S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB12:70.b Martensen / cfr. videre p. 449 · ø » den forberedende Naade, et Begreb,
EE1, s. 202 olige Sjæl som en Fredens · Ø i det stille Hav. At det er forgængeligt,
OTA, s. 242 r Du hensattes paa en øde · Ø i Selskab med Dyrene, hvis Du vil det Gode
NB21:149 nder ( 2den Udgave p. 246 og 47 · ø) fremstilles Abælards Anskuelse af Under,
TAF, s. 298 at flygte hen til en øde · Ø, hvor aldrig noget Menneske kom eller kommer,
EE1, s. 219 rke, til Æqvators lyse · Ø, og kan ikke komme til at føde og er
EE1, s. 157 mt og forladt paa den øde · Ø, saa har hans Udsagn tillige den udvortes
DD:143 M. fra Ø. mod V., N. fra V. m. · Ø. – / d. 17 Sept. / Christi Forsonings
Papir 300 rer mig med at have i dine · Ø. – ved en lille Ov. at gjøre mig
NB23:195 det Bind 1ste Afdl. p. 270 · ø. / Anselm / Den Dag han blev ordineret til
NB4:5.b p 147-48 / Dto p. 242 n: og 243 · ø. / Det er dog meget ubetydeligt hvad der
NB12:75 Dogmatiken p. 480 n: og 481 · ø. / Det var en snurrig Syllogisme! Tidligere
NB23:165 inger 1ste D. 3die Afdl. p. 366 · ø. / Donatisterne / sagde, mod at der blev
NB23:169 inger 1ste D. 3die Afdl. p. 498 · ø. / Friheden. / At det er en Indbildning
NB24:34 cfr Rudelbach S. p. 372 n og 373 · ø. / Savonarola. Apologetik. / /
NB23:168 sig. cfr sammesteds p. 409 · ø. / Synden er ikke at forklare som en Følge
EE2, s. 106 vil flygte hen til en ubeboet · Ø. Det er nu ofte gjort latterligt nok, jeg
SLV, s. 270 levne forviste til en øde · Ø. Det er nu ogsaa en Nemesis over mig, at
DD:143 men gjenem de samme Lande. M. fra · Ø. mod V., N. fra V. m. Ø. – /
JJ:266.a lenburg elementa p. 15 n. og 16 · ø. og mange Steder i logische Untersuchungen.
NB31:94 staaer, at det fik jeg ikke · Ø. til at forstaae. / Forunderlige socratiske
NB24:77 ller Hamburg 1828 p. 115 · ø.) / Den skjulte Inderlighed. / /
NB22:14 t Royal 1ste B. p. 680 n. og 681 · ø.). / Her er den Dialektik som Joh. Climacus
AA:46 t og T. 1830 34 B. p. 365 n: og 66 · ø.). / Philosophien er Livets Goldamme, den
JJ:127 a ( Altona 1843) seer jeg, S. 230 · ø., at han brugte forskjellige Midler for at
BOA, s. 229 sig føde ( cfr l: c. p. 14 · ø., p. 15, 16.) ɔ: han taler om denne Samtale
Not4:45 / Fremdeles p. 266 n: og 67 · ø: Schleiermacher konnte auf einem Standpunkt,
Not4:45 fter cfr. p. 244. n: og 245 · ø:, men kommer det bag efter, og tillige som
Papir 345 hiin ædle Statsmand Ex. · Ø:, naar han er saa uheldig at komme til hans
Not4:28 / NB. ad p. 149 n: og 150 · ø:. Det synes underligt, at Erdm. her pludselig
Papir 125-1.1 ive Størrelse i de store, · øde africanske Ørkener giver Anledning til
Not7:54 ndsen af det lykkelige og det · øde Arabien. / og naar da Alt vil storme ind
NB4:112 er seet fra Evigheden som det at · øde at ødsle; det at lide som det at samle
HH:23 tabt og Du skuede ud over det · Øde der var i Din Sjæl, og det var Dig som
CC:13 paa for derved at glemme det · Øde og den Stilhed, der herskede rundt om hende
BI, s. 352 i, at Alt er gaaet under, det · Øde og den Tomhed, hvori der visselig kun altfor
EE2, s. 321 de skulle lægge dig slet · øde og dine Børn i dig, og ikke lade Steen
AA:2 inanden. Kyststrækningen er · øde og sandet; Landet høiner sig op for
OTA, s. 147 Eet, er Løgnens Fader. Det · Øde og Tomme er ikke Eet i Sandhed, men er
OTA, s. 145 Menneske, vandrer den gjennem · øde og tomme Steder, men finder ikke Hvile;
BI, s. 177 Dæmon, der beboer Ironiens · øde og tomme Stæder. Hvad den første
OTA, s. 145 det Store bliver, det er det · Øde og Tomme, der jo altid føder Svimmelhed.
LA, s. 88 et uhyre Noget, det abstrakte · Øde og Tomme, som er Alle og Ingen. Men af
CT, s. 183 holde Livet, at da Alt bliver · øde og tomt og ulysteligt omkring ham, Tiden
4T44, s. 352 e saa lang ud, ei heller saa · øde og ufrugtbar; desuden bærer Ukrudt stundom
Not1:5 onde Aander opholde sig paa · øde Steder Tob: 8, 3. Bar: 4, 35. Hos Philo
Brev 56 r slet ingen Havn men kun et · øde tomt Rum. Siden den Tid siger jeg ofte
OTA, s. 242 r, eller Du hensattes paa en · øde Ø i Selskab med Dyrene, hvis Du vil
TAF, s. 298 jeg ved at flygte hen til en · øde Ø, hvor aldrig noget Menneske kom eller
EE1, s. 157 r eensomt og forladt paa den · øde Ø, saa har hans Udsagn tillige den udvortes
SLV, s. 270 idere blevne forviste til en · øde Ø. Det er nu ogsaa en Nemesis over mig,
DD:36 stiske Robinson Krusoe ikke paa en · øde Øe men i Livets Larm, hans Humor er
KG, s. 29 . Om et Menneske levede paa en · øde Øe, dersom han dannede sit Sind efter
KG, s. 74 om man saa satte ham hen i en · øde Ørk, om man satte ham i eensomt Fængsel,
G, s. 41 ig Noget. Da opdagede jeg i det · Øde, jeg overalt saae om mig, en Skikkelse,
OTA, s. 146 ngen Hvile havde fundet i det · Øde, naar Svimlen et Øieblik gik over, og
SLV, s. 335 lvkar, og lagt hans Tempel · øde. / 18. Og Ingen veed Noget om ham, hvo hans
G, s. 40 heimlich netop fordi der er saa · øde. Man er ikke gaaet i Theatret som Reisende,
NB5:88 belagtighed at lægge mig · øde; men i saa Fald vil netop Reactionen blive
AE, s. 435 e Psalmebog. Hvad var det der · ødelagde det assyriske Rige? Splid, Madam. Hvoraf
EE:64 maa begynde et Tilbagetog gjennem · ødelagde Lande og hærgjede Provindser, overalt
NB:53 Dage paa Dandseboder og Kneiper og · ødelagde sin Formue: begge ansees lige af disse
OTA, s. 374 it Regnskab op, seer, han er · ødelagt – og fortvivler, er han mere fortvivlet
NB22:130 men Mangelen paa Alvor, der har · ødelagt Alt.« / Neander Chr. 1 D. p. 22.
Oi8, s. 348 øi, der ret egentligen har · ødelagt Christendommen, Docenterne, disse ædle
EE2, s. 92 den senere Tid, efterat have · ødelagt en Mængde andre Landskaber, er begyndt
EE1, s. 41 have sagt 7 og 6 er 14 havde · ødelagt et Handelshuus, gik fra Forstanden; tænker
AA:2 gborg? bygget af Valdemar Atterdag, · ødelagt i Grevens Feide? » Gud maa beholde
Not11:14 blev aldeles og for evigt · ødelagt i Kant. Men den rene Rationalisme er dog
NB6:55 ette Cotterie skulde nu have · ødelagt mig ved negativ Modstand. Da traf det sig
NB7:109 g, efterat man redeligt har · ødelagt mig, bliver noget saa Overordentlig, at
NB34:10 igen Det, der længst har · ødelagt Mskheden i Χstheden er, at der mangler
NB17:26 en / Dag-Pressen er det, der har · ødelagt Staterne. Saa længe den bestaaer end
Papir 29 forudsætter Hierusalem som · ødelagt, Folket bortført c) nævner bestemt
SLV, s. 175 gtet Slottet forlængst er · ødelagt, har det dog bevaret sig i Folkets Minde
EE1, s. 317 han vilde aldeles være · ødelagt, hvis hans Bestræbelser for at skaffe
NB31:103 eien til at faae Idealitet · ødelagt, omsat i Piat og Galimathias. /
EE2, s. 255 da er Individet forkleinet og · ødelagt. I den Henseende var jeg nu som Barn lykkelig,
NB20:174 saa havde Poesien været · ødelagt; vi havde faaet examinerede Embedsmænd
NB14:147.e thi i jo kortere Tid en · Ødeland bliver færdig med Alt, hvad han eier,
NB14:147.e vad han eier, desto større · Ødeland er han jo, og forsaavidt er det en Selvmodsigelse
EE1, s. 262 eri, at Charles er bleven en · Ødeland og muligt noget endnu Værre, men deri,
DS, s. 202 r høi; som der siges om en · Ødeland, at ingen Penge forslaaer paa ham, men at
DS, s. 227 rykker. Hvis en Letsindig, en · Ødeland, eller en Karrig i et Digter-Stemnings Øieblik
NB14:147.e ællingen om den største · Ødelands Ødselheder gjennem flere Bind. Dog vi
NB6:93 digt meent, at Reflexionen maatte · ødelægge Χstd. og var dennes naturlige Fjende.
NB24:130 nde og Det, der vil, om muligt, · ødelægge Χstd: det kan han see, og det bør
SLV, s. 80 ivningschor færdigt til at · ødelægge Alt – et Memento, der i samme Secund
EE2, s. 97 om an paa, i Bund og Grund at · ødelægge Alt for at bygge op fra ny. Det har virkeligt
FB, s. 175 , ja maaskee ( hvo veed det?) · ødelægge en heel Familie, han beslutter høimodigen
Papir 134 Redskab i Skjebnens Haand til at · ødelægge hans egen Familie etc., hvor mange sørgelige
Papir 181 ække ham herfra, forhindre og · ødelægge hans store Planer, der kunde have gaaet
NB16:36 skal ende med at overkjøre og · ødelægge hele Verden. Man tænke paa Bogtrykker-Kunstens
NB20:43 nkeligt Medhold, som maaskee vil · ødelægge mig. / Dersom der levede En, hvis Liv bar
LA, s. 86 ufrugtbare Ørkens Idee at · ødelægge og sløife Alt: der er dog intet Publikum.
EE1, s. 150 ærdighed kan stige ned og · ødelægge, da vi i Bevidsthed af, at hiin Forvirring
BB:8 d et Hovedalter og 6 Bialtere. · Ødelæggelse af Guds Værker er Satans Glæde og
Brev 51 t overende, bringende Skræk og · Ødelæggelse med mig! Det er, som bekjendt, langt lettere
Not1:7.y.a 2 Kong. 24, 1. Judæ Riges · Ødelæggelse ved Nebucadnezar under Jojachim er Straf
Brev 271 Menneskeslægtens · Ødelæggelse« indbunden i Maroquin med Guldsnit. Og saaledes
FB, s. 104 d » Menneskeslægtens · Ødelæggelse«) – skal skære ham over i §§,
AA:18 d det Kommende, der er Straf, · Ødelæggelse, Undergang, evig Qval og Pine det, der foresvæver
DD:14 t disse Aander kunne styrte Msk. i · Ødelæggelse. / d. 26 Juni 37. / Saaledes erindre ogsaa
Not11:38 Schiwa hersker i hans Sted, · Ødelæggelsens Gud – ogsaa den tredie Potens er
SLV, s. 175 vilken dog ikke betegnes ved · Ødelæggelsens Spor, thi hvad Jorden efterhaanden vinder
KM, s. 15 r at ikke den bag ham liggende · Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal forstene ham ligesom
4T43, s. 160 mme Leilighed mindede om, at · Ødelæggelsens Vederstyggelighed skulde med sin Hvirvel
EE:64 ede Provindser, overalt omgivet af · Ødelæggelsens Vederstyggelighed, af afbrændte Byer
AE, s. 547 e sig tilbage, fordi hun saae · Ødelæggelsens Vederstyggelighed, men christeligt forstaaet
AA:1 her engang har anrettet store · Ødelæggelser og i sine Bølger begravet en heel Landsby,
Not1:9 der ikke er foregaaet en saa · ødelæggende Destruction af Msk., at den gjør en
BB:7 , at den, om end i det Enkelte · ødelæggende og forstyrrende dog i det Hele vil vise
2T44, s. 187 Krigens Rædsler ikke rase · ødelæggende og forstyrrende med Vold og Lovløshed,
KG, s. 166 Hedenskabet, vanvittigt, det · ødelæggende Væsen er taget med ind i Guddommens
Brev 265 raften vilde virke aldeles · ødelæggende, dersom ikke Centripetalkraften tjente til
Papir 529 at det er Statskirken, der · ødelægger Χstd.: og begge To blive i statskirkeligt
NB29:116 gryneriet. / / Det der farligst · ødelægger Alt er just dette hjertelige Vrøvl,
SLV, s. 62 r det er hendes Utroskab, der · ødelægger Alt, Opfattelsen er stedse galant. Naar
BI, s. 256 Gudstjeneste, ved hvilken han · ødelægger Classiciteten. Men hans egen Classicitet
NB7:46 den nære Død. / / / Det der · ødelægger Danmark er hverken det ny ell. det gamle
Oi4, s. 207 ule Madlyst, og paa den Maade · ødelægger han sin Fordøielse, svinder som led
KG, s. 23 Skylregnen kommer« og · ødelægger hiin fiintfølende Kjerligheds fornemme
AE, s. 443 lagt herligt an, men det der · ødelægger saa mange er blandt Andet ogsaa denne usalige
NB22:60 Generations Aaret. / Og Templet · ødelægges Aar 70, det er det et Mskliv almindelig
OTA, s. 401 end ikke spilder sin Tid og · øder sin Kraft i Snaksomhed med baade den Ene
NB19:20 ig selv. / / At jeg har været · ødsel – Gud veed det, det erkjender jeg
EE1, s. 13 n, skal Du tænke paa, hvor · ødsel Du var, med Secretairen skal der begynde
Brev 148 e han dog ikke være saa · ødsel som den, der bortgiver sig selv. Mange
NB18:51 . Om jeg nemlig end har været · ødsel, saa har det dog havt tillige for mig en
EE1, s. 13 , tænkte jeg, at Du er saa · ødsel; ja det er netop en Lykke, at Du har kjøbt
NB16:42 ethvert Fald er det en from · Ødselhed ( hængende sammen med at jeg er en Poeniterende).
EE1, s. 12 dette Møbel; at det var en · Ødselhed af mig at anskaffe det. Dog, Lysten er,
EE2, s. 279 us, Overflødighed i Livet, · Ødselhed af Skaberen. Med ingen af disse Forklaringer
NB16:42 , jeg har arbeidet; thi min · Ødselhed har bestandigt ene været beregnet paa
NB19:20 lige saa enorm Lidenskab. / Min · Ødselhed har derfor et væsentligt Forhold til
NB16:42 ledes ud længere. / Uden · Ødselhed havde jeg aldrig kunnet arbeide efter den
NB17:83 r derfor ligesom en Bankeroteurs · Ødselhed i al den Tid hvor han veed, at han dog
SLV, s. 242 d Luxus i Aandens Verden, og · Ødselhed i at bekymre sig om hele Slægten, som
NB14:8.b æret Mening og Tanke i denne · Ødselhed men meest digterisk. / Det er en smuk Distinction
NB29:104 g, lige stor i guddommelig · Ødselhed og ganske nøiagtigt lige saa stor i
NB20:82 Χstus billiger en vis from · Ødselhed som fE at den kostbare Salve ødsledes
NB18:51 vil jeg gjerne tilstaae min · Ødselhed, at jeg her som over alt for ham har Uret;
AE, s. 147 da forklarer den guddommelige · Ødselhed, der bruger den uendelige Skare af Individer
EE1, s. 151 i dens Kraft i fragmentarisk · Ødselhed, og at det, der er det producerende Individs
SLV, s. 218 sætning kan kryddre deres · Ødselhed, see! det er Medlidenhedens Offer. Men er
AE, s. 148 og dernæst er der ingen · Ødselhed, thi ere Individerne end utallige som Havets
Oi5, s. 230 de o. s. v., altid den enorme · Ødselhed. Kun i Forhold til Christendommen anderledes:
NB7:97 om Naturens næsten rædsomme · Ødselhed. Og naar man nu betænker, at hver enkelt
NB14:147.e om den største Ødelands · Ødselheder gjennem flere Bind. Dog vi ville i Forhold
NB14:8.b den Art Virkelighed, samt levet · ødselt hvilket dog igjen hænger sammen med
DS, s. 221 kelse, hvis han, guddommeligt · ødselt, om jeg saa tør sige, slaae om sig med
NB24:65 Taleren kommer ogsaa til at · ødsle alt for meget: først Tiden til at elaborere,
NB13:29 rmaaer ubetinget hensynsløst; · ødsle Alt i den Tjeneste – og saa kan Du
KG, s. 322 jertighed! Ingen Rigmand skal · ødsle de tusinde Rigsbankdaler for at lade en
FB, s. 136 for sund og for stolt til at · ødsle det Mindste paa en Ruus. Han er ikke feig,
Brev 148 dslere og gladere ved at · ødsle end Nogen anden kan være det. /
NB19:20 forstod mig saa i, at turde · ødsle for at bevare mig i productiv Tilstand,
OTA, s. 157 Armod pludseligen gjorde den · Ødsle karrig; men det sees aldrig, at den gjorde
DJ, s. 75 a erhvervet, kunde man sagtens · ødsle lidt Øvelses-Tid paa sin Gang og Holdning.
LA, s. 105 øieste Begeistring ligesom · ødsle med den, nøiet med den uendelige Begeistrings
BOA, note hvor det gaaer løs paa, at · ødsle med Kræfter, engang ønsker en lille
NB:176 e gjøre Mirakler og saa dog at · ødsle med Levninger; det Guddommelige er, at
EE2, s. 66 re Hengivelse, og kun den kan · ødsle med sig selv, der eier sig selv. I det
Brev 179 Hvad Du derimod ikke skal · ødsle med, hvad Du vel selv vil vide at omgaaes
Brev 148 riere han er jo Mere har han at · ødsle med. Hvergang jeg derfor kalder Dig »
NB20:43 mig: Du er da ikke gal at ville · ødsle mere; betryg Dig først det Jordiske
NB14:44.h et af mig selv ved saaledes at · ødsle mig – den skulde være en Foræring
AE, s. 147 vil: o Rædsel, tyranisk at · ødsle Myriader Menneskeliv. Men hvad bryder Betragteren
NB:137 Mskene opmærksomme, at de ikke · ødsle og spilde deres Liv. Aristokraterne antage,
EE1, s. 130 saa rigt udtrykt i hele dets · ødsle Overflod. Paa Punkt og Prikke at angive,
LA, s. 72 lighedens Rigdom, er at ville · ødsle paa Luxus og undvære Livs-Fornødenhederne,
DS, s. 206 t man skal ville det Umulige, · ødsle sine Kræfter, sin Tid, sit Liv derpaa,
SLV, s. 272 som Dronningen af Saba vilde · ødsle summa summarum af sine skjulte og aabenbare
3T44, s. 262 e den; derfor adsplitter den · Ødsle uden Glæde, hvad den Karrige gjemmer
CT, s. 316 mmeligt! Thi eet Menneske kan · ødsle, et andet være sparsommeligt; men dersom
Brev 141 Det var mig en Glæde at · ødsle, fordi jeg følte mig berørt af Noget,
OTA, s. 220 n ikke har det i sin Magt at · ødsle, uagtet han er tvungen til at være –
NB20:85 jeg ogsaa pecuniairt turde · ødsle. / Piint i indre Qvaler, sat i smertelig
NB4:112 a Evigheden som det at øde at · ødsle; det at lide som det at samle Sparepenge
OTA, s. 220 di han har det i sin Magt at · ødsle; kan ikke ogsaa den Fattige være sparsommelig,
EE1, s. 417 forenet i hende, der paa mig · ødslede med hvad der var nok for en Verden baade
NB9:4 for dens Anseelse, at jeg saaledes · ødslede med min, da min Begavethed var saa stor,
NB26:113 at han hellere end gjerne · ødslede Millioner og Verdener paa et Msk, men at
NB14:147 det nok saa meget, da han · ødslede paa Skjøger. / » Han gik i sig
SD, s. 147 v ødsles, omtrent som der · ødsledes Mennesker paa at bygge Pyramider, eller
SD, s. 147 er i hiin russiske Hornmusik · ødsledes Mennesker paa at være en Takt, hverken
NB20:82 hed som fE at den kostbare Salve · ødsledes paa ham. Og det gjælder her, at Snerperiet
NB14:89 n Enkelt, Mængden, de Tusinde · ødsledes paa ham. Saa kom Repræsentationens Idee.
NB15:127 or ret at vurdere Det, der · ødsledes paa ham. Selv Diminutivet » Clärchen«
OTA, s. 232 heden, i Verdens rædsomme · Ødslen med Mennesker, her frister Tallet, her
NB12:188 r lige stik mod den sande gudd: · Ødslen, der er Martyriets Utaalmodighed, som er
NB24:65 a bliver en saadan Talen en · Ødslen; thi ikke een blandt 1000 Tilhørere er
Brev 179 s og for en Nydelses Skyld · ødsler dens Indhold. / Hvad Du derimod ikke skal
NB31:69 opsat paa det Intensive, at han · ødsler det Extensive efter den frygteligste Maalestok.
AE, s. 147 isk Meningsløshed. Poesien · ødsler digterisk, og langtfra selv at være
EE1, s. 330 f med hende; tvertimod, jeg · ødsler efter en frygtelig Maalestok. Et Møde,
OTA, s. 393 spilder et Øieblik eller · ødsler et Øiekast paa at see sig om, nei, han
EOT, s. 269 Gud nærmere, istedetderfor · ødsler hun – ja, det var Judas' s Mening
SLV, s. 282 ære os, at Tilværelsen · ødsler i det Store, lad hvo der vil tale om en
EE1, s. 384 ig i Stemning, og Stemningen · ødsler jeg igjen paa Cordelia. – Og dog
NB30:122 Enkelt og hver Enkelt, han · ødsler jo i en anden Forstand majestætisk med
EOT, s. 269 r Judas' s Mening – hun · ødsler letsindigt – ja, det er Selvplagerens
CT, s. 267 ig lader sig uden Vidnesbyrd, · ødsler med disse sine bedste Gaver paa ethvert
Brev 85 r hende gjør jeg Alt, jeg · ødsler med mig selv mere end med Penge og det
Papir 270.d ny Kræfter, og som Naturen · ødsler med sine Frembringelser, som den henveirer
Brev 179 , er, hvad jeg heller ikke · ødsler med, hvor rigeligt jeg end ønskede at
Papir 270.d til en heel Verden, saaledes · ødsler Mskaanden med de fornuftige Skabninger.
EOT, s. 269 vplagerens Mening – hun · ødsler paa, hvad der jordisk forholder
OTA, s. 400 end ikke spilder sin Tid og · ødsler sin Kraft paa idelig Overveielse, igjen
SLV, s. 107 bersvenden blive en Nar, der · ødsler sin Sympathi paa Hunde og Katte og Narrestreger;
KG, s. 30 lske dem selv. Naar den Travle · ødsler sin Tid og sin Kraft i forfængelige,
SLV, s. 428 a ham selv – for desto · ødslere at kunne meddeles. Om Du derfor, siger
Brev 148 – min Regine – · ødslere og gladere ved at ødsle end Nogen anden
SLV, s. 383 r, hvor meget Talent der end · ødsles derpaa. / Kjærligheden støder nu
SLV, s. 280 jeg selv skal opleve, at der · ødsles et Individ paa et andet, og ødslet er
NB12:169 thlehem Livet. Saaledes kan der · ødsles i Forhold til dette Barn. / /
NB14:89 s Tjeneste! Men jo mere der · ødsles i Forhold til Læreren, desto mere Oeconomie
NB14:89 at det er nok. Og hvorledes · ødsles ikke en Saadan i Guds Tjeneste! Men jo
NB7:109 ærende vel. / / / Og saaledes · ødsles jeg paa Danmark; og alle lade som Ingenting,
TAF, s. 281 den Kjerlighed, der paa ham · ødsles lige saa rigeligt som paa mig«.
EE1, s. 400 igt Toilet. Hvorfor skal der · ødsles med Skjønhed, hvorfor skal den gaae
Brev 159.1 ige« at hun skal · ødsles paa et Mskes Lune som var hun slet Ingenting
NB12:120.b en Verden for mig. Afsindigt, · ødsles paa mig, afsindigt det er for Intet, eller
TAF, s. 289 velig Forbarmelse ligesom at · ødsles paaMenneskenes utaknemlige Slægt eller
SD, s. 147 eiebringelse Menneskets Selv · ødsles, omtrent som der ødsledes Mennesker paa
NB14:116 lige Fornemhed, at det vil · ødsles, uden at understøttes af Sandsebedrag
NB14:89 elsen, mindre og mindre skal der · ødsles. I Oldtiden levede kun en Enkelt, Mængden,
NB28:15 r min Tanke. Paa den er der · ødslet Alt, Tid, Kræfter, Penge Alt, Alt. Jeg
NB16:69 gjeves, ikke fægtet i Luften. · Ødslet er der blevet, Alt ødslet, forceret,
SLV, s. 280 et Individ paa et andet, og · ødslet er hun, hvis det gaaer saaledes. /
NB19:20 dan Betydning. Saaledes blev Alt · ødslet for at holde mig i productiv Stand. At
NB5:48 gt at blive det. Saaledes har Gud · ødslet i en vis Forstand paa Tilværelsen, at
NB:176 ulde man nu troe, at der vel blev · ødslet med Levningerne. Ak, nei, saaledes er Gud
JJ:498 vel derved forstaae, at jeg havde · ødslet min Ungdoms bedste Aar i Letsindighed,
NB14:139 live conform med en saadan · Ødslet og Offrets. Det maa ikke høres; thi
NB16:42 er mig ypperligt i, at have · ødslet ogsaa Penge for at naae det Maal, der ved
NB19:11 and er jeg saa igjen blevet · ødslet paa Χstds Sag; i en vis Forstand,
SLV, s. 74 Gudernes Raad. Meget havde de · ødslet paa at skabe Mennesket, det var høimodigt;
NB30:40 o, derfor, maa der været · ødslet paa Barnet, derfor maa det have en stor
NB19:11 blev til en vis Grad · ødslet paa mig, at jeg ved nye Smerter ( ak det
NB12:120.b afsindigt ødslet paa mig, · ødslet paa mig, for at gjøre mig mit Liv qvalfuldere,
NB12:138 lige Ynde af en Tilbedende · ødslet paa mig, ret som var det ikke uendelig
NB12:120.b elighed, hun er saa afsindigt · ødslet paa mig, ødslet paa mig, for at gjøre
SLV, s. 282 saa er der intet Menneskeliv · ødslet paa mig. Pigen, der maaskee eengang i Sorgens
CT, s. 89 dens Overflod, som Gud har · ødslet paa Skabningen. Men just fordi de saaledes
KG, s. 277 v er i en vis Forstand ganske · ødslet paa Tilværelsen, paa Andres Tilværelse;
NB14:139 er han foruden at være · ødslet tillige offret. / Saaledes er det; dog
NB16:69 en. Ødslet er der blevet, Alt · ødslet, forceret, forceret – understøttet
NB14:139 er i een Forstand eo ipso · ødslet, om dette end for Troen er det Saligste
SLV, s. 284 angt fra at respekteres blev · ødslet. Sagen blev da stillet saaledes, at hun
KG, s. 97 hiin den forlorne Søn, der · ødte sit Gods med Skjøger og endte med at
BA, s. 404 de sig, hvis der paa denne · Øe levede en indfødt Færøer, der
DD:36 Robinson Krusoe ikke paa en øde · Øe men i Livets Larm, hans Humor er ikke et
KG, s. 29 Menneske levede paa en øde · Øe, dersom han dannede sit Sind efter Budet,
NB11:103 plaret fra Victor Eremita. Hvad · Øehlenschläger og Winther angik da glædede det mig
Brev 52 r! ligefrem spørge Dem, har De · Øehlenschlægers Erindringer? og vil De i det Fald laane
EE1, s. 427 ndig for ham, indtil hun paa · Øen Ortygia blev forvandlet til en Kilde. Derover
DD:148 nent faaer man et Sydsøehav af · Øer – maaskee forestaaer denne Udvikling
AA:9 ger, Krager osv. og de svømmende · Øer gjorde et ret behageligt Indtryk. /
Brev 274 kommer til en af de nicobariske · Øer. Øieblikkeligt gaaer han med et lille
FF:82 Det skulde man lære af ( Peleu · Øerne) / Helten i en Roman vilde just gjøre
AE, s. 475 t som han, og opbygges ved at · øge det Verdenshistoriske til sin Smule Virkelighed,
Papir 453 i Kiøbh., kjendt under · Øgenavn selv i Bøger nævnet paa den Maade
NB7:109 Mit Fornavn existerer nu som et · Øgenavn til mig, hvilket enhver Læredreng kjender.
NB17:38 tog mit Fornavn og gjorde til et · Øgenavn, brugde det i Comedier – jeg nævntes
NB10:99 it Fornavn, saa det er blevet et · Øgenavn, der raabes efter mig. Det benytter nu den
NB13:32 aveste Classe existerer under et · Øgenavn, er det naaet, at man er for den mærket
Papir 460 r i Kiøb., kjendt under · Øgenavn, selv i Bøger forekommer jeg saaledes
NB10:108 t at fnise af, at give hinanden · Øgenavne o: s: v:. / Tiden vedbliver rigtignok at
NB17:77 mine tynde Been og mine Buxer og · Øgenavnet » Søren« glemt –
AE, s. 459 netop Begeistring. En Opvakt · øger altid Guds Navn til ud efter, hans Troens
Brev 214 ilkommende i Forklarelsens Sky, · øger Anelsens Bedrag til hvad der ikke er, men
AE, s. 138 n har den ikke, men Styrelsen · øger den til ham. Spotteren leer og siger: see
AE, s. 129 mer, da er det Styrelsen, der · øger den til hans ethiske Stræben i sig selv,
SLV, s. 170 ter mig de mørke Dage, og · øger en Evighed til vor lykkelige Forstaaelse,
AE, note og saa gaaer Styrelsen hen og · øger en verdenshistorisk Betydning til hans
LA, s. 96 lv det ubetydeligste Menneske · øger til den ubetydeligste Handling, og bliver
AE, s. 406 som en saadan Sjelesørger · øger til det Poetiske, er netop Poesien en Forargelse,
NB10:185 saa gaaer Styrelsen hen og · øger verdenshistorisk Betydning dertil.«
AE, s. 136 e Ethik, og saa har Styrelsen · øget den verdenshistoriske Betydning til, hvis
HCD, s. 177 aal!      33) I Slanger! I · Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?
HCD, s. 180 I Hyklere, I Slanger, I · Øgle-Unger«; og han vilde vel som fordum danne en Svøbe
HCD, s. 180 adanne Ord i Munden: Slanger, · Øgle-Unger, det er jo rædsomt, det er jo Ord man
AA:26.a Rafn p. 118 hvor han strider med · Øgmund og denne bemærker: jeg hug paa din Arm;
EE1, s. 367 ndelige Uskyld, hendes klare · Øie – Alt beruser mig. – Jeg har
Papir 248 nddrager sig det speidende · Øie – et sandt helligt noli me tangere.
KG, s. 375 at see Splinten i Din Broders · Øie – i Guds Nærværelse ( og Gud
EE1, s. 306 le med mit Øie. Hendes · Øie – ja det har jeg endnu ikke seet,
EE2, s. 227 Anger, eet Haab for mit · Øie – Tilgivelse. Og falder det mig vanskeligt
KG, s. 197 har seet den, og med den for · Øie – valgt det Christelige. Skal der
KG, s. 81 skal han gaae som med lukket · Øie ( ak, men ikke i christelig Forstand),
4T43, s. 137 n, og alt Dyrebart seer hans · Øie ( cfr. Job, 28, 1-11); men Veien til det
AE, s. 565 ger, hidtil er kommen mig for · Øie ( dette være nu et glædeligt eller
KG, s. 164 gheden, istedenfor med aabent · Øie ( ja, aabent eller stirrende som en Søvngængers)
KG, s. 164 Pligten, saaledes med lukket · Øie ( thi i Kjerlighed lukker Du det jo for
KG, s. 273 , for ham, den Uafhængiges · Øie ( thi veed han af, at han er bleven hjulpen,
Papir 249 tanter ogsaa maa haves for · Øie , men hvorledes den verdenshistorisk ligger
FF:94 ee andet end sorte Prikker for sit · Øie / d. 6 Sept. 37. / Det Øie den Belysning
BI, s. 77 hele Objektivitet, idet hans · Øie aabnedes for den umiddelbare Guddommelighed
BI, s. 348 -Existents, som kun den, hvis · Øie aabnedes for Ironi, seer som et Intet.
AE, note vrigt havt et bestemt Sted for · Øie af en græsk Forfatter, hvem jeg dog
BI, s. 235 ud af sin Haand, medens hans · Øie aldrig tabte dem af Sigte, ikke som den,
EE2, s. 17 derover, uden at ahne, at Dit · Øie allerede havde taget Bolig der, hun rødmede,
Papir 306 et vel saaledes, at Troens · Øie altid er saligt, naar det seer Troens Gjenstand,
NB10:199 for Skridt med den Mulighed for · Øie at blive ihjelslagen. Sigtet og Alt var
BB:42 sit slangeagtigt bedøvende · Øie at bringe dem i en Slags aandelig Afmagt.
NB20:74 e naturligviis med et halvt · Øie at den havde seiret over Χstd ved
EE1, s. 366 l være istand til med sit · Øie at gribe hende saa fast, som om han holdt
LF, s. 33 andeligen, med Undergangen for · Øie at have Mod og Tro at blive til i al sin
CT, s. 59 vanskeligt for det uøvede · Øie at maale Afstand i Luft og paa Vand, men
EE2, s. 80 sig hver Dag for den, der har · Øie at see med. / Dertil kommer, at man ogsaa
NB26:16 t Msker, som ganske have det for · Øie at ville nyde Livet, gjøre verdslig
SLV, s. 191 nde i Værelset, kunde mit · Øie beherske Gaden og det modsatte Fortoug,
PS, s. 238 er Guden, og dog hviler hans · Øie bekymret paa Slægten, da den Enkeltes
4T44, s. 374 rette Bedende, hvis urolige · Øie bestandigt hentede ham nogen Trøst for
AA:6 ide Klæder, med bevæbnet · Øie betragte slige Phænomener for da at
NB8:19 aa et Msk, at han ene med Gud for · Øie blev blind for alle Hensyn og gjorde efter
KG, s. 375 t at see Splinten i en Andens · Øie blev en Splint i Ens eget Øie. Dog Christendommen
4T43, s. 145 ne og gjør det sandselige · Øie blindt for Forskjelligheden, den guddommelige
4T43, s. 144 og den Mand dømmes, hvis · Øie blot seer efter en Qvinde for at attraae
IC, s. 25 ne. O, Menneske, hvi seer Dit · Øie blot til det Eget, hvi er det ondt, fordi
CT, s. 162 faae Din Tanke, Dit Sind, Dit · Øie bort fra Besværligheden, Vanskeligheden,
KG, s. 170 Christus! Han vendte ikke sit · Øie bort fra ham for ligesom at blive uvidende
KG, s. 170 tænke paa Hevn, vendte Dit · Øie bort fra ham og sagde ved Dig selv: »
EE1, s. 306 lder den i sin Haand, hendes · Øie bøier sig atter ned, hun spørger,
NB:194 ide. Thi naar jeg lukker mit · Øie da er jeg for Gud, og da er Alt i Orden,
FF:95 sit Øie / d. 6 Sept. 37. / Det · Øie den Belysning i human Forstand, som gjør,
BA frygter den. Skyld har for Aandens · Øie den Magt, som Slangens Blik har, at fortrylle.
AA:1 or Tidsvilde By ligger og vort · Øie der møder en venlig, smilende Natur:
SFV, s. 50 viteten. Havde jeg ikke havt · Øie derfor, eller Mod dertil, forandret Produktiviteten,
EE1, s. 218 i sit Dødsøieblik fik · Øie derfor, tænkte jeg mig, at han ikke
NB15:30 e mig i, at ikke en Eneste havde · Øie derfor. / / / Evangeliet siger: søger
EE1, s. 367 et vil sige for den, der har · Øie derfor. Elskoven har mange Positioner,
NB18:33 for; thi jeg har et Digter · Øie derfor. Fremdeles er jeg en Poeniterende
DS, s. 211 om Forstanden, naar den faaer · Øie derpaa, dømmer at være Galskab, det
G, s. 12 jønt, at man, naar man faaer · Øie derpaa, glemmer Iagttagelsen af Glæden
NB30:38 et Exemplar, hvor skal Gud faae · Øie derpaa. / Dog her bedrager man sig, hvis
Oi3, s. 191 get gammel, for, hvis man har · Øie dertil og har benyttet det, at have forvisset
EE1, s. 221 r. Hans Fod er træt, hans · Øie dunkelt, hans Legeme søger Hvile, hans
OTA, s. 303 nkelighed, tragter Troens · Øie efter den usynlige Herlighed; som Noah,
EE1, s. 306 saa nær, at det jordiske · Øie ei kan see, hvor skjønt det er, han
IC, s. 119 Noget, der forarger ham, hans · Øie eller hans Haand. Ubetinget er det ikke
KG, s. 75 seer man kun med lukket · Øie eller ved at see fra Forskjellighederne.
EE1, s. 408 igede mig. Jeg havde hverken · Øie eller Øre for hende. Ideen selv var
NB4:109 rved er for det uøvede · Øie en Klat – at det paa Afstand bliver
BI Forgjeves søger hans speidende · Øie en ligestemt Sjæl, og hvis hans Glands-Periode
Papir 260:3 ilstædeværelse mere for · Øie end Calvin, der ved at indskrænke Tilstædeværelsen
EE1, s. 310 saa hurtigt, at end ikke mit · Øie end mindre mine Been kunde naae ham. Hvorfor
NB16:65 dadvendt, seer med skarpere · Øie end Nogen, Lumpenheden, behandler i mit
G, s. 45 at bestige sin Hest, faldt hans · Øie endnu engang paa det Hjem, han vilde forlade,
CT, s. 156 n Troende en blind Mand, hans · Øie er blendet af det Alts Glands, som han
Brev 129 ænder, og for det rette · Øie er den en guddommelig Telegraph, for enhver
EE1, s. 382 e. Hun er smuk, hendes brune · Øie er fuldt af Skjælmeri. Naar hun venter
KG, s. 375 saaledes: Bjelken i Dit eget · Øie er hverken mere eller mindre end det at
TS, s. 74 nde Rigdom og Tarvelighed: mit · Øie er ikke blindt derfor, jeg har maaskee
KG, s. 75 at elske Næsten, naar Dit · Øie er lukket og Du er bleven lutter Øre
NB25:101 lp. Hvad gjør Digteren? Hans · Øie er saaledes perspectivisk, at han seer
EE2, s. 138 ke i det, der i Dit forkeerte · Øie faaer et saa forfærdende Udseende. /
PS, s. 236 e sin Lykke, derved at Gudens · Øie faldt paa ham, herligt at være ham behjælpelig
AA:5 en snøvlende. Det første, mit · Øie faldt paa ved Indgangen, var en Slags Dør
Brev 68 Paa deres Grændser jeg ei · Øie fik, / De satte mig omtrent i samme Stemning
EE1, s. 390 gende mellem Træerne, mit · Øie finder Dig; see Dig kun om efter mig, mit
EE1, s. 190 Aasyn var blegt, kun hendes · Øie flammede forfærdeligt, hendes Legeme
EE1, s. 106 er staaer han, see hvor hans · Øie flammer, hans Læbe løfter sig i et
Brev 136 være fornøiet med, at Dit · Øie flygtig gleed hen over de Ord: Min Regine,
KG, s. 306 e den Anden Hadet, aabne hans · Øie for » Kjerligheden« og dermed
CT, s. 66 af Indbildningen, aabne hans · Øie for at det Hele er Intet. Men skulde det
EE2, s. 109 dserede i Haven, væbne Dit · Øie for at see efter hende, hensynke i Beskuelse
KG, s. 337 han neppe tør løfte sit · Øie for at see paa den Overvundne, hvor kan
OTA t see til den ene Side, det andet · Øie for at see til den anden Side: det lykkes
OTA l at see Eet, vilde bruge det ene · Øie for at see til den ene Side, det andet
AA:32.a kke har Fortælleren synderlig · Øie for at sætte Kampens Virkelighed i et
F, s. 467 postige, snart ikke ganske uden · Øie for Bogens Svagheder, snart slagne med
AE, s. 494 deres Elskede? Enhver der har · Øie for Categorierne seer let, at den første
DS, s. 241 ssorer. Og Den, der har noget · Øie for Christendom, vil vel see, at Ingen
NB4:144 n Eneste var der, som havde · Øie for Danmarks Eiendommelighed, hvor Ondet
NB10:199 andighed har jeg godt haft · Øie for de jordiske Fordele. Det er hell. ikke
TAF, s. 298 ne Synder – o, men Dit · Øie for dem kan han ikke lukke; han kan ved
Papir 254 – uden noget øvet · Øie for den, om jeg saa maa sige, Veltalenhedens
NB30:49 ke Lyksalighedslære faae · Øie for det Christelige, hvis ikke en Styrelse
NB8:96 te Vrøvl endnu kunde have · Øie for det Comiske. Digterisk interesserer
NB30:15 kke ere beregnede paa eller have · Øie for det Criminelle, det Underfundige o:
AE, s. 52 Verdenshistorien, og med eet · Øie for det Dybe. / § 3 / Aarhundreders
IC, s. 177 t samme Blik paa een Gang har · Øie for det elskede Barn, ikke at skyde det,
OTA, s. 140 ie for, og Sandsen i ham kun · Øie for det Ene, han vilde. Og dog var det
DD:37.b han selv dermed netop har faaet · Øie for det Incommensurable, som Philosophen
Papir 113:2 e, som, idet de aldeles mangle · Øie for det Individuelle, søge at betragte
SLV, s. 219 euses Magt, men hun har ikke · Øie for det Religieuse; hun har kjendt mig
EE2, s. 269 nge deri, men ogsaa et aabent · Øie for det Skjønne deri, det Dannende,
SLV, s. 48 e er frelst. Ikke er jeg uden · Øie for det Skjønne, ikke er mit Hjerte
Papir 390 dkommenhed – ret har · Øie for det Smukke ved det almdl. msklige Liv,
EE1, s. 289 derfor altid have et aabent · Øie for det Tilfældige, altid være expeditus,
EE2, s. 269 g har altid bevaret et aabent · Øie for det Tunge deri, men ogsaa et aabent
KKS, s. 107 Besindighed vil han kun have · Øie for dette Eneste, og forstaae det som sit
NB15:128 blevet Nonsens, Trivialitet. / · Øie for dette hvorledes er egl. Aand; hvorimod
TAF, s. 298 ansomhed, kjerligt lukke sit · Øie for Dine Synder – o, men Dit Øie
SFV, s. 97 r Alvorligere, der har noget · Øie for disse Tiders Forhold, vil let see,
NB17:28 som Ingen er, der egl. har · Øie for et dybt gjennemført kunstnerisk
NB19:80 olen. / Men Regjeringen har · Øie for Fortjenester – derimod 13. Journalen
AE, s. 86 r kan Den, som virkeligen har · Øie for Guden, see ham overalt, medens Den,
NB9:42 rordl. fiin, med et sjeldent · Øie for hvad der kunde behage og glæde den
NB19:80 s i marginalspalten / intet · Øie for hvad det burde betyde at være Geistlig.
NB8:6 stds Lære, og have intet · Øie for hvordan de selv bære sig ad ell.
SLV, s. 425 ns Tilskuer skal altsaa have · Øie for Ideen, saa seer han det Poetiske, og
EE2, s. 55 ab. Du har et saadant øvet · Øie for Menneskene og Farvandene, at Du strax
NB20:36.b n Egoisme, der har faaet noget · Øie for min Sags Betydning, og nu reent egoistisk
KG, s. 315 i Evigheden har det skarpeste · Øie for og den meest udviklede Forstand paa
NB33:19 , det det kommer an paa, er · Øie for Qvaliteterne, Øie for, hvo der er:
NB15:127 k til at have sympathetisk · Øie for ret at vurdere Det, der ødsledes
KG, s. 43 Kjerlighed ligesom kun har eet · Øie for sin Kjerlighed. Men mon dog Adsplittelse
EE2, s. 221 an slet ikke skulde have havt · Øie for sine Feil, men han har seet sig selv
BI, s. 80 phon paa den ene Side mangler · Øie for Situation, saa mangler han paa den
EE1, s. 31 liver efterhaanden vort matte · Øie for stærkt, for grelt! / Ak! Lykkens
NB36:4 stds Forkyndelse fordres: luk Dit · Øie for Tallet, om der er Millioner, 10 Millioner
IC, s. 177 de det, og med det samme Blik · Øie for Æblet paa Barnets Hoved, at han
EE2, s. 298 gtemand, og kun den, der har · Øie for Ægteskabets Skjønhed, vil ogsaa
KG, s. 369 diske Lige for Lige » · Øie for Øie og Tand for Tand«, men
NB2:8 r. / Christendommen har afskaffet: · Øie for Øie og Tand for Tand, vendt Forholdet
NB17:37 jør det, har Verden et skarpt · Øie for) er vistnok Gjenstand for deres Agtelse
NB21:48 en. / Men end ikke det havde man · Øie for, ak nei, » Forsvarerne«
NB23:91 qualitetsløse. De have intet · Øie for, hvad dog 48 har gjort aabenbart nok,
Papir 579 r hvad Χstd. er, og aldrig · Øie for, hvilken Gavtyvestreg hele Χstheden
NB33:19 er Øie for Qvaliteterne, · Øie for, hvo der er: Declination, og aldeles
OTA, s. 140 forblindede Sjel Intet havde · Øie for, og Sandsen i ham kun Øie for det
NB18:33 jeg har mere end almindelig · Øie for; thi jeg har et Digter Øie derfor.
IC, s. 118 den evige Ild. Og dersom dit · Øie forarger dig, da riv det ud og kast det
4T43, s. 143 on, ikke lade det sandselige · Øie forlyste sig ved denne Pragt, det sandselige
EE1, s. 410 bør hæves. Medens mit · Øie forlystede sig ved at flagre fra den ene
EE1, s. 202 ee Margrete i et Speil. Hans · Øie forlyster sig ved Beskuelsen af hende,
4T44, s. 336 stiger et høit Sted, hans · Øie forlyster sig ved Faren, hans Skikkelse
3T43, s. 92 bringe ham mange Fold. Hans · Øie forlyster sig ved Synet af den rige Afgrøde,
OTA, s. 263 ides ikke. Idet Betragterens · Øie forlystes og vederqvæges ved Synet,
BMS, s. 123 , Udgangen af hans Vandel for · Øie formanes vi til at » efterligne
EE2, s. 181 adant Blik møder ham, hans · Øie fortærer det Menneske, der vover saaledes
BA, s. 457 den, hans Blik svimlede, hans · Øie forvirredes, saa han ikke fattede den Maalestok,
OTA, s. 341 let synes en Bekymret, hvis · Øie forvirres ved at see for vidt, som kunde
NB:187 avende. / ... Og saa luk Dit · Øie forøvrigt, og lad Dig ikke forstyrre
BI, s. 237 – Skoven faldt, og hans · Øie frydede sig et Øieblik over Udsigtens
EE1, s. 311 g hurtigt forbi, og idet mit · Øie fulgte Dem, har jeg bemærket, at De
EE1, s. 236 ysekronen hævede sig, mit · Øie fulgte dens Bevægelse, den kastede for
BA, note var i fuld Gang, og Tilskuerens · Øie fulgte Historien og ventede det Følgende,
Papir 318 s med mørke Tanker. Mit · Øie fulgte snart det elskende Par, der gjennem
EE2, s. 21 ele Stemningens Incarnat. Dit · Øie funkler, eller rettere, det udstraaler
G, s. 13 er, / Du Qvindernes Sol! / Hans · Øie fyldtes med en Taare, han kastede sig hen
Brev 141 gaaer stille og ydmyg, Dit · Øie fæster sig mod Jorden, kun stundom hæver
AA:12 ling og snart med misundeligt · Øie føle Savnet af, hvad der er skjænket
SFV, note ng, lod jeg en liden Stund mit · Øie følge den. Jeg saa da, hvorledes den
2T43, s. 13 , lod jeg en liden Stund mit · Øie følge den. Jeg saae da, hvorledes den
EE1, s. 390 ee Dig kun om efter mig, mit · Øie følger Dig, bevæge mig, det kan Du
Brev 214 aaske, at Jacob Böhmes · Øie første Gang oplodes for Beskuelsen af
3T43, s. 69 ragtning ureen. Det udvortes · Øie gjør Intet til Sagen, men » indvortes
EE1, s. 367 ntet afbryder Stilheden. Mit · Øie glider sagte hen over hende, ikke attraaende,
OTA, s. 219 man ikke, at det sandselige · Øie gyser for Faren, fordi Modet gjennemtrænger
OTA, s. 288 endnu mere over Blikket, thi · Øie har Dyret, men Blik har kun Mennesket,
IC, s. 200 r netop, at han aldeles intet · Øie har for Sandheden. Christi Liv var nemlig
DD:208 for enhver, der med vaagent · Øie har forfulgt den nyere Tids Kæmpeskridt
EE1, s. 354 unheimlich paa hende. / Mit · Øie har idag for første Gang hvilet paa
EE1, s. 321 . – Det var hende. Mit · Øie har ikke bedraget mig, om end den grønne
Papir 306 sdom forkynder, hvad intet · Øie har seet. Saae Du det da m: T:, eller var
EE1, s. 306 sluttet, og som det udvortes · Øie har tabt, som han vel kan vinde igjen for
NB21:35 enhed hos Socrates, at han intet · Øie havde for Totaliteten, men blot numerisk
DD:164.a , for hvilket jeg som han ingen · Øie havde om det end var med min egen Undergang
G, s. 12 nnere, hans store straalende · Øie havde udvidet sig, kort han var som forklaret.
Papir 306 r anden Maade det jordiske · Øie have seet, men Troens Gjenstand kan ikke
KG, s. 93 skulde Du, hvor Du vendte Dit · Øie hen, see » Næsten«. Thi
G, s. 41 e til mig selv, da søgte mit · Øie hende, og Synet af hende vederqvægede
EE2, s. 15 d / Min Ven! / De Linier, Dit · Øie her først falder paa, ere skrevne sidst.
CT, s. 292 Du Dag, som aldrig meer / Mit · Øie her i Tiden seer, / Fald hen i Nattens
IC, s. 196 lges. Med dette Billede for · Øie holder derfor den Christne ud i Fornedrelsen,
CT, s. 288 es Aasyn, derfor holdt Du Dit · Øie hos Dig selv, hilsede ikke høitideligt
2T43, s. 13 , lod jeg en liden Stund mit · Øie hvile paa den. Den stod da der som en ubetydelig
EE1, s. 366 amme. Han vil kunne lade sit · Øie hvile paa en Pige med en desultorisk Ømhed,
FB, s. 154 aae, ei heller trygt lade sit · Øie hvile paa ham. Maaskee lader det sig slet
4T43, s. 121 edes den rige Velstand, hans · Øie hvilede endnu engang paa de frugtbare Græsgange,
HH:12 saae Du ikke hvor ømt hans · Øie hvilede paa ham, saa længe det endnu
EE1, s. 235 i Phantasiens Verden. Hendes · Øie hvilede smægtende paa mig, et Suk hævede
JJ:87 Moderen sit Bryst, men hendes · Øie hviler ligesaa kjærligt paa Barnet.
AE, s. 184 le Lidenskab, skjøndt hans · Øie hviler paa en Afguds Billede: hvor er saa
FB, s. 154 ndnu Vissere, og Betragterens · Øie hviler trygt paa ham. Men den, der opgiver
Brev 29 Frelserens de herlige Ord for · Øie hvori han siger, » hvad i haver
DD:208 t at skue denne Medusa under · Øie i Criticismen og Abstraktionens Nat. /
EE:60 eskrivelig lykkelig. / Ligesom mit · Øie i denne Tid, hver Gang jeg slaaer det op,
SLV, s. 63 en Mand, er at komme ham for · Øie i det rette Øieblik, dog dette kan hun
3T43, s. 83 Kjerligheden lukker ikke sit · Øie i Farens Stund, den byder sig selv hen,
EE1, s. 17 mit Gulv, som kastede han sit · Øie i Papirerne, som fæstede han sit dæmoniske
HH:27 hvad hjalp det Dig, naar dit · Øie ikke atter var aabnet for den himmelske
4T43, s. 135 hjalp det Dig, hvis dog Dit · Øie ikke atter var opladt til at skue en himmelsk
SLV, s. 245 Smerte, hvorfor aabnedes mit · Øie ikke for det Lykkelige, men kun til at
3T43, s. 68 e saaledes, at » hans · Øie ikke fortrød Tilgivelsen«, naar
EE1, s. 399 d som Snee, saa glat, at mit · Øie ikke kan hvile, det vilde glide, hvis Barmen
OTA, s. 232 det, at et Menneskes · Øie ikke kan see ved det Lys, ved hvilket de
AA:6 r istemmede sin Sang; naar mit · Øie ikke mødte en eneste Seiler paa den
Papir 306 at see, hvad det jordiske · Øie ikke opdagede, hvis den Seende var uvidende
Papir 98 ie paa hver Finger; men at dette · Øie ikke strækker sig ogsaa til Tommelfingeren
KG, s. 71 røst. Som det menneskelige · Øie ikke taaler at see Solens lys uden gjennem
4T43, s. 144 nt Klædebon, da skal hans · Øie ikke udvise ham til at indtage den foragtede
3T43, s. 72 ighed. Hvis da Kjerlighedens · Øie ikke var lukket, hvis den ikke selv ved
NB10:177 ge) – stolt trække mit · Øie ind i mig selv. Var jeg, som fordum, villig
IC, s. 229 er lidt paa, at trække sit · Øie ind i sig selv, for dermed at antyde, at
EE2, s. 177 ket af hele sin Sjæl, hvis · Øie ingen Lyst kjendte uden at see den Elskede,
NB21:34 Anvendt« i marginen / · Øie ingen Mængde men kun Enkelte. /
YTS, s. 266 lder et Menneske, idet hans · Øie Intet kan faae at fæste sig paa, man
EE2, s. 318 eg endnu paa Heden, hvor mit · Øie intet Menneske opdager, hvor min Stemme
EE2, s. 262 overalt, ogsaa der, hvor Dit · Øie Intet seer. Staa engang her ved mit Vindue.
Brev 68 dst i Ugen saae, / Og da mit · Øie just faldt paa / En Bog af Dig, som der
EE1, s. 416 et, men det blev derved. Mit · Øie kan aldrig blive træt af at haste hen
OTA, s. 172 see i Seiren, kun med Troens · Øie kan han eftertragte dets evige Seier. Deri
NB:194 at jeg kun ved at lukke mit · Øie kan holde ud at arbeide. Thi naar jeg lukker
Papir 270 de, som en Gjenstand, vort · Øie kan hvile paa, ikke som et troløst,
Papir 340:14 le, men hans sandselige · Øie kan ikke see saa langt; og dog hvor længe
AE, s. 374 ekattestreger. En Dødeligs · Øie kan ikke, og Ethiken forbyder ham absolut
EE2, s. 172 ieste, hvad intet dødeligt · Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da
KG, s. 256 t Øie, hvor skulde et ondt · Øie kjerligt kunne faae Øie paa det Godes
Papir 340:14 tiske Indbildning, hans · Øie kommer dog aldrig til at see længere.
BA menligne med Svimmelhed. Den, hvis · Øie kommer til at skue ned i et svælgende
4T44, s. 374 kke snarere Den, hvis rolige · Øie kun søgte Gud? Dertil maa det ogsaa
NB2:104 saa nær, at jeg med mit · Øie kunde faae Ram paa dem, og jeg opdagede,
KG, s. 170 et velvilligt Ansigt, som Dit · Øie kunde hvile sig paa – da saae Du
NB32:146 Gang maatte man jo med et halvt · Øie kunne see: vi ere ikke Salt mere, vi er
SLV, s. 178 Den, som med eet dybtsindigt · Øie kyklopisk betragter det Vidunderlige i
SFV, s. 47 s perspektiviske Værd mit · Øie let opdager. / Jeg havde nu udregnet, at
EE1, s. 309 min Holdning den samme, mit · Øie ligesaa stille og roligt? Dette Haandtryk?
NB26:87 efter Illusion. Med det ene · Øie ligesom at see al et Msks Anstrengelse
EE1, s. 293 or al Underfundighed aabnede · Øie ligesom træder hen for hiin Skuffe,
AA:1 n dunkle, sig for Iagttagerens · Øie ligesom unddragende og dog alligevel paa
NB32:122 Elvira: » i hendes · Øie luer der en Ild, som var den fra en anden
Papir 306 er saae, hvad det jordiske · Øie lyster at see, og Du gjør det uden Misundelse,
EE1, s. 389 ig og klar. Saaledes har Dit · Øie lært mig i mig selv at finde mig selv,
G, s. 72 paa mit Hjerte, og med Hjertets · Øie læser jeg den, forstaaer i en clairvoyance
3T43, s. 100 rpaa, som de Andre, men hans · Øie læste bestandig en usynlig Skrift i
OTA, s. 172 kikkelse. Med sit sandselige · Øie maa han ikke faae det Gode at see i Seiren,
EE1, s. 223 n eensomme Smerte; gid intet · Øie maa udgrunde Din fjerne Sorg; gid intet
F, s. 498 tte ind i en Guckkasten, at mit · Øie maatte frydes ved Synet, medens mit Øre
NB24:153 andheden holder et vaagent · Øie med Enhver der er af Sandheden og angriber
NB30:67 ige, fordrer, at han har et · Øie med enhver msklig Stræben i Retning
NB23:171 der et Forsyn, som holder · Øie med enhver saadan Redelig. Den Andens hele
LP, s. 50 lille Udenværk til at holde · Øie med et Detachement af Fjender, som dog
3T43, s. 96 elige. Den holder et vaagent · Øie med ethvert Menneske. Naar da et Menneske
F, s. 499 til denne Bygning opdagede mit · Øie med Forbauselse følgende Indskrift:
EE1, s. 312 r paa mit Landskab og holder · Øie med hende. Strax at følge var for meget
DD:208 et er et Msk, som jeg holder · Øie med ligesom Politiet med mistænkelige
EE1, s. 325 medens jeg bestandigt holdt · Øie med min Ubekjendte. De toge Afsked med
LF, s. 41 oppe fra Skyen lyksalig holder · Øie med Reden, og med Lilien, der smilende
Brev 173 jeg har mangen Gang holdt lidt · Øie med Skriverpulten, at den ikke skulde komme
Brev 96 r dog altid holde et vaagent · Øie med Sligt. / din / S. K. / Til /
BI, s. 85 kunde hjelpe En til at holde · Øie med, at Ens Marker blev rigtigt tilmaalte;
NB35:42 uden egen Skyld kan mangle · Øie men denne ubetydelige skikkelige Villighed
EE:154 som Kingo synger: / / Græd mit · Øie men lad flyde / Al Din Graad i Jesu Skjød
AA:6.1 Folk, der komme med bevæbnet · Øie men ogsaa med bevæbnet Hjerte«.
Papir 98 , som forestiller en Haand med et · Øie midt i, for dermed at betegne, at det har
BOA, s. 164 t, Perspektivet. At rette sit · Øie mod en Stjerne er ikke saa vanskeligt,
3T43, s. 95 Drøm bliver opfyldt, hans · Øie mættes hurtigere end det attraaer, hans
FF:95 en Χstne dog ikke savne, Guds · Øie møder han der og i Historien. /
EE2, s. 17 g der, hun rødmede, da Dit · Øie mødte hendes. Sligt opbevarer Du saa
YTS, s. 266 lingen om Guds Hellighed hans · Øie ned; som den Udmattede, ja som den Døende,
EE1, s. 259 matikere havt Besindighed og · Øie nok for Situationen til at lade den fremkomme.
G, s. 11 det sjælfulde Udtryk i hans · Øie næsten fristede mig, et vist Kast med
BI, s. 237 disse Grupper, og Sjælens · Øie nød en Udsigt, den aldrig havde kjendt
EE1, s. 315 en grøn Kaabe; og da mit · Øie ofte bedrager mig, saa strande stundom
LP, s. 25 e Sandsebedrag, som det blotte · Øie ofte er udsat for. Til at iagttage hans
DD:208 at sige ud og ind i sit eget · Øie og af sit eget Øie paa eengang. /
CT, s. 82 virrer det Evige sig for hans · Øie og bliver den næste Dag. Men naar han
FB, s. 185 ge Havmændene med et halvt · Øie og det styre de efter som Haien efter sit
EE1, s. 190 t var han forsvunden for mit · Øie og glemt af min Tanke, mit Blik fæstede
FB, s. 119 ød, Du fængsler her hans · Øie og hans Hjerte ved Din Gjernings Vidunderlighed.
3T43, s. 70 ghed, naar man giver med eet · Øie og med syv Øine seer efter, hvad man
KG, s. 81 Ingen skulde kunne gribe hans · Øie og minde ham om Slægtskabet; han maa
3T44, s. 245 den ulykkelige Betler, hvis · Øie og Mine bønfalder Enhver om den smigrende
PMH, s. 71 eel og ubeskaaren. Skulde mit · Øie og mit Hjerte ogsaa engang oplades til
AA:6 ige Pige, der med Uskyld i sit · Øie og paa sin Pande betragter Sligt. Ogsaa
FB, s. 105 d, da Abraham opløftede sit · Øie og saae Morijabjerget i det Fjerne, den
PMH, s. 71 n ud paa, at aabne Menneskets · Øie og Sands for Gjentagelsen i Naturphænomenerne,
EE1, s. 324 er sikker paa sin Haand, sit · Øie og sin Seir, ham vil jeg altid tilraade
KG, s. 369 for Lige » Øie for · Øie og Tand for Tand«, men den har
NB2:8 endommen har afskaffet: Øie for · Øie og Tand for Tand, vendt Forholdet om, og
SLV, s. 112 n, naar man blot har den for · Øie og ydmygt føler sin Ufuldkommenhed.
IC, s. 229 velse, Guds Huus, der, lutter · Øie og Øre, ene fordrer dette af ham, at
NB12:86 ag nu engang at vende Deres · Øie op efter, alt hvad Hr Baronen der seer,
LF, s. 41 ilien, der smilende vender sit · Øie op mod den! Livsalige, lykkelige Tilværelse,
4T43, s. 151 dømmende, slaae ikke Dit · Øie op til at efterforske, men bøi Dit Hoved
SLV, s. 53 smægter, man hæver sit · Øie op til hende, man smægter, man aander
3T43, s. 69 Øie.« Men et ondt · Øie opdager meget, som Kjerligheden ikke seer;
NB35:44 der er saa lykkelig at hans · Øie oplades for denne Viisdom han er paa gode
2T44, s. 217 et af hendes Husbond, hendes · Øie oplades neppe for den Forventning, der
SLV, s. 128 To. Uvilkaarligt falder mit · Øie over paa den anden Side af Gaden: det var
EE1, s. 204 e Sag paa Bane; med et halvt · Øie overskuer han den Herlighed, hun troer
KK:10 paa Enhver, som Kirken havde ondt · Øie paa ( cfr. Listen p. 10 og 11.). Og efter
AE, s. 547 t see sig om, selv om man fik · Øie paa Barndommens yndige, fortryllende Landskab,
AE, s. 70 e, der ikke mathematisk faaer · Øie paa Beviset, men nøies med et Gadebekjendtskab,
EE1, s. 308 men dersom jeg kunde faae · Øie paa dem, saa de ikke saae mig .........
NB17:15 d der er paafærde; faaer · Øie paa den pæne Mand, og siger i samme
TAF, s. 299 e, saa Ingen, Ingen kan faae · Øie paa Den, der er skjult bagved: saaledes
2T43, s. 13 min Læser, pludselig fik · Øie paa den, kastede sig ned paa sin Vinge,
YTS, s. 247 min Læser, pludselig faaer · Øie paa den, kaster sig ned paa sin Vinge,
EE1, s. 12 Forbigaaende at fæste mit · Øie paa den. Efterhaanden fik hiin Secretair
KG, s. 256 dt Øie kjerligt kunne faae · Øie paa det Godes Mulighed! – Der er
EE1, s. 373 aa Præsten, fæster mit · Øie paa det skjønne broderede Lommetørklæde,
DS, s. 169 eller dersom vi fik ubetinget · Øie paa det Uendelige – dog dette forhindre
JJ:217 erten i den ene Haand for at faae · Øie paa det, da Havets Bevægelse forstyrrer
TSA, s. 76 Fleste ville vanskelig faae · Øie paa det, de ville i Forhold til en Medlevende
CT, s. 241 m dem – dersom Du faaer · Øie paa det, eller det ligesom faaer Øie
AE, s. 104 temet, naar jeg blot kan faae · Øie paa det. Hidtil er dette ikke lykkedes
CT, s. 241 det, eller det ligesom faaer · Øie paa Dig, saa forandres Alt; det paa en
DS, s. 215 at saasnart jeg fæster mit · Øie paa Din eller paa nogen selv den redeligste
EE1, s. 430 instrueret. Da falder hendes · Øie paa eengang ind i Cabinettet og paa Fortepianoet,
DD:208 t eget Øie og af sit eget · Øie paa eengang. / Hastv: Længe nok har
SD, s. 153 Ridder, der pludselig faaer · Øie paa en sjelden Fugl, efter hvilken han
NB6:38 lt – naar da den blot faaer · Øie paa En, som er noget Anderledes end Præsterne
AE, s. 324 storiske Speculanter kan faae · Øie paa En. Man frygter ved at blive et enkelt
EE1, s. 190 e om i en Huulvei, faldt mit · Øie paa et Kloster, der laae høit oppe paa
EE1, s. 114 Orden, at Don Juan har faaet · Øie paa et Par Skjørter og nu strax skal
NB30:49 elser af Livet have et ondt · Øie paa Forholdet til det andet Kjøn, fordi
EE1, s. 173 Menneske, naar man kun faaer · Øie paa ham i det Nu, da han bøier om ad
TTL, s. 464 Intet. Thi hvis Du kunde faae · Øie paa ham, den blege, glædeløse Høstkarl,
BI, s. 202 epsiades slet ikke kunde faae · Øie paa ham, end at fremstille ham hængende
NB32:16 er saa at man ikke kan faae · Øie paa ham. Man taler om ikke at kunne see
LA, s. 66 r, at man slet ikke kan faae · Øie paa Handlingen. Som den Bedagede understøttende
G, s. 20 fterhaanden havde faaet et ondt · Øie paa hans Elskede. At hun slet ikke skulde
PMH, s. 86 itstaaende Mand kaster sit · Øie paa hans ubetydelige og fordringsløse
AE, s. 169 g, at jeg end ikke kunde faae · Øie paa hans Velærværdighed, der godhedsfuld
G, s. 61 ænk Dem, at jeg først fik · Øie paa hende i det Secund, da Maskineriet
SLV, s. 82 se Røgen, nu hvilede hans · Øie paa hende med en Hengivenhed, som Blikket
EE1, s. 313 d ubemærket, da faldt mit · Øie paa hende. Det fæstede sig urokkeligt
EE1, s. 381 utenanten har allerede faaet · Øie paa hende. Pas nu vel paa, min kjære
EE1, s. 381 bigaaende fæstede jeg mit · Øie paa hiin Jalousi, da pludselig den mørke
FB, s. 128 t. Jeg faaer i ethvert Moment · Øie paa hiint uhyre Paradox, der er Indholdet
Papir 575 uopdragne Unger. Neppe faae de · Øie paa Hunden, førend de begynde at mishandle
EE1, s. 384 en ung Pige; man maa have et · Øie paa hver Finger. Der var en Nymphe, Cardea,
Papir 98 dermed at betegne, at det har et · Øie paa hver Finger; men at dette Øie ikke
4T43, s. 128 ig mod Dig selv, fæst Dit · Øie paa Job; om han end forfærder Dig, det
JJ:506 den og jeg vil ikke fæste mit · Øie paa Kalken, men paa den der rækker mig
CT, s. 161 aa har vendt Dig om, og faaet · Øie paa Maalet ( Evighedens), saa lad Maalet,
NB2:104 , der strax saasnart de fik · Øie paa mig begyndte at grine og overhovedet
Not15:4 velsen med Schlegel fik hun · Øie paa mig i en Kirke. Jeg lod hende beholde
NB2:50 / I Samvittigheden har Gud faaet · Øie paa mig, og nu er det gjort mig umuligt,
NB:33 men nu har Misundelsen faaet · Øie paa mig. Hvorfor skal han have Lov at kjøre
DS, s. 169 m det Ubetingede ubetinget fik · Øie paa os – dog dette Blik unddrage
DS, s. 169 ste: dersom det Ubetingede fik · Øie paa os eller vi paa det, saa vilde det
NB2:156.a egynde, han kan slet ikke faae · Øie paa Problemet, fordi han allerede længst
3T43, s. 99 lev Dag, kunde han ikke faae · Øie paa Skystøtten. – Den derimod,
DD:208 endigviis maa boe. Han faaer · Øie paa Springgaasen gaaer ham med dyb Ærbødighed
NB9:56 r jeg bestandigt har havt · Øie paa, Forvexlingen med en Apostel. Indtræder
SFV e jeg strax. Jeg havde ogsaa selv · Øie paa, hvad der maatte gjøres, da paa
OTA, s. 208 e, som Deeltagelsen kan faae · Øie paa, men der er ogsaa en Ønskets Lidelse,
IC, s. 214 han aldeles Intet kunde faae · Øie paa, som lignede et Uhyre. Saa kom der
NB27:62 . / Og just Dette har Χstd. · Øie paa. Der hvor Stoicismen vilde sige: nu
KG, s. 166 Du betragter ham med det ene · Øie prøvende, forskende, mønstrende,
EE2, s. 181 ieblik. See, derfor er hans · Øie saa mørkt, at Ingen kan taale at see
AE, s. 216 and, der for den Dødeliges · Øie saae ud som en Vished, der var høiere
KG, s. 17 lte Kildevæld, hvilke intet · Øie saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed
EE1, s. 171 dste, thi Pilen i en Qvindes · Øie saarer ikke vort hærdede Bryst, og de
Papir 306 s Du derimod priser Troens · Øie saligt, at det saae Troens Gjenstand, saa
BB:19 tande i og for sig opfattende · Øie savnes, og han udrustes med en god Deel
KG, s. 75 jellighederne. Det sandselige · Øie seer altid Forskjellighederne og seer til
NB27:51 dte til sig selv. / Med et halvt · Øie seer Barnet, at som Forældrene foreskrev
KG, s. 166 nde, ak, og kun med det andet · Øie seer Du, at han er den Elskede. O, men
3T43, s. 70 heden ikke seer; thi et ondt · Øie seer endog, at Herren gjør Uretfærdighed,
Papir 21:1 ledes erkjendende ɔ: et · Øie seer et andet, et Øre hører et andet,
EE1, s. 222 og dog hvor kraftfuld, hans · Øie seer ikke ud til at have udgydt, men drukket
IC, s. 188 man seer det paa ham, hans · Øie seer Intet af hvad der ligger nærmest
3T43, s. 71 de op i det Urene; men dette · Øie seer jo ikke det Urene men det Rene, som
DS, s. 210 gstaveligt, et Kors, og intet · Øie seer Korset og Stjernen sammen i en høiere
OTA, s. 219 kkende, thi i den Modiges · Øie seer man ikke, at det sandselige Øie
EE1, s. 391 overalt for Cordelia, hendes · Øie seer mig bestandig. Hende forekommer det
NB2:50 t mig umuligt, at glemme at dette · Øie seer mig. Det at Gud saae paa mig gjorde
EE1, note ammen. Ligesom det speculative · Øie seer sammen, saaledes hører det speculative
NB25:97.a fE, saa man strax med et halvt · Øie seer, man maa huske paa, at Leiesvendens
EE1, s. 399 rit som en Sløife. Hendes · Øie skjuler sig bag dets Laag, hendes Barm
EE2, s. 263 ive her? / Thi hvor den Vises · Øie skuer, / Det møder lutter Lidelser.
KG, s. 284 g større omkring sig. Hans · Øie skærpes og bevæbnes, ak ikke i Sandhedens
EE2, s. 172 ig maaskee ikke, Dit graadige · Øie sluger den uden at Du mættes, men det
TS, s. 51 ere Belysning er for Den, hvis · Øie smerter; og betænk, at dette er Dit
KG, s. 280 seet, derhos med bevæbnet · Øie snart fjernsynet opdaget ellers usynlige
BA Grunden, det er ligesaa meget hans · Øie som Afgrunden; thi hvis han ikke havde
AE, s. 209 noget saa uendeligt Stort for · Øie som den objektive Sandhed, saa kan man
EE1, s. 140 r havt det Tilfældige for · Øie som det Almene, den, som nu med psychologisk
Brev 141 orestiller en Krands og et · Øie som seer denne Krands. / Min Regine! /
Brev 36 altsaa hurtigt, med nedslaget · Øie stjæler jeg mig saa at sige gjennem
EE1, s. 49 Andre, men ikke for mig, hvis · Øie straalede af Fryd; naar jeg da gaaer Menneskene
EE1, s. 389 fter, i hvilke det lykkelige · Øie strax ahner en ældre Skrift, der i Tidens
CT, s. 60 n Afgrund under sig, for dens · Øie svimler det aldrig i denne Høihed, dens
NB10:91 m er frygteligt nok. Men mig for · Øie svæver bestandigt, at der blev spyttet
EE1, s. 313 lygtet bort, og min Sjæls · Øie søger forgjeves at indhente hende med
DD:195 Jord – men naar Sjælens · Øie søger Gud og vi føle den uendelige
TTL, s. 407 nd med en saadan Magt, at Dit · Øie søgte Jorden, at Blodet veeg fra Din
EE1, s. 313 blind? Har Sjælens indre · Øie tabt sin Kraft? Jeg har seet hende, men
OTA, s. 284 maatte bringe det stirrende · Øie til at bevæge sig, maatte adsprede det
EE:102 n Beslutning vil opklare Dit · Øie til at randsage Dig selv, om Du virkelig
EE1, s. 336 behøver man blot et halvt · Øie til at see, naar man seer paa hans tvende.
Papir 306 de et Msk. Alt, oplod hans · Øie til at skue, aabnede hans Mund til at udtale,
OTA de staae ret tydeligt for Sjelens · Øie til at sprede Taagerne, styrk til uforandret
NB24:106 ved vor Tid, at den har et ondt · Øie til det Opsminkede. / Troen – »
EE1, s. 172 Moment. Der hører et eget · Øie til for at see det, et eget Blik for at
EE1, s. 423 g tillige altid havt et ondt · Øie til hende. Jeg antager nemlig, at hun egentlig
YTS, s. 268 e med stolt at opløfte sit · Øie til Himlen, ham staaer Gud imod, og Guds
KG, s. 194 at der hører et kyndigere · Øie til strax at kjende den falske Seddel.
EE2, s. 115 sk Trylleri. Overalt var hans · Øie tilstede, naar hun saae sig om, var det
EE1, s. 314 sig ikke, jeg kunde rive mit · Øie ud for at straffe det for sin Glemsomhed.
SLV, s. 21 gter blot Hukommelsen. Ude af · Øie ude af Sind tænker han, naar han blot
AE, s. 93 ue Dig ind i dit tænksomme · Øie uden en stille Opløftelse! Altsaa her
AE, s. 215 en hele Omgivelse, medens mit · Øie udover den Muur, som omgiver Haven, skuede
EE1, s. 313 Udfaldet, saaledes blev mit · Øie uforandret, forstenet i den engang antagne
4T43, s. 151 men bøi Dit Hoved og Dit · Øie under Formaningen, at den maa lyde herovenfra
EE:113 get man dog altid bør have for · Øie under Læsningen af den hellige Skrift,
4T43, s. 140 forvanskes. Medens da Troens · Øie urokkeligt vedbliver at tragte efter det
EE2, s. 290 e vare paa, saa følger mit · Øie uvilkaarligt hendes Bevægelser, jeg
3T43, s. 66 at Angesten altid havde eet · Øie vaagent, selv naar Kjerligheden var mest
Not11:16 saa synes at have haft for · Øie var en Denk-Wissenschaft. Saaledes er Geometrie
FB, s. 109 vedes som forhen; men Abrahams · Øie var fordunklet, han saae ikke Glæden
4T43, s. 135 hjalp det Dig ogsaa, at Dit · Øie var lukket, saa Verdens Glands forlystede
HH:27 Thi hvad hjalp det Dig og, at Dit · Øie var lukt, saa Verdens Glands ikke frydede
EE1, s. 322 or at slaaes med ham. Hendes · Øie var stort og straalerigt; naar man skuede
JJ:87 han ukjendelig for ham, hans · Øie var vildt, hans Mine isnende, de ærværdige
EE1, s. 386 g ved ømmere end Moderens · Øie ved Barnet; tillidsfuldere end den Bedendes
3T43, s. 96 av dem. Da forlyster han sit · Øie ved Jordens Glands, glæder sig over,
AE, s. 254 kulde jeg have fortryllet Dit · Øie ved Synet af de mange Tilhængere, ligesom
NB35:42 e vilde erstatte Manglen af · Øie ved Villighed, og hvorved da maa bemærkes,
DD:195 ar engang det hender sig, at vort · Øie vender sig mod Himlen og vi forbauses over
IC, s. 181 Fornedrelsen, hans Sind, hans · Øie vendt mod Høiheden, hvilken Du indgik
DS, s. 231 et, Dit Sind nedbøiet, Dit · Øie vendt mod Jorden! Hvad er dette? Saaledes
G, s. 14 n vil atter kaste sig hen, hans · Øie vil atter fyldes med en Taare, han vil
NB35:42 dig som hvis en Synaal uden · Øie vilde erstatte Manglen af Øie ved Villighed,
LP, note Roman, idet Digteren da med sit · Øie vilde skue det i hans Somnambule-Tilstand
EE1, s. 186 de, jo mindre saae han; hans · Øie vilde stundom fyldes med Taarer, men jo
G, s. 41 hun var seet, end mindre at mit · Øie vogtede paa hende; det havde ogsaa været
3T43, s. 71 r ikke efter Gaven, men dens · Øie vogter paa Herren. Naar der i Hjertet boer
DS, s. 169 er derfor vi travlt give vort · Øie Ærende i Endelighedens Tjeneste: dersom
F, s. 523 g viser ham, hvad det jordiske · Øie ønsker, at see Græsset groe, det
EE2, s. 223 ligestemt Sjæls romantiske · Øie«, dertil er Du for klog. Du flyer Vidner,
Papir 254 r Kjøbenhavnsposten for · Øie) ikke omtaler det meget anbefalende
NB16:35 ne Staternes Mudder-Maskine, for · Øie). Ligeledes burde Mulct og Straf skærpes
F, s. 486 undigere Maade at komme Den for · Øie, af hvem man ønsker at læses. /
SLV, s. 361 eg hver Taare bort af hendes · Øie, ak som Skolebørnene gjøre det, at
Papir 306 ikke sees af det jordiske · Øie, altsaa heller ei vise sig i Indbildningens
NB27:51 iblandt, seer med et halvt · Øie, at det blev reent pine galt om man vilde
NB27:51 t, kort Barnet seer med et halvt · Øie, at det gaaer anderledes til her –
OTA, s. 321 den sandselige Indbildnings · Øie, at det nu i Afgjørelsens Alvor kan vise
4T44, s. 315 t han bestandigt har Gud for · Øie, at han, medens han selv Intet formaaer,
SLV, s. 453 agter ham, seer med et halvt · Øie, at han: selv bedragen af Livet ved blot
AaS, s. 42 egen moralske Forbedring for · Øie, at jeg aabent og uforbeholdent tilstaaer
NB7:28 mod Gud. Jeg kan see med et halvt · Øie, at saa langt ud som jeg selv er, faaer
BI, note torisk virkelige Begivenhed for · Øie, at Socrates flere Gange blev afbrudt, men
OTA uforandret kun at have dette for · Øie, at vi ved at ligne Dig og ved at følge
Papir 306 lystelig for det jordiske · Øie, da den var Jøder en Forargelse og Græker
AE, note , hvad her nærmest haves for · Øie, den Overgang dannet, ved hvilken die Existenz
AA:6 r Alt foregaaer alene for dens · Øie, der alene bivaanede det første Bryllup
3T43, s. 83 den ikke. Hvor skulde og det · Øie, der elsker, faae Tid til at see efter hvad
BI, s. 81 lade ham forsvinde igjen. Det · Øie, der engang har seet ham, seer ham nu med
Brev 128 Ansigt, hvor fortryllende er et · Øie, der forstaaer ethvert Vink? Det er som
JJ:241 angeren, med » en Dame for · Øie, der fra Borgens Altan staaer og vinker
KG, s. 162 relsens og Mildhedens lukkede · Øie, der ikke seer Mangler og Ufuldkommenheder.
EE1, s. 50 en Mulighedens Lidenskab, det · Øie, der overalt evigt ungt, evigt brændende
Papir 306 Græker en Daarskab. Det · Øie, der saae den var altsaa ikke det jordiske
EE1, s. 387 t Overordentlige. Ligesom et · Øie, der seer ud over sig selv, saaledes seer
AE, s. 133 dendes Blik, men et Menneskes · Øie, der skal gjennemskue) er netop det Verdenshistoriske,
Papir 306 ordiske Øie, men Troens · Øie, der skuede tillidsfuldt gjennem Forfærdelsen
EE2, s. 272 r, en Kjender, jeg fordrer et · Øie, der skuer i Løndom, der ikke bliver
KG, s. 162 t den er Beundringens aabnede · Øie, der søger Fortrin og Fuldkommenheder.
Brev 128 en, et usvigeligt Haab det · Øie, der tager Sigte. / Hermed følger en
NB27:32 ig ligesom ved Erfaring det · Øie, der umiddelbart seer Principerne. /
FB, s. 154 , og hvor var det misundelige · Øie, der var saa ufrugtbart, at det ikke kunde
PMH, s. 75 havt Naturens Categorier for · Øie, deraf, at det jeg » tenderer til
EE1, s. 362 e, og den glade Hilsen i sit · Øie, derfor saae hun paa eengang saa hjemlig
Papir 96:1 det saae de ei med det udvortes · Øie, det viste sig for en indre Intuition. Hvor
KG, s. 375 ee nogen Splint i Din Broders · Øie, eller falde paa at anlægge denne rædsomt
IC, s. 139 , det milde Blik, det venlige · Øie, eller hvad ellers en saadan fjantet Præst
CT, s. 53 stærkere, hvem det kom for · Øie, for hvem det er til. Forbilledet er en
EE1, s. 146 det, jeg nærmest har for · Øie, fordi den er den til den tragiske Skyld
AE, s. 478 Undersøgelsen med den for · Øie, fordybende sig i Existentsen, gaaer tilbage.
SLV, s. 449 og, hvis han havde et aabent · Øie, føre et nydelsesrigt Liv blot ved at
CT, s. 97 sig Taage hænger for hans · Øie, han gider slet Intet; men dog ønsker
EE2, s. 271 , der har en Belønning for · Øie, han glemmer den anden Strid; vinder han
OTA, s. 166 ar den Tvesindede mindre for · Øie, han tænker nærmere paa Verdens Straf;
NB14:82 thi Døden havde han altid for · Øie, han var jo kommet til Verden for at døe,
Brev 159.4 Andet, jeg ogsaa har for · Øie, har virket afgjørende: og jeg har besluttet
CT, s. 288 ke til for Dig: med nedslaget · Øie, hemmelighedsfuldt ligesom flygtede Du her
EE2, s. 58 n, en Taare bæver i hendes · Øie, hun giver Dig den atter tilbage, Du kysser
Oi6, s. 273 Rette, han seer med et halvt · Øie, hvad Brand-Majoren seer, at det Compagnie,
Papir 369 n skal være Slægtens · Øie, hvilken Forvirring maa der da ikke være
CT, s. 268 g med det hellige Maaltid for · Øie, hvor Ingen tør komme uden vel forberedt,
EE1, s. 230 aa seer man dog med et halvt · Øie, hvor lidet der vides Beskeed med, hvorledes
KG, s. 256 elsen! – Der er et ondt · Øie, hvor skulde et ondt Øie kjerligt kunne
KG, s. 337 es Glæden lyser ud af hans · Øie, hvorledes dette kjerlige Blik saa mildt
EE1, s. 375 ke var forandret, men at det · Øie, hvormed Du seer mig, var forandret; eller
EE1, s. 288 lle Mennesker det Samme. Det · Øie, hvormed man seer Virkeligheden, maa bestandig
BI, s. 143 peider med sit aldrig lukkede · Øie, i idelig Bevægelse, deeltagende i enhver
FB, s. 142 gelse, sortner det for mit · Øie, i samme Øieblik beundrer jeg det absolut,
4T44, s. 328 seer Skjæven i Broderens · Øie, ikke Bjelken i det egne, at det dømmer
OTA, s. 165 ikke synlig for det jordiske · Øie, ikke hørlig for det jordiske Øre,
BI, s. 235 med sine Disciples Bedste for · Øie, indgik med dem, at han herved dog kunde
SFV, s. 20 e Skrift skulde komme dem for · Øie, især henvender sig til Saadanne, som
BI, s. 175 eder sig for dets betragtende · Øie, kan det let troe, at det ogsaa skylder
NB2:49 gjør dette Forsøg, luk Dit · Øie, lad Dig ikke forstyrre af noget eneste
BI, s. 172 lige Forskeres Resultater for · Øie, lempet mig efter dem, saavidt det var mig
LP, s. 41 vad vi her nærmest have for · Øie, man taler som en Ældre om Livs-Indtrykket,
OTA, s. 134 rbigaaende, see det med halvt · Øie, med deelt Sind, see det og dog ikke see
4T43, s. 173 ae, at den lukker aldrig sit · Øie, medens han sover; da veed han, at det er
3T44, s. 256 læste apostoliske Ord for · Øie, medens Tanken hviler sig paa Tilkommelsens
KG, s. 375 eer Du Splinten i Din Broders · Øie, men Bjelken i Dit eget bliver Du ikke vaer?«
Oi8, s. 363 til; den er tilstede, lutter · Øie, men den skjuler sig, vil, just for ret
BI, s. 118 r den qvalitative Ulighed for · Øie, men derfor mangler det Baand, der er istand
SLV, s. 236 Maaskee ligger Feilen i mit · Øie, men jeg har aldrig seet et Venskab, hvor
Brev 81 ene, det har sortnet for mit · Øie, men jeg stiger atter op igjen. Der er dog
EE1, s. 408 Bryst, og da ikke lukker mit · Øie, men skuer ud over det, da seer jeg en Engels
Papir 306 r altsaa ikke det jordiske · Øie, men Troens Øie, der skuede tillidsfuldt
NB11:125 n dog med den Mulighed for · Øie, menende, at Tiden maatte medføre at
BMD, s. 151 end er, hvem dette kommer for · Øie, min Ven: naar jeg læser i det nye Testamente
CT, s. 94 imod, da det sortner for dit · Øie, naar Andre maaskee let kunde ville bevise
Papir 306 r ængstede det jordiske · Øie, naar den Seende vidste, hvad han skulde
KG, s. 170 om optændes i den Enkeltes · Øie, naar han hidset og hidsende raser med i
EE1, s. 306 a da kan have for Sjælens · Øie, naar han ikke kan see Gjenstanden, fordi
EE1, s. 428 a Solen lukker sit speidende · Øie, naar Historien er forbi og Mytherne begynde,
Not8:24 ar da Solen lukker sit speidende · Øie, naar Historien er forbi, da vil jeg ikke
NB2:49 agerie saaledes at lukke sit · Øie, naar man dog maaskee kunde have det saa
EE2, s. 131 da har man blot det Andet for · Øie, naar man gaaer ned ad Bakke, da maa man
KG, s. 102 ndighed derimod er som lutter · Øie, nødsager først den Tiltalte til at
PMH, s. 73 havt Naturens Categorier for · Øie, og at jeg har gjort dette, » synes
OTA, s. 191 men sætte sig den ene for · Øie, og huske paa, at hans Fremtid er –
TAF, s. 299 or at byde ham, at lukke sit · Øie, og hvilken Myndighed for derpaa at byde
FB, s. 143 holdt Narredragten op for mit · Øie, og jeg forstod dens Mine, at det var mig,
OiA, s. 10 der udstrække sig for hans · Øie, og jeg forundrer mig blot over, at han
AA:6 ene, og Alt forsvandt for mit · Øie, og jeg vendte tilbage med veemodsfuldt
PS, note nu engang ind i hans romantiske · Øie, og skilles fra ham som Ven og Fostbroder
G, s. 47 dselig noget at gnave i mit ene · Øie, om det var et Øienhaar, et Fnug, et
Not5:31 nd sortner nok saa meget for Dit · Øie, om Tankerne forvirre sig, Du er dog som
SLV, s. 72 er der mig en ny Cordelia for · Øie, opfører jeg Ringen Nr. 2. Men I ere
FB, s. 118 at det ikke sortnede for hans · Øie, saa han hverken saae Isaak eller Væderen!
TAF, s. 299 paa at byde ham aabne Troens · Øie, saa han seer Reenhed hvor han saae Skyld
Not6:34 skjønnere i det taareblendte · Øie, saa meget skjønnere som Regnbuen er
4T43, s. 150 ver rettelig, han lukker sit · Øie, saa seer Du jo ikke Gaven, hvor lille den
NB10:177 d deri? Pressen! Aabner jeg mit · Øie, seer mildt ud og paa Enhver – saa
DD:208 t seer bagfra ind i sit eget · Øie, seer saa at sige ud og ind i sit eget Øie
NB19:39 med saadanne Idealer for · Øie, som altid have foresvævet mig –
OTA, s. 153 der har et bestemt Maal for · Øie, som Den, der derfor ikke seer sig meget
4T44, s. 360 skæmmet og med nedslagent · Øie, som gik Du paa forbudne Veie, vedkjend
LF, s. 25 ennesket med de mange Ting for · Øie, som han vil søge – da henvender
CT, s. 113 al være aftørret af det · Øie, som nu lyser straalende af Glæde; hvert
DS, s. 210 spredende – saligt det · Øie, som seer den! – himmelsk Glands over
HH:14 adte, ene med vor Sorg, og dog dit · Øie, som skuer i Løndom, med Velbehag hvilede
KG, s. 185 n Begeistret » luk Dit · Øie, stop Øret, hold Dig til Uendelighedens
Papir 254 t som ene har havt dem for · Øie, sætte udenfor al Tvivl. Af min hidtil
CT, s. 308 de forgjeves gribe efter hans · Øie, thi det trækker han tilbage, og negter
Brev 36 ende, og derfor med nedslaget · Øie, trodsende paa sit Ildebefindende, end ikke
KG, s. 347 ? Ordsproget siger jo: ude af · Øie, ude af Tanke. Og det kan man altid være
AE, s. 135 lp af eet dybt og eet blaat · Øie, ved Hjælp af Kjendskab til Verdenshistorien,
EE1, s. 380 t næsten sortner for vort · Øie. – – – Hvad hun maa lære
EE:37.b den ideale Individualitæt for · Øie. – / d. 23 Martz 39. / Jeg hørte
EE1, s. 186 lbage end et taareblændet · Øie. / 2. Donna Elvira / Vi lære denne Pige
AE, s. 105 t Menneskes svage dødelige · Øie. / Altsaa: a) et logisk System kan der
EE1, s. 408 vnen kan nedlade sig paa mit · Øie. / Din Johannes. / Jacta est alea. Nu maa
KG, s. 376 mme Splinten i hans Broders · Øie. / Hvor strengt er ikke dette christelige
BA, note illedlig fremstiller Gud som et · Øie. / I det N. T. findes en poetisk Omskrivelse
Papir 434 strax opdager med et halvt · Øie. / Men dertil kommer en anden Vanskelighed.
NB21:33 Gud seer med en Milliondedeel af · Øie. / Vi ville ikke blot fritages fra at vove,
Not3:18 vert med Konstsands begavet · Øie. Der spørges ikke om, naar vi staae for
NB26:9 bestandigt have hans Liv for · Øie. Det hykkelske Objektive er at tage hans
EE1, s. 387 aldte Stemning bestandig for · Øie. Det kunde naturligviis aldrig falde mig
EE1, s. 397 se at følge hende med mit · Øie. Det var en meget generet Stilling, der
KG, s. 375 ie blev en Splint i Ens eget · Øie. Dog Christendommen er endnu strengere:
OTA, s. 153 – med det Gode ene for · Øie. Eller gaaer han som Den, der ad Lystens
BA, s. 321 om Arvesynden in mente og for · Øie. Forsaavidt faaer det da ogsaa om end taust
BI, note ne Tiders Eiendommeligheder for · Øie. Hegel siger meget rigtigt ( Geschichte
EE1, s. 306 det kan jeg føle med mit · Øie. Hendes Øie – ja det har jeg endnu
EE2, s. 158 det bestandig svimler for mit · Øie. Jeg vil derfor begynde Sagen fra en anden
PS, s. 266 see det, og oplod ham Troens · Øie. Men at see denne udvortes Skikkelse var
CT, s. 296 lse og Død ret levende for · Øie. O, der ere De, som maaskee bede, at det
NB4:25 Lidelse og Død ret levende for · Øie. O, der ere de, som maaskee bede, at det
IC, s. 220 ning, ene med Forbilledet for · Øie. Og det Sprog derimod, Du taler, er efter
4T43, s. 138 y borttager fra den Troendes · Øie. Staaer dette ikke fast, vil Du i denne
KG, s. 376 det er Bjelken i Dit eget · Øie. Øvrigheden har vel allerede anseet det
3T43, s. 69 ndvortes fra udgaaer et ondt · Øie.« Men et ondt Øie opdager meget, som Kjerligheden
KG, s. 13 kke kan see med sit sandselige · Øie: da burde man først og fremmest lade
AE, s. 33 enso, men med denne Udsigt for · Øie: saa slutter den: ergo kan Du nu bygge din
OTA, s. 145 lt løber ud i Eet for hans · Øie: saaledes har et saadant Menneske svimlet
EE1, s. 305 en Bøn, en Taare i Deres · Øie; begge Dele ere lige skjønne, jeg tager
SLV, s. 111 t har Vidunderet stadigt for · Øie; det er beskedent og i Dølgsmaal, dog
EE1, s. 416 jelmske Blik; det attraaende · Øie; det hængende Hoved; det overgivne Sind;
IC, s. 192 Verden med dette Billede for · Øie; han behøver ikke, som Fromheden følte
IC, s. 188 n paa Ilden og Flammen i hans · Øie; han gaaer som en Fremmed, og dog er han
IC, s. 229 aa ham, saa dog en Alvidendes · Øie; han har den Opgave: at være sig selv,
EE1, s. 349 es Replik mig let, og hendes · Øie; jeg har en ganske enkelt Gang seet en Tilintetgjørelsens
BB:22 denne for Situationer øvet · Øie; man kommer under Læsningen tidt til
Not1:7.z2 har den dogmatiske Theorie for · Øie; men bruger det ogsaa om Bod, Anger o: s:
IC, s. 228 see med, ja den er som lutter · Øie; men det vilde jo være meget forstyrrende,
PS, s. 265 r viser sig for Sjelens indre · Øie; seer han nu denne, da vil jo Tjenerens
4T44, s. 344 ed det fjerne store Maal for · Øie; skulde han et Øieblik blive betænkelig,
KG, s. 378 ham, om Splinten i Broderens · Øie; thi en Saadan vil helst tale til Gud ene
AA:14 r overalt seer Funken for sit · Øie? Hvad Under, om denne Funke eller Plet forstyrrer
EE1, s. 308 derved saa skuffende som et · Øie? Man marquerer høi Qvart, som Fægteren
    · Øieblik 3329
EE:119 r for den nervesvage indtræder · Øieblike, hvor Øiets Nerver blive saa mikroskopisk-skærpede,
Brev 130 veed, at ogsaa Du kjender · Øieblikets Uendelighed. Blot det ikke kommer for silde.