S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 68 har den ubetinget. / / / II. · C / / » Du« skal elske Næsten
SD men mellem Synd – Dyd. / / · C / / Den Synd, at opgive Christendommen
SD, s. 119 vlelsens) Almindelighed / / / · C / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Skikkelser
SD, s. 145 Selv i Fortvivlelsen! / / / · C / / Denne Sygdoms ( Fortvivlelsens) Skikkelser
SD et er Forholdet til sig selv. / / · C / / Fortvivlelse er: » Sygdommen
Papir 367 skaffer sig til Side). / / · C / / Naar der reflecteres overveiende paa
PS ods, da det Hele er svævende. / · c / / Sammenligning / Vi ville ikke forfølge
TSA, s. 83 hjelslaae for Sandheden? / / · C / 1.    Blandt de mange Latterligheder
SFV, s. 37 til det at blive Christen. / · C / Den religieuse Produktivitet / Allerede
IC, s. 111 praktiseret ud af Verden. / / · C / Den væsentlige Forargelses Mulighed
Papir 282 d Form / c) Das Verhaltniß / · C / Die Wirklichkeit. /
IC en Forbryder. / Slutning til B og · C / Fremstillingen har nu efterviist den
NB22:146 øjelserne NB22:146.b og · c / hun ogsaa selv at være mere opmærksom.
IC Intet vides, han kan blot troes. / · c / Kan man af Historien bevise, at Christus
NB22:90.c ing, at det var det Rigtige. / · c 1) I Forhold til Omverdenen der er det
Brev 11 Pedersborg / fr / pr Sorøe / Af · c 16 5 44 / Kjære Broder! / Det Indlagte
Papir 420:2 ten 30rd, og saa har man · c 2000 Præsenter. Hver Rigsdagsmand faaer
Brev 168 r Prof. Dr. H.N. Clausen / · C af D m m / Høistærede! / Da jeg ikke
Ded:105 lbaarne / Hr Conf: Dr. O. Bang / · C af D og DM C af W m m / i dyb Ærbødighed
NB23:43 ending mod Nogen, at han er · C af D. eller St: af D; naar man selv i Embedsindtægt
PMH, s. 68 an i Forhold til Gjentagelsen · c af Gjentagelsen a og b. Som naar man paa
Ded:105 Conf: Dr. O. Bang / C af D og DM · C af W m m / i dyb Ærbødighed / med
PMH, s. 68 i første Deel Gjentagelsen · c afbrudt af Livets Larm. Som naar et Menneske,
EE:178 er det ved at vende mig mod · C at jeg seer B, som jo ogsaa de ahnende
NB22:173 gjøre? Man afskjære · C Communicationen med A, eller gjøre enhver
PMH, s. 69 vet, saaledes er Gjentagelsen · c det ogsaa, der ligesom han kjæmper sig
EE:178 eer jeg slet Intet, men naar · C er det forbigangne, da er det ved at vende
NB22:173 er C. Hvorved kan nu dette · C faae en vis Sandhed, om end tilløiet?
PMH, s. 68 Enhver bekjendt. Gjentagelsen · c gækkes derfor bestandig af Gjentagelsen
NB22:173 eg Magt til at kunne rende · C i Sænk. / Om de snildeste Statsmænd,
BB:22 Arztes. aus dem Englischen v. · C Jürgens, 3 Dele Brunswig 1833. Man
Brev 2 gedruckte / Bücher gem. P · C K. / Berlin / Franco Hamburg / den Werth
NB22:173 fortiet A, just derfor har · C kunnet taget sig det til Indtægt, og
NB22:173 re enhver Forvexling af · C og A umulig. / Dette skeer sandeligen ikke
NB22:146.c n har Schlegels Tilladelse. / · c Og at hun ikke skulde turde vove det kan
Ded:16 Conferentsraad Ørsted. / · C og D. M. / Til / Hr Professor J. L. Heiberg
NB24:30.c in Samvittighed fri« / · c Og jeg talte lidt med ham om ham selv,
PMH, s. 68 aaledes udvikler Gjentagelsen · c sig i første Deel gjennem Dagligstuens
Brev 52 venlig Hilsen. / Deres hengivne / · C Spang. / Herr / Magister Kirkegaard. /
PMH, s. 67 lige Veltalenhed. / Det under · c Udviklede var det, at jeg vilde fremsætte
Papir 9:3 gt ligt blivende. / m.m.m. / m. / · C    V / Absolut Frihedsfølelse kan det ei
Brev 297 t? Ak, hvad skal man sige? · C' est en Uebergang Monsieur, som Pernille
EE:1 , et les transporter au desert · c' est les rendre a leur empire. / Chateubriand.
EE2, s. 9 transporter au désert, · c' est les rendre à leur empire. /
Not1:7.u skal ophøre etc. / a) / b) / · c) / d) / Fra den religieuse Side. /
Papir 473 nder ( Grundtvig Rudelbach) / / · c) / paataget Opgaver, han skulde have løst
AE, s. 17 orargelsens Mulighed / 532 / / · c) / Sympathiens Smerte / 532 / / Capitel
Not9:4 h beziehende, b) umschließende · c) ausschließende. Alt dette ligger i Tallet.
KK:4 s egen Virksomhed. – / / · c) Begrebet. / Nominalister og Realister.
Not1:7 r om hans Lidelse og Død; · c) Chr: Død var til Forargelse for Jøderne.
Papir 282 ) Grund. / b) die Existents. / · c) das Ding. /                 B.
Papir 282 cheinung / b) Inhalt und Form / · c) Das Verhaltniß / C / Die Wirklichkeit.
Not4:26 te ere ganske i Sandheden / · c) den fælles Følelse er Kriterium paa
Not10:1 ε) den choriske Lyrik. · c) den romantiske α) den hedenske Lyrik
BA, s. 417 Syndens Consequents seirer. / · c) Den satte Synd er en uberettiget Virkelighed,
KK:4 som Handlinger i alle Forhold · c) den symbolske Forms rolige Billede og den
KK:4 es ved Siden af den cath. K. / · c) den udviklede en Stræben efter at neutralisere
Not4:3 t.) lider af samme Feil / · c) den vulgaire Rationalisme. nægter al
BOA, s. 195 det paa en vidunderlig Maade; · c) det at have haft et begeistret Øieblik:
Not4:10 erne Middel og Øiemed. / · c) det ontologiske. Det er mærkeligt nok,
PS lad os kalde det: Tidens Fylde. / · c) Discipelen / Naar Discipelen er Usandheden
PS, s. 270 vige, han opdager i sig selv. · c) Endeligen ( og dette er jo vor Antagelse,
PS, s. 297 t fra det Historiske. – · c) Er hiint Faktum et absolut Faktum, eller
Not1:7 ur. 1 Tim: 2, 5. Eb: 1, 3. / · c) genus majestaticum s: αυχηματιϰον,
Papir 259:2 alighed. / /      / / · c) Hedningernes Dyder ere glimrende Laster.
KK:4 a) Katechetik / b) Liturgik / · c) Homiletik. / / Kirkeregimente. / Kirketjenesten
BA, s. 446 lt i Grunden den Feige var. / · c) Hvad er Visheden og Inderligheden? At give
KK:4 r den til et aandeligt Moment) · c) i Forhold til Mskheden som forsonende;
KK:4 Ret. / b) Investiturstriden. / · c) Korstogene som Hierarchiets Triumph. /
BB:2 Novellen. af dem anføres 5. · c) Legenden. d) Reimchroniken. Wir besitßen
KK:3 il den jødiske Offer-Cultus · c) Læren om den ved Χstus fuldbragte
Not1:7 som angaaende dens Omfang og · c) Maaden, paa hvilken den skulde udføres,
BOA, s. 277 eder ham til at yttre sig. / · c) Mag: Adlers 4 sidste Bøger. –
BA, s. 452 , der staaer udenfor Tiden. / · c) Man bøier Evigheden ind i Tiden for
TSA, s. 66 n ikke vilde være Konge. / · c)    Man kunde for at oplyse dette Historiske vise,
Not1:7 anden Natur. / b) omvendt. / · c) mellem den msklige og guddommelige Natur.
Papir 29 delagt, Folket bortført · c) nævner bestemt Cyrus.), der handles
Not11:14 t b) geoffenbarte Religion · c) Philosophie. ( I anden Udgave af Encyclopædien
Not4:9 rste Idee – Sjælen) · c) rationell. Kosmologie ( K. anden Idee –
Not1:6.h holdet mell. Sjæl og Legeme. · c) Retfærdigheden krævede, at Legemet
KK:4 a) Augustinus. / b) Pelagius / · c) Semipelagianisme. / / B. Den synthetiske
KK:4 ntismens symbolske Bøger. / · c) Supranaturalisme. / Den protestantiske
AE gt og Bæven i hans Existeren. / · c) Sympathiens Smerte, paa Grund af at den
KK:4 anisme / b.) Monophysitisme. / · c) Synoden til Chalcedon. / / a) Augustinus.
KK:4 ggermunkene. / b) Schismaet. / · c) Synodernes Overvægt. / a) Tiggermunkene.
Not9:1 n selv b) Msk i Guds Billede · c) Tabet af dette Billede ell. det Ondes Oprindelse.
KK:4 olsk Theologie / b) Kirkeret / · c) Theologie. / / d. 9. Nov. 38. – /
KK:4 n aristoteliske Philosophie. / · c) Thomister og Scotister. / Netop de skarpe
Not1:9 . b) taler usynlig med Moses · c) ved Propheter d) ved Engle. פָקַד
Not1:7 rlighed og Barmhjertighed; · c) ved sin Død, som er Underpant paa Guds
DD:3 ette Standpuncts sande Midte.) · c) ved sit eget humoristiske Anlæg af Naturen.
KK:4 besiddelse ( Carl d. Sts Gave) · c) ved Traditionen. Jo mere bestemt den romerske
Not10:1 be, Päan, Psalme b) Ode · c) Vise. α) Volkslieder β) gesellige
Not10:1 ulgte af Protestantismen. / · C)) den dramatiske Poesie / p. 493. Det kunde
PS, s. 237 aaret i sit Indre ( § 209 · C). Betingelsen har han da i sig selv, og Frembringelsen
NB14:140 ne har Gavn af dette Forhold. / · C). Der fordres, at Individet skal bekjende,
KK:4 helleniske Verdens-Anskuelse / · c). Det nicænske Symbolum. / / a) Nestorianisme
IC, s. 92 neske ( Dette afhandles under · C). I første Form kommer Forargelsen saaledes,
Not1:7.v g og mit Forbund ikke svigte. / · c). Joel 3. – Es: 11, 9: man skal ikke
Not4:4 gfoldighed af Nüancer. / · c). Msk. hele Verden er kun endelig. I Grunden
PMH, s. 67 Andet. Klogskaben fortvivler. · c). Nu bryder Friheden frem i sin høieste
NB22:173 r er en vis Relativitet. / · C). Saa kommer Lømlerne, de falske Reformatorer
Not11:37 sande msklige Livs Gud. / · C). Striden mell. Principet, der er vordet
BI, note see Republikken ( Ast § 445 · C): Καὶ μήν,
BI, note d ( Ast 1 D. Pag. 148 § 237 · C): πεϱὶ παντός,
BOA, s. 125 a)Almene og b)den Enkelte og · c)den særlige Enkelte ɔ: den Extraordinaire.
DD:47 d. den egl. Secretion / / / / · c)Excretion. / / 3. / Dyr. / / / Vener. /
Not11:37 uds Kommen, hans Fødsel · C, den tredie Potenss Kommen. Aanden kan først
NB22:173 ndigheder faae Magt med · C, hvad er saa at gjøre? Man afskjære
BA, s. 440 ar man bruger Bogstaverne A B · C, men ikke naar man sætter D E F. Derfor
BI, note smlgn. Apol. § 36 B. · C. – Et lignende Mellemhverandre findes
NB2:99 16d B. p. 276. m: / Abraham af S. · C. ( S.W. 15 og 16 B. p. 200) fortæller,
BB:23 en. / høiere Com: / universell. · C. / / / lyrisk / episk / Eenheden / umidd:
SFV, s. 9 de Efterskrift« / / / · C. / Den religieuse Produktivitet / /
SD, s. 120 orladelse ( Forargelse) / / / · C. / Den Synd at opgive Christendommen modo
IC, s. 9 tningen Gud-Mennesket / / / · C. / Den væsentlige Forargelses Mulighed
KG, s. 9 Du skal elske Næsten. / / / · C. / Du skal elske Næsten. / / III. / A.
AE, s. 566 ved slet Intet at vide. / J. · C. / En første og sidste Forklaring /
SD, s. 119 Mulighed og Virkelighed / / / · C. / Fortvivlelse er: » Sygdommen til
NB25:44 der sig til et Ubetinget. / · C. / Gud-Msket. / Han siger: jeg er Gud, slutter
Papir 553 d, og vi har: Hedenskab. / · C. / Ifølge det n: T: afgjøres Ens evige
AE, s. 12 den pantsatte Bondedreng. / J. · C. / Indhold / Side / / Indledning /
BI, note . Ast 8 B. Pag. 136 § 33 · C. / Jeg vil bede Læseren i Modsætning
BB:23 llet / ( Aristophanes) / musicalsk · C. / lyrisk Drama ( Calderon. / / / /
PS, s. 217 , thi jeg dandser ikke. / / J. · C. / Propositio / / Spørgsmaalet gjøres
Papir 252:1 des i Andersens Fodreise · c. 1., skyldes altsaa Sagnet om Faust. –
AE, s. 307 k Bedrag ( f. Ex. Judiths Bog · c. 10, v. 11: » Og Judith gik ud, hun
NB2:100 Fulgentius Epist. ad Probam · c. 15, daß der Urheber der Laster, denjenigen,
Oi7, s. 291 ter opdager han, at disse ere · c. 150 Rdlr. mindre end han havde troet. Nu
NB6:85 lutarch de 7 Vises Gjestebud · c. 17. / / / man har nemlig lagt hele Χstd.
NB13:84 have en Seddel, hvorpaa staaer: · c. 2000rd Fortjeneste om Aaret – han
NB7:114 Præst. Jeg havde nemlig tjent · c. 2200rd paa Stedet. / Men da gik der den
Brev 10 fra mig. / Din / Broder. / ( · c. 3 Juli 43) / Til / Hr Pastor Dr. Kierkegaard.
NB12:43 r til Correcteuren ( 100rd) · c. 400 a 500rd, foruden min Tid og Flid. Og
Not10:1 , wenn er behauptet ( Poet: · c. 6) für die Handlung in der Tragoedie
Papir 420:2 Ord, som kostede Landet · c. 600 rd. Men aldrig var dog Rigsdagens Mine
NB29:14 Million Msker. Derpaa reises · c. 600, a 700,000 rd. om Aaret. Dette bruges
Papir 589 etydelige Sum, det var nok · c. 7000rd I Sandhed, hængte det rigtigt
NB7:114 thi jeg har dog nu tabt en · c. 700rd paa dem. / Altsaa jeg leiede hiin
TS, s. 31 lagt af Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
FV, s. 7 lagt af Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
IC, s. 7 lagt af Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
YTS, s. 245 agt af Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
EOT, s. 257 agt af Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
TAF, s. 277 gt af Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
EE2, s. 9 es hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Luno' s Bogtrykkeri
OTA, s. 111 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
OTA, s. 119 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
OTA, s. 255 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
OTA, s. 313 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
TTL, s. 385 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
LA, s. 7 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
SLV, s. 7 / Hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
EE1, s. 9 es hos Universitetsboghandler · C. A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
AE, s. 7 rkegaard / Kjøbenhavn / Hos · C. A. Reitzel, Universitets-Boghandler /
DSS, s. 113 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos
HCD, s. 171 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos
GU, s. 321 / Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / / Bianco Lunos
Oi1, s. 127 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi2, s. 145 / Kjøbenhavn / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi3, s. 185 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi4, s. 203 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi5, s. 225 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi6, s. 255 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi7, s. 279 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi8, s. 343 Kjøbenhavn / / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
Oi9, s. 371 / Kjøbenhavn / Forlagt af · C. A. Reitzels Bo og Arvinger / Bianco Lunos
SD, s. 115 / Paa Universitetsboghandler · C. A. Reitzels Forlag / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
LF, s. 7 / Paa Universitets-Boghandler · C. A. Reitzels Forlag / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
KG, s. 207 / Paa Universitetsboghandler · C. A. Reitzels Forlag / Trykt i Bianco Lunos
KG, s. 7 n / Paa Universitetsboghandler · C. A. Reitzels Forlag / Trykt i Bianco Lunos
NB16:43 . Dæmpet, slaaende 50 p. · C. af ( thi Ansigt til Ansigt med et Msk.
Brev 249 tet inderlig hengivne / H. · C. Andersen / d. 15 Mai 49. / For den kjærkomne
Ded:58 r) / Til / den danske Digter / H. · C. Andersen / Med skjønsom Hengivenhed
LP, s. 25 agtigt bekjendte Digter Hr. H. · C. Andersen, idet vi derved haabe os sikkrede
SD denhed om at have et evigt Selv ( · C. B. a.), saa en Viden om at have et Selv,
SD v, hvori der dog er noget Evigt ( · C. B. b.), og herindenfor ( α. 1. 2. β)
Not6:8 en Kasse. Nu faldt den Tale, · C. B. havde holdt, ham ret paa Sinde, da den
BI, note er Sokrates und Christus, von F. · C. Baur. Tübingen, 1837. / Jeg vil anføre
NB32:150 t Qvarteer ogsaa bort, og A. B. · C. blev blot en Billedbog. Men dog vedblev
Not6:1 odsætning i Adskillelsen. · C. Boesen fortalte mig om en ung Pige, der
Not6:8 forberedes til Confirmation. · C. Boesen spurgte Læreren, hvem der var
BB:23 exionen d: a: / Eenhed. / / lavere · C. Burlesken Farcen. / høiere Com: / universell.
BB:12 . / 13. Joh. Georg Neumann et · C. C. Kirchner, auctor et respondens, Dissertatio
BB:12 e aufgeführt wurde. / 29. · C. C. L. Schöne, Fortsetzung von Gothes
F, s. 500 n jo læse det, medmindre Hr. · C. C. øieblikkelig skulde være saa god
JJ:127 nylig udkommen Værk: » · C. Cilnius Maecenas, eine historische Untersuchung
BI, s. 140 mlgn. Ast Pag. 154. § 40. · C. D. E.): ᾿Εννοήσωμεν
KK:4 r og Responsioner. – / / · C. Den systematiske Erkiendelses Periode /
NB22:173 godt han kunde bekæmpet · C. Deri er jeg enig med ham. Men han har glemt
DD:208 t er et Livs-Spørgsmaal / · C. det er et Princip-Spørgsmaal / D. det
KK:3 / / Cæsareopapisme / · C. er den Vildfarelse, ifølge hvilken Statens
Not2:2 scene des ersten Theils v. · C. F. G. G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6.
Brev 251 givne             · C. Hauch. / Kjære Hr Instructeur! /
NB22:173 t Reformatoriske. Dette er · C. Hvorved kan nu dette C faae en vis Sandhed,
BB:12 lusscene des ersten Theils v. · C. J. G. G–l. Leipzig 1831. 8. / 45.
Brev 2 ift / Herren / Cand: Theol: P. · C. Kierkegaard / unter Linden 20 drey Treppen
BB:12 13. Joh. Georg Neumann et C. · C. Kirchner, auctor et respondens, Dissertatio
BB:12 ufgeführt wurde. / 29. C. · C. L. Schöne, Fortsetzung von Gothes Faust,
KK:3 f Kirkeforfatningen. – / · C. lammer og forvirrer den sunde Bevægelse
Brev 121 efunctum veneror. Dimissus · c. laude ex schola privata Haufniensi 1830,
LA, s. 27 t, hvis det ikke erindres, at · C. netop falder som et Offer for sin Tids
Not6:8 han pegede paa een, hvorpaa · C. opmuntrede ham til udholdende Flid, »
BOA, s. 229 at lade sig føde ( cfr l: · c. p. 14 ø., p. 15, 16.) ɔ: han taler
NB22:31.a bør være Mand. / cfr. l. · c. p. 259. / Jfr. Maria. / / Reuchlin ( enten
AE, s. 296 Frater Taciturnus siger ( l. · c. p. 341): » Viden af det Historiske
PMH, s. 71 ikke gaae længere end til · c. p. 40, at han ikke med et eneste Ord omtaler
NB24:148 alen p. XXII. / Wessenberg ( l. · c. p. 46) / / siger: Her viste sig en paafaldende
NB24:149 ustrantur. / cfr. Wessenberg l: · c. p. 65. Anmærkning. / Qualitets-Dialektik.
NB22:20 a betegnende, hvad Reuchlin ( l. · c. p. 98) bemærker som den Forandring der
Brev 243 . / Deres ærbødige / · C. R. / Ansøgeren, der siden Mai 1844 har
JJ:53 Ex. Tennemann Gesch. d. Philos. 5. · C. S. 301); det vilde være ret interessant
Brev 194 hilser mig ikke fra H. M. · C. S. J, Du hilser fra Christian, Peder og
Brev 190 dig i Semestret. / Hils H. · C. S. J. W. / Lev vel min kjære Michael,
Brev 188 glædeligt Nytaar til H. · C. S. J. W. Dette Brev vil vel komme Dig tilhænde
Brev 189 troer Dig en Hilsen til H. · C. S. W. J., modtag, hvad Du selv maa beholde
Brev 194 Jette, en Hilsen til H. M. · C. S. W., modtag selv min Hilsen / Din Onkel.
NB32:47 en indbrændtes Bogstavet · C. saaledes er den elektriske Telegraph et
NB20:56 jeg foredrager er mange p: · C. sandere end hvad de Andre foredrage. /
PMH, s. 68 emt i anden Deel Gjentagelsen · c. Som det unge Menneske selv er en Undtagelse
Brev 50 haaber jeg, det Bedste. / Deres / · C. Spang. / Kjære Fru Spang! / Hvorfor
KK:3 foruroligende Maade. – / · C. undertrykker det presbyterianske Element
BB:12 v. J. 1759. S. 609. / 19. J. · C. W. Moehsen: Verzeichniß einer Sammlung
BB:12 h seine Zauberkunst bekannten · C. Wagners, weiland gewesenen Famulus D. J.
AE, note ς. De defectu oraculorum · c. XXII. / Læseren vil maaskee erindre:
F, s. 500 o læse det, medmindre Hr. C. · C. øieblikkelig skulde være saa god
Not4:3 og Hjertets og Livets Sag / · c.) den msklige Viden er reen subjektiv. /
BA, note ως. § 129. B. · C.) Fremgangsmaaden er imidlertid den experimenterende
BA, s. 333 sputant adversarii. Apolog. A. · C.) og nu begynder den begeistrede Climax:
BI, s. 208 Phædros ( Ast 1 B. 242 B. · C.), Apologien ( Ast 8 B. 31 D.), Alcibiades
BI, s. 165 ιον ( § 338 · C.), er en utvetydig Analogi til den Maade,
BI, s. 208 ibiades ( Ast 8 B. 103 A. 124 · C.), Theages ( Ast 8 B. 128 D.), efter Xenophon
BI, note ς ( Apol. Socr. § 36 · C.), var naturligviis i Forhold til Græciteten
NB11:209 g bestemte mig høiere end J: · C., lavere end Anti-C. / / / Om / Anti-Climacus.
BI, note et ved Klagen. Smlgn. § 20 · C.: ὑπολάβοι
CT, s. 103 agt af Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
CT, s. 15 lagt af Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
CT, s. 171 agt af Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
CT, s. 257 agt af Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
CT, s. 7 lagt af Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker
PS, s. 213 aes hos Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
F, s. 465 aaes hos Universitetsboghandler · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
G, s. 7 / / / Kjøbenhavn / Faaes hos · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
FB, s. 99 / / Kjøbenhavn / Faaes hos · C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri
LP, s. 7 RD / / / / Kjøbenhavn / Hos · C.A. Reitzel. Trykt hos Bianco Luno / 1838 /
SFV, s. 7 KIERKEGAARD / Kjøbenhavn / · C.A. Reitzels Forlag / 1859 / In jedem Dinge
Brev 224 Brev 224, bl. [ 1v]-[ 2r], med · C.A. Reitzels tilføjelser med blæk og
BA, s. 309 aes hos Universitetsboghandler · C.A.Reitzel / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri /
NB:215.c.a gger sine to Hænder paa · C.M, saa er det denne Enkeltes to Hænder,
NB:215.c.a Mod til at lægge Haand paa · C.M., ell. dog Mod til at tilstaae, at han ikke
CC:2.b eviresco 2) transitive produco v: · c: ϰαϱπους,
KK:7.a / Nova sectio ab initio cap: 9 ad · c: 10 et 11. Monstrata via salutis per Chr:
Not2:2 umer. – / / Neumann et · C: C: Kirchner, auctor et respondens, dissertatio
Not2:2 r. – / / Neumann et C: · C: Kirchner, auctor et respondens, dissertatio
Brev 56 t gjøre. Kjendte jeg blot · C: Moltke saa nøie som min Kone kjender
NB25:42 gede der. ( cfr. Meiners l: · c: p. 209. Han citerer i Noten til det Sted
DD:69 et om Venus-Bjerget) cfr. Grimm l: · c: p. LXXXII. » Saavel ved deres Fester
NB11:209 men Forskjellen er, at som J: · C: sætter sig selv saa lavt, at han endog
Papir 260:1 ia sit vox dei. Apologia · c: vox evangelii remittens peccata et consolans
KK:7 Dybde. / v. 35 Hiob 41, 3. / / · C: XII / v. 19. לְחֵמָה‎
Ded:116 Geheime-Conferentsraad / H: · C: Ørsted / St af D: og DM m: m: / i dyb
NB11:98 godt Ordsprog som Conf. H: · C: Ørsted har fortalt mig: naar en Lærke
Ded:95 øivelbaarne / Hr Conf: H: · C: Ørsted. / St af D. St af N. m: m: m:
NB22:173 r nu aabenbart sandere end · C; men B er igjen en Usandhed, naar den aldeles
DS kal fjernes. TAF: see post i base, · ca. nr, 410. Vi bør indsætte teksten.
BB:2 en lavere Adel som: Guillem v. · Cabestaing, Pons v. Capdueil, Peurol, Rambaut v. Vaqueiras
EE2, s. 86 be mig, naar Døren til mit · Cabinet gaaer op, og jeg lidt efter seer et livsglad
G, s. 28 t, i Entreen, ind i hiint lille · Cabinet, man sover – hvis man hører til
EE2, s. 109 relse, Audientsværelse, · Cabinet, Sovekammer. Din Frue boede paa første
EE1, s. 429 Værelse eller rettere et · Cabinet, thi hvad hiint Værelse i det Wahlske
G, s. 27 dør, der fører ind til et · Cabinet. Man gaaer ligefrem, man er i et Forværelse.
SLV, s. 69 Buk, fører hende ind i mit · Cabinet; medens hun blødagtigt vegeterer, bringer
SLV, s. 69 ud iler jeg forud, har aabnet · Cabinetsdøren og bukker, iler til Boutiquesdøren,
Papir 1:2 r. Saling, Niels Christensen · Cabinetspræst hos Rigsraad Mogens Gjøe, Anders Liung
EE2, s. 107 stel, de hemmelige halvdunkle · Cabinetter, de af en Mangfoldighed af Lys og Lysekroner
EE2, s. 109 e, et stort Værelse med to · Cabinetter, hver til sin Side. Intet maatte erindre
LA, note -Musik trækker sig tilbage i · Cabinettet for at tale med Etatsraad Dalund. Den veemodige
EE1, s. 430 des Øie paa eengang ind i · Cabinettet og paa Fortepianoet, Erindringen vaagner
EE1, s. 430 ndig. Hun træder ind i · Cabinettet. Hun er tilfreds, det er jeg overbeviist
LA, note de tvende Tidsaldere sammen! I · Cabinettets Fortrolighed lever Fortiden og gjenleves
LA, note ærd med at offentliggjøre · Cabinettets Hemmelighed i sin prostituerende Ugenerethed.
EE1, s. 383 Døren holder der en lille · Cabriolet, for mig større end hele Verden, da den
Not1:8 saltem et quotidiana peccata · cadant, non propterea desinunt esse justi. Si quis
CC:6 ium, ne occoecatus in judicium · cadat diaboli. Oportet etiam illum bonum testimonium
CC:10 iem, ne quis in eodem exemplo · cadat inobedientiæ. Vivum est enim verbum
KM, s. 16 man i Engelland sælger sit · Cadaver til Anatomie-Kamret, saaledes her sælge
CC:1.t λω supplanto, everto) ad · cadendum pronus 2) periculosus. / ανευϑετος
F, s. 509 forsmaaet, hvorledes ingen ung · Cadet kunde see mere begeistret op til den berømte
CC:1 nullius enim vestrum capillus · cadet. Quod cum dixisset cepit panem et gratias
FF:72 ri for disse Spidsborgere og disse · Cadetter, der ikke som mange Mennesker barnagtigt
Papir 259:1 de incorruptibilibus ad · caduca, de summis ad ima, de spirituali homine
NB2:194 alicujus magistri jurare solet. · Caeterum vita eadem omnibus est. / I Bjergprædikenen
Oi2, s. 165 er sin Cigar i den hyggelige · Caffee læser man i Haandbogen » her
Oi2, s. 165 øverbande men en hyggelig · Caffee. / Hvis da virkelig vi ere Christne, hvis
BB:12 fahrers Dr. Johan Fausts, des · Cagliostro seiner Zeiten ( vom Mg: Köhler) Leipzig
NB27:71 i Tungsindets særskilte · Cahyt – men jeg tør glæde mig ved
NB27:71 der ud fra min særskilte · Cahyt tør jeg glæde mig ved at see de Andres
CT, s. 292 Abel offrede paa Alteret, men · Cain ikke, thi Gud saae til Abels Offer –
EE1, s. 323 udbryder jeg med Pathos: som · Cain vil jeg være landflygtig fra dette Sted,
EE2, s. 47 Kobberstykke, der forestiller · Cain, som myrder Abel. I Baggrunden seer man
CC:10 Fide meliorem victimam præ · Caino Abelus deo protulit, qua testimonium justitiæ
JJ:317.b aledes sympathetisk, at hun som · Cains Hustrue vil følge ham, og det vil han
CT, s. 292 for var det et Alter; men til · Cains Offer saae Han ikke. O, glem ikke, at hvor
Papir 4:1 n ejus fuisse Josephum, ergo · Cajaphas erat cognomen ejus vel ex כַיפָא
SFV, s. 88 od til at lægge Haand paa · Cajus Marius, eller dog Mod til at tilstaae,
SFV, s. 88 gger sine to Hænder paa · Cajus Marius, saa er det denne Enkeltes to Hænder,
SFV, s. 88 der turde lægge Haand paa · Cajus Marius; dette var Sandheden. Men blot tre
NB:215 der turde lægge Haand paa · Cajus Marius; men blot en 3 a 4 Fruentimmer med
BA, s. 456 Chodowiecki, der forestiller · Calais' s Overgivelse betragtet af de 4 Temperamenter,
NB32:8 ad hverken Krig eller nogen anden · Calamitet gjør, som snarere flokker dem; men Pest
Brev 272 , og nu gaaer det currente · calamo – dersom nu bare De ikke bliver træt,
NB30:41.c har skrevet, skrevet currente · calamo, som man siger; men det kom af, at jeg gaaende
Papir 4:1 rcular 2) vas, in quo uvæ · calcantur גַת‎ 3.) ut h: l:יֶקֶב
CC:1 ονια pulvis) · calce obduco, dealbo. – bis: Math. 23,
Not1:7 ske. Eutyches. Paa Synoden i · Calcedon 451 blev begge Naturer antaget som orthodox.
KK:7 icitur Gen: 3, 15: tu mordebis · calcem ejus et ille conteret caput tuum ( רֹאש‎
CC:1 um erit tibi adversus stimulum · calcitrare Ego vero dixi, quis es domine? ille vero
CC:1.q λεω Act. 7, 59. / · calcitro. / οϕϑησομαι.
BI, s. 84 ks-Existents i en evindelig · Calculation. ( Det Nyttige medierer sig selv Alt endog
NB33:37 eller de enkelte Egoismers · Calcule og 6. Journalen NB33, s. 79. Optegnelsen
PS, s. 300 om En gjennem en Smaaligheds · Calcule vil bortlicitere Troen til den høiest
EE2, s. 279 ial-Regning og det Uendeliges · Calcule, for at beregne, hvormeget en Copist i Admiralitetet,
Brev 228 e kan jeg først gjøre min · Calcule, jeg har atter paa det Allernøiagtigste
NB33:34 edes er Staten: Egoismernes · Calcule, men bestandigt saaledes, at det egoistisk
NB33:34 man taler om det Uendeliges · Calcule, saaledes er Staten: Egoismernes Calcule,
AE, s. 166 et dog her maa holdes udenfor · Calculen), som paa en betænkelig Maade antyder,
SLV, s. 237 igt holder dette fast, men i · Calculens Form beregner Alt, uden at forandre sin
SLV, s. 401 etisk. Men nu glemmer han at · calculere Bedraget, at det jo forhindrer hende i,
AE, s. 164 aa jeg end ikke behøver at · calculere den Tid, jeg bruger for fra at være
SLV, s. 414 r han, men nu glemmer han at · calculere det. Han har Kraft til at trodse Virkelighedens
EE2, s. 280 g spilder ikke min Tid paa at · calculere over, om jeg udretter Noget. Hvad jeg udretter,
G, s. 43 il Berlin, afvænt mig med at · calculere paa det Uvisse. Imidlertid troede jeg dog,
FB, s. 149 hvad Troen er, er let, og den · calculerer ikke slettest i Livet, der regner paa Beundring,
NB14:90 nne Bog vovet Noget, og det · calculerer jeg i hans Faveur. / Forstaae mig gjør
NB23:207 den yderste Forsigtighed. · Calculerer saa: saa og saa Meget behøver Du for
PS middelbare Vished have vi allerede · calculeret i Capitel IV. At være noget nærmere
Brev 273 det er at oversætte · Calderon medens jeg læser hans Gran Zenobia.
Brev 273 t har fornemmelig været · Calderon og jeg har med ham gjort Reiser i Phantasiens
BB:23 s) / musicalsk C. / lyrisk Drama ( · Calderon. / / / / / / / lyrisk / episk /
Not2:2 eit Band IX, p. 422. / Ueber · Calderons wunderthatige Magus ein Beitrag zum Verstandniß
BB:12 uns nicht bekannt. / 30. Uber · Calderons Wunderthätigen Magus, ein Beitrag zum
AE, s. 196 Viden om Jernbaner, Maskiner, · Caleidoskoper, altsaa mere vidende om det Religieuse,
CC:11 vestrum illis: Abite in pace, · calescite et satiamini, non vero dederitis illis
CC:10 o palpatum et ignem incensum, · caliginem et tenebras et procellam, et sonum tubæ,
Papir 17 præfecto, cujus metuit · Caligula auctoritatem multitudinemque copiarum.
CC:15 d paa een Hals; jeg skulde nok med · Caligula vide hvad jeg havde at gjøre. Jeg seer
EE2, s. 182 dtryk for den samme Sag, naar · Caligula ønsker, at alle Menneskers Hoveder sad
Papir 17 μενος etc de · Caligula, ο ϰατεχ
Papir 190:2 t erindre om hiint Ønske af · Caligula, at alle Romeres Hoveder sad paa een Hals
EE:55 ner til dit Bedste. Luc: 19, 41. / · Caligulas Idee, at ønske at alle Hoveder sad paa
Papir 17 lam scriptam esse post mortem · Caligulæ; P: loquitur de tempore futuro. ( H: G:
Not10:9 e Treenighed. Det er sandt, hvad · Calixt sagde, at Treenigheden ikke lader sig demonstrere
BB:12 2. A Dramatic Entertainement, · call' d the Necromances, or Harlequin Doctor
Not9:1 esse imputationem solam sed · calliginem et depravationem in natura. /
BB:3 n Brambilla ein Capricio nach Jacob · Callot.«, der i høi Grad fortjener at efterlæses,
KK:7 e et vires terræ excitantur · calore solis. Quo sensu foemininum est positum?
Not9:1 pater totius humani generis. · Calov: fons caput seminarium tot: g: h: Den nyere
CC:7 immisericordes, implacabiles, · calumniatores, immoderati, immites, bonorum inimici, traditores,
CC:8 as ( vestitus pium decens) non · calumniatrices, non vino multo laborantes, boni magistras,
CC:6 s, item mulieres honestas, non · calumniatrices, sobrias fideles in omnibus. Diaconi sint
NB23:207 rillant. Det tjener Du ved · Calumnie – og ingen Vaklen, det er Din Forretning,
NB23:207 Røverie, nei det er fE · Calumnie han lever af. Han bruger dertil Pressen.
NB30:12 andet Forhold. Bagvaskelse, · Calumnie, nederdrægtigt Angreb o: s: v: veed dog
NB30:63 neste ret tilforladelige. / · Calumnie. / / Som det i Forhold til Tvetydigheder
NB10:195 g gjør det til den nedrigste · Calumnie. / Ogsaa dette hører da med, naar man
NB30:63 lighed – saaledes med · Calumnie. See derfor var det saa farligt meente Kiøbh.,
NB30:63 arligt meente Kiøbh., da · Calumnien havde den størst mulige Udbredelse ved
NB5:93 k ere gl. / Saaledes ogsaa naar · Calumnien pynter sig ud som Spøg, Vittighed, Ingenting,
Papir 9:9         Hauff / R / VI / · Calvin                                        90        90 /
NB24:67 æsten prædiker, saa maatte · Calvin derved have været blevet æret og
NB24:64 skrevet i et daarligt Sprog. / / · Calvin fremhæver meget rigtigt dette. »
NB24:67 ren. / / Her seer man det strax. · Calvin levede virkelig i Armod – og der
Not10:9 hed, de ere eet og deri har · Calvin Ret. – Den gudl. Raadslutning er
DD:41 XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr · Calvin til dette Sted: nos infirmi sumus in illo.
Papir 7 ma, tamen, cum multos interpretes ( · Calvin) torserit, silentio non prætermittenda
Papir 260:3 ærelse mere for Øie end · Calvin, der ved at indskrænke Tilstædeværelsen
Papir 15 α μεϱη · Calvin: » Hoc inepte torquent quidam »
Not1:8.f tis nostræ libertas. – · Calvin: » æternum dei decretum, quo deus
Papir 260:3 nfessio variata nærmer sig · Calvin: quod cum pane et vino. De smalkaldiske
KK:7 dvikler om Esau og Jacob synes · Calvinisten med Rette at gjøre følgende Slutning:
AA:22 derfor maatte Systemet blive · calvinistisk, ell. dog see det med Schleiermacher Modification
Not1:8 ende Lære som Følge af · Calvins Anseelse. I den catholske K. blev den strænge
NB24:64 b 1. cap. 8. citeret efter Henry · Calvins Leben 1ste D. p. 295. / Forøvrigt mener
NB24:67 leve i Armod. / cfr. Henry · Calvins Leben 1ste D. p. 429 og 430, han siger
NB24:63 r store Steder. / cfr Henry · Calvins Leben 1ste D. p. 91 og 92. / At Guds Ord
NB24:76 e mig. / / / Luther. / / i Henry · Calvins Leben 3die Bind har jeg læst etsteds
NB24:76.a sten er lapset. / a cfr. Henry · Calvins Leben 3die D. p. 582 note. / Msklig Forkeerthed.
NB24:145 st i en Fremstilling af · Calvins Levnet, hvor Forfatteren aldeles som en
NB23:223 uldkommenheds Skyld. / Dette er · Calvins Lære. cfr. Petersen die Idee der Kirche
Not9:1 aa behøver man ikke efter · Calvinsk Methode at adskille Naturen ved ethvert
Not1:8 eform: K: har det strænge · Calvinske Lærebegreb fundet Modstand, saavel i
EE:185.a den var af Silke, efterlyste en · Cambrigdes Dto. – / Det gl.T. » Jehova«
AA:12 deraf. De bære dem ad som · Cambyses, der paa hans Tog mod Ægypten skikkede
BI, note Esel, auf das häßliche · Cameel die schlanken Reharten, auf die mit dem
Papir 125-1.1 n Fugl i Nærheden; men en · Cameel paa en langtbortliggende Høi. Ligeledes
SLV, s. 379 Resultatet er altsaa: at et · Cameraderie seirer over det andet, at een Intrigue
SLV, s. 379 ans Stykker. Jeg vil tage la · cameraderie, hans Receptionsstykke, hvis mesterlige
Papir 420:1 anden Maade vil være i et · Cameraderie. Thi vil han ikke det, og var han ell. En,
Papir 1:1 ørst Eoban Hesse, Joachim · Camerar og Euricius Cordus siden Johann Lang, Forchheim
BB:12 t: medicinal:. / 4. Philippus · Camerarius in seinen Horis succisivis. /
Not1:8.j alisterne. hypothetici; ( Johan · Cameron og Moses Amurand; Johan Dallæus og Ludvig
Papir 1:1 21 foraarsagede Biskoppen af · Camin Erasmus v. Manteufel en Forfølgelse
JJ:184 uforandret, om jeg end er bleven · Cammerraad.« / Derfor er Incarnationen saa saare vanskelig
Brev 273 Tak, til at jeg efter endt · Campagne faaer Læsero og kan taale kraftigere
Brev 273 m er det? A propos om endt · Campagne! derved maa jeg erindre, at jeg af min Doctor
NB2:58 re. / Det er meget ypperligt hvad · Campanella siger: Das Nichtseyn besteht aus den drei
BI, s. 299 ende Tid, anføre Cardanus, · Campanella, Bruno. Ogsaa Erasmus Rotterodamus var til
NB2:59 ich immer bin verstanden. / · Campanella. / Det er dog egl. et Udtryk for den fortvivlede
Papir 230:2 Hegelianer. / pulvis temperans · camphoratus. / Krieg den Philistern /
GG:3 der den f. Ex. i Brylluppet i · Cana, i Christi Vandring paa Havet o. fl. St.,
NB11:9 r Evangeliet om Brylluppet i · Cana. / » Troen gjør os til Herrer,
NB25:33 se Majestæt. / Brylluppet i · Cana. / Χstd. forvandler Vand til Viin:
NB34:19 r det Ubetingede. / Brylluppet i · Cana. / / Χsthedens idelige og idelige Fremhæven
NB20:59 skæftiger mig. / Brylluppet i · Cana. / / Christenheden har nu havt saa skrækkeligt
NB15:27 nyttet Historien om Brylluppet i · Cana. Conseqvent maatte da Grundtvigianerne stødes
DD:6 rvandlingen af Viin til Vand i · Cana. Ja naar den glæder sig over Miraklet
NB32:52 r tilstede ved et Bryllup i · Cana. Ære være Christenheden! / /
DD:188.a ndrede sig over ved Bryllupet i · Cana: Du haver iskjænket den slette Viin først
4T44, s. 299 hiint Under ved Brylluppet i · Cana: først iskjænker Sandheden den slette
AA:12 mener nemlig, at det egenlige · Canaan ligger paa den anden Side af theologisk
3T43, s. 101 am eiede kun en Begravelse i · Canaan, og dog var han Guds Udvalgte. /
Brev 171 m Fredriksberg-Hauge af en · Canal, i hvilken dog Vandet er renere end hjemme
SLV, s. 176 t Sted er der aabnet en smal · Canal; her ligger en fladbundet Baad, paa hvilken
AE, s. 327 ene. At En kan svømme over · Canalen og at en Anden kan 24 Sprog, og en Tredie
CC:10 tribus meis in media ecclesia · canam te« et rursus » ego ero
Not11:37 følge de phoeniciske og · cananæiske Folk. Phrygerne, Grækerne, Rom ( hvor
NB13:39 nke paa Fortællingen om den · cananæiske Qvinde, hvor Christus jo selv, skjøndt
NB10:26 e halvt exstatisk udbrød: Din · Canariefugl. / NB.                    NB.
Papir 254.3 andfoged paa Sylt udnævnte · Canc. L. saavel ved Udgivelsen af og Udbredelsen
Papir 254.3 holstein«, skrevet af · Canc. L., og flere i Anledning af samme i Hertugdømmerne
Brev 11 Naa var det det, svarede · Canc: ja lille Vægter saa vil jeg lukke min
Brev 15 ng angaaende Biskoppens Skridt til · Canceliet angaaer, da var jeg virkelig i strængeste
AE, s. 244 ruge dem i Tankeløshed som · Cancelistiil, hvilken er ligegyldig mod Indholdet. /
Oi2, s. 153 ge. / Hav Tak I Cancellister, · Cancelli-, Justits-, Etats-, Conferents- og Geheime-Raader,
NB17:91 ens, som Procuratorens, som · Cancellibudets! / Categorie. / I Forhold til alt Mskligt
Brev 14 n det kan hverken Biskop ell. · Cancellie afgjøre, saa skal Sagen altsaa til Kongen.
NB4:55 gnen. Og som nu det kgl. danske · Cancellie ikke har kunnet faae i sit Hoved hvad
F, s. 472 ne ligesom det kongelige danske · Cancellie kurz und bündig, kun er hun deri forskjellig
NB24:130 n kunde skjule sig bag et dansk · Cancellie saa ignorerede han det dog fornemt, hvad
NB26:6 ter angaaer: det kgl. danske · Cancellie skjulte for en Deel over hans Mangler,
NB26:6 lp af det kongelig danske · Cancellie, men ved Hjælp af det Numeriske) og altsaa
BOA, s. 243 et, et Compagnie Soldater, en · Cancellie-Herre, for hvem der præsenteredes Gevær,
AE, s. 233 diken sig til hinanden som · Cancellieraad og Justitsraad, og som om man hædrede
AE, s. 233 titsraad, naar han dog kun er · Cancellieraad; Andre derimod indvendte mod de opbyggelige
AE, s. 233 aad, og som om man hædrede · Cancellieraaden ved at kalde ham Justitsraad, naar han
NB34:7 tantser, og Gradationer, et heelt · Cancellies besværlige Gang – og overalt bliver
EE:91 nde Komandostemme, den sande gudd. · Cancellie-Stiil, ell. staae vi ikke alle der som Nourredin
Papir 254 , hvorledes dog Ordren til · Cancelliet angaaende Stænder kunde finde Folk nogenlunde
Papir 254 enseende før Ordren til · Cancelliet angaaende Stænder officielt blev bekjendtgjort.
Brev 14 anke. At Biskoppen vilde have · Cancelliet paa sin Side vidste jeg vel, men –
Brev 14 lem Dig – og Biskop til · Cancelliet, at Du saa skulde slippe? Det være langtfra.
F, s. 471 censureret Forfatter Regres til · Cancelliet, Stænderforsamlingen, det høistærede
Brev 15 igere Tilbageskridt, Biskoppens og · Cancelliets yderligere Fremskridt, Emil Clausens Conference
Papir 254.3 g denne Udvikling. / » · Cancellir. Lornsens Oprørsfærd og Arrestation.«
Brev 268 e, det er, for at faae een · Cancelliraad afsat og en anden indsat? Ja, denne Hestekraft,
NB23:51 Tjenestepige, en Professor, · Cancelliraad Deichman ( o, om Forladelse!) en Biskop,
BI, s. 227 se Forstand, at han ikke var · Cancelliraad eller Secretær, men da han ikke stod
FEE, s. 50 re, og det saa meget mere som · Cancelliraad Fribert har ladet denne Sag staae uafgjort.
NB3:13 Tilværelsen / / Hiin gl. · Cancelliraad, der hver Aften naar Kl: var 10, stod i
Oi5, s. 243 svarede han » nei, Hr. · Cancelliraad, det vil jeg ikke.« /
Oi5, s. 244 a?« » nei, Hr. · Cancelliraad, det vil jeg ikke.« /
NB2:244 blive Noget. Men dette Noget er · Cancelliraad, ell. Escadrons-Chirurg fE. /
NB33:18 Konge, jeg nøies med at blive · Cancelliraad, eller en velhavende Borgermand, en sand
BI, s. 291 enneske og ikke evig og altid · Cancelliraad, jo mere poetisk Uendelighed, der er deri,
NB30:100 m. Det Lindrende er, fE: jeg er · Cancelliraad, R af D, Medlem af Remontecomission, Borgerrepræsentant,
NB25:69 iver Ridder, faaer Rang med · Cancelliraad, Tilladelse til at have det venstre Ærme
Brev 11 gteren svarede: det var 10 Hr · Cancelliraad. – Naa var det det, svarede Canc:
BOA, s. 190 ver han sig for Konge saa for · Cancelliraad. Den dialektiske Sviig eller Tankeløshed
BI, s. 336 lig Ven, som man var virkelig · Cancelliraad. Man havde Forstand paa Verden, man opdrog
BOA, s. 190 dermed havde meent at han var · Cancelliraad: saa er dette Svar ingen Forklaring, det
Oi5, s. 243 er Sagens Slutning besøgte · Cancelliraaden den Vedkommende i Arresten, indlod sig
NB34:7 kke hænge sammen. Blot at faae · Cancelliraaden i Tale, og han er dog kun et Msk, kan være
Oi2, s. 163 ke og 1000 geistlig-verdslige · Cancelliraader o. s. v. en uhyre Øienforblindelse,
DS, s. 185 Mand med Familie, og Rang med · Cancelliraader og Avancement: dette er en Umulighed; Forkyndelsen
TNS, s. 148 , Embedsmænd, Professorer, · Cancelliraader, kort, hvad man vil, kun ikke Sandhedsvidner.
Oi2, s. 153 hav Tak I 1000 geistlige · Cancelliraader, sandt I have ikke gjort det for Intet,
NB17:59 e: Gud beskikkede nogle til · Cancelliraader. / » Professoren« det er
Brev 268 aa for at tilveiebringe et · Cancelliraads-Skifte, det er, for at faae een Cancelliraad afsat
Oi2, s. 153 r den vanskelige. / Hav Tak I · Cancellister, Cancelli-, Justits-, Etats-, Conferents-
BB:2 rarcs Sangbog ell. den spanske · Cancionero foreskrevne, tvertimod finder i deres Bygning
Ded:84 / ( foto: Jon Tafdrup) / Til / Hr · Cand Giødvad / venskabeligst / fra Forf.
Ded:73 ighed / fra Udgiveren. / Til / Hr · Cand Giødvad / venskabl. / fra Udgiveren
Ded:40 hed / fra Forfatteren. / Til / Hr · Cand Giødwad / venskabeligst / fra Forf.
Brev 267 Literatur og Kritik« af · Cand theol Christensen, en ravgal Grundtvigianer,
BI, s. 63 us Aabye Kierkegaard, / theol. · cand. / / / MDCCCXLI / Theses / I. Similitudo
Brev 87 at mætte. / An / dem Hern · Cand. Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen
SLV, s. 178 rset og det Øvrige. / Hr. · Cand. Bonfils har udgivet en Tabel, ved Hjælp
Brev 268 om ikke saa dybsindigt som · Cand. Christensen, der, in parenthesi sagt, for
Brev 98 / S. Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. E. Boesen / Kjære Emil! / Igaar havde
Brev 111 r. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / . / Kjere! / Dette lader sig
Brev 90 ig / Farinelli. / ( S. K.) / Hr / · Cand. E. Boesen. / Kjere! / Tirsdag. /
Brev 92 Du kan. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil / Paa Mandag
Brev 106 . Kierkegaard. / / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Betræffende
Brev 96 gt. / din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Capellaniet
Brev 110 lighed. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Der var Noget
Brev 102 r. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Kom lidt
Brev 109 S. Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / Maaskee var
Brev 103 Din / S. Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære Emil! / See nu blot
Brev 97 vil ombytte med Kroen / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære! / Er Du syg, ell.
Brev 93 en. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære! / Hvorledes har
Brev 99 Din / S. Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære! / Kom hen og spiis
Brev 104 / S Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Kjære, Kjære Emil. /
Brev 95 en. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Min kjære Emil! /
Brev 100 S. Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Min kjære Emil! /
Brev 91 6. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E. Boesen. / Søndag. / Kjære! /
Brev 101 for To. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand. E: Boesen. / Kjære Emil! / Hermed følger,
Papir 381 jeg mig nærmest theol. · Cand. ell. dog fremmeligere Studenter. Jeg forudsætter
NB35:42 agen saaledes, at naar en theol. · Cand. er naaet saavidt, at der kunde være
Ded:62 ødighed / fra Forf. / Til / Hr · Cand. Giødvad / Venskabligst / fra Forf. /
Ded:108 dighed / fra Forf. / Til / Hr / · Cand. Giødwad / venskabeligst / fra Forf.
Ded:32 iagtelse / fra Forf: / Til / Hr · Cand. Giødwad / venskabl. / fra Forfatteren
Brev 166 in Tid, anmodet derom, ved · Cand. Giødwad gjennem Justitsraad Collin har
Brev 213 er en Jabroder. / Til / Hr · Cand. I Levin / Hermed en Pakke. / Farvegaden
Brev 216 S. Kierkegaard. / Til / Hr · Cand. I Levin. / Høistærede! /
Brev 217 es / Ærb. / S. K. / Til / Hr · Cand. I. Levin. / Høistærede! /
Brev 220 S. Kierkegaard / Til / Hr · Cand. I. Levin. / Høistærede. /
Brev 212 / S Kierkegaard / Til / Hr · Cand. I. Levin. / Min gode Levin! / Dette lader
Brev 210 n nu husker jeg det godt. / Hr. · Cand. juris Jens Finsteen Giødwad / hvis opoffrende
Brev 65 saa uhøfligt. / Til / Hr · Cand. Kiellerup. / Adjunkt. / Lad mig dog takke
ELF, s. 61 n Prædiken ( paa 14 Pag.), · Cand. Kierkegaard har holdt en Prædiken i
Brev 215 . / S. Kierkegaard / / Til / Hr · Cand. Levin / egenhændigt. / Mandag. /
Brev 81 i rød lak / An / dem Her · Cand. theol. E. Boesen / Copenhagen / Philosophgangen
Brev 107 Dig. / Din S. K. / Til / Hr · Cand. theol. E. Boesen. / Min kjære Emil!
Oi7, s. 290 / / Et Slags Novelle. / · Cand. theol. Ludvig From – han søger.
Brev 80 Treppe hoch. / An / dem Hrr. · Cand: der Theologie E Boesen. / Copenhagen /
Brev 88 t er muligt / An / dem Herrn · Cand: E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen.
Brev 89 nève)) / An / dem Hrn · Cand: E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosophgangen
Brev 108 s Carl. / Din / S. K. / Til / Hr · Cand: E. Boesen. / Kjære! / Kom lidt hen til
Brev 105 er udflyttet. – / Til / Hr · Cand: E. Boesen. / Kjære! / Vil Du spise med
Brev 94 dersom Du ikke kommer / Til / Hr · Cand: E: Boesen. / Kjære! / Hvilket uhyre
Ded:30 ighed / fra Udgiveren. / Til / Hr · Cand: Giødvad / med taknemlig Hengivenhed
Brev 86 l / Din S. K. / An / dem Her · Cand: th: E: Boesen / Copenhagen / fr. /
Brev 84 beste Taushed. / An / dem Hr · Cand: theol. E. Boesen / Copenhagen / fr. /
Brev 83 or mit Sind. / An / dem Hern · Cand: theol. Emil Boesen. / Copenhagen /
Brev 82 a, ell. etc. / An / dem Hern · Cand: Theol: E Boesen. / Copenhagen / Philosophgangen
Brev 2 bl. [ 2v], udskrift / Herren / · Cand: Theol: P. C. Kierkegaard / unter Linden
Brev 1 d: 8de Martz. 1829. / Herrn / · Cand: Theol: P.C. Kierkegaard. / unter Linden
Brev 2 i der er en Mand ved Navn Asp, · cand: theolog: et juris, som har skrevet en Bog
CC:10 rimum compositum erat, in quo · candelabra, et mensa et propositio panum, – quod
BB:3 e unaussprechlich er die schöne · Candida liebe, aber auch zugleich, daß seltsam
NB21:52 eg studerede saa Theologie; blev · Candidat – jeg kunde saa have søgt et geistligt
NB29:106 Søn, der er theologisk · Candidat – og hør saa den bekymrede Fader
BOA, s. 285 ); han var bleven theologisk · Candidat – og var Christen ( saadan som Alle
NB3:54 aa lige Vilkaar med enhver theol. · Candidat – undtagen i Henseende til at udskjeldes.
BI, s. 61 S.A. KIERKEGAARD, / theologisk · Candidat / / / / Kjøbenhavn / Paa Boghandler
AE, s. 255 man, medens enhver theologisk · Candidat antages næstendeels at kunne docere,
NB20:28 m Barn etc, ell. som theol. · Candidat at søge et Embede; thi skal det være
NB29:39 avtyvestreeg. / / En theol. · Candidat bliver Præst – hvorfor? Jo, for
NB31:58 først Guds Rige. Til at blive · Candidat bruger Studenten en 4 Aar. Saa bliver han
DD:208 detmindste ingen theologiske · Candidat burde være uvidende om, da ingen speculativ
NB17:99 forleden Søndag en theologisk · Candidat Clemmensen til Aftensang i Frelsers Kirke
Brev 85 / An / den Hern E. Boesen / · Candidat der Theologie / fr. / Copenhagen /
NB18:85 Levebrød. Om den theol. · Candidat egl. bryder sig om Χstd; om den Menighed,
NB21:26 ( Galaterne). Nu bruger en · Candidat en halv Snees Aar, i hvilken han render
RK lkensomhelst anden. Den theologiske · Candidat er bona fide kommen ind – ja, det
BOA, s. 120 Sensation vække, fordi en · Candidat er for lille en Størrelse, der desuden
JJ:206 . Naar saaledes en ung theologisk · Candidat for tidlig kommer til at prædike for
NB20:67 ttelse. / / / Kan en theol. · Candidat fordre at blive ordineret, uden at ville
BOA, note des derimod naar en theologisk · Candidat fyldt med Hovedstadens Flygtige bliver
BOA, s. 120 i sin Skjebne. Som theologisk · Candidat gjelder han kun for een, men som Embedsmand
Brev 269 de nu, som ellers en flink · Candidat gjør det for at anbefale sig, han kunde
Brev 206 Onkel. / S. K. / Til / Hr · Candidat H. Lund / Fredriks Hospital. /
LA, s. 68 d vilde hver anden theologisk · Candidat have Virtuositet nok til at gjøre noget
Papir 420:2 et Smule-Specimen af en · Candidat i Candidat-Prosa: saa var 101 ude. Alle
NB27:18 n og dog være theologisk · Candidat i Kraft af, at han har taget sin. /
Brev 122 øren Aabye Kierkegaard, · Candidat i Theologien med Laudabilis fra Juni 1840,
Brev 122 ren Aabye Kierkegaard / · Candidat i Theologien. / Undertegnede indestaaer
BOA, s. 120 d os antage, at en theologisk · Candidat i vor Tid var kommen til den Anskuelse,
AE, note vente af en positiv theologisk · Candidat i vor Tid, ikke afholde sig fra i en Note
Ded:51 / fra Forfatteren / Til / Hr · Candidat J. F. Giødvad / venskabeligst /
NB21:83 dog vist var een og anden theol. · Candidat jeg havde afskrækket fra at blive Præst
BOA, s. 173 . Upaatvivleligen har han som · Candidat levet hen i den Indbildning, at det fattige
Brev 168 e Gud, jeg er jo dog theologisk · Candidat med bedste Charakteer – og at saa
JJ:498 r man her i Kiøbh. er Student, · Candidat men hell. ikke videre, Copiist Fuldmægtig
Oi4, s. 210 om og Levebrød, theologisk · Candidat og Forlovelse o. s. v. o. s. v. gjort eenstydigt.
NB13:86 Magnus Eirikson, en theol. · Candidat og Manuducteur, hedder det: det er altfor
TSA, s. 105 « og naar theologisk · Candidat Petersen siger » der er et evigt
BOA, s. 222 «; og naar theologisk · Candidat Petersen siger » der er et evigt
TSA, s. 107 . Lad os tage Hr. theologisk · Candidat Petersen, der jo ogsaa siger: der er et
BOA, s. 223 de. Lad os tage Hr theologisk · Candidat Petersen, der jo ogsaa siger: der er et
F, s. 511 ren. Det for enhver theologisk · Candidat saa trøstelige Udsagn vinder i opbyggende
NB18:85 stne, saa maa da en theol. · Candidat sagtens være det. Saa gaaer der en Deel
ATV, s. 209 om den. / At jeg ( theologisk · Candidat som andre, derhos snart en gammel Forfatter,
Oi7, s. 290 » theologisk« · Candidat søger, behøver man da ikke nogen
BMS ikke, i ethvert Tilfælde var en · Candidat til denne Plads, og formodenligt ønskede,
IC, s. 172 an seer ikke ud som ellers en · Candidat til Kongevalget, der selv higer derefter,
Brev 269 ionen. Han stiller sig som · Candidat til Valg. Dette er jo en Slags Examen.
Oi7, s. 291 er der 3 Aar. Vor theologiske · Candidat trænger virkelig til Hvile, til, efter
BOA, s. 120 rdre ham. Men den theologiske · Candidat var snild og forstod snildt at gjøre
NB23:55 aktik. / En ubekjendt theologisk · Candidat vil rende Storm paa det Hele og med en
AE, s. 20 re Nogen, at enhver theologisk · Candidat vil være istand til at skrive den –
EE1, s. 237 i en Forlegenhed som den, en · Candidat vilde befinde sig i, naar man gav ham hele
AE, s. 20 ing, at ikke enhver theologisk · Candidat vilde have været istand til at fremsætte
Brev 269 men lad dem tage dem iagt, · Candidat Ørsted vil blive dem langt farligere
F, s. 511 nt Haab for enhver theologisk · Candidat! Naar nu blot ikke den Tvivl stod tilbage,
NB29:106 jo studeret, er theologisk · Candidat« » Men veed De da ikke, at det er
DS, s. 166 ger. » En theologisk · Candidat« – » søger«, man
NB11:135.a Dagbøger ( før jeg blev · Candidat) staaer: Χstus er en Tangent. Dette
BOA, s. 295 var confirmeret, theologisk · Candidat, christelig Præst i den geographiske
NB20:49 g til selve Ideen. Tag en theol. · Candidat, der altsaa nærmest er anviist geistlig
NB18:85 saa ikke en ældre theol. · Candidat, der endog søger Præste-Kald, ikke
AE, s. 226 sseavisen eller en theologisk · Candidat, der har sat sit Haab til et privat Kald,
NB21:27 er dog maaskee een og anden · Candidat, der kunde falde paa strax at begynde som
BOA, s. 250 tænke os da en theologisk · Candidat, der lykkelig og vel har absolveret sin
EE1, s. 348 just en Officier? Skulde en · Candidat, der var færdig med Studeringerne, skulde
AE, s. 20 ing, at ikke enhver theologisk · Candidat, efter at have læst Piecen, vil kunne
DS, s. 178 der begeistrer den theologiske · Candidat, eller er det Christendommen? Man veed det
BOA, note tte Sted. Saadan en theologisk · Candidat, eller saadan en gradueret Person, der forøvrigt
NB:47 a rette Sted. Saadan en theologisk · Candidat, eller saadan en gradueret Person, der forøvrigt
BOA, note lunde saadan enhver theologisk · Candidat, gradueret Person og Skillings-Anmelder
NB:47 genlunde saadan enhver theol. · Candidat, gradueret Person og Skillings-Anmælder
BOA, s. 271 . Men Mag: A. var theologisk · Candidat, han var endog Præst, han var Philosoph:
NB20:67 t man kunde negte en theol. · Candidat, hvis han forlangte det, at ordinere ham,
BOA, s. 125 endog kan være theologisk · Candidat, ja blive christelig Præst, – uden
NB21:87 vilken enhver numereret Student, · Candidat, Kræmmersvend o: s: v: taler despecterligt
BOA, s. 120 Staten at vippe en theologisk · Candidat, let at sige til ham: ja naar Du har disse
NB19:57 7 Aar gl., mange Aar theol. · Candidat, længst allerede bekjendt Forfatter,
NB8:108 d, meget flittig, saa bliver han · Candidat, Mag, derpaa Prof. – og nu begynder
BOA, s. 250 . / Han er altsaa theologisk · Candidat, men som fortrinligt Begavet kan han naturligviis
Papir 349:3 lstikker. Man tager en saadan · Candidat, naar han er berørt af Grundtvig, ved
DS, s. 166 llerede i en Deel Aar været · Candidat, og er nu saa indtraadt i det Afsnit af
BOA, s. 267 gen om at være theologisk · Candidat, Præst, Philosoph troer sig istand til
JJ:370 imentets quidam var fE theologisk · Candidat, var bleven Præst, opholdt sig paa Landet,
BOA, s. 250 undskaber, at være bleven · Candidat. / Han er altsaa theologisk Candidat, men
EE1, s. 348 ed en Officier, eller med en · Candidat. Derimod kan jeg tjene Dig med nogle tempererende
BOA, note skeed som saadan en theologisk · Candidat. For om muligt at trænge ud af Mediationens
NB:47 Beskeed som saadan en theol. · Candidat. For om muligt at trænge ud af Mediationens
NB23:54 enhver Præst, enhver Student, · Candidat. Grundtvig har næsten fra Begyndelsen
DS, s. 166 ig, jeg er jo ogsaa theologisk · Candidat. Han har allerede i en Deel Aar været
NB19:5 Studier og valgte Theologie. Blev · Candidat. Han har maaskee overveiet, om han skulde
Papir 500 hristenhed. / En Mand er theol. · Candidat. Han lader ganske roligt – uden at
DS, s. 166 else.Tænk Dig en theologisk · Candidat. Lad det være mig, jeg er jo ogsaa theologisk
BA, s. 337 este, ved Hjælp af den blev · Candidat. Lad Mathematikere og Astronomer hjælpe
BOA, s. 123 g tilbage til den theologiske · Candidat. Maaskee vilde En sige: » men det
Brev 269 gnerer, han er slet og ret · Candidat. Mystificationen er superb, og selv om han
BOA, s. 118 lmene skal forsørge enhver · Candidat. Naar Armeen staaer opstillet med front
NB31:58 udenten en 4 Aar. Saa bliver han · Candidat. Nu maa han vente en 5 a 6 Aar, førend
Brev 33 onligt fremstillet sig for Dem som · Candidat. See, dette er Sagen, at jeg vilde bede
Brev 313 em anmelde som » en · Candidat.« Dersom jeg var en Mand vilde jeg henvende
Oi7, s. 290 / Han er da altsaa theologisk · Candidat; og man skulde maaskee mene, at han, efter
NB3:24 et er virkeligen en ualmdl. flink · Candidat; skjøndt han ikke er saa gl. og hans
Brev 309 Tisdag afton. / Theologie · Candidaten / Herr Søren Kierkegaard. /
NB31:59 t? / Præsten. / / Og naar saa · Candidaten er bleven Embedsmand, maaskee bliver saa
BOA, s. 120 erledes vigtig. Ansvaret, som · Candidaten skulde have paataget sig for sin særlige
NB32:92 forstaaer man ved Samvittighed? · Candidaten svarede med sagte Stemme: jeg har en Fjerding-Smør
NB18:85 ntningens Aar hen, i hvilke · Candidaten venter til hans Tour kommer, at han kan
DS, s. 178 det, Carrieren, der begeistrer · Candidaten, eller er det Videnskaben? Man veed det
NB32:92 adan Examen sagde Examinator til · Candidaten: hvad forstaaer man ved Samvittighed? Candidaten
Brev 269 enne omvendte Verden, hvor · Candidater blive Ministre, er han dog endnu Manden,
JJ:89 . Det er en almdl. Taktik theolog: · Candidater bruge, at de begynde med at være Lærere
Brev 122 ttet mig med de svagere · Candidater i Latinsk Stiil og heldig virket til at
NB2:131 b fanatiserede grundtvigske · Candidater kan varte op med. Th. Fenger siger fE,
Oi4, s. 212 st unge, uerfarne theologiske · Candidater med deres Forlovede et Noget, som, christeligt,
NB26:62 k sig selv og de respektive · Candidater og Studenter samt deres Tilkommende med,
Papir 349:3 . De kunde forsaavidt ( disse · Candidater) mest passende, i Henseende til at være
NB31:100 harmant, Studenterne blive · Candidater, Candidaterne Præster eller Professorer,
F, s. 525 cription af flere Studenter og · Candidater, der føle sig opfordrede til at oprøres
NB13:51 eistlige, dets respective theol. · Candidater, jeg seer, at der mellem dem er en Forskiel,
NB18:85 et. Præsterne ere theol. · Candidater. Det følger jo ganske naturligt af sig
NB19:33 aa mange, blive saa mange theol. · Candidater; der er 1000 Præster; der er theologiske
NB26:62 t arrangeret paa Paragraph. · Candidaterne blive examinerede i: af hvilke og af hvor
NB31:100 denterne blive Candidater, · Candidaterne Præster eller Professorer, gifte sig
Papir 349-3.b bliver Dividenden. / De af · Candidaterne som ikke kunne skrive nøies med i en
NB20:155 logie til Askesen, den Tid, som · Candidaterne tilbringe med at søge Levebrød og
Papir 376 en, som Enhver kan. Det er · Candidat-Prosa – ell. som en Afhandling der skrives
LP, s. 23 olde sig i Politikens » · Candidat-Prosa«. / Hvad derimod den yngre Generation angaaer,
DD:29 tænkt ved det blotte Ord: · Candidat-Prosa.« / de holde Liste ligesom Leporello, men
Papir 420:2 pecimen af en Candidat i · Candidat-Prosa: saa var 101 ude. Alle de, der havde faaet
NB3:38 udbredt Art, som maa kaldes · Candidat-Prosa: saaledes vilde jeg herved indføre den
NB14:63.b en enkelt stakkels theologisk · Candidats Ansættelse: ja da var Biskop M. tilrede,
SLV, s. 13 t den omskrevne Seminarist og · Candidatus i Philosophien blev Lærer for Drengen,
SLV, s. 14 , som den brave Seminarist og · Candidatus i Philosophien raadede mig, blot jeg var
SLV, s. 13 ikke ubekjendt Seminarist og · Candidatus i Philosophien, hvem jeg oftere havde hørt
Brev 269 inisteren Ørsted bliver · Candidatus juris A. S. Ørsted. Jeg er saa overbeviist
Brev 122 sor Nielsen. / » Hr · Candidatus theol: S. Aabye Kierkegaard udmærkede
NB4:37 kke skal offres, han forsukkres ( · candiseres) derimod i Verdslighedens Godt-Godt. /
AE, s. 437 borgerlige-kjøbstadsagtige · Candisering, i hvilken han ellers befinder sig. Det
CC:2 vobis autem firmum est. Videte · canes, videtis pravos operatores, videte concisionem.
NB29:51 sk: saa afskyelig var ingen · Canibal. Forgjeves raaber hine Herliges Stemme til
Oi9, s. 384 vilket jeg nu skal vise. / 1) · Canibalen er en Vild; » Præsten«
Oi9, s. 385 inder om Aaret?« / 3) · Canibalen gjør det kort og godt af: vild farer
NB29:51 . / Og ikke blot dette. Men · Canibalen gjør dog ikke Fordring paa, at være
Oi9, s. 384 er.« See, saaledes er · Canibalen ikke; han vedgaaer aabenlyst, at han er
NB29:51 ng skeer, som et Haab om at · Canibalen kunde blive et andet Msk, forbedre sig.
NB29:51 old til hvor længe det varer. · Canibalen slaaer et Msk. ihjel og æder ham –
Oi9, s. 384 langt mere oprørende. / 2) · Canibalen æder sin Fjende. Anderledes »
NB29:51 r at staae uendelig høit over · Canibaler – dog er det let at see, at vi forskylde
NB29:51 ge, saa troer jeg ogsaa: at · Canibalerne skulde indgaae i Guds Rige før Præster
NB29:51 fskyeligere og rædsommere end · Canibalerne. / At de ere Msk-Ædere sees let: de leve
NB29:51 e og mere oprørende end noget · Canibalernes. / » Præsten« ( den protestantiske
NB29:51 n. / Og det er rædsommere end · Canibalernes. Thi det Onde er altid rædsommere i Forhold
NB29:51 ighed indrettet paa at leve · canibalisk: saa afskyelig var ingen Canibal. Forgjeves
NB32:68 ikke. / Det er dog en reen · Canibalisme, en umenneskelig Grusomhed, som Msk. oplæres
NB25:106 denne infame, væmmelige · Canibalisme, med hvilken man ( som Heliogabal aad Strudse-Hjerner)
Papir 1:2 en Cantor i Lund, Ulf, Joh: Wulf, · Cannik i Ribe o: f: Fra Protest: Mg. Hans Tausen
KK:11 rkjendelsens absolute Norm og · Canon. Den bør derfor deels direkte deels indirekte
NB14:70 fordi det ikke hører til · Canon? nei, det negter han ikke; men af en dogmatisk
NB35:19.a siger i et Stormveir under en · Canonade vendt mod Vinden. / Guds Forholdet idel
NB21:23 jo afskaffet den catholske · Canonisation af Asketer, Martyrer o: D: – til
SBM, s. 141 en nye Biskop ved saaledes at · canonisere Biskop Mynster gjør hele det kirkelig
NB18:84 Betingelserne; men han maa · canonisere det Livs-Vilkaar, som er hans respektive
NB21:23 være! Nei, Præsterne · canonisere Spidsborgerligheden. Nu og vi Protestanter
NB21:23 enter, og ganske rigtigt de · canoniseres af hiin sidste geistlige Orden, som opkom
NB21:23 o: D: – til Vederlag · canoniseres saa Spidsborger-Laugets Interessenter,
BMS, s. 123 Prædikestolen fremstilles, · canoniseres som Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner:
SLV, s. 380 ved en ny Feiltagelse bliver · canoniseret som Helt. En saadan Figur er imidlertid
Not9:1 Viisdommens Bog, men i ingen · canonisk Bog i denne Forstand. Den kirkelige Lære.
Not1:5 ige Skrifter. – / I de · canoniske Bøger findes intet Spor af Læren
Not1:6 e Forestillinger mindre i de · canoniske end i de apochryphiske og af disse igjen
JJ:339 verraskelse, og læser den · canoniske Ret for at see, hvilke Synder det er, som
JJ:339.e kjøbt et nyt Exemplar af den · canoniske Ret for atter at studere om igjen, om jeg
Brev 263 aris, som det hedder i den · canoniske Ret om de regelbundne Klerker, men driver
Papir 1:1 ttede Ildstedet, hvorpaa den · canoniske Ret, Ecks og Emsers Skrifter kastedes.
KK:4 ) det abstrakte Grundlag i den · canoniske Ret. / b) Investiturstriden. /
Not1:7 mell. G.T. Bøger og efter · Canons Afslutning, altsaa nærmest foran Chr:
BI, s. 94 ersus rerum inopes nugæque · canoræ, der i Udtrykket selv, løsrevet fra dets
BB:2 ers ( vêrs) og Canzone ( · cansôs ell. chansos) blev ikke synderlig overholdt,
JJ:33 ste hele Verden / Herodot IV, 36 / · Cantantur hæc, laudantur hæc, / Dicuntur, audiuntur.
SLV, s. 399 mmelt Vers til en Leveregel: · cantantur hæc, laudantur hæc, dicuntur, audiuntur;
CC:10 eramus igitur semper victimam · cantationis deo, id est fructum labiorum, confitentium
Not1:7 bragte i System af Anselm af · Canterbury ved den juridisk-philosophiske Theorie
NB23:196 lev ordineret til Erkebiskop af · Canterbury, var Dagens Evangelium, hvorover der blev
Papir 457 t Theolog Anselm, Erkebiskop af · Canterbury. Han geraadede i Strid med Kongen af Engeland.
BOA, s. 209 s paa en egen Maade: dum meam · canto Lalagen et ultra terminum vagor curis expeditis;
Brev 200 den Lieutenant ved den her · cantonnerende Bataillon, 2den Forstærknings Jæger
Papir 1:2 fra Aarh:, Mg: Jørgen Samsing, · Cantor i Aarh:, Broder Johan Nielsen fra Fyen,
Papir 1:2 Nielsen fra Fyen, Adzer Pedersen · Cantor i Lund, Ulf, Joh: Wulf, Cannik i Ribe o:
Papir 1:1 erentz førte den badenske · Cantzler Dr: Vehus Ordet, og Churf: af Trier tog
BB:2 en mell. Vers ( vêrs) og · Canzone ( cansôs ell. chansos) blev ikke
BB:2 hos Diez. Modsætningen til · Canzone danner Sirventes ( sirventês ogsaa
BB:2 sjeldnere, dog findes enkelte · Canzoner, der have Værdie. – Kjærlighedsbrevene
BB:2 og Pligt, de udvikle i Vers og · Canzoner, hvorledes ædle Hoffer og store Gjerninger
BB:2 eller, foredrog andres Vers og · Canzoner; Troub: vare de, som besad Færdighed
NB3:40.a d lavere ned. / NB. den Deel af · Cap 1 blev i den ny Omarbeidelse forlagt til
Papir 29 sen og hvilke ikke. / Acta. / · Cap 1. /
Not13:13 oteles siger i 3d B. af Ethiken · cap 2. » en Handling af Uvidenhed kan
CC:1 reliquit P. vinctum. – / · Cap 25. / Cum autem Festus suscepisset provinciam,
Not13:12 digheder cfr cap. 5. hos Arist: · cap 4 i 2d Bog.) / Det er m: H: t: den græske
Papir 15 m in alterum diem proferre. / · Cap 5. / v. 4. ευτϱαπελια
CC:10 in Χ. / Ep. ad Hebræos. / · Cap I / Multifariam et multis modis olim deus
CC:7 , dominium exerceo / 2 ad Timoth: / · Cap I / Paulus apostolus Jesu Chr: secundum
CC:6 m vobis omnibus / 1 ad Timotheum. / · Cap I. / Paulus apostolus Jesu Chr: secundum
CC:11 mmaculatum a mundo servare. / · Cap II / Fratres mei dilecti ne fidem d. J.
CC:8 bene factum reprobi. – / · Cap II / Tu vero loquere quæ decent sanæ
CC:4 ripientem nos ex ira futura. / · Cap II. / Ipsi enim scitis, fratres, introitum
NB15:21 / Historien findes i Esthers Bog · Cap II. / Sand Religieusitet kan ikke danne
CC:8 ritate Ne quis te despiciat. / · Cap III / Commone illis, ut subjiciant se principatibus
JC identisk med Sætningen No 2. / · Cap III / Man maa have tvivlet for at komme
CC:11 fides sine operibus mortua. / · Cap III / Ne multi doctores sitis, intelligentes,
CC:10 , potest tentatis succurere / · Cap III / Unde fratres mihi dilecti, vocationis
Not13:8.c . cfr cogitat: metaph: Pars 1. · cap III Slutning. ( om Frihed og Prædestination.).
CC:4 nostro Jesu in adventu ejus. / · Cap III. / Quare non amplius sustinentes maluimus
CC:1 servatos quotidie addidit. / · Cap III. / Sub idem tempus Petrus et Johannes
CC:10 on posse ob incredulitatem. / · Cap IV. / Metuamus igitur ne, relicta promissione
CC:6 undo, receptus est in gloria / · Cap IV. / Spiritus autem clare dicit, ultimis
CC:4 ini vos invicem hisce verbis / · Cap V. / De vero tempore et ratione temporis,
DS, s. 151 r og atter. / 1. / 1 Peders IV · Cap v. 7. / 1 Pet. IV Cap. v. 7. Værer derfor
CC:10 distinctionem boni et mali. / · Cap VI / Quare relicto sermone de principio
CC:10 tifex factus in æternum. / · Cap VII / Nam ille Melchisedecus, rex Salemi,
NB10:23 entura / Titulus 1 de peccatis / · Cap VII de acedia citerer af Provbr. 21, d:
CC:10 fidei ad animam servandam. / · Cap XI / Est autem fides substantia sperandarum,
CC:10 e sine nobis perficerentur. / · Cap XII. / Cum igitur habeamus tantam nobis
NB21:61 r ypperligt sagt ( 1ste Bog 28de · Cap, om Eensomhed): hvad de glatte Ord angaae,
Not1:7.c f d. G.T. om da Tiden: Daniel 8 · Cap. ( om de 4 Monarchier); Ez: 38 og 39. Haggai
Papir 394.a lst hans Taushed. 3die Bog 36 · Cap. / med Nyhedens bedaarende Magt / der nu
NB27:34 erligt viist i Ethik 9de Bog. 7. · cap. / Nemlig Den, der har frembragt Noget,
AE nakkendes comiske Tankeløshed. / · Cap. 1 / Den historiske Betragtning / Betragtes
AE t Problemet kan vise sig for den / · Cap. 1 / Det at blive subjektiv / Hvad Ethiken
AE rste Afsnit / Noget om Lessing / · Cap. 1 / Yttring af Taknemlighed mod Lessing
Not13:11.b jælen at gjøre cfr 6 B. · cap. 1. cfr. 10, 8. / Aristoteles adskiller
Not12:2 6. / Athenæus Lib. VI. · cap. 1. p. 223. et Udsagn af Timokles om Hensigten
Papir 1-2.d / Irenei Op. ed. Massuet lib 1. · cap. 10 p. 48. / lib. III. cap. IV. p. 178.
JJ:21 / I Aristoteles Ethik 5te Bog · cap. 10, findes en Mængde Exempler paa hvorledes
JJ:1 mle Testamente, i Judiths Bog, · Cap. 10, V. 11: / » Og Judith gik ud,
JJ:168 vi ere fortabte«. ( Jfr. · Cap. 10. S. 41). Det er denne Roes, Tiden saa
FB, s. 173 ισις ( cfr. · cap. 11). Det er naturligt kun det andet Moment,
NB5:74.a støde an, kan rose sig selv · cap. 11. / Det er meget farligt ( og meget forførerisk
NB5:24 om Snaksomhed, hvor jeg læser · cap. 12 et Sted, der er bemærket i mit Exemplar:
NB27:32 toteless Ethik. / / 6te Bog · cap. 12 lige i Slutningen: Deraf kommer det
NB2:194 bemærket af Montaigne 2d Bog · Cap. 12. ( p. 263 i 3die Bind). / Wir ( vi Christne)
NB5:25 konnte. / Samme Steds læses og · cap. 13 / Ganz artig war die Antwort, die Archelaus
NB5:73 h » om Ε i Delphi · cap. 13) at gjøre Heroer til en egen Slægt
NB12:11 d Kraft han har. / 1ste Bog · Cap. 16. / I Kirketidende ( Løverdagen d.
2T43 elen skriver St. Jacob Apostel 1 · Cap. 17–22 V. / Al god Gave og al fuldkommen
NB26:26.a ormed Seneca ( de ira 3die Bog · cap. 17) fortæller om den Grusomhed, hvormed
BB:12 Nucleus historicus lib: VII. · cap. 18. / 7. Gabriel Naudaeus Apologia. /
AE : de vide ikke hvad de gjøre. / · Cap. 2 / Den speculative Betragtning / Den speculative
AE Systemet: at begynde med Intet. / · Cap. 2 / Den subjektive Sandhed, Inderligheden;
AE et, at han havde mig til Bedste. / · Cap. 2 / Mulige og virkelige Theses af Lessing
AE, s. 527 endelighed, cfr. andet Afsnit · Cap. 2 Tillæg) liggende Mulighed. Eller han
AE, s. 456 et Foregaaende ( andet Afsnit · Cap. 2) blev paaviist det til Troen Analoge
AE, s. 509 staaelse ( cfr. andet Afsnit, · Cap. 2), det at forstaae hvad Christendom er,
AE, s. 508 eddelelse, cfr. andet Afsnit, · Cap. 2, cfr. andet Afsnit, Cap. 4, Sectio 1,
AE, note andt andre Steder andet Afsnit · Cap. 2, og 3.); al anden Tro er kun en Analogie,
AE, note e blev angivet i andet Afsnit, · Cap. 2, og i Cap. 3, om Idealitet og Realitet.
Papir 29 קֻדָה / · Cap. 2. /
NB8:51 odiges Sagtmodighed. / Arndt 2 B. · Cap. 20 § 5. Naar vi bede skulle vi glemme
TS, s. 43 skriver St. Jacob Apostel / 1 · Cap. 22 V. til Enden: / / Men vorder Ordets
Papir 317.b af Aristoteles Rhetorik 2d B. · cap. 23. ( i den lille Oversættelse p. 197.)
2T43 Paulus Apostel til de Galater 3. · Cap. 23. V. til Enden / / Det er paa Aarets
DS elium skriver Evangelisten Mtth: 6 · Cap. 24 V. til Enden. 15de Søndag efter Trinitatis
OTA, s. 259 angelisten Matthæus, / 6. · Cap. 24 Vers til Enden. / / Ingen kan tiene
CC:1 Vulgata: lancearios. – / · Cap. 24. / Post quinque dies descendit pontifex
CC:1 ata non significare. – / · Cap. 26. / Agrippa Paulo dixit: permissum est
CC:1 ellasset Cæsarem. – / · Cap. 27. / Postquam autem decretum est, ut navi
AE, s. 274 mer det religieuse Stadium. / · Cap. 3 / Den virkelige Subjektivitet, den ethiske;
AE, s. 527 erfor blev der i andet Afsnit · Cap. 3 viist, at Troen er en ganske egen Sphære,
AE, note t i andet Afsnit, Cap. 2, og i · Cap. 3, om Idealitet og Realitet. Forsaavidt
Papir 29 Mth: 22, 44. Heb. 1, 12. / · Cap. 3. /
AE, s. 329 er sig selv af et Menneske. / · Cap. 4 / » Smulernes« Problem:
AE, s. 508 t, Cap. 2, cfr. andet Afsnit, · Cap. 4, Sectio 1, § 2), men forholdende
AE, s. 509 Christen ( cfr. andet Afsnit, · Cap. 4, Sectio 1, § 2). / Anmærkning.
Papir 29 aae om hele Prophetstanden. / · Cap. 4. /
Papir 15 a beneficiorum Dei. – / · Cap. 4. / v. 9. ϰατωτεϱα
Not12:10 σας. Aristoteles · cap. 4. Her ligger allerede et Moment af det
Not12:8.a ellers forfærder ham. cfr. · Cap. 4. Ligger heri ikke paa eengang en Betegnelse
Not13:14 med Forsæt. ( cfr. 3 B. · cap. 4.). / Den idealistiske Sætning af Socrates
NB7:100.a iger i sande Χstd. Bog 1. · Cap. 42 §1: denn das ist unserer zarten,
AE saadan udenvidere ere Christne? / · Cap. 5 / Slutning / Nærværende Skrift
NB8:9 ke Christne. / cfr Arndt. 2den Bog · Cap. 5, § 2. / Thi ikke Den, der bliver
Not13:10 / cfr Aristoteles Ethik. 2d B. · cap. 5. / Den Sætning, at Dyden er Middelveien
NB12:20 ees bedst af Johannes Evangelium · Cap. 5. 6. 7. 8. Det ene Øieblik vil Folket
Not13:12 er Garve ved Færdigheder cfr · cap. 5. hos Arist: cap 4 i 2d Bog.) / Det er
NB14:104 lv. / Thomas a Kempis ( 4de Bog · cap. 6) citerer Ezechiel 33, 16 saaledes: ingen
Not12:9 σιν. Aristoteles · cap. 6. Strid angaaende disse Ord. ( Lessing
Not13:15 denhed forkaster Arist: i 3d B. · cap. 7, men hæver ikke Vanskeligheden, idet
Not12:15 ον. cfr. Aristoteles · cap. 7. – Curtius bemærker til dette
Papir 29 om David nogle om Salomon. / · Cap. 7. /
NB12:20 t mærkeligt Sted er forresten · Cap. 7. v. 12 og 13. » der blev meget
Not13:22 oteless Politik / / I 1 B. · cap. 8 findes nogle Bemærkninger angaaende
NB8:16 uden Myndighed. / Arndt 2 B. · Cap. 8, § 2: Denn wie Dich Gott findet (
Papir 29 de Damaskus. / Es. 66, 1.2. / · Cap. 8. /
NB24:64 « / Institutiones Lib 1. · cap. 8. citeret efter Henry Calvins Leben 1ste
NB22:122 ensis adversus avaritiam Lib. 1 · cap. 8: / Dura fortasse aliquis putat esse quæ
NB8:22 hans virkelige Spor. / Arndt 2 B. · Cap. 9, § 2: Ein Jeder sehe auf sich selbst,
CC:11 υεω.) / E. Jacobi / · Cap. I / Jacobus dei et domini J. Chr: servus
PS, s. 294 virret hvad vi projekterede i · Cap. I, vi staae ei heller ved det Socratiske,
BA, s. 368 litative Spring. / Der blev ( · Cap. I. § 6) mindet om, at Evas Tilblivelse
JC e Philosophie begynder med Tvivl. / · Cap. I. / Den nyere Philosophie begynder med
JC re Alt saa simpelt som muligt. / · Cap. I. / Hvad det er at tvivle? / § 1.
BA, s. 395 ter komne hen, hvor vi vare i · Cap. I. Angest er den psychologiske Tilstand,
AE, s. 531 an sammenligne herom Smulerne · Cap. I. det om Øieblikket). / I Synds-Bevidstheden
BA, note e ogsaa have fundet sin Plads i · Cap. I. Dog har jeg valgt at sætte det her,
BI, note Characteres ed. Astius pag. 4 · Cap. I: πεϱὶ εἰϱωνείας.
CC:6 , ut discant non maledicere / · Cap. II / cohortor igitur primum omnium, ut
CC:10 ate accepturi sunt. – / · Cap. II / Ideo oportet nos studiosius attendere
JC havde han ikke Mod til at troe. / · Cap. II / Philosophien begynder med Tvivl. /
CC:7 averit, accuratius tu nosti. / · Cap. II / Tu igitur, fili mi, fortis esto in
AE, s. 519 Immanentsen. / I andet Afsnit · Cap. II blev der sagt, at det vor Tid har glemt,
AE, s. 515 enhed ovenfor ( andet Afsnit, · Cap. II) blev viist at være en Art Analogie
AE, s. 490 om En ( cfr. første Afsnit · Cap. II) foredrager, at et Menneske ikke maa
PS, s. 304 rgjeves vilde bede Guden om ( · Cap. II), da han ikke vilde, at Guden maatte
AE, note vil erindre ( fra andet Afsnit · Cap. II, i Anledning af Omtalen af »
AE, s. 484 et Foregaaende i andet Afsnit · Cap. II, og til det Følgende i B). / I den
Not12:2 / Scaliger Poetices Lib. 1. · cap. II. ( cfr. Curtius p. 352) erklærer
AE, note heden. Cfr. ogsaa andet Afsnit · Cap. II. / τοιουτοι;
AE, s. 527 Cfr. i denne Bog andet Afsnit · Cap. II. / Anmærkning. Dette er det Paradox-Religieuse,
Papir 326:1 er en rhetorisk Syllogisme. / · Cap. II. / Den rhetoriske Duelighed er at betragte
CC:5 am dei nostri et domini Jesu Chr: / · Cap. II. / Rogamus vero vos fratres ob præsentiam
CC:2 n me, et nunc auditis in me. / · Cap. II. / si quæ igitur est in Christo consolatio,
CC:3 us operantem in me potentia. / · Cap. II. / Volo enim vos scire, qualem pugnam
JJ:439 afsluttende Efterskrift 2d Deel. · Cap. II. Subjektiviteten er Sandheden.) /
Papir 326:2 ιον / Rhetorik · Cap. III / /      / / Tilhørerne ere 3
CC:2 t vestro erga me ministerio. / · Cap. III / Ceterum fratres mihi dilecti, lætamini
CC:5 ni bene dicto et bene facto. / · Cap. III / Ceterum, rogate fratres, de nobis,
CC:6 et puritate cum temperantia. / · Cap. III / Fidele est verbum, si quis episcopatum
CC:7 ad ipsius voluntatem – / · Cap. III / Hoc cognosce ultimis temporibus instatura
CC:3 iquo, ad expletionem carnis. / · Cap. III / Si igitur cum Χsto resuscitati
BB:12 Neumann ( Disquis: de Fausto · cap. III, § VIII. 1683) erinnert, Fausts
AE, s. 522 ens Idealitet. I andet Afsnit · Cap. III. opstilledes den Thesis, at Individets
AE, s. 524 ed » Smulerne« · Cap. III., IV., V. passim. – Den objektive
CC:3 st personarum ratio. – / · Cap. IV / Domini præbete justum et æquabilitatem,
AE, s. 58 msatte i Mellemspillet mellem · Cap. IV og Cap. V. Til hiint lille Partie henvises
AE, s. 44 ler« samlet sig paa i · Cap. IV og V ved at hæve Forskjellen mellem
AE, s. 526 n sammenligne hermed Smulerne · Cap. IV og V, hvor det Paradox-Historiskes særlige
PS taaet nærmere, som angivet er i · Cap. IV), eller at være saa nær som mulig,
PS Du yttrede i vor sidste Samtale ( · Cap. IV): at Du havde forstaaet mig og alle
CC:7 d omne bonum opus instructus / · Cap. IV. / Attestor igitur coram deo et domino
CC:4 r: cum omnibus sanctis ejus. / · Cap. IV. / Ceterum fratres rogamus nos et cohortamur
CC:2 potest omnia sibi subjicere. / · Cap. IV. / Ita fratres mihi dilecti et desiderati,
CC:11 r illis, qui pacem faciunt. / · Cap. IV. / Unde bella et certamina inter vos?
PS, s. 291 ve vi allerede bragt i Anslag · Cap. IV. At være den noget nærmere ( i
Papir 1-2.d b 1. cap. 10 p. 48. / lib. III. · cap. IV. p. 178. / Om den augsburgske Confession.
PS ng Forstand) have vi jo allerede i · Cap. IV. viist at være tvetydig ( anceps
AE, s. 505 Problem ( cfr. andet Afsnit, · Cap. IV.) var et existentielt, og som saadant
DD:208.g Prytaneum. / Sallust. Jugurtha · Cap. IV: profecto existimabunt me magis merito
CC:10 um, est prope, ut evanescat / · Cap. IX / Habebat quidem prius ( sc: foedus)
KK:7 et. / Epistola ad Romanos. / / · Cap. IX. / v. 3. αναϑεμα
NB27:32 skal være. / 8de Bog 16 · Cap. midtveis: » Umuligt er det, baade
Papir 29 g af Es., der begynder med 40 · cap. og gaaer til 66, hvilket af de Nyere ansees
PCS, s. 140 en stor Petitmaitre. / Altsaa · Cap. S. er paa ingen Maade en fuld Mand; og
NB27:32 r Principerne. / 7de Bog 15 · Cap. Slutning. Gives der et Væsen, hvis Natur
PS, s. 261 ligheden paa et senere Sted ( · Cap. V) ikke til at overvinde, naar der handles
NB11:191 dærvelse o: s: v: ( det er i · Cap. V) saa Msk – og Vrede sættes mod
CC:1 posuit ad pedes apostolorum. / · Cap. V. / / Cap. VI. / συζητεω
CC:10 am in auxilium tempestivum. / · Cap. V. / Omnis enim pontifex ex hominibus captus
CC:6 te ipsum et qui te audiunt. / · Cap. V. / Presbyterem ne objurges sed cohortare
TS, s. 79 i Apostlernes Gjerninger / 1 · Cap. V. 1–12 / / Den første Beretning
TS, s. 95 i Apostlernes Gjerninger / 2 · Cap. V. 1–12 / / Og der Pintsefestens
TS, s. 77 / Apostlernes Gjerninger, / 1 · Cap. V. 1–12 / Denne hellige Lectie skrives
TS, s. 93 / Apostlernes Gjerninger, / 2 · Cap. V. 1–12 / Denne hellige Lectie skrives
DS, s. 152 eders IV Cap v. 7. / 1 Pet. IV · Cap. v. 7. Værer derfor ædrue. / At blive
AE, s. 58 llemspillet mellem Cap. IV og · Cap. V. Til hiint lille Partie henvises altsaa
BA, s. 358 ar den benyttes retteligen. ( · Cap. V.). / Den Angest, som Synden bringer ind
AE, note stoteliske Definition ( Poetik · Cap. V.): το γαϱ γ
CC:1 des apostolorum. / Cap. V. / / · Cap. VI. / συζητεω
CC:6 ecus habent latere nequeunt. / · Cap. VI. / Quotquot sunt sub jugo servi suos
CC:10 um in æternum perfectum. / · Cap. VIII. / Summa vero dictorum, talem habemus
CC:10 eum exspectant in salutem. / · Cap. X / Lex enim umbram habens futurorum bonorum
KK:7 ex בוּש. / / · Cap. X. / v. 5. Lev: 18, 5. αυτα
KK:7 ego ad me vocavi. – / / · Cap. XI. / 1 Reg: 19, 10. Ibi sermo est de persecutione
CC:10 lli cum verecundia et metu. / · Cap. XIII / Amor fraternus maneat. Hospitalitatis
KK:7 v. 20 cfr Prov: 25, 21-22. / / · Cap. XIII. / v. 9. / תִנְאָף‎
KK:7 ָמַד / / · Cap. XIV. / v. 4. עָמַד‎
NB:117 E af Ignatii Epistola ad Ephesios · Cap. XV. / / / Tiltrods for Alt hvad Menneskene
NB27:31 te meest. / I Ethiken 3die Bog 4 · Cap., hvor Aristoteles udvikler Forskjellen mellem
Papir 251 οι ( v. 48.). I 6 · Cap: /
Papir 7 nonnulla præmonenda videntur. In · cap: 3 duobus momentis probat homines ad salutem
KK:7.a . – / Nova sectio ab initio · cap: 9 ad c: 10 et 11. Monstrata via salutis
Not1:5 1 Pet: 3, 22. De 2 første · Cap: af Heb: / Som indskrænkede Væsener.
Papir 251 th: udfører nu i det 5t · Cap: Forskjellen mell. Loven og Ev. Men ligesom
CC:1 uodecim apostolorum. – / · Cap: II. / Atque sub finem dierum pentecostis
CC:1 is) a sua quisque pravitate. / · Cap: IV. / Quibus verba ad populum facientibus
Not1:6 gen i Gen: 1 med den i andet · Cap:? Isaac Peirère / Hvor var de første
EE2, s. 56 anskeligste Opgave; thi Du er · capabel at bevise, hvad det skal være, og ethvert
Papir 469 e ved denne Tale viser sig · capabel til at kunne erstatte Biskop M. som Sandheds-Vidne.
NB12:115 / Feig Lusken, det er Martensen · capabel til. / / / / Hvor nemt med de endelige
NB20:22 , Ingen veed, hvilken uhyre · Capacitet der skjuler sig bag derved. / Summa summarum:
NB:30 rbedst selv indbyrdes veed, hvilke · Capaciteter der skjule sig bag Publikums den offentlige
NB16:64 en Store, Biskop af Cæsarea i · Capadocien † 379. / Han siger imod Allegoristerne:
BB:2 Guillem v. Cabestaing, Pons v. · Capdueil, Peurol, Rambaut v. Vaqueiras Peire Cardinal
BOA elser angaaende et Kjævlerie om · Capelanens Gage, hovedsagligen de Adler til Forklaring
Papir 1:2 : forsamledes Stænderne i · Capel-Gemakket i det biskoppelige Palais her var Carl
EE1, s. 382 Studiosus, en Licentiat, en · Capellan, der holder sig ved Haab ilive, det var
Papir 469 n saa i Sommertiden holder · Capellan, for ret at kunne nyde Sommerens Glæde.
NB6:37 Han var Landsbypræst, han blev · Capellan, slet og ret ordinair Klædespræst
Brev 116 tor E. Boesen / residerende · Capellan. / fr. / Horsens. / / 11. Brev 117, bl.
Brev 97 nd. E. Boesen. / Kjære Emil! / · Capellaniet i Fredensborg skal være bleven ledig.
Not3:4 sten und sei versichert, der · Capellmeister wird Dir deinen Platz im Orchester mit
Not1:8.j Johan Dallæus og Ludvig · Capellus) absoluti. / Anabaptister. Schwenkfeldianer.
KK:7 1) tremere 2) suffugere fugam · capere. Sed LXX legisse videntur יָבִיש
SLV, s. 66 ragt ved det løse Sand, og · Caperen sit Skjulested ved det brusende Hav, saa
CC:1 lus commonebat omnes, ut cibum · caperent dicens: hodie diem decimam quartam, exspectantes,
Brev 254 t De ikke saa godt som jeg · caperer, hvorledes det slog til, hvorledes hiin
NB12:12 le Bog, i hvilken jeg har fundet · caperet et Point ( den sympathetiske Collision)
NB6:55 s. Goldschmidt havde aldeles ikke · caperet Pointen i Livet. Han bilder sig ind at
NB24:113 tanke har han aldeles ikke · caperet: at forsvare et Bestaaende mod det Numeriske.
NB12:12 jemme uden mine Pseudonymer have · caperet; og fundet rigtigt baade grebet og belyst
KG, s. 371 siges til Høvidsmanden fra · Capernaum » Dig skee, som Du troede«,
Papir 401:1 diken om Høvidsmanden fra · Capernaum) om hvorledes hans Tro tiltog, først
IC, s. 100 » Men der de kom til · Capernaum, gik de, som oppebar Skattens Penninge,
NB:113 / Det Ord til Høvedsmanden fra · Capernaum: Dig skee, som Du troede er vel et trøstende,
Not1:2 credi posse, quod a ratione · capi et intelligi nequeat.« Fornufthadet
CC:1 . Quare cohortor vos, ut cibum · capiatis; hoc enim opus est ad vestram salutem, nullius
Not13:6 ardanus de utilitate ex adversis · capienda. / citeres hos L. § 260. / /
CC:1 antes, perfecistis jejuni, nil · capientes. Quare cohortor vos, ut cibum capiatis;
CC:1 salutem, nullius enim vestrum · capillus cadet. Quod cum dixisset cepit panem et
Papir 4:2 μος capistrum) 1) · capistro os obturo 1 Cor 9, 9. / 2) obmutescere
Papir 4:2 ( ex ϕιμος · capistrum) 1) capistro os obturo 1 Cor 9, 9. /
CC:5 ecet, quod fides vestra incrementum · capit et augetur amor unius cujusque omnium vestrum
CC:10 pro peccatis. Neque sibi quis · capit honorem sed vocatus a deo ut etiam Aron.
CC:10 Abraham et Levi, qui decimas · capit, decimatus est ipse, jam enim erat in lumbis
Brev 121 quartum psalmorum, IX pr: · capita Exodi. – / 12. Brev 122, bl. [ 1r]
Not4:27 følt af Alle – thi tot · capita tot sensus den mystiske Separatisme modsiger
SLV, s. 232 forekommer mig selv ligesom · Capitain Gribskopf. Dog er denne Komik, min Hemmelighed,
EE1, s. 326 elia Wahl og er Datter af en · Capitain i Søetaten. Han er død for nogle
Brev 315 er jeg her hos min Broder · Capitain Ross, Østerbro No 107. Dersom De vil
EE1, s. 84 ere ham til at han er bleven · Capitain, vi tillade ham endnu engang at kysse Susanne
SLV, s. 267 n Fiction, han vedligeholdt. · Capitainen havde, som en Sømand kan have været
SLV, s. 267 e ud end ellers, kunde bilde · Capitainen ind, at han var 60 Aar gammel, en Fiction,
SLV, s. 267 de de i Samtalens Løb, og · Capitainen sagde, » ja det var i vor Ungdom,
SLV, s. 266 m regelmæssig hver Aften. · Capitainen var oppe i Halvfjerdserne, hvidhaaret,
SLV, s. 267 man neppe kunde kjende ham. · Capitainens Øine vare ikke de bedste, med Aarene
NB17:81 gdom og endelig den uberegnelige · Capital at en samtidig Existents betrygger Læren,
EE2, s. 264 . om Aaret, jeg har hverken i · Capital eller i Rente, jeg har overhovedet slet
SLV, s. 14 tning af den forventede store · Capital forlanger jeg blot 10 Rbd. strax og en
FB, s. 137 gemænd, der anbringe deres · Capital i alle forskjellige Papirer, for at vinde
SLV, s. 375 ig sværmersk, da den hele · Capital med Renter og Renters Rente løber paa
BMS, note sel. Thi ogsaa dette er, og en · capital Mislighed ved hans Forkyndelse, ikke det,
SLV, s. 14 e mig, blot jeg var den store · Capital saa vis som han de 10 Rbd., hvilke jeg
LA, s. 106 Aar fordobler som bekjendt en · Capital sig, og skulde da den menneskelige Skjønsomhed
SLV, s. 296 Hun har kun 20,000 Frcs. i · Capital« » Det veed jeg.« »
BI, s. 120 ndt i Besiddelse af en uhyre · Capital, dog er fattig, da han ikke kan gjøre
NB26:76 intellectuelt, en ikke saa lille · Capital; ak, og jeg veed tillige, hvo der skal arve
Oi8, s. 364 end den straffes; og naar den · capitale Forbrydelse ( just den Du oprøres over)
Oi8, s. 364 sin Skyld; men den egentlige · capitale Forbrydelse behøver – agt vel
Oi8, s. 364 engheden, der gjør, at den · capitale Forbrydelse ikke straffes i denne Verden.
Oi8, s. 364 ve til, er just den egentlige · capitale Forbrydelse ved at være fortsat gjennem
Oi8, s. 364 jo hellere. Men den egentlige · capitale Forbryder, ham – husk nu paa, hvad
Oi8, s. 364 egenhed, at kunne være den · capitale Forbryder. Saa lader Styrelsen ham ustraffet,
Oi8, s. 364 mlene, han er altsaa en af de · capitale Forbrydere, hvis Forbrydelse bruger Timeligheden
AE, s. 425 , men jeg har sandeligen ikke · Capitaler til at bygge Palladser, og desuden forstaaer
NB17:72 har sat store Meddelelsens · Capitaler til hans Disposition. / Dette mit Haab
PS, s. 300 neske. Juristerne sige, at en · Capital-Forbrydelse sluger alle de mindre – saaledes
NB35:26 teriet: Tallet forandrer en · Capital-Forbrydelse til at blive straffet mildere. /
Oi8, s. 363 de ind, kunde jo de egentlige · Capital-Forbrydelser ikke heelt blive til. Den, der af Svaghed,
DD:18.e l er den største humoristiske · Capitalist / Ironien i Naturen maatte udføres,
SLV, s. 282 nker den, da bliver Pigen · Capitalist i mine Øine, og Forsynet gjør en
Brev 11 bleven mig fortalt om en gl. · Capitalist og Selvskyldner der boede i Stormgaden,
FB, s. 134 ed den Tanke, det var vist en · Capitalist, medens min beundrede Ridder tænker: