S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
AE, note g overtroisk og bedrager Gud for · Øieblikkets anstrængede Erhverven af det eengang
KG, s. 363 t jo aldeles umuligt at vinde · Øieblikkets Bifald – ved en sand Tale om den
JJ:446 ldestgjørende. / At jage efter · Øieblikkets Bifald er ligesom at jage efter sin egen
BA, s. 440 ængelige og saa prikne paa · Øieblikkets Bifald som en Spotter. / Med hvilken industriel
CT, s. 235 slighedens Ære og Agtelse, · Øieblikkets Bifald, bliver medskyldig i det usande
CT, s. 235 blikket og derved at høste · Øieblikkets Bifald, det er, for at bruge et fremmed
KG, s. 363 Kjerlighed søger at vinde · Øieblikkets Bifald, maa man dog vel først forvisse
CT, s. 234 , det Sande kan umuligt vinde · Øieblikkets Bifald, maa nødvendigviis vinde dets
KG, s. 363 andheden er ham vigtigere end · Øieblikkets Bifald, skylder selv at gjøre opmærksom
KG, s. 363 an skulde slumpe til at vinde · Øieblikkets Bifald. Af det her Udviklede sees ogsaa
TTL, s. 420 l flettes – hver Dag af · Øieblikkets Blomst. Evigheden er ikke her færdig
OTA, s. 171 ndse, for ham er Evigheden · Øieblikkets blændende Gøglespil. /
RK, s. 189 l, hvis Ild ikke skal slukkes, · Øieblikkets brændende Spørgsmaal: at officiel
PS, s. 261 det Foregaaende udviklet som · Øieblikkets Conseqvents, og viist, at Øieblikket
PS, s. 255 xet atter er Øieblikket. / · Øieblikkets Dialektik er ikke vanskelig. Socratisk
CT, s. 95 jævelens Hjælp uddrives · Øieblikkets Djævel, og der farer syv værre ind.
OTA, s. 196 nneske skal vise, om han har · Øieblikkets eller det Eviges Syn, bag efter er det
KG, s. 363 r? Nei, umuligt. Kjerlighed i · Øieblikkets eller det Øieblikkeliges Forstand er
LA, s. 15 n lærer noget Andet end af · Øieblikkets Eminentser: til saaledes at lære det
KG, s. 323 af Øieblikkets Skynden og · Øieblikkets Fare, der synes at indskærpe, at det
EE1, s. 166 rt Selskab, stemme bedst med · Øieblikkets Festlighed, med den hele Omgivelse. Thi
Papir 370 Fordringer blive tilsidst · Øieblikkets Fordringer. Dag-Pressen slæber saa en
NB13:44 ngere vilde have ( hvorved jeg i · Øieblikkets Forstand har skadet og sinket min Sag)
TSA, s. 85 a kunne være hvad Tiden i · Øieblikkets Forstand kræver, være Tidens Fordring;
OTA, s. 214 Afgjørelsen; den har kun · Øieblikkets Forstand paa en Afgjørelse, ved hvilken
NB5:94 nter til Opbyggelse. / Det seer i · Øieblikkets Forstand ud som udrettedes der langt, langt
OTA, s. 202 og hvad han ikke udretter, i · Øieblikkets Forstand, det er ikke hans Sag; han udretter
OTA, s. 202 hed, netop derfor vil han, i · Øieblikkets Forstand, udrette meget Mindre ved ikke
OTA, s. 196 l Opoffrelse helliget Liv, i · Øieblikkets Forstand, udrettet saa lidet, som Jesus
KG, s. 362 ts Maal« og aldeles i · Øieblikkets Forstand. Al Meddelelse skal indrettes
BOA, s. 237 mmelhed, hvad kan tvinge hiin · Øieblikkets fortvivlede Overspændthed? Det Ethiske.
Papir 393 ifter vilde existere, naar · Øieblikkets Frembringelser ere glemte! Jeg har udsat
SLV, s. 453 der vinker, fornemmer I ikke · Øieblikkets Hasten, saa end ikke Timeviseren kan følge!
NB11:27 e min Opgave var jeg blevet · Øieblikkets Helt og Afgud; i saa Fald havde jeg nemlig
IC, s. 54 hele Landet – og han er · Øieblikkets Helt, hvor han gaaer og staaer omgiven
NB22:164 s kunde gjøre Lykke og blive · Øieblikkets Helt. / Men idet jeg holder igjen og gjør
SLV, s. 46 de ved at omslutte hinanden i · Øieblikkets Inderlighed, og al Elskovens Saligheds
AE, s. 491 n Erindring, i det Høieste · Øieblikkets Inderlighed. Det bliver altid et Spørgsmaal,
CT, s. 96 kommen til Regjeringen, eller · Øieblikkets Indfald. Indfaldet hersker, ogsaa i Forhold
4T44, s. 322 nneske ved at gyde al Qval i · Øieblikkets Korthed, de langvarige, der langsomt pine
EE1, s. 129 hen til et Væddeløb i · Øieblikkets Korthed. Derved dannes Overgangen mere
KG, s. 362 n længes bort fra al denne · Øieblikkets Larmen og Støien for at finde den Stilhed,
KG, s. 361 ver efter, da maa han netop i · Øieblikkets Larmen søge Glemsel for sit Fald, han
PS, s. 252 i Forstaaelse med hinanden i · Øieblikkets Lidenskab, og denne Lidenskab er netop
SLV, s. 123 ngling, hans Udtryk har ikke · Øieblikkets Lidenskab, og hvilken Fornærmelse i
NB4:80 ieblikket ell. de ved at tjene · Øieblikkets Lidenskaber Ærede og Anseete
TTL, s. 430 il at forsage Kjelenskabet og · Øieblikkets Lokken og Indbildningens Skuffelse for
BOA, s. 238 etop derfor har den Magt over · Øieblikkets Lykke, hvilken er en Rædsel. Selv den
KG, s. 361 dre har ikke bøiet sig for · Øieblikkets Magt og derved gjort Øieblikket end
Papir 370 færd. Dog Journalen har · Øieblikkets Magt og Udbredthedens Magt. Gjennem Forlæggerens
KG, s. 348 hvor let for Livets og · Øieblikkets Magter at overvinde en saadan Afmægtig.
OTA, s. 197 danne dengang, kort, da alle · Øieblikkets Magter, hvor forskjellige end Sindsstemningerne
Papir 396 Sandheds-Vidne. Det er især · Øieblikkets Magter, og ganske særligen Journalisterne
Oi10, s. 402 er Øieblikket – og · Øieblikkets Mand lystre saa Omstændighederne. Dersom
Oi10, s. 402 den er der, den rette Mand, · Øieblikkets Mand. / Dette er en Hemmelighed, som evigt
NB11:27 et, min Opgave tro, og blev · Øieblikkets Martyr, og just dette beviser, at jeg blev
NB13:75 virkelig var vovet ved at opgive · Øieblikkets Middel. Var Klogskab og det at ville det
NB13:75 llede. / Klogskaben bruger strax · Øieblikkets Middel; det Gode forsager at bruge det.
TS, s. 106 idet, utaalmodige bruge strax · Øieblikkets Midler, og utaalmodigen øieblikkeligt
NB4:57 af Journalisterne, af alle · Øieblikkets Msker. / Og saa kan man ikke forstaae min
EE1, s. 106 rde liste sig hen og benytte · Øieblikkets Mørke, medens Maanen stiger op igjen
KG, s. 31 v næsten som et Intet med i · Øieblikkets Narrespil, er dette da ikke, fordi han
EE2, s. 140 ve? Den sætter et Kors paa · Øieblikkets Node, jo længere den gaaer tilbage,
EE1, s. 331 en, jo interessantere. Denne · Øieblikkets Nydelse er, om end ikke i udvortes saa
AE, note slet ingen Abstraktion, men er · Øieblikkets Nydelse. I samme Grad som Eudaimonismen
OTA, s. 197 ieblikket at skjelne mellem · Øieblikkets og det Eviges Syn paa Sagen! /
OTA, s. 196 Men heller ei har nogensinde · Øieblikkets og Evighedens Syn paa den samme Sag staaet
TSA, s. 66 ten mellem to Forestillinger, · Øieblikkets og Evighedens, om hvad der skal forstaaes
KG, s. 170 se: ak, hvor vanskeligt da, i · Øieblikkets og i Lidenskabens Skynding strax at kunne
Papir 381 en, have Tider, hvor det i · Øieblikkets og Utaalmodighedens Forstand ligefrem er
OTA, s. 162 er, Hensynets feige Klynken, · Øieblikkets opblæste Ubetydelighed, Dunstens gøglende
OTA, s. 168 er, Hensynets feige Klynken, · Øieblikkets opblæste Ubetydelighed, Dunstens gøglende
SLV, note blandt Recensenter, der angive · Øieblikkets Pulsslag, eller blandt Theaterstormere,
EE1, s. 255 ghed, at det Comiske mere er · Øieblikkets Sag end det Tragiske; man leer derad og
OTA, s. 201 ve at forvandle det Gode til · Øieblikkets Sag, til Noget, der skal stemmes paa i
EE1, s. 419 Væren for Andet er altid · Øieblikkets Sag. Der kan gaae længere eller kortere
G, s. 10 ei Erindringens Vemod, den har · Øieblikkets salige Sikkerhed. Haabet er en ny Klædning,
SLV, s. 126 vorde beroliget. Det er ikke · Øieblikkets Skummen, vover Du at hengive Dig dertil
KG, s. 323 saa rolig, saa uforstyrret af · Øieblikkets Skynden og Øieblikkets Fare, der synes
SLV, note Seier en væsentlig, ikke en · Øieblikkets stakkede Triumph, men den, at Tiden ingen
LA, s. 87 lstede, maatte underkaste sig · Øieblikkets Standret i Bifald eller Misbilligelse.
EE1, s. 107 førelsens Hvirvel, hør · Øieblikkets Stilhed – hør, hør, hør
SLV, s. 454 ymret Stilling ved Tanken om · Øieblikkets store Opgave; men hidser ham ikke, thi
AE, s. 218 den indre Svaghed behøver · Øieblikkets stærke Stimulation. Til en Saadan at
OTA, s. 196 ende er netop Samtidigheden. · Øieblikkets Syn er det Skjøn, som i jordisk og travl
NB8:57 Hvor forunderligt det dog er med · Øieblikkets Syn og Historiens Syn. Til en vis Grad
OTA, s. 195 er gjøres Forskjel mellem · Øieblikkets Syn paa en Sag og Evighedens Syn paa Sagen.
OTA, s. 197 Troskab bøiede sig under · Øieblikkets Syn paa Sagen, at Alt var tabt. O, lader
CT, s. 191 elig opmærksom, den mellem · Øieblikkets Synd eller Synd i Øieblikket, og den
KG, s. 15 migreriets Bestikkelser, eller · Øieblikkets Tilsyneladelser, eller Timelighedens Forhold,
OTA, s. 197 aldrig gjøre dem travle i · Øieblikkets Tjeneste istedenfor taalmodige til at ville
AE, note ke, aldrig ladet den være i · Øieblikkets Tjeneste, aldrig lagt den comiske Opfattelse
Papir 270 Mange, der trælbundne i · Øieblikkets Tjeneste, forlystede sig en liden Stund,
2T43, s. 26 , hans Sjæl fængslet i · Øieblikkets Tjeneste. I den Forstand kunde man vel
3T43, s. 92 løgtigt kan benytte den i · Øieblikkets Tjeneste. Og Mennesket er Skabningens Herre,
BI, s. 250 ver den bundet af Individet i · Øieblikkets Tjeneste. Sophisten har ligesom hugget
4T44 trælbunden i Verdslighedens, i · Øieblikkets Tjeneste; dersom det er vist, at Tiden
BA, s. 407 mme med, blot eengang føre · Øieblikkets Valtz op, da har man levet, da bliver man
G, s. 47 ens Uro kun mindede om og angav · Øieblikkets Vellyst. Min Gang var svævende, ikke
AE, s. 560 er en Humorist; nøiet med · Øieblikkets Vilkaar, haabende at noget Høiere vil
2T44, s. 191 , som i Forhærdelsen greb · Øieblikkets Vished, men ogsaa Den, der løb paa det
CT, s. 239 en jo forefinde en Samling af · Øieblikkets Ærede og Anseete. Er det da til en saadan
NB14:138 ax at anbringe sin Smule Evne i · Øieblikkets øieblikkelige Tjeneste: saa bliver der
NB4:124 ed, er Selvkjerlighed ( » · Øieblikkets« Kjerlighed er Selvkjerlighed) og at det
NB:58 istere med et andet Perspektiv end · Øieblikkets, maa fremfor Alt passe paa at holde sig
AE, s. 487 existentielle Pathos ikke er · Øieblikkets, men Vedvarenhedens, vil den Existerende
KG, s. 71 rten og Glædens Tab er det · Øiebliklige – selv om dette Øieblik var Aar
Brev 59 r paa Tilskrifter, der fordre det · øieblikligt, da jeg naturligviis giør Undtagelser
KG, s. 95 ndskyldnings, ikke eet eneste · Øiebliks Afstand fra hvad han i dette Nu, i dette
EE1, s. 332 st. Lidt Ironi gjør dette · Øiebliks andet Øieblik til et af de interessanteste,
SLV, s. 123 rmelse i et lidenskabeligt · Øiebliks Blussen at ville takke for en saadan Kjærlighed.
EE2, s. 64 ikke blot i det forføriske · Øiebliks Evighed, ikke blot i Phantasiens og Forestillingens
NB17:62 just om at benytte det første · Øiebliks Fuldblodighed. Men religieust er Blodtab
4T44, s. 365 ham, saa han opblussede i et · Øiebliks gode Forsæt, uden dog, saasnart Taleren
IC, s. 172 saaledes var al denne et kort · Øiebliks Herlighed, den var blot med Hensyn til
CT, s. 66 higer og aldrig under sig et · Øiebliks Hvile, hvor Mange han ved Bestikkelse holder
DD:164 være en flygtig Tanke, ikke et · Øiebliks Indfald, ikke det jordiske Hjertes skuffende
CT, s. 267 han kan forvandle den til et · Øiebliks Indskydelse, til et Indfald, der sporløst
AE, s. 449 sse sig om, at det ikke er et · Øiebliks Lyst, et Umiddelbarhedens Indfald, der
NB27:41 Evighed til at fortryde denne et · Øiebliks Nydelse; eller en Timelighedens Levetid
LA, s. 87 dem. Den, der i det virkelige · Øiebliks og den virkelige Situations Samtidighed
LA, s. 87 t sig selv. / I det virkelige · Øiebliks og den virkelige Situations Samtidighed
AE, s. 215 etop bevarer den, ikke som et · Øiebliks Ophidselse og som en Qvindes Bedaarelse,
KG, s. 102 jerlighed ikke saa let var et · Øiebliks Ophidselse, der i næste Øieblik er
OTA, s. 186 orvexles med et høimodigt · Øiebliks Overspændthed. Den, der vil være
AE, s. 365 er i Længden har det store · Øiebliks Pathos. / Hvad der i Særdeleshed har
NB10:169 es fra Stedet baade til et · Øiebliks Rekreation og for længere Tid, thi det
FB, s. 146 Krog og tænkte: det er et · Øiebliks Sag det Hele, blot Du venter en Minut,
4T44, s. 336 rden: » det er kun et · Øiebliks Sag det Hele, fat blot en Beslutning, vov
EE1, s. 111 else er en Haandevending, et · Øiebliks Sag, hurtigere gjort end sagt. Jeg mindes
AE, s. 148 ), at Forstaaelsen blot er et · Øiebliks Sag, og i samme Øieblik er han i fuld
EE1, s. 95 k Indifferens. Det er kun et · Øiebliks Sag, snart er Alt forandret, da er ogsaa
4T43, s. 168 rib Din Sjel, som var det et · Øiebliks Sag, som foer Sjelen Een forbi og det gjaldt
BOA, s. 141 dsætning til det blussende · Øiebliks Skuffelse) er den sande Dyd, saaledes er
TS, s. 102 e, naar saa ogsaa blot ved et · Øiebliks Standsning den svært belæssede Vogn
Brev 314 or blot at fremme Sagen; men et · Øiebliks Standsning maa De tillade et skrøbeligt
AE, s. 440 vn er kun et Øieblik og et · Øiebliks Standsning, men Søvnen er en langvarig
KG, s. 329 er, der undes ham end ikke et · Øiebliks Tid dertil. Tvertimod, i det Øieblik
LF, s. 20 det kommer, der er jo ikke et · Øiebliks Tid forinden; ei heller kommer Øieblikket,
NB23:21.a har jeg deels ikke eet eneste · Øiebliks Tid paa Grund af Inderlighed, deels er
Brev 236 uleiliger ved at spilde Dem et · Øiebliks Tid. / I dyb Ærefrygt / S. Kierkegaard.
NB32:67 er Dig et Øieblik, at et · Øiebliks Tilbagefald i Synd maa lære Dig baade
CT, s. 270 , at som ethvert det næste · Øiebliks Uvished er liig den mørke Nat, saaledes
AE, s. 113 erindrede om et forbigangent · Øiebliks videnskabelige Conflikter. Spørgsmaalet
KG, s. 104 var i hans Kjerlighed ikke et · Øiebliks, ikke en Følelses, ikke et Forsæts
AE, s. 508 ste sin Forstand) er ikke et · Øiebliks, men netop Vedvarenhedens Martyrium. /
DD:154 d enhver Sammenkomst ethvert · Øiekast ( hvor hurtigt endogsaa Sjælen saa at
Papir 263:3 parte Ret, og et kjelent · Øiekast af den nu lykkelige Kone, betænke vi
JC ingen No 1 viser sig ved første · Øiekast at være en philosophisk Sætning,
EE1, s. 153 om et lidenskabeligt erotisk · Øiekast attraaer sin Gjenstand, saaledes seer Angsten
AE, s. 515 ennemførelse ved første · Øiekast eller for mangen anden Betragtning af Livet
JC, s. 18 ulvet. Dette var ved første · Øiekast en fattig Erstatning, og dog gik det med
EE2, s. 42 rende, røber ved første · Øiekast en vis Mandighed, som let kan skuffe den
EE1, s. 182 at medens den ved første · Øiekast er en Dom, indeholder den tillige noget
IC, s. 124 d det Absolute. Ved første · Øiekast forvisser Forstanden sig om, at dette er
EE2, s. 284 Rinville strax ved første · Øiekast forvisser sig om hun er, og det uagtet
Brev 82 alder der et betydningsfuldt · Øiekast fra din Side. Død og Pestilentse hvad
NB7:81 ter. Man kunde ved første · Øiekast fristes til at finde dette ogsaa som det
EE1, s. 324 Pige ikke ved det første · Øiekast gjør et saa dybt Indtryk paa Een, at
BI, s. 325 og Decents, der ved første · Øiekast havde noget Tiltrækkende, ved Siden
BI have attraperet mangt et stjaalent · Øiekast hen til den Verden, der nu skal være
EE1, s. 33 d enhver Sammenkomst, ethvert · Øiekast henter noget Nyt hjem at glæde sig over.
SLV, s. 97 , hvad der vel ved første · Øiekast ikke er Lidet, men i Tidens Længde er
EE2, s. 181 er vant til, et tilfældigt · Øiekast kan forfærde ham; det er som om dette
EE1, s. 200 ekterede Sorg. Ved første · Øiekast kunde det nemlig synes, at der kun var
CT, s. 109 ge, at Det, som ved første · Øiekast kunde synes dets Fjende, gjøres til
NB3:77 r, idetmindste ved første · Øiekast langt lettere, langt mindre udsættende
PCS, s. 139 m, umiddelbart, ved første · Øiekast maa det ikke sees. Fremdeles, Capt. S.
NB24:52 Erfarnes Tale seer ved første · Øiekast mindre tilforladelig ud, men holder dog
4T44, s. 309 l Gud; men det ved første · Øiekast Nedtrykkende heri vilde afskrække En
BOA, s. 231 selv aabenbare. Ved første · Øiekast og for dumme Mennesker kan det see ud som
NB14:106 en Habit som ved første · Øiekast og for Phantasien seer indbydende nok ud;
OTA, s. 393 ieblik eller ødsler et · Øiekast paa at see sig om, nei, han er med heel
EE1, s. 293 s Omgivelse. Ved et flygtigt · Øiekast paa de løse Papirer erfarede jeg, at
BI, s. 130 alt Spekulativt ved første · Øiekast paradoxe, Synthese af det Timelige og det
G, s. 96 e komme tilsyne. Ved første · Øiekast saae jeg, han var Digter, om ikke paa andet
BI, s. 124 es Een og Anden ved første · Øiekast saare urimeligt, ved nærmere Eftersyn
CT, s. 74 Naade, hvad der ved første · Øiekast seer saa ydmygende og fattigt ud, det er
NB23:171 r, at det ved første · Øiekast seer ud som gik Individet Glip af den uhyre
Brev BDKi1 nge, hvilket man ved første · Øiekast skulde fristes til at ansee for 7 Gange
EE1, s. 335 nden Side, der ved første · Øiekast slet ikke synes hende saa, men som netop
KG, s. 248 ynes det nemlig ved første · Øiekast som var det at haabe Alt Noget, der kunde
EE2, s. 222 lerlykkeligste. Ved første · Øiekast synes denne Anskuelse ikke at være en
NB16:49 iver hans Skjebne. Ved første · Øiekast synes det end ikke godt sagt; thi naar
Papir 340:15 ak ja ved første · Øiekast synes det et daarligt Vederlag. Men see
BI, note ning, og det, som ved første · Øiekast synes med al Sikkerhed at lade sig beregne.
NB22:110 t at dømme som ved første · Øiekast synes. Det er en Art Selvopholdelsesdrift
CT, s. 151 e Andet end det ved første · Øiekast synes. Gudelig forstaaet er det aldeles,
NB11:220 nvittigt, end det ved første · Øiekast synes. Scenen er i Χstheden, hvor
Brev 272 ur. Den seer ved første · Øiekast ud som lutter Galimathias og Spøg, og
OTA, s. 378 nes Maaden end ved første · Øiekast vanskelig og haard – dersom det dog
TS, s. 106 ng, som maaskee ved første · Øiekast vil synes Dig mindre høitidelig. Dog
Not3:16 og som derfor ved første · Øiekast vinder; men dog senere taber. Derpaa følger
Papir 371:2 endog blot for det første · Øiekast viser sig at være noget saare vidtløftigt,
EE2, s. 30 e den ene strax ved første · Øiekast viser sig som en Afvei, det vil sige som
BI, s. 155 om Attraa, Begjær, som det · Øiekast, der seer paa Ideen for at attraae den,
F, s. 480 s speidende Blik, deres urolige · Øiekast, deres langstrakte Halse, deres spidsede
EE2, s. 17 sant Situation, et attraperet · Øiekast, det er det, Du jager efter, det er et Motiv
SLV, s. 279 ae op, vexledes der igjen et · Øiekast, hun syntes at have forstaaet Meningen af
BA, s. 430 Miner, i Blik; thi der gives · Øiekast, i hvilke et Menneske ufrivilligt aabenbarer
PS, s. 279 ctionen skuffer ved første · Øiekast, men i næste Moment har man atter den
EE2, s. 181 s Side, forstaaer dette vilde · Øiekast, og dette Menneske er ikke mere. Men Nero
BA, s. 441 farer ilde med sit himmelske · Øiekast, sine foldede Hænder o. s. v. Derfor
KG, s. 337 lde vexles et skjebnesvangert · Øiekast, som maaskee fordærvede Alt igjen for
EE2, s. 27 Gestikulationer og himmelske · Øiekast, til Vexling af Ringene &c. Det, der
NB23:131 skuffer som altid ved første · Øiekast. Det seer saa svagt ud denne lidende Kæmpen.
EE2, s. 17 k til at ville skjenke Dig et · Øiekast. Du var et Øieblik raadvild, om det var
NB10:130 kkende for Alle ved første · Øiekast. Eller det Ord maa forstaaes, som jeg et
LA, s. 20 de enhver endog det første · Øiekasts Misforstaaelse. Er det end tungt, at den
EE1, s. 354 at Søvnen kan gjøre et · Øielaag saa tungt, at det lukker sig; maaskee kunde
G, s. 17 s Gud lagde Fingeren paa hendes · Øielaag, saa hun atter henslumrede i det korte Blund,
YTS, s. 266 Søvnen paa den Udmattedes · Øielaag, tungere end Dødens Søvn tynger, tyngede
DD:154 saa at sige skjuler sig bag · Øielaaget) henter Noget hjem ligesom Fuglen der i
EE2, s. 51 dog ydmygt skjulende sig bag · Øielaaget, sund og frisk blomstrende, og dog er der
Brev 128 inene, hvad den anden skrev med · Øielaaget. Dog Øiet har sin Grændse, og Øielaagets
Brev 128 iet har sin Grændse, og · Øielaagets Skrift kan paa Afstand ikke læses, den
Not1:8 tter til Opnaaelse af sit · Øiemed Eenhed i Troen, uden hvilken den aandelige
Papir 1:2 te Leed, som han her for sit · Øiemed lagde og maatte lægge særdeles Vægt
Not1:7 nne er saaledes Forsoningens · Øiemed og dens Fuldendelse. / Mth: 4, 17. Joh:
Not1:8 orherligelse af Troen, Chrd: · Øiemed og Veien for Msk. til Guds Velbehag og
Not1:8 Virksomhed. / § 71. / K. · Øiemed tilstæder ingen Anden Art af Virksomhed
EE1, s. 141 et eller andet tilfældigt · Øiemed, hvis Herre naturligviis Associationen er.
EE2, s. 168 ette eller hiint goddædige · Øiemed, saa svarer Du: » Høistærede
Not4:10 paa Categorierne Middel og · Øiemed. / c) det ontologiske. Det er mærkeligt
Brev 268 rhold til det forskjellige · Øiemed. Her blot et Exempel paa et regula Detri-Stykke
LA, s. 82 et eller andet velgjørende · Øiemed: deraf fulgte ikke, at den Enkelte kunde
Not1:7 orklaring findes Joh: 8, 32. · Øiemedet af Chr Lære angives som: ε
Not1:7 3. / Mest almindelig angives · Øiemedet af Chr: Komme, hvor det hedder, at Chr:
Not1:7 emeed med Jesu Sendelse, som · Øiemedet af Jesu Lære, Liv og Død. ( munus
Not1:9 en af den 7de Dag. – / · Øiemedet af Skabelsen. Origenes taler i Anledning
Not1:4 n analytiske, der gik ud fra · Øiemedet og sluttede sig siden til Midlerne. /
Not1:8 staa nu ogsaa i Forhold til · Øiemedet; thi Χ. staaer i vedvarende Forbindelse
NB11:16 at han gav dem til veldædige · Øiemeed – saa ærlig var selv Judas, han
Not1:7 4, 10. 2 Tim: 1, 10. / Chr: · Øiemeed er ei alene at oplyse; men det strækker
Not1:8 , 16. Da Opnaaelsen af Chrd: · Øiemeed er Opfyldelsen af den gudd: Verdensplan,
Not1:8 leds Tro og Gudsfrygt. Dette · Øiemeed er uafhængigt af de ydre Betingelser
Not1:8 . Dyd fremstilles som sidste · Øiemeed for Χdommen og Særkjende for dens
Not1:7 ikket Msk:, angives som Guds · Øiemeed med Jesu Sendelse, som Øiemedet af Jesu
Not1:8 pnaaelsen af det ophøiede · Øiemeed og Stræben derefter, og erkjender, at
NB4:148 No 70 v. 5 / / At Himlen er mit · Øiemeed, / Og Veien er Bestandighed. /
SLV, s. 429 igtighed i Forhold til evige · Øiemeed, de blive trætte, naar det ikke kan tælles
BI, s. 76 synes at have et apologetisk · Øiemeed, der da var Spørgsmaal om en Retfærdiggjørelse
SLV, s. 428 g Talere, der have verdslige · Øiemeed, eller verdslig Vigtighed i Forhold til
Not1:8 ddel til Opnaaelsen af dette · Øiemeed, er de Troendes Forening, sin Ufuldkommenhed
Brev 17 t om mit Liv, dets Hensigt og · Øiemeed, men Du veed dog at det er meget anstrænget,
Not1:8 it. / Om Kirkens Væsen og · Øiemeed. / § 67. / Gjenstanden for Chr: Virksomhed
LA, note f Alt synes at kunne have noget · Øiemeed. / Forskjellen er fremdeles denne: medens
BB:7 ger det Sande i et underordnet · Øiemeed. Havde nu Fausts Videnskabelighed faaet
AE, s. 513 e alvorlige Miner og optrukne · Øienbryn er denne Skimten dog kun Løier, om end
DD:96.a ke og hvælvede sig ligesom to · Øienbryn over mine Øine, der nu skuede ind i
Oi9, s. 374 onens Sag, end at Du vil lade · Øienforblendelse være Din Gudsdyrkelse, og deeltage i
NB33:5 a: han regjerer ikke, det er · Øienforblendelse, han er en Journalist, Publikums Træl
IC, s. 184 e: saa kan det saa let ved en · Øienforblindelse see ud, som skulde Du begynde med Høiheden,
CT, s. 113 rdeligt ud, det seer ved en · Øienforblindelse ud, som gik Lidelsen gjennemborende gjennem
Oi10, s. 394 ienforblindelse. / Og paa · Øienforblindelse var hele Biskop Mynsters Kirke-Styrelse
KG, s. 294 komnere Billede, heller ingen · Øienforblindelse, at det Saar, der saae saa forfærdeligt
Papir 590 e og de 1000 Præster er · Øienforblindelse, den stakkels Χstne, der i Frygt og
Oi2, s. 163 celliraader o. s. v. en uhyre · Øienforblindelse, der ikke vil hjælpe os det mindste i
HG, s. 159 bort, bort, bort med al · Øienforblindelse, frem med Sandheden, ud med Sproget: vi
Papir 589 Χstds-Forkyndelse var · Øienforblindelse, hans Sedler paa Evigheden falske Anvisninger;
SLV, s. 453 derfor er hans Existents kun · Øienforblindelse, hans Tale dog kraftesløs og afmægtig
Oi3, s. 191 en afgjort Forkjerlighed for · Øienforblindelse, hvile bedst i Øienforblindelse. /
TTL, s. 403 vil ei heller bedrage Dig ved · Øienforblindelse, naar Tankelynet glimter idet Alt vendes
Oi7, s. 292 ndom er et Dyb af Usandhed og · Øienforblindelse, noget saa Vanhelligt, at det Eneste, der
NB25:102 de fik at see, at det Hele var · Øienforblindelse, og han paastod, at disse malede Jernstænger
Oi10, s. 393 el. / I / / Det, jeg kalder · Øienforblindelse. / / / / Dette bestaaer i, at hvad der seer
Papir 420:2 som kunde have dem / Literair · Øienforblindelse. /      /      /
Oi10, s. 391 hold. / / 1) Det jeg kalder · Øienforblindelse. / 2) » Hvorledes kunne I troe, I,
Oi3, s. 191 enne Eed er beroliget ved: en · Øienforblindelse. / Christendommen forholder sig til det
Oi1, s. 129 s Regjering egentligen bliver · Øienforblindelse. / Denne Bemærkning kan ogsaa finde sin
Oi3, s. 191 enforblindelse, hvile bedst i · Øienforblindelse. / Er der een eller anden Sag af Betydning
NB25:102 paa Rams, indenad og udenad. / · Øienforblindelse. / Etatsraad David har fortalt mig, at en
NB28:37 , christeligt, Galimathias eller · Øienforblindelse. / Kan man forsvare, at deeltage i Sligt.
Oi10, s. 394 de Ordet.« Dette er · Øienforblindelse. / Og paa Øienforblindelse var hele Biskop
CT, s. 113 gaaer gjennem den. Det er en · Øienforblindelse. Det er som naar i Skuespillet den ene Skuespiller
Oi8, s. 348 stnerisk og mesterlig – · Øienforblindelse. Dog dette kan Bogen ikke gjøre for.
IC, s. 92 adan Terminologi er dybsindig · Øienforblindelse. Gud-Mennesket er Eenheden af Gud og et
KG, s. 294 er tilgivet. Er dette blot en · Øienforblindelse? Nei, det er virkeligen saa. Det er jo,
CT, s. 51 e Christen gaaer ikke i denne · Øienforblindelsens Snare, han seer med Troens Øine, han
CT, s. 50 e det. Dog, gaaer han i denne · Øienforblindelsens Snare, saa kommer han netop aldrig til
RK, s. 189 f Mennesker ere ved allehaande · Øienforblindelses-Konster forhindrede i at kunne see uhildet; og
OIC, s. 213 lle Christendom, at den er en · Øienforblændelse » ikke en sur Sild værd«;
G, s. 47 i mit ene Øie, om det var et · Øienhaar, et Fnug, et Støvgran, jeg veed det ikke,
EE1, s. 416 rende Lokker; det skjulende · Øienhaar; den himmelske Stolthed; den jordiske Blufærdighed;
OTA, s. 217 Haabet.« » Du · Øienskalk,« svarer det Evige, » hvorfor taler
BI, s. 295 ler pleier man jo at kalde en · Øienskalk. Men Hykleri hører egentlig hjemme paa
HCD, s. 177 kriftkloge og Pharisæer, I · Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave, og pryde
IC, s. 94 ers Vedtægts Skyld. ( 7) I · Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om Eder, da han
AA:14 m han da seer den ligesom den · Øiensvage, der overalt seer Funken for sit Øie?
IC, s. 73 ge, som kun befatter sig med · Øiensygdomme. / IV / / Christendommen som det Absolute;
FB, s. 192 t ville vove sit Liv i en saa · øiensynlig Fare, hvorom Fortællingen endnu engang
Not1:8 rdærvelige Følger vare · øiensynlige i den cath: K:, blev det Reformatorernes
Not10:4 lger Labdakoss Slægt, det er · øiensynligt i Oedips Skjebne, hans Døttre af hans
BI at lade Socrates' Standpunkt blive · øiensynligt som Ironi. / Naar man blot ikke med Ast
NB3:39 ilbage – og han maatte · øiensynligt tabe. Hvad gjør saa Officianten. Hurtigt
BB:48 Raat og Plumpt ved sig og det var · øiensynligt, at han vilde paatrykke Alt, hvad han gjorde
OTA, s. 163 et lykkes ham selv, eller en · Øientjener at indbilde ham, at det lod sig gjøre
EE:162 ke af alle Videnskaber, er ret en · Øientjener, og det er den, om hvilken der staaer skrevet,
NB32:106.b ikkere, Du Tyrannens, Lusenes · Øientjener: » Journalisten«! /
NB24:104 favner Journalisterne Publikums · Øientjenere som nu endog Goldschmidt. /
PS, s. 270 en saadan Samtidig er jo ikke · Øienvidne ( umiddelbart forstaaet), men som Troende
PS, s. 261 an lod sig føde. Historisk · Øienvidne altsaa har den samtidige Lærende let
KK:2 tællerens Paalidelighed som · Øienvidne bliver beviist.). / / 8. Der Glaube, das
SLV, s. 306 røster det mig at være · Øienvidne til Alt; selv om hun døde, vil jeg være
SLV, s. 306 hun døde, vil jeg være · Øienvidne til det. Virkeligheden er dog ikke den
SLV, s. 361 / Idag for et Aar siden. Et · Øienvidne til min Situation vilde vel sige til mig:
NB11:28 gaard / / Joh: de cruce, Et · Øienvidne. / / En Pseudonym lod sig her maaskee ikke
BB:2 Søn 1209. Forfatteren er et · Øienvidne. / Belehrende Poesie 1) wissenschaftliche
Not9:1 els den sandselige Vished af · Øienvidner, deels hver enkelts Isolerethed, der staaer
PS, s. 262 adelighed, ingenlunde gjør · Øienvidnet til Discipel, hvad man jo kan see deraf,
PS, s. 261 ghed, ja at vide dem alle med · Øienvidnets Tilforladelighed, ingenlunde gjør Øienvidnet
EE1, s. 91 et dette med det speculative · Øies allestedsnærværende Sikkerhed, saa
NB8:92 a mange Maader opmuntrer mig, mit · Øies Dannelse for det historiske Perspektiv,
SLV, s. 350 g og fornøiet ud, hun mit · Øies elskede Lyst – og jeg har bedraget
G, s. 87 Skjønhed visne, lad hendes · Øies Glands udslukkes, lad hendes ranke Skud
Not8:25 dfolde sig. Ubegribeligt, at dit · Øies Ild ikke har fortæret den; men ikke
AE, s. 132 det sandselige Menneske hans · Øies Lyst og det sophistiske Menneske ham hans
TS, s. 100 – ak, og det var hans · Øies Lyst og det var hans Hjertes Begjering!
JJ:507 de det – ak og det var hans · Øies Lyst og det var hans Hjertes Begjering.
JJ:507 tilbage. / ..... og det var hans · Øies Lyst og det var hans Hjertets Begjering.
CT, s. 148 om det i Timeligheden var Dit · Øies Lyst og Dit Hjertes Begjering – ogsaa
2T43, s. 45 ringe Dig, hvad der var Dit · Øies Lyst og Dit Hjertes Begjering. Ak! ogsaa
OTA, s. 229 ikke om hun ret er Dig Dit · Øies Lyst og Dit Hjertes Begjering: det ønsker
TS, s. 99 in Haand – det var hans · Øies Lyst og hans Hjertes Begjering! Da udgik
TS, s. 99 e Gjenstand den blev ham hans · Øies Lyst og hans Hjertes Begjering! Og han
TS, s. 99 fter den – det var hans · Øies Lyst og hans Hjertes Begjering! Og han
TS, s. 100 som han skal slippe, ak hans · Øies Lyst, ak hans Hjertes Begjering, denne
4T43, s. 122 Hvad der havde været hans · Øies Lyst, det begjerede Øiet atter, og Utaknemligheden
TS, s. 100 han er i Besiddelse af, hans · Øies Lyst, hans Hjertes Begjering, denne Gjenstand,
OTA, s. 288 dredes over det menneskelige · Øies Sindrighed og endnu mere over Blikket,
TS, s. 102 være sandt) kjere som hans · Øiesteen – er det grusomt eller er det kjerligt?
Brev 254 sige det saaledes: hun er Deres · Øiesteen. Det kunde jeg paa mange forskjellige Maader,
EE2, s. 284 har taget denne Tale skarpt i · Øiesyn, han har seet Hykleren, seet Nydelsessygen,
BI, s. 157 r med at tage Enkelthederne i · Øiesyn, hvor sindrig den end er i at combinere,
AA:4 em ville vi nu tage en Smule i · Øiesyn. Ved den øverste Ende af hiint omtalte
NB16:59 t fra den Side hvor han har · Øiet – altsaa fra en anden Side seet,
KG, s. 74 see hinanden. Nu vel, saa luk · Øiet – saa ligner Fjenden aldeles Næsten;
EE1, s. 373 et, De tørrer en Taare af · Øiet ... Lommetørklædet hænger atter
NB:150 endog gjør det anskueligt for · Øiet / / – : – / Colon sætter
SLV, s. 413 dog i Almindelighed især · Øiet aabnet for at faae Forsoningen frem. Dette
BOA, s. 165 deblik, ja enhver Blinken med · Øiet absolut forstyrrer qvalitativt; og endnu
3T43, s. 71 t boer Kjerlighed, da bliver · Øiet aldrig bedragen; thi Kjerligheden, naar
AA:1 t i Aftenbelysning, som en for · Øiet anskueliggjort Legende, et Slags Jobs Historie,
4T44, s. 293 dig sin Gang derud, for med · Øiet at erobre det lidet Land, han som Død
EE1, s. 366 nus, har i Almindelighed kun · Øiet at stole paa; og dog vil han, hvis han
4T43, s. 122 Øies Lyst, det begjerede · Øiet atter, og Utaknemligheden i ham straffede
EE1, s. 122 sensu eminentiori. Saasnart · Øiet beskæftiges, forstyrres Indtrykket;
Brev 128 rne svæve vidt omkring, · Øiet bindes ikke af Noget, kun i den vide Himmels
CT, s. 137 saa hurtigt som muligt, faaer · Øiet bort fra det Udvortes, vender Blikket ind
EE1, s. 269 am: betragt Frydendahl, vend · Øiet bort fra ham, luk det, lad Billedet af
SLV, s. 119 vulmen, og Brynet og Pilen i · Øiet constituerer ikke en Forelskelse, end mindre
2T44, s. 185 sede Villien, hvorledes selv · Øiet de truende Rædsler, hvorledes fornam
Papir 128:1 Strandbreden forfølger med · Øiet den bortseilende Frithiof, ihvorvel ogsaa
EE2, s. 25 r Ungdommen godt og forlyster · Øiet en Stund. Man frapperes ved at see en Clown,
AE, note igt gloende Udtryk i Ansigtet, · Øiet ene fæstet paa Stadsen i Vinduet, ikke
Not6:19 nstand, men det er Øiet ikke; · Øiet er det Combinerende). / Hundrup fortalte
EE2, s. 172 ttes, men det ligger deri, at · Øiet er det, der sidst mættes, især naar
AE, s. 218 abelig Omfavnelse, en Taare i · Øiet er dog ikke ganske det Samme som Beslutningens
3T43, s. 70 r den end mangfoldigere; thi · Øiet er Legemets Lys, men dersom Lyset, der
LA, s. 37 rledes hun saae ud, man lader · Øiet flygtigt glide hen over Pynten forvisset
NB2:125 ænger en Tungsindigs Sjel ved · Øiet for at søge Adspredelser. En anden Form
BI, note uren, men kun for den, der har · Øiet for den, for hvem det da er, som drev Naturen,
GG:3 Betragtning idetmindste aabner · Øiet for en langt større ideel Uendelighed
3T43, s. 70 jertet boer Ondskab, da seer · Øiet Forargelse, men naar der i Hjertet boer
AE, note ker Bevægelsens Modsigelse. · Øiet fordrer Gangens Ligelighed; jo mere der
AE, note ham, naar han svingler, fordi · Øiet fordrer Ligeligheden, i det andet Tilfælde
JJ:398 kke høres – men lad ikke · Øiet forelske sig i Vandets Bevægelse, blot
LP, s. 28 over de russiske Stepper, hvor · Øiet forgjeves søger et Punkt, det kan hvile
Papir 369 være i Slægten naar · Øiet forvirres. Men skulde man betegne den moderne
CT, s. 185 aa Ham, fordi Rædselen tog · Øiet fra En og drog det stirrende paa sig. Og
BI, s. 198 lse behøver, men er en for · Øiet fremstillet Monolog. At det nu ikke er
NB16:22 odet strømmer heftigere, · Øiet funkler og stirrer, Lidenskaberne koge,
EE1, s. 423 naar Hjertet bæver, naar · Øiet fæster sig mod Jorden, naar hun skjuler
OTA, s. 160 Saa gaaer Barnet alene: med · Øiet fæstet paa Moderens Aasyn ikke paa Veiens
Oi7, s. 317 at see efter den, med · Øiet følge den finder han interessant, uhyre
LP, s. 25 de ærede Læsere at lade · Øiet følge med, naar vi rette den hen paa
BI, s. 80 er er der et tomt Rum; idet · Øiet følger langs med dets Contur-Omrids,
EE1, s. 378 irkede dog mere saaledes, at · Øiet gjennemløb den Strækning, der laae
EE1, s. 345 re, Kinden bliver fyldigere, · Øiet gjennemsigtigere, Gangen mere taktfast.
SLV, s. 331 i at see efter Noget gjør · Øiet godt, men at see efter Intet, anstrænger.
3T43, s. 70 jertet boer Reenhed, da seer · Øiet Guds Finger; thi de Rene see altid Gud;
Brev 128 den skrev med Øielaaget. Dog · Øiet har sin Grændse, og Øielaagets Skrift
EE1, s. 131 g kommer i Bevægelse. Som · Øiet her i dette første Blink ahner Ildebranden,
EE1, s. 378 n var ogsaa beregnet herpaa. · Øiet holdt sig ved Jorden, det stormede ikke
IC, s. 77 i, der var » Intet for · Øiet hos ham, ingen Glands, at vi skulde kunne
OTA, s. 341 n. Sagtmodigheden trækker · Øiet hurtigt ind i sig selv, og seer derfor
BOA, s. 234 ldt ved, at der Intet var for · Øiet i det uendelige Vide. Naar man derfor mærker
BB:24 om Sjælens Concentration i · Øiet i et Nu paa eengang – een Gjenstand
DD:195 es over den uendelige Afstand, og · Øiet ikke finder et Hvilepunkt mell. Himmel
4T44, s. 322 elsers Vidtløftighed. Som · Øiet ikke ret kan faae fat paa Den, der løber,
Not4:4 Subjektet. Uden Lyset vilde · Øiet ikke være; men ogsaa uden Øiet vilde
Not6:19 bliver en Gjenstand, men det er · Øiet ikke; Øiet er det Combinerende). /
NB8:6 orkeerthed, hurtigt trække · Øiet ind for ikke at see Dig, og derpaa med
NB12:178 nu maa ogsaa jeg trække · Øiet ind og fjerne mig, hvis det ikke skal ende
BOA, s. 234 at Svimmelhed fremkommer naar · Øiet intet fast Punkt har at hvile sig paa.
SLV, s. 258 ede Gader er veemodigt, hvor · Øiet kun opdager en Armodens og Elendighedens
EE1, s. 384 svimmel, naar man fæster · Øiet kun paa een eneste Gjenstand, jeg seer
F, s. 472 ptet saa høit op, at hun med · Øiet kunde følge mig. Ypperligt. Jeg er ude
EE2, s. 181 at det ængster, thi bagved · Øiet ligger Sjælen som et Mørke. Man kalder
EE1, s. 354 Blik formaae noget Lignende. · Øiet lukker sig og dog røre dunkle Magter
EE1, s. 354 ler det over hele Legemet. · Øiet lukker sig, og det er Nat; men inden i
3T43, s. 70 ertet boer Kjerlighed, da er · Øiet lukket og opdager ikke Syndens aabenbare
OTA, s. 219 ine, thi Faren er ikke Det, · Øiet lystes ved at see; eller for at anskueliggjøre
SLV, s. 331 ntet, anstrænger. Og naar · Øiet længe seer efter Intet, seer det tilsidst
OTA, s. 341 den. Naar Taalmodigheden med · Øiet løfter paa det Tilkommende, da seer
3T43, s. 71 rtet boer Kjerlighed, da har · Øiet Magt til at elske det Gode op i det Urene;
3T43, s. 71 rtet boer Misundelse, da har · Øiet Magt til at lokke det Urene frem selv i
BB:24 i han spirede, eller dog lade · Øiet med Ingeborgs Blik forfølge den Forsvindende
4T44, s. 301 et Udvortes: thi sigter ikke · Øiet med sin Piil ud efter, hver Gang Lidenskaben
EE1, s. 122 yrrende, naar man skal bruge · Øiet meget paa samme Tid som Øret er beskæftiget.
SLV, s. 259 vingede sig om, vendte atter · Øiet mod Jorden, og spadserede derpaa tilbage
NB4:149 slog Øiet op / Den Anden slog · Øiet ned / / hvorledes den sande Beden slaaer
4T44, s. 360 en Ufuldkommenhed, og slaaer · Øiet ned for Gud! Vov det i Tillid til Gud,
OTA, s. 374 Gud ikke som Den, der slaaer · Øiet ned i Bevidsthed om sin Skyld og om hvad
FB, s. 180 ud, men hun slog jomfrueligt · Øiet ned og derfor saae hun ikke, at hans Aasyn
3T43, s. 70 r blind; thi en Skalk slaaer · Øiet ned og lytter med sine Skalkeøren (
IC, s. 178 e, der ikke uvilkaarligt slog · Øiet ned og stod næsten som en arm Synder,
EE2, s. 61 sfuld, og hvo kan ogsaa slaae · Øiet ned som en Qvinde, men hvo kan ogsaa saaledes
YTS, s. 269 fter, desto mere vil Du slaae · Øiet ned, desto mindre vil Du see nogen Anden
TAF, s. 288 drager sig dens Blik, slaaer · Øiet ned, han fornemmer dog alligevel, at den
EE1, s. 182 der tilbage, han slaaer ikke · Øiet ned, han seer halv bebreidende paa mig,
SLV, s. 199 ømme mig, men da slog hun · Øiet ned, hun saae næsten bedende ud. En
YTS, s. 269 skrifte det er just at slaae · Øiet ned, ikke at ville løfte Blikket til
EE1, s. 351 il at rødme, til at slaae · Øiet ned, men aldrig frembringe den ubeskrivelige,
YTS, s. 269 ned, thi Den, der kun slaaer · Øiet ned, staaer dog selv endnu noget opreist
YTS, s. 269 tryk for hvad det er at slaae · Øiet ned, thi Den, der kun slaaer Øiet ned,
EE1, s. 269 l. Betragt Fru Heiberg, slaa · Øiet ned, thi Emmelines Elskværdighed kunde
SLV, s. 37 med et Blik, men altid slaaet · Øiet ned, uden at ville hengive mig til et Indtryk,
NB7:17 rskjel. / 3) Tolderen slaaer · Øiet ned. / Pharisæeren har formdl. stolt
YTS, s. 266 Hellighed – og han slog · Øiet ned. Han saae ned, saae sin Elendighed;
YTS, s. 266 e til Himlen, altsaa han slog · Øiet ned. Ja, hvad Under vel! O, selv legemligt
OTA, s. 420 den onde Samvittighed slaaer · Øiet ned; de ikke blot gjøre det aabenbart,
YTS, s. 266 et, han lærer vel at slaae · Øiet ned; eller han saae maaskee op og saae
YTS, s. 268 hjem i sit Huus. Thi han slog · Øiet ned; men det nedslagne Blik seer Gud, og
3T43, s. 81 sket Menneskene, han slog nu · Øiet ned; thi han havde opdaget Synders Mangfoldighed.
AE, s. 544 n venlige Skikkelse, Sorgen i · Øiet o. s. v. Der er slet ikke noget comisk
NB15:128 thed, eller med en Taare i · Øiet o: s: v: nei, Forskiellen er om man taler
NB23:213 alle Tonearter, med en Taare i · Øiet o: s: v:, det er ham end ikke nok at sige
OTA, s. 282 rværkeren vil jo forlyste · Øiet og adsprede Sindet ved i Nattens Mørke
NB29:107 pathie, eller blinkede med · Øiet og blev lidt bange, kort uden at han paa
EE1, s. 382 an vil samle hele sin Magt i · Øiet og give det Retningen mod første Sal,
NB:73 n at en Mand faaer Mikroskopet for · Øiet og saa seer og seer og seer – og
FB, s. 109 n 4de Dag, da opløftede han · Øiet og saae langt borte Morija Bjerget, men
FB, s. 107 ikke et Ord, men opløftede · Øiet og saae Morijabjerget i det Fjerne. Han
OTA, s. 281 gjøres Noget for at faae · Øiet og Sindet bort fra den. Hertil ere tvende
2T43, s. 34 er kunne vel bringe Taarer i · Øiet og Sorg i Sindet, men berøve mig Troen
NB4:149 en og Tolderen. / / Den Ene slog · Øiet op / Den Anden slog Øiet ned /
EE1, s. 269 dette vække Latteren, luk · Øiet op igjen og see Frydendahl. Betragt Fru
EE1, s. 43 eg blev ældre, da jeg slog · Øiet op og betragtede Virkeligheden, da kom
SLV, s. 282 aer, indtil hun atter slaaer · Øiet op og er vaagnet til nyt Liv. Skeer dette,
NB4:149 hvorledes den sande Beden slaaer · Øiet op og hvorledes den slaaer det ned. /
PMH, s. 63 de jeg ikke strax at løfte · Øiet op til dem, jeg kunde ei heller strax gjenkjende
G, s. 17 tede Hovedet fra Puden, og slog · Øiet op, fordi Søvnens Gud, der havde siddet
EE1, s. 306 bravo! – Hun slaaer · Øiet op, hvor forandret Alt og dog det Samme,
EE1, s. 270 older, Du maa dog smile. Luk · Øiet op, hvorledes er det muligt? Gjentag disse
G, s. 42 røre sig, naar Solen slaaer · Øiet op, naar Fuglen ryster sin Vinge, naar
YTS, s. 266 Synd, veed, at hvis han slog · Øiet op, seer han Guds Hellighed, intet Andet,
YTS, s. 266 ormaaede han ikke at løfte · Øiet op. / Han vilde end ikke opløfte Øinene
SLV, s. 156 ham, indtil hun atter slaaer · Øiet op. I denne Besvimen er hun sat over fra
PS, s. 265 yrre ham, saasnart han lukker · Øiet op. Lad os gaae videre: hiin Lærer døer
4T43, s. 148 , man kunde bestige, uden at · Øiet opdagede Noget, som ikke var Din Eiendom?
F, s. 487 i disse sidste Dage, fæster · Øiet paa de himmelske Ting, tæller Stjernerne,
4T44, s. 330 rtil, da fæster Apostelen · Øiet paa den, han trækker det ikke hurtigt
EE1, s. 376 kke lade være at fæste · Øiet paa Dig, ikke lade være at ønske,
EE1, s. 321 ærke, naar man fæstede · Øiet paa Søen, over hvis blanke Pande den
EE1, s. 239 ngen Taare, roligt følger · Øiet Pennens Gang over Papiret, thi han er Forfatter
OTA, s. 341 n Taage, der, hvis man giver · Øiet Raadighed, antager en forfærdende Skikkelse;
IC, s. 188 am, medens han, som sagt, med · Øiet rettet mod dette Billede – ikke har
SLV, s. 149 is han med en eneste Nerve i · Øiet saae feil og beundrede istedenfor at fatte
OTA, s. 282 r da Taaren standser, medens · Øiet seer ned ad til Lilien: er det da ikke,
LA, note ger paa en Sytraad, saa det for · Øiet seer skuffende ud som havde Hestens uhyre
LA n blot forhindrer, at det ikke for · Øiet seer ud som svævede det Tegnede i Luften.
4T44, s. 301 dette, dersom han, førend · Øiet sigter efter Noget for at erobre det, først
EE1, s. 344 læde, Læben sit Smiil, · Øiet sin Rolighed, og Hjertet blive uden Angst.
BOA, s. 165 s derimod, naar Retningen som · Øiet skal tage er lige ud som ad en Vei, og
BOA, s. 165 og Travlhed, gjennem hvilken · Øiet skal trænge sig, for at faae vüet,
3T43, s. 83 jerlighedens Stemme! Og hvis · Øiet skeler efter det, hvis Øret lytter,
BI, s. 81 et ikke er vanskeligt men for · Øiet sløvende at overskue den hele Mængde.
OTA, s. 142 Smaadyr paa Afstand synes for · Øiet som eet Legeme, et Sandsebedrag, som naar
OTA, s. 282 m naar Øiet stirrer. Naar · Øiet stirrer, da seer det uforandret hen for
PCS, s. 142 s Arme hænge slattede ned, · Øiet stirrer, han vakler, Benene ville ikke
OTA, s. 282 at sige, at det er, som naar · Øiet stirrer. Naar Øiet stirrer, da seer
SLV, s. 76 et, bestemt tegnet og dog for · Øiet svulmende i Skjønhedens Bølgelinier,
3T43, s. 70 oer Syndens Lyst, da opdager · Øiet Syndens Mangfoldighed og gjør den end
3T44, s. 246 de paa det, desto mere tabte · Øiet Synskraft til at finde tilbage i Endeligheden.
IC, s. 30 idste Gang svinger af, og for · Øiet taber sig – i Fortabelsen. O, vender
BB:37 odighed. Der ligger en Magt i · Øiet til at fremlokke det Godes Spire og knuse
EE1, s. 378 grændsede Udsigten, tvang · Øiet til at støde an herimod, til at standse
YTS, s. 263 r sig selv, skinhelligt slaae · Øiet til Jorden, ikke som Pharisæeren, der
BA g Forhøininger strax hjælper · Øiet til Overskuelse, da gjør man et Forsøg
Papir 371:2 Retning næsten jeg vender · Øiet træffer jeg paa: Videnskaber. Forsaavidt
NB26:54 nger! Man seer det paa ham, · Øiet trækker sig tilbage o: s: v:NB /
IC, s. 119 lsen, saa hug Haanden af, riv · Øiet ud – lad Dig gilde for Himmeriges
SLV, s. 363 mle Plads og kastede stundom · Øiet ud ad Vinduet – da kom hun gaaende
TS, s. 106 ikke kunne kjende dem igjen: · Øiet var blevet mat og døsigt, deres Gang
Papir 259:1 Europas Navle, noget som · Øiet ved at opfatte de sammenhørende Verdensdele
EE:178 iets Retning mod Fortiden, saa at · Øiet ved at stirre paa det bag ved Liggende
EE:27 m et Resultat af de Lys-Partikler, · Øiet ved at stirre paa Fortiden havde indsuget,
IC, s. 32 ælp at finde, en Anden med · Øiet vendt mod Jorden, fordi han ingen Trøst
Not4:4 ikke være; men ogsaa uden · Øiet vilde Lyset ikke være. Man anerkjender
NB:146 iske, at der paa eengang for · Øiet viser sig den Sætningernes Proportion,
TS, s. 88 t, man neppe kan følge med · Øiet! – indtil saa Lidenskaberne, efter
JJ:376 aa skjøns, af Udtrykket i · Øiet, – af den, som blev generet af at
4T44, s. 301 n ikke frygter for at udrive · Øiet, at afhugge Haanden, at lukke Sandsens Vindve,
NB36:24 klar, at man kan maale med · Øiet, at Afstanden nu maa være saa stor, at
4T44, s. 301 det, først selv vil fange · Øiet, at det maa tilhøre ham, ikke han Øiet,
IC, s. 120 at afhugge Haanden, at udrive · Øiet, at gilde sig selv. / Men nu til de tvende
BOA, s. 164 ge Christelige saa nær for · Øiet, at Læseren forhindres i at komme til
KG, s. 74 o ikke. Naar Du nemlig lukker · Øiet, da seer Du ikke Jordlivets Forskjelligheder,
4T44, s. 352 Omrids, Mellemrummet skuffer · Øiet, den spildte Tid som forbigangen seer ikke
2T44, s. 212 Forlovede. Denne Rolighed i · Øiet, der dog er forventende, denne Mildhed,
NB14:109 derfor hænger hans Sjel ved · Øiet, der jo ogsaa er som et Vindue, gjennem
EE1, s. 382 . Det gjør et Indtryk paa · Øiet, der kan sammenlignes med den Følelse,
BI men deels har det sin Grund i · Øiet, der ved længe at stirre paa een Farve
4T44, s. 301 maa tilhøre ham, ikke han · Øiet, dersom han griber Haanden, førend den
Papir 130 faae Alt til at udbrede sig for · Øiet, det Ene ved Siden af det Andet; medens
BI bestandig kun havt eet Hensyn for · Øiet, det nemlig, at holde mig til de Dialoger,
SLV, s. 199 e, ikke i Læberne, ikke i · Øiet, det vil jeg ikke, jeg vil det ikke. Hvorfor
NB12:117 m det saa blot var en Blinken i · Øiet, en Usikkerhed i Minen. / Men Opgaven er
EE1, s. 173 n Klang i Stemmen, et Vink i · Øiet, en Zittren i Læben, et Feilgreb i Haandtrykket
Oi8, s. 348 e Bog, endog blot blinker med · Øiet, end sige hvis han heftigt farer op mod
EE1, s. 379 edelser, maale Afstanden med · Øiet, flere Gange løbe til, blive skye og
NB2:125 gsind er den, som aldeles lukker · Øiet, for at have Alt mørkt om sig. /
AE, s. 179 d at see hiin Første ind i · Øiet, for ikke at opdage Vildhedens Dyb, men
SLV, s. 106 anden, idet han atter aabner · Øiet, forsaavidt det var som lukket i Beslutningens
SLV, s. 77 d, gaadefuld naar hun skjuler · Øiet, gaadefuld naar hun udsender Blikkets Sendebud,
IC, s. 230 hans Blik drager sig ind i · Øiet, han ligner ikke saa meget et Menneske som
3T43, s. 70 » den, der vinker med · Øiet, har Ondt i Sinde« ( Ordspr.); men
F, s. 480 Vil man gjøre anskueligt for · Øiet, hvad her nærmest tilbyder sig for Øret,
KKS, s. 96 ed Haanden, i ethvert Vink af · Øiet, i ethvert Kast med Hovedet, i ethvert Sving
YDR, s. 115 hans Hoved, ikke et Blink med · Øiet, ikke en Mines Bevægelse i denne Retning.
PCS, s. 130 en, ingen Seen hinanden ind i · Øiet, ingen Omfavnelser, ingen Knæfald, ingen
SLV, s. 199 ikke en tvivlsom Antydning i · Øiet, Intet, Intet fra min Side. Store Gud, hvis
CC:20 der blæser mig et Støvkorn i · Øiet, kan gjøre mig saa ærgerlig, at jeg
EE1, s. 321 var let at løfte paa med · Øiet, let som Psyche, der bæres bort af Genier,
Papir 214 r bleve næsten anskuelige for · Øiet, ligesom naar Maanen f. Ex. skinner paa
BOA, s. 235 tter Svimmelhed i Forhold til · Øiet, maaskee kalde den: Enkeltsynets Svimmelhed.
SLV, s. 51 nker Mennesket, man aabner · Øiet, man fæster Blikket paa den dydzirede
Brev 29 Modtaget; Meest med Taarer i · Øiet, med et Længselfuld og Beklemt Hjerte
OTA, s. 263 ringelse er det saaledes, at · Øiet, medens det blændes ved Arbeidets Fiinhed,
G, s. 72 m man læser en anden Bog med · Øiet, men jeg lægger Bogen ligesom paa mit
SLV, s. 29 Herre mætter Maven før · Øiet, men Phantasien gjør det omvendt. Derpaa
OTA, s. 299 Veemod, det sortner ham for · Øiet, Naturens Skjønhed blegner, Fuglesangen
NB23:51 nu satte han Kikkerten for · Øiet, nu viste han med Haanden. Det var tydeligt,
JC, s. 20 t det næsten gjør ondt i · Øiet, og dog forlyster det at see derpaa. En
TTL, s. 407 sel, forstod han at sigte med · Øiet, og han nu, som Du sad der, m. T., pegede
KG, s. 74 jenden aldeles Næsten; luk · Øiet, og husk paa Budet, at Du skal elske, saa
PMH, s. 79 Dvale, gneed Søvnen ud af · Øiet, og nu kom til at tænke paa hiin guddommelige
CT, s. 269 d, der indtagende fængsler · Øiet, og om end Fuglesangens Velklang, der livsaligt
TTL, s. 461 d fordunster i en Taage for · Øiet, og Paamindelsen om den egne Død bliver
KG, s. 74 elligheder. Og naar Du lukker · Øiet, saa adspredes og forvirres Dit Sind ikke
G, s. 12 an ganske rolig Mikroskopen for · Øiet, saa lader man ikke Øret sluge det Sagte,
NB32:138 Det Ubetingede blinker ikke med · Øiet, seer ei heller feil af Noget, men forvandler
EE1, s. 429 e, da udbreder sig Havet for · Øiet, som Intet standser, forfulgt af Tanken,
OTA, s. 282 r Veiret tørrer Taaren af · Øiet, som seer efter Fuglen: er det da ikke som
Papir 399 e, maaskee ikke uden en Taare i · Øiet, svare: jeg troer det. Men vee det Msk,
Brev 314 er En rigtigt, skjærper · Øiet, udvider Synskredsen henrykker Sjælen
NB28:26 ige Heros, der blinkede med · Øiet, visseligen ikke af Mangel paa Mod, nei
EE:61 eget – ogsaa en Taare i · Øiet. – / d. 11 Mai 39. / Det er ret mærkeligt,
DD:99 el-Lys skinner ham for stærkt i · Øiet. – / Hvorvidt er der et corresponderende
Papir 98 ndigt – at lægge den paa · Øiet. / d. 16. Dec. 34. / Som Exempel paa, hvorledes
Brev 296 kan blive Verden en Torn i · Øiet. / Hvad nu endelig » Bagerens Høns«
NB12:152 at blive Verden en Torn i · Øiet. / Saaledes bærer omtrent Prædikeforedraget
BOA, s. 234 aae fat paa noget Bestemt med · Øiet. Dersom saaledes et Menneske, der bliver
EE1, s. 312 er idetmindste havt Taarer i · Øiet. Det er oprørende – at volde en
EE1, s. 122 skal høre Musik, at lukke · Øiet. Dette gjælder om al Musik mere eller
Papir 125-1.1 ensformige Slette er det for · Øiet. I utrolig Frastand kan man høre Fodtrin,
EE1, s. 355 sten jeg havde en Taare i · Øiet. Jeg tog min Hat af. Hun standsede. Med
OTA, s. 282 da siger Lægen: bevæg · Øiet. Og saaledes siger Evangeliet: adspred Sindet,
EE1, s. 245 er han rørt, med Taarer i · Øiet: o! den gode Cousine. Han har ikke ganske
CT, s. 126 am fra den Side, hvor han har · Øiet: skulde da ikke den tungt Lidende ville
OTA, s. 340 Mod derinde, det seer man i · Øiet; at der er Høimod, det seer man i Skikkelsen
EE1, s. 305 den Lygte skinner Een lige i · Øiet; han passerer Dem forbi i det Moment, da
AE, note enhver Tid, naar man blot har · Øiet; man maatte kunne blive ved saa længe
SLV, s. 279 un, om der end er en Taare i · Øiet; saa siger jeg: » ja det maa Du nok
BA, s. 390 paa. Intet er saa hurtigt som · Øiets Blik, og dog er det commensurabelt for
EE:178 ligger ikke i Retningen, Veien af · Øiets Direction i Retning af Tilværelsen og
EE1, s. 348 Kinden nok lidt blegere, og · Øiets Glands ikke saa hæftig ... Saaledes.
EE1, s. 192 Taarerne have ikke udslukket · Øiets Glands, og vel har hun sørget, men Sorgen
KG, s. 81 kke at blive seet, medens dog · Øiets hele Opmærksomhed skal lure bag dette
EE1, s. 417 thi al Læbens Rødme og · Øiets Ild og Barmens Uro og Haandtrykkets Forjættelse
EE:2 d. / Fader i Himlene! aaben Du · Øiets Kilder, lad en Taarestrøm som en Syndflod
Papir 270 liden Stund, bedaarede af · Øiets Lyst og af Verdens Tant, og nu som flygtende
CT, s. 183 or ubetydeligt Det er, som er · Øiets Lyst og det kjødelige Hjertes Begjering
SLV, s. 106 nske, en evig Pligt, der er · Øiets Lyst og er Hjertets Begjering! Frisk Mod
SLV, s. 189 e efter det Ønske, der er · Øiets Lyst og Hjertets Begjering, saa er man
EE2, s. 172 hungrer, men blot lider af en · Øiets Lyst, der ikke kan tilfredsstilles. /
OTA, s. 162 eske ikke elske Verden, ikke · Øiets Lyst, ikke Kjødets Lyst, ikke et hoffærdigt
2T43, s. 17 le dølge for os Tanken om · Øiets Lyst, som bedaarede, om Hevnens Sødme,
EE1, s. 401 Stræder og fryde sig ved · Øiets Lyst. Hvor sværmer min Tanke saa vidt
FB, s. 174 en Marmor-Statue, der mangler · Øiets Magt. Den græske Tragedie er blind.
BA, s. 426 ere bruges. Det er Taushed og · Øiets Magt. Dersom en Inqvisitor har legemlig
EE:119 ge indtræder Øieblike, hvor · Øiets Nerver blive saa mikroskopisk-skærpede,
BI, s. 211 ndig Grændse, der standser · Øiets og dermed Tankens hurtige Flugt, tvinger
EE:135 ra Fortvivlelsens Skymasser, naar · Øiets og Himlens Sluser aabne sig, snart en mild
EE1, s. 412 til Strid, hun kæmper med · Øiets Piil, med Brynets Befaling, med Pandens
EE:178 g dens Fremtid, men i Reflexen af · Øiets Retning mod Fortiden, saa at Øiet ved
OTA, s. 219 odet gjennemtrænger selve · Øiets Udtryk, men Rytteren og Hesten anskueliggjøre,
3T43, s. 70 pr.); men den, der forstaaer · Øiets Vink, han er ikke reen. Naar der i Hjertet