S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
AE, s. 540 – naar det skal være · vanskeligt – ellers er det da intet Under at
NB31:112 u Herlige, det bliver lige · vanskeligt – og der er saa vist heller Ingen
F, s. 499 eltage i et Festmaaltid er ikke · vanskeligt – og dog et opus operatum for det
KG, s. 162 , men at finde tilbage er saa · vanskeligt – saaledes fortælles der jo i
AE, s. 452 idt det er tilstrækkeligen · vanskeligt ( Gud forbyde det!), tvertimod, jeg haaber
NB4:159 Anstrengelse dog bliver saa · vanskeligt Aar efter Aar at leve hen ene hjulpet af
PS, s. 303 en af et andet Menneske; lige · vanskeligt altsaa, men ogsaa lige let, forsaavidt
AE, s. 495 en saa høit, den lader sig · vanskeligt angre; den har et Skin af det Dybsindige,
PS, s. 215 eligt, at det næsten bliver · vanskeligt at afgiøre, hvorvidt han bekymrer sig
OL, s. 33 er Sagen, det turde falde ham · vanskeligt at afgjøre, der bemærker, at »
Papir 15 lers ei hos P.; det er derfor · vanskeligt at afgjøre, om han blot derved har villet
NB26:66 det N. T., bliver det saare · vanskeligt at anbringe Penge som Mellembestemmelse
BA, s. 375 et er i denne Henseende saare · vanskeligt at anstille Iagttagelser. Fornemlig maa
Papir 340:16 e, til Misdæder. / Det er · vanskeligt at anstille Sammenligning mellem forskjellige
NB20:85 det var gjort mig saa saare · vanskeligt at arbeide for Udkommet, forstod jeg mig
NB6:33 il Gud. Men det er saa saare · vanskeligt at bede Gud om Hjælp til at gjøre
CT, s. 217 l daglig Brug: saa falder det · vanskeligt at begribe, hvad der ellers ligger i Sagen
KG, s. 220 Alt. Skal det ellers være · vanskeligt at begynde uden Forudsætning, sandelig,
EE1, s. 48 ngenlunde er Philosophien saa · vanskeligt at begynde. Langtfra; den begynder jo med
BI, s. 234 ne, mener jeg, at det er heel · vanskeligt at bestemme, hvilke af de Medreisende han
KKS, s. 96 n er i Besiddelse af er meget · vanskeligt at bestemme, just fordi det er et ubestemmeligt
KKS, s. 96 n er i Besiddelse af er meget · vanskeligt at bestemme, just fordi det er et ubestemmeligt
EE1, s. 284 r dette Øieblik kommer er · vanskeligt at bestemme; men det forkynder sig selv
OiA, s. 10 er Citater, det kan falde mig · vanskeligt at bevise Læseren, da han naturligviis
AE, s. 197 b. Sandeligen, var det engang · vanskeligt at blive Christen, nu troer jeg, det bliver
AE, s. 348 rastødende at gjøre det · vanskeligt at blive Christen, og opfatter Christendommen
AE, s. 349 ender med at have gjort det · vanskeligt at blive Christen, om Indledningen end
NB30:27 ja, saa er det unegteligt uhyre · vanskeligt at blive Christen. / Sympathie. / /
AE, s. 349 denne Indleden kan gjøres · vanskeligt at blive Christen. At der ogsaa af ham
AE ) for at gjøre det Lægfolk · vanskeligt at blive Christen. For det Første kan
AE, s. 350 ndom er, men gjør det blot · vanskeligt at blive Christen. Men er det at blive
AE, s. 551 en, fordi den gjør det saa · vanskeligt at blive Christen. Thi jeg er en Ven af
SLV, s. 304 Tyrannen, at det endogsaa er · vanskeligt at blive det qvit. Cypselus var ikke skikket
AE, s. 525 Aar 1700 o. s. f. er ligesaa · vanskeligt at blive det som i den første Generation,
NB5:48 g Aar 1848) være og blive lige · vanskeligt at blive det. Saaledes har Gud ødslet
AE, s. 506 nsigt er det, at gjøre det · vanskeligt at blive en Christen, dog ikke vanskeligere
AE, s. 338 oldet i sin Orden: da var det · vanskeligt at blive en Christen, og man befattede
AE rværende Skrift har gjort det · vanskeligt at blive en Christen, saa vanskeligt, at
AE, s. 267 var det engang forfærdelig · vanskeligt at blive en Christen, snart bliver det
NB34:38 r det for os Msker saa uendelig · vanskeligt at blive endog blot ret opmærksom paa
AE, note tænker med Rette, at det er · vanskeligt at blive noget Anseeligt ( som f. Ex. naar
DD:208 stværksen at det er saare · vanskeligt at blive popoulair at jeg gjorde ham den
EE1, s. 169 er et Bedrag, er ofte saare · vanskeligt at bringe paa det Rene, og dog beroer Alt
OTA, s. 345 et maa falde Kjød og Blod · vanskeligt at bære den lette Byrde; men bliver
OTA, s. 332 Synd. Og det blev gjort ham · vanskeligt at bære den, han blev forladt, foragtet,
OTA rden, og da endog gjør ham det · vanskeligt at bære den. / Dette er ingen misfornøiet
4T43, s. 141 kar, hvilket gjør ham det · vanskeligt at bære det, men i slet Vindings Tjeneste,
SLV, s. 420 stort Maal. Det er ei heller · vanskeligt at construere ham en eller anden glimrende
NB31:59 vil give Sagen, fordi det er saa · vanskeligt at controllere en Stræben. /
TTL, s. 412 I megen Adspredelse er det nu · vanskeligt at erhverve den. Jeg mener just ikke, at
KG, s. 58 n det ogsaa skulde være saa · vanskeligt at faae » Næsten« at
AE, s. 525 jektivt er det slet ikke mere · vanskeligt at faae at vide hvad Christendom er end
NB2:241 ve din Sjel af Dig. / Det er saa · vanskeligt at faae at vide, hvorledes en Christen
CT, s. 250 e af, at det skal være saa · vanskeligt at faae bestemt, hvad det er et Menneske
KG, s. 333 n Vigtigste. Nu, det er ogsaa · vanskeligt at faae det i Hovedet, ad den Vei kommer
JJ:71 ste Opgaver, fordi det er saa · vanskeligt at faae det ind under Bestemmelsen af Skyld.
Brev 118 rdeles uroligt; men det er · vanskeligt at faae en god Bolig, dog bestræbe vi
EE2, s. 302 ragtning af Livet, saa er det · vanskeligt at faae en Ven, der har Livs-Anskuelse
AE, note adan Trivialitet, at det falder · vanskeligt at faae et primitivt Indtryk af den. Naar
LP, note il et Resultat, som det ikke er · vanskeligt at faae fat paa i en eller anden speculativ
DD:208 maa vistnok altid falde dem · vanskeligt at faae Fodfæste, og det er omtrent
Not4:20.1 . / Grunden hvorfor det er saa · vanskeligt at faae Folk til at indsee denne dialektiske
NB32:18 allerede Aand, og lige saa · vanskeligt at faae i Mskene som den Sætning: at
DS, s. 178 en Udsigt igjennem, som det er · vanskeligt at faae Idealerne til at skinne ind i denne
NB30:104 r, da har det været saa · vanskeligt at faae mig ud, at der mod mig paa en ganske
OL, s. 33 Mærke til, deels at det er · vanskeligt at fastholde Forestillingen om en kraftig
BI, s. 136 videt. Dette Punkt er ligesaa · vanskeligt at fastholde som Punktet mellem Tø og
BI, s. 179 herimellem, usynligt og saare · vanskeligt at fastholde, er Ironien. Paa den ene Side
NB30:43 ar noget dybsindigt Noget, saare · vanskeligt at fatte o: d:, ja, saa burde der naturligviis
4T44, s. 327 rvigtigste, er ikke saaledes · vanskeligt at fatte. I Salighedens Øieblik er det
TTL, s. 392 t at finde den i Livets Larm, · vanskeligt at finde den hvor den er, naar han ikke
TTL, s. 392 ære mægtig eller ringe, · vanskeligt at finde den i Livets Larm, vanskeligt
CT, s. 268 rmighedens tilvante Gang hvor · vanskeligt at finde en Afbrydelse! I denne Henseende
NB21:121.a vde ellers maaskee faldet mig · vanskeligt at finde en Leilighed. / hvortil jeg saa
SLV, s. 332 yrde. For hende var det ikke · vanskeligt at finde en religieus Udgang. Hun har Intet
EE1, s. 191 ermed, fordi det vil være · vanskeligt at finde et Udtryks Eenhed, der tillige
EE1, s. 298 ia hende vil det ogsaa falde · vanskeligt at finde Fred. Hun tilgiver ham af sit
EE2, s. 242 a vilde det altid blive saare · vanskeligt at forfægte det ligeoverfor det Æsthetiske.
EE1, s. 181 et at begaae et Misgreb, saa · vanskeligt at forhindre, at det ikke bliver bemærket.
FB, s. 158 ænker, det skal ikke falde · vanskeligt at forklare, hvorfor hun blev Guds Moder.
LA, s. 18 ig selv, er ikke psychologisk · vanskeligt at forklare, uden at dog denne ophøiede
EE1, s. 260 hvilket man skulde troe var · vanskeligt at forskaffe den. Rinville er da forsaavidt
CT, s. 42 aaskee ogsaa engang faldet ham · vanskeligt at forstaae det, men nu forstaaer han det.
OTA, s. 333 et end kan falde den Lidende · vanskeligt at forstaae det, som var denne milde Tale
CT, s. 42 ge Christens Hustru og Børn · vanskeligt at forstaae ham, de ville saa gjerne paanøde
FB, s. 128 hilosophien. Det skal være · vanskeligt at forstaae Hegel, men at forstaae Abraham,
AE, s. 428 abstrakte Udtryk, er det saa · vanskeligt at forstaae in concreto. / Vi skal altid
NB10:42 hvorimod det fE falder mig · vanskeligt at forstaae mig selv i at blive slaaet
AE, s. 91 rd, og dog er det ene ligesaa · vanskeligt at forstaae som det andet, naar man blot
OTA, s. 324 er Selvkjærligheden saare · vanskeligt at forstaae, at det er Byrder. /
AE, s. 424 om Mandagen er det saa saare · vanskeligt at forstaae, at det er dette Lidet og Enkelte
KG, s. 357 en Gang for alle. Og dette er · vanskeligt at forstaae, at forstaae det ikke i det
PS, s. 281 nd synes. Dog er det ikke saa · vanskeligt at forstaae, eller at forstaae, hvilket
SLV, s. 425 ig Tilskuer. / Dette er ikke · vanskeligt at forstaae, men allerede her er jo antydet,
SLV, note kee er Systemet endda ikke saa · vanskeligt at forstaae, men det, der gjør Tilegnelsen
KG, s. 32 ige Sammenlignings Forstand er · vanskeligt at forstaae, men hvad der dog ikke opkom
KG, s. 32 Hjerte. Det er ikke egentligen · vanskeligt at forstaae, naar det er blevet sagt, og
NB35:19 i saa lang Tid er ikke saa · vanskeligt at forstaae, naar man betænker, hvilke
KG, s. 76 Hjernespind, der skal være · vanskeligt at forstaae, og som ogsaa fordrer een Betingelse,
NB32:80 ved. Imidlertid er det ikke · vanskeligt at forstaae, som jeg ogsaa forstod det
NB17:102 re efter hvad der ikke er · vanskeligt at forstaae. / Jeg kunne maaskee have gjort
KG, s. 238 Fare. Og dette er atter ikke · vanskeligt at forstaae. Det Vanskelige er at fuldkomme
AE, note ville meddele sig, er ikke saa · vanskeligt at forstaae. En Forelsket f. Ex., hvem
CT, s. 155 : det er saa let at troe, saa · vanskeligt at forstaae. Men saa forsøg det, tag
CT, s. 165 e Dig, at det er let at troe, · vanskeligt at forstaae. Men tro paa det. Saa længe
CT, s. 238 te er Christendom. / Er Dette · vanskeligt at forstaae? Ingenlunde. Er det vanskeligt
TTL, s. 421 tale, hvad der er de Elskende · vanskeligt at fortie indbyrdes, hvad der er lifligt
AE, s. 356 r det til Gjengjeld saa saare · vanskeligt at fuldkomme – den Kloge og den Eenfoldige
AaS, s. 44 Sandhed. Det vilde blive mig · vanskeligt at give en bestemt Forestilling om denne
BI, s. 268 eiendommelig, vilde det blive · vanskeligt at give en sammenhængende Udvikling
BI, s. 341 r, at det vil blive mig saare · vanskeligt at give Læseren en nogenlunde paalidelig
BOA, s. 278 aa, at det nok vil falde ham · vanskeligt at give sig Tid til i Alvor ret at besinde
OTA, s. 145 hed.« Dog er det ikke · vanskeligt at gjennemskue denne kraftige Vildfarelse.
NB30:105 ynd, saa er det vel heller ikke · vanskeligt at gjette, hvor det saa er man kommer hen
F, s. 475 er Forfatteren? Det er vel ikke · vanskeligt at gjette, om det end bliver Læseren
EE2, s. 227 Tilgivelse. Og falder det mig · vanskeligt at gjøre det, o! jeg har kun een Bøn,
NB17:56 r bange for. / O, det er dog saa · vanskeligt at gjøre Noget » strax«.
CT, s. 43 in Gud. O, det skal jo være · vanskeligt at gjøre to Ting paa een Gang; men vanskeligt
NB19:51 ed siger noget Andet, saa det er · vanskeligt at handle efter slig Anviisning. /
NB14:12 lpe sig, hvor det er saa · vanskeligt at handle. / Hvor det Ord dog er betegnende
CT, s. 44 at tjene Gud. Det skal være · vanskeligt at huske to Ting paa een Gang; vanskeligt
EE2, s. 121 t er det, der gjør det saa · vanskeligt at indlade sig med Dig. Vilde jeg vove
4T44, s. 342 ngen kan finde Sted, er ikke · vanskeligt at indsee, og Talen skal bestandigen bringe
BA, s. 419 ører Psychologien, er ikke · vanskeligt at indsee. Ethisk dreier Alt sig om at
AE, s. 383 radictions-Principet, er ikke · vanskeligt at indsee. Men Identitets-Principet er
JJ:261 r Contradictionsprincipet er ikke · vanskeligt at indsee. Men Identitets-principet er
PS, s. 305 ke Costume vil blive, er ikke · vanskeligt at indsee. Som bekjendt er nemlig Christendommen
4T44, s. 375 n forandret? Ja, det er ikke · vanskeligt at indsee; thi han er bleven den rette
OTA, s. 150 et see feil, og det er saare · vanskeligt at kjende sig selv.« Dersom da
AA:12 saa tæt sammen, at det er · vanskeligt at komme den tillivs. Jeg kunde nu vel
NB13:89 -Faderen, derfor er det saa · vanskeligt at komme ret i den Frygt og Bæven, som
DRT, s. 164 , da det er næsten ligesaa · vanskeligt at komme slige Talemaader paa Livet, som
JJ:210 t græde. Det er nu overhovedet · vanskeligt at komme til at græde over Spang, men
Papir 459 gjøre mig det saa saare · vanskeligt at komme til at handle, saa det dog er
AE, s. 386 a et skjult Sted, hvor det er · vanskeligt at komme til, har jeg aldrig havt Perlen
KG, s. 200 g, et saadant Sandsebedrag er · vanskeligt at komme ud af. Vee, de hurtige Penne og
EE1, s. 338 min, stundom falder det mig · vanskeligt at lade den Fugl slippe ud af min Haand.
SLV, s. 231 er ikke vanskeligt, snarere · vanskeligt at lade det være, men naar den er træt,
NB:40 anskeligt at tro, fordi det er saa · vanskeligt at lyde. / I Grunden ansee dog de fleste
OTA, s. 351 e? » Fordi det er saa · vanskeligt at lyde.« Og hvorfor er det saa
OTA, s. 351 Og hvorfor er det saa · vanskeligt at lære at lyde? Fordi man først
OTA, s. 418 netop dette gjør det saa · vanskeligt at løsrive sig fra den. Denne Trældom
JJ:398 hørt den: saa er det allerede · vanskeligt at løsrive sig fra dens Trolddom. Sid
KG, s. 245 ed Sandsebedragene er det saa · vanskeligt at løsrive sig fra. Netop som man allerbedst
AE, s. 302 et Enkelte; nu er det omvendt · vanskeligt at naae Existentsen. Abstraktionen gaaer
NB13:16 et skulde digterisk ikke være · vanskeligt at naae. Jo jeg seer hende spidse Øren
NB29:96 et ihjel: dette er ikke saa · vanskeligt at naae; en saadan Tid er derfor heller
KG, s. 99 lp af Løfter. Det er saa · vanskeligt at opdage, at det virkeligen er Tilbagegang.
NB29:77 aring. / Det er nemlig ikke · vanskeligt at opdage, at jeg har et Fortrin i Forhold
Brev 286 vil det formodentlig ikke falde · vanskeligt at opdage, hvorfor Pseudonymen hedder:
EE2, s. 61 Synd, det turde være saare · vanskeligt at overbevise en Qvinde om, da hendes hele
NB11:123 ret, at det for mig er saa · vanskeligt at paatage mig et Embede; mit Tungsind,
KG, s. 128 r Menneskekjender er det ikke · vanskeligt at paavise Livsforhold, hvor et Menneske
EE1, s. 384 r, men ogsaa i Virkeligheden · vanskeligt at passe paa en ung Pige; man maa have
SLV, s. 273 ne ganske uforandret? Det er · vanskeligt at prøve sig selv i Muligheden; det
EE2, s. 96 , sige: nu bliver det ligesaa · vanskeligt at realisere Ægteskabet, som den første
BI, s. 74 , at det for os bliver dobbelt · vanskeligt at reconstruere hans Existents, da vi igjennem
OTA, s. 388 , er det i en anden Forstand · vanskeligt at reise sig igjen, sandeligen fra et frugtesløst
2T43, s. 31 skab, og det kan vel være · vanskeligt at rive sig ud af dens Snarer. Hvad vi
KG, s. 89 æsten«, som det er · vanskeligt at see » Mennesket«: saa
OTA, s. 233 o som altid i Trængsel er · vanskeligt at see den Enkelte, vanskeligt at see Træerne,
OTA, s. 233 nskeligt at see den Enkelte, · vanskeligt at see Træerne, naar man seer Skoven:
NB33:50 g sympathetisk, er ikke saa · vanskeligt at see, og det er kun det Sidste jeg vil
AE, s. 135 enshistorien, hvor det er saa · vanskeligt at see, og endeligen latterligt, at den
KG, s. 89 jellighed gjorde det lige saa · vanskeligt at see, om En elsker » Næsten«,
NB29:6 er Individualiteter, er ikke · vanskeligt at see. Her blot et Exempel, som er faldet
NB31:98 endog er det Latterlige, er ikke · vanskeligt at see. Modsigelsen ( hvori det Latterlige)
BOA, s. 188 har sagt om sig selv, er ikke · vanskeligt at see; thi der er dog vel en qvalitativ-afgjørende
EE2, s. 86 ndigheder, at det er saare · vanskeligt at sige Noget derom i Almindelighed. Hvert
TTL, s. 421 e nu i det sidste Øieblik, · vanskeligt at sige til disse tvende Bestemte, om det
BA, note der har bevæget ham hertil er · vanskeligt at sige, eller rettere at forstaae; thi
CT, s. 238 forstaae? Ingenlunde. Er det · vanskeligt at sige? Ingenlunde, idetmindste ikke naar
4T43, s. 152 er hvor det dog er saa saare · vanskeligt at skjelne Ven fra Fiende, Frimodighed
FB, s. 140 . Det var mig imidlertid ikke · vanskeligt at skrive en heel Bog, naar jeg vilde gjennemgaae
TS, s. 100 e ham, hvad der nu er dobbelt · vanskeligt at slippe; thi, Du kan jo tænke det
BOA, note enhed. Det er overhovedet meget · vanskeligt at standse den Dialektik, der udvikler
BOA, note t Sindstilstand, især er det · vanskeligt at standse den ved en Erklæring af ham
Brev 166 l bliver, saa er det igjen · vanskeligt at svare – som paa et Spørgsmaal.
IC, s. 184 ens Spørgsmaal er det ikke · vanskeligt at svare. Først og fremmest, han kan
DD:155 har altid faldet Paver og Konger · vanskeligt at søbe sammen, men dengang havde Paven
Brev 115 lfælde, da det faldt mig · vanskeligt at tage Beslutning, men det gik dog. Nu
BA være det. Dette gjør det saa · vanskeligt at tale derom in abstracto, da Talen bliver
2T43, s. 26 forskjellig, at det er saare · vanskeligt at tale om dem alle. Dog Eet have jo alle
4T43, s. 146 hyre, at det af den Grund er · vanskeligt at tale om dem eller at finde et betegnende
NB:40 / Pascal siger: derfor er det saa · vanskeligt at tro, fordi det er saa vanskeligt at
NB6:45 or indrømmer han det fE er saa · vanskeligt at troe, at Χstus foer til Himmels,
OTA, s. 351 Vinding. Hvorfor er det saa · vanskeligt at troe? » Fordi det er saa vanskeligt
NB33:42 Apparatet er stort, er saa · vanskeligt at trænge igjennem med det Dialektiske,
NB26:87 blelse, som gjør det saa · vanskeligt at trænge igjennem, en Fordoblelse,
AE dens en modsat Opinion gjør det · vanskeligt at tænke den anden, ja etablerer den
EE1, s. 178 . Omgivelsen falder det ikke · vanskeligt at tænke, at Clavigo var en Bedrager;
EE1, s. 179 elsen falder det heller ikke · vanskeligt at udslette Erindringen om ham, og den
EE:142 Consonanter, gjør Sproget saa · vanskeligt at udtale, saa at Ideen ofte bliver fortrykket
EE1 af en Personlighed. Det bliver da · vanskeligt at undgaae, hvad der for en Deel ogsaa
EE2, s. 308 et til mig – saa er det · vanskeligt at undgaae, ikke at dømme Dig. Mit Ægteskab
KG, s. 160 senhedens Besmittelse, hvor · vanskeligt at vinde det Tabte, den Godmodighedens,
SLV, s. 380 oesien. Det vilde ikke falde · vanskeligt at vise, at der ingen saadan er til netop
AE, s. 371 den stor Plan, falder det ham · vanskeligt at være som Andre, han er distrait,
BI, s. 174 isk Gemyt som Platos, ligesaa · vanskeligt blev det for ham at forklare sig denne
Brev 54 net. Fortsættelse kan der · vanskeligt blive Tale om; men jeg har i disse Dage
SLV, s. 223 at jeg var noget Stort. Hvor · vanskeligt bliver det da ikke for hende, maaskee engang
KG, s. 171 des lader Dig i Stikken; hvor · vanskeligt da at elske det Menneske man seer –
KG, s. 220 lv at beherske sit Sind, hvor · vanskeligt da i Forhold til et andet Menneske at tilintetgjøre
KG, s. 170 esindig Overskuelse: ak, hvor · vanskeligt da, i Øieblikkets og i Lidenskabens
BI, s. 74 Begreb, saa seer man let, hvor · vanskeligt det bliver at fastholde Billedet af ham,
NB13:78 ig ved at tænke paa hvor · vanskeligt det dog er for mig at blive Embedsmand,
4T44, s. 329 I denne Henseende forstaaer · vanskeligt det ene Menneske det andet; thi det alvorlige
IC, s. 108 nneske kan forstaae det, hvor · vanskeligt det er at blive Troende. Lidende er han
CT, s. 145 met Livets Vanskelighed, hvor · vanskeligt det er at bære sit Tab, dets Sorg og
NB:57 r jeg ikke, thi jeg veed godt hvor · vanskeligt det er at dømme in abstracto om sig
JJ:340 hed. Dette viser igjen, hvor · vanskeligt det er at faae et historisk Udgangspunkt
JJ:342 ader det sig atter her vise, hvor · vanskeligt det er at faae et historisk Udgangspunkt
Brev 311 beder jeg Dem erindre hvor · vanskeligt det er at finde Nogen til hvem man kan
Papir 52:1 renes. / d. 23 Novb. 34. / Hvor · vanskeligt det er at gaae ret ind i Prædestinations-Theorien,
Papir 248 m. H., have erfaret, hvor · vanskeligt det er at holde Sindet frit for ethvert
CT, s. 187 Christi Forsikkring om, hvor · vanskeligt det er at indgaae i Guds-Rige. Og Slutningen
NB30:44.b rt at gyse ved Tanken om, hvor · vanskeligt det er at indgaae i Himmeriges Rige, og
Papir 587 sti Beskrivelse af hvor · vanskeligt det er at indgaae i Himmeriges Rige, saa
LP, s. 37 tede, jordiske, palpable. Hvor · vanskeligt det er at tilkæmpe sig en saadan Personlighed,
AE, note naar han søger at vise, hvor · vanskeligt det er existerende at efterkomme Læren.
NB:89 r jeg igjen i denne Tid: hvor · vanskeligt det er mig at forstaae Andre. Med en rasende
AE, s. 348 er maa være levet, og hvor · vanskeligt det er ret at blive opmærksom paa Afgjørelsens
KG, s. 338 ige veed kun altfor vel, hvor · vanskeligt det er saaledes at frie, at frie En fra
AE, note xisteres deri, at forstaae hvor · vanskeligt det er, at existere deri, hvilken uhyre
NB22:172 selv rigeligt har erfaret, hvor · vanskeligt det er, behændigt at anbringe Correctiver.
AE, s. 421 trængelse for at vise hvor · vanskeligt det er, eller i den indirecte Form forsøger
DS, s. 159 ristendommen uvidende om, hvor · vanskeligt det er, naar man er klog, da at skulle
Brev 211 askee oftere selv følt, hvor · vanskeligt det er, naar Tvende i den Grad ere offentlige
SLV, s. 204 hans Indesluttethed af, hvor · vanskeligt det falder ham at bryde af. Han fortryder,
NB31:139 llige vil der af let sees, hvor · vanskeligt det i en vis Forstand er for et Msk. at
Brev 289 dt op beskjæftiget med, hvor · vanskeligt det maa være at blive det.«
AE, s. 560 op beskjæftiget med, hvor · vanskeligt det maa være at blive det; men endnu
Brev 211 saa uenige som jeg og De, hvor · vanskeligt det saa er at have et privat Forhold. /
NB29:77 ettroenhed. / / / / Og hvor · vanskeligt det vil blive at faae Χstd. igjen
KG, s. 132 n til denne Overveielse, hvor · vanskeligt det, christelig forstaaet, maa være
CT, s. 163 kalder Modgang gjør En det · vanskeligt eller umuligt – at sinkes, det er,
NB17:88 er Særhed, Affectation. / Saa · vanskeligt er det at elske Næsten. O, hvis Gud
AE, s. 436 ller blot nævne Ordet: saa · vanskeligt er det blot i en gudelig Tale at bringe
AE, s. 421 enneske er Intet for Gud, saa · vanskeligt er det existerende at udtrykke det. Men
BI, s. 338 ren at finde Idealet, ligesaa · vanskeligt er det ham at finde Carricaturen. Ethvert
AE, s. 370 første Individet selv, og · vanskeligt er det paa eengang absolut at forholde
4T43, s. 146 kunne meddele Andre var saa · vanskeligt et Arbeide og forbundet med saa meget Ansvar.
NB2:186 kommer i Strid med Mskene bliver · vanskeligt et Offer. Men just Den, hvem Mskene have
LF, s. 10 r da i Menneske-Vrimlen, saa · vanskeligt faaer at vide, og hvad der, hvis man andetsteds
CT, s. 43 re to Ting paa een Gang; men · vanskeligt fandtes vel ogsaa et saligere Dobbelt at
KKS, s. 100 lykkelig qvindelig Begavethed · vanskeligt findes i meer end eet Exemplar i hver Generation.
AE, s. 541 Mand, og saa bliver det lige · vanskeligt for Alle. – En saadan barnagtig Orthodoxie
NB32:17 sk. er det selvfølgeligt · vanskeligt for dem at komme i Forstaaelse med hinanden,
AE, s. 349 sig selv er saaledes ligesaa · vanskeligt for den Kloge som for den Eenfoldige, maaskee
AE, s. 343 tand, saa bliver det lige saa · vanskeligt for den Klogeste som for den meest Indskrænkede
CT, s. 63 maa være lige let og lige · vanskeligt for den Ringe som for den Fornemme at blive
NB25:105 an har nemlig gjort det dobbelt · vanskeligt for den sande Forkyndelse, naar den kommer,
TTL, s. 392 ae gjennem et Naaleøie, og · vanskeligt for den Verdslige at finde Stilhed, han
4T43, s. 136 for den Umyndige, men ogsaa · vanskeligt for den Ældre, da siger Ordet, hvad
AE, s. 97 g bred, som var det ikke lige · vanskeligt for den, der slet ikke kan springe, enten
NB33:42 nge Doctrin at gjøre det · vanskeligt for det Ethiske at trænge dømmende
CT, s. 59 overskuer Jorden. Ja, det er · vanskeligt for det uøvede Øie at maale Afstand
2T43, s. 53 elv meddelende, og det blev · vanskeligt for Dig at forstaae, hvorledes det Usunde,
TTL, s. 392 il at finde Stilheden. Det er · vanskeligt for en Kameel at gaae gjennem et Naaleøie,
AE, s. 349 or Guds-Forholdet) er ligesaa · vanskeligt for en udmærket begavet Konge som for
NB22:73 . / Omvendthed. / / O, hvor · vanskeligt for et Msk. blot i denne Henseende at holde
AE, s. 507 er, væsentligen seet, lige · vanskeligt for ethvert Menneske at opgive sin Forstand
PS, s. 303 gt, at gjøre Forliget lige · vanskeligt for ethvert Menneske til enhver Tid og
AE, s. 506 keligt og væsentligen lige · vanskeligt for ethvert Menneske, thi det er, væsentligen
NB28:6 g da dette igjen kan være · vanskeligt for ham at afgjøre, hvor det er den
BI, s. 318 e Ironikeren i, at det er saa · vanskeligt for ham at blive til Noget; thi naar man
NB2:17 ydeligt bornerede. / Det var ikke · vanskeligt for mig at gjøre mit Liv langt lettere
NB26:51 eensartethed gjorde det saa · vanskeligt for mig at passe saaledes ind i Verden
NB28:16 tere ud af mig. / Men det der er · vanskeligt for mig, er noget Andet. For ret at indulgere
Papir 589 ng, at det er saa uendelig · vanskeligt for Millionairer at komme ind i Himerige,
NB11:128 At forstaae Χstd. er ikke · vanskeligt for Mskene; men det Vanskelige for dem
NB29:104 te. / / Det som gjør det saa · vanskeligt for os Msk. at faae det rette Indtryk af
OTA, s. 389 amme. Dette er unegteligt et · vanskeligt Forhold, at den Befalende og den Lydende
NB4:117 aer, hvad Taaren i sig selv · vanskeligt formaaer, at gjøre det at græde
AE, s. 530 staaet den Lykkelige, nei saa · vanskeligt forstaaet, at det for enhver Anden end
Oi3, s. 187 stenhed« bliver dette · vanskeligt forstaaet, i Christenhed, hvor man, hvad
NB16:74 . Mildere end jeg kunde man · vanskeligt fremstille det Christelige, for intet at
EE2, s. 134 Momentet. Ydmyghed lader sig · vanskeligt fremstille, fordi den netop er Succession,
BI, s. 177 id vilde blive en Plato saare · vanskeligt ganske at fatte Socrates, deels, og dette
DS, s. 226 t – thi en Kameel gaaer · vanskeligt gjennem et Naaleøie.« Ei heller
AE, s. 506 ikke vanskeligere end det er, · vanskeligt heller ikke for dumme Mennesker og let
KG, s. 120 værelse, kun at det er saa · vanskeligt her at eftervise det Falske, det med Dybsindighedens
NB13:88.a thi det er saa uhyre · vanskeligt her at kjende sig selv, ikke at forvexle
DS, s. 178 ighed, – ikke er det saa · vanskeligt i den meest tilvoxede Urskov at hugge en
BOA, s. 151 saa er, maa det ikke være · vanskeligt i det Dæmoniskes Sphære, at finde
KG, s. 220 t forbausende Værk. Er det · vanskeligt i Forhold til sig selv at beherske sit
4T44, s. 329 dog et Minde. Og et Minde er · vanskeligt i Omgang: snart er det langt borte, snart
Brev 41 let, men i en anden Forstand hvor · vanskeligt ja hvor umuligt det er, naar man boer i
Brev 122 Opmærksomhed paa, hvor · vanskeligt ja umuligt det vilde blive, uden at den
NB13:35 er Menneske, og derfor saa · vanskeligt kan paatage mig noget Saadant. Men selv
BOA, note Publikums Forfængelighed, der · vanskeligt kan taale en væsentlig Forfatter, som
DS, s. 209 r er hvad der gjør det saa · vanskeligt kun at tjene een Herre, og umuligt, hvis
AE, s. 510 vt Paradox, der höchstens · vanskeligt lader sig tænke. Speculationen maa det
DS, s. 219 ke Disciple. Nei, ikke er det · vanskeligt med Haanden at gribe og fastholde, hvad
BI, s. 81 orkrøblede, at det ikke er · vanskeligt men for Øiet sløvende at overskue
TSA, s. 76 mod de Andre? De Fleste see · vanskeligt mit Problem. Man taler om, at det er grusomt
NB11:27 t, Tiden forlangte). Der er · vanskeligt nogen Forf., ubetinget ingen i Danmark
NB3:15 / Selv har jeg, saa dybt som · vanskeligt Nogen kommer til at lære det af mig
KG, s. 125 ens Skyld«; Du finder · vanskeligt Nogen. Vi forundre os over, at Christus
2T43, s. 26 id vilde gjøre Regnskabet · vanskeligt nok – dog ikke for dem. Saaledes
NB13:30 / / O, allerede det kan være · vanskeligt nok – naar to Kammerherrer rive Fløidøren
NB34:7 dog kun et Msk, kan være · vanskeligt nok – og saa skulde man saa let kunde
KG, s. 357 han saa igjen Intet formaaer. · Vanskeligt nok at arbeide sammen med et andet Menneske,
KKS, s. 101 orandres i Aarene er allerede · vanskeligt nok at blive opmærksom paa; men Vanens
CT, s. 237 ham. Det kan maaskee være · vanskeligt nok at naae, dette Fordærvelige, at
AE, s. 165 emgangspunkt, som allerede er · vanskeligt nok at naae, men den sande religieuse Uendeliggjørelse
SFV, s. 25 ndsebedraget, det kan være · vanskeligt nok endda. / Naar da nu, efter Antagelsen,
AE, s. 221 Inderlighed. Det kan være · vanskeligt nok for et begeistret Genie, der gjerne
CT, s. 44 at huske to Ting paa een Gang; · vanskeligt nok for mangt et Menneske at huske det
AE, s. 187 terende, kan allerede være · vanskeligt nok i vor objektive Tid. » Men at
EE1, s. 145 Individet, naar det, maaskee · vanskeligt nok, hentet frem af Tidens Modersliv, vil
4T44, s. 305 adan Betragtning, hvilket er · vanskeligt nok, som det at rive sig ud af en Drøm,
AE, s. 338 n Ting at blive Christen, men · vanskeligt og en travl Opgave at forstaae den. Herved
JJ:31 sig selv. Det blev anseet for · vanskeligt og for det Høieste, og dog er han ikke
KG, s. 127 satte, vil gjøre Dig Livet · vanskeligt og gjøre det just ved at gjøre Dig
KG, s. 333 vinde en Overvunden er altid · vanskeligt og har i det Forhold, hvorom vi tale, en
CT, s. 195 og der er vel Intet saa · vanskeligt og saa sjeldent som sand Oprigtighed for
OTA, s. 230 om kunde gjøre Regnskabet · vanskeligt og Udflugten let. Evigheden spørger
EE2, s. 257 t, da vilde det være saare · vanskeligt og vidtløftigt, ja, naar jeg var kommen
AE, s. 506 gode Hoveder, men qvalitativt · vanskeligt og væsentligen lige vanskeligt for ethvert
Brev 234 emand ell. en Grædekone · vanskeligt opdager. End sige da hvor Døden afbryder
BOA, s. 205 hi qua Forfatter havde A. vel · vanskeligt opnaaet en offentlig Understøttelse
BI, s. 158 Plato, saa bliver Svaret ikke · vanskeligt paa det Spørgsmaal: tilhører det
AE, s. 249 nd ikke ved at gjøre Noget · vanskeligt paa nogen Maade kan gavne Nogen i min Samtid,
OTA, s. 218 ost forsvarer han ligesom et · vanskeligt Pas, ved at frelse sin Sjel ud af alle
EE2, s. 37 n forædlede den. Det er et · vanskeligt Problem at vise, og dog er det af uhyre
TSA, s. 77 iddel? – De Fleste see · vanskeligt Problemet. Man taler om det Rædsomme
OL, s. 32 er nemlig til at være meget · vanskeligt rigtig at bestemme Tiden, da hiin svage
Not11:2 mple svært, og om det end var · vanskeligt saa gjaldt det dog endnu το αλεϑες
KG, s. 311 ge, da er Tilgivelsen ofte et · vanskeligt Sammenstød, og Forholdet bliver dog
CT, s. 76 og sandeligen, det er meget · vanskeligt selv for en Anden at vide det. Forladt
BOA, s. 198 aaskee skrevne i Begeistring. · Vanskeligt skulde man ellers finde tvende forskjelligere
CT, s. 239 ette ligger ikke i Talen. Men · vanskeligt skulde vistnok en Digter opfinde mangen
AE, s. 151 e, at det at bede var ligesaa · vanskeligt som at spille Hamlet, hvorom den største
AE t svare derpaa, er ikke nær saa · vanskeligt som at spørge om og besvare, hvad det
Oi4, s. 209 en er, om muligt, dobbelt saa · vanskeligt som da den kom ind i Verden, fordi den
AE, s. 513 at existere paradoxt, og saa · vanskeligt som det aldrig før har været og aldrig
BOA, note saa vidtløftigt og lige saa · vanskeligt som Fremstillingen, thi udelades der blot
Papir 370 rtesisk Brøndboring saa · vanskeligt som i en saadan Tid at skaffe Primitivitet
AE, s. 251 at tale med ham, er ikke saa · vanskeligt som i Forbigaaende at skulle sige en Forbigaaende
AE, s. 538 et for Voxne bliver gjort saa · vanskeligt som muligt at indgaae i Himmeriges Rige,
BOA, s. 119 øre det Bestaaende Alt saa · vanskeligt som muligt, deels gjøre det uden ret
AE e, at gjøre det vanskeligt, saa · vanskeligt som muligt, uden dog at gjøre det vanskeligere
Brev 166 ter.« I Sandhed et · vanskeligt Spørgsmaal at svare paa! Thi hvorledes
CT, s. 32 n, der er i Armod, er allerede · vanskeligt stillet, men ingenlunde forladt af Gud;
NB12:120 ver for mig. Dernæst var hun · vanskeligt stillet. Hun maatte jo let forud have en
SD, s. 150 t man end tabte ved at vove, · vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig
SLV, s. 397 esluttetheden kan man derfor · vanskeligt tage fra den Indesluttede, og han er egentlig
NB17:69 omme galt fra det. Dette er · vanskeligt til at undgaae, alene fordi der om et saadant
NB16:39 Sjel – det lader sig · vanskeligt tænke; thi En, der handler i den Grad
NB32:17 / Dette faaer man kun saare · vanskeligt ud af Msket, denne Tro paa Millionerne,
EE2, s. 161 ybsindigt tænkt, men saare · vanskeligt udført, og dog er det saaledes; det
NB17:49 u vil Opløsningens Forvirring · vanskeligt undgaaes – og mig har man sat udenfor.
EE2, s. 238 r hans Ulykke, at han har saa · vanskeligt ved at komme i Bevægelse, eller rettere
Brev 115 , især i Hovedkirken, har jeg · vanskeligt ved at lade Tankerne følge med Ordene,
NB32:77 ghed. / Naar jeg da har saa · vanskeligt ved at lade være at harmes over disse
RK, s. 189 00 Embedsmænd, der have saa · vanskeligt ved at see uhildet, fordi Spørgsmaalet
AE, s. 20 var, hvis der ellers var noget · Vanskeligt ved den hele Sag, det Vanskelige; det historiske
AE, s. 437 det Religieuse skal gjøres · vanskeligt ved verdenshistoriske Oversigter og systematiske
NB2:173 ropa, saa Kongen af Danmark · vanskeligt vil erobre hele Europa; thi i Stutteriet
NB11:100 od Gud, som man kun altfor · vanskeligt vil faae udryddet. / Thomas a Kempis siger
NB18:44 et i sin Tid for dem var et · vanskeligt Vilkaar at handle under; men just det er
NB15:94 et mod den Hellig-Aand, ved i et · vanskeligt Øieblik at have sveget sin Overbeviisning,
NB2:113 ledes har jeg altid haft et · vanskeligt Øieblik naar jeg er færdig med en
NB3:2 een eneste Gang, og i et saa · vanskeligt Øieblik tvivlede, altsaa end ikke lod
AE, s. 150 rdenshistoriske. Og dog, hvor · vanskeligt! Intellectuelt maa jeg have en aldeles tydelig
TAF, s. 286 le kaste af sig! Og dog hvor · vanskeligt! Ja, endnu sjeldnere end En der paatog sig
PS, s. 299 an har forstaaet det, er ikke · vanskeligt), indsees vel uden Besværlighed; og Den,
AE nskeligt at blive en Christen, saa · vanskeligt, at Antallet af de Christne blandt de Dannede
AE, s. 391 kke var det Vanskeligste, saa · vanskeligt, at der vel i hver Generation ere Faae,
NB36:31.a sig Forholdet til Idealet saa · vanskeligt, at det ordentligviis er eenstydigt med
NB8:39 det fremstilles, som det er, saa · vanskeligt, at det ret maa blive aabenbart, at Χstdom
AE, s. 437 t gjøre det Religieuse saa · vanskeligt, at det skal sætte i Knæerne paa hver
Papir 540 i vor Tid gjør det saa uhyre · vanskeligt, at faae Χstd. slæbt igjennem er,
BI, s. 78 ad der nu endmere gjør det · vanskeligt, at faae en klar Forestilling om Socrates'
TTL, s. 467 det saa vanskeligt, saa saare · vanskeligt, at have en Mening, og at have den i Sandhed.
3T43, s. 68 mme sig selv, er saa saare · vanskeligt, at ikke den Talende hildes i en ny Misforstaaelse
3T43, s. 68 at gjøre det er saa saare · vanskeligt, at ikke den Talende selv kommer i Talen
AE, s. 219 ydsende Forhold har gjort det · vanskeligt, at komme efter Sandheden. Det var Noget
4T44, s. 306 formaae slet Intet. Ak, hvor · vanskeligt, at man ikke her igjen falder hen i Drømme,
AE, note re at forstaae, at Noget er saa · vanskeligt, at man slet ikke kan forstaae det, end
BA, s. 371 tig Kunst, at advare, er ikke · vanskeligt, at prædike derom saaledes, at man udelader
BB:42.b vet i Frygten – thi det er · vanskeligt, at sige hvilket der fremkalder sit Andet
NB11:25 er for en Poeniterende, saa · vanskeligt, at træde afgjørende frem, thi han
KG, s. 293 en derimod er det maaskee saa · vanskeligt, at vorde den Kjerlige, der ved Hjælp
JC, s. 22 l at høre op. Faldt det ham · vanskeligt, blev han træt deraf før Tiden, da
CT, s. 37 æremesteren i Uvidenhed. O, · vanskeligt, blot man er skjøn ikke at vide af det
BI, s. 346 rer, samt at det bliver saare · vanskeligt, da alle Mellembestemmelser mangle, at afgjøre,
NB2:63 men atter dette er lige saa · vanskeligt, da de Fleste hell. ikke have Trang til
F, s. 475 bliver Læseren et Øieblik · vanskeligt, da han jo læser dette, og altsaa seer,
NB25:109 ie, det var nu ogsaa gjort · vanskeligt, da min Vei hjem var ubestemt, det var gjort
EE1, s. 203 , at dette vilde falde Faust · vanskeligt, da Problemet engang er kommet frem, deels
NB28:6 ig selv: saa er her et uhyre · Vanskeligt, der i ethvert Øieblik ret kan lære
EE2, s. 147 tet vilde det vel være Dig · vanskeligt, dersom jeg i en Samtale havde yttret Alt
AE, s. 172 e til for at faae Noget gjort · vanskeligt, det er jo at forøge Vanskeligheden med
SLV, s. 122 in Kone, og siger: ja det er · vanskeligt, det er vanskeligt, saaledes nu med Liigtorne,
EE1, s. 295 øg? Svaret herpaa er ikke · vanskeligt, det lader sig forklare af den digteriske
FEE, s. 50 belser i denne Retning, er · vanskeligt, dog ville vi forsøge det. /
EE2, s. 82 er i denne Henseende ligesaa · vanskeligt, egentlig at faae Haand i Hanke med Dig
EE1, s. 48 Philosophien og Philosopherne · vanskeligt, er at høre op. Ogsaa denne Vanskelighed
NB11:174 er gjør mig mit Liv saa · vanskeligt, er, at jeg er spændt en Toneart høiere
NB10:199 re offentlig Person, saa · vanskeligt, er, at jeg maa have Ideen hos mig. Mskenes
AE, s. 421 beskrive og skildre er atter · vanskeligt, fordi dog Talen er et abstraktere Medium
CT, s. 164 jøre Dig Dit Liv saa saare · vanskeligt, fordi Du befandt Dig kraftesløs ligeoverfor
3T43, s. 82 overvundet, det faldt ham nu · vanskeligt, fordi hans Sjæl var bekymret i Kjerlighed.
PS, s. 303 Tid og paa ethvert Sted; lige · vanskeligt, fordi intet Menneske formaaer at give sig
NB10:48 elv qua Forf. in toto er mig saa · vanskeligt, fordi jeg aldrig kan faae Accenten til
BOA, s. 164 ie mod en Stjerne er ikke saa · vanskeligt, fordi Luften er som et tomt Rum, og der
NB:57 hed paa Landet fE, er nu gjort mig · vanskeligt, fordi mit Sind dog er noget forbittret,
EE1, s. 286 digt om. Har man Kone er det · vanskeligt, har man Kone og maaskee Børn, er det
EE1, s. 324 Hvad der er det Smukkeste er · vanskeligt, hvad der er det Interessanteste, let at
NB25:109 ar ubestemt, det var gjort · vanskeligt, hvis hun ellers gik ad Stien. /
NB31:113 ststykke, der evigt bliver lige · vanskeligt, hvis Nogen skulle ville gjøre Dig det
Brev 55 e holde mig, ihvorvel det er · vanskeligt, hvor man ingen Interesse eller Gjenklang
Oi9, s. 380 enne Stræben gjør Livet · vanskeligt, i samme Grad vanskeligere som der stræbes
AA:13 muligen ogsaa vilde falde den · vanskeligt, idet nemlig Christendommen fordrer inden
KG, s. 177 Gjeld! Men skulde det være · vanskeligt, Intet er jo lettere end at blive i en Gjeld!
SLV, s. 152 er Beslutningen, er ikke saa · vanskeligt, især naar man har en Forelskelsens Lidenskab
Oi9, s. 381 n, og nu fandt Livet saaledes · vanskeligt, ja saaledes qvalfuldt, at selv de Haardføreste
NB16:16 nække en Ferskensteen er · vanskeligt, lad os antage det var umuligt: hvad vilde
CT, s. 163 Maal. Modgang gjør ham det · vanskeligt, maaskee umuligt. O, hvor tungt saaledes
AE, s. 93 angspunkt i Tiden: see det er · vanskeligt, man kan ikke blive enig med sig selv om,
AE e over, at Andre let faae hvad han · vanskeligt, med den yderste Anstrængelse eftertragter),
SLV, s. 231 e medens man er ung, er ikke · vanskeligt, men at holde Sjelen paa Ønsket, naar
AE, s. 323 i Indbildningen er slet ikke · vanskeligt, men at skulle existere som Idealist er
BOA, s. 236 Korthuse paa et Bord, er ikke · vanskeligt, men at skulle opføre en uhyre Bygning
AE, s. 324 have glemt alt Andet er ikke · vanskeligt, men at tænke Eet og i samme Øieblik
AE, s. 324 saa igjen frisk Fyr, er ikke · vanskeligt, men paa eengang at være sønderknuust
CT, s. 155 liver det egentligen først · vanskeligt, naar det er Det, der skal troes. Jeg veed
AE, s. 349 Evne søger at gjøre det · vanskeligt, naar han dog ikke gjør det vanskeligere
JJ:152 begynder først Livet at blive · vanskeligt, naar Livets Opgave selv bliver dialektisk
EE1, s. 144 ige Uskyldighed. Det er ikke · vanskeligt, naar man seer sig om i den nyere Literatur,
NB4:30 / O, dette er ubeskriveligt · vanskeligt, naar man som jeg har hele Dagen fri, og
NB14:49 e med en Stræben er altid saa · vanskeligt, og den letteste Situation for det Christelige
EE2, s. 73 Manden kan det især falde · vanskeligt, og derfor vil i denne Henseende Qvinden
CT, s. 138 lille Smule; det er ikke saa · vanskeligt, og det er saa saligt. Den Almagt, der skaber
EE1, s. 194 l tilgive, at hun finder det · vanskeligt, og dog er det denne Opgave, der er sat
EE1, s. 176 et Bedrag, er allerede saare · vanskeligt, og dog er Sagen ingenlunde færdig dermed,
AE, s. 540 t lille Barn er det slet ikke · vanskeligt, og for en Voxen er det umuligt. Det at
AE, s. 350 ret tilbage, der blev gjort · vanskeligt, og hiin Dialog slet intet Tilsvarende havt
NB22:140 nok for ethvert Msk. saare · vanskeligt, og kun meget Faae ere vistnok, christelig,
BOA, s. 255 t Bevidsthed, men paa Landet · vanskeligt, og umuligt da en Præst. /
SLV, s. 311 te. Nu, nu synes det mig saa · vanskeligt, om det skete. / Imidlertid vil det vel
KG, s. 366 ringeste, er jo omtrent lige · vanskeligt, saa der derfor ogsaa gjerne er et lige
AE, s. 359 – det vil sige, er det · vanskeligt, saa er det netop fordi Umiddelbarheden
TTL, s. 467 Mening, ak, og dog er det saa · vanskeligt, saa saare vanskeligt, at have en Mening,
Oi8, s. 367 gt er han fra at gjøre det · vanskeligt, saa uendelig let er det at bedrage ham,
AE efter fattig Evne, at gjøre det · vanskeligt, saa vanskeligt som muligt, uden dog at
SLV, s. 122 ja det er vanskeligt, det er · vanskeligt, saaledes nu med Liigtorne, hvormed Ingen
DS, s. 159 age at handle klogt. O, er det · vanskeligt, sees det sjeldent at lykkes Nogen, som
AE, s. 424 e opmærksom paa, at det er · vanskeligt, selv om det kun gjøres som her i et
SLV, s. 231 r Pustet i Næsen, er ikke · vanskeligt, snarere vanskeligt at lade det være,
KG, s. 268 r Forskjel, hvad er da saa · vanskeligt, som at gjøre Forskjel! Tænk Dig,
SLV, s. 20 ud af al Illusion er ikke saa · vanskeligt, som at reflectere sig til Illusion, samt
SLV, s. 21 rbigangne til sig er ikke saa · vanskeligt, som at trylle det Nærmeste fra sig for
BI, s. 338 ved en ny Polemik, og ligesaa · vanskeligt, som det er for Digteren at finde Idealet,
KG, s. 268 thi hvad er dog saa · vanskeligt, som i at elske slet ikke at gjøre Forskjel,
OTA, s. 335 Glæde om sig, det er ikke · vanskeligt, som jo Sproget selv næsten vrængende
4T44, s. 359 Vanskelige let, det Lettere · vanskeligt, Stolthedens Tilfredsstillelse er det at
NB30:19 en Gang? / Det er saa uhyre · vanskeligt, thi der er et underligt Møde mellem
SLV, s. 332 aatte være tungt og saare · vanskeligt, thi det vidste den jo, at den sagtens kunde
EE1, s. 194 rmodentlig ogsaa falde hende · vanskeligt, thi for at det skal blive hende muligt
DS, s. 178 stenheden? At sige det er ikke · vanskeligt, vanskeligere at forandre den. /
4T44, s. 298 forstaae det, gjør Livet · vanskeligt, vi nægte det ikke. Lader os kun tilstaae
JJ:258 at tænke den, er ikke saaledes · vanskeligt. / Den unge Moder, ( smuk, rank, et Fløiels-Schavl,
CT, s. 145 det vindes evigt, ja, det er · vanskeligt. / Dog den Lidende har jo paa en anden Maade
NB4:30 ra mig, men det bliver gjort · vanskeligt. / Hvad er nu her at gjøre? Jeg veed
NB12:125 ag som jeg, saa falder det ikke · vanskeligt. / Hver Dag jeg lever er mig en Anledning
KG, s. 334 ge Fortolkning – det er · vanskeligt. / Overveielsen er nu standset ved Opgaven.
NB9:74 bidrage til at gjøre det · vanskeligt. Altsaa er denne Mulighed kun i Guds Haand.
AE, s. 259 igt valgte Ord ordret er ikke · vanskeligt. At gjentage det Samme vil altsaa tillige
AE, s. 324 nderknuust og sorgløs, er · vanskeligt. At tænke Eet og have glemt alt Andet
AE, s. 324 det Tragiske i det Samme, er · vanskeligt. At være sønderknuust over sin Synd,
EE2, s. 161 lbage, og dette er ofte saare · vanskeligt. Der tales i Eventyr om Mennesker, som Havfruer
AE, s. 280 dog i Vorden: det er sandelig · vanskeligt. Dersom at tænke i vor Tid ikke var blevet
EE2, s. 225 vil det allerede falde saare · vanskeligt. Det indseer Du meget godt, og naar Du derfor
CT, s. 186 t« – ja, det er · vanskeligt. Det Samme gjælder nemlig for Taleren,
KG, s. 294 d bag ved sin Ryg: det falder · vanskeligt. Dog ikke for den Kjerlige, thi han skjuler
AE, s. 324 at ville det Gode er allerede · vanskeligt. Een vil lee, en Anden vil græde, eller
AE, s. 148 taae det, bliver det uendelig · vanskeligt. Er dette en Fornærmelse mod den Vise,
AE, s. 424 , men til Gjengjeld saa saare · vanskeligt. Et Barn kan forstaae det, den Eenfoldigste
JC, s. 34 e være noget ubeskriveligt · Vanskeligt. Hang det nemlig saaledes sammen med den
EE1, s. 363 r, hvorledes hun saae ud, er · vanskeligt. Hun saae mangfoldig ud, ja omtrent som
AE, s. 324 g ene det i Existents, det er · vanskeligt. I en Levealder af 70 Aar at have gjennemgaaet
BA, s. 446 Definition herpaa er vistnok · vanskeligt. Imidlertid vil jeg her sige: den er Alvor.
Brev 235 d, der gjør mig det saa · vanskeligt. Imod alle andre Mennesker bruger jeg min
AE der hen, den gjør det tvertimod · vanskeligt. Lad det saa i Betragtning af at det at
AE, s. 323 lv existerende deri, er saare · vanskeligt. Man agte blot paa sig selv og paa Menneskenes
4T44, s. 314 Glædens Dag er netop saa · vanskeligt. Naar man er gladest, frister pludseligen
FB, s. 195 gttage den Overlegne er saare · vanskeligt. Naar man med Opmærksomhed herpaa vilde
AE, s. 436 skulde gjøre ham det lidt · vanskeligt. Nei, Meningen er at tale gudeligt derom,
AE, s. 479 oldet opgivet. Svaret er ikke · vanskeligt. Netop fordi det er en Existerende der skal
AE, s. 324 derskyde den modsatte: det er · vanskeligt. O. s. v. / Trods Anstrængelsen lønnes
Oi9, s. 380 mverdenen, kort gjør Livet · vanskeligt. Og derfor, hvortil alle disse Vanskeligheder,
AE, s. 391 yrde – men det er meget · vanskeligt. Og Vanskeligheden er igjen den absolute,
AE, s. 349 har faaet at vide, at det er · vanskeligt. Om Socrates har Ret i en saadan Fremgangsmaade,
Papir 433 e denne Grændse er ikke · vanskeligt. Overalt hvor en restitutio in integrum
NB4:155 de jeg blive Embedsmand. Nu · vanskeligt. Saa har jeg ogsaa længe gaaet og grundet
JJ:363 satte mig ned og gjorde Alt · vanskeligt. Saaledes maa man søge at være i alle
PS, s. 296 mig, at det bliver gjort mig · vanskeligt. Skulde den sidste Generation, naar den
Brev 274 ligt er det aabenbart ikke mere · vanskeligt. Var det ikke skeet, saa var jeg dog paa
AE, s. 219 maatte see at gjøre noget · vanskeligt.« Mine Studier, der jo allerede paa en Maade
Papir 455 a vise sig? Svaret er ikke · vanskeligt: aandsløs Verdslighed. / Lad saa Det
AeV, s. 81 aseøine, saa svarer dertil · vanskeligt: det forekommer mig, da denne Formel antages
NB10:60 Mund op. / Det der er mig noget · vanskeligt: er om det er mere ydmygende at sige ligefrem
2T43, s. 26 Tilkommende? Svaret er ikke · vanskeligt: først naar vi have beseiret det, først
AE, note rstaae Læren spekulativt saa · vanskeligt: saa kan En være i god Forstaaelse med
2T43, s. 19 lder dette Menneske tungt og · vanskeligt; hvad han selv gjør let mod Andre, det
CT, s. 165 men at troe paa det er · vanskeligt; lad Dig ikke bedrage af den forfængelige
AE, s. 324 igt Udvalg, er endda ikke saa · vanskeligt; men at have den ene Stemning fuld og rig
NB17:94 sikkre sig Magt er ikke saa · vanskeligt; men Sandheden maa i Valget af Medhjælpere
BI, s. 341 s Anskuelse er visselig saare · vanskeligt; thi det er, som Hotho rigtigt bemærker
NB26:72 m det end faldt dem nok saa · vanskeligt; thi ellers kan der ikke blive noget lykkeligt
TTL, s. 449 a det er forbi. See, dette er · vanskeligt; thi selv i Dødens Øieblik synes det
LF, s. 17 Bæven er af en anden Grund · vanskeligt; thi som Angest gjør, at Stemmen legemligt
Brev 7 gen concretere Maade, er saare · vanskeligt; thi som jeg selv meget sjeldent tager mod
SLV, s. 423 nere berøres) for ikke at · vanslægte i Flæben og weinerliche Dramaer decretere:
NB15:122 antet, har ladet den i den Grad · vanslægte, at den er blevet meningsløs, ukjendelig
DS, s. 206 kee fra Slægt til Slægt · vanslægte, beskjeftiger slet ikke denne Menneske-Kundskab,
Papir 455 mes Forskjellighed fra den · vanslægtede K.s Fordærvelse. / Og det var just Det,
BI, note elden hører man midt i denne · vanslægtede Prosa en Bemærkning, der endnu har Noget
Papir 455 ement, der vil betegne den · vanslægtede Protestantismes Forskjellighed fra den
HG, s. 159 Slægt til Slægt saaledes · vanslægtede, demoraliserede, i den Grad blevne næsten
NB20:17 / / Som hine Lande ere de meest · vanslægtede, hvor en riig og frugtbar Natur frembringer
Papir 455 K. – antaget at den · vanslægter – dog ikke fører til, og om dette
Papir 455 P. – antaget at den · vanslægter – fører til en Fordærvethed,
Papir 455 at staae alene. / Naar K. · vanslægter, hvilken Form af Fordærvelse vil saa
Papir 455 et: Skinhellighed. Naar P. · vanslægter, hvilken Form af Fordærvelse vil saa
OTA, s. 340 ilhører Slægten som en · Vanslægtet gjør det. Men det er virkeligt saa,
OTA, s. 332 gt med Guddommen, men ogsaa · vanslægtet mere eller mindre. Dette sees bedst, naar
Oi5, s. 233 esker, Slægten er saaledes · vanslægtet, at der ikke mere fødes Mennesker, som
Not1:7.v Es: 11, 9: man skal ikke · vansmægte ( af Tørst efter sand Kundskab) paa
4T44, s. 325 ingen Intet formaaer uden at · vansmægte i Afmagt! At have været henrykket i
2T44, s. 197 ilde den føie ham, og dog · vansmægtede han i Utaalmodighedens kolde Hede. –
EE1, s. 208 e mætte den Hungrige, den · Vansmægtende lædske den Tørstende? Skal jeg da
EE1, s. 207 n Nøgne, vederqvæg den · Vansmægtende, besøg den Eensomme! Vel veed jeg, at
4T44, s. 304 ikke kan udholde Synet af de · Vansmægtendes Elendighed; saa slaaer jeg Klippen, om
DS, s. 177 man tager det. For Den, der er · vant at begeistres af Viin, for ham synes det
AE, s. 418 -religieuse Foredrag, han var · vant at høre? Egentligen burde det religieuse
SLV, s. 131 arm, men som et Barn, der er · vant at skjøtte sig selv, fik han Moderens
SLV, s. 306 ne Indbildninger, dem er jeg · vant at tumles med. / Dog trøster det mig
SLV, s. 188 men deels er jeg · vant dertil fra tidligere Tid og end mere fra
BOA, note vnløs; men man bliver saa · vant dertil, at man netop sover sødt ind
KKS, s. 102 tighed, saa bliver Mængden · vant dertil, og tænker: det maa være Jadsk.
Oi7, s. 316 den, fordi man nu engang er · vant dertil. I Grunden er det ikke saa meget
NB9:77 dens Sorger, som jeg ikke er · vant dertil. Men hvad enten det nu er Indbildning
Papir 456 ive vant til at gjøre Noget, · vant fE til hver evige Dag at gaae for at spadsere
EE1, s. 11 sophien, og har derfor tidlig · vant mig til, saa godt som muligt, selv at anstille
NB20:15 dringer og absolut. / Nu have vi · vant os til saadan uden videre at sige, at det
NB29:96 Saa lader det sig gjøre. · Vant som en saadan Slyngel gjerne er til at
NB12:191 mme ud af det med Folk, og · vant som jeg er til at være bunden, har det
Brev 84 r jeg nu deels fordi jeg er · vant til aldrig at tage Folk under Armen, deels
EE1, s. 198 mig; fra Klostret er jeg jo · vant til at bede min Rosenkrands, og saaledes
SLV, s. 183 g var ikke phantastisk, ikke · vant til at beruse mig i store Ord og korte
2T44, s. 221 af Vane, nu ogsaa var bleven · vant til at beskæftige sig med sin Forventning,
Oi6, s. 261 et Du under Navnet Mynster er · vant til at betegne som christelig Alvor og
EE1 tilstrækkelig for den, der er · vant til at betragte Livets Phænomener ligesom
Brev 86 skriver saaledes. Dig er jeg · vant til at betragte som et absolut taust Vidne
EE1, s. 262 t ud for ham. At Charles var · vant til at betroe hende Alt, det veed hun slet
NB11:233 nogle Aar er jeg saaledes · vant til at bære et lille Lands Forræderie
Brev 310 ve forstaaet, er jeg desto mere · vant til at bære Misforstaaelse; Forskjellen
Brev 38 ud af Vanen, det er, jeg blev · vant til at finde Begyndelsens Vanskelighed
BI, s. 214 Ironi. Man er i Almindelighed · vant til at finde Ironien idealt opfattet, anviist
EE1, s. 338 Før har jeg ikke været · vant til at forberede mig paa min Conversation,
CT, s. 210 ! O, m. T., Du som maaskee er · vant til at fordre Alt af Taleren, her seer
SFV il literaire Frembringelser, og er · vant til at forholde mig aldeles objektivt til
EE1, s. 36 n sidste Aftensang. Jeg er nu · vant til at færdes meget under aaben Himmel,
LA, s. 49 n i Alt, er hun i Inderlighed · vant til at føie sig i at gjøre Afkald,
JC, s. 53 n Methode, han havde været · vant til at følge, at gjøre Alt saa simpelt
Brev 45 jeg ikke reist, jeg er ikke · vant til at gaae afveien for et Opløb. I
CT, s. 158 øre end dette, blot man er · vant til at gaae paa Hovedet istedetfor paa
Papir 456 . / Luther. / Som man kan blive · vant til at gjøre Noget, vant fE til hver
NB31:125 Grund i, at man aldeles ikke er · vant til at have Categorie men derimod forvænt
Papir 254 entrifugale Kraft, som var · vant til at have Overhaand, nu netop har bestræbt
EE2, s. 264 rdiger et Menneske. Du er nu · vant til at have Penge, og har god Forstand
EE2, s. 50 øst udviklet Individ er jo · vant til at henføre Alt til Gud, med Guds-Tanken
Papir 373:3 karpretter er bleven saa · vant til at henrette Mange, at han, objektiv
Brev 83 er nu saa at være. Jeg er · vant til at herske over mine Følelser og
EE1, s. 246 re. Emmeline er overhovedet · vant til at herske, det er derfor i sin Orden,
EE1, s. 246 Stykket et Lystspil. Hun er · vant til at herske, som det sømmer sig en
Brev 84 det) i den Forstand som jeg · vant til at holde dit Liv digterisk i din Haand.
EE1, s. 177 øs hævet Forbindelsen. · Vant til at hvile i ham har hun, idet han støder
BOA, note Extravaganser. Man bliver saa · vant til at høre Alt det om at det er en
CT, s. 177 tom. Eller man kan blive saa · vant til at høre denne Indbydelse, at den
CT, s. 177 aa dem. Men man kan blive saa · vant til at høre denne Indbydelse, at den
Oi9, s. 385 enes Løb er han bleven saa · vant til at høre det, at han selv troer,
KG, s. 44 iver en Vane! Thi Du kan blive · vant til at høre hundrede Kanoners Torden,
BOA, note er i vente, det bliver man saa · vant til at høre, at det ikke gjør mere
KG, s. 44 rs Torden, som Du blev – · vant til at høre. Og Du kan blive vant til,
NB30:84 høit; og som Den, der er · vant til at kæmpe med skarpe Vaaben: som
AE, s. 304 egel strax paa Livet, og ikke · vant til at lade sig fjerne ved den Forsikkring
BI, s. 140 , og man maa tilvisse være · vant til at lade sig opbygge ved den Beroligelse,
BB:7 overrumpler nu F:, der kun var · vant til at leve blandt Bøger. Lidenskabens
KG, s. 377 fra den tidligste Barndom er · vant til at leve fortumlet. Hører da en saadan
EE1, s. 65 var forgjeves; men da jeg er · vant til at leve i god Forstaaelse med den,
OTA, s. 428 t af den, og derimod ikke er · vant til at leve paa en Narrestregs Uvisse.
SFV, s. 65 get knappe Diæter. Jeg er · vant til at leve saaledes, at Maximum af Tid
EE1, s. 359 her) » at jeg, der er · vant til at leve skjult i Verden, er bleven
NB:146 iller eller en Taler, der er · vant til at modulere læser til et Forsøg
Brev 43 edens jeg opholdt mig i Byen · vant til at nyde en vis Opmærksomhed blandt
4T44, s. 355 ibe Den, der kun var alt for · vant til at omgaaes det i Hykleri? Men forholder
NB10:208 ed kan han ikke, han som dog er · vant til at omgaaes Heste, kan han ikke –
TSA, s. 84 e jeg rolig ( thi jeg er saa · vant til at omgaaes med saadanne Tanker, at
BOA, s. 257 t. Enhver Alvorligere der er · vant til at omgaaes sig selv med Forsigtighed
NB4:71 vrede, som jeg har været · vant til at omgaaes som Ligemænd. Det er
KK:4 hed med Orientens Aand, der er · vant til at opfatte Friheden kun i sin eensidige
EE1, s. 294 anderledes, da jeg er mindre · vant til at opspore Forbrydelser og ikke væbnet
Brev 85 ende efter at see Dig. Du er · vant til at se mine Arbeider tilblive, denne
BB:7 at han allerede halvironisk er · vant til at see al Nydelsessyge, Raahed og Yppighed,
AE, s. 410 skuffende for Den som ikke er · vant til at see efter Totalitets-Categorien.
Brev 80 høre meget af det, man er · vant til at see trykt. Schelling er endnu ikke
EE2, s. 156 vrigheds-Person, jeg kun er · vant til at see ved høitidelige Leiligheder,
Not11:3 re om Væsen, som man var · vant til at sige det, ell om Existents, som
JJ:206 det sig let bag efter. Han bliver · vant til at skildre Troens Herlighed fE saa
SLV, s. 259 n Skipper, der fra Skibet er · vant til at spadsere Dækkets Længde, udseer
NB30:84 engende! O, som Den, der er · vant til at spille høit, høit, høit;
G, s. 62 mig. Naar en Svømmer, der er · vant til at springe ud fra Masten af et Skib
DBD, note u mindre. Forresten er jeg saa · vant til at staae et Stød ud, og til, at
JC, s. 18 aldrig kom ud, blev han tidlig · vant til at sysselsætte sig med sig selv
Not8:26 tør jeg det ikke. Jeg er ikke · vant til at sætte min Ære i min Skjendsel
NB14:20 reng mod mig. Jeg var imidlertid · vant til at søge og finde min Trøst i
BA, s. 442 re en dobbelt Form. Da man er · vant til at tale aldeles abstrakt om Aandens
BI, note men besvar det, da Du jo dog er · vant til at tale i Spørgsmaal og Svar. I
Brev 244 , ubetinget tilforladelig, · vant til at tie, ikke uden en vis Opvakthed,
EE2, s. 79 turde det være nok, jeg er · vant til at trodse Storme, hvor meget mere nu,
SLV, s. 96 anskelig Sag for Den, der er · vant til at tænke. Eros gjør naturligviis
Papir 373:3 dmodig – men er nu · vant til at være den dira necessitas at det
BOA, note atros at bande. Man bliver saa · vant til Bladenes Hvirvel som Aften-Andagt
Brev 55 en eftersom jeg efterhaanden blev · vant til de nye Forhold og fik gjort Alting
NB24:30 eleiligst, jeg er nu engang · vant til den » og Traditionen er dog
KK:7 וֹם / v. 9. 10. · Vant til den heb: Paralellismus Rythmik ynder
BOA, note ingsvei florerer. Og da man er · vant til den raaeste tølperagtigste Gadedrenge-Tone
NB:47 ngsvei florerer. Og da man er · vant til den raaeste, tølperagtigste Gade-Drenge-Tone
SD, s. 118 og som, da man er kun altfor · vant til den, let bliver Intet sigende. /
KK:4 og fra Formens Side er · vant til det Billedlige og Sandselige i Forestillingen
Oi7, s. 316 e beslutte. Jeg er nu engang · vant til dette huslige Tummerumme, det kan jeg
Papir 498 gt til Slægt mere og mere · vant til dette Uforandrede saa man tilsidst,
BA, note kan forekomme Den, der ikke er · vant til dristigere at betragte Phænomenerne,
OTA, s. 232 have sin Grund i, at han er · vant til en endnu klarere Belysning, og naar
JJ:286 ogsaa bekjendt, at man kan blive · vant til en Kanonade saaledes, at man kan høre
AE, note Mands Ulykke laae i, at han var · vant til en vis Form, » at han kunde
SLV, s. 290 / Som Den, der er sygelig og · vant til en vis Medicin, maa, hvor han tager
NB8:26 rdrer og er kun altfor rædsomt · vant til Frækhed. Især gjælder dette
Oi8, s. 367 t fra Barn af, og fordi Du er · vant til letfærdigt at blande hans Navn ind
NB9:42 en Landjunker, der ikke var · vant til Livet i den store Stad. / Saa takkede
SLV, s. 207 om det er Den muligt, der er · vant til med Tankens Lidenskab med Livsfare
NB20:83 og saa er jeg bleven · vant til megen Nydelse og Beqvemmelighed, bestandigt
OTA, s. 232 have sin Grund i, at han er · vant til Mørke; men det kan ogsaa have sin
Brev 83 betroer jeg mig, det er jeg · vant til og jeg bygger paa Din Taushed, for
NB27:43 anden, end den han fra Barn var · vant til og som var ham en Salighed. / Tag et
LA, s. 59 gere, som man, maaskee altfor · vant til Ondt, næsten glemmer, at det snaksomme
OTA, s. 210 ingen og Skjærene; daglig · vant til Synet af det Forfærdelige er den
NB22:42 n Kræmmersvend fE der er · vant til, at der hver Dag gaaer fE 300 gjennem
KG, s. 44 il at høre. Og Du kan blive · vant til, at hundrede Slaver minde Dig hver
EE2, s. 181 paa ham anderledes end han er · vant til, et tilfældigt Øiekast kan forfærde
EE1, s. 262 aaledes, at hun har været · vant til, ligesom i Gjenkjendelses-Scenen, at
BI, s. 145 For Socrates nemlig, der var · vant til, med en for Sophisterne ængstende
BOA, s. 270 Side ikke er fortrolig med, · vant til, strengt optugtet i det Begrebs-Sprog,
NB6:5 Salon-Helt: det er man ikke ganske · vant til. / Dette har tillige beriget mig med
NB:209 rt Ord. Dog Sligt er jeg saa · vant til. Den Omstændighed at Frækheden
EE1, s. 262 de Alt, det har hun været · vant til. Dette maa nu være en af hendes
Brev 309 rd till svar om jag får · vänta Dem om Thorsdag eller ock en annan dag,
Brev 308 om jag kan hoppas at få · vänta Er. Får jag det; skulle Ni vilja komma
OTA, s. 385 atte alligevel Gangen ad den · vante Letsindighedens Vei, hurtigt tilskyndet
Oi7, s. 288 n siges at vende hjem til sin · vante Leveviis, han havde jo ikke forladt den,
Oi7, s. 288 orgeren) vende hjem til deres · vante Leveviis, kun at den ene af dem ( Præsten)
HGS, s. 197 gribe forstyrrende ind i min · vante Levevis) vil derimod hin anden Strafs Udøvelse
BOA, note lille Bog fandt dette Haab sin · vante Plads. Imidlertid har et saadant Haab i
CT, s. 192 t alle Ting. / Han forlod sin · vante Syssel, et stille borgerligt Liv, der,
BI, s. 225 tmosphæriske Luft, de vare · vante til at aande i, og lod dem staae. For dem
BOA, s. 148 e. Vi derimod ere christeligt · vante til at ansee Underet for det Overordentlige,
Brev 311 ligste Erindringer. Vi ere · vante til at betragte os som Guds Børn vi
NB4:53 tilbage. Just derfor blev vi saa · vante til at betragte Pøbelagtigheden som
NB19:35 frem, og – saaledes ere vi · vante til at der tales, og jeg taler jo ogsaa
KG, s. 345 et. O, dersom Menneskene vare · vante til at elske i Sandhed uegennyttigt, saa
KG, s. 347 rtes, hvis Menneskene vare · vante til at elske saaledes, saa vilde Menneskene
EE2, s. 54 lere den igjen. De ere altsaa · vante til at henføre Alt til Gud. Men det
3T44, s. 276 an jo dog det Store, de vare · vante til at hilse ham som Mester, de havde maaskee
NB25:30 g skee, som Du vil. / Vi ere saa · vante til at høre Dette, at vi let oversee
BA, s. 426 e sidste i al Uskyldighed ere · vante til at leve fra Haanden i Munden og have
KG, s. 171 aledes forandret! / Vi ere nu · vante til at prise Christi Forhold til Peder,
EE1, s. 96 bemærke, fordi de ere saa · vante til at see det. Skjøndt denne Idee saaledes
NB8:3 Menneskene maa være endnu mere · vante til at see Pressens Misbrug, for ganske
2T43, s. 27 mmet. Medens de maaskee vare · vante til at udfordre al Verden til Strid, saa
CT, s. 234 es i Historien; vi ere nu saa · vante til at ære og prise det, at vel tilsidst
Papir 365:7 ær da vi fra Barn ere · vante til den Raisoneren. Men det Ethiske svarer
NB6:55 deres Synagoge) og endelig bleve · vante til det. Saaledes levede jeg, villig til
Oi7, s. 315 – men vi ere nu engang · vante til dette, det kan vi ikke frigjøre
Papir 50 a disse imidlertid bestandig vare · vante til i Forhold til Jøderne at betragte
AE, s. 240 n udtjente Romanlæsere ere · vante til og finde Smag i, at der, naar der siges
NB35:48 , der i Forhold til Alt ere · vante til selv betræffende det meest Ubetydelige
AE, s. 534 stents-Opfattelser. Da vi ere · vante til uden videre at være Christne og
NB21:145 . / / Vi ere nu engang saa · vante til, at det N. T. er til – og at
BI, note gelse til Ende, og ikke blive · vante til, skjøndt vi kun gjætte os til
FF:34 ille sig i samme Orden som de vare · vante til. / d. 30 Jan: / Naar Noget ret skal
SLV, s. 263 g end de maaskee ellers vare · vante til. Men Forlegenhed er ingen Magt, der
OTA, s. 242 gnede i Kisten, greb til Din · vante Trøst, da var Du ogsaa i denne eensomme
4T44, s. 289 t Bud til bestemte Tider sin · vante Vei; snart er han kjendt, kjendt, saa den
BB:2 ighed i Indklædningen og en · Vanthed i Udtrykket, som altid interesserer. »
EE2, s. 280 om dette Træ istedetfor en · Vantrivning havde været en løvrig Bøg, saa
BA, s. 444 se, at Schemaet er rigtigt. / · Vantro – Overtro. De svare aldeles til hinanden,
AE, s. 524 Historiker, en spidsfindig og · vantro Advokat vil sige: det er vist – den
BA, s. 444 e begge Angest for Troen; men · Vantro begynder i Ufrihedens Activitet, Overtroen
SD, s. 197 derfor var det ogsaa, at en · vantro Christendom udfandt, at Synd er Synd, om
CT, s. 75 re Gud. Dette er Vantroen. · Vantro er ikke aandløs Uvidenhed, Vantroen
BA, s. 440 Visheden. – Overtro og · Vantro ere begge Ufrihedens Former. I Overtroen
OTA, s. 333 / Lader os da, ikke med den · vantro Forundring, der i Udraabet skjuler Benegtelsen,
NB32:63 troede, thi selv den meest · Vantro har dog aldrig betvivlet en Dragt Prygl
EE1, s. 114 , at hans Herre ikke blot er · vantro i Kjærligheden, men og i Medicinen.
IC, s. 159 bad denne Bøn, var ikke en · Vantro men en Troende: saaledes ogsaa med denne
Not1:5 2 Thess: 2, 9. Jac: 3, 15. / · Vantro Mth: 13, 39. 2 Cor: 4, 4. Eph: 2, 2. /
EE:160 n golde? Eller gjør Du, der af · Vantro nægter Bønnens Gyldighed Dig ikke
NB11:185 saa Bekymringen er Tvivl, · Vantro o: s: v:) og saa sjeldent paa rette Sted!
BA, s. 444 ete ere de aldeles identiske. · Vantro og Overtro ere begge Angest for Troen;
CT, s. 76 nde Magters Vold, en Bold for · Vantro og Overtro. Saaledes omtumledes ingen Fugl,
Not4:24 or over til Overtro, Overtro til · Vantro og saaledes i det Uendelige. – /
EE2, s. 227 aldrig. Det er overhovedet en · Vantro paa Aandens Gyldighed, ikke at turde troe,
BA, s. 444 e begge Inderligheden, kun er · Vantro passiv gjennem en Activitet, og Overtro
3T44, s. 276 havde Johannes ikke ved sin · Vantro selv forskyldt, at han blev udelukket;
Not4:24 g for at man maatte gaae videre. · Vantro slaaer derfor over til Overtro, Overtro
OTA, s. 159 odt søge sin Trøst hos · Vantro som hos Overtro; og er det end ikke Tvesindetheden,
Brev 311 kom høit fik jeg vel et · vantro Svar en eller anden trøstesløs byronsk
NB29:68 udkommer. / Der seer Du selv, Du · vantro Thomas, vi ere i Grunden alle lige mærkelige.
LP, s. 43 eve til Intet i Verden, i hans · Vantro til Verden; dog dette seet fra den anden
Papir 260:1 r ingen Dødssynd uden · Vantro). Der af fulgte ogsaa Bodens feilagtige Beskaffenhed:
EE2, s. 289 forbliver jeg dog i min gamle · Vantro, at et saadant Underbarn ikke er at finde
DD:81 t har seet dens Forskjellighed fra · Vantro, der er determineret som saadan og affabel
EE1, s. 55 Don Juan. Der gives en ussel · Vantro, der synes at indeholde megen Lægedom.
NB34:42 kke den meest forhærdede · Vantro, naar den dog er Charakteer er Noget i Sammenligning
BA, s. 439 igt, at f. Ex. Vilkaarlighed, · Vantro, Religionsspotterie o. s. v. ikke, som man
EE2, s. 289 er jeg mig næsten over min · Vantro, thi denne almindelige Pige, med sin store
NB16:25 : just deraf kommer det, at · Vantro, Tungsind, Angest o: s: v: oftest ligger
EOT, s. 263 ige, den ydmyge Tro, der ikke · vantro, tvivlende spørger hvorfor? hvortil?
SLV, s. 88 driver med, der bestandig er · vantro, uden dog at kunne forklare Kunststykkerne.
Not1:5 de, befordre Vankundighed og · Vantro, Ugudelighed og Synd og derved deres egen
CT, s. 76 ikke angestfuldt! Skjøndt · vantro, veed han neppe, om han er i Vantroens eller
Not4:23 ter alt Indhold – kalde vi · Vantro. – / / Overtro – Vantro. –
Not4:23 tro. – / / Overtro – · Vantro. – / 12 Forelæsning. /
NB22:139 en alene maatte afskrække de · Vantro. At man skulde tilbede en Korsfæstet,
NB12:184 o er saa lærerig som Thomas' · Vantro.« / / / Det er dog ikke blot Leflerie, det
NB17:22 resten ofte skjule i sig en · Vantro; saa kan et Msk. af saadanne Tilfælde
TS, s. 85 t var skeet! / » O, Du · vantroe Slægt! hvor længe skal jeg være
CT, s. 77 han, den Ukaldede. Thi den · Vantroe vil formasteligt undvære Gud, vil ikke
Papir 245 ... ja, I tro det ikke, kjære · Vantroe! – Men det er desuagtet kun i Arons
KG, s. 235 ed, men ved sig selv, ved sin · Vantroe) Forkjerlighed for det Onde. Det slet Intet
KK:11 gion og Dannelse. Nogle bleve · Vantroe, Andre vilde fremmane Luthers Skygge, Catholikerne
AE, s. 137 ed. Disse ere Spotterne og de · Vantroe, der mene, at hele Verdenshistorien dreier
CT, s. 76 ridt med Gud: sandeligen, den · Vantroe, han er inderst inde tilintetgjort. Og hans
Not9:1 skiller Troen fra Overtro og · Vantroe. Med Hensyn til Indholdet er al Forskjel
CT, s. 125 man forstaaer det, naar · Vantroen eller Frygtagtigheden foredrager sin Lære
IC, s. 43 er, at det eneste Beviis, som · Vantroen lod staae, da den fortærede alle de
Not4:24 . – / 12 Forelæsning. / · Vantroen maa saaledes nødvendigen gaae over til
IC, s. 43 derligt forviklet – som · Vantroen opfandt, og opfandt for at bevise Christendommens
IC, s. 43 hed – fortræffeligt, · Vantroen opfinder Beviser for at forsvare Christendommen!
BA, s. 444 en er vantroisk paa sig selv, · Vantroen overtroisk paa sig selv. Begges Indhold
AE, s. 37 teret og begyndt med at spille · Vantroen Seiren i Haanden ved selv at ville bevise.
Not9:1 ført, det staaer skrevet. · Vantroen stiller sig derimod. Er det dogmatiske
CT, s. 75 er ikke aandløs Uvidenhed, · Vantroen vil negte Gud, saa den altsaa paa en Maade
DD:12 eget rigtigt at saavel Tvivlen som · Vantroen vilde være meget vel tjente med, at
TSA, s. 107 imidlertid denne. Tvivlen og · Vantroen, der gjør Troen forfængelig, har blandt
BOA, s. 223 imidlertid denne. Tvivlen og · Vantroen, der gjør Troen forfængelig, har blandt
AE, s. 138 Den har overvundet Spotten og · Vantroen, ikke ved at frelse det Ethiske ud fra det
KG, s. 229 af Viden) – i Kraft af · Vantroen, som er i den Mistroiske, slutter, antager,
Papir 306 hiint Ord som et Skjul for · Vantroen, som vilde Du til nogen anden Tid i Verden
NB16:25 vorledes man betragter det. · Vantroen, Tungsindet o: s: v: bliver strax angest
AE, s. 37 at nyde borgerlig Agtelse hos · Vantroen. Hvad der paa dette Punkt ved Forvexling
CT, s. 75 vil undvære Gud. Dette er · Vantroen. Vantro er ikke aandløs Uvidenhed, Vantroen
KG, s. 253 g engang slap Troen og valgte · Vantroen; det er muligt, at selv den meest brændende
CT, s. 76 , veed han neppe, om han er i · Vantroens eller i Overtroens Vold; og sandeligen,
BA, s. 440 kke, at Trolddommen løses. · Vantroens høieste tilsyneladende frieste Udtryk
BA, s. 444 orblive i den end opgive den; · Vantroens Trods, Stolthed, Hovmod finder det dristigere
BA, s. 444 sin Passivitet. Overtroen er · vantroisk paa sig selv, Vantroen overtroisk paa sig
KK:4.j odoxie / 2. Den subjektive Tro og · Vantros Princip. / 3. Den speculative Theologies
CC:2 m in diem Christi, quod non in · vanum cucurrerim neque in vanum laboraverim,
CC:4 tentasset vos tentator, et in · vanum labor noster factus esset. Cum jam veniret
CC:2 n in vanum cucurrerim neque in · vanum laboraverim, quod si etiam exhaurior hostiâ
CC:4 nostrum ad vos non eum fuisse · vanum. sed antea multa perpessi et superbe tractati,
EE1, s. 420 Stok. Hun kastede dem som af · Vanvare begge to lodret iveiret paa eengang, saa
OTA, s. 372 Du derimod saae Den, der af · Vanvare var sjunken i et Morads, ikke sandt, dette
SLV, s. 152 om, ligesom den Mand, der af · Vanvare, ved at blive for længe ombord, kom til
CC:21 – hold den, grib den – · Vanvid – Afsindighed! / Før vilde man
NB28:6 at det at see Gud straffedes med · Vanvid – det straffedes, og dog var det
NB5:38 ig rørende og rystende Form af · Vanvid den Replik af Othello, hvor han siger til
DS, s. 250 t faae Lov til at banke dette · Vanvid eller dette Galskab ud af den Skyldige;
BI, s. 353 vid, saa er der atter i denne · Vanvid en overordentlig Grad af Objectivitet.
SLV, s. 108 n er ei heller i guddommelig · Vanvid en unyttig Tjener, hans Sympathi søger
NB17:38 l min Charakteer. / Hvilket · Vanvid er dog det offentlige Liv! / Men sandeligen
NB12:99.a Tungsindets Samgrændse med · Vanvid er forøvrigt som i saa mange Tilfælde
JJ:107 har jeg jo gjort. Vil jeg ikke i · Vanvid gaae hen og blive en Skurk blot for at
EE2, s. 157 nge legede Skjul, at tilsidst · Vanvid gjennem dem ligesaa modbydeligt paanødte
EE1, s. 392 rudt det, eller rettere hans · Vanvid har forladt ham, men Skibet fører ham
Not11:28 . gjør sig gjeldende. I · Vanvid har man derimod den ausser sich gesetzte
FF:141 λαβης; thi · Vanvid har vist sin Grund i Gudernes Vrede, der
EE:85 evet. / d. 24 Mai 39. / Endogsaa i · Vanvid hersker der saa stor Monotonie, at ( efter
BI, s. 78 b, hvilken høiere Eenhed i · Vanvid hører der dog ikke til, at Plato og
G, s. 38 er nu aldeles ovenud. Latterens · Vanvid i ham kan ikke mere rummes hverken i Skikkelse
SLV, s. 210 ort Alt, hvad Forstand, hvad · Vanvid kan udgrunde, at Omgjørelsen ikke kom
SFV, s. 68 t. Men Beængstelse indtil · Vanvid skjønnes ikke at være en høiere
SLV, s. 260 dybere Grund, men betragter · Vanvid som let forklaret af Intet, ligesom maadelige
Not6:13 n saaledes er det jo netop ikke. · Vanvid var deres Lod, ja og Miskjendelse, Fortabelse,
2T43, s. 55 Sjæl fra Fortvivlelsens · Vanvid ved den Forklaring, at Gud ikke er Kjærlighed,
NB19:67 det ikke i en anden Forstand var · Vanvid vilde det være et Exempel paa Humor,
Papir 366-2.a tet og saa Pressen. Hvilket · Vanvid! / Den egentlige Meddelelse og Underviisning
SFV, s. 52 næsten til Grændsen af · Vanvid! Og nu da jeg skal tale om mit Forhold til
DS, s. 223 le af – fordi man ( som · Vanvid!) af Kjerlighed vil frelse dem! /
AeV, note indighed, det er Tilløb til · Vanvid«. Svar: ja ganske vist, deri laa jo netop
Papir 428 Betragtning er Χstd. · Vanvid) tvinge Msket hen til Χstum; det betyder,
DS, s. 221 Øine, det er jo ogsaa som · Vanvid, at bruge, at behøve Almagts-Kræfter
CT, s. 245 ed, er det ogsaa et hovmodigt · Vanvid, at Du, naar Døden berøvede Dig den
NB4:71 t om. / Det er og bliver dog · Vanvid, at en Anonym med 3000 Subscribenter og
EE2, s. 272 en saadan Sorg er til, er jo · Vanvid, at glemme, at den er til, fordi den gaaer
IC, s. 231 selse, Forblindelse, tildeels · Vanvid, at ville være Efterfølgere, istedetfor
CT, s. 246 vilde jeg ogsaa ansee det for · Vanvid, Beviis paa en saadan Svækkelse derinde,
FB, s. 119 ge Udtryk for det guddommelige · Vanvid, der blev beundret af Hedninger –
CT, s. 245 gelighed, er det et hovmodigt · Vanvid, der kun kan føre til at tabe Forstanden?
BI, s. 299 d den. Den er et guddommeligt · Vanvid, der raser som en Tamerlan og ikke lader
BI, s. 246 kabsdyrkere synes at lide, et · Vanvid, der yttrer sig, ikke comisk men tragisk,
Not11:28 der hører en behersket · Vanvid, det digteriske er netop Beherskelsen deraf.
BOA, note endog Indsigelse. Exaltation, · Vanvid, det Dæmoniske kan vel ved det Pludseliges
NB24:126 nglet Noget i Rædsel og · Vanvid, hvis Dommen dog havde lydt: han er skyldig.
BI, s. 245 der ikke er befængt af det · Vanvid, hvoraf ogsaa en stor Deel yngre Videnskabsdyrkere
BI, s. 136 ikke f. Ex. bruge det om det · Vanvid, hvormed man vel stundom seer Mennesket
EE2, s. 193 hvad Du selv kalder høiere · Vanvid, i den sentimentale Toneart: » Jeg
BI, s. 184 klares som et Slags ecstatisk · Vanvid, i hvilket han ude af sig selv phantaserede
EE1, s. 217 muligt eller ansee for reen · Vanvid, imidlertid er det ikke saa; thi vel haaber
NB14:5 ende til Fortvivlelse og til · Vanvid, indseer han, at Pigen ubetinget vil gaae
EE1, s. 261 de Ingrediens i Situationens · Vanvid, man kommer uvilkaarligt til at lee, fordi
SLV, s. 389 isk gjennem Phantasi hen til · Vanvid, men Virkningen er kun comisk, og comisk,
Oi7, s. 284 jo næsten ligesom Hamlets · Vanvid, naar han siger om Polonius, at han er til
NB10:112 te det jo forekomme Barnet · Vanvid, og Barnet vilde ( fraseet at det forvexlede:
SLV, s. 311 var hende for Evigheden; kom · Vanvid, og sæt Alt i Bero, indtil Evigheden
CT, s. 245 skede? Jeg troede, at det var · Vanvid, om et Menneskes Sjel var blevet saaledes
NB23:183 altid at det stiler efter · Vanvid, saa anstrængende er det. At være
BI, s. 353 ns Lyrik stundom culminerer i · Vanvid, saa er der atter i denne Vanvid en overordentlig
Not11:28 tort hører et Moment af · Vanvid, saa vil dette dog egl. kun sige, at der
FB, s. 113 tor ved det Haab, hvis Form er · Vanvid, stor ved den Kjærlighed, der er Had
NB18:39 nde, der streifer Grændsen af · Vanvid. / / / I en af Morgen- eller Aften-Bønnerne,
NB28:5 . enten til Hovmod eller til · Vanvid. / Hvad der forresten i den Tid, da Askesen
NB24:165 al sin Salighed; thi det er som · Vanvid. / O, hvor forkjælet og pialtet jeg end
SLV, s. 252 ige Vei, der kan føre til · Vanvid. Bliver hun fri, da bliver hun fri ved sin
SLV, s. 251 idende langsomt synker hen i · Vanvid. Den Lidende bliver ikke forstenet, men
IC, s. 231 gne det til Formastelse eller · Vanvid. Det er ogsaa bekjendt nok, hvad andetsteds
NB17:38 dette Tilfælde udtrykte · Vanvid. Det Tragi-Comiske i, at see min Skræders
JJ:117 vad Grækerne kaldte den guddl. · Vanvid. Dette er ikke blot en aandrig Bemærkning,
EE2, s. 23 ør, det grændser jo til · Vanvid. Du vil sige, at om Du end lagde Hænderne
EE1, s. 298 enligning med dette bevidste · Vanvid. Hans Straf har en reen æsthetisk Charakteer;
SLV, s. 250 hoc med et propter hoc), men · Vanvid. Lad see, hvorledes Sagen gik til. /
DS, s. 250 nneske og Menneske, da er det · Vanvid. Og jeg kunde kun ønske Eet, at faae
NB17:29 for nogen Anden, Lidelser indtil · Vanvid. Paa den anden Side kan det jo ogsaa være
NB25:34 en skulde her bestemtere streife · Vanvid. Pointen skulde være, at A. ikke havde
NB10:26 er der endnu Eet, som er aldeles · Vanvid. Sligt forekommer i Livet. Jeg erindrer
DS, s. 250 ommen Ret i at sige: dette er · Vanvid? Jo; og vil hun ikke, saa vil jeg paa hendes
LP, s. 51 Sang bringe Begeistring eller · Vanvid? Mellem Begge er Grændsen kun en tynd
SLV, s. 254 d. – Men til Sagen. At · Vanvidet ad denne Vei skulde trænge frem, vilde
SLV, s. 251 n staaer stille. Saaledes er · Vanvidet forstenende. Der er intet Forhold eller
SLV, s. 255 hed. Om den Ulykkelige, hvem · Vanvidet hilder i sin Bedaarelse, Intet lider, sympathetisk
FB, s. 143 rækker Menneskene, selv om · Vanvidet holdt Narredragten op for mit Øie, og
SLV, s. 255 ympathetisk at skulle opleve · Vanvidet hos en Anden, uafbrudt stirrende paa et
SLV, s. 260 amme Betragtning, naar man i · Vanvidet ikke seer nogen dybere Grund, men betragter
SLV, s. 252 Bedste, jeg kunde. Skulde da · Vanvidet indtræde, da maatte det være en krænket
SLV, s. 251 . Dette Misforhold udtrykker · Vanvidet. Et Øieblik afgjør det Hele; blot
G, s. 39 hed, og gjennem denne naaer han · Vanvidet. Gr. stiger derimod stundom gjennem det
G, s. 39 entimentale og Smægtende til · Vanvidet. Saaledes erindrer jeg at have seet ham
BA hne hvad der boer derinde, ligesom · Vanvidets Blik eller Gestus i et Øieblik, der
SLV, s. 251 t fastholde den; og dette er · Vanvidets Fæstepenge. Hendes Tilfælde er ikke
NB14:5 des Lidelser, sine næsten · Vanvidets Qvaler – han rører Kongen til
SLV, s. 246 om ikke de bevingede Ord saa · Vanvidets Udtryk og forstaae hinanden i Afsindighed,
CC:15 iste, og jeg vil see, om ikke · Vanvids Dybsind skal afsløre mig Livets Gaade.
AE, s. 128 fter sig i det guddommelige · Vanvids hellige Spøg, sigende: lad mig selv
BI r Ideerne fremskynde hverandre med · Vanvids Iil, hvor de blot antyde deres Tilværelse
NB24:165 omme Lidelser, et Slags bevidst · Vanvids Lidelse i al sin Salighed; thi det er som
BB:22 Naturen herligt udrustet Msk. · Vanvids Phantasier derved ogsaa har faaet noget
TS, s. 100 med egen Haand – o, · Vanvids Rædsel! – skulde offre Isak, Isak,
NB19:35 at beskylde ham for en næsten · vanvittig Art Selvmodsigelse. / Men saa taler jeg
4T43, s. 123 ds, at fortabe sig selv i en · vanvittig Besiddelse af det Tabte. Eller han undflyede
NB20:137 r, den Farligste af dem alle. / · Vanvittig Comik. / / Scene paa Dommens Dag. /
EE1, s. 254 kket, en i Kaadhed næsten · vanvittig Krydsning af Situationer. Samtlige 4 Personer
SLV, s. 252 jeg har stukket til hende. / · Vanvittig kunde hun da, efter menneskelig Sandsynlighed,
SLV, s. 290 ed, ja jeg maa kalde det, en · vanvittig Lyksalighed over at have fundet et rigtigt
NB10:153 nu – ja, Gud veed det er · vanvittig nok – har været saa meget Vrøvl
EE1, s. 162 lade hende blive temporairt · vanvittig og saaledes forraade den, vilde ikke hjælpe.
NB8:113 : den er Signalet til næsten · vanvittig Qval; men om jeg end er gaaet forvidt i
SLV, s. 71 ud end et Daarekistelem, saa · vanvittig som Een, der end ikke kunde blive optagen
NB5:108 aae om ham, ja det betragtes som · vanvittig Trods og Stolthed. / Den størst mulige
SD, s. 187 m formene ham at rette, og i · vanvittig Trods sige til ham: nei, jeg vil ikke udslettes,
EE2, s. 274 l det modsatte Extrem, til en · vanvittig Trods, der fortærer Kraften paa at skjule
Brev 266 jælp af en Bremse er en · vanvittig Umulighed eller det Sandes Dybsind, Forskjellen
NB7:109 Det var en efter Landets Forhold · vanvittig uproportioneret literair Nederdrægtighed.
EE1, s. 189 nde, hun kan næsten blive · vanvittig ved Tanken om den stolte Overlegenhed,
NB12:136 sin Salighed. / En Replik, der · vanvittig vender Vrangen ud af En. / Man tænke
EE2, s. 197 tter sig omkring Dig, og en · vanvittig Vittigheds Lyn viser Dig selv det kun endnu
SLV, s. 250 n hvis hun dog virkelig blev · vanvittig! Dødsfare har der vel aldrig været
SLV, s. 67 ns, og der er ingen Dragt saa · vanvittig, at den jo, naar den er fra min Boutique
NB10:111 en Mands Paaklædning og saa · vanvittig, at det Skrevne selv indrømmer det Afsindige
EE1, s. 260 forveien. Situationen er saa · vanvittig, at man kan være tvivlsom, om man skal
EE2, s. 296 og lad hende løbe som en · Vanvittig, en Forbryderske, til Rædsel for Menneskene.
EE2, s. 301 r vil adoptere den, maa blive · vanvittig, ligesom den, der foredrager den, til en
NB20:4 var ikke Χstdom, men en · vanvittig, ugudelig, gudsbespottelig, menneskefjendsk
BA, s. 418 d andre Ord Angeren er bleven · vanvittig. / Hvad her er antydet, kan Livet give Leilighed
PCS, s. 138 d Capt. S. Virkningen aldeles · vanvittig. / Jo mere man seer paa Capt. S. desto mere
Papir 386 kel. Derved bliver Comiken mere · vanvittig. Geert er nemlig Karrikaturen af det Sande
NB17:60 sen og ligesom gjøre den · vanvittig. Man kunde sige: mundtligt kan jo det Samme
Papir 580 e den Gang gjort Forholdet · vanvittig: som Χsten at blive Martyr for Χstne)
NB6:55 or at frembringe denne Confusion, · vanvittige Almuetribuner, der kæmpe for Ligheden
BA, s. 418 ller b. Det Sophisme, som den · vanvittige Anger hvert Øieblik formaaer at frembringe,
Papir 311 ge. / Denne underlige næsten · vanvittige Berøring af to Verdener – Virkelighedens
NB6:47 t, fordi han vil opleve næsten · vanvittige Collisioner, dersom han skal tænke Gud
Papir 366:1 lærd ( Apparatet). / · Vanvittige Combinationer heraf: i samme Bog at afhandle
PS, note t fortræffeligt Sujet for den · vanvittige Comik! / Vort Sprog kalder rigtigt Affecten
SLV, s. 147 bringe en vis Virkning i den · vanvittige Comik, men man forliser den socratiske
NB11:102 er Tøflen. / Forsøg i den · vanvittige Comik. / / Apostelen Paulus examineret
G, s. 38 den er et Incognito, hvori den · vanvittige Comiks Dæmon boer, der snart vikler
NB17:45 en ( ja det er jo næsten · vanvittige Forhold, til Jubel for den Kjøbstad,
Papir 445 Tilfredsstillelse i dette · vanvittige Forhold. Deraf profiterer jeg; og hvo veed,
NB17:84 stedkommes nu den næsten · vanvittige Forvirring: de veed ell. mene saadan i
EE2, s. 40 g har sagt om dem, sidde liig · Vanvittige hver i sit ægteskabelige Aflukke, og
NB10:172 a Dette hører da med til det · Vanvittige i mit Forhold her hjemme, at man har forhjulpet
NB10:173 n er ældre) det var det · vanvittige Korstog som Helten foretager sig for at
BA, s. 417 rdelige, men den er som hiin · vanvittige Lear ( O du zertrümmert Meisterstück
NB17:60 ade Alt uforandret ( da det · Vanvittige ligger i, at Sligt bliver Gjenstand for
NB16:31 Øieblik ømme sig over den · vanvittige Maalestok han maa leve under i Danmark:
SLV, s. 70 være fanatiseret af Modens · vanvittige og besmittende Selv-Reflexion, der fordærver
EE1, s. 89 tter ere i Almindelighed saa · vanvittige og dumme, at det næsten bliver ubegribeligt,
NB11:141 v aldrig yngre. Dette næsten · vanvittige Omvendte, et Barn, der aldrig blev yngre;
PS, s. 304 ede, der vilde dog over dette · vanvittige Optog høres en skingrende Latter, ligesom
NB2:25 af hele den Kjøbstad hvor den · vanvittige Presse florerer. Man aftegner Manden med
NB10:26 e en Replik a la Falstaff. Dette · Vanvittige Tredie ell. Frugtstykke er charakteristisk
Papir 428 elige kan den kun faae den · vanvittige Trøst ud deraf: ja, Gud skee Lov, jeg
NB9:64 Tale om dette Barnagtige og · Vanvittige uden videre at blive Kamerat med Gud. Nei
EE1, s. 254 esto latterligere, destomere · vanvittige vise de sig. Da nu Situationen selv er
NB12:136 findes i hiint Skrift, det egl. · Vanvittige) og forsikkre: at jeg gav hele mit Liv for
NB21:139 skab, saa hidses den jo ved det · Vanvittige, at det er en reen Ubetydelighed, det dreier
DS, s. 223 g paa Liv og Død mod denne · vanvittige, besatte Overdrivelse, som maa komme fra
PS, s. 250 og dybest i Gudsfrygten lurer · vanvittigen den lunefulde Vilkaarlighed, der veed at
NB17:60.b er ved det, desto bedre, desto · vanvittigere bliver blot Mængdens Blik rettet derpaa,
SLV, s. 71 aiet paa Moden, naar hun seer · vanvittigere ud end et Daarekistelem, saa vanvittig
IC, s. 123 dog Forholdet blevet et endnu · vanvittigere, da begge Parter ere Christne. At Hedningen
NB21:139 ig forklare deraf, at der er et · vanvittigt eller halvgalt Forhold mellem Lidenskab
KG, s. 169 hylede Forhaanelser mod Dig, · vanvittigt endog jublende ved Tanken om, at Dit Blod
NB12:141 især siden den · vanvittigt er blevet potenseret ved Hjælp af Dag-Presse,
NB8:3 at hele Samfundet vilde blive · vanvittigt forstyrret, hvis det brugtes. Saaledes
NB11:33 e en Apostel, end mindre da · vanvittigt hvad der er uendeligt høiere end en
NB16:17 stor Vægt. / Saaledes er · vanvittigt Instantsen Bugtalerie; den afgjørende
NB14:137 Alle, der bestandigt næsten · vanvittigt kun minde mig om Eet, er Adspredelsen umulig.
AE, s. 239 len paa Villie i et næsten · vanvittigt Maximum, som hvis En vilde gifte sig paa
AE, s. 286 har den vundet dette ved eet · vanvittigt Postulat: den rene Tænkens Begynden.
CT, s. 86 ndt et Skrig fra Afgrunden, · vanvittigt skal betyde Glæde. Han er saa angest
IC, s. 123 vrigt synes, at det var saa · vanvittigt som muligt, men det er ganske vist, at
SD, s. 172 en trodsig Afsindighed, der · vanvittigt udfylder Tiden med Ingenting. Saa er der
Papir 394 visset om, at med den næsten · vanvittigt uproportionerede Udbredelse den i sin Tid
NB18:7 anelser dog vel ( især paa saa · vanvittigt Vilkaar at jeg paa ingen Maade har nogen
AE, s. 134 lde opdages. Dog var det ikke · vanvittigt, dersom han meente, det skulde opdages derved,
KG, s. 166 , ligesom naar i Hedenskabet, · vanvittigt, det ødelæggende Væsen er taget
NB11:220 ar man seer nøiere til, mere · vanvittigt, end det ved første Øiekast synes.
NB10:146 , at Forholdet skulde blive saa · vanvittigt, saa lidet som det lod sig msklig talt forudsee,
NB16:35 søg paa at gjøre Samfundet · vanvittigt. / Det er den gamle Historie. Der gjøres
NB12:141 ligt at gjøre Forholdet · vanvittigt. / Og dog, det er af den Vei Verden skal
NB17:60 r var ifærd med at blive · vanvittigt; han slutter, at der maa være Noget i
EE1, s. 400 e have Hat og Schavl paa, og · vanzire dem selv paa enhver Maade. Lystigheden
CC:8 es vita, sunt enim inutiles et · vanæ. Hæreticum hominem post primam vel secundam
OTA, s. 199 d vil det Gode. Det er ingen · Vanære at være klog, det er en god Ting; det
EE2, s. 169 bar, ja det maa ansees for en · Vanære for den, ligesom man i Orienten anseer
Papir 345 rindre hvorledes det er en · Vanære for en Nation, at Slige ere til) der behøves
NB5:44 saadan Tingenes Orden, der var en · Vanære for en Nation. Der blev oftere puffet til
NB34:13 lægts-Forplantelsen) som · Vanære for en Qvinde. Derfor ømmer et Msk.
NB26:7 angaaer, da var der jo ingen · Vanære o: D. forbunden med det at kalde sig Vidende,
NB7:14 ogsaa han var fattig. Er det · Vanære o: s: v: – ogsaa han var foragtet.
EE1, s. 188 Alt og priisgivet hende til · Vanære og Skjændsel. Det er imidlertid, æsthetisk
OTA, s. 151 om var denne Viden Andet end · Vanære over hver Den, som feigt og forrædersk
NB3:55 væmmeligt, hvor de Danske · vanære sig selv, og med al Iver bestræbe sig
Oi10, s. 408 den Alder forstaaer som sin · Vanære, at man ikke er som de Andre; det kan maaskee
KG, s. 261 e, fordi det i sig selv er en · Vanære, at opgive et andet Menneske, ligegyldigt
EE:168 diske Qvinder ansaae det for en · Vanære, at være uden Børn, saaledes burde
EE:168 e den Χstne ansee det for en · Vanære, at være uden Taarer ( der ligesom Børn
OTA, s. 199 er en god Ting; det er ingen · Vanære, at Øvrigheden er klog, at den klogt
IC, s. 226 seer ham i al hans Usselhed, · Vanære, Elendighed, kan see den retfærdige Gud:
SLV, s. 304 den at blive indhentet af · Vanære, lod hans Viisdom finde en sindrig Udvei
IC, s. 65 igger: at gaae til ham var en · Vanære, Noget ingen Anseet, ingen Mand af Ære
CT, s. 53 i ringe og fattige Kaar, ja i · Vanære, og derpaa som Barn levet sammen med den
Papir 565 o: d: har ligefrem bragt Gud i · Vanære. / Men skulde man sige, hvori den danske
LA, s. 73 sten sorgløs forlader den · vanærede Pige, overladende hende alle Sorgerne;
KG, s. 248 ubemærkede Sprække for · Vanæren at skjule sig i, som Evigheden –
EOT, s. 267 over dens Følger, Skammen, · Vanæren, Ydmygelsen, nei hun forvexlede ikke S
EE1, s. 418 en uqvindelig. Derfor er det · vanærende at faae en Kurv, fordi det paagjældende
BOA, s. 127 r det tilsidst til en Slags · vanærende Bornerethed, at være Noget tilgavns:
IC, s. 177 igste Dødsstraf, derhos en · vanærende Dødsstraf, som kun anvendtes mod de
SD, s. 143 rgik den strengeste og meest · vanærende menneskelige Dom: Evigheden spørger
IC, s. 67 m tilfreds. De have faaet sat · vanærende Straf paa at slutte sig til ham, ja paa
KG, s. 262 den udsondrer fra sig som det · Vanærende, den Kløgt, der blot vil tale om, hvorvidt
OTA, s. 188 at flygte i Slaget, er altid · vanærende, men da har Klogskaben opfundet en sindrig
NB10:134 det var et skammeligt, Nationen · vanærende, Uvæsen der dreves ved Hjælp af Corsarens
SLV, s. 303 el være tilstrækkelig: · Vanærens Forsmædelse for den stolte Fyrste; det
SLV, s. 165 Skrig raabe høiere end al · Vanærens Forsmædelse, og forfærdeligere end
LA, s. 29 laudine vælger, skjøndt · vanæret, at blive » sin Husbond og sin Ære
EE1, s. 206 ndt ved at glemme, at hun er · vanæret; hun hviler i en total Afmagt, i hvilken
FF:118 rimerethed er det med ligesom med · vapeurs den findes kun i de høieste Cirkler,
AE, s. 238 vad man kalder Umiddelbarhed, · vapeurs f. Ex., det religieuse Paradigma saadan
FB, s. 161 else, Stemning, Idiosynkrasi, · vapeurs o. s. v. Forsaavidt kan Philosophien have
NB9:51 slet ikke Samvittighed, men · vapeurs, Opstød fra Maven, Gavtyvestreger o:
PH, s. 57 man« ikke faaer · vapeurs, Qvalme osv., fordi Ingen vil være »