S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
DD:208 rosserere, Polyteknikere for · Capitalister, og naar man lempede Stilen lidt mere...
NB17:102 .« Store Gud, alle · Capitalisterne, Embedsmændene og Pensionisterne ikke
SLV, s. 307 ler forfængelige. Men min · Capital-Uret giver hende den frieste Conto. /
CC:10 ti. Tum dixi: Ecce venio ( in · capite libri scriptum est de me) ut faciam, deus,
KK:7 σταζω · capite nuto ideo sopor = תַרְדֵמָה‎
Papir 1:1 t mirabiles speculationes in · capite suo. / pag: 93. Først i Nyrenberg fik
BA ganske Verden. / I det foregaaende · Capitel § 2 blev der mindet om, at det Udtryk:
NB14:4 delst hans Taushed. / 3die Bog 36 · Capitel § 2 ell. i min lille Udgave p. 131.
Not13:27.c . Diogenes af Laerte 9 Bog 11 · Capitel § 99. / Ogsaa Parmenides og overhovedet
NB20:111 / / / Hos Montaigne 2den Bog 16 · Capitel ( om Ære, Berømmelse) findes et ypperligt
SD, s. 209 være sig selv. / / Tredie · Capitel / / At Synden ikke er en Negation, men
SD et er for Meget«. / Andet · Capitel / / Den socratiske Definition af Synd /
Papir 326:3 / cfr 3d Bog 1ste · Capitel / / kun 1ste Bog 3d Capitel lige i Begyndelsen
Not1:6.a irksomhed i Msk. – / 2det · Capitel / Om Udødeligheden / Den engelske Dogmatiker
AE, s. 13 om Christendommens Sandhed / / · Capitel 1 / / Den historiske Betragtning /
AE, s. 14 lemet kan vise sig for den / / · Capitel 1 / / Det at blive subjektiv /
AE, s. 13 fsnit / / Noget om Lessing / / · Capitel 1 / / Yttring af Taknemmelighed mod Lessing
PS, s. 261 ikket kun Anledningens ( cfr. · Capitel 1). / Den samtidige Lærende har nu let
AE, note mmenligne hermed andet Afsnits · Capitel 1). Allerede Ethikeren i Enten –
BOA, s. 203 os, mindende om Indholdet af · Capitel 1, tænke Sagens Forhold anderledes for
AE, s. 13 ristendommens Sandhed / 52 / / · Capitel 2 / / Den spekulative Betragtning /
AE, s. 14 ing af at blive subjektiv. / / · Capitel 2 / / Den subjektive Sandhed, Inderligheden;
AE, s. 14 mmelighed mod Lessing / 65 / / · Capitel 2 / / Mulige og virkelige Theses af Lessing
AE, s. 15 n i dansk Litteratur / 228 / / · Capitel 3 / / Den virkelige Subjektivitet, den
AE, s. 15 rm ɔ: hans Stiil / 320 / / · Capitel 4 / / » Smulernes« Problem:
Not13:21 te Bevægelse. / I det sidste · Capitel af 10d Bog afhandler Aristoteles Ethikens
JJ:288 ke underligt at læse 3 Bogs 3d · Capitel af Aristoteles de anima. For halvanden
NB27:34 ist en Velgjerning. / Hele dette · Capitel af Aristoteles er værdifuldt. /
BOA, note t at man selv har seet et lille · Capitel af den og hørt ham sige at han haabede
AE, s. 538 ellere. / Det er det nittende · Capitel af Mathæus, hvor Christus siger: »
NB3:40 Liig) / Af den Bog om Adler 1ste · Capitel en Passus som ikke blev brugt. /
AE, s. 538 hiske ere nævnede. I samme · Capitel fortælles der nu ganske korteligen den
EE2, s. 321 Lucas i sit Evangeliums 19de · Capitel fra det 41de Vers til Enden saaledes: /
NB29:67 tningen. / / Slutningen af dette · Capitel har altid gjort et underligt Indtryk paa
NB2:195 ædikenen ( enten 5te ell. 6te · Capitel hos Math:) staaer et Ord, som har en ganske
AE, s. 540 n over dem, og i det nittende · Capitel hos Mathæus, hvor der ellers handles
SFV, s. 9 n er religieus Forfatter. / / · Capitel I / / A. Den æsthetiske Produktivitet.
SFV fatteren er religieus Forfatter. / · Capitel I / A / Den æsthetiske Produktivitet
Papir 368:3 en der meddeles ikke Viden. / · Capitel I / Kunnens Meddelelse i almindeligere
BI, s. 75 t, der gjør ham usynlig. / · Capitel I / Opfattelsens Muliggjørelse /
PS til at han spørger saaledes / / · Capitel I / Tanke-Projekt / A / Hvorvidt kan Sandheden
NB27:34.a / cfr ogsaa Ethiken 8de Bog 14 · Capitel i Begyndelsen eller lidt inde i Capitlet.
NB20:151 ontaigne. Etsteds i 2den Bog 12 · Capitel i den tydske Oversættelse, som jeg læser,
PS, s. 258 v give Betingelsen med ( cfr. · Capitel I), ellers kan den Lærende slet Intet
BOA, s. 116 uelighed til at skrive for. / · Capitel I. / Den historiske Situation. /
BI, s. 67 m Ironi / Indledning Side 71 / · Capitel I. Opfattelsens Muliggjørelse –
PS, s. 262 e glemme hiin Lærer ( cfr. · Capitel I.); thi ligeoverfor en evig Forstaaen
PS e at vredes paa Tanken«. / · Capitel II / / Guden som Lærer og Frelser /
SFV, s. 10 ktivitet / / / Slutning / / / · Capitel II / / Min personlige Existerens Forskjellighed
BOA, s. 156 saadan Prise som Adler er. / · Capitel II / Det saakaldte Aabenbarings-Faktum
Papir 368:4 bl. [ 3r] til marginalnoter / · Capitel II / Ethisk Meddelelse. ( i strengeste
SFV er Christen, at blive Christen. / · Capitel II / Min personlige Existerens Forskjellighed
BI nnem alle disse historiske Data. / · Capitel II / Opfattelsens Virkeliggjørelse /
BI, s. 67 9 / Aristophanes – 179 / · Capitel II. Opfattelsens Virkeliggjørelse –
BOA, s. 277 ilstrækkelig efterviist i · Capitel III § 1 at jeg blot behøver at henvise
PS intet Digt var, men Vidunderet. / · Capitel III / / Det absolute Paradox / ( En metaphysisk
SFV, s. 10 eligieuse Produktivitet / / / · Capitel III / / Styrelsens Part i mit Forfatterskab
Papir 368:13 rne fra ifior Sommer. / · Capitel III / ethisk-religieus Meddelelse. /
BI i en betænkeligere Skikkelse. / · Capitel III / Opfattelsens Nødvendiggjørelse
SFV blevet udialektisk og confust. / · Capitel III / Styrelsens Part i mit Forfatterskab
BOA Men deri har jo det Foregaaende ( · Capitel III) netop viist hans Forvirrethed at ligge,
BOA og anullere det Mellemliggende. / · Capitel III. / Forrykkelsen af Adlers væsentlige
BOA mer i Hænderne. / Tillæg til · Capitel III. / Recapitulation. / Læseren vil
BI, s. 67 ' Domfældelse – 215 / · Capitel III. Opfattelsens Nøvendiggjørelse
PS, s. 258 g, mere forlanger jeg ikke. / · Capitel IV / / Den samtidige Discipels Forhold
PS, s. 272 er gaaer da en Tid hen mellem · Capitel IV og V. Saaledes hænder det ogsaa i
BOA, s. 248 a fide at sige Blasphemier. / · Capitel IV. / Psychologisk Opfattelse af Adler
PS shed have vi allerede calculeret i · Capitel IV. At være noget nærmere til den
Papir 326:3 itel / / kun 1ste Bog 3d · Capitel lige i Begyndelsen findes Lidet. /
Not12:16 . / Aristoteles i det 14d · Capitel ordner de tragiske Handlinger efter deres
AE, s. 538 anne til.« I det hele · Capitel tales der om Vanskeligheden af at indkomme
FB, s. 174 es i det Foregaaende af samme · Capitel udvikler angaaende Tragediens forskjellige
PS Forbigangent er nødvendigt. / / · Capitel V / / Discipelen paa anden Haand /
AE, s. 17 / Sympathiens Smerte / 532 / / · Capitel V / / Slutning / 533 / / Tillæg /
BA, s. 394 o. Som da ( i det foregaaende · Capitel) Aanden, idet den skulde sættes i Synthesen,
NB2:172 / 4d B. p. 270 ( 2den Bog 18 · Capitel). / Det kunde være morsomt, for ret at
NB21:66 ere. / ( Montaigne 1ste Bog 27de · Capitel). / Idealet. / / Ethvert Fremskridt mod Idealet
AE, note ive Christen ( cfr. foregaaende · Capitel). Dette er aldeles i sin Orden, naar Barnedaaben
NB13:24 i Efterfølgelse 1ste Bog 2det · Capitel): ophøi Dig derfor ei af nogen Kunst eller
IC, s. 101 r i det 17de eller i det 15de · Capitel, er Forargelsens Mulighed i Forhold til
NB11:101 omas a Kempis siger 3die Bog 23 · Capitel, hvor Herren selv lærer En, hvorledes
BA, s. 352 søge at udvikle i et andet · Capitel, i hvilken Forstand Qvinden er, som man
SD, s. 208 nd, som blev givet i forrige · Capitel, maa derfor endnu saaledes fuldstændiggjøres:
OTA, s. 138 n Jakobs Ord, i hans Brev 4de · Capitel, Vers 8: / Holder Eder nær til Gud, saa
NB10:205 / Thomas a Kempis 1ste Bog 20de · Capitel. / » Saa ofte jeg var blandt Menneskene,
BOA, s. 92 75 o: fl. 3die Bilag til 2det · Capitel. / Kiøbh.             Januar
Not1:6 ed forkastet. – / 3die · Capitel. / Om den mskelige Syndighed. /
Not1:6 stelig Anthropologie. / 1ste · Capitel. / Om Msk. skabt i Guds Billede. /
AE, s. 228 et Tillægsafsnit til dette · Capitel. / Tillæg / Henblik til en samtidig Stræben
BA and vil der blive Tale i et senere · Capitel. Men naar Ordet tages saaledes, da falder
AE, note der blev udviklet i foregaaende · Capitel: om Mulighed og Virkelighed. Til en Lære
Not1:7 ristelig Soterologie. / 1ste · Capitels 1ste Afsnit. / Om Christi Personlighed.
JJ:36 ings Værk: de origine mundi i 5 · Capitels 4d Afdeling findes der udentvivl adskillige
BB:12 fehlt der §8, des zweiten · Capitels der lateinischen Urschrift, und nach dem
BB:12 nach dem §5, des drittens · Capitels ist ein neuer Paragraph hinzugekommen,
AE, s. 520 ne hermed de tvende første · Capitler af » Smulerne« om det at
LP, note Garantie. / Cfr. de 6 første · Capitler af Kun en Spillemand. Det er dog et Spørgsmaal,
BA / Det blev i de tvende foregaaende · Capitler bestandig fastholdt, at Mennesket er en
PS, s. 244 erede i de tvende foregaaende · Capitler have forklaret den, medens man, hvis man
NB16:28 ds i Arndt ( eet af de tolv · Capitler, der ere af Weigel): » Det er ganske
LP, s. 48 Andersen gjerne sine Romaner i · Capitler, og ethvert saadant har gjerne et Motto.
LP, s. 48 Andersen som Skribent optaget. · Capitlet eller Afsnittet begynder nemlig gjerne
LP, s. 48 Vittighed med et enkelt i hele · Capitlet forekommende Udtryk, eller et fadt almindeligt
NB8:65 ne i Særdeleshed. Og hele · Capitlet forklarer dette, thi Χstus beklager
LP, s. 48 almindeligt Udsagn om det, som · Capitlet indeholder, – saa vil man dog vist
NB27:34.a Begyndelsen eller lidt inde i · Capitlet. / Sophistik / / Være Sandheden kan intet
EE1, s. 426 forenet sig i et almindeligt · capitolinsk Byskrigs Forvirring. Enkelte Soloer har
NB27:65 Gagen lige saa godt som de · capitolinske Gjæs – bestaaer i, ladende som
EE2, s. 35 er derfor at ansee som en Art · Capitulation, hvilken Livets Forviklinger nødvendiggjøre.
SLV, s. 278 er til de Fattige, at vi kom · Capitulationens Mislighed saa lykkeligt forbi. Hun saae
G, s. 76 e sammen afmattet i Elendighed, · capitulere paa Naade og Unaade. Eliphas, Bildad, Zophar
NB7:58 til at holde ud. Det er, der maa · capituleres paa Naade og Unaade, og saa øieblikkelig
EE2, s. 33 ngeligt som en By, der har · capituleret, Reflexionen er forstummet og ethvert Skridt
CC:10 dicitur. Etibi quidem decimas · capiunt homines mortales, ibi autem, de quo testatum
Brev 101 Person har jeg udsøgt det hos · Capozzi, drik det nu for Din Sundhed paa min Sundhed,
TS, s. 95 oe i Mesopotamia, Judæa og · Cappadocia, Pontus og Asia, i Phrygia og Pamphylia,
LP, note is arta premunt olidae convivia · caprae. / » Grinden holdt sig bestandig
BA, s. 381 ed hans Falkeblik at blive en · Caprice paa hans Mundharpe? Seer man ikke stundom
BI, s. 324 , at hele Lucinde blot var en · Caprice, en Vilkaarlighedens Luneglut, der gestikulerede
DS, s. 224 det jo en reen Chicane eller · Caprice, ligesom det er Galskab at vælge Stedet
BI, s. 338 en han eftergjør Digterens · Capricer, fordi, siger jeg, det hele Anlæg ikke
NB22:8 d fra Maven, dorske Indfald, · Capricer, forvirrede Tanker, taabelig Efterabelse
HJV, s. 180 od, og at dette ikke er noget · capricieust Indfald af Christendommen, men er, fordi
BB:3 s » Prinzessin Brambilla ein · Capricio nach Jacob Callot.«, der i høi
Brev 288 inen, som indeholder mange · capriciøse Spørgsmaal, skikkede til at bringe en
Brev 202 lig 4. 50. / Aftenbakken ( · Caprimulgus) sidst 4 og først 5. /
FF:58 dde paa den, under de rædsomste · Caprioler. – / cfr. J. Kerner » Eine
NB24:16 kulde under at slæbe gjøre · Caprioler. / / / Uafhængighed. /
SLV, s. 178 en Rose i en sølvforgyldt · Capsel og andet Lignende, der kun for Eiermanden
PCS, s. 140 r vel ikke vilde forraade, at · Capt. er fuld, hvilket han ikke er, men dog let
PCS, s. 139 maa det ikke sees. Fremdeles, · Capt. S. der af mange Aars Erfaring er vidende
PCS, s. 138 ittig. / Jo mere man seer paa · Capt. S. desto mere fordunster han ligesom i
PCS, s. 137 i Række – da kommer · Capt. S. Det gjør ganske Indtrykket af, at
PCS, s. 135 / Captain Scipio staaende. / · Capt. S. er en tyk, corpulent Mand; han har ikke
PCS ig ubestemt og ubestemmelig. / Men · Capt. S. er ikke en fuld Mand. Han er en Mand,
PCS, s. 139 g paa at skjule det. / Altsaa · Capt. S. er ikke fuld, langtfra; derimod synes
PCS, s. 140 nen havde for meget. / Altsaa · Capt. S. er ikke fuld, paa ingen Maade, han svingler
PCS, s. 142 en fuld. / Forskjellen mellem · Capt. S. i første og anden Akt er derfor blot
PCS, s. 141 n Mistanke: Gud skal vide, om · Capt. S. ikke egentlig drikker. / Fuld er altsaa
PCS, s. 139 aer en Mistanke: Gud veed, om · Capt. S. ikke egentlig drikker. Visseligen, der
PCS, s. 141 ette er ikke Tilfældet med · Capt. S. Men derimod er der i hans Holdning en
PCS, s. 139 kan ikke synde, saaledes har · Capt. S. naaet det Maximum, han kan ikke blive
PCS, s. 141 lig drikker. / Fuld er altsaa · Capt. S. paa ingen Maade. Og derimod er han en
PCS, s. 138 en her gjør det Civile ved · Capt. S. Virkningen aldeles vanvittig. /
PCS s ikke mere. / Tilfældigviis er · Capt. S. ædru i anden Akt af Stykket. Det
PCS, s. 140 ræffe ham echaufferet. Men · Capt. S., den Eneste, der veed det sande Sammenhæng
PCS, s. 137 litairiske og Civile) at lade · Capt. S., i et Slags fjollet Anfald af at han
PCS, s. 135 Bekymringer, der have dunset · Capt. Scipio op, afgjør jeg ikke; men opdunset
PCS 4 / I anden Akt af Stykket drikker · Capt. Scipio tilfældigviis ikke mere. /
PCS, s. 142 nhænget er dette. Trods al · Capt. Scipios Travlhed er det dog ikke lykkedes
BOA, s. 290 de Captain. – Vor unge · Captain forelsker sig. Det er en elskværdig
NB9:3 stitsraad, eller Urtekræmmer og · Captain i Borgervæbningen. / Den, der virkelig
CC:13 ev fra hendes Broder; han var · Captain i brasiliansk Tjeneste. Det blev overgivet
PCS, s. 133 ncretere. / Captain Scipio er · Captain i det pavelige Politie, hvad vil dette
PCS, s. 132 Elskværdighed. / Scipio / · Captain i det pavelige Politie. / Saavidt vides,
PCS, s. 133 kke egentlig Militair, han er · Captain i Politiet. Fra denne Side seet er han
PCS, s. 136 piritus, hvori de begge enes. · Captain S. er Elskværdigheden og Galanteriet
PCS, s. 133 ri ligger det dybere Comiske, · Captain S. er en Tvetydighed. Fra den anden Side
PCS, s. 127 Hr Phister / som · Captain Scipio / ( i Syngestykket » Ludovic«)
PCS, s. 133 ere og er langt concretere. / · Captain Scipio er Captain i det pavelige Politie,
PCS, s. 136 iformen krævede af ham. Og · Captain Scipio er jo Militair. Han præsterer
PCS, s. 137 n ind og Brystet frem. / 2. / · Captain Scipio gaaende. / Altsaa Scipio rykker
PCS, s. 133 fra den anden Side – og · Captain Scipio har to Sider at sees fra; just deri
PCS aabenbar. / 3 / Gud skal vide, om · Captain Scipio ikke egentlig drikker. / At fremstille
PCS, s. 135 nd for det Følgende. / 1 / · Captain Scipio staaende. / Capt. S. er en tyk,
PCS, s. 127 deri; det vil sige, » · Captain Scipio« er en eminent Præstation
PCS, s. 134 dybere Forstand det Comiske i · Captain Scipio, og er hvad Phister ypperligt har
PCS, s. 137 seer man især tydeligt paa · Captain Scipio. Med en civil Justits-Embedsmands
PCS, s. 127 besynderligt at vælge just · Captain Scipio. Nu vel, det Sidste er ogsaa tilfældigt
PCS, s. 134 det væsentligere Comiske i · Captain Scipio; og Dette, som her er fremstillet
PCS, s. 135 Forstand ikke er Militair. Og · Captain Scipios Førlighed, især Mavens Fremtræden,
PCS, s. 137 ng af en Hale. Med Hensyn til · Captain Scipios Optræden fristes man uvilkaarligt
BOA, s. 291 Christendommen end netop vor · Captain! Thi Den der aldrig har hørt Noget om
BOA, s. 291 ven confirmeret, Lieutenant, · Captain, – nu christelig Ægtemand. Dersom
PCS, s. 136 itair? Ih, ja vist, han er jo · Captain, i brillant Uniform. Men alt Andet er civilt,
BOA, s. 291 or Alvor vilde spørge vor · Captain, om han var en Christen: saa vilde Captainen
BOA, s. 290 er af 26 Aar er han allerede · Captain. – Vor unge Captain forelsker sig.
PCS, s. 140 foranlediges til at troe, at · Captainen – hver Gang man seer ham –
PCS, s. 139 sen; og man maa antage, at · Captainen ( der i sine egne Tanker er en Mand af
NB23:51 e, og gik saa stille af, at · Captainen end ikke hørte det mindste deraf i Kahytten,
PCS, s. 139 ieblik umiddelbart seer, at · Captainen er fuld. Men man faaer en Mistanke: Gud
BOA, s. 290 til at forynge sig i en ny. · Captainen er virkelig forelsket. Men det at være
BOA, s. 290 – Saa staaer da · Captainen for Alteret med sin unge Brud – et
BOA, s. 292 en dum Person, nei dertil er · Captainen for dannet, thi han er virkelig en dannet
NB2:27 al, i hvilket Tilfælde da · Captainen forgjeves anstrængte sin Smule Stemme,
NB2:27 sin blotte Stemme, thi hvad · Captainen havde at sige var ikke saa vigtigt, ja
PCS, s. 140 forraade for meget, eller at · Captainen havde for meget. / Altsaa Capt. S. er ikke
NB2:27 ten at hjælpe ham, for at · Captainen kunde blive hørt, naar Koksmaten var
BOA, s. 292 n var et Menneske, saa vilde · Captainen maaskee sige: det er unægteligt ironisk
NB2:27 eddeltes gjennem Raaber, men · Captainen maatte commandere ved Hjælp af sin blotte
NB2:27 ige var ikke saa vigtigt, ja · Captainen maatte tilsidst bede Koksmaten at hjælpe
PCS, s. 140 strax, og desuden forbeholder · Captainen sig at give den forskjellige Interpretationer,
PCS, s. 139 igheden just ved Det, hvorved · Captainen skjuler det sande Sammenhæng. /
BOA, s. 291 stens Spørgsmaal, falder · Captainen slet ikke ind; han er lykkelig ved sin
BOA, s. 290 ittighed o: s: v:. Hvad skal · Captainen svare? Nu ja, det følger dog vel af
PCS, s. 140 være varmt i Veiret, eller · Captainen tilfældigviis anstrenget o: D:, men
BOA, s. 292 n var en Christen: saa vilde · Captainen upaatvivleligt smile. Der vilde intet Raat
NB23:51 Seilene – selv staaer · Captainen ved Roret. Passagererne sige: det er derhen
PCS, s. 140 lder han omkuld, langtfra. Og · Captainen, den Eneste, der veed, hvorledes det hænger
BOA, s. 294 drene have bedraget ham. Thi · Captainen, han kommer formodentligen aldrig til at
NB23:51 e langtfra at ansee ham for · Captainen, og det var tydeligt at dette ikke mishagede
BOA, s. 291 lger dog vel af sig selv, at · Captainen, som, erotisk forstaaet, er virkelig forelsket,
NB23:51 kulde gjøre Oprør mod · Captainen. Det fandt imidlertid ingen Gjenklang blandt
BOA, s. 290 lup er det høitideligste. · Captainens Fader er af den Mening at et Kirkebryllup
BOA, s. 290 ke. Dertil kommer hvad ogsaa · Captainens Fader har yttret, » at der hviler
PCS, s. 141 den mistænkelige Stivhed. · Captainens Gang er en Modsigelse. Han tager, saa at
BOA, s. 293 et Spot derover.« Og · Captainens unge Kone vil ikke være forundret ved
BOA, s. 291 seer Forelskelsen lyse ud af · Captainens Øine. Ja, der er Grund til at blive
BOA, s. 292 rsom der da om Aftenen i vor · Captains Huus ved Theebordet blev fortalt den Historie
NB2:83 en Paulus var egl. forelsket i en · Captains Kone. Men Paulus var en Phantast, han vilde
CC:3 hibito tanquam aliorum favorem · captantes sed in sinceritate cordis, metuentes dominum.
F jeg har ikke ladet det mangle paa · captatio benevolentiæ til Høire og Venstre;
EE1, s. 155 e, eller skal jeg tye til en · captatio benevolentiæ? Ogsaa hun tilhører
CC:7 t se ex laqueis diaboli, a quo · capti tenentur ad ipsius voluntatem – /
JJ:60 st Spørgsmaal, der er ligesaa · captieust som det gl.: hvad har først været
BI, s. 84 emlig forstaae, at det var et · captieust Spørgsmaal af Aristipp for at bringe
JC, s. 55 er Middelbarheden? Det var et · captieust Spørgsmaal. Han kom derved til at tænke
CC:7 unt, qui penetrant in domus et · captivas ducunt mulierculas peccatis obrutas, variis
Not13:39.d ædestinationis Dei humanum · captum superare. / hvor han altsaa selv pathetisk
Papir 15 olorem non sentire. Indicatur · captus membris 2) metaph. animi obduratio
CC:10 is enim pontifex ex hominibus · captus super homines proficitur rebus divinis
Papir 15 paa Forbindelsen med Chr:. / · Caput 3. / v. 2. Efter Affattelsen af disse sidste
Not1:2 ger. / af / H: N: Clausen. / · Caput 5. / Om den hellige Skrifts Forhold til
CC:1 parvi habitus, qui factus est · caput anguli. Neque est in ullo alio salus; neque
CC:3 nia in illo consistunt. et ipse est · caput corporis, ecclesiæ. Ille est principium,
SLV, s. 14 et Selskab, en Forening, hvis · Caput eller Høvedsmand hiin Literatus har
Not1:9 eminale, naturale hominum. / · caput foederatum. / Andre beraabte sig paa scientia
BA, s. 336 s Betydning for Slægten som · caput generis humani naturale, seminale, foederale,
BA, s. 332 Om det er saa, maa vise sig. / · Caput I / / Angest, som Arvesyndens Forudsætning
BA, s. 315 Indhold / / / / Indledning / / · Caput I. Angest som Arvesyndens Forudsætning
BA en brænder i Haanden paa ham. / · Caput II / / Angest som Arvesynden progressivt
BA, s. 315 etning af dens Oprindelse. / / · Caput II. Angest som Arvesynden progressivt.
BA ikke Aandens evige Bestemmelse. / · Caput III / / Angest som den Synds Følge,
BA, s. 315 § 2. Subjektiv Angest. / / · Caput III. Angest som den Synds Følge, hvilken
BA g selv i Syndsbevidsthedens Dyb. / · Caput IV / / Syndens Angest / eller / Angest
BA, s. 316 ektisk i Retning af Skyld. / / · Caput IV. Syndens Angest eller Angest som Syndens
Not2:9 fer Gleichgültigkeit, die das · caput mortuum der Verzweiflung ist, wie durch
CC:3 stote in illo impleti, qui est · caput omnis principatus et potestatis, in quo
Not1:9 – / Adam opfattet som · caput seminale, naturale hominum. / caput foederatum.
Not9:1 humani generis. Calov: fons · caput seminarium tot: g: h: Den nyere Supranat:
KK:7 s calcem ejus et ille conteret · caput tuum ( רֹאש‎ יְשוּפְךָ)
BA dette er netop det Dæmoniske. / · Caput V / / Angest som frelsende ved Troen /
BA, s. 316 Gode ( det Dæmoniske). / / · Caput V. Angest som frelsende ved Troen. /
CC:3 carnis ejus, neque amplectens · caput, unde totum corpus per juncturas et connexiones
Papir 15 r sig ikke godtgjøre. / 2d · Caput. / v. 3. τεϰνα
Papir 1:1 Paven komne, den ene Marino · Caraccioli, den anden Hieronymus Aleander. Disse dreve
NB30:42 / Det Existentielle er det · Carachteristikon som skiller mellem Poesie, Mythologie –
AE, s. 248 anden Side er Ordinationen en · caracter indelebilis. Hvad vil dette sige Andet,
FB, s. 174 ϱισις · carambolere, samt om den enkelte og den dobbelte Gjenkjendelse,
JJ:183 n at styrte hende med. / Han · carambolerer med en Don Juan paa den samme Pige. Derved
EE:181 ciation, men Forskjelen er om den · carambolerer paa Spilleren ( det Peripheriske) ell.
AE, s. 325 Ørkenen maa reise i store · Caravaner af Frygt for Røvere og vilde Dyr, saaledes
NB2:99 losa ere Mange, som ære mig, i · Carcasson Mange, som spotte mig og tale imod mig.
NB2:99 Prædiken, drog han derfra til · Carcasson. Og da man spurgte ham om Aarsagen, svarede
BB:2 Frauen von la Grasse ( ohnweit · Carcassone) geschrieben. – Mit diesem Stücke
CC:10 ia flagella, etiam vincula et · carceres, lapidibus obruti sunt, dissecati sunt,
DD:208 sid: bortfører ham til · Carceret. / ( de føre ham bort.) / Phrase Jeg
CC:1 erosolymæ et multos sanctos · carceribus inclusi a Sacerdotibus potestate, et cum
JJ:47 t, Aristoteles refert. / Hieronymi · Cardani de rerum varietate p. 375. / Den philosophiske
Not13:6 iscus v. Sales de amore Dei. / / · Cardanus de utilitate ex adversis capienda. /
JJ:48 e Terminologien. / cfr. Hieronymus · Cardanus de varietate rerum p. 57. / Det er ret
BI, s. 299 ionen liggende Tid, anføre · Cardanus, Campanella, Bruno. Ogsaa Erasmus Rotterodamus
NB:207 vne, denne Bemærkning skyldes · Cardanus. / / / De fleste Msker komme da egl. slet
EE1, s. 384 r Finger. Der var en Nymphe, · Cardea, der gav sig af med at narre Mændene.
DS, s. 223 oget, en Konge, en Hertug, en · Cardinal i Fløiel, en General med Laurbær,
BB:2 ol, Rambaut v. Vaqueiras Peire · Cardinal o: a:, i Almdl: fattige Riddersønner,
Papir 246 . /     Karnöffel af · Cardinal. – de 4 Konger de 4     Monarchier
NB29:50 jeg seer Chineserne gjøre, 5 · Cardinal-Dyder ( Høflighed er den 5te) nei, Samfundet
Papir 1:1 ette Forhør kom Luther og · Cardinalen i Strid om en Constitution af Clemens VI
Papir 1:1 ns VI kaldet extravagans, og · Cardinalen mærkede snart L: Overlegenhed. Den følgende
Papir 1:1 en og Paris, Dom. / pag. 89. · Cardinalen sagde: Ego nolo amplius cum hac bestia
Papir 1:2 rl 5, Ferdinand, 3 Churf:, 3 · Cardinaler, 4 Erkebisk., 15 Biskopper, 34 Fyrster,
NB34:31 først og fremmest efter · Cardinal-Punktet: eenlig Stand. / Ueensartethed er det Gud
EE2, s. 180 , der regnede Tungsind blandt · Cardinalsynder. Dersom jeg har Ret, bliver det rigtignok
Not13:23.c hed er nonsens, ere de tvende · Cardinal-Tanker i Leibnitzs Theodicee. /
NB31:126 den her angivne Opfattelse, er · cardo rerum i Χstd. / Χsthedens Historie
NB34:22 Gud er begaaet idag. / Men · cardo rerum i denne Verden er just: Slægts-Forplantelsen,
NB25:41 luptas, / sed, quibus ipse malis · careas, quia cernere suave' st / citeret efter
CC:11 re derelicti. Quod Si quis vestrum · careat sapientia, roget a deo qui dat omnibus
SLV, s. 315 pe min Sorg. Non enim est in · carendo difficultas, nisi quum est in habendo cupiditas,
CC:1.g ης propr: lapidibus · carens, ex α pr: et ϕελλευς
Not1:9 el lapidi vel statuæ vita · carenti ex ingenio et natura sua totus malus, deo
BA, s. 333 er scholastiske Bestemmelser ( · carentia imaginis dei; defectus justitiæ originalis)
Not9:1 inSpeculationer. defectus et · carentia justitiæ originalis, concupiscentia,
NB7:111 undre, saa er det godt, saa · caressere de Beundrende ham, som man caresserer en
NB7:111 de Beundrende ham, som man · caresserer en sjelden Hønsehund, der har en ganske
KK:6 in superficie etenim negatione · caret, in intellectu negatione pollet. /
CC:4 sed etiam animas nostras, quod · cari nobis facti estis. Recordamini enim fratres
Papir 192 i en ganske anden Forbindelse i · Caricaturen des Heiligsten 1 D. p. 350) udtrykt saaledes:
JJ:383 me paa en vild Hest i strakt · Cariere hen ad Landeveien, hvert Øieblik ifærd
Papir 371:2 han har valgt en bestemt · Cariere, da fE, hvilket Kald han skal søge, om
Not4:41 r han ikke den sande men en · carikeret Midte. / Medens derfor Erd. saa heldig
NB10:99 af sine Stykker; saaledes har nu · Carit Etlar ogsaa faaet en saadan Person; saaledes
Not1:8 nisi ad eam spes accedat et · caritas, non unit perfecte cum Chr:, si quis dixerit,
SFV, s. 45 Publikum Arm i Arm, in bona · caritate blevet Fanden gale mig ironisk. Dog Sagen
NB21:121.b it og skiltes fra ham in bona · caritate. / 3. Journalen NB21, s. [ 194]-195, med
NB17:71 vi spadserede hjem in bona · caritate. / Jeg tænkte nu paa denne Torsdag at
Papir 1:2 biskoppelige Palais her var · Carl 5, Ferdinand, 3 Churf:, 3 Cardinaler, 4
BB:16 nigsberg. 1689; en af Prof: · Carl Anton i Helmstad 1755. Disse findes paa
Not2:12 önigsberg. 1689. en af Prof. · Carl Anton i Helmstad 1755. Disse findes paa
Not11:16 smaal, hvorfor indførte · Carl d. St: Aristoteless Skrifter i sin schola
KK:4 medelst dets Grundbesiddelse ( · Carl d. Sts Gave) c) ved Traditionen. Jo mere
Brev 173 Forhold til de Andre, tilstille · Carl den for ham bestemte Gave. / Den følger
JJ:104 Taalmodighed« i · Carl den Store som Pipin – jfr. hans Klister
EE:178.a Isabella v. Ægypten, Keiser · Carl des Fünften erste Jugendliebe. /
NB4:84 or det kalder sig selv ved Navn ( · Carl fE) istedenfor at sige » jeg«.
Brev 173 for modtag nu min kjære · Carl hvad der længere Tid har været Dig
Brev 172 / Lev nu vel min kjære · Carl i det ny Aar, modtag mit Ønske, modtag
Brev 171 Vigtigste, forandret Dig. · Carl i Trøie og Buxer. Naar Alt kommer til
Brev 175 . / Din / Onkel / S. K. / Til / · Carl Lund / store Kjøbmagergade No 7. /
Brev 173 n / Onkel. / S. K. / Til / · Carl Lund. / Hermed en Pakke. / Min kjære
Brev 174 Din Onkel. / S. K. / Til / · Carl Lund. / store Kjøbm: No 7 / Min kjære
AA:32 r Miil efter hverandre, saa kommer · Carl Magnus rendende og hugger til ham etc.
Brev 193 ri. / Lev vel min kjære · Carl modtag min Hilsen. / Din Onkel. / Min kjære
DD:98 / d. 1 April. / Jeg sad med lille · Carl paa Skjøddet og talte om at der i de
Papir 1:2 l. / d. 21 Jan: 1530 udskrev · Carl Rigsdagen til Augsburg. Denne Rigsdag skulde
DD:1 Journalen DD, s. 1 ( DD:1-2) / · Carl Rosenkranz ( Zeitschrift für spekulative
BB:12 l zur Tragoedie Faust von Dr. · Carl Rosenkranz. Leipzig 1831. 8. / 31. Faust
FF:108 begyndte egl. først der, hvor · Carl V endte – i et Kloster med at stille
Papir 1:2 d. 15 Juni henimod Aften kom · Carl V. d. 25 Juni Kl. 3 Eftermid: forsamledes
Papir 1:1 g. 110. Nu ɔ 1519 sendes · Carl v. Miltitz, pavelig Nuntius og Domherre
NB:36 f, hvad jeg i Forening fE med · Carl Weis ypperligt kan lee af. Naar jeg nemlig
CC:12 naaet i hiint Par Støvler, · Carl XII foretog det bekjendte Ridt med; og
Brev 173 / din / Onkel. / / Min kjære · Carl! / 20 Januar 1847. / / Hvis Du tænker,
Brev 172 Onkel / K. / Min kjære · Carl! / d. 31 Dec. / Dit Brev har jeg rigtigt
Brev 171 8 Dec. 41 / / Min kjære · Carl! / Det har vel kostet Dig lidt Overvindelse,
Brev 174 d en Pakke. / Min kjære · Carl! / Disse Bøger har Bogbinder Møller
Brev 175 e Kjøbm: No 7 / Min kjære · Carl! / Hermed sender jeg Dig en Bog, i Anledning
Brev 171 det var vel, min kjære · Carl, at Du skrev. Hermed modtage Du nu min Hilsen,
Papir 1:1 men Keiser · Carl, Churfyrsten af Pfalz og Hertug Georg af
Brev 173 es. / Seer Du vel, min kjære · Carl, denne Slutning er ganske urigtig, den:
Brev 80 t sende: Henrich, Michael, / · Carl, Sophie, Jette, Wilhelm, / min Hilsen. Du
Brev 82 oder. Hils Henrich, Michael, · Carl, Sophie, Jette, Wilhelm. NB send mig saa
Brev 176 lsen til Henrich, Michael, · Carl, Sophie, Wilhelm, / fra / din Onkel. /
Brev 108 Dig, forfrisk Dig, – hils · Carl. / Din / S. K. / Til / Hr Cand: E. Boesen.
Brev 193 , bl. [ 1v] / Min kjære · Carl. / Du skriver, at Du ikke noksom kan takke
Papir 595 siddet saa godt hos Prinds · Carl. Dette Brev er en lille Høflighed til
NB2:83 endog frækt ( som denne Emilie · Carlèn) at ville forklare Guds-Kjerlighed som Phantasterie.
BB:2 oussillon, aus dem Fabelkreise · Carls des Großen, in zehnsylbigen Versen mit
AA:7 et af, kom jeg da til Hestehaven og · Carls-Sø. Her viste sig da et af de skjønneste
Papir 1:1 kom Wittenbergerne. Først · Carlstadt i en Vogn for for sig, men han veltede
Papir 1:1 og om Aflad. Endelig strede · Carlstadt og Eck igjen 3 Dage. / L. fik Befaling
Papir 1:1 Efter: for at holde Orden. / · Carlstadt og Eck strede 8 Dage om den frie Villie.
Papir 1:1 men denne vilde ei. Ogsaa · Carlstadt skrev om Præsteeed. / pag. 287. L. begyndte
Papir 1:1 fessor Th. i Berlin / pag 6. · Carlstadt tilstaaer, at han i nogen Tid havde været
Papir 1:2 skopperne og de tydske Dr. endnu: · Carmelitermunken Lector Paul Eliesen Vendekaabe, Lector
CC:3 monentes, psalmis et hymnis et · carminibus spiritualibus gratia psallentes in cordibus
SLV, note som ugeneret kan behandles en · carnaille, thi B. generes vistnok ikke af det vanskelige
CC:10 st secundum legem præcepti · carnalis sed secundum vim vitæ quæ exstingui
CC:3 uadendum aptis – si enim · carne absum, in spiritu vobiscum sum cum lætitia
CC:2 riantes in Chr: Jes., neque in · carne confidentes, quamquam ego quoque habeo
Papir 6 ֶל hinc substantivum de · carne e victimis gentilium residua. / 17, 4
CC:2 uis alius videtur confidere in · carne ego magis. circumcisus die octavo, ex genere
CC:9 mihi, quanto magis tibi et in · carne et in domino. Si igitur me amicum habes
CC:10 tur filios participes faceret · carne et sanguine, et ipse proxime particeps
CC:2 , quamquam ego quoque habeo in · carne fiduciam. Si quis alius videtur confidere
CC:2 s est – apud vos vero in · carne manere – ob vos magis est necessarium.
CC:3 sunt afflictionibus Christi in · carne mea super corpus ejus, quæ est ecclesia.
CC:2 mori lucrum. si vero in · carne vivere hoc mihi fructus facti nescio, quid
CC:6 is mysterium: deus apparuit in · carne, justificatus est in spiritu, visus est
CC:3 nondum viderunt faciem meam in · carne., ut consolationem accipiant corda eorum,
PS, s. 248 ndset i Qvalitet. Dette kunde · Carneades ikke faae i sit Hoved, naar det skeete,
PS, s. 248 e man bedre forstaae det. Men · Carneades svarede: vær saa god, for min Skyld
CC:10 t vivam per velum ( i: e: per · carnem ejus) et sacerdotem magnum super domum
CC:10 gitur patres nostros secundum · carnem habuimus magistros castigatores, et reveriti
CC:3 te in omnibus dominis secundum · carnem, non obsequio ad oculos exhibito tanquam
Not1:7 n conversione divinitatis in · carnem, sed assumtione humanitatis in deum. /
Not9:1 ng unitio, qua deus assumsit · carnem, Virkningen deraf er communio. / unio personalis
CC:1 dam de spiritu meo super omnem · carnem; et vaticinabuntur filii vestri et filiæ
NB22:122 argentum vestrum ... manducabit · carnes vestras sicut ignis), nos facere ex divitiis
OL, s. 31 sig alle slige videnskabelige · Carnevalslystigheder. – Vi gaae nu over til den forulykkede
CC:3 ctis, nunc reconciliavit in corpore · carnis ejus ob mortem, ad præstandos vos sanctos
CC:3 exquirens, vane elatus a mente · carnis ejus, neque amplectens caput, unde totum
CC:10 edeci«. Qui in diebus · carnis ipsius – precationes et supplicationes
CC:3 tis in peccatis et præputio · carnis vestræ vivificavit vos, largiens nobis
CC:3 exuendo corpore ( peccatorum) · carnis, in circumcisione Christi, sepiliti cum
CC:10 is baptismatibus, præcepta · carnis, in tempus correctionis imposita. Chr: vero
CC:10 llutos purificat ad puritatem · carnis, quanto magis sanguis Chr:, qui per sp.
CC:3 honore aliquo, ad expletionem · carnis. / Cap. III / Si igitur cum Χsto resuscitati
Not1:6.f chel Fichte. / de resurrectione · carnis. / Celsus siger: hvilken msklig Sjæl
CC:10 e tempus durans oblectamentum · carnis. Majores divitias Ægyptorum thesauris
CC:1 t anima ejus in Tartaro, neque · caro ejus vidit putretudinem. Hunc Jesum suscitavit
CC:1 t exsultavit lingua mea; etiam · caro mea acquiescet in spe; quod non relinques
Not1:7.l sicut anima rationalis et · caro unus est homo; ita et deus et homo unus
EE:181 eren ( det Peripheriske) ell. paa · Caroline ( det Centrale.) / d. 11 Sept: 39. /
Papir 254 s Ferdinands og Prindsesse · Carolines Formælings Høitidelighed og Illumination;
Not1:9.2 elen i Kirken. / ratio fidei ad · Carolum V. af Zwingli; confessio tetrapolitana
BA, s. 406 Punkt ligger Sandheden af den · carpokratianske Anskuelse gjennem Synd at naae Fuldkommenhed.
CC:7 ulam, quam Troade reliqui apud · Carpum veniens adfer, et libros, maxime membranas.
BB:7 r han ham latterlig for denne · Carricatur af hans Samvittighed. Er det paa denne
NB20:4 neskefjendsk Overdrivelse og · Carricatur af hiin milde Lære Christendommen, den
DD:10 acht. Diese Apotheose ist die · Carricatur der hellenischen Apotheose, die immer als
EE:100 r, der ledsager den; Pantheismens · Carricatur er aabenbart den gjennem Vellyst tilveiebragte
NB24:23 Hjælp af at opstille en · Carricatur fra Middelalderen at faae denne hele Sag
Papir 460 min Tid gjort Tjeneste som · Carricatur i Kiøb., kjendt under Øgenavn, selv
NB29:95 udsætte mig for at blive · Carricatur og udgrint af hele den simple og fornemme
NB7:59 n er digtet) er kun en Slags · Carricatur, der dog ikke ligner Guds Kjerlighed mere
EE:100 theismen kan man ogsaa see af den · Carricatur, der ledsager den; Pantheismens Carricatur
BB:37 g skrive som Børn tale: en · Carricatur, der vel ogsaa vil komme, naar først
SFV, s. 59 aldes den sande Christendoms · Carricatur, eller et uhyre Qvantum Misforstaaelse,
NB32:104 et end en fra Gaden kjendt · Carricatur, især gjør Samtiden rigtigt i ikke
NB17:38 Farlige. / Man gjorde mig til en · Carricatur, kjendt af ethvert Barn – det er af
NB2:163 se – China er Europas · Carricatur. Den carrikerede Consequents af det absolute
Papir 254 som en Tilnærmelse til · Carricaturen end Idealet, strax lader Mennesket henfalde
BI, s. 338 anskeligt er det ham at finde · Carricaturen. Ethvert polemisk Strøg indeholder bestandig
NB:180 » Ingen«. / Moritz · Carriere » Die philosophische Weltanschauung
NB24:127 det Bestaaende, sikkrer sig sin · Carriere – og nu er Alt godt, thi nu kan man
NB22:113 Ens Carriere, man vil gjøre · Carriere – og tillige forkynde » Læren«
NB18:67 des kom han styrtende til i fuld · Carriere – paa en Træhest. / O, der gives
Oi3, s. 190 iere, maaskee endog glimrende · Carriere – rigtignok, ak, rigtignok, christeligt,
BMT at gjøre en saa glimrende ( !) · Carriere ( !), jeg forstaaer meget godt, at man
BOA, s. 293 r det, naar man vil gjøre · carriere ad den theologiske Vei. Men en Officeer
NB:181 e Træ. / I samme Bog af Moritz · Carriere anføres følgende Ord af Sebastian
DS, s. 185 hi det er mit Levebrød, min · Carriere at forkynde, at man skal afdøe.«
DS, s. 185 og hvis Levebrød, hvis · Carriere det er – han siger til en Mand: »
NB30:114 nd, hvis Levebrød og · Carriere det er – naar saa der Antagelsen
DS, s. 186 af En, hvis Levebrød, hvis · Carriere det er.« / Og her er igjen Standsningen.
DS, s. 186 – eller rettere De, hvis · Carriere det var at forkynde Christendom, fandt
HJV, s. 180 nde af, at den Art Levevei og · Carriere er ganske det nye Testamentes Christendom.
NB20:56 forvandlet til en glimrende · Carriere for Forkynderen. Jeg havde gjort Lykke
Papir 470 gspersoner, hvis Levebrød og · Carriere Forkyndelsen er, hvoraf de leve med Familie,
SBM, s. 141 Rangspersoner, hvis verdslige · Carriere Forkyndelsen er, naar man holder denne
Papir 469 nd, hvis Næringsvei og · Carriere Forkyndelsen er: er dette saa ikke paa
NB:107 ig, for ikke at forfeile sin · Carriere i Livet; og nu kan han ikke forstaae mig.
DS, s. 217 i Verden – og gjøre · Carriere i Verden, glimre i Selskaberne, stadse
NB24:111 r Aar, stigende, glimrende · Carriere i Verden, kommer i Besiddelse af alle jordiske
DS, s. 188 Forkyndelsen skal være hans · Carriere i Verden. Altsaa Eet af To, enten gives
Oi7, s. 295 ens« Næringsvei og · Carriere kan komme istand. / Lad os vende tilbage
Papir 474 erhverver sit Udkomme, gjør · Carriere o: s: v: ved objektivt at foredrage nogle
Papir 460 orkynde Χstd. til sin · Carriere og ad den Vei at naae Alt: bevares, man
LA, s. 100 de deres Væddeløbere i · Carriere og ilede forud for at faae Bommene oplukkede
Papir 548 ære Christen, Embede og · Carriere og Levebrød forbunden med det at være
Oi2, s. 162 irisk Selvmodsigelse! – · Carriere og Lykke i denne Verden ved om Søndagen
DS, s. 180 ligesom enhver anden verdslig · Carriere og Næringsvei. Og dette Begreb af Værdighed
NB18:58 har hjulpet ham til at gjøre · Carriere og skaffet ham jordiske Goder, indrømmes,
NB2:58 r Unwissenheit, und des Hasses. / · Carriere p. 567. / Einsam und nicht allein, frei
NB27:14 godt gjøre endog en glimrende · Carriere som Præst og Χstds Lærer –
NB24:111 Klogskab, denne glimrende · Carriere til – Viisdom og Alvor, det at offre
NB20:56 et Modsatte fE gjør glimrende · Carriere ved at forkynde, at Sandheden maa lide
NB23:149 ghed: han gjør sin glimrende · Carriere ved at prædike om, hvorledes den Første
NB23:109 men den ene gjør glimrende · Carriere ved denne Forkyndelse, den Anden lever
NB27:27 der ganske tryg arangerer sig en · Carriere ved Hjælp af det at forkynde Χstd,
Oi4, s. 211 n ovenikjøbet kan gjøre · Carriere! / Et Levebrød – og saa Juliane,
Papir 476 lsen er hans Levebrød , hans · Carriere! Aha, saa er Det han siger maaskee hverken
SBM, s. 143 tjernet at gjøre glimrende · Carriere! Og som » Veien« er bleven
DBD, note n glimrende, paa Nydelser rige · Carriere« og » et lidende Sandhedsvidne«,
NB:182 werden.« / I samme Bog af · Carriere, anføres p. 214 et mærkeligt Ord:
SBM, s. 142 orstaae vi det om at gjøre · Carriere, at blive Excellence; og ved Uensartethed
DS, s. 187 er Forkynderens Levebrød og · Carriere, at den egentligen ikke er Christendom,
Oi4, s. 210 g Levebrød, Christendom og · Carriere, Christendom og Forlovelse o. s. v. /
Papir 460 ed alt Andet Verdsligt, en · Carriere, en glimrende Carriere, Vei til at nyde
NB24:111 gjort just nogen glimrende · Carriere, hvad jeg har udtrykt ved at sige: jeg er
NB24:110 han gjør Lykke og glimrende · Carriere, jo slettere er Forkyndelsen. /
NB26:16 vet, gjøre verdslig glimrende · Carriere, just dem kan det være af yderste Vigtighed,
Oi1, s. 134 kan blive: kongeligt Embede, · Carriere, jævnt Avancement. / Og dette, denne
Oi3, s. 190 d, maaskee til at gjøre · Carriere, maaskee endog glimrende Carriere –
NB22:113 r anden Vei i Livet: det er Ens · Carriere, man vil gjøre Carriere – og tillige
DS, s. 179 aaer et Levebrød og gjør · Carriere, men ene og alene mig. Christendommens Mening
BMS, note glimrende, paa Nydelser rige, · Carriere, nei, ikke det, men det, at han vilde autorisere
BOA, s. 246 forsøger sin Lykke i en ny · Carriere, og uden videre lader det Foregaaende være
DS, s. 182 illige er mit Levebrød, min · Carriere, om Een gjør det gratis en Anden for
Oi8, s. 367 ne derimod gjøre glimrende · Carriere, saa Enhver kan see, at Gud er med dem,
NB18:67 lev givet. / Da kom han i strakt · Carriere, Skikkelsen foroverbøiet, venstre Arm
Papir 396 l at gjøre en glimrende · Carriere, som I jo selv see. Men hvorfor græder
DS, s. 181 jeg fik et Levebrød, gjorde · Carriere, som ikke snarere jeg behøver en Indulgents
Oi4, s. 210 rød, Veien til at gjøre · Carriere, til at kunne faae sig en Kone o. s. v.:
NB13:33 cuniair Henseende glimrende · Carriere, tilmed næsten øvende tyrranisk Indflydelse.
Oi9, s. 384 at gjøre den brillanteste · Carriere, tjene Penge som Græs til mig og Kone
Oi7, s. 282 a det at docere dette til sin · Carriere, uden engang at tilstaae, at dette dog egentlig
Papir 460 en Carriere, en glimrende · Carriere, Vei til at nyde Livet trods Nogen, Noget,
NB20:8 til at gjøre en glimrende · Carriere, Veien til alle jordiske Fordele –
NB19:55 at gjøre den meest glimrende · Carriere, Veien til at føre det nydelsesrigeste
DS, s. 185 ev et Levebrød, en verdslig · Carriere. / Det er en Standsning. Og for at denne
Papir 500 ent verdsligt – hans · Carriere. / Saa prædiker han om Χstum
NB24:109 t er disses Levebrød og · Carriere. / Saaledes er det overalt, Lumperie er
NB27:28 orkynde Χstd. er deres · Carriere. / Strenghed. / / Det at afdøe er det
NB26:16 g paa verdsligt at gjøre · Carriere. Derfor er det saa vigtigt, at det fastholdes,
NB24:113 i det er deres Næringsvei og · Carriere. Fremdeles forsvare de det ofte nok slet
NB14:108 er gjør en Universitets · Carriere. Ja, lad Peter, der jo indbilder sig selv
Papir 460 l at gjøre en glimrende · Carriere. Lad ham nu være gift, der er gaaet en
NB26:53 d Beskeed om Levebrød og · Carriere. Og at tale til nogen Saadan, kunde da aldrig
NB26:33 mrende, den fordeelagtigste · Carriere: jeg har sandeligen ikke misundt ham det;
ATV, s. 209 se den er, gjøre glimrende · Carriere: jeg indrømmer det, har aldrig betvivlet
AE, s. 283 sky, og bragt i den vildeste · Carriere; eller endnu bedre for ret at faae Lidenskaben
Oi7, s. 282 ette til sit Levebrød, sin · Carriere; han ikke engang selv tilstaaer, at dette
HCD, s. 178 dsmand, jævnt avancerende, · carrieregjørende – og nu leger han dramatisk Christendom,
Oi6, s. 266 det muntre, børne-avlende, · carrieregjørende Præste-Laugs livslystige Trafik, og
HCD, s. 178 itel og Rang, men selv er han · carrieregjørende; han skildrer de Herlige ( » Propheterne«)
DS, s. 178 ndommen. Er det Levebrødet, · Carrieren, der begeistrer Candidaten, eller er det
DS, s. 178 maaskee. Er det Levebrødet, · Carrieren, der begeistrer den theologiske Candidat,
DS, s. 179 lket, om det er Levebrødet, · Carrieren, Fordelene, der begeistre, eller Christendommen;
DS, s. 178 g Alt sig om Levebrødet, om · Carrieren, maaskee. Er det Levebrødet, Carrieren,
NB29:39 ham ud af Levebrødet og · Carrieren. / Præke-Selvmodsigelse. /
NB:39 unststykke at parere i strakt · Carrieres Fart ( de fleste Ryttere falde af, –
NB23:81 det Moderne er den usalige · Carrikatur af Religieusitet, der er Politik. /
Papir 453 Jeg har gjort Tjeneste som · Carrikatur i Kiøbh., kjendt under Øgenavn selv
Not4:41 tionen for at fremstille en · Carrikatur og af denne tager han ikke den sande men
EE1, s. 334 Denne Frier maa heller ingen · Carrikatur være, thi derved vindes Intet; det maa
Not4:41 det mig, at det blot er en · Carrikatur, der som saadan naturligviis bærer Tilfældighedens
NB30:8 eg maa finde mig i at leve som en · Carrikatur, en Slags gal Mand for en heel Classe af
Brev 16 e til, lad dem saa kun tegne mig i · Carrikatur, lad dem saa kun lee af mig, hvo der vil,
AE, note det er mig, som taler. – · Carrikaturen er comisk, hvorved? Ved Modsigelsen mellem
AE, note lsen mellem Lighed og Ulighed; · Carrikaturen maa ligne et Menneske, endog et virkeligt,
NB2:163 er Europas Carricatur. Den · carrikerede Consequents af det absolute Monarchie,
BI, s. 229 nt, at man burde kalde ham en · carrikeret Socrates, men har søgt Ligheden i den
BI, s. 337 Forhold til hinanden. Jo mere · carrikeret Virkeligheden bliver, jo høiere sprudler
AaS, s. 44 g anføre endnu et Træk. · Carstensen er bleven betydningsfuld, ikke ved sin
NB29:115 for Dig. / Skade, at Georg · Carstensen har forladt os, og at nu ogsaa Bournonville
Oi7, s. 305 oner, for hvilke f. Ex. Agent · Carstensen har i stor Stiil afgjort Talent, skjønne,
Oi7, s. 305 med lidt Religieust i, hvad · Carstensen ikke kan præstere ..... dog han kunde
NB18:52 et budet 100rd for Arket af · Carstensen, da han havde Figaro ell. Portefeuillen,
BB:51 s Mittelalters.« Fol. · Cart. 1836«. /
Not1:2 tiv Accommodation. – / · Cartesianerne, Semler, Teller: » multa in scriptura
Not13:2 e principio Aristotelico et · Cartesiano. Altdorf. 1685. / findes citeret i Tennemann
AE, s. 290 Ligegyldighed er glemt i det · cartesianske cogito – ergo sum, hvilket uroliger
AE, s. 288 den lykkedes ham ganske. Det · cartesianske cogito ergo sum er ofte nok blevet gjentaget.
LP, s. 31 n urokkelig Haardnakkenhed som · cartesianske Dukker seierrig ud af enhver saadan Kamp
PS, s. 248 r det ikke her med som med de · cartesianske Dukker? Saasnart jeg slipper Dukken, staaer
PS, note g ad. I principia philosophiæ · Cartesianæ Pars I Propositio VII Lemma I siger han:
Not4:7 Foredrag. / d. 29 Nov. / Kant. / · Cartesius †1650 han sagde cogito ergo sum og
Not13:7 t Mannsfeldske Jena 1750. / · Cartesius ( i hans Opsats de passionibus) gjør
JC, s. 29 saaledes som man vel kan sige, · Cartesius begynder med Tvivl, uagtet man dog vil
JC, s. 33 delighed, som hvis man sagde: · Cartesius begyndte med Tvivl, adskillige andre Philosopher
Not13:37 Gud ikke kan bedrage) som · Cartesius behøvede for at give Tænkningen Realitet.
JJ:442 kunde saa med Held benyttes, hvad · Cartesius bemærker i hans Skrift om Affekter,
JJ:13 t minus reperitur.« / cfr. · Cartesius de methodo p. 1. / Cartesius har for en
DD:208 den nyere Philosophie siden · Cartesius ell. rettere sagt over den nyere Philosophie,
EE:12 ger om den nyere Philosophie siden · Cartesius har dannet sig efter den Form, der undertiden
Not13:9 den redelige Alvor, med hvilken · Cartesius har fattet den Idee, at man bør tvivle
JJ:14 cfr. Cartesius de methodo p. 1. / · Cartesius har for en stor Deel nedlagt sit System
FB, s. 101 nne uhyre Opgave. » Men · Cartesius har jo gjort det?« Cartesius, en
FB, s. 101 en stor Sjeldenhed i vor Tid! · Cartesius har, som han selv ofte nok gjentager, ikke
JJ:83 a, er det Ethiske. Alle lige siden · Cartesius have meent, at i den Tid i hvilken de tvivlede,
BA, note maa han benyttes forsigtigen. / · Cartesius i sit Skrift de affectionibus har gjort
Not11:20 er en Forberedelse dertil. · Cartesius rettede sit Spørgsmaal ikke efter Begrebet
AE, note noget han f. Ex. i Forhold til · Cartesius selv minder om. / At der til Grund for
BOA, note r i, at Flere vil være med. · Cartesius siger etsteds saa skjønt, at der aldrig
JJ:223 er Speculation«. / / · Cartesius Sætning: jeg tænker – altsaa
Papir 371:2 osophie, den moderne fra · Cartesius til Hegel, den nyeste tydske fra Kant til
CC:12 a lang historisk Hale som fra · Cartesius til Hegel, en Hale, der imidlertid i Sammenligning
Not11:23 causa sui, ( saaledes som · Cartesius tog det og Spinoza, uagtet det hos Spinoza
FB, s. 102 Pligt for Alle at tvivle, thi · Cartesius var en stille eensom Tænker, ikke en
Not13:9 r dog et ganske andet Indtryk af · Cartesius ved selv at læse ham. Han mener man
CC:12 var en Gang en Mand, der hed · Cartesius«, fristes man let til at sammenligne den
PS, note de Plato og Aristoteles. Senere · Cartesius, der netop ligesom de græske Skeptikere
DD:208 yde Taushed. / v. S. det var · Cartesius, der sagde cogito ergo sum og de omnibus
DD:208 arenthesi sagt, begyndte med · Cartesius, der sagde de omnibus disputandum est, hvorved
Not13:8 vrigt er det mærkeligt, at · Cartesius, der selv i en af Meditationerne forklarer
DD:208 ære det faste. Det var da · Cartesius, der udtalte de mærkværdige, evig
FB, s. 101 ius har jo gjort det?« · Cartesius, en ærværdig, ydmyg, redelig Tænker,
DD:208 u for evig udødeliggjorte · Cartesius, fra hvem hele den nyere Philosophie daterer
DD:208 parenthesi sagt begyndte med · Cartesius, i høi Grad har lidt af. ( under denne
F, s. 506 nyere Philosophies Begynden med · Cartesius, og det philosophiske Eventyr om, hvorledes
Not11:17 ystet paa den ene Side ved · Cartesius, paa den anden Side ved Locke og Hume. Denne
DD:208 den nyere Philosophie siden · Cartesius, saa kan jeg maaskee tjene de øvrige
DD:208 Philosophie der begyndte med · Cartesius, som sagde: cogito ergo sum og de omnibus
Not11:7 efterhaanden Alt ind ligesom hos · Cartesius. Fichte havde grebet das Seyn in der That;
Not11:30 det Hele blot dannet efter · Cartesius. Hvor vi nu have den tredie Potens, der
Not13:8 3. / Det er et Modermærke som · Cartesiuss Philosophie har. Efterat have udsondret
SLV, s. 108 gesom hiin Hud, der udmaalte · Carthagos Omfang), saa slutter den sig ligesaa elastisk
Not2:12 øde. / ( Ahasverus. Skomager. · Cartophilus. Dørvogter.) / cfr Almindelig Morskabslæsning
Papir 97:4 Vibenshuus). Eller naar en · Cartouche selv indfinder sig for at hente den udsatte
NB:73.a siger sig derfor ogsaa ofte. cfr · Carus » Psyche« cfr p. 156 og
NB:73 er i det Ubevidste« ( · Carus). Men naar man ikke kan forklare Overgangen
NB:85 med Fornøielse indrømme, at · Caruss Bog ( Psyche) er fortrinlig; og dersom
Not12:2 er. 1842. / Litteratur. / / · Casaubonus de Romana Satira. / Braemer von wahrem
PS, s. 304 pherende hjem igjen til Byens · Caserne – selv om intet Menneske lo deraf,
NB32:63 n til Generalen, som stod i · Casernen i fuld Uniform og sige til ham: hør
PS, s. 297 ndt declinabelt i alle Livets · casibus, dog bestandigt er det Samme, og i ideligt
LP, s. 30 en i disse Livets forskjellige · Casibus, fremkommer et Phænomen, som vil afgive
Brev 9 forsøgt i adskillige Livets · casibus, men i dette Øieblik lidt exalteret.
AE, s. 564 en jeg er forsøgt i Livets · casibus, og beraaber mig trøstigt paa mine Lidelser,
SLV, s. 110 sen i alle genera, numeri og · casibus. – Reent udvortes betragtet er der
NB15:96 der ere bøielige i alle · casibus. / / / ubøielige / der kun vare declinable
DD:54 som mere ell. mindre ere defective · casibus. / d. 13 Sept. 37. / Det vilde være interessant
AE, s. 321 clineres i Livets mangfoldige · casibus. En Spas er det heller ikke, thi Existents
NB10:181 for Tivoli, Maskeraderne i · Casino, ell. Krigen. / NB. / Alle Afhandlingerne
BB:16 en holdet paa Regentsen af · Casp. Kildgaard Hafniæ 1733 » de Judæo
Not2:12 n tredie holdet paa Regentsen af · Casp: Kildgaard Hafniæ 1733: » de Judæo
BB:12 sehen. Eine Hauptrolle spielt · Casperle mit seinen bekannten Späßen, der
BB:12 d andre Erscheinungen, so wie · Casperle, in verschiedenen Gestalten, dienen zur
SLV, s. 205 heden er som Jeronymus eller · Cassander, der tages ved Næsen. Alt er her latterligt,
Brev 8 gjøre Regnskabet, befandtes · Cassen at være 335rd. Da vi talte sammen, fik
BOA, s. 127 har at gjøre Luft, har at · cassere alle disse falske Propheter, har at bringe
NB30:50 r sige, falder det den at · cassere dem. Det falder Evigheden meget tungt at
NB31:99 at standse det Hele, til at · cassere disse Millioner. / Christendommen ( Autoriteten).
NB30:50 er Evigheden meget tungt at · cassere en Enkelt; ved at være Enkelt, ( ak,
TSA, s. 84 gte – jeg vilde rolig · cassere ham. Et saadant Menneske vilde aldrig drive
NB29:106 12 Apostle – for at · cassere hele Χstheden og in effigie saa omtrent
NB31:60 og saa resolverer P. rask at · cassere hele den Deel af Χstd, som ikke convenerer.
Papir 539 ommer ikke i Forlegenhed ved at · cassere hele Slægter. Nei, dersom jeg var det
Papir 516 nden som finder det Gudd. i, at · cassere millionviis som Ingenting som et Inte
NB30:50 il, categorisk at forkaste eller · cassere saa omtrent Χsthedens samtlige 1800
NB31:100 om virkelig Evigheden vil · cassere som evig Fortabte disse Slægter og Millioner.
LA, s. 33 hvis jeg saa tør sige, at · cassere som falske Udgaver af Mennesker. /
NB:63 l sige: I ere i Bund og Grund · casserede, og det er derfor netop en Ære at forhaanes
NB21:162 rst komme en Betjent, som · casserer alle disse falske Reformatorer. /
HCD, s. 179 Ord lukker alle Boutiquerne, · casserer hele denne kongelig autoriserede Næringsvei,
NB27:46 Syndfloden, hvor Gud udenvidere · casserer hele Slægten. / Guds Majestæt. /
NB22:173.a tion, men I Reformatorer skal · casseres, vises tilbage, gjøres aabenbare som
BOA, s. 159 avde forspildt Alt og aldeles · casseret Christendommen. Godt derfor at det endnu
NB26:112 jed og leed af mig og have · casseret mig! Thi om jeg end, msklig talt, har passet
AE, s. 352 lesørgere bruge en saadan · casseret Obligation til at narre Bønder med.«
Papir 585 rret af, de 1800 Aars Historie · casseret som blot msklige Paafund, altsaa som Satans
NB31:125 gt at faae alt det Nonsens · casseret, som under Navn af christelig Videnskab
NB31:138 i denne Verden, at blive evigt · casseret. Men jeg indrømmer Det, som Uredeligheden
BOA, note d tilintetgjort, tilbagekaldt, · casseret. Og Anmælderen bliver endog sig selv
NB:47 tilintetgjort, tilbagekaldt, · casseret. Og Anmælderen bliver sig endog selv
G, s. 44 qvalmt, omtrent som Luften i en · Casserolle, ganske til at henkoges i; en Trækvind,
Not4:1 . Naade begyndte Værket ( · Cassian omvendt.), men fordelte Fornyelsens Værk
Not4:1 e, ihvorvel forskjellige fra · Cassian, idet de lærte, at den gudd. Naade begyndte
JJ:25 ttelse / i Noten citeres Dio · Cassius LXIII, 22-24. / Sveton. Vit. Ner. 41. /
CC:10 spatium, prouti placet illis, · castigant, ille vero in utilitatem nostram, ut adipiscamur
CC:10 nsus, quem enim dominus amat, · castigat, flagellat omnem filium, quem suscipit.
CC:10 dum carnem habuimus magistros · castigatores, et reveriti sumus, non multo magis nos
CC:10 uis enim est filius, quem non · castigavit pater? Si vero estis sine disciplina, cujus
CC:1 rsonæ 2) punio ob injuriam, · castigo seq: acc: personæ sic semel scilicet
BB:2 ut Riquier an den König v. · Castilien ( Alfons X des Dichters Gönner) in
NB22:95 tione, nunc mundant barbari · castitate ... Nullæ pene urbes lustris, nullæ
SLV, s. 160 Verden og aflægger votum · castitatis, har en religieus Baggrund. En Saadan gjør
EE:65 siger om sit Huus: min Sorg is mey · castle. – Men der er mange Msk., der naar
EE1, s. 30 r om sit Huus: min Sorg is my · castle. Mange Mennesker ansee det at have Sorg
CC:10 Exeamus igitur ad illum extra · castra, ignominiam ejus perferentes. Neque enim
CC:10 rum corpora comburuntur extra · castra. Quare etiam J, ut suo proprio sanguine
AA:12.7.1 ig« – han var en · Castrat. / Ordsproget siger ogsaa: » Af Børn
NB25:26 et Christelige. / Professoren er · Castraten; men han har ikke gildet sig for Himmeriges
NB22:103 e Talere, christelig forstaaet, · Castrater, berøvede den egl. Manddomskraft, der
NB21:60 nd af Kone og Børn. / At · castrere en Mand kaldes at afmande ham; Spørgsmaalet
NB12:185 En, hvis man vil lade sig · castrere og blive Rhetor-Comediant, hvor latterligt
NB22:103 ule over det at existere. / Man · castrerer et Msk. for at gjøre ham til Sanger,
EE1, s. 318 vique dolores / mollibus his · castris, et labor omnis inest. / Maaskee hører
AE, s. 48 re Udførelse ( naar som in · casu begge Dele ere af de Samme, her af Apostlene)
NB7:75 det Onde, det er jo netop in · casu Det, som styrter ham i hine onde Tankers
AE, s. 116 le være det man er, som in · casu existerende, som man jo ogsaa i Sprogbrug
NB14:144 gt Forsøg paa at forklare in · casu Galskab som var det saa ikke Galskab, siden
NB10:96 i sin Orden. Der er blot in · casu gjort aabenbart, at Verden er som den altid
NB21:21 r ved at leve til Examen, saa in · casu han selv er den Dømte, og hans Dom:
Brev 107 Iagttager vil jeg dog gjerne in · casu have været. Men er der ellers Noget,
BI, s. 240 andre Ord, fordi Straffen in · casu hævede sig selv. Det er derfor ogsaa
FB, s. 182 hetiske Høimod, der dog in · casu ikke let kunde tænkes at have nogen
BI, note mindelighed og altsaa ogsaa in · casu maa indrømme Rigtigheden af, at Theismen
NB11:165 ger Det bort, tager man in · casu ogsaa Sagen bort. Hvad vilde man dømme
SLV, s. 191 ke at bryde sig om ham og in · casu om hans Conditor-Besøg.« En
EE2, s. 92 g dertil, eller om end som in · casu uværdig, dog finder for godt at gjøre
GG:5 vlens Magt, hvilket netop in · casu var en Modsigelse og Umulighed; men snarere
EE2, s. 102 enighed, og det uagtet man in · casu vil indskrænke sig til at være det
AE, s. 99 old til Taleren, eller som in · casu vil vinde ham den Trøst, at Lessing
NB15:101 oh. Climacus); men naar in · casu Virkeligheden er lavere end Mulighed, saa
EE2, s. 23 roløshed? Vel synes det in · casu, at Du ved at vandre Verden rundt for at
NB11:199 ve Lov, allermindst som in · casu, hvor jeg altsaa skulde overtage Ansvaret
NB19:27 jeg Afstanden – og in · casu: jo mindre forstaaer jeg Gud, ɔ: jo
EE2, s. 52 ave ligesaa let derved som in · casu; thi jeg lægger den jo ingen Hindringer
BI, s. 252 l den, Sophistiken gjemmer. I · Casuistiken er den begyndende Reflexion standset. Saasnart
DD:152 akouleus Maade. / d. 6 Oct. 38. / · Casuistiken er Pharisæsime paa Erkjendelsens Gebeet.
EE2, s. 253 at udfinde Viisdommen. Lad · Casuistiken fordybe sig i at udfinde Pligtens Mangfoldighed,
FQA, s. 9 ider, hvoraf eet, som beriger · Casuistiken med nye Collisions-Tilfælde, gjør
BI, s. 252 uistiken over Ende. Og dog er · Casuistiken netop en Positivitet, skjøndt en dybere
BI, s. 252 løber den øieblikkelig · Casuistiken over Ende. Og dog er Casuistiken netop
BI, s. 252 nne Sophistikens Positivitet. · Casuistiken skjuler i sig en aldeles tilsvarende Hemmelighed
BI, s. 253 er og nu henvender sig til en · Casuistiker, saa har denne altid 7 Raad, 7 Svar paa
EE1, s. 411 r enhver ung Pige en født · Casuistiker. – Ja jeg troer virkelig, det vilde
EE1, s. 409 er enhver lille Pige en stor · Casuistiker; og skjøndt der i Skolerne ikke holdes
BI, s. 252 gtning seer dens Negativitet. · Casuistikeren er tryg og stille, han mener ikke blot
BI, s. 253 t dette er en Illusion, og at · Casuistikeren nærer den Sygdom, han vil helbrede,
NB15:96.b der kun vare declinable i een · casus / Speculation – Tro. /
SLV, s. 21 consilia evangelica adversus · casus conscientiæ. Han vil vel endog ansee
G, s. 36 kort, et i en eller anden · Casus defekt Exemplar, han kan godt bruges i
DD:60 vet, der i det høieste styre en · Casus fE O! me miserum. / d. 29 Sept. 37. /
PS, s. 297 , at det Absolute selv var en · casus i Livet, en Status i Forhold til Andet,
FF:99 Livets Petrefakt siges at styre en · Casus ligesom Præpositionerne, ihvorvel de
Papir 180 Kern, Ein fahrender Scolast? Der · Casus macht mich lachen.« Her er det
BI, s. 97 ocum ikke Nominativ, men blot · casus obliqui, og kun Dualis og Pluralis. –
JC, s. 19 t Præpositionen ikke styrer · Casus, men at Forholdet gjør det, da udvidede
EE1, s. 145 e at bøies gjennem alle 5 · Casus, saa vilde det være ægte comisk. Saaledes
EE1, s. 145 Constructionen i en bestemt · Casus, tilsidst ender med at blive om man saa
FF:188 danne Ord forstenede i en bestemt · Casus. – / Vore Politikere ere ligesom de
FB, s. 163 anden Enkelt, der er i samme · Casus. En saadan Betragtning var utænkelig,
Papir 375 dkomment, ikke defectiv i nogen · Casus. Jeg, og Mange vist med mig, vilde have
EE1, s. 145 ggjort som Adverbium i denne · Casus; et saadant Ord har nu for den Sagkyndige
G, s. 54 de sig bøie i de almindelige · Casus-Former. Han havde ualmindelig megen Aand, især
Not1:8 heraf findes i Luthers liden · Cat: Sp. s: me per evangelium vocavit, suis
BB:51 oreningen eier den, jfr. dens · Catalog S. 29). / Møller, Dr., Georg, »
Not2:2.d thek. / Findes i Atheneum. cfr. · Cataloget for 1834. p. 156. / Det er vistnok mærkeligt,
NB30:105 Andet er, at den som smertelig · Catastrophe kan ansees som hørende med til Straffen,
NB24:163 ender med en saa frygtelig · Catastrophe som den i 48. / / / Christendommen. /
Brev 269 saadan og netop en saadan · Catastrophe til for at tvinge den beskedne, borgerlige
NB24:163 komme en Afgjørelse, en · Catastrophe, der gjør det aabenbart, at han er en
NB24:163 saa Tendents til Afgjørelse, · Catastrophe. / » Forstandigheden« har
BOA, s. 295 enhed – og dog gjør · Catastrophen det aabenbart, hvad der maa forstaaes ved,
Brev 269 nd! Det forekommer mig, at · Catastrophen her hjemme har paa ham virket som et oplivende
Papir 394 og en Deel er ældre end · Catastrophen i 48. Den øvrige Productivitet ligger
NB15:56 end Utaalmodighed. / Stilling er · catastrophisk stillet. Det der egl. beskæftiger ham
Papir 1:2 gde det fandtes ei i Cyrilli · Catecheser over Symbolet. Men det er ikke sandt. Man
CT, s. 226 ter ham; men aldrig har nogen · Catechet kunnet spørge som han. Tænk Dig denne
CT, s. 226 selv i Christenheden har den · catechetiske Konst dannet sig efter ham; men aldrig
OL, s. 32 nok have udtalt; thi en saadan · Catechisation med hver enkelt Medarbeider eller Ven af
NB11:102 und ein Haufen mehr andere · Catechismus-Artikel dabey, worauf die ersten Christen und vielleicht
NB11:102 Theologien, ja at mangt et · Catechismus-Spørgsmaal vilde en Apostel ikke vide at svare paa.
NB12:74 stne, saa bliver en maadelig · Catechumen en udmærket Χsten. Og dette er
FV, s. 17 Vægt maatte falde paa denne · Categori. Bevægelsen er atter her: at komme til
FV, note er igjen mit hele Forfatterskabs · Categori: at gjøre opmærksom paa det Religieuse,
SFV, s. 99 som Tidens Fordring. Med den · Categorie » den Enkelte« mærkede
SFV, s. 98 l blive det. – Med den · Categorie » den Enkelte« toge Pseudonymerne
SFV, s. 49 har overdrevet nok. Og hiin · Categorie » den Enkelte«, der blev
AE, s. 299 lertidigt ved Hjælp af den · Categorie » her er ikke Stedet til videre
AE, s. 243 raget bruger frisk væk den · Categorie » Prøvelse« ( hvor det
Not12:12.a Vanskelighed. – Tidens · Categorie – / / Hvorfor behøver Tragedien
SFV, s. 103 dialektisk at stramme denne · Categorie – de have heller ikke haft Arbeidet
SFV, s. 104 Maalestok, dog brugte denne · Categorie – derhos med » Myndighed«.
SFV, s. 102 Slægtens« · Categorie – erindrer forresten ikke om Titanernes,
AE, s. 267 lige stik mod Christendommens · Categorie ( som paradox accentuerer den timelige
NB21:104 us. / Pascal. / / Det er en god · Categorie af ham. Han siger ( i Pensees XXXI forskjellige
NB:154 forstod at paaskjønne det. Den · Categorie at forkynde Christendommen at bekjende
AE, s. 243 Eller givet den ethiske · Categorie at vælge sig selv et religieust Anstrøg
AE, s. 309 s moralsk ved Hjælp af den · Categorie den slette Uendelighed, og saa overspændt
NB2:3 den Enkelte,« denne · Categorie der er saa knyttet til mit Navn at jeg
BB:37 og hvad man kan sætte i · Categorie dermed – ubevidst følge. Ved dem
NB34:28 ellers Christd. brugte den · Categorie det Latterlige) christne Riger og Stater,
AE, s. 503 eet er nemlig Arten en lavere · Categorie end Individ, og at skyde sig ind under
NB12:62 saa klart som Dagen, at min · Categorie er den eneste christelige: at begribe at
NB24:125 det med Goldschmidt. / / Min · Categorie er den Enkelte. Min Opgave har været
SFV, s. 103 Den Enkelte«; denne · Categorie er kun een Gang, dens første Gang, brugt
NB24:170 / / 3) / Min existentielle · Categorie er: » uden Myndighed«. Men
SFV, s. 102 xion, som den er. Uden denne · Categorie har Pantheismen ubetinget seiret. Der vil
NB24:125 n Opgave har været med denne · Categorie i dialektisk Eenhed at være Opvækkelse
AE, s. 56 tte er egentligen den moderne · Categorie i Forhold til Bekymringen for ikke at være
SFV, s. 103 e. Det er ikke Missionairens · Categorie i Forhold til Hedninge, hvilke han forkynder
SFV, s. 103 men det er Missionairens · Categorie i selve Christenheden for at indføre
SFV, s. 99 ie rigtig, var det med denne · Categorie i sin Orden, saae jeg her rigtigt, forstod
Brev 266 en«, under hvilken · Categorie igjen Standsningen hører. De Fleste
AE, s. 406 entligen fordi den religieuse · Categorie ikke ret vil smage, men det falder lettere
SFV, s. 103 Sagen er, doceres kan denne · Categorie ikke; det er en Kunnen, en Kunst, en ethisk
SFV, note hvad der er Christendom, hvis · Categorie just er den af en høistæret christelig
NB3:52 / / Det er dog egl. ogsaa en feil · Categorie m: H: t: Antagelsen af Χstd, naar
NB31:125 ldeles ikke er vant til at have · Categorie men derimod forvænt med at vrøvle
AE, s. 268 , og hævder især Tidens · Categorie og dens Betydning som Mediet for den med
SFV, s. 99 ethisk, Udslaget; uden denne · Categorie og uden den Brug af den, som der er gjort,
AE, note sk Flugt fra Individualitetens · Categorie over i Generationens ( Man sammenligne
SFV, s. 99 ubetinget knyttet. Var denne · Categorie rigtig, var det med denne Categorie i sin
AE, s. 269 til det andet, da Overgangens · Categorie selv er et Brud paa Immanentsen, er et
AE, s. 299 emets Hovedhjørnesteen, en · Categorie som ofte bruges lige saa latterligt som
SFV, s. 102 en Enkelte«; med den · Categorie staaer og falder Christendommens Sag, efterat
AE, s. 335 peculation væsentligen har · Categorie tilfælleds med Hedenskabet, saa kan
AE, note til med » Fortvivlelsens · Categorie« ( Tro) at omfatte Gud, saaledes at Postulatet
NB2:19 at gaae i Kloster ( Enkelthedens · Categorie); nu maa man omvendt bruge Enkelthedens Kategorie
NB:125 t fast, at det Uforklarlige er en · Categorie, at Paradoxet er en Categorie. Derom dreier
NB15:46 gjøre opmærksom er en · Categorie, der endnu har Contexten med det Almene.
JJ:65 dtløftige Categorie-Tavle ingen · Categorie, der hedder Mediationen, hvilken dog for
SFV, s. 99 rie, det at have brugt denne · Categorie, derhos saa afgjørende og saa personligt,
SFV, s. 99 ne Skrifter med mig. / Denne · Categorie, det at have brugt denne Categorie, derhos
BOA, s. 233 t i Forstaaelse med Springets · Categorie, en Categorie, som, hvad man kunde vente,
NB30:50 er, christeligt, Fortabelsens · Categorie, Frelsen er at frelses ud af Masse, saa
SFV, s. 98 Den Enkelte« er den · Categorie, gjennem hvilken, i religieus Henseende,
SFV, s. 103 man kan faae ind under denne · Categorie, kan man forpligte sig, at gjøre ham
SFV, s. 103 ide ved og operere med denne · Categorie, maae være mere og mere dialektisk i
AE, note ke er sikker paa sin religieuse · Categorie, men forvexler sig selv med Digter-Anklänge
NB27:49 ves aldeles ikke i Omvendthedens · Categorie, men i Ligefremheden) og dog tales der saa
BOA, s. 213 i sin Sphære er qvalitativ · Categorie, nu i en reduceret Tilstand kan gjøre
AE, s. 553 idlertid en temmelig maadelig · Categorie, og den hele Formel, der gjør et Forsøg
SFV, s. 101 den christelig afgjørende · Categorie, og den vil ogsaa blive afgjørende for
AE, s. 48 t derimod en høist uheldig · Categorie, og Den, som har en objektiv Christendom
AE, s. 486 e er ogsaa kjendeligt paa sin · Categorie, og overalt hvor den ikke er tilstede eller
SFV, s. 101 ndens, Aands-Opvækkelsens · Categorie, Politik saa modsat som vel muligt. Jordisk
OL, s. 31 l skal henføres under samme · Categorie, saa var jo, hvis det Princip gik igjennem,
AE, s. 399 s-Anskuelse hævdes paa sin · Categorie, skal den religieuse Taler have religieus
AE, s. 262 være brugt prægnant som · Categorie, som har Lidelse en afgjørende Betydning
AE, note ert Tilfælde en æsthetisk · Categorie, som naar Plutarch taler om, at Nogle af
BOA, s. 233 e med Springets Categorie, en · Categorie, som, hvad man kunde vente, A. forkluddrer.
NB30:50 er, christeligt, Fortabelsens · Categorie, thi den svarer til » Dyre-Msk.«,
AE, s. 254 an foragter Individualitetens · Categorie, vil trøste sig ved Slægtens, men
Papir 302 / hvorvidt er Væren en · Categorie. – en Qualitæt. / / 2. Contemplatio
NB26:14 dette er og bliver min · Categorie. / Dette er ogsaa skeet, idet jeg i »
SFV, s. 104 re opmærksom paa denne · Categorie. / Efterskrift / Hvad her er sagt, er sagt
NB17:92 uratorens, som Cancellibudets! / · Categorie. / I Forhold til alt Mskligt gjælder:
JJ:9 / Modsigelsen er egl. det Comiskes · Categorie. / Jo mere organisk et Legeme er udviklet,
JJ:342 mført ere blottede for al · Categorie. / Knuden er netop at det Evige unddrager
NB:125 ategorie, at Paradoxet er en · Categorie. Derom dreier egl. Alt sig. Man har nu bestandigt
AE, s. 418 eet, opdagede Anfægtelsens · Categorie. Lad ham saa pludseligen støde paa et
AE, s. 97 i Springet er Afgjørelsens · Categorie. Og nu med yderste Alvor at have villet
SFV, s. 103 kommer, han vil bruge denne · Categorie. Thi dersom Tiderne vente en Heros, vente
AE, s. 67 l at mærke det Religieuses · Categorie. Vil Nogen nægte dette, saa fordrer jeg,
NB14:27 ikke bliver eenfoldig nok. / Den · Categorie: at jeg selv er Den, som er blevet opdragen,
JJ:159 ammenligne den aristoteliske · Categorie: Das – Was – war – seyn.)
NB10:61 nt: alt Commentarer til den · Categorie: den Enkelte. / Men desuden gjøre Pseudonymerne
AE tte seer ud som det var Noget. Den · Categorie: ganske anderledes er imidlertid en temmelig
AE, s. 555 rdiges ikke med den snaksomme · Categorie: ganske anderledes; thi det passer paa enhver
NB34:25 Mærke dertil. / Lærebogens · Categorie: Gud er i Himlen og gjør Alt hvad ham
NB6:38 pe til at etablere den mesterlige · Categorie: ogsaa saadan en Apostel og saadan. /
Papir 283:1 in 44) p. 105 bruger den · Categorie: qualitativer Sprung. – Desuagtet
NB18:33 Uden Myndighed det var min · Categorie; paa den anden Side, saaledes som Χstd.
AE, s. 109 slet« ikke en ethisk · Categorie? Hvad siger jeg med at tale om den slette
NB8:38 er lykkedes mig at sætte · Categorie-Forholdene i Forhold til det at være Χsten
Not13:55 enburgs to Afhandlinger om · Categorie-Læren p. 188. / / cfr p. 163. /
SFV, s. 95 rksomheden, saa bruger man · Categorien » den Enkelte« bestandigt
SFV, s. 99 n mit Første. – Til · Categorien » den Enkelte« er min mulige
SFV, s. 103 at faae den frem – men · Categorien » den Enkelte« er og bliver
NB24:118 ort paa et Collectiv, saa gaaer · Categorien » den Enkelte« ud, Χstus
NB2:3 ikling i sig selv. Saa kommer · Categorien » den Enkelte,« denne Categorie
NB:158 n ham omgivende Verden under · Categorien » Forbedringshuset«, og
FV, s. 16 Da jeg første Gang anbragte · Categorien » hiin Enkelte«, lagde man
SFV, note t udtrykke, at det at anvende · Categorien » Slægt« paa det at være
NB:129 Ligelighedens Forstand absolut. / · Categorien den Enkelte er ligesaa ironisk som den
NB10:61 rhold til en Læse-Verden · Categorien den Enkelte gjeldende. / Undtagelsen /
AE, note ikulerer stærkest, der hvor · Categorien er en lavere Sphæres, er det comisk,
NB3:52 aar jeg ikke har Gavn af den. Thi · Categorien er man skal antage Χstd,
AE, s. 107 rgsmaal, i hvilken Forstand · Categorien er Tilværelsens Abbreviatur, om den
SFV, s. 104 Tempora, der ere brugte; og · Categorien er: at gjøre opmærksom, hvilket jeg
FV, s. 19 eligieuse, det Christelige, er · Categorien for hele min Forfatter-Virksomhed totalt
NB14:31 at virke at leve for en Idee. / · Categorien for min Virksomhed er: at gjøre Mskene
AE, s. 540 ære Noget«. Her er · Categorien rigtig, men nu skal han til at give sin
AE, s. 490 igt, naar det henføres til · Categorien viser sig ikke at være det. At en Præst,
AE, s. 490 gne respekteres ogsaa her kun · Categorien, og tager jeg derfor med hvad der, skjøndt
NB4:69 skal det skee? Ja her kommer · Categorien: den Enkelte. / MskSlægtens Opdragelses-Proces
NB14:66 gter. / Stat forholder sig til · Categorien: Slægt; Χstd. til Kategorien: den
AE, s. 263 ken ved Existentsen eller ved · Categoriens dialektiske Nøiagtighed, Fortællingen
AE, s. 549 en Deel af deres Liv i andre · Categorier ( som en Følge deraf kan Skriften Intet
Papir 340:11 erer man i de animalske · Categorier ( vegeterer godt, snakker lidt klogt med
JJ:345 travle verdenshistoriske sociale · Categorier af? / Om ogsaa Systemet høfligen vilde
Not14:1 erømte 10 aristoteliske · Categorier allerede findes. Dog er dette Skrift vel
NB28:16 ke er: selv levende i andre · Categorier at fremstille o: s: v: det Christelige.
JJ:335 a Fald afgjør han ved endelige · Categorier det Religieuse, hvilket er irreligieust.
AE, s. 396 rag, der er klart over hvilke · Categorier det skal bruge, og hvorledes. Men som man
NB22:62 std. over i ganske andre · Categorier end de christelige. / / / » Clara
JJ:488 l daglig Brug i ganske andre · Categorier end dem hvori de speculere, trøste sig
JJ:261 for blot ved at man lever i andre · Categorier end dem man skriver Bøger i –
NB9:11 v, sin Virkelighed i ganske andre · Categorier end den digteriske Frembringelses, det
JJ:437 a Videnskabsmanden i ganske andre · Categorier end sit videnskabelige, men netop hine
BOA, s. 197 ictat, hvorimod de dogmatiske · Categorier er Adlers Opfindelse, hvorfor han ganske
AE, s. 488 Meditation. De æsthetiske · Categorier ere let kjendelige, og man kan jo godt
PMH, s. 75 g fornemlig har havt Naturens · Categorier for Øie, deraf, at det jeg »
PMH, s. 73 en egentlig har havt Naturens · Categorier for Øie, og at jeg har gjort dette,
AE, s. 50 vor de egentlige religiøse · Categorier høre hjemme, hvor Enhver blot skal frelse
AE, s. 233 bbelt reflekterede religieuse · Categorier i Paradoxet. Skal der ogsaa ikke afstedkommes
BOA, s. 197 ller ei. I Forhold til Adlers · Categorier kan det nu være tilladeligt og forsvarligt
SFV, s. 25 dbildt ere Christne, i hvilke · Categorier leve de saa? De leve i æsthetiske, eller
AE, s. 119 strax at begynde med ethiske · Categorier mod hiin objektive Retning gjør man
SFV, note e mit eget Liv i ganske andre · Categorier og forstod fra Begyndelsen denne Produktivitet
BOA, s. 196 ofte igjenkommende dogmatiske · Categorier som Holdningspunkter, der have været
BOA, s. 197 ofte igjenkommende dogmatiske · Categorier som Holdningspunkter.« Altsaa er
NB3:58 ugudeligste af alle uchristelige · Categorier styrtes: Mængden, Publikum. /
AE, s. 557 andet. Og i saa phantastiske · Categorier vil en Opvakt virke for Christendommen:
JJ:211 lte i Besynderlighed. Og nu deres · Categorier! Jeg hørte en Præst, der prædikede
AE, s. 103 mens og Springets fortvivlede · Categorier) i Paradoxet, man antage nu dette ( ɔ:
BOA, s. 197 i Forordet og hans dogmatiske · Categorier, begge staae for ham i Autoritet paa lige
Papir 324 denskaben –     hvilke · Categorier, der maa bruges. / Her lidt om mine opbyggelige
AE, s. 436 daglig Brug existeres i andre · Categorier, eller at det Religieuse ikke assimilerer
BOA, note sig forstaae; men med saadanne · Categorier, eller i den Sindstilstand at ville tjene
AE, s. 528 heden bruger Misforstaaelsens · Categorier, er betydeligt lettere end at holde den
BOA, s. 261 i Grunden deres Liv i andre · Categorier, hvilket giver dem en svigefuld Tryghed
AE, note og slet ikke brugte christelige · Categorier, men mere paa, at de have optaget et æsthetisk
NB16:97 stentielt at leve i ganske andre · Categorier, men saa at have sikkret sig sin evige Salighed
SFV, s. 24 have deres Liv i ganske andre · Categorier, Noget man ved den simpleste Iagttagelse
Brev 162 spille med de abstrakteste · Categorier, og aldrig saa meget som en Fortalelse,
AE, note r have til daglig Brug magelige · Categorier, og kun ved høitidelige Leiligheder Uendelighedens,
NB24:87 vi have vort Liv i ganske andre · Categorier, og sidde vi og pine os for Udtryk, og ere
NB15:84 il daglig Brug i reent verdslige · Categorier, paa Farten som Politiker balloterende og
NB22:86 Videnskaben ud i ligefremme · Categorier, skal En være Gud-Msket, saa maa det
AE, s. 68 bliver det med de religieuse · Categorier, som netop ligge i Subjektiviteten, hvorfor
NB27:51 d. Man lever i ganske andre · Categorier, tuder med de Ulve man er iblandt, seer
NB7:57 og selv leve i ganske andre · Categorier, tvinger mig ikke til i afgjørende Forstand
NB21:103 ar denne i ganske modsatte · Categorier. / a Anti-Climacus. / Pascal. /
NB35:9 Existents er i ganske andre · Categorier. / Det der saa skuffer er det Numeriske.
JJ:484 sation er den maadeligste af alle · Categorier. Dersom man vilde tænke sig en gudfrygtig
JJ:331 haaber og takker i Endelighedens · Categorier. Det er som med Elskende. Nøiede med
AE, s. 430 Mandagen existere i de samme · Categorier. Det Ærværdige ved Middelalderen var,
AE, s. 92 existerer derfor selv i andre · Categorier. Finder han nu, at dette ikke er Umagen
JJ:331 elsen bevæger mig i de laveste · Categorier. Jeg trækker om med Gud ligesom Emeline
Not15:15 rer Forholdet ind under andre · Categorier. Jeg var i den Grad en Olding, at hun blev
AE, s. 430 tere heelt og holdent i andre · Categorier. Lavere Former end Middelalderens Klosterbevægelse
NB3:60.a leve snart igjen i ganske andre · Categorier. Men jeg bliver syg og behøver Trøsten
NB3:46 være glad i ganske andre · Categorier. O, idel, idel Bedrag, hvor man
BOA, s. 197 omen sigende: mine dogmatiske · Categorier. Staae da de dogmatiske Kategorier og Ordene
JJ:146 thi det gl. har ganske andre · Categorier. Thi hvad vilde vel det n: T. sige om en
AE, s. 102 Punkt ligger alle christelige · Categorier. Udenfor dette Punkt er enhver dogmatisk
AE, s. 437 og saa forresten leve i andre · Categorier: hvad Under da, at den Forvirring ved at
NB22:138 Χstd. ud i ligefremme · Categorier: langt dybere, dybsindigere, høiere o:
NB20:171 daglige Liv i ganske andre · Categorier: saa kan det jo nok være en Trang, som
NB17:47 rf. / Samtiden har kun verdslige · Categorier; den ventede og venter da, at jeg enten
AE, s. 546 de afgjørende christelige · Categorier; men en stor Dumhed at sige, at Barnealderen
AE, s. 490 ndommens og Christi Navn, men · Categorierne ( trods Udtrykkene) ere Intet mindre end
AE, s. 144 iske. / Forsaavidt da stundom · Categorierne Aarsag og Virkning ogsaa antage et Slags
AE, s. 37 dette Punkt ved Forvexling af · Categorierne af geistlige Talere er præsteret i rhetoriske
AE, note først ved Sammenstilling af · Categorierne at see, fra hvilken Sphære det Comiske
AE, s. 233 ere end Prædikener, fordi · Categorierne ere Immanentsens; maaskee har Magisteren
AE, s. 94 gjøre Concessioner for at · Categorierne kunne blive tydelige), at hvad der i Skriften
Not4:10 Forsynet beroer nemlig paa · Categorierne Middel og Øiemed. / c) det ontologiske.
Not4:9 t. / De ere forskjellige fra · Categorierne og Tids og Rums Anskuelsen; thi disse staae
AE, note en Tvivler, som blot sætter · Categorierne sammen for at see hvorledes det bedst kan
AE, s. 494 de? Enhver der har Øie for · Categorierne seer let, at den første Pige kun er
AE, s. 37 s Fyr, det er en Forvexling af · Categorierne!). » Om der er Nogen, som har forstaaet
NB:132 t mig er den hele Lære om · Categorierne, ( Problemerne i denne Henseende findes
BOA, s. 175 adan Confusion betræffende · Categorierne, at han ikke selv veed hvad han siger, fordi
AE, s. 247 gjør frisk væk, medens · Categorierne, Tankerne, det Dialektiske i Fremstillingen
AE, s. 412 t et saadant Foredrag er over · Categorierne, thi dette er et Sidestykke til den Antagelse,
AE, note thetisk Foredrag, blot see paa · Categorierne. / Man sammenligne hermed hvad der under
AE, s. 397 res, er sjeldent correct i · Categorierne. Den meget ærede Taler glemmer, at Religieusiteten
AE, note n. Den der forstaaer at beregne · Categoriernes Forhold til hinanden vil let see, at netop
AE, s. 439 paa Forfærdelse, saa tyder · Categoriernes Stilling her ikke paa Latter og Skjemt.
JJ:335 e en svigagtig Vending i endelige · Categoriers Tjeneste, saa maa han virkeligen have tænkt
SFV, s. 100 telse. Han har ogsaa for sin · Categories Skyld bragt mere end eet Offer, udsat sig
JJ:65 i den ellers noksom vidtløftige · Categorie-Tavle ingen Categorie, der hedder Mediationen,
NB14:8 ling eller poetiske Meddelelse er · categorisk aldeles rigtig, svarende til Alt, hvad
NB30:50 steligt, være berettiget til, · categorisk at forkaste eller cassere saa omtrent Χsthedens
NB20:53 get Msk, tilnærmelsesvis · categorisk at udtrykke det at være den Enkelte,
BOA, s. 114 b han har forklaret, ingen ny · categorisk Bestemmelse han har leveret, ingen ældre
AE, s. 263 igesom før Lidelse, som en · categorisk Bestemmelse i Forhold til religieus Existents.
SFV ellers mangler, en afgjørende · categorisk Bestemmelse og et afgjørende Udtryk
AE, s. 264 naar der skal være Tale om · categorisk Bestemmelse, hvilken da alene kan have
AE, s. 553 traction og Svig, men mangler · categorisk Bestemmelse. Den Tilegnelsens Pathos, om
SFV, s. 56 egation. / Skulde jeg nu saa · categorisk bestemt som muligt udtrykke denne Styrelsens
AE, s. 528 ændsen af det Phantastiske · categorisk betragtede ikke ere christelige, categorisk
AE, s. 528 ragtede ikke ere christelige, · categorisk betragtede ved det poetisk seet Deilige:
NB16:16 begribeligt i Troen: og saa · categorisk fra Første af at fatte, at Troen ikke
AE, s. 526 -metaphysisk Forziring, der i · categorisk Henseende hverken gjør fra eller til.
AA:12 nder denne sidste et udvortes · categorisk Imperativ. Men hvor Faa ere ikke de første,
AE, s. 261 rskjellige som det omtrent er · categorisk muligt, saa er indenfor den første Trediedeel
NB15:17 ørelse i Christenheden / / er · categorisk rigtig; der tales ikke, Intet hverken om
SFV, s. 101 onfinium derimellem, der dog · categorisk rigtigt har forholdt sig til Historiens
NB11:79 even. Digterens Arbeide er, · categorisk seet, i enhver Henseende forqvaklet; han
NB14:90.b e: han skulde saa kort men saa · categorisk som muligt have belyst hele Phænomenets
NB32:16 ilbage, saa siger Χstus saa · categorisk som muligt: Du sandser kun hvad Mskens
SFV, s. 100 rke just den Art Fare, der · categorisk svarer til » den Enkelte«,
NB20:45 tuere Forargelsens Mulighed · categorisk taget, thi Modstanden og hvad dertil hører
NB24:118 Efterfølgelse forholder sig · categorisk til den Enkelte – og saa taler man
SFV, s. 98 det Modsatte er jo en · categorisk Umulighed. – Og dog, ja om jeg skulde
NB14:59 lge ham af den Grund. / Det er · categorisk uundgaaeligt, at en sand Χsten ( hvortil
AA:12 ende Classe har sit indvortes · categoriske Imperativ, saaledes anerkjender denne sidste
AE, s. 102 af den ene og samme Springets · categoriske Tanke. For mig har det Lidet som findes
NB11:79 saa er det mere concret, · categorisk-sluddervorrent at gribe en enkelt Tanke, at gjøre det
Papir 6 εως. vinculum, · catena 2) status vincti, status custodiæ
KK:4 de at stilles ved Siden af den · cath. K. / c) den udviklede en Stræben efter
Not1:8 est: K. forkaster derfor den · cath. Klære om 7 Sacramenter, ligesom den
KK:11 dd: Aand afvige de deri, at i · Cath: denne Aand fixeres til Kirkens ydre phænomene
KK:11 dere maatte udvikle sig i det · cath: Dogma om Conciliernes og Pavernes Ufeilbarhed.
Not1:8 herskende, og omsider i den · cath: K. blev sanctioneret som Klære, og opretholdt
Not1:8 ro paa Χ. udelukkes den · cath: K. Paakaldelse af Helgenes Forbønner,
Not1:6 Middelalderen og blev i den · cath: K. sanctioneret ved conc: Trid:. –
Not1:6 øgtes ved Jansenius i den · cath: K., vedligeholdt det sig i den protestantiske
Not1:8 er vare øiensynlige i den · cath: K:, blev det Reformatorernes vigtigste
Not1:6 ved Modsætningen til den · cath: Lære af følgende Sætninger i den
KK:11 Udvikling. Differentsen mell: · Cath: og Prot: angaaer ikke den chr: Sandheds
NB24:75 denne Journal. / Luther – · Catharina v. Bora. / / Egl. hvad man kalder forelsket,
NB24:75 ænke mig, at han har sagt til · Catharina: min kjere Pige, mit Giftermaal er, som
AE, s. 254 ligesom Potemkin fortryllede · Catharinas Blik« .... ja ligesom Potemkin
AE, s. 254 ligesom Potemkin fortryllede · Catharinas Blik, netop saaledes, nemlig ved Hjælp
Papir 1:1 mod Dominicaneren Ambrosius · Catharini Spidsfindigheder. / pag. 289. Det pariser
Not1:9 tana har det ikke. – / · Cathec: Rom: Gud dannede Sjælen efter sit Billede:
JJ:451 tilføier nemlig det ypperlige · cathechetiske Spørgsmaal: men hvorledes skal Gud kunde
Not1:9.2 1566. Consensus Tigurinus 1549; · Cathechismus Genevensis 1545. – – i Danmark.
Not1:7 deprecatione filii. – · Cathechismus Heidelbergensis: modo beneficia Chr: vera
Not1:7 ære fremstillet crassere: · Cathechismus major: » Chr: irati patris favorem
NB:73 mvittigheden og Luthers lille · Cathecismus: saa rynker Naturforskeren paa Næsen.
Papir 1:2 et forbydes at meddele endog · Cathecumenerne Troesbekjendelsen før nogle faa Dage
Papir 371:1 ke paa, om det, at jeg fra et · Catheder nu vil begynde at foredrage Det, jeg agter
NB35:21 t staae og vrøvle paa et · Catheder og criticere, item at avle Børn paa
NB4:72 estol og ikke med Fingeren paa et · Catheder, men En, der gesticulerer med en heel personlig
Papir 365-19.a i Ataraxie – fra et · Catheder, saa er det ikke ethisk sandt. Nei, Situationen
Papir 1:1 leiede ogsaa et Slot, hvor 2 · Cathedere bleve opreiste mod hinanden, Bordene, hvorved
Papir 371:1 er Betænkeligheden den: er · Cathederet den adæqvate Situation. Jeg har det
NB3:39 gravitetiske Skridt bestiger · Cathederet for at foredrage dette Dybsindige: at saa
AE, s. 257 de Docenter, ikke blot de paa · Cathederet gestikulerende, men ogsaa de i Theevandscirklerne
NB18:62 n arbeidet sig heelt op til · Cathederet og vilde nu i et privatere Foredrag forklare
AE, s. 322 e med at være Idealist paa · Cathederet, saa man end ikke var en virkelig Idealist,
AE, s. 323 t vide, end at lege Skjul paa · Cathederet. At være Idealist i Indbildningen er
AE, s. 322 at tvivle om Alt – paa · Cathederet: saa, ja saa er det umuligt ikke at skrive
Papir 371:1 Foredrags. Det strengere · Catheder-Foredrag ansees vel i Almdl. som egl. Alvor. Det
Papir 371:1 fede Forventninger. / Et · Catheder-Foredrag i strengeste Forstand vil det ikke blive,
Papir 371:1 tand mere end det almdl. · Catheder-Foredrag kan bidrage til at holde Tilhøreren
Papir 371:1 tone mell. det strengere · Catheder-Foredrag og den i strengeste Forstand Alvor i Forhold
Papir 371:1 ikke have det strengere · Catheder-Foredrags Jævnhed, der finder et bestemt Sted,
Papir 371:1 anden end det strengere · Catheder-Foredrags. Det strengere Catheder-Foredrag ansees
BB:12 itel: Curiöse academische · Catheder-Lust, oder historische Betrachtung des sogennanten
JC, s. 41 stor som Quadraten paa begge · Cathederne. Den, der ender, siger aldeles det samme,
AE, s. 322 ealist, naar man erindrer den · Catheder-Phrase at tvivle om Alt – paa Cathederet:
AE, s. 322 nker de elendige idealistiske · Catheder-Vittigheder, den Spøg og det Coquetterie med at være
Papir 371:1 lers loves og bebudes ex · cathedra – og dog er det maaskee alligevel
Papir 371:1 holder da et Foredrag ex · cathedra en Reduplication, kan det indeholde en
NB29:62 , som ved den idelige Doceren ex · cathedra forhindres i selv at lære Noget. /
NB20:59 sor, der læser visse Timer ex · cathedra fra Bladet. Altsaa deraf bevises Intet.
SLV, s. 256 en gammel Skolemand, der ex · cathedra holdt følgende Tale til en Discipel:
AE, s. 426 er, han formaner dem endog ex · cathedra, eller hvad jeg vilde sige fra Prædikestolen,
Papir 371:1 gl. ikke kan meddeles ex · cathedra, er en ganske anden. Det Ethiske og Ethisk-Religieuse
PS, s. 306 Gange er skeet Tillysning ex · cathedra, hvorledes kommer man saa til at begynde?«
Papir 371:1 jeg har at foredrage, ex · cathedra. Alvor i Forhold til ethisk og ethisk-religieus
Papir 371:1 rt jeg skal foredrage ex · cathedra. I de af mig udgivne pseudonyme Bøger
Papir 371:1 pleier at foredrages ex · cathedra. Men i Forhold til det Forskjellige er Alvoren
AE, s. 426 aa Prædikestolen er af den · cathedralske Mening, at den Forstaaen, hvorved det enkelte
AE, s. 135 forstaae, det bliver ved den · cathedralske Viisdom forbedret til hiint ægte speculative
AE, s. 162 og at der er to philosophiske · Cathedre, men hvor det Sted er, der er Eenheden af
AE, s. 406 e Liv, var kun skindød, og · Catherine ( Julie hedder hun ikke; der er, som man
Papir 150 derfor at bede ved Helgene, · Cathol. Beden ved Guds Moder er noget Lignende.
Not1:8 / I deres Opposition imod · Cathol: fremhævede Reformatorerne især den
Not1:6 3. i den 25 Sessio: » · catholica ecc:, spiritu s: edocta, ex sacris litteris
Not1:2.b ber. / una, sancta, apostolica, · catholica ecclesia infallibilis ( i denne Henseende
NB25:92 fra det sande Forhold til dem! / · Catholicisme – Protestantisme. / At faae »