S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Oi6, s. 264 eligion, mod dette gigantiske · Corpus 1000 næringsdrivende Præster, som
CC:11 obediant nobis, et ita totum · corpus circumagimus. Ecce naves, quum tantæ
Papir 6 : quæ cutem corporis, nudum · corpus contegerant – 19, 35 ϰα
SLV, s. 289 e, et nyt Vidne, det er ikke · corpus delicti, det er et Noget, og han kalder
CC:3 bus Christi in carne mea super · corpus ejus, quæ est ecclesia. cujus factus
Not1:9 agius: totum Adamum secundum · corpus et animam in deterius commutatum fuisse.
Papir 260:3 er det udtrykt: docent, quod · corpus et sanguis Xsti vere adsint et distribuantur
Papir 259:1 orruptibilemque secundum · corpus generationem suum miserabilem interitum,
CC:2 Jesum Chr:, qui transformabit · corpus humilitatis nostræ ut fiat illud conforme
CC:4 r vester spiritus, et anima et · corpus inculpate in adventum domini nostri Jesu
Oi4, s. 207 l som naar en Madamme med sit · Corpus ligger sit Barn ihjel, og den lærer
NB34:10 d bedre os, det er et rædsomt · Corpus og alle ere travlt i Virksomhed for at
CC:3 e amplectens caput, unde totum · corpus per juncturas et connexiones sublevatum
CC:11 ios, et alia via ejiciens. Ut · corpus sine sp. mortuum, ita fides sine operibus
Not1:9 quod non est, ergo est anima · corpus sui generis.« » invisibilis
CC:3 , quæ sunt umbra futurorum, · corpus vero Chr:. Ne quis vobis palmam eripiat
CC:10 timam et oblationem noluisti, · corpus vero mihi parasti; holocausta pro peccatis
CC:11 stris membris inquinans totum · corpus, inflamans rotam nativitatis et inflamata
Oi2, s. 162 r taget Sigte paa dette uhyre · Corpus, som i » Christenhed« bestandigt
Papir 15 od occupat et regit, ut anima · corpus. – / v. 16. επιχοϱηγια.
CC:11 , qui potest compescere totum · corpus. Ecce equis frena in ora injicimus, ut obediant
NB31:94 et i ethvert Ord han siger, hvor · correct – – ak, og vi som ere forvænte
AE, s. 455 roniske Replik, naar denne er · correct ( og Iagttageren antages at være en
Papir 478 end bag ved en christelig · correct Forkyndelse, der er saa uhyre farlig at
AE, s. 397 stunder høres, er sjeldent · correct i Categorierne. Den meget ærede Taler
NB10:145 rf. Falder jeg, falder jeg · correct i Egenskab af religieus Forf. og offentlig
BOA, s. 224 e. En Præst der er aldeles · correct i sit Foredrag maa tale saaledes, idet
TSA, s. 108 En Præst, der er aldeles · correct i sit Foredrag, maa tale saaledes, idet
SD, note ende, vilde den tillige være · correct Ironi over hele Spekulationen. Men mon
AE, note else.« Denne Replik er · correct Ironie; den er uden den Sympathie hvorved
NB10:38 ule, men vel at mærke en · correct Modsætning til Enten – Eller.
JC, s. 34 nge, inden det lykkedes ham · correct og bestemt at tænke denne uhyre Tanke.
AE, s. 396 rk seer eller hører man et · correct religieust Foredrag, der er klart over
NB:7 Øieblik, i Ideen seet, saa · correct situeret i Literaturen som muligt, og tillige
NB2:30 en er i dette Øieblik saa · correct som den aldrig har været. Jeg forstaaer
BOA, s. 202 s Sag er bleven behandlet saa · correct som muligt. Det gjaldt fremfor Alt om,
BA, s. 394 Liv Angest. En nøiagtig og · correct Sprogbrug sammenknytter derfor Angest og
PS, s. 297 n Accommodation til en mindre · correct Sprogbrug, at jeg benytter det Ord: Faktum,
KKS, s. 104 alitetens Forstand ingenlunde · correct til hinanden. Forsaavidt uæsthetiske
NB31:120 ligt at kunne forholde sig · correct til hvad Majestæten er. / Det er et
BOA, s. 266 r, som jeg turde anprise som · correct, der er altid noget Tilfældigt ( men
TSA, s. 107 st maa, hvis han vil tale · correct, ganske simpelt sige » vi har Christi
BOA, s. 223 æst maa, hvis han vil tale · correct, ganske simpelt sige: » vi har Christi
EE1, s. 113 for Molieres, at den er mere · correct, har ogsaa paa mange Maader fremkaldt en
G, s. 96 n enkelte Stemning er temmelig · correct, hvilket er en Hovedsag, da det Lyriske
EE1, s. 257 pathetiske Stiil. Om det er · correct, kunde synes tvivlsomt. Han har intet nærmere
AE, note r leer af de 7 Alen, leer ikke · correct, men Den, der leer af 7 Alen og ¼
SLV, s. 435 rste Bevægelse er god og · correct, men han bliver liggende i Udfaldet, han
AE, s. 512 aget begynder maaskee aldeles · correct, men vupti gaaer Naturen over Optugtelsen,
EE1, s. 255 a at den, naar den ellers er · correct, mere frister Een til at fordybe sig i den
KKS, s. 100 lt ind paa. Hendes Diction er · correct, nøiagtig, hendes Stemme ikke misbrugt,
SD, note vilde orthodox være aldeles · correct, og antaget, at den var sand i den Bedende,
EE1, s. 114 netop fordi Moliere ikke er · correct, og det, der har forhindret ham i at blive
KKS, s. 98 underlig Tale; og dog er det · correct, og kun et nyt Udtryk for Skjælmeri,
BOA, s. 274 styrke ham i, at han aldeles · correct, philosophisk nøiagtigt betegner sin
EE1, s. 114 Bearbeidelse betragtet, var · correct, saa skulde jeg ikke videre omtale den her,
EE1, s. 254 en sjelden Gang lidt mindre · correct, saa tilkjøber han sig strax Aflad ved
Papir 283:1 naar? / Werder er mere · correct. / Heibergs Perseus cfr. en Blyantsbemærkning
EE1, s. 116 men at han ikke har været · correct. / Molieres Don Juan er ogsaa en Forfører,
TSA, s. 106 eust Foredrag, der er ganske · correct. De bedre af dem fuske dog gjerne en Smule
BOA, s. 222 ieust Foredrag, der er ganske · correct. De bedre af dem fuske dog gjerne en Smule
BA da det logisk tænkt end ikke er · correct; thi det Umiddelbare maa ikke ophæves,
SLV, s. 430 , at en comisk Behandling er · correct; thi en ulykkelig Elskerinde efter den største
Papir 371:1 ilde vel derfor den egl. · correcte Alvor især i Forhold til ethisk Meddelelse
Papir 371:1 f det Existentielle. Den · correcte Alvor vil indeholde meget mere af det Ironiske
EE1, s. 243 rles' s Repliker ikke mindre · correcte Reminiscenser af hans Dannelse. Han tiltroer
AE, s. 416 e bliver Visheden – det · correcte Udtryk for Uvisheden. / Indenfor den religieuse
Brev 281 onfererer med Gjødvad og til · Correcteur antager Levin. / Jeg ønsker ikke, at
NB:2 rmelig giver Penge ud, saa min · Correcteur bogstaveligt har tjent mere end jeg. /
NB12:43 e mig iberegnet Honorar til · Correcteuren ( 100rd) c. 400 a 500rd, foruden min Tid
SFV, s. 41 e Træk, i hvilket jeg har · Correcteuren af Enten – Eller, min Ven Giødwad
FB, s. 135 han gjør det med en saadan · Correcthed og Sikkerhed, at han bestandig faaer Endeligheden
EE1, s. 241 Dramaer savner den fuldkomne · Correcthed, idet Situationen bliver søvnig og Dialogen
G, s. 39 har en vis Tilbøielighed til · Correcthed, og præsterer i denne Henseende ofte
SD, s. 205 saa en saadan ironisk-ethisk · Correction kunde vor Tid saare godt behøve, er
F, s. 509 ere en skrap og eftertrykkelig · Correction, der kan indskærpe mig og mine Lige ikke
BI, s. 322 gang, der fortjener en saadan · Correction, og som gjør det naturligt for Subjectet,
CC:7 doctrinam, ad refutationem, ad · correctionem ad institutionem in justitia ut sit ille
CC:10 præcepta carnis, in tempus · correctionis imposita. Chr: vero cum pervenisset, pontifex
NB12:115 ten, stolt ned paa det stakkels · Correctiv » det er antiqveret, noget Tilbagelagt«
NB28:82 ke. / / Det Lutherske er et · Correctiv – men et Correctiv gjort til det
NB30:26 et i given Tid fornødent · Correctiv – skal være Religion, være
NB28:32 ke han vil forholde sig qua · Correctiv – thi det Numeriske er det just der
NB28:82 Tilfældet. Det Lutherske · Correctiv frembringer, naar det selvstændigt skal
NB28:82 et Correctiv – men et · Correctiv gjort til det Normative, til det Hele,
NB21:85 tte er at afgive Correctivet. Et · Correctiv har ikke at forsøge at fortrænge
NB14:28 g bør Qvinden være et · Correctiv i at forkynde det ethisk-Religieuse. Man
NB2:209 l underkaste Tænkningens · Correctiv i den Forstand som skulde Tænkningen
NB21:122 ave har været at anbringe et · Correctiv i Forhold til et Bestaaende, ikke at bringe
NB34:21 sti) Bekostning. / Som · Correctiv i given Tid og Situation kan den have sin
SFV tilveiebringes et saare gavnligt · Correctiv mod Presse-Meddelelsens Abstrakthed, naar
JJ:239 losophien, afgive det behørige · Correctiv og tillige kaste en humoristisk-opbyggelig
BI, s. 298 t Mere i sig, ikke er et blot · Correctiv til det Forbigangne, men tillige er en
NB12:97 aende. / / Bestemmelsen » · Correctiv« er en Reflexions Bestemmelse ligesom: her
FV, s. 25 givet hvad man kalder » · Correctiv«, der vil, at der da for Gud i Himlens Skyld
Sa, s. 173 ted fornøden Berigtigelse ( · Correctiv). / Derfor at indtræde i den katholske
NB11:71 nde ikke allerede Barne-Alderens · Correctiv, at man da ikke gaaer hen og bliver reen
NB28:82 ndtil Enden bliver at dette · Correctiv, der selvstændigt har etableret sig,
NB30:49 en exceptionel Handling, et · Correctiv, derfor skulde han helst, som jeg etsteds
NB29:27 i givet Øieblik fornødent · Correctiv, er den saa ikke egl. det Mskliges Opstand
BOA, s. 113 skeligen indeholde et hurtigt · Correctiv, med den strængeste Tugt holder sig selv
Papir 455 ller det Lutherske egl. ikke et · Correctiv, og er der ikke afstedkommet en stor Forvirring,
BOA, note , at det indeholder et stadigt · Correctiv, som forhindrer Extravaganser. Man bliver
NB28:17 Modsætningen« til · Correctiv. / Enhver der da i at udtrykke det Religieuse
NB12:134 ulation har behøvet til · Correctiv. / Som Joh. Climacus rigtigt bemærker,
NB30:22 teskab var en Exception, et · Correctiv. Men hvad jeg især har sigtet paa er,
NB29:38 og mod al Efterabelse betrygget) · Correctiv: er saa Protestantismen egl. ikke et Affald
NB22:172 et er, behændigt at anbringe · Correctiver. / Bemærkningen om Audius har jeg læst
NB14:41 ligger deres Betydning som · Correctiver. Medens Genierne prophetisk udvise det Tilkommende,
NB26:47 / » De Offrede«, · Correctiverne. / / Som den kunstforstandige Kokkepige
NB26:47 en bestemt Smag. / Dette er · Correctiverne. Den usalige Vildfarelse er det, naar nu
NB12:115 ykker man frem, benytter skjult · Correctivet – og tager saa Æren for selv at
NB21:85 vel jeg træder gjerne af. 3) · Correctivet dømmer jo lige saa godt mig selv. 4)
NB11:71 sentligen supplerer og afgiver · Correctivet for den anden. / / / Det er meget rørende,
NB12:115 iver ikke. Mærker man saa at · Correctivet har Magten, saa rykker man frem, benytter
NB12:115 t« o: s: v:. / Naar saa · Correctivet i sin langsom men stille og dybere Virken
NB12:115 tivet, og da paa den anden Side · Correctivet just for at virke maatte styre ud med det
NB12:97 phører det jo just at være · Correctivet og bliver selv et Bestaaende. /
NB12:115 a lister man sig til at benytte · Correctivet og lade som var det det man selv havde
NB21:85 har villet paatage Dig at afgive · Correctivet og vi Andre ere det, der have maattet finde
NB12:97 en i Den, som skal gjøre det. · Correctivet spenderes jo i en vis Forstand paa det
NB12:115 es Opvækkende: saa lader man · Correctivet staae som en Overdrivelse. /
NB11:71 r afgiver de forskjellige Aldere · Correctivet til hinanden. Hvor gavnligt er i denne
NB26:47 utaalmodig, og vil gjøre · Correctivet til Normativet for de Andre, det er Forsøget
NB12:97 re den Indvending mod » · Correctivet« at det er eensidigt – og han kan
NB12:97 . / Den der skal afgive » · Correctivet« har nu nøiagtigt og grundigt at studere
NB12:97 tion til at afgive » · Correctivet« og ikke engang har Taalmod til at fatte
NB12:97 uctivitet betragtet som » · Correctivet« til det Bestaaende. /
NB28:82 ke har Det, hvortil det var · Correctivet) forvirrende. Og med hver Generation det
NB26:47 skal bruges til at anbringe · Correctivet, bliver utaalmodig, og vil gjøre Correctivet
NB12:97 er lettere for Den, der afgiver · Correctivet, end at sætte den anden Side til; men
NB19:57 rstod ikke, at han havde afgivet · Correctivet, med yderste Forsigtighed burde dreie Hanen
NB12:115 . Da man dog kun tager Noget af · Correctivet, og da paa den anden Side Correctivet just
NB12:97 tigt eensidigt. Just deri ligger · Correctivet, og deri igjen Resignationen i Den, som
NB12:115 Resignationens Opgave at afgive · Correctivet. / Først idet man begynder, saa seer
NB12:115.a orfatter. / / / Det at afgive · Correctivet. / Hun har levet her i længere Tid og
NB21:85 dvask Vane. / Dette er at afgive · Correctivet. Et Correctiv har ikke at forsøge at
NB12:115 en Tid, i hvilken, saa at sige, · Correctivets Operation staaer paa. I den Tid er man
NB10:123 . Som jeg sad og læste · Correctur af dem, udbrød Oprøret i Holsteen
SFV, s. 49 astrophe sad jeg og læste · Correctur af en Bog, der altsaa var skrevet før.
Papir 444 k. / I den Tid, da jeg læste · Correctur af Enten – Eller og skrev de opbyggelige
SFV, s. 41 il Medvider. Da jeg læste · Correctur af Enten – Eller, havde jeg saa travlt,
Brev 223 helst ønsker at modtage · Correctur Middag kl. 12. Videre har jeg Intet at
Brev 219 rede! / Idag ( Mandag) ingen · Correctur modtaget, altsaa: imorgen ( Tirsdag).
Brev 208 vil tage en saa omhyggelig · Correctur som mulig af den. Skulde Artiklen ikke
EE2, s. 47 k paa Exempler, den første · Correctur, den første Gang man har en ny Kjole
Brev 99 hi jeg skal i Eftermiddag læse · Correctur. / Din / S. Kierkegaard. / Til /
NB26:54 inger ogsaa mig, da jeg læste · Correctur. Men jeg var saaledes spændt, at jeg
Brev 233 a have den Godhed at besørge · Correcturen af et nyt Oplag af Øieblikket No 2.
NB:194 ad den samme Dag vi begyndte · Correcturen af Talerne, for at have et Vidne at beraabe
NB26:54.b var det, som sagt, først i · Correcturen jeg blev opmærksom paa det Punktum.
NB26:54.b aa en uforklarlig Maade) men i · Correcturen, altsaa efterat det er skrevet, at tage
NB7:114 elige Taler«, sad midt i · Correcturen, da hele Forvirringen udbrød –
NB26:54.b gest jeg har for at forandre i · Correcturen, fordi jeg, med min Elasticitet, let kan
Not7:25 haanden igjennem de forskjellige · Correcturer faae et ikke ringe Antal af gode Indfald.
EE1, s. 28 dem trykke, i de forskjellige · Correcturer vil man da efterhaanden faae en Mængde
NB4:158 il legemlig Recreation og Hvile. · Correctur-Læsningen af den sidste Bog i en saadan Tid, Anfægtelsen
BI, s. 328 llem disse yppige Malerier af · Corregio og Titian. Istedetfor Stole ægte orientalske
Brev 62 ust den Gang sad og læste · Correktur. Deres ærbødigste / S. Kierkegaard.
JJ:415 ar jeg heller ikke samtidigen med · Correkturen begyndt paa noget Nyt, men kun paa den
NB16:5 viser, at Skyld og Synd ere · Correlater – ergo hvor der er Synd er ogsaa
NB30:23 » let« ere nemlig · Correlater, tager Du det Ene bort tager Du ogsaa det
NB16:5 tning: at Skyld og Synd ere · Correlater. / Arvesynden. / / » Arvesynden«
NB16:5 Modsatte. Skyld og Synd ere · Correlater; nu er det umuligt at tænke min Skyld
AE, s. 386 r saa det at vove? At vove er · Correlatet til Uvisheden; saasnart Visheden er, hører
CC:1 Eurus procellosus). Cum autem · correpta esset navis, neque posset obniti vento
Papir 254 amb. Correspondent, Kieler · Corresp., Zeitung für die elegante Welt, der
SLV, s. 229 ts Fart. Saaledes bliver min · Correspondance besørget ved Venskab. /
Brev 85 Opoffrelse af Tid, en stadig · Correspondance med dem. Naturligviis har jeg for at bortlede
SLV, s. 314 g ved hans Hjælp aabne en · Correspondance med hende. Yderst declamatorisk forsikkrede
G, s. 51 f. Ex. ved at frabede mig hans · Correspondance, kunde krænke ham paa det Dybeste. Ikke
G, s. 51 r ikke at besvære mig med en · Correspondance, og selv om jeg var villig til at besvare
EE2, s. 44 besynderligt Misforhold i vor · Correspondance.) Naar jeg nævner dette Ord, da tænker
SLV, s. 229 rhold til andre Mennesker. / · Correspondancen indeholder en confidentiel Meddelelse angaaende
Brev 56 mig som dengang. En egentlig · Correspondence antager jeg ikke ligger under Deres Tilbøielighed,
Brev 194 anseer for Hovedsagen i en · Correspondence, uforandret – min Hilsen. Modtag,
Brev 294 har jeg egl. despereret om · Correspondencen. men jeg gjentager, saa snart der gives
NB13:86 id har været mere Referent og · Correspondent end primitiv Tænker. / Det var Standpunkternes
NB13:86.e t flau, og Martensen som tydsk · Correspondent selvfølgeligt ligesaa. /
Papir 254 Mængde Stykker af Hamb. · Correspondent, Kieler Corresp., Zeitung für die elegante
Brev 114 nok, at jeg er en meget ordknap · Correspondent. Men i denne Henseende vil Du vel af Andre
SLV, s. 40 i det Comiske og det Tragiske · correspondere bestandigt. Idag taler man med et Menneske,
G, s. 83 an ikke ønsker Svar; thi at · correspondere med et Menneske, der har en saadan Trumph
EE1, s. 87 minos og Papagenos Fløite · correspondere med hinanden. Og dog, hvilken Forskjel!
NB:12 men Forfatterens Existents bør · correspondere med Ideeen. Ak, af alle Kategorier er Virkelighedens
Brev 294 jør det kjedeligt for Dem at · correspondere med mig, lige saa kjedeligt som at spille
LA, s. 93 cerens ideale Fuldendthed vil · correspondere med Tausheden, og Taushedens absolute Udtryk
BA, s. 406 Beskaffenhed, ligesom Oraklet · corresponderede med Skjebnen. Til Oraklet i Hedenskabet
BI, s. 78 x fornam den i Alt værende · corresponderende Electricitet; for at anskueliggjøre
DD:100 – / Hvorvidt er der et · corresponderende Element i Hamans dybe personlige Protest
LP, s. 21 der ligesaa vist har havt sit · corresponderende Element i Tilværelsen til sin Forudsætning,
NB2:138 han er aldeles forladt af enhver · corresponderende Forestilling i Samtidens Bevidsthed, og
BI, note har en Overbeviisning: kun det · corresponderende Forhold bliver imellem dem, at i det Øieblik
LP, s. 27 or det derpaa følgende og i · corresponderende Forhold dertil staaende Gjernings-Epos)
BI, s. 185 ge til Skyernes Lov. Ja dette · corresponderende Forhold mellem Skyerne og den Verden, de
NB26:5 tring, er der ikke Tanke om noget · Corresponderende i Samtiden. Overalt kun disse halv befarne,
DD:27 en anden Adam opstillede Paralelle · corresponderende i sine to Leed? Eller er der Noget corresponderende
AA:13 orløsning, der – som · corresponderende med den almindelige Skabningens Syndighed
BI, s. 220 let stod i et Forhold til den · corresponderende menneskelige Bevidsthed, som det i en tidligere
BI, s. 225 n et med Socrates' Bevidsthed · corresponderende Orakel-Udsagn, der bød ham at kjende
DD:77 er ret mærkeligt, det er dog de · corresponderende Phænomener, naar i en historisk Periode
Papir 166 ket frem. / d. 4 Aug. 36. / · Corresponderende Phænomener: Skolastiken i Middelalderens
DD:82 ske Anticipation ligesom ogsaa det · corresponderende Standpunkt i den reen humane Bevidsthed
DD:27 i sine to Leed? Eller er der Noget · corresponderende til den Lære , at Alle syndede i Adam
NB13:23 emmeligheden, mit Livs Betydning · corresponderer just med min Liden. / / /
BA, s. 368 t, at Sandselighedens Forhold · corresponderer med Angestens. Saasnart nu Generations-Forholdet
BA, s. 325 abe Virkeligheden af Syne, men · corresponderer med denne ved at ville henstille sig som
BI, note t paa en hemmelighedsfuld Maade · corresponderer med det i Jorden skjulte Vand, og kun ønsker
BOA, s. 141 e af en Idee, som umiddelbart · corresponderer med Gud. Nuomstunder mener man, at det
KK:11 abstrakt Moment ( Phase), der · corresponderer med Mskets endelige Bevidsthed. Men i Tidens
EE1, s. 289 d Vilkaarligheden i Een selv · corresponderer Tilfældigheden udenfor Een. Man bør
SLV, s. 31 mindre Værelse, der ved en · Corridor skiltes fra Salen, var indrettet for et
NB27:58 dvanligt, svinger ind af · Corridoren til Høire – staaer hun lidt længere
NB27:58.b ganske Anden hun ventede paa i · Corridoren, maaskee var det mig, maaskee var hiin lille
BI, note am civium suorum superstitionem · corrigat et removere studeat. Ex qua re intelligitur,
NB12:47 e, og profiterer tillige at · corrigere Schl. / Martensen / At det i en ganske
NB33:34 de Enkeltes Egoisme krydser · corrigerende hinanden. Forsaavidt er Staten vistnok
NB33:23 n Subjektivitet ogsaa er et · Corrigerende. / Gud er uendelig Fordoblelse, det kan
NB12:47 gt Schleiermacher, hvem han · corrigerer. Det vil sige det mere der er kommet til
BB:37 under Læremesterens Tvang · corrigeres, men tvertimod synes at berigtige Andre
CC:2 penuria laborare. Omnia in me · corroborante Chr. Ceterum bene fecistis, quod part
CC:10 gnis, auffugerunt ora gladii, · corroborati sunt ex infirmitate, firmi facti sunt in
CC:7 . Dominus vero adfuit mihi, et · corroboravit me, ut per me præconium ( confirmeretur)
CC:1 videtis et scitis, nomen ejus · corroboravit; et fides per illum dedit illi hance integritatem
DD:124.a vistnok et Værk som hedder: · Corrodi Geschichte der Chiliasmus i 3 Bind. cfr.
NB23:210 ( det har jeg læst etsteds i · Corrodi Geschichte des Chiliasmus 2den Deel troer
NB23:208 Dette har jeg fundet citeret i · Corrodi kritische Geschichte des Chiliasmus 1ste
NB24:116 Generation, bliver det aldeles · Corrumperende. Og mon det ikke for en Deel endog er gaaet
NB32:79 og Magten; thi just derfor · corrumperes den saaledes, at man ikke tør afkaste
NB32:30 røbeligt og Generationen · corrumperes hurtigt. / Derfor er og skal det være
NB16:88 ved ligefrem at anbringes, selv · corrumperes strax kommer til at gjøre Lykke o: D:,
NB32:79 at nogen anden Religion er · corrumperet paa den Maade. / Forbilledet. /
NB16:88 s Stræben altsaa begynder, er · corrumperet, i samme Grad vil det Dialektiske: at modarbeide
NB32:30 lerede svækket vel endog · corrumperet, thi alt Mskligt er skrøbeligt og Generationen
NB31:107 er Slægten længst altfor · corrumperet. Altsaa: lad os blot faae det forhindret,
Not4:41 m det historiske Standpunkt · corrumperet. Han standser Deductionen for at fremstille
DD:1.c solcher Unterordnung sich selbst · corrumpirend, knechtisch verehrte) etc.«. –
CC:7 istunt veritati, homines mente · corrupti, reprobi circa fidem Non tamen longe proficient,
Papir 259:1 pecorinam contumeliosam · corruptibilemque secundum corpus generationem suum miserabilem
Not9:1 a, lærer 1) vitiositas et · corruptio er universalis. 2) naturalis, congenita,
BA, s. 333 rium tam profunda et tetra est · corruptio naturæ, ut nullius hominis ratione intelligi
NB24:51.b sk Operation. / b efter Ordet: · corruptio optimi pessima. / Guds Trofasthed. /
Not1:9 infinitabilis et ineffabilis · corruptio totius naturæ et omnium virium inprimis
Not1:9 profunda humanæ naturæ · corruptio, quo nihil sanum, nihil incorruptum in corpore
NB30:121 Gjordemoder. / Christendommens · Corruption / / A priori tør jeg paastaae, at denne
NB33:13 el. Kun et svagt Billede er hiin · Corruption i Rusland, hvor hver Embedsmand var bestukken,
NB30:121 / Forresten ligger i denne Art · Corruption og at den er exclusiv for Χstd. et
NB30:121 i tør jeg paastaae, at denne · Corruption staaer uden Analogie i nogen anden Religions
NB30:121 nogen anden Religions Historie: · Corruptionen bestaaer deri, at Christd. bliver ved at
Brev 266 g. Lamartine vilde standse · Corruptionen o: s: v: ved Hjælp – af en Bremse,
Not1:9 ntate. Homo ad bonum prorsus · corruptus et mortuus, ita ut ne scintilula quidem
NB3:55 ret nedværdiget til at være · Corsar! / Men hvor feigt det Hele. Enten lige fra
NB:11 Yttringer deraf. / Hør nu lille · Corsar! Vær nu dog engang Mand! Det er qvindagtigt
NB28:65 ad som i sin Tid af Goldschmidts · Corsar.« Men, men da nu Ingen af dem besluttede
AeV, s. 84 med et af disse væmmelige · Corsar-Angreb paa fredelige, respectable Mænd, der
NB16:98 fordi der strax raabes » · Corsar-Artikel.« Og saaledes har just dette Grin-Phænomenet
NB14:77 hmidt ad; og at faae G. bort fra · Corsaren – det er dog lykkedes. / 2) Det lindrede
NB17:64 en uhyre Magt i Spidsen for · Corsaren – nu er han Ingenting. Og vist er
NB:7 elv tro i ikke at bryde mig om · Corsaren – og hvad skeer? Ja som det lod sig
NB18:44 mig. Langt om længe sagde de · Corsaren af, som var det at gjøre Noget. I Samtalens
JJ:353 Skjenkestue / Det er sært, at · Corsaren aldrig er faldet paa, at fremstille Folk
NB:7 ng med det ironiske Finkel som · Corsaren beværter med paa Foragtelighedens Dandsebod.
NB:7 art. Mit ironiske Spring ind i · Corsaren bidrager først til at gjøre det aldeles
NB:7 iet fortalt alle Steder; faaer · Corsaren det at vide, trykker den det og det læses
NB8:57 Historie vi leve – og netop · Corsaren er det normale Phænomen i een Retning,
NB:7 ar der ingen Forfatter er. Ved · Corsaren er Hr Student Goldschmidt Udgiver, et opvakt
NB14:77.b vde forhindret den Opfattelse: · Corsaren er ogsaa saadan Ironie, de Tvende anerkjende
AeV, s. 84 dt, at Hr. P. L. Møller og · Corsaren ere til, og dog vidste jeg meget godt,
NB:12 tænke et lille Øieblik. · Corsaren fE indbilder sig dog jo vistnok selv, at
NB4:71 e Udannet. / Naar man medens · Corsaren florerer hentyder til at Subscribenterne
NB:7 toritet, at jeg da brød med · Corsaren for at forhindre enhver ligefrem Tilnærmelse.
NB:7 – Mit ironiske Spring i · Corsaren gjør dernæst Omverdenen aabenbar
NB8:57 Marts-Ministeriet det andet; men · Corsaren har et længere Liv og har bespændt
Papir 571 igentsbladene. / Mit Skridt mod · Corsaren har vistnok gjort Mynster det tydeligt,
JJ:435 . Dersom et saadant Blad som · Corsaren ikke ganske manglede Selverkjendelse, da
NB:7 man« der selv har · Corsaren in mente, siden den endog finder den i
NB:7 re det aldeles tydeligt, at · Corsaren ingen Idee har. I Ideen seet er den død,
NB:36 krives. Dersom et saadant Blad som · Corsaren kunde sikkre os, at det kun blev læst
NB:7 plicere, skal jeg læse det; · Corsaren læser jeg ikke mere; jeg vilde end ikke
Papir 388 han nu længere blev ved · Corsaren maatte han blive farlig, da han blev Gjenstand
NB:7 g rolig, taus, stolende paa at · Corsaren nok vil understøtte det hele Foretagende
NB:7 Ingenting, hvem bryder sig om · Corsaren o: s: v:. Hvad skeer, idet En saa gjør
NB16:77 om Den og Den – saa trykte · Corsaren sit Angreb i en passende lille Dosis. Alt
NB16:98 det, naar man, dadlende, kalder · Corsaren Skjemt, Spøg o: D: I Sandhed saa skulde
NB14:122 rgangen fra Skjøge-Livet ved · Corsaren til Nord og Syds pæne Anstændighed
NB18:44.a t hele Forhold var utaaleligt. · Corsaren tiltog i Subscribent-Antal, de andre Blade
NB14:77.b de Tvende anerkjende hinanden, · Corsaren udødeliggjør ham som Mesteren. Og,
NB10:20 n forklarer nu som sagt, at · Corsaren var det Negative over Partierne –
Papir 388 nemlig ikke Frækhed som · Corsaren var det, men Frækhed i at opfatte sit
NB10:20 II, Embedsmænd o: s: v:, · Corsaren var en Plante af Oppositionen. Idee har
NB16:98 e andre Blades dybe Alvor. / Nei · Corsaren var Forbrydelse, slet og ret Forbrydelse,
Papir 388 erløs. Som Redakteur af · Corsaren var han en Magt, han commanderede Pøbelen
NB10:20 e Goldschmidt ingen Anelse. · Corsaren var liberal, tærskede paa Christian
NB3:57 viser hvad det havde at betyde at · Corsaren var saa overmaade vittig hvilket bevistes
NB16:98 r det bestandig denne Sludder at · Corsaren var Skjemt, Bajadsstreger o: s: v: formodentlig
NB12:110 , senere reiste han ogsaa. · Corsaren var tabt, den blev paa en Maade »
NB10:173 iver aabenbar lammet, Pointet i · Corsaren var tabt, han reiser – kommer hjem
NB8:57 g de Flestes oprigtige Mening, at · Corsaren vil hurtig være glemt, stolt seer alle
NB16:77 de relative Formaal. / » · Corsaren« – og Jeg. / / Egentlig er dette Blad
NB33:12 sin Tid tog mig af » · Corsaren« – var der en Eneste i Kongeriget
NB18:40 ade gjort det. / Var da » · Corsaren« den offentlige Mening i Danmark, Udtrykket
NB10:20 For ham bliver saa » · Corsaren« det Negative, omtrent ligesom En vilde
NB9:46 ngestreger. Thi hvad var » · Corsaren« dog Andet. I min Tid skete ogsaa saadan
NB18:29 aa kjøbstedagtig, at » · Corsaren« egl. var den offentlige Mening. See heri
NB3:57 scription som nogensinde » · Corsaren« er dog forsaavidt godt, at det beviser
NB17:32 han har hittet paa, at » · Corsaren« er første Stadium – dette fraseet,
PF, s. 87 Deel) som Udgiver af » · Corsaren« fortjener – Penge: forandrer ikke
JJ:493 et paa første Pleie i » · Corsaren« han kan ansees for at have gode Forudsætninger
NB8:57 stighed Gjennemførte. » · Corsaren« har til en vis Grad selv forstaaet dette,
NB30:61 aar et saadant Blad som » · Corsaren« havde et tilstrækkeligt Publikum saa
NB10:20 des sammen. Skulde » · Corsaren« have Ideer, og om hvorvidt den havde dem
Papir 394 elsens Proportion, som » · Corsaren« nu har, med saadanne Redakteurer, som den
PF, s. 87 et Hoved, har bestilt » · Corsaren« til at udskjelde en Anden. /
PF, s. 87 n kan altsaa bestille » · Corsaren« til at udskjelde, ligesom man bestiller
NB28:96 ed Generation; thi » · Corsaren« var dog vel ikke den offentlige Mening
Papir 388 larede nemlig: at » · Corsaren« var en Gjennemgang i hans Udvikling. Dette
NB10:146 n Indbildning, at » · Corsaren« var en saadan offentlig Synd. Jeg seer
NB10:20 ee men vel Talent. » · Corsaren« var i den Tid han redigerede den aldrig
NB8:57 Msk. saadan talte om at » · Corsaren« var Ingenting, men skjøndt dette altsaa
Papir 394 tte Uvæsen med » · Corsaren« var utaaleligt, at der burde gjøres
AeV, s. 84 deliggjort – i » · Corsaren«! Og dog, jeg har jo allerede været der;
NB24:30.d et Blad til som heed » · Corsaren«, at G. i 6 Aar har redigeret det, og M.
PF, s. 87 ensyn til et Blad som » · Corsaren«, der hidtil saadan læst af Mange og allehaande
AeV, s. 84 er bleven smigret i » · Corsaren«, dersom jeg ikke husker feil; Victor Eremita
Papir 388 rste er som bekjendt » · Corsaren«, en gjennem 6 Aar fortsat Stræben, der,
PF, s. 87 re bleven roest af » · Corsaren«, et Blad, der kun volder den Bryderi med
PF, s. 89 skulde man nu læse » · Corsaren«, for at see efter, om man blev rost. Ingenlunde.
NB4:63 a saa jeg styrtede mig i » · Corsaren«, saa blev han tilfredsstillet, thi nu fandt
NB9:40 Mini, jeg forlangte » · Corsaren«, som man vilde skjule for mig, ( det Samme
NB3:20 at tage Sigtet paa » · Corsaren«, thi aldrig har Danmarks Arve-Onde haft
AeV, s. 84 snart maatte komme i » · Corsaren«. Det er virkelig haardt for en stakkels
NB10:146 t var sluppet fra » · Corsaren«. Nu bliver Sagen alvorlig. Men sige skal
PF, s. 89 e udødeliggjort af » · Corsaren«. Uleiligheden vil ikke være stor, som
AeV, s. 84 P. L. Møller, ibi » · Corsaren«. Vor Landstryger ender derfor sit »
PF, s. 89 e Literaturs Dom over » · Corsaren«: at den skal have Lov til at fortsætte
Papir 473 aver, han skulde have løst ( · Corsaren). / / d) / forvandlet min Forfatter-Virkens
Papir 392 r Træk til at charakterisere · Corsaren). Derfor var det, at De, der hertillands
NB18:40 rtsættes endnu Usandheden fra · Corsaren, at det skal hedde at min Skyld og Forbrydelse
NB10:127 d. Det Første naaede han ved · Corsaren, det Sidste ved » Jøden.«
NB9:46 kolen, fordi han blev forfulgt af · Corsaren, og Drengene bragte den med i Skolen. Hvilken
Papir 432:2 dt i sin Tid bragte op i · Corsaren, og senere ogsaa har hentydet til, at jeg
NB4:71 ig for hele sin Virksomhed i · Corsaren, saa forklarer han, at et saadant
NB:7 s jeg nu havde bekymret mig om · Corsaren, saa havde jeg forandret Lidt deri, netop
NB17:46 ved at være Redakteur af · Corsaren, skal og bør ikke gaae af som Ingenting.
NB:12 have brudt saa eftertrykkeligt med · Corsaren, thi dens idelige Vrøvlen influerer dog
NB:7 er mig, at han, som Udgiver af · Corsaren, vedbliver at vælge Foragtelighedens
NB14:77 se med Hensyn til mit Skridt mod · Corsaren. / A. Følgerne for Forholdene. /
Papir 394.c vedgaaet at han var Forf. af · Corsaren. / at jeg gjennemskuende maatte lære
NB36:9 tte mig for at blive udskjeldt af · Corsaren. / Forfalskningen af Χstdommen /
NB11:199 en frygtelige Redacteur af · Corsaren. / Forøvrigt er det vistnok sandt i ham,
NB28:54 da skrev jeg den Linie om · Corsaren. / Fra det Øieblik af forandredes for
NB10:20 og der kom dog lidt Idee i · Corsaren. / Saa styrede han igjen reent forkeert,
NB12:138.c ykkedes, men det lykkedes med · Corsaren. Den Gang da jeg havde nogen Anseelse, da
NB:12 skrev de to Artikler mod P.L.M. og · Corsaren. Derpaa glædede jeg mig til at anmælde
NB10:20 nde, at han maatte bort fra · Corsaren. Det var baade til at lee og til at græde
NB:7 af Frygt for ogsaa at komme i · Corsaren. Forøvrigt har Selvmodsigelsen en dybere
NB:7 givne Vink om at aftræde i · Corsaren. Han kom frem og bukkede ærbødigst
NB:7 iver seer man Hentydninger til · Corsaren. Her er Selvangivelsen, thi saa maa det
NB:7 det er mig, som bryder mig om · Corsaren. Hvad skeer? Den » afsluttende Efterskrift«
NB:15 aabenbart, han var en Læser af · Corsaren. Hvilken Sammensætning! Og maa ikke ethvert
NB12:114 da jeg maatte tage mig af · Corsaren. Ikke een eneste Geistlig vovede at prædike
NB24:131 idet som i sin Tid den mod · Corsaren. Man vil maaskee endog finde, at jeg har
NB:7 Modstand. Ligesaa Artiklen mod · Corsaren. Paa den anden Side vare de rigtigt skrevne,
Papir 388 d han var som Redakteur af · Corsaren. Thi det var, som sagt, Demoralisationen
NB10:45 delse og Fortabelse med » · Corsaren.« / Jeg udsatte mig for, at Mangen ( hvad
Papir 418 første Udvikling er » · Corsaren.« Han synes ikke ganske selv og hans Publikum
NB10:143 ed at styrte mig over P. L.M og · Corsaren: han ikke blot tier, nei skjult stemmer
NB13:55 bel aftegnet og forhaanet i · Corsaren; i Kjøbhavnsposten udøste P. L. M.
Papir 584.a villigt at udsætte mig for · Corsaren; og at jeg høimodigen spenderede mit
NB10:51 saa det Hele her hjemme med · Corsaren? Det var Publikums Herskesyge – og
NB10:109 jeg frivilligt udsatte mig for · Corsarens Angreb er i Retning af Genialitet vistnok
NB13:89 det, at jeg udsatte mig for · Corsarens Angreb, er ikke det Frivillige. Deels er
NB18:44.a privat skulde have forhindret · Corsarens Angreb; hvilket jeg naturligviis ikke vilde.
NB14:125 lede) dydzirede Jomfru-Brud, · Corsarens Fraskilte, Hr Goldschmidt synes ikke utilbøilig
NB14:125.c osen forenede Lilie«, · Corsarens Fraskilte, nu » Nord og Syds«
Papir 460 værende Protegée, · Corsarens G. Jeg blev det af al hans Formue. Jeg
Papir 465 or Biskop M. / At sætte · Corsarens G. og mig paa Linie sammen som Forf. (
Papir 469 e Maade: ved at proklamere · Corsarens Goldschmidt, og sætte mig paa Linie
NB26:33 selv omtrent eensartet med · Corsarens Goldschmidt. Det er frygteligt spydigt.
NB:7 n at fornærme mig ifølge · Corsarens Ordre; de unge Studenter grine og fnise
NB10:134 sen der dreves ved Hjælp af · Corsarens Sjouere. Der bør gjøres Noget, sagde
PF, s. 87 e at blive udskjeldt. » · Corsarens« faldne Aandrighed med samt dens skjulte
NB17:105 en Skyldige; ikke blot » · Corsarens« Forfattere men dens 1000 af Subscribentere
PF, s. 87 n saa betydelig Sum i » · Corsarens« Nedrivnings- og Udskjeldelses-Anstalt,
PF, s. 87 de netop skulde blive » · Corsarens« Ruin. / Noget Saadant hændte i det mindste
PF, s. 87 lde forskjelligt fra » · Corsarens«) med at vende gamle Klæder og andet saadant
NB10:20 træffende, at opgive sin · Corsar-Virksomhed, at han dog maaskee havde levet i den Indbildning,
JJ:414.a af H: t: Omstændighederne ( · Corsar-Vrøvlet og Bysnakken) skulde lade Vedgaaelsen af
SLV, s. 92 sige, ved Ægteskabet blev · Corsoen aabnet for mig, den Løbebane, der er
BB:2 iin og behagelig Opførsel ( · cortesia og mesura), uden hvilken end ikke det afgjorteste
DD:168 min Theorie) sin Parodie i Paulus · Cortesius Forsøg paa ikke saa meget at omskrive
Brev 202 Skovskaden« ( · Corvus glandarius); den er lys askebrun, har en
NB15:82 l til at gjøre Lykke som · Coryphæ for Middelmaadighed, Ubetydelighed og Hjertelighed.
AA:18 Laster, hvorledes en af deres · Coryphæer erklærer Mennesket for en Klods og Steen
SLV, s. 136 r etsteds: solchen Secanten, · Cosecanten, Tangenten, Cotangenten kommt Alles excentrisch
Not1:9 atio rerum simplicium, nexus · cosmici. » quousque vult« terminus
LP, s. 20 Yngel af eligerede, abstracte · Cosmopolit-Gesichter. Som Hegel begynder den ikke Systemet, men
Papir 130 egaaende ogsaa var en Slags · cosmopolitisk Betragtning; thi Forskjellen er, at den
Not1:9.2 ssio tetrapolitana ( Strasburg, · Cossnitz, Memmingen, Lindau); confessio Basiliensis
NB31:60 Embedsmænd og Rangspersoner i · Costume Χstd. / Og dette skal være Troja,
NB6:5 en Forsigtigheds Skyld begynder i · Costume af en Salon-Helt: det er man ikke ganske
AE, s. 24 purgte er saaledes i historisk · Costume Christendommen. Problemet er saaledes i
Papir 416 I en lidt mere phantastisk · Costume end det aldeles sluskede Gamelt og Nyt,
AE, s. 20 det Vanskelige; det historiske · Costume er let nok. Uden at ville fornærme Nogen
G, s. 39 ius. Han har ikke forandret sit · Costume som Forvalter, kun har han anbragt Vinger
PS, s. 305 ølgende Afsnits historiske · Costume vil blive, er ikke vanskeligt at indsee.
AE, s. 258 iføre Problemet historisk · Costume«, udkom der endnu et pseudonymt Skrift: Stadier
AE, s. 26 Iførelse af det historiske · Costume, thi dette er givet blot ved at nævne
Papir 259:2 ysiognomiske Stillinger / / i · Costüme. / /      / / NB. Indtægten ( saavel
NB10:85 eer lige for os, i vor Tids · Costume. / Det der er fremstillet er det Absolute
PS, s. 305 iføre Problemet historisk · Costume. Hvis jeg nogensinde skriver et næste
AE, s. 20 , iføre Problemet historisk · Costume. Problemet var, hvis der ellers var noget
NB18:47 r« frem i historisk · Costüme. Saa var der fE En, der spillede Luther.
PCS, s. 132 ling i Samfundet, hans Dragt, · Costume; eller jo større Modsætningen er mellem
PCS, s. 132 give den nøiagtigt i dette · Costume; men det formeentes ham. Videre er mig fortalt,
Sa, s. 175 ikke bliver stort mere end en · Costume-Forandring) og naar Kongen og hans Mægtige er blevet
NB31:98 iformer, Ornater eller geistlige · Costümer, Stjerner o: s: v: o: s: v: – thi
BI, s. 318 den Omhu han anvender paa at · costumere sig rigtigt, i Forhold til den poetiske
HCD, s. 177 ristenhed«. Dramatisk · costumerede Kunstnere træde frem i Kunstbygninger
NB32:149 nmark Staten har engageret 1000 · costumerede Leie-Tjenere, der hver især til sin
Oi9, s. 377 n, kun at disse Mennesker ere · costumerede som og titulerede Christne, og anførte
IC, s. 45 føre Christus Herligheden, · costumerende ham i Følgernes brillante Omhæng,
Oi1, s. 138 er, saa fremtræder en ny · costumeret Declamator og i en stille Time fra Prædikestolen
Oi10, s. 397 re og sværger til Fanen. · Costumeret med Trekantethat, Patrontaske, Sabel (
Oi1, s. 137 stille Time en Mand dramatisk · costumeret træder frem og med Forfærdelse i
SFV, s. 47 t dannet Publikums Latter. / · Costümet var rigtigt. Enhver religieus Forfatter
SFV, s. 48 r iført – Pynten. / · Costümet var rigtigt. I en grinende Samtid ( som
NB29:19 æstekjole syet, Ornatet, · Costümet. Christeligt faaer man altid det Vigtigste
SLV, s. 136 nten, Cosecanten, Tangenten, · Cotangenten kommt Alles excentrisch vor, besonders
NB17:95 er var den Nærmeste, havde. / · Coterie – og Forening i Ideen. / Loven for
NB17:95 ilnærmelsen. Saaledes er · Coterie en Umulighed. / Gjennemsnittet af Msker
NB14:90 thi det afgjørende for · Coterie er ikke det, at to ere forenede, men det,
NB23:128 et bliver Din Examen. Men intet · Coterie med Gud, intet Compagnieskab. / Irenæus
SFV rages, ligger deels i at gjøre · Coterie og alt hvad dertil hører, at slutte
NB16:19 jeg her tilstede, her, hvor · Coterie og Intrigue og Tilfælde ere de Magter,
NB23:87 Egoisme repræsenteres af · Coterie og Partie. / Imidlertid vedbliver man den
BOA, s. 114 ngere og Eftersnakkere, af · Coterie og Sammenhold, hvad der atter bedst trives
NB23:87 n nu er blevet lidt social: · Coterie Partie, profiterende saa det hykkelske
NB14:90 Tilhænger eller Deslige: · Coterie var det dog ikke blevet; thi det afgjørende
SFV, s. 40 af Enten – Eller, lidt · Coterie, og saa en Forfatter man aldrig fik at see:
NB14:90 men i Ideen blev det aldrig · Coterie. / Den Plads der var forbeholdt ham, var
NB15:22 an ikke danne noget Partie eller · Coterie; thi det bliver en Forening af Mennesker,
SFV, s. 42 t ( derhos brydende med alle · Coterier) og, totalt, med det polemiske Bestik: at
NB17:95 og Forening i Ideen. / Loven for · Coteriet er: jo nærmere de Tvende komme hinanden,
Papir 169 og Romere Skuespilleren paa sin · Cothurne ell. Sokkus øieblikkelig ved Hjælp
AE, s. 82 , fornem paa den systematiske · Cothurne; men bliver jeg mig dette bevidst, saa er
AE, s. 457 Verden aarle og silde, altid · cothurnisk paa Støvlerne plager han Folk med sin
KM, s. 14 elhed og Kjøbenhavnspostens · cothurnisk-bestøvlede, høitragiske Holdning, der rigtignok
Papir 1:1 e men blev optaget af Conrad · Cottas Enke, som tillod ham at spise hos hende.
BI, s. 288 saalidet Samfunds-Eenhed i et · Cotteri af Ironikere, som der i Sandhed er Ærlighed
NB11:103 uligt paa den Maade at gjøre · Cotterie for en Bog – thi Bogen er jo gl.
NB6:55 relsen har hjulpet mig. Det store · Cotterie heed: Mynster, Heiberg, Martensen med Suite
NB20:66 tterie med Χstus. / Et · Cotterie holder saaledes sammen, at gjensidigen
NB20:66 ar villet gjøre formelig · Cotterie med Χstus. / Et Cotterie holder saaledes
NB6:55 være ligefrem med. Dette · Cotterie skulde nu have ødelagt mig ved negativ
NB2:157 Forhold til de Mægtige ( · Cotterie) og til de Ringe. Hvor uklogt han maa have
NB6:55 at sprenge det æsthetiske · Cotterie). Cotteriet er svagt. Saa har jeg taget hans
NB6:55 . Men overalt hvor der er et · Cotterie, der passer jeg paa, at udtage En, som jeg
NB20:66 ar en Sag, han maa gjøre · Cotterie, og bliver afhængig af de Medforbundne.
Papir 380:1 Modsætning til deres · Cotterie. / At jeg gaaer saa meget paa Gaden forklares
NB:105 ighed, der ikke vil gjøre · Cotterie. / Dette Thema maa jeg engang bruge /
NB7:6 maatte det ubetinget ikke blive et · Cotterie. Hvad er nu et Cotterie? Det er at der mell.
NB6:55 iget Danmark; thi her er Alt · Cotterie. Men overalt hvor der er et Cotterie, der
NB7:6 e blive et Cotterie. Hvad er nu et · Cotterie? Det er at der mell. de Vedkommende forud
NB6:16 e, som han aldrig holdt. Saa hans · Cotterie-Modstand, hans Forsøg at ville ignorere, et Falsum
NB6:55 et om muligt at udrydde alle · Cotterier i Danmark vilde være en stor Fortjeneste
NB6:55 digt været at sætte Splid i · Cotterierne. Og nu bag efter seer jeg igjen, hvorledes
NB6:55 eg har meget godt seet hvori alle · Cotteriernes ( især de Fornemmes) laae; og med sømmelig
NB6:55 Det generede; rigtigt kunde · Cotteriet dog ikke faae Snakken paa Gang. Saa gik
NB6:55 det æsthetiske Cotterie). · Cotteriet er svagt. Saa har jeg taget hans Moder,
NB6:55 Det generer, forsaavidt dog · Cotteriet har Tilhold i det Selskabelige. Saa nu
NB6:55 ldkjerling til Martensen, at · Cotteriet ikke skal synes alt for godt derom. /
NB6:55 ert Sigte sigtet paa Usandheden i · Cotteriet, paa Sandsebedraget o: s: v: /
NB6:55 l mig, blot for at svække · Cotteriet. Det Moersomste er med Grundtvig. Han er
NB6:55 igt. / Ogsaa i Forholdet til · Cotteriet: P. L. Møller og Goldschmidt var det
AE, s. 331 men at blive en spagfærdig · Cotume, bon ton og andet Saadant er dens absolute
NB31:33 tog en Tønde Vand, satte · Couleur paa den og nu vilde sælge den for Cognac
FP, s. 26 ret, og at vi vedblive i samme · Couleur, hvori Fædrelandet i foreliggende Nr.
SLV, s. 103 s eller Beslutningens bedste · Couleur, men passe og passere, har naturligviis
NB8:80 at lide indsat som absolut bedste · Couleur. / Ja havde jeg været En, der higede
FP, s. 26 drelandet adopterede bedste · Couleur: moralske Invectiver), har viist stort Overflod.
SLV, s. 13 er han opmærksom paa den i · couleurt Omslag hæftede Bog, hvilken jeg havde
SLV, s. 12 dog havde hæftet dem i et · couleurt Omslag, at de ikke skulde ligge og flyde
G, s. 32 tand for lille. Nei, mal ham en · Coulisse med eet Træ, hæng en Lampe foran,
G, s. 39 krattende, men eet Ord af ham i · Coulissen gjør samme Virkning, som 3 Trompetstød
G, s. 39 en Stemme, man strax kjender i · Coulissen, for at han saaledes kan berede sig selv
EE1, s. 263 rveielse af Charles Replik i · Coulissen. Saaledes som Monologen ender hos Scribe,
G, s. 38 er man hverken Gadedrenge eller · Coulisser. Dog denne Haandværksbursch er ingen
KKS, s. 99 er ikke Spor af Angst; mellem · Coulisserne er hun maaskee angest, men paa Scenen er
DD:28 Liv. En saadan Øvelse bag · Coulisserne er vist nødvendigt for ethvert Msk,
KKS, s. 99 eværelset, hvad der mellem · Coulisserne viser sig som Angst, er ikke Afmagt, men
Brev 268 da han var kommet lige til · Coulisserne, vendte han sig endnu engang om, samlede
EE1, s. 39 et Theater, at der gik Ild i · Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom.
G, s. 40 iet, der allerede har anet B. i · Coulisserne. Jeg sad i Almindelighed langt tilbage i
NB13:78 ivelse, at reise et saadant · coup – og Frugten heraf blev, at Sygdommen
SLV, s. 430 er det muligt, at man ved et · coup de main kan overrumple ham. Dog dette kan
AE, s. 238 ad der var naaet, ikke ved et · coup de mains blev til et Intet, saa Skjulthed
PS ites, af hvilken Qvaliteten ved et · coup de mains skal fremkomme, naar den er indenfor
JJ:243 ialektisk. / Er det ikke ogsaa et · coup des mains, at Guds vældige Haand, som
EE2, s. 156 t Blink, en Haandevending, et · coup des mains, et Abracadabra. Ved enhver Leilighed
G, s. 27 e Legeme, valgte jeg en Plads i · Coupeen. Det var en Forandring. Imidlertid gjentog
G, s. 38 forlignelig. Han har sunget sit · Couplet, nu begynder Dandsen. Hvad B. her vover
Brev 272 ikke, saa har jeg en anden · Cour at foreslaae, en Undercour. Den seer ved
BOA, s. 239 tosser i det, saa man gjør · Cour til ham, som man gjør det til en lille
NB17:76 llig til privat at gjøre · Cour til mig, næsten tilbedende, i hvilken
LA, s. 94 hed, hvilken Pige man gjør · Cour til, hvorfor man dog ikke vil gifte sig
Brev 272 at De bliver yngre. Thi en · Cour, / Bakkehuset d. 1ste August 1849 /
NB21:135 , at ville begynde paa den · Cour, at blive Christen. / Men hvad er nu tildags
AA:1.1 ang frem af Jorden. – / Den · Cour, der anvendes, bestaaer i at sove 3 Aar
Brev 272 st Hemmeligheden ved denne · Cour, der i Sandhed er en Undercour, som derfor
Brev 272 kke er Opfinderen af denne · Cour, har jeg heller ikke fundet den beskrevet
SLV, s. 188 som det hedder, at gjøre · Cour. Det er aldeles uberegneligt, hvorvidt og
EE1, s. 238 ggere begynde at gjøre · Cour. Det er en farlig Periode, thi Redakteurernes
Papir 565 n eneste Gud velbehagelige · Cour. Enhver anden vilde forskylde ikke at opfatte
NB24:106 ar for en Deel Fritænkeriets · Courage – og saa kan det dog nok være,
SLV, s. 435 schrek er comisk, fordi hans · Courage er en indbildt Mulighed, og derfor opløses
EE2, s. 122 sthetisk Nydelse, da have I · Courage til at fordre af Digteren, at han skal
EE1, s. 347 et, saa skulde man ikke have · Courage til at gaae lige lukt mod Vinden. Hvo tvivler
JJ:182 men den høimodige Sjæl har · Courage til at gjøre hele Timeligheden til den
NB3:8 rer, og som personligt ikke har · Courage til at lade sig see, han nyder tillige
EE1, s. 309 i dette Øieblik havde De · Courage til at tage mig under Armen, hvis det faldt
NB31:115 e, at denne Anden ikke har · Courage til at ville redde den Første, men førend
NB21:54 være fri, og jeg har dog ikke · Courage til ligefrem at sige: nei. See, saa hitter
PS, s. 249 , at han ikke havde en saadan · Courage, at turde vove sig ud paa slig Opdagelses-Reise,
NB35:14 et er som man siger dobbelt · Courage, det er sød Suppe ikke blot med Syltetøi
TS, s. 49 elig Tugtemester, der kan give · Courage. – Forfærdelsen reiser sig. Alt
SLV, s. 435 ighed som D. Menschenschreks · Courage; og paa den anden Side den, der i alle Livets
NB12:115 ved sin truende Stilling taget · Couragen fra hiin Misvisning, saa lister man sig
EE2, s. 299 r strax fra Begyndelsen af en · courant Mynt, og nu indtræder da den Omsætning,
SD, s. 150 afslebet som en Rullesteen, · courant som en gangbar Mynt. Det er saa langt fra
NB9:58 stillingen til. De have saa mange · courante Begreber og Erfaringer, at Alt strax rubriceres,
BOA, s. 103 Læge, der veed Beskeed om · Couren og Helbredelsen, hvilken han foredrager
SLV, s. 118 jeg ikke ogsaa var bleven en · Courmager, og som sædvanligt havde endt med at
SLV, s. 118 i at blive Gjenstand for en · Courmagers kritiske Tilbedelse, hvo veed, om jeg ikke
SLV, s. 188 de været Gjenstand for en · Courmagers Opmærksomhed. Langt hellere maatte hun
NB18:35 Christendom – den moderne · Courmethode. / / Det er dog en Lykke, at man har de
NB32:9 just i samme Øieblik kommer en · Courreer sprængende med Efterretning om Sebastopols
NB31:26 vrager alle Sophisterne. / · Cours eller Torve-Priis paa Msker. / / Naar nu
NB31:26 ng hver Maaned blev noteret · Cours eller Torvespriis paa Msker: Regjeringen
SD, s. 200 onoreres med Beundring; dets · Cours fluctuerer aldrig, hele Menneskeheden garanterer
SLV, s. 58 anteriet være den noterede · Cours for den opgivne Differents mellem Skjønhed
AE, s. 352 ig Salighed er et Papir, hvis · Cours ikke mere noteres i det speculative nittende
NB9:65 vige Dag udtrykkende den noterede · Cours, at han ikke fusker i Medlidenhed, men lader
NB32:108 om i Forhold til Penge-Papirers · Cours, saaledes beskjeftiger det ham blot, hvilken
NB15:19 euse er det Eneste, der har · Cours. / En Vanskelighed er ofte faldet mig paa
SLV, s. 238 er for mig, at hun bestemmer · Coursen for mit Liv, at hun ved et saadant Skridt,
DS, s. 206 nøiagtigt, hvordan vi ere, · Coursen, Torveprisen – for i klogt Kjendskab
Papir 97:1 Træk tilfælles. Saaledes · coursere mange Historier om Tyve, som tillægges
PCS, s. 136 ræstanda. En elskværdig · Courtiseren med hele Legemet i ganske forbindtlige
LA, s. 45 ieste Lyksalighed i at blive · courtiseret og ansaae sin Pynt for det vigtigste Anliggende«
NB21:163 e an som det Høieste. / · Cousin anseer Pascal for en Fjende af al Philosophie,
Brev 42 d / Din Dig ganske hengivne / · Cousin. /
Brev 41 r Din Dig / ganske hengivne / · Cousin. S. K. / Til / Frue Julie Thomsen. /
Brev 68 / Til Dig fra Julie, fra den · Cousine / Som efter Dine og vel ogsaa efter mine
Brev 40 Troen. / Febr. 47. / Min kjære · Cousine! / At Du » hellere vilde have benyttet
EE1, s. 242 harles tilfælleds med sin · Cousine, Livsvilkaar derimod ikke. I en meget ung
EE1, s. 245 aarer i Øiet: o! den gode · Cousine. Han har ikke ganske tabt Troen paa, at
Brev 40 jeg ikke fulgte min afdøde · Cousine; men netop derfor paaskjønner jeg dobbelt
EE1, s. 245 kning i Stykket uendelig. Da · Cousinen beder Faderen om Tilgivelse for den formeentlige
EE1, s. 253 te sig i Onklens Arme, blive · Cousinen qvit og faae sin Gjæld betalt. Men for
EE1, s. 266 aaber paa den Maade at blive · Cousinen qvit. Det er allerede tidligere erindret,
NB32:147 se med en Mængde Cousiner og · Cousiner o: s: v: – saa krydser han hende
NB32:147 od Forstaaelse med en Mængde · Cousiner og Cousiner o: s: v: – saa krydser
NB5:147 ald Juleaften for at behage · Cousiner og Neveuer – saaledes levede han
EE1, s. 308 sen og hendes elskværdige · Cousiner pakket ind med; kjørte man endda alene,
EE2, s. 57 ige, 4 à 5 nysgjerrige · Cousiner, en ærværdig Tante, en Friseur er
EE2, s. 58 , en 4 à 5 nysgjerrige · Cousiner, en ærværdig Tante, en Friseur. Da
EE2, s. 41 Præcision, naar Tanter og · Cousiner, Naboer og Gjenboer finde det passende,
EE1, s. 108 Afgud, der maaskee for nogle · Cousiners taagede Sentimental-Blikke syntes en sand
NB21:117 s, ou la plus austere morale ne · coute rien a l' auteur; affirmativement dans
FF:181 arm i mit Hoved, at det er som om · Craniet blev løftet op, og da er det ligesom,
CC:11 lucrum faciemus. Qui nescitis · cras ( qualis est enim vita vestra, vapor ad
CC:11 Age nunc qui dicitis hodie et · cras ibimus in hanc vel illam urbem, et commorabimur
FB, s. 140 er, hvilket forekommer mig en · cras Materialisme. Dog i vor Tid bekymrer man
NB11:162 er forligt med Gud. / Det er en · cras Misforstaaelse, at Forsoningen skulde fritage
CC:1 hunc hominem audire, ille vero · cras, inquit, audies illum. / Postero vero die
Not1:7 er denne Lære fremstillet · crassere: Cathechismus major: » Chr: irati
BB:7 ikke tænke sig af den aller · crasseste Art. Man tænke sig ham med alle Lysters
NB34:42 ste der er muligt. Ikke den · crasseste Overtro naar den dog udfylder disse Mskers
SLV, s. 302 rdig Omgang med sin Moder, · Cratia, da han vel endnu ikke havde hørt det
PMH, note arsgaven p. 95. / cfr. Platos · Cratyll en Yttring af Socrates. / Anm. Pag 110
FB, note ιης. Cfr. Platos · Cratyllus § 402. Ast. 3die B. Pag. 158. /
JJ:131 t ikke være forfærdeligt? / · Cratyllus § 428. Schl: Overs: 2D. 2 Af. p. 104.
PS, s. 217 ore til 50 Drachmer« ( · Cratyllus). Kun mit Liv har jeg, hvilket jeg strax
JJ:131 r skjønt hvad Socrates siger i · Cratyllus: det at blive bedragen af sig selv, er det
Not1:8.f ellet. Non enim pari conditione · creantur omnes, sed aliis vita æterna, aliis
CC:3 us omnis creaturæ ( quod in illo · creata sunt omnia, quæ sunt in coelis, et quæ
CC:3 states, omnia per illum et ad illum · creata sunt; et ipse est ante omnia et omnia in
CC:11 am eorum, quæ sunt ab illo · creata. Ita fratres mei dilecti, sit quisque homo
Not1:6 enes og Theodoretus. – · Creatianere. – Aristoteles – Ambrosius;
Not1:9 – creatio primitiva og · creatio continuata. / Opfattelsen af Genes. Lære
Not1:9 / Joh. Scotus Erigena: · Creatio ex nihilo ɔ: non fuit materies, non
Not1:9 ia rudis, indigesta. – · creatio primitiva og creatio continuata. /
Papir 7 tur ut instrumentum Dei ita in · creatione mundi etc. ( Heb. 1, 2. Joh. 1, 3. Col:
CC:10 ortet illum sepe pati inde ab · creatione mundi) nunc vero semel in consummatione
CC:10 uiem meam, quamvis opera ante · creationem mundi facta. dixit enim alicubi sic de
CC:10 non factum ( i: e: non hujus · creationis) neque per sanguinem hircorum aut vitulorum,
Not1:9 tate magnus, sine indigentia · creator, sine forma præsens, sine loco ubique
KK:7 i conveniebant in sole colendo · creatoris symbolo. Huic deo gen: masc: Phoenices
Not10:9 nterschied. Sønnen er en · Creatur. – de anerkjende ikke Guds absolute
Not9:1 egrebet som Produkt, men som · Creatur. I dens Nichtseyn trænger den til Tænken.
CC:6 gnoverunt veritatem. Nam omnis · creatura bona, nec ullum rejiciendum acceptum cum
CC:10 tiones cordis, neque est ulla · creatura invisibilis coram illo, contra omnia sunt
NB4:115 adant Abstractum har faaet deres · Creaturer til Regjeringen, saa lystre de, som det
Not13:23 / / Om Guds Medvirken med · Creaturet, begynder § 377. / / velleité
KK:11 til det, som er Maalet for al · creaturlig Udvikling. Forholdet mell: Χstus og
KK:11 Negation af det Naturlige og · creaturlige Element, findes der i denne Religion ingen
KK:11 de førend alle relative og · creaturlige Former af den relig: Bevidsthed vare udtømte.
KK:11 et Physiske, det Gudd. og det · Creaturlige. Idet den umidd. naturlige Tingenes Orden
KK:11 n som et Skin, men tilskriver · Creaturligheden en relativ Virkelighed og Selvstændighed
KK:11 e. – / / § 13. / Da · Creaturligheden staaer som en uoverstigelig Skranke for
KK:11 stus gjennem Endelighedens og · Creaturlighedens Kategorier. – / /
KK:11 ken Aanden kun er et relativt · creaturligt Princip, som den pantheistiske, der identificerer
CC:3 dei invisibilis, primogenitus omnis · creaturæ ( quod in illo creata sunt omnia, quæ
CC:6 sse in quiete. Prior enim Adam · creatus est, deinde Eva. Neque Adam deceptus est,
Not10:9 ode og Onde. est homo a deo · creatus prædestinatus. Msk. som saadan i sin
CC:10 Tu es filius meus, hodie te · creavi« ut etiam alio loco dicit » Tu es
CC:6 , abstinere cibis, quæ deus · creavit ad percipiendum cum gratiarum actione fidelibus
CC:10 ei fuit, qui eum constituit ( · creavit) ut etiam Moses in tota domo ejus. Majore
CC:3 ecundum imaginem ejus, qui eum · creavit; ubi non est Græcus et Judæus, circumcisio
CC:6 ulo utere propter stomachum et · crebras tuas infirmitates. Nonnullorum hominum
KK:11 vedkjendt sig den Sætning: · credam ut intelligam. – /
NB31:11 / lyder ikke: intelliger ut · credam, ei heller credere, ut intelligam. /
CC:5 is deus efficaciam fraudis, ut · credant illi mendacio, ut judicentur omnes fidem
NB16:71 klen. / Litera gesta docet, quid · credas Allegoria / Moralis quid agas, quo tendas
CC:11 mmotæ et flando excitatæ. Ne · credat ille vir se quid a domino esse accepturum.
BA, s. 333 patefactione agnoscenda et · credenda sit. Dette Udsagn lader sig godt forene
FB, s. 102 unt, ut omnium certissima esse · credenda; et quamvis forte lumen rationis, quam maxime
Not1:9 e. ( norma docendorum, norma · credendorum). ( norma normata) og i den Betydning man
FB, s. 101 ni naturali tamdiu tantum esse · credendum, quamdiu nihil contrarium a Deo ipso revelatur....
CC:1 , me ita colere deum paternum, · credens omnibus in lege et in prophetis scriptis,
CC:1 tolos patrata sunt. Omnes vero · credentes erant eodem loco, atque habebant omnia
Not1:8 tes libere moventur in Deum, · credentes, vera esse, quæ divinitus revelata et
CC:5 et admirationem moturus in omnibus · credentibus ( quia fides habita est testimonio nostro
CC:1 libertate. – / Et omnium · credentium erat unum cor et una anima, neque quisquam
CC:6 ervator omnium hominum, maxime · credentium. Hoc præcipe et doce / Ne quis te ob
CC:10 tet enim, qui ad deum accedit · credere eum esse et eundem remuneratorem illis,
Papir 4:1 ατι. aut noli · credere me latere animum tuum erga me hostilem.
NB31:11 lliger ut credam, ei heller · credere, ut intelligam. / Nei, men den lyder: gjør
Not1:8.l prehendere, amplecti, evangelio · credere. ( Synergismen) 2) at Naaden er ved Chr:
Not1:2 Socinianerne: » nihil · credi posse, quod a ratione capi et intelligi
Not4:19 roisk Dogmatismus. / Tertullian: · Credibile est quia ineptum, verum, quia impossibile
CC:1 ro eorum, qui audiverant verba · crediderunt, atque evasit numerus virorum usque ad quinque
CC:11 est scriptura, quæ dicit: · Credidit Abr. deo et imputatum est ei in justitiam«
CC:4 ui nullam spem habent. Si enim · credimus Chr: mortuum esse et resurexisse, ita etiam
CC:1 c est factum in angulo factum. · Credis rex Agrippa, prophetis. Agrippas vero dixit
CC:11 dem meam ex operibus meis. Tu · credis, deum unum esse, recte facis et dæmones
EE1, s. 240 ud til den bestemte Tid, min · Credit er forspildt, Subscribenterne falde fra,
Brev 267 erden. Det kunde man kalde · Credit for en anden Verden – men hvor findes
Not1:8 vangelio seu absolutione, et · credit propter Chr: remitti peccata, et consolatur
IC, s. 60 ge den sit Resultat, samt sit · Creditiv – og saa, hvis han da ved Ballotationen
AE, s. 449 gang for alle har løst sit · Creditiv hos Gud. Men skjøndt han veed dette
Brev 3 Dage. Her vedlagt sender jeg Dig et · Creditiv paa Herrn H. F. Klettwig i Göttingen
EE2, s. 279 erkjendt, han har løst sit · Creditiv. Men naar han nu opfylder sit Kald, ja saa
Brev 3 fe i Göttingen; at Du indsender · Creditivet fordi Du ikke gierne vil føre det omkring
LA, s. 85 bliver den meest haardnakkede · Creditor i Tilværelsen; listigen har den hidtil
EE2, s. 198 vil betragte Dig selv som en · Creditor i Verden, der ikke blev betalt, end at
Brev 44 thi Deres Delicatesse som · Creditor kunde næsten friste Folk til at vedblive
NB22:52 t den Elskede jo ikke er en · Creditor men en Elskende. Nei, det begynder med
BA, s. 399 ld til at smutte bort fra sin · Creditor og holde ham hen med Snak, men der er een
NB12:193 anden Side Gud er ingen grusom · Creditor og Panthaver, ei heller skal et Msk. formaste
BA, s. 399 hen med Snak, men der er een · Creditor, der aldrig kom tilkort, og det er Aanden.
SLV, s. 238 Store Gud! at have en saadan · Creditor, der har Hals og Haand over mit Liv! Og
LA, s. 13 drer Troskab, han denne uhyre · Creditor, der slet ikke kan forklare, hvorledes han
SLV, s. 141 skulde være en uafviselig · Creditor, dette Falsum, at en Fallent ikke vil angive
OL, s. 30 m det synes meest haardnakkede · Creditor, og ved deels at forsikkre ham, at de andre
KM, s. 13 sig paa at accordere med sine · Creditorer, idet den i et høitideligt Skriftemaal
OL, s. 30 sig i Underhandlinger med sine · Creditorer, og i den Henseende paatog Hr. Lehmann sig
EE1, s. 112 Pengeforlegenhed, plaget af · Creditorer, saa taber han strax den Idealitet, han
SLV, s. 376 Qvalitet: man accorderer med · Creditorerne og disse lade sig sige – og Artiklen
BI, s. 191 og træder endelig op i to · Creditorers alvorlige Skikkelse. Ude af sig selv af
OL, s. 30 at forsikkre ham, at de andre · Creditorers Fordringer vare aldeles ubetydelige, deels
Papir 5:3 ι significat 1) fidem invenio · creditur mihi. 2 Thess: 1, 10 2) committitur s:
Not4:17 Tro paa Noget Troet, fides, qua · creditur og fides, quæ creditur. / 6te Forelæsning.
NB28:9 fides objectiva eller quæ · creditur ubetinget bliver uforandret, han antager
Not4:17 s, qua creditur og fides, quæ · creditur. / 6te Forelæsning. / /
KK:2 – ( Tertullian: » · Credo quia absurdum«.) – p. 5.
EE:103 aler sig hos Tertullian i de Ord: · credo quia absurdum, gjentager sig i en lignende
NB10:109 u høiere Tryk end dette · credo quia absurdum. Til Eenfoldigheden hedder
BI, s. 357 hed til den gamle Sætning: · credo quia absurdum; men den indeholder ogsaa
DD:82 ne Bevidsthed til det χstlige · Credo ut intelligam, er det Gl. Nihil est in
JJ:196 jeg veed, hvad jeg har troet / 2) · credo ut intelligam. / 3) Troen er det umiddelbare.
Not1:2 rnufthadet fE af Tertullian: · credo, quia absurdum est.« / ( Rationalister.
AA:33 thi det staaer ikke i · credo. – p. 272 hedder det derimod ( og
CC:11 se, recte facis et dæmones · credunt et perhorrescunt ( contremescunt). Vis
Not1:8.b Χstum justificat hos, qui · credunt se propter Chr: in gratiam recipi. –
BOA, s. 238 forhindrer Udførelsen, men · creerer Abraham til at være sin Ven –
NB8:100 t nok Helgenes Tid er forbi, der · creeres ikke flere; men især Protestantismen
NB21:122 t, saa maatte jeg først have · creeret Een eller Anden til at repræsentere
NB15:125 re en bestemt dertil i Almdl. · creeret Mand, som kunde hentes overalt hvor der
Oi7, s. 297 e mere end Syltetøi ligner · Cremor-Tartari, dette Barne-Slik slikker saa Forældrene
G, s. 26 raber, Weißen und Mohren und · Creolen rede, Critik, Mythologie, rebus und Grundsätze
CC:1.d ) propr: crepo, disrumpor cum · crepitu. – / ωδιν-ος.
CC:1.d ut: λαϰω) propr: · crepo, disrumpor cum crepitu. – / ωδιν-ος.
Papir 370 see Skridt for Skridt i et · crescendo at give en Forestilling om denne Forvirring.
NB22:95 nere processus et recessus, · crescens simul et decrescens. / cfr. Statsleben
NB22:95 lis, fides imminuta est; et · crescentibus filiis suis, mater ægrotat; factaque
CC:3 ones sublevatum et confirmatum · crescit incremento dei. Si mortui estis cum Chr:
3T43, s. 75 seilede et hedensk Skib fra · Creta og styrede til Rom, og Skibet kom i Havsnød,
CC:8 atore nostro v. 4 / Ideo te in · Creta reliqui ut, quæ deerant, ( reliqua a
CC:1 mihi obedientes non solvisse a · Creta, et evitasse hanc jacturam et poenam. Et
CC:1 te vento, præternavigavimus · Cretam juxtim Salmonem, et vix præterlegentes
CC:1 o, rati se propositi compotes, · Cretam propius præterlegebant Non multum post
CC:8 quis propheta proprius eorum: · Cretenses semper mendaces, malæ bestiæ, ventres
TS, s. 95 mere, Jøder og Proselyter, · Creter og Araber? vi høre dem forkynde Guds
G, s. 26 Sophisten, der Wortspiele, der · Creter und Araber, Weißen und Mohren und Creolen
NB:17 igt: Død og Pine saa havde · Creti og Pleti af piattede Frøkener og unge
AE, s. 227 eenskvogn er Plads nok, tager · Creti og Pleti med, uden Hensyn til om de passe
NB9:4 t ville sætte mig i Rapport til · Creti og Pleti o: s: v:): vred paa mig kunde
SFV at sige paa Gaden, i Selskab med · Creti og Pleti og i de allertilfældigste Situationer.
BA, s. 457 attede den Maalestok, hvilken · Creti og Pleti rækker den Synkende som et
BA, s. 356 aflægge sit Visitkort hos · Creti og Pleti, at han derudover tilsidst glemte,
NB9:42 sig for meget personligt med · Creti og Pleti, at han derved fjernede især
AE, s. 98 e-speculativ Medieren af hvad · Creti og Pleti, Genier og Privat-Docenter have
NB23:122 Kludderie med at ballotere med · Creti og Pleti, indrømmende en Legion af Sandsebedrag,
BA, s. 418 r blot at raadføre sig med · Creti og Pleti, saa bliver man snart som Folk
SLV, s. 441 v, al Redningspassiar mellem · Creti og Pleti, som Sytraade, indtil jeg finder
SLV, s. 152 vel underveis i Passiar med · Creti og Pleti, Tænkere og Galanteri-Handlere,
BA, s. 410 gjørelsen uden for sig hos · Creti og Pleti, ved ikke at nøies med den
SLV, s. 194 i vidtløftig Compagni med · Creti og Pleti. Moderens Død har hjulpet Børnene
NB10:82 e saaledes tale om paa Prent til · Creti og Pleti. Saa maa jeg hell. ikke tale om
AE, s. 159 rges om et nyt Beviis og om · Cretis og Pletis Meninger trukne paa en Traad
NB2:173 de andre Mænder: det er · Crimen læsæ Almeen-Aanden. Saasnart en Mand
CC:1 iat locum defensionis adversus · crimen Qui cum inde exiissent, paulisper causam
CC:6 Chr:, nubere volunt, habentes · crimen, quod priorem fidem neglexerint, simul etiam
CC:1 ihi videtur mittere vinctum et · crimina adversus eum prolata non significare. –
CC:1 descenderent, multa et gravia · crimina adversus Paulum præferentes, quæ
ET, s. 169 r skyldigt) øvet christelig · Criminal-Forbrydelse, hvorved man kløgtigt, under Navn af
DRT, s. 164 tikker, christeligt, en uhyre · Criminal-Forbrydelse, ja, Alt hvad Verden hidtil har seet af
NB30:18 , uden at ane at de ere med i en · Criminal-Forbrydelse. I en Opstand, som er i Charakteer, der
ET, s. 169 fortsættes den christelige · Criminal-Forbrydelse; der kan ikke være Tale om at reformere,
NB30:15 D: at gjøre men med fine · Criminal-Forbrydelser, med Falsknere. / Saaledes vil Læreren
NB29:108 christeligt ganske simpelt: en · Criminal-Forbryder. Imidlertid var han jo i en anden Forstand
NB33:13 ere med indviklede i denne · Criminal-Historie, det er en Løgnagtighed den Art Χstd.
DRT, s. 164 Sammenligning med denne uhyre · Criminal-Historie, som, fortsat fra Slægt til Slægt
NB27:59 aa tør sige, som en stor · Criminal-Historie. Naar saa En, om man saa vil, faaer den
NB29:24 er ikke er en eneste Christen. / · Criminal-Historien / / Christendommen er ikke blot ikke til,
NB29:24 ud bevare mig. / O, af alle · Criminalhistorier frygteligste! / Stats-Kirke /
NB29:79 atte. Alle Løgne og alle · Criminalhistorier i Hedenskab og Jødedom er som Børneværk
DRT, s. 164 vad Verden hidtil har seet af · Criminal-Historier, er som en Bagatel i Sammenligning med denne
NB30:15 en det er lutter Gavtyvestreger, · Criminalhistorier, Falsknerier. / Dog Styrelsen forhaster
Not13:6 pee ( han der har skrevet cautio · criminalis.) har ogsaa skrevet et Værk om de chr.
NB34:22 rden, at komme bort fra den Guds · criminalistiske Betragtning, at den ligger i det Onde,
NB23:207 pere Forbryderen, og ingen · Criminal-Ret til at dømme. Her er det egl. den offentlige
Papir 577 fværge; det er en christelig · Criminal-Sag, der foreligger, min Opgave at betjene den
NB33:46 Forbrydelse, og der kan være · Criminal-Sag, hvori Aarhundreder ere skyldige. /
HCD, s. 173 Christenhed« er en · Criminal-Sag, svarende til hvad man ellers kjender under
Oi7, s. 315 negteligt uhyre interessante · Criminal-Sag. / Dog den Interesse er ikke egentlig glædelig,
Oi4, s. 216 dviklet med i den christelige · Criminal-Sag. / Ja, o Gud, hvis der ingen Evighed var:
ET, s. 169 skaffe Lys i denne christelige · Criminal-Sag. / Og for at sige et Ord om mig selv: jeg
NB33:52 t blev nok en vidtløftig · Criminal-Sag. At visitere dem paa Kroppen – ja
Oi4, s. 218 Christenhed« en · Criminal-Sag. Den officielle Christendoms Forkyndelse
Oi4, s. 216 r, dette er: 1) en christelig · Criminal-Sag; 2) det er at lege Christendom; 3) det er
Oi4, s. 214 e Halvdeel af den christelige · Criminal-Sag; vi komme nu til Raffinementet. Raffinementet
AE, s. 219 tiltalte mig som et indviklet · Criminal-Tilfælde, hvor meget krydsende Forhold har gjort
CC:6 ansam præbere adversario ob · criminationem. Jam enim nonnulli conversi sunt post Satanam,
NB31:7 es han stiller Problemet. / Og en · criminel Dialektiker er just hvad Χstheden
NB29:70 en Sigtelse som kunde blive · criminel og saaledes skade Ens gode Navn og Rygte
AE, s. 241 fhandles ved anden Protokol i · Criminel-Kamret, ja vel endog at bruge sin lumpne Smule
NB31:7 n – – saaledes er den · criminelle Dialektiker kjendelig paa: hvorledes han
NB31:7 uelse at Synd er Uvidenhed. / Den · criminelle Dialektiker. / / Som Den der selv er af
NB30:116 at modarbeide den. Men det · Criminelle ligger i, at gjøre Noget som kun kunde
NB30:15 de paa eller have Øie for det · Criminelle, det Underfundige o: s: v: / Men i Aarhundredernes
NB30:116 kunde tjene til Exempel paa det · Criminelle, eller paa det som gjør Sagen til en
NB30:43 clamationer: saa har vi det · Criminelle, og det gjælder just om, at hvert Ord
NB30:116 Exempel paa hvad jeg kalder det · Criminelle. / / / / Det med Goldschmidt af Mynster,
NB30:15 se, han er beregnet paa det · Criminelle. / Sandeligen det gaaer ikke fremad med
NB33:13 il Benauelser i Anledning af det · Criminelle: og dog kan det stundom hænde, at Sagen
NB33:13 dt Genialitet i Retning af det · Criminelle; jeg er jo ogsaa nu ældet, hærdet:
SLV, s. 205 teret, gid der var bleven en · Criminelsag! O, gid dette var skeet! Jeg havde strax
NB30:130 maatte, christeligt, blive · criminelt anlagt. / / / / Tag det Forhold med et
NB30:43 ærket af at det er noget · Criminelt der tales om. / Hvis en Χstds Officiant
NB30:131 Og kun ved at behandle Alt · criminelt er det at Χstd. har magtet Verden,
NB30:130 or meget: strax sigter man · criminelt paa ham, man erkjender her ingen simpel
NB30:130 lidt, saa sigter man ikke · criminelt paa ham; men hvis han regner saaledes feil,
Oi7, s. 303 sten er med, gjør det saa · criminelt som muligt; husk paa, hvad der blev sagt
NB30:117 er Kjød og Blod bliver strax · criminelt, her vil Msket ikke forstaae, og al Tale
NB33:12 givet, der bliver det Sande · criminelt. / De farlige Collisioner i Verden ere aldrig
NB30:43 ende, at her ikke strax er noget · Criminelt. / Men det at forsage Verden, at korsfæste
NB29:24 nde nok, men tillige ogsaa meget · criminelt. I Sandhed ere der end Tusinder som tankeløst
CC:6 ratione sese ornent non tortis · crinibus, aut auro, aut margaritis aut vestitu pretioso,
PMH, s. 82 nentsens Bestemmelser, saa er · Crise og alt Saadant kun illusorisk, hvorfor
LA, s. 58 en fortvivlet Livs-Stillings · Crise uden Levebrød og mistænkt som et
AE Noget af Afgjørelsens Smerte og · Crise, ɔ: vil gjøre Problemet lidt objektivt.
LA, s. 82 e fornam Begyndelsen af denne · Crise, de gaae uden videre ind under Reflexions-Forholdet.
NB22:140 d. Tvertimod der kommer en · Crise, hvor man just bliver saa fortumlet i Hovedet
BOA, s. 119 gaae. Dette er den smertelige · Crise, men det skal heller ei være let at blive
AE, s. 442 e den Religieuse i Sygdommens · Crise; men denne Sygdom er ikke til Døden.
Brev 13 borg / fr. / p. Sorøe / / Under · Crisen 45 / Kjære Peter! / Rygter er just ikke
Not11:38 ot Forstyrreren ikke Befrieren. · Crisen ender i Forraadnelse, intet Resultat bliver
NB30:109 ed, men det kan tillige være · Crisen for Χstd., en Gjennemgang. / / /
Papir 487 Derfor er det at afdøe · Crisen for det at blive Aand. / At døe er jo
PMH, s. 81 ge Menneskes Liv er standset, · Crisen indtraadt, han er stødt paa Problemet
PMH, s. 81 kken atter her standser, naar · Crisen indtræder, da betyder det at Friheden
BOA, s. 172 et Præst – da kommer · Crisen pludselig paa ham, dobbelt forfærdelig,
Papir 547 igheden er den critiske Tid, er · Crisen, i hvilken det skal afgjøres om Du er
NB20:113.a var Gud en Bedrager, dette er · Crisen, indtil saa Troen mere end seirer. /
BOA, s. 123 Dialektiske som er Qvalen og · Crisen, og tillige Saligheden. / Naar derimod en
NB22:140 dru – og dog er det · Crisen. Det er hermed ligesom naar Den, der bogstavelig
SD, s. 141 hvor der saa bliver Tale om · Crisen. Men aandelig, eller naar Mennesket betragtes
PMH, s. 82 er indtræder efter at hele · Crisens Bevægelse er indtraadt, men indtræder
BOA, note ar ikke oplevet Spændinger og · Criser i sit Liv, og jo mere Inderlighed jo mere
NB21:84 blive Aand maa man gjennem · Criser om, hvilke det gjælder, at de gjøre
JJ:285 iceret efter hele Christendommens · Criser) er at han altid vil have Sikkerhed paa
NB11:103 thi Bogen er jo gl. dens · Crisis forbi. Det fik naturligviis Exemplaret
Brev 89 end nogensinde. Det er en ny · Crisis, enten betyder den, at jeg nu begynder at
Papir 409:1 else det er den afgjørende · Crisis, hvorved et Msk. bliver Aand, den som ikke
Not11:38 en indiske M. har Processen sin · Crisis, men denne er kun til Undergang, Schiwa
SD, s. 141 r i Forhold til Sygdom om en · Crisis, men ikke i Forhold til Sundhed. Og hvorfor
KK:7 s eximiis facultatibus. Hæc · criteria faciunt locum Messianum. Non accurate citata
Brev 7 forvansket, og saaledes, at jeg af · criteria interna tør antage den for sand. Du
Not3:2 f ham. Det er vistnok alene efter · criteria interna uomtvisteligt, den Schl: dialectisk-polemiske
Not13:28.a / Sextus Empiricus Lære om · Criterierne paa Sandhed. / υϕ' ου
KK:2 t. – Vil man nu sætte · Criteriet i det Absurde, saa kommer man til den besynderlige
NB23:134 at det at gjøre det er · Criteriet paa at have forstaaet det. Dette erkjender
NB22:138.a ige, og gjorde just dette til · Criteriet paa det Gudd. Saaledes ogsaa med H. t:
NB10:42 ed denne Selvbestemmelse er · Criteriet paa det idealere Martyrium. Og ganske rigtigt,
TSA, s. 91 p » de Mange« · Criteriet paa Usandhed, netop det Seirende Angiveren,
NB25:32 e eller mindre end Kjendet, · Criteriet paa, at jeg virkelig har med det Absolute
NB25:44 slippe sig selv og sætte · Criteriet, nei, han klamrer sig til Mskene, og paaprakker
Not4:41.d » so daß die Lesart · Criterium der Wahrheit wird.« / p. 178. /
TSA, s. 91 anseer deres Samtykke for et · Criterium paa Sandheden. / Sokratisk allerede, og
PS, s. 243 tulerede eller frugtbargjorte · Criterium paa Sandheden. Og er dette ikke mærkeligt
SD ar det Christeliges afgjørende · Criterium: det Absurde, Paradoxet, Forargelsens Mulighed.
Not13:28.a . / / Er Mennesket Sandhedens · Criterium? / / Stoikerne dele Domme ( αξιοματα)
NB17:60 er Alt i Retning af Piat.). · Criticer hans Skjæg, den Maade, paa hvilken det
Oi10, note de Forholdet om og egentlig · criticere Christus ved Paulus, Mesteren ved Discipelen.
Oi5, s. 249 rd ikke kan være at ville · criticere deres Paaklædning; nei, det er visseligen
BOA, s. 217 ormastelig indlade Dig paa at · criticere Formen. Jeg kan ikke, jeg tør ikke tvinge
TSA, s. 108 bespottelse, det er at ville · criticere Gud.« Saasnart nemlig Myndighedens,
BOA, s. 225 sbespottelse, det er at ville · criticere Gud.« Saasnart nemlig Myndighedens,
NB:12 re Noget for hinanden indbyrdes, · criticere hinandens Skrifter, snakke om hvad man
JC, s. 49 mmede sig for Disciplen at · criticere Mesteren. Hvad denne fandt tjenligt at
BOA, s. 122 ttere for en Snakke-Mester at · criticere vor Herre end at bedømme en dansk Stiil
Oi10, s. 407 -Virksomhed, opgav at ville · criticere, hvor Forfatteren var den Eneste, der kunde
NB35:21 røvle paa et Catheder og · criticere, item at avle Børn paa den Conto, at
NB29:93 n Critik hvor dog Navnet paa den · criticerede Forfatter er udeladt, han da strax af Tillavningen,
Oi10, note Forsaavidt jeg har gjort en · criticerende Bemærkning i Forhold til » Apostelen«,
Oi10, note pelen. Jeg derimod har ikke · criticeret Apostelen, som var jeg selv Noget, jeg
BOA, s. 207 en, hvilken vi overlade andre · Critici at opmuntre, være berettiget til at
Brev 235 an ikke opmærksom. Dhr. · Critici og Recensenter har, ligesom Urtekræmmere
NB12:12 st Mag. K:« Godt. Hvilke · Critici! Denne lille Bog er af stor Betydning. Den
Not4:9 nne. Han kaldte ogsaa sit System · Criticisme i Modsætning til Dogmatisme, idet han
DD:208 denne Medusa under Øie i · Criticismen og Abstraktionens Nat. / Præsident Lægger
BI, s. 319 Theater; han er en stræng · Criticus, der godt veed, hvor denne Dyd bliver fad
Papir 373:2 spiller – den maadelige · Critik – udføres. / dette er en Erindrings
BOA, s. 107 lære forfra lære den ny · Critik af hiin udmærket Benaadede, eller ganske
PMH, note i 14 Dage, nu af en høflig · Critik at anvises Plads i en eller anden Exempelsamling
DD:208 domsvidenskaben for ved sund · Critik at udfinde Lovens Mening. / Præsid:
AE, s. 175 ilede af en saadan Viis, uden · Critik blot følgsomt benyttende hans Veiledning
NB:48 en enkelt lykkelig Tanke. Al · Critik bør være idealiserende enten ved
F, s. 484 et, om man fik at vide, hvad en · Critik bør være, ( hvad en enkelt hæderlig
AE, s. 11 er ikke noget Indgreb, men en · Critik der anviser En Plads indenfor, er betænkelig.
NB22:67 l i Märklin: Darstellung und · Critik des modernen Pietismus 1839., som i Hosbach
NB17:13 avde eet eneste Stænk af · Critik ell. Deslige 6) i Retning af uegennyttigt
NB4:14 i Danmark. Loven for Dagbladenes · Critik er denne: skriver jeg 53 Ark, saa bli
NB4:14 aa bliver man læst. / Literair · Critik existerer ikke i Danmark. Loven for Dagbladenes
Papir 261:2 det gaaer over Skrevet. / Den · Critik har Fanden skabt – vi tilbede alle
LA, s. 34 man da, hvad især en travl · Critik hurtigt faaer sat i Circulation som en
NB29:93 der naar man viste ham en saadan · Critik hvor dog Navnet paa den criticerede Forfatter
BOA, s. 106 , og fremfor Alt tør ingen · Critik i Forhold til det Religieuse paa nogen
BOA, s. 106 for tør ingen æsthetisk · Critik indlade sig med det, og fremfor Alt tør
Brev 311 det 1ste er det jo ikke en · Critik jeg vil levere Dem, det er jo alligevel
NB2:26 enstanden er ligegyldig, Politik, · Critik o: s: v:) saaledes som var det bestandigt
PCS, s. 127 æstation til Gjenstand for · Critik og detailleret Critik; det Tilfældige
LA, s. 73 nd Salomons Pragt. En erotisk · Critik og en mismodig Forstandighed bøier Sorgløsheden
BOA, s. 107 et Forhold mellem menneskelig · Critik og et Aabenbarings-Faktum. Selv om det
Papir 420:2 e en ordl. Maalestok for · Critik og ved Hjælp af den vise, at det Hele
NB25:11 et saa, at den opløsende · Critik ogsaa med Aarhundrederne faaer mere og
Oi10, s. 407 de paatænkt at levere en · Critik over Afsluttende Efterskrift, at han, ved
FF:29 er vel sandt ( hvad jeg seer af en · Critik over Baggesen efter det Tydske i Kiøbhsposten
Oi10, s. 407 ende Efterskrift indeholdte · Critik over den tidligere Forfatter-Virksomhed,
PMH, s. 72 treng, men tillige saa sikker · Critik over en Individualitets Elasticitet, som
FP, s. 20 e den af Fædrelandet i dets · Critik over Flyveposten os indrømmede Broderpart.
BB:32 dette bebuder han nemlig, er hans · Critik over Hegel udv: og hans Existents svævende,
Oi5, s. 249 for at vise, at det ikke er · Critik over Klæderne – hvis Stands-Paaklædningen
Oi10, s. 407 nger til at kunne levere en · Critik over min Arbeiden. Den Eneste, der leilighedsviis
LA, s. 74 om Tjenende sig underordnende · Critik Spørgsmaal eller Tale om, hvilken Tidsalder
NB11:165 velskrevne« · Critik til Amtmanden: mon han ikke vilde blive
BI, s. 312 ng, men til at critisere. Men · Critik udelukker i Almindelighed Sympathi, og
F, s. 474 ønske, at en eftertrykkelig · Critik viste mig hjem igjen. Det Sidste troer
NB21:125.b et, saa skal det være viis · Critik, at de er for meget udførte. Men Peter
PCS, s. 129 ære sig over den jamerlige · Critik, der ikke har Andet end Interjektioner at
PCS, s. 127 Det Charakteristiske for den · Critik, der svarer til Reflexion, er at tage det
AE, s. 11 lse er derimod mere mislig. En · Critik, der viser En uden for Literaturen, er ikke
BI, s. 312 lighed Sympathi, og der er en · Critik, for hvilken der ligesaa lidet er noget
Papir 388 alle Partier men under al · Critik, har dette nu forfængeligt faaet ham
NB15:82 han i Conventet leverede en · Critik, hvori han forsikkrede, at det var ingen
AE, s. 402 e og tvinge enhver anmassende · Critik, men Eet tør og skal man fordre af Taleren,
G, s. 26 en und Mohren und Creolen rede, · Critik, Mythologie, rebus und Grundsätze durch
BI, s. 312 eligheden, der trængte til · Critik, og det Onde i fichtisk Forstand, Dorskhed
JJ:419 ulgere, at gjøre det i Form af · Critik, saa jeg nedlagde hvad jeg havde at sige
SFV, s. 40 agttagelse) en Maalestok for · Critik, som vilde bringe de Fleste til Fortvivlelse;
NB15:82 rsikkrede, at det var ingen · Critik. / / / Begrebet » Medskyldig.«
AE, s. 140 man skærper Iagttagelsens · Critik. / O, at jeg paa dette Punkt kunde forraade
PCS, s. 127 jøre den til Gjenstand for · Critik. Det Charakteristiske for den Critik, der
Brev 73 stor Fornøielse læst denne · Critik. Hvad man i vore saakaldte critiske ( d.
Brev 200 Gjenstand for Din spøgefulde · Critik. Jeg forstaaer godt Spøg. Men nu kommer
NB6:24 eg først maa underkaste dem en · Critik. Jeg mener at skylde Fru Heiberg det, deels
NB29:93 gsaa med den Berlingske Tidendes · Critik. Naar en Forfatter avancerer i det borgerlige
Oi10, s. 407 nde præstere en virkelig · Critik. Nei, der er i Samtiden ikke en Eneste,
PCS, s. 127 and for Critik og detailleret · Critik; det Tilfældige ligger i, at just denne
Not9:1 ius Müller i Studien und · Critiken 1835. – Identitæten af Frihed
NB25:11 n Vildfarelse, hvad saa end · Critiken beviser om Pauli Tilværelse. Jeg tager
BOA, s. 108 aa er han tærende, saa kan · Critiken desto værre faae fat i ham. Al den Aandrighed,
PCS, s. 129 l Reflexion, og maa fordre af · Critiken det, si placet, Kunststykke, at kunne tage
NB10:193 orfattere o: s: v:; der er · Critiken en Skat, som man maatte betale. /
NB2:49 , saa har man ved Hjælp af · Critiken faaet Bibelen bort. / Hvad skal jeg saa
PCS, s. 129 on og Bevidsthed saa stor, at · Critiken hersteds forgjeves søger at vexle den,
F, s. 484 rækkeligen indskærper) at · Critiken ikke bør være en Røver, der overfalder
LA, s. 35 d hvad han har gjort, hvilket · Critiken kan udsige ligefremt. Forskjellen udtrykker
Brev 73 ider aldeles har glemt, nemlig at · Critiken maa begynde med at være receptiv, inden
LA, s. 41 Tidsalderens Eiendommelighed. · Critiken maa indtage samme Duplicitet som den, ved
Papir 370 Journalliteraturen afgiver · Critiken og skriver for Mængden. Mængden forstaaer
NB23:72 chte ( i hans Ethik § 249, i · Critiken over Engellænderen Bentham, der forsvarer
NB29:93 , der bliver saa fremtidigen til · Critiken over hans Præstationer taget af en finere
TS, s. 60 over denne uhyre Literatur, ja · Critiken selv bliver en saa vidtløftig Literatur,
PCS, s. 129 omiker kunde vel ønske, at · Critiken traadte til som Fortolker, og mangen Gang
BOA, s. 143 ng. Med denne Overveielse kan · Critiken ypperligt indlade sig, og paa denne tjenende
JJ:367.a der er Nærværende hidser · Critiken, men Erindringen afvæbner den, og lader
AE, note ller resulterer Inspirationen af · Critiken, saa naar den har gjort Sit, den tillige
TS, s. 60 nden, udkommer hver evige Dag; · Critiken, som skal holde Oversigten, kan neppe holde
NB7:19 idsthed smigrer det dem at afgive · Critiken. Men et Genie der netop er stor ved sin
TS, s. 61 uligt at holde Oversigten over · Critiken: Alt er Fortolkning – men ingen læste
NB21:60 hvorved man sikkrer sig mod · Critiken: saaledes have vi 1000 gifte Præster,
BOA, s. 206 ve, som i den Grad udæsker · Critikens Misundelse; maaskee forstærkes hans
BOA, s. 123 lle Skrog, der i Publikums, i · Critikens, i Aarhundredets Navn har gjort saa megen
LA, s. 43 og en glad Arbeider, en glad · Critiker ɔ: en, der har Glæde af at see,
FQA, s. 9 Maal: i Æsthetiken leveres · Critiker af Damer; i Medicinen rækker Sundheds-Collegiet
BOA, s. 267 mangen Ufuldkommenhed, og en · Critiker bør i Forhold til Mag: A. vel vogte
BOA, s. 102 ok see, hvor mangen nulevende · Critiker der var istand til at tage saa gevaltigt
BOA, s. 150 der kun er en ringe tjenende · Critiker endda ikke veed saa daarlig Beskeed om:
BOA, s. 104 s søger Forklaringen. / En · Critiker er og bør være en tjenende Aand;
BOA, s. 105 culteter. For en væsentlig · Critiker gjelder det i Forhold til saadanne Bøger
BOA, s. 108 a skee paa en anden Maade. En · Critiker har maaskee taus været opmærksom,
BOA, s. 112 an rædsomt. / Sligt maa en · Critiker holde fast, som jeg nu skal gjøre det
BOA, s. 107 rekom en udmærket samtidig · Critiker høist besynderligt, dog i Tidens Løb
NB32:118 Enhver taler ganske som en · Critiker i Forhold til Noget, han næsten er overlegen)
FV, note r jo en Frembringelse af mig qva · Critiker ikke qva Forfatter, men indeholder da forresten,
BOA, s. 107 arings-Faktum maa den dygtige · Critiker indsee, netop paa Grund af sin Dygtighed,
AE, s. 145 d paa den Maade. En dramatisk · Critiker indskærper Digteren, at han skal være
BOA, s. 140 re end hvad en ringe tjenende · Critiker kan hitte paa. Det var blevet noget langt
BOA, s. 107 e Beskeed om sig selv. Thi en · Critiker kan ogsaa være snild, og det har han
BOA, s. 107 erer Mag. Adler ell. ikke. En · Critiker maa forstaae sig selv, forstaae at bruge
NB23:32 saa igjen er den strengeste · Critiker og Controlleur mod Enhver, der vil sige
BOA, s. 111 an skal af den ringe tjenende · Critiker respekteres efter sin Ualmindelighed; og
BOA, s. 107 det Hele ingen Opgave for en · Critiker) enten blive en troende Tilhænger af
BOA, s. 105 n Idealitet. Dog den tjenende · Critiker, den trofaste Elsker, han skal ikke slippe
BOA, s. 104 live Dig saa tro, som en sand · Critiker, der elsker sin Forfatter i Ideen.«
BOA, s. 107 kunne bruges. Den eminenteste · Critiker, der nogensinde har levet, er sat ud af
JJ:419 nedlagde hvad jeg havde at sige i · Critiker, der ud af et eller andet Skrift viklede
BOA, s. 91 mellem Forfatter, Læser og · Critiker, det har jeg været heldig nok til at
BOA, s. 111 der var en samtidig tjenende · Critiker, et ringe Menneske, der ikke tør beraabe
BOA, s. 111 mit Svar: jeg er en tjenende · Critiker, et ringe Menneske, der kun har ethisk Berettigelse,
BOA, s. 104 tegnede er den ringe tjenende · Critiker, som i Idealitetens Troskab indtil det Yderste
BOA, s. 105 Tanker at prostituere sig som · Critiker. Det er nemlig at vise, at man hverken er
PCS, s. 143 ing. De sædvanlige Theater · Critikere gaae hen den første Aften, et nyt Stykke
BB:19 lyser nogle hæftige uenige · Critikere om Tilværelsen af det Værk, hvis
NB2:56 ge, og Mskene blive nu dybsindige · Critikere ved Hjælp af et Sandsebedrag –
BOA, s. 104 i Idealitetens Forstand, thi · Critikeren er ingen Husven, han elsker ikke Forfatterens
BOA, s. 107 s-Faktum. Selv om det forekom · Critikeren høist besynderligt hvad den udmærket
BOA, s. 107 int ene Faktum forandrer Alt; · Critikeren maa ( dersom da Manden ikke er gal, og
BOA, s. 107 guddommelige Myndighed; eller · Critikeren maa forstumme i Taushed, thi der er intet
Brev 73 Med nobel Selvfornægtelse har · Critikeren underordnet sig sin Gjenstand; han synes
BOA, s. 104 eller vil være, saa tager · Critikeren øieblikkelig Synet, omklæder sig
BOA, s. 105 aa bliver rigtignok den sande · Critikers ubrødelige Troskab en Satire; saa var
LA, s. 106 ng kan da ikke blive en travl · Critikers, der efter i en Hast at have bladet lidt
NB22:145 eneste – og saa derfra at · critisere den nu indførte Aftengudstjeneste: at
TSA, s. 100 rmastelig indlade Dig paa at · critisere Formen. Jeg kan ikke, jeg tør ikke tvinge
BI, s. 312 storiske Gjerning, men til at · critisere. Men Critik udelukker i Almindelighed Sympathi,
BI, s. 312 ikke de gamle Classikere, man · critiserede ikke som Kant Bevidstheden, men man critiserede
BI, s. 312 Politi-Mistænkelighed. Man · critiserede imidlertid ikke de gamle Classikere, man
BI, s. 312 om Kant Bevidstheden, men man · critiserede selve Virkeligheden. Nu kan der vel have
LP, s. 56 old mellem en læsende og en · critiserende Verdens Dom over Andersen, forsaavidt dette
NB22:145 std. ikke til – og man · critiserer Belysningen! / Og Præsterne tie her