S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
FF:215 l hente Dig, saa det skal knage i · æ Si' been. / cfr det Sted i Claudius, der
CC:10 ionem mercedis. Fide reliquit · Æ., non metuens iram regis, invisibilem enim
PS, s. 228 v, ubestikkeligere end Minos, · Æachus og Rhadamantus; – saa er Bruddet
SLV, s. 296 sar, Alexander, Bonaparte · Æbeltofte; og en Digter, der udnævner saadanne
NB27:72 ke der skal tales, kalde et · Æble en Pære – nu blæse være
NB27:72 , Ethikeren kalder ogsaa et · Æble en Pære; thi det der uendelig beskjeftiger
AE, s. 386 vover jeg ikke ved at give et · Æble for en Pære, dersom jeg holder Pæren
DS, s. 185 nu skal til at bide i det sure · Æble og afdøe, anbringes som ( Forkyndelsens)
NB27:72 Feiltagelse betræffende · Æble og Pære, thi han var forfængelig
SLV, s. 46 rst vise sig, hvis et heelt · Æble var et halvt Æble; i det Første er
SLV, s. 46 igger intet comisk i et halvt · Æble, det Comiske vilde først vise sig, hvis
NB23:4 ret Munk ad modum et indbagt · Æble. Og dog gid vi havde disse Kræfter! /
FQA, s. 10 skulle vi modtage Kundskabens · Æble. Saa hæver Eder da over Jorden! Allerede
SLV, s. 46 et heelt Æble var et halvt · Æble; i det Første er der ingen Modsigelse,
NB26:120 der svarer til Pærer og · Æbler – og Gudsdyrkelsen bestaaer i, ret
Brev 188 isærdeleshed ved nogle · Æbleskiver at opmuntre os og fremkalde hjemlige Minder.
IC, s. 177 med det samme Blik Øie for · Æblet paa Barnets Hoved, at han træffer. –
EE1, s. 281 fange er saare opfindsom, en · Ædderkop kan være ham til stor Moro. Man tænke
EE2, s. 194 paa Jorden, han er bange for · Ædderkopper. Du smiler, Du mener, at jeg er gaaet i
NB30:31 m disse forbandede Docenter, der · æde andre Msker, leve af, at Andre have lidt,
NB31:30 ndet Msk. Det Dyriske er at · æde at ville leve af et andet Msk. af hans
G, s. 79 et Job, de komme nu til ham og · æde Brød med ham og beklage og trøste
IC, s. 94 ikke deres Hænder, idet de · æde Brød. ( 3) Men han svarede og sagde
NB30:8 dere. / Præster og Professorer · æde de Afdøde. Novellister og Roman-Forfattere
SLV, s. 447 og var jeg end duelig til at · æde de Andre, vilde jeg dog ikke blive federe,
Oi9, s. 384 de Herlige i Penge, eller at · æde dem, med Kone og Børn leve af at æde
NB29:55 fskyeligt – Martyrerne, de · æde dem. / Præst i Statskirke /
Oi9, s. 384 ed Kone og Børn leve af at · æde dem. / See, der har Du: Menneske-Æderne,
Oi9, s. 383 ae deres Fjender ihjel for at · æde dem. Man gyser, man er tilbøielig til
G, s. 68 e end Pierrot, gad jeg dog ikke · æde den Forklaring, som Menneskene byde. Man
EE2, s. 119 det Bud: i Ansigtets Sved at · æde deres Brød, ikke noget Tordenbudskab,
CT, s. 265 erteligen længtes efter at · æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg
CT, s. 266 erteligen længtes efter at · æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg
NB27:18 mmeligt Utøi! – · æde Dig op; og efter Din Død vil Docenterne
Oi9, s. 384 for, ved at leve af Dig eller · æde Dig, at gjøre den brillanteste Carriere,
EE1, s. 42 ge Endeligt, har besluttet at · æde disse. / Jeg har kun een Ven, det er Eccho;
NB31:30 l martres for at Andre skal · æde drikke avle Børn o: s: v: og sandseligt
Oi9, s. 384 Præsterne, der leve af at · æde Eder! Som der i Huusholdningerne i Slagter-Tiden
CT, s. 27 heller intet om, hvad han skal · æde eller hvad han skal drikke. Han veed sig
NB30:8 man-Forfattere og Smaa-Forfattere · æde endog de Medlevende. Det falder en saadan
NB30:53 iere Dyr det lavere, det at · æde er det Høiere, det at blive ædt det
Oi9, s. 385 men lever med Familie af ( at · æde ham) at skildre hans Lidelser, at foredrage
IC, s. 108 aandelig, at han taler om at · æde hans Kjød og drikke hans Blod, saa phantastisk
TS, s. 85 derligen havde længtes, at · æde med dem, inden han døer. Værgeløs
IC, s. 107 siger jeg Eder: dersom I ikke · æde Menneskenes Søns Kjød og drikke hans
NB17:83 er til at sige » lader os · æde og drikke« saa leder det til uhyre
NB12:109 a siger man enten lader os · æde og drikke, ell. man stræber at udfylde
EE1, s. 166 e end ikke mærke det, men · æde og drikke, gifte sig og formere sig i sorgløs
CT, s. 86 ed Plage. / » Lader os · æde og drikke, thi imorgen skulle vi døe«.
TTL, s. 453 en paa, til at sige: lader os · æde og drikke, thi imorgen skulle vi døe;
CT, s. 30 og hele Landet, hvad skulle vi · æde og drikke. Dette Spørgsmaal gjør
Oi7, s. 295 festligholdes ved et rigtigt · Æde- og Drikke-Gilde, et vildt Comment med Bacchanter
CT, s. 45 Alle i Grunden: hvad skulle vi · æde og hvad skulle vi drikke. Thi jo mere Rigdom
NB16:30 r ikke Tydskerne, der vilde · æde os, o, nei. Det er os selv, der indvortes
BI, s. 116 at opæde Alt og derpaa at · æde sig selv med, eller som det hedder om Hexen,
NB15:25 som Hexen, der endte med at · æde sin egen Mave. / / / I Grunden beroer dog
EE2, s. 270 at maatte stride for at kunne · æde sit Brød i sit Ansigts Sved. Men derfor
EE2, s. 95 t han i sit Ansigts Sved skal · æde sit Brød, med et eneste Ord at jage
Papir 264:5 ham i sit Ansigtssved at · æde sit Brød; men ligesom det ved den physiske
Not1:7.v græsse sammen; Løven skal · æde Straa med Oxen og Barnet glæde sig ved
NB32:2 ive lever af eller er ved at · æde, at blodsuge ( som Skyggerne i Underverdenen
NB32:62 lede væsentligen lever for at · æde, drikke, samle Penge, kort beskjeftiget
NB30:37 se i, finde det herligt, at · æde, drikke, skide, forplante sig, og tænk
CT, s. 45 som ogsaa siger, hvad skal jeg · æde, hvad skal jeg drikke, hvor skal det være
LF, s. 11 e for Eders Liv, hvad I skulle · æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for
CT, s. 20 e for Eders Liv, hvad I skulle · æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for
OTA, s. 259 for Eders Liv, hvad I skulle · æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for
DS ikke for Eders Liv, hvad I skulle · æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for
CT, s. 30 Han spørger, hvad skal jeg · æde, og hvad skal jeg drikke, idag, imorgen,
JJ:409 orkeert, og ikke kan komme til at · æde, og Ingen tænker paa at hjælpe den.
EE:153 erre: vil de hellige Høns ikke · æde, saa maae de drikke og dermed kaster man
BI, s. 265 t de hellige Høns ikke vil · æde, saa svarer han med Appius Claudius Pulcher:
Papir 267 / Der gives Dyr, der ikke kunne · æde, saasnart Nogen seer derpaa, Dyr, der paa
NB31:131 r der strax Legioner, som ville · æde. / Det Timelige – det Evige /
JJ:409 med Muleposen for og end ikke kan · æde. Eller naar en saadan stakkels Hest har
AA:12 ns overbord, naar de ikke vil · æde. Feilen ligger altsaa deri, at de, naar
AA:4 ilket vore Bønder behage at · æde; fremdeles en Himmelseng i Ordets egenlige
IC, s. 107 denne give os sit Kjød at · æde? ( 52). Derfor sagde Jesus til dem: sandelig,
CT, s. 25 e Eder og sige: hvad skulle vi · æde? eller hvad skulle vi drikke? – efter
CT, s. 30 e Eder og sige: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke – efter
CT, s. 26 e Eder og sige: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke? – efter
CT, s. 35 e Eder og sige: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke? – efter
CT, s. 44 ikke spørge: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke? – efter
LF, s. 11 e Eder og sige: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed
CT, s. 20 Eder, og sige: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed
OTA, s. 259 der, og sige: hvad skulle vi · æde? eller: hvad skulle vi drikke? eller: hvormed
DS ymre Eder, og sige: Hvad skulle vi · æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: hvormed
NB8:73 og dettes Forhold i Verden, at en · ædel begeistret Yngling kan her finde et saa
NB5:48 Præster. / Lad os saa igjen i · ædel christelig Forstand faae lurvede Præster,
BB:37.2 eller som Præmie-Uddeler for · ædel Daad, – begge Dele med en nøiagtig
LA, s. 29 Erindringens Udholdenhed, der · ædel dannet veemodigen søger tilbage til
EE2, s. 81 d slige Ægteskaber. En vis · ædel Eenfold giver dem baade et æsthetisk
KG, s. 270 le man heller ikke en simpel, · ædel Eenfoldighed, der ikke forstaaer Meget,
AE, s. 365 e, Fuglekonge, Asyldirecteur, · ædel Fader med Værdighed, kort en Satans
SLV, s. 127 Jalousi, der gives ogsaa en · ædel Forelskelses retfærdige Indignation,
NB33:48 Evighed / ( omvendt). / I · ædel Forstand at blive til Ingenting i denne
OTA, s. 334 enneske bærer, hvad ham i · ædel Forstand er kjærest i Verden, og Byrden
KG, s. 330 Godes Skyld, at han, ogsaa i · ædel Forstand for sin egen Skyld, stræbte
NB8:44 uden fordi det Gode ogsaa i · ædel Forstand gjør ham fiin og zart. Man
NB16:41 den for et uendeligt Maal skal i · ædel Forstand holdes som Luxus. Prøv nu selv,
Not15:14 i sin Hengivelse, rørende, i · ædel Forstand rørende i sin Sorg, ikke uden
AE, note h har opbevaret i en skjøn og · ædel Fremstilling, nok saa mærkeligt var
NB19:43 Hos ham finder jeg sand og · ædel Fromhed og eenfoldig Viisdom. / Ak, og
OTA, s. 354 nden, lære at sløve al · ædel Fyrighed derinde, lære Trods og Fortvivlelse.
AE, s. 133 toriske Størrelser. Som en · ædel Græker har sagt ( Empedocles –
BOA, s. 91 iet Forstand en Charakteer, i · ædel græsk Forstand en Tænker. Hvad han
SLV, s. 438 ere som denne energiske og i · ædel græsk Forstand oprigtige Philosoph havde
Oi10, s. 417 det! Saa er det jo endog en · ædel Handling – for Eftermandens Skyld!
KG, s. 69 , at han vilde udslukke nogen · ædel Ild i et Menneske; troe, at han, der var
NB13:33 e over den Sag; naar han, i · ædel Indignation, sætter hele sit hidtil
AE, s. 172 eg mig dog bevidst, at den er · ædel ligesom de Andres. Naar ved et Gjæstebud,
BOA, s. 128 hed, indtil Grændsen af en · ædel lille ironisk Vending mod fortumlede Hoveder
KG, s. 176 erlighedens Armod! – En · ædel Mand har sagt om Kjerlighed: » den
NB:99 stus saaledes? Har nogen egl. · ædel Mand levet saaledes? Eller er det Andet
PS, note meget underholdende. – En · ædel Mand vil tjene Menneskeheden med et Sandsynligheds-Beviis,
OTA, s. 335 og opløftende sagt af en · ædel Mand, naar han taler om den jordiske Strid,
BI, s. 256 ræske Stat liig en stor og · ædel men dorsk Hest behøvede. Hvorledes hans
KG, s. 187 den, ganske det Samme, som en · ædel menneskelig Kjerlighed siger glødende,
IC, s. 134 saa lad os tænke f. Ex. en · ædel menneskelig Sympathi, der, for en Forsigtigheds
NB4:30 Liv – dersom han nu, med en · ædel Mistillid til sig selv ( hvad især i
BA, s. 314 Fordringer. Hvis det synes en · ædel Misundelse, en nidkjær Kritik for meget,
NB30:80 hed, sand christelig Kjerlighed, · ædel Msklighed o: s: v: / Sagen er, Sætningen
NB30:80 illige æres for Ydmyghed sand · ædel Msklighed o: s: v:. O, Du Gavtyv, skulde
Papir 584.a rover! / 1 Sept. / At jeg var · ædel nok mod de Andre til frivilligt at udsætte
NB28:85 dersom han da atter er · ædel nok til ikke at gjøre dem Bebreidelser,
SLV, s. 13 han dog, som jeg nu indseer, · ædel nok til ikke at ville. Saa laante han den.
2T44, s. 218 an, naar hans Forventning er · ædel og et Menneske værdig, tragter efter
KG, s. 275 Andet end et Smiil; thi hvor · ædel og høimodig og uegennyttig end hiin
Papir 460 re en ganske anderledes · ædel og høimodig Sjel – men han vil
NB17:16 n opnaae selv at ansees for · ædel og høimodig, / Dog vi vilde see. Χstdommen
BI, note sinde at udtale sig paa en fri, · ædel og kraftig Maade. – Den opmærksomme
BOA, note e Henseende, fordi han vel med · ædel og ophøiet Begeistring vidste at værge
Papir 459.b Retning, / her tales ikke om · ædel og ophøiet Charakteer, thi saa er jo
NB29:78 t faae istand, fordi der skal en · ædel og redelig Mand til at bringe den i Gang,
CT, s. 220 af Mange ansaaes for sjelden · Ædel og Retskaffen, og han vilde vedblive i
NB2:42 r i, at hans Gjerning dog ikke er · ædel og uegennyttig nok. Saa vil han da anstrænge
NB6:71 nde maaske, menneskelig talt, var · ædel og uegennyttig og han nu i Reflexionen
Papir 53:2 blev sig bevidst, at det var af · ædel Opoffrelse, og ifølge sin Theorie maatte
KG, s. 308 g selv tro i sin Elskov er en · ædel qvindelig Daad, en stor og herlig Gjerning.
Not15:12 Blot dette ene Træk af · ædel qvindelig Eenfold. Da alle Kløgtige
Papir 1:1 Sylvester von Schaumburg, en · ædel Ridder, L. Beskyttelse. – ligesaa
LA, s. 35 det om og sige Opgaven er: en · ædel Riigmand, hvis Sindsstemning hele første
NB11:92 de saa tillige Anseelse som · ædel Selvfornegtelse: jeg maa nøies med at
SLV, s. 107 negativt, lad ham være en · ædel Sjel, lad hans Sympathi søge og finde
NB:43 rsom En ydmyg for Gud men med · ædel Stolthed hverken vil være mere ell.
IC, s. 23 ved, i en anden Forstand, med · ædel Stolthed udtrykte Værdiens Ueensartethed.
TTL, s. 468 ig Sag, som misforstodes i en · ædel Stræben, først saaledes vel erhvervet
NB24:72 er nu i høie Toner prise hans · ædel Uegennyttighed o: s: v: – og derfor
Papir 534 ydelse. / Det er altsaa ikke en · ædel Uvidenhed ( som altsaa kunde oplyses) ikke
KM, s. 15 ie med. Der gives vistnok en · ædel Varme i Kamp, som let kan forlede en Skribent
EE2, s. 29 aa det Sandselige, er den dog · ædel ved den Evigheds Bevidsthed, den optager
SLV, s. 266 ldent en saadan velbyrdig og · ædel Velgjører, en Hjælp paa saa gunstige
KG, s. 274 Tankestregen. / Der gives en · ædel Viisdom, som dog tillige i god Forstand
NB9:58 turligviis ikke et Bedrag, men en · ædel Viisdom; der er nemlig i religieus Henseende
SLV, s. 127 at der jo ogsaa kan gives en · ædel Vrede. Paa en lignende Maade er det med
4T44, s. 381 r dog kun i en vis høi og · ædel, derfor uegentlig Forstand, men Smerten
SLV, s. 100 en uskyldig, en velmeent, en · ædel, en elskelig Tvivl, thi sandeligen han er
KG, s. 24 vilde være en skjøn, en · ædel, en hellig Frugt, paa hvilken Kjerligheden
NB2:76 aa kloge, saae man dog stundom en · ædel, en høimodig begeistret Handling, et
NB14:57 , at Χstus er en smuk, · ædel, from og trofast Brudgom, og hans Kirk
KG, s. 269 vad siger jeg, nei, en saadan · Ædel, han er heller ikke smaalig. Man vogte sig
NB23:88 imponerende, Hans Skikkelse · ædel, hans Holdning Værdighed, hans Gestus
TS, s. 64 r jo endogsaa en i høi Grad · ædel, høimodig, ægte kongelig Handling,
EE:71.a er ligesaa forfriskende, ligesaa · ædel, ligesaa himmelbaaren som Riddernes. /
4T44, s. 362 tte forstaaes i en høi og · ædel, og forsaavidt uegentlig Betydning. Naar
FB, s. 167 at blive forstaaet af enhver · Ædel, og saaledes, at Betragteren selv forædles
KG, s. 123 kalder Verden Kjerlighed; en · ædel, opoffrende, høimodig menneskelig Kjerlighed,
BA, s. 370 lot dens Skrift er tydelig og · ædel, saa vil Qvinden virke paa en anden Maade
NB26:34 an » digter« · ædel, uegennyttig Opoffrelse – og man er
AE, s. 227 le Begeistring, men han er en · ædel, uforfalsket, elskelig, rigt begavet Aands
EE2, s. 176 de ikke knækket ham, og en · ædel, ægte fornem Værdighed gjorde ham
LA, s. 30 xcentrisk Hoved, men stolt og · ædel. / Lusard opdager snart denne Piges Elskelighed,
EE1, s. 400 gheden selv stillere og mere · ædel. Overhovedet det Mandfolk, der ikke har
LA, s. 40 ed Depravation er ligesom den · Ædelhed, en Mand viser, der ikke kan undvære
OTA, s. 358 remt Forhold til Skabningens · Ædelhed. De laveste Arter af Dyr fødes i et Nu
NB11:26 se for hvad der virkelig er · Ædelmod, Uegennyttighed o: s: v:. Saasnart de da
IC, s. 22 vil tage mod Betaling, eller · ædelmodig giver Afkald derpaa, er dette kun et Udtryk
Papir 97:1 lpe de Fattige, som jo viser · Ædelmodighed, og at han ei stjæler for egen Nyttes
BB:1 mangen Gang den herligste, den · ædelste og meest livfulde Aand; den reneste religieuse
AE, s. 197 Formue hen for at kjøbe en · Ædelsteen – han eiede. Fordum var en Christen
Oi8, s. 355 at der mangler en meget stor · Ædelsteen i Ryggen af Stolen. Hun spørger Engelen,
NB7:72 r hende den – men see, hiin · Ædelsteen mangler. Da tænkte hun som saa, bedre
NB7:72 idde paa en Throne, hvor den · Ædelsteen mangler. Saa bade de Gud om at tage hiin
NB7:72 Saa falder der en Nat en kostbar · Ædelsteen ned til dem. De ere nu altsaa hjulpne.
Oi8, s. 355 t hele Evigheden igjennem den · Ædelsteen skulde mangle. Og hendes fromme Mand var
NB7:72 bade de Gud om at tage hiin · Ædelsteen tilbage igjen. / Dette er Forholdet. En
AA:12 som saaledes have fundet hiin · Ædelsteen, for hvilken de sælge Alt, endog deres
Oi8, s. 355 ! Engelen svarer: det var den · Ædelsteen, som Du fandt paa Skorstenen; den fik Du
Oi8, s. 354 paa Skorstenen en meget stor · Ædelsteen, som hun strax iler ind og viser sin Mand,
Brev 66 at vurdere, ingen Kjender af · Ædelstene har et skarpere Blik for Straalebrydningerne
NB14:112 eg at vurdere, ingen Kjender af · Ædelstene har et skarpere Blik for Straalebrydningerne
NB7:72 en, hvor hun saae pragtfulde, med · Ædelstene indlagte Throner for alle Rettroende. Hun
Oi8, s. 354 nestole, overalt smykkede med · Ædelstene og Perler, bestemte, som Engelen forklarede,
Oi8, s. 354 dnu den Dag, ikke at sælge · Ædelstenen endnu den Dag. Men imorgen skulde den sælges,
SLV, s. 202 sig i Tanken og Sproget som · Ædelstenen i Straaleglandsen, og hvor dette mangler,
Papir 382 det Dannende, som sandt og · ædelt danner ham, der dog blev uindviet i hvad
NB6:6 d sig selv og mod alt hvad Godt og · Ædelt det havde, og det vil forhindre sig selv
EE2, s. 122 Eder, at noget Ophøiet og · Ædelt gaaer under for Sligt. Vender I Eder derimod
Brev 61 n være for meget Sandt og · Ædelt i denne Bekymring til at den ligefrem kan
AA:6 len sig villigen for ethvert · ædelt Indtryk. Her træder Mennesket ud som
NB14:126 Du var dog den Eneste, der · ædelt og dybt forstod, hvad Comik er, naar den
CT, s. 45 ra Alt, hvad der er høit og · ædelt og helligt og elskeligt, men fra sin Rigdom
NB5:4 -Princip. Numerus) er alt Stort og · Ædelt og Helligt og Elskeligts Undergang, fremfor
4T44 lader ham glemme alt hvad der er · Ædelt og Helligt, trælbunden i Verdslighedens,
CT, s. 247 Jeg har beundret hvad · Ædelt og Stort og Herligt der er frembragt blandt
EE2, s. 76 ing, at begeistre dem til alt · Ædelt og Stort ved denne Forestilling; han vil
2T43, s. 20 lser.« Og det var jo · ædelt og velvilligt tænkt af ham. Men den,
NB29:12 er, naar noget saa Fiint og · Ædelt og Zart som Begrebet » Reformator«
NB4:108 Døren ( til noget Høit og · Ædelt) og de forhindre ogsaa Andre, som ville
Oi8, s. 357 maaskee endog at handle meget · ædelt, at Du ikke er som de Andre, thi Du anerkjender
SLV, s. 156 naar han vover Livet, det er · ædelt, det kan røre Stene, vee Den, som leer,
CT, s. 313 lik, at han i Sandhed handler · ædelt, høimodigt af ganske Hjerte tilgiver
CT, s. 41 errens, saa havde det været · ædelt, høimodigt, christeligt – og saa
BOA, s. 128 forfriskende Udspring, et saa · ædelt, saa skjønt og saa riigt Udtryk, at han
KG, s. 331 den – det er priseligt, · ædelt; o, men at kæmpe for Fjenden –
LP, s. 51 det tunge Ax beplettes med den · ædende Rust. Den ædleste, den mest blændende
IC, s. 157 nu idag til Hans Ihukommelse · æder af Brødet og drikker af Vinen, kunde
IC, s. 107 de Brød, » om Nogen · æder af dette Brød, han skal leve«
NB25:106 gabal aad Strudse-Hjerner) · æder de Afdødes Tanker, Meninger, Yttringer,
NB30:8 reier sig om, at den ene Skabning · æder den anden: men mig er det maaskee forbeholdt,
NB30:53 I Natur-Verdenens Æderie · æder det høiere Dyr det lavere, det at æde
NB31:29 ioner og Qvatrillioner, som · æder drikker avler Børn klinker o: s: v:
CC:17 ikker det. Naar enhver confirmeret · Æder er stemmeberettiget, naar Stemmefleerhed
NB29:51 len slaaer et Msk. ihjel og · æder ham – saa er det skeet. Dette er
IC, s. 108 han siger, at kun Den, der · æder hans Legeme og drikker hans Blod, vil han
NB12:107 Mand paa Gader og Stræder og · æder med Toldere og Syndere; at man er fattig
EE1, s. 317 iis Dig, jeg digter Dig, jeg · æder mit eget Digt og det er min Føde. Eller
3T44, s. 252 hvis løse Tale kun · æder om sig som dødt Kjød« ( 2
Oi9, s. 384 oprørende. / 2) Canibalen · æder sin Fjende. Anderledes » Præsten«.
NB:202 mere kunne hjælpe os, thi ham · æder Tidens Reflexion. See derfor maatte der
SLV, s. 335 til at blive som et Dyr, der · æder Urter paa Marken, medens syv Tider omskiftedes
KG, s. 186 slæt, som er slaaet ind og · æder ved Marven. Vogt Dig derfor i Din Kjerlighed
Oi9, s. 385 Præsten lever af, dem han · æder, dem, med hvilke han i glad Livs-Nydelse
NB30:47 ( denne lumpne Løgner, der · æder, drikker og mæsker sig og avler Børn
Oi9, s. 384 Præsten«. Dem, han · æder, giver han sig Udseende af i høieste
Oi9, s. 384 kalder sig ikke Dens Ven, han · æder, men kalder ham sin Fjende og sig hans Fjende.
NB29:51 en, hvem han ihjelslaaer og · æder. Men Præsten, Professoren nyder tillige
Oi9, s. 384 t Hengivne, Den, just Den han · æder. Ved Eed forpligter » Præsten«
BB:49 d: v: s: til » confirmerede · Ædere« leve de sorgsløse hen og endog ved deres
NB30:53 Verdenen. I Natur-Verdenens · Æderie æder det høiere Dyr det lavere, det
NB31:131 andheds Skyld. / Ja det Hele er · Æderie, og sees allerbedst i Aands Forholdene:
NB30:53 løs paa, om man saa vil, · Æderie. Kun at Loven i Aands-Verdenen er den omvendte
Oi9, s. 384 n, at ædes: medens I leve, · ædes I af Samtidighedens Utøi, tilsidst slaaer
NB30:53 r-Verden. / Det saaledes at · ædes, eller at offres er da en Proces, en kortvarig
Oi9, s. 384 i Livet og efter Døden, at · ædes: medens I leve, ædes I af Samtidighedens
CC:1 titit. Ille est lapis, a vobis · ædificantibus parvi habitus, qui factus est caput anguli.
CC:6 squisitiones magis præbeant quam · ædificationem dei, quæ est in fide. – Finis
NB25:102 en hver Søndag af disse · ædle » gode Hyrder« der ved Hjælp
NB25:102 ller Lidenskab det Ophøiede, · Ædle – – og til daglig Brug sikkrer
NB29:9 veritas quam ex confusione. / Det · Ædle – det Simple. / / Den ædle Charakteer
Papir 477 Anseelse som den Alvorlige, den · Ædle – dette er omtrent det meest demoraliserende,
NB28:28 heden fra, skjuler over det · Ædle – just dette er det Ædle. –
G, s. 36 e forvandlede, idet de liig den · ædle arabiske Hest begynde at stønne og puste,
NB21:10 Toner om det Uendelige, den · ædle Begeistring, der ene vil det Gode –
AE, s. 227 kke staaer i Forhold til hans · ædle Begeistring, men han er en ædel, uforfalsket,
LA, s. 23 te Begreb og hævde det sin · ædle Betydning, agtende paa, at her jo ikke
NB:184.a om ham, at Alle anerkjende hans · ædle Charakteer o:s:v: – men saa er Polemiken
NB29:9 dle – det Simple. / / Den · ædle Charakteer vil man blandt Andet kjende
DS, s. 222 t, jeg har erfaret, at der er · ædle Charakterer til. Lykkelige! Thi viid, det
NB2:108 n de sande Store, Mskslægtens · Ædle de faae sjelden en Gravtale: de blive gjerne
TTL, s. 424 Guld og befunden tro, thi den · ædle Digter siger lidt forelsket om Pigebarnet,
CT, s. 209 kte, saa inderlige Ord af den · ædle Digter, der lader den ulykkelige Pige tale
DS, s. 174 trykkes derved, at man – · ædle Eenfold! – at man gjør det! /
DJ, s. 70 synker med Stolthed; eller hin · ædle Eenfold, der bedrages; eller hin ophøiede
KG, s. 274 l at tænke een Tanke. Hiin · ædle Eenfoldige i Oldtiden, han var Mesteren
KG, s. 317 hvad Verden dømmer om hiin · ædle Eenfoldige og om den hellige Apostel, thi
KG, s. 233 alvorsfulde Frygt. See, hiin · ædle eenfoldige Vise i Oldtiden, han blev hvad
KG, s. 316 il Penge, er Alvor. See, hiin · ædle eenfoldige Vise i Oldtiden, han vilde ikke
KG, s. 233 get, fordømt, blev han den · ædle eenfoldige Vise, dog den Sjeldne, nok noget
NB29:84 Socrates eneste – Du · ædle eenfoldige Vise, Du var virkelig en Reformator.
CT, s. 79 en i Ovnen,« o, denne · ædle eenfoldige Vise, Lilien, den er som Den,
NB14:126 dle Ironie, men som Du, · ædle Eenfoldige!, langt, langt den Svageste
Oi10, s. 405 ndnu mindre. / Du Oldtidens · ædle Eenfoldige, Du det eneste Menneske, jeg
TTL, s. 447 jo enige, at en Saadan i sin · ædle Eenfoldighed skjønt forener Modsætninger
OTA, s. 178 Aag med andre Mennesker, den · ædle Eenfoldighed, som er i inderlig Forstaaelse
Papir 477 t at være den Alvorlige, den · Ædle eller at være den Alvorlige, der fremstiller
4T44, s. 347 Gode, det i Sandhed Store og · Ædle er forskjelligt for den Forskjellige, men
4T44, s. 344 Gode, det i Sandhed Store og · Ædle er jo ikke blot noget Almindeligt og som
EE2, s. 52 sammen. Du seer jeg giver den · ædle Fader, og det er i Sandhed i og for sig
NB13:74 at han mell. 7 og 10 spiller den · ædle Fader, Overførsteren; det lidende Sandheds-Vidne;
NB11:215 Exempel paa hos selv den ellers · ædle Fenelon ( Værker oversat af Claudius
KG, s. 122 ndet, og altsaa igjen ved det · Ædle forstaaer noget Andet. Nei, naar Verden
SLV, s. 140 e Ord for hvad det er, i den · ædle Forstand, hvori en Mand alene er Ægtemand,
SLV, s. 139 l at blive Ægtemand i den · ædle Forstand, i hvilken jeg tager dette Ord
OTA, s. 219 det er at ville i Frihedens · ædle Forstand. Ja, for mange Mennesker er det
NB31:114 mer tilbage paa dette: den · ædle Frederiksborger-Race er uddød saaledes
Papir 1:1 ich von Hutten ( Vaagn op Du · ædle Frihed). / pag. 155. 1520 d. 20 Juni
AE, s. 208 , det er den eenfoldige Vises · ædle Fromhed. / Der er sagt meget Besynderligt,
EE2, s. 256 m man ofte nok seer det, naar · ædle Fædre klappe deres Børn paa Kinderne
EE2, s. 74 ortjent Grusomhed bragt slige · ædle Fædre til den høieste Grad af indædt
OTA, s. 361 s, da mindes fromt hiin dets · ædle første Indfatning. Naar saaledes en
SLV, s. 269 m Sjelens Frelse! / Hvis den · ædle Ganger forstod, hvorfor den blev sadlet,
PS, s. 220 nknings Dybsind, dette hans · ædle gjennemførte Humanitet, der ikke gjør
NB:44 Det har hell. aldrig Nogen af hine · Ædle gjort, der i Sandhed vilde Mskenes Vel,
Brev 245 til at tilfredsstille hans · ædle Godgjørenhed, men han havde dog nok
Not3:18 ot den enkelte kjække og · ædle Handling af Hornbecks Fiskere, som Evald
NB15:62 anne Exempler. Saadanne store og · ædle Handlinger de æres i Verden –
4T44, s. 345 Gode, det i Sandhed Store og · Ædle har foruden alle andre gode Egenskaber
OTA, s. 336 g skal bevæge Jorden; den · Ædle har sagt: giv mig en stor Tanke: o, det
Brev 29 være med hans Støv den · Ædle hensovede, Gud glæde hans Sjel i det
BI, s. 199 al den Bombast om hans Dyd og · ædle Hjerte, men tillige ogsaa saae hans Liv
BB:2 i Vers og Canzoner, hvorledes · ædle Hoffer og store Gjerninger bør være
EE1, s. 269 e noble, rene Træk, denne · ædle Holdning, hvorledes kan dette vække
AA:2 eundre Ridderens raske Ridt og · ædle Holdning. Hvor forskjelligt er ikke i denne
LA, note storiens Forfatter har med sin · ædle Humanitet ofte nok været opmærksom
OTA, s. 321 di han tabte den Modige. Den · ædle Husbond; ak, han maa gaae til en Side,
SD, s. 204 n af Selvfornegtelse, af det · Ædle i at offre sit Liv for Sandheden –
Brev 269 n og styre derimellem. Det · Ædle i ham tilfredsstilles derved, at han dog
NB29:76 ninger til at kunne see det · Ædle i hans Adfærd, ere misundelige paa ham,
CT, s. 41 vil egentligen lære, at det · Ædle i Verden ansees for Dumhed, det Onde for
JJ:386 Mskene: Haabets ell. Erindringens · ædle Individualiteter. / Det er mærkeligt
NB14:126 man repræsenterer denne · ædle Ironie, men som Du, ædle Eenfoldige!,
AE, s. 71 som alt det Øvrige, at den · ædle Jacobi end ikke tør indestaae for hans
AE, s. 98 er i sin Tid. Den begeistrede · ædle Jacobi, der med elskelig Sympathie ofte
AE, s. 71 cludere ham, men at endog den · ædle Jacobis begeistrede Veltalenhed Intet formaaer
EE1, s. 362 Barn, og dog smykket med den · ædle jomfruelige Værdighed, der indgyder
PS, s. 258 det kunde tilfredsstille hiin · ædle Konge at sende i sit Sted den meest betroede
PS, s. 236 af sit eget Hjerte! Dog hiin · ædle Konge gjennemskuede allerede Vanskeligheden;
Papir 306 en Daarskab, thi hvis hiin · ædle Konge kun derved var bleven ukjendelig,
SLV, s. 446 ig omvendt, som det gik hiin · ædle Konge, hvem Sorgens Budskab lærte at
PS, s. 258 r ikke den Mulighed, som hiin · ædle Konge, pludseligen at vise, at han dog
Brev 66 den existentielle Muligheds · ædle Kostbarhed. Ved i from Indvielse ganske
NB14:112 for den existentielle Muligheds · ædle Kostbarhed. Ved i from Indvielse ganske
NB2:138 f de fornemme de dannede de · ædle Kredse, hvor hans Længsel og Higen er,
Papir 375 t vise den Sundhed, der er hans · ædle Liv saa eiendommelig. at Paradigmet kunde
EE1, s. 31 ørste Frembringelser i den · ædle Malerkunst. Denne Farve var netop en af
PS, note f Menigheden – ak og hiin · ædle Mand har netop forspildt Alt. – Eller
FB, s. 158 der tør sige endog til det · ædle Menneske, der vil græde over ham: græd
EE1, s. 299 n i ham, men heller ikke det · ædle Menneske, hun føler ham blot æsthetisk.
G, s. 76 es, at han vidner derved om den · ædle menneskelige Frimodighed, der dog veed,
F, s. 518 DHrr. Subscribenter og alle de · ædle Mennesker, ved hvis Hjælp jeg drev det
IC, s. 142 en Saadan, et af hine sjeldne · ædle Mennesker. Dette er meget langtfra. Jeg
BI, s. 153 paa den anden Side den · ædle momentane Mistillid til de af ham selv
NB31:114 er nok ogsaa længst den · ædle Msk-Race uddøed, og det der nu fødes
Oi8, s. 348 stendommen, Docenterne, disse · ædle Mænd, som bygge Propheternes Grave,
Papir 371:1 for de Ædle; thi den · ædle Natur begeistres kun ved det Vanskelige.
FB, s. 208 rende for de Ædle; thi den · ædle Natur begeistres kun ved det Vanskelige?
FB, s. 193 lige ved Haanden. Den stolte, · ædle Natur kan taale Alt, men een Ting kan den
LA, s. 31 emodig erindrer, det seer den · Ædle nu om sig i forynget Gjentagelse. /
Oi7, s. 281 e, at de ville have det Gode, · Ædle o. s. v. reent bort; men der er ogsaa i
Oi7, s. 282 dhed ville gjøre det Gode, · Ædle o. s. v. til Virkelighed. / » Mennesket«
NB30:103 sande Alvor, det Herlige, · Ædle o: s: v: / Phantasien / / er hvad Styrelsen
Papir 477 lvorlige, der fremstiller dette · Ædle o: s: v: Dette vil sige, han benytter sig
LA, s. 58 , og hvor omhyggeligt end den · Ædle og Dannede veed at fortone enhver disharmonisk
NB18:9 ette har tilsidst fortæret det · Ædle og det Essentielle i det at være Msk.
LA, s. 57 vægt, der udmærker hans · ædle og fribaarne Holdning, om dog Sjelen tankefuld
Papir 460 har hans Evner eller hans · ædle og høimodige Sjel – jeg er dog
Papir 459 r i skjult Inderlighed den · ædle og ophøiede Charakteer. / Og hvorfor
EE2, s. 104 er Dig en Aabenbarelse af det · Ædle og Ophøiede? Skulde det nu forstyrre
NB29:78 til at bringe den i Gang, og de · ædle og redelige Msker ere som bekjendt sjeldne.
Brev 29 ære, nu Salige Broder, den · ædle Olding ved Dødens Budskab nu er hensovet
Papir 459 ig, naar man saa faaer den · ædle ophøiede Charakteer at see! Ja, er den
NB21:80 elation maaskee lyde: denne · ædle Ophøiethed, denne Værdighed –
KG, s. 260 kke. Det er en Misbrug af det · ædle Ord » Haab« at bringe det
3T44, s. 265 embragte ikke i Forening den · ædle Overeensstemmelse, der betingede Optagelsen.
EE1, s. 245 der i Livet som i Romanen er · ædle qvindelige Sjæle, hvis ophøiede Resignation
BOA, s. 123 . Lad os ikke glemme, at hiin · ædle Reformator, den eenfoldige Vise i Grækenland,
NB32:117 ns personlige Egenskab den · ædle rene Eenfold ( hvilket er Betingelsen for
EEL, s. 66 nde med hin Gjæstfrihedens · ædle Repræsentant ( ak! hans Fremtids Haab
PS, s. 215 e Evner, jeg der ikke som hiin · ædle Romer merito magis quam ignavia afholder
DD:208 efter Næsen, hvorimod den · ædle Rovfugl, den værdige Rovfisk, det stolte
3T44, s. 279 es fra Begyndelsen, var hans · ædle Selvfornægtelses Gjerning, og dens Triumph
KG, s. 275 den er farlig at øve; hiin · Ædle siger selv, » at Menneskene kunde
JJ:421 lig Betegnelse af Profs. Nielsens · ædle Simpelhed – og nu det Resignerede:
Not3:18 e ligger ikke mindre i dens · ædle Simplicitet end i hiin objective Naturlighed,
NB18:102 st og studerer disse fromme, · ædle Sjeles Skrifter, og det lærer han udenad
KG, s. 274 end hvad han forstod. / Denne · ædle Skalkagtige havde dybsindigt forstaaet,
KG, s. 274 es den sande Kjerlige og hiin · ædle Skalkagtige. Denne Sidste veed med sig
EE1, s. 195 vil sige, naar man vil have · ædle Species. I Provindserne, i Smaakjøbstæder,
Papir 345 Ærinde kommer til hiin · ædle Statsmand Ex. Ø:, naar han er saa uheldig
NB:73 isk-sentimental: taler om det · ædle Udtryk af en dannet Personlighed, Skikkelsen,
Oi9, s. 387 d de havde fortjent ved deres · ædle Uegennyttighed, men hvad de ikke fik, lønnede
NB2:42 ere end slyngelagtig, beundre den · ædle Uegennyttighed, nei den beleer den, ell.
EE2, s. 159 re, saa havde han dog ved sin · ædle Ungdommelighed gjort Øieblikket alvorligt.
KG, s. 274 m, og sandeligen – hiin · Ædle var endda ikke just et slet eller et ondt
SLV, s. 260 t denne hendes velbyrdige og · ædle Velgjører ( dette er jo Fattigmands-Udtrykket)
SLV, s. 27 derved en Indbildning som den · ædle Viin bliver det. – Deeltagerne vare
BOA, s. 144 Behandlingen netop bliver den · ædle Viin den er, ikke taber Noget og ikke faaer
SLV, s. 27 ringens Gjenstand; og som den · ædle Viin vinder ved at passere Linien, fordi
NB11:76 rste af dem opdrog mig ved sin · ædle Viisdom, den Anden ved sin elskelige Uforstand.
Not15:6 Læremestere, en Oldings · ædle Viisdom, og en Qvindes elskelige Uforstand.
NB14:126 atterlighed kun Du saae Du · ædle Vise! / Ogsaa af den Grund kan det være
OTA, s. 288 alet mere forundret end hiin · ædle Vise, der ikke begyndte med at tvivle om
NB28:42 Mængde. / O, Socrates, Du · ædle Vise. Midt i Mængden, omringet af disse
NB2:47 rtræffeligere. Den begeistrede · ædle Yngling kan ikke forstaae det. Og det er
BA, s. 435 skeed om Begreberne, som hiin · ædle Yngling, der til Urtekræmmerexamen paa
IC, s. 71 eg været samtidig med hiin · Ædle!« Og hvad nu, at jeg skal citere Prædikeforedraget,
NB15:51 ædelæreren ( den Rene, den · Ædle) var den styggeste Mand med synlige Anlæg
CT, s. 41 dlertid anpriser Parabelen det · Ædle, at handle saaledes som Huusfogeden –
KG, s. 122 Din Kjerlighed og Dig som den · Ædle, da maa Du, christeligt forstaaet, være
CT, s. 184 løst; muligt, at Du er den · Ædle, den Gode, muligt, at Du endog engang skal
FB, s. 207 hæderværdige Samling af · Ædle, den Jury, som enhver Slægt constituerer
IC, s. 28 nkede, og Mishandlede; alle I · Ædle, der hvad jo Enhver veed at sige Eder, fortjent
TTL, s. 433 Vise, der veed at raade, den · Ædle, der opmuntrer ved sit eget Exempel, den
NB7:46 Smaalighed; det er ikke det · Ædle, det Gode der seirer, nei det er den samme
IC e til Aarhundrede som den Store og · Ædle, det med hans Fornedrelse er saa godt som
Papir 477 estilling om det Alvorlige, det · Ædle, det Ophøiede, det Gudelige. /
IC, s. 49 sige, det er det Rigtige, det · Ædle, det Ophøiede, det Sande – naar
IC, s. 49 at gjøre det Rigtige, det · Ædle, det Ophøiede, det Sande. Thi hvilket
Oi7, s. 281 det Gode, det Skjønne, det · Ædle, det Sande, det Ophøiede, det Uegennyttige,
NB26:34 igheds Forhold til det Gode, det · Ædle, det Uegennyttige o: s: v: / Styrelsens
NB28:100 lagt Beslag paa at være: det · Ædle, det Uegennyttige o: s: v:. At nu min hele
Oi7, s. 281 g deiligt det Skjønne, det · Ædle, det Uegennyttige, det Høimodige o. s.
NB26:34 er i Charakteer af det Gode, det · Ædle, det Uegennyttige, sætter det ind i Virkelighed,
NB14:126 t tænke paa Dig, Du den · Ædle, Du var dog den Eneste, der ædelt og
NB28:34 nnet, lønnet, som det · ædle, dyrebare Msk, der fatter det som sin Opgave
OTA, s. 290 ke tilbede – selv hiin · ædle, eenfoldige Vise, han kunde tie af Forundring,
CT, s. 247 g har beundret hiin Oldtidens · ædle, eenfoldige Vise. Ved at læse om ham
NB28:28 t. Uendelige Ophøiethed, · ædle, elskelige, qvindelige Undseelse! Ved sin
NB26:34 n forholder han sig til det · Ædle, Gode, Uegennyttige, Ophøiede –
NB18:47 n Skuespiller fremstiller fE den · Ædle, Helten, Sandhedsvidnet o: D:, han udtaler
EE2, s. 297 ndnu skjøn, hendes Træk · ædle, hendes Mine fuld af en vis ydmyg Værdighed,
4T44, s. 346 Gode, det i Sandhed Store og · Ædle, hvad det betyder for ham og i Forhold til
KG, s. 122 a at prise Kjerlighed som det · Ædle, hvilket Christendommen ogsaa gjør, naar
IC, s. 28 re I dumme nok til at være · ædle, hvorfor taabelige nok til at være elskelige
4T44, s. 349 komme det i Sandhed Store og · Ædle, hvortil han i Beslutningen har knyttet
NB21:4 ig, det giver Livslyst! O, I · Ædle, I der gjennem et langt, langt, langt Livs
NB21:4 det var en rar Verden: o, I · Ædle, I tilvinke mig Bifald. Uden Vrede, uden
Papir 459 e den Kloge tillige er den · ædle, ophøiede Charakteer, det troer han,
NB18:47 o: D:, han udtaler da alle disse · ædle, ophøiede, heltemodige Følelser og
Papir 477 udbyder nu det Ophøiede, det · Ædle, Religionen for saa billig en Priis –
BOA, s. 291 for svagt, men netop med den · ædle, selvbevidste og dog beskedne Holdning,
4T44, s. 343 Gode, det i Sandhed Store og · Ædle, som bør være Maalet for hans Stræben,
Oi10, s. 416 Andet end den Raffineredes · ædle, uegennyttige, modige Begeistring. /
NB28:28 t han selv bliver Offer. O, · ædle, uendelig ophøiede, elskelige qvindelige
NB2:119 el gjelde om enhver af hine · Ædle, vi ønske at lære af, at han selv
NB28:28 e – just dette er det · Ædle. – » Det er idel Naade«
KG, s. 122 Udtryk, at Kjerlighed er det · Ædle. Dog skjuler Misforstaaelsen sig. Hvad hjælper
NB12:179 at denne Mand var den Gode, den · Ædle. Men derved forvirres det Hele. Alt maa
AE, s. 516 det Klogeste er sjeldent det · Ædle. Men endogsaa denne Adfærd ( en Slags
FB, s. 208 kelige og begeistrende for de · Ædle; thi den ædle Natur begeistres kun ved
Papir 371:1 e og begeistrende for de · Ædle; thi den ædle Natur begeistres kun ved
KG, s. 330 unde kalde ham: den Gode, den · Ædle; thi i denne første Strid er det endnu
SLV, s. 263 hed gav Forlystelsen selv et · ædlere Anstrøg end de maaskee ellers vare vante
NB18:69.a gudd. Myndighed. / / / i denne · ædlere Beskjeftigelse / Ordinationen /
CT, s. 119 melivet« er efter den · ædlere Deel: i den Vaagne vaager Aanden, hvorimod
EE2, s. 44 gt sundere og skjønnere og · ædlere er dette Veemod end den prosaiske Forstandighed,
AE, note ielse oplyse det Samme ved et · ædlere Exempel. Elskeren kan » vove«
EE2, s. 313 at han atter opløftes og i · ædlere Forstand bliver et ualmindeligt Menneske.
EE2, s. 313 elv om et Menneske saaledes i · ædlere Forstand er et ualmindeligt Menneske, saa
KKS, s. 93 , men forsaavidt hun skulde i · ædlere Forstand leve af denne Beundringens kostelige
BA, s. 425 ividualitet i skjønnere og · ædlere Forstand udvidet, end den, der er indesluttet
NB15:118 er – og just jo dybere og · ædlere han er – saa bliver her en frygtelig
Oi2, s. 158 e maa have Indflydelse paa de · ædlere Husdyr og derved igjen paa, hvad der jo
NB14:112 flere Kræfter, ædlere og · ædlere Kræfter – Ens Kraft vil i »
Brev 66 ere Kræfter, ædlere og · ædlere Kræfter – Ens Kraft vil i Hjertets
Brev 114 e sinker og langsomt fortærer · ædlere Kræfter. Vær derfor glad, at Du blev
NB15:65 De, der repræsentere en lidt · ædlere lidende Form, thi nu ere de faktisk de
KG, s. 17 lemmende at trænge ind i de · ædlere og derfor just skjulte Dele af Legemet;
Brev 66 , flere og flere Kræfter, · ædlere og ædlere Kræfter – Ens Kraft
NB14:112 ter, flere og flere Kræfter, · ædlere og ædlere Kræfter – Ens Kraft
SLV, note re fuldendt. Jeg veed ingen · ædlere Seier for en Skuespillerinde, end, at Den,
Not3:18 har villet fremhæve de · ædlere Sider af Almue standens Liv, den rene Natur,
EE2, s. 51 en for sin Kjærlighed. Den · ædlere Skikkelse har hvad man i strængere Forstand
3T44, s. 266 det var, ikke hvad man i den · ædlere Stiil kalder saa, men hvad man i simpel
NB:206 or Menneskene« / / Enhver · ædlere Stræben møder altid Modstand, Misforstaaelsens
TTL, s. 435 n Frygtagtige forstyrres i en · ædlere Stræben, ved at agte paa Andres Dom.
3T44, s. 261 ghed, i hvilken det Bedre og · Ædlere synker i Dvale som ved en Fortryllelse.
IC, s. 163 aa være det Høiere, det · Ædlere, der drager det Lavere til sig, det er,
EE2, s. 33 r smerteligere og ogsaa noget · ædlere, det frygter sig selv for den Andens Skyld.
Oi2, s. 158 om der ikke hos Husdyrene, de · ædlere, Hesten, Hunden, Koen skulde vise sig Tegn
KG, s. 122 unde ansee Kjerlighed for det · Ædlere. Dette gjør den ogsaa, kun at Verden
OTA, s. 196 et ingen Kunst, at smykke de · Ædles Grave og sige » dersom de nu havde
KG, s. 275 stregen kommer Smilet paa den · Ædles og dog saa Skalkagtiges Læber, og han
IC, s. 23 lv naar du er skjønnest og · ædlest, naar vi beundre Dig meest, her er dog een
Papir 344:4 holdes i den reneste og · ædleste Aand, for at danne Modsætningen til
SD, s. 136 ælder om nogen Sygdom, de · ædleste Dele, Sygdommen har angrebet; og dog kan
NB8:46 msklig talt skjønneste og · ædleste Former af Fortvivlelse, dem som »
EE2, s. 63 endog i den skjønneste og · ædleste Forstand som et Bytte. Og skulde det glæde
KG, s. 291 Tænk Dig hans rige, hans i · ædleste Forstand velsignede Erfaring, hvorledes
TSA, s. 76 for Sandheden, har han jo i · ædleste Forstand været Uskyldig. /
2T44, s. 223 e hende i strængeste og i · ædleste Forstand: Forventende. Og viser dette ikke
Not13:51 høiede den, msklig talt · ædleste Gjerning, tør jeg ikke kalde en god
2T43, s. 35 l, der drev sin Spot med det · Ædleste i et Menneske, og som bemyndigede den,
EE2, s. 114 Er det ikke at knække det · Ædleste i hende? Maaskee er hun svag, maaskee vil
Papir 465 e tillige vistnok en af de · ædleste Iagttagere, hvilke det franske Folk har
OTA, s. 215 og gnaver og fortærer de · ædleste Kræfter, er den indvortes Skade, som
KG, s. 190 Det Mangelfulde ved selv den · ædleste menneskelige Begeistring er, at den, som
NB16:82 paa. / Hvad til Nød den · ædleste Natur, der dagligt levede i Frygt og Bæven,
FB, s. 190 Bevægelsen i Kraft af det · Ædleste og Helligste i et Menneske, med Angst og
KG, s. 75 r et Menneske i dybeste og · ædleste og saligste Forstand blind, saa han blindt
NB2:42 trænge sin Begeistring til den · ædleste og uegennyttigste Opoffrelse – og
BB:2 nden tog, idet, istedetfor den · ædleste Opoffrelse, traadte den største Egoisme.
OTA, s. 358 dige ligefrem, at han er den · ædleste Skabning. Og saaledes tale vi jo ogsaa
KG, s. 190 st meente og menneskelig talt · ædleste Sværmerie, endog den meest glødende
LP, s. 51 es med den ædende Rust. Den · ædleste, den mest blændende hvide Papaver forandrer
2T43, s. 24 d der er det Høieste, det · Ædleste, det Helligste i Mennesket, det har ethvert
CT, s. 314 e, var end dette Menneske det · ædleste, det reneste, det forsonligste, det kjerligste,
KG, s. 235 undskylde, men at han var det · ædleste, det uegennyttigste, det høimodigste
DS, s. 195 istendom. Saaledes kommer jeg! · Ædru – det føler jeg vel –
NB15:103 Øine betyder at være · ædru – dog hvad siger jeg, ædru, ja
NB22:140 beruset og før var man · ædru – og dog er det Crisen. Det er hermed
DS, s. 172 , derfor er han – han er · ædru – saa forsigtig, at befæste et
DS, s. 162 e er Veien til at blive ganske · ædru – saaledes bruges jo et Stærkere
DS, s. 160 lighed, det er just at være · ædru – som Apostlene vare det paa Pintsefesten,
DS, s. 195 Gud! Dette er ikke at være · ædru ( thi saa maatte mit Liv være blevet
NB22:140 s. 1 D. p. 231. / At blive · ædru / / i christelig Forstand er vistnok for
DS, s. 156 le vi tale, om det: / at blive · ædru / Naar der, blot menneskeligt, gjøres
DS, s. 174 Tilstand at vedgaae Noget, han · ædru aldrig havde tilstaaet. Ganske sandt, naar
DS, s. 174 relser, saa man, istedetfor · ædru at have Nydelse og Glæde af sin Forstaaen,
SD, note elv bliver endnu tilbage som en · ædru Bevidsthed om Hengivelsen, hvorimod Qvinden
DS, s. 172 yser for Følgen af at blive · ædru blot een eneste Dag. Og som en beruset
DS, s. 178 e.« / / M: T: at blive · ædru det var Opgaven; og » Alvoren«
DS, s. 175 t man er beruset. / Thi ganske · ædru er efter Christendommens Mening kun Den,
KG, s. 187 ieblik at blive gjort ganske · ædru er en Forøgelse af Berusetheden; thi
DS, s. 172 ham til at blive ædru. Men · ædru er han sandeligen ikke, saa lidet som En
DS, s. 195 det føler jeg vel – · ædru er jeg ikke; thi kun » Aand«
DS, s. 177 ommen mener, at det at være · ædru er, at Din Forstaaen er Din Handlen, at
DS, s. 170 e: de ere berusede. / At blive · ædru er: at komme sig selv i sin Forstaaen,
DS, s. 160 , hvad det betyder. / At blive · ædru er: at komme til sig selv i Selverkjendelse
NB22:140 delig forstaaet at være · ædru fordres nu først og fremmest den fuldstændige
PCS re. / Tilfældigviis er Capt. S. · ædru i anden Akt af Stykket. Det er tilfældigviis,
F, s. 492 aalmodig Salighed at drikke sig · ædru i den knapt, ja skuffende, kun eengang
KKS, s. 107 beruset i Beundring og dog · ædru i dialektisk Besindighed vil han kun have
AE, note ogsaa comisk, naar man seer en · Ædru i hjertelig og fortrolig Samtale med en
DS, s. 177 Selvfornegtelse er at være · ædru i Sammenligning med denne Beruselse. Thi
DS, s. 175 g er. Men altsaa, for at blive · ædru i Sandhed, er det den første Betingelse
3T43, s. 79 kke beruset i Drømme, men · ædru i sin Tanke og i sin Tale. / » Men
BA, s. 381 lig at sove Rusen ud og blive · ædru igjen. I denne Henseende har vor Tid været
DS, s. 163 dsat Mening, at det at være · ædru just kjendes paa, at man i Alt holder Maade,
DS, s. 169 an man blive fuld deraf; og en · Ædru kan godt gaae over en stor Plads uden at
DS, s. 172 den, sin Forstaaen; thi som en · ædru Mand har sagt: et Menneske er stolt af
DS, s. 169 ank, uden at svimle – en · ædru Mand. Men over en stor Plads vilde han
4T43, s. 143 eske altid bevarede sin Sjel · ædru og aarvaagen i denne Forestilling, da skal
DS, s. 160 aandelig forstaaet, at være · ædru og beruset. Vi begyndte med, at Forstandighed,
DS, s. 156 aandelig forstaaet, at være · ædru og det at være beruset, da tænker
DS, s. 160 ristelige Tale om det at blive · Ædru og see nærmere, hvad det betyder. /
DS, s. 164 ingede gjør ædru, ganske · ædru og tillige ( det Ord Apostelen just i vor
OTA, s. 240 es svimler, dersom Du dog er · ædru og vaagen, er Du da ganske nøieregnende
HH:23 din Sjæl skal atter blive · ædru og vaagen. / Menighedens Forhold til Χstus
DS, s. 164 etinget stille, ligesom ganske · ædru og vaagen. Maaskee var det en ganske ung
DS, s. 156 nker man ved det at være · ædru paa Forstandighed, Besindighed, Klogskab
BI, s. 113 og Socrates alene holder sig · ædru som Eenheden af det Comiske og det Tragiske;
NB15:103 være mere end ædru, · ædru som en Gud, der i salig Besindighed hviler
BI, s. 108 Kjærligheds-Forhold, der i · ædru Tilstand maa have forvoldet ham hele Usikkerhedens
NB7:59 sig til Gud, naar man bliver · ædru ved Hjælp af, at det jo er Enhver tilladt,
DS, s. 154 kærpe en, kan jeg tænke, · ædru Verden den Formaning: bliver ædrue!
DS, s. 155 siger Apostelen: » bliv · ædru!« og siger dermed: Du er beruset; Ulykkelige,
DS, s. 154 kom til Dig selv, see at blive · ædru« saaledes tilraaber det verdslige Sind den
DS, s. 155 at just den sande Christen er · ædru, at derimod Enhver, i samme Grad som han
NB19:30 en var der vel, der var saa · ædru, at han forstod, at det Sidste var det Vigtige,
DS, s. 175 standige er rigtignok saaledes · ædru, at han ikke vil tilstaae, at han er beruset,
DS, s. 174 nd ad, at det just gjør ham · ædru, at kun Den er ganske ædru, hvis Forstaaen,
DS, s. 161 neskelige Betragtning at blive · ædru, Christendommen kalder det Beruselse. /
DS, s. 162 denne er det at være · ædru, den rene Gjennemsigtighed. Derimod mener
DS, s. 162 tærkere for at gjøre Den · ædru, der var beruset i et Svagere, om end naturligviis
DS, s. 177 » Men saaledes at blive · ædru, det er jo frygteligt, der er jo slet intet
DS, s. 165 rstand ganske sig selv, ganske · ædru, det Ubetingede er forbi for den Gang. /
4T44, s. 327 dersom den ellers er bleven · ædru, det Usandsynligste af Alt, at Noget kan
DS, s. 168 g, at just dette er at være · ædru, dette først at sikkre sig det Endelige,
DS, s. 169 at just det Ubetingede gjør · ædru, efter først at have gjort aabenbart,
DS, s. 164 kket af det Ubetingede gjør · ædru, ganske ædru og tillige ( det Ord Apostelen
DS, s. 174 ædru, at kun Den er ganske · ædru, hvis Forstaaen, hvis Erkjenden er Handlen,
OTA, s. 157 traffen holder ham vaagen og · ædru, hvorledes denne nu end nærmere forstaaet,
NB15:103 dog hvad siger jeg, · ædru, ja at være mere end ædru, ædru
SLV, s. 35 Punkt, blev han mere og mere · ædru, jo mere han drak. Victor Eremita var af
KG, s. 164 at spilde den. / Bliv derfor · ædru, kom til Dig selv, forstaae, at Feilen ligger
DS, s. 163 e det Stærkere, som gjør · ædru, men at det at blive til Intet er at blive
DS, s. 195 lv) det er ikke det at være · ædru, men det forholder sig til at blive ædru.
NB36:4 de Luther, Du var dog ikke ganske · ædru, men noget bedunstet, eller Din Hjerne noget
DS, s. 163 at gjøre et Menneske ganske · ædru, naar han – og ellers har han ikke
DS, s. 162 vi ikke: nu er han ret blevet · ædru, nei, vi sige det Modsatte. Saaledes ogsaa
DS, s. 174 saa forvandlet til Handling er · ædru, og at En med den største Erkjenden men
DS, s. 164 var blevet klog, i egne Tanker · ædru, og derfor af den Mening, at Alt skal være
2T44, s. 203 ihu, og Din Sjel blev atter · ædru, og Taalmodigheden begyndte igjen sin gode
DS, s. 175 beruset, at han havde været · ædru, om han, strax han havde forstaaet dette
PCS, s. 142 naar han saa en Dag er ganske · ædru, synes han langt snarere at være næsten
Brev 244 t Bedste kan anbefale ham. · Ædru, sædelig, altid invortes vaagen, ubetinget
DS, s. 162 dette Stærkere, som gjør · ædru, ved en frygtelig Misbrug kan bruges til
KG, s. 162 finde, det er, man maa vorde · ædru, vinde Virkelighed og Sandhed ved at finde
NB15:103 ru, ja at være mere end · ædru, ædru som en Gud, der i salig Besindighed
AA:11 rte den samme, som naar han var · ædru. / / / / Kjøbenhavn, den 1ste Juni 1835.
DS, s. 148 ard. / Indhold. / I / At blive · ædru. / / II / Christus som Forbilledet eller
DS, s. 163 at blive til Intet er at blive · ædru. / At blive til Intet for Gud, og dog uendeligt,
DS, s. 153 er derfor ædrue. / At blive · ædru. / Bøn. / Fader i Himlene! Du er en Aand,
PCS, s. 142 uld Mand – fordi han er · ædru. / Denne lille Artikel er en Erindring;
PCS, s. 142 og hvorfor? fordi han nu er · ædru. / Dette har Phister atter rigtigt forstaaet,
DS, s. 196 forholder sig til det at blive · ædru. / II. / Mtth: VI, 24 til Enden. /
DS, s. 195 det forholder sig til at blive · ædru. / Intet redeligt Menneske ( og hvad hjælper
DS, s. 176 det havde været at være · ædru. / Lad mig tage endnu et Exempel. Der var
DS, s. 172 stiller og sit Liv; thi han er · ædru. / Men Christendommen siger: han er beruset,
DS, s. 165 det Ubetingede gjør ganske · ædru. / Men det ere vi vel alle, vi have vel
DS, s. 155 r Beaandelse først at blive · ædru. / Og derom ville vi tale, om det: /
DS, s. 193 e Tider trængt til at blive · ædru. / Thi kort og godt. Det er det nye Testamentes
DS, s. 168 ham en Beruset, han den eneste · Ædru. / Thi Sagens sande Sammenhæng er dette.
DS, s. 165 ngede, eller at han var ganske · ædru. Ak, alle ere vi til en vis Grad, mere eller
DS, s. 155 et Menneske er, at han bliver · ædru. Alt det Christelige er nemlig en Fordoblelse,
DS, s. 161 neskelige Betragtning at blive · ædru. At glemme sig selv, at komme, ikke til,
DS, s. 162 v: det kaldes just at være · ædru. Christeligt er det Beruselse. Og er det
DS, s. 154 d, kalder det andet at være · ædru. Just den fulde Mand, » Apostelen«,
DS, s. 163 an gjøre et Menneske ganske · ædru. Lad mig i en billedlig Tale fremstille
DS, s. 195 kun » Aand« er · ædru. Men jeg kommer dog heller ikke ganske fortumlet
DS, s. 172 en vil tvinge ham til at blive · ædru. Men ædru er han sandeligen ikke, saa
KG, s. 62 e i Evighedens Forstand bliver · ædru. Overalt derimod, hvor det Christelige ikke
DS, s. 161 vindbildning, at man er ganske · ædru. Thi i det Sandsynlige drikker man sig ikke
DS, s. 169 vilde gjøre det, at han er · ædru. Thi naar man nemlig kniber sig langs med
DS, s. 154 nuftig, kom til Dig selv, bliv · ædru.« Thi Forskjellen mellem det Verdenslige
DS, s. 170 an gjøre et Menneske ganske · ædru: det Ubetingede.« / Da Apostlene
SD, s. 220 hvis han een Dag blev ganske · ædru: saaledes den Dæmoniske. Ja, som den
DS, s. 163 , at det er Veien til at blive · ædru; Christendommen mener, at just det at blive
DS, s. 160 Klogskab at det var at være · ædru; det at vove og vove at slippe Sandsynlighed
DS, s. 161 ndsynlige drikker man sig ikke · ædru; er det tilveiebragt ved Hjælp af den
DS, s. 169 and vilde sige » jeg er · ædru; men hvis jeg vilde gaae over en stor Plads,
KG, s. 62 man først og fremmest blive · ædru; men Selvfornegtelse er just den Forvandling,
DS, s. 195 forholder sig til det at blive · ædru; og der er dog en uendelig Forskjel mellem
PCS, s. 142 dan næsten at synes ganske · ædru; og naar han saa en Dag er ganske ædru,
DS, s. 176 igste Sag. Er dette at være · ædru? Den blot menneskelige Betragtning er vistnok
DS, s. 176 rnegtelse. Er dette at være · ædru? Den blot menneskelige Betragtning er vistnok
DS, s. 175 sig selv: er dette at være · ædru? Ja den blot menneskelige Betragtning er
DS, s. 170 udbrændte til Aand, ganske · ædrue – men Spotten sagde: » de
NB3:77.a yseroden, der kan gjøre Folk · ædrue / Naar han, Missionairen, kommer, han vil
DS, s. 170 Pintsedag, aldrig vare de mere · ædrue end just den Dag, ganske udtrykte deres
DS, s. 169 a smaat med os selv, at rigtig · ædrue ere vi ikke. Men saa kommer Klogskaben
DS, s. 182 jøres fornødent at blive · ædrue for at komme ud af denne Beruselsestilstand.
DS, s. 183 l blive Enden paa Sagen, at vi · ædrue maae komme til at gjøre Tilstaaelsen
AE, note nemlig ikke er der, og at den · ædrue Mand ikke har mærket det. – Det
Papir 365:5 Mskene ikke ville blive · ædrue og forstaae, at der til i Sandhed at være
DS den dog først maatte gjøre os · ædrue! / A: T: Da Apostlene traadte frem paa Pintsedagen,
DS, s. 154 u Verden den Formaning: bliver · ædrue! / Og just denne Formaning er maaskee allermeest
NB15:19 for Forbilledet. / At blive · ædrue! Christeligt taget er denne Tanke saa gigantisk
DS ler dog først stræbe at blive · ædrue! Saa send da Din Aand i vore Hjerter; o,
DS, s. 190 ligste Beruselse! Lad os blive · ædrue! Udtrykker mit Liv stadigt væk, Aar efter
NB14:13 es der vel En, der blev saaledes · ædrue, at han forstod ( dette taget i Betydning
DS, s. 156 ndige, de Kloge, som kalde sig · ædrue, betragte saa de Begeistrede med samt deres
DS, s. 174 ige: lige tværtimod, vi ere · ædrue, det er Apostelen der er beruset. Eller
DS, s. 173 ner sig. See derfor advare vi, · ædrue, ikke mod Erkjenden, ei heller mod at udvide
DS, s. 155 ten vare i høieste Forstand · ædrue, kun Aand. Og Christendommen er af den Mening,
DS, s. 169 besindige Mennesker, at vi ere · ædrue, og at det just er det Ubetingede der vilde
DS, s. 152 IV Cap. v. 7. Værer derfor · ædrue. / At blive ædru. / Bøn. /
DS, s. 156 edes med nogle af de saakaldte · Ædrue. Andre derimod have dog en større Villies-Kraft,
NB22:140 e ere vistnok, christelig, · ædrue. Det Mærkelige er tillige, at det at
NB14:13 i christelig Forstand: at blive · ædrue. Hvor sjeldent fandtes der vel En, der blev
BOA, s. 97 oreningen skulde gjøre dem · ædrue. Man har en overtroisk Forestilling om,
DS, s. 169 svingle – vi ere aldeles · ædrue. Men dersom det Ubetingede ubetinget fik
DS, s. 156 orskjel mellem disse saakaldte · Ædrue. Nogle bruge al deres Forstandighed, Besindighed,
DS, s. 154 eder formaner: » vorder · ædrue.« Altsaa det verdslige Sind anseer Christendommen
DS, s. 156 nneskelig forstaaet, saakaldte · Ædrue? Nei, langtfra; nei ikke med een eneste
DS, s. 194 i høieste Grad til at blive · ædrue? Og er det saa ikke det mildeste Mulige
AE, s. 107 g paa den anden Side, at han, · ædruelig som en græsk Tænker, uden at love
SD, s. 210 ok at ønske, at engang en · ædruelig Tænker vilde oplyse, hvorvidt dette
AE, s. 133 thiske, at den er fastende og · ædruelig, det gjelder, at man ikke lystes efter at
EE1, s. 275 lig paa, ikke blot at hun er · ædruelig, trofast og skikkelig, men man tager tillige
DS, s. 163 r Maade, i Alt iagttager dette · ædruelige » til en vis Grad«. Saaledes
BOA, s. 128 nende Eftertryk, med Alvorens · ædruelige Besindighed, indtil Grændsen af en ædel
BI, s. 195 Bevægelser, men det, hans · ædruelige Sjel attraaer, er » die Nutzanwendung,«
AE, s. 261 være det Samme, og Aandens · Ædruelighed er kjendelig paa, at den veed at Forandring
DS, note Videnskabelige, havde christelig · Ædruelighed til ( hvad der udtrykker, at for ham var
BOA, s. 240 mellem Godt og Ondt. / Ethisk · Ædruelighed, der er modsat Adlers Svimmelhed, ligger
JJ:288 et være Trendlenburg; en af de · ædrueligste tænkende Philologer, jeg kjender. /
KG, s. 27 orstand paa Livet, at den mere · ædrueligt og mere fastende holder sig ved Jorden,
SD, s. 227 amle Dage, kort og godt, saa · ædrueligt som muligt – nu er det genialt og
DS, s. 168 søge Guds Rige. / Er dette · Ædruhed eller er det Beruselse? Den blot menneskelige
NB19:30 r falde mig ind, at da hiin · Ædruhed er det Ethiske, saa er den jo min Pligt,
DRT, s. 164 ristendommen er Aand, Aandens · Ædruhed og Evighedens Redelighed, er naturligvis
NB19:30 d. / O, men denne uendelige · Ædruhed som er den strenge christelige, den er
DS, s. 160 skaber for Gud, o, christelige · Ædruhed! Derimod er, christelig, Forstandighed,
NB19:30 mme og lovprise den. Denne · Ædruhed! Thi jeg og mine Lige vi ere dog alle mere
NB15:103 Tugt, Mangel paa » · Ædruhed«, Berusethed; Berusethed i Drømme. /
DS, s. 175 r man deri hans Besindighed og · Ædruhed, at han vidste at styre denne frygtelige
DS, s. 168 tte ansee dog vi Mennesker for · Ædruhed, dette først at betrygge det Endelige;
DS, s. 170 er Beruselse, hvorimod det er · Ædruhed, hvad den Kloge, den Forstandige, den Besindige
NB19:30 , den ene Salige, med salig · Ædruhed, om jeg saa tør sige, seer ene og alene
NB24:105 «, dens Alvor, den · Ædruhed, som ligger i, at Mskene gjøres Enkelte,
NB19:30 enne det Ethiskes uendelige · Ædruhed; men handlende i mit eget Liv kan jeg ikke
DS, s. 185 enne Standsning nu kunde blive · Ædruhedens og sand, skulde der passes paa, at det
DS, s. 162 ke ganske komme til sig selv i · Ædruheds Gjennemsigtighed. Den blot menneskelige
SFV, s. 35 ende Middel bruges; men dette · Ædsende er det Negative, men det Negative i Forhold
SFV, s. 35 vil sige, her maa først et · ædsende Middel bruges; men dette Ædsende er
SFV, s. 35 ir – og ved Hjælp af · ædsende Midler at bringe en Skrift frem, som skjuler
EE1, s. 389 etydelige Taabeligheder. Ved · ædsende Midler udslettes den senere Skrift, og
SLV, s. 161 ogsaa vide at destillere en · ædsende Substants af det Religieuse. Det er et
BA, s. 404 dtryk som Chemikerne bruge om · ædsende Syrer) er beundret, men han tilhører
NB30:53 det Høiere, det at blive · ædt det Lavere. I Aands-Verdenen er det det
NB30:4 e Rotter ved at have af Sult · ædt en Rotte. / Omvendt: kun Den, der er bidt
NB30:132.a Fordøielsen, saa har Tiden · ædt ham, han er som tabt, spildt; Tiden, Samtidighed
NB30:53 at blive ædt. / At blive · ædt! Anderledes kan det jo heller ikke gaae
NB30:53 det det Høiere at blive · ædt. / At blive ædt! Anderledes kan det jo
NB29:79 Vrøvl, og faaer 3 Snese · Æg for hvert Barn en Mutter i Menigheden avler,
LP, note 1, 161: » Geniet er et · Æg, der trænger til Varme, til Lykkens Befrugtigelse,
NB31:112 nderledes end det med Columbuss · Æg, disse i en vis Forstand plebeiiske Kunststykker.
NB11:179 t som en Hane kan lægge · Æg, høchstens Vindæg; saa lidet kan »
JJ:62 es vil Fuglen ikke udruge sit · Æg, naar man har rørt ved det. / Livets
SLV, s. 20 vil Fuglen ikke ruge over sit · Æg, naar nogen Fremmed har berørt det. /
SLV, s. 54 lyder ud, af at dandse mellem · Æg, og andre lignende ligesaa underholdende
BI, s. 291 elig gjerne vilde lægge et · Æg, til, halv undvigende, halv bestyrkende
NB29:79 for at kunne tælle baade · Ægene og det Andet – – – og
EE1, s. 301 bne mig med en Dolk, for at · ægge Din Spot! flye hvorhen Du vil, jeg er dog
G, s. 20 isk Art; thi ellers vil De blot · ægge hende. At Sligt ikke kunde falde Dem ind,
FB, s. 186 il en Latterlighed, om muligt · ægge hendes Stolthed. Han vil ikke skaane sig
NB2:34 ge jeg lever, handler jeg, ved at · ægge mod mig indirecte, og saa tie. Naar jeg
NB13:61 r bespændt Terainnet, overalt · æggende og speidende, om hiin Enkelte ikke skulde
NB:18 ikke kan taale Vinen, thi saa · ægger De selv den sluddervorne Deeltagelse. De
NB28:63 et som fordres af Enhver, kun da · ægger den til Forfølgelse. Thi det Ubetingede
NB:51 fortabt. Det listende Aristokratie · ægger end ikke Mængden som hine gl. Aristokrater,
FF:186 paa de utallige vel destillerede · Æggesobkeners udtrykkelige Opfordring. /
Papir 310 ved de utallige veldestillerede · Æggesopkener. – Og Du skulde høre mig tale –
SLV, s. 55 tte, da har man een to tre en · æggesyg Forfatterinde og man selv skygger beundrende
SLV, s. 440 mmelseslyst, der gjør ham · æggesyg. Men han kan ikke selv blive frelst ved
Oi10, s. 402 ntet, som verdslig Klogskab · æggesygt er saa forhippet paa, som paa Øieblikket,
EE2, s. 83 at svare ham et Ord, men blot · ægget ham med Dit sarkastiske Smiil, nu til almindelig
CC:1 fectus templi et Sadducæi, · ægre ferentes, quod docerent illi populum, et
CC:1 vero quandam prætervehentes · ægre potuimus compotes fieri scaphæ.
Not1:8.g e humanæ naturæ sanitate, · ægritudine, medicina adversus Pelagianos et Massi
JJ:433 est, non ut habeat, qui sibi · ægro assideat, sed ut habeat aliquem, cui ipse
CC:6 tus est nihil intelligens, sed · ægrotans de quæstionibus et pugnis verborum,
NB22:95 centibus filiis suis, mater · ægrotat; factaque es, Ecclesia, profectu tuæ
CC:2 propterea quod audivistis eum · ægrotum fuisse. Atque ægrotus fuit ad mortem
CC:7 E. mansit K. T. reliqui Mileti · ægrotum. Festina ad me ante hiemem venire. Salutat
CC:2 s eum ægrotum fuisse. Atque · ægrotus fuit ad mortem usque, sed Deus ejus misertus
Not12:9.a scenicas meretriculas ad hunc · ægrum permisit accedere? quæ dolores ejus
DD:99 hen paa. / Naar det sortner for en · ægte Χsten i hans Dødsstund, da er det
TSA, s. 84 igation for at see om den er · ægte – jeg vilde rolig cassere ham. Et
TS, s. 66 Samvittigheden i Veien for at · ægte Bathseba), naar endog han efterat det er
Brev 40 / Det Indlagte fra Berlin var · ægte Berlinsk; Brøckners Indfald at sende
Not3:14 lærer derpaa, at han vil · ægte Bondens Datter; men hun er allerede lovet
BI, note de, paa hvilken han slaaer det · ægte borgerlige Liv i Staten i Hartkorn med
SLV, s. 67 m, at skære til, at klippe · ægte Brüsler-Kniplinger ud, for da at danne
JJ:142.c ste Tøi i Alt, ægte Guld, · ægte Brüssler-Kniplinger, kun har jeg min
SLV, s. 296 gt. / Da Perikles havde sine · ægte Børn levende, gav han en Lov, at Ingen
HCD, s. 181 er at være hine Ugudeliges · ægte Børn, at gjøre det Samme som De,
NB3:28 begunstige og opmuntre sine · ægte Børn, istedenfor at offre disse i en
NB26:86 n god Avlsgaard, at jeg kan · ægte Cathrine, saa skal jeg takke ham hele mit
NB23:95 t, og saa vender man sig blot, i · ægte christelig Aand, polemisk mod dette: at
NB23:95 angsmaaden er ganske simpel og i · ægte christelig Aand. / Man lader ved Rodemesterne
NB20:73 at befæste i Troen saa er det · ægte christelig Forkyndelse af Χstd. /
TS, s. 40 eier Hanen, saaledes er Den en · ægte christelig Taler, der, fordi det Christelige
NB10:177 ed Mængden. Min Collision er · ægte christelig: jeg forfølges – fordi
NB16:79 lv forlangte. / See, det er · ægte christelige Collisioner for dens Vedkommende,
NB32:42 ildning bort, og vi har strax de · ægte christelige Collisioner: at være Fader
IC, s. 209 maa disse jo strax kjende mit · ægte christelige Sindelag, og altsaa, istedetfor
NB22:159 delige Alvor bagved. / Den · ægte christelige Sætning: et Msk. formaaer
Papir 451 han prædiker over dette · ægte christelige Thema: Selvfornegtelse Forsagelse
NB30:47 teligt vil trøste sig ved den · ægte christelige Trøst, med hver Dag Du lever,
NB26:101.a nsker ganske at udtrykke det · ægte Christelige, / Psychologisk. /
NB25:110 te er gudd. Ophøiethed, · ægte christeligt. Men hvad berettigede Apostelen
AE, note Præsten er. – Det er · ægte comisk, naar Pryssing siger » han«
EE1, s. 145 Casus, saa vilde det være · ægte comisk. Saaledes gaaer det ogsaa med Individet,
Papir 292 dste med mig selv, at jeg er en · ægte Dansk, saa kunde jeg næsten for at forklare
NB10:145 ngende sammen med denne · ægte danske Generethed og Frygtagtighed mod
NB10:201 vet behandlet, skal være det · ægte danske Udtryk for og Betegnelse af: at
NB10:43 sætte disse to sammen) er en · ægte dialektisk. / Hvad jeg i en tidligere Journal
BI, s. 292 aldeles svarende til en anden · ægte diplomatisk Sætning, mundus vult decipi,
KG, s. 232 te-dybe den dybe Tænknings · ægte Dybsind. Viden er ikke Mistroiskhed; thi
BI, note at der hverken skal tages til · ægte ei heller bortgiftes; men den erindrer
AE, s. 524 lut Vished for, om han var et · ægte eller uægte Barn, og hele hans Lidenskab
FB, s. 175 ldrene tvinge hende til at · ægte en Anden ( der kan desuden være et Pietets-Hensyn,
EE2, s. 81 vilde lade sig nøie med at · ægte en Vaagekone; men det er som oftest ikke
FP, s. 19 nærmest Beslægtede skal · ægte Enken. Fortrinligt at bemærke er ogsaa
BA, s. 419 ns Deficit. Det var derfor et · ægte ethisk Udbrud, fuldt af Energie og Mod,
EE2, s. 176 nækket ham, og en ædel, · ægte fornem Værdighed gjorde ham endnu skjønnere.
Brev 271 n saadan sees aftegnet, en · ægte Fuldblodshest: en høi, lang, tynd Rad,
Brev 271 eds staaer een eller flere · ægte Fuldblodsheste til Salg. En saadan sees
BI de man vel tænke sig en sand og · ægte Fædrelandsven uden talende, hvorledes
Papir 117 itet forholder sig til den sunde · ægte Følelse som Spurven til Svalen, der
DD:81 den er for al Empirie urokkelig · ægte genial Sindsstemning, medens Ironie i ethvert
EE1, s. 133 . Overhovedet har Mozart med · ægte Genialitet ladet Leporello reproducere
DJ, s. 69 ke kan fordunkle en Enkeltheds · ægte Glands) eller han paa andre Steder præsterer
Brev 55 har seet; bygget i en reen, · ægte gothisk Stiil. / Af Ovenstaaende vil De
BOA, s. 148 ved at tage et Hensyn til en · ægte græsk Fremstilling af Aristoteles. Som
BI, s. 125 , at Aanden i denne Dialog er · ægte græsk og ikke orientalsk. Efter den
EE1, s. 70 det Sjælelige. Det er en · ægte græsk Tanke, at Elskovens Gud ikke selv
EE1, s. 157 ske og det Moderne. Det er · ægte græsk, at Philoktet beklager sig over,
EE1, s. 70 ngsel, saa vilde det være · ægte græsk, at, medens Alle, der kjendte
EE1, s. 150 g ikke i sig selv, og det er · ægte græsk, naar han beklager sig over, at
EE1, s. 154 d til Slægten. Men det er · ægte græsk. Livsforholdene ere dem eengang
SD den socratiske Definition er saa · ægte græsk; saa her som altid enhver anden
BI, note ikke. Imod den af Kebes gjorte · ægte græske Bemærkning, at man, naar man
NB7:104 just – see det er et · ægte Guds-Forhold. Saa kan jo Gud hvad Øieblik
JJ:142.c altid det bedste Tøi i Alt, · ægte Guld, ægte Brüssler-Kniplinger,
Papir 433 vilde beslutte sig til at · ægte ham, da hans Tanke var, at det kun skulde
EE2, s. 76 rmelse mod en Pige at ville · ægte hende af nogen anden Grund end fordi man
NB12:150 separeres, vil at jeg skal · ægte hende for ikke at nævne det Forfærdeligere.
TS, s. 65 Kones Mand slaae ihjel, for at · ægte hende; troer Du ikke, at David, den store
FB, s. 192 lgende, da Tobias endelig vil · ægte hende? Hvilke Bryllups-Ceremonier, hvilke
EE1, s. 369 e elske hinanden, af Agtelse · ægte hinanden, af Agtelse faae Børn med hinanden;
NB22:63 aa at betyde, at de To ikke · ægte hinanden. Dette er ikke mere originalt
Papir 195 t prosaiske virkelige, og enhver · ægte historisk Retning vil ogsaa afføde en
BI, s. 355 samme Ret paastaae, at intet · ægte humant Liv er muligt uden Ironi. Naar Ironien
Papir 259:1 ertimod taler Paulus med · ægte humoristisk Opsving om Leerkarret, hvori
DD:36 ørste og egligste Humorist, den · ægte humoristiske Robinson Krusoe ikke paa en
NB17:36.b resposter vente ham, han kan · ægte hvem han vil, og udgive Sit til hvem han
OTA, s. 361 Sølv, hvori det Sande er · ægte indfattet i Sandhed. Udsagnet har ogsaa
LA, s. 49 en Forskjel, om Forelskelsens · ægte Individualitet dannedes ved Haabet eller
NB29:100 ærelse. / Fremdeles: en · ægte jødisk Overtroe paa Nedstammelsen. /
NB34:17 e derfor saa forgabede i – · ægte jødisk! – Slægts-Registere
NB:211 Kiøbh. ingen stor Stad men en · ægte Kiøbstad. / / / Jeg veed det nok angaaende
TS, s. 64 i Grad ædel, høimodig, · ægte kongelig Handling, der vil begeistre hele
BB:22 l det som man gjør ved det · ægte Kunstneriske, og dersom man gjorde det,
NB14:52 saa let ud ganske ligefrem. Men · ægte luthersk maatte man jo sige: just naar
Papir 455 erden, at flygte, nei, det · ægte Lutherske, ja det er som Prælaten, thi
NB28:91 tyder: Gud straffer – · ægte majestætisk – ved at ignorere.
SLV, s. 91 thi kun Ægtemanden er den · ægte Mand, enhver anden Titel er Intet derimod
EE2, s. 125 som Ægtemand vise sig som · ægte Mand. / Dette maa nu være nok om disse
NB21:124 ste er Pligt. / See det er · ægte Martensensk. I Forhold til noget Existentielt
BA, s. 376 i dybere Forstand ɔ: med · ægte menneskelig Sympathie at tænke derover,
EE1, s. 415 En Forlovelse derimod er et · ægte menneskeligt Paafund, og som saadant saa
LA, s. 28 n i stille Indvielse helliget · ægte Moderlighed, at det maa lykkes »
JJ:158 kke beholder sig selv tilbage. En · ægte modnet Personlighed tilhører sig selv
NB30:72 t det Ubetingede – en · ægte msklig Gavtyvestreeg, ved at anbringe »
NB25:89 nyde Livet. Dette er dette · ægte Mynsterske, denne betænkelige Egoisme.
OTA, s. 424 ette, – med Guddommens · ægte Mærke, saa det vi, eenfoldigt og klynkende,
OL, s. 32 a en af dansk Kraft udsprungen · ægte national litterair Virksomhed, og dersom
NB15:27 . Nu ere de Orthodoxe – de · ægte Nationale; man laver nu Theorier om christelige
NB15:27 e just kjendelig paa, at være · ægte national-fanatisk. / Grundtvig, der altid
NB4:107 ke forlanger en Hustrue til · ægte o: s: v:, udsætter sig for at Regjeringen
BB:1 mantiske i Poesien, var mindre · ægte og mindre ophøiet end hiin, hvor Aanden
LA, s. 52 m man gjør Forskjel mellem · ægte og uægte Metal, og da igjen har Noget
SLV, s. 202 gede med forskjellige Stene, · ægte og uægte, hvilke Barnet blandede mellem
BI, s. 328 o og Titian. Istedetfor Stole · ægte orientalske Tæpper og nogle Grupper
LP, s. 17 Phænomen, fremkaldt ved en · ægte original Personligheds naturlige Opposition
EE2, s. 36 ærlighed: os elske de, men · ægte os ikke; de fornemme Damer elske de ikke,
BI, note menhed sættes i den rene og · ægte Passivitet. Je schöner das Klima ist,
AaS e Udtryk. Det maa da ansees for et · ægte pathetisk Parti-Udtryk; de Fleste er Superlativet
JJ:386 med den autoriserede Alen. / Den · ægte Perle dannes som bekjendt i Muslingen ved
NB4:109 for Erindringen, funkle som den · ægte Perle i Mindet – Det, som de Medlevende
LA, s. 49 at leve. Inderligheden er den · ægte Perle; den dannes, som bekjendt, i Muslingen
Brev 40 Silketørklæde ind i et · ægte persisk Shawl – det var dog naturligere
NB32:35 ist tilgavns. Visseligen en · ægte Pessimist i heel Charakteer det var hvad
BI, s. 160 nstand. Saaledes har vi nu en · ægte platonisk Dichotomi, der, som allerede
BI, s. 159 ngsproces, saa vil den senere · ægte platoniske Dialektik vel passende kunne
LP, s. 42 sens: Overtro som Surrogat for · ægte Poesie. Vi ville her ikke tale om denne
BI, s. 337 eren selv ikke træder i et · ægte poetisk Forhold til sit Digt. Det poetiske
BB:22 derved ogsaa har faaet noget · ægte Poetisk ogsaa i Fremstillingen ( umidd:
JJ:87 Og dog var Abrahams Adfærd · ægte poetisk, høimodig, høimodigere end
Papir 366-1.c nogen af os er Msket. / Et · ægte primitivt Genie er den sande General-Revisor.
Not4:7 erved repræsenterende det · ægte protestantiske Princip, Tænkningen selv
NB31:127 er saa hjerteligt og rørende · ægte Præste-Vrøvl, som altid excellerer
EOT, s. 270 , sjeldne, yderst vanskelige, · ægte qvindelige Kunst: at gjøre slet Intet,
G, s. 24 øre med. Den beskedne og dog · ægte qvindelige værdige Maade, paa hvilken
Not15:12 et mig. Hun var en sjelden · ægte Qvindelighed. Blot dette ene Træk af
SD, note m Hengivelsen, hvorimod Qvinden · ægte qvindeligt styrter sig i, styrter sit Selv
DJ, s. 72 han jo ogsaa standset. Det er · ægte qvindeligt, en ypperlig Opfindelse. Dog
FB, s. 191 æ Bog. Den unge Tobias vil · ægte Raguels og Ednas Datter Sara. Med denne
AE, s. 420 es Napoleon havde været en · ægte religieus Individualitet, saa havde han
NB23:92 er til at dandse. Det er en · ægte religieus Taktik. Men Sagen er, man vil
BOA, s. 166 et er den ganske tarvelige og · ægte religieuse Fordring, som Enhver maa gjøre
LP, s. 22 et enkelt Sted istedenfor den · ægte religieuse, aprioriske Genialitæt en
NB10:179 et Christelige; thi det er · ægte religieuse, og christelige Collisioner.
BB:2 var en Virkning af den gl. og · ægte Ridderaand, der udmærker sig ved hiin
EE1, s. 256 aa Emmeline, for at hun skal · ægte Rinville, hun vedgaaer sin Kjærlighed
EE1, s. 266 ldrig vil glemme Charles men · ægte Rinville. / Rinville kommer for at tage
EE1, s. 248 es er gift, beslutter hun at · ægte Rinville. Dersom dette Skridt nu paa nogen
Papir 128:1 d Brøk. / Martz. 1836. / En · ægte romantisk Situation er saaledes Ingeborgs,
JJ:142.c d deraf; thi Guld og Sølv og · ægte Schawler foragter jeg netop lige saa dybt
Brev 42 naar saa Medicinen er af den · ægte Slags, saa er Virkningen ubetalelig. Det
NB14:31 in Opdragelse. Dette er igjen en · ægte socratisk Opfindelse. Som han var den Uvidende,
BI, s. 102 idenhedens Intet. At dette er · ægte socratisk, det vil vist Enhver indrømme,
NB26:50 saa skulde det nok lykkes ham. / · Ægte socratisk. / / I sit Forsvar strax i Begyndelsen
BI, s. 274 evægelse og ingenlunde den · ægte socratiske Bevægelse. Den Positivitet,
BI, s. 78 for at anskueliggjøre den · ægte socratiske Methode, der ikke fandt noget
BI, s. 106 han begynder med et af disse · ægte socratiske udsugende Spørgsmaal, om
BI, note ende. Han overseer derved, hvor · ægte sokratisk vistnok denne ængstelige Stilfærdighed
PS es det er gaaet til, er blevet den · ægte Speculations kummerlige Hemmelighed, og
AE, s. 90 l Deres Fremstilling, der med · ægte speculativ Alvor gjøre Alt ud af Eet,
AE, s. 111 saa er det godt Philosophie, · ægte speculativ Philosophie. Thi Lessing var
PS i vor Tid til at blive anseet for · ægte speculativ, da det foragtede Sophisme,
DD:208 , saaledes gaaer det med den · ægte speculative Bevægelse, naar man vil
DD:208 man vil gjenemføre dette · ægte speculative Billedes dybe Betydning. Udsigter
AE, s. 135 e Viisdom forbedret til hiint · ægte speculative Dybsind. Ak, medens den speculerende
AE, s. 56 n med sin speculative, ja sin · ægte speculative Tanke. Sæt dette hele Foretagende
G, s. 92 saa høilig behøver, det · ægte Speculative. – Min kjære Læser!
SLV, s. 453 ar sagt mig: Den, der med et · ægte speculativt Blik betragter ham, seer med
Papir 397 ller ikke: saa er dette et · ægte speculativt Svar, beviser, at den Spurgte
DD:16 som 1000 Aar det er meget mere et · ægte speculativt Udsagn, idet det ikke ophæver
AE, s. 109 drer altsaa Noget af ham? Men · ægte spekulativt antager jeg derimod, at Reflexionen
SLV, s. 202 e udviklet sit Kjendskab til · ægte Stene indtil at have sit Liv i denne Distinction,
SLV, s. 67 lger til de billigste Priser, · ægte Stoffer og paa Moden. I troer maaskee,
JJ:3 e at lade en Helt have udført en · ægte stor Bedrift, men i Handlingens Øieblik
Papir 195 imbus, der svæver over enhver · ægte Stræben i denne, ikke en Abstraction
EE1, s. 207 der skuffer, og ikke som et · ægte Suk, der er styrkende og gavnlig Motion.
NB4:6 og just den er Psalmesangens · ægte Tone. Gr. er en jodlende Friskfyr, ell.
EE1, s. 153 ngst i denne Betydning er en · ægte tragisk Bestemmelse, og det gamle Ord:
Papir 102:1 mont ( 5. Act, 1ste Scene) saa · ægte tragisk; Clara bliver aldeles misforstaaet
EE1, s. 149 er sig væsentlig om denne · ægte tragiske Interesse. Men Arveskyld indeholder
SLV, s. 298 , som var dette Troskab, den · ægte Troskab, og en Charlotte Stieglitz overspændt,
LP, s. 19 ihvorvel i samme Grad som det · ægte Ungdommelige, der var det integrerende
Papir 254 ugt et Surrogat istedetfor · ægte Virksomhed. – Jeg har ikke omtalt
BI, s. 284 , men uden philosophisk eller · ægte æsthetisk Myndighed. Han taler overhovedet,
EE:22 e lige ( ikke gifte ell. tages til · Ægte); men Englenes Fald lærer jo Kfædrene
Oi8, s. 347 Stjerner, Titler, men paa det · Ægte, Armod, Fornedrelse, Mishandling, Forfølgelse,
JJ:390 har faaet en overordlig Dame til · Ægte, at det var dog ikke saa underligt: thi
SLV, s. 61 ndom antager en Glands af det · ægte, denne er det korte Sølvblink. Med Hensyn
AE, s. 459 vælge, denne Pige han skal · ægte, dette Arbeide han skal begynde, dette Foretagende
TS, s. 53 «, hvilke Bøger ere · ægte, ere de ogsaa af Apostlene, og ere disse
Oi8, s. 347 i Slægt med de Herlige, de · Ægte, hvis Værd derfor ogsaa ikke kjendes
BI, s. 139 kere vil antage Apologien for · ægte, saa nødes man i Sandhed til at gjøre
EE1, s. 118 fordi Alt er stort, Alt har · ægte, usminket Pathos, Lystens Lidenskab ikke
NB2:83 ved at faae en lille Jomfrue til · Ægte. / Man tænke sig følgende Novelle.
CT, s. 148 Evigheden tager man ikke til · Ægte. / Men hvorfor spørger Du om noget enkelt
EE1, s. 118 t er hende, han har lovet at · ægte. Men det, der her beskæftiger vor Opmærksomhed,
KG, s. 124 til Mennesker kjendes som den · ægte. Saasnart et Kjerligheds-Forhold ikke fører
NB11:174 er, hvilken Pige de skulle · ægte: jeg maatte tænke over Ægteskabet.
OTA, s. 324 bslaaer, ei heller tager til · Ægte;« Den som, hvis fornødent gjøres, vel
CT, s. 227 m Du greb feil i Livet, om Du · ægtede den Pige, men hendes Søster havde ganske
AE, s. 241 Pigen ( selv om man bag efter · ægtede hende, er det dog en Forbrydelse), derved
EE1, s. 114 e den, han ønsker, gjerne · ægtede hendes Hund og Kat, ja det som værre
Papir 247 lerede længe før hun · ægtede Nero stor Indflydelse hos samme. Derpaa
Papir 247 da Nero først i Aar 62 · ægtede Poppæa, Festus først ved denne Tid
EE2, s. 85 var ikke en fattig Pige, jeg · ægtede, mod hvem jeg, som Verden med al mulig Foragt
EE2, s. 85 ante, som jeg af andre Grunde · ægtede, og som jeg nu ved min Viisdom bragte noget
KG, s. 232 disse Tider er den bleven det · ægte-dybe den dybe Tænknings ægte Dybsind.
CT, s. 136 ed Nogen. Og den Strid mellem · Ægtefolk – nu der er dog mange lykkelige Ægteskaber,
EE2, s. 82 / Man hører ogsaa ofte nok · Ægtefolk at trøste sig selv og ængste de Ugifte
EE2, s. 116 positive Udtryk. De beskrevne · Ægtefolk de leve jo i god Forstaaelse, ja det vilde
Brev 118 b for ikke at være rette · Ægtefolk for Gud og Mennesker, og deres Børn
EE2, s. 121 ret, og Du havde faaet et Par · Ægtefolk i Poesiens Verden gjort ulykkelige. /
TTL, s. 430 ør jeg sige, at alle disse · Ægtefolk ikke engang begyndte med, hvad man saaledes
SLV, s. 120 thi det er jo som var et Par · Ægtefolk ikke ligesaa poetiske, som et Par Forelskede.
EE2, s. 29 ærlighed. At der nu blandt · Ægtefolk lyves meget i denne Henseende, det vil
EE2, s. 130 nhed ligeoverfor en Mængde · Ægtefolk og » deres dumme dyriske Tilfredshed«,
SLV, s. 120 gentligen fremstiller et Par · Ægtefolk talende. Fremstilles de en enkelt Gang,
AE, s. 151 og Forholdet. See, fornuftige · Ægtefolk tilstaae, at de behøve Aar og Maaneders
EE2, s. 116 rtrængt dem.) Man siger om · Ægtefolk, at de skulle leve i god Forstaaelse med
EE2, s. 139 I den Forstand kan nu et Par · Ægtefolk, der have levet i 10 Aar sammen, og seet
EE2, s. 116 gs Udtryk om Forholdet mellem · Ægtefolk, hvorom jeg her vil erindre. ( Overhovedet
TTL, s. 428 mon ogsaa blot De ere skilte · Ægtefolk, mellem hvilke Skilsmissen blev sat, mellem
SLV, s. 81 forvissede. Ikke saaledes med · Ægtefolk, og ikke saaledes med hiint Ægtepar i
SLV, s. 81 emærkede Intet. At det var · Ægtefolk, var klart nok, det saae man strax, ak!
EE2, s. 109 I saaledes vandrede som rette · Ægtefolk. Dog, hvor skulde jeg kunne ende, naar jeg
EE2, s. 76 ns Forflerelse utrættelige · Ægtefolk. Et saadant Ægteskab pleier undertiden
TTL, s. 424 re meget, ja Alt for de rette · Ægtefolk. Men i Alvor vil det forstaaes; det vil
SLV, s. 155 middelbarhed mødes de som · Ægtefolk. Men Manden naaer den gjennem en ethisk
SLV, s. 155 inanden for at være rette · Ægtefolk. Og oprigtigt talt, Den, som ikke har Glæde
EE2, s. 103 s Decret, der gjør dem til · Ægtefolk.« Du synes altsaa at holde paa et stille
TTL, s. 422 blive erklærede for rette · Ægtefolk: o, m. T., derom ere vi jo enige, at den
EE2, s. 94 opmuntrende for de respektive · Ægtefolk; det forstaaer sig, Kirken kan vadske sine
EE2, s. 118 Aabenbarelse saaledes, som om · Ægtefolkene anvendte en halv Snees Dage til at fortælle
EE1, s. 286 gteskabet. Vel siger man, at · Ægtefolkene blive til een; men dette er en saare dunkel
EE1, s. 285 de sig aldrig i Ægteskab. · Ægtefolkene de love hinanden Kjærlighed for evig.
EE1, s. 347 idt jeg veed er det Skik, at · Ægtefolkene den første Søndag efter Brylluppet
NB30:126 ret. / Ved Vielsen hellige · Ægtefolkene deres Beslutning. Fortræffeligt. Ved
SLV, s. 120 Ynglingen og den unge Pige, · Ægtefolkene ere heller ikke daarlige. Jeg antager,
SLV, s. 157 gteskabets virkelige, fordi · Ægtefolkene ere Nabovinkler paa den samme Basis. Hvad
SLV, s. 64 e og Gratulation give hver af · Ægtefolkene et NB. og Ægteskabet to NBner for gjentagen
AE, s. 371 ligger netop Vanskeligheden. · Ægtefolkene forholde sig nemlig relativt til hinanden,
EE2, s. 118 iste Tiden; » men naar · Ægtefolkene først saaledes ret tilgavns begynde
NB2:78 es: han er selvkjerlig – da · Ægtefolkene gaae ud fra at Ægteskabet er Kjerlighed.
TTL, s. 420 igten for evig skal blive hos · Ægtefolkene i Kjærlighedens Forening gjennem Tiden,
TTL, s. 441 m det andet Par maa siges, at · Ægtefolkene i Livets Aften væsentligen ikke vare
TTL, s. 428 rket. See, den er ikke traadt · Ægtefolkene imellem, men en ligegyldig Fornemhed adskiller
TTL, s. 441 t første maa der siges, at · Ægtefolkene lærte meget af Livets strænge Skole,
TTL, s. 435 nu vil man lære · Ægtefolkene Nydelse, vil tage Børnene og dermed
NB2:78 e selvkjerlige. Just derfor blive · Ægtefolkene saa tilfredse, saa vegetativt-trivelige
NB2:78 er derfor Selvkjerlighed, hvilket · Ægtefolkene udtrykke saaledes: han er selvkjerlig –
TTL, s. 438 Aarvaagenhed, der skal finde · Ægtefolkene varagtige i Livets Aften, siden Brylluppet
AE, s. 58 det Ubetydelige, har kun for · Ægtefolkene ved Kjærligheden Betydning, men anderledes
TTL, s. 435 et saadant Ægteskab, hvor · Ægtefolkene vel tilhørte hinanden, men ikke i Alvor!
TTL, s. 424 , men det vil sætte Bo med · Ægtefolkene, det vil prøves i Aarene, det vil indestaae
EE1, s. 404 gteskabelige Huskys, hvormed · Ægtefolkene, i Mangel af Serviet, tørre hinanden
TTL, s. 428 de. Der er ingen Strid mellem · Ægtefolkene, intet fjendtligt Mellemværende, men
SLV, s. 97 ελεια om · Ægtefolkene, Jupiter og Juno lader jeg udenfor, den
TTL, s. 421 dsætter jo den Myndige hos · Ægtefolkene, og den er jo altsaa modnet. Eller bliver
TTL, s. 421 t, da skal den Myndige forene · Ægtefolkene, og gjøre Alvor af det Alvorlige. Thi
NB30:126 en i Christenheden vies jo · Ægtefolkene, og Vielsen den helliger dette Forhold.
AE, s. 371 te kan være meget smukt af · Ægtefolkene. I en lignende Situation synes Den at være,
BOA, s. 291 ormaaer. – Saa forenes · Ægtefolkene. Orgelets Toner bruse verdsligt til Afskeed,
LA, s. 56 hi som Madame Wallers lovlige · Ægteherre engang var Modstanden, saa kan Evigheden
AE, s. 374 ad er forvisset om, at hendes · Ægteherre er hende absolut tro, hvad er det saa hun
2T44, s. 217 strue bør at leve med sin · Ægte-Husbond, nu var hun » en ret Enke, der er
2T44, s. 217 . Hun havde levet som en ret · Ægte-Hustrue bør at leve med sin Ægte-Husbond,
AE, s. 185 paa dette svage Haab: mangen · Ægtemadame derimod, som mere end eengang har ligget