S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB11:79 3 Søstre, en tredie, en · christelig » Maria«: saa havde Stykket
NB16:4 « / p. 2. / 11; 13 n: / / · Christelig » Menighed« /
NB16:11 inge om Χsti Fortjeneste. / · Christelig » Menighed.« /
NB22:34 forstaaet er det hele Begreb af · christelig » Veltalenhed« paa mange
Oi5, s. 236 l, Titler, Rang o. s. v. blev · christelig – og Præsten ( denne af alle Tvetydigheder
NB32:88 ledes at tage efter et formildet · Christelig – og saa slaaer Du af, anbringer
NB29:61 er kun uegentlig kan kaldes · christelig – thi saa maatte den jo omvendt være
IC, s. 222 tinget turde sige, at den var · christelig – thi selv det meest Christelige,
BOA, s. 271 at hans Opvækkelse var en · christelig ( det, at han ved en Aabenbaring af Frelseren
NB12:186 ielle Politie-Forretning i · christelig Aand, Alt vil i forskjellig Retning være
NB23:95 a vender man sig blot, i ægte · christelig Aand, polemisk mod dette: at være nogle
NB23:95 en er ganske simpel og i ægte · christelig Aand. / Man lader ved Rodemesterne ell.
NB24:132 fortier og vil have fortiet. / · Christelig Affectation. / / Det har ogsaa skadet meget,
SFV, s. 101 Enkelte«; det er den · christelig afgjørende Categorie, og den vil ogsaa
IC, s. 220 men Eet er undgaaet ham, det · christelig Afgjørende, at det han siger angaaer
SFV, s. 71 saa handlede en lille Smule · christelig afgjørende, gjorde, hvad jeg er mig
Papir 460 det sande Χstlige, at · christelig Alvor just er at forpligte sig selv, sin
Oi6, s. 261 er er vant til at betegne som · christelig Alvor og Viisdom, er, christeligt maalt:
Oi6, s. 260 estilling for at være sand · christelig Alvor og Viisdom. / Dog forholdt det sig
Papir 469 r en Mand; han har med dyb · christelig Alvor reist den apostoliske Indsigelse
NB32:142 ane sig selv. Og man kalder det · christelig Alvor skjøndt det er – Adspredelse,
NB32:99 Præst er, og det kaldes · christelig Alvor! / Afmagt – Magt. /
NB31:49 ristelig Redelighed og sand · christelig Alvor, om man saa da faaer lidt Søndags-Declamation
SBM, s. 142 lvor, Biskop Martensen kalder · christelig Alvor; ja jeg vil heller ganske ligefrem
Oi7, s. 306 en religieus end mindre nogen · christelig Anskuelse af Livet eller paa at tale til
BI, s. 323 etter sit Angreb. / Der er en · christelig Anskuelse af Ægteskabet, der har havt
BI, s. 323 lyser Velsignelsen. Der er en · christelig Anskuelse, der underlægger Alt under
Not1:6 ge. / Anden Hovedafdeling. / · Christelig Anthropologie. / 1ste Capitel. /
NB22:158 erdens Alvor er Spøg, og det · christelig at blive en Nar i Verden just Alvor. /
Papir 395.g e bitte Tilsætning af lidt · Christelig at de i » Christenheden«
Papir 451.a risteligt Slikkerie og sød · christelig Barnemad med Syltetøi i. /
IC, s. 83 / En bibelsk Fremstilling og · christelig Begrebs-Bestemmelse / / Af /
IC, s. 9 / / En bibelsk Fremstilling og · christelig Begrebsbestemmelse / / Indhold / /
BOA, s. 276 ar sin Grund i, at han ingen · christelig Begrebs-Dannelse har, ingen Skole, der
BOA, s. 279 ser sig atter, at A. mangler · christelig Begrebs-Dannelse, at hans lyriske Grebethed
BOA, s. 247 d skal forstaaes, at han uden · christelig Begrebs-Dannelse, uden sædelig Respekt
BOA, s. 278 ede, en streng, fundamental, · christelig Begrebs-Skole for at vinde den ønskelige
NB15:83 idt op af det Dogmatiske. Enhver · christelig Bestemmelse er mærket af det Ethiske
BN, s. 112 elige Perspektiv er for enhver · christelig Bestemmelse polemisk ind i eller ud af
AE, note punkt, saa lader ikke en eneste · christelig Bestemmelse sig holde, saa er Christendommen
KG, s. 369 n saa vigtig og afgjørende · christelig Bestemmelse, at jeg kunde ønske, at
IC, s. 91 en ganske eiendommelig · christelig Bestemmelse, der forholder sig til Tro.
IC, s. 91 er en ganske eiendommelig · christelig Bestemmelse, saaledes er igjen »
TS, s. 97 t Christeligt, ikke en eneste · christelig Bestemmelse, uden at den ved at undergaae
SD, s. 191 minenteste Digter-Existents. · Christelig betragtet er ( trods al Æsthetik) enhver
NB30:105 e kan vel omtrent ansees som en · christelig Betragtning, der er uden Tilsætning
NB30:83 det er for hykkelske Rhetorer. / · Christelig Betragtning. / / Saaledes skulde der holdes
NB11:161 en mellem en hedensk og en · christelig Betragtning. At Gud tøver med Straffen
NB23:222 og der vil være en · christelig Bevidsthed over hele Verden, samtidigt
NB23:222 flygtiget – ogsaa en · christelig Bevidsthed, og den vil formodl. gjøre
NB25:68 gge sin Værdighed som · christelig Biskop, dernæst, opgive at være Præst,
Papir 589 Lærer Talen var om, en · christelig Biskop, en Sjelesørger, som efter at
BMT, s. 217 ligt for et Sandhedsvidne, en · christelig Biskop, Landets øverste, paa hvem Menigheden
BMT, s. 217 t eller fra Noget! / Og nu en · christelig Biskop, og Landets øverste Biskop! Landets
OTA, s. 368 kyldig!« Dette er en · christelig Bodsprædiken, som minder selv Martyren
OTA, s. 368 Gud lider skyldig; det er en · christelig Bodsprædiken, thi den jødiske hviler
NB7:53 e er saaledes bundet er ikke · christelig bundet; alt dette Sentimentale om det Dybe
Oi7, s. 308 ud af sig, man under Navn af · christelig Børne-Opdragelse har tyllet i ham. /
Oi7, s. 306 Dette vil sige: under Navn af · christelig Børne-Opdragelse vender man aldeles
Oi7, s. 306 e-Liv og om Betydningen af en · christelig Børne-Opdragelse. Her er der en Snakken
NB26:101 lde man ( hvis det skal være · christelig Climax) end ikke bruge Orgelet. Saaledes
NB26:101 n ogsaa ( hvis det skal være · christelig Climax) helligholde de store Festdage ved
NB28:77 blive saa forskjellig at en · christelig Collision bliver mulig. Thi, christeligt,
NB15:85 lde nemlig i saa Fald blive · christelig Collision. Medens Alle stjal, leed man
Papir 478 Forkyndelse end bag ved en · christelig correct Forkyndelse, der er saa uhyre farlig
ET, s. 169 digere eller skyldigt) øvet · christelig Criminal-Forbrydelse, hvorved man kløgtigt,
Papir 577 l Magt at afværge; det er en · christelig Criminal-Sag, der foreligger, min Opgave
Oi4, s. 216 om jeg siger, dette er: 1) en · christelig Criminal-Sag; 2) det er at lege Christendom;
Oi7, s. 287 g saa vover man under Navn af · christelig Daab at byde Gud en Handling som den beskrevne,
Oi7, s. 287 an at byde Gud under Navn af: · christelig Daab. Daaben; det var ved den hellige Handling
NB27:88 ragelse er at have afsat en · christelig Dannelse og Cultur. / Paa Basis af denne
NB29:19 det Endelige – og saa lidt · christelig Declameren; men Χstd er: først
Not4:42 mme indenfor en saa rigtigt · christelig determineret Tro, som her er givet, men
NB10:200 er det ikke, jeg er kun en · christelig Digter og Tænker. / Naar jeg ophører
Papir 55:1 Lærer. / d. 10 Octbr. 34. / · Christelig Dogmatik maa, synes jeg, blive en Udvikling
Not1:3 lige Dogmatik. / § 30. / · Christelig Dogmatik, ell. vidensk: Udvikling og Fremstilling
NB36:25 tfærdighed gjælde for · christelig Dyd: og saa ere vi alle Χstne. /
Not1:3 gmatik den sikkreste Vei til · christelig Eenhed. – / § 33. /
KG, s. 54 ielse synes hverken at være · christelig eller alvorlig nok, just fordi den taler
AE, s. 510 r af mig aldrig bleven kaldet · christelig eller Christendom. / B / Det Dialektiske
BA, s. 383 enne Anskuelse, som man kalde · christelig eller hvad man vil, med den græske,
NB28:89 der er istand til, i gammel · christelig eller jødisk Forstand at have personligt
NB12:21 Strengere ved at komme til Prof. · Christelig er Alt Optugtelse, det Stigende er, at
IC, s. 228 «, afskaffet hvad der · christelig er det Afgjørende i Prædikeforedraget,
SD, s. 117 a at være Heroisme, at den · christelig er en Art umenneskelig Nysgjerrighed. Det
NB3:66 et seer ud som en Engel, men · christelig er en Døende det. / At døe er at
NB12:56 d gjeldende, hvilket Begreb · christelig er et ganske andet. / Verdsligt vilde det
SD, s. 117 , hvis ophøiede Heroisme · christelig er saa langt fra at være Heroisme, at
NB19:89 er Inderlighed. / Men da det dog · christelig er saa, at det skarpt at udtrykke det Christelige
NB4:154 mmen tilbage o: s: v:), men · christelig er Umidd. tabt og den skal ikke øn
BA, s. 346 d er vist baade af hedensk og · christelig Erfaring, at Menneskets Attraa er til det
BOA, s. 251 een eller anden væsentlig · christelig Erindring, eet eller andet afgjørende
AA:13 endom men Christendommens til · christelig Erkjendelse eller – om man endelig
NB31:69 r med Sandhed kunde siges i · christelig Erkjendelse og Indsigt og Stræben at
SD, s. 117 sleg med Verdenshistorien. Al · christelig Erkjenden, hvor streng dens Form end forøvrigt
NB27:59 xistentielt overholdende en · christelig Ethik – og som nu begyndte med indirecte
NB17:59 ignede i fjerneste Maade en sand · christelig Existents – ja ikke en Eneste af
NB12:164 ensomhelst væsentlig og sand · christelig Existents, end sige hvis han blot ganske
NB12:148 een eneste i strengere Forstand · christelig Existents, saa lidet som min egen er det.
NB26:8 komne eet eneste Skridt videre i · christelig Existeren, derimod vil det være gaaet
NB33:8 vad Msket oprindeligt er: er ikke · christelig Existeren. / Christenheden, hvis Interesse
NB23:77 Aproximeren i Retning af en · christelig Existeren. / Det Skridt nu mod Rudelbach
Not2:10 te Sagn, der aldeles har en · christelig Farve, bliver da at udskille af dette asketisk-religieuse
DS, s. 158 bildning. / Derimod staaer det · christelig fast, at den sande christelige Voven slipper
NB26:101 er fordi det er en saadan stor · christelig Fest. / Altsaa paa de mindre Festdage nærmer
NB8:105 i Historien det er at være et · christelig Folk, vil blive Dig tro«
NB12:59 verklæder man det med – · christelig Foragt for alt Verdsligt. Tak, det er at
NB14:62 ter Lidelse, og har en sand · christelig Forestilling om Synd: hans, si placet,
BN, s. 111 / eller / min Position som · christelig Forfatter i Christenheden. /
BN, s. 109 tet / eller / Min Position som · christelig Forfatter i Christenheden. / Tillæg
NB6:21 bekjendt som Forfatter, strax som · christelig Forfatter: saa faaer han ikke Tiden med
NB23:222 n ny Cultur-Bevidsthed, et · christelig Forflygtiget – ogsaa en christelig
NB23:222 saa afsætter der sig et · christelig Forflygtiget, dette er en Fælleds-Bevidsthed
NB20:73 ste i Troen saa er det ægte · christelig Forkyndelse af Χstd. / En Overeenskomst
NB27:63 at henvende sig. Og enhver · christelig Forkyndelse har at henvise den Enkelte
Sa, s. 173 eget stærk i Aanden: for en · christelig Forsigtigheds Skyld jo Færre jo bedre!
NB17:60 Apostelen« jo · christelig forstaaer det som sin Pligt, at blive staaende,
KG, s. 134 rstaaet Afsindighed. Dette er · christelig forstaaet at elske; dersom det er saa,
IC, s. 250 ornedrelse, Korsfæstelsen. · Christelig forstaaet er altsaa i denne Verden Ophøielse
NB7:85 ation for at være i Sandheden, · christelig forstaaet er at blive Martyr. Det forstaaer
SD, s. 124 der er Alt, et evigt Liv; og · christelig forstaaet er der i Døden uendelig meget
CT, s. 200 forraade Christendommen. Thi · christelig forstaaet er det eneste Vaaben mod Tvivlen:
SD, s. 124 b saalænge der er Liv. Men · christelig forstaaet er Døden ingenlunde det Sidste
SD, s. 124 te Sundhed og Kraft. / Altsaa · christelig forstaaet er end ikke Døden »
KG, s. 142 rt sig med Samvittigheden. · Christelig forstaaet er Ligheden mellem alle Mennesker
KG, s. 370 Forstand faae Lige for Lige. · Christelig forstaaet faaer et Menneske, til syvende
SFV rfundig. / Sandt nok, det gaaer ( · christelig forstaaet fremad) i een Forstand tilbage
SFV, s. 69 enneskelig talt letsindigt ( · christelig forstaaet gudfrygtigt) har spøget med
Papir 390 t og tie – og dog er · christelig forstaaet han just Den, som kan forkynde
KG, s. 144 n Art Samvittighedsfuldhed er · christelig forstaaet just Samvittighedsløshed.
NB3:52 lsen af Χstd, naar Mynster ( · christelig forstaaet lidt for sundt i Retning af det
SD, s. 208 af, at det er aabenbaret. / · Christelig forstaaet ligger Synden altsaa i Villien,
DS, s. 159 andsynlighed og Sandsynlighed, · christelig forstaaet maaskee den farligste Besmittelse.
KG, s. 134 ffrelse Fortjeneste. Dette er · christelig forstaaet Opoffrelse og er tillige menneskelig
CT, s. 63 e Høihed. Og altsaa er det · christelig forstaaet rigtigt, naar den fornemme Christen
NB10:90 e omvendt. Thi at ligge under er · christelig forstaaet Sandheden. / Menneskelig talt
SD, s. 229 Læren om Gud-Mennesket ( · christelig forstaaet vel at mærke betrygget i Paradoxet
CT, s. 63 re fornem er dog heller ikke · christelig forstaaet Virkelighed; denne er det Evige,
KG, s. 139 tte vi nu ville betragte, at, · christelig forstaaet, / / er Kjerlighed Samvittighedens
NB23:186 Er det latterligt, især · christelig forstaaet, at jeg har arbeidet gratis?
NB22:103 aaledes ere ogsaa disse Talere, · christelig forstaaet, Castrater, berøvede den egl.
CT, s. 235 være æret og anseet er, · christelig forstaaet, det, glemmende det Evige, afgudisk
SD, s. 218 Forøgelse af Synden, at, · christelig forstaaet, egentlig Tilstanden i Synden
NB19:27 es af Gud. / Er Mskets Væsen, · christelig forstaaet, en Eenhed ell. en Dobbelthed?
TS, s. 48 e fra Publikum er Usandhed og, · christelig forstaaet, en oprørsk Usandhed. Altsaa
SD, s. 216 at de fleste Menneskers Liv, · christelig forstaaet, endog er for aandløst til
NB26:78.a ges til. / / / Anm Sophist er, · christelig forstaaet, Enhver, der foredrager Χstd.
IC, s. 146 ør jeg ikke, hvorvidt det, · christelig forstaaet, er at billige. / Men kun Gud-Mennesket
CT, s. 65 han i virkelig Høihed. Thi · christelig forstaaet, i Guds Rige, er det netop som
KG, s. 146 kjult sig, det er, han havde, · christelig forstaaet, ikke for Alvor skjult sig, men
SD, s. 124 lignes med en Sygdom, er dog, · christelig forstaaet, ikke Sygdommen til Døden.
IC, s. 118 taler om Forargelse, men see, · christelig forstaaet, kommer egentlig Forargelsens
NB22:158 Ære og Anseelse ligefrem er, · christelig forstaaet, ligesom Tidsregningen før
KG, s. 138 . Og dog har hiin ringe Kone, · christelig forstaaet, Lov til, kongeligt, at sige
KG, s. 132 veielse, hvor vanskeligt det, · christelig forstaaet, maa være at love Kjerlighed,
NB5:79 ortjeneste er imidlertid, evig og · christelig forstaaet, noget tvetydig. Thi Χstd.
NB14:110 nelsen gjør Musik da er man, · christelig forstaaet, rigtigt understøttet af Accompagnement
IC, s. 202 ar Sandheden. / Og derfor er, · christelig forstaaet, Sandheden naturligviis ikke
IC, s. 218 g saaledes stride i Forening, · christelig forstaaet, strider dog hver Enkelt, foruden
IC, s. 217 Sandhed at kalde dette Liv i · christelig Forstand – og det er jo Christendommen,
KG, s. 83 nskuelse, en Anskuelse, der i · christelig Forstand ( ikke i oprørsk Forstand)
NB28:88 s, vi have reent afskaffet det i · christelig Forstand at blive Aand. Derved befinder
NB15:19 mig blot nogenledes i sand · christelig Forstand at elske Næsten, saa er Lidelse
SD, s. 216 for aandløst til i streng · christelig Forstand at kaldes Synd. / B /
NB32:130 de er dette Høie: at troe, i · christelig Forstand at troe, blevet at indbilde sig
CT, s. 237 esaa lidet er Christenheden i · christelig Forstand den seierrige Kirke. Der er i
OTA, s. 345 Hedenskabet ikke. Den har i · christelig Forstand een herlig Egenskab: den har ingen
KG, s. 29 r eet andet Menneske, som Du i · christelig Forstand elsker » som Dig selv«,
NB14:13 Fornegtelse er meget større i · christelig Forstand end den eminenteste Aands dristigste
NB24:51 o: s: v:, item at i streng · christelig Forstand er Fordringen: Adskillelse, det
KG, s. 88 gbrug, og ikke mene, at det i · christelig Forstand er ligegyldigt, under hvilket
TS, s. 102 ro, hvor det ikke i strengere · christelig Forstand er Tro. Der er, efter Natur-Gaves
NB22:140 . / At blive ædru / / i · christelig Forstand er vistnok for ethvert Msk. saare
NB5:48 ter. / Lad os saa igjen i ædel · christelig Forstand faae lurvede Præster, fattige
NB15:19 christelig Forstand, i sand · christelig Forstand maa elske Mskene, elske Næsten.
NB10:29 viis ved mit Liv. Jeg har i · christelig Forstand nivelleret, men ikke i oprørsk
Papir 491 e noget Andet hvis han i gammel · christelig Forstand skulde kæmpe med Kjød og
KG, s. 81 ukket Øie ( ak, men ikke i · christelig Forstand), naar han færdes mellem Menneskenes
DSS, s. 124 oms Lærer har skammelig, i · christelig Forstand, demoraliseret. /
NB15:19 vil give mig, at jeg i sand · christelig Forstand, i sand christelig Forstand maa
IC, s. 218 et at stride er i aandelig og · christelig Forstand, ikke i sandselig Forstand, det
NB13:42 il Forholdene, derhos en sand, i · christelig Forstand, Kjerlighedens Gjerning: derom
NB26:14.a n, om det dog ikke, i en anden · christelig Forstand, laae lavere, forsaavidt jeg ikke
KG, s. 153 tte nødvendigt, hvis de, i · christelig Forstand, skulle elske af uskrømtet
IC, s. 220 eller er Selvfornægtelse i · christelig Forstand. Men lad os nu, for ret at vise
TS, s. 103 Tro. Men det er ikke i streng · christelig Forstand. Tro er mod Forstand; Tro er paa
NB17:110 , jeg er dog ikke i streng · christelig Forstand: Aand. Men jeg forstaaer det vel,
NB14:13 Hvor det Ord dog er betegnende i · christelig Forstand: at blive ædrue. Hvor sjeldent
BOA, s. 172 gviis uden nogen væsentlig · christelig Forudsætning er han gaaet hen og blevet
NB23:77 risteligt sætte Begrebet · christelig Frihed ind, vilde han lige saa meget faae
NB24:48 f at gjøre Indrømmelser. / · Christelig Fromhed – Jødisk Fromhed. /
NB8:41 ed og christelig Fromhed: at · christelig Fromhed strax er i Forstaaelse med at skulle
NB12:188 er jødisk Fromhed istedetfor · christelig Fromhed. Jødisk Fromhed er en Vedhængen
NB21:159 omhed, der maa han jo dog mene: · christelig Fromhed. Men skulde han nu der sige Det,
NB8:41 borte o: s: v: er egl. ikke · christelig Fromhed. Saaledes bærer det naturlig
NB8:41 n mell. jødisk Fromhed og · christelig Fromhed: at christelig Fromhed strax er
IC, s. 248 dog med Rette tør kalde en · christelig Følelse. Det er ikke noget Forslag til
SD, s. 202 en see, dette, just dette er · christelig ganske i sin Orden, i en dybere Forstand
NB25:83.f vis jeg tillige havde været · christelig Geistlig! / Den mulige Collision med Mynster.
NB10:178 ogt! Gud i Himlene og det er en · christelig Geistlig! / Og han er Forbilledet! Efter
NB10:178 denfor. Gud i Himlene er det en · christelig Geistlig! Han veed ypperligt, at Forvirringens
AE, s. 513 dre end gudeligt Leflerie. En · christelig Geistlig, der ikke veed ydmygt og med Existents-Anstrængelsens
NB12:56 / Jeg finder det er frækt, at · christelig Geistlighed og Biskop Mynster fremfor Alle,
TS, s. 49 beidet i modsat Retning. / Men · christelig gives der to Arter Uorden. Den ene er Tumulten,
NB8:50 al deres Feighed og Usselhed. Og · christelig gjælder det, at det skal der ogsaa passes
Brev 317 vel kan jeg tænke mig · christelig Glæde forhøiet i Udtalelse med den
AE, s. 122 un i ham, og der er større · christelig Glæde i Himlen over denne Ene end over
NB7:55 jeg havde Mod til at være · christelig grusom. Sagen er den: den øieblikkelige
NB7:55 k, selv om jeg kunde være · christelig grusom? Og paa den anden Side, naar jeg
NB29:58 laae dem blev anseet for en · christelig Gudsdyrkelse – – ja disse Enkelte
SBM, s. 143 var saa det mod under Navn af · christelig Gudsdyrkelse at bruge Kirken til at gjøre
CGN, s. 155 Er dette · christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud
CGN, s. 155 r som Ingenting: er dette saa · christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud
NB29:80 t et Fremskridt i fornuftig · christelig Gudsdyrkelse og Ægteskabet er en Concession
Oi1, s. 137 Maade, at dette skal være · christelig Gudsdyrkelse, at i en stille Time en Mand
Oi1, s. 138 saaledes, at det skal være · christelig Gudsdyrkelse: at naar da Declamatoren døer,
Oi1, s. 138 Maade, at dette skal være · christelig Gudsdyrkelse: nu, virker Bræk-Midlet
BN, s. 121 min Tanke, eller gjøre mig · christelig haardfør nok, til ikke at fuske i menneskelig
NB20:23.a stheden. Enhver væsentlig · christelig Handling er mærket af det quid nimis,
NB20:23.a rigtigt mærket væsentlig · christelig Handling ind i Verden, saa vil han ogsaa
NB21:29 mig selv. / Men en virkelig · christelig Handling, en Handling der er mærket
Papir 449 klig Fornemhed, istedenfor · christelig Hensynsløshed, den fineste Klogskabs
SD, s. 117 uhyre Ansvar; men det er ikke · christelig Heroisme, at narres med det rene Menneske,
SD, s. 117 eskelig Nysgjerrighed. Det er · christelig Heroisme, og sandeligen den sees maaskee
NB20:14 ghed skulde være strengt · christelig holdt, udtrykke de strengeste Χstds
SLV, s. 96 kov, er Ægteskabet end en · christelig Idee, saa er det dog altid Noget, man kan
Brev 56 jeg synes mig selv at voxe i · christelig Indsigt, og anseer det som en Løn fra
KG, s. 53 nfald paa ham er dog vel ingen · christelig Indvending eller Betænkelighed mod hans
NB23:43 t vilde gjøre det til en · christelig Indvending mod Nogen, at han er C af D.
NB23:43 t vilde gjøre det til en · christelig Indvending mod Nogen, at han har 3 ell
NB28:36 s det Bestaaende i Sandhed havde · christelig Interesse maatte det jo takke mig derfor.
SD, s. 202 e Forstand ganske rigtigt, i · christelig Interesse quod erat demonstrandum. Netop
NB30:2 altsaa ikke i Charakteer af · christelig Interesse strikte taget. / Men Styrelsen
NB29:110 e det som Tegn paa en vaagnende · christelig Interesse. / Christendommens Fjender. /
NB30:2 kun ikke i Charakteer af · christelig Interesse. Samtiden veed nemlig meget godt
Papir 515 Staten tjenligt. / Skyldes det · christelig Iver dette med Millioner Christne? /
SFV, s. 105 og faae det gjort klart, at · christelig Iver og Nidkjerhed » i Christenhed«
Oi4, s. 214 s Iver ved Falsk stemplet som · christelig Iver og Nidkjerhed, disse Falsknere fordrede
SFV, s. 105 ed har – under Navn af · christelig Iver og Nidkjerhed, hvor raffinerende!
RK, s. 189 ente! – at gjælde som · christelig Iver og Nidkjærhed for Lærens Udbredelse)
Sa, s. 174 t denne Virksomhed Udseende af · christelig Iver og Nidkjærhed for Lærens Udbredelse,
Oi4, s. 214 nkedes op til at være sand · christelig Iver og Nidkjærhed for Lærens Udbredelse,
Sa, s. 174 af Christne, hav Tak, det var · christelig Iver og Nidkjærhed! Thi, ikke sandt,
NB31:40.a lader os forene for – i · christelig Iver og Sammenhold!!! – at arbeide
Oi1, s. 138 at det saa skal være · christelig Iver, ideligt gjentaget med størst mulige
NB31:41 ader sig prise og berømme for · christelig Iver, jo Flere man kan faae til at forene
NB31:41 tighed, at man lader som var det · christelig Iver, lader sig prise og berømme for
NB31:129 . / / Man giver det Udseende af · christelig Iver, man priser den christelige Forsken,
NB31:40 saa skal gjælde for sand · christelig Iver. / Christd. er af en anden Mening,
NB19:27 ed. Man gjør hvad der er · christelig Kategorie gjældende for hele dette Liv
AE, s. 47 en christelig Kirke, eller en · christelig Kirke at være, tog han selv sin Tilflugt
NB7:12 amme Maade; man glemmer reent, at · christelig Kirke er et historisk Begreb. Naar Individerne
Oi5, s. 241 Sted, en kongelig autoriseret · christelig Kirke i » Christenhed« er
AE, s. 47 igtigst at sige: jeg troer en · christelig Kirke, eller en christelig Kirke at være,
NB26:34 de i de høieste Toner om · christelig Kjerlighed – og hvem saa Lidenskaben
KG, s. 57 n Forskjellen mellem Elskov og · christelig Kjerlighed er derfor ogsaa Lidenskabens
NB26:79 det Sandselige. Saaledes fE naar · christelig Kjerlighed forvexles med sandselig Kjerlighed.
KG, s. 57 nden Forskjel mellem Elskov og · christelig Kjerlighed lader sig ikke tænke. Dersom
NB14:17 il det almindelige Msklige: · christelig Kjerlighed msklig talt er som Grusomh
KG, s. 56 Kjerlighed ikke » ogsaa · christelig Kjerlighed«, men den er ubetinget
NB30:80 ette som Tegn paa Ydmyghed, sand · christelig Kjerlighed, ædel Msklighed o: s: v:
KG, s. 56 , men den er ubetinget ikke · christelig Kjerlighed. Og dog er dette saa omtrent
KG, s. 57 lskes en heel Deel, saa er det · christelig Kjerlighed. Saaledes er baade det Digteriske
FV, note jælp af denne Løn, en sand · christelig Kjerligheds-Gjerning. / Thi den lille literaire
Papir 451 , her blev der ikke slaaet · christelig Knude paa Traaden. Efter Χstds Mening
NB35:4 g dette vil jeg ikke tale om; men · christelig Kundskab er, christeligt, af en tvetydig
NB35:4 arakteren, medens, som sagt, · christelig Kundskab gjør, i samme Grad som den
NB35:4 t der virkelig var megen og sand · christelig Kundskab i Landet, naar Livet saa ikke
NB35:4 af, det virker man for: at der er · christelig Kundskab i Landet. / Jeg vil nu ikke tale
NB35:4 som en Erkjendelses Sag, saa · christelig Kundskab i og for sig har Værd i samme
NB35:4 Skylden. / Men paa denne Tale om · christelig Kundskab seer man atter, at Mskene dog
BOA, s. 287 m opvoxe uden nogen somhelst · christelig Kundskab, for at han da i en moden Alder
BOA, s. 189 t i Besiddelse af fornøden · christelig Kundskab, havde han naturligviis vidst
NB35:4 til end nu, saa er det, at der er · christelig Kundskab, Noget, som forværrer Skylden.
NB35:4 rlighed gav Alt til de Fattige. / · Christelig Kundskab. / / Det tales der da nok om i
EE1, s. 71 i strengere Forstand som en · christelig Kunst, eller rettere som den Kunst, Christendommen
NB10:96 , at det Land kalder sig et · christelig Land, at Alle ere Χstne, at der er
NB23:92 i, man tage een eller anden · christelig Leveregel, og saa siger man: da jeg destoværre
NB22:137 ogsaa De, der føre et sandt · christelig Levnet, Gud, om de end tie, thi de drive
NB31:29 kke christelig Lidelse; det · christelig Lidelse altid sigter paa er: Mskenes Dom,
NB7:26 ogsaa dette hører med til · christelig Lidelse at Gud slipper Dig, just i den
NB8:94 sig paa Ansvaret ene for Gud. Men · christelig Lidelse er egl. hverken mere ell. mindre
IC, s. 117 et være. Dette er specifik · christelig Lidelse, den er en heel Tonart dybere end
IC, s. 116 ffende hvad der er specifik · christelig Lidelse, den Lidelse som Christus og Christendommen
SFV, s. 13 kan lide, saa var jo al sand · christelig Lidelse, der netop er den frivillige, ophævet;
NB8:76 in Styren ud i virkelig og i · christelig Lidelse, hvor ingen Ære ell. Anseelse
NB14:148 Lidelser under Kategorien: · christelig Lidelse. / Χstdommens Askese. /
NB31:29 tyrer, saa er det egl. ikke · christelig Lidelse. / Nei, det nye T.s Christendom
Papir 554 ens Askese er derfor ingenlunde · christelig Lidelse. Alt dette om at faste o: d: som
NB31:29 ne i strengere Forstand var · christelig Lidelse. Deels maa erindres, hvad jeg ofte
NB8:94 edens Modstand. Men dette er just · christelig Lidelse. Naar man har virkelig Kamp ud
NB31:29 saaledes vil det fE være · christelig Lidelse: at gaae i Døden men udgriint
NB31:29 den: saa er dette egl. ikke · christelig Lidelse; det christelig Lidelse altid sigter
Oi6, s. 262 han har aldrig kæmpet med · christelig Lidenskab. Nei i Sammenligning med den
NB19:86 ine Prædikener, at til et ret · christelig Liv hører tre Ting 1) Tro 2) Kjerligheds-Gjerninger
NB4:76 : Tanker, der helbrede i Grunden, · christelig Lægedom. / Her skal Læren om Forsoningen
Not1:2 ligieuse Ideer, og at enhver · christelig Lære maa have Betydenhed for den msklige
KK:2 -Msklighed det er væsentlig · christelig Lære; og ved denne ved Χstus bevirkede
SD, s. 218 i Synden er diævelsk; men · christelig maa dette Ordsprog rigtignok forstaaes
Papir 371:2 isk-religieus, in specie · christelig Meddelelse. Ved dette Videns Moment adskiller
NB15:10 et, er strengt taget heller ikke · christelig men er juridisk. Hans saa vel som alle
SBM, s. 143 gheden som Forbillede, for en · christelig Menighed altsaa som christeligt Forbillede!
Not4:3 orenede. – spec. D. er · christelig Metaphysik – den egl. centrale Viden,
HJV, s. 179 enghed lige over for en given · christelig Mildhed. / Paa ingen Maade, jeg er hverken
NB:7 de ønske nemlig saa smaat i · christelig Misundelse at Bladet maa bestaae, hver
NB17:16 vidt ogsaa han i en jævn · christelig Misundelse kunde have ønsket mig saadan
DBD, s. 130 ndhedsvidne, derom maatte man · christelig nøiagtigt sige: det var Satan til Sandhedsvidne;
Oi2, s. 160 lper ikke; Præsten, som er · christelig nøisom, nøies altid med Lidt, hvor
NB12:68 od at borttage Paradoxerne. / Al · christelig og overhovedet al ethisk Erkjenden er ikke
NB12:124 er i Χstheden aldeles ikke · christelig ogsaa i Retning af at leve sammen med den
IC, s. 185 hi naar et Menneskes Sind ret · christelig omdannes, saa forstaaer han, at der dog
SLV, s. 314 venskabeligst og med jævn · christelig Ondskab vil plage et Menneske, da at blive
BOA, s. 293 dsatte, at En ved en streng, · christelig Opdragelse allerede som Barn har faaet
BOA, s. 287 t bibringe ham ved en streng · christelig Opdragelse et afgjørende Indtryk af
BOA, s. 295 vad heller han ved en streng · christelig Opdragelse har faaet et afgjørende Indtryk
AE, s. 537 vis han bliver det. En streng · christelig Opdragelse i Christendommens afgjørende
BOA, s. 294 Den, der har faaet en streng · christelig Opdragelse, at hans Forældre har skjenket
NB9:4 han see, det var Mskkjerlighed og · christelig Opdragelse, der bestemte mig dertil, saa
SFV, s. 62 ttager, en i Sandhed sjelden · christelig Opdragelse, et ganske eget dialektisk Forhold
BOA, s. 293 di det har faaet en alvorlig · christelig Opdragelse, i strengere Forstand skulde
BOA, s. 252 od Forstaaelse med en streng · christelig Opdragelse, med Bibelen i sin Haand tiltræder
NB:200 Vanskeligheder. Men en forfeilet · christelig Opdragelse, ved Christend. selv at være
NB17:59 n« det er en senere · christelig Opfindelse – ja en senere christelig,
SFV, s. 26 Fordømmen. Den er en sand · christelig Opfindelse, kan ikke øves uden Frygt
KG, s. 81 som Folk er fleest, aldrig i · christelig Opløftelse kommer ud af denne Forskjellighed.
Papir 469 over een Kam; vi har jo en · christelig Opposition, hvis dybe, alvorsfulde Røst
BOA, s. 286 ere Forstand kalde Mag A. en · christelig Opvakt, saa forekommer det mig, at hans
BOA, s. 270 . – Der fordres til en · christelig Opvækkelse paa den ene Side den christelige
BOA, s. 268 for noget saa concret som en · christelig Opvækkelse, og dog turde der ikke siges
BOA, s. 172 Yttringer af forskjelligartet · christelig Orthodoxie og af Kjætterie mellem hinanden.
NB30:93 et polemiske Vilkaar, som er det · christelig Overordentliges: det er dog i en Forstand
NB:172 rkrænkelige / Væsen. / / en · christelig Overveielse. / / / Forskjellen i al Underviisning
NB30:26 a, at anvende Prædikatet · christelig paa Tilstanden i D., selv om det var for
NB10:20 ypochondrie og mere bestemt · christelig paavirket. / / Da han i 48 henvendte sig
AA:13 m man endelig vil det – · christelig Philosophie, med mindre man vilde have,
BOA, s. 275 , eller opgive Prædikatet · christelig Philosophie. Den hegelske Philosophie gjør
AA:13 leven Christen, men det blev da en · christelig Philosophie. Forholdet blev da ikke Philosophiens
NB11:87 Mynster har dog aldrig anet hvad · christelig Polemik er, han er forkjelet, og væsentlig
NB29:95 Charakteer, endnu mindre en · christelig Politie-Officiant. / Hvis jeg kunde tale
RK, s. 189 a, en Politi-Forretning, og en · christelig Politi-Forretning; thi ifølge det nye
NB12:56 remfor Alle, vover at gjøre i · christelig Prædiken det verdslige Begreb af Værdighed
PPM, s. 138 ne, en Mislighed; thi al sand · christelig Prædiken er først og fremmest Bodsprædiken.
NB11:61 de hverken ud ell. ind, forvexle · christelig Prædiken med Kunst-Forestillinger, der
DS, s. 167 Ih, bevares, en aldeles · christelig Prædiken, det var den sunde, uforfalskede
BOA, s. 252 nnem Livet som Præst, som · christelig Præst – paa hegelske Kategorier.
NB7:55 et af Msker! Men naar jeg er · christelig Præst er jeg jo forpligtet til at trøste
NB7:26 milde Sandheds-lære. / En · christelig Præst har jeg aldrig kjendt. Den hele
NB18:81 Deel af Samfundet er til. Men en · christelig Præst har sandelig ikke Lov dertil.
NB12:69 fund i Staten, og det at være · christelig Præst hverken en Embedsstilling ei hell.
BOA, s. 186 ficere sig med enhver troende · christelig Præst i Almindelighed. Den troende christelige
BOA, s. 186 des prædiker ingen troende · christelig Præst i Almindelighed. I Almindelighed
BOA, s. 295 rmeret, theologisk Candidat, · christelig Præst i den geographiske Christenhed
TSA, s. 107 indige og det Dybsindige. En · christelig Præst maa, hvis han vil tale correct,
BOA, s. 223 sindige og det Dybsindige. En · christelig Præst maa, hvis han vil tale correct,
NB3:29 re Christen, maaskee endog · christelig Præst og altsaa endog tjene Penge ved
BOA, s. 125 theologisk Candidat, ja blive · christelig Præst, – uden engang at være
NB13:33 re Opfordring for enhver · christelig Præst, enhver redelig Journalist o:
BOA, s. 285 l: at han som Hedning bliver · christelig Præst, og at han, da han dog er kommen
NB7:55 den anden Side, naar jeg er · christelig Præst, saa skal jeg jo være det.
BOA, s. 295 re Christen, og endog blive · christelig Præst, uden at have det mindste Indtryk
BOA, s. 285 le ere Christne); han bliver · christelig Præst,: og nu først vederfares det
BOA, s. 255 g og vel er bleven ansat som · christelig Præst. / § 2. / Katastrophen i Mag:
BOA, s. 172 n har paataget sig at være · christelig Præst. Som ved et Slag gaaer pludseligen
SD, s. 115 gdommen til Døden / / / En · christelig psychologisk Udvikling / / til Opbyggelse
Brev 287 r ingen Tvivl om, at denne · christelig psychologiske Udvikling jo maa kunne opbygge
NB21:126 og saa for 4 ß af det Nye. / · Christelig Rangforordning / / I / / Apostlene, /
NB20:87 n raaber, vi vil see Gjerning. / · Christelig Rangforordning. / 1) Eier Du Formue, og
NB10:140 en » Martyr«. / · Christelig Recept. / Sagen er ganske simpel. Tag det
Papir 469 en Forestilling om hvilken · christelig Redelighed og Aabenhed jeg har med at gjøre,
NB31:49 l endog for – sjelden · christelig Redelighed og sand christelig Alvor, om
NB3:58 har aldrig været og er ikke en · christelig Reformation, der vender sig mod Øvrigheden,
NB21:29 ske simpelt. Tag hvilkensomhelst · christelig Regel for Handling – vov at gjøre
NB31:127 iebe«) faae » en · christelig Regjering« indbildt, at der christeligt
SFV, note , som terminus a quo for · christelig religieus Existeren. Hvad den Bevægelse
BOA, s. 271 Betragtes Mag: A. nu som en · christelig religieus Opvakt, saa er just dette hans
BOA, s. 272 , hvorvidt han kan kaldes en · christelig religieus Opvakt. Om dette kan man nemlig
BOA, s. 269 erledes med Bestemmelsen: en · christelig religieus Opvækkelse, hvilken ligger
BOA, s. 271 ve, om hans Grebethed er en · christelig religieus Opvækkelse; og idet han vil
AE, s. 234 n endnu er religieus end sige · christelig religieus. Det gjelder i Forhold til al
BOA, s. 270 for ham. Og dette er paa det · christelig religieuse Gebeet ikke blot fatalt, men
NB18:87 gaaer det En vel her i Verden. / · Christelig Religieusitet er langt, langt os for høi.
NB32:116 gjælder det om Stilhed. Men · christelig Religieusitet er Lidelse, og derfor gjælder
NB15:62 . / Og nu de Exempler paa hvad · christelig Religieusitet er? Den Nar, at ville tale
NB18:87 Jødisk Religieusitet – · christelig Religieusitet. / / Jødisk Religieusitet
NB18:86 ellem jødisk Religieusitet og · christelig Religieusitet. / Det Jødiske forholder
AE, note Incognito er derfor ikke endnu · christelig Religieusitet. Er ogsaa denne end den skjulte
BMT, s. 219 spect, eller maaskee » · christelig Resignation« – hvad Prof.
Papir 529 mmerig – Helvede. Han har · christelig Ret. Men han er aldeles ikke i Charakteer
IC, s. 183 istendommens Lære, er hvad · christelig Rettroenhed derfor ogsaa altid har vedkjendt
NB32:117 ker mod det Χstlige. / / / · Christelig Revision. / / Hvad i Endelighedens Verden
NB31:157 nde forcere Udbredelsen og uden · christelig Risico var, at de vare saa Faae og Verden
NB14:54 et Tidsskrift for huslig Andagt, · christelig Samler o: D:. Jeg gav 4 ß dertil; det
SFV, note er den af en høistæret · christelig Samtid som saa sær udleete: den Enkelte),
NB12:196 Døende. Det er i Retning af · Christelig Sandhed det Høieste, der er mig forundt,
NB11:108 der dog er uendelig meget mere · christelig Sandhed i Sekternes Vildfarelse, end i
AE, s. 31 Sandhed, eller om hvad der er · christelig Sandhed, hvad ikke, viser strax den hellige
NB30:115 lv tænker paa, indeholder en · christelig Sandhed, saa det maaskee er det eneste
NB20:76 t end var i Luther, og hvor · christelig sandt det end er – det maa controlleres
NB6:13 g christelig: ikke blot at det er · christelig sandt hvad En siger, men: hvorledes er
NB17:31 rende Lykke ved at forkynde · christelig Selvfornegtelse – er dette saa ikke
SFV, s. 47 var dialektisk nøiagtigt · christelig Selvfornegtelse – og jeg, den stakkels
NB2:49 sjæleligt har kjert, og saa i · christelig Selvfornegtelse at høste til Løn
SFV, s. 13 i en halv Time, det er: hvad · christelig Selvfornegtelse er. For at forstaae det,
NB17:31 et den dog godt. / Men naar · christelig Selvfornegtelse forkyndes saaledes, at
NB3:20 in Orden: saaledes skal just · christelig Selvfornegtelse lønnes. / Hvilken Lykke,
KG, s. 195 abner sig for ham. Men det er · christelig Selvfornegtelse, naar et Menneske fornegter
KG, s. 196 aaledes at være forladt er · christelig Selvfornegtelse. – – Dersom
KG, s. 195 saa er Selvfornegtelsen ikke · christelig Selvfornegtelse. Det er menneskelig Selvfornegtelse,
KG, s. 195 Bistand i Verden, den er ikke · christelig Selvfornegtelse. Det var i denne Betydning
NB17:31 e? / Tag et Exempel: at forkynde · christelig Selvfornegtelse. Hvis En i Sandhed forkynder
KG, s. 193 lers er Selvfornegtelsen ikke · christelig Selvfornegtelse. Kan derfor Nogen bevise,
KG, s. 195 nfor Menneskeligheden. Det er · christelig Selvfornegtelse: uden Frygt for sig selv
KG, s. 194 dt – i Dobbelt-Faren er · christelig Selvfornegtelse; den anden Fare, eller
IC, s. 217 viist, hvad der forstaaes ved · christelig Selvfornægtelse, at denne kun er, hvor
NB2:262 d paa Strømmen. Der er en Art · christelig Sentimentalitet som blot er en raffineret
BOA, s. 270 sjeldnere som have en streng · christelig Skole. Men gaaer man ud fra, at det Christelige
NB20:119 n taget forfængeligt. / · Christelig Snaksomhed. / / O, det er saa let at lade
EE2, s. 234 tabte sig i en ikke saa meget · christelig som indisk Mysticisme. Havde han levet
Not1:7 / 3die Hovedafdeling. / · Christelig Soterologie. / 1ste Capitels 1ste Afsnit.
AE, s. 491 aradox. Saasnart en saakaldet · christelig Speculation hæver Paradoxet, og gjør
AE, s. 219 igt Forhold mellem en moderne · christelig Speculation og Christendommen, men paa
NB30:27 naar man lever i en saakaldet · christelig Stat ɔ: et Samfund, der paa enhver
NB13:33 dste Mening i at tale om en · christelig Stat – blive opmærksom. Det var
Papir 556 Galskab. / Og dette er en · christelig Stat – vi ere Alle Χstne. /
NB11:233 hvad der forstaaes ved en · christelig Stat ( og det saae jeg især i 48), jeg
NB12:69 Sandsebedrag, at der er en · christelig Stat ( Profiten er at være Biskop, øverste
Papir 493 Retning af at tilveiebringe en · christelig Stat et christent Folk er eo ipso uchristelig,
Oi4, s. 205 Christenhed«, · christelig Stat, christen Land, en christen Verden)
NB11:233 al være Χsthed, en · christelig Stat, Det man nu seer Europa rundt: saa
Oi3, s. 188 Mylder af Navne-Christne, en · christelig Stat, en christen Verden, beregnet paa,
NB30:50.b gn om et christent Folk, en · christelig Stat, et christent Land, / ( i den christelige
Papir 556 streeg. / Og dette er i en · christelig Stat, hvor Alle ere Χstne. /
Oi2, s. 158 ad det vil sige, at leve i en · christelig Stat, i et christeligt Folk, hvor Alt er
Papir 556 Alle Χstne; og D. er jo en · christelig Stat. / Det er det Første. Det Andet
NB12:69 eistlig, maa der være en · christelig Stat; hans hele Tilværelse qua fornem
NB14:106 r Alvor deraf, vil hans Liv i · christelig Stiil collidere med Verden, han vilde blive
HJV, s. 179 remstille mig, jeg er ikke en · christelig Strenghed lige over for en given christelig
IC, s. 218 r mange Kanoner de have o. D. · Christelig strides der bestandig af Enkelte; thi det
NB12:193 ts sande Alvor. / Kort, det der · christelig strides om er at Gud ganske simplement
NB16:74 allet mellem Samtiden og en · christelig Stræben. Som denne sidste bliver behandlet
Papir 567 ller hvad der ikke er en enkelt · christelig Sætning, men er Χstds Sætning,
NB30:7 et – en Enkelt Ingenting. / · Christelig Taknemlighed mod Christus. / /
NB24:130 d der rigtignok heller ikke var · christelig Taktik, men nu, nu coquetterer han med
NB15:25 r Dogmatik skulde indføres en · christelig Talekunst. Den skulde saa forholde sig
TS, s. 40 en, saaledes er Den en ægte · christelig Taler, der, fordi det Christelige er hans
NB23:22 Ja det er en høi · christelig Tanke – ganske rigtig. Men den er
SD, s. 118 lelse. Saaledes er jo ogsaa i · christelig Terminologi Døden Udtrykket for den
AE, note bruger Christi Navn og en heel · christelig Terminologie i et æsthetisk Foredrag,
BA, s. 381 Seer man ikke stundom en heel · christelig Terminologie vanarte indtil Fortabelse
AE, s. 332 saaledes som denne opfattes i · christelig Terminologie. Man minde mig ikke om, at
TSA, s. 97 og derved vundet, at enhver · christelig Terminus, som ved at blive i sin Sphære,
BOA, s. 213 , og derved vundet, at enhver · christelig Terminus, som ved at blive i sin Sphære
NB6:59 om det ogsaa skulde være · christelig tilladeligt. / Nei, nei man skal netop
NB8:18 edenske, der ved at ville være · christelig tillige bliver denne frække Sorgløshed.
NB23:68 s: v: / Nu existerer der en · christelig Tradition ( den forflygtigede Χstd.,
KG, s. 82 trykke, hvad der i ham var en · christelig Trang, det at elske Næsten. Og just
NB26:82 medens Begrebet af · christelig Tro ligger i en Sphære for sig selv,
NB28:9 t meest conseqvente og meest · christelig tveæggede, Tertullian, selv han, der
NB31:42 ed fra det Numeriske. Og en · christelig Tænker! Medens Christendom just hviler
AA:14 le om Djævelen for en stor · christelig Udflugt. – Grunden hvorfor disse
BOA, s. 269 ligieus Grebethed er ikke en · christelig Udgydelse. Dette vil sige: Grebetheden,
Papir 449 e Hensyn-Tagen, istedenfor · christelig Ueensartethed med denne Verden den smagfuldeste
BOA, s. 253 en alvorlig om end tarvelig · christelig Underviisning, saaledes, at de ukjendte
NB22:157 r, saa fremmed. Istedetfor · christelig Uro altid kunstnerisk Ro. Jeg havde et
NB10:178 sterne. / Paa hvilken rædsom · christelig Usandhed er dog den saakaldte christelige
GG:1 avde i lang Tid ernæret sig · christelig ved at afskrive den hellige Skrift, udfandt
NB22:34 avde Hedenskabet en Analogie til · christelig Veltalenhed, det var Sophisternes Veltalenhed.
NB5:50 gtværdigere Mand end en saadan · christelig Verdslighed. Pilatus havde dog idetmindste
NB31:125 asseret, som under Navn af · christelig Videnskab har afskaffet Χstd. ogsaa
DS, note er var der jo vel deelviis nogen · christelig Videnskabelighed; men den Enkelte ( Undtagelsen),
NB14:63 Monrad. / Er dette » · christelig Viisdom« hvad er saa verdslig Kløgt;
NB22:136 om et Msk, hvis Liv er fuldt af · christelig Viisdom«. / Neander Chrys. 1 D.
NB32:135 enhver Maade, og det prises som · christelig Viisdom, det at lide undgaaer man paa enhver
Papir 473 t som Overdrivelse thi hans var · christelig Viisdom, fundet mig deri, ja selv bidraget
AE, s. 343 Spekulation ved Prædikatet · christelig vil antyde. Men dersom saa denne Spekulation,
NB8:83 ger sin Lige, en oprindelig · christelig Villighed til at ville være lige med
DS, s. 157 Gud. Al religieus, end sige al · christelig Voven er paa den anden Side af Sandsynligheden,
NB29:106 ng af Χstd.s ( ɔ: · christelig Vrøvls) yderligere Udbredelse: lyse,
Papir 449 t Kunstneriske; istedenfor · christelig Værdighed anbringer han den deiligste
DS, s. 183 aa denne Fordring paa » · christelig Værdighed« den maa bort, hvis
DS, s. 183 gn – og saa Fordring paa · christelig Værdighed; eller de milde Former, at
NB19:27 stand. / Endeligen skal der · christelig være Eenhed i Kirken, det vil Gud for
NB12:191 oget Embede, at det skulde · christelig være en Fuldkommenhed hos mig, ell.
DS, note med dette Videnskabelige, havde · christelig Ædruelighed til ( hvad der udtrykker,
BOA, s. 291 utenant, Captain, – nu · christelig Ægtemand. Dersom En, naar han da ikke
BOA, s. 202 n, og forsaavidt heller ingen · christelig Øvrighed kan ville tillade sig den Syllogisme:
NB32:51 k glubende med stor – · christelig! – Iver og Nidkjerhed – –
Oi7, s. 308 ltsaa? Under Navn af » · christelig« Børne-Opdragelse sluddre de frisk væk
Oi5, s. 235 En Horevært er en » · christelig« Horevært, han er Christen aldeles som
NB14:66 / Det hele Begreb om en » · christelig« Stat er egentligen en Selvmodsigelse, et
BOA, s. 295 tte det Prædikat » · christelig« uden videre sammen med saa abstrakte Bestemmelser
Oi5, s. 236 antog Prædikatet » · christelig«: Ordenernes Dingel-Dangel, Titler, Rang
CT, s. 146 , hvad den jo er, hvis den er · christelig, » en haard Tale.« Og lad
AE an jeg ikke. Om denne Adfærd er · christelig, afgjør jeg ikke. Men at gaae videre
BN, s. 122 il det Gode og Sande, bevises, · christelig, altid omvendt. At jeg dog endnu nyder nogen
SD, s. 117 dens Virkelighed og saaledes, · christelig, Alvoren; den ligegyldige Videns Ophøiethed
Oi6, s. 261 en udgiver sig for at være · christelig, at Folket indbilder sig at være Christne,
Not1:8 s, at den ikke er oprindelig · christelig, at han forsaavidt er afvegen fra den chr:
DS, s. 166 itidelighed er saa langtfra, · christelig, at nære Alvoren, at den snarere bortleder
NB28:37 e er sig dette bevidst. Men saa, · christelig, bagvendt tales der. Æsthetisk kan det
IC, note e Philosophi er, baade ethisk og · christelig, baseret paa en Letfærdighed. Istedetfor
NB19:28 vs-Nydelse, følende sig, · christelig, bedre end Asketen. / Lad saa Landets 1000
DS, s. 181 et er mit Levebrød, om det, · christelig, betydede, at jeg er en Pialt – hvilket
NB23:132 Mynster / Hvilket Dyb af, · christelig, Confusion kan ikke ligge i eet eneste Ord,
Papir 371:2 religieus Medd, navnlig · christelig, den er directe-indirecte. / Det Primitive
NB8:97 nne Tanke er ikke videre specifik · christelig, det er hedensk sexuel-sjelelig Sentimentalitet.
SD e i strengeste Forstand er streng · christelig, det er, enhver Mellem-Definition viser
NB12:191 r giftet mig, som var det, · christelig, en Fuldkommenhed hos mig, at jeg er ugift.
NB12:21 us. / 1. Et dogmatisk System er, · christelig, en Luxus Artikel; i stille Veierligt, naar
NB26:78 ar det lykkedes, var jeg blevet, · christelig, en Sophist, om end forsaavidt forskjellig
Oi5, s. 234 r en Tale halvt erotisk halvt · christelig, en Vielse: dette er i » Christenhed«
TS, s. 50 af Inderliggjørelse. / Thi, · christelig, er der to Arter sand Uro. Uroen i Troes-Heltene
NB28:50 orom jeg spørger ham, om det, · christelig, er tilladt eller ikke. O, det Guddommeliges
DS, s. 160 telige Ædruhed! Derimod er, · christelig, Forstandighed, Besindighed, Klogskab, det
AE, s. 343 ulationen har antaget Titlen: · christelig, har villet anerkjende Christendommen ved
AE, s. 55 Du ikke en god Undersaat i en · christelig, i en luthersk-christelig Stat: saa er Du
SD nemgang til Livet. Forsaavidt er, · christelig, ingen jordisk, legemlig Sygdom til Døden.
NB21:93 r var i strengeste Forstand · christelig, jeg vilde i eget Navn talende have undtaget
Not11:18 peciellere betegne sig som · christelig, katholsk, protestantisk o:s:v:, Noget som
NB14:63 Biskop M. har ført lader sig, · christelig, kun retfærdiggjøre under een Forudsætning:
SD, s. 118 dige Videns Ophøiethed er, · christelig, langt fra at være mere Alvor, den er,
NB6:91.a ed er man snart kommet til den, · christelig, latterlige Yderlighed: at Ægteskabet
KG, s. 198 n nu, nu, da Verden er bleven · christelig, nu maa Christendommen for Alt selv passe
NB12:148 e, med at et heelt Land er · christelig, og 1000 Mænd der leve af at hele Landet
NB2:258 et næste Øieblik er Staten · christelig, og en Præst ell. Biskop har slet ikke
NB33:53 / Denne Opfattelse er ikke sand · christelig, og hænger sammen deels med, at L. dog
SD Tro er den christelige, der, · christelig, omdanner alle ethiske Begrebsbestemmelser,
NB22:158 / Dog saasnart det glemmes, at, · christelig, rangeres der omvendt: saa er Χstd.
SD, s. 118 t være mere Alvor, den er, · christelig, Spøg og Forfængelighed. Men Alvoren
DS, s. 159 nei, ikke saaledes! Det skal, · christelig, staae fast – o, min Gud, hold Du
NB21:87 atter især i Forhold til det, · christelig, Store, gjælder det, at hvis der i en
NB12:18 t Videnskabelige, det Docerende, · christelig, Synd – hvor tør jeg give mig Ro
SD, s. 208 i den Forstand er rigtignok, · christelig, Synd Uvidenhed, den er Uvidenhed om hvad
NB17:59 ndelse – ja en senere · christelig, thi den blev omtrent gjort ved den Tid,
NB20:140 dsfuldhed, som er specifik · christelig, var han aldrig blevet Biskop. Den Christne
NB13:13 religieus Underviisning til · christelig, ved Hjælp af den latterlige Paastand,
DS, s. 160 rer Christendommen dette. Thi, · christelig, vilde dette blive Lovtalen, hvis der var
NB22:140 un meget Faae ere vistnok, · christelig, ædrue. Det Mærkelige er tillige,
NB12:148 leve af at hele Landet er · christelig. / Χstd. er egl. ikke til. Forholdet
NB2:180 nden Vending, og vistnok en · christelig. / cfr. p. 73 i denne Bog og p. 210. /
Oi5, s. 236 en har antaget Prædikatet: · christelig. / Naar Alle ere Christne, er eo ipso Christendommen
BOA, s. 290 stemmelse er egentligen ikke · christelig. Brylluppet berammes; man finder at et Kirkebryllup
BA, note uagtet man mener sig at være · christelig. Den græske Philosophie og den moderne
NB20:140 ighedsfuldhed, der er sand · christelig. Godt, men saa vil han ogsaa snart komme
AE, s. 510 culationen maa ikke kalde sig · christelig. Religieusiteten A er derfor af mig aldrig
AE, s. 537 temning er ikke afgjørende · christelig. Thi den sentimentale Opfattelse af Barnets
F, s. 495 e bedømme, om den Dannede er · christelig. Tvertimod den Dannede afgiver Maalestokken
KK:2 kke polytheistisk – ikke · christelig.. Den Adskillelse af Subjekt og Substants
Oi6, s. 267 ikke en i høieste Forstand · christelig: at jeg lider for mine Synders Skyld; deels
NB5:80 bage, og vel lige det Modsatte af · christelig: forvirret, fordærvet o: s: v: /
NB6:13 gtighed. Der spørges bestandig · christelig: ikke blot at det er christelig sandt hvad
NB10:177 ngden. Min Collision er ægte · christelig: jeg forfølges – fordi jeg var
NB30:7 eller jødisk – ikke · christelig; Christus er jo netop kommet til Verden
AE, s. 232 enhver opbyggelig Sandhed er · christelig; det Opbyggelige er en videre Bestemmelse.
NB13:8 tionen mell. Jødisk Fromhed og · Christelig; thi jødisk Fromhed vil have en Frelser
AE, s. 508 ns: men hvorfor saa kalde den · christelig? Christendommen vil ikke nøies med at
NB34:31 i ethvert Huus, nu er det ( · christelig?) Dannelse i Alt at kunne anbringe en fiin
AE, s. 247 han afholdt sig fra Brugen af · christelig-dogmatiske Bestemmelser, fra at nævne Christi Navn
DD:124 t vilde afgive Veien til de sande · christelig-dogmatiske Bestemmelser. ( et Moment heri kunde fE
    · christelige 1464
FV, note med, pludselig staae midt i det · Christeliges afgjørende Bestemmelser, foranledigede
SD hvilken Bestemmelse igjen har det · Christeliges afgjørende Criterium: det Absurde, Paradoxet,
Papir 371:2 bliver forsøgt i det · Christeliges Anfægtelser; thi snart, snart vil han
NB16:74 er dog blev Ligelighed. Det · Christeliges Collision med Omverdenen var jeg slet ikke
Papir 395 ja ell. det væsentlige · Christeliges Collision, hvilken strax fremkommer naar
NB21:29 at opdage det Christelige og det · Christeliges Collisioner, medens Du tillige kommer til
NB27:18 Næste, og her viser det · Christeliges Conseqvents sig: Dommen, Dommen for os
NB21:10 re, da den i Princip just er det · Christeliges diametrale Modsætning. /
NB13:37 edes i at være denne det · Christeliges digteriske Reflecteur, der formaaer at
NB21:16 nogenlunde conformt med det · Christeliges Ethik ( det Ubetingede) maa være saaledes
SD, s. 117 d fra Livet), eller denne det · Christeliges ethiske Side er just det Opbyggelige, og
KG, s. 145 noget Ubegribeligt i, at det · Christeliges evige Magt er saa ligegyldig ved Anerkjendelse
NB9:68 stum, hvor reduceret dog det · Christeliges Fordring er blevet! / Goldschmidt vil igjen
NB15:46 ydonymitet, der stiller det · Christeliges Fordring idealt, og i Forhold til hvilken
NB15:84 itiker. / Just dette er det · Christeliges Fordring, at det vil, at hvad der siges
NB25:100 den almdl. Nedsætten af det · Christeliges Fordring, han gjorde ikke Askese o: s:
SD, s. 117 er ved Sygesengen. Dette det · Christeliges Forhold til Livet ( i Modsætning til
KG, s. 54 or os selv. Ak, thi medens det · Christeliges Forkyndelse stundom høres sparsomt,
NB27:11 Det Christeliges Formel. / / Det · Christeliges Formel er: at forholde sig til et Høiere
NB27:11 med at forkynde Χstd. / Det · Christeliges Formel. / / Det Christeliges Formel er:
Papir 464 e Vrøvl. / Dette er det · Christeliges Forraadnelse. Men et hykkelsk Skin hviler
TS, s. 87 dt muligt skulde sætte det · Christeliges Forskjellige sammen? Just paa Himmelfarts-Dagen
BOA, s. 234 og at ville hjælpe paa det · Christeliges Forstaaelse ved Æsthetik. /
NB14:19 der sig atter igjen til det · Christeliges Grund-Categorie, at Χstd er Existents-Meddelelse,
KG, s. 193 væsentligt Forhold til det · Christeliges Inderlighed. Desuden skal Den, der vælger
NB22:11 hetisk – naar da En, i det · Christeliges Interesse, skal anbringe Fornedrelsen:
IC, s. 117 ilken igjen særligt er det · Christeliges Kategori, men naturligviis afskaffet i
KG, s. 32 lighedens Bud, hvad der er det · Christeliges Kjende » Alt er blevet nyt«.
SFV, s. 106 her er ogsaa strax det · Christeliges Kjende, ligesom det Modsatte har Verdslighedens
KG, s. 36 re ingenlunde fornødne, det · Christeliges Kjender ere indeholdte i selve det Christelige.
KG, s. 146 en, verdsligt at udtrykke det · Christeliges Ligegyldighed for Venskab, for Familie-Forhold,
NB30:38 for, om han ikke har anlagt det · Christeliges Maalestok for sit Liv. / Uendelig Stræben
NB20:74 nok ved at handle efter det · Christeliges Maalestok, paadrager jeg mig en lignende
NB5:23 min Poenitense, item som det · Christeliges Mening) skal vorde mine Medmennesker til
NB27:11 ig dertil. / Det Verdslige ( det · Christeliges Modsætning) vender Forholdet om: man
NB12:114 Exempel paa Ulykken af det · Christeliges og det Verdsliges Sammensmelten. /
KG, s. 36 ed forholder sig igjen til det · Christeliges Oprindelighed. Vidtløftige Skildringer
NB12:58 kridt betræffende. / Det · Christeliges Proportioner i et ganske simpelt Exempel.
AE, s. 246 svindende Qvantiteren mod det · Christeliges qvalitative Afgjorthed. Humor bliver derfor
BOA, s. 213 orstaaet, Forestilling om det · Christeliges qvalitative og specifike Eiendommelighed,
NB20:28 g det da, sæt en af det · Christeliges Qvalitet mærket Handling ind i Livet,
NB20:28 sentlig mærket af det · Christeliges Qvalitet sees der maaskee ikke een af i
NB20:24.a Naaden« – Det · Christeliges Reduplication. / Dag-Pressen. /
KG, s. 77 for ydmygt at eftertragte det · Christeliges salige Ligelighed, da er dette ogsaa at
NB26:69 n. Har jeg ikke erfaret det · Christeliges Salighed, men hjulpet mig paa anden Maade:
NB33:7 te Inderlighed som det sande · Christeliges sande Tilværelses-Form, alt Dette der
KG, s. 196 fordi Hedningen ikke har det · Christeliges sande, alvorlige, evigt bekymrede Forestilling
NB:145.a ale om det Christelige; thi det · Christeliges Trøst begynder først der, hvor den
NB19:20 ndet og ganske udtrykke det · Christeliges Ueensartethed. / Imidlertid forstod jeg
NB30:82 Tilværelse dog mindede om det · Christeliges Ueensartethed. / Vi blive – ligesom
NB12:164 lges, haanes, hvilket er det · Christeliges uundgaaelige Consequents i denne Verden
NB14:57.a re, afskaffer Χstd. / Det · Christeliges Vanskelighed, og vor Tids Underfundighed.
NB14:57 n nu undgaaer den anden det · Christeliges Vanskelighed: Samtidigheden og forvandler
NB25:69 modsatte Virkelighed af det · Christeliges Virkelighed. Rhetoren afdøer ikke selv,
SD, s. 197 ighed, da Forargelsen er det · Christeliges Værge mod al Speculation. Hvor er da
IC, s. 110 der blandt Andet ogsaa er det · Christeliges Værge mod, og dødbringende for den
NB12:131 ndling beriget mig med det · Christeliges væsentlige Collision med Verden, Noget
Papir 395 sentlige Collision. Det · Christeliges væsentlige Collision, ja ell. det væsentlige
Papir 395 de mit Liv ikke udvise det · Christeliges væsentlige Collision. Det Christeliges
NB26:77 anke ( som dog er det sande · Christeliges) styrtede tilbage i Det, der ikke egl. er
NB23:119 n Existents-Qvalitet som er det · Christeliges, og saa er Troen der, at det alligevel er
SD, s. 214 er som et Motto paa hele det · Christeliges. Ulykken er ikke, at det Christelige ikke
NB12:69 besværede. / At den » · christelige-Stat« er baseret paa en Usandhed, for ikke at
NB12:69 ters Existents. / / Den » · christelige-Stat« er jo den, hvor Alle ell. dog Gjennemsnittet
BOA, s. 187 e paa at ville bevise Ordenes · Christelighed af deres Overeensstemmelse med Bibelord
NB6:15 live at prøve, hvor megen sand · Christelighed der i det givne Øieblik er i Christenheden.
NB30:29 er der især hos os en sjelden · Christelighed i denne Henseende, man afholder sig saa
KG, s. 201 rhed – thi at det er · Christelighed kan naturligviis aldrig falde Verden ind,
NB14:127 gaaer hele Christenhedens Smule · Christelighed op i: Julefesten og dens Julekager. Det
NB8:95 et dybt Indblik i hver Tidsalders · Christelighed ved at see, hvorledes den opfatter Judas.
IC, s. 216 i med en saa høit opskruet · Christelighed, og derfor holder sig til det Gamle om at
NB13:33 andets og Byens formentlige · Christelighed. / Lige for Næsen kan det Onde triumphere
SFV, s. 102 ive Enkelte, for at faae det · christelig-pathetiske Indtryk af Christendommen; den Enkelte,
AE, s. 244 bruge de meest afgjørende · christelig-religieuse Bestemmelser i Aandrighed, og Præster
NB10:56 afsluttende Efterskrift) at det · christelig-religieuse er en egen Sphære, hvor de æsthetiske
AE, s. 246 der er afgjørende for det · Christelig-Religieuse findes ikke i de opbyggelige Taler, om
BOA, s. 224 stemt Prædikat betegne det · christelig-religieuse Foredrag som det nu høres og læses:
AE, s. 418 mon han vilde dømme om det · christelig-religieuse Foredrag, han var vant at høre? Egentligen
TSA, s. 107 temt Prædikat betegne det · christelig-religieuse Foredrag, som det nu høres og læses,
AE, s. 266 iske forbi. / At Troen og det · Christelig-Religieuse har Humoren foran sig, viser forøvrigt,
AE, s. 245 bestemmet saavidt hen, at det · Christelig-Religieuse kunde fremtages uden strax at forvexles
AE, s. 410 det Religieuse, endog med det · Christelig-Religieuse, derfor søger jeg overalt at komme tilbage
AE, s. 272 thiske, det Religieuse og det · Christelig-Religieuse. / Der hvor Johannes Forføreren ender,
AE, s. 410 iv i Immanentsen søger det · Christelig-Religieuse. / For at belyse Lidelsens Virkelighed som
KK:6 na for Begyndelsen af den egl. · christelig-speculative Retning, men for Afslutning af den hele
NB12:69 tøtter Begrebet » · christelig-Stat«, paa hvilket den selv hviler. /