S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
LA, s. 91 lev dræbt, det har vi alle · ønsket – endogsaa Subskribenterne. /
3T44, s. 253 billige Ønsket derom, som · Ønsket allerede er en Art Bekymring, hvilken ikke
Brev 184 en stille Tanke oftere har · ønsket alt Godt for Den, der er denne Deeltagelses
OTA, s. 204 elte og det Mangfoldige, men · Ønsket angaaer væsentligen det hele Liv. Dog,
NB18:38 Meget, som jeg aldrig havde · ønsket at accentuere uden i det Høieste i Spøgens
SLV, s. 193 ede Gud om Noget, har aldrig · ønsket at bede anderledes, ad Resignationens Gjenvei
NB13:22 aa Geistligheden saa ivrigt · ønsket at blive gagerede af Staten, ell. at Staten
KG, s. 187 e kommen i en uendelig Gjeld. · Ønsket at blive i Gjelden kunde synes blot at
IC, s. 121 kke bliver til det, man havde · ønsket at blive i Verden, eller andre Fataliteter.
AE, s. 419 jen. I Umiddelbarheden er det · Ønsket at formaae Alt, og Umiddelbarhedens Tro
3T44, s. 276 dem kunde Døberen jo have · ønsket at fortie det. Nu var han fremtraadt, den
NB28:56 g. / Oprindeligen havde jeg · ønsket at forvandle hele Mit til en Triumph for
Brev 56 eligt, mindre endog end jeg havde · ønsket at gjøre det, thi det kommer mig for,
EE1, s. 49 hævner mig. Aldrig har jeg · ønsket at gjøre noget Menneske Uret, men altid
PS, s. 305 rte. Dette har jeg imidlertid · ønsket at glemme til en vis Grad, og, benyttende
NB8:76 un ønskede ell. havde dog · ønsket at glimre i Verden – og jeg med mit
SLV, s. 292 ke, jeg har just heller ikke · ønsket at hovmode mig. Min Mening om Forholdet
KG, s. 30 tilstaae, at som han ofte har · ønsket at kunne bevæge dem til at opgive Selvkjerligheden,
IC, s. 156 mtid, Dit Livs Lykke, ret har · ønsket at kunne glemme Noget: en skuffet Forventning,
IC, s. 156 els Frelse, ret inderligt har · ønsket at kunne glemme Noget: en Syndens Angst,
AE, s. 21 som Lærende i sin Tid havde · ønsket at kunne have fulgt med mere Talent, end
SLV, s. 319 jeg indtil Fortvivlelse har · ønsket at kunne være Alt for hende, indtil
IC, s. 168 i hans Sjel, da har han ikke · ønsket at lade sig spotte. Og han var ikke i dybere
NB32:106 var ondartet. Nej, jeg har · ønsket at lære Mskene at kjende, og jeg kunde
NB11:83 ig selv havde jeg saa bestandigt · ønsket at maatte være desto mildere mod Andre.
Brev 126 istnok Dronningen; hun har · ønsket at see Dem; nu skal jeg hente hende.«
EE2, s. 289 De vilde da maaskee kun have · ønsket at see hinanden, naar Synet ret kunde blive
BI, s. 91 rmeri elskende Yngling har · ønsket at skylde ham, fordi Intet var ham kjært,
EE1, s. 319 til, saa kunde jeg vel have · ønsket at stifte et nærmere Bekjendtskab –
NB28:67 egl. stort derom. / Har jeg · ønsket at studere den msklige Usselhed og Nederdrægtighed
Brev 159.5 fventende Øieblikket, · ønsket at turde vove det, fordi jeg bestandigt
Brev 159.1 k paa en anden Maade har · ønsket at udtrykke min Hengivenhed, anseer jeg
OTA, s. 205 indethed. Eet er det jo, med · Ønsket at vandre ud i Livet, naar det Ønskelige
OTA, s. 205 et Andet er det, bort fra · Ønsket at vandre ud i Livet. See, Abraham maatte
NB17:110 o, jeg har ogsaa engang · ønsket at være saaledes lykkelig. Det blev
NB29:86 vendt meget. Dette har jeg · ønsket baade for min egen Skyld at jeg ikke skal
SLV, s. 38 g stundom længselsfuld har · ønsket Befrielse ved Dens Hjælp vel at mærke,
Oi8, s. 351 enneske paa hans Dødsleie. · Ønsket blev ikke opfyldt, men hans Sjel hænger
4T44, s. 375 han tillige forvisset om, at · Ønsket blev opfyldt, hvis han bad retteligen;
2T44, s. 193 thi, siger den, selv om · Ønsket blev opfyldt, var det et Tab for Mennesket,
SLV, s. 332 te Ønske dele Veiene sig, · Ønsket bliver eet for hende, et andet for mig.
OTA, s. 144 enten det var en Qvinde, hvem · Ønsket bragte til Fortvivlelse, eller det var
OTA, s. 123 hvad der ikke lykkedes den i · Ønsket Brændende, ikke den i Forsættet Besluttede,
OTA, s. 250 hvad der ikke lykkedes den i · Ønsket Brændende, ikke den i Forsættet Besluttede,
OTA, s. 347 t er han ganske sig selv, og · Ønsket den nøiagtigste Gjengivelse af hans
3T44, s. 254 Stund, hvad enten det nu var · Ønsket der beskæftigede dem, eller Hjertet
LF, s. 14 hvad jeg kun altfor dybt, som · Ønsket derfor er i mig, føler, at jeg ikke
OTA, s. 347 tet af mangfoldige Hensyn. I · Ønsket derimod føier Alt sig efter Ynglingen,
3T44, s. 253 an kun forsaavidt misbillige · Ønsket derom, som Ønsket allerede er en Art
NB27:21 Imidlertid havde jeg gjerne · ønsket det iaar; og det er ogsaa piinligt at holde
AE, s. 164 etænke, at det, at jeg har · ønsket det saa stærkt, er ingen Fortjeneste,
Brev 203 gt, og ikke som jeg helst havde · ønsket det, bringe den mundtlig. Dog Midlet og
SLV, s. 242 nske; og havde jeg end ikke · ønsket det, jeg havde dog gjort det, fordi jeg
NB:7 live udskjeldt, derfor har jeg · ønsket det, og forlangt det strax da jeg var færdig,
TTL, s. 412 Indtryk af, at han engang har · ønsket det, og ikke en fabelagtig Efterretning
Brev 85 hende, at hun jo selv havde · ønsket det, og været hædret og æret som
TTL, s. 399 avne og Betegnelser, men hvor · Ønsket dybest drager Aande, hvor dette Ubekjendte
SLV, s. 288 n er fri og en Andens, da er · Ønsket død, men indtil da skal det ikke kummerligt
OTA, s. 296 lers Nogen maatte kunne have · ønsket Døgnet dobbelt Længde – da
IC, s. 247 Beslutning, at han neppe har · ønsket eller ønsker, at en Mand efter hans
3T44 Ønsket er Livets Betydning, og · Ønsket en salig Tidsfordriv! Naar det da forundtes
JC, s. 50 g Tilsvar. Kunde jeg end have · ønsket endnu en Stund at vedblive at være umyndig,
LA, s. 94 snakker vel om Noget, som jo · Ønsket er at faae Noget at snakke om, men dette
KG, s. 128 nske den med al Lidenskab. · Ønsket er at være til for den Mægtige; som
LF, s. 14 ster; og derfor sige vi, at · Ønsket er den Trøst, som Trøstesløsheden
2T44, s. 192 nd mindre gavne ham; thi for · Ønsket er der ingen Grændse. Den, hvem Meget
NB5:10 være villig til at opgive · Ønsket er gaaet imellem, saa altsaa Tro er: den
OTA, s. 347 til at forraade sit Indre; i · Ønsket er han ganske sig selv, og Ønsket den
Papir 413 , ogsaa dette indrømmes; thi · Ønsket er i min Haand føieligere end Alt. Altsaa
OTA, s. 204 den væsentligen Lidende. · Ønsket er ikke Helbredelsen, denne er kun ved
OTA idelse tilbage paa Ønsket. Thi · Ønsket er jo den Lidendes Forhold til en lykkeligere
OTA lien Forholdet til det Evige); og · Ønsket er jo ligesom det ømme Sted, hvor Lidelsen
3T44 det er ligesom i Barndommen, hvor · Ønsket er Livets Betydning, og Ønsket en salig
Brev 17 rimod. Min Mening er blot, at · Ønsket er saaledes, at det samstemmer med Din
OTA, s. 204 denne er kun ved det Evige; · Ønsket er tvertimod Livet i Lidelsen, Sundheden
KG, s. 178 e er, ret forstaaet, Frygten; · Ønsket er, at blive i Gjelden, men er tillige
Brev 29 et saa Lang, havde jeg gjerne · ønsket et Lidet stykke af hans efterladenskab,
AE, s. 432 ysning hos Dig, thi havde jeg · ønsket et Slags Foredrag, saa havde jeg henvendt
LF, s. 14 ndelse. Thi vistnok trøster · Ønsket et Øieblik, men ved nærmere Eftersyn
OTA, s. 347 . Og at Ynglingen saaledes i · Ønsket forraader sit Indre er jo en uskyldig Sag,
2T44, s. 192 og det er jo livsaligt, at · Ønsket gaaer i Opfyldelse, men det er allerede
OTA, s. 243 kunde sløve Dig selv, at · Ønsket gik ud, saa Du ikke mere i Ønskets Smerte
3T44, s. 253 ønsker den eller ikke; og · Ønsket har i Grunden ethvert Menneske, kun henlede
BI, s. 136 u være der, hvorimod, naar · Ønsket har sin Grund i en vis Dorskhed, eller
SLV, s. 315 er det vel sandt, at jeg har · ønsket hende, ja at jeg ønsker hende; men det,
OTA, s. 204 de Saaret aabent.« I · Ønsket holdes Saaret aabent, for at det Evige
OTA, s. 337 at hun ikke mere vil gjemme · Ønsket i Haabløshed, men glemme det i Haabløshed.
JJ:79 ell. ikke, maaskee kunde han have · ønsket i sin Afsindighed at blive af med sin Hemmelighed;
TTL, s. 400 de. Altsaa er Forundringen og · Ønsket ifærd med at gjennemgaae sin Forsøgelse.
Oi8, s. 351 ærdelige er endda ikke, at · Ønsket ikke blev opfyldt, det Forfærdelige
SLV, s. 222 lv absolut derved. Om nemlig · Ønsket ikke bliver opfyldt, derfor er Gud og jeg
4T44, s. 307 og synger for Barnet. Gaaer · Ønsket ikke i Opfyldelse og Barnet bliver uroligt,
FB, s. 144 der fandt det beqvemt nok, at · Ønsket ikke mere var levende, at Smertens Piil
CT, s. 270 ad er saa elendigst, enten at · Ønsket ikke opfyldtes, og jeg beholdt Sorgens
3T44, s. 255 eller ei være ham spildt, · Ønsket ikke være forgjeves, Bekymringen ikke
OTA, s. 208 kunne jo blive forbigangne: · Ønsket ikke. Dog er der en Forskjellighed, thi
OTA, s. 347 t at blive aabenbart gjør · Ønsket ingen Skade, men ved at skjules kan det
NB30:93 mpathie er min Lidenskab – · ønsket kun at udvise det Overordentlige. /
SLV, s. 314 dog har elsket, som jeg har · ønsket mange Gange at vende tilbage til, men jeg
OTA tale ikke om Ønskerne, men om · Ønsket med Fortrinlighedens væsentlige Eftertryk,
AE, s. 164 et Gode, som jeg maaskee har · ønsket meget stærkt, og som jeg nu, da jeg
SLV, s. 274 være nok til at gjøre · Ønsket mere brændende end nogensinde; thi egentligen
NB6:27 en lille Glæde jeg havde · ønsket mig at have af at glæde nogle enkelte
NB5:71 hvor ofte har jeg i tidligere Tid · ønsket mig dette. I Ungdommens Tid har min Qval
BN, s. 115 min Besindighed, tilsidst har · ønsket mig død eller langt borte, fordi jeg
NB21:158 saa Een og Anden herhjemme · ønsket mig død, for saa at arve min Sag. /
NB11:20 . / Saa gjerne havde jeg jo · ønsket mig et stille Liv til at takke Gud for
NB17:16 telig Misundelse kunde have · ønsket mig saadan en lille Smule knækket –
4T44, s. 374 ud med det Evige! Da bliver · Ønsket mindre og mindre glødende, tilsidst
LP, s. 11 og undviger / Som Pynten af et · ønsket Næs i Taage« / – maaskee
KG, s. 117 m hvad Kjerlighed er at negte · Ønsket og forsaavidt ogsaa hvad den Elskende,
NB29:86 er mig. Jeg har bestandigt · ønsket og haabet dog at kunne gjøre Vendingen
OTA, s. 337 vil til Sengs, vil sove fra · Ønsket og sove sig Glemsel til; det kan betyde,
4T44, s. 300 hedens Bro, der vil sætte · Ønsket og Utaalmodigheden og Begjeringen og Forventningen
BN, s. 111 Gud at jeg er det; det jeg har · ønsket og ønsker at forebygge er, at paa nogen
BN, s. 111 hvad jeg ved min Arbeiden har · ønsket og ønsker at naae er, hvad jeg igjen
BN, s. 111 rket Christen. Dette har jeg · ønsket og ønsker jeg at forebygge. Men hvad
Brev 133 ære uden Ønske, uden · Ønsket om at besidde den; thi det er kun den nøkterne
Brev 214 t Andet havde indholdt end · Ønsket om at laane Talerne, hvis den ikke, saa
BI, s. 106 e Trang opfattes identisk med · Ønsket om den vedvarende fremtidige Besiddelse;
3T44, s. 251 dette ogsaa et Ordspil, som · Ønsket om Himlens Bistand jo er bleven det for
3T44, s. 251 jør Gud Resten. Og dersom · Ønsket om Himlens Salighed er bleven et Ordspil,
3T44, s. 251 Ønskets laante Kraft. Men · Ønsket om Himlens Salighed, er dette ogsaa et
BOA, s. 256 ne Undersøgelse kan, naar · Ønsket om nærmere Oplysning standser paa Mag:
SLV, s. 288 at mit Væsen kunde flamme · Ønsket op i hende. Lad denne Mulighed indenfor
JJ:358 og det Store er forbi. Fik de da · Ønsket opfyldt og Lidelsen borttagen, saa havde
4T44, s. 323 rlig som Ordet for den, naar · Ønsket opfyldtes, naar han ikke mere forlængtes
SD, s. 167 dredes, alt det Udvortes, og · Ønsket opfyldtes, saa kommer der Liv i ham igjen,
2T43, s. 52 Ønske, men Du havde ikke · ønsket rigtigt, og Du var hurtig til Vrede. Har
OTA, s. 384 er den Bekymrede, der vendte · Ønsket Ryggen og gaaer langsomt fremad; hvad enten
LF, s. 14 en Umulighed; netop derfor er · Ønsket saa inderligt, saa veemodigt og dog saa
G, s. 30 ngslet af Theatrets Trylleri og · ønsket selv at være revet med ind i hiin kunstige
Not5:26 ng, ak hvor meget havde han ikke · ønsket siden den Tid / Det er en egen Maade /
NB14:147 ge Fader gjerne ogsaa have · ønsket sig død. / Saa deler han Godset med
FB, note nier smukt og eenfoldigt at have · ønsket sig gode Ting i Livet, ender saaledes:
TSA, s. 68 lthed fortvivlende Folk havde · ønsket sig, en Konge – og Han kunde have
4T44, s. 300 v naar netop det Modsatte af · Ønsket skeer, har Du dog seiret«, da var
Papir 254 n Deel før den Tid have · ønsket Sligt klart og tydeligt, eller om det snarere
OTA, s. 217 overvundet Lidelsen: saa kun · Ønsket smerter, medens det Evige helbreder. /
OTA, s. 215 i der er Lise – om end · Ønsket smerter. Selv om det var en Ubetydelighed:
OTA, s. 144 Haabet holder for dem medens · Ønsket smigrer; men hurtigt glemme de Synet i
SLV, s. 281 ge religieust, da forsvinder · Ønsket som Aftensolen, naar Maanens Glands begynder
NB:52 om oftere sagt: det havde jeg · ønsket som min Friheds og Selvbeherskelses Tilfredsstillelse,
OTA, s. 206 remmede, saa det at gaae fra · Ønsket synes ham tungere og mere afgjørende
LF, s. 14 dens Søn. I Smerten bliver · Ønsket til i Digteren; og dette Ønske, dette
3T44, s. 251 Maader har vidst at arbeide · Ønsket træt, og saaledes at afvænne Sjelen
OTA, s. 204 ede: groer Saaret til, gaaer · Ønsket ud, da kan Evigheden ikke helbrede, da
3T44 l han gjennemskue Dig, forsaavidt · Ønsket underfundigen forraader ham, hvorledes
FB, s. 144 nske, og han har ikke holdt · Ønsket ungt i sin Smerte. Maaskee var der den,
TS, s. 57 over de dunkle Steder, og lade · Ønsket uopfyldt, Ønsket, som jeg tydeligt forstod!«
FB, s. 144 live eensom med den Tanke, at · Ønsket var en Umulighed; dersom Enhver, der ikke
OTA, s. 217 den helbreder, da bliver vel · Ønsket ved at smerte ( og saaledes skal det være,
Not15:15 paastaae tør jeg, at jeg har · ønsket Ægteskabet inderligere end hun; det
LF, s. 14 ndring i at græde, » · Ønsket« bliver til, og med Ønskets Veltalenhed:
LF, s. 14 der Ønsket. Men » · Ønsket« er Trøstesløshedens Opfindelse. Thi
NB11:79.b ester af at oplyse at » · Ønsket« skal bevares i Lidelse. Æsthetisk excentrisk
NB27:66 hvis jeg sov ( hvad jeg ikke har · ønsket) han raaber: Hou Vægter! Derpaa sænker
KG, s. 187 og meest beruset – thi · Ønsket, at blive i Gjelden, var et overvættes
FF:37 ld til Forargelse, ja man maa have · ønsket, at den aldrig var kommen ind i Verden,
OTA, s. 207 erte, thi ellers er det jo i · Ønsket, at den Lidende ømmer sig, medens det
JC, s. 50 e umyndig, kunde jeg end have · ønsket, at der var den, der vilde befale, at jeg
4T44, s. 371 en vidunderlig Opfyldelse af · Ønsket, at det skeete som engang i fjerne Tider,
OTA, s. 347 kelig er, da maa man sige om · Ønsket, at det ved Hjælp af Muligheden smigrende
NB26:54 bragte ham den Bog: at jeg havde · ønsket, at En af os To var død inden den udgaves.
CT, s. 211 forskjellige Tider i sit Liv · ønsket, at En dog kunde bevise ham Sjelens Udødelighed.
DD:126 Nat Kl: 2. Jeg havde saa inderlig · ønsket, at han skulde have levet et Par Aar endnu,
NB27:58.b g fra hende, maaskee havde hun · ønsket, at jeg skulde tale til hende, maaskee,
Brev 21 Vigtighed, og sidst havde jeg · ønsket, at just Du skulde paa nogen Maade bidrage
Oi5, s. 228 godt, at han formodentlig har · ønsket, at maatte beholde denne Vederqvægelse,
FB, s. 167 de Abraham vel af og til have · ønsket, at Opgaven var at elske Isaak som det sig
SD, s. 204 jeg sagt, ja jeg har tillige · ønsket, at Socrates havde Ret. Thi det er mig dog,
NB3:48 saa derfor har jeg saa ogsaa ofte · ønsket, at trække mig tilbage, for at finde
BI, s. 79 ette var det, man maatte have · ønsket, at Xenophon havde ladet os fornemme. Og
3T44, s. 248 talt er Opfyldelsen altid i · Ønsket, Bekymringens Beroligelse i Bekymringen,
OTA, s. 177 den Hjælp, han selv havde · ønsket, blev ham negtet fra Aar til Aar: hvilken
2T44, s. 192 dyb Underkastelse indsmigrer · Ønsket, da er det forgjeves; men naar den Unge
SLV, s. 282 r kun enkelt. Vil hun opgive · Ønsket, da er Reflexionen Conflikten mellem Ønskets
3T44 derinde. Medens Du nemlig udtaler · Ønsket, da seer han efter, om det lader sig ønske.
4T44, s. 374 hellig Ild i Mennesket; thi · Ønsket, den jordiske Begjering, den verdslige Bekymring
3T44 emt Barndommens ubetalelige Moro: · Ønsket, der er lige for det fattige og for det
FB, s. 138 , at han giver Afkald derpaa. · Ønsket, der vilde føre ham ud i Virkeligheden
OTA, s. 207 . / Lad os fremdeles tale om · Ønsket, derved om Lidelser. Det er jo gavnligt,
OTA, s. 205 ! / Lad os fremdeles tale om · Ønsket, derved om Lidelser; det kan altid være
OTA, s. 204 men. / Saa lad os da tale om · Ønsket, derved om Lidelser; lad os ret dvæle
OTA, s. 210 lad os endnu engang tale om · Ønsket, derved om Lidelser; thi Tidens Længde
TTL, s. 399 lært at tænke ringe om · Ønsket, er derfor denne tingende Redelighed, der
4T43, s. 161 en for, at han ved den naaer · Ønsket, er Taalmodighed, saaledes, at han ikke
NB20:12 nding ( hvilken jeg havde · ønsket, for at lære mig selv at kjende) blev
Brev 159.1 ntende Øieblikket har · ønsket, fordi jeg bestandigt har følt mig i
4T44, s. 376 n, langtfra, han har opgivet · Ønsket, han bærer Savnet, han forliger sig med
OTA, s. 128 Føielighed, der tjener hos · Ønsket, han er ikke saaledes stærk bygget, som
4T44, s. 300 al være Seiren vis; opgiv · Ønsket, handel, handel i den Overbeviisning, at
FB, s. 142 det Absurde at faae Alt, faae · Ønsket, heelt, ubeskaarent, det er over menneskelige
NB29:95 Anerkjendelse, det har han · ønsket, higet efter – lumpent er han blevet
2T43, s. 46 e vilde opdage, at Du havde · ønsket, hvad intet Menneske vilde formaae at bære,
OTA, s. 204 et saaledes sørgeligt med · Ønsket, hvor glædeligt da med Haabet! Thi der
CT, s. 163 nskeligheder optaarne sig for · Ønsket, hvor tungt, at Ønskets Opfyldelse blev
TS, s. 55 ecund at ile med at efterkomme · Ønsket, ikke først havde gjort sig nogle Betænkeligheder,
Brev 115 har dog ofte tænkt paa Dig og · ønsket, jeg kunde gaae hen og besøge Dig, eller
Brev 16 g kom derud. Men hvis ikke, nu ja, · Ønsket, Lysten, den broderlige Deeltagelse, der
3T44 ke blot er Din Sjel jo aabenbar i · Ønsket, men ogsaa paa en anden Maade skal han gjennemskue
2T44, s. 193 er Mismodet vilde advare mod · Ønsket, men opbygges ved Taalmodighedens Advarsel,
PF, s. 87 e spotte En, ikke ved at negte · Ønsket, men ved at opfylde det: saa gik det saaledes
CT, s. 270 Bestemthed sige mig forud, om · Ønsket, naar det opfyldtes, dog ikke skulde synes
SLV, s. 231 igt, men at holde Sjelen paa · Ønsket, naar lønligt Nag, naar Døds-Angest
4T44, s. 371 a han tankeløst har glemt · Ønsket, naar Opfyldelsen kommer, nei, det er kun
OTA, s. 207 at Du maaskee dræbte · Ønsket, og blev, aandeligen, som dødt Kjød
OTA, s. 337 r hele sin Sjel mod Haab paa · Ønsket, og det da opfyldes: da udbryder hun vel
2T44, s. 195 ham. Om han nemlig end tabte · Ønsket, og det ungdommelige Forsæt, han tabte
OTA, s. 347 t Speil saa nøiagtigt som · Ønsket, og medens ellers stundom et Speil smigrer
NB17:81 a fremmed, hvad jeg aldrig havde · ønsket, om jeg end altid har dette Blik, men som
TS, s. 57 jeg maa flux efterkomme · Ønsket, saa faaer jeg at see, hvad det bliver med
SLV, s. 281 ent religieust paa at opgive · Ønsket, saa forvandles hun; kom da nogensinde Øieblikket
4T44, s. 375 bad retteligen i Forhold til · Ønsket, saaledes forstod han det. Nu er han forandret,
OTA, s. 347 ige er, naar i en senere Tid · Ønsket, skjult derinde, bliver en Forræder mod
TS, s. 57 ikkeligt at ile for at opfylde · Ønsket, som jeg forstaaer, vil sætte mig hen
TS, s. 57 r, og lade Ønsket uopfyldt, · Ønsket, som jeg tydeligt forstod!« Dette
IC, s. 48 g for sin Deel langtfra havde · ønsket, thi han vilde ( dette er det Menneskelige)
OTA ndelig Selvmord at ville dræbe · Ønsket, thi vi tale ikke om Ønskerne, men om
SLV, s. 100 or Aladdin, han rangerer ved · Ønsket, ved denne Vælde i Begjering, der tilsidst
PF, s. 88 ede ham ironisk ved at opfylde · Ønsket. – Og saaledes ogsaa, naar den, der
BI, s. 154 e erhvervet som af at være · ønsket. / Saavel Ast som Baur synes at have overseet
SLV, s. 281 eengang at opgive og bevare · Ønsket. Arbeider hun reent religieust paa at opgive
2T44, s. 192 re Den tale, der taler om · Ønsket. Den Enkelte, der ønsker, kan ikke forstaae
KG, s. 140 ndommen aldrig forlangt eller · ønsket. Den har gjort Alt for Qvinden, hvis hun
OTA, s. 218 rve, om end Smerten bliver i · Ønsket. Det er vistnok, at hvad der ofte gjør
NB4:36 rte just der hvor Andre have · Ønsket. Ikke at kunne faae den Elskede det bliver
LF, s. 14 og denne Fortvivlelse føder · Ønsket. Men » Ønsket« er Trøstesløshedens
3T43, s. 102 des, end han havde haabet og · ønsket. Men selv om det Forfærdelige skete,
4T44, s. 371 Sinde, ret at vinde ham for · Ønsket. Og Striden er Gud velmeent; thi den er
OTA de al Tale om Lidelse tilbage paa · Ønsket. Thi Ønsket er jo den Lidendes Forhold
BA, note e i den, der er stærkere end · Ønsket. Tilstanden kan være yderst skuffende,
OTA, s. 347 Ynglingen bedst at kjende af · Ønsket. Valget er nemlig, som det Virkelige, ogsaa
OTA, s. 206 til Siden, den fører til · Ønsket: » farvel Du min ønskede Virkekreds,
NB26:113 for dog at faae Fred, næsten · ønsket: at Styrelsen, træt af at vente, skulde
OTA, s. 205 dræb ikke selvmordersk · Ønsket: ved Haab, ved Tro, ved Kjærlighed vinder
FB, s. 114 skal skee, saa vil jeg opgive · Ønsket; det var mit eneste, det var min Salighed.
SLV, s. 212 e Kraften, og døde af fra · Ønsket; hvis hun, hvis hun omkom, dog nei derom
2T44, s. 193 afbryder al Forbindelse med · Ønsket; men da styrker den ogsaa Hjertet med Sandhedens
2T44, s. 196 ikke have en vis Lighed med · Ønsket; og Utaalmodigheden, der eengang var den
2T44, s. 193 elsen og Ikke-Opfyldelsen af · Ønsket; thi, siger den, selv om Ønsket blev
SLV, s. 273 Hvorledes staaer det sig med · Ønsket? Jeg skulde dog vel ikke ønske en Anden,
FB, s. 138 ller ikke glemt. Snart er det · Ønskets dunkle Rørelser i ham, der vække
2T44, s. 193 ørste og mægtigste ved · Ønskets elendige Partiskhed. Eller foragte vi ikke
LA, s. 78 selviske Misundelse fordrer i · Ønskets Form for meget af Individet selv, og forhindrer
2T43, s. 21 i Du ønsker; thi Angst er · Ønskets Form, og Du veed jo, Du maa ikke ønske
3T44, s. 254 e sig Modtagelsen tvivlsom i · Ønskets Form, og om de end ikke mene at fortjene
SLV, s. 99 g de 10, og giv enhver Anden · Ønskets Fuldmagt, den bliver dog i hans Haand mere
TTL, s. 399 ikke saa meget med Hensyn til · Ønskets Gjenstand, som med Hensyn til, at han ikke
TTL, s. 403 som taber det Søgte igjen! · Ønskets Herlighed, Dumdristighedens Stræben
KG, s. 40 de Lyst til at prøve, dette · Ønskets Higen efter at maatte blive sat paa Prøve
TTL, s. 431 n søger den brændende i · Ønskets Higen, han griber stærkt i Strengene
OTA, s. 361 igt paa Afstand blænder i · Ønskets Higen, han har seet det ganske nærved.
AE, s. 399 an lære ham at smile af al · Ønskets Higen, og lære ham at opløfte sig
OTA, s. 378 den Forstaaelse, hvilken kun · Ønskets Inderlighed hjælper over Vanskelighederne),
EE2, s. 144 en Myndighed, der svarer til · Ønskets Inderlighed. Kjærlighed udjager Frygt;
3T44, s. 251 gne Hænder istedenfor med · Ønskets laante Kraft. Men Ønsket om Himlens
SLV, s. 148 d,« sæt han havde · Ønskets Lethed, sæt han havde al en Digters
OTA, s. 208 orskjellighed, thi der er en · Ønskets Lidelse, som Deeltagelsen kan faae Øie
OTA, s. 208 ie paa, men der er ogsaa en · Ønskets Lidelse, som unddrager sig ethvert Blik,
SLV, s. 273 saa var han sikker nok. Men · Ønskets Lidenskab er denne ganske uforandret? Det
2T43, s. 44 l blev urolig, omtumlet af · Ønskets Lidenskab; den blev ikke trodsig og vild,
SLV, s. 282 eflexionen Conflikten mellem · Ønskets Liv og Resignationens Døden, men paa
4T44, s. 292 ysternes Underdanighed under · Ønskets Lune, og Forfængelighedens Triumpher
Brev 16 Fritid, var det dog muligt, at den · Ønskets Lyst efter engang at besøge Dig, der
FB, s. 158 e Længsler føre Een til · Ønskets Maal, at see Christus vandre om i det forjættede
OTA, s. 384 kkelige, der iler fremad til · Ønskets Maal, eller det er den Bekymrede, der vendte
3T44, s. 251 har gjort Forestillingen om · Ønskets Magt til et Ordspil, dersom den derved
SD, s. 153 u befinder sig: saaledes med · Ønskets Mulighed. Istedetfor at tage Muligheden
LF, s. 17 Taushed forstummer gudfrygtigt · Ønskets og Begjeringens mange Tanker; i denne Taushed
SLV, s. 222 un overhovedet blot ligger i · Ønskets og det Behageliges og det Ubehageliges
BOA, s. 261 -Indtryk, have det hos sig i · Ønskets og Længselens, Anelsens den illusoriske
CT, s. 163 for Ønsket, hvor tungt, at · Ønskets Opfyldelse blev umulig! Ikke sandt? Ja,
Papir 340:8 mhed, maaskee ogsaa Nogen med · Ønskets Opfyldelse gjemt i det taknemlige Hjerte
4T44, s. 370 n for Alles Øine; Een for · Ønskets Opfyldelse, en Anden mod det opfyldte Ønske,
4T44, s. 308 der er Noget til Hinder for · Ønskets Opfyldelse, naar Du blot ikke glemmer den
KG, s. 28 tedenfor at elske ved at negte · Ønskets Opfyldelse. Men Gud skal Du elske i ubetinget
3T44 , da kunde man ret give sig hen i · Ønskets Overgivenhed. Nu det var jo kun en Spøg
OTA, s. 214 fgjørelsen. Medens nemlig · Ønskets Smerte er Udtrykket for, at Lidelsen paa
OTA, s. 214 lsen. Den eneste Forskjel er · Ønskets Smerte i den Lidende, men dette kan jo
OTA, s. 243 t gik ud, saa Du ikke mere i · Ønskets Smerte vedligeholder Forbindelsen med det
OTA, s. 204 e Haab er den Lidende, under · Ønskets Smerte, med det Gode i Afgjørelsen!
OTA, s. 204 ne Tro er den Lidende, under · Ønskets Smerte, med det Gode i Afgjørelsen.
OTA, s. 205 ed bliver den Lidende, under · Ønskets Smerte, med det Gode i Afgjørelsen.
OTA, s. 210 Afgjørelsen – under · Ønskets Smerte. / M. T.! maaskee er Du træt
SLV, s. 212 Sjel og min Forelskelse paa · Ønskets Spidse per tot discrimina, at hun strax
SLV, s. 210 lt for at holde min Sjel paa · Ønskets Spidse, at jeg maatte være den Samme.
SLV, s. 231 op, at den maa holde sig paa · Ønskets Spidse, at mit Ønske, hvis dets Opfyldelse
SLV, s. 237 re mig ganske uforandret paa · Ønskets Spidse, med Lidenskabens Elasticitet. Det
SLV, s. 395 blive in suspenso eller paa · Ønskets Spidse, som han siger, men paa samme Tid
SLV, s. 237 s og at holde mig selv paa · Ønskets Spidse. Jeg hitter ikke paa nye Forsæt
TTL, s. 456 sidder uvirksom og lefler med · Ønskets store Forestillinger om sig selv, men kun
2T43 ndeligere Art, fordi vi haabe, at · Ønskets større Omfang lettere vil kunne gribe
OTA, s. 206 e paa samme Sted – ved · Ønskets Tab dog som blandt Fremmede, saa det at
SLV, s. 34 ar Ord! Hvor er dog Sproget i · Ønskets Tjeneste saa rigt i Sammenligning med,
OTA, s. 176 skede Hjælp. Han har da i · Ønskets Tro en Følelse for det Gode. Men maaskee
AE, s. 399 ning af Lykke ved Hjælp af · Ønskets Trolddom eller i Retning af Ulykke indtil
TTL, s. 398 mon ogsaa Den, som istedenfor · Ønskets uvisse Rigdom vandt Middelmaadighedens
LF, s. 14 et« bliver til, og med · Ønskets Veltalenhed: o, gid jeg var en Fugl, den
OTA, s. 206 ter Toget. Men Veien er ikke · Ønskets. Nu standser han et Øieblik, selv de
F, s. 482 l sig selv ligesaa fortumlet og · ør i Hovedet som en Kat, der er bleven slagen
DJ, s. 70 e. Langtfra. Hun er fortumlet, · ør i Hovedet, underlig om Hjertet strax fra
TTL, s. 460 er et andet, nu taler man sig · ør ved i almindelige Udtryk at tale om, hvad
DJ, s. 74 taaer allerbedst og seer hende · ør, og seer, at hendes Ikke-Villen er en illusorisk
DD:156 den ny Verdens største Dto det · Øre – hvormed den hørte det hemmelige
AE, s. 11 sødt sove paa sit grønne · Øre – ja, han kan endogsaa være ude,
4T43, s. 136 sk Herlighed heroventil, Dit · Øre aabnet, til at fornemme de uudsigelige
AaS, s. 44 mme Feil. Endnu gjenlyder mit · Øre af de hundrede og atter hundrede Stemmer,
NB26:26.a derlemme, skjære Næse og · Øre af ham, derpaa længe føre ham i et
Papir 306 Øre, men Den, som haver · Øre at høre med, han haver et indre Øre.
Papir 306 Du priste salig, der havde · Øre at høre med, og de hørte; thi for
EE1, s. 310 e ned ad Trappen, bliver mit · Øre berørt af en melodisk, qvindelig Stemme,
FB, note vets Hvidsken, da vender hun sit · Øre derhen, da staaer hun stille og synker
Brev 74 være viist at døve sit · Øre derimod, men usømmelig og selvklog Indbildskhed
EE1, s. 67 ge Verden, hvad det elskende · Øre eensomt har indsuget, eensomt i den store
LP, s. 22 d, og lytter end mangen Yngres · Øre efter Hiint: / Det donner under Ros, de
NB26:14 unde være kommet mig for · Øre en Dag eller to tidligere, thi han var
EE1, s. 13 op i dette Øieblik, da mit · Øre endnu gjenlød af Postillonens lokkende
Not8:46 edes opfanger ogsaa den Lidendes · Øre enhver Trøstens Stemme, og kjender den
4T43, s. 126 re med. Thi den Bekymredes · Øre er dannet paa en egen Maade, og som den
Not8:46 nne forstaae Dig! O den Lidendes · Øre er dannet paa en egen Maade, og som den
EE2, s. 305 den Lilles Skrig, og for mit · Øre er det ikke uharmonisk, jeg seer hans ældre
EE1, s. 166 den sagte Luftning; men vort · Øre er jo ikke bygget til at opfange sagte
CT, s. 65 aaskee Smiger altid, men hans · Øre er tillukket. Alt Dette er for ham kun
EE1, s. 124 edes, at jo mere Tilskuerens · Øre er udviklet, desto mere er det ham, som
EE1, s. 27 e ikke naae hen til Tyrannens · Øre for at forfærde ham, for ham løde
KG, s. 75 lukket og Du er bleven lutter · Øre for Budet. / Det er jo og i Sandhed saa
KG, s. 75 llighed, saa bliver Du lutter · Øre for Budets Ord, som talte det ene og alene
TAF, s. 288 ger, om muligt, at lukke sit · Øre for den; men om han end vilde, det er ham
DD:185 st, lær Du os at aabne Aandens · Øre for din Røst at vogte paa din Tale,
EE1, s. 408 g havde hverken Øie eller · Øre for hende. Ideen selv var interessant og
4T44, s. 341 eske maa være ganske uden · Øre for Lidenskabernes Tyvesprog, naar han
KG, s. 377 Gjenlyden, og det sandselige · Øre for tungthørende til at opdage Evighedens
2T44, s. 192 ke, saa længe den kun har · Øre for Utaalmodigheden, der i dyb Underkastelse
Brev 130 e maaskee, at det var gaaet mit · Øre forbi som saa Meget Andet, der ikke gjenlyder
LP, s. 25 den af en for Sjælens indre · Øre gjenlydende individuel-folkelig poetisk
CT, s. 156 Troende, en døv Mand, hans · Øre gjenlyder af det Alts Herlighed, som han
SLV, s. 453 , naar den uerfarne Ynglings · Øre gjerne drikker den falske Lærdom. Selv
EE1, s. 67 drig mættet; det gjerrige · Øre har gjemt, aldrig tryg, hvis sagteste Gjenlyd
Papir 306 sdom forkynder, hvad intet · Øre har hørt. Har Du da hørt det m: T:
EE1, s. 67 ige Skjul, hvad det graadige · Øre har opfanget, aldrig mættet; det gjerrige
EE1, s. 87 en Rørfløite. Ethvert · Øre har vist paa en besynderlig Maade følt
KG, s. 166 v., ak, og kun med det andet · Øre hører Du, at det er den Elskedes Stemme.
Papir 21:1 et Øie seer et andet, et · Øre hører et andet, og det ell. rettere
EE1, s. 209 cchogrotte, og han har intet · Øre i hendes Hjerte. / For længe har jeg
4T43, s. 154 end sin Gave, men fordi hans · Øre ikke agtede derpaa, da den hele Sag var
Papir 254 . Jeg troer, at det danske · Øre ikke er saa forkjælet, at det ikke skulde
BA, s. 457 et frelsende Halmstraa, hans · Øre lukkedes, saa han ikke hørte, hvad Torveprisen
EE1, s. 223 e Din fjerne Sorg; gid intet · Øre maa opspore Dit lønlige Suk! Eller forsmaaer
Papir 270 fjernt gjenlyder for hans · Øre Menighedernes Lovsang fromme Bønner
LP, s. 53 ste, at » gjøre hans · Øre mere aabent for Tonernes Sprog.«
EE:56 v lagt; hvorfor vil Du døve dit · Øre mod min Faderstemme. Som en Fader, der
Papir 125-1.1 ener, er for en Europæers · Øre noget ligesaa Usædvanligt, som den flade
Not8:46 er sig Vei ind gjennem hans · Øre og stiger ned i hans Hjerte, og gjemmes
Brev 138 at stoppe » hendes · Øre og stoppe hendes Mund«, det vil
EE1, s. 386 O! bøi Dit Hoved til mit · Øre og til min Tale, at min Hemmelighed kan
SLV, s. 210 lde lade gaae ind ad det ene · Øre og ud ad det andet skal nu have Betydning,
LP, s. 54 lægt tonede for Kunstnerens · Øre og vil med Variationer klinge i Aartusinder,
EE2, s. 159 k i sit Udtryk; men Dit fine · Øre opdagede let Tvivlen i hans Sjæl, Du
F, s. 498 te frydes ved Synet, medens mit · Øre opfangede Foreviserens salvelsesfulde Forklaring.
HH:27 den himmelske Herlighed, Dit · Øre opladt for de uudsigelige Taler, der ere
Papir 306 re. Ja lykkelig Den, hvis · Øre oplodes til at fatte Tonens inderste Samklang,
EE1, note ledes hører det speculative · Øre sammen. Jeg vil tage et Exempel fra det
EE1, s. 410 kjønhed, frydede mit ydre · Øre sig ved at svælge i Nydelse af Stemmernes
EE1, s. 325 forgjæves med mit fineste · Øre søgte at opfange; derpaa loe de alle
4T44, s. 348 e, han eier. Ja Den, der har · Øre til at bedømme, hvor stor Gaven er,
4T44, s. 370 til at føle menneskeligt, · Øre til at høre et Menneskes Klage; og om
3T43, s. 105 , der er den Eneste, der har · Øre til at høre hvad der tales i Løndom,
4T44, s. 348 anderledes. Den som kun har · Øre til at høre Mulighedernes Hvidsken i
Not8:48 t ned. / Og ligesom den, der har · Øre til at høre, ogsaa har Evne til at spørge,
TTL, s. 439 te Hoved vellystigt bøiede · Øre til den Svages Tilbedelse, der hun, glad
Not8:48 rgt, da bøier han ligesom sit · Øre til Dig for at høre, men Du vil ikke
LA, s. 77 lerede et forholdsviis finere · Øre til for at spore Reflexionens lydløse
Brev 313 d det Gode. Luk ikke Deres · Øre til for den Bedende, og erindre Dem hvad
AA:53 , at Du endnu engang bøiede Dit · Øre til mig. / Idag igjen det samme Optrin
CT, s. 103 » Jeg vil bøie mit · Øre til Tankesprog, og fremsætte mine mørke
EE1, s. 130 et opmærksomt, et erotisk · Øre til, for at passe paa første Gang man
EE1, s. 220 t Hjerte hærdet nok, vort · Øre tilstoppet, om end ikke lukket. Vi have
EE1, s. 413 orlovelsen. De gaae ikke mit · Øre upaaagtede forbi, de ere min Operations
4T43, s. 135 , hvad hjalp det Dig, at Dit · Øre var lukket, saa Verdens forfængelige
HH:27 e det meer, hvad hjalp det, at dit · Øre var lukket, saa Verdens Forfængelighed
EE1, s. 410 Stemmernes Musik, det indre · Øre ved iagttagende at afhøre det Sagte.
4T43, s. 126 Maade, og som den Elskendes · Øre vel hører mange Røster, men egentlig
TTL, s. 396 Lyst: hvorfor nu, nu da hans · Øre vel ikke ganske var tilstoppet, men han
4T43, s. 127 edes hører den Bekymredes · Øre vel mange Stemmer, men de fare forbi og
Papir 306 ørte, hvad det jordiske · Øre ønsker; men om alt Dette tale vi jo
Brev 138 in Regine! / Han stopped hendes · Øre, / Han stopped hendes Mund; / Saa foer han
Papir 395 . / Det er kommet mig for · Øre, at adskillige af de strenge Christne her
IC, s. 225 e den herskesyge Christenheds · Øre, at det jo næsten var, som skulde der
Brev 85 vil formdl. komme hende for · Øre, at jeg kommer i Foraaret, det er det Hele
KG, s. 27 den er ham en Liflighed i hans · Øre, den begeistrer ham til Sange. Ak, Christendommen
4T43, s. 127 den hører den Bekymredes · Øre, den gjemmer hans Hjerte, den styrker og
IC, s. 228 re med, ja, den er som lutter · Øre, den hører efter, idet den Talende taler;
Not8:46 aaagtet suser forbi den Lidendes · Øre, den lyder for Øret men gjenlyder ikke
EE1, s. 39 g tabt Forstanden, er det mit · Øre, der af Kjærlighed til Mozarts Musik
2T44, s. 214 eg raabte, men der var intet · Øre, der annammede mit Skrig; nu saa vil jeg
3T43, s. 83 n Gjenstand! Hvor skulde det · Øre, der elsker, faae Tid til at høre Anklagen,
SLV, s. 290 or Alt en Susen for Anelsens · Øre, der for mig er Forbud og Iilbud om det
Papir 306 , der hørte, men Troens · Øre, der gjennem Forargelsens og Spottens Anfægtelser
EE2, s. 272 og seer Faren; jeg fordrer et · Øre, der hører Tankernes Arbeiden, der ahner,
Papir 306 r det da ikke det jordiske · Øre, der hørte, men Troens Øre, der gjennem
Brev 271 lsidst at blive som lutter · Øre, der kun hører Resonantsen, Eccho' et,
EE2, s. 136 ler sig digtet, det erotiske · Øre, der opfanger enhver Lyd, han og først
Not7:46 nker nærmest derved paa det · Øre, der opfanger og gjennem Ørets Løngange
3T43, s. 100 ts vilde Larm, der var intet · Øre, der samlede Forvirringen i Overeensstemmelse,
EE1, s. 39 etler ved Templets Dør, et · Øre, der selv foredrager, hvad det selv hører.
EE1, s. 301 som det engang smigrede Dit · Øre, der stolt bøiede sig til min Tilbedelse,
Brev 84 m, det kunde komme hende for · Øre, det kunde forstyrre – ergo jeg kalder
IC, s. 229 s Huus, der, lutter Øie og · Øre, ene fordrer dette af ham, at han er sig
4T44, s. 366 es, kommer ham slet ikke for · Øre, ham som dog er nær nok til at høre
EE1, s. 239 Redakteur. Han har et fiint · Øre, han kan strax høre, om det, der siges,
Brev 84 , kunde fare ind i en Dansks · Øre, han kunde skrive det hjem, hun kunde maaskee
PMH, s. 68 og seer bag den erfarne Mands · Øre, hvad han mener, og lader det komme frem
KG, s. 165 ndet. Du hører med det ene · Øre, hvad han siger, og om det nu er viist og
Brev 136 ære for svag til at naae Dit · Øre, hvis den ikke, som jeg haaber gjenlyder
Papir 306 m det kildrer det jordiske · Øre, hvorledes kunde det da blive Jøder en
KG, s. 44 rdi Du ved Vanen har faaet det · Øre, hvormed man hører og dog ikke hører.
2T43, s. 42 ang fandt i den Hørendes · Øre, ingen Gjenlyd i hans Hjerte. De ere af
Brev 56 ar en vis sød Klang i mit · Øre, jeg veed ikke om i Andres. / Skulde jeg
OTA, s. 165 e hørlig for det jordiske · Øre, kun i Undseelsens hellig-stille Taushed;
Papir 306 re fordres der jo altid et · Øre, men Den, som haver Øre at høre med,
3T43, s. 68 er elskede saaledes, at hans · Øre, naar det gik Fjenden vel, ingen Misundelsens
JC, s. 20 Anden, da var Johannes lutter · Øre, og det saa meget mere som Alt foregik med
Brev 314 vil sige med min Sjæls · Øre, saa de toge Bolig hos mig og blev min evige
AA:14 e aandelig døv paa det ene · Øre, saa det er en Umulighed at raabe En op.
Not8:46 egen Maade, og som den Elskendes · Øre, skjøndt det hører alt Andet i Verden,
Papir 306 e det, fremfor det troende · Øre, som hørte det igaar. / Men dersom Du
Papir 306 Troens Ord. Ja saligt det · Øre, som hørte det. Men hvorledes kan Du
Papir 306 rte det? Ja lykkeligt det · Øre, som hørte, hvad det jordiske Øre
4T44, s. 336 i den Blødagtiges kjelne · Øre, som Talen vel stundom høres, skikket
KG, s. 44 – og det hørende · Øre, som vil høre dette » skal«,
AE, s. 33 selv glemmer hvad han har bag · Øre, undtagen forsaavidt han engang imellem
Papir 270.c t skulde kunne naae til deres · Øre. / Eller de lode Tanken om Virksomhed i
Brev 264 iken, medens jeg er lutter · Øre. / Nei, Politik er ikke min Sag; at følge
EE2, s. 65 temand« skurrer i Dit · Øre. Dog det er mig ligegyldigt. Er det Ord
Papir 340:7 Din Røst med sit jordiske · Øre. Han staaer nu i Verden, og Veien ligger
EE1, s. 358 det ogsaa bragt Cordelia for · Øre. Hun er nysgjerrig, hun passer paa mig,
Not7:34 modentligt altid gjenlydt i hans · Øre. Hvor forskjelligt end Mythen om Narcissus
Papir 306 re med, han haver et indre · Øre. Ja lykkelig Den, hvis Øre oplodes til
EE2, s. 330 Gjentagelse i den Tvivlendes · Øre. Naar han da vilde bruge den, da viste det
Papir 306 Du hørte det med Troens · Øre. Thi Troen er ligesom Ordet Jøder en
NB17:102 d som Musik i Tyrannens · Øre: saaledes lyder det N. T.s gudd. Myndighed
PS, s. 302 e og høre med sit jordiske · Øre; hvilket Alt er spildt Uleilighed og en
SLV, s. 361 Ordet, der hvidskes i hendes · Øre; saa sætter jeg hende paa min Arm og
Brev 138 e dernede at stoppe hendes · Øre; thi det er lukt ell. for endnu bestemtere
EE1, s. 113 Vanskeligheder, han uddeler · Ørefigen snart til den Ene, snart til den Anden,
NB14:5 ridt tilbage, i Erindring om · Ørefigenet. Han » Deres Majestæt behøver
NB13:16 e. Jo jeg seer hende spidse · Øren – hun der vistnok ikke selv er det
LP, s. 34 r Straf, skjærer Næse og · Øren af dem, sender dem til Siberien, og saa
LP, s. 23 kun bestandigt er den, der har · Øren at høre med, Evangeliet kan prædikes
IC, s. 228 selv, om jeg saa tør sige, · Øren at høre med, ja, den er som lutter Øre,
Papir 306 er jo kun for Den, der har · Øren at høre med, thi kun han hører. /
KG, s. 213 ghed – for Den, som har · Øren at høre med. / Et af de overførte
BI, s. 255 d, hørlig for den, der har · Øren at høre med. Den gamle Græcitet havde
4T43, s. 126 eligt til de Mange, der have · Øren at høre med. Thi den Bekymredes Øre
BI, s. 296 irøstet for den, der har · Øren at høre med; det ironiske Intet endelig
PS, s. 271 ske Smerdes paa, at han ingen · Øren har – Troens nemlig, om han end har
NB18:5 at lade ham afskære Næse og · Øren kort mishandle, derpaa indspærre i et
EE1, s. 192 e, at hvad der i Tilskuerens · Øren lyder som Spot, paa Elvira har saadan Virkning.
Brev 314 aandethed, har jeg spidset · Øren og lyttet, at ingen Lyd, end ikke den Svageste
Papir 306 t ikke usandt, at prise de · Øren salige, der engang for mange Aarhundreder
EE1, s. 207 sløst lyde de for døve · Øren!« / » Faust, o Faust! vend tilbage,
Not4:7 ne Øine, høre med egne · Øren, altsaa ogsaa en Modsætning til Tradition.
KG, s. 165 om havde Du i den Forstand to · Øren, at Du ikke som ellers hører Eet med
PS, s. 268 g eller prise hans Øine og · Øren, da han ikke var samtidig og Intet saae
2T43, s. 56 ud! at Du vilde danne deres · Øren, der hidtil ikke have agtet paa dem, villige
Papir 306 refter og siger: salige de · Øren, der hørte det? Ja lykkeligt det Øre,
EE1, s. 74 or alle de fine, følsomme · Øren, der kan høre dem tale. Derfor er det
BI, s. 118 lig Mund, Næse, Øine og · Øren, eller snarere som Guldets Dele, der i Intet
BI, s. 109 om Sirenerne, tilstopper sine · Øren, for at han ikke skal blive siddende ved
AE, s. 428 og vor Speider, som har lange · Øren, hører nu til sin store Forundring, at
EE1, s. 277 Tale trænge hen til Eders · Øren, I som ere satte paa de høie Steder,
F, s. 480 ngstrakte Halse, deres spidsede · Øren, kjender man dem let – det er Recensenterne.
EE1, s. 356 endnu mindre troe sine egne · Øren, naar hun hører mig gjøre en prosaisk
NB11:180 rugte Ord: salige de Øine og · Øren, som saae og hørte hvad I saae og hørte«,
JJ:347 et Indelukke, ogsaa Vægge have · Øren. / NB. Dette lod sig maaskee bedre gjøre
EE1, s. 215 den; ikke: laaner mig Eders · Øren; thi jeg veed, de tilhøre mig. Eders
Papir 406:1 vupti saa faaer Menigheden · Ørene op, det er Noget at prædike om, man
NB29:21 ikke tale derom, blot holde · Ørene stive – ellers gaaer det Hele i Madskabet.
NB29:92 ng) blive enige om at holde · Ørene stive og at skjule det for alle Andre,
NB33:14 e narre ham og saa at holde · Ørene stive og lade som Ingenting; redeligt,
Papir 538 d) eller ogsaa maatte den holde · Ørene stive og staae paa, at den var den sande
Oi7, s. 310 rligviis Opgaven den at holde · Ørene stive, at lade som var Alt i sin Orden.
NB33:57 t ladt som Ingenting, holdt · Ørene stive, freidigt trodset paa at være
NB30:62 er hører til bon ton at holde · Ørene stive, hvilket tillige ansees for det Klogeste,
Oi7, s. 310 os gjælder det om at holde · Ørene stive, ikke at lade os gaae paa. /
F, s. 471 des Hoved. Jeg holdt imidlertid · Ørene stive, lod som jeg ikke forstod hende,
Papir 558 e og mere i at ville holde · Ørene stive. Og saaledes demoraliseres Samfundet
Brev 311 inde Stemmer maae vi lukke · Ørene, – en dump Hensynken er traadt istedetfor
OTA, s. 192 de skal hviskes Menneskene i · Ørene, hvad der skal betroes dem under Haanden,
AE, s. 288 er man i Dybsindighed op over · Ørene, og dog faaer man mitunter det Indtryk,
BI, note tre eller fire Ynglinge Noget i · Ørene, uden dog nogensinde at udtale sig paa en
PPM, s. 137 el snart skulde sidde op over · Ørene. Nei Tak!. / Hvad jeg har sagt, er kort,
AE, s. 401 euse Taler vide at skaffe sig · Ørenlyd – ved at tale om forfærdeligere
PMH, note kan man næsten ikke høre · Ørenlyd for Løfter, Trompetstød, Subscriptionsvræl,
BOA, s. 110 nterjektion for at skaffe sig · Ørenlyd i den larmende Mængde, og derpaa vil
LA, s. 81 rud, saa man ikke kan høre · Ørenlyd: saa er Nivellementet i sit Maximum som
AA:14 erne anbefalede Middel: at tilvoxe · Ørerne, idet man nemlig paa ingen Maade maa indlade
TTL, s. 396 i Folket, hans hoffærdige · Øres forfængelige Lyst: hvorfor nu, nu da
EE1, s. 386 rt! Skal jeg udspænde mit · Øres Strenge og lade Din Stemme forvisse mig
EE1, s. 67 ig har skuffet det speidende · Øres søvnløse Opmærksomhed; hvad man
Brev 56 Kjøbenhavn, og det lille · Øresund, ad hvilket man seilede ned til det menneskelige
Brev 56 t Andet, at der var to Slags · Øresund, det store, ad hvilket man seilede ned til
Brev 56 der slaaes mangt et Slag i · Øresund, hvorefter Intet kjendes« og sagde
Brev 56 : der slaaes mangt et Slag i · Øresund, hvorefter Intet kjendes, men man kan alligevel
Not3:18 it sædvanlige Ophold ved · Øresunds Kyster, var et poetisk Formaal, der ei
SLV, s. 282 privat Formue, fordi den har · Øresunds Told; mig forekommer det, at hun i Individualitets-Verdenens
NB26:23 ende Form) dog egl. har bag · Øret at gjøre Gud til noget Lavere, saa han
EE1, s. 11 able Inderlighed, saaledes er · Øret det Redskab, ved hvilket denne Inderlighed
LP, s. 56 nskede at hvidske Andersen i · Øret end betroe til Papiret, ikke som om det
EE1, s. 122 iet meget paa samme Tid som · Øret er beskæftiget. Man har derfor en Tilbøielighed
EE1, s. 74 gjør intet andet Medium. · Øret er igjen den mest aandelig bestemte Sands.
SLV, s. 176 n pludseligen afbrødes og · Øret forgjeves greb efter en Understøttelse
PS, s. 267 r kryddret af Vellugt, medens · Øret fornam den bestandigt zittrende i Strengeleeg
EE1, s. 67 har været Vidne til, hvad · Øret har gjenlydt af, hvad der har gjennemtonet
EE1, s. 131 Ildebranden, saaledes ahner · Øret i hiint hendøende Buestrøg den hele
NB:72 igt siges: skulde Den som plantede · Øret ikke høre, da er dette aldeles det Samme
OTA, s. 178 ng: skulde Den, der plantede · Øret ikke høre; men er den omvendte Slutning
3T43, s. 70 ertet boer Kjerlighed, da er · Øret lukket og hører ikke Verdens Ord, ikke
3T43, s. 83 iet skeler efter det, hvis · Øret lytter, da er Hjertet smaaligt, og dette
AE, s. 42 afgjørende Slutninger bag · Øret med Hensyn til Troen. Bogstav-Zelotismen,
SLV, s. 450 jelen, og lyder vellystigt i · Øret med sin søde Klang; et Modersmaal, der
Not8:46 r ikke i Hjertet, den berører · Øret men gjemmes ikke deri; men denne Stemme,
Not8:46 n Lidendes Øre, den lyder for · Øret men gjenlyder ikke i Hjertet, den berører
Papir 155 en ene hvidskede den anden det i · Øret og saa fremdeles.) / Endogsaa den meest
G, s. 12 for Øiet, saa lader man ikke · Øret sluge det Sagte, men trækker Jalousien
OTA, s. 142 e Mange paa Afstand synes for · Øret som een Stemme. Var Æren end eenstemmig,
3T43, s. 70 er Syndens Angst, da opdager · Øret Syndens Mangfoldighed og gjør den end
NB14:5 ae ud og slaae Kongen en paa · Øret« » O, men Kiere, Du er jo gaaet fra
Oi4, s. 214 traffes med » en under · Øret«, og det vilde være erklæret Galskab,
EE2, s. 55 idske hende den Hemmelighed i · Øret«. Min unge Ven! ja i Sandhed er Ægteskabet
SLV, s. 256 , faaer Du virkelig En under · Øret, ..... og jeg troer virkeligen Du faaer
KG, s. 331 ten, men kjerligt har det bag · Øret, at begge ere trængende. Det er ikke
NB20:137 slaaer ham en saadan under · Øret, at han farer flere Millioner Mile bort.
CT, s. 23 n kunde have dette ligesom bag · Øret, at hvis en Engel vilde tale, da kunde han
F, s. 480 her nærmest tilbyder sig for · Øret, da seer man Læseverdenens Hob sammenstimlet
EE2, s. 281 , Du mener, jeg har Noget bag · Øret, Du gruer allerede for min Prosaisme; thi
EE1, s. 74 men det, der her berører · Øret, er det reent Sandselige og derfor er Naturen
EE1, s. 58 , berige Sjælen, mætte · Øret, fryde Hjertet; men man gjør ham og hans
KG, s. 185 » luk Dit Øie, stop · Øret, hold Dig til Uendelighedens Fordring, da
SLV, s. 429 afsted for at hvidske Gud i · Øret, hvad der var det Rigtigste. Og hvor beklageligt
EE1, s. 74 turen, der henvender sig til · Øret, men det, der her berører Øret, er
4T43, s. 127 lingende Bjelde, der kildrer · Øret, men er en Modbydelighed for Sjelen. Men
4T44, s. 377 n, der har Vellydens Klang i · Øret, men Usandhedens Modbydelighed i den Spisendes
BI, s. 119 han hvidskede sin Nabo den i · Øret, og jeg da tænkte mig en uendelig Række
CT, s. 269 klang, der livsaligt falder i · Øret, og om end Skovens Fred, der indbydende
Papir 155 b1, som Christus hvidskede Msk i · Øret, og som han paa Dommedag vil høre igjen
AE, s. 34 ikke Troen. Har man Noget bag · Øret, saa lad os faae det frem, for i al dialektisk
NB14:5 stæt skulde have en under · Øret, saa sikker kan De nu være.«
CC:25 raab, som Gud hviskede Adam i · Øret, som den ene Slægt skulde overlevere
EE1, s. 278 m, hvidske ham min Lære i · Øret, uvis, om jeg havde gjort ham en Tjeneste
AE, s. 167 ke ham en lille Hemmelighed i · Øret, vil indrømme, at der er Vanskeligheder
NB14:5.a og Priis at slaae Kongen en paa · Øret. / Hvis en Araber i Ørkenen pludselig
EE1, s. 285 altid at have Glemselen bag · Øret. Den erfarne Landmand brakker af og til,
TTL, s. 461 bliver en ubestemt Susen for · Øret. Denne er Fortrolighedens Formildelse i
EE1, s. 74 / Sproget henvender sig til · Øret. Dette gjør intet andet Medium. Øret
NB11:137 , jo mere suser det blot En for · Øret. Dog Visby er ingen Kjender, han siger saadan
AE, s. 433 g hvad han egentligen har bag · Øret. Han taler saaledes: » Hvorfor jeg
EE1, s. 74 edium, der henvender sig til · Øret. Heri ligger atter en Analogi og et Vidne
EE1, note en stribet. Saaledes ogsaa med · Øret. Hvad her er sagt, gjælder naturligviis
NB14:5 an ham en ordentlig en under · Øret. Majestæten troer han er gaaet fra Forstanden,
BOA, s. 241 rlig, høitidelig Susen for · Øret. Men dette er ikke at tænke. Dersom en
AE, s. 107 Licentiaten her har havt bag · Øret. Strængere lader sig her dømme imellem
AE, s. 132 tør jeg nok hvidske det i · Øret: der er Forskjel paa Kong Salomon og Jørgen
Oi4, s. 214 e gjøres godt ved en under · Øret: men hvad man i vore Dage, i disse christelige
EE1, s. 215 vor Tanke, væbne den mod · Ørets Besnærelse; thi hvilken Stemme er vel
Not7:46 Øre, der opfanger og gjennem · Ørets Løngange dybt inde gjemmer det Hørte,
OTA, s. 367 og vel er det at boe i en · Ørk en ringe Ansættelse i Livet, men at
Not7:3 d, hvor skulde vi i denne · Ørk finde Brød til de Mange; thi som Luther
SD, s. 153 n at kunne finde Veien i den · Ørk, hvor han nu befinder sig: saaledes med
KG, s. 74 saa satte ham hen i en øde · Ørk, om man satte ham i eensomt Fængsel,
NB12:19 ad der saa blot bliver Mskene et · ørkeløst Mere. / Hvorledes » Folket«
SD, s. 172 Vei til en trøstesløs · Ørken – und rings umher liegt schöne
Papir 125:1 , jeg mener den vide udstrakte · Ørken , som fE den nordafricanske, der dog efter
NB8:29 Man siger Christus gik ikke ud i · Ørken eller i Kloster, han blev i Verden: e
3T44, s. 271 har sagt Ordet. I Judæas · Ørken levede han, fjern fra den Forfængelighed,
GU, s. 338 e han veed, hvad det vil sige: · Ørken og Eensomhed), der er ingen usand Overdrivelse
3T44, s. 246 g saaledes vandrede han i en · Ørken uden at finde Vederqvægelse. –
YTS, s. 267 thi selv i den eensomste · Ørken var det dog muligt at der kunde komme et
Brev 278 lykkes mig, at finde den rette · Ørken! / הָאִיש
Not6:17 mætte disse med Brød her i · Ørken«, slog mig, da jeg netop skal tale i det
Brev 278 som finder Veien til den rette · Ørken, האיש‎ אשרי,
SLV, s. 212 ud med mig i Forventningens · Ørken, hvis hun længes efter det tryggere Liv
TTL, s. 417 Stilhedens Vei til Bedragets · Ørken, hvor den Eensomme omkommer, nu en Gjenlyd
NB8:29 gteligt, Χstus gik ikke ud i · Ørken, ikke i Kloster, det havde for ham været
TTL, s. 404 unde fare vild i den eensomme · Ørken, og dog strax finde Veien til Gud; var det
4T44, s. 333 maa omkomme i Forventningens · Ørken. – Kun med megen Vanskelighed lærer
OTA, s. 236 er Skygge i den brændende · Ørken. – Videre skal Talen ikke sige herom,
NB12:160 rkener, vort Hjerte er en · Ørken. / Synderinden, som dog var en Qvinde og
NB12:160 r Dens Stemme der raaber i · Ørkenen – og der gives endnu Ørkener,
IC, s. 28 kkens Goder, og en Anden ud i · Ørkenen – og hvorfor ( o Grusomhed!) fordi
YTS, s. 267 t Sted, som er eensommere end · Ørkenen – thi selv i den eensomste Ørken
NB20:147 faste 2 a 3 Dage – men i · Ørkenen ( hvor Ingen saae paa ham) kunde han ikke
Papir 340:3 lt, hvor han er skjult i · Ørkenen eller overseet i Mængden; og om han
GU, s. 338 or en Evighed. / Tænk Dig i · Ørkenen en Eensom; forbrændt næsten af Solens
TS, s. 82 sin Opgave forfængeligt. I · Ørkenen er det Satan, der er Fristeren, ellers
3T44, s. 271 Ørkenen. Og han raabte i · Ørkenen for at berede Den Veien, der skulde komme
3T44, s. 271 t Opgaaende! Og han raabte i · Ørkenen indtil Mængdens Opmærksomhed vakte
AE, s. 325 Mismod og Feighed. Som man i · Ørkenen maa reise i store Caravaner af Frygt for
SLV, s. 217 ngen? Hvorfor skal jeg fylde · Ørkenen med mit Skrig og gjøre de vilde Dyr
IC, s. 223 hed, lærer end bedre end i · Ørkenen og af Nattens Stilhed; ved dette Liv i
NB:159.a e, der de plagedes af Slanger i · Ørkenen og han opreiste Korsets-Tegn. At troe Forsoningen
OTA, s. 200 ænge Dommer, der gik ud i · Ørkenen og levede af Græshopper, han vidste,
4T44, s. 292 ier Veien, begiver sig ind i · Ørkenen og omkommer ( Job, VI, 15-18). Din Forfærdelse
YTS, s. 253 lige kjæmpede aandeligt, i · Ørkenen og paa Korset; og til daglig Brug eiede
CT, s. 28 Han« hungrede i · Ørkenen og tørstede paa Korset; saa man da altsaa
NB14:6 n paa Øret. / Hvis en Araber i · Ørkenen pludselig opdagede i sit Telt en Kilde,
TTL, s. 400 r han og tilbeder; naar han i · Ørkenen seer et Spor, som ikke tilhører noget
NB23:138 t skjænker den Christne hvad · Ørkenen skjænkede Propheterne. Herren selv opholdt
LP, note er sit Rede / Og sine Triller i · Ørkenen slaaer. / Af Jorden est Du kommen! /
LP, s. 24 Tumleplads til hiin Røst i · Ørkenen St. St. Blicher, der dog, og det er netop
PS, s. 232 nanden, saa lige som Svaret i · Ørkenen til Raabet, der viser Øieblikket sig
DD:170 3 Nov. 38. – / Vi fristes i · Ørkenen! / ( Prædiken over Fristelses-Historien)
Brev 278 er den brændende Tornebusk i · Ørkenen! / De, Hr Magister, som kjender alle Ting
3T44, s. 278 re denne Følelse derude i · Ørkenen! At den selvfornægtende Glædes sagte
DD:164.a Johannes, der prædiker i · Ørkenen«. / A: T: / Hvad ere I udgangne for at see
Brev 278 om finder den rette Vei gjennem · Ørkenen, האיש‎ אשרי,
Papir 340:2 Menneske forsmægter i · Ørkenen, der han ikke hører Din Røst, da er
4T43, s. 124 ikke en Storm fra hiin Side · Ørkenen, der omstyrtede Huset og begravede hans
SLV, s. 310 med Gysen Dig, Du Stilhed i · Ørkenen, Du er forfærdeligere end Alt, hvad der
2T44, s. 221 ende efter den fjerne Skye i · Ørkenen, efter Taagen i det Viide, der forandrer
FB, s. 112 nnem Havet, som Veiret gjennem · Ørkenen, en tankeløs og ufrugtbar Gjerning, dersom
SLV, s. 218 jage de den Ulykkelige ud i · Ørkenen, for ikke at høre hans Skrig, der kunde
3T44, s. 277 hvad han havde forkyndt i · Ørkenen, førend den Kommende fremtraadte, hvad
CT, s. 283 k Nød, han, som hungrede i · Ørkenen, han, som tørstede paa Korset; ogsaa
3T44, s. 276 ans Prædiken en Røst i · Ørkenen, hans Skikkelse kun en afmægtig Skygge,
Brev 278 g uden mange Ophævelser naae · Ørkenen, hvor Eensomheden boer, hvor den friske
SD, s. 177 tet udenfor Virkeligheden, i · Ørkenen, i Klosteret, i Daarekisten; er han ikke
Papir 340:3 eensomste Menneske – i · Ørkenen, i Vrimlen, ham hører Du. Og om Glemsel
AA:12 ret mit Ønske. De 40 Aar i · Ørkenen, inden jeg naaede Videnskabernes forjættede
CT, s. 224 farer jo den Fremmede vild i · Ørkenen, og derfor bliver et Menneske svimmel paa
OTA, s. 200 til ham, komme ud til ham i · Ørkenen, og derude var der ingen Anledning for dem
4T44, s. 303 ler naar Folket tørster i · Ørkenen, og maaskee tyer til Moses og siger: tag
SLV, s. 105 m Den, der saae paa Korset i · Ørkenen, om han var bidt af Slanger, blev karsk,
DD:170 Dig ene – hvor Du fristes i · Ørkenen, saa at om du end raabte over den hele Jord
OTA, s. 175 Skoven, som Stilheden boer i · Ørkenen, saaledes boer Tvesindetheden i Travlheden.
FF:191 denne hans Røst da hiin i · Ørkenen, som bereder Herren Vei? Gjelder den ikke
3T44, s. 271 skjortel, ikke sin Føde i · Ørkenen, som skulde alt dette blot være et Middel
DD:29 . O Tak for denne Røst i · Ørkenen, Tak for denne Læskelse, lig et Fugleskrig
PS, s. 239 Alt, forsøge Alt, hungre i · Ørkenen, tørste i Qvaler, være forladt i Døden,
Papir 340:13 e sit Hoved til, hungrende i · Ørkenen, tørstende paa Korset. Barmhjertige Gud
SLV, s. 152 ttede Land, men omkommer i · Ørkenen. / Det, Beslutningen nu vil, er først
NB23:171 er et Luftsyn, som hine i · Ørkenen. / Og saaledes er hele det Moderne idel
3T44, s. 271 ev den Røst, som raaber i · Ørkenen. Dette var hans Gjerning; selv følte
Not7:3 dte dem; thi ogsaa han hungrede i · Ørkenen. Han adskiller ikke, hvad Gud har sammenføiet,
FB, s. 110 og Sønnen, som han jog ud i · Ørkenen. Han besteg Morijabjerget, han drog Kniven.
SLV, s. 218 kelige, søg den her ude i · Ørkenen. Jeg takker Dig Abrahams Gud, at Du lod
EE1, s. 352 r, en Frihed som Arabernes i · Ørkenen. Min Latter og Særhed neutraliserer enhver
3T44, s. 271 ar Dens Røst som raaber i · Ørkenen. Og han raabte i Ørkenen for at berede
KG, s. 156 han, som selv havde hungret i · Ørkenen. Og saaledes kunde han ogsaa deeltage med
DD:164.a vad ere I udgangne for at see i · Ørkenen? Det er dette alvorlige forberedende Spørgsmaal,
KG, s. 299 r. O, er det Trøstende for · Ørkenens Beboer, om han bestemt vidste, at der var
EE1, s. 386 længselsfuldere end · Ørkenens brændende Sand elsker Regnen –
YTS, s. 266 O, m. T., naar et Menneske i · Ørkenens Eensomhed overfaldes af et glubende Dyr,
CT, s. 197 rlod alle Ting, flygtede ud i · Ørkenens Eensomhed, eller stræbte at blive forfulgt
3T44, s. 272 nlyd overalt, nu maa søge · Ørkenens Eensomhed, hvis han ønsker Gjenlyd;
LF, s. 20 rg den end har, den tier. Selv · Ørkenens eller Eensomhedens tungsindige Klagesanger
OTA, s. 145 hiin urene Kløgt, · Ørkenens og de tomme Steders Viisdom, hiin urene
SLV, s. 100 øs og er brændende som · Ørkenens Sand) – ak! hvilken Ægtemand kunde
AA:12 æl tørster, som Africas · Ørkener efter Vand. Det er det, der mangler, og
NB24:63 ve, Søer, Fængsler og · Ørkener ere sikkrere Steder ... Hvad beundrer nu
Papir 125-1.1 de store, øde africanske · Ørkener giver Anledning til besynderlige Forvexlinger.
Papir 125-1.1 om om Natten hersker i disse · Ørkener, er for en Europæers Øre noget ligesaa
EE2, s. 150 lighed ud i vildsomme Egne og · Ørkener, hvor jeg i min Eensomhed foer vild, jeg
DD:134 mende Hav – ( jage dem ud i · Ørkener, som det hedder i den augsburgske Confession).
NB12:160 – og der gives endnu · Ørkener, vort Hjerte er en Ørken. /
NB24:137.a an kunde udholde at leve i en · Ørkens Eensomhed. / Det negative Kjende paa sand
LA, s. 86 vil realisere den ufrugtbare · Ørkens Idee at ødelægge og sløife Alt:
KG, s. 103 d sig selv; aldrig sidder den · ørkesløs forundret over sig selv. Den er ikke hiin
KG, s. 110 ldelse, som var Kjerlighed en · ørkesløs Følelse, for fornem til at yttre sig
OTA, s. 137 an mene, at det at bede er en · ørkesløs Gjerning, fordi et Menneskes Bøn dog
4T44, s. 345 veed det vel, nu ligger jeg · ørkesløs hen, men snart, snart reiser jeg mig med
NB15:103 hed ikke i Betydning af en · ørkesløs Hypothese, men Mulighed i Betydning af
LA, note ertimod forstandig, men som en · Ørkesløs kan være det, der Intet har, som beskæftiger
BI, s. 200 nu skildres, er aabenbart en · ørkesløs Løsgænger, der snart med stor Grundighed
3T43, s. 80 forudsagt? Er en Apostel en · ørkesløs Mand, hvem det blot er magtpaaliggende
FB, s. 209 e videre, saa er dette kun en · ørkesløs og daarlig Tale. / Men den høieste Lidenskab
2T44, s. 187 lde give Menneskene Stof til · ørkesløs Overveielse, men fattede, at Faren angik
EE2, s. 199 Livs Virksomhed at forjage en · ørkesløs Qvindes Kjedsommelighed, eller en svækket
2T44, s. 222 o Intet; thi Bønnen er en · ørkesløs Tale paa Jorden, om den end » arbeider
2T44, s. 187 en, ikke menende, at han ved · ørkesløs Tale skulde give Menneskene Stof til ørkesløs
PS, s. 260 ledning til mangen daarlig og · ørkesløs Tale, maaskee ogsaa Anledning til alvorligere
JJ:174 m det menneskelige travle Ord, en · ørkesløs Tale; men den arbeider i Himlene; og Bønnen
3T43, s. 74 saa Fald en skjøn men dog · ørkesløs Tale? Skulde vi betragte det apostoliske
4T44, s. 351 utningen bliver en halvglemt · ørkesløs Tanke, et Indfald fra fordums Dage, der
SLV, s. 117 n der har Fortrinnet, er en · ørkesløs Tankesyssel for Lediggængere og for
EE:76 k kan ikke røres – som en · ørkesløs Tilskuer, da min Tid endnu ikke er kommen.
LA, s. 61 ividerne sig op ad hinanden i · ørkesløs Udvorteshed; thi der er ingen Inderlighedens
FB, s. 188 norerer Synden, er en aldeles · ørkesløs Videnskab, men gjør den Synden gjeldende,
G, s. 96 istrahere af en tilsyneladende · ørkesløs Vittighed eller af en indolent Trods, men
KG, s. 100 r der mangen Gang været en · Ørkesløs, der svarende indlod sig med den Nysgjerrige,
CT, s. 216 men i Adskillelsen. Det er en · ørkesløs, en magelig, en blødagtig Tanke i Betydning
SFV, s. 61 for al Travlhed, at være · ørkesløs; i lange Tider har jeg ikke bestilt Andet
3T44, s. 252 rygere, » der lære · ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene
Brev 205 jo vel ikke med denne dog · ørkesløse Bestilling, at være Underlæge i Feldten,
AE, note nok et Postulat, men ikke i den · ørkesløse Betydning, hvori man ellers tager det;
G, s. 62 ifttegn, der staae kolde og som · ørkesløse Dagdrivere ved Siden af hinanden, og det
SLV, s. 453 etismens uskiftede Bo, i den · ørkesløse Forestilling, at Enhver skal passe sig
2T43 s Hovedpude, paa hvilken de vilde · ørkesløse hendøse deres Liv; der skulde siges,
EE2, s. 60 til at henstille det til Dit · ørkesløse Hoveds Overveielse, om ikke netop dette
NB26:87 g ikke, at dette nu skulde blive · ørkesløse Kunster, nei det skal være for at gavne,
BI, s. 185 m en Samling af Dagdrivere og · ørkesløse Mennesker, der synge til Skyernes Lov.
CT, s. 158 Det vil sige, for Tanken, den · ørkesløse og herreløse Tanke, Tanken saadan i
OTA, s. 352 blot at flokke Nysgjerrige, · Ørkesløse omkring sig, saa Haandværkeren slap
OTA, s. 197 r, Herodes og Pilatus, og de · Ørkesløse paa Gaderne, og Mængden i Porten, og
EE2, s. 17 fter, det er et Motiv for Din · ørkesløse Phantasi. Du, som altid gjør Dig saa
SLV, s. 90 jeg kan have at sige ikke er · ørkesløse Tanker, undfangne i et ledigt Øieblik,
3T44, s. 252 ing i Husene, dog ikke alene · ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og ufornøden
BOA, s. 264 re ikke et Haar bedre end de · Ørkesløse, som længes efter en Henrettelse en stor
TS, s. 90 ret i daglige Lidelser, til i · Ørkesløshed at kunne sidde hen og omgaaes med Grunde
Brev 263 tium est pulvinar Diaboli, · Ørkesløshed er Djevelens Hovedpude«. Siden
TS, s. 91 gsaa vis. Men En der sidder i · Ørkesløshed hen i gode Dage eller travlt er paafærde
AE, s. 82 re Menneske, har Styrke og · Ørkesløshed nok til ikke at ville bedrages for saa
NB20:49 n Slags Storpascha, der sidder i · Ørkesløshed og til hvem saa den Fromme siger: see nu
AE, s. 70 rdig. Denne videnskabelige · Ørkesløshed, der ikke lystrer Paragraph-Normativet.
EE1, s. 287 tigelse, der er identisk med · Ørkesløshed, man maa drive allehaande brødløse
EE1, s. 87 orgløs qviddrer fort i al · Ørkesløshed, og som er glad og fornøiet, fordi dette
TS, s. 44 Fortjenstligheds Indbildskhed, · Ørkesløshed. Just deri var det Feilen stak, ikke saa
TS, s. 89 t forfølge: da opkom der i · Ørkesløsheden og Selvbehageligheden allehaande Tvivl.
KG, s. 102 der gjort Nysgjerrigheden og · Ørkesløsheden og Selviskheden en Indrømmelse. Men
DS, s. 246 at blive Christen, saa kommer · Ørkesløsheden, og saa kommer Tvivlen, og saa kommer det
KG, s. 100 se Tvende, Nysgjerrigheden og · Ørkesløsheden, syntes saa godt om hinanden, de kunne næsten
KG, s. 76 aa fordrer een Betingelse, et · ørkesløst Hoved og en tom Hjerne. /
BI, s. 328 hele Dage, alene, Hænderne · ørkesløst i Skjødet, thi hun afskyede alle qvindelige
SD, s. 241 nneske, saa er dette ikke et · ørkesløst Indfald, Noget han hitter paa, for dog
NB12:129 ans Bog bliver betragtet som et · ørkesløst Produkt af Perfectibilitet, der ogsaa skal
EE2, s. 267 e for at leve, er egentlig et · ørkesløst Spørgsmaal, da det ikke befatter sig
JJ:60 pørge om dens Oprindelse, er et · ørkesløst Spørgsmaal, der er ligesaa captieust
NB30:52 nde er en stor Kloddrian. / I et · ørkesløst Øieblik som jeg gik idag faldt det mig
Brev 69 over dem, ja, som en hungrig · Ørn, / Faldt Moer og Datter; og jeg forudsætter,
EE1, s. 386 d Havets Kilde, stoltere end · Ørnens Flugt – der er en Pige – O!
Oi1, s. 131 ets Spring paa sit Bytte, som · Ørnens Stød i Faldet, saaledes anbringes et
EE1, s. 51 er min Ridderborg, der som en · Ørnerede ligger høit oppe paa Bjergenes Spidse
Brev 265 a en Spadseretour med Gehr · Ørsted – for at jeg nu ikke skal blive mit
Ded:81 meconferentsraad Dr. j. A S. · Ørsted / R af E. St af D. St: af St. O: m: m /
Ded:49 nce / Geheime-Statsminister A. S. · Ørsted / R af E: St af D. og DM. m: m: /
Ded:94 Hr. Geheime-Conferentsraad A. S. · Ørsted / R. af E. St. af D. St. af St O: m. m.
Ded:29 ce Hr Geheime-Statsminister A. S. · Ørsted / St af D. m. m. / i dybeste Ærbødighed
Ded:15 Hans Excellence / Hr Geheimeconf: · Ørsted / St af D. og D. M. / Til /
Ded:104 ivelbaarenhed / Hr Conf: H.C. · Ørsted / St af D. St af N. m m / i dyb Ærbødighed
Ded:82 Til / Høivelbaarne / Hr Conf. · Ørsted / St af D. St af N. m m... / i dyb Ærbødighed
Ded:116 eime-Conferentsraad / H: C: · Ørsted / St af D: og DM m: m: / i dyb Ærbødighed
Brev 255 videre, men vil bede A. S. · Ørsted at have den Godhed at overrække hende
Brev 269 unststykke): at Ministeren · Ørsted bliver Candidatus juris A. S. Ørsted.
Papir 345 de hænde fE, at Excell. · Ørsted en Dag gik ud i sin gl. Frakke, at der
NB11:98 dt Ordsprog som Conf. H: C: · Ørsted har fortalt mig: naar en Lærke vil fjerte
Brev 269 n som et ungt Menneske, Hr · Ørsted hverken mere eller mindre; fritagen, derhos
Papir 345 t: » da Excellencen · Ørsted idag spiste til Middag, tabte han noget
NB10:208 som var bestemt til Geheimeraad · Ørsted med Tak for 3die Deel af hans Skrift om
NB24:38 den lille Piece: Striden mellem · Ørsted og Mynster af H-t) det at bede. Skulde
Brev 269 em tage dem iagt, Candidat · Ørsted vil blive dem langt farligere end nogensinde
NB15:128 idag sagde til Excellensen · Ørsted, det er en uendelig Forskiel, om et Msk
DBD, s. 130 et. En Jurist som Geheimeraad · Ørsted, en Digter som Heiberg, en Lærd som Madvig,
LP, note Naturvidenskaberne, udgivet af · Ørsted, Hornemann og Reinhardt No. 11 p. 209. /
AA:12 rdige Repræsentanter: en · Ørsted, hvis Ansigt bestandig har forekommet mig
Ded:16 s Rector / Hr Conferentsraad · Ørsted. / C og D. M. / Til / Hr Professor J. L.
Ded:95 ivelbaarne / Hr Conf: H: C: · Ørsted. / St af D. St af N. m: m: m: /
Brev 269 t spadsere med Excellencen · Ørsted. Forunderligt med den Mand! Det forekommer
Brev 269 ver Candidatus juris A. S. · Ørsted. Jeg er saa overbeviist om, at han vil frappere
Papir 345 aa lad os tage Excellencen · Ørsted. Naar der i et foragteligt Blad blev skrevet:
NB:32 an dybsindig Philosoph nemlig H:C. · Ørsted. Pro dii immortales, det kan kun være
Ded:15 edikation 15). Liggende: Til H.C. · Ørsted; helbind af mønsterpræget shirting
Ded:15 oni ( 1841). Stående: Til A.S. · Ørsted; helbind af mønsterpræget shirting
NB14:124 / Berlingske Tidende udbasuner · Ørsteds Bog ( Aanden i Naturen) som et Skrift,
Brev 255 aret er for den afdødes · Ørsteds Kone. At han oftere har bedet mig at komme
Brev 264 ne en Forelæsning ( som · Ørsteds physiske) hvor der tillige forevises Experimenter,
AA:26.a avsens Bund. – / Ligesaa i · Ørvarodds Saga 3 Deel af Kjæmpehist v. Rafn p.
HH:19 en Kilde, der udtørres fordi vi · øse af den, men som kun sprudler desto rigeligere
Papir 141 saa fremdeles, ( Danaiderne · øse i Kar, som det flød ud af igjen), saa
AA:5 bange. Der sad jeg da, dyngvaad, i · øsende Vande, midt i Grib Skov i Lynild og Torden,
BI, s. 273 un er formel, at Bevidstheden · øser af sig selv, hvad det Sande er ( smlgn.
BI, note nder man dem strax. Den som nu · øser sin Viisdom af Tidsskrifter, Journaler,
NB32:127 e lidt Tilværelsen, som · øser ud af den Sort som af et Overflødighedshorn.
NB17:27 te N. N. lever her i Byen, og nu · øses der Lovtaler ud for at sikkre Opmærksomheden
Oi7, s. 296 Ved Slægtens Forplantelse · øses der som gjennem et Overflødighedshorn
NB17:38 var hele Mishandlingen; der blev · øst Forhaanelse og Raahed ud over mig –
Papir 254 vilde gjerne, at Folk fra · Øst og Vest skulde komme og tilbede den i Svøbet,
Brev 271 flere Andre. For hele den · øst-asiatiske Udvikling er det det Charakteristiske (
Not11:11 og Berigtigelse, om de end ikke · øste af Erfaring. den før-Kantiske Ph:s Metaphysik
DD:19 det er kun de hellig 3 Konger fra · Østen der have seet dens Stjerne og nu bringe
SLV, s. 307 / At sende en Silkesnor er i · Østen Dødsstraf for Modtageren; at sende en
KG, s. 44 d som hiin mægtige Keiser i · Østen en Slave, der minder Dig dagligt, hold
NB24:39 / Den mægtigste Keiser i · Østen havde en Slave til at minde ham om at tage
KG, s. 357 ovet! Den mægtige Keiser i · Østen havde en Tjener, som mindede ham dagligt
NB34:43.a er Χstd. oprindelig. Fra · Østen kommer den. Og hvorledes var Forholdet
4T43, s. 119 re lovet! / / I et Land mod · Østen levede en Mand, hvis Navn var Job, han
NB2:65 inger. / Hiin mægtige Keiser i · Østen meente at skulle udføre saa mange og
FP, s. 19 gentsens Sydvest, Grammatikens · Østen og Medlidenhedens Syden blæse paa eengang,
Papir 306 levende Forbindelse mellem · Østen og Vesten, strømmede en talrig Masse
NB2:65 ke uliig hiin mægtige Keiser i · Østen, den forbliver selv fromt uvidende om sine
NB2:65 ke uliig hiin mægtige Keiser i · Østen, den har mindst af Alt nogen Forestilling
NB23:140 ans Stjerne, som de Vise saae i · Østen, er nu den eneste. / Jeg har læst det
TS, s. 63 es. / Hiin mægtige Keiser i · Østen, hvis Vrede det lille navnkundige Folk havde
EE1, s. 214 hellige Grav i det lykkelige · Østen, men til hiin sørgelige Grav i det ulykkelige
FF:81 o – hele Historien gaaer fra · Østen, Menneskeslægtens Udgangspunkt. /
SLV, s. 326 som Solen altid staaer op i · Østen, saa vil jeg altid have Sværmeriet paa
NB2:65 ke uliig hiin mægtige Keiser i · Østen, thi den har netop Lykke og Velsignelse
EE1, s. 429 ndelukket Sted, en Hauge mod · Østen? – Men den slutter sig for tæt
NB14:21 en anden. Tænk Dig en af hine · Østens almægtige Herskere – og see en
SLV, s. 235 for mig, I Qvinder. Men naar · Østens Dronning kom for at besøge ham, lokket
4T44, s. 324 til Tigger, Een skjøn som · Østens Dronning, en Anden elendigere end Lazarus;
OTA, s. 302 hiin Første, der var liig · Østens Dronning: har han derfor ikke forsmaaet
NB35:5 kaldes Mænd, sammenlignet med · Østens Idealitet af det at være: Mand –
2T44, s. 208 n Forventede fødtes, hvem · Østens Konger kom at tilbede; thi om han end fødtes
LA, s. 84 erimod er et Princip, ligesom · Østens skarpe Vind, der ikke indlader sig med
NB25:64 ( Cicero ) fortæller, at · Østens største Vellystning ( Sardanapal) satte
DD:170 stedsnærværendes, tager jeg · Østens Vinger paa etc – da er Du der –
KG, s. 289 den Pest, som er værre end · Østens, Bagvaskelsen, som fordærver Sjel og
Brev 190 n 8° Kulde og bidende · Østenvind ell. Vestenvind Tøeveir, og ubehagelig
NB25:109 især var, naar det var · Østenvind, at hun kom ad den Vei. Saa kunde det jo
Brev 275 dvanligt hvortil vel ogsaa · Østenvinden bidrager. Jeg bruger allehaande aandelige
Brev 85 vel ikke saa betydelig, men · Østenvinden er rædsom, naar den begynder, og det
NB25:109 fordi hun ikke kunde taale · Østenvinden paa lange Linie. Dog – hun kom ogsaa
Brev 190 dt i Berlin, fornemlig har · Østenvinden ret viist sig i al sin Ubarmhjertighed.
Papir 321 g siger Mads Sørensen Sondby · øster det er Dig jeg taler om, men det kjender
NB22:70.a Digt og Tant; de løbe nu i · Øster nu i Vester, stakaandede i Travlhedens
KG, s. 338 den, den Ene spørger jo i · Øster, og den Anden svarer i Vester: og dog tales
RK, s. 190 , kan siges at stræbe ud ad · Øster; og det vi kalde Lærer i Christendom
Brev 315 T / Hr Dr: S: Kirkegaard / · Østerbro – / Dersom ikke den blinde Tillid,
Brev 317 tor Søren Kjerkegaard / · Østerbro 108 A. / Kjøbenhavn / Fra en ubetydelig
Brev 315 o: 108, ligefor Søen. / · Østerbro 12 Juli 1851. / Hr Doctor S: Kirkegaard.
Brev 315 min Broder Capitain Ross, · Østerbro No 107. Dersom De vil laane mig en Bog,
Brev 314 Magister S: Kierkegaard / · Østerbro No: 108, ligefor Søen. / Østerbro
Brev 119 Magister S: Kierkegaard. / · Østerbro ved Kjøbenhavn. /
Brev 119 Sommer, at Du boede ude paa · Østerbro, boer Du der endnu? Louise beder om at hilse
NB28:41.a erne fra den Tid jeg boede paa · Østerbro. / Modbilleder. / / Bernhard af Clairvaux
EE1, s. 381 ret mærkeligt, at der paa · Østergade boer to Conditorer ligeoverfor hinanden.
SLV, s. 268 rer neppe et Fodtrin: paa · Østergade ere Boutiquerne fulde af Mennesker. Men
Brev 202 der hos en Bundtmager paa · Østergade findes i Vinduet et udstoppet Exemplar
FF:171 g Sammenstilling / / Gibseren paa · Østergade har i sit Vindue staaende en Venus, der
JJ:199 tik med. Saaledes gik hun gjennem · Østergade og var slet ikke vred, forlegen, arrig,
NB28:23 der siger jeg skal gaae ad · Østergade paastaaer, at han siger det Samme som den
NB28:23 En siger, jeg skal gaae ad · Østergade, en Anden, at jeg skal gaae ad Amagertorv,
DD:87 er hver Dag gik forbi Gibseren paa · Østergade, tog Hatten af og stod et Øieblik stille
SLV, s. 268 som den rige Kræmmer paa · Østergade. Det er sandt, men jeg derimod, jeg sidder
SLV, s. 129 er – og Scenen var paa · Østergade. Forlegenhed – den opdagede jeg ikke;
EE1, s. 307 g lide: alene om Aftenen paa · Østergade. Ja jeg seer nok Tjeneren, der gaaer bag
SLV, s. 129 en, saaledes gik hun gjennem · Østergade. Moderkjærligheden vil offre Livet for
EE1, s. 344 to præcise kommer jeg fra · Østergade. Naar hiint Detaschement nu har ført
EE1, s. 307 g deres Bekjendte, et Ord om · Østergade. Senere har man flere Gange vimset igjennem
SLV, s. 209 nt Menneske, om det er en af · Østergadens simplere Amateurer han føler sig som
FQA, s. 9 her viste sig, søgte man i · Østerlandene at tilfredsstille; thi derfor indspærrede
NB32:94 hed. / Vil man sige, at man jo i · Østerlandene finder Exempler paa Msker der i Forening
EE1, s. 377 le. Lampens Form erindrer om · Østerlandenes Natur, Slørets Bevægelse om de milde
Oi8, s. 354 avde fortiet det. / Et Sted i · Østerlandet levede et Par gamle fattige Folk, Mand
FB, s. 105 Hans Begjering var ikke at see · Østerlandets skjønne Egne, ikke det forjættede
DD:19 stelige Romantik har vistnok et · østerlandsk Attribut; men det er kun de hellig 3 Konger
NB16:36 kker Længsel efter et · østerlandsk Despotie som lykkeligere at leve under.
SD, s. 183 rtrylle et Øieblik som en · østerlandsk Digtning; en saadan Selvbeherskelse, en
NB4:154 e Livets Virkelighed til en · østerlandsk Drøm, som naar en ung Pige kunde ønske
Brev 148 større Overflod end en · østerlandsk Fyrste, er – min Regine –
Oi8, s. 354 ng i al den Herlighed, som en · østerlandsk Indbildningskraft kan opfinde. Da førte
NB10:45 t Godt skjult nederst. / Et · østerlandsk Ordsprog siger: Den, som først roser
JJ:468 æggetøi, og Snak. / Et · østerlandsk Ordsprog siger: Wer Jemanden lobt, dann
SLV, s. 70 er min Arm paa Brystet som en · østerlandsk Slave, men opmuntret af et naadigt Knix
Brev 268 ell. noget Lignende, saadan en · østerlandsk Ypperstepræst med et langt Skjæg,
Papir 413 dnu yndigere, mere blussende en · østerlandsk Yppighed, mere bly end nordisk Qvindelighed,
BOA, s. 122 æske Philosophie, hele den · østerlandske Dybsind er det uhyre Store, det Grændseløse,
Brev 74 rkede udmærker. Det sindrige · østerlandske Ordsprog siger kløgtigt, at kun den
Papir 371:2 annet veed om China, den · østerlandske Philosophie, den græske Philosophie,
BI, s. 125 rører sig i en Taagemasse. · Østerlænderen kan derfor vel ønske at befries fra
BI, s. 125 r, men strammes mere og mere. · Østerlænderen vil derfor tilbage bag Bevidstheden, Grækeren
KG, s. 285 see. Det er bekjendt nok, at · Østerlænderne ære en Sindssvag, men denne Kjerlige,
FB, s. 134 a kunde han vedblive lige til · Østerport at samtale med ham om denne Ret med en
NB25:109 gen Kl. 8 i Alleen udenfor · Østerport, ad hvilken Vei jeg hver Morgen gaaer til
NB27:21 r Morges ude i Alleerne ved · Østerport. Da hun igaar kom mig nær, trak hun pludseligen
EE1, s. 322 angsomt som hun. Hun gik mod · Østerport. Jeg ønskede at see hende nærmere
EE1, s. 320 r ligger mellem Nørre- og · Østerport. Klokken var omtrent halv syv. Solen havde
Papir 1:1 sendtes 1515 var til Bayren, · Østerrig, Westphalen, Holsten, Sverrig, Stifterne
LP, note læbe sig fast ved Musling og · Østers, det høie Patronatskab, for saaledes
Brev 69 eg til de Kyster kom, / Hvor · Østersaltets blanke Bølger rulle. /
Papir 252:3 Betragtninger p. 41. ved · Østersøen. – Han kommer endelig til Ganges,
SBM, s. 141 de, der i de forløbne Dage · østes ud gjennem Pressen. / Dette er Punktet
AA:8 besteg de høieste Punkter · Østra Høgkull og Vestra Høgkull; kjørte
Brev 80 men forsigtig. For min Skyld · øv Dig i den Kunst at beherske ethvert Udtryk,
BI, note Protagoras Pag. 170 ned. og 171 · øv. / Vistnok er hele Apologien i sin Heelhed
BI, s. 275 79 midtv. og 81 ned. samt 82 · øv. Den negative Side anfører Hegel nu ogsaa
BI, note Süvern. Berlin 1827. Pag. 3 · øv. ff. / Man sammenligne den fortræffelige
BI, s. 275 Derpaa viser Hegel ( Pag. 90 · øv. ff.), wie dem Socrates selbst das Realisirende
BI, s. 346 vikling heraf findes Pag. 469 · øv. ff.. Det vil nu her strax vise sig, at
BI, note siet ( Heise Pag. 60 ned. og 61 · øv.) Agathon: jeg kan ikke modsige Dig, Socrates:
OTA, s. 237 Sind, saa han urørt kunde · øve al Grusomhed, saa var det dette han skulde
KG, s. 326 gste, og han netop bedst, kan · øve Barmhjertighed! O, Barmhjertigheden, dersom
KG, s. 318 Forestilling om, at han kunde · øve Barmhjertighed, altsaa udpegen, priisgiven
KG, s. 312 det Høieste, fra at kunne · øve Barmhjertighed, fordi den jo er udelukket
KG, s. 313 d ikke at tale om, at den kan · øve Barmhjertighed. / Dette ville vi nu fastholde
KG, s. 318 naar den Rige er saa god at · øve Barmhjertighed. Barmhjertige Gud, hvilken
OTA, s. 385 et Fortrin med Hensyn til at · øve Barmhjertighed. Det skete alt sammen paa
KG, s. 318 at tale til den Fattige om at · øve Barmhjertighed. Og hvor fornødent det
KG, s. 325 e, det saligste Vilkaar er at · øve Barmhjertighed. Og nu Magt og Vælde!
KG, s. 318 at tale til de Fattige om at · øve Barmhjertighed; jeg veed nok, hvad jeg
NB9:19 man faaer her ud, at Ingen kan · øve Barmhjertighedsgjerninger uden troende
IC, s. 72 ighed have Skin og Navn af at · øve dem. Den sande guddommelige Medlidenhed
EE2, s. 326 d, andre synes ikke at ville · øve dem; de gjøre Uret mod Dig. Din Sjæl
NB11:125 at søge Embede, det at · øve den Kunst at kunne bryde af, saa meget
NB26:48 som hvis Nogen formaaede at · øve den Ophøiethed, der ikke skjelder igjen,
NB35:33 og Arten, samt fordi det var at · øve den største Velgjerning o: s: v: /
EE2, s. 323 end ingen Løn, Du vil dog · øve den, Du føler det, der ligger en Fordring
KG, s. 354 ndeligen ikke Enhver givet at · øve den, selv om han vil anvende Tiden og Fliden,
DS, s. 251 er jo netop nu for Dig til at · øve den. Lad os tænke, at han svarer: ja,
Papir 365:14 saakaldte Læremester selv · øve det han lærer. / Det Maieutiske. /
4T44, s. 364 kom han da nogensinde til at · øve det? Det staaer uomstødeligen fast,
NB33:22 ede msklige Subjektiviteter · øve dette Kunststykke. Og Intet er egl. saa
TS, s. 57 derefter, ikke for at Du skal · øve Dig i at fortolke dunkle Steder. Læser
AE, note n ikke svigefuldt istedetfor at · øve En i at existere deri narrer En ud deraf.
NB10:15 mmeligt misbrugte til at · øve en Nederdrægtighed, som han unddrog
NB35:16 er. / Deres eneste Kunst, som de · øve er ogsaa ubetinget den eneste Kunst: ubetinget
NB26:9 en Mand, som foretrak ved at · øve et simpelt Haandværk at erhverve det
KG, s. 318 en, at tale til de Rige om at · øve Gavmildhed, eller den, at tale til de Fattige
NB6:47 n Magt som Χstd. skal og vil · øve i Livet, at den vil omdanne Livet, ikke
TS, s. 74 n Qvinde paa forskjellig Maade · øve Magt, ved sin Skjønhed, ved sin Ynde,
IC, s. 72 ret. Thi Menneskene ville nok · øve Medlidenhed og Selvfornægtelse, nok
Brev 16 kke bestiller Andet end at gaae og · øve mig i den existentielle Dialektik, og deraf
NB11:122 jeg skal til at begynde at · øve mig i tillige at bære Sorg for det Oeconomiske.
NB:7 jeg ret igjen Leilighed til at · øve mig. Og see min eensomme Hemmelighed er
NB4:31 offentlige Mening. De, der kunne · øve nogen Magt blive bange og trække sig
4T43, s. 150 meren, at han først vilde · øve Retfærdighed for at fritages for Enkens
EE1, s. 113 forresten gav sig af med at · øve Retfærdighed paa Jorden, at straffe
OTA, s. 305 Retfærdighed? Saaledes at · øve Retfærdighed, er dette ikke, som naar
OTA, s. 305 for at faae Leilighed til at · øve Retfærdighed. Retfærdighed er at
NB18:84 rres. / Saadanne Præster · øve saa den Kunst at komme Evangeliet saa nær
DS, s. 251 Du vilde. Ikke sandt Du vilde · øve Selvfornegtelse, kan Du negte det slog
BOA, s. 241 e Læseren Leilighed til at · øve sig at levere og udarbeide en sammenhængende
OTA, s. 408 bør være øvet i og · øve sig i af Hjertens Grund at kunne tale det
NB2:156.a se, at Læseren først vil · øve sig i at aflægge en Deel af sin sædvanlige
TSA, s. 59 e, at Læseren først vil · øve sig i at aflægge en Deel af sin sædvanlige
Oi10, s. 404 nske særlige Opgave, maa · øve sig i at kunne fastholde. / Ja, jeg veed
AE, note er saa let kan rive En hen, og · øve sig i at see det Comiske hos Den eller
4T44, s. 295 ør man dog ikke glemme at · øve sig i den beleilige Tid til at forstaae
KG, s. 290 Kjerlighedens Tjeneste for at · øve sig i den Kunst, og for at udøve den
Brev 189 t man altid har godt af at · øve sig i skriftligt at fortælle en ell.
SLV, s. 55 t forstaaer sig, han vilde jo · øve sig ligesom Berideren, der, selv om han
SLV, s. 143 llehaande Excercitier med at · øve sig selv for ikke at være bange i Mørke,
NB22:31 Msk, eller det Farlige i at · øve slige Gjerninger ligger i, at der er et
EE2, s. 323 lske, Retfærdighed vil Du · øve tidlig og sildig, har den end ingen Løn,
OTA, s. 306 r Guds Rige: da skal Du ikke · øve Uretfærdighed mod noget Menneske, og
EE1, s. 171 enne Kamp ruste vi os, i den · øve vi os daglig. Og i Sandhed, Sorgen sniger
NB30:44 tore Velgjerning de agte at · øve, at skjenke et andet Msk. Livet. Tak! Og
NB26:26 vet – er den, som vi Alle · øve, hele Slægten øver, den, at naar En
Brev 238 rne«, som, idet de · øve, med Rette slaae og nedslaae hele den opklinede
OTA, s. 198 t Høieste et Menneske kan · øve, og som den dybsindigste Digter har sagt:
EM, s. 205 ham i det Høieste naaer, at · øve, om man saa vil, en Slags god Gjerning,
NB34:16 n største Velgjerning man kan · øve. / Saa faaer Sønnen at vide, at Døden
KG, s. 275 abeligheder, den er farlig at · øve; hiin Ædle siger selv, » at Menneskene
KG, s. 231 kæmpestærke og dog saa · øvede Beridder – Du skal see, hvor nøie
Papir 159 andlingens Gebeet nemlig de, som · øvede dem selv i Afholdenhed, ved Selvpiinsler.
F, s. 472 i mit huslige Liv. Kan jeg, den · øvede Dialektiker, nogenlunde repræsentere
NB10:77 ældre Tid, da dog Χstd. · øvede en ganske anden Magt over Mskene end nu,
KG, s. 82 m dog Fordærvethedens Tone · øvede en Magt, skulde ikke vove at forsvare ham,
NB15:126 ved Meget af Det, Middelalderen · øvede for at udtrykke det christelige Livs Heterogenitet
Brev 83 el sige, at der hører min · øvede Forstillelse, mit Kjendskab til Lidenskab
AE, s. 374 e Mediationen, naar den meget · Øvede fortrøster sig til at vide med sig selv,
BI, s. 84 ttitude viser paa eengang den · øvede Fægter og Loven for hele Undersøgelsen.
IC, s. 223 den med guddommelig Myndighed · øvede Herredømme over Menneskene, da den henvendte
IC, s. 224 den med guddommelig Myndighed · øvede Herredømme over Menneskene, og med hidtil
NB3:20 a en trællesindet Jøde · øvede Hersker-Magt med Trællesind.
LA, s. 54 nde Glutter, der allerede ere · øvede i » Persons-Anseelse«, det
NB:146 høit og som da baade ere · øvede i at følge hver en Tankes Svingning
SLV, s. 248 aer han det vel, men kun den · øvede Jurist kan reconstruere dets Tilblivelse,
SLV, s. 33 vori Sjelen flød over. Den · øvede Kjøresvend kjendes paa, at han veed,
BOA, s. 276 har seiret. / Den dialektisk · øvede Læser vil let see, at her er ikke blot
CT, s. 84 e grusomt opfundne og grusomt · øvede martrende Qvaler ere indbefattede i dette
EE1, s. 14 e af sig selv, at jeg maaskee · øvede mig i at skyde med Pistoler. For denne
SLV, s. 190 ig mangen Forfærdelse, og · øvede mig i den, medens Forelskelsens Lyst nynnede
EE1, s. 351 hun er bleven bedragen. Den · øvede Morder fører et bestemt Stød, og
NB23:207 af Mændene, selv mindre · øvede Politie-Agenter. Den der ikke griber ham
EE2, s. 136 oner, hvor Individet, som den · øvede Skuespiller, der har levet sig ind i sin
LF, s. 45 den, med hvilken kun den meest · øvede Skytte træffer – paa Gud. I samme
NB4:116 t at tilbede sig selv. / Som den · øvede Skyttes Piil, naar den farer fra Buestrængen,
NB33:57 t hvor det seer en af deres · øvede Tyve ved et Opløb, strax siger: er han
BA, note tte er forøvrigt Rummet. Den · Øvede vil let netop heri see Beviset for min
NB25:96 en samme, i Rhetor-Skolerne · øvedes de i at declamere over de samme Frihedens
NB14:111 sten-Forfølgelsens Tid · øvedes jo ogsaa denne Grusomhed, at man smurte
NB30:56 t Umenneskelige o: s: v: som her · øvedes: dersom dette Ord » see hvilket Msk«