S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB29:28 atirisk! / / I Modsætning til · Catholicismen drager Luther Evangeliet frem – og
NB24:105 terfølgelsen.« / / I · Catholicismen er der dog mere Mening just fordi man ikke
NB28:48 gt, der er vistnok mangen Gang i · Catholicismen forekommet Exempler paa fortvivlet Formastelse
NB31:30 ndhedsvidnerne. Her har saa · Catholicismen i en vis Forstand Ret ved at ville tilbede
AE, s. 474 at faae Øinene op. Meget i · Catholicismen kan tjene til Exempel herpaa. Og hvad Individet
KK:11 : Bevidsthed. / / § 19. / · Catholicismen og Protest: ere den chr: Bevidstheds verdenshistoriske
NB15:122 re betryggende end saa vel · Catholicismen som andre Confessioner, der dog gjøre
DD:166 t. / d. 13 Feb: 39. / Det gik med · Catholicismen som det er gaaet med hele Jordekloden,
KK:11 matik sin Grund. / / Anm Naar · Catholicismen som en Følge af sin empiriske og endelige
NB20:14 gen lige salige. / Feilen i · Catholicismen var nu, at Geistligheden egoistisk, herskesygt
NB20:14 der ønsker det. / Altsaa · Catholicismens Feil var Geistligheden, det vil da sige
Not1:8 nisation. Saaledes udviklede · Catholicismens Idee sig til Begrebet af K. som Samfundet,
LP, s. 21 for at fixere dem i en absolut · Catholicitæt, uden for hvilken ingen Salighed er; men
Not13:23 skrevet en Bog ( Euclides · catholicus) hvori han opstiller den Sætning: si
LP, s. 56 get poetisk Motiv til at blive · Catholik; føie vi hertil at Gudfaderen hænger
Papir 59 nge Sagen paa Spidsen mellem · Catholiker og Protestanter ved at spørge, om det
DD:24 Deel af de nyere Humorister bleve · Catholiker, ønskede igjen et Samfund, en Holdning
Not10:9 andet Moment er Fornyelsen. · Catholikerne adskille ikke begge Dele. protestantismen
Papir 59 a at sige omskabes. Men hvad · Catholikerne angaaer, da synes Dr: Möhler ( thi
Papir 60 / d. 26 Nov. 34. / Forsaavidt som · Catholikerne fordre ( Möhler, Clausens og Hohl.:
KK:11 ilde fremmane Luthers Skygge, · Catholikerne tyede til Middelalderen til Kirkens Idee;
Papir 55:2 , 2. – Rom. 3, 25. / · Catholikerne, som mene, at de dog ville være istand
Not1:7 ærkeste Modsætning til · Catholikernes Lære om Nødvendigheden af kirkelige
Not1:7.z4 i confessionen var sat m:H:t: · Catholikernes Lære om, at ogsaa egne Gjerninger vare
Papir 59 heraf slutte, at Msk, efter · Catholikernes Lære, ei selv kan modtage Naaden ( som
NB22:145 sten vellystige Nydelse ved en · catholsk Aftengudstjeneste – og saa derfra
DD:27 signelse som denne ( ifølge sit · catholske Begreb fører med sig og som det ene
AE, s. 562 fornøiet dermed. Som man i · catholske Bøger især fra en ældre Tid finder
NB21:23 tanter har jo afskaffet den · catholske Canonisation af Asketer, Martyrer o: D:
Not1:8 e af Calvins Anseelse. I den · catholske K. blev den strænge Augustinianisme
EE:86 en om Arvesynden fremstilles i den · catholske K. igrunden som det enkelte Msk. saa uvedkommende,
KK:4 gsmaals Afgjørelse, har den · catholske K. indtaget samme Stilling til Protestanterne
KK:4 b i sin Forskjellighed fra den · catholske K.. / b) den tilkjæmpede sig i politisk
Not1:9 oes-Indhold saaledes som den · catholske K: ved Tradition. Den søger at stirre
DD:162 der Geschichte p. 183. / den · catholske Kirke er Modbilledet til Jødedommen;
NB16:78 i Overeensstemmelse med den · catholske Kirke«, uagtet det var saa lidet
AE, s. 41 / §. 2 / Om Kirken / Den · catholske Kirkes Værn mod Dialektikens Indtrængen,
Not1:8 ds Kraft. – / Amk. Den · catholske Lære om Ordinationens Natur og Geistlighedens
KK:4 stille med den jødiske, den · catholske med den græske Religion ( den antike),
NB30:22 aft Ret i Modsætning til · catholske Misbrug). / L. opfinder, at Χstd.
Papir 54 e Standpunct. – Ja den · catholske Theorie om Pavens Ufeilbarhed var ei tilstrækkelig,
Not1:8 tyrke denne Betydning. I det · catholske ved Reformationen fremsatte Lærebegreb,
KK:4 m den græske fordum til den · catholske. – / Det er meget rigtigt, hvad R.
NB21:160 rede tiltalte ikke som det · catholske. Jeg seer i ( Theobald Thamer af August
NB26:86 lsgaard, at jeg kan ægte · Cathrine, saa skal jeg takke ham hele mit Liv. Men
SLV, s. 40 de, hende, den Eneste – · Cathrine. Er dette ikke comisk; er det ikke comisk,
NB26:27 r og Alexander. / Sin Lighed med · Catilina vedgik Cæsar selv offentlig, da man
AE, note tus fordømmende at pege paa · Catilina, som han sidder der, paa Prædikestolen
NB34:33 e Ts Χstd. Og hvad var · Catilinas og hvad var nogen historisk bekjendt Sammensværgelse,
SLV, s. 69 d ham sige til hende: søde · Catinka din Frisure er slet ikke paa Moden. Maaskee
SLV, s. 356 t, vilde jeg beundre ham. Da · Cato havde aflivet sig selv, skal han have sagt:
SLV, s. 356 ve sagt: » der frarev · Cato mig min skjønneste Seier, thi jeg vilde
EE2, s. 164 n en spiritus lenis. / Som en · Cato tilraaber jeg Dig da mit Enten–Eller,
AE, s. 72 allerede hiin alvorlige Romer · Cato Uticensis ( ifølge Plutarch i Moralia)
NB19:56 r derom! / Bedraget. / / Ja naar · Cato Uticensis havde ladet være at myrde
BB:2 ander, Karl og Artus, viis som · Cato, høflig som Ivan, tro i Kjærlighed
F, s. 473 e gjør det saa kjedeligt som · Cato, saa maa ogsaa Alt tjene hende til Argument.
NB19:56 g, at han strax er større end · Cato: det er Nonsens. / Saaledes med det Christelige
EE2, s. 164 Eller, og dog ikke som en · Cato; thi min Sjæl har endnu ikke erhvervet
BOA, s. 113 alvorligt Publikums Navna med · catonisk Strenghed paatale Tidens Fordringer i Henseende
F, s. 473 lighed veed at faae anbragt sit · catoniske præterea censeo, om hun end ikke gjør
SLV, s. 19 hvad Tiden fordrer, dog ikke · catonisk-kjedsommelig ved Gjentagelsen, men bestandig interessant
Not9:1 Gott als Vater verkannt, im · Caus: Verhältniß ebenso der Sohn, Sandheden
KK:7 arbitrarie; alii ignominiæ · causa ad indicandum deum fictitium. Potius P.
Not11:28 som bliver udenfor, han er · causa causarum, er Grunden til Potentsernes Spannung.
Not11:29 t er han ogsaa; thi han er · causa causarum, og Eenhed af causa materialis,
JJ:439 kun veed man ikke overalt hvilken · causa efficiens er. Men her tager jo Spinoza
JJ:439 tiæ – man er uvidende om · causa efficiens og saa laver man Teleologien.
Not11:27 causa materialis, 2d P: er · causa efficiens, 3d P. er causa in quam. Den
Not1:9 : non fuit materies, non · causa existentium, nulla processio seu occasio
Not11:27 causa efficiens, 3d P. er · causa in quam. Den tredie Potens holder ved sin
Not11:27 gl. Inddeling: B er altsaa · causa materialis, 2d P: er causa efficiens, 3d
Not11:29 usa causarum, og Eenhed af · causa materialis, efficiens, et in quam. Her
NB22:9 sem: / Me miserum, quare tam bona · causa mea est? / / Reuchlin Geschichte Port-Royal
Not1:5 gske Confession. / 19 Artic: · causa peccati est voluntas malorum, videlicet
JJ:455 ienatione mentis ex corporis · causa sive iniquitate. / Det er en meget god
JJ:194 end al Immanents, ell. al Tale om · causa sufficiens. Den Lidenskab, der saae Hedenskabet
Not11:23 se med sig selv at Gud som · causa sui bliver potens, δυναμις,
Not11:23 enten føre til Begrebet · causa sui, ( saaledes som Cartesius tog det og
KK:2 bsolut, absolut selvstændig · causa sui, altsaa ikke blot et forsvindende Moment
Not9:1 das Grundseyn Gottes – · causa sui. Rationalismen indseer vel, at Gud
Not10:9 s som værende in sich er · causa sui. Spinoza. Gud er Fader. Her er allerede
CC:10 ibus ei obedientibus auctor ( · causa) æternæ salutis, declaratus a deo
BOA, s. 128 paa; lad os nævne honoris · causa, men ogsaa for at oplyse dette Forhold:
KK:7 dicit, se eas subire Jehovæ · causa, se innocentem pati ob piam in Jehovam fidem.
CC:8 uæ non oportet turpis lucri · causa. Dixit quis propheta proprius eorum: Cretenses
DD:12 entweder unter das Gesetz der · Causalität, wie in einer pragmatisirenden Geschichts-,
Not11:17 ier, af dem var principium · causalitatis det vigtigste 3) ratiocinium Vernunft-Schluß
Not1:9 ionis, via eminentiæ, via · causalitatis. / attributa immanentia, quiescentia, metaphysica
Not10:10 Inhærents og Substants; · Causalitet og Dependents; Vexelvirkning. /
BI ære viser sig som den høiere · Causalitet, i Forhold til det Deriverede viser sig
Not4:10 n anden Nødvendighed end · Causalitetens ɔ: Frihed / og / det Modsatte. /
Not11:33 ach, alene ved en uendelig · Causalitæt af Gud, saa er Friheden ikke til at redde
Not11:32 sætning til en uendelig · Causalitæt maae man dog jo altid tænke sig uendelig
Not4:8 er til denne Humeske Nægten af · Causalitæten at Kant historisk knytter, og i hans Kritik
Not4:9 t undgaae al Pantheisme, som · Causalitætens. Hans Opfattelse af Kategorierne er i Grunden
Not9:1 bliver udenfor Verden. Dette · Causalitætsforhold er lige Modsætning til Pantheismens
Not9:1 rænger til Opholdelse. 2) · Causalitæts-Forhold. Opholdelse er egl. identisk med Skabelse,
KK:11 stantialitætsforholdet men · Causalitætsforholdet, der fremtræder som Modsætningsforholdet
CC:1 tuo me beatum, qui ad te hodie · causam dicturus sim. Quare rogo te, ut æquo
CC:1 cum inde exiissent, paulisper · causam differens, cum deinceps sederem in tribunali,
CC:1 es et presbyteri Judæorum ( · causam ei dicentes.) judicium rogantes adversus
CC:7 s et doctor gentilium. Quam ob · causam etiam hoc patior sed non animum despondeo,
CC:1 sipiscentia patrantes. Quam ob · causam Judæi me in templo comprehensum, conati
CC:1 rarentur Festus regi proposuit · causam Pauli dicens: vir quidam est vinctus mihi
CC:1 rit ego etiam decernam vestram · causam. præcepit vero centurioni ut custodiret
Not11:28 iver udenfor, han er causa · causarum, er Grunden til Potentsernes Spannung. /
Not11:29 an ogsaa; thi han er causa · causarum, og Eenhed af causa materialis, efficiens,
Papir 24:4 skue en Tings Aarsag ( per · causas scire). – / Saa bevæger et saadant
Not1:9 undet i decretum fundatum in · causis secundis hypotheticum ikke i decretum absolutum
CC:6 n hypocrisi falsorum doctorum, · cauterio notatam habentes propriam conscientiam,
Not13:6 drich Spee ( han der har skrevet · cautio criminalis.) har ogsaa skrevet et Værk
AE, s. 385 ring og den hele Geistligheds · Caution beslutter at eftertragte en evig Salighed,
AE, s. 385 ring og den hele Geistligheds · Caution er netop Det, der forhindrer ham ( Præsten
SLV, s. 408 er for Resultatet. En saadan · Caution maa i alle Maader ansees for betryggende
IC, s. 99 saa betryggende Sikkerhed og · Caution som den, at det Bestaaende indestaaer Dig
AE, s. 361 ter Noget, og om Sikkerhed og · Caution, fordi Begeistringens Uvished er høiere
F, s. 481 r. Der blev da Spørgsmaal om · Caution. I al Høflighed tillod jeg mig at forraade
F, s. 481 det for mine Øine. Saaledes · cautionere de almindelige Recensenter for Læseverdenens
BA, s. 313 ke Enhver, der tilbyder sig at · cautionere for hele Samtiden, har dermed beviist,
AE, s. 384 rsikkrende Philosoph eller en · cautionerende Præst, thi ellers maatte jeg da ogsaa
AE, note forsikkrende Philosoph eller en · cautionerende Præst. Thi besynderligt nok, uagtet
F, s. 481 g. m. god nok, thi jeg er selv · Cautionist for en Kjeldermand i Strandstræde.«
JC, s. 44 elt seet Enhver kunde være · Cautionist og dog gjorde det en absolut Forskjel,
BA, s. 422 sande humane Medlidenhed som · Cautionist og Selvskyldner Lidelsen, da maa den først
JC, s. 44 det en absolut Forskjel, hvo · Cautionisten var. – Hvorledes da den Personlighed
AE, note ved eensomt at skulle tabe alle · Cautionister af Sigte. / Al Leve-Viisdom er rigtignok
AE, note ved at have alle Mennesker til · Cautionister, men Sagen afgjøres ene og alene mellem
Brev 267 kal jeg til mit apropos om · Cavaignac tilføje et apropos om det franske Folk,
Brev 268 alligevel kunde haabe paa · Cavaignac, hvem jeg forøvrigt slet ikke haaber
Brev 267 ledes jeg havde stolet paa · Cavaignac, kan De bedst forklare Dem af et lille Digt,
Brev 267 e stolet noget paa Bremsen · Cavaignac, men see! nu gaaer han hen og gifter s
Brev 268 rtid mistvivler De selv om · Cavaignac, og det vistnok med Rette. Han har som bekjendt
Brev 268 nødent. Men tilbage til · Cavaignacs ene Arm. Ulykken har De ganske rigtigt
Oi9, s. 381 me efter dandser Du med en ny · Cavaleer – det vilde jo ogsaa være kjedeligt
EE1, s. 307 m oftest skal man da have en · Cavaleer at trækkes med. Torsdag-Aften, naar
Papir 458 r Profiten og er første · Cavaleer i Selskaberne: saa siger man til ham –
NB29:20 nd: en behændig, adræt, en · Cavaleer o: s: v: – saa er dette jo et Slags
EE1, s. 319 at gjøre Andet end enhver · Cavaleer vilde gjøre – tilbyde Dem min
SLV, s. 58 k! Var det nu endda en enkelt · Cavaleer, der var galant, saa var Sagen ikke saa
EE1, s. 244 en høist elskværdig · Cavaleer, en ung Mand af den bedste Tone, fuld af
EE1, s. 340 nneske, der træder op som · Cavaleer, han vækker en Mistanke og reiser sig
EE1, s. 382 ldrig falde. Vil man være · Cavaleer, maa man agte paa Sligt. Viser man sig derimod
EE1, s. 382 re Indtryk paa Damerne som · Cavaleer, saa maa man aldrig falde. Vil man være
SLV, s. 68 ndet Forhold til hende end en · Cavaleer. Coquetteriet ligger i at vise sig saaledes
Oi9, s. 381 at dandse hele Natten med een · Cavaleer; og hvad Evigheden angaaer, er det jo ret
PCS, s. 141 ig næsten som en dandsende · Cavaleers, han sætter – det bedste Been frem;
Oi9, s. 381 veed, at der venter En flere · Cavalerer. Seer Du; alle Vanskeligheder forsvinde,
EE1, s. 327 ækkeligt for at denoncere · Cavalleren, og jeg har overbeviist mig om, at paa den
EE1, s. 30 indesluttet med et betydeligt · Cavalleri i en Fæstning, at han hver Dag lod Hestene
NB:39 saa i Trav); i Spidsen for et · Cavallerie af Prædikater, det ene kjækkere og
EE:59 i en Fæstning med et betydeligt · Cavallerie, at han, for Hestene ikke skulde blive syge
EE2, s. 192 ønsker hverken at være · Cavallerist eller nogen anden utrættet Virksomhed
AaS, s. 44 ar Infanterist, paa den anden · Cavallerist. / Betydningsfuld er Tiden. Er man ei overbevist
CC:10 montibus, et in speluncis et · cavernis terræ. Et illi omnes testimonium consecuti
CC:4 , patientes estote erga omnes. · Cavete ne quis malum pro malo cui retribuat; sed
AE, note siger: aa, jeg troede det var · Caviar; thi Caviaren tager man heller ikke med
AE, note jeg troede det var Caviar; thi · Caviaren tager man heller ikke med Fingrene. –
BB:12 l' allemand par Victor Palma · Cayet. Col: 1712. 12. / 11. Die Historie van Dr.
CC:10 e qui peccaverunt quorum ossa · ceciderunt in deserto? Quos vero juravit non introituros
EE1, s. 196 nd et Siv, han herligere end · Cederen paa Libanon! / Elvira kan altsaa ikke opdage
EE1, s. 196 nd et Siv, han herligere end · Cederen paa Libanon. Hvorfra hun havde disse Ord
AE, s. 151 om Træerne, der vilde have · Cederen til Konge for at hvile i dens Skygge; saaledes
CC:10 edite præfectis vestris et · cedite. Illi enim vigilant super animos vestros,
NB24:147 major erit confusio voluisse · celare, cum celari nequeat.« in epistola
NB24:147 t confusio voluisse celare, cum · celari nequeat.« in epistola 42 ad Henricum
CC:1 nt propter populum; omnes enim · celebrabant Deum ob id quod factum erat. Erat enim
CC:2 ate, ut semper, sic nunc etiam · celebrabitur Chr: in nomine meo sive per mortem sive
KK:7 gi ad hanc Judæorum salutem · celebrandam. LXX ante עַמוֹ posuerunt
KK:7 antes debere convenire ad deum · celebrandum. / Es: 11, 10. ϱιζα Ιησσαι.
CC:1 otus populus eum ambulantem et · celebrantem Deum. Atque agnoverunt eum esse eundem,
KK:7 ψ 19, 5. est hymnus, qui · celebrat majestatem dei in rebus physicis conspicuam.
KK:7 נִינוּ · celebrate o gentes! populum ejus ɔ: Israelitas.
Papir 15 ito a vitiis inebriationis ad · celebrationem. Koppius statuit, eum respexisse ad compotationes,
BI, note æ apud Græcos erant vulgo · celebratæ, sic plerumque utitur, ut non solum abjiciat
CC:1 . et J., Deus patrum nostrorum · celebravit filium suum Jesum, quem vos quidem tradidistis,
SLV, s. 437 t i sin Stolthed endt med at · celebrere deres Forening med et Selvmord), istedenfor
NB25:109 da jeg havde betænkt at · celebrere min Geburtsdag med noget Nyt, jeg aldrig
NB19:73 avidt bliver hans Minde bedst at · celebrere paa følgende Maade. Chor af Geistlige
Brev 164 jeg er meget langt fra at · celebrere, og saavidt muligt endog holder skjult.
Oi7, s. 299 lskab, et Gjestebud, hvor man · celebrerer denne Festlighed. / Dette gaaer dog ikke
NB26:101 de, at Grunden hvorfor man ikke · celebrerer ogsaa de mindre Festdage lige saa –
NB26:101 hed – men i Christenheden · celebreres de med Gaasesteeg og Punsch, og hvad der
NB8:97 enhavn. / / Julefesten som den nu · celebreres i den saakaldte Christenhed er reent Hedenskab,
CC:5 atis et opus fidei cum potentia, ut · celebretur nomen domini nostri inter vos et vos in
CC:5 varias regiones propagetur) et · celebretur, ut etiam apud vos, atque liberemur ab hominibus
AE, s. 107 i vor Tid anmasser sig Hegels · Celebritet og lazaronagtigt fraterniserer ham); og
NB27:21 en Qvindes Glæde over en · Celebritet, der kom til at omstraale hende. /
NB27:21 g for at pynte hende ud med · Celebritet, kunde fristes til at ville sætte Noget
NB17:90 Publikum« har af · Celebriteterne, at de faae noget at snakke om, et Maaltid
CC:11 mei dilecti, sit quisque homo · celer ad audiendum tardus ad loquendum tardus
Papir 4:1 Fulgus adhibetur ad maximam · celeritatem indicandam ita de Satana Luc. 10, 18. /
CC:10 m T. solutum esse, quocum, si · celerius venerit, videbo vos. Salutate omnes præfectos
CC:10 os hortor ut id faciatis, quo · celerius vobis restituar. / Deus vero pacis, qui
CC:1 vari Cæsareæ, ipsum quam · celerrime exiturum esse. Qui igitur, inquit, inter
NB20:147 s Scriver om en Munk, der i sin · Celle ( altsaa naar han var sammen med de Andre)
EE1, s. 199 naar jeg sad i min eensomme · Celle og ventede ham, og Tankerne forfærdede
NB31:102 kere indspærredes hver i sin · Celle; som Forbrydere nu tildags indspærres
EE1, s. 58 id frembringer en vis Art af · Celler. Vilde man nu svare, at det kom deraf, at
AA:46 g glemte det, at man med Benvenuto · Cellini kan sige, da han, efter i længere Tid
Not1:6.g e. / de resurrectione carnis. / · Celsus siger: hvilken msklig Sjæl kunde ønske,
BB:1 ntalske, ( indiske), nordiske, · celtiske, Mythologie meget rom: Stof. – p.
NB32:150 blev der spiist Kage, og A. B. · Cen blev udstyret med Billeder o: s: v: Tilsidst
EE1, s. 72 ende Mellemspil; præterea · censeo, at Mozart er den største blandt alle
F, s. 473 bragt sit catoniske præterea · censeo, om hun end ikke gjør det saa kjedeligt
Brev 46 topher Columbus, der, uagtet · Censor har strøget 600 Vers, varer fra Kl.
LA, s. 68 tion, saa forsigtigt, at selv · Censor maatte lade den passere; og derpaa vilde
AE, s. 569 et, og har Bogtrykkeren, samt · Censor qua Embedsmand, samtidigen med Skriftets
Brev 3 saa være betænkt paa en anden · Censor til at giennemgaae den, og jeg har tænkt
EE1, s. 222 Piger, tilgiv den strænge · Censor, at han et Øieblik vilde støde Dig
Papir 254 em Kjøbenhavnsposten og · Censor, der tog sin Begyndelse med Stykket om politiske
FB, s. 142 anviist, at være sin egen · Censor, hvilket er meget fornemmere end at være
LA, s. 16 llade mig at gjøre ham til · Censor, medens jeg underkaster mig den Examen at
BOA, s. 122 e ham en saa uhyre Opgave, at · Censorerne slet Intet kan slutte af hans Svars Ubetydelighed,
BOA, s. 113 . Hine alvorlige, nidkjære · censores der i et alvorligt Publikums Navna med
BI, s. 62 ersitate Hauniensi Ordo dignam · censuit, quæ una cum thesibus adjectis rite defensa
Papir 254 ligt Held, at vi ikke have · Censur i det Hele taget. Nu følge de bekjendte
Papir 1:1 et pariser Univers. skrev en · Censur over L. Skrifter, hvorfor Melanchton skrev
AE, s. 489 et sig med en examens-festlig · Censur over Voxne, kun at den er uden Navns Nævnelse.
Papir 254 rdningen af April d. A. om · Censur skal senere blive omtalt. En Mængde
F, s. 471 v Den, der staaer under speciel · Censur, kan dog haabe, at faae sit Arbeide bragt
Papir 254 gjorte Bemærkninger om · Censur, uddragne deels af større Værker,
NB:47 enlunde, og derpaa tilføier han · Censuren, som her er omtrent denne, at J.C: vel er
BOA, note og derpaa tilføier han · Censuren, som her er omtrent denne: at Johannes Climacus
KM, s. 16 ret, for engang at falde for · Censurens Ragekniv, denne Liunge som dog i en vis
LA, s. 47 ritisk vigtig ved smaaligt at · censurere en saadan Novelle som var den et Begynder-Arbeide,
TSA, s. 106 efremhed at ville vurdere og · censurere Ham, som var Han til Examen og skulde overhøres,
BOA, s. 222 gefremhed at ville vurdere og · censurere ham, som var han til Examen og skulde overhøres,
AE, s. 339 ligste Examen, hvor Evigheden · censurerer, kan et Barn paa fjorten Dage dog vel ikke
JJ:459 or Læseverdenen, som veed Alt, · censurerer. En der skriver men ikke tjener Penge er
F, s. 471 t gjøre? Jeg har ikke som en · censureret Forfatter Regres til Cancelliet, Stænderforsamlingen,
BI, s. 185 dødelige Qvinder, snart en · Centaur, et Pantherdyr, en Ulv, en Tyr o. s. v.,
BI, s. 185 rl, antage de Skikkelse af en · Centaur, naar de see en Kassetyv, antage de Skikkelse
OTA, s. 244 at virke med, eller det var · Centneret, der var givet Dig at bære, men kun om
BB:7 ndelsen lette, lidt efter lidt · centnersvære Baand til den uoverskuelige Skare af Ondt.
NB26:104 til mig – det falder mig · centnersvært paa Sjelen, om da ikke maaskee pludselig
NB26:104 rimod – nu falder det mig · centnertungt paa Sjelen, at hvis jeg nu handlede i Retning
Papir 453 Side af Sagen med mere end · Centner-Vægt faldt paa min ængstede Samvittighed
NB23:6 pgave. / Just for at jeg med · Centner-Vægt kan falde repressivt paa hele denne politiske
AE, s. 147 , der, som det synes mig, med · Centner-Vægt maatte tynge paa ethvert Menneskes besværede
AE, s. 437 gge den religieuse Opgaves · Centnervægt paa enhver Oprører ( naturligviis ved
NB:21 t har baaret hele Misforstaaelsens · Centner-Vægt, at han efter sin Død skal føre det
CT, s. 315 r! Og er det den tunge Skylds · Centnervægt, der hviler paa Dig: han, der, hvad ikke
EE1, s. 128 ke lykkedes ham at gribe det · Centrale deri, staaer han ikke i den dybere Rapport
Papir 69 astholdt, og at ud fra dette · Centrale det ydre Omrids efterhaanden er bleven
SFV, note erens Dagbog« for det · Centrale i hele Forfatterskabet. Det erindrer mig
Papir 69 ig, at Nadveren som det egl. · centrale i K. oprindelig har været ret levende
SLV, s. 159 Ægteskabet er nemlig det · Centrale i Timeligheden, og Personligheden kan ikke
LP, note nemlig er borte fra det egentlig · Centrale i Udviklingen, desto besynderligere maa
BI, s. 78 at vise, at det for Socrates · Centrale ikke var et fixt Punkt, men et ubique et
BA ychitisk urokkeligt skuede paa det · centrale Intet saa længe, til Alt forklarede
FF:112 / d. 12 April. / At Jorden er det · Centrale kan man ogsaa see deraf, at Χst. var
EE1, s. 126 er modtage deres Lys fra den · centrale Sol, bestandig kun er halv lyse, lyse nemlig
Not4:3 Metaphysik – den egl. · centrale Viden, Skuen af Guds Dybder – de
EE1, s. 122 i det Centrale, fordi dette · Centrale, der er Don Juans Liv, er overalt. Det er
EE2, s. 261 meente, at Individet var det · Centrale, eller at Individet i abstrakt Forstand
EE2, s. 277 d til at gjøre sig til det · Centrale, enhver Betingelse skal være tilstede
EE1, s. 122 øieblikkelig er man i det · Centrale, fordi dette Centrale, der er Don Juans
EE1, s. 128 ige i, at den, der havde det · Centrale, ikke ogsaa skulde have det Peripheriske.
SLV, s. 136 p fordi Ægteskabet er det · Centrale, maa Qvinden sees i Forhold dertil, ligesom
BI, s. 211 fra det Peripheriske til det · Centrale, og derved til at begribe. En Yttring af
PS, s. 220 ethvert Menneske sig selv det · Centrale, og hele Verden centraliserer kun til ham,
LP, s. 32 et Religieuse) deri fundet det · Centrale, saavel for sin himmelske som sin jordiske
EE:181 pheriske) ell. paa Caroline ( det · Centrale.) / d. 11 Sept: 39. / Den Assimilations-Kraft,
EE1, s. 128 olde det centralt og med det · Centrales hele Magt gribe Tilhøreren. /
EE2, s. 301 angler i den Grad den ethiske · Centralisation, at man kan faae de modsatte Forklaringer
NB16:29 splittelsen i disjecta Membra. / · Centralisationen vil formodentlig ogsaa pecuniairt blive
NB16:29 forholde sig som Potensation til · Centralisationens Idee. Og det Nye forholder sig til Adsplittelsen
NB12:141 Stigen, de store Byers Opkomst, · Centralisationerne og hvad der svarede til Alt Dette og væsentlig
PS, s. 220 v det Centrale, og hele Verden · centraliserer kun til ham, fordi hans Selverkjendelse
NB34:9 irret Χstd. / Naturligt · centraliserer Msket Tilværelse: paa Slægtens-Forplantelse,
EE2, s. 173 det Ethiske er Personligheden · centraliseret i sig selv, absolut er altsaa det Æsthetiske
EE2, s. 220 ever ethisk, hans Stemning er · centraliseret, han er ikke i Stemningen, han er ikke Stemning,
EE1, s. 125 hed at fremhæve Don Juans · Centralitet i den hele Opera. Noget Lignende gjentager
EE1, s. 126 er. / Hiin omtalte Don Juans · Centralitet i Operaen vil jeg lidt nærmere belyse
EE1, s. 122 ans Musikalske Livs absolute · Centralitet i Operaen, der gjør, at den udøver
Not11:37 Principet vil beholde sin · Centralitæt, men ikke kan, sondrer det sig for Bevidstheden
Not11:37 og dog vil det holde sig i sin · Centralitæt, og ikke tilstaae, at det er entgeistet.
EE1, s. 128 aade, den skal indeholde det · centralt og med det Centrales hele Magt gribe Tilhøreren.
Papir 24:1 5 er et nemlig det til Gud · centralt par excellence. – / 2den Forelæsning.
Papir 254 Naturforskernes Mening ved · Centrifugal- og Centripetal-Kræfternes Harmoni i
AA:12 Side, men først vilde lade · Centrifugal- og Centripetal-Kræfternes Harmoni realisere
Papir 254 gtig Redacteur, og ved den · centrifugal- og -petale Kraft har søgt at betegne,
Papir 254 tents som Klode imidlertid · Centrifugal- og -petal-Kræfternes Harmoni i Forening
BA, s. 381 under Universets Lov; at det · Centrifugale i Naturen var det Selviske. Naar man først
Papir 254 at paa den anden Side den · centrifugale Kraft, som var vant til at have Overhaand,
NB:70 behøver jeg at vide om den · centrifugale og centripetale Nervecirculation, om Blodets
Papir 254 ort Solsystem seet – · centrifugale Retning maa med Hensyn til et andet vise
Papir 254 ret en Overvægt af den · centrifugale Retning. At jeg nu ved Axen, hvorom en
BI, s. 348 uhyre Svingning ( saavel den · centrifugale som den centripetale) deeltager Endeligheden,
Papir 254 klerne, eftersom snart den · centrifugale, snart den centripetale Retning var den
Brev 265 eller løbe med Dem, at · Centrifugalkraften vilde virke aldeles ødelæggende,
Papir 254 til et andet vise sig som · centripetal. – / Hr. Ostermann har ogsaa anført
NB:70 t vide om den centrifugale og · centripetale Nervecirculation, om Blodets Strømning,
Papir 254 en centrifugale, snart den · centripetale Retning var den dominerende, som ogsaa
BI, s. 348 avel den centrifugale som den · centripetale) deeltager Endeligheden, og i Adskillelsens
Brev 265 delæggende, dersom ikke · Centripetalkraften tjente til Modvægt, og at det vilde
Papir 254 Mening ved Centrifugal- og · Centripetal-Kræfternes Harmoni i Forening med Dreiningen omkring
AA:12 st vilde lade Centrifugal- og · Centripetal-Kræfternes Harmoni realisere dets Existents og lade
NB32:2 og er kun det at træffe i · Centrum at træffe, at træffe Skiven er ikke
Not10:8 illige hele Artens Liv, som · Centrum bestemer han hele Peripherien i sig, som
NB32:2 xtensive / / / / Et Billede. · Centrum er jo et Punkt, Skiven et stort Legeme;
NB34:13 t dette med det Sexuelle er · Centrum for den msklige Egoisme, veed Gud naturligviis
EE2, s. 16 ee vil lykkes Dig at finde et · Centrum for Dine excentriske Bevægelser, elsker
Not11:8 ethode var relativt, ethvert var · Centrum for et Øieblik for i næste at blive
EE:147 d Χstd, fordi den slet intet · Centrum havde altsaa hell. ikke Χstus men
EE2, s. 115 ber, saaledes var hun bleven · Centrum i en Tryllekreds, hvori hun dog nød
EE2, s. 220 excentrisk, fordi han har sit · Centrum i Peripherien. Personligheden har sit Centrum
EE2, s. 220 erien. Personligheden har sit · Centrum i sig selv, og den, som ikke har sig selv,
DD:165 erne tilbage i det chr. Livs · Centrum igjen, den fører derfor ikke Blikket
DD:166 som opdagede at Rom ikke var det · Centrum som Alt dreiede sig om men et peripherisk
EE1, s. 346 an nok gjøre Modstand ... · Centrum trænger kraftigt frem, Vingerne kunne
Papir 21:2 / Deus est sphæra, cujus · centrum ubique, circumferentia nusquam. /
NB8:40 Venstre ( Bifald fra Høire og · Centrum) o: s: v: / Dette er Forskjellen mell. jødisk
SLV, s. 111 relsens skjønne Midte, et · Centrum, der reflecterer lige saa dybt som Det er
NB17:71.h fordi det var en Handling fra · Centrum, en intensiv Handling, hvis Betydning først
SLV, s. 76 et negativt Forholds usynlige · Centrum, i hvilket hun forholder sig til sig selv,
Not11:37 rt Element vil gjøre sig til · Centrum, medens en høiere Magt sætter det
BI, s. 94 leste Undersøgelser ikke i · Centrum, men i Peripherien, i det i sig selv uendeligt
FP, s. 19 , hvorimod vi høre hjemme i · Centrum, og da vi her ere geraadede i et forskrækkeligt
SLV, s. 357 pludseligen falder et Skud i · Centrum, saa bruger Marqueuren den Forsigtighed,
BI, s. 230 eri, der graviterede mod dens · Centrum, snarere var en Tangent, der idelig berørte
Papir 254 vort politiske Solsystems · Centrum, Stænderforsamlingen i Roeskilde, har
Not9:1 enigheden forvexles med dens · Centrum. – Sandheden af Læren om Incarnationen
EE1 graviterer til denne som til sit · Centrum. Man vil derfor her atter have Leilighed
SLV, s. 136 centrisch vor, besonders das · Centrum. Netop fordi Ægteskabet er det Centrale,
LP, note s excentrisch vor, besonders das · Centrum.« / Vi paa Forfædres Skuldre staae, /
NB23:108 tus træffer ham ogsaa lige i · Centrum: giv Alt til de Fattige – og følg
CC:1 t autem numerus nominum una ad · centum et viginti) hisce verbis: Viri fratres
CC:1 nt, ne quis natando aufugeret. · Centurio autem, cum vellet servare Paulum, impedivit
CC:1 nimus Muram in Lyciam. Ubi cum · centurio navem Alexandrinam, in Italiam navigantem
CC:1 sed etiam animarum nostrarum. · Centurio vero magis obedivit gubernatori et nauclero
CC:1 coras demissuros, dixit Paulus · Centurioni et militibus, nisi illi permaneant in nave
CC:1 stram causam. præcepit vero · centurioni ut custodiret illum, et vincula solveret
CC:1 lum et nonnullos alios vinctos · Centurioni, nomine Julio, ex cohorte Augusta. Adscendentes
CC:5 itiæ, in perditis, quod non · ceperunt amorem veritatis, ut illi salvi fierent.
CC:1 ero recreati omnes etiam cibum · ceperunt. Eramus autem omnes animæ in nave ducentæ
Brev 164 d tantum ex tuis molestiis · cepi doloris, ut consolatione ipse egerem. /
CC:10 illis originem duxit) decimas · cepit ab Ab:, et benedixit ei qui habuit promissiones.
CC:1 illus cadet. Quod cum dixisset · cepit panem et gratias egit deo coram omnibus
CC:10 dum legem a Mose toti populo, · cepit sanguinem hircorum et vitulorum, cum aqua
EE1, s. 284 lader sig smigre lidt; selv · Cerberus tog mod Honningkager, og det er ikke blot
JJ:498 det Stolthed. Der vogter en · Cerberus-Misundelse paa ethvert Skridt af Den, der er Noget,
AE, s. 339 lse og Forargelse ( de tvende · Cerberusser der bevogte Adgangen til at blive Christen)
Papir 259:1 Χstd. er det · Cerebrale, derfor hedder Golgatha Hovedpandeskald.
BI, s. 81 r Personlighedens Ganglie- og · Cerebral-System. / Vi gaae over til den Samling af Betragtninger,
EE1, s. 296 n har lidt af en exacerbatio · cerebri, for hvilken Virkeligheden ikke havde Incitament
Brev 79 tisk Henslumren en emolities · cerebri, saa modtag disse Linier. / Hvor dog Alt
Papir 259:3 2den Position / / exacerbatio · cerebri. / /
G, s. 53 er udnævnes ligesom doctores · cerei i Middelalderen) og sin Lucian. Man kunde
SLV, s. 357 Er det end en overflødig · Ceremoni, jeg kan dog ikke lade det være. Altsaa
EE2, s. 58 en Vielse er lidt mere end en · Ceremoni. En Angst griber Dig. » Denne Pige,
Papir 2:2 : et plus quam servitus, si solas · ceremonias tollat, partem legis omnium facillime ferendam.
F, s. 469 r og traditionel Forstand er en · Ceremonie efter Tid og Sæd. Et Forord er Stemning.
Brev 11 raabte. ( Det er den festlige · Ceremonie i denne høitidelige Handling; thi han
NB12:79 at den dog hell. ikke blot er en · Ceremonie« / Godt, hvad er saa Ordinationen? /
AE, s. 514 vil beundre ( en besynderlig · Ceremonie, da han jo selv veed at Verden kun har den
Oi7, s. 289 s verdsligt – og saa en · Ceremonie. Dog at oplyse Menneskene om, hvad det nye
FB, s. 204 g selv, hvorimod det tragiske · Ceremoniel byder, at han taus fuldkommer sin Opgave,
G, s. 35 ogen Recensent at foreskrive et · Ceremoniel for et dannet Theater-Publikum, der seer
Papir 452.b Retning, at man faaer et eget · Ceremoniel for hvad der er passende at tale om i Kirken
BA, s. 409 Gud, og det er nu eengang en · ceremoniel Vedtægt, at naar den endelige Aand vil
JJ:114 som usømmelig og stridende mod · Ceremoniellet, og dog nærede hine Mænd vistnok en
NB23:130 il Indholdets Omfang: Loven gav · Ceremonie-Love, Evangeliet ophævede dem, men udvidede
F, s. 467 g af den. Og alt dette er reent · ceremonielt; selv en Forfatter, der i sit Skrift trodser
BA, s. 442 der gjør sig selv blot til · Ceremoniemester. / b) Schema for Inderlighedens Udelukkelse
SLV, s. 69 ert, – saa blev maaskee · Ceremonien udsat. Men alt Sligt veed Mændene ikke,
NB34:3 kiere Msk, kom, aldeles uden · Ceremonier – – men see Msket producerer
NB30:60 grave som Christen med alle · Ceremonier og tvinge Geistligheden in corpore ( under
FB, s. 193 Tak, jeg er ingen Ven af · Ceremonier og Vidtløftigheder, jeg forlanger aldeles
NB18:71 med mig uden alle høitidelige · Ceremonier vilde forpligte sig til eenfoldigt at ville
BOA, s. 242 maaskee under høitidelige · Ceremonier vilde gaae hen og aabne Skuffen, tage den
BOA, s. 242 anbefalede og foreskrev visse · Ceremonier, at man paa Slaget 12 om Natten skulde staae
JJ:516 jerte, at Gud er en Hader af alle · Ceremonier, at man tør uden videre ( ex tempore)
BA, s. 440 dheden er ham et Indbegreb af · Ceremonier, han taler om at møde for Guds Throne
EE1, s. 284 Tredie. Hvilke ere Venskabs · Ceremonier? Man drikker Duus, man aabner en Aare, man
NB34:3 en see Msket producerer selv · Ceremonierne, og Gud bliver bragt paa uendelig Fornemheds
G, s. 66 eskikkede Trøstere som stive · Ceremonimestere foreskrive den Enkelte, at det i Nødens
SLV, s. 372 de sig ihjel i en saadan tom · Ceremonitjeneste, der vil indføre aldeles forældede
Not11:38 sen. Demeter ( Romernes · Ceres) holder bestandig med det reale Princip,
SLV, s. 355 forstaae hinanden, er en tom · Cerimoni og ligesaa mislig som en skriftlig oprettet
EE2, s. 103 mlig fandt hele den kirkelige · Cerimoni ypperlig beregnet paa at kvæle det Erotiske,
EE2, s. 146 skabet kun er et Indbegreb af · Cerimonibestemmelser; Pligten er kun een, den at elske i Sandhed,
EE2, s. 256 vervælder dem med et heelt · Cerimoniel af Pligter. Jeg fik saaledes ret dybt et
EE2, s. 109 fra et saadant Hofliv, var et · Cerimoniel, som gjorde Fordring paa at staae over Kjærligheden.
Not15:14 aer jeg ved hendes Side; som en · Cerimoniemester fører jeg hende i Triumph og siger:
NB13:86 paatager sig Functionen som · Cerimoniemester, der gjør Plads for » den speculative
NB23:62 lv / jeg er en Slags existentiel · Cerimoniemester. Det vil sige: i Forhold til hvad Enhver
DS, s. 256 kke uendelig dybt trods nogen · Cerimoniemester. Men, men sviger han Charakteren: i samme
NB31:140 Plads af hiin Idealitetens · Cerimoniemester: enten – eller, og glad indtage den,
F, s. 478 paa en uanstændig Maade. Dog · Cerimonien er ligegyldig; Løftet er Hovedsagen.
F, s. 478 aflægge et helligt Løfte. · Cerimonien er mindre bestemt. I Oldtiden svor man
NB30:60 det – at fuldkomme · Cerimonien ganske efter Ritualet; eller at lade en
2T43, s. 50 Troende ved at overtræde · Cerimonien syndede mod Gud. Skulde ikke det samme
2T43, s. 50 e trælbinde de Troende i · Cerimoniens Tjeneste, at Apostelen siger disse Ord.
EE2, s. 291 elig Lethed frisk væk uden · Cerimonier, ligesom en Fugl synger sin Arie, og med
Papir 306 e den christelige Frihed i · Cerimoniers Lænker, da dømmer P. denne Lyst til
NB24:145 Forfatteren aldeles som en · Cerimonimester recenserer den stakkels Servet, og ikke
NB13:61 igt indtaget Stillingen som hans · Cerimonimester, udvisende den Formation, som Pseydonymerne
SLV, s. 137 , og Ironien er Galanteriets · Cerimonimester; Processionen selv erindrer om en sindssvag
NB25:41 , quibus ipse malis careas, quia · cernere suave' st / citeret efter Meiners Ethik
Not1:9 res, et unicuique eorum esse · certa auxilia tribuenda ut Papistæ docent
Papir 7 conscius est auctor, quo ille · certam legem transgreditur. ( Verbum synonymon
KK:7.a promissis datis Judæis, quibus · certam possessionem gratiæ divinæ sperabant.
CC:10 , in quibus illuminati magnum · certamen afflictionum passi estis, partim opprobriis
Not1:8 ota hæc doctrina ad illud · certamen perterrefactæ conscientiæ referenda
CC:10 curramus in propositum nobis · certamen; respicientes fidei nostræ principem
CC:11 t. / Cap. IV. / Unde bella et · certamina inter vos? Nonne inde, ex cupiditatibus
CC:7 squisitiones fuge, sciens, eas · certamina procreare, Servum domini non opportet pugnare,
Not1:8 ferenda est, neque sine illo · certamine intelligi potest.« / § 61.
CC:4 d vos evangelium Dei cum magno · certamine. Consolatio enim nostra non erat ex vanitate
CC:2 uno spiritu consistere unanimi · certantes fide evangelii, nec in ulla re ab adversariis
CC:11 otestis adipisci, pugnatis et · certatis, non habetis propterea quod non rogatis.
CC:10 eret neminem, per se juravit: · certe benedicens benedicam tibi et multiplicans
BI, note erstitionem sensim tollere, aut · certe emendare. Denique etiam mythos eo consilio
Papir 4:1 incertæ interpretationis, · certe false explicarunt ea Judæi. Act. 6,
KK:7 er vitam: ut ego sum deus, ita · certe fiet, ut omnes me adorent. – /
CC:9 tibi te ipsum te mihi debere. · Certe frater, velim a te juvari in domino, recrea
Papir 4:1 alii rectius ironice: · certe non fiet, major enim erit Gratia Dei. –
Papir 16 s aliquid adversariis: quæ · certe omnia nocent per abusum – alii ad
CC:11 mini, quod vobis inditum est. · Certe si legem perficitis regiam, secundum scripturam:
Oi2, s. 151 denne Verden, ikke engang et · Certificat for at man bliver evig salig i den anden
CC:2 o animo fiam, de rebus vestris · certior factus. Neminem enim ego habeo pari animo,
Not1:9 itatum corporis, notitia Dei · certior, timor Dei, fiducia Dei, rectitudo et vis
FB, s. 102 a Deo revelata sunt, ut omnium · certissima esse credenda; et quamvis forte lumen rationis,
CC:1 23, 23 militum genus indicare · certissimum quidem est, qualenam autem et cur ita appelletur,
CC:10 amus igitur cum vero corde in · certitudine fidei, lustratis cordibus a mala conscientia,
CC:4 vi et in spiritu sancto, et in · certitudine multa, quemadmodum scitis, quales fuerimus
CC:3 n amore, atque ad omnem copiam · certitudinis intelligentiæ ad cognitionem mysterii
BI, note um obtineant demonstrationis et · certorum argumentorum ..... Nam verissime Eberhardus
NB12:164 es paa er en comisk Digter a la · Cervantes der danner et Pendant til Don Quixote af
SLV, s. 373 rer hans Galskab ingenlunde; · Cervantes er dybsindigere. Da Don Quixote er bleven
AeV, note atient, Jean Paul og Schmelze, · Cervantes og Licenciaten. Kun Den, der, ganske blottet
CC:10 qui venturus est veniet neque · cessabit. justus vero ex fide vivet, et si quis sese
CC:10 ere accedentes. Alioqui annon · cessassent proferre, quoniam cultores conscientiam
CC:3 b illo die inde, quo audivimus, non · cessavimus super vos precantes et rogantes, ut impleatis
CC:2 , magis in profectum evangelii · cessisse, ita ut vincula mea in Christo aperta facta
CC:6 m omnibus reprehende, ut etiam · ceteri metum habeant. Obtestor coram deo et Χsto
CC:4 brarum. Igitur ne dormiamus ut · ceteri sed vigilemus et sobrii simus, qui enim
CC:2 pugnarunt, una cum Clemente et · ceteris cooperatoribus, quorum nomina sunt in libro
EE1, s. 44 vorfor jeg tilkjendtes præ · ceteris; senere vandt jeg Prisen for en Afhandling
CC:1 icientes in continentem exire, · ceteros autem alios in tabulis alios in reliquiis
CC:2 Omnia in me corroborante Chr. · Ceterum bene fecistis, quod participes facti estis
CC:10 num, consedit ad dextram dei, · ceterum exspectans, donec ponantur inimici ejus
CC:2 ga me ministerio. / Cap. III / · Ceterum fratres mihi dilecti, lætamini in domino.
CC:2 itationes vestras in Chr: Jes. · Ceterum fratres quæcunque sunt vera, quæ
CC:4 bus sanctis ejus. / Cap. IV. / · Ceterum fratres rogamus nos et cohortamur in domino
CC:7 cursum perfeci, fidem servavi. · Ceterum manet mihi justitiæ corona, quam dabit
CC:1 mpestate non exigua imminente, · ceterum omnis spes salutis nobis eripiebatur. Quum
CC:5 to et bene facto. / Cap. III / · Ceterum, rogate fratres, de nobis, ut verbum domini
Not13:23 r, qu' on pouvoit faire de · cette partie ( §. 213.). / / Den engelske
NB21:117 Ethik 3die Deel p. 569 Anm): / · Cette question est très decidée,
AA:12 f. Ex. ved hine Naturlyd paa · Ceylon erindres om hine Toner i den aandelige
NB30:66 Eller tag et andet Billede. Paa · Ceylon skal der jo høres Musik, som i Dandse-Musiks
BI, s. 295 ( omtrent som Naturlydene paa · Ceylon), saaledes kan det ogsaa falde ham ind at
BI, note Naturstimme, der Luftmusik auf · Ceylon, welche im Tone einer tiefklagenden, herzzerschneidenden
AE, s. 304 idestykke til Naturlydene paa · Ceylon: den rene Tænkens egne Bevægelser:
PS, s. 304 hine Spottens Natur-Toner paa · Ceylon; thi Troen, der triumpherer, er det Ridiculeste