S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SLV, s. 90 er jeg et Mod, som næsten · contrasterer med en stakkels Assessors Leveviis, der
AA:1 re Nar af det Hele. Underligt · contrasterer mod disses hele Adfærd en Mands Bemærkninger
BB:7 theils aufhebende, theils neu · Contrastirende. Wird namlich dieses in irgend etwas Gegenwartiges,
BI, s. 143 it dem stolzen Gefühle so · contrastirt, daß uns der Satz fast ein Lächeln
NB29:104 er der altid Sætning og · Contra-Sætning, hvilket ogsaa betyder: at fordre Tro, og
NB29:104 lige stor i Sætning og · Contra-Sætning, lige stor i guddommelig Ødselhed og
NB34:33 ion. / Dette kan ansees som · Contra-Sætningen til hvad nu længst har lyksaliggjort
NB29:104 inger ( uden at tage deres · Contra-Sætninger) og især saadanne Sætninger, der syntes
NB28:96 det kommer igjen, han giver · Contra-Trykket. / / / Dog maa erindres, at, christeligt,
NB15:113 emstilles uden at tage som · Contra-Vægt Det med, at jeg er mig selv en Poeniterende:
NB20:44 hed Evigheden er; havde Du denne · Contra-Vægt saa vilde Du finde, at ogsaa paa dette
CC:3 imini ne tangas, ne gustes, ne · contrectes. quæ omnia sunt ad vanitatem usu, secundum
CC:11 es credunt et perhorrescunt ( · contremescunt). Vis cognoscere o homo vane, fidem mortuam
AeV, s. 79 er da jeg ogsaa kommen til at · contribuere min Skærv til Nytaarsgaven ved at foranledige
Oi1, s. 134 per Staten som Comissionair) · contribuerende Medlem, og bidrager tillige til at give
NB32:96 den lille Brøksdeel, som hver · contribuerer vistnok er lille, men alle disse Brøksdele
SLV, s. 61 summarum af alle de Enkeltes · Contribution. / Den høieste Idealitet, Qvinden kan
Not1:8 duabus partibus, altera est · contritio, sive terrores incussi conscientiæ, agnito
NB18:101 de sig. / O, men nu, da al · Control er forsvunden! / Luthers sande Efterfølger
NB25:63 a den anden Side Gud vilde ingen · Control have, om nu En holdt sig til Gud for at
NB19:57 rste, for hvilket der slet ingen · Control haves. Han forstod ikke, at han havde afgivet
NB2:191 at der dog kan holdes lidt · Control med den saakaldte gudelige Existents, der
NB25:84.a unddraget mig at gjøre den · Control mulig, der kunde naaes, naar jeg satte
NB24:78 slaae Mskene løs og opgive al · Control, at tillade Enhver at forsikkre om hvad
SFV askee ogsaa fordi han frygter den · Control, som Tilværelsen dog egentlig skal have
NB25:83 m at underlægge sig selv · Control. / Det er at faae Skildpadden med en ganske
NB24:127 : at blive subjektiv) og enhver · Control. / Eller man gjør Embedsstilling o: D:
NB10:60 dog maa underkastes en vis · Control. Thi hvor ofte har jeg ikke sagt dette,
NB32:121 sættes under den strengeste · Control: saa er dette ganske sandt og ganske betegnende.
NB24:97 nemsigtighed, den uendelige · Control; men det vi Msker helst ville have med at
Not4:8 aer tilbage desto vanskeligere at · controlere og desaarsag desto usansynligere.) var
SLV, s. 274 finde et Middel til at kunne · controlere sig selv i Muligheden. / Imidlertid troer
JJ:292 nemlig ikke har Spøgen til at · controlere sin Alvor med, han bliver alvorlig ligesom
NB:87 værgeløs og kan aldeles ikke · controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med
SLV, s. 261 Iagttagelser, og disse igjen · controlerede ved andre Ansigter, der vare skizzerede
NB30:15 r, og selv disse i den Grad · controlerede, at de ved et Knæk ere saa umiddelbart
SLV, s. 406 som det fremstilles, kan kun · controleres ved Idealiteten, men den kan man ikke faae
NB21:92 prædike men oplæse. / · Controll maa der til paa alle mulige Maader. Enhver
SLV, s. 341 eg vil det ikke, og dette er · Controllen for min Pathos, at den ikke er hæftig
Oi6, s. 269 ens Forjættelser. / Dersom · Controllen ikke var saa let, saa vilde formodentligen
NB33:57 n at være Hjertekjender, · controllere denne nederdrægtige Løgn af disse
PS, s. 299 ere kan det ene Menneske ikke · controllere det andet; selv om hiin Anden taalte, bar,
NB23:32 ler ikke min Methode til at · controllere det ved det Existentielle. /
SLV, s. 69 en saa uhyre Reflexion til at · controllere en Qvindes Reflexion, at kun en Mand, der
NB31:59 , fordi det er saa vanskeligt at · controllere en Stræben. / Lad os see! » Først
NB22:90.c og Det, vi kunne ikke saaledes · controllere et Msk. Men her er Du for Gud; og Evighedens
EE2, s. 149 t? Eller hvilket Forum skulde · controllere ham? Eller fordres dette ikke af ham netop
EE2, s. 149 oget til Sagen, da han jo kan · controllere sig selv. Dersom Du nu vedbliver at gjøre
BA, s. 360 an bruger den Forsigtighed at · controllere sin Iagttagelse. Han eftergjør til den
PCS sthetikeren kan meget vanskelig · controllere Skuespilleren i Forhold til at fremstille
NB15:97 kke. / Fremdeles Speculation kan · controllere Troen, ɔ:, Det, der i et givet Øieblik
NB22:85 men det Andet, kan jo Ingen · controllere uden jeg – og at gjøre det vilde
NB26:25 Dag, hver Uge, hver Maaned · controllere vi Barnet. Jødedommen udviser i Forholdet
Papir 456 r Lov til ( og vi kan ikke · controllere) at tillyve sig denne lutherske Inderlighed?
SLV, s. 204 erretninger, at conferere og · controllere, at løbe Verden rundt, at lure paa Øieblikket
EE2, s. 149 hed, at der Ingen er, der kan · controllere, gjør ikke Noget til Sagen, da han jo
NB25:4 dgang og Lidelse, Gud maa jo · controllere, han kan jo ikke ville lade sig narre, eller
NB21:151 ven er, desto mere maa Gud · controllere, hvem det er han har for sig, at det da
Papir 436 a – men os kan Ingen · controllere, thi vort Bedrag er absolut vi komme aabenlyst
PS idelighed man paa andre Maader kan · controllere. Denne umiddelbare Vished have vi allerede
NB11:183 hvis han tier, ingen Trediemand · controllere. Det Non-Faktum kan forklares paa 17 Maader.
AE, s. 157 m det Objektive kan man bedre · controllere; naar f. Ex. En vilde sige, at Frederik
NB26:25 er blevet Faderens idelige · Controlleren qvit, det kan skuffe som var det Formildelse;
NB26:25 han negter Dig den barnlige · Controlleren, og først anviser Evigheden til Dommen.
Papir 458.b en standses ieetvæk af det · controllerende Spørgsmaal om Gjerningerne, istedenfor
NB25:4 , maa Du finde Dig i, at jeg · controllerer Dig derved, at just Uheld og Modgang og
NB25:50 er. Nei Tak, siger Gud, jeg · controllerer Dig. / Enhver Opfattelse af Χstd.
NB22:85 l at vedgaae, da Omverdenen · controllerer ham ( havde det ikke været saa, saa
NB21:4 nd Begeistring. Det kan ikke · controlleres – thi han den Medlevende han er nu
NB16:65 elig Faktum umiddelbart kan · controlleres af enhver Øltapper; det Andet –
NB20:76 det end er – det maa · controlleres med den største Strenghed, ellers tager
PS, s. 295 Mellembestemmelse maa altsaa · controlleres, saa at Conseqventsernes hele Styrke kun
NB18:49 rligviis, da Sligt ikke kan · controlleres, til Hensigt, hvis jeg trængte igjennem
BOA, s. 269 ilken er den christelige, er · controlleret af Begrebs-Bestemmelser, og naar Grebetheden
NB18:101 nform med Verdslighed, var · controlleret af den uhyre Forargelse hans Skridt vakte,
Papir 436 g muligt, at En kunde have · controlleret Nicodemus, det maa han være forberedt
NB22:135 g for at blive stærkere · controlleret o: s: v: / Forsaavidt er det atter her
NB22:82 n i den Situation, at blive selv · controlleret. Saa var der ikke Andet at gjøre end
NB23:32 den strengeste Critiker og · Controlleur mod Enhver, der vil sige sig at være
NB25:50 e). Og Gud er den uendelige · Controlleur, der ikke er i Vinden med at have en Sag,
AE, s. 148 r selv tilbage som en Billet, · Controlleuren beholder i Haanden til Tegn paa, at nu
KK:11 nkter fremtræder klarest i · Controversen om det chr: Erkjendelsesprincip. /
KK:4 se sig i en Mængde smaae · Controverser, ved hvilke Lærdom tilsidst spilte en
Not1:8 pretholdt i flere dogmatiske · Controverser. I den lutherske K. fandt Synergismen Forsvar
Not4:5 ikke Symbolik, der udvikler · Controverserne, uagtet begge sidste basere sig paa den.
CC:10 promissiones. Sine vero omni · controversia inferiori a superiore benedicitur. Etibi
CC:6 verborum, unde oritur invidia, · controversia, maledictiones, cogitationes malæ, supervacuæ
CC:8 nes et genealogias et lites et · controversias legales vita, sunt enim inutiles et vanæ.
KK:11 ader sig gjenemføre i alle · Controverspunkter fremtræder klarest i Controversen om
Brev 121 ogiam animum et mentem ita · contuli, ut exegeticas et historicas disciplinas
KK:7 γειν de populo · contumace = מוֹרֶה v. סוֹרֵר
Not1:8.l s. resistunt et obstinati in ea · contumacia perseverant, indurare, reprobare et æternæ
JJ:447 vi denique constantiam vulgi · contumaciam esse, nec ratione regi, sed impetu rapi
SLV, s. 378 r tragisk men velfortjent ob · contumaciam mod al Raison. Shakspeare har jo ogsaa
CC:7 nonnulla in honorem alia ad in · contumeliam. Si igitur quis se expurgaverit ab his,
CC:10 pprobriis et afflictionibus ( · contumeliis et vexationibus) expositi, partim consortes
Papir 259:1 iplicatione ad pecorinam · contumeliosam corruptibilemque secundum corpus generationem
BA, s. 330 logien den, sidder og aftegner · Conturer og beregner Mulighedens Vinkler, og lader
G, s. 38 tet i sine i Sandhed mesterlige · Conturer, den er et Incognito, hvori den vanvittige
BI, s. 198 ndholdsløseste, det blotte · Contur-Omrids, den svageste Antydning af den Nydelse,
BI, s. 81 iet følger langs med dets · Contur-Omrids, fremtræder pludselig af dette Intet
G, s. 83 esom at der kommer Blod ved en · Contusion. Man maa lade en Pige skrige, saa har hun
NB18:10 leidigung des subordinirten, und · Convenance bricht öfters die feyerlichsten Conventions.«
AE, s. 262 te, fordi det, om det end kan · convenere en eenligt staaende Forfatter, der netop
NB18:44 d vil nok komme. Da vil det · convenere Fædrelandet at kaste en Skyld paa Heiberg,
NB:7 r stillet saaledes, at det kan · convenere Ideen, at al mulig Løgn og Fordreielse
Brev 17 jeg bemærkede, ogsaa vilde · convenere mig, naar jeg engang besluttede mig til
NB34:24 en den christelige Fordring · convenerede dem ikke ret, var dem for høi. /
NB20:74 e, » Verden« · convenerede dette ogsaa. Naar Χstd. ikke bliver
NB29:18 i selv kan hitte paa. / Det · convenerede ikke os Msker at tage Χstd. bogstavelig,
NB32:135 estamentes Χstd., det · convenerede ikke os Msker, og see derfor er det vi
NB20:74 an at være Christen, det · convenerede. / Fra den anden Side, » Verden«
NB26:30 d Χsten, hvilket bedst · convenerer baade ham og Forkynderne.« Men
NB19:79 ne om i Forhold til som det · convenerer de Fleste. / Geistligt-verdsligt Galimathias.
NB21:41 re Χstd, eftersom det · convenerer dem. / / / Christendoms-Forkyndelse. /
HGS, s. 198 n Uvidenhed om, hvad der ikke · convenerer den officielle Christendom. Det er i den
NB2:52 illige til, især naar det · convenerer deres Magelighed, som ved at sige: han
NB:7 eldes. Min Forfatter-Existents · convenerer det at blive udskjeldt, derfor har jeg
NB32:134 bliver en anden, en, der bedst · convenerer det Msklige: Travlhed i Endelighed, i endelig
NB28:80 dsagn ikke convenerer os. / · Convenerer det Udsagte os, saa gjør det slet ikke
NB21:142 ke saadanne Vaner, som det · convenerer disse Mskslægtens Velgjørere. /
NB21:142 ve den Tradition bort, der ikke · convenerer En, hiin gamle ærværdige, og saa
Papir 515 n hvem det nu frem for Alt · convenerer er Χstds Lærerne, Præsterne
NB32:150 sseret i denne Forvandling, der · convenerer ham allermeest. / Man har sat Χstd.
NB34:24 , og det forstaaer sig, den · convenerer ikke ganske Kjød og Blod. /
NB31:60 lgelsen er Χstd. / Dette · convenerer imidlertid temmelig snart ikke mere Slægten.
RK, s. 189 ildning med ( hvad der vistnok · convenerer Kirke-Fyrster baade for Penge-Fordelens
BOA, s. 107 s-Faktumet, hvad enten det nu · convenerer Mag. Adler ell. ikke. En Critiker maa forstaae
NB:7 lange mig udskjeldt, fordi det · convenerer min Idee, og for dog at have nogen Gavn
NB25:97 esvenden let forvexles, det · convenerer nemlig saa Leiesvenden aldeles at være
Papir 515 et uhyre ned! Aha! / Dette · convenerer nu os alle sammen meget godt: til saa billig
NB25:86 Χstd. om til Noget som · convenerer os ligefrem, og saa kalder det Χstd,
NB24:133 Mediationen er det Eneste, der · convenerer os Msker, man trodser paa altsaa for Mediationen
NB29:24 naar vi Msk. opfinde Noget, som · convenerer os, Noget som vi saa ved alle mulige Kunster
NB28:80 er af Χsti Udsagn ikke · convenerer os. / Convenerer det Udsagte os, saa gjør
NB21:108 Skrift, vi fortie hvad der ikke · convenerer os. / Deri vil jeg ikke deeltage. Jeg vil
NB24:49 r gavner Sagen, ikke om hvad der · convenerer Personen. / Det hele Vinetske /
NB29:24 ede om den Hellig-Aand, det · convenerer sandelig ikke os Msker. » Saa kunde
NB31:60 den Deel af Χstd, som ikke · convenerer. / Men Χstd. er det og Χstd. bliver
CC:1 tet igitur eorum, qui nobiscum · convenerunt per omne id tempus, quo introiit atque
KK:7 : vis procreans, nam antiqui · conveniebant in sole colendo creatoris symbolo. Huic
CC:1 nt ad regnum Dei. Et cum illis · conveniens præcepit, ne Hierosolymâ decederent,
EE1, s. 268 der respecterer den sceniske · Conveniens, at enhver ung Pige skal giftes, og naar
Brev 311 r, men jeg maatte tie, thi · Conveniensen er den Drage der bevogter Hesperidernes
EE2, s. 111 er, eller maa henføres til · Conveniens-Løgne i Forlovelses-Dagene. Dette er imidlertid
CC:1 ultis post diebus. Illi igitur · convenientes quæsiverunt: jamne Domine restitues
Not4:8 i Moral, der derved sank ned til · Convenients og i Religion, hvor da Χstd. især
NB16:68 ed. Man har ved Hjælp af · Convenients og Opinion practiseret Existenserne aldeles
JJ:399 alt er dresseret i Endelighedens · Convenients, saa er Gud selv bleven afrettet; Præsterne
DD:208 den i vort Selskab vedtagne · Convenients. Og hvis det virkelig forholder sig saaledes,
AE, s. 145 , halv æsthetisk-dramatisk · Convenients-Snøreliv, hvilket er Immanentsen. Fanden være
KK:7 nes terram inhabitantes debere · convenire ad deum celebrandum. / Es: 11, 10. ϱιζα
BI , quid Socratis ingenio et moribus · conveniret, et quid loci ac temporis rationibus esset
Papir 7 infecta abrogata est, quod non · convenit cum sapientia Dei; et si pervenisset, tum
CC:1 b coelo. Edita vero illa voce, · convenit multitudo atque diffusa est, propterea
Brev 19 læst en Yttring af Dig i sidste · Convent angaaende Nationaliteten; det vilde naturligviis
AE, s. 433 , thi ellers vilde et saadant · Convent ganske ligne Borger-Repræsentanternes
AE, s. 436 thi ellers vilde et saadant · Convent ganske ligne Borger-Repræsentanternes
AE, s. 435 elv klar – da der intet · Convent var. Men netop derfor synes jeg man skulde
IC, s. 60 lde hele Geistligheden til et · Convent, forelægge den sit Resultat, samt sit
NB14:102 de holdt et Foredrag paa sidste · Convent, hvor han havde talt om Martensen og mig,
NB7:31 mig i piankede Foredrag paa · Conventer o. D:, men nævne mig, nei det gjøres
NB14:108 t til Selvbehagelighed paa · Conventer o: s: v:, er blevet noget verdslig sindet,
NB2:254 faldera) som han nu agerer med i · Conventer o: s: v:. Kun var naturligviis Drikkevise-Perioden
NB14:138 rien: Bladskrivere, Pralere paa · Conventer og Rigsdage o: s: v: deres Navne ville
NB14:97.d ved disse Landsbypræster og · Conventer var forvænt til Selvbehagelighed og
AE, s. 433 er nemlig Geistligheden nogle · Conventer, hvor de ærværdige Brødre opkaste
AE, s. 436 e at offre sig for at sidde i · Conventer, hvor de ærværdige Brødre opkaste
NB15:82 enig, omtrent som da han i · Conventet leverede en Critik, hvori han forsikkrede,
AE, s. 433 Møder. Som man siger, skal · Conventet nu være kommet til det Resultat, at
Brev 19 æse engang den Yttring af Dig i · Conventet, at Du havde udmeldt Dig, thi i en vis Forstand
Papir 469 senere trykte, Foredrag i · Conventet, at jeg repræsenterer Extasen –
Brev 19 d indirecte bidrager til at styrke · Conventet, der, som de utallige andre Forsøg i
NB14:95.a min Broder. / Peters Yttring i · Conventet. / 4de Søndag i Advent. /
NB14:95 lse, at lide. / Peters Yttring i · Conventet. / Det er da forresten noget Confusionsmagerie,
NB14:102 hvad han egl. har sagt paa · Conventet. / Det er dog en egen Ting, især naar
NB14:108 H: H: / Peters Yttring paa · Conventet. / Tidens Ulykke og Grundskade var: Forstandighed.
NB14:81 sig at holde et Foredrag i · Conventet. Men hvad skeer det paatænkte Foredrag
NB14:81 jo blot til et Foredrag paa · Conventet. Men hvorfor skal det saa trykkes? Og ikke
NB19:27 t ogsaa i hiin lille Artikel paa · Conventet; kort det er da vist, Noget man kan beraabe
Brev 15 om, hvad der foregaaer her i Byen, · Conventets yderligere Tilbageskridt, Biskoppens og
Brev 57 gjerne vilde indføre her · Conventets. Vi bruge her den gamle Pontoppidanske,
Papir 15 ltibus sacris. Tum: Nolite in · conventibus sacris indulgere inebrietati, sed satisfacite
BI, s. 288 ghedens Idee, realisere sig i · Conventikler. Men der er derfor ogsaa ligesaalidet Samfunds-Eenhed
AE, s. 437 og identisk med Endelighedens · conventionelle Dressur; eller at det Religieuse skal gjøres
Papir 224 ilen i hvad efter den givne Tids · conventionelle Forhold ansees for at egne sig for en Samtid;
Papir 254 aaskee ubekjendt med mange · conventionelle Forholde, – uden noget øvet Øie
JJ:199 r sig bedst ud i Collision med de · conventionelle Former. Saaledes saae jeg idag en fornem
NB5:42 e hvad han meente. Men denne · conventionelle Lyven især Præsternes, hvor den har
EE1, s. 420 elle Skikke og især visse · conventionelle Løgne. Deriblandt maa denne Skipperefterretning
EE1, s. 420 indelighed her i Livet visse · conventionelle Skikke og især visse conventionelle
AE, s. 496 saaledes er den comparative, · conventionelle, udvortes, borgerlige Opfattelse af det
Papir 254 mgang at foretrække den · conventionelle. Det er den hele Stræben, der noksom
Oi1, s. 138 e sig ud over eet eller andet · conventionelt Hensyn end sige et Hensyn til sin Befordring,
NB18:10 cht öfters die feyerlichsten · Conventions.« / Salomos Dom lod sig anvende paa Kirken.
Oi10, s. 417 p Mynster. Ogsaa han ansaae · Convent-Præstationerne for tyndt Øl. /
NB22:24 ke sige det. / Peter i hans · Convents-Promemoria bemærkede, at her jo var en Inconseqvents:
Oi10, s. 417 ik Eftermanden. / / / 9 / / · Convent-Øl. / / Det var et af de Punkter, hvori jeg
Oi10, s. 418 r, at tyndt Øl hedder: · Convent-Øl. Dersom Biskop Mynster muligen ikke havde
NB22:107 Talen er: saa bliver der ingen · Conversation af; man bliver taus, lader ham tale, og
EE:136 ageligste, den meest forfriskende · Conversation at Træerne føre og uagtet alle Blade
LA, note n komme til – og Nutidens · Conversation begynder. Hvilken Virkelighedens Illusion,
EE1, s. 342 . Hun lytter stundom til min · Conversation med Tanten. Naar jeg da mærker det,
SLV, s. 126 er mener hun behøver hans · Conversation), nei, var forvildet nok til at lade hende
BI, s. 304 oniske bliver mehr Manier der · Conversation, die gesellige Heiterkeit, als daß jene
EE1, s. 339 lid og grundig og opbyggelig · Conversation, lige forædlende for Hoved og Hjerte.
EE1, s. 338 til at forberede mig paa min · Conversation, nu er det blevet mig en Nødvendighed
NB22:107 ndre: saa bliver det en levende · Conversation. / Saaledes ogsaa i de større Forhold,
EE:94 hulende Reflexion udpumpet aandrig · Conversation. At vore Bønner skulde blive for lange
NB9:40 g til en Gjenstand med i min · Conversation. Jeg mødte hos Mini, jeg forlangte »
LP, s. 29 noksom ennuyante selskabelige · Conversation. Med denne Udvikling er han, enten det nu
EE1, s. 423 g vilde kalde en retskaffens · Conversation. Til alskens Gjækkeri maatte hun netop
NB16:11.a estialsk lever i Henseende til · Conversation: saadanne Enkelte danne maaskee ogsaa et
NB17:53 g, jeg har lidt, til vittig · Conversation; det Duperende heri ( hvori tillige dog
SLV, s. 196 op, Latteren hjalp paa Alt, · Conversationen begyndte; det lykkedes. Mit Ønske var
LA, s. 64 ke Anskuelse, som Samtalen og · Conversationen gjenlyder af. I Forholdet mellem Fader
EE1, s. 342 rtid Alt i sin rolige Orden, · Conversationen mellem Tanten og mig skrider frem i sin
EE1, s. 387 lige, der er Livsprincipet i · Conversationen. I Almindelighed er jeg naturligviis ikke
SLV, s. 277 ge noget Menneske, men kun i · Conversationens skjødesløse Sprog ved utallige Begyndelser,
SLV, s. 204 rende Lidenskab smidig paa · Conversationens Tømme, saa man, liig en Rytter, kan
EE1, s. 406 e ved en saadan Samtalen, er · Conversationens vegetative Blomstren. Samtalen holder sig
Papir 252:1 som hedder Klinger cfr: · Conversations Lexic: Faust fremstilles som Opfinder af
EE1, s. 342 , her hersker, den taktfaste · Conversations monotone Hammerslag, ligeoverfor Edvards
NB9:40 som altid at naae den lette · Conversations Tone. Men hvad skeer, saa kommer Gjødvad
EE1, s. 387 aa strider mod den egentlige · Conversations Væsen, især den erotiske Conversations.
EE1, s. 387 sen, især den erotiske · Conversations. Kun Indholdet af mine Breve har jeg bestandig
LP, s. 37 nde til den temmelig gængse · Conversations-Dom, » det er altid Andersen, han er
BI, s. 306 ns Uvidenhed blot været en · Conversationsform. Nu er derimod hans Ironi fuldendt i sig
SLV, s. 204 des ham, han vil gjøre en · Conversations-Overgang, det mislykkes, man tier, han ærgrer
NB31:53 ed skjult i det afgjorteste · Conversations-Talent, det er – sandt for Herren! –
FF:40 r hermed et kort Indbegreb af · Conversations-Themata belieblich udsatte zum Gebrauch für
DD:208.h , følge et kort Indbegreb af · Conversationsthemata belieblich udsatte zum Gebrauche für
SLV, s. 205 ikke har forraadt Noget, at · Conversationstonen er holdt! Ikke at turde troe Nogen! Hvad
AE, s. 371 n store Plan og gaae paa Bal, · conversere Damer, spille Kegler og hvad man ønsker.
NB12:134 de i Contoiret, i Klubben, · conversere deres Kone o: s: v: dersom de blot havde
SLV, s. 269 aftes havde jeg den Lykke at · conversere et Par aandrige Damer. Det gik meget aandrigt
EE1, s. 338 ig det hæderlige Hverv at · conversere hende og derved at dække Edvards forelskede
EE1, s. 235 le om at bukke for hende, at · conversere hende, kort, der var Intet, der kunde bringe
NB22:50 n Slags Person – og saa at · conversere Publikum. / » Efterfølgelsen«
EE1, s. 340 nd jeg. Jeg har lovet ham at · conversere Tanten, og jeg røgter dette hæderlige
NB31:53 t – denne Gave er at kunne · conversere, at kunne tale med ethvert Msk. /
NB11:18 oden: blev fornem, kom sjeldent, · converserede dem fornemt – det hjalp, de bleve
JJ:144 saa velvillig, betalte ham godt, · converserede ham hele Timer, som jeg betalte ham for,
SLV, s. 226 kværdigt, o. s. v. Derpaa · converserede jeg den ærede Familie og Lægen med
SLV, s. 214 dt digterisk og i en lettere · Converseren, synes hun at finde Behag deri. /
SLV, s. 295 og falde disse Replikker saa · converserende og saa let, at man seer, det er en smal
KKS, s. 100 tydelige, den let henkastede, · converserende Repliks Svinkeærinder. /
SLV, s. 275 Hatten i Haanden, i en let, · converserende Stilling, kyssede med tjenstvillig og høflig
SLV, s. 253 spøgende Hentydninger, i · converserende Talemaader om hvad der beskæftiger og
SLV, s. 253 nok til i en spøgende og · converserende Tone at entrere paa, hvad der for mig var
SLV, s. 253 Par Vink i en spøgende og · converserende Tone indflyde, for at gjøre hende opmærksom,
SLV, s. 254 i tvetydige Udtryk i en let · converserende Tone om Christendommens Sandhed. –
NB6:24 faaer saaledes sagt, saa let, saa · converserende. Det vilde glæde mig meget, at føie
NB23:51 g Strid med de Dandsende og · Converserende; min Mening er kun, man kan sige: hun indlod
PCS, s. 136 rt derfra. / I denne Stilling · converserer han den » elskværdige Gaardeierinde«,
CC:6 imulata. Quorum nonnulli aberrantes · conversi sunt in vaniloquium, volentes esse legis
CC:6 iminationem. Jam enim nonnulli · conversi sunt post Satanam, Quodsi quis aut si quæ
Not1:8 immed: ell. Inspiration. 3.) · conversio ell. poenitentia. Conf: Aug: » Constat
NB4:108 Christelige til en fordeelagtig · Conversion – og saa Seiren. / Det er i en
PS, s. 295 sernes hele Styrke kun ved en · Conversion kan komme En til Gode. Eller kan en Misforstaaelse
SLV, s. 282 ør en høist oeconomisk · Conversion. Man har sagt om Danmark, at det var den
Not1:7 sed unitate personæ, non · conversione divinitatis in carnem, sed assumtione humanitatis
Not1:8.l modo, etsi parum et languide ad · conversionem suam conferre, eam adjuvare, cooperari,
LA, s. 25 ren ved saadanne vrængende · Conversioner. Det er en vanskelig Opgave. Ja. Ergo er
CC:10 rursus fundamentum jacientes · conversionis a mortuis factis, et fidei in deum, d
Not1:8.l per verbum vocet, illuminet et · convertat atque omnes illos, qui Χ. vera fide
CC:1 iis afficientem, ut redeatis ( · convertatis) a sua quisque pravitate. / Cap: IV. /
Papir 7 ant, atque adeo animus ad deum · convertatur. ( Rom: 3, 20. 7, 8.13.). / δι
KK:7 nus fui Israelitis, nam dum se · convertebant ad alios deos, eos ego ad me vocavi. –
Not1:8 erandam Dei misericordiam se · convertendo in spem eriguntur, et moventur adversus
CC:7 m amovebunt et ad fabulas sese · convertent. Tu vero in omnibus vigila mala patere,
NB15:82 de reent være at handle, · convertere dem ind som et Amendement, og som sagt,
NB32:146 at have christeligt Mod til at · convertere Forholdet og see at der bliver at udvise
SFV, s. 50 tet Andet at gjøre end at · convertere hele Forholdet, og selv blive Gjenstand
Not5:8 e immo non in succum et sanguinem · convertere non impunite licere, equidem non negaverim
CC:1 us prædicavi resipiscere et · convertere se ad deum facta digna resipiscentia patrantes.
NB11:204 cipere, hvilket blot er at · convertere sig ind i det Interessante. /
SLV, s. 72 r er ugalant nok til at ville · convertere sit Deficit til en Vexel paa Evigheden,
BOA, s. 110 Mængde, og derpaa vil han · convertere sit Guds Kald til den offentlige Menings
AE, s. 555 sin Tid den danske Regjering · converterede det engelske 3 pCt. Laan fra Wilson til
NB23:6 ironisk i Kiøbenhavn, da · converterede jeg, Ironiens Magister, Forholdet, og blev
SFV, s. 68 det afgjørende Øieblik · converterede mit Existents-Forhold i Anledning af »
NB25:93 , fuldkommengjøre den. Derved · converteres hele Situationen, det kommer til at see
NB11:27 hen til det Eenfoldige, og · converteret al min Kraft ind i det Interessante og
SFV, note det første Øieblik have · converteret hele min Produktivitet ind i Tidens Interesse;
CC:1 ratres? Petrus vero respondit: · Convertite et baptizamini quisque vestrum in nomine
CC:1 robavit. Resipiscite igitur et · convertite, ut remittantur peccata vestra, ut veniant
LP, note / Sed nimis arta premunt olidae · convivia caprae. / » Grinden holdt sig bestandig
BA, note – Eller. / Cfr. Xenophons · Convivium, hvor Socrates bruger dette Ord om sig selv.
CC:1 , quotquot dominus Deus noster · convocabit. Multis aliis verbis testatus atque cohortatus
SLV, s. 138 den maa tage Ægteskabets · Convoi. Langtfra. Forelskelsen gjennemtrænger
AE, note / I det Hele er Intet saaledes · convoieret af det Comiske som det Religieuse, og dettes
SLV, s. 178 vert især i en omhyggelig · Convolut af Velin-Papir, en vissen Rose i en sølvforgyldt
Brev 148 getæer, der under en jadsket · Convolut afgaae til S. T. Høiærværdige
Brev 187 r væsentligen ikke mere · Convolut end det andet Brev – omtrent som
Brev 264 t der indenfor den yderste · Convolut er en ny, hvorpaa staaer: fra Mag. Kierkegaard,
Brev 40 ruge Silketørklædet til · Convolut for Shawlet. Det er ikke mindre en Modsigelse,
Brev 40 i, at Dit Brev skal tjene som · Convolut i Forhold til den lille Seddel fra B.,
Papir 439 astet til Nicodemus findes i en · Convolut i Qvart med Udkast til Prædiken, hvilken
NB14:44.b e til hende, findes ogsaa i en · Convolut liggende i en af de to smaa Skuffer i Pulten.
Brev 253 usker jeg kun, at De gav mig et · Convolut med Sølvpenge i; det var betydelig stort
NB14:44 i hendes Piedestal, i hviid · Convolut med Udskrift: betræffende hende. Det
EE2, s. 15 Linier og danne tilsammen en · Convolut og antyde saaledes paa en udvortes Maade,
NB35:45 har leveret eller afgivet en ny · Convolut uden om de andre – og det er paa
Brev 312 es Ueensartede sammen i en · Convolut, og forvandlet det Hele til en Selvmodsigelse.
Brev 265 Projekt om en særskilt · Convolut, saa at De kan lade være at læse Brevet,
NB32:76 / Det Numeriske / / er som hvad · Convoluten er: man faaer en uhyre Pakke sendt, man
Brev 187 ge saa godt være blevet · Convoluten for et Brev til Dig, hvori jeg bad Dig
Brev 187 , at Brevet til Dig bliver · Convoluten om et Brev til Sophie; men kun et Tilfælde
Brev 312 e blot convoluterede, og i · Convoluten skrevet: / Herpaa kan jeg ikke indlade
NB32:128 xer altsaa ikke Kirken men · Convoluten. / Allerede i dette Ord er Udbredelsens
NB32:128 de Kirke, det Andet bliver · Convoluten. Men saa voxer altsaa ikke Kirken men Convoluten.
Papir 439 en. Der staaer maaskee ikke paa · Convoluten: Nicodemus, men saa staaer der: Trinitatis
NB14:123 o: s: v:. / Det er mange, mange · Convoluter – men der maa dog paa eet ell. andet
Brev 187 aaledes ogsaa med disse to · Convoluter eller disse to Breve; Brevet til Sophie
BOA, s. 123 er sig om at Pakken er lutter · Convoluter: saa imponerer det ikke mere. /
NB32:76 oer det er Noget, men see det er · Convoluter: saaledes med disse Tusinder og Tusinder,
NB35:45 ar Χstheden paataget sig at · convolutere den, hver Generation har leveret eller
Brev 312 er. / Papirerne bleve blot · convoluterede, og i Convoluten skrevet: /
NB35:19 ave faaet Χstd. saadan · convoluteret i Sandsebedrag, at de paa en behændig
Brev 270 saa ogsaa et Brev til Dem, · convoluteret og med Udskrift: Ordrupshøi. Det maa
NB35:45 tager en Pakke, saa løser man · Convoluterne af for at komme til Indholdet. Χstd.
CC:1.ae ϕω) verto, verso i: e · convolvo in fascem, colligo. / πιμπϱαω
NB21:163 ndseløs Skepticisme med · convulsivisk Fromhed.« N. viser rigtigt, at
NB14:129 nær, ved at bemærke nogle · convulsiviske Bevægelser ved Munden og Halsen, har
PS, note ofte nærmest tænke paa den · convulsiviske Dristighed, der forbauser og derover glemme,
PS, s. 216 hvis Symptom er Vrælet, den · convulsiviske Vrælen, medens Vrælets Indhold er
SLV, s. 40 ganske pludselig, eller bleve · convulsiviske, uden at Nogen formaaede at forklare Grunden.
NB12:99 sivt, ei hell. noget af det · Convulsiviske. Hiin Tanke falder ham ind omtrent som det:
Not3:10 sine Fællers Grav, / End · Cook fra Pol til Pol paa Jordens hele Hav? /
Not1:8.i a præveniens; g. operans; g. · cooperans. ( universalis; resistibilis; amissibilis)
CC:11 I. f. in altare. Vides fidem · cooperari factis ejus et ex factis fides perfecta
Not1:8.l em suam conferre, eam adjuvare, · cooperari, sese ad gratiam præparare et applicare,
Not1:9 iraculosa. / 3. concursus v. · cooperatio ɔ: influxus in actiones et effectus
Not1:8 am cujusque dispositionem et · cooperationem. – / Hvad Forholdet mellem Tro og
CC:2 tatui Epaphroditum, fratrem et · cooperatorem et commilitonem, apostolum autem vestrum
CC:4 rem nostrum et diaconum dei et · cooperatorem nostrum in evangelio Christi, ut confirmaret
CC:3 unt ex circumcisione illi soli · cooperatores ad regnum dei, qui fuerunt mihi solatium
CC:9 motheus frater Philemoni dilecto et · cooperatori nostro, et Aphiæ dilectæ et Archippo,
CC:2 t, una cum Clemente et ceteris · cooperatoribus, quorum nomina sunt in libro vitæ. Gaudete
FB, s. 102 mos est in eruditorum numerum · cooptari, plane aliud coepi cogitare. Tot enim me
NB:146 komme til at blive hinanden · coordinerede ved hver især at være Punktum. /
BI, s. 187 des, at de alle ere hverandre · coordinerede, alle uden Forbindelse med hverandre, uden
AA:12 rdinerede een, men alle staae · coordinerede. / Jeg vil forsøge at vise, hvorledes
LP, s. 37 ision, at disse blive hinanden · coordinerede; thi ogsaa de doctrinaire Romaner staae
Brev 85 ndidat der Theologie / fr. / · Copenhagen / / Philosophgangen. / Min kjære Emil!
Brev 162 itter des D.O., und D.M. / · Copenhagen / fr. / / Deres Magnificence! /
Brev 83 Cand: theol. Emil Boesen. / · Copenhagen / fr. / Philosophgangen / /
Brev 86 em Her Cand: th: E: Boesen / · Copenhagen / fr. / Philosophgangen / /
Brev 87 An / dem Hern Cand. Boesen / · Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen / /
Brev 89 n / dem Hrn Cand: E Boesen / · Copenhagen / fr. / Philosophgangen / / Kjære! /
Brev 84 Hr Cand: theol. E. Boesen / · Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen. /
Brev 88 / dem Herrn Cand: E Boesen / · Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen. /
Brev 188 n / Dem Hrn Michael Lund / · Copenhagen / fr.                 store
Brev 81 Her Cand. theol. E. Boesen / · Copenhagen / Philosophgangen / fr. / Min kjære
Brev 82 ern Cand: Theol: E Boesen. / · Copenhagen / Philosophgangen / fr. / Min kjære
Brev 80 d: der Theologie E Boesen. / · Copenhagen / Philosophgangen. / Kjære Emil! /
Brev 190 n / dem Hrn Michael Lund / · Copenhagen / st. Kjøbmagergade No 7. /
Brev 189 n / Dem Hrn Michael Lund / · Copenhagen / store Kjøbmagergade No 7. /
DD:78 r i alle Daarekister have været · Copernicaner før Copernicus) blive gale – derpaa
SLV, s. 87 r vil fortrænge baade det · copernicanske og det ptolemæiske – saa gift
Not4:8 ette var da en Opdagelse liig den · copernicanske. / Han distinguerede mellem analytiske og
DD:166 der kom ogsaa i den Henseende en · Copernicus ( Luther) som opdagede at Rom ikke var
DD:78 have været Copernicaner før · Copernicus) blive gale – derpaa følger en
Papir 53:1 mme Opdagelse som i Astronomien · Copernicus, da man opdagede, at Gud ikke var den, der
Brev 53 S T. / Hr. P. L. Møller / · Copi / Høistærede! / 1ste Juledag /
EE1, s. 300 eret nogle. Jeg har taget en · Copi af dem og vil nu i min Reenskrift flette
Brev 53 ar bedet mig at sende Dem en · Copi, som hermed følger / ærbødigst
Papir 15 : ut impleamini tota, integra · copia beneficiorum Dei. – / Cap. 4. /
CC:3 t deus significare, quæ sit · copia gloriæ hujus mysterii inter gentes,
Papir 15 o impletum est aliquid. Hinc. · copia, plenitudo 1) omnia, quæ continet aliquid
Papir 15 a, quæ continet aliquid 2) · copia, quæ implet, multitudo. –
CC:3 docti in amore, atque ad omnem · copiam certitudinis intelligentiæ ad cognitionem
Papir 17 auctoritatem multitudinemque · copiarum. Obstat tempus. Constat enim hanc epistolam
SLV, s. 264 tid. Han slog op i Hoved- og · Copi-Bøger, men glimtviis tyktes ham det Hele en unyttig
Brev 304 / Denne Billet blev afsendt. / · Copie / cfr. Journalen / / NB17 p. 154. /
Brev 122 anigst at lade følge en · Copie af en Attest fra Borgerdydsskolens Bestyrer
NB14:44.b jøre efter min Død. / En · Copie af mit Brev til Schlegel, og det vedlagte
SLV, s. 228 eg ikke troer, er meddeelt i · Copie til min Indviede, der plager mig. Det er
Brev 246 Kierkegaard / Kjøbenhavn. / · Copie. / De ønsker selv, og det finder jeg
Brev 75 Hr Prof: J.L. Heiberg / R af D. / · Copie./ / S. T. Hr. Magister S. Kierkegaard! /
Brev 3 ed at føre dette Brev ind i · Copiebogen faar jeg et Besøg af Lorentzen, som
Brev 262 en Gang skriver og skriver · Copien, altsaa ved Hjælp af hvilken man skriver
EE2, s. 247 det Menneske, og den, der vil · copiere det normale Menneske, blive, om end paa
F, s. 489 at tale, at sidde ved Pulten og · copiere det Sagte er kun en ond Møie i Sammenligning
NB12:165.b aledes at opgive sig selv, at · copiere en Anden er dog alt for galt, at styrte
NB:39 t Fortjenstligt, hverken i at · copiere en Anden, ell. i at glemme, at man selv
NB22:151 stus end efterfulgte. At · copiere er just at gribe den ydre Form. Χstus
EE2, s. 247 ragten abstrakt. Den, der vil · copiere et andet Menneske, og den, der vil copiere
NB27:53 et kjedede mig saa meget at · copiere Faders Breve, saa sagde han blot til mig:
NB14:128 n er ikke, hvad han ved at · copiere Grundtvig, indbilder sig selv og Andre,
NB15:98 nden fristes herved, og vil · copiere mig, fordi han bilder sig ind, at Det,
NB10:20 d vedblevet i det mindre at · copiere mig. Han forklarer nu som sagt, at Corsaren
NB22:151 saa Middelalderen mere · copierede Χstus end efterfulgte. At copiere
BOA, s. 143 eller ingen eensformig, reent · copierende Gjentagelse. Aabenbarings-Faktumet er det
Papir 99:2 and, der hedder Rosenkilde, som · copierer Dig«. / d. 6. Novbr. 34. /
PS, s. 255 inder Noget, men kun bagvendt · copierer en Anden. Jo dybere Forargelsens Udtryk
BOA, note man tog Bogen fra ham thi han · copierer med en mistænkelig Ængstelighed;
NB:47 an tog Bogen fra ham, thi han · copierer med en mistænkelig Ængstelighed;
LA, s. 54 , det Parodiske i at Colette · copierer Moderen, hvilket maaskee har bidraget til
Brev 33 e at vinde Dem og Deres Stemme. En · Copiist af Banken Engelhardt søger en Plads
NB14:97 har været en Tilhænger og · Copiist af Grundtvig. / Den hele Sag har berørt
NB:53 ficerede Embedsmænd. At være · Copiist det er Alvor, og naar man ikke er Copiist
JJ:498 , Candidat men hell. ikke videre, · Copiist Fuldmægtig i et kgl. Contoir, Kræmmersvend,
NB:53 det er Alvor, og naar man ikke er · Copiist saa er det aldeles ligegyldigt, aldeles
CC:10 chisedeci. / De quo nobis est · copiosus sermo et interpretatu difficilis, quoniam
AE, s. 118 ystematiske Entrepreneurer en · Copist afcopiere Indvendingen, som derpaa indregistreres
Papir 97:6 en Landstryger ( en forulykket · Copist eller maaskee tituleret Secretair, som
GG:1 Forhold til Gjenstanden som en · Copist gjør det. / d. 6 Aug: 38. / Matth. XI,
EE2, s. 279 for at beregne, hvormeget en · Copist i Admiralitetet, der i hele Contoiret gjaldt
GG:1 · Copist-Exegese. / ell. / / Om Forholdet mellem det N. og
Papir 29 εμϕαν et · coptisk Navn paa Saturn. / πϱο
Papir 25 det var noget objectivt / 4) · copula uden Prædicat og Subj. /     forsaavidt
Papir 124:1 rningsord etc., hvor mange ere · copula. / # / Det gaaer med Msk. i Forhold til
NB12:178 øves, eller mange, det er et · Copula. Hvor opmuntrende paa mange Maader for den
AE, s. 174 r dette forstaaes saaledes at · Copulaet accentueres, Sandheden er, ɔ: Sandheden
CC:1.y ηϱ copulans) aptus ad · copulandum substantive vinculum. / ϕϱυγανον.
CC:1.y ευϰτηϱ · copulans) aptus ad copulandum substantive vinculum.
Not4:7 reduceres paa den sidste, ergo er · copulativ jeg tænker og er som tænkende. Dette
NB27:42 Χstd. ikke bliver det · Copulative ( der velsigner alle vore kjere Forbindelser
SLV, s. 95 Fader, selv skal være den · copulerende, og paa den anden Side saa almindelig, at
BI, s. 97 Nødvendigheds-Forhold, der · copulerer dem sammen, saa vil ogsaa dette forsvinde.
NB26:89 n Splid mere, nei, nei, den · copulerer. Naar jeg saa gjerne vil elske den Elskede
Oi1, s. 137 e skulle tage Lyseblaat eller · Coquelicot paa i Theatret) ikke gøs tilbage, men,
Oi7, s. 287 ed Barnet; en ung Dame holder · coquet Huen; nogle unge Mænd, der heller ingen
EE1, s. 131 , der først underfundigt, · coquet og dog som i Angst slap med ind, men ikke
G, s. 12 sse er en Tomhed, eller hvor de · coquet skjules, at man vil iagttage. Dersom man
LA, s. 52 kede Paaklædning, dydig og · coquet, dannet og dog igjen smerteligt berørende
AeV, s. 83 dt ogsaa, ikke skrømtet og · coquet, i et Forord, men vedstaaer det Samme i
AE, s. 185 temets objektive Sandhed, der · coqueterer med Tidens Fordringer og lemper sig efter
BA, s. 452 det for Phantasien uden denne · coquette Dobbelthed. Denne Opfattelse har fundet
Oi5, s. 250 dette, i Qvinden ubevidste, · Coquette finder just sit utilgivelige Tilsvarende
SLV, s. 115 til, bliver derved hiin halv · coquette Henførelse til en Guddom i Ægteskabet
JJ:156 ung Pige; thi at bruge en erfaren · Coquette hertil interesserer ikke saa meget psychologisk
EE1, s. 401 e, vævre, snaksomme, lidt · coquette og fremfor Alt barhovede. Deres Paaklædning
NB30:51 n: det Daanende, Besvimende, det · Coquette, som vil ikke, og dog saa uendelig gjerne
EE1, s. 101 rørt: selv tre Snese Aars · Coquetter – eller et andetsteds: pur chè
EE1, s. 83 Juan: / selv tre Snese Aars · Coquetter / Han med Fryd paa Listen sætter, /
NB7:59 le men blot sidde ligesom og · coquettere med Gud. Men Sagen er at der kan intet
EE1, s. 187 ært at elske i Skolen, at · coquettere paa Baller; om en Saadan bliver forført
NB14:84 idet han skal til at slaae, · coquetterer han egl. med Publikum, om det nu synes
NB24:130 r christelig Taktik, men nu, nu · coquetterer han med Publikum, med Goldschmidt. /
NB6:37 ndsebedrag der indulgerer og · coquetterer med den sandselige stupor og fremkogler
LA, note ( en Huusven, med hvem hun selv · coquetterer), ifærd med at omfavne og kysse Tjenestepigen.
LA, note en Hofjunker, med hvem hun selv · coquetterer. I Forhold til et pianket Fruentimmers Eftersnakken
KKS, s. 97 den aabenbarer, at hendes · Coquetteri ( og aldeles uden Coquetteri er en saadan
LA, s. 30 ge Lapse, hvilke Stedmoderens · Coquetteri begunstiger, bekymret for sin yngre Søster
KKS, s. 97 Coquetteri ( og aldeles uden · Coquetteri er en saadan Skikkelse utænkelig) ikke
EE2, s. 293 un det; han havde med erotisk · Coquetteri selv tilfods tilbagelagt Veien ud til hende,
EE2, s. 60 a denne Afgudsdyrkelse, dette · Coquetteri, at Du vil være hendes Slave, skjøndt
EE1, s. 329 r det med alt det uegentlige · Coquetteri, der er Naturens egen Bevægelse; saaledes
EE2, s. 70 ogsaa blot Dit sædvanlige · Coquetteri, der har forledet Dig til ikke at tabe dem
EE1, s. 314 Kone har mindre Natur, mere · Coquetteri, Forholdet til hende er ikke skjønt,
EE2, s. 108 dhed, Mystification, forfinet · Coquetteri, ikke blot Væggene i Dine Sahle skulde
KKS, s. 97 ette er derfor egenligen ikke · Coquetteri, men er dog et Incitament mere for Tilskueren;
SLV, s. 256 det er Begyndelsen til lidt · Coquetteri, om hende tør og vil jeg ikke sige, ikke
EE2, s. 60 t for fortrolig med Elskovens · Coquetteri, til at man tør kalde den en første
EE2, s. 111 rlighed, men Forførelsens · Coquetteri. Den, der derimod elsker, han har tabt sig
EE1, s. 329 r altid er det skjønneste · Coquetteri. Det kan vel lykkes en saadan interessant
EE1, s. 329 r er at indvende mod alskens · Coquetteri. En anden Sag er det med alt det uegentlige
BB:29 / Al Viden, der inviterer til · Coquetterie er af realistisk Art. » Seer Du
AE, s. 322 ttigheder, den Spøg og det · Coquetterie med at være Idealist paa Cathederet,
DD:208 ynes at indeholde et utidigt · Coquetterie skal det hedde. / / / Den altomfattende
NB30:51 nd med dette Prælaternes · Coquetterie. / / / Naar jeg taler saaledes om »
NB34:31 Qvindens Dannelse det fine · Coquetterie. / Ja enten en Venus som Sindbillede, eller
SLV, s. 68 n paa en Maade er udeladt, og · Coquetteriet gjort ugyldigt i den distinguerede Dames
SLV, s. 68 er da hendes Qvindelighed og · Coquetteriet i at lade sig overraske. Modedragten derimod
SLV, s. 68 ld til hende end en Cavaleer. · Coquetteriet ligger i at vise sig saaledes for en Mand,
BB:37 re til Mesterskabet. Deraf · Coquetteriet, deraf de travle Marther, der glemme det
NB31:144 viet i alle Kløgtens og · Coquetteriets Opfindelser til at behage Manden –
SLV, note i Ilinger, ikke spænder ved · coqvet Udebliven, ikke vildt sammenfyger Svulst,
BI, s. 86 vi ved ham som ved en gammel · Coqvette, der endnu troer sig istand til at bedaare,
Papir 16 vertend: pro sed propter. / 2 · Cor / hvorledes er vers 27 at forstaae og oversætte.
Not1:2.d Acc:, der bemærkes det. fE 1 · Cor 7. Act 15 etc. / Mynster ( om Begrebet
Papir 4:2 apistrum) 1) capistro os obturo 1 · Cor 9, 9. / 2) obmutescere facio –
CC:1 Et omnium credentium erat unum · cor et una anima, neque quisquam quid opum
CC:10 ircumducamini, bonum enim est · cor gratia confirmari, non cibis, e quibus
CC:1 dejiciar; ideo lætatum est · cor meum et exsultavit lingua mea; etiam caro
CC:10 fratres, ne insit cui vestrum · cor pravum incredulitatis, ut deficiat a deo
CC:11 uam, sed defraudans decipiens · cor suum, vana est illius cultura ( religio).
Papir 69 og det omtales dog heelt i 1 · Cor XI.; men sæt nu ogsaa at det har været
Not10:9 or. 2. Joh. 16, 13 Almagt 1 · Cor XII, 4-11. – inspiration Joh. 14,
AE, s. 255 aulus, var ikke Ja og Nei ( 2 · Cor. 1, 19)! At existere subjektivt med Lidenskab
NB20:45 es ogsaa under Kors og Jammer. 1 · Cor. 1, 21 ( » da Verden formedelst idel
Papir 15 cfr Rom XI, 33. – ( cfr 1 · Cor. 1, 24., hvor Paulus siger, at Chr: Korsfæstelse
Not10:9 ον. Mth. 28, 29. 2 · Cor. 11, 13. Paraklet, betyder ikke Hjælp
KG, s. 222 Sted hos Apostelen Paulus ( 1 · Cor. 13); thi hvad der siges om Kjerlighed er
KG, s. 215 øger sit Eget« ( 1 · Cor. 13, 5.). Dog er det i Sandhed saa, at det
OTA, s. 329 et. Apostelen Paulus siger ( · Cor. 15, 19): » Dersom vi haabe alene
Not1:8 Konge, de Troendes Hyrde: 1 · Cor. 15, 25. Eb: 13, 20. 1 Pet. 2, 25. 5, 4.
Not1:9 og εξω. 1 · Cor. 15, 44. 1 Thess. 5, 23. / Denne Lighed
KG, s. 26 , i et Øieblik« ( 1 · Cor. 15, 52): Christendommen forudsætter,
Not1:7 ge Moment. Opstandelsen fE 1 · Cor. 15. Denne nødvendige Forbindelse af
NB12:195 rlighedens Gjerninger. / 1 · Cor. 2, 15 den Aandelige dømmer alle Ting
BB:42.f e disse Ord, blot disse Ord: / 1 · Cor. 2,11; » thi hvilket Msk. veed, hvad
Not10:9 ader og Søn. alvidende 1 · Cor. 2. Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor XII, 4-11.
2T44, s. 215 stakket« ( 2 · Cor. 4, 17) selv naar den varer et heelt Liv,
OTA, s. 401 Vægt af Herlighed. / ( 2 · Cor. 4, 17.). / / Disse Ord ville vi denne Gang
Papir 55:2 n Sædelære, deels fE. / 1 · Cor. 5, 7. – Eph: 5, 2. – Rom. 3,
NB12:171 tilstede og dog i Sandhed. / 1 · Cor. 9, 18 siger Paulus: min Løn at jeg kan
CGN r at efterkomme det Apostoliske, 1 · Cor. 9, 26 » ikke at løbe som paa
3T44 ntningen af en evig Salighed / II · Cor. IV, 17. 18 / Siig et Menneske, hvilke Dine
NB16:73.a ive Afkald paa Betalingen. / 1 · Cor. IX, 14 siger Paulus: at Herren selv har
TS, s. 32 vinde Mennesker« ( 2. · Cor. V, 11). Thi strax at begynde med, eller
EE:191 Velsignelse over Dig. ( Paulus, 2 · Cor. V.) / Om Nadveren. / / Du finder, at den
NB2:103 rført, Ingen forfordelet. / 2 · Cor. VII, 2. / En Form, som jeg oftere har seet
KG, s. 212 I / / Kjerlighed opbygger / 1 · Cor. VIII, 1. Men Kjerligheden opbygger. /
Papir 69 mbolum ligesom han netop i 1 · Cor. XI siger εγω παϱελαβον
CT, s. 296 rnye Samfundet med Dig. / / 1 · Cor. XI, 23 ... den Herre Jesus i den Nat, der
CT, s. 293 in Tro skal bygge. / IV / / I · Cor. XI, 23 / Bøn / Mind, o Jesu, tidt mit
Papir 69 Paulus Indstiftelsesordene 1 · Cor. XI; nu kan man dog vel ikke nægte, at
Not9:1 a Gud som Aand. Rom 8, 14. 2 · Cor. XII, 4-6. bliver det ved denne gjensidige
Not10:9 ϑεος. 1 · Cor. XII, 5-6. Aandens Virksomhed betegnes ved
4T44, s. 317 / Pælen i Kjødet / / 2 · Cor. XII, 7 / / / Da det er den hellige Skrifts
KG, s. 298 VI / / Kjerlighed bliver / 1 · Cor. XIII, 13. Saa bliver da ... Kjerlighed.
KG, s. 263 ed søger ikke sit Eget / 1 · Cor. XIII, 5. Kjerlighed søger ikke sit Eget.
KG, s. 227 liver dog aldrig bedragen / 1 · Cor. XIII, 7. Kjerlighed troer Alt. / /
KG, s. 246 ver dog aldrig til Skamme / 1 · Cor. XIII, 7. Kjærlighed haaber Alt. /
NB10:7 m paa Fastelavns Søndag over 1 · Cor. XIII, hvor han dog faaer ud, at Troen er
3T44, s. 238 de sig til Krig« ( 1 · Cor. XIV, 8). Men dette at Talen er tydelig,
3T44, s. 259 landt Mennesker« ( 1 · Cor. XV, 19), naar selv den ellers Gudhengivne
3T44, s. 238 roe letsindigen« ( 1 · Cor. XV, 2), thi ellers vilde hans Formaning,
4T44, s. 331 e forfulgt Guds Menighed ( 1 · Cor. XV, 9). Havde Paulus villet udmaale sin
3T44, s. 259 for dette Liv« ( 1. · Cor. XV., 19). Erfaringen forstaaer sig jo paa
Not1:7 . 3, 4.5.6. 1 Thess. 5, 9. 1 · Cor: 1, 21. 1 Tim: 1, 15. 2, 3. 4, 10. 2 Tim:
Not1:8 Rom: 15, 13. 1 Cor: 1, 8. 2 · Cor: 1, 21. Eph: 3, 16. Phil. 1, 6. 2, 13. 1
Papir 306 kerne søge Viisdom. ( 1 · Cor: 1, 22.). Han attraaer ikke selvplagerisk
Not1:7 ; Joh: 6, 63. Rom: 1, 16. 1 · Cor: 1, 24. 2, 4. 1 Thess: 2, 13. 1 Pet: 1,
Not1:9 Rom: 11, 33. – 1 · Cor: 1, 25 ( Guds Daarskab er høiere end
Not1:8 dgang, som Ev. har fundet: 1 · Cor: 1, 27. sq. Jac: 2, 5. Eph: 1, 4. 2 Thess:
Not1:8 nkes af Gud: 1 Cor: 3, 6. 1 · Cor: 1, 4.5. 2 Cor: 4, 6. Eph: 1, 17. 2 Tim:
Not1:8 rket ved Gud. Rom: 15, 13. 1 · Cor: 1, 8. 2 Cor: 1, 21. Eph: 3, 16. Phil. 1,
Not1:8 ν. Rom: 8, 30. 9, 24. 1 · Cor: 1, 9. 1 Thess: 2, 12. Eph: 4, 4. 1 Tim:
Not1:6 enkomst inden føie Tid: 1 · Cor: 10, 11. 15, 51. 1 Thess: 4, 15. 1 Tim:
Not1:9 2, 18-28. Heb: 10, 25-37. 1 · Cor: 10, 11. 15, 52. men Tiden og Timen var
Papir 247 Virksomhed til Illyrien. 2 · Cor: 10, 14. 15. 16 synes at angive Achaia som
Not1:5 18, 10. / Hos Apostlene. / 2 · Cor: 11, 14. 1 Timoth: 5, 21. Eph: 1, 21. 3,
Not1:9 Læren i Genesis findes: 1 · Cor: 11, 3. 1 Tim: 2, 13.14. Joh: 8, 44. ( 1
NB12:180 Fredags-Taler. / / No 1. 1 · Cor: 11, 31. 32. / / No 2. Mtth: 13, 45-46.
NB12:170 ην. / / No 3. 1 · Cor: 11, 31. 32. / kan bruges en anden Gang.
Not1:7 Gud og Fader Joh: 20, 17. 2 · Cor: 11, 31. Eph: 1, 17. Joh: 14, 28. 1 Cor:
Not1:9 ϑεου. 1 · Cor: 11, 7. ειϰων ϰαι
Not1:6 / Act: 17, 29. Jac: 3, 9. 1 · Cor: 11, 7. – Gen: 1, 26. כִ
Not1:6 : 1, 27.) 1 Timoth: 2, 13. 1 · Cor: 11, 8.9. Act: 17, 26. Rom: 5, 12. 1 Cor:
Papir 64:2 elv forkynder en Gjenkomst. ( 1 · Cor: 11,26) / d: 3 Feb: 1835. / Man taler ved
Not1:8 : Rom: 12, 3-6. Eph: 4, 7. 1 · Cor: 12, 4. Ligeledes at Chr: er K. eneste Herre
Not1:8 elsen af K. som et Legeme: 1 · Cor: 12. Col. 1, 18. Eph: 1, 22. 4, 15.16. 5,
Not1:6 2 Cor: 3, 18. Phil: 3, 21. 1 · Cor: 13, 12. / Læren om Opstandelsen hos
Not1:8 8, 25. 12, 12. 15, 13. 1 · Cor: 13, 13. Col: 1, 23. Phil: 4, 13. Heb: 10,
Not1:7 , 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 · Cor: 13, 4. Eph: 1, 20. Act: 2, 27. 3, 15. 17,
Not1:8 oh: 15, 12. Rom: 13, 9.10. 1 · Cor: 13. Gal. 5, 14. 1 Tim: 1, 5. Jac: 2, 8.
Not1:6 ede imod den: Act: 17, 32. 1 · Cor: 15, 12. 2 Tim: 2, 17. ( Hymeneus og Philetas)
Not1:9 sto. Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 · Cor: 15, 14. – 1 Pet: 1, 3. / Opstandelsen.
Not1:6 Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 · Cor: 15, 14-23. 1 Cor: 6, 14. 1 Pet: 1, 3. /
Not1:7 et N. T: Rom: 1, 4. 10, 9. 1 · Cor: 15, 17. 2 Cor: 13, 4. Eph: 1, 20. Act:
Not1:7 Joh: 8, 40. Rom: 5, 15. 1 · Cor: 15, 21. 1 Tim: 2, 5. ανηϱ
Not1:6 l. Character. Act: 24, 15. 1 · Cor: 15, 22. / § 27. / Det tilkommende Liv
Not1:9 oh: 5, 28.29. Act: 24, 15. 1 · Cor: 15, 22. de, som ere værdige til Opstandelsen.
Not1:6 e Opstandelse: Joh: 5, 28. 1 · Cor: 15, 23.52. 1 Thess: 4, 16.17. – Vi
Not1:8 aren: Mth: 16, 18. 28, 20. 1 · Cor: 15, 25. / § 68. / Den chr K. forudsætter
Not1:7 , 35. 13, 3. 5, 27. 17, 2. 1 · Cor: 15, 28. Eph. 1, 22. / Chr: vender tilbage
Not1:7 4, 46. Act: 3, 18. 26, 23. 1 · Cor: 15, 3. 1 Pet: 1, 11. / B. Jødernes senere
Not1:6 lernes Exempel Rom. 8, 38. 1 · Cor: 15, 31.55, 2 Cor: 4, 11. Phil: 1, 21. 2,
Not1:9 5, 2.4. ( Identitæten); 1 · Cor: 15, 37.50.51; Phil: 3, 21. Rom: 8, 23.
Not1:6 skal være forskjelligt. 1 · Cor: 15, 38.50. Det udtrykkes ved Ordene: μεταμοϱϕουςϑαι,
Not1:6 2-4. – Mth: 22, 30. 1 · Cor: 15, 42-49. 2 Cor: 3, 18. Phil: 3, 21. 1
Not1:6 g ψυχη: 1 · Cor: 15, 44.45. – I 1 Thess. 5, 23 er
Not1:6 . Act: 17, 26. Rom: 5, 12. 1 · Cor: 15, 45.48. / Hvorledes forenes Fortællingen
Not1:6.h Tænders Gnidsel.«. 1 · Cor: 15, 50. Kjød og Blod skal ikke arve
Papir 5:3 . 1 Cor: X, 11. 1 Thess. 4, 15. 1 · Cor: 15, 51. Jac. 5, 7-9. 1 Joh. 2, 18. Phil
Not1:6 αι 2 Cor: 3, 18. 1 · Cor: 15, 51. Phil: 3, 21. – Rom: 8, 23.
Not1:9 : 5, 28.29. 11, 25. 6, 39. 1 · Cor: 15, 52. 1 Thess. 4, 16. Apostlene troede
Not1:9 det ny og det gl. Legeme. 1 · Cor: 15, 53.54. 2 Cor: 5, 2.4. ( Identitæten);
Not1:6 al finde en Analogie Sted. 1 · Cor: 15, 53.54. 2 Cor: 5, 2-4. – Mth:
Not1:9 med det andet. Rom: 8, 23. 1 · Cor: 15, 54. 2 Cor: 5, 2. Phil: 1, 23. 2, 17.
Papir 7 ut etiam ansam det peccati ( 1 · Cor: 15, 56.). – Si igitur analogiam spectamus
Not1:9 th: 10, 28. Luc: 16, 19. / 1 · Cor: 15. / Rom: 8, 11. 1 Cor: 6, 14. 1 Thess.
Not1:8 ) illuminatio Joh: 14, 21. 1 · Cor: 2, 13. Eph: 1, 17. Denne illum: har man
Not1:7 er den: Joh: 3, 18. 6, 46. 1 · Cor: 2, 7. Ebr: 2, 3.4. 3 Chr: Exempel paa Lydighed,
Not1:8 υ: Rom: 16, 25-26. 1 · Cor: 2, 7. Gal. 4, 4. Eph: 3, 9. 2 Tim: 1, 9.10.
Not1:7 οξης 1 · Cor: 2, 8 Jac: 2, 1. / Chr. kaldes Gud: Rom.
Not1:8 roen boer Guds Aand i Msk. 1 · Cor: 3, 16. 6, 19. Ved den hellige Aand indvies
Not1:8 sat aandelig Gudsdyrkelse. 1 · Cor: 3, 16. 6, 19.20. 2 Cor: 6, 16. Eph: 1,
Not1:7 m: 8, 15.16. 1 Cor: 6, 19. 2 · Cor: 3, 17. 12, 9. Eph: 2, 18. 2 Pet: 1, 4.
Not1:8 remkommer den chr: Frihed: 2 · Cor: 3, 17. Tydeligst bliver dette Forhold af
Not1:6 εσϑαι 2 · Cor: 3, 18. 1 Cor: 15, 51. Phil: 3, 21. –
Not1:8 , 6.7. 7, 6. 8, 13. 12, 2. 2 · Cor: 3, 18. 5, 17. Gal: 4, 19. 5, 24. 6, 15.
Not1:6 22, 30. 1 Cor: 15, 42-49. 2 · Cor: 3, 18. Phil: 3, 21. 1 Cor: 13, 12. /
Not1:2 6, 4. 16, 12. Mth. 24, 35. 1 · Cor: 3, 2. Eb: 5, 12. / Positiv. Mth. 13, 11.
Brev 79 ndskrevne i Hjertet ( cfr. 2 · Cor: 3, 2.), – kunne blive noget mere
Not1:7 . Eph: 1, 17. Joh: 14, 28. 1 · Cor: 3, 23. 11, 3. Eb: 3, 2. Den fremstilles
Papir 4:1 bus quam ex gratia Dei cfr 1 · Cor: 3, 6. / Mth: 13, 36 etc. Meningen af Parabelen
Not1:8 Troen, skjænkes af Gud: 1 · Cor: 3, 6. 1 Cor: 1, 4.5. 2 Cor: 4, 6. Eph:
Not1:6 25, 22-23. Luc: 19, 17.19. 1 · Cor: 3, 8. 2 Livet her er Tid til Udsæden,
Not1:6 . 8, 38. 1 Cor: 15, 31.55, 2 · Cor: 4, 11. Phil: 1, 21. 2, 17. 2 Tim: 4, 6.7.
Papir 18 21. Mc: 10, 16. Luc: 2, 34. 1 · Cor: 4, 12. / β) Mth: 5, 44. Luc: 6, 28.
Not1:8 τεως. 2 · Cor: 4, 13. Gal. 3, 2. 5, 14. Eph: 1, 13. Ved
Not1:6 ωπος 2 · Cor: 4, 16. Eccl: 12, 7. – Der skelnes
Not1:6 sel udtrykkes: Rom: 8, 23. 2 · Cor: 4, 17. 5, 2.4.6.8. Phil: 1, 23. 3, 20.
Not1:6 Mth: 6, 20. Lc: 16, 9. 2 · Cor: 4, 17.18. – Joh: 5, 24. 6, 47. 11,
Not1:9 hed. / Mth: 10, 28. 6, 20. 2 · Cor: 4, 17.18. Joh: 5, 24 o:fl. hvo som troer
Not1:9 ουτου 2 · Cor: 4, 4. ὁ δϱαχων,
Not1:5 15. / Vantro Mth: 13, 39. 2 · Cor: 4, 4. Eph: 2, 2. / Ugudelighed og Synd:
Not1:7 14, 9. 12, 45. Col: 1, 15. 2 · Cor: 4, 4. Phil: 2, 7. Eb: 1, 3. – Joh:
Not1:6 Rom: 14, 10. Act: 17, 31. 1 · Cor: 4, 5. 2 Cor: 5, 10. 2 Thess: 1, 6.7.9.
Not1:6 om: 2, 6.16. 2 Cor: 5, 10. 1 · Cor: 4, 5. Gal: 6, 8. Eph: 6, 8. – Grader
Not1:8 Cor: 3, 6. 1 Cor: 1, 4.5. 2 · Cor: 4, 6. Eph: 1, 17. 2 Tim: 2, 25. Fremdeles
Not1:9 Phil: 3, 21. Rom: 8, 23. 2 · Cor: 5, 1 ( Forskjellen). / en dobbelt Opstandelse.
Not1:6 uc: 16, 9. 16, 22. 23, 43. 2 · Cor: 5, 1. Eb: 9, 27. 2 Cor: 5, 8. Phil: 1,
Not1:6 Rom: 8, 23. – 2 · Cor: 5, 1. endvidere bruges Udtrykket εϰδημειν.
Not1:9 rædende. Luc: 16, 9.22. 2 · Cor: 5, 1.8. Phill. 1, 23. / ( Heb: 4, 9-11
Not1:6 Joh: 5, 29. Rom: 2, 6.16. 2 · Cor: 5, 10. 1 Cor: 4, 5. Gal: 6, 8. Eph: 6,
Not1:6 Act: 17, 31. 1 Cor: 4, 5. 2 · Cor: 5, 10. 2 Thess: 1, 6.7.9. 2 Tim: 4, 1.
Not1:8 16. Rom: 3, 29.30. 10, 12. 2 · Cor: 5, 14. 1 Joh: 2, 2. Tit: 2, 11. Hermed
Not1:8 15, 14-17. Rom. 6, 13-22. 2 · Cor: 5, 14. Gal: 1, 4. Eph: 1, 4. 2, 10. Tit.
Not1:7 6, 1. 7, 24-8,2; 8, 14.15. 2 · Cor: 5, 14.15. Eph: 3, 16-19. 1 Pet: 1, 18.19.
Not1:7 4. 10, 15. 13, 15. 15, 13. 2 · Cor: 5, 15. 8, 9. Phil: 2, 3.5. 1 Tim: 6, 13.
Not1:7 kun i de paulinske Steder) 2 · Cor: 5, 18. Rom: 5, 10. αποϰαταλαςςειν
Not1:7 η Rom: 5, 11. 11, 15. 2 · Cor: 5, 18.19. – Ogsaa bruges mere figurlige
Not1:9 m troer har det evige Liv. 2 · Cor: 5, 2. Apostlene ønske at omskifte dette
Not1:9 Rom: 8, 23. 1 Cor: 15, 54. 2 · Cor: 5, 2. Phil: 1, 23. 2, 17. 3, 20. 2 Tim:
Not1:9 Legeme. 1 Cor: 15, 53.54. 2 · Cor: 5, 2.4. ( Identitæten); 1 Cor: 15, 37.50.51;
Not1:8 ken suppleres: Rom: 5, 10. 2 · Cor: 5, 21. / § 57. / Ved Tro ikke ved Gjerninger
Not1:6 ie Sted. 1 Cor: 15, 53.54. 2 · Cor: 5, 2-4. – Mth: 22, 30. 1 Cor: 15,
Not1:6 2 et Beviis? / Eph: 1, 14. 2 · Cor: 5, 5. / Jesu Død og Forherligelse. Joh:
Not1:5 ghed og Synd: Act: 26, 18. 1 · Cor: 5, 5. 1 Tim: 1, 20. – Joh: 8, 44.
Not1:7 1 Pet: 2, 24. Rom: 3, 25. 1 · Cor: 5, 7. og fornemlig i Ebr: / § 51. /
Not1:6 . Joh: 14, 3. 17, 24. 2 · Cor: 5, 8. Phil. 1, 23. 1 Thess. 4, 17. Rom:
Not1:6 3. 2 Cor: 5, 1. Eb: 9, 27. 2 · Cor: 5, 8. Phil: 1, 23. – Eb: 4, 9-11.
Not1:6 , 11.17. 1 Cor: 15, 14-23. 1 · Cor: 6, 14. 1 Pet: 1, 3. / Apostlernes Exempel
Not1:9 / 1 Cor: 15. / Rom: 8, 11. 1 · Cor: 6, 14. 1 Thess. 4, 14. / Forholdet mellem
Not1:5 De befordre Vankundighed: 2 · Cor: 6, 14. Joh: 8, 44. 2 Thess: 2, 9. Jac:
Not1:5 ελιαϱ 2 · Cor: 6, 15. – ὁ πονεϱος,
Not1:9 10, 25-27. 12, 24. Belial 2 · Cor: 6, 15. ( Dette Navn findes hverken i det
Not1:8 e. 1 Cor: 3, 16. 6, 19.20. 2 · Cor: 6, 16. Eph: 1, 19. Rom: 8, 14. Eensbetydende
Not1:9 me.). / Gud er almægtig 2 · Cor: 6, 18 παντοϰϱατωϱ;
Not1:7 t Udspring: Rom: 8, 15.16. 1 · Cor: 6, 19. 2 Cor: 3, 17. 12, 9. Eph: 2, 18.
Not1:5 . Mth: 24, 36. Ebr: 1, 14. 1 · Cor: 6, 3. / Som Gjenstand for vor Kundskab.
Not1:8 Mth: 25, 34. Rom: 8, 1.13. 1 · Cor: 6, 9. 2 Cor: 9, 7. Eph: 5, 5. 2 Tim: 4,
Not1:8 en Uværdighed. Luc. 15. 2 · Cor: 7, 10. – Ligesom Troen ei kan tænkes
Not1:8 dtager i det hele Samfund: 1 · Cor: 7, 15.24. Ordet εϰλεγεσϑαι
Not1:9 6, 12. Mth: 25, 41. Satan. 1 · Cor: 7, 5. – Beelsebub Mth: 10, 25-27.
Not1:5 , 44. 1 Joh. 3, 8. – 1 · Cor: 7, 5. 1 Thess: 3, 5. 1 Tim: 3, 7. 2 Timoth:
Not1:9 rke Alt: det er Naadegave. 1 · Cor: 7, 7. 12. Phil: 2, 13. / Dog tilregnes
Not1:9 παντα. 1 · Cor: 8, 6. ὁι αιωνες.
Not1:7 Eb: 1, 2.3. Joh: 1, 3.10. 1 · Cor: 8, 6. Eph: 3, 9. / § 46. / I den ældste
Not1:2 N:T. – / Negativ. ( 1 · Cor: 9, 22. 10, 33.). – Joh: 16, 4. 16,
Not1:6 st er Kampbelønningen.: 1 · Cor: 9, 24. 2 Tim: 4, 7.8. Eb: 12, 1. / Det
Not1:6 n, det andet til Høsten 2 · Cor: 9, 6. Gal: 6, 7.8.9. 3 Livet forestilles
Not1:8 Rom: 8, 1.13. 1 Cor: 6, 9. 2 · Cor: 9, 7. Eph: 5, 5. 2 Tim: 4, 7.8. Heb: 12,
Papir 5:3 ϱουσια. 1 · Cor: X, 11. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. Jac.
Papir 15 get sikkert Beviis derpaa ( l · Cor: X, 4.). – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι.
Papir 306.c i Din Aabenbarelse / See! / 2 · Cor: X, 5. / i Bevidsthed om hvo han er /
DD:41 ed, at finde Behag i sin Svaghed 2 · Cor: XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr Calvin
DD:41 sin Svaghed 2 Cor: XII, 10 etc.) 2 · Cor: XIII, 4. cfr Calvin til dette Sted: nos
CC:6 ceteri metum habeant. Obtestor · coram deo et Χsto Jes. et electis angelis,
CC:7 s / Cap. IV. / Attestor igitur · coram deo et domino nostro Jesu Chr:, qui judicaturus
CC:11 et lætitia Humiles estote · coram deo et eriget vos. Ne obtrectetis invicem,
CC:4 vestra inculpata in sanctitate · coram deo et patre nostro in adventu domini nostri
CC:4 entiam spei domini nostri Jesu Chr: · coram deo et patre nostro; cognoscentes, fratres
CC:11 rus vero et impollutus cultus · coram deo et patre, hic est, visere pupillos
Not1:6 em propriis viribus rationis · coram deo justificari posse. – / §
CC:4 ni gaudio, quo gaudemus ob vos · coram deo nostro? die et nocte supra modum rogantes,
CC:6 tis testibus. Præcipio tibi · coram deo omnia vivificanti et Χsto Jesu
CC:5 tiam patimini. si quidem justum est · coram deo retribuere vos affligentibus afflictum,
CC:1 s responderunt: num justum sit · coram Deo vobis magis obedire quam Deo, dijudicate.
CC:7 m.). Inculca hæc, attestans · coram deo, ne verbis pugnent, ad nihil utile,
CC:6 re majoribus hoc enim acceptum · coram deo. Re vera autem vidua et desolata fidem
CC:4 gloriationis an non etiam vos · coram domino nostro Jesu in adventu ejus. /
CC:1 sareâ. Apparuerunt vero · coram eo pontifex et primores Judæorum adversus
CC:1 itæ, implebis me lætitia · coram facie tua.« Viri fratres licet
CC:10 est ulla creatura invisibilis · coram illo, contra omnia sunt nuda et resupinata
CC:10 ficiens in vobis, quod placet · coram illo, per J. Χ. cui gloria in saecula
CC:3 et inculpatos et irreprehensibiles · coram illo. si permanetis in fide stabiliti et
CC:6 , profitens bonam professionem · coram multis testibus. Præcipio tibi coram
CC:1 epit panem et gratias egit deo · coram omnibus et frangens incepit comedere. Ipsi
CC:6 bus testibus. Qui peccaverint, · coram omnibus reprehende, ut etiam ceteri metum
CC:1 em tradidistis, et repudiastis · coram Pilato judicante debere eum interire. Vos
CC:1 dam Tertyllo, qui comparuerunt · coram principe adversus Paulum. Qui quum provocaretur,
CC:6 Hoc enim est bonum et acceptum · coram salvatore nostro deo, qui vult omnes homines
CC:1 us judicari: respondit Paulus: · coram tribunali Cæsaris sto, ubi opportet
CC:1 dedit illi hance integritatem · coram vobis omnibus. Atque nunc fratres scio
NB10:52 at blive anseet for en Digter og · Coranen for et Digt; han vil være en Prophet.
SLV, s. 304 ssted. Periander vilde boe i · Corcyra og Lycophron skulde være Hersker i Korinth.
SLV, s. 304 r forviste Periander ham til · Corcyra, og hans Vrede vendte sig mod Prokles, hvem
SLV, s. 304 r Faderen; men han forblev i · Corcyra. Saa besluttede de endeligen at skifte og
SLV, s. 304 færdig til Afreisen, men · Corcyræerne havde en saadan Rædsel for ham, og havde
CC:1 ixerunt, Tu, domine qui omnium · corda cognoscis, ostende, utrum elegam, qui accipiat
CC:11 , peccatores, et sanctificate · corda duplici animo. Affligimini et lugete et
CC:3 e., ut consolationem accipiant · corda eorum, bene edocti in amore, atque ad omnem
CC:4 studentes, sed deo, exploranti · corda nostra. Neque enim unquam in verbo adulationis
CC:3 t res vestras, et consolaretur · corda vestra cum Onesimo fideli et dilecto fratre,
CC:2 uperat omnem mentem, custodiet · corda vestra et cogitationes vestras in Chr:
CC:5 em bonam in gratia, consoletur · corda vestra et confirmet vos in omni bene dicto
CC:5 facturos. dominus vero dirigat · corda vestra in amorem dei et in patientiam Χsti.
CC:4 etiam nos in vos, ad firmanda · corda vestra inculpata in sanctitate coram deo
CC:10 ejus audieritis, ne obduretis · corda vestra ut in exacerberatione«.
CC:10 m ejus audiatis, ne obduretis · corda vestra ut in exacerberatione, post diem
CC:10 meam audieritis, ne obduretis · corda vestra. Si enim illos Jes. ad quietem duxit
CC:6 s vero præcepti est amor ex puro · corde et bona conscientia et fides non simulata.
Not1:9 tatum, in mente, intellectu, · corde et voluntate. Homo ad bonum prorsus corruptus
CC:10 ei. Accedamus igitur cum vero · corde in certitudine fidei, lustratis cordibus
CC:7 em, pacem cum iis, qui in puro · corde invocant dominum, vanas vero et insipientes
CC:2 s, propterea quod habeo vos in · corde meo, in vinculis meis, nec non in evangelio
KK:7 t præcepta in ore tuo et in · corde tuo, ut unusquisque parere possit. P. non
CC:11 um habetis et contentionem in · corde vestro, ne vos jactetis et mentiamini adversus
CC:4 m a vobis segregati, facie non · corde, vehementius intendimus, ut videamus faciem
CC:10 onem et dixi: semper vagantur · corde. Ipsi vero non cognoverunt vias meas. Ita
EE1, s. 359 , ( dette Ord forstod · Cordelia aabenbart ikke, det gjorde hende blot uklar,
EE1, s. 354 forfeilet. / Mit Forhold til · Cordelia begynder at tage dramatisk Tilløb. Noget
EE1, s. 301 thi han yttrer selv, at · Cordelia beskæftigede ham for meget til ret at
EE1, s. 422 jeg var afvæbnet. / Hvor · Cordelia beskæftiger mig! Og dog er Tiden snart
EE1, s. 424 Har jeg nu i mit Forhold til · Cordelia bestandig været min Pagt tro? Det vil
EE1, s. 337 ngfoldighed af Betragtninger · Cordelia betræffende, fik ham til at tilstaae
NB22:146 a. Hun kommer da enten med · Cordelia eller alene, og gaaer saa altid samme Vei
SLV, s. 72 e om, og atter forelske sig i · Cordelia eller repetere sin Forelskelse indenad,
EE1, s. 303 delia. / Din Cordelia. / Har · Cordelia end ikke været i Besiddelse af det hos
EE1, s. 358 ornemmelse i hele Legemet. / · Cordelia er ikke saa sikker mod mig som hun før
EE1, s. 297 . Endogsaa hans Historie med · Cordelia er saa forviklet, at det var ham muligt
EE1, s. 348 storie. Det viser, hvor sund · Cordelia er. I Sandhed, det er en udmærket Pige.
SLV, s. 72 oncessi. Kommer der mig en ny · Cordelia for Øie, opfører jeg Ringen Nr. 2.
EE1, s. 358 af Edvard er det ogsaa bragt · Cordelia for Øre. Hun er nysgjerrig, hun passer
EE1, s. 357 ar Mod til at fastholde den. · Cordelia frygter for en Kjærligheds-Erklæring
EE1, s. 363 æret den fjerneste Tvivl. · Cordelia følger hendes Raad. Hvad min Forlovelse
EE1, s. 359 ne Retning blev afviist. Paa · Cordelia gjorde den hele Historie et Indtryk, jeg
EE1, s. 399 skoven har mange Positioner. · Cordelia gjør gode Fremskridt. Hun sidder paa
EE1, s. 392 Tid. Jeg seer imidlertid, at · Cordelia gjør store Fremskridt, ja at det bliver
EE1, s. 351 aa jeg trække ham frem. / · Cordelia hader og frygter mig. Hvad frygter en ung
EE1, s. 300 om over en Hemmelighed. / Af · Cordelia har jeg modtaget en Samling af Epistler.
EE1, s. 325 en disse Elskere. / d. 19. / · Cordelia hedder hun altsaa, Cordelia! Det er et
EE1, s. 298 dens Evighed. / Den stakkels · Cordelia hende vil det ogsaa falde vanskeligt at
EE1, s. 342 r Lynet, men hører Intet, · Cordelia hører Stemmen, men seer Intet. I samme
EE1, s. 366 sætte mig i Besiddelse af · Cordelia i dybere Forstand; som om Elskoven havde
EE1, s. 356 ke deri er netop nok til, at · Cordelia i sin Tid vil faae Indtrykket af, at hun
EE1, s. 368 og jeg kan ikke fortænke · Cordelia i, at hun bliver utaalmodig. Naar vi ere
EE1, s. 339 lille Sybord, hvilken Plads · Cordelia igjen forlader, hun rykker hen til Theebordet
EE1, s. 353 var at tilintetgjøre hos · Cordelia Indtrykket af det Pathetiske i samme Øieblik,
EE1, s. 326 de komme der aldrig, men · Cordelia kommer ofte hos dem. Hun og de to Piger
EE1, s. 368 Ikke fortryder jeg hvad Tid · Cordelia koster mig, skjøndt hun koster mig megen.
EE1, s. 425 vn, deels for at gjække · Cordelia lidt, har gjort nogle Forsøg paa at
EE1, s. 378 ar ved Jorden. Omgivelsen om · Cordelia maa ingen Forgrund have, men Horizontens
EE1, s. 364 har bragt Partiet istand, at · Cordelia maaskee endnu nærer Følelser for
EE1, s. 380 . / I min Onkels Huus bliver · Cordelia mere og mere indigneret. Hun har flere
EE1, s. 350 . / Næsten beskæftiger · Cordelia mig altfor meget. Jeg taber igjen min Ligevægt
EE1, s. 343 t alvorligt med hende derom. · Cordelia mærker altid Ironien, det er blot det,
EE1, s. 378 maa den tilveiebringes. For · Cordelia og hendes Kjærlighed passer Omgivelsen
EE1, s. 420 mand til. / Igaar besøgte · Cordelia og jeg en Familie paa deres Sommerværelser.
EE1, s. 363 a er jeg da forlovet; det er · Cordelia ogsaa, og det er nok omtrent det Hele,
SLV, s. 246 skelse som Lear vil tale med · Cordelia om Hoffet og spørge Nyt derfra. –
EE1, s. 351 e Bevidsthed vækker det i · Cordelia om, hvad hun forsmaaer, desto hæftigere
EE1, s. 301 de tilbage. Blandt de Breve, · Cordelia overlod mig, vare ogsaa disse. Hun havde
EE1, s. 368 Glæder. Jeg møder med · Cordelia paa Allarmpladsen for at give hende Afsmag
EE1, s. 300 ethvert Middel, for at holde · Cordelia paa Lidenskabens Toppunkt. / Foruden den
EE1, s. 368 gjør Mine til at behandle · Cordelia paa samme Viis. Jeg maa til den Ende i
EE1, s. 359 er bleven forlovet«; · Cordelia savnede aabenbart endnu min Fortolkning,
EE1, s. 407 / I Almindelighed forholder · Cordelia sig taus. Det har altid været mig kjært.
EE1, s. 358 Vanskeligheder være for. · Cordelia siger ja i sin Overraskelse, Tanten et
EE1, s. 350 age paa mig. Vel vil jeg, at · Cordelia skal forsee sig paa ham, at hun ved ham
EE1, s. 415 en ganske ypperlig Ting, at · Cordelia støder an mod en Forlovelse. Ægteskabet
EE1, s. 338 er som vore Modejunkere. Hos · Cordelia synes jeg ikke at være synderlig vel
EE1, s. 420 særlig Interesse for mig. · Cordelia syntes ikke opmærksom derpaa. En Allusion
EE1, s. 340 da saa vidt, at jeg bringer · Cordelia til i al Forborgenhed at smile ad Tanten.
EE1, s. 377 ig en Umulighed, at tænke · Cordelia under andre Omgivelser end i dette lille
EE1, s. 353 n Pathos, der var mig mulig. · Cordelia var bevæget, hun syede med en Iilsomhed,
EE1, s. 362 saa al Sandsynlighed for, at · Cordelia var ene hjemme. Saaledes var det ogsaa.
EE1, s. 427 Landsted, hvor om nogle Dage · Cordelia vil finde en Omgivelse, der harmonerer
EE1, s. 355 have nydt fuldere og rigere. · Cordelia vil ikke nydes i Exaltation. Overraske
EE1, s. 325 var al Sandsynlighed for, at · Cordelia vilde snart vende tilbage alene. Dette
EE1, s. 398 skab hos Tanten. Jeg vidste, · Cordelia vilde tage sit Strikketøi frem. Deri
EE1, s. 326 en paa hverandre. Hun hedder · Cordelia Wahl og er Datter af en Capitain i Søetaten.
EE1, s. 407 g dens Frembringelser. / Min · Cordelia! / » Min – Din« disse
EE1, s. 427 e Din. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Alpheus forelskede sig paa Jagten i Nymphen
EE1, s. 413 hende ind i min Plan. / Min · Cordelia! / Du klager over Forlovelsen, Du mener,
EE1, s. 375 ære af en ung Pige. / Min · Cordelia! / Du siger, at Du ikke havde forestillet
EE1, s. 389 stand. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Du synes, det er saa kort jeg har elsket
EE1, s. 389 f Dig. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Du veed jeg holder meget af at tale med
EE1, s. 376 ndret. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Elskov elsker Hemmelighed – en
EE1, s. 386 igaar. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / En Hemmelighed har jeg at betroe Dig,
EE1, s. 426 en yppig Velværen. / Min · Cordelia! / Endnu have de enkelte Familiers Brandraab
EE1, s. 407 r den. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Er en Omfavnelse en Strid? /
EE1, s. 405 der tænker derover. / Min · Cordelia! / Et godt Svar er som et sødt Kys siger
EE1, s. 385 er blot det, jeg vil. / Min · Cordelia! / Etsteds her i Byen boer en lille Familie,
EE1, s. 393 r der intet Andet for. / Min · Cordelia! / Fattig er jeg – Du er min Rigdom;
EE1, s. 392 vnede. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Forelsket er jeg i mig selv, siger man
EE1, s. 386 raadt? / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Himlen er skyfuld – mørke Regnskyer
EE1, s. 383 ns naturlige Sminke. / Min · Cordelia! / Hvad er Længsel? Sproget og Digterne
EE1, s. 430 ære et Bogmærke. / Min · Cordelia! / Hvad Frygt?! Naar vi holde sammen, da
EE1, s. 394 Gang. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Hvad jeg er? den beskedne Fortæller,
EE1, s. 391 der overalt seer mig. / Min · Cordelia! / Hvis jeg kunde glemme Dig! Er min Kjærlighed
EE1, s. 389 selv. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Hvor kan et Rige bestaae, der er i Strid
EE1, s. 394 Aand. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Kjærlighed er Alt, af den Grund har
EE1, s. 405 g virkelig paa Erotik. / Min · Cordelia! / Latineren siger om en opmærksom Discipel,
EE1, s. 395 sen. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Man læser i gamle Fortællinger,
EE1, s. 395 r Dig. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Min Kjærlighed fortærer mig, kun
EE1, s. 394 e Din. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Min, hvad vil dette Ord betegne? ikke
EE1, s. 427 holde mig i Stemning. / Min · Cordelia! / Nu kalder jeg Dig i Sandhed min, intet
EE1, s. 428 ammen. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Snart, snart er Du min. Naar da Solen
EE1, s. 388 elv veed at bruge den. / Min · Cordelia! / Tal – jeg adlyder, Dit Ønske
EE1, s. 408 der er hende anviist. / Min · Cordelia! / Troer Du, at den, der lægger sit Hoved
EE1, s. 383 Side. / Din Johannes. / Min · Cordelia! / Udenfor Døren holder der en lille
EE1, s. 383 rer jeg Dig bort – min · Cordelia! befaler Du det? Din Befaling er Løsnet,
EE1, s. 325 il at jeg kunde høre det: · Cordelia! Cordelia! Derpaa kom den Tredie til; de
EE1, s. 325 kunde høre det: Cordelia! · Cordelia! Derpaa kom den Tredie til; de stak Hovederne
EE1, s. 331 ltid aandelig Indflydelse. / · Cordelia! Det er dog et herligt Navn. Jeg sidder
EE1, s. 407 Arme bliver kortere? O! min · Cordelia! Det er dog skjønt, jo indholdsløsere
EE1, s. 325 te skeete imidlertid ikke. / · Cordelia! Det er dog virkelig et fortræffeligt
EE1, s. 325 Cordelia hedder hun altsaa, · Cordelia! Det er et smukt Navn, ogsaa dette er af
EE1, s. 386 det til Hjælp – Min · Cordelia! Du har forstaaet mig, Du har forstaaet
EE1, s. 302 ilbage til Din Cordelia. Din · Cordelia! Hør dette bedende Ord! Din Cordelia,
EE1, s. 413 r jeg strax min udmærkede · Cordelia! I Sandhed jeg beundrer Dig. Vor udvortes
EE1, s. 361 rhindres. Min elskværdige · Cordelia! jeg bedrager Dig for noget Skjønt, men
EE1, s. 364 d ham.« Min kjære · Cordelia! maaskee fordrede han Mere, og til Gjengjeld
EE1, s. 381 taget fra hende. Ret saa min · Cordelia! saaledes vil jeg det. / Det træffer
EE1, s. 407 a kom Tjeneren ind og meldte · Cordelia, at der var et Bud, der ønskede at tale
EE1, s. 339 an jeg dog godt mærke paa · Cordelia, at jeg usynlig bestandig er tilstede mellem
EE1, s. 331 m en Papagøie, jeg siger: · Cordelia, Cordelia, min Cordelia, Du min Cordelia.
EE1, s. 383 gt? Svimler det for Dig, min · Cordelia, da hold Dig fast til mig; jeg bliver ikke
EE1, s. 359 at udtvære, for at holde · Cordelia, der lyttede, i Spænding, en Spænding,
EE1, s. 376 kelser, det var for Dig, min · Cordelia, det var Liv og Ungdom og Sundhed og Skjønhed,
EE1, s. 302 ør dette bedende Ord! Din · Cordelia, Din Cordelia. / Din Cordelia. /
EE1, s. 394 v og Aske – Du, min · Cordelia, Du er Sjæl og Aand. / Din Johannes.
EE1, s. 331 ger: Cordelia, Cordelia, min · Cordelia, Du min Cordelia. Jeg kan ikke bare mig
EE1, s. 426 bundne Menneske, men Du, min · Cordelia, Du vil i Din Frihed hade den. /
EE1, s. 388 s ikke an. Vistnok, kjære · Cordelia, er der noget Kongeligt i mit Væsen,
EE1, s. 339 bliver talt mellem Edvard og · Cordelia, forudsat at der virkelig blev talt Noget,
EE1, s. 366 eg da i lovlig Besiddelse af · Cordelia, har Tantens Samtykke og Velsignelse, Venners
EE1, s. 391 ger jeg mig selv overalt for · Cordelia, hendes Øie seer mig bestandig. Hende
EE1, s. 295 Hovedinteressen dreier sig, · Cordelia, hun heed meget rigtigt Cordelia, men derimod
EE1, s. 385 ae ikke hinanden – min · Cordelia, hvorfor saa hæftig! hvortil denne Lidenskab!
EE1, s. 372 ltsaa den første Krig med · Cordelia, i hvilken jeg flygter og derved lærer
EE1, s. 403 ig gjøre, at staae bagved · Cordelia, idet hun modtager et Brev fra mig, kunde
EE1, s. 300 plysning om hans Forhold til · Cordelia, indeholdt Dagbogen indslynget derimellem
EE1, s. 398 / Overalt omgive mine Tanker · Cordelia, jeg skikker dem som Engle omkring hende.
EE1, s. 340 g gjør det i Forening med · Cordelia, langtfra, saa fik jeg hende aldrig til
EE1, s. 295 elia, hun heed meget rigtigt · Cordelia, men derimod ikke Wahl. / Hvorledes lader
EE1, s. 331 øie, jeg siger: Cordelia, · Cordelia, min Cordelia, Du min Cordelia. Jeg kan
EE1, s. 301 t efter at han havde forladt · Cordelia, modtog han fra hende et Par Breve, som
EE1, s. 425 nkende til at ville tvinge · Cordelia, omendskjøndt jeg deels for at dysse
EE1, s. 408 ordconversation saaledes, at · Cordelia, skjøndt hun sad langt borte fra mig,
EE1, s. 342 egribe, at det maa forekomme · Cordelia, som om Tanten var forhexet, saa aldeles
EE1, s. 420 Herre, der havde spillet med · Cordelia, var gaaet bort, til at afløse ham. Hvilken
EE1, s. 364 sige meget. Han vil tale med · Cordelia, vil skildre hende min Underfundighed. Det
EE1, s. 393 , der maae bortødsles paa · Cordelia. – Denne Bøg blev altsaa Vidne.
EE1, s. 384 ngen ødsler jeg igjen paa · Cordelia. – Og dog vedder jeg paa, at hun paa
EE1, s. 302 dende Ord! Din Cordelia, Din · Cordelia. / Din Cordelia. / Har Cordelia end ikke
EE1, s. 302 ordelia, Din Cordelia. / Din · Cordelia. / Har Cordelia end ikke været i Besiddelse
EE1, s. 302 Din, Din Forbandelse. / Din · Cordelia. / Johannes! / Der var en riig Mand, han
EE1, s. 302 kun sin Kjærlighed. / Din · Cordelia. / Johannes! / Er der da slet intet Haab?
EE1, s. 354 han kan virke desto mere paa · Cordelia. At lade ham komme til at tilstaae sin Kjærlighed,
EE1, s. 364 lædt, talende høit med · Cordelia. Blot han ikke stikker mig ud med sit lange
EE1, s. 412 noget Menneske, end ikke til · Cordelia. Denne Hemmelighed beholder jeg for mig
EE1, s. 387 e Samtaler, jeg fører med · Cordelia. Det indseer jeg imidlertid meget let, er
EE1, s. 302 da Du vender tilbage til Din · Cordelia. Din Cordelia! Hør dette bedende Ord!
EE1, s. 342 t i Dagligstuen, især for · Cordelia. Hun har Ingen, hun kan tale med eller høre
EE1, s. 370 gjøre hiint end dette for · Cordelia. Hun har vel ikke yttret Noget, men jeg
EE1, s. 325 det sig. Saaledes og med min · Cordelia. Hun ligner hende, det er jeg vis paa. Men
EE1, s. 340 o. s. v. Alt dette forarger · Cordelia. Hvad jeg egentlig vil, kan hun naturligviis
EE1, s. 338 et kan Du takke mig for, min · Cordelia. Jeg arbeider paa at udvikle Modsætningen,
EE1, s. 372 al-Fuldmagt. – Dog til · Cordelia. Jeg kan altid bruge Stemning, og Pigens
EE1, s. 331 rdelia, min Cordelia, Du min · Cordelia. Jeg kan ikke bare mig for at smile ved
EE1, s. 355 lige Midler til at overraske · Cordelia. Jeg kunde forsøge at reise en erotisk
EE1, s. 357 t han end ikke nærmer sig · Cordelia. Jeg laante ham et Par Øine idag. Som
EE1, s. 375 re, det jeg ønsker, for · Cordelia. Med Tak mindes jeg Eder, Æren tilhører
EE1, s. 405 at udvikle den aandelige hos · Cordelia. Min personlige Tilstedeværelse maa nu
EE1, s. 354 Bevægelser med Hensyn til · Cordelia. Naar man blot veed at overraske, har man
EE1, s. 378 yndig, men ubetydeligere end · Cordelia. Omgivelsen var ogsaa beregnet herpaa. Øiet
EE1, s. 354 maaskee bevæge og røre · Cordelia. Skjøndt jeg i saa Fald ikke behøver
EE1, s. 338 forelskede Bevægelser mod · Cordelia. Tanten har tidligere opholdt sig paa Landet,
EE1, s. 342 se saavel for Tanten som for · Cordelia. Tanten seer Lynet, men hører Intet,
EE1, s. 374 r nødvendig i Forhold til · Cordelia. Vil jeg bestandig blot flygte for hendes
EE1, s. 353 ser jeg Noget høit for · Cordelia; i Almindelighed meget ligegyldige Ting.
EE1, s. 365 etydningsfuldere Forhold til · Cordelia; paa den anden Side at benytte Tiden saa
EE1, s. 403 / Kunde jeg blive jaloux paa · Cordelia? Død og Helvede ja! Og dog i en anden
EE1, s. 373 Liv og Død. / Elsker jeg · Cordelia? ja! oprigtigt? ja! trofast? ja! –
EE1, s. 359 anten, skriftligt anholde om · Cordelias Haand. Det er jo den ordinaire Fremgangsmaade
EE1, s. 300 les ikke i noget Forhold til · Cordelias Historie, men have givet mig en levende
JJ:183 den, medens det, at det er i · Cordelias Huus, er Raffinementet. / Han potenserer
JJ:183 en opbyggelig. / Scenen er i · Cordelias Huus, hvem han træffer gift med Edvard;
EE1, s. 326 vilken jeg kan smutte over i · Cordelias Huus. / Hun har altsaa en Forestilling
EE1, s. 376 og vil en Forlovelse ved min · Cordelias Kunst netop være et ypperligt Middel
EE1, s. 357 de Slægt. Saa blev jeg da · Cordelias Onkel. Jeg er en Ven af Tænkefrihed,
EE1, s. 339 Theebordet og til Edvards og · Cordelias Sværmeri, jeg sværmer med Tanten.
Papir 586 ed Dyrehaugstoure og andre · cordiale Forlystelser, saadan bataillonsviis at
EE1, s. 360 dste Villie; at gjøre det · cordialt, lav-comisk, vilde ikke harmonere med min
CC:10 certitudine fidei, lustratis · cordibus a mala conscientia, et abluto corpore aqua
CC:10 t dominus: dabo leges meas in · cordibus eorum, et in cogitationibus inscribam illas,
CC:10 s in cogitatione eorum, et in · cordibus inscribam illas. Atque ero illis deus,
CC:3 itualibus gratia psallentes in · cordibus vestris deo; et omne, quod agatis, in verbo
Not1:8 sed hæc fit in · cordibus, cum per verbum sp. s. concipitur. –
Papir 4:1 , ratione habita duri vestri · cordis ( קָשֵה־לב).
CC:3 m captantes sed in sinceritate · cordis, metuentes dominum. Et quodcunque feceritis
CC:10 s cogitationes et intentiones · cordis, neque est ulla creatura invisibilis coram
CC:1 in lætitia et simplicitate · cordis, orantes Deum atque gratiam ineuntes cum
Papir 1:1 Joachim Camerar og Euricius · Cordus siden Johann Lang, Forchheim med stort
PS, s. 215 sig om et andet Forbillede. Da · Corinth blev truet med en Beleiring af Philip,
Papir 306 enighed, der var stiftet i · Corinth maatte P. stride saaledes. I denne blomstrende
Papir 247 derfor afsendte Titus til · Corinth, for at erholde Efterretninger fra Menigheden,
AE, s. 255 leven Ja og Nei, medens han i · Corinth, forkyndt af Paulus, var ikke Ja og Nei
Papir 247 endt af P. for at gaae til · Corinth, underveis, da han ogsaa skulde besøge
NB2:44 nd var: Philosoph og Tyran i · Corinth. Denne Combination vilde forekomme Nutiden
Not1:5 – Gal: 1, 8. 4, 14. 1 · Corinth: 13, 1. / Som Guds Sendebud. Ebr: 1, 14.
Papir 77 / 6 Juni 1836. / Ligger ikke i 1 · Corinth: XIII, 12 βλεπομεν
DD:41.a ristisk synes ogsaa at ligge i 2 · Corinth: XIII, 7, hvor han ønsker Menigheden
Papir 247 us, uden at faae besøgt · Corinth; at Paulus derfor afsendte Titus til Corinth,
Papir 247 . virkeligen er kommen til · Corinth; men derfra har medbragt saa sørgelige
Papir 247 er gaaet tabt, er det at 2 · Corinthier refererer sig til. – / Hermed synes
CT, s. 259 / Johannes X, 27. / / IV. / 1 · Corinthier XI, 23. / / V. / 2 Timotheum II, 12-13.
NB:49 Lænker. Eller de flere Steder i · Corinthier-Brevene, hvor der findes den ene Oxymoron efter
AE, s. 413 r naturligviis til det Sted i · Corinthierne om Pælen i Kjødet. Han fortæller,
SLV, s. 119 erer et lille Skrift af Hen. · Cornel. Agrippa ab Nettesheim: de nobilitate et
JJ:173 n benytter en Afhandling af Henr. · Cornel. Agrippa: de nobilitate et præcellentia
Not15:12 re Sandhed deri. / Hvad · Cornelia angaaer, da har hendes Forlovelse i en
Not15:12 ogsaa imponerede mig. Men · Cornelia hører ideelt med til Gruppen: Regine.
JJ:300 gnation ( fE en noget idealiseret · Cornelia Olsen, den fortræffeligste qvindelige
NB5:133 kens Beskrivelse af hans Hustrue · Cornelias Liv. 3die Bind No 44. p. 710. /
Not2:2 an besøgte i Forening med · Cornelius Agrippa narrede han Verter etc. –
Not1:8.g auxiliis gratiæ. 1597-1611. · Cornelius Jansen Biskop i Ypern udgav: Augustinus
EE:59 jeg skriver dog paa stemplet. / · Cornelius Nepos fortæller om en Feldtherre, der
EE1, s. 30 n for at blive confirmeret. / · Cornelius Nepos fortæller om en Feltherre, der
BB:37.9 stern krönt – et addit · cornua pauperi.« ( Horats Od. III, 21).
NB2:78 gteskab er egl. blot en dybere · Coroboration af Selvkjerlighed, ved at blive To om at
NB7:55 det er det Digteriske med en · coroborerende Tilsætning af det Ethiske. Men Χstd.
Not11:35 Mysterierne, der danne et · Corollarium til Mythologien, og den umidd. Overgang
Papir 6 στεμμαι · corona circumdo, cingo) vitta, infula potissimum
CC:4 ostra spes, aut lætitia aut · corona gloriationis an non etiam vos coram domino
CC:2 i et desiderati, lætitia et · corona mea, ita consistite in domino – dilecti.
CC:7 Ceterum manet mihi justitiæ · corona, quam dabit mihi dominus illo die, justus
Papir 1:1 duobus, nempe, quod tetigit · coronam pontificis et ventres monachorum. /
CC:11 nam probatus factus accipiet · coronam vitæ, quam promisit deus illis, qui
CC:10 angelos, gloria et honore eum · coronasti ( et præficiens eum super facta manuum
CC:10 ionem mortis gloria et honore · coronatum, ut gratia dei super omnem gustaret mortem.
CC:7 Si vero etiam quis pugnet, non · coronatur, nisi legitime pugnaverit. Agricolam operantem
CC:10 ce in sancta inducitur, eorum · corpora comburuntur extra castra. Quare etiam J,
EE1, s. 343 igesom dette hans Forbillede · Corporal i Borgergarden. Naar jeg skal være ærlig,
Papir 365:5 μιν. / Til · Corporalen ( fraseet hele Uligheden i det militaire
Papir 365:5 ordi det er i Individet. · Corporalen begynder væsentligen med at betragte
Papir 365:5 Nu begynder Meddelelsen. · Corporalen forklarer nu ikke Soldaten hvad det er
Papir 365-5.b oldaten ud af ham, hvorimod · Corporalen maaskee betræffende den Meddelelse af
Papir 368-4.c aa man banke det ud af ham. · Corporalen seer i Bondekarlen ϰατ
Papir 368-4.c erviisning heri, maatte vel · Corporalen sige: den skal jeg nok banke ind i ham.
NB31:122 e Gang paa Strømmen, og · Corporalen veed at Rekrutten er bange o: s: v: o:
NB32:63 hed og – tillige. Men · Corporalen vil nok lære ham noget Andet, lære
Papir 365-5.b banke ud af dem, som jo og · Corporalen, netop fordi han i Bondekarlen saae Soldaten,
NB32:80 id. Saaledes gaaer jo ogsaa · Corporalen, som indøver Rekrutterne, stundom bagved
Papir 259:1 suam de spiritualibus ad · corporalia, de æternis ad temporalia, de incorruptibilibus
CC:3 at omnis plenitudo divinitatis · corporaliter, et estote in illo impleti, qui est caput
EE2, s. 143 llinger, Pligtens ubehagelige · Corporal-Stok. Det maa Du nu for det Første indrømme
FF:85 m, der polemisere mod en heel · Corporation, mod Nationer, mod Verdner, mod Evigheder.
SFV, s. 45 el Befolkning i en By, Laug, · Corporationer, Næringsdrivende, Standspersoner, de
CC:3 manibus non facta, in exuendo · corpore ( peccatorum) carnis, in circumcisione
NB30:60 og tvinge Geistligheden in · corpore ( under denne Rubrik opfattes ogsaa Geistligheden
CC:10 a mala conscientia, et abluto · corpore aqua pura amplectamur confessionem fidei
CC:3 male factis, nunc reconciliavit in · corpore carnis ejus ob mortem, ad præstandos
CC:10 erferentes, ut qui et ipsi in · corpore estis. honestum sit matrimonium in omnibus
Not1:9 sanum, nihil incorruptum in · corpore et anima hominis relinquit. Peccatum originale
LA, s. 87 fordi Folket selv en masse in · corpore maatte træde op i Handlingens Situation,
NB32:119 stheden er at betragte in · corpore som at være gaaet reject. / Til Gjengjeld
AA:23 mlig den glade ( sana mens in sano · corpore) og livslystige Tone gaaer der ogsaa en
NB22:95 egentior devotione; largior · corpore, angustior mente; eademque, ut ita dixerim
Brev 16 t – Resten, jeg selv in · corpore, kommer maaskee og kommer maaskee ikke.
CC:3 s, ad quam vocati estis in uno · corpore; et accepti evaditis. Verbum Chr: habitet
CC:6 um ad pietatem. Exercitio enim · corporea ad nihil est utilis, pietas vero ad omnia
CC:2 stræ ut fiat illud conforme · corpori gloriæ ejus, secundum potestatem ejus,
KK:10 us, et quid sit esse, quatenus hoc · corporibus et spiritibus, ut eorum fert distinctio,
Not1:6.n es homines resurgere habent cum · corporibus suis, et reddituri sunt de factis propriis
JJ:455 alium alienatione mentis ex · corporis causa sive iniquitate. / Det er en meget
CC:10 divisionem usque animæ et · corporis et pervestigans cogitationes et intentiones
NB2:194 Ethnicus noscere possis nisi ex · corporis externo habitu et cultu, vel quod hanc
Papir 6 etiam color ejus, superficies · corporis humani, cutis hic: quæ cutem corporis,
CC:10 tificati sumus per oblationem · corporis J: Chr. semel factam. Et quisque sacerdos
CC:3 illo consistunt. et ipse est caput · corporis, ecclesiæ. Ille est principium, primogenitus
CC:3 one, et humilitate et neglectu · corporis, non cum honore aliquo, ad expletionem carnis.
Not1:9 ale temperamentum qualitatum · corporis, notitia Dei certior, timor Dei, fiducia
Papir 6 umani, cutis hic: quæ cutem · corporis, nudum corpus contegerant – 19,
CC:11 ro dederitis illis necessaria · corporis, quæ utilitas? Ita etiam fides, nisi
Papir 260:4 gna et figuræ sanguinis et · corporis. ( Tertullian) men som dog ogsaa tog et
BA i hvilken Forstand Friheden ved en · Corporisations-Akt, for at erindre om et Schellingsk Udtryk,
DS, s. 194 rs vilde hjælpe dem, som en · corporlig Revselse, til at faae Øinene op, at
NB24:44 Barnets virkelige Angest. / Det · Corporlige – Det Aandelige. / / Tag Opdragelsen,
NB20:46 en den hurtige Recureren til det · Corporlige. / Altsaa et ublodigt Martyrium. Det er
NB32:8 r i Enkelte, lærer dem – · corporligt – at de ere Enkelte. / Philosopher
Oi2, s. 160 re død var forhindret i · corporligt at udrede Omkostningerne ved at blive christeligt
Not13:23 v l' inertie naturelle des · corps cfr § 30. / / Leibnitz mener, at Grunden
NB3:16 aae ham for Følgerne. Mit · Corps er just den Undsætning han behø
LA, s. 87 lle Folk tilsammen, men dette · Corps kan aldrig blive mønstret, ja det kan
LA, s. 87 s som et Hele. Publikum er et · Corps, talrigere end alle Folk tilsammen, men
Brev 200 Forstærknings Jæger · Corps. / Ds. / S. T. / Hr Mag. art S. Kierkegaard
PCS, s. 135 aaende. / Capt. S. er en tyk, · corpulent Mand; han har ikke blot et tilladeligt