S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Brev 272 at De boer flere Mile fra · Byen – jeg opgiver Haabet om en virkelig
CT, s. 220 brydelse at fortælle det i · Byen – og min Salighed er endnu ikke afgjort.
NB10:134 erordl. udbredt Kjendskab her i · Byen – uden at han i sin Tid var af den
NB:41 ee dog de fleste Msker ogsaa her i · Byen ( ligesom en Nordamerikaner fortæller
GU ard / / forhen Hosekræmmer her i · Byen / / / / / helliget / I Aug. 1855 /
3T43, s. 61 forhen Hosekræmmer her i · Byen / min Fader / / helliges disse Taler. /
2T43, s. 11 forhen Hosekræmmer her i · Byen / min Fader / helliges disse Taler. /
4T43, s. 111 forhen Hosekræmmer her i · Byen / min Fader / helliges disse Taler. /
3T44, s. 229 forhen Hosekræmmer her i · Byen / min Fader / helliges disse Taler. /
4T44, s. 287 forhen Hosekræmmer her i · Byen / min Fader / helliges disse Taler. /
AA:12 ellers sjelden. Vi have her i · Byen 3 værdige Repræsentanter: en Ørsted,
Brev 54 s om U., at han blev sendt i · Byen af hans Madmoder for at kjøbe en Pægel
OiA, s. 7 elspegel, at han blev sendt i · Byen af sin Madmoder for at hente for 4 ß
NB17:60 de Alt for at fortælle i · Byen at Jfr. H. sminker sig. Nei, ingenlunde.
EE1, s. 12 jeg hos en Marchandiser her i · Byen bemærkede en Secretair, der strax første
YDR, s. 112 ion, i hvilken Anledning hele · Byen bliver illumineret. / Christendom er Inderlighed,
EE1, s. 385 in Cordelia! / Etsteds her i · Byen boer en lille Familie, bestaaende af en
NB13:52 jelden Bog, maaskee er jeg her i · Byen den eneste, der eier den: vor Herres Jesu
Brev 267 – men kjørt April til · Byen efter mine Tilhørere, der endnu behage
BI, s. 290 rlighedshistorie umulig, hvor · Byen eller Omegnen som oftest allerede mange
CT, s. 226 med Den; hvor Du skal boe, i · Byen eller paa Landet o. s. v., o. s. v.: alle
Brev 217 Høistærede! / Er De her i · Byen eller tager De paa Landet? Det kunde være,
G, s. 20 eg besørge. Jeg udseer her i · Byen en Pige, med hvem jeg skal træffe Aftale.
EE2, s. 322 er Jerusalem. Og dog stod jo · Byen endnu i sin Herlighed, og Templet kneisede
SD, s. 171 Han Selv«; i · Byen er han blandt Honoratiores; hans Optræden
FEE, s. 49 Mening, at ingen Mand herfra · Byen er i Stand til at skrive en saadan Bog.
Brev 5 a Landet, thi blot at være her i · Byen er mig ubehageligt. / ( Mohr er den største
Brev 291 a mig, naar jeg kommer til · Byen forstaaer sig af sig selv, De vil maaskee
NB9:17 e Personligheder; og det vil hele · Byen give Præsten Ret i, den samme By der
NB17:60 Piat om ham, ved at høre · Byen gjenlyde hele Dagen af alt det Piat, sætter
JC, s. 17 hed end jeg. / Indledning. / I · Byen H..... levede for nogle Aar siden en ung
BOA, s. 96 Ordsproget siger, at vide at · Byen hedder Snerpe, men ikke vide, hvor Byen
Brev 268 te Folkeforsamlinger her i · Byen holdes i et Hippodrom. Den, der forstaaer
NB17:60 kriv nu om ham, sæt hele · Byen i Bevægelse, fæst hele Befolkningens
Brev 279 haaber at træffe Dem i · Byen i det Allerseneste om 14 Dage. –
Brev 262 r De saa engang kommer til · Byen igjen, naar min Tid begynder med Efteraarets
Brev 45 or Spang! / Endnu har formodenlig · Byen ikke givet Dem Leilighed til at glemme
NB14:137 allerede Borgerclassen i · Byen kan man egl. ikke omgaaes, da Sligt for
Oi10, s. 415 rt Penge-Papir. Dog Ingen i · Byen kjender det Papir, saa det for dem er =
Papir 307 ing noget ufrugtbar. Her i · Byen lader den sig ikke skrive, saa maa jeg
JJ:465 rig. / Forunderligt! Der uden for · Byen ligger de Dødes Have – et lille
Papir 147.1 og fiernt fra en anden Kant af · Byen lød en Reiemands Stemme. / Det er aabenbart,
JJ:402 l følgende Linie – som i · Byen M.... vakte almindelig Forundring. /
CT, s. 51 sige ham, at hvis han vil til · Byen maa han vende sig om; thi han gaaer ad
LA, s. 28 il Tydskland forlader hun ene · Byen med den Spæde, og tager ud paa Landet
TSA, s. 109 som Den, der bliver sendt i · Byen med et Brev, har med Brevets Indhold at
NB35:4 kelig ogsaa førte Vand nok til · Byen men Rendesteens-Vand o: D: / Dog dette
Brev 45 Kierkegaard, om end den Person i · Byen møder Dem saa forandret, saa ukjendelig,
Brev 3 aade Søster og Broder her i · Byen og desuden, hiemkomende fra en udenlandsk
AA:1 profaneres. Man gaaer udenfor · Byen og kommer til den Mark, hvorpaa Helene-Grav
Brev 56 n stor Sø, som ligger bag · Byen og over hvilken jeg har Udsigt fra flere
NB25:109 gik som sædvanligt til · Byen om Morgenen for at tale med Lægen, da
SLV, s. 128 gstrav fra den anden Ende af · Byen op til Retten for at afsige Domme, Klokken
Brev 45 I fjorten Dage fristede jeg · Byen paa alle Maader; ikke en Sjæl vovede
Brev 176 om jeg nu havde været i · Byen paa den Dag, saa havde jeg formodentlig
PS, s. 295 elkerne begyndte at raadne og · Byen sank? Men Conseqventser, der ere byggede
Brev 201 at tilfredsstille Dig. / I · Byen seer man – ligesom i ægyptiske
KG, s. 377 uvidende betræffende hvad · Byen siger om ham, det er maaske godt, maaskee
KG, s. 377 t ogsaa være Usandhed hvad · Byen siger om ham: o, men hvad hjælper det
PH, s. 55 lig nok i et andet Qvarteer af · Byen skal det ikke saaledes være Tilfældet.
BI, s. 290 , naar han ikke ønsker, at · Byen skal paatage sig det hæderlige Hverv
Not6:22 Det Eneste, der manglede, var at · Byen skulde have haft en officiel Avis, hvori
NB:211 omme. Den Dag da Pøbelen her i · Byen slaaer mig i Hatten ( og den Dag er maaskee
Brev 81 forholder nu dette sig. Lad · Byen snakke. Lad Svoger Christian og andre Peernittengryn
Papir 1:1 eltede og kom saaledes ind i · Byen snavset. Derpaa fulgte Hertug Barnim af
BOA, s. 96 r Snerpe, men ikke vide, hvor · Byen snerper hen. Istedenfor som Enkelt, Hver
NB33:37 enkelt Msk, en Mand her fra · Byen som Enkelt – og nu dette uhyre: en
EE1, s. 51 n er saa varm, og dog er hele · Byen som uddød. – Da mindes jeg min
NB2:259 var bleven en Fimsen i hele · Byen som var der rigtigt noget paa Færde;
Brev 81 neppe udholde, siger Du, at · Byen taler saaledes. Mig er det ubeskriveligt
NB20:163 n fører hun ham udenfor · Byen til en afsides Grotte, og siger: her kan
NB24:41 en ham til et Sted uden for · Byen til en Hule og sagde: her kan Ingen, Ingen
Brev 43 ar, medens jeg opholdt mig i · Byen vant til at nyde en vis Opmærksomhed
CC:12 r forløser sit Quarteer af · Byen ved at sælge sine Vahrer en Skilling
SLV, s. 293 er jeg lige aarvaagen. Her i · Byen vise Nattevægterne, at de ere paa Post
BMT, s. 220 med enkelte Præster her i · Byen) vælge, i en Kirke at sige Et og Andet:
CT, s. 51 ad den Vei, som fører til · Byen, ad den Vei gaaer han – bort fra Byen.
EE1, s. 20 vare til, at de levede her i · Byen, at de kom til at gjøre det uventede
Not15:4 n Historie, som fortaltes i · Byen, at jeg skulde have sagt til Familien, idet
Brev 40 r at aflægge et Besøg i · Byen, bliver der saa et Brev til i mit Hjem.
AE, s. 178 fald?): naar Du nu kommer til · Byen, bliver Du kjendt, og man vil formodentlig
Brev 15 dende om, hvad der foregaaer her i · Byen, Conventets yderligere Tilbageskridt, Biskoppens
AA:1 Naar man nu kommer ind i · Byen, da bliver man høist ubehagelig stemt
NB2:256 er Midnat; Søvnen hviler over · Byen, den folkerige Stad er som uddød, Alt
Brev 269 n Tid, da De vender tilbage til · Byen, den Tid, hvor jeg vil have den Glæde
G, s. 29 elskede sig i et lille Parti af · Byen, der var ham et uudtømmeligt Stof til
Papir 460 rer denne Lyden over hele · Byen, det er som skulde det aldrig faae Ende,
BOA, s. 134 tion med at gaae Ærender i · Byen, eller som en væver Urtekræmmer paa
Brev 56 ke behageligt i en Udkant af · Byen, ene i et stort Huus med en lille Have,
SD, s. 198 de blive til Latter for hele · Byen, han aftegnet i Bladet, Historien om hans
AE, s. 427 tor Bygning opføre udenfor · Byen, han leder atter Talen hen paa et Menneskes
Brev 295 der mig ret til at komme til · Byen, hvor jeg da kan see Dem igjen, og høre
OTA, s. 236 orfærdeligt skete, sæt · Byen, i hvilken Du lever, pludseligen forgik,
EE1, s. 237 der paa Egnen, er kommen til · Byen, ikke til Hovedstaden, men til den lille
Brev 6 et ved, saa snart Du komer til · Byen, kun at vore Begreber om denne Sag ere og
EE1, s. 318 rer hun slet ikke til her i · Byen, maaskee er hun fra Landet, maaskee, maaskee,
CT, s. 176 nbo eller en anden Mand her i · Byen, men at det er » Dig«, der
CT, s. 51 n ganske rigtigt fører til · Byen, men glemme at sige ham, at hvis han vil
Papir 275:2 pel synes at kalde Folk ind i · Byen, nei det er en Velsignelse jeg tager med
AE, s. 25 Climacus, barnefødt her af · Byen, nu tredive Aar gammel, et slet og ret Menneske
LA at den franske Legation ankom til · Byen, og at disse Afsendinge tillige med andre
AA:10 id, var der almindelig Sorg i · Byen, og de ilede hyppigt op til Gilbjerget for
Brev 292 ei, men naar De kommer til · Byen, og der bliver Leilighed til Samtale skal
EE1, s. 323 un maa dog høre til her i · Byen, og det er mig i dette Øieblik nok. Denne
DS, s. 253 øder en Mand paa Veien til · Byen, og ikke lægger Mærke til, om han
NB7:7 . / Endeligen er han da kommet til · Byen, og jeg har talt med ham og forvisset mig
EE1, s. 235 aatte hun være kommen til · Byen, og jeg vidste det ikke, og nu her i Theatret.
AE, s. 500 ere som Folk er fleest her i · Byen, og ligne hinanden som Tinsoldater i Æsken,
NB17:27 den berømte N. N. lever her i · Byen, og nu øses der Lovtaler ud for at sikkre
Brev 45 rde? Jeg er jo ikke mere i · Byen, og om jeg var der, saa vilde jo Sibbern
JJ:139 beskrive de enkelte Qvarterer af · Byen, over hvilke der saa at sige er udbredt
NB31:85 saa participerer strax Familien, · Byen, Provindsen, Landet i hans Berømthed!
NB31:85 edom, hvor omvendt Familien, saa · Byen, saa Provindsen, saa Landet deeltager (
AE, note r arbeider for at forskjønne · Byen, saa synes en moderne Pastoral-Viisdom at
Brev 62 imorgen! Naar De kommer til · Byen, seer jeg Dem formodentlig ogsaa hjemme
BA, s. 456 af Dug, at han engang kom til · Byen, smagte Viin, og da forfaldt til Drik. Man
Brev 9 ed der var en Mag: Adler her i · Byen, som blev Præst paa Bornholm, en ivrig
NB25:109 at gaae denne min Vei til · Byen, som jeg ikke godt kan forandre. Her har
KKS, s. 103 veed jo, hun maa blive her i · Byen, thi i Danmark er der kun een By og eet
Brev 115 møde Dig, naar jeg gik ud af · Byen, ud af Landeveien; som det da ogsaa er Længsel
Brev 294 etræffende Deres Ankomst til · Byen, veed jeg altsaa, at De endnu er paa Landet.
SD, s. 241 hele Faktum, at Kongen var i · Byen, vilde spille Privatmanden, der i saa Henseende
Brev 201 e flade Marker, der omgive · Byen. – / Nu farvel for denne Gang; Gid
CT, s. 51 ei gaaer han – bort fra · Byen. / Dog den ringe Christen gaaer ikke i denne
Papir 1:1 :a. 2 Mile før de kom til · Byen. / pag. 257. d. 16 April ankom han til Worms.
AA:1.1 for hvem en Bøsse er fremsat i · Byen. / Saaledes interesserer det ogsaa at læse
DS, s. 253 l, om han gaaer til eller fra · Byen. / Ved at opfatte Christendommen som Lære
EE2, s. 75 , der netop dengang var her i · Byen. Efter hans Anviisning fandt jeg nu Hovedstederne
Papir 97:4 son, at nu vil han forlade · Byen. Eller naar en saadan Karl svarer en Politiebetjent
SFV, s. 40 det meest besøgte Sted i · Byen. Enhver, der verdsligt sparer paa sin Anseelse,
G, s. 29 n være af Mærkeligheder i · Byen. Er man en Reisende ex professo, et Iilbud,
EE1, s. 355 e, at jeg hørte til her i · Byen. Hun gik alene. Jeg smuttede hende forbi,
Brev 49 t vender mig om og gaaer til · Byen. Igaaraftes indtraadte ganske rigtigt det
NB24:84 ikke Noget, men af Mskene i · Byen. Jeg vil nu ikke spørge: men lærte
EE2, s. 296 ar i een af vore Kirker her i · Byen. Kirken selv tiltalte mig meget, den Geistlige,
NB5:15 ham og jog ham som en Hund ud af · Byen. Lad os nu tænke det Øieblik, da han
NB25:109 , ad hvilken jeg gaaer til · Byen. Maaskee er det Tilfælde, maaskee. Jeg
Brev 290 ig vel vide, naar De kommer til · Byen. Og da jeg af Deres Billet ikke kan see,
CT, s. 211 Liv om, at der er Sikkerhed i · Byen: den offentlige Sikkerhed er betrygget,
Brev 266 lade den gaae Ærender i · Byen: gid De da ikke for meget maa fortryde Besværlighederne,
Brev 38 eden. / Da kom min Broder til · Byen; det kom i mig til et Brud, et Gjennembrud:
Brev 217 ed Dem. Er De til den Tid her i · Byen? De skal i saa Fald nok faae nærmere
PS, s. 304 triumpherende hjem igjen til · Byens Caserne – selv om intet Menneske
FB, s. 195 selv, hvad Baggesen siger om · Byens Digter Kildevalle: blir han udødelig,
NB4:18 d et Stykke, og nøies med · Byens Dom saa er han agtet, elsket, afholdt.
Brev 84 e, og Du seer ogsaa at jeg i · Byens eenstemmige Dom har et Beviis for, at jeg
Brev 115 aa Boller og saa Enkelte af · Byens Folk. Skriftetalerne gjør dybeste Indtryk
NB13:33 ine Fordringer i Landets og · Byens formentlige Christelighed. / Lige for Næsen
Brev 56 holdt for noget siden her i · Byens Klub et Foredrag over det danske Ordsprog:
Papir 270 de folkerige Stæder, i · Byens Larm, han vidnede i Fængslets stille
EE2, s. 80 Hendes Barn blev sygt. En af · Byens Læger blev kaldet. Han negtede paa Grund
Brev 201 d spadserede jeg omkring i · Byens nærmeste Omegn, og glædede mig ved
NB17:60 ndringen. Ny Artikler. Hele · Byens Opmærksomhed fæstes igjen med fornyet
AE, s. 431 alske Penge, eller at maaskee · Byens Porte vare spærrede og Toldboden ligesaa,
BI, note ynes at være kommen udenfor · Byens Porte, svarer Socrates: ξυγγίγνωσϰέ
Oi10, s. 393 han føler Trangen, en af · Byens Præster at indrømme ham sin Prædikestol:
Papir 590 Forskjellen er kun den, at · Byens Snak repræsenteres af Barberer, Kræmmersvende
AA:12.1 de søge at ryste · Byens spidsborgerlige Støv af dem, flye dem
KG, s. 377 , naar han Dag og Nat lever i · Byens Tummel; og hvo troer paa, at der er en
EE1, s. 106 oms Elskov, saa skjøn, at · Byens unge Piger gave Meget for at turde liste
BI, s. 290 en Forbindelse indgaaet uden · Byens Vidende næsten ansees for ugyldig eller
NB2:66 aalestok med andre større · Byer – fordi den er den eneste i et Land,
Brev 201 Condoren i sydamericanske · Byer – Kragerne paatage sig Omsorgen for
SLV, s. 441 en om, hvor let man i mindre · Byer bliver Menneskefjende eller vel endog en
NB26:93 lt nogen Lyst til at see andre · Byer eller lære deres Love at kjende, i den
NB2:66 ndighed – thi de andre · Byer faae det jo dog at vide. Men i Kiøbhv.
OTA, s. 236 pludseligen forgik, som hine · Byer i det fjerne Syden, og Alt blev sat i Bero,
SLV, s. 87 at han saae mange Menneskers · Byer og lærte deres Sind at kjende, men Spørgsmaalet
2T44, s. 187 ke gaaer fra Huus til Huus i · Byer og Riger, men der er Sundhed og Velsignelse;
EE:64 Vederstyggelighed, af afbrændte · Byer og skuffede Forhaabningers rygende Tomter,
SLV, note om det Farlige i at boe i smaa · Byer og vedbliver nu: große Verbrechen geschehen
AE, s. 256 forskjellige Stadier ikke som · Byer paa en Reise, i Forhold til hvilke det
SLV, s. 351 Gudsfrygt end i de larmende · Byer, at Sømanden har mere Gudsfrygt end Indvaaneren
AA:1 an nærmer sig til større · Byer, hvor den hele Masse af Bygninger imponerer
GG:2 hvor Christus især udhæver de · Byer, i hvilke de fleste Mirakler vare skete,
Brev 201 i ægyptiske og syriske · Byer: – Aadselgribbene, eller Condoren
NB25:59 Jorden aabner sig og sluger hele · Byer: siig det saa, ikke en Spurv falder til
3T43, s. 76 nders Mangfoldighed, beviser · Byernes Undergang det Modsatte, eller beviser den
NB12:141 ivilisationens Stigen, de store · Byers Opkomst, Centralisationerne og hvad der
Not8:8 nige sig omkring i en velbekjendt · Byes Kringelkroge, hvor man altid veed en Udvei.
AE, s. 390 et godt Hoved, ved at være · Byesbarn med en stor Mand, eller i Svogerskab med
Not6:22 kkelige), sad den der dog endnu. · Byfogden var i egen høie Person tilstede og anstillede
SLV, s. 226 det var hende, hvis Mand var · Byfoged i Skanderborg, og som senere blev forflyttet
PCS, s. 133 an noget a la en Birkedommer, · Byfoged, Branddirecteur, Veiinspekteur o: s: v:,
Oi10, s. 417 give Afkald paa de 300 Tdr · Byg – thi det var jo ikke for hans egen
Oi10, s. 417 resolverede, at de 600 Tdr. · Byg bevilgedes, men saaledes at de 300 stadigt
Oi10, s. 416 drager paa at faae 600 Tdr. · Byg istedetfor 300, saa er det maaskee mig,
SLV, s. 218 Overflod og lykkelige Tider, · byg Laderne større og giv Overflod større
HH:13 og Mund / hvorpaa man nu kan · bygge / hver Hjert er Garn / hver Eed er Skarn
AE, s. 94 nemlig fordi man paa dem vil · bygge Antagelsen af en Lære, der betinger
NB31:21 om det ikke var rigtigst at · bygge Broer over Løbegravene – for at
AA:12.10 tragteren maatte forstumme ved, · bygge de nu en Bro under Themsen ( Nytte og Fordeel).
HCD, s. 181 re gjennemskuede, just det at · bygge de Retfærdiges Grave og sige dersom
HCD, s. 181 forgjeves mene I just ved at · bygge de Retfærdiges Grave, at vise, hvor
AE, s. 57 deres evige Salighed troende · bygge den paa deres troende Forhold til den;
AE, s. 53 blive tankeløse – og · bygge deres evige Salighed derpaa og saa derpaa
HCD, s. 178 ernes Blod – vi, som jo · bygge deres Grave og pryde deres Gravsteder.
NB25:64 re og prise dem, » · bygge deres Grave«, spise en bestemt
HCD, s. 177 thi de sloge dem ihjel, og I · bygge deres Grave. / / Men hvad er nu »
HCD, s. 181 thi de sloge dem ihjel og I · bygge deres Grave.« Forgjeves gjøre
HCD, s. 179 ædre sloge dem ihjel, og I · bygge deres Grave: saaledes vidne I med Eders
EE2, s. 178 ikke saaledes som deres, der · bygge deres Liv paa det i sig selv Mangfoldige.
EE2, s. 178 t dreier sig. Det, hvorpaa de · bygge deres Liv, er i sig noget Enkelt, og derfor
EE2, s. 306 ler: Trofasthed, Du kan trygt · bygge derpaa. / I den senere Tid har jeg ofte
AE, s. 33 aa slutter den: ergo kan Du nu · bygge din evige Salighed paa disse Skrifter.
NB13:13 Χstheden rigtigst i at · bygge en Deel Bedehuse op, hvilket i Forhold
AE mulernes« Problem: kan man · bygge en evig Salighed paa en historisk Viden.
PS, s. 213 re mere end historisk; kan man · bygge en evig Salighed paa en historisk Viden?
AE, s. 24 re mere end historisk; kan man · bygge en evig Salighed paa en historisk Viden?
AE, s. 14 en historisk Efterretning vil · bygge en evig Salighed, er et Spring. p. 92.
AE, s. 36 n ogsaa for Lidt til derpaa at · bygge en evig Salighed. / Saa antager jeg det
AE, s. 94 Salighed, altsaa paa dem vil · bygge en evig Salighed. L. er villig til, ligesom
AE paa en historisk Efterretning vil · bygge en evig Sandhed, er et Spring. / Jeg skal
AE, s. 425 formaaer, Du formaaer ikke at · bygge et Pallads med fire Fløie og Marmorgulve.
EE1, s. 276 sig fattede de den Tanke at · bygge et Taarn, der var saa langt, at det ragede
KG, s. 214 m Dybde; thi at opbygge er at · bygge fra Grunden af. Derfor siger Skriften ogsaa
KG, s. 214 især til at ligge paa: at · bygge fra Grunden af. Vel kalde vi ikke det at
Oi8, s. 350 bag efter, al Stadsen med at · bygge hans Grav o. s. v. o. s. v. o. s. v. o.
EE2, s. 284 egne Følelser, letsindigt · bygge hele sin Fremtid paa sin egen Letsindighed,
AE, s. 562 m han vil, det være til at · bygge Huse, kjøbe Heste, gaae paa Comedie,
Brev 27 gjøre store Forretninger, · bygge Huse, skrive store Bøger og Gud veed
KG, s. 214 af. Vel kalde vi ikke det at · bygge i Grunden at opbygge, vi sige ikke at opbygge
OTA, s. 399 idende har Kræfter til at · bygge i Grunden, og hvor dybt. Altsaa han gjør
KG, s. 214 kommer det især an paa at · bygge i Grunden. Det er priseligt, at en Mand,
Brev 267 eborgens stolte Mure, / Og · bygge i Hast og kitte med Blod / En Modens Fjællebod
KG, s. 214 old er umuligt, thi det er at · bygge i Luften. Derfor siger man sprogligt rigtigt
HCD, s. 178 at give af vore Penge for at · bygge Kirker o. D., ikke knibe paa Præsten,
NB32:63 saadanne Handlinger som at · bygge Kirker og indbinde Bibler i Fløiel bukke
JJ:322 t ligesom i Middelalderen at · bygge Kirker og Klostere. / Definition paa Ironi.
NB32:132 ne Gud mere og mere ved at · bygge Kirker og Pragtbygninger, ved et Uhyre
KG, s. 218 pbygger. Det at opbygge er at · bygge Kjerlighed op, og det er Kjerlighed, der
KG, s. 220 det lykkedes den Kjerlige at · bygge Kjerligheden op i et andet Menneske, naar
KG, s. 221 age Splinten bort, for ret at · bygge Kjerligheden op. Men Kjerlighed opbygger.
KG, s. 215 iger man sprogligt rigtigt at · bygge Luftcasteller, man siger ikke at opbygge
NB27:51.a ndbinde Bibelen i Fløiel og · bygge Marmor Templer hvor Alt er af Guld. /
OTA, s. 298 flagre omkring, saaledes at · bygge med den Elskede: saaledes at leve –
Papir 9:1 thi ellers komme vi jo til at · bygge med fremedartig Materiale? / Jeg kan ikke
AE, s. 33 t jeg nu paa dette Skrift skal · bygge min evige Salighed; thi i Forhold til min
Papir 4:1 anden og paa Klippen vil jeg · bygge min Kirke; saa at Klippen var Chr:. –
Not13:51 derfor kan jeg umulig · bygge min Salighed derpaa. / Hvad ligger der
3T44, s. 267 paa sin Ret. Og ikke vil jeg · bygge min Salighed paa nogen Gjerning, ikke paa
4T43, s. 125 ndt, at et Menneske ikke kan · bygge og boe andetsteds og have sin Sjel frelst!
Papir 254 som lod Folk istedetfor at · bygge og boe blandt Mennesker søge Omgang
LF, s. 47 : » ja, hvo der kunde · bygge og boe hos Fuglen, lønligt i Skovens
OTA, s. 206 r jeg havde haabet at skulle · bygge og boe med mit Ønske!« Saa gaaer
EE2, s. 97 at ødelægge Alt for at · bygge op fra ny. Det har virkeligt ængstet
KG, s. 224 rst maa nedrive for saa at · bygge op igjen. Nei, den forudsætter bestandigt,
EE1, s. 223 til Dig; gid Mændene maae · bygge paa Dig; gid Oldingen maa gribe efter Dig
JJ:101 jeg ikke; i den Forstand at · bygge paa Endeligheden kan jeg ikke. / Man skal
DS, s. 239 p af Saligheden. Thi at ville · bygge paa gode Gjerninger – jo flere Du
TTL, s. 407 et Menneske, at han ikke skal · bygge paa Sand, saa gjelder det ogsaa, at han
OTA, s. 166 delighed, det Eneste man kan · bygge paa, det Eneste man kan sværge ved.«
EE2, s. 284 drer Alt, at man Intet tør · bygge paa, og derfor aldrig fatte en Plan for
AE, s. 425 deligen ikke Capitaler til at · bygge Palladser, og desuden forstaaer jeg mig
NB30:133 r: Vee Dem, vee Eder, at I · bygge Propheternes Grave o: s: v: / Det Interessante
HCD, s. 179 en ny Art Christendom, den at · bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges
HCD, s. 180 / Men » vee Eder, at I · bygge Propheternes Grave« ( lærende
NB33:27 stus siger, at De, som · bygge Propheternes Grave, ere lige saa skyldige
HCD, s. 177 8.      47) Vee Eder! at I · bygge Propheternes Grave, men Eders Fædre
Oi8, s. 348 e, disse ædle Mænd, som · bygge Propheternes Grave, objektivt foredrage
HCD, s. 177 at dyrke Gud ved » at · bygge Propheternes Grave, og pryde de Retfærdiges
HCD, s. 177 æer, I Øienskalke! at I · bygge Propheternes Grave, og pryde de Retfærdiges
HCD, s. 178 esker, sande Christne, vi som · bygge Propheternes Grave, pryde de Retfærdiges
SD, s. 147 ødsledes Mennesker paa at · bygge Pyramider, eller der i hiin russiske Hornmusik
OTA, s. 126 at døe; der er Tid til at · bygge Rede med sin Elskede og der er Tid til
NB4:154 gjøre sig let nok til at · bygge Rede paa Havet. Gid jeg var som en Blomst
Papir 117 til Svalen, der lader den sidste · bygge sin Rede og gjøre Alt færdigt for
FF:49 som Alcedo ispida ( Iisfuglen) kan · bygge sin Rede paa Havet. – / Hottentotterne
DS, s. 240 vidnede saa stærkt mod at · bygge sin Salighed paa Gjerninger, ikke mod Gjerninger
NB11:201 rstaaer jeg ypperligt: at ville · bygge sin Salighed paa nogen som helst Gjerning,
AE proximation for lidet for derpaa at · bygge sin Salighed, saaledes ueensartet med en
EE2, s. 201 et sit Liv og hvorpaa hun kan · bygge sit. Kjærligheden have de tilfælleds,
KG, s. 214 , hvorimod vi ved at » · bygge slet« forstaae noget Andet. Eftertrykket
NB12:7 fgjøre om han formaaer at · bygge Taarnet saa høit. / Men høres skal
Not1:2 ældre Religioner, til at · bygge Troen paa egen Prøvelse og dadler den
KG, s. 213 ygge er dannet af » at · bygge« og Tillægsordet » op«,
CT, s. 292 ndelig, / Derpaa min Tro skal · bygge. / IV / / I Cor. XI, 23 / Bøn /
EE2, s. 186 orandring ved det, hvorpaa de · byggede deres Liv? Er det en væsentlig Forandring
KG, s. 214 han er liig et Menneske, der · byggede et Huus » og grov dybt«
EE1, s. 29 : det seer man paa Swift, han · byggede i sin Ungdom en Daarekiste, i sin Alderdom
Not7:37 dhed det seer man paa Swift, han · byggede i sin Ungdom en Daarekiste, i sin Alderdom
NB24:91 erordentlige – og man · byggede Kirker for dem, og gjorde al mulig Ophævelse
DD:164.a Dog Du rummes jo ikke i Templer · byggede med Mskhænder – endsige at Du
PS, s. 295 de ere jo, menneskeligt talt, · byggede paa Afgrunden, og Conseqventsernes Total-Gehalt,
EE2, s. 215 r sagt; det kom deraf, at den · byggede paa det, der baade kan være og ikke
PS, s. 295 k? Men Conseqventser, der ere · byggede paa et Paradox, de ere jo, menneskeligt
BI, s. 314 hemmelighedsfulde Hvidsken og · byggede Rede i deres løvrige Toppe, eller skjulte
CT, s. 36 og har, den med Flid og Konst · byggede Rede, det maaskee saa heldig valgte gunstigste
NB32:131 Fælleden eller i dertil · byggede Theater-Bygninger, hvilke man kalder Guds-Huse,
KG, s. 214 i Alen høiere, vi sige han · byggede til. Her begynder allerede Ordets Betydning
KG, s. 214 tandige Mand, at han » · byggede uden Grundvold«; men om den Mand,
EE1, s. 96 lte, der vare saa kraftfuldt · byggede, at de havde en halv Alen mellem Øinene,
EE1, s. 401 e, ranke, lidt for stærkt · byggede, deres Paaklædning lidt forvirret. Her
FB, s. 134 Paa Veien kommer han forbi en · Byggeplads, han træffer en anden Mand. De tale et
Papir 457 Paa Gud alene / jeg · bygger al min Lid o: s: v: / denne Psalme findes
Papir 457 orkynde, paa Gud alene jeg · bygger al min Lid, saligt, saligt saligt er det,
SD, s. 183 selv. / Det fortvivlede Selv · bygger altsaa bestandigt kun Luftcasteller, og
AE, s. 59 de Troens visse Aand); og han · bygger da ingen evig Salighed paa sin Speculation,
NB32:132 er Gud nærmest. Derfor · bygger den aandige Χsthed store rummelige
Oi8, s. 347 askee samtidigen med Den, som · bygger den afdøde Prophets Grav, atter en Prophet
Oi8, s. 347 er for Sandhed, hvem Den, der · bygger den afdøde Prophets Grav, forfølger
NB27:18 at den næste Generation · bygger deres Grave og siger: dersom vi havde levet
EE1, s. 315 nt Oprør mit Element, jeg · bygger derpaa, ligesom Alcedo ispida bygger Rede
NB13:6 Du som nedbryder Templet og · bygger det i 3 Dage, frels Dig selv« /
4T43, s. 128 denne Viisdom, eller hvorpaa · bygger Du denne Forvisning? Er Du Viis og Forstandig
AE, s. 43 ig Afgjørelse, hvorpaa man · bygger en evig Salighed. Da han ikke var dialektisk
KG, s. 213 bygger. Naar saaledes en Mand · bygger en Fløi til sit Huus, saa siger man
JJ:490 l deres Systemer som naar en Mand · bygger et uhyre Slot og selv boer ved Siden af
AE, s. 38 bliver objektiv, desto mindre · bygger han en evig Salighed ɔ: sin evige Salighed
KG, s. 219 ust ved denne Forudsætning · bygger han Kjerligheden i ham op – fra Grunden
HCD, s. 179 n særlige christelige; saa · bygger han Propheternes Grave: det er Eet; og
3T43, s. 97 orraadskamrene ere fulde, da · bygger han sine Lader større, da lægger
Oi8, s. 347 pheten, Discipelen er død, · bygger hans Grav og siger » dersom ...«:
3T43, s. 92 te den velsignede Frugt. Han · bygger hurtigt sine Lader større; thi det er
KG, s. 219 vigtig Iver i denne Henseende · bygger hverken Kjerligheden op eller er selv opbyggelig.
EE1, s. 332 at tyde derpaa. Dette Smiil · bygger jeg paa. – Til andre Tider kan hun
HCD, s. 178 hine U-Mennesker – man · bygger jo de saa uretfærdigt Ihjelslagnes Grave
2T44, s. 192 t som alle de andre, thi man · bygger jo ikke for en Evighed; hvorfor da gjøre
KG, s. 218 hed opbygger og dette er: den · bygger Kjerlighed op. Saaledes er Opgaven begrændset;
KG, s. 219 ust ved denne Forudsætning · bygger Kjerligheden i ham op – fra Grunden
KG, s. 219 , er dog, forsaavidt den ikke · bygger Kjerligheden op, ikke i dybeste Forstand
EE2, s. 215 hiske Livs-Anskuelse; thi den · bygger Livet paa det, som det væsentlig tilhører
NB12:38 / Men nu er Alt Salon, saaledes · bygger man nu Kirkerne. Det er flaut og abgeschmakt,
NB32:132 men – – og saa · bygger man uhyre Bygninger for ham; og man stævner
IC, s. 23 Nøgne, giver milde Gaver, · bygger milde Stiftelser, og er Deeltagelsen inderligere,
CT, s. 36 Om der i den Skov, hvor Fuglen · bygger og boer med Sine, er den størst mulige
NB17:110 den elskede Rede, hvor hun · bygger og boer. / O, at declamere een Gang om
OTA, s. 389 til det Andet, river ned og · bygger op og begynder forfra, han omtumles for
NB31:122 tet er vissere end hvis Du · bygger paa den Vished, da, just da er Du narret
Brev 83 , det er jeg vant til og jeg · bygger paa Din Taushed, for Himlens Skyld ikke
EE2, s. 224 nskuelse af Livet herpaa, han · bygger paa en fast Grundvold. / Spørger man
KG, s. 23 n er at ligne med en Mand, som · bygger paa en Klippe.« » Naar da
OTA, s. 406 n svigefulde, der svigefuldt · bygger paa en menneskelig Sandsynlighed, den nemlig,
EE1, s. 315 erpaa, ligesom Alcedo ispida · bygger Rede paa Havet. / De kalkunske Haner bruse
LF, s. 13 en søger Fodfæste, endog · bygger Rede paa Havets Overflade – ak, jeg,
SLV, s. 89 t Menneske, det Helvede, Den · bygger sig, der som Ægtemand, adscriptus glebæ,
EE2, s. 224 bestaaer, og den, som derfor · bygger sin Anskuelse af Livet herpaa, han bygger
AE, s. 59 des. Siger han derfor, at han · bygger sin evige Salighed paa Speculationen, saa
FF:54 er ingen Skygge, og ikkun Skovduen · bygger sin Rede i mine Grene. / Søndagen den
LP, note er. / Lærken bag Gravhøie · bygger sit Rede / Og sine Triller i Ørkenen
KG, s. 213 opbygger en Fløi, men han · bygger til. Dette » op« synes altsaa
JJ:336 Gange i Kirke hver Søndag. Han · bygger vel ikke sin Salighed herpaa, ( saa er
BOA, s. 263 nden Olds Fromhed, eller man · bygger, aandelig forstaaet, den objektive Religieusitets
4T44, s. 322 forladt af Den, paa hvem man · bygger, at være forladt af den Svage, der vil
KG, s. 213 ge. Enhver, der opbygger, han · bygger, men ikke Enhver, der bygger, opbygger.
KG, s. 213 bygger, men ikke Enhver, der · bygger, opbygger. Naar saaledes en Mand bygger
KG, s. 226 ust derved Kjerligheden i Dig · bygges op. Dersom det virkeligt var saa, at et
AE, s. 329 vorledes kan en evig Salighed · bygges paa en historisk Viden / Sectio
AE, s. 15 hvorledes kan en evig Salighed · bygges paa en historisk Viden? / / Sectio I /
AE, s. 53 orfor den ogsaa ypperligt kan · bygges paa Svovelstikke-Argumenter. / Argumentet
4T44, s. 313 thi han boer ikke i et Huus · bygget af Menneskehænder; da gaae de hjem,
AA:2 . – Et andet ved Vordingborg? · bygget af Valdemar Atterdag, ødelagt i Grevens
SLV, s. 334 jeg, jeg Nebucadnezar haver · bygget den. / 3. Ingen Stad var som Babel i Navnkundighed
EE2, s. 186 de opdagede, at det, de havde · bygget deres Liv paa, var forgængeligt, men
KG, s. 186 selv om Dit Huus ikke er · bygget derpaa, det synker alligevel. Sammenligning
NB32:63 lper kun lidt at man har · bygget Gud pragtfulde Huse, at man indbinder baade
BI une i sin Ungdom, og som han havde · bygget hele sin Fremtid paa, i det Haab, at han
EE2, s. 293 elser for fornemme. Han havde · bygget hende et Palads og ingen Forfinelse sparet
Brev 55 de smukkeste, jeg har seet; · bygget i en reen, ægte gothisk Stiil. /
NB30:86 gt stakkels Msk., saa fiint · bygget næsten som et Barn, en saadan Skikkelse,
Brev 16 v, at Du jo fik en ny Fløi · bygget op; hav ret megen Glæde ved Din huslige
EE1, s. 144 Grabbe: Faust und Don Juan, · bygget paa det Onde. For imidlertid ikke at argumentere
EE2, s. 36 usion, og at dens Evighed var · bygget paa det Timelige, og at, uagtet Ridderen
NB7:91 husker paa, at Rom ikke blev · bygget paa een Dag, at han maaskee om eet Aar
BOA, s. 202 den, der, som Kirke, selv er · bygget paa en Aabenbaring, har afskediget en Lærer
OTA, s. 367 ke blot bygget paa Sand, men · bygget paa en Afgrund. Og dernæst maatte Det
Not11:36 : / Skabelsen var fuldendt, men · bygget paa en bevægelig Grund. Naar man seer
EE2, s. 36 romantiske Kjærlighed var · bygget paa en Illusion, og at dens Evighed var
AA:1 t Exempel paa en Kirke, der er · bygget paa en Klippe, over hvem Storm og Sand
EE1, s. 348 rhed i den hele Optræden, · bygget paa gjensidig Tillid, hvilken harmonia
PS, s. 295 aaelse. Eller er Venedig ikke · bygget paa Havet, selv om den blev saa bebygget,
EE1, s. 280 n excentriske Adspredelse er · bygget paa Kjedsommelighed, kan man ogsaa see
F, s. 482 æseverdenens Dom, skjøndt · bygget paa ligesaa Lidet som hans, er vigtig og
4T43, s. 125 sandt er det, at hvad der er · bygget paa Sand, det behøves der end ikke en
OTA, s. 367 erøvet Tilhold, ikke blot · bygget paa Sand, men bygget paa en Afgrund. Og
NB23:47 ne kom – men fordi det var · bygget paa Sand. / Stormen reiser sig
NB29:117 ligerviis som Huset · bygget paa skøren Iis«, men dermed
AA:4 de Sølyst, der næsten er · bygget paa Søen selv, længere hen Fredensborg.
EE1, s. 280 ighed er det omvendt, den er · bygget paa Tomhed, men er netop derfor en pantheistisk
NB32:135 ukket ned i Skidtet, faaet · bygget pragtfulde Kirker for ham, Lande og Riger
4T43, s. 130 ve hvilet hos Ulven, og Duen · bygget Rede ved Rovfuglens Side, den giftige Urt
G, s. 23 være bygget, men naar han er · bygget saaledes, da vil han ogsaa lide meget.
NB11:182 paa hvem Røveren havde · bygget sit Haab. / Og rigtigt bemærkes der,
EE2, s. 201 ime overveie, hvorpaa han har · bygget sit Liv og hvorpaa hun kan bygge sit. Kjærligheden
Papir 590 stne, som er fiint nok · bygget til at kunne mærke, at hele denne rare
EE1, s. 166 men vort Øre er jo ikke · bygget til at opfange sagte Luftninger, men vel
NB:56 meget aandelig Begavede er finere · bygget, – og derfor have de næsten en
NB9:43 Var en saadan saa stærkt · bygget, at den blot viste sig saa at sige muskuløst,
Oi5, s. 233 saa tør sige, saa svært · bygget, at han kan bære en Fordoblelse i sig;
AE, s. 212 lde sig længe, og saaledes · bygget, at hun efter al Sandsynlighed vil føde
Brev 85 rsom jeg ikke var saa besynderlig · bygget, fornemlig dersom jeg ikke havde den, jeg
NB10:123 t Øieblik det Sted blev · bygget, har været forelsket i. Jeg besluttede
G, s. 23 tion. Saaledes er jeg nu engang · bygget, i Ahnelsens første Gysen har min Sjæl
SLV, s. 27 e og tyve Aar, slank og fiint · bygget, meget mørkladen. Udtrykket i hans Ansigt
G, s. 23 tid en Iagttager bør være · bygget, men naar han er bygget saaledes, da vil
EE1, s. 128 r concis, bestemt, stærkt · bygget, og fremfor Alt, den er impregneret af hele
OTA, s. 128 han er ikke saaledes stærk · bygget, som det seierrige Forsæt – han
SLV, s. 335 om jeg, jeg Nebucadnezar har · bygget. / 9. Nu hørtes en Røst pludseligen
JJ:169 er gjelder det om at være godt · bygget. / Jeg frabeder mig enhver Recension; thi
AE, s. 105 ved Bygningen, saa træder · Bygherren frem. Det er en yderst behagelig Mand,
KG, s. 220 just derved opbygger han. En · Bygmester tænker ringe om de Steen og det Gruus,
KG, s. 221 er Selvfornegtelse, eller at · Bygmesteren er skjult og som Intet. Vi kunne derfor
KG, s. 220 villig til at tjene. – · Bygmesteren kan vise paa sit Arbeide, og sige »
KG, s. 220 r friste Mennesket at være · Bygmesteren, at være Læreren, at være Tugtemesteren,
CT, s. 322 velsigner. Forgjeves arbeider · Bygmesteren, hvis Gud ikke velsigner, forgjeves grunder
KG, s. 220 ikke som et Mindesmærke om · Bygmesterens Kunst, eller som Discipelen en Erindring
Not3:6 gte efter en ell. anden klog · Bygmesters Plan. » Die ersten haben trotz ihren
CT, s. 269 e, faae dem førte op i een · Bygning – at dog Ingen, Ingen skal kunne
BOA, s. 236 at skulle opføre en uhyre · Bygning ( og det Evige er jo den uendelige Gehalt),
EE1 s. / 3. Operaens indre musikalske · Bygning / Skjøndt Overskriften over dette Afsnit
IC, s. 100 igefrem Relativitet. Den hele · Bygning af Bestemmelser og Relativiteter, denne
NB9:56 dende Fuldendelsen, og den totale · Bygning af det Hele, gaaende saa langt, som jeg
NB36:28 paa Χstd: dette er en · Bygning af Msket, som jeg betvivler nu mere forekommer.
EE1, s. 75 riske Foredrag, i den sonore · Bygning af Perioder en Anklang af det Musikalske,
Brev 188 ke stort at see. Det er en · Bygning af to Etagers Høide. I Parterret er
BI, s. 171 Undersøgelse; og min hele · Bygning behøver derfor ingenlunde at blive faldefærdig,
EE1, s. 335 il, saa er ogsaa hele hendes · Bygning beregnet derpaa, saa at det, jeg forlanger,
BB:2 evne, tvertimod finder i deres · Bygning den største Mangfoldighed Sted. Dette
NB:107 ie med om et Mskes inderste · Bygning dog lider en lille Skade, naar han blot
SLV, s. 300 ette Indtryk, fordi min hele · Bygning er bragt til at vakle, min Anskuelse af
NB9:43 g saa var han klog. At denne · Bygning er en uproportioneret sees let, og den
SLV, s. 325 – det er umuligt. Min · Bygning er styrtet sammen. Tungsindig var jeg,
EE1, s. 47 . / Det Uproportionerte i min · Bygning er, at mine Forbeen ere for smaa. Som Haren
EE1, s. 241 amatiske Form eller Dramaets · Bygning er, desto hyppigere bliver Tilskueren pirret
CT, s. 157 havde han Veltalenhedens hele · Bygning færdig: den er et afmægtigt Intet,
AE, s. 23 i Forhold til en videnskabelig · Bygning har Manglen af Slutning tilbagevirkende
Papir 254 rtil, fik indrettet sig en · Bygning i græsk Stiil og en Husholdning paa
YTS, s. 268 Stjernekyndige opfører den · Bygning i Høiden, fra hvilken han vil iagttage
EE2, s. 322 d, høiere end nogen anden · Bygning i Verden, og Christus selv siger: dersom
NB10:105 , som er hele min Personligheds · Bygning imod, egl. er en Revolution i Forhold til
FB, s. 150 ke skjule det. At Manges hele · Bygning kan være saaledes, at det støder
BOA, s. 236 skulle forstaae, at en uhyre · Bygning lader sig opføre paa hvad der er smalere
NB:34 nte at hiint Misforhold i min · Bygning mell. det Legemlige og det Psychiske lod
F, s. 499 ter og over Indgangen til denne · Bygning opdagede mit Øie med Forbauselse følgende
AE, s. 427 os en Mand, der lader en stor · Bygning opføre udenfor Byen, han leder atter
KG, s. 340 t skinne over dem alle; ingen · Bygning reiser sig saa høit, at den tager Solens
OTA, s. 366 d kan siges at holde Skibets · Bygning sammen, veed jeg ikke, men det veed jeg,
CT, s. 269 t i samme Øieblik den hele · Bygning skal styrte sammen over mig. Og hvis det
NB:146 age det op med mig. Min hele · Bygning som Dialektiker med usædvanlig Sands
SLV, s. 300 vil kunne opføre nogen ny · Bygning uden at mindes hende og mit Ansvar: det
NB11:115 n opfører en Slags stor · Bygning ved Siden af, hvortil han benytter hele
NB2:113 er det mit Befindende, min hele · Bygning, alle mine legemlige Vaner lige stik imod
AE, s. 425 paa Slotspladsen netop er den · Bygning, De beskriver.« Altsaa han formaaer
OTA, s. 193 rte nu den Kloge en uhyre · Bygning, den var rigtignok Bindings-Værk ( de
KG, s. 247 ! Veed Du nogen Festlighedens · Bygning, der er saa høit hvælvet som Evigheden;
KG, s. 214 saaledes en Mand fører en · Bygning, der er tredive Alen høi, endnu ti Alen
Papir 455 som i sandselige Forhold: en · Bygning, der ikke kan staae forholder sig til en
4T44, s. 302 rinder forbi; var Du som en · Bygning, der synker hen i Tiden; saa vilde Menneskene
SFV, s. 56 Virksomheds hele dialektiske · Bygning, eller at jeg i ethvert Øieblik Trin
SD, s. 158 ænker opfører en uhyre · Bygning, et System, et hele Tilværelsen og Verdenshistorien
F, s. 499 k et uhyre Tempel eller festlig · Bygning, fra hvilken der udgik en forvirret Larm,
AE, s. 107 at ville forbedre paa Hegels · Bygning, gaae videre o. s. v. ( en løgnagtig
FB, s. 134 en, han opfører i et Nu en · Bygning, han disponerer over alle Kræfter dertil.
SFV, s. 76 Christendom. Den dialektiske · Bygning, han fuldførte, hvis enkelte Dele allerede
NB9:43 ærket hele hans aandelige · Bygning, han manglede ethisk Holdning, det Religieuse
NB13:61 aade svarede til min oprindelige · Bygning, har jeg ikke selv villet stille mig frem.
AE agkammer øverst oppe i en uhyre · Bygning, hensad der i sit lille Aflukke fangen i
NB13:80 og Tilhører. / I en pragtfuld · Bygning, hvor Kunst og Smag har frembragt det æsthetiske
JJ:490 t maa en Mands Tanker være den · Bygning, hvori han boer – ellers er det galt.
JJ:16 ghed i Forhold til hele Mskelivets · Bygning, hvorvidt er den blot en æsthetisk-praktisk
Brev 7 hovedet mod Din hele aandelige · Bygning, i enkelte Tilfælde at forvandle Dig
EE1, s. 75 poetiske Foredrag, i Versets · Bygning, i Rimet, indtil endelig det Musikalske
NB9:22 Aabye K., 35 Aar gl., spinkel af · Bygning, Mag: artium, Svoger til Agent Lund, boende
F, s. 506 ridser. ( Diogenes 2,5,36). Min · Bygning, min Helbred, min hele Constitution egner
NB10:200 aldrig er løst: med min · Bygning, min Phantasie, min digteriske Sands for
EM, s. 205 -huset er en høist anseelig · Bygning, og for den Slik, som disse » brave
NB33:2 omhuset er en meget anseelig · Bygning, og for den Slik, som disse brave Mænd
PS, s. 259 n ikke skal forvirre ham hans · Bygning, og lade ham fortryde, at han ikke først
NB4:58 eren i hele Tilværelsens uhyre · Bygning, og Springfjederen ved hvilken igjen hvert
AE, s. 105 a vi ligger rigtignok endnu i · Bygning, Systemet er endnu ikke ganske færdigt.
KG, s. 218 igefremme Tale om et Huus, en · Bygning, veed Enhver, hvad der forstaaes ved Grunden
EE1, s. 91 ns hele Anlæg, dens indre · Bygning, vil paa sit Sted blive Gjenstand for særskilt
EE1, s. 101 lyse dette af Stykkets indre · Bygning. Elvira er Don Juan en farlig Fjende; i
SLV, s. 83 an kommen op til den landlige · Bygning. Her stode en Havestues Dørre aabne ud
JJ:490 selv i det den uhyre systematiske · Bygning. Men i Aands-Forhold er og bliver dette
AE, s. 404 stort i Forhold til Skrogets · Bygning: saaledes lider jeg« – saa
JJ:375 r for stort i Forhold til Skibets · Bygning: saaledes lider jeg. / dette gjennemsvedte
NB:129 om. Eller: de opførte en · Bygning; det var Bindingsværk ( de vare jo ogsaa
BI, s. 193 rt en Oversigt som mulig over · Bygningen af Stykket. Det Comiske ligger aabenbart
KG, s. 220 e har slet ingen Fortjeneste. · Bygningen bliver ikke som et Mindesmærke om Bygmesterens
KG, s. 214 t, hvor høi eller hvor lav · Bygningen end bliver, Arbeidet være fra Grunden
SD, s. 183 allernærmest ved at have · Bygningen færdig, kan det vilkaarligt løse
Oi4, s. 206 Det ligger i Bygningen, hele · Bygningen har Gift i sig; at Patienterne opføres
KG, s. 214 r føiede nok saa meget til · Bygningen i Høiden, naar det ikke skete fra Grunden
2T44, s. 192 e Mangel ved sit Arbeide, nu · Bygningen kunde godt staae alligevel, ligesaa godt
Papir 455 g fast, naar det bliver sammen, · Bygningen og Stiveren, som stiver det af. Med andre
KG, s. 220 i et andet Menneske, naar da · Bygningen staaer der: da staaer den Kjerlige afsides
Oi4, s. 206 an det da ligge? Det ligger i · Bygningen, hele Bygningen har Gift i sig; at Patienterne
KG, s. 218 hed er Grunden, Kjerlighed er · Bygningen, Kjerlighed opbygger. Det at opbygge er
KG, s. 220 det Gruus, han skal bruge til · Bygningen, og en Lærer forudsætter, at Discipelen
AE lse for at forskjønne og udvide · Bygningen, saa han, naar han havde seet og naar han
AE, s. 105 igt. Røres der derimod ved · Bygningen, saa træder Bygherren frem. Det er en
NB24:148 den moderne Bevidsthed: Verdens · Bygningen, Slægten o: s: v: er evig de Enkelte
KG, s. 218 rstaaet, Grundvolden lagt. Og · Bygningen, som, aandeligt forstaaet, skal opføres,
FB, s. 164 ig selv, om han kan opføre · Bygningen. / Dersom hiin fromme og kjelne Exeget,
Oi4, s. 206 døde af den Gift, der er i · Bygningen. / Saaledes i det Religieuse. At den religieuse
Oi4, s. 206 Forgjeves; thi det ligger i: · Bygningen. Hele dette Skrammel med en Statskirke,
Brev 11 nge Hesteskraft i Forhold til · Bygningen. Paa den anden Side maa jeg følge min
SD, s. 158 il at være Aand, dette er · Bygningen; men han foretrækker at boe i Kjælderen,
KG, s. 218 g Grundvold, som skal bære · Bygningen? Det er just Kjerlighed; Kjerlighed er Alts
NB32:132 og saa bygger man uhyre · Bygninger for ham; og man stævner hundreder ja
4T43, s. 125 esker og deres skrøbelige · Bygninger henslynges som i en Leeg, at naar Stormen
Brev 176 e Brev forestiller 3 store · Bygninger i Berlin, som Du omtrent kjender ligesaa
AA:1 e Byer, hvor den hele Masse af · Bygninger imponerer os med sit skarpe Omrids, men
BI, s. 250 maa nu stryge Tegl, opføre · Bygninger og gjøre andet Trællearbeide, den
EE1, s. 321 Speil. Blegdammens hyggelige · Bygninger speilede sig i Vandet, som et langt Stykke
NB29:105 d: at opføre herkuliske · Bygninger til Minde for en Apostel, en Discipel –
BI, s. 153 til de af ham selv opførte · Bygninger, hvorfor han jo heller ei i Staten vil give
Not11:38 agde saa megen Vægt paa · Bygninger, paa Jorden, saa løsreve de Folk, der
BMD, s. 151 13, 2 ... seer Du disse store · Bygninger? / der skal ikke – / Den 31te Marts
SLV, s. 352 der ere baade Menneskene og · Bygningerne klinede altfor nær op til hinanden.
EE1, s. 321 mørkt som Metal. Stien og · Bygningerne paa den anden Side belystes af afmægtige
BOA, s. 235 Pladse, og søge langs med · Bygningerne, for at det Mangfoldige kan hjælpe ved
CT, s. 175 og rolig. Den ærværdige · Bygnings høie Mure, de staae saa faste, de værne
KG, s. 222 sig just, hvor vanskelig den · Bygnings-Kunst er, som Kjerligheden øver, og som findes
AE, s. 425 taaer jeg mig heller ikke paa · Bygningsvæsenet. Altsaa han formaaer det ikke. Speideren
Oi5, s. 233 undmuur, saa løst og svagt · bygte, at vi ikke kunne bære en Fordoblelse.
NB6:65 et, saa gaaer der ligesom Hul paa · Bylden – og indenfor ligger saa den deiligste
SFV, s. 48 re Kosterne. Og med denne · Bylt maa han saa træde ind der, hvor han
SFV, s. 48 , nei det pakkes sammen i en · Bylt og gives ham med, han tvinges til at beholde
G, s. 38 B. komme gaaende med sin lille · Bylt paa Nakken, sin Stok i Haanden, sorgløs
SFV, s. 48 staae i Evigheden med denne · Bylt under Armen, eller iført – Pynten.
SFV, s. 48 de det, eller til at bære · Bylten, som man tvinger Tyven til selv at bære
Brev 7 ei troe, at det endnu er bleven en · Bynyhed; Bladene veed endnu Intet derom. /
SLV, s. 115 n er et Vidunder, ikke noget · Bynyt, dens Præst en Tilbedende, ikke en Gadetøite.
SLV, s. 67 og der er ikke en Dame af · Byrd, der vover at gaae min Boutique forbi, og
OTA, s. 129 , som Vandringsmanden med sin · Byrde – den blot Stræbende lærer
AE, s. 391 g Mismodets og Fortvivlelsens · Byrde – men det er meget vanskeligt. Og
GU, s. 336 kommelse falde et Menneske til · Byrde – nu, den er dog vel aldrig saa ganske
OTA, s. 346 edes, at han bærer en let · Byrde – thi bærer han ikke Erindringen
Papir 377 som kun er Forfatteren til · Byrde ( dog dette er jo her det Ligegyldige)
OTA, s. 345 orligelsen med Gud er en let · Byrde at bære, og dog er den netop som Sagtmodighedens
NB8:110 l de En meest velvillige har den · Byrde at de blive forlegne, ikke vide at tage
NB12:110 aledes marqueret er det en · Byrde at leve paa Landet. / Historiens Dom over
OTA, s. 372 de Hest, hvilken for stor en · Byrde blev paalagt, naar man seer den sidste
OTA, s. 345 eden: han tager jo den tunge · Byrde bort og giver den lette i Stedet. /
OTA, s. 334 rligen overveie, hvilken let · Byrde den Christne særligen har at bære.
3T44, s. 259 gger de forbigangne Dages · Byrde dertil, og han næsten segner under Vægten,
G, s. 42 vnen selv ikke blev en tungere · Byrde end Dagens! Hvo der kunde staae op fra
OTA I, 30: Mit Aag er gavnligt og min · Byrde er let. / Om Pharisæerne er der sagt
OTA, s. 333 : mit Aag er gavnligt og min · Byrde er let. Og som det siges saa er det, om
OTA, s. 339 vnlige Aag. / / » Min · Byrde er let.« Hvad er nemlig Sagtmodighed
OTA, s. 334 lige om, at den ene og samme · Byrde er tung og dog let; Talen er om dette Vidunderlige,
OTA, s. 342 e Byrde let. Hvor tung denne · Byrde er, det veed den Ulykkelige bedst, og det
4T44, s. 348 indet tykkes sig selv kun en · Byrde for Andre, naar de dog begge beslutte sig
EE1, s. 302 det, min Kjærlighed er en · Byrde for Dig; men der vil dog komme den Tid,
EE2, s. 288 ke, at Tiden kunde være en · Byrde for et Menneske, eller blive en Fjende
EE1, s. 183 vde tilkastet mig, levet til · Byrde for ham og til Qval for mig selv. Feige,
EE1, s. 189 ser sig, bliver ikke en blot · Byrde for Hukommelsen, der hverken gjør fra
OTA, s. 334 s han dog anseer denne tunge · Byrde for let, fordi Skatten er ham Alt. Det
NB10:20 , har det ordl. været en · Byrde for mig at skulde spille den Vrede. /
NB4:159 or Ynken og Medlidenhed, en · Byrde for mig selv: et saadant Liv tager Gud
OTA, s. 389 te skal trække en svær · Byrde frem, hvad kan saa Kjøresvenden gjøre
OTA, s. 334 ved at segne under den tunge · Byrde han bærer, men Byrden er det Kjæreste
3T44, s. 259 Trøstegrunde. Naar Livets · Byrde hviler tungt paa ham, naar Tanken lægger
OTA, s. 340 agtmodighed bliver den tunge · Byrde i guddommelig Forstand virkelig let; ligesom
DD:6 n Sætning: mit Aag er let og min · Byrde ikke tung; thi den er det jo vistnok i
EE1, s. 390 d kun Din Vandring med Din · Byrde ind i den uhyre Skov, der formodentlig
CT, s. 280 a Den er jo besværet, hvis · Byrde Ingen saae, som maaskee endog arbeider
OTA, s. 340 eden. Utaalmodighedens lette · Byrde kan ogsaa være det yderst Forskjellige,
KG, s. 136 aa et Menneske, ( thi Syndens · Byrde lagde han selv paa sig), er i en vis Forstand
AE, s. 391 ledes er dens Aag let og dens · Byrde let – for Den, der har kastet alle,
OTA, s. 334 – dog bliver den tunge · Byrde let for en Christen. Dette ville vi først
OTA, s. 345 Christne bærer den tunge · Byrde let, hvorledes han ikke er forskjellig
OTA, s. 339 det end at bære den tunge · Byrde let, ligesom Utaalmodighed og Vrantenhed
OTA, s. 345 en bærer altsaa den tunge · Byrde let, og Forurettelsens tunge Byrde saa
OTA, s. 341 da bærer han jo den tunge · Byrde let. Ak, medens der vel aldrig er Mange,
OTA, s. 342 i: da bærer han den tunge · Byrde let. Hvor tung denne Byrde er, det veed
OTA, s. 342 ihed, han bærer den tunge · Byrde let: han hverken opgiver Haabet om Friheden,
OTA, s. 341 dens, det Tilkommendes tunge · Byrde let? – Naar saaledes Den, der er
3T44, s. 262 denne Forventning ikke en ny · Byrde man paatager sig, istedenfor at være
KG, s. 172 om var det en tvungen Sag, en · Byrde man ønskede at kaste af sig! Men Christendommen
HH:11 lv, ell. vel endog faldt andre til · Byrde med sin Sorg, han som med saa stor Ret
NB19:71 an ovenikjøbet faaer den · Byrde mere, at dømmes strengt, fordi han bringer
NB6:64 og ydre Mishandling en tung · Byrde mere, men mig vistnok gavnligt, at jeg
NB11:176 Sandhed, mskligt, en meget stor · Byrde mere, naar man lider saaledes, saa tillige
NB25:83 ger: Du kan troe, det er en stor · Byrde og Besvær for Superintendenten at deeltage
EE2, s. 199 , der uvillig bærer Livets · Byrde og dog vil hædres, fordi den bærer
OTA, s. 334 le en Forskjel mellem en let · Byrde og en tung Byrde; vi sige, det er let at
SLV, s. 298 ordi hun følte sig som en · Byrde og forstod qvindeligt Situationen, jeg
NB5:41 ykkelige, og kun være til · Byrde og næsten til Forbandelse for Dem, med
F, s. 498 fatteren paalægger den svare · Byrde og Pligt at tænke Noget ved hvad han
OTA, s. 211 nviste: at være Andre til · Byrde og sig selv næsten en Byrde, ja hvad
AE, s. 514 ket er ligesom at vælte en · Byrde op ad et Bjerg, han vil i denne Anstrængelse
JC, s. 34 n Mand, der vælter en tung · Byrde op af et Bjerg ofte overvældes, saa
EE1, s. 390 llem Træerne; tag kun Din · Byrde op, det klæder Dig godt at bøie Dig,
OTA, s. 346 en for at lægge den lette · Byrde paa den Troende. Den Letsindige vil lade
OTA, s. 345 let, og Forurettelsens tunge · Byrde saa let, at det er, som blev den Skyldiges
OTA, s. 345 bliver derimod den lette · Byrde saa let, at det slet ikke kan kaldes en
KG, s. 361 kunde have været Eder til · Byrde som Christi Apostle.« Hvor megen
IC, s. 175 ittede sig paa at bære sin · Byrde taalmodigt – og han da blev spottet
OTA, s. 335 ens Forvandling af den tunge · Byrde til den lette, denne Tanke er: at det er
OTA, s. 345 Byrde; men bliver den lette · Byrde tung at bære, da er det det oprørske
OTA, s. 339 nhed er at bære den lette · Byrde tungt. / Der er i Sproget et herligt Ord,
OTA, s. 341 r, da bærer han den tunge · Byrde tungt. Men dersom han taalmodigt beslutter
OTA, s. 334 d til Viin, end at den tunge · Byrde vedbliver at være tung og dog er let!
OTA, s. 341 aalmodighed bliver den lette · Byrde virkelig tung. Gavnligheden er det lette
NB28:74 som i det msklige Sprog » · Byrde«. / Vi Msker forstaae Sagen anderledes; ved
CT, s. 281 thed. Den, som bærer denne · Byrde, ak, ja han er besværet, tungt besværet,
OTA, s. 341 r ved Sagtmodighed den lette · Byrde, at Byrden virkelig bliver let, hvad den
NB16:11.a ragende, at de maa bære den · Byrde, at end deres Livs mindste Ubetydelighed
KG, s. 322 e, der sukker under den tunge · Byrde, at hun dog i Forhold til hvad Smule Evne
KG, s. 135 t Vandrer, bærende en tung · Byrde, at kæmpe med hvert Skridt for ikke at
CT, s. 249 Lidelsens Smerte og Ansvarets · Byrde, bærer taalmodigt enhver Fordømmelsens
OTA, s. 345 e Byrde, naar han siger: min · Byrde, da kan derved ogsaa tænkes ganske særligen
OTA, s. 345 skal bæres, om end en let · Byrde, da tager han Tilgivelsen forfængeligt.
OTA en ene jo skal bære Herskerens · Byrde, den Anden Undersaattens, den ene Lærerens,
KG, s. 222 r Byrderne. Hver bærer sin · Byrde, den Nidske og den Kjerlige, de blive i
JJ:377 nder man en Hest for for stor en · Byrde, den trækker med al Livsens Kraft –
KG, s. 136 en Umulighed. / Den tungeste · Byrde, der blev lagt paa et Menneske, ( thi Syndens
Not8:36 n Virkekraft, men en Vægt, en · Byrde, der blev lagt paa mine Skuldre«.
EE:193 de, der gjør mig Livet til en · Byrde, der er een Længsel i min Sjæl, som
2T44, s. 185 des bar Armen med Lethed den · Byrde, der langt overgik menneskelig Kraft, hvorledes
NB20:99 forvandler sig til en uhyre · Byrde, der lægges paa den Troende, at han istedetfor
OTA, s. 345 Tilgivelsen dog ogsaa er en · Byrde, der skal bæres, om end en let Byrde,
AE, s. 485 evige Erindren er tillige en · Byrde, der skal slæbes afsted fra Sted til
CT, s. 140 er jo ud som blev han blot en · Byrde, deres Medlidenhed maatte bære. Han er
OTA, s. 341 e. At Sagtmodighed er en let · Byrde, derom kan i al Evighed ingen Tvivl være;
NB12:120.b un blev mig en uhyre qvalfuld · Byrde, det hverken skulde ell. burde hun. Mit
TS, s. 101 v, som Du kalder en Plage, en · Byrde, dø ganske!« Jeg har seet et
SLV, s. 164 nyde den, bliver for ham en · Byrde, en dobbelt, da han har nok at bære paa
BOA, s. 263 e med sig selv: om den er en · Byrde, en Forpligtelse, et Paalæg mere, eller
DS, s. 221 lien snart føle ham som en · Byrde, en Plage, og langt hellere ønske, at
OTA, s. 345 t bære Tilgivelsens lette · Byrde, for at bære Tilgivelsens Glæde. Det
TAF, s. 286 et, sukkende under den tunge · Byrde, gaaer op til Alteret; og naar man saa gaaer
SLV, s. 306 ab, at hun nu var fri fra en · Byrde, gid det var saa, men selv om det var saa,
NB10:97 kun vil blive mig selv til · Byrde, give de Medlevende Vaaben i Hænde mod
EE2, s. 209 ham, han segnede under denne · Byrde, han sukkede, men han kunde ikke løfte
OTA, s. 340 selv bærer denne tungeste · Byrde, har Tid og Villighed og Deeltagelse og
NB13:88 paa at bære en ny Art af · Byrde, Hensyn til Udkommet. O, hvorfor var der
NB4:159 t Liv, som var mig selv til · Byrde, hvor meget jeg end stundom forstod alle
BOA, s. 100 nde, som falde Slægten til · Byrde, idet de af den ville forsørges, istedenfor
NB11:20 ang, løfter en større · Byrde, idet jeg igjen skal til at trykke, end
NB26:68 aledes, at han blev Dig til · Byrde, ieetvæk vil Du føle Tilskyndelse
4T43, s. 160 at Den, der bærer en tung · Byrde, ikke forløfter sig i Begyndelsen, men
BA, s. 348 et er den ingen besværende · Byrde, ingen Lidelse, der ikke lod sig bringe
OTA edes fremdeles Enhver bære sin · Byrde, Ingen være fritagen, end ikke den Uafhængige,
OTA, s. 211 rde og sig selv næsten en · Byrde, ja hvad værre er, at være næsten
OTA, s. 340 dersom han bærer en tung · Byrde, men han da ogsaa har nok at tænke paa
OTA, s. 340 re. Naar En bærer en tung · Byrde, men han da ogsaa søger Andres Hjælp
OTA, s. 390 aven. Opgaven bliver ikke en · Byrde, men han har fuldt op at bestille med det
OTA ngige, der skal bære Ansvarets · Byrde, naar den Afhængige bærer Pligtens.
Not6:10 aae Kraft til at bære en · Byrde, naar det nu er en, han paa egen Haand paalægger
OTA, s. 345 Christus taler om den lette · Byrde, naar han siger: min Byrde, da kan derved
IC, s. 33 s følte Du det ikke som en · Byrde, næsten som en Straf over Din Nysgjerrighed,
KG, s. 14 lighedens jordiske Kløgt en · Byrde, og derfor kan det i Timeligheden synes
SLV, s. 163 n er tungsindig, sig selv en · Byrde, og føler han maa blive Andre det. Ingen
OTA, s. 345 i Stedet. / Dog hvorfor: en · Byrde, om den end kaldes let? Ja, hvis Nogen ikke
PS, s. 221 formaaer at trække Hestens · Byrde, om han end ved Svøben kan hjælpe
OTA, s. 345 det slet ikke kan kaldes en · Byrde, saa har Letsindigheden taget den forfængelig.
Brev 264 ter et Brev fra mig som en · Byrde, saa læser De det strax – og saa
SLV, s. 345 avinde, som et Intet, som en · Byrde, saa synes hun sig at drive Resignationen
SLV, s. 108 vee! den, for hvem det er en · Byrde, selv det at være dømt paa Livstid
Brev 266 ede et Brev fra mig som en · Byrde, skulde De læse først og saa spadsere.
OTA, s. 332 han bar Byrderne, den tunge · Byrde, som Alle, Hver især helst ville skubbe
NB26:97 ge til et Barn: løft den · Byrde, som Du seer jeg løfter. / Det svigefulde
OTA, s. 332 ig: Syndens Byrde; den tunge · Byrde, som end ikke Slægten selv formaaede
OTA, s. 345 r let, men da tillige en let · Byrde, som er egen for de Christne. Hvilken er
Not8:36 Hænder til Gud, dersom denne · Byrde, som forskyldt, hvilede endnu tungere paa
OTA, s. 345 es ganske særligen paa en · Byrde, som han har paalagt sine Efterfølgere.
DD:108 ikle den Sammenbæren af Livets · Byrde, som ikkun de allerstørst begavede Individer
OTA, s. 340 tmodig. Han bar jo den tunge · Byrde, som langt overgik Menneskets, ja Slægtens
BA, s. 371 lægge Menneskene den tunge · Byrde, som man selv ikke løfter med en Finger,
CT, s. 280 m synligen bærer den tunge · Byrde, som synligen sidder i de vanskelige Omstændigheder,
OTA, s. 345 op som Sagtmodighedens lette · Byrde, thi det er for Kjød og Blod den tungeste,
OTA, s. 334 er let at bære den lette · Byrde, tungt at bære den tunge. Men herom er
OTA, s. 185 Andre og de Lidende selv til · Byrde. / 1) Skal et Menneske ville det Gode i
SLV, s. 220 tragisk paa det Samme som en · Byrde. / Her er Rapporten. Det er en ung Pige,
OTA, s. 341 og Sagtmodigheden den lette · Byrde. Derom kan i al Evighed ikke være Tvivl,
OTA, s. 346 d sammen som: let og – · Byrde. Det er en vanskelig Tale, o, men et Menneskeliv
SLV, s. 332 s vilde blive mig en svær · Byrde. For hende var det ikke vanskeligt at finde
EE1, s. 349 at hun hviler paa mig som en · Byrde. Hun maa hverken være mig i physisk Henseende
LP, s. 19 tige lette og velsignelsesrige · Byrde. Men under begge Former gjør denne Tendents
SLV, s. 111 vil han føle Tiden som en · Byrde. Saaledes er Ægteskabet. Det er guddommeligt,
4T43, s. 167 saa er og bliver den dog en · Byrde. Saaledes tager Vandringsmanden en Stav
OTA, s. 340 Anstrængelse bærer sin · Byrde: da bærer han den vel, men han bærer
OTA, s. 340 paa alene med at bære sin · Byrde: da bærer han vel Byrden for en Deel
OTA, s. 345 været, bærer den lette · Byrde: han er en Christen! / Men naar Christus
OTA, s. 372 Du saae ingen Opgave, ingen · Byrde: ikke sandt, dette Syn var til at fortvivle
OTA, s. 332 ville skubbe af sig: Syndens · Byrde; den tunge Byrde, som end ikke Slægten
OTA, s. 336 den Lidende under den tunge · Byrde; det er det Tunge. Men Troens Udholdenhed
IC, s. 122 m en Plage, Lindringen som en · Byrde; Enhver, der staaer udenfor, maa sige: han
CT, s. 281 n arbeider. Og der er en tung · Byrde; ingen verdslig Magt kan lægge den paa
OTA, s. 345 skeligt at bære den lette · Byrde; men bliver den lette Byrde tung at bære,
OTA, s. 206 gavner Andre, snarere er til · Byrde; og om dette Sidste end ikke er Tilfældet,
OTA, s. 334 llem en let Byrde og en tung · Byrde; vi sige, det er let at bære den lette
OTA, s. 340 er da Sagtmodighedens tunge · Byrde? Ja, den kan være det yderst Forskjellige,
OTA, s. 340 er da Sagtmodighedens lette · Byrde? Ja, det er den tunge naar den bæres
OTA, s. 346 . / Er dette dog ikke en let · Byrde? Veed Du, m. T., at forklare det anderledes,
AE, s. 561 t være Autoritet er altfor · byrdefuld en Existents for en Humorist, der netop
PCS, s. 140 ra en meget lang Tour, fra en · byrdefuld Forretning o: D:, eller at han er en stor
LA, s. 52 g, elskværdig og dog igjen · byrdefuld ved sin travle Vigtighed, pyntet og dog
KG, s. 290 le Andre. Vi ansee det for en · byrdefuld, men dog i en anden Henseende ogsaa en tilfredsstillende
LA, s. 100 ens Fordeel fremfor de Manges · byrdefulde Ansvar med at prophetere og varsle, at
KKS, s. 93 rdigt, at misunde hende denne · byrdefulde Herlighed. / Imidlertid gaaer der da Aar
SLV, s. 355 den Anden har det · Byrdefulde i at skulle indestaae ene for Begge, uagtet
OTA, s. 187 verflødige, men for Andre · byrdefulde Tilværelse, med de Handlendes store
OTA, s. 390 fuldt op at bestille med det · Byrdefulde: at kluddre ved Opgaven for om muligt at
SLV, s. 107 yderligere Forsikkringer som · byrdefulde; en retskaffen Ægtemand derimod forstaaer,
NB6:9 jeg blot Kiøbstadens Misundelse · byrdefuldere. / I Christenheden har man vendt Sagen saaledes,
NB2:16 lges af Mængden er det · byrdefuldeste af Alt, fordi jo Mængden er Summen af
NB12:131 og dog kan det være · byrdefuldt nok at stride med Mængden. Men paa den
KKS, s. 94 indste ikke langt borte. Hvor · byrdefuldt og pinligt, i det 16de Aar at maatte taale
KG, s. 118 skab finder man at være et · byrdefuldt Paahæng, og er derfor mere eller mindre
OTA, s. 187 ger den Lidende, der ligesom · byrdefuldt spilder sin Tid i unyttige Lidelser, til
AE, s. 213 r, indrømmer jeg gjerne er · byrdefuldt, men Troens Martyrium er dog noget Andet.
JJ:374 f Gud gjør Livet saa uendeligt · byrdefuldt. Overalt hvor han er med, der bliver enhver
CT, s. 55 være Intet skulde bære · Byrden af Alle. Saa umenneskeligt handler kun
NB28:74 n Ven kom til mig, jeg skal tage · Byrden af Dig, Byrden, hvorunder Du sukker, giv
OTA, s. 334 selv naar Lidelsen er tung. · Byrden bliver altsaa i en vis Forstand den samme,
JJ:406 l som han nu er i sit 40de Aar. / · Byrden bliver bestandigt den samme; men hver Gang
OTA, s. 244 re Noget derom, hverken om · Byrden eller om Troskaben. Evigheden spørger
OTA, s. 334 unge Byrde han bærer, men · Byrden er det Kjæreste han eier: da siger han
OTA, s. 334 an viste ved sit Exempel, at · Byrden er let, selv naar Lidelsen er tung. Byrden
OTA, s. 334 er han i en vis Forstand, at · Byrden er let. Dette er seet i Verden. Det er
OTA, s. 334 vis Forstand den samme, thi · Byrden er netop Lidelsen, den tunge Lidelse, og
OTA, s. 334 ke, en Forestilling imellem. · Byrden er tung, siger han, og han standser, men
3T44, s. 259 g end det at vide, hvor tung · Byrden er: da veier Paulus paa den, og see, den
OTA, s. 340 n Byrde: da bærer han vel · Byrden for en Deel eller ganske, men han bærer
OTA, s. 372 hed næsten at segne under · Byrden fordi den er saa tung; er det vel Haabløshed
CT, s. 283 o, men han vil jo netop tage · Byrden fra Dig og give Dig Hvile for Sjelen. Tungt
HH:8 aalmodigen søge at vælte · Byrden fra os over paa Andre; ell. endog de der
OTA, s. 372 hver en Sene for at slæbe · Byrden frem, da har man Medlidenhed med den, men
HH:11 e hvor meget jeg lider, hvor tungt · Byrden hviler paa mine Skuldre., og dog var han
OTA, s. 343 rer den; men Sagtmod gjør · Byrden let og bærer den let. Derfor er det,
OTA, s. 340 ivlede: bærer han da ikke · Byrden let! Han bar den tungeste Bekymring, Bekymringen
OTA, s. 346 thi ham er Aaget gavnligt og · Byrden let. / III / Børn lærer man bedst
OTA, s. 334 tunge Lidelse, og dog bliver · Byrden let. Fordi Christendommen er indkommen
OTA, s. 342 en, da bærer han dog ikke · Byrden let. Men den Sagtmodige, der har havt Mod
4T43, s. 161 elsen, men stundom sætter · Byrden ned og sig selv ved Byrdens Side, til han
NB14:28 b, maaskee kan hun løfte · Byrden nok saa godt. / Jeg har i en anden Journal
NB4:151 e besværede tungt nok føle · Byrden og Arbeidet, og nu staae der raadvilde
OTA, s. 390 aa sig, er det ligesom faldt · Byrden om, og han maa igjen til at stable den
OTA, s. 333 en pharisæisk at lægge · Byrden paa Andre, men tungt selv at bære den.
OTA, s. 343 end ikke Den, der lægger · Byrden paa den Sagtmodige, faaer det ret at vide.
IC, s. 33 r at finde Hvile ved at kaste · Byrden paa ham. Han følger sit Hjertes Tilskyndelse
OTA, s. 390 vende Ryggen til for at tage · Byrden paa sig, er det ligesom faldt Byrden om,
KKS, s. 99 rst i det Øieblik, den fik · Byrden paa, vilde den være sorgløs og let.
NB22:82 en, og denne kunde godt lægge · Byrden paa, vove at være streng. / Men efterhaanden
KKS, s. 99 , der forvandler Vægten af · Byrden sig i eetvæk til Lethed. Saaledes med
OTA, s. 334 han taler altsaa, som var · Byrden slet ikke til, han kalder hende sit Liv,
JC, s. 34 ldes, saa hans Fod glider og · Byrden triller ned, saaledes gik det ham. Endelig
OTA, s. 343 ig over den; Taalmod gjør · Byrden tung og bærer den; men Sagtmod gjør
OTA, s. 334 an vil frelse: da er vistnok · Byrden tung, og dog, ja spørg ham derom, dog
OTA, s. 342 den med ham, da bærer han · Byrden tungt; dersom han taalmodigt finder sig
OTA nskelighed ovenikjøbet gjør · Byrden vanskelig at bære, saa man selvkjærligt
OTA, s. 334 d er kjærest i Verden, og · Byrden vel er tung, men dog let. Naar den Elskende
OTA, s. 341 modighed den lette Byrde, at · Byrden virkelig bliver let, hvad den dog gjør.
OTA, s. 315 fter. / / II. / Hvor kan dog · Byrden være let, naar Lidelsen er tung? / /
OTA, s. 333 rgsmaal: / / hvor kan dog · Byrden være let, naar Lidelsen er tung? /
IC, s. 32 sværede, tungt nok føle · Byrden, Arbeidet tungt, og nu staae der raadvilde
OTA t, at den ene Part skulde bære · Byrden, den anden være fri – om det dog
OTA, s. 372 grede sig ved at løfte · Byrden, fordi den var saa tung: det var det endnu
OTA, s. 390 igviis aldrig til at bære · Byrden, han kan jo ikke engang faae den til at
OTA, s. 284 gjør den uden at mærke · Byrden, hvis Du blot vedbliver at see efter den.
NB28:74 ig, jeg skal tage Byrden af Dig, · Byrden, hvorunder Du sukker, giv Du mig Din Million
4T43, s. 162 e Maalet, ikke at aflægge · Byrden, ikke den rige Høst, ikke Rigdom, ikke
OTA, s. 345 ved at være fritagen fra · Byrden, men Christen ved at bære den let. Den,
OTA, s. 333 lik at love at ville bære · Byrden, men tungt at bære den. Hvo forstaaer
4T43, s. 162 , ikke som Den, der bærer · Byrden, nu taber et Stykke af Syne, nu et andet;
OTA ordrer, at den Anden skal bære · Byrden, og da endog gjør ham det vanskeligt
OTA, s. 341 ter sig til at ville bære · Byrden, saa længe det skal fordres af ham: da
Brev 269 tterlig Maade fritagen for · Byrden, som han har baaret, hvis Tyngde han bedst
OTA, s. 342 ham. Dersom han sukker under · Byrden, som Menneskeligheden med ham, da bærer
OTA, s. 332 es Ven«. Dog bar han · Byrden, som Slægten havde lagt paa ham, eller
4T43, s. 162 , ikke som Den, der bærer · Byrden, vinder hen til Bestemmelsen; hvor man aldrig
NB11:20 luttet end tidligere. Vist, · Byrden, Vægten er større; men saa er Productiviteten
OTA, s. 335 etmindste kunde løfte paa · Byrden. En Tanke maa der til; dersom den altid
3T43, s. 73 t Røret ikke knuses under · Byrden. Naar den seer den rygende Tande, da veed
OTA, s. 335 jælpe til at løfte paa · Byrden; der kan være Tanken om bedre Tider man
CT, s. 307 ælpe Dig til at aflægge · Byrden; Skriftemaalet skal ikke tvinge Dig til
4T43, s. 161 r Byrden ned og sig selv ved · Byrdens Side, til han faaer ny Kraft til at bære
KKS, s. 99 i Grad ganske kunne skjule · Byrdens Tyngde, men hvor den lykkelige Rapport
NB10:76 den der løber ud paa at kaste · Byrder af og at gjøre Livet let – saa
AE, s. 391 en, der har kastet alle, alle · Byrder af sig, Haabets og Frygtens og Mismodets
OTA, s. 324 ngt at skulle kaste netop de · Byrder af, som Selvkjærligheden saa gjerne
OTA, s. 345 saaledes: hvilken er af alle · Byrder den tungeste? Dog vel Syndens Bevidsthed,
OTA, s. 345 m at bære de menneskelige · Byrder let, men da tillige en let Byrde, som er
EE2, s. 20 odighed til at bære Livets · Byrder maatte dog være en overordentlig Dyd,
EE2, s. 297 oder, der havde baaret Livets · Byrder og dog bevaret og vundet en Glæde over
BI, s. 227 og sig for at bære Statens · Byrder og fandt sig vel i at privatisere. Hans
NB22:20 isæerne, at de bandt svære · Byrder og lagde paa Andre, men selv ikke rørte
OTA, s. 332 , ikke for at lægge · Byrder paa Andre; han bar Byrderne, den tunge
TAF, s. 286 et det Tunge, at skulle tage · Byrder paa sig; men at turde, at skulle kaste
NB6:64 mig mere lægger han ogsaa · Byrder paa. / Saa gaaes der videre, naar nu Tiden
NB10:76 jøre Livet svært, lægge · Byrder paa; og derfor bliver den sande Reformator
EE1, s. 390 abning skal bære saadanne · Byrder! Som en Dandserinde forraader Du Formernes
NB28:74 sten forstaaer ved » · Byrder« Armod, Mangel o: s: v: bukker sytten Gange
NB28:74 e Sagen anderledes; ved » · Byrder« forstaae vi Armod Mangel, Ringhed o: s:
NB28:74 t for Eder o: s: v: Ved » · Byrder« forstaaer saa Χstd. Rigdom, Magt,
NB28:74 mmen forstaaer ved » · Byrder« Millionen, de jordiske Goder o: s: v: /
OTA, s. 334 / Naar vi tale om at bære · Byrder, da gjør Sproget i daglig Tale en Forskjel
TAF, s. 286 e end En der paatog sig alle · Byrder, endnu sjeldnere En der fuldkommede den
NB28:74 til mig, jeg vil borttage Eders · Byrder, gjøre det let for Eder o: s: v: Ved
NB6:64 jælper En ved at borttage · Byrder, man maaskee ikke kunde bære, hjælper
BI, s. 86 for Alderdommens Svagheder og · Byrder, Mem. IV, 8, 8. I Apologien findes der vel
KG, s. 222 gjen ikke det andet Menneskes · Byrder, men den Kjerlige, som ikke bærer Nid
KKS, s. 99 øre sig let ved at afkaste · Byrder, og denne Betragtning ligger til Grund for
NB16:87 aar man kæmper for at afkaste · Byrder, saa er man naturligviis strax forstaaet
CT, s. 55 er fritagen fra at bære de · Byrder, som de mere Begunstigede maae bære.
2T44, s. 198 Pharisæere, binder svare · Byrder, som den selv ikke rører med en Finger!
NB26:7 istne, ved at binde svære · Byrder, som han dog ikke selv løftede. /
NB6:64 fter lidt til let at bære · Byrder, som man engang gyste tilbage for. O, Den,
4T43, s. 144 nninger, som besværende · Byrder, som Tabets Ledsagere; i Verden der hovmoder
Papir 270 tige til at bære Livets · Byrder, søgte de at tillyve sig et Mod, der
OTA . 23, 4): » de binde svare · Byrder, vanskelige at bære, og lægge Menneskene
OTA, s. 324 eligt at forstaae, at det er · Byrder. / At følge Christum efter betyder da
NB18:84 ve, fri for alle Rigdommens · Byrder. Er det nu en Tale for at trøste den
CT, s. 55 bærer den tungeste af alle · Byrder. Man taler om, at Kongen bærer Kronens
OTA, s. 333 er en Lidende ved at bære · Byrder. Og dersom Nogen ønsker at høre Suk
OTA, s. 332 offret til at bære Andres · Byrder. Thi disse Ord ere hørte af ham: »
NB13:49 idlertid maatte jeg bære alle · Byrderne af at være noget saa Overordentligt,
OTA, s. 324 r Selvfornegtelse i at kaste · Byrderne af, og kunde forsaavidt synes let nok;
NB16:87 ngde, hvis Interesse det er at · Byrderne afkastes. Her er altsaa ikke det rigtige
NB:65 r at gjøre sig let ved at kaste · Byrderne bort. At troe er ligesom det at flyve,
OTA øielig til blot at ville binde · Byrderne og lægge dem paa den Anden, at Manden
NB28:74 mmen forstaaer ved » · Byrderne« det at være Millionair, at besidde eller
OTA, s. 332 ge Byrder paa Andre; han bar · Byrderne, den tunge Byrde, som Alle, Hver især
OTA, s. 333 os lære af ham at bære · Byrderne, vore egne og Andres. / Let er det sandeligen
NB:100 ieste uagtet man er fritagen for · Byrderne. En saadan Bedende er aabenbart ikke ganske
KG, s. 222 rer Nid og Nag, han bærer · Byrderne. Hver bærer sin Byrde, den Nidske og
NB20:57 at nyde dette Liv ( en Lord · Byron fE) han kunde vel ønske at vorde helbredet
BB:7 eve ham nægtede, og at Lord · Byron fra dette Synspunct har reproduceret Stoffet
EE2, s. 48 t forbigangent ( saaledes som · Byron har gjort det i et lille Digt), for den,
EE1, s. 110 r i Byron, men langt dybere. · Byron har vovet at lade Don Juan blive til for
BB:7 lopstock, Milton og endog Lord · Byron i hans Kain har opfattet Djævelen fra
EE1, s. 110 ogsaa virkelig af Byron. At · Byron i mange Maader netop var udrustet til at
EE2, s. 31 ennesker, og det er ikke blot · Byron, der erklærer Kjærlighed for Himmerig,
BA, s. 432 det end er en Shakspeare, en · Byron, en Shelley, der bryder Tausheden, Ordet
EE1, s. 110 kedes, Grunden ikke ligger i · Byron, men langt dybere. Byron har vovet at lade
EE1, s. 110 existerer ogsaa virkelig af · Byron. At Byron i mange Maader netop var udrustet
EE1, s. 111 da, man opnaaer. Derfor maa · Byrons Don Juan ansees for forfeilet, fordi denne
Papir 180 en ganske anden Art? / Lord · Byrons Manfred er nok F: uden en goethisk opdragende
Brev 311 ler anden trøstesløs · byronsk Bemærkning, – og derfor kom̄er
EE1, s. 426 i et almindeligt capitolinsk · Byskrigs Forvirring. Enkelte Soloer har Du formodentlig
Papir 440 t Modsatte, bliver Piat og · Bysnak den offentlige Mening saa er Danmark gaaet
Papir 440 d den off. Mening. Men med · Bysnak og Piat er jeg mig bevidst ( til min salige
NB7:103 benter i Tusindviis gjør · Bysnak og Piat til den offentlige Mening –
JJ:414 r Trykningen. Den Løgn og · Bysnak og Pøbelagtighed man er omgiven af gjør
LA, s. 61 tens Utallige. Nei, da bliver · Bysnak og Rygte og chimairisk Betydningsfuldhed
G, s. 67 e et Menneske, er herligere end · Bysnak og Rygter om Styrelsens Retfærdighed,
NB4:32 et lille Sted, hvor der er megen · Bysnak om enhver, der er Noget: det vidste jeg
F, s. 483 r jo Synd og Skam, om Publikums · Bysnak skulde spildes. Derfor leder ethvert Blad
NB4:50 nd Gudsfrygt, et Folk der kun har · Bysnak til National-Bevidsthed, et Folk, der
PS, s. 300 ts Magelighed og europæisk · Bysnak), da maa det være med Hensyn til det Historiske.
NB3:20 til Ligemænd, Generethed, · Bysnak, Bagtalelse. Thi Χstd.s Forfald h
Papir 440 Presse som udbreder Piat, · Bysnak, Bagvaskelse – den litteraire Prostitution.
NB7:98 vil være umuligt at forhindre · Bysnak, Bagvaskelse, Piat o: s: v: selv om Pressen
Papir 440 usinder læst og udbredt · Bysnak, det skal man udtrykke den dybeste Foragt
SLV, s. 146 for at den ikke skulde blive · Bysnak, Enhver kunde rende med, men han var ingen
Papir 590.b Barbererne leve af at føre · Bysnak, istedetfor at ernære sig paa anden Maade
NB16:11.a n blive trykt og give Stof til · Bysnak, kort de Enkelte, af hvis Navnkundighed
BOA, s. 137 der Tørv, ligesom Rygte og · Bysnak, ligesom Sløven i Kokkepigens Haand,
Papir 380:1 nklagere ere usynlige – · Bysnak, Rygter. / Det vanskelige ligger ogsaa i
BOA, s. 150 rtrolighed til løs Tale og · Bysnak, til Noget der skal bralles ud. Thi ingen
KG, s. 287 at Menneskene ved Rygtet, ved · Bysnak, vænnes til nysgjerrigt, letfærdigt,
NB7:21 som i et Sneefog af Piat og · Bysnak. Den Hjertetshaardhed, hvormed ellers kjerlige
Papir 440 skjel mell. offentlig Mening og · Bysnak. Offentlig Mening er en Instants, selv om
SFV, s. 45 som i et Sneefog af Piat og · Bysnak; den Hjertets Haardhed, hvormed ellers kjerlige
NB7:98 af Samfundet har saa at sige sin · Bysnak; men ved Hjælp af Pressen enes Alt, det
AE, s. 391 ver Evangeliet et Rygte, lidt · Bysnak; saa bliver den Alt ved Gud Formaaende En,
NB7:98 s vil i de blot mundtlige Forhold · Bysnakken fordele sig, hver Classe af Samfundet har
Papir 590.b tor Anseelse sammenlignet med · Bysnakken hænger vistnok for en stor Deel sammen
AE, s. 488 r Novellisters Interesse, for · Bysnakken og for enkelte Præsters Meditation.
JJ:422 ngen kan faae fat paa, men er end · Bysnakken og Talen mell. Mand og Mand ligesom Skygger,
Papir 348 bh: til en Kjøbstad. / Naar · Bysnakken skal trykkes er den det. / gj /
BOA, s. 108 n, i den offentlige Mening, i · Bysnakken) hvad der væsentligen kun er at finde
JJ:414.a ghederne ( Corsar-Vrøvlet og · Bysnakken) skulde lade Vedgaaelsen af mit Forfatterskab
Papir 590.b de og blot nebenbei virke for · Bysnakken, vil den ogsaa tiltage i Anseelse. Det sees
SFV, s. 94 l, der kom i Berøring med · Bysnakkens Ende og Begyndelse), fordi det var mig
Papir 388 nmark, en Smaalighedens og · Bysnakkens og Bagvaskelsens Trælle-Aand, der fandt
Papir 440 er Maade forhindre Piat og · Bysnaks Udbredelse, netop for at redde Noget man
FB, s. 184 vet for at styrte ned med sit · Bytte – da seer Agnete endnu engang paa
LF, s. 36 arpsynet speider efter som sit · Bytte – men hvad aldrig fandtes hos Lilien
LF, s. 37 else sigter efter, vis paa sit · Bytte – men hvad aldrig fandtes hos Lilien
EE1, s. 104 t hvad der er Qvinde er hans · Bytte ( pur chè porti la gonella voi sapete
Papir 586 r, thi det lever af sit · Bytte , men det lever ikke af sit Byttes Lidelser.
LA, s. 65 er har gjort det bedrageriske · Bytte at vinde abnorm Forstandighed ved at tabe
KG, s. 43 thi hiint Dyr søger sit · Bytte blandt de Sovende, men det har intet Middel
EE1, s. 314 t jeg bestandig søger mit · Bytte blandt de unge Piger, ikke blandt de unge
EE1, s. 51 jeg bliver ikke dernede, mit · Bytte bringer jeg hjem, og dette Bytte er et
OTA, s. 143 og saa igjen en Deel; thi at · bytte den er at forbytte den. Nei han elsker
SLV, s. 360 aand – men Ingen kunde · bytte den i Landsbyen, hvor han var. Men skal
KG, s. 374 æste Værelse som for at · bytte den, kom derpaa ud igjen, lod som Ingenting,
JJ:245 an var, var der ingen Mand for at · bytte den. / Der gives egl. kun en eneste Qvalitet,
JJ:495 det Værelse – som for at · bytte den. Derpaa kommer han ud igjen, og byder
NB32:151 n vil saa nødigt til at · bytte det, især fordi man lønligt har en
DS, s. 211 der var Ingen, som kunde · bytte det. Saaledes med det Christelige, Discipelen.
EE1, s. 51 te bringer jeg hjem, og dette · Bytte er et Billede, jeg væver ind i Tapeterne
KG, s. 236 ved ligesom kaste sig hen, et · Bytte for alle Bedrag og alle Bedragere, og dog
NB28:67 de, som stadigt bruges til · Bytte for den fade Grinen: men de interessere
2T44, s. 218 khed, der tilsidst bliver et · Bytte for den Snilde, en Spot for den Forstandige,
4T44, s. 322 dersom den Lidende, et · Bytte for denne skjulte Forfængeligheds snedige
4T43, s. 160 jel og den ganske Verden som · Bytte for dens Higen og Stræben, fratager
NB6:8 er godt og duer Noget bliver strax · Bytte for disse onde Magter – men »
EE1, s. 187 ryde frem. Hun er et sikkert · Bytte for en Don Juan; han vil vide at lokke
EE2, s. 295 t være for Manden, uden et · Bytte for hans Luner, medens hun som Qvinde kan
4T44, s. 318 havde givet sit Liv hen til · Bytte for Lidenskaber, da tvertimod den dybeste
3T43 g vexle, give sig selv hen som et · Bytte for Livets ustadige, lunefulde Forvandlinger,
NB9:43 og nydelsesrigeste Maade, et · Bytte for Underfundighed. I Grunden var han meget
4T43, s. 164 anden giver sin Sjel hen til · Bytte for Verden, saaledes maa den, der erhverver
PS, note g spørge ham, om han ikke vil · bytte ham hiint Stykke Legetøi og give ham
LF, s. 37 nare hedder Fristelse, og hvis · Bytte hedder et Menneskes Sjel. Fra ham kommer
TTL, s. 460 igesaa godt kunde søge sig · Bytte her som der, lige saa godt, fordi der intet
KG, s. 266 det er jo at bytte. Men et · Bytte hæver ingenlunde Forskjellen Mit og
BA, s. 457 u har Muelighedens Angest sit · Bytte i ham, indtil den frelst maa afgive ham
EE2, s. 45 den med denne Fart river sit · Bytte ind – ikke i sin Pose; thi den har
FB, s. 184 anden har tabt hende. Kun som · Bytte kan hun blive hans; trofast kan han ikke
EE2, s. 45 en. Nu mærker den, at dens · Bytte nærmer sig, da huler den sig ind i sig
SLV, s. 304 der skifte: de besluttede at · bytte Opholdssted. Periander vilde boe i Corcyra
KG, s. 266 de paa Elskov, at de Elskende · bytte Ring med hinanden. Og sandeligen, det er
SLV, s. 72 Begjerligheder, der bestandig · bytte Rolle. At en ulykkelig Elsker er ugalant
4T44, s. 344 afkaster Masken og lader sit · Bytte synke i Afgrunden ved Tanken om, at det
LF, s. 44 gges, Forkrænkelighedens · Bytte! Og Lilien, selv om den undgaaer den Skjebne
OTA, s. 141 Bold og Forkrænkelighedens · Bytte! See, i Lystens Tid, hvorledes higede han
TTL, s. 445 som ikke kan faae Ram paa sit · Bytte, at der er en Modsigelse, at Døden ligesom
JC, s. 20 nde. Naar en Hai vil gribe sit · Bytte, da maa den kaste sig om paa Ryggen, da
BI, s. 193 net, den styrter sig over sit · Bytte, der igjen stormer ind paa ϕϱοντιστήϱιον,
4T43, s. 169 Svælg og brøler efter · Bytte, Fortvivlelsens Skrig lyder allevegne fra,
SLV, s. 314 d med at styrte sig over sit · Bytte, følte sig ømt omsluttet og hørte
TTL, s. 462 som her vilde blive Dødens · Bytte, hvis den kom idag; han betænker sin
TTL, s. 462 Menneske, som her bliver dens · Bytte, hvis den kommer idag, men han fjanter ikke
BA, s. 350 r ligesom faaet sit første · Bytte, istedenfor Intet har den faaet et gaadefuldt
AE, s. 386 saa har jeg gjort et daarligt · Bytte, men jeg har ikke vovet Noget. Ligger derimod
KG, s. 238 er sin Kjerlighed hen, for at · bytte, men man fik ikke Gjenkjerligheden i Bytte:
NB5:59 Tid, jeg har levet som Raahedens · Bytte, mishandlet til Glæde for Misundelsen,
SLV, note bel, er fra Begyndelsen Tidens · Bytte, naar de Accidentser svinde hen, paa hvilke
TTL, s. 446 m og Sundhed bliver Dødens · Bytte, naar mange Aar efter Billedet af den Skjønne
G, s. 29 r i Eensomhed at fortære sit · Bytte, Noget jeg især sætter Priis paa,
TTL, s. 402 Lad Forfærdelsen tage sit · Bytte, o, denne Tryghed er et forfærdeligere
TTL, s. 399 ngen derinde fanger efter sit · Bytte, og da Hedningen pludseligt seer et Lysvirkningens
FB, s. 112 l altid hungrig lurede paa sit · Bytte, og der var ingen Magt stærk nok til
PCS, s. 129 en Banknote, som Ingen kunde · bytte, og derfor næsten kom i Penge-Forlegenhed.
3T44, s. 261 rugt men ogsaa Timelighedens · Bytte, og det Høieste, man kan sige derom,
OTA, s. 299 ethvert Øieblik Dødens · Bytte, og Døden den Stærkere. / Saa synker
OTA, s. 175 n fanger efter det tidligere · Bytte, saa neppe Barndommen eller Ungdommen undes
DD:208 Spring at bemægte sig sit · Bytte, saaledes gaaer det med den ægte speculative
OTA, s. 418 niger sig om og søger sit · Bytte, snoer sig ind i Forholdet mellem Menneske
CT, s. 40 saa hurtigt og saa sikkert sit · Bytte, som den frelsende Tanke hvad den har at
KG, s. 267 ller forstaaer han sig paa et · Bytte, som Elskov gjør, der tillige forstaaer
OTA, s. 163 e, da er han Tvesindethedens · Bytte, som han i Tvesindetheden er Menneskenes
TTL, s. 428 Ikke blot De ere jo Dødens · Bytte, som ligge paa Sygeleiet og hvem Lægen
Oi1, s. 131 Som Rov-Dyrets Spring paa sit · Bytte, som Ørnens Stød i Faldet, saaledes
JC Skorpen af Vandet har snappet sit · Bytte, søger ned til Havets Bund, saaledes
SLV, s. 100 od, Røverne, som lure paa · Bytte, tage sig ganske roligt Aladdin til Indtægt.
4T44, s. 342 elen paa, og den bliver hans · Bytte, thi den er Feighed. Den der nemlig saaledes
NB20:142 mig for at blive Latterens · Bytte. / Altsaa, fordi jeg uden Levebrød, uden
TTL, s. 462 Tale om Ungdom som Dødens · Bytte. Den Alvorlige betragter sig selv, han veed
FB, s. 116 en saaledes at Isaak blev dens · Bytte. Den gamle Mand skulde ikke glad i Døden
CT, s. 268 er det Forkrænkelighedens · Bytte. Derfor vil jeg med hiin fromme Mand, naar
FB, s. 185 de efter som Haien efter sit · Bytte. Det er derfor meget dumt, eller ogsaa er
KG, s. 169 g havde fundet sit Rov og sit · Bytte. Du havde forligt Dig med Din Skjebne, forstaaet
LF, s. 44 det er, Forkrænkelighedens · Bytte. Forkrænkelighed, Forkrænkelighed,
SLV, s. 40 a hvilken Elskoven griber sit · Bytte. Hvo vilde ikke føle det Ængstelige
SLV, s. 83 nscorps trak sig tilbage uden · Bytte. Ingen af dem syntes fornøiet med dette
NB9:42 r. VIII været hans sikkre · Bytte. Intet Fruentimmer vilde have faaet egl.
4T43, s. 116 yrde hans Sjel som sit visse · Bytte. Kun den Letsindige kunde ønske, at Job
NB17:60 tet reiser sig slugende sit · Bytte. Lad os da for Gud i Himlens Skyld ikke
AE, s. 491 haves heelt og ikke lader sig · bytte. Mediationen fritager Mennesket fra at fordybe
KG, s. 266 erlighed – det er jo at · bytte. Men et Bytte hæver ingenlunde Forskjellen
3T44, s. 257 am, da er han Fortvivlelsens · Bytte. Og paa den anden Side, lykkes det ham end
EE2, s. 63 og ædleste Forstand som et · Bytte. Og skulde det glæde ham at erobre og
EE1, s. 103 rskjønner og beseirer sit · Bytte. Reflexen af denne gigantiske Lidenskab
CT, s. 67 uger tilsidst Bekymringen sit · Bytte. Som marvløs Trøske lyser i Mørke,
NB29:51 have bemægtiget sig sit · Bytte: de Herlige, hvis Lidelser han lever af.
KG, s. 238 n fik ikke Gjenkjerligheden i · Bytte: ja, saa er man bedragen. Bedraget skal
NB11:5 i dansk Literatur, er Pøbelens · Bytte: saa plyndrer imidlertid Digtere o: A: mig;
Brev 68 Hvormed de siden Intet vilde · bytte; / » Der er det jo, at Tanker, skiulte
EE1, s. 51 i Virkeligheden og griber mit · Bytte; men jeg bliver ikke dernede, mit Bytte
KKS, s. 104 denne Ungdommelighed Aarenes · Bytte; om Tiden tager nok saa kjærligt, nok
2T43, s. 45 er og daarlige Begjeringer, · byttede dem for Dig og gav Dig isteden himmelsk
NB23:51 nke sig paa! – jeg · bytter den bort for denne Salighed blot een Time.
SFV, s. 49 ( den Særeste): jeg · bytter ikke det i sin Tid at have bragt den afgjørende
SLV, s. 91 ver god Ægtemand, men jeg · bytter ikke mine Titler med saadanne. Saaledes
SFV, s. 49 den afgjørende frem, det · bytter jeg ikke for et Kongerige. Er Mængden
AE, s. 386 vist, saa vover jeg ikke, saa · bytter jeg. Saaledes vover jeg ikke ved at give
NB5:93 Glæde af i Evigheden; jeg · bytter med ingen Medlevende, efter hvad jeg kjender
SLV, s. 91 Værdigheder, som jeg ikke · bytter med Kongens, de Venders og Gothers, Hertug
KG, s. 266 llen Mit og Dit, thi Det, jeg · bytter mig til, bliver jo saa igjen Mit. Naar
Papir 586 men det lever ikke af sit · Byttes Lidelser. / forladt, forhaanet, udgriint
BI, note t selv at være med i at dele · Byttet ( en Kappe), kommer hjem ikke blot uden
Papir 259:1 n, om denne end vil dele · Byttet med den, den vil ikke at Sodoms Konge skal
KG, s. 374 -Seddel. Denne vilde han have · byttet og henvendte sig derfor til en anden Forbryder
SLV, s. 331 g fare. Vi have paa en Maade · byttet Rolle, thi hun er i en vis Forstand den
AE, s. 386 ave Det i Haanden, som de ved · Byttet skal faae, ja de have et saa skarpt Begreb
PS, note sige, om han ikke kunde faae den · byttet, saa vilde Svaret vel være: der var unægtelig
Brev 184 , saa kunne vi jo faae det · byttet. / Da jeg ikke har kunnet faae den Udgave
NB23:207 man betinger sig 30 a 50 pc. af · Byttet. Det kan nu engang ikke være anderledes;
JJ:495 til en Hæler, for at faae den · byttet. Hæleren tager Sedlen, gaaer ind i et
EEL, s. 65 blive de vel ikke om at dele · Byttet. Jeg tænker i det mindste som saa. Dog
AE, s. 386 i min Haand, idet jeg gjør · Byttet. Lommeprokuratorer og Skjelmer veed i denne
AE, s. 312 de han Ret i at lade haant om · Byttet. Men den egne ethiske Virkelighed bør
NB16:99 af Glæde som Rovdyr over · Byttet. See dette Angreb er farligt – og
KG, s. 271 rovbegjerligt den venter paa · Byttet: at det skal blive viist, at Smaaligheden
AE, s. 386 ndom for en Perle, naar jeg i · Byttets Øieblik holder Perlen i min Haand. Er
Brev 203 lgen, ligesom Veien, efter hiin · byzantinske Christnes Ord, er ligegyldig, naar den