SKS · Ordkonkordans

NB12:70.b	Martensen / cfr. videre p. 449	· ø » den forberedende Naade, et Begreb,
EE1, s. 202	olige Sjæl som en Fredens	· Ø i det stille Hav. At det er forgængeligt,
OTA, s. 242	r Du hensattes paa en øde	· Ø i Selskab med Dyrene, hvis Du vil det Gode
NB21:149	nder ( 2den Udgave p. 246 og 47	· ø) fremstilles Abælards Anskuelse af Under,
TAF, s. 298	at flygte hen til en øde	· Ø, hvor aldrig noget Menneske kom eller kommer,
EE1, s. 219	rke, til Æqvators lyse	· Ø, og kan ikke komme til at føde og er
EE1, s. 157	mt og forladt paa den øde	· Ø, saa har hans Udsagn tillige den udvortes
DD:143	M. fra Ø. mod V., N. fra V. m.	· Ø. – / d. 17 Sept. / Christi Forsonings
Papir 300	rer mig med at have i dine	· Ø. – ved en lille Ov. at gjøre mig
NB23:195	det Bind 1ste Afdl. p. 270	· ø. / Anselm / Den Dag han blev ordineret til
NB4:5.b	p 147-48 / Dto p. 242 n: og 243	· ø. / Det er dog meget ubetydeligt hvad der
NB12:75	Dogmatiken p. 480 n: og 481	· ø. / Det var en snurrig Syllogisme! Tidligere
NB23:165	inger 1ste D. 3die Afdl. p. 366	· ø. / Donatisterne / sagde, mod at der blev
NB23:169	inger 1ste D. 3die Afdl. p. 498	· ø. / Friheden. / At det er en Indbildning
NB24:34	cfr Rudelbach S. p. 372 n og 373	· ø. / Savonarola. Apologetik. / /
NB23:168	sig. cfr sammesteds p. 409	· ø. / Synden er ikke at forklare som en Følge
EE2, s. 106	vil flygte hen til en ubeboet	· Ø. Det er nu ofte gjort latterligt nok, jeg
SLV, s. 270	levne forviste til en øde	· Ø. Det er nu ogsaa en Nemesis over mig, at
DD:143	men gjenem de samme Lande. M. fra	· Ø. mod V., N. fra V. m. Ø. – /
JJ:266.a	lenburg elementa p. 15 n. og 16	· ø. og mange Steder i logische Untersuchungen.
NB31:94	staaer, at det fik jeg ikke	· Ø. til at forstaae. / Forunderlige socratiske
NB24:77	ller Hamburg 1828 p. 115	· ø.) / Den skjulte Inderlighed. / /
NB22:14	t Royal 1ste B. p. 680 n. og 681	· ø.). / Her er den Dialektik som Joh. Climacus
AA:46	t og T. 1830 34 B. p. 365 n: og 66	· ø.). / Philosophien er Livets Goldamme, den
JJ:127	a ( Altona 1843) seer jeg, S. 230	· ø., at han brugte forskjellige Midler for at
BOA, s. 229	sig føde ( cfr l: c. p. 14	· ø., p. 15, 16.) ɔ: han taler om denne Samtale
Not4:45	/ Fremdeles p. 266 n: og 67	· ø: Schleiermacher konnte auf einem Standpunkt,
Not4:45	fter cfr. p. 244. n: og 245	· ø:, men kommer det bag efter, og tillige som
Papir 345	hiin ædle Statsmand Ex.	· Ø:, naar han er saa uheldig at komme til hans
Not4:28	/ NB. ad p. 149 n: og 150	· ø:. Det synes underligt, at Erdm. her pludselig
Papir 125-1.1	ive Størrelse i de store,	· øde africanske Ørkener giver Anledning til
Not7:54	ndsen af det lykkelige og det	· øde Arabien. / og naar da Alt vil storme ind
NB4:112	er seet fra Evigheden som det at	· øde at ødsle; det at lide som det at samle
HH:23	tabt og Du skuede ud over det	· Øde der var i Din Sjæl, og det var Dig som
CC:13	paa for derved at glemme det	· Øde og den Stilhed, der herskede rundt om hende
BI, s. 352	i, at Alt er gaaet under, det	· Øde og den Tomhed, hvori der visselig kun altfor
EE2, s. 321	de skulle lægge dig slet	· øde og dine Børn i dig, og ikke lade Steen
AA:2	inanden. Kyststrækningen er	· øde og sandet; Landet høiner sig op for
OTA, s. 147	Eet, er Løgnens Fader. Det	· Øde og Tomme er ikke Eet i Sandhed, men er
OTA, s. 145	Menneske, vandrer den gjennem	· øde og tomme Steder, men finder ikke Hvile;
BI, s. 177	Dæmon, der beboer Ironiens	· øde og tomme Stæder. Hvad den første
OTA, s. 145	det Store bliver, det er det	· Øde og Tomme, der jo altid føder Svimmelhed.
LA, s. 88	et uhyre Noget, det abstrakte	· Øde og Tomme, som er Alle og Ingen. Men af
CT, s. 183	holde Livet, at da Alt bliver	· øde og tomt og ulysteligt omkring ham, Tiden
4T44, s. 352	e saa lang ud, ei heller saa	· øde og ufrugtbar; desuden bærer Ukrudt stundom
Not1:5	onde Aander opholde sig paa	· øde Steder Tob: 8, 3. Bar: 4, 35. Hos Philo
Brev 56	r slet ingen Havn men kun et	· øde tomt Rum. Siden den Tid siger jeg ofte
OTA, s. 242	r, eller Du hensattes paa en	· øde Ø i Selskab med Dyrene, hvis Du vil
TAF, s. 298	jeg ved at flygte hen til en	· øde Ø, hvor aldrig noget Menneske kom eller
EE1, s. 157	r eensomt og forladt paa den	· øde Ø, saa har hans Udsagn tillige den udvortes
SLV, s. 270	idere blevne forviste til en	· øde Ø. Det er nu ogsaa en Nemesis over mig,
DD:36	stiske Robinson Krusoe ikke paa en	· øde Øe men i Livets Larm, hans Humor er
KG, s. 29	. Om et Menneske levede paa en	· øde Øe, dersom han dannede sit Sind efter
KG, s. 74	om man saa satte ham hen i en	· øde Ørk, om man satte ham i eensomt Fængsel,
G, s. 41	ig Noget. Da opdagede jeg i det	· Øde, jeg overalt saae om mig, en Skikkelse,
OTA, s. 146	ngen Hvile havde fundet i det	· Øde, naar Svimlen et Øieblik gik over, og
SLV, s. 335	lvkar, og lagt hans Tempel	· øde. / 18. Og Ingen veed Noget om ham, hvo hans
G, s. 40	heimlich netop fordi der er saa	· øde. Man er ikke gaaet i Theatret som Reisende,
NB5:88	belagtighed at lægge mig	· øde; men i saa Fald vil netop Reactionen blive
AE, s. 435	e Psalmebog. Hvad var det der	· ødelagde det assyriske Rige? Splid, Madam. Hvoraf
EE:64	maa begynde et Tilbagetog gjennem	· ødelagde Lande og hærgjede Provindser, overalt
NB:53	Dage paa Dandseboder og Kneiper og	· ødelagde sin Formue: begge ansees lige af disse
OTA, s. 374	it Regnskab op, seer, han er	· ødelagt – og fortvivler, er han mere fortvivlet
NB22:130	men Mangelen paa Alvor, der har	· ødelagt Alt.« / Neander Chr. 1 D. p. 22.
Oi8, s. 348	øi, der ret egentligen har	· ødelagt Christendommen, Docenterne, disse ædle
EE2, s. 92	den senere Tid, efterat have	· ødelagt en Mængde andre Landskaber, er begyndt
EE1, s. 41	have sagt 7 og 6 er 14 havde	· ødelagt et Handelshuus, gik fra Forstanden; tænker
AA:2	gborg? bygget af Valdemar Atterdag,	· ødelagt i Grevens Feide? » Gud maa beholde
Not11:14	blev aldeles og for evigt	· ødelagt i Kant. Men den rene Rationalisme er dog
NB6:55	ette Cotterie skulde nu have	· ødelagt mig ved negativ Modstand. Da traf det sig
NB7:109	g, efterat man redeligt har	· ødelagt mig, bliver noget saa Overordentlig, at
NB34:10	igen Det, der længst har	· ødelagt Mskheden i Χstheden er, at der mangler
NB17:26	en / Dag-Pressen er det, der har	· ødelagt Staterne. Saa længe den bestaaer end
Papir 29	forudsætter Hierusalem som	· ødelagt, Folket bortført c) nævner bestemt
SLV, s. 175	gtet Slottet forlængst er	· ødelagt, har det dog bevaret sig i Folkets Minde
EE1, s. 317	han vilde aldeles være	· ødelagt, hvis hans Bestræbelser for at skaffe
NB31:103	eien til at faae Idealitet	· ødelagt, omsat i Piat og Galimathias. /
EE2, s. 255	da er Individet forkleinet og	· ødelagt. I den Henseende var jeg nu som Barn lykkelig,
NB20:174	saa havde Poesien været	· ødelagt; vi havde faaet examinerede Embedsmænd
NB14:147.e	thi i jo kortere Tid en	· Ødeland bliver færdig med Alt, hvad han eier,
NB14:147.e	vad han eier, desto større	· Ødeland er han jo, og forsaavidt er det en Selvmodsigelse
EE1, s. 262	eri, at Charles er bleven en	· Ødeland og muligt noget endnu Værre, men deri,
DS, s. 202	r høi; som der siges om en	· Ødeland, at ingen Penge forslaaer paa ham, men at
DS, s. 227	rykker. Hvis en Letsindig, en	· Ødeland, eller en Karrig i et Digter-Stemnings Øieblik
NB14:147.e	ællingen om den største	· Ødelands Ødselheder gjennem flere Bind. Dog vi
NB6:93	digt meent, at Reflexionen maatte	· ødelægge Χstd. og var dennes naturlige Fjende.
NB24:130	nde og Det, der vil, om muligt,	· ødelægge Χstd: det kan han see, og det bør
SLV, s. 80	ivningschor færdigt til at	· ødelægge Alt – et Memento, der i samme Secund
EE2, s. 97	om an paa, i Bund og Grund at	· ødelægge Alt for at bygge op fra ny. Det har virkeligt
FB, s. 175	, ja maaskee ( hvo veed det?)	· ødelægge en heel Familie, han beslutter høimodigen
Papir 134	Redskab i Skjebnens Haand til at	· ødelægge hans egen Familie etc., hvor mange sørgelige
Papir 181	ække ham herfra, forhindre og	· ødelægge hans store Planer, der kunde have gaaet
NB16:36	skal ende med at overkjøre og	· ødelægge hele Verden. Man tænke paa Bogtrykker-Kunstens
NB20:43	nkeligt Medhold, som maaskee vil	· ødelægge mig. / Dersom der levede En, hvis Liv bar
LA, s. 86	ufrugtbare Ørkens Idee at	· ødelægge og sløife Alt: der er dog intet Publikum.
EE1, s. 150	ærdighed kan stige ned og	· ødelægge, da vi i Bevidsthed af, at hiin Forvirring
BB:8	d et Hovedalter og 6 Bialtere.	· Ødelæggelse af Guds Værker er Satans Glæde og
Brev 51	t overende, bringende Skræk og	· Ødelæggelse med mig! Det er, som bekjendt, langt lettere
Not1:7.y.a	2 Kong. 24, 1. Judæ Riges	· Ødelæggelse ved Nebucadnezar under Jojachim er Straf
Brev 271	Menneskeslægtens	· Ødelæggelse« indbunden i Maroquin med Guldsnit. Og saaledes
FB, s. 104	d » Menneskeslægtens	· Ødelæggelse«) – skal skære ham over i §§,
AA:18	d det Kommende, der er Straf,	· Ødelæggelse, Undergang, evig Qval og Pine det, der foresvæver
DD:14	t disse Aander kunne styrte Msk. i	· Ødelæggelse. / d. 26 Juni 37. / Saaledes erindre ogsaa
Not11:38	Schiwa hersker i hans Sted,	· Ødelæggelsens Gud – ogsaa den tredie Potens er
SLV, s. 175	vilken dog ikke betegnes ved	· Ødelæggelsens Spor, thi hvad Jorden efterhaanden vinder
KM, s. 15	r at ikke den bag ham liggende	· Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal forstene ham ligesom
4T43, s. 160	mme Leilighed mindede om, at	· Ødelæggelsens Vederstyggelighed skulde med sin Hvirvel
EE:64	ede Provindser, overalt omgivet af	· Ødelæggelsens Vederstyggelighed, af afbrændte Byer
AE, s. 547	e sig tilbage, fordi hun saae	· Ødelæggelsens Vederstyggelighed, men christeligt forstaaet
AA:1	her engang har anrettet store	· Ødelæggelser og i sine Bølger begravet en heel Landsby,
Not1:9	der ikke er foregaaet en saa	· ødelæggende Destruction af Msk., at den gjør en
BB:7	, at den, om end i det Enkelte	· ødelæggende og forstyrrende dog i det Hele vil vise
2T44, s. 187	Krigens Rædsler ikke rase	· ødelæggende og forstyrrende med Vold og Lovløshed,
KG, s. 166	Hedenskabet, vanvittigt, det	· ødelæggende Væsen er taget med ind i Guddommens
Brev 265	raften vilde virke aldeles	· ødelæggende, dersom ikke Centripetalkraften tjente til
Papir 529	at det er Statskirken, der	· ødelægger Χstd.: og begge To blive i statskirkeligt
NB29:116	gryneriet. / / Det der farligst	· ødelægger Alt er just dette hjertelige Vrøvl,
SLV, s. 62	r det er hendes Utroskab, der	· ødelægger Alt, Opfattelsen er stedse galant. Naar
BI, s. 256	Gudstjeneste, ved hvilken han	· ødelægger Classiciteten. Men hans egen Classicitet
NB7:46	den nære Død. / / / Det der	· ødelægger Danmark er hverken det ny ell. det gamle
Oi4, s. 207	ule Madlyst, og paa den Maade	· ødelægger han sin Fordøielse, svinder som led
KG, s. 23	Skylregnen kommer« og	· ødelægger hiin fiintfølende Kjerligheds fornemme
AE, s. 443	lagt herligt an, men det der	· ødelægger saa mange er blandt Andet ogsaa denne usalige
NB22:60	Generations Aaret. / Og Templet	· ødelægges Aar 70, det er det et Mskliv almindelig
OTA, s. 401	end ikke spilder sin Tid og	· øder sin Kraft i Snaksomhed med baade den Ene
NB19:20	ig selv. / / At jeg har været	· ødsel – Gud veed det, det erkjender jeg
EE1, s. 13	n, skal Du tænke paa, hvor	· ødsel Du var, med Secretairen skal der begynde
Brev 148	e han dog ikke være saa	· ødsel som den, der bortgiver sig selv. Mange
NB18:51	. Om jeg nemlig end har været	· ødsel, saa har det dog havt tillige for mig en
EE1, s. 13	, tænkte jeg, at Du er saa	· ødsel; ja det er netop en Lykke, at Du har kjøbt
NB16:42	ethvert Fald er det en from	· Ødselhed ( hængende sammen med at jeg er en Poeniterende).
EE1, s. 12	dette Møbel; at det var en	· Ødselhed af mig at anskaffe det. Dog, Lysten er,
EE2, s. 279	us, Overflødighed i Livet,	· Ødselhed af Skaberen. Med ingen af disse Forklaringer
NB16:42	, jeg har arbeidet; thi min	· Ødselhed har bestandigt ene været beregnet paa
NB19:20	lige saa enorm Lidenskab. / Min	· Ødselhed har derfor et væsentligt Forhold til
NB16:42	ledes ud længere. / Uden	· Ødselhed havde jeg aldrig kunnet arbeide efter den
NB17:83	r derfor ligesom en Bankeroteurs	· Ødselhed i al den Tid hvor han veed, at han dog
SLV, s. 242	d Luxus i Aandens Verden, og	· Ødselhed i at bekymre sig om hele Slægten, som
NB14:8.b	æret Mening og Tanke i denne	· Ødselhed men meest digterisk. / Det er en smuk Distinction
NB29:104	g, lige stor i guddommelig	· Ødselhed og ganske nøiagtigt lige saa stor i
NB20:82	Χstus billiger en vis from	· Ødselhed som fE at den kostbare Salve ødsledes
NB18:51	vil jeg gjerne tilstaae min	· Ødselhed, at jeg her som over alt for ham har Uret;
AE, s. 147	da forklarer den guddommelige	· Ødselhed, der bruger den uendelige Skare af Individer
EE1, s. 151	i dens Kraft i fragmentarisk	· Ødselhed, og at det, der er det producerende Individs
SLV, s. 218	sætning kan kryddre deres	· Ødselhed, see! det er Medlidenhedens Offer. Men er
AE, s. 148	og dernæst er der ingen	· Ødselhed, thi ere Individerne end utallige som Havets
Oi5, s. 230	de o. s. v., altid den enorme	· Ødselhed. Kun i Forhold til Christendommen anderledes:
NB7:97	om Naturens næsten rædsomme	· Ødselhed. Og naar man nu betænker, at hver enkelt
NB14:147.e	om den største Ødelands	· Ødselheder gjennem flere Bind. Dog vi ville i Forhold
NB14:8.b	den Art Virkelighed, samt levet	· ødselt hvilket dog igjen hænger sammen med
DS, s. 221	kelse, hvis han, guddommeligt	· ødselt, om jeg saa tør sige, slaae om sig med
NB24:65	Taleren kommer ogsaa til at	· ødsle alt for meget: først Tiden til at elaborere,
NB13:29	rmaaer ubetinget hensynsløst;	· ødsle Alt i den Tjeneste – og saa kan Du
KG, s. 322	jertighed! Ingen Rigmand skal	· ødsle de tusinde Rigsbankdaler for at lade en
FB, s. 136	for sund og for stolt til at	· ødsle det Mindste paa en Ruus. Han er ikke feig,
Brev 148	dslere og gladere ved at	· ødsle end Nogen anden kan være det. /
NB19:20	forstod mig saa i, at turde	· ødsle for at bevare mig i productiv Tilstand,
OTA, s. 157	Armod pludseligen gjorde den	· Ødsle karrig; men det sees aldrig, at den gjorde
DJ, s. 75	a erhvervet, kunde man sagtens	· ødsle lidt Øvelses-Tid paa sin Gang og Holdning.
LA, s. 105	øieste Begeistring ligesom	· ødsle med den, nøiet med den uendelige Begeistrings
BOA, note	hvor det gaaer løs paa, at	· ødsle med Kræfter, engang ønsker en lille
NB:176	e gjøre Mirakler og saa dog at	· ødsle med Levninger; det Guddommelige er, at
EE2, s. 66	re Hengivelse, og kun den kan	· ødsle med sig selv, der eier sig selv. I det
Brev 179	Hvad Du derimod ikke skal	· ødsle med, hvad Du vel selv vil vide at omgaaes
Brev 148	riere han er jo Mere har han at	· ødsle med. Hvergang jeg derfor kalder Dig »
NB20:43	mig: Du er da ikke gal at ville	· ødsle mere; betryg Dig først det Jordiske
NB14:44.h	et af mig selv ved saaledes at	· ødsle mig – den skulde være en Foræring
AE, s. 147	vil: o Rædsel, tyranisk at	· ødsle Myriader Menneskeliv. Men hvad bryder Betragteren
NB:137	Mskene opmærksomme, at de ikke	· ødsle og spilde deres Liv. Aristokraterne antage,
EE1, s. 130	saa rigt udtrykt i hele dets	· ødsle Overflod. Paa Punkt og Prikke at angive,
LA, s. 72	lighedens Rigdom, er at ville	· ødsle paa Luxus og undvære Livs-Fornødenhederne,
DS, s. 206	t man skal ville det Umulige,	· ødsle sine Kræfter, sin Tid, sit Liv derpaa,
SLV, s. 272	som Dronningen af Saba vilde	· ødsle summa summarum af sine skjulte og aabenbare
3T44, s. 262	e den; derfor adsplitter den	· Ødsle uden Glæde, hvad den Karrige gjemmer
CT, s. 316	mmeligt! Thi eet Menneske kan	· ødsle, et andet være sparsommeligt; men dersom
Brev 141	Det var mig en Glæde at	· ødsle, fordi jeg følte mig berørt af Noget,
OTA, s. 220	n ikke har det i sin Magt at	· ødsle, uagtet han er tvungen til at være –
NB20:85	jeg ogsaa pecuniairt turde	· ødsle. / Piint i indre Qvaler, sat i smertelig
NB4:112	a Evigheden som det at øde at	· ødsle; det at lide som det at samle Sparepenge
OTA, s. 220	di han har det i sin Magt at	· ødsle; kan ikke ogsaa den Fattige være sparsommelig,
EE1, s. 417	forenet i hende, der paa mig	· ødslede med hvad der var nok for en Verden baade
NB9:4	for dens Anseelse, at jeg saaledes	· ødslede med min, da min Begavethed var saa stor,
NB26:113	at han hellere end gjerne	· ødslede Millioner og Verdener paa et Msk, men at
NB14:147	det nok saa meget, da han	· ødslede paa Skjøger. / » Han gik i sig
SD, s. 147	v ødsles, omtrent som der	· ødsledes Mennesker paa at bygge Pyramider, eller
SD, s. 147	er i hiin russiske Hornmusik	· ødsledes Mennesker paa at være en Takt, hverken
NB20:82	hed som fE at den kostbare Salve	· ødsledes paa ham. Og det gjælder her, at Snerperiet
NB14:89	n Enkelt, Mængden, de Tusinde	· ødsledes paa ham. Saa kom Repræsentationens Idee.
NB15:127	or ret at vurdere Det, der	· ødsledes paa ham. Selv Diminutivet » Clärchen«
OTA, s. 232	heden, i Verdens rædsomme	· Ødslen med Mennesker, her frister Tallet, her
NB12:188	r lige stik mod den sande gudd:	· Ødslen, der er Martyriets Utaalmodighed, som er
NB24:65	a bliver en saadan Talen en	· Ødslen; thi ikke een blandt 1000 Tilhørere er
Brev 179	s og for en Nydelses Skyld	· ødsler dens Indhold. / Hvad Du derimod ikke skal
NB31:69	opsat paa det Intensive, at han	· ødsler det Extensive efter den frygteligste Maalestok.
AE, s. 147	isk Meningsløshed. Poesien	· ødsler digterisk, og langtfra selv at være
EE1, s. 330	f med hende; tvertimod, jeg	· ødsler efter en frygtelig Maalestok. Et Møde,
OTA, s. 393	spilder et Øieblik eller	· ødsler et Øiekast paa at see sig om, nei, han
EOT, s. 269	Gud nærmere, istedetderfor	· ødsler hun – ja, det var Judas' s Mening
SLV, s. 282	ære os, at Tilværelsen	· ødsler i det Store, lad hvo der vil tale om en
EE1, s. 384	ig i Stemning, og Stemningen	· ødsler jeg igjen paa Cordelia. – Og dog
NB30:122	Enkelt og hver Enkelt, han	· ødsler jo i en anden Forstand majestætisk med
EOT, s. 269	r Judas' s Mening – hun	· ødsler letsindigt – ja, det er Selvplagerens
CT, s. 267	ig lader sig uden Vidnesbyrd,	· ødsler med disse sine bedste Gaver paa ethvert
Brev 85	r hende gjør jeg Alt, jeg	· ødsler med mig selv mere end med Penge og det
Papir 270.d	ny Kræfter, og som Naturen	· ødsler med sine Frembringelser, som den henveirer
Brev 179	, er, hvad jeg heller ikke	· ødsler med, hvor rigeligt jeg end ønskede at
Papir 270.d	til en heel Verden, saaledes	· ødsler Mskaanden med de fornuftige Skabninger.
EOT, s. 269	vplagerens Mening – hun	· ødsler paa, hvad der jordisk forholder
OTA, s. 400	end ikke spilder sin Tid og	· ødsler sin Kraft paa idelig Overveielse, igjen
SLV, s. 107	bersvenden blive en Nar, der	· ødsler sin Sympathi paa Hunde og Katte og Narrestreger;
KG, s. 30	lske dem selv. Naar den Travle	· ødsler sin Tid og sin Kraft i forfængelige,
SLV, s. 428	a ham selv – for desto	· ødslere at kunne meddeles. Om Du derfor, siger
Brev 148	– min Regine –	· ødslere og gladere ved at ødsle end Nogen anden
SLV, s. 383	r, hvor meget Talent der end	· ødsles derpaa. / Kjærligheden støder nu
SLV, s. 280	jeg selv skal opleve, at der	· ødsles et Individ paa et andet, og ødslet er
NB12:169	thlehem Livet. Saaledes kan der	· ødsles i Forhold til dette Barn. / /
NB14:89	s Tjeneste! Men jo mere der	· ødsles i Forhold til Læreren, desto mere Oeconomie
NB14:89	at det er nok. Og hvorledes	· ødsles ikke en Saadan i Guds Tjeneste! Men jo
NB7:109	ærende vel. / / / Og saaledes	· ødsles jeg paa Danmark; og alle lade som Ingenting,
TAF, s. 281	den Kjerlighed, der paa ham	· ødsles lige saa rigeligt som paa mig«.
EE1, s. 400	igt Toilet. Hvorfor skal der	· ødsles med Skjønhed, hvorfor skal den gaae
Brev 159.1	ige« at hun skal	· ødsles paa et Mskes Lune som var hun slet Ingenting
NB12:120.b	en Verden for mig. Afsindigt,	· ødsles paa mig, afsindigt det er for Intet, eller
TAF, s. 289	velig Forbarmelse ligesom at	· ødsles paaMenneskenes utaknemlige Slægt eller
SD, s. 147	eiebringelse Menneskets Selv	· ødsles, omtrent som der ødsledes Mennesker paa
NB14:116	lige Fornemhed, at det vil	· ødsles, uden at understøttes af Sandsebedrag
NB14:89	elsen, mindre og mindre skal der	· ødsles. I Oldtiden levede kun en Enkelt, Mængden,
NB28:15	r min Tanke. Paa den er der	· ødslet Alt, Tid, Kræfter, Penge Alt, Alt. Jeg
NB16:69	gjeves, ikke fægtet i Luften.	· Ødslet er der blevet, Alt ødslet, forceret,
SLV, s. 280	et Individ paa et andet, og	· ødslet er hun, hvis det gaaer saaledes. /
NB19:20	dan Betydning. Saaledes blev Alt	· ødslet for at holde mig i productiv Stand. At
NB5:48	gt at blive det. Saaledes har Gud	· ødslet i en vis Forstand paa Tilværelsen, at
NB:176	ulde man nu troe, at der vel blev	· ødslet med Levningerne. Ak, nei, saaledes er Gud
JJ:498	vel derved forstaae, at jeg havde	· ødslet min Ungdoms bedste Aar i Letsindighed,
NB14:139	live conform med en saadan	· Ødslet og Offrets. Det maa ikke høres; thi
NB16:42	er mig ypperligt i, at have	· ødslet ogsaa Penge for at naae det Maal, der ved
NB19:11	and er jeg saa igjen blevet	· ødslet paa Χstds Sag; i en vis Forstand,
SLV, s. 74	Gudernes Raad. Meget havde de	· ødslet paa at skabe Mennesket, det var høimodigt;
NB30:40	o, derfor, maa der været	· ødslet paa Barnet, derfor maa det have en stor
NB19:11	blev til en vis Grad	· ødslet paa mig, at jeg ved nye Smerter ( ak det
NB12:120.b	afsindigt ødslet paa mig,	· ødslet paa mig, for at gjøre mig mit Liv qvalfuldere,
NB12:138	lige Ynde af en Tilbedende	· ødslet paa mig, ret som var det ikke uendelig
NB12:120.b	elighed, hun er saa afsindigt	· ødslet paa mig, ødslet paa mig, for at gjøre
SLV, s. 282	saa er der intet Menneskeliv	· ødslet paa mig. Pigen, der maaskee eengang i Sorgens
CT, s. 89	dens Overflod, som Gud har	· ødslet paa Skabningen. Men just fordi de saaledes
KG, s. 277	v er i en vis Forstand ganske	· ødslet paa Tilværelsen, paa Andres Tilværelse;
NB14:139	er han foruden at være	· ødslet tillige offret. / Saaledes er det; dog
NB16:69	en. Ødslet er der blevet, Alt	· ødslet, forceret, forceret – understøttet
NB14:139	er i een Forstand eo ipso	· ødslet, om dette end for Troen er det Saligste
SLV, s. 284	angt fra at respekteres blev	· ødslet. Sagen blev da stillet saaledes, at hun
KG, s. 97	hiin den forlorne Søn, der	· ødte sit Gods med Skjøger og endte med at
BA, s. 404	de sig, hvis der paa denne	· Øe levede en indfødt Færøer, der
DD:36	Robinson Krusoe ikke paa en øde	· Øe men i Livets Larm, hans Humor er ikke et
KG, s. 29	Menneske levede paa en øde	· Øe, dersom han dannede sit Sind efter Budet,
NB11:103	plaret fra Victor Eremita. Hvad	· Øehlenschläger og Winther angik da glædede det mig
Brev 52	r! ligefrem spørge Dem, har De	· Øehlenschlægers Erindringer? og vil De i det Fald laane
EE1, s. 427	ndig for ham, indtil hun paa	· Øen Ortygia blev forvandlet til en Kilde. Derover
DD:148	nent faaer man et Sydsøehav af	· Øer – maaskee forestaaer denne Udvikling
AA:9	ger, Krager osv. og de svømmende	· Øer gjorde et ret behageligt Indtryk. /
Brev 274	kommer til en af de nicobariske	· Øer. Øieblikkeligt gaaer han med et lille
FF:82	Det skulde man lære af ( Peleu	· Øerne) / Helten i en Roman vilde just gjøre
AE, s. 475	t som han, og opbygges ved at	· øge det Verdenshistoriske til sin Smule Virkelighed,
Papir 453	i Kiøbh., kjendt under	· Øgenavn selv i Bøger nævnet paa den Maade
NB7:109	Mit Fornavn existerer nu som et	· Øgenavn til mig, hvilket enhver Læredreng kjender.
NB17:38	tog mit Fornavn og gjorde til et	· Øgenavn, brugde det i Comedier – jeg nævntes
NB10:99	it Fornavn, saa det er blevet et	· Øgenavn, der raabes efter mig. Det benytter nu den
NB13:32	aveste Classe existerer under et	· Øgenavn, er det naaet, at man er for den mærket
Papir 460	r i Kiøb., kjendt under	· Øgenavn, selv i Bøger forekommer jeg saaledes
NB10:108	t at fnise af, at give hinanden	· Øgenavne o: s: v:. / Tiden vedbliver rigtignok at
NB17:77	mine tynde Been og mine Buxer og	· Øgenavnet » Søren« glemt –
AE, s. 459	netop Begeistring. En Opvakt	· øger altid Guds Navn til ud efter, hans Troens
Brev 214	ilkommende i Forklarelsens Sky,	· øger Anelsens Bedrag til hvad der ikke er, men
AE, s. 138	n har den ikke, men Styrelsen	· øger den til ham. Spotteren leer og siger: see
AE, s. 129	mer, da er det Styrelsen, der	· øger den til hans ethiske Stræben i sig selv,
SLV, s. 170	ter mig de mørke Dage, og	· øger en Evighed til vor lykkelige Forstaaelse,
AE, note	og saa gaaer Styrelsen hen og	· øger en verdenshistorisk Betydning til hans
LA, s. 96	lv det ubetydeligste Menneske	· øger til den ubetydeligste Handling, og bliver
AE, s. 406	som en saadan Sjelesørger	· øger til det Poetiske, er netop Poesien en Forargelse,
NB10:185	saa gaaer Styrelsen hen og	· øger verdenshistorisk Betydning dertil.«
AE, s. 136	e Ethik, og saa har Styrelsen	· øget den verdenshistoriske Betydning til, hvis
HCD, s. 177	aal! 33) I Slanger! I	· Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?
HCD, s. 180	I Hyklere, I Slanger, I	· Øgle-Unger«; og han vilde vel som fordum danne en Svøbe
HCD, s. 180	adanne Ord i Munden: Slanger,	· Øgle-Unger, det er jo rædsomt, det er jo Ord man
AA:26.a	Rafn p. 118 hvor han strider med	· Øgmund og denne bemærker: jeg hug paa din Arm;
EE1, s. 367	ndelige Uskyld, hendes klare	· Øie – Alt beruser mig. – Jeg har
Papir 248	nddrager sig det speidende	· Øie – et sandt helligt noli me tangere.
KG, s. 375	at see Splinten i Din Broders	· Øie – i Guds Nærværelse ( og Gud
EE1, s. 306	le med mit Øie. Hendes	· Øie – ja det har jeg endnu ikke seet,
EE2, s. 227	Anger, eet Haab for mit	· Øie – Tilgivelse. Og falder det mig vanskeligt
KG, s. 197	har seet den, og med den for	· Øie – valgt det Christelige. Skal der
KG, s. 81	skal han gaae som med lukket	· Øie ( ak, men ikke i christelig Forstand),
4T43, s. 137	n, og alt Dyrebart seer hans	· Øie ( cfr. Job, 28, 1-11); men Veien til det
AE, s. 565	ger, hidtil er kommen mig for	· Øie ( dette være nu et glædeligt eller
KG, s. 164	gheden, istedenfor med aabent	· Øie ( ja, aabent eller stirrende som en Søvngængers)
KG, s. 164	Pligten, saaledes med lukket	· Øie ( thi i Kjerlighed lukker Du det jo for
KG, s. 273	, for ham, den Uafhængiges	· Øie ( thi veed han af, at han er bleven hjulpen,
Papir 249	tanter ogsaa maa haves for	· Øie , men hvorledes den verdenshistorisk ligger
FF:94	ee andet end sorte Prikker for sit	· Øie / d. 6 Sept. 37. / Det Øie den Belysning
BI, s. 77	hele Objektivitet, idet hans	· Øie aabnedes for den umiddelbare Guddommelighed
BI, s. 348	-Existents, som kun den, hvis	· Øie aabnedes for Ironi, seer som et Intet.
AE, note	vrigt havt et bestemt Sted for	· Øie af en græsk Forfatter, hvem jeg dog
BI, s. 235	ud af sin Haand, medens hans	· Øie aldrig tabte dem af Sigte, ikke som den,
EE2, s. 17	derover, uden at ahne, at Dit	· Øie allerede havde taget Bolig der, hun rødmede,
Papir 306	et vel saaledes, at Troens	· Øie altid er saligt, naar det seer Troens Gjenstand,
NB10:199	for Skridt med den Mulighed for	· Øie at blive ihjelslagen. Sigtet og Alt var
BB:42	sit slangeagtigt bedøvende	· Øie at bringe dem i en Slags aandelig Afmagt.
NB20:74	e naturligviis med et halvt	· Øie at den havde seiret over Χstd ved
EE1, s. 366	l være istand til med sit	· Øie at gribe hende saa fast, som om han holdt
LF, s. 33	andeligen, med Undergangen for	· Øie at have Mod og Tro at blive til i al sin
CT, s. 59	vanskeligt for det uøvede	· Øie at maale Afstand i Luft og paa Vand, men
EE2, s. 80	sig hver Dag for den, der har	· Øie at see med. / Dertil kommer, at man ogsaa
NB26:16	t Msker, som ganske have det for	· Øie at ville nyde Livet, gjøre verdslig
SLV, s. 191	nde i Værelset, kunde mit	· Øie beherske Gaden og det modsatte Fortoug,
PS, s. 238	er Guden, og dog hviler hans	· Øie bekymret paa Slægten, da den Enkeltes
4T44, s. 374	rette Bedende, hvis urolige	· Øie bestandigt hentede ham nogen Trøst for
AA:6	ide Klæder, med bevæbnet	· Øie betragte slige Phænomener for da at
NB8:19	aa et Msk, at han ene med Gud for	· Øie blev blind for alle Hensyn og gjorde efter
KG, s. 375	t at see Splinten i en Andens	· Øie blev en Splint i Ens eget Øie. Dog Christendommen
4T43, s. 145	ne og gjør det sandselige	· Øie blindt for Forskjelligheden, den guddommelige
4T43, s. 144	og den Mand dømmes, hvis	· Øie blot seer efter en Qvinde for at attraae
IC, s. 25	ne. O, Menneske, hvi seer Dit	· Øie blot til det Eget, hvi er det ondt, fordi
CT, s. 162	faae Din Tanke, Dit Sind, Dit	· Øie bort fra Besværligheden, Vanskeligheden,
KG, s. 170	Christus! Han vendte ikke sit	· Øie bort fra ham for ligesom at blive uvidende
KG, s. 170	tænke paa Hevn, vendte Dit	· Øie bort fra ham og sagde ved Dig selv: »
EE1, s. 306	lder den i sin Haand, hendes	· Øie bøier sig atter ned, hun spørger,
NB:194	ide. Thi naar jeg lukker mit	· Øie da er jeg for Gud, og da er Alt i Orden,
FF:95	sit Øie / d. 6 Sept. 37. / Det	· Øie den Belysning i human Forstand, som gjør,
BA	frygter den. Skyld har for Aandens	· Øie den Magt, som Slangens Blik har, at fortrylle.
AA:1	or Tidsvilde By ligger og vort	· Øie der møder en venlig, smilende Natur:
SFV, s. 50	viteten. Havde jeg ikke havt	· Øie derfor, eller Mod dertil, forandret Produktiviteten,
EE1, s. 218	i sit Dødsøieblik fik	· Øie derfor, tænkte jeg mig, at han ikke
NB15:30	e mig i, at ikke en Eneste havde	· Øie derfor. / / / Evangeliet siger: søger
EE1, s. 367	et vil sige for den, der har	· Øie derfor. Elskoven har mange Positioner,
NB18:33	for; thi jeg har et Digter	· Øie derfor. Fremdeles er jeg en Poeniterende
DS, s. 211	om Forstanden, naar den faaer	· Øie derpaa, dømmer at være Galskab, det
G, s. 12	jønt, at man, naar man faaer	· Øie derpaa, glemmer Iagttagelsen af Glæden
NB30:38	et Exemplar, hvor skal Gud faae	· Øie derpaa. / Dog her bedrager man sig, hvis
Oi3, s. 191	get gammel, for, hvis man har	· Øie dertil og har benyttet det, at have forvisset
EE1, s. 221	r. Hans Fod er træt, hans	· Øie dunkelt, hans Legeme søger Hvile, hans
OTA, s. 303	nkelighed, tragter Troens	· Øie efter den usynlige Herlighed; som Noah,
EE1, s. 306	saa nær, at det jordiske	· Øie ei kan see, hvor skjønt det er, han
IC, s. 119	Noget, der forarger ham, hans	· Øie eller hans Haand. Ubetinget er det ikke
KG, s. 75	seer man kun med lukket	· Øie eller ved at see fra Forskjellighederne.
EE1, s. 408	igede mig. Jeg havde hverken	· Øie eller Øre for hende. Ideen selv var
NB4:109	rved er for det uøvede	· Øie en Klat – at det paa Afstand bliver
BI	Forgjeves søger hans speidende	· Øie en ligestemt Sjæl, og hvis hans Glands-Periode
Papir 260:3	ilstædeværelse mere for	· Øie end Calvin, der ved at indskrænke Tilstædeværelsen
EE1, s. 310	saa hurtigt, at end ikke mit	· Øie end mindre mine Been kunde naae ham. Hvorfor
NB16:65	dadvendt, seer med skarpere	· Øie end Nogen, Lumpenheden, behandler i mit
G, s. 45	at bestige sin Hest, faldt hans	· Øie endnu engang paa det Hjem, han vilde forlade,
CT, s. 156	n Troende en blind Mand, hans	· Øie er blendet af det Alts Glands, som han
Brev 129	ænder, og for det rette	· Øie er den en guddommelig Telegraph, for enhver
EE1, s. 382	e. Hun er smuk, hendes brune	· Øie er fuldt af Skjælmeri. Naar hun venter
KG, s. 375	saaledes: Bjelken i Dit eget	· Øie er hverken mere eller mindre end det at
TS, s. 74	nde Rigdom og Tarvelighed: mit	· Øie er ikke blindt derfor, jeg har maaskee
KG, s. 75	at elske Næsten, naar Dit	· Øie er lukket og Du er bleven lutter Øre
NB25:101	lp. Hvad gjør Digteren? Hans	· Øie er saaledes perspectivisk, at han seer
EE2, s. 138	ke i det, der i Dit forkeerte	· Øie faaer et saa forfærdende Udseende. /
PS, s. 236	e sin Lykke, derved at Gudens	· Øie faldt paa ham, herligt at være ham behjælpelig
AA:5	en snøvlende. Det første, mit	· Øie faldt paa ved Indgangen, var en Slags Dør
Brev 68	Paa deres Grændser jeg ei	· Øie fik, / De satte mig omtrent i samme Stemning
EE1, s. 390	gende mellem Træerne, mit	· Øie finder Dig; see Dig kun om efter mig, mit
EE1, s. 190	Aasyn var blegt, kun hendes	· Øie flammede forfærdeligt, hendes Legeme
EE1, s. 106	er staaer han, see hvor hans	· Øie flammer, hans Læbe løfter sig i et
Brev 136	være fornøiet med, at Dit	· Øie flygtig gleed hen over de Ord: Min Regine,
KG, s. 306	e den Anden Hadet, aabne hans	· Øie for » Kjerligheden« og dermed
CT, s. 66	af Indbildningen, aabne hans	· Øie for at det Hele er Intet. Men skulde det
EE2, s. 109	dserede i Haven, væbne Dit	· Øie for at see efter hende, hensynke i Beskuelse
KG, s. 337	han neppe tør løfte sit	· Øie for at see paa den Overvundne, hvor kan
OTA	t see til den ene Side, det andet	· Øie for at see til den anden Side: det lykkes
OTA	l at see Eet, vilde bruge det ene	· Øie for at see til den ene Side, det andet
AA:32.a	kke har Fortælleren synderlig	· Øie for at sætte Kampens Virkelighed i et
F, s. 467	postige, snart ikke ganske uden	· Øie for Bogens Svagheder, snart slagne med
AE, s. 494	deres Elskede? Enhver der har	· Øie for Categorierne seer let, at den første
DS, s. 241	ssorer. Og Den, der har noget	· Øie for Christendom, vil vel see, at Ingen
NB4:144	n Eneste var der, som havde	· Øie for Danmarks Eiendommelighed, hvor Ondet
NB10:199	andighed har jeg godt haft	· Øie for de jordiske Fordele. Det er hell. ikke
TAF, s. 298	ne Synder – o, men Dit	· Øie for dem kan han ikke lukke; han kan ved
Papir 254	– uden noget øvet	· Øie for den, om jeg saa maa sige, Veltalenhedens
NB30:49	ke Lyksalighedslære faae	· Øie for det Christelige, hvis ikke en Styrelse
NB8:96	te Vrøvl endnu kunde have	· Øie for det Comiske. Digterisk interesserer
NB30:15	kke ere beregnede paa eller have	· Øie for det Criminelle, det Underfundige o:
AE, s. 52	Verdenshistorien, og med eet	· Øie for det Dybe. / § 3 / Aarhundreders
IC, s. 177	t samme Blik paa een Gang har	· Øie for det elskede Barn, ikke at skyde det,
OTA, s. 140	ie for, og Sandsen i ham kun	· Øie for det Ene, han vilde. Og dog var det
DD:37.b	han selv dermed netop har faaet	· Øie for det Incommensurable, som Philosophen
Papir 113:2	e, som, idet de aldeles mangle	· Øie for det Individuelle, søge at betragte
SLV, s. 219	euses Magt, men hun har ikke	· Øie for det Religieuse; hun har kjendt mig
EE2, s. 269	nge deri, men ogsaa et aabent	· Øie for det Skjønne deri, det Dannende,
SLV, s. 48	e er frelst. Ikke er jeg uden	· Øie for det Skjønne, ikke er mit Hjerte
Papir 390	dkommenhed – ret har	· Øie for det Smukke ved det almdl. msklige Liv,
EE1, s. 289	derfor altid have et aabent	· Øie for det Tilfældige, altid være expeditus,
EE2, s. 269	g har altid bevaret et aabent	· Øie for det Tunge deri, men ogsaa et aabent
KKS, s. 107	Besindighed vil han kun have	· Øie for dette Eneste, og forstaae det som sit
NB15:128	blevet Nonsens, Trivialitet. /	· Øie for dette hvorledes er egl. Aand; hvorimod
TAF, s. 298	ansomhed, kjerligt lukke sit	· Øie for Dine Synder – o, men Dit Øie
SFV, s. 97	r Alvorligere, der har noget	· Øie for disse Tiders Forhold, vil let see,
NB17:28	som Ingen er, der egl. har	· Øie for et dybt gjennemført kunstnerisk
NB19:80	olen. / Men Regjeringen har	· Øie for Fortjenester – derimod 13. Journalen
AE, s. 86	r kan Den, som virkeligen har	· Øie for Guden, see ham overalt, medens Den,
NB9:42	rordl. fiin, med et sjeldent	· Øie for hvad der kunde behage og glæde den
NB19:80	s i marginalspalten / intet	· Øie for hvad det burde betyde at være Geistlig.
NB8:6	stds Lære, og have intet	· Øie for hvordan de selv bære sig ad ell.
SLV, s. 425	ns Tilskuer skal altsaa have	· Øie for Ideen, saa seer han det Poetiske, og
EE2, s. 55	ab. Du har et saadant øvet	· Øie for Menneskene og Farvandene, at Du strax
NB20:36.b	n Egoisme, der har faaet noget	· Øie for min Sags Betydning, og nu reent egoistisk
KG, s. 315	i Evigheden har det skarpeste	· Øie for og den meest udviklede Forstand paa
NB33:19	, det det kommer an paa, er	· Øie for Qvaliteterne, Øie for, hvo der er:
NB15:127	k til at have sympathetisk	· Øie for ret at vurdere Det, der ødsledes
KG, s. 43	Kjerlighed ligesom kun har eet	· Øie for sin Kjerlighed. Men mon dog Adsplittelse
EE2, s. 221	an slet ikke skulde have havt	· Øie for sine Feil, men han har seet sig selv
BI, s. 80	phon paa den ene Side mangler	· Øie for Situation, saa mangler han paa den
EE1, s. 31	liver efterhaanden vort matte	· Øie for stærkt, for grelt! / Ak! Lykkens
NB36:4	stds Forkyndelse fordres: luk Dit	· Øie for Tallet, om der er Millioner, 10 Millioner
IC, s. 177	de det, og med det samme Blik	· Øie for Æblet paa Barnets Hoved, at han
EE2, s. 298	gtemand, og kun den, der har	· Øie for Ægteskabets Skjønhed, vil ogsaa
KG, s. 369	diske Lige for Lige »	· Øie for Øie og Tand for Tand«, men
NB2:8	r. / Christendommen har afskaffet:	· Øie for Øie og Tand for Tand, vendt Forholdet
NB17:37	jør det, har Verden et skarpt	· Øie for) er vistnok Gjenstand for deres Agtelse
NB21:48	en. / Men end ikke det havde man	· Øie for, ak nei, » Forsvarerne«
NB23:91	qualitetsløse. De have intet	· Øie for, hvad dog 48 har gjort aabenbart nok,
Papir 579	r hvad Χstd. er, og aldrig	· Øie for, hvilken Gavtyvestreg hele Χstheden
NB33:19	er Øie for Qvaliteterne,	· Øie for, hvo der er: Declination, og aldeles
OTA, s. 140	forblindede Sjel Intet havde	· Øie for, og Sandsen i ham kun Øie for det
NB18:33	jeg har mere end almindelig	· Øie for; thi jeg har et Digter Øie derfor.
IC, s. 118	den evige Ild. Og dersom dit	· Øie forarger dig, da riv det ud og kast det
4T43, s. 143	on, ikke lade det sandselige	· Øie forlyste sig ved denne Pragt, det sandselige
EE1, s. 410	bør hæves. Medens mit	· Øie forlystede sig ved at flagre fra den ene
EE1, s. 202	ee Margrete i et Speil. Hans	· Øie forlyster sig ved Beskuelsen af hende,
4T44, s. 336	stiger et høit Sted, hans	· Øie forlyster sig ved Faren, hans Skikkelse
3T43, s. 92	bringe ham mange Fold. Hans	· Øie forlyster sig ved Synet af den rige Afgrøde,
OTA, s. 263	ides ikke. Idet Betragterens	· Øie forlystes og vederqvæges ved Synet,
BMS, s. 123	, Udgangen af hans Vandel for	· Øie formanes vi til at » efterligne
EE2, s. 181	adant Blik møder ham, hans	· Øie fortærer det Menneske, der vover saaledes
BA, s. 457	den, hans Blik svimlede, hans	· Øie forvirredes, saa han ikke fattede den Maalestok,
OTA, s. 341	let synes en Bekymret, hvis	· Øie forvirres ved at see for vidt, som kunde
NB:187	avende. / ... Og saa luk Dit	· Øie forøvrigt, og lad Dig ikke forstyrre
BI, s. 237	– Skoven faldt, og hans	· Øie frydede sig et Øieblik over Udsigtens
EE1, s. 311	g hurtigt forbi, og idet mit	· Øie fulgte Dem, har jeg bemærket, at De
EE1, s. 236	ysekronen hævede sig, mit	· Øie fulgte dens Bevægelse, den kastede for
BA, note	var i fuld Gang, og Tilskuerens	· Øie fulgte Historien og ventede det Følgende,
Papir 318	s med mørke Tanker. Mit	· Øie fulgte snart det elskende Par, der gjennem
EE2, s. 21	ele Stemningens Incarnat. Dit	· Øie funkler, eller rettere, det udstraaler
G, s. 13	er, / Du Qvindernes Sol! / Hans	· Øie fyldtes med en Taare, han kastede sig hen
Brev 141	gaaer stille og ydmyg, Dit	· Øie fæster sig mod Jorden, kun stundom hæver
AA:12	ling og snart med misundeligt	· Øie føle Savnet af, hvad der er skjænket
SFV, note	ng, lod jeg en liden Stund mit	· Øie følge den. Jeg saa da, hvorledes den
2T43, s. 13	, lod jeg en liden Stund mit	· Øie følge den. Jeg saae da, hvorledes den
EE1, s. 390	ee Dig kun om efter mig, mit	· Øie følger Dig, bevæge mig, det kan Du
Brev 214	aaske, at Jacob Böhmes	· Øie første Gang oplodes for Beskuelsen af
3T43, s. 69	ragtning ureen. Det udvortes	· Øie gjør Intet til Sagen, men » indvortes
EE1, s. 367	ntet afbryder Stilheden. Mit	· Øie glider sagte hen over hende, ikke attraaende,
OTA, s. 219	man ikke, at det sandselige	· Øie gyser for Faren, fordi Modet gjennemtrænger
OTA, s. 288	endnu mere over Blikket, thi	· Øie har Dyret, men Blik har kun Mennesket,
IC, s. 200	r netop, at han aldeles intet	· Øie har for Sandheden. Christi Liv var nemlig
DD:208	for enhver, der med vaagent	· Øie har forfulgt den nyere Tids Kæmpeskridt
EE1, s. 354	unheimlich paa hende. / Mit	· Øie har idag for første Gang hvilet paa
EE1, s. 321	. – Det var hende. Mit	· Øie har ikke bedraget mig, om end den grønne
Papir 306	sdom forkynder, hvad intet	· Øie har seet. Saae Du det da m: T:, eller var
EE1, s. 306	sluttet, og som det udvortes	· Øie har tabt, som han vel kan vinde igjen for
NB21:35	enhed hos Socrates, at han intet	· Øie havde for Totaliteten, men blot numerisk
DD:164.a	, for hvilket jeg som han ingen	· Øie havde om det end var med min egen Undergang
G, s. 12	nnere, hans store straalende	· Øie havde udvidet sig, kort han var som forklaret.
Papir 306	r anden Maade det jordiske	· Øie have seet, men Troens Gjenstand kan ikke
KG, s. 93	skulde Du, hvor Du vendte Dit	· Øie hen, see » Næsten«. Thi
G, s. 41	e til mig selv, da søgte mit	· Øie hende, og Synet af hende vederqvægede
EE2, s. 15	d / Min Ven! / De Linier, Dit	· Øie her først falder paa, ere skrevne sidst.
CT, s. 292	Du Dag, som aldrig meer / Mit	· Øie her i Tiden seer, / Fald hen i Nattens
IC, s. 196	lges. Med dette Billede for	· Øie holder derfor den Christne ud i Fornedrelsen,
CT, s. 288	es Aasyn, derfor holdt Du Dit	· Øie hos Dig selv, hilsede ikke høitideligt
2T43, s. 13	, lod jeg en liden Stund mit	· Øie hvile paa den. Den stod da der som en ubetydelig
EE1, s. 366	amme. Han vil kunne lade sit	· Øie hvile paa en Pige med en desultorisk Ømhed,
FB, s. 154	aae, ei heller trygt lade sit	· Øie hvile paa ham. Maaskee lader det sig slet
4T43, s. 121	edes den rige Velstand, hans	· Øie hvilede endnu engang paa de frugtbare Græsgange,
HH:12	saae Du ikke hvor ømt hans	· Øie hvilede paa ham, saa længe det endnu
EE1, s. 235	i Phantasiens Verden. Hendes	· Øie hvilede smægtende paa mig, et Suk hævede
JJ:87	Moderen sit Bryst, men hendes	· Øie hviler ligesaa kjærligt paa Barnet.
AE, s. 184	le Lidenskab, skjøndt hans	· Øie hviler paa en Afguds Billede: hvor er saa
FB, s. 154	ndnu Vissere, og Betragterens	· Øie hviler trygt paa ham. Men den, der opgiver
Brev 29	Frelserens de herlige Ord for	· Øie hvori han siger, » hvad i haver
DD:208	t at skue denne Medusa under	· Øie i Criticismen og Abstraktionens Nat. /
EE:60	eskrivelig lykkelig. / Ligesom mit	· Øie i denne Tid, hver Gang jeg slaaer det op,
SLV, s. 63	en Mand, er at komme ham for	· Øie i det rette Øieblik, dog dette kan hun
3T43, s. 83	Kjerligheden lukker ikke sit	· Øie i Farens Stund, den byder sig selv hen,
EE1, s. 17	mit Gulv, som kastede han sit	· Øie i Papirerne, som fæstede han sit dæmoniske
HH:27	hvad hjalp det Dig, naar dit	· Øie ikke atter var aabnet for den himmelske
4T43, s. 135	hjalp det Dig, hvis dog Dit	· Øie ikke atter var opladt til at skue en himmelsk
SLV, s. 245	Smerte, hvorfor aabnedes mit	· Øie ikke for det Lykkelige, men kun til at
3T43, s. 68	e saaledes, at » hans	· Øie ikke fortrød Tilgivelsen«, naar
EE1, s. 399	d som Snee, saa glat, at mit	· Øie ikke kan hvile, det vilde glide, hvis Barmen
OTA, s. 232	det, at et Menneskes	· Øie ikke kan see ved det Lys, ved hvilket de
AA:6	r istemmede sin Sang; naar mit	· Øie ikke mødte en eneste Seiler paa den
Papir 306	at see, hvad det jordiske	· Øie ikke opdagede, hvis den Seende var uvidende
Papir 98	ie paa hver Finger; men at dette	· Øie ikke strækker sig ogsaa til Tommelfingeren
KG, s. 71	røst. Som det menneskelige	· Øie ikke taaler at see Solens lys uden gjennem
4T43, s. 144	nt Klædebon, da skal hans	· Øie ikke udvise ham til at indtage den foragtede
3T43, s. 72	ighed. Hvis da Kjerlighedens	· Øie ikke var lukket, hvis den ikke selv ved
NB10:177	ge) – stolt trække mit	· Øie ind i mig selv. Var jeg, som fordum, villig
IC, s. 229	er lidt paa, at trække sit	· Øie ind i sig selv, for dermed at antyde, at
EE2, s. 177	ket af hele sin Sjæl, hvis	· Øie ingen Lyst kjendte uden at see den Elskede,
NB21:34	Anvendt« i marginen /	· Øie ingen Mængde men kun Enkelte. /
YTS, s. 266	lder et Menneske, idet hans	· Øie Intet kan faae at fæste sig paa, man
EE2, s. 318	eg endnu paa Heden, hvor mit	· Øie intet Menneske opdager, hvor min Stemme
EE2, s. 262	overalt, ogsaa der, hvor Dit	· Øie Intet seer. Staa engang her ved mit Vindue.
Brev 68	dst i Ugen saae, / Og da mit	· Øie just faldt paa / En Bog af Dig, som der
EE1, s. 416	et, men det blev derved. Mit	· Øie kan aldrig blive træt af at haste hen
OTA, s. 172	see i Seiren, kun med Troens	· Øie kan han eftertragte dets evige Seier. Deri
NB:194	at jeg kun ved at lukke mit	· Øie kan holde ud at arbeide. Thi naar jeg lukker
Papir 270	de, som en Gjenstand, vort	· Øie kan hvile paa, ikke som et troløst,
Papir 340:14	le, men hans sandselige	· Øie kan ikke see saa langt; og dog hvor længe
AE, s. 374	ekattestreger. En Dødeligs	· Øie kan ikke, og Ethiken forbyder ham absolut
EE2, s. 172	ieste, hvad intet dødeligt	· Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da
KG, s. 256	t Øie, hvor skulde et ondt	· Øie kjerligt kunne faae Øie paa det Godes
Papir 340:14	tiske Indbildning, hans	· Øie kommer dog aldrig til at see længere.
BA	menligne med Svimmelhed. Den, hvis	· Øie kommer til at skue ned i et svælgende
4T44, s. 374	kke snarere Den, hvis rolige	· Øie kun søgte Gud? Dertil maa det ogsaa
NB2:104	saa nær, at jeg med mit	· Øie kunde faae Ram paa dem, og jeg opdagede,
KG, s. 170	et velvilligt Ansigt, som Dit	· Øie kunde hvile sig paa – da saae Du
NB32:146	Gang maatte man jo med et halvt	· Øie kunne see: vi ere ikke Salt mere, vi er
SLV, s. 178	Den, som med eet dybtsindigt	· Øie kyklopisk betragter det Vidunderlige i
SFV, s. 47	s perspektiviske Værd mit	· Øie let opdager. / Jeg havde nu udregnet, at
EE1, s. 309	min Holdning den samme, mit	· Øie ligesaa stille og roligt? Dette Haandtryk?
NB26:87	efter Illusion. Med det ene	· Øie ligesom at see al et Msks Anstrengelse
EE1, s. 293	or al Underfundighed aabnede	· Øie ligesom træder hen for hiin Skuffe,
AA:1	n dunkle, sig for Iagttagerens	· Øie ligesom unddragende og dog alligevel paa
NB32:122	Elvira: » i hendes	· Øie luer der en Ild, som var den fra en anden
Papir 306	er saae, hvad det jordiske	· Øie lyster at see, og Du gjør det uden Misundelse,
EE1, s. 389	ig og klar. Saaledes har Dit	· Øie lært mig i mig selv at finde mig selv,
G, s. 72	paa mit Hjerte, og med Hjertets	· Øie læser jeg den, forstaaer i en clairvoyance
3T43, s. 100	rpaa, som de Andre, men hans	· Øie læste bestandig en usynlig Skrift i
OTA, s. 172	kikkelse. Med sit sandselige	· Øie maa han ikke faae det Gode at see i Seiren,
EE1, s. 223	n eensomme Smerte; gid intet	· Øie maa udgrunde Din fjerne Sorg; gid intet
F, s. 498	tte ind i en Guckkasten, at mit	· Øie maatte frydes ved Synet, medens mit Øre
NB24:153	andheden holder et vaagent	· Øie med Enhver der er af Sandheden og angriber
NB30:67	ige, fordrer, at han har et	· Øie med enhver msklig Stræben i Retning
NB23:171	der et Forsyn, som holder	· Øie med enhver saadan Redelig. Den Andens hele
LP, s. 50	lille Udenværk til at holde	· Øie med et Detachement af Fjender, som dog
3T43, s. 96	elige. Den holder et vaagent	· Øie med ethvert Menneske. Naar da et Menneske
F, s. 499	til denne Bygning opdagede mit	· Øie med Forbauselse følgende Indskrift:
EE1, s. 312	r paa mit Landskab og holder	· Øie med hende. Strax at følge var for meget
DD:208	et er et Msk, som jeg holder	· Øie med ligesom Politiet med mistænkelige
EE1, s. 325	medens jeg bestandigt holdt	· Øie med min Ubekjendte. De toge Afsked med
LF, s. 41	oppe fra Skyen lyksalig holder	· Øie med Reden, og med Lilien, der smilende
Brev 173	jeg har mangen Gang holdt lidt	· Øie med Skriverpulten, at den ikke skulde komme
Brev 96	r dog altid holde et vaagent	· Øie med Sligt. / din / S. K. / Til /
BI, s. 85	kunde hjelpe En til at holde	· Øie med, at Ens Marker blev rigtigt tilmaalte;
NB35:42	uden egen Skyld kan mangle	· Øie men denne ubetydelige skikkelige Villighed
EE:154	som Kingo synger: / / Græd mit	· Øie men lad flyde / Al Din Graad i Jesu Skjød
AA:6.1	Folk, der komme med bevæbnet	· Øie men ogsaa med bevæbnet Hjerte«.
Papir 98	, som forestiller en Haand med et	· Øie midt i, for dermed at betegne, at det har
BOA, s. 164	t, Perspektivet. At rette sit	· Øie mod en Stjerne er ikke saa vanskeligt,
3T43, s. 95	Drøm bliver opfyldt, hans	· Øie mættes hurtigere end det attraaer, hans
FF:95	en Χstne dog ikke savne, Guds	· Øie møder han der og i Historien. /
EE2, s. 17	g der, hun rødmede, da Dit	· Øie mødte hendes. Sligt opbevarer Du saa
YTS, s. 266	lingen om Guds Hellighed hans	· Øie ned; som den Udmattede, ja som den Døende,
EE1, s. 259	matikere havt Besindighed og	· Øie nok for Situationen til at lade den fremkomme.
G, s. 11	det sjælfulde Udtryk i hans	· Øie næsten fristede mig, et vist Kast med
BI, s. 237	disse Grupper, og Sjælens	· Øie nød en Udsigt, den aldrig havde kjendt
EE1, s. 315	en grøn Kaabe; og da mit	· Øie ofte bedrager mig, saa strande stundom
LP, s. 25	e Sandsebedrag, som det blotte	· Øie ofte er udsat for. Til at iagttage hans
DD:208	at sige ud og ind i sit eget	· Øie og af sit eget Øie paa eengang. /
CT, s. 82	virrer det Evige sig for hans	· Øie og bliver den næste Dag. Men naar han
FB, s. 185	ge Havmændene med et halvt	· Øie og det styre de efter som Haien efter sit
EE1, s. 190	t var han forsvunden for mit	· Øie og glemt af min Tanke, mit Blik fæstede
FB, s. 119	ød, Du fængsler her hans	· Øie og hans Hjerte ved Din Gjernings Vidunderlighed.
3T43, s. 70	ghed, naar man giver med eet	· Øie og med syv Øine seer efter, hvad man
KG, s. 81	Ingen skulde kunne gribe hans	· Øie og minde ham om Slægtskabet; han maa
3T44, s. 245	den ulykkelige Betler, hvis	· Øie og Mine bønfalder Enhver om den smigrende
PMH, s. 71	eel og ubeskaaren. Skulde mit	· Øie og mit Hjerte ogsaa engang oplades til
AA:6	ige Pige, der med Uskyld i sit	· Øie og paa sin Pande betragter Sligt. Ogsaa
FB, s. 105	d, da Abraham opløftede sit	· Øie og saae Morijabjerget i det Fjerne, den
PMH, s. 71	n ud paa, at aabne Menneskets	· Øie og Sands for Gjentagelsen i Naturphænomenerne,
EE1, s. 324	er sikker paa sin Haand, sit	· Øie og sin Seir, ham vil jeg altid tilraade
KG, s. 369	for Lige » Øie for	· Øie og Tand for Tand«, men den har
NB2:8	endommen har afskaffet: Øie for	· Øie og Tand for Tand, vendt Forholdet om, og
SLV, s. 112	n, naar man blot har den for	· Øie og ydmygt føler sin Ufuldkommenhed.
IC, s. 229	velse, Guds Huus, der, lutter	· Øie og Øre, ene fordrer dette af ham, at
NB12:86	ag nu engang at vende Deres	· Øie op efter, alt hvad Hr Baronen der seer,
LF, s. 41	ilien, der smilende vender sit	· Øie op mod den! Livsalige, lykkelige Tilværelse,
4T43, s. 151	dømmende, slaae ikke Dit	· Øie op til at efterforske, men bøi Dit Hoved
SLV, s. 53	smægter, man hæver sit	· Øie op til hende, man smægter, man aander
3T43, s. 69	Øie.« Men et ondt	· Øie opdager meget, som Kjerligheden ikke seer;
NB35:44	der er saa lykkelig at hans	· Øie oplades for denne Viisdom han er paa gode
2T44, s. 217	et af hendes Husbond, hendes	· Øie oplades neppe for den Forventning, der
SLV, s. 128	To. Uvilkaarligt falder mit	· Øie over paa den anden Side af Gaden: det var
EE1, s. 204	e Sag paa Bane; med et halvt	· Øie overskuer han den Herlighed, hun troer
KK:10	paa Enhver, som Kirken havde ondt	· Øie paa ( cfr. Listen p. 10 og 11.). Og efter
AE, s. 547	t see sig om, selv om man fik	· Øie paa Barndommens yndige, fortryllende Landskab,
AE, s. 70	e, der ikke mathematisk faaer	· Øie paa Beviset, men nøies med et Gadebekjendtskab,
EE1, s. 308	men dersom jeg kunde faae	· Øie paa dem, saa de ikke saae mig .........
NB17:15	d der er paafærde; faaer	· Øie paa den pæne Mand, og siger i samme
TAF, s. 299	e, saa Ingen, Ingen kan faae	· Øie paa Den, der er skjult bagved: saaledes
2T43, s. 13	min Læser, pludselig fik	· Øie paa den, kastede sig ned paa sin Vinge,
YTS, s. 247	min Læser, pludselig faaer	· Øie paa den, kaster sig ned paa sin Vinge,
EE1, s. 12	Forbigaaende at fæste mit	· Øie paa den. Efterhaanden fik hiin Secretair
KG, s. 256	dt Øie kjerligt kunne faae	· Øie paa det Godes Mulighed! – Der er
EE1, s. 373	aa Præsten, fæster mit	· Øie paa det skjønne broderede Lommetørklæde,
DS, s. 169	eller dersom vi fik ubetinget	· Øie paa det Uendelige – dog dette forhindre
JJ:217	erten i den ene Haand for at faae	· Øie paa det, da Havets Bevægelse forstyrrer
TSA, s. 76	Fleste ville vanskelig faae	· Øie paa det, de ville i Forhold til en Medlevende
CT, s. 241	m dem – dersom Du faaer	· Øie paa det, eller det ligesom faaer Øie
AE, s. 104	temet, naar jeg blot kan faae	· Øie paa det. Hidtil er dette ikke lykkedes
CT, s. 241	det, eller det ligesom faaer	· Øie paa Dig, saa forandres Alt; det paa en
DS, s. 215	at saasnart jeg fæster mit	· Øie paa Din eller paa nogen selv den redeligste
EE1, s. 430	instrueret. Da falder hendes	· Øie paa eengang ind i Cabinettet og paa Fortepianoet,
DD:208	t eget Øie og af sit eget	· Øie paa eengang. / Hastv: Længe nok har
SD, s. 153	Ridder, der pludselig faaer	· Øie paa en sjelden Fugl, efter hvilken han
NB6:38	lt – naar da den blot faaer	· Øie paa En, som er noget Anderledes end Præsterne
AE, s. 324	storiske Speculanter kan faae	· Øie paa En. Man frygter ved at blive et enkelt
EE1, s. 190	e om i en Huulvei, faldt mit	· Øie paa et Kloster, der laae høit oppe paa
EE1, s. 114	Orden, at Don Juan har faaet	· Øie paa et Par Skjørter og nu strax skal
NB30:49	elser af Livet have et ondt	· Øie paa Forholdet til det andet Kjøn, fordi
EE1, s. 173	Menneske, naar man kun faaer	· Øie paa ham i det Nu, da han bøier om ad
TTL, s. 464	Intet. Thi hvis Du kunde faae	· Øie paa ham, den blege, glædeløse Høstkarl,
BI, s. 202	epsiades slet ikke kunde faae	· Øie paa ham, end at fremstille ham hængende
NB32:16	er saa at man ikke kan faae	· Øie paa ham. Man taler om ikke at kunne see
LA, s. 66	r, at man slet ikke kan faae	· Øie paa Handlingen. Som den Bedagede understøttende
G, s. 20	fterhaanden havde faaet et ondt	· Øie paa hans Elskede. At hun slet ikke skulde
PMH, s. 86	itstaaende Mand kaster sit	· Øie paa hans ubetydelige og fordringsløse
AE, s. 169	g, at jeg end ikke kunde faae	· Øie paa hans Velærværdighed, der godhedsfuld
G, s. 61	ænk Dem, at jeg først fik	· Øie paa hende i det Secund, da Maskineriet
SLV, s. 82	se Røgen, nu hvilede hans	· Øie paa hende med en Hengivenhed, som Blikket
EE1, s. 313	d ubemærket, da faldt mit	· Øie paa hende. Det fæstede sig urokkeligt
EE1, s. 381	utenanten har allerede faaet	· Øie paa hende. Pas nu vel paa, min kjære
EE1, s. 381	bigaaende fæstede jeg mit	· Øie paa hiin Jalousi, da pludselig den mørke
FB, s. 128	t. Jeg faaer i ethvert Moment	· Øie paa hiint uhyre Paradox, der er Indholdet
Papir 575	uopdragne Unger. Neppe faae de	· Øie paa Hunden, førend de begynde at mishandle
EE1, s. 384	en ung Pige; man maa have et	· Øie paa hver Finger. Der var en Nymphe, Cardea,
Papir 98	dermed at betegne, at det har et	· Øie paa hver Finger; men at dette Øie ikke
4T43, s. 128	ig mod Dig selv, fæst Dit	· Øie paa Job; om han end forfærder Dig, det
JJ:506	den og jeg vil ikke fæste mit	· Øie paa Kalken, men paa den der rækker mig
CT, s. 161	aa har vendt Dig om, og faaet	· Øie paa Maalet ( Evighedens), saa lad Maalet,
NB2:104	, der strax saasnart de fik	· Øie paa mig begyndte at grine og overhovedet
Not15:4	velsen med Schlegel fik hun	· Øie paa mig i en Kirke. Jeg lod hende beholde
NB2:50	/ I Samvittigheden har Gud faaet	· Øie paa mig, og nu er det gjort mig umuligt,
NB:33	men nu har Misundelsen faaet	· Øie paa mig. Hvorfor skal han have Lov at kjøre
DS, s. 169	m det Ubetingede ubetinget fik	· Øie paa os – dog dette Blik unddrage
DS, s. 169	ste: dersom det Ubetingede fik	· Øie paa os eller vi paa det, saa vilde det
NB2:156.a	egynde, han kan slet ikke faae	· Øie paa Problemet, fordi han allerede længst
3T43, s. 99	lev Dag, kunde han ikke faae	· Øie paa Skystøtten. – Den derimod,
DD:208	endigviis maa boe. Han faaer	· Øie paa Springgaasen gaaer ham med dyb Ærbødighed
NB9:56	r jeg bestandigt har havt	· Øie paa, Forvexlingen med en Apostel. Indtræder
SFV	e jeg strax. Jeg havde ogsaa selv	· Øie paa, hvad der maatte gjøres, da paa
OTA, s. 208	e, som Deeltagelsen kan faae	· Øie paa, men der er ogsaa en Ønskets Lidelse,
IC, s. 214	han aldeles Intet kunde faae	· Øie paa, som lignede et Uhyre. Saa kom der
NB27:62	. / Og just Dette har Χstd.	· Øie paa. Der hvor Stoicismen vilde sige: nu
KG, s. 166	Du betragter ham med det ene	· Øie prøvende, forskende, mønstrende,
EE2, s. 181	ieblik. See, derfor er hans	· Øie saa mørkt, at Ingen kan taale at see
AE, s. 216	and, der for den Dødeliges	· Øie saae ud som en Vished, der var høiere
KG, s. 17	lte Kildevæld, hvilke intet	· Øie saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed
EE1, s. 171	dste, thi Pilen i en Qvindes	· Øie saarer ikke vort hærdede Bryst, og de
Papir 306	s Du derimod priser Troens	· Øie saligt, at det saae Troens Gjenstand, saa
BB:19	tande i og for sig opfattende	· Øie savnes, og han udrustes med en god Deel
KG, s. 75	jellighederne. Det sandselige	· Øie seer altid Forskjellighederne og seer til
NB27:51	dte til sig selv. / Med et halvt	· Øie seer Barnet, at som Forældrene foreskrev
KG, s. 166	nde, ak, og kun med det andet	· Øie seer Du, at han er den Elskede. O, men
3T43, s. 70	heden ikke seer; thi et ondt	· Øie seer endog, at Herren gjør Uretfærdighed,
Papir 21:1	ledes erkjendende ɔ: et	· Øie seer et andet, et Øre hører et andet,
EE1, s. 222	og dog hvor kraftfuld, hans	· Øie seer ikke ud til at have udgydt, men drukket
IC, s. 188	man seer det paa ham, hans	· Øie seer Intet af hvad der ligger nærmest
3T43, s. 71	de op i det Urene; men dette	· Øie seer jo ikke det Urene men det Rene, som
DS, s. 210	gstaveligt, et Kors, og intet	· Øie seer Korset og Stjernen sammen i en høiere
OTA, s. 219	kkende, thi i den Modiges	· Øie seer man ikke, at det sandselige Øie
EE1, s. 391	overalt for Cordelia, hendes	· Øie seer mig bestandig. Hende forekommer det
NB2:50	t mig umuligt, at glemme at dette	· Øie seer mig. Det at Gud saae paa mig gjorde
EE1, note	ammen. Ligesom det speculative	· Øie seer sammen, saaledes hører det speculative
NB25:97.a	fE, saa man strax med et halvt	· Øie seer, man maa huske paa, at Leiesvendens
EE1, s. 399	rit som en Sløife. Hendes	· Øie skjuler sig bag dets Laag, hendes Barm
EE2, s. 263	ive her? / Thi hvor den Vises	· Øie skuer, / Det møder lutter Lidelser.
KG, s. 284	g større omkring sig. Hans	· Øie skærpes og bevæbnes, ak ikke i Sandhedens
EE2, s. 172	ig maaskee ikke, Dit graadige	· Øie sluger den uden at Du mættes, men det
TS, s. 51	ere Belysning er for Den, hvis	· Øie smerter; og betænk, at dette er Dit
KG, s. 280	seet, derhos med bevæbnet	· Øie snart fjernsynet opdaget ellers usynlige
BA	Grunden, det er ligesaa meget hans	· Øie som Afgrunden; thi hvis han ikke havde
AE, s. 209	noget saa uendeligt Stort for	· Øie som den objektive Sandhed, saa kan man
EE1, s. 140	r havt det Tilfældige for	· Øie som det Almene, den, som nu med psychologisk
Brev 141	orestiller en Krands og et	· Øie som seer denne Krands. / Min Regine! /
Brev 36	altsaa hurtigt, med nedslaget	· Øie stjæler jeg mig saa at sige gjennem
EE1, s. 49	Andre, men ikke for mig, hvis	· Øie straalede af Fryd; naar jeg da gaaer Menneskene
EE1, s. 389	fter, i hvilke det lykkelige	· Øie strax ahner en ældre Skrift, der i Tidens
CT, s. 60	n Afgrund under sig, for dens	· Øie svimler det aldrig i denne Høihed, dens
NB10:91	m er frygteligt nok. Men mig for	· Øie svæver bestandigt, at der blev spyttet
EE1, s. 313	lygtet bort, og min Sjæls	· Øie søger forgjeves at indhente hende med
DD:195	Jord – men naar Sjælens	· Øie søger Gud og vi føle den uendelige
TTL, s. 407	nd med en saadan Magt, at Dit	· Øie søgte Jorden, at Blodet veeg fra Din
EE1, s. 313	blind? Har Sjælens indre	· Øie tabt sin Kraft? Jeg har seet hende, men
OTA, s. 284	maatte bringe det stirrende	· Øie til at bevæge sig, maatte adsprede det
EE:102	n Beslutning vil opklare Dit	· Øie til at randsage Dig selv, om Du virkelig
EE1, s. 336	behøver man blot et halvt	· Øie til at see, naar man seer paa hans tvende.
Papir 306	de et Msk. Alt, oplod hans	· Øie til at skue, aabnede hans Mund til at udtale,
OTA	de staae ret tydeligt for Sjelens	· Øie til at sprede Taagerne, styrk til uforandret
NB24:106	ved vor Tid, at den har et ondt	· Øie til det Opsminkede. / Troen – »
EE1, s. 172	Moment. Der hører et eget	· Øie til for at see det, et eget Blik for at
EE1, s. 423	g tillige altid havt et ondt	· Øie til hende. Jeg antager nemlig, at hun egentlig
YTS, s. 268	e med stolt at opløfte sit	· Øie til Himlen, ham staaer Gud imod, og Guds
KG, s. 194	at der hører et kyndigere	· Øie til strax at kjende den falske Seddel.
EE2, s. 115	sk Trylleri. Overalt var hans	· Øie tilstede, naar hun saae sig om, var det
EE1, s. 314	sig ikke, jeg kunde rive mit	· Øie ud for at straffe det for sin Glemsomhed.
SLV, s. 21	gter blot Hukommelsen. Ude af	· Øie ude af Sind tænker han, naar han blot
AE, s. 93	ue Dig ind i dit tænksomme	· Øie uden en stille Opløftelse! Altsaa her
AE, s. 215	en hele Omgivelse, medens mit	· Øie udover den Muur, som omgiver Haven, skuede
EE1, s. 313	Udfaldet, saaledes blev mit	· Øie uforandret, forstenet i den engang antagne
4T43, s. 151	men bøi Dit Hoved og Dit	· Øie under Formaningen, at den maa lyde herovenfra
EE:113	get man dog altid bør have for	· Øie under Læsningen af den hellige Skrift,
4T43, s. 140	forvanskes. Medens da Troens	· Øie urokkeligt vedbliver at tragte efter det
EE2, s. 290	e vare paa, saa følger mit	· Øie uvilkaarligt hendes Bevægelser, jeg
3T43, s. 66	at Angesten altid havde eet	· Øie vaagent, selv naar Kjerligheden var mest
Not11:16	saa synes at have haft for	· Øie var en Denk-Wissenschaft. Saaledes er Geometrie
FB, s. 109	vedes som forhen; men Abrahams	· Øie var fordunklet, han saae ikke Glæden
4T43, s. 135	hjalp det Dig ogsaa, at Dit	· Øie var lukket, saa Verdens Glands forlystede
HH:27	Thi hvad hjalp det Dig og, at Dit	· Øie var lukt, saa Verdens Glands ikke frydede
EE1, s. 322	or at slaaes med ham. Hendes	· Øie var stort og straalerigt; naar man skuede
JJ:87	han ukjendelig for ham, hans	· Øie var vildt, hans Mine isnende, de ærværdige
EE1, s. 386	g ved ømmere end Moderens	· Øie ved Barnet; tillidsfuldere end den Bedendes
3T43, s. 96	av dem. Da forlyster han sit	· Øie ved Jordens Glands, glæder sig over,
AE, s. 254	kulde jeg have fortryllet Dit	· Øie ved Synet af de mange Tilhængere, ligesom
NB35:42	e vilde erstatte Manglen af	· Øie ved Villighed, og hvorved da maa bemærkes,
DD:195	ar engang det hender sig, at vort	· Øie vender sig mod Himlen og vi forbauses over
IC, s. 181	Fornedrelsen, hans Sind, hans	· Øie vendt mod Høiheden, hvilken Du indgik
DS, s. 231	et, Dit Sind nedbøiet, Dit	· Øie vendt mod Jorden! Hvad er dette? Saaledes
G, s. 14	n vil atter kaste sig hen, hans	· Øie vil atter fyldes med en Taare, han vil
NB35:42	dig som hvis en Synaal uden	· Øie vilde erstatte Manglen af Øie ved Villighed,
LP, note	Roman, idet Digteren da med sit	· Øie vilde skue det i hans Somnambule-Tilstand
EE1, s. 186	de, jo mindre saae han; hans	· Øie vilde stundom fyldes med Taarer, men jo
G, s. 41	hun var seet, end mindre at mit	· Øie vogtede paa hende; det havde ogsaa været
3T43, s. 71	r ikke efter Gaven, men dens	· Øie vogter paa Herren. Naar der i Hjertet boer
DS, s. 169	er derfor vi travlt give vort	· Øie Ærende i Endelighedens Tjeneste: dersom
F, s. 523	g viser ham, hvad det jordiske	· Øie ønsker, at see Græsset groe, det
EE2, s. 223	ligestemt Sjæls romantiske	· Øie«, dertil er Du for klog. Du flyer Vidner,
Papir 254	r Kjøbenhavnsposten for	· Øie) ikke omtaler det meget anbefalende
NB16:35	ne Staternes Mudder-Maskine, for	· Øie). Ligeledes burde Mulct og Straf skærpes
F, s. 486	undigere Maade at komme Den for	· Øie, af hvem man ønsker at læses. /
SLV, s. 361	eg hver Taare bort af hendes	· Øie, ak som Skolebørnene gjøre det, at
Papir 306	ikke sees af det jordiske	· Øie, altsaa heller ei vise sig i Indbildningens
NB27:51	iblandt, seer med et halvt	· Øie, at det blev reent pine galt om man vilde
NB27:51	t, kort Barnet seer med et halvt	· Øie, at det gaaer anderledes til her –
OTA, s. 321	den sandselige Indbildnings	· Øie, at det nu i Afgjørelsens Alvor kan vise
4T44, s. 315	t han bestandigt har Gud for	· Øie, at han, medens han selv Intet formaaer,
SLV, s. 453	agter ham, seer med et halvt	· Øie, at han: selv bedragen af Livet ved blot
AaS, s. 42	egen moralske Forbedring for	· Øie, at jeg aabent og uforbeholdent tilstaaer
NB7:28	mod Gud. Jeg kan see med et halvt	· Øie, at saa langt ud som jeg selv er, faaer
BI, note	torisk virkelige Begivenhed for	· Øie, at Socrates flere Gange blev afbrudt, men
OTA	uforandret kun at have dette for	· Øie, at vi ved at ligne Dig og ved at følge
Papir 306	lystelig for det jordiske	· Øie, da den var Jøder en Forargelse og Græker
AE, note	, hvad her nærmest haves for	· Øie, den Overgang dannet, ved hvilken die Existenz
AA:6	r Alt foregaaer alene for dens	· Øie, der alene bivaanede det første Bryllup
3T43, s. 83	den ikke. Hvor skulde og det	· Øie, der elsker, faae Tid til at see efter hvad
BI, s. 81	lade ham forsvinde igjen. Det	· Øie, der engang har seet ham, seer ham nu med
Brev 128	Ansigt, hvor fortryllende er et	· Øie, der forstaaer ethvert Vink? Det er som
JJ:241	angeren, med » en Dame for	· Øie, der fra Borgens Altan staaer og vinker
KG, s. 162	relsens og Mildhedens lukkede	· Øie, der ikke seer Mangler og Ufuldkommenheder.
EE1, s. 50	en Mulighedens Lidenskab, det	· Øie, der overalt evigt ungt, evigt brændende
Papir 306	Græker en Daarskab. Det	· Øie, der saae den var altsaa ikke det jordiske
EE1, s. 387	t Overordentlige. Ligesom et	· Øie, der seer ud over sig selv, saaledes seer
AE, s. 133	dendes Blik, men et Menneskes	· Øie, der skal gjennemskue) er netop det Verdenshistoriske,
Papir 306	ordiske Øie, men Troens	· Øie, der skuede tillidsfuldt gjennem Forfærdelsen
EE2, s. 272	r, en Kjender, jeg fordrer et	· Øie, der skuer i Løndom, der ikke bliver
KG, s. 162	t den er Beundringens aabnede	· Øie, der søger Fortrin og Fuldkommenheder.
Brev 128	en, et usvigeligt Haab det	· Øie, der tager Sigte. / Hermed følger en
NB27:32	ig ligesom ved Erfaring det	· Øie, der umiddelbart seer Principerne. /
FB, s. 154	, og hvor var det misundelige	· Øie, der var saa ufrugtbart, at det ikke kunde
PMH, s. 75	havt Naturens Categorier for	· Øie, deraf, at det jeg » tenderer til
EE1, s. 362	e, og den glade Hilsen i sit	· Øie, derfor saae hun paa eengang saa hjemlig
Papir 96:1	det saae de ei med det udvortes	· Øie, det viste sig for en indre Intuition. Hvor
KG, s. 375	ee nogen Splint i Din Broders	· Øie, eller falde paa at anlægge denne rædsomt
IC, s. 139	, det milde Blik, det venlige	· Øie, eller hvad ellers en saadan fjantet Præst
CT, s. 53	stærkere, hvem det kom for	· Øie, for hvem det er til. Forbilledet er en
EE1, s. 146	det, jeg nærmest har for	· Øie, fordi den er den til den tragiske Skyld
AE, s. 478	Undersøgelsen med den for	· Øie, fordybende sig i Existentsen, gaaer tilbage.
SLV, s. 449	og, hvis han havde et aabent	· Øie, føre et nydelsesrigt Liv blot ved at
CT, s. 97	sig Taage hænger for hans	· Øie, han gider slet Intet; men dog ønsker
EE2, s. 271	, der har en Belønning for	· Øie, han glemmer den anden Strid; vinder han
OTA, s. 166	ar den Tvesindede mindre for	· Øie, han tænker nærmere paa Verdens Straf;
NB14:82	thi Døden havde han altid for	· Øie, han var jo kommet til Verden for at døe,
Brev 159.4	Andet, jeg ogsaa har for	· Øie, har virket afgjørende: og jeg har besluttet
CT, s. 288	ke til for Dig: med nedslaget	· Øie, hemmelighedsfuldt ligesom flygtede Du her
EE2, s. 58	n, en Taare bæver i hendes	· Øie, hun giver Dig den atter tilbage, Du kysser
Oi6, s. 273	Rette, han seer med et halvt	· Øie, hvad Brand-Majoren seer, at det Compagnie,
Papir 369	n skal være Slægtens	· Øie, hvilken Forvirring maa der da ikke være
CT, s. 268	g med det hellige Maaltid for	· Øie, hvor Ingen tør komme uden vel forberedt,
EE1, s. 230	aa seer man dog med et halvt	· Øie, hvor lidet der vides Beskeed med, hvorledes
KG, s. 256	elsen! – Der er et ondt	· Øie, hvor skulde et ondt Øie kjerligt kunne
KG, s. 337	es Glæden lyser ud af hans	· Øie, hvorledes dette kjerlige Blik saa mildt
EE1, s. 375	ke var forandret, men at det	· Øie, hvormed Du seer mig, var forandret; eller
EE1, s. 288	lle Mennesker det Samme. Det	· Øie, hvormed man seer Virkeligheden, maa bestandig
BI, s. 143	peider med sit aldrig lukkede	· Øie, i idelig Bevægelse, deeltagende i enhver
FB, s. 142	gelse, sortner det for mit	· Øie, i samme Øieblik beundrer jeg det absolut,
4T44, s. 328	seer Skjæven i Broderens	· Øie, ikke Bjelken i det egne, at det dømmer
OTA, s. 165	ikke synlig for det jordiske	· Øie, ikke hørlig for det jordiske Øre,
BI, s. 235	med sine Disciples Bedste for	· Øie, indgik med dem, at han herved dog kunde
SFV, s. 20	e Skrift skulde komme dem for	· Øie, især henvender sig til Saadanne, som
BI, s. 175	eder sig for dets betragtende	· Øie, kan det let troe, at det ogsaa skylder
NB2:49	gjør dette Forsøg, luk Dit	· Øie, lad Dig ikke forstyrre af noget eneste
BI, s. 172	lige Forskeres Resultater for	· Øie, lempet mig efter dem, saavidt det var mig
LP, s. 41	vad vi her nærmest have for	· Øie, man taler som en Ældre om Livs-Indtrykket,
OTA, s. 134	rbigaaende, see det med halvt	· Øie, med deelt Sind, see det og dog ikke see
4T43, s. 173	ae, at den lukker aldrig sit	· Øie, medens han sover; da veed han, at det er
3T44, s. 256	læste apostoliske Ord for	· Øie, medens Tanken hviler sig paa Tilkommelsens
KG, s. 375	eer Du Splinten i Din Broders	· Øie, men Bjelken i Dit eget bliver Du ikke vaer?«
Oi8, s. 363	til; den er tilstede, lutter	· Øie, men den skjuler sig, vil, just for ret
BI, s. 118	r den qvalitative Ulighed for	· Øie, men derfor mangler det Baand, der er istand
SLV, s. 236	Maaskee ligger Feilen i mit	· Øie, men jeg har aldrig seet et Venskab, hvor
Brev 81	ene, det har sortnet for mit	· Øie, men jeg stiger atter op igjen. Der er dog
EE1, s. 408	Bryst, og da ikke lukker mit	· Øie, men skuer ud over det, da seer jeg en Engels
Papir 306	r altsaa ikke det jordiske	· Øie, men Troens Øie, der skuede tillidsfuldt
NB11:125	n dog med den Mulighed for	· Øie, menende, at Tiden maatte medføre at
BMD, s. 151	end er, hvem dette kommer for	· Øie, min Ven: naar jeg læser i det nye Testamente
CT, s. 94	imod, da det sortner for dit	· Øie, naar Andre maaskee let kunde ville bevise
Papir 306	r ængstede det jordiske	· Øie, naar den Seende vidste, hvad han skulde
KG, s. 170	om optændes i den Enkeltes	· Øie, naar han hidset og hidsende raser med i
EE1, s. 306	a da kan have for Sjælens	· Øie, naar han ikke kan see Gjenstanden, fordi
EE1, s. 428	a Solen lukker sit speidende	· Øie, naar Historien er forbi og Mytherne begynde,
Not8:24	ar da Solen lukker sit speidende	· Øie, naar Historien er forbi, da vil jeg ikke
NB2:49	agerie saaledes at lukke sit	· Øie, naar man dog maaskee kunde have det saa
EE2, s. 131	da har man blot det Andet for	· Øie, naar man gaaer ned ad Bakke, da maa man
KG, s. 102	ndighed derimod er som lutter	· Øie, nødsager først den Tiltalte til at
PMH, s. 73	havt Naturens Categorier for	· Øie, og at jeg har gjort dette, » synes
OTA, s. 191	men sætte sig den ene for	· Øie, og huske paa, at hans Fremtid er –
TAF, s. 299	or at byde ham, at lukke sit	· Øie, og hvilken Myndighed for derpaa at byde
FB, s. 143	holdt Narredragten op for mit	· Øie, og jeg forstod dens Mine, at det var mig,
OiA, s. 10	der udstrække sig for hans	· Øie, og jeg forundrer mig blot over, at han
AA:6	ene, og Alt forsvandt for mit	· Øie, og jeg vendte tilbage med veemodsfuldt
PS, note	nu engang ind i hans romantiske	· Øie, og skilles fra ham som Ven og Fostbroder
G, s. 47	dselig noget at gnave i mit ene	· Øie, om det var et Øienhaar, et Fnug, et
Not5:31	nd sortner nok saa meget for Dit	· Øie, om Tankerne forvirre sig, Du er dog som
SLV, s. 72	er der mig en ny Cordelia for	· Øie, opfører jeg Ringen Nr. 2. Men I ere
FB, s. 118	at det ikke sortnede for hans	· Øie, saa han hverken saae Isaak eller Væderen!
TAF, s. 299	paa at byde ham aabne Troens	· Øie, saa han seer Reenhed hvor han saae Skyld
Not6:34	skjønnere i det taareblendte	· Øie, saa meget skjønnere som Regnbuen er
4T43, s. 150	ver rettelig, han lukker sit	· Øie, saa seer Du jo ikke Gaven, hvor lille den
NB10:177	d deri? Pressen! Aabner jeg mit	· Øie, seer mildt ud og paa Enhver – saa
DD:208	t seer bagfra ind i sit eget	· Øie, seer saa at sige ud og ind i sit eget Øie
NB19:39	med saadanne Idealer for	· Øie, som altid have foresvævet mig –
OTA, s. 153	der har et bestemt Maal for	· Øie, som Den, der derfor ikke seer sig meget
4T44, s. 360	skæmmet og med nedslagent	· Øie, som gik Du paa forbudne Veie, vedkjend
LF, s. 25	ennesket med de mange Ting for	· Øie, som han vil søge – da henvender
CT, s. 113	al være aftørret af det	· Øie, som nu lyser straalende af Glæde; hvert
DS, s. 210	spredende – saligt det	· Øie, som seer den! – himmelsk Glands over
HH:14	adte, ene med vor Sorg, og dog dit	· Øie, som skuer i Løndom, med Velbehag hvilede
KG, s. 185	n Begeistret » luk Dit	· Øie, stop Øret, hold Dig til Uendelighedens
Papir 254	t som ene har havt dem for	· Øie, sætte udenfor al Tvivl. Af min hidtil
CT, s. 308	de forgjeves gribe efter hans	· Øie, thi det trækker han tilbage, og negter
Brev 36	ende, og derfor med nedslaget	· Øie, trodsende paa sit Ildebefindende, end ikke
KG, s. 347	? Ordsproget siger jo: ude af	· Øie, ude af Tanke. Og det kan man altid være
AE, s. 135	lp af eet dybt og eet blaat	· Øie, ved Hjælp af Kjendskab til Verdenshistorien,
EE1, s. 380	t næsten sortner for vort	· Øie. – – – Hvad hun maa lære
EE:37.b	den ideale Individualitæt for	· Øie. – / d. 23 Martz 39. / Jeg hørte
EE1, s. 186	lbage end et taareblændet	· Øie. / 2. Donna Elvira / Vi lære denne Pige
AE, s. 105	t Menneskes svage dødelige	· Øie. / Altsaa: a) et logisk System kan der
EE1, s. 408	vnen kan nedlade sig paa mit	· Øie. / Din Johannes. / Jacta est alea. Nu maa
KG, s. 376	mme Splinten i hans Broders	· Øie. / Hvor strengt er ikke dette christelige
BA, note	illedlig fremstiller Gud som et	· Øie. / I det N. T. findes en poetisk Omskrivelse
Papir 434	strax opdager med et halvt	· Øie. / Men dertil kommer en anden Vanskelighed.
NB21:33	Gud seer med en Milliondedeel af	· Øie. / Vi ville ikke blot fritages fra at vove,
Not3:18	vert med Konstsands begavet	· Øie. Der spørges ikke om, naar vi staae for
NB26:9	bestandigt have hans Liv for	· Øie. Det hykkelske Objektive er at tage hans
EE1, s. 387	aldte Stemning bestandig for	· Øie. Det kunde naturligviis aldrig falde mig
EE1, s. 397	se at følge hende med mit	· Øie. Det var en meget generet Stilling, der
KG, s. 375	ie blev en Splint i Ens eget	· Øie. Dog Christendommen er endnu strengere:
OTA, s. 153	– med det Gode ene for	· Øie. Eller gaaer han som Den, der ad Lystens
BA, s. 321	om Arvesynden in mente og for	· Øie. Forsaavidt faaer det da ogsaa om end taust
BI, note	ne Tiders Eiendommeligheder for	· Øie. Hegel siger meget rigtigt ( Geschichte
EE1, s. 306	det kan jeg føle med mit	· Øie. Hendes Øie – ja det har jeg endnu
EE2, s. 158	det bestandig svimler for mit	· Øie. Jeg vil derfor begynde Sagen fra en anden
PS, s. 266	see det, og oplod ham Troens	· Øie. Men at see denne udvortes Skikkelse var
CT, s. 296	lse og Død ret levende for	· Øie. O, der ere De, som maaskee bede, at det
NB4:25	Lidelse og Død ret levende for	· Øie. O, der ere de, som maaskee bede, at det
IC, s. 220	ning, ene med Forbilledet for	· Øie. Og det Sprog derimod, Du taler, er efter
4T43, s. 138	y borttager fra den Troendes	· Øie. Staaer dette ikke fast, vil Du i denne
KG, s. 376	det er Bjelken i Dit eget	· Øie. Øvrigheden har vel allerede anseet det
3T43, s. 69	ndvortes fra udgaaer et ondt	· Øie.« Men et ondt Øie opdager meget, som Kjerligheden
KG, s. 13	kke kan see med sit sandselige	· Øie: da burde man først og fremmest lade
AE, s. 33	enso, men med denne Udsigt for	· Øie: saa slutter den: ergo kan Du nu bygge din
OTA, s. 145	lt løber ud i Eet for hans	· Øie: saaledes har et saadant Menneske svimlet
EE1, s. 305	en Bøn, en Taare i Deres	· Øie; begge Dele ere lige skjønne, jeg tager
SLV, s. 111	t har Vidunderet stadigt for	· Øie; det er beskedent og i Dølgsmaal, dog
EE1, s. 416	jelmske Blik; det attraaende	· Øie; det hængende Hoved; det overgivne Sind;
IC, s. 192	Verden med dette Billede for	· Øie; han behøver ikke, som Fromheden følte
IC, s. 188	n paa Ilden og Flammen i hans	· Øie; han gaaer som en Fremmed, og dog er han
IC, s. 229	aa ham, saa dog en Alvidendes	· Øie; han har den Opgave: at være sig selv,
EE1, s. 349	es Replik mig let, og hendes	· Øie; jeg har en ganske enkelt Gang seet en Tilintetgjørelsens
BB:22	denne for Situationer øvet	· Øie; man kommer under Læsningen tidt til
Not1:7.z2	har den dogmatiske Theorie for	· Øie; men bruger det ogsaa om Bod, Anger o: s:
IC, s. 228	see med, ja den er som lutter	· Øie; men det vilde jo være meget forstyrrende,
PS, s. 265	r viser sig for Sjelens indre	· Øie; seer han nu denne, da vil jo Tjenerens
4T44, s. 344	ed det fjerne store Maal for	· Øie; skulde han et Øieblik blive betænkelig,
KG, s. 378	ham, om Splinten i Broderens	· Øie; thi en Saadan vil helst tale til Gud ene
AA:14	r overalt seer Funken for sit	· Øie? Hvad Under, om denne Funke eller Plet forstyrrer
EE1, s. 308	derved saa skuffende som et	· Øie? Man marquerer høi Qvart, som Fægteren
		· Øieblik 3329
EE:119	r for den nervesvage indtræder	· Øieblike, hvor Øiets Nerver blive saa mikroskopisk-skærpede,
Brev 130	veed, at ogsaa Du kjender	· Øieblikets Uendelighed. Blot det ikke kommer for silde.