Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
NB12:70.b | Martensen / cfr. videre p. 449 | · ø » den forberedende Naade, et Begreb, |
EE1, s. 202 | olige Sjæl som en Fredens | · Ø i det stille Hav. At det er forgængeligt, |
OTA, s. 242 | r Du hensattes paa en øde | · Ø i Selskab med Dyrene, hvis Du vil det Gode |
NB21:149 | nder ( 2den Udgave p. 246 og 47 | · ø) fremstilles Abælards Anskuelse af Under, |
TAF, s. 298 | at flygte hen til en øde | · Ø, hvor aldrig noget Menneske kom eller kommer, |
EE1, s. 219 | rke, til Æqvators lyse | · Ø, og kan ikke komme til at føde og er |
EE1, s. 157 | mt og forladt paa den øde | · Ø, saa har hans Udsagn tillige den udvortes |
DD:143 | M. fra Ø. mod V., N. fra V. m. | · Ø. – / d. 17 Sept. / Christi Forsonings |
Papir 300 | rer mig med at have i dine | · Ø. – ved en lille Ov. at gjøre mig |
NB23:195 | det Bind 1ste Afdl. p. 270 | · ø. / Anselm / Den Dag han blev ordineret til |
NB4:5.b | p 147-48 / Dto p. 242 n: og 243 | · ø. / Det er dog meget ubetydeligt hvad der |
NB12:75 | Dogmatiken p. 480 n: og 481 | · ø. / Det var en snurrig Syllogisme! Tidligere |
NB23:165 | inger 1ste D. 3die Afdl. p. 366 | · ø. / Donatisterne / sagde, mod at der blev |
NB23:169 | inger 1ste D. 3die Afdl. p. 498 | · ø. / Friheden. / At det er en Indbildning |
NB24:34 | cfr Rudelbach S. p. 372 n og 373 | · ø. / Savonarola. Apologetik. / / |
NB23:168 | sig. cfr sammesteds p. 409 | · ø. / Synden er ikke at forklare som en Følge |
EE2, s. 106 | vil flygte hen til en ubeboet | · Ø. Det er nu ofte gjort latterligt nok, jeg |
SLV, s. 270 | levne forviste til en øde | · Ø. Det er nu ogsaa en Nemesis over mig, at |
DD:143 | men gjenem de samme Lande. M. fra | · Ø. mod V., N. fra V. m. Ø. – / |
JJ:266.a | lenburg elementa p. 15 n. og 16 | · ø. og mange Steder i logische Untersuchungen. |
NB31:94 | staaer, at det fik jeg ikke | · Ø. til at forstaae. / Forunderlige socratiske |
NB24:77 | ller Hamburg 1828 p. 115 | · ø.) / Den skjulte Inderlighed. / / |
NB22:14 | t Royal 1ste B. p. 680 n. og 681 | · ø.). / Her er den Dialektik som Joh. Climacus |
AA:46 | t og T. 1830 34 B. p. 365 n: og 66 | · ø.). / Philosophien er Livets Goldamme, den |
JJ:127 | a ( Altona 1843) seer jeg, S. 230 | · ø., at han brugte forskjellige Midler for at |
BOA, s. 229 | sig føde ( cfr l: c. p. 14 | · ø., p. 15, 16.) ɔ: han taler om denne Samtale |
Not4:45 | / Fremdeles p. 266 n: og 67 | · ø: Schleiermacher konnte auf einem Standpunkt, |
Not4:45 | fter cfr. p. 244. n: og 245 | · ø:, men kommer det bag efter, og tillige som |
Papir 345 | hiin ædle Statsmand Ex. | · Ø:, naar han er saa uheldig at komme til hans |
Not4:28 | / NB. ad p. 149 n: og 150 | · ø:. Det synes underligt, at Erdm. her pludselig |
Papir 125-1.1 | ive Størrelse i de store, | · øde africanske Ørkener giver Anledning til |
Not7:54 | ndsen af det lykkelige og det | · øde Arabien. / og naar da Alt vil storme ind |
NB4:112 | er seet fra Evigheden som det at | · øde at ødsle; det at lide som det at samle |
HH:23 | tabt og Du skuede ud over det | · Øde der var i Din Sjæl, og det var Dig som |
CC:13 | paa for derved at glemme det | · Øde og den Stilhed, der herskede rundt om hende |
BI, s. 352 | i, at Alt er gaaet under, det | · Øde og den Tomhed, hvori der visselig kun altfor |
EE2, s. 321 | de skulle lægge dig slet | · øde og dine Børn i dig, og ikke lade Steen |
AA:2 | inanden. Kyststrækningen er | · øde og sandet; Landet høiner sig op for |
OTA, s. 147 | Eet, er Løgnens Fader. Det | · Øde og Tomme er ikke Eet i Sandhed, men er |
OTA, s. 145 | Menneske, vandrer den gjennem | · øde og tomme Steder, men finder ikke Hvile; |
BI, s. 177 | Dæmon, der beboer Ironiens | · øde og tomme Stæder. Hvad den første |
OTA, s. 145 | det Store bliver, det er det | · Øde og Tomme, der jo altid føder Svimmelhed. |
LA, s. 88 | et uhyre Noget, det abstrakte | · Øde og Tomme, som er Alle og Ingen. Men af |
CT, s. 183 | holde Livet, at da Alt bliver | · øde og tomt og ulysteligt omkring ham, Tiden |
4T44, s. 352 | e saa lang ud, ei heller saa | · øde og ufrugtbar; desuden bærer Ukrudt stundom |
Not1:5 | onde Aander opholde sig paa | · øde Steder Tob: 8, 3. Bar: 4, 35. Hos Philo |
Brev 56 | r slet ingen Havn men kun et | · øde tomt Rum. Siden den Tid siger jeg ofte |
OTA, s. 242 | r, eller Du hensattes paa en | · øde Ø i Selskab med Dyrene, hvis Du vil |
TAF, s. 298 | jeg ved at flygte hen til en | · øde Ø, hvor aldrig noget Menneske kom eller |
EE1, s. 157 | r eensomt og forladt paa den | · øde Ø, saa har hans Udsagn tillige den udvortes |
SLV, s. 270 | idere blevne forviste til en | · øde Ø. Det er nu ogsaa en Nemesis over mig, |
DD:36 | stiske Robinson Krusoe ikke paa en | · øde Øe men i Livets Larm, hans Humor er |
KG, s. 29 | . Om et Menneske levede paa en | · øde Øe, dersom han dannede sit Sind efter |
KG, s. 74 | om man saa satte ham hen i en | · øde Ørk, om man satte ham i eensomt Fængsel, |
G, s. 41 | ig Noget. Da opdagede jeg i det | · Øde, jeg overalt saae om mig, en Skikkelse, |
OTA, s. 146 | ngen Hvile havde fundet i det | · Øde, naar Svimlen et Øieblik gik over, og |
SLV, s. 335 | lvkar, og lagt hans Tempel | · øde. / 18. Og Ingen veed Noget om ham, hvo hans |
G, s. 40 | heimlich netop fordi der er saa | · øde. Man er ikke gaaet i Theatret som Reisende, |
NB5:88 | belagtighed at lægge mig | · øde; men i saa Fald vil netop Reactionen blive |
AE, s. 435 | e Psalmebog. Hvad var det der | · ødelagde det assyriske Rige? Splid, Madam. Hvoraf |
EE:64 | maa begynde et Tilbagetog gjennem | · ødelagde Lande og hærgjede Provindser, overalt |
NB:53 | Dage paa Dandseboder og Kneiper og | · ødelagde sin Formue: begge ansees lige af disse |
OTA, s. 374 | it Regnskab op, seer, han er | · ødelagt – og fortvivler, er han mere fortvivlet |
NB22:130 | men Mangelen paa Alvor, der har | · ødelagt Alt.« / Neander Chr. 1 D. p. 22. |
Oi8, s. 348 | øi, der ret egentligen har | · ødelagt Christendommen, Docenterne, disse ædle |
EE2, s. 92 | den senere Tid, efterat have | · ødelagt en Mængde andre Landskaber, er begyndt |
EE1, s. 41 | have sagt 7 og 6 er 14 havde | · ødelagt et Handelshuus, gik fra Forstanden; tænker |
AA:2 | gborg? bygget af Valdemar Atterdag, | · ødelagt i Grevens Feide? » Gud maa beholde |
Not11:14 | blev aldeles og for evigt | · ødelagt i Kant. Men den rene Rationalisme er dog |
NB6:55 | ette Cotterie skulde nu have | · ødelagt mig ved negativ Modstand. Da traf det sig |
NB7:109 | g, efterat man redeligt har | · ødelagt mig, bliver noget saa Overordentlig, at |
NB34:10 | igen Det, der længst har | · ødelagt Mskheden i Χstheden er, at der mangler |
NB17:26 | en / Dag-Pressen er det, der har | · ødelagt Staterne. Saa længe den bestaaer end |
Papir 29 | forudsætter Hierusalem som | · ødelagt, Folket bortført c) nævner bestemt |
SLV, s. 175 | gtet Slottet forlængst er | · ødelagt, har det dog bevaret sig i Folkets Minde |
EE1, s. 317 | han vilde aldeles være | · ødelagt, hvis hans Bestræbelser for at skaffe |
NB31:103 | eien til at faae Idealitet | · ødelagt, omsat i Piat og Galimathias. / |
EE2, s. 255 | da er Individet forkleinet og | · ødelagt. I den Henseende var jeg nu som Barn lykkelig, |
NB20:174 | saa havde Poesien været | · ødelagt; vi havde faaet examinerede Embedsmænd |
NB14:147.e | thi i jo kortere Tid en | · Ødeland bliver færdig med Alt, hvad han eier, |
NB14:147.e | vad han eier, desto større | · Ødeland er han jo, og forsaavidt er det en Selvmodsigelse |
EE1, s. 262 | eri, at Charles er bleven en | · Ødeland og muligt noget endnu Værre, men deri, |
DS, s. 202 | r høi; som der siges om en | · Ødeland, at ingen Penge forslaaer paa ham, men at |
DS, s. 227 | rykker. Hvis en Letsindig, en | · Ødeland, eller en Karrig i et Digter-Stemnings Øieblik |
NB14:147.e | ællingen om den største | · Ødelands Ødselheder gjennem flere Bind. Dog vi |
NB6:93 | digt meent, at Reflexionen maatte | · ødelægge Χstd. og var dennes naturlige Fjende. |
NB24:130 | nde og Det, der vil, om muligt, | · ødelægge Χstd: det kan han see, og det bør |
SLV, s. 80 | ivningschor færdigt til at | · ødelægge Alt – et Memento, der i samme Secund |
EE2, s. 97 | om an paa, i Bund og Grund at | · ødelægge Alt for at bygge op fra ny. Det har virkeligt |
FB, s. 175 | , ja maaskee ( hvo veed det?) | · ødelægge en heel Familie, han beslutter høimodigen |
Papir 134 | Redskab i Skjebnens Haand til at | · ødelægge hans egen Familie etc., hvor mange sørgelige |
Papir 181 | ække ham herfra, forhindre og | · ødelægge hans store Planer, der kunde have gaaet |
NB16:36 | skal ende med at overkjøre og | · ødelægge hele Verden. Man tænke paa Bogtrykker-Kunstens |
NB20:43 | nkeligt Medhold, som maaskee vil | · ødelægge mig. / Dersom der levede En, hvis Liv bar |
LA, s. 86 | ufrugtbare Ørkens Idee at | · ødelægge og sløife Alt: der er dog intet Publikum. |
EE1, s. 150 | ærdighed kan stige ned og | · ødelægge, da vi i Bevidsthed af, at hiin Forvirring |
BB:8 | d et Hovedalter og 6 Bialtere. | · Ødelæggelse af Guds Værker er Satans Glæde og |
Brev 51 | t overende, bringende Skræk og | · Ødelæggelse med mig! Det er, som bekjendt, langt lettere |
Not1:7.y.a | 2 Kong. 24, 1. Judæ Riges | · Ødelæggelse ved Nebucadnezar under Jojachim er Straf |
Brev 271 | Menneskeslægtens | · Ødelæggelse« indbunden i Maroquin med Guldsnit. Og saaledes |
FB, s. 104 | d » Menneskeslægtens | · Ødelæggelse«) – skal skære ham over i §§, |
AA:18 | d det Kommende, der er Straf, | · Ødelæggelse, Undergang, evig Qval og Pine det, der foresvæver |
DD:14 | t disse Aander kunne styrte Msk. i | · Ødelæggelse. / d. 26 Juni 37. / Saaledes erindre ogsaa |
Not11:38 | Schiwa hersker i hans Sted, | · Ødelæggelsens Gud – ogsaa den tredie Potens er |
SLV, s. 175 | vilken dog ikke betegnes ved | · Ødelæggelsens Spor, thi hvad Jorden efterhaanden vinder |
KM, s. 15 | r at ikke den bag ham liggende | · Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal forstene ham ligesom |
4T43, s. 160 | mme Leilighed mindede om, at | · Ødelæggelsens Vederstyggelighed skulde med sin Hvirvel |
EE:64 | ede Provindser, overalt omgivet af | · Ødelæggelsens Vederstyggelighed, af afbrændte Byer |
AE, s. 547 | e sig tilbage, fordi hun saae | · Ødelæggelsens Vederstyggelighed, men christeligt forstaaet |
AA:1 | her engang har anrettet store | · Ødelæggelser og i sine Bølger begravet en heel Landsby, |
Not1:9 | der ikke er foregaaet en saa | · ødelæggende Destruction af Msk., at den gjør en |
BB:7 | , at den, om end i det Enkelte | · ødelæggende og forstyrrende dog i det Hele vil vise |
2T44, s. 187 | Krigens Rædsler ikke rase | · ødelæggende og forstyrrende med Vold og Lovløshed, |
KG, s. 166 | Hedenskabet, vanvittigt, det | · ødelæggende Væsen er taget med ind i Guddommens |
Brev 265 | raften vilde virke aldeles | · ødelæggende, dersom ikke Centripetalkraften tjente til |
Papir 529 | at det er Statskirken, der | · ødelægger Χstd.: og begge To blive i statskirkeligt |
NB29:116 | gryneriet. / / Det der farligst | · ødelægger Alt er just dette hjertelige Vrøvl, |
SLV, s. 62 | r det er hendes Utroskab, der | · ødelægger Alt, Opfattelsen er stedse galant. Naar |
BI, s. 256 | Gudstjeneste, ved hvilken han | · ødelægger Classiciteten. Men hans egen Classicitet |
NB7:46 | den nære Død. / / / Det der | · ødelægger Danmark er hverken det ny ell. det gamle |
Oi4, s. 207 | ule Madlyst, og paa den Maade | · ødelægger han sin Fordøielse, svinder som led |
KG, s. 23 | Skylregnen kommer« og | · ødelægger hiin fiintfølende Kjerligheds fornemme |
AE, s. 443 | lagt herligt an, men det der | · ødelægger saa mange er blandt Andet ogsaa denne usalige |
NB22:60 | Generations Aaret. / Og Templet | · ødelægges Aar 70, det er det et Mskliv almindelig |
OTA, s. 401 | end ikke spilder sin Tid og | · øder sin Kraft i Snaksomhed med baade den Ene |
NB19:20 | ig selv. / / At jeg har været | · ødsel – Gud veed det, det erkjender jeg |
EE1, s. 13 | n, skal Du tænke paa, hvor | · ødsel Du var, med Secretairen skal der begynde |
Brev 148 | e han dog ikke være saa | · ødsel som den, der bortgiver sig selv. Mange |
NB18:51 | . Om jeg nemlig end har været | · ødsel, saa har det dog havt tillige for mig en |
EE1, s. 13 | , tænkte jeg, at Du er saa | · ødsel; ja det er netop en Lykke, at Du har kjøbt |
NB16:42 | ethvert Fald er det en from | · Ødselhed ( hængende sammen med at jeg er en Poeniterende). |
EE1, s. 12 | dette Møbel; at det var en | · Ødselhed af mig at anskaffe det. Dog, Lysten er, |
EE2, s. 279 | us, Overflødighed i Livet, | · Ødselhed af Skaberen. Med ingen af disse Forklaringer |
NB16:42 | , jeg har arbeidet; thi min | · Ødselhed har bestandigt ene været beregnet paa |
NB19:20 | lige saa enorm Lidenskab. / Min | · Ødselhed har derfor et væsentligt Forhold til |
NB16:42 | ledes ud længere. / Uden | · Ødselhed havde jeg aldrig kunnet arbeide efter den |
NB17:83 | r derfor ligesom en Bankeroteurs | · Ødselhed i al den Tid hvor han veed, at han dog |
SLV, s. 242 | d Luxus i Aandens Verden, og | · Ødselhed i at bekymre sig om hele Slægten, som |
NB14:8.b | æret Mening og Tanke i denne | · Ødselhed men meest digterisk. / Det er en smuk Distinction |
NB29:104 | g, lige stor i guddommelig | · Ødselhed og ganske nøiagtigt lige saa stor i |
NB20:82 | Χstus billiger en vis from | · Ødselhed som fE at den kostbare Salve ødsledes |
NB18:51 | vil jeg gjerne tilstaae min | · Ødselhed, at jeg her som over alt for ham har Uret; |
AE, s. 147 | da forklarer den guddommelige | · Ødselhed, der bruger den uendelige Skare af Individer |
EE1, s. 151 | i dens Kraft i fragmentarisk | · Ødselhed, og at det, der er det producerende Individs |
SLV, s. 218 | sætning kan kryddre deres | · Ødselhed, see! det er Medlidenhedens Offer. Men er |
AE, s. 148 | og dernæst er der ingen | · Ødselhed, thi ere Individerne end utallige som Havets |
Oi5, s. 230 | de o. s. v., altid den enorme | · Ødselhed. Kun i Forhold til Christendommen anderledes: |
NB7:97 | om Naturens næsten rædsomme | · Ødselhed. Og naar man nu betænker, at hver enkelt |
NB14:147.e | om den største Ødelands | · Ødselheder gjennem flere Bind. Dog vi ville i Forhold |
NB14:8.b | den Art Virkelighed, samt levet | · ødselt hvilket dog igjen hænger sammen med |
DS, s. 221 | kelse, hvis han, guddommeligt | · ødselt, om jeg saa tør sige, slaae om sig med |
NB24:65 | Taleren kommer ogsaa til at | · ødsle alt for meget: først Tiden til at elaborere, |
NB13:29 | rmaaer ubetinget hensynsløst; | · ødsle Alt i den Tjeneste – og saa kan Du |
KG, s. 322 | jertighed! Ingen Rigmand skal | · ødsle de tusinde Rigsbankdaler for at lade en |
FB, s. 136 | for sund og for stolt til at | · ødsle det Mindste paa en Ruus. Han er ikke feig, |
Brev 148 | dslere og gladere ved at | · ødsle end Nogen anden kan være det. / |
NB19:20 | forstod mig saa i, at turde | · ødsle for at bevare mig i productiv Tilstand, |
OTA, s. 157 | Armod pludseligen gjorde den | · Ødsle karrig; men det sees aldrig, at den gjorde |
DJ, s. 75 | a erhvervet, kunde man sagtens | · ødsle lidt Øvelses-Tid paa sin Gang og Holdning. |
LA, s. 105 | øieste Begeistring ligesom | · ødsle med den, nøiet med den uendelige Begeistrings |
BOA, note | hvor det gaaer løs paa, at | · ødsle med Kræfter, engang ønsker en lille |
NB:176 | e gjøre Mirakler og saa dog at | · ødsle med Levninger; det Guddommelige er, at |
EE2, s. 66 | re Hengivelse, og kun den kan | · ødsle med sig selv, der eier sig selv. I det |
Brev 179 | Hvad Du derimod ikke skal | · ødsle med, hvad Du vel selv vil vide at omgaaes |
Brev 148 | riere han er jo Mere har han at | · ødsle med. Hvergang jeg derfor kalder Dig » |
NB20:43 | mig: Du er da ikke gal at ville | · ødsle mere; betryg Dig først det Jordiske |
NB14:44.h | et af mig selv ved saaledes at | · ødsle mig – den skulde være en Foræring |
AE, s. 147 | vil: o Rædsel, tyranisk at | · ødsle Myriader Menneskeliv. Men hvad bryder Betragteren |
NB:137 | Mskene opmærksomme, at de ikke | · ødsle og spilde deres Liv. Aristokraterne antage, |
EE1, s. 130 | saa rigt udtrykt i hele dets | · ødsle Overflod. Paa Punkt og Prikke at angive, |
LA, s. 72 | lighedens Rigdom, er at ville | · ødsle paa Luxus og undvære Livs-Fornødenhederne, |
DS, s. 206 | t man skal ville det Umulige, | · ødsle sine Kræfter, sin Tid, sit Liv derpaa, |
SLV, s. 272 | som Dronningen af Saba vilde | · ødsle summa summarum af sine skjulte og aabenbare |
3T44, s. 262 | e den; derfor adsplitter den | · Ødsle uden Glæde, hvad den Karrige gjemmer |
CT, s. 316 | mmeligt! Thi eet Menneske kan | · ødsle, et andet være sparsommeligt; men dersom |
Brev 141 | Det var mig en Glæde at | · ødsle, fordi jeg følte mig berørt af Noget, |
OTA, s. 220 | n ikke har det i sin Magt at | · ødsle, uagtet han er tvungen til at være – |
NB20:85 | jeg ogsaa pecuniairt turde | · ødsle. / Piint i indre Qvaler, sat i smertelig |
NB4:112 | a Evigheden som det at øde at | · ødsle; det at lide som det at samle Sparepenge |
OTA, s. 220 | di han har det i sin Magt at | · ødsle; kan ikke ogsaa den Fattige være sparsommelig, |
EE1, s. 417 | forenet i hende, der paa mig | · ødslede med hvad der var nok for en Verden baade |
NB9:4 | for dens Anseelse, at jeg saaledes | · ødslede med min, da min Begavethed var saa stor, |
NB26:113 | at han hellere end gjerne | · ødslede Millioner og Verdener paa et Msk, men at |
NB14:147 | det nok saa meget, da han | · ødslede paa Skjøger. / » Han gik i sig |
SD, s. 147 | v ødsles, omtrent som der | · ødsledes Mennesker paa at bygge Pyramider, eller |
SD, s. 147 | er i hiin russiske Hornmusik | · ødsledes Mennesker paa at være en Takt, hverken |
NB20:82 | hed som fE at den kostbare Salve | · ødsledes paa ham. Og det gjælder her, at Snerperiet |
NB14:89 | n Enkelt, Mængden, de Tusinde | · ødsledes paa ham. Saa kom Repræsentationens Idee. |
NB15:127 | or ret at vurdere Det, der | · ødsledes paa ham. Selv Diminutivet » Clärchen« |
OTA, s. 232 | heden, i Verdens rædsomme | · Ødslen med Mennesker, her frister Tallet, her |
NB12:188 | r lige stik mod den sande gudd: | · Ødslen, der er Martyriets Utaalmodighed, som er |
NB24:65 | a bliver en saadan Talen en | · Ødslen; thi ikke een blandt 1000 Tilhørere er |
Brev 179 | s og for en Nydelses Skyld | · ødsler dens Indhold. / Hvad Du derimod ikke skal |
NB31:69 | opsat paa det Intensive, at han | · ødsler det Extensive efter den frygteligste Maalestok. |
AE, s. 147 | isk Meningsløshed. Poesien | · ødsler digterisk, og langtfra selv at være |
EE1, s. 330 | f med hende; tvertimod, jeg | · ødsler efter en frygtelig Maalestok. Et Møde, |
OTA, s. 393 | spilder et Øieblik eller | · ødsler et Øiekast paa at see sig om, nei, han |
EOT, s. 269 | Gud nærmere, istedetderfor | · ødsler hun – ja, det var Judas' s Mening |
SLV, s. 282 | ære os, at Tilværelsen | · ødsler i det Store, lad hvo der vil tale om en |
EE1, s. 384 | ig i Stemning, og Stemningen | · ødsler jeg igjen paa Cordelia. – Og dog |
NB30:122 | Enkelt og hver Enkelt, han | · ødsler jo i en anden Forstand majestætisk med |
EOT, s. 269 | r Judas' s Mening – hun | · ødsler letsindigt – ja, det er Selvplagerens |
CT, s. 267 | ig lader sig uden Vidnesbyrd, | · ødsler med disse sine bedste Gaver paa ethvert |
Brev 85 | r hende gjør jeg Alt, jeg | · ødsler med mig selv mere end med Penge og det |
Papir 270.d | ny Kræfter, og som Naturen | · ødsler med sine Frembringelser, som den henveirer |
Brev 179 | , er, hvad jeg heller ikke | · ødsler med, hvor rigeligt jeg end ønskede at |
Papir 270.d | til en heel Verden, saaledes | · ødsler Mskaanden med de fornuftige Skabninger. |
EOT, s. 269 | vplagerens Mening – hun | · ødsler paa, hvad der jordisk forholder |
OTA, s. 400 | end ikke spilder sin Tid og | · ødsler sin Kraft paa idelig Overveielse, igjen |
SLV, s. 107 | bersvenden blive en Nar, der | · ødsler sin Sympathi paa Hunde og Katte og Narrestreger; |
KG, s. 30 | lske dem selv. Naar den Travle | · ødsler sin Tid og sin Kraft i forfængelige, |
SLV, s. 428 | a ham selv – for desto | · ødslere at kunne meddeles. Om Du derfor, siger |
Brev 148 | – min Regine – | · ødslere og gladere ved at ødsle end Nogen anden |
SLV, s. 383 | r, hvor meget Talent der end | · ødsles derpaa. / Kjærligheden støder nu |
SLV, s. 280 | jeg selv skal opleve, at der | · ødsles et Individ paa et andet, og ødslet er |
NB12:169 | thlehem Livet. Saaledes kan der | · ødsles i Forhold til dette Barn. / / |
NB14:89 | s Tjeneste! Men jo mere der | · ødsles i Forhold til Læreren, desto mere Oeconomie |
NB14:89 | at det er nok. Og hvorledes | · ødsles ikke en Saadan i Guds Tjeneste! Men jo |
NB7:109 | ærende vel. / / / Og saaledes | · ødsles jeg paa Danmark; og alle lade som Ingenting, |
TAF, s. 281 | den Kjerlighed, der paa ham | · ødsles lige saa rigeligt som paa mig«. |
EE1, s. 400 | igt Toilet. Hvorfor skal der | · ødsles med Skjønhed, hvorfor skal den gaae |
Brev 159.1 | ige« at hun skal | · ødsles paa et Mskes Lune som var hun slet Ingenting |
NB12:120.b | en Verden for mig. Afsindigt, | · ødsles paa mig, afsindigt det er for Intet, eller |
TAF, s. 289 | velig Forbarmelse ligesom at | · ødsles paaMenneskenes utaknemlige Slægt eller |
SD, s. 147 | eiebringelse Menneskets Selv | · ødsles, omtrent som der ødsledes Mennesker paa |
NB14:116 | lige Fornemhed, at det vil | · ødsles, uden at understøttes af Sandsebedrag |
NB14:89 | elsen, mindre og mindre skal der | · ødsles. I Oldtiden levede kun en Enkelt, Mængden, |
NB28:15 | r min Tanke. Paa den er der | · ødslet Alt, Tid, Kræfter, Penge Alt, Alt. Jeg |
NB16:69 | gjeves, ikke fægtet i Luften. | · Ødslet er der blevet, Alt ødslet, forceret, |
SLV, s. 280 | et Individ paa et andet, og | · ødslet er hun, hvis det gaaer saaledes. / |
NB19:20 | dan Betydning. Saaledes blev Alt | · ødslet for at holde mig i productiv Stand. At |
NB5:48 | gt at blive det. Saaledes har Gud | · ødslet i en vis Forstand paa Tilværelsen, at |
NB:176 | ulde man nu troe, at der vel blev | · ødslet med Levningerne. Ak, nei, saaledes er Gud |
JJ:498 | vel derved forstaae, at jeg havde | · ødslet min Ungdoms bedste Aar i Letsindighed, |
NB14:139 | live conform med en saadan | · Ødslet og Offrets. Det maa ikke høres; thi |
NB16:42 | er mig ypperligt i, at have | · ødslet ogsaa Penge for at naae det Maal, der ved |
NB19:11 | and er jeg saa igjen blevet | · ødslet paa Χstds Sag; i en vis Forstand, |
SLV, s. 74 | Gudernes Raad. Meget havde de | · ødslet paa at skabe Mennesket, det var høimodigt; |
NB30:40 | o, derfor, maa der været | · ødslet paa Barnet, derfor maa det have en stor |
NB19:11 | blev til en vis Grad | · ødslet paa mig, at jeg ved nye Smerter ( ak det |
NB12:120.b | afsindigt ødslet paa mig, | · ødslet paa mig, for at gjøre mig mit Liv qvalfuldere, |
NB12:138 | lige Ynde af en Tilbedende | · ødslet paa mig, ret som var det ikke uendelig |
NB12:120.b | elighed, hun er saa afsindigt | · ødslet paa mig, ødslet paa mig, for at gjøre |
SLV, s. 282 | saa er der intet Menneskeliv | · ødslet paa mig. Pigen, der maaskee eengang i Sorgens |
CT, s. 89 | dens Overflod, som Gud har | · ødslet paa Skabningen. Men just fordi de saaledes |
KG, s. 277 | v er i en vis Forstand ganske | · ødslet paa Tilværelsen, paa Andres Tilværelse; |
NB14:139 | er han foruden at være | · ødslet tillige offret. / Saaledes er det; dog |
NB16:69 | en. Ødslet er der blevet, Alt | · ødslet, forceret, forceret – understøttet |
NB14:139 | er i een Forstand eo ipso | · ødslet, om dette end for Troen er det Saligste |
SLV, s. 284 | angt fra at respekteres blev | · ødslet. Sagen blev da stillet saaledes, at hun |
KG, s. 97 | hiin den forlorne Søn, der | · ødte sit Gods med Skjøger og endte med at |
BA, s. 404 | de sig, hvis der paa denne | · Øe levede en indfødt Færøer, der |
DD:36 | Robinson Krusoe ikke paa en øde | · Øe men i Livets Larm, hans Humor er ikke et |
KG, s. 29 | Menneske levede paa en øde | · Øe, dersom han dannede sit Sind efter Budet, |
NB11:103 | plaret fra Victor Eremita. Hvad | · Øehlenschläger og Winther angik da glædede det mig |
Brev 52 | r! ligefrem spørge Dem, har De | · Øehlenschlægers Erindringer? og vil De i det Fald laane |
EE1, s. 427 | ndig for ham, indtil hun paa | · Øen Ortygia blev forvandlet til en Kilde. Derover |
DD:148 | nent faaer man et Sydsøehav af | · Øer – maaskee forestaaer denne Udvikling |
AA:9 | ger, Krager osv. og de svømmende | · Øer gjorde et ret behageligt Indtryk. / |
Brev 274 | kommer til en af de nicobariske | · Øer. Øieblikkeligt gaaer han med et lille |
FF:82 | Det skulde man lære af ( Peleu | · Øerne) / Helten i en Roman vilde just gjøre |
AE, s. 475 | t som han, og opbygges ved at | · øge det Verdenshistoriske til sin Smule Virkelighed, |
Papir 453 | i Kiøbh., kjendt under | · Øgenavn selv i Bøger nævnet paa den Maade |
NB7:109 | Mit Fornavn existerer nu som et | · Øgenavn til mig, hvilket enhver Læredreng kjender. |
NB17:38 | tog mit Fornavn og gjorde til et | · Øgenavn, brugde det i Comedier – jeg nævntes |
NB10:99 | it Fornavn, saa det er blevet et | · Øgenavn, der raabes efter mig. Det benytter nu den |
NB13:32 | aveste Classe existerer under et | · Øgenavn, er det naaet, at man er for den mærket |
Papir 460 | r i Kiøb., kjendt under | · Øgenavn, selv i Bøger forekommer jeg saaledes |
NB10:108 | t at fnise af, at give hinanden | · Øgenavne o: s: v:. / Tiden vedbliver rigtignok at |
NB17:77 | mine tynde Been og mine Buxer og | · Øgenavnet » Søren« glemt – |
AE, s. 459 | netop Begeistring. En Opvakt | · øger altid Guds Navn til ud efter, hans Troens |
Brev 214 | ilkommende i Forklarelsens Sky, | · øger Anelsens Bedrag til hvad der ikke er, men |
AE, s. 138 | n har den ikke, men Styrelsen | · øger den til ham. Spotteren leer og siger: see |
AE, s. 129 | mer, da er det Styrelsen, der | · øger den til hans ethiske Stræben i sig selv, |
SLV, s. 170 | ter mig de mørke Dage, og | · øger en Evighed til vor lykkelige Forstaaelse, |
AE, note | og saa gaaer Styrelsen hen og | · øger en verdenshistorisk Betydning til hans |
LA, s. 96 | lv det ubetydeligste Menneske | · øger til den ubetydeligste Handling, og bliver |
AE, s. 406 | som en saadan Sjelesørger | · øger til det Poetiske, er netop Poesien en Forargelse, |
NB10:185 | saa gaaer Styrelsen hen og | · øger verdenshistorisk Betydning dertil.« |
AE, s. 136 | e Ethik, og saa har Styrelsen | · øget den verdenshistoriske Betydning til, hvis |
HCD, s. 177 | aal! 33) I Slanger! I | · Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom? |
HCD, s. 180 | I Hyklere, I Slanger, I | · Øgle-Unger«; og han vilde vel som fordum danne en Svøbe |
HCD, s. 180 | adanne Ord i Munden: Slanger, | · Øgle-Unger, det er jo rædsomt, det er jo Ord man |
AA:26.a | Rafn p. 118 hvor han strider med | · Øgmund og denne bemærker: jeg hug paa din Arm; |
EE1, s. 367 | ndelige Uskyld, hendes klare | · Øie – Alt beruser mig. – Jeg har |
Papir 248 | nddrager sig det speidende | · Øie – et sandt helligt noli me tangere. |
KG, s. 375 | at see Splinten i Din Broders | · Øie – i Guds Nærværelse ( og Gud |
EE1, s. 306 | le med mit Øie. Hendes | · Øie – ja det har jeg endnu ikke seet, |
EE2, s. 227 | Anger, eet Haab for mit | · Øie – Tilgivelse. Og falder det mig vanskeligt |
KG, s. 197 | har seet den, og med den for | · Øie – valgt det Christelige. Skal der |
KG, s. 81 | skal han gaae som med lukket | · Øie ( ak, men ikke i christelig Forstand), |
4T43, s. 137 | n, og alt Dyrebart seer hans | · Øie ( cfr. Job, 28, 1-11); men Veien til det |
AE, s. 565 | ger, hidtil er kommen mig for | · Øie ( dette være nu et glædeligt eller |
KG, s. 164 | gheden, istedenfor med aabent | · Øie ( ja, aabent eller stirrende som en Søvngængers) |
KG, s. 164 | Pligten, saaledes med lukket | · Øie ( thi i Kjerlighed lukker Du det jo for |
KG, s. 273 | , for ham, den Uafhængiges | · Øie ( thi veed han af, at han er bleven hjulpen, |
Papir 249 | tanter ogsaa maa haves for | · Øie , men hvorledes den verdenshistorisk ligger |
FF:94 | ee andet end sorte Prikker for sit | · Øie / d. 6 Sept. 37. / Det Øie den Belysning |
BI, s. 77 | hele Objektivitet, idet hans | · Øie aabnedes for den umiddelbare Guddommelighed |
BI, s. 348 | -Existents, som kun den, hvis | · Øie aabnedes for Ironi, seer som et Intet. |
AE, note | vrigt havt et bestemt Sted for | · Øie af en græsk Forfatter, hvem jeg dog |
BI, s. 235 | ud af sin Haand, medens hans | · Øie aldrig tabte dem af Sigte, ikke som den, |
EE2, s. 17 | derover, uden at ahne, at Dit | · Øie allerede havde taget Bolig der, hun rødmede, |
Papir 306 | et vel saaledes, at Troens | · Øie altid er saligt, naar det seer Troens Gjenstand, |
NB10:199 | for Skridt med den Mulighed for | · Øie at blive ihjelslagen. Sigtet og Alt var |
BB:42 | sit slangeagtigt bedøvende | · Øie at bringe dem i en Slags aandelig Afmagt. |
NB20:74 | e naturligviis med et halvt | · Øie at den havde seiret over Χstd ved |
EE1, s. 366 | l være istand til med sit | · Øie at gribe hende saa fast, som om han holdt |
LF, s. 33 | andeligen, med Undergangen for | · Øie at have Mod og Tro at blive til i al sin |
CT, s. 59 | vanskeligt for det uøvede | · Øie at maale Afstand i Luft og paa Vand, men |
EE2, s. 80 | sig hver Dag for den, der har | · Øie at see med. / Dertil kommer, at man ogsaa |
NB26:16 | t Msker, som ganske have det for | · Øie at ville nyde Livet, gjøre verdslig |
SLV, s. 191 | nde i Værelset, kunde mit | · Øie beherske Gaden og det modsatte Fortoug, |
PS, s. 238 | er Guden, og dog hviler hans | · Øie bekymret paa Slægten, da den Enkeltes |
4T44, s. 374 | rette Bedende, hvis urolige | · Øie bestandigt hentede ham nogen Trøst for |
AA:6 | ide Klæder, med bevæbnet | · Øie betragte slige Phænomener for da at |
NB8:19 | aa et Msk, at han ene med Gud for | · Øie blev blind for alle Hensyn og gjorde efter |
KG, s. 375 | t at see Splinten i en Andens | · Øie blev en Splint i Ens eget Øie. Dog Christendommen |
4T43, s. 145 | ne og gjør det sandselige | · Øie blindt for Forskjelligheden, den guddommelige |
4T43, s. 144 | og den Mand dømmes, hvis | · Øie blot seer efter en Qvinde for at attraae |
IC, s. 25 | ne. O, Menneske, hvi seer Dit | · Øie blot til det Eget, hvi er det ondt, fordi |
CT, s. 162 | faae Din Tanke, Dit Sind, Dit | · Øie bort fra Besværligheden, Vanskeligheden, |
KG, s. 170 | Christus! Han vendte ikke sit | · Øie bort fra ham for ligesom at blive uvidende |
KG, s. 170 | tænke paa Hevn, vendte Dit | · Øie bort fra ham og sagde ved Dig selv: » |
EE1, s. 306 | lder den i sin Haand, hendes | · Øie bøier sig atter ned, hun spørger, |
NB:194 | ide. Thi naar jeg lukker mit | · Øie da er jeg for Gud, og da er Alt i Orden, |
FF:95 | sit Øie / d. 6 Sept. 37. / Det | · Øie den Belysning i human Forstand, som gjør, |
BA | frygter den. Skyld har for Aandens | · Øie den Magt, som Slangens Blik har, at fortrylle. |
AA:1 | or Tidsvilde By ligger og vort | · Øie der møder en venlig, smilende Natur: |
SFV, s. 50 | viteten. Havde jeg ikke havt | · Øie derfor, eller Mod dertil, forandret Produktiviteten, |
EE1, s. 218 | i sit Dødsøieblik fik | · Øie derfor, tænkte jeg mig, at han ikke |
NB15:30 | e mig i, at ikke en Eneste havde | · Øie derfor. / / / Evangeliet siger: søger |
EE1, s. 367 | et vil sige for den, der har | · Øie derfor. Elskoven har mange Positioner, |
NB18:33 | for; thi jeg har et Digter | · Øie derfor. Fremdeles er jeg en Poeniterende |
DS, s. 211 | om Forstanden, naar den faaer | · Øie derpaa, dømmer at være Galskab, det |
G, s. 12 | jønt, at man, naar man faaer | · Øie derpaa, glemmer Iagttagelsen af Glæden |
NB30:38 | et Exemplar, hvor skal Gud faae | · Øie derpaa. / Dog her bedrager man sig, hvis |
Oi3, s. 191 | get gammel, for, hvis man har | · Øie dertil og har benyttet det, at have forvisset |
EE1, s. 221 | r. Hans Fod er træt, hans | · Øie dunkelt, hans Legeme søger Hvile, hans |
OTA, s. 303 | nkelighed, tragter Troens | · Øie efter den usynlige Herlighed; som Noah, |
EE1, s. 306 | saa nær, at det jordiske | · Øie ei kan see, hvor skjønt det er, han |
IC, s. 119 | Noget, der forarger ham, hans | · Øie eller hans Haand. Ubetinget er det ikke |
KG, s. 75 | seer man kun med lukket | · Øie eller ved at see fra Forskjellighederne. |
EE1, s. 408 | igede mig. Jeg havde hverken | · Øie eller Øre for hende. Ideen selv var |
NB4:109 | rved er for det uøvede | · Øie en Klat – at det paa Afstand bliver |
BI | Forgjeves søger hans speidende | · Øie en ligestemt Sjæl, og hvis hans Glands-Periode |
Papir 260:3 | ilstædeværelse mere for | · Øie end Calvin, der ved at indskrænke Tilstædeværelsen |
EE1, s. 310 | saa hurtigt, at end ikke mit | · Øie end mindre mine Been kunde naae ham. Hvorfor |
NB16:65 | dadvendt, seer med skarpere | · Øie end Nogen, Lumpenheden, behandler i mit |
G, s. 45 | at bestige sin Hest, faldt hans | · Øie endnu engang paa det Hjem, han vilde forlade, |
CT, s. 156 | n Troende en blind Mand, hans | · Øie er blendet af det Alts Glands, som han |
Brev 129 | ænder, og for det rette | · Øie er den en guddommelig Telegraph, for enhver |
EE1, s. 382 | e. Hun er smuk, hendes brune | · Øie er fuldt af Skjælmeri. Naar hun venter |
KG, s. 375 | saaledes: Bjelken i Dit eget | · Øie er hverken mere eller mindre end det at |
TS, s. 74 | nde Rigdom og Tarvelighed: mit | · Øie er ikke blindt derfor, jeg har maaskee |
KG, s. 75 | at elske Næsten, naar Dit | · Øie er lukket og Du er bleven lutter Øre |
NB25:101 | lp. Hvad gjør Digteren? Hans | · Øie er saaledes perspectivisk, at han seer |
EE2, s. 138 | ke i det, der i Dit forkeerte | · Øie faaer et saa forfærdende Udseende. / |
PS, s. 236 | e sin Lykke, derved at Gudens | · Øie faldt paa ham, herligt at være ham behjælpelig |
AA:5 | en snøvlende. Det første, mit | · Øie faldt paa ved Indgangen, var en Slags Dør |
Brev 68 | Paa deres Grændser jeg ei | · Øie fik, / De satte mig omtrent i samme Stemning |
EE1, s. 390 | gende mellem Træerne, mit | · Øie finder Dig; see Dig kun om efter mig, mit |
EE1, s. 190 | Aasyn var blegt, kun hendes | · Øie flammede forfærdeligt, hendes Legeme |
EE1, s. 106 | er staaer han, see hvor hans | · Øie flammer, hans Læbe løfter sig i et |
Brev 136 | være fornøiet med, at Dit | · Øie flygtig gleed hen over de Ord: Min Regine, |
KG, s. 306 | e den Anden Hadet, aabne hans | · Øie for » Kjerligheden« og dermed |
CT, s. 66 | af Indbildningen, aabne hans | · Øie for at det Hele er Intet. Men skulde det |
EE2, s. 109 | dserede i Haven, væbne Dit | · Øie for at see efter hende, hensynke i Beskuelse |
KG, s. 337 | han neppe tør løfte sit | · Øie for at see paa den Overvundne, hvor kan |
OTA | t see til den ene Side, det andet | · Øie for at see til den anden Side: det lykkes |
OTA | l at see Eet, vilde bruge det ene | · Øie for at see til den ene Side, det andet |
AA:32.a | kke har Fortælleren synderlig | · Øie for at sætte Kampens Virkelighed i et |
F, s. 467 | postige, snart ikke ganske uden | · Øie for Bogens Svagheder, snart slagne med |
AE, s. 494 | deres Elskede? Enhver der har | · Øie for Categorierne seer let, at den første |
DS, s. 241 | ssorer. Og Den, der har noget | · Øie for Christendom, vil vel see, at Ingen |
NB4:144 | n Eneste var der, som havde | · Øie for Danmarks Eiendommelighed, hvor Ondet |
NB10:199 | andighed har jeg godt haft | · Øie for de jordiske Fordele. Det er hell. ikke |
TAF, s. 298 | ne Synder – o, men Dit | · Øie for dem kan han ikke lukke; han kan ved |
Papir 254 | – uden noget øvet | · Øie for den, om jeg saa maa sige, Veltalenhedens |
NB30:49 | ke Lyksalighedslære faae | · Øie for det Christelige, hvis ikke en Styrelse |
NB8:96 | te Vrøvl endnu kunde have | · Øie for det Comiske. Digterisk interesserer |
NB30:15 | kke ere beregnede paa eller have | · Øie for det Criminelle, det Underfundige o: |
AE, s. 52 | Verdenshistorien, og med eet | · Øie for det Dybe. / § 3 / Aarhundreders |
IC, s. 177 | t samme Blik paa een Gang har | · Øie for det elskede Barn, ikke at skyde det, |
OTA, s. 140 | ie for, og Sandsen i ham kun | · Øie for det Ene, han vilde. Og dog var det |
DD:37.b | han selv dermed netop har faaet | · Øie for det Incommensurable, som Philosophen |
Papir 113:2 | e, som, idet de aldeles mangle | · Øie for det Individuelle, søge at betragte |
SLV, s. 219 | euses Magt, men hun har ikke | · Øie for det Religieuse; hun har kjendt mig |
EE2, s. 269 | nge deri, men ogsaa et aabent | · Øie for det Skjønne deri, det Dannende, |
SLV, s. 48 | e er frelst. Ikke er jeg uden | · Øie for det Skjønne, ikke er mit Hjerte |
Papir 390 | dkommenhed – ret har | · Øie for det Smukke ved det almdl. msklige Liv, |
EE1, s. 289 | derfor altid have et aabent | · Øie for det Tilfældige, altid være expeditus, |
EE2, s. 269 | g har altid bevaret et aabent | · Øie for det Tunge deri, men ogsaa et aabent |
KKS, s. 107 | Besindighed vil han kun have | · Øie for dette Eneste, og forstaae det som sit |
NB15:128 | blevet Nonsens, Trivialitet. / | · Øie for dette hvorledes er egl. Aand; hvorimod |
TAF, s. 298 | ansomhed, kjerligt lukke sit | · Øie for Dine Synder – o, men Dit Øie |
SFV, s. 97 | r Alvorligere, der har noget | · Øie for disse Tiders Forhold, vil let see, |
NB17:28 | som Ingen er, der egl. har | · Øie for et dybt gjennemført kunstnerisk |
NB19:80 | olen. / Men Regjeringen har | · Øie for Fortjenester – derimod 13. Journalen |
AE, s. 86 | r kan Den, som virkeligen har | · Øie for Guden, see ham overalt, medens Den, |
NB9:42 | rordl. fiin, med et sjeldent | · Øie for hvad der kunde behage og glæde den |
NB19:80 | s i marginalspalten / intet | · Øie for hvad det burde betyde at være Geistlig. |
NB8:6 | stds Lære, og have intet | · Øie for hvordan de selv bære sig ad ell. |
SLV, s. 425 | ns Tilskuer skal altsaa have | · Øie for Ideen, saa seer han det Poetiske, og |
EE2, s. 55 | ab. Du har et saadant øvet | · Øie for Menneskene og Farvandene, at Du strax |
NB20:36.b | n Egoisme, der har faaet noget | · Øie for min Sags Betydning, og nu reent egoistisk |
KG, s. 315 | i Evigheden har det skarpeste | · Øie for og den meest udviklede Forstand paa |
NB33:19 | , det det kommer an paa, er | · Øie for Qvaliteterne, Øie for, hvo der er: |
NB15:127 | k til at have sympathetisk | · Øie for ret at vurdere Det, der ødsledes |
KG, s. 43 | Kjerlighed ligesom kun har eet | · Øie for sin Kjerlighed. Men mon dog Adsplittelse |
EE2, s. 221 | an slet ikke skulde have havt | · Øie for sine Feil, men han har seet sig selv |
BI, s. 80 | phon paa den ene Side mangler | · Øie for Situation, saa mangler han paa den |
EE1, s. 31 | liver efterhaanden vort matte | · Øie for stærkt, for grelt! / Ak! Lykkens |
NB36:4 | stds Forkyndelse fordres: luk Dit | · Øie for Tallet, om der er Millioner, 10 Millioner |
IC, s. 177 | de det, og med det samme Blik | · Øie for Æblet paa Barnets Hoved, at han |
EE2, s. 298 | gtemand, og kun den, der har | · Øie for Ægteskabets Skjønhed, vil ogsaa |
KG, s. 369 | diske Lige for Lige » | · Øie for Øie og Tand for Tand«, men |
NB2:8 | r. / Christendommen har afskaffet: | · Øie for Øie og Tand for Tand, vendt Forholdet |
NB17:37 | jør det, har Verden et skarpt | · Øie for) er vistnok Gjenstand for deres Agtelse |
NB21:48 | en. / Men end ikke det havde man | · Øie for, ak nei, » Forsvarerne« |
NB23:91 | qualitetsløse. De have intet | · Øie for, hvad dog 48 har gjort aabenbart nok, |
Papir 579 | r hvad Χstd. er, og aldrig | · Øie for, hvilken Gavtyvestreg hele Χstheden |
NB33:19 | er Øie for Qvaliteterne, | · Øie for, hvo der er: Declination, og aldeles |
OTA, s. 140 | forblindede Sjel Intet havde | · Øie for, og Sandsen i ham kun Øie for det |
NB18:33 | jeg har mere end almindelig | · Øie for; thi jeg har et Digter Øie derfor. |
IC, s. 118 | den evige Ild. Og dersom dit | · Øie forarger dig, da riv det ud og kast det |
4T43, s. 143 | on, ikke lade det sandselige | · Øie forlyste sig ved denne Pragt, det sandselige |
EE1, s. 410 | bør hæves. Medens mit | · Øie forlystede sig ved at flagre fra den ene |
EE1, s. 202 | ee Margrete i et Speil. Hans | · Øie forlyster sig ved Beskuelsen af hende, |
4T44, s. 336 | stiger et høit Sted, hans | · Øie forlyster sig ved Faren, hans Skikkelse |
3T43, s. 92 | bringe ham mange Fold. Hans | · Øie forlyster sig ved Synet af den rige Afgrøde, |
OTA, s. 263 | ides ikke. Idet Betragterens | · Øie forlystes og vederqvæges ved Synet, |
BMS, s. 123 | , Udgangen af hans Vandel for | · Øie formanes vi til at » efterligne |
EE2, s. 181 | adant Blik møder ham, hans | · Øie fortærer det Menneske, der vover saaledes |
BA, s. 457 | den, hans Blik svimlede, hans | · Øie forvirredes, saa han ikke fattede den Maalestok, |
OTA, s. 341 | let synes en Bekymret, hvis | · Øie forvirres ved at see for vidt, som kunde |
NB:187 | avende. / ... Og saa luk Dit | · Øie forøvrigt, og lad Dig ikke forstyrre |
BI, s. 237 | – Skoven faldt, og hans | · Øie frydede sig et Øieblik over Udsigtens |
EE1, s. 311 | g hurtigt forbi, og idet mit | · Øie fulgte Dem, har jeg bemærket, at De |
EE1, s. 236 | ysekronen hævede sig, mit | · Øie fulgte dens Bevægelse, den kastede for |
BA, note | var i fuld Gang, og Tilskuerens | · Øie fulgte Historien og ventede det Følgende, |
Papir 318 | s med mørke Tanker. Mit | · Øie fulgte snart det elskende Par, der gjennem |
EE2, s. 21 | ele Stemningens Incarnat. Dit | · Øie funkler, eller rettere, det udstraaler |
G, s. 13 | er, / Du Qvindernes Sol! / Hans | · Øie fyldtes med en Taare, han kastede sig hen |
Brev 141 | gaaer stille og ydmyg, Dit | · Øie fæster sig mod Jorden, kun stundom hæver |
AA:12 | ling og snart med misundeligt | · Øie føle Savnet af, hvad der er skjænket |
SFV, note | ng, lod jeg en liden Stund mit | · Øie følge den. Jeg saa da, hvorledes den |
2T43, s. 13 | , lod jeg en liden Stund mit | · Øie følge den. Jeg saae da, hvorledes den |
EE1, s. 390 | ee Dig kun om efter mig, mit | · Øie følger Dig, bevæge mig, det kan Du |
Brev 214 | aaske, at Jacob Böhmes | · Øie første Gang oplodes for Beskuelsen af |
3T43, s. 69 | ragtning ureen. Det udvortes | · Øie gjør Intet til Sagen, men » indvortes |
EE1, s. 367 | ntet afbryder Stilheden. Mit | · Øie glider sagte hen over hende, ikke attraaende, |
OTA, s. 219 | man ikke, at det sandselige | · Øie gyser for Faren, fordi Modet gjennemtrænger |
OTA, s. 288 | endnu mere over Blikket, thi | · Øie har Dyret, men Blik har kun Mennesket, |
IC, s. 200 | r netop, at han aldeles intet | · Øie har for Sandheden. Christi Liv var nemlig |
DD:208 | for enhver, der med vaagent | · Øie har forfulgt den nyere Tids Kæmpeskridt |
EE1, s. 354 | unheimlich paa hende. / Mit | · Øie har idag for første Gang hvilet paa |
EE1, s. 321 | . – Det var hende. Mit | · Øie har ikke bedraget mig, om end den grønne |
Papir 306 | sdom forkynder, hvad intet | · Øie har seet. Saae Du det da m: T:, eller var |
EE1, s. 306 | sluttet, og som det udvortes | · Øie har tabt, som han vel kan vinde igjen for |
NB21:35 | enhed hos Socrates, at han intet | · Øie havde for Totaliteten, men blot numerisk |
DD:164.a | , for hvilket jeg som han ingen | · Øie havde om det end var med min egen Undergang |
G, s. 12 | nnere, hans store straalende | · Øie havde udvidet sig, kort han var som forklaret. |
Papir 306 | r anden Maade det jordiske | · Øie have seet, men Troens Gjenstand kan ikke |
KG, s. 93 | skulde Du, hvor Du vendte Dit | · Øie hen, see » Næsten«. Thi |
G, s. 41 | e til mig selv, da søgte mit | · Øie hende, og Synet af hende vederqvægede |
EE2, s. 15 | d / Min Ven! / De Linier, Dit | · Øie her først falder paa, ere skrevne sidst. |
CT, s. 292 | Du Dag, som aldrig meer / Mit | · Øie her i Tiden seer, / Fald hen i Nattens |
IC, s. 196 | lges. Med dette Billede for | · Øie holder derfor den Christne ud i Fornedrelsen, |
CT, s. 288 | es Aasyn, derfor holdt Du Dit | · Øie hos Dig selv, hilsede ikke høitideligt |
2T43, s. 13 | , lod jeg en liden Stund mit | · Øie hvile paa den. Den stod da der som en ubetydelig |
EE1, s. 366 | amme. Han vil kunne lade sit | · Øie hvile paa en Pige med en desultorisk Ømhed, |
FB, s. 154 | aae, ei heller trygt lade sit | · Øie hvile paa ham. Maaskee lader det sig slet |
4T43, s. 121 | edes den rige Velstand, hans | · Øie hvilede endnu engang paa de frugtbare Græsgange, |
HH:12 | saae Du ikke hvor ømt hans | · Øie hvilede paa ham, saa længe det endnu |
EE1, s. 235 | i Phantasiens Verden. Hendes | · Øie hvilede smægtende paa mig, et Suk hævede |
JJ:87 | Moderen sit Bryst, men hendes | · Øie hviler ligesaa kjærligt paa Barnet. |
AE, s. 184 | le Lidenskab, skjøndt hans | · Øie hviler paa en Afguds Billede: hvor er saa |
FB, s. 154 | ndnu Vissere, og Betragterens | · Øie hviler trygt paa ham. Men den, der opgiver |
Brev 29 | Frelserens de herlige Ord for | · Øie hvori han siger, » hvad i haver |
DD:208 | t at skue denne Medusa under | · Øie i Criticismen og Abstraktionens Nat. / |
EE:60 | eskrivelig lykkelig. / Ligesom mit | · Øie i denne Tid, hver Gang jeg slaaer det op, |
SLV, s. 63 | en Mand, er at komme ham for | · Øie i det rette Øieblik, dog dette kan hun |
3T43, s. 83 | Kjerligheden lukker ikke sit | · Øie i Farens Stund, den byder sig selv hen, |
EE1, s. 17 | mit Gulv, som kastede han sit | · Øie i Papirerne, som fæstede han sit dæmoniske |
HH:27 | hvad hjalp det Dig, naar dit | · Øie ikke atter var aabnet for den himmelske |
4T43, s. 135 | hjalp det Dig, hvis dog Dit | · Øie ikke atter var opladt til at skue en himmelsk |
SLV, s. 245 | Smerte, hvorfor aabnedes mit | · Øie ikke for det Lykkelige, men kun til at |
3T43, s. 68 | e saaledes, at » hans | · Øie ikke fortrød Tilgivelsen«, naar |
EE1, s. 399 | d som Snee, saa glat, at mit | · Øie ikke kan hvile, det vilde glide, hvis Barmen |
OTA, s. 232 | det, at et Menneskes | · Øie ikke kan see ved det Lys, ved hvilket de |
AA:6 | r istemmede sin Sang; naar mit | · Øie ikke mødte en eneste Seiler paa den |
Papir 306 | at see, hvad det jordiske | · Øie ikke opdagede, hvis den Seende var uvidende |
Papir 98 | ie paa hver Finger; men at dette | · Øie ikke strækker sig ogsaa til Tommelfingeren |
KG, s. 71 | røst. Som det menneskelige | · Øie ikke taaler at see Solens lys uden gjennem |
4T43, s. 144 | nt Klædebon, da skal hans | · Øie ikke udvise ham til at indtage den foragtede |
3T43, s. 72 | ighed. Hvis da Kjerlighedens | · Øie ikke var lukket, hvis den ikke selv ved |
NB10:177 | ge) – stolt trække mit | · Øie ind i mig selv. Var jeg, som fordum, villig |
IC, s. 229 | er lidt paa, at trække sit | · Øie ind i sig selv, for dermed at antyde, at |
EE2, s. 177 | ket af hele sin Sjæl, hvis | · Øie ingen Lyst kjendte uden at see den Elskede, |
NB21:34 | Anvendt« i marginen / | · Øie ingen Mængde men kun Enkelte. / |
YTS, s. 266 | lder et Menneske, idet hans | · Øie Intet kan faae at fæste sig paa, man |
EE2, s. 318 | eg endnu paa Heden, hvor mit | · Øie intet Menneske opdager, hvor min Stemme |
EE2, s. 262 | overalt, ogsaa der, hvor Dit | · Øie Intet seer. Staa engang her ved mit Vindue. |
Brev 68 | dst i Ugen saae, / Og da mit | · Øie just faldt paa / En Bog af Dig, som der |
EE1, s. 416 | et, men det blev derved. Mit | · Øie kan aldrig blive træt af at haste hen |
OTA, s. 172 | see i Seiren, kun med Troens | · Øie kan han eftertragte dets evige Seier. Deri |
NB:194 | at jeg kun ved at lukke mit | · Øie kan holde ud at arbeide. Thi naar jeg lukker |
Papir 270 | de, som en Gjenstand, vort | · Øie kan hvile paa, ikke som et troløst, |
Papir 340:14 | le, men hans sandselige | · Øie kan ikke see saa langt; og dog hvor længe |
AE, s. 374 | ekattestreger. En Dødeligs | · Øie kan ikke, og Ethiken forbyder ham absolut |
EE2, s. 172 | ieste, hvad intet dødeligt | · Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da |
KG, s. 256 | t Øie, hvor skulde et ondt | · Øie kjerligt kunne faae Øie paa det Godes |
Papir 340:14 | tiske Indbildning, hans | · Øie kommer dog aldrig til at see længere. |
BA | menligne med Svimmelhed. Den, hvis | · Øie kommer til at skue ned i et svælgende |
4T44, s. 374 | kke snarere Den, hvis rolige | · Øie kun søgte Gud? Dertil maa det ogsaa |
NB2:104 | saa nær, at jeg med mit | · Øie kunde faae Ram paa dem, og jeg opdagede, |
KG, s. 170 | et velvilligt Ansigt, som Dit | · Øie kunde hvile sig paa – da saae Du |
NB32:146 | Gang maatte man jo med et halvt | · Øie kunne see: vi ere ikke Salt mere, vi er |
SLV, s. 178 | Den, som med eet dybtsindigt | · Øie kyklopisk betragter det Vidunderlige i |
SFV, s. 47 | s perspektiviske Værd mit | · Øie let opdager. / Jeg havde nu udregnet, at |
EE1, s. 309 | min Holdning den samme, mit | · Øie ligesaa stille og roligt? Dette Haandtryk? |
NB26:87 | efter Illusion. Med det ene | · Øie ligesom at see al et Msks Anstrengelse |
EE1, s. 293 | or al Underfundighed aabnede | · Øie ligesom træder hen for hiin Skuffe, |
AA:1 | n dunkle, sig for Iagttagerens | · Øie ligesom unddragende og dog alligevel paa |
NB32:122 | Elvira: » i hendes | · Øie luer der en Ild, som var den fra en anden |
Papir 306 | er saae, hvad det jordiske | · Øie lyster at see, og Du gjør det uden Misundelse, |
EE1, s. 389 | ig og klar. Saaledes har Dit | · Øie lært mig i mig selv at finde mig selv, |
G, s. 72 | paa mit Hjerte, og med Hjertets | · Øie læser jeg den, forstaaer i en clairvoyance |
3T43, s. 100 | rpaa, som de Andre, men hans | · Øie læste bestandig en usynlig Skrift i |
OTA, s. 172 | kikkelse. Med sit sandselige | · Øie maa han ikke faae det Gode at see i Seiren, |
EE1, s. 223 | n eensomme Smerte; gid intet | · Øie maa udgrunde Din fjerne Sorg; gid intet |
F, s. 498 | tte ind i en Guckkasten, at mit | · Øie maatte frydes ved Synet, medens mit Øre |
NB24:153 | andheden holder et vaagent | · Øie med Enhver der er af Sandheden og angriber |
NB30:67 | ige, fordrer, at han har et | · Øie med enhver msklig Stræben i Retning |
NB23:171 | der et Forsyn, som holder | · Øie med enhver saadan Redelig. Den Andens hele |
LP, s. 50 | lille Udenværk til at holde | · Øie med et Detachement af Fjender, som dog |
3T43, s. 96 | elige. Den holder et vaagent | · Øie med ethvert Menneske. Naar da et Menneske |
F, s. 499 | til denne Bygning opdagede mit | · Øie med Forbauselse følgende Indskrift: |
EE1, s. 312 | r paa mit Landskab og holder | · Øie med hende. Strax at følge var for meget |
DD:208 | et er et Msk, som jeg holder | · Øie med ligesom Politiet med mistænkelige |
EE1, s. 325 | medens jeg bestandigt holdt | · Øie med min Ubekjendte. De toge Afsked med |
LF, s. 41 | oppe fra Skyen lyksalig holder | · Øie med Reden, og med Lilien, der smilende |
Brev 173 | jeg har mangen Gang holdt lidt | · Øie med Skriverpulten, at den ikke skulde komme |
Brev 96 | r dog altid holde et vaagent | · Øie med Sligt. / din / S. K. / Til / |
BI, s. 85 | kunde hjelpe En til at holde | · Øie med, at Ens Marker blev rigtigt tilmaalte; |
NB35:42 | uden egen Skyld kan mangle | · Øie men denne ubetydelige skikkelige Villighed |
EE:154 | som Kingo synger: / / Græd mit | · Øie men lad flyde / Al Din Graad i Jesu Skjød |
AA:6.1 | Folk, der komme med bevæbnet | · Øie men ogsaa med bevæbnet Hjerte«. |
Papir 98 | , som forestiller en Haand med et | · Øie midt i, for dermed at betegne, at det har |
BOA, s. 164 | t, Perspektivet. At rette sit | · Øie mod en Stjerne er ikke saa vanskeligt, |
3T43, s. 95 | Drøm bliver opfyldt, hans | · Øie mættes hurtigere end det attraaer, hans |
FF:95 | en Χstne dog ikke savne, Guds | · Øie møder han der og i Historien. / |
EE2, s. 17 | g der, hun rødmede, da Dit | · Øie mødte hendes. Sligt opbevarer Du saa |
YTS, s. 266 | lingen om Guds Hellighed hans | · Øie ned; som den Udmattede, ja som den Døende, |
EE1, s. 259 | matikere havt Besindighed og | · Øie nok for Situationen til at lade den fremkomme. |
G, s. 11 | det sjælfulde Udtryk i hans | · Øie næsten fristede mig, et vist Kast med |
BI, s. 237 | disse Grupper, og Sjælens | · Øie nød en Udsigt, den aldrig havde kjendt |
EE1, s. 315 | en grøn Kaabe; og da mit | · Øie ofte bedrager mig, saa strande stundom |
LP, s. 25 | e Sandsebedrag, som det blotte | · Øie ofte er udsat for. Til at iagttage hans |
DD:208 | at sige ud og ind i sit eget | · Øie og af sit eget Øie paa eengang. / |
CT, s. 82 | virrer det Evige sig for hans | · Øie og bliver den næste Dag. Men naar han |
FB, s. 185 | ge Havmændene med et halvt | · Øie og det styre de efter som Haien efter sit |
EE1, s. 190 | t var han forsvunden for mit | · Øie og glemt af min Tanke, mit Blik fæstede |
FB, s. 119 | ød, Du fængsler her hans | · Øie og hans Hjerte ved Din Gjernings Vidunderlighed. |
3T43, s. 70 | ghed, naar man giver med eet | · Øie og med syv Øine seer efter, hvad man |
KG, s. 81 | Ingen skulde kunne gribe hans | · Øie og minde ham om Slægtskabet; han maa |
3T44, s. 245 | den ulykkelige Betler, hvis | · Øie og Mine bønfalder Enhver om den smigrende |
PMH, s. 71 | eel og ubeskaaren. Skulde mit | · Øie og mit Hjerte ogsaa engang oplades til |
AA:6 | ige Pige, der med Uskyld i sit | · Øie og paa sin Pande betragter Sligt. Ogsaa |
FB, s. 105 | d, da Abraham opløftede sit | · Øie og saae Morijabjerget i det Fjerne, den |
PMH, s. 71 | n ud paa, at aabne Menneskets | · Øie og Sands for Gjentagelsen i Naturphænomenerne, |
EE1, s. 324 | er sikker paa sin Haand, sit | · Øie og sin Seir, ham vil jeg altid tilraade |
KG, s. 369 | for Lige » Øie for | · Øie og Tand for Tand«, men den har |
NB2:8 | endommen har afskaffet: Øie for | · Øie og Tand for Tand, vendt Forholdet om, og |
SLV, s. 112 | n, naar man blot har den for | · Øie og ydmygt føler sin Ufuldkommenhed. |
IC, s. 229 | velse, Guds Huus, der, lutter | · Øie og Øre, ene fordrer dette af ham, at |
NB12:86 | ag nu engang at vende Deres | · Øie op efter, alt hvad Hr Baronen der seer, |
LF, s. 41 | ilien, der smilende vender sit | · Øie op mod den! Livsalige, lykkelige Tilværelse, |
4T43, s. 151 | dømmende, slaae ikke Dit | · Øie op til at efterforske, men bøi Dit Hoved |
SLV, s. 53 | smægter, man hæver sit | · Øie op til hende, man smægter, man aander |
3T43, s. 69 | Øie.« Men et ondt | · Øie opdager meget, som Kjerligheden ikke seer; |
NB35:44 | der er saa lykkelig at hans | · Øie oplades for denne Viisdom han er paa gode |
2T44, s. 217 | et af hendes Husbond, hendes | · Øie oplades neppe for den Forventning, der |
SLV, s. 128 | To. Uvilkaarligt falder mit | · Øie over paa den anden Side af Gaden: det var |
EE1, s. 204 | e Sag paa Bane; med et halvt | · Øie overskuer han den Herlighed, hun troer |
KK:10 | paa Enhver, som Kirken havde ondt | · Øie paa ( cfr. Listen p. 10 og 11.). Og efter |
AE, s. 547 | t see sig om, selv om man fik | · Øie paa Barndommens yndige, fortryllende Landskab, |
AE, s. 70 | e, der ikke mathematisk faaer | · Øie paa Beviset, men nøies med et Gadebekjendtskab, |
EE1, s. 308 | men dersom jeg kunde faae | · Øie paa dem, saa de ikke saae mig ......... |
NB17:15 | d der er paafærde; faaer | · Øie paa den pæne Mand, og siger i samme |
TAF, s. 299 | e, saa Ingen, Ingen kan faae | · Øie paa Den, der er skjult bagved: saaledes |
2T43, s. 13 | min Læser, pludselig fik | · Øie paa den, kastede sig ned paa sin Vinge, |
YTS, s. 247 | min Læser, pludselig faaer | · Øie paa den, kaster sig ned paa sin Vinge, |
EE1, s. 12 | Forbigaaende at fæste mit | · Øie paa den. Efterhaanden fik hiin Secretair |
KG, s. 256 | dt Øie kjerligt kunne faae | · Øie paa det Godes Mulighed! – Der er |
EE1, s. 373 | aa Præsten, fæster mit | · Øie paa det skjønne broderede Lommetørklæde, |
DS, s. 169 | eller dersom vi fik ubetinget | · Øie paa det Uendelige – dog dette forhindre |
JJ:217 | erten i den ene Haand for at faae | · Øie paa det, da Havets Bevægelse forstyrrer |
TSA, s. 76 | Fleste ville vanskelig faae | · Øie paa det, de ville i Forhold til en Medlevende |
CT, s. 241 | m dem – dersom Du faaer | · Øie paa det, eller det ligesom faaer Øie |
AE, s. 104 | temet, naar jeg blot kan faae | · Øie paa det. Hidtil er dette ikke lykkedes |
CT, s. 241 | det, eller det ligesom faaer | · Øie paa Dig, saa forandres Alt; det paa en |
DS, s. 215 | at saasnart jeg fæster mit | · Øie paa Din eller paa nogen selv den redeligste |
EE1, s. 430 | instrueret. Da falder hendes | · Øie paa eengang ind i Cabinettet og paa Fortepianoet, |
DD:208 | t eget Øie og af sit eget | · Øie paa eengang. / Hastv: Længe nok har |
SD, s. 153 | Ridder, der pludselig faaer | · Øie paa en sjelden Fugl, efter hvilken han |
NB6:38 | lt – naar da den blot faaer | · Øie paa En, som er noget Anderledes end Præsterne |
AE, s. 324 | storiske Speculanter kan faae | · Øie paa En. Man frygter ved at blive et enkelt |
EE1, s. 190 | e om i en Huulvei, faldt mit | · Øie paa et Kloster, der laae høit oppe paa |
EE1, s. 114 | Orden, at Don Juan har faaet | · Øie paa et Par Skjørter og nu strax skal |
NB30:49 | elser af Livet have et ondt | · Øie paa Forholdet til det andet Kjøn, fordi |
EE1, s. 173 | Menneske, naar man kun faaer | · Øie paa ham i det Nu, da han bøier om ad |
TTL, s. 464 | Intet. Thi hvis Du kunde faae | · Øie paa ham, den blege, glædeløse Høstkarl, |
BI, s. 202 | epsiades slet ikke kunde faae | · Øie paa ham, end at fremstille ham hængende |
NB32:16 | er saa at man ikke kan faae | · Øie paa ham. Man taler om ikke at kunne see |
LA, s. 66 | r, at man slet ikke kan faae | · Øie paa Handlingen. Som den Bedagede understøttende |
G, s. 20 | fterhaanden havde faaet et ondt | · Øie paa hans Elskede. At hun slet ikke skulde |
PMH, s. 86 | itstaaende Mand kaster sit | · Øie paa hans ubetydelige og fordringsløse |
AE, s. 169 | g, at jeg end ikke kunde faae | · Øie paa hans Velærværdighed, der godhedsfuld |
G, s. 61 | ænk Dem, at jeg først fik | · Øie paa hende i det Secund, da Maskineriet |
SLV, s. 82 | se Røgen, nu hvilede hans | · Øie paa hende med en Hengivenhed, som Blikket |
EE1, s. 313 | d ubemærket, da faldt mit | · Øie paa hende. Det fæstede sig urokkeligt |
EE1, s. 381 | utenanten har allerede faaet | · Øie paa hende. Pas nu vel paa, min kjære |
EE1, s. 381 | bigaaende fæstede jeg mit | · Øie paa hiin Jalousi, da pludselig den mørke |
FB, s. 128 | t. Jeg faaer i ethvert Moment | · Øie paa hiint uhyre Paradox, der er Indholdet |
Papir 575 | uopdragne Unger. Neppe faae de | · Øie paa Hunden, førend de begynde at mishandle |
EE1, s. 384 | en ung Pige; man maa have et | · Øie paa hver Finger. Der var en Nymphe, Cardea, |
Papir 98 | dermed at betegne, at det har et | · Øie paa hver Finger; men at dette Øie ikke |
4T43, s. 128 | ig mod Dig selv, fæst Dit | · Øie paa Job; om han end forfærder Dig, det |
JJ:506 | den og jeg vil ikke fæste mit | · Øie paa Kalken, men paa den der rækker mig |
CT, s. 161 | aa har vendt Dig om, og faaet | · Øie paa Maalet ( Evighedens), saa lad Maalet, |
NB2:104 | , der strax saasnart de fik | · Øie paa mig begyndte at grine og overhovedet |
Not15:4 | velsen med Schlegel fik hun | · Øie paa mig i en Kirke. Jeg lod hende beholde |
NB2:50 | / I Samvittigheden har Gud faaet | · Øie paa mig, og nu er det gjort mig umuligt, |
NB:33 | men nu har Misundelsen faaet | · Øie paa mig. Hvorfor skal han have Lov at kjøre |
DS, s. 169 | m det Ubetingede ubetinget fik | · Øie paa os – dog dette Blik unddrage |
DS, s. 169 | ste: dersom det Ubetingede fik | · Øie paa os eller vi paa det, saa vilde det |
NB2:156.a | egynde, han kan slet ikke faae | · Øie paa Problemet, fordi han allerede længst |
3T43, s. 99 | lev Dag, kunde han ikke faae | · Øie paa Skystøtten. – Den derimod, |
DD:208 | endigviis maa boe. Han faaer | · Øie paa Springgaasen gaaer ham med dyb Ærbødighed |
NB9:56 | r jeg bestandigt har havt | · Øie paa, Forvexlingen med en Apostel. Indtræder |
SFV | e jeg strax. Jeg havde ogsaa selv | · Øie paa, hvad der maatte gjøres, da paa |
OTA, s. 208 | e, som Deeltagelsen kan faae | · Øie paa, men der er ogsaa en Ønskets Lidelse, |
IC, s. 214 | han aldeles Intet kunde faae | · Øie paa, som lignede et Uhyre. Saa kom der |
NB27:62 | . / Og just Dette har Χstd. | · Øie paa. Der hvor Stoicismen vilde sige: nu |
KG, s. 166 | Du betragter ham med det ene | · Øie prøvende, forskende, mønstrende, |
EE2, s. 181 | ieblik. See, derfor er hans | · Øie saa mørkt, at Ingen kan taale at see |
AE, s. 216 | and, der for den Dødeliges | · Øie saae ud som en Vished, der var høiere |
KG, s. 17 | lte Kildevæld, hvilke intet | · Øie saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed |
EE1, s. 171 | dste, thi Pilen i en Qvindes | · Øie saarer ikke vort hærdede Bryst, og de |
Papir 306 | s Du derimod priser Troens | · Øie saligt, at det saae Troens Gjenstand, saa |
BB:19 | tande i og for sig opfattende | · Øie savnes, og han udrustes med en god Deel |
KG, s. 75 | jellighederne. Det sandselige | · Øie seer altid Forskjellighederne og seer til |
NB27:51 | dte til sig selv. / Med et halvt | · Øie seer Barnet, at som Forældrene foreskrev |
KG, s. 166 | nde, ak, og kun med det andet | · Øie seer Du, at han er den Elskede. O, men |
3T43, s. 70 | heden ikke seer; thi et ondt | · Øie seer endog, at Herren gjør Uretfærdighed, |
Papir 21:1 | ledes erkjendende ɔ: et | · Øie seer et andet, et Øre hører et andet, |
EE1, s. 222 | og dog hvor kraftfuld, hans | · Øie seer ikke ud til at have udgydt, men drukket |
IC, s. 188 | man seer det paa ham, hans | · Øie seer Intet af hvad der ligger nærmest |
3T43, s. 71 | de op i det Urene; men dette | · Øie seer jo ikke det Urene men det Rene, som |
DS, s. 210 | gstaveligt, et Kors, og intet | · Øie seer Korset og Stjernen sammen i en høiere |
OTA, s. 219 | kkende, thi i den Modiges | · Øie seer man ikke, at det sandselige Øie |
EE1, s. 391 | overalt for Cordelia, hendes | · Øie seer mig bestandig. Hende forekommer det |
NB2:50 | t mig umuligt, at glemme at dette | · Øie seer mig. Det at Gud saae paa mig gjorde |
EE1, note | ammen. Ligesom det speculative | · Øie seer sammen, saaledes hører det speculative |
NB25:97.a | fE, saa man strax med et halvt | · Øie seer, man maa huske paa, at Leiesvendens |
EE1, s. 399 | rit som en Sløife. Hendes | · Øie skjuler sig bag dets Laag, hendes Barm |
EE2, s. 263 | ive her? / Thi hvor den Vises | · Øie skuer, / Det møder lutter Lidelser. |
KG, s. 284 | g større omkring sig. Hans | · Øie skærpes og bevæbnes, ak ikke i Sandhedens |
EE2, s. 172 | ig maaskee ikke, Dit graadige | · Øie sluger den uden at Du mættes, men det |
TS, s. 51 | ere Belysning er for Den, hvis | · Øie smerter; og betænk, at dette er Dit |
KG, s. 280 | seet, derhos med bevæbnet | · Øie snart fjernsynet opdaget ellers usynlige |
BA | Grunden, det er ligesaa meget hans | · Øie som Afgrunden; thi hvis han ikke havde |
AE, s. 209 | noget saa uendeligt Stort for | · Øie som den objektive Sandhed, saa kan man |
EE1, s. 140 | r havt det Tilfældige for | · Øie som det Almene, den, som nu med psychologisk |
Brev 141 | orestiller en Krands og et | · Øie som seer denne Krands. / Min Regine! / |
Brev 36 | altsaa hurtigt, med nedslaget | · Øie stjæler jeg mig saa at sige gjennem |
EE1, s. 49 | Andre, men ikke for mig, hvis | · Øie straalede af Fryd; naar jeg da gaaer Menneskene |
EE1, s. 389 | fter, i hvilke det lykkelige | · Øie strax ahner en ældre Skrift, der i Tidens |
CT, s. 60 | n Afgrund under sig, for dens | · Øie svimler det aldrig i denne Høihed, dens |
NB10:91 | m er frygteligt nok. Men mig for | · Øie svæver bestandigt, at der blev spyttet |
EE1, s. 313 | lygtet bort, og min Sjæls | · Øie søger forgjeves at indhente hende med |
DD:195 | Jord – men naar Sjælens | · Øie søger Gud og vi føle den uendelige |
TTL, s. 407 | nd med en saadan Magt, at Dit | · Øie søgte Jorden, at Blodet veeg fra Din |
EE1, s. 313 | blind? Har Sjælens indre | · Øie tabt sin Kraft? Jeg har seet hende, men |
OTA, s. 284 | maatte bringe det stirrende | · Øie til at bevæge sig, maatte adsprede det |
EE:102 | n Beslutning vil opklare Dit | · Øie til at randsage Dig selv, om Du virkelig |
EE1, s. 336 | behøver man blot et halvt | · Øie til at see, naar man seer paa hans tvende. |
Papir 306 | de et Msk. Alt, oplod hans | · Øie til at skue, aabnede hans Mund til at udtale, |
OTA | de staae ret tydeligt for Sjelens | · Øie til at sprede Taagerne, styrk til uforandret |
NB24:106 | ved vor Tid, at den har et ondt | · Øie til det Opsminkede. / Troen – » |
EE1, s. 172 | Moment. Der hører et eget | · Øie til for at see det, et eget Blik for at |
EE1, s. 423 | g tillige altid havt et ondt | · Øie til hende. Jeg antager nemlig, at hun egentlig |
YTS, s. 268 | e med stolt at opløfte sit | · Øie til Himlen, ham staaer Gud imod, og Guds |
KG, s. 194 | at der hører et kyndigere | · Øie til strax at kjende den falske Seddel. |
EE2, s. 115 | sk Trylleri. Overalt var hans | · Øie tilstede, naar hun saae sig om, var det |
EE1, s. 314 | sig ikke, jeg kunde rive mit | · Øie ud for at straffe det for sin Glemsomhed. |
SLV, s. 21 | gter blot Hukommelsen. Ude af | · Øie ude af Sind tænker han, naar han blot |
AE, s. 93 | ue Dig ind i dit tænksomme | · Øie uden en stille Opløftelse! Altsaa her |
AE, s. 215 | en hele Omgivelse, medens mit | · Øie udover den Muur, som omgiver Haven, skuede |
EE1, s. 313 | Udfaldet, saaledes blev mit | · Øie uforandret, forstenet i den engang antagne |
4T43, s. 151 | men bøi Dit Hoved og Dit | · Øie under Formaningen, at den maa lyde herovenfra |
EE:113 | get man dog altid bør have for | · Øie under Læsningen af den hellige Skrift, |
4T43, s. 140 | forvanskes. Medens da Troens | · Øie urokkeligt vedbliver at tragte efter det |
EE2, s. 290 | e vare paa, saa følger mit | · Øie uvilkaarligt hendes Bevægelser, jeg |
3T43, s. 66 | at Angesten altid havde eet | · Øie vaagent, selv naar Kjerligheden var mest |
Not11:16 | saa synes at have haft for | · Øie var en Denk-Wissenschaft. Saaledes er Geometrie |
FB, s. 109 | vedes som forhen; men Abrahams | · Øie var fordunklet, han saae ikke Glæden |
4T43, s. 135 | hjalp det Dig ogsaa, at Dit | · Øie var lukket, saa Verdens Glands forlystede |
HH:27 | Thi hvad hjalp det Dig og, at Dit | · Øie var lukt, saa Verdens Glands ikke frydede |
EE1, s. 322 | or at slaaes med ham. Hendes | · Øie var stort og straalerigt; naar man skuede |
JJ:87 | han ukjendelig for ham, hans | · Øie var vildt, hans Mine isnende, de ærværdige |
EE1, s. 386 | g ved ømmere end Moderens | · Øie ved Barnet; tillidsfuldere end den Bedendes |
3T43, s. 96 | av dem. Da forlyster han sit | · Øie ved Jordens Glands, glæder sig over, |
AE, s. 254 | kulde jeg have fortryllet Dit | · Øie ved Synet af de mange Tilhængere, ligesom |
NB35:42 | e vilde erstatte Manglen af | · Øie ved Villighed, og hvorved da maa bemærkes, |
DD:195 | ar engang det hender sig, at vort | · Øie vender sig mod Himlen og vi forbauses over |
IC, s. 181 | Fornedrelsen, hans Sind, hans | · Øie vendt mod Høiheden, hvilken Du indgik |
DS, s. 231 | et, Dit Sind nedbøiet, Dit | · Øie vendt mod Jorden! Hvad er dette? Saaledes |
G, s. 14 | n vil atter kaste sig hen, hans | · Øie vil atter fyldes med en Taare, han vil |
NB35:42 | dig som hvis en Synaal uden | · Øie vilde erstatte Manglen af Øie ved Villighed, |
LP, note | Roman, idet Digteren da med sit | · Øie vilde skue det i hans Somnambule-Tilstand |
EE1, s. 186 | de, jo mindre saae han; hans | · Øie vilde stundom fyldes med Taarer, men jo |
G, s. 41 | hun var seet, end mindre at mit | · Øie vogtede paa hende; det havde ogsaa været |
3T43, s. 71 | r ikke efter Gaven, men dens | · Øie vogter paa Herren. Naar der i Hjertet boer |
DS, s. 169 | er derfor vi travlt give vort | · Øie Ærende i Endelighedens Tjeneste: dersom |
F, s. 523 | g viser ham, hvad det jordiske | · Øie ønsker, at see Græsset groe, det |
EE2, s. 223 | ligestemt Sjæls romantiske | · Øie«, dertil er Du for klog. Du flyer Vidner, |
Papir 254 | r Kjøbenhavnsposten for | · Øie) ikke omtaler det meget anbefalende |
NB16:35 | ne Staternes Mudder-Maskine, for | · Øie). Ligeledes burde Mulct og Straf skærpes |
F, s. 486 | undigere Maade at komme Den for | · Øie, af hvem man ønsker at læses. / |
SLV, s. 361 | eg hver Taare bort af hendes | · Øie, ak som Skolebørnene gjøre det, at |
Papir 306 | ikke sees af det jordiske | · Øie, altsaa heller ei vise sig i Indbildningens |
NB27:51 | iblandt, seer med et halvt | · Øie, at det blev reent pine galt om man vilde |
NB27:51 | t, kort Barnet seer med et halvt | · Øie, at det gaaer anderledes til her – |
OTA, s. 321 | den sandselige Indbildnings | · Øie, at det nu i Afgjørelsens Alvor kan vise |
4T44, s. 315 | t han bestandigt har Gud for | · Øie, at han, medens han selv Intet formaaer, |
SLV, s. 453 | agter ham, seer med et halvt | · Øie, at han: selv bedragen af Livet ved blot |
AaS, s. 42 | egen moralske Forbedring for | · Øie, at jeg aabent og uforbeholdent tilstaaer |
NB7:28 | mod Gud. Jeg kan see med et halvt | · Øie, at saa langt ud som jeg selv er, faaer |
BI, note | torisk virkelige Begivenhed for | · Øie, at Socrates flere Gange blev afbrudt, men |
OTA | uforandret kun at have dette for | · Øie, at vi ved at ligne Dig og ved at følge |
Papir 306 | lystelig for det jordiske | · Øie, da den var Jøder en Forargelse og Græker |
AE, note | , hvad her nærmest haves for | · Øie, den Overgang dannet, ved hvilken die Existenz |
AA:6 | r Alt foregaaer alene for dens | · Øie, der alene bivaanede det første Bryllup |
3T43, s. 83 | den ikke. Hvor skulde og det | · Øie, der elsker, faae Tid til at see efter hvad |
BI, s. 81 | lade ham forsvinde igjen. Det | · Øie, der engang har seet ham, seer ham nu med |
Brev 128 | Ansigt, hvor fortryllende er et | · Øie, der forstaaer ethvert Vink? Det er som |
JJ:241 | angeren, med » en Dame for | · Øie, der fra Borgens Altan staaer og vinker |
KG, s. 162 | relsens og Mildhedens lukkede | · Øie, der ikke seer Mangler og Ufuldkommenheder. |
EE1, s. 50 | en Mulighedens Lidenskab, det | · Øie, der overalt evigt ungt, evigt brændende |
Papir 306 | Græker en Daarskab. Det | · Øie, der saae den var altsaa ikke det jordiske |
EE1, s. 387 | t Overordentlige. Ligesom et | · Øie, der seer ud over sig selv, saaledes seer |
AE, s. 133 | dendes Blik, men et Menneskes | · Øie, der skal gjennemskue) er netop det Verdenshistoriske, |
Papir 306 | ordiske Øie, men Troens | · Øie, der skuede tillidsfuldt gjennem Forfærdelsen |
EE2, s. 272 | r, en Kjender, jeg fordrer et | · Øie, der skuer i Løndom, der ikke bliver |
KG, s. 162 | t den er Beundringens aabnede | · Øie, der søger Fortrin og Fuldkommenheder. |
Brev 128 | en, et usvigeligt Haab det | · Øie, der tager Sigte. / Hermed følger en |
NB27:32 | ig ligesom ved Erfaring det | · Øie, der umiddelbart seer Principerne. / |
FB, s. 154 | , og hvor var det misundelige | · Øie, der var saa ufrugtbart, at det ikke kunde |
PMH, s. 75 | havt Naturens Categorier for | · Øie, deraf, at det jeg » tenderer til |
EE1, s. 362 | e, og den glade Hilsen i sit | · Øie, derfor saae hun paa eengang saa hjemlig |
Papir 96:1 | det saae de ei med det udvortes | · Øie, det viste sig for en indre Intuition. Hvor |
KG, s. 375 | ee nogen Splint i Din Broders | · Øie, eller falde paa at anlægge denne rædsomt |
IC, s. 139 | , det milde Blik, det venlige | · Øie, eller hvad ellers en saadan fjantet Præst |
CT, s. 53 | stærkere, hvem det kom for | · Øie, for hvem det er til. Forbilledet er en |
EE1, s. 146 | det, jeg nærmest har for | · Øie, fordi den er den til den tragiske Skyld |
AE, s. 478 | Undersøgelsen med den for | · Øie, fordybende sig i Existentsen, gaaer tilbage. |
SLV, s. 449 | og, hvis han havde et aabent | · Øie, føre et nydelsesrigt Liv blot ved at |
CT, s. 97 | sig Taage hænger for hans | · Øie, han gider slet Intet; men dog ønsker |
EE2, s. 271 | , der har en Belønning for | · Øie, han glemmer den anden Strid; vinder han |
OTA, s. 166 | ar den Tvesindede mindre for | · Øie, han tænker nærmere paa Verdens Straf; |
NB14:82 | thi Døden havde han altid for | · Øie, han var jo kommet til Verden for at døe, |
Brev 159.4 | Andet, jeg ogsaa har for | · Øie, har virket afgjørende: og jeg har besluttet |
CT, s. 288 | ke til for Dig: med nedslaget | · Øie, hemmelighedsfuldt ligesom flygtede Du her |
EE2, s. 58 | n, en Taare bæver i hendes | · Øie, hun giver Dig den atter tilbage, Du kysser |
Oi6, s. 273 | Rette, han seer med et halvt | · Øie, hvad Brand-Majoren seer, at det Compagnie, |
Papir 369 | n skal være Slægtens | · Øie, hvilken Forvirring maa der da ikke være |
CT, s. 268 | g med det hellige Maaltid for | · Øie, hvor Ingen tør komme uden vel forberedt, |
EE1, s. 230 | aa seer man dog med et halvt | · Øie, hvor lidet der vides Beskeed med, hvorledes |
KG, s. 256 | elsen! – Der er et ondt | · Øie, hvor skulde et ondt Øie kjerligt kunne |
KG, s. 337 | es Glæden lyser ud af hans | · Øie, hvorledes dette kjerlige Blik saa mildt |
EE1, s. 375 | ke var forandret, men at det | · Øie, hvormed Du seer mig, var forandret; eller |
EE1, s. 288 | lle Mennesker det Samme. Det | · Øie, hvormed man seer Virkeligheden, maa bestandig |
BI, s. 143 | peider med sit aldrig lukkede | · Øie, i idelig Bevægelse, deeltagende i enhver |
FB, s. 142 | gelse, sortner det for mit | · Øie, i samme Øieblik beundrer jeg det absolut, |
4T44, s. 328 | seer Skjæven i Broderens | · Øie, ikke Bjelken i det egne, at det dømmer |
OTA, s. 165 | ikke synlig for det jordiske | · Øie, ikke hørlig for det jordiske Øre, |
BI, s. 235 | med sine Disciples Bedste for | · Øie, indgik med dem, at han herved dog kunde |
SFV, s. 20 | e Skrift skulde komme dem for | · Øie, især henvender sig til Saadanne, som |
BI, s. 175 | eder sig for dets betragtende | · Øie, kan det let troe, at det ogsaa skylder |
NB2:49 | gjør dette Forsøg, luk Dit | · Øie, lad Dig ikke forstyrre af noget eneste |
BI, s. 172 | lige Forskeres Resultater for | · Øie, lempet mig efter dem, saavidt det var mig |
LP, s. 41 | vad vi her nærmest have for | · Øie, man taler som en Ældre om Livs-Indtrykket, |
OTA, s. 134 | rbigaaende, see det med halvt | · Øie, med deelt Sind, see det og dog ikke see |
4T43, s. 173 | ae, at den lukker aldrig sit | · Øie, medens han sover; da veed han, at det er |
3T44, s. 256 | læste apostoliske Ord for | · Øie, medens Tanken hviler sig paa Tilkommelsens |
KG, s. 375 | eer Du Splinten i Din Broders | · Øie, men Bjelken i Dit eget bliver Du ikke vaer?« |
Oi8, s. 363 | til; den er tilstede, lutter | · Øie, men den skjuler sig, vil, just for ret |
BI, s. 118 | r den qvalitative Ulighed for | · Øie, men derfor mangler det Baand, der er istand |
SLV, s. 236 | Maaskee ligger Feilen i mit | · Øie, men jeg har aldrig seet et Venskab, hvor |
Brev 81 | ene, det har sortnet for mit | · Øie, men jeg stiger atter op igjen. Der er dog |
EE1, s. 408 | Bryst, og da ikke lukker mit | · Øie, men skuer ud over det, da seer jeg en Engels |
Papir 306 | r altsaa ikke det jordiske | · Øie, men Troens Øie, der skuede tillidsfuldt |
NB11:125 | n dog med den Mulighed for | · Øie, menende, at Tiden maatte medføre at |
BMD, s. 151 | end er, hvem dette kommer for | · Øie, min Ven: naar jeg læser i det nye Testamente |
CT, s. 94 | imod, da det sortner for dit | · Øie, naar Andre maaskee let kunde ville bevise |
Papir 306 | r ængstede det jordiske | · Øie, naar den Seende vidste, hvad han skulde |
KG, s. 170 | om optændes i den Enkeltes | · Øie, naar han hidset og hidsende raser med i |
EE1, s. 306 | a da kan have for Sjælens | · Øie, naar han ikke kan see Gjenstanden, fordi |
EE1, s. 428 | a Solen lukker sit speidende | · Øie, naar Historien er forbi og Mytherne begynde, |
Not8:24 | ar da Solen lukker sit speidende | · Øie, naar Historien er forbi, da vil jeg ikke |
NB2:49 | agerie saaledes at lukke sit | · Øie, naar man dog maaskee kunde have det saa |
EE2, s. 131 | da har man blot det Andet for | · Øie, naar man gaaer ned ad Bakke, da maa man |
KG, s. 102 | ndighed derimod er som lutter | · Øie, nødsager først den Tiltalte til at |
PMH, s. 73 | havt Naturens Categorier for | · Øie, og at jeg har gjort dette, » synes |
OTA, s. 191 | men sætte sig den ene for | · Øie, og huske paa, at hans Fremtid er – |
TAF, s. 299 | or at byde ham, at lukke sit | · Øie, og hvilken Myndighed for derpaa at byde |
FB, s. 143 | holdt Narredragten op for mit | · Øie, og jeg forstod dens Mine, at det var mig, |
OiA, s. 10 | der udstrække sig for hans | · Øie, og jeg forundrer mig blot over, at han |
AA:6 | ene, og Alt forsvandt for mit | · Øie, og jeg vendte tilbage med veemodsfuldt |
PS, note | nu engang ind i hans romantiske | · Øie, og skilles fra ham som Ven og Fostbroder |
G, s. 47 | dselig noget at gnave i mit ene | · Øie, om det var et Øienhaar, et Fnug, et |
Not5:31 | nd sortner nok saa meget for Dit | · Øie, om Tankerne forvirre sig, Du er dog som |
SLV, s. 72 | er der mig en ny Cordelia for | · Øie, opfører jeg Ringen Nr. 2. Men I ere |
FB, s. 118 | at det ikke sortnede for hans | · Øie, saa han hverken saae Isaak eller Væderen! |
TAF, s. 299 | paa at byde ham aabne Troens | · Øie, saa han seer Reenhed hvor han saae Skyld |
Not6:34 | skjønnere i det taareblendte | · Øie, saa meget skjønnere som Regnbuen er |
4T43, s. 150 | ver rettelig, han lukker sit | · Øie, saa seer Du jo ikke Gaven, hvor lille den |
NB10:177 | d deri? Pressen! Aabner jeg mit | · Øie, seer mildt ud og paa Enhver – saa |
DD:208 | t seer bagfra ind i sit eget | · Øie, seer saa at sige ud og ind i sit eget Øie |
NB19:39 | med saadanne Idealer for | · Øie, som altid have foresvævet mig – |
OTA, s. 153 | der har et bestemt Maal for | · Øie, som Den, der derfor ikke seer sig meget |
4T44, s. 360 | skæmmet og med nedslagent | · Øie, som gik Du paa forbudne Veie, vedkjend |
LF, s. 25 | ennesket med de mange Ting for | · Øie, som han vil søge – da henvender |
CT, s. 113 | al være aftørret af det | · Øie, som nu lyser straalende af Glæde; hvert |
DS, s. 210 | spredende – saligt det | · Øie, som seer den! – himmelsk Glands over |
HH:14 | adte, ene med vor Sorg, og dog dit | · Øie, som skuer i Løndom, med Velbehag hvilede |
KG, s. 185 | n Begeistret » luk Dit | · Øie, stop Øret, hold Dig til Uendelighedens |
Papir 254 | t som ene har havt dem for | · Øie, sætte udenfor al Tvivl. Af min hidtil |
CT, s. 308 | de forgjeves gribe efter hans | · Øie, thi det trækker han tilbage, og negter |
Brev 36 | ende, og derfor med nedslaget | · Øie, trodsende paa sit Ildebefindende, end ikke |
KG, s. 347 | ? Ordsproget siger jo: ude af | · Øie, ude af Tanke. Og det kan man altid være |
AE, s. 135 | lp af eet dybt og eet blaat | · Øie, ved Hjælp af Kjendskab til Verdenshistorien, |
EE1, s. 380 | t næsten sortner for vort | · Øie. – – – Hvad hun maa lære |
EE:37.b | den ideale Individualitæt for | · Øie. – / d. 23 Martz 39. / Jeg hørte |
EE1, s. 186 | lbage end et taareblændet | · Øie. / 2. Donna Elvira / Vi lære denne Pige |
AE, s. 105 | t Menneskes svage dødelige | · Øie. / Altsaa: a) et logisk System kan der |
EE1, s. 408 | vnen kan nedlade sig paa mit | · Øie. / Din Johannes. / Jacta est alea. Nu maa |
KG, s. 376 | mme Splinten i hans Broders | · Øie. / Hvor strengt er ikke dette christelige |
BA, note | illedlig fremstiller Gud som et | · Øie. / I det N. T. findes en poetisk Omskrivelse |
Papir 434 | strax opdager med et halvt | · Øie. / Men dertil kommer en anden Vanskelighed. |
NB21:33 | Gud seer med en Milliondedeel af | · Øie. / Vi ville ikke blot fritages fra at vove, |
Not3:18 | vert med Konstsands begavet | · Øie. Der spørges ikke om, naar vi staae for |
NB26:9 | bestandigt have hans Liv for | · Øie. Det hykkelske Objektive er at tage hans |
EE1, s. 387 | aldte Stemning bestandig for | · Øie. Det kunde naturligviis aldrig falde mig |
EE1, s. 397 | se at følge hende med mit | · Øie. Det var en meget generet Stilling, der |
KG, s. 375 | ie blev en Splint i Ens eget | · Øie. Dog Christendommen er endnu strengere: |
OTA, s. 153 | – med det Gode ene for | · Øie. Eller gaaer han som Den, der ad Lystens |
BA, s. 321 | om Arvesynden in mente og for | · Øie. Forsaavidt faaer det da ogsaa om end taust |
BI, note | ne Tiders Eiendommeligheder for | · Øie. Hegel siger meget rigtigt ( Geschichte |
EE1, s. 306 | det kan jeg føle med mit | · Øie. Hendes Øie – ja det har jeg endnu |
EE2, s. 158 | det bestandig svimler for mit | · Øie. Jeg vil derfor begynde Sagen fra en anden |
PS, s. 266 | see det, og oplod ham Troens | · Øie. Men at see denne udvortes Skikkelse var |
CT, s. 296 | lse og Død ret levende for | · Øie. O, der ere De, som maaskee bede, at det |
NB4:25 | Lidelse og Død ret levende for | · Øie. O, der ere de, som maaskee bede, at det |
IC, s. 220 | ning, ene med Forbilledet for | · Øie. Og det Sprog derimod, Du taler, er efter |
4T43, s. 138 | y borttager fra den Troendes | · Øie. Staaer dette ikke fast, vil Du i denne |
KG, s. 376 | det er Bjelken i Dit eget | · Øie. Øvrigheden har vel allerede anseet det |
3T43, s. 69 | ndvortes fra udgaaer et ondt | · Øie.« Men et ondt Øie opdager meget, som Kjerligheden |
KG, s. 13 | kke kan see med sit sandselige | · Øie: da burde man først og fremmest lade |
AE, s. 33 | enso, men med denne Udsigt for | · Øie: saa slutter den: ergo kan Du nu bygge din |
OTA, s. 145 | lt løber ud i Eet for hans | · Øie: saaledes har et saadant Menneske svimlet |
EE1, s. 305 | en Bøn, en Taare i Deres | · Øie; begge Dele ere lige skjønne, jeg tager |
SLV, s. 111 | t har Vidunderet stadigt for | · Øie; det er beskedent og i Dølgsmaal, dog |
EE1, s. 416 | jelmske Blik; det attraaende | · Øie; det hængende Hoved; det overgivne Sind; |
IC, s. 192 | Verden med dette Billede for | · Øie; han behøver ikke, som Fromheden følte |
IC, s. 188 | n paa Ilden og Flammen i hans | · Øie; han gaaer som en Fremmed, og dog er han |
IC, s. 229 | aa ham, saa dog en Alvidendes | · Øie; han har den Opgave: at være sig selv, |
EE1, s. 349 | es Replik mig let, og hendes | · Øie; jeg har en ganske enkelt Gang seet en Tilintetgjørelsens |
BB:22 | denne for Situationer øvet | · Øie; man kommer under Læsningen tidt til |
Not1:7.z2 | har den dogmatiske Theorie for | · Øie; men bruger det ogsaa om Bod, Anger o: s: |
IC, s. 228 | see med, ja den er som lutter | · Øie; men det vilde jo være meget forstyrrende, |
PS, s. 265 | r viser sig for Sjelens indre | · Øie; seer han nu denne, da vil jo Tjenerens |
4T44, s. 344 | ed det fjerne store Maal for | · Øie; skulde han et Øieblik blive betænkelig, |
KG, s. 378 | ham, om Splinten i Broderens | · Øie; thi en Saadan vil helst tale til Gud ene |
AA:14 | r overalt seer Funken for sit | · Øie? Hvad Under, om denne Funke eller Plet forstyrrer |
EE1, s. 308 | derved saa skuffende som et | · Øie? Man marquerer høi Qvart, som Fægteren |
· Øieblik 3329 | ||
EE:119 | r for den nervesvage indtræder | · Øieblike, hvor Øiets Nerver blive saa mikroskopisk-skærpede, |
Brev 130 | veed, at ogsaa Du kjender | · Øieblikets Uendelighed. Blot det ikke kommer for silde. |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet