S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB10:193 ttet at udgive et Blad, et · critisk Blad der ene og alene skulde beskæftige
LA, s. 9 is-Læsning æsthetisk og · critisk Dannede fra at læse. / / S. K. /
BOA, s. 105 unge Pige, bedre tjent med en · critisk Elsker, der i Avertissementets store Øieblik
AE, s. 42 rde Theologer lingvistisk og · critisk forsvare den, saa er denne hele Fremgangsmaade
BOA, s. 105 Aar og skrev store Folianter, · critisk gjelder det, at huske det med Aabenbarings-Faktumet,
Papir 370.a N. T. er ikke mere Medium men · critisk gjort dialektisk paa alle mulige Maader
JJ:434 lingske Tidende kan i literair og · critisk Henseende ( thi med hvad der hovedsagligen
BOA, s. 208 ig til, skal bringe,: Den der · critisk holder sig til det Afsluttede og Foreliggende,
AE, note r Troen. Eller er man derfor saa · critisk ivrige, fordi Bøgerne ere inspirerede?
BOA, s. 217 r forbyder al æsthetisk og · critisk Næsviished med Hensyn til Form og Indhold.
TSA, s. 101 forbyder al æsthetisk og · critisk Næsvished med Hensyn til Form og Indhold.
LA, s. 100 sonifikation, der nysgjerrig, · critisk og verdensklog i Maximum vilde have Lidenskab
AE, s. 29 maa Sandheden udfindes ved en · critisk Overveielse af de forskjellige Efterretninger
NB12:134 at opdage at der kommer et · critisk Punct, hvor det slaaer om, hvor det fra
AE, s. 21 til grundig lærd Dannelse, · critisk Skarpsindighed, ordnende Kunst af Mænd,
LA, s. 47 læse, man gjør sig ikke · critisk vigtig ved smaaligt at censurere en saadan
Papir 330 tabte. – Den, som maaskee · critisk vragede hvad der kaldes udmærket i Livet
NB11:165 som en Productivitet, han · critisk vurderede og prøvede, og meente, at
BOA, s. 111 r skulle ikke æsthetisk og · critisk vurderes, som vare de af en almindelig
NB:7 thetisk fortvivlet Kraft. I et · critisk Øieblik af sit Liv har han henvendt
DS, s. 183 d, i et for Christendommen saa · critisk Øieblik som dette, maaskee kunde have
SFV, note ng af Digter-Frembringelse men · critisk, deels har den en heel religieus Baggrund
BI, s. 313 men at Tieck ogsaa var · critisk, deri vil man vist ogsaa give mig Ret, naar
BI, s. 313 irkeligheden. At Schlegel var · critisk, derom behøver jeg vel blot at erindre;
BI, s. 312 , som dens Digter ( Tieck) er · critisk. Man anvendte derfor ikke den syvende Dag,
SD, s. 141 er Menneskets Tilstand altid · critisk. Man taler i Forhold til Sygdom om en Crisis,
BI, s. 312 niske Retning væsentlig er · critisk. Saavel dens Philosoph ( Schlegel), som
SD, s. 141 , er baade Sundhed og Sygdom · critisk; der gives ingen umiddelbar Aandens Sundhed.
Brev 73 Critik. Hvad man i vore saakaldte · critiske ( d. e. vragende, vrængende og næserynkende)
BOA, s. 251 en Alder, der er Modenhedens · critiske Alder, at indtræde en Trang til ret
BI, s. 313 nde forsvarligt, at rette sit · critiske Angreb mod hele Virkeligheden. At Schlegel
AE, note at antage Inspirationen, thi det · critiske Arbeide er i sit maximum kun en Approximation.
AE, s. 32 ste Genier lade haant om det · critiske Arbeide med Hensyn til Oldtidsskrifter,
AE, s. 46 atten Aarhundreder ( hvor det · critiske Arbeide vil støde paa Vanskeligheder,
LA, s. 9 ikke er for æsthetiske og · critiske Avislæsere, men for fornuftige Skabninger,
KK:2.c ligt sagt med Hensyn til hele den · critiske Behandling af Χsti Historie og de
LA, s. 99 il at faae afsat en Mængde · critiske Betragtninger, afhændet et Lager af
PMH, s. 87 en Tid, da den litteraire og · critiske Deel af hans Blad lyser i Herligheds Afglands
NB22:159 re Alt er derfor den meest · critiske discrimen, et frygteligt enten–eller.
AE, s. 32 nde Forestilling om dette hele · critiske Foretagende. Hvilken Tid, hvilken Flid,
BOA, s. 224 netop ikke lyde ham, thi hans · critiske Forhold i Retning af om nu Befalingen er
TSA, s. 108 etop ikke lyde ham, thi hans · critiske Forhold i Retning af, om nu Befalingen
AE, note holdet mellem Inspiration og den · critiske Forsken er ligesom den mellem evig Salighed
SFV, note . Møllers æsthetiske og · critiske Fortjeneste af mit Forfatterskab: solche
F, s. 484 hvorledes man kunde afbryde den · critiske Fremfærd. Det var allerede Noget, om
BI, s. 315 e i uendelig Frihed nyder sin · critiske Glæde, saaledes nyder den i practisk
NB29:93 han ogsaa i Grosserer Nathansons · critiske Institut, det vil sige, der bliver saa
AE, s. 324 end ikke Dagblade, end mindre · critiske Journaler, end mindre verdenshistoriske
Papir 109 e see det Skjæve i Livet; den · critiske maatte indskrænke sig til at see det
NB24:128 Journalen«, den · critiske Melleminstants gjøre? Den vil sige:
AE, note esom den mellem evig Salighed og · critiske Overveielser, fordi Inspiration kun er
Papir 108 live. / d. 29. Sept. 35. / / Den · critiske Periode forholder sig til den nuværende
Papir 538 rkning. Talen er om et af de · critiske Punkter i den christelige Kirkes Historie
NB25:11 den lærde, exegetiske og · critiske Skepsis faaer saa stor Overhaand, fordi
PCS, s. 130 denne er det, der bliver den · critiske Smaalighed og Misundelse. Men hvor der
PCS, s. 130 Der bliver saa Intet af hiin · critiske Smaalighed, men heller Intet af den umiddelbare
AE, s. 24 ɔ: som var den lærde og · critiske Stræben hen til Fuldkommenhed den samme
AE, s. 36 nne ønskende Hypothese, den · critiske Theologies skjønneste Ønske, er en
Papir 547 0 Aar, kort Timeligheden er den · critiske Tid, er Crisen, i hvilken det skal afgjøres
NB15:82 man i Mængden. / I alle · critiske Tider drives der megen Nederdrægtighed
TS, s. 71 me, denne næste Time er den · critiske Time. Lader Du den gaae hen og siger: »
LA re Betragtning, der er i Novellens · critiske Tjeneste, at avancere netop de Momenter,
DD:208 edes imidlertid ganske i den · critiske Udvikling, og medens Kant kun til en vis
Not1:2 ige Evner; paa historiske og · critiske Undersøgelser, for at bevise Bøgernes
KK:2 underlige etc, skal derfor den · critiske Virksomhed endnu tilsikkres sin Betydning,
Papir 569.a hen i Ideen, og gjøre det · critiske Øieblik saa kort og saa let som muligt.
Oi3, s. 199 Digtere, de ville just i det · critiske Øieblik springe af fra den Anstrengelse,
FV, s. 16 ser«. Og just i det · critiske Øieblik, da » Afsluttende Efterskrift«,
BOA, s. 104 dette fast. Blot saa ikke mit · critiske, i Sandhed trofaste, Venskab bliver en Plage
BA, note om Socrates taler om Kysset til · Critobulus. At Socrates umuligen har kunnet for Alvor
Oi9, s. 384 er en Menneske-Æder ( som · Crocodillen naar den ynksomst græder), dølger
Papir 595 end han er død; – · Croesus tog ved en passende Leilighed deraf Anledning
AE, s. 548 t handle. Det er Rystende, at · Cromvell, der jo var en velstuderet Bibellæser,
Brev 56 t snart her i Huuset ligesom · Cromwel, og hvisaarsag vi ofte holder Raad om, hvorledes
BA, s. 427 m, maa tænke paa Domitian, · Cromwell, Alba, eller en Jesuitergeneral, der er
JJ:347 med en saadan Individualitet som · Cromwell, ell. ogsaa maatte Lidenskaben have et mere
Not14:1 reiste – gik til · Croton, hvor han oprettede det bekjendte Institut.
Papir 1:1 get af Universitetets Rector · Crotus tilligemed Eobanus Hessen o:a. 2 Mile før
NB11:28 S. Kierkegaard / / Joh: de · cruce, Et Øienvidne. / / En Pseudonym lod sig
CC:2 s ad mortem usque ad mortem in · cruce. Quare deus etiam eum superexaltavit, et
CC:10 sita ei lætitia, sustinuit · crucem, despiciens ignominiam, ad dextram vero
CC:10 renovari in) resipiscentiam, · cruci affigentes sibi filium dei et ignominiæ
CC:1 cat, Deum hunc Jesum, quem vos · cruci affixistis, et dominum et Christum fecisse.
CC:1 e Jesu Chr: Nazareni, quem vos · cruci affixistis, quem Deus suscitavit e mortuis,
CC:1 accipientes, manibus injustis · cruci affixum interfecistis. Quem Deus, solutis
CC:2 nunc lacrimans dico, inimicos · cruci Christi, quorum finis est interitus, quorum
CC:3 illud e medio, affigens illud · cruci exspolians principatus et potestates proposuit
CC:1 Et per omnes synagogas sæpe · cruciavi illos, et coegi illos ut maledicerent,
Not1:5 os condemnabit, ut sine fine · crucientur. / Spørgsmaalet, om hvorfor det Onde
Not1:6.n bolos condemnabit, ut sine fine · crucientur. damnant Anabaptistas, qui sentiunt, hominibus
Not1:7 3die Artikel: natus, passus, · crucifixus, mortuus et sepultus, ut reconciliaret nobis
CC:1 h: l: 3) ex adjuncto torqueo, · crucio Act: 26, 11. – 22, 25 ἱ
NB24:35 sk o: s: v:. Det er i Thriumphus · Crucis 2den Bog. cfr. Rudelbach S. p. 386 og 87.
CC:3 re, pacem constituens per sanguinem · crucis ejus, per illum sive sunt in terra, sive
CC:2 m ejus, similis ei etiam morte · cruenta, si forsan perveniam in resurrectionem mortuorum.
BI Dæmon har nu altid været et · crux philologorum, en Vanskelighed, der dog
AE, s. 226 dethed, en uklaret Sympathie, · crypt Forfængelighed, Dumhed, Frækhed og
AA:6 isse Frugter gaaer det som med · Cryptogamerne i Planteverdenen: de unddrage sig Mængdens
Not13:23 ilde være, var umuligt, · Crysipp nægtede det, og paastod at det var muligt
Not13:23 9. Striden mell. Diodor og · Crysipp, Diodor paastod, at hvad der ikke havde
Not13:23 sætning; hans Strid med · Crysippus. cfr. Leibnitz Theodicee §. 169. Striden
PMH, s. 63 g Jesper Ridefoged antage, at · Crystalhimlen er endnu høiere. Og hvorledes skulde
Papir 45:2 st, om der overhovedet gives en · Crystallisation under Cirklens Form; forholder det sig
LP, s. 28 er sig for disse Mulighedernes · Crystallisationsformer, og » som grundigt parodierer det
Papir 45:1 vets Petrefact gaaer netop op i · Crystallisations-former, som aldrig bliver til Kreds, derfor er
Not4:41 ødvendighed afslutter og · crystalliserer sig. Jo mere nu Deductionen tager Hensyn
AA:4 Glas, Noget, som hans Næses · Cubikindhold syntes at vise, at han ofte havde gjort.
AA:21.1 Maalestok med Hensyn til os: den · cubiske; vi maa betjene os af Flademaal: hans Skrifter
CC:2 iem Christi, quod non in vanum · cucurrerim neque in vanum laboraverim, quod si etiam
G, s. 68 der en saadan ved at spørge: · cui bono? Jeg lader Enhver spørge, og spørger
CC:1 tribunali, jussi eum produci. · Cui circumstantes accusatores nullam culpam
EE2, s. 32 nde er Du nemlig Virtuos, Du, · cui di dederunt formam, divitias artemque fruendi.
CC:10 excellentius hæreditavit nomen. · Cui enim angelorum quondam dixit, »
CC:1 erosolymam redierunt ex monte, · cui est ex olivis nomen, qui est prope Hierosolymæ,
CC:10 bore regum et benedixit illi, · cui etiam Abr: decimam partem omnium distribuit,
CC:10 rnum. Videte qualis sit ille, · cui etiam decimam dedit Ab. patriarcha ex manubiis.
CC:7 n animum despondeo, scio enim, · cui fidem habui, et persuasus sum, eum posse
CC:6 um vidit, neque videre potest, · cui gloria et potentia æterna Amen. /
CC:10 et coram illo, per J. Χ. · cui gloria in saecula saeculorum / Cohortor
CC:7 vabit in regnum suum coeleste, · cui gloria in saecula saeculorum. Saluta P.
CC:1 vulgus, minis deterrebimus, ne · cui hoc alloquantur nomine. Atque vocatis illis
CC:6 artem inclinans. Manus cito ne · cui imponas, neque particeps fias peccatorum
JJ:433 deat, sed ut habeat aliquem, · cui ipse assideat, pro quo mori possit. /
CC:8 ne bene factum parati sint, ne · cui maledicant, sint mites, faciles, omnem
CC:1 o Josephum, cognomine Barsaba, · cui nomen inditum est » Justus«
CC:5 die et nocte operantes, ut ne · cui oneri essemus. Non quo non habeamus potestatem,
CC:1 ibuerunt hæc omnibus prouti · cui opus erat. Diu erant una assidui in templo,
CC:1 dam, qui dicitur bonus portus, · cui prope erat urbs Lasaea. Satis magno temporis
CC:4 Cavete ne quis malum pro malo · cui retribuat; sed semper in bonum intendite
CC:7 esu domino nostro / Gratias ago deo · cui servio a majoribus in bona conscientia
CC:10 eam. Videte fratres, ne insit · cui vestrum cor pravum incredulitatis, ut deficiat
CC:4 die nocteque laborantes, ne · cui vestrum oneri essemus, prædicavimus
DD:208 gen paa Generalforsamlingen, · cui vos ut frequentes adsitis etiam atque etiam
CC:1 lingua loqui, prouti spiritus · cuique dedit loqui. Erant autem Hierosolymæ
CC:1 es apostolorum, et divisum est · cuique prouti ei opus erat. Joses vero, qui ab
LP, s. 25 kke saa meget forudsætte en · Cuiviers Skarpsindighed for af dem at construere
Oi10, s. 414 e paa eengang at være en · Cujon og nyde Fordelen deraf i Livet, og tillige
NB24:99 lært mig, at han er en uhyre · Cujon, der beiler til Publikum trods nogen Journalist.
NB20:68 an en Gjenvei. Enhver utaalmodig · Cujon, der ikke turde bruge sit Navn – det
NB24:135 lv, og hvorfor? fordi jeg er en · Cujon, en Pialt, en kløgtig Rad, som ikke egl.
SLV, note ikke ogsaa er saa, at naar en · Cujon, som skjuler sig i Menneskevrimlen ligesom
NB11:154 unden har været en stor · Cujon. Ja, Gud give han havde været en Hersker.
NB31:115 od sig selv, at han var en · Cujon. Nu derimod, skulker man ikke af, nei man
Papir 385 andanten: han er ikke selv · Cujonen, han i Grunden spotter D. Js Mod. –
Papir 385 man Dæmonen titte ud af · Cujonens og Eenfoldighedens Incognito. /
NB:101 id kommer nok, da alle disse · Cujoner mene ikke mere at behøve at lyve. Saasnart
NB:189 / Vore Liberale ere de største · Cujoner og veed blot at snakke. De skrive angaaende
NB20:68 Aften – af alle disse · Cujoner, der ene for Sagens Skyld, fortiede Navnet.
DS, s. 207 erden, dens Forstandighed vil · cujonere Christendommen, vil cujonere Præsterne
IC, s. 98 fskaffe Gud, i Menneske-Frygt · cujonere den Enkelte ind i et Musehul – men
NB21:161 lt – ergo søger man at · cujonere den Enkelte til ikke at turde og saa slipper
DS, s. 207 behøver Verden vel ikke at · cujonere dertil, de ere maaskee kun altfor lette
NB31:43 std; og dersom Mskene ville · cujonere Dig til at lade være at faste, saa kan
NB30:47 ke Lov dertil, Verdsligheden vil · cujonere ham til at ogsaa han statuerer dette Dogma:
NB31:43 se msklige Instantser hedde, som · cujonere Mskene i Msk-Frygt. Og for at gjøre
NB26:120 for saa desto bedre at · cujonere og beherske dem. / O, afskyeligt! Nei,
DS, s. 207 cujonere Christendommen, vil · cujonere Præsterne til, for at tolereres, at
NB31:43 lige ere de Mægtige, som · cujonere til Msk-Frygt, da at bukke og skrabe for
DS, s. 207 isbrugt Christendommen til at · cujonere Verden: vist er det, nu er Forholdet vendt
NB26:42 saa ofte kun Msk-Frygt der · cujonerer de Enkelte til at være som de Andre,
NB30:133 ud, som stikker bag ved og · cujonerer det Msk, saa han ikke tør Andet, de
NB31:43 ngden det Almægtige som · cujonerer til Msk-Frygt, saa bukker og skraber Taleren
NB24:132 den har efterhaanden reent · cujoneret Χstd. ind i et Musehul, skjøndt
NB29:107 Msket« i den Grad · cujoneret Χstds Forkyndelsen, at nu Χstd.
DS, s. 204 t bar Præget af at være · cujoneret under Loven, ikke har turdet knye: følger
NB32:31 f Svaghed, Ømskindethed, · Cujonerie man holder sig tilbage. Det er usandt og
NB17:64 ng. Og vist er det, det var · Cujonerie, at Alt taug. Og ikke mindre vist er det,
NB31:36 mmen med det almindelige msklige · Cujonerie, item med den almindelige msklige Magelighed,
NB29:2 / Hvor hykkelsk! Nei, det er · Cujonerie, og tillige er det Klynkerie, for nemlig
KK:7 xscripta sunt: miserebor ejus, · cujus antea non misertus sum, qui populus meus
Papir 17 Bastholm explicat de Nerone, · cujus atrocitas cohibebatur per aliquod tempus
Papir 7 ubi sermo est de peccatis · cujus auctor non est sibi conscius. – /
Papir 21:2 n. – / Deus est sphæra, · cujus centrum ubique, circumferentia nusquam.
CC:10 o ut filius super domum suam. · Cujus domus nos sumus, si ( libertatem) fiduciam
CC:1 atam, constiti hic judicandus, · cujus duodecim tribus nostræ, uno tenore die
CC:3 er totum mundum, qui est sub coelo, · cujus ego Paulus factus sum diaconus. / Nunc
Not4:10 il hører at være ens, · cujus essentia existentia. / 1. / 3. /
CC:5 e præsentiæ ejus – · cujus est præsentia, secundum efficaciam Satanis,
CC:3 pus ejus, quæ est ecclesia. · cujus factus sum ego diaconus secundum dispensationem
CC:10 proba et condemnationi prope, · cujus finis est ad combustionem – Persuasi
Papir 17 Palæstinæ præfecto, · cujus metuit Caligula auctoritatem multitudinemque
CC:1 em Deus ex mortuis suscitavit, · cujus nos martyres testes sumus. Atque per fidem
CC:1 m. Hunc Jesum suscitavit Deus, · cujus omnes nos sumus testes. Ad Dextram igitur
CC:10 i vero estis sine disciplina, · cujus omnes participes sunt, spurii estis non
CC:10 im urbem fundamenta habentem, · cujus opifex deus et artifex. Fide et ipsa S.
CC:10 nt mare rubrum ut per aridam. · Cujus rei periculum facientes Ægyptii absorpti
Papir 7 ις indicat peccatum, · cujus sibi conscius est auctor, quo ille certam
CC:1 im mihi hac nocte angelus dei, · cujus sum, quem colo dicens: noli metuere: opportet
CC:10 s repudiantes illum de coelo. · Cujus vox terram commovit olim, nunc vero annuntiavit
Not1:8 ti vult et secundum propriam · cujusque dispositionem et cooperationem. –
CC:5 ementum capit et augetur amor unius · cujusque omnium vestrum invicem, ita ut nos ipsi
Papir 4:2 α vinum percolando purgare a · culice. / αϑωος ( ex a
BOA, s. 272 Livs og sin Livs-Udviklings · Culmination – det er for en Mand omtrent det
SLV, s. 288 er det guddommelige Raseries · Culmination i min Sjel, maa vel nu opgives. Dog vil
AE, s. 101 ngivet Tænkningens lyriske · Culmination i Springet. Idet nemlig Tænkningen lyrisk
BA, s. 375 Angest? Fordi i det Erotiskes · Culmination kan Aanden ikke være med. Jeg vil tale
NB7:58 de Religieusitets høieste · Culmination kan paa et hængende Haar jo ogsaa komme
SLV, s. 331 keligheder. Min Existents' s · Culmination, hiint næsten afsindige Ønske, Begeistringens
JJ:208 Stats-Ideen var hans Philosophies · Culmination, hvor meget mere da den christelige Anskuelse.
BOA, s. 252 ed igjen var Christendommens · Culmination, kunde Mag. A. ingen Betænkelighed have
SLV, s. 117 te Tid skal være Qvindens · Culmination, og derfor gjelder det at slippe igjen.
EE2, s. 134 e end at see Stoltheden i sin · Culmination, saa fordrer han egentlig i det andet Tilfælde,
NB34:13 det er den msklige Egoismes · Culmination. Derfor føler, blot mskligt taget, ikke
EE2, s. 128 forbittret. I hiin Tid før · Culminationen er det jo heller ei blot de store afgjørende
LA, s. 27 stebud hos Grossereren danner · Culminationen for Politikens Triumpher i det Wallerske
LA, s. 49 a Claudines. / Forelskelse er · Culminationen i et Menneskes reent humane Existents,
EE2, s. 128 Den Tid, der gaaer forud for · Culminationen, er Du jo ikke saa bange for, tvertimod
KKS, s. 106 d til Ideen, der egenligen er · Culminationen, netop denne bevidste Sig-Ydmygen under
Papir 578 just Familie-Livet blevet · Culminationen. / Det Hele er naturligviis en Løgn;
NB23:161 . / Han har i Pathos naaet · Culminationen. Da minder han om hiin Fortolker, der siger,
KKS, s. 104 te Gang er det Høieste, er · Culminationen; i Idealitetens Forstand gjælder det,
FB, s. 203 v, at den tragiske Helt i sit · Culminations Øieblik, ligesom ethvert andet Menneske,
Brev 265 agt i et formeligt System, hvis · Culminationspunkt er, at man kan gaae fra det altsammen,
NB17:59 Professorens« · Culminations-punkt indtraf just i vor Tid – da Χstd.
EE2, s. 128 det Største. Naar derimod · Culminations-Punktet er naaet, ja da har Alt forandret sig,
BA, s. 411 ie, og dette egentlig er hans · Culminations-Øieblik, ikke den glimrende Realisation ud efter,
BA, s. 411 religieuse Genie, og dette er · Culminations-Øieblikket, det Øieblik da han er størst, ikke
NB5:106 af Madonna. Protestantismen vil · culminere i Χstus-Billedet; men dette bliver
SLV, s. 381 string er. Hans Pathos vilde · culminere i denne ubegribeligt nok ikke forlængst
BOA, s. 281 else ganske naturligt maatte · culminere i Hegels Philosophie, der, som bekjendt,
NB8:39 den senere Productivitet, som vil · culminere i hvad jeg nu har liggende færdigt,
NB27:72 ket« vil derfor vel · culminere i, at » Msket« trækker
NB25:8 harakteristisk, at begynde med at · culminere, item en Mistillid til Livet, saa næsten
BI, s. 237 gjort Changementet muligt, da · culminerede Forholdet i det betydningsfulde Øieblik,
BOA, s. 252 lde ganske naturligt, at han · culminerede i at blive Hegelianer, aldeles i samme
NB:50 re det, hvis Livs Betragtning · culminerede i at Døden var Fødsel til Livet.
NB30:86 e paa en i høieste Forfinelse · culminerende Verdens-Dannelse bruges en simpel Mand
BA, note ldre. I den nyeste Philosophie · culminerer Abstraktionen i den rene Væren; men
AE, s. 162 e til en Illusion, thi ethisk · culminerer Alt i Udødeligheden, uden hvilken det
BA, s. 376 il. I Fødelsens Øieblik · culminerer Angesten anden Gang i Qvinden, og i dette
LA, s. 74 istedenfor i et Oprør · culminerer den i at afmatte Forholdenes inderlige
NB34:13 ket indrømmet – og heri · culminerer den msklige Egoisme. / Som Nervetraaddene
NB34:9 qua Dyre-Skabning, eller her · culminerer den. Χstd. vilde decentralisere dette
AE tiske Forhold til en evig Salighed · culminerer et Menneskes Lidenskab. Det Dialektiske
SLV, s. 373 ndrende Ridder. I denne Idee · culminerer hans Galskab ingenlunde; Cervantes er dybsindigere.
SLV, s. 391 og det Tragiske i det Samme · culminerer Hedenskabet. I den høiere Lidenskab,
BOA, s. 136 geret Udfald, hans Virksomhed · culminerer i at raabe Noget ud. Som naar Børn lege,
NB11:7 saa jødisk, Religieusitet · culminerer i de Ord af Salomo ( ell. David): jeg har
BOA, s. 232 . Den ironiske Underfundighed · culminerer i den List med hvilken man bringer et Menneske
AE, note ver. Den hegelske Philosophie · culminerer i den Sætning, at det Udvortes er det
FB, s. 204 dan intellectuel tragisk Helt · culminerer i en Liden ( i Døden), da bliver han
FB, s. 203 tragisk Helt, hvad enten han · culminerer i en Liden eller en Handling, bør have
G, s. 76 videre Ophævelser, eller den · culminerer i en selvisk Trodsen paa sin Følelses
NB30:14 stiftet det; Jødedommen · culminerer i Forestillingen om Slægtens Forplantelse
AE, s. 210 set sit Snit. Subjektiviteten · culminerer i Lidenskab, Christendommen er Paradoxet,
BA, note rkeligt, at den græske Kunst · culminerer i Plastik, der netop mangler Blikket. Dette
NB5:106 t tale saaledes. / Middelalderen · culminerer i Raphael, hans Opfattelse af Madonna.
BI, s. 353 aavidt som hans Lyrik stundom · culminerer i Vanvid, saa er der atter i denne Vanvid
SD, s. 222 sig selv. Hans selviske Selv · culminerer i Ærgjerrighed. Nu er han jo blevet
NB34:22 elviskhed er concentreret i · culminerer i: Slægts-Forplantelse, en Selviskhed
BA, s. 370 ttraa til hende, men hans Liv · culminerer ikke i denne Attraa, uden hans Liv enten
NB30:14 l Forargelse. Jødedommen · culminerer nemlig just i Guddommeliggjørelsen af
BA, s. 370 jønhed. / Ethisk betragtet · culminerer Qvinden i Procreationen. Derfor siger Skriften,
SLV, s. 423 i Forlegenhed. Æsthetiken · culminerer tilsidst i det Princip betræffende Sygdom,
BA, s. 370 t. Men dette, at Qvinden heri · culminerer, viser netop, at hun er mere sandselig.
BI, s. 237 Forholdet i samme Øieblik · culmineret. Mere gav han ikke, og medens den Unge nu
NB34:22 ra Stamme-Faderen. Men naar · culpa just stikker deri, saa er det dog virkelig
NB30:43 melse at En uforsætligt, uden · culpa kunde være uvidende eller misforstaaende,
SLV, s. 438 terens Ord: nulla pallescere · culpa om den Frækhed, der ikke blegner ved
Not1:7 hostia esset non tantum pro · culpa originis, sed etiam pro omnibus actualibus
Not1:9 : hæreditarium malum est · culpa sive reatus, quo fit, ut omnes propter
Papir 4:2 o נָקִי) qui · culpa vacat. insons. apud profanos genitivo
NB30:130 igviis aldeles umulig uden · culpa. / / / / Christendommen er blandt Andet
NB34:22 d Tilladelse til at iterere · culpa. / Og dog er dette denne Omredaktion af
BI, s. 221 ugustinsiger om Synden: beata · culpa. Gudernes himmelske Skarer løftede sig
NB34:22 at man da ikke vil iterere · culpa. I Billedet var jo Forbrydelsen ikke den,
BA, s. 334 max: vitium, peccatum, reatus, · culpa. Man bryder sig kun om den sønderknuste
Not1:7 obedientia: agendo sustulit · culpam hominum; patiendo sustulit poenam. /
CC:1 rcumstantes accusatores nullam · culpam protulerunt, quam ego suspicabar. Nonnullas
Papir 15 as instituebant Christiani in · cultibus sacris. Tum: Nolite in conventibus sacris
PMH, s. 78 at idet vi uddanne vore Dyder · cultivere vi vore Feil.« Gjentagelsen er
PPM, s. 138 isme til Stoicisme, eller som · Cultiveren, Forædlen, Dannen forholder sig til Grundforandring,
CC:10 quoad conscientiam perficere · cultorem solum in cibis et potibus et variis baptismatibus,
CC:10 cessassent proferre, quoniam · cultores conscientiam nullam amplius peccatorum
KK:7 ntea perfidi fuistis, idolorum · cultores, ideoque Jehovæ invisi, vos aliquando
CC:3 ripiat volens in humilitate et · cultu angelorum, quæ non vidit, exquirens,
NB2:194 si ex corporis externo habitu et · cultu, vel quod hanc aut illam ecclesiam frequentet,
KK:7 si, vos aliquando ad Jehovæ · cultum redibitis, ubi ita redieritis etiam redibitis
NB27:88 rimod har denne Dannelse og · Cultur ført med sig en Forstands Udvikling
NB27:88 nne christelige Dannelse og · Cultur igjen at ville anbringe, altsaa potenseret,
AE, s. 496 ( hvad da ellers Oplysning og · Cultur langt fra ikke ubetinget kan siges at føre
BOA, s. 265 gjørende Indtryk af Aand. · Cultur og Dannelse og Forstandighed og Omgangs-Livet
Papir 370 e overfladiske Dannelse og · Cultur trænges Mskene sammen i de store Stæder.
NB30:78 Nei, Sagen er, med stigende · Cultur voxer Msk. i Bevidstheds-Livets Tiltagen
BOA, s. 265 høit at anslaae. Jo mere · Cultur, Dannelse og Forstand faaer Overhaand, jo
NB25:68 roximation dertil, eller en · Cultur-, en Verdens-Bevidsthed, som Χstd. har
Not9:1 lstand war en høi Grad af · Cultur, i hans » academische Studium –
NB27:88 t en christelig Dannelse og · Cultur. / Paa Basis af denne christelige Dannelse
CC:11 ens cor suum, vana est illius · cultura ( religio). Purus vero et impollutus cultus
NB23:222 nu igjen afsætte en ny · Cultur-Bevidsthed, et christelig Forflygtiget – ogsaa
NB23:225 r en forflygtiget Χstd, en · Cultur-Bevidsthed, som Χstd. har afsat. Altsaa skyldes
NB29:6 til at blive opmærksom. / · Culturen / / At Culturen ubetydeliggjør Mskene,
NB32:106 Hedenskabet, kun indenfor · Culturen og Dannelsen eller Polituren, og dækket,
AE, s. 550 t det, eftersom Forstanden og · Culturen og Dannelsen tiltager, bliver vanskeligere
NB29:6 ærksom. / Culturen / / At · Culturen ubetydeliggjør Mskene, perfectionerer
SLV, s. 441 findelse, en herlig Frugt af · Culturen, et charakteristisk Modstykke til det antike:
EE1, s. 166 ergene af sig og Staterne og · Culturens Frembringelser og Menneskenes kløgtige
Not9:1 t endnu ikke er forvirret af · Culturens Mangfoldighed. Rabbinerne troede, at de
AE, s. 465 forholder sig saaledes, naar · Culturens og Politurens Fremskriden og Almindeliggjørelse,
NB4:57 ( og dette Begreb vil nu efter · Culturens Overhaandtagen og ved Hjælp af Pressen
LP, s. 19 , ligesom Urskovene fordum for · Culturens Plov i Oplysningens Morgenrøde, for
Papir 366:1 ne Videnskaber. / / socialt / · Culturens Tiltagen – voxende Fornødenheder
NB23:133 hedder har seiret, og afsat en · Cultur-Formation, saa er egl. Χstd. og Verden saaledes
NB25:59 Klyngede op til hinanden i · Culturlivets store Stæder have vi saavidt som muligt
NB16:29 et hænger ogsaa sammen med en · Cultur-Periodes Ende, det er Slutnings-Farten. Uheldigviis
Oi2, s. 151 Forskjellige, som Mennesket i · Cultur-Tilstanden har fornødent, og som Staten stræber
Not6:30 erne virkelig paa et høiere · Culturtrin end i Kjøbenhavn ( de vide selv Besked
NB25:58 have skabt den, hele denne · Cultur-Verden, der er Msk-Værk. / » Men saa
CC:1 um sectam profundissima nostri · cultus cognitione institutam vixisse. Et nunc
CC:11 io). Purus vero et impollutus · cultus coram deo et patre, hic est, visere pupillos
KK:11 Charakteren af den religieuse · Cultus den absolute Afhængighed og Herrens
Not12:18 thetiken hævet. / / / / · Cultus des Genius. / / / / / / /
KK:4 Idee. / Saaledes var den hele · Cultus en i sig saa selvstændig Objektivitæt,
NB31:103 ang – Ministeren for · Cultus er mig hengiven. Martensen er blevet Biskop;
Not9:1 egl. Historie; thi Geniernes · Cultus ere og blive syndige Msk., og ingen af
KK:4 Den græske K. holder i sin · Cultus Følelsen og den erindrende Anskuelse
KK:11 / § 10. / I den hedenske · Cultus kan den religieuse Bevidsthed ikke træde
KK:4 nde siger R., at den græske · Cultus lader sig sammenstille med den jødiske,
KK:3 lse af Kirken i Lærebegreb, · Cultus og Disciplin. – / 30 Sept. 38. /
KK:4 e sig 3 Elementer: Forfatning, · Cultus og Videnskab. / Kirkens politiske Historie.
DD:162 t saaledes ogsaa den hele · Cultus ved Siden af den Ydmyghed, som Følelsen
KK:4 jektivitæten endnu ikke, og · Cultus vender sig tilbage i Subjektivitætens
CC:10 ius ( sc: foedus) præcepta · cultus, et sanctum terrestre. Tabernaculum enim
Not4:12 e viser sig ogsaa med H: t: · Cultus, hvor Andagten skulde fremtræde, ved
CC:10 eunt pontifices, perficientes · cultus, in posterum semel quotannis pontifex, non
KK:11 / / § 17. / Om den chr: · Cultus. / Som den troende Bevidsthed, der bevæger
Papir 24:2 refererede sig til en ell. anden · Cultus. / Vi skilne Valgfrihed ell: Vilkaarlighed
CC:3 et avaritiam, quæ idolorum · cultus. Ideo incedit ira dei super omnes filios
KK:11 , der objektiveres i den rel: · Cultus. Idet den religionsphilosophiske Betragtning
Oi1, s. 136 øgtig Statsmand, f. Ex. en · Cultus-Minister, der paa en behændig Maade ønskede
Oi10, s. 417 iskop Martensen takke denne · Cultus-Minister, som hjalp til, fra Biskoppen at fjerne
Oi10, s. 417 kyld. Eller hvis der var en · Cultus-Minister, som, i Betragtning af, at det jo ene og
NB13:74 ren: mig synes det var bedre, at · Cultus-Ministeren beholdt det ham Underlagte: Theater og
NB18:47 a Theateret, siden jo ogsaa · Cultus-Ministeren tillige er Theater-Minister) sørgede
NB13:74 at Theateret blev henlagt under · Cultus-Ministeren: mig synes det var bedre, at Cultus-Ministeren
DSS, s. 122 dt muligt afgjort ved Aand. / · Cultus-Ministerens sunde Blik vil det ikke kunne undgaae,
CC:3 carnis. / Cap. III / Si igitur · cum Χsto resuscitati estis, superna quærite,
Papir 15 o alienum reddo ( entfremden) · cum acc: pers. et Genit: rei. destituo aliquem
CC:5 set deus. Nonne recordamini me · cum adhuc essem apud vos hæc dixisse? Atque
CC:10 apertam esse viam sanctorum, · cum adhuc prius tabernaculum consistat, quod
CC:10 em ostendistis in nomen ejus, · cum administravistis et administratis sanctis.
CC:1 m. / Post autem nonnullos dies · cum advenisset Felix cum Drysilla uxore, quæ
CC:11 præteribit. Oritur enim sol · cum aestu, et arefecit herbam et decidit flos
CC:1 dies illum. / Postero vero die · cum Agrippa et Berenice magna pompa venissent,
CC:1.l τελλω simul · cum aliis paro, ordino; alii obvolvebant fasciis
CC:2.e – ησω una · cum aliis particeps fio, in societatem alicujus
CC:1 ω 1) quæro aliquid una · cum aliquo 2) vicissim quæro, colloquor,
CC:1 Neque me in templo invenerunt · cum aliquo colloquentem, aut portionem multitudinis
Papir 15 ur enim non una pars terræ · cum altera sed tota terra cum coelo, ac si
CC:1 liceret, navem propellere. Et · cum ancoras sustulissent, tradiderunt mari,
CC:5 n revelatione domini Jesu de coelo, · cum angelis potentiæ ejus, in flama ignis,
CC:6 autem pietas magnus quæstus · cum animo contento. Nihil enim in mundum tulimus.
CC:4 m scitis, me ad hoc jacere. et · cum apud vos fuimus essemus, prædiximus
CC:10 guinem hircorum et vitulorum, · cum aqua et lana coccinea et hysopo et ipsum
KK:7 mpus bellicosum, quo Judæis · cum Assyria bellum imminebat. Propheta improbat
CC:1 roclydon ( Eurus procellosus). · Cum autem correpta esset navis, neque posset
CC:1 navem, ejecto tritico in mare. · Cum autem dies esset terram non agnoscebant
CC:1 . vinctum. – / Cap 25. / · Cum autem Festus suscepisset provinciam, post
CC:1 opportere eum amplius vivere. · Cum autem ipse perciperem, eum nihil morte
CC:1 abuerunt, quæ responderent. · Cum autem jusissent, eos exire extra synedrium,
CC:1 t ibi judicari de hisce rebus. · Cum autem P. rogaret ut servaretur in Augusti
CC:11 nem et abundantiam malitiæ · cum benignitate accipite sermonem insitum,
NB24:147 erit confusio voluisse celare, · cum celari nequeat.« in epistola 42
CC:1 ervenimus Muram in Lyciam. Ubi · cum centurio navem Alexandrinam, in Italiam
CC:2 ingor, cupiens solvere et esse · cum Chr. – multo enim melius est –
CC:3 ncremento dei. Si mortui estis · cum Chr: a principiis mundi, cur, ut viventes
CC:3 tis, et vita vestra abscondita · cum Chr: in deo. ubi Χstus apparuerit,
Not1:8 t caritas, non unit perfecte · cum Chr:, si quis dixerit, sola fide impium
CC:1 agnoverunt quidem, eos fuisse · cum Chr:. Videntes vero hominem adstantem illis
CC:10 i eum ex morte potuit servare · cum clamore magno et lacrimis proferens, exauditus
CC:2 n evangelio una pugnarunt, una · cum Clemente et ceteris cooperatoribus, quorum
Papir 15 cum altera sed tota terra · cum coelo, ac si diceret: ex sede tam excelsa
CC:1 invoco. Tum Festus, collocutus · cum concilio Cæsarem invocavisti
BA, s. 347 ei, sine fiducia erga deum et · cum concupiscentia). Og dog gjør den protestantiske
Not1:6 i, sine fiducia erga deum et · cum concupiscentia, quodque hic morbus sive
Not1:6.n Omnes homines resurgere habent · cum corporibus suis, et reddituri sunt de factis
CC:1.d ω) propr: crepo, disrumpor · cum crepitu. – / ωδιν-ος.
CC:1 dico aliquem ab injuria illata · cum Dativ. personæ 2) punio ob injuriam,
CC:1 t, paulisper causam differens, · cum deinceps sederem in tribunali, jussi eum
Papir 16 m ea signum externum foederis · cum Deo facti. Ita dicit Philo circumcisio
Papir 4:1 ϑεου nexum · cum Deo. / Mth: 16, 21. Απο τοτε
CC:10 firmationem jusjurandum. Ideo · cum deus vellet uberius ostendere hæredibus
CC:1 m vestrum capillus cadet. Quod · cum dixisset cepit panem et gratias egit deo
Papir 7 hic sensus omnino non congruit · cum doctrina Pauli. Docet enim ille tantum
CC:4 domino in aerem, et ita semper · cum domino erimus. Ita cohortamini vos invicem
CC:10 sum illud foedus, quod pangam · cum domo I. post illos dies, inquit d, ponam
CC:1 llos dies cum advenisset Felix · cum Drysilla uxore, quæ erat Judæa, arcessivit
CC:1 ionis) Levita, Cyprius genere, · cum ei esset ager, vendidit illum et protulit
NB32:15 finder det latterligt at En · cum emphasi gjør en prægnant Bemærkning,
NB32:15 mærkning, men vel, at En · cum emphasi paa en smuk Somerdag siger, det
NB32:15 finder det latterligt at En · cum emphasi vil være Etatsraad, men vel
NB32:15 e Etatsraad, men vel at han · cum emphasi vil være Msk, thi Herre Gud
NB32:15 man er det, eller at ville · cum emphasi være det, da man jo naturligviis
CC:10 Attestatur etiam nobis sp. s. · Cum enim hæc antea dicta essent: ipsum foedus,
CC:10 cundum ordinem Aronis dici? ( · cum enim transferretur sacerdotium necesse
CC:2 Chr. Jesu qui sunt Phillipis, · cum episcopis et diaconis gratia vobis et pax
CC:5 is typum ut nos imitemini. Nam · cum essemus apud vos hoc vobis præcepimus,
CC:10 in terra, non esset pontifex, · cum essent sacerdotes, qui secundum legem dona
CC:7 vinculorum meorum puduit, sed · cum esset Romæ, diligentius me quæsivit
CC:7 m ipsius, sed dolores subi una · cum evangelio secundum vim dei, qui eripuit
CC:6 superabundavit gratia domini nostri · cum fide et dilectione amore, quæ est in
CC:10 lis, cum non esset conjunctum · cum fide in mente audientium. Introimus enim
Not13:6 onartes de concordia scientiæ · cum fide. / Jesuiten Friedrich Spee ( han der
DD:41 eat probrum, quod sibi commune est · cum filio dei, sed interea dicit, se victurum
CC:1 atque Maria, matre Jesu, atque · cum fratribus ejus. Atque hisce diebus resurrexit
Papir 7 m indicat quod δια · cum genitiv:, quod sæpissime occurrit, ubi
CC:1 ti, Herodes et Pontius Pilatus · cum gentibus et populo Israelitico, ut facerent,
CC:7 salutis, quæ est in Chr: J, · cum gloria æterna. Fidele est verbum, si
NB30:47 dette maa naturligviis forstaaes · cum grano salis, han bliver naturligviis ikke
SLV, s. 94 selv, at dette maa forstaaes · cum grano salis, og hvorledes jeg end bærer
AE, note , maa Sammenligningen forstaaes · cum grano salis, saa meget mere som Forelskelse
NB18:79 dre. Nei, nei, det maa forstaaes · cum grano salis. Trøstens Grad erindrer
BB:12 ufel, so fleucht er von euch. · Cum Gratia et Privilegio. Gedruckt zu Frankfurt
CC:6 deus creavit ad percipiendum · cum gratiarum actione fidelibus et qui cognoverunt
CC:2 in omni precatione et oratione · cum gratiarum actione rogationes innotescant
CC:6 nec ullum rejiciendum acceptum · cum gratiarum actione, santificatur enim per
Papir 1:1 alen sagde: Ego nolo amplius · cum hac bestia colloqui, habet enim profundos
CC:1 t) hisce verbis: quid faciemus · cum hisce hominibus, miraculum enim omnibus
DD:27 deo propter hoc – derimod et · cum hoc et propter hoc paa eengang) fører
SLV, s. 250 nsequents, der forvexlede et · cum hoc med et propter hoc), men Vanvid. Lad
DD:27 e enhver pelagiansk Restrinction ( · cum hoc non ideo propter hoc – derimod
CC:3 tate et neglectu corporis, non · cum honore aliquo, ad expletionem carnis. /
CC:1 tuo, quem Paulus dixit vivere. · Cum hæsitarem de hac quæstione quæsivi,
CC:10 ienam, in tentoriis habitans, · cum I. et J. cohæredibus promissionis ejusdem.
CC:1 inter nos ad hunc usque diem. · Cum igitur esset propheta et bene gnarus, deum
CC:10 uos mihi dedit deus.« · Cum igitur filios participes faceret carne
CC:10 ejus, de quo sermo noster. / · Cum igitur habeamus pontificem magnum qui coelos
CC:10 s perficerentur. / Cap XII. / · Cum igitur habeamus tantam nobis circumjacentem
CC:10 blatio pro peccatis – / · Cum igitur habeamus, fratres, libertatem introeundi
CC:7 ustitiam, fidem, amorem, pacem · cum iis, qui in puro corde invocant dominum,
Not5:7.1 potitus habeant, valeant vivant · cum illa – / Si philosophi hujus ævi
SLV, s. 157 med Haan siger: habeat vivat · cum illa, saa snakker den jo Ægtemanden
CC:1 ntis oculis coelum aspicerent, · cum ille abiit, ecce viri duo adstiterunt illis
CC:1 i a Sacerdotibus potestate, et · cum illi interficerentur approbavi. Et per
CC:1 nomen sancti tui filii. Atque · cum illi precati sunt commotus est locus, ubi
CC:1 ad ultimam terram. His dictis, · cum illi viderent, sublatus est, et nubes subduxit
CC:1 fectus et Berenice atque qui · cum illis consederunt et secesserunt inter
CC:1 pertinent ad regnum Dei. Et · cum illis conveniens præcepit, ne Hierosolymâ
Papir 17 dunt, P: antea de hisce rebus · cum illis locutum esse. Hic igitur locus in
CC:10 nt: ipsum foedus, quod pangam · cum illis post dies illos, dicit dominus: dabo
CC:4 nos viventes superstites, una · cum illis rapiemur in nubibus ad obviam eundum
CC:1 que ambulavit; et introiit una · cum illis templum, ambulans, exsiliens, prædicans
CC:3 rit, vita nostra tum etiam vos · cum illo apparebimus in gloria. / Sepilite
CC:3 ircumcisione Christi, sepiliti · cum illo in baptismo; in quo etiam erecti estis
CC:4 sive vigilemus sive dormiamus, · cum illo vivamus Ideo cohortamini vos invicem
CC:1 s eum advocans, collocutus est · cum illo. Biennio autem expleto accepit Felix
CC:4 i mortui sunt per Jesum, feret · cum illo. Hoc enim vobis dicimus in verbo domini
CC:10 R. adultera non una interiit · cum immorigeris, accipiens speculatores in
CC:3 ipia mundi, non secundum Chr:, · cum in illo habitat omnis plenitudo divinitatis
CC:1 efensionis adversus crimen Qui · cum inde exiissent, paulisper causam differens,
CC:10 ipso domino nuntiata ( quæ · cum initio coepisset enarari per D.), ab audientibus
CC:1 Viri, video hance navigationem · cum injuria et magno detrimento non solum oneris
CC:10 ata, qui potest ex parte pati · cum inscientibus et errantibus, quoniam ipse
CC:1 illum ab oculis ipsorum. Atque · cum intentis oculis coelum aspicerent, cum
CC:1 s etiam ( quarum rerum studio) · cum iter facerem Damascum cum potentia et mandato
CC:1 no temporis spatio interjecto, · cum jam navigatio periculosa esset propterea
CC:4 num labor noster factus esset. · Cum jam veniret T. ad nos a vobis lætum
CC:1 re stipes. In quem quum Petrus · cum Johanne oculos intendissent, dixit nos
CC:10 qui antea fuerunt, ille vero · cum jurejurando, propterea quod dixit illi:
Papir 4:1 ica Petri, et ostenditur una · cum lancea, qua latus Chr: perfossum est /
Papir 7 pervenisset, tum religio Chr:, · cum lex homines salvos præstare potuisset
KK:7 . 45, 23. nec consentit auctor · cum LXX nec cum textu heb:, sed ex memoria
CC:2 s meis super vos omnes – · cum lætitia imprecans – ob participationem
CC:4 es verbum in magna afflictione · cum lætitia sp. sancti, ut facti sitis vos
CC:3 absum, in spiritu vobiscum sum · cum lætitia videns vestrum ordinem et firmitatem
CC:3 d omnem patientiam et misericordiam · cum lætitia. gratias agentes patri, qui
CC:4 ro loqui ad vos evangelium Dei · cum magno certamine. Consolatio enim nostra
CC:6 tibi datum est per prophetias · cum manuum impositione presbyterii. Hæc
CC:2 cite, quod ut cum patre filius · cum me servivit in Evangelium, illum igitur
CC:10 m enim erat in lumbis patris, · cum Melch. ei obviam factus est Si igitur perfectio
CC:2 c multo magis in absentia mea, · cum metu et timore in salutem vestram incumbite;
CC:1 t assidui una precibus ( atque · cum mulieribus atque Maria, matre Jesu, atque
Papir 7 uamquam explicatu facillima, tamen, · cum multos interpretes ( Calvin) torserit,
CC:10 profuit verbum auditum illis, · cum non esset conjunctum cum fide in mente
CC:1 enisset, deduxit nos in illam. · Cum Nonnullos vero dies tarde navigaremus,
CC:8 loquere et cohortare et argue · cum omni auctoritate Ne quis te despiciat.
CC:6 i filios habeat in subjectione · cum omni honestate Si quis domui suæ præesse
CC:10 sanguine consecratum est. Nam · cum omnia præcepta prælecta essent secundum
CC:10 sed sanetur potius. in Pacem · cum omnibus incumbite et sanctitatem, sine
CC:4 dventu domini nostri Jesu Chr: · cum omnibus sanctis ejus. / Cap. IV. / Ceterum
CC:2 saris. Gratia domini Jesu Chr: · cum omnibus vestris. / ϕϱουϱεω
CC:3 , et consolaretur corda vestra · cum Onesimo fideli et dilecto fratre, qui est
CC:3 icem, exuentes veterem hominem · cum operibus ejus, et induentes novum, renovatum
Papir 260:3 ta nærmer sig Calvin: quod · cum pane et vino. De smalkaldiske Artikler
CC:10 iplicans multiplicabo. et ita · cum patienter spectasset particeps factus est
CC:2 ejus autem cognoscite, quod ut · cum patre filius cum me servivit in Evangelium,
CC:10 on secundum foedus, quod feci · cum patribus eorum illo die, quo manus eorum
BA, s. 347 m naturam propagati nascuntur · cum peccato h. e. sine metu dei, sine fiducia
Not1:6 naturam propagati nascantur, · cum peccato, hoc est sine metu dei, sine fiducia
Not1:8 sed hæc fit in cordibus, · cum per verbum sp. s. concipitur. – »
CC:10 rectionis imposita. Chr: vero · cum pervenisset, pontifex futurorum bonorum,
CC:10 potius eligens, mala pati una · cum populo dei, quam ad breve tempus durans
CC:1 uclero quam a Paulo dictis. et · Cum portus non esset ad hiemandum aptus,
CC:4 neque a vobis neque ab aliis, · cum possimus esse in afflictione, ut Chr: apostoli;
CC:1 dio) cum iter facerem Damascum · cum potentia et mandato ab pontificibus meridie
CC:5 enignitatem bonitatis et opus fidei · cum potentia, ut celebretur nomen domini nostri
CC:1 ies descendit pontifex Ananias · cum presbyteris et oratore quodam Tertyllo,
CC:1 sunt et Moses. / Hæc autem · cum pro se diceret: Festus magna voce clamavit
CC:11 ex operibus justificatus est · cum proferret I. f. in altare. Vides fidem
Papir 15 ppius jungit ινα. · cum præcedentibus, et explicat de ecclesia:
CC:1 missionem peccatorum et sortem · cum sanctis fide in me habita. Unde rex Agrippa
Papir 7 brogata est, quod non convenit · cum sapientia Dei; et si pervenisset, tum religio
NB28:7 conjugio Sacerdotum, 14: Et · cum senescente mundo paulatim natura humana
CC:8 e, abnegant vero eum operibus, · cum sint detestabiles et ad omne bene factum
CC:7 et P. A. et K. Dominus J. Chr. · cum sp. t: Gratia vobiscum / εμπλεϰω
CC:1 henderunt in me injustitiæ, · cum starem in synedrio, nisi de hoc uno verbo,
NB23:208 et af Justinus Martyr: dialogus · cum T. judæo): Messias, om han ogsaa er
CC:9 amorem magis cohortor ( rogo) · cum talis sim, nempe Paulus senex et nunc etiam
CC:6 t in fide et amore et puritate · cum temperantia. / Cap. III / Fidele est verbum,
Not1:9 on est factus in tempore sed · cum tempore. Symb: apost: πιστευω
KK:7 c consentit auctor cum LXX nec · cum textu heb:, sed ex memoria excitatur. pro
BI, s. 62 rdo dignam censuit, quæ una · cum thesibus adjectis rite defensa auctori
CC:1 es Deum atque gratiam ineuntes · cum toto populo. Deus vero ecclesiæ servatos
BI, note bus dictam esse. Platonis autem · cum tres sint νεϰυῖαι
CC:1 ent, et auditorium introissent · cum tribunis et viris præstantissimis urbis,
CC:1 iore animo verba pro me facio, · cum tu possis intelligere mihi non esse amplius
CC:4 se dominus in voce archangeli, · cum tuba dei descendet e coelo, et qui mortui
CC:1 s vero in medio consistens una · cum undecim, voce sublata, respondit illis:
CC:1 ndo aufugeret. Centurio autem, · cum vellet servare Paulum, impedivit consilium
CC:2 llipenses, in initio evangelii · cum venirem ex Macedonia, nullam ecclesiam
CC:1 prope Hierosolymæ, / Atque · cum venissent, conscenderunt conclave, ubi
CC:10 tiam, per quam placeamus illi · cum verecundia et metu. / Cap. XIII / Amor
CC:6 am mulieres in vestitu modesto · cum verecundia et moderatione sese ornent non
CC:8 di, invicem odio prosequentes. · Cum vero bonitas appareret et in homines amor
CC:10 r domum dei. Accedamus igitur · cum vero corde in certitudine fidei, lustratis
CC:1 aliquam opportet nos incidere. · Cum vero esset nox decima quarta, atque circumvagantibus
CC:1 um de fide ejus in Jesum Chr:. · Cum vero illa verba faceret de justitia, de
CC:1 exerunt ( tendebant) in litus. · Cum vero incidissent in locum bimarem, allidebant
CC:1 rogaverunt, ut dies oriretur. · Cum vero nautae conarentur fugere ex nave,
CC:1 um nostris manibus projecimus. · Cum vero neque coelum, neque sidera per plures
CC:1 æsaream, salutaturi Festum. · Cum vero plures dies ibi commorarentur Festus
CC:1 demissis velis ita ferebantur. · Cum vero vehementer tempestate vexaremur, postero
CC:1 ix successorem Porcium Festum. · Cum vero vellet gratiam præstare Judæis
CC:5 ia domini nostri Jesu Chr: sit · cum vobis omnibus / 1 ad Timotheum. /
CC:2 suasus scio me mansurum et una · cum vobis omnibus permansurum in progressum
CC:10 nt vos, qui sunt ex I. Gratia · cum vobis omnibus. / παϱαϱεω
CC:5 em semper quovis loco, dominus · cum vobis omnibus. / Salutatio mea manu Pauli,
JJ:447 us ergo et omnes, qui iisdem · cum vulgo affectibus conflictantur, ad hæc
KK:7 tra legem foedus inire volebat · cum Ægypto contra Assyrios, vetat confugere
FB, s. 194 et dog selv ikke har Skyld i. · Cumberlands Jøden er saaledes ogsaa en Dæmon,
CC:1 um nihil morte dignum fecisse, · cumque ille provocarit ad Augustum, statui eum
CC:7 sed secundum suas cupiditates · cumulabunt doctores, quoniam aures illis pruriun
CC:6 ad largiendum, communicantes, · cumulantes sibi thesaurum bonum in futurum, ut accipiant
FB, s. 168 er berømt ved sit Tilnavn · Cunctator, han standsede Fjenden ved sin Nølen
CC:11 breptus et deceptus. Mox enim · cupiditas concipiens procreat peccatum, peccatum
Not13:7 artic: LIII.). Ligeledes at · cupiditas ikke bør have sin Modsætning i aversio;
JJ:442 ecter, hvoraf han deducerer Alt ( · cupiditas, lætitia, tristitia). – Subsidialiter
SLV, s. 315 as, nisi quum est in habendo · cupiditas, siger Augustin Nu er det vel sandt, at
CC:4 deamus faciem vestram in magna · cupiditate. Quare voluimus venire ad vos ego Paulus
CC:7 sustinebunt, sed secundum suas · cupiditates cumulabunt doctores, quoniam aures illis
CC:7 bene factum paratum. Juveniles · cupiditates fuge, sequere autem justitiam, fidem, amorem,
CC:6 in tentationem et laqueum, et · cupiditates multas incognitas et noxias, quæ demergunt
CC:8 egantes impietatem et mundanas · cupiditates, temperanter, et juste et pie vivamus in
CC:11 Quisque vero tentatur, a suis · cupiditatibus abreptus et deceptus. Mox enim cupiditas
Papir 2:2 quam iræ, amori aut similibus · cupiditatibus imperet? / cfr Stenersen Reformat: H: 2,
CC:11 erea quod male rogatis, ut in · cupiditatibus vestris impensas facere possitis. Adulteri
CC:11 ina inter vos? Nonne inde, ex · cupiditatibus vestris in membris vestris pugnantibus?
CC:7 culas peccatis obrutas, variis · cupiditatibus vexatas; semper discentes nunquam ad cognitionem
CC:8 i, vagantes, servientes variis · cupiditatibus, in malitia et invidia ambulantes, abominandi,
CC:6 non furacem, non turpis lucri · cupidum, sed æquum, a pugna alienum, non avarum;
CC:2 m ex duobus illis constringor, · cupiens solvere et esse cum Chr. – multo
NB22:122 ), nos facere ex divitiis aquas · cupimus ignem exstinguentes, secundum illud: sicut
CC:1 iam dixerunt: Viri Gallilæi · cur adspicitis coelum; ille Jesus qui sublatus
Not4:41 ets historiske Virkelighed: · cur deus homo? – Jeg skal oplyse det
CC:3 dicandum mysterium Christi, · cur ego vinctus sum, ut ostendam hoc, quomodo
CC:1 uens per os Davidis filii tui: · Cur fremuerunt gentes, et populi vanis operam
CC:1 ndit populo: Viri Israelitæ · cur hoc admirationem vestram movet; aut cur
Papir 7 λων. Nam aliter, · cur hæc verba adjecerit P, equidem non video.
Papir 7 – Altera qæstio est: · cur igitur lex data est. Judæos enim hoc
CC:1 Agrippa, ab Judæis – · cur incredibile habetur apud vos, si Deus suscitat
CC:1 quidem est, qualenam autem et · cur ita appelletur, incertum. Alii satellites
CC:1 m lingua hebræa: Saul, Saul · cur me persequeris, durum erit tibi adversus
CC:1 dmirationem vestram movet; aut · cur nos intentis oculis adspicitis vos, quasi
BI, s. 254 skee tilgavns, var en radical · Cur nødvendig, og dertil behøvedes, at
CC:3 s cum Chr: a principiis mundi, · cur, ut viventes in mundo, leges vobis imponi
PPM, s. 138 til Grundforandring, radical · Cur; hans Prædiken fører aldrig paa noget
CC:6 mpositione presbyterii. Hæc · cura in his esto. Attende tibi ipsi et doctrinæ,
Brev 265 Sorg og Bekymring ( sedet atra · cura post equitem – jeg maa her citere
CC:2 es letemini, et ego magis sine · cura sim ( vacem dolore). Accipite igitur eum
CC:2.b semel Phill. 4, 10 resuscitastis · curam mei. / αϰαιϱεομαι
CC:1 permisit, ut amicos adiret, ut · curaretur. Atque solventes præternavigavimus Cyprum
CC:3 perlecta est a vobis epistola, · curate, ut etiam in eccl. Laodicensi perlegatur;
CC:2 animo, qui res vestras sincere · curaturus sit, omnes enim quæ sua sunt quærunt
Oi7, s. 308 lange Tider, de smerteligste · Cure, for at faae alt Det ud af sig, man under
CC:8 am ut quam maxime inculces, ut · curent in bona opera incumbere qui fidem habeant
NB14:62 bt, blot give sig af med at · curere almdl. Omgangssyger og vide Raad for Smaa-Fataliteter,
NB18:35 ge Tilstande, Indadvendthed: det · cureres nu ved Bade-reiser, Igler, Aareladninger
Not1:9 bet udviklede sig skarpere ( · curialistiske – episkopale Anskuelse). –
LP, s. 45 som, saa synes det mig, er saa · curieus, at jeg blot vilde ønske, at det maa
SLV, s. 399 hun blæser ad lærde og · curieuse Materier, hvilket er elskværdigt og
AeV, s. 83 ende sammen om de lærde og · curieuse Materier, som de nu kan beskæftige en
Brev 46 læst i adskillige lærde og · curieuse Skrifter, Kl. er omtrent 1, jeg spiser
Brev 129 dskaber i Almdl: see Noget · curieuse ud; Du kan derfor trøste Dig med, at
NB14:11.a aa, at jeg siger det. / Og det · Curieuse ved mit Livs Vanskelighed til Forskjel
NB24:99 mine Opgaver ere altid saa · curieuse, at Folk i Almdl. ikke om det gjaldt deres
NB23:211 Tid ikke mere er, det er blevet · Curieusitet. / Mynsters Fasteprædiken. /
BI, s. 137 , men finder at det er et ret · curieust Experiment saaledes at blive til slet Intet.
JJ:144 sstad Kjøbenhavn. / Det er dog · curieust med min lille Secretair Hr. Christensen.
NB24:84 tryk: det kunde dog være · curieust nok at blive dømt fra Livet. /
NB18:72 ihjelslagen. / Det kunde være · curieust nok, at lade en saadan Professor gjøre
Papir 577 jeg denne Invitation. Men · curieust nok, en lang Tid efter læser man i en
NB23:180.b t Vinet og jeg vi vare enige. · Curieust nok, saa forlangte jeg en Bog af ham fra
JJ:93 meligere bliver hans Liv. / Det er · curieust nok. Hiint lille Forord til de »
NB10:210.a retræet«, det var · curieust om det egl. var Zachæus i Figentræet.
NB30:53.a er en Affiltrering. / / / Anm · Curieust saaledes abrevieret kunde det ogsaa betyde
NB7:79 fter denne Fortolkning. / Det er · curieust, at jeg idag i Arndts sande Χstd læser
NB14:71 de være at finde i Bibelen. / · Curieust, at Luther saa idelig prædiker om, at
ER, s. 201 get en betydningsfuld Taushed. · Curieust, havde man svaret, var der vel fremkommet
DD:135 dringer. – / Det er dog ret · curieust, Leo d. St. forfulgte Manichæerne fordi
BB:12 rsetzung führt den Titel: · Curiöse academische Catheder-Lust, oder historische
BB:12 mancherlei nützlichen und · curiosen Dingen. Erster Theil 1703. Diese Uebersetzung
FV, s. 15 r Fordring paa at være en · Curiositet – saa nøiagtigt, at selv Qvantum
Brev 125 er umulig, saa vist som en · Curiositet anden Gang ingen Curiositet er. /
Brev 125 ee kan dog et Brev fra mig, som · Curiositet betragtet, et Øieblik særligere tildrage
Brev 125 uriositet anden Gang ingen · Curiositet er. / Læg da Mærke til denne Enkes
EE2, s. 182 m, at et enkelt Ord, en lille · Curiositet, et Menneskes Udvortes, eller en anden slig
SD, s. 241 Christi Liv staae hen som en · Curiositet. Naar Gud lader sig føde og bliver Menneske,
Brev 125 r regne paa at virke ved · Curiositeten, saa følger det af sig selv, at man –
NB30:52 faldt det mig ind: hvis man for · Curiositetens Skyld et Øieblik vilde tænke sig,
G, s. 53 Noget man blot gjør for · Curiositetens Skyld« hvis Een eller Anden skulde
Brev 125 paatag Dem denne Gang, for · Curiositetens Skyld, den snurrige Opgave, at være
TS, s. 91 er mere næsten som med et · Curiosum han beskjeftiger sig med denne Himmelfart
BA, s. 383 ind i Verden, som var den et · Curiosum, der ikke vedkom dem; thi de vinde ikke
BA , der vilde behandle Synden som et · Curiosum, og det Dilemma blev stillet, at man enten
Oi2, s. 165 ine Antagelser, et historisk · Curiosum, omtrent som en Haandbog for Reisende i
NB21:133 Forstaaelse af det gl. Ideal. / · Curiosum. / / Forleden fortalte Sibbern mig, at der
JJ:102 t det for dem bliver Andet end et · Curiosum? Hvor Mange føle den Angst og Bævelse,
CC:6 otiosæ sed etiam futiles et · curiosæ, loquentes, quæ non oportet. Volo igitur
BOA, s. 209 alle Forfatter-Bekymringer ( · curis expeditis) i Sorgløshed drøsser om
BOA, s. 209 lagen et ultra terminum vagor · curis expeditis; thi oftere er det rigtignok
Oi2, s. 162 nye Testamente. Det er dog en · curiøs Bog det nye Testamente, det faaer jo Ret;
NB16:57 t lade sit Huus male paa en · curiøs Maade o: D: henlede lige saa megen Opmærksomhed
BA, s. 421 opramse og citere lærde og · curiøse Bøger. Man kan let skizzere de forskjellige
NB15:108 g betragte som var det et Slags · curiøst Liebhaberie ( det Andet den sande, alvorlige
Brev 287 / P. S. Det er ellers ret · curiøst med den Omnibus. Ramt af det velbekjendte
CC:10 circumstante, per patientiam · curramus in propositum nobis certamen; respicientes
CC:5 es, de nobis, ut verbum domini · currat ( sine dubio per varias regiones propagetur)
Brev 272 il Pennen, og nu gaaer det · currente calamo – dersom nu bare De ikke bliver
NB30:41.c meste jeg har skrevet, skrevet · currente calamo, som man siger; men det kom af,
FB, s. 102 . Sed simul ac illud studiorum · curriculum absolvi ( sc. juventutis), quo decurso
LA, s. 72 rstandige, men afsjelede, der · cursere mellem Folk; men ingen Helt, ingen Elsker,
CC:1 et tollentes artemonem vento, · cursum dirrexerunt ( tendebant) in litus. Cum
CC:7 instat. Bonam pugnam pugnavi, · cursum perfeci, fidem servavi. Ceterum manet mihi
BOA, s. 167 e og Dogmatik gjennemgaae sit · Cursus – i Samtidighedens Situation. Alle
NB:192 de nu have Lyst at holde et lille · Cursus af 12 Forelæsninger: om Meddelelsens
Papir 381 de agter at holde et lille · Cursus af Forelæsninger over: den organiserende
Papir 365:5 rst begynde ved med et · Cursus at ville lægge det Ethiske ind i Individet,
EE1, s. 409 i Skolerne ikke holdes noget · Cursus derover, saa veed dog alle Pigebørn
NB26:78 vil der maaskee være et · Cursus for mig endnu tilbage. Pælen i Kjødet
Not11:38 meent, at det Hele var et · Cursus i Agricultur. Med Agerbrugen ophørte
BA, s. 457 , der gjennemgik Muelighedens · Cursus i Ulykke, han tabte Alt, Alt, som Ingen
Papir 366:3 sus) og saa det næste · Cursus igjen som i en Viden. / Samt at have anbragt
PS, s. 217 de den, » neppe nok det · Cursus til 1 Drachme, end sige da det store til
NB2:13 e sandt, at jeg ved et lille · Cursus vilde understøtte min Stræben, skaffe
Papir 366:3 en Viden ( det første · Cursus) og saa det næste Cursus igjen som i
FB, s. 140 else? Jeg troede, det var det · Cursus, den Enkelte gjennemløb for at indhente
SLV, s. 435 for passende til et saadant · Cursus, findende sig i at blive en Nøler blandt
FB, s. 140 er ikke vil gjennemgaae dette · Cursus, ham hjælper det saare lidet, om han
EE1, s. 195 t fuldstændigt dialektisk · Cursus. Besynderligt nok, man skulde troe, snarest
SLV, s. 367 u gjennemgaaet et betydeligt · Cursus. Hvad hun selv kan hitte paa vil ikke blive
BOA, s. 193 ennemgaae et verdenshistorisk · Cursus: at faae sig en Aabenbaring til at begynde
SLV, s. 271 ette Paragraph-Vanvid, denne · Cursus-Afsindighed og systematiske Rutschen har taget saaledes
Not12:15 fr. Aristoteles cap. 7. – · Curtius bemærker til dette Sted, at Aristoteles
Not12:11 tedenfor at skjende leer man. / · Curtius Oversættelse af Aristoteless Digtekunst
Not12:12 re Comedie med Menander. ( cfr. · Curtius p. 110.). / Forholdet mellem Stykkets Tid
Not12:2 ces Lib. 1. cap. II. ( cfr. · Curtius p. 352) erklærer for en Sammenblanding
Not12:2 mmen sinnliche Rede. ( cfr. · Curtius p. 354.). / Scaliger Poetices Lib. 1. cap.
Not12:4 ndet i Ethiken? – cfr · Curtius p. 388. / Marthensen? / Poesien blødagtiggjør.
Not12:2 sigten af Tragedien. ( cfr. · Curtius p. 395.). / Alle Grændsestridigheder
Papir 1:1 ndrer han om en Decius og en · Curtius, naar han vil opmuntre til Taknemlighed
BI, s. 318 mponerende Alvor paa en sella · curulis; snart skjuler han sig i en bodfærdig
CC:6 sciat, quomodo ecclesia dei ei · curæ erit? non novitium, ne occoecatus in judicium
Not1:9 ept: – 2 Oct: Fest for · custodes angeli. / ( Englelæren maa enten tænkes
CC:4 ventum domini nostri Jesu Chr. · custodiatur. Fidelis, qui vos vocavit, qui et faciet
CC:2 , quæ superat omnem mentem, · custodiet corda vestra et cogitationes vestras in
CC:2.a ς providens, custos urbis) · custodio / αναϑαλ
CC:1 præcepit vero centurioni ut · custodiret illum, et vincula solveret – sineret
CC:1 ententiam, judicium) jussi eum · custodiri, donec mitterem illum ad Cæsarem. Agrippa
Papir 6 um, catena 2) status vincti, status · custodiæ Eph: 6, 10; 2 Timth: 1, 16. – 13,
CC:2.a οϱος providens, · custos urbis) custodio / ανα
Papir 6 oris humani, cutis hic: quæ · cutem corporis, nudum corpus contegerant
Papir 6 , superficies corporis humani, · cutis hic: quæ cutem corporis, nudum corpus
IC, s. 122 t foreskrive en meget piinlig · Cuur – deri er ingen Selvmodsigelse, at
Brev 69 i, desværre! / Den, som i · Cuur fik Siælen; allenstund / Naturen der
IC, s. 122 ddel eller underkaster sig en · Cuur, at Helbredelsen kan være forbunden med
NB22:30 Mangfoldige omkomme i denne · Cuur; men er det da ogsaa et Msk. saa tjenligt,
EE1, s. 304 er Naturforsker, har jeg af · Cuvier lært deraf med Sikkerhed at gjøre
Papir 206:1 der Mythologie paa Plade · CXV., hvor det saa rigtigt er viist og gjort
NB12:124.a om Kirkeforfatningen / § · CXXXI p. 243 o: fl. / Min Genialitet havde jeg
Not11:37 først i Slutningen. Fra · Cybele af kommer den tredie Potens med, saa snart
Not11:38 – Hos Phrygerne blev · Cybele Agrikulturens Stifterinde. – Mærkeligt
Not11:37 blev Processen mulig, ved · Cybele bliver den virkelig i afgjort Polytheisme.
Not11:37 r Ourania. Fra Ourania til · Cybele er kun to Principer, nu er det virkelig
Not11:37 sos ved Siden af hinanden. · Cybele er magna deorum mater. hun er Moder til
Not11:37 t følgende Moment staae · Cybele og Dionysos ved Siden af hinanden. Cybele
Not11:38 hvad tidligere Ourania og · Cybele. det reale Princip er nu overvundet, Bevidstheden
Not11:37 os bliver qvindelig det er · Cybele. Her ere de Folk, som følge de phoeniciske
Not11:37 rækerne, Rom ( hvor dog · Cybeles Dyrkelse altid blev religio peregrina)
BI, s. 345 derfor vende os til en anden · Cyclus af Betragtninger, som mere høre hen
BI, s. 171 en, da en heel mellemliggende · Cyclus af Dialoger aldeles ikke ligne den, have
BI, s. 151 svinder det aldeles i en heel · Cyclus af Dialoger, hvor det Dialektiske, men
BI, s. 174 ge Platonisme begynde ved den · Cyclus af Dialoger, hvortil Parmenides, Theaetetos,
LP, s. 20 es vide vi ikke at betegne den · Cyclus af Noveller, der begyndte med en Hverdagshistorie
LP, s. 20 sernes Opmærksomhed paa den · Cyclus af Noveller, der skyldes Hverdagshistoriens
NB6:74 liggende færdig. ( » en · Cyclus Afhandlinger; » Sygdommen til Døden«;
Papir 283:1 r jeg, at Rötscher ( · Cyclus dramatischer Charaktere Berlin 44) p. 105
NB9:74 aer da har jeg i » en · Cyclus ethisk-rel. Afhl:« udhævet saa
NB6:64 g med hvad der skal bruges: 1) en · Cyclus ethisk-religieuse Afh. 2) Sygdommen til
NB10:39 holde igjen. / Hvad » en · Cyclus ethisk-religieuse Afh.« angaaer
NB10:16 er. / Derfor kan No 2 af en · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger ( det Almene
NB11:23 / Et Forord til » en · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger«,
NB10:3 rre Forord til » en · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger«
NB10:4 til det vil just » en · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger«
NB10:12 større Forord til » en · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger«
NB10:19 n Hypochondrie. Hvad » en · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger«
NB7:79 den 2den Afhandling i en » · Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger«
NB10:38     NB. / NB. / » En · Cyclus ethisk-religieuse Smaa-Afh.« har,
BI, s. 158 i Parmenides og de til denne · Cyclus hørende Dialoger og ender i de construktive.
NB10:38 pherende ( ved at udgive en · Cyclus o: s: v) for at sikkre Total-Opfattelsen
NB10:182 nær om Adler) i » en · Cyclus o: s: v: kunne godt udgives. Men de skal
NB10:38 og 3 gaae ud, saa bliver en · Cyclus slet ikke til at udgive. / Dertil kommer
NB10:38 edning af No 1 og No 2 i en · Cyclus): er ogsaa besynderligt. / Lad det fra min
LP, s. 30 t ret heldigt Paradigma for en · Cyklus af Phænomener. / Idet vi nu gaae over
BI er i samtlige platoniske Dialogers · Cyklus har de troet, at de afgive det positive
SLV, s. 206 e paa den elskelige Imogen i · Cymbeline, naar hun siger i 3die Akt 4de Scene: /
BI, s. 86 n en uskjøn Composition af · Cynicisme og Spidsborgerlighed. – Hans Opfattelse
BI, s. 229 Naar man derimod erindrer, at · Cynicismen er den negative Nydelse ( i Forhold til
BI, s. 229 hold til Epicuræismen), at · Cynicismen nyder Savnet, Manglen, ikke er ubekjendt
BA, note bestemt Forestilling om, at en · Cyniker er et næsten udsvævende Menneske.
EE2, s. 186 de fryde sig ved sig selv, at · Cynikeren bestandig havde Betingelser at kaste fra
BI, s. 317 e Skjønhed i Milet, derpaa · Cynikeren Krates, derpaa en Konge, en Tigger, en
FF:170 og i Lucian mellem Charon og · Cynikeren Menippus, der begynder med, at Charon affordrer
BI, s. 260 ariske, den Cyrenaiske og den · Cyniske), at alle disse tre ere særdeles afvigende
BI, note ke, Peripatetiske, Cyrenaiske, · Cyniske, Stoiske, Epicuræiske). / Heri synes
NB5:61 rig berørt Grændsen af · Cynisme; jeg har været sømmelig og anstændig
Not3:8 gung gegen Diogenes und alle · Cynismus aus der nämlichen Ursache sich sehr
Not3:8 ngt jedem Systeme, sogar dem · Cynismus, sobald nur der rechte Held darin auftritt,
NB28:35 flad er vel Aflads-Brevene under · Cyprian ( cfr Böhringer die Kirche und ihre
NB23:106.a m Kirken. / Og allerede under · Cyprian ( hvad han dog ikke billiger) blev det
NB24:58 ledes med den Religieuse. / · Cyprian / / i hans Skrift: de opere et eleemosynis
NB28:59 ende. Hvor let løste dog · Cyprian hele Vanskeligheden, betræffende om
NB28:53 ent til Sacramenterne« ( · Cyprian)) den nuværende betragter Daaben ene som
Papir 447 pel paa Aflad er vel under · Cyprian, de Afladsbreve, som de fik, hvilke tillod
Papir 323:2 – kun er det ikke · Cyprianus men en Haandbog for Præster, som man
Papir 479 il ham, / Man forbyder » · Cyprianus« og andre saadanne Skrifter, ved Hjælp
CC:1 filius consolationis) Levita, · Cyprius genere, cum ei esset ager, vendidit illum
CC:1 solventes præternavigavimus · Cyprum ob ventum infestum, mare autem secundum
SLV, s. 303 ar dræbt Eders Moder? Paa · Cypselus gjorde Ordet intet Indtryk, men Lycophron
SLV, s. 303 ede hendes tvende Sønner, · Cypselus og Lycophron, den ene 17, den anden 18
SLV, s. 304 anskeligt at blive det qvit. · Cypselus var ikke skikket til Regjeringen, paa ham
SLV, s. 303 mange Spørgsmaal at komme · Cypselus' s Hukommelse til Hjælp, hvad det var
SLV, s. 301 / Periander var en Søn af · Cypselus, af Heraklidernes Slægt, og blev selv
BI, s. 260 e Skoler ( den Megariske, den · Cyrenaiske og den Cyniske), at alle disse tre ere
BI, note riske, Eleiske, Peripatetiske, · Cyrenaiske, Cyniske, Stoiske, Epicuræiske). /
EE:95.b ænges paa. ( ligesom Simon af · Cyrene). / Bibliographie. / 1. Naturens Bog. Dette
TS, s. 95 gypten, og Lybiens Egne ved · Cyrene, og vi her boende Romere, Jøder og Proselyter,
DD:117 risti Kors saaledes som Simon fra · Cyrene. ( Luc. 23, 26.) / d. 9. Juli 38. /
CC:1 rtem Libuæ, quæ est apud · Cyrenen, atque peregrini Romani, Judæi, proselutæ,
Papir 1:2 stor Priis, hvilket sees af · Cyril , hvor det forbydes at meddele endog Cathecumenerne
Papir 1:2 lvede. Men desuagtet handler · Cyrill derom i Afsnittet » om Graven«.
Papir 1:2 t man sagde det fandtes ei i · Cyrilli Catecheser over Symbolet. Men det er ikke
Papir 1-2.c / Om det apostolske Symbolum. / · Cyrilli opp: ed. Ant: Aug: Touttèe Parisiis
NB9:55 edes brugt etsteds hos Xenophon i · Cyropedien om en Vogn. / Naar der nu staaer i Evangeliet
Papir 29 rtiden er det i selve Stykket · Cyrus, og igjennem hele Stykket viser sig at være
Papir 29 tført c) nævner bestemt · Cyrus.), der handles om en יי עֶבֶד,
EE2, s. 47 altid interesseret mig: prima · cædes, primi parentes, primus luctus. Her har
KKS, s. 96 an sagde til ham: Du fører · Cæsar – og hans Lykke. Ja, dersom det ikke
Oi6, s. 274 være aut – aut, aut · Cæsar aut nihil, at ville være saadan lidt
SD, s. 134 s Løsen er » enten · Cæsar eller slet Intet«, ikke bliver
SD, s. 135 g selv; og ved ikke at blive · Cæsar fortvivler han over ikke at kunne blive
BOA, note taler om en Drift Stude. / Anm. · Cæsar fortæller jo, at det var Skik hos et
SLV, s. 356 s Eftertryk i denne Mildhed. · Cæsar har udført mangen berømmelig Daad,
NB26:27 paa samme Maade! / cfr. p. 310. · Cæsar lagde ikke Skjul paa sit herskesyge Sindelag,
AE, s. 232 vis Lettelse tænke paa, at · Cæsar lod hele det alexandrinske Bibliothek brænde,
NB26:27 el ( S. Werke 4d. B. p. 307.) om · Cæsar og Alexander. / Sin Lighed med Catilina
BI, s. 214 m altid, hvor man har Hegel ( · Cæsar og hans Lykke) med, derved vundet et Fodfæste,
BA, s. 403 seil Du kun, Du fører · Cæsar og hans Lykke.« Alt kan være
NB26:27 / Sin Lighed med Catilina vedgik · Cæsar selv offentlig, da man gjorde ham Bebreidelser,
LA, s. 51 afgjørende. Saaledes holdt · Cæsar sig opreist, da de Sammensvorne stødte
KKS, s. 96 nei Lykke betyder her, hvad · Cæsar talte med Skipperen om, da han sagde til
SD, s. 135 selv. Ved at være blevet · Cæsar var han dog ikke blevet sig selv, men af
AE, s. 296 er store Partier. Veed jeg at · Cæsar var stor, saa veed jeg hvad det Store er,
SLV, s. 406 rre Partier. Veed jeg, at · Cæsar var stor, saa veed jeg hvad det Store er,
SLV, s. 406 aa, ellers veed jeg ikke, at · Cæsar var stor. Historiens Fortællen, at vederhæftige
AE, s. 296 paa, ellers veed jeg ikke, at · Cæsar var stor. Historiens Fortælling, at
SLV, s. 296 Skrædderbarn, der hedder · Cæsar, Alexander, Bonaparte Æbeltofte; og en
NB32:109 t Skrædderbarn døbes · Cæsar, Alexander, Hanibal, Napoleon.«
SLV, s. 141 absolut Forstand gjelder aut · Cæsar, aut nihil. Der gaaer nogen Tid hen, han
SD, s. 135 en dette Selv, som ikke blev · Cæsar, er ham det Utaalelige, eller endnu rigtigere,
SD, s. 135 lv, der, hvis det var blevet · Cæsar, havde været ham al hans Lyst, i en anden
JJ:175 eg den Scene i Shakspeares Julius · Cæsar, hvori Brutus og Antonius tale efter hinanden
SD, s. 135 Utaalelige, at han ikke blev · Cæsar, men dette Selv, som ikke blev Cæsar,
SD, s. 135 ikke over, at han ikke blev · Cæsar, men over sig selv at han ikke blev Cæsar.
SD, s. 134 an, just fordi han ikke blev · Cæsar, nu ikke kan udholde at være sig selv.
SD, s. 135 g selv; men nu blev han ikke · Cæsar, og kan fortvivlet ikke blive af med sig
SD, s. 134 Intet«, ikke bliver · Cæsar, saa fortvivler han derover. Men dette betyder
SD, s. 135 ig selv. Naar han var blevet · Cæsar, saa var han fortvivlet blevet af med sig
NB26:27 paa rette Sted formodentlig! / · Cæsar. / / cfr. den lille Opsats af Fr. Schlegel
SD, s. 135 er sig selv at han ikke blev · Cæsar. Dette Selv, der, hvis det var blevet Cæsar,
Brev 141 le Forandring kan sige som · Cæsar: jeg kom, jeg saae, hun vandt, saa skal
NB16:64 af Basilius den Store, Biskop af · Cæsarea i Capadocien † 379. / Han siger imod
NB23:155 ffer sammen med Augustin i · Cæsarea Mauretania ( Algier). Augustin fører
KK:5 af hans Strid med Eusebius af · Cæsarea, hvilken sidste efter hele Möhlers Fremstilling
CC:1 es dies descendit Hierosolymam · Cæsareâ. Apparuerunt vero coram eo pontifex et primores
CC:1 dies octo vel decem descendit · Cæsaream, postero vero die sedens in tribunali, jussit
CC:1 as rex et Berenice pervenerunt · Cæsaream, salutaturi Festum. Cum vero plures dies
CC:1 sarem invocavisti – ad · Cæsarem ibis. / Nonnullis vero diebus interjectis
CC:1 estus, collocutus cum concilio · Cæsarem invocavisti – ad Cæsarem ibis.
CC:1 nemo potest me illis largiri, · Cæsarem invoco. Tum Festus, collocutus cum concilio
CC:1 versus sanctum, neque adversus · Cæsarem quid peccavi. Festus vero, ut gratiam exhiberet
CC:1 t ille vir, si non appellasset · Cæsarem. – / Cap. 27. / Postquam autem decretum
CC:1 odiri, donec mitterem illum ad · Cæsarem. Agrippa vero dixit: volui et ipse hunc
KK:3 nkelte Gjerninger. – / / · Cæsareopapisme / C. er den Vildfarelse, ifølge hvilken
KK:3 mer af Th. ere Hierarchisme og · Cæsareopapisme. / / Hierarchismus / H. er den Opfattelse
CC:1 respondit: debere eum servari · Cæsareæ, ipsum quam celerrime exiturum esse. Qui
CC:1 ens: noli metuere: opportet te · Cæsari sisti et ecce largitus est Deus tibi omnes
CC:1 pondit Paulus: coram tribunali · Cæsaris sto, ubi opportet me judicari. Judæis
CC:2 s omnes sancti, maxime ex domo · Cæsaris. Gratia domini Jesu Chr: cum omnibus vestris.
NB23:150 oder. Han havde en Broder, · Cæsarius, der var Læge. Han døde. Da han blev
SLV, s. 137 g et Fandens Hastværk, en · Cæsars Hurtighed ikke i at erobre men i at tabe,
JJ:175 Antonius tale efter hinanden over · Cæsars Liig. / I vore Tider bliver Bogskriveriet
BI, s. 329 saa verdenshistoriske som en · Cæsars, saa at hendes Liv ikke tilhørte hende
BI, s. 342 s kan jo Negationen ( ligesom · Cæsuren i hiint berømte Vers) falde paa urette
JJ:211 Lavere til det Høiere. At · Cæsuren i Verset kan falde paa urette Sted og forvirre
FB, s. 102 o ipso revelatur.... Præter · cætera autem, memoriæ nostræ pro summa regula
Papir 259:1 tum nescis, nihil est si · cætera discis. / / Si Christum discis, satis est,
Papir 259:1 um discis, satis est, si · cætera nescis. / / ( NB. Bogen har jeg fra Ditlevsens
BOA, note minator alligevel siger præ · cæteris saa er Examinanden kisteglad, hvilket man