S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
        Vejledning
Not1:8 » fides, nisi ad eam · spes accedat et caritas, non unit perfecte cum
Not1:8 » fides, nisi ad eam · spes accedat et caritas, non unit perfecte cum
CC:3 gentes, qui est Chr: in vobis, · spes gloriæ. quem nos prædicamus, admonentes
CC:3 gentes, qui est Chr: in vobis, · spes gloriæ. quem nos prædicamus, admonentes
CC:1 xigua imminente, ceterum omnis · spes salutis nobis eripiebatur. Quum magna ciborum
CC:1 xigua imminente, ceterum omnis · spes salutis nobis eripiebatur. Quum magna ciborum
CC:4 impedivit. Quæ enim nostra · spes, aut lætitia aut corona gloriationis
CC:4 impedivit. Quæ enim nostra · spes, aut lætitia aut corona gloriationis
NB15:21 m og Myrrha, og derpaa med andre · Spezerier i 6 Maaneder. Saa skulde de forestilles
NB15:21 m og Myrrha, og derpaa med andre · Spezerier i 6 Maaneder. Saa skulde de forestilles
BB:7 er bisherigen kümmerlichen · Sphäre ganz erheben, und einen solchen Mann in
BB:7 er bisherigen kümmerlichen · Sphäre ganz erheben, und einen solchen Mann in
NB:83 at styrte sammen at høre op som · Sphinx for Ordet) bedrager den som var dette uhyre
NB:83 at styrte sammen at høre op som · Sphinx for Ordet) bedrager den som var dette uhyre
EE1, s. 153 erledes. At han har dræbt · Sphinx og befriet Theben, det er Alle bekjendt,
EE1, s. 153 ittrelse, Oedip har dræbt · Sphinx, befriet Theben, Oedip har myrdet sin Fader,
EE2, s. 52 e Fædre ved Haanden, ingen · Sphinxer, der først skulle beseires, jeg har Formue
BB:12 gen von Bernard, Musik v. · Sphor. / 57. Fausto Opera seria in drei Akten,
BB:12 gen von Bernard, Musik v. · Sphor. / 57. Fausto Opera seria in drei Akten,
Papir 21:2 kke en anden. – / Deus est · sphæra, cujus centrum ubique, circumferentia nusquam.
Papir 21:2 kke en anden. – / Deus est · sphæra, cujus centrum ubique, circumferentia nusquam.
NB31:124 r hjemme i Genialiteternes · Sphære ( der i det allerhøieste kan kaldes
NB31:124 r hjemme i Genialiteternes · Sphære ( der i det allerhøieste kan kaldes
AE, s. 150 et Exempel fra den religieuse · Sphære ( hvilken da den ethiske ligger saa nær,
NB30:57 rer hjemme i Intellectualitetens · Sphære ( især i Platos Stat er Alt ypperligt
NB30:57 rer hjemme i Intellectualitetens · Sphære ( især i Platos Stat er Alt ypperligt
BOA, s. 213 Frelseren. Naar det Paradoxes · Sphære afskaffes eller tilbageforklares i det
TSA, s. 97 r nu det Paradox-Religieuses · Sphære afskaffes eller tilbageforklares i det
AE, s. 421 i mindre Forhold, i en lavere · Sphære allerede er saa, thi med halv Flid og lidt
NB17:64 det Angreb, der i en anden · Sphære betydede mindst, her det allerfarligste.
NB17:64 det Angreb, der i en anden · Sphære betydede mindst, her det allerfarligste.
BI, s. 193 emlig i selve Intelligentsens · Sphære de af Socrates foretagne Bevægelser
PMH, s. 74 else og Overgang. I Frihedens · Sphære derimod er Muligheden og Virkeligheden
AE, note tegorierne at see, fra hvilken · Sphære det Comiske kom, og hvorledes dette forholdt
Papir 445 r saaledes selv i en anden · Sphære det Overordentlige. I Idealitetens Verden,
Papir 445 r saaledes selv i en anden · Sphære det Overordentlige. I Idealitetens Verden,
AE, s. 421 peer. Men hvad i denne lavere · Sphære dog kun gjelder relativt, gjelder absolut
SLV, s. 453 ehøves. Han er i en anden · Sphære en Forfører. Iført Spotten og skuffende
SLV, s. 453 e, men han er dog i en anden · Sphære en Forfører. Væsentligen har han
PMH, s. 66 es i den individuelle Friheds · Sphære en Historie, idet Friheden gjennemløber
JJ:204 hed. / Der gives i Tænkningens · Sphære en Prutten, en til en vis Grad Forstaaen,
JJ:204 hed. / Der gives i Tænkningens · Sphære en Prutten, en til en vis Grad Forstaaen,
NB32:118 re mere eller en høiere · Sphære end den i hvilken vi Msker naturligt leve,
NB32:118 re mere eller en høiere · Sphære end den i hvilken vi Msker naturligt leve,
BOA, s. 211 Forhold ind i en ganske anden · Sphære end den, i hvilken Mag. Adler med samt
NB34:34 sætter Sagen over i en anden · Sphære end Troens i Bevisernes, for nemlig hurtigt
NB34:34 sætter Sagen over i en anden · Sphære end Troens i Bevisernes, for nemlig hurtigt
Not4:45 ilde tilegne sig den. Denne · Sphære er den reen praktiske. Den har det ikke
Not4:45 ilde tilegne sig den. Denne · Sphære er den reen praktiske. Den har det ikke
BA, s. 442 , Aand). Men i Virkelighedens · Sphære er det ikke saaledes. Der er Umiddelbarheden
AE, s. 484 ende i B). / I den religieuse · Sphære er det Positive kjendeligt paa det Negative,
AE, note er indtraadt. I den religieuse · Sphære er det Positive kjendeligt paa det Negative.
SLV, s. 439 re glad. / Som den ethiske · Sphære er en Gjennemgang, hvilken man dog ikke
BA, note ke Problemer. – I Naturens · Sphære er Gjentagelsen i sin urokkede Nødvendighed.
BA her. / Det yderste Extrem i denne · Sphære er hvad man ogsaa i Almindelighed kalder:
AE, s. 509 gelige i Religieusiteten A' s · Sphære er Immanentsens, er den Tilintetgjørelse,
AE, s. 510 i den ethisk-religieuse · Sphære er Individet selv Stedet, naar Individet
SLV, s. 439 det Religieuse. Den ethiske · Sphære er kun Gjennemgangssphære, og derfor
AE, s. 392 det som der i det Religieuses · Sphære er Lykkens Pamphiliusser eller Tallotteriets
BA, note kkede Nødvendighed. I Aandens · Sphære er Opgaven ikke at afvinde Gjentagelsen
BA, s. 388 e. / I den historiske Friheds · Sphære er Overgangen en Tilstand. Imidlertid maa
BOA, s. 213 minus, som ved at blive i sin · Sphære er qvalitativ Categorie, nu i en reduceret
SLV, s. 447 n Mindste i Religieusitetens · Sphære er uendeligt større end den største
SLV, s. 439 v Handlen. Den æsthetiske · Sphære er Umiddelbarhedens, den ethiske er Fordringens
NB:4 erung – ell. i høiere · Sphære Erinnerung); og denne Opbevaring maa have
NB:4 erung – ell. i høiere · Sphære Erinnerung); og denne Opbevaring maa have
AE, s. 296 langtfra agtsom paa i hvilken · Sphære ethvert Spørgsmaal finder sit Svar.
AE, s. 297 vlevorn i Intellectualitetens · Sphære faaer man en forvirrende Liighed med en
NB26:82 christelig Tro ligger i en · Sphære for sig selv, en Qvalitæt høiere
NB26:82 christelig Tro ligger i en · Sphære for sig selv, en Qvalitæt høiere
AE, s. 298 arlige Hoveder. Men Tro er en · Sphære for sig selv, og enhver Misforstaaelse
Papir 408 a at gjøre Troen til en · Sphære for sig selv. / Noget om Syndernes Forladelse.
Papir 408 a at gjøre Troen til en · Sphære for sig selv. / Noget om Syndernes Forladelse.
BOA, s. 215 og Troen danner en qvalitativ · Sphære for sig. Immanent er, i Forholdet mellem
TSA, s. 98 g Troen danner en qvalitativ · Sphære for sig. Immanent er, i Forholdet mellem
BI, s. 168 e Analogier fra Erkjendelsens · Sphære fordriver han atter Thrasymachus fra den
NB15:25 en«, lader den hele · Sphære gaae ud, saa bliver Fornuften indbildsk,
NB15:25 en«, lader den hele · Sphære gaae ud, saa bliver Fornuften indbildsk,
DD:176 ndbegreber, ligesom det i den chr · Sphære gaaer med Bønnen, thi her skulde man
DD:176 ndbegreber, ligesom det i den chr · Sphære gaaer med Bønnen, thi her skulde man
AE, s. 298 vad der i Intellectualitetens · Sphære gjelder som Maximum, at blive aldeles ligegyldig
AE, s. 226 hvilket igjen i en høiere · Sphære hans Ironie var, at den Lærende har
EE:50 terne Ret. Men i Individernes · Sphære har den Anskuelse kun sin relative Betydning.
EE:50 terne Ret. Men i Individernes · Sphære har den Anskuelse kun sin relative Betydning.
BA, s. 385 ken. I den historiske Friheds · Sphære har den hjemme, thi Overgangen er en Tilstand,
BOA, s. 106 om Moerskab. / Den religieuse · Sphære har det Ethiske i sig eller skal have det,
PMH, s. 73 om Bevægelse. I Frihedens · Sphære har det Ord Mediation igjen skadet, fordi
EE2, s. 62 orklare sig op i en høiere · Sphære har Du ikke, eller rettere: thi den første
PMH, s. 63 bscur Person i en underordnet · Sphære har sagt i en tarvelig, ja næsten fattig
JC Om det Negative ikke var i Tankens · Sphære hvad det Onde er i Frihedens, og altsaa,
AE, s. 417 op. Den er i Guds-Forholdets · Sphære hvad Fristelse er i det ethiske Forholds
Not4:44 t jo aabenbart sige, at den hele · Sphære i den an sich er lukket for den msklige
Not4:44 t jo aabenbart sige, at den hele · Sphære i den an sich er lukket for den msklige
NB31:125 eles ikke i Intellectualitetens · Sphære i den Betydning at Intellectualitet er
NB31:125 eles ikke i Intellectualitetens · Sphære i den Betydning at Intellectualitet er
KK:7 r gjentager sig i en høiere · Sphære i det Følgende, hvor han viser i Pharaos
KK:7 r gjentager sig i en høiere · Sphære i det Følgende, hvor han viser i Pharaos
SLV, s. 45 hvorved det Høieste i een · Sphære ikke finder sit Udtryk i denne Sphære,
BOA, s. 195 aldeles ud af det Religieuses · Sphære ind i den æsthetiske. / Hans andet Tilsvar
NB31:124 strax skjønne i hvilken · Sphære jeg hører hjemme, at jeg hører hjemme
NB31:124 strax skjønne i hvilken · Sphære jeg hører hjemme, at jeg hører hjemme
AE, s. 528 Paradoxe. Men indenfor Troens · Sphære kan aldrig det Moment indtræde, at han
AE, s. 235 rved Individet i en høiere · Sphære kommer igjen tilbage til det Punkt, at
PMH, s. 73 jeg troet, at man i Frihedens · Sphære kunde bruge Gjentagelsen. At den forudsætter
TSA, s. 103 ns Dialektik. I Immanentsens · Sphære lader Myndigheden sig slet ikke tænke,
BOA, s. 219 ens Dialektik. I Immanentsens · Sphære lader Myndigheden sig slet ikke tænke,
AE, s. 351 ig Salighed er i Reflexionens · Sphære ligefrem Pathos; det Dialektiske ligger
NB32:118 vi tage slet ikke Aandens · Sphære med, og forstaae derfor ved Tab og Vinding
NB32:118 vi tage slet ikke Aandens · Sphære med, og forstaae derfor ved Tab og Vinding
NB32:118 rdi Χstd. udviser een · Sphære mere eller en høiere Sphære end den
NB32:118 rdi Χstd. udviser een · Sphære mere eller en høiere Sphære end den
BB:1 Troens og Ahnelsens religieuse · Sphære ned paa en lavere, mere broget og phantastisk
BB:1 Troens og Ahnelsens religieuse · Sphære ned paa en lavere, mere broget og phantastisk
AE, s. 297 rdi det i Intellectualitetens · Sphære netop er Maximum, at Tænkerens Virkelighed
BI, note og ved at tvinge dem ned i denne · Sphære nødsagede han dem til at anerkjende
AE, s. 515 r til det Paradox-Religieuses · Sphære og Anvendelsen derfor, naar den er forstaaet,
AA:12 der viser sig i Erkjendelsens · Sphære og byder den sande Erkjenden at begynde
AA:12 der viser sig i Erkjendelsens · Sphære og byder den sande Erkjenden at begynde
BOA, note hristus er selve det Paradoxes · Sphære og den Udvalgte det Deriverede, som bærer
AE, s. 417 t i det egentlige Religieuses · Sphære og først der i det sidste Løb, og
BOA, s. 227 ring ligger i en ganske anden · Sphære og om den tales derfor ikke her.) Ved at
BOA, s. 212 iggende indenfor Immanentsens · Sphære saa Nyheden altsaa kun kan betegne Reproduktionens
TSA, s. 103 e for den paradox-religieuse · Sphære saa vigtige Begreb: Myndighed, skal jeg
BOA, s. 219 te for den paradox-religieuse · Sphære saa vigtige Begreb: Myndighed, skal jeg
AE, s. 430 maa i selve Religieusitetens · Sphære Samtykket finde sit Udtryk og være saaledes,
BA, s. 416 Alt forbi. I det Religieuses · Sphære skal man derfor ikke tale om Genie som
NB17:23 blem om Troen, med at opdage den · Sphære som er Troens, at bestemme dens Heterogenitet
NB17:23 blem om Troen, med at opdage den · Sphære som er Troens, at bestemme dens Heterogenitet
EE1, s. 232 vergangs-Kategori fra Ideens · Sphære til Virkeligheden. Dette skulde Logiken
TSA, s. 97 kket det Paradox-Religieuses · Sphære tilbage i det Æsthetiske og derved vundet,
BOA, s. 213 den har rykket det Paradoxes · Sphære tilbage i det Æsthetiske, og derved
NB23:7 ke, at saa gaaer hele Troens · Sphære ud og dermed Χstdommen. /
NB23:7 ke, at saa gaaer hele Troens · Sphære ud og dermed Χstdommen. /
AE, s. 528 er det, saa gaaer hele Troens · Sphære ud som en Misforstaaelse. Virkeligheden,
G, s. 34 skjellighed selv indenfor denne · Sphære uendelig nuanceret, i en ganske anden Forstand
AE, s. 353 Alt, saa hvad der i en anden · Sphære var det Høieste i denne bliver absolut
AE, s. 374 egge ligge indenfor den samme · Sphære ved begge at være Mennesker. Men mellem
PMH, s. 74 hed, hvorimod den i Frihedens · Sphære vorder. Naar saaledes Mulighed i Logiken
FQA, s. 10 erens Riddertider, i en anden · Sphære! Ligesom man fordum anerkjendte Damerne
BOA, s. 269 l Inderlighed i Immanentsens · Sphære) er det at være greben, at være rystet
AE, s. 243 endelige Aands ( i Frihedens · Sphære) sidste begeistrede Tilraab til Gud: jeg
TSA, s. 103 aradox-religieuses og Troens · Sphære) ved en specifik Qvalitet at være forskjellig
BOA, s. 220 paradox-religieuses og Troens · Sphære) ved en specifik Qvalitet at være forskjellig
AE, s. 522 n for det Paradox-Religieuses · Sphære), men begrunder ikke Forholdet til en evig
BA t Dæmoniske indbefatter i denne · Sphære, af hvilke nogle ere saa forsvindende, at
AE, s. 472 igger i den ethisk-religieuse · Sphære, altsaa er den saaledes bestemmet, at den
NB32:109 e hjemme i en ganske anden · Sphære, anbringes i Forhold til vor Leven. Thi
NB32:109 e hjemme i en ganske anden · Sphære, anbringes i Forhold til vor Leven. Thi
EE2, s. 47 er høre hjemme i en lavere · Sphære, at » det Første« betyder
AE, s. 393 er Kjendet paa den religieuse · Sphære, at det Positive er kjendeligt paa det Negative
BOA, s. 151 anskeligt i det Dæmoniskes · Sphære, at finde den sværtede Paaklædning,
BA Andet end Skjebne. Det er i denne · Sphære, at Sætningen: ængstes – Intet,
JC, s. 54 Analogie havde i nogen Videns · Sphære, da al Viden staaer i et ligefrem og immanent
PMH, s. 74 til Gjentagelsen i Frihedens · Sphære, da bliver Udviklingen deri forskjellig
FB, s. 145 i den uendelige Resignations · Sphære, de have deres Elasticitet i, at Individet
TSA, s. 104 er hjemme i Transcendentsens · Sphære, den paradox-religieuse Sphære, som,
BOA, s. 221 rer hjemme i Transcendentsens · Sphære, den paradox-religieuse Sphære, som,
BOA, s. 105 den væsentligen religieuse · Sphære, den paradox-religieuse; og kun en Halvstuderet
AE, s. 298 det gjelder omvendt i Troens · Sphære, dens Maximum er den quam maxime uendelige
EE1, s. 102 løftet op i en høiere · Sphære, der er en Bevidsthed i hende, som Don Juan
AE, s. 527 t, at Troen er en ganske egen · Sphære, der paradox fra det Æsthethiske og Metaphysiske
AE, note g har sit Liv i den religieuse · Sphære, det Andet forraader satirisk nok, at den
BI, s. 200 r Omsætninger i en lavere · Sphære, det er, den er adskillende. Den forudsætter
EE2, s. 34 ndt indtraadte i Reflexionens · Sphære, dog ikke have naaet den Evigheds Bevidsthed,
AE, s. 477 det Negative i den religieuse · Sphære, eller lader det have været eengang for
BOA, s. 246 have sit Liv uden for Aandens · Sphære, enten i Verdslighedens eller i Forvirrethedens.
AE, s. 365 t og paa Benene i den ethiske · Sphære, er den afskrækkende Maade paa hvilken
AE, note lse ligger i det Æsthetiskes · Sphære, er den ligefremme Salighed. /
TSA, s. 97 inus, som ved at blive i sin · Sphære, er qvalitativ Kategorie, nu, i en reduceret
AE, s. 298 -Lectie i Intellectualitetens · Sphære, et Asyl for de daarlige Hoveder. Men Tro
AE, s. 470 øre comisk fra den ethiske · Sphære, fordi han selv som en Existerende jo paa
AE, s. 406 vaagner op til Livet i en ny · Sphære, han var og er og bliver i Sandhed død.
NB11:53 at forvirre den religieuse · Sphære, hvilken jeg just af yderste Evne stræber
NB11:53 at forvirre den religieuse · Sphære, hvilken jeg just af yderste Evne stræber
BOA, s. 106 rhold til Forstaaelsen af den · Sphære, hvis Bearbeidelse jeg er mig bevidst at
NB29:33 e« i den høieste · Sphære, hvor Alt er paradox, er den ogsaa kjendelig
NB29:33 e« i den høieste · Sphære, hvor Alt er paradox, er den ogsaa kjendelig
AE gge Bevægelsen til Grund i en · Sphære, hvor Bevægelse er utænkelig, eller
NB10:56 christelig-religieuse er en egen · Sphære, hvor de æsthetiske Forhold komme igjen
NB10:56 christelig-religieuse er en egen · Sphære, hvor de æsthetiske Forhold komme igjen
NB:87 hed: hic Rhodus, hic salta, Troens · Sphære, hvor det gjælder om saa al Verden brast
NB:87 hed: hic Rhodus, hic salta, Troens · Sphære, hvor det gjælder om saa al Verden brast
PMH, s. 73 n slet ikke bruge i Frihedens · Sphære, hvor det Næste bestandig kommer frem
AE, s. 485 re i den ethisk-religieuse · Sphære, hvor det Positive er kjendeligt paa det
Not4:38 sigelse ledes Fornuften ind i en · Sphære, hvor Fornuften ikke mere forholder sig
Not4:38 sigelse ledes Fornuften ind i en · Sphære, hvor Fornuften ikke mere forholder sig
AE, s. 336 ente ligger i Forestillingens · Sphære, hvoraf da synes at følge at der ikke
BI, note re enhver Kunst op i en ideal · Sphære, i en høiere Tingenes Orden, hvor den
NB32:104 iv er ganske som Alt i den · Sphære, i hvilken jeg hører hjemme, for hvilken
NB32:104 iv er ganske som Alt i den · Sphære, i hvilken jeg hører hjemme, for hvilken
FB, s. 200 eve viste indenfor deres egen · Sphære, i Misvisningens Øieblik kunde ligesom
BI, s. 250 stillet indenfor Reflexionens · Sphære, i næste Øieblik slaaer over i sin
NB34:39 isteligt er i det Paradoxes · Sphære, just derfor ligger Forargelsens Mulighed
NB34:39 isteligt er i det Paradoxes · Sphære, just derfor ligger Forargelsens Mulighed
BI, s. 176 Tilnærmelses-Philosophiens · Sphære, kun at de ikke ere fortabte deri, hvorved
AE, s. 81 ndigt i Approximations-Videns · Sphære, medens han med sin formeentlige Positivitet
AE, s. 440 d at tale om Religieusitetens · Sphære, men blive hvor han hører hjemme, i Sovekamret,
AE, s. 317 komme ud over Forestillingens · Sphære, men for den Tænkende er denne Adskillelse
SLV, s. 45 kke finder sit Udtryk i denne · Sphære, men i det reent Modsatte fra en anden Sphære.
AE, s. 393 len ikke er i det Religieuses · Sphære, men i en anden Sphære. Handlen i det
AA:12 , sin Virksomhed i en ganske anden · Sphære, men især paa den Yngre, der endnu kun
AA:12 , sin Virksomhed i en ganske anden · Sphære, men især paa den Yngre, der endnu kun
AE, s. 476 in dermed. / I den religieuse · Sphære, naar denne holdes reen i Inderlighed, er
NB25:37 taae? / Hele Intellectualitetens · Sphære, og Alt hvad der hører indenfor den er
NB25:37 taae? / Hele Intellectualitetens · Sphære, og Alt hvad der hører indenfor den er
BOA, s. 273 t Forhold i Transcendentsens · Sphære, og anderledes da igjen med det christelige
AE, s. 277 i Forstandens og Reflexionens · Sphære, og derfor paastode, at der var et Enten
AE, s. 383 en selv er netop Reflexionens · Sphære, og en Existerende i Existents, altsaa i
SLV, s. 152 da de høre hjemme i samme · Sphære, og ikke ere en ny Umiddelbarhed) men den
FB, s. 200 dette ligger igjen i en anden · Sphære, og kan ikke forklare Abraham, og er selv
NB32:126 nde hjemme i det Paradoxes · Sphære, og naturligviis noget ganske Andet end
NB32:126 nde hjemme i det Paradoxes · Sphære, og naturligviis noget ganske Andet end
SLV, s. 225 g jeg har det sat over i min · Sphære, og saaledes alternerer Samtalen. Nu yttrer
PMH, s. 73 vel i Aandens som i Naturens · Sphære, om den end i hiin betyder noget Andet end
BOA, s. 194 dnu inden for det Religieuses · Sphære, om der end er en qvalitativ afgjørende
NB33:43 her, Mærket af det Paradoxes · Sphære, Omvendthedens Kjender. / I en vis Forstand
NB33:43 her, Mærket af det Paradoxes · Sphære, Omvendthedens Kjender. / I en vis Forstand
NB:36 r tilhørte en ganske anden · Sphære, opholdt mig paa Gader og Torve. Det var
NB:36 r tilhørte en ganske anden · Sphære, opholdt mig paa Gader og Torve. Det var
AE, s. 405 heelbefaren i det Religieuses · Sphære, saa forstaaer han Ordet saaledes: udvortes
AE, note emme i det Paradox-Religieuses · Sphære, som det bestandigt er blevet indskærpet
SLV, s. 356 er er ikke Noget sandt i een · Sphære, som ikke er det i den anden. Hvilken dyb
BOA, s. 221 re, den paradox-religieuse · Sphære, som, ganske consequent, ogsaa har et qvalitativt
TSA, s. 104 re, den paradox-religieuse · Sphære, som, ganske conseqvent, ogsaa har et qvalitativt
BA, s. 423 ge et Exempel fra en lignende · Sphære, var det ikke Augustinus, der anbefalede
AE, s. 420 nføre den til sin bestemte · Sphære, ved at vide hvorledes den forholder sig
BOA, note rket af at tilhøre denne · Sphære. / Anm. Dette Udraab: bekjend, bekjend,
NB31:11 Maade i Intellectualitetens · Sphære. / Den christelige Fordring /
NB31:11 Maade i Intellectualitetens · Sphære. / Den christelige Fordring /
Not4:38 og dette er det Praktiskes · Sphære. / Fornuften som praktisk har ikke mere
Not4:38 og dette er det Praktiskes · Sphære. / Fornuften som praktisk har ikke mere
NB34:39 kke Naaden ned i det Ligefremmes · Sphære. / Naade paradox hvad vil det sige? Det
NB34:39 kke Naaden ned i det Ligefremmes · Sphære. / Naade paradox hvad vil det sige? Det
BOA, s. 214 hjemme hver i sin qvalitative · Sphære. a) Bestemmelsen Genie ligger indenfor Immanentsen;
BA, s. 438 gsaa vise sig overalt i denne · Sphære. Alene Socialiteten indeholder en Vished
AE, s. 390 ikke hjemme i det Religieuses · Sphære. Den religieuse Tales Fortjeneste er at
BOA, s. 273 et Exempel fra Immanentsens · Sphære. Den, der i Sandhed bliver forelsket, han
FEE, s. 50 , der bevæge sig i Tallets · Sphære. Denne Skare seer sig ogsaa i Stand til
BI, s. 78 sig op i selve Tænkningens · Sphære. Denne socratiske Mulighed af at begynde,
SLV, s. 45 t reent Modsatte fra en anden · Sphære. Det er comisk, at Elskovens høie Flugt
AE, s. 527 et Paradox-Religieuse, Troens · Sphære. Det lader sig Altsammen troe – mod
BA, s. 375 laring fra Aandens høieste · Sphære. Dette er een Side af Klosterbetragtningen,
BI, s. 157 flygtigt i den rene Digtnings · Sphære. Dette for at vise, hvorledes det Mythiske
EE2, s. 35 n er indtraadt i Reflexionens · Sphære. En og Anden, og deriblandt ogsaa Du, har
AE, s. 117 kun en Misforstaaelse i denne · Sphære. Ethisk forstaaet er derimod den fortsatte
NB34:39 Christeligt ligger i Paradoxets · Sphære. Forfalskningen af Naaden er derfor som
NB34:39 Christeligt ligger i Paradoxets · Sphære. Forfalskningen af Naaden er derfor som
AE, s. 393 ses Sphære, men i en anden · Sphære. Handlen i det Udvortes omdanner vel Existents
PMH, s. 73 saa hører hjemme i Aandens · Sphære. I vore Tider er man gaaet saavidt, at man
BOA, s. 269 en ligger i Transcendentsens · Sphære. Individets Grebethed af noget Høiere
AE, note evæger mig i Forestillingens · Sphære. Ja, paa Papiret gaaer det jo rigtignok
AA:12 n sig i en høiere aandelig · Sphære. Jeg troede derfor, at jeg muligen vilde
AA:12 n sig i en høiere aandelig · Sphære. Jeg troede derfor, at jeg muligen vilde
EE2, s. 36 er netop hjemme i Forstandens · Sphære. Jeg vil dog imidlertid hellere forbeholde
BOA, s. 222 ed. Men nu i Transcendentsens · Sphære. Lad os tage Exemplet saa simpelt men netop
TSA, s. 105 d. Men nu i Transcendentsens · Sphære. Lad os tage Exemplet saa simpelt, men netop
Not9:1 den bliver i Forestillingens · Sphære. Men der er ikke Tale om ein einzelner Vorgang
Not9:1 den bliver i Forestillingens · Sphære. Men der er ikke Tale om ein einzelner Vorgang
FB, s. 202 r en Emigrant fra det Almenes · Sphære. Men det Næste kan han endnu mindre sige.
AE, s. 417 lse er i det ethiske Forholds · Sphære. Naar Individets Maximum er det ethiske
AE, s. 406 gne op til et nyt Liv i en ny · Sphære. Og det Religieuse er et nyt Liv, medens
AE, s. 510 gelige i Religieusiteten A' s · Sphære. Passer man ikke paa det, og paa at have
SLV, s. 403 men han skal ind i en anden · Sphære. Saa gaaer da Tiden hen, han er besluttet,
EE1, s. 425 svinge sig op i en høiere · Sphære. Saaledes skal det være; dette er nemlig
AE, s. 488 væsentligen den religieuse · Sphære. Saasnart det Æsthetiske vil befatte
Papir 408 re det at troe til en egen · Sphære. Thi dersom det man saadan i Almdl. kalder
Papir 408 re det at troe til en egen · Sphære. Thi dersom det man saadan i Almdl. kalder
BOA, s. 228 nde i det paradox Religieuses · Sphære: det at være kaldet ved en Aabenbaring).
NB25:89 calaen er denne: det Religieuses · Sphære: det Overordentlige. Dette er det sande
NB25:89 calaen er denne: det Religieuses · Sphære: det Overordentlige. Dette er det sande
NB32:104 eg arbeider, det Paradoxes · Sphære: det Positive kjendeligt paa et Negativt.
NB32:104 eg arbeider, det Paradoxes · Sphære: det Positive kjendeligt paa et Negativt.
NB30:95 tter et Udtryk fra det Paradoxes · Sphære: en Salighed som vil kjendes paa at blive
NB30:95 tter et Udtryk fra det Paradoxes · Sphære: en Salighed som vil kjendes paa at blive
SFV, s. 58 amme Bevægelse i en anden · Sphære: fra Spekulationen, Systemet o. s. v. til
TSA, s. 98 jemme hver i sin qvalitative · Sphære: Immanentsens og Transcendentsens: 1) Geniet
BOA, s. 256 den religieuse Inderligheds · Sphære; Hovedsagen er at Mag: A. ved et qvalitativt
AE, s. 485 Bestemmelse vi er i en anden · Sphære; i Forhold til enhver slet og ret Existerende
EE2, s. 178 at den ligger i Reflexionens · Sphære; imidlertid er denne Reflexion dog bestandig
AE, s. 412 ldet sig ind i den religieuse · Sphære; og at confundere Sphærerne er altid
AE, s. 470 i den mangler Tilhold i nogen · Sphære; og Opfinderen selv vilde være at gjøre
NB15:51 og Kunst en høiere · Sphære; og tillige ere vi alle Χstne. /
NB15:51 og Kunst en høiere · Sphære; og tillige ere vi alle Χstne. /
PMH, s. 63 ophævedes i den høieste · Sphære; thi Stjernehimlen er jo dog det Høieste,
NB2:89 Genier ( forfeilende aldeles · Sphæren) – vi Andre skal ikke tage os af saadanne
NB2:89 Genier ( forfeilende aldeles · Sphæren) – vi Andre skal ikke tage os af saadanne
BOA, s. 104 paa i Forhold til Regionen og · Sphæren, tjenende e concessis; og er fra nu af Forfatterens
NB32:126 / Forresten sees atter her · Sphærens Skjelne-Mærke: det Positive kjendeligt
NB32:126 / Forresten sees atter her · Sphærens Skjelne-Mærke: det Positive kjendeligt
BA, note .) Endelig i de praktiske · Sphærer benyttede Sophisterne det Ikke-Værende
BA, note moniske have i de religieuse · Sphærer en endog skuffende Lighed med Anfægtelsen.
AE, s. 491 se til et Moment, saa er alle · Sphærer forvirrede. / Lavere Opfattelse af Skyld
NB23:84 e Sted bogstaveligen. De to · Sphærer holdes absolut ude fra hinanden, deres
NB23:84 e Sted bogstaveligen. De to · Sphærer holdes absolut ude fra hinanden, deres
BI, s. 246 incip gjennem de forskjellige · Sphærer i Staten, saa vil jeg henvise til Rötscher
AE, s. 297 indirecte. / Naar de enkelte · Sphærer ikke holdes afgjørende ude fra hinanden,
BA, s. 379 ler man stundom Sagen i disse · Sphærer lidt for sorgløst og mærker ikke,
SLV, s. 396 us). De gavne derfor i disse · Sphærer ligesaa meget, som hvad et gammelt Ord
EE2, s. 169 ger deri, at man forvexler to · Sphærer med hinanden, Tænkningens og Frihedens.
NB17:23 Heterogenitet fra andre Aandens · Sphærer o: s: v: o: s: v: Og hvorledes gjøres
NB17:23 Heterogenitet fra andre Aandens · Sphærer o: s: v: o: s: v: Og hvorledes gjøres
BA, note ve tydeligere, at de historiske · Sphærer og al den Viden, der hviler i en historisk
BA, s. 426 Exempler herpaa i alle mulige · Sphærer og i alle mulige Grader frembyder Livet
BOA, s. 107 e Øieblik ( naar ikke alle · Sphærer skulle forvirres i rædsomt Galimathias)
AE, s. 353 allevegne at holde de enkelte · Sphærer ude fra hinanden, at respektere den qvalitative
NB11:79 ele forkeert, forvirre alle · Sphærer, – og saa i » Øieblikket«
NB11:79 ele forkeert, forvirre alle · Sphærer, – og saa i » Øieblikket«
FB, s. 188 rt jeg bevæger mig i disse · Sphærer, da gaaer Alt let, men hvad her er sagt,
EE2, s. 170 ntlig har med at gjøre, de · Sphærer, der egentlig ere for Tanken, er det Logiske,
EE2, s. 204 hjemme i aldeles forskjellige · Sphærer, det er forskjellige Sider af Sjælen,
BOA, s. 176 Anvendelse i de existentielle · Sphærer, Enhver, der ikke er ganske sløvet ved
BA, s. 371 g dets Betydning i de enkelte · Sphærer, er unegtelig hidindtil ringe nok besvaret,
BOA, s. 229 g letfærdigt digtende ud i · Sphærer, hvor man heller skulde lade være at
BA, s. 423 Maade hører hjemme i alle · Sphærer, i det Somatiske, Psychiske, Pneumatiske.
Not4:10 elder kun i de underordnede · Sphærer, men i Ideerne er det ikke saa, naar jeg
Not4:10 elder kun i de underordnede · Sphærer, men i Ideerne er det ikke saa, naar jeg
EE2, s. 260 rskredet Naturens og Kunstens · Sphærer, og er i Frihedens og derved i Ethikens.
AE, s. 262 iter man alle Videnskaber og · Sphærer, og lever dog ikke, medens Digterne blot
EE2, s. 145 lt faaer i disse forskjellige · Sphærer, saa er Livet uden Mening, saa maa man fuldkommen
EE2, s. 170 e, skal jeg senere vise. / De · Sphærer, som Philosophien egentlig har med at gjøre,
SLV, s. 215 r komme slet ikke ud i disse · Sphærer, thi der er altid kun Faa, der handle i
BA, note nterende forsøge sig i disse · Sphærer. / I det N. T. forekommer Benævnelsen
BA, s. 437 r viser sig i de aandelige · Sphærer. / I. Friheden tabt somatisk-psychisk /
JJ:65 lige Sætninger fra disse tvende · Sphærer. Den nyere Philosophie har aldrig gjort
JJ:65 lige Sætninger fra disse tvende · Sphærer. Den nyere Philosophie har aldrig gjort
BA, s. 425 Dette kan man iagttage i alle · Sphærer. Det viser sig i Hypochondrie, i Grillenfængerie,
PMH, s. 82 i Philosophiens forskjellige · Sphærer. Hvad der maatte ansees for aldeles bekjendt
AE, s. 238 enhver Frembringelse i disse · Sphærer. I den ligefremme Meddelelses, i Vrælets
Papir 254 jentager sig ogsaa i andre · Sphærer. Man dvæler gjerne ved en Idees første
Papir 254 jentager sig ogsaa i andre · Sphærer. Man dvæler gjerne ved en Idees første
G, s. 33 men gjentager sig ogsaa i andre · Sphærer. Man seer stundom den modnere Individualitet,
AE, s. 396 Sammensurium af Lidt fra alle · Sphærer. Men det forstaaer sig: til at blive Digter
BA, note see, at det kommer igjen i alle · Sphærer. Metaphysisk-propedeutisk blev Sætningen
AE, s. 511 ige at forvirre alle de andre · Sphærer. Naar det paradox-religieuse Foredrag ikke
AA:12 en kan ogsaa vise sig i andre · Sphærer. Om Mennesket ogsaa er kommet paa det Rene
AA:12 en kan ogsaa vise sig i andre · Sphærer. Om Mennesket ogsaa er kommet paa det Rene
EE2, s. 65 man gifter sig 2, 3. Her enes · Sphærerne atter; thi Æsthetiken siger Nei, Kirken
AE, s. 475 ersee, hvilket Forhold mellem · Sphærerne det comiske Udsagn indeholder; er Forholdet
AE, s. 412 e Sphære; og at confundere · Sphærerne er altid lettere end at holde dem ude fra
AE, note gjen komme frem i Afsnittet B. · Sphærerne forholde sig saaledes: Umiddelbarhed; endelig
AE, note ieste Udtryk gaae imellem, at · Sphærerne ikke forvirres, og det Christelige snakkes
AE, s. 486 . Dette maa fastholdes for at · Sphærerne ikke forvirres, saa vi pludseligen glide
NB31:125 onen ogsaa maatte gjøre · Sphærerne klare eller klare dem ud fra hinanden,
NB31:125 onen ogsaa maatte gjøre · Sphærerne klare eller klare dem ud fra hinanden,
BOA, s. 244 gler, dialektisk Klarhed over · Sphærerne og det Totale, han og kun han vil med Sandhed
AE, s. 397 jelder bestandigt om at holde · Sphærerne ved den qvalitative Dialektik skarpt ude
AE, s. 354 tive Dialektik, der adskiller · Sphærerne), uagtet han maaskee slet ikke er en religieus
Papir 408 gn og Under, saa forvirres · Sphærerne, thi saa kommer Viden og Troens høieste
Papir 408 gn og Under, saa forvirres · Sphærerne, thi saa kommer Viden og Troens høieste
Papir 340:1 n ikke mere thi saa forvirres · Sphærerne. Den historiske faktiske saa kaldte Vished
Papir 340:1 n ikke mere thi saa forvirres · Sphærerne. Den historiske faktiske saa kaldte Vished
NB24:91 er. / Men man har forrykket · Sphærerne. Man har sat det Ethiske over i det Æsthetiske,
NB24:91 er. / Men man har forrykket · Sphærerne. Man har sat det Ethiske over i det Æsthetiske,
BOA, note ligt ( hvilket her paa Grund af · Sphærernes Forhold maa blive: angrende) tilbagekaldt
NB25:71 som Pythagoras lyttede til · Sphærernes Harmonie, saaledes opløftes jeg overalt
NB25:71 som Pythagoras lyttede til · Sphærernes Harmonie, saaledes opløftes jeg overalt
AE, s. 511 und i at man ikke respekterer · Sphærernes qvalitative Dialektik, at det, som i Forhold
AE, s. 469 lige Nuancer dog atter lystre · Sphærernes qvalitative Dialektik, hvilken bryder Staven
CT, s. 93 aligere Overeensstemmelse end · Sphærernes. Dette Liv er Lovsangen; thi Gud kan et
EE2, s. 65 g beundrer denne forskjellige · Sphærers harmoniske Samklang. Det er den samme Sag,
BA dningen, da de ere hentede fra den · Sphæres Omfang, indenfor hvilken det Følgende
AE, s. 422 an skal vide at fastholde sin · Sphæres Totalitets-Categorie, men han skal ogsaa
AE, note r hvor Categorien er en lavere · Sphæres, er det comisk, det er som vilde En rolig
NB17:32 yt Stadium, da det Comiske er en · sphærisk Bestemmelse for det Høieste. Jeg selv
NB17:32 yt Stadium, da det Comiske er en · sphærisk Bestemmelse for det Høieste. Jeg selv
EE1, s. 384 en omsluttede, svævende i · sphærisk Harmoni. / Din Johannes. / Det er næsten
AE, note øiere end Arten, at ikke de · sphæriske Differentser løbe sammen, og man snakker
SLV, s. 427 s-Medlyden i Tilværelsens · sphæriske Harmoni. Den religieuse Helbredelse bestaaer
LA, s. 61 dthed: saa har vi Raahed. Den · sphæriske Harmonie er Eenheden af, at hver Klode
AE, s. 486 ide skyldigt. For at ordne de · sphæriske Totaliteter bruger man ganske simpelt Humor
SLV, s. 90 udrust dem med al Vittighed, · spids deres spottende Pile til med den Braad,
SLV, s. 261 Observatoriet, har en høi · spids Hue paa Hovedet, en Kappe af graat Kalemank,
NB32:39 maaskee villig nok, men ikke · spids nok. / / / En Verdens-Forandring /
NB32:39 maaskee villig nok, men ikke · spids nok. / / / En Verdens-Forandring /
NB31:114 ive uden Eg, som Pile uden · Spids. Millionerne leve beskjeftigede ene med
NB31:114 ive uden Eg, som Pile uden · Spids. Millionerne leve beskjeftigede ene med
EE1, s. 308 Hagen er ret smuk, lidt for · spids; Munden lille, aabner sig; det kommer af,
NB32:112 lig, gryntende, velhavende · Spidsborger – naar han betaler godt til Præsten:
NB32:112 lig, gryntende, velhavende · Spidsborger – naar han betaler godt til Præsten:
NB19:28 ret Msk, maaskee næsten · Spidsborger – og tillige være Heros dersom:
NB19:28 ret Msk, maaskee næsten · Spidsborger – og tillige være Heros dersom:
NB14:5 ikke umuligt. Spørg ingen · Spidsborger derom, nei spørg Aladdin. /
NB14:5 ikke umuligt. Spørg ingen · Spidsborger derom, nei spørg Aladdin. /
GG:3 klet, han maa enten være en · Spidsborger eller en Judas ( Joh. XII, 4). /
GG:3 klet, han maa enten være en · Spidsborger eller en Judas ( Joh. XII, 4). /
AE, s. 497 rlighed? Kan man ikke være · Spidsborger i en stor Stad? Hvorfor ikke? Det Spidsborgerlige
SLV, s. 454 og en Sværmer in uno, en · Spidsborger in toto, en Bedrager, den rene Negation.
FB, s. 134 hører ganske Verden, ingen · Spidsborger kan tilhøre den mere. Intet er at opdage
SFV, s. 45 trent paa samme Maade som en · Spidsborger pleier at tage i Dyrehaugen) de blive –
SLV, s. 144 g nok til at tale om ham, en · Spidsborger, men der er dog heldigviis visse Ting, som
AE, s. 227 temet er gjæstfrit! Som en · Spidsborger, naar han tager i Skoven, i Betragtning
F, s. 521 nakke som det kan ventes af en · Spidsborger, nærmere bestemme Beskaffenheden af den
BI, s. 78 ggjøre en saadan skikkelig · Spidsborger? Det vilde jo være en Ironi over Verden
FF:72 ig fast, og været fri for disse · Spidsborgere og disse Cadetter, der ikke som mange Mennesker
FF:72 ig fast, og været fri for disse · Spidsborgere og disse Cadetter, der ikke som mange Mennesker
SLV, s. 384 elbarhedens Uendelighed; kun · Spidsborgere og hermaphroditiske Digtere forstaae det
SD, s. 156 paa Gud. Uden Phantasi, som · Spidsborgeren altid er, lever den i et vist trivielt
SD, s. 156 g at haabe. Men Phantasi har · Spidsborgeren ikke, vil ikke have den, afskyer den. Her
SD, s. 156 Statsminister. Saaledes har · Spidsborgeren tabt sig selv og Gud. Thi for at blive
SD, s. 156 gt, hvad der pleier at skee, · Spidsborgeren være forresten Øltapper eller Statsminister.
FF:43 kke var saa slet ( det gjør kun · Spidsborgeren), men han vil tvertimod føle alle Syndens
FF:43 kke var saa slet ( det gjør kun · Spidsborgeren), men han vil tvertimod føle alle Syndens
NB21:23 il Vederlag canoniseres saa · Spidsborger-Laugets Interessenter, og ganske rigtigt de canoniseres
NB21:23 il Vederlag canoniseres saa · Spidsborger-Laugets Interessenter, og ganske rigtigt de canoniseres
EE1, s. 372 g har hidtil ikke hvad man i · spidsborgerlig Forstand kalder friet til hende; det gjør
EE1, s. 366 sandt, nemlig i juridisk og · spidsborgerlig Forstand; men deraf følger for mig slet
DD:61 smaal ingenlunde besvaret med · spidsborgerlig Grundighed; men paa Grund af den slumrende
DD:61 smaal ingenlunde besvaret med · spidsborgerlig Grundighed; men paa Grund af den slumrende
EE:37.b diken ikke bør være nogen · spidsborgerlig Leilighedstale, men hell. ikke en Abstraktion;
EE:37.b diken ikke bør være nogen · spidsborgerlig Leilighedstale, men hell. ikke en Abstraktion;
EE2, s. 41 gifte de sig dog med al mulig · spidsborgerlig Præcision, naar Tanter og Cousiner,
DS, s. 245 ere. Hele Europa kan være · spidsborgerlig, og en lille afsides liggende Kjøbstad
EE1, s. 363 er høist philistrøs og · spidsborgerlig. Pigen veed ikke, om hun skal sige: ja eller
NB21:23 ikke iagt for, at det reent · Spidsborgerlige blot udvortes betragtet har en Lighed med
NB21:23 ikke iagt for, at det reent · Spidsborgerlige blot udvortes betragtet har en Lighed med
BI, s. 339 Som nu Tieck i at opfatte det · Spidsborgerlige er i Besiddelse af en mageløs Opfindsomhed,
AE, s. 497 stor Stad? Hvorfor ikke? Det · Spidsborgerlige ligger altid i Brugen af det Relative som
Papir 223:1 – Røvere – det · spidsborgerlige Liv – det religieuse Livs Misfostre
Papir 223:1 – Røvere – det · spidsborgerlige Liv – det religieuse Livs Misfostre
AA:12.1 de søge at ryste Byens · spidsborgerlige Støv af dem, flye dem selv – og
AA:12.1 de søge at ryste Byens · spidsborgerlige Støv af dem, flye dem selv – og
LP, note me? En anden Sag er det med det · Spidsborgerlige; Feilen ligger ikke deri, at det som Barnet
NB9:3 for ved Digterens Hjælp i deres · Spidsborgerlighed at have den Trøst og Opreisning: nei,
NB9:3 for ved Digterens Hjælp i deres · Spidsborgerlighed at have den Trøst og Opreisning: nei,
SD, s. 156 er det sig noget anderledes. · Spidsborgerlighed er Aandløshed, Determinisme og Fatalisme
AE, s. 497 . Alle ere jo dog enige i, at · Spidsborgerlighed er comisk. Men hvad er da Spidsborgerlighed?
FF:25 t ham ihiel. / Modsætningen til · Spidsborgerlighed er egenlig det Quækeriske ( i dets abstrakteste
FF:25 t ham ihiel. / Modsætningen til · Spidsborgerlighed er egenlig det Quækeriske ( i dets abstrakteste
FF:17 desto eiendommeligere. / / / · Spidsborgerlighed er egl. Uformuenhed til at kunne hæve
FF:17 desto eiendommeligere. / / / · Spidsborgerlighed er egl. Uformuenhed til at kunne hæve
AE, s. 497 Det gaaer med Opfattelsen af · Spidsborgerlighed ligesom med Ironie; ethvert Menneske, lige
SD, s. 156 shed er ogsaa Fortvivlelse. · Spidsborgerlighed mangler enhver Aandens Bestemmelse, og
SD, s. 156 aa Mulighed som Formildelse; · Spidsborgerlighed mangler Mulighed som Opvækkelse fra
SD, s. 156 kelse fra Aandløshed. Thi · Spidsborgerlighed mener at raade over Muligheden, at have
DD:18 egoistisk ( den bekjæmper · Spidsborgerlighed og dog vedbliver den om den end i det Individet
DD:18 egoistisk ( den bekjæmper · Spidsborgerlighed og dog vedbliver den om den end i det Individet
Papir 254 else af den sneverhjertede · Spidsborgerlighed og maaneskinsagtige Familie-Sentimentalitet
Papir 254 else af den sneverhjertede · Spidsborgerlighed og maaneskinsagtige Familie-Sentimentalitet
NB14:95 eels irreligieust Begreb af · Spidsborgerlighed og Magelighed. / Forøvrigt burde Peter
NB14:95 eels irreligieust Begreb af · Spidsborgerlighed og Magelighed. / Forøvrigt burde Peter
NB36:26 lket Dyb af Jammerlighed og · Spidsborgerlighed og Middelmaadighed og Løgn. /
NB36:26 lket Dyb af Jammerlighed og · Spidsborgerlighed og Middelmaadighed og Løgn. /
NB:107 ge tilsidst forvexle det med · Spidsborgerlighed, dersom jeg ikke aldeles vil afskaffe Kategorien
NB:107 ge tilsidst forvexle det med · Spidsborgerlighed, dersom jeg ikke aldeles vil afskaffe Kategorien
DS, s. 245 i Livets Virkelighed. Hvad er · Spidsborgerlighed, hvad er Aandløshed? Det er at have forandret
FB, s. 145 r det virkelig saa, er al den · Spidsborgerlighed, jeg seer i Livet, som jeg ikke lader mit
BI, s. 337 e Virkelighed med al sin usle · Spidsborgerlighed, paa den anden Side den ideale Virkelighed
SD, s. 156 umælende som Dyret. / Med · Spidsborgerlighed, Trivialitet, som ogsaa
BI, s. 86 n Composition af Cynicisme og · Spidsborgerlighed. – Hans Opfattelse af Døden er
NB:26 ve tosset over mener den samtidige · Spidsborgerlighed. / Dersom jeg levede i en reen Kjøbstad,
NB:26 ve tosset over mener den samtidige · Spidsborgerlighed. / Dersom jeg levede i en reen Kjøbstad,
FB, s. 133 oen dybt foragter – med · Spidsborgerlighed. / Jeg tilstaaer oprigtigt, jeg har i min
AE, s. 497 skal være det Absolute, er · Spidsborgerlighed. / Saasnart derimod Individet vender sig
BB:49 at synke hen og fortabe sig i · Spidsborgerlighed. Han hører Tale om en Opdagelse, der
BB:49 at synke hen og fortabe sig i · Spidsborgerlighed. Han hører Tale om en Opdagelse, der
FF:12 se paa naar Eens Stikord kommer. / · Spidsborgerlighed. Hoffmanns Meister Floh. Fortællingen
FF:12 se paa naar Eens Stikord kommer. / · Spidsborgerlighed. Hoffmanns Meister Floh. Fortællingen
NB25:104 . Men Χstd. afskaffer · Spidsborgerlighed: Maalestokken er alle, alle, alle Msker.
NB25:104 . Men Χstd. afskaffer · Spidsborgerlighed: Maalestokken er alle, alle, alle Msker.
AE, s. 497 hed er comisk. Men hvad er da · Spidsborgerlighed? Kan man ikke være Spidsborger i en stor
NB25:104 riet den Opgave. / Hvad er · Spidsborgerlighed? Sammenligning med et vist Numerus. Men
NB25:104 riet den Opgave. / Hvad er · Spidsborgerlighed? Sammenligning med et vist Numerus. Men
NB11:133 len ( hvilken Dumhed, naar · Spidsborgerligheden bebreider » Digteren« at
NB11:133 len ( hvilken Dumhed, naar · Spidsborgerligheden bebreider » Digteren« at
SD, s. 156 k til at opdage Umuligheden; · Spidsborgerligheden beroliger sig i det Trivielle, lige fortvivlet
NB2:173 e morsomt, for ret at fremstille · Spidsborgerligheden i Danmark at skrive en lille Bog, som skulde
NB2:173 e morsomt, for ret at fremstille · Spidsborgerligheden i Danmark at skrive en lille Bog, som skulde
NB16:65 . Pøbelen raser mod mig, · Spidsborgerligheden og Levebrøds-Aanden griner i al Stilhed
NB16:65 . Pøbelen raser mod mig, · Spidsborgerligheden og Levebrøds-Aanden griner i al Stilhed
SLV, s. 61 ægte Metal. Saaledes tager · Spidsborgerligheden sig allerlatterligst ud, naar den, iført
NB9:35 gtagtige til at vove at byde · Spidsborgerligheden Spidsen. / Lær dette af mit Liv. Ja,
NB9:35 gtagtige til at vove at byde · Spidsborgerligheden Spidsen. / Lær dette af mit Liv. Ja,
SD, s. 156 ie-Viisdom, saa fortvivler · Spidsborgerligheden, det er, saa bliver det aabenbart, at det
Papir 209 r nu acclimatiseret – · Spidsborgerligheden, som igrunden blot skjuler sig paa det andet
Papir 209 r nu acclimatiseret – · Spidsborgerligheden, som igrunden blot skjuler sig paa det andet
SD, s. 157 men aandløst triumpherer · Spidsborgerligheden. / B / / Fortvivlelse seet under Bestemmelsen:
NB21:23 ei, Præsterne canonisere · Spidsborgerligheden. Nu og vi Protestanter har jo afskaffet
NB21:23 ei, Præsterne canonisere · Spidsborgerligheden. Nu og vi Protestanter har jo afskaffet
NB11:133 glen ell. som Apostelen. / · Spidsborgerlighedens Indvending mod det Digteriske kunde da
NB11:133 glen ell. som Apostelen. / · Spidsborgerlighedens Indvending mod det Digteriske kunde da
NB8:96 deland, denne prostituerede · Spidsborgerligheds Residents mit kjære Kiøbenhavn. /
NB8:96 deland, denne prostituerede · Spidsborgerligheds Residents mit kjære Kiøbenhavn. /
DS, s. 246 tte Priis paa. / See, det er · spidsborgerligt at indrette sig saaledes i formeentlig
BI, s. 337 nnem Romantiken; det løber · Spidsborgerne koldt ned ad Ryggen, og dog er det nødvendigt
DD:208 iske Suk idetmindste indjage · Spidsborgerne saa megen Skræk, at jeg skal blive fri
DD:208 iske Suk idetmindste indjage · Spidsborgerne saa megen Skræk, at jeg skal blive fri
DD:31 ille-Theatret! / d. 14. Juli 37. / · Spidsborgerne springe altid et Moment over i Livet, og
DD:31 ille-Theatret! / d. 14. Juli 37. / · Spidsborgerne springe altid et Moment over i Livet, og
DD:32 n som sig selv,« sige · Spidsborgerne, og derved mene disse velopdragne Børn
DD:32 n som sig selv,« sige · Spidsborgerne, og derved mene disse velopdragne Børn
CC:25 gabende Pøbel, haanede af · Spidsborgerne, tjente af Engle – saa er der paa
CC:25 gabende Pøbel, haanede af · Spidsborgerne, tjente af Engle – saa er der paa
NB2:37 præker er Leveviisdom og · Spidsborgernes Evangelium, især begeistrende for Lotterie-Spillere.
NB2:37 præker er Leveviisdom og · Spidsborgernes Evangelium, især begeistrende for Lotterie-Spillere.
DD:32 gsaa det at have frygtet Gud; · Spidsborgernes Kjærlighed til Gud indtræder, naar
DD:32 gsaa det at have frygtet Gud; · Spidsborgernes Kjærlighed til Gud indtræder, naar
NB9:35 See og Mærkværdighed i · Spidsborgernes Øine. I denne Forstand ville de tage
NB9:35 See og Mærkværdighed i · Spidsborgernes Øine. I denne Forstand ville de tage
CGN, s. 155 et nye Testamente mere end en · Spidsborgers Dagligstue og Barnets Legestue ligner den
NB33:4 til saadan omtrent at være en · Spidsborgers Existents. / Dette Falsknerie er naturligviis
NB33:4 til saadan omtrent at være en · Spidsborgers Existents. / Dette Falsknerie er naturligviis
NB32:141 er ligesaa fuldt som om en · Spidsborgers Existeren, om fE en europæisk Krig,
NB32:141 er ligesaa fuldt som om en · Spidsborgers Existeren, om fE en europæisk Krig,
KG, s. 184 od, tænk Dig ham paa denne · Spidse – hvis han et eneste Øieblik seer
EE2, s. 205 , for at gaae til den yderste · Spidse –: gid jeg havde hiint Menneskes
NB18:5 og nogenlunde paa sin qvalitative · Spidse ( at dens Forudsætning er en saadan
NB18:5 og nogenlunde paa sin qvalitative · Spidse ( at dens Forudsætning er en saadan
NB:47 e Problemet afgjørende paa · Spidse ( hvilket ingenlunde saadan enhver theol.
NB:47 e Problemet afgjørende paa · Spidse ( hvilket ingenlunde saadan enhver theol.
BOA, note Problemerne afgjørende paa · Spidse ( hvilket ingenlunde saadan enhver theologisk
Oi9, s. 369 ; og er den dræbende · Spidse ( Pointe) i dette Angreb, at jeg hedder:
EE1, s. 345 ver, Hovedet seer mod Fodens · Spidse .... Standser lidt! det er for meget, hendes
NB4:95 ertagen har jo i sin yderste · Spidse af Ansvarets Dialektik denne Smerte,
NB4:95 ertagen har jo i sin yderste · Spidse af Ansvarets Dialektik denne Smerte,
EE1, s. 419 mhed, der er den karrikerede · Spidse af den egentlige jomfruelige Sprödigkeit.
KK:2 at meget mere denne høieste · Spidse af Endelighed er anerkjendt og opholdt
KK:2 at meget mere denne høieste · Spidse af Endelighed er anerkjendt og opholdt
EE1, s. 135 se. Det er paa denne yderste · Spidse af Livets Vippebræt, at han endnu engang
Not9:1 sig tilbagetrækken paa en · Spidse af subjektive Tænken, at Χsti historiske
Not9:1 sig tilbagetrækken paa en · Spidse af subjektive Tænken, at Χsti historiske
NB14:55 maaede at holde sig paa den · Spidse at udtrykke i eet væk det Existentielle,
NB14:55 maaede at holde sig paa den · Spidse at udtrykke i eet væk det Existentielle,
SLV, s. 413 nger, at han paa den yderste · Spidse bliver hængende i et dialektisk Forhold
DD:208 Skarpe, Kantede, det altfor · Spidse bort fra den moderne Philosophies Mangesidethed,
DD:208 Skarpe, Kantede, det altfor · Spidse bort fra den moderne Philosophies Mangesidethed,
NB17:62 at holde sig paa Afgjørelsens · Spidse Dag fra Dag, derved udmatter man det Sandselige,
NB17:62 at holde sig paa Afgjørelsens · Spidse Dag fra Dag, derved udmatter man det Sandselige,
3T43, s. 96 han blev sat op paa Bjergets · Spidse for at skue ud over Verdens Riger og Lande,
4T44, s. 338 maaskee vil op paa Bjergets · Spidse for at styrte Dig i den, veed Du det ikke,
EE1, s. 191 antydede næsten maleriske · Spidse gjennem en Række af Tidsmomenter. Derved
SLV, s. 331 d sig gjøre om. Paa denne · Spidse har jeg holdt min Sjel; jeg føler det
Not4:25 else, der senere reiste sin · Spidse i den Sætning, at Noget kunde være
Not4:25 else, der senere reiste sin · Spidse i den Sætning, at Noget kunde være
SLV, s. 306 anden staaer paa den yderste · Spidse i Havnen og seer sit Skib og sin rige Ladning
NB25:34 holde sig in suspenso paa Troens · Spidse indtil det Sidste – og derfor havde
NB25:34 holde sig in suspenso paa Troens · Spidse indtil det Sidste – og derfor havde
EE2, s. 196 g Intet.« Men paa den · Spidse kan Du ikke holde Dig, thi vel har Din
BI, s. 306 tter ikke Alvor, og paa denne · Spidse maa man fastholde Socrates. Det at man
EE1, s. 51 er høit oppe paa Bjergenes · Spidse mellem Skyerne; Ingen kan storme den. Fra
4T43, s. 148 e det høieste Bjerg, hvis · Spidse naaede op i Skyerne, kunde vise ud over
EE2, s. 64 s hele Legeme til den yderste · Spidse og bereder Veien og forvisser om, at i
BA, note lige, ved at udpege den usynlige · Spidse og det discrimen rerum, hvor Videnskab
NB20:55 n bliver staaende paa denne · Spidse og negter nu ethvert endeligt τελος,
NB20:55 n bliver staaende paa denne · Spidse og negter nu ethvert endeligt τελος,
SLV, s. 306 aaet paa Mulighedens yderste · Spidse og seet den yderligste Forfærdelse,
SLV, s. 212 n Forelskelse paa Ønskets · Spidse per tot discrimina, at hun strax havde
FB, s. 154 er Morijabjerget, der med sin · Spidse rager himmelhøit over Aulis' s Sletter,
Not1:9 2. 3. Gal: / Dens høieste · Spidse Rom: 7. / Loven og dens Betydning. /
Not1:9 2. 3. Gal: / Dens høieste · Spidse Rom: 7. / Loven og dens Betydning. /
NB17:83 . Man holder sig paa Stolthedens · Spidse saa længe som muligt ved bestandigt
NB17:83 . Man holder sig paa Stolthedens · Spidse saa længe som muligt ved bestandigt
AE, s. 325 terne om, at fra Pyramidernes · Spidse saae 40 Seklers Erindring ned paa dem.
EE2, s. 106 ved denne Modstand borer dens · Spidse sig dybere og dybere ind. Det vil jeg ikke
FB, s. 132 lekterer paa Gud. / Paa denne · Spidse staaer Abraham. Det sidste Stadium, han
EE1, s. 82 m Thor gjennem et Horn, hvis · Spidse staaer i Verdenshavet; dog er Grunden til,
BB:24 , Thor drak af hos Loke, hvis · Spidse stod i Verdenshavet) paa den ene Side forenes
BB:24 , Thor drak af hos Loke, hvis · Spidse stod i Verdenshavet) paa den ene Side forenes
EE2, s. 107 emse-Jæger springer fra en · Spidse til en anden. Kun det Princip, som laae
Papir 193:1 aer Fichte paa en uhyre høi · Spidse under de meest smidige ( dialectiske) Bevægelser,
Papir 193:1 aer Fichte paa en uhyre høi · Spidse under de meest smidige ( dialectiske) Bevægelser,
EE1, s. 323 ev synlig paa Broens yderste · Spidse var ligesom et Tegn paa, at hun forsvandt
NB13:16 at naae. Jo jeg seer hende · spidse Øren – hun der vistnok ikke selv
NB13:16 at naae. Jo jeg seer hende · spidse Øren – hun der vistnok ikke selv
NB:64.a føre Sagen ud paa sin yderste · Spidse) / cfr Hoslagte / – Mængden –
NB:64.a føre Sagen ud paa sin yderste · Spidse) / cfr Hoslagte / – Mængden –
NB28:26 an holde den paa det Gudd.s · Spidse, at den ikke som en Vogn løber ned af
NB28:26 an holde den paa det Gudd.s · Spidse, at den ikke som en Vogn løber ned af
CT, s. 324 Din Sjel paa den Bevidstheds · Spidse, at Du ganske trænger til Naaden og Velsignelsen.
NB21:113 t Sagen dialektisk paa den · Spidse, at Ingen umidd. kunde see, om det var et
NB21:113 t Sagen dialektisk paa den · Spidse, at Ingen umidd. kunde see, om det var et
NB21:113 ti-Cl. bragt Sagen paa den · Spidse, at Ingen umiddelbart kan see, om det er
NB21:113 ti-Cl. bragt Sagen paa den · Spidse, at Ingen umiddelbart kan see, om det er
NB9:43 Side, Forholdet var oppe paa den · Spidse, at jeg hvilket Øieblik det skulde være,
NB9:43 Side, Forholdet var oppe paa den · Spidse, at jeg hvilket Øieblik det skulde være,
SLV, s. 210 olde min Sjel paa Ønskets · Spidse, at jeg maatte være den Samme. Det er
SLV, s. 231 maa holde sig paa Ønskets · Spidse, at mit Ønske, hvis dets Opfyldelse nogensinde
SLV, s. 331 at Vægteren paa Taarnets · Spidse, at Spionen ved Stevnet, at Røveren fra
BI, s. 78 et, ved at bringes paa en vis · Spidse, begynder at interessere, at en tjenstvillig
G, s. 84 . Forblev hun paa denne ideale · Spidse, da maatte jeg finde mig i, at mit Liv,
EE2, s. 160 e sig paa Valg-Øieblikkets · Spidse, dersom han kunde ophøre at være et
SFV, s. 86 re Sagen ud paa sin yderste · Spidse, end alle Enkelte, hver for sig, i Stilhed
NB30:79 kan ikke mere holde sig paa den · Spidse, han ønsker en Vished, som er uden denne
NB30:79 kan ikke mere holde sig paa den · Spidse, han ønsker en Vished, som er uden denne
NB17:62 Liv hen paa Afgjørelsens · Spidse, hver evige Dag forpligtet sig til ikke
NB17:62 Liv hen paa Afgjørelsens · Spidse, hver evige Dag forpligtet sig til ikke
NB12:7 oldt mig paa denne Muligheds · Spidse, hvilket forøvrigt, uden nogen min Fortjeneste,
NB12:7 oldt mig paa denne Muligheds · Spidse, hvilket forøvrigt, uden nogen min Fortjeneste,
BA, s. 419 e Angeren paa sin dialektiske · Spidse, hvor den sat vil ophæve sig selv ved
BA, s. 401 dig. Angesten paa sin yderste · Spidse, hvor det er som var Individet blevet skyldigt,
EE1, s. 412 aa hun ikke holdes paa denne · Spidse, hvor kun Angst og Uro kan holde hende staaende,
EE1, s. 190 ae høit oppe paa Bjergets · Spidse, hvortil en Fodsti i mange Krumninger førte
SLV, s. 54 ende beundrende paa en Julies · Spidse, kun er Forskjellen den, at intet Menneske
BOA, s. 236 paa Anstrængelsens yderste · Spidse, maa føre Tænkeren til Afsindighed.
BA, s. 431 tandig svinger sig om paa sin · Spidse, maa have. Dersom da ikke Indesluttetheden
SLV, s. 237 ke uforandret paa Ønskets · Spidse, med Lidenskabens Elasticitet. Det er dette
SLV, s. 395 uspenso eller paa Ønskets · Spidse, som han siger, men paa samme Tid i Kraft
BI, s. 343 paa den absolute Begyndelses · Spidse, vi have den derfor som den uendelige absolute
NB30:79 skab kan holde et Msk. paa denne · Spidse. – Fra en anden Side seet er det tillige
NB30:79 skab kan holde et Msk. paa denne · Spidse. – Fra en anden Side seet er det tillige
DD:3 værg-Birke sparsomt bevoxet · Spidse. ( Om end det ikke var Tilfældet med
DD:3 værg-Birke sparsomt bevoxet · Spidse. ( Om end det ikke var Tilfældet med
AE, s. 151 ikke meget af, og Tornene ere · spidse. / Altsaa det at blive subjektiv skulde
NB31:99 t Modsatte i dettes yderste · Spidse. Ak, men det er frygteligt at blive udcommanderet
NB31:99 t Modsatte i dettes yderste · Spidse. Ak, men det er frygteligt at blive udcommanderet
BA, s. 349 . Nu er Uskyldigheden paa sin · Spidse. Den er Uvidenhed, men ikke en dyrisk Brutalitet,
EE1, s. 222 ver næsten paa Ulykkens · Spidse. Dog Du maa dele Dig, Du maa haabe om Dagen,
EE1, s. 288 ngende paa Næsens yderste · Spidse. Fra dette Øieblik af var Alt forandret,
FB, s. 187 nden staaer paa en dialektisk · Spidse. Hvis han frelses ud af det Dæmoniske
SLV, s. 237 olde mig selv paa Ønskets · Spidse. Jeg hitter ikke paa nye Forsæt hver
AA:12 lig Sisyphus ned fra Klippens · Spidse. Ofte naar Mennesket har concentreret sin
AA:12 lig Sisyphus ned fra Klippens · Spidse. Ofte naar Mennesket har concentreret sin
SLV, s. 243 holder mig paa Forelskelsens · Spidse. Saasnart hun er fri, er de religieuse Kriser
NB14:132 nde holde mig selv paa den · Spidse: det er dog en Grusomhed at tale saaledes
NB14:132 nde holde mig selv paa den · Spidse: det er dog en Grusomhed at tale saaledes
NB17:62 re Aar og holdt sig paa den · Spidse: om de skulde gaae i Kloster ell. ikke,
NB17:62 re Aar og holdt sig paa den · Spidse: om de skulde gaae i Kloster ell. ikke,
BA, note nesket sig i Synthesens yderste · Spidse; Aanden kan ligesom ikke være tilstede;
SLV, s. 32 a Spidsen, paa Forventningens · Spidse; naar man er Ældre virker Phantasien
NB17:62 t holde sig paa samme discrimens · Spidse; thi at slaae det Hele i Glemme, ell. blive
NB17:62 t holde sig paa samme discrimens · Spidse; thi at slaae det Hele i Glemme, ell. blive
Papir 453 det saaledes sættes paa · Spidse?« / Fordi det er gudelig Sag. Al Politik
Papir 453 det saaledes sættes paa · Spidse?« / Fordi det er gudelig Sag. Al Politik
F, s. 480 deres langstrakte Halse, deres · spidsede Øren, kjender man dem let – det
NB30:16 at kunne løbe rundt paa · Spidsen – dette vil sige, den havde ikke
NB30:16 at kunne løbe rundt paa · Spidsen – dette vil sige, den havde ikke
2T44, s. 197 til imorgen. Da stod han paa · Spidsen – stolt skuede han ned, han væmmedes
NB27:21 t holde en Sag saaledes paa · Spidsen Aar efter Aar. / Dog var det vel godt,
NB27:21 t holde en Sag saaledes paa · Spidsen Aar efter Aar. / Dog var det vel godt,
NB32:67 t han ikke holder Χstd. paa · Spidsen af at være hvad den er i det nye Testamente,
NB32:67 t han ikke holder Χstd. paa · Spidsen af at være hvad den er i det nye Testamente,
LA, s. 55 tydeligste ved den, ja indtil · Spidsen af den rosenrøde Tunge, hun viser sin
FB, s. 180 en Brud. Saaledes stod hun i · Spidsen af den skjønne Skare og ventede –
NB13:40 te Flugt. Den hæves nu op paa · Spidsen af en svimlende Bølge – beundrende
NB13:40 te Flugt. Den hæves nu op paa · Spidsen af en svimlende Bølge – beundrende
NB36:11 et, der skal skaffe Plads, kom i · Spidsen af fE et Par Batailloner – ja, mskligt
NB36:11 et, der skal skaffe Plads, kom i · Spidsen af fE et Par Batailloner – ja, mskligt
NB23:138 istelige Frihed saa høit paa · Spidsen at han etablerer det Paradox: at man ved
NB23:138 istelige Frihed saa høit paa · Spidsen at han etablerer det Paradox: at man ved
G, s. 81 af Stedet. Her staaer jeg, paa · Spidsen eller ved Foden? det veed jeg ikke; kun
NB18:53 gaaer tilbage, holdes mindre paa · Spidsen end oprindeligt, hvilket gjerne er Tilfældet
NB18:53 gaaer tilbage, holdes mindre paa · Spidsen end oprindeligt, hvilket gjerne er Tilfældet
NB33:19 bliver betydningsfuldere i · Spidsen for 100,000 Gloser, som bøies efter
NB33:19 bliver betydningsfuldere i · Spidsen for 100,000 Gloser, som bøies efter
NB23:132 ver ham selv, som Biskop i · Spidsen for 1000 Præster – i en Χsten
NB23:132 ver ham selv, som Biskop i · Spidsen for 1000 Præster – i en Χsten
NB32:36 hi det at byde, om det saa var i · Spidsen for 500,000 Mand og 1000 Kanoner er dog
NB32:36 hi det at byde, om det saa var i · Spidsen for 500,000 Mand og 1000 Kanoner er dog
NB2:173 Evne. / Besynderligt nok: i · Spidsen for Almeen-Aanden staaer en Jøde; og
NB2:173 Evne. / Besynderligt nok: i · Spidsen for Almeen-Aanden staaer en Jøde; og
AE, s. 141 at jeg var en Lazaron, der i · Spidsen for Avis-Læsere og ballotterende Løsgængere
NB31:161 ensive og det Intensive. I · Spidsen for Batailloner at rende en Virkelighed
NB31:161 ensive og det Intensive. I · Spidsen for Batailloner at rende en Virkelighed
BOA, s. 136 var egentlig mig, der stod i · Spidsen for Bevægelsen og den ny Retning.«
BOA, s. 136 var egentlig mig, som stod i · Spidsen for Bevægelsen og for o: s: v:. Altsaa
NB17:64 schmidt var en uhyre Magt i · Spidsen for Corsaren – nu er han Ingenting.
NB17:64 schmidt var en uhyre Magt i · Spidsen for Corsaren – nu er han Ingenting.
KG, s. 82 an nemlig villet stille sig i · Spidsen for de Ringere, at han i et Oprør kunde
SLV, s. 34 te sig med en dristig Tanke i · Spidsen for de Samtalende og de fulgte ham, næsten
IC, s. 177 Fjær, med Hersker-Minen, i · Spidsen for de Tusinder og Tusinder, som Du ikke
NB2:138 gelse: han seirer – i · Spidsen for dem og ved Hjælp af dem, han foragter;
NB2:138 gelse: han seirer – i · Spidsen for dem og ved Hjælp af dem, han foragter;
DD:153 n Walther v. Habennichts staaer i · Spidsen for dem, kun at det i den politiske Udvikling
DD:153 n Walther v. Habennichts staaer i · Spidsen for dem, kun at det i den politiske Udvikling
NB3:39 han Betjentene i to Dele. I · Spidsen for den ene kaster han sig selv endnu engang
NB3:39 han Betjentene i to Dele. I · Spidsen for den ene kaster han sig selv endnu engang
EE2, s. 86 de, og hun selv stiller sig i · Spidsen for den lille Skare, selv saa barnlig,
NB15:65 erende i Staten. De, der staae i · Spidsen for den, ere langt de Stærkere, og dog
NB15:65 erende i Staten. De, der staae i · Spidsen for den, ere langt de Stærkere, og dog
DS, s. 178 n tager Fordelen af at staae i · Spidsen for denne Magt, det seer man, han forsikkrer,
LA, s. 71 ammen om ham, dersom han nu i · Spidsen for denne Skare drog ud – under Seiers-Sange,
TS, s. 66 iden af en Verdens Dannelse, i · Spidsen for det dannede Publikum, Videnskaben,
NB15:65 » Regjeringen« i · Spidsen for det den Gang svagere: » Mængden.«
NB15:65 » Regjeringen« i · Spidsen for det den Gang svagere: » Mængden.«
NB33:19 hittede paa at stille sig i · Spidsen for disse 100,000 Ord, – for at imponere
NB33:19 hittede paa at stille sig i · Spidsen for disse 100,000 Ord, – for at imponere
BOA, note hed betyder ikke at rykke frem i · Spidsen for en Armee, – det er Afmagt; eller
Papir 103 ikke godt tænke os ham uden i · Spidsen for en Røverbande, i hvis Midte han,
Papir 103 ikke godt tænke os ham uden i · Spidsen for en Røverbande, i hvis Midte han,
LA, s. 70 Mand endeligen stillede sig i · Spidsen for et begeistret Foretagende, og der da,
NB:39 r i Gallop, og saa i Trav); i · Spidsen for et Cavallerie af Prædikater, det
NB:39 r i Gallop, og saa i Trav); i · Spidsen for et Cavallerie af Prædikater, det
NB34:5 kan blive populairt. Er jeg fE i · Spidsen for et i Forhold til Landets Proportioner
NB34:5 kan blive populairt. Er jeg fE i · Spidsen for et i Forhold til Landets Proportioner
LA, s. 24 leven et uroligt Partihoved i · Spidsen for et Opløb, som tramper paa Parterret,
LA, s. 81 r afmægtigt ned i den. / I · Spidsen for et Oprør kan der staae en enkelt
NB10:178 / Tag Danmark! Biskop Mynster i · Spidsen for Geistligheden. Hans Liv er med den
NB10:178 / Tag Danmark! Biskop Mynster i · Spidsen for Geistligheden. Hans Liv er med den
NB14:126 . Dernæst er det ikke i · Spidsen for grinende Skarer, ikke som den sandseligt
NB14:126 . Dernæst er det ikke i · Spidsen for grinende Skarer, ikke som den sandseligt
CT, s. 151 me ud af det i Livet, eller i · Spidsen for hundrede Tusinder under Kanoners Torden,
NB33:19.a lination. / At mene at staae i · Spidsen for hvad der er Intet, er jo aldeles den
NB33:19.a lination. / At mene at staae i · Spidsen for hvad der er Intet, er jo aldeles den
NB33:19 ner at man kan stille sig i · Spidsen for hvad der er Intet; thi de 100,000 ere
NB33:19 ner at man kan stille sig i · Spidsen for hvad der er Intet; thi de 100,000 ere
Papir 1:1 Domstol nedsættes i Rom i · Spidsen for hvilken Silvester Prierio stod baade
Papir 1:1 Domstol nedsættes i Rom i · Spidsen for hvilken Silvester Prierio stod baade
NB13:86 le Forhold vendes om. / / I · Spidsen for Kirken stod som dens Overhoved den
NB13:86 le Forhold vendes om. / / I · Spidsen for Kirken stod som dens Overhoved den
Oi7, s. 295 ræster og Jordemødre) i · Spidsen for Lystigheden. / Sandheden er: man kan
NB15:40 ske Forhold. / / Andre angribe i · Spidsen for Mængde den Enkelte; jeg angriber
NB15:40 ske Forhold. / / Andre angribe i · Spidsen for Mængde den Enkelte; jeg angriber
SFV, s. 88 re Profession af at staae i · Spidsen for Mængde. Lad En komme til en Saadan,
LA, s. 102 efrem, at lære ligefrem, i · Spidsen for Mængden at gaae i Afgjørelsen
OTA, s. 227 n støier ved at være i · Spidsen for Mængden, de Fleste ved at være
NB:215 re Msk, end de, der staae i · Spidsen for Mængden. Lad En komme til en Saadan,
NB:215 re Msk, end de, der staae i · Spidsen for Mængden. Lad En komme til en Saadan,
DS, s. 178 bevæger Een at stille sig i · Spidsen for Mængden? Man veed det ikke. Han
LA, s. 81 r staae en enkelt Mand, men i · Spidsen for Nivelleringen kan ingen enkelt Mand
NB33:19 Du er derfor heller ikke i · Spidsen for Nogen, det er blot Noget Du indbilder
NB33:19 Du er derfor heller ikke i · Spidsen for Nogen, det er blot Noget Du indbilder
NB6:61 være let at stille sig i · Spidsen for nogle Stykker og saa for Tusinder og
NB6:61 være let at stille sig i · Spidsen for nogle Stykker og saa for Tusinder og
BOA, note , – det er Afmagt; eller i · Spidsen for Publikum – det er Afmagt; eller
NB2:138 at en Bandit stiller sig i · Spidsen for Pøbelen, ell. en Spekhøker i
NB2:138 at en Bandit stiller sig i · Spidsen for Pøbelen, ell. en Spekhøker i
EE2, s. 131 and, der ikke sætter sig i · Spidsen for sine Karle, og fordriver sin Nabo,
PCS, s. 133 m, en Mand, som rykker frem i · Spidsen for Soldater, der bære Gevær, en
PCS, s. 137 airisk maatte han komme ind i · Spidsen for Soldaterne, eller gaaende ved Siden
NB2:138 len, ell. en Spekhøker i · Spidsen for Spekhøkere: det lader sig høre,
NB2:138 len, ell. en Spekhøker i · Spidsen for Spekhøkere: det lader sig høre,
LA, s. 50 qvindeligt at sætte sig i · Spidsen for Ægteskabets hellige Expedition,
Not9:1 aatte først drives op paa · Spidsen før Opfyldelsen kunde komme. Den tilsyneladende
Not9:1 aatte først drives op paa · Spidsen før Opfyldelsen kunde komme. Den tilsyneladende
BOA, note Nu stiller en Reformator sig i · Spidsen han peger paa ham der sidder paa Thronen
EE1, s. 33 tere eller længere Tid paa · Spidsen i Forhold til Pidskeslagene, staae kan
Papir 594 der den sig ligesom en Top paa · Spidsen i længere eller kortere Tid i Forhold
Papir 594 der den sig ligesom en Top paa · Spidsen i længere eller kortere Tid i Forhold
Papir 594 ς) – men staae paa · Spidsen kan han ikke ligesaa lidt som Toppen. Men
Papir 594 ς) – men staae paa · Spidsen kan han ikke ligesaa lidt som Toppen. Men
Papir 59 t man kunde bringe Sagen paa · Spidsen mellem Catholiker og Protestanter ved at
Papir 59 t man kunde bringe Sagen paa · Spidsen mellem Catholiker og Protestanter ved at
EE1, s. 314 som en Jolle borede sig med · Spidsen ned i Havet, som om den i sin rædsomme
NB8:38 ighed, og saa Begrebet Tro i · Spidsen som af alle høieste Begreber. /
NB8:38 ighed, og saa Begrebet Tro i · Spidsen som af alle høieste Begreber. /
NB:12 kulde i en Fart have stillet mig i · Spidsen som den Forventede, gjort een og anden
NB:12 kulde i en Fart have stillet mig i · Spidsen som den Forventede, gjort een og anden
NB10:16 lde jeg kunde holde mig paa · Spidsen trods al Menneskenes Mishandling og være
NB10:16 lde jeg kunde holde mig paa · Spidsen trods al Menneskenes Mishandling og være
SLV, s. 28 g den Høflighed at staae i · Spidsen, » og talte herved til itide«.
Not3:17 ling, der med Schlegelrne i · Spidsen, begyndte sin Virksomhed, søgte at føre
Not3:17 ling, der med Schlegelrne i · Spidsen, begyndte sin Virksomhed, søgte at føre
NB17:21 kelig Tænker har sat paa · Spidsen, berigtiges ved Hjælp af Det »
NB17:21 kelig Tænker har sat paa · Spidsen, berigtiges ved Hjælp af Det »
NB24:136 Msk-Herskesyge uden om ham · Spidsen, der vil han skal udtrykke et Afhængigheds-Forhold
NB24:136 Msk-Herskesyge uden om ham · Spidsen, der vil han skal udtrykke et Afhængigheds-Forhold
NB11:179 aa Overbeviisningen skal i · Spidsen, dermed Personligheden, Grundene nedsættes
NB11:179 aa Overbeviisningen skal i · Spidsen, dermed Personligheden, Grundene nedsættes
NB4:121 re at der er nogen enkelt Mand i · Spidsen, en Heros. Nei som et Abstractum tvinger
NB4:121 re at der er nogen enkelt Mand i · Spidsen, en Heros. Nei som et Abstractum tvinger
SLV, s. 414 lken Virkeligheden byder ham · Spidsen, formaaer Intet mod ham – men saa
JJ:107 var saa ydmyg. Da bød hun mig · Spidsen, Gud tilgive det, hun vakte min Stolthed,
JJ:107 var saa ydmyg. Da bød hun mig · Spidsen, Gud tilgive det, hun vakte min Stolthed,
NB36:12 nito medens hele Samtiden, jeg i · Spidsen, havde bukket for Mynster som Manden. /
NB36:12 nito medens hele Samtiden, jeg i · Spidsen, havde bukket for Mynster som Manden. /
YTS, s. 280 ; thi der gaaer hun i · Spidsen, hun som elskede meget, hun som derfor ogsaa
FB, s. 155 x, ved hvilket han bliver paa · Spidsen, hvilket han ikke kan gjøre tydeligt
JJ:358 n kunde holde et Individ lige paa · Spidsen, hvor han bestandigt snapper efter det Høieste,
JJ:358 n kunde holde et Individ lige paa · Spidsen, hvor han bestandigt snapper efter det Høieste,
AE, s. 46 ig til at sætte en Sag paa · Spidsen, ikke har bemærket dette, er besynderligt.
OTA, s. 129 rst et Kald fra Den, der er i · Spidsen, men der ventes, indtil den Sidste har svaret.
NB23:66 a ikke at stille sig selv i · Spidsen, men lade det være » en Mand,
NB23:66 a ikke at stille sig selv i · Spidsen, men lade det være » en Mand,
BOA, s. 137 der slet Ingen var som stod i · Spidsen, og at forsaavidt den Ene er lige saa berettiget
BI, s. 183 , som jeg har en Hegelianer i · Spidsen, og det maa man altid lade dem, at de har
FB, s. 178 ikens Magt holder jeg dem paa · Spidsen, og idet jeg svinger Fortvivlelsens Disciplin
BOA, note for at sætte Problemet paa · Spidsen, og saa kommer der en anerkjendende Anmælder
OTA, s. 224 atter at byde Tvesindetheden · Spidsen, oplyse det ved et Billede hentet fra den
SLV, s. 32 e at kunne holde sin Sjel paa · Spidsen, paa Forventningens Spidse; naar man er
G, s. 11 es, at han sætter Tanken paa · Spidsen, saa at denne, hvis den ikke gribes med
NB16:77 t fast Punkt, der byder det Hele · Spidsen. / / / Bibel-Fortolkning. /
NB16:77 t fast Punkt, der byder det Hele · Spidsen. / / / Bibel-Fortolkning. /
NB9:35 at byde Spidsborgerligheden · Spidsen. / Lær dette af mit Liv. Ja, i en vis
NB9:35 at byde Spidsborgerligheden · Spidsen. / Lær dette af mit Liv. Ja, i en vis
NB16:30 ildeels meget ældre Mænd i · Spidsen. De regjerede med den Tanke: det holder
NB16:30 ildeels meget ældre Mænd i · Spidsen. De regjerede med den Tanke: det holder
BOA, s. 136 var Een men endogsaa Flere i · Spidsen. Denne pudserlige Confusion indeholder en
Not11:36 opreist, sætter sig paa · Spidsen. det er denne natura anceps. I de græske
Not11:36 opreist, sætter sig paa · Spidsen. det er denne natura anceps. I de græske
SLV, s. 28 blev, hvo der skulde staae i · Spidsen. Det unge Menneske erklæredes uskikket,
Not9:1 med en enkelt Personlighed i · Spidsen. Man siger, at Χstus dog ikke har kunnet
Not9:1 med en enkelt Personlighed i · Spidsen. Man siger, at Χstus dog ikke har kunnet
EE2, s. 226 en Trods, der byder Gud selv · Spidsen. Men det er tillige et Forræderi mod
SLV, s. 297 hed. Hun byder mig næsten · Spidsen. Nu eller aldrig. Godt, at det Ord Adskillelse
NB23:66 ke kan taale at En staaer i · Spidsen. Og dette har saa afskaffet det Ethiske,
NB23:66 ke kan taale at En staaer i · Spidsen. Og dette har saa afskaffet det Ethiske,
EE1, s. 370 saa vil hun vove at byde mig · Spidsen. Saaledes skal det være. Da faaer jeg
SLV, s. 441 har med Flid bragt Sagen paa · Spidsen. Ved Hjælp af det Dialektiske hos Angeren
NB:47 for at sætte Problemet paa · Spidsen: og saa kommer en anerkjendende Anmælder
NB:47 for at sætte Problemet paa · Spidsen: og saa kommer en anerkjendende Anmælder
NB10:27 e mig frem, at jeg kunde staae i · Spidsen: saa vilde jeg svare: ih, naturligviis jeg
NB10:27 e mig frem, at jeg kunde staae i · Spidsen: saa vilde jeg svare: ih, naturligviis jeg
NB12:32 nker sætter altid Sagen paa · Spidsen; det er just det Eminente – og kun
NB12:32 nker sætter altid Sagen paa · Spidsen; det er just det Eminente – og kun
NB30:16 er med at løbe rundt paa · Spidsen; men da nogle Aar var gaaet hittede Toppen
NB30:16 er med at løbe rundt paa · Spidsen; men da nogle Aar var gaaet hittede Toppen
NB32:39 il det fineste Broderie, hvor de · spidseste engelske Naale vare for stumpe, om der
NB32:39 il det fineste Broderie, hvor de · spidseste engelske Naale vare for stumpe, om der
KK:3 ergraber ved Udbredelsen af en · spidsfindig Aand i Brugen af Skriften ethvert fast
KK:3 ergraber ved Udbredelsen af en · spidsfindig Aand i Brugen af Skriften ethvert fast
NB16:20 iguer, men selv med en næsten · spidsfindig Grusomhed forhindrende mig i at bruge end
NB16:20 iguer, men selv med en næsten · spidsfindig Grusomhed forhindrende mig i at bruge end
4T43, s. 164 t? Mon ikke snarere den blev · spidsfindig i Verdens Tjeneste, der ikke kunde eller
KG, s. 72 standens Fuldkommenhed som en · spidsfindig Mistanke mod Kjerlighedens Fuldkommenhed.
AE, s. 524 i Orden, at en Historiker, en · spidsfindig og vantro Advokat vil sige: det er vist
AE, s. 549 ghedsløst Menneske, men en · spidsfindig Samvittighed er ikke sjelden, den være
4T44, s. 349 paa sin Elendighed, hvis han · spidsfindig vil indbilde sig selv, at det er en Umulighed
EE2, s. 245 or ikke sig selv og Andre med · spidsfindig Ængstelighed over dette eller hiint.
SLV, s. 90 mig min Overbeviisning. Lad · spidsfindige Chicaneurer hobe alle Indvendinger sammen
Papir 385 lt Øieblik noget af det · Spidsfindige i den Forstand tillige hvori Almuen tager
Papir 385 lt Øieblik noget af det · Spidsfindige i den Forstand tillige hvori Almuen tager
Not7:7 tiske Dialektik er den meest · spidsfindige og dog er den romantisk. Man seer deraf
Not7:7 tiske Dialektik er den meest · spidsfindige og dog er den romantisk. Man seer deraf
AE, s. 421 g, fordi Talen trods de meest · spidsfindige og meest udlærte Forsigtighedsmidler
KG, s. 101 var det for Pharisæere og · Spidsfindige og Ordkløvere og Grublere saa farligt
IC, s. 162 kke. / Siig ikke, at dette er · spidsfindige Ordbemærkninger, Intet mindre end opbyggelige,
2T44, s. 215 , at den lod sig hilde i den · spidsfindige Snedighed. Sandeligen ikke, det er ingen
PS, s. 260 vel først forelægge ham · spidsfindige Spørgsmaal, indbyde ham til Colloqvier,
Not1:6 Forestillinger og deels ved · spidsfindige Undersøgelser om Beskaffenheden af Guds
Not1:6 Forestillinger og deels ved · spidsfindige Undersøgelser om Beskaffenheden af Guds
AE, s. 548 nilde, hvor opfindsomme, hvor · spidsfindige, hvor udholdende i lærde Undersøgelser
4T44, s. 331 k Enhver, kun ikke Angestens · Spidsfindighed – Du som veed hvorom Talen er, hvad
4T44, s. 322 delser, eller hvis Din Sorgs · Spidsfindighed endog har gjort Dig misundelig paa Apostelen
NB15:120 med – smaalig msklig · Spidsfindighed i faveur af Gud. Men Herre Gud, behøver
NB15:120 med – smaalig msklig · Spidsfindighed i faveur af Gud. Men Herre Gud, behøver
EE2, s. 22 hypochondre Skarpsindighed og · Spidsfindighed kan hexe Dig ind i en Kreds af Conseqvenser,
AE, s. 548 studeret Bibellæser, havde · Spidsfindighed nok til at finde Bibelsteder for sig eller
AE, s. 548 og en mismodig Underkastelses · Spidsfindighed og Grublen. Man finder snarest Exempler
IC, s. 95 aende, hvilket just ved deres · Spidsfindighed og Kløgt var blevet en tom, ja, en ugudelig
Not1:7 dstændig, med scholastisk · Spidsfindighed udtænkt Terminologie. Ved den nyere
Not1:7 dstændig, med scholastisk · Spidsfindighed udtænkt Terminologie. Ved den nyere
BI, note s en dertil svarende dialectisk · Spidsfindighed, baseret paa Sproget. / V. 482 og 486. /
3T44, s. 267 udriv min Tanke fra den · Spidsfindighed, der lumskeligen tager det Bedste og giver
OTA, s. 150 v en Snare for de Frækkes · Spidsfindighed, han lærte, at man, for ret at være
KG, s. 257 Smaalighed, ingen Kløgtens · Spidsfindighed, ingen Erfaringens Talstørrelser, ingen
SFV, s. 19 ig, saa er det ganske rigtigt · Spidsfindighedens Consequents, at han skal gjøre det saaledes,
BI, s. 197 der blot indeholde taabelige · Spidsfindigheder eller lavcomiske Taskenspillerkunster og
4T44, s. 351 pregne alle de Udflugter, de · Spidsfindigheder som Feigheden under saadanne Omstændigheder
BI, s. 196 dem altid uforklarlig; thi de · Spidsfindigheder, der gjøre et Forsøg paa at forraade
IC, s. 198 d ham; kun ingen Sinkerier og · Spidsfindigheder, saa er Sagen ganske simpel.« Ganske
BI, note Peer Degn med sine lingvistiske · Spidsfindigheder, saa maa man jo ogsaa huske paa, at det
Papir 1:1 icaneren Ambrosius Catharini · Spidsfindigheder. / pag. 289. Det pariser Univers. skrev
Papir 1:1 icaneren Ambrosius Catharini · Spidsfindigheder. / pag. 289. Det pariser Univers. skrev
AE, s. 524 fandtes, der var nok for den · spidsfindigste Jurist og for en Objektiv? Dog vilde vel
BA, s. 429 men incognito. ( Dette er den · spidsfindigste Modsigelse af Indesluttetheden.) Imidlertid
KG, s. 290 lige Hjerte, til alle selv de · spidsfindigste Udflugter og Paafund, hvorledes han kan
SD, note losophisk kunde det da blive et · spidsfindigt Spørgsmaal, om det er muligt, at En
SFV, s. 19 og er dog derfor egentlig kun · spidsfindigt. Dersom En saaledes f. Ex. i et vist Forhold
4T43, s. 164 af Verden. Eller synes dette · spidsfindigt? Mon ikke snarere den blev spidsfindig i
BI, s. 336 sig fra Polygami, man gik med · spidspullede Hatte. Alt havde sin Betydning. Enhver
NB26:104 lket jeg Dag efter Dag løber · Spidsrod, blodig og udmattet. / Og bestandigt er
NB26:104 lket jeg Dag efter Dag løber · Spidsrod, blodig og udmattet. / Og bestandigt er
Oi6, s. 257 o Lunos Bogtrykkeri / Kort og · Spidst / / 1. / / Christendommen lader sig fuldkommengjøre
NB32:31.a den Farer. / eller som naar et · spidst Instrument støder paa et saa haardt
NB32:31.a den Farer. / eller som naar et · spidst Instrument støder paa et saa haardt
Oi6, s. 255 / / / / Indhold: / 1) Kort og · Spidst. / 2) Afstands-Maal; og herved igjen om
NB2:59 erer Krieg ist echter Tugend · Spiegel, / Kurz ist die Zeit, denkst Du der Ewigkeit,
NB2:59 erer Krieg ist echter Tugend · Spiegel, / Kurz ist die Zeit, denkst Du der Ewigkeit,
AeV, s. 80 : » solche Wercke sind · Spiegel, wenn ein Affe hineinguckt, kann kein Apostel
AE, note Lichtenberg: Solche Werke sind · Spiegel; wenn ein Affe hinein guckt, kan kein Apostel
SLV, s. 16 IAM AFHAM / Solche Werke sind · Spiegel; wenn ein Affe hinein guckt, kann kein Apostel
SFV, note fatterskab: solche Werke sind · Spiegel; wenn ein Affe hineinguckt, kann kein Apostel
LP, note det var den kolde Luftning fra · Spiegelbergs fugtige Fængsler, det var den trykkende
BB:2 mmt von jocus mittellateinisch · Spiel d:h: Musik, und bedeutet also einen Spielmann
BB:2 mmt von jocus mittellateinisch · Spiel d:h: Musik, und bedeutet also einen Spielmann
BB:2 urch neue abgelöst; dieses · Spiel muß mit Geschick behandelt werden, wenn
BB:2 urch neue abgelöst; dieses · Spiel muß mit Geschick behandelt werden, wenn
BB:8 womit die Teufel so lange ihr · Spiel treiben bis es in dem Augenblick, daß
BB:8 womit die Teufel so lange ihr · Spiel treiben bis es in dem Augenblick, daß
Papir 205 s Pflanzenreichs, das unendliche · Spiel von Formen und Farben, welches die Pflanzen
Papir 205 s Pflanzenreichs, das unendliche · Spiel von Formen und Farben, welches die Pflanzen
BI, note n darin, dieß interesselose · Spiel wird nun selbst zum Interesse. Die gebildeten
BI, s. 324 tlichen Bestimmungen sind nur · Spiel, es ist willkührlich für den Liebenden,
BB:2 etzte Fälle und sind reine · Spiele oder Uebungen des Witzes ...... Sie ist
BB:2 etzte Fälle und sind reine · Spiele oder Uebungen des Witzes ...... Sie ist
BI, s. 327 rmere at kjende. Pharao zu · spielen mit dem Anscheine der heftigsten Leidenschaft
BI, s. 143 den Erregten und Begeisterten · spielen, indem er sich zu prophezeien unterfängt,
BI, s. 143 den Erregten und Begeisterten · spielen, indem er sich zu prophezeien unterfängt
BI, s. 143 de des Gorgias und Lysias, in · spielenden Antithesen. / Saaledes synes det nu rigtigt
NB2:82 ffelige Langfredags Prædiken i · Spiellerups Prædikenerne) siger, for at gjøre
NB2:82 ffelige Langfredags Prædiken i · Spiellerups Prædikenerne) siger, for at gjøre
BB:2 Musik, und bedeutet also einen · Spielmann oder Musiker. Jongleurernes Forretning
BB:2 Musik, und bedeutet also einen · Spielmann oder Musiker. Jongleurernes Forretning
SLV, note viele wegen unglücklichen · Spiels, so viele aus Ehrgeiz, – so lernt
BB:12 eichen sehen. Eine Hauptrolle · spielt Casperle mit seinen bekannten Späßen,
BB:12 eichen sehen. Eine Hauptrolle · spielt Casperle mit seinen bekannten Späßen,
BB:2 inem hoch gespannten Seil, und · spielte überhaupt den Lustigmacher. –
BB:2 inem hoch gespannten Seil, und · spielte überhaupt den Lustigmacher. –
BB:12 rankfurt am Main durch Johann · Spies / MDLXXXVIII. 8. / Am Ende der Vorrede
BB:12 rankfurt am Main durch Johann · Spies / MDLXXXVIII. 8. / Am Ende der Vorrede
BB:12 edication ist der Buchdrucker · Spies auch der Herausgeber des Buches, der das
BB:12 edication ist der Buchdrucker · Spies auch der Herausgeber des Buches, der das
OTA, s. 366 et Menneske. Om der er noget · Spiger, der i Særdeleshed kan siges at holde
LF, s. 25 ja, ja, min lille Ven, · spiis nu det først, saa kan vi jo altid see
LF, s. 43 r, betræffende hvad han har · spiist – og ikke betalt!««
NB4:154.b ar betræffende hvad man har · spiist – og ikke betalt.« Vanskeligheden
NB4:154.b ar betræffende hvad man har · spiist – og ikke betalt.« Vanskeligheden
NB35:27 død paa den Maade at man blev · spiist af Kanibaler – saa at skulle leve
NB35:27 død paa den Maade at man blev · spiist af Kanibaler – saa at skulle leve
SLV, s. 313 r kjed af Apelsiner, der har · spiist dem, fordi han tog Pulver. Skulde hun da
LF, s. 25 n Smule forslaae, naar jeg har · spiist det, er jeg lige sulten«; maaskee
AeV, s. 82 Dog, han skulde vel ikke have · spiist for meget? Nei, han skal jo passe paa Samtalen
DD:155 e sammen, men dengang havde Paven · spiist frygteligt fra Kongen – hans Land
DD:155 e sammen, men dengang havde Paven · spiist frygteligt fra Kongen – hans Land
Not3:14 ev han mæt efter at have · spiist Halvdelen af det forhaandenværende Forraad.
Not3:14 ev han mæt efter at have · spiist Halvdelen af det forhaandenværende Forraad.
Papir 444 kom udaset hjemme fra og havde · spiist hos Mini, var jeg 10 Minutter i Theatret
Papir 444 kom udaset hjemme fra og havde · spiist hos Mini, var jeg 10 Minutter i Theatret
NB32:150 teer der blev læst, blev der · spiist Kage, og A. B. Cen blev udstyret med Billeder
NB32:150 teer der blev læst, blev der · spiist Kage, og A. B. Cen blev udstyret med Billeder
CT, s. 36 til Bekymring. Naar Fuglen har · spiist og drukket, falder det den aldrig ind,
SLV, s. 299 em hos Wessel, efter at have · spiist Ærter. Jeg vilde fordre det af Tilværelsen,
LF, s. 25 er mæt, inden det Halve er · spiist. Havde Moderen strax irettesat Barnet, og
Oi7, s. 284 ser, men der, hvor han bliver · spiist.« / Da tog Mennesket sig af Guds Sag. /