S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB30:23 e«, dertil er jeg altfor · ydmyg – dette betyder: jeg vil have det
NB12:108 id derfor – altsaa vær · ydmyg – og bliv saa ell. saa bliver Du
KG, s. 269 hverken sand stolt eller sand · ydmyg ( thi Ydmyghed for Gud er den sande Stolthed)
OTA, s. 340 mig, thi jeg er sagtmodig og · ydmyg af Hjerte. Ja han var sagtmodig. Han bar
OTA, s. 343 mig, thi jeg er sagtmodig og · ydmyg af Hjerte.« Ja, Christus var sagtmodig.
NB25:89 l er jeg altfor beskeden og · ydmyg at begjere Sligt.« Din Slyngel!
4T43, s. 123 amme Øieblik feigt enhver · ydmyg Bestræbelse for at blive i Forstaaelse
EE2, s. 284 seet Nydelsessygen, der kom i · ydmyg Dragt, Rovdyret, der kom i Faareklæder,
NB22:141 af det Fortjenstlige. Thi hvor · ydmyg end et Msk. er, naar det dog var saaledes,
3T44, s. 251 ed utrættelig Virksomhed, · ydmyg endogsaa i Taknemlighed. Som Hedningerne
JJ:320.a ører først og fremmest en · ydmyg Erindren af sin Svaghed, hvorledes den
IC, s. 168 and, vel først og fremmest · ydmyg for Gud angret hvad Bitterhed der var i
NB7:90 ude fra hinanden, bestandig · ydmyg for Gud at man ikke er ydmyg nok, ikke
Papir 380-1.b anske den Idee, hvilken jeg · ydmyg for Gud er stolt af at have den Ære
NB:43 kaarlighed isteden. Dersom En · ydmyg for Gud men med ædel Stolthed hverken
OTA, s. 296 forfulgt, forhaanet; som han · ydmyg for Gud stolt kalder sine Lænker en
SFV, s. 73 finde min Plads, og hvilken. · Ydmyg for Gud veed jeg ogsaa – og jeg veed
NB7:90 a at have Mod til, bestandig · ydmyg for Gud, at man ikke er ydmyg nok, at gaae
KG, s. 359 Øieblik, at han, i Sandhed · ydmyg for Gud, dog idet han henvender sig til
AE, s. 236 eden Tilhængere, eller han · ydmyg for Gud, elskende Mennesker i Følelse
DS, s. 181 ske simpel. Jeg mener som saa. · Ydmyg for Gud, forresten barnlig glad og fornøiet,
OTA, s. 154 ilde det Gode i Oprigtighed; · ydmyg for Gud, fremskyndet i sin Begeistring
BOA, s. 154 ns Exempel: ja, da kunde han, · ydmyg for Gud, have slaaet sig for sit Bryst
BOA, s. 110 en saadan Kaldet staaer, · ydmyg for Gud, høiere end alle Andre end Konger
ER, s. 202 in Stræben var: tør jeg, · ydmyg for Gud, i stolt Selvfølelse have den
ATV, s. 210 mig meget imod; men jeg skal, · ydmyg for Gud, i stolt Selvfølelse, som jeg
BN, s. 116 at kunne fremstille Idealet. / · Ydmyg for Gud, med mit Kjendskab til hvad det
SFV, s. 12 en, evigt blev min Undergang. · Ydmyg for Gud, ogsaa for Mennesker veed jeg vel,
AE, note den religieuse Taler » · ydmyg for Gud, underdanig under det Ethiskes
SLV, s. 101 gteskabets Idee seirer vel. · Ydmyg for Gud, underdanig under Forelskelsens
AE, s. 167 lskynder ham, at han » · ydmyg for Gud, underdanig under Forelskelsens
NB4:159 t Evige, naar han i en mere · ydmyg Forstand bliver Msk, ell. lærer hvad
AE, s. 446 sin menneskelige Ringhed med · ydmyg Frimodighed for Gud som Den, der vel veed
3T43, s. 83 lske Gud saaledes fordres en · ydmyg Frimodighed; thi Guds-Kjerligheden vaagner
NB27:72.a n findes een og anden virkelig · ydmyg from Naturforsker, er noget Andet. Jeg
2T43, s. 45 Verden. Da erkjendte Du med · ydmyg Glæde, at Gud endnu var den almægtige
SLV, s. 70 saadan Pige, der nøisom og · ydmyg ikke er fordærvet ved uanstændig
NB14:18 end en redelig Stræbende, der · ydmyg ikke siger sig selv at være mere end
TS, s. 52 « føles dybt i sand · ydmyg Inderlighed, og for, om muligt, at forhindre,
NB14:44.f it, efterat den paa en for mig · ydmyg nok Maade var afgjort: et Ansvar, der egl.
FB, s. 129 t til venstre Haand, Troen er · ydmyg nok til at forlange den høire; thi at
NB29:81 Flid, thi sagde han: jeg er · ydmyg nok til at nøies med at være doven.
NB29:81 aa roses for Ydmyghed, at man er · ydmyg nok til at nøies med ethisk Jammerlighed.
NB28:99 endnu tør troe, endnu er · ydmyg nok til at troe, at Du i Sandhed er den
4T44, s. 319 m, der jo i egne Øine var · ydmyg nok til ikke at begjere det Store, saa
NB7:90 dmyg for Gud, at man ikke er · ydmyg nok, at gaae frem ad i Ydmyghed, vis paa
NB7:90 ydmyg for Gud at man ikke er · ydmyg nok, ikke at forvexle dette med Forholdet
NB7:90 han lider, fordi han ikke er · ydmyg nok, og i Forhold til Verden er det Sandhed,
JC, s. 49 en syntes ham ikke at være · ydmyg og beskeden nok. / Den, der tvivler, han
NB25:92 d det Hykkelske: jeg er for · ydmyg og beskeden til at begjere det Overordentlige
Papir 587 lid nok, siger: jeg er for · ydmyg og beskeden til at ville have ug, jeg nøies
NB23:33 g Blidhed, naar man blot er · ydmyg og beskeden. / Saa skiltes jeg fra dem.
Papir 587 behage ham, at man er saa · ydmyg og beskeden. Men det behager ham slet ikke;
JJ:302 imrende at være en Apostel; en · ydmyg og dyb Individualitet har altid en overordentlig
NB26:86 e for mig, jeg er baade for · ydmyg og for beskeden til at turde attraae (
NB24:135 e Hykkelske: at jeg er for · ydmyg og for beskeden til at ville være det
NB25:91 endes Troes Storhed, at hun · ydmyg og glad fandt Vilkaaret at være idel
AE, s. 167 r af Hver især. Ja Den som · ydmyg og glad ved sin Lykke i oprigtig Beskedenhed
NB7:90 Christelige: nei, jo mere mild og · ydmyg og sagtmodig Du bliver, desto galere vil
NB7:90 formdl. ikke har været mild og · ydmyg og sagtmodig nok, siden han blev mishandlet
EE2, s. 61 lød til hende; Qvinden er · ydmyg og tillidsfuld, og hvo kan ogsaa slaae
Papir 270 Ligheden og Du reiser Dig · ydmyg og tillidsfuld. Der er en Guds Nærværelse
OTA, s. 337 fra paa Forundringen; hun er · ydmyg og ydmygt troende. Hendes Forundring er
NB11:109 en Tjenende. Derfor kan en · ydmyg Qvinde ( just ved sin Ydmyghed) gjøre
EE:133 ed den Forskjel, at det Moment af · ydmyg Resigneren paa at dømme Verden, som
EE:190 ndighed. Den kommer til os i · ydmyg Ringhed for ikke at ængste os ved sin
3T44, s. 281 n er det Dig. Men Den, som i · ydmyg Selvfornægtelse og med oprigtig Glæde
3T44, s. 276 ke vil tilhøre Gud. / Med · ydmyg Selvfornægtelse sagde Døberen dette
3T44, s. 276 jærhed fuldkommede. / Med · ydmyg Selvfornægtelse sagde Johannes Ordet,
3T44, s. 273 es. / Johannes sagde det med · ydmyg Selvfornægtelse. Saaledes forstod han
F e store Fordringer, den viser sig i · ydmyg Skikkelse, den udtrykker sig med Kjærlighedens
EE1, s. 305 attet hendes Billede, som en · ydmyg Slave, der viser sin Hengivenhed ved Troskab,
JC , hans Charakteer, der var ligesaa · ydmyg som dristig, bifaldt det ganske. Selv om
EE2, s. 294 sig Manden, glad som et Barn, · ydmyg som et Barn, veemodig som et Barn. Hun
Papir 270 løste i stille Veemod i · ydmyg Sorg sukker over, at os blev givet saa
SLV, s. 68 en Lænestol, medens jeg i · ydmyg Stilling præsenterer hende en Flaçon
HH:28 ile der, hvor den ene kan haves, i · ydmyg Tak til Dig; thi først da naar vi forstaae
OTA, s. 425 lidere Vilkaar undes os, med · ydmyg Taknemmelighed maae prise Gud, men ogsaa
Papir 270 mod ret inderlig netop ved · ydmyg Taksigelse forvissede Dig om, at Gud var
NB30:16 deels, at den var for · ydmyg til at begjere at kunne gjøre det store
Papir 587 saa siger han: jeg er for · ydmyg til at begjere at være Apostel.
NB32:46 og nu siger han: jeg er for · ydmyg til at begjere det Høieste eller til
NB32:31 ntet Msk. var i Sandhed for · ydmyg til at begjere det Høieste, især
NB33:57 t forklaret, at man var for · ydmyg til at begjere noget saa Høit som at
NB30:23 sk ved at sige, at man er altfor · ydmyg til at begjere noget saa høit. /
NB24:91 at være for beskeden og · ydmyg til at begjere Sligt, dem kan vi spare
NB32:46 over herfor at sige: jeg er for · ydmyg til at begjere Sligt. / Men dette Menneskelige
NB30:16 te saaledes, at den var for · ydmyg til at begjere Sligt. / Miraklet. /
NB31:51 Lov til at sige: jeg er for · ydmyg til at begjere Sligt. Det er denne Uredelighed
NB23:22 r vil ogsaa føle sig for · ydmyg til at turde ville befatte sig med at ville
NB30:16 dette saaledes: jeg er for · ydmyg til at ville være Apostel. / At være
NB30:50 med i Massen, at Du var for · ydmyg til at ville være en Enkelt. O, min
SLV, s. 287 od Gud være han ydmyg, og · ydmyg under ethvert Forhold, men ikke ydmyget
NB12:120 a elskeligt hengiven o i altfor · ydmyg Underordnelse til at det kunde falde hende
EE2, s. 297 e, hendes Mine fuld af en vis · ydmyg Værdighed, hendes Aasyn et Udtryk af
NB24:35 ve Χstne, den Stolte bliver · ydmyg, den Vellystige kydsk o: s: v:. Det er i
Brev 141 ieblik. Du gaaer stille og · ydmyg, Dit Øie fæster sig mod Jorden, kun
EE2, s. 228 alænge Sorgen er stille og · ydmyg, frygter jeg den ikke; bliver den heftig
2T43, s. 49 r Hjerte nok til at være · ydmyg, Hjerte nok til at være tillidsfuld.
EE2, s. 59 er svag«; Nei hun er · ydmyg, hun er Gud langt nærmere end Manden.
ATV, s. 209 kee hverken er beskeden eller · ydmyg, hvad Dr. Z. selv bedst maa vide, der, i
NB7:58 saa paa, at jeg er Gud; hvor · ydmyg, hvor troende, hvor brændende Din Bøn
SFV, s. 76 er har lidt i Verden. Om end · ydmyg, ikke skulkende skal han nærme sig hine
KG, s. 190 kke er Sværmeriets, men en · ydmyg, kjerlig Sjels. Det Ydmyge ligger i at gjøre
SLV, s. 163 kan endog være i Sandhed · ydmyg, men saaledes kan ogsaa, menneskelig talt,
OTA, s. 371 re bedende, mere lydig, mere · ydmyg, mere gudhengiven, mere inderlig i sin Kjærlighed,
EE2, s. 61 n in concreto. Men Qvinden er · ydmyg, og det er vist aldrig faldet en Qvinde
EE2, s. 60 En første Kjærlighed er · ydmyg, og er derfor glad ved, at der er en høiere
SLV, s. 287 nnesker, mod Gud være han · ydmyg, og ydmyg under ethvert Forhold, men ikke
SFV, s. 74 mig, dersom jeg ikke, om end · ydmyg, ogsaa angergiven, dog troende og tillidsfuld
4T43, s. 132 det Oplevede, og ikke for en · ydmyg, om end i en anden Forstand opløftende
FB, s. 101 Cartesius, en ærværdig, · ydmyg, redelig Tænker, hvis Skrifter vist Ingen
EOT, s. 268 derfor saa stille, beskeden, · ydmyg, saa ubemærkelig i sin uendelige Ligegyldighed
EE2, s. 138 d. Den er trofast, bestandig, · ydmyg, taalmodig, langmodig, overbærende, oprigtig,
NB24:91 t og anseet som beskeden og · ydmyg. / Saaledes har man baaret sig ad i Forhold
JJ:107 a mageløs Pige, at jeg var saa · ydmyg. Da bød hun mig Spidsen, Gud tilgive
NB27:71 r Lidelse og at æres som · ydmyg. Ikke at begjere Apostelens overordentlige
IC, s. 80 an hverken er eenfoldig eller · ydmyg. Men hvor denne ydmyge Bevidsthed mangler
AE, s. 446 etragtningen tvende Veie: den · ydmyge Adspredelses og den fortvivlede Anstrængelses:
NB9:74 d villet vise mig, at det var det · Ydmyge af mig nu ikke at udgive end ikke hvad
2T44, s. 217 , men for det hele Folk; den · ydmyge Anna var en Prophetinde, som Evangeliet
AE, s. 447 det kunde da aldrig falde den · ydmyge Arbeidsmand ind, at Prindsessen var saa
4T44, s. 370 n Stridendes Skrig, ved hans · ydmyge Begjering, ved hans Elendighed, naar han
EE2, s. 298 erligere og inderligere i sin · ydmyge Begjæring, Manden opgiver Mere og Mere,
TTL, s. 439 et end det sande Ægteskabs · ydmyge Begynden? / Skulde Nogen mene, at Beslutningen
IC, s. 80 g eller ydmyg. Men hvor denne · ydmyge Bevidsthed mangler om personligt at være
4T43, s. 155 nøisom Tilfredshed i Din · ydmyge Bolig ved Foden af den Riges Pallads; men
LA, s. 60 ning til det velsignede Korns · ydmyge Bøiethed, den tillærte Tællen
2T43, s. 45 en og Gud er i Himlene. Med · ydmyge Bønner, med brændende Begjering søgte
EE2, s. 80 dte deres Børn, har kunnet · ydmyge dem, en Sygdom bringe Bønnen over deres
NB29:33 Souverainitet vil han netop · ydmyge den msklige Souverainitet – derfor
NB22:159 maaer), saa vil Χstd. · ydmyge denne Iver og tillige skaffe Fred, og siger
4T43, s. 149 skal den i Frygt og Bæven · ydmyge Dig og Din Gave under det apostoliske Ord,
EE2, s. 101 da ene med hende, Du elskede, · ydmyge Dig og Din Kjærlighed under Gud; Du
Papir 270 Dig, der forbød Dig at · ydmyge Dig under Guds vældige Haand? Var det
NB20:24 og saa skal Du alligevel · ydmyge Dig under, at det er Naade, at Du frelses.
SFV, s. 28 husk paa, at kan Du ikke · ydmyge Dig, saa er Du heller ikke den Alvorlige
BI, s. 318 i en bodfærdig Pillegrims · ydmyge Dragt; snart sidder han med Benene overkors
SLV, s. 252 følge med. Dette kan ikke · ydmyge eller krænke hende; thi at en reflekterende
CT, s. 198 en Formastelse. Det Simple og · Ydmyge er at elske Gud fordi man trænger til
Not1:6 irksomhed til at bevirke den · ydmyge Erkjendelse af Msk. Ufuldkommenhed, Svaghed
3T44, s. 274 : sin ydmyge Gjerning og sit · ydmyge Forhold til den Kommende, Raadet forstyrrede
TTL, s. 424 Alderdommens milde, venlige, · ydmyge Formaning: Børnlille, Kjærlighed
3T44, s. 274 forstaaet med sig selv: sin · ydmyge Gjerning og sit ydmyge Forhold til den
FB, s. 112 t. Dette er hans Bedrift, hans · ydmyge Gjerning, dette er hans tro Tjeneste i
SD, s. 224 ristelse – just for at · ydmyge ham og derved at befæste ham mere i
JJ:144 orat det ikke skulde krænke og · ydmyge ham, at hans Uformuenhed gjorde ham det
EE1, s. 231 iber enhver Anledning for at · ydmyge ham. Af en saadan tvetydig Natur er bestandig
EE2, s. 114 Eller hvo gav Dig Lov til at · ydmyge hende, eller hvor kan Din Sjæl være
EE2, s. 75 den paa hende, for endmere at · ydmyge hende, tilføier: hun skal frelses ved
NB14:144 e lide; Den, som ikke har denne · ydmyge Hengivelse, Taalmod, Kjerlighed til at
2T43, s. 52 e gaaer der en Dom, men det · ydmyge Hjerte kommer ikke til Dommen? Har Du betænkt,
G, s. 41 dette Svøb bøiede hendes · ydmyge Hoved sig, ligesom den øverste Klokke
3T44, s. 272 selse seer Afstanden; at det · ydmyge Huus, hvor Forældrene boede, hvor Vuggen
NB9:74 ig tage mod det. Og hvad det · Ydmyge i at lade være at udgive angaaer, da
SFV, s. 95 ene Tanke hidser Nogle, det · Ydmyge i den anden Tanke afskrækker Andre,
DJ, s. 70 nhed, der besmittes; eller hin · ydmyge Inderlighed, der een Gang krænket, er
3T44, s. 263 kke skaffede et Menneske den · ydmyge Indgang, det er dog værd at beflitte
EE2, s. 144 dt, og naar han har talet, da · ydmyge Individerne sig derunder, men opløftes
NB5:75 n istedetfor at gjøre det · ydmyge Indtryk af En, der for Alvor føler sig
NB7:91 and / Og her stikker det dog, den · ydmyge Indvending mod Χstd.: at det er En,
Not7:19 hænder Sligt, den ellers · ydmyge Jøde føler sin Overvægt, det ondskabsfulde
DS, s. 202 da det, som er bestemt til at · ydmyge kan det være for høit? Eller naar
G, s. 87 e Magt, naar de skjules af den · ydmyge Kappe, lad hendes kongelige Blik, der beherskede
TTL, s. 416 Angerens Kjærlighed, hiin · ydmyge Kjærlighed, hvis Fordring er Selvanklagen:
EE1, s. 222 hilset ved Indgangen til den · ydmyge lave Bolig, der dog er stoltere end alle
KG, s. 190 en ydmyg, kjerlig Sjels. Det · Ydmyge ligger i at gjøre Tilstaaelsen; det
TTL, s. 458 gede Forskjellighed under den · ydmyge Lighed for Gud, og hjulpet til at opløfte
TTL, s. 458 tungeste Forskjellighed i den · ydmyge Lighed for Gud. / Ikke sandt, m. T., saaledes
OTA, s. 300 melens fattige Fugl, Markens · ydmyge Lilie tjener ikke to Herrer. Om Lilien
Not7:52 opløftende for Dig, hvem det · ydmyge Lod blev til Deel at modtage. Lad Din Sjæl
4T43, s. 152 henvender sig til Den, hvis · ydmyge Lod det blev at maatte modtage, og er som
OTA, s. 171 te nok Utaalmodighed med den · ydmyge lydige Begeistring; den Utaalmodige selv
NB27:4 ed den Forsagendes stillere, · ydmyge Lydighed, er slet ikke Gudsdyrkelse, men
Not5:16 den vil vi bede Dig, at vi · ydmyge maa modtage den af din Haand, og at Du
NB29:92 , men hun er bestemt til at · ydmyge Manden og ubetydeliggjøre ham. Tilværelsen
OTA, s. 426 e Menneskene, nei, for denne · ydmyge Martyr er netop Menneskene ikke tilstede,
NB:215 jeg kunde overkomme det, at · ydmyge mig baade mundtligt og skriftligt saa dybt
SLV, s. 228 mt, at jeg nogensinde skulde · ydmyge mig saaledes for et Menneske. Nu det forstaaer
NB10:199 enne Henseende maa jeg kun · ydmyge mig under Eet: at jeg dog ikke har Kræfter
Brev 85 avde saa meget Andet der kan · ydmyge mig, vilde jeg tage i Betænkning at
JJ:107 ære hende Ydmyghed ved selv at · ydmyge mig. Da tog hun mit Tungsind forfængelig,
NB10:199 Men Styrelsen har vidst at · ydmyge mig. Dog paa samme Tid har den atter gjort
KG, s. 370 s Strenghed i den Kjerlige og · Ydmyge Mildhed, men i den Haardhjertede er hans
Papir 265 til at foragte Alt, og det · ydmyge Mod, der tør haabe Alt. / d. 15. Nov.
FB, s. 164 dens Troens Mod er det eneste · ydmyge Mod. / Man indseer nu let, at hvis der
4T43, s. 127 Styrke, udvikle i Dig dette · ydmyge Mod? Havde Job ikke en Hustrue, hvad læse
JJ:390 and er Galimathias men i den · ydmyge Moderkjerlighedens fromme Bedrag uhyre
NB26:86 a Idealets Fremstilling) blot at · ydmyge Msk, og ved » Naaden« at
2T43, s. 44 hine Ords Trøst, de vare · ydmyge nok til at bekjende, at Livet er en mørk
NB29:92 g Regimentet, nemlig ved at · ydmyge og knække Dem man hersker over. /
KG, s. 361 orbi! Den stille Taalmod, den · ydmyge og lydige Langsomhed, den høimodige
SLV, s. 240 kke, jeg kan i den Henseende · ydmyge og tugte mig selv, som jeg engang trøstede
KG, s. 89 den, det er Selvfornegtelsens · ydmyge og vanskelige Flugt ved Jorden. Det er
NB9:75 t lyder saa ypperligt, dette · ydmyge om ikke at vove for meget. Og saa paa den
OTA, s. 426 og derfor høres hiint · ydmyge Ord af en Martyr: » jeg takker Gud,
OTA, s. 362 nd en bodfærdig Røvers · ydmyge Ord i Dødsøieblikket. Der var tvende
NB26:33 at vi i Erkjendelse heraf, · ydmyge os saaledes at vi ( saa langt fra at mene
Papir 270 i deres Daarskab, vi ville · ydmyge os selv under hans apostoliske Myndighed,
NB10:198 emplet. Just dette Exempel skal · ydmyge os, lære os hvor uendelig langt vi ere
NB24:114 ver os. Altsaa rask til: lad os · ydmyge os, og tilstaae, at et saadant Bestaaende
NB10:198 ra at ligne Idealet. Naar vi da · ydmyge os, saa er Χstus idel Forbarmelse.
NB23:24 tilstaae os selv og Gud, og · ydmyge os. / Luthers Ægteskab. /
Papir 270 Jorden for at opreise den · ydmyge Paulus og drage ham til sig, fra det Øieblik
BOA, note ikke forblev den samme stille, · ydmyge Qvinde, mon hun fik travlt for at spørge,
SLV, s. 135 rke, og misbruger den til at · ydmyge Qvinden, Ægtemanden har en anden Forklaring,
2T44, s. 212 og dog er forventende, denne · ydmyge Selvfornegtelse, der dog er forventende,
3T44, s. 278 kke forfølge dem. Men den · ydmyge Selvfornægtelse bliver sig selv tro
3T44, s. 275 som ikke forstyrredes i sin · ydmyge Selvfornægtelse, der ikke daarligen
3T44, s. 274 , begynder jo Forældrenes · ydmyge Selvfornægtelse, hvis de forstaae sig
3T44, s. 276 jeldent i Verden er seet den · ydmyge Selvfornægtelse, med hvilken Johannes
SLV, s. 202 Legen, saa vilde han maaskee · ydmyge sig derunder og fængsles til dette gysende
NB13:8 det skal høres, for at man kan · ydmyge sig derunder, men det skal ikke forkyndes
JJ:152 ke kan hæve det; ell. skal han · ydmyge sig derunder. Og dog denne Ydmygen er den
SD, s. 192 t overtage det, ikke troende · ydmyge sig derunder. Og dog vedbliver han at forholde
SD, note elvet, det er, dog ikke troende · ydmyge sig derunder. Resignation betragtet som
KG, s. 337 være noget Ydmygende i, at · ydmyge sig for det Gode, eller for Gud. /
Papir 257:2 Romerne gjorde August til Gud · ydmyge sig for Gud Hoffmænd – store mod
NB10:47 lertid kan han dog passe paa, at · ydmyge sig og Tilhørerne under det Store, saa
NB12:196.a e Ingen, der faaer Lov til at · ydmyge sig saa dybt derunder som jeg, førend
NB21:90 ikke ved sig selv saaledes · ydmyge sig selv. / Experiment. / Mynster –
NB20:16 este ved at holde ud: da at · ydmyge sig uendeligt for Gud i sin Synd, og forstaae,
4T44, s. 321 end at dømme sig selv og · ydmyge sig under den Forvisning, at der ingen
BI, s. 320 vil sige, desto mere vil han · ydmyge sig under den og derved frelse sin Sjæl.
SD, s. 192 enne Qval, ɔ: troende at · ydmyge sig under den og overtage den som hørende
SFV, s. 27 Hjælperen maa først · ydmyge sig under Den, han vil hjælpe og herved
EE2, s. 267 gen Begunstigelse. Han vil da · ydmyge sig under den, og naar han har gjort det,
SD, s. 199 oende, NB. ved tilbedende at · ydmyge sig under det Overordentlige, desto mere
BN, s. 115 maa selv først og fremmest · ydmyge sig under det, tilstaae, at om han end
SD, s. 224 d han havde fortjent, og saa · ydmyge sig under Erindringen af, hvorledes han
2T43, s. 31 Gang det blev irettesat, at · ydmyge sig under Formaningen, hver Gang det blev
NB35:34 lte, ( det er de Χstne) som · ydmyge sig under Guds Tanke og sige: her er ikke
IC, s. 79 at han skal for Gud oprigtigt · ydmyge sig under Idealitetens Fordringer. Og derfor
NB17:79 ordi det er saa svært at · ydmyge sig under sin egen Skyld. Deraf det Had,
SD, s. 177 g selv, det vil ikke troende · ydmyge sig under sin Svaghed for saaledes at gjenvinde
NB35:34 le Enkelte, der foretrække at · ydmyge sig under Øvrighedens Tanke, og vedgaae,
SD, s. 192 en i Kjødet Det, han skal · ydmyge sig under, for at naae det almene Menneskelige?
IC, s. 79 lle Inderlighed for Gud, skal · ydmyge sig under, hvad det dog vil sige at være
IC, s. 30 el skulde have Taalmod til at · ydmyge sig under. Nei, frygter Intet og fortvivler
NB30:108 – hvis han ikke kan · ydmyge sig; thi Χstd. er Guds Souverainitet.
EE2, s. 201 t give hende denne, og hendes · ydmyge Sjæl vil ikke forlange den, og dog der
Papir 340:13 den rette Forstaaelses · ydmyge Skjønsomhed og frels ham fra det Onde!
Papir 340:13 den rette Forstaaelses · ydmyge Skjønsomhed, at som Den, der sønderknuset
Brev 148 ermed. Du forbinder maaskee den · ydmyge Tanke dermed, at Du er saaledes, som jeg
NB31:68 man har givet Sagen: vi ere for · ydmyge til at begjere at være Apostle. Denne
NB30:16 det, og vi sige: vi ere for · ydmyge til at begjere, at der skal skee Mirakler
NB31:51 Sagen saaledes: vi ere for · ydmyge til at ville være Apostle. Dette er
NB31:57 ykkelsk har den sagt: vi ere for · ydmyge til at ville være Apostle. See dette
NB24:133 ionen til det Høiere. Lad os · ydmyge tilstaae, at Mediationen er en Naade, vi
NB12:166 ke Χstus, ved denne fri og · ydmyge Tilstaaelse allerede siger, hvo han er
DS, s. 255 digt derpaa Tonen ned til den · ydmyge Tilstaaelse) saa høit maatte Tonen tages,
NB11:203 vilde gjerne gjøre den · ydmyge Tilstaaelse, at jeg ikke kan, at Gud har
NB7:92 Usandhed. Gjør han derimod den · ydmyge Tilstaaelse, nu, maaskee var han syg og
CT, s. 308 sit Sidste og Sandeste, denne · ydmyge Tilstaaelse: » hvo kjender sine
EE1, s. 284 f Frakken, være hinandens · ydmyge Tjenere, møde til en oprigtig Nytaars-Gratulation,
EOT, s. 263 lærer Du derfor ogsaa den · ydmyge Tro i Forhold til det Overordentlige, den
EOT, s. 263 d til det Overordentlige, den · ydmyge Tro, der ikke vantro, tvivlende spørger
NB18:14 Nu declamerer Præsten om den · ydmyge Tro, der viser sig i Marias Ord. Tag Samtidighedens
EE2, s. 294 m Mellemtiden. Og see, hendes · ydmyge Trøst blev Livets rigeste Glæde,
FB, s. 119 Lidenskab, det hellige, rene, · ydmyge Udtryk for det guddommelige Vanvid, der
SLV, s. 440 , han skal dømme, ved det · ydmyge Udtryk for en Prædestinationslære
NB23:83 t, saaledes her. Just dette · ydmyge Udtryk vilde accentueret det at det er
Papir 330 andse ved denne stille, skjulte · ydmyge Uforkrænkelighed / i en Brudevielse
SLV, s. 167 er at dannes ved en Hustrues · ydmyge Underkastelse, og den mest foryngende Underviisning
NB24:100 Mening i Χstd, for at · ydmyge ved Hjælp af Idealerne og lære at
BB:37.8 i han selv troer det, men for at · ydmyge Verden; det er noget Andet med Socrates
EE2, s. 289 opløst sig i et Intet. Det · ydmyge Ægteskab derimod, der gjorde det til
SLV, s. 402 gang. Han er til Nar ved sin · ydmyge Ærbødighed, hun bliver til Nar ved
NB18:50 Apostel er en Udmærkelse, det · Ydmyge, det Beskedne ligger i ikke at gjøre
NB21:55 var tillige det Hjertelige, det · Ydmyge, det Gudvelbehagelige. / , Lydigheden, /
JJ:243 han lægger paa et Msk. for at · ydmyge, er i samme Øieblik Velsignelsens Haand.
EE2, s. 324 t kun givet Mennesket for at · ydmyge, for at tilintetgjøre ham? Ingenlunde!
CT, s. 93 og saa dybt greben, fordi den · ydmyge, glade Lydighed ikke priser hvad et Menneske
NB12:153 til at skyde bag paa. Værer · ydmyge, hedder det, værer ydmyge, thi den Stolte,
OTA, s. 356 er i Lydigheden høres det · ydmyge, Hengivelsens bekræftende, tillidsfulde
4T44, s. 329 Ualmindelige, men efter det · Ydmyge, hvorledes har da ikke Paulus i Alvor opfattet
CT, s. 140 at han elskende skal give sit · ydmyge, sit glade Samtykke, og derved ganske opgive
NB12:153 er ydmyge, hedder det, værer · ydmyge, thi den Stolte, som vil staae alene, han
NB10:94 r den Ydmyge. Verden leer af den · Ydmyge. Og det Christelige er bestandigt: at gjøre
NB10:94 ikke sandt, at Verden elsker den · Ydmyge. Verden leer af den Ydmyge. Og det Christelige
BOA, note Udvalgte, det maa høres det · Ydmyge: see jeg er Herrens Tjenerinde, det Ydmyge:
BOA, note jeg er Herrens Tjenerinde, det · Ydmyge: tal Herre, Din Tjener hører. Men dette
NB10:94 offærdige imod men elsker den · Ydmyge; og i andet Moment viser, hvad den Fromme
4T44, s. 354 Aand! Vov det, Du som engang · ydmygede Dig under Gud i den gode Beslutning, men
2T43, s. 47 Din Bøn; men naar Du da · ydmygede Dig under Guds vældige Haand og sønderknuset
Not8:36 u tungere paa Dig, dersom Du dog · ydmygede Dig under Guds vældige Haand, ikke klagede,
AE, s. 146 or ofte maatte de ikke ethisk · ydmygede forstaae, at for Gud gjelder intet Immanents-Privilegium,
OTA, s. 264 komment. Men Opdagelsen, der · ydmygede Mennesket, ærede Gud, thi aldrig har
NB13:37 men den samme Forstaaelse · ydmygede mig i en anden Forstand, ved at lade mig
NB27:57 erkjendte og anerkjendte og · ydmygede mig under Fordringen, men at det ikke ret
HH:14 ed mod denne Salighed; og stode vi · ydmygede og sønderknusede ved Tanken om egen
JJ:486 er dog siges til Den der angrende · ydmygede sig og troede: Dine Synder ere Dig forladne.«
BI, s. 92 to umuligt, hvormeget han end · ydmygede sig selv, hvor ringe han end følte sig
EE2, s. 24 Rov at være Gud liig, men · ydmygede sig selv, og Du vil ansee de aandelige
AaS, s. 41 ge Forestillinger om mig: Min · ydmygede Siæl samlede sig til en kraftig Beslutning.
NB24:100 Mskene ikke blive saaledes · ydmygede, at de ret føle Trang til » Naade«;
EE2, s. 227 af sine Lidelser, jeg er den · Ydmygede, der føler min Brøde, jeg har kun
YTS, s. 263 bevise os om vor Synd, saa vi · ydmygede, med nedslagent Blik erkjende, at vi staae
KG, s. 335 t Forhold mellem To begge ere · ydmygede, saa er der jo intet Ydmygende for den ene
EE2, s. 88 ære sig ad, og Du blev den · ydmygede. Eller troer Du da ikke, at Familien gjemmer
KG, s. 334 udt imellem dem, ere de Begge · ydmygede; thi den Kjerlige ydmyger sig for det Gode,
DS, s. 203 es for stærkt i Retning af · Ydmygelse – saa maatte Klagen jo kunne lyde
NB17:50 ligt igjen hvor man slap. Saadan · Ydmygelse ( at man ikke strax kan), kan ogsaa høre
DS, s. 252 yget Dig derunder, og lært · Ydmygelse af denne lille Lection. Men der kunde ogsaa
EE1, s. 178 un, for enten at undgaae den · Ydmygelse at høre Andre tale om, at hun var bleven
SLV, s. 345 g. Hvis saa er, saa er denne · Ydmygelse den værste af alle Ulykker. Her har
EE2, s. 89 ver Familie, og der ligger en · Ydmygelse deri, hvor stolt Du end er. Ingen deler
LP, s. 43 stændighed, en enkelt lille · Ydmygelse endogsaa da, naar Omgivelserne tilsmile
DS, s. 203 det kan lykkes ham: fra denne · Ydmygelse er den Opløftelse, der saligt naaer
TS, s. 86 i haver Du forladt mig! Denne · Ydmygelse er Lidelsens Sidste. Du vil hos hans Efterfølgere
4T44, s. 345 ndre fornemt, og denne lille · Ydmygelse er netop Vanskeligheden. Men altsaa var
YTS, s. 268 agne Blik betyder: Ydmygelse, · Ydmygelse er Opløftelse. Billedet vender sig atter
NB18:27 han skal i grændseløs · Ydmygelse erkjende, at han alligevel frelses af Naade.
G, s. 54 e Stil er og bliver en fuldendt · Ydmygelse for al qvindelig Kunst. Hvis det lykkedes
NB21:86 vedsageligt skal bruges til · Ydmygelse for at anbringe » Naaden«,
NB20:109 t, Alt, fandt sig i enhver · Ydmygelse for at fritages, thi alene det vilde være
4T43, s. 143 preisning for den Ringe, til · Ydmygelse for den Mægtige, at Gud ikke anseer
NB24:65 Fremdeles er det en gavnlig · Ydmygelse for et Msk. at tale extempore. Det er saa
BB:38 rtskjær den Straf og Lidelse og · Ydmygelse her i Verden som ogsaa er et Guds Kald.
EE2, s. 88 l see nøiere til, en uhyre · Ydmygelse i Familiens rigtige Adfærd imod Dig;
SLV, s. 321 hiint Forhold, og finder min · Ydmygelse i ikke at kunne gjøre det om, hvad netop
EE1, s. 215 ken, han skal ikke smage den · Ydmygelse i sin sidste Stund at maatte raabe: Solon,
NB11:203 Men hvor gavnlig end denne · Ydmygelse kan være mig, deraf følger ikke,
NB24:142 Hjerte om jeg unddrog mig denne · Ydmygelse lige overfor Menneskene. / Fremdeles er
NB22:112 imod. / Nei, den uendelige · Ydmygelse og Naaden og saa en Taknemlighedens Stræben
NB24:103 de Justits, for at lære · Ydmygelse og Trang til Naade, for at standse Tvivlen.
NB:28 al min Ringhed for Gud i personlig · Ydmygelse over hvad jeg personligen forbrød, dog
NB11:205 ære i Charakteren. Just · Ydmygelse paa det Punct behøver jeg derfor. Jeg
NB19:27 unddrage sig det Kors, den · Ydmygelse simpelt og ligefremt at tilstaae, at man
NB10:200 længste Liv. / Kun een · Ydmygelse skal jeg qua Forf. tage af Guds Haand,
DS, s. 203 s Mening er, at jeg ved den i · Ydmygelse skal løftes troende og tilbedende –
NB12:196.a Brød. – Og dog denne · Ydmygelse skulde jeg villig underkaste mig: men kan
NB24:51 , uden i Retning af · Ydmygelse til Inderliggjørelse. / Og see »
SD, note et uhyre Tryk af Gud, hvilket i · Ydmygelse trykker lige saa dybt som det opløfter,
NB10:200 ver jeg dets Digter. Denne · Ydmygelse vil jeg aldrig glemme, og forsaavidt være
NB31:70 , ja saa han selv – sidste · Ydmygelse! – maa sige: Gud har forladt mig.
NB24:50 e saaledes, at Du bruger det til · Ydmygelse, at der da ikke falder noget fortjenstligt
NB24:142 rved jeg altsaa unddrog mig den · Ydmygelse, at det virkelig var saa, at jeg selv Stræbende
NB9:61 nterpretere det, da skal have den · Ydmygelse, at han egl. har bedømt mig feil: har
NB5:19 e. Denne Anfægtelse er blot en · Ydmygelse, at han ikke skal hovmode sig. Gud kan hvad
NB24:48 lgelse, og endnu engang til · Ydmygelse, at jeg ikke kan bruge Forbilledet anderledes.
NB26:120 Opgave at finde mig i den · Ydmygelse, at maatte slippe den, da jeg ikke mere
SLV, s. 238 t det netop maa være Eens · Ydmygelse, at man ikke tør det! Hun drømmer
NB31:70 ligieuse ogsaa finde sig i denne · Ydmygelse, at Omverdenen vil ynke ham paa Grund af
F, s. 525 e mig for enhver unødvendig · Ydmygelse, begge Dele, fordi de ikke gavne mig i Hovedsagen.
NB27:38 forladt af Gud og maa lide denne · Ydmygelse, den sidste i hvilken Gud prøver ham,
EE2, s. 189 an skal være Vidne til Din · Ydmygelse, den vil derfor ikke udeblive, thi saa fordærvet
Papir 586 paa den Viis. Først den · Ydmygelse, der for de Fleste vil være til Fortvivlelse,
EE2, s. 71 store Driftscapital og af den · Ydmygelse, det Religiøse i Ægteskabet giver.
NB17:79 urettedes Tilgivelse er den · Ydmygelse, han ikke kan taale – derfor tilgiver
OTA, s. 264 om om Mennesket til sin egen · Ydmygelse, har gjort den Opdagelse, hvoraf han er
Not8:13 hed, denne Opreisning for al den · Ydmygelse, hun dog maa have lidt af deeltagende Slægtninge
NB24:48 Forbilledet« til · Ydmygelse, ikke til Efterfølgelse, og endnu engang
NB12:196.a er maaskee en endnu større · Ydmygelse, inden det bliver muligt, hvis det bliver
KG, s. 70 ad Du vel mangen Gang til Din · Ydmygelse, men ogsaa mangen Gang til Din Opreisning
EE2, s. 106 frikjøbe sig fra en lille · Ydmygelse, naar man kan det ved en vis Hemmelighedsfuldhed;
EE2, s. 80 m som Mødre bære enhver · Ydmygelse, næsten tiltrygle dem, hvad de troede
NB11:163 man skal maales baade til · Ydmygelse, og til Ansporelse; thi det ydmyger at see,
NB7:20 ne hende for end den mindste · Ydmygelse, som var jeg den Overlegne o: D. Her ligger
NB19:20 som har været mig til en · Ydmygelse, uden at han just veed det) saa stærkt
NB12:196.a derfor skal mit Liv, til min · Ydmygelse, vitterligt udtrykke det Modsatte, det Svagere.
YTS, s. 268 d det nedslagne Blik betyder: · Ydmygelse, Ydmygelse er Opløftelse. Billedet vender
NB26:23 r det, og forstaaer det til · Ydmygelse. / » Tillige« /
NB21:90 Noget) uendelig til Intet i · Ydmygelse. / Man vil maaskee mene, at dette Mirakel
NB5:96 ligger den mig saa gavnlige · Ydmygelse. / Men Verden har taget feil af mig; den
NB:34 g den daglig bittre Smerte og · Ydmygelse. / Uden at turde beraabe mig paa Aabenbaringer
DS, s. 244 ushed, og trykke i Retning af · Ydmygelse. Det er en Formildelse, jeg tilstaaer det;
NB22:79 s til Efterfølgelse eller til · Ydmygelse. Dog saaledes svingede Paulli ikke; nei,
DS, s. 244 a anbringes for at trykke til · Ydmygelse. Ganske simpelt saaledes. Enhver skal maales
SLV, s. 345 da var hun sparet for den · Ydmygelse. Jeg henkaster Vink derom, thi med heel
NB11:203 mig paa en Opgave, til min · Ydmygelse. Men hvor gavnlig end denne Ydmygelse kan
EE2, s. 267 hi enhver Begunstigelse er en · Ydmygelse. Naar han seer det saaledes, saa vil han
NB24:95 o blot være til min egen · Ydmygelse. Og desuden, maaskee kunde » de Andre«,
SLV, s. 296 ed denne Pige er sat mig til · Ydmygelse. Om Ingen mærker det, om Faa kun forstode
DS, s. 155 christeligt er den først · Ydmygelse. Saaledes ogsaa Beaandelse, blot menneskeligt,
SFV, s. 27 nd Hjælpen begynder med en · Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under
EE2, s. 267 ee det, at have Penge, som en · Ydmygelse; thi enhver Begunstigelse er en Ydmygelse.
NB31:35 a man have Aand for ret at fatte · Ydmygelsen – det Trivielle, det Bestialske er
NB7:90 man ikke usandt overfører · Ydmygelsen for Gud paa Forholdet til Mskene. /
EOT, s. 267 lger, Skammen, Vanæren, · Ydmygelsen, nei hun forvexlede ikke Sygdommen
NB27:87 lgelsens Anstrengelse og i · Ydmygelsen, og for at prøve og dømme det Formastelige,
SLV, s. 292 or, at jeg netop nu føler · Ydmygelsen. / Hvad der er mig Livskraften i min Aands-Existents:
NB13:88 levet mig selv Opdragelsen, · Ydmygelsen. Ungdommeligt har jeg vovet: da forundtes
DS, s. 159 n, kun kan fritages derfra ved · Ydmygelsens Indrømmelse! Det skal staae fast –
IC, s. 221 en sand Christen, gjøre en · Ydmygelsens Indrømmelse, at han dog er sluppet lettere
DS, s. 203 l Opløftelse i Forhold til · Ydmygelsens Tryk? Men kan der da trykkes for stærkt
OTA, s. 260 betaler med Penge eller med · Ydmygelser, er ingen Misforstaaelse mulig, thi de tie
Brev 85 ade kunnet være udsat for · Ydmygelser. Sæt hun havde haft Kraft til at glemme
JJ:152 ydmyge sig derunder. Og dog denne · Ydmygen er den ikke Svaghed? Skam skulde de Msk.
NB11:125 mere ømmer mig ved det · ydmygende Arbeide at gjøre Skridt for at søge
NB20:152 cte Meddelelse kan være · ydmygende at bruge ligefrem Meddelelse. /
SD, s. 185 den Høieste – dette · Ydmygende at maatte tage mod Hjælpen ubetinget
NB10:60 et vanskeligt: er om det er mere · ydmygende at sige ligefrem jeg har ikke mere Raad
KG, s. 337 dne, hvor kan det saa være · ydmygende at være den Overvundne! Et Menneske
OTA, s. 267 te gjerne med den for Lilien · ydmygende Bemærkning, at den, i Sammenligning
IC, s. 241 r det, jeg føler selv hvor · ydmygende det er for mig, hvor beskæmmende, og
KG, s. 335 ydmygede, saa er der jo intet · Ydmygende for den ene af dem. O, hvor behændig
NB:68 eri ligger dog det paa eengang saa · Ydmygende for den Enkelte og dog saa uendeligt Opløftende,
OTA, s. 369 elige, som kun smerteligt er · ydmygende for den Stolte. Naar saaledes i Hedenskaben
Not7:52 / Giv Gud Æren. / det lyder · ydmygende for Dig, hvem det blev givet at udrette
SLV, s. 299 ske absolut, er det jo noget · Ydmygende for ham, at han er saa langt fra at have
KG, s. 337 at vinde hende; er der noget · Ydmygende for hende i at see forud hans Glæde,
KG, s. 337 ndes Kjerlighed; er der noget · Ydmygende for hende i, at det er saa aabenbart, hvor
Brev 85 fordi jeg syntes at det var · ydmygende for hende, fordi hun i visse Maader forsvandt
EE2, s. 114 hende. Og er det ikke dobbelt · ydmygende for hende, naar hun mærker, at Du elsker
Not6:8 øi Grad maa have været · ydmygende for Læreren, der seet netop fra dette
KG, s. 337 eske saa vigtig? Er der noget · Ydmygende for Pigen i, at Elskeren anholder om hendes
2T44, s. 194 e hans Strid i Livet med sin · ydmygende Forekommenhed. / Dog ganske uden Beslutning
Papir 593 eden tilveiebringes, noget · ydmygende forsaavidt jeg føler, at det ikke er
KG, s. 333 t være en Overvunden er en · ydmygende Følelse, derfor undgaaer en Overvunden
NB11:125 ge Ansættelse, og det · Ydmygende i alt Sligt og den hele Leveviis. Fremdeles
KG, s. 337 vaghed. / Men er der da noget · Ydmygende i at føle, at man er et andet Menneske
KG, s. 67 kal elske Din Næste; det er · ydmygende i Forhold til den Ringere, at Du i ham
KG, s. 337 jo heller ikke være noget · Ydmygende i, at ydmyge sig for det Gode, eller for
TS, s. 58 ndling, eller øieblikkeligt · ydmygende Indrømmelse. / O at være ene med
NB23:124 is man ikke tillige gjør den · ydmygende Indrømmelse. Og den er man vistnok ikke
AaS, s. 41 t smerteligere, et langt mere · ydmygende Indtryk; det er overhovedet en farlig Prøvelse
NB23:214.a t, det christelige Ideal, der · ydmygende kunde lære ham, hvor lidt han dog lider
BOA, s. 109 en) skulde føre En til den · ydmygende men frelsende Indsigt, at det var en Skuffelse,
NB6:88 g henstiller det nu til Gud, · ydmygende mig og min Beslutning, min Plan, min Handling
BOA, s. 190 Bevidsthed snarere bestandigt · ydmygende minder ham om, at han var saa langt henne
CT, s. 74 første Øiekast seer saa · ydmygende og fattigt ud, det er jo dog det Høieste
NB7:20 orlovelsen, og paa en for mig saa · ydmygende og for hende saa velvillig Maade som muligt,
KG, s. 334 r har seiret. For at tage det · Ydmygende og Krænkende bort, skyder den Kjerlige
KG, s. 60 betænkelige og for En selv · ydmygende Opdagelser betræffende Elskov og Venskab.
NB2:257 ed til at sige eet og andet · ydmygende Ord om mig selv, som jeg hell end gjerne
KG, s. 336 g skjuler sig selv. Er det nu · ydmygende paa den Maade at lære det Sande! Og
OTA, s. 382 n dette Glædelige har sin · ydmygende Side. Medens det derfor gjælder, at
AE, s. 69 rt det Store, om han saaledes · ydmygende sig under det Guddommelige, elskende det
KG, s. 47 ed, nei, han siger det ydmygt, · ydmygende sig under Evighedens » skal«,
SD, s. 176 elsen hen til Troen, for Gud · ydmygende sig under sin Svaghed, fordyber han sig
DS, s. 202 er paa ham, istedetfor at den · ydmygende skulde trykke til Opløftelse i Glæde
NB12:120.b der var affattet for mig saa · ydmygende som muligt, og hvori jeg bad om hendes
TS, s. 59 ller dog at maatte gjøre en · ydmygende Tilstaaelse. Nei, han er rolig, han siger:
OTA, s. 301 oget mere overvældende og · ydmygende Udtryk for Guds Føielighed og Eftergivenhed
Not15:9 misse-Brev og i for mig saa · ydmygende Udtryk som muligt – den Maade var
4T44, s. 346 omst med det Gode paa et saa · ydmygende Vilkaar. Da er Stoltheden strax ved Haanden;
EE2, s. 88 ertefulde, det Veemodige, det · Ydmygende, der ligger i at være i denne Forstand
EE2, s. 121 ævne alle de nedtrykkende, · ydmygende, fortredigende, endelige Sorger, kort Alt
OTA, s. 369 ldig, saa er Bekymringen den · ydmygende, hvori der dog er Evighedens Trøst, ja
SD, s. 224 Fremskridt i det Gode er saa · ydmygende, Identiteten med sig selv saa smertelig.
OTA, s. 370 ppes, saaledes stopper denne · ydmygende, men tillige denne frelsende Tanke Munden
EE1, s. 179 ger har for Omgivelsen intet · Ydmygende, men vel for Marie. Den Hævn, der tilbydes
KG, s. 333 tigste. Dog just dette er det · Ydmygende, som kun Kjerlighed kan udholde, at det
JC, s. 49 nok saa krænkende nok saa · ydmygende. At Pythagoras fordrede Taushed, det forstod
4T44, s. 357 lviske i Mennesket det meest · Ydmygende. Den affordrer et Menneske den oprigtige
KG, s. 355 e Opdagelse er først meget · ydmygende. Det forholder sig ikke paa samme Maade
CT, s. 142 e alle Andre, og dette er det · Ydmygende. Han er ganske svag; han formaaer ikke som
KG, s. 337 det var for at forhindre det · Ydmygende. Men i en anden Forstand seer den Kjerlige
CT, s. 143 rmaaer slet Intet. Det er det · Ydmygende. Men indefter, hvilken Salighed! Thi denne
KG, s. 334 Gode og det Sande, er det saa · ydmygende? Agt nu paa Kjerligheden og Forsonligheden.
NB22:92 t Alle trænge til Naade, · ydmyger Alle. Selviskhedens Forskjel kan ikke holde
NB11:163 og til Ansporelse; thi det · ydmyger at see, hvor langt man er borte, men det
TTL, s. 436 tighed, hvis ingen Beslutning · ydmyger den. Elskoven bliver, men Beslutningen
4T44, s. 346 opløfter et Menneske, saa · ydmyger det ham ogsaa; thi det fordrer al hans
TS, s. 92 i strengere Forstand, naar Du · ydmyger Dig derunder, saa drister Du Dig ikke til
DD:183.a er afmægtig. Men naar Du da · ydmyger Dig for Gud og siger: min Gud, min Gud
TS, s. 92 ndse Tvivlen; thi naar Du dog · ydmyger Dig for Gud, at Dit Liv ikke er mærket
TS, s. 46 a fordres der Eet endnu, at Du · ydmyger Dig og tilstaaer: men det er alligevel
Papir 270 g Guds Billed i Msket, det · ydmyger Dig ved Forestillingen om din Ulighed,
TS, s. 91 Himmelfarten strax; eller Du · ydmyger Dig, at Du har skaanet Dig selv, at Du
OTA, s. 369 Gud leed uskyldig, og dette · ydmyger ham. Man vilde i Hedenskabet, fordi man
AE, s. 463 han ydmyger sig for Gud, saa · ydmyger han sig ikke for Gud. Deraf følger imidlertid
EE2, s. 63 et han derimod takker Gud, da · ydmyger han sig under sin Kjærlighed, og det
EE2, s. 114 ærlighed, naar Du saaledes · ydmyger hende? Eller hvo gav Dig Lov til at ydmyge
NB14:19 ke udtrykker dette; men jeg · ydmyger mig derunder, jeg betragter det som en
SLV, s. 228 , det er vel ikke hende, jeg · ydmyger mig for, det er Forholdet og den ethiske
EE2, s. 261 Forhold, og jeg veed, at jeg · ydmyger mig i al Kjærlighed derunder, men dog
SLV, s. 244 ud af Tungsinds Døs. Jeg · ydmyger mig under denne Tankes Alvor. Men saa kommer
SLV, s. 306 g kan det, vil jeg ikke; jeg · ydmyger mig under Forholdet og under min Skyld,
SLV, s. 208 g kan tænke mig. Naar jeg · ydmyger mig under Gud, da at troe, at det var under
Not8:28 maae lade det være; jeg · ydmyger mig under Guds Haand. Hver Gang en Slig
NB5:41 t saadant Liv. Medens jeg nu · ydmyger mig under min Begunstigelse, der, ligesom
JJ:140 af mig at blive i Stilhed. At det · ydmyger mig, det veed jeg kun altfor godt. /
SLV, s. 292 ydmyget. Og hvo er det, der · ydmyger mig? Det er en ung Pige, og det er ikke
Not8:26 opelsket. – / Hvor det dog · ydmyger min Stolthed, at jeg ikke kan vende tilbage
KG, s. 334 ge ydmygede; thi den Kjerlige · ydmyger sig for det Gode, hvis ringe Tjener han
AE, s. 463 om var der ingen) til, at han · ydmyger sig for Gud, saa ydmyger han sig ikke for
AE, s. 463 e kan være det, og Den som · ydmyger sig for Idealet finder sig neppe god, end
KG, s. 335 belighed, og den Overvundne · ydmyger sig ikke for den Kjerlige, men for det
4T43, s. 147 er da, at Den, der kan give, · ydmyger sig og sin Gave under Ordet. Er han ikke
NB7:92 hjælpe En, hvis man oprigtigt · ydmyger sig under den. Men man kan ogsaa bedrøve
SLV, s. 219 rfængelig. Sandeligen man · ydmyger sig under Gud og det ethiske Forhold, men
4T44, s. 356 olte, men ogsaa for Den, der · ydmyger sig under Gud taus og stille, med Frygt
NB6:70 lexionen i Frygt og Bæven · ydmyger sig under Guds Haand, henstiller Alt til
Papir 306 ndig i Tale, at om han end · ydmyger sig under Guds vældige Haand og glad
OTA, s. 377 er til Forargelse; Den, der · ydmyger sig, Den, der er saa meget af Sandhed,
NB33:18 den stolte msklige, men som saa · ydmyger sig. / Exempler. » Tragter ikke
NB22:54 t denne ikke knuser os, men · ydmyger. / En Apostel staaer uendelig høiere,
Papir 427 t maatte glemme Forskjellen der · ydmyger: at Du leed, den Uskyldige for de Skyldige,
JJ:140 nge det kan vare. Derfor er det · ydmygere af mig at blive i Stilhed. At det ydmyger
KG, s. 355 standigt lydigere, bestandigt · ydmygere at gjøre den Haand lettere og smidigere
NB:107 vel er det sandt, det synes · ydmygere at trække mig tilbage og blive Præst,
JJ:77 tage, men det kan stundom være · ydmygere at ville modtage, end at ville give. Der
NB4:18 enge sig endnu mere, og dog endnu · ydmygere bede om Naade og Tilgivelse: og naar
PS, s. 239 er, og om jeg kunde sidde der · ydmygere end en Qvinde, hvis Hjertes eneste Valg
4T44, s. 337 sig i Faren er stolt, noget · ydmygere er det, at tilstaae, at man er der, at
OTA, s. 324 de Forestillinger; men desto · ydmygere er netop derfor Selvfornegtelsen. Hvoraf
2T43, s. 54 der paa en eenfoldigere og · ydmygere Maade forstod den Tankes dybe Mening, at
AE, s. 514 ellighed, istedenfor at blive · ydmygere og ydmygere, ligefrem at ville være
PS, s. 239 og om jeg kunde finde en · ydmygere Plads end ved hans Fødder, og om jeg
BN, s. 118 ligeoverfor Gud bruge et langt · ydmygere Udtryk: jeg haaber til Gud, at han vil
EOT, s. 267 dre Bekymringer taalmodigere, · ydmygere, lettere. / Og Synderinden var alt Andet
AE, s. 514 tedenfor at blive ydmygere og · ydmygere, ligefrem at ville være Gud lig, saa
OTA, s. 237 han er tvertimod bleven · ydmygere, mere menneskeligt deeltagende med ethvert
NB7:90 kyld deri, dersom Du var mildere, · ydmygere, sagtmodigere – saa maatte jo vistnok
NB6:81 flexions Forhold noget langt · ydmygere. / Dog alt Dette, at jeg ret er kommet ind
NB23:66 at jeg dog egl. derfor blev · ydmygere. Men min Maade at tale paa blev forandret,
2T43, s. 53 unde, den har et lavere, et · ydmygere; thi selv Den, der altid vil takke, elsker
SLV, s. 416 vil bruge ham; han skal ikke · ydmyges af nogen Virkelighed, forsaavidt er han
NB7:20 været mig, at hun skulde · ydmyges for min Skyld, om jeg end havde gjort Alt
NB29:92 hende. Først og fremmest · ydmyges han ved Hjælp af hende. Man kan ordentligviis
NB30:24.b Exclusives Hovmodighed men det · Ydmyges Ligelighed. / Perler – og deres Anvendelse.
NB22:112 elighed, at man ret lærer at · ydmyges og at tye til Naaden. / At slaae af paa
NB2:53 ste: jeg vil ikke at Du skal · ydmyges paa den Maade for Msk., at Du skal priisgives
SLV, s. 224 jeg er atter Skyld i, at hun · ydmyges saaledes! Naar man ikke har en saadan Bekymring,
KG, s. 338 det Onde, at frie ham fra at · ydmyges ved at være den Overvundne, at frie
LA, s. 70 ke, ligesom den Udmærkede, · ydmyges ved Forestillingen om ikke selv at have
NB10:200 ar jeg altid været dybt · ydmyget – den er: at jeg ikke maa fordriste
SLV, s. 436 Experimentet bliver han ikke · ydmyget af et Menneske, men for Gud. / Den, som
NB24:105 et, om det saa kun var for · ydmyget at tilstaae, hvor uendelig langt han er
DS, s. 252 ud af det igjen, naar Du har · ydmyget Dig derunder, og lært Ydmygelse af denne
Papir 389 r der et Lys op for ham. / Dybt · ydmyget er han, ubeskriveligt dybt ydmyget. Om
DS, s. 203 aar han saa tager dem og dybt · ydmyget for Gud seer dem forvandlede til Usselhed
NB10:199 aatage mig et Embede; dybt · ydmyget for Gud, har jeg følt mig ringere end
NB27:88 Gjennem en frygtelig Skole · ydmyget har jeg ogsaa vundet Frimodighed –
NB30:75 ve villet friste. Nei, hvor · ydmyget hun end her kan blive, hun føler dog
SD, s. 224 ne, ja hun føler sig dybt · ydmyget i Sammenligning med en saadan alvorlig
NB11:205 ver jeg derfor. Jeg blev · ydmyget i sin Tid ved Forlovelsen, da jeg maatte
TTL, s. 439 der hun, glad ved sin Lykke, · ydmyget i Taknemlighed, ikke vidste til hvem hun
NB24:103 d mig. Jeg har i Grunden ( hvor · ydmyget jeg end har været for min Herre og Frelser)
NB30:75 Qvinde saa meget, at staae · ydmyget ligeoverfor Dyden, ydmyget ved at have
NB13:88 a idealt, at Du just derved · ydmyget lærer at flye til Forbilledet men i
DS, s. 256 med Idealerne, hvor man dybt · ydmyget lærer at hade sig selv, men, fordi man
NB27:16 saa skulde være, at jeg glad · ydmyget maatte tage Straffen af hans Haand, og
BOA, s. 130 havde Uret, altsaa at maatte · ydmyget men frelst vende om til det Gamle, som
NB8:38 ar først og fremmest selv · ydmyget mig derunder. Men rigtignok har jeg hell.
SLV, s. 292 jeg strande! Jeg har aldrig · ydmyget mig for noget Menneske, jeg har just heller
SLV, s. 322 e hende i uendelig Forstand. · Ydmyget mig har dette Forhold, og nu, hvad enten
EE2, s. 79 gt til at belønne, jeg har · ydmyget mig under hende, hun trænger i Sandhed
NB5:49 k. i den Henseende, og altid · ydmyget mig under min Begunstigelse i Livet. Men
NB5:96 / Saaledes er det dog Gud der har · ydmyget mig, men sandeligen til mit Vel. Al det
SLV, s. 249 m det er mig muligt, jeg har · ydmyget mig, saa jeg ikke turde tilstaae det for
NB11:105 men jeg maa nok snarere · ydmyget næsten angrende skamme mig ved, at jeg
NB3:15 ell. ved mig, maatte lære · ydmyget og tilintetgjort og sønderknuset, at
EE2, s. 63 e, førend han saaledes har · ydmyget sig for Gud; og den Pige, han elsker, er
EE2, s. 96 en, men idet Individerne have · ydmyget sig herunder, staae de høiere end de
KG, s. 188 d med Kjerligheden, saa denne · ydmyget skal lære, at det er ingen Talemaade,
NB23:33 et. Men just fordi jeg dybt · ydmyget tilstaaer min Ringhed, saa har jeg forstaaet,
NB13:88 igt, jeg er Den, der segner · ydmyget under den og lærer i endnu dybere Forstand
SLV, s. 287 er ethvert Forhold, men ikke · ydmyget under en Andens Personlighed. Visseligen,
NB5:11 / Det Overordentlige det er: selv · ydmyget under Gud ved Forestilling om hvorledes
NB14:41 jeg i dybeste Forstand blev · ydmyget under Idealet – og nu maatte Læren
NB30:75 ydmyget ligeoverfor Dyden, · ydmyget ved at have villet friste. Nei, hvor ydmyget
SLV, s. 346 hun har gavnet mig, idet jeg · ydmyget ved at see hende kaste sig hen for mig,
DD:183 der) men har Du ogsaa følt Dig · ydmyget ved den Tanke: han fristes og ikke af Nogen
JJ:54 des, han blev saa beskjæmmet og · ydmyget ved Gudernes Naade, at han, da han netop
NB12:193 vel ogsaa blevet saaledes · ydmyget, at han maa tage den menneskelige Hjælp
TS, s. 45 , nei, nei, jeg erkjender dybt · ydmyget, at hvis jeg engang bliver salig, jeg bliver
DS, s. 203 ftelse som denne, naar jeg · ydmyget, beskæmmet, fra min bedste Gjerning som
EE2, s. 79 em ingen Skjebne hidtil havde · ydmyget, der med en saadan Sikkerhed greb den Pige,
SFV, s. 12 digs eneste Mulighed, en dybt · Ydmyget, en Poeniterendes redelige Forsøg paa,
NB4:147 or taler jeg, men / jeg er saare · ydmyget. / Brorson No 70 v. 5 / / At Himlen er mit
NB6:29.a for taler jeg, men jeg er saare · ydmyget. / Ja, det er da ganske vist, der trængtes
NB6:29 Maader selv langt langt mere · ydmyget. / Men nu føler jeg meget mere Glæde
SLV, s. 292 for meget. Her er jeg bleven · ydmyget. Og hvo er det, der ydmyger mig? Det er
Papir 389 yget er han, ubeskriveligt dybt · ydmyget. Om den fattigste Gaasepige vilde skjenke
EE1, s. 204 re, hun er. Han føler sig · ydmyget; thi der ligger i hende en naturlig Fordring
NB30:50 – ogsaa under Navn af · Ydmyghed – at blive Masse, fordi nemlig i
NB32:129 r det forstaaet, klart, det var · Ydmyghed – Gud være lovet; der er det ikke
NB20:134 or« item Beskedenhed og · Ydmyghed – kan være en stor Usandhed. Thi
NB33:18 at klæde sig ud som Mange. / · Ydmyghed – Ubetydelighed. / Fordi Χstd.
AA:6 or nu saaledes at lære sand · Ydmyghed ( med dette Udtryk vil jeg betegne den
NB14:4 forsvarede sig kun ved Taalmod og · Ydmyghed ..... Han forsvarede sig undertiden, at
YTS, s. 264 yghed, men ikke Alle lærte · Ydmyghed af Christendommen, Hykleriet lærte at
NB25:91 som var det Beskedenhed og · Ydmyghed af os ikke at attraae Noget, der ligner
NB26:86 yde dette Liv, og at det er · Ydmyghed af os Msker, at vi ikke begjere, at være
EE2, s. 289 Skjønt; hans Kone er i al · Ydmyghed af samme Mening. Ja, min unge Ven, det
NB30:50 kee vil lade som var det af · Ydmyghed at Du var med i Massen, at Du var for ydmyg
Not1:8 , paa eengang henvises til i · Ydmyghed at erkjende det Gode i os, virket ved den
KG, s. 355 e og sikkrere, og med voxende · Ydmyghed at kunne, hvis et Øieblik fornødent
NB30:18 muligt ved nemlig under Navn af · Ydmyghed at lære Det, som Χstd. ikke vil
NB24:91 e, at det er Beskedenhed og · Ydmyghed at vi ikke blive Discipelen. Forfærdeligt!
AE, s. 447 selv ved den Forestilling, at · Ydmyghed behagede Prindsessen bedre end alt Andet,
NB26:36 ( saa det vel altsaa maa være · Ydmyghed blandt Andet ogsaa saaledes, at der hører
NB30:50 det, det Msk, som vilde af · Ydmyghed blive i Massen; Gud veed det, forstaaer
NB12:108 diker han om Ydmyghed, at uden · Ydmyghed bliver man hverken elsket af Gud ell. Mennesker.
NB33:18 . virkelig gjør Alvor med den · Ydmyghed der fornedrer sig ubetinget, Du skal see,
NB27:71 iscipelen«. Thi den · Ydmyghed der ikke begjerer at være Apostel eller
NB33:57 n Løgn, thi det var ikke · Ydmyghed der var i Veien, Ydmyghed er just Veien
NB17:12 neration, som have Mod og Tro og · Ydmyghed dertil. Thi her gjælder det jo, hvad
4T44, s. 333 vilde omgaae, og altsaa i al · Ydmyghed dog bevare en skjult Forfængelighed,
NB23:66 . Naturligt; thi denne · Ydmyghed er en Compliment til den msklige Herskesyge,
KG, s. 191 ges om Tro, om Kjerlighed, om · Ydmyghed er ganske rigtigt og ganske christeligt;
NB33:57 e Ydmyghed der var i Veien, · Ydmyghed er just Veien til at blive Apostel, og
EE1, s. 205 e sin Tro, hun havde da i al · Ydmyghed erkjendt, at hans høitflyvende og dristige
DD:6 g Ophøien ( den Χstnes · Ydmyghed fE der i sin polemiske Skikkelse mod Verden
KG, s. 269 stolt eller sand ydmyg ( thi · Ydmyghed for Gud er den sande Stolthed) skaber sig,
AE, s. 424 og den Ringe til at forvexle · Ydmyghed for Gud med relativ Beskedenhed mod høiere
TS, s. 107 rste Christne gjorde det i · Ydmyghed for Gud! Og som hiint Par Heste kunde løbe
NB6:70 e den, han skal blot lære · Ydmyghed for Gud, og saa gjøre det han i Uegennyttighedens
TS, s. 107 nei, stolte som de vare det i · Ydmyghed for Gud, sagde de: » det er ikke
KG, s. 125 igt at hjælpe hinanden til · Ydmyghed for Gud? Mon det ikke vilde lyde som en
FB, s. 128 gtskab dermed, den er i al · Ydmyghed forvisset om, at det ogsaa var min Sag,
NB:34 pgave tillige var mig et i al · Ydmyghed fromt Forsøg paa at gjøre noget Godt
EE2, s. 77 t skylder ham, ja han vil med · Ydmyghed føle, at det er betroet Gods, og at
TTL, s. 428 den Elskelige: Beslutningens · Ydmyghed gjør hende dog først velbehagelig
BOA, note s, som den Udvalgte med Tro og · Ydmyghed har at bære. Da Engelen havde forkyndt
NB33:18 et Dialektisk hos sig, saa dens · Ydmyghed har til Forudsætning en Stolthed, der
EE2, s. 84 in Kone, deels fordi hun i al · Ydmyghed har troet det, deels fordi jeg veed med
KG, s. 106 e Andet, saa kunne vi lære · Ydmyghed heraf i Forhold til Gud. Vort jordiske
NB32:31 r, som saaledes af saakaldt · Ydmyghed holde sig tilbage, de ere saa griske naar
Papir 587 ær at fare vild ved at kalde · Ydmyghed hvad der er Skulkerie. / Ethvert Msk. er
NB11:125 et – Taalmodighed og · Ydmyghed i denne Henseende. Men saares skal han
SLV, s. 162 et religieust tempereret med · Ydmyghed i Forhold til Gud, men Abstraktionen maa
4T43, s. 117 n Medlyd af Tro og Tillid og · Ydmyghed i hans Tale, at han i sin Trods kunde qvæle
AE, s. 142 derfor forfeiler den i al sin · Ydmyghed ikke sit Maal og sit Sigte, som netop er
BOA, note erlige maa give sig Tid er kun · Ydmyghed istand til at bære, som Maria gjorde
BOA, note ige, og kan slet ikke i Tro og · Ydmyghed komme til sig selv. Dette at det Vidunderlige
EE2, s. 134 n, men Intensitet i Momentet. · Ydmyghed lader sig vanskeligt fremstille, fordi
Not1:8 er vil afløses af den med · Ydmyghed ledsagede Bevidsthed, at Ingen kan opfylde
FB, s. 193 t saadant Vovestykke! Hvilken · Ydmyghed ligeoverfor et andet Menneske! Hvilken
OTA, s. 133 d hengiven, at han i Angerens · Ydmyghed mindedes, hvorledes han havde været.
OTA, s. 368 Øieblik dog har Dybde og · Ydmyghed nok til at fatte det som en Lindring, at
NB11:217.b g am Ende vilde vel en saadan · Ydmyghed næsten forbittre mere. / Det er en meget
NB2:36 s: v:. / Taalmodighed, Tro, · Ydmyghed o: s: v: kort alle christelige Dyder i
Papir 587 ielighed til end i Form af · Ydmyghed og Beskedenhed at unddrage sig Anstrengelse.
NB21:24.a er at gjøre Nar af Gud. / a · Ydmyghed og Beskedenhed er overhovedet meget paa
NB21:55 t var Gud velbehageligt, det var · Ydmyghed og Beskedenhed og Hjertelighed –
NB25:89 den Grad at jeg profiterer · Ydmyghed og Beskedenhed til Penge, Ære, Anseelse
NB25:89 elsesværdige og snyde os · Ydmyghed og Beskedenhed til ved ikke at begjere
NB30:50 rør, der ved Hjælp af · Ydmyghed og Beskedenhed tillister sig Magt, og det
NB25:89 Skin, at det er – af · Ydmyghed og Beskedenhed! – at vi ikke begjere
Papir 587 Den Hykler! Og ved saadan · Ydmyghed og Beskedenhed, hvorved man skaaner sig
NB21:24 faaer han endog et plus for · Ydmyghed og Beskedenhed. / Er det ikke at gjøre
Papir 587 det vover Du at kalde · Ydmyghed og Beskedenhed. Ja ganske vist, naar man
AE, s. 377 Præsten skulde lære os · Ydmyghed og derfor sige: » gaaer nu hjem,
FB, s. 180 hun frem i al sin jomfruelige · Ydmyghed og dog som en Herskerinde, omgiven af sin
KG, s. 367 paa at blive forstaaet i sin · Ydmyghed og i sin Selvfornegtelse, saa man altsaa
3T44, s. 276 ulgte efter Johannes, vare i · Ydmyghed og ikke kunde ophidse; om hans Fremtræden
EE2, s. 136 e. Og i Sandhed, den, der har · Ydmyghed og Mod nok til her at lade sig æsthetisk
BOA, s. 149 enhed. Det er denne Eenhed af · Ydmyghed og Ophøiethed som gjør ham taalelig.
NB30:133 thed og Hovmod hvad der er · Ydmyghed og Qval. Sagen er, kunde de forstaae det
KG, s. 367 iver agtet og æret for sin · Ydmyghed og Selvfornegtelse – hvilket dog
KG, s. 367 en. Man tager den christelige · Ydmyghed og Selvfornegtelse forfængelig derved,
3T44, s. 277 at hans Sjel var ukjendt med · Ydmyghed og Selvfornægtelse. – Maaskee
NB11:36 ligge færdige. / At sand · Ydmyghed og Stolthed ere Eet, kan man ogsaa see
NB15:61 at han bøier sig, i sand · Ydmyghed og Tilbedelse, 70 Gange dybere end nogen
EE2, s. 51 nt). Naar saaledes Isaak i al · Ydmyghed og Tillid henstiller det til Gud, hvem
NB33:18 hed, sætter Alt i Forhold til · Ydmyghed og Ydmygheds Opgaver, saa tænker den
NB29:81 elen endogsaa vil roses for · Ydmyghed paa Grund af Mangel paa Flid, thi sagde
NB30:80 vil man saa tillige æres for · Ydmyghed sand ædel Msklighed o: s: v:. O, Du
AE, s. 540 en, der i Skyld-Bevidsthedens · Ydmyghed skal ligne Uskyldighedens Ydmyghed. /
NB26:36 a saaledes, at der hører · Ydmyghed til at bære al denne Anklage over Hovmod)
3T43, s. 92 Tjenerens Forpligtelse, ikke · Ydmyghed til at ville lyde for at lære at herske
EE2, s. 271 have for at leve, hvor megen · Ydmyghed til at være tilfreds med det Lidet,
EE2, s. 111 ringe. Denne Kjærlighedens · Ydmyghed troer man i Almindelighed blot hører
NB12:108 man prædiker opmuntrende til · Ydmyghed udelader man Vanskeligheden og sætter
EE2, s. 184 re ham at bøie sig i sand · Ydmyghed under den evige Magt. Saasnart Bevægelsen
4T44, s. 340 at det er hans Fromhed, hans · Ydmyghed under Guds vældige Haand, der gjør
NB19:71 nder Ære og Anseelse for · Ydmyghed ved ikke at gjøre det, og finder Leilighed
JJ:107 olt, mig der maatte lære hende · Ydmyghed ved selv at ydmyge mig. Da tog hun mit
AA:6 e to store Magter: Stolthed og · Ydmyghed venligen forenet sig. Og lykkelig er den
NB26:62 et ham – o, elskelige · Ydmyghed! – ubegribeligt, at Pigen kan elske
NB27:71 men at det just er » · Ydmyghed« ikke at begjere hans Lidelser, nei, det
NB11:109 dmyg Qvinde ( just ved sin · Ydmyghed) gjøre den hende langt overlegne Mand
NB32:31 smigre sig med at det er af · Ydmyghed, at de ikke have vovet længere ud. Hvilken
OTA, s. 131 dighed, en hellig Frygt, en · Ydmyghed, at det ikke maatte blive forfængeligt
2T43, s. 45 a. Da bekjendte Du vel i al · Ydmyghed, at Gud visselig ikke bedrog Dig, da Han
AE, note nd, han viser eo ipso ved denne · Ydmyghed, at han er bedre end den Anden. /
NB26:86 ighed, og forklarer det som · Ydmyghed, at han ikke begjerer at være Keiserens
NB29:81 saaledes vil man ogsaa roses for · Ydmyghed, at man er ydmyg nok til at nøies med
3T44, s. 243 , at Taksigelsen er stille i · Ydmyghed, at Tilliden hviler i barnlig Fortrolighed,
NB12:108 rdige imod) prædiker han om · Ydmyghed, at uden Ydmyghed bliver man hverken elsket
Papir 489 r det under hykkelsk Skin af · Ydmyghed, Beskedenhed. / Forsøg det! ( Lærdom
Papir 540 nger denne Magelighed agtet som · Ydmyghed, Beskedenhed. / Og Middelmaadigheden omklæder
FB, s. 164 lare denne Mangel paa Mod som · Ydmyghed, da den tvertimod er Stolthed, medens Troens
Brev 313 s uden Ærbødighed og · Ydmyghed, da læste jeg i Deres Taler og fandt
EE2, s. 130 indelighed vil han mangle den · Ydmyghed, den Religiøsitet, den sande Humanitet,
BI, s. 345 e i og for sig, men kun i den · Ydmyghed, der lader Gud frembringe dem i os; og vel
Papir 540 llig Maade. Nu som Beskedenhed, · Ydmyghed, der mener, at vi blive Alle salige lige
NB17:22 t komme bort fra det, den stille · Ydmyghed, der seer at glemme. / Altsaa Opgaven er:
Not8:36 ledes. Men dersom Du bar den med · Ydmyghed, dersom Du tabte al Verden uden at tage
FB, s. 129 e den høire; thi at det er · Ydmyghed, det negter jeg ikke og skal aldrig negte.
DS, s. 182 langt, langt borte, bøiet i · Ydmyghed, dog forresten barnlig glad og fornøiet,
ATV, s. 209 den Materie om Beskedenhed og · Ydmyghed, dog naturligvis uden at forskylde nogen
BOA, s. 146 idag, dette Middel er Tro, er · Ydmyghed, er daglig Indvielse. Og det er da ogsaa
NB36:20 ld til Art, har ikke Mod og ikke · Ydmyghed, er ikke piint og ikke hjulpet nok til at
NB21:102 : kun faae Msker tale ydmygt om · Ydmyghed, faae kydsk om Kydskhed, faae tvivlende
EE1, s. 200 jerneblomsten, men det er af · Ydmyghed, fordi hun føler sig for ringe til at
NB22:31 der behagede Gud var hendes · Ydmyghed, hvad der behagede Msk. var hendes høie
JJ:107 ng Pige skulde jo have Stilhed og · Ydmyghed, i det Sted var det hende der var stolt,
AE, s. 413 a faaer jeg ikke en Troende i · Ydmyghed, i Frygt og Bæven, men en æsthetisk
TS, s. 44 Gjerningerne i Oprigtighed, i · Ydmyghed, i gavnlig Virksomhed. Saaledes skulde det
NB:133 lde de gode Gjerninger serveres i · Ydmyghed, i Troen. Eller det er, som naar et Barn
EE2, s. 114 l? Maaskee er hendes Svaghed · Ydmyghed, maaskee troer hun, at det er hendes Pligt
NB25:82 nu være godt nok med den · Ydmyghed, men det kan ogsaa være Underfundighed,
NB29:105.a ndrer En dog nok egl. ikke er · Ydmyghed, men er hvad der jo kan tilgives, naar man
YTS, s. 264 kom ind i Verden og lærte · Ydmyghed, men ikke Alle lærte Ydmyghed af Christendommen,
NB22:35 Maalestok – for at lære · Ydmyghed, men ogsaa Opløftelse, istedetfor den
NB19:71 priisværdigt, det er jo · Ydmyghed, men tillige finder man en Anklage mod Den,
NB29:81 dette, men som man vil roses for · Ydmyghed, naar man, da man ikke er Genie, heller
Papir 540 det er Satan ikke Beskedenhed, · Ydmyghed, nei, det er Dvaskhed, Indifferentisme,
FB, note n Havmanden. Hun forsmaaede hans · Ydmyghed, nu vaagner Stoltheden. Og Havets bruser,
EE2, s. 217 lent, til at være Christen · Ydmyghed, og den kan Enhver have, der vil det. Hvad
EE2, s. 66 usand Stolthed, hun for usand · Ydmyghed, og det Religiøse trængte ind mellem
G, s. 53 i den qvindelige Hengivelse og · Ydmyghed, og i den mandlige Stolthed og Selvraadighed.
Papir 507 r Efterfølgelsen som var det · Ydmyghed, og man vender det som var det Formastelse,
NB27:71 gnagtigt endog kalder det · Ydmyghed, og vinder to Fordele: at fritages for Lidelse
4T43, s. 121 rren til Fode i Taushed og i · Ydmyghed, ogsaa en Saadan frelste sin Sjel i Striden,
4T43, s. 151 tridighed eller bevare den i · Ydmyghed, om den skal vorde ham til Frelse eller
3T43, s. 103 en ogsaa tiltog i Stilhed og · Ydmyghed, saa han, hvor meget han end leed, altid
NB7:90 Værelse og tænker: Mildhed, · Ydmyghed, Sagtmodighed, og til denne tænkte Mildhed
NB30:80 ser at antage dette som Tegn paa · Ydmyghed, sand christelig Kjerlighed, ædel Msklighed
NB32:129 e saaledes, at hvad Du gjorde i · Ydmyghed, seer ud som Hovmod, nei der er det forstaaet,
NB33:18 nker ikke, at den christelige · Ydmyghed, som alt Χstligt, har et Dialektisk
NB28:48 findelse – den fortvivlede · Ydmyghed, som een Gang for alle erklærer dette
DD:162 hele Cultus ved Siden af den · Ydmyghed, som Følelsen af at være Intet for
NB31:117 en løgnagtig Beskedenhed og · Ydmyghed, som Gjenstanden har Modbydelighed for.
NB33:18 bestandigt lægger Beslag paa · Ydmyghed, sætter Alt i Forhold til Ydmyghed og
NB10:94 , hvor han i første Moment om · Ydmyghed, taler om, at baade Gud og Verden staaer
EE2, s. 131 der Stolthed, til at besidde · Ydmyghed, til at erobre hører der Hæftighed,
3T43, s. 89 lp beskikke sin Sjæl til · Ydmyghed, til den atter bliver glad i Gud og stille
Papir 436 et, som dog skal frembæres i · Ydmyghed, Tro. / Saaledes ogsaa med det at bekjende
DS, s. 174 an saae Nogen skrive ydmygt om · Ydmyghed, tvivlende om Tvivl o: s: v: Dette vil sige,
NB7:90 der, fordi han dog har nogen · Ydmyghed, vilde lide mere, hvis han havde mere Ydmyghed.
NB7:90 ydmyg nok, at gaae frem ad i · Ydmyghed, vis paa saa at blive mere forfulgt. /
NB28:48 t Formastelse – fortvivlet · Ydmyghed. / / Det er ganske rigtigt, der er vistnok
Papir 537 tetgjøre. / Den listige · Ydmyghed. / Den Art Religieusitet som er den Lutherske
NB30:16 hykkelsk, under Paaskud af · Ydmyghed. / Derfor er det gaaet Christenhed, som
AE, s. 540 hed skal ligne Uskyldighedens · Ydmyghed. / Dog nok herom; en saadan barnagtig Opfattelse
EE2, s. 233 hans Kjærlighed, for hans · Ydmyghed. / Endelig mishager en Mystikers Liv mig,
NB10:133 honorere dette Udtryk for · Ydmyghed. / Et Ord. / Jeg har ikke kjendt et eneste
NB7:90 de mere, hvis han havde mere · Ydmyghed. / Her nu ikke at tage feil, at holde dette
NB28:48 æres, agtes, ansees som · Ydmyghed. / Hvilket er saa værst! O, Luther, hvo
NB24:105 itagelsen er roesværdig · Ydmyghed. / Hvis nu da En vilde vove ud i Stræben
NB5:74 er » Naadevalget« · Ydmyghed. / Naar man nemlig siger, at Gud elsker
CT, s. 64 ere hædret – for sin · Ydmyghed. / See, der er i Henseende til Aands-Livet
NB4:88 han lærer saa desto større · Ydmyghed. / Thi det at forlade Alt er Frihedens Spatium.
BOA, s. 154 ag Utaalmodighed: det er Tro, · Ydmyghed. Den Gud, i hvis Tjeneste den Udvalgte har
JJ:71 thi det lader sig bære i · Ydmyghed. Det er unægtelig een af de vanskeligste
NB23:66 han maatte beflitte sig paa · Ydmyghed. Franklin siger: det gjorde jeg ogsaa, uden
AE, s. 446 bsolute Forskjelligheds Form? · Ydmyghed. Hvilken Ydmyghed? Den, der ganske vedgaaer
4T43, s. 157 ogsaa ofte i Verden i al sin · Ydmyghed. Men naar Den, der giver, er ringere end
NB33:30 skedenhed, maa tækkes Gud som · Ydmyghed. Nei, nei det ikke at vove er at gjøre
NB18:50 rofitere, at det ansees for · Ydmyghed. See det er misligt. / O, at det blot holdtes
EE1, s. 200 æls yndige Enfoldighed og · Ydmyghed. Strax første Gang hun seer Faust, føler
NB10:200 Sandhedsvidne i den sande · Ydmyghed: at jeg tilstaaer, at jeg ikke er i strengeste
NB27:71 det kan være, ja det er · Ydmyghed; men at det just er » Ydmyghed«
NB27:55 st for at hjælpe Dig til · Ydmyghed; men mistrøst Dig ikke, » lad
AE, s. 446 gheds Form? Ydmyghed. Hvilken · Ydmyghed? Den, der ganske vedgaaer sin menneskelige
NB32:31 g ud er at see, at dette om · Ydmygheden er Galimathias, at det er af Svaghed, Ømskindethed,
TSA, s. 110 kke, at dette Samme ogsaa er · Ydmygheden og Beskedenheden. Det høistærede
IC, s. 77 lv, at Du fremfor Alt bevarer · Ydmygheden og Frygt og Bæven i Forhold til hvad
EE2, s. 134 thi dette hører · Ydmygheden væsentlig til, at den stadig bliver;
AE, s. 424 gtige fristes til at glemme · Ydmygheden, og den Ringe til at forvexle Ydmyghed for
OTA, s. 169 himmelstormende Stolthed fra · Ydmyghedens Bolig i det Lave, som Tilnærmelsens
OTA, s. 367 for er det man skal tale med · Ydmyghedens Forsigtighed eller ydmygt tie om hvorledes
Papir 380:1 ikke i Hovmodets, men i · Ydmyghedens Forstand. / Med Hensyn til Scenen B ( Aristokraterne)
NB22:54 Hjælp af at gjøre en · Ydmyghedens Indrømmelse, hver især, søge at
2T43, s. 44 afkastede ikke utaalmodigen · Ydmyghedens Ledebaand, Du havde ikke glemt, at Du er
OTA, s. 373 hedens og Taalmodighedens og · Ydmyghedens og Lydighedens Opgaver, kort alle menneskelige
KG, s. 270 har aldrig havt Mod til dette · Ydmyghedens og Stolthedens gudvelbehagelige Vovestykke:
NB12:135 unne begribe. Det andet er · Ydmyghedens Salighed. Men, for at tage dette, hvor
SLV, s. 110 l Tilskikkelsen. Dette giver · Ydmyghedens, Sagtmodighedens, Taknemlighedens Idealitet.
NB2:223 den sin pavelige Anseelse, ogsaa · Ydmyghedens. / O, i Livet hvor meget paaskjønner
NB11:203 kke skal handle, thi denne · Ydmygheds Følelse kunde ogsaa være et Paafund
NB33:18 er Alt i Forhold til Ydmyghed og · Ydmygheds Opgaver, saa tænker den middelmaadige
NB3:20 aarer, som skulde takket mig · ydmygst, at jeg vilde gjøre Noget for at betrygge
NB:87 tninger. Denne Aandens Vished, den · ydmygste af alle, den meest krænkende for det
NB7:58 en Formastelse. Thi selv den · ydmygste Bevidsthed om at være mindre end en
Oi9, s. 381 pede sig som Orme, og selv de · Ydmygste ikke vare langt fra at fortvivle. Og derfor,
AE, s. 447 se: hvilken vilde være den · ydmygste Maade at bevare Forholdet paa? Mon ikke
AE, s. 447 rer han sig? Fordi det er det · ydmygste Udtryk for Guds-Forholdet at vedgaae sin
AE, s. 447 t more sig, naar dette er det · ydmygste Udtryk for Guds-Forholdet. / Dersom en
AE, s. 450 rnødne Adspredelse var det · ydmygste Udtryk for Guds-Forholdet: saa er det altid
NB23:83 saa ofte gaaer, at just det · ydmygste Udtryk fra en anden Side seet let siger
IC, s. 100 e, der dog nok foredrager den · ydmygste, men ogsaa den humaneste Lære om det
NB30:17 ke Maade, paa hvilken vi – · ydmygt – unddrage os Χstd. Længere
SD, s. 223 ghed og Stolthed, istedetfor · ydmygt at begynde med ydmygt at takke Gud, at
CT, s. 94 at bevise, at der er en Gud, · ydmygt at bevise, at Du troer, at der er en Gud
CT, s. 198 est er det dog i at elske Gud · ydmygt at blive ved Jorden. Vel synes det saa
KG, s. 77 m negtede Fortrin, istedenfor · ydmygt at eftertragte det Christeliges salige
3T44, s. 280 s han først haver lært · ydmygt at fornægte sig selv, og at overvinde
NB16:90 , der chicanerer ham, istedetfor · ydmygt at forstaae, at det maaskee just hænder
3T44, s. 275 ge, der tidligen anvises til · ydmygt at forstaae, at for dem er en Tjeners Skikkelse
BOA, s. 189 han har at være stille, og · ydmygt at indordne sig i det Gamle; Bevidstheden
EE1, s. 299 etisk nok til ikke længer · ydmygt at lytte til een Stemme, men til at kunne
Papir 306 t beraabe sig paa, men kun · ydmygt at modtage, hvad der blev en Guds-Kraft
NB30:18 ikke forlange for meget, og · ydmygt at nøies med Middelmaadighed det er
KG, s. 213 e fortrænge det Gamle, ved · ydmygt at nøies med Skriftordet, ved taknemligt
OTA, s. 303 sat udenfor, som istedenfor · ydmygt at tage til Takke med hvad Gud vil, fornemt
JJ:320 rdigt at mindes derom, istedenfor · ydmygt at takke for, om man er bedre nu. /
SD, s. 223 detfor ydmygt at begynde med · ydmygt at takke Gud, at han dog saa længe havde
HG, s. 159 det, men at vi maae finde os i · ydmygt at tilstaae Jammerligheden, at Slægten
4T44, s. 339 dom aftnes over et Nederlag, · ydmygt at tilstaae, at selv den redelige Striders
4T44, s. 339 e overvundne; derimod er det · ydmygt at tilstaae, at Striden ogsaa uden et Menneskes
CT, s. 197 er til at forstaae sig selv i · ydmygt at vedgaae, at han vel ikke i bogstavelig
EE1, s. 213 finder Templets Dør og de · ydmygt Bedendes Bænk, men hvem Sorgerne holde
NB25:22 skal tilstaae det. Man skal · ydmygt bekjende lige lukt ud, at Feilen stikker
NB7:90 dobbelt. Ligeoverfor Gud maa han · ydmygt bekjende, at han vistnok langtfra er mild
NB31:127 Slægtens Heroer saae op til, · ydmygt bekjendende, at denne Løn var saa overvættes,
Papir 306 for Gud var han aabenbar. · Ydmygt bekjender han for Gud og Mennesker, at
IC, s. 80 tighed. / Den Eenfoldige, der · ydmygt bekjender sig at være en Synder, sig
CT, s. 197 , og naar et Menneske, der · ydmygt bekjender, at han ikke forsøgtes saaledes,
NB5:96 k jeg er en Poeniterende der · ydmygt bliver paa Stedet – thi det er ikke
Papir 1:1 e lovet Miltitz at skrive et · ydmygt Brev til Paven ( see pag. 112), som han
EE1, s. 55 ørste Gang forbausedes og · ydmygt bøiede sig i Beundring af Mozarts Musik,
Not8:47 ilde flyve i Luften og Apostlene · ydmygt bøiede sig til Jorden og bade, og han
4T43, s. 118 Yngre! der forstod Ordet, og · ydmygt bøiede sig under, hvad han ikke forstod,
NB16:9 saa i Forhold til Χstd. · Ydmygt bør en Saadan erindre, at han har en
Brev 150 den, vel et ringe Msk, der · ydmygt deler denne Glæde. / Din / S. K. /
LA, s. 48 e Krænkelser, løser hun · ydmygt den bittre Opgave: saa omtrent at tjene
BOA, s. 150 n sande Extraordinaire tjener · ydmygt det Religieuse og gjør derfor sig selv
NB21:24 Svaghed, Jordiskhed o: D:, samt · ydmygt erkjende, at det er Indulgents, der vises
NB22:7 lligt at opgive det, derimod · ydmygt erkjendende, at dertil har man ikke Kræfter,
3T44, s. 251 , der ret er taknemmelig, og · ydmygt fatter det Dybsindige, at al hans Travlhed
NB7:75 r i Livet. Dette vil han saa · ydmygt finde sig i, dog troe Gud, elske Gud. Han
AE, note ts Elendighed, medens dette Suk · ydmygt finder Trøst i, at Livets Salighed er
NB6:70 sig i at være skiult, men · ydmygt for Gud forstaaer, at Gud jo hvad Secund
AE, s. 377 , tvertimod den maa gjøres · ydmygt for Gud og ikke uden en vis Beskæmmelse.
2T43, s. 47 mmer Ordet. Da bekjendte Du · ydmygt for Gud, at Gud frister Ingen, men at Enhver
G, s. 12 bt og inderligt og skjønt og · ydmygt forelsket; jeg havde i lang Tid ikke været
NB:78 tendeels: saa burde Msket fromt og · ydmygt forsage Nysgjerrigheden, forsage den Art
OTA, s. 171 han kan, han vil ikke · ydmygt forstaae, at det Gode kan undvære ham.
CT, s. 199 e Gud for Guds Skyld; Du skal · ydmygt forstaae, at Dit Livs Velfærd evigt
CT, s. 196 handler christeligt; Den, der · ydmygt forstaaer sig selv i ikke at gjøre det,
BOA, note og den troende Maria, som · ydmygt forstaaer, at denne Fødsel var et Under.
OTA, s. 429 et, men som ogsaa bestandigt · ydmygt forstod, at han for Gud var Intet, hvis
NB20:128 e blev tilbage, at jeg dog selv · ydmygt forstod, at jeg var det. / Sandeligen,
SLV, s. 112 n blot har den for Øie og · ydmygt føler sin Ufuldkommenhed. Her har jeg
CT, s. 196 n. Den, der troende og altsaa · ydmygt gjør det, handler christeligt; Den,
KG, s. 220 ns Kræfter i Bevægelse; · ydmygt gjør Kjerligheden sig ubemærket netop
OTA, s. 427 al deres Uret, og han takker · ydmygt Gud; som vi Andre takke for de gode Ting,
OTA, s. 296 med egne Hænder! Som han · ydmygt har takket Gud, at han nød den Ære,
NB9:64 it Liv i msklig Klogskab, og · ydmygt huske paa, at Gud gjør Alt. Aah Sludder,
NB22:51 ordisk Magt og Vælde, at leve · ydmygt i al denne Herlighed«. / Denne
CT, s. 49 pragtfulde Lilie, der kneiser · ydmygt i al sin Deilighed, naar Du seer den uanseelige,
CT, s. 281 om bærer denne Sorg stille · ydmygt i sit Hjerte – han arbeider. Og der
NB5:74 / Der kan egl. ligge noget meget · Ydmygt i, naar et Msk. siger sig at være Gjenstand
DS, s. 245 liver Fux: det finder jeg mig · ydmygt i. Men jeg, og Enhver skal maales med Idealet,
NB12:137 older«, medens Tolderen · ydmygt ignorerer Pharisæeren. / / /
AE, note eller, forsaavidt den føles, · ydmygt kun bliver et Suk over denne Livets Elendighed,
OTA, s. 374 an er ei heller som Den, der · ydmygt løfter sit tillidsfulde Blik til Gud,
HG, s. 159 han dog ikke kan forandre, men · ydmygt maa finde sig i – om det maaskee
NB4:31 om saa gjør det. Medens jeg nu · ydmygt maa takke Gud for denne min Begunstigelse,
NB5:129 m Historien udsaae, han der · ydmygt maatte udholde Samtidighedens Qvaler. /
Papir 587 aa siger han: jeg nøies · ydmygt med at naae blot til Dørtærskelen
NB24:91 , nei, jeg nøies beskedent og · ydmygt med det Mindre.« / O, Mskslægtens
EE1, s. 429 tille Indsø dølger sig · ydmygt mellem den høiere Omgivelse –
OTA, s. 160 vilde det Gode i Sandhed og · ydmygt men glad fulgte Vinket, en anden, fordi
NB12:86 er. I den stjerneklare Nat, · ydmygt men troende vove at sige til sig selv:
SD, s. 198 ladt til Troen, om han havde · ydmygt Mod nok til at turde troe det ( thi frækt
SD, s. 199 ette! Hver Den, der ikke har · ydmygt Mod til at turde troe det, han forarges.
FB, s. 143 en der hører et paradox og · ydmygt Mod til nu at gribe hele Timeligheden i
NB29:105 nie, Talent, og nu – · ydmygt nøiedes med ikke at begjere noget saa
SLV, s. 26 tyde Noget, men uden Fordring · ydmygt nøies med at være Dig selv, nøies
OTA, s. 409 denne Skam. Men Den, der · ydmygt og begeistret har en Sag han elsker, han
NB27:37 Aanden« naaes) men · ydmygt og beskedent at troe, at det dog forholder
Papir 587 ille have ug, jeg nøies · ydmygt og beskedent med tg. » Din Slyngel«
NB18:50 d de oprindelig ere: omvendte. / · Ydmygt og beskedent, hedder det, siger man: jeg
NB18:50 andsebedrag / / Det formeentligt · ydmygt og beskeedent at tilstaae, at man ikke
2T43, s. 47 orklarligt. Da bekjendte Du · ydmygt og beskæmmet, at det var godt, at Gud
NB27:52 t være at hade sig selv, · ydmygt og dog glad at finde sig i at der er dette
SLV, s. 112 er en salig Spøg; det er · ydmygt og dog modigt, ja et saadant Mod findes
PS, s. 220 ld til den Enkelte, altid lige · ydmygt og lige stolt. Dertil havde Socrates Mod
AE, s. 513 telig Geistlig, der ikke veed · ydmygt og med Existents-Anstrængelsens Lidenskab
NB5:138 ghed, fordi et saadant Msk. · ydmygt og sønderknuset maa tilstaae, at hvis
BN, s. 113 e, hvad vel Enhver, der om end · ydmygt og tilbedende dog ogsaa har gjort Alvor
KG, s. 373 ndommen sige: beed Du til Gud · ydmygt og troende om Din Tilgivelse, thi han er
CT, s. 189 ovet«, altsaa, at han · ydmygt og troende, ja prisende Gud, takkende samtykkede
NB7:75 er en specifik Religieusitet, der · ydmygt og uden at knye henfører det til Gud
NB21:102 Tanker 24): kun faae Msker tale · ydmygt om Ydmyghed, faae kydsk om Kydskhed, faae
DS, s. 174 sjeldent man saae Nogen skrive · ydmygt om Ydmyghed, tvivlende om Tvivl o: s: v:
4T44, s. 354 u kan, ikke at ville være · ydmygt opmærksom paa den Svaghed, i hvilken
YTS, s. 266 sstillelse i at see Tolderen; · ydmygt saae Tolderen Ingen, heller ikke denne
TS, s. 91 ke tillade Dig at tvivle, men · ydmygt sige: » vil Gud være saa naadig
EE2, s. 51 t Par Øine dristigt og dog · ydmygt skjulende sig bag Øielaaget, sund og
EE2, s. 199 hver beskeden Virksomhed, der · ydmygt skjuler sig, og hav fremfor Alt lidt mere
JJ:484 sten som Dødens Resignation · ydmygt skjælvende Qvalthed ell. Dæmpethed:
FB, s. 184 absolut troende, men absolut · ydmygt som den ringe Blomst, hun tyktes sig selv
4T44, s. 326 ret, men ikke vidste at tale · ydmygt som en Apostel, gudhengivent, i hvad der
4T44, s. 378 rsom han længes efter Gud · ydmygt som man længes efter Den, uden hvem
CT, s. 89 res af dem, de føle sig · ydmygt som til Overflod. Dog ere de derfor ikke
LF, s. 13 n, som den lille Sangfugl, der · ydmygt synger, uagtet Ingen hører paa den,
Not8:44 ikke at kunne være glade, de · ydmygt sørgende, de stolt sørgende, de som
NB20:24 saa være Naade, jeg vil · ydmygt tage mod den, men saa vil jeg ogsaa være
OTA, s. 427 a med Tillid og Hengivenhed, · ydmygt takkende, at han blev agtet værdig til
KG, s. 175 bøiet opsanker Smuler, og · ydmygt takker for en Penning, mon han egentligen
OTA, s. 367 myghedens Forsigtighed eller · ydmygt tie om hvorledes Christus leed, at man
NB:73 at den Viseste skal holde sig · ydmygt til det Samme som den Eenfoldige. –
KG, s. 32 steligt, med Troens Forundring · ydmygt tilstaae, at Sligt ikke er opkommet i noget
NB24:112 ne vilde, men Du maa strax · ydmygt tilstaae: det er min egen Skyld; er jeg
NB6:70 r. Fremdeles naar Reflexion · ydmygt tilstaaer at den ganske bogstaveligen opdrages
NB7:92 lens Skyld, idet man gjør det, · ydmygt tilstaaer, at man skaaner sig selv, at
DS, s. 158 en Enkelte for Meget, naar han · ydmygt tilstaaer, hvorledes det hænger sammen
DS, s. 158 ge christelige Voven, naar han · ydmygt tilstaaer, hvorledes det hænger sammen
TS, s. 74 et, hvis hun, ikke selvisk men · ydmygt tjenende et Høiere, vil det. /
OTA, s. 382 lider uskyldig, han skal dog · ydmygt troe, at mod Gud har han altid Uret. Men
OTA, s. 337 hun er ydmyg og · ydmygt troende. Hendes Forundring er Troens, og
EOT, s. 263 vorledes er dette muligt? men · ydmygt troer som Maria, og siger » see,
TTL, s. 396 jendt med dens Tilskyndelser, · ydmygt tænker ringe om sig selv i Oprigtighed:
CT, s. 196 selv i ikke at gjøre det, · ydmygt tænker ringe om sig selv, handler ogsaa
2T43, s. 22 Menneskers Sag; og, idet Du · ydmygt udelukker Dig fra deres Tal, myrder Du
NB6:53 remfor Alt vaage man over, at man · ydmygt udtrykker, at man selv i Frygt og Bæven
EE1, s. 207 Min Kjærlighed lagde sig · ydmygt ved Dine Fødder, mit Suk var en Bøn,
OTA, s. 344 lsen, at den Sagtmodige, der · ydmygt veed, hvorledes Himlens Tilgivelse for
KG, s. 73 ommer derved, at Kjerligheden · ydmygt vender sig ud efter, omfattende Alle, og
IC, s. 189 Mangel paa Alvor! – men · ydmygt vil det i Virkeligheden. / I en vis Forstand
NB:133 re; de skulle være og han dog · ydmygt være uvidende om, at de ere, ell. at
SLV, s. 317 le være en Apostel ( hvor · ydmygt!) – og uden dog at kunne bestemme sin
NB28:95 t vendes om, det bliver » · ydmygt« ikke at begjere at blive noget saadant
EE1, s. 317 g, ikke bønfalder jeg Dig · ydmygt, at Du vil vise Dig saaledes eller saaledes,
CT, s. 201 lfælde forstaaer Mennesket · ydmygt, at Sagen er denne, om han troer, at Gud
NB15:8 ghed! Det skal være beskedent, · ydmygt, at være objektiv – i det Mindste
NB24:91 og Qvaler tillige er: beskedent, · ydmygt, Gud bevares. Ja, Gud bevare os, hvilke
G, s. 75 n det være smukt og sandt og · ydmygt, men det kan ogsaa være, fordi han dunkelt
OTA, s. 376 r den bodfærdige Røver · ydmygt, men dog ogsaa som en Lindring, at det er
SLV, s. 122 slaaer et Hjerte, stille og · ydmygt, men jævnt og ligeligt, jeg veed det
FB, s. 119 rde det retteligen. Han talede · ydmygt, som det var hans Hjertes Begjering, han
KG, s. 47 n Stolthed, nei, han siger det · ydmygt, ydmygende sig under Evighedens »
NB7:75 a at bære den taalmodigt, · ydmygt. Men saaledes vil Gud ikke, Gud seer let
NB11:14 . Og dog syntes det mig saa · ydmygt. O, Hypochondrie, Hypochondrie! /
TS, s. 83 r han maaskee endnu mere, dog · ydmygt; og det indrømmes ham. Og endnu mere,
SLV, s. 426 ner siger efter Befaling, en · ydmygt-stolt høiærværdig Ypperstepræst i