Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| KG, s. 68 | har den ubetinget. / / / II. | · C / / » Du« skal elske Næsten |
| SD | men mellem Synd – Dyd. / / | · C / / Den Synd, at opgive Christendommen |
| SD, s. 119 | vlelsens) Almindelighed / / / | · C / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Skikkelser |
| SD, s. 145 | Selv i Fortvivlelsen! / / / | · C / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Skikkelser |
| SD | et er Forholdet til sig selv. / / | · C / / Fortvivlelse er: » Sygdommen |
| Papir 367 | skaffer sig til Side). / / | · C / / Naar der reflecteres overveiende paa |
| PS | ods, da det Hele er svævende. / | · c / / Sammenligning / Vi ville ikke forfølge |
| TSA, s. 83 | hjelslaae for Sandheden? / / | · C / 1. Blandt de mange Latterligheder |
| SFV, s. 37 | til det at blive Christen. / | · C / Den religieuse Produktivitet / Allerede |
| IC, s. 111 | praktiseret ud af Verden. / / | · C / Den væsentlige Forargelses Mulighed |
| Papir 282 | d Form / c) Das Verhaltniß / | · C / Die Wirklichkeit. / |
| IC | en Forbryder. / Slutning til B og | · C / Fremstillingen har nu efterviist den |
| NB22:146 | øjelserne NB22:146.b og | · c / hun ogsaa selv at være mere opmærksom. |
| IC | Intet vides, han kan blot troes. / | · c / Kan man af Historien bevise, at Christus |
| NB22:90.c | ing, at det var det Rigtige. / | · c 1) I Forhold til Omverdenen der er det |
| Brev 11 | Pedersborg / fr / pr Sorøe / Af | · c 16 5 44 / Kjære Broder! / Det Indlagte |
| Papir 420:2 | ten 30rd, og saa har man | · c 2000 Præsenter. Hver Rigsdagsmand faaer |
| Brev 168 | r Prof. Dr. H.N. Clausen / | · C af D m m / Høistærede! / Da jeg ikke |
| Ded:105 | lbaarne / Hr Conf: Dr. O. Bang / | · C af D og DM C af W m m / i dyb Ærbødighed |
| NB23:43 | ending mod Nogen, at han er | · C af D. eller St: af D; naar man selv i Embedsindtægt |
| PMH, s. 68 | an i Forhold til Gjentagelsen | · c af Gjentagelsen a og b. Som naar man paa |
| Ded:105 | Conf: Dr. O. Bang / C af D og DM | · C af W m m / i dyb Ærbødighed / med |
| PMH, s. 68 | i første Deel Gjentagelsen | · c afbrudt af Livets Larm. Som naar et Menneske, |
| EE:178 | er det ved at vende mig mod | · C at jeg seer B, som jo ogsaa de ahnende |
| NB22:173 | gjøre? Man afskjære | · C Communicationen med A, eller gjøre enhver |
| PMH, s. 69 | vet, saaledes er Gjentagelsen | · c det ogsaa, der ligesom han kjæmper sig |
| EE:178 | eer jeg slet Intet, men naar | · C er det forbigangne, da er det ved at vende |
| NB22:173 | er C. Hvorved kan nu dette | · C faae en vis Sandhed, om end tilløiet? |
| PMH, s. 68 | Enhver bekjendt. Gjentagelsen | · c gækkes derfor bestandig af Gjentagelsen |
| NB22:173 | eg Magt til at kunne rende | · C i Sænk. / Om de snildeste Statsmænd, |
| BB:22 | Arztes. aus dem Englischen v. | · C Jürgens, 3 Dele Brunswig 1833. Man |
| Brev 2 | gedruckte / Bücher gem. P | · C K. / Berlin / Franco Hamburg / den Werth |
| NB22:173 | fortiet A, just derfor har | · C kunnet taget sig det til Indtægt, og |
| NB22:173 | re enhver Forvexling af | · C og A umulig. / Dette skeer sandeligen ikke |
| NB22:146.c | n har Schlegels Tilladelse. / | · c Og at hun ikke skulde turde vove det kan |
| Ded:16 | Conferentsraad Ørsted. / | · C og D. M. / Til / Hr Professor J. L. Heiberg |
| NB24:30.c | in Samvittighed fri« / | · c Og jeg talte lidt med ham om ham selv, |
| PMH, s. 68 | aaledes udvikler Gjentagelsen | · c sig i første Deel gjennem Dagligstuens |
| Brev 52 | venlig Hilsen. / Deres hengivne / | · C Spang. / Herr / Magister Kirkegaard. / |
| PMH, s. 67 | lige Veltalenhed. / Det under | · c Udviklede var det, at jeg vilde fremsætte |
| Papir 9:3 | gt ligt blivende. / m.m.m. / m. / | · C V / Absolut Frihedsfølelse kan det ei |
| Brev 297 | t? Ak, hvad skal man sige? | · C' est en Uebergang Monsieur, som Pernille |
| EE:1 | , et les transporter au desert | · c' est les rendre a leur empire. / Chateubriand. |
| EE2, s. 9 | transporter au désert, | · c' est les rendre à leur empire. / |
| Not1:7.u | skal ophøre etc. / a) / b) / | · c) / d) / Fra den religieuse Side. / |
| Papir 473 | nder ( Grundtvig Rudelbach) / / | · c) / paataget Opgaver, han skulde have løst |
| AE, s. 17 | orargelsens Mulighed / 532 / / | · c) / Sympathiens Smerte / 532 / / Capitel |
| Not9:4 | h beziehende, b) umschließende | · c) ausschließende. Alt dette ligger i Tallet. |
| KK:4 | s egen Virksomhed. – / / | · c) Begrebet. / Nominalister og Realister. |
| Not1:7 | r om hans Lidelse og Død; | · c) Chr: Død var til Forargelse for Jøderne. |
| Papir 282 | ) Grund. / b) die Existents. / | · c) das Ding. / B. |
| Papir 282 | cheinung / b) Inhalt und Form / | · c) Das Verhaltniß / C / Die Wirklichkeit. |
| Not4:26 | te ere ganske i Sandheden / | · c) den fælles Følelse er Kriterium paa |
| Not10:1 | ε) den choriske Lyrik. | · c) den romantiske α) den hedenske Lyrik |
| BA, s. 417 | Syndens Consequents seirer. / | · c) Den satte Synd er en uberettiget Virkelighed, |
| KK:4 | som Handlinger i alle Forhold | · c) den symbolske Forms rolige Billede og den |
| KK:4 | es ved Siden af den cath. K. / | · c) den udviklede en Stræben efter at neutralisere |
| Not4:3 | t.) lider af samme Feil / | · c) den vulgaire Rationalisme. nægter al |
| BOA, s. 195 | det paa en vidunderlig Maade; | · c) det at have haft et begeistret Øieblik: |
| Not4:10 | erne Middel og Øiemed. / | · c) det ontologiske. Det er mærkeligt nok, |
| PS | lad os kalde det: Tidens Fylde. / | · c) Discipelen / Naar Discipelen er Usandheden |
| PS, s. 270 | vige, han opdager i sig selv. | · c) Endeligen ( og dette er jo vor Antagelse, |
| PS, s. 297 | t fra det Historiske. – | · c) Er hiint Faktum et absolut Faktum, eller |
| Not1:7 | ur. 1 Tim: 2, 5. Eb: 1, 3. / | · c) genus majestaticum s: αυχηματιϰον, |
| Papir 259:2 | alighed. / / / / | · c) Hedningernes Dyder ere glimrende Laster. |
| KK:4 | a) Katechetik / b) Liturgik / | · c) Homiletik. / / Kirkeregimente. / Kirketjenesten |
| BA, s. 446 | lt i Grunden den Feige var. / | · c) Hvad er Visheden og Inderligheden? At give |
| KK:4 | r den til et aandeligt Moment) | · c) i Forhold til Mskheden som forsonende; |
| KK:4 | Ret. / b) Investiturstriden. / | · c) Korstogene som Hierarchiets Triumph. / |
| BB:2 | Novellen. af dem anføres 5. | · c) Legenden. d) Reimchroniken. Wir besitßen |
| KK:3 | il den jødiske Offer-Cultus | · c) Læren om den ved Χstus fuldbragte |
| Not1:7 | som angaaende dens Omfang og | · c) Maaden, paa hvilken den skulde udføres, |
| BOA, s. 277 | eder ham til at yttre sig. / | · c) Mag: Adlers 4 sidste Bøger. – |
| BA, s. 452 | , der staaer udenfor Tiden. / | · c) Man bøier Evigheden ind i Tiden for |
| TSA, s. 66 | n ikke vilde være Konge. / | · c) Man kunde for at oplyse dette Historiske vise, |
| Not1:7 | anden Natur. / b) omvendt. / | · c) mellem den msklige og guddommelige Natur. |
| Papir 29 | delagt, Folket bortført | · c) nævner bestemt Cyrus.), der handles |
| Not11:14 | t b) geoffenbarte Religion | · c) Philosophie. ( I anden Udgave af Encyclopædien |
| Not4:9 | rste Idee – Sjælen) | · c) rationell. Kosmologie ( K. anden Idee – |
| Not1:6.h | holdet mell. Sjæl og Legeme. | · c) Retfærdigheden krævede, at Legemet |
| KK:4 | a) Augustinus. / b) Pelagius / | · c) Semipelagianisme. / / B. Den synthetiske |
| KK:4 | ntismens symbolske Bøger. / | · c) Supranaturalisme. / Den protestantiske |
| AE | gt og Bæven i hans Existeren. / | · c) Sympathiens Smerte, paa Grund af at den |
| KK:4 | anisme / b.) Monophysitisme. / | · c) Synoden til Chalcedon. / / a) Augustinus. |
| KK:4 | ggermunkene. / b) Schismaet. / | · c) Synodernes Overvægt. / a) Tiggermunkene. |
| Not9:1 | n selv b) Msk i Guds Billede | · c) Tabet af dette Billede ell. det Ondes Oprindelse. |
| KK:4 | olsk Theologie / b) Kirkeret / | · c) Theologie. / / d. 9. Nov. 38. – / |
| KK:4 | n aristoteliske Philosophie. / | · c) Thomister og Scotister. / Netop de skarpe |
| Not1:9 | . b) taler usynlig med Moses | · c) ved Propheter d) ved Engle. פָקַד |
| Not1:7 | rlighed og Barmhjertighed; | · c) ved sin Død, som er Underpant paa Guds |
| DD:3 | ette Standpuncts sande Midte.) | · c) ved sit eget humoristiske Anlæg af Naturen. |
| KK:4 | besiddelse ( Carl d. Sts Gave) | · c) ved Traditionen. Jo mere bestemt den romerske |
| Not10:1 | be, Päan, Psalme b) Ode | · c) Vise. α) Volkslieder β) gesellige |
| Not10:1 | ulgte af Protestantismen. / | · C)) den dramatiske Poesie / p. 493. Det kunde |
| PS, s. 237 | aaret i sit Indre ( § 209 | · C). Betingelsen har han da i sig selv, og Frembringelsen |
| NB14:140 | ne har Gavn af dette Forhold. / | · C). Der fordres, at Individet skal bekjende, |
| KK:4 | helleniske Verdens-Anskuelse / | · c). Det nicænske Symbolum. / / a) Nestorianisme |
| IC, s. 92 | neske ( Dette afhandles under | · C). I første Form kommer Forargelsen saaledes, |
| Not1:7.v | g og mit Forbund ikke svigte. / | · c). Joel 3. – Es: 11, 9: man skal ikke |
| Not4:4 | gfoldighed af Nüancer. / | · c). Msk. hele Verden er kun endelig. I Grunden |
| PMH, s. 67 | Andet. Klogskaben fortvivler. | · c). Nu bryder Friheden frem i sin høieste |
| NB22:173 | r er en vis Relativitet. / | · C). Saa kommer Lømlerne, de falske Reformatorer |
| Not11:37 | sande msklige Livs Gud. / | · C). Striden mell. Principet, der er vordet |
| BI, note | see Republikken ( Ast § 445 | · C): Καὶ μήν, |
| BI, note | d ( Ast 1 D. Pag. 148 § 237 | · C): πεϱὶ παντός, |
| BOA, s. 125 | a)Almene og b)den Enkelte og | · c)den særlige Enkelte ɔ: den Extraordinaire. |
| DD:47 | d. den egl. Secretion / / / / | · c)Excretion. / / 3. / Dyr. / / / Vener. / |
| Not11:37 | uds Kommen, hans Fødsel | · C, den tredie Potenss Kommen. Aanden kan først |
| NB22:173 | ndigheder faae Magt med | · C, hvad er saa at gjøre? Man afskjære |
| BA, s. 440 | ar man bruger Bogstaverne A B | · C, men ikke naar man sætter D E F. Derfor |
| BI, note | smlgn. Apol. § 36 B. | · C. – Et lignende Mellemhverandre findes |
| NB2:99 | 16d B. p. 276. m: / Abraham af S. | · C. ( S.W. 15 og 16 B. p. 200) fortæller, |
| BB:23 | en. / høiere Com: / universell. | · C. / / / lyrisk / episk / Eenheden / umidd: |
| SFV, s. 9 | de Efterskrift« / / / | · C. / Den religieuse Produktivitet / / |
| SD, s. 120 | orladelse ( Forargelse) / / / | · C. / Den Synd at opgive Christendommen modo |
| IC, s. 9 | tningen Gud-Mennesket / / / | · C. / Den væsentlige Forargelses Mulighed |
| KG, s. 9 | Du skal elske Næsten. / / / | · C. / Du skal elske Næsten. / / III. / A. |
| AE, s. 566 | ved slet Intet at vide. / J. | · C. / En første og sidste Forklaring / |
| SD, s. 119 | Mulighed og Virkelighed / / / | · C. / Fortvivlelse er: » Sygdommen til |
| NB25:44 | der sig til et Ubetinget. / | · C. / Gud-Msket. / Han siger: jeg er Gud, slutter |
| Papir 553 | d, og vi har: Hedenskab. / | · C. / Ifølge det n: T: afgjøres Ens evige |
| AE, s. 12 | den pantsatte Bondedreng. / J. | · C. / Indhold / Side / / Indledning / |
| BI, note | . Ast 8 B. Pag. 136 § 33 | · C. / Jeg vil bede Læseren i Modsætning |
| BB:23 | llet / ( Aristophanes) / musicalsk | · C. / lyrisk Drama ( Calderon. / / / / |
| PS, s. 217 | , thi jeg dandser ikke. / / J. | · C. / Propositio / / Spørgsmaalet gjøres |
| Papir 252:1 | des i Andersens Fodreise | · c. 1., skyldes altsaa Sagnet om Faust. – |
| AE, s. 307 | k Bedrag ( f. Ex. Judiths Bog | · c. 10, v. 11: » Og Judith gik ud, hun |
| NB2:100 | Fulgentius Epist. ad Probam | · c. 15, daß der Urheber der Laster, denjenigen, |
| Oi7, s. 291 | ter opdager han, at disse ere | · c. 150 Rdlr. mindre end han havde troet. Nu |
| NB6:85 | lutarch de 7 Vises Gjestebud | · c. 17. / / / man har nemlig lagt hele Χstd. |
| NB13:84 | have en Seddel, hvorpaa staaer: | · c. 2000rd Fortjeneste om Aaret – han |
| NB7:114 | Præst. Jeg havde nemlig tjent | · c. 2200rd paa Stedet. / Men da gik der den |
| Brev 10 | fra mig. / Din / Broder. / ( | · c. 3 Juli 43) / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard. |
| NB12:43 | r til Correcteuren ( 100rd) | · c. 400 a 500rd, foruden min Tid og Flid. Og |
| Not10:1 | , wenn er behauptet ( Poet: | · c. 6) für die Handlung in der Tragoedie |
| Papir 420:2 | Ord, som kostede Landet | · c. 600 rd. Men aldrig var dog Rigsdagens Mine |
| NB29:14 | Million Msker. Derpaa reises | · c. 600, a 700,000 rd. om Aaret. Dette bruges |
| Papir 589 | etydelige Sum, det var nok | · c. 7000rd I Sandhed, hængte det rigtigt |
| NB7:114 | thi jeg har dog nu tabt en | · c. 700rd paa dem. / Altsaa jeg leiede hiin |
| TS, s. 31 | lagt af Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| FV, s. 7 | lagt af Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| IC, s. 7 | lagt af Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| YTS, s. 245 | agt af Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| EOT, s. 257 | agt af Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| TAF, s. 277 | gt af Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| EE2, s. 9 | es hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Luno' s Bogtrykkeri |
| OTA, s. 111 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| OTA, s. 119 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| OTA, s. 255 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| OTA, s. 313 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| TTL, s. 385 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| LA, s. 7 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| SLV, s. 7 | / Hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| EE1, s. 9 | es hos Universitetsboghandler | · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| AE, s. 7 | rkegaard / Kjøbenhavn / Hos | · C. A. Reitzel, Universitets-Boghandler / |
| DSS, s. 113 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos |
| HCD, s. 171 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos |
| GU, s. 321 | / Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos |
| Oi1, s. 127 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi2, s. 145 | / Kjøbenhavn / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi3, s. 185 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi4, s. 203 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi5, s. 225 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi6, s. 255 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi7, s. 279 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi8, s. 343 | Kjøbenhavn / / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| Oi9, s. 371 | / Kjøbenhavn / Forlagt af | · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos |
| SD, s. 115 | / Paa Universitetsboghandler | · C. A. Reitzels Forlag / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| LF, s. 7 | / Paa Universitets-Boghandler | · C. A. Reitzels Forlag / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| KG, s. 207 | / Paa Universitetsboghandler | · C. A. Reitzels Forlag / Trykt i Bianco Lunos |
| KG, s. 7 | n / Paa Universitetsboghandler | · C. A. Reitzels Forlag / Trykt i Bianco Lunos |
| NB16:43 | . Dæmpet, slaaende 50 p. | · C. af ( thi Ansigt til Ansigt med et Msk. |
| Brev 249 | tet inderlig hengivne / H. | · C. Andersen / d. 15 Mai 49. / For den kjærkomne |
| Ded:58 | r) / Til / den danske Digter / H. | · C. Andersen / Med skjønsom Hengivenhed |
| LP, s. 25 | agtigt bekjendte Digter Hr. H. | · C. Andersen, idet vi derved haabe os sikkrede |
| SD | denhed om at have et evigt Selv ( | · C. B. a.), saa en Viden om at have et Selv, |
| SD | v, hvori der dog er noget Evigt ( | · C. B. b.), og herindenfor ( α. 1. 2. β) |
| Not6:8 | en Kasse. Nu faldt den Tale, | · C. B. havde holdt, ham ret paa Sinde, da den |
| BI, note | er Sokrates und Christus, von F. | · C. Baur. Tübingen, 1837. / Jeg vil anføre |
| NB32:150 | t Qvarteer ogsaa bort, og A. B. | · C. blev blot en Billedbog. Men dog vedblev |
| Not6:1 | odsætning i Adskillelsen. | · C. Boesen fortalte mig om en ung Pige, der |
| Not6:8 | forberedes til Confirmation. | · C. Boesen spurgte Læreren, hvem der var |
| BB:23 | exionen d: a: / Eenhed. / / lavere | · C. Burlesken Farcen. / høiere Com: / universell. |
| BB:12 | . / 13. Joh. Georg Neumann et | · C. C. Kirchner, auctor et respondens, Dissertatio |
| BB:12 | e aufgeführt wurde. / 29. | · C. C. L. Schöne, Fortsetzung von Gothes |
| F, s. 500 | n jo læse det, medmindre Hr. | · C. C. øieblikkelig skulde være saa god |
| JJ:127 | nylig udkommen Værk: » | · C. Cilnius Maecenas, eine historische Untersuchung |
| BI, s. 140 | mlgn. Ast Pag. 154. § 40. | · C. D. E.): ᾿Εννοήσωμεν |
| KK:4 | r og Responsioner. – / / | · C. Den systematiske Erkiendelses Periode / |
| NB22:173 | godt han kunde bekæmpet | · C. Deri er jeg enig med ham. Men han har glemt |
| DD:208 | t er et Livs-Spørgsmaal / | · C. det er et Princip-Spørgsmaal / D. det |
| KK:3 | / / Cæsareopapisme / | · C. er den Vildfarelse, ifølge hvilken Statens |
| Not2:2 | scene des ersten Theils v. | · C. F. G. G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. |
| Brev 251 | givne | · C. Hauch. / Kjære Hr Instructeur! / |
| NB22:173 | t Reformatoriske. Dette er | · C. Hvorved kan nu dette C faae en vis Sandhed, |
| BB:12 | lusscene des ersten Theils v. | · C. J. G. G–l. Leipzig 1831. 8. / 45. |
| Brev 2 | ift / Herren / Cand: Theol: P. | · C. Kierkegaard / unter Linden 20 drey Treppen |
| BB:12 | 13. Joh. Georg Neumann et C. | · C. Kirchner, auctor et respondens, Dissertatio |
| BB:12 | ufgeführt wurde. / 29. C. | · C. L. Schöne, Fortsetzung von Gothes Faust, |
| KK:3 | f Kirkeforfatningen. – / | · C. lammer og forvirrer den sunde Bevægelse |
| Brev 121 | efunctum veneror. Dimissus | · c. laude ex schola privata Haufniensi 1830, |
| LA, s. 27 | t, hvis det ikke erindres, at | · C. netop falder som et Offer for sin Tids |
| Not6:8 | han pegede paa een, hvorpaa | · C. opmuntrede ham til udholdende Flid, » |
| BOA, s. 229 | at lade sig føde ( cfr l: | · c. p. 14 ø., p. 15, 16.) ɔ: han taler |
| NB22:31.a | bør være Mand. / cfr. l. | · c. p. 259. / Jfr. Maria. / / Reuchlin ( enten |
| AE, s. 296 | Frater Taciturnus siger ( l. | · c. p. 341): » Viden af det Historiske |
| PMH, s. 71 | ikke gaae længere end til | · c. p. 40, at han ikke med et eneste Ord omtaler |
| NB24:148 | alen p. XXII. / Wessenberg ( l. | · c. p. 46) / / siger: Her viste sig en paafaldende |
| NB24:149 | ustrantur. / cfr. Wessenberg l: | · c. p. 65. Anmærkning. / Qualitets-Dialektik. |
| NB22:20 | a betegnende, hvad Reuchlin ( l. | · c. p. 98) bemærker som den Forandring der |
| Brev 243 | . / Deres ærbødige / | · C. R. / Ansøgeren, der siden Mai 1844 har |
| JJ:53 | Ex. Tennemann Gesch. d. Philos. 5. | · C. S. 301); det vilde være ret interessant |
| Brev 194 | hilser mig ikke fra H. M. | · C. S. J, Du hilser fra Christian, Peder og |
| Brev 190 | dig i Semestret. / Hils H. | · C. S. J. W. / Lev vel min kjære Michael, |
| Brev 188 | glædeligt Nytaar til H. | · C. S. J. W. Dette Brev vil vel komme Dig tilhænde |
| Brev 189 | troer Dig en Hilsen til H. | · C. S. W. J., modtag, hvad Du selv maa beholde |
| Brev 194 | Jette, en Hilsen til H. M. | · C. S. W., modtag selv min Hilsen / Din Onkel. |
| NB32:47 | en indbrændtes Bogstavet | · C. saaledes er den elektriske Telegraph et |
| NB20:56 | jeg foredrager er mange p: | · C. sandere end hvad de Andre foredrage. / |
| PMH, s. 68 | emt i anden Deel Gjentagelsen | · c. Som det unge Menneske selv er en Undtagelse |
| Brev 50 | haaber jeg, det Bedste. / Deres / | · C. Spang. / Kjære Fru Spang! / Hvorfor |
| KK:3 | foruroligende Maade. – / | · C. undertrykker det presbyterianske Element |
| BB:12 | v. J. 1759. S. 609. / 19. J. | · C. W. Moehsen: Verzeichniß einer Sammlung |
| BB:12 | h seine Zauberkunst bekannten | · C. Wagners, weiland gewesenen Famulus D. J. |
| AE, note | ς. De defectu oraculorum | · c. XXII. / Læseren vil maaskee erindre: |
| F, s. 500 | o læse det, medmindre Hr. C. | · C. øieblikkelig skulde være saa god |
| Not4:3 | og Hjertets og Livets Sag / | · c.) den msklige Viden er reen subjektiv. / |
| BA, note | ως. § 129. B. | · C.) Fremgangsmaaden er imidlertid den experimenterende |
| BA, s. 333 | sputant adversarii. Apolog. A. | · C.) og nu begynder den begeistrede Climax: |
| BI, s. 208 | Phædros ( Ast 1 B. 242 B. | · C.), Apologien ( Ast 8 B. 31 D.), Alcibiades |
| BI, s. 165 | ιον ( § 338 | · C.), er en utvetydig Analogi til den Maade, |
| BI, s. 208 | ibiades ( Ast 8 B. 103 A. 124 | · C.), Theages ( Ast 8 B. 128 D.), efter Xenophon |
| BI, note | ς ( Apol. Socr. § 36 | · C.), var naturligviis i Forhold til Græciteten |
| NB11:209 | g bestemte mig høiere end J: | · C., lavere end Anti-C. / / / Om / Anti-Climacus. |
| BI, note | et ved Klagen. Smlgn. § 20 | · C.: ὑπολάβοι |
| CT, s. 103 | agt af Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| CT, s. 15 | lagt af Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| CT, s. 171 | agt af Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| CT, s. 257 | agt af Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| CT, s. 7 | lagt af Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker |
| PS, s. 213 | aes hos Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| F, s. 465 | aaes hos Universitetsboghandler | · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| G, s. 7 | / / / Kjøbenhavn / Faaes hos | · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| FB, s. 99 | / / Kjøbenhavn / Faaes hos | · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri |
| LP, s. 7 | RD / / / / Kjøbenhavn / Hos | · C.A. Reitzel. Trykt hos Bianco Luno / 1838 / |
| SFV, s. 7 | KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / | · C.A. Reitzels Forlag / 1859 / In jedem Dinge |
| Brev 224 | Brev 224, bl. [ 1v]-[ 2r], med | · C.A. Reitzels tilføjelser med blæk og |
| BA, s. 309 | aes hos Universitetsboghandler | · C.A.Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri / |
| NB:215.c.a | gger sine to Hænder paa | · C.M, saa er det denne Enkeltes to Hænder, |
| NB:215.c.a | Mod til at lægge Haand paa | · C.M., ell. dog Mod til at tilstaae, at han ikke |
| CC:2.b | eviresco 2) transitive produco v: | · c: ϰαϱπους, |
| KK:7.a | / Nova sectio ab initio cap: 9 ad | · c: 10 et 11. Monstrata via salutis per Chr: |
| Not2:2 | umer. – / / Neumann et | · C: C: Kirchner, auctor et respondens, dissertatio |
| Not2:2 | r. – / / Neumann et C: | · C: Kirchner, auctor et respondens, dissertatio |
| Brev 56 | t gjøre. Kjendte jeg blot | · C: Moltke saa nøie som min Kone kjender |
| NB25:42 | gede der. ( cfr. Meiners l: | · c: p. 209. Han citerer i Noten til det Sted |
| DD:69 | et om Venus-Bjerget) cfr. Grimm l: | · c: p. LXXXII. » Saavel ved deres Fester |
| NB11:209 | men Forskjellen er, at som J: | · C: sætter sig selv saa lavt, at han endog |
| Papir 260:1 | ia sit vox dei. Apologia | · c: vox evangelii remittens peccata et consolans |
| KK:7 | Dybde. / v. 35 Hiob 41, 3. / / | · C: XII / v. 19. לְחֵמָה |
| Ded:116 | Geheime-Conferentsraad / H: | · C: Ørsted / St af D: og DM m: m: / i dyb |
| NB11:98 | godt Ordsprog som Conf. H: | · C: Ørsted har fortalt mig: naar en Lærke |
| Ded:95 | øivelbaarne / Hr Conf: H: | · C: Ørsted. / St af D. St af N. m: m: m: |
| NB22:173 | r nu aabenbart sandere end | · C; men B er igjen en Usandhed, naar den aldeles |
| DS | kal fjernes. TAF: see post i base, | · ca. nr, 410. Vi bør indsætte teksten. |
| BB:2 | en lavere Adel som: Guillem v. | · Cabestaing, Pons v. Capdueil, Peurol, Rambaut v. Vaqueiras |
| EE2, s. 86 | be mig, naar Døren til mit | · Cabinet gaaer op, og jeg lidt efter seer et livsglad |
| G, s. 28 | t, i Entreen, ind i hiint lille | · Cabinet, man sover – hvis man hører til |
| EE2, s. 109 | relse, Audientsværelse, | · Cabinet, Sovekammer. Din Frue boede paa første |
| EE1, s. 429 | Værelse eller rettere et | · Cabinet, thi hvad hiint Værelse i det Wahlske |
| G, s. 27 | dør, der fører ind til et | · Cabinet. Man gaaer ligefrem, man er i et Forværelse. |
| SLV, s. 69 | Buk, fører hende ind i mit | · Cabinet; medens hun blødagtigt vegeterer, bringer |
| SLV, s. 69 | ud iler jeg forud, har aabnet | · Cabinetsdøren og bukker, iler til Boutiquesdøren, |
| Papir 1:2 | r. Saling, Niels Christensen | · Cabinetspræst hos Rigsraad Mogens Gjøe, Anders Liung |
| EE2, s. 107 | stel, de hemmelige halvdunkle | · Cabinetter, de af en Mangfoldighed af Lys og Lysekroner |
| EE2, s. 109 | e, et stort Værelse med to | · Cabinetter, hver til sin Side. Intet maatte erindre |
| LA, note | -Musik trækker sig tilbage i | · Cabinettet for at tale med Etatsraad Dalund. Den veemodige |
| EE1, s. 430 | des Øie paa eengang ind i | · Cabinettet og paa Fortepianoet, Erindringen vaagner |
| EE1, s. 430 | ndig. Hun træder ind i | · Cabinettet. Hun er tilfreds, det er jeg overbeviist |
| LA, note | de tvende Tidsaldere sammen! I | · Cabinettets Fortrolighed lever Fortiden og gjenleves |
| LA, note | ærd med at offentliggjøre | · Cabinettets Hemmelighed i sin prostituerende Ugenerethed. |
| EE1, s. 383 | Døren holder der en lille | · Cabriolet, for mig større end hele Verden, da den |
| Not1:8 | saltem et quotidiana peccata | · cadant, non propterea desinunt esse justi. Si quis |
| CC:6 | ium, ne occoecatus in judicium | · cadat diaboli. Oportet etiam illum bonum testimonium |
| CC:10 | iem, ne quis in eodem exemplo | · cadat inobedientiæ. Vivum est enim verbum |
| KM, s. 16 | man i Engelland sælger sit | · Cadaver til Anatomie-Kamret, saaledes her sælge |
| CC:1.t | λω supplanto, everto) ad | · cadendum pronus 2) periculosus. / ανευϑετος |
| F, s. 509 | forsmaaet, hvorledes ingen ung | · Cadet kunde see mere begeistret op til den berømte |
| CC:1 | nullius enim vestrum capillus | · cadet. Quod cum dixisset cepit panem et gratias |
| FF:72 | ri for disse Spidsborgere og disse | · Cadetter, der ikke som mange Mennesker barnagtigt |
| Papir 259:1 | de incorruptibilibus ad | · caduca, de summis ad ima, de spirituali homine |
| NB2:194 | alicujus magistri jurare solet. | · Caeterum vita eadem omnibus est. / I Bjergprædikenen |
| Oi2, s. 165 | er sin Cigar i den hyggelige | · Caffee læser man i Haandbogen » her |
| Oi2, s. 165 | øverbande men en hyggelig | · Caffee. / Hvis da virkelig vi ere Christne, hvis |
| BB:12 | fahrers Dr. Johan Fausts, des | · Cagliostro seiner Zeiten ( vom Mg: Köhler) Leipzig |
| NB27:71 | i Tungsindets særskilte | · Cahyt – men jeg tør glæde mig ved |
| NB27:71 | der ud fra min særskilte | · Cahyt tør jeg glæde mig ved at see de Andres |
| CT, s. 292 | Abel offrede paa Alteret, men | · Cain ikke, thi Gud saae til Abels Offer – |
| EE1, s. 323 | udbryder jeg med Pathos: som | · Cain vil jeg være landflygtig fra dette Sted, |
| EE2, s. 47 | Kobberstykke, der forestiller | · Cain, som myrder Abel. I Baggrunden seer man |
| CC:10 | Fide meliorem victimam præ | · Caino Abelus deo protulit, qua testimonium justitiæ |
| JJ:317.b | aledes sympathetisk, at hun som | · Cains Hustrue vil følge ham, og det vil han |
| CT, s. 292 | for var det et Alter; men til | · Cains Offer saae Han ikke. O, glem ikke, at hvor |
| Papir 4:1 | n ejus fuisse Josephum, ergo | · Cajaphas erat cognomen ejus vel ex כַיפָא |
| SFV, s. 88 | od til at lægge Haand paa | · Cajus Marius, eller dog Mod til at tilstaae, |
| SFV, s. 88 | gger sine to Hænder paa | · Cajus Marius, saa er det denne Enkeltes to Hænder, |
| SFV, s. 88 | der turde lægge Haand paa | · Cajus Marius; dette var Sandheden. Men blot tre |
| NB:215 | der turde lægge Haand paa | · Cajus Marius; men blot en 3 a 4 Fruentimmer med |
| BA, s. 456 | Chodowiecki, der forestiller | · Calais' s Overgivelse betragtet af de 4 Temperamenter, |
| NB32:8 | ad hverken Krig eller nogen anden | · Calamitet gjør, som snarere flokker dem; men Pest |
| Brev 272 | , og nu gaaer det currente | · calamo – dersom nu bare De ikke bliver træt, |
| NB30:41.c | har skrevet, skrevet currente | · calamo, som man siger; men det kom af, at jeg gaaende |
| Papir 4:1 | rcular 2) vas, in quo uvæ | · calcantur גַת 3.) ut h: l:יֶקֶב |
| CC:1 | ονια pulvis) | · calce obduco, dealbo. – bis: Math. 23, |
| Not1:7 | ske. Eutyches. Paa Synoden i | · Calcedon 451 blev begge Naturer antaget som orthodox. |
| KK:7 | icitur Gen: 3, 15: tu mordebis | · calcem ejus et ille conteret caput tuum ( רֹאש |
| CC:1 | um erit tibi adversus stimulum | · calcitrare Ego vero dixi, quis es domine? ille vero |
| CC:1.q | λεω Act. 7, 59. / | · calcitro. / οϕϑησομαι. |
| BI, s. 84 | ks-Existents i en evindelig | · Calculation. ( Det Nyttige medierer sig selv Alt endog |
| NB33:37 | eller de enkelte Egoismers | · Calcule og 6. Journalen NB33, s. 79. Optegnelsen |
| PS, s. 300 | om En gjennem en Smaaligheds | · Calcule vil bortlicitere Troen til den høiest |
| EE2, s. 279 | ial-Regning og det Uendeliges | · Calcule, for at beregne, hvormeget en Copist i Admiralitetet, |
| Brev 228 | e kan jeg først gjøre min | · Calcule, jeg har atter paa det Allernøiagtigste |
| NB33:34 | edes er Staten: Egoismernes | · Calcule, men bestandigt saaledes, at det egoistisk |
| NB33:34 | man taler om det Uendeliges | · Calcule, saaledes er Staten: Egoismernes Calcule, |
| AE, s. 166 | et dog her maa holdes udenfor | · Calculen), som paa en betænkelig Maade antyder, |
| SLV, s. 237 | igt holder dette fast, men i | · Calculens Form beregner Alt, uden at forandre sin |
| SLV, s. 401 | etisk. Men nu glemmer han at | · calculere Bedraget, at det jo forhindrer hende i, |
| AE, s. 164 | aa jeg end ikke behøver at | · calculere den Tid, jeg bruger for fra at være |
| SLV, s. 414 | r han, men nu glemmer han at | · calculere det. Han har Kraft til at trodse Virkelighedens |
| EE2, s. 280 | g spilder ikke min Tid paa at | · calculere over, om jeg udretter Noget. Hvad jeg udretter, |
| G, s. 43 | il Berlin, afvænt mig med at | · calculere paa det Uvisse. Imidlertid troede jeg dog, |
| FB, s. 149 | hvad Troen er, er let, og den | · calculerer ikke slettest i Livet, der regner paa Beundring, |
| NB14:90 | nne Bog vovet Noget, og det | · calculerer jeg i hans Faveur. / Forstaae mig gjør |
| NB23:207 | den yderste Forsigtighed. | · Calculerer saa: saa og saa Meget behøver Du for |
| PS | middelbare Vished have vi allerede | · calculeret i Capitel IV. At være noget nærmere |
| Brev 273 | det er at oversætte | · Calderon medens jeg læser hans Gran Zenobia. |
| Brev 273 | t har fornemmelig været | · Calderon og jeg har med ham gjort Reiser i Phantasiens |
| BB:23 | s) / musicalsk C. / lyrisk Drama ( | · Calderon. / / / / / / / lyrisk / episk / |
| Not2:2 | eit Band IX, p. 422. / Ueber | · Calderons wunderthatige Magus ein Beitrag zum Verstandniß |
| BB:12 | uns nicht bekannt. / 30. Uber | · Calderons Wunderthätigen Magus, ein Beitrag zum |
| AE, s. 196 | Viden om Jernbaner, Maskiner, | · Caleidoskoper, altsaa mere vidende om det Religieuse, |
| CC:11 | vestrum illis: Abite in pace, | · calescite et satiamini, non vero dederitis illis |
| CC:10 | o palpatum et ignem incensum, | · caliginem et tenebras et procellam, et sonum tubæ, |
| Papir 17 | præfecto, cujus metuit | · Caligula auctoritatem multitudinemque copiarum. |
| CC:15 | d paa een Hals; jeg skulde nok med | · Caligula vide hvad jeg havde at gjøre. Jeg seer |
| EE2, s. 182 | dtryk for den samme Sag, naar | · Caligula ønsker, at alle Menneskers Hoveder sad |
| Papir 17 | μενος etc de | · Caligula, ο ϰατεχ |
| Papir 190:2 | t erindre om hiint Ønske af | · Caligula, at alle Romeres Hoveder sad paa een Hals |
| EE:55 | ner til dit Bedste. Luc: 19, 41. / | · Caligulas Idee, at ønske at alle Hoveder sad paa |
| Papir 17 | lam scriptam esse post mortem | · Caligulæ; P: loquitur de tempore futuro. ( H: G: |
| Not10:9 | e Treenighed. Det er sandt, hvad | · Calixt sagde, at Treenigheden ikke lader sig demonstrere |
| BB:12 | 2. A Dramatic Entertainement, | · call' d the Necromances, or Harlequin Doctor |
| Not9:1 | esse imputationem solam sed | · calliginem et depravationem in natura. / |
| BB:3 | n Brambilla ein Capricio nach Jacob | · Callot.«, der i høi Grad fortjener at efterlæses, |
| KK:7 | e et vires terræ excitantur | · calore solis. Quo sensu foemininum est positum? |
| Not9:1 | pater totius humani generis. | · Calov: fons caput seminarium tot: g: h: Den nyere |
| CC:7 | immisericordes, implacabiles, | · calumniatores, immoderati, immites, bonorum inimici, traditores, |
| CC:8 | as ( vestitus pium decens) non | · calumniatrices, non vino multo laborantes, boni magistras, |
| CC:6 | s, item mulieres honestas, non | · calumniatrices, sobrias fideles in omnibus. Diaconi sint |
| NB23:207 | rillant. Det tjener Du ved | · Calumnie – og ingen Vaklen, det er Din Forretning, |
| NB23:207 | Røverie, nei det er fE | · Calumnie han lever af. Han bruger dertil Pressen. |
| NB30:12 | andet Forhold. Bagvaskelse, | · Calumnie, nederdrægtigt Angreb o: s: v: veed dog |
| NB30:63 | neste ret tilforladelige. / | · Calumnie. / / Som det i Forhold til Tvetydigheder |
| NB10:195 | g gjør det til den nedrigste | · Calumnie. / Ogsaa dette hører da med, naar man |
| NB30:63 | lighed – saaledes med | · Calumnie. See derfor var det saa farligt meente Kiøbh., |
| NB30:63 | arligt meente Kiøbh., da | · Calumnien havde den størst mulige Udbredelse ved |
| NB5:93 | k ere gl. / Saaledes ogsaa naar | · Calumnien pynter sig ud som Spøg, Vittighed, Ingenting, |
| Papir 9:9 | Hauff / R / VI / | · Calvin 90 90 / |
| NB24:67 | æsten prædiker, saa maatte | · Calvin derved have været blevet æret og |
| NB24:64 | skrevet i et daarligt Sprog. / / | · Calvin fremhæver meget rigtigt dette. » |
| NB24:67 | ren. / / Her seer man det strax. | · Calvin levede virkelig i Armod – og der |
| Not10:9 | hed, de ere eet og deri har | · Calvin Ret. – Den gudl. Raadslutning er |
| DD:41 | XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr | · Calvin til dette Sted: nos infirmi sumus in illo. |
| Papir 7 | ma, tamen, cum multos interpretes ( | · Calvin) torserit, silentio non prætermittenda |
| Papir 260:3 | ærelse mere for Øie end | · Calvin, der ved at indskrænke Tilstædeværelsen |
| Papir 15 | α μεϱη | · Calvin: » Hoc inepte torquent quidam » |
| Not1:8.f | tis nostræ libertas. – | · Calvin: » æternum dei decretum, quo deus |
| Papir 260:3 | nfessio variata nærmer sig | · Calvin: quod cum pane et vino. De smalkaldiske |
| KK:7 | dvikler om Esau og Jacob synes | · Calvinisten med Rette at gjøre følgende Slutning: |
| AA:22 | derfor maatte Systemet blive | · calvinistisk, ell. dog see det med Schleiermacher Modification |
| Not1:8 | ende Lære som Følge af | · Calvins Anseelse. I den catholske K. blev den strænge |
| NB24:64 | b 1. cap. 8. citeret efter Henry | · Calvins Leben 1ste D. p. 295. / Forøvrigt mener |
| NB24:67 | leve i Armod. / cfr. Henry | · Calvins Leben 1ste D. p. 429 og 430, han siger |
| NB24:63 | r store Steder. / cfr Henry | · Calvins Leben 1ste D. p. 91 og 92. / At Guds Ord |
| NB24:76 | e mig. / / / Luther. / / i Henry | · Calvins Leben 3die Bind har jeg læst etsteds |
| NB24:76.a | sten er lapset. / a cfr. Henry | · Calvins Leben 3die D. p. 582 note. / Msklig Forkeerthed. |
| NB24:145 | st i en Fremstilling af | · Calvins Levnet, hvor Forfatteren aldeles som en |
| NB23:223 | uldkommenheds Skyld. / Dette er | · Calvins Lære. cfr. Petersen die Idee der Kirche |
| Not9:1 | aa behøver man ikke efter | · Calvinsk Methode at adskille Naturen ved ethvert |
| Not1:8 | eform: K: har det strænge | · Calvinske Lærebegreb fundet Modstand, saavel i |
| EE:185.a | den var af Silke, efterlyste en | · Cambrigdes Dto. – / Det gl.T. » Jehova« |
| AA:12 | deraf. De bære dem ad som | · Cambyses, der paa hans Tog mod Ægypten skikkede |
| BI, note | Esel, auf das häßliche | · Cameel die schlanken Reharten, auf die mit dem |
| Papir 125-1.1 | n Fugl i Nærheden; men en | · Cameel paa en langtbortliggende Høi. Ligeledes |
| SLV, s. 379 | Resultatet er altsaa: at et | · Cameraderie seirer over det andet, at een Intrigue |
| SLV, s. 379 | ans Stykker. Jeg vil tage la | · cameraderie, hans Receptionsstykke, hvis mesterlige |
| Papir 420:1 | anden Maade vil være i et | · Cameraderie. Thi vil han ikke det, og var han ell. En, |
| Papir 1:1 | ørst Eoban Hesse, Joachim | · Camerar og Euricius Cordus siden Johann Lang, Forchheim |
| BB:12 | t: medicinal:. / 4. Philippus | · Camerarius in seinen Horis succisivis. / |
| Not1:8.j | alisterne. hypothetici; ( Johan | · Cameron og Moses Amurand; Johan Dallæus og Ludvig |
| Papir 1:1 | 21 foraarsagede Biskoppen af | · Camin Erasmus v. Manteufel en Forfølgelse |
| JJ:184 | uforandret, om jeg end er bleven | · Cammerraad.« / Derfor er Incarnationen saa saare vanskelig |
| Brev 273 | Tak, til at jeg efter endt | · Campagne faaer Læsero og kan taale kraftigere |
| Brev 273 | m er det? A propos om endt | · Campagne! derved maa jeg erindre, at jeg af min Doctor |
| NB2:58 | re. / Det er meget ypperligt hvad | · Campanella siger: Das Nichtseyn besteht aus den drei |
| BI, s. 299 | ende Tid, anføre Cardanus, | · Campanella, Bruno. Ogsaa Erasmus Rotterodamus var til |
| NB2:59 | ich immer bin verstanden. / | · Campanella. / Det er dog egl. et Udtryk for den fortvivlede |
| Papir 230:2 | Hegelianer. / pulvis temperans | · camphoratus. / Krieg den Philistern / |
| GG:3 | der den f. Ex. i Brylluppet i | · Cana, i Christi Vandring paa Havet o. fl. St., |
| NB11:9 | r Evangeliet om Brylluppet i | · Cana. / » Troen gjør os til Herrer, |
| NB25:33 | se Majestæt. / Brylluppet i | · Cana. / Χstd. forvandler Vand til Viin: |
| NB34:19 | r det Ubetingede. / Brylluppet i | · Cana. / / Χsthedens idelige og idelige Fremhæven |
| NB20:59 | skæftiger mig. / Brylluppet i | · Cana. / / Christenheden har nu havt saa skrækkeligt |
| NB15:27 | nyttet Historien om Brylluppet i | · Cana. Conseqvent maatte da Grundtvigianerne stødes |
| DD:6 | rvandlingen af Viin til Vand i | · Cana. Ja naar den glæder sig over Miraklet |
| NB32:52 | r tilstede ved et Bryllup i | · Cana. Ære være Christenheden! / / |
| DD:188.a | ndrede sig over ved Bryllupet i | · Cana: Du haver iskjænket den slette Viin først |
| 4T44, s. 299 | hiint Under ved Brylluppet i | · Cana: først iskjænker Sandheden den slette |
| AA:12 | mener nemlig, at det egenlige | · Canaan ligger paa den anden Side af theologisk |
| 3T43, s. 101 | am eiede kun en Begravelse i | · Canaan, og dog var han Guds Udvalgte. / |
| Brev 171 | m Fredriksberg-Hauge af en | · Canal, i hvilken dog Vandet er renere end hjemme |
| SLV, s. 176 | t Sted er der aabnet en smal | · Canal; her ligger en fladbundet Baad, paa hvilken |
| AE, s. 327 | ene. At En kan svømme over | · Canalen og at en Anden kan 24 Sprog, og en Tredie |
| CC:10 | tribus meis in media ecclesia | · canam te« et rursus » ego ero |
| Not11:37 | følge de phoeniciske og | · cananæiske Folk. Phrygerne, Grækerne, Rom ( hvor |
| NB13:39 | nke paa Fortællingen om den | · cananæiske Qvinde, hvor Christus jo selv, skjøndt |
| NB10:26 | e halvt exstatisk udbrød: Din | · Canariefugl. / NB. NB. |
| Papir 254.3 | andfoged paa Sylt udnævnte | · Canc. L. saavel ved Udgivelsen af og Udbredelsen |
| Papir 254.3 | holstein«, skrevet af | · Canc. L., og flere i Anledning af samme i Hertugdømmerne |
| Brev 11 | Naa var det det, svarede | · Canc: ja lille Vægter saa vil jeg lukke min |
| Brev 15 | ng angaaende Biskoppens Skridt til | · Canceliet angaaer, da var jeg virkelig i strængeste |
| AE, s. 244 | ruge dem i Tankeløshed som | · Cancelistiil, hvilken er ligegyldig mod Indholdet. / |
| Oi2, s. 153 | ge. / Hav Tak I Cancellister, | · Cancelli-, Justits-, Etats-, Conferents- og Geheime-Raader, |
| NB17:91 | ens, som Procuratorens, som | · Cancellibudets! / Categorie. / I Forhold til alt Mskligt |
| Brev 14 | n det kan hverken Biskop ell. | · Cancellie afgjøre, saa skal Sagen altsaa til Kongen. |
| NB4:55 | gnen. Og som nu det kgl. danske | · Cancellie ikke har kunnet faae i sit Hoved hvad |
| F, s. 472 | ne ligesom det kongelige danske | · Cancellie kurz und bündig, kun er hun deri forskjellig |
| NB24:130 | n kunde skjule sig bag et dansk | · Cancellie saa ignorerede han det dog fornemt, hvad |
| NB26:6 | ter angaaer: det kgl. danske | · Cancellie skjulte for en Deel over hans Mangler, |
| NB26:6 | lp af det kongelig danske | · Cancellie, men ved Hjælp af det Numeriske) og altsaa |
| BOA, s. 243 | et, et Compagnie Soldater, en | · Cancellie-Herre, for hvem der præsenteredes Gevær, |
| AE, s. 233 | diken sig til hinanden som | · Cancellieraad og Justitsraad, og som om man hædrede |
| AE, s. 233 | titsraad, naar han dog kun er | · Cancellieraad; Andre derimod indvendte mod de opbyggelige |
| AE, s. 233 | aad, og som om man hædrede | · Cancellieraaden ved at kalde ham Justitsraad, naar han |
| NB34:7 | tantser, og Gradationer, et heelt | · Cancellies besværlige Gang – og overalt bliver |
| EE:91 | nde Komandostemme, den sande gudd. | · Cancellie-Stiil, ell. staae vi ikke alle der som Nourredin |
| Papir 254 | , hvorledes dog Ordren til | · Cancelliet angaaende Stænder kunde finde Folk nogenlunde |
| Papir 254 | enseende før Ordren til | · Cancelliet angaaende Stænder officielt blev bekjendtgjort. |
| Brev 14 | anke. At Biskoppen vilde have | · Cancelliet paa sin Side vidste jeg vel, men – |
| Brev 14 | lem Dig – og Biskop til | · Cancelliet, at Du saa skulde slippe? Det være langtfra. |
| F, s. 471 | censureret Forfatter Regres til | · Cancelliet, Stænderforsamlingen, det høistærede |
| Brev 15 | igere Tilbageskridt, Biskoppens og | · Cancelliets yderligere Fremskridt, Emil Clausens Conference |
| Papir 254.3 | g denne Udvikling. / » | · Cancellir. Lornsens Oprørsfærd og Arrestation.« |
| Brev 268 | e, det er, for at faae een | · Cancelliraad afsat og en anden indsat? Ja, denne Hestekraft, |
| NB23:51 | Tjenestepige, en Professor, | · Cancelliraad Deichman ( o, om Forladelse!) en Biskop, |
| BI, s. 227 | se Forstand, at han ikke var | · Cancelliraad eller Secretær, men da han ikke stod |
| FEE, s. 50 | re, og det saa meget mere som | · Cancelliraad Fribert har ladet denne Sag staae uafgjort. |
| NB3:13 | Tilværelsen / / Hiin gl. | · Cancelliraad, der hver Aften naar Kl: var 10, stod i |
| Oi5, s. 243 | svarede han » nei, Hr. | · Cancelliraad, det vil jeg ikke.« / |
| Oi5, s. 244 | a?« » nei, Hr. | · Cancelliraad, det vil jeg ikke.« / |
| NB2:244 | blive Noget. Men dette Noget er | · Cancelliraad, ell. Escadrons-Chirurg fE. / |
| NB33:18 | Konge, jeg nøies med at blive | · Cancelliraad, eller en velhavende Borgermand, en sand |
| BI, s. 291 | enneske og ikke evig og altid | · Cancelliraad, jo mere poetisk Uendelighed, der er deri, |
| NB30:100 | m. Det Lindrende er, fE: jeg er | · Cancelliraad, R af D, Medlem af Remontecomission, Borgerrepræsentant, |
| NB25:69 | iver Ridder, faaer Rang med | · Cancelliraad, Tilladelse til at have det venstre Ærme |
| Brev 11 | gteren svarede: det var 10 Hr | · Cancelliraad. – Naa var det det, svarede Canc: |
| BOA, s. 190 | ver han sig for Konge saa for | · Cancelliraad. Den dialektiske Sviig eller Tankeløshed |
| BI, s. 336 | lig Ven, som man var virkelig | · Cancelliraad. Man havde Forstand paa Verden, man opdrog |
| BOA, s. 190 | dermed havde meent at han var | · Cancelliraad: saa er dette Svar ingen Forklaring, det |
| Oi5, s. 243 | er Sagens Slutning besøgte | · Cancelliraaden den Vedkommende i Arresten, indlod sig |
| NB34:7 | kke hænge sammen. Blot at faae | · Cancelliraaden i Tale, og han er dog kun et Msk, kan være |
| Oi2, s. 163 | ke og 1000 geistlig-verdslige | · Cancelliraader o. s. v. en uhyre Øienforblindelse, |
| DS, s. 185 | Mand med Familie, og Rang med | · Cancelliraader og Avancement: dette er en Umulighed; Forkyndelsen |
| TNS, s. 148 | , Embedsmænd, Professorer, | · Cancelliraader, kort, hvad man vil, kun ikke Sandhedsvidner. |
| Oi2, s. 153 | hav Tak I 1000 geistlige | · Cancelliraader, sandt I have ikke gjort det for Intet, |
| NB17:59 | e: Gud beskikkede nogle til | · Cancelliraader. / » Professoren« det er |
| Brev 268 | aa for at tilveiebringe et | · Cancelliraads-Skifte, det er, for at faae een Cancelliraad afsat |
| Oi2, s. 153 | r den vanskelige. / Hav Tak I | · Cancellister, Cancelli-, Justits-, Etats-, Conferents- |
| BB:2 | rarcs Sangbog ell. den spanske | · Cancionero foreskrevne, tvertimod finder i deres Bygning |
| Ded:84 | / ( foto: Jon Tafdrup) / Til / Hr | · Cand Giødvad / venskabeligst / fra Forf. |
| Ded:73 | ighed / fra Udgiveren. / Til / Hr | · Cand Giødvad / venskabl. / fra Udgiveren |
| Ded:40 | hed / fra Forfatteren. / Til / Hr | · Cand Giødwad / venskabeligst / fra Forf. |
| Brev 267 | Literatur og Kritik« af | · Cand theol Christensen, en ravgal Grundtvigianer, |
| BI, s. 63 | us Aabye Kierkegaard, / theol. | · cand. / / / MDCCCXLI / Theses / I. Similitudo |
| Brev 87 | at mætte. / An / dem Hern | · Cand. Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen |
| SLV, s. 178 | rset og det Øvrige. / Hr. | · Cand. Bonfils har udgivet en Tabel, ved Hjælp |
| Brev 268 | om ikke saa dybsindigt som | · Cand. Christensen, der, in parenthesi sagt, for |
| Brev 98 | / S. Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen / Kjære Emil! / Igaar havde |
| Brev 111 | r. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / . / Kjere! / Dette lader sig |
| Brev 90 | ig / Farinelli. / ( S. K.) / Hr / | · Cand. E. Boesen. / Kjere! / Tirsdag. / |
| Brev 92 | Du kan. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil / Paa Mandag |
| Brev 106 | . Kierkegaard. / / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Betræffende |
| Brev 96 | gt. / din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Capellaniet |
| Brev 110 | lighed. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Der var Noget |
| Brev 102 | r. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Kom lidt |
| Brev 109 | S. Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Maaskee var |
| Brev 103 | Din / S. Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / See nu blot |
| Brev 97 | vil ombytte med Kroen / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære! / Er Du syg, ell. |
| Brev 93 | en. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære! / Hvorledes har |
| Brev 99 | Din / S. Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære! / Kom hen og spiis |
| Brev 104 | / S Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Kjære, Kjære Emil. / |
| Brev 95 | en. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Min kjære Emil! / |
| Brev 100 | S. Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Min kjære Emil! / |
| Brev 91 | 6. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E. Boesen. / Søndag. / Kjære! / |
| Brev 101 | for To. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand. E: Boesen. / Kjære Emil! / Hermed følger, |
| Papir 381 | jeg mig nærmest theol. | · Cand. ell. dog fremmeligere Studenter. Jeg forudsætter |
| NB35:42 | agen saaledes, at naar en theol. | · Cand. er naaet saavidt, at der kunde være |
| Ded:62 | ødighed / fra Forf. / Til / Hr | · Cand. Giødvad / Venskabligst / fra Forf. / |
| Ded:108 | dighed / fra Forf. / Til / Hr / | · Cand. Giødwad / venskabeligst / fra Forf. |
| Ded:32 | iagtelse / fra Forf: / Til / Hr | · Cand. Giødwad / venskabl. / fra Forfatteren |
| Brev 166 | in Tid, anmodet derom, ved | · Cand. Giødwad gjennem Justitsraad Collin har |
| Brev 213 | er en Jabroder. / Til / Hr | · Cand. I Levin / Hermed en Pakke. / Farvegaden |
| Brev 216 | S. Kierkegaard. / Til / Hr | · Cand. I Levin. / Høistærede! / |
| Brev 217 | es / Ærb. / S. K. / Til / Hr | · Cand. I. Levin. / Høistærede! / |
| Brev 220 | S. Kierkegaard / Til / Hr | · Cand. I. Levin. / Høistærede. / |
| Brev 212 | / S Kierkegaard / Til / Hr | · Cand. I. Levin. / Min gode Levin! / Dette lader |
| Brev 210 | n nu husker jeg det godt. / Hr. | · Cand. juris Jens Finsteen Giødwad / hvis opoffrende |
| Brev 65 | saa uhøfligt. / Til / Hr | · Cand. Kiellerup. / Adjunkt. / Lad mig dog takke |
| ELF, s. 61 | n Prædiken ( paa 14 Pag.), | · Cand. Kierkegaard har holdt en Prædiken i |
| Brev 215 | . / S. Kierkegaard / / Til / Hr | · Cand. Levin / egenhændigt. / Mandag. / |
| Brev 81 | i rød lak / An / dem Her | · Cand. theol. E. Boesen / Copenhagen / Philosophgangen |
| Brev 107 | Dig. / Din S. K. / Til / Hr | · Cand. theol. E. Boesen. / Min kjære Emil! |
| Oi7, s. 290 | / / Et Slags Novelle. / | · Cand. theol. Ludvig From – han søger. |
| Brev 80 | Treppe hoch. / An / dem Hrr. | · Cand: der Theologie E Boesen. / Copenhagen / |
| Brev 88 | t er muligt / An / dem Herrn | · Cand: E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen. |
| Brev 89 | nève)) / An / dem Hrn | · Cand: E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosophgangen |
| Brev 108 | s Carl. / Din / S. K. / Til / Hr | · Cand: E. Boesen. / Kjære! / Kom lidt hen til |
| Brev 105 | er udflyttet. – / Til / Hr | · Cand: E. Boesen. / Kjære! / Vil Du spise med |
| Brev 94 | dersom Du ikke kommer / Til / Hr | · Cand: E: Boesen. / Kjære! / Hvilket uhyre |
| Ded:30 | ighed / fra Udgiveren. / Til / Hr | · Cand: Giødvad / med taknemlig Hengivenhed |
| Brev 86 | l / Din S. K. / An / dem Her | · Cand: th: E: Boesen / Copenhagen / fr. / |
| Brev 84 | beste Taushed. / An / dem Hr | · Cand: theol. E. Boesen / Copenhagen / fr. / |
| Brev 83 | or mit Sind. / An / dem Hern | · Cand: theol. Emil Boesen. / Copenhagen / |
| Brev 82 | a, ell. etc. / An / dem Hern | · Cand: Theol: E Boesen. / Copenhagen / Philosophgangen |
| Brev 2 | bl. [ 2v], udskrift / Herren / | · Cand: Theol: P. C. Kierkegaard / unter Linden |
| Brev 1 | d: 8de Martz. 1829. / Herrn / | · Cand: Theol: P.C. Kierkegaard. / unter Linden |
| Brev 2 | i der er en Mand ved Navn Asp, | · cand: theolog: et juris, som har skrevet en Bog |
| CC:10 | rimum compositum erat, in quo | · candelabra, et mensa et propositio panum, – quod |
| BB:3 | e unaussprechlich er die schöne | · Candida liebe, aber auch zugleich, daß seltsam |
| NB21:52 | eg studerede saa Theologie; blev | · Candidat – jeg kunde saa have søgt et geistligt |
| NB29:106 | Søn, der er theologisk | · Candidat – og hør saa den bekymrede Fader |
| BOA, s. 285 | ); han var bleven theologisk | · Candidat – og var Christen ( saadan som Alle |
| NB3:54 | aa lige Vilkaar med enhver theol. | · Candidat – undtagen i Henseende til at udskjeldes. |
| BI, s. 61 | S.A. KIERKEGAARD, / theologisk | · Candidat / / / / Kjøbenhavn / Paa Boghandler |
| AE, s. 255 | man, medens enhver theologisk | · Candidat antages næstendeels at kunne docere, |
| NB20:28 | m Barn etc, ell. som theol. | · Candidat at søge et Embede; thi skal det være |
| NB29:39 | avtyvestreeg. / / En theol. | · Candidat bliver Præst – hvorfor? Jo, for |
| NB31:58 | først Guds Rige. Til at blive | · Candidat bruger Studenten en 4 Aar. Saa bliver han |
| DD:208 | detmindste ingen theologiske | · Candidat burde være uvidende om, da ingen speculativ |
| NB17:99 | forleden Søndag en theologisk | · Candidat Clemmensen til Aftensang i Frelsers Kirke |
| Brev 85 | / An / den Hern E. Boesen / | · Candidat der Theologie / fr. / Copenhagen / |
| NB18:85 | Levebrød. Om den theol. | · Candidat egl. bryder sig om Χstd; om den Menighed, |
| NB21:26 | ( Galaterne). Nu bruger en | · Candidat en halv Snees Aar, i hvilken han render |
| RK | lkensomhelst anden. Den theologiske | · Candidat er bona fide kommen ind – ja, det |
| BOA, s. 120 | Sensation vække, fordi en | · Candidat er for lille en Størrelse, der desuden |
| JJ:206 | . Naar saaledes en ung theologisk | · Candidat for tidlig kommer til at prædike for |
| NB20:67 | ttelse. / / / Kan en theol. | · Candidat fordre at blive ordineret, uden at ville |
| BOA, note | des derimod naar en theologisk | · Candidat fyldt med Hovedstadens Flygtige bliver |
| BOA, s. 120 | i sin Skjebne. Som theologisk | · Candidat gjelder han kun for een, men som Embedsmand |
| Brev 269 | de nu, som ellers en flink | · Candidat gjør det for at anbefale sig, han kunde |
| Brev 206 | Onkel. / S. K. / Til / Hr | · Candidat H. Lund / Fredriks Hospital. / |
| LA, s. 68 | d vilde hver anden theologisk | · Candidat have Virtuositet nok til at gjøre noget |
| Papir 420:2 | et Smule-Specimen af en | · Candidat i Candidat-Prosa: saa var 101 ude. Alle |
| NB27:18 | n og dog være theologisk | · Candidat i Kraft af, at han har taget sin. / |
| Brev 122 | øren Aabye Kierkegaard, | · Candidat i Theologien med Laudabilis fra Juni 1840, |
| Brev 122 | ren Aabye Kierkegaard / | · Candidat i Theologien. / Undertegnede indestaaer |
| BOA, s. 120 | d os antage, at en theologisk | · Candidat i vor Tid var kommen til den Anskuelse, |
| AE, note | vente af en positiv theologisk | · Candidat i vor Tid, ikke afholde sig fra i en Note |
| Ded:51 | / fra Forfatteren / Til / Hr | · Candidat J. F. Giødvad / venskabeligst / |
| NB21:83 | dog vist var een og anden theol. | · Candidat jeg havde afskrækket fra at blive Præst |
| BOA, s. 173 | . Upaatvivleligen har han som | · Candidat levet hen i den Indbildning, at det fattige |
| Brev 168 | e Gud, jeg er jo dog theologisk | · Candidat med bedste Charakteer – og at saa |
| JJ:498 | r man her i Kiøbh. er Student, | · Candidat men hell. ikke videre, Copiist Fuldmægtig |
| Oi4, s. 210 | om og Levebrød, theologisk | · Candidat og Forlovelse o. s. v. o. s. v. gjort eenstydigt. |
| NB13:86 | Magnus Eirikson, en theol. | · Candidat og Manuducteur, hedder det: det er altfor |
| TSA, s. 105 | « og naar theologisk | · Candidat Petersen siger » der er et evigt |
| BOA, s. 222 | «; og naar theologisk | · Candidat Petersen siger » der er et evigt |
| TSA, s. 107 | . Lad os tage Hr. theologisk | · Candidat Petersen, der jo ogsaa siger: der er et |
| BOA, s. 223 | de. Lad os tage Hr theologisk | · Candidat Petersen, der jo ogsaa siger: der er et |
| F, s. 511 | ren. Det for enhver theologisk | · Candidat saa trøstelige Udsagn vinder i opbyggende |
| NB18:85 | stne, saa maa da en theol. | · Candidat sagtens være det. Saa gaaer der en Deel |
| ATV, s. 209 | om den. / At jeg ( theologisk | · Candidat som andre, derhos snart en gammel Forfatter, |
| Oi7, s. 290 | » theologisk« | · Candidat søger, behøver man da ikke nogen |
| BMS | ikke, i ethvert Tilfælde var en | · Candidat til denne Plads, og formodenligt ønskede, |
| IC, s. 172 | an seer ikke ud som ellers en | · Candidat til Kongevalget, der selv higer derefter, |
| Brev 269 | ionen. Han stiller sig som | · Candidat til Valg. Dette er jo en Slags Examen. |
| Oi7, s. 291 | er der 3 Aar. Vor theologiske | · Candidat trænger virkelig til Hvile, til, efter |
| BOA, s. 120 | rdre ham. Men den theologiske | · Candidat var snild og forstod snildt at gjøre |
| NB23:55 | aktik. / En ubekjendt theologisk | · Candidat vil rende Storm paa det Hele og med en |
| AE, s. 20 | re Nogen, at enhver theologisk | · Candidat vil være istand til at skrive den – |
| EE1, s. 237 | i en Forlegenhed som den, en | · Candidat vilde befinde sig i, naar man gav ham hele |
| AE, s. 20 | ing, at ikke enhver theologisk | · Candidat vilde have været istand til at fremsætte |
| Brev 269 | men lad dem tage dem iagt, | · Candidat Ørsted vil blive dem langt farligere |
| F, s. 511 | nt Haab for enhver theologisk | · Candidat! Naar nu blot ikke den Tvivl stod tilbage, |
| NB29:106 | jo studeret, er theologisk | · Candidat« » Men veed De da ikke, at det er |
| DS, s. 166 | ger. » En theologisk | · Candidat« – » søger«, man |
| NB11:135.a | Dagbøger ( før jeg blev | · Candidat) staaer: Χstus er en Tangent. Dette |
| BOA, s. 295 | var confirmeret, theologisk | · Candidat, christelig Præst i den geographiske |
| NB20:49 | g til selve Ideen. Tag en theol. | · Candidat, der altsaa nærmest er anviist geistlig |
| NB18:85 | saa ikke en ældre theol. | · Candidat, der endog søger Præste-Kald, ikke |
| AE, s. 226 | sseavisen eller en theologisk | · Candidat, der har sat sit Haab til et privat Kald, |
| NB21:27 | er dog maaskee een og anden | · Candidat, der kunde falde paa strax at begynde som |
| BOA, s. 250 | tænke os da en theologisk | · Candidat, der lykkelig og vel har absolveret sin |
| EE1, s. 348 | just en Officier? Skulde en | · Candidat, der var færdig med Studeringerne, skulde |
| AE, s. 20 | ing, at ikke enhver theologisk | · Candidat, efter at have læst Piecen, vil kunne |
| DS, s. 178 | der begeistrer den theologiske | · Candidat, eller er det Christendommen? Man veed det |
| BOA, note | tte Sted. Saadan en theologisk | · Candidat, eller saadan en gradueret Person, der forøvrigt |
| NB:47 | a rette Sted. Saadan en theologisk | · Candidat, eller saadan en gradueret Person, der forøvrigt |
| BOA, note | lunde saadan enhver theologisk | · Candidat, gradueret Person og Skillings-Anmelder |
| NB:47 | genlunde saadan enhver theol. | · Candidat, gradueret Person og Skillings-Anmælder |
| BOA, s. 271 | . Men Mag: A. var theologisk | · Candidat, han var endog Præst, han var Philosoph: |
| NB20:67 | t man kunde negte en theol. | · Candidat, hvis han forlangte det, at ordinere ham, |
| BOA, s. 125 | endog kan være theologisk | · Candidat, ja blive christelig Præst, – uden |
| NB21:87 | vilken enhver numereret Student, | · Candidat, Kræmmersvend o: s: v: taler despecterligt |
| BOA, s. 120 | Staten at vippe en theologisk | · Candidat, let at sige til ham: ja naar Du har disse |
| NB19:57 | 7 Aar gl., mange Aar theol. | · Candidat, længst allerede bekjendt Forfatter, |
| NB8:108 | d, meget flittig, saa bliver han | · Candidat, Mag, derpaa Prof. – og nu begynder |
| BOA, s. 250 | . / Han er altsaa theologisk | · Candidat, men som fortrinligt Begavet kan han naturligviis |
| Papir 349:3 | lstikker. Man tager en saadan | · Candidat, naar han er berørt af Grundtvig, ved |
| DS, s. 166 | llerede i en Deel Aar været | · Candidat, og er nu saa indtraadt i det Afsnit af |
| BOA, s. 267 | gen om at være theologisk | · Candidat, Præst, Philosoph troer sig istand til |
| JJ:370 | imentets quidam var fE theologisk | · Candidat, var bleven Præst, opholdt sig paa Landet, |
| BOA, s. 250 | undskaber, at være bleven | · Candidat. / Han er altsaa theologisk Candidat, men |
| EE1, s. 348 | ed en Officier, eller med en | · Candidat. Derimod kan jeg tjene Dig med nogle tempererende |
| BOA, note | skeed som saadan en theologisk | · Candidat. For om muligt at trænge ud af Mediationens |
| NB:47 | Beskeed som saadan en theol. | · Candidat. For om muligt at trænge ud af Mediationens |
| NB23:54 | enhver Præst, enhver Student, | · Candidat. Grundtvig har næsten fra Begyndelsen |
| DS, s. 166 | ig, jeg er jo ogsaa theologisk | · Candidat. Han har allerede i en Deel Aar været |
| NB19:5 | Studier og valgte Theologie. Blev | · Candidat. Han har maaskee overveiet, om han skulde |
| Papir 500 | hristenhed. / En Mand er theol. | · Candidat. Han lader ganske roligt – uden at |
| DS, s. 166 | else.Tænk Dig en theologisk | · Candidat. Lad det være mig, jeg er jo ogsaa theologisk |
| BA, s. 337 | este, ved Hjælp af den blev | · Candidat. Lad Mathematikere og Astronomer hjælpe |
| BOA, s. 123 | g tilbage til den theologiske | · Candidat. Maaskee vilde En sige: » men det |
| Brev 269 | gnerer, han er slet og ret | · Candidat. Mystificationen er superb, og selv om han |
| BOA, s. 118 | lmene skal forsørge enhver | · Candidat. Naar Armeen staaer opstillet med front |
| NB31:58 | udenten en 4 Aar. Saa bliver han | · Candidat. Nu maa han vente en 5 a 6 Aar, førend |
| Brev 33 | onligt fremstillet sig for Dem som | · Candidat. See, dette er Sagen, at jeg vilde bede |
| Brev 313 | em anmelde som » en | · Candidat.« Dersom jeg var en Mand vilde jeg henvende |
| Oi7, s. 290 | / Han er da altsaa theologisk | · Candidat; og man skulde maaskee mene, at han, efter |
| NB3:24 | et er virkeligen en ualmdl. flink | · Candidat; skjøndt han ikke er saa gl. og hans |
| Brev 309 | Tisdag afton. / Theologie | · Candidaten / Herr Søren Kierkegaard. / |
| NB31:59 | t? / Præsten. / / Og naar saa | · Candidaten er bleven Embedsmand, maaskee bliver saa |
| BOA, s. 120 | erledes vigtig. Ansvaret, som | · Candidaten skulde have paataget sig for sin særlige |
| NB32:92 | forstaaer man ved Samvittighed? | · Candidaten svarede med sagte Stemme: jeg har en Fjerding-Smør |
| NB18:85 | ntningens Aar hen, i hvilke | · Candidaten venter til hans Tour kommer, at han kan |
| DS, s. 178 | det, Carrieren, der begeistrer | · Candidaten, eller er det Videnskaben? Man veed det |
| NB32:92 | adan Examen sagde Examinator til | · Candidaten: hvad forstaaer man ved Samvittighed? Candidaten |
| Brev 269 | enne omvendte Verden, hvor | · Candidater blive Ministre, er han dog endnu Manden, |
| JJ:89 | . Det er en almdl. Taktik theolog: | · Candidater bruge, at de begynde med at være Lærere |
| Brev 122 | ttet mig med de svagere | · Candidater i Latinsk Stiil og heldig virket til at |
| NB2:131 | b fanatiserede grundtvigske | · Candidater kan varte op med. Th. Fenger siger fE, |
| Oi4, s. 212 | st unge, uerfarne theologiske | · Candidater med deres Forlovede et Noget, som, christeligt, |
| NB26:62 | k sig selv og de respektive | · Candidater og Studenter samt deres Tilkommende med, |
| Papir 349:3 | . De kunde forsaavidt ( disse | · Candidater) mest passende, i Henseende til at være |
| NB31:100 | harmant, Studenterne blive | · Candidater, Candidaterne Præster eller Professorer, |
| F, s. 525 | cription af flere Studenter og | · Candidater, der føle sig opfordrede til at oprøres |
| NB13:51 | eistlige, dets respective theol. | · Candidater, jeg seer, at der mellem dem er en Forskiel, |
| NB18:85 | et. Præsterne ere theol. | · Candidater. Det følger jo ganske naturligt af sig |
| NB19:33 | aa mange, blive saa mange theol. | · Candidater; der er 1000 Præster; der er theologiske |
| NB26:62 | t arrangeret paa Paragraph. | · Candidaterne blive examinerede i: af hvilke og af hvor |
| NB31:100 | denterne blive Candidater, | · Candidaterne Præster eller Professorer, gifte sig |
| Papir 349-3.b | bliver Dividenden. / De af | · Candidaterne som ikke kunne skrive nøies med i en |
| NB20:155 | logie til Askesen, den Tid, som | · Candidaterne tilbringe med at søge Levebrød og |
| Papir 376 | en, som Enhver kan. Det er | · Candidat-Prosa – ell. som en Afhandling der skrives |
| LP, s. 23 | olde sig i Politikens » | · Candidat-Prosa«. / Hvad derimod den yngre Generation angaaer, |
| DD:29 | tænkt ved det blotte Ord: | · Candidat-Prosa.« / de holde Liste ligesom Leporello, men |
| Papir 420:2 | pecimen af en Candidat i | · Candidat-Prosa: saa var 101 ude. Alle de, der havde faaet |
| NB3:38 | udbredt Art, som maa kaldes | · Candidat-Prosa: saaledes vilde jeg herved indføre den |
| NB14:63.b | en enkelt stakkels theologisk | · Candidats Ansættelse: ja da var Biskop M. tilrede, |
| SLV, s. 13 | t den omskrevne Seminarist og | · Candidatus i Philosophien blev Lærer for Drengen, |
| SLV, s. 14 | , som den brave Seminarist og | · Candidatus i Philosophien raadede mig, blot jeg var |
| SLV, s. 13 | ikke ubekjendt Seminarist og | · Candidatus i Philosophien, hvem jeg oftere havde hørt |
| Brev 269 | inisteren Ørsted bliver | · Candidatus juris A. S. Ørsted. Jeg er saa overbeviist |
| Brev 122 | sor Nielsen. / » Hr | · Candidatus theol: S. Aabye Kierkegaard udmærkede |
| NB4:37 | kke skal offres, han forsukkres ( | · candiseres) derimod i Verdslighedens Godt-Godt. / |
| AE, s. 437 | borgerlige-kjøbstadsagtige | · Candisering, i hvilken han ellers befinder sig. Det |
| CC:2 | vobis autem firmum est. Videte | · canes, videtis pravos operatores, videte concisionem. |
| NB29:51 | sk: saa afskyelig var ingen | · Canibal. Forgjeves raaber hine Herliges Stemme til |
| Oi9, s. 384 | vilket jeg nu skal vise. / 1) | · Canibalen er en Vild; » Præsten« |
| Oi9, s. 385 | inder om Aaret?« / 3) | · Canibalen gjør det kort og godt af: vild farer |
| NB29:51 | . / Og ikke blot dette. Men | · Canibalen gjør dog ikke Fordring paa, at være |
| Oi9, s. 384 | er.« See, saaledes er | · Canibalen ikke; han vedgaaer aabenlyst, at han er |
| NB29:51 | ng skeer, som et Haab om at | · Canibalen kunde blive et andet Msk, forbedre sig. |
| NB29:51 | old til hvor længe det varer. | · Canibalen slaaer et Msk. ihjel og æder ham – |
| Oi9, s. 384 | langt mere oprørende. / 2) | · Canibalen æder sin Fjende. Anderledes » |
| NB29:51 | r at staae uendelig høit over | · Canibaler – dog er det let at see, at vi forskylde |
| NB29:51 | ge, saa troer jeg ogsaa: at | · Canibalerne skulde indgaae i Guds Rige før Præster |
| NB29:51 | fskyeligere og rædsommere end | · Canibalerne. / At de ere Msk-Ædere sees let: de leve |
| NB29:51 | e og mere oprørende end noget | · Canibalernes. / » Præsten« ( den protestantiske |
| NB29:51 | n. / Og det er rædsommere end | · Canibalernes. Thi det Onde er altid rædsommere i Forhold |
| NB29:51 | ighed indrettet paa at leve | · canibalisk: saa afskyelig var ingen Canibal. Forgjeves |
| NB32:68 | ikke. / Det er dog en reen | · Canibalisme, en umenneskelig Grusomhed, som Msk. oplæres |
| NB25:106 | denne infame, væmmelige | · Canibalisme, med hvilken man ( som Heliogabal aad Strudse-Hjerner) |
| Papir 1:2 | en Cantor i Lund, Ulf, Joh: Wulf, | · Cannik i Ribe o: f: Fra Protest: Mg. Hans Tausen |
| KK:11 | rkjendelsens absolute Norm og | · Canon. Den bør derfor deels direkte deels indirekte |
| NB14:70 | fordi det ikke hører til | · Canon? nei, det negter han ikke; men af en dogmatisk |
| NB35:19.a | siger i et Stormveir under en | · Canonade vendt mod Vinden. / Guds Forholdet idel |
| NB21:23 | jo afskaffet den catholske | · Canonisation af Asketer, Martyrer o: D: – til |
| SBM, s. 141 | en nye Biskop ved saaledes at | · canonisere Biskop Mynster gjør hele det kirkelig |
| NB18:84 | Betingelserne; men han maa | · canonisere det Livs-Vilkaar, som er hans respektive |
| NB21:23 | være! Nei, Præsterne | · canonisere Spidsborgerligheden. Nu og vi Protestanter |
| NB21:23 | enter, og ganske rigtigt de | · canoniseres af hiin sidste geistlige Orden, som opkom |
| NB21:23 | o: D: – til Vederlag | · canoniseres saa Spidsborger-Laugets Interessenter, |
| BMS, s. 123 | Prædikestolen fremstilles, | · canoniseres som Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner: |
| SLV, s. 380 | ved en ny Feiltagelse bliver | · canoniseret som Helt. En saadan Figur er imidlertid |
| Not9:1 | Viisdommens Bog, men i ingen | · canonisk Bog i denne Forstand. Den kirkelige Lære. |
| Not1:5 | ige Skrifter. – / I de | · canoniske Bøger findes intet Spor af Læren |
| Not1:6 | e Forestillinger mindre i de | · canoniske end i de apochryphiske og af disse igjen |
| JJ:339 | verraskelse, og læser den | · canoniske Ret for at see, hvilke Synder det er, som |
| JJ:339.e | kjøbt et nyt Exemplar af den | · canoniske Ret for atter at studere om igjen, om jeg |
| Brev 263 | aris, som det hedder i den | · canoniske Ret om de regelbundne Klerker, men driver |
| Papir 1:1 | ttede Ildstedet, hvorpaa den | · canoniske Ret, Ecks og Emsers Skrifter kastedes. |
| KK:4 | ) det abstrakte Grundlag i den | · canoniske Ret. / b) Investiturstriden. / |
| Not1:7 | mell. G.T. Bøger og efter | · Canons Afslutning, altsaa nærmest foran Chr: |
| BI, s. 94 | ersus rerum inopes nugæque | · canoræ, der i Udtrykket selv, løsrevet fra dets |
| BB:2 | ers ( vêrs) og Canzone ( | · cansôs ell. chansos) blev ikke synderlig overholdt, |
| JJ:33 | ste hele Verden / Herodot IV, 36 / | · Cantantur hæc, laudantur hæc, / Dicuntur, audiuntur. |
| SLV, s. 399 | mmelt Vers til en Leveregel: | · cantantur hæc, laudantur hæc, dicuntur, audiuntur; |
| CC:10 | eramus igitur semper victimam | · cantationis deo, id est fructum labiorum, confitentium |
| Not1:7 | bragte i System af Anselm af | · Canterbury ved den juridisk-philosophiske Theorie |
| NB23:196 | lev ordineret til Erkebiskop af | · Canterbury, var Dagens Evangelium, hvorover der blev |
| Papir 457 | t Theolog Anselm, Erkebiskop af | · Canterbury. Han geraadede i Strid med Kongen af Engeland. |
| BOA, s. 209 | s paa en egen Maade: dum meam | · canto Lalagen et ultra terminum vagor curis expeditis; |
| Brev 200 | den Lieutenant ved den her | · cantonnerende Bataillon, 2den Forstærknings Jæger |
| Papir 1:2 | fra Aarh:, Mg: Jørgen Samsing, | · Cantor i Aarh:, Broder Johan Nielsen fra Fyen, |
| Papir 1:2 | Nielsen fra Fyen, Adzer Pedersen | · Cantor i Lund, Ulf, Joh: Wulf, Cannik i Ribe o: |
| Papir 1:1 | erentz førte den badenske | · Cantzler Dr: Vehus Ordet, og Churf: af Trier tog |
| BB:2 | en mell. Vers ( vêrs) og | · Canzone ( cansôs ell. chansos) blev ikke |
| BB:2 | hos Diez. Modsætningen til | · Canzone danner Sirventes ( sirventês ogsaa |
| BB:2 | sjeldnere, dog findes enkelte | · Canzoner, der have Værdie. – Kjærlighedsbrevene |
| BB:2 | og Pligt, de udvikle i Vers og | · Canzoner, hvorledes ædle Hoffer og store Gjerninger |
| BB:2 | eller, foredrog andres Vers og | · Canzoner; Troub: vare de, som besad Færdighed |
| NB3:40.a | d lavere ned. / NB. den Deel af | · Cap 1 blev i den ny Omarbeidelse forlagt til |
| Papir 29 | sen og hvilke ikke. / Acta. / | · Cap 1. / |
| Not13:13 | oteles siger i 3d B. af Ethiken | · cap 2. » en Handling af Uvidenhed kan |
| CC:1 | reliquit P. vinctum. – / | · Cap 25. / Cum autem Festus suscepisset provinciam, |
| Not13:12 | digheder cfr cap. 5. hos Arist: | · cap 4 i 2d Bog.) / Det er m: H: t: den græske |
| Papir 15 | m in alterum diem proferre. / | · Cap 5. / v. 4. ευτϱαπελια |
| CC:10 | in Χ. / Ep. ad Hebræos. / | · Cap I / Multifariam et multis modis olim deus |
| CC:7 | , dominium exerceo / 2 ad Timoth: / | · Cap I / Paulus apostolus Jesu Chr: secundum |
| CC:6 | m vobis omnibus / 1 ad Timotheum. / | · Cap I. / Paulus apostolus Jesu Chr: secundum |
| CC:11 | mmaculatum a mundo servare. / | · Cap II / Fratres mei dilecti ne fidem d. J. |
| CC:8 | bene factum reprobi. – / | · Cap II / Tu vero loquere quæ decent sanæ |
| CC:4 | ripientem nos ex ira futura. / | · Cap II. / Ipsi enim scitis, fratres, introitum |
| NB15:21 | / Historien findes i Esthers Bog | · Cap II. / Sand Religieusitet kan ikke danne |
| CC:8 | ritate Ne quis te despiciat. / | · Cap III / Commone illis, ut subjiciant se principatibus |
| JC | identisk med Sætningen No 2. / | · Cap III / Man maa have tvivlet for at komme |
| CC:11 | fides sine operibus mortua. / | · Cap III / Ne multi doctores sitis, intelligentes, |
| CC:10 | , potest tentatis succurere / | · Cap III / Unde fratres mihi dilecti, vocationis |
| Not13:8.c | . cfr cogitat: metaph: Pars 1. | · cap III Slutning. ( om Frihed og Prædestination.). |
| CC:4 | nostro Jesu in adventu ejus. / | · Cap III. / Quare non amplius sustinentes maluimus |
| CC:1 | servatos quotidie addidit. / | · Cap III. / Sub idem tempus Petrus et Johannes |
| CC:10 | on posse ob incredulitatem. / | · Cap IV. / Metuamus igitur ne, relicta promissione |
| CC:6 | undo, receptus est in gloria / | · Cap IV. / Spiritus autem clare dicit, ultimis |
| CC:4 | ini vos invicem hisce verbis / | · Cap V. / De vero tempore et ratione temporis, |
| DS, s. 151 | r og atter. / 1. / 1 Peders IV | · Cap v. 7. / 1 Pet. IV Cap. v. 7. Værer derfor |
| CC:10 | distinctionem boni et mali. / | · Cap VI / Quare relicto sermone de principio |
| CC:10 | tifex factus in æternum. / | · Cap VII / Nam ille Melchisedecus, rex Salemi, |
| NB10:23 | entura / Titulus 1 de peccatis / | · Cap VII de acedia citerer af Provbr. 21, d: |
| CC:10 | fidei ad animam servandam. / | · Cap XI / Est autem fides substantia sperandarum, |
| CC:10 | e sine nobis perficerentur. / | · Cap XII. / Cum igitur habeamus tantam nobis |
| NB21:61 | r ypperligt sagt ( 1ste Bog 28de | · Cap, om Eensomhed): hvad de glatte Ord angaae, |
| Not1:7.c | f d. G.T. om da Tiden: Daniel 8 | · Cap. ( om de 4 Monarchier); Ez: 38 og 39. Haggai |
| Papir 394.a | lst hans Taushed. 3die Bog 36 | · Cap. / med Nyhedens bedaarende Magt / der nu |
| NB27:34 | erligt viist i Ethik 9de Bog. 7. | · cap. / Nemlig Den, der har frembragt Noget, |
| AE | nakkendes comiske Tankeløshed. / | · Cap. 1 / Den historiske Betragtning / Betragtes |
| AE | t Problemet kan vise sig for den / | · Cap. 1 / Det at blive subjektiv / Hvad Ethiken |
| AE | rste Afsnit / Noget om Lessing / | · Cap. 1 / Yttring af Taknemlighed mod Lessing |
| Not13:11.b | jælen at gjøre cfr 6 B. | · cap. 1. cfr. 10, 8. / Aristoteles adskiller |
| Not12:2 | 6. / Athenæus Lib. VI. | · cap. 1. p. 223. et Udsagn af Timokles om Hensigten |
| Papir 1-2.d | / Irenei Op. ed. Massuet lib 1. | · cap. 10 p. 48. / lib. III. cap. IV. p. 178. |
| JJ:21 | / I Aristoteles Ethik 5te Bog | · cap. 10, findes en Mængde Exempler paa hvorledes |
| JJ:1 | mle Testamente, i Judiths Bog, | · Cap. 10, V. 11: / » Og Judith gik ud, |
| JJ:168 | vi ere fortabte«. ( Jfr. | · Cap. 10. S. 41). Det er denne Roes, Tiden saa |
| FB, s. 173 | ισις ( cfr. | · cap. 11). Det er naturligt kun det andet Moment, |
| NB5:74.a | støde an, kan rose sig selv | · cap. 11. / Det er meget farligt ( og meget forførerisk |
| NB5:24 | om Snaksomhed, hvor jeg læser | · cap. 12 et Sted, der er bemærket i mit Exemplar: |
| NB27:32 | toteless Ethik. / / 6te Bog | · cap. 12 lige i Slutningen: Deraf kommer det |
| NB2:194 | bemærket af Montaigne 2d Bog | · Cap. 12. ( p. 263 i 3die Bind). / Wir ( vi Christne) |
| NB5:25 | konnte. / Samme Steds læses og | · cap. 13 / Ganz artig war die Antwort, die Archelaus |
| NB5:73 | h » om Ε i Delphi | · cap. 13) at gjøre Heroer til en egen Slægt |
| NB12:11 | d Kraft han har. / 1ste Bog | · Cap. 16. / I Kirketidende ( Løverdagen d. |
| 2T43 | elen skriver St. Jacob Apostel 1 | · Cap. 17–22 V. / Al god Gave og al fuldkommen |
| NB26:26.a | ormed Seneca ( de ira 3die Bog | · cap. 17) fortæller om den Grusomhed, hvormed |
| BB:12 | Nucleus historicus lib: VII. | · cap. 18. / 7. Gabriel Naudaeus Apologia. / |
| AE | : de vide ikke hvad de gjøre. / | · Cap. 2 / Den speculative Betragtning / Den speculative |
| AE | Systemet: at begynde med Intet. / | · Cap. 2 / Den subjektive Sandhed, Inderligheden; |
| AE | et, at han havde mig til Bedste. / | · Cap. 2 / Mulige og virkelige Theses af Lessing |
| AE, s. 527 | endelighed, cfr. andet Afsnit | · Cap. 2 Tillæg) liggende Mulighed. Eller han |
| AE, s. 456 | et Foregaaende ( andet Afsnit | · Cap. 2) blev paaviist det til Troen Analoge |
| AE, s. 509 | staaelse ( cfr. andet Afsnit, | · Cap. 2), det at forstaae hvad Christendom er, |
| AE, s. 508 | eddelelse, cfr. andet Afsnit, | · Cap. 2, cfr. andet Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, |
| AE, note | andt andre Steder andet Afsnit | · Cap. 2, og 3.); al anden Tro er kun en Analogie, |
| AE, note | e blev angivet i andet Afsnit, | · Cap. 2, og i Cap. 3, om Idealitet og Realitet. |
| Papir 29 | קֻדָה / | · Cap. 2. / |
| NB8:51 | odiges Sagtmodighed. / Arndt 2 B. | · Cap. 20 § 5. Naar vi bede skulle vi glemme |
| TS, s. 43 | skriver St. Jacob Apostel / 1 | · Cap. 22 V. til Enden: / / Men vorder Ordets |
| Papir 317.b | af Aristoteles Rhetorik 2d B. | · cap. 23. ( i den lille Oversættelse p. 197.) |
| 2T43 | Paulus Apostel til de Galater 3. | · Cap. 23. V. til Enden / / Det er paa Aarets |
| DS | elium skriver Evangelisten Mtth: 6 | · Cap. 24 V. til Enden. 15de Søndag efter Trinitatis |
| OTA, s. 259 | angelisten Matthæus, / 6. | · Cap. 24 Vers til Enden. / / Ingen kan tiene |
| CC:1 | Vulgata: lancearios. – / | · Cap. 24. / Post quinque dies descendit pontifex |
| CC:1 | ata non significare. – / | · Cap. 26. / Agrippa Paulo dixit: permissum est |
| CC:1 | ellasset Cæsarem. – / | · Cap. 27. / Postquam autem decretum est, ut navi |
| AE, s. 274 | mer det religieuse Stadium. / | · Cap. 3 / Den virkelige Subjektivitet, den ethiske; |
| AE, s. 527 | erfor blev der i andet Afsnit | · Cap. 3 viist, at Troen er en ganske egen Sphære, |
| AE, note | t i andet Afsnit, Cap. 2, og i | · Cap. 3, om Idealitet og Realitet. Forsaavidt |
| Papir 29 | Mth: 22, 44. Heb. 1, 12. / | · Cap. 3. / |
| AE, s. 329 | er sig selv af et Menneske. / | · Cap. 4 / » Smulernes« Problem: |
| AE, s. 508 | t, Cap. 2, cfr. andet Afsnit, | · Cap. 4, Sectio 1, § 2), men forholdende |
| AE, s. 509 | Christen ( cfr. andet Afsnit, | · Cap. 4, Sectio 1, § 2). / Anmærkning. |
| Papir 29 | aae om hele Prophetstanden. / | · Cap. 4. / |
| Papir 15 | a beneficiorum Dei. – / | · Cap. 4. / v. 9. ϰατωτεϱα |
| Not12:10 | σας. Aristoteles | · cap. 4. Her ligger allerede et Moment af det |
| Not12:8.a | ellers forfærder ham. cfr. | · Cap. 4. Ligger heri ikke paa eengang en Betegnelse |
| Not13:14 | med Forsæt. ( cfr. 3 B. | · cap. 4.). / Den idealistiske Sætning af Socrates |
| NB7:100.a | iger i sande Χstd. Bog 1. | · Cap. 42 §1: denn das ist unserer zarten, |
| AE | saadan udenvidere ere Christne? / | · Cap. 5 / Slutning / Nærværende Skrift |
| NB8:9 | ke Christne. / cfr Arndt. 2den Bog | · Cap. 5, § 2. / Thi ikke Den, der bliver |
| Not13:10 | / cfr Aristoteles Ethik. 2d B. | · cap. 5. / Den Sætning, at Dyden er Middelveien |
| NB12:20 | ees bedst af Johannes Evangelium | · Cap. 5. 6. 7. 8. Det ene Øieblik vil Folket |
| Not13:12 | er Garve ved Færdigheder cfr | · cap. 5. hos Arist: cap 4 i 2d Bog.) / Det er |
| NB14:104 | lv. / Thomas a Kempis ( 4de Bog | · cap. 6) citerer Ezechiel 33, 16 saaledes: ingen |
| Not12:9 | σιν. Aristoteles | · cap. 6. Strid angaaende disse Ord. ( Lessing |
| Not13:15 | denhed forkaster Arist: i 3d B. | · cap. 7, men hæver ikke Vanskeligheden, idet |
| Not12:15 | ον. cfr. Aristoteles | · cap. 7. – Curtius bemærker til dette |
| Papir 29 | om David nogle om Salomon. / | · Cap. 7. / |
| NB12:20 | t mærkeligt Sted er forresten | · Cap. 7. v. 12 og 13. » der blev meget |
| Not13:22 | oteless Politik / / I 1 B. | · cap. 8 findes nogle Bemærkninger angaaende |
| NB8:16 | uden Myndighed. / Arndt 2 B. | · Cap. 8, § 2: Denn wie Dich Gott findet ( |
| Papir 29 | de Damaskus. / Es. 66, 1.2. / | · Cap. 8. / |
| NB24:64 | « / Institutiones Lib 1. | · cap. 8. citeret efter Henry Calvins Leben 1ste |
| NB22:122 | ensis adversus avaritiam Lib. 1 | · cap. 8: / Dura fortasse aliquis putat esse quæ |
| NB8:22 | hans virkelige Spor. / Arndt 2 B. | · Cap. 9, § 2: Ein Jeder sehe auf sich selbst, |
| CC:11 | υεω.) / E. Jacobi / | · Cap. I / Jacobus dei et domini J. Chr: servus |
| PS, s. 294 | virret hvad vi projekterede i | · Cap. I, vi staae ei heller ved det Socratiske, |
| BA, s. 368 | litative Spring. / Der blev ( | · Cap. I. § 6) mindet om, at Evas Tilblivelse |
| JC | e Philosophie begynder med Tvivl. / | · Cap. I. / Den nyere Philosophie begynder med |
| JC | re Alt saa simpelt som muligt. / | · Cap. I. / Hvad det er at tvivle? / § 1. |
| BA, s. 395 | ter komne hen, hvor vi vare i | · Cap. I. Angest er den psychologiske Tilstand, |
| AE, s. 531 | an sammenligne herom Smulerne | · Cap. I. det om Øieblikket). / I Synds-Bevidstheden |
| BA, note | e ogsaa have fundet sin Plads i | · Cap. I. Dog har jeg valgt at sætte det her, |
| BI, note | Characteres ed. Astius pag. 4 | · Cap. I: πεϱὶ εἰϱωνείας. |
| CC:6 | , ut discant non maledicere / | · Cap. II / cohortor igitur primum omnium, ut |
| CC:10 | ate accepturi sunt. – / | · Cap. II / Ideo oportet nos studiosius attendere |
| JC | havde han ikke Mod til at troe. / | · Cap. II / Philosophien begynder med Tvivl. / |
| CC:7 | averit, accuratius tu nosti. / | · Cap. II / Tu igitur, fili mi, fortis esto in |
| AE, s. 519 | Immanentsen. / I andet Afsnit | · Cap. II blev der sagt, at det vor Tid har glemt, |
| AE, s. 515 | enhed ovenfor ( andet Afsnit, | · Cap. II) blev viist at være en Art Analogie |
| AE, s. 490 | om En ( cfr. første Afsnit | · Cap. II) foredrager, at et Menneske ikke maa |
| PS, s. 304 | rgjeves vilde bede Guden om ( | · Cap. II), da han ikke vilde, at Guden maatte |
| AE, note | vil erindre ( fra andet Afsnit | · Cap. II, i Anledning af Omtalen af » |
| AE, s. 484 | et Foregaaende i andet Afsnit | · Cap. II, og til det Følgende i B). / I den |
| Not12:2 | / Scaliger Poetices Lib. 1. | · cap. II. ( cfr. Curtius p. 352) erklærer |
| AE, note | heden. Cfr. ogsaa andet Afsnit | · Cap. II. / τοιουτοι; |
| AE, s. 527 | Cfr. i denne Bog andet Afsnit | · Cap. II. / Anmærkning. Dette er det Paradox-Religieuse, |
| Papir 326:1 | er en rhetorisk Syllogisme. / | · Cap. II. / Den rhetoriske Duelighed er at betragte |
| CC:5 | am dei nostri et domini Jesu Chr: / | · Cap. II. / Rogamus vero vos fratres ob præsentiam |
| CC:2 | n me, et nunc auditis in me. / | · Cap. II. / si quæ igitur est in Christo consolatio, |
| CC:3 | us operantem in me potentia. / | · Cap. II. / Volo enim vos scire, qualem pugnam |
| JJ:439 | afsluttende Efterskrift 2d Deel. | · Cap. II. Subjektiviteten er Sandheden.) / |
| Papir 326:2 | ιον / Rhetorik | · Cap. III / / / / Tilhørerne ere 3 |
| CC:2 | t vestro erga me ministerio. / | · Cap. III / Ceterum fratres mihi dilecti, lætamini |
| CC:5 | ni bene dicto et bene facto. / | · Cap. III / Ceterum, rogate fratres, de nobis, |
| CC:6 | et puritate cum temperantia. / | · Cap. III / Fidele est verbum, si quis episcopatum |
| CC:7 | ad ipsius voluntatem – / | · Cap. III / Hoc cognosce ultimis temporibus instatura |
| CC:3 | iquo, ad expletionem carnis. / | · Cap. III / Si igitur cum Χsto resuscitati |
| BB:12 | Neumann ( Disquis: de Fausto | · cap. III, § VIII. 1683) erinnert, Fausts |
| AE, s. 522 | ens Idealitet. I andet Afsnit | · Cap. III. opstilledes den Thesis, at Individets |
| AE, s. 524 | ed » Smulerne« | · Cap. III., IV., V. passim. – Den objektive |
| CC:3 | st personarum ratio. – / | · Cap. IV / Domini præbete justum et æquabilitatem, |
| AE, s. 58 | msatte i Mellemspillet mellem | · Cap. IV og Cap. V. Til hiint lille Partie henvises |
| AE, s. 44 | ler« samlet sig paa i | · Cap. IV og V ved at hæve Forskjellen mellem |
| AE, s. 526 | n sammenligne hermed Smulerne | · Cap. IV og V, hvor det Paradox-Historiskes særlige |
| PS | taaet nærmere, som angivet er i | · Cap. IV), eller at være saa nær som mulig, |
| PS | Du yttrede i vor sidste Samtale ( | · Cap. IV): at Du havde forstaaet mig og alle |
| CC:7 | d omne bonum opus instructus / | · Cap. IV. / Attestor igitur coram deo et domino |
| CC:4 | r: cum omnibus sanctis ejus. / | · Cap. IV. / Ceterum fratres rogamus nos et cohortamur |
| CC:2 | potest omnia sibi subjicere. / | · Cap. IV. / Ita fratres mihi dilecti et desiderati, |
| CC:11 | r illis, qui pacem faciunt. / | · Cap. IV. / Unde bella et certamina inter vos? |
| PS, s. 291 | ve vi allerede bragt i Anslag | · Cap. IV. At være den noget nærmere ( i |
| Papir 1-2.d | b 1. cap. 10 p. 48. / lib. III. | · cap. IV. p. 178. / Om den augsburgske Confession. |
| PS | ng Forstand) have vi jo allerede i | · Cap. IV. viist at være tvetydig ( anceps |
| AE, s. 505 | Problem ( cfr. andet Afsnit, | · Cap. IV.) var et existentielt, og som saadant |
| DD:208.g | Prytaneum. / Sallust. Jugurtha | · Cap. IV: profecto existimabunt me magis merito |
| CC:10 | um, est prope, ut evanescat / | · Cap. IX / Habebat quidem prius ( sc: foedus) |
| KK:7 | et. / Epistola ad Romanos. / / | · Cap. IX. / v. 3. αναϑεμα |
| NB27:32 | skal være. / 8de Bog 16 | · Cap. midtveis: » Umuligt er det, baade |
| Papir 29 | g af Es., der begynder med 40 | · cap. og gaaer til 66, hvilket af de Nyere ansees |
| PCS, s. 140 | en stor Petitmaitre. / Altsaa | · Cap. S. er paa ingen Maade en fuld Mand; og |
| NB27:32 | r Principerne. / 7de Bog 15 | · Cap. Slutning. Gives der et Væsen, hvis Natur |
| PS, s. 261 | ligheden paa et senere Sted ( | · Cap. V) ikke til at overvinde, naar der handles |
| NB11:191 | dærvelse o: s: v: ( det er i | · Cap. V) saa Msk – og Vrede sættes mod |
| CC:1 | posuit ad pedes apostolorum. / | · Cap. V. / / Cap. VI. / συζητεω |
| CC:10 | am in auxilium tempestivum. / | · Cap. V. / Omnis enim pontifex ex hominibus captus |
| CC:6 | te ipsum et qui te audiunt. / | · Cap. V. / Presbyterem ne objurges sed cohortare |
| TS, s. 79 | i Apostlernes Gjerninger / 1 | · Cap. V. 1–12 / / Den første Beretning |
| TS, s. 95 | i Apostlernes Gjerninger / 2 | · Cap. V. 1–12 / / Og der Pintsefestens |
| TS, s. 77 | / Apostlernes Gjerninger, / 1 | · Cap. V. 1–12 / Denne hellige Lectie skrives |
| TS, s. 93 | / Apostlernes Gjerninger, / 2 | · Cap. V. 1–12 / Denne hellige Lectie skrives |
| DS, s. 152 | eders IV Cap v. 7. / 1 Pet. IV | · Cap. v. 7. Værer derfor ædrue. / At blive |
| AE, s. 58 | llemspillet mellem Cap. IV og | · Cap. V. Til hiint lille Partie henvises altsaa |
| BA, s. 358 | ar den benyttes retteligen. ( | · Cap. V.). / Den Angest, som Synden bringer ind |
| AE, note | stoteliske Definition ( Poetik | · Cap. V.): το γαϱ γ |
| CC:1 | des apostolorum. / Cap. V. / / | · Cap. VI. / συζητεω |
| CC:6 | ecus habent latere nequeunt. / | · Cap. VI. / Quotquot sunt sub jugo servi suos |
| CC:10 | um in æternum perfectum. / | · Cap. VIII. / Summa vero dictorum, talem habemus |
| CC:10 | eum exspectant in salutem. / | · Cap. X / Lex enim umbram habens futurorum bonorum |
| KK:7 | ex בוּש. / / | · Cap. X. / v. 5. Lev: 18, 5. αυτα |
| KK:7 | ego ad me vocavi. – / / | · Cap. XI. / 1 Reg: 19, 10. Ibi sermo est de persecutione |
| CC:10 | lli cum verecundia et metu. / | · Cap. XIII / Amor fraternus maneat. Hospitalitatis |
| KK:7 | v. 20 cfr Prov: 25, 21-22. / / | · Cap. XIII. / v. 9. / תִנְאָף |
| KK:7 | ָמַד / / | · Cap. XIV. / v. 4. עָמַד |
| NB:117 | E af Ignatii Epistola ad Ephesios | · Cap. XV. / / / Tiltrods for Alt hvad Menneskene |
| NB27:31 | te meest. / I Ethiken 3die Bog 4 | · Cap., hvor Aristoteles udvikler Forskjellen mellem |
| Papir 251 | οι ( v. 48.). I 6 | · Cap: / |
| Papir 7 | nonnulla præmonenda videntur. In | · cap: 3 duobus momentis probat homines ad salutem |
| KK:7.a | . – / Nova sectio ab initio | · cap: 9 ad c: 10 et 11. Monstrata via salutis |
| Not1:5 | 1 Pet: 3, 22. De 2 første | · Cap: af Heb: / Som indskrænkede Væsener. |
| Papir 251 | th: udfører nu i det 5t | · Cap: Forskjellen mell. Loven og Ev. Men ligesom |
| CC:1 | uodecim apostolorum. – / | · Cap: II. / Atque sub finem dierum pentecostis |
| CC:1 | is) a sua quisque pravitate. / | · Cap: IV. / Quibus verba ad populum facientibus |
| Not1:6 | gen i Gen: 1 med den i andet | · Cap:? Isaac Peirère / Hvor var de første |
| EE2, s. 56 | anskeligste Opgave; thi Du er | · capabel at bevise, hvad det skal være, og ethvert |
| Papir 469 | e ved denne Tale viser sig | · capabel til at kunne erstatte Biskop M. som Sandheds-Vidne. |
| NB12:115 | / Feig Lusken, det er Martensen | · capabel til. / / / / Hvor nemt med de endelige |
| NB20:22 | , Ingen veed, hvilken uhyre | · Capacitet der skjuler sig bag derved. / Summa summarum: |
| NB:30 | rbedst selv indbyrdes veed, hvilke | · Capaciteter der skjule sig bag Publikums den offentlige |
| NB16:64 | en Store, Biskop af Cæsarea i | · Capadocien † 379. / Han siger imod Allegoristerne: |
| BB:2 | Guillem v. Cabestaing, Pons v. | · Capdueil, Peurol, Rambaut v. Vaqueiras Peire Cardinal |
| BOA | elser angaaende et Kjævlerie om | · Capelanens Gage, hovedsagligen de Adler til Forklaring |
| Papir 1:2 | : forsamledes Stænderne i | · Capel-Gemakket i det biskoppelige Palais her var Carl |
| EE1, s. 382 | Studiosus, en Licentiat, en | · Capellan, der holder sig ved Haab ilive, det var |
| Papir 469 | n saa i Sommertiden holder | · Capellan, for ret at kunne nyde Sommerens Glæde. |
| NB6:37 | Han var Landsbypræst, han blev | · Capellan, slet og ret ordinair Klædespræst |
| Brev 116 | tor E. Boesen / residerende | · Capellan. / fr. / Horsens. / / 11. Brev 117, bl. |
| Brev 97 | nd. E. Boesen. / Kjære Emil! / | · Capellaniet i Fredensborg skal være bleven ledig. |
| Not3:4 | sten und sei versichert, der | · Capellmeister wird Dir deinen Platz im Orchester mit |
| Not1:8.j | Johan Dallæus og Ludvig | · Capellus) absoluti. / Anabaptister. Schwenkfeldianer. |
| KK:7 | 1) tremere 2) suffugere fugam | · capere. Sed LXX legisse videntur יָבִיש |
| SLV, s. 66 | ragt ved det løse Sand, og | · Caperen sit Skjulested ved det brusende Hav, saa |
| CC:1 | lus commonebat omnes, ut cibum | · caperent dicens: hodie diem decimam quartam, exspectantes, |
| Brev 254 | t De ikke saa godt som jeg | · caperer, hvorledes det slog til, hvorledes hiin |
| NB12:12 | le Bog, i hvilken jeg har fundet | · caperet et Point ( den sympathetiske Collision) |
| NB6:55 | s. Goldschmidt havde aldeles ikke | · caperet Pointen i Livet. Han bilder sig ind at |
| NB24:113 | tanke har han aldeles ikke | · caperet: at forsvare et Bestaaende mod det Numeriske. |
| NB12:12 | jemme uden mine Pseudonymer have | · caperet; og fundet rigtigt baade grebet og belyst |
| KG, s. 371 | siges til Høvidsmanden fra | · Capernaum » Dig skee, som Du troede«, |
| Papir 401:1 | diken om Høvidsmanden fra | · Capernaum) om hvorledes hans Tro tiltog, først |
| IC, s. 100 | » Men der de kom til | · Capernaum, gik de, som oppebar Skattens Penninge, |
| NB:113 | / Det Ord til Høvedsmanden fra | · Capernaum: Dig skee, som Du troede er vel et trøstende, |
| Not1:2 | credi posse, quod a ratione | · capi et intelligi nequeat.« Fornufthadet |
| CC:1 | . Quare cohortor vos, ut cibum | · capiatis; hoc enim opus est ad vestram salutem, nullius |
| Not13:6 | ardanus de utilitate ex adversis | · capienda. / citeres hos L. § 260. / / |
| CC:1 | antes, perfecistis jejuni, nil | · capientes. Quare cohortor vos, ut cibum capiatis; |
| CC:1 | salutem, nullius enim vestrum | · capillus cadet. Quod cum dixisset cepit panem et |
| Papir 4:2 | μος capistrum) 1) | · capistro os obturo 1 Cor 9, 9. / 2) obmutescere |
| Papir 4:2 | ( ex ϕιμος | · capistrum) 1) capistro os obturo 1 Cor 9, 9. / |
| CC:5 | ecet, quod fides vestra incrementum | · capit et augetur amor unius cujusque omnium vestrum |
| CC:10 | pro peccatis. Neque sibi quis | · capit honorem sed vocatus a deo ut etiam Aron. |
| CC:10 | Abraham et Levi, qui decimas | · capit, decimatus est ipse, jam enim erat in lumbis |
| Brev 121 | quartum psalmorum, IX pr: | · capita Exodi. – / 12. Brev 122, bl. [ 1r] |
| Not4:27 | følt af Alle – thi tot | · capita tot sensus den mystiske Separatisme modsiger |
| SLV, s. 232 | forekommer mig selv ligesom | · Capitain Gribskopf. Dog er denne Komik, min Hemmelighed, |
| EE1, s. 326 | elia Wahl og er Datter af en | · Capitain i Søetaten. Han er død for nogle |
| Brev 315 | er jeg her hos min Broder | · Capitain Ross, Østerbro No 107. Dersom De vil |
| EE1, s. 84 | ere ham til at han er bleven | · Capitain, vi tillade ham endnu engang at kysse Susanne |
| SLV, s. 267 | n Fiction, han vedligeholdt. | · Capitainen havde, som en Sømand kan have været |
| SLV, s. 267 | e ud end ellers, kunde bilde | · Capitainen ind, at han var 60 Aar gammel, en Fiction, |
| SLV, s. 267 | de de i Samtalens Løb, og | · Capitainen sagde, » ja det var i vor Ungdom, |
| SLV, s. 266 | m regelmæssig hver Aften. | · Capitainen var oppe i Halvfjerdserne, hvidhaaret, |
| SLV, s. 267 | man neppe kunde kjende ham. | · Capitainens Øine vare ikke de bedste, med Aarene |
| NB17:81 | gdom og endelig den uberegnelige | · Capital at en samtidig Existents betrygger Læren, |
| EE2, s. 264 | . om Aaret, jeg har hverken i | · Capital eller i Rente, jeg har overhovedet slet |
| SLV, s. 14 | tning af den forventede store | · Capital forlanger jeg blot 10 Rbd. strax og en |
| FB, s. 137 | gemænd, der anbringe deres | · Capital i alle forskjellige Papirer, for at vinde |
| SLV, s. 375 | ig sværmersk, da den hele | · Capital med Renter og Renters Rente løber paa |
| BMS, note | sel. Thi ogsaa dette er, og en | · capital Mislighed ved hans Forkyndelse, ikke det, |
| SLV, s. 14 | e mig, blot jeg var den store | · Capital saa vis som han de 10 Rbd., hvilke jeg |
| LA, s. 106 | Aar fordobler som bekjendt en | · Capital sig, og skulde da den menneskelige Skjønsomhed |
| SLV, s. 296 | Hun har kun 20,000 Frcs. i | · Capital« » Det veed jeg.« » |
| BI, s. 120 | ndt i Besiddelse af en uhyre | · Capital, dog er fattig, da han ikke kan gjøre |
| NB26:76 | intellectuelt, en ikke saa lille | · Capital; ak, og jeg veed tillige, hvo der skal arve |
| Oi8, s. 364 | end den straffes; og naar den | · capitale Forbrydelse ( just den Du oprøres over) |
| Oi8, s. 364 | sin Skyld; men den egentlige | · capitale Forbrydelse behøver – agt vel |
| Oi8, s. 364 | engheden, der gjør, at den | · capitale Forbrydelse ikke straffes i denne Verden. |
| Oi8, s. 364 | ve til, er just den egentlige | · capitale Forbrydelse ved at være fortsat gjennem |
| Oi8, s. 364 | jo hellere. Men den egentlige | · capitale Forbryder, ham – husk nu paa, hvad |
| Oi8, s. 364 | egenhed, at kunne være den | · capitale Forbryder. Saa lader Styrelsen ham ustraffet, |
| Oi8, s. 364 | mlene, han er altsaa en af de | · capitale Forbrydere, hvis Forbrydelse bruger Timeligheden |
| AE, s. 425 | , men jeg har sandeligen ikke | · Capitaler til at bygge Palladser, og desuden forstaaer |
| NB17:72 | har sat store Meddelelsens | · Capitaler til hans Disposition. / Dette mit Haab |
| PS, s. 300 | neske. Juristerne sige, at en | · Capital-Forbrydelse sluger alle de mindre – saaledes |
| NB35:26 | teriet: Tallet forandrer en | · Capital-Forbrydelse til at blive straffet mildere. / |
| Oi8, s. 363 | de ind, kunde jo de egentlige | · Capital-Forbrydelser ikke heelt blive til. Den, der af Svaghed, |
| DD:18.e | l er den største humoristiske | · Capitalist / Ironien i Naturen maatte udføres, |
| SLV, s. 282 | nker den, da bliver Pigen | · Capitalist i mine Øine, og Forsynet gjør en |
| Brev 11 | bleven mig fortalt om en gl. | · Capitalist og Selvskyldner der boede i Stormgaden, |
| FB, s. 134 | ed den Tanke, det var vist en | · Capitalist, medens min beundrede Ridder tænker: |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
