S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB5:147 derfor ikke, at det netop er at · ære Χstus at troe, at han formaaede indtil
Oi5, s. 236 fængelighedens Hæder og · Ære – Alt blev som det var, Forandringen
Papir 396 ieblik Beundring, Hæder og · Ære – det er Raffinement, eller det er
KG, s. 346 vise den Afdøde den sidste · Ære – for en Skams Skyld: saa kan han
FB, s. 197 n attraaer ingen herostratisk · Ære – han tier, han skjuler Tvivlen omhyggeligere
NB:71 gaae ud i Verden, og forkynde min · Ære – og det Eneste jeg vil er netop
NB2:23 for Sprogets og Literaturens · Ære – og vilde jeg stykke disse Bøger
Papir 360 n. / Introduction: / Den sidste · Ære – selv det ringe Menneske, hvor der
LA, s. 40 Maade Claudine kan redde sin · Ære – ved at ære sig selv; og at derfor
Oi6, s. 262 ieblikkeligt – Gud til · Ære – vove sig lidende ind blandt disse
Papir 361 i at leve stille.) / Den sidste · Ære / Liigtale. / Som Forgrund bruges en Differents-Figur
F, s. 495 meget, hvem jeg gjør mig en · Ære af at nævne som Autoritet og som de
Brev 124 ter, hvad han i 25 Aar har haft · Ære af at være, en Arbeider med Liv og Sjel,
SD, s. 204 maalighed og Usselhed, tager · Ære af den og æres af den, det er, anerkjender
AE, s. 37 ne De troe, der indbyrdes tage · Ære af hinanden, Joh. Ev. 5, 44) vil og kan
OTA, s. 429 saa at glemme; saa tager man · Ære af hinanden, leger Forundrings-Legen, og
Papir 416 allerede flere Gange taget · Ære af hinanden. / ikke engang kan barbere,
Oi10, s. 396 Kun det er at troe; at tage · Ære af hverandre gjør at troe umuligt. /
Oi10, s. 396 , v. 41, eller at tage · Ære af hverandre taler om » at søge
Oi10, s. 397 es kunne I troe, I som tage · Ære af hverandre? Det er, Christenheden gjør,
Oi10, s. 391 s kunne I troe, I, som tage · Ære af hverandre?« ( Joh: 5,44.) /
Oi10, s. 396 s kunne I troe, I, som tage · Ære af hverandre?« ( Joh: 5,44.) /
3T43, s. 81 orstandens Prøve, der tog · Ære af Menneskene, der udfordrede Verden til
Oi10, s. 396 ng til det » at tage · Ære af Mennesker«, v. 41, eller at
KG, s. 361 errighed, vi søgte og ikke · Ære af Mennesker, hverken af Eder eller af
NB6:19 er som D. ubetinget vil have · Ære af, er udisputeerlig; at jeg for egen Regning
KG, s. 290 se, som en Dommer skulde have · Ære af, i Kjerlighedens Tjeneste for at øve
KG, s. 248 ilstede uden hvem Æren har · Ære af, som Evigheden er det; veed Du nogen
NB13:22 ehøve) for, med Penge og · Ære Anseelse o: s: v: at lønne den, der
NB14:63 / En saadan Existents i Hæder · Ære Anseelse, Overflod, Nydelse, Fornemhed,
OTA, s. 425 ed maae prise Gud, men ogsaa · ære Apostlene paa den rette Maade, ære dem
AE, s. 20 r nyder hiin Lovende endnu den · Ære at ansees for at have indfriet det. Thi
OTA, s. 296 trin, ogsaa jeg har havt den · Ære at arbeide med egne Hænder! / O, i de
OTA, s. 296 ledes fandt han det ogsaa en · Ære at arbeide med egne Hænder; en Ære,
EE1, s. 58 ltfor ofte i Livet nyder den · Ære at blive anseet for at være et Svar,
EE1, s. 219 n nyder til dagligt Brug den · Ære at blive anseet for at være ved sine
NB:63 ke, da siger man: jeg har den · Ære at blive forhaanet, det vil sige: I ere
NB:63 re at blive hudflettet, den · Ære at blive henrettet: alle Lidenskabens Declamationer
NB23:149 : Apostelen svarer: jeg har den · Ære at blive hudflettet o: s: v: / Nonna /
NB:63 orhaanes af Eder. Man har den · Ære at blive hudflettet, den Ære at blive
NB26:117 gne, fordi de havde nydt den · Ære at blive hudstrøgne – ja, sandeligen
OTA, s. 428 e skulde være for stor en · Ære at blive korsfæstet! Forsøg det,
4T44, s. 339 lser, i hvilke han havde den · Ære at deeltage; han veed meget godt, at hans
NB32:64 rker, at det kommer til den · Ære at der lægges Mærke til det, ingen
TS, s. 64 lling, som han vil have den · Ære at foredrage for Hans Majestæt, den
EE1, s. 12 e Papirer, jeg herved har den · Ære at forelægge det læsende Publicum.
NB:63 de, og det er derfor netop en · Ære at forhaanes af Eder. Man har den Ære
NB17:51 Forhold rigtigt, at det blev en · Ære at forhaanes af Foragtelighed, jeg regnede
SD, s. 227 dem, som aldrig vise Gud den · Ære at gaae i Kirke. / Den Synd at fortvivle
Brev 184 / Antaget. Altsaa: jeg har den · Ære at gratulere. Det synes noget fattigt i
PS, s. 263 adoxet anderledes beholde den · Ære at have forklaret det, hvilken Ære han
EE1, s. 310 Meget vel, jeg skal have den · Ære at indfinde mig Kl. tre Qvarteer til 1.
AE, s. 558 , med hvem Ironikeren har den · Ære at indlade sig, kun er opmærksom paa
SLV, s. 254 Forfærdelige fordrer min · Ære at jeg skal tænke mig, men fordi der
Papir 263:3 et Hele, og jeg har den · Ære at kjende en Forfatter, der har ladet sig
NB17:36.b Enhver regner sig det til · Ære at komme i Forhold og Forbindelse med ham,
EE1, s. 144 gt, hvori ogsaa jeg har den · Ære at leve. Imidlertid er det ingenlunde saa,
Oi8, s. 348 hed sige, at jeg har havt den · Ære at lide for at bringe denne Tanke frem.
OTA, s. 409 an forstaaer, at han har den · Ære at lide for denne samme Sag. Han glemmer
Oi6, s. 258 uddommeligt Ærinde har den · Ære at lide for Sandhed, siger Verden »
Papir 397 ommeligt Ærende har den · ære at lide for Sandhed, siger Verden: stakkels
OTA, s. 409 Tjeneste, eller han har den · Ære at lide i denne Sags Tjeneste. Eller er
LA, s. 26 nu igjen vil gjøre mig den · Ære at læse disse Linier: jeg haaber han
EE2, s. 302 han nyder den besynderlige · Ære at regnes blandt de 7 Vise, naar man antager,
NB31:43 r, at den Stor-Magt, han har den · Ære at repræsentere er den eneste. Og det
NB17:72 i den Sag, som jeg har den · Ære at repræsentere, at han i samme Charakteer
OTA, s. 409 iver uforandret, han har den · Ære at seire i denne Sags Tjeneste, eller han
Papir 394 ve Skam af, at jeg har havt den · Ære at skrive det. / Min Beslutning var, at
Brev 194 helm! Anseer Du det for en · Ære at skrive til mig, hvorfor skulde Du være
TAF, s. 281 else er stolt af at have den · Ære at skrive, dog ogsaa fortrøstende mig
FV, s. 11 prog han som Forfatter har den · Ære at skrive. Det vil ogsaa skee saaledes,
AE, s. 475 Foregaaende: maa jeg have den · Ære at spørge hvem jeg har den Ære at
BOA, s. 134 vilde sige, Reformatoren den · Ære at staae Fadder til Barnet: og saa seirer
EE2, s. 45 lere Aar, endnu bestandig den · Ære at stride under den første Kjærligheds
SLV, s. 90 d i flere Aar, endnu har den · Ære at stride under den lykkelige første
AeV, s. 81 betydeligste Person havde den · Ære at tale med Keiseren af Rusland. Gud veed,
AE, s. 105 antager, at Den, jeg har den · Ære at tale med, er ogsaa et Menneske. Vil
AE, s. 164 a, at det er Gud, jeg har den · Ære at tale med, ikke min Ven og Duusbroder
AE, s. 475 at spørge hvem jeg har den · Ære at tale med, om det er et Menneske o. s.
AE, s. 278 sig, hvem det er man har den · Ære at tale med, om han er et Menneske, et
FB, s. 155 x klar over, hvem man har den · Ære at tale med. De, der tale saaledes, er
AE, s. 279 e er et Menneske, jeg har den · Ære at tale med. Men dermed er jeg endda ikke
NB24:13 d hvem jeg, saa at sige, har den · Ære at tale, ellers kan et Msk. let leve hen
Brev 226 Svar herpaa har jeg / den · Ære at tegne mig / Deres ærbødige /
Brev 166 ndet har jeg da hermed den · Ære at tilstille Deres Høiærværdighed
OTA, s. 409 g, falsk, om, at han har den · Ære at tjene denne Sag, og en anden Gang vil
NB6:61 Sandheden, jeg har havt den · Ære at tjene en ganske anden Fart, er det saa
NB9:41 ilføiede jeg: jeg har den · Ære at tjene en høiere Magt, hvorpaa jeg
NB17:9 sig i Faren, til at have den · Ære at tjene Sandheden o: s: v: / Tænk blot
NB10:191 rtrin, at jeg, der har den · Ære at tjene Sandheden, ved personligt ( for
Brev 159.1 Farerne for at have den · Ære at tjene Sandhedens ofte foragtede Sag:
OiA, s. 9 selv: ogsaa jeg har haft den · Ære at tjene under Hegel, – og i dette
Brev 54 en Idee, hvilken jeg har den · Ære at tjene) kun saare lidet indlader mig
Papir 380-1.b Gud er stolt af at have den · Ære at tjene, da skal jeg ikke holde mig for
ER, s. 202 m den Sag, hvilken jeg har den · Ære at tjene, dens Betydning, dens Fremgang,
NB19:39 Betydning Sagen som jeg har den · Ære at tjene, havde: saa saadan udenvidere
NB36:4 jestæt, den Χstne har den · Ære at tjene, item hvilken Hader denne Majestæt
Papir 577 e, at den Sag, jeg har den · Ære at tjene, kunde en Lægmand lige saa
NB20:124 a er det Χstd. jeg har den · Ære at tjene, og saa er det end ikke langtfra,
NB8:83 ene min Sag, som jeg har den · Ære at tjene. / Det er Tilfældet næsten
DBD, s. 132 ligt mod den Sag, jeg har den · Ære at tjene. I Slutningen af hans Liv lagde
NB6:29 e Χstds Sag jeg har den · Ære at tjene. Men saaledes skal det ikke være,
OTA, s. 409 r den samme Sag, han har den · Ære at tjene; han opgiver ikke blot ikke Sagen,
AE, s. 425 en forlader ham og har nu den · Ære at træffe sammen med en almægtig
2T43, s. 22 og jeg regner mig det til en · Ære at turde kalde mig hans Discipel;«
NB17:7 mpet med Nogen, hvor der var · Ære at vinde ved Seiren, ( thi Kampen med Heiberg
KG, s. 195 Fare at vove sig i, og altsaa · Ære at vinde ved Seiren, da Forestillingen
KG, s. 195 e eller ville have, at der er · Ære at vinde, saa det altsaa ikke blot er farefuldt
OTA, s. 409 migrende, om, at han har den · Ære at være elsket, en anden Gang fragaaer
F, s. 497 de opnaaer man ligesaa nemt den · Ære at være Forfatter, som efter Holbergs
NB18:38 eden og gjøre det til en · Ære at være forhaanet af disse Forbrydere:
Brev 159.3 med hvem jeg engang havde den · Ære at være forlovet, og med hvem jeg fra
Brev 159.3 vem jeg engang havde den · Ære at være forlovet, og med hvem jeg fra
AA:22.2 Mskhedens Vegne frabeder sig den · Ære at være første Opfinder af Synden,
JJ:509 ærer, og jeg regner mig til en · Ære at være hans Discipel, han opdrog mig.
4T44, s. 381 ld, men derimod er det en · Ære at være i Gjæld til Gud, det er en
F literaire Distinction, at have den · Ære at være Medarbeider i Prof. Heibergs
F, s. 489 ormaal, hvis Medlem jeg har den · Ære at være, at jeg ogsaa ved Trykken søger
EE1, s. 171 kab, hvis Medlem jeg har den · Ære at være; thi skjøndt yngre ere vi
AE, s. 524 l den Elskende og den for sin · Ære Bekymrede stræbe at opgive denne Lidenskab,
CC:15 det vil sige, naar Indianerne · ære de Afsindige, gaae afveien for dem. Ja
Brev 313 em i den Herres Navn, hvis · Ære De er kaldet til at udbrede, at aflægge
NB2:52 naar han saa er død, saa · ære de ham; thi nu er Braadden tagen fra ham,
OTA, s. 425 ostlene paa den rette Maade, · ære dem ved uden nogen Fortielse oprigtigt
CT, s. 240 ære og ansee hinanden, at · ære den Anden er jo at smigre sig selv!) –
TTL, s. 427 er Hovedsagen, og den sidste · Ære den eneste sande! / O, Døden har ingen
AE, s. 345 osophisk Lære, saa kan man · ære den ved at sige, at den er vanskelig at
KG, s. 285 jorde Noget for at lære at · ære denne Afsindighed; thi destoværre, det
NB17:36 ae ind i Mystificationen og · ære denne Mand som den Retfærdige. /
KG, s. 314 Andre skulle see, at han har · Ære deraf, eller som Den er det, hvis Venstre
KG, s. 283 et Smiil, og med dette Smiil · ære deres egen Kløgt; men dog vilde de have
NB25:64 Efterlevende, os Senere til · Ære derfor og til Minde om ham at stege og
SLV, s. 373 ke er det, ja at sætte en · Ære deri, det er jo ligefrem i Galskab at ville
Not8:44 rge og de som sætte en · Ære deri, og nu vedbliver han – og atter
OTA, s. 193 e Alt, og saaledes i Sandhed · ære det Gode. Derimod forsmaaer det Gode al
NB11:194 ud. Ja vinkede Hæder og · Ære det Overordentlige: oh, ja, da var det
NB8:114 at jeg Intet attraaede, hverken · Ære ell. Anseelse ell. Penge, dette hang sammen
NB8:76 ristelig Lidelse, hvor ingen · Ære ell. Anseelse er at vinde: saa havde hun
NB:30 uenige saa levne de hinanden ikke · Ære ell. Dygtighed for 4 ß – og hvorfor?
OTA, s. 142 Eet? Hvo som derfor vil denne · Ære eller frygter denne Foragt, om han end
PS, s. 231 ilde han ikke modtage hverken · Ære eller Hædersposter eller Penge for sin
OTA, s. 168 Velstand eller til Savn, til · Ære eller til Forhaanelse, til Liv eller til
KG, s. 285 t nok, at Østerlænderne · ære en Sindssvag, men denne Kjerlige, der er
JJ:115 været stoltere af hendes · Ære end af min, saa havde jeg tiet og opfyldt
CT, s. 89 hed tjener mere til Skaberens · Ære end al Travlhedens Vigtighed; som Maria
NB17:7 elen, Mængden, hvor ingen · Ære er at vinde. Saaledes ønskede jeg ogsaa
TTL, s. 436 agdagen – og den sidste · Ære er den eneste Ære. / Er denne Tale misundelig?
CT, s. 235 er noget reent Udvortes, men · Ære er en Forestilling. Desto mere er den Christne
G, s. 81 t jeg staaer paa eet Been. Min · Ære er reddet, min Stolthed indløst; og
OTA, s. 142 net af een Haand? Nei Verdens · Ære er som dens Foragt en Hvirvel, et Spil
SLV, s. 400 ikke tænke. Hvad en Piges · Ære er, det er Consequentsen og Ideen for en
AE, s. 79 ængelse; lidt tugtende, at · ære ethvert Menneske, saa man ikke ligefrem
PF, s. 87 Hr. Goldschmidt, der fortjener · Ære for at have udgivet en god Bog ( og det
Not3:17 lse, Fyrværkeriet er til · Ære for Aurora. cfr. p. 3. hvor man i Fyrværkeriet
JJ:285 g sprang paa Prædikestolen til · Ære for Christd. og formdl. vilde bevise dens
SLV, s. 241 hat paa Prædikestolen til · Ære for Christendommen, eller bliver saa alvorlig,
NB25:64 den Dag, tage i Skoven til · Ære for dem – o, msklige Brutalitet og
OTA, s. 237 ive behandlet: støier til · Ære for dem og klapper i Hænderne. Tro ikke,
EE1, s. 236 Alt hvad der blev sagt til · Ære for den første Kjærlighed, det vilde
CT, s. 58 n være Tale, den som er en · Ære for den Høitstaaende, at han haver Omsorg
4T44, s. 336 is Talen lød saaledes til · Ære for det at fatte en Beslutning, da skulde
AE, s. 398 Ulykkelige – en herlig · Ære for det Religieuse, at være med som
NB2:16 ornerethed og ingenlunde til · Ære for Dhr. Reformatorers judicium at troe,
EE1, s. 203 ham. Dette være sagt til · Ære for Faust. Saasnart han derimod vil gjøre
NB26:120 i sin Kjole og dandser til · Ære for Forældrene, leer og springer o:
NB32:150 med Paastand paa at det er til · Ære for Gud, er enten at nedsætte Gud til
KKS, s. 94 g en ny 16 Aars Afgud, og til · Ære for hende skal den forhenværende Afgud
Papir 391 ikker altid den anden Snaps til · Ære for M: F. / / ( De klinke, drikke begge
Papir 391 drikke den anden Snaps til · Ære for M: F. Jeg har da, for at fortælle
Papir 391 jeg drikker den anden Snaps til · Ære for Maadeholds F. og det gjør jeg altid,
Oi2, s. 158 mulige Maalestok – til · Ære for Menneske-Slægten – det nye
EE1, s. 78 ene give sig til at tale til · Ære for Mozart, til Skjændsel for ethvert
NB18:49 til en Slags Festlighed til · Ære for Mynster. Jeg spenderede Alt, havde
SLV, s. 63 re sagt og være sagt til · Ære for Qvinden, og kan siges ganske ubetinget;
SLV, s. 119 e de besynderligste Ting til · Ære for Qvinden. At han derimod skulde have
3T43, s. 90 t forvandle Skjendsel til en · Ære for sig og for den troende Menighed; at
AE, s. 499 ad saa dette være sagt til · Ære for Taushedens Idealitet. Den som lever
F, s. 500 efter Enhver stræber, og til · Ære for Tiden være det ogsaa sagt, at Enhver
Papir 270 to. Men han tog ikke denne · Ære forfængelig. Jorden fængsler ham
CT, s. 235 ed sin og ved Christendommens · Ære forpligtet til at værne om det sande
TS, s. 68 kke sige: » jeg kan paa · Ære forsikkre, at det Tilfælde er aldrig
4T44, s. 311 saaledes Den, hvem verdslig · Ære fristede, overvinder sig selv, saa han
DD:186 ilfælde – derfor skal vi · ære Fædrenes Overlevering. / d. 31 Dec.
BB:7 Følelsen af forspildt Msk: · Ære gaae under, han som i Overilelse viste
BA, s. 405 n fatter, at selv udødelig · Ære gjennem alle Slægter dog kun er en Bestemmelse
SLV, s. 210 at forsmaae det Mindste, min · Ære gjør det, og naar man er saa ene om
Papir 18 Msk. mod Gud. Da er det at at · ære Gud, hvad enten det skeer i Bøn, ell
NB5:112 k. af alle, saa var det netop at · ære Guds Godhed, at være fuldt og fast overbeviist
KG, s. 126 g have Alt i Beredskab til at · ære ham efter hans Død, nogle Ynglinge qvindeligt
IC, s. 133 cognito. Naar man da mener at · ære ham ved at sige eller tænke: havde jeg
NB:107 kal aldrig glemme ham, altid · ære ham, altid tænke paa min Fader, naar
NB6:13 nder og Deslige, der sømmeligt · ære ham, at indbilde sig at han bliver forfulgt.
CT, s. 233 til at forhaane ham og til at · ære ham, fordi han bliver forhaanet. Besynderlige
OTA, s. 153 ne derom – at de kunde · ære ham, hvilket hører med til Lønnen,
NB17:84 et – og saa ville de · ære ham. / Naar jeg i Mulighed foredrager,
PS, s. 263 t have forklaret det, hvilken · Ære han vandt ved ikke at ville nøies med
OTA, s. 266 ns Bekymring: saa skal Talen · ære hans Bekymring, jeg skal ikke tale om noget
NB6:31 ige det om ham er jo just at · ære hans Kjerlighed) saa er det saamænd
TSA, s. 72 fandt Sandheden i Manden, da · ære hans Mod. / Men mit Problem kom slet ikke
CT, s. 274 da var der, hvor meget vi end · ære hans Troskab mod den Afdøde, dog noget
NB8:109 rgjerrig i Danmark! hvad · Ære har vel den lille Plet at give mig, jeg
SLV, s. 288 formodentligen, at jeg ingen · Ære har. / Mit Ønske, der er høiere end
SLV, s. 355 Tilgivelse. Jeg har troet at · ære hende mere ved ikke at franarre hende en
SLV, s. 350 et, og fordi jeg vil og skal · ære hende ved at elske hende saa høit som
SLV, s. 394 fare. Han gjør det for at · ære hende, af Stolthed paa hendes Vegne, men
KG, s. 247 ortjent, at et Menneske vandt · Ære her i Verden, hvad Høitidelighed har
NB17:37 aal, det er dem Livets Alvor, de · ære hinanden o: s: v: Hvad der gaaer ud derover
Papir 2:1 0 Prædikener til Mariæ · Ære holdne af Franciskanermunken Bernardinus
3T44, s. 275 m en Drøm, og Menneskenes · Ære hurtigen forvandles til Spot, og Tjenestens
SFV, s. 91 s Mellembestemmelse. / Og at · ære hvert enkelt Menneske, ubetinget ethvert
NB:215.r min Sag / i Guds Navn / thi at · ære hvert enkelt Msk, det er at frygte Gud,
OTA, s. 296 tegnet dem til Ære, Andre · ære Hæderstegnet ved at bære det. Saa
Not8:14 hende, at Du sætter Din · Ære i aldrig at elske nogen Anden. / Hvor er
EE2, s. 211 Jeg kan tabe min Rigdom, min · Ære i Andres Øine, min Aandskraft, og dog
Brev 83 sætter i Sandhed ikke min · Ære i at bedrage en ung Pige. At lade hende
Brev 172 den ene Side sætter en · Ære i at det Hverv ogsaa er Dig betroet at
Not8:13 Pige, jeg engang satte min · Ære i at kalde min. Og i Sandhed dersom jeg
NB20:52 g selv. / / Fordum satte jeg min · Ære i at kunne see Alt, at Intet undgik mig.
KG, s. 80 aar Du gudeligt sætter Din · Ære i at leve i Stilhed; men Silke og Hermelin
IC, s. 251 en vi skulle » søge · Ære i at leve stille« ( 1 Thess. 4,
NB18:75 et » at sætte sin · Ære i at leve stille« ( Thessalonicenserne)
NB:106 1 Thess. 2, 11 / » søge · Ære i at leve stille«. / / /
Papir 360 1 Thess. 4, 11: at sætte sin · Ære i at leve stille.) / Den sidste Ære
KG, s. 260 imidlertid ikke skal sætte · Ære i at tilegne sig. Thi det, Verden beundrer
EE1, s. 370 rde Disputatorer sætte en · Ære i at undgaae enhver Modsigelse; en ung
NB25:83 er Geistlig at ville sætte en · Ære i at være complet Verdensmand, være
F, s. 484 r være, bør sætte sin · Ære i at være en tjenende Aand. Vil han
SFV, s. 30 ng mere; thi man sætter en · Ære i at være ung saa længe som muligt
Oi5, s. 249 r sætte en forfængelig · Ære i de lange Klæder o. s. v. Nei, min
OTA, s. 420 ger, » sætte deres · Ære i deres Skam,« » rose sig
OTA, s. 321 Stedet, fordi Læreren med · Ære i Døden forlod det. – At følge
NB24:63 ggene bedrager Eder. Afsindigt · ære I Guds Kirke i smukke Architecturer. Latterligt
NB10:15 hvis der havde været mindste · Ære i ham og Agtelse for sig selv samt sin
4T43, s. 120 Eller Den, der sætter sin · Ære i ikke at kunne sørge paa Sorgens Dag,
DS, s. 183 lgen blive, at man satte en · Ære i langt rigeligere at lønne dem. Derimod
Not8:26 er ikke vant til at sætte min · Ære i min Skjendsel – Trofasthed har
EE2, s. 80 seet Mennesker, der satte en · Ære i næsten at foragte den Gud, der er
OTA, s. 421 en til Ære, sætter sin · Ære i saaledes at forhaanes af Verden, »
OTA, s. 141 ens Høieste, er da jordisk · Ære i sig selv Eet? Eller er den i sin Mangfoldighed,
OTA, s. 143 Væmmelse? Hvad er jordisk · Ære i sit svimlende Høieste vel Andet end
Papir 340:5 igelighed! Een giver Gud · Ære i Verden og see han tilegner sig den; en
NB20:52 undgik mig. Nu sætter jeg min · Ære i, at jeg Intet seer, at jeg rolig ikke
NB3:29 vi sætte aandeligt en · Ære i, at vort udvortes Liv udtrykker det Modsatte,
Not8:26 Trofasthed har jeg altid sat min · Ære i. Og dog maa jeg staae i hendes Øine
4T44, s. 381 Gjæld til Gud, det er en · Ære ikke at skylde Lykken Noget, men at skylde
NB12:198 kker, saa stolt, at jeg lod min · Ære istikken, nei men det kunde tilfredsstille
NB:64 is hun bad mig derom: ved min · Ære jeg skulde holde Liigtale trods Nogen.
NB18:75 ar det verdslig Hæder og · Ære jeg vilde, saa havde jeg jo naaet den.
EE1, s. 197 Udtryk, thi Tabet af hendes · Ære kan vel lære hende det; og om hun end
Oi2, s. 155 » Du skal frygte Gud, · ære Kongen;« en Christen skal være,
IC, s. 65 t ingen Anseet, ingen Mand af · Ære kunde være bekjendt, saa lidet som,
CT, s. 60 og det er, til Fuglens · Ære maa det siges, ganske rigtigt den eneste
4T43, s. 152 n selv helliger sig, at dens · Ære maatte være i Sandhed at attraae! Og
Not11:37 enhver Kone maatte for at · ære Melita begaae et offentligt Ægteskabsbrud
SLV, s. 330 mig, og jeg skal vel vide at · ære mig selv og hende ved ikke at søge nogen
NB2:99 rede han: i Tolosa ere Mange, som · ære mig, i Carcasson Mange, som spotte mig
SLV, s. 308 askee ikke. Altsaa er hendes · Ære nu maaskee ogsaa misliggjort. Og jeg, som
G, s. 65 nsigt. / Min Herre! jeg har den · Ære o. s. v. / – ja enten jeg vil eller
EE2, s. 62 deres Faders Aske, ved deres · Ære o. s. v. Svarer Du dertil: Ja saadanne
NB12:187 t Venskab er Selvkjerlighed, at · Ære o: D: er Nul og Penge mindre end Nul –
NB8:112 sig ligefrem ( det Gode har · Ære o: s: v.) i det Andet Alt sig omvendt,
Brev 159 orstyrrende. / Jeg har den · Ære o: s: v: / S. K. / Din Faders Død har
NB20:36 haanet, hvor Andre høste · Ære o: s: v: Og saa skulde der være henledt
Brev 159.3 med hende. / Jeg har den · Ære o:s:v: / Deres / ærb. / Indlagte Brev
Brev 159.8 aabnet tilbage. / Jeg har den · Ære o:s:v: / S.K. / Jeg modtog saa en moraliserende
CT, s. 235 ke ved at tage Verdslighedens · Ære og Agtelse, Øieblikkets Bifald, bliver
NB:12 dig til at gide have verdslig · Ære og Anerkjendelse. Jeg kommer de Yngre paa
NB21:12 o ogsaa umuligt at de kunne · ære og ansee den. Ergo maae Sandsebedragene
CT, s. 240 kulde saadanne Mennesker ikke · ære og ansee hinanden, at ære den Anden
NB6:82 re den Fornemste have meest · Ære og Anseelse – istedetfor det Christelige
NB12:187 ghed at samle Penge at erhverve · Ære og Anseelse – men denne Forestilling
NB20:118 har villet og higet efter · Ære og Anseelse – men jeg har ikke baaret
NB26:21 ivs-Nydelse, derhos at nyde stor · Ære og Anseelse – mod een Gang om Ugen
NB12:185 e, i Besiddelse af Magt og · Ære og Anseelse – naar han rørt declamerer
NB5:40 t skaffe sig et Levebrød, stor · Ære og Anseelse – og blive forstaaet
NB12:115 en fast Stilling, Levebrød, · Ære og Anseelse – og videre Ens Stræben
Papir 420:2 Stakkel Forf. indskummer · Ære og Anseelse – thi Penge tjener han
NB11:232 at have mægtige Venner, · Ære og Anseelse ( medens Χstd. trøster
IC, s. 89 mring havde for at skaffe sig · Ære og Anseelse ( o, Afsindighed og Gudsbespottelse!)
NB29:51 ofessoren nyder tillige den · Ære og Anseelse af at være de Herliges sande
CT, s. 203 de ved den Elskedes Side, Din · Ære og Anseelse blandt Menneskene, Dine Børns
TS, s. 90 illing i Samfundet, samt stor · Ære og Anseelse blandt Menneskene. / Altsaa,
NB3:36 vivlsom m: H: t: om jeg skal nyde · Ære og Anseelse ell. forhaanes og forfølges
NB18:50 el, ham sandeligen ikke til · Ære og Anseelse ell. jordiske Goder, just det
BN, s. 121 skal der jo dog gjøre det. · Ære og Anseelse eller anden jordisk Fordeel
DS, s. 225 r af samme Mening som jeg, at · Ære og Anseelse er et stort Gode, det er derfor
CT, s. 235 udvikles, hvilket stort Gode · Ære og Anseelse er, hvor herligt det er at
NB19:71 for at gjøre det, vinder · Ære og Anseelse for Ydmyghed ved ikke at gjøre
CT, s. 235 rpligtet til at vise al denne · Ære og Anseelse fra sig. At være en Christen
NB13:89 det En, der virkelig ingen · Ære og Anseelse har, saa sige Menneskene: ja,
Papir 391.1 æst er En, der agtet nyder · Ære og Anseelse i Samfundet mod at forkynde
IC, s. 58 bort. Er det da for at opnaae · Ære og Anseelse i Staten? Lige omvendt, han
SFV, s. 41 rigue, Snildhed for at vinde · Ære og Anseelse i Verden, for at bedrage den,
NB20:118 e om, at Den, som vil nyde · Ære og Anseelse i Verden, han maa understøtte
NB8:6 saaledes veemodig, at jordisk · Ære og Anseelse ikke frister Dig, altsaa vær
NB22:158 remme Rangforordning i Stigen i · Ære og Anseelse ligefrem er, christelig forstaaet,
IC, s. 58 t end nogen Statstjener, hvem · Ære og Anseelse lønner, mere anstrenget
NB24:144 det et Par Aar, vinde al mulig · Ære og Anseelse og Berømthed – for
NB4:63 gjeringen. Og hvad saa? Han nyder · Ære og Anseelse og Beundring som Martyr –
NB3:29 an opgav virkeligen den verdslige · Ære og Anseelse og blev bogstaveligen forhaanet,
CT, s. 297 Menneske fra Trin til Trin i · Ære og Anseelse og Magt, stedse Flere og Flere
NB:71 de skade dem, da vilde de give mig · Ære og Anseelse og takke mig: og det eneste
Sa, s. 174 af, og de uhyre Indkomster, og · Ære og Anseelse og verdslig Nydelse, raffineret
IC, s. 51 , en Silke-Mand, der udbreder · Ære og Anseelse over det at høre ham; o,
NB8:114 t gjøre noget Godt igjen. Men · Ære og Anseelse Penge, nei derom var det ikke
NB27:24 tillige nyder det Forkeerte · Ære og Anseelse som – det Rette. /
NB7:5 bel for Meddeleren, der nyder · Ære og Anseelse som Alvorlig, og for Modtagerne,
NB5:57 Avancement – og saa tillige · Ære og Anseelse som den sande Alvorlige. /
CT, s. 58 ing. Thi Høihed og Magt og · Ære og Anseelse tilbyde deres – trofaste
NB12:44 helliggjøre dem, at verdslig · Ære og Anseelse tillige var Fromhed! /
NB6:53 mig. / / / Man kan jo ogsaa vinde · Ære og Anseelse ved at være meget gudfrygtig.
NB10:194 ornemhedens Skjul: hvilken · Ære og Anseelse vilde jeg ikke have sikkret
NB12:40 get omvendt. Lad verdslig · Ære og Anseelse være Maalestokken, og tag
SFV, s. 69 ) har spøget med verdslig · Ære og Anseelse, at jeg ved at svække om
NB11:233 gaae ud over mig, kun hvad · Ære og Anseelse, der fra en anden Side kunde
CT, s. 235 lvfornegtelse i Henseende til · Ære og Anseelse, endnu bestemtere end i Forhold
DS, s. 221 efrem kjendeligt paa verdslig · Ære og Anseelse, europæisk Navn, Stjerner
NB20:118 æstation, gaaer Glip af · Ære og Anseelse, fordi det daglige Syn af En,
SFV, s. 76 tjene Sandheden vundet stor · Ære og Anseelse, han havde overalt fundet Aand
NB26:31 . / / De der selv nyde stor · Ære og Anseelse, have Stjerner og Baand o:
NB8:114 aledes gik jeg ud i Verden. Hvad · Ære og Anseelse, hvis den skulde blive mig
NB12:18 e Lykke i Verden, have stor · Ære og Anseelse, i høit Embede o: s: v:
NB3:48 at tjene Verdens Penge ell. dens · Ære og Anseelse, just derfor veed jeg, at jeg
IC, s. 100 s ligefremme Kjendelighed paa · Ære og Anseelse, Magt og Indflydelse, denne
IC, s. 210 ten svarende ligefrem til den · Ære og Anseelse, man nyder) stødte, derved
IC, s. 212 de var det kjendeligt paa den · Ære og Anseelse, man nød. Men » den
IC, s. 215 religieus Frygt for at vinde · Ære og Anseelse, medens Han, en eenfoldig Stakkel
TS, s. 89 En, der attraaede menneskelig · Ære og Anseelse, men som maatte nøies med
OTA, s. 193 rsmaaer det Gode al taabelig · Ære og Anseelse, naar dets Storhed skal sammenlignes
DS, s. 226 asker, der forkleinede Nogens · Ære og Anseelse, nei, men han tog Forestillingen
NB22:158 iere og høiere i Rangen, i · Ære og Anseelse, og mærke ikke, at de komme
NB8:114 esom de ogsaa tragtet efter · Ære og Anseelse, Penge o: D:; og saa havde
NB8:80 jeg været En, der higede efter · Ære og Anseelse, som da Alle hige efter i disse
NB21:4 tilbydes mig, den største · Ære og Anseelse, som nogensinde er tilbudet
NB11:77 noget Stort i Verden, nyder · Ære og Anseelse, stundom forfølges han.
CT, s. 155 ds, tab Magt og Vælde, tab · Ære og Anseelse, tab Sundhed og Helbred, tab
DSS, s. 117 e til, ei heller for at vinde · Ære og Anseelse, thi han har frivilligt udsat
Papir 395 ben erhvervede vitterlig · Ære og Anseelse, vilde mit Liv ikke udvise
DS, s. 226 illingen bort fra menneskelig · Ære og Anseelse. » O, usle Narredragt«
NB13:89 ig opgav ell gav Afkald paa · Ære og Anseelse. – Imidlertid er her
NB21:12 ene til, hvis man skal naae · Ære og Anseelse. / Genierne rangere derfor
IC, s. 210 n var, desto mere steeg han i · Ære og Anseelse. Den øvrige Verden afgav
NB10:64 da vil jeg tiltage i · Ære og Anseelse. Gud i Himlene, og hvorfor,
Papir 461 ot Penge-Fordelen, men den · Ære og Anseelse. Herom er det nemlig min Mening,
IC, s. 212 , uchristeligt, lønnes med · Ære og Anseelse. I den stridende Kirke var
NB6:53 ere, at komme i den Fare at vinde · Ære og Anseelse. Og fremfor Alt vaage man over,
IC, s. 213 er det af Frygt for at nyde · Ære og Anseelse. Saa er dog » den bestaaende
NB13:89 ærer at man skal foragte · Ære og Anseelse: saa sige Mskene: tak for det;
IC, s. 209 ilde ramme mig, der vinker nu · Ære og Anseelse; der hvor Døden vilde være
Papir 395 forskaffe En baade Penge, · Ære og Anseelse; det er ved Hjælp af denne
IC, s. 209 skeer – han kommer til · Ære og Anseelse; han sætter sig sammen for
DS, s. 184 gjøre det i Penge, eller i · Ære og Anseelse; klogt sparede man sig selv
DS, s. 225 Bagvaskeren kan stjæle min · Ære og Anseelse; men sandeligen Bagvaskeren
IC, s. 212 nnes mig med overordentlig · Ære og Anseelse; og dertil er jeg for sand
IC, s. 219 stet, de bleve Mægtige ved · Ære og Anseelse; som i den bestaaende Christenhed
NB13:89 Hvo skal lære at foragte · Ære og Anseelse? Den, der selv er decoreret
YTS, s. 279 Fader og Moder, Guld og Gods, · Ære og Anseelse? Nei, Prøven, hvori denne
NB8:6 Dig, og derpaa med verdslige · Ære og Anseelses fulde Oppakning gaae forbi
NB7:99 ste ell. opsvulne i verdslig · Ære og Anseelses væmmelige Fedme; eller,
KG, s. 194 altsaa er meget langt fra at · ære og beundre. Verden forstaaer sig kun klogt
KG, s. 196 at tabe, og sandeligen ingen · Ære og Beundring at vinde. Dog saaledes at
NB:38 tte, det Høimodige. Menneskenes · Ære og Beundring er jo lige saa fuldt en Løn
AA:1.3 Anno 1774. d. 18. Juni. Den · Ære og den Gunst Helene Kilde fik, at den blev
Papir 389 ham som ellers Hæder og · Ære og den skjønne Piges Kjerlighed og historisk
NB4:17 er er Din Frelse: det er til hans · Ære og det Samme er Din Frelse, det er for
4T44, s. 356 de Usandhed holdes høit i · Ære og endog vil dømme den Miskjendte, da
NB20:45 ilforn da han gav Mad og Drikke, · Ære og Formue, nu skulde elske ham i Hunger
KG, s. 94 , alle Fordringer til Magt og · Ære og Fortrin, alle Fordringer – men
LA, s. 24 tvertimod ville vide baade at · ære og glædes ved. I Forhold til enhver
SLV, s. 155 nd, en Qvinde har og har med · Ære og hos Skjønheden, er en religieus Umiddelbarhed.
NB11:169 lle vi modtage Alt. Er det · Ære og Hæder, der bydes, vi ville modtage
DS, s. 191 den Christne foragter Verdens · Ære og Hæder, Rang og Titler, Stjerner og
YTS, s. 279 r og Moder og Guld og Gods og · Ære og Liv, og dog elskede sin Synd mere end
TSA, s. 104 mig. Som Undersaat skal jeg · ære og lyde Kongen med udeelt Sjel, men det
BOA, s. 220 r mig. Som Undersaat skal jeg · ære og lyde Kongen med udeelt Sjel, men det
KG, s. 163 arelse! Man siger om verdslig · Ære og Magt, om Rigdom og Lykke, at den er
NB:12 kulde være begjerlig efter · Ære og Magt. Dette antager man for givet (
NB4:13 ed: saa bliver Du forgudet, faaer · Ære og mange mange Penge, bliver ofte bes
4T43, s. 152 rikke, men ogsaa med Verdens · Ære og Menneskenes Beundring. Og hvad er Verdens
G, s. 70 t for en Magt, der vil tage min · Ære og min Stolthed fra mig, og gjøre det
SLV, s. 210 xion som jeg. Ja skruede min · Ære og min Stolthed, mit Tungsind mig ikke
NB:64 r staaer lyttende – ja, · Ære og og Priis være Den, der er saaledes
Papir 334 d var. Men dersom vi have tjent · Ære og Penge, siddet i stor Bedrift, nydt Livet:
NB12:98 saa tjene jo Lidelserne til Guds · Ære og Priis – lad saa mig være glemt,
NB14:5.a yk for sin Glæde: til hendes · Ære og Priis at slaae Kongen en paa Øret.
Papir 591 ræle og basune til Guds · Ære og Priis den Sort Væsener ynder han
NB21:32 r dog tvetydigt at declamere til · Ære og Priis for en Afdød, med hvem man
AE, s. 563 eden. Til en saadan Læsers · Ære og Priis troer jeg mig ikke istand at tale
NB28:7 øs paa Efterfølgelsen. · Ære og Priis være dem! Men til Grund for
AE agt an til at blive en Tænker ( · Ære og Priis være den Gud, som skabte Mennesket
NB:64 den talrige Skare – ja · Ære og Priis være Den, der var saaledes
OTA, s. 213 Forstand meest Begunstigede. · Ære og Priis være det Evige: der er ikke
NB11:154 i en vis Forstand til hans · Ære og Priis, at han af alle Regjeringsmænd
NB4:17 ommelse – dette er til hans · Ære og Priis, derfor fordres det, ligesom
NB12:98 – men Lidelsen er til Guds · Ære og Priis. / Spørgsmaal, om det vilde
IC, s. 125 tales saa meget til Venskabs · Ære og Priis. Dersom derfor et Menneske, der
Not15:14 kke eet eneste, uden til hendes · Ære og Priis. Det var et yndigt Barn, et elskeligt
Not15:14 gtes som et Monument til hendes · Ære og Priis. Jeg tager hende med til Historien.
NB12:98 , desto mere tjener den til Guds · Ære og Priis; men naar Lidelserne hjælpe
IC, s. 126 tales saa meget til Venskabs · Ære og Priis; thi for saavidt man maaskee selv
NB25:64 . Hine have lidt – vi · ære og prise dem, » bygge deres Grave«,
KG, s. 196 n jo, som væsentligen god, · ære og prise Den, som fornegtede sig selv,
CT, s. 234 vi ere nu saa vante til at · ære og prise det, at vel tilsidst Nogen tager
KG, s. 273 hans Familie og alle Samtlige · ære og prise mig som hans største Velgjører,
NB25:64 at være i sin Orden. Vi · ære og prise saa en saadan Martyr vi festligholde
KG, s. 216 omme ud af det med Lidet, saa · ære og prise vi ham, vi glædes, vi befæstes
Sa, s. 175 æst at han dog ikke lod sig · ære og prise, næsten dyrke og tilbede som
TTL, s. 459 er den, at den Enes Lykke og · Ære og Rigdom og Skjønhed og Magt er en
TTL, s. 459 llen da saa stor? O, Lykke og · Ære og Rigdom og Skjønhed og Magt, det er
OTA, s. 140 at han vilde Eet; thi Lyst og · Ære og Riigdom og Magt og Alt hvad Verdens
OTA, s. 141 t! – Saaledes ogsaa med · Ære og Riigdom og Magt; thi i Kraftens Tid,
IC, s. 233 nd beundre ham, og det er vor · Ære og Roes, at vi gjøre det, at vi nemlig
NB24:80 og holde den Hellig-Aand i · Ære og sige: vi ere bange for at bede en Hellig-Aand
SLV, s. 358 un skal heller ikke lade sin · Ære og sin Stolthed i Stikken. Intet Hammerslag.
G, s. 56 gjøre at han kan indfrie sin · Ære og sin Stolthed! Ligesom det ikke ogsaa
KG, s. 248 Christendommen i Forhold til · Ære og Skam hvert Øieblik Udsigt ved Hjælp
KG, s. 260 rdens Øine, hvis Begreb om · Ære og Skam man imidlertid ikke skal sætte
KG, s. 247 ed! Sandeligen, hvad er ogsaa · Ære og Skam, naar ikke den Omgivelse er sikkret,
KG, s. 262 jo Evighedens Forestilling om · Ære og Skam; Evigheden forstaaer end ikke,
KG, s. 247 ende leger den Leeg at uddele · Ære og Skam; naar Alt forfængeliggjøres
NB13:89 , der selv er decoreret med · Ære og Stjerner og Baand indbunden i Fløiel
AE, s. 260 m, hvorfor Socrates satte sin · Ære og Stolthed i Eet: bestandig at sige det
NB6:79 til Hedenskabet, der satte al sin · Ære og Stolthed i Selvfølelse, kunde det
PMH, note anmark, forsaavidt han er dets · Ære og Stolthed, men ved stundom endog at skrive
G, s. 70 ar jeg med den Elskede har tabt · Ære og Stolthed, og tabt det saaledes, at Ingen
PS, s. 217 ste, saavidt muligt til Gudens · Ære og til min egen Fornøielse, renoncerende
KG, s. 86 d skal gjøre baade Magt og · Ære og Udmærkelse til en Plage for den Mægtige,
2T43, s. 32 ine ved at beile med til den · Ære og Udmærkelse, som saa Mange attraae,
AE, s. 343 godt Partie og var kommen til · Ære og Værdighed næstendeels lige med
OTA, s. 428 Mesteren«, komme til · Ære og Værdighed! Mon overhovedet en Apostel
EE2, s. 58 enne Blomst ogsaa opstaae til · Ære og Værdighed, den alene skal pryde hende;
JJ:195 ykke: Glæde over Danmark, · Ære over Forfatteren, Velbehagelighed i Tidsskriftet
SLV, s. 400 elvtænker. Har han hendes · Ære paa sin Samvittighed, saa har hun havt
NB9:56 tte hele » monumentum · ære perennius« vil blive en reen ideel.
SLV, s. 333 aa troe, at jeg anslaaer min · Ære saa lavt, at jeg for en Indbildnings Skyld
NB21:36 e under, salig ved, at Guds · Ære saaledes fremmes. / Dette forstaaer jeg.
LA, s. 40 dde sin Ære – ved at · ære sig selv; og at derfor enhver ny Forbindelse,
IC, s. 94 Gave, han behøver ikke at · ære sin Fader eller sin Moder. ( 6) Saaledes
TSA, s. 105 jøre Nar af Collegiet. At · ære sin Fader, fordi han er et udmærket
BOA, s. 221 gjøre Nar af Collegiet. At · ære sin Fader, fordi han er et udmærket
NB5:87 mod ikke i ethvert enkelt Msk. at · ære sin Næste. O, at jeg saaledes kunde
NB10:39 et, at jeg dog med en Slags · Ære skulde være gaaet ud deraf. Det er dette
Papir 361 – derfor netop den sidste · Ære som Den, der hæver alle Differentser.
FB, s. 149 at Abraham nyder Hæder og · Ære som en Troens Fader, medens han burde hjemvises
DD:208 it for sig: Før var min · Ære som et speilklart Skjold af slebent Staal,
NB:12 tur, at faae Prof. H. holdt i · Ære som fordum, Biskop Mynster saa absolut
OTA, s. 296 an lige saa lidet veed, hvad · Ære som hvad Fuldkommenhed er: der taler man,
NB15:65 de seirende og nyde dog tillige · Ære som Martyrer. Saaledes Oppositionen i Staterne,
OTA, s. 189 Fordeel; og man vinder stor · Ære som meget klog – det er to Fordele.
EE2, s. 35 g burde man dog, naar man vil · ære Sprogbrug, kalde det Forstandsgiftermaal.
NB:64 Skam, min Brøde – og min · Ære tabt. / Det trøster mig, at Beleiligheden
Brev 143 m, at Du holder mig for meget i · Ære til at vilde see i mig en fungerende Kammerjunker,
DD:41.a Godhed voxede paa en Maade hans · Ære tiltog; med mindre Meningen er, at han
LA, s. 29 e » sin Husbond og sin · Ære tro«. / Claudine bliver kjendt
DJ, s. 72 . Hun vil ikke frelse en Smule · Ære ud af Verden, hun vil standse Don Juan,
Papir 276:1 ger, hvem Tabet af deres · Ære udelukkede fra det msklige Samfund, tvertimod
OTA, s. 189 taber altsaa heller ikke sin · Ære ved at flygte i Faren; tvertimod, man kommer
NB22:62 er anden Sviig dog naaes en · Ære ved det saaledes at lide Foragt. /
NB14:5 al da; men ved vor kongelige · Ære vee Dem, hvis De ikke tilfredstiller mig.«
KG, s. 260 d Alt, hvad der er helligt og · Ære værd – thi det, at handle klogt,
KG, s. 285 g, men denne Kjerlige, der er · Ære værd, han er jo ligesom en Sindssvag.
EE2, s. 257 or sine Pligter, at det er al · Ære værd, ja I lade endog nogle forblommede
OTA, s. 193 g denne Forestilling er ikke · Ære værd, selv om den svigefuldt kaldes
SLV, s. 262 gt interesseret Iagttager er · Ære værd; en bekymret interesseret Iagttager
NB3:16 and just er at bedømme. / · Ære være Biskop M. Der er dog Ingen
NB32:52 tede ved et Bryllup i Cana. · Ære være Christenheden! / / / At behandle
OTA, s. 193 er noget Overordentligt, og · Ære være dem og Ære være denne sande
SLV, s. 123 t. Hvor mistænkeligt! Men · Ære være den gamle Mands Hoved, hans Regnskab
NB:70 kjellig Virkning.« Og · Ære være den unge Pige for denne rigtige,
G, s. 25 n, der oprindelig var saaledes, · Ære være den, der blev det i Tiden. /
G, s. 25 te, hun troer paa Gjentagelsen. · Ære være den, der oprindelig var saaledes,
CT, s. 93 igt den kan, naar Gud kalder, · Ære være den, det er en Glæde at see
AE, s. 160 al? Ære være Lærdom, · Ære være Den, som lærd kan behandle det
OTA, s. 193 gt, og Ære være dem og · Ære være denne sande Forestilling, men de
KG, s. 308 en gik, men Pigen svandt hen. · Ære være denne trofaste Sjel! Hun har jo
CT, s. 201 n Anden er at forføre. Men · Ære være det Menneske, priset være han,
NB17:102 e Ord har en herlig Klang; · Ære være Enhver, der helliger sine Kræfter
BOA, s. 212 Quel bruit pour une omelette! · Ære være Geniet, dersom A. er et Genie,
SLV, s. 141 lende aldeles ikke Skyld i ( · Ære være Goethes Fremstilling, den være
NB10:198 glene synge ved hans Fødsel: · Ære være Gud i det Høie, Fred paa Jorden,
NB4:66 g det er: at saare bagfra. / · Ære være Gud i Himlene, mere siger jeg
Papir 454 fter Kildens Kjølighed. · Ære være ham denne Gamle! / Hvad denne Mand
NB28:94 g vel. / Jfr Maria. / / Ja, · Ære være hende! O, min Gud, naar Budskabet
TS, s. 75 ge kan være det, er huslig: · Ære være hende! Og paa den anden Side, en
NB28:94 Budskab – – ja, · Ære være hende, saa uden at betænke sig
TS, s. 75 es om hende, at hun er huslig: · Ære være hende; jeg bøier mig lige saa
AE, s. 201 rum, at der intet Paradox er. · Ære være Hr. Professoren! Det er ikke for
Papir 595 idder selv i den ottende). · Ære være Lænestolene, deres Selskab gjør
AE, s. 21 emet historisk Paaklædning. · Ære være Lærdom og Kundskaber, priset
AE, s. 160 saa et lærd Spørgsmaal? · Ære være Lærdom, Ære være Den,
AE, s. 103 og forgjort Christendommen. · Ære være Mediationen! Den kan nok hjælpe
Oi2, s. 157 stamente ikke mere Sandhed. / · Ære være Menneske-Slægten! Du har dog,
NB30:21 under Eed har bekræftet. · Ære være Mskheden og Retfærdigheden og
NB32:106 eller som en Legion Luus! · Ære være Mskheden, den gjør Fremskridt
NB31:147 lser gjøres – anonymt. · Ære være Msk-Slægten! / Om mig selv.
AE, s. 159 serende har præsteret; thi · Ære være Provst Tryde, blot af denne lille
Oi7, s. 294 Amen, Amen, i Evighed Amen; · Ære være Præsterne! / Dette er Hemmeligheden
AE, s. 59 ig, medens jeg er uden Skyld. · Ære være Speculationen, priset Enhver, der
NB22:86 std. / / Jeg siger bestandigt: · Ære være Videnskaben o: s: v: / Men Sagen
NB3:22 ske, at Alt maatte tjene til hans · Ære! / ... Det er dog sandt: det er saligt at
G, s. 59 etydelighed offrer man ikke sin · Ære! At brændemærke sig selv, at forspilde
SLV, s. 94 t Enhver, der taler til dets · Ære! Hvad jeg har at sige, er ikke nye Opdagelser,
SLV, s. 270 kke anderledes skal holdes i · Ære! Ja jeg føler det vel, jeg kunde bruge
AE, s. 263 n Troløs og dog en Mand af · Ære«, » Et brudt Løfte og dog en evig
EE2, s. 281 t » et Levebrød med · Ære«. Hvad saa videre? Du smiler, Du mener, jeg
CT, s. 190 orkleinelse, i Guds til deres · Ære) engang staaet i deres Magt at holde sig
Not11:33 Æren for Gud, men Guds · Ære), da han vilde have Guds Herrlichkeit –
AE, s. 88 som en Solodandser til Gudens · Ære), tvivlsomt imødesaae, om han skulde kunne
OTA, s. 296 re Hæderstegnet dem til · Ære, Andre ære Hæderstegnet ved at bære
NB13:14 fortrædiget i at naae Embede, · Ære, Anseelse – jeg har paa mange Punkter
SFV, s. 48 Sags Retfærdighed af den · Ære, Anseelse o. s. v., han nyder, lige omvendt;
NB10:112.a alle jordiske Goder, Rigdom, · Ære, Anseelse o: s: v: da passe man vel paa.
NB8:45 ske og verdslige Fordele ( Penge, · Ære, Anseelse o: s: v:); og naar det nu er En,
DS, s. 225 m frastjæle os Alle Penge, · Ære, Anseelse o: s: v:, stjæle os Mennesker
NB25:89 d og Beskedenhed til Penge, · Ære, Anseelse og al verdslig Nydelse, hvori
NB8:108 ag ( hverken Penge, Embede, · Ære, Anseelse) en Stræben, som derhos er
SFV, note vilde have skaffet mig Penge, · Ære, Anseelse, Bifald o. s. v., det Usande,
NB22:70.a Alle: de løbe efter Penge, · Ære, Anseelse, efter Qvinder; de løbe med
NB12:107 eien til de store Embeder, · Ære, Anseelse, Folke-Gunst o: D:. / Selv Luther
IC, s. 209 re kjendeligt paa den Gunst, · Ære, Anseelse, jeg vinder i Christenheden. I
IC, s. 208 re kjendeligt paa den Gunst, · Ære, Anseelse, jeg vinder i denne Verden –
DS, s. 220 er kjendt paa verdslig Magt, · Ære, Anseelse, paa Guld og Gods: der er ogsaa
NB:17 re inconsequent vinder man · Ære, Anseelse, Penge o: s: v: – men i
NB22:158 i Gjelden. Thi dette Positive ( · Ære, Anseelse, Rang o: s: v:) er just det Negative;
Papir 391 kulle tragte efter jordisk · Ære, Anseelse, Rigdom – naar han kan forkynde
Papir 391.1 e skulle tragte efter jordisk · Ære, Anseelse, Rigdom. Staten tænker som
OTA, s. 424 nneske tragter efter Formue, · Ære, Anseelse, saaledes tragter en Apostel at
NB11:160 et Verdslige, sin Fordeel, · Ære, Anseelse, Selvkjerligheds Sammenhold o:
NB16:96 : saa der vindes Penge, · Ære, Anseelse. / Derfor har Verden egl. substitueret
NB25:69 gt nok, at profitere Penge, · Ære, Anseelse. / I ethvert Tilfælde gjælder
NB24:72 og derfor selv tjene Penge, · Ære, Anseelse. O, Afskyelighed! / Tag det Høieste!
NB25:101 Herliges Lidelser i Penge, · Ære, Anseelse. Og altid Tvetydighed, Tvetydighed,
NB24:72 lse, nei man gjorde den i Penge, · Ære, Anseelse. Profiten stod lurende, de fandt
AaS, s. 41 nge Gange nydt den ufortjente · Ære, at blive anseet og udlagt som Forfatter
OTA, s. 296 akket Gud, at han nød den · Ære, at blive hudflettet, forfulgt, forhaanet;
KG, s. 177 et være Opgaven, altsaa en · Ære, at blive i den. Og dersom det er Opgaven,
SD, s. 123 forudsagde » til Guds · Ære, at Guds Søn skal æres ved den«
OTA, s. 296 til ved at blive Apostel; en · Ære, at han i Forhold til det ringeste Menneske
OTA, s. 296 beide med egne Hænder; en · Ære, at han i Forhold til Evangeliet med en
CT, s. 235 rne om det sande Begreb af · Ære, at han ikke ved at tage Verdslighedens
AE, s. 32 tydeligste, hvad netop er hans · Ære, at han videnskabeligt Intet anseer for
BA, s. 335 lægten, eller den tvetydige · Ære, at staae udenfor Slægten. / I ethvert
IC, s. 170 re et Menneskes høieste · Ære, at turde ville ligne Dig: at dog Dit Billede
BA, s. 338 teligt, at ville beile til den · Ære, at være første Opfinder, og at ville
JJ:509 ral, og jeg regner mig det til en · Ære, at være hans Discipel, at have fægtet
BA, s. 335 r, at Adam nyder den velmeente · Ære, at være mere end hele Slægten, eller
NB20:111 taigne 2den Bog 16 Capitel ( om · Ære, Berømmelse) findes et ypperligt Ord
EE2, s. 195 e man tilbyde Dig Hæder og · Ære, Beundring af Samtiden, – og det er
G, s. 71 end have opnaaet al ønskelig · Ære, bør vi ikke lade os henrive til Overmod
BI, s. 133 gtning kommer til Hæder og · Ære, da vil Udødeligheden ikke blive en Skygge-Existents,
Brev 75 Jeg føler mig hævet ved den · Ære, De har beviist mig, og undseelig over,
CT, s. 98 lens Lydighed tjener til Guds · Ære, den Christnes fuldkomnere endnu mere til
Brev 75 ere, nemlig hans militære · Ære, den ridderlige Troskab, han skylder den
EE1, s. 239 gt, som var det en Gunst, en · Ære, der blev mig til Deel, at man vilde modtage
AaS, s. 41 t, at man ei har fortjent den · Ære, der bliver til Deel, men man føler en
BA, note aa den Maade at nyde den sjeldne · Ære, der bringer ham i et unegteligt udvalgt
AaS, s. 42 maal om den korte Hæder og · Ære, der kan blive Heltene til Deel i deres
4T43, s. 152 eundring. Og hvad er Verdens · Ære, der opsminkes med sin fagre Gestalt, hvor
AaS, s. 42 Liv, men om den udødelige · Ære, der vil vedblive til Verdens Ende. /
4T44, s. 370 , der udebliver; Een for den · Ære, der vinker; Een for den Lykke, han vil
KG, s. 361 an har givet Afkald paa deres · Ære, deres Bifald, deres Hengivenhed; forarmet
OTA, s. 423 at det at hudstryges var en · Ære, det at forhaanes Noget at rose sig af.
F, s. 500 i dette maa man sige til Tidens · Ære, det er et stort Maal, hvorefter Enhver
JJ:107 r Mskenes Foragt, for at tabe min · Ære, det har jeg jo gjort. Vil jeg ikke i Vanvid
OTA, s. 424 en oprørsk kalder Skam er · Ære, det Verden barnagtigt kalder Undergang
2T43, s. 51 et apostoliske Ord, Gud til · Ære, Dig til Frelse; thi det er skjønt, at
OTA, s. 348 en Magt, eller Rigdom, eller · Ære, eller Elskovens Lykke, det Eneste jeg ønsker
SLV, s. 74 der sig sige mere til hendes · Ære, end at hun skulde formaae, hvad end ikke
NB11:26 tligen holder det høit i · Ære, endog med et vist abstrakt Sværmerie,
KG, s. 329 aar han har givet Gud Seirens · Ære, er Gud den Bistand, ved Hjælp af hvilken
2T44, s. 187 or Liv og Gods, for Sundhed, · Ære, for Velfærd og Eiendom. See derfor ere
CT, s. 93 til » Herrens« · Ære, fordi dette Liv lyder Gud endnu villigere
G, s. 37 end til daglig Brug nyder megen · Ære, fordi Menneskene deels ere meget dumme
KG, s. 260 ens Goder og Fordele, Verdens · Ære, fordi Verden og Verdens Fordeel er, evigt
CT, s. 86 Rigdom, eller Bagvaskere min · Ære, Forkrænkeligheden min Skjønhed, Tilværelsens
F, s. 502 rekammeret, men noget Andet, en · Ære, fra hvilken end ikke det eenfoldigste Menneske
AE, s. 191 ørelser til Navnkundighed, · Ære, gode Dage o. s. v. Fattede allerede Socrates
EOT, s. 267 Jordisk, Verdsligt, Hæder, · Ære, gode Dage, Fremtiden, Slægt, Venner,
BB:2 s skjønne Viisdom Veien til · Ære, Godhed og Pligt, de udvikle i Vers og Canzoner,
4T43, s. 116 sens Kamp er stridt, Gud til · Ære, ham til Frelse, Andre til Gavn og Glæde.
Papir 306 rætte og forfængelig · Ære, han som selv turde forlade sig paa Kjødet
NB32:112 er: jeg dandser til Gudens · Ære, hvad jeg stundom har sagt til Professor
SLV, s. 185 et, gjøre sig Haab om den · Ære, hvilken Middelalderen tilstod Skolastikeren,
NB24:164 et – tænk Dig, hvilken · Ære, hvilket ubeskrivelig glad Budskab.«
Oi2, s. 156 terlig. Thi ved vor kongelige · Ære, hvis ellers nogen, jeg veed, hvad Kongens
KG, s. 202 endet paa en Mand og en Mands · Ære, hvorfor han altsaa paa en dobbelt Maade
EE:194 og dog, det var ikke Hæder og · Ære, ikke en Stræben for en herlig Ihukommelse,
SLV, s. 254 kabeligt Udbrud, hvilket min · Ære, indtil nogen anden Oplysning haves, byder
TTL, s. 427 og Den døer sandeligen med · Ære, ja Den fuldkommede herligen sin Gjerning,
NB12:107 ttes, bespyttes – ved min · Ære, ja om det var i min Dødsstund jeg sagde
NB12:107 Pung ell. Stav – ved min · Ære, ja om det var i min Dødsstund, jeg sagde
NB12:107 der« – ved min · Ære, ja om det var i min Dødsstund, jeg sagde
IC, s. 51 ke, Afsindige; thi det gjaldt · Ære, Liv og Gods, i ethvert Fald ( den Straf
KG, s. 130 g, saa vil man nævne Magt, · Ære, Lysters Tilfredsstillelse og Deslige. Men
LF, s. 33 Sangfugl, der synger til Guds · Ære, maa finde sig i, at et uartigt Barn har
BOA, s. 236 lot, som fordum, over Rigdom, · Ære, Magt den skjønneste Pige o: s: v:, men
CT, s. 126 jordisk Gode, ogsaa verdslig · Ære, Magt o. s. v.) er i sig selv uretfærdigt,
NB2:72 al verdslig Besiddelse ( Riigdom, · Ære, Magt o: s: v:) formindsker Andres Besiddelse
KG, s. 83 r en alvorlig Gang. Saa taber · Ære, Magt og Herlighed sin verdslige Glands;
BA, s. 404 til Lykke, Ulykke, Hæder, · Ære, Magt, udødelig Navnkundighed, hvilke
OTA, s. 302 aledes holder Gud sig selv i · Ære, medens han tillige haver faderlig Omsorg
NB22:137 e fortælle ikke med Ord Guds · Ære, men de drive Andre dertil ved Synet af
NB4:117 ing i Hævd, og Pligten i · Ære, men det skal ogsaa kunne aflokke Smilet.
FB, s. 124 ingen. Man taler til Abrahams · Ære, men hvorledes? Man giver det Hele et ganske
NB23:204 ra Guds Side, for at redde Guds · Ære, men ogsaa fra Menneskets Side. /
DS, s. 168 e den Hellige Skrift høit i · Ære, men omgaaes den paa en besynderlig Maade.
SFV, s. 97 l være, skal sætte sin · Ære, men sandeligen ogsaa vil finde sin Salighed
SLV, s. 329 n vandt ved sit Mod en anden · Ære, mig synes, hun ligger i Døden uden Myrthekrands
Not8:2 dette Stød, sætte min · Ære, min Glæde, min Stolthed i – at
G, s. 60 t mig, besværget mig ved min · Ære, min Samvittighed, min Salighed, min Fred
SLV, s. 186 Viig bort Du urene Aand! Min · Ære, min Stolthed byder mig at troe hende; mit
SLV, s. 185 lle under mit Tungsind. Min · Ære, min Stolthed, min Begeistring er det mig
NB15:25 temmes til at holde Troen i · Ære, nemlig derved, at Fornuften fordyber sig
DS, s. 191 for Alvor holdt dem høit i · Ære, næsten kun altfor høit, forsaavidt
OTA, s. 421 es til at kalde Forhaanelsen · Ære, nødsages til, i modsat Forstand, med
SFV, s. 101 uligt. Jordisk Løn, Magt, · Ære, o. s. v. er ikke forbundet med dens rette
KG, s. 261 kam af at have, men tvertimod · Ære, og altsaa kunde det synes, at Skammen kom,
BOA, s. 92 det maa man sige til vor Tids · Ære, og det skal ikke forties eller miskjendes,
EE1, s. 192 let Alt for ham, selv hendes · Ære, og han blev utro. Nu kjender hun kun een
EE1, s. 156 dipske Slægts Hæder og · Ære, og naar det taknemmelige Folk tiljubler
NB20:96 Bekymringen for Hæder og · Ære, og saaledes selv den ubetydeligste Bekymring.
IC, s. 76 u aldrig Christen. Du kan saa · ære, prise, takke, med alle jordiske Goder lønne
Not9:1 an uegennyttig, finder ingen · Ære, resignerer paa Alt. Dette Negative er positivt
4T44, s. 371 ret at kunne vidne til hans · Ære, ret at kunne forvisses om, at al Faderlighed
OTA, s. 405 rskaffer sig Udkommet, eller · Ære, Riigdom, Elskovens Løn eller hvad vi
NB3:39 vise en Afdød den sidste · Ære, saa at behandles saaledes! Naar man som
NB:21 Livet har givet Afkald paa Verdens · Ære, saa bør han ogsaa gjøre det i Døden,
SLV, s. 73 var han, saa han gjorde Guder · Ære, saa herligt udrustet, at det gik Guderne
CT, s. 93 uafbrudt synger til Skaberens · Ære, saaledes er den Christnes Liv, eller han
EE1, s. 156 enslænges uden den sidste · Ære, saaledes føler hun, hvor haardt det
EE1, s. 317 Bajadere dandser til Gudens · Ære, saaledes har jeg viet mig til Din Tjeneste;
KG, s. 216 Sparsommeligheden, hvilke vi · ære, see Husmoderens kjerlige Omsorg. Derimod
KG, s. 261 fordi det, at have det, er en · Ære, siger Skriften, at det ikke skal beskæmmes.
NB15:25 r bestemmes til at holde Troen i · Ære, som den dog ikke formaaer fuldkommen at
Oi10, s. 396 om » at søge den · Ære, som er af den eneste Gud« v. 44)
SLV, s. 288 og da, men holdes høit i · Ære, som min Syntheses høieste Lidenskab.
TTL, s. 431 tærkt i Strengene til dens · Ære, som var den funden, han sidder svag i Længselens
NB22:98 Χsten foragter Verdens · Ære, Stjerner og Baand og Titler. Menigheden
OTA, s. 300 er Gud, den er blot til Guds · Ære, synger til hans Priis, forlanger slet ikke
OTA, s. 421 ler vidunderligt Skammen til · Ære, sætter sin Ære i saaledes at forhaanes
OTA, s. 188 kæmper for sit Liv og sin · Ære, thi seirer Afgjørelsen, da er Klogskaben
DS, s. 188 t og i Henseende til Anseelse, · Ære, Titler og Værdigheder, levet af –
KG, s. 308 til i Verden holdes høit i · Ære, trods al Tale om Huuslivets Travlhed; og
OTA, s. 422 at forvandle Forhaanelse til · Ære, Undergang til Seier! Thi naar vi sige dette,
OTA, s. 419 at forvandle Forhaanelse til · Ære, Undergang til Seier. / / Dersom vi tænke
OTA, s. 315 at forvandle Forhaanelse til · Ære, Undergang til Seier. / / Forord /
OTA, s. 431 r Magt at forvandle Skam til · Ære, Undergang til Seier. / Saa lader os hver
AE, note r vil altid vide at holde ham i · Ære, ved at have villet noget Stort, og ikke
EE1, s. 240 ig ved vort Venskab, ved min · Ære, ved mit Tidsskrifts Fremtid.« /
NB32:64 iger: naar Skidt kommer til · Ære, veed det ikke hvordan det vil være.
Papir 360 hvor der ellers ikke er Tale om · Ære, vises dog den sidste Ære. – (
KG, s. 190 n, som Frygt, Frygt; Den, som · Ære, Ære.« Bliver saaledes intet
Papir 360 om Ære, vises dog den sidste · Ære. – ( Her benyttes det Motiv af 1 Thess.
NB22:116 , det er ret egl. til Guds · Ære. / » Den som seer sin Broder »
Papir 357 3) Døden som den sidste · Ære. / 4) Dødens Trøst. ( det Trøstelige
SLV, s. 334 eg ved Babel, min Herligheds · Ære. / 4. Mit kongelige Huus var synligt indtil
Brev 54 just dandses der til Gudens · Ære. / Anderledes derimod med en Digter, der
NB25:80 r Pragt og Herlighed, den sidste · Ære. / Christendom. / ... Og naar saa En er
SFV, s. 85 Stolthed, i Uvidenheden min · Ære. / Det trøster mig, at Beleiligheden
KG, s. 308 en Digter, som holder hende i · Ære. / Dog hun svandt hen – et Offer for
G, s. 93 e i Eventyret, til Hæder og · Ære. / En saadan Undtagelse er en Digter, der
TTL, s. 436 n sidste Ære er den eneste · Ære. / Er denne Tale misundelig? Er det misundeligt
NB23:205 n Restitution i Retning af Guds · Ære. / Her er et Punkt, jeg oftere i Journalerne
JJ:42 versyg paa hans philosophiske · Ære. / Hvori ligger det Comiske i disse Ord
EE2, s. 218 re et godt Menneske, lidt i · Ære. / Ogsaa paa andre Maader har man i vor
OTA, s. 422 til at forvandle Skammen til · Ære. / Saaledes gjorde Apostlene, men de gjorde
Oi2, s. 154 Staten og saaledes komme til · Ære. / Saaledes seet ligger Ansvaret hos Geistligheden,
KKS, s. 101 sige: vi takke for den store · Ære. Af alle Sophister er Tiden den farligste,
EE1, s. 364 r ingenlunde dens Inventeur · Ære. Den er hverken det Ene eller det Andet,
BA, s. 404 hvilket er en Bestemmelse af · Ære. Denne Sjels-Tilstand egnede sig vel for
BOA, s. 109 de det Høieste uendeligt i · Ære. Dette frygter man maaskee, derimod haaber
SLV, s. 53 est den spanske Opfattelse af · Ære. Dog er det Tragiske væsentligen dette,
EE1, s. 159 en, at bevise ham den sidste · Ære. Een Ting er hun imidlertid uvidende om,
SLV, s. 328 ente, saa er der ogsaa en ny · Ære. Falder jeg da end der, hvor Ingen drømmer
EE1, s. 239 or ham, at der vises ham den · Ære. Fristelsen var da ikke saa stor, og dog
SLV, s. 402 stok, og dette er netop hans · Ære. Han er skyldig, hun aldeles uskyldig, mener
EE1, s. 238 have gjort selv en Emmeline · Ære. Jeg forklarede ham, at Afhandlingen var
NB8:38 stillingskunst ell. Magt for stor · Ære. Jeg formaaer ikke saaledes at trække
G, s. 70 jeg fordrer min Ret ɔ: min · Ære. Jeg har ikke bedet om at blive det, og
G, s. 25 det Firma har nydt Hæder og · Ære. Man skulde hellere søge at gjennemtænke
SLV, s. 328 alt, hvor en Mand falder med · Ære. Men Den, der foretrak, hellere end at skulke
SLV, s. 200 lendighed, og holder hende i · Ære. Men min Forstand, min Forstand, den siger
BI, s. 238 Henseende at redde Socrates' · Ære. Noget Forsvar for Socrates er det ikke
OTA, s. 261 s den Lidende og holdt ham i · Ære. Og dog, de saae jo paa ham! Men det, at
4T43, s. 149 y, det var en saare tvivlsom · Ære. Og hvorfor bliver i Almindelighed Overveielsen,
EE2, s. 65 igjen søger at holde det i · Ære. Og siger Du: » Sligt seer man aldrig,
SLV, s. 328 sin Stolthed og hævde sin · Ære. Og tung maa den Gang være, om den end
3T43, s. 89 jeg lider for Eder, er Eders · Ære.« / Den, der har en Lære at anbefale Menneskene
NB15:125 en aarlig Fest holdes til hans · Ære.« / Feilen ved Meget af Det, Middelalderen
KG, s. 190 rygt, Frygt; Den, som Ære, · Ære.« Bliver saaledes intet andet Menneske Noget
3T43, s. 89 r for Eder, hvilket er Eders · Ære.« Han, der selv kunde synes at behøve
G, s. 85 n skal jeg vel vide at holde i · Ære.« Havde hun gjort dette, da var min Vens
KG, s. 308 , den største menneskelige · Ære: at en Digter har besjunget hende, ikke
IC, s. 58 er uddeles Penge, Hæder og · Ære: det lader sig forstaae. Men at trænge
CT, s. 234 forandrede han ogsaa Begrebet · Ære: efter hans Død blev han den Ærede,
SLV, s. 128 denne Maade viser den sidste · Ære: hende, der krænkede ham, og hende, hvem
AE, s. 454 han nok vise mig Hæder og · Ære: jeg skal hverken opholde mig derover eller
NB4:8 e rigelig betalt med Penge og · Ære: saa var jeg bleven en stor Mand, en agtet,
FP, s. 19 , skjøndt fattig, agter min · Ære; / Ei Deres Pibe lystre jeg vil, /
OTA, s. 300 den tjener dog blot til Guds · Ære; den spinder ikke, arbeider ikke, den vil
AaS, s. 42 ghed til den mig tiltænkte · Ære; det er ligesaa meget for deres Skyld, hvem
CT, s. 98 ldkomnere endnu mere til Guds · Ære; Hedningens Ulydighed ærer ikke Gud,
SLV, s. 88 t Enhver, der taler til dets · Ære; hvis en Begynder tør tillade sig en
NB:64 de, min Stolthed, i Uvisheden min · Ære; i Uvisheden, thi kjendte jeg Dig personligen
NB13:86 r det til Last, der er hans · Ære; thi at En, der er kaldet og beskikket til
FB, s. 128 vo taler til denne Lidenskabs · Ære? Philosophien gaaer videre. Theologien sidder
DS, s. 190 saa pengebegjerlig og lige saa · ærebegjerlig som enhver Anden. Nei, duer jeg, som sagt,
Brev 188 ar den Lykke at være et · æred Medlem af, men ogsaa Onkel Peter, Emil
SLV, s. 204 derom ad modum: deres meget · ærede af 25de styli novi rigtigt modtaget. Der
TTL, s. 420 l Talen henvende sig til Dem, · ærede Brud, den skal ikke forstyrre med sit Spørgsmaal
CT, s. 89 vlhedens Vigtighed; som Maria · ærede Christus bedre siddende ved hans Fødder
Papir 431 rede, det høistærede · ærede dannede, det gentile, det udvalgte, det
AE, s. 257 det blot mit Ønske, at de · ærede Docenter, ikke blot de paa Cathederet gestikulerende,
NB:152 ets Eensomhed, da man altsaa · ærede Eensomheden som det Høieste som det
ELF, s. 61 nt tjenstvillige Rygtes meget · ærede Fader ikke faaer et Nys om, at jeg har
SLV, s. 226 Derpaa converserede jeg den · ærede Familie og Lægen med i et stivt Qvarteer
F, s. 485 til at bekjendtgjøre, at de · ærede Familier ikke skulde gaae hen og kjøbe
Brev 222 edning af Herr Magisterens · ærede Forespørgsel om Restoplaget af /
F, s. 501 ke ganske, og det skulde da den · ærede Forfatter have for al sin anvendte Flid,
EE:183.d ll. iforgaars. / / / Hvad denne · ærede Forfatter skriver er i Almdl. saa keitet,
AE, s. 441 or at bede. Imidlertid ere de · ærede Forfattere og Forfatterinder naive nok
EE1, s. 21 er det faldet mig ind, at de · ærede Forfattere, hvis de vare vidende om mit
Papir 254 er lykkedes, derom maa den · ærede Forsamling bedst kunne dømme, –
SFV, s. 102 kum«, » denne · ærede Forsamling« o. s. v. Ethvert Oprør
OTA, s. 264 og sindrigere. Ja Opdagelsen · ærede Gud, som enhver Opdagelse maa det, thi
OTA, s. 264 sen, der ydmygede Mennesket, · ærede Gud, thi aldrig har Nogen, ved Hjælp
SLV, s. 297 re. Og den første Methode · ærede hende ganske anderledes end denne. /
KKS, s. 94 rivialitetens store Tromme og · ærede hende yndeligen paa Bækkener, den samme
NB29:95 d. S. seer rigtigt at disse · ærede Herrer er: Professorerne. I denne Henseende
Brev 241 · Ærede Hr Hastrup! / Når De modtager dette,
Papir 431.c en lille smule Jalousie / det · ærede høistærede, / med feed Skrift: /
AE, s. 558 variatione voluptas), at den · Ærede ikke har den Mening, ikke fordi han er
Not6:22 t i een Dag. Jeg vil ønske de · ærede Indvaanere i Holstebro til Lykke med, at
AE, s. 558 dre paa at have den inde. Den · Ærede kan da forsaavidt have Ret i, at han har
AE, s. 560 troer jeg, at Ingen af disse · Ærede kan have det saa godt som en privatiserende
Brev 29 – / hersteds. – / · Ærede kjære Broder-Sønner! / Eders Ærede
OTA, s. 189 om Udflugterne, og de meget · ærede Kløgtige; thi om dem er det jo der tales,
LP, s. 25 ige Udtræk, maae vi bede de · ærede Læsere at lade Øiet følge med,
AA:21 til Posten. Det vil da være de · ærede Læsere bekjendt, at der hertillands
OL, s. 29 r en Pennefeide, haaber jeg de · ærede Læsere ere overbeviste om; og jeg vil
AA:21.2 ingen Dybde. / Jeg haaber de · ærede Læsere ere vidende om, at jeg af Naturen
AA:21 orhold til denne, deri vil vist de · ærede Læsere give os Ret og endmere bestyrkes
AE, s. 558 den Stund, da den ulykkelige · ærede Mand bliver henrettet, ikke kan bare sig
AE, s. 124 n Første den Bedste af vor · ærede Midte og gjør til Forbillede: vi ere
AE, s. 123 n Første den Bedste af vor · ærede Midte? Ak, nei, han duer ikke, og vil han
CT, s. 240 kere, altsaa en Forsamling af · Ærede og Anseete ( thi hvorledes skulde saadanne
CT, s. 234 levede samtidigen med ham, de · Ærede og Anseete den Gang, de staae nu i en anden
CT, s. 234 hag. Ved at være blandt de · Ærede og Anseete forstaaer Christendommen derfor
NB7:77 steren, de ere i Rangforordningen · ærede og anseete Mesteren var den Foragtede)
NB4:80 tjene Øieblikkets Lidenskaber · Ærede og Anseete og Prisede med samt deres Tusinder
CT, s. 233 saa være med der, hvor de · Ærede og Anseete samles. En Forhaanet er jo som
CT, s. 234 a det jo dog have været de · Ærede og Anseete, der foragtede ham – ligesom
CT, s. 234 – ligesom det nu er de · Ærede og Anseete, der prise hans Navn. Men Sandheds-Vidnet
IC, s. 123 r gjøre det, blive høit · ærede og anseete, og netop som gudfrygtige og
CT, s. 239 en Samling af Øieblikkets · Ærede og Anseete. Er det da til en saadan Forsamling,
Papir 407 e blevne forfulgte, men høit · ærede og anseete. Maaskee. Men lad os dog see
NB6:14 er, – og blive netop derfor · ærede og ansete priste som alvorlig – jeg
Brev 53 m Hr. Giødwad Deres meget · ærede og fortrolige Billet. Mit Svar er til Dem
Brev 226 digst Gjensvar paa Deres · Ærede og i Henhold til vor mundtlige Aftale tjener
DS, s. 184 eet, at dem, man hædrede og · ærede og lønnede paa enhver Maade, det var
AE, note estandigt vedblive at vove. Den · ærede Philosoph flytter som sædvanligt Scenen
AE, s. 322 t det aldrig falder den meget · ærede Philosoph, der dog spekulerer over Existents-Problemer
NB21:23 sse Ærede, ved den meget · ærede Præsts Bistand, op til at staae langt
EEL, s. 65 Saavidt min Erklæring. De · ærede pseudonyme Forfattere, ( man kunde næsten
AE, s. 179 m slet ikke angaaer den meget · ærede Ramser. Denne Art af Afsindighed er mere
AaS, s. 46 g mig ikke istand til som min · ærede Rec. at kunne sige, at Flere have fundet
F, s. 485 teligen maa jeg takke den meget · ærede Recensent for hans høist interessante
AaS s af Læseverdenens Glemsel. Den · ærede Recensent giver en Oversigt over Bogens
Brev 235 er noget uklart, hvad den · ærede Recensent har tænkt sig ved »
AaS af hvad Dr. B. har forstaaet. Min · ærede Recensent mener tillige, at jeg fortjener
AaS, s. 46 Til Slutning tilføier den · ærede Recensent, at der er Adskilligt han har
EEL, note ikke fra denne Tidendes meget · ærede Redaction. /
HCD, s. 175 digst at minde om, at disse · ærede Sandhedsvidner ved Eed ere forpligtede
AA:21 r ved en foregaaende Leilighed det · ærede Selskab i Auerbachs Viinkjælder, saa
Brev 29 re Broder-Sønner! / Eders · Ærede Skrivelse af 12 August D: A: haver vi med
Brev 29 kjære Brodersøn i Deres · ærede Skrivelse har givet, at jeg om en Liden
AE, s. 206 og ophæver det. Den meget · ærede Spekulant har da ikke sat al sin Forstand
Brev 243 ade Manuscriptet med Deres · ærede Svar i en forseglet Pakke snarest muligt
AE, s. 397 ect i Categorierne. Den meget · ærede Taler glemmer, at Religieusiteten er Inderligheden,
DD:208 eg miskjender ingenlunde den · ærede Talers Bestræbelser for at gjøre
DD:208 ens Mening. / Præsid: Den · ærede Talers Forslag synes af den Grund overflødigt,
LA, s. 26 ning om Muligheden af, at den · ærede ubekjendte Forfatter i sin Tid læste
LA, s. 106 gjennem, og ønsker, at den · ærede ubekjendte Forfatter vilde betragte denne
LP, s. 21 rtid maae vi forinden bede den · ærede Ubekjendte undskylde, at han – i
AE, note ldigere Tid opfattede Hegel. Den · ærede Udgiver har formodentlig i denne Afholdenhed
AE, s. 427 enneskes Formaaen, og paa den · ærede Verts Formaaen; men see, denne Mand siger
NB21:72 de gjøre Lykke og blive · ærede, agtede, anseete o: s: v: er det i Forhold
KG, s. 86 Plage for den Mægtige, den · Ærede, den Udmærkede, der dog ikke skulle kunne
Papir 431.e rt med udstrakte Arme: det · ærede, det høistærede dannede og dannede
Papir 431 oplyste og atter igjen det · ærede, det høistærede, det høistærede
Papir 431 um, mange mange Navne: det · ærede, det høistærede, det høistærede
AE, s. 558 sse paa Hvorledes, medens den · Ærede, med hvem Ironikeren har den Ære at indlade
OTA, s. 142 Evigheden er: Han, den meget · Ærede, mon Ærens Krone rækkes ham der! Og
CT, s. 234 fter hans Død blev han den · Ærede, og De, der levede samtidigen med ham, de
TTL, s. 459 de ere jo begge lykkelige, og · ærede, og rige, og skjønne og mægtige. Ak
NB21:23 – ergo avancere disse · Ærede, ved den meget ærede Præsts Bistand,
EE1, s. 230 : i Anledning af deres meget · Ærede. / Maaskee vilde nu Een og Anden give mig
AE, s. 558 r sig at være Formel ( den · Æredes Hvad), men han passer paa en lille Mellemsætning,
OTA, s. 414 ebonhed til at bekjende; det · æredes høit af de Christne, saa de, skjøndt
DS, s. 251 Fromhed, der i Middelalderen · æredes og hædredes under Navn af Selvfornegtelse
Papir 455 or sandselig Udsvævelse · æredes som Gudsdyrkelse, saaledes kan det naaes
AE, s. 558 tning, der er undgaaet den · Æredes storartede Opmærksomhed, et lille vinkende
Ded:112 r / St af D og DM m: m / i dyb / · Ærefrygt / fra Forf. / Til / Hr Dr. v. Nutzhorn
Ded:88 / St. af D. og DM: m: m. / i dyb · Ærefrygt / fra Forf. / Til / Hr. Prof. R. Nielsen
Ded:37 ynster / St. af D og D. M / i dyb · Ærefrygt / fra Forfatteren / Til /
Ded:56 St af D og DM: m: m: / i dyb · Ærefrygt / fra Forfatteren. / Til /
Ded:45 / St: af D. og DM: m: m: / i dyb · Ærefrygt / fra Forfatteren. / Til /
Ded:69 af D. og D. M. o: s: v / i dyb / · Ærefrygt / fra Forfatteren. / Til /
Ded:77 ter / St af D og DM m: m: / i dyb · Ærefrygt / fra Udgiveren / Til / Hr. Dr. v. Nutzhorn
Ded:99 ter / St af D m. m / med dyb · Ærefrygt / fra Udgiveren. / Til /
Ded:27 Mynster / St af D. og DM. / i dyb · Ærefrygt / fra Udgiveren. / Til /
Brev 236 Dem et Øiebliks Tid. / I dyb · Ærefrygt / S. Kierkegaard. / Til / Hans Excellence
AE, s. 572 Enhver, der har tiet, med dyb · Ærefrygt Firmaet Kts – at det har talet. /
AA:1 ermelken indsuget en heel Deel · Ærefrygt for denne Grav og de formeentlige Helbredelser
LF, s. 22 Og just fordi denne Taushed er · Ærefrygt for Gud, er, som den kan være det i
SLV, s. 220 r tillige en vis uforklarlig · Ærefrygt for Gud, som ikke bliver til mere. Naar
NB24:111 tværtimod bukket i dyb · Ærefrygt og fundet mig næsten i Alt. /
SLV, s. 67 et nævnes, indgyder hellig · Ærefrygt som Kongens, og der er ingen Dragt saa
NB25:84 s af En, der » i dyb · Ærefrygt« var villig til at anbringe det saaledes,
NB28:98.a perende! – bukkede i dyb · Ærefrygt) / » Ogsaa Din egen Sjel skal et
SFV, s. 42 hvor megen Ærbødighed, · Ærefrygt, Beundring jeg har havt en Glæde af at
AE, s. 565 ghed, saa veed jeg det af den · Ærefrygt, jeg har bevaret for den Høiærværdige;
Not1:7 jenstand for Msk: høieste · Ærefrygt. – / 1) Den msklige Natur betegnes:
Brev 237 ret for vidtløftig. / I dyb · Ærefrygt. / S. Kierkegaard. / Til /
NB24:170 vet med mit » i dyb · Ærefrygt.« / a At der Intet kunde gjøres i Anledning
Not1:7 les derfor som Gjenstand for · Ærefrygt: Joh: 14, 9. 12, 45. Col: 1, 15. 2 Cor:
NB24:170 g Forlegenhed med min dybe · Ærefrygt; thi det er virkelig ikke en Kategorie i
PS, s. 242 Dit ikke kan forstyrre, hvis · ærefrygtbydende Tale uendeligt overdøver menneskelig
KK:4 den antike), fordi i hiin det · Ærefrygtindgydende hersker; men her er det gaaet over i Kunst
G, s. 58 d den Sørgende er altid lidt · ærekjær i Forhold til sin Sorg. Han vil ikke betroe
AE, s. 180 ære ubehageligt nok for en · ærekjær Mand, men at være geraadet i en fornuftig
G, s. 58 re Gud! den Sørgende er lidt · ærekjær paa sin Sorg. Han vil, at den, han indvier
PF, s. 88 lappe sammen, thi den, hvem de · Ærekjære gaae af Veien for i Literaturen, han har
PF, s. 88 Klæder. Den, hvis Roes den · Ærekjære negter at honorere, hans Udskjelden bliver
AE, s. 406 se, den er et væmmeligt og · ærekrænkende Forsøg paa at behandle Julie som en
Brev 277 lader ham skyde som » en · æreløs Forræder«. Hvilken forfærdelig
4T43, s. 154 eds Tak til Gud, hvem de gav · Æren – havde da ikke det Sidste fordærvet,
LF, s. 48 Dit er Riget og Magten og · Æren – i Evighed, Amen«. /
LF, s. 48 de: hans er Riget og Magten og · Æren – i Evighed. » I Evighed«,
Papir 461 t jeg ikke veed at vurdere · Æren – naar man, vel at mærke, tillige
SLV, s. 328 ge, og han ligger her jo med · Æren –«: saa forlanger jeg ikke
Not7:52 t, hvem det frister selv at tage · Æren ( Χstus tog den ikke – ansaae
OTA, s. 261 kete først, da de brød · Æren ( hvori de tause holdt ham) og Tausheden,
NB7:97 lige Tryghed, og saa tillige · Æren af at det skulde være Alvor. /
SD, s. 227 paa Guds Vegne takker En for · Æren af Besøget, beærer En med Titlen
KG, s. 329 det netop, at han ikke faaer · Æren af den første Seier; thi at seire betyder
SD, s. 183 re sig selv, det vil have · Æren af dette digteriske, mesterlige Anlæg,
CT, s. 148 mmere, dersom det var f. Ex. · Æren Du tabte, hvilken Bagvaskelse stjal fra
KG, s. 262 ke er Udfaldet, som bestemmer · Æren eller Skammen, men Forventningen i sig
OTA, s. 142 r Øret som een Stemme. Var · Æren end eenstemmig, den er dog meningsløs,
LF, s. 48 re, at give ham Æren, thi · Æren er hans. / O, ubetingede Glæde: hans
NB23:163.a a Biskop M. har gjengivet ham · Æren faae et nyt Point. Det kunde introduceres
SLV, s. 333 rig lader sig gjenvinde; thi · Æren faaer jeg dog ikke igjen, eller sidst af
Not11:33 εου ( ikke · Æren for Gud, men Guds Ære), da han vilde
4T43, s. 153 er dog: at man skal give Gud · Æren for hvad man skylder et syndigt Menneske,
NB12:115 orrectivet – og tager saa · Æren for selv at være denne Moderation. Kan
G, s. 16 , hvorved hun paa eengang nyder · Æren for, og den gode Bevidsthed af at være
AE, s. 201 oren! Det er ikke for at tage · Æren fra ham at jeg siger dette, som kunde jeg
SLV, s. 328 es mishandlet, som Den, hvem · Æren gjorde det af med. / Saa kommer Forstaaelsen
BOA, s. 154 tillige mig selv: saa bliver · Æren Guds. / Lad os nu recapitulerende see,
KG, s. 248 t Ingen er tilstede uden hvem · Æren har Ære af, som Evigheden er det; veed
LF, s. 48 at hans er Riget og Magten og · Æren i Evighed, da er der for Dig et »
OTA, s. 421 evige Eftertryk at sætte · Æren i Skammen. Sligt er vistnok sjeldent faldet
EE2, s. 271 nningen er saa ringe, for at · Æren kan være desto større. Han strider
KG, s. 248 t Ingen er tilstede, mod hvem · Æren kunde have det Mindste, det Allermindste
SLV, s. 165 inge fra, at ville tabe Alt, · Æren med; det er umuligt, hvis han virkelig
OTA, s. 172 ren, naar han ogsaa tabte · Æren men siger: der er Intet tabt, men Alt er
NB14:126 erne baade havde Magten og · Æren og Anseelse og vare sig selv yderst lykkelige
DS, s. 184 have Pengefordelen, fremdeles · Æren og Anseelsen af, at Andre ere blevne hudstrøgne,
NB23:125 dog at profitere Noget, nemlig · Æren og Anseelsen for at have offret. /
NB5:145 derat Priis tilkjøbe sig · Æren og Anseelsen for at være det Store og
CT, s. 65 ver saaledes. Han har Magt og · Æren og Anseelsen, i Besiddelse af Jordlivets
SLV, s. 328 m Livet med Æren, at tabe · Æren og give Gud den, han falder ogsaa paa Ærens
IC, s. 158 Ophøielse, naar Magten og · Æren og Herligheden er Hans; dersom han ( o,
IC, s. 158 se af og omgiven af Magten og · Æren og Herligheden. Men da den stred, da den
OTA, s. 429 digt være i Besiddelse af · Æren og Magten, der holder sig overbeviist om,
OTA, s. 429 drivelse, ikke at ville have · Æren og Magten, naar man fortjener at have den.
NB10:127 kunne rettes paa Dem, der have · Æren og paa dem der ere frygtede, men intet
KG, s. 247 givelse er sikkret, som giver · Æren og Skammen uendelig Betydning! Selv om
KG, s. 247 og var tvetydigt: hvad er saa · Æren og Skammen! Men Evigheden! Veed Du nogen
KG, s. 247 ersom Læreren, der uddeler · Æren og Skammen, var en jammerlig Karl; dersom
G, s. 67 slagen med onde Saar, der tabte · Æren og Stoltheden, og med den Livskraften og
KG, s. 262 ning jo gik i Opfyldelse. Men · Æren tilhører den Kjerlige. Og der skal i
EE1, s. 375 ia. Med Tak mindes jeg Eder, · Æren tilhører Eder; thi jeg skal altid tilstaae,
3T43, s. 98 gunstigede ikke vidste, hvem · Æren tilkommer og hvem den tilhører med Rette.
OTA, s. 423 rimodigt frem, til at tvinge · Æren ud af Skammen, Seiren ud af Undergangen.
KG, s. 195 Fare – i den Fare, hvor · Æren vinker den Seirende, hvor de Medlevendes,
KG, s. 262 n sandeligen han stod dog med · Æren! Hvis der paa hiin Side Graven ingen Frelse
CT, s. 155 gde » Alt er tabt uden · Æren« – tro, at Du vinder Alt: saa taber
SLV, s. 328 Angeren. / » Hvad er · Æren« siger Falstaff, » kan den sætte
NB22:79 undre det, men » give Gud · Æren«. Det kan man ogsaa sige, men Pharisæerne
LF, s. 47 Dit er Riget og Magten og · Æren«. Ja hans er Riget; og derfor har Du ubetinget
CT, s. 235 proget siger, Den, der mister · Æren, afhugger sin høire Haand, saa han Intet
Not1:7.c.a an gav ham Riget og Magten og · Æren, at alle Folkeslag og Tungemaal skulde tjene
SLV, s. 328 skulke sig gjennem Livet med · Æren, at tabe Æren og give Gud den, han falder
SLV, s. 273 Kjærlighed, de hvile med · Æren, de ere en Gravskrift værd og et Mindesmærke,
KG, s. 308 ofaste Sjel! Hun har jo ogsaa · Æren, den største menneskelige Ære: at
SLV, s. 329 a mig, at Den dog ikke tabte · Æren, der vedgik, at han havde begyndt paa, hvad
OTA, s. 142 Døde, han som døde med · Æren, det Eneste han havde villet, men ogsaa
OTA, s. 142 at naae Æren, for at naae · Æren, det er for paa Ærens Tinde at foragte
EE2, s. 331 tabte Din Glæde men selv · Æren, Du er dog glad; mod Gud, siger Du, har
OTA, s. 140 et, det være Lysten, eller · Æren, eller Riigdom, i Sandhed vilde han dog
KG, s. 260 n beundrer meest og ene giver · Æren, er Klogskab, eller at handle klogt; men
OTA, s. 141 tens Tid, da han higede efter · Æren, fandt han vel nogen Grændse, eller var
OTA, s. 142 han agter – for at naae · Æren, for at naae Æren, det er for paa Ærens
DD:144 ligt vendte tilbage at bringe Gud · Æren, hedder: din Tro haver frelst Dig. –
Not4:11 n. Eet er det fE at udvikle · Æren, Kjerlighedens etcs Begreb, et andet er
NB13:14 ver Fordeel af Embederne og · Æren, medens de nu tillige have den Fordeel,
OTA, s. 147 dom, ved Evner, ved Magt, ved · Æren, men at ville tiltrygle sig deres Opmærksomhed
OTA, s. 142 in Fjende – for at naae · Æren, naar han maa beile til Dens Gunst han foragter
OTA, s. 142 foragter – for at naae · Æren, naar han maa lade Den forraadt han agter
OTA, s. 142 maa krybe – for at naae · Æren, naar han maa smigre sin Fjende –
OTA, s. 172 gelige Ord: Alt er tabt uden · Æren, naar han ogsaa tabte Æren men siger:
KG, s. 262 som den Kjerlige bærer med · Æren, nei, saa langt rækker Misundelse ikke,
OTA, s. 348 Beviis derfor, som ligger i · Æren, og Anseelsen, og Magten, han erhvervede
PMH, s. 81 Heiberg for Berigtigelsen og · Æren, og at skulle volde Læseren ny Uleilighed
Papir 348 han skal frygte – Gud, og · Æren, og de graae Haar / Saa er det ogsaa usædeligt,
SLV, s. 165 orfærdeligere at tabe end · Æren, og Faderløses Skrig raabe høiere
SLV, s. 329 lusket sig gjennem Livet med · Æren, og i Døden lusket sig ud af Verden med
4T44, s. 366 selv og Slægten: Gud for · Æren, sig selv for Tilintetgjørelsens Frelse,
Brev 14 enavnets Uforglemmelighed end · Æren, som der kunde blive Dig til Deel af Mskene
SLV, s. 428 eholde Tordenen og Magten og · Æren, taler saaledes, at om end Alt slog feil,
OTA, s. 142 n havde villet, men ogsaa fra · Æren, thi den bliver udenfor, den drager hjem
OTA, s. 429 ville de ikke have Magten og · Æren, thi deri ligger en usand Indrømmelse
KG, s. 262 men saa maa jo Faderen have · Æren, thi det er umuligt at gjøre Den Skam,
LF, s. 48 endnu at gjøre, at give ham · Æren, thi Æren er hans. / O, ubetingede Glæde:
NB2:163 nappen, saa taber han ogsaa · Æren. – Loven er en Personifikation, som
OTA, s. 425 roens Hemmelighed med Gud er · Æren. / » Saa gik da Apostlene glade bort,
Not7:52 tabe sig selv – / Giv Gud · Æren. / det lyder ydmygende for Dig, hvem det
Papir 4:1 ndte tilbage for at give Gud · Æren. ?? / 1cfr. pag. 1. / Luc: 17, 16. ϰαι
KG, s. 329 denne Forbindelse at give Gud · Æren. I den første Strid kæmpes der mod
OTA, s. 429 ig god, at man har Magten og · Æren. Men den stridende Anskuelse lærer, at
NB4:57 Sandheden Mængden er Magten og · Æren. Nu gjælder det altsaa blot om at ville
Not7:52 de paa Din Sjæl, giv Gud · Æren. Og dersom det virkelig er et Gode, Du har
EE1, s. 317 en Indsats, lad os stride om · Æren. Viis mig hende, viis mig en Mulighed, der
Papir 340:5 en Ringeagtede giver Gud · Æren: er der saa ikke Ligelighed! Dog siger maaskee
NB10:106 nskab, som den Verdslige elsker · Æren; lære at elske det Sted, hvor man lider
KG, s. 262 ader tænker vel mindst paa · Æren; men sandeligen han stod dog med Æren!
LF, s. 47 thi hans er Magten. Og hans er · Æren; og derfor har Du i Alt hvad Du gjør
NB31:103 tod sit Liv, i guddommelig · Ærende – paa samme Tid at skulle vogte sig
PS, s. 219 uldkommede var et guddommeligt · Ærende ( cfr. Platos Apologi); om han end forekom
NB24:85 s meente at det var guddommeligt · Ærende han gik i, da han viste, at alle vare uvidende
Papir 397 en Apostel i guddommeligt · Ærende har den ære at lide for Sandhed, siger
DS, s. 169 for vi travlt give vort Øie · Ærende i Endelighedens Tjeneste: dersom det Ubetingede
NB21:121 e ind, sagde: har De noget · Ærende o: D:) begyndte jeg strax saaledes: »
TSA, s. 109 en Skyld, han er tvertimod i · Ærende og har at forkynde Læren og at bruge
EE1, s. 310 re Flere her oppe i samme · Ærende som hun? vel muligt. Hvo kjender Menneskets
SLV, s. 195 anden Etage; da jeg havde et · Ærende til hende, var Datteren saa artig at ville
NB26:22 som en Konge giver en Tjener et · Ærende) betroet » Apostelen«. Saa
NB35:18 es kalder Χstus jo selv sit · Ærende) det var en Ildspaasættelse, at sætte
NB5:15 et var just egl. intet behageligt · Ærende, det Folk han kom til blev rasende over
NB36:8 ig i den. Nei, de ere Reisende, i · Ærende, haste det snarest muligt bort igjen, hjem.
NB36:8 de have omtrent fuldkommet deres · Ærende, i den kortest mulige Tid frembragt den
NB25:63 gaaer ud for at gaae i Guds · Ærende, idet de, Gud og han, ligesom skilles ad,
OTA, s. 385 cho til Jerusalem, maaskee i · Ærende, maaskee i gudfrygtig Hensigt, i ethvert
3T44, s. 275 else i Aandens Verden kun et · Ærende, og Den, som dertil er udrustet med al Aandens
NB5:15 en Gesandt i et høist vigtigt · Ærende, og dertil valgte en Kammerherre, hvad de
OTA, s. 283 nde gaaer Din Gang i vigtigt · Ærende, og Veien fører Dig langs Havets Bred:
TSA, s. 109 ten, hvilken er at rygte sit · Ærende. Deri ligger væsentligen en Apostels
Papir 1:1 510 blev han sendt til Rom i · Ærende. Efter sin Hjemkomst blev han Dr. Th. /
TSA, s. 99 g beskikkes, af ham sendes i · Ærende. En Apostel udvikles ikke saaledes, at han
NB27:56 thi han gik i guddommeligt · Ærende. Og nu Χstd! Den skulde dog vel ogsaa
NB5:41 , i, hvad jeg kan kalde, mit · Ærende. Om Mskene sloge mig ihjel, derfor bliver
NB21:121 g har idag paa en Maade et · Ærende. Pastor Pauli har sagt mig igaar, at De
NB5:15 viist mig ved at betroe mig dette · Ærende. Saaledes naar en Apostel takker Gud for
TSA, s. 99 um af Gud sendt i et bestemt · Ærende. Ved dette paradoxe Faktum er Apostelen
3T44, s. 275 dens Begavelse, han er kun i · Ærende: men hvorfor er Englenes Udsendelse saa
DS, s. 168 etingede. Efter 1718 Omveie og · Ærender faaer En ( ak, efter, menneskelig talt,
F, s. 470 Dage iforveien; han render ikke · Ærender for Systemet; han afbetaler ikke Statsgjelden,
BOA, s. 134 øger Condition med at gaae · Ærender i Byen, eller som en væver Urtekræmmer
Brev 266 saa behager, lade den gaae · Ærender i Byen: gid De da ikke for meget maa fortryde
NB22:70.a ter, stakaandede i Travlhedens · Ærender o: s: v: – men paa Banen løbe
AE, s. 559 n aflægger Eed, han render · Ærender, han vover Liv og Blod, han bliver henrettet
NB21:26 erodes til Pilatus, bestandigt i · Ærender, som sortere under at raadføre sig med