig ikke skal · vakle ustadig mell. en extatisk exacerberatio
AA:12 t, med sikkre Skridt, uden at · vakle, at gaae frem paa deres bestemte Bane; eller
SLV, s. 300 hele Bygning er bragt til at · vakle, min Anskuelse af Livet, af mig selv, af
Brev 84 vad vil Du nu, skulde jeg nu · vakle, nu frygte for, at Indtrykket af den ophævede
BI, s. 250 bringer det altsammen til at · vakle, og da er det, at Sophistiken ved Grunde
SD, s. 159 r Tilværelsen begynder at · vakle, saa viser ogsaa strax Fortvivlelsen sig
Brev 6 fter Omstændighederne. Mine Been · vakle, som der staaer i Ψ, engang imellem,
EE1, s. 238 yder. Min Theori begyndte at · vakle, thi » min første Kjærlighed«
SLV, s. 157 tøttelse, maatte de begge · vakle. Dette er intet Billede, der er ikke Hvile
AA:12 terhaanden den uhyre Colos at · vakle. Jeg kalder den med Flid en uhyre Colos,
SLV, s. 74 lde bringe Himlen selv til at · vakle. Saaledes havde de manet en Kraft frem,
SLV, s. 135 andanten, at denne ikke skal · vakle. Saaledes, thi dette var kun en daarlig
SLV, s. 135 nger han Commandanten til at · vakle; hvis han paa den anden Side ikke vrider
SFV, s. 47 ige, det forstod jeg, og jeg · vaklede ikke; Følgerne deraf, hvilke vistnok
Papir 306 lv havde modtaget den. Han · vaklede ikke; han bekjendte, at den Lære, han
FB, s. 168 n Abraham troede, og kun Sara · vaklede og fik ham til at tage Hagar til Medhustrue;
JJ:115 ret for sin Styrke og Kraft, · vaklede. – / hvor skulde En ogsaa have ahnet,
Papir 270 m i det, i hvilket Du selv · vaklede. Der er Liv i Dig, det sees ikke, det høres
OTA, s. 300 ikke to Herrer, der er ingen · Vaklen eller Tvesindethed. Himmelens fattige Fugl,
NB16:30 ige Liv fuldbyrder sig i en · Vaklen mellem Misundelse og Medlidenhed, men ingen
DD:139 de), men denne msklige Uro, denne · Vaklen naar det afgjørende Øieblik nærmede
Papir 425 altsaa ingen, ingen, slet ingen · Vaklen var i H: t: Opgaven og ingen deraf flydende
FB, s. 135 vakle et Øieblik, og denne · Vaklen viser, at de dog ere Fremmede i Verden.
SLV, s. 157 er det, der søges i denne · Vaklen, det er Beslutningens Ligelighed, det er
NB23:207 Calumnie – og ingen · Vaklen, det er Din Forretning, Din Næringsvei.
NB:150 deholdt en Selvmodsigelse en · Vaklen, en Tvehed, som er eiendl. for Tvesindethed.
DS, s. 190 i, saa ingen Vrøvlen, ingen · Vaklen, hvorved man igjen bliver hængende i
SFV ens Bestemmelse. Der er her ingen · Vaklen, ingen Tvetydighed af den Art som ellers
BI, s. 190 e Ideer, tilintetgjør hans · Vaklen, og med utaalmodig Begeistring forlanger
NB20:25 der er i deres Handlen ingen · Vaklen, som regnede de dog saa smaat paa, at man
Brev 159.1 som en flygtig Stemnings · Vaklen. Det er min Overbeviisning, at nu Øieblikket
FB, s. 136 ere kan dog ikke skjule denne · Vaklen. Man behøver ikke at se dem i Luften,
NB23:207 naar det gjælder derom ingen · Vaklen; forresten kan Du paa enhver Maade stræbe
KK:2 r ogsaa en Tvetydighed ... den · vaklende Anvendelsen af Kategorien: Art er netop
NB16:56 Trang til at gifte sig, og hans · vaklende Beslutning dog ikke at ville, der volder
OTA, s. 159 Troen paa det; Frygten er et · vaklende Beviis, der beviser, at den Frygtende ikke
TS, s. 59 en mærkelig Mening, og tre · vaklende eller har ingen Mening, og » jeg
4T43, s. 169 estaaen, medens selv Bjerget · vaklende forlader sin Plads, hvor det stod urokket
Papir 247 Der viser sig altsaa meget · vaklende heri med H. t: den chronol. Bestemmelse,
BI i Apologien, for at det Usikkre og · Vaklende i den foregaaende Argumentations Gang herved
Brev 56 hørt har gjort mig noget · vaklende i min Mening. Vist er det: her er en smuk
OTA, s. 182 ges, at den i sig selv er · vaklende og derfor skal understøttes, at den
2T44, s. 194 gjør den Unge hans Knæ · vaklende og hans Arm svag, hvo er da den kjærlige
BI været beregnet paa at gjøre · vaklende og ikke paa at befæste, at det Negative
BI, s. 143 vil være styrkende for den · vaklende og ubefæstede Læser, farlig for Enhver,
Not1:6 deres enkelte Yttringer ere · vaklende og ubestemte, stemme de overeens i at erkjende
NB17:75 ærket med at bortrive de · vaklende Piller, paa hvilke de mene endnu at støtte
SLV, s. 231 aar den er træt, naar den · vaklende støtter sig frem, naar den med hvert
BOA, s. 155 ørge for Følgerne. I en · vaklende Tid, hvor den opvoxende Slægt allerede
BOA, s. 155 i allehaande Tvivlsmaal, i en · vaklende Tid, hvor det kan falde de faae Dygtige
BOA, s. 110 ig paa sin Myndighed. Men den · Vaklende vil tjene to Herrer, han vil være kaldet
Not11:8 a et umiddelb: Vist, men fra det · Vaklende, Alt mell. Begyndelsen og Slutningen havde
BI, s. 251 n ved, efterat have gjort det · vaklende, at gjøre det fast igjen. Den saa ofte
EE2, s. 250 n Skepsis, at Pligten selv er · vaklende, at Lovene kunne forandres. Du seer let,
NB2:236 Dermed er ikke blot betegnet den · Vaklende, den Tvivlraadige som ikke ret veed hvilken
NB23:33 med, der styrter; og mangen · Vaklende, der forhærdes o: s: v: / siig Andre,
TS, s. 59 er af samme Mening som de tre · Vaklende, der ingen Mening har« o. s. v.
OTA, s. 352 ærlighed; en Plage for de · Vaklende, der maaskee i Grunden, i et lønligt
EE:92 skriver paa egen Haand usikkert og · vaklende, det christelige skriver med paaholden Pen,
BI, s. 274 lighedens Realitet var bleven · vaklende, dette kom i Socrates til Bevidsthed. Han
Not11:32 skets Magt at gjøre Alt · vaklende, efter at Alt var fuldendt, i Ro. Et andet
KG, s. 165 et andet Menneskes Skikkelse · vaklende, eller uvirkelig, fordi Kjerligheden, som
4T44, s. 339 ns Trin end svagt, hans Gang · vaklende, gik det end stundom tilbage istedenfor
BI, s. 250 anet frem. Naar Alt er bleven · vaklende, hvad kan da blive det Faste, der skal frelse?
BI, s. 250 rm gjør denne Dannelse Alt · vaklende, i sin anden Form sætter den derimod
BI, s. 274 temthed, deres Umiddelbarhed, · vaklende, ist die Macht des Begriffs, welche dieß
EE2, s. 96 rger jo ikke for at gjøre · vaklende, men for at gjøre fast, og for at lade
BI, s. 251 ger, ikke ved at gjøre Alt · vaklende, men ved, efterat have gjort det vaklende,
BI, s. 250 a Reflexionen havde gjort Alt · vaklende, saa paatog Sophistiken sig at afhjelpe
BOA, s. 108 tert Epigram over Tiden. I en · vaklende, tvivlraadig, ustadig Tid, hvor paa saa
3T43, s. 105 ske Fader og fandt ham svag, · vaklende, uden Trøst for Dig, og kun Din Smerte
NB6:87 omhed gjort tvetydig, og det Hele · vaklende. – / Dog det forstaaer sig, min Bekymring
EE2, s. 121 Dig ret over at gjøre alt · vaklende. / Ganske i Almindelighed kan jeg inddele
JJ:380 tærkere blot fordi man selv er · vaklende. Det er ikke noget Bedrag, det er et fromt
EE1, s. 204 orsaavidt hun selv er bleven · vaklende. Ja, en Stymper af en Tvivler, en halvstuderet
3T43, s. 91 i han var mægtig. Var han · vaklende? Nei han var befæstet; thi han var mægtigen
NB16:58 fordeelagtigt om ham. / Saaledes · vakler Danmark ieetvæk mellem Selvforgudelse
NB6:74 lige ere i Aftagende, mit Helbred · vakler frygteligt: jeg oplever dog nok neppe selv
EE1, s. 364 n vinde hende. Et Øieblik · vakler han, om han ikke skal lade sit Skæg
EE1, s. 358 indeligt sikkert til mig, nu · vakler hun lidt. Det har imidlertid ikke stort
KG, s. 26 » som Dig selv« · vakler ikke i Sigtet og trænger saa med Evighedens
SLV, s. 239 ig i et mildere Lys, men jeg · vakler ikke, jeg trækker i Snoren til Styrtebadet
G, s. 81 n ukjendelig for mig selv, jeg · vakler ikke, skjønt jeg staaer paa eet Been.
EE2, s. 311 dsthed end bliver rystet, den · vakler ikke. / Træffer det sig nu saaledes,
BA, note e ( το νυν) · vakler imellem at betyde det Nærværende,
BI, note derfor det Nyttige hos Xenophon · vakler imellem at svare til det Skjønne og
NB5:95 ilstand, han veed, at mit Helbred · vakler meget, han veed ell. har dog en Forestilling
NB8:58 res dialektisk, men Luther · vakler mell. den umidd. Bestemelse af Tro og den
NB12:81 me til at være sig selv, · vakler mell. snart hvert Øieblik at ængstes
DS, s. 242 il, høist en Stemning, der · vakler mellem at erindre Christendommen som et
BI, note n og den hypothetiske Form, der · vakler mellem at være hverken Konjunktiv eller
Papir 478 , som staaer fast naar Alt · vakler o: s: v:. / Nu var han i Besiddelse af
OTA, s. 144 fast og staaer ikke imod, den · vakler og forandres med Omstændighederne; og
PCS, s. 141 nkelig; thi den fulde Mand · vakler og tumler, men den pæne Mand, der ganske
PCS, s. 142 ede ned, Øiet stirrer, han · vakler, Benene ville ikke rigtigt bære ham,
OTA, s. 160 nets Bevægelser, blot det · vakler, da er hun hurtig bøiet ligesom greb
Not7:55 vil storme ind paa os, naar alt · vakler, da gjelder det om Smidighed, den der da
BMS, s. 126 nd, der staaer fast, naar Alt · vakler, en Mand, der ikke svigter, naar Alle svigte
EE1, s. 382 r stærkt til Hovedet; han · vakler, for at bruge Digterens Ord om Agnete, han
EE1, s. 423 r Blikket famler, naar Foden · vakler, naar Møen skjælver, naar Frugten
4T44, s. 314 velser. Naar da Alt igjen · vakler, naar Tanken forvirres, naar Hukommelsen
4T43, s. 117 ar Tilværelsens Grundvold · vakler, naar Øieblikket skjælver i angstfuld
NB25:110 rimellem er det man saadan · vakler. De rige og mægtige Χstne de ville
FB, s. 114 elsen fast. Hvis Abraham havde · vaklet, da havde han opgivet den. Han havde sagt
HH:8 ld til Gud; thi han havde ikke · vaklet, han havde Intet at bebreide sig. Hvis vi
EE1, s. 421 saadan Undersøgelse have · vakt almindelig Opmærksomhed, hele Staten
EE1, s. 299 stes til at sige, at han har · vakt den mangetungede Reflexion, at han har
IC, s. 101 ter, saa vilde han ogsaa have · vakt deres Forargelse, og Grunden vilde ganske
Papir 263:1 g) havde forberedt Gemyttet ( · vakt det af sin Slummer) paa Dagens Spørgsmaal,
Brev 14 ømtet derom vilde vel have · vakt Din Mistanke. At Biskoppen vilde have Cancelliet
EE2, s. 115 t det, det vilde maaskee have · vakt en bange Ahnelse hos hende, der havde ført
FB, s. 204 kket Virkningen af sit Liv, · vakt en Mistanke om, at Ironiens Elasticitet
AE, s. 19 vel ogsaa ubetinget vilde have · vakt en uhyre Sensation. Du veed nok, hvorledes
SBM, s. 143 i, det har snarere endnu ikke · vakt Forargelse nok i Forhold til det Forargelige:
SLV, s. 61 en Pige begeistret Mangen og · vakt hans Idealitet, dersom han ellers har nogen
KG, s. 36 nge, mange Gange i mit Liv har · vakt hele min Forundrings Studsen, at det stundom
DD:208 e, det hele Totalindtryk har · vakt hos mig en glad Forestilling om, en lykkelig
PMH, s. 72 denne Afhandling først har · vakt hos mig, hvad der behøvede Tid inden
PS, s. 234 da skulde vel Hofmanden have · vakt Kongens Vrede, saa han havde ladet ham
LA, s. 31 nand har endt Oplæsningen, · vakt Mindet om Erindringer, der personligt knyttede
NB22:42 , som Anti-Climacus stiller, har · vakt nogen Vrede som var det en forskrækkelig
JJ:156 lige Trang til det Mangfoldige er · vakt og hun maa bort. Hun havde selv paa en
SLV, s. 27 at skaffe, hverken var bleven · vakt og opflammet eller uroliget og forstyrret.
SLV, s. 32 k som Den, hvem Beundring har · vakt og som er opstanden til Beundring. /
SBM, s. 143 mit Skridt desto værre har · vakt saa stor Forargelse, nei, det har snarere
BOA, s. 112 der i saa eminent en Grad har · vakt Sensation, og tildraget sig et alvorlig-dannet
AA:20 disse Intelligentsblade ikke havde · vakt synderlig Opsigt og man i Studenterforeningen
LP, s. 21 udsætning, som ogsaa har et · vakt til sin Virkning, en Betragtning, der ingenlunde
EE1, s. 190 ae, hvis jeg ikke var bleven · vakt ved en hurtig Bevægelse i min Nærhed.
G, s. 37 o Kritiken, og saa snart den er · vakt, bliver det ikke let at afgjøre, hvad
Not3:18 ed egl. første Gang blev · vakt, i Aaret 1764., fødtes Jens Imanuel Baggesen
AE, s. 9 jebne: den har ingen Sensation · vakt, slet ingen. Uforstyrret er den ifølge
Papir 254 or slige Institutioner var · vakt, vel ogsaa deres Andeel; men jeg mener dog,
EE1, s. 353 amme Øieblik, som det var · vakt. Hun blev lidt angst, men det var mig tydeligt,
EE2, s. 325 ægelse, Bekymringen atter · vakt; saa lader os stræbe at berolige den
SLV, s. 48 let, kun en dunkel Følelse · vakt; thi et evigt Væsen lader sig ikke føde.
JJ:402 de Linie – som i Byen M.... · vakte almindelig Forundring. / Naar en Mand,
Brev 122 Aand i Særdeleshed. Han · vakte da allerede de store Forventninger om Retsindighed,
3T44, s. 271 s Sol op, hvis Morgenstjerne · vakte de Vises Forundring; dens Herlighed skinnede
SLV, s. 338 dand fra Skoven over Graven, · vakte dens Skrig dunkle Erindringer i de adstadige
Brev 1 et saadant Rygte udbredte sig, · vakte det almindelig Bedrøvelse iblandt de
NB:76 slette Uendelighed. Hvilken Opsigt · vakte det ikke: at stetoscopere. Og nu vil det
G, s. 15 skede, hun var Anledningen, der · vakte det Poetiske i ham og gjorde ham til Digter.
3T43, s. 67 t en stille Bebreidelse, der · vakte en Sorg efter dem, der fremkaldte en Stræben
2T43, s. 43 farlige for deres Fred, de · vakte en Tillid i dem, som bestandig blev skuffet,
NB:76 Aar det bliver Trivielt som engang · vakte Forbauselse, thi det er altid de Opdagelsers
NB30:51.a t med de lange Klæder strax · vakte Forestillingen om Pharisæreren, den
EE1, s. 105 dig til Angreb. Om Leporello · vakte ham midt om Natten, han vaagner op, altid
2T44, s. 221 ning, uden at dens Bekymring · vakte hans Sjel. Nei, Den, der forventer, hvad
AE, s. 210 des Lidenskab eller hende der · vakte hans, saaledes her, at den Existerende
Oi4, s. 209 me Forstand som den i sin Tid · vakte Hedningers og Jøders, Christne, hvem
AE, s. 210 e strides, om det var ham der · vakte hendes Lidenskab eller hende der vakte
CT, s. 268 Dig ved Længselen, som han · vakte i Din Sjel. Ikke sandt, saa lovede Du Dig
SLV, s. 62 hun gjorde positivt for ham, · vakte ikke Idealiteten. Imidlertid bliver hendes
BI, note og jeg skulde indsamle Stemmer, · vakte jeg almindelig Latter, fordi jeg ikke forstod
BI, s. 235 rer, han bedaarede Ungdommen, · vakte Længsler hos den, men tilfredsstillede
JJ:107 mig Spidsen, Gud tilgive det, hun · vakte min Stolthed, det er min Synd. Jeg løb
OiA, s. 8 Grund af det Uheldige i Tiden · vakte Misfornøielse med Forfatteren. –
BOA, s. 202 Aabenbaring. Paa Grund af den · vakte Mistanke blev han suspenderet; derpaa foranledigede
Not11:38 thologien. Budh. og den ved den · vakte Mysticisme, Idealisme, Spiritualisme tjener
SLV, note ved at kunne dandse, hvad der · vakte Publikums særdeles Interesse, eller
3T44, s. 271 Mængdens Opmærksomhed · vakte Raadets Opmærksomhed, saa det skikkede
NB:18 s meinem Leben, at Werthers Leiden · vakte saa stor Sensation, og fra den Tid, siger
LP, s. 25 sk Duodez-Scala af ligesaa let · vakte som igjen dæmpede og uden synderlig
4T43, s. 130 at den i den Modtagende ikke · vakte Spørgsmaal om Giveren. / Da brød
AA:36 an skulde berolige den engang · vakte Storm det var Spørgsmaalet. Den anden
NB13:86 este tydske Philosophie med sig, · vakte uhyre Sensation ved dette Nye, han der
NB18:101 yre Forargelse hans Skridt · vakte, da han giftede sig. / O, men nu, da al
2T44, s. 188 , hvem hiint Ord pludseligen · vakte, hans Sjel greb det vel med sin underlige
IC, s. 108 om, hvilken Forargelse Ordene · vakte, maa være den sikkre Borgen for, at de
BA, s. 350 hed af at kunne, som Forbudet · vakte, rykkes nu nærmere ved, at denne Mulighed
BOA, s. 109 yre Sensation Avertissementet · vakte, stolende paa Acclamationen, hvormed man
FV, s. 16 Enten – Eller« · vakte, var paa sit Høieste, just i det samme
FB, s. 182 . De faae da ikke som Axel og · Valborg et fælleds Udtryk for deres Lidelse,
SLV, s. 378 det nære Slægtskab, og · Valborg forstaaer kun, at de elske hinanden, det
AE, note se den, derpaa skrive den samme · Valborg igjen, den samme, det vil sige, Alt det
FB, s. 182 n ligemeget adskiller Axel og · Valborg, fordi de ere hinanden lige nær. Var
EE1, s. 55 er hører sammen, Axel med · Valborg, Homer med den trojanske Krig, Raphael med
AE, note Øieblik han havde digtet sin · Valborg, kunde have digtet den igjen, da vilde han
AE, note . ere anderledes. Men at skrive · Valborg, lade Læseren læse den, derpaa skrive
FB, s. 181 rie i samme Stiil som Axel og · Valborg. Det bliver et Par, som Himlen selv adskiller.
AE, note ovens Liflighed i Udtrykket paa · Valborgs Læber var ny, ny som et nyt Blomsterflor:
F, s. 469 an er med, ligesom at staae paa · Valdbybakke og see efter Vildgæssene. At skrive
AA:2 Et andet ved Vordingborg? bygget af · Valdemar Atterdag, ødelagt i Grevens Feide? »
Brev 275 almerende Humor. Min store · Valdemar har ogsaa nogle Dage været syg
Brev 163 t i Faveur af den nu værende · Valdemar Müller. Lad nu Touren komme til Blicher,
AA:2 ernes Susen lader os høre Kong · Valdemars Jagt, Hornenes Klang og Hundenes Gøen,
BI, s. 338 nu følger der en Solo for · Valdhorn; snart gjøres der Noget for Alvor gjeldende,
Not5:7.1 quam propositi potitus habeant, · valeant vivant cum illa – / Si philosophi
Brev 121 et, et omnino theologiæ · valedixi. Quæ quum ita essent, libere fateor,
BB:7 Omstændigheder som fE. ved · Valentins Mord, som styrtede ham i en Feil og det
CC:10 uis ratum est, quoniam minime · valet, quamdiu vivit testator. Quare etiam prius
SLV, s. 154 vender hjem fra sin hellige · Valfart, han tilhører hende, han er færdig
Oi9, s. 378 se Millioner, der paa Knæe · valfartede til hans Grav, denne Menneske-Trængsel,
NB29:10 og Skik og Brug – saa · valfarter der Millioner paa deres Knæe for at
AA:1 ff.), til hvilken hele Omegnen · valfarter ved St. Hansdags Tider. Naar man kommer
Oi9, s. 378 r, som paa deres Knæe have · valfartet til de Steder, hvor for mange hundrede