SKS · Ordkonkordans

Not4:8	den ubekjendte Størrelse	· x ɔ: » ell. der Ding an sich.«,
KG, s. 353	stand for vor Kjerlighed. / /	· X / / Den Kjerlighedens Gjerning at anprise
Papir 64:1	tte sig til den. – /	· x / d 3 Feb: 1835. / Maaske er det derfor
CC:10	exspectant in salutem. / Cap.	· X / Lex enim umbram habens futurorum bonorum
CC:13	Kjærlighed. / Din Broder.	· x 1 + 1 / Efterskrift. / Undskyld det korte
Papir 283:2	H. Steffens was ich erlebte /	· X B. p. 118 og fl. / Men man kan ikke see
JJ:449	Abraham a S. Clara / samtl. Skr.	· X B. p. 392. / Hebræer Brevet: / X, 39:
Papir 1:1	on i Tydskland ei i Rom. Leo	· X befalede nu Kajetan at undersøge Sagen
BB:2	önig v. Castilien ( Alfons	· X des Dichters Gönner) in Betreff des
Papir 405	-Regjering hvo er Herskeren? Et	· X ell. det evindelige Pjat: hvad der i ethvert
Papir 1:1	492.). / pag. 53. et 54. Leo	· X foregav, at han behøvede Penge til at
NB:87	epsis er: at et ubekjendt, et	· x kan forklare Alt. Naar nemlig Alt er forklaret
NB9:43	t var hans Grændse. Dette	· x kunde han ikke løse, og som ved en Naturlov
PS, s. 238	Lærende være x, i dette	· x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste; thi
NB35:43	b præsteret Millioner	· x Millioner af Χstne i alle mulige Mønstere,
Brev 120	udgivet. 8. 1838. Reitzel.	· X og 79 S. 48 ß. / Forf. / Brev 121, bl.
Brev 273	imenter med det ubekjendte	· X og søge, hvorledes man kan faae Alt
NB8:70	ke latterligt at sætte et	· x sammen med Idealet, men vel at sætte
NB:87	emlig Alt er forklaret ved et	· x som ikke er forklaret, saa er totalt seet
SLV, s. 266	t forvandle hiint ubekjendte	· X til en benævnet Størrelse: han fandt
NB34:26	sthed« disse Millioner	· x Trillioner af Christne sluddret Χstd.
NB34:23	ted saaledes, at man saa million	· x trillionviis har sagt: lader os nu blot
NB9:22	Msk. det er N. N., og Alt det er	· X X. Paa den Maade opdager man rigtignok
Papir 5:3	ουσια. 1 Cor:	· X, 11. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. Jac.
NB7:107	øvnighed. / / / Det Sted Joh:	· X, 1-10 er mærkeligt derved, at Christus
Papir 29	א. / v. 21. Rom	· X, 13. / Psl. 16, 8. af de Ældre om en
CT, s. 285	es Forladelse. / III / / Joh.	· X, 27 / Bøn / Fader i Himlene! Din Naade
CT, s. 288	maatte følge Ham. / / Joh.	· X, 27. » Mine Faar høre min Røst,
CT, s. 259	s XI, 28. / / III. / Johannes	· X, 27. / / IV. / 1 Corinthier XI, 23. / /
JJ:450	392. / Hebræer Brevet: /	· X, 39: Men vi ere ikke af dem, / som unddrage
Papir 15	ikkert Beviis derpaa ( l Cor:	· X, 4.). – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι.
DS, s. 210	sin Løn.« ( Mtth.	· X, 42). Det er fornemt; den mægtigste af
NB23:84	iste sin Løn«. ( Mth:	· X, 42.) hvor fornemt, hvilken Rang over alle
Papir 306.c	Aabenbarelse / See! / 2 Cor:	· X, 5. / i Bevidsthed om hvo han er / eller
SLV, s. 262	bekymrede Lidenskab ogsaa et	· x, den søgte, en Lov der nøiagtigt angav
AE, s. 443	isterende ikke er et abstrakt	· x, der tilbagelægger Noget, og saa gaaer
BA, s. 427	re x, og dets Indhold være	· x, det er være det Forfærdeligste og
EE1, s. 260	melines Charles er nemlig et	· x, et desideratur, og man seer her aabenbart,
SFV	te selv naar han er navngiven, et	· x, et upersonligt Noget, der ved Hjælp
BA, s. 426	e det Dæmoniske her betyde	· x, Frihedens Forhold dertil udenfra x, Loven
PS, s. 238	Lad nu den Lærende være	· x, i dette x maa jo ogsaa indeholdes den Ringeste;
BA, s. 426	hedens Forhold dertil udenfra	· x, Loven for det Dæmoniskes Aabenbarelse
NB15:96	terede deraf det var omtrent det	· X, med hvilket man i hine Tider begyndte,
BA, s. 427	lade det Indesluttede være	· x, og dets Indhold være x, det er være
SLV, s. 262	enskabelig Forsken ligger et	· x, som søges, eller fra en anden Side seet,
NB23:66	ɔ: det Abstrakte, et	· X. – Ja vist er det det Klogeste; det
Not13:38	Existentsen ud. / p. 11 Axioma	· X. / Anderledes med den menneskelige Tænkning,
KG, s. 209	g at erindre en Afdød. / /	· X. / Den Kjerlighedens Gjerning at anprise
NB15:73.a	impetus. / i de republica Lib:	· X. / Det er dog et mærkeligt Ord, hvormed
Papir 24:6	q / 13. Papir 24:6, bl. [ 1r] /	· X. / Theologerne have gjerne benyttet Philos.,
KK:7	ex בוּש. / / Cap.	· X. / v. 5. Lev: 18, 5. αυτα
F, s. 500	dog ikke videre, og nu har Hr.	· X. lovet afgjørende for alle Tider at oplyse
NB9:22	sk. det er N. N., og Alt det er X	· X. Paa den Maade opdager man rigtignok ikke
BI, s. 65	exit, attigit non occupavit. /	· X. Socrates primus ironiam introduxit. /
NB26:55	live Χsten ( som Mtth:	· X.) som den rædsomste Collision med ethvert
NB22:35	euchlin p. 296 o: fl. Bilag	· X.). Her er det ligefrem bragt i System og Middelmaadigheden
IC, s. 110	en om den Blindfødte. Joh.	· X., 20. 30. 31. 33. / Ved hvert et Ord i Retning
AE, s. 475	t sig selv til et phantastisk	· x; thi det maa jo dog være en Existerende,
BA, s. 428	hvad betyder saa det Gode som	· x? Det betyder Aabenbarelsen. Aabenbarelse
BI, note	til en Anden, hans Forhold til	· Xanthippe. At Socrates nu just ikke har været et
SLV, s. 436	adan for at udvikle sig. Har	· Xantippe derfor ofte maattet høre ondt i Verden,
BI, note	Grad Begeistrende. Han fjerner	· Xantippe for ikke at høre Skrig og Klage; han
NB7:102	es skulde blive vred, fordi	· Xantippe gjorde Noget upassende mod ham –
SLV, s. 387	let. Man kan ikke negte, at	· Xantippe gjør en comisk Figur med sin Skrigen
AE, note	1te B. § 28) der han, fordi	· Xantippe havde taget hans Klæder paa og var gaaet
SLV, s. 53	e myrde Xantippe: ak da havde	· Xantippe havt en Magt over ham, som ikke hele den
SLV, s. 52	pionerende Xantippes Troskab)	· Xantippe in flagranti, jeg tænker, at hiint fine
SLV, s. 388	sning derover, naar man seer	· Xantippe med samt sin Ømhed og den i mange Aar
FQA, s. 9	in-Prædikener o. s. v.; og	· Xantippe staaer endnu som Mønster paa qvindelig
EE2, s. 71	enhver saadan Ægtemand en	· Xantippe til Kone og saa vanartede Børn som muligt,
SLV, s. 53	gen Intet til Sagen, Alt hvad	· Xantippe vil gjøre i denne Henseende er spildt
AE, note	af, at han blev gift, netop med	· Xantippe, af at han blev dømt fra Livet netop
NB36:31.a	rfor, at han var lykkelig med:	· Xantippe, eller priste sig lykkelig – nemlig
SLV, s. 55	ti istedenfor at skjendes med	· Xantippe, nu det forstaaer sig, han vilde jo øve
BA, note	Hensigts Opnaaelse havde nok i	· Xantippe. ( Cfr. Xenophons Fortælling om Socrates'
SLV, s. 53	myrde hende ɔ: den utroe	· Xantippe. Thi om Socrates blev Hanrei eller ei gjør
BA, note	s Anskuelse af sit Forhold til	· Xantippe.) – Da det destoværre atter og atter
SLV, s. 53	oux, at han kunde ville myrde	· Xantippe: ak da havde Xantippe havt en Magt over
SLV, s. 435	Socrates lykkeligt gift med	· Xantippe; han vilde i hele Grækenland ikke have
SLV, s. 436	te saa meget som han skyldte	· Xantippes Huusholdning, hvor Socrates ironisk disputerede
SLV, s. 52	eller vel endog udspionerende	· Xantippes Troskab) Xantippe in flagranti, jeg tænker,
DD:70	irische Elfenmärchen p.	· XCVII cfr Deutsche Sagen No 41, 49; 304. Thiele
AE, note	as i Academiet saae den bedagede	· Xenocrates med sine Disciple søge efter Sandheden,
BI, note	/ Xenoph. Apol. § 29-31. /	· Xenoph. Apol. § 20-21. Mem. I, 2 § 51.
BI, note	od Faderen hos Aristophanes. /	· Xenoph. Apol. § 29-31. / Xenoph. Apol. §
Not13:23.a	erne: Manichæer, Rorarius,	· Xenophanes findes Bayles Polemik. / Tilsidst recurrerer
Not14:1	ndset. / / 3. Eleaterne. /	· Xenophanes; Parmenides; Zeno fra Elea; Melissus. /
BI, s. 67	Muliggjørelse – 75 /	· Xenophon – 77 / Plato – 89 /
BI, s. 149	erderben beabsichtigten, beim	· Xenophon ( Denkw. d. Socr. 1, 2, 33 ff.) an den
BI, s. 86	s Eftermæle. Og naar vi af	· Xenophon ( Mem. I, 2, 24) erfare, at Alcibiades
BI	en Fremstilling af hver især. /	· Xenophon / Vi maae foreløbig erindre om, at Xenophon
BI, s. 85	gere Beroligelse har da ogsaa	· Xenophon angivet en ganske anden Grund, hvorfor
BI, note	n socratiske Bornerthed, vi har	· Xenophon at takke for, ifølge hvilken han vilde,
BI, s. 208	ges ( Ast 8 B. 128 D.), efter	· Xenophon befaler, tilskynder den tillige, samt byder
BI	ato passer og fylder, saa at man i	· Xenophon eminus et quasi per transennas øiner
BI, s. 209	de bør man meget mere troe	· Xenophon end Plato, og den som ikke agter at lade
BI, s. 82	hed, kun var en Vinkel. / Hos	· Xenophon er det Nyttige et af Udgangs-Punkterne
BI, s. 75	ganske dele denne Anskuelse.	· Xenophon er netop bleven staaende ved Socrates'
BI	sig forene. Enten maatte man sigte	· Xenophon for en total Vilkaarlighed, for et ubegribeligt
BI, s. 209	r, og ansee det Tillæg hos	· Xenophon for en xenophontisk Tankeløshed, der
BI	serne at fordømme Socrates; thi	· Xenophon forsvarer ham paa en Maade, hvorved Socrates
BI, s. 87	saaledes see vi ogsaa her, at	· Xenophon ganske conseqvent er kommen til Modbilledet
BI, note	taten. Vel retfærdiggjør	· Xenophon ham i denne Henseende, ved at lade ham
BI, note	fordi der er en Modsætning. /	· Xenophon har havt saa megen Mistillid baade til
BI, s. 77	e med Messias-Ideen, hvorimod	· Xenophon har med en Mand at gjøre, hvis umiddelbare
BI	syn til disse to Opfattelser sige,	· Xenophon har som en Kræmmer pruttet sig sin Socrates
BI, s. 78	Xenophons ireniske Indlæg.	· Xenophon har virkelig, ved at bortskjære alt
BI	i maae foreløbig erindre om, at	· Xenophon havde en Hensigt ( og allerede det er en
BI, s. 79	man maatte have ønsket, at	· Xenophon havde ladet os fornemme. Og hvilket Liv
NB9:55	es det saaledes brugt etsteds hos	· Xenophon i Cyropedien om en Vogn. / Naar der nu
BI, s. 84	yn til den Maade, paa hvilken	· Xenophon indleder denne Samtale. Han lader os nemlig
BI, s. 179	anskelig at faae fat paa. Med	· Xenophon kan man derfor gjerne antage, at Socrates
BA, s. 373	ar dog gjort det. Naar derfor	· Xenophon lader ham have sagt, at man skal elske
BI, note	enskabelige Maadeholdenhed, som	· Xenophon lader Socrates anbefale. / Forsaavidt der
BI, note	og i sin Eenhed med det Slette.	· Xenophon lader Socrates ikke modtage Betaling for
BI, s. 204	saa draget fra, i Forhold til	· Xenophon lagt til; men da der i den sidste Henseende
BI, note	vrister dem det Sidste; men hos	· Xenophon mangler den; thi denne Betragtning indledes
BI, s. 75	mener, at ved Siden af Plato	· Xenophon meest bør paaagtes, saa kan jeg ikke
BI, s. 84	til det Abstracte, er det hos	· Xenophon netop Socrates, der tilintetgjør de
BI	g vise sig i sin hele Totalitet. /	· Xenophon og Plato / Skulde man med faa Ord udtrykke
BI	s / Hvad Aristophanes' Forhold til	· Xenophon og Plato angaaer, da har man hos Aristophanes
BI, s. 75	lem. Hvad nu Forholdet mellem	· Xenophon og Plato angaaer, da siger Baur rigtigt
BI, s. 236	en Kjærlighed, med hvilken	· Xenophon og Plato omfattede Socrates, saa vil jeg
BI, s. 209	ivt. Har man nu Valget mellem	· Xenophon og Plato, da troer jeg, at man langt snarere
BI, s. 81	det vi nu gaae over til de af	· Xenophon opbevarede socratiske Betragtninger, ville
BI, s. 84	e, at den hele Samtale var af	· Xenophon opbevaret som et Exempel paa Socrates'
BI, s. 80	nglen hos Xenophon. / Men som	· Xenophon paa den ene Side mangler Øie for Situation,
BI	Forliebelse i Plato; deels ogsaa i	· Xenophon selv, der maatte have været en daarlig
BI, s. 86	ύνη, der hos	· Xenophon skildres hos Socrates, men en uskjøn
BI, s. 86	forsvare sig, end ikke da af	· Xenophon skues i overnaturlig Størrelse ( saaledes
BI, s. 80	lig. Denne Hemmelighed har nu	· Xenophon slet ikke ahnet. Man tillade mig ved et
BI, s. 208	lling af det Factiske. Saavel	· Xenophon som Plato omtale denne Eiendommelighed.
BI, note	vise, at endog da, naar det hos	· Xenophon streifer nærmest over paa en Opfattelse
BI, s. 82	tiv Forskjel imellem dem. Hos	· Xenophon stripper nu den omføitende Betragtning
BI, note	n kan ikke nægte, at det hos	· Xenophon tillagte διὰ τὸ
BI, s. 81	Betragtninger, som findes hos	· Xenophon tillagte Socrates. Disse Betragtninger
BI, note	t Forhold til hende, som efter	· Xenophon tillægges Socrates, at han havde samme
BI, note	/ Medens derfor det Nyttige hos	· Xenophon vakler imellem at svare til det Skjønne
BI, s. 236	te er det concretere Svar, at	· Xenophon var for indskrænket til at bemærke
BI, s. 179	dstændiggjøre Socrates,	· Xenophon ved at drage ham ned i det Nyttiges lave
BI	at udfylde ved at give ham Ideen,	· Xenophon ved det Nyttiges Vidtløftigheder. Aristophanes
BI, s. 86	e alle de Andre under Bordet:	· Xenophon vilde naturligviis have forklaret det af,
AE, note	t om at tælle Stemmer ( cfr.	· Xenophon), duede ikke til at være med, hvor det
BI	d det Resultat, vi kom til gjennem	· Xenophon, at vi her fandt Socrates i travl Virksomhed
BI, note	ken. / Det Ironiske, der er hos	· Xenophon, er derfor heller ei Ironiens saligt i sig
BI, s. 80	mmen, og det, man savner hos	· Xenophon, er Gehøret for Replikens i Personligheden
BI, s. 84	vil vist enhver, der kjender	· Xenophon, finde dette høist usandsynligt, og til
BI, note	en af Delene er Tilfældet hos	· Xenophon, hos ham ender det med, at Ynglingen vel
BI, s. 86	rhjertet. Dette viser sig hos	· Xenophon, hvor Socrates seer det Glædelige, i
BI, note	n Gemählden eines Plato und	· Xenophon, indeß geht aus diesen so manches hervor,
BI, s. 81	oreløbig maa udhæve hos	· Xenophon, og dog er Situation og Replik den Complexus,
BI, s. 275	egel anfører et Exempel af	· Xenophon, og tilføier ( Pag. 83): Hier sehen wir
BI, s. 205	af en Opfattelse af Socrates.	· Xenophon, Plato og Aristophanes have nemlig ikke
BI, s. 75	Tre at lægge Mærke til,	· Xenophon, Plato og Aristophanes. Og naar Baur mener,
BI	egoistisk afslutte sig i Ironi. /	· Xenophon, Plato, Aristophanes / Hvad Aristophanes'
BI	Opfattelse i den Forstand, som hos	· Xenophon, Plato, Aristophanes, hos hvilke Socrates'
BI	ogsaa i besynderlig Grad lykkedes	· Xenophon, saa at man snarere skulde troe, at det
BI, note	rligviis til den Bornerthed af	· Xenophon, vi allerede ere blevne fortrolige med.
BI, s. 80	egen Gyldighed og Manglen hos	· Xenophon. / Men som Xenophon paa den ene Side mangler
BI	et Hele var en Fiction af Plato og	· Xenophon. Det maa nu ansees som et Factum, at Socrates
BI, s. 209	gviis langt mere have tiltalt	· Xenophon. Hans Udbløden kan man langt bedre forklare
BI	ikke mindre under Læsningen af	· Xenophon. Min Recensent! jeg beder Dig, blot eet
BI, note	Xenophons Mem. I, 2 § 49.	· Xenophons Apol. § 20. Hermed kan ogsaa sammenlignes
BI, note	-68. / Hermed kan sammenlignes	· Xenophons Apologi § 15, hvor Talen er om det
BI, s. 139	t lade ham have Ret i at give	· Xenophons Apologi Fortrinnet for Platos. /
NB25:43	r dømt fra Livet. Man læse	· Xenophons Apologie og ane herigjennem Socrates. Det
BA, note	fr. Enten – Eller. / Cfr.	· Xenophons Convivium, hvor Socrates bruger dette Ord
BI, s. 208	angaaer, da afvige Platos og	· Xenophons Efterretninger. Thi efter Plato advarer
NB31:62	kket Retirade, at hverken	· Xenophons eller Moreaus kan taale Sammenligning.
BA, note	se havde nok i Xantippe. ( Cfr.	· Xenophons Fortælling om Socrates' s Anskuelse
BI, note	Exempel, hvor Socrates endog i	· Xenophons Fremstilling synes at nærme sig Ironien,
BI, s. 142	Socrates, ( som Ast finder i	· Xenophons Fremstilling), hat der Redner nach seiner
BI, s. 78	ocrates' Personlighed gjennem	· Xenophons Fremstilling, det er den totale Mangel
BI, note	Modsætning hertil at erindre	· Xenophons Fremstilling, hvor Socrates har saa travlt
BI	an snarere skulde troe, at det var	· Xenophons Hensigt at bevise, at det var en Taabelighed
BA, s. 373	iver dette Udsagn som Alt ved	· Xenophons Hjælp til et modbydeligt borneret Philisterie,
BI, s. 78	ne være blevne tilmode ved	· Xenophons ireniske Indlæg. Xenophon har virkelig,
BI, note	bstract Erkjendelses-Theori. /	· Xenophons Mem. I, 2 § 49. Xenophons Apol. §
BI, s. 274	mtale med Sophisten Hippias (	· Xenophons Mem. IV, 4 § 12-16 § 25). Her gjør
BI, s. 208	en til sin Oversættelse af	· Xenophons Memorabilia heller ei kunnet modstaae den
BI, s. 266	p vælger den. Han benytter	· Xenophons Memorabilier og Apologi, ligesom og Platos
BI, s. 223	ligere af os citerede Sted af	· Xenophons Memorabilier, hvor Socrates udvikler, hvorledes
BI, s. 76	indrer, at der med Hensyn til	· Xenophons Opfattelse af Socrates altid bliver den
BI, s. 87	paa Nydelse. Vi har altsaa i	· Xenophons Opfattelse af Socrates den parodierende
BI, note	erom mere siden. / Dersom derfor	· Xenophons Opfattelse af Socrates er rigtig, saa troer
BI, s. 85	man da tydelig seer, at efter	· Xenophons Opfattelse er det Socrates' ramme Alvor,
BI	ikke Spørgsmaal om Platos eller	· Xenophons Opfattelse, saafremt nemlig man ikke vil
BI, note	e Bemærkning betræffende	· Xenophons Opfattelse. / Da derfor Phædros ( i
BI, s. 89	des som han staaer og gaaer i	· Xenophons Perspectivkasse, og jeg vil blot til Slutning
BI, note	tning. Som Exempel vil jeg for	· Xenophons Skyld anføre Mem. I, 1, 8. Han taler
BI, s. 65	I. Si quis comparationem inter	· Xenophontem et Platonem instituerit, inveniet, alterum
BI, s. 65	præcipue est posita. / II.	· Xenophonticus Socrates in utilitate inculcanda subsistit,
BI, s. 76	e ideellere Bedeutung als der	· xenophontische, mit welchem wir uns im Grunde immer nur
BI, note	er Art endigen sich eine Menge	· xenophontischer und platonischer Dialoge, und lassen uns
BI, s. 209	Tillæg hos Xenophon for en	· xenophontisk Tankeløshed, der uden at ahne den Betydning,
BI, s. 204	erindre leilighedsviis om de	· xenophontiske naturhistoriske Studier, naar man blot
NB28:89	maatte da være saa gal som en	· Xerxes for at kunde blive ophidset af Havet og
EE1, s. 13	det, jeg blev forbittret. Som	· Xerxes lod Havet pidske, saaledes besluttede jeg
SLV, s. 52	ikke, det er Spas, ligesom da	· Xerxes lod Havet pidske. Naar Othello myrder Desdemona,
SLV, s. 274	ersker overalt. Darius eller	· Xerxes, ligegyldigt hvo, havde en Slave, der mindede
Not12:2	ationes ad M: Antonini Lib:	· XI § 6. / Athenæus Lib. VI. cap. 1.
CC:10	ei ad animam servandam. / Cap	· XI / Est autem fides substantia sperandarum,
Papir 69	m ligesom han netop i 1 Cor.	· XI siger εγω παϱελαβον
3T44, s. 236	Forfængelighed« (	· XI, 10), og at forsaavidt selv at have gjort,
SD, s. 123	ke ham af Søvne« (	· XI, 11), sagde Han dem reent ud » Lazarus
GG:4	r en Judas ( Joh. XII, 4). / Matth.	· XI, 11: μιϰϱοτεϱος.
BA, s. 421	eller den er stum ( cfr. Luc.	· XI, 14), Phænomenet er det samme, er Angest
SD, s. 123	Lazarus er død« (	· XI, 14). Altsaa Lazarus er død, og dog var
GG:2	ør det. / d. 6 Aug: 38. / Matth.	· XI, 19: ϰαὶ ἐδιϰαιώϑη
NB14:93	e Søndag i Advent ( Mth:	· XI, 2-10). / Her er en egen Art Dialektik,
CT, s. 296	Samfundet med Dig. / / 1 Cor.	· XI, 23 ... den Herre Jesus i den Nat, der han
CT, s. 293	o skal bygge. / IV / / I Cor.	· XI, 23 / Bøn / Mind, o Jesu, tidt mit Hjerte
CT, s. 259	X, 27. / / IV. / 1 Corinthier	· XI, 23. / / V. / 2 Timotheum II, 12-13. / /
SD, s. 123	tandelsen og Livet« (	· XI, 25), træder hen til Graven, betyder
CT, s. 277	g Længsel. / II / / Matth.	· XI, 28 / Bøn / Fader i Himlene! Som Menighedens
CT, s. 259	II, 15. / / II. / Matthæus	· XI, 28. / / III. / Johannes X, 27. / / IV.
CT, s. 279	, Hvile for Sjelen! / / Mtth.	· XI, 28. Kommer hid til mig Alle, som arbeide
NB7:112	rimod de Χstnes Martyrium (	· XI, 3.) Han fordrer at Sjelens Beredvillighed
OTA	vet! / II / Matthæi Evangelium	· XI, 30: Mit Aag er gavnligt og min Byrde er
Papir 15	ηςις cfr Rom	· XI, 33. – ( cfr 1 Cor. 1, 24., hvor Paulus
NB10:176	re uforskamne i at bede. / Luc:	· XI, 38. 39. – cfr v. 45. Det er dog virkelig
SD, s. 123	til Døden« ( Joh.	· XI, 4). Og dog døde jo Lazarus; da Disciplene
SD, s. 123	al æres ved den« (	· XI, 4): o, men selv om Christus ikke havde
SD, s. 123	see Guds Herlighed« (	· XI, 40), det Under, ved hvilket Han opvakte
SD, s. 123	azarus, kom hid ud« (	· XI, 43), er det jo vist nok, at » denne«
NB10:175	selv beskadiget tilbage. / Luc:	· XI, 5-8 kunde blive Text til en Prædiken
3T44, s. 237	er Øinenes Syn« (	· XI, 9), er Forfængelighed; men har Prædikeren
KK:7	ad me vocavi. – / / Cap.	· XI. / 1 Reg: 19, 10. Ibi sermo est de persecutione
NB10:180	Griechen. / Nachg. W. 2d B. No	· XI. p. 655. / Jeg kommer derved til at tænke
BI, s. 65	s primus ironiam introduxit. /	· XI. Recentior ironia inprimis ad ethicen revocanda
IC, s. 103	Gud-Mennesket. / / 1) Matth.	· XI., 6. ( Parallelstedet Luc. VII. 23.) Johannes
Papir 69	et omtales dog heelt i 1 Cor	· XI.; men sæt nu ogsaa at det har været
Papir 69	s Indstiftelsesordene 1 Cor.	· XI; nu kan man dog vel ikke nægte, at de
KK:7	de. / v. 35 Hiob 41, 3. / / C:	· XII / v. 19. לְחֵמָה‎
CC:12	i hiint Par Støvler, Carl	· XII foretog det bekjendte Ridt med; og idet
3T44, s. 233	i din Ungdom / Prædikeren	· XII, 1 / Der gives en Sandhed, hvis Storhed,
DD:41	t finde Behag i sin Svaghed 2 Cor:	· XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr Calvin til
NB18:21	e det Hele bag efter ( Joh:	· XII, 16.). Men alligevel maa det have været
NB18:21	isæerne selv sige ( Joh:	· XII, 19) I udrette slet Intet, see al Verden
GG:5	Det synes at fremgaae af Mth:	· XII, 24-29, at Χtus ikke antog, at Dæmoner
EE:23	ke og troe at det er Torden ( Joh:	· XII, 29) – eller de høre Stemmen, men
IC, s. 161	den og Fornedrelsen. / / Joh.	· XII, 32. Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 155	drage Alle til Dig. / / Joh.	· XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 170	drage Alle til Dig. / / Joh.	· XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 181	drage Alle til Dig. / / Joh.	· XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 198	ve en triumpherende. / / Joh.	· XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 227	efter og ligne Dig. / / Joh.	· XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
IC, s. 250	fterfølgeren. / VII / Joh.	· XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver ophøiet
3T44, s. 238	s Døttre matte« (	· XII, 4), og forhindrer sig selv i at gjøre,
3T44, s. 260	r lukket« ( Præd.	· XII, 4), om han end vidste, at hans Ord vilde
GG:3	dsborger eller en Judas ( Joh.	· XII, 4). / Matth. XI, 11: μιϰϱοτεϱος.
Not10:9	2. Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor	· XII, 4-11. – inspiration Joh. 14, 15.
Not9:1	som Aand. Rom 8, 14. 2 Cor.	· XII, 4-6. bliver det ved denne gjensidige Negation,
Not10:9	εος. 1 Cor.	· XII, 5-6. Aandens Virksomhed betegnes ved personlige
4T44, s. 317	len i Kjødet / / 2 Cor.	· XII, 7 / / / Da det er den hellige Skrifts Betydning
NB:41	ift af Grundtvig og Rudelbach Bind	· XII, p. 7 o: fl) det at philosophere, at tænke
CC:10	ne nobis perficerentur. / Cap	· XII. / Cum igitur habeamus tantam nobis circumjacentem
Papir 1-2.c	1720 Folio p. 9. Procatechesis	· XII. / Irenei Op. ed. Massuet lib 1. cap. 10
IC	ens Mulighed forbi. – Matth.	· XII. 24, hvor Pharisæerne, da Christus havde
BI, s. 65	is ad ethicen revocanda est. /	· XII. Hegelius in ironia describenda modo ad
CC:10	um verecundia et metu. / Cap.	· XIII / Amor fraternus maneat. Hospitalitatis
NB10:210.a	ig Idee af Z. Werner ( s. Sk.	· XIII B. p. 34) at opfatte Zachæus saaledes:
EE:117	vhed). Gregor moralia in Job.:	· XIII p. 435.: virum solitarium ubique comitatur
KG, s. 96	u skal. / / / III. A / / Rom.	· XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde / /
Papir 77	1836. / Ligger ikke i 1 Corinth:	· XIII, 12 βλεπομεν
KG, s. 298	/ Kjerlighed bliver / 1 Cor.	· XIII, 13. Saa bliver da ... Kjerlighed. /
IC, s. 120	d og Fornedrelse. / 1) Matth.	· XIII, 21. Mc. IV, 17. Det er Parabelen om Sædearterne.
DD:41	vaghed 2 Cor: XII, 10 etc.) 2 Cor:	· XIII, 4. cfr Calvin til dette Sted: nos infirmi
KG, s. 263	ger ikke sit Eget / 1 Cor.	· XIII, 5. Kjerlighed søger ikke sit Eget. /
IC, s. 111	gtige Menneske! / 1) Matth.	· XIII, 55. Mc. VI, 3. – » Er denne
DD:41.a	ynes ogsaa at ligge i 2 Corinth:	· XIII, 7, hvor han ønsker Menigheden at intet
KG, s. 227	dog aldrig bedragen / 1 Cor.	· XIII, 7. Kjerlighed troer Alt. / / » Saa
KG, s. 246	og aldrig til Skamme / 1 Cor.	· XIII, 7. Kjærlighed haaber Alt. / / Under
KG, s. 175	ns Gjeld til hverandre / Rom.	· XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden dette
NB10:7	Fastelavns Søndag over 1 Cor.	· XIII, hvor han dog faaer ud, at Troen er høiere
Papir 24:9	s – constructio alterius /	· XIII. / Ordet Sandhed bliver enten henført
KK:7	cfr Prov: 25, 21-22. / / Cap.	· XIII. / v. 9. / תִנְאָף‎
BI, s. 65	non ita ad veterem attendit. /	· XIII. Ironia non tam ipsa est sensus expers,
NB23:220	der Reformation B 1 Vorr.	· XIII: die Reformation ist .... Reaction des Christenthums
FB, s. 171	aa man forklare Stedet i Luc.	· XIV saaledes som hiin smagfulde Exeget gjorde
LA, s. 42	t og giftet sig, i Ludvig den	· XIV' s Periode var hun maaskee bleven en tvetydig
FB, s. 163	oredrages som bekjendt i Luc.	· XIV, 26 en mærkelig Lære om den absolute
IC, s. 112	/ 2) Matth. XXVI, 31. 33. Mc.	· XIV, 27. 29. – Her er Forargelsens Mulighed
NB7:96	e, og for Umiddelbarheden. / Joh:	· XIV, 27: jeg giver ikke som Verden giver; Eders
3T44, s. 238	g til Krig« ( 1 Cor.	· XIV, 8). Men dette at Talen er tydelig, hvad
KK:7	ָמַד / / Cap.	· XIV. / v. 4. עָמַד‎
OTA	en hisset hos Dig. Amen. / Lucas.	· XIV. 27: Hvo som ikke bærer sit Kors og kommer
NB21:100	siger etsteds ( i hans pensees	· XIV. Jesus Χstus) » at det er latterligt
BI, s. 65	r eo, quod ipsa concupierit. /	· XIV. Solgerus non animi pietate commotus, sed
NB2:147	rhard Meditationes sacræ / No	· XIX de coenæ dominicæ mysterio. / Mirari
CT, s. 173	lle vi have?« ( Mtth.	· XIX, 28) – og hvad skulle vi have? / /
CT, s. 187	ulle vi have?« ( Mth.	· XIX, 28.) – og hvad skulle vi have! /
IC, s. 119	for Himmeriges Skyld ( Matth.	· XIX. 12): Dette er det egentligen, der er det
DD:64	rische Elfenmärchen Fortale p.	· XLIX.) at det han sætter meest Priis paa er
Papir 68:1	r spærret. / d. 1. Mai 35. /	· xNu er det rigtignok sandt, at fE. Paulus i
Papir 29	m alle de Ældre ansaae for	· Xst, indvendes herimod, at Xst. ellers aldrig
Papir 29	or Xst, indvendes herimod, at	· Xst. ellers aldrig kaldes saa, undertiden er
Papir 29	de ældre meente, om	· Xst., og det maa vel forstaaes saaledes typisk,:
Papir 260:3	slet ikke kan tilhøre	· Xst., saa fremt han har talt syrochaldaisk, at
Brev 286	ra at negte sig selv at være	· Xsten, hvilket sees af det directe Angreb. Videre
Papir 260:3	. Form: concord:: Vi troe, at	· Xsti Legeme og Blod er virkeligt og substantielt
Papir 260:4	dets og Vinens Forhold til	· Xsti Person, da findes de senere Opfattelser
Papir 260:4	t bestemme disses Forhold til	· Xsti Person. /
Papir 260:4	er det Samme. / I Læren om	· Xsti Tilstædeværelse i Nadv:, ell. om
Papir 260:3	ocent, quod corpus et sanguis	· Xsti vere adsint et distribuantur vescentibus
BB:39	s anmeldt i Rheinwalds Repertorium	· XV B. p. 129 og heraf Citatet): » Bei
IC, s. 94	Forargelsen der. / 1) Matth.	· XV, 1-12. – Da kom Skriftkloge og Pharisæer
3T44, s. 259	Mennesker« ( 1 Cor.	· XV, 19), naar selv den ellers Gudhengivne ingen
3T44, s. 238	etsindigen« ( 1 Cor.	· XV, 2), thi ellers vilde hans Formaning, hvor
EE:57	e lægge sig det paa Sinde ( Rom	· XV, 4.), uden at derfor, det der var skrevet,
4T44, s. 331	fulgt Guds Menighed ( 1 Cor.	· XV, 9). Havde Paulus villet udmaale sin Apostel-Virksomhed,
NB:117	Ignatii Epistola ad Ephesios Cap.	· XV. / / / Tiltrods for Alt hvad Menneskene
KK:7	omnes me adorent. – / /	· XV. / v. 2. πλησιον
BI, s. 65	equiret, acosmismum effecit. /	· XV. Ut a dubitatione philosophia sic ab ironia
3T44, s. 259	dette Liv« ( 1. Cor.	· XV., 19). Erfaringen forstaaer sig jo paa Maal
BI, s. 62	ii artium acquirat. / Dabam d.	· XVI Julii MDCCCXLI. / F.C. Sibbern, / h. a.
Brev 121	Testamento legi: Genesin,	· XVI psalmos ex primo libro psalmorum, librum
NB7:78	or beder han for dem. / Joh:	· XVI, 10 den Hellig-Aand skal overbevise Verden:
NB5:18	under min Faders Øine. / Joh:	· XVI, 20. ( Evangeliet paa 3die Søndag efter
IC, s. 125	orholdet til Christus, Matth.	· XVI, 21 o. flg. » Da Christus begyndte
IC, s. 123	I. 1, og til Oplysning Matth.	· XVI, 23. – Christus har talet om, hvad
KK:7	enuino loci sensu. – / /	· XVI. / Φοιβη modo h: l:
IC, s. 123	n gjør det Gode. / 2) Joh.	· XVI. 1, og til Oplysning Matth. XVI, 23. –
BB:12	Mr. Stampfer, ornée de	· XVII dessins par Mr. de Lacroix. Paris 1828.
IC, s. 100	sig til Menneske. / 2) Matth.	· XVII, 24-27. – » Men der de kom
YTS, s. 261	t Dig Sted. / II / / / / Luc.	· XVIII, 13 / Bøn / / Herre Jesus Christus, lad
YTS, s. 263	t hjem til sit Huus. / / Luc.	· XVIII, 13. Og Tolderen stod langt borte, og vilde
IC, s. 118	gelse i Almindelighed: Matth.	· XVIII. 8. 9. Forargelsens Mulighed ligger i den
PH, s. 55	anskuelse« ( cfr. Pag.	· XVIII.), saa bliver man ikke sig selv vigtig ved
NB24:24	Enhver udleer mig Jeremias	· XX, 7.. / cfr Rudelbach Savonarola p. 154.
Papir 315:3	ter af Gangen, og Du vil tale	· XXI Bind. / / 3
2T44, s. 185	Sjel i Taalmodighed / / Luc.	· XXI, 19 / / / Det er ofte sagt med Beundring,
4T43, s. 159	rhverver Eders Sjele. / Luc.	· XXI, 19 / / Den rige Fugl kommer susende, kommer
DD:207	hverve vore Sjæle. ( cfr. Luc:	· XXI, 19). / d. 28 Jan: 39. / / Da den valgte
Papir 3:1	d er beskreven af Luther. L. W.	· XXI, 94.) d. 10 og 11 Decbr. 1524. Gichtel af
BB:8	liche Schriften Berlin 1794. /	· XXII Band p. 213-231. / Dette er af et Brev
CT, s. 263	ebr. 1848. S. K. / I / / Luc.	· XXII, 15 / Bøn / Fader i Himlene! Vel vide
CT, s. 259	1848 / Indhold / / I. / Lucas	· XXII, 15. / / II. / Matthæus XI, 28. / /
CT, s. 265	Frelser og Forsoner. / / Luc.	· XXII, 15: jeg haver hjerteligen længtes efter
AE, note	. De defectu oraculorum c.	· XXII. / Læseren vil maaskee erindre: naar
NB24:147	nts 1840. 1ste Deel Fortalen p.	· XXII. / Wessenberg ( l. c. p. 46) / /
KG	/ / II. A / / Du skal elske / Mth.	· XXII. 39. Men det andet Bud er ligesom dette:
NB9:68	t altfor ubetydelige kan tjene No	· XXII: hvorledes kunne vi udbrede og befæste
NB7:62	n let blive affecteret. / / / Luc	· XXIV, 31. Da bleve deres Øine aabnede, og
CT, s. 319	forbarme Dig. / VII / / Luc.	· XXIV, 51 / Bøn / Du, som steg ned fra Himlen
CT, s. 321	lsignelsens Maaltid! / / Luc.	· XXIV, 51. » Og det skeete, der han velsignede
CT, s. 259	nes III, 20. / / VII. / Lucas	· XXIV, 51. / / Forord / / Af disse Taler, som
NB21:102	Pascal siger ( i hans pensees,	· XXIX moralske Tanker 24): kun faae Msker tale
IC, s. 112	t blive Christen. / 2) Matth.	· XXVI, 31. 33. Mc. XIV, 27. 29. – Her er
IC	igjen Forargelsen. – Matth.	· XXVI. 64. 65, da Christus siger: » nu
BOA, s. 119	a Hovedet« ( cfr Mth:	· XXVII, 39.) – og dog at være Den fra
Papir 7	it. In LXX vero in libro Deut:	· XXX, 2 adduntur hæc verba οι αγγελοι
NB21:104	e af ham. Han siger ( i Pensees	· XXXI forskjellige Tanker 5.) at af Manges ordrette
3T44, s. 249	ngelig« ( Ordspr.	· XXXI, 30), og det flygtige Sind farer hen med