S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Not4:8 den ubekjendte Størrelse · x ɔ: » ell. der Ding an sich.«,
KG, s. 353 stand for vor Kjerlighed. / / · X / / Den Kjerlighedens Gjerning at anprise
Papir 64:1 tte sig til den. – / · x / d 3 Feb: 1835. / Maaske er det derfor
CC:10 exspectant in salutem. / Cap. · X / Lex enim umbram habens futurorum bonorum
CC:13 Kjærlighed. / Din Broder. · x 1 + 1 / Efterskrift. / Undskyld det korte
Papir 283:2 H. Steffens was ich erlebte / · X B. p. 118 og fl. / Men man kan ikke see
JJ:449 Abraham a S. Clara / samtl. Skr. · X B. p. 392. / Hebræer Brevet: / X, 39:
Papir 1:1 on i Tydskland ei i Rom. Leo · X befalede nu Kajetan at undersøge Sagen
BB:2 önig v. Castilien ( Alfons · X des Dichters Gönner) in Betreff des
Papir 405 -Regjering hvo er Herskeren? Et · X ell. det evindelige Pjat: hvad der i ethvert
Papir 1:1 492.). / pag. 53. et 54. Leo · X foregav, at han behøvede Penge til at
NB:87 epsis er: at et ubekjendt, et · x kan forklare Alt. Naar nemlig Alt er forklaret
NB9:43 t var hans Grændse. Dette · x kunde han ikke løse, og som ved en Naturlov
PS, s. 238 Lærende være x, i dette · x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste; thi
NB35:43 b præsteret Millioner · x Millioner af Χstne i alle mulige Mønstere,
Brev 120 udgivet. 8. 1838. Reitzel. · X og 79 S. 48 ß. / Forf. / Brev 121, bl.
Brev 273 imenter med det ubekjendte · X og søge, hvorledes man kan faae Alt
NB8:70 ke latterligt at sætte et · x sammen med Idealet, men vel at sætte
NB:87 emlig Alt er forklaret ved et · x som ikke er forklaret, saa er totalt seet
SLV, s. 266 t forvandle hiint ubekjendte · X til en benævnet Størrelse: han fandt
NB34:26 sthed« disse Millioner · x Trillioner af Christne sluddret Χstd.
NB34:23 ted saaledes, at man saa million · x trillionviis har sagt: lader os nu blot
NB9:22 Msk. det er N. N., og Alt det er · X X. Paa den Maade opdager man rigtignok
Papir 5:3 ουσια. 1 Cor: · X, 11. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. Jac.
NB7:107 øvnighed. / / / Det Sted Joh: · X, 1-10 er mærkeligt derved, at Christus
Papir 29 א. /     v. 21. Rom · X, 13. / Psl. 16, 8. af de Ældre om en
CT, s. 285 es Forladelse. / III / / Joh. · X, 27 / Bøn / Fader i Himlene! Din Naade
CT, s. 288 maatte følge Ham. / / Joh. · X, 27. » Mine Faar høre min Røst,
CT, s. 259 s XI, 28. / / III. / Johannes · X, 27. / / IV. / 1 Corinthier XI, 23. / /
JJ:450 392. / Hebræer Brevet: / · X, 39: Men vi ere ikke af dem, / som unddrage
Papir 15 ikkert Beviis derpaa ( l Cor: · X, 4.). – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι.
DS, s. 210 sin Løn.« ( Mtth. · X, 42). Det er fornemt; den mægtigste af
NB23:84 iste sin Løn«. ( Mth: · X, 42.) hvor fornemt, hvilken Rang over alle
Papir 306.c Aabenbarelse / See! / 2 Cor: · X, 5. / i Bevidsthed om hvo han er / eller
SLV, s. 262 bekymrede Lidenskab ogsaa et · x, den søgte, en Lov der nøiagtigt angav
AE, s. 443 isterende ikke er et abstrakt · x, der tilbagelægger Noget, og saa gaaer
BA, s. 427 re x, og dets Indhold være · x, det er være det Forfærdeligste og
EE1, s. 260 melines Charles er nemlig et · x, et desideratur, og man seer her aabenbart,
SFV te selv naar han er navngiven, et · x, et upersonligt Noget, der ved Hjælp
BA, s. 426 e det Dæmoniske her betyde · x, Frihedens Forhold dertil udenfra x, Loven
PS, s. 238 Lad nu den Lærende være · x, i dette x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste;
BA, s. 426 hedens Forhold dertil udenfra · x, Loven for det Dæmoniskes Aabenbarelse
NB15:96 terede deraf det var omtrent det · X, med hvilket man i hine Tider begyndte,
BA, s. 427 lade det Indesluttede være · x, og dets Indhold være x, det er være
SLV, s. 262 enskabelig Forsken ligger et · x, som søges, eller fra en anden Side seet,
NB23:66 ɔ: det Abstrakte, et · X. – Ja vist er det det Klogeste; det
Not13:38 Existentsen ud. / p. 11 Axioma · X. / Anderledes med den menneskelige Tænkning,
KG, s. 209 g at erindre en Afdød. / / · X. / Den Kjerlighedens Gjerning at anprise
NB15:73.a impetus. / i de republica Lib: · X. / Det er dog et mærkeligt Ord, hvormed
Papir 24:6 q / 13. Papir 24:6, bl. [ 1r] / · X. / Theologerne have gjerne benyttet Philos.,
KK:7 ex בוּש. / / Cap. · X. / v. 5. Lev: 18, 5. αυτα
F, s. 500 dog ikke videre, og nu har Hr. · X. lovet afgjørende for alle Tider at oplyse
NB9:22 sk. det er N. N., og Alt det er X · X. Paa den Maade opdager man rigtignok ikke
BI, s. 65 exit, attigit non occupavit. / · X. Socrates primus ironiam introduxit. /
NB26:55 live Χsten ( som Mtth: · X.) som den rædsomste Collision med ethvert
NB22:35 euchlin p. 296 o: fl. Bilag · X.). Her er det ligefrem bragt i System og Middelmaadigheden
IC, s. 110 en om den Blindfødte. Joh. · X., 20. 30. 31. 33. / Ved hvert et Ord i Retning
AE, s. 475 t sig selv til et phantastisk · x; thi det maa jo dog være en Existerende,
BA, s. 428 hvad betyder saa det Gode som · x? Det betyder Aabenbarelsen. Aabenbarelse
BI, note til en Anden, hans Forhold til · Xanthippe. At Socrates nu just ikke har været et
SLV, s. 436 adan for at udvikle sig. Har · Xantippe derfor ofte maattet høre ondt i Verden,
BI, note Grad Begeistrende. Han fjerner · Xantippe for ikke at høre Skrig og Klage; han
NB7:102 es skulde blive vred, fordi · Xantippe gjorde Noget upassende mod ham –
SLV, s. 387 let. Man kan ikke negte, at · Xantippe gjør en comisk Figur med sin Skrigen
AE, note 1te B. § 28) der han, fordi · Xantippe havde taget hans Klæder paa og var gaaet
SLV, s. 53 e myrde Xantippe: ak da havde · Xantippe havt en Magt over ham, som ikke hele den
SLV, s. 52 pionerende Xantippes Troskab) · Xantippe in flagranti, jeg tænker, at hiint fine
SLV, s. 388 sning derover, naar man seer · Xantippe med samt sin Ømhed og den i mange Aar
FQA, s. 9 in-Prædikener o. s. v.; og · Xantippe staaer endnu som Mønster paa qvindelig
EE2, s. 71 enhver saadan Ægtemand en · Xantippe til Kone og saa vanartede Børn som muligt,
SLV, s. 53 gen Intet til Sagen, Alt hvad · Xantippe vil gjøre i denne Henseende er spildt
AE, note af, at han blev gift, netop med · Xantippe, af at han blev dømt fra Livet netop
NB36:31.a rfor, at han var lykkelig med: · Xantippe, eller priste sig lykkelig – nemlig
SLV, s. 55 ti istedenfor at skjendes med · Xantippe, nu det forstaaer sig, han vilde jo øve
BA, note Hensigts Opnaaelse havde nok i · Xantippe. ( Cfr. Xenophons Fortælling om Socrates'
SLV, s. 53 myrde hende ɔ: den utroe · Xantippe. Thi om Socrates blev Hanrei eller ei gjør
BA, note s Anskuelse af sit Forhold til · Xantippe.) – Da det destoværre atter og atter
SLV, s. 53 oux, at han kunde ville myrde · Xantippe: ak da havde Xantippe havt en Magt over
SLV, s. 435 Socrates lykkeligt gift med · Xantippe; han vilde i hele Grækenland ikke have
SLV, s. 436 te saa meget som han skyldte · Xantippes Huusholdning, hvor Socrates ironisk disputerede
SLV, s. 52 eller vel endog udspionerende · Xantippes Troskab) Xantippe in flagranti, jeg tænker,
DD:70 irische Elfenmärchen p. · XCVII cfr Deutsche Sagen No 41, 49; 304. Thiele
AE, note as i Academiet saae den bedagede · Xenocrates med sine Disciple søge efter Sandheden,
BI, note / Xenoph. Apol. § 29-31. / · Xenoph. Apol. § 20-21. Mem. I, 2 § 51.
BI, note od Faderen hos Aristophanes. / · Xenoph. Apol. § 29-31. / Xenoph. Apol. §
Not13:23.a erne: Manichæer, Rorarius, · Xenophanes findes Bayles Polemik. / Tilsidst recurrerer
Not14:1 ndset. / / 3. Eleaterne. / · Xenophanes; Parmenides; Zeno fra Elea; Melissus. /
BI, s. 67 Muliggjørelse – 75 / · Xenophon – 77 / Plato – 89 /
BI, s. 149 erderben beabsichtigten, beim · Xenophon ( Denkw. d. Socr. 1, 2, 33 ff.) an den
BI, s. 86 s Eftermæle. Og naar vi af · Xenophon ( Mem. I, 2, 24) erfare, at Alcibiades
BI en Fremstilling af hver især. / · Xenophon / Vi maae foreløbig erindre om, at Xenophon
BI, s. 85 gere Beroligelse har da ogsaa · Xenophon angivet en ganske anden Grund, hvorfor
BI, note n socratiske Bornerthed, vi har · Xenophon at takke for, ifølge hvilken han vilde,
BI, s. 208 ges ( Ast 8 B. 128 D.), efter · Xenophon befaler, tilskynder den tillige, samt byder
BI ato passer og fylder, saa at man i · Xenophon eminus et quasi per transennas øiner
BI, s. 209 de bør man meget mere troe · Xenophon end Plato, og den som ikke agter at lade
BI, s. 82 hed, kun var en Vinkel. / Hos · Xenophon er det Nyttige et af Udgangs-Punkterne
BI, s. 75 ganske dele denne Anskuelse. · Xenophon er netop bleven staaende ved Socrates'
BI sig forene. Enten maatte man sigte · Xenophon for en total Vilkaarlighed, for et ubegribeligt
BI, s. 209 r, og ansee det Tillæg hos · Xenophon for en xenophontisk Tankeløshed, der
BI serne at fordømme Socrates; thi · Xenophon forsvarer ham paa en Maade, hvorved Socrates
BI, s. 87 saaledes see vi ogsaa her, at · Xenophon ganske conseqvent er kommen til Modbilledet
BI, note taten. Vel retfærdiggjør · Xenophon ham i denne Henseende, ved at lade ham
BI, note fordi der er en Modsætning. / · Xenophon har havt saa megen Mistillid baade til
BI, s. 77 e med Messias-Ideen, hvorimod · Xenophon har med en Mand at gjøre, hvis umiddelbare
BI syn til disse to Opfattelser sige, · Xenophon har som en Kræmmer pruttet sig sin Socrates
BI, s. 78 Xenophons ireniske Indlæg. · Xenophon har virkelig, ved at bortskjære alt
BI i maae foreløbig erindre om, at · Xenophon havde en Hensigt ( og allerede det er en
BI, s. 79 man maatte have ønsket, at · Xenophon havde ladet os fornemme. Og hvilket Liv
NB9:55 es det saaledes brugt etsteds hos · Xenophon i Cyropedien om en Vogn. / Naar der nu
BI, s. 84 yn til den Maade, paa hvilken · Xenophon indleder denne Samtale. Han lader os nemlig
BI, s. 179 anskelig at faae fat paa. Med · Xenophon kan man derfor gjerne antage, at Socrates
BA, s. 373 ar dog gjort det. Naar derfor · Xenophon lader ham have sagt, at man skal elske
BI, note enskabelige Maadeholdenhed, som · Xenophon lader Socrates anbefale. / Forsaavidt der
BI, note og i sin Eenhed med det Slette. · Xenophon lader Socrates ikke modtage Betaling for
BI, s. 204 saa draget fra, i Forhold til · Xenophon lagt til; men da der i den sidste Henseende
BI, note vrister dem det Sidste; men hos · Xenophon mangler den; thi denne Betragtning indledes
BI, s. 75 mener, at ved Siden af Plato · Xenophon meest bør paaagtes, saa kan jeg ikke
BI, s. 84 til det Abstracte, er det hos · Xenophon netop Socrates, der tilintetgjør de
BI g vise sig i sin hele Totalitet. / · Xenophon og Plato / Skulde man med faa Ord udtrykke
BI s / Hvad Aristophanes' Forhold til · Xenophon og Plato angaaer, da har man hos Aristophanes
BI, s. 75 lem. Hvad nu Forholdet mellem · Xenophon og Plato angaaer, da siger Baur rigtigt
BI, s. 236 en Kjærlighed, med hvilken · Xenophon og Plato omfattede Socrates, saa vil jeg
BI, s. 209 ivt. Har man nu Valget mellem · Xenophon og Plato, da troer jeg, at man langt snarere
BI, s. 81 det vi nu gaae over til de af · Xenophon opbevarede socratiske Betragtninger, ville
BI, s. 84 e, at den hele Samtale var af · Xenophon opbevaret som et Exempel paa Socrates'
BI, s. 80 nglen hos Xenophon. / Men som · Xenophon paa den ene Side mangler Øie for Situation,
BI Forliebelse i Plato; deels ogsaa i · Xenophon selv, der maatte have været en daarlig
BI, s. 86 ύνη, der hos · Xenophon skildres hos Socrates, men en uskjøn
BI, s. 86 forsvare sig, end ikke da af · Xenophon skues i overnaturlig Størrelse ( saaledes
BI, s. 80 lig. Denne Hemmelighed har nu · Xenophon slet ikke ahnet. Man tillade mig ved et
BI, s. 208 lling af det Factiske. Saavel · Xenophon som Plato omtale denne Eiendommelighed.
BI, note vise, at endog da, naar det hos · Xenophon streifer nærmest over paa en Opfattelse
BI, s. 82 tiv Forskjel imellem dem. Hos · Xenophon stripper nu den omføitende Betragtning
BI, note n kan ikke nægte, at det hos · Xenophon tillagte διὰ τὸ
BI, s. 81 Betragtninger, som findes hos · Xenophon tillagte Socrates. Disse Betragtninger
BI, note t Forhold til hende, som efter · Xenophon tillægges Socrates, at han havde samme
BI, note / Medens derfor det Nyttige hos · Xenophon vakler imellem at svare til det Skjønne
BI, s. 236 te er det concretere Svar, at · Xenophon var for indskrænket til at bemærke
BI, s. 179 dstændiggjøre Socrates, · Xenophon ved at drage ham ned i det Nyttiges lave
BI at udfylde ved at give ham Ideen, · Xenophon ved det Nyttiges Vidtløftigheder. Aristophanes
BI, s. 86 e alle de Andre under Bordet: · Xenophon vilde naturligviis have forklaret det af,
AE, note t om at tælle Stemmer ( cfr. · Xenophon), duede ikke til at være med, hvor det
BI d det Resultat, vi kom til gjennem · Xenophon, at vi her fandt Socrates i travl Virksomhed
BI, note ken. / Det Ironiske, der er hos · Xenophon, er derfor heller ei Ironiens saligt i sig
BI, s. 80 mmen, og det, man savner hos · Xenophon, er Gehøret for Replikens i Personligheden
BI, s. 84 vil vist enhver, der kjender · Xenophon, finde dette høist usandsynligt, og til
BI, note en af Delene er Tilfældet hos · Xenophon, hos ham ender det med, at Ynglingen vel
BI, s. 86 rhjertet. Dette viser sig hos · Xenophon, hvor Socrates seer det Glædelige, i
BI, note n Gemählden eines Plato und · Xenophon, indeß geht aus diesen so manches hervor,
BI, s. 81 oreløbig maa udhæve hos · Xenophon, og dog er Situation og Replik den Complexus,
BI, s. 275 egel anfører et Exempel af · Xenophon, og tilføier ( Pag. 83): Hier sehen wir
BI, s. 205 af en Opfattelse af Socrates. · Xenophon, Plato og Aristophanes have nemlig ikke
BI, s. 75 Tre at lægge Mærke til, · Xenophon, Plato og Aristophanes. Og naar Baur mener,
BI egoistisk afslutte sig i Ironi. / · Xenophon, Plato, Aristophanes / Hvad Aristophanes'
BI Opfattelse i den Forstand, som hos · Xenophon, Plato, Aristophanes, hos hvilke Socrates'
BI ogsaa i besynderlig Grad lykkedes · Xenophon, saa at man snarere skulde troe, at det
BI, note rligviis til den Bornerthed af · Xenophon, vi allerede ere blevne fortrolige med.
BI, s. 80 egen Gyldighed og Manglen hos · Xenophon. / Men som Xenophon paa den ene Side mangler
BI et Hele var en Fiction af Plato og · Xenophon. Det maa nu ansees som et Factum, at Socrates
BI, s. 209 gviis langt mere have tiltalt · Xenophon. Hans Udbløden kan man langt bedre forklare
BI ikke mindre under Læsningen af · Xenophon. Min Recensent! jeg beder Dig, blot eet
BI, note Xenophons Mem. I, 2 § 49. · Xenophons Apol. § 20. Hermed kan ogsaa sammenlignes
BI, note -68. / Hermed kan sammenlignes · Xenophons Apologi § 15, hvor Talen er om det
BI, s. 139 t lade ham have Ret i at give · Xenophons Apologi Fortrinnet for Platos. /
NB25:43 r dømt fra Livet. Man læse · Xenophons Apologie og ane herigjennem Socrates. Det
BA, note fr. Enten – Eller. / Cfr. · Xenophons Convivium, hvor Socrates bruger dette Ord
BI, s. 208 angaaer, da afvige Platos og · Xenophons Efterretninger. Thi efter Plato advarer
NB31:62 kket Retirade, at hverken · Xenophons eller Moreaus kan taale Sammenligning.
BA, note se havde nok i Xantippe. ( Cfr. · Xenophons Fortælling om Socrates' s Anskuelse
BI, note Exempel, hvor Socrates endog i · Xenophons Fremstilling synes at nærme sig Ironien,
BI, s. 142 Socrates, ( som Ast finder i · Xenophons Fremstilling), hat der Redner nach seiner
BI, s. 78 ocrates' Personlighed gjennem · Xenophons Fremstilling, det er den totale Mangel
BI, note Modsætning hertil at erindre · Xenophons Fremstilling, hvor Socrates har saa travlt
BI an snarere skulde troe, at det var · Xenophons Hensigt at bevise, at det var en Taabelighed
BA, s. 373 iver dette Udsagn som Alt ved · Xenophons Hjælp til et modbydeligt borneret Philisterie,
BI, s. 78 ne være blevne tilmode ved · Xenophons ireniske Indlæg. Xenophon har virkelig,
BI, note bstract Erkjendelses-Theori. / · Xenophons Mem. I, 2 § 49. Xenophons Apol. §
BI, s. 274 mtale med Sophisten Hippias ( · Xenophons Mem. IV, 4 § 12-16 § 25). Her gjør
BI, s. 208 en til sin Oversættelse af · Xenophons Memorabilia heller ei kunnet modstaae den
BI, s. 266 p vælger den. Han benytter · Xenophons Memorabilier og Apologi, ligesom og Platos
BI, s. 223 ligere af os citerede Sted af · Xenophons Memorabilier, hvor Socrates udvikler, hvorledes
BI, s. 76 indrer, at der med Hensyn til · Xenophons Opfattelse af Socrates altid bliver den
BI, s. 87 paa Nydelse. Vi har altsaa i · Xenophons Opfattelse af Socrates den parodierende
BI, note erom mere siden. / Dersom derfor · Xenophons Opfattelse af Socrates er rigtig, saa troer
BI, s. 85 man da tydelig seer, at efter · Xenophons Opfattelse er det Socrates' ramme Alvor,
BI ikke Spørgsmaal om Platos eller · Xenophons Opfattelse, saafremt nemlig man ikke vil
BI, note e Bemærkning betræffende · Xenophons Opfattelse. / Da derfor Phædros ( i
BI, s. 89 des som han staaer og gaaer i · Xenophons Perspectivkasse, og jeg vil blot til Slutning
BI, note tning. Som Exempel vil jeg for · Xenophons Skyld anføre Mem. I, 1, 8. Han taler
BI, s. 65 I. Si quis comparationem inter · Xenophontem et Platonem instituerit, inveniet, alterum
BI, s. 65 præcipue est posita. / II. · Xenophonticus Socrates in utilitate inculcanda subsistit,
BI, s. 76 e ideellere Bedeutung als der · xenophontische, mit welchem wir uns im Grunde immer nur
BI, note er Art endigen sich eine Menge · xenophontischer und platonischer Dialoge, und lassen uns
BI, s. 209 Tillæg hos Xenophon for en · xenophontisk Tankeløshed, der uden at ahne den Betydning,
BI, s. 204 erindre leilighedsviis om de · xenophontiske naturhistoriske Studier, naar man blot
NB28:89 maatte da være saa gal som en · Xerxes for at kunde blive ophidset af Havet og
EE1, s. 13 det, jeg blev forbittret. Som · Xerxes lod Havet pidske, saaledes besluttede jeg
SLV, s. 52 ikke, det er Spas, ligesom da · Xerxes lod Havet pidske. Naar Othello myrder Desdemona,
SLV, s. 274 ersker overalt. Darius eller · Xerxes, ligegyldigt hvo, havde en Slave, der mindede
Not12:2 ationes ad M: Antonini Lib: · XI § 6. / Athenæus Lib. VI. cap. 1.
CC:10 ei ad animam servandam. / Cap · XI / Est autem fides substantia sperandarum,
Papir 69 m ligesom han netop i 1 Cor. · XI siger εγω παϱελαβον
3T44, s. 236 Forfængelighed« ( · XI, 10), og at forsaavidt selv at have gjort,
SD, s. 123 ke ham af Søvne« ( · XI, 11), sagde Han dem reent ud » Lazarus
GG:4 r en Judas ( Joh. XII, 4). / Matth. · XI, 11: μιϰϱοτεϱος.
BA, s. 421 eller den er stum ( cfr. Luc. · XI, 14), Phænomenet er det samme, er Angest
SD, s. 123 Lazarus er død« ( · XI, 14). Altsaa Lazarus er død, og dog var
GG:2 ør det. / d. 6 Aug: 38. / Matth. · XI, 19: ϰαὶ ἐδιϰαιώϑη
NB14:93 e Søndag i Advent ( Mth: · XI, 2-10). / Her er en egen Art Dialektik,
CT, s. 296 Samfundet med Dig. / / 1 Cor. · XI, 23 ... den Herre Jesus i den Nat, der han
CT, s. 293 o skal bygge. / IV / / I Cor. · XI, 23 / Bøn / Mind, o Jesu, tidt mit Hjerte
CT, s. 259 X, 27. / / IV. / 1 Corinthier · XI, 23. / / V. / 2 Timotheum II, 12-13. / /
SD, s. 123 tandelsen og Livet« ( · XI, 25), træder hen til Graven, betyder
CT, s. 277 g Længsel. / II / / Matth. · XI, 28 / Bøn / Fader i Himlene! Som Menighedens
CT, s. 259 II, 15. / / II. / Matthæus · XI, 28. / / III. / Johannes X, 27. / / IV.
CT, s. 279 , Hvile for Sjelen! / / Mtth. · XI, 28. Kommer hid til mig Alle, som arbeide
NB7:112 rimod de Χstnes Martyrium ( · XI, 3.) Han fordrer at Sjelens Beredvillighed
OTA vet! / II / Matthæi Evangelium · XI, 30: Mit Aag er gavnligt og min Byrde er
Papir 15 ηςις cfr Rom · XI, 33. – ( cfr 1 Cor. 1, 24., hvor Paulus
NB10:176 re uforskamne i at bede. / Luc: · XI, 38. 39. – cfr v. 45. Det er dog virkelig
SD, s. 123 til Døden« ( Joh. · XI, 4). Og dog døde jo Lazarus; da Disciplene
SD, s. 123 al æres ved den« ( · XI, 4): o, men selv om Christus ikke havde
SD, s. 123 see Guds Herlighed« ( · XI, 40), det Under, ved hvilket Han opvakte
SD, s. 123 azarus, kom hid ud« ( · XI, 43), er det jo vist nok, at » denne«
NB10:175 selv beskadiget tilbage. / Luc: · XI, 5-8 kunde blive Text til en Prædiken
3T44, s. 237 er Øinenes Syn« ( · XI, 9), er Forfængelighed; men har Prædikeren
KK:7 ad me vocavi. – / / Cap. · XI. / 1 Reg: 19, 10. Ibi sermo est de persecutione
NB10:180 Griechen. / Nachg. W. 2d B. No · XI. p. 655. / Jeg kommer derved til at tænke
BI, s. 65 s primus ironiam introduxit. / · XI. Recentior ironia inprimis ad ethicen revocanda
IC, s. 103 Gud-Mennesket. / / 1) Matth. · XI., 6. ( Parallelstedet Luc. VII. 23.) Johannes
Papir 69 et omtales dog heelt i 1 Cor · XI.; men sæt nu ogsaa at det har været
Papir 69 s Indstiftelsesordene 1 Cor. · XI; nu kan man dog vel ikke nægte, at de
KK:7 de. / v. 35 Hiob 41, 3. / / C: · XII / v. 19. לְחֵמָה‎
CC:12 i hiint Par Støvler, Carl · XII foretog det bekjendte Ridt med; og idet
3T44, s. 233 i din Ungdom / Prædikeren · XII, 1 / Der gives en Sandhed, hvis Storhed,
DD:41 t finde Behag i sin Svaghed 2 Cor: · XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr Calvin til
NB18:21 e det Hele bag efter ( Joh: · XII, 16.). Men alligevel maa det have været
NB18:21 isæerne selv sige ( Joh: · XII, 19) I udrette slet Intet, see al Verden
GG:5 Det synes at fremgaae af Mth: · XII, 24-29, at Χtus ikke antog, at Dæmoner
EE:23 ke og troe at det er Torden ( Joh: · XII, 29) – eller de høre Stemmen, men
IC, s. 161 den og Fornedrelsen. / / Joh. · XII, 32. Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 155 drage Alle til Dig. / / Joh. · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 170 drage Alle til Dig. / / Joh. · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 181 drage Alle til Dig. / / Joh. · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 198 ve en triumpherende. / / Joh. · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 227 efter og ligne Dig. / / Joh. · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 250 fterfølgeren. / VII / Joh. · XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
3T44, s. 238 s Døttre matte« ( · XII, 4), og forhindrer sig selv i at gjøre,
3T44, s. 260 r lukket« ( Præd. · XII, 4), om han end vidste, at hans Ord vilde
GG:3 dsborger eller en Judas ( Joh. · XII, 4). / Matth. XI, 11: μιϰϱοτεϱος.
Not10:9 2. Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor · XII, 4-11. – inspiration Joh. 14, 15.
Not9:1 som Aand. Rom 8, 14. 2 Cor. · XII, 4-6. bliver det ved denne gjensidige Negation,
Not10:9 εος. 1 Cor. · XII, 5-6. Aandens Virksomhed betegnes ved personlige
4T44, s. 317 len i Kjødet / / 2 Cor. · XII, 7 / / / Da det er den hellige Skrifts Betydning
NB:41 ift af Grundtvig og Rudelbach Bind · XII, p. 7 o: fl) det at philosophere, at tænke
CC:10 ne nobis perficerentur. / Cap · XII. / Cum igitur habeamus tantam nobis circumjacentem
Papir 1-2.c 1720 Folio p. 9. Procatechesis · XII. / Irenei Op. ed. Massuet lib 1. cap. 10
IC ens Mulighed forbi. – Matth. · XII. 24, hvor Pharisæerne, da Christus havde
BI, s. 65 is ad ethicen revocanda est. / · XII. Hegelius in ironia describenda modo ad
CC:10 um verecundia et metu. / Cap. · XIII / Amor fraternus maneat. Hospitalitatis
NB10:210.a ig Idee af Z. Werner ( s. Sk. · XIII B. p. 34) at opfatte Zachæus saaledes:
EE:117 vhed). Gregor moralia in Job.: · XIII p. 435.: virum solitarium ubique comitatur
KG, s. 96 u skal. / / / III. A / / Rom. · XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde / /
Papir 77 1836. / Ligger ikke i 1 Corinth: · XIII, 12 βλεπομεν
KG, s. 298 / Kjerlighed bliver / 1 Cor. · XIII, 13. Saa bliver da ... Kjerlighed. /
IC, s. 120 d og Fornedrelse. / 1) Matth. · XIII, 21. Mc. IV, 17. Det er Parabelen om Sædearterne.
DD:41 vaghed 2 Cor: XII, 10 etc.) 2 Cor: · XIII, 4. cfr Calvin til dette Sted: nos infirmi
KG, s. 263 ger ikke sit Eget / 1 Cor. · XIII, 5. Kjerlighed søger ikke sit Eget. /
IC, s. 111 gtige Menneske! / 1) Matth. · XIII, 55. Mc. VI, 3. – » Er denne
DD:41.a ynes ogsaa at ligge i 2 Corinth: · XIII, 7, hvor han ønsker Menigheden at intet
KG, s. 227 dog aldrig bedragen / 1 Cor. · XIII, 7. Kjerlighed troer Alt. / / » Saa
KG, s. 246 og aldrig til Skamme / 1 Cor. · XIII, 7. Kjærlighed haaber Alt. / / Under
KG, s. 175 ns Gjeld til hverandre / Rom. · XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden dette
NB10:7 Fastelavns Søndag over 1 Cor. · XIII, hvor han dog faaer ud, at Troen er høiere
Papir 24:9 s – constructio alterius / · XIII. / Ordet Sandhed bliver enten henført
KK:7 cfr Prov: 25, 21-22. / / Cap. · XIII. / v. 9. / תִנְאָף‎
BI, s. 65 non ita ad veterem attendit. / · XIII. Ironia non tam ipsa est sensus expers,
NB23:220 der Reformation B 1 Vorr. · XIII: die Reformation ist .... Reaction des Christenthums
FB, s. 171 aa man forklare Stedet i Luc. · XIV saaledes som hiin smagfulde Exeget gjorde
LA, s. 42 t og giftet sig, i Ludvig den · XIV' s Periode var hun maaskee bleven en tvetydig
FB, s. 163 oredrages som bekjendt i Luc. · XIV, 26 en mærkelig Lære om den absolute
IC, s. 112 / 2) Matth. XXVI, 31. 33. Mc. · XIV, 27. 29. – Her er Forargelsens Mulighed
NB7:96 e, og for Umiddelbarheden. / Joh: · XIV, 27: jeg giver ikke som Verden giver; Eders
3T44, s. 238 g til Krig« ( 1 Cor. · XIV, 8). Men dette at Talen er tydelig, hvad
KK:7 ָמַד / / Cap. · XIV. / v. 4. עָמַד‎
OTA en hisset hos Dig. Amen. / Lucas. · XIV. 27: Hvo som ikke bærer sit Kors og kommer
NB21:100 siger etsteds ( i hans pensees · XIV. Jesus Χstus) » at det er latterligt
BI, s. 65 r eo, quod ipsa concupierit. / · XIV. Solgerus non animi pietate commotus, sed
NB2:147 rhard Meditationes sacræ / No · XIX de coenæ dominicæ mysterio. / Mirari
CT, s. 173 lle vi have?« ( Mtth. · XIX, 28) – og hvad skulle vi have? / /
CT, s. 187 ulle vi have?« ( Mth. · XIX, 28.) – og hvad skulle vi have! /
IC, s. 119 for Himmeriges Skyld ( Matth. · XIX. 12): Dette er det egentligen, der er det
DD:64 rische Elfenmärchen Fortale p. · XLIX.) at det han sætter meest Priis paa er
Papir 68:1 r spærret. / d. 1. Mai 35. / · xNu er det rigtignok sandt, at fE. Paulus i
Papir 29 m alle de Ældre ansaae for · Xst, indvendes herimod, at Xst. ellers aldrig
Papir 29 or Xst, indvendes herimod, at · Xst. ellers aldrig kaldes saa, undertiden er
Papir 29 de ældre meente, om · Xst., og det maa vel forstaaes saaledes typisk,:
Papir 260:3 slet ikke kan tilhøre · Xst., saa fremt han har talt syrochaldaisk, at
Brev 286 ra at negte sig selv at være · Xsten, hvilket sees af det directe Angreb. Videre
Papir 260:3 . Form: concord:: Vi troe, at · Xsti Legeme og Blod er virkeligt og substantielt
Papir 260:4 dets og Vinens Forhold til · Xsti Person, da findes de senere Opfattelser
Papir 260:4 t bestemme disses Forhold til · Xsti Person. /
Papir 260:4 er det Samme. / I Læren om · Xsti Tilstædeværelse i Nadv:, ell. om
Papir 260:3 ocent, quod corpus et sanguis · Xsti vere adsint et distribuantur vescentibus
BB:39 s anmeldt i Rheinwalds Repertorium · XV B. p. 129 og heraf Citatet): » Bei
IC, s. 94 Forargelsen der. / 1) Matth. · XV, 1-12. – Da kom Skriftkloge og Pharisæer
3T44, s. 259 Mennesker« ( 1 Cor. · XV, 19), naar selv den ellers Gudhengivne ingen
3T44, s. 238 etsindigen« ( 1 Cor. · XV, 2), thi ellers vilde hans Formaning, hvor
EE:57 e lægge sig det paa Sinde ( Rom · XV, 4.), uden at derfor, det der var skrevet,
4T44, s. 331 fulgt Guds Menighed ( 1 Cor. · XV, 9). Havde Paulus villet udmaale sin Apostel-Virksomhed,
NB:117 Ignatii Epistola ad Ephesios Cap. · XV. / / / Tiltrods for Alt hvad Menneskene
KK:7 omnes me adorent. – / / · XV. / v. 2. πλησιον
BI, s. 65 equiret, acosmismum effecit. / · XV. Ut a dubitatione philosophia sic ab ironia
3T44, s. 259 dette Liv« ( 1. Cor. · XV., 19). Erfaringen forstaaer sig jo paa Maal
BI, s. 62 ii artium acquirat. / Dabam d. · XVI Julii MDCCCXLI. / F.C. Sibbern, / h. a.
Brev 121 Testamento legi: Genesin, · XVI psalmos ex primo libro psalmorum, librum
NB7:78 or beder han for dem. / Joh: · XVI, 10 den Hellig-Aand skal overbevise Verden:
NB5:18 under min Faders Øine. / Joh: · XVI, 20. ( Evangeliet paa 3die Søndag efter
IC, s. 125 orholdet til Christus, Matth. · XVI, 21 o. flg. » Da Christus begyndte
IC, s. 123 I. 1, og til Oplysning Matth. · XVI, 23. – Christus har talet om, hvad
KK:7 enuino loci sensu. – / / · XVI. / Φοιβη modo h: l:
IC, s. 123 n gjør det Gode. / 2) Joh. · XVI. 1, og til Oplysning Matth. XVI, 23. –
BB:12 Mr. Stampfer, ornée de · XVII dessins par Mr. de Lacroix. Paris 1828.
IC, s. 100 sig til Menneske. / 2) Matth. · XVII, 24-27. – » Men der de kom
YTS, s. 261 t Dig Sted. / II / / / / Luc. · XVIII, 13 / Bøn / / Herre Jesus Christus, lad
YTS, s. 263 t hjem til sit Huus. / / Luc. · XVIII, 13. Og Tolderen stod langt borte, og vilde
IC, s. 118 gelse i Almindelighed: Matth. · XVIII. 8. 9. Forargelsens Mulighed ligger i den
PH, s. 55 anskuelse« ( cfr. Pag. · XVIII.), saa bliver man ikke sig selv vigtig ved
NB24:24 Enhver udleer mig Jeremias · XX, 7.. / cfr Rudelbach Savonarola p. 154.
Papir 315:3 ter af Gangen, og Du vil tale · XXI Bind. / /                 3
2T44, s. 185 Sjel i Taalmodighed / / Luc. · XXI, 19 / / / Det er ofte sagt med Beundring,
4T43, s. 159 rhverver Eders Sjele. / Luc. · XXI, 19 / / Den rige Fugl kommer susende, kommer
DD:207 hverve vore Sjæle. ( cfr. Luc: · XXI, 19). / d. 28 Jan: 39. / / Da den valgte
Papir 3:1 d er beskreven af Luther. L. W. · XXI, 94.) d. 10 og 11 Decbr. 1524. Gichtel af
BB:8 liche Schriften Berlin 1794. / · XXII Band p. 213-231. / Dette er af et Brev
CT, s. 263 ebr. 1848. S. K. / I / / Luc. · XXII, 15 / Bøn / Fader i Himlene! Vel vide
CT, s. 259 1848 / Indhold / / I. / Lucas · XXII, 15. / / II. / Matthæus XI, 28. / /
CT, s. 265 Frelser og Forsoner. / / Luc. · XXII, 15: jeg haver hjerteligen længtes efter
AE, note . De defectu oraculorum c. · XXII. / Læseren vil maaskee erindre: naar
NB24:147 nts 1840. 1ste Deel Fortalen p. · XXII. / Wessenberg ( l. c. p. 46) / /
KG / / II. A / / Du skal elske / Mth. · XXII. 39. Men det andet Bud er ligesom dette:
NB9:68 t altfor ubetydelige kan tjene No · XXII: hvorledes kunne vi udbrede og befæste
NB7:62 n let blive affecteret. / / / Luc · XXIV, 31. Da bleve deres Øine aabnede, og
CT, s. 319 forbarme Dig. / VII / / Luc. · XXIV, 51 / Bøn / Du, som steg ned fra Himlen
CT, s. 321 lsignelsens Maaltid! / / Luc. · XXIV, 51. » Og det skeete, der han velsignede
CT, s. 259 nes III, 20. / / VII. / Lucas · XXIV, 51. / / Forord / / Af disse Taler, som
NB21:102 Pascal siger ( i hans pensees, · XXIX moralske Tanker 24): kun faae Msker tale
IC, s. 112 t blive Christen. / 2) Matth. · XXVI, 31. 33. Mc. XIV, 27. 29. – Her er
IC igjen Forargelsen. – Matth. · XXVI. 64. 65, da Christus siger: » nu
BOA, s. 119 a Hovedet« ( cfr Mth: · XXVII, 39.) – og dog at være Den fra
Papir 7 it. In LXX vero in libro Deut: · XXX, 2 adduntur hæc verba οι αγγελοι
NB21:104 e af ham. Han siger ( i Pensees · XXXI forskjellige Tanker 5.) at af Manges ordrette
3T44, s. 249 ngelig« ( Ordspr. · XXXI, 30), og det flygtige Sind farer hen med