S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI, s. 115 er Tapferkeit die Rede und im · Charmides von der Besonnenheit. Ja da auch in der
BI, s. 108 et paa denne Maade, men ogsaa · Charmides, Glaukons Søn, Euthydem, Diokles' Søn
FF:170 nippus, der begynder med, at · Charon affordrer ham en Obol for sin Uleilighed
AE, s. 85 Lucian lader i Underverdenen · Charon fortælle følgende Historie: en Mand
EE1, s. 196 erbeviist om, at naar engang · Charon kommer med sin Baad for at sætte hende
FF:170 felig Dialog i Lucian mellem · Charon og Cynikeren Menippus, der begynder med,
BI, s. 277 r, som uendelig Abstract. Som · Charon satte Folk over fra Livets Fylde til Underverdenens
AE, s. 86 lee sig ihjel over, føier · Charon til. Sæt den Indbudne havde været
FF:199 lio blev det derfor ikke et magna · charta. – / Mit Standpunkt er den bevæbnede
Not11:37 nu imod. Phoenicer, Syrer, · Chartager. Baal, oprindelig Navn paa Ouranos. Han
JJ:48 r ejus differentiæ, ab effectu. · Chasmatichus, Brasmatichus, Clitimachus, Micematichus.«
NB22:68 l. / Les desirs innocens, et les · chastes attraits / Passent dans l' Elysée,
BB:25 Retfærdighed, der, som de · chat: Dogmatikere mene blev givet Msk., om jeg
Papir 1:2 e og disputere om Religionen. Fra · Chat: Side manglede de Lærde og fik derfor
Not1:6 re Tid streed Paulicianer og · Chatarer mod Scholastikerne. Scholastikerne antoge
NB33:27 landt Damerne af Stormartyrinden · Chatarines Orden anden Classe. / See engang her! For
SLV, s. 34 u et Tilraab af Verten: denne · Chateau Margeaux! Nu var Taffelmusikken bleven
EE2, s. 9 endre à leur empire. / · Chateaubriand / Kjøbenhavn 1843 / Faaes hos Universitetsboghandler
NB22:34 Den christelige Veltalenhed. / / · Chateaubriand i hans Χstds Aand taler om at den
Brev 273 ale kraftigere Føde end · Chateaubriand, Lamartine og spanske Tragoedier. Imidlertid
NB7:52 . / Det er et ypperligt Motto paa · Chateaubriands Memoirer, efter Iob: / sicut nubes ...
NB33:27 e engang her! For det første: · Chaterine har man altsaa ladet avancere til: Stormartyrinde.
EE:1 st les rendre a leur empire. / · Chateubriand. / Fader i Himlene! aaben Du Øiets Kilder,
SLV, s. 245 n nederste Skuffe i Moderens · Chatol til at gjemme hele Herligheden: Confirmationskjolen
Papir 126 Grund at Gudstjenesten hos · Chatol. var mere sandselig etc) – /
Papir 126 e til et Præsens, medens · Chatol: væsentlig higede frem ( og dog vel ikke
Papir 126 af den rom: Skole, gik over til · Chatolicismen, var det ikke, fordi netop Reformationen,
Papir 72 rinciper, – at nærme sig · Chatolicismen. – / d. 13 Oct 35. /
NB25:73 dette ikke gaaer an, som i · Chatolicismen: at troe paa Χsti Forsoning –
NB15:94 n Maade. Der var En ( det var en · Chatolik som var blevet Lutheraner; Kofoed-Hansen
Papir 1:2 enhavn. 1530, hvor baade Prot: og · Chatolik: skulde møde og disputere om Religionen.
JC, s. 52 ysning med samme Glæde som · Chatolikerne gribe Forkyndelsen af et Aflad. Johannes
DD:132 r. De øvrige Modsætninger ( · chatolsk – protestantisk etc) ere ofte indenfor
AA:33 inal Pedersen har havt fra et · chatolsk Land. Derfor da den taler om det Vidunderlige
EE1, s. 104 i la gonella voi sapete quel · chè fà). Imidlertid skal man nu ingenlunde
EE1, s. 101 la gonella, voi sapete quel · chè fà. For Don Juan er enhver Pige
EE1, s. 104 r Qvinde er hans Bytte ( pur · chè porti la gonella voi sapete quel chè
EE1, s. 101 eller et andetsteds: pur · chè porti la gonella, voi sapete quel chè
NB23:207 en Levevei. fE man er hemmeligt · Chef for en lille Tyvebande, som man offrer
NB30:49 n i dets Sted bliver Luther · Chef for hele dette Mylder af avledygtige Msker
SLV, s. 262 lighed, der snart lod Husets · Chef i ham opdage et meget brugbart Menneske.
EE1, s. 390 det maa enhver Indrollerings · Chef tilstaae. Du troer maaskee, det er Ubetydeligheder,
SLV, s. 264 . / Da døde Handelshusets · Chef, og efterlod sig megen Riigdom; og som han
NB10:173 ave sit Organ, og et Talent til · Chef. At han udretter Noget er imidlertid ikke
SLV, s. 263 s Død ogsaa bidrog. / Hos · Chefen for Handelshuset derimod steg hans Anseelse
NB15:21 ke Piger. De skulde føres til · Chefen for hans qvindelige Personale. Derpaa smykkes
NB17:64 det ligner ogsaa Noget for · Chefen i Literaturen og Redakteurerne, der egl.
BA, s. 404 ( for at bruge et Udtryk som · Chemikerne bruge om ædsende Syrer) er beundret,
Oi6, s. 273 menlignet Historien med, hvad · Chemikerne kalde en Proces. Billedet kan være ganske
NB11:75 temt, blev Gjenstand for en · Chemikers Analyse, der saa udfandt at det intet Lægemiddel
EE:69.a , at man seer Skuespilderinden i · chemise; thi det er ikke det det kommer an paa,
EE:69.a aa mange Klæder under, saa at · chemisen egl. blot er en Overkjole, men det det
Papir 471 n, om jeg saa tør sige, · chemisk analysere enhver Handling af Biskop M.
Brev 311 hier og Antipathier med de · chemiske Stoffers Forbindelse og Adskillelse
DD:208 itteraire Vexeldrift som den · chemiske Undersøgelse af den Mergel jeg bruger
Not9:1 Den kirkelige Lære. / M: · Chemnitz de duabus naturis er et meget skarpsindigt
AA:4 adte jeg nu iført min uhyre · Chenille ind i Stuen, hvor jeg fandt Selskabet,
NB21:100 b, vilde komme med Frakke og · Chenille paa, Parapluie o: D: kort som En, der skulde
EE1, s. 39 Anden var ældre, havde en · Chenille paa. Begge vare de blinde. En lille Pige,
NB27:40 b kom anstigende iført 7 · Cheniller og 5 Par Buxer og uhyre Vadestøvler
NB23:60 sig ved at tage 3 Frakker, og to · Cheniller paa, Galoscher o: s: v: o: s: v:. /
FB, s. 125 medens han om Mandagen som en · Cherub med luende Glavind stillede sig for den,
OTA, s. 357 ndens ei heller Sorgens. Som · Cheruben med sit luende Glavind stod for at hindre
CC:10 foederis, super illam vero · Cherubim gloriæ, obumbrantes propitiatorium,
EE1, s. 104 er passer paa Don Juan. Idet · Cherubin nemlig let som en Fugl og dristig springer
EE1, s. 84 a heller ikke mere, min gode · Cherubin, eller vi kalde paa Greven, og saa hedder
EE1, s. 83 senere. Susanne spotter over · Cherubin, fordi han ogsaa paa en Maade er forelsket
EE1, s. 83 Stykket, den poetiske Figur · Cherubin, og skjøndt som en Følge deraf der
SLV, s. 230 tte gjennem en vis næsten · chevaleresk Deeltagelse – jeg kjender intet mere
LA, note selv paa den festlige Aften med · chevaleresk Galanterie gjøre Damerne en Undskyldning:
NB2:197 gl. et italiensk Ordsprog / · Chi troppo assotiglia, si scavezza. / .....
AE, s. 226 vilde have anseet det for en · Chicane af Guden for at forhindre ham i at være
AE, s. 124 graves en Helt. Er dette blot · Chicane af Poesien, der ellers er en venlig Magt,
Brev 272 in Glæde af, engang for · Chicane at befinde sig saa vel som man aldrig nogensinde
DS, s. 224 Verden, saa er det jo en reen · Chicane eller Caprice, ligesom det er Galskab at
NB32:55 ved at forbittre den – af · Chicane mod de Χstne, medens han jo staaer
BOA, s. 119 n, deels med sit Vidende ( af · Chicane) gjøre det Bestaaende Alt saa vanskeligt
NB33:44 nkeren sig, rigtignok af · Chicane, at forkynde Χstd. eller hvad Χstd.
EE2, s. 174 istes til at gjøre mig den · Chicane, at saa kunde jeg jo igjen heller ikke give
PCS, s. 131 de Stolthed, Ondskabsfuldhed, · Chicane, Ironie – men Umiddelbarhedens Bevidstløshed,
AE, s. 346 er indholdsløs, er kun en · Chicane. Naar den Troende existerer i Troen, har
AE, s. 12 r de Store, og lignende mindre · Chicaner for Smaafolk. Socialitetens Princip er
AE, s. 12 Tid opfundet de illiberaleste · Chicaner: Fakkeltog om Aftenen, Acclamation tre Gange
EE2, s. 259 ogi i sig selv. Jeg skal ikke · chicanere Dig med den Indvending, om den unge Pige
NB16:90 n i en fjendtlig Magts Vold, der · chicanerer ham, istedetfor ydmygt at forstaae, at
EE2, s. 120 gteskabelige Kjærlighed · chicaneres paa enhver Maade, kæmpe med de usleste
Brev 5 t gaaet bedre, hvis ikke Mohrs · Chicanerier og mange andre Smaa-Omstændigheder havde
BOA, s. 154 kan beskylde ham for alle de · Chicanerier som ellers ere brugelige ved slig Leilighed.
NB21:163 s a propos de prevenir les · chicaneries par quelque petit changement, qui ne fait
SLV, s. 113 ikke tilspidse disse som en · Chicaneur kan det, saa veed han nok, hvor Knuden
Brev 5 gt. / ( Mohr er den største · Chicaneur, der lader sig tænke, det er utroligt,
SLV, s. 101 e, om den Talende blot er en · Chicaneur, eller han har dæmonisk Idealitet. Man
SLV, s. 106 kke en vranten Mand, ikke en · Chicaneur, men en Almagt, der vil gjøre det saa
Brev 1 hed for, og han har Ord for en · Chicaneur. De ønske idetmindste heller at have
SLV, s. 112 idt op; thi naar man har med · Chicaneurer at gjøre, der benytte Alt for at skumle,
SLV, s. 90 beviisning. Lad spidsfindige · Chicaneurer hobe alle Indvendinger sammen mod Ægteskabet;
SLV, s. 161 lle Seiren i Hænderne paa · Chicaneurer, der ogsaa vide at destillere en ædsende
SLV, s. 136 , hvilket i Almindelighed af · Chicaneurerne nærmere forstaaes saaledes, at hun har
SLV, s. 162 nt om, hvis det var den mest · chicaneuse Indvending, naar man ikke har en god Samvittighed
Oi1, s. 136 at ville deeltage med i hvad · Chikaner der maaskee fra visse Politikeres Side
NB18:70 geistligt kan bruges til at · chikanere Andre. Vil en Lægmand prædike –
NB24:95 at skulle realisere det, at · chikanere mig dermed. Nei, tak, jeg er ikke gal,
AE, s. 135 lstrækkeligt, at det ingen · chikaneus Overdrivelse var, thi er det Andet det
AE, s. 135 il En nu sige, at dette er en · chikaneus Overdrivelse, at de verdenshistorisk Bekymrede
Oi5, s. 238 rde det, at det var det meest · chikaneuse Indfald Gud kunde faae paa den Maade at
NB24:164 det glade Budskab. Tænk paa · Chilian, hvem det glade Budskab forkyndes, at han,
Papir 84 ition / verte / Forventning om en · Chiliasme – Bloksbjerg – Børnehusballet
FF:24 Rums Kategorie – i Tidens fE · Chiliasme eller Læren om et Himmeriges Rige, der
AE, s. 366 jættelser i dette Liv, til · Chiliasme og andet Saadant. Deri ligger netop Opgavens
Papir 43 som det Høieste) en Slags · Chiliasme, der imidlertid bringer de enkelte Politikere,
DD:124 de være interessant at udvikle · Chiliasmen igjenem sine historiske Modificationer
NB23:208 orrodi kritische Geschichte des · Chiliasmus 1ste D. p. 385. / Mynster – og jeg.
NB23:210 tsteds i Corrodi Geschichte des · Chiliasmus 2den Deel troer jeg.). Mig vilde det dog
DD:124.a hedder: Corrodi Geschichte der · Chiliasmus i 3 Bind. cfr. Münschers Kirkehistorie
Papir 251 de i Forsvar. Imod den raa · Chiliasmus stod senere Alexandrinerne. – /
NB14:69 og bart liberum arbitrium er en · Chimaire sees allerbedst paa den Vanskelighed, den
AE, s. 269 er den immanente Overgang en · Chimaire, en Indbildning, som bestemte det ene Standpunkt
AE, s. 283 nken er for en Existerende en · Chimaire, naar Sandheden skal være til at existere
AE, s. 180 Væren er en Abstraktionens · Chimaire, og i Sandhed kun en Skabningens Forlængsel,
AE, s. 39 e, og Bevægelsen selv er en · Chimaire, og Speculationen altid klog bagefter. Objektivt
NB15:122 surance, om den ikke er en · Chimaire, saa der snarest kunde behøves, et Assurance-Compagnie
FB, note gelsen, medens Mediationen er en · Chimaire, som hos Hegel skal forklare Alt, og som
AE, s. 56 dette hele Foretagende var en · Chimaire, sæt det slet ikke lod sig gjøre;
NB12:141 ikke, saa er Χstd. en · Chimaire. / Tilværelsens Mønster i vor Tid
NB15:60 terer Menigheden; Publikum er en · Chimaire. Den Enkelte er i Menighed Mikrokosmen,
NB27:77 den Art af Χstd. er en · Chimaire. Nei, Indbildningen at være Χsten,
Oi1, s. 136 live de jo Interessenter i en · Chimaire: en Million Christne) indseer jeg meget
Not13:23 uilibrium) er en Uting, en · Chimaire; det viser Leib. ypperligt paa flere Stæder,
NB12:141 rykker at Χstus er en · Chimaire; thi det udtrykker, at det er et Collectiv
NB:130 , Anger, o: s: v: ansees for · Chimairer, men Penge, Penge, Penge. / Jeg forpligter
LA, s. 61 da bliver Bysnak og Rygte og · chimairisk Betydningsfuldhed og apathisk Misundelse
LA, s. 55 re neutral i Forhold til et · chimairisk Enten-Eller, er enten at være en Nar,
AE, s. 472 iske uberettiget, eller noget · chimairisk Høiere ( Abstraktionen), og saa er den
AE, s. 496 og Mand, men i sig selv er en · chimairisk Størrelse, dersom der i sidste Instants
LA, s. 88 og ligesom den romerske Kirke · chimairisk udvidede sig ved at udnævne Biskopper
AE, s. 282 sis, thi denne Positivitet er · chimairisk. At kunne forklare det Forbigangne, hele
LA, s. 67 Lidenskab. Trættet af den · chimairiske Anstrengelse udhviler saa Tidsalderen sig
AE, s. 416 ing, en Travlhed indenfor den · chimairiske Forestilling, at der i Endelighedens Verden
AE, s. 382 og at vorde, og Mediationens · chimairiske Færdighed, hvis den nogensteds har hjemme,
AE, s. 363 snit søgte jeg at vise det · Chimairiske i Mediationen, naar der for en Existerende
AE, s. 299 delsen alt det Affecterede og · Chimairiske være forhindret. Naar man skriver eller
AE, s. 108 som den rene Væren en reen · Chimære. / Naar der nemlig ikke umiddelbart kan
AE, s. 472 , og hvor Berigtigelsen er et · chimærisk Høiere ( af Dynen i Halmen), er denne
AE, s. 84 r, ikke eengang for alle i en · chimærisk Mediation. Hans Meddelelse er svarende
AE, s. 479 e. Men denne Fremgang er, som · chimærisk, en reen Tilbagegang, og for hver Gang en
NB:2 holde mig ironisk mod saadanne · chimæriske Størrelser som Publikum, mod Dagbladenes
NB:86 retning om at man samme Dag i · China ( thi Communicationen er ved flere mærkwürdige
AE, s. 140 arlighed og Spring, hvorledes · China bør anvises en anden Plads, og en ny
AE, s. 124 tning duelig til at anvise · China en anden Plads end det hidtil har indtaget
NB2:162 sien. Jøderne bleve staaende; · China er blevet staaende; Indien er blevet staaende.
NB2:163 Jorden er firkantet, · China er den inderste Firkant. / NB. Jeg kan
NB2:163 v Folke-Beskrivelse – · China er Europas Carricatur. Den carrikerede
NB8:3 vil komme engang dertil. Som · China er standset paa et Udviklings-Trin, saa
Brev 271 ndergang): at gaae istaae. · China fE er gaaet istaae – hvilken heel
AE, note verdenshistorisk tydeligt, hvor · China finder Plads i den verdenshistoriske Proces,
Papir 445 n, det er som om en Mand i · China foragtede mig. Og endeligen han er for
NB2:163.a ndetsteds før. Den Idee med · China har beskæftiget mig. / Dersom Socratess
NB9:73 et er Χsti Navn. / cfr. · China historisch-malerisch Karlsruhe p. 223.
AE, s. 143 t Meget, man faaer at vide om · China og Monomotapa, det dog i sidste Instants
AE, s. 426 tid er noget Mere at forstaae · China og Persien end den abstrakte Søndags-Forstaaelse
AE, s. 426 bstrakte Søndags-Menneske, · China og Persien er nemlig noget mere Concret;
AE, note e sig selv, hans Forstaaelse af · China og Persien o. s. v., er nok af en egen
AE, note g med, at naar man kan forstaae · China og Persien og 6000 Aar af Verdenshistorien,
AE, s. 426 fra Kirken gaaer directe til · China og Persien, Astronomien – ja, til
PS, note rbødighed og Beundring over · China og Persien, Middelalderens Tænkere,
AE, s. 389 lige sig med at gaae over til · China og Persien, thi som religieus Tale er høiere
AE, s. 426 t hæve sig til at forstaae · China og Persien. Og deri har Præsten Ret,
NB2:163 er. / Man burde i 10 Aar reise i · China og saa komme hjem og skrive en Opfattelse
Papir 38 d Kamp mod vilde Dyr og Uhyrer; i · China ved en Examen; i Kirken ved Tvivl. ( I
NB2:163 Examens Væsenet i · China, at Romanen dreier sig om En der er til
Papir 371:2 ærdere Dannet veed om · China, den østerlandske Philosophie, den græske
Not13:45 r har levet 7000 Keisere i · China, ell. jeg veed af Erfaring, at dette er
NB31:84 r om et Skib, det farer paa · China, eller paa Vestindien: saaledes kan man
AE, s. 451 have kunnet præstere noget · China, Persien endog Astronomien betræffende.
AE, s. 321 saadanne uhyre Portioner, som · China, Persien o. s. v., sluger det hungrige Uhyre,
NB:42 oriske Proces fra Oldtiden gjennem · China, Persien, Grækenland, Jødedom, Christendom,
AE, s. 421 ikke er istand til at tale om · China, Persien, Systemet, Astrologien eller Veterinair-Videnskaben:
AE, s. 426 er vanskeligere at forstaae: · China, Persien, Systemet, fordi Philosophen spekulativt
AE, s. 236 de. Naar han er færdig med · China, saa kan han tage fat paa Persien, naar
AE, s. 157 derik den Sjette var Keiser i · China, saa siger man, det er Løgn. Naar derimod
AE, s. 495 selv med Grækenland, Rom, · China, Verdenshistorien, vor Tid, Aarhundredet;
JJ:230 ligegyldig Snak om Persien, · China. / I gl. Dage blev man sig selv vigtig ved
JJ:113 n er humoristisk nok, en gl. · China-Captain ( 74 Aar gl.) taler med mig paa den Maade
JJ:113 alt liderligt med er egl. den gl. · China-Captain, med hvem jeg samtaler hos Mini og som troer,
NB2:163 rive en Opfattelse af Europa fra · Chinas Standpunkt – Comparativ Folke-Beskrivelse
AE, note Plads. Methoden optager kun een · Chineser, men ikke en eneste tydsk Privat-Docent
AE, note k lidt flaut ud kun at have een · Chineser, naar man har saa mange Tydskere. /
Not10:9 er ganske uden Spor. Inder, · Chineser, Perser have Antydninger dertil. Den platoniske
AE, note Indtægt, ved at faae et Par · Chinesere endnu overladte. Saa gaaer det, nu seer
NB29:50 antager ikke blot, som jeg seer · Chineserne gjøre, 5 Cardinal-Dyder ( Høflighed
NB9:73 Det er mærkeligt nok, at · Chineserne have den samme Skik som Jøderne. Confucius'
FF:100 29 Sept 37. / ....... derfor have · Chineserne hell. ikke Lys og Skygge i Maleriet. /
Papir 45:1 er det saa charakteristisk, at · Chineserne, hos hvem Alt er Petrefact, antage Jorden
DD:167 rmer sig mere og mere til · Chinesernes – det eneste der endnu mangler er,
BOA, s. 122 men især da om Indernes og · Chinesernes Viisdom. Dette: hele Plato, hele den græske
DD:10 il Gud: Er hat nicht, wie der · chinesische Keiser seinem Willen eine bestimmte Richtung
BB:12 nen zur Unterhaltung. / 3. In · chinesischen Schattenspielen wurde von den Gebrüdern
SLV, s. 373 for som man seer en Kaabe af · chinesisk Atlask, saa sjeldent seer man ogsaa en
Brev 143 en Medaille for Vedholdenhed i · chinesisk Kunstflid; og jeg er forvisset om, at min
EE:8 ikke et Plankeværk eller en · chinesisk Muur, over hvilket den ikke kan gaae, men
BI, s. 336 og fuldendt i en guddommelig · chinesisk Optimisme, der ingen fornuftig Længsel
NB26:67 saa blive til! Hvor skal en · chinesisk Qvinde, hvis Fødder fra spæde Barndom
AA:18 e saaledes kunne sidde som en · chinesisk Raadsforsamling og glæde sig over, at
EE1, s. 16 i den anden som Æsker i et · chinesisk Æskespil. Til nærmere at udvikle,
NB12:108 staae sig mere paa Aand end paa · Chinesisk! / / / Min Ulykke har det været, at jeg
SLV, s. 372 ikke er som den var i hiint · chinesiske Atlask, man indrømmer gjerne, at Eieren
SLV, s. 372 som man gjorde det med hiint · chinesiske Atlask, men Fordelen af at kunne anskaffe
JJ:404 et Stofartige er ( alt det om det · chinesiske Drama og Middelalderens, og det oldnordiske,
F, s. 486 anke fare. – Ih! Du store · chinesiske Gud! det vilde jeg have forsvoret, er ikke
AE, s. 160 dødeligheden. Ih, Du store · chinesiske Gud, er det Udødeligheden? Spørgsmaalet
AE, s. 309 » Ih, Du store · chinesiske Gud, jeg siger jo ikke Andet, det er med
EE2, s. 80 Der er en dyb Betydning i det · chinesiske Ordsprog: Opdrag Dine Børn vel, saa
Not12:12 . – Epicharmus, Magnetes, · Chionnides levede mellem den 70 og 80 Olympiade; Krates
F, s. 487 ere astronomiske, astrologiske, · chiromantiske, nekromantiske, horoskopiske, metoskopiske,
PMH, s. 65 e astronomiske, astrologiske, · chiromantiske, nekromantiske, talismaniske, chronologiske,
NB31:122 re Gud saaledes veed jo en · Chirurg at det at skrige hører med, han standser
Papir 254 det var en af en øvet · Chirurg foretagen heldig Operation. Alle de voldsomme
Papir 460 at ville underkaste sig en · chirurgisk Operation, den Anden vil det nu ikke anderledes,
NB24:51.a Barbeersvend til en vanskelig · chirurgisk Operation. / b efter Ordet: corruptio optimi
NB35:8 d, at den finest slebne skarpeste · chirurgiske Kniv » ikke kan taale det Allermindste«
Papir 263:4 e Maskiner ligesom Deichmanns · Chocolade /
Brev 184 mer og gratulerer, drikker · Chocolade, spiser om Aftenen – en Deeltagelse,
Brev 184 r væsentligen Intet med · Chocolade, varm Aftensmad ell. afbrændt Rødviin
G, s. 36 elskab, der efter en Tegning af · Chodowiecki anlagde Rom. Man behøver end ikke at
BA, s. 456 rcitier. Man har et Stykke af · Chodowiecki, der forestiller Calais' s Overgivelse betragtet
BB:2.a aadmiral) Parnasse occitanien, ou · choix des poésies originales des Troubadours,
BB:2.a betydelige: / Raynouard » · Choix des poésies originales des Troubadours
NB26:36 ganske anderledes ivrigt end mod · Cholera – og næste Søndag declamerer
DS, s. 248 u tydeligere christianshavnsk · Cholera – og saaledes kan man ogsaa kalde
NB2:18 er engang kommen ind, og ligesom · Cholera blev staaende, saa bliver den staaende.
Brev 273 kkende Forelæsninger om · Cholera høres; jeg maa altsaa opsætte min
Papir 254 Fra nu af beskjæftiger · Cholera Nyhedsposten og Undersøgelser om Danmarks
NB35:18 g som Lægen i Pest eller · Cholera o: D: gaaer og tykker paa Noget for at
Papir 254 r ligesom med Sygdomme; da · Cholera var bleven endemisk i Europa, blev Anfaldene
SLV, s. 41 aber han: varsko, naar der er · Cholera, bliver der sat en Soldat udenfor o. s.
NB30:50 ormaaet at spærre af mod · Cholera, formaaer Evigheden, og med uendelig Lethed,
NB7:46 sig som en Cholera-Flue til · Cholera, man kan ikke sige at det er ham, der producerer
Oi7, s. 308 nok til at skaffe en heel By · Cholera, og 1000 Meenedere mere end nok til at fnatte
DS, s. 248 le Qvalme og lidt Mavepine er · Cholera. » Man kan jo kalde det Cholera.«
NB9:69 øsning som en Cholera-Flue til · Cholera. Det er mig keedsommeligt paa en Maade,
DS, s. 248 » Man kan jo kalde det · Cholera.« Ja, det kan man godt, og for Tydeligheds
Brev 68 a kan Du tro, / At, naar mig · Choleraen under Roe, / Jeg skal den sorte Guldsnits
NB7:46 ig, han forholder sig som en · Cholera-Flue til Cholera, man kan ikke sige at det er
NB9:69 en sædelig Opløsning som en · Cholera-Flue til Cholera. Det er mig keedsommeligt paa
NB32:8 staae vi atter ved Begyndelsen. / · Choleras Betydning / / er i Retning af at indøve
AE, s. 279 defulde Væsener. Førend · Choleras Udbrud kommer der gjerne en Art Fluer,
SLV, s. 30 iil kan Qvinder bruges som et · Chor af Dandserinder. Da det væsentligen
FF:211 r hans Hovedstyrke i et auxiliair · Chor af frivillige Bedemænd, nogle omstreifende
NB19:73 celebrere paa følgende Maade. · Chor af Geistlige og Lægfolk: og dette skal
SLV, s. 70 fra min Boutique. De danne et · Chor af Halvgale, og jeg selv som Ypperstepræst
EE2, s. 31 nei det passer paa et talrigt · Chor af ofte høist begavede Mennesker, og
Not6:1 Seiladsen i fuldstændigt · Chor at etablere det som en Grundsætning,
Papir 254 aadant Folke-Recitativ med · Chor ei blive uden Virkning paa de øvrige
CT, s. 48 saa ubeskriveligt at synge i · Chor med de Andre, men dog synger den ikke for
SLV, s. 99 den rummelige Sal. / Lad et · Chor Sandsigerinder føre op et luftigt Bal,
NB3:16 ikke blot tabt mit Auxiliair · Chor, det var det Mindste, men han har tabt sin
BI, note den), Sophisternes støiende · Chor, en Summen og Brummen af eventyrlige Insecter,
EE1, s. 422 – Faddernes alvorlige · Chor, og man seer – slet Intet. Forestillet
CT, s. 48 ar de tusinde Stemmer synge i · Chor, saa er der vel een, som slaaer Tonen an,
Papir 131 t rom: sig, de øvrige dannede · Chor. Ironie etc. Chr: kommer der er Ro. –
AA:21 og lyt kun: / det støiende · Chor: / » Uns ist ganz kanibalisch wohl
Papir 15 ϱηγια · choragium, ludus choricus) largitio, impensæ.
LP, s. 25 n ved et dybt Gemyt bemyndiget · Choragus for en større Totalitæt, eller som
EE1, s. 39 Ouverture bryde ud af de dybe · Choral-Toner, saaledes vikle de sig her ud af Støien
BI, s. 183 er. Hvad nu for det Første · Choret angaaer, da har dette, der som saadant
EE1, s. 154 anden ung græsk Pige, ja · Choret beklager hende, da hendes Død er bestemt,
EE1, s. 143 den har i Monologen og · Choret egentlig de discrete Momenter til Dialogen.
BI, s. 189 rkværdige Situation. / I · Choret er nu den hele nyere Tingenes Orden anskueliggjort,
BI, s. 183 her søger Ironien deri, at · Choret er sig dette bevidst, selv i ethvert Øieblik
BI, s. 187 billedlige Betegnelse det er. · Choret forestiller Skyer, men Skyerne forestille
EE1, s. 146 saa er Monologen forsvunden, · Choret forsvunden, Skjæbnen forsvunden, saa
BI, s. 198 thi idet han lader · Choret fortælle, at Socrates er Gjenstand for
BI, s. 198 n udkaaren Yndling, Prodikos. · Choret gjør nu den Forskjel: det føier sig
BI, note enbart to Momenter at iagttage: · Choret har indhyllet sig i sit Symbol, Skyer,
BI, s. 199 t Aristophanes i disse Ord af · Choret har villet antyde en Idee, det føler
Not3:17 om givne Liv griber ind som · Choret hos Shakspeare; ell. som en Alfedands i
Papir 135 e var, om jeg saa maa sige, · Choret i de Verdens Tragoedier, der opførtes
EE1, s. 143 Dialogen. Hvad enten nemlig · Choret mere nærmer sig til den episke Substantialitet
Not10:1 dført. Hvad enten nemlig · Choret mere nærmer sig til den episke Substantialitæt,
NB15:64 knuser Skjebnen Helten, men · Choret mærker Intet til Skjebnens Slag. /
Not10:1 dført med stor Kunst). / · Choret og Monologen danne de discrete Momenter
SLV, s. 279 øren, gik tversover forbi · Choret og skulde lukkes ind i en Stol paa den
Papir 131 e det Mangfoldige er her – · Choret om jeg maa sige er her – Ironien
BI, s. 186 ne Intethed, der ligger i, at · Choret paa eengang er Symbol og dog tillige sig
BI, s. 189 rsaavidt, som man anlægger · Choret som Maalestok, at Socrates forsvinder mellem
LF, s. 41 , og saa Gjenboen, og naar saa · Choret stemmer i, hvilken Glæde; og naar der
BI, note ς. / Smlgn. V. 700. · Choret taler til Strepsiades: / ϕϱόντιζε
BI, s. 186 skriver Rötscher nu alene · Choret, Digteren og den vidende Tilskuer, og tilføier
FB, s. 201 nestra, Iphigenia, Achilleus, · Choret, ethvert levende Væsen, enhver Røst
IC, s. 210 afgav egentligen Tilskuerne, · Choret, men altsaa ikke nogen Modsætning til
BI, s. 188 hvor vi, ikke gaaende ud fra · Choret, men fra den handlende Person, nærmere
BI, s. 184 vilket Digteren har indhyllet · Choret, Skyerne. Dette kan naturligviis ikke være
BB:41 beet være noget tilsvarende til · Choret, til de comiske Partier i de romantiske
SLV, s. 26 hun bliver ene; man hører · Chorets Forsvinden, og ud af denne Larms fjerne
BI, note n fortræffelige Udvikling af · Chorets Historie i Aristophanes hos Rötscher
BI, note . / Og man seer jo ogsaa af · Chorets Opfordring til Socrates, at Alt er gaaet
BI, s. 187 rig. Betragte vi nu fremdeles · Chorets Symbol, Skyer, og see deri Socrates' Tanker
BI, s. 196 gjelder naturligviis ogsaa om · Chorets Symbol, Skyer. Havde det været det Subjectives
BI, s. 187 t see, om man ikke kan aflure · Chorets Symbol, Skyerne, saaledes som det fremstilles,
Papir 15 ια choragium, ludus · choricus) largitio, impensæ. Hinc επιχ:
Papir 15 ri ordine jungitur, ut fit in · choris, σωμα i: e: ecclesia connexum
Not10:1 en meliske Lyrik ε) den · choriske Lyrik. c) den romantiske α) den hedenske
NB:58 an lever sammen med Statisterne og · Choristerne, hvilke alle vel at mærke ere glemte
EE:115.a og den hvide Farve erindrer om · Chorklæderne, Bladet om Klostret med sin fredelige Hauge
BI, s. 133 rledes. Hermed mener jeg ikke · chorographiske og statistiske Oversigter over den nye
LA, s. 95 il det, og til at endog en af · Chor-Personalet kom til at lee deraf o. s. v. Det vilde
F, s. 506 om igjen ligesom Skolebarnet i · Chorsdøren, hvad jeg dog nok kjender, Historien om
CC:1 , portum spectantem Libanum et · Chorum Leniter vero spirante Noto, rati se propositi
SLV, s. 388 phantastisk Stil at danne et · Chorus af en vis Klasse Philologer, hvis »
NB:58 taaer han den Udmærkede ene, og · Chorus er borte. Har han nu indladt sig med Chorus
NB15:64 vis Forstand ikke mere, thi · Chorus er egl. Publikum. Den ubetydelige Enkelte
NB15:64 od den fremragende Enkelte. · Chorus er i en vis Forstand ikke mere, thi Chorus
AE, s. 258 Disciple sagde: » hans · Chorus er større, mit mere harmonisk.«
NB:58 Ord hans Udsagn angaaer Chorus men · Chorus er ved Døden afgaaet. / Det der paa
NB:58 han; hans Ord hans Udsagn angaaer · Chorus men Chorus er ved Døden afgaaet. /
NB:58 borte. Har han nu indladt sig med · Chorus saa staaer han i en fatal Stilling. Som
NB30:7 tat, et Land, Slægten, kort et · Chorus, blandt hvilke der ikke er en Eneste i Charakteer
AE, s. 231 omnibus dubitandum og faae et · Chorus, der sværger, til at sværge de omnibus
NB30:7 gjeld ere de desto Flere: et · Chorus, der takker Christus for sin Frelse. /
SFV, s. 75 eller endnu kosteligere, et · Chorus, der vilde ironisere – Ironikeren;
SFV, s. 75 sentligt Medhenhørende, · Chorus, et ubetaleligt Kjøbstad-Chorus, der
Papir 588 rofit af som et beundrende · Chorus. / ( forsaavidt det ikke er blevet gjort
NB15:64 aade selv Tilskuer tillige, · Chorus. Dette ligger i Ansvarløsheden. /
SLV, s. 316 var kjed af hende, da svarer · Chorus: » det lader sig høre og lader
SLV, s. 316 ies med een Pige, saa svarer · Chorus: det er der Mening i, Held Dig Du oplyste
Not1:7 νων. – · Chr aabenbarer Guds Væsen paa Jorden og
Not4:42 vækkende, saa virker den · chr befrugtende, og her opstaaer da en Grændse-Strid,
KK:2 ldrig ere komne til Orde i den · chr Bevidsthed, dreie sig om Problemer, der
Not2:13 orbillede i det Figentræ, som · Chr bød at visne hen.) / d. 28 Martz. 35.
KK:11 Betydning. / / § 1. / Den · chr Dogmatik er Vidskb. om de chr: Dogmer eller
Not1:7 20, 28. 1 Joh: 5, 20. / 4.) · Chr er paa en særegen Maade forenet med
Not4:42 hvor ikke Fornuften men den · chr Erfaring søger sin Bestyrkelse i en
Papir 1:1 n anden Troe, hvilket allene · Chr formaaer, altsaa kan heller ei Paven være
Not4:5 Khistorie, der udvikler den · chr Friheds concrete Fremtrædelser, ikke
Papir 1:2 risterne, som nægtede, at · Chr havde en menneskelig Sjæl. / d. 21 Jan:
Papir 74 hr. Philosophie; chr Æsthetik; · chr Historie.), og da gjøre opmærksom
Not1:8 r: 15, 25. / § 68. / Den · chr K. forudsætter til Opnaaelse af sit
Papir 74 Bibelen præfigureret den · chr Kirke og dens Lære. Nei! den er ingen
Papir 74 le Livet, saa at hele Livet i den · chr Kirke væsentlig er gjenemtrængt af
Brev 19 Maa være fra 1848 ell. 49 / P. · Chr Kkgd / Kjære Peter! / Med Glæde har
EE:47 ν. / d. 23 April 39. / Det · chr Liv har Aphorismer af egen Beskaffenhed,
KK:4 erdslige Liv at fremstille det · chr Liv i sin Reenhed. / / Kirkelig Archæologie.
DD:165 dens Opfyldelse, det er den · chr Livsaande, der udaandet i det øvrige
Not1:7 s Joh: 8, 32. Øiemedet af · Chr Lære angives som: επι
AA:22 ver derved.) – ikke den · chr Lære om Tiden – om Djævelens
Not1:6.n m. / Confessio Aug: 17 Artikel: · Chr piis et electis dabit vitam æternam
DD:176 Grundbegreber, ligesom det i den · chr Sphære gaaer med Bønnen, thi her
Papir 13-5.a ighed de, der knytte Troen paa · Chr til Troen paa Djævelen, ogsaa antage,
FF:161 Vennelaug – Frygten for den · chr Tvang bragte dem til at forfalde ( det
KK:2 rkjendelses-Udvikling, som den · chr Udvikling tog, ikke Form af philosophisk
CC:8 dei et salvatoris nostri Jesu · Chr v. 13. qui dedit sese metipsum super nos
Papir 74 t Christelige ( chr. Philosophie; · chr Æsthetik; chr Historie.), og da gjøre
Not1:8 uds Bud, at de efterfølge · Chr, at de vare hellige som Gud, at de levede
Papir 1:1 pmuntre til Taknemlighed mod · Chr, erindrer han om, at Hedningerne hædrede
CC:2 rofiteatur, dominum esse Jesum · Chr, in gloriam Dei patris. Ita fratres mihi
CC:2 r, cupiens solvere et esse cum · Chr. – multo enim melius est – apud
Papir 15 aa at antage en Virksomhed af · Chr. ( som Verdensskaber) ogsaa i det Gl. T.;
CC:4 x a deo patre nostro et domino Jesu · Chr. / Gratias agimus deo semper super vos omnes,
CC:2 eo patre nostro et domino Jesu · Chr. / Gratias ago Deo meo in omni mea vestrum
NB22:130 delagt Alt.« / Neander · Chr. 1 D. p. 22. / / / Religieus Meddelelse.
NB22:129 od Præsten«. Neander · Chr. 1 D. p. 62. / Videre: Hvad skulle vi sige
NB22:129 e over.« / Neander · Chr. 1 D. p. 63. / Mod den Indvending, at hvis
Papir 9:1 igjen være gjenemtrukne af den · chr. Aand; thi ellers komme vi jo til at bygge
DD:129 erie – Nordboen – den · chr. Anskuelse – den moderne Emancipation.
EE:147 std og Philosophie; men den sande · chr. Anskuelse, at ikke den almdl. msklige Existents
CC:2 o vos omnes in visceribus Jesu · Chr. Atque hoc insuper rogo, ut amor vester
Papir 15 quatenus plenus esse debet a · Chr. b) ecclesia dicitur πληϱ.
EE:83 ret. – / d. 22 Mai 39. / Den · chr. Bevidsthed forudsætter en heel foregaaende
KK:2 erover deres Oprindelse af den · chr. Bevidsthed glemt. – Skal den chr.
KK:2 Gud og Menneskene, medens den · chr. Bevidsthed uden at omspørge denne conditio
KK:2 kke har real Betydning for den · chr. Bevidsthed; men vel en stor Vigtighed for
Papir 258:8 t af Intet, den rene Jomfrue, · Chr. blev født af – / Een der bliver
Papir 251 et Rige af evig Vedvaren. · Chr. bliver derfor ogsaa ofte kaldet en Konge.
CC:2 rare. Omnia in me corroborante · Chr. Ceterum bene fecistis, quod participe
CC:7 e E. et P. A. et K. Dominus J. · Chr. cum sp. t: Gratia vobiscum / εμπλεϰω
CC:4 in adventum domini nostri Jesu · Chr. custodiatur. Fidelis, qui vos vocavit,
Papir 15 rede som Jøder haabede paa · Chr. Det havde de vel; men hverken finder denne
NB13:86 i hver en Linie af den · chr. Dogmatik sporer en Overbeviisning.«
Not1:8 Heb: 10, 35. 12, 1.2. / Den · chr. Dyd fremstilles som sidste Øiemeed for
Not1:8 høie Forbilleder i Tro og · chr. Dyd kun kan tjene til at oplive og lede
Not13:6 r ogsaa skrevet et Værk om de · chr. Dyder i det tydske Sprog, og paastaaer
Papir 1:1 lige Mænd med Monumenter, · Chr. Død sammenlignes med en Socrates
Not1:7 redrag. De bibelske Ideer om · Chr. Død som Forsoningsoffer, der giver Synderen
Papir 69 Bestemmelser om hvad der var · chr. ell. ikke. – Men paa den anden Side
Papir 150 den Farve. / 12. Juni 36. / · Chr. er egl. Bevidstheden om det Midd: Forhold,
Papir 69.a af Apostlene, saa at altsaa den · chr. Erkjendelse tilberedes i lukkede Maskiner.
Not1:8 re betrygges kun ved oplyst · chr. Forstand og levende religieus Følelse.
Papir 15 altsaa at sætte sin Tillid til · Chr. forud ( enten foriveien ell. foran Andre).
Not1:7 som et Mynster for Msk:? 3) · Chr. Fristelse. – Imod Chr: Hellighed
Papir 10 ingen er kun af den Grund i enhver · chr. from Bevidsth., fordi Stifteren af det
KK:3 seer et bestemt Trin og Art af · chr. Fromhed for saa vigtig som Troen selv.
Not1:6 i det Hele, ledet af rigtig · chr. Følelse, bevaret den rette Ligevægt;
CC:4 censium in deo patre et domino Jesu · Chr. Gratia vobis et pax a deo patre nostro
Not12:12 Krates omtrent 450 f: · Chr. Han forbedrede Comedien, den gamle Comedie
Papir 69 en er bleven tegnet. Hvorfor · Chr. i Indstiftelsen af Nadveren, saaledes som
Papir 4:1 ה־לב). · Chr. igitur malit ενετειλατο
Papir 15 ιος betegner · Chr. ikke Gud. Idetmindste, siger R., erindrer
CC:6 ricordia, pax a deo patre nostro et · Chr. J., domino nostro. Quemadmodum rogavi te,
CC:2 Jesu Chr:, omnibus sanctis in · Chr. Jesu qui sunt Phillipis, cum episcopis
CC:6 m decretum dei salvatoris nostri et · Chr. Jesu, spei nostræ, Timotheo genuino
Not1:8 sætter Særkjendet for · Chr. K. i Overeensstemmelse med Chr: Aand. Den
Not1:7 2. 1 Tim: 3, 16. Heb: 2, 14. · Chr. kaldes ανϑϱωπος
Not1:7 . Joh: 16, 15. – · Chr. kaldes ϰυϱιος
Not1:7 1 Cor: 2, 8 Jac: 2, 1. / · Chr. kaldes Gud: Rom. 9, 5. Tit: 2, 13. Joh:
SFV, s. 8 / Brorson. / / Udgivet af P. · Chr. Kierkegaard / Bianco Lunos Bogtrykkeri
Brev 31 nhavn / S. T. / Hr. Doctor P. · Chr. Kierkegaard / i / Kjøbenhavn / Da Executorene,
Brev 29 Skrive / S. T. / Herr Dr. P. · Chr. Kierkegaard / i / Kjøbenhavn / Frit
Brev 31 gaard. / S. T. / Hr Doctor P. · Chr. Kierkegaard / i / Kjøbenhavn / S. T.
Brev 30 24 Marz 1840 / Herr / Dr. P. · Chr. Kierkegaard Boendes / paa Nye Torvet Nom
Brev 32 kegaard / Til / dHr Doctor P. · Chr. Kierkegaard! / og Søren A. Kierkegaard!
KK:3 lkelige Fremtrædelse af den · chr. Kirke. – / P. anseer et bestemt Trin
Not13:6 er ogsaa uden Sacramenter og den · chr. Kirkes Mellemkomst. cfr Leibnitz Theodicee
Not1:7 fE: Rom: 1, 3. 1 Pet: 3, 18. · Chr. leed; her er Chr: den hele Person; men
Papir 1:1 er Verden, naar han taler om · Chr. Lidelse erindrer han om en Decius og en
Papir 55:2 e da tage hver enkelt Moment af · Chr. Liv, og nu vise, hvorledes det tilsvarende
EE:25 2, 12) er ikke primus motor i det · chr. Liv, thi det er Kjærlighed; men den
Not1:8 lede Udviklingen af et sandt · chr. Liv. – / Disse Midler ere: verbum
Not1:7 ædelse og dertil tjente 2 · Chr. Liv. Men det var ei nok; Myndigheden maatte
DD:165 ter Straalerne tilbage i det · chr. Livs Centrum igjen, den fører derfor
EE:25 roen er i Uhret – den er det · chr. Livs Uro. / d. 16 Feb: 39. / Naar man seer
Brev 5 t forstyrre dem. I Forhold til · Chr. Lund er jeg derfor rolig. / Jeg synes,
Brev 5 som de engang foruroligede den. Da · Chr. Lund havde overtaget det, da blev jeg saa
Brev 5 er, at Du snarest mulig skriver til · Chr. Lund og takker ham for hans Godhed. Jeg
Brev 5 uoverlagt Skridt, har jeg formaaet · Chr. Lund til at overtage Bestyrelsen deraf,
Brev 5 frygte Overilelse; thi det vil · Chr. Lund vide at undgaae. / Du veed, at der
Brev 5 vendt sig godt. Om det end for · Chr. Lund, hvad jeg godt indseer, er en Bagatelle,
Brev 6 t Skridt, erfarede jeg tidligere af · Chr. Lund, til hvem Du jo har skrevet. /
Not9:1 ri mangler Forholdet til den · chr. Lære om et bestemt Tids-Moment i et
Not13:23 er, den Sætning, at den · chr. Lære paastaaer, at Noget er ret førend
Not1:7.z3 idt Døden havde skaffet den · chr. Lære sin Seir, og begeistret Msk. til
Not8:52 hiske Forflygtigelse af det · chr. Lærebegreb, tjener Læren om Aabenbaringen
Papir 55:2 ansees for det Tilsvarende til · Chr. Læren) er det, siger jeg, naturligt,
Papir 14:1 viser sig / at Personen J. · Chr. med constituerende / nen meget mere som
Papir 15 , som engang var fuldendt ved · Chr. Medens vi derfor gjerne kunne forklare
Papir 15 orklaret det: de ventede ikke · Chr. men siger R. hvor stor end denne Fordeel
Not10:8 r en Thun og Vollbringen. I · chr. Mensklige Natur kom F. til Virkelighed.
DD:75 n Henseende er bleven sig den · chr. Modsætning i – det Humoristiske
EE:147 enghed indskjærpe, at den · chr. Monotheisme aldrig i Evighed lader sig
CC:12.3 rres rigtig bemærker ( cfr. · Chr. Mystik., 1ste D., Fortale, S. VII ned
KK:2 dsthed glemt. – Skal den · chr. Mythus virkelig indeholde et religieust
Papir 15 dtaget det Hverv, at forkynde · Chr. Navn blandt Folkeslagene. / v. 4.
Papir 1:2 har paastaaet, at Dogmet om · Chr. Nedfart til Helvede og er af senere Tilsætning,
Not1:8 n historiske Forbindelse med · Chr. og hermed tillige Ufeilbarhed i enhver
Papir 69 Bestemmelsen af hvad der er · chr. og hvad ikke. Han meente, at Bibelen var
Not5:9 – / Netop fordi der ved det · chr. opgaaer et heelt nyt Liv i Msk, vil det
AA:33 aabenbart en Bemærkning af · Chr. P. selv da han siger Den, som hende ( Krøniken)
Papir 74 nemtrængt af det Christelige ( · chr. Philosophie; chr Æsthetik; chr Historie.),
Not10:9 værdigt Tænken. I den · chr. Religion er Guds für sich Seyn hypostaseret
Not4:15 ligionen og igjen egl. kun i den · chr. Religion. Det lærer Kirken ogsaa: »
KK:4 se sig selv lige Element i den · chr. Religion; i den anden den fremadskridende
KK:4 rkehistorisk Theologie / I den · chr. Religions Vorden adskille sig 3 Elementer:
Papir 10 Bevidsth., fordi Stifteren af det · chr. Samfund er Forløseren; og Chr: er kun
CC:10 us per oblationem corporis J: · Chr. semel factam. Et quisque sacerdos stabat
Papir 1:1 e af de 95 Theses: / 1) Naar · Chr. siger » gjør Bod«, saa
Not11:17 edraget. / 17. / / det den · chr. Skole behøvede var en Gud, der var Anfang
Papir 59 ld, der udgaaer til Msk. for · Chr. Skyld, udtaler sig ikke blot i den udv:
Papir 69 alle afgjør, hvad der er · chr. Tro, hvad ikke. Det maa han da nu ogsaa
Papir 14:6 ei være den almindelige · chr. Tro; men der maa her betegnes noget besynderligt
Not4:41 re Trin, saa er den ved den · chr. Udvikling allerede givet tidligere; thi
Papir 69 agte som Milepæle paa den · chr. Udviklings Vei. – / Grundtvig meente
Papir 55:2 rligt, at mod den Anskuelse, at · Chr. var blot for at virke, ( en Anskuelse,
Papir 1:1 g Jacob Latomus og viste, at · Chr. var mere end Lærer for os. Ogsaa udkom
Papir 1:1 kan heller ei Paven være · Chr. Vicar, da jo en Vicar skal gjøre det
KK:5 Navn haft Fortjenester af den · chr. Videnskabelighed under Julian. Han gik
Not4:33 de indvortes Beviser for de · chr. Vidnedsbyrds Sandhed; men skal her ikke
NB10:20.a ham lidt Hindring i Veien, at · Chr. VIII ikke havde indladt sig med ham. /
NB9:43 orhold kunde blive mig farlig, at · Chr. VIII kunde faae for megen Smag paa mig;
NB9:43 ødent skulde gjøres. / · Chr. VIII var kun saa klog, at han, næsten
NB9:42 te mig en listig Religieus, havde · Chr. VIII været hans sikkre Bytte. Intet
NB27:16 gsaa en Gang tidligt, under · Chr. VIII, spurgt ham, om jeg ikke skulde søge
NB10:20.a Da han i 48 henvendte sig til · Chr. VIII, tvivler jeg ikke paa, at han har
NB27:16 g spenderet mit Forhold til · Chr. VIII. paa Mynster. Thi jeg vidste, at det
AA:1 nds Frederiks Besøg her har · Chr. W. Schrøder forfattet en Relation desangaaende.
NB:32 or den væsentlige Udmærkede. · Chr. W. vilde ogsaa i Tydskland være fremragende,
AA:1.3 nde Inspecteur ved Flyvesandet. / · Chr. Wilhelm Schrøder.« / Den 5te
Ded:60 ictor Eremita. / Til / Digteren / · Chr. Winther / med skjønsom Højagtelse
NB:32 som ogsaa ere noget Lignende. · Chr. Winther er lyrisk Digter, Holst er ogsaa,
NB:32 ved disse Forhold og lider Uret er · Chr. Winther. Danmark er saa lille et Land,
Papir 61:2 r Døden at Alt dreier sig om · Chr., at den, der ikke har troet ganske efter
Papir 69 oget for mindre væsentlig · chr., man troede i den Henseende, at Bibelen
Papir 56 elige Standpunct uden at nævne · Chr., naar dette Msk. nemlig kan fastholde Ideen
CC:2 eo, quod vobis largitum est ob · Chr., non solum in eum fidem habere sed etiam
Papir 15 uds Naade med H. t. Msk Frelse ved · Chr., synes det underligt, at gaae saa snart
Not1:7 lighed til Msk. – / Om · Chr: αναμαϱτησια.
Not1:7 ενετο · Chr: πληϱης πνευματος
Not1:7 ηϱ ligesom ogsaa · Chr: σωτηϱ. Tit: 1, 3.
CC:2 er vitam. mihi enim vivere est · Chr: – mori lucrum. si vero in carne vivere
CC:3 firmitatem fidei vestræ in · Chr: – Ut igitur accepistis Chr: Jesum
CC:5 m gratiam dei nostri et domini Jesu · Chr: / Cap. II. / Rogamus vero vos fratres ob
Not1:5 ævelens Rige er brudt ved · Chr: 1 Joh: 3, 8 Joh: 12, 31. Luc: 10, 18. Joh:
Papir 4:1 onen / altsaa 14 + 15 = 29 altsaa · Chr: 29 Aar gl / Men Dionys siger at Herodes
CC:3 mento dei. Si mortui estis cum · Chr: a principiis mundi, cur, ut viventes in
Not9:1 Aabenbaring. Først i den · chr: Aabenbaring har Aanden naaet sit høieste
Not1:8 ne vinde den. 3 at Troen paa · Chr: aabner Adgang til Guds Naade. / § 58.
Not1:8 . K. i Overeensstemmelse med · Chr: Aand. Den skjelner mellem den usynlige
Not1:8 lle stræbe at tilegne sig · Chr: Aand. Rom: 13, 14. Gal: 3, 27. Chr: uddannes
KK:3 kelig et saadant Begreb af det · chr: Aands-Liv, ifølge hvilket sammes Fuldendelse
CC:2 habete, proptereaquod ob munus · Chr: ad mortem usque appropinquavit vitæ
Not1:8 tte Forhold udvikler sig den · chr: Almeenaand, som bevarer Troens Eenhed i
HH:5 Elysium maatte drikke af Lethe; den · chr: Anskuelse lærer at Msk. skal gjøre
CC:4 ssimus esse in afflictione, ut · Chr: apostoli; sed facti sumus mites inter vos
Papir 4:1 at fra denne Tid af begyndte · Chr: at lære om sin Død, da det synes
KK:6 auf die neueste. Von Dr. Ferd. · Chr: Baur. Tübingen 1838. / / p. 118. Johannes
Papir 251 lket. Mth: fortæller at · Chr: besteg Bjerget; disse Fortællinger forenes
KK:2 seet som Material, hvorfra den · chr: Bevidsthed henter Formen for sit fra den
KK:2 gribende Om-Forandring, og den · chr: Bevidsthed maa tage sit Material hvorfra
KK:2 sjelden bliver nemlig den den · chr: Bevidsthed overleverede Arv det Gl. T.
KK:2 lidet Ophævelsen af den den · chr: Bevidsthed væsentlig forangaaende Adskillelse
KK:11 sprincip. / / § 20. / Den · chr: Bevidsthed, der havde forladt den apostoliske
KK:11 dedom og Hedenskab med den · chr: Bevidsthed. / / § 19. / Catholicismen
KK:11 osition og Beskrivelse af den · chr: Bevidstheds umidd. Indhold, ligesaa lidt
KK:11 olicismen og Protest: ere den · chr: Bevidstheds verdenshistoriske Former og
Papir 4:1 es / / Men nu er det bekjendt, at · Chr: blev født under H:, ja at endog det
Not1:7 else med det Overnaturlige i · Chr: Bortgang fra Verden til Gud, som Forherligelse
Papir 7 uod sæpissime occurrit, ubi · Chr: commemoratur ut instrumentum Dei ita in
KK:7.a et 11. Monstrata via salutis per · Chr: comparata, restabant nonnulla de promissis
Not1:9 » Dommen« den · chr: Concretion af Læren om en fortsat bevidst
Not1:9 Opstandelse« er den · chr: Concretion af Læren om Sjælens Udødelighed,
CC:4 patientiam spei domini nostri Jesu · Chr: coram deo et patre nostro; cognoscentes,
KK:11 / / § 17. / Om den · chr: Cultus. / Som den troende Bevidsthed, der
CC:4 in adventu domini nostri Jesu · Chr: cum omnibus sanctis ejus. / Cap. IV. /
CC:2 Cæsaris. Gratia domini Jesu · Chr: cum omnibus vestris. / ϕϱουϱεω
KK:11 2. / Som spec: Vdsk: er den · chr: D: i sit Princip ikke forskjellig fra den
Not1:7 et: 3, 18. Chr. leed; her er · Chr: den hele Person; men Lidelse kan ei udsiges
CC:4 noster et dominus noster Jesus · Chr: dirigat viam nostram ad vos. Vos vero dominus
Not1:8 dere. / Derpaa skulle nemlig · Chr: Disciple kjendes, at de elske hverandre,
Papir 55:2 de imod, deels de, som mene, at · Chr: dog egl. var sendt for at meddele Msk.
KK:11 ved Ordet og Sacramentet. Det · chr: Dogma om Aanden udelukker ligesaavel den
KK:11 de hæretiske Systemer. Den · chr: Dogmatik bør bringe sig det Hæretiske
KK:11 d. – / / § 3. / Den · chr: Dogmatik, der er den concreteste Erkjendelse
Not9:1 de Absoluthed som Ichheit. I · chr: Dogme er det bestemt som Entäußerung
Not1:8 ed blind Underkastelse af de · chr: Dogmedecreter, at Læren om Troens Værd
KK:11 Bevidsthed fremstilles i den · chr: Dogmehistorie og Symbolik. Dogmatiken derimod
KK:11 chr Dogmatik er Vidskb. om de · chr: Dogmer eller Troeslærdomme, og har som
Not1:8 n er bleven skadelig for den · chr: Dyd. / Om Betydningen af διϰαιουςϑαι
Not1:8.a ne Lære for skadelig for den · chr: Dyd. Men det beroer paa en Misforstaaelse
Not1:7 dvendighed. Dog kan tillige · Chr: Død betragtes som et Symbol enten paa
Not1:7 rnes Forladelse ved Chr:, og · Chr: Død fremstilles med dyb Betydning som
Not1:6 den er stadfæstet ved · Chr: Død og Forherligelse; og udtrykt i Apostlernes
Not1:7 Forsoning af Guds Vrede, om · Chr: Død som en Straflidelse i Msk. Sted,
Not1:7 da ligger til Grund Ideen om · Chr: Død som Offerdød: πϱοςϕοϱα
Not1:7 m hans Lidelse og Død; c) · Chr: Død var til Forargelse for Jøderne.
Not1:7 ksomhed især tillægges · Chr: Død, da ligger til Grund Ideen om Chr:
Papir 4:1 forstaaes om Læren ei om · Chr: Død, da Mth: her udtrykkelig bemærker,
Not1:7 dre Steder i det N. T. snart · Chr: Død, snart Opstandelsen bliver fremhævet
CC:1 testimonium resurrectionis J: · Chr: ediderunt, et gratia magna erat super omnes.
Not1:7 ; » quomodo vero id · Chr: effecerit, non est ut argutis et sublimibus
Papir 251 v: bliver den Kreds, hvori · Chr: Element er herskende ( Kirken) opfattet
Not1:6 ldelsestilstand først ved · Chr: er bleven udviklet og stadfæstet, har
KK:2 e Forestillings Indgaaen i den · chr: er derfor tillige gjenemgribende Om-Forandring,
Not1:8 der K. Modstand; men hvor · Chr: er i Sandhed K. Hoved og Troens Grundvold,
Not1:8 . 1 Cor: 12, 4. Ligeledes at · Chr: er K. eneste Herre og Mester, saa at Msk.
Papir 10 chr. Samfund er Forløseren; og · Chr: er kun paa den Maade Stifter af et fromt
EE:52.a dste saa vist som Velsignelsen i · Chr: er langt herligere end der bleve de første
Not1:7 imaginibus scrutemur. 2) at · Chr: er nedsteget til det egl. Helvede, de Fordømtes
Not1:7 : Komme, hvor det hedder, at · Chr: er sendt εις σωτηϱιαν,
Not1:7 Chr: Sendelse. Det hedder at · Chr: er sendt ϰατ'
Papir 69.a mig, at Grundtvig betragter den · chr: Erkjendelses Udvikling ikke gaaer fremad
HH:2 ve mit Standpunkt for en speculativ · chr: Erkjendelseslære. ( Nyt ikke blot forsaavidt
KK:11 klarest i Controversen om det · chr: Erkjendelsesprincip. / / § 20. /
CC:6 sana verba domini nostri Jesu · Chr: et doctrinam, quæ ducit ad pietatem,
Papir 2:2 Imo et vilissima fuerit libertas · Chr: et plus quam servitus, si solas ceremonias
Not1:8 est udtrykker Meddelelsen af · Chr: Ev.) og Udvælgelse ( som udtrykker den
CC:11 es mei dilecti ne fidem d. J. · Chr: ex gloria habeatis in ratione personarum.
Not1:7 . I det aabenbarede Ord og i · Chr: Exempel er Guds Villies Lov fremstillet
Not1:7 1 Cor: 2, 7. Ebr: 2, 3.4. 3 · Chr: Exempel paa Lydighed, Kjerlighed og Selvopoffrelse.
DD:41 nterea dicit, se victurum erga eos · Chr: exemplo. – / Som overhovedet med
Not1:7 var Døden underkastet. / · Chr: Forherligelse, hvorved han adskilles fra
Not1:7 hvad der fornemlig betegner · Chr: Forhold til Msk. er den Kjærlighed,
KK:2 llingen af Bevidstheden om den · chr: Forsoning og ene og alene fremgaaet af
Not1:7 dsstillet, om Tilregnelse af · Chr: Fortjeneste fremmede for en Tidsalder,
Not1:8 en i Guds uendelige Naade og · Chr: Fortjeneste, ell. fra Msk. Side ved Troen
Not1:6 gen mellem K. Fortjeneste og · Chr: Fortjeneste, imellem kirkelige Gjerninger
Not1:7 attede aldrig Betydningen af · Chr: Forudsigelser om hans Lidelse og Død;
CC:5 dam gloriam domini nostri Jesu · Chr: Fratres igitur sistite et retenete traditiones,
Papir 5:1 thi dersom de Ord » Herre · Chr: frels os« blot havde været Mundsveier,
Not1:7 hans Natur og Personlighed. · Chr: fremstiller sig selv og fremstilles af
Not1:7 forstyrret. 2) hvorledes kan · Chr: fremstilles som et Mynster for Msk:? 3)
Papir 56 uforanderlig ( kjærlig), og at · Chr: Fremtræden egl. kun var en Declaration
Papir 56 ordentlig Middel og det bliver da · Chr: Fremtræden; men man kan dog ikke nægte
Not1:8 endte K. maatte ophæve al · chr: Frihed og føre til et System af Troestvang.
Not1:8 13. Saaledes fremkommer den · chr: Frihed: 2 Cor: 3, 17. Tydeligst bliver
DD:195 / raaber præcis. – / Den · chr: Frimodighed. / Min Søn vær ved Godt
Not1:5 jenere. Mth. 1. Luc. 1. 2. I · Chr: Fristelse, Lidelse, Opstandelse, Himmelfart.
KK:5 ler den sabell: Opfattelse den · chr: Fromhed ligesaa meget som den kirkelige,
Papir 13:12 erede bliver forudsat i ethvert · chr: fromt Livmoment. / 6. Papir14:1-5, bl.
Not1:7 om det Hemmelighedsfulde ved · Chr: Fødsel dunkelt betegner den oprindelige
Papir 4:1 e Bind. / Luc: 3, 1. / Aar 753 er · Chr: født efter Dionys. / 767 kom ( efter
Not1:6 ss: 2, 2. Men dog ventede de · Chr: Gjenkomst inden føie Tid: 1 Cor: 10,
Papir 131 . Chr: kommer der er Ro. – · Chr: Gjenkomst kunde nu behandles saaledes igjen.
Not1:6 temt tilkommende Tidspunct ( · Chr: Gjenkomst), da Alle paa eengang skulle
Not1:6 vel, at ingen veed Timen til · Chr: Gjenkomst: 1 Thess: 5, 1.2. advarer mod
Not1:7 28. 6, 45. 8, 38. Med H: t: · Chr: Gjerninger: ὁ πατεϱ
Not1:7 ndiggjort ved Læren om · Chr: gjørende Lydighed ( activa obedientia).
CC:3 lossis sancti et fideles fratres in · Chr: Gratia vobis et pax a Deo patre nostro
Not1:8 hørte den. – Men de · chr: Grundideer, som Paulus fuldstændigen
Papir 15 laret δοξα om · Chr: gudd: Natur. Men det er søgt. Rigtigere
KK:11 rmere. / / § 14. / I den · chr: Gudsidee, der finder sin dybere Explication
CC:3 et accepti evaditis. Verbum · Chr: habitet in vobis diviter; in omni sapientia
Not1:7 opheticum et sacerdotale). / · Chr: har erklæret sig for Messias ved paa
Not1:8 en aaben for enhver, som ved · Chr: har Fortrøstning til Faderens evige
Not1:7.e v 1819. » Beviis for, at · Chr: har levet 27 Aar efter Opstandelsen«.
Not1:7 egives ved mere egl. Udtryk: · Chr: har skaffet Msk: ειϱηνην,
Not1:7 andelige Rige. / § 50. / · Chr: har skjenket Msk: den fuldkomne Forvisning
Not1:7 den Virksomhed, ved hvilken · Chr: har stiftet sit aandelige Rige. / §
Not1:7 lig siges ogsaa, at Msk. ved · Chr: have erholdt Syndernes Forladelse: Mth:
Not1:7 Chr. Fristelse. – Imod · Chr: Hellighed synes ogsaa Ebr: 5, 8 at stride.
Papir 141 høieste i saa Henseende · Chr: Himmelfart. Men det jeg egl. her vilde
Not1:7.z3 eistret Msk. til at efterligne · Chr: høie Dyd. / Man har bemærket, at
Papir 66 e bevise sin Tilvær, da jo for · Chr: i dette Tilfælde hans Tilværen og
KK:11 sig selv. / / § 15. / Den · chr: Idee om Guds Apparents er indeholdt i Incarnationens
Not11:31 phien i Berøring med de · chr: Ideer, Guds Alleinheit har sit bestemtere
BB:26 – Mange Nationer kom · Chr: ikke til heri Verden – Ikke vil Du
Not1:5 manifesta scelera. / 17 Art. · Chr: impios homines et diabolos condemnabit,
Not1:7 actio, justitia et sanctitas · Chr: imputatur et donatur, perinde ac si neque
CC:3 et vita vestra abscondita cum · Chr: in deo. ubi Χstus apparuerit, vita
CC:2 justitiæ qui est per Jesum · Chr: in gloriam et laudem Dei. – /
Not1:8.b cat hos, qui credunt se propter · Chr: in gratiam recipi. – Troen har til
CC:2 r, sic nunc etiam celebrabitur · Chr: in nomine meo sive per mortem sive per
CC:3 mysterii inter gentes, qui est · Chr: in vobis, spes gloriæ. quem nos prædicamus,
Not1:8 kan undgaaes; men som det af · Chr: indstiftede Middel til Opnaaelsen af dette
Papir 17 r vos, uti nostis homo nomini · Chr: infestissimus, alius adest nominis patronus,
Not1:7 Cathechismus major: » · Chr: irati patris favorem et gratiam placata
DD:41 ignificat socium esse infirmitatis · Chr: Ita suam infirmitatem gloriosam facit,
Not1:2 17. 16, 13. 14, 6. – / · Chr: ivrer mod falske Lærere. / Paulus ligesaa:
CC:7 s fiant salutis, quæ est in · Chr: J, cum gloria æterna. Fidele est verbum,
CC:7 esto in gratia, quæ est in · Chr: J. Et quæ a me audisti per multos testes
CC:7 promissionem vitæ, quæ est in · Chr: J:, Timotheo, dilecto filio. Gratia, misericordia,
CC:2 tra et cogitationes vestras in · Chr: Jes. Ceterum fratres quæcunque sunt
CC:9 i imperandi, quod opportet, in · Chr: Jes. libertatem, ob amorem magis cohortor
CC:2 eum colentes, et gloriantes in · Chr: Jes., neque in carne confidentes, quamquam
CC:7 situm suum et gratiam nobis in · Chr: Jesu datam ante tempora saecularia, nunc
CC:7 ricordia, pax a deo patre nostro et · Chr: Jesu domino nostro / Gratias ago deo cui
CC:3 orantes, audientes fidem vestram in · Chr: Jesu, et amorem adversus omnes sanctos,
CC:4 ei, quæ sunt in Judæa in · Chr: Jesu, quod idem passi estis etiam vos a
CC:2 / Salutate quemvis sanctum in · Chr: Jesu, salutant vos fratres, qui sunt mecum,
CC:2 um divitias ejus in gloria, in · Chr: Jesu. Deo et patri nostro gloria in saecula
CC:2 oris vocationis, quæ est in · Chr: Jesu. Quotquot igitur perfecti sumus, hoc
CC:3 : – Ut igitur accepistis · Chr: Jesum dominum in illo ambulamini constantes
Not1:8 ft tabte sin Betydning i den · chr: K:. Heraf fulgte et Tilbagefald til den
Not1:7 , 14. 1 Joh: 3, 1.2. – · Chr: kaldes μονογενης
Not1:7.h od hans Naturs Virkelighed) / ( · Chr: kaldes ogsaa i det N. T. υιος
KK:11 delsesskrifter, deels med den · chr: Kirkes almdl. Troesbekjendelse, der er
Not1:7 som Aabenbarelse af Guds og · Chr: Kjerlighed til Msk. Heraf gjøres nu
Not1:7 et Symbol enten paa Guds og · Chr: Kjerlighed til Msk: ell. paa Offrets Afskaffelse;
Papir 8 ν med Betydning, da nu ved · Chr: Komme Djævelens Magt er ophævet;
Not1:7 delig angives Øiemedet af · Chr: Komme, hvor det hedder, at Chr: er sendt
Papir 131 vrige dannede Chor. Ironie etc. · Chr: kommer der er Ro. – Chr: Gjenkomst
Papir 15 Cor. 1, 24., hvor Paulus siger, at · Chr: Korsfæstelse var for de kaldede
Not12:12 gamle Comedie begyndte. 436. f: · Chr: levede Aristophanes. Lamachuss Decret falder
Not1:7 eet Faderen; dette udtrykker · Chr: Lighed med Gud; men hvad der fornemlig
Papir 1:2 es symbolske Bøger / af / Jac: · Chr: Lindberg. / Kbh: 1830. / pag. 18. Fredrik
DD:134 / Det er disse to Momenter i det · chr: Liv det kommer an paa at forene a) en urokkelig
KK:11 e tidligere Skikkelser af det · chr: Liv, men den vil frembringe nye. Tidsalderens
KK:2 sig realiserende og udviklende · chr: Liv, som væsenlig er denne Bevægelse,
Not1:7 og Msklige, som fremlyser af · Chr: Liv, udgjør Hovedsummen af Skriftens
Not1:8 r den i Strid med Sk. og det · chr: Livs Fordringer. Efter at have været
EE:183.b rer dem. / / / Haabet er det · chr: Livs Pleiemoder. / / / I mit Forhold til
EE:149 ende Indlullen, – det · chr: Livs sidste Olie. / d. 28 Juli 39. /
Not1:7 rligede Faderen Joh: 17, 4.. · Chr: Lydighed fremstilles Phil: 2, 7. Steder
Not10:1 ntiske Folkeslag β) den · chr: Lyrik i Middel: γ) den, der fulgte
Not1:6 g bliver Hovedideerne af den · chr: Lære at søge deri: 1) at Syndigheden
Papir 4:1 opmærksom paa, at der til · Chr: Lære blev føiet ligesom et nyt Afsnit.
Not1:7 æfter til Virksomhed. Men · Chr: Lære er tillige, saavelsom hans Sendelse
Not1:7 øge? Hvad udmærker den · chr: Lære fremfor enhver anden? Hvad er det,
Not1:7 nødvendige Forbindelse af · Chr: Lære og de høiere historiske Momenter
Not1:8 nten i Almdl. ell. med H. t: · Chr: Lære og hans Person. / Den almdl. Sætning:
Not1:8 Lære herom er indeholdt i · Chr: Lære om Guds Natur og om Troens Virksomhed.
Not1:6 b: 10, 25. / § 29. / Den · chr: Lære om Msk: vedvarende Personlighed
KK:11 et de symbolske Omrids af den · chr: Lære tillige ere at betragte som Leed
Not1:8 omhed, som virker gjenem den · chr: Lære, der jo ikke virker paa anden Maade
KK:2 negativt mod Indholdet af den · chr: Lære, fordi Benægtelsen af den historiske
Not1:8 rkningerne betingede ved den · chr: Lære, saa at denne fremstilles som Vehiklet,
Not1:8 orsaavidt er afvegen fra den · chr: Lære, som han har lagt mere i den, end
Not1:7 10. Det udtrykkes med H: t: · Chr: Lære: ο πατε
Not4:31 ført af Underet for den · chr: Læres Sandhed. / 2) Adskillelsen af
EE:180 est lyrisk-utaalmodige, det sande · chr: Løsen. / d. 11 Sept: 39. / Vittigheden
Not1:7 taltning til Msk: Frelse ved · Chr: maa tænkes i sine Følger udstrakt
HH:2.a ud er mægtig i de Svage er det · chr: man seer strax, at det første er en
BB:12 r Faustus tragical history by · Chr: Marlowe. London 1604. 1616. 1624. 1651.
Not1:7 diggjørelse for Verden af · Chr: messianske Høihed; men ogsaa i Forbindelse
CC:4 spem habent. Si enim credimus · Chr: mortuum esse et resurexisse, ita etiam
Papir 2:1 rgsmaal fremsattes angaaende · Chr: Mskblivelse, om han ikke kunde have antaget
Not1:7 ydet, naar man har opløst · Chr: munus i propheticum, sacerdotale og regium.
Not1:7 17. I samme Betydning kaldes · Chr: Mægleren for den ny Pagt mellem Gud
Not1:7 Forbindelsen af det Gudd: af · Chr: Natur med det Gudd: i hans Virksomhed det
Papir 150 Gudd:, derfor fE at bede i · Chr: Navn ɔ: at bede saaledes som Bevidstheden
CC:1 beo id do tibi: in nomine Jesu · Chr: Nazareni surge et ambula. atque comprehendens
CC:1 pulus Israelis: in nomine Jesu · Chr: Nazareni, quem vos cruci affixistis, quem
Not1:6 : opholdt sig; men siden ved · Chr: Nedfart blev den tom. 3) limbus infantium
Not1:7 opstillede: 1) Man forklarer · Chr: Nedstigen som Seier over Døden og Djævelen,
CC:7 ala perfer ut bonus milites J. · Chr: Nemo pugnans implicatur vitæ negotiis,
CC:3 adversus alium litem, ut etiam · Chr: nobis condonavit sic etiam vos.) et p
Not1:7 21de Artikel: Scriptura unum · Chr: nobis proponit mediatorem, propitiatorem,
Papir 56 ist:. Men for nu dog at vindicere · Chr: nogen Betydenhed, siger man, at man ei
Papir 1:2 vel heller ei paa, at jo de · Chr: nok bevarede deres Symbolum. / Man har
Not1:7 : potuit non peccare – · Chr: non potuit peccare. herimod indvendes:
CC:10 deo ut etiam Aron. Ita etiam · Chr: non sese ipsum extulit pontificem sed qui
Papir 5:3     Systemer / Steder om · Chr: nærforestaaende παϱουσια.
BB:14 chen, die Unzulänglichkeit der · chr: Offenbarung zu erweisen versucht, und da
Not1:2 er religieus Lære, som af · Chr: og Apostlene er optaget og benyttet maa
Not1:6 .14.23. 2 Macc: 12, 40.44. / · Chr: og Apostlene have benyttet disse enkelte
Not1:2 : 2, 11. / Naar vi finde, at · Chr: og Apostlene have brugt en beviselig almindelig
Not1:6 ige Syndighed. / § 32. / · Chr: og Apostlene skildre med stærke Træk
Not1:6 Denne Lære er fremsat af · Chr: og Apostlene, skjøndt korteligen og
Not1:2 aa den ene Side bestemmes af · Chr: og Apostlenes Yttringer om religieuse Mysterier,
Not1:7 alidt er det rette Udtryk af · Chr: og Apostlernes Lære; 2) som den oprindelig
Not1:5 § 19. / Fortolkningen af · Chr: og Apostlernes Yttringer om onde Aanders
Not1:7 de Guds Lov og efterfølge · Chr: og Glæde ved den frivillige Lydighed.
Not1:5 gesom hans Magt er brudt ved · Chr: og hans Riges Udbredelse paa Jorden, saaledes
Not1:5 e gode Aander. / § 14. / · Chr: og hyppigere hans Apostle omtale Engle
CC:6 pi, ut in me primo ostenderet Jesus · Chr: omnem misericordiam exemplar eorum, qui
Not1:7 ighed og Død. / ~ / · Chr: omtaler sin Død og Opstandelse. Mth:
Not1:7 somhed til Msk: Frelse, idet · Chr: omtaler sin Præexistents og Apostlene
Not1:7 deres Fordømmelse. 3) at · Chr: Ophold i Underverdenen skulde høre med
Not1:6 og de fromme Jøder før · Chr: opholdt sig; men siden ved Chr: Nedfart
Not1:6 andelsen, der er knyttet til · Chr: Opstandelse. Msk. skulle i det andet Liv
Not1:6 i den stod i Forbindelse med · Chr: Opstandelse; 3) fordi flere Secter i den
Papir 16 circumcisi estis, at doctrina · chr: pariter ac circumcisione omni peccato omittendo
Papir 251 veralt i det N. T., at ved · Chr: Parousie Guds Rige skal vise sig udvortes
Not1:7 ιν. / Symb: Athans: · Chr: perfectus deus, perfectus homo, non duo
Papir 4:1 ur una cum lancea, qua latus · Chr: perfossum est / σιτιστος
Not1:7 en paa den gudd: Høihed i · Chr: Person er nødvendig 1) for at vække
Not1:7.p man søgte heri et Beviis for · Chr: personlige Nærværelse i Nadveren.
Papir 16 satisfactione passiva ɔ: · Chr: pertulisse poenas omnium hominum, hoc vero
Not1:7 15 beviser Intet herimod. / · Chr: potuit non peccare – Chr: non potuit
CC:4 e coelo, et qui mortui sunt in · Chr: prius resurgent, deinde nos viventes superstites,
Papir 4:1 hac narratione de mulieribus · Chr: prosequentibus orta est legenda de Veronica
CC:2 ndendum jacere, qui ex invidia · Chr: prædicant non pure rati sese afflictionem
CC:2 autem etiam per benevolentiam · Chr: prædicant, qui ex amore gnari, me ad
Not1:7 le Yttring i 1 Pet: 3, 19 om · Chr: Prædiken efter Døden for Aanderne,
KK:11 ære er Middelpunktet i den · chr: Prædiken og Forkyndelse. – /
CC:3 donavit sic etiam vos.) et pax · Chr: præmia sua largiatur in animis vestris,
Not1:7 eam obedientiam, quam pro me · Chr: præstitit, ipse perfecte præstitissem.
Papir 4:1 urandi. / Mth: 24, 24. Docet · Chr: quam lubricum sit modo miraculis fidem
Papir 4:1 . – / Mth: 23, 16 etc. · Chr: refutat doctrinam Pharisæorum de jurejurando.
KK:4 peculative Theol. udfolder den · chr: Rel: Idee uden Hensyn til Phænomenet;
KK:11 ikens Opgave, at erkjende den · chr: Religion i det udviklede System af dens
KK:2 eles eensidigt at sige, at den · chr: Religion var betinget og medieret ved den
KK:2 ng med denne, saa er dog den · chr: Religion væsentlig forskjellig fra den
KK:3 en menneskelige Fornuft og den · chr: Religion. – / R. tager ikke Guds
Papir 7 evanescit. Habebant enim ii, prouti · Chr: religioni dediti, sibi persuasum, sese
KK:11 skaber forskjellige, idet den · chr: Religions-Philos: væsentligt har til
KK:11 ncip ikke forskjellig fra den · chr: Religions-Philosophie. Ikke desto mindre
Not1:8 solutione, et credit propter · Chr: remitti peccata, et consolatur conscientiam,
CC:10 m thesauris habens ignominiam · Chr: Respexit enim repensionem mercedis. Fide
CC:7 intelligendi. Recordare Jesum · Chr: resuscitatum ex mortuis, ex semine Davidis
FF:87 det er den jødiske – den · chr: Retfærdighed er den eenøiede Naade,
FF:87 ed vidtløftige Beregninger, den · chr: Retfærdighed er ikke blind og ikke bunden
FF:87 – døe. / Det er ikke den · chr: Retfærdighed man seer afbildet ved Vesterport,
Not1:7 Meninger Læren saavel om · Chr: sande msklige Natur som om dennes Forening
KK:11 th: og Prot: angaaer ikke den · chr: Sandheds substantielle Gehalt, der eenstemmig
CC:6 m. / Cap I. / Paulus apostolus Jesu · Chr: secundum decretum dei salvatoris nostri
CC:7 th: / Cap I / Paulus apostolus Jesu · Chr: secundum voluntatem dei secundum promissionem
Papir 64:2 forkyndes i det gl.T, saaledes · Chr: selv forkynder en Gjenkomst. ( 1 Cor: 11,26)
Not1:7 Joh: 13, 14-16. Jac: 1, 9. / · Chr: selv har betegnet sin Lidelse som grundet
Papir 54 naar vi ikke kunne antage, at de, · Chr: selv havde udvalgt og undervist, var istand
DD:86 hele Selvbevidsthed er en reen ny · chr: Selvbevidsthed. / d. 7 Dec: 37. / Jeg vilde
CC:10 et deinde judicium. Ita etiam · Chr: semel oblatus ad multorum perferenda peccata,
CC:3 mus deo et patri domini nostri Jesu · Chr: semper, super vos orantes, audientes fidem
Not1:7 Joh: 3, 16. Heb: 12, 1.2. / · Chr: Sendelse og Opoffrelse fremstilles som
Not1:8 62. / Ligesom vi prise i · Chr: Sendelse til Verden, Fuldendelsen af Guds
Not1:6 m den nærmeste Aarsag til · Chr: Sendelse. / Chr: Yttringer vare kun rettede
Not1:7 illie som den egl. Grund til · Chr: Sendelse. Det hedder at Chr: er sendt ϰατ'
Not1:7 ntningen opfyldtes, da Jesus · Chr: sendtes i Tidens Fylde til Verden efter
CC:8 t super nos diviter, per Jesum · Chr: servatorem nostrum v. 6, ut justificati
CC:11 Cap. I / Jacobus dei et domini J. · Chr: servus duodecim tribubus, quæ sunt in
Not1:7 oplysende Virksomhed kalder · Chr: sig: το ϕως
Not1:7 7. Tit: 3, 4. 2 ved sit Liv. · Chr: siger Joh: 14, 9, hvo der har seet mig
Not1:7 , 24. Ebr: 9, 15. Eller naar · Chr: siger, at han hengiver sig λυτϱον
CC:5 ibo. Gratia domini nostri Jesu · Chr: sit cum vobis omnibus / 1 ad Timotheum.
CC:4 bus. Gratia domini nostri Jesu · Chr: sit vobiscum / 2 Thess. / Paulus et Silanus
Not1:6 naar der i Sk: tales om, at · Chr: skal dømme Msk:, er der ikke gjort nogen
Not1:7 Det udmales saaledes, 2) at · Chr: skal underkaste Hedningerne det jødiske
Not1:7 ighed ogsaa bortforklares. / · Chr: skildrer sin Ringhed i Kaar. Mth: 8, 20.
Not1:8 nken, Følen og Villen til · Chr: som den, i hvem den gudd: Sandheds og Naades
Not1:7 nes falske Forestillinger om · Chr: som en politisk Fyrste modbevises: directe
Not1:7 52. / Imedens Troen paa · Chr: som Frelser og Saliggjører var Grundstenen,
KK:11 Henseende, hvorfor ogsaa den · chr: Speculation til alle Tider har vedkjendt
Not1:7 libus peccatis. 4de Artikel: · Chr: sua morte pro nostris peccatis satisf
DD:41 / det humoristiske Udtryk for den · chr: Svaghed: de ere svage i Χsto. ( thi
Not13:28 cfr p. 308. 9. – den · chr: Sætning, at jeg erkjender i samme Grad
Papir 251 en. – Hos Mth: viser · Chr: Tale sig som en nyere Lovgivning forskjellig
Papir 251 d v. 39 og bemærker, at · Chr: talte i Parabler. I alle disse Parabler
Papir 251 det vi hos den sidste have · Chr: Tankegang; men Mth: har selv ved Udarbeidelsen
Not1:7 / Mon hos Jøderne før · Chr: Tid har været Forventning om en lidende
Not1:7 ing, altsaa nærmest foran · Chr: Tid. / A. I Gl. T. Ps: 22, 17.19. Her kommer
Papir 251 alle disse Parabler sigter · Chr: til Disciplene, saafremt de ønskede,
Not1:8.l ynergismen) 2) at Naaden er ved · Chr: tilbudt Alle uden Undtagelse: Χ. omnes
Papir 4:1 . Det synes underligt, at · Chr: tilføier det; thi det angav han jo altid
Not1:8 5. 4, 24. / Naar Frelsen ved · Chr: tilregnes Msk. umidd, uden at Troen nævnes,
Not1:5 Act: 7, 53. Ebr: 2, 2. / Som · Chr: Tjenere. Mth. 1. Luc. 1. 2. I Chr: Fristelse,
Not1:5 sener, som Guds Sendebud og · Chr: Tjenere; men tillige som indskrænkede
Not1:8 s, hanc doctrinam de fide in · Chr: tradere et renovare, ne deesset consolatio
Not1:6 llem kirkelige Gjerninger og · chr: Tro føre til Forkastelse af enhver Fortjenstlighed
KK:3 r den hellige Skrift efter den · chr: Tro, ikke kan bestaae dermed. – /
KK:2 aandelige Drift bliver der til · chr: Tro, naar Individet lægger hiin Mediation
Papir 69 vi nu hen til det Udtryk af · chr: Tro, som han mener at K. baseres paa, saa
KK:2 rt er Under-Troen i Sandhed · chr: Tro. ( Altsaa den sig selv negerende Udvorteshed
KK:11 nødv: Forudsætning. Den · chr: Troe vinder sin faste Skikkelse som Dogma,
Not1:6 e vedkomme imidlertid ei den · chr: Troeslære ligesom ei heller nogen bestemt
Not1:8 nd. Rom: 13, 14. Gal: 3, 27. · Chr: uddannes i de Christne: Gal: 4, 19. Rom:
Not1:7 αγιου. · Chr: uddrev Dæmoner εν πνευματι
Not1:7 ων; ligeledes siges · Chr: udseet til dette Embede fra Evighed, og
DD:186 ed hvilket Du vil kaldes. / I den · chr: Udvikling gjælder det, at Disciplen
Not1:6 l Apostlernes Forventning om · Chr: umiddelbar forestaaende Gjenkomst. Ved
CC:5 s in nomine domini nostri Jesu · Chr: ut avocetis vos ab omni fratre dissolute
DD:188.b rpaa den slette. / 1 Jan: 39. / · Chr: vandrer paa Havet. / Bøn / Herre berolige
Not1:6 3, 43). Senere troede man at · Chr: ved sin Prædiken i Underverdenen havde
Not1:8 iver deelagtig i Frelsen ved · Chr: ved Troen ell. ved Hengiven af det hele
Not1:7 1 Cor: 15, 28. Eph. 1, 22. / · Chr: vender tilbage til Faderen: Joh: 8, 14.
CC:6 et dignum omnino, quod accipiatur, · Chr: venisse in mundum, ut peccatores servaret,
Not1:7 delbergensis: modo beneficia · Chr: vera animi fiducia amplector sine ullo
CC:10 tempus correctionis imposita. · Chr: vero cum pervenisset, pontifex futurorum
CC:10 r, ad testimonium dicendorum; · Chr: vero ut filius super domum suam. Cujus
Papir 1:1 vad Læren om at Paven var · Chr: Vicarius angaaer, da beviser han, at et
Papir 210:2 te kunne føre et Beviis for · Chr: virkelige Død; thi det maa jo antages,
Not1:8 § 67. / Gjenstanden for · Chr: Virksomhed er ei det enkelte Msk; men Mskslægten,
Not1:7 § 55. / Med Læren om · Chr: Virksomhed til Frelse og Forløsning
Not1:7 aaer i umidd Forbindelse med · Chr: Virksomhed til Msk: Frelse, idet Chr: omtaler
Not1:7 / munus propheticum. ɔ: · Chr: Virksomhed ved at aabenbare Msk. Veien
Not1:7 / munus sacerdotale. ɔ: · Chr: Virksomhed ved sin opoffrende Død og
Not1:7.q Natur Andeel deri. – / Om · Chr: Virksomhed. / Es: 11, 1: et Skud skal udgaae
CC:1 ab illo, atque demittat Jesum · Chr: vobis antea delectum, quem oportet coelum
Not1:7 . 14, 12. 16, 28. / 3) Den i · Chr: værende Forening med det Gudd: angivne:
Papir 305:2 igt sig Skatten tiltvinger. / · Chr: Winther. / 25 Aar gl. / » .. So
Not1:6 Aarsag til Chr: Sendelse. / · Chr: Yttringer vare kun rettede mod Jøderne.
Not1:7 2, 3. 4, 10. 2 Tim: 1, 10. / · Chr: Øiemeed er ei alene at oplyse; men det
Not1:7.l ita et deus et homo unus est · Chr:« / fE. De Wette i sit Skrift om Religion
CC:3 a Deo patre nostro ( et domino Jesu · Chr:) / Gratias agimus deo et patri domini nostri
Papir 256:1 ds Siden ( Muhamed Pythagoras · Chr:). underlig Oscillation snart afrunder det
CC:3 mus omnem hominem perfectum in · Chr:, ad quod ego quoque laboro, pugnans secundum
CC:1 quisque vestrum in nomine Jesu · Chr:, ad remissionem peccatorum; atque accipietis
Papir 66 e og senere Mange have fordret af · Chr:, at han skulde bevise sin Guddommelighed,
CC:3 principia mundi, non secundum · Chr:, cum in illo habitat omnis plenitudo divinitatis
Papir 7 et si pervenisset, tum religio · Chr:, cum lex homines salvos præstare potuisset
Not1:7.z3 soningen er tilfaldet Msk: ved · Chr:, da forklarede de det uegl., forsaavidt
Papir 1:2 e. Men de skreve jo blot for · Chr:, dem behøvede de altsaa ikke at lære
Not1:6 oriam meriti et beneficiorum · Chr:, disputant hominem propriis viribus rationis
CC:5 tiam ( adventum) domini nostri Jesu · Chr:, et nostrum introitum ad illum, ne citius
Papir 15 t os i den ny Forbindelse ved · Chr:, for at deraf skulde udgaae et sædeligt
HH:2 n, er netop Modsætningen til det · Chr:, for hvilket Standpunkt den foregaaende
CC:3 o, omnia in nomine domini Jesu · Chr:, gratias agentes deo et patri per illum.
Not1:7 Gudd: og Mskliges Forening i · Chr:, har Concordieformelen og efter dens Anviisning
DD:41 mi sumus in illo. Infirmum esse in · Chr:, hic significat socium esse infirmitatis
Papir 69 ra Msk. Side af, hvad der er · chr:, hvad ikke, og i dette Tilfælde maa han
Not1:8 skrives som Fornægtere af · Chr:, hvis Vandel ei svare til deres Overbeviisning:
Not1:7 e ei for sig; men for Gud og · Chr:, hvorved al Modsætning mell. den msklige
Papir 16 h: 2, 10 similia occurrunt de · Chr:, ideo antiqui dogma de satisfactione passiva
Papir 15 den falder da strax; thi ikke · Chr:, men Guds skal Templet være. Andre antage,
CC:6 luxoriose vixerint in dominum · Chr:, nubere volunt, habentes crimen, quod priorem
Not1:7 nd, Syndernes Forladelse ved · Chr:, og Chr: Død fremstilles med dyb Betydning
Papir 15 i det, som skeer med ham ved · Chr:, og det inderlige Ønske, at hans Læsere
Not1:8 ning til Forløsningen ved · Chr:, og om de uudeblivelige Følger ell. Virkninger
CC:2 aulus et Timotheus, servi Jesu · Chr:, omnibus sanctis in Chr. Jesu qui sunt Phillipis,
CC:7 omnes qui volunt pie vivere in · Chr:, persecutiones subibunt. Mali homines vero
CC:6 pparitionem domini nostri Jesu · Chr:, quam suis temporibus ostendet beatus et
CC:7 oram deo et domino nostro Jesu · Chr:, qui judicaturus est vivos et mortuos secundum
CC:4 em salutis per dominum nostrum · Chr:, qui mortuus est super nos, ut sive vigilemus
CC:10 carnis, quanto magis sanguis · Chr:, qui per sp. æt. sese ipsum immaculatum
CC:5 verunt evangelio domini nostri Jesu · Chr:, qui poenas dabunt, interitum æternum
CC:2 rvatorem nostrum dominum Jesum · Chr:, qui transformabit corpus humilitatis nostræ
CC:8 eo patre et domino nostro Jesu · Chr:, servatore nostro v. 4 / Ideo te in Creta
CC:10 s enim participes facti sumus · Chr:, si fundamentum, quo initium fecimus ad
Not1:8 ritas, non unit perfecte cum · Chr:, si quis dixerit, sola fide impium justificari,
Not1:7 / Opstandelsen, forudsagt af · Chr:, skjøndt uden Virkning paa Disciplenes
Not1:7 ng af det Gudd: og Msklige i · Chr:, som efter sin Natur er hemmelighedsfu
Not1:8 t høie Samfund med Gud og · Chr:, udvikler af Kjærlighed den rene christ:
Not1:7 omo, non duo tamen, sed unus · Chr:, unus non confusione substantiæ, sed
CC:5 amur per dominum nostrum Jesum · Chr:, ut quiete operantes, suum panem comedant.
Papir 4:1 in Kirke; saa at Klippen var · Chr:. – / Mth: 16, 14 Jeremias. De troede,
Papir 15 oede kun paa Forbindelsen med · Chr:. / Caput 3. / v. 2. Efter Affattelsen af
CC:5 x a deo patre nostro et domino Jesu · Chr:. / Gratias agere deo semper debemus super
CC:1 it illum de fide ejus in Jesum · Chr:. Cum vero illa verba faceret de justitia,
Not1:8 acramenterne Indstiftelse af · Chr:. Den protest: K. forkaster derfor den cath.
CC:5 in deo patre nostro et domino Jes. · Chr:. Gratia vobis et pax a deo patre nostro
Papir 131 kræver sit Supplement, nemlig · Chr:. Hos de Nationer nu der bleve sig denne
Papir 15 instrumental Forklaring: per · Chr:. Men saa bequem den og kunde være, synes
CC:3 t umbra futurorum, corpus vero · Chr:. Ne quis vobis palmam eripiat volens in
CC:7 lutem per fidem, quæ est in · Chr:. Omnis scriptura est divinitus inspirata
CC:2 urum eundem ad diem usque Jesu · Chr:. Ut justum est me hoc sentire super vos
CC:1 overunt quidem, eos fuisse cum · Chr:. Videntes vero hominem adstantem illis sanatum
KK:2 den jødiske var sat ved den · chr:; thi naar Χstd. er det egl. Maal for
Not1:5 illes navnlig som Christi og · Chrd: Modstander og de Christnes Forfølger;
Not1:8 lige Forherligelse af Troen, · Chrd: Øiemed og Veien for Msk. til Guds Velbehag
Not1:8 Jac. 2, 16. Da Opnaaelsen af · Chrd: Øiemeed er Opfyldelsen af den gudd:
Not1:7 stadfæstes ved udv: Tegn. · Chrdommen er altsaa at betragte som en Foranstaltning,
Papir 50 ers tidt nok have bemærket, at · Chrdommen i det N.T. endnu meget smagte af Jødedom,
Not1:7 . 2. Den særegne Form for · Chrdommen ved den Myndighed, der ledsager den: Joh:
EE1, s. 273 ophanis Plutus v. 189 sqq. / · Chremylos. / ...... an Allem bekommt man endlich Ueberdruß.
EE1, s. 273 / Karion. / an Rührei, / · Chremylos. / am Kommando. / Karion. / am Gemüs'
EE1, s. 273 Karion. / und Zuckerwerk. / · Chremylos. / An Ehre / Karion. / Kuchen. /
EE1, s. 273 rion. / und Feigenschnitt. / · Chremylos. / An Ruhm, / Karion. / an Rührei, /
EE1, s. 273 Liebe / Karion. / Semmel. / · Chremylos. / Musenkunst / Karion. / und Zuckerwerk.
EE1, s. 273 n Ehre / Karion. / Kuchen. / · Chremylos. / Tapferkeit / Karion. / und Feigenschnitt.
Not1:7 heologie bevarede i det Hele · Chrisd: Simpelhed og practiske Character. Den dialectiske
NB:181 inen Christen fragte, wann er ein · Christ geworden, würde er antworten: da ich
Brev 145 nger, nu kjender jeg Din Hu / · Christ give, hver en Ungmø var trofast som
NB23:182.a Hofmeister. p. 23. / denn ein · Christ glaubt an den Sündenfall der Gattung
BB:1 en udelukkende Eiendom for det · christ. Europa; der gives i den orientalske, (
Papir 148 ldende ( Hegel), saaledes at det · Christ. hell. ikke bliver det rom: ( fE. Schl.
Papir 69 det dog en egen Sag; thi de · Christ. kjendte dog vel ogsaa Nadveren, og dog
NB7:49 lse saaledes ogsaa den sande · christ. Kjerlighed. Derfor lærer Χstd.
KK:2 – p. 6. Men til den · christ. Læres positive Indhold hører ogsaa
Papir 35 istendommen ell. med det at blive · Christ. som med enhver Radical-Cour, man udsætter
Papir 69 indeholdt det væsentlige · Christ., hvori er altsaa Grundtvigs Theorie forskjellig
Papir 69 seet Noget for væsentligt · christ., noget for mindre væsentlig chr., man
Not1:8 er af Kjærlighed den rene · christ: Dyd, af Haabet den sande Styrke til Opoffrelse
Not1:7 aanden i Forbindelse med den · christ: Soterologie, indtil de i det 11te Aarh:
Not1:8 58. / Ligesom den sande · christ: Tro er forbunden med Anger og en Omdannelse
Not1:8 / Det var en Følge af at · christ: Tro mere og mere forvexledes med blind
Papir 56 hi det er jo dog det eiendommelig · christ:. Men for nu dog at vindicere Chr: nogen
Papir 80 om̄ens forberedende Forhold til · Christd antydet i Sagnet om den evige Jøde (
NB6:73 en lige det Modsatte: saa er · Christd ogsaa Kjerlighed. Men den er rigtignok
JJ:451 Opbyggelses-Skrift ( Arndt sande · Christd) commenteres der saa skjønt over det
NB29:115 Livet – og at det er · Christd. / Den religieuse Tilstand i Danmark er
NB31:62 Forkyndelse er at afskaffe · Christd. / Det ethvert Msk. gyser for, er at blive
NB31:18 oved: han fanger hele Verden til · Christd. / Paa den Maade gaaer det fremad med Χstd.
NB7:100 nde.) / Sagen er den, at egl. er · Christd. altfor glædelig, og derfor maa et Msk.
NB7:68 ell. den Spænding, hvori · Christd. anbringer den Christne, kun føre til
NB26:7 derfor maa Forholdet vendes om, · Christd. anbringes af En, der siger sig selv ikke
NB31:43 Gudsfrygt. / / Den Collision · Christd. bestandigt stiler paa er: at frygte Gud
NB31:12 Den christelige Fordring / / Det · Christd. bestandigt stiler paa er: at lide for Læren,
NB7:69 det gjort. Guds Mening er at · Christd. bliver stridende indtil det Sidste, ikke
NB30:121 Corruptionen bestaaer deri, at · Christd. bliver ved at bestaae efter at man har
NB34:28 Synspunkt er ( hvis ellers · Christd. brugte den Categorie det Latterlige) christne
NB32:120 es det er prægtigt. Men · Christd. den lader man vederfares Ret. /
NB34:42 ammerligt: for de Fleste er · Christd. egl. Mythologie, Fabel, Digt, Andet ansee
NB31:21 nhæng bliver aabenbar. / · Christd. en Fæstning / / Tænk en Fæstning,
NB31:40 for sand christelig Iver. / · Christd. er af en anden Mening, veed meget godt,
NB31:12 nger sammen med, at ifølge · Christd. er det at elske Gud at hade Verden, eller
NB2:209 ng at udsige, at blot der i · Christd. er det Mindste, som man vil underkaste
NB33:7 vor ubetydeligt Mskenes Liv er. / · Christd. er et Rige ikke af denne Verden. /
NB29:102 iske Elevation. / Tag Exempler. · Christd. er Forsagelse – derfor er Jødedommen
NB35:32 vogter Eder for Mskene! / · Christd. er Ild. / / Og som hiin Ild bevogtedes
NB30:65 n Χstd. er slet ikke til. / · Christd. er perfectibel / / See, der brast det Hele,
Papir 453 Χstd. er slet ikke til. / · Christd. er slet ikke til; men vi ere – ved
NB31:65 Modsatte af hvad Χstd. er. · Christd. er Uro, Evighedens Uro, enhver Sammenligning
NB30:94 at blive opmærksom paa, hvad · Christd. er, saae at Loven for det Religieuse er
NB35:45 std. – Χsthed. / / · Christd. er: Berøringen mellem det Gudd. og det
NB31:29 Andre have det godt: er eo ipso · Christd. forandret, og fra hvad den er i det nye
NB5:4 aldeles. Som evig Sandhed er · Christd. ganske ligegyldig ved enten Noget har Majoriteten
NB26:46 To, for at udtrykke Χstd. / · Christd. har intet Esoterisk. / / Det er en blot
NB28:36 til at forstaae det. / At belyse · Christd. har jeg forstaaet som min Opgave. /
NB30:131 ergo er Synd Uvidenhed. / · Christd. har Ret: Synd er Skyld. Naar nemlig en
NB30:67 iere end det n: Testamentes · Christd. I Asner! / Anm Det forstaaer sig, tillige
NB26:55 ar da ogsaa Mynster selv. / · Christd. i det N. T. – Christenhed. /
NB26:25 i Χstdommen. / Saaledes er · Christd. i een Forstand uendeligt strengere end
NB30:79 en Flok Børn paa Halsen. / At · Christd. ikke er til, da der ingen Christen er;
Papir 160 Juli 36. / Skulde det Ironiske i · Christd. ikke ligge deri, at den gjorde et Forsøg
NB35:14 , en Berigelse. / Lad os see, om · Christd. ikke snarere er af den modsatte Mening,
NB34:33 sværgelse mod det n: T:s · Christd. Jeg veed det vel, Christenheden vil bilde
NB31:43 rkyndt ubetinget i Guds-Frygt er · Christd. kun een Gang – af Gud-Msket. /
NB30:42 ythologie, Poesie. / Men er · Christd. kun Mythologie, Poesie saa er jo unegteligt
Papir 74 vret aldeles maa opgives, at · Christd. nok kan taale lidt frisk Luft, og at der
NB7:69 vel mindste Mening i, at sige, at · Christd. nu har seiret ell. mere seiret end da den
NB29:77 me, at i en vis Forstand er · Christd. objektivt til, skjøndt dette dog ikke
NB31:19 r Spøg. / Men see det er · Christd. Og det er da ogsaa Χstd. dette Tosserie
JJ:285 a Prædikestolen til Ære for · Christd. og formdl. vilde bevise dens Sandhed derved,
NB26:89 Men det forstaaer sig, for os er · Christd. rigtignok blevet noget ganske Andet end
NB30:12 sten er at lide. / Nei · Christd. siger ikke at det at være til er at
NB31:22 kke er det christeligt Fordrede. · Christd. sigter bestandigt paa dette: at lide af
NB27:57 gaae ind paa Christd., naar · Christd. skal være at hade sig selv, eller naar
NB30:2 en veed nemlig meget godt at · Christd. slet ikke er til; men det den er bange
NB34:10 « aldeles ligegyldigt! / · Christd. spærrer af for Forplantelse af Slægt.
NB32:15 et rædsomste Hovmod. Thi · Christd. stiller egl. Forholdet saaledes: lige saa
NB31:101 illioner. / Christendommen. / / · Christd. var en Opgave, der blev sat Msk-Slægten,
NB35:31 r det: vogter Eder for Mskene. / · Christd. var jo en Ild, som af Χstus blev antændt,
Papir 79 n kun den, i hvis Bevidsthed · Christd. var traadt i Forhold til hans øvrige
NB35:3 / Velgjørenhed ( · Christd.) / / Paulus siger: om jeg gav al min Formue
NB32:62 n, saaledes seet. / Men er dette · Christd., er dette christeligt at betragte Verden.
NB27:57 aldrig til at gaae ind paa · Christd., naar Christd. skal være at hade sig
NB30:19 n sande Efterfølgelse være · Christd., saa gaaer det ikke an med saadanne uhyre
NB30:26 l være Religion, være · Christd.: for ret at faae dette gjort aabenbart,
Papir 141 etop ved sit Giftermaal med · Christd: frembragte Riddervæsenet og netop ved
Papir 141 re Tvivl om; thi vel lokker · Christd: Tanken ud over det Jordiske til noget Hiinsides
BB:14 den aldrig; thi seirede ogsaa · Christd:, saa seirede jo dog kun en Livsanskuelse,
NB35:42 nde fange 3000 i een Time. / / / · Christdom – Christenhed. / / I det nye T: staaer
NB31:62 litet og den Enkelte. / Officiel · Christds Forkyndelse / er enhver Forkyndelse, der
NB:123 kelthedens Kategorie, der just er · Christds Princip. Men endnu ere vi ikke komne synderligt
NB7:65 lidt i denne Tanke om Gud. Men nu · Christed.! Blot det at gjøre Forholdet til Gud,
NB7:65 fordærvet. / Al denne Tale om · Christed., der istedetfor paa ethvert Punkt at stille