S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BB:37 , medens Ammerne igrunden ere · Børn – ( at Børn have Leilighed til
Not8:2.a d man ell. overlader Qvinder og · Børn – at bede. / Nu hvi gnider Du saa
BB:49 og som det hedder at opdrage deres · Børn – d: v: s: til » confirmerede
NB21:60 r det af Hensyn til Kone og · Børn – derfor maa han i at forkynde Χstd.
NB10:193 erne, Husbond, Madmoder og · Børn – hvilket blev en ny Skat, der blev
BOA, s. 286 e opdrage altsaa igjen deres · Børn – i Christendommen; hvorledes vil
NB30:52 nke sig, at Manden kunde føde · Børn – jeg er forvisset om, det vilde
NB29:11 ledes Styrelsen betragter os som · Børn – lagt yderst oeconomisk an. Den
NB29:74 d. virkelig ikke er for spæde · Børn – men han giver tillige Disciplene
NB30:44 istne – avle christne · Børn – men saa bliver jo det at blive
NB31:23 ke meest, Fader, Moder, Hustrue, · Børn – o, frygteligt! / Men saaledes er
Oi7, s. 294 aa vil jeg nu gifte mig, avle · Børn – og de, de skal blive Christne«.
KG, s. 346 rholdet mellem Forældre og · Børn – og den Døde gjør saa vist
Oi7, s. 297 rved tilveiebringes Millioner · Børn – og dette paastaae Præsterne
NB35:42 a Landet avler derpaa nogle · Børn – og saa kan man være sikker paa,
NB33:32 il Tyrannen. Saaledes leger · Børn – og saaledes ere disse dybe Alvors-Mænd
NB22:63.a med en Enkemand, der havde 10 · Børn – saa staaer dette dog Clara Raphael
Oi7, s. 307 man befatter sig med at avle · Børn ( en saadan Forestilling om Gud er Hedenskab
AA:16 urligviis en Deel af dens uægte · Børn ( Rationalisterne) paa, at den maa erklæres
Papir 255:1 ende Kraft, der ligger i · Børn / d. 12. en underlig Sikkerhed som Vinden,
NB8:14.a ge saa høit. / der har flere · Børn / NB. / Maaskee var det rigtigst at udgive
NB14:142 lle under Loven 2) saa blive vi · Børn 3) saa Børn der raabe Abba Fader, og
NB6:89 handledes saaledes, og at være · Børn af en saadan Fader. / Og hvor har dette
SLV, s. 116 s sige, at han ikke vil have · Børn af Kjærlighed til Børn: det tungsindigste
SLV, s. 12 vel Øvet, saa lod jeg mine · Børn af og til afskrive en Pagina, at de ved
3T44, s. 264 kulde være, ikke uægte · Børn af tvivlsom Herkomst! Hvo kunde gjøre
SLV, s. 44 ne Henseende. I Reglen vil nu · Børn altid komme til at lee ad Elskende, og
BA, s. 427 ær for Enhver, der har med · Børn at gjøre eller noget Forhold til dem.
BB:37 aar man har med meget opvakte · Børn at gjøre, at den dog lovede noget Mere,
NB19:53 om en Fader havde saa mange · Børn at han blev ligegyldig derved og selv ikke
Oi7, s. 296 befattede sig med ved at avle · Børn at skaffe flere Fortabte; thi af dem er
NB2:263 . / Det at være gift, at have · Børn at være Embedsmand og have Andre under
SLV, s. 261 hed til at gjøre Godt, at · Børn beskæftigede ham, nei det var Børnene
EE2, s. 74 tighed ved Tanken om, at hans · Børn binder ham til Jorden? Hvor ofte har Du
AE, s. 334 rge har sørget for at mine · Børn bleve døbte) forvandles til en Gadescene
2T43, s. 31 forskjellige. Dersom tvende · Børn bleve opdragne sammen og deeltoge altid
NB30:70 kalder Alvor) gift Dig avl · Børn bliv til Noget, være i Virksomhed tidligt
AE, s. 331 mig klart nok. Det at vi som · Børn blive Christne har givet Anledning til
DD:27 aaledes ogsaa den anden Adams · Børn blive frifundne kun forsaavidt de have
SLV, s. 304 han lod 300 af deres · Børn bortføre for at skjendes. Men Guderne
AE, s. 538 egivenhed, at der bleve smaae · Børn bragte til Christus, og at han sagde hine
HH:26 r, fri for al Selvreflexion. Som · Børn bragte vi vore Forældre de Gaver, de
AE, s. 222 d som Du seer de andre artige · Børn bære sig ad: saaledes kunde han ogsaa
Oi7, s. 298 ulle blive Christne; og disse · Børn bære sig igjen ad paa samme Maade. Gud
Oi7, s. 295 jeg gifte mig – og mine · Børn de skal« o. s. v. Havde det virkelig
DD:61.a lmerie, ( ligesom vi naar vi see · Børn deels det Haab der her altid er saa levende
BOA, s. 124 lege med Titler, naar de, som · Børn der lege Soldat, udnævne den Betydeligste
NB14:142 2) saa blive vi Børn 3) saa · Børn der raabe Abba Fader, og Χsti Medarvinger.
TTL, s. 429 ltid blot Sorg over vanartede · Børn der tilsidst bragte Fjernhed mellem Forældrene,
NB30:95 og tjene Penge derved, avle · Børn derpaa! / / / Det at elske Gud. / /
NB30:31 eve af, at Andre have lidt, avle · Børn derpaa. / / / Optimisme – Pessimissme.
NB32:93 fE som Moder at elske sine · Børn dog er lidt mindre Vrøvl, lidt mindre
DD:32 , saa mene de ved velopdragne · Børn dresserede Abekatte, der hidtil Gud skee
SLV, s. 296 rforældre, der lade deres · Børn døbe saaledes. / Imidlertid er det min
NB34:42 Ens Religion. De lade deres · Børn døbe, undervise i Χstd, confirmere;
SLV, s. 296 Pesten, og alle Perikles' s · Børn døde, hans Bekymring var saa stor, at
Papir 263:3 bemeldte Mand har flere · Børn ell. ei derom findes intet bestemet i Programmet,
IC, s. 101 old eller Skat? af deres egne · Børn eller af Fremmede? ( 26) Peder siger til
NB31:47 t samle Penge eller at avle · Børn eller at blive til Noget o: s: v: men at
KG, s. 189 rer sig bedre op end de andre · Børn eller ikke: det alvorligt opdragne Barn
EE2, s. 79 ogsaa i en anden Forstand ere · Børn en Velsignelse, fordi man lærer selv
EE2, s. 78 il at bære den. Og dog ere · Børn en Velsignelse. Det er skjønt og godt,
NB9:46 t Tilfældet, at Forældre og · Børn enedes om i Fællesskab at deeltage i
NB6:43 g, at Forholdet til de andre · Børn er det Hele – thi saa kommer der
EE2, s. 78 r istand til at fastholde, at · Børn er en Velsignelse, gjennem jo færre
SLV, s. 129 har sagt, at det at tale med · Børn er et tentamen rigorosum, maaskee har den
BA, s. 379 – Eller Barnet var som · Børn er flest, hverken godt eller ondt, men
TSA, s. 81 gjør dem omtrent til hvad · Børn er i Forhold til den Ældre. /
NB34:16 i den Forvisning, at det at avle · Børn er ikke Noget man gjør for Lyst, nei,
EE2, s. 168 teskab er det, hvor der ingen · Børn er, saa vilde han gjøre sig skyldig
EE:168 være uden Taarer ( der ligesom · Børn ere Guds Gaver), og bede som Rachel, at
KG, s. 176 jeld. Vi tale saaledes om, at · Børn ere i en Kjerlighedens Gjeld til Forældrene,
NB12:77 oende og Gjenfødte, men deres · Børn ere jo altsaa at udelukke fra Daaben. Mynster
FB, s. 209 g, beviser dette da, at disse · Børn ere mere udviklede og fremmeligere end
AE, note jeg er nu lykkelig gift og mine · Børn ere sunde o. s. v.« Den religieuse
Papir 532 ige, allerede som spæde · Børn ere vi Χstne – ergo bliver det
Papir 369 lv. Ynglinge, næsten · Børn ere vidende om, hvor bedragerisk Alt er,
EE2, s. 78 re i den Tilstand, i hvilken · Børn ere, naar de i det mørke Værelse
NB23:190 s saa megen Priis paa, at deres · Børn faae denne Dannelse, og betænke ikke,
DD:83.a r i Barnsnød; thi mange flere · Børn faaer den eenstige og forladte Quinde end
EE2, s. 73 nk Dig – hvis han ingen · Børn fik, saa blev da hans Bidrag meget ringe.
NB30:72.a.a at forlade » Hustrue, · Børn for Χsti Skyld«, da maa jo
KM, s. 15 , og sang af Skræk, ligesom · Børn for at fordrive eller idetmindste overdøve
BA, s. 427 5 Mænd og 5 Qvinder og ti · Børn for at opdage alle mulige menneskelige
NB30:78 til at gifte sig: man avler · Børn for at tjene Staten – risum teneatis
NB30:78 ige Skjermbrædt: at avle · Børn for at tjene Staten. At tjene Staten! Dog
EE:29 der vil ansee et Ægteskab uden · Børn for det Høieste – man tænke
NB28:41 n til Ven, begge som lydige · Børn for Jehova / – – og han drog
BB:37.5 igjen. – Er det at styrke · Børn for Livet? Er det ikke at enervere hele
Brev 118 Gud og Mennesker, og deres · Børn for uægte; sandsynligviis har alle Communerne
EE2, s. 256 mange Pligter, og hvor mange · Børn forqvakles ikke derved, at man overvælder
EE2, s. 68 vorledes de skulle faae deres · Børn forsørgede o. s. v. Til Ægteskabet
EE1, s. 270 il Advarsel for mig og andre · Børn fortalte en Historie om en Mand med et
BB:37 l man end ved Sligt forhindre · Børn fra at være forlegne ved at træde
Not1:7.t , Jehova, vil udføre Israels · Børn fra Hedningerne, vil samle dem, føre
EE:150 med Frygt og Bæven vogte sine · Børn fra ikke selv at forraade deres Herre og
DD:83.a ryd Dig Du Ufrugtbare, der ingen · Børn fødte, bryd ud med høi Røst, Du
Papir 292 mlig ikke at døbe deres · Børn ganske, de vil dog beholde lidt af Hedenskabet
LA, s. 101 nt og fordærveligt, som at · Børn gifte sig. Fordum havde Herskeren, den
NB29:11 e hendes Barn vil som alle andre · Børn gjerne høre Historier. Nu, Moderen kan
4T43, s. 132 som ere onde, at give Eders · Børn gode Gaver, hvor meget mere skal den himmelske
4T43, s. 142 som ere onde, at give Eders · Børn gode Gaver, hvor meget mere skal den himmelske
JJ:108 e I da som ere onde at give Eders · Børn gode Gaver, hvor meget mere skulde da Gud
AE, s. 267 et Hedenske, at lade de smaae · Børn græde i Elysium, fordi de døde saa
SLV, s. 161 nseqventere, der lod de smaa · Børn græde i Elysium, fordi de ikke fik Lov
EE1, s. 49 et falde ind, at lade de smaa · Børn græde i Elysium, fordi de vare døde
SLV, s. 268 Bestemthed vide, hvor mange · Børn han efterlader sig. Det Forsonende var
NB4:80 or godt forstaaer, at det ikke er · Børn han har for sig, at de Andre, dem han skal
NB19:53 ed nøiagtigt, hvor mange · Børn han har, og savner strax det forlorne Barn.
SLV, s. 265 mthed kunde vide, hvor mange · Børn han havde. Saaledes var nu Fætteren
OTA, s. 230 det, det inderlige, til Dine · Børn har et endnu inderligere som Enkelt til
JC, s. 21 have glemt Noget. / Hvad andre · Børn have i Poesiens Tryllerie og Eventyrets
NB18:85 meget godt, at vi Alle som · Børn have Indtrykket af det Ophøiede, –
BB:37 nden ere Børn – ( at · Børn have Leilighed til at nyde godt af begge
SLV, s. 44 t give dem absolut Betydning. · Børn have som bekjendt stor Sands for det Comiske,
KG, s. 213 – gamle Bekjendte. Som · Børn have vi vel alle ofte leget Fremmed: sandeligen,
BB:37 ive sig af med at fortælle · Børn Historier er en naturlig Følge af, at
BB:37 ives to Maader at fortælle · Børn Historier paa, som er at anbefale; men
Oi7, s. 294 / Prægtigt! Og naar disse · Børn hver især ere komne til den Alder, at
NB19:33 / Der døbes saa og saa mange · Børn hvert Aar, confirmeres saa mange, blive
TSA, s. 61 rt Meget af Det, som ellers · Børn høre, om det lille Jesus-Barn, om Engle
NB15:117 deres Opdragelse af deres · Børn i Χstd. var Spilfægterie. Videnskaben
NB11:71 steforældre, Mand og Hustrue, · Børn i de forskjellige Aldere, det er egl. Selskabet.
BB:37 nedlade« sig til · Børn i den Overbeviisning, at Barndomslivet
FB, s. 209 iklede og fremmeligere end de · Børn i den samtidige eller en forbigangen Slægt,
SLV, s. 44 r man altid beraabe sig paa · Børn i denne Henseende. I Reglen vil nu Børn
EE2, s. 321 gge dig slet øde og dine · Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig,
SLV, s. 13 rfremmelse mellem Menneskenes · Børn i disse Tider, hvor ikke blot Pengene men
NB9:58 vier 20 hver Søndag, døber · Børn i Dousinviis, kort aldrig er af Kjolen.
NB6:43 ldede han En ganske. / Naar nogle · Børn i en heel Dag fE ere samlede med hverandre,
AE dholde at være skilte fra deres · Børn i Henseende til hvad der er dem deres Saligheds
NB34:17 Gange En var gift, og hvor mange · Børn i hvert Ægteskab, om han havde Trillinger,
NB17:82 , men stolt tænker han: lille · Børn I kunne slet ikke fornærme mig. /
NB8:97 ntimentale ved Tanken om at blive · Børn igjen dette forstaaet i den Forstand at
BB:37 der i den Grad ere blevne · Børn igjen, at de tale som Børn, tilegne
KG, s. 202 tigheder: saa vide de uartige · Børn ikke at forklare dette anderledes, end
CT, s. 41 t – og saa havde Verdens · Børn ikke blot ikke fundet det klogt, men fundet
KG, s. 202 ilstede, saa kunne de uartige · Børn ikke forstaae det strengt opdragne. De
Oi10, s. 396 ldeles i samme Forstand som · Børn ikke kan taale stærke Drikke, hvorfor
Oi9, s. 385 e Triveligheden selv, og hans · Børn ikke mindre. Og alt Dette skyldes: de Herliges
BB:37 g et saadant Menneske springe · Børn ikke som bengelagtige Kalve med dinglende
EE2, s. 78 ed, og dog vil vist Tanken om · Børn ikke virke glædeligt paa Dig; thi jeg
Oi5, s. 249 elighed bilde Fruentimmer og · Børn ind; det svarer ogsaa ganske til det Christus-Billede,
BB:37.4 ive til et – Mulæsel. / · Børn interessere sig ikke saa meget for den
NB27:51 til her, hvad enten nu de andre · Børn Intet tidligere have faaet at vide af deres
AE, s. 432 e det, naar man tager Kone og · Børn ja Tjenestefolkene med, og kommer hjem
NB30:32 gode Borger, der avler jo flere · Børn jo bedre. / Optimisme mulcterer Pebersvendestanden;
Oi10, s. 396 rog Christendom, ligesom jo · Børn kalde deres Limonade Viin. / I »
Papir 263:3 ne den 27 aarige Datters · Børn kan man neppe skimte Embedsmanden i Baggrunden
NB31:29 , som æder drikker avler · Børn klinker o: s: v: alt freidigt i Betragtning
EE2, s. 80 ne Maade, paa hvilken man ved · Børn knytter sig til en Fortid og til en Eftertid.
NB15:34 le søge den tabte Uskyld, som · Børn komme ind i Guds Rige. Hun søgte det
NB36:2 l nogle Qvinder: lader smaae · Børn komme til mig ( ergo er Betydningen af
NB34:23 lænding. / / / Lader de smaae · Børn komme til mig / / Ja, ganske rigtigt –
NB34:23 hi Χstus siger: lader smaae · Børn komme til mig: dette er enten bæstisk
EE2, s. 192 nge og en Dronning, der ingen · Børn kunde faae«, og at Du derpaa glemmer
NB29:41 ynsters Alvor. / / Som naar · Børn lege – Forældrene eller en Foresat
NB22:42 erfor bedst lege sammen, da lige · Børn lege bedst. / Altsaa af dem, som dog have
EE1, s. 66 lder her som allevegne, lige · Børn lege bedst. For ham er hele det Foregaaende
NB2:36 ning, en Theater-Decoration. · Børn lege Soldat, i Freds-Tider leger man Krig,
BOA, s. 136 i at raabe Noget ud. Som naar · Børn lege, et pludseligen raaber: skal vi saa
SFV, s. 61 er Barn – og de andre · Børn lege, spøge eller hvad de ellers gjøre;
Oi9, s. 384 er at æde dem, med Kone og · Børn leve af at æde dem. / See, der har Du:
SLV, s. 296 Perikles havde sine ægte · Børn levende, gav han en Lov, at Ingen maatte
DS, s. 213 begynder med at koste en Flok · Børn Livet.« / Altsaa Barnet er nu uden
EE2, s. 74 alene beskæftiget med hans · Børn lod et Par Ord falde om den Velsignelse
OTA, s. 347 nligt og Byrden let. / III / · Børn lærer man bedst at kjende naar man seer
FB, s. 209 ke snarere, at hine første · Børn mangle, hvad jeg vilde kalde, den elskelige
NB24:43 e ere, have til at forskrække · Børn med allehaande phantastiske Forestillinger
SLV, s. 451 rsmaal, der fængsler sine · Børn med en Lænke, som » er let at
AE, s. 538 iger: » lader de smaae · Børn med Fred, og formener dem ikke at komme
3T44, s. 267 glad med sin Hustru og avlet · Børn med hende i nøisomme Kaar, og ladet
EE1, s. 369 te hinanden, af Agtelse faae · Børn med hinanden; men dog veed jeg godt, at
CT, s. 83 e i første Mosebog, avlede · Børn med jordiske Qvinder, saaledes er det Tilkommende
AE, s. 222 enneskelige – endog fik · Børn med sin Kone. Ved Livets Ende maatte man
EE2, s. 94 traf, at Qvinden skal føde · Børn med Smerte og være sin Mand underdanig.
EE2, s. 294 Smerte; thi Qvinden føder · Børn med Smerte, men Manden undfanger Ideer
EE1, s. 247 r sammen, naar hver bringe 5 · Børn med, saa forsikkre de dog hinanden paa
FF:74 Forældre, der vel føde sunde · Børn men nu glemme itide at lade dem christne;
AA:16 under Værge, hvorimod dens tro · Børn mene, at den ligesom Sophocles i det afgjørende
NB30:72 ikke: Den, som elsker sine · Børn mere end mig – han tænker sig
NB23:211 der man – men vi ere ikke · Børn mere. / Snart ville Noveller af en lignende
NB:28 deligt nok, ja mishandlet mig, som · Børn mishandle en kostbar Foræring. /
EE1, s. 275 old til Børn. Saalænge · Børn more sig, saalænge ere de altid artige,
SLV, s. 453 I, som ere Levende og Tidens · Børn mærker I ikke, at Tilværelsen skjelver,
Brev 41 men dog en Autoritet, og for · Børn noget nær en astronomisk Autoritet;
FF:161 til han ved at blive Lærer for · Børn nu opdager Barndommens Betydning, og reproducerer
EE1, s. 104 elighedens skjønne Midte, · Børn næsten modner han i et Nu; Alt hvad
NB2:82 nsyn til Levebrødet og Kone og · Børn o: s: v) ikke ud med Sproget. Χstds
NB32:98 Hustrue og Mand, Forældre og · Børn o: s: v: / At anprise Χstd. saaledes,
NB26:35 de, eller naar Din Hustrue, Dine · Børn o: s: v: bede og besværge Dig da ikke
Papir 436 e som Børn, confirmerede som · Børn o: s: v: deraf bevise vi, at vi ere Χstne;
NB7:101 es borgerlige Forretninger, avle · Børn o: s: v: og saa i deres stille Sind beskæftige
NB31:30 dre skal æde drikke avle · Børn o: s: v: og sandseligt nyde dette Liv.
Papir 572 se, drikke, more sig, avle · Børn o: s: v:) gjort til – Religion, jo
NB27:51 vel anseet blandt de andre · Børn o: s: v:. / Saa mindes det maaskee i en
NB32:93 stheden til Bedste for · Børn og » barnlige Sjele« forvandlet
BB:37 der er en saa stor Mængde · Børn og af den i dem saa dybt grundede Lyst
AA:12.8 sproget siger ogsaa: » Af · Børn og Afsindige skal man høre Sandheden«.
BI, s. 286 an jo heller ikke kan sige om · Børn og Afsindige, at de tale. Seer jeg dernæst
LA, s. 31 mle Borg: den eenlige Lusards · Børn og Arvinger. / / / / 1) I Løvhytten
NB30:47 rikker og mæsker sig og avler · Børn og avancerer i Gage alt paa Conto: Χsti
BB:37 Fortællinger » for · Børn og barnlige Sjæle« ( poetisk
NB11:18 blive ved som Forf. thi Msk. ere · Børn og blive kjede af En, naar man ikke behandler
EE2, s. 82 i den opbyggelige Stiil: vore · Børn og Børnebørn skulle engang lukke
SD, s. 197 i saa Fald vilde fortælle · Børn og Børnebørn som den vigtigste Begivenhed
NB23:51 nei hun var kommet med sine · Børn og Børnebørn. Hun sidder i et Værelse
DS, s. 154 for Intet bilde Fruentimmer og · Børn og Eenfoldige ind; thi man veed hvad man
LA, s. 39 estepigen spiller med og smaa · Børn og en Skole-Pige – netop fordi intet
NB35:29 n lever, fedes, med Kone og · Børn og Familie smagfuldt nydende Livet ved
NB30:110 han gifter sig for at avle · Børn og for ved ret fra Barn at opdrage dem
IC, s. 29 rener Forældre og Børn, · Børn og Forældre – ak de bleve jo adskilte;
NB34:43.a s med. Men denne Forandring at · Børn og Fruentimmer ere blevne » Msket«
NB34:43.a ntiske Χsthed at gjøre · Børn og Fruentimmer til » Msket«
NB34:43 at Religionen er Noget for · Børn og Fruentimmer, formodl. fordi dens Opgave
NB34:43 , Χstd. er især for · Børn og Fruentimmer. / Hvilken Uforskammethed
NB34:43 std. gjort til Noget for · Børn og Fruentimmer. Og naar saa det er lykkedes,
NB34:43 elv, at foragte sig selv. / · Børn og Fruentimmer; Manden; / Χstd. Alvoren.
Brev 57 n forlader nødigt Kone og · Børn og heller ikke ere Reisemidlerne overflødige.
SLV, s. 260 Kone gik ham forbi med sine · Børn og hilste saa venligt og saa ærbødigt
AE, s. 539 sig selv og forlade Fader og · Børn og Hustru, men at blive et lille Barn,
PMH, note tide Nytaarsgaver bestemte for · Børn og Juletræer og især tjenlige til
F, s. 486 g nitide Bøger, bestemte for · Børn og Juletræer, men især tjenlige til
NB32:21 ragelse? eller hvis Du tog flere · Børn og lod dem leve sammen, voxe op sammen,
NB13:84 ast. / Gaaer saa hjem lille · Børn og læser i det N. T. / Jeg dadler ikke
NB34:24 vil bruge dem ( thi at avle · Børn og mæskes i et Levebrød kan dog vel
DD:32 derved mene disse velopdragne · Børn og nu nyttige Medlemmer af Staten, –
BI, s. 78 gesaa monoton, som den Grund, · Børn og Nürnbergere i Almindelighed anlægge
BB:37 t vi alle kom til at tale som · Børn og skrive som Børn tale: en Carricatur,
NB24:74 m Forældre opdrage deres · Børn og tilsidst føre dem til Confirmation
AE, s. 432 en den fjerde Juli, med Kone, · Børn og Tjenestefolk vil tage i Dyrehaven, betænke,
AE, s. 84 , hvis han nemlig har Kone og · Børn og Udsigt til et godt Levebrød –
LA ige Udkomme, hvilket Qvantum endog · Børn og Ungdommen bruger, thi som Børne-Korstoget
NB36:13 ue, der rigtignok efterlod sig 3 · Børn og var frugtsommelig med det fjerde. Slige
SLV, s. 432 smukkeste Pige og elskelige · Børn og var Konge i Landet eller en Stille i
EE2, s. 42 ere uforanderlige i, at deres · Børn ogsaa bør gjøre Erfaring. Det er
AE, s. 211 m hiin græske Digter, hvis · Børn ogsaa fordrede den alderstegne Fader erklæret
NB2:144 isme at enhver der kan avle · Børn ogsaa forstaaer sig paa at opdrage Msker.
NB34:43.a r Manden Msket, Fruentimmer og · Børn omtrent et Slags Husdyr. Men som hele den
EE1, s. 218 x. ved at blive Lærer for · Børn opdagede alt det Skjønne, der ligger
NB11:167 yldighed og Tryghed med hvilken · Børn opdrages: og dog er ethvert Msk. væsentligen
NB28:51 e Alt. / Ak, vi der ere fra · Børn opdragne i Χstd, vi ane ikke de store
4T44, s. 362 forsagt Gjerning, Qvinder og · Børn overladt, men at stride er Mandens Lyst.
NB31:100 rofessorer, gifte sig avle · Børn paa Χstd, Levebrødene sikkres paa
Not6:1 es gifte Søster og dennes · Børn paa Dampskibet; den gifte Søster leed
NB35:21 og criticere, item at avle · Børn paa den Conto, at istedetderfor er han
KG, s. 370 enneskelig Opdrager har mange · Børn paa een Gang at opdrage, hvorledes bærer
NB30:78 neste at skaffe den en Flok · Børn paa Halsen. / At Christd. ikke er til,
EE2, s. 256 ædle Fædre klappe deres · Børn paa Kinderne og sige: Du kan vel nok Dine
Papir 461.d asse paa, / og bibringer mine · Børn Respekt / Overslag. / .... Du er nu 30
NB34:22 tion med at skaffe christne · Børn rigtige christne fra Barndommen af, denne
NB20:136 ne gifte mig, ernære Kone og · Børn saa et nogenlunde anseeligt Embede o: s:
IC, s. 176 Henseende ubetydelige men for · Børn saa værdifulde Billeder, hvilke man
KG, s. 202 vare tilstede, saa de uartige · Børn saae dem, da vilde de bedre kunne forstaae
EE2, s. 197 stor Glæde af at tale med · Børn saaledes, at det, Du siger, ypperligt og
OTA, s. 230 om, hvorvidt Du opdrog Dine · Børn saaledes, som Du saae Andre gjøre det,
BI, s. 334 rlighed ønske at see deres · Børn saasnart som muligt vel forsørgede,
IC, s. 79 glad ved hende, opdrage sine · Børn sig til Glæde, elske sine Medmennesker,
NB21:4 Noget, ligesom naar man til · Børn siger, at det var Katten, der gjorde det
NB14:42 m naar en Ældre i Forhold til · Børn siger: nu skal jeg sørge for Alt, vær
BOA, s. 95 er Bager, og en Forsamling af · Børn skulde dømme i Sagen; thi Kokken eller
EE2, s. 252 t Folk til, der har meent, at · Børn skulle hade deres Forældre. Imidlertid
BB:37 ikke til bestemt Tid og Sted; · Børn skulle tidligen erfare, at Glæden er
LA, s. 64 hedens Aar, da Forældre og · Børn skulle være Ligemænd og Venner. Ogsaa
BB:37.10 nd. Og det: ikke at fortælle · Børn slige Phantasien beskjæftigende Eventyr
AE, s. 50 en og paa at være Abrahams · Børn som det afgjørende Beviis for Guds-Forholdet,
EE2, s. 71 ppe til Kone og saa vanartede · Børn som muligt, saa kan han haabe at være
2T44, s. 203 rfærdelsen, og Qvinder og · Børn styrte ud – da staaer han der, han
Brev 248 maa nu med Kone og 5 smaa · Børn søge Ophold hos Fremmede. / I denne
BB:37 ale som Børn og skrive som · Børn tale: en Carricatur, der vel ogsaa vil
Papir 263:3 vis det fE var naturlige · Børn thi vor Moral liquiderer) ell. med H: t:
KG, s. 317 , der alvorligt opdrager sine · Børn til at dyrke Penge? Ja, han siger naturligviis
NB28:8 re Mskene allerede som spæde · Børn til Christne i Grunden etableret, at Kirken
Oi7, s. 297 stne. / Saa opdrager man sine · Børn til Christne, som det hedder, det vil sige,
BI, s. 336 d paa Verden, man opdrog sine · Børn til det Samme, man begeistredes een Aften
NB21:159 iserer. / Naar han vil opmuntre · Børn til Lydighed mod Forældre, Tjenestefolk
NB12:159 aa der komme et par stærkere · Børn til og bemægtige sig det. Disse kun
Oi7, s. 297 dertil dette: at opdrage sine · Børn til sande Christne. Hemmeligheden forstaaer
NB15:48 ux, at Forældrene holdt deres · Børn tilbage, Konerne deres Mænd –
SLV, s. 296 seet. Han havde kun uægte · Børn tilbage; da androg Perikles paa, at hiin
AE, s. 360 Embedsforretninger og Kone og · Børn tillade det, en Begeistret, der sgu ikke
NB34:23 gt: lader os nu blot skaffe smaa · Børn tilveie – thi Χstus siger: lader
AA:12 der af Armod maa skikke deres · Børn ud i Verden og overlade dem til Andres
SLV, s. 45 Maaskee kommer det deraf, at · Børn udelade Pointen. Saa besynderligt er det,
BB:37 indelig Beskjæftigelse for · Børn udenfor de egenlige Underviisningstimer
NB35:5 høist paa anden Haand, og for · Børn umuligt. / Dette er mit Vidnedsbyrd som
DS, s. 212 tigt, at Herskeren lader alle · Børn under to Aar dræbe, i Haab om at dræbe
3T44, s. 277 ede han som Herodes, at alle · Børn under to Aar skulde dræbes. –
CT, s. 42 m den rige Christens Hustru og · Børn vanskeligt at forstaae ham, de ville saa
4T43, s. 120 ed sit Arnested, medens hans · Børn vare forsamlede i den førstefødte
BB:29 en artige Peter o: s: v:, der naar · Børn vare som de burde at være aldrig kunde
Oi9, s. 373 , til at hidse Fruentimmer og · Børn ved Grav-Declamationer; men som derpaa,
CT, s. 298 Maalestokken: vi ere dog som · Børn ved Siden af en Kæmpe, vi blive dog
EE2, s. 80 nesiske Ordsprog: Opdrag Dine · Børn vel, saa faaer Du at vide, hvad Du skylder
NB34:22 skal see, hvilke nogle rare · Børn vi skulle opdrage, sande Χstne, thi
Brev 311 il at betragte os som Guds · Børn vi synes at han usynlig leder enhver af
Brev 29 Sønner, og eneste Levende · Børn vil erstatte mig hvad Hjelp jeg af og til
AE, s. 211 t den nu, da dens utaknemlige · Børn vil have den erklæret umyndig under
AE, s. 540 , » der ikke som smaae · Børn ville komme ind i Guds Rige, men ville
BB:37 tte, som nu er saa hyppig: at · Børn ville være gamle Folk, er overlevet.
NB21:60 g Mand til, for med Kone og · Børn virkelig at tjene Idee. / , og han kan
GU, s. 333 ldet til Gud mere eller mindre · Børn! – spørg Den, der har havt med
NB34:17 trin for Dyrene: at han kan avle · Børn! / Nei, det gamle Hedenske spøger dog
EE1, s. 105 s Bryllup: » Muntert, · Børn! I er jo Alle klædte som til Bryllup,«
KG, s. 19 ( 1 Joh. 3, 18) » Mine · Børn! lader os ikke elske med Ord ei heller med
NB19:53 ne det ene. Men naar det er · Børn! Var dette tænkeligt, at en Fader kunde
GG:2 ort fra, berøvedes dens » · Børn« ( ἀπὸ saaledes 2 Thess.
BB:37 aldne til » at være · Børn« ( jfr. Foryngelsesdrik), disse lange Labaner,
NB25:15.a aldrig seet, det er noget for · Børn« Svar: Sludder, Vrøvl, hold Mund –
Not11:29 n min Lyst var hos Mskenes · Børn«. / Det at Skaberen sætter det i Værk
NB29:118.a ig i den rene Hensigt at avle · Børn) /
NB36:2 Fader og Moder og Hustrue og · Børn) hitte paa Noget for at berolige Forældrene.
AE, s. 539 d: at Saadanne ( nemlig smaae · Børn) høre Himmeriges Rige til – altsaa
CT, s. 90 og Fuglen ere som de fattige · Børn), men i Lydighed tjener Du dog den samme
NB36:2 gteskaber, for at faae smaae · Børn). / En Ild var Χstus kommet for at antænde;
NB17:21 Alder til at kunne føde · Børn). Derfor er jo ogsaa Joh. d. s. bestandigt
BB:37 dige, ufordærvede« · Børn, – hvor man altsaa ved at forære
NB:108 e ere beroligede ved Kone og · Børn, – jeg skal aldrig tale ringe om denne
BB:37.9 t det ingen Kunst er at tale med · Børn, – til dem vil jeg sige med Hamann:
Papir 483 at de vare omskaarne, Abrahams · Børn, ( objektivt)? / Er det Christendom at berolige
NB21:60 t han kan ernære Kone og · Børn, absolut sikkres den Udflugt og Undskyldning,
BB:37.3 / Man skal ogsaa selv lære af · Børn, af deres vidunderlige Genialitet, som man
NB29:106 rer, som gifte sig og avle · Børn, af hvilke nogle igjen skulde være Præster
TAF, s. 281 lsket af sin Hustru, af sine · Børn, af Venner, af Medlevende, men han tænker
BB:42 r maa man være saaforsigtig med · Børn, aldrig troe det Værste, ved en utidig
EE2, s. 297 , for hendes Mand, for hendes · Børn, altid for Andre. Manden hører det væsentligt
NB30:44.b ber nok Lysten til ved at avle · Børn, at andrage et nyt Ansvar, om disse nu skulle
KG, s. 202 r Ondskab af de mindre artige · Børn, at de dømme saaledes om det strengt
KG, s. 291 at opdrage forældreløse · Børn, at frelse Faldne: men til dette skjønne
HCD, s. 181 re hine Ugudeliges ægte · Børn, at gjøre det Samme som De, er at vidne
NB19:53 Fader kunde have saa mange · Børn, at han ikke vidste, hvor mange han havde,
NB35:22 get i Verden, at avle mange · Børn, at have Lykke med sig o: s: v: det ansee
Brev 263 gensfred) og nu ville mine · Børn, at jeg idag smukt skal holde dem med Selskab
NB29:75 n Sætning om de spæde · Børn, at man bliver Χsten som spæd Barn,
NB29:118 Historie man fortæller · Børn, at Storken bringer Børnene, Χstd.
G, s. 36 nier. Disse maae være Lunets · Børn, berusede i Latter, Humorens Dandsere, der,
AE, s. 449 vorlig, fordi han har Kone og · Børn, besværlige Forretninger. Men det følger
Not6:18 ere Poesiens Goldammer for · Børn, bibringe dem den poetiske Die. Imidlertid
NB31:126 ver det, Præsterne avle · Børn, Biskopperne som Engelstoft, faae Trillinger,
NB27:51 t sat ind i en uhyre Sværm af · Børn, blandt hvilke det nu skal leve, uden at
IC, s. 29 aturen forener Forældre og · Børn, Børn og Forældre – ak de bleve
Papir 436 tus. / ( at vi ere døbte som · Børn, confirmerede som Børn o: s: v: deraf
EE1, s. 204 de i at skrække Koner og · Børn, da han ikke kan forfærde Mænd. Men
NB17:82 Pøbel, han behandler dem som · Børn, de ere ikke til for ham, Alt hvad de gjøre
EE2, s. 273 m Ældre hvad der gjaldt om · Børn, de maae tages itide. Min Mening er nu ikke,
Oi7, s. 294 e i Brudeseng – og mine · Børn, de skal blive Christne«. /
BI, s. 232 Forhold mellem Forældre og · Børn, den kan til en vis Grad bruge sin Myndighed
NB27:64 ngeliet, klogere end Lysets · Børn, der arbeidede med egne Hænder for at
G, s. 34 , saa bære de sig ad ligesom · Børn, der blot faae Lov til fra et Vindue at
Papir 94:2 ndelig Række Tidsmomenter. / · Børn, der døe tidlig – / Hedninger –
EE1, s. 44 og Lærere, at foreholde de · Børn, der ere dem betroede, at gjemme de danske
JJ:470 or Husholdning, hvor der er mange · Børn, der faaer stundom den Uskyldige lidt med,
DS, s. 149 kab at behandle Menneskene som · Børn, der ikke kunne taale at faae det Sande
NB29:36 er ved dette Liv, nyde det, avle · Børn, der ogsaa skulle nyde det – ville
NB34:43 og anbringer Fruentimmer og · Børn, der skal see at røre og formilde: saaledes
PMH, s. 63 ve det, naar de gjensee deres · Børn, der ved at have artet sig vel eller ved
BI, s. 232 Forhold mellem Forældre og · Børn, der ved denne sin Indtrængen synes at
Oi9, s. 384 om Græs til mig og Kone og · Børn, der, Du skulde blot see det, trives saa
NB30:126 orene at gifte sig og avle · Børn, det er efter den størst mulige Maalestok
NB28:21 øiede » græder ikke · Børn, det turde være Løgn Altsammen«
Oi6, s. 258 ligende sagde: græder ikke · Børn, det turde være Løgn Altsammen. /
NB:42 ve altfor rørte: Græder ikke · Børn, det turde være Løgn altsammen. /
NB34:22 erden. Skaf en Mand Kone og · Børn, det veed denne Verden meget godt, saa skal
BI, s. 81 blot at være sammenbragte · Børn, dog stræbe at forfølge den mulige
NB29:118 r hvem der kan avle fleest · Børn, ei heller troer Χstd. paa den Historie
AE, s. 538 er Moder, eller Hustru, eller · Børn, eller Agre for Christi Navns Skyld –
NB29:74 s der henvender sig til de smaae · Børn, eller byder, at man skal bringe dem til
TTL, s. 445 r, naar man maaskee har mange · Børn, eller ofte maa være med i Livsfare,
EE2, s. 166 min Gjerning, min Kone, mine · Børn, eller rettere sagt, jeg offrer mig ikke
OTA, s. 190 re noget Bedre for Kone og · Børn, end at indprente dem denne Tro paa Forsynet.
JJ:470 en Husholdning, hvor der er mange · Børn, er at Faderen og Læreren dog kun er
EE1, s. 286 igt, har man Kone og maaskee · Børn, er det besværligt, har man Kone og Børn,
EE1, s. 286 sværligt, har man Kone og · Børn, er det umuligt. Vel har man havt Exempel
NB7:85 allige Maader. De ere gifte, have · Børn, ere i Embede, have Udsigt til et vist Embede
BI, s. 336 in Stilling i Staten; man fik · Børn, fik Familiesorger; man stod i sin fulde
EE2, s. 73 ifter sig – for at faae · Børn, for at give sit ringe Bidrag til Menneskeslægtens
NB35:5 og overlades til Qvinder og · Børn, for hvem egl. Religionen er. / I det nye
CT, s. 90 øre en Fest for deres egne · Børn, fordre de vel den glade Lydighed, eller
DS, s. 228 altfor Ubetydeligt, Noget for · Børn, Fruentimmer, Dagdrivere. Men Verdens Frelser,
SLV, s. 119 ældre Mand, der selv har · Børn, gifter sig med en ganske ung Pige. /
CT, s. 90 gjøre en Fest for fattige · Børn, give Alt til, ganske som var det deres
SLV, s. 107 rre end at have Hustru og · Børn, han har dog ikke Glæden deraf. Hvis
TSA, s. 84 dt forstaaer, at det ikke er · Børn, han har for sig, men at de Andre, dem han
KG, s. 317 , som med Alvor opdrager sine · Børn, han maa for en anden Gangs Skyld ikke lade
EE2, s. 80 Uheld, der tilstødte deres · Børn, har kunnet ydmyge dem, en Sygdom bringe
AE, s. 500 Alvorlige, at gifte sig, faae · Børn, have Podagra, examinere ved theologisk
BA, s. 348 det Gaadefulde. At der gives · Børn, hos hvilke den ikke findes, beviser Intet;
NB4:55 ae Intet at holde ud, aldeles som · Børn, hvem der aldrig har været befalet, men
2T43, s. 43 d at ældes og døe som · Børn, hvem det ikke diede ved Medgangs Melk,
NB36:3 i fuld Fart med at indbanke sine · Børn, hvilken Velgjerning det er, at han har
PS, s. 217 Jordlivet Det at have Kone og · Børn, hvilket ikke er Den forundt, som Dag og
NB35:14 bestille Andet end at avle · Børn, hvilket jo er den største Velgjerning
AE, s. 500 re at betragte som haabefulde · Børn, hvis det var Skik og Brug at ethvert Menneske
EE:102 ell. see vi ikke, hvorledes · Børn, hvis Fødsel og Herkomst blev en Hemmelighed
SLV, s. 303 ed dem, han sagde: veed I og · Børn, hvo det er, der har dræbt Eders Moder?
NB14:142 Forholdet mellem Forældre og · Børn, hvor Frimodigheden kommer eftersom Barnet
KG, s. 33 nene og Børnene igjen deres · Børn, hvorledes det er gaaet til. Men fordi Christendommen
SLV, s. 452 e: tager Eder dog iagt lille · Børn, hører ikke paa ham, han er en Forfører,
AE, s. 360 ee En, der sidder med Kone og · Børn, i et godt Levebrød, luunt inden Døre,
NB29:51 ifter sig saa derpaa, avler · Børn, idyllisk indrettet, rigtigt nydende Livet
NB3:28 ige og opmuntre sine ægte · Børn, istedenfor at offre disse i en Afguds
EE2, s. 77 fgudsdyrkelse, der drives med · Børn, især den hele Familie-Cultus og Børne-Circulationen
Oi7, s. 303 sige til dem: » lille · Børn, jeg er Den, til hvem I sidst skulde henvende
OTA, s. 290 ket: det skal jeg nok, lille · Børn, jeg skal tilbede ham, det kan I Stakler
AE, s. 539 t I omvende Eder og blive som · Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
AE, s. 406 der er, som man siger til · Børn, kommen en Bondepige istedenfor Poesiens
Papir 572 maa blive Religion at avle · Børn, kort jo mere man kan faae Det, som Msket
Brev 89 de, trivelige, muntre, velsignede · Børn, let fødte og dog alle med min Personligheds
Papir 529 – og saa gifte sig, avle · Børn, leve i en Præstegaard, tænke paa
IC, s. 63 alvorlig Fader, som har voxne · Børn, maa i Sandhed være bekymret, at ikke
IC, s. 178 aatte komme over dem og deres · Børn, medens han bad for dem, at dette ikke maatte
KG, s. 202 saadanne Lyster som vi andre · Børn, men det er jo tosset og sært; eller
JJ:310 f Ingen lærer saa meget som af · Børn, men det er ogsaa vist, at en Fader let
AE, s. 267 æden i Verden forkyndt for · Børn, men for en udtjent jødisk Religieusitet,
AE, s. 540 han vender sig til de smaae · Børn, men han taler til Apostlene, og som hiint
EE:193 el Mand, og han bad for sine · Børn, naar de vare glade, at de ikke maatte glemme
NB2:141 re Sandhed, at vi virkeligen ere · Børn, naar Du virkeligen skulde være disse
NB35:5 t der kun var for Qvinder og · Børn, Noget der ækler en Mand ligesom Snakken
4T43, s. 124 tede Huset og begravede hans · Børn, nævnede Budet nogen anden Gjerningsmand,
BI, note amme, Noget man kun kan tilgive · Børn, og at en Ældre, der vedbliver at philosophere,
NB31:105 meriske bliver Mskene nok altid · Børn, og de kun ganske Enkelte, der aldeles paa
Papir 340:15 e at deeltage med andre · Børn, og der da kommer en gl. venlig Mand til,
SLV, s. 167 rviisning er at opdrage sine · Børn, og det bedste Tilflugtssted er bag Ægteskabets
KG, s. 202 d uartige eller mindre artige · Børn, og det da ikke vil deeltage med dem i deres
NB8:14 virkelig alligevel af sine andre · Børn, og det er egl. kun en Tilsyneladelse, at
Papir 263:3 i Gjennemsnit ogsaa med · Børn, og det er kun meget rige Digtere der ikke
KG, s. 202 d gjerne vilde som de uartige · Børn, og det var let nok at indsee, ja at see,
EE2, s. 225 thi Tiden fortærer Tidens · Børn, og en saadan Sorg er Tidens Barn, og den
SLV, s. 432 in Formue, Din Elskede, Dine · Børn, og han vil nok gjøre det, naar det er
CT, s. 193 t og Levebrød og Hustru og · Børn, og hvad Nyt der er i Staden, og om at blive
NB34:24 Χstd. og faaer Kone og · Børn, og naar saa Χstd. vinker ad dem og
Oi7, s. 298 r for hvem der kan avle flest · Børn, og paa andre Maader, f. Ex. ved at gjøre
NB10:199 Mskene. Mskene ere dog kun · Børn, og saa er det uretfærdigt mod dem som
EE1, s. 239 n de bedrage kun os stakkels · Børn, og saa, ja saa er det bag efter. Vogt Dig
FB, s. 163 oder, og sin Hustrue, og sine · Børn, og sine Brødre og sine Søstre, ja
NB2:144 rømme, at Enhver der kan avle · Børn, ogsaa kan opdrage sine Unger ( ganske som
NB33:13 rhold mellem Forældre og · Børn, overalt, overalt er denne Løgn med.
DD:185 er tilhvidsker os, at vi ere dine · Børn, saa at vi med Glæde maae raabe: Abba
Oi7, s. 298 mmer til at bestaae i at avle · Børn, saa bliver det saa populairt og fatteligt
NB30:44.b lde han bevæges til at avle · Børn, saa maatte Χstd – hvor underlig
3T43, s. 95 ndoffer for ethvert af sine · Børn, saa ofte de gik til Gjestebud. –
AE, s. 149 nnesker, først ere de rare · Børn, saa rare Ynglinge, saa rare Mænder og
EE2, s. 75 n skal frelses ved at føde · Børn, saa vilde jeg i Sandhed aldrig have tilgivet
NB:169 t begynder, at opfordre sine · Børn, saadan udenvidere, til at sige, hvor høit
EE:168 for en Vanære, at være uden · Børn, saaledes burde den Χstne ansee det
EE1, s. 65 de. Og som lidt kan glæde · Børn, saaledes er det, som bekjendt, ofte høist
4T43, s. 133 en Fader forbarmer sig over · Børn, saaledes forbarmer Gud sig over Den, som
NB17:63 et nyt Værk. Nei, nei, lille · Børn, Sagen er ganske simpel. Skaf een eneste
NB17:38 et Samme, af Tjenestepiger, · Børn, Sjouere o: s: v:. Aldrig at kunne være
SFV, s. 47 bne, saa dog deres Hustruer, · Børn, Slægtninge og Nærmeste, trængte
EE1, s. 190 g sagde: staaer op, kjære · Børn, Solen skinner allerede. Idet jeg svingede
EE2, s. 74 iliefædre med 4 velsignede · Børn, som de i al Stilhed ønskede langt borte.
NB11:186 ng! / / / Hvoraf kommer det, at · Børn, som ere strengt opdragne, ikke græde,
Oi9, s. 384 deraf, gifte sig derpaa, avle · Børn, som ernæres derved?« Dette vil
CT, s. 41 klogt, og derfor prise Verdens · Børn, som forstaae sig paa denne Verdens Ting,
EE2, s. 41 iliefader med fire velsignede · Børn, som han gjerne saae paa Bloksbjerget. /
HCD, s. 177 om Eder selv, at I ere deres · Børn, som have ihjelslaget Propheterne.     
Not1:7.v salem. Es. 56, 6.7. De fremmede · Børn, som have søgt Herren til at tjene ham,
CT, s. 71 Lilien og Fuglen er dog de · Børn, som jeg har meest Glæde af, og som ere
CT, s. 30 » og af Hensyn til mine · Børn, som man nu engang efter Skik og Brug lader
NB5:6 et ud i Selskab netop med saadanne · Børn, som paa enhver Maade vilde tvinge Barnet
Oi7, s. 298 ten, men paatager sig at avle · Børn, som skulle blive Christne; og disse Børn
NB34:17 Alvor og Vigtighed med: at avle · Børn, som var det Livets Betydning. /
TTL, s. 446 een og skrækker Qvinder og · Børn, som var dette Alvor. Nei, den siger: jeg
Not1:6 s infantium for de Christnes · Børn, som vare døde uden Daab 4) locus purgatorius
JJ:330 v en gl. Enkemand, har ingen · Børn, spiser en Gang imellem hos en Slægtning,
NB9:72 svage, eenfoldige Msker, Qvinder, · Børn, Syge og Sorrigfulde o: s: v:, mellem hvilke
AE, s. 540 rkelse) end ikke for andre · Børn, thi ethvert Barn er blot sig selv umiddelbar;
OTA, s. 191 re det af Omsorg for Kone og · Børn, thi, aandelig forstaaet, viser den Frygtagtige,
LA, s. 54 g yngre Herrer, til sine egne · Børn, til sin Mand, til Mariane, til Tjenestepigen.
BB:37 Børn igjen, at de tale som · Børn, tilegne sig alle Barnesprogets Vendinger,
NB8:100 Justitsraad, R af D, Fader til 5 · Børn, to Drenge og 3 Piger, af hvilke den ene
EE2, s. 200 ligt ved min Hustru, ved mine · Børn, ved dette Liv, hvis Skjønhed jeg altid
BA, s. 348 lighed. Naar man vil iagttage · Børn, vil man finde denne Angest bestemtere antydet
BB:37 ellers forstaaer at behandle · Børn, vil vist ikke være udsat for, at det
NB30:72.a.a e Mænd, der havde Kone og · Børn, vilde være Χstne, og at Christne
Papir 316:1 ællinger /     for · Børn, Voxne, men især for barnlige Sjele /
SD, s. 148 et Timelige, gifte sig, avle · Børn, være æret og anseet – og man
Not7:56 gaae i Krig, end engang føde · Børn. – / For at Erkjendelsens Ret skal
Brev 23 aavelsom Dine Svogre og Deres · Børn. – / Jeg beder meget kiærlig og
NB11:199 tilgiver Eder Alle, lille · Børn. / / / Det tiltalte mig strax da jeg skrev
NB32:42 ive Mskene Lyst til at avle · Børn. / / / Udødeligheden / /
NB29:74 m at gaae i Lidelsen. / De smaae · Børn. / / Man lægge dog vel mærke til,
NB21:60 Noget paa Grund af Kone og · Børn. / At castrere en Mand kaldes at afmande
NB30:72.a.a stne ville gifte sig og avle · Børn. / At denne Verden er en Jammerdal, et Fængsel,
NB35:34 om det harmonerer hermed at avle · Børn. / At forvandle Χstd. til Nydelse af
EE2, s. 74 lsignelse det dog er, at have · Børn. / At gifte sig for at bidrage til Slægtens
NB35:6 inden, snart Manden, der fødte · Børn. / At sige at Qvinden endog væsentligere
NB23:145 Kjerlighed til Gud – som · Børn. / cfr Böhringer 1ste D. 2den Afdl.
NB29:74 Admonition om selv at blive som · Børn. / De Flestes Christendom / /
NB5:47 kymre sig om – at avle · Børn. / Det at være Christen er hverken mere
NB12:77 man udenvidere skal døbe alle · Børn. / Det er dog Spilfægterie som Alt. /
NB32:16 erne at de ere Djævelens · Børn. / Det Menneskelige som saadant er det Relative,
NB31:96 este med at forflere sig og avle · Børn. / Det Numeriske er den latterligste Parodie
NB34:24 vi blot ikke havde Kone og · Børn. / Guds Majestætiskhed. /
NB2:138 ensyn til Levebrød og Kone og · Børn. / Man kunde maaskee foreløbigen skrive
Oi10, s. 402 idet som en Ufrugtbar avler · Børn. / Men naar den rette Mand kommer, ja, saa
NB21:60.a Præst uden at have Kone og · Børn. / Montaigne / / Det er ypperligt sagt (
NB30:44.b or hans evige Salighed at avle · Børn. / Nadveren. / / Man kunde opkaste det Spørgsmaal,
NB34:43 at anbringe Fruentimmer og · Børn. / Og her kommer en ny Forklaring af dette
NB35:5 std) er Noget for Fruentimmer og · Børn. / Og see saa hvad Sandheden er, Sandheden
NB34:23 r at staae Fadder til al Verdens · Børn. / Sagen er dog saa simpel: at frelse Slægt,
NB13:13 , fordi de ere døbte som · Børn. / Som Christendommen historisk kom ind
EE1, s. 287 er Lidet, der kan fornøie · Børn. / Som man nu, ifølge den sociale Klogskabslære,
NB34:24 de blot ikke havde Kone og · Børn. Altsaa først forfalsker man Χstd.
AE, s. 266 e af, at de kom ind som smaae · Børn. At sige til den meest modnede Aand: ja
AE, s. 212 l føde smukke og stærke · Børn. At troe mod Forstanden er noget Andet,
EE1, s. 111 a de hverken ere Voxne eller · Børn. Blandt Andet morede de dem med at springe
AE, s. 338 og bemægtigede sig de smaa · Børn. Den Gang var Forholdet i sin Orden: da
OTA, s. 230 lt, hvorledes Du opdrog Dine · Børn. Den taler ikke saaledes med Dig, som Du
TS, s. 65 stort hos ham tilligemed hans · Børn. Det aad af hans Haand og drak af hans Bæger,
Oi7, s. 295 r umuligt for et Barn at avle · Børn. Det at blive Christen forudsætter (
G, s. 46 n sig en Vogn, hvori der sad to · Børn. Det ene af dem var vel neppe et Aar gammelt,
EE2, s. 227 behøver Helte, kan tale om · Børn. Det er Tegn paa et velartet Barn, at det
Not12:15 jender, at der gives skjønne · Børn. Det var vel Umagen værd at vide, om
SD, s. 179 der sig med sin Kone og sine · Børn. Det, der som Ægtemand gjør ham saa
NB11:18 naar man ikke behandler dem som · Børn. Egl. er det det Heiberg gjør; men det
AE, s. 316 Hedenskabet fødes syndige · Børn. Eller vil Nogen antage, at man ved at være
NB33:50 , maaskee sin Hustrue, sine · Børn. En Hedning gaaer over til Χstd. men
KG, s. 343 g Forældres Kjerlighed til · Børn. Forældre elske Børnene næsten
SLV, s. 260 afgjort Forkjærlighed for · Børn. Han gjorde i denne Retning meget Godt,
Oi9, s. 385 ydelse mader sin Kone og sine · Børn. Han har disse Herlige i Saltmads-Tønden.
SLV, s. 261 Alvor med at bekymre sig om · Børn. Han havde samlet et ikke ubetydeligt Bibliothek,
NB30:78 t var muligt avlede 170,000 · Børn. Hvad det angaaer, at Præsten siger:
EE2, s. 168 . Jeg er Ægtemand, jeg har · Børn. Hvad om jeg nu i deres Navn spurgte den
EE1, s. 423 e i Krig end eengang føde · Børn. I Diana kunde jeg nu egentlig ikke forelske
EE2, s. 80 anden Maade lærer Meget af · Børn. I ethvert Barn er der noget Oprindeligt,
AE, s. 539 Disciplene vare jo ikke smaae · Børn. I Math. 18, 2 fortælles der, at Jesus
JJ:372 at herske. Det seer man bedst paa · Børn. Idag saae jeg en lille Pige, der sad paa
BA, s. 449 Søndag døbe adskillige · Børn. Lad ham nu være begeistret o. s. v.,
NB30:126 lse som bestaaer i at avle · Børn. Man kommer derfor heller ikke beskæmmet
NB23:51 else, siger: nei, nei lille · Børn. Men endelig giver hun efter og siger: dog,
NB30:110 føler Lyst til at avle · Børn. Men hvad det angaaer med paa den Maade
EE2, s. 228 ig, at jeg atter her taler om · Børn. Naar et Barn gaaer og tviner og vil hverken
KG, s. 345 e Forældres Kjerlighed til · Børn. Naar man ret vil skildre Hjælpeløshed,
EE1, s. 420 ogsaa den Conseqvens at faae · Børn. Nu bilder jeg mig ind, at jeg er en temmelig
SD, s. 178 mhyggeligheden selv mod sine · Børn. Og Christen? – nu ja, det er han
GU, s. 329 re dog i Forholdet til Gud som · Børn. Og derfor behøves Formaningen om Sagtmodighed
KG, s. 169 kulde komme over dem og deres · Børn. Og dette behagede de Mægtige, som ellers
NB21:60 de blot ikke havde Kone og · Børn. Og for at saa Alt kan være i sin Orden,
Papir 586 med Kone og en halv Snees · Børn. Saaledes naar Gud lader Slægten forkynde
EE1, s. 275 alle Mennesker i Forhold til · Børn. Saalænge Børn more sig, saalænge
SLV, s. 267 æret gift og efterlod sig · Børn. Skjøndt virkelig bevæget ved Dødsfaldet,
NB21:60 ndog derfor han har Kone og · Børn. Som man i Forfatter-Verdenen bruger saadanne
NB24:58 renhed, fordi I have mange · Børn. Tværtimod, saa meget desto mere skulde
EE2, s. 74 anpriist et Ægteskab uden · Børn. Vor Tid har nemlig ondt nok ved at tilveiebringe
Papir 270 er Eder som mine elskelige · Børn.« Vi ville lade ham tale til os: »
Not13:22 Forældre – · Børn.). 2d Bog indeholder historiske Oversigter
TS, s. 50 dersom Du har Glæde af Dine · Børn: betænk hvad det dog vil sige, saaledes
SLV, s. 116 Børn af Kjærlighed til · Børn: det tungsindigste Ord ( thi deri ligger,
LA, s. 90 ligesom man siger til · Børn: det var Katten. Og Publikum er angerløst,
NB6:4 Udsvævende er bange for at faae · Børn: man vil ved Betragtningen tage Nydelsen
NB28:14 n, hvis vi nu ikke døbtes som · Børn: naar tør jeg sige, nu er jeg værdig
OTA, s. 191 ten vil sørge for Kone og · Børn: nei, aandeligt forstaaet, har han netop
NB26:65 llende ind mellem Forældre og · Børn: om En bliver Χsten det afgjøres
Brev 69 r boede nu min Hustrue, mine · Børn; / Did ilte jeg med de mig sendte Retter,
CT, s. 31 ke om Sligt for Fruentimmer og · Børn; enhver alvorlig og oplyst Mand er dog i
EE2, s. 192 ører Sorg over, at man har · Børn; hvilket Asyler og alle slige Indretninger
EE2, s. 74 fte sig, at han ikke kan lide · Børn; i Livet seer man det i de mest forfinede
SLV, s. 102 nnede dem, der avlede mange · Børn; i Middelalderen var det en Fuldkommenhed
Oi9, s. 384 g alene, men min Kone og mine · Børn; jeg skulde følge Dig efter, maaskee
CT, s. 249 em jeg troer. Jeg elsker mine · Børn; jeg vil for dem gjøre Alt, hvad der
AE, s. 539 d. Apostlene true ad de smaae · Børn; men Christus truer ikke igjen, han irettesætter
DD:188 re Guder, og den Høiestes · Børn; men I skulle døe som Msk: og gaae til
CT, s. 271 n fra Vennen, Forældre fra · Børn; og jeg vil erindre mig om, hvilken lille
JJ:173 ige Consequentser – at faae · Børn; samt at Mennesket i denne Lyst narrer sig
JJ:150 k omkring og betragtede alle · Børn; thi han havde engang, som han troede, besvangret
Oi7, s. 297 nne Christne, som de vare som · Børn; thi kun som Barn kan man rigtigt være
EE1, s. 27 ldrene. / Jeg taler helst med · Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de
AE, s. 539 e: gaaer ud og døber smaae · Børn? – Er det sørgeligt at see en anmassende
AE, s. 316 n videre fødes christelige · Børn? Christendommen antager det idetmindste
BOA, note bruge 9 Maaneder ligesom andre · Børn? Hvorfor kunde det ikke skee strax, thi
NB2:93 enge? Nei. Var han gift og avlede · Børn? Nei. Men saa var jo Paulus ingen alvorlig
AE, s. 196 øre hjemme, i Existentsens · Børne- og Opdragelses-Stue, hvor man kun bliver
SLV, s. 261 an en Maler, der blot malede · Børneansigter. / Dette saae man paa Gaden; men Den, der
NB35:5 engang, lad os blive fri for · Børne-Avlen af Χstne: saa er det muligt at Χstdommen
NB33:53 ød Sirups Slik, Idyl med · Børneavlen o: s: v: / Det Nederdrægtige ved den
NB29:79 dette er nu en Idyll med · Børne-Avlen o: s: v:, en Idyll, hvor Præsten selv
NB29:27 det løs paa Næringsvei, og · Børne-Avlen og endelig Travlhed og Livs-Nydelse o:
Oi5, s. 228 componere en nydelig Idyl med · Børne-Avlen og Hopsasa, hvor Alt er saa gladeligt,
NB29:92 v, Kjøbmandskab, Ægteskab, · Børne-Avlen, at blive til Noget i Verden, slip det,
NB36:7 antismens Scenerie er: Idyl, · Børne-Avlen, fede Levebrød, Travlhed i denne Verden,
NB21:52 Skole og Tabelværket, og · Børne-Avlen, item Høravlen o: s: v: o: s: v: –
IC, s. 189 Levebrød, Embedsstilling, · Børneavlen, men Livets Alvor er, at ville være,
Oi6, s. 266 hristendom!) hele det muntre, · børne-avlende, carrieregjørende Præste-Laugs livslystige
NB35:14 g lystelige og fornøielige om · Børne-Avlens Berigelse for Tilværelsen. Den tærer,
NB4:8 s Tryghed blev Ægtepeer og · Børneavler kort det er Alle af yderste Vigtighed,
NB34:13 e til, disse 10, hvis denne · Børne-Avler og Msk-Leverandeur nu endelig leverer 10,
NB29:79 Idyll, hvor Præsten selv · Børne-Avler og Stamme-Peter accompagnerer dette idylliske
NB34:9 i, at Flokken forøges, at · Børne-Avling drives saa großartig som muligt. /
NB34:31 ogsaa det Jødiske om at · Børne-Avling er Velsignelse for dette Liv: Eet af to
NB30:108 Ven af Fruentimmer-Jav og · Børne-Avling! / / / » Blaserethed« / /
Papir 572 ættes i Forbindelse med · Børne-Avling, det maa blive Religion at avle Børn,
NB36:2 or, jødisk eller hedensk, · Børne-Avlingen blev – sand Χstd. /
NB29:118 t da ogsaa sammen, at hele · Børne-Avlingen paa en, christeligt, aldeles uanstændig
Oi6, s. 265 rden egentligen var at oplive · Børne-Avlingen, hvorfor det ogsaa er » upassende,
Papir 161 rnhard er et Ex: i » · Børneballet«, hvor man til Slutning seer den samme Lieutenant,
LP, note mpel herpaa, vilde jeg nævne: · Børneballet. / Stille og mørkladen er vel min Hede;
DS, s. 231 det maa Du jo vide af enhver · Børnebog. Det der udmærker Mennesket frem for
BB:37 – osv. / / Og saa disse · Børnebøger for: » artige, flittige, lydige,
BB:29 tisk Art ere ogsaa disse abstracte · Børnebøger: om den artige Peter o: s: v:, der naar
BB:37 n seer afbildet paa de fleste · Børnebøger: Onkel Frands, der fortæller Historier,
EE2, s. 82 gelige Stiil: vore Børn og · Børnebørn skulle engang lukke vore Øine og sørge
SD, s. 197 vilde fortælle Børn og · Børnebørn som den vigtigste Begivenhed i sit Liv
NB23:51 kommet med sine Børn og · Børnebørn. Hun sidder i et Værelse indenfor, hvor
Oi7, s. 308 inder saa selv Smag i den Art · Børne-Christendom ( hvilket ikke er saa underligt, da det
EE2, s. 77 r den hele Familie-Cultus og · Børne-Circulationen ved Middags- og Aftenbordet til Familie-Kys,
NB:50 / / Julen er dog vel egl. ret · Børnefesten, og hele den leflende Forestilling om Barnealderens
NB29:100 t være gift, item at en · Børne-Flok og talrig Afkom er Guds Velsignelse, Kjendet
PPM, s. 138 til: en Jomfru med en talrig · Børneflok. / Her kunde jeg ende. Dog lad mig tilføie
EE2, s. 79 lykkelig, ikke omringet af en · Børneflok. Deels vilde Du nemlig formodentlig ikke
EE2, s. 74 nne Vidtløftigheder som en · Børneflok. I Romaner finder man ofte nok om end løst
DBD, s. 129 le om en Jomfru med en talrig · Børneflok. Men Sagen er, saaledes vilde Luther sige:
NB29:118 omme lidt til Side med sin · Børneflok; vi er jo ikke Jøder, ei heller har Χstd.
Papir 84 liasme – Bloksbjerg – · Børnehusballet ( Andersen) o: f: / Natmændsfolket –
SLV, s. 259 udenfor paa Fliserne mellem · Børnehusbroen og den søndre Ende af Gaden. Den øvrige
LA t ligner Middelalderen, saa ligner · Børne-Klogskaben Nutiden. Mon der er et Menneske mere, der
Papir 238 om Fandens Oldemoder. – / · Børnekorstoget er at betragte som en stor Sarcasme af
LA rn og Ungdommen bruger, thi som · Børne-Korstoget ligner Middelalderen, saa ligner Børne-Klogskaben
OL, s. 33 en forholder sig til denne som · Børnekorstoget til Gottfred af Bouillons. /
SLV, s. 141 elv tro, saa veed jeg af min · Børnelærdom og veed endnu ikke rettere, end at hun
3T43, s. 67 deles glemt » Verdens · Børnelærdom«, at Hævnen er sød; skulde vi minde
SLV, s. 144 nderligt. Enhver veed af sin · Børnelærdom, at Adspredelse er det Farligste for den,
TTL, s. 398 Mangen end haver glemt denne · Børnelærdom, mon Alle derfor i Sandhed ere blevne visere,
4T43, s. 144 om en Skygge og glemt som en · Børnelærdom, og Alt fuldkommengjort under Lighedens
TTL, s. 413 nder. Det veed han jo fra sin · Børnelærdom, og dette betænker Enhver bedst selv.
SLV, s. 141 t igjen, saa veed jeg af min · Børnelærdom, og veed endnu ikke rettere, saa er han
AE, s. 543 idelig tale om Barnetroen og · Børnelærdommen og Qvindehjertet o. s. v.: saa er det muligen
PS, s. 259 at han ikke først forstod · Børnelærdommen, før han vilde forstaae mere, ja da tør
Papir 440 dem, ikke det mindste: men · Børnene – Den, der har seet, hvad Børnene
BB:37.3 der rører sig noget Dybere i · Børnene – derved undgaaer man blandt Andet
F, s. 502 en engang at have saa meget som · Børnene – en Snoer i den. Man bliver ikke
AE, s. 539 til Disciplene, der truede ad · Børnene – og Disciplene vare jo ikke smaae
CC:13 l, at man i Begyndelsen lader · Børnene – paa et af de Spørgsmaal, som
AE, s. 538 ller vel rettere dem som bare · Børnene ( cfr. Marc. 10, 13.) Skal nu Christi Ord
NB8:30 for at gaae hen i Klubben. / Som · Børnene ( i den tryge Dagligstue) lege Krig, saaledes
LF, s. 35 Gud er Skolemesteren, der lide · Børnene alle mere eller mindre af den Indbildning,
BI, s. 124 Sætning videre og ligesom · Børnene at frygte for, at Vinden virkelig skal
NB36:7 std. er netop eenlig Stand) · Børnene avles i Χstd og opdrages i Χstd
NB30:30 ar han levet hen, Aar efter Aar. · Børnene begynde at voxe til. Den næstældste
LF, s. 35 » det manglede blot, at · Børnene bildte sig ind at være voxne Mennesker,
Papir 258:4 Madonna. M. Magdalene. / · Børnene der erindrer deres Moder – /
F, s. 502 ket man lader gaae tilveirs som · Børnene deres Drage, uden engang at have saa meget
Brev 85 nger om mig? Er det igjennem · Børnene ell. igjennem Jfr Dencker, som kommer hos
AE, note gen, at Christus ikke taler om · Børnene eller til Børnene ligefrem, men at han
BB:37 tte det i Forhold til det, · Børnene ellers bevæge og røre sig i. /
BB:37 ophøiede Standpunct byder · Børnene en Aandsføde, der er dem tjenlig, –
BB:37 r nær. Derved næres hos · Børnene en bestandig aandelig Bevægelighed,
BB:37.5 gynde saa tidligt dermed, medens · Børnene endnu ere ganske smaa, saa der vist stundom
NB21:64 iver ell. kan afgive for at · Børnene ere Χstne. / O, men den Afgjørelse
BOA, s. 288 lger ganske af sig selv at · Børnene ere Christne, de ere jo fødte af christne
BOA, s. 146 siges det Rædsomme om mig: · Børnene ere nær ved Fødselen, og der er ingen
BB:37 ve Legen en alvorligere Side. · Børnene falde ham aldrig til Besvær, plage ham
BOA, s. 288 hvor i al Verden skulde · Børnene falde paa Andet. At der er Jøder, Hedninger,
G, s. 88 med en saadan Gjentagelse? Kun · Børnene fik Job ikke dobbelt, fordi et Menneskeliv
Papir 340:5 et gamle, bekjendte, som · Børnene fortælle i Aftenstunden, at langt henne
IC, s. 101 sus sagde til ham, saa ere jo · Børnene frie. ( 27) Men paa det vi ikke skulle
OTA, s. 155 rængere til end der, hvor · Børnene gaae i Skole, hvor den Opmærksomme og
OTA, s. 162 lvorligere Art end der, hvor · Børnene gaae i Skole: den er mindre haandgribelig
NB8:11 drene de Søgnedage – thi · Børnene gaae jo til Præsten, og han siger om
BI, s. 318 næsten ligesaa hurtigt som · Børnene gjennemløbe den hele Scala. Det der
Papir 301 tisk indgaaet Ægteskab, hvor · Børnene gjorde en Streg i Regningen. /
Brev 41 r Vægterens Forskrift, men · Børnene gjøre det dog nok endnu. /
BB:37 illedbøger for at bibringe · Børnene Gloser af levende Sprog, og Onkel Frands
BB:37 rtæller Historier, hvortil · Børnene have glædet sig hele Formiddagen, og
NB32:96 Promenaderne Barnepigerne sender · Børnene hen den ene efter den anden for at spørge
BA, s. 376 ger Fædrenes Brøde paa · Børnene i 3die og 4de Led, det forkynder Livet
EE2, s. 86 t hun synes at rivalisere med · Børnene i at juble – da føler jeg, at
NB12:169 ede saa kostbart, at det koster · Børnene i Bethlehem Livet. Saaledes kan der ødsles
NB20:138 il Comedie eller Leeg, som naar · Børnene i Dagligstuen lege Napoleons Overgang over
BB:37.8 have, at man skal lære Alt af · Børnene i den strængeste Forstand, hvortil ogsaa
AE, note sk, om man end, fordi ingen af · Børnene i sig selv ere latterlige, mere smiler
SLV, s. 439 Forældrenes Brøde paa · Børnene i sildigste Slægter, saaledes gaaer
EE2, s. 322 ger Fædrenes Brøde paa · Børnene i tredie og fjerde Led saaledes, at han
EE1, s. 149 r Fædrenes Forseelser paa · Børnene i tredie og fjerde Led, eller naar man
KG, s. 33 gt Forældrene Børnene og · Børnene igjen deres Børn, hvorledes det er gaaet
Not9:1 ς. Plato siger, at · Børnene ikke ere gode ϕυσει.
AE, s. 546 alighed knyttet til Noget, og · Børnene ikke til det Samme; kun en dum sentimental
NB30:107 imod. / Det er hermed som naar · Børnene Jule-Aften maa vente i det mørke Værelse
BB:37 rtes Maade ved f. Ex. at lade · Børnene komme ind i et meget oplyst Værelse
NB29:118 d. veed ypperligt, hvorfra · Børnene komme, og at det kun er høitidelige
NB35:15 t det Mudder og Comerce som · Børnene kunne gjøre i Legestuen istedetfor,
JJ:405 tuel H. i det Afsnit hvor man som · Børnene lader Alt gaae i Buxerne) kun Skade, at
Papir 440 Den, der har seet, hvad · Børnene leed i Stilhed, den Krænkelse, at høre
SLV, s. 339 ekt maa være det, hvilket · Børnene lege med, thi saa ubarmhjertigt synes mig
NB26:57 ge Χstd, ja ganske som · Børnene lege Soldat – thi at det er i en
SD, s. 165 n Leeg med Ord, ligesom naar · Børnene lege Soldat, at der i Umiddelbarhedens
NB9:38 ikke Andet end en Leeg, hvor · Børnene lege Voxne. / Jeg driver dog neppe det
FB, s. 135 der et Rendesteensbræt, at · Børnene lege, alt beskæftiger ham med en Ro
AE, note hed. Der siges altsaa Intet om · Børnene ligefrem, Intet om at et lille Barn ( ligefrem
AE, note taler om Børnene eller til · Børnene ligefrem, men at han taler til Disciplene.
SLV, s. 260 igt og saa ærbødigt og · Børnene ligesaa; men han saae ikke op. Og naar
Oi7, s. 297 d Forældrene i Forhold til · Børnene ligesom med Præsterne i Forhold til
BA en lignende ufuldkommen Maade, som · Børnene lære det ved i Fibelbrættet at kjende
Brev 81 Min Operations-Plan m: H: t: · Børnene maa forandres. Det gjør mig ondt; men
BB:37 Moderen grupperer sig mellem · Børnene med den Mindste paa Armen og siger: hører
NB7:75 være ham, som kunde ikke · Børnene naar de pine en Sommerfugl, plage En værre
NB14:42 og han da bliver vred naar · Børnene nu istedetfor at være glade og lade
KG, s. 343 il Børn. Forældre elske · Børnene næsten førend de blive til, og længe
JJ:466 sidst Forældrene ere bange for · Børnene og af Frygt for dem maa gjøre Løier
EE2, s. 86 re en Støien og Larmen af · Børnene og af hende, og hun selv stiller sig i
KG, s. 33 gt til Slægt Forældrene · Børnene og Børnene igjen deres Børn, hvorledes
BB:37 te i noget dybere Forhold til · Børnene og deres Existents, som ikke blev tilegnet
TTL, s. 435 gtefolkene Nydelse, vil tage · Børnene og dermed Sorgerne fra dem, for at Forældrene
KG, s. 343 il engang at faae Glæde af · Børnene og Løn for deres Kjerlighed –
NB33:50 de og Moderen og Faderen og · Børnene og nogle Venner og saadan Det og Det med
EE2, s. 76 være, at kunne fortælle · Børnene om deres Bedstefader, som forlængst
NB8:11 ja, naar Forældrene tale til · Børnene om, at han igaar var hos dem, saa sige
BOA, s. 288 se Forældres Øine voxe · Børnene op; der spares Intet paa at udvikle deres
KG, s. 362 tes dette som det Høieste. · Børnene opdrages til at betragte dette som det
FB, s. 209 elig for et Menneskeliv. Naar · Børnene paa en Fridag allerede før Klokken er
BI, s. 318 Han tæller derfor ligesom · Børnene paa Fingrene: Edelmann, Bettelmann o. s.
Oi1, s. 132 dt af Alle, er kjendt selv af · Børnene paa Gaden under Navnet: Enten – Eller.
3T44, s. 278 t Glædens Spil, som atter · Børnene paa Torvet ikke vilde forstaae, om det
KKS, s. 103 igner ogsaa i denne Henseende · Børnene paa Torvet, at naar de mærke, at de
Not1:9 , 25; 11, 16-24 ( de ere som · Børnene paa Torvet; 12, 39. ( de fordre Tegn) 23,
EE2, s. 74 nede Lande udtrykt derved, at · Børnene saa tidlig som muligt fjernes fra det fædrene
BOA, s. 288 en med Kundskaber, og medens · Børnene saaledes voxe i Kundskab og Indsigt tilegne
SLV, s. 261 æftigede ham, nei det var · Børnene selv og paa en ganske egen Maade. Saasnart
EE2, s. 74 , som Livet medfører, naar · Børnene skulle have Riis, naar de spilde paa dem,
NB30:16 nde gaae en saadan Top, som · Børnene spille med. Ved Hjælp af Pidskeslagene
NB12:77 ats-Kirke, han vil endogsaa have · Børnene tagne med Magt for at døbes. /
SLV, s. 194 Moderens Død har hjulpet · Børnene til alvorligere at slutte sig sammen, og
NB4:129 ældrene ikke have kunnet faae · Børnene til at lyde – saa siger Foræ
NB5:56 ( hvad der er Historisk) lærte · Børnene til at pege paa Hovedet, for at antyde,
JJ:259 ene gjerne saa travlt med at faae · Børnene til at sidde stille, som var det deres
NB24:43 at det er et Middel for at faae · Børnene til at være stille) sammen med det Selviske:
BB:37 ( det er for at vænne · Børnene til kjærlig Omgang) og nu indtræder
EE2, s. 77 ikke videre forstyrre deraf. · Børnene tilhøre Familiens inderste, forborgneste
FB, s. 194 edes som en Stedmoder gjør · Børnene vanartede. Det oprindeligt ved Natur eller
SLV, s. 218 og Mødrene Frugtbarhed og · Børnene Velsignelse, giv Seier i Strid, at det
NB34:37.a fordi man lønligt veed, som · Børnene vide, at deres Commerce og Gavtyvestreger
JJ:466 ier og spase – saadan som · Børnene ville have det. / Der ere visse Ting som
BOA, s. 294 Forældre, i den Alder da · Børnene voxe stærkest, lade Klæderne sye
EE2, s. 75 ved at tilføie: hvis de ( · Børnene) blive i Tro og Kjærlighed og Hellighed
NB29:118 ørn, at Storken bringer · Børnene, Χstd. veed ypperligt, hvorfra Børnene
BB:37 ste Monotonie, som imidlertid · Børnene, da de engang ere forvænte, idelig forlange
BOA, note der næstendeels slaaes med · Børnene, de maa naturligviis paa enhver Maade see
NB9:46 en nu foregaae Forældrene selv · Børnene, det er aldeles officielt. Og Skolemesteren
AE, s. 538 imellem: at Disciplene truede · Børnene, eller vel rettere dem som bare Børnene
NB8:11 dan Mand, siger Forældrene til · Børnene, en saadan Mand skulle I tage Eder til Forbillede.
AE, s. 540 saa er denne Henvendelse til · Børnene, forstaaet som Tiltale til Apostlene, Dommen
TS, s. 72 ed, hun er, næsten mere end · Børnene, Glæden i Huset – og som Du allerbedst
BOA, s. 289 os saa tage det ældste af · Børnene, han er nu i den Alder at han skal confirmeres.
NB30:126 tilfredshed producerer man · Børnene, man føler sig endog, hvis man er saa
NB21:64 et om: man bekymrer sig for · Børnene, meest for Børnene. / O, man har ingen
NB32:109 erning, bede Gud ( ligesom · Børnene, naar de ville til ret at lege, bede Forældrene,
EE2, s. 80 g. Hele Livet opleves igjen i · Børnene, nu først forstaaer man næsten sit
NB2:183 e gjort Alt for at glæde · Børnene, og de dog ikke blive glade: saa tager Forældrene
SLV, s. 194 esto omhyggeligere freder om · Børnene, og ikke uvenlig lader sig forynge ved Ungdommens
EE1, s. 275 syn til, om hun veed at more · Børnene, og man vilde ikke tage i Betænkning
CT, s. 250 ren, Manden Hustruen, Faderen · Børnene, og saaledes fremdeles – jeg troer
NB33:13 ioner, tænk saaledes opdrages · Børnene, saa altsaa en Fader i Χstheden forelyver
Oi4, s. 213 som Ingenting; skaf os fat i · Børnene, saa gives hvert Barn en Sjat Vand over
AE, s. 136 ham levende, og ikke, ligesom · Børnene, slaaer Uhret istykker for at forstaae Livet
BOA, s. 287 uldt maaskee endda bedre for · Børnene, thi det giver Elasticitet); han er heller
GG:2 Christus havde sagt: at de vare som · Børnene. / d. 12. Jan. 39. / Clausen og før ham
PMH, s. 63 ig den gamle Fortrolighed mod · Børnene. / Dog ogsaa i en dybere Forstand viser
NB34:35 nge mere til Opdragelse end · Børnene. / Menneskelig Dannelse. /
NB21:64 g for Børnene, meest for · Børnene. / O, man har ingen Forestilling mere om
NB30:72 teskabet og Bekymringen for · Børnene. Egl. er det ved Hjælp af » det
NB34:35 et er Hersker. Dette er saa · Børnene. Gud forbarme sig over, hvad i denne Henseende
NB2:144 ehjælpelige i at opdrage · Børnene. Især naar Grundtvig trænger igjennem
EE2, s. 80 deres Tjeneste af Omsorg for · Børnene. Jeg har seet Piger, hvis stolte Blik bragte
EE2, s. 80 kunde være til Bedste for · Børnene. Jeg tænker paa et bestemt Tilfælde.
NB29:112 om Du kan ernære mig og · Børnene. Og visseligen mere behøves ikke, i samme
EE1, s. 155 ger Fædrenes Brøde paa · Børnene. Saa megen Frihed er der vel deri, at vi
NB30:18 præker, og tyller det i · Børnene: Beskedenhed og Beskedenhed, ikke forlange
BB:37.10 rgsmaal ikke vil fremkomme fra · Børnene: er det nu sandt? thi Historien maa udøve
KG, s. 343 lde kjerligt gjøre Alt for · Børnene: o, men der var vist ogsaa mangen Fader
NB33:53 ider En, der trænger til · Børnene; en Læge En, der trænger til de Syge;
EE2, s. 322 ikke straffer Fædrene men · Børnene? Hvad skulle vi svare? Skulde vi sige, der
CT, s. 280 ok ellers. Thi dersom Du seer · Børnenes glade Kreds, og der da er eet Barn, som
4T43, s. 120 d, hans Glæde i Livet var · Børnenes Glæde, paa hvilken han vogtede, at den
KG, s. 176 e elsket dem først, saa at · Børnenes Kjerlighed kun er et Afdrag paa Gjelden,
AE, s. 376 med heel Interesse deeltage i · Børnenes Leg, være den der ret bringer Liv i
BB:37 gt for Fremtiden at overfylde · Børnenes Phantasie med slige Historier, hvorimod
EE2, s. 252 nnede Nationer gjorde det til · Børnenes Pligt, at sørge for deres Forældre,
SLV, s. 267 Mindet blev tilbage ogsaa i · Børnenes Sjel om, hvor meget han havde gjort for
BI, s. 232 øre Bestemmelser angaaende · Børnenes Underviisning, men dette har netop sin
SLV, s. 266 den Fattige takkede ham paa · Børnenes Vegne for de rige Gaver. Han syntes det
SLV, s. 91 Forsvarer, dets Ernærer, · Børnenes Værge. / Naar man har saa mange Værdigheder,
BI peciellere den, at han svækkede · Børnenes Ærbødighed for Forældrene. Dette
4T43, s. 120 e til Glæde ved Tanken om · Børnenes. Som han der sad i Glædens stille Tryghed,
Oi7, s. 308 saa meget priste christelige · Børne-Opdragelse bestaaer i at tylle Barnet fuldt af –
Oi7, s. 279 lige Familie-Livs christelige · Børne-Opdragelse er, christeligt, baseret paa en Løgn,
Oi7, s. 306 lige Familie-Livs christelige · Børne-Opdragelse er, christeligt, baseret paa en Løgn,
Oi7, s. 306 lige Familie-Livs christelige · Børne-Opdragelse er, christeligt, baseret paa en Løgn,
Oi7, s. 308 man under Navn af christelig · Børne-Opdragelse har tyllet i ham. / See, det er Følgen
Oi7, s. 308 » christelig« · Børne-Opdragelse sluddre de frisk væk af Hedenskabets
Oi7, s. 306 ige: under Navn af christelig · Børne-Opdragelse vender man aldeles op og ned paa Christendommen,
BI, s. 270 nu var huuslige Interesser ( · Børneopdragelse) eller Videns Interesser, og rettede deres
Oi7, s. 297 tere Talen om den christelige · Børne-Opdragelse, om denne Alvor – ved hvilken Forældrene
DD:32 s). / – Naar de tale om · Børneopdragelse, saa mene de ved velopdragne Børn dresserede
NB:5.b en personlige Leven. / No 9. / Om · Børneopdragelse. / No 10. / Det Fordærvelige og Vildledende
Oi7, s. 306 Betydningen af en christelig · Børne-Opdragelse. Her er der en Snakken om og en Vigtighed
Oi7, s. 308 saa meget priste christelige · Børne-Opdragelse; baseret paa en Løgn er den idel Løgn.
Oi7, s. 308 gen af den priste christelige · Børne-Opdragelse? Følgen er: enten at Barnet tosser Livet
PMH, s. 76 yngste Studerende ligesom en · Børneremse saa bekjendt, Noget som selv en Stymper,
BA, s. 339 passende sammenlignes med den · Børneremse, med hvilken Barndommen forlyster sig: Pole
NB21:137 om Næsten hader, / Har ingen · Børneret / / Ja ikke blot har ingen Børneret,
NB21:137 eret / / Ja ikke blot har ingen · Børneret, men han har ingen » Fader«.
EE2, s. 35 r længst have traadt deres · Børneskoe, og som tillige have lært, at den egentlige
BB:49 at de have overlevet hine · Børnestreger« osv .... Ved det, siger jeg, vaagner Forestillingen
NB8:97 holdende sig til Ægteskabet og · Børnestuen og alt Dette som egl. indynder Julen for
NB27:51 , hvorledes det gaaer til i · Børnestuen, saa hvad Forældrene sagde, vel var sandt,
EE2, s. 208 gligstuen, eller om Du vil, i · Børnestuen, thi naar jeg seer min lille Søn løbe
SLV, s. 276 . / Dog haaber jeg, at denne · Børnesygdom er hurtigt overstaaet, og der er endnu
FB, s. 209 til en Ubetydelighed, til en · Børnesygdom, man saa snart som muligt maa ønske overstaaet.
AE, s. 534 elsens Tegn forvandlet til en · Børneven à la Onkel Frantz, Godmand eller
NB30:28 ved dette forbandede · Børne-Vrøvl er Respekten egl. tabt for den gudd. Majestæt.
NB29:118 ne – og derfra dette · Børne-Vrøvls Vigtighed. / Og derimod hvad Χstd.
NB29:79 enskab og Jødedom er som · Børneværk mod denne Christenhedens Løgne-Historie.
IC, s. 223 te Livs Farer og Lidelser som · Børneværk og halvtimes Narrestreg. Ja, denne Strenghed
TTL, s. 424 e, venlige, ydmyge Formaning: · Børnlille, Kjærlighed overvinder Alt. Og han bevæger
BB:37 t det, hvormed man beskjæftiger · Børns Aand uden for de egenlige Læretimer,
EE2, s. 78 dyb Alvor tænker paa sine · Børns Bedste, men naar han dog ikke stundom mindes,
BI, s. 144 blev indstævnet for nogle · Børns Domstol.« Det er i det Foregaaende
NB30:57 til Salighed antog de smaae · Børns evige Fortabelse. / Ja, bliv lidt, see
NB2:141 virkeligen skulde være disse · Børns Fader, – ak som hvis et Dyr vilde
JJ:26 en Gregorius Rimini antog de smaae · Børns Fordømmelse og fik derfor Tilnavnet
FB, s. 198 tium, fordi han antog de smaa · Børns Fordømmelse, saaledes kunde jeg fristes
Not4:7 tisk Hoffærdighed og Guds · Børns frie Tænkning. / / Den engelske Philosophie.
NB:169 hvor høit de elskede ham. · Børns Kjerlighed til Forældre er et uudtømmeligt
CT, s. 203 eelse blandt Menneskene, Dine · Børns livsalige Opmuntring: det tjener Dig Alt
JJ:339.a dlig Egn hører nogle badende · Børns Lystighed i Bugten ved den lille Ferskvands
EE2, s. 322 g troe, at vore Dage og vore · Børns maae hendrage sig i Stilhed, uberørte
OTA, s. 230 Du kan i Henseende til Dine · Børns Opdragelse overveie baade det Ene og det
JC, s. 20 ers maa tjene til at spænde · Børns Opmærksomhed, men ved noget langt Høiere.
OTA, s. 191 ikke har Omsorg for Kone og · Børns sande Vel. – Saa siger Een: »
OTA, s. 190 kke forsvare det for Kone og · Børns Skyld«. Ak, selv den borgerlige
NB6:89 ishandlet, hun vil bede for deres · Børns Skyld, at de ikke skulle lide den Marter,
NB12:146 kt af En, det er jo for Kone og · Børns Skyld. / Om Ægteskab. / O, naar jeg
SLV, s. 110 gjør man ikke for Kone og · Børns Skyld. Antwort: man gjør Alt, Alt, –
NB12:146 r, hvad man gjør for Kone og · Børns Skyld. Man synker i Verdslighed og Feighed
Brev 134 jemmer mere meget mere end Dine · Børns umættelige Øine kunne fortære
SLV, s. 13 lken jeg havde brugt til mine · Børns Underviisning, han læser lidt i den,
BB:37 ( Hvor tidt forbittres ikke · Børns, det er da især Pigebørns Liv derved,
AE, s. 559 e i Brystet med de Ord: Deres · Børs – og den Reisende gjenkjender Røveren
EE2, s. 185 alle Verdens Børser i sin · Børs, at det mechaniske Talent forbandt Himlen
AE, s. 559 am i Brystet og raaber: Deres · Børs. Han faaer Børsen, som han beholder,
AE, s. 437 n Røverkule saa dog til en · Børsbygning. / Vil da ingen Anden i Fremstilling søge
FF:162 otypiske i hans Forkjerlighed for · Børsen ( dens ruinerede Tilbagegang) af hans Forhold
F, s. 470 Person, thi han gaaer ikke paa · Børsen for at skrabe Penge sammen, men gaaer kun
Brev 80 s Søster formdl. gaar til · Børsen gjennem Buegangene. Men forsigtig. Besøg
NB33:53 ogle Analogier. Naar En paa · Børsen skal kjøbe, saa forstaaer Mægleren
AE, s. 559 ber: Deres Børs. Han faaer · Børsen, som han beholder, derimod kaster han Parykken
Papir 274:1 blev Gestrikts Betjent under · Børsen. / a) Betragtning over et Hyttefad ved een
G, s. 33 ikke længe siden fandtes paa · Børsen. Der seer man et Landskab, der forestiller
EE2, s. 185 ndelser og holdt alle Verdens · Børser i sin Børs, at det mechaniske Talent
NB32:108 p hverken mere eller mindre end · Børs-Forretning. Som i Forhold til Penge-Papirers Cours,
Not6:18 u hvad saa, han havde ingen · Børsforretninger, ... og naar han nu kommer til sit Bestemmelsessted,
AE, s. 385 Omsætning, en fordeelagtig · Børs-Speculation istedetfor et Vovestykke, hjælper ham
Oi7, s. 302 impel Maade som f. Ex. ved at · børste Klæder for Folk eller ved at skjenke
NB2:54 Skriver i et Contoir, enhver · Børstebinder føler Alvoren af sin Existents, og Statens
Papir 431.b Børstenbinderen, og nok en · Børstenbinder ikke uden en lille smule Jalousie /
NB10:208 valgt en Barbeer, en Dreier, en · Børstenbinder, en rejitceret Student, en Pedel, en Leietjener,
Papir 431.b e snart med snart uden / , og · Børstenbinderen, og nok en Børstenbinder ikke uden en
IC, s. 70 rsvend paa den høire og en · Børstenbinderlærling paa den venstre Side: hvad saa? De ville
NB31:123 thi den Art af Labaner og · Børster som nu kaldes Χstne, de komme virkelig
NB32:16 og Pindsvinet ved at reise · Børster) en Taktik mod » Aand« lad
AA:1.1 Fattige, til Fordeel for hvem en · Bøsse er fremsat i Byen. / Saaledes interesserer
Papir 125-1.1 t at nærme mig med anlagt · Bøsse, indtil jeg tilsidst opdagede, at det ikke
HCD, s. 180 ndere Noget, og spytte godt i · Bøssen, fremfor Alt forholder det sig til: i Menneske-Frygt
EE1, s. 277 n. Som der nu overalt staaer · Bøsser, hvori man kan lægge Penge, saa skulde
DRT, s. 163 Klokker, Orgeler, Bækner, · Bøsser, Tavler, Ligvogne osv. Men naar Christendommen