S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 241 gsløshed er nu Bedragerens · Ynkelighed fangen, ikke som mislykkedes Bedraget,
NB2:119 Og nu Martensens stadselige · Ynkelighed! Thi ved Heiberg er der dog det Gode, at
NB35:11 l, men at være en saadan · Ynkelighed, der ikke har Mod hverken til det Ene eller
Oi7, s. 287 gion er, aandeligt, en comisk · Ynkelighed. Man har ingen Religion; men paa Grund af
KG, s. 241 e fra Begyndelsen bragt i den · ynkeligste Belysning. Nu videre. Det lykkes naturligviis
NB11:158 r sig selv; det er dog det · ynkeligste Privilegium, at være ansvarsløs,
NB21:25 en næsten er blevet dem noget · ynkeligt Noget – hvilket Præsterne væsentligen
KG, s. 237 vilde det ikke være · ynkeligt og modbydeligt at see en Fader eller Moder,
Oi7, s. 286 sk-lutherske Religion. / Hvor · ynkeligt paa den Maade at have Religion. Som Mand
JJ:409 evige Sandhed. / Et besynderligt · ynkeligt Syn er det, at see et stakkels Udgangsøg,
TTL, s. 439 eller naar den · ynkeligt Trofaste trællede Livet hen, ikke som
KG, s. 237 de, vilde det ikke være et · ynkeligt, et modbydeligt Syn at see en Fader eller
NB4:159 at være en Gjenstand for · Ynken og Medlidenhed, en Byrde for mig selv:
KG, s. 283 nne Latter, denne Spot, denne · Ynken, han opdager Intet, og han seer kun meget
KG, s. 286 gaaer mellem Spotten og · Ynken, mellem Forhaanen og Veeraaben og dog kjerligt
KG, s. 285 nge sin Spot, sin Foragt, sin · Ynken, sin Haanen over den Anklagede! Men Han
IC, s. 201 det er jo opbevaret det · ynkende Ord af Dig om ham, den Korsfæstede »
Papir 528 g Overlegenhed kan affærdige · ynkende som halvgal – jo, jeg takker: Forfølgelsen
OTA, s. 352 den Daare, og Medlidenheden · ynkende trak paa Skulderen; da Stoltheden saae
CT, s. 272 e Ord, der blev talt, var det · ynkende: see hvilket Menneske! – Sæt jeg
NB32:20 begynde derpaa, nei men naar man · ynker det at ville det Gode i Sandhed, saa er
NB32:20 ære sikkret derimod, naar man · ynker det; thi at tilstaae, at det i Sandhed
NB34:42 en saadan Jammerlighed. Man · ynker en Mand, der finder sig i at være Hanerei,
KG, s. 283 m, om man spotter ham, om man · ynker ham, og hvad saa end Verden siger om ham,
TS, s. 66 ette er Alvor og Dannelse, man · ynker hine personlige ( subjektive) Stakler om
IC, s. 127 Gjenstand, som Medlidenheden · ynker, medens den dog ogsaa anseer det for en
Not7:3 .... men det gjorde han ikke; mig · ynkes over Folket, sagde han .... Og han viste
KG, s. 156 t Menneske. O, nei, han kunde · ynkes over Mængden, som manglede Føde,
NB12:58 men han bliver tillige · ynket og udleet. / Er han nu en stillere ell.
NB12:58 smaaleet af ham, han bliver · ynket som et Stakkels upraktisk Msk. o: s: v:
IC, s. 234 ste gik han fri for, at blive · ynket, en ynkelig Gjenstand for Medlidenhed. Nei,
Papir 371:2 t vil han staae spottet, · ynket, udleet, han som Ingenting blev –
NB10:187 s maatte jo taale at blive · ynket. / Som Χstus siger til den rige Yngling
Oi9, s. 384 er ( som Crocodillen naar den · ynksomst græder), dølger det ved at give sig
EE1, s. 36 elige som Kniplinger, de selv · ynkværdige som Kniplings-Piger. Deres Hjertes Tanker
AE, note saa hører det Ynkelige, det · Ynkværdige. Selv hos ellers høit rangerende comiske
4T44, s. 320 m om, fristet af menneskelig · Ynkværdighed; skal den kaldes Forræderi mod Menneskeheden,
3T44, s. 261 illioner eller med Penninge; · ynkværdigt som Barndommens Leeg, hvis den skulde være
EE1, s. 9 re Lidenskaberne Hedninger? / · Young / Kjøbenhavn 1843 / Faaes hos Universitetsboghandler
SLV, s. 315 miskjendt. Jeg troer hverken · Young eller Talleyrand eller en senere Forfatter
SLV, s. 142 rsom den ellers har Fynd som · Young har det, men tungsindig er Young meget
BA, s. 410 rand ( og allerede før ham · Young har sagt) opdagede og dog ikke fuldkommede
JJ:212 ( Talleyrand, allerede før ham · Young i Nattetankerne); men for at skjule, at
SLV, s. 142 g har det, men tungsindig er · Young meget langt fra at være. / En saadan
SLV, s. 142 gelske Forfattere som f. Ex. · Young. Ja hvorfor ikke? Naar man er saaledes construeret,
Not1:8.g 1611. Cornelius Jansen Biskop i · Ypern udgav: Augustinus sive doctrina Augustini
Brev 18 en Eiendom og fordi det er en · ypperlig 1ste Prioritet; saa gjør det jo egl.
NB2:195 staaer et Ord, som har en ganske · ypperlig Anvendelse i det moderne Liv: naar I blot
EE1, s. 113 en Ridder, saa veed Digteren · ypperlig at bringe os til at glemme det og istedetderfor
Papir 340:11 fordi den, i Existents, saa · ypperlig befordrer Tankeløshed og dog smigrer
Papir 36 deraf fulgte ikke at han ikke var · ypperlig begavet med Evner) ell. man skal antage,
JJ:42 alia. – / Abælard lod sig · ypperlig behandle dramatisk. I Bossuets Geschichte,
EE1, s. 202 ocenter finde, at det var en · ypperlig Bemærkning, og deres respective Koner
NB2:37 elsens specifike Forhold lade sig · ypperlig beregne. Vil Du ubetinget vove Alt for
EE2, s. 103 t hele den kirkelige Cerimoni · ypperlig beregnet paa at kvæle det Erotiske,
NB:35 Forfatter, saa vil Alle vide · ypperlig Beskeed om at forklare, at det er fordi
JJ:485 en Prædiken, ja veed jeg · ypperlig Beskeed om Tiden og Menighedens Fordring.«
EE2, s. 188 rnes Øine, ( derom veed Du · ypperlig Beskeed), især naar man tillige har
EE1, s. 409 aa veed dog alle Pigebørn · ypperlig Beskeed, naar der bliver Spørgsmaal
JJ:421 Indtryk; den hele Historie er en · ypperlig Betegnelse af Profs. Nielsens ædle Simpelhed
NB2:142 rrens Huus« lod sig · ypperlig bruge til en Prædiken som Modsætning
NB15:21 – og dog let. / Det er en · ypperlig Comentar af Hugo d. St. Victore til de
EE2, s. 134 it Liv til, saa lader det sig · ypperlig concentrere i Momentet, derimod ikke det
EE2, s. 243 vens Folk. De forstode derfor · ypperlig de fleste Bud i Moseloven; men det Bud,
BA, s. 459 den, saa har dog denne Tid en · ypperlig Egenskab for Enhver, i hvem der er en dybere
OTA, s. 368 mvender Eder er dog ikke saa · ypperlig en Bodsprædiken, som at sige: jeg lider
EE1, s. 337 tærskel, han, som har saa · ypperlig en Leilighed. Uagtet jeg ikke kan lade
NB32:9 aldeles som efter en Ruus. / Men · ypperlig er N. til at prostituere Slægten. Denne
SFV, s. 62 t kunne være. En Aand kan · ypperlig finde sig i ikke at være som de Andre,
NB11:192 Skrifterne pseudonymt. En · ypperlig Fortolkning af det først at søge
EE2, s. 134 tiske Kjærlighed lader sig · ypperlig fremstille i Momentet, den ægteskabelige
BI, s. 183 altid lade dem, at de har en · ypperlig Gave til at skaffe Plads, en Politi-Myndighed,
AE, note g selv. Paa Tribunen er det en · ypperlig Gestus fordømmende at pege paa Catilina,
NB20:147 ionviis Χstne. / Det er en · ypperlig Historie, jeg idag læste hos Scriver
NB2:120 npaa, i en veludarbeidet og · ypperlig holdt Tale vilde skildre det Element »
KG, s. 283 er en god Iagttager og har en · ypperlig Hukommelse, vil fortælle Alt paa det
SLV, s. 286 var en Hypothese; det er en · ypperlig Hypothese, naar den blot ikke som Hypothese
AE, s. 101 g) saa tydelig, og især · ypperlig i en senere Hentydning til det samme Udsagn.
SLV, s. 233 omme. Det er i og for sig en · ypperlig Idee, at sees paa Gaden, hvor Tilfældet
NB20:22 en Umulighed. Sandeligen en · ypperlig Indrømmelse af hvilke Pialte de ere;
F, s. 500 ikke mere end at det afgiver en · ypperlig Ingredients i Theepassiaren, idet Løftet
LA, note lund. Situationen indeholder en · ypperlig Ironi over de yderst uheldigt anvendte
BI, s. 199 han selv bemærker, han saa · ypperlig kunde skue omkring sig, ikke det uheldige
NB31:135 en Usynlig: ja, det maa jo · ypperlig lade sig gjøre. / Det Taabelige er forresten
Brev 235 -Arbeiden er mit Legeme en · ypperlig Las; men til at præsentere mig for en
LA, note rne saaledes, at de frembyde en · ypperlig Leilighed til at anstille Sammenligning,
EE1, s. 307 a Theatret, var i Grunden en · ypperlig Leilighed, men saa skal man altid kjøre
NB17:36.b intet Ideal kjende. / Hvilken · ypperlig Lovtale over denne Verden, som bliver lagt
NB18:4 . forvandlet til Lære kan · ypperlig løbe ind med i Timelighedens og Ustandselighedens
CT, s. 188 tte Gode? Og er dette ikke en · ypperlig Maade at gjøre Prøve paa, hvor herligt
DS, s. 203 saa meget desto større? En · ypperlig Mand har ypperligt sagt, at en stor Velgjerning
CT, s. 224 leve Troende. Dette er der jo · ypperlig Mening i. Naar en Mand siger » jeg
OTA, s. 211 ningen af hine Ulykkelige er · ypperlig Modgift mod Travlhed, og dog lærer man
AA:32.a alitæt. Dette har Holberg saa · ypperlig opfattet. Jo tiere nemlig der fortælles
DJ, s. 72 Det er ægte qvindeligt, en · ypperlig Opfindelse. Dog er hun paa en Maade i sin
Brev 45 Kjøbenhavn, flere Blade, · ypperlig Opvartning. Saa længe han er i Berlin,
NB4:102 er til Opbyggelse, finder jeg en · ypperlig Overeensstemmelse med hvad jeg har udviklet
JJ:482 at, men med en Braad. Dette er en · ypperlig Parodie paa den moderne ramsende Methode,
JJ:504 v:. Det frembragte derfor en · ypperlig parodisk Virkning, da man i sin Tid læste
NB8:22 rden wir alle gebessert. / Det er · ypperlig sagt, og dog saa aldeles en passant. /
NB21:133 andhed det vilde ogsaa blive en · ypperlig Satire over den nuværende Geistlighed,
AE, s. 78 ad Læreren ikke kunde ( en · ypperlig Satire over det at være Lærer!),
NB29:4 ivt! Det er i mine Tanker en · ypperlig Satire. / / / Samfundets Afstand fra Christendom
BI, s. 99 erhovedet er den hele Apologi · ypperlig skikket til at faae et klart Begreb om
EE1, s. 99 Musikken. Dette er Musikken · ypperlig skikket til at udføre, da den er langt
G, s. 39 erede sig selv Veien. B. har en · ypperlig Stemme, hvilket her naturligviis ikke er
NB11:150 ym. / En Pseudonym er just · ypperlig til at marquere et Point, en Stilling,
EE1, s. 415 mod mig. / Det er en ganske · ypperlig Ting, at Cordelia støder an mod en Forlovelse.
NB20:66 Jordisk, han kunde være · ypperlig tjent med en Tilhænger, der formaaede
EE2, s. 43 irkelighed, saa var det jo en · ypperlig Udvei for dem, der ikke have Mod til Ægteskabet.
F, s. 516 er saa klog paa Livet, at den · ypperlig ved at spotte dem, der tie og vente noget
NB23:127 . Det Sidste er en · ypperlig Vending, især ogsaa betragtet som Blanquet,
NB4:24 ik af en Humorist ( og som saadan · ypperlig) en lille Replik i Forordet til en meget
SLV, s. 268 n Rolle, havde memoreret den · ypperlig, fornam Beaandelsen i Ordet og i sin Skikkelse
LA, note Mands alvorlige Ord er Satiren · ypperlig, ligesom ogsaa til at belyse Fru Ws. Perfektibilitet.
NB2:91 ædte. / Denne Fortælling er · ypperlig, med lidt Snit vilde den blive god. /
NB10:87 e Forhold. Tausheds-Polemiken er · ypperlig, men den maa være absolut sand, og kun
SLV, s. 56 iende. – Confusionen er · ypperlig, naar man blot passer paa og ikke glemmer.
SLV, s. 419 . Rötschers Udvikling er · ypperlig, og har tillige en anden Interesse for Den,
FB, s. 182 vidt han da vil tale, kan han · ypperlig, thi han kan gjøre sig forstaaelig; forsaavidt
EE1, s. 240 Eet og Andet. Stemningen var · ypperlig, vi spiste Frugt, Confecturer og drak Champagne,
NB2:100 n synker. Serm: 15. / p. 134. er · ypperlig. / p. 175. Der hl. Bernardus Lib II de consd.
SLV, s. 146 ar ingen Spotter. Ironien er · ypperlig. Den Spørgendes Dumhed ligger nemlig
NB15:34 ellers kunde den være blevet · ypperlig. Han forstod da ogsaa selv at benytte Dagens
Papir 252:3 ge Mand i Bondehytten er · ypperlig. ret comisk er ogsaa Scenen i det lærde
EE2, s. 228 og denne Methode skal være · ypperlig. Saaledes med mig; thi hvor meget man kommer
BB:48 Roland, der i enhver Henseende er · ypperlig: Roland, som talte saaledes var en høi
NB8:70 øieste; det finder man er · ypperlig; man indbilder sig at en Anonym er mere
NB14:86 er, Millioner, Millioner – · ypperlige Adspredelse! Hvor bliver saa jeg, den Enkelte,
SLV, s. 73 r Gjestebudet og Vinen og det · ypperlige Arrangement; med Talerne derimod var det
BI, s. 199 rømmede, fordi de vare saa · ypperlige at staae paa, ikke de dybtliggende Øine,
JJ:451 han tilføier nemlig det · ypperlige cathechetiske Spørgsmaal: men hvorledes
G, s. 71 nthologi har jeg føiet flere · ypperlige Citater af den under Waisenhusets Privilegium
BOA, s. 241 at ethvert Skriftord har den · ypperlige Egenskab, at det altid fortjener at læses
OTA, s. 301 en paa alle den Tilkommendes · ypperlige Egenskaber, naar hun ikke selv maa vælge;
KKS, s. 101 ordi man veed at vurdere hans · ypperlige Egenskaber; ak nei, – fordi man seer
SD, s. 179 d for Eensomhed, at man ( o, · ypperlige Epigram!) ikke veed at bruge den til Andet
NB17:59 re har sat ind i Verden: o, · ypperlige Epigram. At Χstd. skulde formaae at
NB23:127 sætte sit Navn. Men det · Ypperlige er, efter et saa uhyre mere end verdenshistorisk
SLV, s. 241 e med en energisk Villie: de · ypperlige Evner ville hjælpe til at forstaae det
LA, s. 94 hed. I Novellen vil man finde · ypperlige Exempler paa en saadan Snakken; det er
NB23:214 ind ( Spadseretourene) ere · ypperlige fE 5te Spadseretour æsthetisk uforlignelig.
DJ, s. 73 Slaget skal slaaes, saa er det · ypperlige Foredrag ikke paa sin rette Plads, ikke
KG, s. 199 il hvilken dog, efter Luthers · ypperlige Forklaring, hele denne Lære er at henføre)
NB17:36 ndes jo allerede i den hele · ypperlige Fremstilling af det Ethiske i de første
Brev 122 d, og den i alle Retninger · ypperlige Fremstillingsgave, han siden har afgivet
NB:170 Servantes der selv har faaet den · ypperlige Idee at lade ham blive Schäfer! Her
BOA, s. 93 de overordentligste Evner, af · ypperlige Kundskaber; men Forfatter er han ikke,
TS, s. 52 jeg har i Forhold til dette · ypperlige Lutherske kun een Betænkelighed. Den
DS, s. 218 blot Menneske, som vor Kirkes · ypperlige Lærer, Luther, idelig og idelig indskærper,
NB30:82 Χstus! – i Verden. O, · ypperlige Løgne-Motiv for løgnagtige, hykkelske
NB:81 vorledes Græsset groer. – · Ypperlige Motiver for en Aristophanes, især naar
NB4:145.a Alle disse Fortællinger ere · ypperlige og bør bringes i Erindring. /
JJ:504 rligviis Fyenboerne, men det · ypperlige og vittige er den Forestilling man faaer
NB24:82 -Feilgreb. / / I den ellers · ypperlige Prædiken af Mynster: om Reenhed i Sind
LA, s. 41 ende at gjengive Forfatterens · ypperlige Skildring, psychologisk forfølge Udviklingen
NB4:145 de Bind af 1001 Nat findes flere · ypperlige Smaahistorier. fE 759 Nat, 760. 763.-765.
NB16:59 ghed til – hisset. O, · ypperlige Syllogisme, om den end i een Forstand pines
NB25:69 e og mere paa ham, for hans · ypperlige Tale om hvorledes Sandheden forhaanes i
EE1, s. 244 ed, at han uagtet alle disse · ypperlige Theorier ikke er istand til at hitte paa
NB11:19 stus gaaer i Skibet, findes · ypperlige Ting, blandt Andet ogsaa med H: t: den
NB12:185 – dersom! Og nu det · ypperlige ved Historien. Det er notorisk, at Kofoed-Hansen
NB11:82 ve læst disse Ord; men de ere · ypperlige, betegne ganske Verdens Opfattelse af den
NB4:6 ke Psalmebog der ligefrem ere · ypperlige, ganske som de skulle være, og som
NB17:98 lagte Sætninger af Epicur ere · ypperlige. / i 22de Brev citeres et Sted af Epicur,
LA, s. 54 m qvindelige Figurers Forhold · ypperlige. Fruens Repræsentations-Moderlighed i
EE2, s. 137 n meget rigtigt, at de 15 Aar · ypperligen lade sig concentrere, den haster nu til
SLV, s. 436 i med hans Lidenskab kan han · ypperligen taale alt Ondt, naar han veed sig bedre,
BA, s. 448 igere Udvikling forklarer han · ypperligen, daß das Gefühl zum Selbstbewußtsein
SD, s. 219 in Kraft, er i Uorden; og jo · ypperligere, jo grandiosere Maskineriet var, desto frygteligere
SLV, s. 286 erkjende den. / Alt dette er · ypperligt – naar det blot ikke var en Hypothese;
NB19:43 han benytter det – og · ypperligt – som Anfægtelse det maa have
BOA, note derfor gjør Mag. Adler saa · ypperligt aabenbart hvad det Moderne er. /
TS, s. 67 st, hvorimod jeg finder det · ypperligt af Evangeliet at lade det være en Præst,
NB9:47 kolen. Hvilken Slægt! / Det er · ypperligt af Luther ( i Prædiken over Epistelen
NB12:31 ig, afgive Pladsen. / / / Det er · ypperligt af Tersteegen. i en lille Opsats: von dem
LA, s. 43 omantiske i de af Forfatteren · ypperligt anlagte Forhold. Forelskelsens Magt er
EE2, s. 274 ndet end at klage, og Du veed · ypperligt at bide Dine Lidelser ind i Dig selv. Vogt
DS, s. 200 rstaaelse, det lader sig just · ypperligt at gjøre, hvad hele Verdens Erfaring
NB24:113 t han nemlig indbildte sig · ypperligt at have forstaaet mig, at jeg angreb det
EE2, s. 139 nden. Dette Ord: see, veed Du · ypperligt at spatiere og lægge en uendelig Realitet,
YDR, s. 114 om vidste ikke Christendommen · ypperligt Besked om, hvad der er at gjøre –
NB36:13 rue og Deslige det veed man · ypperligt Beskeed om i Verden. Men hvad et Sandhedsvidne
NB29:92 g veed som enhver Souverain · ypperligt Beskeed om, hvorledes man bedst sikkrer
BI, note ot negative Dialectik lader sig · ypperligt betegne som Hvirvelvind. / Smlgn. V. 331:
BI, s. 201 ungen, hvilket Forhold ganske · ypperligt betegner den larmende Snak, der dog intetsteds
NB:86 denskabernes Extravagance sig · ypperligt bruge i en Comedie. / Det var en Torvedag
EE1, s. 179 ere end Velvillie, bliver et · ypperligt brændbart Stof til at vedligeholde Hadets
BOA, s. 113 ydning, den er et Træk der · ypperligt charakteriserer Publikums Dom overhovedet;
EE2, s. 134 skeer hver Dag. Mod lader sig · ypperligt concentrere i Momentet, Taalmod ikke, netop
LA, s. 48 Motiverne i de af Forfatteren · ypperligt construerede Forhold for psychologisk at
NB30:13 skerne det; især er det ogsaa · ypperligt da det kan bruges som Adjektiv og Verbum.
NB11:152 ge Maader en Hustrue fE et · ypperligt Derivationsmiddel, saaledes ogsaa mechaniske
NB11:186 vist er det, at det er et · ypperligt Derivations-Middel; men Justitsen! /
AE, s. 87 Bestemthed skulde vide, hvor · ypperligt det var, at den Elskede var kommen. Nu
BOA, s. 184 fusionen. – den belyser · ypperligt en Deel af den moderne Philosophie og Dogmatik.
BI, s. 186 ee Gjenstandene. At herved nu · ypperligt er betegnet den blot negative Dialectik,
DD:6.e dvikledes Parodien ( cfr hvor det · ypperligt er skildret i W. Scott » der Abbt«
SLV, s. 396 irkeligheden. Han kan derfor · ypperligt existere i Virkeligheden, og saaledes antages
EE1, s. 287 omme. Drilleri er især et · ypperligt Explorations-Middel. / I Vilkaarligheden
EE2, s. 288 ds i sit Hjem, og Tiden gaaer · ypperligt for ham, han fatter ikke, at Tiden kunde
DJ, s. 73 et frapperer at høre et saa · ypperligt Foredrag. Rolig, insinuant i Stemmen, længselfuld
NB34:20 ers! See derfor lod det sig · ypperligt forene, hvad ellers synes umuligt at tænke
NB2:40 ar har. Det betegner aldeles · ypperligt Forholdet mellem Guds Kunnen og Guds Udføren.
EE2, s. 303 er et saadant Phænomen sig · ypperligt forklare, thi som den paa mange Maader
Papir 323:2 ig. Han vil derfor ogsaa · ypperligt forstaae det Præsten siger om Høitideligheden.
SLV, s. 41 ntet Lys med, o! da vilde jeg · ypperligt forstaae ham. Dersom derimod den samme
NB4:122 gt havde. / Dette kan Tscherning · ypperligt forstaae i en Samtale med mig, Aftenen
LA, s. 71 ende paa en Generalforsamling · ypperligt forstaae i Reflexionens og Betragtningens
OTA, s. 341 sig mod noget Andet; den kan · ypperligt forstaae, at det Gavnlige er let, men den
BMT, s. 220 ikke sandt, dette kan Du · ypperligt forstaae, at Eet er at forfølges, mishandles,
NB20:90 Med mig er det omvendt: jeg kan · ypperligt forstaae, at jeg behøver Χstd –
OTA, s. 341 sig mod noget Andet; den kan · ypperligt forstaae, at Sagtmodighed er let, men den
EE2, s. 33 lasede Hjerter, da Du derimod · ypperligt forstaaer den Kunst at forliebe Dig saaledes,
NB10:186 er det i mit Inderste, hvor jeg · ypperligt forstaaer mig selv. Jeg er en Poeniterende.
NB21:103 En, hvis Liv udtrykker, at han · ypperligt forstaaer, at Χstd. egl. ikke kan
Brev 159.2 g hvad jeg nu kun altfor · ypperligt forstaaer, nu den Sag længst har gjort
KG, s. 58 gjøre, hvad Digteren igjen · ypperligt forstaaer. Opgaven er altsaa afhængig
LA, s. 50 Sigte. Dette har Forfatteren · ypperligt forstaaet. Mariane kan ikke danne nogen
EE2, s. 134 er og Lande, da lader det sig · ypperligt fremstille i Momentet, men en Korsdrager,
EE2, s. 134 Exempler. Stolthed lader sig · ypperligt fremstille; thi det Essentielle i Stolthed
NB25:55 k. / I Agathon af Wieland er det · ypperligt fremstillet, at Hippias jo ikke negter,
LA, s. 50 iane. / Dette har Forfatteren · ypperligt fremstillet, og det er af Vigtighed for
NB30:57 e ( især i Platos Stat er Alt · ypperligt fremstillet; forresten fortjener ogsaa
NB25:68 ette forstaaer jeg, jeg kan · ypperligt gaae ind derpaa. / Men En, der paa det
IC, s. 187 rkelighedens Lidelse, den kan · ypperligt gjengive Fuldkommenheden, den har alle
NB18:65 er mig givet. Og dette lader sig · ypperligt gjennemføre, da jeg i den Grad i vore
BOA, s. 246 ighedens Verden lader det sig · ypperligt gjøre, at en Mand, endog mere end eengang
NB3:16 dighed. Men nu lader det sig · ypperligt gjøre, at underskyde ham hele Opvækkelsens
NB2:150 postel o: s: v:. Dette lader sig · ypperligt gjøre, og saa vil Skriftet blive læst
NB26:24 gt« lader Sligt sig · ypperligt gjøre. At man mister en Arm eller et
NB24:157 Modsatte: jo det lader sig · ypperligt gjøre; thi aldrig har der levet noget
F, s. 468 e Naivetet, der vilde afgive et · ypperligt Grundlag for Fremstillingen af Resultaterne.
CT, s. 122 sætte sig ind i ham, hvor · ypperligt han gjør Sit og skiller sig ved Sit,
NB31:113 , hvortil allerede en Hedning · ypperligt har bemærket: hvorledes var det muligt,
PCS, s. 134 in Scipio, og er hvad Phister · ypperligt har forstaaet, og derfor med fiin Comik
PCS, s. 142 / Just fordi Phister saa · ypperligt har fremstillet Scipio i første Akt,
AE, note gviis en Feil, som Trendlenburg · ypperligt har paaviist. Hvorledes er, for at minde
NB2:174 at lyve er, som en Ældre saa · ypperligt har sagt, at angive sig selv, at foragte
NB19:57.b Guds udvalgte Redskab, der saa · ypperligt havde hjulpet Mskene til at gjøre Nar
AA:40 is Klasse af Msk, der, som det saa · ypperligt hedder, føre Snak mell: Familier, saaledes
DS, s. 167 ortræffelig Prædiken, og · ypperligt holdt, han er virkelig Taler.
NB7:100.a trykket af Χstd. / Det er · ypperligt hvad Arndt siger i sande Χstd. Bog
NB2:58 iv mod alle Andre. / Det er meget · ypperligt hvad Campanella siger: Das Nichtseyn besteht
JJ:24 det sidste Philosopherne. / Det er · ypperligt hvad Leibnitz taler om den dovne Fornuft
NB29:91 erden. / / Det er i Grunden · ypperligt hvad Schopenhauer siger omtrent saaledes:
EE1, s. 339 r altid Ord. Derimod kan jeg · ypperligt høre hvert et Ord, der bliver vexlet,
NB16:42 rmer): jeg forstaaer mig · ypperligt i, at have ødslet ogsaa Penge for at
G, s. 36 en saadan Tilfældighed virke · ypperligt ind med. Om Een var hjulbenet eller kalveknæet
BOA, s. 143 enne Overveielse kan Critiken · ypperligt indlade sig, og paa denne tjenende Reflexion
FF:18 Nyden, ligesom dens Sædelighed · ypperligt ironiseres ved D. Js Letfærdighed. Det
NB25:49 dstefader, hvilken vi Msker · ypperligt kan bruge – især jo mere sandselige
AE, s. 53 kabsløs, hvorfor den ogsaa · ypperligt kan bygges paa Svovelstikke-Argumenter.
KG, s. 244 igt taabeligt, medens den dog · ypperligt kan forstaae det, hvoraf han slutter, men
SLV, s. 249 ad jeg nu, da hun siger det, · ypperligt kan forstaae, at hun slet ikke bryder sig
NB25:86 r, at ethvert redeligt Msk. · ypperligt kan forstaae, hvad Guds Mening egl. er.
NB:36 g i Forening fE med Carl Weis · ypperligt kan lee af. Naar jeg nemlig i Forening
NB23:197 orsaavidt en Tvetydighed ( hvad · ypperligt kan sees paa Mynster): i » stille
Brev 40 bilder mig ind, at den ganske · ypperligt kan underrette mig om, hvad Indtryk Brevets
NB27:64 være Noget, hvorpaa der · ypperligt kan vindes Penge og jordiske Fordele. Og
EE1, s. 374 tumle sig, i et Brev kan jeg · ypperligt kaste mig for hendes Fødder o. s. v.,
NB:33 Kræmmersvend, jeg kunde jo · ypperligt kjøre med ham; men det er Stolthed.
BOA, s. 161 anden død saa kan Alle saa · ypperligt komme ud af det med ham? Det kommer der
NB4:68 d til Martensen o: s: v:, kan jeg · ypperligt komme ud af det med. I deres stille Sind
EOT, s. 270 der forladne, hvilket hun saa · ypperligt kunde forstaae, det var jo, som kunde hun
DJ, note rfor vilde Leporello og Zerline · ypperligt kunne tale sammen, naar han vilde sige
BA, s. 380 orøvrigt det her Udviklede · ypperligt lader sig bringe i Overeensstemmelse med
BI, s. 259 ldet fornemlig til Alcibiades · ypperligt lader sig forklare, uden at antage en saadan
EE2, s. 96 de, hvorledes Kjærligheden · ypperligt lader sig optage i en saadan høiere
NB3:16 t sige er af den Art, at det · ypperligt lader sig sige, han ganske uberørt –
NB2:67 tabte sine Kunder. Det havde · ypperligt ladet sig gjøre, thi til hvem skulde
Papir 373:3 g Sympathier, det er her · ypperligt Lav-Comisk, fordi Hummer er intet mindre
AE, s. 100 angeht.« Her seer man · ypperligt Lessings Ironi, der formodentligen veed,
BOA, s. 195 on. En saadan Dialektiker kan · ypperligt leve i den Indbildning at: a) det at være
NB15:101 lægges der paa. / Det er et · ypperligt lille Partie det om at det Onde, Synden
BOA, s. 253 den saa humoristisk, at den · ypperligt lod sig benytte i en Fortsættelse af
DS, s. 236 re Noget i Veien for, at det · ypperligt lod sig forene med at være en alvorlig
NB14:91 at være Schüler. / Det er · ypperligt med Folk her hjemme; de kan strax see,
EE1, s. 376 elias Kunst netop være et · ypperligt Middel til at bedrage Fjenderne. I en mørk
EE2, s. 102 finde Dig i, thi Penge er et · ypperligt Middel til at fjerne ethvert Forhold; hvorfor
NB16:42 Opfattelse. / Jeg forstaaer · ypperligt mig selv, ogsaa i hvad denne Forfatter-Virksomhed
NB7:52 kliges Utaalmodighed. / Det er et · ypperligt Motto paa Chateaubriands Memoirer, efter
BOA, s. 256 Paagjeldendes) Forvirrethed, · ypperligt nøies med den Bestemmelse: der indtraadte
F, s. 483 Geheimeraader. Saaledes er Alt · ypperligt og fuldkomment i Galskab. / Man behøver
Not15:13 gieuse Collisioner. Alt er · ypperligt og hun er stor ved den qvindelige Uforfærdethed
EE2, s. 197 n saaledes, at det, Du siger, · ypperligt og let og naturligt forstaaes af dem, og
NB16:73.a Og saaledes gik det jo ogsaa · ypperligt og sømmeligt en lang Tid med Farten
NB32:9 eutel en gros til Keiser. Og hvor · ypperligt ogsaa, at alle Mskhedens store Opdagelser
NB21:20 plicent. Livius 32, 21. / Det er · ypperligt om Dem, som » først maa see Udfaldet«
JJ:104 des som lille Winsløv saa · ypperligt opfattede det, hvorved det gaaer over i
NB7:108 Døren og Hyrden. / Det er et · ypperligt Ord af Antonin: betragt det Samme paa en
NB20:111 re, Berømmelse) findes et · ypperligt Ord af en Søemand: / Min Gud, Du kan
JJ:222 roen gjennemtænkt. / Det er et · ypperligt Ord af Hamann om de abstrakte Bestemmelser:
NB:214.a et Store.« – / Et · ypperligt Ord af Jacob Boehme / Wem Zeit ist wie
NB31:145 unster« / Det er dog et · ypperligt Ord af Prædikeren. / / / Christus og
NB20:163 d til det at existere. / / / Et · ypperligt Ord af Stilpo, / / som erindrer mig om,
NB21:89 nen – Troen. / / Det er et · ypperligt Ord som jeg læser hos Scriver, hvilket
NB16:80 som saaledes opoffrer sig. / Et · ypperligt Ord: qui timide rogat, docet negare. /
NB4:138 else for en god Sag! / Det er et · ypperligt Ordsprog, som staaer i 1001 Nat: Den, som
Not13:23 Chimaire; det viser Leib. · ypperligt paa flere Stæder, ogsaa Bayle tilstaaer
KG, s. 57 eligen, Digteren forstaaer sig · ypperligt paa Lykke) den høieste Lykke at blive
CC:13 gt skrattende Stemme, der saa · ypperligt parodierer det Gentlemansagtige, han søger
EE1, s. 288 ennesker er denne Methode et · ypperligt Pirrings-Middel. Man betragter Alt i Livet
NB2:102 Over disse Ord lod der sig · ypperligt prædike til Opvækkelse – thi
EE1, s. 405 hele mit Væsen, og er et · ypperligt Præludium. Plato forstod sig dog virkelig
SFV, s. 59 dnu er min Betragtning, ofte · ypperligt ramme den bestaaende Christenhed, der vel
EE1, s. 45 nken er en Lidenskab. Jeg kan · ypperligt rode Trøffler op for Andre, selv har
NB21:61 Børn. / Montaigne / / Det er · ypperligt sagt ( 1ste Bog 28de Cap, om Eensomhed):
NB3:56 il vor Skjændsel. / / / Det er · ypperligt sagt af Augustinus: Gud har vistnok lovet
NB11:73 der har sagt det. / Det er · ypperligt sagt af de la Motte om Æsops Fabler:
NB16:89 i ligefrem Stræben. / Det er · ypperligt sagt af Gregor af Nyssa i Anledning af
IC, s. 167 re Sandhed, man finder det · ypperligt sagt af ham, saaledes er det, saaledes
NB18:10 e i det at være Msk. / Det er · ypperligt sagt af Hamann ( 3die Bind p. 68): das
NB22:31 cqueline Pascal. / / Det er · ypperligt sagt af hende ( i hendes Betragtninger
NB16:12 tte sig selv o: s: v:. / Det er · ypperligt sagt af Julius Müller ( 2den Deel p.
NB13:91 er den afmægtig. / Det er dog · ypperligt sagt af Luther om det store Fiskedræt:
NB15:44 2, og Vers 2 som No 3. / Det er · ypperligt sagt af Richard d. St. Victore. Han viser,
NB14:88.a de Askese er det i mine Tanker · ypperligt sagt af Schleiermacher i en af hans ( No
NB12:11 den ny Pseudonym. / Det er · ypperligt sagt af Thomas a Kempis. / Gjenvordigheder
NB12:160 e puffes udenfor. / Det er · ypperligt sagt af Zacharias Werner ( i Prædikenen
NB18:8 ntet præstere, Intet ville. Og · ypperligt sagt er det af Hamann ( 3die Bind Brevet
Brev 235 dinaverne ere samlede«. · Ypperligt sagt! Men hvad der saaledes fra et ophøiet
DS, s. 203 ørre? En ypperlig Mand har · ypperligt sagt, at en stor Velgjerning kun ret kan
SLV, s. 106 jeg saa tør sige, ganske · ypperligt sagt, et saadant Brudepar mangler ægteskabeligt
NB22:123 / Chrysostomus. / / Det er · ypperligt sagt, i et Brev til Theodorus af Mopsuetia:
FF:18 saa megen Gratie udfoldende Menuet · ypperligt samstemmer med D. J.s Nyden, ligesom dens
NB4:160 lfælde har den beriget med et · ypperligt Schema, som altid kan bruges men mere skjult
NB24:103 skal ikke, som Luther · ypperligt siger, styrte ham enten i Fortvivlelse
Brev 268 rkelig som Lichtenberg saa · ypperligt siger: ohne Hände ( nemlig for Ballotationens
IC, s. 233 se. Men den Beundrende har et · ypperligt Skjul; » thi«, vil han sige,
PCS, s. 141 ja, det er superb gjort, · ypperligt skjult, at han har lidt for meget; men
LA, s. 47 de tvende Tidsaldere. Men saa · ypperligt som Novellens tvende Dele ere lagte til
LP, s. 28 Interessant ud af, det var et · ypperligt Stof eller vice versa i det Uendelige)
NB15:73 le os af med Synden. / Det er et · ypperligt Svar af Julius Müller paa den Forklaring
DD:7.c er den som jeg er« er et · ypperligt Svar til utidige Spørgere. /
EE2, s. 265 Dette Beviis lader sig ogsaa · ypperligt sætte i Forbindelse med de tidligere
SLV, s. 144 re elskelige, i høi Grad, · ypperligt tegnede, og dog er det ikke saa meget dem,
DJ, s. 74 eundre den skjønne Mand, er · ypperligt til at gjøre hende fortumlet i Hovedet.
Papir 556 yrre. Mig kommer det n: T: · ypperligt til Hjælp; thi det forklarer mig, at
NB26:33 og bekjendt for at være · ypperligt tilspidset, sikkert rammende. I en af sine
BOA, s. 167 res: alt Dette vilde tage sig · ypperligt ud i Samtidighed med det Omforklarede.
G, s. 27 pielhaus, de to Kirker tage sig · ypperligt ud især ved Maaneskin, sete fra et Vindue.
TS, s. 40 rbeidet Tale, som saa læres · ypperligt udenad, holdes fortræffeligt baade i
NB23:155 han. Det er ypperligt, et · ypperligt Udtryk for at det var ham forbudet at tale,
Brev 262 e sig til m: N:. Det er et · ypperligt Udtryk for Trangens Uendelighed. Maaskee
EE2, s. 306 ave at sige i Verden, kan jeg · ypperligt udtrykke deri. Saaledes har mit Liv Betydning
BOA, note paa en Præstegaard kan der · ypperligt udvikles fixe Ideer. Maa man end sige at
SLV, s. 422 r derfor en Betragtning, som · ypperligt udviklet af dygtige Æsthetikere efterhaanden
NB:7 ersomt var det og psychologisk · ypperligt var det, at see den Hurtighed med hvilken
NB2:113 men hvor jeg befinder mig saa · ypperligt ved at forholde mig ganske stille. Hvad
NB32:123 s. / Saa er der en Læge, der · ypperligt veed Besked om dette. Han kommer nu til
NB3:14 sær mod Gud, hvor Præsterne · ypperligt vide at bunde og grunde i Guds
NB27:34 / Dette har allerede Aristoteles · ypperligt viist i Ethik 9de Bog. 7. cap. /
NB26:24 Aanden« kan · ypperligt være forsvundet – og Maskinen
DS, s. 240 ligt, derom vidnede hans Liv. · Ypperligt! / Men allerede den næste Slægt sagtnede,
NB25:45 Vidner for Retten. / Ypperligt, · ypperligt! Aldeles som i vore Tider Politiet i Frankrig!
PCS, s. 138 t see om Geleddet staaer ret. · Ypperligt! Allerede en slet og ret Retnings-Major
Brev 116 saa skal jeg ogsaa skrive meest. · Ypperligt! Det er Takken man har! Dog nok derom. /
NB3:37 unde det, selv om det var nok saa · ypperligt! Thi hvad vil man? Man vil have Noget at
NB4:48 at ville omvende Verden.« · Ypperligt! Ved Verden forstaaes her aabenbar den i
NB24:152 til den Ene – for ( · ypperligt!) at hjælpe ham! Enten kunne de ikke forstaae,
NB9:78 ducerede ( og i een Forstand · ypperligt) men aldrig gad tænke paa Udgivelse,
BOA, s. 246 fældige Indhold er nok saa · ypperligt) totalt betragtede og som Bøger af A.
BA, note ν, det græske Ord er her · ypperligt), der ligger mellem Bevægelse og Ro uden
AE, s. 283 r Andet end sige, at det er · ypperligt, at de have forstaaet den – uagtet
NB27:71 aaer i dette Øieblik saa · ypperligt, at den ved lidt jordisk Klogskab og Tillid
NB10:99 eriet og Pøbelen synes det er · ypperligt, at der er saadant et Raffinement med i
JC, s. 57 græske Skeptikere indsaae · ypperligt, at det at tale om Tvivlen, naar Interessen
Brev 235 g derimod begriber jeg det · ypperligt, at det maa være piinagtigt ( især
BOA, s. 262 ge Tiders Skyld; de forstaae · ypperligt, at et Menneske kan døe af Sult naar
NB10:178 n christelig Geistlig! Han veed · ypperligt, at Forvirringens Tusinder og Tusinder ere
NB:7.a yrret som muligt. Det er virkelig · ypperligt, at netop naar Nogen troer og maaskee endog
JJ:503 vide. – Forøvrigt er det · ypperligt, at Udraabet indeholder i Retning af den
NB23:71 ng. Dette finder Franklin er saa · ypperligt, da ellers Secterere just udmærke sig
NB32:117 turligviis gjort sine Ting · ypperligt, den har nu saa fuldkomment indøvet og
NB:79 orholde sig til ham. / Det er · Ypperligt, det ene Fornødne og det ene Forklarende
IC, s. 121 Rige, at Trængsel maa til. · Ypperligt, det er ganske rigtigt Christendom! Men
NB8:105 estaaer er Frafaldets« ( · ypperligt, det er netop Hemmeligheden, men som man
TS, s. 45 eil, derpaa sagde den » · ypperligt, det er Noget for os; Luther siger: det
Brev 272 jo kjøre derud – · ypperligt, det lader sig gjøre. Men hvad saa videre,
NB9:75 Afgjørelse; det lyder saa · ypperligt, dette ydmyge om ikke at vove for meget.
EE1, s. 88 e Tanker kan Musikken nemlig · ypperligt, endog onde Tanker, som man jo siger om
SLV, s. 324 om man seer det betaler sig · ypperligt, er det ingen lykkelig Forelskelse. Bønnen
TS, s. 52 fremhæve. Det Lutherske er · ypperligt, er Sandheden; jeg har i Forhold til dette
NB23:155 og derpaa taug han. Det er · ypperligt, et ypperligt Udtryk for at det var ham
KKS, s. 101 . Derimod udvikler der sig et · ypperligt, et, si placet, hensigtsmæssigt Sandsebedrag:
NB2:156 t, den Beundrede har at sige, er · ypperligt, han gavner ikke stort. Men det at Msk.
NB23:217 d dette: han foredrager det saa · ypperligt, han græder, han hulker – men Herre
NB6:80 aa forstaaer den Anden dette · ypperligt, holder næsten endnu mere af Læreren
EE1, s. 319 – Hvor blev hun af? · ypperligt, hun har skjult sig nede i Portnerens Dør
AE, s. 44 at anbefale. Der lærer man · ypperligt, hvad der altid skal Tid og Øvelse og
NB13:89 ge« / / Jeg forstaaer nu · ypperligt, hvorfor Christend. holder paa det Frivillige.
NB29:118 ørnene, Χstd. veed · ypperligt, hvorfra Børnene komme, og at det kun
AE, s. 275 verhovedet, og see, det gaaer · ypperligt, idet Udødelighed bliver identisk med
DS, s. 194 . / Dette forstaaer jeg ganske · ypperligt, just fordi jeg ikke er Aand. Jeg forstaaer
NB23:51 Bevægelsesmænd vilde sige: · ypperligt, lad os saa holde sammen og faae denne eller
SLV, s. 276 gjøre Visitter. Alt gaaer · ypperligt, med den yderste Høflighed fjerner jeg
NB23:217 iller lære en Prædiken og · ypperligt, mesterligt foredrage den med Miner, Gebærder,
EE1, s. 288 ndring. Dette virker især · ypperligt, naar Gemytterne ere i Bevægelse. I Forhold
NB4:60 oget for dem, saa forstaae de det · ypperligt, og naar de saa forlade mig, saa gjøre
JJ:357 odt som ingen Opsigt. Det er · ypperligt, paa den Maade bliver jeg af med den gabende
NB4:47 g alene med hinanden at gjøre. · Ypperligt, paa den Maade undgaaer man rigtignok den
NB20:14 middelbare Forhold til Gud. · Ypperligt, priset være han. / Men Luther var dog
KKS, s. 100 iver fra sig; hun articulerer · ypperligt, selv naar hun hvisker; hun veed at bruge
CT, s. 122 og skiller sig ved Sit, hvor · ypperligt, uden at lade sig røre af nogen Sukken
SD, s. 154 tvivle, som Digternes Digter · ypperligt, uforligneligt udtrykker det ( Richard II;
NB25:45 at være Vidner for Retten. / · Ypperligt, ypperligt! Aldeles som i vore Tider Politiet
SLV, s. 296 forstaaer det, forstaaer det · ypperligt. / Da Perikles havde sine ægte Børn
Not13:55 enburg et Register, som er · ypperligt. / i Febr. 47. /
AE dspredelsens Magt, som distraherer · ypperligt. Af Naturen er ethvert Menneske lagt an
NB25:66 a forstaaes omvendt. / Det er jo · ypperligt. Da jeg disputerede om Ironie havde jeg
F, s. 472 med Øiet kunde følge mig. · Ypperligt. Jeg er ude af mig selv, men endnu ikke
AE, s. 164 det Gode, som han giver mig. · Ypperligt. Men for hvilket Gode? Dog vel for det Gode,
Papir 347 r syer dem, og at de sidde · ypperligt. Men nu see dog alle Folk efter dem –
EE1, s. 178 og Duetten imellem dem gaaer · ypperligt. Omgivelsen falder det ikke vanskeligt at
SLV, s. 120 licus og Guds Segl, er Sligt · ypperligt. Saaledes ogsaa, naar han anfører som
NB5:80 Gang om Ugen prædiker han · ypperligt. Sandt, der har levet mangen eenfoldig Borgermand
Brev 272 præparere det for Historien. · Ypperligt. Tilsidst gaaer det vel med Historien som
FB, s. 124 saak og det Bedste, Alt gaaer · ypperligt. Traf det sig imidlertid saa, at der iblandt
NB11:201 Ja, i Sandhed det forstaaer jeg · ypperligt: at ville bygge sin Salighed paa nogen som
Papir 420:2 ring af – en Bog. · Ypperligt: det koster kun höchsten 30rd, og saa
NB25:43 / Cicero ( i Tusculanerne) siger · ypperligt: han ( Socrates) drikker Giften –
NB23:47 sløve. / Chrysostomus / siger · ypperligt: Huset faldt ikke om, fordi Stormene kom
SLV, s. 278 for et Aar siden. Det gik jo · ypperligt; det kan jeg da takke hendes gode Genius
NB21:61 sigten ikke duer meget. / Det er · ypperligt; ogsaa dette, at man af Brugen af slette
NB24:29 kan kun betales ved stor Utak. / · Ypperligt; thi en Velgjerning for hvilken jeg faaer
EE1, s. 411 Par af dem, der forstode den · ypperligt; thi paa det Punkt, om at hæve en Forlovelse,
BB:22 gere er mangfoldigere end den · ypperste Digters Phantasie; men da det Poetiske
KG, s. 342 ikke ophøier Dig over min · ypperste Glæde« – kun erindre han,
FF:70 ælger netop nu Phantasien i den · ypperste Nydelse og hvad andet er vel det Romantiske
SLV, s. 360 mmed. Var det den jødiske · Ypperstepræst forbudet, at sønderrive sine Klæder
SLV, s. 70 af Halvgale, og jeg selv som · Ypperstepræst foregaaer med et lysende Exempel, og bortødsler
YTS, s. 252 hver Lidendes Sted. En saadan · Ypperstepræst have vi, der kan have Medlidenhed. Og at
YTS, s. 259 T., en saadan Medlidenhedens · Ypperstepræst have vi: hvo Du end er, og hvorledes Du
SLV, s. 67 offret sig og offrer sig som · Ypperstepræst i denne Afgudsdyrkelse. Nei der er ikke
SLV, s. 426 t-stolt høiærværdig · Ypperstepræst i indre Bevægethed: » at vi skulle
Brev 268 nende, saadan en østerlandsk · Ypperstepræst med et langt Skjæg, en Tuba paa Hovedet
Papir 349:4 sk Stiil vil han som » · Ypperstepræst og Prophet« byde Jorden at aabne
NB7:14 t Sted i Hebræerne: vi have en · Ypperste-Præst, der er forsøgt i Alt uden Synd. /
YTS, s. 252 Ord. » Vi have ikke en · Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder«,
YTS, s. 251 . IV, 15. Thi vi have ikke en · Ypperste-Præst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder,
Not9:1 n hævet. / / Forsoning. / · Ypperstepræst. / 1) Nødvendighed af dette Dogme, 2)
Not10:9 nd draget den ud. Ψ 33. Det · ypperstepræstelig Tre Gange helligt. – i det N.T. Adskillelsen
EE:5 e Trøst ( 1/2) / Ligesom det var · Ypperstepræsten ( 1/2) / Der har været Mangfoldige,
NB13:2 / Om de tre Fredags-Taler. ( · Ypperstepræsten o: s: v:) / p. 91. / /
NB25:85 itet over det Menneskelige. · Ypperstepræsten siger: det er bedre, at En lider o: s:
IC, s. 110 ens Skyer« – og · Ypperstepræsten udraaber: » han bespotter Gud, see,
NB8:56 re at tage de 30 Secler, som · Ypperstepræsten vel mere havde paanødt ham, for ikke
FV, note Enten – Eller; og » · Ypperstepræsten« – » Tolderen« –
YTS, s. 245 » · Ypperstepræsten« – » Tolderen« –
Ded:84 ( 1849, Dedikation 73), » · Ypperstepræsten« – » Tolderen«
Ded:84 idet guldsnit. Liggende: » · Ypperstepræsten« – » Tolderen«
NB14:43 il den Passus ( i Talen » · Ypperstepræsten« Hebr. IV): at Guld er Dyd, at Magt er Ret,
NB18:80 e Lidende. ( cfr. Talen » · Ypperste-Præsten« i Fredags-Talerne). /
Brev 317 ar jeg ikke fundet denne i · Ypperstepræsten); men denne christelige Snak kan jeg aldrig
NB13:79 hantom. / Om de tre Taler ( · Ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden) /
NB13:57 r sig. / Om de 3 Fredags-Taler ( · Ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden) /
NB13:2 tre Taler ved Altergangen ( · Ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden) / p. 128. / /
NB14:44.g t samtidigt med de tre Taler ( · Ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden), der i Forordet
EE:102 n er ligesaa hemmelighedsfuld som · Ypperstepræstens Offring ved Pagtens Ark, den Hemmelighed
NB30:30 aaskee i Lidenskab) hen til · Ypperstepræster forlangte lumpne 30 Sekler, fik dem, forraadte
NB10:177 er, han tog ikke Sigte paa · Ypperstepræster o: s: v: – men paa Journalisterne.
NB31:44 en. Han gaaer altsaa til de · Ypperstepræster og siger til dem: jeg er villig til at
EE2, s. 321 rte daglig i Templet. Men de · Ypperste-Præster og Skriftkloge og de Øverste for Folket
IC, s. 125 lide meget af de Ældste og · Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes, da tog
CT, s. 297 er det samme, det er de samme · Ypperstepræster, den samme Landshøvding, Folket er de
NB2:233 ar jo ogsaa til Vitterlighed, at · Ypperstepræsterne beseglede Christi Grav; det blev jo til
CT, s. 296 l Konge; Han, hvem saa senere · Ypperstepræsterne dog ikke turde lægge Haand paa, fordi
NB2:256 som var det nu Dag; kun » · Ypperstepræsterne ere glade« ( Luc: 22, 5), at Mørket
NB25:85 prophetisk Røst. – · Ypperstepræsterne forlange, at Pilatus skal lade Graven bevogte,
CT, s. 298 til Ypperstepræsterne, og · Ypperstepræsterne forraade Ham til Folket, og Folket til
KG, s. 171 re godmodig: » det, at · Ypperstepræsterne have ladet ham gribe, det, at han, sværmerisk
NB10:86 ell. ogsaa maa han have truffet · Ypperstepræsterne i et splendid Øieblik. /
NB25:80 det er dem nok saa vigtigt som · Ypperstepræsterne med Vished at vide, at han da er d
CT, s. 296 nu talrigere omkring sig, men · Ypperstepræsterne skulle ikke mere frygte for at lægge
KG, s. 157 or menneskeligt! Han, der til · Ypperstepræsterne som dømte ham fra Livet, han, som til
CT, s. 266 at han kunde forraade Ham til · Ypperstepræsterne uden Opløb« ( Luc. 22, 6). Dertil
CT, s. 298 kyld. Judas forraader Ham til · Ypperstepræsterne, og Ypperstepræsterne forraade Ham til
CT, s. 296 e er afgjort, i Faderens og i · Ypperstepræsternes Raad. Naar Han reiser sig fra Bordet for
NB16:92 ikke Christus selv; thi da en af · Ypperstepræsternes Tjenere slog ham paa Kinden, sagde han:
NB20:153 ngen ved dette Liv i næsten · yppig Nydelse – hvorimod Luther var plaget
BMS, s. 125 ndre), Goderne, Fordelene, en · yppig Nydelse selv af de fineste Raffinements
BI, s. 255 var Sophisternes Vandel · yppig og nydelsessyg, da var hans tarvelig og
AA:18 foresvæver ham, og ligesaa · yppig og udsvævende hans Phantasie er i saa
EE1, s. 41 – Tænker jeg mig en · yppig qvindelig Skjønhed i et Harem, hvilende
DD:5 som helst Art – man fik · yppig Vegetation nogle Aar; men dernæst befandtes
EE1, s. 426 l og at berolige den i en · yppig Velværen. / Min Cordelia! / Endnu have
EE1, s. 421 hende da sund, blomstrende, · yppig, udviklet, hun holder et Barn paa sin Arm,
BI, s. 78 en mystisk Svæven over det · yppige atheniensiske Livs brogede Mangfoldighed,
EE1, s. 416 xt; de bløde Former; den · yppige Barm; de svulmende Hofter; den lille Fod;
LP, s. 17 megjorte terminologiske Kappes · yppige Drapperier; men dog saa egoistisk afsluttet
EE2, s. 295 sit Hoved mod Jorden, naar de · yppige Fletninger næsten berøre Jorden,
EE1, s. 91 Aftryk af Mozarts fuldtonige · yppige Frodighed, paa den anden Side, at Don Juan
SLV, s. 176 som sattes jeg hen i Indiens · yppige Frugtbarhed, saa var det mig nu, som laae
NB20:171 oldet, det er som naar den · Yppige føler Trang til at digte Idyller, ell.
BI, s. 328 bare Speile, og imellem disse · yppige Malerier af Corregio og Titian. Istedetfor
BB:24 den ene Side forenes med den · yppige Mangfoldighed, og den hele Stræben saaledes
BI, s. 235 dem opblusse i Berøringens · yppige Nydelse, men stærk og nærende Føde
BI, s. 329 Der sidder hun altsaa i dette · yppige Værelse, og tabt for sig selv er den
SLV, s. 32 Phantasien Retningen imod det · Yppige, men lige den modsatte. Om man end ikke
SLV, s. 31 ieblik forsøger sig i det · Yppige, saa er dog Natur-Omgivelsens Indtryk for
Papir 306 s i Forklaringen, naar det · yppige, tankeløse Liv i Stæderne vilde tage
BI, s. 134 at jo fyldigere Livet er, jo · yppigere det svulmer, desto mere afbleget og luftig
SLV, s. 74 ere ere de Lykkelige. De leve · yppigere end Guderne, thi de spise bestandigt kun
SLV, s. 30 gjærer det. Jeg fordrer en · yppigere Overflod af Viin, end naar Mephistoph
NB4:106 et er en Art Eudaimonisme en Art · Yppighed at leve saaledes hen med det Christelige;
NB25:47 at jeg skulde nyde Livet i · Yppighed i Pragt og Herlighed. Nei, nei, »
NB16:73.a t« blev den største · Yppighed og Overdaadighed; og Menigheden tabte Forestillingen
BB:7 see al Nydelsessyge, Raahed og · Yppighed, bliver trykket af en hemmelig Skyld, end
EE1, s. 135 ldes, forherliges i al mulig · Yppighed, der kun lyder desto vildere, fordi den
EE2, s. 109 Forfinelser i denne asiatiske · Yppighed, der næsten trætter mig og lader mig
BI, s. 246 e sig i Athen, Rigdom, Luxus, · Yppighed, Kunst, Videnskab, Letsind, Livsnydelse,
Papir 413 ere blussende en østerlandsk · Yppighed, mere bly end nordisk Qvindelighed, hun
SLV, s. 23 le, afsides Glemthed. Aandens · Yppighed, som den svulmede i de Talendes Stemning,
KG, s. 216 de Syn, vi væmmes ved hans · Yppighed, vi gyse ved Forestillingen om Nydelsessygens
NB30:85 herligt til at nyde Livet i · Yppighed. Bliver den Lidende utaalmodig – saa
SLV, s. 218 e Strengelegen og Dandsen og · Yppigheden, og dømme Medlidenheden – den menneskelige
BB:2 alderens Aand, udmalede med de · yppigste Farver. Et Exempel er anført, som virkeligt
Not7:10 al Glæde, Livets høieste, · yppigste Nydelses-Moment – er ledsaget af
EE1, s. 28 læde, Livets høieste og · yppigste Nydelses-Moment er ledsaget af Døden.
Not7:26 lske har meest comisk Sands; den · yppigste ofte meest idyllisk; den Udsvævende
EE1, s. 28 ke har mest comisk Sands, den · Yppigste ofte mest idyllisk; den Udsvævende ofte
NB30:15 raade sig selv det blev den · yppigste, den interessanteste, den fuldendteste Verdslighed,
Not7:27 rk af Planter der snoe sig · yppigt i hverandre hen af Jorden, og over dette
NB4:104 f dem, der leve af, maaskee · yppigt og overflødigt, leve af at skrive om
AE, s. 231 nde Taagebilleder, gjennem et · yppigt Tanke-Indholds Distractioner, hvis Udførelse,
Papir 1:2 ders Nielsen og Hr. Jacob f. · Ystad, Mads Jensen og Hr: Rasmus f. Trolleborg.
NB7:19 ere de lidt ængstelige ved at · yttre Beundring, da det næsten er som at være
NB14:114 ds. Sag – men offentligen · yttre de Intet, og nu beregne de sig det paa
KG, s. 321 med ret tydelige Ord at kunne · yttre Deeltagelsen: skulde vi nu ubarmhjertigt
EE2, s. 264 ge Tanker, at Du skulde ville · yttre dem. Jeg siger det ikke, som om jeg meente,
NB28:47 er en Slump der ville have eller · yttre den samme Mening: ergo tør Du gjerne
Oi6, s. 264 han vover – anonymt at · yttre den. Velmenende som han vistnok er, og
IC, s. 237 rfor en vis Afsideshed til at · yttre denne Harme, et Sted og en Omgivelse, hvor
IC, s. 236 ænkning, at de nemlig i at · yttre deres Harme bruge den Forsigtighed at sikkre
BOA, s. 120 varlig: nu ja, saa kan han jo · yttre det frit og uforbeholdent, hvis han anseer
BB:24 an seer paa sin Vei, ja endog · yttre det Samme med Hensyn til den gamle Dr.
NB7:22 aa være angest og bange for at · yttre det Sande, for at vise, hvori Vildfarelsen
SLV, s. 375 han ogsaa mener, ikke tør · yttre det. / Ham lader jeg da gaae for hvad han
NB22:44 , at jeg ikke veed, om jeg turde · yttre dette: har et Msk. Lov o: s: v:; thi i
NB27:46 / Forsaavidt det tillades mig at · yttre en Mening herom, vilde jeg sige, at mig
TTL, s. 467 . I Forhold til Andet kan man · yttre en Mening, og naar saa det fordres at man
KG, s. 233 ndeligt at høre Menneskene · yttre en stor Frygt for at tage Feil i at dømme;
NB13:44 t. Og saa, saa ikke blot ikke at · yttre et Ord i den Retning, nei at tie, ja ikke
NB33:24 Historie. / Hvis jeg skulde · yttre mig derom – skjøndt jeg ellers
NB22:85 vilde være for idealt. / · Yttre mig egl. om Nielsen kan jeg ikke, uden
EE2, s. 39 il intet andet Menneske vilde · yttre mig om mit ægteskabelige Forhold, saa
NB6:46 der ingen Anledning blive til at · yttre mig saaledes. / Det Usalige ved Tilstanden
Brev 239 om jeg vil eller ikke, at kunne · yttre mig uden noget saadant Hensyn. Og til den
NB8:57 re Historien; ja dersom jeg vilde · yttre min modsatte Anskuelse, saa vilde man forklare
Oi2, s. 158 et Skridt videre, uden dog at · yttre nogen bestemt Mening i Betragtning af,
G, s. 51 Hvor skulde jeg have Mod til at · yttre nogen Mening angaaende denne Fortolknings
Not1:5 e begrunde noget Dogma, ell. · yttre nogen religieus Indflydelse paa Sindelaget;
SFV, s. 45 rørende at gjøre eller · yttre noget Saadant – og saa selv bidrage
NB7:21 prørende at gjøre ell. · yttre noget Saadant – og saa selv bidrage
Brev 81 nsinde var falden mig ind at · yttre Noget til dem, men hun vil maaskee i en
SLV, s. 364 fundet sig opfordret til at · yttre Noget, maaskee har min Indesluttethed virket
BOA, s. 103 kan hans Tilstand i Sygdommen · yttre og fremstille sig med ganske anderledes
Papir 528 følgelse: lad der En vove at · yttre og vedstaae, at han troer, at han bliver
NB32:120 iberen er saa høflig at · yttre Respekt for Χstd, saa at afvise den
EE2, s. 264 igte Dig for at nære eller · yttre saadanne Tanker, saa vilde jeg i høi
BA, s. 452 af det Evige kan forøvrigt · yttre sig directe og indirecte paa saare mange
Not11:25 et hvad der er frit til at · yttre sig ell. ikke yttre sig, det som Væsen
Not4:7 Objektet. dette Princip kan · yttre sig forskjelligt i fE en Spiritualisme
NB8:108 de hjælper Mskene til at · yttre sig ganske uforbeholdent, saa vil de ansee
NB:39 l, lader Experimentets Quidam · yttre sig i denne Stileart: det finder man i
BOA, s. 274 pørgsmaalet er kun om, at · yttre sig i denne Tilstand. Er man først hildet
AE, s. 101 n, som ogsaa er kommet til at · yttre sig i disse Sager, har forøvrigt ganske
EE2, s. 40 ke driste sig til at lade det · yttre sig i Gjerning, disse usle Ægtemænd,
KG, s. 110 Følelse, for fornem til at · yttre sig i Handling, en fordringsfuld Uduelighed,
AE, s. 74 jektive Tænkning maa ogsaa · yttre sig i Meddelelsens Form, det vil sige,
SLV, s. 35 reflekterende Individer kunde · yttre sig ikke ved nogen paafaldende impetus,
LA, s. 102 sig at hjælpe ligefrem, at · yttre sig ligefrem, at lære ligefrem, i Spidsen
AE, s. 500 orhindrer det bestandigt i at · yttre sig ligefrem, men lader det kun skinne
NB7:112 d, nei denne Beredvillighed skal · yttre sig med betænksom Værdighed, og,
SLV, s. 220 vilde nok have hende til at · yttre sig noget Mere, for at see, hvad der foregaaer
PPM, note hvis han er tilsinds at ville · yttre sig offenligen, at iagttage den strengeste
NB14:81 . / Nu skal da Peter til at · yttre sig om Forfatterskabet. / Hvorledes bærer
Oi7, s. 286 forbundet med nogen Fare, at · yttre sig om Religionen, vælger han den Udvei,
BI, s. 288 ter ironisk, da pleier den at · yttre sig paa tvende Maader. Enten identificerer
IC, s. 220 nske en Avisskrivers Maade at · yttre sig paa. / Dette er let at forstaae. Den
BOA, s. 287 ldrig nogen Anledning til at · yttre sig religieust om religieuse Anliggender.
SLV, s. 320 , og fremfor Alt bestandigen · yttre sig saa forsigtigt og i Bedragets Form,
AE, s. 497 oenitentse, om disse end ikke · yttre sig saa naivt, og fremfor Alt bevarede
NB14:17 e. Anfægtelsen kan ogsaa · yttre sig saaledes, at det er som skulde man
F, s. 482 de.« Hvis en Mand vilde · yttre sig saaledes, saa gjorde han kun sin Individualitet
SLV, s. 359 l, om end mod sin Villie, at · yttre sig saaledes. Naar jeg er borte, gjør
JC, s. 53 man især havde Tillid, at · yttre sig saaledes: at tvivle om Alt, er ingen
FB, s. 194 es kan det Dæmoniske ogsaa · yttre sig som Foragt for Mennesker, en Foragt,
BA Gehalt, idet det Dæmoniske kan · yttre sig som Magelighed, der tænker en anden
SLV, s. 414 o Pigen, hidser hende til at · yttre sig usympathetisk; hun aner Intet om, at
SLV, s. 135 og Omsorg for sit Toilet kan · yttre sig ved at tilveiebringe en Art Skjødesløshed,
LA, s. 77 Samdrægtighed. Forholdene · yttre sig vel som tilværende, og dog som fraværende,
4T44, s. 347 er Livets Beleilighed til at · yttre sig, betydningsløst, ja ulevet, som
SLV, s. 225 Hende tilfredsstiller det at · yttre sig, derpaa forundrer hun sig over at see
BOA, s. 122 nkes og om hvilken man skal · yttre sig, desto hurtigere og desto tydeligere
Not11:25 til at yttre sig ell. ikke · yttre sig, det som Væsen satte er det Seyn-K.,
DS, s. 228 ette Tungsind end stundom kan · yttre sig, er saare langt fra at være Alvor.
IC, s. 237 velse, hvor man uden Fare kan · yttre sig, f. Ex. Dagligstuens betryggede Hyggelighed,
BOA, s. 96 ncreto, inden man begynder at · yttre sig, har man en overtroisk Forestilling
BOA, s. 274 pørgsmaalet er kun, om at · yttre sig, hvis man er hildet i denne Selvfordobblelse.
BB:24 ndpunct ( det romantiske) kan · yttre sig, idet Individet, forfølgende sin
BI, note Bestræbelser, der i vor Tid · yttre sig, ikke saameget ved Haandgribeligheder,
BA, s. 425 et Stumme, og naar dette skal · yttre sig, maa det skee mod dets Villie, idet
F, s. 468 at Fald vilde Trangen enten kun · yttre sig, naar man havde skrevet en Bog, eller
SLV, note ation. Anderledes kan hun ikke · yttre sig, og selv om man vilde inconseqvent
EE2, s. 29 ig staaer paa Springet til at · yttre sig, titter frem derigjennem. Uagtet denne
BOA, s. 277 impetus forleder ham til at · yttre sig. / c) Mag: Adlers 4 sidste Bøger.
SLV, s. 107 ans Sjel, fordi den ikke kan · yttre sig. At qvæles er forfærdeligt, men
BMT, s. 217 an er bleven opfordret til at · yttre sig. Eiheller denne Opfordring besvarede
NB23:155 rfulgte, saa de ikke turde · yttre sig. En Hurtigskriver var tilstede for
SLV, s. 249 Følelse Leilighed til at · yttre sig. Hvad skeer? Paa den uforbeholdneste
BOA, s. 271 rethed inden han begyndte at · yttre sig. Men Mag: A. var theologisk Candidat,
Brev 13 gsaa Leilighed og Lyst til at · yttre sig. Vær forvisset derom. / Din Broder
Papir 264:5 at den kan komme til at · yttre sig; saaledes er det og med Erkjendelsen,
EE1, s. 167 elskabelig aabenhjertet, vil · yttre sig; Sorgen er indesluttet, taus, eensom
BOA, s. 271 vækkelse; og idet han vil · yttre sin Grebethed har han intet qvalitativt
Not1:8 s uden at finde Indgang ell. · yttre sin Kraft. Ved her at gaae ud over de nærmere
AE, s. 11 al Enhver ikke have Lov til at · yttre sin Mening, og den Angrebne kan jo uforstyrret
Not1:6 attes i sin Reenhed, vil den · yttre sin Virksomhed til at bevirke den ydmyge
EE2, s. 294 er til hver den, som vover at · yttre Sligt. Det er min Trøst, at de, der
EE2, s. 286 og Mening han har al Agtelse, · yttre, at da man ved et Ægteskab for hele sit
SLV, s. 267 ig, jeg tillod mig derfor at · yttre, at der laae noget Veemodigt i, at han ingen
BB:42.f ing for en Mestertyv, kom til at · yttre, at det dog blot var en Misbrug af Kræfterne,
Brev 141 ærkning tilbage, ved at · yttre, at det nok egl. ikke tilkom mig at skrive
LA, s. 98 et meest Modsatte, kan roligt · yttre, hvad der i hans Mund er den bittreste Satire
SLV, s. 421 draget forhindrer hende i at · yttre, hvad Sympathi der vel kunde ligge i hende.
EE1, s. 14 i Selskab med Mahogni-Kassen, · yttrede af sig selv, at jeg maaskee øvede mig
Brev 307 ke anderledes end De offentligt · yttrede Dem. Imidlertid sagde De bestandigt, at
Papir 1:1 relse. / pag. 302. I Sachsen · yttrede der sig meest Frihed. Augustinermunkene
Brev 154 drer altsaa, at Du dengang · yttrede det, jeg erindrer, at jeg erindrede, at
Brev 154 r, at jeg erindrede, at Du · yttrede det. Erindringen derom er saaledes bleven
EE2, s. 202 forblevne i Endeligheden. Du · yttrede engang i et mismodigt Øieblik, at der
EE2, s. 179 ns tjenstvillige Sendebud. Du · yttrede engang med vanlig Dumdristighed, at man
SLV, s. 259 ig, endog elegant. Tydeligst · yttrede hans Sindssvaghed sig ogsaa kun i Formiddagstimen
Papir 1:1 hmen. / pag. 140 og 41. L. · yttrede i sin Sermon om den hellige Nadvere, at
PS r det maaskee Meningen med hvad Du · yttrede i vor sidste Samtale ( Cap. IV): at Du
EE2, s. 24 or Din Spot, som da Du engang · yttrede om en Mand, der paa en latterlig Maade
Not3:4 lde spille Marinelli, og han · yttrede over denne Præstation flere gode Ting.
BI, s. 214 rticulære Forhold, og blot · yttrede sig advarende, see vi ogsaa her, at Subjectiviteten
Not1:8 lse. De Misforstaaelser, der · yttrede sig allerede i Reformationperioden, vise,
BI, s. 210 stantielle Interesser, aldrig · yttrede sig dem betræffende, men kun havde at
BI, s. 270 Urbanitet. Denne Moraliseren · yttrede sig derimod i, at han bragte Enhver til
CC:12 rste Stadium i Livet, endog · yttrede sig her, hvor ubetydeligt det end kunde
SLV, s. 259 n usalige Bekymring, men det · yttrede sig ikke saaledes. Han talte med Mennesker,
LA, s. 77 kommen i Uorden. Men Uordenen · yttrede sig ikke ved, at Spiralen paa eengang snurrede
NB20:163 ndre Martin Hammerich, som · yttrede sig med denne Ugenerethed angaaende et
F, s. 488 vist ikke negte, at der stundom · yttrede sig Phænomener, der syntes at tyde paa
SLV, s. 312 nairerne til Graad og Latter · yttrede sig saa eens som hos hende. Og saa stærke
JC, s. 40 Anledning af hiin Sætning · yttrede sig saaledes: » denne Sætning
EE1, s. 140 r vilde være, at Latteren · yttrede sig ved Graad. Saaledes nu ogsaa med det
BOA, s. 279 vad enten han taug eller han · yttrede sig, saa maa man sige: en Mand der begynder
BI, s. 262 hold, under hvilke hans Ironi · yttrede sig. Hvad den Maade, paa hvilken den aabenbarede
AE, s. 500 nhed, der bragtes paa Omtale, · yttrede sin Smerte over Livet, at det dog kun holder
AE i Luften; dersom han hver Gang han · yttrede sin Tvivl til en Enkelt saae sin Udtryksmaade
EE2, s. 279 pot, og Du har, som Du engang · yttrede, » af den Grund studeret Integral-
BB:42.f t) – eller naar Fader ofte · yttrede, at det var dog godt, om man havde »
JJ:421 ser hos ham ude paa Fredriksberg, · yttrede, at det var saa skjønt for Prof: at kunne
Brev 77 hvad De engang i en Samtale · yttrede, at jeg overøser Dem med Bøger; jeg
Brev 124 øielse at tale med Dem, · yttrede, hvad jeg paaskjønnede og paaskjønner
NB7:109 være een Mening, men den · yttredes naturligviis kun mere geheimt, thi Enhver
LP, s. 42 blot Marcheren paa Stedet sig · yttrende Bevægelighed, er imidlertid saa langt
EE2, s. 100 der var istand til at opgive, · yttrende sig i at fastholde, og først heri ligger
LA, s. 35 entlig Lidenskab er tilstede, · yttrende sig i Ord eller Handling, da fængsler
BOA, s. 122 juler over de Discuterende og · Yttrendes respektive Uvidenhed. Dersom en Lærer
BA, s. 438 hed. Ogsaa paa en anden Maade · yttrer Angesten sig i dette Phænomen. Man finder
Not1:8 i Tanke og Villie, saaledes · yttrer den sig endvidere som helliggørende
BOA, s. 269 en vaagne og blive sig selv. · Yttrer denne Grebethed sig, bryder den ud i Ord,
TTL, s. 467 s om meget Andet, og naar man · yttrer denne Mening, kan den Vise afgjøre,
LA, s. 77 thed, som forhindrer Bruddet, · yttrer der sig Noget, som man maa kalde Forholdets
BOA, s. 278 litative Urokkelighed. Mag A · yttrer det selv, » at han ved i længere
BI, note kes Virksomhed, men i dem alle · yttrer det sig dog blot advarende. / Det maa her
EE1, s. 121 t eensidigt overveiende, saa · yttrer det sig i en vis Bedøven, der lader
SLV, s. 398 . Tager jeg en Kunstner, saa · yttrer dette kritiske Tungsind sig ikke strax
Not11:10 des ei. – / 10. / / Hegel · yttrer ganske i Almdl. om hele sin Stræben,
SLV, s. 225 edes alternerer Samtalen. Nu · yttrer hun Noget paa sin umiddelbare Maade, en
YDR, s. 116 t Ligegyldighed), nu vel, saa · yttrer man dette Ønske, siger: jeg kunde ønske
Not1:8 fremstiller den Virkning Ev: · yttrer paa de Enkelte som Virkning af Guds Forudviden:
2T44, s. 199 artet, naar blot den Lidende · yttrer selv et svagt Ønske, den kommer, den
BI, s. 137 ftere vende tilbage. Socrates · yttrer selv i Phædon, at Hovedformaalet for
EE1, s. 301 actiones in distans; thi han · yttrer selv, at Cordelia beskæftigede ham for
SLV, s. 158 det. Det tilsvarende Extrem · yttrer sig allerede; thi netop fordi den opblæste
EE1, s. 175 , men den indre Bevægelse · yttrer sig bestandig derved, at det Udvortes bestandig
EE:187.a 39. / cfr p. 9. nederst. / Deri · yttrer sig blandt Andet Folkelitteraturens store
EE1, s. 31 blive de alle tilbage. / Deri · yttrer sig blandt Andet Folke-Litteraturens uhyre
OTA, s. 235 heldigt, at Mængdens Dom · yttrer sig derimod, saa kan man være temmelig
NB2:54 En. Misundelsen i de Forskjellige · yttrer sig forskjelligt Stikket og Biddet er forskjelligt
Papir 220 . den Tilbøilighed ligge, der · yttrer sig hos Folk, der i een ell. anden Henseende
BI, note fri for det Snerperi, der ofte · yttrer sig hos strenge Moralister, og maae vi
NB23:13 jordiske Sind som det, der · yttrer sig i at samle Penge fordi man hverken
EE2, s. 85 rningsmoment, om det end ikke · yttrer sig i en enkelt udvortes haandgribelig
Not6:1 nlyder i Alt, hvad enten den · yttrer sig i en vis høitidelig Stilhed eller
EE2, s. 42 llid og Feighed, der saa ofte · yttrer sig i vor Tid, hvis Særkjende er, at
Papir 180 fføde sin Humor, der nu ogsaa · yttrer sig med H. t: Wagner« p. 36 o:
BI, s. 317 til slet Intet er taget med, · yttrer sig ogsaa paa en mere positiv Maade, thi
BOA, s. 272 christelige Begrebs Dannelse · yttrer sig paa de afgjørende Punkter i Mag:
Not6:1 erfor den Kjærlighed, der · yttrer sig saa rørende, fordi den er tilstede
BA, s. 444 nart Inderlighedens Udebliven · yttrer sig som Angest for dens Erhvervelse. /
BA, s. 373 t som genus. Denne Modsigelse · yttrer sig som den dybe Schaam, der skjuler derover
EE1, s. 298 en høiere Bevidsthed, der · yttrer sig som en Uro, der end ikke i dybere Forstand
BB:1 erskride Grændsen, hvor den · yttrer sig som Lidenskab.« – /
AE, s. 477 k saa fordærvelig naar den · yttrer sig ved altid at være lige alvorlig-dum.
NB22:39 s, der vel at mærke ikke · yttrer sig ved at følge ham efter) let for
DD:161 r? / d. 26 Oct: 38. – / Der · yttrer sig ved en besynderlig ironisk Consequents
BA, s. 431 nuitet, men det, der saaledes · yttrer sig, er netop det Pludselige. / Dersom
TS, s. 66 hed, naturligviis ikke saa den · yttrer sig, hvad der er taabeligt, dumt og uklogt,
CT, s. 95 er, hvor forskjelligt det end · yttrer sig, i sidste Grund Ulydighed, det afmægtige,
BI, s. 246 synes at lide, et Vanvid, der · yttrer sig, ikke comisk men tragisk, i bestandig
NB6:73 e sin Dvaskhed, saasnart den · yttrer sig, ikke indbildsk bilde sig ind, at Gud
SD, s. 132 , for hver Gang Misforholdet · yttrer sig, og i ethvert Øieblik det er til,
Not11:17 arsag og Virkning, der her · yttrer sig. Hermed er nu al dogmatisk Rationalisme
G, s. 30 et ung Alder, at en saadan Lyst · yttrer sig. Kun Phantasien er vaagnet til sin
BOA, s. 122 hver Peer, der » ogsaa · yttrer sig.« Det er saaledes meget lettere
JJ:6 er blot den Maade, paa hvilken det · yttrer sig; men det er jo klart, at de Vilde mene
BOA, s. 270 Sprog, inden for hvilket man · yttrer sin Grebethed: saa gaaer det En ligesom
NB:41 gere Forstand er religieus og · yttrer sin Religieusitet: saa ansees han for gal,
SLV, s. 134 den er en usynlig Kraft, der · yttrer sin Styrke ved Svaghed. Vil dog Indsigelserne
BI, s. 167 idyllisk Grundtone. Socrates · yttrer sin Taknemlighed for, at den gamle Mand
BB:7.c søger at forføre Faust, dog · yttrer stor Agtelse for Fornuften ( i Monologen,
PMH, s. 86 l en meget lille Bog. – · Yttrer Tvivlen sig saaledes: om det dog ikke skulde
FP, s. 19 landet, der lige i Begyndelsen · yttrer: » at vi i lang Tid ikke have svaret
BB:10 H: t: Theatret i Weimar, hvor der · yttres at denne i det Hele var meget negativ,
IC, s. 241 forsikkrer, derhos, hvis der · yttres mindste Tvivl om hans Overbeviisning, færdig
JJ:429 ing, og man leer af den, naar den · yttres. Selv Holberg bruger saadan Comik, skjøndt
Papir 254 erskabets Adresse« · yttres: » at ogsaa efter deres allerunderdanigste
EE2, s. 147 dersom jeg i en Samtale havde · yttret Alt dette, at afholde Dig fra den spydige
Brev 307 aret hvorfor, selv har De ogsaa · yttret Dem saaledes, at jeg maatte ansee mig for
3T44, s. 277 , om han end ikke selv havde · yttret denne Tanke, end mindre ladet den komme
SLV, s. 320 unde forstyrre. Hvad jeg har · yttret det har jeg yttret som var det til mig
JC, s. 40 derom havde den Talende ikke · yttret det Mindste. Hvad hjalp det da at faae
Brev 154 gaae hen efter at Du havde · yttret Din Forkjerlighed for den, for at skjule
SLV, s. 195 indsbevægelse skulde have · yttret et Ord til Nogen, et Ord, hun bitterligen
NB:7 rigtigt skrevne, thi havde jeg · yttret Lidenskab saa havde dog Nogle ad den Vei
Brev 14 lde seire, saa havde jeg ikke · yttret mig saaledes. Men dette er endnu meget
Brev 14 ng. At jeg saa ligefrem havde · yttret min Deeltagelse for Biskop M. paa samme
FB, note Ewigkeit. / Lessing har etsteds · yttret noget Lignende fra et reent æsthetisk
Papir 254 t, at noget dansk Blad har · yttret noget Ønske eller nogen Mening i saa
EE1, s. 370 r Cordelia. Hun har vel ikke · yttret Noget, men jeg har dog fundet det bedst
AE, s. 47 lers leilighedsviis er blevet · yttret om Troesbekjendelsens Fortrinlighed fremfor
LP, s. 42 r en Nemhed, som tidligere har · yttret sig i Literaturen ved f. Ex. at betegne
BOA, s. 109 urnaler vi har« havde · yttret sig med Bifald derom, og altsaa den offentlige
EE1, s. 61 paa en tilsvarende Maade har · yttret sig paa saa mange Gebeter, den var en Yttring
EE1, s. 169 den en enkelt Gang kan have · yttret sig, ophører, det Udvortes er stille
SLV, s. 320 d jeg har yttret det har jeg · yttret som var det til mig selv jeg talte, og
Not3:4 en lille Felix har bestandig · yttret Tilbøilighed derfor. Wilhelm ønsker
EE2, s. 22 e af et saadant tilfældigt · yttret Ønske netop kunde bringe et Menneske
BOA, s. 290 d ogsaa Captainens Fader har · yttret, » at der hviler en Nemesis over
EE2, s. 68 mig at smile ad. Du har ofte · yttret, at det maatte være » ganske fortræffeligt«
Papir 178 ved en anden Leilighed har · yttret, at Faust optager Don Juan i sig; men desuagtet
EE1, s. 246 det Tredie har han i Spøg · yttret, at han nok skulde beseire denne knibske
NB32:45 dt, hvad jeg andetsteds har · yttret, det at forvandles til et hjerteligt Vrøvlehoved
NB6:78 Forestilling om mig han har · yttret, en Forestilling der i mine Tanker var meget
AaS, s. 41 rdighed. / Hvad her er blevet · yttret, er nærmest fremsat for min egen Skyld,
SLV, s. 164 Jeg taler forøvrigt, som · yttret, hypothetisk, thi jeg veed ikke, om der
FP, s. 21 nbefaler, hvad vi engang havde · yttret, ikke ængsteligt at bryde sig om Folkesnak?
Brev 147 t hvad jeg tidligere havde · yttret. Min Smag er endnu den samme. Jeg har imidlertid
Oi5, s. 233 Fædrelandet« har · yttret: om ikke vi Mennesker, Slægten er saaledes
AE, s. 19 fte betragtet var vist hiin · Yttring ( » dersom jeg nogensinde skriver
NB16:14 som i Forhold til enhver Friheds · Yttring ( Dette har allerede yngre Fichte gjentaget
JJ:333 « allerede en saadan · Yttring ( hvis den Læsende havde Duelighed nok
NB21:149 ogsaa Selvfornegtelse. / / / En · Yttring af Abælard. / / I Bernhards Liv af Neander
NB21:86 r havt den letteste Opgave. / En · Yttring af Anti-Climacus ( i Indøvelse i Χstd.
NB15:2 / p. 39. / / / Angaaende en · Yttring af Anti-Climacus etsteds i Indøvelse
NB15:37 d d. St. Victore. / Angaaende en · Yttring af Anti-Climacus etsteds i Indøvelse
BI, s. 272 føres det fremdeles som en · Yttring af Aristoteles, Socrates habe einer Seits
Papir 454 en tilfældigt henkastet · Yttring af Biskop M., hvoraf det dog sees at han
AE, s. 571 ind at ville citere en enkelt · Yttring af Bøgerne, vil gjøre mig den Tjeneste,
KG, s. 181 et den Elskede, der i hver en · Yttring af den Elskendes Kjerlighed kjerligt fatter
KG, s. 100 t Tidsspilde, at enhver anden · Yttring af den er Sinkelse og Tilbagegang. Dette
PMH, s. 77 aaledes, at det snarere er en · Yttring af den individuelle Betragtning i sin Vilkaarlighed,
PMH, s. 77 tning i sin Vilkaarlighed, en · Yttring af den kun æsthetisk tvetydigt bestemmede
TS, s. 98 ber Dig, det er den første · Yttring af den levendegjørende Aand, at Du maa
SLV, s. 130 rekommer hiin stilfærdige · Yttring af den ligesaa skjøn. / Til daglig Brug
4T44, s. 379 , det er jo kun en ufrugtbar · Yttring af den Vellystige og Sandseliges forfængelige
NB7:46 dom, Patriotisme o: s: v:, men en · Yttring af denne Demoralisation. Og det der styrter
NB3:27 er reformatorisk. Det er igjen en · Yttring af denne væmmelige Leflen med Alt, at
AE, s. 522 t vide, thi dette er netop en · Yttring af det Evige i mig, er mig selv; men den
BB:1 s. – En anden, sildigere · Yttring af det Romantiske i Poesien, var mindre
KG, s. 143 gsaa ligge til Grund i enhver · Yttring af det Særlige. / Hvis dette ikke var
EE1, s. 61 aa mange Gebeter, den var en · Yttring af det tøilesløse Subject i dets
SLV se bekræfter Reglen, og mangen · Yttring af dets Forfatter viser, at han netop selv
Brev 19 g endnu mere at læse engang den · Yttring af Dig i Conventet, at Du havde udmeldt
Brev 19 / Med Glæde har jeg læst en · Yttring af Dig i sidste Convent angaaende Nationaliteten;
YDR, s. 114 ke, maaskee forledt ved denne · Yttring af Dr. R., skulde blive et vist Parti »
YDR, s. 111 Foranlediget ved en · Yttring af Dr. Rudelbach mig betræffende /
EE2, s. 258 hiske Tvivl er nemlig ikke en · Yttring af Egoisme, men en Fordring af den Selvkjærlighed,
NB27:74 um) i et af Bilagene findes den · Yttring af en from Mand: der fordres intet særskilt
EE2, s. 222 besnæres i een eller anden · Yttring af en Prædestinations-Theori. Du fører
SLV, note ndrende enhver Tilbliven eller · Yttring af en reflekteret Sympathi. Saaledes er
SLV, s. 449 skenes Mængde, seer nu en · Yttring af en Sjelstilstand, nu en anden, lærer
NB6:78 Brev saaledes ( næsten som en · Yttring af en Slags Galskab, ell. Lune og lige
AE, s. 66 v, navnkundige Lessing, denne · Yttring af en sværmersk Taknemlighed, tilgiv
PS, note tophon anfører jeg kun som en · Yttring af en Trediemand, da denne Dialog ansees
LA tligen Form. Selv den hæftigste · Yttring af en væsentlig Lidenskab har eo ipso
NB4:48 er blandt Andet ogsaa følgende · Yttring af En, der dog anseer sig for orthodox
Brev 74 De betyder betræffende en · Yttring af Forfatteren til en Hverdags-Historie.
CT, s. 74 r enhver, enhver den svageste · Yttring af Formastelse borte. » Hans Naade
LA, s. 52 om Alternationen en pludselig · Yttring af Fortvivlelse i en desperat Handling
BA, s. 366 st Selviske, og ingen concret · Yttring af Friheden er saa selvisk som Muligheden
AE, s. 215 Vidne til et andet Menneskes · Yttring af Følelse, saaledes som man kun hengiver
BB:39 ade i den Anledning at afskrive en · Yttring af G: Phizer i hans M.Luthers Leben ( den
JJ:333 e-Maade) vilde ansees som en · Yttring af Galskab. / Heri ligger den dialektiske
BB:7 lser. Han anfører derpaa en · Yttring af Goethe i Kunst und Alterthum i Anledning
EE2, s. 103 , der for at erindre om en · Yttring af Goethe: » er uforskammet nok
Papir 179:8 stamme fra August Maaned. Den · Yttring af H: Steffens og dens Forhold til Hovedbemærkningen
BA, note nævner jeg her, fordi denne · Yttring af ham allerede har været trykt i en
NB12:41 Χstne. / Tillige kan denne · Yttring af ham tjene til et Exempel paa, hvorledes
AeV, s. 80 ssorens som for min Skyld. En · Yttring af ham, den være nu gunstig eller ugunstig,
IC, s. 188 l hans Tænken og i hver en · Yttring af ham, medens han, som sagt, med Øiet
SLV, s. 417 Hamlet. Det er kun en sidste · Yttring af ham, som jeg ikke engang kan vide, om
DD:208 r saa stærk frem i enhver · Yttring af ham. – / / / Nonnulla desunt.
JJ:435 aa med Glæde modtager en lille · Yttring af hans Anerkjendelse. Er det ikke det
BI, s. 211 og derved til at begribe. En · Yttring af Hegel udtrykker ganske i Almindelighed
BI, note n allerede tidligere anført · Yttring af Hegel, som besynderlig nok er af Hegel,
SLV, s. 401 dig vilde have en energisk · Yttring af hendes Høimod for sin egen Skyld.
KG, s. 181 det, beregnet, opfundet en ny · Yttring af Hengivenhed, har den Kjerlige allerede
KG, s. 116 Men ingen Kjerlighed og ingen · Yttring af Kjerlighed maa verdsligt og blot menneskeligt
KG, s. 216 forgjeves søge den mindste · Yttring af Kjerlighed, bestemmer os, idet vi sige,
KG, s. 142 Christendommen sig nu enhver · Yttring af Kjerlighed, og er nidkjer paa sig selv.
KG, s. 148 re tilstede i enhver anden · Yttring af Kjerlighed. Hvor forunderligt! Thi denne
KG, s. 183 skulde være udfyldt med en · Yttring af Kjerlighedens Liv. Men at tabe Øieblikket
LA, s. 79 khed imponerer som en Slags · Yttring af Kraft, og dens Foragtelighed vil blive
NB5:118 det nemlig ogsaa kan være en · Yttring af Kraft. Det fortælles, at En, hvem
Papir 562 jorde Sagen vissere. / Den · Yttring af Mag. Boisen ( i nordisk Kirketidende):
Brev 82 puste til, og medens enhver · Yttring af mig bestandig var saaledes at jeg hvad
NB17:77 nøden. Da vil end den mindste · Yttring af mig faae Betydning og Indgang –
SLV, s. 313 eg den paa, og forsager hver · Yttring af min Kjærlighed, hver Antydning af
Brev 161 ved Billeten som en lille · Yttring af min Skjønsomhed i Forhold til den
AE, s. 10 til at gjøre Noget. Enhver · Yttring af Mishag er derfor tilladelig, fordi den
SD, s. 222 g tager Hatten af for enhver · Yttring af noget Dybere. Enten i forvirret Uklarhed
BI ja man kunde synes i en og anden · Yttring af Plato at finde et Vink desangaaende.
AeV, s. 80 der imidlertid ikke en eneste · Yttring af Prof. Hauch i det, som angaaer min Frembringelse,
JJ:333 for gal. Allerede en saadan · Yttring af Socrates » at naar Skipperen
BI, s. 99 iagtigere at gjennemgaae en · Yttring af Socrates i Platos Apologi stræbe
BI, s. 135 kkes endnu stærkere ved en · Yttring af Socrates, at Philosophens Attraa er
PMH, note 95. / cfr. Platos Cratyll en · Yttring af Socrates. / Anm. Pag 110 synes Hr Prof.
SLV, s. 441 m paa noget Lignende, paa en · Yttring af Sympathi, at see en saadan Forfatter
BA, s. 438 r den analoge Tilstand som en · Yttring af Syndens Trældom, viser Socialiteten
AE snit / Noget om Lessing / Cap. 1 / · Yttring af Taknemlighed mod Lessing / Dersom en
AE, s. 13 t om Lessing / / Capitel 1 / / · Yttring af Taknemmelighed mod Lessing /
BI, s. 292 der ironisk, og den bekjendte · Yttring af Talleyrand, at Mennesket havde faaet
AE, s. 46 r svarer det levende Ord som · Yttring af Tilværelse, men saa lidet som Forbigangenhed
AE, s. 563 delighedens Lyst, den reneste · Yttring af Tænkefriheden, netop fordi den forsager
BB:14 p 225-229. / Foranlediget ved en · Yttring af v. Raumer i 5te Aargang af hans historiske
KKS, s. 93 see sig mismodigt om efter en · Yttring af virkelig Paaskjønnelse; saa vil hun,
KG, s. 86 heller ganske at negte enhver · Yttring af Ærbødighed, ei heller at lade
NB:69 saaledes tilbage igjen i Almagtens · Yttring at netop derfor det ved Almagten Tilblevne
AE, s. 465 At raabe ak og vee over denne · Yttring beviser kun, hvor lidet Forfægterne
KG, s. 229 ed hver den sande Kjerligheds · Yttring bliver Muligheden af et Bedrag til, som
KG, s. 216 Jævnlige, ved sit Ord, sin · Yttring burde og kunde opbygge, og vilde gjøre
Papir 571 agte Mynster Efterretning. Hans · Yttring da stikker besynderligt af mod at han 6
NB12:157 ikke undsluppet mig een eneste · Yttring den Sag betræffende. Dette hedder hos
AE, s. 305 t være Hykler og en enkelt · Yttring deraf. Confusionen er den samme som at
KG, s. 16 Tankens Liv er skjult, Talens · Yttring det Aabenbarende. De forelæste hellige
Brev 307 anledige Dem til offentlig · Yttring eller paa nogensomhelst Maade at influere
SLV, s. 203 ningers Vei tiltrygle sig en · Yttring en passant, naar man kunde have Meddelelse
EE2, s. 89 Og skjuler der sig ikke i Din · Yttring en saare forfinet Svaghed; thi jeg troer
BA, s. 431 thi Frelsens første · Yttring er Continuiteten. Medens da Individualitetens
SLV, s. 439 troet, uagtet enhver saadan · Yttring er et tilstrækkeligt Beviis for, at
BB:14 luttede jeg mig til, da denne hans · Yttring er ledsaget af et Citat: » Ueber
EE2, s. 50 ge og forædle det. ( Denne · Yttring er naturligviis her oblique). Forsaavidt
KG, s. 181 r de Vises Steen: den mindste · Yttring er uendeligt større end alle Opoffrelser,
AE, s. 429 Endelighedens skrøbeligste · Yttring f. Ex. med Morskaben i Dyrehaven; med mindre
JJ:295 og denne Yttring, netop denne · Yttring forekommer to Gange i 3die Bind og i 5te
Brev 56 ig. De seer, jeg tager ikke denne · Yttring forfængeligt, mindre endog end jeg havde
EE2, s. 157 de.« Uagtet nu enhver · Yttring fra Dig af den Art paa mig bliver uden
Brev 74 kan jeg her om hiin venlige · Yttring gjentage med Hensyn til min ringe Person:
G, s. 60 kun havde brugt sig selv. Denne · Yttring gjorde et dybt Indtryk paa mig. Den var
BI, s. 80 dvendigere maatte hver enkelt · Yttring gravitere mod den ironiske Totalitet, der
BB:7 e af Faust) findes følgende · Yttring hos S:, som jeg ikke kan forstaae, medens
NB30:78 tere. / Hvad forresten hiin · Yttring i » Præsten i W.« angaaer
Not1:7 rløsning synes den dunkle · Yttring i 1 Pet: 3, 19 om Chr: Prædiken efter
NB14:95.a ldre end min Broder. / Peters · Yttring i Conventet. / 4de Søndag i Advent.
NB14:95 Anerkjendelse, at lide. / Peters · Yttring i Conventet. / Det er da forresten noget
EE2, s. 56 Du med Hensyn til en og anden · Yttring i det Følgende ville sige, saaledes
LP, s. 57 at – men fordi en saadan · Yttring i det Hele taget er meget udsat for Misforstaaelse,
Brev 81 g. Det var i Anledning af en · Yttring i Dit Brev, at det maaskee var rigtigst
NB20:2 11 Juli 1850. / Angaaende en · Yttring i Efterskriften til » Afsl. Efterskrift«
NB20:5 ar Jesus Christus. / Angaaende en · Yttring i Efterskriften til » Afsluttende
NB22:2 ig / p. 25. / / Angaaende en · Yttring i Efterskriften til » Regnskabet«
NB22:17 cte Meddelelse. / / Angaaende en · Yttring i Efterskriften til » Regnskabet«
EE2, s. 69 vovede at insinuere en lille · Yttring i Faveur af den Dømte, som naturligviis
BI, s. 144 aadanne Dommere, det lader en · Yttring i Gorgias os ahne ( Heise Pag. 188): »
BOA, note vilde Mangen maaskee ansee den · Yttring i hans Mund for Galskab, som man fandt
SLV, s. 355 som Sagen stod, vilde enhver · Yttring i Retning af Sandheden kun bidrage til
G, s. 26 e i det 28de Mai-Selskab, og en · Yttring i samme ikke behagede, hvad gjorde da Professoren,
Not4:41 æg, bærer den Villies · Yttring i sig, hvorved det til Trods for Tankens
JC, s. 52 r i sin Orden, at den enkelte · Yttring i sin Tid blot havde gjort ham mismodig.
LP, s. 56 ei heller som om en saadan · Yttring ikke lod sig bringe i Samklang med min
SLV, s. 234 ge for min Kritik, at hendes · Yttring ikke skulde være aandrig nok. Saa vanskelig
AE, s. 571 den til en aaben og ligefrem · Yttring ikke som Forfatter, thi det er jeg jo ikke
Not11:16 r uvidende, saa vilde en saadan · Yttring jo løbe ud paa en Ubetydelighed; thi
SLV, s. 344 d med mig. / En tilfældig · Yttring kan forstyrre allermest. Naar man holder
KG, s. 114 erlighed, naar vi i hver dens · Yttring kjende, at Kjerligheden er ulykkeligt med,
OTA, s. 154 der ved en saadan uforsigtig · Yttring kom disse Tvende noget imellem, sæt
LP, s. 32 Anskuelse, saa begrundes denne · Yttring ligesaa meget i det Foregaaende, som den
LP, s. 45 s Løb ved en eneste oblique · Yttring ligesom at erindre Læseren saa stærk
NB27:31 delighed. / / Af en tilfældig · Yttring lærer man ofte meest. / I Ethiken 3die
LA, s. 76 Grændsestrids enkelte · Yttring maa siges, at den er en Ubetydelighed.
BOA, s. 234 , at den enkelte aphoristiske · Yttring og Bemærkning kan være endog dybsindig.
KG, s. 19 iv vil dog skaffe sig en anden · Yttring og dog vorde kjendeligt paa Frugterne.
LP, s. 45 selig understryger den enkelte · Yttring og giver den et Anstrøg af hans den
Papir 52:1 orudbestemt, saa var denne hans · Yttring ogsaa forudbestemt, og saaledes forviklede
LP, s. 54 . p. 20 i Anledning af Grevens · Yttring om at Geniet maa bane sig selv Vei, idet
LA, note te at hentyde til en tidligere · Yttring om den ældre Generation: » at
LA, s. 98 Frue Commerceraadinde Wallers · Yttring om det Dæmoniske er meget sand, og dog
Brev 211 relandet« til offentlig · Yttring om min Forf-V. eller at influere paa Beskaffenheden
SLV, note vet, seer man ikke en eneste · Yttring om, hvorledes et Menneske bærer sig
NB14:108 ateur. / Om H: H: / Peters · Yttring paa Conventet. / Tidens Ulykke og Grundskade
LA, s. 80 hederne omforklarer den samme · Yttring paa den forskjelligste Maade, vil at den
Papir 596 af denne Landsbypræsts · Yttring paa Prent, vil jeg – tilgiv det!
Papir 571 velse i Χstd. Hans · Yttring per Pauli. Samtalen med ham næste Dag.
BOA, note den Veemod vil jeg her give en · Yttring Plads betræffende min sørgelige Stilling
EE2, s. 29 rinde«, men en saadan · Yttring røber en høi Grad af Bornerethed
LP, s. 31 plement for Rigtigheden af vor · Yttring saavel om Andersens Misforhold til en episk
TSA, s. 83 skee det Latterligste, denne · Yttring som jeg ofte nok har læst, skrevet som
KG, s. 21 m til at kjende paa nogen dens · Yttring som saadan. – Der er intet Ord i
LA, s. 92 ntlige Talen, og Reflexionens · Yttring svækker ved Forprang Handlingen. Men
Brev 74 er sig, i selve Beundringens · Yttring udtrykker en nogenlunde klar Bevidsthed
NB20:74 n, men forresten i hver sin · Yttring var Du og Du med Verden, aldeles conform
EE1, s. 14 skyde med Pistoler. For denne · Yttring var jeg ham meget forbunden og lod ham
SLV, s. 255 pe, hvor kjærkommen denne · Yttring var mig, eller hvorledes kjærkommen.
EE:111 os aandelig overlegen, hvor hver · Yttring ved hans Bemærkning bliver udvidet bliver
EE2, s. 120 i Anledning af en eller anden · Yttring viklet ind i en vidtløftig Passiar,
KG, s. 225 s Virkelighed vilde en saadan · Yttring være Hovmod, men i Tanken blot som saadan
SLV, s. 360 an var. Men skal Sympathiens · Yttring være ligesom at vexle en større Mønt;
TAF, s. 291 g selv tro i end Din mindste · Yttring! Han elsker lidet nu, i dette Nu. Men hvad
LP, s. 42 erstaaende til den almindelige · Yttring, » at Andersen altid skal anstille
LP, note ommer i Strid med min tidligere · Yttring, at Andersen selv kunde blive en meget poetisk
KG, s. 182 lv, være i sin den enkelte · Yttring, at den bliver sig selv Gjenstand, eller
BOA, s. 174 mener, ifølge en mundtlig · Yttring, at det er vigtigt og afgjørende med
BI, note ietet opfattet i den bekjendte · Yttring, at han takkede Guderne for fire Ting, at
LA, note d kan jeg ikke tilbageholde den · Yttring, at netop jo mere man læser denne Novelle,
SLV, s. 321 en som Hindring for Angerens · Yttring, da den jo tvertimod skulde være Angerens
SLV, s. 88 gynder tør tillade sig en · Yttring, da vil jeg sige, at det netop derfor forekommer
BOA, s. 279 at spørge om den enkelte · Yttring, den enkelte Forklaring af et Bibelsted,
SLV, s. 417 egen Værdi, det er kun en · Yttring, der beskæftiger mig. Overhovedet er
Papir 254 r blind Tilbeder af enhver · Yttring, der bærer det liberale Skilt, og at
AE, note har man kun anført en eneste · Yttring, der giver Forestilling om, hvorledes han
LA, s. 64 Aabenbarelse af en Energiens · Yttring, der uomtvistelig er noget Bestemt og ikke
EE1, s. 408 ndeholdt Hentydninger paa en · Yttring, der var fremsat af mig over Bordet. Jeg
KG, s. 19 n enkelt bestemt Kjerlighedens · Yttring, endog et Hjerteskud blev – af Kjerlighed
NB:36 æsten i dets ubetydeligste · Yttring, er at jeg overalt maa have Idee, og at
SLV, s. 249 det maaskee kun en uoverlagt · Yttring, et heftigt Udbrud, maaskee er hun irriteret,
AE, s. 19 ke Smuler ( p. 162) fandtes en · Yttring, et Noget, der kunde see ud som Løfte
F, s. 467 , en Smaating, en hensynsløs · Yttring, et ubevogtet Udbrud, en tilfældig Mine,
BOA, s. 141 edes er ogsaa Dybsind ikke en · Yttring, et Udsagn, men en Existeren; Dybsind er
EE1, s. 407 de, over enhver tilfældig · Yttring, ethvert løst henkastet Ord, og idet
OTA, s. 143 den er heel tilstede i enhver · Yttring, han giver den bestandigt heel ud, og dog
EE1, s. 407 er imidlertid en enkelt kort · Yttring, hvor Meget der boer i hende. Jeg er hende
BB:42 e Ahnelse bebudede – en · Yttring, hvorved det gives det Ondes Rige Leilighed
3T43, s. 104 ds Kjerlighed, netop i denne · Yttring, i Bekræftelsen i det indvortes Menneske,
BOA, s. 106 i en opbyggelig og rørende · Yttring, i mangt et gribende Indtryk, saa villig
AeV, s. 82 psychologisk gjerne ønske · Yttring, ikke just for Yttringens Skyld ligefrem,
BOA, s. 144 er Anden, at ingen uforsigtig · Yttring, ingen dialektisk Uforsigtighed skulde fordærve
Oi7, s. 314 g har, i Forhold til hiin min · Yttring, kun forsaavidt forandret mig, at det nu
Not11:13 o blot en løs henkastet · Yttring, men ladet ahne, at det Absolute er det
JJ:145 sig i Alt. Forøvrigt var denne · Yttring, naar jeg nu betænker den, igjen en Udfoldelse
JJ:295 ngang i sit Liv, – og denne · Yttring, netop denne Yttring forekommer to Gange
BI, s. 292 e bleven seet som en momentan · Yttring, saa at vi i alle disse Tilfælde endnu
PS, s. 302 tidighed synes ved Din sidste · Yttring, som Fordeel betragtet, at blive saa tvivlsom,
Papir 596 fterskriften findes der en · Yttring, som paa en Maade angaaer Dem, høiærv.
PPM, s. 138 hans Forsvarere har brugt en · Yttring, som vel selv den ivrigste Mynsters Beundrer
NB24:44 forstaaer vistnok i Almdl. denne · Yttring, som vilde Peer fremstille sig selv som
TTL, s. 428 e og lokke Følelsen frem i · Yttring, thi det Daglige er for lidet; man næsten
NB24:54.c g for en næsten formastelig · Yttring. – Nu derimod er det blevet mig klart.
BA, s. 431 er et psychisk, er Ufrihedens · Yttring. / Det Pludselige er som det Dæmoniske
NB12:33 er mig noget Uforklarligt i den · Yttring. / Luc: 24, 31. Da bleve deres Øine aabnede
Brev 211 jeg vil dømme om den mulige · Yttring. / Men misforstaae nu heller ikke dette,
SLV, s. 244 verlagt Ord og en overdreven · Yttring. / See! hvis det var saaledes, da bliver
OTA, s. 173 ærdig med at beskrive een · Yttring. Broget spiller den ikke blot i alle mulige
NB4:30 n igjen mell. Inderlighed og · Yttring. Dersom jeg forvandler min Christend.
LA, s. 40 e af en berettiget Lidenskabs · Yttring. Ethisk maatte det Første være at
NB:103 m af en ganske tilfældig lille · Yttring. I en Aphorisme taler han saaledes om fanatiske
OTA, s. 143 sen og det Samme i hver sin · Yttring. Lad Kjærlighed oplyse det. Den, der
AeV, s. 82 ller tilbyder sig nu med sin · Yttring. Men en Experimentator er en rolig og uforfærdet
BOA, s. 274 atte forhindre den overilede · Yttring. Men Mag: A. er, uheldigt nok, Hegelianer.
Brev 307 vil dømme om den mulige · Yttring. Nei, nei! Som De ubetinget har Deres Frihed
LA, s. 50 væsentligen forskjellig i · Yttring. Om hun end vil opgive Bergland, vil hun
NB9:18 etydning af en nærgaaende · Yttring. Saa langt ere vi fra det Personlige ( og
BI, s. 238 osiet, forekommer følgende · Yttring: » denne Eros ( den lave, hvis Tilbedere
JC, s. 52 lev han Vidne til følgende · Yttring: » man skal ikke spilde Tiden paa
BI, s. 271 rer han det som Aristoteles' · Yttring: » Socrates hat besser von der Tugend
SLV, s. 277 re færdige med en saadan · Yttring: at den var en Overdrivelse. Og dog havde
4T44, s. 362 overmodige og ikke uvittige · Yttring: at han havde lige den modsatte Anskuelse,
DD:6.b ti Mund ere forsonende. Ogsaa den · Yttring: der er større Glæde i Himlen over
BOA, s. 244 ørende, stundom dybsindige · Yttring; han og kun han vil, betrygget ved sig selv
KG, s. 118 nder ham i Alt, i hver Livets · Yttring; man vil i Forhold til Kjerlighed lære
KG, s. 103 g samlet tilstede i hver dens · Yttring; og dog er den idel Handlen; den er altsaa