S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
        Vejledning
TTL, s. 431 finde Opbyggelse ved Lykkens · Splidagtighed i Livet. Og skulde ikke hiin Indvending
OTA, s. 242 thi alt Sammenhold er · Splidagtighed mod det Almene-Menneskelige. Men det, at
PS, s. 303 ngelsen, men heller ei til ny · Splidagtighed skal modtage den af et andet Menneske;
OTA, s. 187 r ikke er eller foranlediges · Splidagtighed, at Talen ikke foranlediger den Handlende,
KG, s. 90 neske. Ethvert andet Punkt er · Splidagtighed, hvor fordeelagtig og beqvem og tilsyneladende
OTA, s. 242 g Sag, thi alt Sammenhold er · Splidagtighed. Det er splidagtigt, naar Sammenholdet udelukker
Oi5 risten var just, efter hans Tanke, · Splidagtighedens Bestemmelse, » den Enkeltes«
Oi5 , satte dem mod hinanden, anbragte · Splidagtighedens Bestemmelse; thi det at være Christen
KG, s. 144 mener man i Almindelighed: i · Splidagtighedens Forstand eller hvad der er det Samme i
KG, s. 82 r ikke vilde samtykke i denne · Splidagtighedens Sammensværgelse mod det Almene-Menneskelige,
OTA, s. 159 emmed Hjælper, ikke nogen · Splidagtigs Indblanding, der skulde afstedkomme Forvirringen:
TS, s. 41 e. Thi Prædikenen skal ikke · splidagtigt befæste Adskillelsen mellem de Begavede
OTA, s. 147 de Onde, uenigt med sig selv, · splidagtigt i sig selv? Tag et saadant Menneske, fjern
CT, s. 95 Hedenskab er et Rige, som er · splidagtigt med sig selv, et Rige i idelig Oprør,
OTA, s. 224 en for Ingenting; den mener, · splidagtigt og letfærdigt, at det at være veltalende
OTA, s. 241 ed at ville Eet? Eller er Du · splidagtigt paa Partie, eller er Din Haand mod Alle
KG, s. 77 ligheder, men den holder ikke · splidagtigt sammen med nogen eneste; den seer, og visseligen
AE, s. 376 re Inderligheden, vil ikke · splidagtigt staae udpræget som det Paafaldende i
Papir 340:15 ar jo det Gudelige selv · splidagtigt, / nihil deest / saa gjorde det Uret, ved
Papir 340:15 ar jo det Gudelige selv · splidagtigt, / nihil deest / saa gjorde det Uret, ved
KG eenstemmigt – ak og dog just · splidagtigt, lærer, » at Enhver er sig selv
BOA, s. 227 , at Selskabet er blandet, ja · splidagtigt, naar det blot ikke kommer til Slagsmaal.
OTA, s. 242 old er Splidagtighed. Det er · splidagtigt, naar Sammenholdet udelukker Borgeren, og
EE1, s. 93 ige Livs Bevidstheds-Verden. · Spliden mellem Kjødet og Aanden, som Christendommen
NB19:27 rste, hvor Dobbeltheden, · Spliden var. Χstd har aldrig lært, at et
NB19:27 rste, hvor Dobbeltheden, · Spliden var. Χstd har aldrig lært, at et
NB5:131 n sætter sammen, saa skal nok · Spliden vise sig, og alt det Løgnagtige med
NB5:131 n sætter sammen, saa skal nok · Spliden vise sig, og alt det Løgnagtige med
LA, s. 17 fra det Samme til det Samme; · Spliden, der sættes, er i Spændstighed væsentligen
Oi9, s. 378 er have Millioner tilbedet en · Splint af det Kors, paa hvilket han blev korsfæstet!
EE1, s. 222 re hele Verden, men ikke en · Splint af Sorgen i hans eget Bryst; han er bøiet,
KG, s. 376 dømme saa strengt, saa en · Splint bliver dømt, – Lige for Lige,
KG, s. 375 den: Gud seer den. Altsaa en · Splint er en Bjelke! Er dette ikke en Strenghed,
KG, s. 375 ikke falde paa, at see nogen · Splint i Din Broders Øie, eller falde paa at
KG, s. 375 en i en Andens Øie blev en · Splint i Ens eget Øie. Dog Christendommen er
SLV, s. 360 ten til sig, men der blev en · Splint tilbage. Og Muslingen lukker sig; men inderst
KG, s. 375 men er endnu strengere: denne · Splint, eller det dømmende at see den, er en
SLV, s. 360 inten reven ud. At der er en · Splint, kan Ingen see, thi Muslingen har jo lukket
KG, s. 221 t hedder, tage det bort, tage · Splinten bort, for ret at bygge Kjerligheden op.
KG, s. 378 ud om Andres Uret mod ham, om · Splinten i Broderens Øie; thi en Saadan vil helst
KG, s. 375 u vil forstaae, at det at see · Splinten i Din Broders Øie – i Guds Nærværelse
KG, s. 375 skrevet: » hvi seer Du · Splinten i Din Broders Øie, men Bjelken i Dit
KG, s. 375 e end det at see, at dømme · Splinten i Din Broders. Men det strengeste Lige
KG, s. 375 lde jo være, at det at see · Splinten i en Andens Øie blev en Splint i Ens
KG, s. 376 l spille den Rene og dømme · Splinten i hans Broders Øie. / Hvor strengt er
KG, s. 375 else. Ja dersom Du til at see · Splinten kunde benytte et Øieblik og et Sted,
SLV, s. 360 r den igjen og kan ikke faae · Splinten reven ud. At der er en Splint, kan Ingen
KG, s. 375 hed og Rolighed til at opdage · Splinten. Hvilken er saa Brøden? Den, at Du glemmer
SFV, s. 49 rste Hast anskaffe sig en · splinterny Habit, ethvert System sprængtes; som
EE2, s. 141 live første Opfinder af en · splinterny Terminus i det ægteskabelige Livs Ordbog.«
KG, s. 213 verførte Ord er jo ikke et · splinternyt Ord, det er tvertimod det allerede givne
BOA, note og imorgen det Modsatte, at et · splinternyt System er i vente, det bliver man saa vant
KG, s. 311 e, ikke et Secunds og ikke en · Splints: det bevirker den Kjerlige, thi han bliver
NB28:42 inder arbeider Du – for at · splitte » Mængde« ad og søge
NB28:42 inder arbeider Du – for at · splitte » Mængde« ad og søge
NB35:18 imod arbeid i Retning af at · splitte ad, » den Enkelte« det er
NB35:18 imod arbeid i Retning af at · splitte ad, » den Enkelte« det er
NB:215.l r at danne Mængde men for at · splitte ad, at dog een og anden Enkelt maa gaae
NB:215.l r at danne Mængde men for at · splitte ad, at dog een og anden Enkelt maa gaae
NB22:86 det her at gjøre, end at · splitte ad, at faae den Enkelte til en Side ham
NB22:86 det her at gjøre, end at · splitte ad, at faae den Enkelte til en Side ham
SFV, s. 89 og Stræder – for at · splitte ad, eller at tale til Mængde, ikke for
NB:215 og Stræder – for at · splitte ad. » Mængden« derimod
NB:215 og Stræder – for at · splitte ad. » Mængden« derimod
Oi9, s. 378 , som ingen Magt formaaede at · splitte ad: der behøves blot Eet, at Christus
BOA, s. 206 lv ved Avertissementet see at · splitte ad; saa Indtrykket af de 4 Bøger paa
DS, s. 237 der, som en Politie-Magt, kan · splitte alle Tvivlenes Opløb, og gjøre lyst,
SD, s. 143 bedrager dem, istedetfor at · splitte dem ad, at hver Enkelt maa vinde det Høieste,
EE1, s. 393 . De ere i min Magt, jeg kan · splitte dem ad, naar jeg vil. Jeg er vidende om
OTA, s. 200 ngdens Berøring, see at · splitte den ad for at faae den Enkelte fat eller
KG, s. 112 Betænkning, i Guds Navn at · splitte dette Forhold ad, indtil de Elskende ville
EE1, s. 344 I ogsaa rive hendes Hat af, · splitte hendes Krøller ad, bortfører hendes
EE1, s. 205 jærlighed maa ende med at · splitte hendes Sjæl ad. Og Øieblikket dertil
FB, s. 197 kle under deres Fødder, at · splitte Menneskene ad, at bringe Angestens Skrig
OTA, s. 200 Mængde tilhjælp for at · splitte Mængden ad; eller have en Mængde
OTA, s. 232 det skal ikke lykkes ham at · splitte Mængden ad; men Evigheden den kan, Evigheden
NB14:77 orholdene. / 1) Det gjaldt om at · splitte P. L. Møller og Goldschmidt ad; og at
NB14:77 orholdene. / 1) Det gjaldt om at · splitte P. L. Møller og Goldschmidt ad; og at
LP, s. 32 e enkelte Bemærkninger mest · splitte sig ad, dog stundom maa synes ligesom at
AE, note se af Existents til saaledes at · splitte sig ad? / Og naar man saa læser i hans
NB18:27 hvori Du beroligede dem. Nei, de · splittedes ad i Rædsel og Forfærdelse; Din Moder
NB18:27 hvori Du beroligede dem. Nei, de · splittedes ad i Rædsel og Forfærdelse; Din Moder
IC, s. 107 vel, at man forargedes, at de · splittedes ad og gik hver til Sit, forargede, mange
SD, s. 233 r, hvilken Lære ubetinget · splitter » Mængden« ad, befæster
NB21:82 vægelse – og dette · splitter absolut Mskene ad, gjør dem Enkelte,
NB21:82 vægelse – og dette · splitter absolut Mskene ad, gjør dem Enkelte,
NB36:23 muligt, som Alle. Men Evigheden · splitter ad, og fordrer derfor hvad i en vis Forstand,
NB36:23 muligt, som Alle. Men Evigheden · splitter ad, og fordrer derfor hvad i en vis Forstand,
OTA, s. 233 Veiret, naar det farer frem, · splitter Avnerne. Lige saa let, men ikke paa samme
OTA, s. 233 re Stemmefleerhed: Evigheden · splitter dem ad, saa let som Klippens Urokkelighed,
NB32:85 Aand« anbringes, · splitter den Synthesens Sammensætning og sætter
NB32:85 Aand« anbringes, · splitter den Synthesens Sammensætning og sætter
OTA, s. 233 ikke rører sig af Stedet, · splitter det fraadende Skum; saa let, som Veiret,
OTA, s. 233 ger den dem ogsaa; Evigheden · splitter Mængden ad ved at give Hver især
OTA, s. 200 ag sig, medens han foran sig · splitter Mængden ad. / Men hvorledes den Gode
NB16:76 ræben er som det at gaae · splitter nøgen – stødende paafaldende,
NB16:76 ræben er som det at gaae · splitter nøgen – stødende paafaldende,
JJ:81 vide, saa blev jeg erklæret for · splittergal. Om jeg selv ansaae det for et interessant
JJ:81 vide, saa blev jeg erklæret for · splittergal. Om jeg selv ansaae det for et interessant
AE, s. 34 r det heller ikke noget for en · splitternøgen Dialektiker at komme ind i en saadan lærd
DD:161.a agelses Vigtighed at han løb · splitternøgen gjenem Syracus Gader – saa følger
DD:161.a agelses Vigtighed at han løb · splitternøgen gjenem Syracus Gader – saa følger
BI, s. 326 dnu Archimedes, at han løb · splitternøgen gjennem Syracus' Gader, og det visselig
NB32:5 ter, fE den Vilde, der kom ombord · splitternøgen kun med Generals-Epauletter paa Skuldrene.
NB32:5 ter, fE den Vilde, der kom ombord · splitternøgen kun med Generals-Epauletter paa Skuldrene.
SLV, s. 113 l at rende fra Huus og Hjem, · splitternøgen, halvgal af lutter Forstandighed. Saa underligt
EE2, s. 249 Menneske ved at blive aldeles · splitternøgen, hvad man da kan opnaae, naar man affører
DD:161 re fuldkommen frie maatte gaae · splitternøgne og har formodentlig anseet det specifique
DD:161 re fuldkommen frie maatte gaae · splitternøgne og har formodentlig anseet det specifique
NB31:68 kkes eller at udspiles og · splittes ad. / Miraklet er saa langtfra at være
NB31:68 kkes eller at udspiles og · splittes ad. / Miraklet er saa langtfra at være
NB14:12 eg have Luft, da maatte der · splittes ad. / Saa besluttede jeg endeligen, at
NB14:12 eg have Luft, da maatte der · splittes ad. / Saa besluttede jeg endeligen, at
NB23:197 g, maa alt dette Numeriske · splittes ad. Saaledes skulde det religieust Bestaaende
NB23:197 g, maa alt dette Numeriske · splittes ad. Saaledes skulde det religieust Bestaaende
SLV, s. 80 samlet heel i eet Moment, da · splittes den ad for alle Vinde. / Medens der spændtes
JJ:437 e inderligt naar hans Væsen er · splittet ad i denne Selvmodsigelse. Og dersom han
JJ:437 e inderligt naar hans Væsen er · splittet ad i denne Selvmodsigelse. Og dersom han
EE1, s. 184 derfor saae han forleden saa · spodsk paa mig for at ophidse mig og derved gjøre
EE1, s. 183 de, han oversaae mig med sit · spodske Blik. Ved hans Side gik en Spanierinde,
OTA, s. 265 ale om Lilierne; der er ikke · Spoer af Anelse, der ymtes ikke det Mindste om,
PMH, s. 83 at Læseren føler noget · Spoer af Belærelse. Saaledes skrev jeg, jeg
NB2:128 være muligt at finde mindste · Spoer af Christendom. Saa elendig var end ikke
NB2:128 være muligt at finde mindste · Spoer af Christendom. Saa elendig var end ikke
FB, s. 135 en i Endeligheden havde intet · Spoer af en forknyt beængstet Dressur, og
JC, s. 23 var ikke Spøg, der var ikke · Spoer af Ironi i Faderens Ord, tvertimod der
OTA, s. 279 sine Rigdomme: mon der da er · Spoer af Mening i hans Tale! Modsiger han sig
NB2:173 og i Landet mærkes ikke · Spoer af Nationalitet: dog ligger Danmark formentligen
NB2:173 og i Landet mærkes ikke · Spoer af Nationalitet: dog ligger Danmark formentligen
EE1, s. 319 kyldfri og tillidsfuld, ikke · Spoer af Snerperi. See hvor let hun gaaer, hvor
NB5:44 mmarum der er i Danmark ikke · Spoer af sædelig Charakteer i det offentlige
NB5:44 mmarum der er i Danmark ikke · Spoer af sædelig Charakteer i det offentlige
KG, s. 60 nder for ved Hjælp af dette · Spoer at gjøre for Andre betænkelige og
Papir 402 terlader det da slet intet · Spoer det vil sige: skulde det være muligt,
Papir 402 terlader det da slet intet · Spoer det vil sige: skulde det være muligt,
OTA, s. 317 tere, i dem finde et ledende · Spoer gjennem de mange Tanker: da skal Forfatteren
NB:70 hiken med. Der er jo allerede · Spoer nok til en ny Stræben: at behandle Ethiken
NB:70 hiken med. Der er jo allerede · Spoer nok til en ny Stræben: at behandle Ethiken
Not10:9 g, den tilegner sig alle de · Spoer, der tidligere i Verden maae være givet
Not10:9 g, den tilegner sig alle de · Spoer, der tidligere i Verden maae være givet
EE1, s. 293 let, at han er paa det rette · Spoer, og Glæden herover blander sig med en
FB, s. 117 ligesom tilbage efter de gamle · Spoer? Naar der blev kaldet ad Dig, svarede Du
Not2:2 gen v. Bernard. Musik v. · Spohr. / Fausto, opera seria, in drei Akten in
Not2:2 gen v. Bernard. Musik v. · Spohr. / Fausto, opera seria, in drei Akten in
PS, s. 247 igt, at min Smule Beviis blev · spoleret. Altsaa af hvilke Gjerninger er det jeg
PS, s. 252 et til Fange, og er Elskovens · spolia opima, men den kan atter komme til Live,
CC:10 nto præstantioris foederis · sponsor factus J. Et illi quidem plures facti fuerunt
CC:10 nto præstantioris foederis · sponsor factus J. Et illi quidem plures facti fuerunt
NB10:179 r Lidelsen. Men just dette · Spontane bliver Anfægtelse, der altid lyder saaledes:
NB10:179 r Lidelsen. Men just dette · Spontane bliver Anfægtelse, der altid lyder saaledes:
NB:4 entiske. Det første Spor af · Spontaneitet ligger i at dette Tryk og Modtryk medieres
NB:4 entiske. Det første Spor af · Spontaneitet ligger i at dette Tryk og Modtryk medieres
DD:47 ualitet) / / / Receptivitet / · Spontaneitet. / / 1. / Krystal. / / /
DD:47 ualitet) / / / Receptivitet / · Spontaneitet. / / 1. / Krystal. / / /
Not13:42 Handling, at den skal have · Spontaneitæt og Viden. / Skolastikerne fordrede endnu
Not13:42 Handling, at den skal have · Spontaneitæt og Viden. / Skolastikerne fordrede endnu
Not9:1 Opdragelse og Underviisning, · Spontaneitæten reiser sig derved at det Tilsvarende bydes
Not9:1 Opdragelse og Underviisning, · Spontaneitæten reiser sig derved at det Tilsvarende bydes
Not5:9 l om Sjælen maa tænkes i et · spontant Forhold til den skabende Guddom, saaledes
Not5:9 l om Sjælen maa tænkes i et · spontant Forhold til den skabende Guddom, saaledes
Papir 4:1 sed plerosque pietate ductos · sponte solvisse; sed est mera conjectura. Tradunt
Papir 4:1 sed plerosque pietate ductos · sponte solvisse; sed est mera conjectura. Tradunt
Not1:7 as a nobis peccatorum poenas · sponte susceptam . – Man skelnede ogsaa
Not1:7 as a nobis peccatorum poenas · sponte susceptam . – Man skelnede ogsaa
Not11:23 ttende. – men ultro, · sponte, αυτοματως
Not11:23 ttende. – men ultro, · sponte, αυτοματως
CC:10 um interposuit, ( jurejurando · spopondit) ut per duas res immutabiles, in quibus
CC:10 um interposuit, ( jurejurando · spopondit) ut per duas res immutabiles, in quibus
SLV, s. 357 iser eo ipso, at der ikke er · Spor af Anelse om hvad det egentligen er. Det
KKS, s. 99 et høie Sving. Der er ikke · Spor af Angst; mellem Coulisserne er hun maaskee
BB:7 Kjærlighed som uden mindste · Spor af Betydning lever i visse Former, og den
BB:7 Kjærlighed som uden mindste · Spor af Betydning lever i visse Former, og den
EE1, s. 270 Phister os see; der er endnu · Spor af de romantiske Grimacer, men da Vinden
TTL, s. 435 Skin i at vrage Alt, men ikke · Spor af dens Kraft i at besidde det Mindste;
BA, s. 453 men deri er der ikke · Spor af det Comiske. / Men Evigheden vil man
Not1:6 len og Villen har saaledes · Spor af det Ondes Magt. En aandelig Gjenfødelse
Not1:6 len og Villen har saaledes · Spor af det Ondes Magt. En aandelig Gjenfødelse
BMS, s. 125 et for alle Vinde, at ethvert · Spor af dette » Udskud«, som
SLV, s. 19 f sit Liv, hvori der ikke var · Spor af Erindring, og dog vare jo Erindringerne
AE, s. 130 taaer Begynderen, det mindste · Spor af et aber, saa bliver Begyndelsen gal.
NB28:98 i Forholdet til mig viste noget · Spor af et Høiere, Ophøiethed, Sands for
NB28:98 i Forholdet til mig viste noget · Spor af et Høiere, Ophøiethed, Sands for
TTL, s. 401 bende, han seer det skuffende · Spor af et uhyre Væsen, der er til naar det
NB8:21 ie ell. deslige, var et virkeligt · Spor af hans Fod: hvad vilde man ikke have givet
NB8:21 ie ell. deslige, var et virkeligt · Spor af hans Fod: hvad vilde man ikke have givet
SLV, s. 282 Christendom, fordi man uden · Spor af Hykleri bruger de hellige Navne og de
EE1, s. 245 ingen.« Der er ikke · Spor af Ironi i ham, det er den ferskeste Sentimentalitet;
Not1:5 oniske Bøger findes intet · Spor af Læren om Dæmoner, som i og for
Not1:5 oniske Bøger findes intet · Spor af Læren om Dæmoner, som i og for
Papir 420:2 ieblikket dertil! Er der · Spor af Mening heri. Dog maaskee har Manden,
Papir 420:2 ieblikket dertil! Er der · Spor af Mening heri. Dog maaskee har Manden,
IC, s. 116 ham. Der er naturligviis ikke · Spor af Mening i den Tale, eller, Præstens
NB10:168 g Christenhed, ell. er der · Spor af Mening i, at blive Martyr – i
NB10:168 g Christenhed, ell. er der · Spor af Mening i, at blive Martyr – i
NB4:71 d det er endog blot et lille · Spor af Mening. Alt er Tøilesløshed,
NB4:71 d det er endog blot et lille · Spor af Mening. Alt er Tøilesløshed,
SLV, s. 151 Tausheden boer og hvor intet · Spor af Mennesker viser sig, men Beslutningen
AE, s. 35 iteren). Fremdeles der er ikke · Spor af Modsigelse i de hellige Bøger. Thi
NB9:72 te. Eller er der vel mindste · Spor af msklig Medlidenhed i den Replik til
NB9:72 te. Eller er der vel mindste · Spor af msklig Medlidenhed i den Replik til
NB22:146.d re end det mindste mindste · Spor af nefas: ih, Gud Fader bevares, saa kjender
NB22:146.d re end det mindste mindste · Spor af nefas: ih, Gud Fader bevares, saa kjender
BOA, s. 207 r skjønnes ikke at være · Spor af nogen fornuftig Grund til at gjøre
SLV, s. 129 des Fortabelse, der var ikke · Spor af nogen Generethed, eller af nogen tilbagetrængt
AE, s. 419 or en Tredie; thi der er ikke · Spor af nogen Modsigelse. Den Religieuse kan
AE at der slet ikke objektivt bliver · Spor af nogen Sag, thi i samme Øieblik vil
NB2:23 v: men Gud veed der er ikke · Spor af noget litterairt i den Maade, jeg bliver
NB2:23 v: men Gud veed der er ikke · Spor af noget litterairt i den Maade, jeg bliver
AE, s. 67 har intet, intet, der er ikke · Spor af noget Resultat; sandeligen, ikke en
KG, s. 275 ghed. Sandeligen, der er ikke · Spor af Ondt i dette Smiil, han veed med sig
NB4:121 ighed, hvor der ikke findes · Spor af personligt Mod. / Hvidt o: s: v: burde
NB4:121 ighed, hvor der ikke findes · Spor af personligt Mod. / Hvidt o: s: v: burde
BA, note llevegne, hvor der findes noget · Spor af Phænomenet; thi Phænomenerne under
SLV, s. 401 ved at sige, at der ikke er · Spor af Resignation hos hende. Ikke som havde
CT, s. 49 synes Dig, at der er mindste · Spor af Ringhedens Bekymring hos denne, den
CT, s. 49 synes Dig, at der er mindste · Spor af Ringhedens Bekymring! Eller naar den
CT, s. 49 at synge: er der vel mindste · Spor af Ringhedens Bekymring! Thi Du vil dog
BA, s. 372 a uhyre tvetydig. Der er ikke · Spor af sandselig Lyst, og dog er der en Skamfuldhed,
EE1, s. 352 nei der er visselig ikke · Spor af slige Følelser i hende, mindst af
NB:4 dtryk identiske. Det første · Spor af Spontaneitet ligger i at dette Tryk
NB:4 dtryk identiske. Det første · Spor af Spontaneitet ligger i at dette Tryk
Not13:19 Systemer nok, hvori der ikke er · Spor af systematisk Tænkning. Hans Moral
Not13:19 Systemer nok, hvori der ikke er · Spor af systematisk Tænkning. Hans Moral
IC, s. 27 , ellers intet Spor, og intet · Spor af, at man ad denne Vei kan komme tilbage:
SFV, s. 42 tet« var der da ikke · Spor af, derimod var jeg uhyre interessant og
SLV, s. 266 s hele Skikkelse viste intet · Spor af, hvad der vistnok heller ikke var Tilfældet,
NB23:221 Blik o: s: v: – men ikke · Spor af, ikke Tanke, ikke Anelse om Handling
NB23:221 Blik o: s: v: – men ikke · Spor af, ikke Tanke, ikke Anelse om Handling
BA, s. 424 nd derunder, og at der findes · Spor deraf hos ethvert Menneske, saa vist som
BI, s. 87 aer, da finde vi aldeles ikke · Spor deraf hos hans Socrates. Istedetfor denne
EE2, s. 300 avde aldeles udryddet ethvert · Spor deraf i hans Sjæl. Han har da ingen
NB16:59 der sporløst; det eneste · Spor det indtilvidere efterlader er i min Formue.
NB16:59 der sporløst; det eneste · Spor det indtilvidere efterlader er i min Formue.
EE1, s. 19 uforsøgt til at komme paa · Spor efter Forfatterne, behøver jeg vel ikke
AE, s. 220 egen Eftertanke at komme paa · Spor efter Misforstaaelsen i sidste Instants.
IC, s. 167 e Ordet, saa komme vi nok paa · Spor efter Stemningen – ja, der har maaskee
KG, s. 71 om længe kom Mennesket paa · Spor efter Trøsten. Og om den Enkeltes Liv
BB:37 t naar Barnet selv kommer paa · Spor efter, at Vedkommende ikke troer paa sine
BB:37 t naar Barnet selv kommer paa · Spor efter, at Vedkommende ikke troer paa sine
SLV, s. 189 t eget Indre, og intet intet · Spor efterlade sig i det Udvortes. / Heller
SD, s. 150 etningen ind efter, og intet · Spor efterlader i det Udvortes. Det er saaledes
CT, s. 113 n Gjennemgang, som slet intet · Spor efterlader sig paa Sjelen, eller endnu
NB32:2 i Sandet eller i Havet intet · Spor efterlader sig, saaledes er al den Existeren,
NB32:2 i Sandet eller i Havet intet · Spor efterlader sig, saaledes er al den Existeren,
IC, s. 42 ei, en Aand – som intet · Spor efterlader sig? Saaledes med det, af Følgerne
BOA, s. 172 ertil er der ikke det mindste · Spor eller Symptom. Derfor er han imidlertid
BI, s. 197 g, forsaavidt der i dem intet · Spor findes af Ideen. De atheistiske Naturbetragtninger,
EE1, s. 213 ave aabnet Graven, men intet · Spor fundet af et Liig. Vækker det mest Forundring,
SLV, s. 45 a det Komiske tilstede. Dette · Spor følger jeg bestandigt. Skulde det forstyrre
EE2, s. 17 stundom synes jeg at mærke · Spor hos Dig af, at Du havde Lyst til at spille
DD:69 dandse paa Vandet, neppe efterlade · Spor i det duggede Græs; thi hvad er Dands
DD:69 dandse paa Vandet, neppe efterlade · Spor i det duggede Græs; thi hvad er Dands
EE1, s. 17 dan Glæde finder jeg intet · Spor i Fortalen, men vel, som bemærket, en
TTL, s. 391 nem Fortvivlelse søger Dit · Spor i oprørte Begivenheders Lydighed under
FEE, s. 49 gvis en stor Mangfoldighed af · Spor i sig i Forhold til Forestillingen om Bekostningens
TTL, s. 391 an gjennem Tvivl søger Dit · Spor i Tilværelsens vise Orden, hvor han
IC, s. 42 ere at forfølge et saadant · Spor komme et eller andetsteds til den Slutning:
LA, s. 64 ve kjendeligt, at Gjerningens · Spor maa mærke dens Fremskridt eller dens
SLV, s. 438 rfølger dette vilkaarlige · Spor med al Lidenskab: stundom gaaer da Lyset
SD, s. 180 Tilværelse efterlader sig · Spor nok, en urolig Aand, der vil glemme, og
2T43, s. 28 ville følge Formodningens · Spor og Gisningens Veiledning, med Slutningens
SFV, s. 66 se alting op, overalt skaffe · Spor og gjøre aabenbart. Saa har Politiet
NB11:159 stundom endnu hos Qvinder seer · Spor og Yttringer af Individualitet, Dristighed
NB11:159 stundom endnu hos Qvinder seer · Spor og Yttringer af Individualitet, Dristighed
BOA, s. 160 de være at man fandt noget · Spor til den qvalitativt forandrede Methode.
Not1:5 , 35. Hos Philo findes intet · Spor til en Dæmonologie; men derimod hos
Not1:5 , 35. Hos Philo findes intet · Spor til en Dæmonologie; men derimod hos
Not1:5 ndighed, at der ikke findes · Spor til nogen Opposition imod Troen paa Dæmoners
Not1:5 ndighed, at der ikke findes · Spor til nogen Opposition imod Troen paa Dæmoners
BOA, s. 213 er af Geniet findes der intet · Spor til, at han paa nogen Maade har, kategorisk
BI, s. 169 ve, der kan hjælpe Een paa · Spor ved Paagribelsen, men indeholde ikke Begrebsbestemmelser.
TTL, s. 400 rundring, da seer han i dette · Spor, at den Ubekjendte har været her, og
SLV, s. 247 sætter et forræderisk · Spor, at maatte mistænke Haanden, at den ikke
G, s. 24 lge Skjebnens Vink og Pigens · Spor, da det banker paa min Dør, og ind træder
IC, s. 27 ender den, saa der kun er eet · Spor, den Ulykkeliges, som ad den Vei flygtede
BI ke, er et af de Indicier, et af de · Spor, der forhaabentlig vil lede hen til at adskille
EE1, s. 171 overalt, hvor vi opdage dens · Spor, der følge vi efter, uforfærdede,
BI, note t end denne Uvidenhed, et svagt · Spor, en flygtig Antydning af en positiv Viden,
KG, s. 290 or om muligt at sikkre sig et · Spor, hvorledes han, naar han blot kaster sit
BI, s. 102 i Plato, og som netop er det · Spor, jeg vil forfølge forat udfinde det reent
IC, s. 27 sin Elendighed, ellers intet · Spor, og intet Spor af, at man ad denne Vei kan
SLV, s. 325 ditor vilde jeg søge dens · Spor, og ofte, ofte bedrage mig selv, som gik
CT, s. 114 a altsaa Reenheden bliver det · Spor, som Gjennemgangen efterlader sig. Thi som
TTL, s. 400 naar han i Ørkenen seer et · Spor, som ikke tilhører noget Menneske eller
EE2, s. 261 mlig synlig i det Historiskes · Spor, synlig, som naar det hedder: loquere, ut
SLV, s. 175 gnes ved Ødelæggelsens · Spor, thi hvad Jorden efterhaanden vinder fra
CT, s. 97 etydning, efterlade sig intet · Spor, uden den forøgede Dvaskhed og Afspændthed.
Not1:5 ikke i det N. T findes noget · Spor. – / Englene betragtedes først
Not1:5 ikke i det N. T findes noget · Spor. – / Englene betragtedes først
BB:2 an end kan eftervise tidligere · Spor. – Fra hvilken Stand udgik denne Kunstpoesie?
BB:2 an end kan eftervise tidligere · Spor. – Fra hvilken Stand udgik denne Kunstpoesie?
NB8:21 have sat sin Fod i hans virkelige · Spor. / Arndt 2 B. Cap. 9, § 2: Ein Jeder
NB8:21 have sat sin Fod i hans virkelige · Spor. / Arndt 2 B. Cap. 9, § 2: Ein Jeder
G, s. 17 ved en Barbeer kom paa et andet · Spor. Denne Barbeer var en ældre Mand, der
AE, s. 219 g til at komme paa et bestemt · Spor. Det Hele tiltalte mig som et indviklet
Not10:9 . Intet Folk er ganske uden · Spor. Inder, Chineser, Perser have Antydninger
Not10:9 . Intet Folk er ganske uden · Spor. Inder, Chineser, Perser have Antydninger
FEE, s. 49 Summen anslaaes, desto flere · Spor. Man seer sig om i sit Bekjendtskab, hvo
Oi9, s. 378 den hans Fod maaskee satte et · Spor; bagefter, bagefter, bagefter have Millioner
NB32:123 hersteds Χstd, og vi · spore alle den samme Virkning: den beroligende.«
NB32:123 hersteds Χstd, og vi · spore alle den samme Virkning: den beroligende.«
EE1, s. 179 d, men begynder dog at ville · spore de praktiske Virkninger. Disse udeblive.
KG, s. 290 tet, hvor ingen Anden veed at · spore det, nu har Mærker ude, som ingen Anden
LA, s. 44 ndre end tilbøielig til at · spore efter Andres Forelskelse, han, som snarere
Oi7 ghed, med hvilken Du har vidst at · spore en saa forsigtigt skjult Utroskab, om hvilken
NB21:118 ogen Jagthund sikkrere kan · spore end jeg har som et Instinkt for at opdage,
NB21:118 ogen Jagthund sikkrere kan · spore end jeg har som et Instinkt for at opdage,
OTA, s. 199 r klog, at den klogt veed at · spore Forbryderens skjulte Gang for at gribe
EE1, s. 152 ndes Virkelighed kun lod sig · spore i den Stemning, der blev tilbage, istedetfor
EE1, s. 50 forgjeves hugger jeg Lystens · Spore i dens Side, den kan ikke meer, den reiser
NB15:11 ingen Beridder, der med Pidsk og · Spore med skarpt Mundbid hvert Secund tvang den
NB15:11 ingen Beridder, der med Pidsk og · Spore med skarpt Mundbid hvert Secund tvang den
LA, s. 77 viis finere Øre til for at · spore Reflexionens lydløse Listen ad Tvetydighedens
OTA, s. 223 den har stræbt at · spore Tvesindetheden ad dens skjulte Veie, at
KG, s. 290 ingen Anden veed, nu veed at · spore Vildtet, hvor ingen Anden veed at spore
EE1, s. 195 et, og dette er Reflexionens · Spore, der tvinger hende at stirre paa dette Paradox,
LP, s. 48 den eneste Lov, jeg har kunnet · spore, er den, at tage behørigt Hensyn til
SLV, s. 285 æret hendes Fortvivlelses · Spore. – Saaledes. Skeer dette, er hun hjulpen
EE1, s. 70 vrige Guder eller Mennesker · sporede Elskovens Magt i dem, da tilskrev de Eros
JJ:383 de gav deres Veddeløbere · Sporen, ilede forud for at faae Ledene underveis
JJ:383 de gav deres Veddeløbere · Sporen, ilede forud for at faae Ledene underveis
BI, s. 72 or som denne have det smidige, · sporende Gehør for den Skriftendes Hemmeligheder,
Papir 254 g. Fra den Tid af blive nu · Sporene tydeligere, saavel i Livet –
Papir 254 g. Fra den Tid af blive nu · Sporene tydeligere, saavel i Livet –
DD:28 de, i hvis Skrifter man ingenlunde · sporer den kaleidoskopagtige Sammenrysten af et
DD:28 de, i hvis Skrifter man ingenlunde · sporer den kaleidoskopagtige Sammenrysten af et
DD:26 øndt med langt større Genie, · sporer den samme kunstneriske Uformuenhed som
DD:26 øndt med langt større Genie, · sporer den samme kunstneriske Uformuenhed som
NB13:86 Linie af den chr. Dogmatik · sporer en Overbeviisning.« Dette Beviis
NB13:86 Linie af den chr. Dogmatik · sporer en Overbeviisning.« Dette Beviis
Papir 99:3 m døe ved at falde over sine · Sporer i 5te Act; eller Lenore ( behandlet som
Papir 99:3 m døe ved at falde over sine · Sporer i 5te Act; eller Lenore ( behandlet som
EE1, s. 179 Yderste, den jager Spottens · Sporer i hendes Side for at jage hende op. Det
BI, s. 134 rbeviisning. Denne Usikkerhed · sporer man paa flere Steder i Phædon, og disse
NB24:18 t et Barn var blevet født med · Sporer paa. Saaledes vilde jeg sige: indtil videre
NB24:18 t et Barn var blevet født med · Sporer paa. Saaledes vilde jeg sige: indtil videre
NB24:18 ltaire taler om, at fødes med · Sporer, er da ikke saa umuligt, det indeholder
NB24:18 ltaire taler om, at fødes med · Sporer, er da ikke saa umuligt, det indeholder
SLV, s. 381 jel, eller at ville gaae med · Sporer, naar man er vinkelbenet og falde i dem
SLV, s. 381 at lade være at gaae med · Sporer. O! vinkende Opgaver for en comisk Digter,
Papir 428 jeg saa tør sige, hugge · Sporerne i Siden paa Msket, at de ( tiltrods for
Papir 428 jeg saa tør sige, hugge · Sporerne i Siden paa Msket, at de ( tiltrods for
NB15:11 gler er Beridderen og Pidsken og · Sporerne og det skarpe Mundbid. / / / Med »
NB15:11 gler er Beridderen og Pidsken og · Sporerne og det skarpe Mundbid. / / / Med »
Papir 254.5 n til Allarm, giver Rozinante · Sporerne og farer ind paa – paa Veirmøllerne,
Papir 254.5 n til Allarm, giver Rozinante · Sporerne og farer ind paa – paa Veirmøllerne,
NB18:67 kt for at give Hesten Tøilen, · Sporerne trykkede ind mod dens Side, Blikket dristigt
NB18:67 kt for at give Hesten Tøilen, · Sporerne trykkede ind mod dens Side, Blikket dristigt
BI, s. 71 man stundom formeget hører · Sporernes Klirren og Herskerens Stemme. Betragteren
CC:12 Tid Begrebet Tro. Thi paa Alt · spores den for Tidsalderen saa characteristiske
CC:12 Tid Begrebet Tro. Thi paa Alt · spores den for Tidsalderen saa characteristiske
LA, s. 45 høres jo nok, men derimod · spores det ikke, hvad Virkning det har gjort paa
SLV, s. 36 ge om den. Men høres eller · spores det nu i Virkeligheden, at dette skeer,
4T44, s. 289 ved ham. Og uagtet saaledes · Sporet bestandig fører hen til min Læser,
EE2, s. 35 men idet han vil forfølge · Sporet bliver han forstyrret o. s. v. / Den anden
IC, s. 42 mere Eftersyn, forfølgende · Sporet længere, forvisse mig om, at det maa
FB, s. 124 Og Præsten, som ikke havde · sporet nogen Varme eller Transpiration ved at
EE1, s. 297 s indrettede, at han beholdt · Sporet under dem, saaledes forestiller jeg mig
KG, s. 291 . Altsaa » han kom paa · Sporet«, » han havde Held til at finde hvad
EE1, s. 195 Kløgt, der ledte mig paa · Sporet, men en tilfældig Omstændighed, som
NB6:57 v, ell. at en Hest følger · Sporet, naar den endog har skarpt Mundbid paa.
NB6:57 v, ell. at en Hest følger · Sporet, naar den endog har skarpt Mundbid paa.
EE1, s. 160 ide, at man skulde komme paa · Sporet, og saaledes faaer hun ogsaa fra denne Side
EE1, s. 167 e kun et Vink, der leder paa · Sporet, stundom end ikke saa meget. Kunstnerisk
FEE, s. 49 ker eller enig betræffende · Sporet. Sagen er da adhuc sub judice, og maaskee
FEE, s. 49 dvortes Indicier at komme paa · Sporet; Andre ved indvortes Indicier. / 1) De udvortes
KG, s. 291 for Dagen, der hjalp ham paa · Sporet; hvorledes han ved hurtigt og kjækt at
BI, s. 282 den, forsvandt den ikke atter · sporløs, Verden sank ikke atter tilbage i den tidligere
AE, s. 324 t enkelt existerende Menneske · sporløst at forsvinde, saa end ikke Dagblade, end
CT, s. 267 skydelse, til et Indfald, der · sporløst er forsvundet i næste Øieblik, han
HH:20 fte vil erindre den, ell. den skal · sporløst forsvinde, saa Du om en føie Stund forgjeves
HH:30 vil erindre den, den skal maaskee · sporløst forsvinde, saa Du om en føie Stund forgjeves
HH:20 fte vil erindre den, ell. den skal · sporløst forsvinde, saa Du om en føie Stund forgjeves
HH:30 vil erindre den, den skal maaskee · sporløst forsvinde, saa Du om en føie Stund forgjeves
EE1, s. 283 t det enkelte Indtryk skulde · sporløst forsvinde; thi Glemsomhed er ikke identisk
NB32:141 Endelighedens Verden, som · sporløst forsvinder, og som aldrig har interesseret
NB32:141 Endelighedens Verden, som · sporløst forsvinder, og som aldrig har interesseret
PS, s. 224 rigjørelsens Øieblik var · sporløst forsvunden, og Øieblikket fik ikke afgjørende
Papir 270 farede, hvis Liv forsvandt · sporløst i Verden, som Livet selv intet Indtryk
Papir 270 farede, hvis Liv forsvandt · sporløst i Verden, som Livet selv intet Indtryk
AA:12.3 Sandet for strax at udslette dem · sporløst igjen. / / Deraf lader sig ogsaa forklare
AA:12.3 Sandet for strax at udslette dem · sporløst igjen. / / Deraf lader sig ogsaa forklare
NB14:89 , at al hans Stræben dog ikke · sporløst skulde forsvinde, thi han havde jo Disciple,
NB14:89 , at al hans Stræben dog ikke · sporløst skulde forsvinde, thi han havde jo Disciple,
EE2, s. 135 er heller ikke i den Forstand · sporløst som Musikken. Men uagtet dette nødsages
3T43, s. 88 hurtigt som det fremkom, der · sporløst udslettede Alt med sin Glemsel –
NB32:2 blev Aand en Forsvinden, et · Sporløst. / To æsthetiske Bemærkninger, som
NB32:2 blev Aand en Forsvinden, et · Sporløst. / To æsthetiske Bemærkninger, som
NB16:59 rk af mig, det forsvinder · sporløst; det eneste Spor det indtilvidere efterlader
NB16:59 rk af mig, det forsvinder · sporløst; det eneste Spor det indtilvidere efterlader
BI sophie nur in vorbereitenden, mehr · spornenden und anregenden, als fördernden und
EE1, s. 361 id af, naa det er jo lovlige · Sportler. Og hvorfor nyder jeg denne Tiltro, fordi
EOT, s. 267 olde Fornemhed eller grusomme · Spot – ja Stedet var jo som en uindtagelig
NB2:198 et at udsætte Dig for Verdens · Spot – men sæt nu, at Gud, skjøndt
NB2:198 et at udsætte Dig for Verdens · Spot – men sæt nu, at Gud, skjøndt
KG, s. 200 om man saa vil, billige Smule · Spot – over den virkelige Christen: dette
IC, s. 191 usinder af Daarer, og Verdens · Spot bliver dog saa ubetydelig i Sammenligning
EE2, s. 79 nken om, at de ikke have det. · Spot derfor kun, nævn kun Ordet, der svæver
BOA, s. 293 e tillader sig nogen udannet · Spot derover.« Og Captainens unge Kone
KG, s. 90 anelse eller for de Fornemmes · Spot eller for begges Forhaanelse og Spot, dog
CT, s. 239 Digter opfinde mangen dybere · Spot end denne: Christendommens Lære om Salighed
NB14:139 Og Skadefryden i denne · Spot er ikke noget særligt for hine Jøder,
NB14:139 Og Skadefryden i denne · Spot er ikke noget særligt for hine Jøder,
2T44, s. 218 et Bytte for den Snilde, en · Spot for den Forstandige, en Ængstelse for
KG, s. 14 en almægtig bruger en Smule · Spot for rædsomt at straffe den Formastelige.
EE2, s. 82 ir med denne Illusion, og Din · Spot har ofte nok rammet den. Du har i denne
NB10:109 telectualitetens vittigste · Spot hedder det: nu ja, det er fra det Synspunkt
NB10:109 telectualitetens vittigste · Spot hedder det: nu ja, det er fra det Synspunkt
IC, s. 189 forbandet være Usselhedens · Spot her, hvor der kun kan være, i Sandhed,
FB, s. 114 Abraham blev gammel, Sara til · Spot i Landet, og dog var han Guds Udvalgte
LP, s. 54 han dog i Grunden veed skjuler · Spot i sig, naar han blot kan nyde den et Øieblik.
IC, s. 168 Forstand er det at blive til · Spot ikke hvad Andre gjøre mod En, men hvad
TTL, s. 403 enne saarer Andre, som var al · Spot ikke tveægget! Men Du, m. T., Du veed
EE1, s. 124 t Pausen til at slynge Juans · Spot ind deri. Nu blusser Lidenskaben stærkere,
BI, note emærker, at Naturen med dyb · Spot Klage mit Lust, Fröhlichkeit mit Trauer
4T44, s. 377 riger til Gud, men see, dens · Spot kommer over den selv, thi sandeligen, han
FB, s. 115 et! Saa drev Herren da kun sin · Spot med Abraham! Vidunderligt gjorde han det
2T43, s. 35 gt deri, til at drive sin · Spot med Andre. / Dog siger maaskee Een og Anden:
EE2, s. 163 eer Menneskene, Du driver Din · Spot med dem, og det, Du er bleven, er det,
2T43, s. 35 et Saadant til, der drev sin · Spot med det Ædleste i et Menneske, og som
EE2, s. 292 et Tilfælde driver hun sin · Spot med Een. Men denne Historie lærer tillige,
PS, s. 258 rs Skikkelse for at drive sin · Spot med Menneskene; hans Hensigt kan da ikke
CT, s. 23 han paa denne Maade drive sin · Spot med os, vi som kalde os Christne, ved at
EE2, s. 284 og saaledes letsindigt drive · Spot med sine egne Følelser, letsindigt bygge
Papir 135 neladende Tossethed til at drive · Spot med. ( Det hele Hamletske; som Exempler
Papir 135 neladende Tossethed til at drive · Spot med. ( Det hele Hamletske; som Exempler
EE2, s. 279 ele.« Brug Du kun Din · Spot mod alle dem, der ville gjøre sig vigtige
EE2, s. 81 e falde Dig ind, at rette Din · Spot mod slige Ægteskaber. En vis ædel
NB13:72 n, udsættende sig for al · Spot o: s: v: – jeg forpligter mig til
NB13:72 n, udsættende sig for al · Spot o: s: v: – jeg forpligter mig til
NB12:163 , al Forfølgelse, Haan, · Spot o: s: v: / / / Christendom er egl. ikke
NB12:163 , al Forfølgelse, Haan, · Spot o: s: v: / / / Christendom er egl. ikke
NB10:39 nneskene, deres Magt, deres · Spot o:s:v:; thi jeg forstaaer mig selv i Muligheden
NB10:39 nneskene, deres Magt, deres · Spot o:s:v:; thi jeg forstaaer mig selv i Muligheden
EE2, s. 218 megen Virksomhed, hvortil Din · Spot ofte nok henriver Dig. Det er derfor ganske
Papir 306 til Forargelse og ikke til · Spot og aldrig havde gjort det. / Hvo fattede
Papir 306 til Forargelse og ikke til · Spot og aldrig havde gjort det. / Hvo fattede
EE2, s. 36 atte blive Gjenstand for dens · Spot og dens Ironi, det har tillige viist sig,
EE2, s. 34 og hvor sikkert har ikke Din · Spot og Din Ironi velfortjent rammet slige Stemninger
OTA, s. 189 r hele mit øvrige Liv, en · Spot og et Ordsprog blandt Menneskene, hvo skal
NB10:210.a af dets Skikkelse tjente til · Spot og et Ordsprog, det var lille, krumt, Grenene
NB10:210.a af dets Skikkelse tjente til · Spot og et Ordsprog, det var lille, krumt, Grenene
EE2, s. 323 elsignelse finder i, men kun · Spot og Forargelse? Dog, denne Tanke oprører
KG, s. 82 Synagoge, lønnede ham med · Spot og Forhaanelse – fordi han vilde
IC betyde, at lide alt mulig Ondt, al · Spot og Forhaanelse, tilsidst at straffes som
TS, s. 91 Menneskenes Modstand, Haan og · Spot og Griin og blodige Grusomhed, alt Dette
KG, s. 115 ine Fjender i Vold, for under · Spot og Haan, medens Verden jublede, som en
KG, s. 200 ham, nei det bliver blot ved · Spot og Haan. Dette lader sig let forklare.
EE2, s. 266 i Livets Modsigelse.« · Spot og Kaadhed er da, hvad Du veed at byde
IC, s. 209 ig paa i det mindste iisnende · Spot og Kulde, og han modtages med næsten
BOA, s. 155 g, at det er ønskeligt, at · Spot og Letsindighed faaer en saadan Prise som
EE1, s. 197 nde tilbage til Klostret til · Spot og Skjændsel. Ja kunde hun endda for
AaS, s. 42 ilede med at erklære, til · Spot og Spee for mig selv, at jeg ei har Deel
NB22:109 ig deri / Saa er Du fri. / · Spot og Ulykke følges altid ad / / siger
NB22:109 ig deri / Saa er Du fri. / · Spot og Ulykke følges altid ad / / siger
AE, s. 534 taaelsen være uden Haan og · Spot og Vrede; hvortil dette? Man kan godt have
EE1, s. 253 Situation en ligesaa vittig · Spot over Charles' s Mystification. Han kommer
EE1, s. 265 nen indeholder derfor en dyb · Spot over Charles, der formodentlig tilskriver
KG, s. 283 lling til den dybsindigste · Spot over de Ældre? Det er Forstand paa det
KG, s. 158 e, at deres Tale lyder som en · Spot over dem selv, fordi det, ikke at kunne
CT, s. 187 e passe ganske – som en · Spot over dem, der sige sig og mene sig at være
OTA, s. 427 ja de lyde rigtignok som en · Spot over den forblindede Mængde, men de
EE2, s. 196 , thi det vilde jo være en · Spot over den hele Tilværelse, der var langt
KG, s. 72 lighed, egentlig lyder som en · Spot over den Stakkel, der kun kan leve i denne
OTA, s. 397 isende, være stolt som en · Spot over den stakkels Lidende. Men, Gud være
F, s. 526 d, det var jo næsten som en · Spot over den Triumpherende! Det var jo som
EE1, s. 349 Menneskenes Daarlighed, min · Spot over deres Feighed, over deres lunkne Dorskhed
EE1, s. 256 der indeholder ligesaa megen · Spot over Dervière som over Emmeline.
CT, s. 225 e, at disse Ord lød som en · Spot over Dig, der dog forblev ganske rolig,
EE2, s. 157 er ikke for Intet, men en dyb · Spot over Dig, et sørgeligt Beviis paa, hvor
TTL, s. 394 ag, som forvandler al Verdens · Spot over Din Svaghed til himmelsk Glæde
EE1, s. 253 uation er en uendelig vittig · Spot over Emmelines Sentimentalitet, saa er
OTA, s. 428 ant lyder som en formastelig · Spot over en Apostel. Men saa er det jo i sin
3T43 Verden; det var jo ellers kun en · Spot over ham at sætte ham til at beherske
FB, s. 114 ttet det, nu var det jo som en · Spot over ham og over hans Tro. Der var i Verden
IC, s. 229 et helligede Steds Uvillie og · Spot over ham, at han, begeistret, rørt,
NB18:78 yd ham det – det lyder som · Spot over ham, den vover nemlig ikke at trøste,
NB18:78 yd ham det – det lyder som · Spot over ham, den vover nemlig ikke at trøste,
2T44, s. 215 eller var det ikke som en · Spot over ham, og var det ikke det Modbydeligste,
SD, s. 198 or ham lyde næsten som en · Spot over ham. Han vilde saa maaskee ærligt
EE2, s. 302 ment Udtryk for den egentlige · Spot over Livet. Naar den skal være fuldstændig,
SLV, s. 203 Aar! Hvilken forfærdelig · Spot over mig ligger der ikke i dette Ord. Dersom
OTA, s. 246 ragt, eller om Tab og Andres · Spot over mig var den eneste Virkning, jeg har
EE2, s. 295 have læst en ikke uvittig · Spot over Qvindens Emancipation. Forfatteren
FB, s. 194 , som det jo vilde være en · Spot over Sara, hvis den vilde sige til hende,
AE, s. 462 selv det at forvandle Verdens · Spot over sig til et ligefremt Udtryk for, at
TTL, s. 466 gen forvandle Døden til en · Spot over sig; thi Døden trænger ikke
DS, s. 154 e drukket hiin Morgen. O, dybe · Spot over Spotternes Forklaring! / Her som overalt
SLV, s. 186 Omgivelses Læber! O! dybe · Spot over Tilværelsen, hvis der Ingen var
SLV, s. 301 de bragte de vise Ord som en · Spot over Tyrannens Hoved, der ved sin Gjerning
NB31:147 i sin Magt. / Hvilken indirecte · Spot over Verden! / / Angrebet paa Verdens Frelser
NB31:147 i sin Magt. / Hvilken indirecte · Spot over Verden! / / Angrebet paa Verdens Frelser
EE2, s. 302 ilde være den fuldendteste · Spot over Verden, hvis den, der havde foredraget
KG, s. 125 de lyde som en forfærdelig · Spot over, hvad Verden forstaaer ved Kjerlighed,
NB27:38 af den seierrige Samtids Haan og · Spot paa en Maade maatte give dem Ret og sige:
NB27:38 af den seierrige Samtids Haan og · Spot paa en Maade maatte give dem Ret og sige:
Papir 477 ærvethed til for halv ja for · Spot Priis at kjøbe Anseelse som den Alvorlige,
Papir 477 ærvethed til for halv ja for · Spot Priis at kjøbe Anseelse som den Alvorlige,
EE2, s. 264 skeer dette af Sympathi. Din · Spot retter sig derfor ikke mod Menneskene,
KG, s. 262 en. Og i Evigheden skal ingen · Spot saare den Kjerlige, at han var taabelig
KG, s. 247 n Arbeiden, og han bliver til · Spot som Den, der ikke veed at saae, som Den,
SLV, s. 170 ed Bestemthed, hvad saalidet · Spot som Kløgt, saalidet som denne Overveielses
KG, s. 268 skjønnet Opoffrelse, ingen · Spot til Tak, Intet, hverken det Nærværende
Papir 270 r en Fred, Miskjendelse og · Spot uroliger den ikke, den overlever al Strid,
Papir 270 r en Fred, Miskjendelse og · Spot uroliger den ikke, den overlever al Strid,
OTA, s. 373 , men kun den dybe Lumskheds · Spot ved at negte Opgaven, da er Haabløsheden,
IC, s. 209 stridende Kirke, Forhaanelse, · Spot vilde ramme mig, der vinker nu Ære og
EE1, s. 301 en Dolk, for at ægge Din · Spot! flye hvorhen Du vil, jeg er dog Din, drag
AA:1 r at blive Gjenstand for hines · Spot, – thi i et Menneske med moderne Klæder,
AA:1 r at blive Gjenstand for hines · Spot, – thi i et Menneske med moderne Klæder,
NB19:69.a / / der næsten blev dem en · Spot, / Χstds Forkyndelse – Dag-Presse.
NB19:69.a / / der næsten blev dem en · Spot, / Χstds Forkyndelse – Dag-Presse.
EE1, s. 269 ølte det næsten som en · Spot, at han havde gjort det saa godt, at jeg
OTA, s. 234 ee udsætte Dig for Andres · Spot, at jeg ikke skal tale om, hvis Fastholdelsen
KG, s. 49 synderligste, næsten som en · Spot, at sige til den Fortvivlende, at han skal
EE2, s. 266 Vegne, paa Din sympathetiske · Spot, blev endnu mere utaalmodig, endnu mere
IC, s. 168 ar ikke i dybere Forstand til · Spot, da Alle flyede ham, den Fattige; men han
3T43, s. 73 ie med Skjeldsord og Haan og · Spot, da gjengjelder Kjerligheden ikke Skjeldsord
KG, s. 283 end ikke denne Latter, denne · Spot, denne Ynken, han opdager Intet, og han
CT, s. 233 Forfølgelse, den Haan, den · Spot, der lærte ham, der tvang ham til at
2T44, s. 195 lledsskab med Fortvivlelsens · Spot, der smiler ad Forsættet som ad en Barnestreg;
EE1, s. 133 erhovedet ikke negte, at den · Spot, der stundom drives med Elviras Kjærlighed,
EE2, s. 283 rt at foragte den kløgtige · Spot, der vil gjøre Kjærlighed til en Barnestreg,
EE1, s. 231 nok for Livet til at see den · Spot, det evige Væsen driver med Mennesket
NB20:68 mator og saa staaer der til · Spot, det fik man nu ikke mere at see. Nei, nu
NB20:68 mator og saa staaer der til · Spot, det fik man nu ikke mere at see. Nei, nu
EE2, s. 30 ligheden bliver Gjenstand for · Spot, det Timelige holdes tilbage, men det Timelige
LP, note for Naomi klang det som Suk og · Spot, det var den kolde Luftning fra Spiegelbergs
KG, s. 90 ler for begges Forhaanelse og · Spot, dog i Dødens Time trøstende turde
CT, s. 23 eller denne næsten grusomme · Spot, en Grusomhed, der da vel at mærke vilde
NB24:24 er derved blevet daglig til · Spot, Enhver udleer mig Jeremias XX, 7.. /
NB24:24 er derved blevet daglig til · Spot, Enhver udleer mig Jeremias XX, 7.. /
JJ:20 rmet, da den antager det for en · Spot, for at hævne sig skaffer den et Tempel-Kar
JJ:20 rmet, da den antager det for en · Spot, for at hævne sig skaffer den et Tempel-Kar
NB20:74 det strax vil paadrage mig · Spot, Forfølgelse o: D:, naar jeg ret bekjender
NB20:74 det strax vil paadrage mig · Spot, Forfølgelse o: D:, naar jeg ret bekjender
NB26:7 u bestandigt venter Lidelse, · Spot, Forfølgelse, naar En virkelig vil være
NB26:7 u bestandigt venter Lidelse, · Spot, Forfølgelse, naar En virkelig vil være
NB12:153 det ende med, at han bliver til · Spot, forhaanet – – men men Χstus
NB12:153 det ende med, at han bliver til · Spot, forhaanet – – men men Χstus
NB22:109 er man sig ved Hjælp af · Spot, forsaavidt man ikke, lidt fornemmere, revangerer
NB22:109 er man sig ved Hjælp af · Spot, forsaavidt man ikke, lidt fornemmere, revangerer
BN, s. 121 Skikkelse af Haan og Latter og · Spot, hvad enten Lidelsen er legemlige Smerter,
IC, s. 156 : da er dette jo kun en tom · Spot, hvis det overhovedet er Noget. Nei, er
EE1, s. 335 ed prosaisk Forstandighed og · Spot, ikke directe men indirecte, samt ved det
EE2, s. 80 er af ham til Skive for deres · Spot, jeg har seet dem som Fædre tage de frommeste
OTA, s. 162 ttelse, Verdens Dom, Daarers · Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets feige
OTA, s. 168 ttelse, Verdens Dom, Daarers · Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets feige
EE1, s. 352 olthed, min Trods, min kolde · Spot, min hjerteløse Ironi frister hende,
TTL, s. 446 det er Suk over Livets · Spot, naar den Døde havde givet det visse
KG, s. 183 føle, at det lyder som en · Spot, naar der siges om Dem, Fyrsten, at De er
EE1, s. 126 e ved Don Juans parodierende · Spot, Noget, Mozart fortræffeligt har udtrykt
SLV, s. 329 gnelser over ham vare som en · Spot, og det ærværdige Navn om hans Forhold
EE2, s. 279 id været Gjenstand for Din · Spot, og Du har, som Du engang yttrede, »
3T44, s. 275 re hurtigen forvandles til · Spot, og Tjenestens Tid kan snart være forbi.
EE:191 e jo næsten føle det som en · Spot, om der i Din afkræftede Alderdom raktes
EE:191 e jo næsten føle det som en · Spot, om der i Din afkræftede Alderdom raktes
EE1, s. 192 ilskuerens Øren lyder som · Spot, paa Elvira har saadan Virkning. For hende
EE2, s. 178 re Gjenstand for Din stadige · Spot, paa Grund af deres utrættede Virksomhed.
BI, s. 295 s, at Ironi blev identisk med · Spot, Satire, Persiflage o. s. v. En Lighed har
KG, s. 285 a dette Blik kunde bringe sin · Spot, sin Foragt, sin Ynken, sin Haanen over
EE2, s. 24 ed er altid Gjenstand for Din · Spot, som da Du engang yttrede om en Mand, der
BA, s. 452 e paa saare mange Maader, som · Spot, som prosaisk Beruselse i Forstandighed,
Papir 306 en, eller vækker Nogens · Spot, som var dette hans Ærinde i Verden og
Papir 306 en, eller vækker Nogens · Spot, som var dette hans Ærinde i Verden og
TTL, s. 395 elv blev til Priis for Livets · Spot, thi nu kom maaskee det Store, han ønskede,
NB11:169 er det Forhaanelse og · Spot, vi modtage den af Din Haand. O, at vi maatte
NB11:169 er det Forhaanelse og · Spot, vi modtage den af Din Haand. O, at vi maatte
KG, s. 200 Tid bleven til Gjenstand for · Spot. / Naar da i denne christne Verden et Menneske
CT, s. 239 e til at lyde som den dybeste · Spot. Dette ligger ikke i Talen. Men vanskeligt
CT, s. 23 til at lyde som en underfundig · Spot. Dog turde vi ikke tillade os at tage et
Papir 306 kan vække Forargelse og · Spot. Han veed Læren er Sandhed, og om al
Papir 306 kan vække Forargelse og · Spot. Han veed Læren er Sandhed, og om al
NB2:198 alligevel blev udsat for Verdens · Spot. Hvad Sikkerhed har Du vel mod en Almægtig
NB2:198 alligevel blev udsat for Verdens · Spot. Hvad Sikkerhed har Du vel mod en Almægtig
SLV, s. 59 ldning, er jo en endnu dybere · Spot. I den Forstand som en Vanheldet er nu Qvinden
EE2, s. 286 at de ikke bevæges af Din · Spot. Imidlertid er der dog endnu et skarpt Hjørne,
NB:107 ed at priisgives til Haan og · Spot. Men at vedblive ad denne Vei, er ikke noget
NB:107 ed at priisgives til Haan og · Spot. Men at vedblive ad denne Vei, er ikke noget
EE1, s. 124 ære eet – Don Juans · Spot. Mozart har derfor – gid jeg var en
NB4:29 gheder men ved Skjeldsord og · Spot. Og dog skulde jeg vel mene, at dette er
NB4:29 gheder men ved Skjeldsord og · Spot. Og dog skulde jeg vel mene, at dette er
2T44, s. 223 de som den forfærdeligste · Spot. Priset være derfor Anna, ærværdig
BA, s. 441 være Gjenstand for Verdens · Spot. Selv forklare de dette deraf, at Verden
BOA, s. 150 d at udsætte sig for mulig · Spot. Thi der gives ikke sjeldent fortumlede
KG, s. 361 for deres Miskjendelse, deres · Spot: og alt Det har han gjort – for at
NB15:122.b alle Beregninger, for en reen · Spotpriis at sikkre sig det uskateerligste af alle
NB15:122.b alle Beregninger, for en reen · Spotpriis at sikkre sig det uskateerligste af alle
DS, s. 159 l Anstrengelse, og tillige for · Spotpriis slipper ind i at gaae og gjælde for
FB, s. 101 rkauf. Alt faaes for en saadan · Spot-Priis, at det bliver et Spørgsmaal, om der
Oi5, s. 231 beholdt den, og til en saadan · Spotpriis, at saadan Een og Hver der fødes er en
DS, s. 235 Til Sidst blev det en saadan · Spotpriis, at vel snart den omvendte Virkning indtraadte,
NB33:2 der sig narre af Præstens · Spot-Priis, men henvender sig til Den, som virkelig
NB33:2 der sig narre af Præstens · Spot-Priis, men henvender sig til Den, som virkelig
NB21:65 hvad man hidtil har faaet for en · Spotpriis, Noget man næsten har kunnet kjøbe
NB21:65 hvad man hidtil har faaet for en · Spotpriis, Noget man næsten har kunnet kjøbe
EE2, s. 309 lge ikke det Ualmindelige for · Spotpriis. Havde de, der trak sig tilbage fra Livet,
NB11:176 øieste for en ringe for · Spot-Priis: saligt at have kjøbt det til den høieste
NB11:176 øieste for en ringe for · Spot-Priis: saligt at have kjøbt det til den høieste
4T44, s. 318 tænke ikke paa en fræk · Spots Formastelighed, men kun paa den flygtige
KG, s. 347 kkende, denne en dybsindig · Spots Medlyden, som, løsreven fra det Eviges
NB14:48 er Welt Noth / Und der Welt · Spott / Bringt Dich Dein Gott / Aus der Welt
NB14:48 er Welt Noth / Und der Welt · Spott / Bringt Dich Dein Gott / Aus der Welt
NB36:9 rsteds er Præst, hvilket er at · spotte Χstdommen. / 3) At jeg frivilligt
NB36:9 rsteds er Præst, hvilket er at · spotte Χstdommen. / 3) At jeg frivilligt
NB13:29 af sin Stilling, da er dette at · spotte Χstus og alle Sandheds-Vidner, der
NB13:29 af sin Stilling, da er dette at · spotte Χstus og alle Sandheds-Vidner, der
NB25:85 r spottende om Korset, Alle · spotte – og de tale ud af den blot msklige
NB25:85 r spottende om Korset, Alle · spotte – og de tale ud af den blot msklige
NB31:117 re: saa vil Gud ikke lade sig · spotte af Mskenes feige-kloge Abestreger, som
NB31:117 re: saa vil Gud ikke lade sig · spotte af Mskenes feige-kloge Abestreger, som
BI, s. 323 for stræng til at lade sig · spotte af ægteskabelige Improvisatorer. –
2T44, s. 216 mener med dette Ord at kunne · spotte Alt baade i Himlen og paa Jorden, baade
EE2, s. 191 else, Du søger deri til at · spotte Andre. Der var engang to Englændere,
AE, s. 540 aa Fritænkeren vil maaskee · spotte Christendommen, og dog er der Ingen, som
3T44, s. 244 af Mængden meente han at · spotte de Andre; han gik med sin Lygte om Dagen
BOA, s. 137 r disse Bevægelses-Mænd · spotte de Dygtige, de Urokkede, der i Sandhed
NB18:84 er at prædike! Det er egl. at · spotte de Lidende. Men de Lykkelige, ja de ere
NB18:84 er at prædike! Det er egl. at · spotte de Lidende. Men de Lykkelige, ja de ere
F, s. 516 Livet, at den ypperlig ved at · spotte dem, der tie og vente noget Hinsides, veed
BI, s. 289 nkede Mennesker, ikke for at · spotte dem, men for at spotte Viismændene.
NB3:40 stne, behøves ikke, nei for at · spotte den Χsthd, som er bleven en Titulatur.
NB3:40 stne, behøves ikke, nei for at · spotte den Χsthd, som er bleven en Titulatur.
BOA, s. 153 t behøves ikke, men for at · spotte den Christenhed, der er bleven en Titulatur.
OTA, s. 287 , Mængdens skingre Latter · spotte den Daare, der i saadan Forstand kunde
AE, s. 32 er, man hører dem daarligen · spotte den lærde Granskers Omsorg for det Ubetydeligste,
4T44, s. 377 lig, siger Forstanden for at · spotte den Ængstede, der skriger til Gud, men
4T44, s. 323 Himmel! Hvad betyder det, at · spotte Den, der Intet hører uden uudsigelige
2T44, s. 204 ikke kan hjælpe sig selv, · spotte den, der var stærk i Taalmodighed paa
BA, s. 399 ne, der indbilde sig at kunne · spotte den, træder frem forklædt, naar kun
NB:70 n Forstand og Kundskab for at · spotte denne Lidenskab: ja da kunde der vel næppe
NB:70 n Forstand og Kundskab for at · spotte denne Lidenskab: ja da kunde der vel næppe
Papir 180 lder ham derfor ikke ind at · spotte derover for at berøve dem det. /
Papir 180 lder ham derfor ikke ind at · spotte derover for at berøve dem det. /
G, s. 61 ofte nok bryster sig, men ogsaa · spotte det Bedre i Verden! At et Hoved skulde
SLV, s. 90 gteskabet latterligt og at · spotte det Hellige, udrust dem med al Vittighed,
EE2, s. 17 sarkastiske Spydighed til at · spotte det. Jeg vil i den Henseende gjerne indrømme
TS, s. 103 – og den vil vel · spotte dette nye Haab, Aandens Gave, som de paa
TS, s. 103 af ung Viin, saaledes vil den · spotte Dig og sige til Dig » Du maa have
2T43, s. 34 for Andre, at de ikke skulle · spotte Dig, fordi Du i al Din Elendighed endnu
TTL, s. 411 s den ikke, saa var det jo at · spotte Dig. Saaledes skal Talen ikke sætte
EE1, s. 213 gjen, har han maaskee villet · spotte Digterens Ord: / – – i Graven
EE1, s. 337 ære, i mit stille Sind at · spotte Edvard, saa er der dog noget Smukt i hans
G, s. 63 roede, det var et Bedrag for at · spotte eller for at trøste mig. Har De seet
GU, s. 333 ige, som dog hverken lader sig · spotte eller forandre – er dette ikke det
TTL, s. 426 formaster Du Dig til at ville · spotte en Begeistret! Nei, Døds-Øieblikkets
Papir 320 øse); snart vil den dadle og · spotte en Fritænken, der forarges over Herrens
Papir 320 øse); snart vil den dadle og · spotte en Fritænken, der forarges over Herrens
NB27:37 rmastelige er, vel endog at · spotte en saadan Aand og alligevel at ville være
NB27:37 rmastelige er, vel endog at · spotte en saadan Aand og alligevel at ville være
PF, s. 87 nsker, at disse ikke skulle · spotte En, ikke ved at negte Ønsket, men ved
3T43, s. 66 ter bittert kun formaaede at · spotte et Menneske med den Forestilling, at han
AE, s. 505 sig ved skjult og ironisk at · spotte Gestus og de store Ord, og fremfor Alt
4T44, s. 376 ette er Troen, lader os ikke · spotte Gud og Menneskene og de Forsøgte og
AE, s. 495 r skuffer. Lad os saa hellere · spotte Gud, slet og ret som det er skeet før
NB31:68 behandle ham som gal, eller · spotte ham og naar han er i Nød for det Allernødtørftigste
NB31:68 behandle ham som gal, eller · spotte ham og naar han er i Nød for det Allernødtørftigste
KG, s. 86 de maaskee misforstaae ham og · spotte ham som en Paatrængende. Hvad der i
NB31:119 em, som saaledes fik Lov til at · spotte ham, at de frygteligt bedroge sig selv!
NB31:119 em, som saaledes fik Lov til at · spotte ham, at de frygteligt bedroge sig selv!
NB10:103 han levede, vilde de samme Msk. · spotte ham, dømme ham, at det var Forfængelighed,
NB10:103 han levede, vilde de samme Msk. · spotte ham, dømme ham, at det var Forfængelighed,
KG, s. 82 Fordærvethed triumpherende · spotte ham, haanende og dømmende sige: »
NB31:72 martre og plage ham, at haane og · spotte ham, selv udraaber han Gud har forladt
NB31:72 martre og plage ham, at haane og · spotte ham, selv udraaber han Gud har forladt
NB20:23 e at fritages, da det er at · spotte ham. / Saa forfærdende kunde Χstd.
NB20:23 e at fritages, da det er at · spotte ham. / Saa forfærdende kunde Χstd.
3T43, s. 80 og da bliver hos ham for at · spotte ham. Nei Kjerligheden bliver hos et Menneske;
KG, s. 179 aa smigre Tilhøreren eller · spotte ham. Stundom høres ogsaa christelige
3T44, s. 244 e Mennesket. Man skulde ikke · spotte ham; thi Den, der ikke som ung fandt Mennesket,
2T44, s. 207 pfyldelsen ikke maa komme og · spotte hans trodsige Forstandighed. Saaledes forsøges
LF, s. 32 selv og at bevare sig selv, at · spotte hele Omgivelsens Magt, nei, ikke at spotte,
FB, s. 186 nskaber i hende, haane hende, · spotte hende, gjøre hendes Kjærlighed til
CT, s. 218 dlivet, den lader sig stundom · spotte her i Jordlivet, men tilsidst, tilsidst
EE1, s. 124 sig i Forgrunden og Don Juan · spotte i Baggrunden; thi da forlanges der, at
DD:6.e attet, da det jo her skeer for at · spotte Katholicismen, som en velforskyldt Nemesis.).
DD:6.e attet, da det jo her skeer for at · spotte Katholicismen, som en velforskyldt Nemesis.).
OTA, s. 235 n Fader: saa ville de gjerne · spotte lidt over ham. Ak, i Menneskenes bange
OTA, s. 235 for Gud: saa vil man gjerne · spotte lidt over ham. Man besmykker Spotten og
NB17:37 ke, hun vil have Lov til at · spotte lidt over hendes Sædelighed, som var
NB17:37 ke, hun vil have Lov til at · spotte lidt over hendes Sædelighed, som var
Papir 440 eende til Dødens Aarsag · spotte Lægekunsten. Men gjælder det om nogen
Papir 440 eende til Dødens Aarsag · spotte Lægekunsten. Men gjælder det om nogen
2T44, s. 204 re Menneskene travle til at · spotte Lægen, der ikke kan hjælpe sig selv,
OTA, s. 342 er at bære den tungt, at · spotte Lænken er ogsaa at bære den tungt,
DS, s. 202 at gjøre; som Elementerne · spotte menneskelige Foretagender og gjøre dem
3T44 ningers kolde Urokkelighed til at · spotte Menneskene, brugte mod dem hvad han ikke
BA, s. 399 kræk, men naar den, for at · spotte Menneskene, der indbilde sig at kunne spotte
OTA, s. 426 adanne Ord siges ikke for at · spotte Menneskene, nei, for denne ydmyge Martyr
DS, s. 166 Alvor og Samling, ikke for at · spotte mig hvilket er Adspredelse, hengive Dig
NB2:99 re mig, i Carcasson Mange, som · spotte mig og tale imod mig. / Aug: 47. /
NB2:99 re mig, i Carcasson Mange, som · spotte mig og tale imod mig. / Aug: 47. /
AE, s. 378 lig Mand; thi om Nogen for at · spotte mig vilde kalde mig en Hellig, det er was
TS, s. 55 t kalder Du at læse, vil Du · spotte mig! Nei, snart er jeg, Gud skee Lov, færdig
AE, s. 154 , at Tilværelsen ikke skal · spotte mig, hvis jeg blev saa høilærd, at
SLV, s. 412 e: » Kjære, vil du · spotte mig, ikke engang min Kone tør jeg indestaae
AE, s. 131 , at man ikke yderligere skal · spotte mig, naar det mislykkes. Men det Ethiske
3T44, s. 254 ærde sig i Ligegyldighed, · spotte næsten den svage Mand i deres Hjerte;
NB5:48 ragtede Msker, hvem Alle udlee og · spotte og spytte paa. Jeg haaber og troer, at
NB5:48 ragtede Msker, hvem Alle udlee og · spotte og spytte paa. Jeg haaber og troer, at
EE1, s. 385 Pigens Ungdom og Skjønhed · spotte Ordene. Hvo har Ret: Pigen eller Ordene?
GU, s. 329 vil vort Vel, det er jo som at · spotte os, saaledes at anbringe det Ord »
EE2, s. 33 vidt kan Du vel have Ret i at · spotte over de Mennesker, hvem enhver Nydelse
AA:1 t sig deres Opholdssted for at · spotte over dem, der komme for at besee det. Her
AA:1 t sig deres Opholdssted for at · spotte over dem, der komme for at besee det. Her
BI, s. 326 r den nordiske Kulde; den vil · spotte over den Bornerthed, der ikke kan taale
AE Lad nu Speculationen have Ret i at · spotte over en saadan Tredeling som den, at Mennesket
EE2, s. 175 er ofte nok, man hører Dig · spotte over Folk, at de ikke vide at nyde Livet,
BOA, s. 106 at vinde den fattige Seier at · spotte over hvad enhver Daare kun er altfor tilbøielig
SLV, s. 327 r ved Aandens Magt han vilde · spotte over Naturen, der havde spottet ham, han
SLV, s. 158 sig, saa fik den jo Intet at · spotte over, og vi bleve Alle ligesaa fornemme
BOA, s. 106 r altfor tilbøielig til at · spotte over. Nei Forklaring og Forstaaelse er
EE1, s. 385 nheds korte Varighed. Ordene · spotte Pigens Ungdom og Skjønhed; Pigens Ungdom
NB30:121 ikke at afskaffe den; ei heller · spotte Præsterne over den i deres stille Sind
NB30:121 ikke at afskaffe den; ei heller · spotte Præsterne over den i deres stille Sind
BOA, s. 124 rper i det Forslidte med at · spotte Regjeringerne for deres Titler og Ordener,
NB:64 n paa sin Side: det var jo at · spotte sig selv. Men er saaledes denne Anskuelse
NB:64 n paa sin Side: det var jo at · spotte sig selv. Men er saaledes denne Anskuelse
SFV, s. 92 er Usandheden; det var jo at · spotte sig selv. Men er saaledes denne Anskuelse
BOA, s. 150 nesker ved at faae dem til at · spotte sig, hvilket i Intention kan være lige
NB25:81 std: og ham vil Verden · spotte som En, der gjør sig selv ulykkelig
NB25:81 std: og ham vil Verden · spotte som En, der gjør sig selv ulykkelig
BI, s. 189 i Socrates' Maske har villet · spotte Sophisterne. At dette i ethvert Tilfælde
NB22:109 eligen saa onde, at det at · spotte Ulykken var dem en Lyst. Nei, men især
NB22:109 eligen saa onde, at det at · spotte Ulykken var dem en Lyst. Nei, men især
BI, s. 289 for at spotte dem, men for at · spotte Viismændene. / I alle disse Tilfælde
3T44, s. 255 at Gud ikke lader sig · spotte« ( Gal. VI, 7); hvis Sjel er forberedt ved
EE2, s. 197 / Dog, Aanden lader sig ikke · spotte, den hævner sig paa Dig, den binder Dig
LF, s. 32 Omgivelsens Magt, nei, ikke at · spotte, det gjør Lilien ikke, men at være
BOA, s. 238 , saa lidet som Gud lader sig · spotte, det veed godt med qvalitativ Dialektik,
Papir 531 r af Gud som dog ikke lader sig · spotte, det vilde man vel i Almdl. fremhæve,
Papir 531 r af Gud som dog ikke lader sig · spotte, det vilde man vel i Almdl. fremhæve,
IC, s. 166 , man havde, om end Uret i at · spotte, dog rigtigt forstaaet, at det egentlige
CT, s. 163 , og Evigheden lader sig ikke · spotte, ei heller bedrage!), saa gjælder det
Oi9, s. 374 Nei, han lader sig ikke · spotte, evigt taaler han ikke, hvad han ikke almægtigt
TTL, s. 462 eligen siger han, dog uden at · spotte, med Alvorens Rolighed: » ja, det
GU, s. 332 ales om, at Gud ikke lader sig · spotte, og der da vises hen paa Tider, hvor hans
KG, s. 372 heden. Men Gud lader sig ikke · spotte, og han lader sig heller ikke narre. Han
EE2, s. 197 / Dog, Aanden lader sig ikke · spotte, og Tungsinds Mørke fortætter sig
GU, s. 332 e, der, træt af at lade sig · spotte, reiser sig i sin Magt og knuser de Gjenstridige
BI, s. 185 ge saadanne Skikkelser for at · spotte, saa er det dog ligesaa meget at ansee for
TAF, s. 289 r Retfærdigheden sig ikke · spotte, sandeligen endnu mindre Kjerligheden. Strengere
NB31:119 , at han træt af at lade sig · spotte, siger: vil Ingen af Eder være den Første,
NB31:119 , at han træt af at lade sig · spotte, siger: vil Ingen af Eder være den Første,
KG, s. 14 igen, Evigheden lader sig ikke · spotte, snarere er det den, der end ikke behøver
Papir 306 l en Græker ikke villet · spotte. / Men dersom Du nu saae denne Herlighed,
Papir 306 l en Græker ikke villet · spotte. / Men dersom Du nu saae denne Herlighed,
Oi4 arer ikke vild, Gud lader sig ikke · spotte. / Min Opgaves Vanskelighed / At den officielle
NB11:21 enseende lader Gud sig ikke · spotte. / Og mere, msklig talt, afgjørende,
NB11:21 enseende lader Gud sig ikke · spotte. / Og mere, msklig talt, afgjørende,
EE1, s. 194 a sig selv og lader sig ikke · spotte. Da hun valgte Klostret, da fandt maaskee
OTA, s. 302 e – Gud lader sig ikke · spotte. Derfor er det i Sandhed saaledes, at dersom
IC, s. 168 an ikke ønsket at lade sig · spotte. Og han var ikke i dybere Forstand til Spot,
Oi9, s. 374 ikke vild, Gud lader sig ikke · spotte.« Nei, han lader sig ikke spotte, evigt taaler
2T44, s. 199 en den vil dog ikke lade sig · spotte; den vil ikke staae som en Løgner, og
CT, s. 77 Men Gud lader sig ikke · spotte; hvor har derfor vel Bekymring og Angest,
NB12:179 elvedes Glæde, at Jøderne · spottede Χstus og sagde: han har hjulpet Andre
NB12:179 elvedes Glæde, at Jøderne · spottede Χstus og sagde: han har hjulpet Andre
NB35:34 disse vilde blive ilde lidte og · spottede af de andre Fanger: saaledes med hele denne
NB35:34 disse vilde blive ilde lidte og · spottede af de andre Fanger: saaledes med hele denne
TS, s. 103 rsamlede Kloge og Forstandige · spottede Apostlene, og sagde: de ere berusede af
EE1, s. 61 v opmærksom paa, at Tiden · spottede den og dens classiske Værker. Paa Æsthetikens
Papir 270 uoverstigelige Hindringer · spottede deres ivrigste Bestræbelser, naar uforudselige
Papir 270 uoverstigelige Hindringer · spottede deres ivrigste Bestræbelser, naar uforudselige
CT, s. 193 let sig til hans Uvenner, der · spottede ham, og senere da de saae, hvor farefuldt
NB26:97 s ophøiet, at det er som · spottede han os, hvis vi vilde begynde derpaa, ligesom
NB26:97 s ophøiet, at det er som · spottede han os, hvis vi vilde begynde derpaa, ligesom
EE2, s. 302 eles objectiv, Tilværelsen · spottede igjennem ham sig selv; han foredrog en
OTA, s. 362 Paradiis. Den anden Røver · spottede indtil det Sidste, forhærdede sig endnu
NB4:75 ud, forfærdede, hvinede, · spottede o: s: v: – og saae man sig om, saa
NB4:75 ud, forfærdede, hvinede, · spottede o: s: v: – og saae man sig om, saa
YTS, s. 278 aa hun derind. Pharisæerne · spottede og dømte hende, at hun var en Synderinde.
DS hvad monne dette være? Men Andre · spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin
Papir 306 er forargedes; og Den, som · spottede, glemte ikke saa hurtigen. Thi den Første
Papir 306 er forargedes; og Den, som · spottede, glemte ikke saa hurtigen. Thi den Første
Papir 306 , der saae det, om han end · spottede, men Dens, der slet ikke saae det, eller
Papir 306 , der saae det, om han end · spottede, men Dens, der slet ikke saae det, eller
Papir 306 rte det, ikke som Den, der · spottede, men dog hørte det; men derimod Den,
Papir 306 rte det, ikke som Den, der · spottede, men dog hørte det; men derimod Den,
AE, s. 515 pvakte – siden de blive · spottede, og for saa igjen at have den Fordeel at
TAF, s. 289 rdigheden, hvilken hans Liv · spottede, vederfares Ret og siger: det er selvforskyldt.
GU, s. 333 t for det Gode, saa det er som · spottedes han, han den uendelig Stærke, den evig
KG, s. 285 ngen Forhaanelse, hvor mangen · Spotte-Glose der blev udraabt – og det var den
EE2, s. 302 e, hvad han foredrog, saa var · Spotten aldeles objectiv, Tilværelsen spottede
4T44, s. 362 thi vinder ikke · Spotten altid det Høieste for godt Kjøb!
TSA, s. 68 e været det. Men nu lød · Spotten dobbelt: over Ham, den Korsfæstede,
2T44, s. 193 kke forstyrre med, hvorledes · Spotten eller Klogskaben eller Mismodet vilde advare
4T44, s. 378 bildt sig at være; da kan · Spotten faae Tid til at saare ved at kræve det
IC, s. 64 il ham er Galskab. Og Dig vil · Spotten grusomt falde over; medens den næsten
EE2, s. 302 a. Var han en Hykler, saa var · Spotten hans egen, var han en Tvivler, der selv
Papir 306 istede sig om Din Sjel, da · Spotten hemmeligen lagde Raad op mod Dig, for at
Papir 306 istede sig om Din Sjel, da · Spotten hemmeligen lagde Raad op mod Dig, for at
AE, s. 138 erende Immanents-Theorie. Men · Spotten hævner sig, den er saa langtfra at være
NB31:70 viser, at Du har narret ham, saa · Spotten høirøstet lyder over ham, at han
NB31:70 viser, at Du har narret ham, saa · Spotten høirøstet lyder over ham, at han
NB13:6 frelse sig selv. / Her siger · Spotten igjen noget ganske Andet end den tænker.
NB13:6 frelse sig selv. / Her siger · Spotten igjen noget ganske Andet end den tænker.
OTA, s. 235 r sig, forstyrre Dig gjør · Spotten ikke, dersom Du ellers holder Overbeviisningen
EE2, s. 284 ne Stykker. Et Øieblik har · Spotten isnet ham hans Blod, men han fornemmer
NB:70 at beholde sin Rigdom og faae · Spotten isteden. Nei, men dersom det var en uhyre
NB:70 at beholde sin Rigdom og faae · Spotten isteden. Nei, men dersom det var en uhyre
NB10:109 gt og jordiskt kan see, at · Spotten kan gjøre latterligt, at det skal man
NB10:109 gt og jordiskt kan see, at · Spotten kan gjøre latterligt, at det skal man
BA, s. 440 rieste Udtryk er Spotten. Men · Spotten mangler netop Visheden, derfor spotter
SLV, s. 158 n jo ikke i at forlade Alt ( · Spotten med) for at blive hos hende. Ja dersom
Papir 306 n halve Verden havde reist · Spotten mod ham, den anden lille Halvdeel taget
Papir 306 n halve Verden havde reist · Spotten mod ham, den anden lille Halvdeel taget
KG, s. 286 te i den gloende Ovn. Og dog, · Spotten og Forhaanelsen gjør egentligen ingen
NB23:149 r at forøge den! Ingen, uden · Spotten og Forhaanelsen havt Deeltagelse med hans
NB23:149 r at forøge den! Ingen, uden · Spotten og Forhaanelsen havt Deeltagelse med hans
OTA, s. 235 lidt over ham. Man besmykker · Spotten og siger: et Menneske skal elske Gud. Ja
PS, s. 254 , eller han væbner sig med · Spotten og sigter med Vittighedens Piil endog som
SLV, s. 453 re en Forfører. Iført · Spotten og skuffende ved den er han i sit Inderste
AE, s. 138 Alt i Eet. Den har overvundet · Spotten og Vantroen, ikke ved at frelse det Ethiske
KG, s. 286 set paa« gaaer mellem · Spotten og Ynken, mellem Forhaanen og Veeraaben
Papir 97:2 en deri maae vi da see en Slags · Spotten over det Hele og en Udtalelse i Gjerning
Papir 97:2 en deri maae vi da see en Slags · Spotten over det Hele og en Udtalelse i Gjerning
DS, s. 170 d, ganske ædrue – men · Spotten sagde: » de ere fulde af sød
Papir 306 n atter see Forargelsen og · Spotten staaende ved den trange Indgang, hvilken
Papir 306 n atter see Forargelsen og · Spotten staaende ved den trange Indgang, hvilken
4T44, s. 362 til det Høieste, da giver · Spotten Tegn til Tilbagetoget, og giver Tilbagetoget
OTA, s. 235 older Overbeviisningen fast; · Spotten vil endog tjene Dig til det Gode, ogsaa
Papir 306 maatte jo bestandigen ved · Spotten værge sig mod Det, han kun saaledes
Papir 306 maatte jo bestandigen ved · Spotten værge sig mod Det, han kun saaledes
3T44, s. 278 en stirrer paa sit Tab, hvor · Spotten ængster Andre med sin usle Viisdom,
Papir 306 eller handlende Modstand i · Spotten, da var det jo tvivlsomt, om det virkelig
Papir 306 eller handlende Modstand i · Spotten, da var det jo tvivlsomt, om det virkelig
OTA, s. 235 den – ved Hjælp af · Spotten, der muligen saarer, men netop ved Saaret
Papir 306 ve undgaaet Forargelsen og · Spotten, dersom hiin Herlighed, om hvilken vi tale,
Papir 306 ve undgaaet Forargelsen og · Spotten, dersom hiin Herlighed, om hvilken vi tale,
Papir 306 nde Afveie: Forargelsen og · Spotten, fordi det Vidunderlige, naar det ikke bliver
Papir 306 nde Afveie: Forargelsen og · Spotten, fordi det Vidunderlige, naar det ikke bliver
AE, s. 517 e sig over Indvendingen eller · Spotten, han vil længe førend det hænder
TTL, s. 403 nde, og vil trøste sig ved · Spotten, medens denne saarer Andre, som var al Spot
Papir 306 e ligget; Intet fornam til · Spotten, om det saa først var i det Øieblik,
Papir 306 e ligget; Intet fornam til · Spotten, om det saa først var i det Øieblik,
NB13:6 es kan man ogsaa lære Noget af · Spotten. / / No 2. / Mtth 27, 40: » er Du
NB13:6 es kan man ogsaa lære Noget af · Spotten. / / No 2. / Mtth 27, 40: » er Du
BA, s. 440 syneladende frieste Udtryk er · Spotten. Men Spotten mangler netop Visheden, derfor
Papir 306 t fristede Forargelsen som · Spotten. Saa hørte jo dog Den bedre efter, der
Papir 306 t fristede Forargelsen som · Spotten. Saa hørte jo dog Den bedre efter, der
Papir 306 s at hævde sig selv ved · Spotten. Thi dersom han æsker Tegnet, men det
Papir 306 s at hævde sig selv ved · Spotten. Thi dersom han æsker Tegnet, men det
IC, s. 28 sig) gjorde til en Skive for · Spotten; alle I Forfordeelte, og Forurettede, og
NB14:139 at forlades af Gud, saa jubler · Spotten; den tilbeder Nemesis i hvad ham hænder.
NB14:139 at forlades af Gud, saa jubler · Spotten; den tilbeder Nemesis i hvad ham hænder.
CT, s. 296 skal hilses som Konge, men af · Spotten; Han skal virkeligen bære Purpuret, men
EOT, s. 268 ner under Skammen, ikke flyer · Spotten; men hun, der har disse Kræfter, hun
Papir 340:15 e Ord nu kommer igjen i · Spotten; see hvor forladt, han som kalder sig en
Papir 340:15 e Ord nu kommer igjen i · Spotten; see hvor forladt, han som kalder sig en
Papir 306 frister Forargelsen eller · Spotten? Da var Du jo, skjøndt seende, dog som
Papir 306 frister Forargelsen eller · Spotten? Da var Du jo, skjøndt seende, dog som
CT, s. 22 enfor at undervise), eller til · spottende at dømme den saakaldte Christne, der
SFV, s. 95 , og saa ved at faae dem til · spottende at forekaste En atter og atter og ideligt
4T44, s. 353 se paa den Udmærkede, der · spottende betyder ham, at han dog er et Menneske
IC . v. forudsagde. Og som det senere · spottende blev sagt i et Øieblik, der syntes at
NB13:6 bruges adskillige af de Ord, som · spottende bleve sagte om ham, da han var korsfæstet,
NB13:6 bruges adskillige af de Ord, som · spottende bleve sagte om ham, da han var korsfæstet,
Not3:18 isk Overlegenhed og fornemt · spottende Blik saa ned paa Almuen ( Borgerne i Goethes
Not3:18 isk Overlegenhed og fornemt · spottende Blik saa ned paa Almuen ( Borgerne i Goethes
KG, s. 286 rhed i Sjelen opdage hvert et · spottende Blik, hun vilde med knuset Hjerte høre
EE:28 en medlidende Genius eller en · spottende Dæmon – ? / » Daß wenn
EE:28 en medlidende Genius eller en · spottende Dæmon – ? / » Daß wenn
EE2, s. 200 nskabernes Malstrøm, ingen · spottende Dæmon, der tilraaber den Skibbrudne
TS, s. 59 uden at tillade mig et eneste · spottende eller nedsættende Ord om denne Bog:
KG, s. 38 erlighed, eller han vender sig · spottende imod den, medens han for evig tilhører
TTL, s. 417 en Gjenlyd af Verdens Dom der · spottende indhenter Dig, som gik Du ad denne Stilhedens
Not3:18 s dristige, enhver Hindring · spottende Kjækhed, i Kampen med hans vilde Element;
Not3:18 s dristige, enhver Hindring · spottende Kjækhed, i Kampen med hans vilde Element;
Papir 102:1 f misforstaaende Venner, af en · spottende Kone, lider han. Derfor bliver Konens Situation
Papir 102:1 f misforstaaende Venner, af en · spottende Kone, lider han. Derfor bliver Konens Situation
CT, s. 270 este Visse, at den spottende, · spottende mig og al Jordlivets Uvished, der i ethvert
KG, s. 242 et, tillige koldt og stolt og · spottende nyder den Selvtilfredshed ikke at elske
SLV, s. 453 m, thi han vilde vel paa sin · spottende og udtværede Viis, der skal være
DS, s. 156 s Voven som berusede, sige det · spottende om dem, advare Andre mod at lade sig forlede
NB25:85 hørte. Mængden staaer · spottende om Korset, Alle spotte – og de tale
NB25:85 hørte. Mængden staaer · spottende om Korset, Alle spotte – og de tale
Not3:17 igjenem, der viser sig som · spottende over de enkelte Individer ell. større
Not3:17 igjenem, der viser sig som · spottende over de enkelte Individer ell. større
SLV, s. 90 ed al Vittighed, spids deres · spottende Pile til med den Braad, som et tvetydigt
SLV, s. 240 ænket Mand, hvem en Anden · spottende sagde om: han har ikke opfundet Krudtet,
OTA, s. 352 vedet, og indbildsk Kløgt · spottende sagde: den Daare, og Medlidenheden ynkende
IC, s. 166 ..« har man vel ogsaa · spottende sagt: ja, – naar, det er, man havde,
IC, s. 188 vilde den i dette Øieblik · spottende sige om denne Yngling: see saa, nu er han
NB:73 rlighed. – Lad os kun · spottende sige til en hysterisk Sentimentalitet:
NB:73 rlighed. – Lad os kun · spottende sige til en hysterisk Sentimentalitet:
EE1, s. 32 , udholdende som en Naturlyd, · spottende som et riimfrostigt Vindpust, ondskabsfuldt
NB20:56 Kjødet mig noget Andet. · Spottende straffer den mig og siger: spar Din Uleilighed,
NB20:56 Kjødet mig noget Andet. · Spottende straffer den mig og siger: spar Din Uleilighed,
NB31:108 hvad saa Mskene igjen · spottende tage sig til Indtægt. Men troe det dog,
NB31:108 hvad saa Mskene igjen · spottende tage sig til Indtægt. Men troe det dog,
2T44, s. 193 . Eller siger Taalmodigheden · spottende til et Menneske, at Ingen formaaer at lægge
OTA, s. 233 medens Mængden ligesom · spottende tilraaber Gud: » ja see om Du kan
AE, s. 414 og den Formastelige, der stod · spottende udenfor, ved at høre med Forfærdelse
NB26:97 naar en meget stærk Mand · spottende vilde sige til et Barn: løft den Byrde,
NB26:97 naar en meget stærk Mand · spottende vilde sige til et Barn: løft den Byrde,
2T44, s. 216 delsen kommer, den er aldrig · spottende, aldrig svigefuld; thi det Gode spotter
TTL, s. 460 eemodig, nu uforfærdet, nu · spottende, nu knyttende Døden til det lykkeligste
TTL, s. 403 Fortvivlelse og gjentager det · spottende, og vil trøste sig ved Spotten, medens
CT, s. 270 n er det eneste Visse, at den · spottende, spottende mig og al Jordlivets Uvished,
EE1, s. 396 , saa taxerende, og saa lidt · spottende. Ja min kjære Pige Din Stilling er ingenlunde
Papir 306 er gjennem Forargelsens og · Spottens Anfægtelser hørte efter til at høre
Papir 306 er gjennem Forargelsens og · Spottens Anfægtelser hørte efter til at høre
KG, s. 15 jerligheden paa Frugterne: paa · Spottens Bitterhed, paa Forstandighedens Skarphed,
NB12:185 r af at udsætte sig for · Spottens Fare: saa griner Alle, » han er
NB12:185 r af at udsætte sig for · Spottens Fare: saa griner Alle, » han er
Papir 340:15 e hjelpe Andre; hvilken · Spottens Gjenstand, naar selv Den, der vil frelse
Papir 340:15 e hjelpe Andre; hvilken · Spottens Gjenstand, naar selv Den, der vil frelse
YTS, s. 274 at martre just en Qvinde som · Spottens Grusomhed, der ventede hende i Pharisæerens
3T43, s. 70 forstaaer ikke Vredens eller · Spottens lange Tale, fordi han venter endnu eet
Papir 306 mødt Forargelsens eller · Spottens Misforstand. Men denne Umulighed beviser
Papir 306 mødt Forargelsens eller · Spottens Misforstand. Men denne Umulighed beviser
Papir 306 tale. Thi Forargelsens og · Spottens Mulighed beviser vel ikke Viisdommen, men
Papir 306 tale. Thi Forargelsens og · Spottens Mulighed beviser vel ikke Viisdommen, men
Papir 306 da havde jo Forargelsen og · Spottens Mulighed netop udtømt den menneskelige
Papir 306 da havde jo Forargelsen og · Spottens Mulighed netop udtømt den menneskelige
PS, s. 304 ingrende Latter, ligesom hine · Spottens Natur-Toner paa Ceylon; thi Troen, der
NB:202 digheden og Hjertesløsheden og · Spottens og Vittighedens Incognito skjulte en Begeistring
NB:202 digheden og Hjertesløsheden og · Spottens og Vittighedens Incognito skjulte en Begeistring
NB14:139 dte og Elendigste. Da lyder saa · Spottens Ord: » Han holdt sig til Gud –
NB14:139 dte og Elendigste. Da lyder saa · Spottens Ord: » Han holdt sig til Gud –
SFV de Livsnydelses glade Budskab, og · Spottens Overmod. Jeg taber det Interessante, at
EE1, s. 179 vover det Yderste, den jager · Spottens Sporer i hendes Side for at jage hende
Oi2, s. 149 ogisk Tilstand, ved Ironiens, · Spottens, Sarcasmens Bremsestik pirre dem op o. s.