S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 43 dighed, som den er iversyg paa · Yttringen af den Andens Kjerlighed; ængstelig
Brev 184 et aldeles Ligegyldige, om · Yttringen af den just træffer at komme paa Geburtsdagen
KG, s. 20 jerlighed, har en Fordring paa · Yttringen af den ogsaa i Ord, naar den virkeligen
OTA, s. 164 vad der vil skee, det er paa · Yttringen af hans Tvesindethed, thi Talen er kun
AE, s. 66 e, hvorfor han gjør det. / · Yttringen angaaer ikke hvad man i Almindelighed og
OTA, s. 171 selv om han sukker saaledes, · Yttringen bliver den samme), han vogte paa sig selv,
LA, s. 35 ller Handling, da fængsler · Yttringen Ens Opmærksomhed, saa man derved glemmer
KG, s. 20 ke Din Eiendom men den Andens, · Yttringen er hans Tilgodehavende, da Du jo i Bevægetheden
AeV, s. 81 selv bedst vide; eller mod at · Yttringen er hans virkelige Mening, hvilken jeg i
BI, s. 287 er ikke Alvor med den Alvor. · Yttringen er saa alvorlig, saa det er en Gru, men
AE, s. 66 tilgiv dens spøgende Form! · Yttringen er visseligen i sømmelig Afstand uden
NB20:5 om min Forfatter-Virksomhed. / / · Yttringen er: Der er saaledes i de pseudonyme Bøger
YDR, s. 111 udelbach mig betræffende / · Yttringen findes p. 70. / I Texten staaer: Sandelig,
AE, s. 332 isten, saa vil der nu, om end · Yttringen ikke er at prise, fordres Mod og Energie
AE, s. 571 dele saaledes imellem os, at · Yttringen qvindeligt tilhører den Pseudonyme,
LA, s. 98 ire over hans egen Existents, · Yttringen selv er meget forstandig, lod sig godt
LA kab har eo ipso Form; thi denne er · Yttringen selv, og har derfor atter i sin Form en
YDR, s. 111 ren Kierkegaard. / Men til · Yttringen selv. Paa denne passer temmelig nøie
AE, s. 238 erste frem, dialektisk holder · Yttringen tilbage i absolut Taushed. Johannes de
NB3:20.b.a hed til at blive aabenbar.) / · Yttringen var, at det var Nonsens at være
YDR, note , thi ganske nøie taget er · Yttringen vel ikke engang halv sand. / Som Exempel
SLV, s. 450 Aviser derom; det Bedste ved · Yttringen, det Elskeligste, det psychologiske lille
Papir 580 ke-Fader lod det blive ved · Yttringen, foretrak saa at være virksom for yderligere
KG, s. 40 og kun den brændende Higen · Yttringen, hvorpaa dog just kjendes, at Angesten er
YDR, s. 112 / Nu til den anden Halvdel af · Yttringen. Jeg skal have rettet mig mod » Stats-Christendommen«,
BOA, note n Orden i Præstens, ikke for · Yttringens egen Skyld, men i Betragtning af, at det
AE, s. 67 noget Menneske. See, dette er · Yttringens Gjenstand, Taknemlighedens Gjenstand, dersom
LA, s. 35 Ydre, idet han fortryller ved · Yttringens Inderlighed. Det var denne Modsigelse,
AeV, s. 82 nske Yttring, ikke just for · Yttringens Skyld ligefrem, men for den Leilighed,
LA, s. 98 et sand, og dog gjør hun i · Yttringens Øieblik netop det Indtryk paa En, som
NB29:34 sin Fader, og ligeledes de andre · Yttringer af Χstus paa hiint Sted. /
JJ:435 g hverken kan ell. vil. 2) hvilke · Yttringer af Bifald og Dadel tales der om? Om Analogier
LP, s. 45 jeg nærmest her har med de · Yttringer af den at gjøre, der gribe forstyrrende
Not1:5 § 18. / I de anførte · Yttringer af det N. T. finde vi Anvendelse gjort
AE, s. 11 dualiteter med Hensyn til hine · Yttringer af en Folke-Mængde, det gjelder paa
BA, s. 430 ngeligheder, Barnagtigheder, · Yttringer af en smaalig Misundelse, medicinske Smaa-Galskaber
BOA, s. 172 ducerer han de forskjelligste · Yttringer af forskjelligartet christelig Orthodoxie
NB11:159 endnu hos Qvinder seer Spor og · Yttringer af Individualitet, Dristighed til at gribe
BI, s. 292 n mellem alle de her antydede · Yttringer af Ironi er derfor en blot qvantitativ,
BI, s. 289 ere fuldkommen normale · Yttringer af Ironi. Og jo mere troskyldig Ironikerens
SLV, s. 366 engive sig i de hæftigste · Yttringer af Lidenskab, men for første Gang i
NB:7 fornemmer Intet til alle disse · Yttringer af Raahed og fræk Løgn. Ret som kunde
TS, s. 99 af de stærkeste og dybeste · Yttringer af Selviskhed. Altsaa, tænk Dig en Forelsket!
BI, s. 286 agtet er der dog bleven mange · Yttringer af Tvivl tilbage, i hvilke man ligesom
NB2:254 alogier til Drikkevise-Perioden, · Yttringer af Ubetydelighedens og Uudviklethedens
SD, s. 227 ev betragtet med Horreur som · Yttringer af ugudelig Opsætsighed, det bliver
Brev 288 vad De jo vil vide af mine · Yttringer angaaende Deres Første. At jeg er en
Papir 52:1 g vil ikke see i en Bog. Hvilke · Yttringer begge netop vare lige gale. Thi han vilde
JJ:380 s Side, men saaledes er hans · Yttringer bestandigt, ligesom Lynet i eetvæk slog
EE2, s. 301 Dig om den samme Sag, og Dine · Yttringer bevise i høi Grad Rigtigheden af den
OTA, s. 192 ts Hemmelighed, hvortil alle · Yttringer deraf paa een eller anden Maade kan henføres,
EE2, s. 21 rindre om enkelte excentriske · Yttringer deraf, det var Synd saaledes at fordunkle
NB:10 nne Tid erfarer jeg leilighedsviis · Yttringer deraf. / Hør nu lille Corsar! Vær
PS, s. 275 aa Tilblivelse. Med Frihedens · Yttringer er det ligesaa, saasnart man ikke lader
EE2, s. 269 isse. I Anledning af saadanne · Yttringer er det ofte faldet mig ind, hvad mit eget
BI, note Point i disse Ord, han i andre · Yttringer er saa ganske nær ved. Aristophanes
BI, s. 166 350 D.). Ironiens enkelte · Yttringer ere naturligviis ikke her i Ideens Tjeneste,
LA, s. 98 er, og man maa sige, at deres · Yttringer ere overmaade forstandige, medens Samtalen
Not1:9 4, 6-7. Act: 7, 55. ( disse · Yttringer ere uvilkaarlige Udbrud ikke dogmatiske
Not1:6 medens nemlig deres enkelte · Yttringer ere vaklende og ubestemte, stemme de overeens
CT, s. 72 , det er, hvilke dens enkelte · Yttringer ere, ville vi bedst lære at kjende naar
NB15:46 oget og kun lader indirecte · Yttringer falde, er han heterogen. Med mig er det
DD:6.b det Humoristiske i Χsti egne · Yttringer fE: Seer til Lilierne paa Marken –
BB:1 . Men under meget forskjellige · Yttringer finde vi den romantiske Mangfoldighed i
BI, note orstaaelsens Trolddom. / Disse · Yttringer findes derfor og nærmest i de i strængere
Not1:6 e Steder. – / Lignende · Yttringer findes i det gl. T:. Gen: 6, 5. 8, 21.
ATV, s. 210 n Omstændighed, at Dr. Z.s · Yttringer findes i et Ugeskrift, der vel kun læses
G, s. 11 Kast med Hovedet, en Kaadhed i · Yttringer forvissede mig, at han var en dybere Natur,
EE1, s. 413 en. / Der falder nu ikke faa · Yttringer fra hendes Side, der tyde paa, at hun er
Brev 71 avidt muligt at erindre Dem om de · Yttringer fra min Side, der vistnok indeholdt et
BI, s. 210 i alle endog de ubetydeligste · Yttringer gjennemtrængte græske Liv, istedetfor
Not1:2 art Billede, og naar enkelte · Yttringer gjør en billedlig Forklaring nødvendig,
NB17:71.d dog havde jeg af mange senere · Yttringer Grund til at slutte, at han nu omtrent
Not1:6 n ikke udgaae fra Msk: selv. · Yttringer herhid hørende findes især i Rom:
BB:7.c o virkelig som det synes af mange · Yttringer hos Schub:, efter hans Mening, vil det
BI, s. 174 , som alt ovenfor antydet, de · Yttringer i de første Dialoger, der vakle mellem
Not1:6 ikere gik udfra at Skriftens · Yttringer i dette Punct vare ubestemte og at altsaa
LA dende Parter forstaae hans enkelte · Yttringer i Lidenskab, og misforstaaende forvandler
SLV, s. 429 are Almeenaandens svage Livs · Yttringer ikke deraf, at dens Styrke blot er symptomatisk
BI, s. 164 see, at selv Ironiens enkelte · Yttringer ikke have fornægtet deres Herkomst og
BI, s. 141 nemlig klart, deels at disse · Yttringer ikke lettelig lade sig bringe i Harmoni
BI, s. 164 at see, at selv dens enkelte · Yttringer ikke staae i noget Forhold til Ideen, at
PS, s. 305 e til, at jeg blandede laante · Yttringer ind i det Sagte. At dette er Tilfældet,
Brev 3 Roskilderiim. Efter Oldenborgs · Yttringer kunde det maaske have sine Vanskeligheder
BI, s. 137 Enhvers Skjøn, om saadanne · Yttringer lade sig bringe i Harmoni med en Platos
BOA, s. 103 tter ( meddelende sin Sygdoms · Yttringer ligefrem) aabenbart forvexler det at være
BI, s. 125 « Dog, slige ironiske · Yttringer lode sig endnu ret godt forene med den
Not1:9 forstaaes. – / Christi · Yttringer m:H:t: Jøderne. Mth: 10, 25; 11, 16-24
LP, note kke skaanet i enkelte Udbrud og · Yttringer mod hende, hvor han ligesom synes at blive
NB23:207 det forvildet i alle sine · Yttringer o: s: v:. Reduplicationen derimod er den
EE2, s. 148 Bemærkning. Der er i Dine · Yttringer ofte en vis Grad af Tvetydighed, der er
EE1, s. 16 ældet raade. At de enkelte · Yttringer ofte modsige hinanden, fandt jeg aldeles
Not1:6 finde Medhold ved Skriftens · Yttringer og kunde svare til almindelige christelige
EE2, s. 112 nneste Fipskæg. Dog disse · Yttringer og Stemninger tilhøre naturligviis fuldkommen
SLV, s. 144 Heros, hvis tilfældigste · Yttringer og Udsagn samles, udgives, læses, tilbedes
SLV, s. 18 n Eneste, hos hvem man finder · Yttringer om det Forfærdelige i at tænke sig
KK:5 ning, idet man af Kfædrenes · Yttringer om det Gudd.s Forening med Kjød og Blod
AE, s. 304 et om at afholde sig fra alle · Yttringer om det Samme i en uadæqvat Form. Nu
Not1:7 mer ogsaa i Skriften enkelte · Yttringer om en forjordisk Tilstand, som ei staaer
Not1:8 ns hele Tendents som ved Sk. · Yttringer om et Præstedømme, fælleds for
Not1:6 at ophæves ved Skriftens · Yttringer om evig Salighed og evig Fordømmelse,
Not1:7 r Hovedsummen af Skriftens · Yttringer om hans Natur og Personlighed. Chr: fremstiller
SLV, note esom han er det ved adskillige · Yttringer om hendes Fremtid, som han, til egen Ulykke,
Brev 21 s Skyld burde modificere Dine · Yttringer om mig. Skal Det, Du har sagt, nogenlunde
Not1:5 ingen af Chr: og Apostlernes · Yttringer om onde Aanders aandelige og legemlige
Not1:2 temmes af Chr: og Apostlenes · Yttringer om religieuse Mysterier, der ere uadskillelige
BI, s. 275 følt, som man seer af hans · Yttringer Pag. 79 midtv. og 81 ned. samt 82 øv.
EE2, s. 83 Men netop derfor er Dine · Yttringer saa farlige for Yngre, fordi de maae frapperes
AeV, s. 82 en befinder sig, der ved sine · Yttringer skal forraade Noget, at ikke et rent tilfældigt
SLV, s. 225 rer hun sig over at see sine · Yttringer som Gjenstand for en saa stor Opmærksomhed,
IC, s. 111 og saaledes ogsaa i saadanne · Yttringer som Joh. VII, 27 og 48. / Dog naar man
DD:6.b Marthe Marthe. Disse ere alle · Yttringer som med Tilsætning af en polemisk Farve
BI, s. 124 ( tiltrods endog for saadanne · Yttringer som Pag. 27: » Idetmindste troer
Not1:5 eden af de herhen hørende · Yttringer tale, som den Omstændighed, at der ikke
LP, s. 33 ger at føre dets enkelte · Yttringer tilbage i sig selv igjen, maa der nødvendigviis
SLV, s. 414 Intet, som kan holde hendes · Yttringer tilbage. Forsaavidt er han selv Skyld i,
PS, s. 257 aaer vel hvad jeg mener, hine · Yttringer tilhøre ikke Dig, men ere velbekjendte
LA, s. 98 f Klude. Men alle disse mange · Yttringer udgjøre dog ikke tilsammen en personlig-menneskelig
Not1:6 ag til Chr: Sendelse. / Chr: · Yttringer vare kun rettede mod Jøderne. Mod Folket.
SLV, s. 286 n qvindelige Umodenhed, hvis · Yttringer vare lidt febrile, er nu som glemt. Jeg
Papir 96:1 eraf kommer det ogsaa, at Folks · Yttringer ved Betragtningen af Naturen: Det er herligt,
SLV, s. 215 , og beundrede Digtere, hvis · Yttringer ved et Smørrebrødsgilde man opfanger
LP, s. 45 den i disse dens tilfældige · Yttringer veed jeg ikke andet Udtryk end: underløben
KG, s. 189 dens Kjerligheden i alle sine · Yttringer vender sig ud ad mod Menneskene, hvor den
AE, s. 59 en misforstaaer mange af mine · Yttringer, at det er ham der vil misforstaae mig,
BI, s. 162 r dog ogsaa af de følgende · Yttringer, at det mere er ham om at gjøre at haandthæve
NB27:16 gt holdt hen med undvigende · Yttringer, at han jo ikke kunde bortgive Embeder o:
BI deels for ved de i den indeholdte · Yttringer, betræffende Sjælens Udødelighed,
BI, s. 164 Ironien deels i dens enkelte · Yttringer, deels i dens definitive Stræben. Dette
PS, s. 288 at der er taget Hensyn til de · Yttringer, der ere forefaldne imellem os.«
BI, s. 347 . Sammenligne vi nu hermed de · Yttringer, der ere tagne af hans Brev til Tieck, viser
BI mon, og vi maae gjennem de enkelte · Yttringer, der findes desangaaende, søge at forskaffe
BI, s. 126 at analysere de forskjellige · Yttringer, der findes med Hensyn til Sjælens tilkommende
SLV, s. 214 selv været Gjenstand for · Yttringer, der vel lode sig forklare saaledes. /
Brev 82 Magt til at hade mig. Af de · Yttringer, Du anfører i dit Brev, seer jeg, at
PS, s. 257 samme Historie igjen, alle de · Yttringer, Du lægger Paradoxet i Munden, tilhøre
Not4:12 Side er der en Magt i dens · Yttringer, en Hellighed i dens Bud, saa at den tillige
Not8:51 i hans leilighedsviis henkastede · Yttringer, findes Æsthetik 3 D. p. 243. /
PS, s. 238 selv føder det Skjønnes · Yttringer, han føder dem ikke, men lader det Skjønne
BI, s. 141 udspørge og prøve dem, · Yttringer, hvis ironiske Art jeg alt tidligere har
EE2, s. 37 ig de mangfoldige adsplittede · Yttringer, i hvilke jeg eier den, samlede i Eet, saa
SLV, s. 277 pøgelser: i tilfældige · Yttringer, i Vers, i Mystificationer. Det er en Nemesis
EE1, s. 85 dybt bevægede pathetiske · Yttringer, ingenlunde en classisk Opera. Dog Alt dette
BI r allerede af de enkelte adspredte · Yttringer, jeg kort ovenfor har citeret, ligesom og
SLV, note rs ikke ønsker Recensenters · Yttringer, kunde jeg her næsten ønske den, hvis
Papir 270 fornemmer kun dens enkelte · Yttringer, men ahner forventningsfuldt deres indre
BOA, s. 272 dømme ved at paaagte hans · Yttringer, men disse ere netop forvirrede ved at være
BI, s. 176 er Talen om Ironiens enkelte · Yttringer, men om den socratiske Ironi i dens totale
PS, s. 275 kke lader sig bedrage af dens · Yttringer, men reflecterer paa dens Tilblivelse. /
IC, s. 61 r saadan enkelte aphoristiske · Yttringer, nogle Stykker Sententser og et Par Parabler,
LA, s. 77 som man maa kalde Forholdets · Yttringer, og dog angives Forholdene ikke blot ikke
BI, s. 260 aaledes indskrænker Hegels · Yttringer, saa maa man paa den anden Side ogsaa udvide
BOA, note ldte hans Skrifter findes mange · Yttringer, som ere forargelige, anstødelige eller
BI, s. 350 e. / Derimod skulle her nogle · Yttringer, som forekomme i den Anmeldelse af A. W.
Not3:12 Præg af at være af den Art · Yttringer, som saa at sige ere udtalte med et heelt
Not1:8 edens vi saavel ved bestemte · Yttringer, som ved Χstendommens hele Aand, paa
NB25:106 dødes Tanker, Meninger, · Yttringer, Stemninger – men deres Liv, deres
BI, s. 177 e sig tiltalt af dens enkelte · Yttringer, uden at ahne den Uendelighed, der her skjuler
OTA, s. 196 saaledes vel tillod Folkets · Yttringer, uden at ville give sig hen; jeg troede
EE2, s. 298 aa kunne see det Sande i mine · Yttringer. / Jeg vender da tilbage til vor Helt. Denne
NB12:37 ndflyder saa stundom uforsigtige · Yttringer. / Saaledes etsteds ( upaatvivleligt i Englelæren,
OTA, s. 157 rveligste og uhelbredeligste · Yttringer. Det er seet, at Frygt for Armod pludseligen
AaS, s. 46 en Spalte af slige gaadefulde · Yttringer. Havde Rec. sagt, at der var Adskilligt,
Not1:2 lge almindelige forstaaelige · Yttringer. Saaledes opstaaer Spørgsmaalet om Accommodation
Not1:6 unne adskille de almindelige · Yttringer: δοξα, τιμη,
BOA, s. 114 ance af en Mængde aandrige · Yttringer: dette batter kun lidet i Sammenligning
Not1:5 være grundet i den h: Sk: · Yttringer; ingen bestemt Lære kan uddrages om de
Not1:5 is enkelte herhid hørende · Yttringer; men ingen dogmatisk Udvikling.
NB14:131 productiv ved Hjælp af mine · Yttringer; saa benytter En det i Skrifter, en Anden
LA, s. 98 , et Positiv, en Spilledaase. · Yttringerne blive saa objektive, Yttringernes Omfang
Not1:5 diske Folketro, og ligesom · Yttringerne i det N. T. alle ere fremførte leilighedsviis
PS, s. 257 ige noget Saadant. Dog dersom · Yttringerne ikke ere af mig, vilde Du da ikke sige,
LA, s. 98 ringerne blive saa objektive, · Yttringernes Omfang saa Alt omfattende, at det tilsidst
AE, s. 80 unddrager sig den ligefremme · Yttringsform, er en væsentlig Hemmelighed. /
KG, s. 138 begjerligt at forlange · Yttrings-Frihed i denne Henseende er en stor Daarskab mod
SLV, s. 220 s, og dette qvæler hendes · Yttringsfrihed. / d. 7. Februar. Midnat. /
EE1, s. 28 har Tænkefrihed, de fordre · Yttringsfrihed. / Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride,
FF:143 t derfor fordrer man til Vederlag · Yttringsfriheden. / Der gives en vis reservatio mentalis
AE, s. 563 den, netop fordi den forsager · Yttringsfriheden. Til en saadan Læsers Ære og Priis
EE1, s. 181 ns Gudstjeneste samstemmer i · Yttringsmaade med den offentlige. Kun den stillere Omgang
EE1, s. 167 de og Sorg med Hensyn til · Yttringsmaaden. Den først skildrede Organisation er