S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KK:2 lige Individuums eiendommelige · Væsen – / Imod den mythiske Forflygtigelse
SFV, s. 94 er, at jeg gjør saa meget · Væsen – af det Væsentlige, derimod er
NB33:25 ud er Kjerlighed, at det er hans · Væsen – i en anden Forstand Intet er forfærdeligere
EE:50 n immanent Bestemmelse i hans · Væsen – ja da havde Montanisterne Ret.
DD:10 cheinungs Congruents med hans · Væsen – ligesom i en anden Retning den
NB19:27 , og faaer saa Eenhed i sit · Væsen – og Magelighed. Thi med denne Eenhed
BA, note g nu at være dette underlige · Væsen ( ατοπον, det græske
Papir 326:1 der ligge i den Talendes · Væsen ( ηϑος) 2) de, der
Papir 326:3 Uret. / / / 1) Talerens · Væsen ( ηϑος). / /
NB7:4 jælder om at drage et frit · Væsen ( der jo selv skal vælge). /
Not11:20 t saaledes, det høieste · Væsen ( dette er aabenbart ikke andet end den
Papir 24:9 nu det, som et sig selv bevidst · Væsen ( intelligent) selv bevirker denne manifestatio
AE, s. 199 sket er et enkelt existerende · Væsen ( og dette er det bedste Hoved ligesaa
NB25:84 egl. været M. et fremmed · Væsen ( selv sagde jeg ham jo ogsaa den første
Not9:9 itativt Forhold. / Maal. / / · Væsen / Identitæt – Unterschied /
Brev 69 Hygæa nu begynder paa sit · Væsen / og bort fra Musen river          
OTA, s. 159 gheden gjør hans Handlens · Væsen aabenbar. Kun for Den, der vil det Gode
Not10:9 ken om Sønnen. Det gudl. · Væsen aabenbarer sig som Fader i Sønnen. An
EE2, s. 194 for et Øieblik har Du Dit · Væsen absolut i Din Magt. Den, der kun seer Dig
NB27:75 alder har sat Priis paa og gjort · Væsen af » Erfaring« da vor. Alt
Oi10, s. 403 thi den er i sit · Væsen af Alt meest tilhørende denne usle Verden,
Not11:25 ra nødv: Exist: er det sande · Væsen af det actu existerende, men ikke dets
SFV, s. 94 g saa vil gjøre saa meget · Væsen af en Ubetydelighed. Eet af to altsaa:
NB2:18 hvorfor gjør jeg saa saa meget · Væsen af Enkelthedens Kategorie? Jo, ganske simpelt,
NB19:79 Klinten er Hveden, gjør stort · Væsen af Klinten, høster den, kjører den
DS, s. 155 Menneskene gjøre saa meget · Væsen af under Navn af Kjerlighed, hvor man dog
Not1:6 ske Legeme; ikke heller et i · Væsen aldeles forskjelligt; men uforkrænkeligt
BI, s. 109 n netop fordi det er Ironiens · Væsen aldrig at demaskere sig, og fordi det paa
Not11:23 sk med Væsen, ell. hvis · Væsen alene var Væren. denne Værens Begreb
AE, s. 261 gheden, thi det er Evighedens · Væsen altid at være det Samme, og Aandens
JJ:173 e til at deeltage i en Pige, hvis · Væsen altid er Piat. Skal man have med dem at
KG, s. 278 den Kjerlige gjør ved sit · Væsen Andre frimodige; overalt, hvor Kjerlighed
EE2, s. 181 det, og dog er hans inderste · Væsen Angst. Et Barn, der seer paa ham anderledes
AE, s. 305 thetisk: dersom et høieste · Væsen antages at være, maa det ogsaa antages
CT, s. 244 e, derfor ligger det i Troens · Væsen at afværge al Nysgjerrighed for at samle
Not1:2 ves som den christelige Tros · Væsen at fremvirke et nyt Liv i Msk. Heraf følger
NB10:39 g. Det ligger saa ganske for mit · Væsen at gjemme det Bedste i Inderlighed. Jeg
NB10:213 il at mærke paa et Msk. · Væsen at han er for Gud. Da skulde Du blive stille
NB19:89 nderlighed. / / Det ligger i mit · Væsen at skjule min Inderlighed, just det er
AE, note ns det omvendt er et Spring, fra · Væsen at slutte til Tilværelse. / For en Forsigtigheds
KK:2 skets Eenhed overhovedet. Guds · Væsen bestaaer deri, at han ikke blot i sig,
Not1:8 1 Tim: 1, 5. Jac: 2, 8. / K: · Væsen bestaaer deri, at Msk. omfatter det, som
Not4:36 lse. Thi da S.Naturalismens · Væsen bestaaer i at den gjør Ikke-Videnen
Not11:22 unt esse et quod est. Hans · Væsen bestaaer i at være ligesom ved andre
KK:3 thodoxismus. / / Ergismus / Es · Væsen bestaaer i den Vildfarelse, at Alt i Χstd.
NB14:6 a naar et Msk., der qua sandselig · Væsen bestandigt er vendt ud ad, formenende at
EE2, s. 257 t uden at blive mig mit evige · Væsen bevidst. Dette er det sande Beviis for
SLV, s. 48 se paa Sønnen, at Faderens · Væsen blev en Forudsætning, fra hvilken Sønnens
BI, s. 223 for hvilken Guddommens evige · Væsen blev en Hemmelighed, maa naturligviis have
SD, s. 156 gt, er Gud; og kun Den, hvis · Væsen blev saaledes rystet, at han blev Aand
2T43, s. 45 Sjæl, da var maaskee Dit · Væsen blevet stillere, da havde maaskee Dit Sind,
Not4:11 hi naar ikke Tænkningens eget · Væsen bliver udforsket, kunde jo den Gud, der
KK:11 a den msklige Selvbevidstheds · Væsen bliver virkeligt, og det sande Msk. aabenbares,
SD, note enhed. Thi just fordi hun i sit · Væsen bærer den hele qvindelige Hengivenhed,
Not9:1 i Entstehen og Vergehen, det · Væsen der blot er Væsen og som saadant U-Væsen,
Brev 311 Skriftebarn! / Tilgiv et lille · Væsen der forstyrrer Dem i Deres Studier! men
OTA ode er Lønsygens anden Side, i · Væsen derfor det Samme, som at ville det Gode
KK:2 a i Msket er Person, og Mskets · Væsen deri, at han ved Troen og Erkjendelsen
NB14:30 saa ganske mig selv og mit · Væsen deri, saa hvis en Anden havde opfundet
EE2, s. 37 r, om dog ikke Ægteskabets · Væsen derved allerede er altereret, idet der
EE2, s. 56 turde takke Gud, uden at dens · Væsen derved blev altereret. / Dog Du har maaskee
EE2, s. 54 og det har viist sig, at dens · Væsen derved ikke behøvede at blive altereret;
EE2, s. 157 bedrog Andre, at deres sande · Væsen derved tilsidst ikke kunde aabenbare sig;
Not9:1 an nedlade sig til det, hvis · Væsen det er beslægtet med, saaledes kan kun
CT, s. 316 sig. Saaledes ener altid Guds · Væsen det Modsatte, ligesom i hiint Mirakel med
OTA, s. 191 e et andet Snit, men bleve i · Væsen det Samme: der bliver dog altid een Udflugt
NB26:110 oprindelig Dialektiker, er mit · Væsen Dialektik, saa kan jeg kun finde Hvile
EE2, s. 305 e anden Verden, som var deres · Væsen dobbelt i sig selv. Den, der ikke vil kæmpe
EE1, s. 403 Strid mod den Anden, hendes · Væsen dog vilde blive forstyrret, og ikke, hvad
EE1, s. 231 l at see den Spot, det evige · Væsen driver med Mennesket derved, at noget saa
Not11:19 Gud er et blindt nødv: · Væsen ell. Frihed. Ks Antinomier ere imidlertid
Papir 592 ses, at der hverken i Guds · Væsen ell. i Naturens Love findes Noget, som
EE1, s. 220 rge. / Er det et virkeligt · Væsen eller er det et Billede, er det en Levende,
BA, note re saaledes: Deelagtighed i et · Væsen eller i en Væsenhed i den nærværende
KK:11 e som den menneskelige Naturs · Væsen eller som det, der gjør Msket til Msk.
Oi5, s. 250 pfatte officiel Christendoms · Væsen eller Uvæsen. / Lange Klæder fører
G, s. 88 Skikkelse. Ingen affrister mit · Væsen en Forklaring, som jeg end ikke selv kan
OTA, s. 422 ellers blev denne Tale i sit · Væsen en formastelig Løgn, og hvis Nogen tog
EE2, s. 172 ave elsket giver et Menneskes · Væsen en Harmoni, som aldrig tabes ganske; nu
EE2, s. 172 t vælge giver et Menneskes · Væsen en Høitidelighed, en stille Værdighed,
NB10:53 ke eet eneste andet levende · Væsen end – Journalister. Dette er sagt
SLV, s. 132 e Andagt af et saadant lille · Væsen end af sig selv, og forstyrre da baade
JC, s. 39 kulde være et ufuldkomnere · Væsen end han, og fremfor Alt ikke ville, at
EE2, s. 114 anseer Dig for et fuldkomnere · Væsen end hende? Betro Du kun hende Alt. Er hun
EE2, s. 284 hans Øine et langt ringere · Væsen end hiin første i al hendes Ufuldkommenhed.
EE2, s. 34 adet hende i mig see et bedre · Væsen end jeg var &c. &c. Man vil let indsee,
EE2, s. 295 n da ikke som et ufuldkomnere · Væsen end Manden, der skuer op mod Himlen og
EE2, s. 290 fordi hun er et mere jordisk · Væsen end Manden, eller fordi hun mere har Evigheden
EE2, s. 295 in Ufuldkommenhed, et ringere · Væsen end Manden, har Du Mod, klip de rige Lokker
TTL, s. 457 igt er ikke Alvor; og er dets · Væsen end nok saa mørkt, og er Forlystelsen
NB31:24 thi Sandheden er et Natur-Mskes · Væsen endnu mere imod end Døden. Hvad Under
EE2, s. 139 Du sætter Kjærlighedens · Væsen ene og alene i disse synlige Tegn. Skal
Not9:1 ens Forløsning. Efter sit · Væsen er Χstd: ikke opstaaet, den ved Gud
EE1, s. 417 besynderlig Person, thi dens · Væsen er altid at være baade for og imod.
EE1, s. 172 rende, men Sorgen, thi dens · Væsen er at gaae forbi, og i den nærværende
KG, s. 35 t imorgen et Andet, men Troens · Væsen er at være en Hemmelighed, at være
AE, s. 384 et naar det er forbi, og dets · Væsen er at være forbi, hurtigt som den sandselige
PS, s. 274 mmelse, da det Nødvendiges · Væsen er at være. I saa Fald vilde jo Mulighed
NB17:21 d de Individualiteter, hvis · Væsen er Bevidsthed. De kunne godt opgive Det
Not13:50 Bøger). / I Læren om · Væsen er Beziehung. – Misligheder i Hegels
KK:2 g er, efter sit hele uendelige · Væsen er bleven aabenbar og indtraadt i Msk.
PMH, s. 69 sig selv tilbage igjen. Hans · Væsen er bleven adsplittet, og Spørgsmaalet
NB17:76 ter hans Nølen og at mit · Væsen er blevet berøret af dette Sinkerie
AE, s. 91 , ifølge Plato, Eros, hvis · Væsen er dannet af begge. Men hvad er Existents?
Not10:8 n Naaden. – Det gudl. · Væsen er det allgenugsame og allgenügende,
Not11:22 esse est ipse ɔ: hans · Væsen er det at være; in deo non differunt
2T44, s. 186 herligere, fordi Menneskets · Væsen er det Herligste. Og Lærdommen, vi kunne
Not11:22 esom ved andre Ting: deres · Væsen er det Ikke-Værende, det Tilfældige.
KG, s. 213 andselighed, hvorimod Aandens · Væsen er det Overførtes stille hviskende Hemmelighed
NB9:66 Reflexion; thi Reflexionens · Væsen er det samme, om dens Grad end er forskjellig
EE1, s. 250 hvad hun gjør. Emmelines · Væsen er det uendelige Pjat, hun er ligesaa pjattet
Not11:23 nn. Men i Forhold til dets · Væsen er dette noget Tilfældigt, Noget der
NB19:27 erne veed naturligviis, at Msk.s · Væsen er Eenhed – og min Broder Peter foredrog
EE2, s. 50 gt. Men som al Kjærligheds · Væsen er Eenhed af Frihed og Nødvendighed,
EE2, s. 76 e, men galt er det, og hendes · Væsen er egentlig altereret, og det er altid
EE1, s. 376 elige Modstand; thi Qvindens · Væsen er en Hengivelse, hvis Form er Modstand.
PS, s. 255 holde, at al Forargelse i sit · Væsen er en Misforstaaelse af Øieblikket,
JC, s. 55 igger da i Bevidstheden, hvis · Væsen er en Modsigelse, der er frembragt ved
EE2, s. 314 and, uagtet vi ofte sees. Dit · Væsen er for indesluttet til at jeg troer, det
NB4:152 gen. 19 April. / / Mit hele · Væsen er forandret. Min Skjulthed og Indesluttethed
SFV, s. 83 ɔ: i det Medium, hvis · Væsen er Forskjellighed, og realisere den »
CT, s. 67 lv er ikke til, hans inderste · Væsen er fortæret og udmarvet i Intethedens
Not10:9 han skabte. » Dette · Væsen er Gud selv og ikke forskjellig fra ham,
NB27:32 e det behagelig. Et saadant · Væsen er Guddommen, der derfor stedse nyder en
LA, s. 30 juridisk Student, hvis tomme · Væsen er ham modbydeligt; Dalund benegter dog
Not9:1 af Gud er sat i ham som hans · Væsen er han fri. – / Det er Mskts Bestemmelse
SD, note entlig Udtrykket for, at hendes · Væsen er Hengivenhed. Thi just fordi hun i sit
EE1, s. 367 ontemplative Forundring. Mit · Væsen er i Harmoni med hendes. I en saadan Tilstand
EE2, s. 54 Den første Kjærligheds · Væsen er ikke herved forandret, der er ingen
EE1, s. 270 tigt, thi Modsigelsen i hans · Væsen er ikke saa paafaldende. Han skal ikke
Not11:24 ende men kommer det forud. dets · Væsen er ikke som Væsen, det er aldeles exstatisk,
BA, s. 329 kunde kalde den ethniske, hvis · Væsen er Immanentsen, eller græsk talt, Erindringen,
Not1:7 ren om, at Gud er Aand, hans · Væsen er Kjærlighed; hans Naade maa derfor
Papir 306 u boer i et Lys, og at Dit · Væsen er Klarhed; men netop derfor er Du os jo
Not11:22 and, in actu puro, og dets · Væsen er kun det at være det reent Existerende.
NB4:95 stus. Intet mindre. Hans · Væsen er kun for Troen og Tilbedelsen. /
NB2:42 vor skulde Verden, som selv i sit · Væsen er lidt mere end slyngelagtig, beundre
TTL, s. 456 ykkes sig bedre, om den dog i · Væsen er ligesaa ussel. Thi om den Eenfoldige
CT, s. 131 ld til den sande Rigdom, hvis · Væsen er Meddelelse, er Forøgelse hverken
SLV, s. 200 den Magt, der ifølge sit · Væsen er Medvider i de skjulteste Tanker, den
EE1, s. 270 n Charakteer. Emmelines hele · Væsen er Modsigelse og kan derfor ikke fremstilles
EE1, s. 136 d det vil sige, at Don Juans · Væsen er Musik. Han opløser sig ligesom for
NB19:27 ig paa, som paa et Axiom at Msks · Væsen er og skal være en Eenhed. /
EE2, s. 54 ede, deres Hjerte, hele deres · Væsen er opfyldt af Glæde, hvad naturligere
EE1, s. 270 ved Modsigelse, thi Skizzens · Væsen er Overfladiskhed, og hvor der ikke fordres
Not11:13 aabenbare sig, fordi hans · Væsen er Proces, denne Aabenbarelse er Verden,
EOT, s. 263 ed eller Gudelighed efter sit · Væsen er Qvindelighed. Skal da end » Qvinden
Brev 271 t insinuanteste quindelige · Væsen er saa insinuant som Sorgen er det, naar
LA, s. 43 W.' s noget hemmelighedsfulde · Væsen er saa langt fra at besvære Claudine
Not10:9 ænken i Identitæt med · Væsen er Sandhed. Aandens Væsen som er Gud
Not11:37 ikke har Frihed mod det. Mskets · Væsen er sat tilbage i Tiden før al Natur;
TTL, s. 401 , der er og er ikke; og dette · Væsen er Skjebnen, og hans Stræben som en
NB16:65 itet« er det egl. at mit · Væsen er som lutter aandelig Elegance og at jeg
JJ:437 han saa bede inderligt naar hans · Væsen er splittet ad i denne Selvmodsigelse.
EE1, s. 73 altid er et Sprog, da Ideens · Væsen er Sproget. Aandrige Folk tale derfor om
KK:2 dæquat Tilstand, fordi dens · Væsen er Substants, den selv har derfor til sin
IC, s. 144 sin Kjerlighed, og hans hele · Væsen er svarende til denne Forsikkring, idel
Not11:13 barelse er Verden, og dens · Væsen er Sønnen, han maa vende tilbage til
KG, s. 166 ittigt, det ødelæggende · Væsen er taget med ind i Guddommens Enighed.
Not11:16 er. Han siger dette sidste · Væsen er tillige det saligste; men da af alle
BA, s. 329 philosophia forstaae den, hvis · Væsen er Transcendentsen eller Gjentagelsen.
SLV, s. 184 ed en Vaabenstilstand? / Mit · Væsen er Tungsind, det er sandt, men takket være
EOT, s. 265 Sorg over sin Synd. Den, hvis · Væsen er Tungsind, hvorledes den Tungsindige
EE1, s. 312 viler i een Stemning. Hendes · Væsen er Veemod og Smertens Harmoni. Hun er virkelig
EE2, s. 225 e at have sit Liv i det, hvis · Væsen er, at det kan forgaae. Vær derfor saa
KK:2 ver paa den anden Side Aandens · Væsen erkjendt med spekulativ Bestemthed, saa
NB21:115 / Om mig selv. / / Der er i mit · Væsen et Dobbelt. Jeg er – det tør jeg
AE, s. 526 nentsen. Men at den efter sit · Væsen Evige bliver til i Tiden, fødes, voxer,
EE2, s. 57 t en Pige, i hvilken Dit hele · Væsen finder Hvile; og om Du end kunde synes
PS, s. 286 ven til, hvorved Gudens evige · Væsen flekteres ind i Tilblivelsens dialektiske
JC, s. 18 d i Verden. / Som nu Climacuss · Væsen for den Enkelte, der ikke kjendte ham nøiere,
Not11:23 forskjellig fra Seyn, ikke · Væsen for sig, at der for dette viser sig en
EE1, s. 208 Og jeg er Moder! Et levende · Væsen fordrer Næring af mig. Kan da den Hungrige
EE2, s. 286 el, denne Nymphe, Pige, dette · Væsen forlader sin Eensomhed og kommer tilsyne
2T44, s. 194 æt; thi da var Menneskets · Væsen forvansket, og den helligste Kraft i ham,
3T44, s. 271 bløde Klæder, og hans · Væsen fra Rørets Bøielighed. Han var ikke
NB:139 som er voxet sammen med Ens hele · Væsen fra tidligste Tid: det er egl. Hovedsagen.
Not11:30 det til Potens, frigjør sit · Væsen fra unv: S. som frit Væsen og derved
SLV, s. 225 værhed og Haardhed er mit · Væsen fremmed og da især i Forhold til hende,
NB20:85 sten altid har været mit · Væsen fremmed, og som jeg har haft Angest for
FV, s. 24 i, hvad der er min Sjel og mit · Væsen fremmed, pietistisk Strenghed, ei heller
Not4:40 der ere det sig Udviklendes · Væsen fremmed; men indeholder den evige, indre
F, s. 523 jeg er for stolt, Nei! men mit · Væsen fører det saaledes med sig. Farvel!
4T44, s. 349 d, men er dog i sit inderste · Væsen ganske den samme. Det er nemlig Beslutningens
NB6:28 drig har tænkt mig, som er mit · Væsen ganske fremmed, stridende med Det, som
EE1, s. 406 aadan confabulatio, er i sit · Væsen ganske guddommelig, og jeg kan aldrig blive
G, s. 41 a saae jeg paa hende, og hendes · Væsen gav mig Hengivelse deri, thi hun sad under
SLV, s. 234 a vanskelig har mit udvortes · Væsen gjort mig vor Forstaaelse. / d. 5te Marts.
KK:2 Eller: Gud er efter sit evige · Væsen Gudmenneske og som denne levende Eenhed
NB6:89 er Noget en Qvinde ifølge sit · Væsen gyser for. Hun vilde maaskee have Mod til
PS, s. 244 nd Typhon, eller om han i sit · Væsen har en mildere og guddommeligere Deel (
3T43, s. 95 forfængelige og udvortes · Væsen har Fremgang, at al den Gjerning krones,
EE1, s. 401 ler paa Frederiksberg, deres · Væsen har noget stolt Frastødende. Deres Nærværelse
KG, s. 93 t, i hvilken et overnaturligt · Væsen har skjult sig. Naar nemlig Forskjelligheden
NB13:35 / I Grunden er det saa. Mit · Væsen har været en Forfatter-Mulighed. Styrelsen
SD, note end Manden. Derimod er Qvindens · Væsen Hengivenhed, Hengivelse; og det er uqvindeligt,
SD, note Qvinde – og dog er hendes · Væsen Hengivenhed, og dog ( just det Vidunderlige)
Not11:25 et Værende. Saaledes er · Væsen her sat som Væsen, men hidtil kun ved
Papir 24:9 ig selv; hvad ell. det erkjendte · Væsen hertil bliver bestemt af en Intelligents.
Not1:8 Hengiven af det hele msklige · Væsen i al dets Tænken, Følen og Villen
Not1:8 hellige Aand, som tager Msk. · Væsen i Besiddelse og bliver det virksomme Princip
BI, s. 133 meligt. / Men naar Sjælens · Væsen i den Grad opfattes abstrakt, saa kan man
Not13:41 ndet end Participeren i et · Væsen i den nærværende Tid. / cfr. Hegels
EE2, s. 95 t Du ikke har fattet Qvindens · Væsen i dets hele Inderlighed, hvortil ogsaa
PMH, s. 85 r et Menneske, forklarer hans · Væsen i en høitidelig Fryd, gjør ham ubeskrivelig
SLV, s. 65 nde. Kunde en Qvinde have sit · Væsen i en saadan Reduplikation, saa lod der
NB2:113 benbart en Forandring i mit · Væsen i Giære, og den bør man ogsaa respektere.
Papir 592 1 Nogle sætte Frihedens · Væsen i Intelligentsens Overvægt over det
4T43, s. 131 vne, snart slappede den hans · Væsen i Mathed; snart overvældede den ham
KG, s. 140 næsten, var et ringeagtet · Væsen i Sammenligning med Manden, et Væsen
Not2:14 for meget af den evige Jødes · Væsen i sig? – Er det rigtigt, naar Sibbern
Not9:1 ng af Sønnen indavlet sit · Væsen i Verden. Pantheisme. 2) De Forestillinger,
G, s. 46 vn og laae ikke som et levende · Væsen i Vognen. Det andet var en lille Pige paa
EE2, s. 48 lige, men da det er det Ondes · Væsen ikke at have Continuerlighed, saa vil Du
OTA, s. 143 Det Verdslige er nemlig i sit · Væsen ikke Eet, da det er det Uvæsentlige;
OTA, s. 147 tyde at ville, hvad der i sit · Væsen ikke er Eet, men kun ved en rædsom Usandhed
Not11:23 ativ Forstand, saaledes at · Væsen ikke er et frit fra Seyn værende Væsen,
OTA, s. 365 nde Snare, at hans forborgne · Væsen ikke er evig Klarhed men Skjulthed, at
KK:11 en Erkjendelse, at dette hans · Væsen ikke er umidd: virkeligt, men først
Not10:9 essing siger, at det fuldk. · Væsen ikke har kunnet beskjæftige sig med
AE, s. 15 optaget, hvilket ifølge sit · Væsen ikke kan blive historisk, og altsaa maa
AE medoptaget, hvilket ifølge sit · Væsen ikke kan blive historisk, og altsaa maa
EE2, s. 159 Følge af, at et Menneskes · Væsen ikke kan harmonisk aabenbare sig. Du troede
SLV, s. 48 tning, fra hvilken Sønnens · Væsen ikke kunde frigjøre sig, da kommer Modsigelsen
Not13:38 ens Tilblivelse indeholder dens · Væsen ikke mere en nødvendig Existents end
NB31:36 larer hende, at hun med det · Væsen ikke passer ind i Verden. / Saaledes bryster
EE2, s. 212 l, thi da kommer mit inderste · Væsen ikke til Gjennembrud i Fortvivlelsen, tvertimod,
NB24:74 lte, at det var mit hele · Væsen imod. / Jeg blev mattere og mattere. Dog
NB22:112 n): er Χstds inderste · Væsen imod. / Nei, den uendelige Ydmygelse og
BI, s. 103 ndelige Fremstilling af Eros' · Væsen indaander nemlig ingenlunde, hvad den foregaaende
LA, s. 54 er Fruen, som Marianes stille · Væsen indeholder. / Dersom man for at betegne
EE2, s. 217 nde, thi Du er i Dit inderste · Væsen intet ondt Menneske. Bliv nu ikke vred,
NB9:20 ved at være et sandselig · Væsen jo udvortes er i de Medlevendes Vold. Og
AE, s. 16 dannet af hvad der kun mod sit · Væsen kan blive historisk, altsaa i Kraft af
AE, s. 526 annet af hvad der kun mod sit · Væsen kan blive historisk, altsaa i Kraft af
KK:2 vbevidstheden har erkjendt sit · Væsen kan kun sætte sig som endelig lige overfor
Not11:21 ieste Væsen. Det høieste · Væsen kan kun være det nødvendigt existirende,
Not10:9 det fornuftige sædelige · Væsen kan ligesaa lidet bringe sig i et Forhold
AE, s. 526 et Historiske der kun mod sit · Væsen kan være blevet det, har hjulpet Spekulationen
KK:4 e Anskuelse lod egl. det gudd. · Væsen kun kaste et Glimt i Mskslægten; Gnosticismen
EE2, s. 160 ke, dersom han i sit inderste · Væsen kun var en luftig Tanke, dersom Personligheden
SLV, s. 288 ar det jo dog muligt, at mit · Væsen kunde flamme Ønsket op i hende. Lad
NB10:213 Dig. Man skal paa et Msks · Væsen kunne mærke, at han er forelsket, man
SLV, s. 48 Følelse vakt; thi et evigt · Væsen lader sig ikke føde. Saasnart da Faderen
Papir 13:10 / ( hvad han ifølge sit · Væsen ligesaa kunde ikke ville) / / virksom /
SLV, s. 48 atter. Er Sønnen et evigt · Væsen ligesom Faderen, hvad vil saa det sige,
NB16:59 Frelsende mig fra et dybt i mit · Væsen liggende Tungsind o: s: v: er jeg blevet
NB19:27 theden skal være i Msk.s · Væsen ligger forresten allerede i at Gud maa
EE1, s. 121 og besværlig. I Operaens · Væsen ligger ikke denne Hasten, for den er en
NB35:12 le det til Lyst at have givet et · Væsen Liv. Og naar En er død, strax hedder
EE2, s. 164 ighedens Inderlighed, er hans · Væsen luttret, og han selv bragt i et umiddelbart
Not4:10 tz og Wolff: det høieste · Væsen maa besidde alle Egenskaber, det maa besidde
AE, s. 305 rlig Slutning. Det høieste · Væsen maa enten ikke være til i Begyndelsen
AE, s. 305 enheder, eller det høieste · Væsen maa have alle Fuldkommenheder; at være
KK:11 den Erkjendelse er at Mskets · Væsen maa sættes i hans personlige Eenhed
Not4:11 at af Spinoza, at det høieste · Væsen maa være i Besiddelse af alle Qualitæter,
Oi7, s. 307 , at derfor skal saa et andet · Væsen maaskee 70 Aar sukke i denne Jammerdal
2T43, s. 49 elske Gud saaledes, at vort · Væsen maatte blive i Lighed med hans, at vi maatte
KK:11 dybere Opfattelse af Protest: · Væsen maatte føre til den Indsigt, at kun
OTA, s. 364 eller Hindringen er, at hans · Væsen mangler Hjertets Inderste, og jeg er den
EE1, s. 335 ant, den gjennemlyser hendes · Væsen med et høiere Incarnat; men tillige
G, s. 41 hende vederqvægede hele mit · Væsen med sin venlige Mildhed. Eller naar i Possen
NB5:126 da jeg var dybest rystet og mit · Væsen meest fra Grunden sat i Bevægelse, sagde
NB18:77 da forresten er af Alt mit · Væsen meest fremmed, thi just det Charakteristiske
IC, s. 157 it og som i ethvert Menneskes · Væsen Meget, han vil have bort; i Henseende til
PS ing? Denne Forandring er da ikke i · Væsen men i Væren, og er fra ikke at være
NB22:54 stne. Sandeligen Intet er mit · Væsen mere fremmed. / Nei, hvad der beskjeftiger
Not11:31 theismen er Impotens og har sit · Væsen mere i Ikke-Viden end i Viden, Panth. er
Oi1, s. 134 stendom farligere, Intet dens · Væsen mere imod end ( denne Fosterfordrivelse)
BMS, s. 125 stendommen og Christendommens · Væsen mere imod end ethvert Kjetteri, ethvert
Oi1, s. 134 stendom farligere, Intet dens · Væsen mere imod, end at man faaer Menneskene
EE2, s. 160 en uhyre Modsigelse! Dit hele · Væsen modsiger sig selv. Men ud af denne Modsigelse
NB10:213 sket, man skal paa et Msk. · Væsen mærke, at han er grebet af en stor Tanke:
Papir 594 thi da dens eiendommelige · Væsen netop bestaaer i at være uden Indhold
LA, s. 53 l sit Rygte. Og dog er hendes · Væsen netop i dybere Forstand Tvetydighed, thi
BI, s. 181 ar udviklet, hvorledes dennes · Væsen netop laae i at opfatte Virkeligheden idealt,
NB29:73 roer paa, at troe, at dette · Væsen nok vil skaffe Pengene. Hvor det egl. derimod
EE1, s. 351 g Skjønhed, et indtagende · Væsen o. s. v. ere gode Midler. Man kan ogsaa
NB29:20 k Sprogform, med et klædeligt · Væsen o: s: v: veed at anbringe lidt Χstd,
SLV, s. 48 stru, da den er mig mit evige · Væsen og altsaa endnu mere værd end Fader
Not9:1 udvortes ikke bestemt efter · Væsen og an sich, den ender subjektivt; den veed
NB5:62 Eneste, der ganske svarer til mit · Væsen og Anlæg; og jeg savner Intet. Jeg blev
AE, s. 305 -Forhold mellem et høieste · Væsen og at være som Fuldkommenhed, ligesom
Not11:22 hos os vil det sige: Guds · Væsen og Begreb bestaaer deri, at han er, han
Not1:7 Theorier om denne Forenings · Væsen og Beskaffenhed, som fra en Opløsn
NB18:70 rd Strid: om Ordinationens · Væsen og Betydning fra et speculativt Standpunkt
OTA, s. 375 genhed tvinge sig ind i Guds · Væsen og bevise, at Gud er Kjærlighed. Men
Not11:30 t Væsen fra unv: S. som frit · Væsen og derved er Skaber. Her er ikke blot Eenhed
OTA, s. 143 ne. Kun det Gode er Eet i sit · Væsen og det Samme i hver sin Yttring. Lad Kjærlighed
Not1:9 ielse) / / Theologie. / Guds · Væsen og Egenskaber. – / Gud er en Aand.
KK:2 n i den Grad lader Χstd.s · Væsen og eiendommelige Indhold uantastet, at
KG, s. 235 er tilbage i den Dømmendes · Væsen og gjør det aabenbart – at han
EE2, s. 227 e! Jeg nedlægger den i mit · Væsen og glemmer den derfor aldrig. Det er overhovedet
BI, note ætning, der var mellem hans · Væsen og hans Tilsyneladelse. Han fandt det ganske
KK:11 Betragtning over Religionens · Væsen og hist: Udvikling. Religionens Væsen
KK:11 le erkjende disse Religioners · Væsen og indbyrdes Forhold maae de betragtes
NB25:42 ngen vendt ud af dem, deres · Væsen og Indre gjort aabenbart, medens deres
KG, s. 188 en veed, i Kraft af sit evige · Væsen og med Evighedens Alvor, at den kan magte
BI, s. 295 er her Modsætningen mellem · Væsen og Phænomen, mellem det Indvortes og
BI, s. 294 uldbyrder Misforholdet mellem · Væsen og Phænomen; Ironi betegner tillige
EE1, s. 356 har fattet Kjærlighedens · Væsen og Pointet i den, der troer paa Kjærligheden
EE2, s. 113 derimod, at Kjærlighedens · Væsen og sande Salighed bestaaer i en saadan
Not11:23 ositive. Identitæten af · Væsen og Seyn maa her altsaa tages i negativ
Not9:1 en, det Væsen der blot er · Væsen og som saadant U-Væsen, der ikke gaaer
NB31:133 Maader forqvakler Qvindens · Væsen og stiller Problemer, som slet ikke kunne
Papir 13:12 rskjel i Gud finder Sted mellem · Væsen og Tilvær. / Einfachheit Materien bliver
SLV, s. 194 ns Død har formildet hans · Væsen og udbredt en Venlighed, der vel har noget
KK:2 edes igjen en Ikketilsvaren af · Væsen og Virkelighed og kun ved denne Ikketilsvaren
Not1:8 / 1ste Afsnit. / Om Kirkens · Væsen og Øiemeed. / § 67. / Gjenstanden
LA, s. 19 saaledes, medens det udvortes · Væsen ogsaa er det samme; den samme næsten
SLV, s. 206 re, at en Pige ifølge sit · Væsen ogsaa i aandelig Forstand fornyes og begynder
Not11:26 at naar man brugde det Ord · Væsen om Gud, saa maatte man erindre, at han
JJ:310 op derved. Det at have et saadant · Væsen om sig som man tør lade Alt gaae ud
Papir 249 g dybt grundet i dens hele · Væsen opfatte Livet som en Kamp og saaledes her
BB:14 t og dybt grundet i dens hele · Væsen opfatte Livet som en Kamp, og saaledes
EE2, s. 158 end at det endte med, at Dit · Væsen opløste sig i en Mangfoldighed, at Du
NB30:30 tældste er en Pige, et yndigt · Væsen paa 17 Aar og den lykkelige Moder oplever
Papir 15 P., at han opfatter det gudd. · Væsen paa den Maade, at han betegner enhver Raadslutning
EE1, s. 216 dstheds Fylde, sit egentlige · Væsen paa en eller anden Maade udenfor sig. Den
Not1:7 – Chr aabenbarer Guds · Væsen paa Jorden og fremstilles derfor som Gjenstand
Not1:7 synlige Aabenbarelse af Guds · Væsen paa Jorden, Gjenstand for Msk: høieste
CT, s. 252 er et videnskabeligt lærd · Væsen paa urette Sted, altsaa et videnskabeligt
EE2, s. 101 e denne, at Du i Dit inderste · Væsen ret dybt overbeviste Dig derom, og nu ingenlunde
EE1, s. 38 et Tordenveir. Over mit indre · Væsen ruger en Beklemmelse, en Angst, der ahner
SLV, s. 267 r saa værdig og hans hele · Væsen saa elskeligt, at man nok turde indestaae
NB11:233 re Χstne. Det var mit · Væsen saa fremmed som muligt at ville forfærde
NB34:11 / Der er Intet, Intet Χstds · Væsen saa frygteligt imod som dette, hvori den
NB34:36.a aberen udstyrede intet levende · Væsen saa knebent. / Den menige Mand –
Not15:10 mit Væsen, fordi den er mit · Væsen saa modsat: det er den qvindeligt-hensynsløse
EE1, s. 319 og dog saa kjækt, hendes · Væsen saa yndigt, saa sædeligt, og dog er
NB13:65 men det har hørt mit · Væsen sandt til. Dette har været mig en Salighed,
Not11:25 l. ikke yttre sig, det som · Væsen satte er det Seyn-K., er det, som ikke
Not11:25 r at være Seyn. det som · Væsen Satte siger jeg, og dette er af stor Vigtighed.
EE1, s. 70 et til dette Væsen, dette · Væsen selv Intet kjendte til Længsel. Jeg
Not10:8 de Kjærlighed, det gudl. · Væsen selv, dog ikke hiinsides Virkeligheden,
BI, s. 131 ig paa den samme Maade. Hiint · Væsen selv, siger han ( Pag. 44), hvilket vi
Not10:8 aa ikke være i det gudl: · Væsen selv. Gud er ikke der Ungrund til det Onde,
TS, s. 105 bliver ældre, slutter hans · Væsen sig mindre til Andre, mere sammen, aabner
Brev 311 og Adskillelse – mit · Væsen skilte sig fra hans. / For det 3die gaaer
NB16:99 aaet mig, men ogsaa hvilket · Væsen Skriften gjør af ham: at den hellige
NB36:9 r jeg Gud / / 1) At intet levende · Væsen skylder mig Tilværelse. / 2) At han
SLV, s. 264 ne Mulighed var, at et andet · Væsen skyldte ham Livet. Og det han søgte
Not11:26 ositive Ph. Guds Begreb er · Væsen som actus purus. Her antage nu de tidligere
KG, s. 140 Sammenligning med Manden, et · Væsen som af en anden Art; hvorledes er der ikke
SLV, s. 344 rt Nogen er tilstede, er mit · Væsen som altid. Hun forholder sig stille, og
BOA, s. 288 en saadan Tone og et saadant · Væsen som anstødeligt, som Noget, der ikke
EE2, s. 290 Pige for et saa ufuldkomment · Væsen som Du vil, jeg gad dog sige til Dig: min
KK:11 hist: Udvikling. Religionens · Væsen som en bestemt Form af Mskets Evigheds-Bevidsthed
EE2, s. 30 eed intet saa vederstyggeligt · Væsen som en saadan Qvinde. Ingen Udsvævelse
Not10:9 æsen er Sandhed. Aandens · Væsen som er Gud er altsaa Sandhed. – Jegheden
Not11:6 øieste Væsen, som ikke har · Væsen som et andet uden for sig, men selv er
Papir 596 s hænger sammen med mit · Væsen som Hengivenhed for Dem: det kan ikke forandres.
NB33:53 t Msk. skal tænke sig et · Væsen som idel Kjerlighed saa er dette for hans
Not10:9 r han, at Gud skabte sig et · Væsen som ingen af de Fuldkommenheder manglede,
SLV, s. 134 være bleven et elskeligt · Væsen som Moder og Hustru. Ad Sligt skal man
EE1, s. 262 ke saa meget Charles' s rene · Væsen som Ringen. Emmeline er at ansee for Ringens
NB22:34 ed er for en stor Deel efter sit · Væsen Sophistik; det Sophistiske ligger i, at
OTA, s. 145 ledes er et saadant Menneskes · Væsen sprengt ved at overskrige sig selv og Samvittighedens
IC, s. 237 ødte paa ham; hans sære · Væsen støder dem nemlig, saa de ikke kunne
AE, s. 275 else, hvilken hiint abstrakte · Væsen sætter fra sig, ligesom man sætter
F, s. 523 dighed for dens ophøiede · Væsen søgte at føie mine Ord saa godt som
FB, s. 117 havde Fristelsen ikke ved sit · Væsen taget Tausheds Løfte af ham? »
KK:5 e en Overgang fra det endelige · Væsen til det uendelige i Guds-Søn. I andet
NB19:27 a sandt. At gjøre Mskets · Væsen til en Eenhed i dette Liv er Tendents til
Brev 75 rer en ironisk Dæmon det · Væsen til ham, som er den bittreste Gjenstand
Not11:26 : existerende samme Forhold som · Væsen til Seyn, Begreb til Seyn, men saaledes
IC, s. 164 kun drage Mennesket som frit · Væsen til sig, altsaa gjennem et Valg. Derfor
KK:2 jenstandens Væren ikke dens · Væsen til sit Indhold, saaledes sikkrer det historiske
NB11:21 et Mere, hører ogsaa mit · Væsen til. Skal jeg være Embedsmand, saa skal
NB30:75 føler dog ikke egl. sit · Væsen tilintetgjort, thi hun, hendes Potens,
Not3:6 rved foreskrive sig selv sit · Væsen tilintetgjørende Betingelser. Han gjør
Not11:16 r Tænkningen; thi dette · Væsen tænker jo sig selv.). / Neo-Platonikerne
BI, s. 128 kræmme dette Tingenes rene · Væsen ud af alle dets Smuthuller, om der egentlig
SLV, s. 411 er just ikke noget høiere · Væsen ud af. / For et endeligt Væsen, og dette
Papir 93 eloven ikke andet end Forstandens · Væsen udtalt med den Vished, at det alene har
SLV, s. 65 ke fatte, den gjør Mandens · Væsen umuligt at udtale for hende. Kunde en Qvinde
3T43, s. 69 dvendige noget hans dybere · Væsen Uvedkommende; jo mere derimod Betragtningens
Not11:26 indre, at han var mere end · Væsen var υπεϱουσια.
EE2, s. 206 n samme, som om hans inderste · Væsen var en algebraisk Størrelse, der kunde
G, s. 47 ens drømmende Hengliden. Mit · Væsen var Gjennemsigtighed som Havets dybe Grunden,
G, s. 55 entlig føle et Tab; thi hans · Væsen var i Ro. Den Splid, der ved Berøringen
KK:2 thi hvad Χstus efter sit · Væsen var kunde man ikke sandselig see paa ham,
EE2, s. 206 Udødelighed, men hvis hele · Væsen var saa hildet, at han ved dette Skridt
NB24:52 ge at jeg fulgte, thi i mit · Væsen var tidligt Frygt og Bæven. Saa fulgte
EE2, s. 180 ahner denne Fortabelse. Neros · Væsen var Tungsind. I vor Tid er det blevet noget
AE or Alt ikke at blive et latterligt · Væsen ved ein, zwei, drei Kokolorum at blive
2T43, s. 49 er at forstyrre Guds salige · Væsen ved Fristelsens Uro, som om hans Hjerte
KK:5 ielle Omskrivelse af det gudd. · Væsen ved Mskvordelsen i Χsto, en speciell
AE, s. 184 d at sidde som et phantastisk · Væsen ved Skriverbordet og skrive hvad man selv
EE2, s. 272 er ahner, hvorledes mit bedre · Væsen vikler sig ud af Anfægtelsens Tortur.
LA, s. 54 ne et væsentligt Menneskes · Væsen vil erindre om de bekjendte Ord af Plinius:
G, s. 69 nde jeg forud vide, at hele mit · Væsen vilde undergaae en Forandring, at jeg vilde
Not11:25 ligesom med Væsen; thi · Væsen viser sig før Existens, men efter den,
SLV, s. 65 hende tænke, og som hendes · Væsen vitterligt er, forstyrres det erotiske
NB25:47 d at lide kan et sandseligt · Væsen være i Slægtskab med Gud. /
AE, s. 305 nhed, ergo maa det høieste · Væsen være, eller Gud maa være: saa er
GU, s. 339 fattige Beskrivelse af Dit · Væsen! – Du, der er som en Kilde, der selv
KG, s. 155 ns Trang grundet i Menneskets · Væsen! Den første Bemærkning, hvis vi saa
OTA, s. 165 vilde kalde det Bedste i sit · Væsen! En Forklaret kan man ikke overtale; Gunst
SLV, s. 311 Nei! det forstyrrer hele mit · Væsen! Lad Uendeligheden skille os ad, mit Haab
Papir 318 en til et overmenneskeligt · Væsen! Uden al Misundelse, uden al Ahnelse om
CT, s. 198 t helligste, det fuldkomneste · Væsen«; og dersom dette Menneske, naar man spurgte
NB25:57 kan et Msk ( qua sandseligt · Væsen) kun have med ham at gjøre, hvis han
NB25:47 lse) er ( for et sandseligt · Væsen) Slægtskab med Gud muligt. /
AE, s. 117 ( eller blive et phantastisk · Væsen), atter være en fortsat Stræben, fordi
BI t fremstille Philosophens Natur og · Væsen), hvilket da vel især maatte gjelde om
OTA, s. 128 randret, men ikke forandret i · Væsen), som altid skal gjøres, Noget som ikke
NB18:65 udsfrygt, og denne Eenhed er mit · Væsen): det jeg mangler er Dyre-Bestemmelsen i
Brev 317 Klarhed over sit inderste · Væsen, – og derved meer Fred, og meer Mod
PS eller et venligere og mere enkelt · Væsen, af Natur deelagtigt i noget Guddommeligt
BA, s. 439 den gjennemtrænge sit hele · Væsen, antage alle dens Consequentser, og ikke
2T43, s. 48 gner derved Gavens inderste · Væsen, at den er den sunde og velsignede Frugt,
KK:2 e er netop Personens Begreb og · Væsen, at den ikke har sin Existents i sig men
Papir 590 denne Snak gjøres stort · Væsen, at den trykkes, at der bliver Videnskaber
SLV, s. 289 v, at der var Uro i hele mit · Væsen, at der var noget Forfærdeligt igære,
KG, s. 156 ne Trang grundet i Menneskets · Væsen, at der, siden det første Menneskes Skabelse,
BI, s. 129 gtningen vil gribe Sjælens · Væsen, at dette viser sig som uigjennemtrængeligt,
BOA, s. 268 er greben, rystet i inderste · Væsen, at forsaavidt hans Inderlighed er bleven
CT, s. 207 han har grundet over Guds · Væsen, at Gud er Kjerlighed, han har grundet over
NB7:38 ans Forhold til Gud, men paa Guds · Væsen, at han er Kjerlighed. / I Grunden er der
SLV, s. 410 vende Live bliver et saadant · Væsen, at han kan blive beroliget i denne positive
G, s. 15 hun var bleven et ufuldkomnere · Væsen, at han var voxet fra hende, at han ikke
AE rhaanden bleven et saa eventyrligt · Væsen, at neppe den meest udsvævende Phantasie
DS, s. 215 nu er saaledes, ifølge mit · Væsen, at saasnart jeg fæster mit Øie paa
NB20:34 hører det saa ganske til mit · Væsen, at synes mindre end jeg er. O, det har
SLV, s. 254 hed, Holdning, et indtagende · Væsen, Belevenhed o. s. v., da vilde jo mit Præjudicat
BB:37 bent, frimodigt, tillidsfuldt · Væsen, betroe sig til ham, indvie ogsaa ham med
NB19:27 t trøstes af Gud. / Er Mskets · Væsen, christelig forstaaet, en Eenhed ell. en
BI, s. 129 tes fra Erindringens Natur og · Væsen, da komme vi ogsaa til de meest abstrakte
Not11:6 en for sig; men bliver i sig, er · Væsen, das sich Entaußernde, der ikke er existentiæ
Not9:1 rens og Sønnens Villie og · Væsen, deels forsaavidt den er Overgangen fra
EE1, s. 262 er deels belyser hendes hele · Væsen, deels hendes øvrige Pjat. I samme Øieblik
AE, s. 514 æsentligt Forhold til Guds · Væsen, den anden Bestemmelse gjør Gud selv
EE2, s. 213 ligger i Menneskets inderste · Væsen, den er som den Raaddenhed, der boer i Hjertet
Not9:1 det bliver nu det høieste · Væsen, den forener begge Dele ɔ: Msk. /
SLV, note ed, der forsmaaer alt udvortes · Væsen, den Stemningens jævne Fuldtonethed,
Papir 270 le Aands uforkrænkelige · Væsen, den vidner stærkere end mangen høirøstet
EE2, s. 324 Forestillinger om Guddommens · Væsen, denne Kløgt forraader, eller det dybe
OTA, s. 159 gsaa med til det Godes sande · Væsen, denne Nidkjærhed paa sig selv, at det
YDR, s. 112 er. Politik er dette udvortes · Væsen, denne tantaliske Travlhed for Forandring
2T44, s. 220 det Forventningen selv, dens · Væsen, der afgjør, om et Menneske er taalmodigt
SLV, s. 65 t erotiske Forhold af Mandens · Væsen, der bestandig har sit Liv i Tilintetgjørelsen
EE1, s. 374 is Grad med et universellere · Væsen, der boer i hendes Elskov. I et Brev kan
EE2, s. 33 ig i Forbindelse med et andet · Væsen, der dog først i Sandhed vil blive det
AE, s. 384 sthetisk seet comisk) at et · Væsen, der er anlagt evigt, anvender al sin Magt
LA, s. 54 iam), saa betegner man Fruens · Væsen, der er at være Vrangen eller en Vrængen.
F, s. 523 thi om Du end ikke fatter mit · Væsen, der er dog de, der fatte det; glæd Dig
BI, s. 128 strakt, som det Tingenes rene · Væsen, der er Gjenstand for dens Virksomhed. Og
EE2, s. 213 theden om dette bestemte frie · Væsen, der er sig selv og ingen Anden. Dette Selv
TTL, s. 401 et skuffende Spor af et uhyre · Væsen, der er til naar det er forbi, der er og
FB, s. 145 n Sag mellem ham og det evige · Væsen, der er Troens Gjenstand, om han i denne
JC, s. 17 at forklare hans indesluttede · Væsen, der flygtede enhver videre Berøring
Not1:6 rstyrrelse af Msk. høiere · Væsen, der gjør høiere Bistand fornøden;
BOA, s. 274 tte Selv bliver som et andet · Væsen, der har Consistents uden for En ɔ:
SLV, s. 374 ntet er saa generende for et · Væsen, der har Kjød og Blod, som at skulle
JC, s. 50 saa Disciplen et ufuldkomnere · Væsen, der har sit Liv i en Anden. Ved at paalægge
AA:4 le skrutrygget Pige, det samme · Væsen, der havde viist sig ved Vinduet, og som
EE2, s. 117 eller Du knytter Dig til et · Væsen, der i bange Angst mærker det, hvert
BI, s. 103 r Kjærlighedens egentlige · Væsen, der i den socratiske Opfattelse viser sig
AE Synder; naar da det evigt anlagte · Væsen, der i Fødselen bliver til, bliver en
EE2, s. 144 re et saadant afmægtigt · Væsen, der ikke kan beseire enhver Modstand. Dog
EE2, s. 55 hende som paa et ufuldkomment · Væsen, der ikke kunde modstaae den jordiske Lysts
EE2, s. 324 siges der, at Du er et ringe · Væsen, der ingen Betydning har for ham. Spurven
EE2, s. 211 l, hvad er dette mit inderste · Væsen, der kan blive uanfægtet af dette Tab
AE, s. 275 belt-Væsen: et phantastisk · Væsen, der lever i Abstraktionens rene Væren,
Not4:12 t. Vi maae derfor postulere et · Væsen, der maa kunde realisere Msk. Bestræbelser;
BA, s. 433 barer Mephistopheles selv sit · Væsen, der netop som det Dæmoniske er det Pludselige.
Oi2, s. 163 ne? / Han er det latterligste · Væsen, der nogensinde har levet, hans Ord den
EE2, s. 29 ig Forestillingen om et andet · Væsen, der ogsaa har sit Hjem i hine Egne. Ethvert
LF, s. 47 en, at Mennesket er det eneste · Væsen, der plager sig selv og Andre med den ulyksalige
EE2, s. 307 gt Murmeldyr, et ufuldkomnere · Væsen, der selv er Skyld i sin Kones Forvildelse.
AA:1 ventede de snarere at finde et · Væsen, der staaer paa det samme Erkjendelsens
Not9:1 dt, Samvittighed er kun i et · Væsen, der veed Godt og Ondt, Ondt og Godt. Ohne
4T44, s. 367 Verden, der er intet levende · Væsen, der veed, hvem denne Tale skulde angaae,
FB, s. 138 n Kjærlighed til det evige · Væsen, der vel negtede Opfyldelsen, men dog atter
F, s. 524 edere, der vanhellige Dit rene · Væsen, der ængste os Svage, ved at ville gjøre
CT, s. 128 ligger i Goderne selv, deres · Væsen, deres Besiddelse er Meddelelse. Du erhverver
BOA, s. 264 tet er hykkelsk og opsminket · Væsen, derfor ville de gjerne leilighedsviis see
Not11:24 orud. dets Væsen er ikke som · Væsen, det er aldeles exstatisk, det har ikke
EE2, s. 329 de sit Udspring fra hele Dit · Væsen, det er fra Kjærligheden i Dig, da havde
NB33:50 dog et saadant væmmeligt · Væsen, det er jo en frygtelig Qval saaledes blot
Brev 268 æget af en stille Aands · Væsen, det ligger jo skjøndt opfattende det
EE2, s. 242 Individ, men efter mit sande · Væsen, det staaer jo dog vel i det inderligste
EE1, s. 70 e, henførte det til dette · Væsen, dette Væsen selv Intet kjendte til Længsel.
EE1, s. 57 orfærdedes i mit inderste · Væsen, Dig hvem jeg skylder, at jeg ikke gik Livet
YDR, note være i Dig ved at see sligt · Væsen, Du vilde dog være enig med mig i, at
Not11:23 ren der var identisk med · Væsen, ell. hvis Væsen alene var Væren.
Not9:1 eri, at han er et sandseligt · Væsen, ell. lever i en sandselig Verden er han
Not11:23 for det med Seyn identiske · Væsen, ell., som vi og kan udtrykke det, at der
NB21:59 temte i det Lavere af deres · Væsen, eller i Synthesens Yderste i Retning af
KG, s. 15 menhold, eller forfængeligt · Væsen, eller Selvsygens Forbindelser, eller Smigreriets
Papir 578 d og Blod, et sandseligt · Væsen, en Dyre-Skabning, saa er » Aand«
NB11:76 n Mulighed maa have ligget i mit · Væsen, en Eenhed af Alderdom og Ungdom, af Vinterens
NB14:38 eroisme, som svarer til mit · Væsen, en Eenhed af Strenghed og Mildhed. /
EE2, s. 193 g er Tusmørke, der boer et · Væsen, en Nymphe, en Pige, jeg troer, hun er skjønnere
EE2, s. 286 me Stilhed boer en Nymphe, et · Væsen, en Pige. Nu vel, denne Nymphe, Pige, dette
JJ:115 ed saae i mig et ufuldkommen · Væsen, en Skurk, jeg har tjent min Samtid; thi
4T43, s. 165 Anden være end det evige · Væsen, end Gud selv. Her viser den samme Selvmodsigelse
EE2, s. 207 absolut, ikke af mit inderste · Væsen, enhver anden Kjærlighed til det Absolute
FB, s. 201 leus, Choret, ethvert levende · Væsen, enhver Røst fra Menneskehedens Hjerte,
Not9:1 racto, han er det høieste · Væsen, ens supremum. – Den israelitiske
NB24:156 avde influeret paa Mandens eget · Væsen, Epictet, dette Jern-Msk, der som Slave
NB26:14 ig og uadskilleligt fra mit · Væsen, er atter her bevaret. Thi hvor ironisk:
G, s. 87 gjen. Den Splid, der var i mit · Væsen, er hævet; jeg slutter mig atter sammen.
BI, s. 110 unne faae om Kjærlighedens · Væsen, ere negative. – Hvad nu det første
KG, s. 155 nkte dybere over Menneskets · Væsen, erkjendt i ham denne Trang til Selskab.
KK:2 g bliver udtalt som Princip og · Væsen, existerer det ikke blot i Muligheden, i
CT, s. 244 e, derfor ligger det i Troens · Væsen, for Alt at ville hindre denne Vildfarelse,
NB16:23 om Gud overeensstemmende med sit · Væsen, for blot Anthropomorphisme, saa kunde Gud
EE2, s. 199 iforræderi mod Dit bedre · Væsen, foragt al den Usselhed, der vil misunde
Not15:10 engivelse, der forfærder mit · Væsen, fordi den er mit Væsen saa modsat: det
NB11:193 r nemlig Noget som ligger i mit · Væsen, fordi hvad der frister mig som Mulighed,
NB5:88 te ligger dybt grundet i mit · Væsen, fordi jeg nemlig ingen Umiddelbarhed har.
KG, s. 213 od, hvad der er Aandens sande · Væsen, fornyer Tanken i det samme Ord. Og det
BI, s. 133 Spørgsmaalet om Sjælens · Væsen, forsaavidt dette i sig indeslutter Beviset
Papir 474 T., der vilde belyse hele dette · Væsen, forties naturligviis. Der er i D. vistnok
Not1:2 bevise sig om Tingenes sande · Væsen, forudsætter en oprindelig religieus
Papir 264:1 at jeg er dette bestemte · Væsen, født i dette Land, til denne Tid, under
EE2, s. 71 gteskab og for det ulykkelige · Væsen, han har været uforskammen nok til at
KG, s. 270 Smaaligheden, der er paataget · Væsen, har ingen Eiendommelighed, det er, den
F, s. 523 d, Du haver talet, ophøiede · Væsen, har jeg fuldeligen forstaaet, om jeg end
EE2, s. 215 d er dette dog Altsammen hans · Væsen, har lige megen Ret til at komme frem, lige
LA, s. 48 nderligheds uforkrænkelige · Væsen, hun dannes fortrinsviis til at bevare en
EE1, s. 195 muk, med et stolt og fornemt · Væsen, hun talte ikke Meget, og jeg var formodentlig
SLV, s. 292 Indgriben forvandler hendes · Væsen, hun udfolder en Elskværdighed, jeg veemodigt
OTA, s. 172 d, der adskiller i det Godes · Væsen, hvad det selv for evigt har forenet; saa
AE, s. 128 t, og uden at fornægte sit · Væsen, hvilket er Kjerlighed, kunde skabe et Menneske,
PS, s. 274 d, blive til et absolut andet · Væsen, hvilket ingen Forandring er, og vilde,
SLV, s. 48 er Sønnen efter hans evige · Væsen, hvilket jo er den væsentlige Betragtning,
NB27:32 Cap. Slutning. Gives der et · Væsen, hvis Natur er enkel ( usammensat), saa
NB12:120.b rholdet egl. svare til hendes · Væsen, hvori der dog ogsaa var megen Stolthed.
FB, s. 134 af dette fremmede og fornemme · Væsen, hvorpaa man kjender Uendelighedens Ridder.
PS, note det. Men denne Væren er dets · Væsen, hvorved det netop ikke kan blive dialektisk
NB:69 r overhovedet kan gjøres for et · Væsen, høiere end Alt hvad En kan gjøre
NB28:57 igger i noget Andet, i Guds · Væsen, i Guds, om jeg saa tør sige: uendelige
FB, s. 112 i Helten er ligesom hans bedre · Væsen, i hvilket han er forelsket, glad ved, at
Papir 250 er om sig, sin Væren og · Væsen, i vor Tænken, ere kun saa sande, som
BI, note k Indblik i Menneskets Natur og · Væsen, idet Socrates da ikke bragte Mennesket
BI, s. 127 r det, som udgjør en Tings · Væsen, ifølge hvilket den er det, den er, saasom
PS, s. 274 erind, da der reflekteres paa · Væsen, ikke paa Væren, og der følgelig ad
BI, s. 235 ed Beskuelsen af disses evige · Væsen, ikke som den, der imprægnerede Ungdommen
IC, s. 185 Menneske er et skrøbeligt · Væsen, ikke som Gud-Mennesket istand til fra første
BB:1 n brede Kløft mell. Idee og · Væsen, imellem det Evige, det Guddl:, det Overnaturlige,
EE1, s. 387 den egentlige Conversations · Væsen, især den erotiske Conversations. Kun
EE1, s. 316 eneste Medvider, det eneste · Væsen, jeg agter værdigt til at være min
EE2, s. 33 Baand, vil gjøre, at dette · Væsen, jeg ellers vilde elske af min ganske Sjæl,
EE2, s. 117 ndelige. Først da naar det · Væsen, jeg lever med i Jordlivets ømmeste Forbindelse,
EE2, s. 33 randre sig, maaskee kan dette · Væsen, jeg nu næsten tilbeder, forandre sig,
EE2, s. 227 ed, at den vil tilhøre mit · Væsen, jeg veed det langt sikkrere end den, der
EE2, s. 329 denne Erkjendelse i Dit hele · Væsen, kan Du egentlig ikke nødsages. Du erkjendte
Oi4, s. 221 thi da Gud er et personligt · Væsen, kan Du vel begribe, hvor modbydeligt det
EE1, s. 275 r et saa roligt og adstadigt · Væsen, kan have en saadan Kraft til at sætte
GU, s. 329 Men tænk Dig det venligste · Væsen, Kjerligheden selv; den har udsøgt en
BI, s. 146 nit vilde, tvertimod Ironiens · Væsen, komme susende, ikke, hvad der er denne
SD, note Men at Hengivenhed er Qvindens · Væsen, kommer saa igjen i Fortvivlelsen, er igjen
EE2, s. 173 lge sig selv bliver et andet · Væsen, men bliver sig selv, saa vender hele det
SLV, s. 285 ersom min Pen var et levende · Væsen, men den er jo kun en Staalpen; men dersom
EE1, s. 388 er der noget Kongeligt i mit · Væsen, men Du ahner ikke hvad det er for et Rige,
EE1, s. 180 ille Aands uforkrænkelige · Væsen, men en urolig Aands ufrugtbare Syslen.
G, s. 56 er ligesom Grændsen for hans · Væsen, men et saadant Forhold er ikke erotisk.
Papir 306 e vil sætte Splid i Dit · Væsen, men forlige Dig med Dig selv; og Græker
NB12:198 ngang uadskillelig fra mit · Væsen, men her er den meest nærmende sig til
Not11:25 es er Væsen her sat som · Væsen, men hidtil kun ved ideal Udelukkelse. Det
PS, s. 274 ighed ere ikke forskjellige i · Væsen, men i Væren; hvorledes skulde der af
EE2, s. 285 neske efter det Dunkle i hans · Væsen, men ikke efter det Bevidste, at ville elske
KK:2 e Aandens sande Virkelighed og · Væsen, men meget mere en Aanden ikke adæquat
AA:13 ennesket er et indskrænket · Væsen, men tillige som det størst mulige for
Not11:23 t frit fra Seyn værende · Væsen, men Væren, Existeren er Væsen. Vi
FB, note k, at selv i det, ifølge sit · Væsen, mere letsindige og mindre gjennemreflekterede
NB20:72 rhed har jeg ikke, den er mit · Væsen, min hele Opdragelse fremmed, ja jeg har
SLV, s. 363 vinde for at forstaae hendes · Væsen, min Maalestok er dog maaskee altid for
G, s. 15 var dragen med ind i hele hans · Væsen, Mindet om hende var evigt frisk. Hun havde
TTL, s. 400 eske eller noget ham bekjendt · Væsen, naar Eensomhedens Magt besvangrer hans
NB4:159 e til sig selv qua endeligt · Væsen, naar Tiden og Tidens Succession udøver
EE2, s. 180 nemlig, for at betegne Neros · Væsen, nævner, hvad der efter min Mening constituerede
KK:11 udgjør dets eget aandelige · Væsen, og afpræger sig i den folkelige Individualitæt.
KG, s. 271 ordi Smaaligheden er paataget · Væsen, og altsaa Usandhed, just fordi den ikke
EE2, s. 104 gteskabelige Kjærligheds · Væsen, og at Du nærer en kjættersk Overtro
KK:5 postasis var ligebetydende med · Væsen, og der altsaa i de 3 Personer blev 3 Væsener.
AE, s. 196 være et enkelt existerende · Væsen, og det at existere det Væsentlige saa
BI, s. 91 en er indoptaget i den Andens · Væsen, og det saaledes bliver for i den Grad harmonerende
SLV, s. 411 sen ud af. / For et endeligt · Væsen, og dette er jo dog Mennesket, saa længe
BI, s. 126 Socrates opfatter Sjælens · Væsen, og dette fører os ind i den nærmere
SLV, s. 289 tok, som ængster hele mit · Væsen, og dog er hun elskelig i mine Øine,
JJ:511 man ofte nok udviklet Arvesyndens · Væsen, og dog har man manglet en Hovedcategorie
2T43, s. 46 igesom forvanske Guds evige · Væsen, og Du var forblindet nok til at bedaare
SLV, s. 330 vinde er dog et forunderligt · Væsen, og Elskov en besynderlig Magt! At elske
EE1, s. 405 v. Det electriserer hele mit · Væsen, og er et ypperligt Præludium. Plato
FB, s. 141 denne Forvisning adler hendes · Væsen, og giver hende en overnaturlig Størrelse,
NB3:14 gt vide at bunde og grunde i Guds · Væsen, og i Gyldigheden af Mskets Forhold til
NB16:32 dsætning til Gud og vort · Væsen, og kun derfor, men ikke derfor, fordi det
SLV, s. 39 er han: hele hendes elskelige · Væsen, og naar Talen har naaet det Høieste,
NB21:59 ten – Eller) sit hele · Væsen, og nedsætter derved Propagationen til
KK:2 ealitæten er netop Naturens · Væsen, og netop derved viser det naturlige Liv
PS, s. 284 edens Nødvendighed angaaer · Væsen, og saaledes at Væsenets Bestemmelse
SLV, s. 235 Men der var sat Splid i hans · Væsen, og Salomo var som den Svækkede, der
KG, s. 94 r gjennemtrænger hans hele · Væsen, om hvilken, efter Digterens Mening, himmelsk
Not15:14 ar et yndigt Barn, et elskeligt · Væsen, ret som beregnet paa, at et Tungsind som
BOA, s. 288 vidst Forældrenes dannede · Væsen, saa denne Familie virkelig er et yderst
SLV, s. 347 e mig og laae ganske for mit · Væsen, saa kan jeg ikke saaledes pludseligen gjøres
OTA, s. 427 de, det var ikke et paataget · Væsen, saa længe Verden saae derpaa, de gjorde
KG, s. 158 ligheden grundet i Menneskets · Væsen, saa væsentligen tilhører den Mennesket,
NB7:75 e den meest martrende for et frit · Væsen, saaledes at være som ufri i et Andets
Papir 24:6 g det sig fattende ( omhyllende) · Væsen, saaledes finder ogsaa Sensation og Anskuen
BI, s. 112 d Hensyn til Kjærlighedens · Væsen, saaledes som den var i Socrates, saa vil
Not11:26 irende, er altsaa mere end · Væsen, saaledes som dette Ord i Almdl. tages er
Not13:8 inde sig selv som et tænkende · Væsen, saaledes, at denne Tænken netop er mig
EE2, s. 196 en. I den Henseende faaer Dit · Væsen, saasnart Du indlader Dig med Mennesker,
EE2, s. 324 ennesket er et skrøbeligt · Væsen, siger den, det vilde være urimeligt
NB30:75 hvor hun vilde føle sit · Væsen, sin Potens tilintetgjort er, om det kunde
Papir 254 Kjøbenhavnspostens hele · Væsen, skal jeg nu søge at vise, idet jeg bemærker,
EE1, s. 255 nt, beaandet af Egmonts hele · Væsen, skulde man troe maatte kunne bevæge
EE2, s. 17 Ak! ja Du er et besynderligt · Væsen, snart Barn, snart Olding, snart tænker
NB29:73 ved ham staaer et usynligt · Væsen, som blot tilhvidsker ham: byd til, byd
EE1, s. 394 hvad der indeholder mit hele · Væsen, som forsaavidt er mit, forsaavidt som jeg
NB22:157 s: v:, nei det er Mynsters · Væsen, som han nu er, saa fremmed. Istedetfor
AE, s. 305 re til, ergo er et høieste · Væsen, som ikke er til, det er til. Dette vilde
Not11:6 vad man kan kalde det høieste · Væsen, som ikke har Væsen som et andet uden
EE2, s. 117 Du føle Dig bunden til et · Væsen, som ingen Ahnelse har om, hvad der foregaaer
Brev 177 tal, og alt sligt udvortes · Væsen, som jeg blæser ad; det er Din Geburtsdag
EE1, s. 355 d mellem Deres Træk og et · Væsen, som jeg elsker af min hele Sjæl, men
LA, s. 48 vender tilbage til sit gamle · Væsen, som kun hun havde havt Magt til at tvinge
EE1, s. 386 ræ seer jeg et qvindeligt · Væsen, som ligner Dig, træder jeg nærmere,
Not11:3 ilosophien enten Lære om · Væsen, som man var vant til at sige det, ell om
EE2, s. 193 aa, en Inderlighed i det hele · Væsen, som Sproget intet andet Udtryk havde for
AE, s. 305 lyde saaledes: et høieste · Væsen, som vel at mærke ikke er til, maa være
PS, s. 294 re et allerkjæreste lille · Væsen, Speculationens høieste Triumph. –
Not1:8 ger, men grundet i Guds eget · Væsen, staaer Adgang til den aaben for enhver,
KK:11 aabenbaret sin Villie men sit · Væsen, staaer Gud gjennem denne sin væsentlige
Not1:7 trækker sig til Msk. hele · Væsen, stræber at sætte alle Kræfter
BI, s. 129 r sig i Erindringens Natur og · Væsen, søger paa den Maade at sikkre det Continuerlige,
EE1, s. 316 indelse af Dig, ubegribelige · Væsen, ufrugtbare Moder til Alt, den eneste Rest,
EE1, s. 302 de imod mig er det Dit sande · Væsen, var Din Kjærlighed, Dit rige Hjerte
FB, s. 113 teren er ligesom Heltens bedre · Væsen, vel kraftesløs som et Minde er det,
Not11:11 yn hos Hegel, det man kan kalde · Væsen, vi Potens. Ingenlunde Seyn er blot som
EE:155 Kongen ingen Incarnation, ikke et · Væsen, vi skulle tilbede, han er et svagt, skrøbeligt
EE1, s. 159 betroe den til noget levende · Væsen, vilde være at beskæmme Faderen, hendes
FQA, s. 10 klar Forestilling om Varmens · Væsen, ville i Historiens Studium langt overgaae
Not1:8 idd grundet i Læren om K. · Væsen. – / § 74. / Som synlig Fremstilling
KK:4 medieret, vi nu have over vort · Væsen. – / / Kirkehistorisk Theologie /
Not4:44 Undersøgelse af Bevidsthedens · Væsen. – / d. 4 Dec. / Om Forholdet mell.
Not1:9 et om Djævelens Statur og · Væsen. – / I den ældste K: brugte man
BI, s. 131 gende Anskuelse af Sjælens · Væsen. – Det Ikke-Sammensatte kan ikke opløses
NB14:30 troe, han havde beluret mit · Væsen. – Fortjenesten er ikke min; thi jeg
Not1:2 indlemmet i det guddommelige · Væsen. – Naturlig Religion. Act: 14, 16.
Not9:1 Avling der er Meddelelse af · Væsen. / β) Den kirkelige Lære; den udelukker
NB:172 tes Menneskes uforkrænkelige / · Væsen. / / en christelig Overveielse. /
Not4:29 ig og constituerer dens inderste · Væsen. / / NB. p. 141. / » Ist aber dies
Not9:1 men at det er skabt af Guds · Væsen. / / Verdens Nødvendighed. /
Papir 49 er disse to Modsætninger i eet · Væsen. / d. 30/5 34. / Det forundrer mig, at Ingen
EE2, s. 138 tille Aands uforkrænkelige · Væsen. / Dette Sidste har nu Du og alle erobrende
EE1, s. 395 de Sjæl om Dit rene, dybe · Væsen. / Din Johannes. / Min Cordelia! /
NB16:46 t har antaget for mit sande · Væsen. / Dramatisk Motiv. / / Jeg tænker mig
JC, s. 56 vidsthedens Tilbliven og dens · Væsen. / Førend han gik videre, betænkte
NB15:101 gribeligheden just er dets · Væsen. / Ganske eenfoldigt kan man ogsaa see dette
NB12:122 g til det elskværdigste · Væsen. / I samme Øieblik kommer mit Første
NB32:97 i dybeste Grund Personlighedens · Væsen. / Kun Synden er det ubetinget isolerende.
NB9:55 jo just » Penges« · Væsen. / NB.            NB. /
NB31:30 ham som et overmenneskeligt · Væsen. / Saaledes i Forhold til Gud-Msk. /
KK:5 ttedes i Begrebet som Eenhed i · Væsen. / Udtrykket ποιημα
Not1:7 og Klarhed om Guds Natur og · Væsen. 2. Den særegne Form for Chrdommen ved
NB:69 verfor Almagten uafhængigt · Væsen. At altsaa Almagten, der med sin vældige
SLV, s. 184 t Ansigt og et aabenhjertigt · Væsen. Bag denne skuffende Sikkerhed og Tryghed
Not11:37 tter her ved et qvindeligt · Væsen. Chronos bliver qvindelig det er Cybele.
2T43, s. 24 jort ham til et ufuldkomnere · Væsen. Da fandt han, at Livet var skjønt, at
2T43, s. 45 lle Aands uforkrænkelige · Væsen. Da tilstod Du beskæmmet, at det var
Not1:7.c et fremstilles han som et gudd. · Væsen. Dan: 7, 13. – I de apocryphiske Bøger
Not11:26 kelse, i Gud er actus hans · Væsen. de negative Attributer ere aprioriske Attributer
Not11:38 er Demeter, et qvindeligt · Væsen. Demeter ( Romernes Ceres) holder bestandig
Not9:1 d og Blod ikke erkjende Guds · Væsen. Den egentlige Erkjendelse komer fra Tanken
EE1, s. 129 impregneret af hele Operaens · Væsen. Den er kraftig som en Guds Tanke, bevæget
Not9:1 ære det fornuftige og fri · Væsen. Denne Eenhed af hiin Bestemelse og denne
EE2, s. 49 s, men som et bestemt levende · Væsen. Denne første Kjærlighed har i sig
NB14:34 r gjenkjender jeg igjen mit · Væsen. Der er en fjern Medlyden af Ironiens Veemod.
Not15:10 og en Qvinde et forfærdeligt · Væsen. Der er en Form af Hengivelse, der forfærder
EE1, s. 65 aabenbarer sit eget inderste · Væsen. Derfor staaer Mozart ved sin Don Juan øverst
Not11:21 k uden videre om det høieste · Væsen. Det høieste Væsen kan kun være
Not11:31 t fra det unv: S. befriede · Væsen. Det overvundne B gives til den 3d Potens
KK:2 forsvindende Momenter af dens · Væsen. Det Samme gjør ogsaa det absolute Subjekt,
EE1, s. 261 s Ydre, eller til hans indre · Væsen. Det Sidste skulde man troe var især
Not4:12 dersom jeg ikke antog et saadant · Væsen. Dette er det K. ( moralske) Beviis for
BI, s. 311 dybe sig i Bevidsthedens eget · Væsen. Dette vedkommer imidlertid ikke denne Undersøgelse,
KG, s. 369 e Kjerlighedens frie Sprog og · Væsen. Dog saaledes forstaaet bliver Guds Kjerlighed
EE1, s. 419 r, saa er det et jomfrueligt · Væsen. Eller man forfærdes ved at læse om
Not11:12 solute Aand men blot efter · Væsen. En saadan Gud kommer jo post festum, han
OTA, s. 198 r at fornegte sit eget bedre · Væsen. En saadan Skyldig er ikke som Tyven eller
SLV, s. 105 erhovedet noget Haardt i sit · Væsen. Forelskelsen derimod sætter strax Musik
SLV, s. 246 skelige Qvindeligheds yndige · Væsen. Forfærdeligt! Tør jeg ikke byde denne
Not9:1 betragte i det guddommelige · Væsen. Forholdet mell. Fader og Søn er absolut
Not11:21 slutte til det høieste · Væsen. Fornuften sætter dette Værende uden
EE1, s. 167 ligger igjen i Sorgens eget · Væsen. Glæden hører det til, at den vil
SLV, s. 310 d, desto mere forvandles mit · Væsen. Haabet om enhver lidenskabelig Afgjørelse
2T44, s. 218 ing, tvertimod vanarter hans · Væsen. Han fortærer Sjelens Kraft og Livets
PMH, s. 67 t til at forstyrre dens evige · Væsen. Her viser Problemet sig: er Gjentagelsen
SLV, s. 192 øve og efterforske hendes · Væsen. Hun er min Elskede, og min Forelskelses
EE1, s. 156 geligere for ethvert levende · Væsen. Hun føler, hvor Meget der er lagt i
KG, s. 140 tille Aands uforkrænkelige · Væsen. Hvilke Afskyeligheder har Verden ikke seet
Not4:27 s egl. Substants ell. indre · Væsen. I den danner ikke det Enkelte den substantielle
Papir 340:1 es dette saa enerveres Troens · Væsen. I Forhold til et Forsyn har jeg ikke saaledes
EE2, s. 162 mod Verden, ikke er Dit sande · Væsen. Ja hvis det at overveie var Opgaven for
NB27:23 ei er uadskillelig fra hans · Væsen. Just idet han mere giver sig hen, mere
4T44, s. 379 Sandseliges forfængelige · Væsen. Kun hvis der var Sandhed i at han virkelig
EE1, s. 422 ge Magt, der ligger i hendes · Væsen. Ligeoverfor en Kone er det aldrig faldet
KK:11 d til Gud, der udgjør Rel: · Væsen. Ligesom derfor Mskets Liv har sin evige
EE1, s. 388 er var noget Kongeligt i mit · Væsen. Maaskee vil hun bøie sig, det gaaer
BI, s. 208 regent eller eiendommeligt · Væsen. Man seer altsaa, at dette Ord er Udtryk
BI, s. 127 ke at efterjage Tingenes rene · Væsen. Men her er nu aabenbart Sjælen opfattet
AE, s. 253 rlighed er udvortes, larmende · Væsen. Naar han gjør det, da skal han have
EE2, s. 243 m Udtrykket for hans inderste · Væsen. Naar han saaledes har orienteret sig i
TTL, s. 464 Forklarende er i sit inderste · Væsen. O, alvorlige Paamindelse om Langsomhed
4T43, s. 159 ille Aands uforkrænkelige · Væsen. Og Taalmodighed er en fattig Kunst og dog
LP, s. 51 ner eller et usselt, forvirret · Væsen. Omgivningens Blomsterstøv indvirker
Not11:36 hologien ved et qvindeligt · Væsen. Persephone, som ogsaa hos Pythagoræerne
Not11:10 Fornuftens rene Indhold og · Væsen. Potentsen er altsaa ikke Existerende, men
SLV, s. 289 der vender op og ned paa mit · Væsen. Sandt nok, det fatter hun egentligen slet
NB32:97 i dybeste Grund Personlighedens · Væsen. Selv den særligste msklige Ulykke og
Not9:1 illet hvad Msk. er efter sit · Væsen. Som almindelig er den den Enkelte uvedkommende
Not11:6 andet uden for sig, men selv er · Væsen. som i Seyn bliver hvad det var, som er
Not9:1 vig sig Inddannelse i Mskets · Væsen. Tjener-Skikkelsen har til sig tilknyttet
NB16:23 ker sig Gud som et Mske lignende · Væsen. Var man subjektiv nødsaget til, at ansee
FB, s. 143 n Kjærlighed til det evige · Væsen. Ved Troen giver jeg ikke Afkald paa Noget,
Not11:23 men Væren, Existeren er · Væsen. Vi blive nu ikke i denne Negation, men
BI, s. 112 tille Aands uforkrænkelige · Væsen. Vi see derfor ogsaa, at det Hele ender
Not10:9 er forbleven det personlige · Væsen. Virkeligheden kommer frem ved at lade sig
Papir 13:10 hvad Gud vil ifølge sit · Væsen.) / ( hvad han ifølge sit Væsen ligesaa
LA, s. 30 ortrykt af alt dette udvortes · Væsen: Frøken Mariane, en Datter af Commerceraad
BOA, s. 176 i dette Nogets ( Subjektets) · Væsen: saa forklarer han det ikke saa forandrer
Not9:1 Atomet ell. ved Materien som · Væsen; den fixerer Verden ligeoverfor Bevidstheden.
EE2, s. 266 at Mennesket er et fornuftigt · Væsen; forsaavidt nu Nogen skulde betvivle dette,
EE2, s. 212 u ikke angrebet hans inderste · Væsen; først naar han i endelig Forstand forhærder
OTA, s. 135 en dybt grunder over sit eget · Væsen; hvad enten det i dyb Underfundighed gjør
EE2, s. 280 r næsten aldrig et levende · Væsen; hvad hjælper det da, at jeg voxer, at
KK:2 elige Aand derfor ikke til sit · Væsen; men dens Bestemmelse er at bringe sin Frihed
DD:10 kunde der opstaae en Eenhed i · Væsen; men hvor Substantsen overvælder den
EE2, s. 181 han gaadefuld, og Angst hans · Væsen; nu vil han være Alle en Gaade og fryde
EE2, s. 172 ealt Billede, som adler deres · Væsen; og dog er selv dette Øieblik, hvor betydningsfuldt
PCS, s. 139 et complaisant og behageligt · Væsen; og man maa antage, at Captainen ( der i
KG, s. 156 ne Trang grundet i Menneskets · Væsen; og saa væsentligen tilhører den det
3T43, s. 69 s han selv er i sit inderste · Væsen; thi alt Aandeligt tilegnes kun ved Frihed;
OTA, s. 161 g sætter Splid i Faderens · Væsen; thi Barnet indbilder sig, at Faderen er
EE2, s. 62 den første Kjærligheds · Væsen; thi det er netop det Skjønne i den,
Not13:23 a enerverer man Χstds · Væsen; thi det Historiske er netop det Væsentlige
EE2, s. 163 er den samme Modsigelse i Dit · Væsen; thi det Latterlige seer Du meget godt,
Not11:25 gaaer med Aand ligesom med · Væsen; thi Væsen viser sig før Existens,
TS, s. 104 n umiddelbart sammen med vort · Væsen; vi finde det derfor i sin Orden, at den
EE2, s. 115 fordi hun er et skrøbeligt · Væsen? / En tidlang kom jeg i et Huus, hvor jeg
OTA, s. 145 beskrive et saadant Menneskes · Væsen? Der siges om Sangeren, at han kan sprenge
Papir 591 ven af Engle. Thi den Sort · Væsener af hvilke der findes Legioner i »
EE1, s. 320 hvori alle disse qvindelige · Væsener configurere sig mellem hinanden, og alle
Papir 558 kalde Præst er af alle · Væsener det ulykkeligste. / d. 17 Mai. 55. /
DD:61 af dem, der frygte for disse · Væsener ell. af dem, der med deres vældige formentlige
HCD, s. 178 sloge dem ihjel, ganske andre · Væsener end hine U-Mennesker – man bygger
Papir 22:3 ind i Verden ved andre onde · Væsener end Msk. / Skal man kalde Guds Productioner
EE2, s. 29 aledes at tænke sig, at to · Væsener ere bestemte for hinanden! Hvor ofte har
Oi6, s. 270 ndags-Christne. Men saadanne · Væsener fanger Satan ikke engang efter, han seer
FQA, s. 10 iede Gjenstande: overjordiske · Væsener fremtrylle de paa Lærredet, og arbeide
SLV, s. 374 rtil hører af eventyrlige · Væsener gjøre bedst i at holde sig paa Afstand.
EE1, s. 67 Tanken, som hine gaadefulde · Væsener i Fortidens Fortællinger stige op fra
DD:61 etmindste see vi gjerne disse · Væsener ingenlunde at tage en ondskabsfuld men
Oi2, s. 158 n tvivlsom, thi saadanne rare · Væsener kan de med Sandhed siges at trænge eller
SLV, s. 50 ellem tvende saa forskjellige · Væsener kan ingen sand Vexelvirkning finde Sted.
DD:61.a ligt, at paa samme Tid som disse · Væsener levede i Sagnene i den meest brogede Phantasies
FF:149 andhed. / At Gud kunde skabe frie · Væsener ligeoverfor sig er det Kors, som Philosophien
Not1:5 a hos de høiere aandelige · Væsener maa findes Synd, til Spørgsmaalet om
NB33:51 det Høiere. / Men slige · Væsener maa naturligviis denne høie Tale, som
AE, s. 117 gsmaalet er, hvad existerende · Væsener maae nøies med, forsaavidt de ere existerende,
BB:1 Mængde andre overnaturlige · Væsener og dunkle Magter gribe ind i Msk. Skjæbne
LP, s. 46 nu i Rapport til som til andre · Væsener paa denne vor Jord. Deels nemlig fatter
Not1:5 tillige som indskrænkede · Væsener som ikke kunne være Gjenstand for nogen
Oi5, s. 230 llioner Muligheder af levende · Væsener spildes o. s. v. o. s. v., paa eet Genie
Papir 558 usindviis disse ulykkelige · Væsener tilveie, disse ulykkelige Væsener, som
Papir 558 er at være det af alle · Væsener ulykkeligste. / Thi hvad er en Præst?
Papir 591 s Ære og Priis den Sort · Væsener ynder han ikke. Nei Englene behage ham.
Papir 592 – høiere ufaldne · Væsener). Frihed er positiv at tænke som en bevidst
Oi9, s. 383 e Slægtskabet med den Sort · Væsener, at de ere Mennesker. / Jeg skal nu vise,
Not6:18 lingen om et af disse gamle · Væsener, der ere Poesiens Goldammer for Børn,
BA, note den som den Totalitet af levende · Væsener, der findes i Havet, forholde sig til den
JJ:137 elskabte, sluttede, selvtilfredse · Væsener, der hver især var Moderens udtrykte
Papir 254 igeoverfor hinanden som to · Væsener, der i Anledning af Julirevolutionen havde
SLV, s. 410 ne Kloder at finde høiere · Væsener, der kunne bruge det. Det Øvrige maa
EE1, s. 387 Hav, hvor overalt qvindelige · Væsener, der ligne Dig, vise sig og forsvinde. Dig
EE1, s. 97 det er som om det var disse · Væsener, der satte Bølgerne i Bevægelse, og
Not1:5 s først af Jøderne som · Væsener, der vare tilstede for at forherlige Guds
EE1, s. 278 r for at frembringe saadanne · Væsener, der vel snarere lod sig frembringe i Sneseviis.
Not11:33 selv ned blandt disse hans · Væsener, er umuligt. En Fleerhed af Potentser er
AE, s. 358 re de kjedsommeligste af alle · Væsener, Evigheden den længste og kjedsommeligste
Brev 85 skede jeg at føre de faae · Væsener, hun ved mig har lært at elske, med,
3T43, s. 72 utallige Vrimmel af levende · Væsener, hvis Tal Ingen kan angive, fordi intet
Not1:6 ειν, marvløse · Væsener, kraftløse Skygger uden Virksomhed. (
Papir 24:1 Msk, med andre intelligente · Væsener, med de ikke-intelligente Naturvæse
AE, s. 116 phantastisk til phantastiske · Væsener, men at der tales til Existerende; at der
Not11:33 et forklare Elohim om hans · Væsener, men et saadant communicativt Pluralis,
AE, s. 199 ingen Sandhed for existerende · Væsener, men kun Approximation, men subjektivt er
Not3:2 ellige Standpuncter; men som hele · Væsener, saa at der altsaa forundes at gjøre
NB30:44 n avler evige, evigt salige · Væsener, saa var det jo allerbedst og vel allerchristeligst
Not1:5 g nævne dem som fuldkomne · Væsener, som Guds Sendebud og Chr: Tjenere; men
Papir 558 tilveie, disse ulykkelige · Væsener, som i Ungdommens Dage ungdommeligt see
Oi10, s. 396 Limonade-Piank for den Art · Væsener, som nu kaldes Mennesker, er det Stærkeste
NB35:48 men beviis saa ogsaa, at de · Væsener, som nu kaldes Msker, ere Msker. /
EE1, s. 61 siske Værker, disse lette · Væsener, Tusmørke-Sværmere fra Classicitetens
AE, s. 117 ethed er kun for phantastiske · Væsener. / Den fortsatte Stræben er Udtrykket
AE, s. 176 re bestemt for phantastiske · Væsener. / Idet der for den existerende Aand qva
Not11:38 Bevidstheden de reelleste · Væsener. Det Dyriske er nu forsvunden. Det gaaer
KK:5 altsaa i de 3 Personer blev 3 · Væsener. Eus. maa selv indrømme, at Marcell.
AE, s. 279 viser sig saadanne gaadefulde · Væsener. Førend Choleras Udbrud kommer der gjerne
Not10:9 han hypostaserede de gudd. · Væsener. I Neo-Pl. komer disse Ideer i Forbindelse
SFV, s. 45 , vorde som ganske andre · Væsener. Man maa see den nærved den Charakteerløshed,
NB7:21 de«, blive som andre · Væsener. Man maa see den nærved den Charakteerløshed,
Not1:5 f Heb: / Som indskrænkede · Væsener. Mth: 24, 36. Ebr: 1, 14. 1 Cor: 6, 3. /
NB32:102 ngden af Msker som lavere · Væsener. Sandeligen det er ikke mit Tilfælde.
EE1, s. 398 ine Tanker for som bevingede · Væsener. Selv sidder hun glad, riig som et Barn,
DD:64 lleds med mange andre af den Sort · Væsener.); men at see en saadan Person spadsere om
BOA, note ke sætte Maria sammen af to · Væsener: en jordisk og jordisk-sindet Qvinde, der
SLV, s. 201 kke i mig som var der tvende · Væsener: er jeg bleven 10 Aar ældre eller er
EE1, s. 97 Bølger Billeder, ligesom · Væsener; det er som om det var disse Væsener,
Papir 49 t dette sidste System sætter 2 · Væsener; det første forener disse to Modsætninger
KG, s. 63 hver for sig som Aand bestemte · Væsener; Kjerlighed til Næsten er Aandens Kjerlighed,
PS elig til at tænke over saadanne · Væseners Natur som Pegasus' og Gorgonernes, var
SLV, s. 410 ge maa da blive de høiere · Væseners Sag, men for Mennesker gjelder den Forsigtighed
PS, s. 286 e her; thi Troen har ikke med · Væsenet at gjøre, men med Væren, og Antagelsen,
BI, s. 296 omen tilintetgjøres, fordi · Væsenet bestandig maa ligge bag derved. I Ironien
BOA, s. 111 se paa det Phænomenale, om · Væsenet end bliver det samme. Forsaavidt vilde
KG, s. 269 ghed eller pine Livet af den. · Væsenet er det samme – den største Tyran,
KG, s. 269 æsentligen ingen Forskjel, · Væsenet er det samme: herskesygt ikke at ville
BI, s. 354 behersket, nedsat til Moment; · Væsenet er ikke noget Andet end Phænomenet,
BI, note enet Tilsyneladelsens Sandhed. · Væsenet er nu vel Tilsyneladelsens Negation, men
BI, note dlertid paa den Sætning, at · Væsenet er og kun er forsaavidt, som det er i Tilsyneladelsen,
EE1, s. 269 edrog en Deel af Læren om · Væsenet for mig. Det var saa let, saa simpelt,
NB2:163 Udvandring. – Examens · Væsenet i China, at Romanen dreier sig om En der
BI, note et lykkelige Grækenland var · Væsenet i Eenhed med Phænomenet som umiddelbar
BI, s. 287 det umiddelbare Phænomen, · Væsenet i Identitet med Phænomenet. Naar det
BI, note olute Negation, thi derved var · Væsenet selv egentlig forsvundet. Dette er imidlertid
BI, note delsen er Væsenets Sandhed, · Væsenet Tilsyneladelsens Sandhed. Væsenet er
BI, s. 357 e. I theoretisk Henseende maa · Væsenet vise sig som Phænomenet. Idet Ironien
NB14:150 irrer hele Læren om » · Væsenet« i Logiken er at man ikke paaagter, at man
PS, s. 284 rkjendelsens Sag, der angaaer · Væsenet, ikke Væren; men troer, at det var et
BI, s. 286 lig, at Phænomenet ikke er · Væsenet, men det Modsatte af Væsenet. Idet jeg
BI, note menet er ikke for at aabenbare · Væsenet, men for at skjule det. Erindrer man nu,
BI, s. 286 eg taler, er Tanken, Meningen · Væsenet, Ordet Phænomenet. Disse to Momenter
EE2, s. 286 en Roman, betitlet: Nymphen, · Væsenet, Pigen i Skovens Eensomhed, ad modum den
EE1, s. 305 r blot gribe Overfladen ikke · Væsenet, tabe Alt, naar dette vil vise sig, saaledes
PS, note eg ikke mere om Væren, men om · Væsenet. Den høieste Idealitet har det Nødvendige,
Not13:40 ? I Logiken, i Læren om · Væsenet. Her faaer vi nu den Forklaring, at det
BI, s. 315 eed, at Phænomenet er ikke · Væsenet. Ideen er concret, og maa derfor blive concret,
BI, s. 286 senet, men det Modsatte af · Væsenet. Idet jeg taler, er Tanken, Meningen Væsenet,
BI, s. 354 nomenet ikke noget Andet end · Væsenet; Muligheden er ikke saa knibsk, at den ikke
PS, s. 284 aaer Væsen, og saaledes at · Væsenets Bestemmelse netop er at udelukke Tilblivelse.
BI, note n, eller at Tilsyneladelsen er · Væsenets Sandhed, Væsenet Tilsyneladelsens Sandhed.
BA, note tighed i et Væsen eller i en · Væsenhed i den nærværende Tid ( το
Not9:1 ver ikke Underviisning, hans · Væsenhed og sande Natur er Sandheden og Helligheden
Not10:9 . Gud overfører hele sin · Væsenhed paa det, hvori han bliver objektiv.«
Not11:11 Ideen, et Skyggerige, den rene · Væsenhed uden al Concretion.« Heri er han
FF:28 en fra en anden Side er af yderste · Væsenhed, er den første Arie i » de to
Not10:9 som saadan., Den abstrakte · Væsenhed; man kan ligesaa godt sige: das Seyn ist
AE, s. 357 a det Æsthetiske tager man · Væsenheds-Bestemmelsen, og fra det Ethiske Ligeligheden i Uddelingen.
LA, s. 64 lidenskabelig, derfor er den · væsenlig Aabenbarelse, Aabenbarelse af en Energiens
DD:184 / I Novellen kommer det saa · væsenlig an paa resulterende Totalitæt, der gives
KK:2 , Religion, Kirke), være en · væsenlig anden end den naturlige Art er det. I den
AeV, note itet er, rent verdsligt og med · væsenlig Beundring for en saadan Figur som Johannes,
KKS, s. 95 Jeg troer ikke ret paa, at en · væsenlig dannet Æsthetiker kunde overtale sig
KKS, s. 106 det 17de Aars Inderlighed er · væsenlig en Higen ud efter, der i al sin Lykke dog
KK:2 de og udviklende chr: Liv, som · væsenlig er denne Bevægelse, at bringe Forskjellen
KK:2 den msklige Aand til Gud, som · væsenlig er en Erindring af sin immanente Uendelighed,
G, s. 14 døer imorgen, det vil ingen · væsenlig Forandring fremkalde, han vil atter kaste
Papir 103 e Røver, vil man netop see en · væsenlig Forskjel deri, at hos den Sidste det sociale
KKS, s. 104 ar i denne Skuespillerinde en · væsenlig Genialitet, som forholdt sig til den Idee:
KKS, s. 97 t meget Stort, den betyder en · væsenlig Genialitets første Vælighed. Og denne
KKS, s. 106 ette vil give Sammenligningen · væsenlig Interesse, medens det vil forhindre al
KKS, s. 104 et egenligen Gjenstand for en · væsenlig Kritik, nu da hun anden Gang og i anden
EE1, s. 73 er er aandelig bestemmet, er · væsenlig Sprog, da nu Musikken er aandelig bestemmet,
DJ, s. 71 videre ikke. Men fordi hun er · væsenlig udviklet, er dette nok til at forstyrre
LP, s. 50 and«, der naturligviis · væsenlig vil holde sig indenfor det ved det Foregaaende
KKS, s. 100 t fremsat: hvis der levede en · væsenlig Æsthetiker samtidig og han opfordredes
BI, s. 173 rigtignok spiller en ligesaa · væsenlig, som det efter denne Opfattelse vilde spille
KK:11 den msklige Skikkelse er den · væsenlige Form for Guddommens Apparents. De græske
KKS, s. 106 en. Og beroliget er hun i sin · væsenlige Genialitets Evighed; hun vil ikke barnagtigt
KKS, s. 105 elighed med Skuespillerindens · væsenlige Idealitet. Lad os tage et andet Exempel.
KK:11 e udgjør den Philosophiens · væsenlige Indhold. Kunsten kan være og Philosophien
KKS, s. 106 og indviet Raadighed over sin · væsenlige Kraft i Sandhed kan være sin Idees Tjenerinde,
KKS, s. 105 meget ældre, at hun med de · væsenlige Kræfter kan bære de eminente Opgaver.
KKS, s. 105 der veed at disponere over de · væsenlige Kræfter, vel at mærke i en Idees
EE2, s. 277 Kald tro, og er da efter det · Væsenlige ligesaa stor som den Største, uden at
KG, s. 100 x, udeelt samles heel paa det · Væsenlige og det Afgjørende. Saaledes ogsaa med
KKS, s. 107 ligeligt udbrede sig over det · væsenlige Omfang af Opgaver indenfor Qvindelighedens
KKS, s. 107 betrygget, trods Aarene, den · væsenlige Skuespillerindes Fremtid er, skulde det
KK:2 mdl. Lov, ell. dens Sandhed og · væsenlige Virkelighed er ikke den selv og dens Bestaaen,
KKS, s. 106 es Tjenerinde, hvilket er det · væsenlige æsthetiske Forhold og væsenligen
KKS, s. 105 det til Ideen er det Evige og · Væsenlige. / Den betydeligste Opgave, der er sat en
DJ, s. 73 her skal hint Foredrag bruges. · Væsenligen angaaer dette Udbrud Ingen, det er Don
AeV, s. 79 et til Nytaarsdag, er den dog · væsenligen begrændset af en 8 Dage. Anderledes
DJ, s. 73 som det Øvrige under Arien. · Væsenligen betyde de blot, at Don Juan er i Humeur.
KKS, s. 97 eo ipso uheldigt og Nydelsen · væsenligen borte. Uadskilleligheden kan man ogsaa
YDR, s. 114 Apostelen« er · væsenligen en enlig Mand; mellem Apostle er der intet
DJ, s. 73 emstilles, saa bliver det ikke · væsenligen en Opera, men Overgangen dannes fra denne
KKS, s. 94 nhed. Enhver, der er Noget og · væsenligen er Noget, har eo ipso en Fordring paa nøiagtigt
KKS, s. 106 lige æsthetiske Forhold og · væsenligen forskjelligt fra det 17de Aars umiddelbare
BMT, s. 220 i saa Henseende er jeg · væsenligen færdig med Biskop Martensen, veed godt,
DJ, s. 70 gaaer af uden al Ophævelse. · Væsenligen gaaer den saaledes til: hun veed ikke,
PF, s. 87 Mange og allehaande Mennesker · væsenligen har nydt den Anerkjendelse, at ignoreres,
KKS, s. 105 top for at gjengive Julie maa · væsenligen have en Afstand i Alder fra Julie. Og dog
DJ, s. 74 flokker et Smil, fordi Zerline · væsenligen hverken er forført eller frelst, men
KKS, s. 98 ureflecterede Inderlighed er · væsenligen i Pagt med Idealiteten; at enhver en Tankes
KKS, s. 94 orhold til det Qvindelige har · væsenligen Kategori og Tankegang tilfælles med
AeV, s. 83 ved sin dialektiske Charakter · væsenligen kun kan have faa Læsere, har en snaksom
DJ, s. 74 ærdig og beskæftiger ham · væsenligen lige saa meget. Derfor, at jeg skal gjentage,
KKS, s. 107 rene. Begge Phænomener ere · væsenligen Sjeldenheder, og begge have de det tilfælles,
KKS, s. 98 række til: saa er Nydelsen · væsenligen tabt. Man taler ellers om, at en Comiker
KKS, s. 104 es: hvilken Indfatning er den · væsenligen tilsvarende til en Genialitet, hvis Idee
DJ, s. 71 Mazetto; Du vil finde Zerline · væsenligen uforandret. Som hun gaaer og leger med
KKS, s. 95 men saa har hun heller ikke · væsenligen været Skuespillerinde, saa har hun gjort
YDR, s. 112 man faae dem bedre: vel. Men · væsenligen: Christendom er Inderlighed. Som det er
KKS, s. 106 op gjøre hendes Genialitet · væsenligere aabenbar. Hun har tabt i Galleriets Øine,
EE1, s. 189 tænke os, er synlig i sin · Væsenlighed. Om Kunsten er istand til, i den Grad at
KK:2 t til Trang, var endnu ikke et · væsenligt Element af det aandelige Liv. – /
Papir 594 i at være uden Indhold · væsenløs og ikke har nogetsomhelst at ponere, saa
KK:2 hed i Polytheismen, men den er · væsenløs, en uerkjendelig Guddommelighed, som ikke
PS, s. 274 er Værens Bestemmelse, men · Væsens Bestemmelse, da det Nødvendiges Væsen
NB33:43 ten her er en Narrestreeg, ingen · Væsens Bestemmelse, thi en jordisk Majestæt
KK:4 l. Modsætning / Drift er et · Væsens Bestemmelse, udefter at referere sig til
SLV, s. 75 de have vovet Alt og i hendes · Væsens Dannelse bevæget Himmelens og Jordens
OTA, s. 365 arhed men Skjulthed, at hans · Væsens dybeste Grund ikke er Kjærlighed men
BOA, s. 258 g at være forandret i sit · Væsens dybeste Grund: ja det er Kunsten; men er
SLV, s. 236 høieste Lidenskab og mit · Væsens dybeste Nødvendighed. Dersom Simon Stylita
BI, s. 160 mmelige Skjønne selv i sit · Væsens Eenhed? ( Heise Pag. 81). Det Mythiske
AE, s. 116 er at glemme sit Navn som sit · Væsens Eiendommelighed), fordi Existents har den
AE, s. 438 er ikke ligefremt et endeligt · Væsens Element. Og som Den der er syg og ikke
SLV, s. 149 er tør beundres er hendes · Væsens elskelige Gehalt. Her at beundre er ingen
EE2, s. 253 m er ham Forvisningen om hans · Væsens evige Gyldighed. Jeg anpriser derfor ingenlunde
KK:11 ulig derved, at Gud efter sit · Væsens evige Sandhed objektiverer sig for Msket
EE1, s. 387 sens rige Eenhed, eller mit · Væsens fattige Mangfoldighed? – Er det at
DS, s. 187 te ikke bliver vitterligt i en · Væsens Forandring, ved enten at slippe det Endelige
Not10:9 jængeligt Lys 2) Msklige · Væsens Forhold til gudl. Sandhed. Den msklige
EE1, s. 432 t, hos Qvinden er det hendes · Væsens Gehalt. Nu er al Modstand umulig, og kun
NB4:159 væsentligen. At hiin mit · Væsens Grund-Elendighed kunde hæves, turde
NB4:159 e, at Gud vilde hæve mit · Væsens Grund-Elendighed, tage mit næsten afsindige
NB4:159 unne ville hæve hiin mit · Væsens Grund-Elendighed. Det er, nu er jeg ved
NB12:196 ndhed, det er Udtrykket for mit · Væsens Grændse. Tilsidst var jeg jo ellers
NB22:164 nfægtelser. / Dog det er mit · Væsens Grændsestridigheder. Jeg er en Digter.
G, s. 68 nde lade min Vrede gaae ud. Mit · Væsens hele Indhold skriger i Modsigelse med sig
Not11:17 en Lære om det gudd. · Væsens Hemmeligheder, der gjør disse til Gjenstand
AE, s. 317 airt Indfald i et eventyrligt · Væsens Indbildning, betyder for en Existerende,
KG, s. 47 vlelse er et Misforhold i hans · Væsens Inderste – saa langt, saa dybt kan
OTA, s. 364 ulykkelig, men det er i hans · Væsens Inderste, der er en Hindring, eller Hindringen
NB20:51 hvor meget jeg end ved hele mit · Væsens Indhold var disponeret for den Kategorie
EE1, s. 359 lgende Liv og for et andet · Væsens Lykke. Den Fordeel har man nu, naar man
NB5:62 just saaledes som det laae i mit · Væsens Mulighed; saa blev jeg forfulgt –
BN, s. 114 ntet er min Sjel, og Intet mit · Væsens Naturbestemmelse ( det Dialektiske) mere
NB30:51 er uskyldig, det ligger i hendes · Væsens Natur-Bestemmelse, og derfor er det Slyngelagtigt
NB6:62 n Art; thi det Dialektiske er mit · Væsens Natur-Bestemmelse, og Dialektik pleier
NB24:169 at det ogsaa ligger i hans · Væsens Nødvendighed, og i Misforholdet mellem
KK:2 eget mere i dette det absolute · Væsens Objekt aldeles tilintetgjort. Bevidstheden
EE1, s. 387 igger det – er det Dit · Væsens rige Eenhed, eller mit Væsens fattige
OTA, s. 147 maa dette Ene i sit inderste · Væsens Sandhed være Eet; det maa ved en evig
NB12:196 lige Existeren, just det er mit · Væsens Sandhed, det er Udtrykket for mit Væsens
NB11:218 hans Herligheds Glands og hans · Væsens udtrykte Billede. / » Disse Ord
KK:11 a den sande Gud sig efter sit · Væsens uendelige Indhold. / / Anm: I det indre
AE, s. 428 gelighed i et forfængeligt · Væsens Øine. Dovenskab, Uvirksomhed, Fornemhed
AE, s. 483 gaaer glip af Eet: Evighedens · Væsens-Bestemmelse. / Altsaa den væsentlige Bevidsthed af
PS, note n tilfældig Egenskab, men som · Væsens-Bestemmelse. Dette er det Dybsindige hos Spinoza, men
SD, s. 176 en dog endnu bliver indenfor · Væsens-Bestemmelsen: Svaghedens Fortvivlelse, som forskjellig
PS, note Væren er indifferent mod alle · Væsens-Bestemmelsers Forskjellighed, og Alt, hvad der er til,
DS, s. 171 un Grads-Forskjel, i det andet · Væsens-Forskjel. Al min Arbeiden i Retning af at erkjende
SFV, s. 10 svarende til Produktivitetens · Væsens-Forskjellighed / / / A. / Den personlige Existeren i Forhold
SFV tilsvarende til Produktivitetens · Væsens-Forskjellighed / Man har i disse Tider og da allerede