S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB16:46 saa blev det Taalmodigheds · Øvelse at maatte fornegte mig selv saaledes. Saa
DD:28 r engang i sit Liv. En saadan · Øvelse bag Coulisserne er vist nødvendigt for
BI, note nægte, at enhver vilkaarlig · Øvelse egentlig mangler Alvor, og ikke er andet
OL, s. 34 enægte; thi Hensigten af en · Øvelse er altid at opnaae en vis Færdighed:
Not11:17 og Virkning vare ved lang · Øvelse erhvervede; Noget, som forøvrigt den
NB3:29 det Afgjørende, snarere som en · Øvelse for Begyndere) lidt Alvor deraf, man
NB10:135 rket) indføres en ny · Øvelse for Theologerne: Øvelse i den christelige
BI, note tvinge dem, at hun var ham en · Øvelse i at beherske Mennesket, thi naar han var
G, s. 19 el gjøre, naar man har nogen · Øvelse i at besnakke en Pige, i Nødens Stund
SFV, s. 61 v. at see ganske nær ved, · Øvelse i at gaae ud og ind af et Menneske, samt
NB:146 ns Omgang med min Tanke, min · Øvelse i at læse høit: maa nødvendig
AA:12 om den, der har nok saa megen · Øvelse i at svømme, vil kunne holde sig oppe
NB10:135 Øvelse for Theologerne: · Øvelse i den christelige Talekunst, nemlig ikke
SLV, s. 87 g Vilkaar til ved mangeaarig · Øvelse i fremmede Sprog at trænge ind i Folke-Individualiteternes
SLV, s. 262 nvendtes til Læsning, til · Øvelse i fremmede Sprog, til at udvikle et afgjort
SLV, s. 238 g i de første Opgaver til · Øvelse i Modersmaalet: af et opgivet Ord at danne
LA, s. 70 hver af Deeltagerne ved nogen · Øvelse i skuffende Vendinger omtrent vilde kunne
SLV, s. 289 gtignok faaet at see, at min · Øvelse kan føre til, at jeg faaer Lov til at
Brev 293 medfødt Talent og mangeaarig · Øvelse kan give. Denne Sikkerhed besidder Hs Exc
EE2, s. 90 naar Du foretager en lignende · Øvelse med unge Piger, og studerer Forskjellen
Brev 81 at jeg ikke tiltroede Dig absolut · Øvelse nok til at anstille Observationer, og da
AE, s. 44 t, hvad der altid skal Tid og · Øvelse og Disciplin til at forstaae ( trange Vei
NB33:17 indøves. Og især er denne · Øvelse vigtig for vordende Χstds Officianter.
NB23:200 s Faste er en langt alvorligere · Øvelse, end 14 Dage, med uforandret Levemaade,
Not11:17 der dog vel ikke har nogen · Øvelse, hører en Larm, saa vender det Hoved
JJ:156 sin fulde Kraft, beriget med · Øvelse, lægge an paa ogsaa at forføre hende,
NB12:143 n kun som en Taalmodigheds · Øvelse, og haaber at den dog ogsaa saaledes vilde
AA:12 emgaaer det Samme; den Art af · Øvelse, som derved opnaaes, kommer det ei an paa.
NB12:7 æret mig en saare gavnlig · Øvelse. / Nu er der blevet handlet, og der er kommet
NB24:57 Tid bruger han stille Timer til · Øvelse. Der er saavidt muligt slet Intet der forstyrrer
SLV, s. 305 kee det Farligste for hende. · Øvelsen er kommen saavidt, at det næsten var
AE, note rængelse fornøden, for at · Øvelsen ikke svigefuldt istedetfor at øve En
NB14:47 s Mulighed. Dog heri ligger just · Øvelsen, hvorved Sindet vendes bort fra Udfaldet
SLV, s. 189 en rive mig ubesluttet ud af · Øvelsens Skole. Dette Aar, Øvelses-Aaret har
SLV, s. 204 ed det, saa gjør man sine · Øvelser itide. Og Kunsten er, at tale lidt derom
EE1, s. 179 fortsætter de theoretiske · Øvelser med Held, men begynder dog at ville spore
SFV, s. 61 det end gjøre dialektiske · Øvelser med Tilsætning af Phantasie, forsøgende
AE, s. 384 » de praktiske · Øvelser udsættes som sædvanligt.«
SLV, s. 190 res til at foretage saadanne · Øvelser, der i en ganske anden Forstand vare mig
SLV, s. 184 llet de mest anstrængende · Øvelser, inden der kunde være Tale om at fatte
FB, s. 133 see paa ham og selv gjøre · Øvelser, og saaledes anvende al min Tid paa at beundre
SLV, s. 54 aa underholdende som gavnlige · Øvelser, saaledes og ikke anderledes har den Elskende
EE1, s. 420 den med allehaande legemlige · Øvelser. Blandt Andet blev der ogsaa spillet Ring.
SLV, s. 332 il enkelte Tider. Altsaa nye · Øvelser. Fra dette Ønske dele Veiene sig, Ønsket
4T44, s. 314 n paa, at man behøver nye · Øvelser. Naar da Alt igjen vakler, naar Tanken forvirres,
ELF, s. 61 ren 41–42 deeltog jeg i · Øvelserne i Pastoral-Seminariet og holdt, da min
NB25:96 øndags-Gudstjenesten som · Øvelserne i Rhetor-Skolerne. Der er et Skin, som
Brev 213 , og om min Haandskrift end som · Øvelses Opgave for en læsende Ungdom kunde komme
SLV, s. 190 velsens Skole. Dette Aar, · Øvelses-Aaret har for mig en egen Fortryllelse. Gjennem
NB22:57 erningerne ere kun » · Øvelses-Gjerninger«. / Dette er hvad jeg oftere har fremstillet
NB5:20 Troendes Gjerninger, det er · Øvelses-Gjerninger; thi som troende eier han jo Alt, ligesom
SLV, s. 246 n at bruge Hypothesen som et · Øvelses-Middel, at afspænde Sjelen i den, for at give
DJ, s. 75 unde man sagtens ødsle lidt · Øvelses-Tid paa sin Gang og Holdning. Sandeligen jeg
AE, s. 88 t han, skjøndt uden Aflad, · øvende sig gjennem hele sit Liv ( ja som en Solodandser
NB13:33 Carriere, tilmed næsten · øvende tyrranisk Indflydelse. Skulde saadanne
Oi1, s. 142 ed Eed er forpligtet paa den, · øver den dog en stor Magt over mig, bibringer
EOT, s. 270 , hun gjør slet Intet; hun · øver den høie, sjeldne, yderst vanskelige,
IC, s. 58 aaer al verdslig Anseelse, og · øver den Kunst at kunne leve af Ingenting, han
NB11:93 Gode er jo just, at Forstaaelsen · øver den Magt over En, at man gjør det, ell.
NB29:95 oredrage en Ethik, som ikke · øver den Magt over Læreren, at han selv udtrykker
Oi4, s. 218 det Sjeldne et Menneske, der · øver den Magt over sig selv, at han kan ville
OTA, s. 178 , at den er til, at han selv · øver den; den Første har slet intet Beviis
NB32:138 et altid at see Opgave. Den der · øver denne Kunst han seer just Hindringen at
EE2, s. 158 ør i Kaadhed det Samme, Du · øver Dig i den Kunst at blive gaadefuld for
NB2:61 dette lader sig gjøre, naar Du · øver Dig i let og behændig og reflexions-correct
OTA, s. 305 Mennesker, men glemmer Gud: · øver Du da Retfærdighed? Saaledes at øve
NB21:18 stakkels ringe Msk; og hvad Magt · øver han dog over sig selv i Henseende til at
CT, s. 273 enne onde Verden, hvor Synden · øver Herredømmet, vil jeg længes efter
SLV, s. 184 g har indøvet mig deri og · øver mig daglig. Ofte tænker jeg paa et lille
EE1, s. 331 t Navn. Jeg sidder hjemme og · øver mig selv i at tale ligesom en Papagøie,
TS, s. 81 Vei, medens hans Liv, og det · øver naturligviis en langt større Magt, indbyder
NB24:156 , uden at det i fjerneste Maade · øver nogen Indflydelse paa En: herpaa et Exempel.
NB17:6 at man kunde see, at Pøbelen · øver Ostracismen, eller at jeg virkelig var
NB22:114 hvad Magt et Mskes Erkjendelse · øver over hans Liv. / Den, der med en maaskee
DRT, s. 163 istnok i den Magt, som Tallet · øver over Indbildningskraften. Jeg tvivler ingenlunde
DRT, s. 164 arer mod den Magt, som Tallet · øver over Phantasien. Derom kan nemlig ingen
NB22:62 emmelse, hvilken Indflydelse han · øver over Tilhørerne, hvorledes han stiger
NB26:21 og at fornemme den Magt man · øver over Tilskuerne. See, derfor kan Skuespilleren
Not3:4 od den Mand, med hvem han nu · øver sig i at fegte. Hvorledes han imidlertid
KG, s. 284 Digten, som han saa længe · øver sig i, at han tilsidst selv troer det.
Papir 365:14 scimus, en Gymnastiklærer · øver sig selv ved at undervise Andre; men det
NB23:213 e denne sin Overbeviisning, han · øver stor Kunst i Mine, Gestus, Stemme, æsthetisk
NB22:36 Tid. Det er det, som ogsaa Peter · øver under Navn af Hjertelighed og Gemytlighed,
NB26:26 vi Alle øve, hele Slægten · øver, den, at naar En er ulykkelig er lidende
NB16:74 age den. Hvad Strenghed jeg · øver, er egl. blot Reduplikationen af hvad Samtiden
DS, s. 239 jerninger – jo flere Du · øver, jo strengere Du er mod Dig selv, desto
KG, s. 222 gs-Kunst er, som Kjerligheden · øver, og som findes beskreven i hiint priste
KG, s. 159 er jeg glad ved den Kunst jeg · øver, og som tilfredsstiller mig, uden at jeg
2T44, s. 218 Digteren ved den Kunst, han · øver, som Grandskeren ved den Sandhed, han opdager,
Brev 271 g om den Fortryllelse, den · øver, ved hvilken den bevæger et Menneske
OTA, s. 183 verst og det Gode næst · øverst – i godt Selskab med hinanden: saa
NB12:2 p. 7. / / cfr ogsaa / p. 14 · øverst / / cfr ogsaa / p. 50 og 51. / /
Brev 285 Brev 285, nederst bl. [ 1r] og · øverst [ 2v] / Fredag d 20 Juli 1849. /
EE1, s. 65 aaer Mozart ved sin Don Juan · øverst blandt hine Udødelige. / Dog jeg opgiver
EE1, s. 56 r ligegyldigt, om man staaer · øverst eller nederst, fordi man i en vis Forstand
NB31:3 iere og Høiere, bærer saa · øverst en Over-Konge – – han maa antages
Papir 180 Scenen med Hunden. / p. 57. · øverst er et sandt Seerblik i enhver dyb religieus
NB10:92 Christendom er Omvendthed. · Øverst i Rangen er det at blive korsfæstet;
EE1, s. 59 ved Don Juan staaer han · øverst iblandt dem. Dette Sidste var det, jeg,
OTA, s. 183 verst, eller Forbrydelsen · øverst og det Gode næst øverst – i
2T44, s. 197 Strid, om hvo der skal sidde · øverst og nederst, da de dog alle bleve udelukkede.
AE tig Logerende beboede et Tagkammer · øverst oppe i en uhyre Bygning, hensad der i sit
Papir 440 29. · Øverst Papir 440, bl. [ 1r]; nederst Papir311,
NB34:37 villet afslutte optegnelsen · øverst på siden / er for at: nærme sig Gud.
NB22:91 ns Til4. Journalen NB22, s. 155. · Øverst på siden ses marginaltilføjelsen
NB18:59 tekststykke nederst s. [ 86] og · øverst s. 87 / blot i, at Du sammenligner Dig
NB32:62 og begyndelsen af NB32:63. · Øverst s. 97 marginaltilføjelsen NB32:62.b
NB24:138 a sand Sandheds-Meddelelse. / / · Øverst staaer Χstd. med sin Sætning: Verden
NB11:123 blåt papir, NB11:125. · Øverst står: » Skal skrives paa tvert
Papir 451 ddegilder, hvor han sidder · øverst til Bords ( til Tak for sin Prædiken
Papir 377 gspersonerne: de blive sat · øverst til Bords men de faae det daarligste Stykke
NB33:18 sten, som ikke sætter mig · øverst til Bords. Atter forkeert. Hvis et Msk.
FV, s. 26 k den, at i det Hele taget fra · øverst til nederst Regjeringen igjennem var Styrken
NB24:99 ed er Tidens Elendighed fra · Øverst til Nederst. / Og mine Opgaver ere altid
Papir 207 17. Papir207, afskrift af Barfod · øverst til venstre i marginalspalten s. 114 i
Papir 4:1 Papir 4:1, bl. [ 2v], og · øverst til venstre på Papir 5:1 / i en af sine
OTA, s. 183 lde troe, at det Gode sidder · øverst tilbords og Forbrydelsen næst øverst,
Papir 474 ae i lange Klæder, som sidde · øverst tilbords ved Nadverne, som kaldes Veiledere
Papir 461 e den Fornemste der sidder · øverst tilbords, blot betyder at man faaer først,
BI, s. 255 ophisternes Ønske at sidde · øverst tilbords, saa var Socrates tilfreds med
Papir 461 med det i Selskab at sidde · øverst tilbords. Jeg er ganske i Forstaaelse med
NB33:18 rre end den at ville sidde · øverst tilbords. Som i Eventyret den dumme Gottlieb
NB33:18 – » Sæt Dig ikke · øverst tilbords.« Prægtigt siger Middelmaadigheden,
Brev 245 ksson / ( Amaliegade 126 · øverst) / S. T. / Herr Magister S. Kierkegaard
Brev 136 et kort vedlagt Brev 136 ( · øverst) og Brev 146 ( nederst); naturlig størrelse
Brev 22 legel. / 3. Udskrift til Brev 20 ( · øverst) og til Brev 22 ( nederst) / Til /
BB:37.11 836 – Januar 1837; S. 27, · øverst). / Disposition til en Prædiken. »
AE, s. 264 Tragiske ( cfr. p. 327 og 328 · øverst). I » Gjentagelsen« var Ironie
AE, s. 264 cfr. p. 340 § 3., p. 343 · øverst). Men Resultatets Udebliven er netop en Bestemmelse
AE, s. 271 mødes p. 99 nederst og 100 · øverst). Victor Eremita er sympathetisk Ironie (
AE, note e det kjedsommeligt cfr. p. 268 · øverst, 367 nederst 368 øverst. En Kjerlighedshistorie
AE, s. 271 keren forklarer ham p. 87, 88 · øverst, 89). Constantin Constantius er Forstands-Forhærdelse
EE:117 rsat af Scharling p. 139. Anm: q. · øverst, cfr. Gregor og Maximus Confessor i samme
EE1, s. 63 dt kunde sætte den Classe · øverst, der tæller de Fleste eller kan tælle
OTA, s. 183 ords og Forbrydelsen næst · øverst, eller Forbrydelsen øverst og det Gode
EE1, s. 56 eg maa have ham til at staae · øverst, hvad det end koster. Og jeg vil gaae til
EE1, s. 56 r ikke blot sætter Mozart · øverst, men slet ingen anden har end Mozart, og
KG, s. 79 m det saa var Den, der staaer · øverst, om det saa var Kongen, han skal opløfte
Papir 206:2 ar til Oeh: 2 Side 1ste Spalte · øverst. / d. 17 Jan. 37. / / 17. Papir207, afskrift
NB12:121.a / cfr. p. 187 i denne Journal · øverst. / Mit Forhold til hende. /
DD:139.a 1 Sept. / cfr. p. 9 i denne Bog · øverst. / sub rosa / til S.S. Blicher /
EE1, s. 63 t satte den modsatte Section · øverst. Dette vil jeg imidlertid ikke gjøre,
AE, note 268 øverst, 367 nederst 368 · øverst. En Kjerlighedshistorie er en Kjerlighedshistorie,
Papir 9:1 te Msk. af. / d 10 3 34. / pag. 5 · øverst. Skal Ethiken opstille dette Begreb af
NB11:123 .a). På lappen læses · øverst: » ad Journalen NB11 p. 127.«
Brev 317 emlige / L H – / 24. · Øverst: Brev 317, bl. [ 3v]; nederst: Brev 119,
EE1 ker Mozarts Don Juan bør staae · øverst; da vil jeg endnu engang glæde mig over
NB5:11 ndelige) er der flere Grader; den · øverste af dem faaer ug med Kryds og Slange og
BMT, s. 217 es bærer saa denne Landets · øverste Biskop sig ad? Omtrent som Drengene Nytaarsaften,
BMT, s. 217 christelig Biskop, og Landets · øverste Biskop! Landets øverste Biskop; det
BMT, s. 217 ts øverste Biskop! Landets · øverste Biskop; det er ham Menigheden seer hen
Brev 122 ede mig i Latin og Stiil i · øverste Classe og gjorde det ligesaa godt som jeg
Brev 122 svage Øine kunde rette · øverste Classes Stile, gjorde han det for mig med
NB12:69 fiten er at være Biskop, · øverste Embedsmand, Fornemhed og Anseelse, Embeds-Bortgivelse
AA:4 en Smule i Øiesyn. Ved den · øverste Ende af hiint omtalte lange Bord sad Manden
EE2, s. 321 ster og Skriftkloge og de · Øverste for Folket søgte at omkomme ham. Og
BOA, s. 131 være glad ved, at der som · øverste Geistlig i den danske Stats-Kirke staaer
BOA, s. 128 dette Forhold: Stats-Kirkens · øverste Geistlige, visseligen ogsaa dens troeste
TS, s. 49 værdig Olding, denne Kirkes · øverste Geistlige; Det han, hans » Prædiken«,
BMT, s. 220 iskop Martensen er jo Kirkens · øverste Geistlige; ham skyldes det, at det lykkedes
G, s. 41 s ydmyge Hoved sig, ligesom den · øverste Klokke paa en Lilliekonvals Stengel bøier
EE1, s. 56 barnagtigt at stride om den · øverste og nederste Plads her, som om Pladsen paa
EE1, s. 72 hans Don Juan fortjener den · øverste Plads blandt alle classiske Frembringelser.
Papir 450 af Stegen, det delicateste, og · øverste Plads ved Bordet o: s: v: / Naar dette
YTS, s. 264 g forfængeligt søge den · øverste Plads ved Gjestebud, men sætte Dig nederst
NB7:17 eren har formdl. valgt den · øverste Plads, hvor han stod for sig selv. /
AE, s. 201 sig i Forestillingen selv; de · øverste Principer for al Tænkning lade sig kun
JJ:266 avde levet. Nu er han comisk / De · øverste Principer lader sig kun bevise indirecte
OTA, s. 333 an sig ved. Han kom, naar en · Øverste sendte Bud efter ham, og naar i Forbigaaende
NB2:115 en Mappe, som ligger i den · øverste Skuffe af den ene Piedestal.) /
NB11:88 hell. ikke Noget at være · øverste Styrer. Den Høitstaaendes Egoisme qua
Not11:7 Slut-Punkt, mente, at dens · øverste Sætning var Noget, der skulde bevises.
CT, s. 297 undret af Alle staaer paa det · øverste Trin. Men Han steeg omvendt fra Trin til
IC uden ved Beelzebul, Djævelenes · Øverste« – naar det saa hedder » Jesus,
TS, s. 75 lem Personerne, den ene er den · Øverste, en meget høitstaaende Mand i Samfundet,
TTL, s. 409 iger der ikke haaber at blive · Øverste, i gudelig Forstand er det omvendt, jo mindre
KG, s. 183 ken Plads, om det saa var den · øverste, Kjerligheden sammenlignelsesviis mener
TS, s. 68 kyldige. / Du læser om hiin · Øverste, Medlem af Synedriet, at han gik til Christus
BMT, s. 217 en christelig Biskop, Landets · øverste, paa hvem Menigheden kan forlade sig! Nei,
TS, s. 44 frivilligt kommer og beder den · Øverste, sigende: o, maa jeg ikke faae Lov at komme
CT, s. 55 e, der bære Kongen som den · Øverste, ville vi her ikke undersøge: men den
NB12:36 siger Peter at saavel Folket som · Øversterne i Uvidenhed sloge Χstus ihjel. Dersom
Papir 306 ndelse, skjult for Verdens · Øversters Øine, da de korsfæstede Herlighedens
Papir 306 iisdom, ikke denne Verdens · Øversters, hvilke skulle beskæmmes, men forkyndte
KG, s. 323 den, det Vigtigste er, at der · øves Barmhjertighed, eller at Hjælpen er
KG, s. 235 vægten, netop naar Kunsten · øves fuldendt; men Slutningen vender tilbage
NB21:54 r Natur: at lære Lydighed, at · øves i Forsagelse og Selvfornegtelse, Askese
SLV, s. 12 ogsaa læse høit for at · øves i Skriftlæsning, hvad man ubegribeligt
NB32:140 ed simpel Addition. Denne Kunst · øves nu almindeligere og almindeligere, og gjør
SFV, s. 26 ristelig Opfindelse, kan ikke · øves uden Frygt og Bæven, kun i sand Selvfornegtelse.
SLV, s. 12 riftbogstaver og Sving maatte · øves udi Pennens Førelse. Stundom maatte
NB16:99 lken Nederdrægtighed der · øves ved Dag-Pressen – men i Dag-Pressen
NB26:26 omste Tyran har udtænkt eller · øvet – er den, som vi Alle øve, hele
NB18:89 at fra Generation til Generation · øvet af disse Tusinder og Tusinder, hævdet
KG, s. 322 dighed, at der slet ikke blev · øvet Barmhjertighed, større end al timelig
KG, s. 323 ke, men vel, at der ikke blev · øvet Barmhjertighed. Der staaer ogsaa, mærkeligt
KG, s. 322 Fare, den, at der ikke bliver · øvet Barmhjertighed; selv om al Nød blev
EE1, s. 288 de, der f. Ex. havde · øvet borgerlige Dyder efter en mindre Grad (
Papir 254 Fiinhed; det var en af en · øvet Chirurg foretagen heldig Operation. Alle
ET, s. 169 ( uskyldigere eller skyldigt) · øvet christelig Criminal-Forbrydelse, hvorved
NB35:16 hver en Muskel, saa han, derpaa · øvet daglig, tilsidst er idel Smidighed, og
SFV, s. 27 et, at han et heelt Liv havde · øvet den – og antaget, at han Intet havde
OTA, s. 327 g. Det Menneske, der vel har · øvet den største Magt, som nogensinde er
F, s. 471 dige anseet for en god og meget · øvet Disputator, der nok kan plaidere min Sag,
TS, s. 65 ndog han i Forhold til at have · øvet en saa afskyelig Udaad ( og forud fandt
AE, s. 51 ornøielig, fordi han er en · øvet Fægter, der rammer og ikke ihjelslaaer
LA, s. 39 ighed for Opgaven) stor i med · øvet Haand at tegne det søgne Livs dagligdagse
BI, s. 249 Kategorier En nu har, jo mere · øvet han er i at anvende dem, desto mere dannet
SLV, s. 348 rygter, men han bliver ogsaa · øvet i at indøve denne Tanke i sin Forvisning
DJ, s. 69 ere han selv er reflecteret og · øvet i at tumle Stemmen paa Stemningens Pianoforte,
Brev 38 e skulde behøve at være · øvet i den Kunst at læse mellem Linierne,
NB24:30 ede igjen, hvor meget G. er · øvet i det Snigende, og at det nok om nogen
CT, s. 220 og ganske sikker; blive · øvet i Forsikkringer og Forsikkringer indtil
NB29:96 t være frygtet og skyet, · øvet i nederdrægtigt klogt dog at kunne tvinge
OTA, s. 408 da ikke ogsaa bør være · øvet i og øve sig i af Hjertens Grund at
BOA, note skriver for at vise at han er · øvet i Skjønskrift. At bedømme ham er
OTA, s. 327 rste Magt, som nogensinde er · øvet i Verden, han kalder sig stolt Petri Efterfølger.
NB9:42 Bag efter fik jeg af en mere · øvet Mand, hvem jeg fortalte det, at vide, at
NB12:108 ag. Nu har jeg i adskillige Aar · øvet mig uafbrudt deri, og dog kan jeg ogsaa
SLV, s. 184 a jeg var ganske ung har jeg · øvet mig; siden jeg saae hende og blev forelsket,
AE, s. 422 Forhold til den forundte Evne · øvet min Pen i at kunne, saa concret som muligt,
NB32:122 rende Grusomhed, som blev · øvet mod nogle af de første Christne: at
DS, s. 226 for den Art Røveri han har · øvet mod os Alle, er kun een Straf: Dødsstraf.
OTA, s. 325 om hvad Herredømme Du har · øvet over Dig selv, eller om Du der har været
Papir 263:3 sholdning vil for et vel · øvet poetisk Blik meget let lade sig ved den
SLV, s. 121 tligste Udtryk en erfaren og · øvet Pratikus, at han med en Kunstner-Haand
BOA, s. 270 ebs-Sprog); at see en mindre · øvet Rytter ride en veltilreden Hest, det gaaer
SLV, s. 81 ved Theebordet skete vel med · øvet Sikkerhed, men dog ogsaa med saa megen
Papir 440 gheder der i al Stilhed er · øvet ved denne Presses Misbrug. – Den
Papir 254 rholde, – uden noget · øvet Øie for den, om jeg saa maa sige, Veltalenhedens
EE2, s. 55 Kjendskab. Du har et saadant · øvet Øie for Menneskene og Farvandene, at
BB:22 et ved denne for Situationer · øvet Øie; man kommer under Læsningen tidt
SLV, s. 12 af en i Skjønskrivning vel · Øvet, saa lod jeg mine Børn af og til afskrive
SLV, s. 277 over mig, at jeg selv er saa · øvet. / Hun har nu i over 14 Dage havt min confidentielle
NB23:57 r sig fortsætte; thi naar det · øvrige » Følge« gaaer hjem igjen
Papir 50 det de nemlig meente, at ogsaa de · øvrige Χstne vare Gjenstand for den gudd.
Brev 222 ede til Hr. Reitzel, og de · øvrige 3 Exemplarer afgivne til det Kongl. og
Brev 184 let ikke er til paa Aarets · øvrige 364 Dage. Ja, en saadan Deeltagelse, den
AE, s. 171 læste Meget, tilbragte det · Øvrige af Dagen med at drive og tænke, eller
Brev 230 maatte andet Bind indeholde de · øvrige af Philostratuss Skrifter. Dersom De da
NB21:121 gle almdl. Exempler. / Det · Øvrige af Samtalen har ikke Mærkelighed. Kun
EE2, s. 96 ig nu saaledes, saa gaaer det · Øvrige af sig selv. Spørgsmaalet bliver nemlig,
EE1, s. 18 den at bestemme Tiden for de · øvrige Afhandlinger, mislykket. Jeg kunde gjerne
LP, s. 45 ærmere sammen med hans hele · øvrige Anskuelse end den, vi nu skulle gaae over
LP, s. 45 sentlig forskjellig fra hans · øvrige Anskuelse, men fordi jeg nærmest her
NB26:9 ade Paulus og Christus og de · øvrige Apostle, som levede i frivillig Armod,
KK:5 iden er gaaet forvidt, og hans · øvrige Argumentation udvikler tilstrækkelig
SLV, s. 196 dtryk vil jeg selv have, det · Øvrige befaler jeg Gud i Vold, som da ogsaa Dette,
TTL, s. 467 an træde i Række med de · øvrige Begivenheder som en ny Begivenhed, fordi
OTA, s. 307 Aarets Skiften! Lad saa det · Øvrige behøves længe eller kort, komme rigeligen
NB13:86 Forløberen saa den hele · øvrige Betjening. » Flyve-Posten«
BI, s. 131 komme vi, naar vi gjennem de · øvrige Beviser arbeide os hen til den for disse
IC, s. 104 Beviset af Spaadommene ere de · øvrige Beviser for Christendommens Sandhed indeholdte
Not4:10 er mærkeligt nok, at de · øvrige Beviser ogsaa vare kjendte i den gl. Verden,
Brev 265 Klokken er slaaet; thi ogsaa de · øvrige Bevægelsesfolk ansee Bevægelsen selv
IC, s. 179 den, at det ganske glemte de · øvrige Billeder, Du havde viist det; thi nu havde
NB8:37 dt saa længe ud – og det · Øvrige blev da ogsaa tillagt. / Men siger maaskee
DS en for det Øvrige og for, at det · Øvrige bliver os til Gavn – at den dog først
EE2, s. 164 ieblik var der, saa kast det · Øvrige bort, bryd Dig aldrig om det, Du har Intet
EE1, s. 426 , revet det ud og kastet det · Øvrige bort; thi hvorledes skulde jeg vove at
Not4:34 t, der gjenfinder sig i det · øvrige Complex af Objekter, det vil derfor ikke
NB14:121 v: har man da, foruden al hans · øvrige Concretion, reent overseet dette, at han
SLV, s. 92 Erindringens Livrente for de · øvrige Dage, at den giver mig selv det Ubetydeligste
Papir 131 vidst udviklede det rom: sig, de · øvrige dannede Chor. Ironie etc. Chr: kommer der
Papir 344:1 Det gad jeg være. Den · øvrige Deel af Aaret vilde jeg opholde mig skjult
BI, s. 143 og det Høirøstede i den · øvrige Deel af Citatet vil ogsaa have sin store
Brev 273 dt om Morgenen – den · øvrige Deel af Dagen gaaer bort med at stride
SLV, s. 259 søndre Ende af Gaden. Den · øvrige Deel af Dagen hang han vel efter sin usalige
NB5:131 rdan man lever og taler hele den · øvrige Deel af Ugen. Naar man saadan sætter
EE1, s. 257 es. Onkelen synes, trods sin · øvrige Dumhed, ret godt at have opfattet Charles,
JC jeldent Sværd, der foruden sine · øvrige Egenskaber ogsaa havde den, at saasnart
NB26:47 han maa med for at give det · Øvrige en bestemt Smag. / Dette er Correctiverne.
NB29:72 primitivt lever, lever. Alt det · Øvrige er et optisk Bedrag. Ved Døden er det
SLV, s. 229 avne og Aarstal og Dage, det · Øvrige er for største Delen Fiction. Jeg er
SLV, s. 258 Hovedstadens Nærhed, det · Øvrige er ganske som i en Kjøbstad: den stille
SLV, s. 344 høves der intet Mere, det · Øvrige er ikke af det Onde men af Galskaben. /
EE1, s. 153 Ægteskab med Jokaste. Det · Øvrige er skjult for Menneskenes Øine, og ingen
Papir 254 een og bar Revolution. Det · øvrige Europa stod imidlertid som Tilskuere og
NB12:138 , hvad ham selv og · øvrige Familie angik, da lovede han mig paa det
AE, s. 216 Sandsynlighed maatte hele den · øvrige Familie være uddød, da Ingen blev
OL, s. 30 derved, at han erklærer det · Øvrige for Allotria; i hvilken Henseende det bliver
Papir 440 a vil jeg jeg vil til mine · øvrige Forbrydelser mod Danmark føie denne
Papir 589 Ei heller findes der i den · øvrige Forbryder-Verden nogensomhelst Analogie,
Papir 270 om Gud blandede sig i dine · øvrige Forestillinger uden Betydning, blandede
SFV, s. 60 selv at gjøre mig al min · øvrige Formaaen lidet lystelig. – Naar dette
BI, s. 326 trax i Begyndelsen, at med de · øvrige Fornuftens og Sædelighedens Regler har
BOA, s. 103 at der er gjort hans Evner og · øvrige Forudsætninger mangen Concession. Hovedsagligen
DD:59 er endnu afsindigere end al deres · øvrige Galskab. – / d. 27 Sept. 37. /
NB21:44 raverne, Bedemændene samt det · øvrige geistlige Personale, deels i Menneske-Frygt
2T43, s. 34 selv at gjøre; til al min · øvrige Glæde har jeg ogsaa føiet denne;
PMH, s. 85 jeg ikke forlange af Dig. Min · øvrige Glæde vil Du ikke saaledes kunde dele
EE1, s. 70 elv forelsket. Forsaavidt de · øvrige Guder eller Mennesker sporede Elskovens
EE1, s. 70 Eventyr langt tilbage for de · øvrige Guder, langt tilbage for Menneskene. At
HGS, s. 197 lde være udelukket fra den · øvrige Gudstjeneste, som de kongeligt autoriserede
NB25:68 sterer saa omtrent hele det · øvrige Hedenskab ved Hjælp af Følgende:
PS, s. 300 kkelse, er Hovedsagen, og den · øvrige historiske Detail er end ikke saa vigtig,
SLV, s. 109 elv, at det er en Plage, det · Øvrige i Livet vilde det være en Uforsigtighed
EE1, s. 126 udtrykke mig bestemtere, det · Øvrige i Personligheden er slugt af denne Lidenskab.
DJ, note t Element, men Virkningen af de · Øvrige i Stykket ikke svækket. Dette er Mozarts
Not13:23 e ved den, hvorimod ved de · øvrige Ideer dette er det Tilfældige. /
EE1, s. 405 t, der kommer tilsyne ved de · øvrige Inddelinger, det er indifferent mod Lyden,
NB21:110 arnligt beskjeftiget med Livets · øvrige Indhold, stolende paa, at det med Saligheden
EE1, s. 70 sig, og denne er kun for de · øvrige Individer derved, at de beskue den i det
EE1, s. 70 ikke i Guden, men i alle de · øvrige Individer, der henføre det til ham;
BI, s. 341 gheden i den Forstand, som de · øvrige Ironikere; thi hans Ironi gestaltede sig
OTA, s. 307 ende, da siger han: nei, det · Øvrige kan det være det Samme med. Naar en
Brev 264 l denne den bedste Verdens · øvrige Keedsommelighed og Middelmaadighed dog
EE1, s. 75 n af det Sandselige. Hvad de · øvrige Kunster frembringe, antyder netop derved
EE1, s. 257 tte til Beskaffenheden af de · øvrige Lemmer i denne Familie. Vil man ansee Begyndelsen
NB11:194 dsveien, og saa udgive det · Øvrige lidt efter lidt og pseudonymt. Det Definitive
EE1, s. 125 man dem bort, saa er alt det · Øvrige lige fuldendt. Den ene er Ottavios, den
NB25:84.b nu har det ingen Hast med den · øvrige Literatur, da den dog skal være pseudonym.
Papir 254 i Journalerne, og hvad den · øvrige Litteratur angaaer, saa vil De erindre,
NB5:41 nts aldeles isoleret fra mit hele · øvrige Liv – en Mislighed bliver der dog,
TS, s. 71 Du skal faae Lov til hele Dit · øvrige Liv at spille hver evige Dag – men
3T44, s. 240 hvis Nogen gjennem hele sit · øvrige Liv bevarede Ungdommens Tanker, ja da fuldkommede
NB27:45 dog derved, at der om hele hans · øvrige Liv egl. Intet fortælles, hvilket vilde
BI, note mærke sig, og tilbringer sit · øvrige Liv i en Krog, hvor han sidder og hvidsker
EE2, s. 149 Du mener altsaa, at det hele · øvrige Liv lader sig opfatte under Bestemmelsen
EE:6 estykke til den evige Jøde. Hans · øvrige Liv maa dog være gaaet underligt hen.
4T44, s. 329 Braaden, saaret ham for hans · øvrige Liv med en Erindring, der som en Pæl
NB24:164 til for den Sags Skyld hele Dit · øvrige Liv, 40 Aar, at udholde at leve i Armod,
OTA, s. 189 n Værkbruden for hele mit · øvrige Liv, en Spot og et Ordsprog blandt Menneskene,
2T44, s. 186 de levet mere end i sit hele · øvrige Liv, mere end hvad der leves i Aar og Dage,
2T44, s. 186 om eller for den Stridendes · øvrige Liv. Hvis derimod et Menneske, medens Alle
SLV, s. 119 formodentlig frelst for mit · øvrige Liv; thi blot et spædt Barns Tilstedeværelse
Papir 79 ar traadt i Forhold til hans · øvrige Livsanskuelse / med mindre man vilde sige
AE, s. 298 ktet, for ikke at nævne de · øvrige logiske Omskrivninger af Christendommen.
AA:12 ye Mærkeligheder, hvor den · øvrige lærde Republiques Skrig ikke forstyrrer
Not1:3 Character og 3. af hvilke de · øvrige Lærdomme kunne betragtes som nærmere
SLV, s. 410 er, der kunne bruge det. Det · Øvrige maa da blive de høiere Væseners Sag,
NB24:54 lde, at jeg burde udgive de · øvrige Manuscripter af Anti-Climacus. /
EE1, s. 75 ar i Tiden sit Element, alle · øvrige Medier har Rummet til Element. Kun Musikken
DD:208 under denne Replique ere de · øvrige Medlemmer af Prytaneum i Samtale traadte
DD:208 det Sp. henvender sig til de · øvrige Medlemmer) ... da jeg just er ifærd
DD:97 g man da glemmer Orgel og den hele · øvrige Menighed og beundrer sin egen dybe Bas,
BA, s. 431 re en vis Continuitet med det · øvrige Menneskeliv. I Forhold til denne Continuitet
TSA, s. 101 guddommelig Myndighed til de · øvrige Mennesker: da sige disse til ham: fra hvem
BOA, s. 218 guddommelig Myndighed til de · øvrige Mennesker: da sige disse til ham: fra hvem
DD:132 nd i National-Modsætninger. De · øvrige Modsætninger ( chatolsk – protestantisk
BB:26 1 Tim: 3, 16. Indledning. Alle de · øvrige Momenter, der opregnes ( εϕανεϱωϑη
Not9:1 det er en Adskillelse af de · øvrige Msk fra det første, men det er ikke
FB, s. 134 uligt, at udsondre ham af den · øvrige Mængde; thi hans sunde kraftige Psalmesang
DD:165 ivsaande, der udaandet i det · øvrige N.T. nu saa at sige indaandes igjen i Apocalypsen.
BI, note harmonerer ganske med Socrates' · øvrige negative Forhold til Livet; thi det at
AE, s. 430 oget for sig, og Existentsens · Øvrige noget Andet. Der gives derfor tre lavere
NB33:5 stigt og raffinerende al sin · øvrige Nydelse, havde taget den med at gjælde
DS dette er jo Betingelsen for det · Øvrige og for, at det Øvrige bliver os til
BOA, s. 253 Embedsbrødre eller i sin · øvrige Omgang vil finde Nogen, til hvem han kan
AA:10 saarsag temmelig afsondret fra den · øvrige Omgivelse har Gilleleie noget Eiendommeligt,
G, s. 43 Lænestol hjælpe, naar den · øvrige Omgivelse ikke svarer dertil, det er jo
EE1, s. 85 geno og for Lidet i hele den · øvrige Opera; han vil maaskee ikke kunne billige
EE1, s. 85 ar man seer Adskilligt af de · øvrige Operaer med heri, viser man mest Pietet
EE1, s. 111 skee sin Ret, fordi den hele · øvrige Opfattelse forstyrrer. Attraaen hos Don
EE1, s. 113 igt, i Forhold til hans hele · øvrige Optræden, at man snarest derved kommer
Not6:1 ller i Mangel deraf samtlige · øvrige Passagerer. Der er noget Eget i at see
G, s. 36 d ikke godt, at de ere det. Det · øvrige Personale behøver heller ikke at være
G, s. 36 eske døer af Hypersteni. Det · øvrige Personale behøver ikke at være Talenter,
G, s. 36 ragt ved Tilfældet. Det hele · øvrige Personale maa gjerne være ligesaa tilfældigt
LA, s. 47 tteren have ymtet derom. / De · øvrige Personer ere mindre betydelige og kunne
EE1, s. 122 absolut musikalsk. De · øvrige Personer i Operaen ere heller ikke Charakterer
EE1, s. 126 re belyse ved at betragte de · øvrige Personer i Stykket i Forhold til ham. Ligesom
EE1, s. 119 kalder Helten i Stykket; de · øvrige Personer indtage i Forhold til ham kun
EE1, s. 121 deri tillige er Kraften i de · øvrige Personer, Don Juans Liv er Livsprincipet
EE1, s. 123 Betydning for det Hele og de · øvrige Personers relative Existens i Forhold til
Papir 254 fatters Ord, Fichtes og de · øvrige Philosophers Forsøg paa ved Skarpsindighed
EE1, s. 262 hele Væsen, deels hendes · øvrige Pjat. I samme Øieblik opgiver hun derfor
NB10:19 et er aldeles rigtigt holdt. Den · øvrige Productivitet har jeg jo lige fra Begyndelsen
NB10:185 s Part saa uendelig. / Den · øvrige Productivitet kan godt udgives. Kun ikke
Papir 394 end Catastrophen i 48. Den · øvrige Productivitet ligger fix og færdig til
Not1:6 er den h: Sk: Analogie. I de · øvrige protestantiske Symboler er Læren om
NB14:25 maatte de, consequent med deres · øvrige Præk, engang imellem til Advarsel fremstille
Papir 254 blive uden Virkning paa de · øvrige Regjeringer og Folk. Ogsaa her blev det
NB16:30 d Lyst til Afgjørelse. / I de · øvrige Retninger af offentlig Liv igjen Ældre,
AE, s. 230 eriske Udgydelser, medens det · Øvrige rigeligt har Tankeindhold i sig, hvilket
SLV, s. 218 pedalsk? / Jeg vil kaste den · øvrige Salve bort, at jeg aldrig maa fristes;
Oi7, s. 304 et Vist til Præsterne. Det · øvrige Samfund er, naar man seer nøiere i Sagen,
Oi7, s. 312 d, der selv, ligesom hele det · øvrige Samfund, udtrykker den Anskuelse af Livet,
Papir 9:7 Følge af de mell. Subj: og den · øvrige samlede Væren bestaaende Forhold. /
FP, s. 20 er sig underligt ud i hele det · øvrige Sammenhæng, da de øvrige Stykker
DD:113 m pludselig afskjærer vor · øvrige Sang; en Glæde, der ligesom et Vindpust
NB29:44 divider. I disse anskuede saa de · Øvrige sig. Men ved Hjælp af disse eminente
Not7:3 vorde Eder tillagt. / / Det · Øvrige skal vorde os tillagt. / Vi see det var
NB10:69 skulde gaae i. / Videre. De · øvrige Skrifter ( Kommer hid; Salig den, som ikke
NB24:54 ev der slaaet af. / Hvad de · øvrige Skrifter af Anti-Climacus ( Indøvelse
NB24:54 g der var resolveret, at de · øvrige Skrifter ogsaa skulde være pseudonyme:
IC, s. 112 godt kjender, og ligeledes de · øvrige Slægtninge: saa er det nok muligt ikke
Brev 31 min Mands og vor Datters samt · øvrige Slægtninges kjærlige ærbødige
FB, s. 199 imodig, men han vil til sin · øvrige Smerte føie en lille Anfægtelse;
3T44, s. 255 Retfærdighed og giver det · Øvrige som en Tilgift« ( Mth. VI, 33).
EE:193 trer min Glæde og gjør mine · øvrige Sorger endnu tungere«, og det stod
FP, s. 20 øvrige Sammenhæng, da de · øvrige Stykker i Flyvende Post enten ere rettede
EE2, s. 146 ære en Skuffelse, naar det · Øvrige synes at være i Modsigelse dermed; og
AE, s. 434 orledes man om Mandagen og de · øvrige Søgnedage forstaaer Præstens Prædiken
SLV, s. 25 Larmen, der borger for, at de · Øvrige tage bort og lade de Elskende tilbage!
BI, s. 108 elv fremmed. Medens derfor de · øvrige Talere famlede som Blindebukke efter Ideen,
EE1, s. 29 nes Saligheden. / Foruden min · øvrige talrige Omgangskreds har jeg endnu een
Not7:28 ed at fortælle. / Foruden min · øvrige talrige Omgangskreds, med hvilken jeg i
IC, s. 61 han, det være nu med hans · øvrige Tegn og Under som det være vil, bestandigt,
BI, s. 129 ganske i Modsigelse med hans · øvrige Theorie. En Uovereensstemmelse bliver der
SLV, s. 264 den korte Vei, og at han den · øvrige Tid af Dagen vandrede den uhyre Omvei ad
CT, s. 241 else ind at ville føie det · Øvrige til, fordi dette Led fik en Magt over Dig,
BI, note rste indtil den 20de, men de · øvrige tilbage fra den efterfølgende Maaned.
NB25:50 Christendom. / Fraseet al det · øvrige Tilslørende, der er i den mynsterske
DD:208 saa kan jeg maaskee tjene de · øvrige Tilstædeværende ved at tale offentligt
DS, s. 204 inges i Samklang med hele vor · øvrige Tilværelse, svarende til den Forandring,
Oi5, s. 230 e aldeles uden Analogie i den · øvrige Tilværelse. Ellers see vi overalt de
EE1, s. 88 an reflekterer paa hele hans · øvrige Udvikling, hans Bevidstheds Tilstand, saa
F, s. 491 ridende, stridende mod hele den · øvrige ufuldkomne ja forfaldne Menneskehed. Vil
DJ, s. 73 ynge dem til Leporello som det · Øvrige under Arien. Væsenligen betyde de blot,
SLV, s. 178 et lyseblaat Silkebaand. Det · Øvrige var tildeels af slet intet Værd, et
IC, s. 210 han i Ære og Anseelse. Den · øvrige Verden afgav egentligen Tilskuerne, Choret,
EE1, s. 219 ger i Conflict; thi hele den · øvrige Verden er for ham kun een Person, og denne
EE:102 den Bekjendelse der for den hele · øvrige Verden er ligesaa hemmelighedsfuld som
SLV, s. 364 ig og lamme mig. Om den hele · øvrige Verden har en anden, er blot Signal til
DD:6 emmede da igjen strax opfattede den · øvrige Verden i det humoristiske Lys); men endog
AE, s. 412 un travlt med at tractere den · øvrige Verden i og med Tractater; en Spekulant
NB22:118 vortes fra ved at have hele den · øvrige Verden i sin Magt, han vilde dog alligevel
3T44 medens man saa let forstaaer den · øvrige Verden, forandres pludselig Forstaaelsen
EE1, s. 67 lille Deel end over hele den · øvrige Verden, hvad det elskende Øre eensomt
3T44, s. 238 ar den ubekymret om hele den · øvrige Verden, men desto mere bekymret om ham,
EE1, s. 70 deler sin Kraft til hele den · øvrige Verden. Det incarnerede Individ indsuger
Papir 476 aldeles lige som den · øvrige Verdslighed – tragter efter det Jordiske.
Papir 469 eget værre end hele den · øvrige Verdslighed, forsaavidt Oppositionen endogsaa
EE2, s. 229 rdighed til, saa er al deres · øvrige Viisdom Nonsens og Illusion. Derfor føler
DD:208.l ankegangen blive at angive, det · Øvrige vil efterhaanden blive at udføre paa
Papir 55:1 egl. blev Hovedsagen). Alt det · øvrige vilde kun blive at betragte som Indledning.
EE1, s. 381 . Der er ikke Jalousi for de · øvrige Vinduer, og en saadan eensom Jalousi, der
LF, s. 25 Gud ganske taus: saa skal det · Øvrige vorde Eder tillagt. / / / /
Not7:3 hans Retfærdighed, da skal det · Øvrige vorde Eder tillagt. / / Det Øvrige skal
NB8:37 ans Retfærdighed, saa skal det · Øvrige vorde Eder tillagt. Det var for at høre
LF, s. 24 Rige, slet ikke Andet, alt det · Øvrige vorder dem tillagt. Men saa søge de
OTA, s. 306 t indbefattet i det Ord: det · Øvrige, alle disse Ting. Saa høit maa altsaa
EE1, s. 166 det Fortrin fremfor alt det · Øvrige, at den snart faaer Ende. Ja gid hiin Hvirvel,
AE, s. 71 igesaa gaadefuldt som alt det · Øvrige, at den ædle Jacobi end ikke tør indestaae
LP, note frundethed staaer tilbage for de · øvrige, da Montanus mere bliver knækket, end
EE2, s. 83 gger denne Tale til alt det · Øvrige, De har udrettet, saa kan man idetmindste
EE1, s. 416 Rigdom, dog saaledes, at det · Øvrige, der findes hos hende, harmonisk danner
SLV, s. 444 g Polos og Thrasibolos og de · Øvrige, der i min Tid havde Boder paa Torvet i
Brev 39 ders og Moders Navne samt det · Øvrige, der jo er Faders egen Redaktion. /
SLV, s. 193 jo heller ikke passe til det · Øvrige, det skal betyde mig, at som jeg har en
3T44, s. 237 t Talen derom ind mellem det · Øvrige, eller er den Maade, paa hvilken han siger
CC:12 r ikke blot er blevet, som de · øvrige, forflygtiget men endog profaneret: Begrebet
AE, s. 86 lynger sig snurrigt ind i det · Øvrige, har den Talende maaskee privatissime et
3T43, s. 95 øg, der passede med i det · Øvrige, men han vilde ikke fatte eller blot ahne,
NB24:54 r Hast med Udgivelsen af de · øvrige, og en Indkomstskat truede bestandigt. /
EE1, s. 70 ligesom Kraften fra alle de · Øvrige, og Fylden er nu saaledes i dette og kun
SLV, s. 216 m, hvor man har Alt, alt det · Øvrige, og har udeladt det ene Fornødne. /
EE2, s. 260 u var til for at betragte det · Øvrige, saa havde Du jo dog Din Teleologi udenfor
LP, s. 55 d Romanen at giøre; thi det · Øvrige, som omtrent ikke indeholder Andet end Løst
NB8:20 tte Billede som ved ethvert af de · øvrige, spørge: hvo er det? Siig saa til Barnet:
F, s. 494 denne Prædiken stod til det · Øvrige, til det Hele, uden at prøve og ved skarp
Papir 99:1 inge os til at tænke, at det · Øvrige, vi see, er Virkelighed, eller erindre os
Brev 267 igesaa løst som alt det · øvrige. – Nu seer jeg Kannikestrædet og
SLV, s. 178 eller Brillantkorset og det · Øvrige. / Hr. Cand. Bonfils har udgivet en Tabel,
Brev 2 ette Tilfælde sendes med de · øvrige. / Jeg haaber, at Du befinder Dig vel som
G, s. 20 ig, saa skal jeg besørge det · Øvrige. De lader det Rygte udsprede, at De har
FF:20 standdele og det Meste af det · Øvrige. I hiint fremtræder en klar Forstandighed
BA, s. 423 on af det Ene viser sig i det · Øvrige. Men naar man først bliver opmærksom
PMH, s. 71 med et eneste Ord omtaler det · Øvrige. Naar nu engang min lille Bog er bleven
OTA, s. 306 hos en anden Evangelist: det · Øvrige. O, hvilken Salighed maa dog ikke Guds Rige
CT, s. 241 kelt Led, husker Du strax det · Øvrige. Saaledes har dette Skriftsted for Hukommelsen
CT, s. 241 ik idetmindste, glemt alt det · Øvrige. Thi, see, » Gud er aabenbaret i
BA, note ølge for den selv og for det · Øvrige. Øieblikket viser sig nu at være dette
OL, note r fra en anden Haand end alt det · øvrige.« / Kjøbenhavnspostens Hovedretning bestaaer
NB2:121 man tænke sig nu det · Øvrige: alle disse Justitsraader, Kræmmere,
OTA, s. 307 t Hele, Fuglen har, er dette · Øvrige; Liliens hele Herlighed ere alle disse Ting:
Papir 13:11 unct er medbestemmende for alle · øvrige; saa opstaaer for ethvert Tilfælde fra
3T44, s. 237 e, paa hvilken han siger det · Øvrige? Har han ikke netop opløst Alt i Forfængelighed,
EE1, s. 40 lp heraf skal betinges. De · Øvriges Liv har i Almindelighed heller ingen Betydning
NB23:81 en Kjætter til verdslig · Øvrighed – for ikke selv at befatte sig med
KK:3 lge hvilken Statens Eenhed som · Øvrighed bliver gjort gjeldende i Kirkevæsenet
OTA, s. 198 r Røveren; den borgerlige · Øvrighed efterstræber ham ikke; det kan gaae
BOA, s. 177 rgsmaal, som den geistlige · Øvrighed fandt sig foranlediget til at forelægge
BOA, s. 174 l Forklaring af den geistlige · Øvrighed forelagde Spørgsmaal ham selv og hans
NB35:34 mte Personer. Men den himmelske · Øvrighed griber endnu ikke ind, overlader os paa
Oi10, s. 398 pler paa, at den borgerlige · Øvrighed har dømt en Uskyldig; men det er evig
CT, s. 25 er Fuglen? See, den borgerlige · Øvrighed har som bekjendt meget at bekymre sig for.
BOA, s. 202 avidt heller ingen christelig · Øvrighed kan ville tillade sig den Syllogisme: en
NB14:88 han, hvorledes Enhver skal lyde · Øvrighed o: s: v: o: s: v:. Men nu han selv! Var
NB22:124 iere lærer den at være al · Øvrighed underdanig. / Denne Religieusitet afgav
3T43, s. 95 mte sig selv. Den borgerlige · Øvrighed vaager over, at Enhver beholder, hvad ham
NB11:151 ed at en geistlig-verdslig · Øvrighed vaager over, at Enhver døbes som Barn:
CT, s. 289 hi den Stilhed, som borgerlig · Øvrighed verdsligt kan paabyde, er dog ikke den
PF, s. 88 orde udskjeldt. Den borgerlige · Øvrighed vilde maaskee bruge Magten mod den formentlig
PF, s. 88 an er Afmagten. Den borgerlige · Øvrighed vilde maaskee standse Næringsveien ved
AE, note gelsen en anden, at den legale · Øvrighed viser sin Afmagt netop idet den viser sin
EE2, s. 31 at melde det for vedkommende · Øvrighed, at nu er dette Ægteskab forbi og et
KG, s. 346 u erindrer en Afdød, ingen · Øvrighed, der blander sig ind i dette Forhold, som
TTL, s. 409 dens Erkjendelse. Og som hiin · Øvrighed, der udøvende vaager over Retfærdigheden,
TTL, s. 425 nder Modstanderen sig til den · Øvrighed, der udøvende vaager over Retfærdigheden,
NB12:173 e sorterer under borgerlig · Øvrighed, skal han saa selv gaae hen offentlig og
KG, s. 346 igheder i Livet; der er ingen · Øvrighed, som har med det at gjøre, om Du erindrer
SLV, s. 451 e i Grækenland at være · Øvrighed, uagtet det kostede Penge at være det!
Papir 97:1 eller som en Hævner paa · Øvrigheden af en ham af denne maaskee tilføiet
NB32:36 er gjøre, men giver blot · Øvrigheden at betænke, at hvis Hensigten med Dødsstraffes
TS, s. 75 rmed som med det Magtens Tegn, · Øvrigheden bærer: der er Forskjel mellem Personerne,
BOA, s. 204 revne. Dette viser nemlig, at · Øvrigheden construerer Indicie-Beviset for Adlers
OTA, s. 363 alvorligere, thi trænger · Øvrigheden end ind i Husets skjulteste Afkrog for
OTA, s. 199 det er ingen Vanære, at · Øvrigheden er klog, at den klogt veed at spore Forbryderens
BOA, s. 198 nfust, eller frækt at byde · Øvrigheden et saadant Tilsvar, som var Talen om denne
BOA, s. 196 dikenerne. Hvor skulde ogsaa · Øvrigheden falde paa, at spørge Adler om han ansaae
KG, s. 374 Borger, som henvender sig til · Øvrigheden for at faae sin Ret. O, men Øvrigheden
NB35:35 a vare villige til at takke · Øvrigheden for de gode Dage, de havde: saa var jo
BOA, s. 190 g for at være Konge, og nu · Øvrigheden forelagde ham det Spørgsmaal, hvad han
Papir 97:1 Besværligheder, medens · Øvrigheden forfølger ham for at gribe ham, og Mængden
BOA, s. 192 pæde Lallen. Eller har vel · Øvrigheden givet Sagen den Vending, har Øvrigheden
KG, s. 374 første Spørgsmaal, som · Øvrigheden gjorde: hvorledes har Klageren faaet de
BOA, s. 185 lde sig til Bibelen.« · Øvrigheden har ikke forelagt Adler det Spørgsmaal,
BOA, s. 186 t af Øvrigheden Omspurgte. · Øvrigheden har ikke spurgt Adler om han, som enhver
BOA, s. 196 Ord som Holdningspunkter. Men · Øvrigheden har ikke spurgt ham om, hvorledes han betragter
BOA, s. 188 n Aabenbaring jeg holder mig. · Øvrigheden har ikke spurgt ham, om han, som andre
BOA, s. 190 staae op og nedskrive Ordene. · Øvrigheden har jo ikke spurgt A., om der har fundet
BOA, s. 193 r i Grunden Bejaelsen af hvad · Øvrigheden har spurgt ham om under No 1, om han ikke
BOA, s. 186 langt hans Ja eller Nei. Nei, · Øvrigheden har spurgt: om han erkjender, at det er
KG, s. 376 er Bjelken i Dit eget Øie. · Øvrigheden har vel allerede anseet det for en Art
Oi5, s. 243 som var den Paagjældende; · Øvrigheden havde det ikke i sin Magt at forhindre
BOA, s. 196 vrighedens Spørgsmaal; thi · Øvrigheden havde kun spurgt om hiin Aabenbaring i
BOA, s. 192 givet Sagen den Vending, har · Øvrigheden i den Grad grebet feil af Pointen, at den
Papir 463 Overhaand – saadanne, som · Øvrigheden ikke straffer. Saaledes hersker der især
BOA, s. 198 Ord: saa var det neppe faldet · Øvrigheden ind at kalde ham til Regnskab ved Hjælp
KG, s. 374 n for at faae sin Ret. O, men · Øvrigheden indlader sig ikke saaledes privat, eller
NB34:43 i Forretningslivet, naar fE · Øvrigheden kommer og spørger efter Manden, som
KG, s. 296 Syndernes Mangfoldighed. / O, · Øvrigheden maa ofte udtænke meget sindrige Midler
NB32:36 saa blot et Ord, et Vink af · Øvrigheden og jeg tager en Vogn, henter selv Skarpretteren,
OTA, s. 188 de hellige Kar, gik hen til · Øvrigheden og sagde: jeg vilde stjæle de hellige
BOA, s. 188 til Prædikenerne ( det af · Øvrigheden Omspurgte) har sagt om sig selv, er ikke
BOA, s. 186 abenbaring er jo netop det af · Øvrigheden Omspurgte. Øvrigheden har ikke spurgt
BOA, s. 203 arpsindigt og i sin Orden, at · Øvrigheden ordnede Spørgsmaalene til A. saaledes,
KG, s. 375 ageren og Anmelderen angiver: · Øvrigheden seer dybere i Forholdet. Og saaledes ogsaa
BOA, s. 196 rledes man skal betragte dem; · Øvrigheden spørger egentligen, hvorfra Adler har
BOA, s. 201 g har haft en Aabenbaring, og · Øvrigheden spørger ham hvad mener Du dermed, og
BOA, s. 196 esus eller af mig – men · Øvrigheden spørger netop om dette: at Ordene, efter
NB28:52 e Grunde, kan svømme) og · Øvrigheden straffer det. / Χstd. forkyndes –
Papir 463 er Tids-Alder Forbrydelser, som · Øvrigheden straffer. Der er ogsaa – og alt som
BOA, note indelse end Øvrigheden, thi · Øvrigheden taler i Pluralis om de sværmeriske Aabenbaringer,
BOA, s. 195 et Samme, saa man kan være · Øvrigheden til Tjeneste med hvilket af disse Udtryk
Oi5, s. 243 sig ved en Meneed; det var en · Øvrigheden tilstrækkeligt bekjendt, oftere straffet
OTA, s. 197 eie – og gaaer ad dem; · Øvrigheden veed dem ogsaa og gaaer ad dem –
OTA, s. 305 Folkemængde, at end ikke · Øvrigheden veed Dit Navn og Dit Tilhold; Du kan være
CT, s. 26 om kan ingen Tvivl være, at · Øvrigheden vilde finde, den i strengeste Forstand
KG, s. 373 til Gud som med Forholdet til · Øvrigheden, Du kan ikke tale privat med en Øvrighedsperson
KG, s. 374 sin Harme anmeldte Sagen for · Øvrigheden, hvor skammeligt han var bleven bedragen.
NB3:58 g Reformation, der vender sig mod · Øvrigheden, som var saa Alt godt; det er altfor v
NB35:35 r jo det at gjøre Nar af · Øvrigheden, thi det var jo lige det Modsatte af dens
BOA, note ugt i en anden Forbindelse end · Øvrigheden, thi Øvrigheden taler i Pluralis om de
OTA, s. 425 ædikede ikke Oprør mod · Øvrigheden, tvertimod de anerkjendte dens Magt, men
NB17:34 elinqventen, og saa een Gang for · Øvrigheden. / Plato. / Er det dog ikke mærkeligt,
EE1, s. 249 dre hun vil komme i Kast med · Øvrigheden. Hun ægter Rinville af tvende Grunde,
Papir 97:1 at illudere og komme i Kast med · Øvrigheden. I denne Henseende er det mærkeligt,
BOA, s. 277 alte Ord møder imidlertid · Øvrighedens alvorlige Modstand, Mag A foranlediges
BOA, s. 180 is han ikke ligefrem vil give · Øvrighedens Antagende Medhold, og i saa Fald kunde
BOA s: v:), derpaa, foranlediget ved · Øvrighedens Forespørgsel, substituerer istedenfor
BOA, note en er naturligviis Indholdet af · Øvrighedens første Spørgsmaal –
PCS, s. 132 aa Politie-Officianten, som i · Øvrighedens Navn byder dem at gaae fra hinanden. Og
BOA, note rerer den sig ikke ligefrem til · Øvrighedens No 1 men som det synes til No 4, »
BOA, note se intet yderligere Tilsvar til · Øvrighedens No 1. Imidlertid forstyrres denne Antagelse
BOA, note nder det yderligere Tilsvar til · Øvrighedens No 1. Og maaskee er hele min nøiagtige
BOA, s. 188 i hans første Tilsvar paa · Øvrighedens No 2 lyder saaledes: » Men at der
BOA, s. 190 Adlers første Tilsvar paa · Øvrighedens No 2 lyder saaledes: selv om man kun betragter
BOA, s. 194 Adlers første Tilsvar paa · Øvrighedens No 2 sophistisk eller tankeløst indeholder
BOA, s. 188 i hans første Tilsvar paa · Øvrighedens No 2 viser sig saaledes at være sophistisk
BOA, s. 193 ørste og andet Tilsvar paa · Øvrighedens No 2, uden at han først saadan maa have
BOA, s. 195 indeholdte Tilsvar paa hiint · Øvrighedens No 2. For at gjøre Alt hvad der kan
BOA, note kater som ikke referere sig til · Øvrighedens No 4 men vel til dens No 1. ( saaledes
BOA, note e Skrivelse at referere sig til · Øvrighedens No 4, saa er der i saa Fald i den sidste
IC, s. 215 nødvendigt, hvis man uden · Øvrighedens Paatale skal komme gjennem Verden) confirmeret.
BOA, s. 178 » Studier«? / · Øvrighedens Skrivelse er af Dato 29d April 1845; Mag.
BOA, s. 200 confus. / De andre Punkter i · Øvrighedens Skrivelse ere mindre vigtige; men nu blot
BOA, s. 178 r, samt til Adlers Tilsvar. / · Øvrighedens Spørgsmaal / 1) om De ( Mag:
BOA, s. 181 , maa henføres under hiint · Øvrighedens Spørgsmaal No 1, hvilket vi her fastholde.
BOA, s. 182 ises, hvor Adlers Tilsvar paa · Øvrighedens Spørgsmaal No 2 afhandles) at A. selv
BOA, s. 277 / b). Mag Adlers Tilsvar paa · Øvrighedens Spørgsmaal. – Det udtalte Ord
BOA, s. 183 smag paa hans Forvirringer. / · Øvrighedens Spørgsmaal. / 2) om De indseer, at det
BOA, s. 183 se Adlers Tilsvar paa No 2 af · Øvrighedens Spørgsmaal. Dette No 2 indeholder Hovedsagen,
BOA, s. 245 benyttedes Adlers Tilsvar paa · Øvrighedens Spørgsmaal. Dilemmaet maa her stilles
BOA, s. 196 Her overdriver Adler i Svaret · Øvrighedens Spørgsmaal; thi Øvrigheden havde
NB35:35 en det var dem bekjendt, at · Øvrighedens Tanke var at deres Liv skulde være Strafslidelse:
NB35:34 oretrække at ydmyge sig under · Øvrighedens Tanke, og vedgaae, her er just ikke godt
KG, s. 290 et, naar det lykkes en saadan · Øvrighedens Tjener, ved at holde ud med hvad han kalder
KG, s. 374 ke privat til den udøvende · Øvrigheds Foresatte; thi han forstaaer ikke noget
AE, s. 149 hjemfalden til den borgerlige · Øvrigheds Opdragelse: saa har jeg dog indseet Nødvendigheden
NB13:10 askee allersimplest saaledes. En · Øvrighedsperson befaler Det og Det i Kongens Navn hvad
NB13:10 beder om. Endeligen naar en · Øvrighedsperson befaler i Kongens Navn betyder det, at
NB13:10 e Navn. Dernæst, naar En · Øvrighedsperson befaler i Kongens Navn, saa følger det
KG, s. 373 u kan ikke tale privat med en · Øvrighedsperson om Det, som er hans Gjerning – men
EE2, s. 156 dighed, i deres Ornat. Som en · Øvrigheds-Person til daglig Brug viser sig i civil Dragt
Papir 97:4 elsen meddeler vedkommende · Øvrighedsperson, at nu vil han forlade Byen. Eller naar
EE2, s. 156 n sig fra Alle. Som en saadan · Øvrigheds-Person, jeg kun er vant til at see ved høitidelige
Not13:15 ætning. Dette Problem er for · øvrigt af overordentlig Vigtighed, og kunde godt
BOA, note Pamphilius. Det følger for · øvrigt af sig selv, at der er og bliver en uendelig
KK:7 en i Dortrecht.). / Det er for · øvrigt at bemærke, at dette Guds Udsagn først
Brev 83 ganske egen Dialektik. / Hvad for · øvrigt den Historie angaaer, i hvilken jeg paa
AE, s. 346 en Ubetydelighed. At der for · øvrigt dermed, at Christendommen ingen Lære
NB11:194 g skulde, lade Gud raade i · Øvrigt for Alt! behøver jeg Ro og Hvile, han
FB, s. 204 rocedure var fuldendt, og for · øvrigt havde hans Liv intet Forhold til Aand ɔ:
SLV, s. 231 t sætte i Enkekassen. For · Øvrigt kan jeg gjøre Alt med og udvikler mere
NB26:74 d staaer og kluddrer med en · Øxe og nu ved alt hvad helligt er forsikkrer,
NB26:74 , der tager saaledes paa en · Øxe, er bestemt ikke en Snedker, trods alle
TTL, s. 462 den gaaer over Din Grav og at · Øxen bevæger sig, Uvisheden er dog i ethvert
OTA, s. 200 Noget for den; derude, hvor · Øxen ikke laae i Skoven, men ved Foden af det
TTL, s. 462 s og forstaaer sig selv. See, · Øxen ligger allerede ved Roden af Træet,
TTL, s. 462 r god Frugt. Det Visse er, at · Øxen ligger ved Roden af Træet; om Du end
AE, s. 100 er blot i en Snor, saa falder · Øxen ned – og De er henrettet.«
Papir 488 man seer En holde forkeert paa · Øxen og hugge med den saaledes, at han snarere
SLV, s. 194 s svinger en Brændehugger · Øxen over Hovedet, og denne Stilling fordobler
NB20:138 af en Brændehugger, som paa · Øxen svingede en uhyre Knude over Hovedet, sagde:
3T44, s. 278 Vrede, med hvilken han lagde · Øxen ved Foden af Træet – da maa det
Papir 254 g derpaa ved Hjælp af · Øxen; det er den, der møder os i vore Digteres
NB22:159 den Anden kjøbt et Par · Øxne ( en passant bemærket: det er kun lidet
NB26:55 Anden jeg kjøbte et Par · Øxne o: s: v: – altsaa Indbydelsen kommer
AE, s. 212 ebrød og Hustru og Ager og · Øxne og andet Saadant, som slet ikke er Troens
SLV, s. 28 tru eller kjøbt sig et Par · Øxne, han skulde prøve; men om han end her
NB22:159 og det at kjøbe et Par · Øxne, omtrent som Diogenes af Laerte med græsk
NB25:25 s. 31. SK indleder det nye · år med overskriften » Januar 1852.«
Brev 27 g har oftere i de forløbne · År tænkt på Dig, og agter at gjøre
Brev 27 lv. / Lev så vel i det nye · År; kan det fornøje Dig engang imellem at