S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 270 at fuldkommengjøre den · ydre Aabenbarelse saavidt det er Dig muligt,
BOA, s. 258 edragen ved denne ecclatante · ydre Afgjørelse opnaaet, at det i Selvbedraget
BOA, s. 257 trængte til den stærke · ydre Afgjørelse. Kan et Menneske holde ud
AE, s. 271 Læser, der behøver den · ydre Afstraffelse, han er blot til Nar, thi
BI t i Statens Opfattelse, den er den · ydre Anledning til, at Staten bliver sig i speciellere
SLV, s. 317 nder i en vis Forstand denne · ydre Ansættelse ret ønskelig. At være
BOA, s. 206 n veemodige Bevidsthed, at de · ydre Begunstigelser i Vilkaar kun en kort Tid
Brev 43 est trænge til den Art af · ydre Begunstigelser, netop ere de, der ikke
AE, s. 374 hun derfor intet Beviis i det · Ydre behøver? Kun glemme man ikke, at Ægteskabet
NB27:71 kke mere i Besiddelse af de · ydre Betingelser for at kunne nyde Livet, og
Not1:8 emeed er uafhængigt af de · ydre Betingelser for enhver anden Samvirken,
EE1, s. 167 den indre Bevægelse. Den · ydre Bleghed er ligesom det Indres Afskedshilsen,
LA, s. 48 odig, han var i Besiddelse af · ydre Dannelse, og Claudines Indflydelse paa
NB11:170 le Liv, naar man lægger alle · ydre Data sammen, kan faae en Slags Mistanke.
Not11:17 tsaa enten tilhører den · ydre ell. indre Sandse-Verden. Bliver Empirismen
SLV, s. 323 t mig ogsaa, at den Bedendes · Ydre er et Incognito, han vel ikke kan nedlægge
AE, s. 454 er ikke Humoristen, men i sit · Ydre er han Humoristen. Saaledes vilde en Iagttager,
EE1, s. 168 gten mellem det Indre og det · Ydre er hævet, og den ligger saaledes ikke
EE1, s. 180 jo Beskæftigelse. Hendes · Ydre er stille og roligt, har intet Paafaldende,
NB8:36 de dette Liv med en saadan · ydre Existents af Livslyst og Munterhed. /
SLV, s. 224 t Udtryk tør jeg give min · ydre Existents, af Frygt for, at hun skulde
SLV, s. 270 en Nemesis over mig, at min · ydre Existents, om den end ikke er kjendt af
NB6:64 blive meget afgjørende for min · ydre Existents. Jeg har dog bestandig opretholdt
NB8:27 i Anledning af de manglende · ydre Fakta: den elsker Mskene ikke; den er for
NB21:80 Alt, ogsaa igjennem ethvert · ydre Faktum af Χsti Liv. / fE Folket gaaer
NB21:80 det var et Opløb. / Det · ydre Faktum bliver i en vis Forstand uforandret
EE2, s. 225 kker det, bedrag den ved Dit · Ydre for at gjemme paa Sorgen, Glæden kan
SLV, s. 342 ser, at agte paa Menneskenes · Ydre for deraf at slutte til deres Indre. Saaledes
Brev 159.6 det før, eller noget · ydre Forhold. / verte / P: S: / Egentligen havde
Not11:36 n Tilstand ingen Sands for · ydre Forhold. Med ethvert nyt Folk rykker Processen
BI, s. 92 og Phædon, og endog deres · ydre Form erindrer om deres Betydning i denne
EE2, s. 88 klædt med en saa skjøn, · ydre Form, at man intetsteds støder an paa
NB22:151 piere er just at gribe den · ydre Form. Χstus har ikke lært Armod
NB23:26 projectere Forandring i de · ydre Former for Kirken, thi det bliver saa simpel
YDR, s. 113 Andet at tænke paa end de · ydre Former, den Selvbekymring, der, naar den
YDR, s. 113 n indbilder sig, at det er de · ydre Former, der forhindre ham i at blive Christen,
YDR, s. 113 n indbilder sig, at det er de · ydre Former, der skulle hjælpe. / At en Politiker
YDR, s. 114 e sig i Alt betræffende de · ydre Former, uden at gjøre det Mindste, som
NB23:13 e Iver for at sikkre sig de · ydre Former. / Det er i Grunden den samme Angest,
NB23:20 travlt med Historien og Kirkens · ydre Former. Han har aldrig følt Ideens Uro
BI, s. 248 ammenhængende Viden. Deres · ydre Fremtræden svarer ogsaa ganske hertil.
SLV, s. 80 , nu det forstaaer sig, deres · Ydre gjorde en Forvexling mulig, at Politiets
Not4:33 N.T., hvor man udvikler de · ydre Grunde for de bibelske Vidnedsbyrds Sandhed.
FB, s. 133 odie, skuffe let, fordi deres · Ydre har en paafaldende Lighed med det, som
EE1, s. 197 Liv, ahner Intet; thi hendes · Ydre har intet Paafaldende eller Mærkværdigt,
LA, s. 35 i Lidenskab, glemmer han det · Ydre hos den, der er Gjenstanden. Det styggeste
FEE, s. 50 and. / Nogle see mere paa det · Ydre i Stilen, og som finere Iagttagere fæste
Papir 96:1 vor man dog skulde troe, at den · ydre Iagttagelse var saa vigtig, at betegne,
BOA, s. 257 ndre indre Sikkerhed. At det · Ydre ikke altid er det Indre gjelder ikke blot
AE, s. 457 sit Inderste, og at han i sit · Ydre ikke udtrykker det; thi vel bliver Ethikeren
SLV, s. 338 Aand, og hvad de mangfoldige · ydre Impulser forhjælpe Een til; man slipper
SLV, s. 299 og bliver en farlig Fjende. · Ydre Impulser kunne hjælpe en liden Stund,
EE1, s. 11 Aabenbarelsen af den for det · Ydre incommensurable Inderlighed, saaledes er
EE1, s. 167 e den reflecterede Sorg. Det · Ydre indeholder her i det Høieste kun et
EE2, s. 250 Vaner, der staaer under disse · ydre Indflydelser, der paavirkes i een Retning
LA, s. 36 ud. Der er en Præst, hvis · Ydre jeg aldrig skal glemme, ikke just fordi
EE2, s. 213 jertet af Frugten, medens det · Ydre kan være lysteligt at see til, den er
SLV, s. 20 , er uvæsentligt, trods de · ydre Kjendetegn. At tage sig en Kone er jo noget
SLV, s. 326 den. Da vilde jeg danne mit · Ydre koldt og hjerteløst, for intet Fælledskab
LA, s. 36 e Sorgens Inderlighed, hendes · Ydre kunde man ikke huske. / Man tage Commerceraad
SLV, s. 20 men væsentligen Fjas. Den · ydre Larmen gjør slet Intet fra eller til,
NB18:69 ret tvungne ved indre og · ydre Lidelser, saa de ikke turde Andet, men,
Brev 311 gtig være mig selv, det · ydre Liv en Aabenbarelse af det Indre, thi hele
G, s. 17 end for den ham ved Dannelse og · ydre Livsforhold nærmeste Omgivelse. Jeg
EE2, s. 104 anden Side har Dit Liv, Dine · ydre Livsforhold vel bragt Dig i Forbindelse
Brev 17 uligt at forandre noget i min · ydre Livs-Stilling ved dog at betrygge mit Udkomme.
KK:11 un kan fremstille Ideen i den · ydre Mangfoldighed af dens Momenter. De ethniske
NB6:64 til al den indre Lidelse og · ydre Mishandling en tung Byrde mere, men mig
G, s. 37 smuk Karl med et fordeelagtigt · Ydre og et godt Theater-Ansigt, en god Stemme.
Papir 69 at ud fra dette Centrale det · ydre Omrids efterhaanden er bleven tegnet. Hvorfor
TTL, s. 433 ældig Erfaring, at naar de · ydre Omstændigheder i Velstand og lykkelige
NB11:150 v, og en Forpligtelse, som · ydre Omstændigheder kunde gjøre mig det
Brev 43 ene Side troer, at saadanne · ydre Omstændigheder kunne være gavnlige
Brev 122 det saa meget mere som de · ydre Omstændigheder synes aldeles eensartede.
AE, s. 388 verve i Forhold til Talent og · ydre Omstændigheder, og lader sig derfor
Papir 251 nden Side bliver ogsaa det · Ydre opfattet som det af Guds Villie gjenemtrængte,
BA, s. 408 for at naae hen til en saadan · ydre Opgave som f. Ex. at være comisk Skuespiller.
BA, s. 408 nskeligere, jo længere den · ydre Opgave staaer fra det Religieuse som saadant.
FB, s. 103 nen, og passe paa at danne sin · ydre Optræden i Lighed med hiin høflige
NB:45 sionen, at jeg indrettede min · ydre Optræden som jeg har gjort det; det
KK:11 enne Aand fixeres til Kirkens · ydre phænomene Objektivitæt, medens den
TTL, s. 447 , som med Iagttagelse af alle · ydre Skikke lod sig begrave. Hans Foretagende
SLV, s. 375 vil tvertimod ved et modsat · Ydre skjule over Sværmeriet, saa sikker i
NB10:191 , under det meest modsatte · Ydre skjult, at jeg gjemte denne Tanke dybest
SLV, s. 27 g Gjennemsigtighed. Men denne · ydre Skjønhed glemte man dog igjen over det
NB15:122 t ikke paa nogen Maade det · Ydre skulde forstyrre Dig, saa har Geistligheden,
AE, s. 226 havde givet ham et behageligt · Ydre som en kjelen Citharspiller, et smægtende
AE, s. 226 in toto et saa fordeelagtigt · Ydre som nogen Tjenestesøgende i Adresseavisen
BI, s. 74 kke kan blive staaende ved det · Ydre som saadant. Det Ydre tydede bestandig
EE2, s. 140 nd til at forynge sig i disse · ydre Tegn, og har, hvad der er mig Hovedsagen,
EE1, s. 424 essante netop derved, at den · ydre Tilsyneladelse var i Modsigelse med det
Brev 115 mig formeget; med Hensyn til det · Ydre troer jeg, det gaaer ret anstændigt.
BI, s. 74 ved det Ydre som saadant. Det · Ydre tydede bestandig hen paa et Andet og Modsat.
SLV, s. 340 ngte ikke til den mindste · ydre Understøttelse for at være alvorlig,
Brev 159.2 rig, naar een og anden · ydre Vanskelighed forresten er fjernet: saa
EE1, s. 173 , at der var Mennesker, hvis · Ydre var et klippefast Bjerg, der værnede
JC, s. 17 e for hans Hjerte, og som hans · Ydre var fiint og ætherisk, næsten gjennemsigtigt,
SLV, s. 36 rkt i hans Tindinger, og hans · Ydre var ikke saa skjønt, som før Maaltidet.
2T43, s. 46 erte blev forhærdet. Dit · Ydre var maaskee roligt, maaskee venligt, Din
BI, s. 74 gde, betydede noget Andet. Det · Ydre var overhovedet ikke i harmonisk Eenhed
EE1, s. 14 is Forskjellighed ogsaa i det · Ydre var udpræget. Den ene af dem var skreven
DS, s. 220 erken ved Fødsel eller ved · ydre Vilkaar de Mægtige; men disse see jo
CT, s. 281 Jordisk og Timeligt, ikke Dit · ydre Vilkaar, ikke Din Fremtid; den er efter
CT, s. 26 is man vil dømme efter dens · ydre Vilkaar, maa kalde den fattig, og dog er
NB18:84 a omtrent svarende til dens · ydre Vilkaar. Saa er man da sikkret, at han
SFV, s. 59 Henseende til Aands-Evner og · ydre Vilkaar; der var og der blev gjort Alt
EE1, s. 410 den Skjønhed, frydede mit · ydre Øre sig ved at svælge i Nydelse af
BOA, note Uniform ( en Forandring i det · Ydre) var en sand Reformation. Derfor gaaer det
AE, s. 332 afgjørende Handling i det · Ydre, at der ikke bliver et anabaptistisk Kjætterie
FB, s. 152 al fuldkomme Gjerningen i det · Ydre, da skal der aldrig være en adelig Sjæl
4T44, s. 343 t ikke kunde bedrage med sit · Ydre, da skulde den vel snart blive huusvild
EE1, s. 261 orstand, med Hensyn til hans · Ydre, eller til hans indre Væsen. Det Sidste
BOA, s. 257 clatante Afgjørelse i det · Ydre, eller vaager dog over, at den ikke kommer
EE2, s. 225 ort ved et grædefærdigt · Ydre, eller, hvis Du foretrækker det, bedrag
3T44, s. 264 i Krig, men tillige et vist · Ydre, en bestemt Væxt, Skabning o. s. v. Han
FB, s. 161 er er incommensurabel for det · Ydre, en Inderlighed, der vel at mærke ikke
NB:15 naar jeg saa har omdannet mit · Ydre, er mere tilbageholdende, holder mere paa
BOA, s. 256 se et ecclatant Udtryk i det · Ydre, er ofte skuffende. Det er maaskee ikke
AE, s. 225 han har ret et fordeelagtigt · Ydre, glæde os derved og forstaae, at han
SLV, s. 252 om mig, eller af Noget i mit · Ydre, hun troer at see. Ganske rigtigt, men i
EE2, s. 231 hed med hinanden, ogsaa i det · Ydre, i Miner og Ansigtets Skikkelse, saaledes
LA, s. 35 bringe En til at glemme hans · Ydre, idet han fortryller ved Yttringens Inderlighed.
CT, s. 281 en evig; den angaaer ikke det · Ydre, ikke Dine Skjæbner, de forbigangne eller
BOA, s. 257 cclatant Afgjørelse i det · Ydre, jo mindre indre Sikkerhed. At det Ydre
Not11:38 ell. træder frem i det · Ydre, ligesom Persephone deels skjulte sig i
AE, s. 127 rembringe stor Virkning i det · Ydre, men dette vilde slet ikke beskjæftige
BOA, s. 258 gen ikke var for Andre i det · Ydre, men for Gud i det Indre. Jeg vil tænke
BOA, s. 257 t bedrage Andre ved et falsk · Ydre, men gjelder ogsaa ofte i Forhold til umiddelbare
NB17:64 muligt fra, at mit uheldige · Ydre, mine tynde Ben o: s: v: forstyrrede mig,
BOA, s. 258 lidt efter lidt forandre det · Ydre, naar man først ret alvorligt har vogtet
FB, s. 161 et netop er bestemmet ved det · Ydre, og omvendt Manden som das Äußere
Papir 387 erst omhyggelige for deres · Ydre, pyntelige o: s: v:. Det vil sige, de have
AE, s. 429 ade være afstikkende i sit · Ydre, saa er Klosteret det eneste gevaltige Udtryk
BOA, s. 257 t forandre det Mindste i det · Ydre, saa kan han sagtens gjøre det ecclatante
AE, s. 225 ikke et saadant fordeelagtigt · Ydre, som det skildrede; han var meget styg,
EE1, s. 167 tning mellem det Indre og · Ydre, som gjør Fremstillingen af den umulig
AE, s. 226 forstod ved sit fordeelagtige · Ydre, som han var saa kisteglad over, at han
BOA, s. 258 n 7 Aar den Forandring i det · Ydre, som svarer til den Forandring i det Indre,
AE, s. 226 a glad over sit fordeelagtige · Ydre, uden fordi han indsaae, at det maatte hjælpe
EE2, s. 188 ahnes og kun gjenskinne i det · Ydre. Den giver et let Sving paa Hatten og paa
SLV, s. 267 Evne til at bedømme Folks · Ydre. Deraf lod det sig forklare, at Bogholderen,
FB, s. 161 mmelse og udtrykke denne i et · Ydre. Hver Gang den Enkelte krymper sig derved,
AE, s. 225 a glad over sit fordeelagtige · Ydre. Hvilket var dette? Ja gjæt engang! I
NB10:153 har Lyst og Sands for sit · Ydre. Jeg trøstede mig paa anden Maade. Min
EE1, s. 167 ndre hviler i et tilsvarende · Ydre. Jo mindre dette er Tilfældet, desto
EE1, s. 167 saaledes bliver synlig i det · Ydre; Andres Organisation er af den Art, at Blodet
Papir 96:1 de blive staaende ved det · Ydre; det Indre, Dybe kunne de ei udtale. I den
EE1, s. 167 Bevægelse er synlig i det · Ydre; i den anden Organisation ahner man den
BOA, s. 256 sen) og Afgjørelsen i det · Ydre; man kan langtfra, hvis man ønsker at
LA, s. 35 d, saa man derved glemmer det · Ydre; samt at naar En væsentligen er i Lidenskab,
BOA, s. 258 ker strax Forandringen i det · Ydres Afgjørelse, den Anden naaer først
Papir 130 forbinde Himlen med Jorden. Ask · Ygdrasill – Giganter?) søger vor Tid at
Brev 311 n maa være som Træet · Yggdrasill have sin Rod i Jorden og sin Top i Himlen.
EE:53 , naar Nordboen dannede Skyerne af · Ymers Hjerne; saa underlig skjuler Himlen sig
Papir 445 sige et Ord, eller blot at · ymte derom – før skulde en død Mand
NB24:52 foranderlighed og Trofasthed. At · ymte end eet Ord om, at han skulde kunne forandre
PS, s. 234 s Vrede og vovede end ikke at · ymte om Noget, og enhver fremmed Stat skjælvede
NB20:125 den skulde det falde dem ind at · ymte om Sligt! Eller hvilket Ansigt vilde vel
Papir 254 om ikke at sige saa dog at · ymte om, at han dog muligen følte sig truffen,
BOA, s. 190 Prædikenerne« · ymtedes der Intet om, at Adler var bleven frelst,
SLV, s. 38 fundet Vished, og dog aldrig · ymter et Ord om Vanskeligheder, der have bundet
AE, s. 318 rheden hæves, medens Ingen · ymter et Ord om, hvorledes man da saa bærer
AE, s. 418 ieust Foredrag, der slet ikke · ymter om Anfægtelser. Det forstaaer sig, Indblikket
AE, s. 277 en yndet Leg, at saasnart En · ymter om et aut – aut, at der da kommer
AE, s. 35 ære hypothetisk forsigtige, · ymtes der blot et Ord om noget Saadant, saa er
SLV, s. 65 t hele Reflexionen. Men dette · ymtes der end ikke om. At spørge en Ægtemand,
NB9:22 blot ere det af Navn. / / Derfor · ymtes der i Christenheden nutildags aldrig et
OTA, s. 272 Evangeliets Tale om Fuglene · ymtes der ikke det Mindste om nogen Forskjel;
OTA, s. 265 er ikke Spoer af Anelse, der · ymtes ikke det Mindste om, at der kunde være
LA, s. 47 urde vistnok Forfatteren have · ymtet derom. / De øvrige Personer ere mindre
BOA, s. 289 svaret nei, eller er der vel · ymtet et eneste Ord til den Unge om, at han ogsaa
NB:101 rer) der har ikke een eneste · ymtet et Ord. / Men netop dette gjør at De,
NB17:6 – ikke eet Ord er der · ymtet om denne Nederdrægtighed. / Saa langt
OTA, s. 209 forklaret, men Intet var der · ymtet om dens Lidelser. Dog hver Gang den mærkede,
TTL, s. 452 e Gange, men Ingen, Ingen har · ymtet om, at det bevægede Døden til at
AE, s. 42 nd med Delbrück o. s. v., · ymtet om, at det egentligen var Lessing, Grundtvig
SLV, s. 422 qvindelig Elskværdighed, · Ynde – og en Aands-Existents i Kraft af
Not8:4 e tjent til at fremhæve hendes · Ynde – og naar hun da stod der, iført
NB12:138 at see al denne elskelige · Ynde af en Tilbedende ødslet paa mig, ret
Papir 158 osophie mig. Og ere de, der · ynde den, istand til saaledes at resignere,
NB:101 res Adfærd, som nu engang · ynde denne Foragtelighed; nei, det er deres
LP, s. 37 om Landskabsmalerne undertiden · ynde det, ja endog glemme, at dette kun havde
Brev 159.1 egine«, Du, hvis · Ynde engang fortryllede og hvis Smerte for evigt
EE1, s. 334 trænge Kritik: yndig. Men · Ynde er et saare flygtigt Moment, der forsvinder
Brev 159.1 ., Du som engang ved Din · Ynde fortryllede og ved Din Smerte for evig
NB14:139 dog alligevel er en Magt, og de · ynde ham ikke, de hade ham næsten. Og naar
SLV, s. 54 fen Elsker opdager man enhver · Ynde hos den Elskede. Naar man nu træffer
JJ:122 / Jesu Sirach synes ikke at · ynde Ironie, jfr. 41, 19: Bedre et Menneske,
Not3:18 . Denne Romanzes henrivende · Ynde ligger ikke mindre i dens ædle Simplicitet
Brev 159.1 ., Du som engang ved Din · Ynde o:s:v: / saa, men i samme Passus, det Punktum:
EE2, s. 291 gjør det Altsammen med en · Ynde og Gratie, med en ubeskrivelig Lethed frisk
NB29:92 t Indbegreb af Deilighed og · Ynde og hendes Besiddelse som den høieste
EE1, s. 338 un som en god Engel udbreder · Ynde overalt, over Alle, der komme i Berøring
FB, s. 183 skyldige Blomst, der i al sin · Ynde stod ved Strandbreden og tankefuldt bøiede
EE1, s. 420 se ham. Hvilken Rigdom af · Ynde udfoldede hun ikke, endnu mere forførerisk
EE1, s. 365 til at fryde mig ved al den · Ynde, al den Elskelighed, hvormed Naturen saa
BA, note lde yderligere anstrænge sin · Ynde, da han til sin Hensigts Opnaaelse havde
EE2, s. 142 hinanden vel forstaae, / Saa · Ynde, der ledsager dem; / Saa Maanen med sin
G, s. 44 ang havde fortryllet mig ved en · Ynde, der saa at sige stod paa Springet, hun
EE1, s. 412 at hun ikke stiger op i naiv · Ynde, eller i unbefangen Ro, men bevæget af
EE1, s. 418 g selv) betegnes rigtigt som · Ynde, et Udtryk, der erindrer om det vegetative
SLV, s. 93 fra hende, har altid en vis · Ynde, hvad der er Qvindens Medgift. Ofte har
EE1, s. 380 en Nydelse, en Udfoldelse af · Ynde, hvorimod Forestillingen om et Tilløb
BI, s. 327 n endnu med en vis Anstand og · Ynde, med en aandelig Lethed i Verden svinger
OTA, s. 298 rager med Liliens og Markens · Ynde, med Fuglens Sorgløshed, medens den selv
KKS, s. 100 e. Hun har ikke blot naturlig · Ynde, men hun har tillige Skole, hun har som
EE2, s. 288 ndes Skjønhed, over hendes · Ynde, over den Aandens Rigdom og Følelsens
EE1, s. 334 r eet Glandspunkt i sit Liv: · Ynde, saa er det jo altid det Bedste, at hun
SLV, s. 93 aandelse, en Inderlighed, en · Ynde, saa jeg med Rette kan sige, at det ikke
EE1, s. 321 kker op af Havet i sin fulde · Ynde, saaledes er enhver ung Pige, hvis Qvindelighed
EE1, s. 41 vilende paa en Sopha i al sin · Ynde, uden at bekymre sig om noget i Verden,
TS, s. 74 , ved sin Skjønhed, ved sin · Ynde, ved sine Gaver, ved sin dristige Indbildningskraft,
EE2, s. 283 det Æsthetiskes Lethed og · Ynde. / Du seer, jeg kan faae Ondt nok med ham
SLV, s. 399 elskværdigt og ikke uden · Ynde. Men hvad der beskæftiger ham er ikke
NB12:138 Time, al hendes elskelige · Ynde. Og i Sandhed hvis ikke, saa er han et Fæ.
EE1, s. 334 vil nydes som Skjønhed og · Ynde; Spørgsmaalet er, om man tør spænde
BA oende, paa dette Punkt seer Hegels · yndede Bemærkning anført, at det Umiddelbares
AE, s. 322 st, men blot legede den meget · yndede Leg at være Idealist, naar man erindrer
Papir 254 hvad man hidtil med de saa · yndede Partinavne har kaldet den liberale og conservative
AE, s. 101 Præpositioner, hvad Jacobi · yndede saa meget. / I det Hele kan man af hvad
EE2, s. 174 r tidlig ved et af Dine meget · yndede Sidespring skal slippe fra mig. Desuden
NB7:70 af hans Godgjørenhed, som man · yndede, lade ham slippe mildere, holde ham hans
BB:2 edannelse, enkelte Former vare · yndede. – Reim. ( rima) Troub. distinguerede
FF:18 g til D. Js Charakteer, medens den · yndefulde saa megen Gratie udfoldende Menuet ypperligt
IC, s. 51 velklingende Stemme, saa det · yndelig giver Gjenlyd i de deilige Hvælvinger,
KKS, s. 94 tore Tromme og ærede hende · yndeligen paa Bækkener, den samme Fadhed bliver
NB5:37 ar han altid været en saa stor · Ynder af » disse stille Timer paa de hellige
CT, s. 235 være i Velten ( og Verden · ynder Christendommen ikke), det er at være
NB17:99 arvelig Prædiken, men som jeg · ynder dem. / I denne Prædiken slap saa ham
BA, s. 447 glæde mig, ikke fordi jeg · ynder den moderne flydende og sammenløbende
NB24:145 nsere slige Mænd. / Jeg · ynder det ikke, at et Msk. vover længere ud
SLV, s. 146 l tjene to Herrer, saa lidet · ynder det Overløbere. Det er skjønt, hvad
HH:24 ler skulde Grunden til at man ikke · ynder dette Billede, naar det da ell. opfattes
Papir 97:6 vnighed, – dog især · ynder Du Tyveriet, Du, som selv er en Tyv og
Papir 591 Priis den Sort Væsener · ynder han ikke. Nei Englene behage ham. Og hvad
SLV, s. 298 ie og handle i sig selv. Jeg · ynder ikke at tale om at døe af Elskov, og
SLV, s. 298 de? Jeg negter det ikke, jeg · ynder ikke disse direkte Udtryk for Følelser;
BA, s. 352 dstammen fra eet Par. Naturen · ynder ikke en betydningsløs Overflødighed.
Brev 89 lt bliver imellem os, Du veed jeg · ynder ikke Folkesnak. / Din / S. Kierkegaard.
EE1, s. 355 e æsthetisk urigtigt. Jeg · ynder ikke Svimmelhed, og denne Tilstand er kun
SLV, s. 73 rtil. Vel ynder jeg Viin, vel · ynder jeg Gjestebudets Overflod, det er godt,
SLV, s. 73 et er heller ikke dertil. Vel · ynder jeg Viin, vel ynder jeg Gjestebudets Overflod,
EE1, s. 417 r i al Naivetet sine skjulte · Ynder og er blot for Andet. Ligesaa er en Gaade,
KK:7 den heb: Paralellismus Rythmik · ynder P. den ogsaa i Prosa, og disse to Leed
SLV, s. 272 af sine skjulte og aabenbare · Ynder paa min uværdige Aandrighed; sæt
BI, s. 161 , hvad Phantasien overhovedet · ynder, at Gjenstanden lægges udenfor, fjernes
IC, s. 180 tningens Skyld, som Verden · ynder, for ret at udtrykke, hvor modsat Verden
NB11:146 et visse Folk, som Mynster ikke · ynder. Det er dog ogsaa Charakteerløshed. Men
F, s. 482 in Læseverdenens Dom. Derfor · yndes i Almindelighed heller ei en saadan Particularist
OTA, s. 165 er Maade tjene Dig op i hans · Yndest, fordi hans Dom var bleven Dig det Vigtigste.
OTA, s. 160 Lærende aldrig det Godes · Yndest, han bliver ei heller nogensinde Guds Ven,
4T43, s. 168 man vilde sige, han voxer i · Yndest, i Rigdom, den anden Gang betyder det det,
NB14:5 t kjendt af Kongen, endogsaa · yndet af Kongen. Han iler ud til Slottet, forlanger
NB:2 e ved at accommodere mig blive · yndet af Publikum, men det vil jeg ikke: saa
BI, s. 179 jerne antage, at Socrates har · yndet at gaae omkring og tale med allehaande
SLV, s. 30 Qvinde, fordi jeg aldrig har · yndet det Ord: Damer, og nu siden Grundtvig
NB18:12 Andre Biskop Mynster havde ikke · yndet det, og hvorfor? fordi her udtryktes, at
AE, s. 277 iden den Tid er det blevet en · yndet Leg, at saasnart En ymter om et aut –
AE, s. 97 ende, ogsaa paa en anden mere · yndet Maade gjøre Nar af Folk: man lukker
BB:2 etriske Vanskeligheder har den · yndet siden dens første Fremtræden. Iblandt
BOA, s. 263 n er, for at bruge et af mig · yndet Udtryk, som skyldes en anden Forfatter:
CT, s. 212 nge fortsat og blevet meget · yndet, saa bliver det som et Overfald, naar en
Brev 30 ved mæget Trængseler at · yndgaaed i Guds Rige. og min Datter kom i Baersselsæng
DS, s. 176 emning. Saa vælger han i en · yndig Egn den deiligste Omgivelse, og han forskjønner
TTL, s. 428 ngen. Lad saa Bruden træde · yndig for Alteret, lad Myrthens Krands pryde
EE1, s. 420 nnende Anstrengelse! Hvilken · yndig Harmoni i Bevægelsernes Selvmodsigelse!
EE1, s. 353 skjønnest hos Ynglingen, · yndig hos Pigen, fordi den viser sig i sin Jomfruelighed,
EE1, s. 353 skjønnere hos Ynglingen, · yndig hos Qvinden. Det er Lynets Glimt, Aandens
NB30:30 ndtægter om Aaret, og en · yndig Hustrue, endnu i sit 40de Aar fortryllende,
EE1, s. 362 ndtryk paa mig. Hvor var hun · yndig i den blaastribede, simple, huuslige Sirtses-Kjole,
NB20:176 t, og den qvindelige Figur · yndig i Naivetet – det Humoristiske som
DS, s. 229 ve saaledes rolig paa Stedet, · yndig i sorgløs Glæde, om muligt gladere
BI, s. 167 . Dette Parti tiltaler ved en · yndig idyllisk Grundtone. Socrates yttrer sin
IC, s. 209 g Alvor, at det var blevet en · yndig Leeg. Der staaer Christendommen med sine
KKS, s. 105 fter, skal benyttes som en · yndig Leg. Disse Opgaver kan da en saadan Skuespillerinde
EE1, s. 394 Dig, idet Du hæver Dig i · yndig Lethed; den Green, Du et Øieblik hviler
NB12:138 gt strider ved Svaghed. Og · yndig maatte hun være, for desto mere at kunne
AE, s. 537 erer med det at være Barn. · Yndig og elskelig er denne Forældrenes Fromhed
EE1, s. 311 der, hvor, uagtet Pigen var · yndig og Manden skjøn, Total-Indtrykket næsten
NB19:11 at takke Gud uafbrudt. / En · yndig Pige, min Elskede – hendes Navn vil
NB12:99 afsluttet i marginalspalten / en · yndig Skov-Egn. Det har regnet iforveien; Alt
Papir 413 af al Elskværdighed, hun var · yndig som hiin Høisangens Rose, endnu yndigere,
TS, s. 41 om Du end ganske forstummer i · yndig Taushed – dersom Dit Liv udtrykker,
Not15:14 æde af at fortrylle hende. / · Yndig var hun, da jeg første Gang saae hende,
NB5:104 Det var en ung Pige jeg elskede, · yndig var hun, og saa ung ( hvor det maa være
OTA, s. 284 Lilien, see, hvor den staaer · yndig ved Din Fod, forsmaae den ikke, den venter
OTA, s. 284 , for at vedblive at være · yndig! See, hvor den forfrisker sig ved Vinden,
EE2, s. 57 – naturligt; » · yndig« – ih bevares; » og dog ligger
EE1, s. 379 Han betroede mig, at hun var · yndig, det vidste jeg iforveien, han betroede
SLV, s. 450 det Fremtrædende, har en · yndig, en tækkelig, en livsalig Forkjærlighed
G, s. 24 Samme en ung smuk Pige, let og · yndig, gaaer Vinduet forbi, bøier ind i Gaarden,
SLV, s. 207 hed. Jeg seer vel, at hun er · yndig, i mine Øine ubeskrivelig, men jeg nænner
EE1, s. 378 ndt i det Fjerne. Emilie var · yndig, men ubetydeligere end Cordelia. Omgivelsen
EE2, s. 294 enhver Qvinde, derfor er hun · yndig, og det er ingen Mand, derfor er hun lykkelig,
EE1, s. 362 over hende. Hun var virkelig · yndig, ung som et Barn, og dog smykket med den
EE2, s. 177 gfuld Morgendragt og virkelig · yndig. Jeg havde erkyndiget mig om hendes Befindende,
EE1, s. 334 efter min strænge Kritik: · yndig. Men Ynde er et saare flygtigt Moment, der
OTA, s. 285 fine Liin, Farveblandingens · yndige Afskygninger, den hele Rigdom, om jeg saa
Not15:15 dselsfuld Straf! At holde dette · yndige Barn i sin Haand, at kunne fortrylle hende
Not15:15 ak, og imidlertid gik hun det · yndige Barn ved min Side og var – den Forlovede!
Not15:13.a ldet aldeles normalt. / , det · yndige Barn, / Om hende er der Intet at sige,
SLV, s. 376 det Tabte ved Decorationer, · yndige Egne, applauderede Skovpartier, fortryllende
Brev 84 lugt gjennem vores Sjellands · yndige Egne, de unge Pigers muntre Smiil, som
AE, s. 367 de, blomsterstrøet gjennem · yndige Egne, og Gangen henad den er let som Dandsen
EE1, s. 200 Pige er hendes rene Sjæls · yndige Enfoldighed og Ydmyghed. Strax første
EE:53 ut, som en skjøn Pige indhyller · yndige Former i Phantasiens Hel-Dunkel. –
NB:92 rtets fine Skørhed og dets · yndige Krusning noget langt Andet end Bladene.
Brev 159.1 yndige Læremester, Du · yndige Lilie Du min Læremester, Du lette Fugl,
Brev 159.1 e Læremester, Du, min · yndige Læremester, Du yndige Lilie Du min Læremester,
AA:4 Paa enkelte Steder finder man · yndige Plantager af 3 à 4 Aars Graner.
EE1, s. 399 som en Blomst slynger hendes · yndige Skabning sig om mig, frit som en Sløife.
BB:7 eder i ligesaa eventyrlige som · yndige Skikkelser. Kun som en saadan Folkefyrste,
NB:146 cer, Conjunktivs mangfoldige · yndige Smaa-Hemmeligheder; men selv skriver han
EE1, s. 416 dmen; den lette Gang; den · yndige Svæven; den smægtende Holdning; den
NB12:188 et ret egl., ja det er just det · Yndige ved hende, at hun » kun sandser
SLV, s. 246 enne elskelige Qvindeligheds · yndige Væsen. Forfærdeligt! Tør jeg ikke
SLV, s. 144 der netop veed at opdage det · Yndige, at opflamme det Blussende, men ogsaa veed
DD:208 de bøielige, elastiske, · Yndige, Fortiden glædede sig ved. / H. Skal
AE, s. 547 an fik Øie paa Barndommens · yndige, fortryllende Landskab, er Fortabelse. –
SLV, s. 148 ring for at ville opdage det · Yndige, sæt han havde en Stemme » saa
SLV, s. 248 sentligen Noget. Om hun blev · yndigere end en Engel, det vedkom ikke mig, en Piges
EE1, s. 421 ieblik, hvor hun er endnu · yndigere end en ung Pige, indgyder endnu mere Ærbødighed;
SLV, s. 361 af Feer, vikler hun sig ud, · yndigere end nogensinde ved sig selv ved Forelskelsens
SLV, s. 166 i opdage hver en Skiønhed · yndigere og lifligere end selv Den, der glæder
SLV, s. 133 oskopiske Iagttagelse bliver · yndigere og yndigere, finere og finere, zartere
SLV, s. 133 gttagelse bliver yndigere og · yndigere, finere og finere, zartere og zartere? /
Papir 413 hiin Høisangens Rose, endnu · yndigere, mere blussende en østerlandsk Yppighed,
SLV, s. 207 denskab i denne Retning. Ak! · Yndighed er forgængelig, det er Synd strax at
EE2, s. 293 Tanker om Andet end om hendes · Yndighed og sin egen Kjærlighed? Han havde iført
SLV, note te skjelmsk lille Knæfald i · Yndighed. Han, den som Elsker bedrøvelige Helt,
Not15:4.n kke objektiv, han seer maaskee · Yndigheder og Differentser, som slet ikke ere til.
EE2, s. 59 g vil jeg beruse mig i hendes · Yndigheder, ene med hende, ene i den hele Verden, og
EE1, s. 422 de for Phantasien er det det · Yndigste af Alt. Jeg mangler ikke Kjækhed og
KG, s. 37 n høieste Alvor, dog er den · yndigste Spøg. Og den gaadefulde Ven, Digteren,
AA:4 Søen passerer man en af de · yndigste Veie, jeg i lang Tid er kommen. Først
DS, s. 230 giver sig hen deri som i den · yndigste, den lykkeligste Spøg. / Agt derfor paa
EE1, s. 421 llede, som man maa kalde det · Yndigste, Menneskelivet har at opvise, det er en
Not15:14 des Ære og Priis. Det var et · yndigt Barn, et elskeligt Væsen, ret som beregnet
Brev 130 iin Blomst skjuler sig saa · yndigt i det store Blad, saaledes lod jeg ogsaa
BOA, s. 290 med sin unge Brud – et · yndigt Par! Og Præsten spørger: har De beraadført
CT, s. 48 dristige Sving, naar Flokken · yndigt svinger sig frit i de luftige Skikkelser,
EE1, s. 112 a den anden Side. Det var et · yndigt Syn; jeg glædede mig ligesaa meget over
NB30:30 næstældste er en Pige, et · yndigt Væsen paa 17 Aar og den lykkelige Moder
SLV, s. 30 de Spisetider, være yderst · yndigt, og hvis det er det, skyldes det altid det
AE, s. 544 r det Barnlige rørende, og · yndigt, og livsaligt; en Humorist skulde man dog
EE1, s. 319 jækt, hendes Væsen saa · yndigt, saa sædeligt, og dog er hun nysgjerrig.
KKS, s. 95 at gjøre dets erklærede · Yndling – 10 Aar ældre: saa bliver Publicum
NB11:127 re i Naade hos Gud, hans · Yndling – saa døer han, og farer til Helvede.
NB35:24 at gjøre at være hans · Yndling betyder idel Lykke, betyder det, christeligt,
F, s. 483 der dog var Publikums afgjorte · Yndling og saare langt fra at vise sig vranten
JJ:90 rlig, msklig Spøg, at en enkelt · Yndling tiltaler den jordiske Majestæt med det
EE2, s. 233 l en Afgud og sig selv til en · Yndling ved dennes Hof. / Hvad der dernæst er
DS, s. 192 live det christelige Publikums · Yndling) give Christendommens Forkyndere Skylden,
NB16:88 mig selv, at jeg, Publikums · Yndling, anbringer det om den Enkelte; og endeligen
SLV, s. 254 igter, der jo er Kjønnets · Yndling, da kunde det muligen opflamme Stoltheden,
JC, s. 19 en vor Herre, og han selv hans · Yndling, der fik Lov at blande sine taabelige Indfald
OTA, s. 407 g troe, at det er en Lykkens · Yndling, der taler om en lille Smule halvtimes Trængsel.
KG, s. 38 . Ak, men hiin de Elskendes · Yndling, Digteren, han, der selv er det end Sjeldnere
NB3:20 istæret dannet Publikums · Yndling, faae Hurraer, blive Tidens » G
SLV, s. 99 addin, der derfor er Aandens · Yndling, fordi han er umanerlig. Opfyldelsen maa
FB, s. 177 ragiske Helt, der er Ethikens · Yndling, han er det rene Menneske, ham kan jeg ogsaa
Oi6, s. 257 den fornemme Verdens udvalgte · Yndling, han træder frem for en udvalgt Kreds
EE1, s. 324 m kan ansee mig for Gudernes · Yndling, hvem den sjeldne Lykke blev til Deel, igjen
BI, s. 198 ocrates fra en anden udkaaren · Yndling, Prodikos. Choret gjør nu den Forskjel:
EE1, s. 222 s Rige, Lidelsernes udkaarne · Yndling, Sorgens Apostel, Smertens tause Ven, Erindringens
SFV, s. 43 o mere elsket, var Publikums · Yndling, velanskrevet hos Enhver som uhyre interessant
Oi7, s. 282 , Menneskehjertets elskede · Yndling. Det er han, hvad Under vel! Thi dette Menneskehjerte
SLV, s. 73 da er man Gudens og Pigernes · Yndling. Dog hvad hjælper det her at tale. Jeg
SLV, s. 129 ken hun betragtede sin lille · Yndling. Drengens Spørgsmaal bragte hende i Forlegenhed,
4T44, s. 325 sjelden Forstand en Herrens · Yndling? Eller hvis han aldrig havde erfaret Herrens
SLV, s. 169 t ægteskabelige Liv, mine · Yndlinge, hvis Glæde, hvis Munterhed, hvis uskyldige
KKS, s. 95 ver Publicum vred – paa · Yndlingen. / Krisen og en Krise i en Skuespillerindes
AE, s. 398 følger, at der er Lykkens · Yndlinger, som slet ikke lide – hvilket religieust
BI, s. 348 den knyttede sig til Solgers · Yndlings-Begreb Ironi, maaskee ogsaa kan komme den nærmest,
IC, s. 228 Prædikeforedraget ved sin · Yndlings-Betragtning af det Christelige, hvilken just er »
EE2, s. 106 den første Kjærligheds · Yndlings-Ideer, at den vil flygte hen til en ubeboet Ø.
SLV, s. 114 ræsk Kategori, den er min · Yndlingskategori og strækker over en individuel Existents,
BB:8 t i Ruinerne af et Tempel hans · Yndlingsopholdssted. Nu træder da forskjellige Djævle
EE2, s. 168 ke Hoveder, fortabte i Tidens · Yndlings-Philosophi, eller som jeg snart fristes til at kalde
NB20:160 er ( mit kjere Evangelium)! Min · Yndlingspsalme: Befal Du Dine Veie som Kofoed-Hansen idag
AE, s. 476 har været alle Sophisters · Yndlingsresultat – Penge, Penge, Penge, eller hvad
EE2, s. 167 e mangfoldig i Udtryk for Dit · Yndlings-Resultat, jeg vil her fremhæve eet, fordi Du deri
Brev 89 t, jeg vælger et Udtryk af min · Yndlingsskuespiller Hr Grobecker, et Mundheld han anbragte
AA:6 t har bestandig været et af mine · Yndlingssteder. Og naar jeg da stod her en stille Aften,
EE2, s. 284 ør smile. Han har seet Dit · Yndlingsstykke: Den første Kjærlighed. Han tiltroer
Brev 86 e Enten – Eller. Det er min · Yndlingstanke og jeg lever deri. Du skal see denne Tanke
AE, s. 423 thi jeg har bestandigt mit · Yndlings-Thema in mente: om det dog hænger rigtigt
EE1 vender jeg atter tilbage til mit · Yndlingsthema, at blandt alle classiske Værker Mozarts
EE2, s. 234 de forsaavidt et Brud paa sin · Yndlingstheori, at man ikke skulde sætte sig i Forhold
EE2, s. 145 fuldkommen give Dig Ret i Din · Yndlingstheori, at man kan sige om Alt: gjør det eller
EE2, s. 166 ed med den nyere Philosophies · Yndlings-Theori, at Modsigelsens Grundsætning er hævet.
JJ:113 med Tøsene ( det er hans · Yndlingsudtryk) i London, som man beværter med et Glas
EE2, s. 226 meget godt; thi det er jo Dit · Yndlingsudtryk, at den Ulykkeligste er den Lykkeligste.
Brev 189 t det er Geheimeraad Schellings · Yndlings-Udtryk, og at jeg haaber, at han deraf vil kunde
EE1, s. 75 bliver Musik. Dette er jo et · Yndlingsudtryk, som Digterne bruge for at betegne, at de
NB36:34 fortabelt ernærer sig og · Yngel af at en Anden bliver martret; men den
LP, s. 20 dsom Monotonie avle en heel · Yngel af eligerede, abstracte Cosmopolit-Gesichter.
Papir 263:2 ilket tages meget Hensyn paa, · yngere end 30 Aar ønskes ei, da min ældste
Oi7, s. 298 d, hvis Tusinder af stærkt · ynglende Præster skal med Familie kunne leve
NB13:72 der strax. / Tag hiin rige · Yngling – lad mig saa prædike om, at han
SFV, s. 61 gjøre; o, og naar man er · Yngling – og de andre Ynglinge elske, dandse,
OTA, s. 240 rugen af Midlerne? Dersom en · Yngling ( og han er jo ogsaa en rødmende, undseelig
TTL, s. 443 erens Huus, fandt han det som · Yngling aldrig for trangt, nu er det ham et Sørgehuus.
NB22:4 ... Nei, istedetfor som hiin · Yngling at ville rive Sløret fra Guddommen,
OTA, s. 130 en Tid tilbage, og den dorske · Yngling bedrager sig selv, hvis han mener, at Forskjellen
OTA, s. 348 ved at stride: saa vilde vor · Yngling bestandigt fornye Selvfølelsen af at
NB10:153 Saa blev jeg Student, men · Yngling blev jeg aldrig. Jeg fik aldrig det Ungdommelighedens
OTA, s. 241 is kunde nænne at lade en · Yngling blive vidende om – dog, hvad siger
OTA, s. 241 is kunde nænne at lade en · Yngling blive vidende om ( og det er jo skjønt,
SFV, s. 61 e jeg ikke været, Barn og · Yngling da allermindst. / Saa døde min Fader.
NB9:35 havde en Søn, ell. der var en · Yngling der betroede sig til mig i den Anledning,
IC, s. 186 som Tilfældet var med hiin · Yngling der blev søvnløs, indtil han selv
NB23:111 adan Handling, at den rige · Yngling derved aldeles ville været vippet ud
NB13:5 ne godt lege sammen. Ak, som · Yngling drømte man dog om, at naar man ret ubetinget
NB13:88 terligt, saa kan hverken en · Yngling eller en Eenfoldig trænge igjennem.
IC, s. 194 bage til vor Antagelse: denne · Yngling eller Olding, hvad han nu blev, han holdt
BOA, s. 250 , hverken som Barn eller som · Yngling eller som theologisk Student, være kommen
NB30:98 delmaadiggjøre dem. / Naar en · Yngling eller ung Mand farer vild i Lidenskaber:
NB11:159 le være som de Andre, og som · Yngling end sige som Mand aldeles demoraliseres
Papir 434 kee ogsaa hiin rødmende · Yngling endte med at være en Leiesvend og at
LA, s. 14 k godt fra det, selv om ingen · Yngling er bekymret paa dens Vegne. Men de enkelte
PMH, s. 78 saa ængster den følende · Yngling er den ustandselige Gjenkomst af vore Feil;
NB14:41 Manddommens Religieusitet. / Som · Yngling er det En dog som var det muligt at naae
SLV, s. 154 e ældre. / At en elskende · Yngling er et lifligt Syn behøver man ikke at
AE, s. 282 ke. Jeg mener ikke, at enhver · Yngling er istand til at overvinde Hegel; langtfra
SLV, s. 151 rsvend ( thi at en forelsket · Yngling er lykkelig behøver man ikke at sige)
SLV, s. 154 rsvend ( thi at en forelsket · Yngling er lykkelig behøver man vel ikke at
G, s. 13 sket hen til ham; thi en saadan · Yngling er nok saa forførerisk at see paa som
NB31:111 e dem har ethvert Msk. som · Yngling et Indtryk en Mindelse af – men saa
NB25:69 ærk. Hvad Tillid skal en · Yngling faae til at turde vove at indrette sit
OTA, s. 421 g ind, Sligt har sjeldent en · Yngling formaaet at tænke sig; som oftest og
SLV, s. 432 s i en Novelle, hvor en riig · Yngling fortvivler over sin Riigdom, ikke af Spleen
OTA, s. 349 gik ikke ud saaledes som en · Yngling gaaer ud fra det fædrene Huus, han gik
IC, s. 192 da nænne strax at lade en · Yngling ganske forstaae dette. / Styrelsen hjælper
NB2:20 en. / Paa mit Schema skal en · Yngling ganske nøiagtigt forud kunde see, ligesom
KKS, s. 105 der et ungt Menneske, der qva · Yngling har denne Ungdommelighedens Lyrik, og tillige
AE, s. 114 ig Fordring paa. Og en saadan · Yngling har dog hævdet Hegel ganske anderledes
EE2, s. 273 tes til, hvad vel mangen riig · Yngling har gjort, med stolt Foragt at vende Tilværelsen
SLV, s. 51 rholdende Forestilling. Ingen · Yngling har halv saa megen indbildt Idealitet som
NB23:108 og følg mig. Den rige · Yngling har vel endog snarere meent, at just Rigdommen
BI, s. 91 ommeligt Sværmeri elskende · Yngling har ønsket at skylde ham, fordi Intet
OTA, s. 420 dte af hvad en ufordærvet · Yngling havde troet. Intet af disse Syn seer en
OTA, s. 421 dte af hvad en ufordærvet · Yngling havde ventet at see i Verden. Vee Den,
FB, s. 143 esignationen skulde hiin rige · Yngling have bortgivet Alt, men naar han da havde
NB3:74 meddeles ikke. Og saa løber en · Yngling hen og misforstaaer, indtil han selv sidder
NB31:56 rødmende ( o, Socrates!) · Yngling henvender sig til en Saadan, han skal ikke
NB28:6 Du haver. Dersom denne rige · Yngling i Χstus har seet Gud, ja saa er han
NB30:96 ilde, som det hedder om den rige · Yngling i Evangeliet, fatte Kjerlighed til ham.
TS, s. 44 r, som naar f. Ex. en krigersk · Yngling i Forhold til det farefulde Foretagende
LA, s. 72 iv og en Abstraktion. Selv en · Yngling i Nutiden vilde neppe misunde En hans Evner,
TTL, s. 401 re, mon ogsaa Den, der var en · Yngling i Oldingens Alder! Saaledes gik det Enhver
SD, s. 215 til Begeistring, kun som en · Yngling i Sammenligning med en Troende. Tænk
IC, s. 191 uden al Selviskhed; at blive · Yngling igjen: uagtet man er blevet klog, klog
OTA, s. 323 il at gjøre hvad den rige · Yngling ikke gjorde, i det Haab derved at have
AE, s. 114 troede ham. Selv om en saadan · Yngling ikke har været udmærket fortrinligt
NB28:6 e en concret Ordre. Har hiin · Yngling ikke seet Gud i Χsto, saa er han væsentligen
OTA, s. 421 r vistnok sjeldent faldet en · Yngling ind, Sligt har sjeldent en Yngling formaaet
SFV, s. 96 oget, kunde vel kun falde en · Yngling ind. Misforstaaelse skal man tage sig iagt
AE, s. 46 . v.; dette kan en dialektisk · Yngling indsee. Til det samtidigt Nærværendes
KG, s. 191 aa en saadan Tale vildlede en · Yngling istedenfor at veilede ham, fordi Talen
EE2, s. 50 et Moment, han er Mand og dog · Yngling ja næsten Barn, han er stærk og dog
NB8:73 Verden, at en ædel begeistret · Yngling kan her finde et saa nøiagtigt Kaart
NB2:47 feligere. Den begeistrede ædle · Yngling kan ikke forstaae det. Og det er smukt
JC, s. 17 Tænkningen. Ingen elskende · Yngling kan inderligere bevæges over den ubegribelige
NB13:88 Forskjel, at begynde som en · Yngling kan komme til at begynde, og saa med sin
NB26:43 d vil bedrages) at naar bare den · Yngling kommer til at styre, saa bliver Alt godt.
FB, s. 143 lunde være den forhen rige · Yngling ligegyldig; thi dersom han bortgav sit
Papir 252:3 vise sig for ham som en · Yngling ligesom han selv er. Faust bliver nu bragt
4T44, s. 319 Her har en tungsindig · Yngling læst det, medens han ikke læste sig
OTA, s. 420 es Skjændsel.« En · Yngling maa see det med Rædsel; de ikke blot
NB8:11 n saadan Præst, at enhver · Yngling maa tænke som saa: det kan man sagtens.
Papir 344:1 en grundigt. Jeg begyndte som · Yngling med at elske ældre Mænd – og
SLV, s. 99 Lad os tage Aladdin; hvilken · Yngling med Ønsker og Higen i Sjelen, hvilken
AE, s. 361 saaledes som jo en Pige og en · Yngling meget godt kan faae hinanden i Tiden, fordi
NB13:65 væk sammen med ham; Som · Yngling mener man, at naar man rigtigt stræber,
NB26:43 vor dumt. Lad os faae at see den · Yngling naar han er blevet en Olding, hvorledes
Papir 252:4 m nu ogsaa viste sig, en · Yngling nemlig et fuldkomment Ideal p. 76 »
IC, s. 190 nsom mod denne begeistrede · Yngling nænner den ikke at lade ham strax forstaae,
NB20:118 g har været en uerfaren · Yngling o: D: – Herre Gud. / Paa den Maade
NB13:65 andelig har jeg været en · Yngling og i god Forstand. Overvældet af Gud,
NB13:72 Men dersom jeg var en riig · Yngling og jeg gik hen og gav hele min Formue til
NB12:111 betragtede sig selv som en · Yngling og var bange. Dernæst, at da saa jeg
NB26:43 Alderdom / / Saa springer der en · Yngling op, taler begeistrede Ord – og anlægger
KG, s. 192 deligen nødigt gjøre en · Yngling opblæst, og tidligt lære ham at faae
IC, s. 213 istne. / Tænkte man sig en · Yngling opvoxe i den bestaaende Christenhed, men
Papir 375 eel, som ikke tro. Naar en · Yngling paa 20 Aar præsterer et Mesterværk,
NB9:72 ocere og formane at bringe ham en · Yngling paa Halsen, der vil consulere ham. det
NB32:63 amme: en dumme Streeg af en · Yngling regnes for Intet; men er det en ældre
BI, s. 109 vendig forskaffe den elskende · Yngling saa megen Pine. Men som den saaledes har
OTA, s. 348 aa, at hvad en ufordærvet · Yngling siger, det indeholder Viisdom, naar man
NB10:188 m Χstus siger til den rige · Yngling sælg al Dit Gods og giv det til de Fattige;
NB4:8 ke, Fløiel) foredrager. O, · Yngling tag Dig iagt. Vogt Dig især for Pr
OTA, s. 130 den ellevte Time; den dorske · Yngling taler om et langt Liv, der skal ligge for
IC, s. 213 maa man jo holde den stakkels · Yngling til Gode –; det er ham sagt, at Fordringen
OTA, s. 420 e af hvad den ufordærvede · Yngling troede; der er en anden Omvendthed, som
IC, s. 191 ildningskraften førte hiin · Yngling ud, saaledes drager ogsaa dette Billede,
OTA, s. 420 . Intet af disse Syn seer en · Yngling uden Forfærdelse, og selv medens han
IC, s. 189 se dømmer da ikke om denne · Yngling ukjerligt, som Verden dømmer, men siger:
CT, s. 157 Afdød. Hvis den begjerende · Yngling vandt Alt, hvad Sikkerhed har han for,
NB31:103 aldrig ung; da jeg var en · Yngling var jeg et Tusind Aar ældre end en Olding!
KG, s. 192 en ogsaa nødigt bedrage en · Yngling ved at fortie Vanskeligheden, og fortie
SLV, s. 155 skee det Sprog, den elskende · Yngling veed at føre, være mere guddommeligt
NB2:42 m til Χstus. / En begeistret · Yngling vil mange Gange gribe feil, indtil han
OTA, s. 241 som dog, besynderlig nok, en · Yngling vilde rødme over, ( ikke over, at Du
AE, s. 115 ke eenfoldigt som en græsk · Yngling vilde spørge sin Læremester ( og
NB13:69 e Mand, der forførtes, thi en · Yngling vilde være altfor let. / Replik af en
IC, s. 187 lende. / Ordentligviis har en · Yngling vistnok kun liden Forestilling om Virkeligheden,
PMH, s. 78 re laae i, at hiin følende · Yngling ængstedes, ved at hans Feil gjentoges;
CT, s. 225 ; » om det da var som · Yngling«, » nei, det er længere siden,
NB3:29 ( hvad Χstus raader den rige · Yngling) sin Rigdom og blev bogstaveligen fattig,
OTA, s. 168 t mærke formanende til en · Yngling), selv han vil sige: » Frygt ikke,
SLV, s. 245 Ulykkelige? Det er hiin rige · Yngling, 25 Vintere gammel, der boer ligeoverfor.
SLV, s. 154 gtemanden er den elskende · Yngling, aldeles, hans Forelskelse er uforandret,
3T44, s. 259 Naar det fordres af den rige · Yngling, at han skal gaae hen og sælge alt sit
SFV, s. 61 a, skjøndt man er Barn og · Yngling, at være Aand, frygtelige Qval, end frygteligere,
LA, s. 16 Ingen, end ikke den hidsigste · Yngling, at være Vidne til en Standret i Tidens
NB23:108 or han nævner for denne · Yngling, de enkelte Bud, til sidst dette: Du skal
OTA, s. 167 r formanende til et Barn, en · Yngling, den unge Pige: han taler med Undseelse.
NB12:178 ret kløgtigt Hoved, en · Yngling, der – ikke i Henseende til sine Forbrydelser,
SLV, s. 122 er ei heller en sværmersk · Yngling, der besynger hendes Barm, men dog bevæges
KG, s. 258 a Forventning for den lovende · Yngling, der bringer dog Kjerligheden den bedste
TTL, s. 446 / En Digter har fortalt om en · Yngling, der den Nat, da Aaret skifter, drømte
IC, s. 242 e Christen) saa var hiin rige · Yngling, der dog ikke vilde give alt sit Gods til
IC, s. 243 ge saa besynderligt ud som en · Yngling, der er dannet eller rettere overspændt
OTA, s. 419 / / Dersom vi tænke os en · Yngling, der er vel underviist i Sandhed, da kunne
OTA, s. 153 r han da som den sorgløse · Yngling, der freidigt seer sig om efter Alt? Ak,
OTA, s. 358 rer siger til den lærende · Yngling, der før Tiden finder Skolegangen for
IC, s. 189 rden siger om ham: see der en · Yngling, der har ladet sig af sin Indbildningskraft
4T44, s. 300 røvet bort liig hiin rige · Yngling, der havde meget Gods, og det uagtet han
IC, s. 213 r det meest skjult. Dersom en · Yngling, der i sin Barndom var oplært ved Eventyr,
TTL, s. 449 Den er ei heller en uerfaren · Yngling, der ikke har lært at bruge Leen, at
4T44, s. 304 et, liig den letsindige rige · Yngling, der ikke veed hvad Guld har at betyde –
SLV, s. 27 ente medens man betragtede en · Yngling, der kun dannet, eller for at bruge et endnu
OTA, s. 350 de paa Læreren. Den samme · Yngling, der kun vilde Eet, beundre Læreren,
SLV, s. 114 old til det Erotiske, men en · Yngling, der ligesom et for tidligt klogt Barn var
NB28:6 lde, som enhver senere riig · Yngling, der læser denne Fortælling, til hvem
IC, s. 209 erledes. Tænkte jeg mig en · Yngling, der med elskelig Troskyldighed besluttede
CT, s. 192 Apostelen Peder er ingen · Yngling, der saadan ved Livets Begyndelse taler
OTA, s. 326 ! Dersom Du tænker Dig en · Yngling, der staaer ved sit Livs Begyndelse, hvor
BA, s. 435 Begreberne, som hiin ædle · Yngling, der til Urtekræmmerexamen paa det Spørgsmaal,
3T44, s. 281 sagde engang til den blonde · Yngling, der ved hans Side betragtede Væddekampen:
EE2, s. 200 l, saa er det ingen exalteret · Yngling, der vil henhvirvle Dig i Lidenskabernes
SLV, s. 114 gelse. Det maa da være en · Yngling, der virkelig var reen i Forhold til det
OTA, s. 348 t siges. / Der var altsaa en · Yngling, der ønskede at lide i Verden. Men mon
OTA, s. 348 de maaskee hiin stridslystne · Yngling, der ønskende udfordrede Verden til Strid,
NB4:13 t Synderligt at klynke over. / O, · Yngling, dersom Du er overordl. begavet saa ligger
IC, s. 192 st, men han vil, ligesom hiin · Yngling, derunder dog trøste sig med et menneskeligt
EE:64 ke forbarme sig – Unge Msk., · Yngling, Du som endnu staaer ved Begyndelsen af
NB13:65 om man har været Barn og · Yngling, ell. strax er kommet til at begynde med
Papir 434 Tænk Dig en rødmende · Yngling, eller det endnu Finere en qvindelig Ungdoms
NB8:7 lever der altsaa fE i Aar 1848 en · Yngling, en opvakt Yngling. Han har Phantasie og
NB22:7 vilde være Disciple ( den rige · Yngling, ham, der først vilde begrave sin Fader
NB:71 vilde var at gavne dem. Her er en · Yngling, han er ubetinget villig til at bøie
OTA, s. 168 han taler formanende til en · Yngling, han mindes det, han tør ikke sige Andet
EE1, s. 221 siden hine Dage. Han var en · Yngling, han var begeistret. Han søgte Martyriet.
LA, s. 73 saa er jeg hjulpen. Og denne · Yngling, han vilde ikke fare vild i Letsindighed,
SLV, s. 123 vet. Han er ikke en elskende · Yngling, hans Udtryk har ikke Øieblikkets Lidenskab,
FB, s. 124 ud fra sig. Dersom hiin rige · Yngling, hvem Christus mødte paa sin Vei, havde
NB13:88 og saa, hil være Dig, Du · Yngling, hvo Du end er – saa er der Plads
CT, s. 153 vinde Alt«; og ingen · Yngling, ikke den ved at faae alle sine Ønsker
IC, s. 189 us fandt Velbehag i hiin rige · Yngling, ikke fordi han blev verdslig klog og svingede
Papir 409:1 et. Den Udvikling: Barn, · Yngling, Mand, Olding, den gjennemgaae de, tak dem
AE, s. 282 erfarligste. Lad en tvivlende · Yngling, men en existerende Tvivler, lad ham med
IC, s. 191 At være Barn og at være · Yngling, naar man er det, det er let nok; men anden
SLV, s. 154 blot at være en elskende · Yngling, naar man vil træde frem der. Men Ægtemanden
NB14:11 demus, han er ikke som hiin rige · Yngling, nei den sande Χsten giver Alt til
NB14:41 . Ogsaa jeg har været en · Yngling, og det var mig som var Idealet En dog nærmere,
NB4:61 Prøve. / / Tænk Dig en · Yngling, og hvorledes han nu kunde ønske at leve
NB22:126 ed Allusion til det om den rige · Yngling, og Provbr. 3: honora Dominum de tua substantia)
TTL, s. 427 siger maaskee den begeistrede · Yngling, og saaledes enhver begeistret Yngling:
IC, s. 194 . / Lad os nu antage, at hiin · Yngling, om hvem vi have talet, der, skjøndt
SD, s. 174 dsat for at fortvivle som en · Yngling, over det Jordiske eller over noget Jordisk.
Papir 375 a 72 er hjertefrisk som en · Yngling, saa hører der Mod til at troe det. Det
IC, s. 179 aar saa dette Barn var blevet · Yngling, saa vilde han ikke have glemt Barndoms-Indtrykket,
CT, s. 153 t fortumlede og utaalmodigste · Yngling, selv han kan strax forstaae det. Blot han
SD, s. 174 være et ungt Menneske, en · Yngling, skjøndt Mand, Fader og Graahaaret, altsaa
CT, s. 160 nne Tale henvendte sig til en · Yngling, skulde den stræbe at gjøre ham dette
KG, s. 124 aar der saaledes siges til en · Yngling, som gaaer ud i Verden » elsk, saa
Papir 454 ed, men hjertefrisk som en · Yngling, som han er det, denne Gamle, der aldrig
Oi4, s. 211 loge Tider findes endog nogen · Yngling, som ikke let forstaaer, at hvis Staten
Papir 445 nne Verden, hvor derfor en · Yngling, som var det Overordentlige, vilde komme
IC, s. 189 r den Forkjerlighed for denne · Yngling, som vi jo læse, at Christus fandt Velbehag
NB8:114 mit Tungsind og min Bekymring en · Yngling. / Men see, de enkelte Egoismer kunde naturligviis
IC, s. 191 ige, maa man anden Gang blive · Yngling. At være Barn og at være Yngling,
NB27:81 gode Gaver end et Barn eller en · Yngling. Denne Lidelse maa blive stærkere i »
OTA, s. 167 han taler formanende til en · Yngling. Give Gud, at Enhver, der har Leilighed
NB8:7 E i Aar 1848 en Yngling, en opvakt · Yngling. Han har Phantasie og Idealitet nok til
IC, s. 191 eskene ud. Lad os tænke en · Yngling. Han seer og seer saa længe paa dette
NB2:47 os en begeistret Kunstner, men en · Yngling. Han udfører et fortræffeligt Arbeide,
NB23:111 Men tag Exemplet: den rige · Yngling. Hvad fordrer Χstus som det Foreløbige?
SD, s. 173 rnagtig Illusion trods nogen · Yngling. Men man overseer, at Illusion væsentlig
IC, s. 214 de Christenhed hændte hiin · Yngling. Om der nemlig skulde møde ham et Uhyre
BOA, s. 129 ighed, men hjertefrisk som en · Yngling. Thi hvad er vel det at bevare sig selv,
NB23:108 ises Plads. / » Den rige · Yngling.« / Jeg tænker mig Forholdet saaledes.
OTA, s. 323 stus sagde ikke til den rige · Yngling: » vil Du være fuldkommen, da
TTL, s. 427 og saaledes enhver begeistret · Yngling: jeg veed vel hvad Du hentyder til, Du behøver
IC, s. 188 eblik spottende sige om denne · Yngling: see saa, nu er han fangen – omtrent
NB28:6 stus siger til den rige · Yngling: sælg alt hvad Du haver. Dersom denne
Oi6, s. 258 r Christus siger til den rige · Yngling: sælg Alt, hvad Du haver – og giv
IC, s. 192 det gaae ham som det gik hiin · Yngling; han holder Billedet fast og lider, hvad
NB14:41 man bliver Mand og ikke mere er · Yngling; hans Lære om Troen er Manddommens Religieusitet.
IC, s. 186 e. Vi ville nu tænke os en · Yngling; med sin Indbildningskraft opfatter han
EE1, s. 329 nd ikke være, end ikke en · Yngling; thi da hans Udvikling væsentlig beroer
OTA, s. 127 en Olding der taler, eller en · Yngling; thi i Forhold til det Evige er Aarene ingen
BB:19 ie, dog en ret poetisk Forgrund: 4 · Ynglinge af 4 forskjellige Nationer, der treffe
KG, s. 131 Sidste, fordi han indsaae, at · Ynglinge dog endnu have en Modtagelighed for det
SFV, s. 61 Yngling – og de andre · Ynglinge elske, dandse, eller hvad de ellers gjøre:
KG, s. 82 r at hindre uerfarne fornemme · Ynglinge i at fare vild – fra Fordærvethedens
Papir 365:19 t Bedragerske i at undervise · Ynglinge i Phantasie-Mediet, medens Alt tager sig
DS, s. 177 e sig begeistrede og bleve som · Ynglinge igjen, unge Piger der da just lærte
NB4:8 af vor Herre og af godtroende · Ynglinge lade den Skik vedblive med at der om Søndagen
OTA, s. 347 e naar man seer dem lege, og · Ynglinge naar man hører dem ønske: hvad de
BI, note dder og hvidsker tre eller fire · Ynglinge Noget i Ørene, uden dog nogensinde at
Papir 344:1 de jeg som selv lidt Ældre · Ynglinge og blev kjed deraf; saa kom de unge Piger
IC, s. 57 for saavidt Gavn, især mod · Ynglinge og den uerfarne Ungdom, hvem det for Livets
OTA, s. 348 antage, at der blandt disse · Ynglinge ogsaa var En, som sagde: » nei,
NB2:178 e paa ham. / O, man advarer · Ynglinge om ikke at gaae paa Lastens Forsamlingssteder,
CT, s. 201 e, misundt af de Smaalige, af · Ynglinge priset lykkelig: tør han prise sig lykkelig?
KG, s. 126 ham efter hans Død, nogle · Ynglinge qvindeligt føle sig henrevne af ham,
NB23:33 fatte mig med Sligt. / Som andre · Ynglinge reise udenlands – og nu bringe Efterretning
KG, s. 131 e, og hvorfor mon han elskede · Ynglinge saa høit? Mon ikke det Første, fordi
LA, s. 13 rer ikke sjeldent i vor Tid · Ynglinge tale vise Ord; naar man hører nærmere
AE, s. 400 nde, saa den bringer Piger og · Ynglinge til at rødme af Begeistring, saa skal
OTA, s. 197 lader os dog aldrig bedrage · Ynglinge ved gjækkelig Tale om det, at udrette,
CT, s. 239 Tid. Var det en Forsamling af · Ynglinge, der taltes til, saa vilde man vel sige
AE, s. 114 nd siger, men mod begeistrede · Ynglinge, der troede ham. Selv om en saadan Yngling
NB12:50 ster, han elsker sandeligen ikke · Ynglinge, han elsker demoraliserede Mænd, som
OTA, s. 347 an da tænkte sig en Skare · Ynglinge, hver især ønskende, da vilde man
CT, s. 153 Taler ere egentligen ikke for · Ynglinge, idetmindste ikke til at bruges strax; naar
OTA, s. 191 O, lader os ikke bedrage · Ynglinge, lader os ikke sidde og kjøbslaae i Forgaarden
BI, s. 160 æder, skjønne Drenge og · Ynglinge, men Diotima føier til: » hvad
SD, s. 173 oget, der kun forekommer hos · Ynglinge, Noget, man uden videre voxer fra –
Papir 369 som ved et Jordskjælv. · Ynglinge, næsten Børn ere vidende om, hvor
NB12:50 dbringende. / Socrates elskede · Ynglinge, og hvorfor? Fordi der i dem er et Pust
AE, s. 149 ere de rare Børn, saa rare · Ynglinge, saa rare Mænder og Koner. Dette er naturligviis
EE2, s. 193 me sammen med nogle græske · Ynglinge, sidde med Krands i Haaret og holde Lovtaler
SD, s. 174 hvorfor mon Socrates elskede · Ynglinge, uden fordi han kjendte Mennesket! /
SD, s. 235 thi vi ere ikke uerfarne · Ynglinge, vi henkaste ikke løse Ord, vi tale som
AE, s. 537 ndelighed høist ulykkelige · Ynglinge. Den sjeldne Undtagelse er et Lykketræf.
DS, s. 222 mig. – Der leve tvende · Ynglinge; de slutte sig fast til hinanden i Ungdommens
LA, s. 13 r man jo rigtignok, at det er · Ynglinge; thi hvad der ikke undgaaer den Vise, at
LA, s. 13 istisk er han!), det undgaaer · Ynglingen ( saa begeistret er han!). Hvad den Vise
KG, s. 193 ælger. Der skal ikke loves · Ynglingen Andet, end hvad Christendommen kan holde,
OTA, s. 127 rende Tid. Det var uviist af · Ynglingen at ville tale ligeligen om Dandsens Lyst
OTA, s. 347 Spøg, og dog lærer man · Ynglingen bedst at kjende af Ønsket. Valget er
IC, s. 213 : alt Dette vel overveiet, er · Ynglingen besluttet at indrette sit Liv efter Forskriften.
KG, s. 124 det jo Fuldkommenhedens Land · Ynglingen betraadte) har en ganske anden Forestilling.
CT, s. 120 d, og skjøn er i Barnet og · Ynglingen Blomstringens Haab; men det er dog en Umodenhed.
OTA, s. 348 uffelse, et Sandsebedrag, at · Ynglingen brugte det vise Ord: at lide, at ønske
IC, s. 192 ge under. Dog dette forstaaer · Ynglingen endnu ikke ganske; thi Styrelsen er kjerlig,
SLV, s. 234 for Faderen. / Da besøgte · Ynglingen engang sin kongelige Fader. I Natten vaagner
CT, s. 119 emlig det Lavere. I Barnet og · Ynglingen er det Aanden der sover, det Lavere er
CT, s. 299 letsindigt og verdsligt, som · Ynglingen er det i Uerfarenhed, som Barnet er det
AE, s. 283 en Satiriker uden at ane det. · Ynglingen er en existerende Tvivler, bestandigt svævende
CT, s. 119 g selv med Sandse-Indtrykket. · Ynglingen er i Forhold til Barnet mere ind ad vendt,
NB12:103 t Msk. voxer fra Idealerne. For · Ynglingen er Idealet Idealet, men han forholder sig
OTA, s. 420 rsyn er saa opløftende. / · Ynglingen er underviist i det Sande og det Gode,
Papir 402 skulle være; Barnet og · Ynglingen ere væsentligen blot sjæleligt bestemmede,
OTA, s. 242 r en Forræder, som bedrog · Ynglingen for det Høieste ved Din Hemmelighed,
OTA, s. 421 igt Skuespil, at det gyser i · Ynglingen fordi det dog ikke stemmer med hans skjønne
SD, s. 174 ntlig, en reen tilfældig. · Ynglingen fortvivler over det Tilkommende, som et
OTA, s. 421 igt, at det kunde blive, som · Ynglingen forventede det, hvad han nu maaskee meest
SLV, s. 262 vist, at Penge gjør Last. · Ynglingen fristedes imidlertid ikke, men alt som
OTA, s. 420 sørgelige Opdagelser, som · Ynglingen gjør sig selv betræffende, hvorledes
EE2, s. 323 leværk, som Barnet troer, · Ynglingen haaber paa, men som den lidet Ældre
KG, s. 191 ikke forundre Eder.« · Ynglingen har Taleren altsaa bedraget ved at fortie
4T44, s. 380 hjælpe til Forklaringen. · Ynglingen har travlt med at betænke, hvad han
IC, s. 209 gtig Beundrings varme Omslag. · Ynglingen havde nemlig glemt ( hvad der jo heller
OTA, s. 421 som oftest og naturligst har · Ynglingen hiin elskelige Godtroenhed, men den fatter
KG, s. 281 øit anseet i Verden. Endog · Ynglingen i det første Øieblik han træder
NB31:110 else tenderer til er at drukkne · Ynglingen i dette Millionernes Hav af Vrøvl. Gudeligt
Oi3, s. 189 kke« ham, saa det for · Ynglingen i Forlokkethedens Feilsyn seer ud, som
CT, s. 204 Med dette Ord kalder han paa · Ynglingen i Livets Morgen; med dette Ord kalder han
IC, s. 191 lse og Ringhed. Vi antage, at · Ynglingen ikke er at kalde letsindig, at han altsaa
NB3:74 es maa det være, ell. lærte · Ynglingen ikke primitivt det Gode og Sande. /
LA, s. 13 r sig selv under, det gjør · Ynglingen ikke, han gjør Fordringen og underforstaaer
AE, s. 282 inde Hegel; langtfra ikke; er · Ynglingen indbildsk og daarlig nok dertil, saa er
NB31:110 , hvis det var muligt at bevare · Ynglingen Indtrykket af at være det eneste Msk.
NB27:81 e tilbage til Barnet og til · Ynglingen istedetfor fremad. / Imidlertid –
IC, s. 186 tte Billede ( der, da det for · Ynglingen kun er til indenfor Indbildningen, det
Papir 14:3 ebnens Veie / pag. 31.... raabte · Ynglingen med Hæftighed skjød Hjertet op i
TTL, s. 450 blik indrømmes. Om det var · Ynglingen med sine skjønne Forhaabninger, om han
IC, s. 191 l Ufuldkommenheden. Selv idet · Ynglingen meest levende forestiller sig denne Fornedredes
NB14:41 viler ene og alene i Troen. · Ynglingen mærker ikke, hvor uhyre Opgaven er,
KG, s. 250 er Forventning) falder det da · Ynglingen og Barnet saa let at haabe, fordi Ynglingen
KG, s. 250 arnet saa let at haabe, fordi · Ynglingen og Barnet selv endnu er en Mulighed. Og
SLV, s. 120 ens Skummen, som det behager · Ynglingen og den unge Pige, Ægtefolkene ere heller
OTA, s. 241 nt, at Du saaledes elsker · Ynglingen og vil bevare hans Reenhed!) Noget –
IC, s. 188 hinanden, saaledes forvandles · Ynglingen ogsaa i Lighed med dette Billede, der afpræger
SLV, s. 115 have Noget at holde sig til. · Ynglingen opløser da Elskoven i at elske det Elskværdige,
OTA, s. 347 givelse af hans Indre. Og at · Ynglingen saaledes i Ønsket forraader sit Indre
OTA, s. 167 ige: med Undseelse nærmer · Ynglingen sig den Ældre, og den Ældre taler
LA, s. 73 misunde ham. Giv mig dem, vil · Ynglingen sige, saa er jeg hjulpen. Og denne Yngling,
CT, s. 110 sagnet end er lige sandt. Thi · Ynglingen siger hvad sandt er, men Oldingen har sandet
AE, s. 282 ans Angreb intetsigende. Nei, · Ynglingen skal aldrig tænke paa at ville angribe
KG, s. 124 i Fuldkommenhedens Land. Men · Ynglingen skal jo gaae ud i Verden, og derfor er
4T43, s. 121 anseet i Folket, » da · Ynglingen skjulte sig af Ærbødighed for ham,
OTA, s. 125 værende, være Daarskab: · Ynglingen skulde ikke kunne forstaae det, og Manden
KG, s. 250 et udvikler sig af sig selv i · Ynglingen som det kostelige Myrrha, der drypper ned
NB9:28 ale til min Priis, og det vil for · Ynglingen som kommer efter mig faae det Udseende,
CT, s. 119 a vi altsaa betegne Barnet og · Ynglingen som Sovende, som Søvngjengere? I en
KG, s. 191 Bedrag, som enten maa føre · Ynglingen til at fortvivle over sig selv ( som laae
IC, s. 213 ne Antagelse maa man jo holde · Ynglingen til Gode –; han er underrettet om,
NB27:81 de og Tillid hviler Barnet, og · Ynglingen tilfredsstiller det saa ganske. /
KG, s. 191 om det Høieste, saa maa jo · Ynglingen troe, at hvis han da fuldkommer dette eller
4T44, s. 356 og tidligere river Barnet og · Ynglingen ud i det Larmende, flokker ham om det Høirøstede
IC, s. 192 s inderligere. / Saa gaaer da · Ynglingen ud i Verden med dette Billede for Øie;
NB:173 isningen meddeles. Barnet og · Ynglingen undervises i Phantasie-Mediets Idealitet.
CT, s. 119 ksomhed saa lang Dagen er; og · Ynglingen vaagen som sjelden nogen Ældre er det,
AE, s. 170 n, hiin deilige Have, der for · Ynglingen var den lykkelige Adspredelse i Folkets
IC, s. 186 nde Fuldkommenheds) drages nu · Ynglingen ved sin Indbildningskraft, eller hans Indbildningskraft
OTA, s. 419 og endnu kun veed det Sande. · Ynglingen veed vistnok det Sande, men han er uden
BI, note ophon, hos ham ender det med, at · Ynglingen vel ikke gik saavidt i Melancholi, at han
IC, s. 192 sin Orden. Dog selv dette har · Ynglingen vel maaskee forstaaet, og fastholdt ved
OTA, s. 421 ngdommens Erindring om, hvad · Ynglingen ventede, og at han derfor for Gud har prøvet
IC, s. 189 illet ham Gud ihænde; hvis · Ynglingen vil – Gud i Himlene venter paa ham,
OTA, s. 350 t henvise. Underligt er det: · Ynglingen vilde saa gjerne beundrende trænge til
NB4:61 ? Dog vel den Døende. Thi · Ynglingen ønsker for Livet ( for disse 70 Aar),
IC, s. 191 ede bliver hans eneste Tanke. · Ynglingen, antage vi jo, har hørt Fortællingen
IC, s. 191 andle klogt, at ville være · Ynglingen, at ville bevare Ynglingens Begeistring
NB11:135 itet kan lære af er: Barnet, · Ynglingen, den unge Pige, Oldingen – af den
OTA, s. 125 e Maade som Dandsen uroligede · Ynglingen, der beskæftiger ham paa samme Maade
NB10:54 e Iver for at ligne Ham: er · Ynglingen, der strax vil gribe til. / Men jo ældre
OTA, s. 347 rimod føier Alt sig efter · Ynglingen, det Muliges Svigefuldhed lyder ham ubetinget,
OTA, s. 130 agner bekymret, det være i · Ynglingen, det være i Oldingen, den vaagner altid
OTA, s. 419 rkere Anelse; som oftest har · Ynglingen, hvad der er elskeligt, en Godtroenhed,
OTA, s. 323 lde maaskee end ikke beundre · Ynglingen, hvis han gjorde det, men smile ad ham som
Oi3, s. 189 Men just i det Øieblik da · Ynglingen, hvis Higen kun altfor hæftigt er efter
OTA, s. 242 saa Du vel vil veilede · Ynglingen, men ikke nænner at indvie ham i Dit
NB:173 e det Samme som der læres · Ynglingen, men lærer da tillige, hvorledes dette
OTA, s. 420 ndheden og Verden, tænker · Ynglingen, og saa gaaer han tillidsfuld ud i Virkelighedens
NB26:34 eer af Det, der rørte Barnet, · Ynglingen, Qvinden. / Men dette skeer saare sjeldent.
CT, s. 119 m der Intet er, som vækker · Ynglingen, saa fortsættes da dette Liv i Manddommen.
SD, s. 174 arende noget af det Gode hos · Ynglingen, saa vil han jo ogsaa være udsat for
Papir 402 al. Der er det i Barnet og · Ynglingen, som hører dem saa naturligt til, at
FB, s. 103 gst og Bævelse, der tugtede · Ynglingen, som Manden vel beherskede, men som intet
CT, s. 110 vigheden raader. Derfor siger · Ynglingen, som staaer ved Livets Begyndelse, med samme
IC, s. 189 bildningskraften har bedraget · Ynglingen, ved Hjælp af hiint Fuldkommenhedens
EE1, s. 353 mod. Den er skjønnest hos · Ynglingen, yndig hos Pigen, fordi den viser sig i
EE1, s. 353 hos Manden, skjønnere hos · Ynglingen, yndig hos Qvinden. Det er Lynets Glimt,
NB13:88 dt sig til mig, som jeg til · Ynglingen. / Selv tilhører jeg dog endnu til en
IC, s. 188 ldkommenhed. / Nu tilbage til · Ynglingen. Dette Fuldkommenhedens Billede er altsaa
OTA, s. 358 ange Tid, der skal ligge for · Ynglingen. Men Evigheden maa dog vel vide, at den
SLV, s. 154 ligesaa riig og lykkelig som · Ynglingen? Er min Rigdom maaskee mindre, fordi jeg
NB14:41 og dette er Primitivitet. / · Ynglingens Alvor er flux, bona fide at begynde paa
TTL, s. 469 eg vel hørt, at Barnets og · Ynglingens alvorlige Lærer i en sildigere Tid blev
IC, s. 191 re Ynglingen, at ville bevare · Ynglingens Begeistring frelst i al dens Oprindelighed,
AE, s. 283 ja det er endnu umuligere. · Ynglingens Beundring, hans Begeistring, hans ubegrændsede
OTA, s. 125 re Viisdom, det vilde vel i · Ynglingens eller i Mandens Mund, sagt om det Nærværende,
TTL, s. 463 ttendes eller den Handlendes, · Ynglingens eller Oldingens, Mandens eller Qvindens.
LA, s. 13 odsigelsen, der burde standse · Ynglingens eventyrlige Grusomhed, thi saa grusom har
TTL, s. 466 Forklarende havde Barnets og · Ynglingens Forestilling om det Behagelige og det Ubehagelige,
CT, s. 123 elsen. At haabe, i Barnets og · Ynglingens Forstand, det vil han nok. Men det i Evighedens
KG, s. 250 hed ( hvad vistnok Barnets og · Ynglingens Haaben ogsaa er), som var det at haabe,
NB36:31 , naar hun hører om det; · Ynglingens Hjerte banker heftigt; den ugifte Mand
OTA, s. 326 igste blandt Alle. Da banker · Ynglingens Hjerte heftig, naar han begeistret nævner
SLV, s. 154 ns hellige Skjønhed, hvad · Ynglingens ikke har. Eller er han ikke ligesaa riig
SD, s. 173 uden Illusion at see ned paa · Ynglingens Illusion. Den Unge er i Illusion, han haaber
IC, s. 189 eden. / I en vis Forstand har · Ynglingens Indbildningskraft bedraget ham, men sandeligen,
SLV, s. 235 et sig paa hvad der var over · Ynglingens Kræfter. Og han tumlede gjennem Livet,
JC, s. 21 t blev Drengens Leeg, det blev · Ynglingens Lyst. Saaledes havde hans Liv en sjelden
OTA, s. 419 en Ynglings Fordærvelse. · Ynglingens Lærebegjerlighed tilegner sig saa gjerne
OTA, s. 326 lget kan staae i Forhold til · Ynglingens Mulighed, at Belærelsens Riigdom, der
LA, s. 13 ye Kræfter fordrer Tiden i · Ynglingens Mund. Og Den, der formodentligen ganske
HCD, s. 176 emmest har vænt sig af med · Ynglingens og Uskyldighedens Barnagtigheder: at rødme
CT, s. 160 igevel ikke lykkes Talen; thi · Ynglingens Sjel vil vel være i en betænkelig
OTA, s. 167 lhed, den Elskeliges Tillid, · Ynglingens Uerfarenhed forpligtede Dig til at tale
OTA, s. 420 a en Skueplads. Det passer i · Ynglingens ufordærvede Tanke saa ganske for hinanden:
OTA, s. 200 tet banker i Manden, men med · Ynglingens Ufordærvethed. Og derfor vil den Gode,
CT, s. 120 s Liv noget langt Ringere end · Ynglingens, just hans Liv foragteligt; thi han er bleven
LA, s. 15 aa er det Gudens; er det ikke · Ynglingens, saa er det den Gamle af Dages! Og er det
BB:37 være dunglatte, barhalsede · Ynglinger, – der i den Grad ere blevne Børn
SLV, s. 99 r Generation maaskee ikke 10 · Ynglinger, der have dette blinde Mod, denne Fynd i
NB31:111 gne disse Tanker og med en · Ynglings Begeistring. / / / Sværmere. /
OTA, s. 419 gnok stundom igjen bliver en · Ynglings Fordærvelse. Ynglingens Lærebegjerlighed
SD, s. 174 em en saadan Ældres og en · Ynglings Fortvivlelse, men ingen væsentlig, en
KG, s. 196 dynde Talen i en sværmersk · Ynglings higende Forestilling. Vi tør heller
OTA, s. 200 kulde der, som man siger, en · Ynglings Hjerte kunne komme til at banke!«
LA, s. 13 m Tidens Fordring er det i en · Ynglings Mund; saa grusom var end ikke Heliogabal
SD, s. 174 sentligen bliver en saadan · Ynglings og en saadan Ældres Fortvivlelse den
Papir 413 n. / See i hiin den ønskende · Ynglings Pallads, der manglede eet Vindue. Udsigten
Papir 445 Idealitetens Verden, i en · Ynglings Phantasie er der ingen Collision; der gjælder
JJ:499 ed netop friste Angesten ind i en · Ynglings Sjel. / Det er ganske vist, at Noget af
LA, s. 57 ærmerisk Indesluttethed en · Ynglings Sjæl. Ungdommelighedens Trang til Fællesskab
OTA, s. 166 var Vidne til den elskelige · Ynglings skjønne Begeistring, naar han læste
Papir 402 e komme til at leve med en · Ynglings Sorgløshed. Umuligt! / Og just heraf
DS, s. 160 ig Qvindes, som en rødmende · Ynglings Undseelse har han afskyet det at handle
OTA, s. 241 eligt renere end den reneste · Ynglings Undseelse, en Dommer, som Du heller ikke
SLV, s. 453 ieblik, naar den uerfarne · Ynglings Øre gjerne drikker den falske Lærdom.
CT, s. 247 jerte banket heftigt som hiin · Ynglings, naar han samtalede med ham; Tanken om ham
BI, note pleier at skee i den første · Ynglingsalder. / Da det vilde blive for vidtløftigt
IC, s. 207 indeligt seer Barndoms- eller · Ynglings-Alderen at ville forudoptage hele Livet, saa der
NB19:69 liver den Religion, hvilken de i · Ynglings-Alderen vragede, Alderdommens Trøst. Men da
IC, s. 186 ningskraften er stærkest i · Ynglingsalderen, og tager saa af med Aarene. Vi ville nu
NB31:111 ogle Enkelte, som ikke fik · Ynglings-Indtrykket. I mørkt Tungsind gaaer deres Ungdom
EE2, s. 168 stes til at kalde den, Tidens · Ynglings-Philosophi. Jeg har en gyldig Fordring ligeoverfor
Brev 268 at De bliver og maa blive · yngre – men naar De saaledes ( tilgiv,
Brev 159.1 Dig, jeg er ikke blevet · yngre – tillad mig derfor dette formanende
AaS, s. 44 e, hvorledes det gaaer til. I · yngre Aar morede det mig ofte at være Vidne
LP, note ne. / Skjøndt nu Montanus den · Yngre afgiver et mærkeligt Beviis paa det
NB31:103 vorfra har dog et Msk i en · yngre Alder en Bevidsthed, som man skulde synes
KKS, s. 107 amme Fuldendthed som hun i en · yngre Alder udfyldte yngre. Denne Metamorphose
EE1, s. 327 rindringer tilhøre vel en · yngre Alder, det er en Horizont, hun har levet
NB10:153 kortere Beenklæder. Den · yngre Alder, Ungdommeligheden interesserer naturligviis
EE2, s. 81 smukke. Det er Mennesker i en · yngre Alder. Ikke synderligt omtumlede i Verden
NB12:110 om der ikke i Landet fandtes en · yngre Anseelse – thi en ældre hjælper
NB12:110 aer ikke den nye Tid – en · yngre Anseelse, som vovede at gjøre Noget.
NB16:58.a have ere alle ældre; og de · Yngre arbeide en masse paa at faae Myntfoden
F rof. Heibergs Journal, Noget, ingen · Yngre bedre forstaaer end jeg, der endnu ofte
LP, s. 22 and, og vender end et og andet · yngre Blik sig vemodigt mod hiin mægtige,
NB5:33 som Esau er blevet narret af den · yngre Broder, og ikke har faaet Velsignelsen
NB19:69 endt med Jøderne: medens de i · yngre Dage løbe efter Afguderne, saa bliver
NB23:14 tte Former. / Grundtvig / I sine · yngre Dage repræsenterede han den gamle, den
NB5:39 gnok hos mig, hvad Mynster selv i · yngre Dage talte om, Længselen efter en fuldkomnere
TS, s. 104 n, at den er stærkest i de · yngre Dage, da Hjertet har hele sin umiddelbare
EE2, s. 176 e. De, der havde kjendt dem i · yngre Dage, forsikkrede, at det var det skjønneste
BI, s. 152 underordnet Fremstilling for · yngre eller mindre begavede Tilhørere, som
BA, note λα) og da igjen hverken · yngre eller ældre end den selv eller end Fleerheden
NB:12 den Forventede, gjort een og anden · Yngre en anerkjendende Concession, indtaget en
Papir 594 fald ikke at kunne være · yngre end 1843. – Mon de ikke have været
BI, s. 238 fra den Gudinde, som er meget · yngre end den anden og skylder en Forening af
Papir 254 ig bemærkede, at det er · yngre end hiin Ordre. / Jeg skal nu til yderligere
SLV, s. 198 jeg bleven 10 Aar yngre, nei · yngre end jeg nogensinde har været. Er dette
BA, note ν) bliver ældre og · yngre end sig selv og end Fleerheden ( τα
Papir 393 og er vist, at neppe nogen · Yngre er budet saa brillante Vilkaar som mig,
LA, s. 25 Opfattelsen mislykket, thi en · Yngre er eo ipso partisk for sin Tid. Hvad vil
NB31:89 forstaaet kan jeg ikke vente: de · Yngre ere for unge, de Ældre for tunge –
EE1, s. 171 e at være; thi skjøndt · yngre ere vi dog alle gamle nok til ikke at lade
NB23:72 en Conto at danne en Sect. / Den · yngre Fichte ( i hans Ethik § 249, i Critiken
DD:124 at komme til Orde igjen fE i den · yngre Fichte etc. Det kunde blive et Modstykke
NB16:14 eds Yttring ( Dette har allerede · yngre Fichte gjentaget indskærpet) gjældende,
NB15:107 emgang eller Tilbagegang. / Den · yngre Fichte har i hans Vorschule der Theologie
NB:74 ved at løbe fra Alt, som fE · yngre Fichte nu gjør det. Han forklarer hele
AA:22 dre end mit Kjendskab til den · yngre Fichte, af hvem jeg blot flygtigt havde
NB12:47 , at han aldrig citerer den · yngre Fichte, Baader, Günther men bestandigt
AA:22 er ell. Schelling ell. nu den · yngre Fichte. Det som ene er Gjenstanden for
Papir 494 ersvende, og som jeg seer i den · yngre Fichtes Ethik sidste Deel, at man tilsidst
NB12:15 i sin Tid har læst det i den · yngre Fichtes tredie Afdeling af: » Grundzüge
NB18:49 gre saa stærkt, at ingen · Yngre fik Lov at slippe forbi. Jeg havde nu den
NB10:173 sin Tid. Jeg var det stolteste · yngre Firma i Literaturen, det er ganske bogstaveligen
NB10:96 ngig; han er det smukkeste · yngre Firma i Literaturen, holdt indtil det Øieblik
F v paa hans kraftige Bistand; enhver · Yngre føle sig smigret ved den blotte Tanke
LP, s. 23 a«. / Hvad derimod den · yngre Generation angaaer, der endnu staaer og
LP, s. 22 saa vil ogsaa den Deel af den · yngre Generation istemme, naar disse Novellers
LP, s. 24 om hjemmehørende blandt den · yngre Generation, da de overhovedet ikke havde
LP, s. 24 . / At nu disse Noveller i den · yngre Generation, der saavidt som muligt har
Papir 180 Det er underligt at see den · yngre Generation, der vel har noget Faustisk
DBD, s. 131 taalt, hvad saare sjeldent en · Yngre gjør og taaler i Forholdet til en Ældre
LA, s. 21 m i en kjær Situation. Den · Yngre har læst den høit, og maaskee ogsaa
LA, s. 20 r Digt eller Virkelighed. Den · Yngre har ved ofte at læse Flyveposten og
Papir 596 actere. Hvad vel de fleste · Yngre have modtaget overleveret fra de Ældre,
2T43, s. 28 Forbigangne. Ældre eller · Yngre have vi jo dog alle Erfaring, den ville
2T43, s. 27 uld? » Ældre eller · Yngre have vi jo dog Alle oplevet Noget, det
4T43, s. 117 Forfærdeligste. Naar den · Yngre henvender sin Tanke til dette Ord, da forstaaer
Not7:47 ennemføre det ... hvis dog en · Yngre henvendte sig til Dig, med al Ungdommens
LA, s. 54 riske Forhold til ældre og · yngre Herrer, til sine egne Børn, til sin
Not7:9 / Her er Drømmen for den · Yngre i 2d Potens; han drømmer sig først
Brev 262 l, De er virkeligen blevet · yngre i den korte Tid jeg har kjendt Dem. Og
OTA, s. 358 det man skal, saa bliver man · yngre i Evighedens Skole, og det er netop det
LA, s. 68 n være utænkelig blandt · Yngre i vor Tid, man vilde finde det latterligt.
LA, s. 68 e være utænkelig blandt · Yngre i vor Tid: derimod vilde hver anden theologisk
LP, s. 18 r har bemærket, at den hele · yngre Literatur deels er saa fuldt op beskjæftiget
Not7:9 uendelig Sværmerie kan ikke en · Yngre læse de Ord af P. Møllers Digt: den
EE2, s. 52 e har glemt det; men naar den · yngre Mand, der endnu er begeistret for den første
EE2, s. 115 Tausheds-Systemet. Det var en · yngre Mand, ualmindelig begavet, et fortrinligt
Papir 254 endnu henhørende til de · yngre Medlemmer, maaskee ubekjendt med mange
EE2, s. 267 ngig. Hvad Agtelse skal da et · yngre Menneske faae for Livet, naar han hører
EE2, s. 97 at høre den Jubel, hvormed · yngre Mennesker ligesom Rædselsmændene
EE2, s. 87 med og Udlænding i Verden. · Yngre Mennesker, der ikke have Forestilling om,
LP, s. 22 . Synes end derfor en og anden · Yngre mismodig, at ogsaa her føres Beviset
DBD, s. 131 nation, som saare sjeldent en · Yngre mod en Ældre, gjort og taalt, hvad saare
F, s. 506 herom, der ikke var bestemt for · Yngre og aldeles Lærlinge, og det bliver dræbende
OTA, s. 359 mel Kone, anden Gang var hun · yngre og gladere at see til, men havde dog endnu
EE1, s. 265 . Dervière finder ham · yngre og smukkere end Charles, Emmeline finder
EE2, s. 50 ellers er adsplittet, han er · yngre og ældre end sædvanlig i eet Moment,
BI, s. 323 ømme Schlegels og hele den · yngre og ældre Romantiks Bestræbelser.
NB:12 Anerkjendelse. Jeg kommer de · Yngre paa tvært; thi Ingen af de Yngre staaer
EE1, s. 269 eller Mindre. Jeg kjender en · yngre Philosoph, der engang foredrog en Deel
NB18:44.a og det var Landets største · yngre Renomèe, uden een eneste Plet hidtil.
NB18:49 ykkede jeg ned efter paa de · Yngre saa stærkt, at ingen Yngre fik Lov at
BI, s. 263 danne mig i Lighed med en vis · yngre Skoles yngste Disciple, der igjen have
2T44, s. 197 en havde lært ham det. De · Yngre sluttede sig glade til ham; den Ældre
EE:194 itflyvende Forventninger, og de · Yngre sluttede sig tæt og nøie til dem,
NB14:138 t dette der tenderes til. I den · yngre Slægt høiner Intet sig. / Christus
NB10:99 n: Søren repræsenterer den · yngre Slægt, han har netop den Replik: I skulle
NB3:41 ænke den bedre Aand i den · yngre Slægt. / Men jeg har gjort nok for det
NB12:115 for R. Nielsen og den egl. · yngre Slægt: at jeg er Dame-Forfatter. /
EEL, s. 66 undigheds Krav paa at nyde en · yngre Slægts Ærbødighed og Bemyndigelse
NB:12 paa tvært; thi Ingen af de · Yngre staaer saa høit, at han kan slippe mig
LA, s. 30 begunstiger, bekymret for sin · yngre Søster Colettes Institut-Letsindighed:
EE2, s. 290 v en gammel Mand, min Kone en · yngre Søster til mig, der var lykkelig gift,
Papir 469 denne Alvorens Mand, hvad · yngre Theologer og Grundtvigianere altid have
Papir 469 aaledes proklameres man af · yngre Theologer, der, gifte eller forlovede,
Brev 262 nu ikke med hver Dag blive · yngre til ubeskrivelig Glæde for den Kreds,
HH:30 jøre Erfaring. / det er det den · Yngre tragter efter, den Ældre er stolt af.
SLV, s. 267 mel, og netop her saae meget · yngre ud end ellers, kunde bilde Capitainen ind,
4T43, s. 146 vor saare Meget har ikke den · Yngre udgrundet, naar han første Gang studsede
2T44, s. 204 men ikke altid en Anden. Den · Yngre veed saa lidet, maaskee skal det Øieblik
FB, s. 195 hvilke Skrifter de nu levende · yngre Versemagere læse! Deres Studium bestaaer
BI, s. 245 id, hvoraf ogsaa en stor Deel · yngre Videnskabsdyrkere synes at lide, et Vanvid,
F, s. 509 tte mig, han vil dømme. Den · Yngre vil vist ikke føle sig smigret ved den
NB:12 dansk Literatur, og det er det de · Yngre ville have, og det er vist, at Den, der
LA, s. 104 lægt, medens der blandt de · Yngre viser sig en almindeligere Dygtighed, men
DS, s. 183 ist ogsaa selv see det, enhver · Yngre vist finde det i sin Orden og være villig
Papir 221 bestandigt et 1 ell. ½ Aar · yngre Værk at sammenligne det med. / d. 12
LP, note gjøre Hovedet kruset paa de · Yngre! / Saaledes som det er gaaet med Ordet »
4T43, s. 118 v forsøgt; og dog vel den · Yngre! der forstod Ordet, og ydmygt bøiede
OTA, s. 359 en naar man hvert Aar bliver · yngre! Kan der gives nogen mere beroligende Tanke;
BI, s. 151 et ufuldkomnere, beregnet paa · Yngre, at disse to Arter af Foredrag ikke staae
Not7:47 kan du jo dog ikke nægte den · Yngre, at kunne spørge Dig, hvorpaa Du har
F, s. 484 iin livsfriske Munterhed, og de · Yngre, der atter og atter søge for sig at levendegjøre
LA, s. 69 i Individet) og tilraaber den · Yngre, der endnu ikke er afmattet ved Reflexionens
AA:12 den Sphære, men især paa den · Yngre, der endnu kun drømmer om sin Bestemmelse.
2T43, s. 36 saa omsider vorde salig. Den · Yngre, der endnu staaer ved Veiens Begyndelse,
LP, s. 28 n at gjøre i en Tid, da den · Yngre, der stræber efter noget Høiere, maa
NB13:61 tjenende i Forhold til den · Yngre, der udviser det Høiere, medens den Ældre
LA, s. 25 nde det om og sige: det er en · Yngre, der vil opfatte en ældre Tid –
LA, s. 84 entlighed i sig selv. For den · Yngre, der, hvor fast han end for sit Vedkommende
EE2, s. 159 istet. Skjøndt han var den · Yngre, Du den Ældre, saa havde han dog ved
EE1, s. 147 en Ældre derimod seer en · Yngre, et Barn, lide, saa er Smerten større,
EE2, s. 83 ine Yttringer saa farlige for · Yngre, fordi de maae frapperes af det Herredømme,
BI, s. 104 den Anden er langt · yngre, har Kjønsforskjellighed til sin Forudsætning
AE, s. 269 Modnere forholder sig til en · Yngre, hvis Talenter, hvis Aands-Overlegenhed
EE2, s. 89 man seer Dig med en eller to · Yngre, hvorledes Du ved et Par Bevægelser allerede
BI, s. 151 n Ældre, der taler til den · Yngre, indklæde Beviset i en Mythe, eller foredrage
NB10:20 øgtigt Hoved, den eneste · Yngre, jeg egl. har været opmærksom paa.
OTA, s. 360 rende ikke blot ikke bliver · yngre, men hvad der er endnu værre end at blive
JJ:101 t begavede Hoved blandt alle · Yngre, men jeg veed ogsaa, at dette kan tages
LA, note erbedst sige, da jeg selv er en · Yngre, men tillige Gud skee Lov aldrig har havt
HH:19 dette Ønske, der begeistrer den · Yngre, naar hans Hjerte svulmer af ubestemt Længsel,
SLV, s. 197 e, idag er jeg bleven 10 Aar · yngre, nei yngre end jeg nogensinde har været.
TSA, s. 61 vet igjennem; han blev aldrig · yngre, og kom aldrig bort fra dette Billede. Som
BB:37 ndes hiin Feil som oftest hos · Yngre, saa findes en lignende Afvei hos Ældre,
LA, s. 25 n, været en Veiledning for · Yngre, som ere opvoxede under den: hvor nær
KKS, s. 107 hun i en yngre Alder udfyldte · yngre. Denne Metamorphose kunde man kalde den
Brev 159.4 lding jeg er ikke blevet · yngre. Det er der maaskee Ingen der forstaaer,
NB11:141 levede han hen, han blev aldrig · yngre. Dette næsten vanvittige Omvendte, et
SLV, s. 265 ører hos Ældre end hos · Yngre. Er det vist, at det simple eenfoldige Ord,
KKS, s. 104 Forstand vil hun blive ung og · yngre. Hun er nu ret egenligen Gjenstand for en
NB:12 agten skal altid holde paa de · Yngre. I dets Sted gjør jeg lige det Modsatte
Brev 268 e Lune, saa bliver De ikke · yngre. Men ikke sandt, nu er det forbi, det var
KKS, s. 107 den anden sige, at hun bliver · yngre. Men om dem begge maa der siges, at Tiden
NB11:141 erede var Olding og aldrig blev · yngre. O, frygtelige Udtryk for frygtelig Lidelse.
Brev 272 e Sætning, at De bliver · yngre. Thi en Cour, / Bakkehuset d. 1ste August
OTA, s. 360 t gjøre Bod, skulle blive · yngre.« Saaledes holder han igjen mod den mægtige
LA, s. 69 i Bølgerne, raaber til den · Yngre: kom herud, spring kun rask til –
OTA, s. 359 rende hvert Aar er bleven · yngre: saa er denne Skoletid jo aabenbart endnu
NB11:141 endte, et Barn, der aldrig blev · yngre; et Barn, der allerede var Olding og aldrig
AE, note ier at være i Forhold til en · Yngre; kun i Forhold til sig selv er han gammel
Brev 268 tter ifærd med at blive · yngre; og jeg med Længsel imødeseer det
NB:15 etinget var den Flittigste af alle · Yngre; saaledes at være letsindig og »
SLV, s. 201 e eller er jeg bleven 10 Aar · yngre? / Hvor det dog maa være besynderligt
NB18:49 ogen Løn, paadrog mig de · Yngres Misfornøielse, der vilde frem, og hos
NB10:99 n Replik: I skulle have fulgt de · Yngres Raad ( ell. noget Lignende). Og senere
LP, s. 22 e Fortid, og lytter end mangen · Yngres Øre efter Hiint: / Det donner under
Papir 596 dt mig at betegne mit, den · Yngres, Forhold til » den høiærværdige
Not11:39 terielle Guder er Dionysos · yngst i Mythologien; han blev skjult efter sin
BI, s. 105 en Ode over Eros, han er den · yngste af Guderne ( da han er altid ung og i Selskab
BI, s. 263 ighed med en vis yngre Skoles · yngste Disciple, der igjen have valgt Eventyrets
Brev 173 som nu jeg erindrer min · yngste Neveu / Og derfor modtag nu min kjære
PMH, s. 76 isse Ord endogsaa i blandt de · yngste Studerende ligesom en Børneremse saa
NB22:18 30 i Jacquelines ( Pascals · yngste Søster) Brev til Faderen om at faae
NB3:75 af Dobbelt-Dialektiken. Det er en · Ynk at see paa den orthodoxe Theologie i disse
IC, s. 68 e ham saa strengt man vil: at · ynke ham kan jeg ikke lade være, jeg er ikke
NB31:70 nne Ydmygelse, at Omverdenen vil · ynke ham paa Grund af hans Lidelse uden at ane,
OTA, s. 323 ham som en Særling eller · ynke ham som en Daare. Dog taler Christus anderledes,
NB32:20 d. / Og Intet vil man saa gjerne · ynke som det i Sandhed at ville det Gode; thi
NB28:95 idigheden, af de Samtidige blive · ynkede som de ulyksaligste af Alle. / Saa seire
KG, s. 241 ret kan blive tydeligt, hvor · ynkelig Bedrageren tager sig ud i Forholdet til
NB5:41 g som ansaae mig selv for en · ynkelig elendig Stakkel, der blot kunde gjøre
SLV, s. 270 jeg føler det selv, hvor · ynkelig en Figur jeg gjør især i disse Tider,
AE, note . Ex. er i enkelte Scener mere · ynkelig end latterlig. Den Stundesløse derimod
PMH, s. 64 eg, thi jeg vilde gjøre en · ynkelig Figur, hvis jeg paa nogen Maade skulde
PMH, s. 65 ngen, atter vilde gjøre en · ynkelig Figur. Læse den kan jeg vel, gjøre
OTA, s. 353 til et stakkels Menneske, en · ynkelig Gjenstand for en rasende Mængdes Medlidenhed.
IC, s. 234 n fri for, at blive ynket, en · ynkelig Gjenstand for Medlidenhed. Nei, der var
NB5:31 foragtet og forladt Msk, en · ynkelig Gjenstand, det er en Slags Medlidenhed,
Brev 267 / Men I gjøre Ryggen · ynkelig krum, / Med Aaget paa Nakken Ham prise,
IC, s. 68 stakkels Menneske, at han saa · ynkelig skal komme af Sted. Thi man maa nu sige
Oi4, s. 206 enneskene religieust ere i en · ynkelig Tilstand det er vist. Saa mener En, at
NB11:154 hed, at den næsten er blevet · ynkelig, som havde Χstd. ikke Magt til at tage
AE, note en med en Tilsætning af det · Ynkelige ( » Trop« f. Ex. er i enkelte
NB11:87 en af det Christelige, end dette · ynkelige Begreb: en Taler, en Declamator –
KG, s. 318 isgiven som Barmhjertighedens · ynkelige Gjenstand, der i det Høieste kan bukke
NB14:66 opretholdes et Skin ved den · ynkelige Paaprakken af Χstd. / Forsaavidt er
AE, note og ikke er det Comiske, men det · Ynkelige), ligesom det Pathetiske paa et Tredie, paa
NB35:42 med at gjøre! Men dette · Ynkelige, at det er Piank, Ubetydelighed, endog en
AE, note ed, hvortil ogsaa hører det · Ynkelige, det Ynkværdige. Selv hos ellers høit
NB29:95 ryden o: D:, som lee af det · Ynkelige. / Anm. Forunderligt nok jeg hedder: S.
NB29:95 den i anden Forstand er det · Ynkelige. O, men i Handel og Vandel, og de fleste
NB29:95 g med at lee – af det · Ynkelige. Og de speculere rigtigt, idet de eftertragte
OTA, s. 213 yrre dem ved at minde om det · Ynkelige: o, glem dog ikke, at ogsaa Du kan gjøre
AE, note og saa ville de vel alle komme · ynkeligen af Dage, svarede Oraklet: ogsaa dette skal
NB34:42 – men uendeligt langt · ynkeligere og jammerligere og modbydeligere er det:
CT, s. 56 igere og latterligere, o nei, · ynkeligere og ynkeligere, eller rettere ugudeligere
CT, s. 56 rligere, o nei, ynkeligere og · ynkeligere, eller rettere ugudeligere og ugudeligere,
CT, s. 57 ringe Hedning sig selv, endnu · ynkeligere, i Intethedens Fangenskab. Der er efter