S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE2, s. 175 s med dem, og det noget saare · væsentligt – Livs-Anskuelse nemlig; og det,
AE, note n concret, ɔ: den forbliver · væsentligt abstrakt; thi Concretionen er at existere,
LA, s. 97 r ikke Tid til at sætte et · Væsentligt af, der kan vorde en Aabenbarelse, men
SLV, s. 63 thi det kommer ikke · væsentligt an paa den respective Qvindes særlige
KK:2 , eller om her indtræder et · væsentligt andet Forhold af Ideen til Erscheinung.
Not13:49 etydelig, at det har noget · Væsentligt Andet, ell. at det har det i en anden Form,
EE2, s. 248 lfældige, overtager han et · væsentligt Ansvar for med Hensyn til, at han udelukkede
IC, s. 40 om, at Incognitoet har noget · Væsentligt at betyde) i en ringe Tjeners Skikkelse,
NB21:60 , christeligt, have noget · Væsentligt at betyde, naar det var Mænd, der paa
BI, s. 294 Forsaavidt som det er Ironien · væsentligt at have et Udvortes, der er det Indvortes
LP, s. 45 talende, hvor det da gjaldt om · væsentligt at holde sig inde i denne Andens Charakteer,
SLV, s. 52 tisk at tænke sig Socrates · væsentligt bekymret om eller vel endog udspionerende
BI, note m den socratiske Dialectik, der · væsentligt beroede paa, at man om den samme Ting ikke
Brev 17 vi i enkelte sære Ideer et · væsentligt Berøringspunkt, og i saadanne Samtaler
Not4:41.b aes derved, at Tilfældet er · væsentligt beslægtet med Hypothesen ɔ: er almdligt,
Papir 69 e dog altid anseet Noget for · væsentligt christ., noget for mindre væsentlig
EE2, s. 247 t, er ham tilfældigt, hvor · væsentligt det end kan synes at være. Denne Distinction
NB15:42 lses Mulighed, ellers bliver det · væsentligt det Gamle. Det er dette uendelige Intensive
4T43, s. 117 staaer han det, og forstaaer · væsentligt det Samme derved, som Barnet og som den
4T43, s. 118 rstaaer han det og forstaaer · væsentligt det Samme derved, som Barnet og som den
4T43, s. 118 taaer han Ordet og forstaaer · væsentligt det Samme derved, som Barnet og som den
4T43, s. 117 rstaaer han Ordet, forstaaer · væsentligt det Samme derved, som den Viseste. Dog
NB3:4 » Klosteret« er et · væsentligt dialektisk Moment i det Christelige, derfor
BI, s. 124 jeg nu siger, at Ironi er et · væsentligt Element i Phædon, saa mener jeg naturligviis
FB, s. 174 sen og Skjultheden med som et · væsentligt Element. At anføre Exempler herpaa vilde
LA, s. 88 re til Publikum, har noget · væsentligt Engagement; i nogle Timer af Dagen hører
4T43, s. 134 kun er Tilsyneladelse, ikke · væsentligt er Noget, er jo atter en Bestemmelse af
AE, s. 412 ieus. Den Umiddelbare er ikke · væsentligt Existerende, thi han er som Umiddelbar
AE, s. 358 ske conseqvent er det, at den · væsentligt Existerendes høieste Pathos svarer til
Papir 277:2 at have sit Liv i det, der er · væsentligt for Alle, og deri at have en Grads-Forskjel.
EE1, s. 77 ykkes i Musik, medens det er · væsentligt for det, at det bliver Aand og altsaa udtrykkes
NB20:28 nd o: D:) og er altsaa ikke · væsentligt Forbilledet, eller saaledes, at der burde
SLV, s. 20 andle væsentlig, kan intet · Væsentligt foretage sig; det skulde da være at
AA:21 thi at vi see disse Blade i et saa · væsentligt Forhold til denne, deri vil vist de ærede
AE, s. 244 pfatte, fordi den staaer i et · væsentligt Forhold til det at existere. Forsaavidt
KG, s. 193 staaer Verdens Modstand i et · væsentligt Forhold til det Christeliges Inderlighed.
AE, s. 514 hi Dyd og Reenhed staae dog i · væsentligt Forhold til Guds Væsen, den anden Bestemmelse
LA, s. 45 hans Udholdenhed ikke i noget · væsentligt Forhold til hans lette Bevægelighed,
LP, s. 44 men fordi disse staae i et saa · væsentligt Forhold til hele Andersens Stade, at de
EE1, s. 95 kker. Disse Ideer staae i et · væsentligt Forhold til hinanden, og have megen Lighed,
AE, s. 268 use Stadium staae nemlig i et · væsentligt Forhold til hinanden. Misligheden ved Enten
BA, s. 394 rdi jeg ikke har sat den i et · væsentligt Forhold til mig som forbigangen, og paa
NB19:20 / Min Ødselhed har derfor et · væsentligt Forhold til min Productivitet, hvilken
Not4:41 at Subjektet maa staae i et · væsentligt Forhold til Objektet, ( hvis dybere Grund
BI, s. 108 en Anskuelse, der staaer i et · væsentligt Forhold til Personlighed) og den speculative.
Not4:9 thi disse staae i et · væsentligt Forhold til Phænomenet. /
EE1, s. 93 delalder. At han staaer i et · væsentligt Forhold til Riddervæsenet, bemærker
Not4:17 men noget som staaer i et · væsentligt Forhold til Subjektet og ikke er dette
SLV, note hun dog i Stykket er seet i et · væsentligt Forhold, ( som Elskerinde i en Vaudeville,
BA, s. 340 t, som var det senere Menneske · væsentligt forskjelligt fra det første ved Nedstammelsen.
BA, s. 401 n, og det senere Individ ikke · væsentligt forskjelligt fra det første. I Angestens
Papir 428 er Forbilledets er den dog · væsentligt Forsoningens, Forsoningens Død ogsaa
PS, s. 289 m Discipelen paa anden Haand, · væsentligt forstaaet, er et urigtigt Spørgsmaal),
OTA, s. 388 den Svage, der har et meget · væsentligt Fortrin, den Svage, der ubetinget kommer
NB15:63 det. Altsaa er der dog et meget · væsentligt Fremskridt: baade ved at faae det sagt,
AE, s. 384 sundelse o. s. v. er saaledes · væsentligt Galskab, thi dette er netop Galskabens
EE2, s. 288 end staaer langt under Andre, · væsentligt gjør hun mig ligesaa lykkelig, thi Forholdet
Papir 371:1 m nu et Msk. ikke har et · væsentligt Guds Forhold ikke har det dagligt, nærværende:
Papir 371:1 ange. Har han derimod et · væsentligt Guds-Forhold, da vil det forekomme ham,
KK:11 et den chr: Religions-Philos: · væsentligt har til Opgave at erkjende Χstd. som
Brev 122 maatte der ogsaa tages et · væsentligt Hensyn til. I Betragtning heraf tillader
NB23:78 E et Sandheds-Vidne idealt er et · Væsentligt høiere end nogetsomhelst virkeligt Sandhedsvidne.
NB26:12 tenhed udelader noget meget · Væsentligt i Χstds Forkyndelse » Efterfølgelse,
CT, s. 261 isse Taler, som dog mangle et · Væsentligt i at være og derfor heller ei bleve
BA, s. 416 ciperer ikke ethvert Menneske · væsentligt i det Absolute, da er Alt forbi. I det
Brev 85 ent, der udgjør noget saa · væsentligt i enhver Personlighed og da fornemlig i
BA, s. 335 Phantom. Ethvert Individuum er · væsentligt interesseret i alle andre Individers Historie,
NB27:39 g Medgang endnu i dette Liv. Men · væsentligt kjendeligt er det fra alt Hedenskab, thi
KG, s. 225 r at opbygge afgjørende og · væsentligt kommer an paa at være kjerlig eller
Not4:39 il nu blive anskuet som det, der · væsentligt kun er Moment, Accidens til hiin Substants.
KG, s. 272 elgjerning gjøres. Den kan · væsentligt kun gjøres paa een Maade, om end i en
BOA, s. 215 ethvert Menneske er · væsentligt lige nær til det. En Apostel kan aldrig
Papir 9:3 det simple Forhold af et sig selv · væsentligt ligt blivende. / m.m.m. /
NB:5.a No 8. / Eensomhed og Taushed som · væsentligt Medhenhørende i den personlige Leven.
SD, s. 187 langt høiere Forstand et · væsentligt Medhenhørende i hele Fremstillingen
BA, s. 318 i Tilfældigheden, som er et · væsentligt Medhenhørende i Virkeligheden, kan Logiken
NB6:81 Restitution saa er dette et · væsentligt medhenhørende, at saa den, der bringer
SFV, s. 75 irkelige Mennesker afgive et · væsentligt Medhenhørende, Chorus, et ubetaleligt
NB19:73 hed i den christne Kirke, som et · væsentligt Medhenhørende, ja som det sande Fuldkomne
Papir 308 eiligsten, er at belyse Qvinden · væsentligt men dog falsk. Det unge Msk. opfatter blot
LA, s. 85 ydning, nei han bliver kun et · væsentligt Menneske i den fyldige Ligeligheds Forstand.
LA, s. 91 re et i religieus Forstand · væsentligt Menneske. / / / / Fra disse dialektiske
LA, s. 54 kkelse, end til at skildre et · væsentligt Menneske. Maaskee vil endogsaa Een og Anden
LA, s. 85 n Medvirken religieust til et · væsentligt Menneske. Thi saa afmægtig som Nivelleringen
LA, s. 54 Dersom man for at betegne et · væsentligt Menneskes Væsen vil erindre om de bekjendte
NB21:120 et med Manden har Qvinden altid · væsentligt mere af Det, der vistnok nu engang er som
AE l en Approximation, og at der er et · væsentligt Misforhold mellem den og en personlig uendelig
NB20:61 Collisioner. / Dette er et · væsentligt Moment i min egen Opdragelse. /
EE1, s. 59 ssiske. Stoffet er nemlig et · væsentligt Moment, forsaavidt det er den ene Faktor,
BI ger, i hvilke det Dialogiske er et · væsentligt Moment, og den aldrig trættede Ironi
Papir 93 ilfælde er jo Phænomenet et · væsentligt Moment. / Sjæl Det tænkende Jegs
BI, s. 164 Ironien er atter her et · væsentligt Moment. / Vi kan nu for Fuldstændighedens
PMH, s. 75 Samliv med Naturen være et · væsentligt Moment.« Kan saavist gjerne være.
SLV, s. 376 Næste, som da staaer i et · væsentligt og absolut Forhold til hiin, er at udgrunde
NB:57 r tale om hvad der totalt og · væsentligt og inderst constituerer min Existents,
AA:21 ampe svangre Phantasie staaer i et · væsentligt og nødvendigt Forhold til Posten. Det
JC, s. 32 d mindre Udsagnet selv var et · væsentligt om al Philosophie. Var Udsagnet saaledes
JC, s. 32 ilfældigt, at udsige noget · Væsentligt om en Udvikling, der endnu ikke var afsluttet;
Not4:46.c . / » Methodiken beroer · væsentligt paa den Bevidsthed, at Methoden som saadan
LP, s. 18 mtrædelsesform angaaer, det · væsentligt paaligger Philosophien som System bestandig
BI, s. 109 den anden Side er den ligesaa · væsentligt proteusagtigt at forandre Maske, derfor
AE, s. 509 saavidt det Opbyggelige er et · væsentligt Prædikat for al Religieusitet, vil Religieusiteten
PCS, s. 127 ion – forsaavidt er det · væsentligt rigtigt at gjøre den til Gjenstand for
PCS, s. 127 et Enkelte, forsaavidt er det · væsentligt rigtigt i Forhold til Hr Phister
BOA, s. 251 være et personligt Liv i · væsentligt Sammenhæng med sig selv. Een og Anden
LA, s. 95 ndeholder, kan aldrig være · væsentligt sandt. Extensivt vil den kunne udbrede
SLV, s. 315 g er derfor en anden, at jeg · væsentligt seet ( thi i Virkeligheden og tilfældigt
BA, s. 366 ndividet bliver skyldigt, dog · væsentligt seet betyder Intet, medens den, idet han
AE, s. 21 det Vigtigste i et Postscript. · Væsentligt seet er der ingen Fortsættelse. I en
SLV, s. 315 m os, at jeg ved disse Breve · væsentligt seet har bidraget Mit til, ( sandeligen
BOA, s. 208 at den begynder der, hvor der · væsentligt seet skulde siges Amen. Man har Exempler
EE2, s. 294 for er hun deilig, og det er, · væsentligt seet, enhver Qvinde, derfor er hun yndig,
EE2, s. 280 r sig selv, saa udretter hun, · væsentligt seet, ligesaa Meget som den Største.
EE2, s. 280 sig selv, selv han udretter, · væsentligt seet, ligesaa Meget som enhver Anden. Det
EE2, s. 287 ledes lykkelig, at Ens Lykke, · væsentligt seet, var forskjellig fra alle Andres.
BA, s. 444 ers Indhold er Selvreflexion. · Væsentligt sete ere de aldeles identiske. Vantro og
NB34:11 ts hjertelige Vrøvl, har · væsentligt sit Tilhold i Familielivets Hjertelighed.
JJ:213 hantasie ikke et Menneske ligesaa · væsentligt som Forstanden? Eller vil Forstanden maaskee
BA, s. 335 ndividers Historie, ja ligesaa · væsentligt som i sin egen. Fuldendtheden i sig selv
NB20:14 dre ( middelaldersk) Stiil er et · Væsentligt som Mellembestemmelse i Χstheden.
SLV, s. 207 orstaae og ikke dybt og ikke · væsentligt sympathisere med ( fordi min Sympathi derfor
EE2, s. 297 or Andre. Manden hører det · væsentligt til at bede for sig selv. Han har sin bestemte
EE2, s. 119 rlighed hører det altsaa · væsentligt til at blive historisk, og idet nu Individerne
EE2, s. 298 deraf, at det hører Manden · væsentligt til at have tvivlet, og deraf vil al hans
EE2, s. 259 om det ikke hører Naturen · væsentligt til at være for Andet. Du betragter
F, s. 519 det, der hører et Menneske · væsentligt til for at være et Menneske, det hvorved
EE2, s. 215 ge Udtrykket for, at det ikke · væsentligt tilhører mig. Dersom det Onde i mig
EE2, s. 37 b. Spørgsmaalet er, om det · væsentligt tilhører Ægteskabet ved Tvivl om
BA, s. 372 , naar dette dog skal være · væsentligt tilstede, er kun forbeholdt Dyret, som
NB:110 staaer, den væsentlige og · væsentligt tilsvarende Form for det Christelige, der
PMH, s. 76 e, og Individet forholder sig · væsentligt ubekymret om, hvad det ikke væsentlig
EE2, s. 279 rmagten. Man maa derfor sige: · væsentligt udretter ethvert Menneske lige Meget. Jeg
SLV, s. 379 ne Mennesker; den fordrer et · væsentligt Udtryk for hvad man væsentligen har
KG, s. 106 re, og denne vor Afmagt er et · væsentligt Udtryk for hvorledes vi forholde os til
LA, s. 35 ikke være anderledes. / Et · væsentligt Udtryk for Ligeligheden er igjen, at Personerne
LA, s. 34 e Eftersyn tvertimod finde et · væsentligt Udtryk for Ligeligheden. Thi til Forfatterens
SLV, s. 156 Par og fremstiller dem i et · væsentligt Udtryk. Der behøves ingen Commentar,
TTL, s. 416 nei, Enhver der eier noget · Væsentligt ved at have gjort det, han har Eiendom
BI, s. 110 det dernæst er Ironikeren · væsentligt, aldrig at udtale Ideen som saadan, men
Not9:1 det forvandler Alt · Væsentligt, alt virkeligt Væsentligt, til noget
EE1, s. 77 for dette derimod er det et · Væsentligt, at det udtrykkes i Musik, det kan alene
EE1, s. 83 en mythiske Page er det lige · væsentligt, at han er forelsket i Grevinden og i Marseline,
EE1, s. 83 n til Pagen i Stykket er det · væsentligt, at han er forelsket i Grevinden, uvæsentligt,
EE2, s. 248 e det, da tilhører det mig · væsentligt, at jeg har negtet det. Naar et Menneske
TTL, s. 464 som er i det Udvortes, er det · væsentligt, at Værket bliver færdigt. Men den
SLV, s. 156 , men netop fordi hun er det · væsentligt, derfor er ogsaa Overgangen til det Religieuse
EE2, s. 247 d hans Frihed tilhører ham · væsentligt, hvor tilfældigt det end kan synes at
NB15:60 hed er den Enkelte qvalitativ et · Væsentligt, kan ogsaa hvert Øieblik blive høiere
SLV, s. 20 det er dog ikke for ham noget · Væsentligt, men væsentligen Fjas. Den ydre Larmen
AE, s. 182 tsaa det at existere er noget · Væsentligt, og det ethisk-religieust at existere et
EE2, s. 215 , at det Onde tilhører mig · væsentligt, og tillige Udtrykket for, at det ikke væsentligt
TTL, s. 464 til Dødens Afbrydelse ikke · væsentligt, om den blev færdig eller kun begyndt.
TTL, s. 464 til Dødens Afbrydelse ikke · væsentligt, om Tiden var lang eller kort; og med Hensyn
SFV, s. 94 g forstaaer det, noget meget · Væsentligt, saa er der jo ingen Grund til at opholde
EE2, s. 215 de i mig ikke tilhørte mig · væsentligt, saa kunde jeg ikke vælge det, men var
Not9:1 Væsentligt, alt virkeligt · Væsentligt, til noget Timeligt og Rummeligt og derved
BA, s. 370 ede Udtrykket i Ansigtet mere · væsentligt. / Da Skjønheden blev en anden, gjentager
BA, note lhørte ethvert Menneske lige · væsentligt. / Imidlertid maa man dog ikke glemme, at
EE2, s. 247 ham tilhørende, Andet som · væsentligt. Denne Distinction er imidlertid yderst
EE1, s. 104 hans Forhold til hende er et · væsentligt. Derfor svinde for ham alle endelige Differenser
EE2, s. 215 det Onde tilhørte mig lige · væsentligt. For at forhindre denne Misforstaaelse brugte
EE2, s. 160 de tabt Noget, og noget saare · Væsentligt. Men over Dig selv vil Du ikke sørge,
NB2:13 e i hver en Linie er mig for · væsentligt. Skulde jeg da holde Forelæsninger maatte
KG, s. 193 il det Christelige, ikke i et · væsentligt: Modstanden kan maaskee komme, men maaskee
NB14:50 ligtelsen i Forhold til Arven et · Væsentligt; – her er igjen Begrebet: Stræben.
Not1:6 ) at de ansaae den for noget · væsentligt; 2) fordi den stod i Forbindelse med Chr:
BI disse to Arter af Foredrag var et · væsentligt; ja man kunde synes i en og anden Yttring
EE2, s. 56 som Skjønhed her var noget · Væsentligt; men af Alt dette følger ingenlunde,
SLV, s. 20 tage sig en Kone er jo noget · Væsentligt; men Den, som engang har jadsket i Elskov,
OTA, s. 379 et samme Ord have sagt noget · Væsentligt; men vi ville heller ikke lægge Skjul
EE1, s. 59 være begrundet paa noget · Væsentligt; thi deraf vilde jo følge, at der var
KK:2 itætens egne Grændser et · væsentløst Skin, en blot Menen. – Det ligger
KK:5 Udtryk man brugte om Χsti · Væsentslighed, indtil senere dette Forhold opfattedes
Not4:46 l og dets Løsning som et · væsenttlig og H. alene tilskriveligt Resultat af Kants
BI, s. 92 r for i den Grad harmonerende · Væsner ikke blot ligegyldigt, men umuligt at afgjøre,
EE1, s. 235 aa Halvveien, som forklarede · Væsner rakte vi hinanden Haanden, vi svævede
EE2, s. 194 an troer paa slige gaadefulde · Væsner, som det ofte gaaer i Livet, at den, der
EE2, s. 324 t vi ere svage og ufuldkomne · Væsner. Skal jeg mest beundre de ophøiede Forestillinger
EE1, s. 200 eget grundet i de qvindelige · Væsners Forskjellighed som i den væsentlige
EE1, s. 67 har indspundet i sin fineste · Væv – det viser sig nu for Tanken, som
NB11:160 lig at gjøre dette hele · Væv af Løgn aabenbar. Ham slaae de altsaa
Papir 590 le denne rare Verden er et · Væv af Løgn, at dens Fremskridt er om muligt
NB9:16 er muligt. En saa rædsom · Væv af Reflexion, der tager Alt, Alt med, som
EE1, s. 242 l at indspinde sig selv i et · Væv af Sentimentalitet. Hun er opdragen med
BI, note rlighed. / Mem. IV, 2, et heelt · Væv af Sophismer, især § 22. /
NB8:53 den sande Anger. / Det er dog et · Væv af Sviig den hele Prædiken af Mynster
LP, s. 25 g bevægende og i et saadant · Væv af tilfældige Stemninger hildet Mulighed
IC, s. 241 ke!« See her, hvilket · Væv af Usandhed en Beundrer indvikler sig i
NB16:27 t til hans Dogmatik. / Han er et · Væv af Usandhed og Ubetydelighed, der kun kan
OTA, s. 264 v i den fineste menneskelige · Væv de grove Traade. Ak, det er, som om Mennesket
FF:88 ge og uskjønne, medens Naturens · Væv viser sig for den samme Iagttagelse sindrigere
AeV, note at indspindes i et dialektisk · Væv, da hele Experimentet netop dreier sig om
NB35:33 ing at den frembragte dette fine · Væv, der virkelig er et Kunstværk. /
NB35:33 seer Edderkoppen spinde sin fine · Væv, et sandt Kunstværk, da seer jeg –
EE1, s. 314 som et Mønster i en fiin · Væv, Mønsteret er lysere end Grunden, alene
EE1, s. 338 ganske anderledes ind i min · Væv, og da pludselig lader jeg hele Elskovens
KG, s. 23 lde an mod« Hykleriets · Væv: da skal den sande Kjerlighed være kjendelig
NB5:89 om 1000 Præster hver Søndag · væve om ( medens deres Liv udtrykker lige det
EE1, s. 314 ligesom Ahnelse og Erindring · vævede et Billede, som dog ikke kan vinde Skikkelse
EE1, s. 321 men Tankernes stille Syslen · vævede et Længselens Billede for hendes Sjæl,
Papir 259:1 astede Lod om hans heelt · vævede Kjortel. / / Motto » Maledictus
OTA, s. 288 siger, liig en Væver selv · vævede Legemet, hvilket er Menneskets Paaklædning.
LA, s. 36 and, men fordi han i den Grad · vævede, at der slet Intet var, der bortledte Opmærksomheden
BOA, note een eller anden moderne Exegets · Væven om hvad der skal forstaaes ved en Aabenbaring.
NB35:33 den sulten sad og passede paa i · Væven om ikke en Flue vilde komme – høre
SLV, s. 313 saa begynder den evindelige · Væven op og ned ad Stolperne, bestandigt sammenblandende
FB, s. 105 var ikke Phantasiens kunstrige · Væven, men Tankens Gysen. / Hiin Mand var ikke
SLV, s. 83 Mønsteret bliver synligt i · Væven, og atter forsvinder, saaledes svandt Ordene
EE1, s. 51 ette Bytte er et Billede, jeg · væver ind i Tapeterne paa mit Slot. Da lever
OTA, s. 264 orhold til den Kunstner, som · væver Markens Tæppe og virker Liliens Deilighed,
OTA, s. 288 han sindrigt siger, liig en · Væver selv vævede Legemet, hvilket er Menneskets
G, s. 52 nogle Dage efter, var hun endnu · væver som en frisk fanget Fisk; ellers er en
BOA, s. 134 render i Byen, eller som en · væver Urtekræmmer paa en travl Torvedag, han
BI, s. 132 sammenligne Sjælen med en · Væver, allerede lede til langt konkretere Forestillinger.
BI, note der, og den, der er den bedste · Væver, skal have den største Klædning og
BI, s. 132 føre den Tale om en gammel · Væver, som var død: Manden er ikke død,
AE, s. 129 Existerende ved sin Gjerning · væves ind i Tilværelsen, desto vanskeligere
EE:100 r som Blomsten i Damask, naar det · væves; Modsætningen til Χstd. er Hyklerie,
PS, s. 238 e Sommerkaabe, der skjøndt · vævet af Intet dog er skjulende og forraadende,
EE1, s. 171 udvortes synligt, da det er · vævet af Sjælens sagteste Stemninger. Betragter
CT, s. 175 m denne Ro. See, Den, der har · vævet dette Fløiel, hvormed Talerstolen er
BI, s. 132 de paa, og som han selv havde · vævet, var uskadt og ikke tilintetgjort ( Pag.
AE, s. 331 ele er en tandløs » · Vævlen«. / At Forvirringen med Christendommen er
EE1, s. 401 fine i Huden, muntre, glade, · vævre, snaksomme, lidt coquette og fremfor Alt
Brev 31 kun vor lille Datterdatter er · vævver og munter. / Slutteligen bedes De herved
CT, s. 69 kan lægge en Alen til sin · Væxt – efter alt saadant søge Hedningene
KG, s. 93 r den Enkelte i Timelighedens · Væxt ganske sammen med Forskjelligheden, og
EE2, s. 281 id skuffe, indtil dets stille · Væxt har naaet et vist Punkt, og det nu pludselig
CT, s. 90 i hans Haand end den smidige · Væxt i Gartnerens, lydigere mod hvert hans Vink
NB19:77 fuld Flor, staaer i frodig · Væxt med 1000 Geistlige, og hvor vi alle ere
CT, s. 70 n Alen eller en Tomme til sin · Væxt, den begjerer ikke det Mindste mere. Der
LA, s. 100 r Inderlighedens guddommelige · Væxt, der modner til Afgjørelser; den Ene
KG, s. 93 er det Modsatte af Evighedens · Væxt, der voxer fra Forskjelligheden, den Enkelte
Papir 270 n lægge en Alen til sin · Væxt, Du veed, og dette er Dig nok, at ogsaa
Papir 270 er. Ogsaa dette Liv har en · Væxt, en Udfoldelse, et Sammenhæng, en Bestandighed
LF, s. 11 r kan lægge en Alen til sin · Væxt, enddog han bekymrer sig derfor? Og hvi
CT, s. 20 r kan lægge en Alen til sin · Væxt, enddog han bekymrer sig derfor? Og hvi
DS Eder kan lægge en Alen til sin · Væxt, enddog han bekymrer sig derfor? Og hvi
OTA, s. 259 kan lægge en Alen til sin · Væxt, endog han bekymrer sig derfor? 28. Og hvi
EE1, s. 401 e: Nyboders-Piger. Mindre af · Væxt, fyldige, svulmende, fine i Huden, muntre,
2T44, s. 195 ge han end er, hvor liden af · Væxt, hvor fattig i Evner, hvorledes hans Sjel
Brev 314 e var til, og Gud ikke gav · Væxt, hvor vi Andre kun saae og plante. /
OTA, s. 356 lægger ingen Alen til Din · Væxt, ikke en Tomme; hvad al Din egne Selvbekymring
OTA, s. 262 r Gartnerens sjeldne Planter · Væxt, kun at disse saa let foranledige Misforstaaelse
SLV, s. 361 Almagt, hurtigt som Plantens · Væxt, naar den opelskes af Feer, vikler hun sig
CT, s. 77 a at lægge en Alen til sin · Væxt, naar Mennesket drev det til at være
EE2, s. 280 aa vilde den kun forsinke sin · Væxt, og maaskee kom der da engang en Vandringsmand,
BI, s. 135 oxer det Andet en guddommelig · Væxt, og naar dette Andet har ligesom indsuget
2T44, s. 193 kan lægge en Alen til sin · Væxt, om det end bekymrede ham; intet Menneske
CT, s. 76 hyre Alen at lægge til sin · Væxt, om et Menneske formaaede lige overfor Gud
KG, s. 221 det den da at bringe det til · Væxt, saa har Kjerligheden skjult sig, som den
3T44, s. 265 ige et vist Ydre, en bestemt · Væxt, Skabning o. s. v. Han vilde da prøve
4T44, s. 333 været stor eller liden af · Væxt, skjøn af Aasyn, og andet Saadant. Særligen
2T44, s. 193 at lægge en Alen til sin · Væxt, som vilde den lade ham føle, hvor lille
EE2, s. 111 han end lagde 10 Alen til sin · Væxt, var han dog for ringe. Denne Kjærlighedens
CT, s. 76 digt lægge en Alen til sin · Væxt, vil i Afsindighed det Negtede, vil i blind
BI, s. 125 er Ironiens stille, hemmelige · Væxt. / Det første Bidrag, jeg skal levere
EE2, s. 111 vil lægge en Alen til sin · Væxt. Den, der ikke har lært at forsmaae Sligt,
Papir 270 , der voxer en guddommelig · Væxt. Der er en Bønnens Velsignelse, naar
BOA, s. 121 vskraften udgaaer til at give · Væxt. Det er bekjendt nok af Physiologien, at
F, s. 523 samlet her og voxer sin stille · Væxt. For Dig kan jeg ikke vise mig, af Dig kan
OTA, s. 262 e Planter; En, der giver dem · Væxt. Formodentligen er det vel ogsaa den samme
DS, s. 179 aldrig har staaet saa frodig i · Væxt. Hvoraf beviser man da, at Christendommen
3T44, s. 244 aar han voxer en guddommelig · Væxt. Jo ældre man bliver, jo vidtløftigere
OTA, s. 175 t Evige voxer en guddommelig · Væxt. Og gjør end Travlheden i Hast en Indrømmelse,
Papir 338 en kan lægge en Alen til sin · Væxt.« Det Hypochondriske, Bekymring for at Ens
CT, s. 75 ille lægge en Alen til sin · Væxt: ved at faae Eiermanden slaaet ihjel eller
EE1, s. 416 forklarede Sukke; den slanke · Væxt; de bløde Former; den yppige Barm; de
EE1, s. 180 s Kjærligheds hemmeligste · Væxt; og kunde hun virkelig overbevise sig om,
CT, s. 76 t at lægge en Alen til sin · Væxt; thi det var jo rigtignok en uhyre Alen
KG, s. 186 er det usunde Skud, der tager · Væxten fra Træet: forbandet bliver Træet
Papir 270 Mismod, og Mismod standser · Væxten og bedrøver den Hellig-Aand. Kun Gud
OTA, s. 356 t ville og at udrette, giver · Væxten og giver Fuldkommelsen, hvad al Din egne
OTA, s. 356 s Lydighed i Lidelser elsker · Væxten op, fordi al Troens Arbeiden gaaer ud paa
EE1, s. 390 al om Livet, bred om Barmen, · Væxten svulmende, det maa enhver Indrollerings
LA, s. 42 og for stærk fremskyndet i · Væxten, nærved at bedrages for et Livs-Indtryk:
KG, s. 18 ver Aanden« og sinker · Væxten. / Dog er dette Kjerlighedens skjulte Liv
OTA, s. 356 øver kun Aanden og sinker · Væxten. Men Troen og Troens Lydighed i Lidelser
OTA, s. 358 antage jo, at Længden af · Væxtens Tid staaer i ligefremt Forhold til Skabningens
3T44, s. 244 ikke mere, men Ungdommen er · Væxtens Tid, og den voxer sammen med sin eneste
KG, s. 20 at Kjerligheden ikke har faaet · Væxtens Tid. Sirach siger advarende ( 6, 4) »
KG, s. 20 Man siger i Forhold til visse · Væxter, at de maae sætte Hjerte; saaledes maa