S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB15:93 er er aldeles ikke Tale om noget · Valg – jeg vælger Det og Det. ( En
NB15:93 r ikke bliver Tale om noget · Valg – og saa vælger man nok det Rigtige.
AE, s. 230 er ved dette Valg, og i dette · Valg aabenbar ( cfr. 2den D. p. 336: »
EE2, s. 214 ge absolut, og dette absolute · Valg af mig selv er min Frihed, og kun idet
EE2, s. 173 s Forstand ikke er Tale om et · Valg af Noget, vil Du see deraf, at det, der
SLV, s. 376 nere Tider, ved misforstaaet · Valg af Opgaver. / Uden Lidenskab ingen Digter,
EE1, s. 250 dste, der antyder, at hendes · Valg af Rinville skal være fornuftigere end
IC, s. 164 en Modsætning, gjennem et · Valg at drage til sig, altsaa ikke umiddelbart,
CT, s. 289 r kommet, det er Dit eget fri · Valg at komme; Du gjorde det ikke, fordi de
NB16:49 f Julius Müller: at et Mskes · Valg bliver hans Skjebne. Ved første Øiekast
OTA, s. 270 blik, naar Forskjellighedens · Valg bydes, sige vi til ham: Menneske! Og i
NB2:70 i Endeligheden – Frihedens · Valg det ene Frelsende i Uendeligheden. /
OTA, s. 364 det var Dig, som var der et · Valg Du skulde gjøre, det rædsomme Valg
EE2, s. 205 lger det, og ellers var mit · Valg en Illusion. / Men hvad er det da, jeg
EE2, s. 209 a Høimod. / Fortvivlelsens · Valg er altsaa » mig selv«; thi
EE2, s. 173 det Ethiske. Ved det absolute · Valg er altsaa det Ethiske sat; men deraf følger
EE2, s. 163 lge noget Andet. Det ethiske · Valg er derfor i en vis Forstand langt lettere,
EE2, s. 237 den igjen. Det sande concrete · Valg er det, hvorved jeg i samme Øieblik
EE2, s. 286 thi et blot æsthetisk · Valg er egentlig et uendeligt Valg; og ubevidst
EE2, s. 163 lut ethisk. Det æsthetiske · Valg er enten aldeles umiddelbart og forsaavidt
EE2, s. 163 lgt i uegentlig Forstand. Dit · Valg er et æsthetisk Valg; men et æsthetisk
EE2, s. 239 ig selv som Produkt; og dette · Valg er Frihedens Valg, saaledes, at idet han
SLV, s. 392 de ogsaa her anføres, mit · Valg er gjort i Forhold til Anlæget. /
2T44, s. 210 at faae det omgjort; hendes · Valg er gjort, har hun fortrudt det, da har
NB6:39 jeg har een Time ell. 70 Aar, mit · Valg er gjort, hvert Øieblik ( forsaavidt
EE2, s. 227 rden ved at nævne den, mit · Valg er gjort, jeg affører mig Heltens Klædebon
SLV, s. 170 rt, elendige Skriverpen, mit · Valg er gjort, jeg følger Vinket og Indbydelsen.
NB17:80 g vilde glemmes – mit · Valg er gjort, jeg har det, jeg vilde sige:
EE1, s. 171 e vi ikke undersøge, vort · Valg er gjort, kun Sorgen elske vi, kun Sorgen
2T44, s. 210 de over os selv. / Hendes · Valg er gjort. Det skete ikke igaar eller iforgaars,
SLV, s. 326 lge Fortroligheden, men mit · Valg er ikke frit; Friheden deri fornemmer jeg
EE2, s. 163 isk Valg; men et æsthetisk · Valg er intet Valg. Overhovedet er det at vælge
SLV, s. 239 ed sine stolte Øine; dens · Valg er snart gjort. For Vaade dømmes en
EE2, s. 210 Godt og Ondt. Det oprindelige · Valg er stedse tilstede i ethvert følgende
EE2, s. 161 , hvori min Betragtning af et · Valg er væsentlig forskjellig fra Din, ifald
EE2, s. 159 sin Ungdom, at der ligger et · Valg for Een, et virkeligt enten – eller?
Not13:23 ttes der et Valg, og et · Valg forudsætter Bevidsthed ( § 7.).
OTA, s. 264 te den bedste, han har intet · Valg gjort, det falder ham slet ikke ind, at
DS, s. 216 ller var Døden: saa er mit · Valg gjort, selv om det ikke var nødvendiggjort;
EE2, s. 166 af yderste Vigtighed, hvis et · Valg har Noget at betyde, og at dette er Tilfælde,
AE, s. 388 evig Salighed, eller at dens · Valg i endelig Forstand er Galskab: see, nu
2T44, s. 210 re med sig selv, saa det ene · Valg i Forhold til Omstændighederne kan i
IC, s. 247 andet Vilkaar, men efter frit · Valg i Kraft af en evig Beslutning, at han neppe
KG, s. 236 et kjerligt at troe Alt er et · Valg i Kraft af Kjerlighed. Istedenfor, som
DJ, s. 75 man har Lyst og har gjort sit · Valg i Livet, da at have netop den Syngestemme,
EE2, s. 164 e Dig paa det Punkt, at dette · Valg i Sandhed faaer Betydning for Dig. Derom
JJ:163 Hvorvidt bør et Individ i sit · Valg ikke oversee Hensynet til det Religieuse?
OTA, s. 400 te dette den Unges første · Valg ikke uden Inderlighedens Taarer. / Imidlertid
NB22:86 ereensstemmelser, at Troens · Valg kan finde Sted, eller Troen blive et Valg,
BI, s. 242 t eller Landflygtighed. Dette · Valg kan han imidlertid ikke beslutte sig til,
NB28:55 Charakteer. – Saa var mit · Valg let gjort: at angribe Oppositionen, og
OTA, s. 302 ere. Hvor er dog selv Pigens · Valg mellem Frierne saa ubetydeligt i Sammenligning
OTA, s. 302 gt i Sammenligning med dette · Valg mellem Gud og Verden. – Et Valg;
OTA, s. 301 lem Sølv og Guld, nei, et · Valg mellem Gud og Verden. Veed Du Noget Større
OTA, s. 302 at vælge. Naar der er et · Valg mellem To, da at ville vælge begge,
OTA, s. 364 de gjøre, det rædsomme · Valg mellem: at have Uret og vinde Gud, eller
EE2, s. 203 er den deri ikke ifølge et · Valg men ifølge samme Nødvendighed, ifølge
Not1:3 Fortolkning bliver det rette · Valg og den rette Anvendelse af Skriftens Beviissteder
OTA, s. 349 æt at ville lide, med det · Valg og det Forlangende at ville lide. Han gik
EE2, s. 213 men det er fremkommet ved et · Valg og er Bevidstheden om dette bestemte frie
CT, s. 31 taae paa Skilleveien), er hans · Valg og hans Ansvar. For Den, der er i Armod,
BI, s. 313 fri. Nu gjorde den igjen sit · Valg og skaltede og valtede, som den bedst syntes.
PS, note og denne Priis var Sjelens frie · Valg og Valgets Hengivelse. Da valgte han Ufriheden;
EE2, s. 173 Dette i og med det første · Valg satte Valg skal ikke beskæftige mig
EE2, s. 173 med det første Valg satte · Valg skal ikke beskæftige mig her, jeg vil
NB15:21 Een for sit Gemak. Det første · Valg traf Mange efter Kongens Befaling; det
PS, s. 239 n Qvinde, hvis Hjertes eneste · Valg var dette ene Fornødne; og om jeg elskede
OTA, s. 349 rundvold blev lagt, ja, hans · Valg var evig frit, og han kom til Verden –
IC, s. 164 en den Ene og Samme; og dette · Valg var ikke rigtigt, om Nogen meente, at han
NB19:42 tand maa man jo sige, at Salomos · Valg viste, at han havde Viisdommen. / Det er
EE2, s. 210 r Tale om eet Valg. Ved dette · Valg vælger jeg egentlig ikke mellem Godt
NB15:93 at huske paa: der maa intet · Valg være – og saa vælge. Hvor forunderligt
NB15:93 s Sandhed er: der maa intet · Valg være, om det dog er et Valg. / Dette
EE2, s. 221 han havde taget det ethiske · Valg æsthetisk forfængeligt. Jo betydningsfuldere
OTA, s. 301 l, siger: han er mit Hjertes · Valg! Et Valg, ja det er det herlige Klenodie,
OTA, s. 301 rre at sætte sammen paa · Valg! Veed Du noget mere overvældende og ydmygende
AE, s. 373 gheden at bevare det absolute · Valg), men som han i Resignationens Øieblik
NB15:93 r ikke maa være Tale om noget · Valg, ɔ:, vrøvler Du længe, saa vælger
OTA, s. 364 re i, at det dog ikke var et · Valg, at det tvertimod var Himlens evige Fordring
4T44, s. 316 hvis der kunde tænkes et · Valg, at et Menneske ved sig selv og ved at kjende
OTA, s. 301 vne noget Herligere end et · Valg, at have Valget! Thi vel er det sandt, at
EE2, s. 31 der viste sig et lykkeligere · Valg, da at turde vælge. Den gjør Ægteskabet
EE2, s. 163 r, i strengere Forstand intet · Valg, da det er aldeles umiddelbart. Naar et
OTA om man kun nævnte Eet som sit · Valg, da dette Ene dog ved et Bedrag var Eet;
EE2, s. 160 gende, og naar der er Tale om · Valg, der angaaer et Livs-Spørgsmaal, saa
OTA, s. 301 nedgraves og gjemmes; thi et · Valg, der ikke blev benyttet, er værre end
KG, s. 236 der i Ligevægt; og i dette · Valg, der rigtignok er i Skikkelse af en Dom
NB23:191.a gt det, dog nei, det er intet · Valg, der var intet Andet for ham at vælge;
EE2, s. 163 as juchhe! Men dette er intet · Valg, det er hvad man siger paa Dansk: lad gaae,
NB15:93 e sig selv ved Hengivelsens · Valg, det Valg, hvis Sandhed er, der kan ikke
OTA, s. 330 ade i Tid og Evighed kun eet · Valg, eet eneste: at vælge denne Vei; der
EE2, s. 163 iddelbart og forsaavidt intet · Valg, eller det fortaber sig i Mangfoldigheden.
NB15:93 t Det, at der ikke er noget · Valg, er Udtrykket for med hvilken uhyre Lidenskab
BB:2 en og søger at forsvare sit · Valg, for hvilken Sætning han nu end erklærer
NB18:62 e mig smigret ved dette mit · Valg, gik vi over til Forhandlinger. / Disse
2T44, s. 223 l de Dage, da hun gjorde det · Valg, hun i sin sidste Time vedkjendte sig. Er
AE, s. 377 være at indvende mod hans · Valg, hvad man saa end behager at sige i det
NB15:93 ved Hengivelsens Valg, det · Valg, hvis Sandhed er, der kan ikke være Tale
EE2, s. 163 it Hjertes Valg, saa er dette · Valg, hvor skjønt det end forresten er, i
EE2, s. 213 sonlighed uendeliggjort i det · Valg, hvori han uendeligt vælger sig selv.
OTA, s. 326 r skal hvile over Valget. Et · Valg, hvorom det gjælder, at man lige saa
KG v, der har været deres Hjerters · Valg, hvorom han dog ikke spørger dem, spørger
OTA, s. 302 ee en Ufuldkommenhed ved det · Valg, hvorom her er Talen, at Mennesket ikke
EE2, s. 165 odt og Ondt, det betegner det · Valg, hvorved man vælger Godt og Ondt eller
Papir 59 ter ved at spørge, om det · Valg, hvorved Msk. antager den gudd. Naade, er
OTA, s. 301 det, som en Forbandelse. Et · Valg, ikke mellem Rødt og Grønt, ikke mellem
BI, s. 329 ilke det, der bestemte hendes · Valg, ikke var Penge, at ville lade hendes usle
IC, s. 144 ektisk Bestemmelse. Tro er et · Valg, ingenlunde den ligefremme Modtagelse –
OTA, s. 301 han er mit Hjertes Valg! Et · Valg, ja det er det herlige Klenodie, dog ikke
EE2, s. 173 sen. Og dog er her Tale om et · Valg, ja et absolut Valg; thi kun ved at vælge
NB:70 stort Tab. Her gjælder et · Valg, man kan vælge ikke at ville lade sig
BA, s. 366 ghed, der ikke frister som et · Valg, men besnærende ængster med sin søde
KG, s. 290 il Jagten. Vi prise ikke hans · Valg, men derom tale vi jo heller ikke, vi tale
FB, s. 112 ede. Han følger sit Hjertes · Valg, men naar han har fundet det Søgte, da
EE2, s. 205 ade mit Hjertes og min Tankes · Valg, min Sjæls Lyst og min Salighed –
OTA, s. 400 lidet nytter dette første · Valg, naar det ikke atter og atter gjentages
TS, s. 64 Fremstillingen og Udtrykkenes · Valg, og Anlæget i et Digt og Sprogformen
NB15:93 ebet ikke kan være noget · Valg, og dog er et Valg. Altsaa, at just Det,
EE2, s. 169 nen, saa er der intet absolut · Valg, og er der ikke et saadant, saa er der intet
Not13:23 saa forudsættes der et · Valg, og et Valg forudsætter Bevidsthed (
AE, s. 373 en i at gjentage Lidenskabens · Valg, og existerende at udtrykke det. Individet
NB22:86 Sted, eller Troen blive et · Valg, og Forargelsens Mulighed spænde Troen.
AE, s. 230 l. gg.); han bliver ved dette · Valg, og i dette Valg aabenbar ( cfr. 2den D.
IC, s. 131 Modsigelsen sætter ham et · Valg, og idet, samt i Det, han vælger, bliver
Papir 371:2 han vil mene, der er et · Valg, og Sagen er, hvilken Pige? Den Primitivere
EE1, s. 268 ville, gjør er fornuftigt · Valg, saa er Accenten i hele Stykket lagt paa
EE2, s. 163 ng Pige følger sit Hjertes · Valg, saa er dette Valg, hvor skjønt det end
EE2, s. 173 . Men da Valget er et absolut · Valg, saa er enten – eller absolut, i en
IC, s. 164 drage til sig uden gjennem et · Valg, saa maatte han være et Enkelt, enten
KG, s. 289 mulig, et Valg. Men er den et · Valg, saa staaer det jo bestandigt i min Magt,
EE2, s. 239 og dette Valg er Frihedens · Valg, saaledes, at idet han vælger sig selv
EE2, s. 164 saa lykkelig ved sit Hjertes · Valg, som en Mand, der har vidst at vælge.
KG, s. 236 Erkjendelses-Slutning, men et · Valg, som indtræder just naar Viden har sat
OTA, s. 347 ts Alvor, selv det taabelige · Valg, som man næsten ikke kan lade være
EE2, s. 203 thi Fortvivlelsen selv er et · Valg, thi man kan tvivle uden at vælge det,
OTA, s. 300 dvendigheden, og har intet · Valg. / » Han maa enten hade den ene og
OTA, s. 326 lget virkelig kan være et · Valg. / Der er kun eet Navn i Himmelen og paa
NB15:93 ikke være Tale om noget · Valg. / Det er et ubegribeligt den almægtige
NB15:93 g være, om det dog er et · Valg. / Dette er » Aand«. Men
EE2, s. 209 ver jeg lige trøstig i mit · Valg. / Fra dette Punkt vil nu en Theolog finde
NB2:222 ruer. Det er Christi Lidelse var · Valg. / Og det var Alvor med hans Fornedrelse.
EE2, s. 210 ilstede i ethvert følgende · Valg. / Saa fortvivl da, og Dit Letsind skal
NB15:93 re noget Valg, og dog er et · Valg. Altsaa, at just Det, at der ikke er noget
AE, s. 125 g ethisk tydeliggjort sig sit · Valg. Den ethiske Qvalitet er nidkjær paa
BI emgaaet, maa jeg endnu gjøre et · Valg. Den første Bog af Staten maa jeg, inden
IC, s. 164 en til sig, altsaa gjennem et · Valg. Derfor vil han, der fornedrede sig selv,
EE2, s. 207 r til, ellers var det ikke et · Valg. Dersom nemlig det, jeg valgte, ikke var
IC, s. 144 igefrem Modtagelse: der er et · Valg. Det gaaer ikke saaledes til som ved den
AE, s. 48 ben forbliver hævdende sit · Valg. Det vilde ogsaa være en uhyre Uretfærdighed
Brev 269 iller sig som Candidat til · Valg. Dette er jo en Slags Examen. Han kunde
IC, s. 163 drage til sig at sætte et · Valg. For Jernet, naar det drages, er der intet
CT, s. 133 ans egen fri Beslutning, Hans · Valg. Han blev fattig, og blev det i enhver Forstand,
TSA, s. 76 n for Sandheden, er det hans · Valg. Han maa altsaa forstaae sig selv i at være
OTA, s. 301 : at Mennesket er forundt et · Valg. Hvilken Salighed er ikke forjættet herved
KG, s. 366 ielighedens og Lidenskabens · Valg. Man behøver saavist ikke at befale,
KG, s. 289 s Forskjellighed er mulig, et · Valg. Men er den et Valg, saa staaer det jo bestandigt
IC, s. 163 er ikke være Tale om noget · Valg. Men et Selv kan et Andet kun i Sandhed
EE2, s. 165 et, der gjør Valget til et · Valg. Og dette er det Sørgelige, naar man
KG, s. 367 kabens og Tilbøielighedens · Valg. Og hvad er » den Stygge«?
EE2, s. 163 et æsthetisk Valg er intet · Valg. Overhovedet er det at vælge et egentligt
EE1, s. 418 re Spørgsmaal om noget · Valg. Qvinden vælger vel, men dersom denne
IC, s. 164 rages til ham uden gjennem et · Valg. Thi hvis han i Sandhed skulde kunne drage
EE1, s. 63 g atter Muligheden af et nyt · Valg. Til den første Classe i hiin Rangordning
EE2, s. 160 ikke kunne være Tale om et · Valg. Valget selv er afgjørende for Personlighedens
EE2, s. 161 kjellig, at den forhindrer et · Valg. Valgets Øieblik er for mig saare alvorligt,
EE2, s. 210 r egentlig kun er Tale om eet · Valg. Ved dette Valg vælger jeg egentlig ikke
Not11:36 n at Msket har afgjort sit · Valg.) kan denne Mulighed blot vise sig som qvindelig,
EOT, s. 263 sti Fødder med sit Hjertes · Valg: det ene Fornødne. / Saaledes kan Du
NB14:72 / 1) Det er jo næsten som et · Valg: kunde Du ønske at være » stærk
IC, s. 138 delelse, den sætter Dig et · Valg: om Du vil troe ham eller ikke. / Man kunde
OTA, s. 302 em Gud og Verden. – Et · Valg; eller er det maaskee en Ufuldkommenhed
IC, s. 145 re den Elskede aabenbar i et · Valg; hun maa nu nemlig ud af Dobbeltheden vælge,
3T44, s. 252 det. Man gjør da et andet · Valg; man antager, at en vis Art Bekymring er
NB13:81 pørgsmaal til Samtiden som et · Valg; man maa vælge enten at gjøre det
CT, s. 96 gjørende og det høieste · Valg; men » Ak« over det Menneske,
EE2, s. 163 . Dit Valg er et æsthetisk · Valg; men et æsthetisk Valg er intet Valg.
NB16:49 hans Skjebne, saa er det jo hans · Valg; men Sagen er, det viser sig, at der laae
EE2, s. 286 Valg er egentlig et uendeligt · Valg; og ubevidst hjælper det Ethiske ethvert
IC, s. 163 dhed drage til sig gjennem et · Valg; saa det i Sandhed at drage til sig er et
EE2, s. 165 strengere Forstand Tale om et · Valg; thi den, som lever æsthetisk, vælger
NB20:58 jeg fortryder alligevel ikke mit · Valg; thi denne Sag er det Eneste, der beskæftiger
NB20:58 jeg fortryder alligevel ikke mit · Valg; thi det er den eneste Sag, der beskæftiger
EE2, s. 173 ale om et Valg, ja et absolut · Valg; thi kun ved at vælge absolut, kan man
CT, s. 296 ds Dage: fortryder ikke Eders · Valg; thi sandeligen Den valgte dog den bedre
NB4:25 igheds Dage: fortryder ikke Eders · Valg; thi sandeligen Den valgte dog den bedre
OTA, s. 301 som vælger rigtigt. / Et · Valg; veed Du, m. T.! i et eneste Ord at udtrykke
EE2, s. 240 saa at være lykkelig i sit · Valg; viser det sig imidlertid, at Valget dog
AE, s. 435 dre Psalmebøger efter frit · Valg? Ih, naturligviis og soleklart kommer det
NB16:32 r let. Just Skærpelsen i · Valg-Afgjørelsen i Forhold til Χstus er at det er »
NB16:32 ige Forholdet, og derfor er · Valg-Afgjørelsen ligeoverfor Χstus, den endnu mere
Papir 254 t angaaer, hvor stor Rolle · Valgene og Sammenkaldelsen af Stænderne spiller,
Papir 254 ens positive Skridt omtale · Valgene og Sammenkaldelsen af Stænderne; –
EE2, s. 207 den forudsætter sig selv i · Valget – saa vælger han sig selv og kæmper
EE2, s. 29 t have fuldkommen Raadighed i · Valget af » sit Livs Ledsagerinde«,
EE1, s. 353 t, er mig; thi jeg bestemmer · Valget af Bøger og staaer bestandigt udenfor.
BI aaer over til at gjøre Rede for · Valget af de Dialoger, jeg har gjennemgaaet, maa
EE1, s. 281 æsthetisk Hensyn tages i · Valget af dem, der skal belære Een, og disse
BI rdiggjørende Tilbageblik / Hvad · Valget af Dialoger angaaer, da har jeg bestandig
BI, s. 172 Har jeg nu i een Henseende i · Valget af Dialogerne havt videnskabelige Forskeres
BI mindre Indsigtsfulde. Saaledes ved · Valget af en Feldtherre gav man ikke Forældrene
G, s. 37 nstnerinde, men man kunde dog i · Valget af hende see paa, at hun var tækkelig,
NB2:29 ke længere og længere ned i · Valget af Læsere. Som Følge deraf muddrer
NB17:94 men Sandheden maa i · Valget af Medhjælpere anvende Sandhedens uendelige
BI, s. 294 hvori Subjectet vel er frit i · Valget af Midler til at udføre sin Hensigt,
Not10:9 es Samfund. Det viser sig i · Valget af Midler til ethvert Formaal. Der Zweck
EE2, s. 172 er derfor endnu ikke Tale om · Valget af Noget, ikke Tale om Realiteten af det
OTA, s. 303 til at vælges, thi saa er · Valget afskaffet. Og naar Valget er afskaffet,
CT, s. 194 r dette ikke er Salighed, saa · Valget altsaa maatte være enten at opgive sin
LP, s. 45 lge og bestræbe mig for i · Valget at tage det, som dog er nogenlunde underholdende
EE2, s. 221 ikke valgt saaledes, at han i · Valget blev i sig selv, iførte sig sig selv;
IC, s. 104 ges contra et pro; først i · Valget bliver Hjertet aabenbart ( og derfor var
NB19:49 ængelige for Reflexionen. Kun · Valget bliver tilbage: vil Du troe ell. vil Du
EE2, s. 240 viser det sig imidlertid, at · Valget dog ikke er ganske efter Ønske, saa
OTA, s. 302 lger Mammon. En Hvid er nok, · Valget er afgjort, han har valgt Mammon; at det
OTA, s. 303 er Valget afskaffet. Og naar · Valget er afskaffet, fordi Gud ikke er tilstede
IC, s. 164 heden eller Høiheden, nei, · Valget er Christus; men Christus er et Sammensat
EE2, s. 173 e og ikke at vælge. Men da · Valget er et absolut Valg, saa er enten –
EE2, s. 164 algte det Urette. Idet nemlig · Valget er foretaget med hele Personlighedens Inderlighed,
KG, s. 249 er forventende. Dog saa snart · Valget er gjort, er det Mulige forandret, thi
EE1, s. 251 tykket eller en Fortjeneste. · Valget er her atter let. Idet Tilskueren troer,
IC, s. 164 ilt, han er den Ene og Samme. · Valget er ikke: enten Ringheden eller Høiheden,
KG, s. 250 Forskjelliggjørelsen ( og · Valget er jo forskjelliggjørende) er det Godes
OTA, s. 347 edst at kjende af Ønsket. · Valget er nemlig, som det Virkelige, ogsaa paa
NB15:93 nske Aand. Han synes: siden · Valget er overladt til mig selv, saa vil jeg tage
EE1, s. 135 har ogsaa Mozart iagttaget. · Valget er saaledes betydeligt indskrænket,
EE2, s. 173 el abstrakt Frihed; naar blot · Valget er sat, saa vender alt det Æsthetiske
EE:102 a stor i Verdens Øine, at · Valget falder Dig svært. O! beslut Dig, en
EE2, s. 285 e Theorier ved at paatage sig · Valget for ham. Naar han da selv har valgt, da
OTA, s. 302 nget forskjellige, man kan i · Valget forene begge Dele« – thi
EE2, s. 229 ed. / Den første Form, som · Valget giver sig, er en fuldkommen Isolation.
EE2, s. 213 dog bliver han en Anden, thi · Valget gjennemtrænger Alt og forvandler det.
EE2, s. 240 mt i Virkelighedens Former, i · Valget gjør han sig selv elastisk, forvandler
EE2, s. 240 Han er et bestemt Individ, i · Valget gjør han sig selv til et bestemt Individ,
EE2, s. 207 » ham selv.« / · Valget gjør her paa eengang de to dialektiske
LF, s. 38 llem disse to uhyre Magter, og · Valget ham overladt, denne uhyre Fare er det,
EE2, s. 237 e ethisk. Først naar man i · Valget har overtaget sig selv, iført sig sig
EE2, s. 226 andighed, og naar jeg kun har · Valget herimellem, saa vælger jeg Sorgen. Nei,
EE2, s. 161 e eller det Andet, hvorved da · Valget i næste Øieblik bliver vanskeligere;
EE2, s. 236 Mystikerens Feil er, at han i · Valget ikke bliver concret for sig selv og heller
TTL, s. 433 a gjelder det, at Friheden og · Valget ikke bliver en Snare. Hiin Længselens
EE2, s. 163 , fordi det Selvbestemmende i · Valget ikke her bliver ethisk accentueret, og
EE1, s. 192 støde sammen, saa have vi · Valget imellem at lade Don Juan være den Stærkeste
EE2, s. 325 have det? Saa have vi da kun · Valget imellem at være Intet for Gud, eller
OTA, s. 326 ævne vi maaskee flere, at · Valget kan staae i Forhold til Ynglingens Mulighed,
YDR, s. 111 intet Andet at vælge, var · Valget kun mellem denne Art Vane-Christendom:
NB18:23 t Milde ell. det Strenge, saa er · Valget let gjort. / Nei, Strengheden anbringes
EE1, s. 251 unne forklare Alt, saa synes · Valget let. Stykket er da ikke i endelig Forstand
JC, s. 30 ætning, og han havde jo kun · Valget mellem at antage, at den var en aldeles
EE1, s. 250 .« / Naar man da har · Valget mellem at nedsætte Scribes Stykke til
CT, s. 91 e. Det er nemlig ikke saa med · Valget mellem de to Herrer, at naar man blot vælger
SLV, s. 239 um til at blive det? Giv den · Valget mellem en forladt Pige, der bøier sit
DS, s. 225 erden. Folket har Valgretten, · Valget mellem en Røvers Frigivelse og denne
EE2, s. 173 ller med Valget; thi nu viser · Valget mellem Godt og Ondt sig. Dette i og med
EE2, s. 165 ller betegner ikke nærmest · Valget mellem Godt og Ondt, det betegner det Valg,
EE2, s. 163 en–Eller, der gives, er · Valget mellem Godt og Ondt, men det er ogsaa absolut
EE2, s. 210 t Gode, vælger jeg eo ipso · Valget mellem Godt og Ondt. Det oprindelige Valg
BI, s. 209 ikke som positivt. Har man nu · Valget mellem Xenophon og Plato, da troer jeg,
BI, s. 114 t han bestandig kun opstiller · Valget mellem, at han skal spørge og den Anden
CT, s. 96 vil høre om, er ikke blot · Valget nærmest, men bedst forberedt til Valget.
EE2, s. 285 a vil det Ethiske sanctionere · Valget og elevere hans Kjærlighed, og det vil
NB16:32 , ɔ: den anden Gang, · Valget paa Χstus. / Men Dorner ser i Forsoningen
EE2, s. 160 unne være Tale om et Valg. · Valget selv er afgjørende for Personlighedens
OTA, s. 301 dog at vælge rigtigt, men · Valget selv er jo dog den herlige Betingelse.
OTA, s. 326 t vinde og Alt at tabe, hvis · Valget skal have Evighedens Alvor, om der end,
EE1, s. 127 mgaae nogle enkelte Stykker. · Valget skal ikke være vilkaarligt. Jeg vælger
Oi10, s. 417 til at kunne ville modtage · Valget som Biskop. I Sandhed just en saadan Mand
4T43, s. 146 d han vilde vælge, dersom · Valget stod til ham; om det dog var sandt, hvad
EE2, s. 160 Personlighedens Indhold; ved · Valget synker den ned i det Valgte, og naar den
EE2, s. 165 egentlig er det, der gjør · Valget til et Valg. Og dette er det Sørgelige,
OTA, s. 326 ets evige Alvor; der maa ved · Valget ubetinget være Alt at vinde og Alt at
JJ:326 e med det Ethiske, og det Ethiske · Valget ud deraf. Derfor var der kun to Momenter
EE2, s. 160 ved, jo længere han skyder · Valget ud, let til at alterere det, uagtet han
CT, s. 96 e Overveielsen bliver, medens · Valget udsættes, desto mere fjerner han sig
OTA, s. 326 nne vælge noget Andet, at · Valget virkelig kan være et Valg. / Der er
EE2, s. 161 nnemtænkning af det, der i · Valget viser sig adskilt, ikke paa Grund af den
EE2, s. 173 kt, hvor Nødvendigheden af · Valget viser sig, og derpaa betragte Tilværelsen
OTA, s. 301 rligere end et Valg, at have · Valget! Thi vel er det sandt, at det ene Salige
KG, s. 125 der vistnok var bestemmende i · Valget, at jo ringere Apostelen var som Menneske
SLV, s. 122 kjende for at blive sikkre i · Valget, at man vælger en Feilfri, saa blander
OTA, s. 303 op Guds Tilstedeværelse i · Valget, der sætter Valget: mellem Gud og Mammon.
EE2, s. 207 er ikke til og bliver til ved · Valget, det, der vælges, er til, ellers var
NB15:93 er indrømmet et Msk, er: · Valget, Friheden. Vil Du frelse og bevare den,
BOA, s. 271 ttet og frimodigt staaer ved · Valget, hellere at opgive alt Andet end at forandre
EE2, s. 207 , – og den er vaagnet i · Valget, ligesom den forudsætter sig selv i Valget
OTA, s. 302 nde tjenligere, at hun havde · Valget, men knibsk valgte og valgte, og aldrig
EE2, s. 207 før, thi det blev til ved · Valget, og dog har det været til, thi det var
KG, s. 199 rdeligt som engang byder dem · Valget, og forfærdeligt nødsager dem til
EE2, s. 161 man vælger, interesseret i · Valget, og naar man udsætter Valget, saa vælger
EE2, s. 207 til, men blev absolut til ved · Valget, saa valgte jeg ikke, saa skabte jeg; men
EE2, s. 161 lget, og naar man udsætter · Valget, saa vælger Personligheden ubevidst eller
IC, s. 164 ddelbart, men middelbart, saa · Valget, som sagt blev, ikke bestaaer i at vælge
NB15:34 den Visby er faldet igjennem til · Valget, synes Χstianshavnerne slet ikke at
Brev 193 er jo ham, der har bestemt · Valget. Den Nytaarspresent jeg havde tiltænkt
CT, s. 96 mest, men bedst forberedt til · Valget. Den, der forskyldte den Ugudelighed, saadan
EE2, s. 165 , at det Ethiske constituerer · Valget. Der er derfor ikke saa meget Tale om at
OTA, s. 326 hedens Alvor skal hvile over · Valget. Et Valg, hvorom det gjælder, at man
NB18:60 at stramme behørigt til · Valget. Hvor mildt end Evangeliet er, hvor kjerligt
EE2, s. 239 denne Angren, der ratihaberer · Valget. Individet bliver sig da bevidst som dette
OTA, s. 302 at unddrage sig« fra · Valget. Ingen skal kunne sige: » man kan
OTA, s. 400 e to Størrelser. Dette er · Valget: han veier, han overveier, han vælger.
OTA, s. 303 else i Valget, der sætter · Valget: mellem Gud og Mammon. Og Guds Tilstedeværelse
OTA, s. 303 lige Farefuldhed er, at have · Valget; men hvilken er da Saligheden, som forjættes,
OTA, s. 201 Nu derimod stillede han dem · Valget; og see, de valgte Spøgen, de mærkede
EE2, s. 173 olute enten – eller med · Valget; thi nu viser Valget mellem Godt og Ondt
NB23:172 Da har Valgfrihedens eller · Valgets » Qval« en Ende. –
OTA, s. 303 vælges er det, der giver · Valgets Afgjørelse evig Alvor; thi det skal
LF, s. 26 Valgets Gjenstand, spænder · Valgets Afgjørelse til at blive i Sandhed et
4T43, s. 129 Bekymring, Valgets Nød og · Valgets Afgjørelse, Lovens Dom og Lovens Fordømmelse,
EE2, s. 164 etydeligt Udvalg; derimod har · Valgets Akt langt mere for ham at betyde. Naar
SLV, s. 194 eviisningens Inderlighed, en · Valgets Besluttethed giver det korte Ord, giver
TTL, s. 433 saa let, man er fritagen for · Valgets Besværlighed; ja selv om en Fader ikke
EE2, s. 160 eg, der i mit Liv har erfaret · Valgets Betydning, jeg ønsker Dig til Lykke
TTL, s. 420 d Pligtens Ansvar at lægge · Valgets Eftertryk paa den stille Begivenhed. Derpaa
TTL, s. 421 gge Dem med Pligtens Ansvar · Valgets Eftertryk paa den stille Begivenheds næsten
AE, note forandrer ham hans Existents i · Valgets eller i Overtagelsens Øieblik. Men da
OTA, s. 302 llem Gud og Mammon. Dette er · Valgets evig uforandrede Vilkaar, der skal ingen
OTA, s. 326 Ene som det Andet, har ikke · Valgets evige Alvor; der maa ved Valget ubetinget
EE2, s. 213 lhører Een og hvad ikke. I · Valgets første Øieblik gaaer derfor Personligheden
OTA, s. 303 rdi Gud ikke er tilstede som · Valgets Gjenstand, saa er Mammon heller ikke til
LF, s. 26 Gud, der, ved selv at være · Valgets Gjenstand, spænder Valgets Afgjørelse
PS, note e Priis var Sjelens frie Valg og · Valgets Hengivelse. Da valgte han Ufriheden; men
OTA, s. 301 g selv i en vis Forstand paa · Valgets lige Linie med Verden, blot for at Mennesket
EE2, s. 160 og derved troer ret at holde · Valgets Modsætninger ude fra hinanden. Naar
4T43, s. 129 og Overveielsens Bekymring, · Valgets Nød og Valgets Afgjørelse, Lovens
CT, s. 96 som skjulte Tvivlraadigheden · Valgets Spændkraft, denne Mulighed, i sig. Den
OTA, s. 347 egrændset af Virkelighed; · Valgets Vilkaar maaskee indskrænket, den Vælgende
EE2, s. 155 rte paa Ældres Tale, og · Valgets Øieblik blev mig høitideligt og ærværdigt,
EE2, s. 161 g, at den forhindrer et Valg. · Valgets Øieblik er for mig saare alvorligt,
OTA, s. 302 ikke vil forstaae, at Gud i · Valgets Øieblik er tilstede, ikke for at see
AE, s. 365 Resignationens, Besindelsens, · Valgets Øieblik forstod dette, saa kan jo Meningen
EE2, s. 239 ikke gjør det. Han er da i · Valgets Øieblik i den fuldkomneste Isolation,
EE2, s. 164 i et Brevs Form, følte, at · Valgets Øieblik var der, saa kast det Øvrige
EE2, s. 239 oducere sig selv. Han er da i · Valgets Øieblik ved Slutningen; thi hans Personlighed
AE, s. 364 Resignationens, Besindelsens, · Valgets Øieblik vil man lade Individet gjøre
EE2, s. 208 ogsaa hans Aand vil modnes i · Valgets Øieblik, da vil han vælge sig selv,
BI, s. 267 frit over det, ikke blot i et · Valgets Øieblik, men i ethvert Moment, fordi
EE2, s. 172 et end kan være, Intet mod · Valgets Øieblik. Naar da Alt er blevet stille
NB16:32 et Sande, at ganske rigtigt · Valg-Forholdet ligeoverfor Χstus er den qvalitativt
NB23:170 Indbildning med denne abstrakte · Valgfrihed ( liberum arbitrium), som stod et Msk.
Papir 24:3 n ell. anden Cultus. / Vi skilne · Valgfrihed ell: Vilkaarlighed fra den sande Frihed
NB23:172 just er det Gode, at denne · Valgfrihed varer Ens hele Liv. / O, det er saa sandt
NB15:93 ik, i samme Secund den er ( · Valgfrihed) uendeligt iler med ubetinget at binde sig
NB15:93 er Dommen over Dig: Du har · Valgfrihed, siger Du, og Du har endnu ikke valgt Gud.
NB15:93 ver tvivlsom, om han da har · Valgfrihed. Og nu tabte han ogsaa Valgfriheden. Det
NB15:93 e taber man baade Frihed og · Valgfrihed. Ved Reflexion lader den sig aldrig naae
NB15:93 : Du sukker, at Du har tabt · Valgfriheden – og Feilen er blot, at Du ikke sørger
NB15:93 lgt Gud. Saa bliver Du syg, · Valgfriheden bliver Din fixe Idee; tilsidst bliver Du
NB15:93 e, kommer til at stirre paa · Valgfriheden istedetfor at huske paa: der maa intet
NB15:93 iagtigere Udtryk for, at · Valgfriheden kun er en Form-Bestemmelse i Friheden,
NB15:93 Ved at stirre paa » · Valgfriheden« istedetfor at vælge taber man baade
NB23:172 e Frihed ( forskjellig fra · Valgfriheden): den kraftigste Friheds-Følelse har Msket,
NB15:93 eer med selvisk Attraae paa · Valgfriheden, 3. Journalen NB15, s. 149. Nederst på
NB15:93 ee en Tidlang med Tanken om · Valgfriheden, indtil saa den igjen forvandler sig, og
NB15:93 k. og hexer med et Phantom: · Valgfriheden, om han har den ell. om han ikke har den,
NB23:172 aa Alt skrives i Glemmebogen. / · Valgfriheden. / I Almdl. fremstilles det som et saa overordentligt
NB15:93 ihed. Og nu tabte han ogsaa · Valgfriheden. Det er ved lutter feile Greb ( militairt
NB15:93 tandigt blive hængende i · Valgfriheden. Reflexionen, der igjen hænger sammen
NB15:93 te Dig af at Du har – · Valgfriheden; vee Dig, det er Dommen over Dig: Du har
NB15:93 else i Friheden, og at just · Valgfrihedens Accentuation som saadan er Frihedens Fortabelse?
NB23:172 en anden Mulighed. Da har · Valgfrihedens eller Valgets » Qval« en
NB15:93 rende for Frihed, at just · Valgfrihedens Sandhed er: der maa intet Valg være,
JJ:470 genemt er. Gud er dog ikke som en · Valg-Konge, der kunde blive afsat ved næste Stænder-Forsamling,
DS, s. 225 il Noget i Verden. Folket har · Valgretten, Valget mellem en Røvers Frigivelse og
SLV, s. 112 Plattenslagere, der have det · Valgsprog, at hvor man eengang har været skal man
AE, note og Plattenslagere, der have det · Valgsprog, at hvor man eengang har været, skal
EE2, s. 157 » thi dette er mit · Valgsprog, og disse Ord ere ikke, som Grammatikerne
NB18:88 en Lykkelig, der frit havde · valgt Χstd.: saa var mit Forhold blevet
KG, s. 318 ger, eller rettere jeg har jo · valgt – dersom jeg blot er Taler. O, der
Brev 190 Berlin, saa har jeg atter · valgt af en lignende Art. Men hvoraf kommer det,
EE2, s. 214 d sig selv, det vil sige, som · valgt af sig selv, som fri; men idet han saaledes
Oi7, s. 299 nialt eller sindrigt? – · valgt Alderen 14 à 15 Aar: Drenge-Alderen.
PS, note gtignok engang, da Du kunde have · valgt anderledes, men nu er Alt forandret. Var
JJ:163 et Høieste burde jeg have · valgt anderledes. Her seer man en ny Vanskelighed.
F, s. 488 og neppe. Nu har Prof. valgt og · valgt Astronomien. Der er da ingen Fare mere;
DS, s. 251 et sig tænke, at han havde · valgt at blive fE en høifornem Geistlig, for
BOA, s. 125 lveret theologisk Examen, har · valgt at blive Præst. Dette skal senere vorde
BI, note isk Sætning, jeg har derfor · valgt at citere den paa Græsk efter Platos
G, s. 39 mst. Alt er færdigt, Gr. har · valgt at forestille Mercurius. Han har ikke forandret
AE, note ndgaae denne Mislighed, har jeg · valgt at kalde Christendommen en Existents-Meddelelse,
Brev 252 gte-Par. See, derfor har jeg · valgt at sende et Exemplar » til de Tvende«.
NB2:68 ens Piinagtighed have nu de Andre · valgt at sidde og surmule – jeg har heldigt
EE2, s. 313 ndre Historie, derfor har jeg · valgt at skrive, og skal aldrig tale til Dig
NB12:85 thvert Fald har man maaskee · valgt at stride paa den Maade, fordi det er ingen
BA, note sin Plads i Cap. I. Dog har jeg · valgt at sætte det her, fordi det nærmest
NB2:9 har jeg valgt noget Andet. Jeg har · valgt at tjene Sandheden og det paa et af de
JJ:285 ars Mathiesen. Heldigt at han har · valgt de Ord: Damer og Herrer, det erindrer aldeles
NB8:99 stus siger: jeg har selv · valgt dem. Og det hele Forhold maa langt mere
EE1, s. 256 harles, men deri, at han har · valgt den alleruheldigste, han kunde vælge,
NB2:5 at sige dem. / » Maria har · valgt den bedre Deel« / Hvilken er da
KG, s. 104 der sagde » Maria har · valgt den bedre Deel«, og den samme Kjerlighed,
NB11:188 ikke staaer om Maria at hun har · valgt den bedste Deel – men den gode Deel
BOA, note det synes, i denne sidste Bog, · valgt den mindst generende af alle Kategorier,
BI, s. 161 urs Betragtning, at Plato har · valgt den mythiske Fremstillingsform, for at
SLV, s. 104 es) saa slumrer Den, der har · valgt den negative Beslutning, uroligt i Natten,
NB7:17 / Pharisæeren har formdl. · valgt den øverste Plads, hvor han stod for
JJ:225 selv kan forstaae hvorfor man har · valgt den, om det er et Tilfælde; thi i saa
EE2, s. 250 leven hans derved, at han har · valgt den. Men skjøndt han selv er sit Formaal,
NB25:97 lse, medens vel De der have · valgt denne Epistel nærmest have ladet sig
CT, s. 53 det Tilfælde selv at have · valgt denne overseete eller foragtede Ringhed,
OTA Navn, hvorved betegnes at de have · valgt denne Veiledning, at de tilhøre den
EE2, s. 206 s tidligere Selv, thi han har · valgt det absolut. Dette » Selv«
BA, note – da skulde jeg vel have · valgt det andet Ord. / Man seer let, at Indesluttethed
KG, s. 197 og med den for Øie – · valgt det Christelige. Skal der tales om det
EE2, s. 188 s vanskeligere. Og Du, Du har · valgt det Fineste; thi hvilken Ruus er vel saa
SLV, s. 213 t bevise hende, at hun havde · valgt det Høieste. / Saa ønsker jeg da
SLV, s. 207 l dette blive? / Saa har jeg · valgt det Religieuse. Det ligger mig nærmest,
OTA, s. 227 Menneske have valgt i Livet, · valgt det Usynlige, det Indvortes; han maa leve
SFV, s. 16 roduktiviteten, mindst dertil · valgt det Øieblik, da han netop samtræffer
EE2, s. 233 lge det. Forsaavidt han har · valgt det, bedrager han ikke Andre; thi han siger
EE2, s. 204 lelsen, saa har man i Sandhed · valgt det, Fortvivlelsen vælger: sig selv
NB2:12 tning, at jeg sandeligen ikke har · valgt dette Liv fordi det skulde være glimrende,
NB7:14 r gaaet hen og forkastet den og · valgt dette Thema, som saa stærkt greb mig.
CT, s. 223 Ligegyldige. / Derfor have vi · valgt disse Ord at tale over. Thi skal denne
SLV, s. 204 r saa stereotyp og hvert Ord · valgt efter langt Overlæg. Det Modsatte er
SLV, s. 23 st bevæget. Derfor har jeg · valgt Eftermiddagens Belysning. Forsaavidt det
CT, s. 96 a har man egentligen allerede · valgt en anden Herre, Selvraadigheden, og saa
EE1, s. 113 ject til Attestats og nu har · valgt en anden Levevei. Vel erfarer man nemlig,
NB10:208 en Hyrekudsk. Han havde maaskee · valgt en Barbeer, en Dreier, en Børstenbinder,
Papir 371:2 ge, ell. hvis han har · valgt en bestemt Cariere, da fE, hvilket Kald
Oi10, s. 394 vis han qua Professor havde · valgt en bestemt Kirke, og ( hvad der havde været
BOA, s. 121 nden. Dersom en Mand, der har · valgt en bestemt Livs-Stilling, idelig vilde
FB, note Bevægelse. Jeg har imidlertid · valgt en Forelskelse til at vise Bevægelserne
AE, s. 325 ifferents batter. Saa har man · valgt en ny Differents: at være født i
LA, s. 30 g, der ikke kan siges at have · valgt Erindringen, men bevarer den, Erindringen
NB10:15 saa havde han taget Polemik men · valgt et anstændigt Sted til at føre den.
KG, s. 160 s selv lykkelige. Saa have vi · valgt et Ord af Apostelen Johannes: »
EE2, s. 213 et æsthetiske Selv, der er · valgt ethisk. Jo mere Du derfor fordyber Dig
BI, s. 263 gste Disciple, der igjen have · valgt Eventyrets Form, ved ethvert nyt tilkommende
Brev 269 lelse. / Saa bliver han da · valgt for 3die District; og saa meget er vist
EE2, s. 161 es saaledes, fordi Andre have · valgt for ham, fordi han har tabt sig selv. /
NB11:79 d Exemplet, thi Exemplet er · valgt forkeert. / Men paa den anden Side. Vil
LA, s. 29 ndrettet sig i Erindringen og · valgt Fortiden, kun ønskende at forskaffe
EE2, s. 204 naar man i Sandhed har · valgt Fortvivlelsen, saa har man i Sandhed valgt
NB32:29 l Motto paa sine numererte Blade · valgt følgende Ord af Biskop Mynster: uden
EE2, s. 230 ger over, ikke før at have · valgt Gud, og hans Træthed maa ikke ansees
EE2, s. 230 e modsatte Udtryk, at han har · valgt Gud, saa bliver dog, som ovenfor viist,
NB15:93 er Du, og Du har endnu ikke · valgt Gud. Saa bliver Du syg, Valgfriheden bliver
AE, s. 549 g af ham; thi Folket havde jo · valgt ham. Som man sjeldent seer en egentlig
EE1, s. 379 t var netop derfor han havde · valgt hende, for selv at danne hende til det
Papir 15 Dette Verb. er netop med Flid · valgt her, ikke, som Nogle have meent, betegner
JJ:163 l. Havde jeg fulgt min Lyst, · valgt hvad jeg aabenbart har haft et afgjort
SLV, s. 31 for Vinen. – Stedet var · valgt i en Skovegn, et Par Mile fra Kjøbenhavn.
OTA, s. 227 rgsmaal maa et Menneske have · valgt i Livet, valgt det Usynlige, det Indvortes;
Not11:10 ar: Ich bin. Udtrykket var · valgt i Modsætning til den sandselige Anskuelse,
EE2, s. 163 slet ikke valgt, eller Du har · valgt i uegentlig Forstand. Dit Valg er et æsthetisk
EE2, s. 205 g jo netop derved, at jeg har · valgt ikke at vælge Dette eller Hiint. Jeg
FB, s. 198 rgrete, ikke efter at han har · valgt Lysten; thi min Faust vælger slet ikke
OTA, s. 302 , Valget er afgjort, han har · valgt Mammon; at det er Lidt gjør jo hverken
BA, s. 321 rflødigt, da det Enkelte er · valgt med Allusion til Skriftets Gjenstand. Exemplerne
EE1, s. 294 jeg nu gjorde, at Titlen er · valgt med megen Smag og megen Forstand, med sand
SLV, s. 383 ader, og en af disse har jeg · valgt mig i mit psychologiske Experiment. Kjærligheden
EE2, s. 238 ion, og idet jeg saaledes har · valgt mig selv ud af Endeligheden, er jeg i den
EE2, s. 214 , og kun idet jeg absolut har · valgt mig selv, har jeg sat en absolut Differens,
SLV, s. 327 er et saadant, som havde Gud · valgt mig, ikke jeg Gud. Der er ikke levnet mig
EE2, s. 58 eg selv har valgt, og som har · valgt mig. Og denne Magt vil befale hende, at
BOA, s. 115 undt om hinanden. Dog har jeg · valgt min Opgave saaledes, som jeg pleier, at
NB2:9 n til Indbildning; men saa har jeg · valgt noget Andet. Jeg har valgt at tjene Sandheden
HGS, s. 197 jeg af christelige Grunde har · valgt og allerede længere Tid er tilvant,
EE2, s. 249 ntitet. / Den, der ethisk har · valgt og fundet sig selv, han har sig selv bestemmet
F, s. 488 var det dog neppe. Nu har Prof. · valgt og valgt Astronomien. Der er da ingen Fare
SLV, s. 23 fsmag. – Saa har jeg da · valgt Omgivelsen beregnet paa Modsætningen.
BN, s. 111 ng: saa har jeg til Betegnelse · valgt Ordet: Neutralitet og bevæbnet. /
EE2, s. 221 len ligger i, at han ikke har · valgt paa den rigtige Maade, ikke just i den
SLV, s. 384 de. I mit Experiment har jeg · valgt Protestationen, saa vise Dobbeltbevægelserne
NB22:157 t Andet idag, da han havde · valgt Ps. No 588, men det skete ikke. / /
NB29:70 jeg har dog seet rigtigt og · valgt rigtigt, da jeg signaliserede Grinet som
NB2:73 var nødsaget) saa har jeg · valgt rigtigt. Nødsagelsen er i saadanne Forhold
CT, s. 62 ikke til sine Disciple havde · valgt ringe Mennesker, men fornemme, saa maatte
TS, s. 64 modentlig i Dumdristighed selv · valgt saa farlig en Post, at det var den visse
EE2, s. 221 in Concretion; han havde ikke · valgt saaledes, at han i Valget blev i sig selv,
AA:1 og hvor en Deel Mennesker have · valgt sig deres Opholdssted for at spotte over
EE2, s. 229 . Da Individet imidlertid har · valgt sig efter sin Frihed, saa er det eo ipso
EE2, s. 222 e seet sig i sin Frihed, ikke · valgt sig i den. Gjør han dette, saa er han
AE, s. 230 lse); han har i Fortvivlelsen · valgt sig selv ( p. 239 o. fl. gg.); han bliver
EE2, s. 230 t absolute Du. Mystikeren har · valgt sig selv absolut og altsaa efter sin Frihed,
EE2, s. 230 samme; thi hvis han ikke har · valgt sig selv absolut, saa er han ikke i noget
EE2, s. 230 v er nu langt dybere. Han har · valgt sig selv absolut; thi skjøndt man sjeldnere
EE2, s. 239 lv i sin Isolation, eller har · valgt sig selv abstrakt. Dette kan ogsaa udtrykkes
EE2, s. 222 end hans Selv er, han har dog · valgt sig selv efter sin Mulighed, han har i
EE2, s. 221 rte sig sig selv; han havde · valgt sig selv efter sin Nødvendighed, ikke
EE2, s. 237 sig selv, først da har man · valgt sig selv ethisk, først da har man angret
EE2, s. 249 sig derpaa, saa har man ikke · valgt sig selv ethisk, men enten overseet Isolationens
EE2, s. 239 aledes, at Individet ikke har · valgt sig selv ethisk. Han er derfor ikke i Sammenhæng
EE2, s. 239 kes, er den, at Individet har · valgt sig selv i sin Isolation, eller har valgt
AE, s. 235 b i Fortvivlelsens Øieblik · valgt sig selv ud af den Forfærdelse, at have
EE2, s. 214 ndt. Saalænge han ikke har · valgt sig selv, er denne Differens latent. Hvorledes
EE2, s. 208 der, saalænge man ikke har · valgt sig selv, er ligesom en Mulighed af at
EE2, s. 222 erer den. Den, der derfor har · valgt sig selv, han er eo ipso Handlende. /
EE2, s. 221 griber sig selv. Han har ikke · valgt sig selv, han har som Narcissus forelsket
EE2, s. 257 fundet sig selv, absolut har · valgt sig selv, har angret sig selv, saa har
EE2, s. 206 tigt stillet, at han ikke har · valgt sig selv, ikke har Forestilling derom,
EE2, s. 221 Men den, som nu uendeligt har · valgt sig selv, kan han sige: nu eier jeg mig
EE2, s. 221 valgt sig selv; han havde vel · valgt sig selv, men udenfor sig selv; han havde
EE2, s. 230 ividet aldeles abstrakt havde · valgt sig selv, og derfor blev den Fuldkommenhed,
EE2, s. 173 nlighed Intet, før han har · valgt sig selv, og paa den anden Side er, selv
EE2, s. 247 et har kjendt sig selv og har · valgt sig selv, saa er han ifærd med at realisere
EE2, s. 257 ikke har skabt sig selv, men · valgt sig selv, saa er Pligten Udtrykket for
EE2, s. 220 fordi han uendeligt har · valgt sig selv, saa seer han Stemningen under
EE2, s. 258 agtig, og han har ikke ethisk · valgt sig selv. Imidlertid er det dog ikke saa,
EE2, s. 221 e i strengeste Forstand havde · valgt sig selv; han havde vel valgt sig selv,
EE2, s. 173 ersonlighed Alt, naar han har · valgt sig selv; thi det Store er ikke at være
DJ, s. 75 ykke, naar man har Lyst og har · valgt sin Stilling, da som Skuespiller at have
Papir 471 is Grad ( Prof. Hiorth har · valgt som Motto det Ord af Mynster » uden
Oi7, s. 291 e til Gode. Han har, genialt, · valgt til Text de Ord af Apostelen Peter »
BOA, s. 92 havde betænkt sin Tale, og · valgt til Thema: om vore Tiders Overdaadighed,
BI, s. 184 kan naturligviis ikke være · valgt tilfældigt, og det gjelder altsaa at
AE, s. 262 d han skulde kalde sit Skrift · valgt Titlen: en Lidelses-Historie, men tænkt
YTS, s. 263 sæeren, medens de dog have · valgt Tolderen til Forbilledet, Hyklere, der,
TS, s. 65 re anderledes, et heldigere · valgt Udtryk har han maaskee foreslaaet, maaskee
BB:2 ie Strophe at vise, at han har · valgt uklogt o:s:v:. Formen har det besynderlige,
EE1, s. 191 tabt Alt, Himlen, da hun har · valgt Verden, Verden, da hun tabte Juan. Hun
NB:7 m. Jeg havde haabet, han havde · valgt Ærens Vei til at erhverve et Navn; i
NB20:160 ie som Kofoed-Hansen idag havde · valgt! / Hvor festligt, og for mig hvor svarende
AE, note gtigt eller saaledes lykkeligt · valgt, at det med eet Slag ligesom opklarer det
Papir 462 lge et fornuftigt Overslag · valgt, at vælge, at indrette sig i Lighed med
EE1, s. 16 Læseren finde det uheldigt · valgt, da skylder jeg Sandheden at tilstaae, at
EE2, s. 285 for ham. Naar han da selv har · valgt, da vil det Ethiske sanctionere Valget og
EE2, s. 197 ing. Denne Glæde har Du nu · valgt, denne Fortvivlelsens Latter. Du vender
CT, s. 197 Bodsprædiken, det vi have · valgt, disse Ord af Peder: » see, vi have
SLV, s. 30 vort Gjestebud, ogsaa rigtigt · valgt, efter hiin skjønne Regel: ikke over
EE2, s. 163 men Du har egentlig slet ikke · valgt, eller Du har valgt i uegentlig Forstand.
EE2, s. 231 / Mystikeren er, idet han har · valgt, eo ipso Handlende; men hans Handling er
F, s. 470 erairt Arbeide. Gjenstanden var · valgt, hvad jeg selv eiede af Bøger i denne
F, s. 501 forstaae alle Mennesker har han · valgt, hvad man vel maaskee vil kalde borneret
EE2, s. 161 en. Naar man da endelig faaer · valgt, hvis man ikke, hvad jeg før bemærkede,
Brev 207 mukt, Farveblandingen lykkeligt · valgt, ikke uden Overtalelse og beredte mig et
G, s. 87 skete. Hvo det end er, hun har · valgt, jeg vil end ikke sige: foretrukket; thi
AE, s. 507 , dersom det Absurde, han har · valgt, lader sig bevise ikke at være det Absurde.
EE2, s. 161 ten-Eller, ikke fordi han har · valgt, men fordi han har ladet det være, hvilket
EE2, s. 58 Brud, den Brud, jeg selv har · valgt, og som har valgt mig. Og denne Magt vil
SLV, s. 177 teligt var Gjemmestedet godt · valgt, og Søeborg-Sø er paalideligere end
OTA, s. 322 Skade. Ene! Thi naar Du har · valgt, skal Du vel finde Medvandrere, men i det
EE1, s. 21 e Titelen. Den Titel, jeg har · valgt, udtrykker netop dette. Hvad Læseren
GU, s. 330 som han, forsagende Alt, havde · valgt, uforandret fulgt uden at see sig tilbage,
NB22:63.a g skjøndt den Idee, hun har · valgt, ved sin uendelige Abstrakthed ikke skjønnes
NB16:19 s det gaaer til i H: t: at blive · valgt, veed dog temmelig godt Beskeed om hele
EE2, s. 163 e Sterne. / See dermed har Du · valgt, vistnok ikke, det vil Du vel selv tilstaae,
NB24:65 mhyggeligt, saa kunstnerisk · valgt. / Og endeligen hvis En virkelig kan elaborere,
NB23:191.a gtige og Anseete havde Verden · valgt. / Scriver / oversætter etsteds ( 1ste
NB:34 / Fra det Øieblik har jeg · valgt. Hiint sørgelige Misforhold, med samt
Brev 13 har formdl. tænkt det Meste og · valgt. Kun et Eneste vil jeg derfor minde om,
SLV, s. 24 et vel, thi min Krog var godt · valgt. Vist er det ogsaa, at Verden og Alt hvad
NB15:69 eller: nei, jeg havde · valgt: Χstd. Det at jeg ikke turde kalde
Papir 460 rveien, og dersom jeg ikke · valgte – hvad min Svaghed da nøder mig
YTS, s. 269 et, liig hiin Qvinde, der dog · valgte – ikke den bedste Deel, o nei, hvor
NB29:70 ing i Danmark og frivilligt · valgte ( som høiere Politie) at udsætte
NB9:42 e ham en Passus, hvortil jeg · valgte 1ste Deel p. 150 m: Det bevægede ham,
2T44, s. 185 g det Gysende, hvor hurtigen · valgte Aandens Nærværelse det Rette med
Brev 315 ik jeg til Boghandleren og · valgte af Deres Arbeider. Deres Taler kan jeg
NB32:117 og i Naade ere de begge · valgte af Styrelsen, thi det er ikke i Unaade
NB23:191 e D. p. 35) saaledes: at Verden · valgte alt det Fornemme, Mægtige o: s: v:
CT, s. 193 den visse Undergang. Peder · valgte altsaa den visse Undergang. / Han forlod
CT, s. 64 virkelig jordisk Ringhed; Han · valgte altsaa ikke, idet han besluttede at være
TS, s. 89 nøies med Armod; nei, han · valgte Armod. Han var ikke En, der attraaede menneskelig
NB19:5 Χsten; det var ikke det han · valgte at blive Χsten, nei det var jo givet,
SFV, s. 59 , især hvis jeg ikke selv · valgte at blive Christen, aldrig at indvie Nogen
2T44, s. 210 lsens Tid været lang. Hun · valgte at blive den Afdøde tro, som han havde
AE, s. 339 det saaledes), eller til han · valgte at blive det: han vidste altsaa hvad Christendom
SLV, s. 421 re hvad hun vil, selv om hun · valgte at blive ham tro, falder der en comisk
Papir 388 rens Grændser i Literaturen, · valgte at blive Heltene for et saadant Publikum,
3T43, s. 103 or meget han end leed, altid · valgte at blive hos Anfægtelsen fremfor at
2T44, s. 210 mmen hende saa skjøn, hun · valgte at blive sig selv tro; thi ethvert udvortes
BA , men sørgede som den, der frit · valgte at bære al Verdens Synd og lide dens
4T43, s. 123 træbe at bære, men han · valgte at forspilde sin Kraft i en afmægtig
OTA, s. 327 ske. / Saa gaaer da Den, der · valgte at følge Christum efter, frem ad Veien.
NB18:88 se i den hellige Skrift, · valgte at lide for Sandhed. / O, langtfra ikke.
NB2:145 det, at Christus var Gud, og dog · valgte at lide. / Thema til en Fredags-Prædiken.
NB19:5 r Christen. Saa blev han Student; · valgte at studere Theologie – det fulgte
CT, s. 91 let var hans afgjorte Villie, · valgte at tjene en anden Herre end » Herren«,
KG, s. 94 om for i Sandhed at ville Eet · valgte at ville det Gode i Sandhed, at han har
EE2, s. 215 kunde synes at ligge, at jeg · valgte baade det Gode og det Onde lige absolut,
HH:12 t allerede er antydet i de to · valgte Billeder: / 1) opdragende. / / 2) sigtende
NB28:6 anødte sig Gud men at Gud · valgte dem) er at friste Gud. / Men naar saaledes
NB20:121 nne takke ham, at han just · valgte dem, føle saa hele Magten » at
PH, s. 57 helst vilde takke ham for, jeg · valgte Dem, Hr. Professor! jeg valgte Det, De
NB30:41 ig betræffende sige: den · valgte den bedre Deel. Jeg klager ikke, i en vis
OTA, s. 329 nemmelige Arbeide, fordi han · valgte den bedste Sag; dersom han, naar han maa
IC, s. 223 inderlige Beskjeftigelse. Jeg · valgte den eneste Udvei, der var ladet tilbage
YTS, s. 269 nei der, efter Skriftens Ord, · valgte den gode Deel, da hun satte sig ved Frelserens
3T44, s. 267 om Du dog blev som den, der · valgte den Høire? En Lighed maa der jo dog
JJ:507 ke os paa dette hellige Sted, han · valgte den mindre Smerte at undvære det for
SLV, s. 421 Lov for Construktionen. Jeg · valgte derfor en Pige af almindeligere Art. Hans
NB17:69 algte en Differents, da han · valgte det at være et fattigt og ringe Msk.
FB, s. 193 da var det vel muligt, at han · valgte det Dæmoniske; han lukkede sig inde
PS, note bøde til at deeltage; men han · valgte det ene Parti, blev overvunden og tagen
EE2, s. 166 vælge det Onde, uagtet han · valgte det Gode. Her seer Du igjen, hvor vigtigt
EE2, s. 205 gte han det Absolute, men han · valgte det ikke absolut, og derved ophørte
OTA, s. 348 Ord tilbage og sige: ja, Du · valgte det Rette, og nu forklare ham hvad deri
EE1, s. 353 er Bürgers Gedichte. Jeg · valgte det Sidste, fordi især hans Lenore dog
NB21:60 t sig et rigeligere Udkomme, men · valgte det tarveligere for at tjene Χstdommen.
EE2, s. 309 man ved at vælge Klostret · valgte det Ualmindelige og selv blev et ualmindeligt
EE2, s. 164 n. Selv derfor om et Menneske · valgte det Urette, saa vil han dog, netop paa
EE2, s. 164 ed han valgte, opdage, at han · valgte det Urette. Idet nemlig Valget er foretaget
PS, note te dem frem for mig, om jeg end · valgte det Usandsynlige«, søger han
CT, s. 193 er forlod altsaa det Visse og · valgte det Uvisse, at være Christi Discipel,
CT, s. 193 nde hælde sit Hoved. Peder · valgte det Uvisse, og dog nei, han valgte ikke
CT, s. 192 til: han forlod det Visse og · valgte det Uvisse. Thi Christus, for hvis Efterfølgelses
PH, s. 57 valgte Dem, Hr. Professor! jeg · valgte Det, De har gjort for mig i Intelligensbladet,
EE2, s. 205 ikke satte det derved, at jeg · valgte det, saa valgte jeg det ikke. Det er, thi
NB5:40 re fuldkomnere end andre Msk. jeg · valgte dette Liv, som jeg stadigt har følt
SLV, s. 55 begribeligt, at Socrates ikke · valgte dette Parti istedenfor at skjendes med
EE2, s. 148 ig troe, at Du leilighedsviis · valgte Dine Texter deraf. / Dog jeg vil lade Dig
CT, s. 296 ders Valg; thi sandeligen Den · valgte dog den bedre Deel, der først og fremmest
NB4:25 ke Eders Valg; thi sandeligen Den · valgte dog den bedre Deel, der først og fremmest
NB5:88 eraire Pøbelagtighed. Jeg · valgte en anden Maade, den skal nok staae sin
NB17:69 . Og man kunde jo sige: han · valgte en Differents, da han valgte det at være
NB5:15 ist vigtigt Ærende, og dertil · valgte en Kammerherre, hvad de Fornemme i høi
G, s. 61 lsen var umulig at udholde. Jeg · valgte et andet Middel, forlod i al Stilhed Kjøbenhavn
SLV, s. 40 me Forstand » som Adam · valgte Eva, fordi der ingen Anden var.«
SLV, s. 104 skal staae over ham, at han · valgte feil, vaagner anstrænget op til at see
TS, s. 89 kjendt og bagvasket; nei, han · valgte Fornedrelse. Dette er i strengeste Forstand
CT, s. 91 at tjene een Herre, naar man · valgte ganske at tjene » Herren.«
CT, s. 91 erfor ikke sandt, at Den, der · valgte ganske at tjene Mammon, kun tjener een
KG, s. 160 nde den nu engang givne eller · valgte Gjenstand – elskelig, og at kunne
KG, s. 167 nde den nu engang givne eller · valgte Gjenstand elskelig. Vi mene ikke hermed
G, s. 10 daarlig Constitution; den, der · valgte Gjentagelsen, han lever. Han render ikke
3T44, s. 246 rge i Himlene, medens han · valgte Glæden, og lod Begeistringen forgjeves
EE2, s. 205 e absolut. Selv Jøden, der · valgte Gud, valgte ikke absolut, thi vel valgte
EE2, s. 231 mt abstrakt, som Barn altsaa, · valgte Gud. / Mystikeren er, idet han har valgt,
EE2, s. 230 var bleven træt af Verden, · valgte Gud. Med dette Udtryk betegner Mystikeren
CT, s. 36 e Rede, det maaskee saa heldig · valgte gunstigste Sted, hvis Lige den aldrig skal
NB20:98 . maaskee Jurist o: s: v:. / Saa · valgte han at blive Præst, og har saa først
Papir 251 g for at bede, om Morgenen · valgte han de 12, og gik ned paa Sletten ( L:
CT, s. 266 ( Luc. 22, 6). Dertil · valgte han den Nats Stilhed, i hvilken Christus
EE2, s. 205 valgte ikke absolut, thi vel · valgte han det Absolute, men han valgte det ikke
AE, s. 14 tre den bestandige Stræben, · valgte han det Sidste. p. 103. a) et logisk System
NB19:25 det tilsidst Døden, saa · valgte han dog vistnok at spise. / / /
NB4:21 han skulde opgive Χstd: saa · valgte han Døden. Men, men, Knuden stikker
NB27:9 paa Fordoblelser. En tidlang · valgte han Forbilledet – og kastede saa
OIC, s. 213 men, som sagt, afmægtig · valgte han Intet at gjøre uden høist at
EE2, s. 257 thi da han valgte sig ethisk, · valgte han sig i hele sin Concretion og gav Afkald
3T44, s. 246 e forviklet. – Maaskee · valgte han Tankens Veiledning, og for ikke at
PS, note e Valg og Valgets Hengivelse. Da · valgte han Ufriheden; men dersom han nu vilde
BA, s. 327 man længst forladt, da man · valgte Hegel, og dog var Schleiermacher i skjøn
Papir 371:1 u ved den anden Form han · valgte hurtigt frembragte en stor Virkning, da
EE2, s. 205 elv Jøden, der valgte Gud, · valgte ikke absolut, thi vel valgte han det Absolute,
4T44, s. 354 maatte sige: Ulyksalige, Du · valgte ikke den bedre Deel. Men har dette været
CT, s. 193 e det Uvisse, og dog nei, han · valgte ikke det Uvisse. Den, han knyttede sig
4T44, s. 293 gt føler han det; thi han · valgte ikke selv denne Tilstand som Den, der henkastede
AE, s. 330 at komme ind i Trængselen, · valgte jeg at fortie Christendommens Navn, at
EE2, s. 205 erved, at jeg valgte det, saa · valgte jeg det ikke. Det er, thi dersom det ikke
AE, s. 215 ved stille at blive siddende, · valgte jeg det Sidste, og blev nu Vidne til en
NB:210 nhæng. Da jeg forlod hende, da · valgte jeg Døden – netop derfor har jeg
G, s. 27 blive Lem paa et mindre Legeme, · valgte jeg en Plads i Coupeen. Det var en Forandring.
SLV, s. 349 deles vilde forstyrre hende, · valgte jeg Endeligheden. Selv havde jeg engang
G, s. 21 erfundig mod det unge Menneske, · valgte jeg ganske i Interesse af hans Methode.
SLV, s. 354 forstaaer mig slet ikke. Saa · valgte jeg ikke at gjøre mig forstaaet, men
EE2, s. 207 v absolut til ved Valget, saa · valgte jeg ikke, saa skabte jeg; men jeg skaber
EE2, s. 215 e kunde vælge absolut, saa · valgte jeg overhovedet ikke mig selv absolut,
EE1, s. 194 ader sig ikke spotte. Da hun · valgte Klostret, da fandt maaskee hendes stolte
OTA, s. 236 Enhver staaende i sin engang · valgte Livsstilling, men uden Undskyldning i den
3T43, s. 92 dslige Begjeringer, Den, der · valgte Lystens glimrende Trældom og ikke formaaede
Papir 377 enighed og den af den selv · valgte Lærer. I ethvert Tilfælde ordner
BA n her stødte paa Vanskeligheder, · valgte man en Udvei. For dog at forklare Noget,
EE2, s. 175 trykkene lidt fast, da de ere · valgte med Flid. / Lad os nu ganske kortelig gjennemløbe
NB19:5 sten, nei det var jo givet, han · valgte mellem Facultets-Studier og valgte Theologie.
3T44, s. 262 den er til Døden? Stundom · valgte Menneskene vel en anden Art af Vished end
EE2, s. 207 eller født derved, at jeg · valgte mig selv. / Han opdager nu, at det »
NB29:105 eller Apostel. / Christus · valgte Mænd af Folket, af den menige Classe
NB22:85 e en Anden ind i Sagen. Jeg · valgte N., der selv tidligere havde søgt Tilnærmelsen.
TS, s. 69 ke løsrive sig, hvorfor han · valgte Natten, at stjæle sig til ham i Natten:
TS, s. 69 r kun altfor godt, hvorfor han · valgte Natten, at, er Christus end » Veien«,
SLV, s. 107 lad Eneboeren, der · valgte negativt, lad ham være en ædel Sjel,
IC, s. 231 deligt har vidst, hvorfor han · valgte netop dette Udtryk, der ene og ubetinget
GU, s. 338 ( han, der i mine Tanker ikke · valgte nogen utaknemlig Gjenstand for en Lovtale,
EE2, s. 300 uden at kunne løse det. De · valgte nu Venskabet. Begge disse Formationer maae
OTA, s. 302 hun havde Valget, men knibsk · valgte og valgte, og aldrig kom til at vælge!
LA, s. 27 ressante og dog saa beskedent · valgte Opgave: » Revolutions-Tidens Liv
NB26:86 Sving) i zirligere og kunstigere · valgte Ord – der vil tilsidst komme et Øieblik
CT, s. 224 som Gjenstand for denne Tale · valgte Ord ogsaa ganske rigtigt en anden Bestemmelse,
AE, s. 259 Ord eller gjentage lykkeligt · valgte Ord ordret er ikke vanskeligt. At gjentage
Brev 235 elige og klare, særdeles vel · valgte Ord, hvilke jeg her nedskriver: »
3T44, s. 257 medt Sprog; men de lykkeligt · valgte Ords skjønne Mening er omtrent denne:
CT, s. 53 alt, at Han til sine Disciple · valgte ringe Mennesker af den simpleste Stand,
KG, s. 125 forundre os over, at Christus · valgte saadanne ringe Mennesker til Apostler,
EE2, s. 257 n selv er concret; thi da han · valgte sig ethisk, valgte han sig i hele sin Concretion
JJ:279 jeg Smerten; nu kan jeg sige, hun · valgte Skriget, jeg valgte Smerten. / Shelley
JJ:279 jeg sige, hun valgte Skriget, jeg · valgte Smerten. / Shelley bemærker i Indl.
OTA, s. 201 e han dem Valget; og see, de · valgte Spøgen, de mærkede slet ikke, at
NB19:5 algte mellem Facultets-Studier og · valgte Theologie. Blev Candidat. Han har maaskee
DD:208 / d. 28 Jan: 39. / / Da den · valgte Titel paa Stykket synes at indeholde et
PH, s. 57 at fremsætte sin Dom i saa · valgte Udtryk, eller hvis han brugte aldeles de
KG, s. 253 ende dog engang slap Troen og · valgte Vantroen; det er muligt, at selv den meest
NB26:81 ld til Χstd – ja, han · valgte vel ikke at blive Χsten, men han forstaaer
KG, s. 192 de og saa særdeles heldigt · valgte Vendinger og Udtryk anpriist det Gode,
AE, s. 377 ærer os at hovmode os, som · valgte vi den vanskeligste Opgave, især hvis
2T44, s. 204 ar med sig selv. See! derfor · valgte vi, at lade Taalmodigheden selv tale. Den
KG, s. 276 d, der istedenderfor kjerligt · valgte, at skaffe sig selv til Side, og just saaledes
CT, s. 287 rkelse i det Gode, han engang · valgte, eller maaskee endog betydningsfuld ved
NB16:49 laae noget meget Mere i Det, han · valgte, end han maaskee tænkte, det drager ganske
NB15:21 n. » Saaledes bleve Mange · valgte, for at Een kunde vælges. ... Kongens
EE2, s. 207 Valg. Dersom nemlig det, jeg · valgte, ikke var til, men blev absolut til ved
EE2, s. 172 kke Tale om Realiteten af det · Valgte, men om Realiteten af det at vælge. Dette
OTA, s. 302 Valget, men knibsk valgte og · valgte, og aldrig kom til at vælge! /
AE, s. 125 æret sig selv klar, da han · valgte, og ethisk tydeliggjort sig sit Valg. Den
EE2, s. 160 d Valget synker den ned i det · Valgte, og naar den ikke vælger, henvisner den
EE2, s. 164 nd af den Energi, hvormed han · valgte, opdage, at han valgte det Urette. Idet
EE1, s. 18 at Titlerne ikke vare heldigt · valgte, saa skal jeg altid være villig til at
NB29:95 t Lidelsen er det frivillig · Valgte. / Dette er det sande ophøiede Tragiske.
Not10:9 ndhed ligger i, at Alle ere · valgte. Det egl. Naadevalg beroer paa en Adskillelse
OTA, s. 303 ske, ei heller hvorledes han · valgte. Men hiin Tale, der ved Ophøietheden
NB17:69 nes ligegyldigt hvilken han · valgte. Og man kunde jo sige: han valgte en Differents,
OTA, s. 328 , det var en urigtig Vei man · valgte. Paa den Vei derimod, ad hvilken et Menneske
EE2, s. 171 det, der var adskilt, da han · valgte. Skal her være Tale om en Mediation,
BI, s. 304 ere vistnok temmelig uheldig · valgte; thi jeg troer ikke, at Hegel skal kunne
AE, s. 241 dda nok forstaae, hvorfor der · valgtes en Forlovelses-Historie, og senere igjen
NB28:54 g, hvis jeg døde. Dertil · valgtes Prof. Nielsen, som nogen Tid iforveien
AE, s. 373 ieblik ikke medieredes men · valgtes, saaledes er Opgaven at erhverve Færdigheden
EE2, s. 160 bestandig kunde holde sig paa · Valg-Øieblikkets Spidse, dersom han kunde ophøre at være
EE2, s. 112 saa en Leeg, ligesom Kampen i · Valhalla var en Strid paa Liv og Død og dog en
SLV, s. 128 den, thi den er som Spisen i · Valhalla; og lever han end ikke deraf, saa er det
NB22:95 ens, et quasi viribus minus · valida. Diffudisti siquidem per omnem mundum religiosi
EE1, s. 412 e, en Energi, som var hun en · Valkyrie, men denne erotiske Kraftfuldhed tempereres
Papir 1:1 e. L: trøstede sig med L. · Valla med Reuchlins Exempel. – Han blev
NB8:9 lexions Bestemmelsen. / Laurentius · Valla skal, da han i Rom læste Evangeliet:
Not13:23 lger en Samtale, som L. · Valla, har digtet for at gjendrive Boethius. Vanskeligheden
SLV, s. 221 antisk i den lille Tabel, og · valore intrinseco i religieus Henseende kun en
AE, s. 140 ledes den autoriserede og dog · valore intrinseco temmelig tvivlsomme hegelske
LA, s. 55 rtiernes respektive Gyldighed · valore intrinseco, tages denne Neutralitets-Forholdets
AE, s. 221 krifter, men i Inderlighedens · valore intrinseco; for en Løsgænger og Letsindig
4T44, s. 375 derved, at Gud seirer. / Paa · Valpladsen gaaer det saaledes til, at hvis den første
EE1, s. 263 den at lade Rinville beholde · Valpladsen og blive den, der først modtager Charles,
NB32:127 ælleden, istedetfor paa · Valpladsen, Χstdommen anbringes saaledes, at man
SLV, s. 328 ndbildning. Thi gaae hen paa · Valpladsen, betragt de Faldne; besøg Invalidernes
SLV, s. 110 vove sig i Heltedandsen paa · Valpladsen, eller dandse paa det oprørte Hav, eller
BB:7 almdl. Livsindskrænkninger. · Valpurgisnatsdrøm tjener til Udstaffering af den ideale Region
JJ:37 orelsket i Dronningen, havde samme · Valsprog, for at betegne en haabløs Lidenskab
NB14:50 aa Arvingen har Lov at skalte og · valte med Arven, som han vil: saa er den hele
BI, note e Tilfælde kan han skalte og · valte med Mythen, som han vil, tage fra og lægge
EE2, s. 112 hele Verden til at skalte og · valte med. Den ægteskabelige Kjærlighed
Papir 370 erettiget til at skalte og · valte. ( et fælles lærd, men dødt Sprog
BI, s. 313 igjen sit Valg og skaltede og · valtede, som den bedst syntes. Især var det Grækenland
BI, s. 306 et Bestaaende, den skalter og · valter ad libitum med Alt; men naar den vil udsige
AE, s. 545 edsages af Basuner, spille en · Valts – for ret at festligholde Dagen:
NB23:51 ger: dog, ubetinget Eet, en · Valts bliver det ikke, jeg vil sandfærdigen
EE1, s. 346 ned ad Gaden .... Kan nogen · Valts mere forførerisk rive en ung Pige med
Brev 79 føler sig selv alene i en · Valts paa Liv og Død med Hexe og Trolde, piint
SLV, s. 126 at byde hende Haanden til en · Valts! Saa foretrækker Du maaskee at undgaae
AE, s. 545 l daglig Brug vilde spille en · Valts, vilde han vel blive afsat; men dersom en
SLV, s. 211 unde feie hen ad Gulvet i en · Valts. / Hun er tilbageholdende, stille, ganske
JJ:109 blandt Andet ogsaa Webers sidste · Valts. Den forrige Gang jeg var i Berlin var det
NB23:51 eg vil sandfærdigen ikke · valtse. Men kan dette glæde Eder, saa vil jeg
BA, s. 407 engang føre Øieblikkets · Valtz op, da har man levet, da bliver man misundt
LA, s. 72 Men den Vittighed, der intet · Valuta eier, den spotter Tilværelsen over,
Oi9, s. 387 dstedte af en Bank, som intet · Valuta eier. /
AE, s. 496 m der i sidste Instants ingen · Valuta er: saaledes er den comparative, conventionelle,
NB15:24 . p. 332 o: fl.) Der er virkelig · Valuta i den Mand. Hans enkelte Sætninger ere
LA, s. 72 dens, Pietetens, Beundringens · Valuta i det Daglige og Omgangs-Livet. Men den
LA, s. 72 s har den intet Følelsens · Valuta i det Erotiske, intet Begeistringens og
LA, s. 72 eistringens og Inderlighedens · Valuta i det Politiske og Religieuse, intet Huslighedens,
NB5:93 et klingende Mønt og fuld · Valuta jeg udmynter til Opbyggelse. / Det seer
AE, s. 496 det glemmes, at det Ethiskes · Valuta maa være i Individets Inderlighed, hvis
DS, s. 189 s en ny Bank, ved, hvad her er · Valuta' et, Handlinger, Charakteer-Handlinger.
BI, s. 112 ndre herom, er en Urgrund, et · Valuta, det er udisputeerligt, men den Mønt,
NB33:50 ger sammen med » det · Valuta, som Banken eier«, modtog allevegne
DS, s. 189 e Forsikkringernes Fond, dette · Valuta, som en Bank for at være Bank altid maa
AE, s. 455 eller der er rigeligt ironisk · Valuta, som en existerende Ironiker altid vil have
SLV, s. 72 for mig har Qvinden rigeligt · Valuta. Det forsikkrer jeg enhver Qvinde, og det
BA, s. 313 s Henviisning paa et tvivlsomt · Valuta. Ikke Enhver, der er rundrygget, er derfor
LA, s. 72 denskabsløs Tid eier intet · Valuta; Alt bliver en Omsætning i Repræsentativer.
BI, s. 355 t voxent gammelt Barn med sit · vamle Smiil, sine glædedrukne Øine har
NB32:98 Naar man tænker paa det fade, · vamle, sirupssøde Begreb af Verdens Frelser,
G, s. 19 denfor al Elskovens Lyst en vis · vammel quasi-Elskov, der hverken er Ligegyldighed
DS, s. 235 usande Mildhed var blevet saa · vammel, at det æklede. At være Christen –
KG, s. 369 i Skikkelse noget for mild og · vammel, til at det kan være sandt, at han var
CC:12.5 rt Polemiken ligesaa unyttig som · vammel. / Det ender formodenlig med, at man maa
NB11:225 idel Mildhed næsten til · vammelsød Mildhed. / / / Angrebet paa » Christenheden«
BI, s. 110 nærmest. Ironikeren er den · Vampyr, der har udsuget Blodet af den Elskende,
BB:12 t 1607. 8. / Dat anderde deel · van Dr. J. Faustus Historien, daarin beschreven
BB:12 1712. 12. / 11. Die Historie · van Dr. J. Faustus, die eenen uitnemenden groote
NB20:9 lde Præster, som vi pleie · van, der ved billige Priser og reel Behandling
CC:11 efraudans decipiens cor suum, · vana est illius cultura ( religio). Purus vero
CC:8 . Sunt enim multi inobedientes · vana loquentes et mentem decipientes, maxime
CC:3 vos faciat per philosophiam et · vanam fraudem, secundum traditionem hominum,
CC:2 antes, nil ad contentionem aut · vanam talem gloriam, sed humilitate alii alios
Papir 306 Læren at forvanskes og · vanarte i vidtløftig Omgængelse med hedensk
BA, s. 381 heel christelig Terminologie · vanarte indtil Fortabelse ved en eller anden Speculants
F, s. 467 ydelige Bemærkning ikke skal · vanarte og blive sig selv vigtig, forsager jeg
AE, note λος, han kan vel · vanarte, synke, synke uendeligt dybt, men han kan
NB13:82 t prædike mod hele denne · vanartede Χstd; endeligen baade Χstus og
TTL, s. 429 Var det altid blot Sorg over · vanartede Børn der tilsidst bragte Fjernhed mellem
EE2, s. 71 d en Xantippe til Kone og saa · vanartede Børn som muligt, saa kan han haabe at
4T44, s. 300 g jeg naae det; om Millioner · vanartede og glemte Opgaven, saa vil dog jeg stride
AE, s. 514 ts Indvaaner i Middelalderens · vanartede Periode have den Fordeel af sit Liv, at
AE, s. 495 ikke afgjøre; men som den · vanartede Poenitentse var den specifike Usædelighed
NB3:34 andet end » for denne · vanartede Slægt«, som man da selv tilhører
FB, s. 194 Stedmoder gjør Børnene · vanartede. Det oprindeligt ved Natur eller Historie-Forhold
2T44, s. 218 d sin Forventning, tvertimod · vanarter hans Væsen. Han fortærer Sjelens
TTL, s. 436 slutning holder den fast; den · vanarter i det Dagligdagse, hvis ingen Beslutning
4T44, s. 369 re dem: som et forkjelet og · vanartet Barn, der vil undvære Faderen og dog
4T44, s. 303 som Herrens Udsending til et · vanartet Folk for at udfrie dette fra det selv,
SLV, s. 216 m en mislykket Tanke, som et · vanartet Forsøg, men lad mig aldrig blive saaledes
AE, s. 487 Pathos er begeistret og ikke · vanartet ved Skik og Brug speidende efter Udflugter
BA, s. 379 at dette Barn ikke bliver saa · vanartet, at det faaer Magt til, ei blot at gjøre
BA, s. 379 et være fra Grunden af saa · vanartet, at det slet ingen Gavn har af det gode
EE2, s. 322 dte Livet, var det hele Folk · vanartet, var der ingen Retfærdig i Jerusalem,
CC:8 sunt bona et utilia hominibus. · Vanas vero disquisitiones et genealogias et lites
CC:7 n puro corde invocant dominum, · vanas vero et insipientes disquisitiones fuge,
Oi8, s. 346 r at række ham et Bæger · Vand » fordi han er en Discipel«
EE1, s. 315 at sqvulpe paa et bevæget · Vand – hvor megen Nydelse i at bevæges
NB35:18 slukke en Ild bruges ikke altid · Vand – imidlertid kan jeg, hvis man saa
Oi8, s. 346 at give ham ikkun et Bæger · Vand – men fordi han er en Discipel, en
Oi8, s. 358 e, om En vil give den et Glas · Vand – men gjør han det, høit, offentligt
DS, s. 177 geistrende, at han skal drikke · Vand – men hvis der nu dog er Begeistring
NB26:105 blive overstænkede med lidt · Vand – og Χstus, som dog nok veed
DS, s. 211 Fornødenheder, et Bæger · Vand – og Penge har han ikke, han har
NB9:42 b, den bliver stillestaaende · Vand – saaledes forbløder han i Egenskab
NB21:70 gelser o: D:) begeistrer; men at · Vand ( Selvfornegtelse, Forsagelse o: D:) begeistrer,
NB23:84 nge endog blot et Bæger koldt · Vand , han skal ikke miste sin Løn«.
4T44, s. 304 ke troer, at der vil springe · Vand af den« – og Klippen gav
NB15:80.c vilde slukke en Ildebrand med · Vand af en Draabe-Flaske! Og naar saa det er
NB:159 e man har mange Brønde at tage · Vand af, saa opdager man slet ingen ængstelige
Oi6, s. 273 r om en Affiltrerings-Proces; · Vand affiltreres, afsætter i denne Proces
NB27:82.a en i Vandet; saa Overgyden med · Vand affusio; saa Stænken aspersio cfr. Bretschneider
NB2:119 ediet. Ligesom man siger om · Vand at det har de og de Egenskaber, og det
DS, s. 210 Ringe ikkun et Bæger koldt · Vand at drikke, fordi han er Discipel, sandelig
Oi8, s. 345 Ringe ikkun et Bæger koldt · Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandeligen
KG, s. 299 det mangfoldige Liv i Luft og · Vand atter røre sig, hører Fuglesangen
Papir 283:1 e. / Det Spring, hvorved · Vand bliver til Iis Det Spring, hvorved jeg
Not6:18 e, at det var det lifligste · Vand der var i hele Egnen, hvorpaa han gik ned
EE:109 eet er den en løst Gaade; · Vand derimod er en dyb Sandhed, der bliver interessantere
EE2, s. 142 v, for mig er det stille dybe · Vand det. Ofte har jeg siddet ved et lille rindende
Papir 105 ele Dybde dog kun er som en Sjat · Vand eller Speilglas – Alt viser sig selv
EE2, s. 199 den forstummer, saa er der jo · Vand endnu i Seinen og Krudt i Kramboden og
Oi2, s. 152 t foretrække. F. Ex. Vand; · Vand er et Noget, der kan faaes paa den besværlige
KG, s. 180 an sætte den i Vand? Fordi · Vand er Fiskens Element, og Alt hvad der skal
AE, note , hvor Alt er fuldkomnere, hvor · Vand er Luft, og Luft er Æther, der er ogsaa
Papir 348 dne Tilstrømmen af / / frisk · Vand for at kunne bade. / / Som det er usædeligt,
KG, s. 320 læbte sig hen til et lille · Vand for at skaffe den Anden en Lædskedrik;
NB14:87 este blot et Bæger koldt · Vand for min Skyld, han skal faae det tifold
Papir 434 de have Føde og Kildens · Vand fornødent, saa Eet endnu at høre
NB33:57 en og den Essents i et Glas · Vand frembringer en Brusning, saa sikkert som
GU, s. 338 den samme Kølighed, Kildens · Vand fryser ikke! I Sommersolens Middags-Brand,
Brev 151 den slynger sig som et rindende · Vand gjennem mit Livs Hede og nynner og fortæller,
EE:109 i den, og den mindste Draabe · Vand har den samme Indflydelse paa det iagttagende
EE2, note ække dem paa, at have koldt · Vand i Beredskab, naar han har vadsket sig i
DD:6 over Forvandlingen af Viin til · Vand i Cana. Ja naar den glæder sig over
SLV, s. 82 hun skjenkede kogende · Vand i et Par Kopper, formodentligt for ret
OTA, s. 202 Brand er som hiin græske: · Vand kan ikke slukke den! Og selv om han tilsidst
Brev 171 end hjemme hos os. I dette · Vand leve en utallig Mængde Guld-Fisk, Du
GU, s. 338 orandrede Kølighed, Kildens · Vand lunknes ikke! Og der er intet Usandt i
EE2, s. 142 ndende, dog har det som hiint · Vand Melodi, kjær for den, der kjender den,
PCS, s. 142 tilfældigviis ikke drikker · Vand men Viin, udbryder: » hvilken Qval,
3T44, s. 271 s, forsvinde som en Daab med · Vand mod en Daab med Ild og den Hellig-Aand.
NB35:4 ning, der virkelig ogsaa førte · Vand nok til Byen men Rendesteens-Vand o: D:
Brev 273 levet benaadet med 3 Ugers · Vand og Brød istedetfor 4 ( Lægerne ere
AE, s. 487 ler til Døden. Nu vel, see · Vand og Brød kan et Menneske ikke udholde
TTL, s. 429 forbi, i al Overflod som paa · Vand og Brød! – Var det altid blot
SLV, s. 381 s Hjælp sættes den paa · Vand og Brød! Allerede Aristoteles har inddeelt
NB24:17 kunne leve af Rødder, af · Vand og Brød, er en sikkrere Uafhængighed.
G, s. 70 angt det? / Den, der sidder paa · Vand og Brød, han har det bedre, end jeg
NB20:72 er vel en Asket, som kan leve af · Vand og Brød, og det er jeg ikke. Jeg har
NB12:196.a re en Asket, der kan leve af · Vand og Brød. – Og dog denne Ydmygelse
NB20:49 skal Du see, at jeg kan leve af · Vand og Brød. / Et Andet er, naar Armod forholder
AA:21 orgen Dito, og den med Vædsker, · Vand og Dampe svangre Phantasie staaer i et
SLV, s. 439 ng at ligge paa 70,000 Favne · Vand og dog være glad. / Som den ethiske
AE, s. 212 at ligge paa de 70,000 Favne · Vand og først der finde Gud. See, den Vadende
Papir 315:2 Socr. sidder ved et rindende · Vand og hører derpaa i Kjølingen. /
NB30:83.a n eier ved at spæde det med · Vand og saa maaskee faaer et uendeligt større
DD:83 t hele Verden Himmel og Jord under · Vand og til Gjengjeld indesluttet en lille Verden
Papir 254 ra at blive stillestaaende · Vand og tvinger den til at blive en Strøm.
EE2, s. 142 nens Straale falder paa hiint · Vand og viser det Instrument, paa hvilket det
KG, s. 311 en, ingen Baad, der ved smult · Vand over den blødeste Sandbund glider sagte
Oi10, s. 400 med Forpligtelsen! En Sjat · Vand over det spæde Barns Hoved i den treenige
Oi7, s. 287 ænker med Gratie tre Gange · Vand over det søde lille Barn, aftørrer
NB32:43 delig Skabning, og med en Sjat · Vand over Hovedet – en Χsten, med
Oi7, s. 299 at man som Barn faaer en Sjat · Vand over Hovedet af en kongelig Embedsmand,
NB36:2 n – at naar Barnet fik · Vand over Hovedet saa var alt afgjort, Barnet
Oi4, s. 213 saa gives hvert Barn en Sjat · Vand over Hovedet, – saa er han Christen;
SLV, s. 370 den Modsigelse, at det samme · Vand paa det samme Sted er saa lavt, at et Faar
NB27:82 og nu ved at stænke lidt · Vand paa et spæd Barns Hoved – –
EE2, s. 142 ents, og dog er det som hiint · Vand rindende, dog har det som hiint Vand Melodi,
DS, s. 210 onger kan ikke betale en Drik · Vand saaledes, det forstaaer sig, han sørger
NB31:112 nderligt som at sætte Ild og · Vand sammen, eller at tale om en kydsk Vellystning,
NB35:31 dseligt er det saaledes, at · Vand slukker Ild, og aandeligt er det saaledes,
NB18:51 er Kjerlighed. Som Kildens · Vand Sommer og Vinter uforandret har samme Kølighed
AA:18 g, – end ikke en Draabe · Vand til at læske hans brændende Tunge.
NB20:59 ere. / Men han forvandlede · Vand til Viin for at glæde Selskabet. Sandt.
NB14:5 det Mirakel, der forvandler · Vand til Viin ved et Bryllup. / Han fortæller
NB25:33 dette ikke samme Forvandling af · Vand til Viin, at en Dyre-Skabning forvandles
NB13:18 te, bespiste Folket, forvandlede · Vand til Viin, beroliger Havet o: s: v: –
FB, s. 132 ved dens Mirakel, at gjøre · Vand til Viin, den gaaer videre, den gjør
KG, s. 138 erligere end det at forvandle · Vand til Viin, denne Undergjerning, i al Stilhed,
OTA, s. 334 rre Vidunder at forvandle · Vand til Viin, end at den tunge Byrde vedbliver
NB25:33 i Cana. / Χstd. forvandler · Vand til Viin: den negter Msket det Jordiske
SLV, s. 31 ebud uden det, jeg kan drikke · Vand uden det, men jeg kan ikke drikke Viin
SLV, s. 411 paa Dybet, har 70,000 Favne · Vand under sig. Hvorlænge han end ligger
Oi8, s. 345 Ringe ikkun et Bæger koldt · Vand« – ja, derpaa kan jo Eftertrykket
AE, s. 187 » paa de 70,000 Favne · Vand«, og dog troer. / I den Sætning, at Subjektiviteten,
AE, s. 137 ligheder, om » et Glas · Vand«. Modsætningen danner Speculationen, der
JJ:316 æske Ild, der ikke slukkes med · Vand, – her kun med Taarer. / Et nyt Skrift.
AaS, s. 43 Voxne skulle døbes i salt · Vand, 2 som mene, at de bør døbes i fersk
NB34:10 Strippe, Andre med et Glas · Vand, Andre med en Pibe-Sprøite – kort,
NB2:120 i ere. Ligesom man siger om · Vand, at det har de og de Egenskaber, og det
PCS, s. 142 ovet ikke at drikke Andet end · Vand, at skulle anstille Visitation hos en Eremit,
Oi2, s. 151 ige, som offentlig Sikkerhed, · Vand, Belysning, Veie, Brolægning o. s. v.
EE1, s. 266 rken skrække af Ild eller · Vand, Charles' s Forlegenhed bliver stor og større,
4T44, s. 304 Stav og byd Klippen at give · Vand, da skulde vel Moses svare: » hvad
EE2, s. 244 ige, at han er som det stille · Vand, der har den dybe Grund, hvorimod den, der
NB35:18 og sige: at Χstheden er det · Vand, der har slukket Ilden. Men, som sagt, man
NB2:55 / Som hvis man satte en Fisk i · Vand, der havde en den unydelig Tilsætning,
NB36:10 std. Det er hermed som hvis · Vand, der i Beholdningen ikke var fordærvet,
EE1, s. 180 ringe Forraad af Brød og · Vand, der medgaves hende, er opbrugt, hun da
OTA, s. 266 Tiden hen, som det rindende · Vand, der nynner og svinder. Men da traf det
CT, s. 147 eeltagelse forskrev han koldt · Vand, det er af Deeltagelse slog han ham ihjel!
SD, s. 154 En besvimer, saa raaber man · Vand, Eau de Cologne, Hoffmannsdraaber; men naar
G, s. 61 Natten og drikke et Glas koldt · Vand, eller at sidde ved Siden af sit Leie og
EE1, s. 173 Blade, eller til et brusende · Vand, eller en knittrende Ild, han maa dog tilsidst
Oi8, s. 346 amtidighed kan dette Bæger · Vand, eller rettere dette Fordi komme En dyrt
Oi8, s. 346 ved at give ham et Glas koldt · Vand, eller ved at give ham et Kongerige er aldeles
KG, s. 180 Han maa strax sætte den i · Vand, ellers bliver den mat og døer efter
OTA, s. 125 stre frodigt ved det rindende · Vand, elsket af Kilden, og Tid til at være
Oi8, s. 347 cipel ikkun et Bæger koldt · Vand, fordi han er en Discipel, han skal ingenlunde
Oi8, s. 346 , som giver ham et Glas koldt · Vand, fordi han er en Prophet, en Discipel. Nei,
Oi8, s. 346 Rd. er mere end et Glas koldt · Vand, gjør den, der giver en Prophet, en Discipel,
Not14:1 et Uendelige er finere end · Vand, grovere end Luft; finere end Luft grovere
NB33:57 an, naar En bringer et Glas · Vand, gyder en Draabe af en Flaske deri men der
SLV, s. 199 rd af mig var det Glas kolde · Vand, hun ønskede, jeg skulde negte det? Saa
Brev 273 g en Følge af den Masse · Vand, jeg daglig nyder, bliver Vrøvlet alt
KG, s. 324 odsat søge et lille stille · Vand, jo mindre næsten jo bedre, kaste Stenen
Not6:18 e. Vi kom forbi et rindende · Vand, Koldbæk kaldet; han forsikkrede, at
NB3:2 t tvivle om Klippen skal give · Vand, ligger menneskeligt nærmest: til Straf
CT, s. 59 t maale Afstand i Luft og paa · Vand, men den har maaskee ikke forandret sit
BA, s. 360 ae ned paa Gaden for at hente · Vand, men har det i Etagen ved et Høidetryk.
TS, s. 79 Thi Johannes døbte vel med · Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand,
TS, s. 40 ned ad Trapperne for at hente · Vand, men ved et Høitryk har det deroppe,
OTA, s. 166 ngdens Dom er liig Skum paa · Vand, meningsløs skjøndt høirøstet,
AaS, s. 43 at de bør døbes i fersk · Vand, og 1, som danner Mediationen, og holder
LA, s. 61 amlivet bliver stillestaaende · Vand, og dette er Raahed. Reent dialektisk ere
BI, note nderer med det i Jorden skjulte · Vand, og kun ønsker der, hvor det er. /
NB:107 været paa de 70,000 Favne · Vand, og lært derude han har altid holdt sig
NB30:83.a tal Flasker af – Viin og · Vand, og tilsidst et talløst Antal Flasker
OTA, s. 266 s Sted ved et lille rindende · Vand, og var godt kjendt af nogle Nelder samt
AE, s. 263 raterens Ord, de 70,000 Favne · Vand, paa hvis Dyb den Religieuse bestandigt
NB31:33 ed. Hvis En tog en Tønde · Vand, satte Couleur paa den og nu vilde sælge
NB35:18 som sagt, man bruger ikke altid · Vand, stundom bruger man fE Sengeklæder, Madratser
KG, s. 18 er, dog egentligen er rindende · Vand, thi er ikke Kildevældet i Bunden: saaledes
EE1, s. 40 r, naar jeg forlangte et Glas · Vand, vilde bringe mig al Verdens kostbareste
Not1:7.v ligesom bedækket med Havets · Vand. Ψ 85, 11: Godhed og Ærlighed skulle
NB30:83.a st Antal Flasker af – · Vand. / Anstrengelse / / Ideen fordrer, og endnu
Brev 190 eren i Jorden, saa har man · Vand. / Dit Brev har fornøiet mig, Du har
DS, s. 224 es ikke, saa lidet som Ild og · Vand. / Dog han tjener kun een Herre; ikke det
FB, s. 132 videre, den gjør Viin til · Vand. / Var det dog ikke bedst, at blive staaende
4T44, s. 304 – og Klippen gav ikke · Vand. Altsaa: om den Stav, han holder i sin Haand,
EE2, s. 142 siddet ved et lille rindende · Vand. Det er altid det samme, den samme sagte
AA:12 som Africas Ørkener efter · Vand. Det er det, der mangler, og derfor staaer
NB23:111 Du, ud paa de 70,000 Favne · Vand. Det er Situationen. Nu kan der blive Spørgsmaal
AA:12 aldet efter Nydelsen af koldt · Vand. Det, der egenlig mangler mig, er at komme
DS, s. 210 mme i Forlegenhed for et Glas · Vand. Discipelen derimod er ubetinget i Armod,
Brev 82 til Græsning og Snadder i · Vand. Hvor kan Sligt falde Dig ind. Har jeg ikke
EE2, s. 227 s Liv Intet, kun som Skum paa · Vand. Ja, jeg forsikkrer Dig til, at om mit Liv
NB4:75 , det syngende Træ og det gule · Vand. Opgaven var at bestige et høit Bjerg.
BOA, s. 150 siske, der ikke kan holde sit · Vand. Paulus taug i 3 Aar. Den nervesvækkede
SLV, s. 176 nden holder vel neppe en Fod · Vand. Rørvæxten derimod er tæt og fyldig
Not6:18 skede sig med det kølige · Vand. Sov han maaskee lidt forlænge, nu hvad
NB16:26 er paa de » 70,000 Favne · Vand.« / M. begyndte sin Docent-Virksomhed paa
Papir 481 ikke at være Fløde men fE · Vand: hvor tilforladeligt. / og hvor der er en
NB2:120 et derved, at Guld synker i · Vand: saa var derimod ikke Noget at indvende.
NB24:45 , eller ud paa 70,000 Favne · Vand: saaledes med det at hengive sig til Χstus.
NB17:18 ennem Fjenderne og bragte Kongen · Vand: udgjød han det for Herren. / Det er
BOA, s. 264 : han er paa de 70,000 Favne · Vand; hvad han udfinder skal bruges strax, den
Not3:14 hn flygter og kommer til et · Vand; men mener, at det er saa dybt, at Ingen
OTA, s. 431 aner slukker man med et Glas · Vand; men naar Ilden har faaet Tid til langsomt
BOA, s. 137 nder men i et stille staaende · Vand; og der er heller ikke Røre i det, naar
Oi2, s. 152 aade at foretrække. F. Ex. · Vand; Vand er et Noget, der kan faaes paa den
KG, s. 180 vorfor maa han sætte den i · Vand? Fordi Vand er Fiskens Element, og Alt hvad
AE, s. 141 kunde her mene, at jeg er en · Vandal, der vil have Videnskabens hellige Markfred
NB36:10 man da vilde føre En hen til · Vandbeholdningen og sige: Vandet er jo ufordærvet.«
Papir 568 sk. og Msk. / forandrer Intet / · Vandbierne. / Et Billede som Socrates stadigt bruger
NB4:24 om holder Mskenes Tanker som · Vandbække i sin Haand, han kan sagtens, hvis de
3T44, s. 277 kun Den, der er plantet ved · Vandbækken, og ikke ogsaa Den, der planter sig hen
NB14:64 se – bliver man det nu ved · Vandcure o: D: – men Χstne ere vi Alle!
DS, s. 177 nu dog er Begeistring i denne · Vanddrikken! For Den, hvem det Begeistrende er Nydelse,
SLV, s. 417 irkelig dialektisk Træden · Vande bemærkes ikke, naar Alt gaaer saa roligt
SLV, s. 258 l. Man har sat over de salte · Vande for at komme herud, nu er man langt, langt
KK:5 ømmet deraf som naar Nilens · Vande velsigner Ægypten. – / 1838 d.
AE, s. 85 er » rører Sprogets · Vande«, saa det meest dagligdagse Udtryk for ham
EE2, s. 193 agen bader sig i de kølige · Vande, at hun om Aftenen veemodig plukker Bladene
EE:183 at skilne mell. Himlen og Jordens · Vande, det var ikke blot en Adskillelse ( og allerede
EE2, s. 193 erne speile sig i de mørke · Vande, i dens mørke Hemmelighed, hvor der selv
AA:5 r sad jeg da, dyngvaad, i øsende · Vande, midt i Grib Skov i Lynild og Torden, med
EE:151 elsen adskilte Himlens og Jordens · Vande, og at der er Noget høiere til end Atmosphæren.
BI, s. 136 adskiller Himlens og Jordens · Vande, og forener sig med den totale Ironi, der
EE1, s. 312 isker altid bedst i rørte · Vande; naar en ung Pige er i Sindsbevægelse,
Oi2, s. 167 tet, saa faaer man kun dette · Vandede og Fastende, som ikke begeistrer noget
EE2, s. 332 Intet fik, om Du plantede og · vandede, men ingen Velsignelse saae, om Himlen var