Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
Not4:8 | den ubekjendte Størrelse | · x ɔ: » ell. der Ding an sich.«, |
KG, s. 353 | stand for vor Kjerlighed. / / | · X / / Den Kjerlighedens Gjerning at anprise |
Papir 64:1 | tte sig til den. – / | · x / d 3 Feb: 1835. / Maaske er det derfor |
CC:10 | exspectant in salutem. / Cap. | · X / Lex enim umbram habens futurorum bonorum |
CC:13 | Kjærlighed. / Din Broder. | · x 1 + 1 / Efterskrift. / Undskyld det korte |
Papir 283:2 | H. Steffens was ich erlebte / | · X B. p. 118 og fl. / Men man kan ikke see |
JJ:449 | Abraham a S. Clara / samtl. Skr. | · X B. p. 392. / Hebræer Brevet: / X, 39: |
Papir 1:1 | on i Tydskland ei i Rom. Leo | · X befalede nu Kajetan at undersøge Sagen |
BB:2 | önig v. Castilien ( Alfons | · X des Dichters Gönner) in Betreff des |
Papir 405 | -Regjering hvo er Herskeren? Et | · X ell. det evindelige Pjat: hvad der i ethvert |
Papir 1:1 | 492.). / pag. 53. et 54. Leo | · X foregav, at han behøvede Penge til at |
NB:87 | epsis er: at et ubekjendt, et | · x kan forklare Alt. Naar nemlig Alt er forklaret |
NB9:43 | t var hans Grændse. Dette | · x kunde han ikke løse, og som ved en Naturlov |
PS, s. 238 | Lærende være x, i dette | · x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste; thi |
NB35:43 | b præsteret Millioner | · x Millioner af Χstne i alle mulige Mønstere, |
Brev 120 | udgivet. 8. 1838. Reitzel. | · X og 79 S. 48 ß. / Forf. / Brev 121, bl. |
Brev 273 | imenter med det ubekjendte | · X og søge, hvorledes man kan faae Alt |
NB8:70 | ke latterligt at sætte et | · x sammen med Idealet, men vel at sætte |
NB:87 | emlig Alt er forklaret ved et | · x som ikke er forklaret, saa er totalt seet |
SLV, s. 266 | t forvandle hiint ubekjendte | · X til en benævnet Størrelse: han fandt |
NB34:26 | sthed« disse Millioner | · x Trillioner af Christne sluddret Χstd. |
NB34:23 | ted saaledes, at man saa million | · x trillionviis har sagt: lader os nu blot |
NB9:22 | Msk. det er N. N., og Alt det er | · X X. Paa den Maade opdager man rigtignok |
Papir 5:3 | ουσια. 1 Cor: | · X, 11. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. Jac. |
NB7:107 | øvnighed. / / / Det Sted Joh: | · X, 1-10 er mærkeligt derved, at Christus |
Papir 29 | א. / v. 21. Rom | · X, 13. / Psl. 16, 8. af de Ældre om en |
CT, s. 285 | es Forladelse. / III / / Joh. | · X, 27 / Bøn / Fader i Himlene! Din Naade |
CT, s. 288 | maatte følge Ham. / / Joh. | · X, 27. » Mine Faar høre min Røst, |
CT, s. 259 | s XI, 28. / / III. / Johannes | · X, 27. / / IV. / 1 Corinthier XI, 23. / / |
JJ:450 | 392. / Hebræer Brevet: / | · X, 39: Men vi ere ikke af dem, / som unddrage |
Papir 15 | ikkert Beviis derpaa ( l Cor: | · X, 4.). – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι. |
DS, s. 210 | sin Løn.« ( Mtth. | · X, 42). Det er fornemt; den mægtigste af |
NB23:84 | iste sin Løn«. ( Mth: | · X, 42.) hvor fornemt, hvilken Rang over alle |
Papir 306.c | Aabenbarelse / See! / 2 Cor: | · X, 5. / i Bevidsthed om hvo han er / eller |
SLV, s. 262 | bekymrede Lidenskab ogsaa et | · x, den søgte, en Lov der nøiagtigt angav |
AE, s. 443 | isterende ikke er et abstrakt | · x, der tilbagelægger Noget, og saa gaaer |
BA, s. 427 | re x, og dets Indhold være | · x, det er være det Forfærdeligste og |
EE1, s. 260 | melines Charles er nemlig et | · x, et desideratur, og man seer her aabenbart, |
SFV | te selv naar han er navngiven, et | · x, et upersonligt Noget, der ved Hjælp |
BA, s. 426 | e det Dæmoniske her betyde | · x, Frihedens Forhold dertil udenfra x, Loven |
PS, s. 238 | Lad nu den Lærende være | · x, i dette x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste; |
BA, s. 426 | hedens Forhold dertil udenfra | · x, Loven for det Dæmoniskes Aabenbarelse |
NB15:96 | terede deraf det var omtrent det | · X, med hvilket man i hine Tider begyndte, |
BA, s. 427 | lade det Indesluttede være | · x, og dets Indhold være x, det er være |
SLV, s. 262 | enskabelig Forsken ligger et | · x, som søges, eller fra en anden Side seet, |
NB23:66 | ɔ: det Abstrakte, et | · X. – Ja vist er det det Klogeste; det |
Not13:38 | Existentsen ud. / p. 11 Axioma | · X. / Anderledes med den menneskelige Tænkning, |
KG, s. 209 | g at erindre en Afdød. / / | · X. / Den Kjerlighedens Gjerning at anprise |
NB15:73.a | impetus. / i de republica Lib: | · X. / Det er dog et mærkeligt Ord, hvormed |
Papir 24:6 | q / 13. Papir 24:6, bl. [ 1r] / | · X. / Theologerne have gjerne benyttet Philos., |
KK:7 | ex בוּש. / / Cap. | · X. / v. 5. Lev: 18, 5. αυτα |
F, s. 500 | dog ikke videre, og nu har Hr. | · X. lovet afgjørende for alle Tider at oplyse |
NB9:22 | sk. det er N. N., og Alt det er X | · X. Paa den Maade opdager man rigtignok ikke |
BI, s. 65 | exit, attigit non occupavit. / | · X. Socrates primus ironiam introduxit. / |
NB26:55 | live Χsten ( som Mtth: | · X.) som den rædsomste Collision med ethvert |
NB22:35 | euchlin p. 296 o: fl. Bilag | · X.). Her er det ligefrem bragt i System og Middelmaadigheden |
IC, s. 110 | en om den Blindfødte. Joh. | · X., 20. 30. 31. 33. / Ved hvert et Ord i Retning |
AE, s. 475 | t sig selv til et phantastisk | · x; thi det maa jo dog være en Existerende, |
BA, s. 428 | hvad betyder saa det Gode som | · x? Det betyder Aabenbarelsen. Aabenbarelse |
BI, note | til en Anden, hans Forhold til | · Xanthippe. At Socrates nu just ikke har været et |
SLV, s. 436 | adan for at udvikle sig. Har | · Xantippe derfor ofte maattet høre ondt i Verden, |
BI, note | Grad Begeistrende. Han fjerner | · Xantippe for ikke at høre Skrig og Klage; han |
NB7:102 | es skulde blive vred, fordi | · Xantippe gjorde Noget upassende mod ham – |
SLV, s. 387 | let. Man kan ikke negte, at | · Xantippe gjør en comisk Figur med sin Skrigen |
AE, note | 1te B. § 28) der han, fordi | · Xantippe havde taget hans Klæder paa og var gaaet |
SLV, s. 53 | e myrde Xantippe: ak da havde | · Xantippe havt en Magt over ham, som ikke hele den |
SLV, s. 52 | pionerende Xantippes Troskab) | · Xantippe in flagranti, jeg tænker, at hiint fine |
SLV, s. 388 | sning derover, naar man seer | · Xantippe med samt sin Ømhed og den i mange Aar |
FQA, s. 9 | in-Prædikener o. s. v.; og | · Xantippe staaer endnu som Mønster paa qvindelig |
EE2, s. 71 | enhver saadan Ægtemand en | · Xantippe til Kone og saa vanartede Børn som muligt, |
SLV, s. 53 | gen Intet til Sagen, Alt hvad | · Xantippe vil gjøre i denne Henseende er spildt |
AE, note | af, at han blev gift, netop med | · Xantippe, af at han blev dømt fra Livet netop |
NB36:31.a | rfor, at han var lykkelig med: | · Xantippe, eller priste sig lykkelig – nemlig |
SLV, s. 55 | ti istedenfor at skjendes med | · Xantippe, nu det forstaaer sig, han vilde jo øve |
BA, note | Hensigts Opnaaelse havde nok i | · Xantippe. ( Cfr. Xenophons Fortælling om Socrates' |
SLV, s. 53 | myrde hende ɔ: den utroe | · Xantippe. Thi om Socrates blev Hanrei eller ei gjør |
BA, note | s Anskuelse af sit Forhold til | · Xantippe.) – Da det destoværre atter og atter |
SLV, s. 53 | oux, at han kunde ville myrde | · Xantippe: ak da havde Xantippe havt en Magt over |
SLV, s. 435 | Socrates lykkeligt gift med | · Xantippe; han vilde i hele Grækenland ikke have |
SLV, s. 436 | te saa meget som han skyldte | · Xantippes Huusholdning, hvor Socrates ironisk disputerede |
SLV, s. 52 | eller vel endog udspionerende | · Xantippes Troskab) Xantippe in flagranti, jeg tænker, |
DD:70 | irische Elfenmärchen p. | · XCVII cfr Deutsche Sagen No 41, 49; 304. Thiele |
AE, note | as i Academiet saae den bedagede | · Xenocrates med sine Disciple søge efter Sandheden, |
BI, note | / Xenoph. Apol. § 29-31. / | · Xenoph. Apol. § 20-21. Mem. I, 2 § 51. |
BI, note | od Faderen hos Aristophanes. / | · Xenoph. Apol. § 29-31. / Xenoph. Apol. § |
Not13:23.a | erne: Manichæer, Rorarius, | · Xenophanes findes Bayles Polemik. / Tilsidst recurrerer |
Not14:1 | ndset. / / 3. Eleaterne. / | · Xenophanes; Parmenides; Zeno fra Elea; Melissus. / |
BI, s. 67 | Muliggjørelse – 75 / | · Xenophon – 77 / Plato – 89 / |
BI, s. 149 | erderben beabsichtigten, beim | · Xenophon ( Denkw. d. Socr. 1, 2, 33 ff.) an den |
BI, s. 86 | s Eftermæle. Og naar vi af | · Xenophon ( Mem. I, 2, 24) erfare, at Alcibiades |
BI | en Fremstilling af hver især. / | · Xenophon / Vi maae foreløbig erindre om, at Xenophon |
BI, s. 85 | gere Beroligelse har da ogsaa | · Xenophon angivet en ganske anden Grund, hvorfor |
BI, note | n socratiske Bornerthed, vi har | · Xenophon at takke for, ifølge hvilken han vilde, |
BI, s. 208 | ges ( Ast 8 B. 128 D.), efter | · Xenophon befaler, tilskynder den tillige, samt byder |
BI | ato passer og fylder, saa at man i | · Xenophon eminus et quasi per transennas øiner |
BI, s. 209 | de bør man meget mere troe | · Xenophon end Plato, og den som ikke agter at lade |
BI, s. 82 | hed, kun var en Vinkel. / Hos | · Xenophon er det Nyttige et af Udgangs-Punkterne |
BI, s. 75 | ganske dele denne Anskuelse. | · Xenophon er netop bleven staaende ved Socrates' |
BI | sig forene. Enten maatte man sigte | · Xenophon for en total Vilkaarlighed, for et ubegribeligt |
BI, s. 209 | r, og ansee det Tillæg hos | · Xenophon for en xenophontisk Tankeløshed, der |
BI | serne at fordømme Socrates; thi | · Xenophon forsvarer ham paa en Maade, hvorved Socrates |
BI, s. 87 | saaledes see vi ogsaa her, at | · Xenophon ganske conseqvent er kommen til Modbilledet |
BI, note | taten. Vel retfærdiggjør | · Xenophon ham i denne Henseende, ved at lade ham |
BI, note | fordi der er en Modsætning. / | · Xenophon har havt saa megen Mistillid baade til |
BI, s. 77 | e med Messias-Ideen, hvorimod | · Xenophon har med en Mand at gjøre, hvis umiddelbare |
BI | syn til disse to Opfattelser sige, | · Xenophon har som en Kræmmer pruttet sig sin Socrates |
BI, s. 78 | Xenophons ireniske Indlæg. | · Xenophon har virkelig, ved at bortskjære alt |
BI | i maae foreløbig erindre om, at | · Xenophon havde en Hensigt ( og allerede det er en |
BI, s. 79 | man maatte have ønsket, at | · Xenophon havde ladet os fornemme. Og hvilket Liv |
NB9:55 | es det saaledes brugt etsteds hos | · Xenophon i Cyropedien om en Vogn. / Naar der nu |
BI, s. 84 | yn til den Maade, paa hvilken | · Xenophon indleder denne Samtale. Han lader os nemlig |
BI, s. 179 | anskelig at faae fat paa. Med | · Xenophon kan man derfor gjerne antage, at Socrates |
BA, s. 373 | ar dog gjort det. Naar derfor | · Xenophon lader ham have sagt, at man skal elske |
BI, note | enskabelige Maadeholdenhed, som | · Xenophon lader Socrates anbefale. / Forsaavidt der |
BI, note | og i sin Eenhed med det Slette. | · Xenophon lader Socrates ikke modtage Betaling for |
BI, s. 204 | saa draget fra, i Forhold til | · Xenophon lagt til; men da der i den sidste Henseende |
BI, note | vrister dem det Sidste; men hos | · Xenophon mangler den; thi denne Betragtning indledes |
BI, s. 75 | mener, at ved Siden af Plato | · Xenophon meest bør paaagtes, saa kan jeg ikke |
BI, s. 84 | til det Abstracte, er det hos | · Xenophon netop Socrates, der tilintetgjør de |
BI | g vise sig i sin hele Totalitet. / | · Xenophon og Plato / Skulde man med faa Ord udtrykke |
BI | s / Hvad Aristophanes' Forhold til | · Xenophon og Plato angaaer, da har man hos Aristophanes |
BI, s. 75 | lem. Hvad nu Forholdet mellem | · Xenophon og Plato angaaer, da siger Baur rigtigt |
BI, s. 236 | en Kjærlighed, med hvilken | · Xenophon og Plato omfattede Socrates, saa vil jeg |
BI, s. 209 | ivt. Har man nu Valget mellem | · Xenophon og Plato, da troer jeg, at man langt snarere |
BI, s. 81 | det vi nu gaae over til de af | · Xenophon opbevarede socratiske Betragtninger, ville |
BI, s. 84 | e, at den hele Samtale var af | · Xenophon opbevaret som et Exempel paa Socrates' |
BI, s. 80 | nglen hos Xenophon. / Men som | · Xenophon paa den ene Side mangler Øie for Situation, |
BI | Forliebelse i Plato; deels ogsaa i | · Xenophon selv, der maatte have været en daarlig |
BI, s. 86 | ύνη, der hos | · Xenophon skildres hos Socrates, men en uskjøn |
BI, s. 86 | forsvare sig, end ikke da af | · Xenophon skues i overnaturlig Størrelse ( saaledes |
BI, s. 80 | lig. Denne Hemmelighed har nu | · Xenophon slet ikke ahnet. Man tillade mig ved et |
BI, s. 208 | lling af det Factiske. Saavel | · Xenophon som Plato omtale denne Eiendommelighed. |
BI, note | vise, at endog da, naar det hos | · Xenophon streifer nærmest over paa en Opfattelse |
BI, s. 82 | tiv Forskjel imellem dem. Hos | · Xenophon stripper nu den omføitende Betragtning |
BI, note | n kan ikke nægte, at det hos | · Xenophon tillagte διὰ τὸ |
BI, s. 81 | Betragtninger, som findes hos | · Xenophon tillagte Socrates. Disse Betragtninger |
BI, note | t Forhold til hende, som efter | · Xenophon tillægges Socrates, at han havde samme |
BI, note | / Medens derfor det Nyttige hos | · Xenophon vakler imellem at svare til det Skjønne |
BI, s. 236 | te er det concretere Svar, at | · Xenophon var for indskrænket til at bemærke |
BI, s. 179 | dstændiggjøre Socrates, | · Xenophon ved at drage ham ned i det Nyttiges lave |
BI | at udfylde ved at give ham Ideen, | · Xenophon ved det Nyttiges Vidtløftigheder. Aristophanes |
BI, s. 86 | e alle de Andre under Bordet: | · Xenophon vilde naturligviis have forklaret det af, |
AE, note | t om at tælle Stemmer ( cfr. | · Xenophon), duede ikke til at være med, hvor det |
BI | d det Resultat, vi kom til gjennem | · Xenophon, at vi her fandt Socrates i travl Virksomhed |
BI, note | ken. / Det Ironiske, der er hos | · Xenophon, er derfor heller ei Ironiens saligt i sig |
BI, s. 80 | mmen, og det, man savner hos | · Xenophon, er Gehøret for Replikens i Personligheden |
BI, s. 84 | vil vist enhver, der kjender | · Xenophon, finde dette høist usandsynligt, og til |
BI, note | en af Delene er Tilfældet hos | · Xenophon, hos ham ender det med, at Ynglingen vel |
BI, s. 86 | rhjertet. Dette viser sig hos | · Xenophon, hvor Socrates seer det Glædelige, i |
BI, note | n Gemählden eines Plato und | · Xenophon, indeß geht aus diesen so manches hervor, |
BI, s. 81 | oreløbig maa udhæve hos | · Xenophon, og dog er Situation og Replik den Complexus, |
BI, s. 275 | egel anfører et Exempel af | · Xenophon, og tilføier ( Pag. 83): Hier sehen wir |
BI, s. 205 | af en Opfattelse af Socrates. | · Xenophon, Plato og Aristophanes have nemlig ikke |
BI, s. 75 | Tre at lægge Mærke til, | · Xenophon, Plato og Aristophanes. Og naar Baur mener, |
BI | egoistisk afslutte sig i Ironi. / | · Xenophon, Plato, Aristophanes / Hvad Aristophanes' |
BI | Opfattelse i den Forstand, som hos | · Xenophon, Plato, Aristophanes, hos hvilke Socrates' |
BI | ogsaa i besynderlig Grad lykkedes | · Xenophon, saa at man snarere skulde troe, at det |
BI, note | rligviis til den Bornerthed af | · Xenophon, vi allerede ere blevne fortrolige med. |
BI, s. 80 | egen Gyldighed og Manglen hos | · Xenophon. / Men som Xenophon paa den ene Side mangler |
BI | et Hele var en Fiction af Plato og | · Xenophon. Det maa nu ansees som et Factum, at Socrates |
BI, s. 209 | gviis langt mere have tiltalt | · Xenophon. Hans Udbløden kan man langt bedre forklare |
BI | ikke mindre under Læsningen af | · Xenophon. Min Recensent! jeg beder Dig, blot eet |
BI, note | Xenophons Mem. I, 2 § 49. | · Xenophons Apol. § 20. Hermed kan ogsaa sammenlignes |
BI, note | -68. / Hermed kan sammenlignes | · Xenophons Apologi § 15, hvor Talen er om det |
BI, s. 139 | t lade ham have Ret i at give | · Xenophons Apologi Fortrinnet for Platos. / |
NB25:43 | r dømt fra Livet. Man læse | · Xenophons Apologie og ane herigjennem Socrates. Det |
BA, note | fr. Enten – Eller. / Cfr. | · Xenophons Convivium, hvor Socrates bruger dette Ord |
BI, s. 208 | angaaer, da afvige Platos og | · Xenophons Efterretninger. Thi efter Plato advarer |
NB31:62 | kket Retirade, at hverken | · Xenophons eller Moreaus kan taale Sammenligning. |
BA, note | se havde nok i Xantippe. ( Cfr. | · Xenophons Fortælling om Socrates' s Anskuelse |
BI, note | Exempel, hvor Socrates endog i | · Xenophons Fremstilling synes at nærme sig Ironien, |
BI, s. 142 | Socrates, ( som Ast finder i | · Xenophons Fremstilling), hat der Redner nach seiner |
BI, s. 78 | ocrates' Personlighed gjennem | · Xenophons Fremstilling, det er den totale Mangel |
BI, note | Modsætning hertil at erindre | · Xenophons Fremstilling, hvor Socrates har saa travlt |
BI | an snarere skulde troe, at det var | · Xenophons Hensigt at bevise, at det var en Taabelighed |
BA, s. 373 | iver dette Udsagn som Alt ved | · Xenophons Hjælp til et modbydeligt borneret Philisterie, |
BI, s. 78 | ne være blevne tilmode ved | · Xenophons ireniske Indlæg. Xenophon har virkelig, |
BI, note | bstract Erkjendelses-Theori. / | · Xenophons Mem. I, 2 § 49. Xenophons Apol. § |
BI, s. 274 | mtale med Sophisten Hippias ( | · Xenophons Mem. IV, 4 § 12-16 § 25). Her gjør |
BI, s. 208 | en til sin Oversættelse af | · Xenophons Memorabilia heller ei kunnet modstaae den |
BI, s. 266 | p vælger den. Han benytter | · Xenophons Memorabilier og Apologi, ligesom og Platos |
BI, s. 223 | ligere af os citerede Sted af | · Xenophons Memorabilier, hvor Socrates udvikler, hvorledes |
BI, s. 76 | indrer, at der med Hensyn til | · Xenophons Opfattelse af Socrates altid bliver den |
BI, s. 87 | paa Nydelse. Vi har altsaa i | · Xenophons Opfattelse af Socrates den parodierende |
BI, note | erom mere siden. / Dersom derfor | · Xenophons Opfattelse af Socrates er rigtig, saa troer |
BI, s. 85 | man da tydelig seer, at efter | · Xenophons Opfattelse er det Socrates' ramme Alvor, |
BI | ikke Spørgsmaal om Platos eller | · Xenophons Opfattelse, saafremt nemlig man ikke vil |
BI, note | e Bemærkning betræffende | · Xenophons Opfattelse. / Da derfor Phædros ( i |
BI, s. 89 | des som han staaer og gaaer i | · Xenophons Perspectivkasse, og jeg vil blot til Slutning |
BI, note | tning. Som Exempel vil jeg for | · Xenophons Skyld anføre Mem. I, 1, 8. Han taler |
BI, s. 65 | I. Si quis comparationem inter | · Xenophontem et Platonem instituerit, inveniet, alterum |
BI, s. 65 | præcipue est posita. / II. | · Xenophonticus Socrates in utilitate inculcanda subsistit, |
BI, s. 76 | e ideellere Bedeutung als der | · xenophontische, mit welchem wir uns im Grunde immer nur |
BI, note | er Art endigen sich eine Menge | · xenophontischer und platonischer Dialoge, und lassen uns |
BI, s. 209 | Tillæg hos Xenophon for en | · xenophontisk Tankeløshed, der uden at ahne den Betydning, |
BI, s. 204 | erindre leilighedsviis om de | · xenophontiske naturhistoriske Studier, naar man blot |
NB28:89 | maatte da være saa gal som en | · Xerxes for at kunde blive ophidset af Havet og |
EE1, s. 13 | det, jeg blev forbittret. Som | · Xerxes lod Havet pidske, saaledes besluttede jeg |
SLV, s. 52 | ikke, det er Spas, ligesom da | · Xerxes lod Havet pidske. Naar Othello myrder Desdemona, |
SLV, s. 274 | ersker overalt. Darius eller | · Xerxes, ligegyldigt hvo, havde en Slave, der mindede |
Not12:2 | ationes ad M: Antonini Lib: | · XI § 6. / Athenæus Lib. VI. cap. 1. |
CC:10 | ei ad animam servandam. / Cap | · XI / Est autem fides substantia sperandarum, |
Papir 69 | m ligesom han netop i 1 Cor. | · XI siger εγω παϱελαβον |
3T44, s. 236 | Forfængelighed« ( | · XI, 10), og at forsaavidt selv at have gjort, |
SD, s. 123 | ke ham af Søvne« ( | · XI, 11), sagde Han dem reent ud » Lazarus |
GG:4 | r en Judas ( Joh. XII, 4). / Matth. | · XI, 11: μιϰϱοτεϱος. |
BA, s. 421 | eller den er stum ( cfr. Luc. | · XI, 14), Phænomenet er det samme, er Angest |
SD, s. 123 | Lazarus er død« ( | · XI, 14). Altsaa Lazarus er død, og dog var |
GG:2 | ør det. / d. 6 Aug: 38. / Matth. | · XI, 19: ϰαὶ ἐδιϰαιώϑη |
NB14:93 | e Søndag i Advent ( Mth: | · XI, 2-10). / Her er en egen Art Dialektik, |
CT, s. 296 | Samfundet med Dig. / / 1 Cor. | · XI, 23 ... den Herre Jesus i den Nat, der han |
CT, s. 293 | o skal bygge. / IV / / I Cor. | · XI, 23 / Bøn / Mind, o Jesu, tidt mit Hjerte |
CT, s. 259 | X, 27. / / IV. / 1 Corinthier | · XI, 23. / / V. / 2 Timotheum II, 12-13. / / |
SD, s. 123 | tandelsen og Livet« ( | · XI, 25), træder hen til Graven, betyder |
CT, s. 277 | g Længsel. / II / / Matth. | · XI, 28 / Bøn / Fader i Himlene! Som Menighedens |
CT, s. 259 | II, 15. / / II. / Matthæus | · XI, 28. / / III. / Johannes X, 27. / / IV. |
CT, s. 279 | , Hvile for Sjelen! / / Mtth. | · XI, 28. Kommer hid til mig Alle, som arbeide |
NB7:112 | rimod de Χstnes Martyrium ( | · XI, 3.) Han fordrer at Sjelens Beredvillighed |
OTA | vet! / II / Matthæi Evangelium | · XI, 30: Mit Aag er gavnligt og min Byrde er |
Papir 15 | ηςις cfr Rom | · XI, 33. – ( cfr 1 Cor. 1, 24., hvor Paulus |
NB10:176 | re uforskamne i at bede. / Luc: | · XI, 38. 39. – cfr v. 45. Det er dog virkelig |
SD, s. 123 | til Døden« ( Joh. | · XI, 4). Og dog døde jo Lazarus; da Disciplene |
SD, s. 123 | al æres ved den« ( | · XI, 4): o, men selv om Christus ikke havde |
SD, s. 123 | see Guds Herlighed« ( | · XI, 40), det Under, ved hvilket Han opvakte |
SD, s. 123 | azarus, kom hid ud« ( | · XI, 43), er det jo vist nok, at » denne« |
NB10:175 | selv beskadiget tilbage. / Luc: | · XI, 5-8 kunde blive Text til en Prædiken |
3T44, s. 237 | er Øinenes Syn« ( | · XI, 9), er Forfængelighed; men har Prædikeren |
KK:7 | ad me vocavi. – / / Cap. | · XI. / 1 Reg: 19, 10. Ibi sermo est de persecutione |
NB10:180 | Griechen. / Nachg. W. 2d B. No | · XI. p. 655. / Jeg kommer derved til at tænke |
BI, s. 65 | s primus ironiam introduxit. / | · XI. Recentior ironia inprimis ad ethicen revocanda |
IC, s. 103 | Gud-Mennesket. / / 1) Matth. | · XI., 6. ( Parallelstedet Luc. VII. 23.) Johannes |
Papir 69 | et omtales dog heelt i 1 Cor | · XI.; men sæt nu ogsaa at det har været |
Papir 69 | s Indstiftelsesordene 1 Cor. | · XI; nu kan man dog vel ikke nægte, at de |
KK:7 | de. / v. 35 Hiob 41, 3. / / C: | · XII / v. 19. לְחֵמָה |
CC:12 | i hiint Par Støvler, Carl | · XII foretog det bekjendte Ridt med; og idet |
3T44, s. 233 | i din Ungdom / Prædikeren | · XII, 1 / Der gives en Sandhed, hvis Storhed, |
DD:41 | t finde Behag i sin Svaghed 2 Cor: | · XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr Calvin til |
NB18:21 | e det Hele bag efter ( Joh: | · XII, 16.). Men alligevel maa det have været |
NB18:21 | isæerne selv sige ( Joh: | · XII, 19) I udrette slet Intet, see al Verden |
GG:5 | Det synes at fremgaae af Mth: | · XII, 24-29, at Χtus ikke antog, at Dæmoner |
EE:23 | ke og troe at det er Torden ( Joh: | · XII, 29) – eller de høre Stemmen, men |
IC, s. 161 | den og Fornedrelsen. / / Joh. | · XII, 32. Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
IC, s. 155 | drage Alle til Dig. / / Joh. | · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
IC, s. 170 | drage Alle til Dig. / / Joh. | · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
IC, s. 181 | drage Alle til Dig. / / Joh. | · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
IC, s. 198 | ve en triumpherende. / / Joh. | · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
IC, s. 227 | efter og ligne Dig. / / Joh. | · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
IC, s. 250 | fterfølgeren. / VII / Joh. | · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet |
3T44, s. 238 | s Døttre matte« ( | · XII, 4), og forhindrer sig selv i at gjøre, |
3T44, s. 260 | r lukket« ( Præd. | · XII, 4), om han end vidste, at hans Ord vilde |
GG:3 | dsborger eller en Judas ( Joh. | · XII, 4). / Matth. XI, 11: μιϰϱοτεϱος. |
Not10:9 | 2. Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor | · XII, 4-11. – inspiration Joh. 14, 15. |
Not9:1 | som Aand. Rom 8, 14. 2 Cor. | · XII, 4-6. bliver det ved denne gjensidige Negation, |
Not10:9 | εος. 1 Cor. | · XII, 5-6. Aandens Virksomhed betegnes ved personlige |
4T44, s. 317 | len i Kjødet / / 2 Cor. | · XII, 7 / / / Da det er den hellige Skrifts Betydning |
NB:41 | ift af Grundtvig og Rudelbach Bind | · XII, p. 7 o: fl) det at philosophere, at tænke |
CC:10 | ne nobis perficerentur. / Cap | · XII. / Cum igitur habeamus tantam nobis circumjacentem |
Papir 1-2.c | 1720 Folio p. 9. Procatechesis | · XII. / Irenei Op. ed. Massuet lib 1. cap. 10 |
IC | ens Mulighed forbi. – Matth. | · XII. 24, hvor Pharisæerne, da Christus havde |
BI, s. 65 | is ad ethicen revocanda est. / | · XII. Hegelius in ironia describenda modo ad |
CC:10 | um verecundia et metu. / Cap. | · XIII / Amor fraternus maneat. Hospitalitatis |
NB10:210.a | ig Idee af Z. Werner ( s. Sk. | · XIII B. p. 34) at opfatte Zachæus saaledes: |
EE:117 | vhed). Gregor moralia in Job.: | · XIII p. 435.: virum solitarium ubique comitatur |
KG, s. 96 | u skal. / / / III. A / / Rom. | · XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde / / |
Papir 77 | 1836. / Ligger ikke i 1 Corinth: | · XIII, 12 βλεπομεν |
KG, s. 298 | / Kjerlighed bliver / 1 Cor. | · XIII, 13. Saa bliver da ... Kjerlighed. / |
IC, s. 120 | d og Fornedrelse. / 1) Matth. | · XIII, 21. Mc. IV, 17. Det er Parabelen om Sædearterne. |
DD:41 | vaghed 2 Cor: XII, 10 etc.) 2 Cor: | · XIII, 4. cfr Calvin til dette Sted: nos infirmi |
KG, s. 263 | ger ikke sit Eget / 1 Cor. | · XIII, 5. Kjerlighed søger ikke sit Eget. / |
IC, s. 111 | gtige Menneske! / 1) Matth. | · XIII, 55. Mc. VI, 3. – » Er denne |
DD:41.a | ynes ogsaa at ligge i 2 Corinth: | · XIII, 7, hvor han ønsker Menigheden at intet |
KG, s. 227 | dog aldrig bedragen / 1 Cor. | · XIII, 7. Kjerlighed troer Alt. / / » Saa |
KG, s. 246 | og aldrig til Skamme / 1 Cor. | · XIII, 7. Kjærlighed haaber Alt. / / Under |
KG, s. 175 | ns Gjeld til hverandre / Rom. | · XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden dette |
NB10:7 | Fastelavns Søndag over 1 Cor. | · XIII, hvor han dog faaer ud, at Troen er høiere |
Papir 24:9 | s – constructio alterius / | · XIII. / Ordet Sandhed bliver enten henført |
KK:7 | cfr Prov: 25, 21-22. / / Cap. | · XIII. / v. 9. / תִנְאָף |
BI, s. 65 | non ita ad veterem attendit. / | · XIII. Ironia non tam ipsa est sensus expers, |
NB23:220 | der Reformation B 1 Vorr. | · XIII: die Reformation ist .... Reaction des Christenthums |
FB, s. 171 | aa man forklare Stedet i Luc. | · XIV saaledes som hiin smagfulde Exeget gjorde |
LA, s. 42 | t og giftet sig, i Ludvig den | · XIV' s Periode var hun maaskee bleven en tvetydig |
FB, s. 163 | oredrages som bekjendt i Luc. | · XIV, 26 en mærkelig Lære om den absolute |
IC, s. 112 | / 2) Matth. XXVI, 31. 33. Mc. | · XIV, 27. 29. – Her er Forargelsens Mulighed |
NB7:96 | e, og for Umiddelbarheden. / Joh: | · XIV, 27: jeg giver ikke som Verden giver; Eders |
3T44, s. 238 | g til Krig« ( 1 Cor. | · XIV, 8). Men dette at Talen er tydelig, hvad |
KK:7 | ָמַד / / Cap. | · XIV. / v. 4. עָמַד |
OTA | en hisset hos Dig. Amen. / Lucas. | · XIV. 27: Hvo som ikke bærer sit Kors og kommer |
NB21:100 | siger etsteds ( i hans pensees | · XIV. Jesus Χstus) » at det er latterligt |
BI, s. 65 | r eo, quod ipsa concupierit. / | · XIV. Solgerus non animi pietate commotus, sed |
NB2:147 | rhard Meditationes sacræ / No | · XIX de coenæ dominicæ mysterio. / Mirari |
CT, s. 173 | lle vi have?« ( Mtth. | · XIX, 28) – og hvad skulle vi have? / / |
CT, s. 187 | ulle vi have?« ( Mth. | · XIX, 28.) – og hvad skulle vi have! / |
IC, s. 119 | for Himmeriges Skyld ( Matth. | · XIX. 12): Dette er det egentligen, der er det |
DD:64 | rische Elfenmärchen Fortale p. | · XLIX.) at det han sætter meest Priis paa er |
Papir 68:1 | r spærret. / d. 1. Mai 35. / | · xNu er det rigtignok sandt, at fE. Paulus i |
Papir 29 | m alle de Ældre ansaae for | · Xst, indvendes herimod, at Xst. ellers aldrig |
Papir 29 | or Xst, indvendes herimod, at | · Xst. ellers aldrig kaldes saa, undertiden er |
Papir 29 | de ældre meente, om | · Xst., og det maa vel forstaaes saaledes typisk,: |
Papir 260:3 | slet ikke kan tilhøre | · Xst., saa fremt han har talt syrochaldaisk, at |
Brev 286 | ra at negte sig selv at være | · Xsten, hvilket sees af det directe Angreb. Videre |
Papir 260:3 | . Form: concord:: Vi troe, at | · Xsti Legeme og Blod er virkeligt og substantielt |
Papir 260:4 | dets og Vinens Forhold til | · Xsti Person, da findes de senere Opfattelser |
Papir 260:4 | t bestemme disses Forhold til | · Xsti Person. / |
Papir 260:4 | er det Samme. / I Læren om | · Xsti Tilstædeværelse i Nadv:, ell. om |
Papir 260:3 | ocent, quod corpus et sanguis | · Xsti vere adsint et distribuantur vescentibus |
BB:39 | s anmeldt i Rheinwalds Repertorium | · XV B. p. 129 og heraf Citatet): » Bei |
IC, s. 94 | Forargelsen der. / 1) Matth. | · XV, 1-12. – Da kom Skriftkloge og Pharisæer |
3T44, s. 259 | Mennesker« ( 1 Cor. | · XV, 19), naar selv den ellers Gudhengivne ingen |
3T44, s. 238 | etsindigen« ( 1 Cor. | · XV, 2), thi ellers vilde hans Formaning, hvor |
EE:57 | e lægge sig det paa Sinde ( Rom | · XV, 4.), uden at derfor, det der var skrevet, |
4T44, s. 331 | fulgt Guds Menighed ( 1 Cor. | · XV, 9). Havde Paulus villet udmaale sin Apostel-Virksomhed, |
NB:117 | Ignatii Epistola ad Ephesios Cap. | · XV. / / / Tiltrods for Alt hvad Menneskene |
KK:7 | omnes me adorent. – / / | · XV. / v. 2. πλησιον |
BI, s. 65 | equiret, acosmismum effecit. / | · XV. Ut a dubitatione philosophia sic ab ironia |
3T44, s. 259 | dette Liv« ( 1. Cor. | · XV., 19). Erfaringen forstaaer sig jo paa Maal |
BI, s. 62 | ii artium acquirat. / Dabam d. | · XVI Julii MDCCCXLI. / F.C. Sibbern, / h. a. |
Brev 121 | Testamento legi: Genesin, | · XVI psalmos ex primo libro psalmorum, librum |
NB7:78 | or beder han for dem. / Joh: | · XVI, 10 den Hellig-Aand skal overbevise Verden: |
NB5:18 | under min Faders Øine. / Joh: | · XVI, 20. ( Evangeliet paa 3die Søndag efter |
IC, s. 125 | orholdet til Christus, Matth. | · XVI, 21 o. flg. » Da Christus begyndte |
IC, s. 123 | I. 1, og til Oplysning Matth. | · XVI, 23. – Christus har talet om, hvad |
KK:7 | enuino loci sensu. – / / | · XVI. / Φοιβη modo h: l: |
IC, s. 123 | n gjør det Gode. / 2) Joh. | · XVI. 1, og til Oplysning Matth. XVI, 23. – |
BB:12 | Mr. Stampfer, ornée de | · XVII dessins par Mr. de Lacroix. Paris 1828. |
IC, s. 100 | sig til Menneske. / 2) Matth. | · XVII, 24-27. – » Men der de kom |
YTS, s. 261 | t Dig Sted. / II / / / / Luc. | · XVIII, 13 / Bøn / / Herre Jesus Christus, lad |
YTS, s. 263 | t hjem til sit Huus. / / Luc. | · XVIII, 13. Og Tolderen stod langt borte, og vilde |
IC, s. 118 | gelse i Almindelighed: Matth. | · XVIII. 8. 9. Forargelsens Mulighed ligger i den |
PH, s. 55 | anskuelse« ( cfr. Pag. | · XVIII.), saa bliver man ikke sig selv vigtig ved |
NB24:24 | Enhver udleer mig Jeremias | · XX, 7.. / cfr Rudelbach Savonarola p. 154. |
Papir 315:3 | ter af Gangen, og Du vil tale | · XXI Bind. / / 3 |
2T44, s. 185 | Sjel i Taalmodighed / / Luc. | · XXI, 19 / / / Det er ofte sagt med Beundring, |
4T43, s. 159 | rhverver Eders Sjele. / Luc. | · XXI, 19 / / Den rige Fugl kommer susende, kommer |
DD:207 | hverve vore Sjæle. ( cfr. Luc: | · XXI, 19). / d. 28 Jan: 39. / / Da den valgte |
Papir 3:1 | d er beskreven af Luther. L. W. | · XXI, 94.) d. 10 og 11 Decbr. 1524. Gichtel af |
BB:8 | liche Schriften Berlin 1794. / | · XXII Band p. 213-231. / Dette er af et Brev |
CT, s. 263 | ebr. 1848. S. K. / I / / Luc. | · XXII, 15 / Bøn / Fader i Himlene! Vel vide |
CT, s. 259 | 1848 / Indhold / / I. / Lucas | · XXII, 15. / / II. / Matthæus XI, 28. / / |
CT, s. 265 | Frelser og Forsoner. / / Luc. | · XXII, 15: jeg haver hjerteligen længtes efter |
AE, note | . De defectu oraculorum c. | · XXII. / Læseren vil maaskee erindre: naar |
NB24:147 | nts 1840. 1ste Deel Fortalen p. | · XXII. / Wessenberg ( l. c. p. 46) / / |
KG | / / II. A / / Du skal elske / Mth. | · XXII. 39. Men det andet Bud er ligesom dette: |
NB9:68 | t altfor ubetydelige kan tjene No | · XXII: hvorledes kunne vi udbrede og befæste |
NB7:62 | n let blive affecteret. / / / Luc | · XXIV, 31. Da bleve deres Øine aabnede, og |
CT, s. 319 | forbarme Dig. / VII / / Luc. | · XXIV, 51 / Bøn / Du, som steg ned fra Himlen |
CT, s. 321 | lsignelsens Maaltid! / / Luc. | · XXIV, 51. » Og det skeete, der han velsignede |
CT, s. 259 | nes III, 20. / / VII. / Lucas | · XXIV, 51. / / Forord / / Af disse Taler, som |
NB21:102 | Pascal siger ( i hans pensees, | · XXIX moralske Tanker 24): kun faae Msker tale |
IC, s. 112 | t blive Christen. / 2) Matth. | · XXVI, 31. 33. Mc. XIV, 27. 29. – Her er |
IC | igjen Forargelsen. – Matth. | · XXVI. 64. 65, da Christus siger: » nu |
BOA, s. 119 | a Hovedet« ( cfr Mth: | · XXVII, 39.) – og dog at være Den fra |
Papir 7 | it. In LXX vero in libro Deut: | · XXX, 2 adduntur hæc verba οι αγγελοι |
NB21:104 | e af ham. Han siger ( i Pensees | · XXXI forskjellige Tanker 5.) at af Manges ordrette |
3T44, s. 249 | ngelig« ( Ordspr. | · XXXI, 30), og det flygtige Sind farer hen med |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet