S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB27:83 efter det N. T. og de symbolske · Bøger – – men man forpligter sig
NB17:105 e Egoisme. At jeg skriver store · Bøger – det er betænkeligt for dem,
NB:7 tte Penge til for at udgive · Bøger – og saa, bogstaveligen ikke have
BOA, s. 206 rge: er det af 1 eller af 4 · Bøger – saaledes inddeles Paschaer i dem
Brev 59 , der aldrig læser danske · Bøger ( » Aldrig« betyder naturligviis
NB:2 g tjene lidt Honorar ved deres · Bøger ( om dette end altid kan være lille
BOA, s. 246 emmaet: enten ere de 4 sidste · Bøger ( selv om deres tilfældige Indhold er
NB8:15 gtigst at udgive alle de 4 sidste · Bøger ( Sygdommen til Døden; Kommer hid; Salig
BOA, s. 209 Længde. De samtlige 3 nye · Bøger ( thi den 4de indeholder Vers) er et Agregat
NB26:33 mmende. I en af sine sidste · Bøger ( Yderligere Bidrag) bestemmer han sig
Papir 1:2 om / Den danske Kirkes symbolske · Bøger / af / Jac: Chr: Lindberg. / Kbh: 1830.
BOA, s. 246 igt) totalt betragtede og som · Bøger af A. at ansee for Nonsens, eller ogsaa
JJ:325 tisk Veiledning til de pseudonyme · Bøger af de samtlige pseudonyme Forfattere. –
SLV, s. 214 jeg har læst i de hellige · Bøger af det gamle Testamente synes ikke at mistrøste
BOA, s. 207 Illusionen: at der ikke er 4 · Bøger af een Forfatter men 4 Forfattere; saa
NB17:36 det Ethiske i de første · Bøger af Platos Stat. / Sophisterne lære:
BI, s. 154 videre an; thi i de første · Bøger af Staten underkjendes jo aldeles Gyldigheden
BOA, note t til den ene af hans 4 sidste · Bøger afhandler han især, hvorledes »
NB29:80 n. / Og paa disse symbolske · Bøger aflægger Præsten Eed – og ikke
BOA, s. 210 er er at der i disse sidste 4 · Bøger aldeles ikke mere er Tale om hiint Aabenbarings-Faktum,
Papir 530 brød. / Vor Kirkes symbolske · Bøger antager, at der ere forskjellige Grader
Papir 383 tterne skrive Bøgerne. Disse · Bøger bedømme Journalisterne – thi Forfatterne
NB2:269 rfatterne skrive Bøger. Disse · Bøger bedømme Journalisterne, som altsaa maa
Papir 1:1 den Tid hans Person og hans · Bøger bleve ukrænkede. / pag. 224. Man vilde
NB7:9 orkjøbet, og lade mine nye · Bøger blive efterladte Skrifter, saa jeg blev
NB18:102 , saa skulde just saadanne gode · Bøger brændes, thi de slette maae de gjerne
Papir 1:1 terne paa ei blot at faae L. · Bøger brændt; men og faae ham afstraffet eller
Brev 169 oget langsom Læser, og slige · Bøger bør kun læses » in guten Stunden«;
Brev 314 øger, thi de er af alle · Bøger dem, der kommer et levende Menneskes Omgang
NB14:105 siger: idag, og ligesom de · Bøger der udkomme i dette Aar. Det gjentages
Brev 12 i han vidste, at jeg aldrig laante · Bøger der, i den Tro det dog muligen kunde være
Brev 271 t blive ved at skrive hele · Bøger derom. / Her derimod vil jeg afbryde. Blot
NB30:68 ulige: ja skulde jeg skrive hele · Bøger derom. Med min Phantasie vil jeg være
Papir 446 g kunde gjerne skrive hele · Bøger derom. Men iagttages denne Forskjel ikke
AE, note irerede, ikke vidende om, hvilke · Bøger det er, hvorom han troer, at de ere inspirerede.
BOA, s. 228 d As Aabenbaring. I de sidste · Bøger digter han, han indfører Gud og Christus
Brev 2 jøbe en dansk Bibel, hvilke · Bøger efter Dit Forlangende følge med i en
FV, s. 18 et, som er udfoldet i de mange · Bøger eller som udfoldet er de mange Bøger;
BOA, s. 228 r Methoden. / I de 4 sidste · Bøger er A. blot Genie, pure, pære Genie –
BOA, s. 240 af Frelseren! / I de 4 sidste · Bøger er A. da et fortumlet Genie, og summa summarum
Papir 371:1 f mig udgivne pseudonyme · Bøger er Alvoren strengere, og det just paa de
BOA, s. 227 og det uagtet han i de sidste · Bøger er blevet saa lyrisk, at han endog adopterer
NB:201 Gjenstande. Den Dialektik i · Bøger er blot Tænkningens, men Redupplicationen
Not1:7 rcessorem. I andre symbolske · Bøger er denne Lære fremstillet crassere:
NB29:80 / Godt. Men i selve de symbolske · Bøger er der, rigtignok ganske en passant, undsluppet
NB6:64 aar jeg nu udgiver de sidste · Bøger er det vel muligt, at man vil negte mig
BOA, s. 208 ende, han maa tilstaae, at As · Bøger er en egen Art Frembringelse, en næsten
AE, s. 250 tilling om Meddelelse gjennem · Bøger er høist forskjellig fra hvad jeg ellers
BOA, note med mine store og udførlige · Bøger er priisgiven. / Anm. Johannes Climacus
JJ:485 sentlige Existents udtrykker, at · Bøger er Vare, og en Forfatter Kjøbmand: er
BOA, s. 278 r man, hvor da hans 4 sidste · Bøger ere beliggende i en Forfatter-Stræben
AE, s. 409 g stundom en Humorist tale, i · Bøger ere hans Replikker som oftest forskruede.
Not1:2 den er vanskelig. De hellige · Bøger ere komne til os gjenem Msk. Hænder
TS, s. 53 Guds Ord«, hvilke · Bøger ere ægte, ere de ogsaa af Apostlene,
AE, s. 160 kolebørnene skrive i deres · Bøger et Ord med Tilføiende: see herom p.
Not1:7.c , 13. – I de apocryphiske · Bøger findes ingen saa individuel Tegning af
Not1:5 er. – / I de canoniske · Bøger findes intet Spor af Læren om Dæmoner,
Not1:9 104. / i de apokryphiske · Bøger findes mere abstrakte og almdl. Forestillinger.
AE, s. 47 n selv sin Tilflugt til gamle · Bøger for at bevise, naar den forkeerte Variant
NB17:59 atter Bøger om Bøgerne, og · Bøger for at holde Oversigt – der bestod
LP, s. 11 n, at jeg anseer det at skrive · Bøger for at være det Latterligste, et Menneske
NB:104 man nuomstunder ikke mere skriver · Bøger for Evigheden: Papiret selv, hvorpaa de
Papir 1:1 urgte om han erkjendte disse · Bøger for sine, og om han vilde tilbagekalde.
Not1:6 l ere i vor Kirkes symbolske · Bøger forbigaaede med Taushed. De indeholde en
Not1:6 ( Korah.). I de følgende · Bøger forekomme nærmere Bestemmelser om dette
Papir 460 t under Øgenavn, selv i · Bøger forekommer jeg saaledes nævnt, jeg er
AF, s. 185 ykkes paa det nye Oplag. Disse · Bøger forholde sig just til Øieblikket, afgive
NB17:101 og hvorvidt ogsaa de symbolske · Bøger forpligte o: s: v: o: s: v: Noget der har
AE, s. 571 Forfatteren af de pseudonyme · Bøger førend Forklaringen kom, saa vil Forklaringen
Brev 174 Min kjære Carl! / Disse · Bøger har Bogbinder Møller sendt mig. Har
BOA, s. 243 A. Der er ikke sagt, at hans · Bøger heelt igjennem forraade noget Saadant,
AE, s. 245 olaus Notabene. De pseudonyme · Bøger henføres i Almindelighed til eet Firma,
AE, s. 35 ke at bevise om Bibelen. Disse · Bøger høre til Kanon, ikke andre, de ere authentiske,
JJ:261 re Categorier end dem man skriver · Bøger i – o! elendige Bogskriven. /
BOA, s. 246 . Men saa snart hans 4 sidste · Bøger i Alvorens Mening skal sættes sammen
EE:151.a r jeg udtalt i en af mine andre · Bøger i den Sætning: at al Erkjendelse er
F, s. 470 r valgt, hvad jeg selv eiede af · Bøger i denne Retning fremlagt, enkelte Værker
NB:105 llers passer Billedet ikke, da jo · Bøger i et lille Land ere begrændsede ved
NB10:61 seudonymerne ogsaa selv som · Bøger i Forhold til en Læse-Verden Categorien
Papir 370 m muligt; han udgiver sine · Bøger i Hefter; han antyder allerede længe
BOA, s. 105 er det i Forhold til saadanne · Bøger i hver Linie han læser at huske paa,
Not15:4.b m hende. / fE ved at laane dem · Bøger i min Fraværelse og ved i en enkelt
BOA, s. 228 betænker, at hans 4 sidste · Bøger igjen tilintetgjør hans Første. Selv
NB24:30.d t have læst alle hans mange · Bøger igjennem. Altsaa M. skulde virkelig være
AE, s. 37 Ingenlunde. Fordi nemlig disse · Bøger ikke ere af disse Forfattere, ikke ere
AE, s. 570 r er saaledes i de pseudonyme · Bøger ikke et eneste Ord af mig selv; jeg har
NB20:5 : Der er saaledes i de pseudonyme · Bøger ikke et eneste Ord af mig selv; jeg har
NB9:74 at udgive de betænkte to · Bøger ingenlunde gjør mig det umuligt at faae
AE, s. 562 t dermed. Som man i catholske · Bøger især fra en ældre Tid finder en Anmærkning
NB24:121 e visiteret hos mig, de to smaa · Bøger jeg har sendt Dem.« Han havde kun
Brev 313 vede, i de philosophiske · Bøger jeg kunde forstaae, at finde Hvile for
EE1, s. 353 . Jeg kan give Edvard hvilke · Bøger jeg vil, da han ikke forstaaer sig paa
YDR, s. 112 ur til Den, der i disse mange · Bøger kan paavise et eneste Project i Retning
NB8:3 an jo ogsaa Skydegevæhr. / · Bøger kan vel taales, dog helst store Bøger;
SLV, s. 12 Kurv, hvori Hr. Literatussens · Bøger kom. Denne Mening blev jeg ogsaa af, men
Brev 205 eller rettere læst, thi Dine · Bøger komme ogsaa herover, og det har været
NB10:105 ., at denne sidste Udgivelse af · Bøger koster mig saa megen Lidelse. /
BOA, s. 207 væsentligen ere alle hans · Bøger lige lange og lige korte, forsaavidt de
Not1:7 Zach: 12. I de apochryphiske · Bøger ligesaa: Notesbog 1. Tilføjelser på
NB2:27 og Forfattere af Bøger. Men · Bøger læses kun meget lidt i Landet. Dag-Pressen
KG, s. 53 der ved hvert Ord i de hellige · Bøger med usynlig Skrift staaer et for ham forstyrrende
EE2, s. 248 n paa Gaden, i Selskaber og i · Bøger megen Snak, der umiskjendeligt bærer
Brev 245 ger, og i Grunden har jeg · Bøger nok, jeg kjender den altsaa ikke endnu,
Papir 453 dt under Øgenavn selv i · Bøger nævnet paa den Maade o: s: v: o: s:
BOA, s. 206 en hovedsagligen maa dog de 4 · Bøger objektivt have en dybere Hensigt, jeg tænker
SLV, s. 399 sige, at han læser mange · Bøger og agter at bestige Kathedret som Privat-Docent.
Not1:7 r maae vi skjelne mell. G.T. · Bøger og efter Canons Afslutning, altsaa nærmest
Brev 27 ger, bygge Huse, skrive store · Bøger og Gud veed hvad. Din Scene er unægtelig
AE, s. 562 til at skrive overflødige · Bøger og lade dem trykke. Men maa dette betragtes
DD:208 f en stor Mængde opslagne · Bøger og Lapper Papiir, paa hvilke han har noteret
KK:4 trid med Skriften de symbolske · Bøger og med sig selv – endelig har denne
BOA, note er Adler sig ligefrem i senere · Bøger og opbygger sig ved Natur-Analogier, eller
EE1, s. 353 thi jeg bestemmer Valget af · Bøger og staaer bestandigt udenfor. Her har jeg
NB17:59 ie. De skreve Bøger, og atter · Bøger om Bøgerne, og Bøger for at holde
SLV, note n, og derhos leve af at skrive · Bøger om, at den er ophævet. Maaskee er Systemet
AE, s. 175 ar indbildt sig selv, skrevet · Bøger om, men aldrig selv forsøgt, ja det
PH, s. 55 nsplaner og Løfter om store · Bøger overraske ikke mere. Naar man der seer,
AE, s. 272 ville have, de ville læse · Bøger paa den kongelige Maade, som en Konge læser
BOA, s. 206 te ad; saa Indtrykket af de 4 · Bøger paa eengang egentligen er et Produkt af
BOA, s. 206 3 Bækkener. At udgive 3 4 · Bøger paa eengang er noget saa paafaldende, at
BOA, s. 206 4 nye Bøger paa eengang. 4 · Bøger paa eengang! Indføres denne Skik almindeligere,
BOA, s. 207 et – og saa parodisk. 4 · Bøger paa eengang, den ene dediceret til Faderen,
BOA, s. 206 op i Adresseavisen med 4 nye · Bøger paa eengang. 4 Bøger paa eengang! Indføres
BOA, s. 207 ldbyde sig som Forfatter af 4 · Bøger paa eengang. Paa en saadan mere kunstnerisk
BOA, s. 206 gtet til at vide, at det er 4 · Bøger paa eengang; saa den Kunstforstandige,
BOA, s. 227 an skriver da egentligen ikke · Bøger saa lidet som han tænker, man maa snarere
Not1:2 Saaledes gjøre de hellige · Bøger saavel ved deres indvortes Beskaffenhed
NB24:156 k Oversættelse af Epictets 4 · Bøger Samtaler af en Schultz 1801 Altona. I Fortalen
NB8:106 e: at Forf. kunde lade sine · Bøger see for Penge. / Og de Faae, som egl. dog
BOA, s. 182 e? Han har allerede skrevet 4 · Bøger siden, men det skjønnes ikke at han
NB28:52 heel Videnskab, talløse · Bøger skrevne derom med Grundene og Grundene
Papir 420:2 uren, som han slet ikke er. / · Bøger skriver han ikke, men saadan Smaatterie,
SLV, s. 11 il Indbinding item adskillige · Bøger Skrivpapir, som skulde hæftes i Qvarto.
BOA, s. 111 le i dette lille Skrift. Hans · Bøger skulle ikke æsthetisk og critisk vurderes,
NB:194 ter gjør for at faae sine · Bøger solgte: saa havde de været udsolgte.
BOA, s. 207 an der lige saa godt blive 12 · Bøger som 4 Bøger. Der er heller ingen fornuftig
BOA, s. 283 alt dette samt sine 4 sidste · Bøger til det Lyriske Moment i sin Livs-Udvikling.
SLV, s. 11 eratus en betydelig Mængde · Bøger til Indbinding item adskillige Bøger
Brev 24 havde glemt at skaffe dine · Bøger tilveie, dette maa imidlertid berigtiges
NB11:105 dgivelsen af de færdige · Bøger tør jeg ikke, og kan jeg ikke forsvare.
NB2:23 og vilde jeg stykke disse · Bøger ud i Feuilleton, saa fik jeg til en stor
NB35:42 an da gift; faaer saa nogle · Bøger ud med paa Landet avler derpaa nogle Børn
NB12:27 re Vigtige, naar de andre 3 · Bøger udkomme ( og det om Forfatterskabet skal
SLV, s. 261 ydeligt Bibliothek, men alle · Bøger vare af physiologisk Indhold. Man fandt
BOA, s. 206 a være Forfatteren af de 4 · Bøger vigtigt, ham en halvdigterisk Kunst-Opgave,
BOA, s. 205 som Forfatter af de 4 sidste · Bøger være at charakterisere som et fortumlet
BOA, s. 283 ade paa Formen i de 4 sidste · Bøger«, han som Aaret iforveien haabede for Fremtiden
JJ:283 var ikke Umagen værd at skrive · Bøger«. / Egentlig bestemt for Assessoren i »
Papir 69 e døde Bogstaver ( ɔ: · Bøger) men paa det levende Ord, og det ikke er
NB:39 findes Steder i A ( 4 sidste · Bøger) som aldeles erindre om Pseudonymerne, men
NB17:71.c han havde commanderet ( hans 3 · Bøger) totalt betragtet ikke var religieust betjent.
Not13:50 ndrømmede, cfr. de smaa · Bøger). / I Læren om Væsen er Beziehung.
Brev 68 kke hen / Imellem de profane · Bøger, / Som i en Doctor-Hylde staae; /
NB26:49 . / mod En / Socrates / / I · Bøger, Artikler, Prækeforedraget o: s: v: forekommer
PS, s. 302 Alt ikke affattet i saa mange · Bøger, at de kunde fylde hele Jorden. I den umiddelbare
NB8:110 / At ikke et Msk. læste mine · Bøger, at det saaledes udtryktes, at jeg er aldeles
EE2, s. 64 og Skam saaledes skriver man · Bøger, at man gjør Menneskene raadvilde om
NB:160 tykke for Stykke udvikler i store · Bøger, bestandigt ladende en Braad tilbage i den
F, s. 486 særdeles elegante og nitide · Bøger, bestemte for Børn og Juletræer, men
BOA, s. 111 gt at være aandrig i store · Bøger, bruger Myndigheden), eller angrende maa
BI, s. 170 n første og de følgende · Bøger, den Omstændighed, at den anden Bog begynder
TS, s. 56 der i den hellige Skrift, hele · Bøger, der næsten ere som Gaader«.
SFV, s. 94 d man hverken opnaaer ved 10 · Bøger, der udvikle Læren om den Enkelte, ei
NB:6 i, ligesom de Studerende for mange · Bøger, derfor læser man ikke godt. /
DS, s. 171 i Tanke-Udvexling, man skriver · Bøger, det bliver en egen Videnskab, maaskee faaer
SLV, s. 449 s har søgt Oplysning om i · Bøger, det gaaer der pludseligen et Lys op over
Brev 193 an takke mig for de tvende · Bøger, det glæder mig, thi saa bliver der altid
Brev 119 e! / Mange Tak for Dine 3 sidste · Bøger, Du har sendt mig; thi den første af
TS, s. 47 hverken at fremstille Troen i · Bøger, ei heller som Taler at fremstille den i
KG, s. 366 ke bestaae i at læse mange · Bøger, eller i at blive æret og agtet for sin
BOA, note ed blot at kige i en af Adlers · Bøger, eller ved blot at høre at han skal have
AE, s. 509 Christendommen ved at læse · Bøger, eller ved verdenshistoriske Oversigter,
SLV, s. 134 ighed, der kunde fylde flere · Bøger, end det største Bibliothek rummer, hvis
NB9:73 Navn forekommer i de hellige · Bøger, er det Folket forbudet at udtale det, derimod
NB:201 er at være skarpsindig i · Bøger, et andet er dialektisk at fordoble det
Brev 3 vet at besørge de omskrevne · Bøger, for saavidt samme kan faaes, og Dig dem
BOA, note st de tidligere af mig udgivne · Bøger, førend man indlader sig med denne. Endnu
CT, s. 237 tfuldt ladet indbinde alle de · Bøger, han har at bruge til sin Examens-Læsning,
AE, s. 571 g Indtrykket af de pseudonyme · Bøger, har narret sig selv, virkeligen har narret
Papir 379 d ell. Lyst til at læse mine · Bøger, have haft Tid og Lyst til at høre og
BOA, s. 105 ghed og Originalitet i Adlers · Bøger, hvad gjør saa det, om han maaskee har
BOA, s. 227 Bornholm, det erfarer vi af 4 · Bøger, hvilke ere Frugten af – hans lyriske
Not1:6 rmelen og de andre symbolske · Bøger, hvis Skildringer af den msklige Naturs
BOA, s. 227 lers er indeholdt i de sidste · Bøger, hvor A. figurerer som umiddelbart lyrisk
BOA, s. 212 r han confus. / I de 4 sidste · Bøger, hvor der medens der er idelig Tale om
DD:10 ikler sig gjenem de første · Bøger, hvor Gud mere træder frem i sin Almagt,
NB33:20 tig Mand som Dr. Rudelbachs · Bøger, hvor idelig vilde man støde paa den
AE, s. 318 ver, at alle Mennesker skrive · Bøger, hvori Umiddelbarheden hæves, medens
BI, s. 330 søgt at vise, at den Sort · Bøger, hvortil Lucinde hører, ere umoralske,
NB:29 igede mig, ell. at tale om de · Bøger, i hvilke jeg efterhaanden nedlagde min
BI, s. 170 atos Stat, der bestaaer af ti · Bøger, i hvilke Udviklingen af Retfærdighedens
AE, s. 213 a læse mange af de moderne · Bøger, indrømmer jeg gjerne er byrdefuldt,
EE1, s. 333 Man træffer ofte i · Bøger, især i Psalmebøger, en lille Blomst
AE, s. 255 et haant nok om de pseudonyme · Bøger, item om min lille Piece, fordi den ikke
Papir 371:2 der slet ikke er skrevet · Bøger, ja det tager sig saa fattigt ud. Det tager
NB10:45 et, men da ikke tidligere trykte · Bøger, jeg selv har beundret og udødeliggjort,
SLV, s. 14 det ikke var en Bog men flere · Bøger, jeg udgav, formodentlig af flere Forfattere.
Papir 571 Aarene hen. Han sendte mig sine · Bøger, ligesom jeg mine. / Kun een Gang veed jeg,
TTL, s. 445 e over, maaskee skriver mange · Bøger, maaskee er i de høie Stillinger, naar
Brev 61 ndelse, ligesom alle Deres senere · Bøger, men den hører til de faa Skrifter, der
BOA, note 45 har Mag. Adler skrevet 4 nye · Bøger, men Haabet finder endnu kun sin Plads i
OTA, s. 140 ende gransker ikke i lærde · Bøger, men han er den Vise, » hvis Øine
DD:28 lisere ved at slaae op i mine · Bøger, men ligesom expectorerende mig i et Brev
BI, s. 171 rste Bog og de følgende · Bøger, men, da en heel mellemliggende Cyclus af
Brev 135 dig, den er evig ung ligesom de · Bøger, Middelalderen har overleveret os, der,
BOA, s. 247 e hvad han er i sine 4 sidste · Bøger, naar disse betragtes uden Forhold til hans
NB10:144 ganske enormt – men mine · Bøger, nei de blive blot plyndrede af andre Forf.
BOA, s. 279 d at være aandrig i store · Bøger, nei han har ene og alene at komme til Besindelse
AE, s. 38 var ung, omtvivledes de og de · Bøger, nu har man beviist disses Ægthed, men
Brev 314 ar lært at lee af disse · Bøger, o nei, tro at jeg atter og atter er bleven
NB17:59 are Prof. i Theologie. De skreve · Bøger, og atter Bøger om Bøgerne, og Bøger
JJ:423 ig. I gl. Dage læste man store · Bøger, og forsaavidt man læste Flyveskrifter
NB33:6 stamente den latterligste af alle · Bøger, og Gud i Himlene saa upraktisk som vel
NB9:42 viis ikke Tid til at læse · Bøger, og hvad jeg skriver er hell. ikke beregnet
OL, s. 35 ser, som ikke findes udi mange · Bøger, og hvis Værdie ikke kan opveies med
Brev 245 at bede min Boghandler om · Bøger, og i Grunden har jeg Bøger nok, jeg
NB21:116 holdt igjen med at udgive · Bøger, og imidlertid ladet Nielsen og Stilling
Brev 165 at kunne afsende et Antal · Bøger, og jeg tillader mig i samme Anledning at
EE2, s. 201 lbød Tarqvinius en Samling · Bøger, og, da han ikke vilde give den Sum, hun
DS, s. 178 rivelse«. / I Blade, i · Bøger, paa Prædikestole, fra Kathedere, i Forsamlinger
BOA, note Forordet til en af de 4 sidste · Bøger, phantaserer over det Thema, at »
EEL, s. 65 jeg ikke er Forfatter af hine · Bøger, saa er Rygtet Usandhed; dersom jeg derimod
F, s. 488 skrive et Forord til alle mine · Bøger, saa kunde jeg ligesaa godt ladet være
BOA, s. 284 t Skade paa Formen – i · Bøger, som ere efter det udtalte Haab. Og hvorfor
Papir 252:1 ade Verden gaa under ved · Bøger, som findes i Andersens Fodreise c. 1.,
SLV, s. 450 ader man sig ikke bedrage af · Bøger, som forekom det Menneskelige saa sjeldent,
BOA, s. 230 Som Forfatter af de 4 sidste · Bøger, som Genie ( thi lad os et Øieblik glemme
Not1:8 el i flere enkelte symbolske · Bøger, som i den hollandske K. hos Arminianerne,
NB21:125.b det at skrive saadanne store · Bøger, som jeg skriver, det er da ingen Kunst,
BOA, s. 266 t eneste Exempel i alle hans · Bøger, som jeg turde anprise som correct, der
AE, s. 38 te Tid reist en Tvivl om nogle · Bøger, som man aldrig før har tvivlet om. Men
CT, s. 213 derfor, skrives der saa mange · Bøger, som saadan bevise Sjelens Udødelighed
Brev 123 egnede indestaaer herved for de · Bøger, som Student Henrich Sigvard Lund maatte
BOA, s. 228 Idee med ind i hans sidste 4 · Bøger, som, taust og stille, aldeles tilintetgjør
Brev 314 kun er i Selskab med disse · Bøger, thi de er af alle Bøger dem, der kommer
NB26:4 jener Penge ved at læse i · Bøger, ved at tegne, male o: s: v: en Anden ved
EE2, s. 18 g lidet fristet til at skrive · Bøger, virkelig kunde fristes dertil, hvis jeg
NB17:105 et Phantasterie at skrive store · Bøger. – At jeg er Ingenting – ja
BOA, s. 277 g. / c) Mag: Adlers 4 sidste · Bøger. – Tid, Ro var det Mag: A. behøvede,
BOA , og indirecte af hans fire sidste · Bøger. / §. 1. / Skrivelser min Suspension
NB18:102 rske fødte af sig. / De gode · Bøger. / / Der sidder en Præst og studerer
SLV, s. 338 om Du saa læste de bedste · Bøger. / Barndommens Tid er nu længst forbi,
KK:4 b) Protestantismens symbolske · Bøger. / c) Supranaturalisme. / Den protestantiske
NB24:128 / Anmeldelsen af mine to sidste · Bøger. / d. 13 Aug. / / I Flyveposten findes en
NB6:24.a meget mere Sensation end store · Bøger. / Det gjælder nu Troskab i at tjene
NB:194 m at jeg jadskede i de store · Bøger. Ak, at være bestemt til at være noget
AE, s. 237 r i Forhold til de pseudonyme · Bøger. At jeg sidder hen i Stilhed og bestandigt
KK:5 Værk om Trinitæten i 12 · Bøger. Besynderligt nok jeg har nu i nogle Aar
F, s. 501 oer man i en ældre Tid skrev · Bøger. Den, der har skrevet den, er Een, der har
BOA, s. 207 godt blive 12 Bøger som 4 · Bøger. Der er heller ingen fornuftig Grund til
BA, s. 443 . sat i Classe med alle andre · Bøger. Det concreteste Indhold, som Bevidstheden
EEL, s. 65 abet af adskillige pseudonyme · Bøger. Det her Sagte antager jeg at være tilstrækkeligt.
AE, s. 46 blive støvet efter i gamle · Bøger. Det levende Ord hjælper ikke; det forstaaer
NB2:269 rstaae Noget. Forfatterne skrive · Bøger. Disse Bøger bedømme Journalisterne,
BOA, note nder at Adler skriver de mange · Bøger. Enhver væsentlig Frembringelse udfylder
BOA, s. 240 e sig lidt om i hans 4 sidste · Bøger. Han har efter en overordentlig Maalestok
EE1, s. 353 en ung Pige, at laane hende · Bøger. Han har ogsaa vundet Adskilligt derved;
NB24:54 hold til at udgive saadanne · Bøger. Jeg husker tydeligt, at jeg kom til at
EE1, s. 237 hvad Verten kunde opdrive af · Bøger. Jeg pleier altid at iagttage denne Skik
BB:7 un var vant til at leve blandt · Bøger. Lidenskabens første Opblussen søger
NB2:23 selv vigtig ved at bladre i disse · Bøger. Man gider ikke læse deri, og dog er
BA, s. 421 citere lærde og curiøse · Bøger. Man kan let skizzere de forskjellige Betragtninger,
NB2:27 rfattere – og Forfattere af · Bøger. Men Bøger læses kun meget lidt i
NB9:76 alle mine Bedrifter og mine mange · Bøger. Men her trøster det mig dog igjen, at
NB17:76 g saa kunde han spare de to · Bøger. O, hvis han havde været en Charakteer!
BOA, s. 105 de sig med ham eller med hans · Bøger. Om Forfatteren selv var fornøiet dermed,
BOA, s. 109 id store, ( maaskee) aandrige · Bøger. See, i hine fjerne Tider, da en Mand værdigedes
AE, s. 35 por af Modsigelse i de hellige · Bøger. Thi lader os være hypothetisk forsigtige,
AE, s. 34 en Bog af Bibelen, en Suite af · Bøger. Øieblikkelig styrter det lærde Redningschor
JJ:328 dige. / Der maa skrives tvende ny · Bøger: / En Digters Bekjendelser. / Hans Lidelse
PF, s. 88 som der staaer i de pseudonyme · Bøger: Methoden forandret. Enhver, der bliver
NB17:105 r den Eneste, der skriver store · Bøger: saa – ergo er det Phantasterie at
Not1:7 6. Ligesaa i de apokryphiske · Bøger: Tob:13, 13 . 14, 6 sq: Luc: 2, 32. /
NB8:80 i Literaturen; altid i store · Bøger; aldrig saaledes indrettet, at det giver
BOA, s. 241 etisk at indlade mig med hans · Bøger; hans Aabenbarings-Faktum og hans Forhold
Brev 77 , at jeg overøser Dem med · Bøger; jeg erkjender det i den Grad, at jeg forstaaer,
Not1:6 den evangeliske K. symbolske · Bøger; men vel de i denne Fortælling indeholdte
BOA, note ordet til en af Adlers 4 sidste · Bøger; og en aarvaagen Recensent ( i Kirketidenden)
FV, s. 18 eller som udfoldet er de mange · Bøger; og er denne korte Meddelelse nærmest
BOA, s. 207 uftig Grund til at gjøre 4 · Bøger; skal noget saadant Skrevent en saadan Runden-oms-Frembringelse
NB8:3 n vel taales, dog helst store · Bøger; thi de have ved deres Proportion intet
BOA, s. 228 ved at læse hans 4 sidste · Bøger; thi der faaer man at see, med hvilken Letfærdighed
Brev 214 villighed til at laane Dem · Bøger; thi tro, at hvis Deres Billet intet Andet
NB2:23 ske. Hvem skal læse mine store · Bøger? De Danske? Men hvor mange leve der vel
BOA, note Naar skriver Adler disse mange · Bøger? Svar han skriver dem: Imedens. Et saadant
NB16:59 in Maalestok. Saa kommer da · Bøgerne – og min Skjebne er afgjort. Et Ord
NB14:81 ssim har læst i nogle af · Bøgerne – see det er nok for ham.
Brev 165 dtil er langt overveiende. · Bøgerne benyttes meget stærkt, og det Ønske
Not1:5 11. 104, 4. Hiob 38, 7.) / I · Bøgerne efter Exilet er Englelæren uddannet
AE, note ltsaa den Troende, som troer, at · Bøgerne ere inspirerede, ikke vidende om, hvilke
AE, note Sit, den tillige har beviist, at · Bøgerne ere inspirerede? I saa Fald kommer man
AE, note derfor saa critisk ivrige, fordi · Bøgerne ere inspirerede? Saa er da altsaa den Troende,
Brev 24 og have af Omhyggelighed for · Bøgerne gjemt dem under Laas og Lukke ( Du seer,
Brev 3 skee ikke blive noget af; hvad · Bøgerne koste har jeg sagt ham, at han kan modtage
Papir 382 igt vindes derved, først, at · Bøgerne læses bedre, naar de læses i mindre
Papir 377 ger det ikke ubetydeligt til at · Bøgerne læses. Synet af en Bog isærdeleshed
SLV, s. 11 og føielig Mand, forbleve · Bøgerne med Skam at melde over et Fjerdingaar hos
BOA, s. 105 thetisk-critisk Anmeldelse af · Bøgerne og lade det med Aabenbaringen staae hen:
Papir 458 lige det Modsatte, lukker · Bøgerne og siger: nei, det er dog ikke Videnskaben
Not15:6 og min afdøde Fader skal · Bøgerne samtligen helliges: mine Læremestere,
NB10:80 digen kunde bruge, var at udgive · Bøgerne som vare de skrevne for 50 Aar siden. /
AE, s. 572 des, fordi han mindes mig som · Bøgerne uvedkommende, hvad Forholdet kræver,
Brev 24 de komme hjem paa Mandag, og · Bøgerne ville da ufortøvet blive Dig tilstillede
EE:54 thi Herrens Forbarmelse er ligesom · Bøgerne, der » trykkes i dette Aar«
NB2:13 e at spendere paa at kigge i · Bøgerne, ell. knap nok det, men god Tid til at forhaane.
NB11:194.a g i Forhold til Udgivelsen af · Bøgerne, en tidlang haabet paa, at Døden skulde
FV, s. 19 selv helst som en Læser af · Bøgerne, ikke som Forfatter. / » For Gud«,
NB17:59 e Bøger, og atter Bøger om · Bøgerne, og Bøger for at holde Oversigt –
NB4:3 uligt undgaae al Averteren af · Bøgerne, og derved forhaabentligen al velmeent Avis-Efterstræbelse,
SLV, s. 11 modtoge gjennem Skifteretten · Bøgerne, og gjennem den samme Ret fik jeg Betalingen
NB2:136 m sidst. Nu er jeg færdig med · Bøgerne, reiste jeg saa, begyndte jeg formdl. igjen,
AE, s. 571 e citere en enkelt Yttring af · Bøgerne, vil gjøre mig den Tjeneste, at citere
SFV, note ved Haanden, her Titlerne paa · Bøgerne. 1ste Hold ( æsthetisk Produktivitet):
Papir 383 staae Noget. Forfatterne skrive · Bøgerne. Disse Bøger bedømme Journalisterne
BOA, s. 205 t Genie, hvilken Dom allerede · Bøgernes Form foranlediger. / De sidste Ord af en
NB24:128 holde op o: D: – thi · Bøgernes Indhold er da det Ligegyldige. /
BOA, s. 209 i det Uendelige. / At angive · Bøgernes Indhold er vistnok en Umulighed; derimod
BOA, s. 240 lstand, tage et Skjøn over · Bøgernes Udvortes, hvad upaatvivleligt vil være
Not1:2 ersøgelser, for at bevise · Bøgernes Ægthed; paa Fortolkning og Reflexion,
Papir 136 et sig en reen Misforstaaelse af · Bøgers Betydning. Istedetfor at ansee dem for
NB29:110 da Nogen vil paastaae, at disse · Bøgers Forfattere have religieus Interesse? eller
KK:4 se Kundskab 2) de forskjellige · Bøgers forskjellige Charakteer ( om denne end
BOA, s. 112 g det er misligt, at de store · Bøgers megen Aandrighed bortleder Opmærksomheden
SLV, s. 13 . Det er ved saadanne nyttige · Bøgers Prentelse, at man bidrager til gode og
SLV, s. 376 som det at ville bøde paa · Bøgers Slethed ved Indbindingens Elegance, hvad
F, s. 477 ieblikket; thi det gjelder om · Bøgers Udkommen ved Nytaarstid, hvad Holophernes
AA:8 e igjennem et ikke saa lille Stykke · Bøgeskov ( smaae Indsøer) oppe paa selve Kullan
AA:2 ig og har paa den ene Side velvoxet · Bøgeskov og paa den anden Side Skov af mindre, mere
AA:7 tte Side høiner Landet sig, stor · Bøgeskov, og Morgenbelysningen giver de enkelte belyste
AA:7 gent men ud af Siderne bevoxet med · Bøgeskov. Baggrunden dannes af Siv, og Forgrunden
SLV, s. 448 v i Vinteren at kunne opgive · Bøgeskovens Erindring, at være det lykkeligste Opholdssted,
EE1, s. 393 – Altsaa dette deilige · Bøgetræ blev Vidne til Eders Kjærlighed; under
Papir 344:3 n om Efteraaret! Naar et · Bøgetræ staaer afbladet, og kun har eet eneste
Papir 1:1 t Rygte, at L: var født i · Bøhmen og opdragen i Prag. Schleinizes Decret
Papir 1:1 Skrivelser fra Hussiterne i · Bøhmen, et fr: Johannes Paduska, Præst i Prag,
Papir 1:1 ive for Sachsen hvad Hus for · Bøhmen. / pag. 140 og 41. L. yttrede i sin Sermon
Papir 73 3 B. p. 548 nederst og 557. / Var · Bøhmernes og Mæhrernes Paastand paa ikke at ville
NB23:211 er igjen kommet en ny Samling: · bøhmiske eller polske Jøder, noget Saadant hedder
4T43, s. 151 e op til at efterforske, men · bøi Dit Hoved og Dit Øie under Formaningen,
EE1, s. 386 der er en Pige – O! · bøi Dit Hoved til mit Øre og til min Tale,
EE1, s. 208 ra Dig, giv mig ham tilbage, · bøi hans Hjerte atter til mig, forbarm Dig
EE1, s. 347 i Hatten, hold lidt paa den, · bøi Hovedet ned ... Det er dog virkelig fatalt,
EE2, s. 271 lken Gratie og Anstand til at · bøie af for den og dog ikke flye den? Hvor ofte
SLV, s. 224 aar de ere marcherede forbi, · bøie de om ad en Tvergade, faae en anden Mondering
TSA, s. 67 egenhed. Og dog vilde de ikke · bøie dem under Ham, ikke lære af Ham, hvad
2T43, s. 56 forstaae Ordet, at Du vilde · bøie den vildfarende Tanke under Ordets frelsende
Brev 134 ngsel gjennemzittrer dem, de · bøie deres Hoveder veemodigt for endnu et Øieblik
NB27:87 ligge det, at Andre skulde · bøie deres Liv derefter. Og saaledes er det
OTA, s. 136 har overtalet Dig, da maa Du · bøie Dig lyttende efter den; og naar Du bøiet
TSA, s. 108 veie med Dig selv, om Du vil · bøie Dig under denne Myndighed eller ikke, antage
BOA, s. 224 rveie med Dig selv, om Du vil · bøie Dig under denne Myndighed eller ikke, antage
Not5:2 tandser Du mig i min Fart, Du maa · bøie Dig under Skjebnens vældige Magt som
EE1, s. 390 p, det klæder Dig godt at · bøie Dig, ja selv i dette Nu er det med en naturlig
Papir 270 kulde du ikke behøve at · bøie Dit Hoved for at vandre gjennem Dødens
CT, s. 143 ke svag, hvad der aldeles kan · bøie Dit jordiske Mod og gjøre Dig ganske
JJ:89 meget mig selv som jeg søger at · bøie en Anden under det Religieuse / Det Opbyggelige
F, s. 470 skrive et Forord er ligesom at · bøie Grenen tilside i Jasminhytten og see hende,
G, s. 54 Undtagelser, som ikke lade sig · bøie i de almindelige Casus-Former. Han havde
SLV, s. 433 se mig lykkelig ved at turde · bøie mig for en Saadan, men at jeg skal tale
DS, s. 243 ligen baade gjøre Plads og · bøie mig for ham. Men som Tilstanden i Christenheden
SLV, s. 421 g havde ventet, at jeg kunde · bøie mig for hende; thi jeg, der er en Iagttager
SLV, s. 198 ved at taale og lide, ved at · bøie mig under ethvert Argument mod min sønderrevne
TSA, s. 100 løs aandrig, men jeg skal · bøie mig under Paulus, fordi han har guddommelig
BOA, s. 216 eløs aandrig, men jeg skal · bøie mig under Paulus, fordi han har guddommelig
EE2, s. 59 en fremmed Magt vil jeg ikke · bøie mig under. Nei jeg vil flygte langt bort
CT, s. 103 RKEGAARD / / » Jeg vil · bøie mit Øre til Tankesprog, og fremsætte
NB25:22 s af Naade, skulle vi Andre · bøie os dybt for dem. / Saa kommer det næste
HJV, s. 180 » vi kan, vi vil ikke · bøie os under denne Magt« – men
SLV, s. 170 rdet af Alt, hvad der vil · bøie Retfærdighedens Vei, af Alt, hvad der
Brev 79 r krympet Dig ved stundom at · bøie Ryg for at afløse mig, naar mit Sind
NB14:141 mod det svagere Kjøn ved at · bøie sig ( og derfor er det just, at det vilde
EE:190 vis Navn ethvert Knæ skal · bøie sig baade i Himlen og paa Jorden. Først
NB10:184 og naar saa Alle vil · bøie sig for den, saa er den saa klog som enhver
NB12:76 og en Egoist. / Det at · bøie sig for en Idee, at tabe noget af den animalske
IC, s. 222 r, eller det er den, der skal · bøie sig for En, om det er dens Medlidenhed,
SD, s. 185 gt, eller blot det at maatte · bøie sig for et andet Menneske, saalænge
NB25:63 at Alt maatte føie sig for og · bøie sig for ham, han maatte formaae Alt
NB29:76 Alt aabner sig for ham eller maa · bøie sig for ham. / Men nu fremkommer Collisionen
NB:71 ng, han er ubetinget villig til at · bøie sig for mig, han vil, som min Tilhænger
EE1, s. 346 ? – og de lee atter og · bøie sig for Vinden, og holde paa Hatten, og
Papir 249 lde Ironie, som man maatte · bøie sig for. Middelalderen kunde vel derfor
AA:6 oget Høiere, Noget, han maa · bøie sig for; han føler en Nødvendighed
EE2, s. 115 istorien. Hendes Tanke maatte · bøie sig hvorhen den vilde, han var allerede
G, s. 87 slukkes, lad hendes ranke Skud · bøie sig i Aarene, lad Lokkerne tabe den besnærende
SLV, s. 236 e paa en høi Støtte og · bøie sig i de sværeste Stillinger og bortskrække
EE2, s. 184 om det end vil lære ham at · bøie sig i sand Ydmyghed under den evige Magt.
Not7:42.a ng sig ud over dem, hvis Hoved · bøie sig i Sorg – de bleve vel ikke skuffede;
BA, s. 359 en Liniedandser for at kunne · bøie sig ind under Menneskene og eftergjøre
AA:2 rg Sø? De mægtige Rør · bøie sig ogsaa for Vinden, men deres Susen forkynder
EE1, s. 306 bnet med Silkefryndser, der · bøie sig som Hager, farlige for den, der vil
EE1, s. 175 re rigtigere at lade Hovedet · bøie sig til den ene eller til den anden Side,
EE2, s. 55 ende Texten og derpaa maaskee · bøie sig ud over Rækværket og under Haanden,
JJ:275 vandre ned mod Esrom, Træerne · bøie sig under dem, ( af Vinden). Det seer ud
SLV, s. 74 e ham, at han skulde uvilligt · bøie sig under deres Aag, de frygtede, om end
SD, s. 152 en Kraft til at lyde, til at · bøie sig under det Nødvendige i Ens Selv,
EE2, s. 92 a vilde tage til Takke med at · bøie sig under en saadan Magt, det vil Du maaskee
TSA, s. 100 ryk, hvad enten nu Nogen vil · bøie sig under hans Myndighed eller ikke. Paulus
BOA, s. 216 tryk, hvad enten nu Nogen vil · bøie sig under hans Myndighed eller ikke. Paulus
AE, s. 282 kal tvertimod ubetinget ville · bøie sig under Hegel med qvindelig Hengivenhed,
TTL, s. 461 ige, saa han ikke i Alvor kan · bøie sig under Indtrykket, men da ogsaa betvinge
TSA, s. 107 generede ved at lyde, ved at · bøie sig under Myndighed. Denne Oprørskhed
BOA, s. 223 generede ved at lyde, ved at · bøie sig under Myndighed. Denne Oprørskhed
G, s. 79 især Bildad, at han ved at · bøie sig under Straffen, turde haabe en Gjentagelse
Papir 344:3 ig opreist. Den vil ikke · bøie sig, den vil ikke give efter, den ryster
IC, s. 170 hvis Navn alle Knæe skulle · bøie sig, deres i Himlen, og deres paa Jorden
EE1, s. 388 it Væsen. Maaskee vil hun · bøie sig, det gaaer aldeles ikke an. Vistnok,
SD, s. 235 kal sgu Gud ogsaa lære at · bøie sig. Det gjælder blot om, at vi blive
SD, s. 211 man selv vil, istedetfor at · bøie sig? Eller mon det vilde behage Kongen,
KG, s. 119 hvilken da den Enkelte har at · bøie sig? Fortræffeligt, hvis det ellers
4T44, s. 344 n nogensinde at behøve at · bøie sit Hoved for at see til Foden; skal Gud
NB28:7 redeligt vilde) eller tør · bøie sit Liv efter dette Paradigma. /
3T44, s. 272 r sad ved hans Fod, idag maa · bøie Skulderen under dennes Fremskriden; at
FF:70 Hundeglam høres – og dog · bøie Træerne sig til hverandre og gjentage
4T43, s. 121 nemlighed, at hans Trin ikke · bøiede af fra Retfærdighedens Vei, at han havde
SLV, s. 84 kke det i Lommen, thi som han · bøiede Armen om og allerede havde Haanden med
4T43, s. 151 l nu mindre behøvede den, · bøiede Dig under den, at den virkede først
2T43, s. 53 fuldkomne Gaver? Men da Du · bøiede Dig under Menneskets almindelige Lod, da
TS, s. 80 ndeligen endog forladt af Gud · bøiede Dit Hoved i den forsmædelige Død:
Oi2, s. 158 paa Jorden«, og da Du · bøiede Dit Hoved i Døden: da tænkte Du vel
AA:53 erfor, hav Tak, at Du endnu engang · bøiede Dit Øre til mig. / Idag igjen det samme
Not11:20 , den opreiser den i den n: Ph. · bøiede Fornuft. Den n: Ph: er Fornuftens Fornedrelsestilstand,
AE, s. 378 dre end jeg, mødte mig, da · bøiede han sig for mig og antog mig pathetisk
G, s. 41 læde, og ud af dette Svøb · bøiede hendes ydmyge Hoved sig, ligesom den øverste
4T43, s. 154 atter havde opløftet Dit · bøiede Hoved, var han forsvunden Din Velgjører,
EE1, s. 190 elig og dog saa flygtig, han · bøiede Hovedet om, for at see sig tilbage, hans
PCS, s. 135 trækker saa Benene, krumt · bøiede ind ad, ind under den fremtrædende Mave.
NB22:146.b ire Side. Idet jeg svingede · bøiede jeg Hovedet maaskee noget stærkere end
NB24:30 t, ( og idet jeg sagde det, · bøiede jeg mig hen over Bordet og ligesom skrev
IC, s. 30 , ikke knække end mere det · bøiede Rør, men opreise Dig, naar Du slutter
OTA, s. 340 Tande, ikke knækkede det · bøiede Rør. / Som da Forbilledet var, saa bør
EE2, s. 115 d al sin Frihed; thi Kredsen · bøiede sig efter hende, og havde ingen Grændse,
OTA, s. 202 iret gaae over; dengang, han · bøiede sig for at finde Lindring i sin piinlige
FB, s. 107 d til en Velsignelse, og Isaak · bøiede sig for at modtage den. Og Abrahams Aasyn
EE1, s. 70 rmest udtrykt, at ogsaa han · bøiede sig for Elskovens almindelige Magt, som
EE2, s. 179 , Keiser Nero, hvem en Verden · bøiede sig for, der altid fandt sig omringet af
EE1, s. 55 e Gang forbausedes og ydmygt · bøiede sig i Beundring af Mozarts Musik, har det
Brev 152 dens Hoved blev mat, dens Blade · bøiede sig i Dødens Strid, dens Rødme svandt
BI, s. 355 ine har mere Mod end den, der · bøiede sig i Sorgen, og som glemte at smile. Saaledes
2T44, s. 211 for at skue ud over dem, der · bøiede sig i Sorgen. Hvorledes skulde en Saadan
JJ:372 mmen, at hun skulde gaae, men hun · bøiede sig lidt ud fra Armen, derpaa hang hun
EE2, s. 78 ve seet det Blik, hvormed hun · bøiede sig ned og saae til Barnet. Havde det været
AE, s. 500 ets Lykke!« Hun taug, · bøiede sig ned til et Barn, der kjelent klyngede
EE1, s. 208 ar jeg? En ringe Urt, og han · bøiede sig ned til mig, han opelskede mig, han
JC, s. 17 Naar da hans Hoved tankefuldt · bøiede sig som et modent Ax, da var det ikke fordi
EE1, s. 189 af Øinene, det ene Træ · bøiede sig til det andet for at see, om det var
Not8:47 yve i Luften og Apostlene ydmygt · bøiede sig til Jorden og bade, og han faldt ned.
EE1, s. 301 igrede Dit Øre, der stolt · bøiede sig til min Tilbedelse, saa skal det nu
OTA, s. 273 sad nemlig paa en Green, som · bøiede sig ud over Bondens Gaard; de tvende tamme
SLV, s. 337 da steeg jeg op i Pilen, som · bøiede sig ud over Graven, sad saa yderligt som
AE, s. 344 e ved Synet af et Træ, der · bøiede sig ud over Vandet, i den Tanke, at Træet
AA:4 ind under nogle Træer, der · bøiede sig ud over Veien for ligesom at give mig
JJ:73 rkelighed, blev et Leed deri, · bøiede sig under hele dens Smaalighed; thi om
OTA, s. 197 aa da Moderlighed og Troskab · bøiede sig under Øieblikkets Syn paa Sagen,
4T43, s. 118 der forstod Ordet, og ydmygt · bøiede sig under, hvad han ikke forstod, inden
CT, s. 85 kket, og hvorunder Han lydigt · bøiede sig. / / Men Hedningen har denne Bekymring;
FB, s. 183 ed Strandbreden og tankefuldt · bøiede sit Hoved efter Havets Susen. Dette har
EE2, s. 297 de et Øieblik opreist, hun · bøiede sit Hoved, holdt sit Lommetørklæde
SLV, s. 131 gaaet for den Lille. Moderen · bøiede sit Hoved, holdt Tørklædet for Øinene
TTL, s. 439 t det stolte Hoved vellystigt · bøiede Øre til den Svages Tilbedelse, der hun,
Oi10, s. 394 ham i høieste Grad imod, · bøiedes aldeles ikke efter det eneste af ham faktisk
KG, s. 149 uestreng, ikke den Green, der · bøiedes, naar den atter finder sin Retning, Intet,
DD:164.a Tale er, efter Mangens Ønske · bøielig for Vinden saa skal den ogsaa som Avne
EE1, s. 412 vernaturlig! Hvor er hun saa · bøielig i at undgaae, saa smidig i at indsnige
SLV, s. 128 lød som det pure Guld, og · bøielig i enhver Bestemmelse, og dog heel. Og Ægtemandens
G, s. 59 ke Menneske, ikke som vi Andre, · bøielig og givende efter, fortabt og fortabende
EE2, s. 45 er smidigt, enhver Knokkel en · bøielig Sene. Som en Gladiator rækker og strækker
BI, s. 228 ne sig selv i Staten, ligesaa · bøielig, ligesaa smidig var han i at omgaaes Menneskene,
EE1, s. 369 blot vække hende, jeg er · bøielig, smidig, upersonlig, næsten som en Stemning.
EE2, s. 87 r ikke er haard, men uendelig · bøielig, som det Sværd, der kunde bide Steen,
NB15:96 en fik Professores, der ere · bøielige i alle casibus. / / / ubøielige /
DD:208 mtiden har tabt det bløde · bøielige, elastiske, Yndige, Fortiden glædede
2T43, s. 29 e det er jo let og flygtigt, · bøieligere end noget Leer, saa Enhver danner det,
BA dialektiske, at man maa have stor · Bøielighed i Brugen af sin Kategorie, for at see,
DJ, s. 69 g, og noget Andet end Stemmens · Bøielighed i Coloraturer og Løb, da det som Mulighed
Brev 37 t. Det, der fordres, er denne · Bøielighed i det stille Sind, der, hver Gang det slaaer
LP, s. 24 n Garantie for den fornødne · Bøielighed i Livet, kort sagt, kommer til at sætte
AE, s. 42 saa Romantik, og Den, der har · Bøielighed og Sands for Lidenskab, og ikke har lært
4T44, s. 306 hiin Omverdenens svigefulde · Bøielighed saaledes, at den ikke mere bliver hiint
IC, s. 162 fra den gyngende Green, hvis · Bøielighed staaer i det nærmeste Forhold til og
BA, s. 359 sig en almindelig menneskelig · Bøielighed, der gjør ham istand til strax at kunne
4T44, s. 340 om aldeles mangler Omgangens · Bøielighed, eller at det er en Skalk, der bruger et
KG, s. 269 , den Herskesyge, han mangler · Bøielighed, og han mangler Føielighed til at opfatte
LF, s. 30 s Vælighed, og Skyens lette · Bøielighed, og Havets draabeformige Flydenhed og dets
Brev 134 re Pinde uden Duft og uden · Bøielighed. – / Din S. K. / Min Regine! /
3T44, s. 271 hans Væsen fra Rørets · Bøielighed. Han var ikke Messias, ikke en af de gamle
4T44, s. 343 ikke, Feigheden er netop den · bøieligste, den smidigste, saa at sige den behageligste
OTA, s. 339 stolt i sig selv og dog saa · bøieligt, naar det gjælder om at føie sig skjønt
LP, s. 57 rods al hans Omtumlen, al hans · Bøien for enhver poetisk Luftning, dog altid
LF, s. 38 isse to Magter, at den mindste · Bøien til den ene Side bliver det ubetinget Modsatte
TTL, s. 446 det oprømte Indfald, eller · bøiende i den dybe Sorg, der dog i sit meest lidende
SLV, s. 291 de: Ideeindtrykket, som jeg, · bøiende mig selv under Ideen, søgte at vinde
TS, s. 97 en, ustadig i alle sine Veie, · bøiende sig for enhver Tidens Luftning, er hans
AE, s. 370 an afbilder Dødens Genius, · bøiende sig over en slukket Fakkel, thi der forsvandt
BOA, s. 107 f hiin udmærket Benaadede, · bøiende sig under hans guddommelige Myndighed;
SLV, s. 401 sk paa dette Punkt, men mere · bøiende sig under, hvad han anseer for Pligt. Forsaavidt
NB4:57 den paa sin Side. For denne Magt · bøier Alt sig. / Og saa kan man ikke blive opmærksom
4T44, s. 342 om han stolt forsmaaede, saa · bøier Den Knæ, der slog stolt med Nakken,
EE1, s. 396 det er forgjeves, De · bøier Deres Hoved ned, jeg beundrer dog det skjønne
4T43, s. 169 res. At erhverve sin Sjel · bøier derimod Sindet strax hen paa den stille,
SLV, s. 101 ved over alle Vittigheder og · bøier det ikke for nogen Indvending. /
EE1, s. 306 ved er fuldkommen ovalt, hun · bøier det lidt forover, derved høines Panden,
EE1, s. 390 t med en naturlig Gratie, Du · bøier Dig ind under det Qvas, Du har samlet –
Brev 141 ar Du da stundom veemodigt · bøier Dit Hoved, da veed han, at Aanden er redebon,
EE1, s. 222 μενοι, · bøier Eder, Sorgens Vidner, i denne høitidelige
BA, s. 452 taaer udenfor Tiden. / c) Man · bøier Evigheden ind i Tiden for Phantasien. Saaledes
FB, s. 196 rgen. / Kun naar man saaledes · bøier Faust ind i sig selv, kun da kan Tvivlen
Not8:48 og naar han da haver spurgt, da · bøier han ligesom sit Øre til Dig for at høre,
NB:215 00. Og naar der er 1000, saa · bøier han sig for Mængden, bukker og skraber.
SFV, s. 88 . Og naar der er Tusinde, da · bøier han sig for Mængden, bukker og skraber;
F, s. 503 m et let Anstrøg af Tungsind · bøier hans Skikkelse, snart forklarer sig som
EE1, s. 308 af Sundhed. – Naar man · bøier Hovedet lidt til Siden, var det vel muligt
NB12:116 gjøre, at ved Svagheden · bøier hun under og saa – saa strider man
G, s. 24 og yndig, gaaer Vinduet forbi, · bøier ind i Gaarden, der hørte til Kroen,
NB11:209 kan være ganske sand, og den · bøier jeg mig for. / Jeg bestemte mig høiere
NB:146 onen er det noget Andet; her · bøier jeg mig ubetinget ikke for Nogen, og jeg
NB:146 n. / / Hvad Bogstavering angaaer, · bøier jeg mig ubetinget under Auctoritet ( Molbech);
SLV, s. 59 gaae ud paa Frieri, selv han · bøier Knæ, om han end er betænkt paa snarest
LA, s. 42 e, kun forstaaet af Claudine, · bøier Knæet og kysser Fligen af hendes Kjole,
JJ:89 i min Kjærligheds Tjeneste, jeg · bøier ligesaa meget mig selv som jeg søger
SLV, s. 68 ngende Stilling, medens jeg · bøier mig dybt og tager det op, og byder det
NB:12 rbi, og hvad gjør jeg: jeg · bøier mig for de Ældre. Min Glæde er det
NB15:111 eer lige omvendt derved, at jeg · bøier mig for Ens Auctoritet; men altsaa er Personen
NB4:31 enne Henseende glad og beundrende · bøier mig for). Men fra tidlig Tid have de maattet
EE1, s. 240 heldige Stjerne, at idet jeg · bøier mig hen for at tage en Abricos, vælter
NB28:24 e den græske Philosophie: jeg · bøier mig i Ærbødighed for den Lærdom,
TS, s. 75 lig: Ære være hende; jeg · bøier mig lige saa dybt for hende som for en
EE2, s. 170 ige, negter jeg ikke, men jeg · bøier mig ogsaa dybt for de storartede Præstationer,
Brev 136 t, der bliver Taushed, jeg · bøier mig om for at udhvile mit trætte Hoved
FB, s. 131 g ikke Abraham, medens jeg nu · bøier mig syv Gange for hans Navn og halvfjersindstive
NB21:93 re saa ideal, at jeg selv · bøier mig under den. Dersom jeg talte i eget
SLV, s. 296 kelig Udgang mulig. Vel, jeg · bøier mig under Optugtelsen. I Sandhed denne
EE:43.a ed det enkelte Msk, end naar han · bøier mægtige Nationer under sin vældige
EE1, s. 173 ie paa ham i det Nu, da han · bøier om ad en anden Vei og forsvinder. /
EE1, s. 418 sit Begreb Seirherre, og dog · bøier Seirherren sig for det Beseirede, og dog
EE1, s. 306 n i sin Haand, hendes Øie · bøier sig atter ned, hun spørger, hvad den
BOA, s. 125 r sig som en Enkelt, hvis Liv · bøier sig efter det Bestaaendes Paradigma. Lad
SLV, s. 449 af, stundom et Blad, stundom · bøier sig efter en Blomst, nu lytter efter et
FB, s. 157 re salig for hver Gang han · bøier sig for dem, men han skal være frimodig
EE1, s. 370 ig Henseende til en vis Grad · bøier sig for mig, saa lod det sig tænke,
EE2, s. 58 Hende, som min stolte Sjæl · bøier sig for, det Eneste, den har bøiet sig
EE1, s. 369 elserne fordre en Anden; hun · bøier sig hen til ham, hun rækker ham Haanden,
Brev 134 , Naturen vaagner, hvert Træ · bøier sig i det første Morgengys hen for at
EE1, s. 394 Triumpher; den Dandser, der · bøier sig ind under Dig, idet Du hæver Dig
EE2, s. 189 Pige, naar dette stolte Hoved · bøier sig kun for hende, for hende ene i den
EE1, s. 345 jønhed .... Hendes Legeme · bøier sig lidt forover, Hovedet seer mod Fodens
EE1, s. 306 og Uskyld dets Præg; hun · bøier sig ligesom Madonna ned, men hun er ikke
PCS, s. 135 a staaer Scipio paa Halv. Han · bøier sig med Overkroppen halv forover, og trækker
NB12:99 nd som den, med hvilken man · bøier sig ned og bryder en lille Blomst af. Døden
OTA, s. 263 n ikke lade det være, han · bøier sig ned til den enkelte Lilie, han tager
BA, note enius med sin venlige Skikkelse · bøier sig over den Døende, og med Aanden af
Not3:11 r ligger et lille Barn. Døden · bøier sig over Vuggen og engagerer det til Dands,
EE1, s. 408 jeg veed, at naar mit Hoved · bøier sig til Din Barm, da bevæges det for
Brev 148 ng, der dog ikke farer vild men · bøier sig tilbage og omslutter Ordet –
BOA, s. 180 se, svanger med Conclusionen, · bøier sig truende ud over et Menneske; naar han
G, s. 41 ke paa en Lilliekonvals Stengel · bøier sig ud af det store Blads Svøb. Naar
FB, s. 184 llerede ved Strandbreden, han · bøier sig ud over Havet for at styrte ned med
EE2, s. 142 amme Grønt paa Bunden, der · bøier sig under dets rolige Bølge, de samme
LA, s. 28 , hvis tidligere Letsindighed · bøier sig under Elskovens Magt, frier til hende,
EE1, s. 200 ge til at vælge og derfor · bøier sig under en gaadefuld Magts Orakel-Sagn.
FB, s. 203 Ende paa Historien. Iphigenia · bøier sig under Faderens Beslutning, hun gjør
AE, s. 23 Beundring fængsler ham, han · bøier sig under Overmagten; han læser, han
4T44, s. 379 der vil til at forvirre sig, · bøier sig under Skjønhedens Lov, saa Linien,
Papir 344:3 dens Kamp for Livet. Den · bøier sig under Tilintetgjørelsen dette er
NB5:15 ræder da ind til Keiseren, han · bøier sig undersaatlig for ham – men inden
Brev 141 r det Alt i Aanden), Ingen · bøier sig ærbødig for Glorien om Dit Hoved,
Papir 396 frem i en Kreds, hvor Alt · bøier sig ærbødigt for hans høie Rang,
CT, s. 108 l Kildespringet: hvor Qvisten · bøier sig, der er Væld i Bunden, og hvor det
NB15:61 e, Aristokrat o: D:, at han · bøier sig, i sand Ydmyghed og Tilbedelse, 70
CT, s. 325 ne Arme hist ved Alteret, Han · bøier sit Hoved mod Dig – velsignende!
EE2, s. 295 edes! Betragt hende, naar hun · bøier sit Hoved mod Jorden, naar de yppige Fletninger
BA, note d, med hvilken Dødens Genius · bøier sit Hoved og udslukker Faklen. Der er,
Papir 300 d af Døren. kommer frem · bøier sit Hoved over hende) / / ( høit) /
DS, s. 226 lsen overvælder ham og han · bøier sit Hoved, han raaber: min Gud, min Gud
SLV, s. 428 ven ikke sig selv færdig, · bøier sit Hoved, medens Talens Dom er over Tanke
SLV, s. 239 mellem en forladt Pige, der · bøier sit uskyldige Hoved i Sorg og søger
LA, s. 73 og en mismodig Forstandighed · bøier Sorgløsheden og forfalsker Værdien
4T44, s. 292 m, efter hvilken Karavanen · bøier Veien, begiver sig ind i Ørkenen og
JJ:200 vnligt ligesom at Voxlysets Tande · bøies eengang, – saa pudser det sig selv
NB33:19 men Gloserne, De, der · bøies efter denne Declination, Efterabelserne
Oi10, s. 394 ste Paradigma; thi hvad der · bøies efter det, er saare let, kun alt for let
NB33:19 sen for 100,000 Gloser, som · bøies efter Dig. Egentligen er Du gal, min gode
EE1, s. 145 Substantiv og nu forlange at · bøies gjennem alle 5 Casus, saa vilde det være
JJ:200 t skjønt Syn. / At et Menneske · bøies lidt i Livets Modgang er ham gavnligt ligesom
EE2, s. 220 ver Noget i ham, der ikke kan · bøies med ind i den, thi en saadan Rest virker
FB, s. 138 en strandede paa Umuligheden, · bøies nu indefter, men er derfor ikke tabt, heller
BOA, s. 293 d det at lære at lyde, at · bøies under mægtige og daglige Indtryk af
3T43, s. 81 en ogsaa uden at føle sig · bøiet eller standset ved nogen besværende
KG, s. 327 da forestiller Du Dig jo ham · bøiet forover at trænge frem mod det, som
LA, s. 43 Land, da gjelder det, at man, · bøiet forover for at give Stødet Kraft, i
LA, s. 44 Land, da gjelder det, at man · bøiet forover for at give Stødet Kraft, i
KG, s. 328 m paa ham, paa ham, der jo er · bøiet forover. Men nu, nu er Alt overvundet.
OTA, s. 384 Aarene Svækkede, der med · bøiet Hoved langsomt arbeider sig frem; hvad
SLV, s. 264 ed, at han vandrede taus med · bøiet Hoved mellem 11 og 12 den korte Vei, og
DS, s. 226 forladt mig! Dog saaledes med · bøiet Hoved skal han ikke døe. » Det
2T44, s. 212 rnløs dog ikke ufrugtbar, · bøiet i Aarene, nedbøiet dog ikke tilintetgjort,
SLV, s. 236 dserinde, at han dog som hun · bøiet i den sværeste Stilling paa Gulvet,
TTL, s. 445 Thi naar Nogen gaaer sin Gang · bøiet i Modgang, i Lidelser, i Sygdom, i Miskjendelse,
DS, s. 182 jeg staaer langt, langt borte, · bøiet i Ydmyghed, dog forresten barnlig glad
AE, s. 412 a kommende. Den Religieuse er · bøiet ind efter, og er sig bevidst, at han existerende
EE1, s. 297 kket eller brudt, det var · bøiet ind i dem selv; tabte for Andre, søgte
SLV, s. 290 aet mig. Selv har jeg aldrig · bøiet Knæ for noget Menneske, maaskee kunde
Oi2, s. 155 om i dybe Buk og tilsidst med · bøiet Knæ tiltaler denne simple Borger: Deres
OTA, s. 160 det vakler, da er hun hurtig · bøiet ligesom greb hun det – saa troer
SLV, s. 165 t er muligt, at Den, der har · bøiet Lykkens Green ned til Jorden i Forelskelsen,
OTA, s. 136 yttende efter den; og naar Du · bøiet lytter efter den, da fængsler den Dig;
EE1, s. 181 n, der længe har været · bøiet med Magt, naar Baandet brister, med Fryd
2T43, s. 26 bundet som Dyret, hans Hoved · bøiet mod Jorden, hans Sjæl fængslet i
Brev 141 indelig rank, Hovedet ikke · bøiet ned, men glad og tillidsfuld skuede jeg
G, s. 63 ndnu let, eller er hendes Hoved · bøiet og hendes Skikkelse besværet! Store
CT, s. 32 ekymring ved Jorden; han gaaer · bøiet og seer sig bestandigt for – om han
KG, s. 175 g vel selv den Fattigste, der · bøiet opsanker Smuler, og ydmygt takker for en
Not9:1 nne i ethvert Moment være · bøiet over i den gudd. Villie. / 2) Die Verheißung
SLV, s. 260 ler i Penge, men afsoner med · bøiet Ryg og krænket Sjel; thi hun følte
OTA, s. 303 forsvinder. Medens Veemodet · bøiet seer Naturen synke i Forkrænkelighed,
KG, s. 361 e! Hvor mangen Bedre har ikke · bøiet sig for Øieblikkets Magt og derved gjort
EE2, s. 58 sig for, det Eneste, den har · bøiet sig for, til hende skal det siges, at jeg
EE2, s. 292 g kan forestille mig, hun har · bøiet sig ned over ham, lagt sin Arm om hans
G, s. 42 de ikke hvilet paa det, men kun · bøiet sig over det, for at lægge Alt til Rette!
KG, s. 151 og naar saa den Sidste har · bøiet sig sidste Gang over Dig og vender sig
BI, s. 158 de construktive Dialoger har · bøiet sig under en omfattende Bevidstheds milde
FB, s. 185 rføreren er knust, han har · bøiet sig under Uskyldens Magt, han kan aldrig
SD, s. 235 har hidtil alle Mennesker · bøiet sig, Konger og Keisere og Excellencer;
CT, s. 296 Lære-Myndighed Alle havde · bøiet sig, Pharisæerne trodsigt men tvungne,
OTA, s. 243 den, men Du skal ikke takke · bøiet som en Tryglende – det vil Gud nok
3T43, s. 102 rfærdelse. Eller han blev · bøiet som et Rør, sygnede i et langsomt tærende
4T44, s. 358 lev sig selv vigtig, men gik · bøiet under Aaget, fordi han leed det som sin
OTA, s. 335 . Men naar et Menneske gaaer · bøiet under Lidelsens tunge Aag, da var der vel
SLV, s. 152 t blive Kjender; han selv er · bøiet under Pligtens Imperativ og atter opreist
LF, s. 21 selv, dens Hoved synker mat og · bøiet, den Forbigaaende – hvis ellers nogen
NB30:57 lighed er et ind i sig selv · Bøiet, et Clausum, et αδυτον,
EE1, s. 221 ns Haar er graat, hans Hoved · bøiet, hans Aasyn falden, hans Sjæl bekymret.
EE1, s. 222 en i hans eget Bryst; han er · bøiet, og dog varsler hans Ungdom ham et langt
CT, s. 219 ikke som hiin Gamle, der gik · bøiet, og hvis Skjæg naaede til Knæerne,
OTA, s. 281 i sin Sorg ogsaa ellers gik · bøiet, saae ned ad, og saae sin Bekymring, men
EE1, s. 322 de. Hendes Næse var fiint · bøiet; da jeg saae hende fra Siden, trak den sig
LA, s. 60 l det velsignede Korns ydmyge · Bøiethed, den tillærte Tællen af Takten i Forhold
Oi10, s. 398 vist, at En, der gaaer med · Bøilen om Benet, er en Forbryder, thi man har
EE2, s. 157 ang maae skrue Dig ind i sine · Bøiler, og tvinge Dig til at lade Det komme frem,
NB11:154 Styrelsen mig ikke i sine · Bøiler, var jeg min egen Herre som ell. et Msk.
AE, s. 235 r det Almenes regelmæssige · Bøining for Alle. / Dette var blevet mig tydeligt,
PCS, s. 141 mede Arme, med en complaisant · Bøining forover staaer paa det bedste Been –
EE1, s. 264 t for ham, bestandig ved sin · Bøining viser ham Leiligheden til at smutte ind
NB16:55 en antagelig uparadigmatisk · Bøining, berigede Landet med lutter saadanne Præster,
NB2:17 den. Jo større Stramnings · Bøiningen er for Buestrengen, desto bedre Fart faaer
KG, s. 305 i den Stilling, som udtrykker · Bøiningen mod den, som ikke sees, og dersom Du Intet
SLV, s. 451 n, og Overgangens Nynnen, og · Bøiningens Inderlighed og den dulgte Velværens
NB31:25 r Mskers Spring og Sving og · Bøininger o: s: v: for at faae Sandheden fat uden
EE:145 il Venstre og alle Svingninger og · Bøininger skee efter denne Lov, saa har man dog saa
KG, s. 242 idigste og meest indsmigrende · Bøininger, han mærker ikke, hvor klodderagtigt
NB13:40 u op paa Spidsen af en svimlende · Bølge – beundrende gyser Tilskuerne paa
Brev 68 / Saa lad ei blot Din Tankes · Bølge / Men ogsaa Dig skinbarlig selv engang
NB14:89 ple. Hvor let da for Tidens · Bølge at gaae over ham og udslette al hans Stræben
3T44, s. 267 rus stod sikkrere paa Havets · Bølge end Den, der mod Dig staaer paa sin Ret.
EE1, s. 395 Dit Billede, da bruser dens · Bølge for at forhindre Dig fra atter at slippe
NB14:92 : s: v:. Og saa gaaer Historiens · Bølge i næste Øieblik over hele denne Bevægelse,
KG, s. 109 er seer ud over Havet og seer · Bølge paa Bølge, men aldrig Grændse; hvor
TTL, s. 400 jendte stiger op, naar Havets · Bølge ruller eensformigt mod Strandbredden og
EE1, s. 395 den tabt det, da bliver dens · Bølge sort og fortvivlet. – Saaledes er
SLV, s. 325 ende, indtil den eensformige · Bølge vuggede mig hen i Erindringen, hos min
EE2, s. 142 øier sig under dets rolige · Bølge, de samme Smaa-Dyr, der bevæge sig dernede,
KG, s. 109 er Havet og seer Bølge paa · Bølge, men aldrig Grændse; hvor han vender
EE1, s. 387 Dig bestandig i Anskuelsens · Bølge, og dog er jeg allerede lykkelig ved hver
BI, s. 162 llige Beskaffenhed, Tartarus' · Bølge, som kaster Sjælen til Kokytos eller
2T43, s. 42 res de hen paa Samtidens · Bølge. Hvilende i den Naturlov, der lader et Menneskeliv
Papir 142 odsatte Ender af et Vippebredt ( · Bølgebevægelse); thi Humoristen føler Øieblikke, hvor
EE2, s. 45 og Undervurderen en gaadefuld · Bølgebevægelse. Snart er Du ene og alene begeistret af
EE1, s. 189 var opstaaet, og hele Skoven · bølgede i den kølige, friske Luftning; en let
Not6:19 ørk Masse sig, som idelig Uro · bølgedes den hid og did. Jeg troede det var en Skov.
SLV, s. 337 e Vandet, indtil den riflede · Bølgegang forsvandt mellem Sivene paa den modsatte
SLV, s. 240 kan holde det ud! Det er en · Bølgegang, som den ikke er paa Atlanter-Havet, thi
BI, s. 185 nkebevægelse, der i idelig · Bølgegang, uden Fodfæste og uden immanent Bevægelseslov,
SLV, s. 240 e er paa Atlanter-Havet, thi · Bølgegangen er mellem Intet og det Rædsomste af
OTA, s. 284 ille et Øieblik maaskee i · Bølgegangen opdager Eensformighedens Overtalelse. Og
EE1, s. 97 gelse, og dog er det omvendt · Bølgegangen, der danner dem. Saaledes er Don Juan et
SLV, s. 76 et svulmende i Skjønhedens · Bølgelinier, fuldendt og dog som blev hun bestandig
FB, note Stoltheden. Og Havets bruser, og · Bølgen fraader, og Havmanden omfavner Agnete og
G, s. 47 orlader Jorden, men som Vindens · Bølgen over Sæden, som Havets længselssalige
2T43, s. 43 og hvad bekymrer det ogsaa · Bølgen, hvorfra den kommer eller hvor den farer
Not3:18 hans Liv og Skjebne en evig · bølgende Bevægelse uden Ro, en uafbrudt Synken
OTA, s. 174 e om den. Thi i den brogede, · bølgende Folkemængde, i Verdens Larm fra Dag
OTA, s. 174 Mund til Mund i den brogede, · bølgende Folkemængde. Og i det travle Liv, i
Not6:19 ighed undtagen ligeforan mig det · bølgende Hav, blev jeg formelig søsyg og desperat
BI, s. 112 vipper Alcibiades ud paa det · bølgende Hav, og denne er, til Trods for sin Ruus,
AA:2 Parti er ogsaa de langs Kysten sig · bølgende Siv. Medens Træernes Susen lader os
JJ:501 bedre. Men Vindens Susen, og · Bølgens Vexelsang, og Græssets Hvislen o: s:
BB:25 emte og flygtige Omrids ligesom de · Bølgepiger, som Havet ( cfr. et Kobber) frembringer
AE, s. 495 Tilvær bliver omtrent som · Bølgepigernes. Og det Samme kunde let gjentage sig i Individets
KKS, s. 105 get dannede sig i de flygtige · Bølgepigers lette Skikkelser, naar hun i Tidens Fylde
AA:1 e Ødelæggelser og i sine · Bølger begravet en heel Landsby, Tibirke; men
EE1, s. 97 nne i denne Uro de skummende · Bølger Billeder, ligesom Væsener; det er som
NB4:110 disse Tider, hvor Bevægelsens · Bølger ere for stærke til at man kan bemærke
2T43, s. 28 Alt vexler omkring ham, naar · Bølger fødes og døe, da stirrer han ikke
Brev 68 æmning / Der Dine Tankers · Bølger gik, / Paa deres Grændser jeg ei Øie
Brev 69 Hvor Østersaltets blanke · Bølger rulle. / Hvor den Sophie, som Dig er bekiendt
BI, s. 310 det substantielle Havs · Bølger slaae sammen over sig, ligesom i Begeistringens
JJ:59 ord. Et Vers især: / Mon Havets · Bølger slette ud? / Mon Gift fortærer Præg
SLV, s. 310 r Havet saa mange Dyr i sine · Bølger, ikke saae nogensinde Natten saa mange Stjerner
EE1, s. 423 re den ganske; naar Barmen · bølger, naar Skabningen sukker, naar Stemmen svigter,
EE1, s. 346 hvor de tumle sig i Vindens · Bølger; snart figurere de lige overfor hinanden
4T43, s. 169 ane og Stjerner, og Havet og · Bølgerne bruse, og Himlens Kræfter røre sig,
EE1, s. 97 disse Væsener, der satte · Bølgerne i Bevægelse, og dog er det omvendt Bølgegangen,
DD:188.b t. / Bøn / Herre berolige Du · Bølgerne i dette Bryst, dæmp Stormene! Min Sjæl
Brev 85 t deraf, at det kan berolige · Bølgerne i min Sjæl. Nu er jeg mere rolig og
Papir 214 . Ex. skinner paa Havfladen, saa · Bølgerne næsten blive hørlige. /
KG, s. 321 lsende Engel at styre gjennem · Bølgerne og at gjøre det kjækt, modigt, om
EE1, s. 315 i Himlens Hvælving. Naar · Bølgerne vugge Baaden ved deres Bryst, naar Skyerne
OTA, s. 146 Menneske finder sin Død i · Bølgerne, da synker han, uden dog endnu at være
DS, s. 162 Den, der fra Skibet stirrer i · Bølgerne, eller at Den, der fra et høit Sted skuer
SLV, s. 75 , der forvildes ved at skue i · Bølgerne, hvis Skumpiger bestandigt gjække, thi
LA, s. 69 forlystes ved at tumle sig i · Bølgerne, raaber til den Yngre: kom herud, spring
CT, s. 228 en Planke, og nu, omtumlet af · Bølgerne, svævende over Afgrunden, mellem Liv
KG, s. 185 mens Fart, at han ikke seer i · Bølgerne, thi saa bliver han svimmel: saaledes gjør
CT, s. 270 for Dig, at Du var omkommen i · Bølgerne,« og at maaskee, maaskee han just taler sandt!
4T44, s. 336 da styrter han sig freidig i · Bølgerne; han forsvinder som var han slugt af Havet,
EE1, s. 315 a finder jeg Ro i denne Uro; · Bølgernes Bevægelse dysser mig, deres Larmen mod
4T44, s. 336 alle Strømninger, gjennem · Bølgernes Fraaden gaaer dog Svømmerens Vei til
EE1, s. 97 mer om, end ved at lytte til · Bølgernes Larmen. Naar Don Juan fastholdes saaledes,
EE1, s. 314 idenskabens Magter, om Eders · Bølgeslag end kaster Skummet mod Skyerne, I formaae
4T43, s. 164 , og eiede Verden i sig, som · Bølgeslaget eier Havets Uro og dybe Grunden i sig,
4T43, s. 165 til han atter forsvinder som · Bølgeslaget i Verdenslivet, da haver han vundet Verden.
G, s. 88 i det Uendeliges Hvirvel, leve · Bølgeslaget, der skjuler mig i Afgrunden, leve Bølgeslaget,
G, s. 88 skjuler mig i Afgrunden, leve · Bølgeslaget, der slynger mig op over Stjernerne. /
IC, s. 159 nde: saaledes ogsaa med denne · Bøn » Herre, drag mig ganske til Dig«,
YTS, s. 264 n gudsbespottelig sagde i sin · Bøn » jeg takker Dig Gud, at jeg ikke
DD:193 som han afslog den Besattes · Bøn ειναι συν
NB26:18 skhed og Uretfærdighed. / / / · Bøn – Bøn. / / » Ethvert bekymret,
EE2, s. 297 eblik for sine Øine til en · Bøn – der skal en fyndig Prædikant
NB26:15 g, der betryggede min Fremtid. / · Bøn – og Bøn. / / Hvilken uendelig
HH:19 rfaring / over Ev: om Nicodemus. / · Bøn / ... og naar Du benaader os med en af
TS, s. 95 inger med vore Tungemaal. / / · Bøn / / Du Hellig-Aand, Du som gjør levende,
GU, s. 327 / / D. 5te Mai 1854 / S. K. / · Bøn / / Du Uforanderlige, hvem Intet forandrer!
TS, s. 43 selv ubesmittet af Verden. / / · Bøn / / Fader i Himlene! Hvad er et Menneske,
NB15:14 il den ethiske Indvielse. / · Bøn / / Fader i Himlene! O, Du, der bekymrer
NB15:15 giver Kraft til at stræbe. / · Bøn / / Herre Jesus Christus! Et heelt Liv
IC, s. 155 f. Forordet til Nr. II. / I / · Bøn / / Herre Jesus Christus, der er saa Meget,
TS, s. 80 et ham fare til Himmelen. / / · Bøn / / Herre Jesus Christus, Du som forudvidste
YTS, s. 273 / III / / / / Luc. VII, 47 / · Bøn / / Herre Jesus Christus, for retteligen
YTS, s. 263 / II / / / / Luc. XVIII, 13 / · Bøn / / Herre Jesus Christus, lad Du Din hellige
YTS, s. 251 K. / I / / / / Hebr. IV, 15 / · Bøn / / Hvor skulde vi gaae hen, hvis ikke
2T43, s. 41 uldkommen Gave er ovenfra / · Bøn / Af Din Haand, o Gud! ville vi modtage
2T43, s. 17 s Forventning / Nytaarsdag / · Bøn / Atter er et Aar forløbet, himmelske
NB10:131 tilstede i dette Øieblik. / · Bøn / Du Allestedsnærværende, da jeg
OTA finde Glæden. / / S. K. / I / · Bøn / Du, som engang selv har vandret paa Jorden
CT, s. 321 ig. / VII / / Luc. XXIV, 51 / · Bøn / Du, som steg ned fra Himlen for at bringe
NB2:240 vis alt dette toges bort. / · Bøn / Endnu idag o Gud ville vi søge hen
CT, s. 287 delse. / III / / Joh. X, 27 / · Bøn / Fader i Himlene! Din Naade og Barmhjertighed
OTA, s. 258 lder min Læser. / S. K. / · Bøn / Fader i Himlene! Fra Dig kommer kun god
LF, s. 10 5te Mai 1849. / S. K. / / / / · Bøn / Fader i Himlene! Hvad man, i Selskabet
NB:166 løs maa Ideerne alene styre. / · Bøn / Fader i Himlene! I Forhold til et Msk.
EE2, s. 321 d Gud have vi altid Uret / / · Bøn / Fader i Himlene! Lær Du os at bede
CT, s. 279 sel. / II / / Matth. XI, 28 / · Bøn / Fader i Himlene! Som Menighedens Forbøn
CT, s. 19 tesløshedens Bekymring. / / · Bøn / Fader i Himlene! Ved Foraarets Tid vender
Papir 306 · Bøn / Fader i Himlene! Vel vide vi, at Du boer
CT, s. 265 S. K. / I / / Luc. XXII, 15 / · Bøn / Fader i Himlene! Vel vide vi, at Du er
DD:188.b 39. / Chr: vandrer paa Havet. / · Bøn / Herre berolige Du Bølgerne i dette
TAF, s. 285 S. K. / I / / Luc. VII, 47 / · Bøn / Herre Jesus Christus! Du som vistnok
TAF, s. 295 / / II / / / 1 Peter IV, 8 / · Bøn / Herre Jesus Christus! Fuglene havde Reder,
CT, s. 303 / V / / 2 Timoth. II, 12-13 / · Bøn / Herre Jesus Christus, Du som har elsket
DD:170.a lig. / d. 11 Nov. 38. – / · Bøn / Herre vær Du os nær med din Kraft,
KG, s. 12 e til at beskrive. / / S. K. / · Bøn / Hvor skulle der kunne tales retteligen
CT, s. 295 gge. / IV / / I Cor. XI, 23 / · Bøn / Mind, o Jesu, tidt mit Hjerte /
CT, s. 311 ro. / VI / / 1 Joh. III, 20 / · Bøn / Stor er Du, o Gud; skjøndt vi kun
NB:215 ste i al Stilhed at bede den · Bøn af Fadervor: frels os fra det Onde) om
SFV, s. 89 er, i al Stilhed at bede den · Bøn af Fadervor: frels os fra det Onde
AA:12 e Verden Taagen som en stille · Bøn at hæve sig op fra Jorden for bønhørt
NB22:125 pdrag Du mig selv o, Gud. Denne · Bøn bliver saa hørt. Hvad gjør saa Gud?
NB19:35 et, der holder tilbage. Min · Bøn bliver saaledes næsten en Bebreidelse
DD:176 rker Bønnen, saa at den eneste · Bøn der endnu blev tilbage var den: at kunne
EE2, s. 232 aledes er for Mystikeren hans · Bøn desto saligere, hans Kjærlighed desto
OTA, s. 137 Gjerning, fordi et Menneskes · Bøn dog ikke forandrer den Uforanderlige; men
EE:138 Fortvivlelse, saa bliver dog vor · Bøn engang imellem bønhørt og Lazarus
AE, s. 571 ) egne Ord. Mit Ønske, min · Bøn er det derfor, at man, hvis det skulde
Brev 163 Pedelpost. Dette er Sagen; min · Bøn er det nu, at De, hvis det lader sig gjøre,
SLV, s. 118 ar aldrig elsket før, min · Bøn er det, at jeg ikke maa elske senere, men
SLV, s. 210 t. Hun har bedet mig, hendes · Bøn er det, der bringer mig til Fortvivlelse.
4T44, s. 371 r det at blive hos sig. Hans · Bøn er ei heller nogen svigefuld List, ikke
EE1, s. 388 Ønske er en Befaling, Din · Bøn er en almægtig Besværgelse, ethvert
CT, s. 115 nker vel nærmest, at denne · Bøn er for den Fattige, hvis Opgave det er
EE2, s. 297 dig denne Tanke med. Qvindens · Bøn er langt mere substantiel, hendes Resignation
BOA, note r man i en Note: » denne · Bøn er mig indgivet ved Jesu medvirkende Naade«;
NB12:123 derved mildnet Forholdet. / Min · Bøn er, at jeg maatte opleve, hvis hun ønsker
Papir 260:1 feilagtige Beskaffenhed: · Bøn Faste, Almisse. – Den protest: K:
EE2, s. 298 t ufuldkommen, medens den som · Bøn for Een selv er sand og rigtig. Qvinden
NB7:77 er dem. Forsaavidt hører denne · Bøn for Fjenderne i en ganske anden Forstand
Not8:28 , saa forandrer jeg den til · Bøn for hende, at det i Sandhed maa blive til
4T44, s. 298 n, saa lidet som Hustruens · Bøn for Manden er en Forbøn. Men saaledes
EE2, s. 54 n saadan Taksigelse er som al · Bøn forenet med et Gjernings-Moment, ikke i
3T43, s. 76 e glemt, at en Retfærdigs · Bøn formaaer meget? / Da Abraham talte indstændigen
NB:153 from Skik i Husene at der holdtes · Bøn før Maaltidet. Det er nu forandret,
SBM, s. 143 relse jo var sikkret ved i · Bøn før Prædikenen at kalde ham tilstede;
NB15:19 dheden); men saa vil jo min · Bøn føre det med sig, at jeg kommer i Fare.
SLV, s. 242 Glæde i Livet, og hendes · Bøn gjorde mit eget Ønske til mit eneste
NB5:64 øit, og som saa tilmed ved sin · Bøn havde rørt mig saa dybt. Men mit Tungsind
NB23:139 t til det Gode. Den evangeliske · Bøn helbreder Syge, uddriver Dæmoner, aabner
NB25:11 maatte ganske simplement i · Bøn henvende sig til Gud og sige: hvorledes
NB4:2.a / NB. bruges maaskee ikke; da en · Bøn her næsten ligger det for opbyggeligt
NB25:12 Barn at det skal læse en · Bøn høit og sove – saaledes sov han
4T44, s. 367 n naaer til ham, den urette · Bøn hører han end ikke, langt mindre da,
NB13:10 ig Gud uden i Midleren; skal min · Bøn høres, saa maa den være i Jesu Navn,
LF, s. 37 gen«. Saaledes er hans · Bøn hørt: » leed os ikke udi Fristelse«,
LF, s. 47 ed i Dig som i mig, den sidste · Bøn i » Bønnen«, der ( forbilledligt
HCD, s. 176 nigheden samles; der bedes en · Bøn i Kirkedøren; en Psalme synges: saa
NB19:13 deren den reent christelige · Bøn i Munden, og saaledes jo egl. anbringer
NB10:171 Læremester; endeligen er den · Bøn ikke benyttet: giv os idag vort daglige
NB20:132 ubetinget har hengivet mig, en · Bøn jeg gjør til Dig, om det ikke kunde
3T43, s. 76 gen vil sige, at han ved sin · Bøn jo ligesaa meget erindrede om Synders Mangfoldighed,
4T44, s. 367 derfor seer det Gud, og dets · Bøn kommer aldrig i Strid med ham. Deri ligger
NB27:43 ske andet Gudsbegreb, o, og hans · Bøn maa blive en ganske anden, end den han
NB8:58 thi Sagen er jo, at enhver · Bøn maa gjøres dialektisk, men Luther vakler
SLV, s. 179 , vilde jeg ønske, at min · Bøn maatte forstaaes eenfoldigt og ganske efter
4T44, s. 367 n mod Gud, thi kun den rette · Bøn naaer til ham, den urette Bøn hører
NB24:56 ndrer ham. / / Dit Suk, Din · Bøn o: s: v: det er hørt, o, i Naade, det
NB24:56 g bevæger ham, baade Din · Bøn og at han maa negte Dig det – thi
2T44, s. 222 , at skulle samle sit Sind i · Bøn og bede inderligen, er vanskeligere end
NB28:31 an mærker ikke, at denne · Bøn og denne Taksigelse er uendeligt mere bevisende
2T44, s. 222 sen lige nær. – Med · Bøn og Fasten, men Den, der beder og faster,
NB19:73 tning til det Ufuldkomne: Armod, · Bøn og Fasten. Forsaavidt bliver hans Minde
EE2, s. 131 ise og Drikke, til at besidde · Bøn og Fasten. Men alle de Prædikater, jeg
2T44, s. 222 t og Dag, men er det altid i · Bøn og Fasten. Utaalmodighedens Hunger er ikke
3T43, s. 73 ikke Sviig i dens Mund, men · Bøn og Formaning. Men naar Bønner og Formaning
3T43 taaer det; thi Du opfylder enhver · Bøn og giver, hvad vi bede om, eller hvad der
NB7:58 oende, hvor brændende Din · Bøn og Hengivenhed end er, saaledes hverken
DS, s. 250 r, der kun kunne uddrives ved · Bøn og megen Fasten, saa gives der ogsaa Galskab,
2T44, s. 222 » som kun udjages ved · Bøn og megen Fasten.« – Nat og
SFV, s. 43 ende en vis Tid hver Dag med · Bøn og opbyggelig Betragtning, mig selv personligt
NB23:203 ænkning. / Forunderligt! Ved · Bøn og Paakaldelse har Anselm, som han selv
NB19:57 inge den meste Deel af Dagen med · Bøn og Paakaldelse, Faste o: D: Alt Sligt kommer
NB6:21.b se opbyggelige Skrifter, med · Bøn og Paakaldelse, mindst af Alt tænkte
EE2, s. 321 erte maa aabne sig for Dig i · Bøn og Paakaldelse, og intet lønligt Ønske
Not1:5 re Englene til Gjenstand for · Bøn og Paakaldelse. – / 2. Om de onde
FF:64 det i Viserne – som en Slags · Bøn og Paakaldelse. – / Maanen er Jordens
F, s. 513 Frister jeg den, da er det ved · Bøn og Paakaldelse. Jeg hører ikke til de
NB7:75 jøre? Intet; tie og bie i · Bøn og Tro. Eet maa han gjøre, ikke fortvivle
4T44, s. 374 yldig, hvem han selv ved sin · Bøn og ved sin Tak gjorde til en Afgud. /
KG, s. 156 e?«, det er jo som en · Bøn om Kjerlighed, saaledes taler Den, hvem
Brev 74 r havde jeg henvendt mig med · Bøn om Tilgivelse for, at jeg voldte Dem en
CT, s. 115 rflod, for Dig er ogsaa denne · Bøn opfunden, for Dig er Opgaven den omvendte
G, s. 22 dertil i Tyvesproget, og ingen · Bøn saa nærgaaende, at han jo har den Vittighed,
NB10:59 se. Naar man læste den og den · Bøn saa tidt saa fik man saa og saa tidt Aflad.
NB10:171 rt daglige Brød, fordi denne · Bøn saa udførlig er blevet behandlet i tidligere
DD:183.a . – / hvorfor er selv din · Bøn saa udæskende, ell. er det ikke fordi
2T43, s. 47 ngende, hvorfor selv Din · Bøn saa udæskende? Eller var det ikke, fordi
NB8:52 er beundrer Tolderen at han i sin · Bøn sammenføier saa modsigende Ord som:
NB23:139 rtullian / i sin Bog om Herrens · Bøn siger etsteds: » fordum nedkaldte
NB10:131.b m David siger: den Ugudeliges · Bøn skal blive Synd ( Ψ. 109,7.). Paa
NB10:171 mtere kommer i Talen No 2 i den · Bøn skee Din Villie som i Himlen saa og paa
KG, s. 321 en den Ene af dem i sin tause · Bøn sukkede til Gud ogsaa for den Anden: var
CT, s. 180 nes saaledes som en ubesindig · Bøn til Gud, og intet Ord forpligter saaledes
NB13:35 har været bestandigt min · Bøn til Gud: at jeg takkede ham for det ubeskrivelig
4T44, s. 366 aer ham ikke, da den ikke er · Bøn til ham. Og om end en saadan Bøn trænger
AA:1 sige, de Lidendes Skrig, deres · Bøn til Himlen; man hører den Enkeltes fortvivlede
F, s. 476 t Ophold paa Landet dertil. Min · Bøn til Kritiken er, at den vil fare lempelig
NB:16 betænkt den Sag. Hendes sidste · Bøn til mig var, at jeg engang imellem vilde
Brev 247 – » De har en · Bøn til mig«. Hvis det lader sig gjøre,
NB5:65 fra først af Alt. Det var hans · Bøn til mig, naar han tungsindig som han
FF:17 a de høieste Gjenstande fE · Bøn til visse Tider og med visse Ord. Det er
4T44, s. 366 til ham. Og om end en saadan · Bøn trænger sig frem, om den end lyder høirøstet
NB15:75 har han jo Tilladelse til i · Bøn umiddelbart at henvende sig til Χstus.
EE1, s. 52 e. Deraf sluttede jeg, at min · Bøn var opfyldt, og fandt, at Guderne vidste
4T44, s. 375 n, hvor ufuldkommen end hans · Bøn var; det hjalp ham nemlig til at samle
YTS, s. 273 den, luttre den. O, og denne · Bøn vil Du høre, Du der jo dog ikke –
SD, note es vil forøge mig den. Denne · Bøn vilde orthodox være aldeles correct,
NB27:67 ader der sig bede, og denne · Bøn vorder ogsaa hørt. Men i samme Øieblik
LF, s. 36 en. Og da skulde ogsaa den Din · Bøn være bønhørt, naar Du beder: »
LF, s. 47 re det, da skulde ogsaa den · Bøn være Sandhed i Dig som i mig, den sidste
SLV, s. 199 igning med den Afmægtiges · Bøn! / Da jeg svingede om Hjørnet, maatte
3T43 telsen i det indvortes Menneske / · Bøn! / Fader i Himlene! Du holder alle de gode
KG, s. 17 det Kjerlighedens Ønske og · Bøn, at dens forborgne Udspring og dens skjulte
NB23:81 tilføiede: det var dens · Bøn, at der maatte undgaaes Blods-Udgydelse
GU, s. 327 Dig bevæge ogsaa denne vor · Bøn, at Du velsigner den, saa Bønnen forandrer
Papir 378 Forord. / Det er min · Bøn, at Enhver vil læse den lille Apologie
KG, s. 288 lle Ondt. Vi bede i Herrens · Bøn, at Gud ikke vil føre os i Fristelse;
NB15:19 Dog er det min stadige · Bøn, at Gud vil bevare i mig denne Sympathie,
PF, s. 88 g fornærmer Guderne med sin · Bøn, at Næringsveien maa florere, at der
F, s. 517 Dersom jeg maatte gjøre en · Bøn, da vilde jeg bede, at denne Efterretning
CT, s. 180 d forpligter saaledes som den · Bøn, der anraaber Gud om Hjælp; thi den forpligter
4T44, s. 366 e, bedre sikkret, thi enhver · Bøn, der ikke har den rette Form, hvilken er
NB30:95 nu har jeg kun eet Ønske, een · Bøn, een Begjering, een Lidenskab, at jeg maatte
F, s. 506 le Maader til Tjeneste. Kun een · Bøn, een bønlig Begjæring; man gjøre
Papir 18 e Gud, hvad enten det skeer i · Bøn, ell ved at takke ham ell ved at prise ham
OTA, s. 322 en hører Din indsmigrende · Bøn, eller agter paa Din heftige Klage –
AE, s. 441 malerisk Gruppe knæle til · Bøn, eller Hovedpersonen afsides knælende
EE1, s. 305 , en stolt Foragt; der er en · Bøn, en Taare i Deres Øie; begge Dele ere
NB4:159 veed tilsidst ingen sandere · Bøn, end hvad jeg atter og atter beder, at Gud
EE2, s. 298 derpaa kommer Manden med sin · Bøn, han standser det første Geled, naar
TTL, s. 445 n ogsaa nævnes i den gamle · Bøn, hvilket en nyere Tid anseer for den største
SLV, s. 218 t Eiendoms Folk. Hør dens · Bøn, hvis Legeme er besmittet og ureent, Præster
EE1, s. 56 og vil man ikke høre min · Bøn, ikke opfylde mit barnagtige Ønske, da
F, s. 525 den Ende er der endnu kun een · Bøn, jeg har til de Mægtige og de gode Mennesker,
EE2, s. 227 re det, o! jeg har kun een · Bøn, jeg vilde kaste mig til Jorden og anraabe
4T44, s. 376 ig forstaaelig for Gud i sin · Bøn, langtfra, han har opgivet Ønsket, han
IC, s. 159 om retteligen skal bede denne · Bøn, maa allerede føle sig dragen. O, og
EE1, s. 412 Tillokkelser, med Læbens · Bøn, med Kindens Smiil, med hele Skabningens
Brev 147 at mit Ønske ligner en · Bøn, min Udtalelse deraf en Velsignelse, saa
EE1, s. 208 ne Fødder, mit Suk var en · Bøn, mit Kys et Takoffer, min Omfavnelse en
NB5:22 Ganske at kunne sige Amen til en · Bøn, o hvor sjeldent, hvor uhyre sjeldent er
KG, s. 178 iede » dog har jeg een · Bøn, o, lad mig forblive i Gjelden«:
BI, s. 224 ikke skal bønhøre denne · Bøn, og det maaskee bagefter vil vise sig, at
DD:176 t som svarer til hiin eneste · Bøn, og er ligesom denne igjen virket i os.
LF, s. 48 s om, hver Gang Du beder denne · Bøn, og hvad Du ogsaa nærmer Dig til, hver
Papir 378 ender sig selv. Det er min · Bøn, og jeg beder saaledes for min egen Skyld,
EE1, s. 56 dem, at de ville opfylde min · Bøn, og jeg vil anraabe den hele Menighed om
4T44, s. 367 nneske gjøre Uret med sin · Bøn, og saaledes mellem Mand og Mand er Bønnen
LF, s. 18 i naar Bønnen ret er blevet · Bøn, saa er den blevet Taushed. Søger først
NB10:210 er Strid ɔ: bliver ret · Bøn, saa opgive de den. / Det er en ret sindrig
SLV, s. 131 yrret. Da hun havde endt sin · Bøn, satte hun ham igjen op paa Bænken, og
SD, note rig hører eller læser den · Bøn, som især i vore Tider laae saa nær:
LF, s. 47 er ( forbilledligt for al sand · Bøn, som jo beder sig glad og gladere og ubetinget
LF, s. 36 get i Alt. Da skulde ogsaa den · Bøn, som rigtignok alligevel opfyldes, den skulde
SFV, s. 52 hver Dag er gjentaget i min · Bøn, som takker for det Ubeskrivelige han har
Papir 476 nderne opløftede til · Bøn, Stemmen næsten qvalt i Taarer, Røsten
4T44, s. 367 se dets eenfoldige og fromme · Bøn, thi Barnet er fattigt i Aanden, derfor
NB20:105 l videre ikke opfylder Ens · Bøn, thi sandeligen man skal være langt ude,
SLV, s. 216 or Lidelser, det er ikke min · Bøn, tilintetgjør mig, udslet mig af de Levendes
IC, s. 159 mig Troen; Den, som bad denne · Bøn, var ikke en Vantro men en Troende: saaledes
PF, s. 88 dderen for hans ufornuftige · Bøn, ved at berøve ham hans gamle Kunder;
DD:147 at tilveiebringe en ret hjertelig · Bøn. – / d. 1 Oct. 38. / Jo mere man giver
NB20:60 der i hans Navn saa høres min · Bøn. – Men denne Hofmand giver sig jo
NB26:18 rdighed. / / / Bøn – · Bøn. / / » Ethvert bekymret, nedbøiet,
NB11:169 s Sorg paa Gud.« / · Bøn. / / Af Din Haand ville vi modtage Alt.
NB4:2 il Døden«. / / / / · Bøn. / / Fader i Himlene! Saa ofte frembærer
NB26:15 min Fremtid. / Bøn – og · Bøn. / / Hvilken uendelig Forskjel. En Bedende,
NB15:16 leed for at frelse ogsaa mig. / · Bøn. / / Kun i et skrøbeligt Lærkar bære
Papir 427 trykkes bag paa Titelbladet. / · Bøn. / Du der kom til Verden for at lide, saa
NB18:60.c idt ind i det. / cfr p. 177. / · Bøn. / Du som tidligst modtog vort Løfte,
DS for ædrue. / At blive ædru. / · Bøn. / Fader i Himlene! Du er en Aand, og de,
DD:164 rende Apparat. / d. 30 Oct. 38. / · Bøn. / Fader i Himlene! til Dig vender vor Tanke
NB2:247.a føres) drag Du os derfor. / · Bøn. / Herre Jesus Christus, der er saa Meget,
DS n. / / Christus som Forbilledet. / · Bøn. / Herre Jesus Christus, ikke for at plage
EE2, s. 232 older det sig med Mystikerens · Bøn. For ham er Bønnen desto betydningsfuldere,
EE2, s. 298 ære en anden end hans egen · Bøn. I en vis Forstand er derfor Qvinden meget
SLV, s. 131 ædet for Øinene til en · Bøn. Længe før hun atter saae op, var
NB14:5 Nu vel da, saa endnu en · Bøn.«. » Den er forud bevilget, forlang
LF, s. 47 ovpriisning og Tilbedelse, den · Bøn: » Dit er Riget og Magten og Æren«.
LF, s. 48 derligt beder denne Glædens · Bøn: » Dit er Riget og Magten og Æren
NB14:44.h.a kun opfyldende hendes sidste · Bøn: » stundom at mindes hende«,
OTA, s. 226 hed, oplæser den befalede · Bøn: det er egentligen ikke Kirketjeneren, som
NB7:4 / / – / / No 7. Den · Bøn: drag mig til Dig; den forskjellige Maade,
NB11:182 n paa Korset) at Χsti · Bøn: Fader forlad dem, de vide ikke hvad de
NB10:171 Fremdeles er ikke benyttet den · Bøn: forlad os vor Skyld som vi og: .. thi i
NB17:22 ndig nok at foredrage sin · Bøn: ja, saa fremkommer lige det Modsatte, saa
NB10:171 vor« ikke benyttet den · Bøn: komme Dit Rige, da Accenten i Forhold til
OTA, s. 353 rgsmaal og den spørgende · Bøn: om det er Faderens Villie, om det ikke
DD:158 vangelium ligger i den skjønne · Bøn: Viis Du, at Du ikke blot boer i det Høie
EE2, s. 151 g, at man først gjør en · Bøn; Kæmpen finder sig deri, og see der blev
2T43, s. 47 og Himlen hørte ikke Din · Bøn; men naar Du da ydmygede Dig under Guds
NB10:58 Prædikestolen holder en · Bøn; oplæser sin Text om at Christus uddrev
EE2, s. 297 a Du med indesluttet i hendes · Bøn; thi en Qvinde hører det væsentlig
AA:4 e store Bord, ved hvilket vore · Bønder behage at æde; fremdeles en Himmelseng
Not3:18 Borgerne i Goethes Egmont. · Bønder ell. andre Almuesfolk og saa kaldte Tølpere
AA:11 lod sig tilsyne. – / Blandt · Bønder her paa Egnen har jeg truffet en, som virkelig
EE1, s. 20 rt. Som de retsindige skotske · Bønder i den hvide Dame beslutte at kjøbe Godset
AE, s. 352 seret Obligation til at narre · Bønder med.« Saa let er Bedraget –
FF:72 den lykkeligste Classe Mennesker, · Bønder og Bønderpiger. Men jeg savner i dette
NB6:13 landlig Tryghed, kun i Omgang med · Bønder og Deslige, der sømmeligt ære ham,
SLV, s. 176 i heller de tilgrændsende · Bønder paa den anden Side have Noget mod at vinde
EE1, s. 311 tremens. Hvad forstaaer dog · Bønder sig paa Agurkesalat. Istedenfor at have
SLV, s. 75 ibe til og spise Lokkemad som · Bønder spise Agurkesalat, og blive fangne. Kun
CT, s. 35 rsom alle Herremænd og alle · Bønder stode hver ved sin Lade og sagde »
Papir 196 Scenen i Faust, hvor de jublende · Bønder tage imod ham og takke ham for hans og
AE, note Adelsmand f. Ex. i en Kreds af · Bønder, en Professor i et Selskab af Landsbydegne,
NB:34.a ar man sætter fine Retter for · Bønder. / Den Skjebne synes at være forbeholdt
BOA, s. 254 hie lige over for eenfoldige · Bønder. / Man kan da ikke nægte, at det er en
DD:208 t man egl. skulde skrive for · Bønder; Nei for den dannede Mellemstand, for Grosserere,
SLV, s. 37 g veed vel, at som det blandt · Bønderkarle ikke ansees for en ret Karl, der ikke har
EE:38 mell. nogle Bønderpiger og · Bønderkarle. Den ene af disse, ret, hvad den jævne
Papir 448:3 n var det da saaledes at · Bønderne jo selv godt vidste, hvor meget der var
JJ:463 ligesom en af Torvesjouerne; naar · Bønderne komme til Torvs, saa udseer hver Sjouer
Papir 180 ronie). Ironie er det, hvor · Bønderne modtage ham med Jubel, fordi han i sin
Brev 118 orslag, og nogle Steder har · Bønderne nedsat Commissioner for at passe paa Rigsdagen,
Papir 448:3 eiede store Strækninger. / · Bønderne vare forarmede – og en af denne adelige
Papir 97:6 som nu søgte at ophidse · Bønderne ved sine Taler om Bestyrelsens Mangler
Papir 180 glæder sig derover, dog · Bøndernes Jubel opfatter han strax humoristisk. Ironie
Papir 323:2 der altid noget sandt i · Bøndernes Overtro, at Præsten har en Bog, –
EE:38 rleden en Samtale mell. nogle · Bønderpiger og Bønderkarle. Den ene af disse, ret,
FF:72 ste Classe Mennesker, Bønder og · Bønderpiger. Men jeg savner i dette Øieblik Udtryk
EE1, s. 401 – Først kommer · Bønderpigerne, Haand i Haand med deres Kjærester, eller
Brev 29 il vil vi Bede, dertil vil vi · Bønfalde den Algode at samles. Takket være de
IC, s. 141 hvilke han kom, vilde bede og · bønfalde ham om som en ubeskrivelig Lindring. Og
NB19:23 mod Gud, de ville gjerne bede og · bønfalde ham, og saa maaskee ogsaa takke ham –
NB6:89 taale. Her vil en Qvinde bede og · bønfalde Manden for Guds i Himlens Skyld da ikke
NB19:23 vil han saa gjerne bede og · bønfalde om Synds-Forladelsen – for saa, naar
BA, s. 402 ieblik, et Kongerige af Helte · bønfalde om, at Commando-Ordet maa lyde, men han
NB:215 t for ham som muligt, som en · Bønfaldende at bede ham om, at betænke sit Guds-Forhold.
BA, s. 430 forstaae, et sønderknuset, · bønfaldende Blik, der ikke just frister Nysgjerrigheden
SD, s. 199 Gud, han næsten beder og · bønfalder dette Menneske om dog at tage mod Hjælpen,
Oi8, s. 363 enneske endog kun ved en Mine · bønfalder en Forbigaaende, det straffes strengt;
3T44, s. 245 Betler, hvis Øie og Mine · bønfalder Enhver om den smigrende Usandhed, at han
OTA, s. 291 urens synlige Herlighed, den · bønfalder Herskeren om, den husker i eet væk Mennesket
EE1, s. 317 ikke? Ikke betler jeg, ikke · bønfalder jeg Dig ydmygt, at Du vil vise Dig saaledes
Not8:15 blive hos hende – Familien · bønfalder mig – det er mit høieste Ønske
NB32:50 Liv hvert Øieblik bad og · bønfaldt ham, var det alligevel en ubeskrivelig
NB12:138 re mig hende. / Hun selv · bønfaldt med Taarer og Besværgelser ( for Jesu
FB, s. 107 mfattede Abrahams Knæe, han · bønfaldt ved hans Fod, han bad for sit unge Liv,
Not15:14 n: et tilbedende Blik, naar hun · bønfaldt, som kunde røre Stene; og lyksaligt var