S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
3T43, s. 92 at ville, forsvinder som en · Damp og udslukkes som en Lue. Hvor sørgelig
Papir 69.a kjører paa en Jernbane, ved · Damp som er antændt af Apostlene, saa at
Papir 455 noget Tilsvarende til Røg og · Damp, som gjør, at man ikke saa ganske kan
Papir 455 iker, deels i Slagets Røg og · Damp, thi det gjælder ogsaa om Aands-Kampe,
Brev 191 de, lad det gaae op i Røg og · Damp; behold og bevar derimod denne min Lykønskning
Papir 69.a aa en vanskelig Vei; men som en · Dampbefordring, der kjører paa en Jernbane, ved Damp
LP, note tsgjælden fik en Læk; Dr. · Dampe med nogle urolige Hoveder vilde give Statsskibet
AA:21 to, og den med Vædsker, Vand og · Dampe svangre Phantasie staaer i et væsentligt
BI, s. 98 nd forjog alle disse poetiske · Dampe. Disse to Methoder har nu vistnok især
NB27:72 eed om Bogtrykkerkunsten og · Dampmaskinen. Ja det er saa langtfra, at Gud desangaaende
JJ:375 liver Dødens Undergang; som et · Dampskib hvor Maskineriet er for stort i Forhold
AE, s. 404 r Dødens Undergang; som et · Dampskib i Storm, hvis Maskinerie er for stort i
Brev 11 mmenligne mig selv med end et · Dampskib, der har for mange Hesteskraft i Forhold
Brev 265 at jeg igaar gik ( NB. pr. · Dampskib, en af vor Tids fortræffeligste »
Papir 589 d en Billet til Tivoli eller et · Dampskib, en Omnibus, betyder dem: at de da kommer
NB2:132 mig i Vognen eller ombord paa et · Dampskib, saa er jeg i det: deri ligger en Slags
NB4:32 rie der passede til et stort · Dampskib: ved Hjælp af Maskineriet gik det isænk.
AE, s. 171 aner, Andre ved Omnibusser og · Dampskibe, Andre ved Telegrapheringer, Andre ved letfattelige
Brev 265 inshøj; idag er jeg med · Dampskibet kommen tilbage til Bellevue – derfra
Brev 265 ge at spadsere med og paa · Dampskibet til Bellevue og derfra at spadsere til
G, s. 63 ende et Ord, jeg gik ombord paa · Dampskibet til Stockholm, flygtede bort, skjulende
G, s. 27 ed af Gjentagelsen) gik jeg med · Dampskibet til Stralsund og tog en Plads i Schnellposten
JJ:327 eneste brugbare Figur ombord paa · Dampskibet var en ung Knøs. ( en Bursch.) med en
Not6:1 ster og dennes Børn paa · Dampskibet; den gifte Søster leed af Krampe under
Brev 267 nge Bremser paa Galskabens · Dampvogn! Den gaaer virkelig i fuld Fart. Jeg havde
Not8:2 i en Kahyt rystet af et · Damskibs Dobbeltbevægelser. / og tungt er det
NB24:119 bedste Beskub, hanc veniam · damus, petimusque vicissim. / / / Aflad –
NB17:50 r aldrig ind paa det Absolute. / · Dan et Exempel. Jeg har jo ogsaa et Ansvar
Oi10, s. 412 sternes Gudsdyrkelse. / / · Dan et ganske vilkaarligt Exempel, for desto
Not1:6 standelsen hos Jøderne. / · Dan: 12, 2. – 2 Macc: 7, 9.10.11.14.23.
Not1:7.y se kunde erhverves ved Almisse. · Dan: 4, 24. Tob: 4, 11.12. Men ei blot enkelte
Not1:7.c lles han som et gudd. Væsen. · Dan: 7, 13. – I de apocryphiske Bøger
Not1:7 ωπου. ( · Dan: 7, 13.). Mth: 3, 17. 9, 6. 10, 7. 11, 14.
Not1:7.c.a nger for Messias – / · Dan: 7, 13: Der kom Een i Himmelens Skyer som
Not1:7 Zach: 12, 10. Es. 52 og 53. · Dan: 9, 26. – Det er usansynligt, at disse
BB:25 mmer ned liig den gyldne Regn i · Danaes Skjød; det er, for at benytte mig af
Papir 141 ldt ned og saa fremdeles, ( · Danaiderne øse i Kar, som det flød ud af igjen),
Brev 79 else seende sig omkring i en · Dands af Gnomer og Elverpiger? – Svar,
TTL, s. 456 saa ham til Dands og at i den · Dands blive Alle lige. / Men, m. T., dette er
NB11:207 orskrifter om hvorledes en · Dands dandses: derpaa figurerer et Par ud og
DD:69 tlig musicalsk ( ikke blot i deres · Dands der er saa let, at de dandse paa Vandet,
NB:58 n i en fatal Stilling. Som naar en · Dands der skal dandses af To dandses af Een:
DD:69 oldt i et synligt Medium) Musik og · Dands er Nisser Elverpiger, Dværge etcs Beskjæftigelse.
NB23:92 gaaer ind paa det Thema om · Dands er tilladelig, og anfører Grunde imod.
NB23:92 det Socratiske. / Stedet om · Dands findes i Guerickes Franckes Leben p. 178.
AE, s. 398 rer tvivlsom, om han var til · Dands hos Digteren eller til Opbyggelse hos Præsten.
DD:69 at sige Dandsen er Musik, Musikken · Dands hvor Dandsen er den musicalske Klangfigur,
FB, s. 168 giske Helt han gaaer som i en · Dands i Sammenligning med Troens Ridder, der
JC, s. 18 ter ham, naar han let som i en · Dands ilede gjennem Gaden. Han agtede ikke paa
2T44, s. 191 Sjel, der traadte i Lystens · Dands indtil det Sidste, men ogsaa Den, der trællede
DD:69 Musik; men hvilken mere musicalsk · Dands kan der vel tænkes end en saa immateriell,
DJ, s. 71 , gaaer frisk væk baade til · Dands med Don Juan og til Skrifte hos Mazetto,
SLV, s. 452 ærmer. Han gaaer ikke til · Dands med Pigerne, i denne Henseende staaer han
NB20:175 ning af at afholde sig fra · Dands o: d: Udvorteshed, nei i Betydning af at
TTL, s. 456 en indbyder dog ogsaa ham til · Dands og at i den Dands blive Alle lige. /
Papir 340:15 ke blot naar de ere til · Dands og ved Gjestebud men selv i Kirken ville
EE1, s. 420 Hvor let var hun – som · Dands over Enge! hvor kraftfuld, dog uden at
Oi9, s. 381 om det paa et Bal at sidde en · Dands over; en halv Time efter dandser Du med
DD:69 i det duggede Græs; thi hvad er · Dands uden Musik; men hvilken mere musicalsk
TS, s. 88 d hans Villie: det er en tung · Dands! Og det er saa let at give Lidenskaberne
NB31:89 r for tung til at træde i min · Dands« – kun at det ikke ender med mig som
EE1, s. 368 ved hendes Side. Som naar en · Dands, der egentlig skal dandses af To, kun dandses
NB23:92 ig paa det Spørgsmaal om · Dands, ei heller til at dandse. Det er en ægte
NB23:92 nde, som Fr. anfører mod · Dands, er der een, som er saa høi, at man næsten
KG, s. 341 Dandser til ene at dandse den · Dands, han ellers dandser med en Anden: saa vilde
3T43, s. 95 omo i Herlighed, hans Liv er · Dands, hans Tanke beruset i Ønskers Drøm,
PMH, s. 86 is Du kunde see mig, som i en · Dands, i et lyrisk overvættes Hopsasa veed
CT, s. 49 aaer paa Springet og skal til · Dands, kan være saa utaalmodig efter at komme
Not3:11 over Vuggen og engagerer det til · Dands, men Barnet svarer: / » Hr. Todt,
OTA, s. 320 em Verden ikke er let som en · Dands, men tung og møisom, skjøndt dog Troen
BA, s. 460 ngstes, han skal gaae som i · Dands, naar Endelighedens Angester begynde at
EE2, s. 241 ste Menneske har sin, at hans · Dands, naar han selv vil, kan være ligesaa
RK, s. 189 et at gaae i Forretninger, til · Dands, paa Frieri det at følge Christum efter
NB23:92 rkning af Fr. ( i Anledning af · Dands, som han forresten erklærer sig imod)
EE2, s. 291 skæftigelse var en Leg, en · Dands, som om en Leg var hendes Beskæftigelse.
NB23:51 gsaa festligt, men ikke til · Dands. Da faaer Ungdommen den Idee vi maae have
NB2:68 r til at træde med i en saadan · Dands. Men Den, der har det rigtige Blik, han
IC, s. 33 Maade, veed man, hun skal til · Dands: kommer hid alle I, som arbeide og ere besværede.
OTA, s. 386 Vei gaaer man let, som i en · Dands; ad Ærens Vei gaaer man stolt med bekrandset
TS, s. 88 aa let, at træde i Lystens · Dands; men naar det saa er længere henne, og
OTA, s. 125 i at sige: der er Tid til at · dandse af Glæde, og hvorfor kan han være
SLV, s. 212 mig tykkes, at Solen maatte · dandse af Glæde, og til enhver Tid Slægten
EE2, s. 68 nneste Opgave, naar de ville · dandse alle andre Steder end paa det Rhodos, der
KG, s. 341 de faae en Dandser til ene at · dandse den Dands, han ellers dandser med en Anden:
FP, s. 19 lystre jeg vil, / Nei De skal · dandse efter mit Spil. / I. / Efter en lang Tids
FF:18 t eneste Øieblik da D. J. kunde · dandse en Gallopade vilde være med Commandanten
NB23:51 vi maae have hende til at · dandse en Gang. Hun gjør Indsigelse, siger:
Papir 445 t fortie Sandheden. Men at · dandse er min Kunst og at kunne er min Genialitet
DS, s. 232 man kalder ikke derfor det at · dandse et Arbeide, Møie og Besvær. Dette
EE1, s. 335 sig dertil; jeg lærte at · dandse for den første Piges Skyld, jeg elskede,
NB26:72 lge vort Hoved, men derimod · dandse for ham og klappe i Hænderne, og blæse
Oi9, s. 381 jo ogsaa være kjedeligt at · dandse hele Natten med een Cavaleer; og hvad Evigheden
SLV, s. 30 ve Bjerget paa Søiler og · dandse i et Luehav. Jeg fordrer, hvad der mest
EE1, s. 201 hans Ledsager; de unge Piger · dandse ikke i hans Favnetag, men han ængster
EE1, s. 348 ikke lette og gratieuse, de · dandse ikke med hinanden, nei der er en Varighed
PS, s. 217 og danner mig, altid at kunne · dandse let i Tankens Tieneste, saavidt muligt
FF:137 nær havde jeg givet mig til at · dandse med – saa der gives endnu Poesie
NB9:40 nskelig, er at Ingen forstaaer at · dandse med mig. Var jeg uden videre blevet angrebet
AE, s. 571 flekterede lette Idealitet at · dandse med, paralogistisk-nærgaaende har bedraget
JJ:140 aa en Vulkan og maa da lade hende · dandse med, saa længe det kan vare. Derfor
SLV, s. 54 dets Indhold flyder ud, af at · dandse mellem Æg, og andre lignende ligesaa
Papir 368-3.b ed ( militair Excercits, at · dandse o: s: v.) / legemlig-sjelelig Færdighed
Brev 194 termiddagen fri, ell. blot · Dandse- og Gymnastik-Timer. / Dit Brev har ikke
NB32:44 Dragkiste egner sig ikke til at · dandse og han ikke til at være Lærer i Χstd.
NB8:97 taaet i den Forstand at det er at · dandse om Juletræet, have Lyst til at spille
SLV, s. 207 odt hos mig, min Lethed i at · dandse over Afgrunde, hvorom hun slet ingen Forestilling
OTA, s. 146 er forfærdeligt at see ham · dandse paa Afgrundens Rand uden at ane det; men
Papir 254 r han saaledes søger at · dandse paa den smalle Linie mellem det juridisk
SLV, s. 110 andsen paa Valpladsen, eller · dandse paa det oprørte Hav, eller springe over
EE1, s. 185 maal, og forpligte os til at · dandse paa hendes Bryllupsdag, hvor da heldigviis
OTA, s. 187 kan vel lykkes en Tidlang at · dandse paa Roser, men Besværlighedernes vanskelige
NB18:96 st have, thi Gud vil at jeg skal · dandse paa Roser; altsaa om et Folk sædelig
DD:69 deres Dands der er saa let, at de · dandse paa Vandet, neppe efterlade Spor i det
SLV, s. 381 ine comisk, ligesom det at · dandse sig ihjel, eller at ville gaae med Sporer,
NB23:92 han siger nemlig, at det at · dandse strider mod » Christi Efterfølgelse«.
NB23:51 ig Matrone tilstede. For at · dandse var hun naturligviis ikke kommet, nei hun
BA, s. 441 es som naar Een, der ikke kan · dandse, dog veed saa meget, at han kan tælle
SFV, s. 61 og de andre Ynglinge elske, · dandse, eller hvad de ellers gjøre: da, skjøndt
SLV, s. 452 ene ere lidt trætte af at · dandse, eller naar Aftenskumringen falder paa,
SLV, note e Kjendere, eller ved at kunne · dandse, hvad der vakte Publikums særdeles Interesse,
RK, s. 190 re end en Dragkiste til det at · dandse, hvorved jeg jo ikke borgerligt eller menneskeligt
G, s. 33 e lærte det samme Individ at · dandse, maaskee saae han ofte Balletter og beundrede
SLV, s. 245 n, reen og uskyldig, vel kan · dandse, men kun kommer paa Bal to Gange om Aaret.
KG, s. 250 var det at haabe, liig det at · dandse, noget ungdommeligt Noget, hvad den Ældre
NB9:51 ighed ( hverken en legemlig fE at · dandse, synge o: s: v:, eller en aandelig fE at
FB, s. 140 om Een, der skulde lære at · dandse, vilde sige: nu har i Aarhundreder den ene
RK, s. 190 den ikke forholder sig til at · dandse. / En Efterskrift / Hvad jeg skriver, er
NB23:92 om Dands, ei heller til at · dandse. Det er en ægte religieus Taktik. Men
NB32:44 enskaber der hører til det at · dandse. Just saaledes ogsaa med den protestantiske
OTA, s. 125 d Rolighed: der er Tid til at · dandse. Men for Ungdommen er det at turde ile til
NB32:44 tterligt som at see en Dragkiste · dandse: Dragkisten mangler netop just de Egenskaber
KG, s. 321 ine Been af, saa kan jeg ikke · dandse; og naar jeg ligger lemlæstet ved Bredden,
EE1, s. 220 rofast Sammenhold, til glade · Dandse? Det er Oedips forstødte Slægt, og
NB2:138 m nu bliver beundret paa en · Dandsebod – af dem altsaa, hvis Dom han foragter.
Papir 388 jo i Livet: En der paa en · Dandsebod er en Satans vittig Karl og frygtet Slagsbroder,
Papir 501 an indvies ved at gaae paa · Dandsebod) heri indvies, herved dannes ( i Sandhed
NB20:19 tet at svinge af ind paa en · Dandsebod, at lade ham være korsfæstet for at
SLV, s. 244 at blive For-Dandser paa en · Dandsebod, eller første Elsker i et bestandigt
LP, note mmer ind blandt Matroser paa en · Dandsebod, er han maaskee snarere udsat for at blive
DS, s. 257 et Mudder, som var det paa en · Dandsebod, med at alle ville reformere; dette kan
NB:7 rter med paa Foragtelighedens · Dandsebod. Forøvrigt er det gaaet mig her som saa
SFV, s. 89 den unge sædelige Pige en · Dandsebod. Og Dem, der tale til » Mængde«
NB:215 delige Pige at gaae paa en · Dandsebod. Og dem, der tale til Mængden, eftertragtende
NB16:19 sig til at gaae med paa den · Dandsebod: eh bien! Men man kjender kun alt for godt
Papir 388 t mig ind, at gaae ind paa · Dandseboden for at hente den drabelige Golds. frem.
Papir 388 en Sjouers Ryg. At han paa · Dandseboden i Sammenligning med mig var langt, langt
LP, note tlig ønskede, at Folkene paa · Dandseboden strax skulde øinet det store Genie.
LP, note stian første Gang kommer paa · Dandseboden; det hedder: » med Hatten i Haanden
Papir 416.b og Dagdriver slendrer om paa · Dandseboder / der høre hjemme i Literaturens Kjelder-Etage
Papir 501 man antog, at det var paa · Dandseboder den unge Pige skulde dannes, at det derfor
Papir 501 or var priseligt, jo flere · Dandseboder der bleve anlagte. / Til at være Lærer
Papir 416 omisk Person tosser om paa · Dandseboder og andre slige Steder, som Forfatter tosser
Papir 376 t første Herre paa alle · Dandseboder og Kneiper i fornemt Selskab staae og pille
NB:53 e, ell. En tilbragte sine Dage paa · Dandseboder og Kneiper og ødelagde sin Formue: begge
Papir 501 t der ikke blot som nu var · Dandseboder, men at man antog, at det var paa Dandseboder
SLV, s. 267 ælle lystige Historier om · Dandseboderne i London, og det Commerce med Tøsene
NB26:9 pler paa objektiv Forkyndelse. En · Dandsebodvært skriver over sin Dør: en Christens Liv
FF:137 llede paa Fløite, hvorefter de · dandsede – nær havde jeg givet mig til
NB23:51 an kan sige, at gl. Frue H. · dandsede den Aften. Jeg blander mig ikke i slig
Not8:2 Kjærlighedens lette Spil · dandsede hen derover – – – /
KG, s. 341 andet Menneske, eller om han · dandsede med et virkeligt andet Menneske. Og hvis
FF:137 tie – nogle unge Piger, der · dandsede med hinanden hen af Veien – først
EE1, s. 49 om om Glædens lette Genier · dandsede omkring mig, usynlige for Andre, men ikke
EE2, s. 185 nnem Salen, aldeles som da de · dandsede paa deres Bryllupsdag; jeg antager, at
NB3:60 t og altid baade havde dandset og · dandsede paa Roser; thi faae Msk. en Formodning
EE2, s. 185 at hiint grevelige Ægtepar · dandsede paa sin Guldbryllupsdag, og at der gik
OL, s. 29 gsstolen, og de Liberale deels · dandsede rundt i større Hob ( fEx. i Nr. 90 af
TTL, s. 439 s Drøm med hinanden, om de · dandsede sig Kjerlighedens Sundhed og Helbred bort
Not7:36 5 ell. 6 Havre-Kjerner, de · dandsede under Rystningen og dannede de besynderligste
PS, s. 271 e, men springer afsted som en · Dandsemester for at komme tidsnok til hiint keiserlige
BA, s. 441 net Mand vilde optræde som · Dandsemester, uden at være istand til at iføre
NB11:207 , som man vilde læse en · Dandsemesters Forskrifter om hvorledes en Dands dandses:
EE1, s. 346 n ned ad Gaden ... Kan nogen · Dandsemusik frembringe en lystigere Munterhed, og dog
FF:18 Nødvendighed at skulle bruge en · Dandsemusik, vilde det da være rigtigt at bruge en
NB30:66 kal der jo høres Musik, som i · Dandse-Musiks Takt foredrager det meest Sørgeliges
NB21:61 nu ere ifærd med at opføre · Dandsen ( Dem, der nu figurere) paa Samvittigheden,
KG, s. 304 blot paa det Tilkommende. Er · Dandsen afbrudt fordi den ene Dandser er gaaet
SLV, s. 111 griber den Trætte, indtil · Dandsen atter begynder. Saaledes er Ægteskabet.
KG, s. 305 Du sige » nu skal nok · Dandsen begynde, saasnart blot den Anden kommer,
3T44, s. 249 en med sit stakkede Haab, og · Dandsen ender, og Spøgen glemmes, og Kraften
DD:69 dsen er Musik, Musikken Dands hvor · Dandsen er den musicalske Klangfigur, Musikken
OTA, s. 141 tningen maa træde af, naar · Dandsen er forbi og Sandseforvirringens Støi,
DD:69 saa immateriell, hvor saa at sige · Dandsen er Musik, Musikken Dands hvor Dandsen er
G, s. 88 e Seirens festlige Jubel, leve · Dandsen i det Uendeliges Hvirvel, leve Bølgeslaget,
AE, s. 367 g Gangen henad den er let som · Dandsen i Enge; den anden er trang, stenet, møisommelig
Brev 54 men lykkes det: da gaaer · Dandsen let gjennem Enge. Fra dette Synspunkt seet
PS, s. 217 nskelighed viser sig. Da gaaer · Dandsen let; thi Tanken om Døden er en flink
SLV, s. 311 Violen, og Marie træder i · Dandsen med en ny Elsker. Nei! Nei! det forstyrrer
OTA, s. 125 ommen er det at turde ile til · Dandsen og det at skulle sidde fangen hjemme to
OTA, s. 135 hi verdsligt gjelder det, ved · Dandsen og ved Gjestebudet, jo flere Musikanter
SLV, s. 218 de forstyrre Strengelegen og · Dandsen og Yppigheden, og dømme Medlidenheden
EE1, s. 393 , den første Gang, da I i · Dandsen rakte hinanden Haanden, da I henad Morgenstunden
G, s. 38 hed. I denne Henseende er B.' s · Dandsen uforlignelig. Han har sunget sit Couplet,
OTA, s. 125 liger ham paa samme Maade som · Dandsen uroligede Ynglingen, der beskæftiger
3T44, s. 278 de, som gik han formildet i · Dandsen, efter det Glædens Spil, som atter Børnene
EE1, s. 106 hvor let han træder ind i · Dandsen, hvor stolt han rækker Haanden, hvo er
F, s. 469 ligesom at inclinere i · Dandsen, skjøndt man ikke bevæger sig, ligesom
G, s. 38 sunget sit Couplet, nu begynder · Dandsen. Hvad B. her vover er halsbrækkende;
FB, s. 135 idderne, som ikke komme med i · Dandsen. Uendelighedens Riddere ere Dandsere og
TTL, s. 456 , saa han maa sidde fjern fra · Dandsen: da skal det være lindrende at betænke,
KG, s. 65 evægelser for alvorligt til · dandsende at vimse i saadan letløbende Tales Letfærdighed
PCS, s. 141 e krumme sig næsten som en · dandsende Cavaleers, han sætter – det bedste
SLV, s. 28 ieblik antog hans Gang en vis · dandsende Festlighed, en vis Svæven, som hans
EE1, s. 129 en er bevæget, flagrende, · dandsende i sin Fryd. Og dette har den ikke opnaaet
Not3:11 t, hvori Døden fremstilledes, · dandsende med forskjellige Mennesker, ved hvilken
NB15:84 en som Politiker balloterende og · dandsende Medlem af Alt – – hvilken uendelig
NB23:92 u vistnok ikke negte, at et · dandsende Medlem egl. ikke seer ud som en Christi
NB23:51 ig ikke i slig Strid med de · Dandsende og Converserende; min Mening er kun, man
EE2, s. 120 g den første Kjærlighed · dandsende paa Roser, finder man en Glæde i at
AE, s. 239 eet Been, eller i en snurrig · dandsende Stilling svinge med Hatten, og i denne
DS, s. 232 da ikke gjøre Udslaget, en · Dandsende sveder jo ogsaa, man kalder ikke derfor
EE1, s. 107 mning, hør disse lette · dandsende Violintoner, hør Glædens Vink, hør
EE1, s. 131 nu hans Liv sig for os i de · dandsende Violintoner, i hvilke han let, flygtig
OTA, s. 384 løftet Hoved gaaer let og · dandsende, eller det er den i Aarene Svækkede,
BA, s. 407 den een Nat har fortryllet de · Dandsendes Rækker og først falmede i Morgenstunden.
LA, s. 60 n i Forhold til den manglende · Dandsens Festlighed, den omhyggelige Udpynten af
OTA, s. 125 egtet, eller han glad gik til · Dandsens Indbydelse: den lidet Ældre vil dog
OTA, s. 127 en at ville tale ligeligen om · Dandsens Lyst og dens Modsætning, fordi denne
SLV, s. 452 n Intet. Og de søge atter · Dandsens Lyst og Sysselen tager atter sin Begyndelse,
OTA, s. 125 Dage, da Ungdommen var der og · Dandsens Lyst, græmmede sig, at det blev ham
EE1, s. 50 Toner til Pigernes Kreds, til · Dandsens Lyst. – Apothekeren støder i sin
SLV, s. 111 orelskelsens Gang er let som · Dandsens over Enge, men Beslutning griber den Trætte,
OTA, s. 125 n være enig med ham? Fordi · Dandsens Tid for ham er forbi, og han altsaa taler
OTA, s. 124 sens Tid er forbi, Lystens og · Dandsens; Livet gjør ingen Fordring mere til Oldingen,
EE2, s. 241 an veed, at der overalt er en · Dandseplads, at selv det ringeste Menneske har sin,
EE2, s. 68 hodos, der er anviist dem til · Dandseplads, saa lad dem kun blive et Offer for Dig
BOA, s. 294 som forkyndes paa Ungdommens · Dandseplads; faaer det Verdslige nogen Magt til at rive
SLV, s. 92 ne, der er mit Rhodus og min · Dandseplads; jeg er hendes Ven, o! at jeg maatte være
NB:79 Kirkerne og gjøre dem til · Dandsepladse. Den ængstede Samvittighed forstaaer
KG, s. 201 n see, eller naar et Menneske · dandser – efter en Musik, som det ikke er
Papir 445 e. Den saakaldte første · Dandser ( hvem vi her ville kalde A i Modsætning
Oi9, s. 381 ands over; en halv Time efter · dandser Du med en ny Cavaleer – det vilde
NB23:49 uagtet jeg forresten hverken · dandser eller balloterer. / Jeg har een Gang talt
KG, s. 304 Dandsen afbrudt fordi den ene · Dandser er gaaet bort? I en vis Forstand. Men dersom
NB28:57 jør som Faderen vil, saa · dandser Faderen af Glæde. Men Gud, som er Kjerlighed,
SLV, s. 235 e: Slaaer paa Tambourinerne, · dandser for mig, I Qvinder. Men naar Østens
G, s. 17 t en Tungsindig, der gik som en · Dandser gjennem Livet, og bedrog Enhver, mig med,
OTA, s. 343 r synligt større, naar en · Dandser gjør det med Lethed. Og saaledes gjør
FB, s. 135 Stillingen. Maaskee kan ingen · Dandser gjøre det – dette gjør hiin
EE1, s. 131 er ned i Afgrunden, saaledes · dandser han over Afgrunden, jublende i sin korte
NB32:96 aa god Nat. / Og let som en · Dandser har jeg ogsaa hidtil baaret Alt, hvilket
NB16:65 a ere tydelige nok. / Om en · Dandser hedder det: at man ikke maa see paa ham,
SLV, s. 275 or Standspersoner 8 Mk., saa · dandser hun for Een med Silkeskoe o. s. v. /
EE1, s. 368 sig som i Drømme, og dog · dandser hun med en Anden; og denne Anden det er
Papir 445 fald. Saa var der endnu en · Dandser i hiint Selskab i hiin Kjøbstad; han
NB23:51 nede inclinere for mig: jeg · dandser ikke, bogstaveligt, saa lidet, om man saa
PS, s. 217 gen inclinere for mig, thi jeg · dandser ikke. / / J. C. / Propositio /
NB23:51 t er bogstavelig sandt: jeg · dandser ikke. / Der er ved en af mine Pseudon
NB12:115 se Ord: nei, mange Tak jeg · dandser ikke. Men i ethvert Fald jeg refuserede
AE, s. 166 rtil, og hvis jeg har Tid, da · dandser jeg glad med hende paa Bryllupsdagen, frydende
Brev 9 Værelse er mit Rhodus, i Varmen · dandser jeg vel egl. ikke, men jeg bliver der dog.
Papir 445 e han – ak, ogsaa en · Dandser kan blive Martyr. / Moral. / De ligefremme
AE, s. 119 sfigureret Professor. Hvis en · Dandser kunde springe meget høit, da ville vi
KG, s. 341 dandse den Dands, han ellers · dandser med en Anden: saa vilde Du bedst kunne
TS, s. 88 henne, og det er Lysten, der · dandser med Mennesket mod hans Villie: det er en
JJ:140 n det er en usalig Existents. Jeg · dandser paa en Vulkan og maa da lade hende dandse
KG, s. 341 eller dersom Du kunde faae en · Dandser til ene at dandse den Dands, han ellers
NB32:112 g i Udtrykket siger: jeg · dandser til Gudens Ære, hvad jeg stundom har
EE1, s. 317 e værdig? Som en Bajadere · dandser til Gudens Ære, saaledes har jeg viet
NB26:120 Pige tager i sin Kjole og · dandser til Ære for Forældrene, leer og springer
BOA, s. 243 nde paa et Kosteskaft, derpaa · dandser tre Gange rundt o: s: v:. Dersom En kunde
Brev 131 t kun er » Skovens lette · Dandser« Fisken, Fuglen, Musen etc han betroer sig
FB, s. 135 en vanskeligste Opgave for en · Dandser, at springe sig ind i en bestemt Stilling,
Papir 445 e anseet for den første · Dandser, Beundringens Gjenstand, som altid hilsedes
EE1, s. 394 ølger Dine Triumpher; den · Dandser, der bøier sig ind under Dig, idet Du
RK, s. 190 ere end en Dragkiste ligner en · Dandser, forholder sig ikke mere til hvad det nye
NB27:13 saa jubler det, springer og · dandser, klapper i Hænderne, takker Faderen og
Papir 445 r, nei han var ikke engang · Dandser, men kun Surnumerair, og benyttedes endogsaa
EE1, s. 368 nde. Jeg er nemlig den anden · Dandser, men usynlig. Hun bevæger sig som i Drømme,
Papir 445 d ikke blot ikke første · Dandser, nei han var ikke engang Dandser, men kun
SLV, s. 39 min Lalage, og den skjønne · Dandser, og en skjøn Hest, kort jeg elsker alt
Papir 445 ev den beundrede første · Dandser, og saa lidt efter lidt vænne Menneskene
Papir 445 sætning til denne anden · Dandser, som vi ville kalde B) havde jo været
AE, s. 119 t som aldrig nogensinde nogen · Dandser, vilde give det Udseende af at han kunde
NB23:51 man saa vil, som en Invalid · dandser. Vil man forklare det saaledes, har jeg
FB, s. 135 n. Uendelighedens Riddere ere · Dandsere og have Elevation. De gjøre Bevægelsen
Papir 445 em vare saadan almindelige · Dandsere, der i Elevationens Spring kunde hæve
G, s. 36 rn, berusede i Latter, Humorens · Dandsere, der, om de end til andre Tider, ja selv
Papir 445 rke mig fremfor de andre · Dandsere, skylder jeg ham, eller at jeg har gaaet
NB5:11 n Kjøbstad et lille Selskab af · Dandsere; kun een af dem kunde springe en Alen høit,
Papir 445 – af gode Grunde. / · Dandseren A sagde ved sig selv. » At B. præsterer
Papir 445 t venskabeligt.« / · Dandseren B. derimod sagde ved sig selv.
NB16:65 ng er lige saa dum som den: · Dandseren puster ikke – ergo har han slet ikke
NB15:11 aae den Hest som kaldes » · Dandseren«, og nu ogsaa vilde gaae i Dandsetrin –
NB15:11 ningerne) i Forhold til » · Dandseren«, saaledes gaaer det den Anden i Forhold
G, s. 33 han ofte Balletter og beundrede · Dandserens Kunst, maaskee kom der en Tid, da Balletten
EE1, s. 390 re saadanne Byrder! Som en · Dandserinde forraader Du Formernes Skjønhed –
OTA, s. 134 og aftager med Aarene, om en · Dandserinde maa man sige, at hendes Tid er forbi med
NB32:112 sig for at være en ung · Dandserinde paa 18 Aar. / Hvor er det dog muligt, at
SLV, s. 275 man for Halv-Priis. Naar en · Dandserinde stiger ud af en Karreet, skjuler hun omhyggeligen
KKS, s. 100 e Moment det Meste af hvad en · Dandserinde sætter Alt ind paa. Hendes Diction er
SLV, s. 236 s Øine, at han dog var en · Dandserinde, at han dog som hun bøiet i den sværeste
KG, s. 65 oder vilde klæde sig som en · Dandserinde, endnu forfærdeligere end om den strenge
PS, s. 217 n er en flink Dandserinde, min · Dandserinde, ethvert Menneske er mig for tungt; og derfor,
PS, s. 217 Tanken om Døden er en flink · Dandserinde, min Dandserinde, ethvert Menneske er mig
G, s. 44 g, var Alt forgjeves. Den lille · Dandserinde, som den forrige Gang havde fortryllet mig
Papir 99:1 re af » Qvækeren og · Dandserinden« Lordens Ord: » Det er en forstilt
SLV, s. 30 Qvinder bruges som et Chor af · Dandserinder. Da det væsentligen ved et Gjestebud
EE1, s. 277 e Kunstnere, Skuespillere og · Dandserinder. Kjøbenhavn vilde blive et andet Athen.
EE1, s. 335 at tale Fransk for en lille · Dandserindes Skyld. Dengang gik jeg som alle Tosser
OTA, s. 153 ei, der er smalere end nogen · Dandsers Linie, da den slet ikke er til; gaaer han
Papir 445 om Sindssvag. Thi at denne · Dandsers Præstation, at just den var det Overordentlige,
Papir 445 lvidt forskjelligt fra den · Dandsers Præstation, der af Alle ansaaes for
Papir 445 jøbstad et Liniedandser · Dandser-Selskab. De Fleste af dem vare saadan almindelige
EE1, s. 368 tlig skal dandses af To, kun · dandses af Een, saaledes forholder jeg mig til
NB:58 ar en Dands der skal dandses af To · dandses af Een: saaledes staaer han; hans Ord hans
NB:58 illing. Som naar en Dands der skal · dandses af To dandses af Een: saaledes staaer han;
EE1, s. 368 en Dands, der egentlig skal · dandses af To, kun dandses af Een, saaledes forholder
Brev 54 r Løn – thi da just · dandses der til Gudens Ære. / Anderledes derimod
NB11:207 fter om hvorledes en Dands · dandses: derpaa figurerer et Par ud og saa Kjede
SLV, s. 452 r sin Plads i Kabinettet ved · Dandsesalen, og i Krogen i Dagligstuen. Naar da Pigebørnene
3T44, s. 240 ren i et Værelse indenfor · Dandsesalen, og taler alvorligere. Men Overgangen gjør
EE1, s. 322 gjennemgaaet nogen betydelig · Dandseskole, og dog var der en Stolthed i den, en naturlig
G, s. 38 gere Forstand at virke ved sine · Dandse-Stillinger. Han er nu aldeles ovenud. Latterens Vanvid
NB3:60 fornøiet og altid baade havde · dandset og dandsede paa Roser; thi faae Msk.
NB:73 ed Hjælp deraf havde altid · dandset paa Roser: da vilde jeg svare: nei, men
3T44, s. 240 g ret af Hjertens Grund, har · dandset sig træt, ikke for Livet just, thi det
EE1, s. 39 thi nu hører jeg de lette · Dandsetoner. – Det er altsaa Eder, ulykkelige
NB15:11 , og nu ogsaa vilde gaae i · Dandsetrin – men der var i Forhold til denne
BI, s. 339 væger sig i lette, smidige · Dandsetrin og selv saa at sige synger dertil, hvorpaa
EE1, s. 109 besnære en Pige ved sine · Dandsetrin og sindrige Gesticulationer. Don Juan er
SLV, s. 53 edser man hende i Tilbederens · Dandsetrin: man falder paa Knæ, man smægter,
NB8:83 ogle, som ret kunde gjøre · Dandsetrinene med mig; men der er Ingen, de have ikke
NB16:65 Opgave, indøvede og udviklede · Dandsetrinnene og mærkede ikke, at jeg derved blev
NB15:11 Secund tvang den til at gjøre · Dandsetrinnet: troer Du, at en saadan Hest saadan for
Papir 1:1 Halberstadt, i Friesland, i · Danemark. I Erfurt lærte først Eoban Hesse,
KM, s. 15 hver Kjærminde, man fandt i · Danevang.« Men om det nu ogsaa var et Factum, at man
AE, s. 528 t Deilige: Lyseblaae, og Ding · Dang Klokke Klang befordre det Mythiske langt
BI, s. 63 los. / THESES, / DISSERTATIONI · DANICÆ DE NOTIONE IRONIÆ / ANNEXÆ /
Not1:6.d st til Dommens Dag.« / · Daniel 12, 2: Dit Folk vil blive reddet, alle
Not1:7.c Steder af d. G.T. om da Tiden: · Daniel 8 Cap. ( om de 4 Monarchier); Ez: 38 og
NB30:113 aar i det gamle Testamente · Daniel af Fromhed ikke vil spise Herre-Retter,
Brev 267 r fortolker Hesiod af Daniel og · Daniel af Hesiod, og taler meget opbyggeligt om
BB:2 « gjort Epoche. Arnaut · Daniel bragt det paa sit Høieste .. Fra Midten
Not1:6.c ll: Fornuft.« Derimod i · Daniel findes bestemte Begreber: 12, 2.: de som
Brev 267 gianer, der fortolker Hesiod af · Daniel og Daniel af Hesiod, og taler meget opbyggeligt
NB2:36 saa martialsk Ansigt op, som · Daniel Rantzau i Slaget. Det Comiske: det martialske
Papir 251 aer gjenem hele det Gl. T. · Daniel skildrer denne af alle Propheter forventede
CT, s. 113 hjem, og ikke mere uskadt gik · Daniel ud af Løvekulen, og ikke mere uskadte
SLV, s. 334 . Midnat. / Nebucadnezar / ( · Daniel) / 1. Erindringer af mit Liv, da jeg var
Papir 246 nger de 4     Monarchier · Daniel7. /     8 og 9 og 10 i Karnöffelspil
KK:7 ylonios, Bel commemoratur apud · Danielem. A Romanis et Græcis dicebatur: Hercules
CC:22 en Wehmaler og maler ungersche og · dänische Nationalgesichter, Portraiter, som ere
NB2:10 Freud / Und Freud wie Leid, / Der · danke Gott für solche Gleichheit«.
BB:8 üthend entfernt haben, und · dankt der Vorsehung für die Warnung, die
Papir 388 ark, en Stræben der skaffede · Danmark » Pøbel«, stræbte
NB2:173 være andre end Kongen af · Danmark – med mindre det skulde være Keiseren
NB2:173 ge, at den forrige Konge af · Danmark ( Frederik VI) skulde styrte Napoleon.
NB4:32 at jeg ikke behøver mange. At · Danmark ( in specie Kiøbh) er et lille Sted,
NB10:89 Betydning for mig. / Er nogen i · Danmark ( ja, jeg gad vidst, om der lever ret mange
NB21:22 see. / At skulle anbringe Idee i · Danmark / / er det besværligste Arbeide man
NB16:57 paa sig: saaledes maa man i · Danmark advare En mod at blive Forfatter. /
FEE, s. 50 t udvortes Indicium, da det i · Danmark aldeles Intet koster, at faae Noget trykt.
NB13:33 and altid er udsat for, men · Danmark altid har lidt af: Smaalighed, smaalig
SLV, s. 451 dst blev en Forfatters Lod i · Danmark at betale noget Vist om Aaret for Arbeidet
NB2:173 fremstille Spidsborgerligheden i · Danmark at skrive en lille Bog, som skulde hedde:
NB10:200 t forstaae, at Verden ell. · Danmark behøvede en Martyr. Skrevet havde jeg
NB20:120 ning blive stor, fordi det · Danmark behøvede var en død Mand. /
NB26:111 fte er udtalt i Journalen: · Danmark behøver en død Mand. / Enten –
NB17:65 gjentaget: en død Mand er det · Danmark behøver for at al Nederdrægtigheden
NB17:77 et er saa sandt, saa sandt: det, · Danmark behøver, er en død Mand. /
NB10:166 Mand er det netop Kiøbh. og · Danmark behøver, hvis der overhovedet skal være
NB10:201 Tid at faae at vide, hvad det i · Danmark betyder at være den Eneste! /
NB6:8 a godt. Foragtelighed er nu i · Danmark blevet Veien » til Held og Magt«.
Brev 61 ette væsentligste Krav! / · Danmark bliver vel snart et fattigt Land, der hverken
NB14:128 at i et saa lille Land som · Danmark bør enhver Dygtigere først og fremmest
NB2:23 ke? Men hvor mange leve der vel i · Danmark der have Tid og Duelighed og Interesse
NB11:27 en Forf., ubetinget ingen i · Danmark der paa nogen Maade kan gjøre mig den
AE, s. 283 er ligesom at skulle reise i · Danmark efter et lille Kort over hele Europa, hvor
NB15:17 der tales ikke, Intet hverken om · Danmark eller Tydskland eller Sverrig o: s: v:
Brev 271 e Misforhold. / Saa fik da · Danmark en fri Forfatning – og endeligen
NB2:173 ste. Dog vardsler Propheten · Danmark en mageløs Fremtid. Han offrer sig ganske
SLV, s. 451 ndre mene, at der forestaaer · Danmark en mageløs Fremtid; Nogle, som troe
LP, note . » Aaret 1820 havde for · Danmark en stor Deel Begivenheder. Statsgjælden
Papir 440 en ɔ: at jeg har gjort · Danmark en Velgjerning. / Skulde jeg nogensinde
NB4:50 e mod Tydskerne. / Der forestaaer · Danmark en væmmelig Periode. Kjøbstads-Aand
NB16:98 odelig Skade. Comik er især i · Danmark en yderst vigtig Magt, og fornemlig for
NB4:31 ement udvortes betragtet er jeg i · Danmark eneste i mit Slag: saa lille er Landet.
DBD, s. 131 st. / Biskop Mynster var i · Danmark eneste i sit Slags; der er i Danmark kun
NB20:156 ens og Kirkens Tjener. / I · Danmark er aandelig ingen Fare mulig, kunde maaskee
NB4:24 ses af hele Folket – thi i · Danmark er Alt Pøbel som det jo bevises
Papir 566 Kirke, og at fremfor Alt her i · Danmark er Alt undergravet. / Og havde Geistligheden
NB2:68 jeg gaaer derfor bestandigt med. · Danmark er bestandigt kun beregnet paa een Person.
DSS, s. 122 ere end den reneste Jomfrue i · Danmark er bevaret reent i Enkelthedens Særskilthed.
NB29:115 rotestantismen i Danmark. / / I · Danmark er da de religieuse Forhold saaledes, at
NB2:214 det vil man ikke have. / I · Danmark er der ingen National-Aand, men idel Kjøbstads-Aand.
KKS, s. 103 n maa blive her i Byen, thi i · Danmark er der kun een By og eet Theater; man veed
NB9:9 n Gang, i Forholdet til Gud. / / I · Danmark er der naturligviis ikke Tale om nogen
SLV, s. 451 den Fremmede maatte sige: i · Danmark er det en bekostelig Sag at være Forfatter,
PCS, s. 143 . Men i et saa lille Land som · Danmark er det for Den, der dog maaskee kan gjøre
NB20:156 evebrødet – men i · Danmark er det umuligt for Nogen at begynde uden
NB23:85 n er Discipel / Kiøbenhavn og · Danmark er en Kjøbstad / i den Grad, at den
NB4:31 else, thi dette er mit Martyrium. · Danmark er en Kjøbstad. Men den Misundelse
NB4:132 o i al Verden vilde falde paa at · Danmark er et christeligt Land. Mon virkelig Nogen
SLV, s. 451 t det at være Forfatter i · Danmark er et fattigt Levebrød og en kummerlig
NB23:67 der« fulgt ham. Men · Danmark er et lille Land – naar Grundtvig
SFV, s. 96 g naturligviis nok. » · Danmark er et lille Land«; Folket, der
NB4:32 lt at forstaae sig selv. / / / At · Danmark er et lille Land, hvor der Intet er at
NB4:32 il, for at leve som Forfatter. At · Danmark er et lille Land, hvor der selvføl
Papir 440 , at man er enig med mig om, at · Danmark er et lille Land. Antager Nogen, at Danmark
NB4:144 det. / / / Mit Forhold / / · Danmark er et meget lille og smaaligt Land, h
NB23:86 Blot jeg vil sige til Nogen, at · Danmark er et utaknemligt Land at arbeide for
NB7:46 d. / / / Det der ødelægger · Danmark er hverken det ny ell. det gamle Ministerium,
EE1, s. 20 i selv et Forfatter-Honorar i · Danmark er ingen Herregaard, og de Ubekjendte maatte
NB16:57 Mag. Stilling. / Hvor lille · Danmark er kan man see deraf, at Den, der ikke
Papir 440 t lille Land. Antager Nogen, at · Danmark er lige saa stort som Frankrig Engelland,
EE1, s. 277 ere ganske synes at oversee. · Danmark er Ligevægten i Europa. Der kan ikke
NB16:57 gtens bruge sit Navn. / Men · Danmark er længst ikke mere noget Land, men
NB12:40 ja det er Noget, naar · Danmark er Maalestokken. Men det er næsten et
F, s. 479 . / II / At være Forfatter i · Danmark er noget nær ligesaa generende som at
NB21:22 rbeide man kan tænke sig; thi · Danmark er omtrent i meest Afstand fra Idee. Landets
NB21:85 e især ved Pseudonymerne. / / · Danmark er saa lille et Land, at der neppe kan
NB:32 old og lider Uret er Chr. Winther. · Danmark er saa lille et Land, at det at være
NB18:29 sandt er det desto værre: at · Danmark er saa lille og saa kjøbstedagtig, at
NB33:53 st i vore Tider især i · Danmark er saa omtrent en Privatmand, der lader
Papir 395 selv. / Mit Vilkaar som Forf. i · Danmark er saaledes, at jeg vel kan begribe, det
NB29:115 Den religieuse Tilstand i · Danmark er saaledes, at man skulde troe, at Stifteren
Oi4, s. 212 Protestantismen og især i · Danmark er sjunket ned, for en stor Deel hænger
NB9:35 var det Mindste af det. Men · Danmark er slet intet Land, det er en Kiøbstad,
NB8:104 in Ulykke, men det kommer igjen. · Danmark er stadig væk saa lille at det kun er
NB29:76 viis bidraget til, at der i · Danmark er vel ikke eet eneste Msk, som jo er i
NB9:35 fremmede Sprog. Ikke blot er · Danmark et lille Land, hvor Du ingen Læsere
Oi3, s. 198 d bort. / Saa længe der i · Danmark existerer 1000 kongelige Levebrød for
AE, s. 396 lig skuffende seer ud som var · Danmark f. Ex. ligesaa stort som Tydskland: saaledes
NB9:35 de vil neppe indtræde, at · Danmark faaer flere Forf:, dets Undergang, dets
NB29:14 gere det Hele med Χstd. / I · Danmark fE lever 1½ Million Msker. Derpaa
NB2:173 Keiseren af Marokko. Kun i · Danmark findes nemlig hvide Heste og kun Keiseren
F, s. 479 , at det at være Forfatter i · Danmark for en stor Deel er identisk med at være
NB:105 vil snart Forholdene blive i · Danmark for enhver Dygtighed, der ikke vil gjøre
NB5:88 alvorlig, thi dertil er jeg · Danmark for vigtig, og i Grunden ogsaa anseet ja
NB16:31 har af, at Navnkundigheden er i · Danmark formelig en Strafslidelse. Vilde den Navnkundige
NB2:173 af Nationalitet: dog ligger · Danmark formentligen og kæmper med hele Europa.
Papir 440 øvrige Forbrydelser mod · Danmark føie denne fortsatte: med enhver Opoffrelse
NB4:144 ioner er Landets Undergang: · Danmark gaaer op i Kiøbh., Kiøbh. bliver
NB2:23 eg lever i Danmark, og fordi · Danmark gaaer sin Opløsning imøde. Et lille
EE1, s. 277 er! Seer Eder dog for! Gamle · Danmark gaaer under, det er fatalt, det gaaer under
Papir 440 n offentlige Mening saa er · Danmark gaaet under. / Jeg, for min Deel, er mig
NB9:36 gnet. / / Min hele Betragtning af · Danmark gjør mit Liv uhyggeligt her; der er
FF:206 ar saa megen Historie for sig som · Danmark har altid / den Frisindede staaer i Forhold
NB6:19 ige Menings Organ): nei, nei · Danmark har dømt sig selv. / Faktorerne ere
NB2:173 dskyder ham, og deels fordi · Danmark har haft en mageløs Fortid. Han har
NB8:94 met til at stride ud efter. Her i · Danmark har jeg fra første Øieblik let seet,
NB10:201 at slutte, skulde man troe, at · Danmark havde Forfattere af min Art i Tusindviis
NB8:106 et er dog uhyre grinagtigt her i · Danmark hvor man ellers skriver kun i det Høieste
NB29:114 tudenter, som skulle leve her i · Danmark i denne nonsentialske ( christelige) Optimisme,
NB16:58 agtigt om ham. / Saaledes vakler · Danmark ieetvæk mellem Selvforgudelse og Selvforagt.
AE, s. 283 e Kort over hele Europa, hvor · Danmark ikke er større end en Staalpen
NB8:104 et i Løbet af 5 Aar, som · Danmark ikke har haft og da aldrig i Prosa. /
SLV, s. 176 rskær; der findes vel i · Danmark ikke Magen, saaledes sagde idetmindste
NB2:173 ell. ikke. – Det er i · Danmark ikke som ellers at i en Nation een og Anden
NB5:44 t. / Summa Summarum der er i · Danmark ikke Spoer af sædelig Charakteer i det
Brev 159.1 r forvisset, der lever i · Danmark ingen Pige, ubetinget ingen, om hvem det
NB16:24.a min Lidelse just den, at der i · Danmark ingen større Scene er / At Gud prøver,
NB2:173 m, og denne Latter kaldes i · Danmark Ironie. / Forsaavidt er Danmark nu ikke
BOA, s. 113 Forhold. I et lille Land som · Danmark kan der naturligviis kun være Faae,
NB:32 derved udvikles. Et lille Land som · Danmark kan naturligviis kun i hver enkelt Retning
NB17:45 Veien til Rigdom – i · Danmark kostede det mig Penge. Overøst blev
DBD, s. 131 eneste i sit Slags; der er i · Danmark kun en Eneste, der afgjort har Ret mod
NB5:130 det Udmærkede, det Store, kan · Danmark kun taale Mulighed ikke Virkelighed. Det
NB2:173 opretholder denne Idee, at · Danmark kæmper med hele Europa. Han gjør
EE1, s. 276 ske Forhold, vil det være · Danmark let at aabne et Laan paa 15 Millioner.
Papir 380-1.a get ell. ansees derfor og i · Danmark lever man kun lykkeligt naar man er Ingenting.
NB10:166 Jeg turde troe, at være · Danmark lidt for stor til at det saadan kunde gaae
NB30:81 / / I Protestantismen, især i · Danmark ligger Svaret nær nok: Sandheden er
Papir 460 std. skal anbringes i · Danmark maa den finde sig i at udholde først
Papir 433 Indkomstsskat og især i · Danmark med de smaae Forhold, hvor Smaalighed altid
NB12:115 ehaget at lyksaliggjøre · Danmark med en Bedømmelse. Det er naturligviis
NB16:74 igere Forfatter end jeg har · Danmark neppe havt – og saa den Behandling,
NB15:122 , at den lutherske Kirke i · Danmark noget nær er den, der tilbyder den laveste
NB2:173 ark Ironie. / Forsaavidt er · Danmark nu ikke forskjellig fra en hvilkensomhelst
FP, s. 22 » man legede med gamle · Danmark og Dannebrog«, koketterede med
AE, s. 160 om et andet Lands Forhold til · Danmark og derpaa spørge om dette Lands Historie:
NB4:31 en og Smaahedsaanden har Magten i · Danmark og faaer den mere og mere, bliver den offentlige
NB29:70 en egentlige Opløsning i · Danmark og frivilligt valgte ( som høiere Politie)
NB23:67 n er Eet, saa maa vel ogsaa · Danmark og G. og Gr. og D. være Eet –
NB10:181 edes den var frygtet her i · Danmark og her i Kiøbh. det veed jeg allerbedst,
Papir 253 derne ( ??) den evige Jøde, · Danmark og Nord-Tydskland Ugelspegel etc. /
Not2:12 Almindelig Morskabslæsning i · Danmark og Norge ved Nyerup. Kiøbh. 1816. /
BB:16 mindelig Morskabslæsning i · Danmark og Norge ved Nyerup. Kjøbh: 1816. /
NB11:115 fulgt mig, / Min Ulykke i · Danmark qua Forf. var, at jeg er altfor uhyre uproportioneret.
NB30:26 en Ko. / Religieust ligger · Danmark saa lavt, at det ikke blot er under hvad
NB10:146 e været en Usandhed, om · Danmark saa let var sluppet fra » Corsaren«.
NB9:9 er han godt lidt. Derfor er det i · Danmark saa moersomt at leve for Alle Dem, som
Papir 532 Protestantismen især i · Danmark saaledes, at saasandt jeg skriver dette,
OL, s. 32 af forrige Aarhundrede befandt · Danmark sig i en livlig og meget lovende Tilstand;«
NB7:41 Ret i hvad jeg forstaaer, at · Danmark skal søge sin Styrke i Aand og Intelligents.
NB21:125.b r Middelmaadigheden, at der i · Danmark slet ingen Maalestok er. / Hele No I i
NB3:54 ikkerheden! / Man behandler mig i · Danmark som man i Engeland behandler en Statsminister,
Papir 440 tort Lands Proportioner er · Danmark sprængt. / Vi maae paa enhver Maade
NB:32 være den største Philosoph i · Danmark staaer lige paa Grændsen til Satire
NB32:149 stheden er nu, at fE her i · Danmark Staten har engageret 1000 costumerede Leie-Tjenere,
NB33:37 være saa heldig, at faae · Danmark til ad diplomatisk Vei at interessere sig
NB2:121 skal ogsaa blive aabenbar. Og at · Danmark trænger til at see det engang, derom
SLV, s. 451 ammel Erindring, paa hvilken · Danmark tærer. Dette synes mig en besynderlig
NB9:42 blev Voldsomhed, det blev i · Danmark Uartighed. Da han saa sagde mig nogle Behageligheder
NB2:173 d til Europa, saa Kongen af · Danmark vanskeligt vil erobre hele Europa; thi
SFV, s. 46 offentlige Mening«. · Danmark var ifærd med at gaae op i Kjøbenhavn,
NB4:32 brug har egl. sprængt Danmark. · Danmark var saa lille, at det til Nød og Neppe
NB9:43 nd, og ved Forholdenes Usselhed i · Danmark ved hvad der er det Fortrinlige hos mig
NB6:55 at udrydde alle Cotterier i · Danmark vilde være en stor Fortjeneste af Landet.
NB6:19 er saa grusom! / Og selv om · Danmark vilde, det er et stort Spørgsmaal, om
Papir 474 ndog Goldschmidt. / Der gives i · Danmark vistnok ikke en eneste Præst, der er
NB11:14 lle i saa smaae Forhold som · Danmark være det Overordl.; det bliver en Marter.
NB33:37 a ellers. Lad en Mand her i · Danmark være saa uheldig at have en Sag i Italien:
NB18:52 Om mig selv. / / Jeg har i · Danmark været budet enormt Honorar for at skrive
NB16:58 aaer et Navn: saa først faaer · Danmark Øinene op; nu tør den troe paa hans
LA, s. 19 edens Glæde over det lille · Danmark! – O, skjønt saaledes at være
NB10:178 Tusinder opmærksomme. / Tag · Danmark! Biskop Mynster i Spidsen for Geistligheden.
NB8:109 , at være ærgjerrig i · Danmark! hvad Ære har vel den lille Plet at give
Papir 556 / Den christelige Stat » · Danmark« / og / jeg i den. / 12 Mai 55. /
NB23:22 eneste sande Χstne i · Danmark«, det var just Dem, for hvem det blev klart,
NB11:224.a rigeste Liv, som er ført i · Danmark«: men saa er der jo ikke Noget at græde
DD:101 e Nielsen fremsige: Glæde over · Danmark«; men jeg blev saa besynderlig grebet af
NB30:121 r i Protestantismen især i · Danmark) / Forresten ligger i denne Art Corruption
NB35:18 ns ( Protestantismens, især i · Danmark) dens Afstand fra det nye T.s Χstd,
NB32:55 ær Protestantismen, især i · Danmark) ikke kan faae at vide, hvad Χstd.
SFV, s. 48 har været en Lykke for · Danmark) maa den religieuse Forfatter da for Gud
NB30:67 hristenhed ( fE ogsaa her i · Danmark) saaledes, at det om Nationaliteten og Staten
NB3:28 l at omfrede den gode Aand i · Danmark, at denne igjen kan frede om begunstige
NB8:106 / Saa ussle ere Forholdene her i · Danmark, at dersom jeg nu paa een Gang vilde udgive,
SLV, s. 282 Conversion. Man har sagt om · Danmark, at det var den eneste Stat, der eiede privat
NB31:107 r i Protestantismen især i · Danmark, at ethvert af de Prædikater som Χstd.
NB11:233 gjøre Begyndelsen her i · Danmark, at notere Prisen paa det at være Χsten
Oi2, s. 157 som vel mulig, den bredeste i · Danmark, da det er den vi alle gaae ad, derhos i
NB30:55 terne angaaer, jeg taler om · Danmark, da er min Mening, at de i en vis msklig
NB2:66 ikke forlade uden at forlade · Danmark, dansk Sprog, Nationalitet. Men dette er
NB2:173 m en mageløs Fremtid for · Danmark, deels paa Grund af hvad Aanden indskyder
NB21:22 ligste. Saaledes er Tilstanden i · Danmark, der endog i en ualmindelig Grad er tilbøieligt
EE1, s. 400 Vei øiner en Fremtid for · Danmark, der i Sandhed kan kaldes mageløs. Naar
NB5:116 r da saa lille et Land som · Danmark, der sandeligen hell. ikke faaer en Saadan
NB14:63 den, i hvilken han har levet, at · Danmark, ell. hans Stift Sjelland, eller blot Kiøbh.
Papir 388 som den kan være just i · Danmark, en Smaalighedens og Bysnakkens og Bagvaskelsens
Papir 388 Symptomet paa Opløsningen i · Danmark, en Stræben der skaffede Danmark
NB4:50 ell. dette er Straffen over · Danmark, et Folk, uden sand Gudsfrygt, et Folk
FF:56 Amagertorv – hvad er det mod · Danmark, Europa, Jorden, Verden. – /
NB12:40 Jorden. At være Biskop i · Danmark, Excellence – ja det er Noget, naar
NB32:68 Protestantismen, især i · Danmark, faaet Χstd. vendt: Χstus har
Brev 65 tionen, for Videnskaben, for · Danmark, for Europa; men derimod er det meget let
NB30:58 undelsen maa være stor i · Danmark, fordi Medlidenheden er det, ligesom omvendt.
PMH, note d leverer, der vel tilhører · Danmark, forsaavidt han er dets Ære og Stolthed,
NB8:79 Misundelsens Offer. Stakkels · Danmark, fra et uhyre Navn som Stat i Europa, er
NB15:80 o jeg takker, I have frelst · Danmark, frelst det fra at være et Land til at
Sa, s. 173 , i Protestantismen, især i · Danmark, gaaer Christendommen paa en anden Melodi,
NB31:15 st har forstaaet Øieblikket i · Danmark, hele dette politiske Jav af charakteerløse
SFV, s. 71 nd Velgjerning mod det lille · Danmark, hvad der ubetinget vil glæde mig i min
NB31:101 r i Protestantismen især i · Danmark, hvad længe længe var forberedt, det
Sa, s. 173 d det at være Christen er i · Danmark, hvo vilde falde paa, at det skulde være
NB31:146 Protestantismen især i · Danmark, hvor Χstdommen ( sit venia verbo)
NB10:148 t. / I et saadant lille Hul som · Danmark, hvor Man har disse Tusinder som ere Ingenting,
Sa, s. 173 t i Protestantismen, især i · Danmark, i den danske, jevne, gemytlige Middelmaadighed.
NB16:57 or er der ingen Maalestok i · Danmark, ikke engang saa meget som et Smule Tidsskrift.
NB12:186 e den Thesis: med hvad Ret · Danmark, in specie Kiøbh. har kaldet sig Χstne,
NB10:181 . Det er den eneste Fare i · Danmark, jeg har fundet stor nok for mine Kræfter.
NB:209 n vis Forstand taget feil af · Danmark, jeg troede dog ikke, at Pøbelagtighed
F egynde et philosophisk Tidsskrift i · Danmark, kan ikke blot synes at være, men er
NB3:18 Msket, ikke til Professoren. / I · Danmark, Levebrødets forjættede Land, dreier
NB7:46 nt Anskuelse er nogetsteds i · Danmark, men alt øieblikkelig Lidenskab. /
NB:209 den egl. offentlige Mening i · Danmark, men jeg skal med Fornøielse bevidne,
NB30:27 r i Protestantismen, især i · Danmark, naar man fra Barn af er paa enhver Maade
YDR, s. 113 er vel den lærdeste Mand i · Danmark, Noget vi, i mine Tanker, alle bør være
NB32:63 r Protestantismen især i · Danmark, og Du skal see, man kan ganske simpelt
NB16:59 en brillant Productivitet i · Danmark, og en Productivitet, der vilde skaffe mig
NB2:23 g hvorfor, fordi jeg lever i · Danmark, og fordi Danmark gaaer sin Opløsning
NB32:118 ringen stikker ikke blot i · Danmark, og ikke blot i Protestantismen, og ikke
NB4:20 Kiøbh., og om saa Alle i · Danmark, og om saa hele Europa, og om saa de
Papir 388 m sagt, Demoralisationen i · Danmark, og som den kan være just i Danmark,
Brev 125 Generalprocureur for hele · Danmark, paatag Dem denne Gang, for Curiositetens
NB16:59 unde det lade sig høre i · Danmark, saa blev det den fornødne Afvexling
NB3:20 r Χstd.s Opvækkelse her i · Danmark, saa maa først og fremmest det Onde naae
NB35:18 Protestantismen, især i · Danmark, siig saa, vil Du af hvad Du her seer at
BA, s. 311 ks Glæde / i Glæden over · Danmark, skjøndt » vidt forreist«
NB4:32 ade triumphere. Det er gaaet · Danmark, som hvis en lille Jolle fik sig et Maskinerie
LP, s. 42 en By i Italien er som en By i · Danmark, uden nærmere at betegne dem, saa er
NB18:40 den offentlige Mening i · Danmark, Udtrykket af det Sande i Samtiden? Vil
Oi2, s. 157 mod er, for blot at blive ved · Danmark, vi Alle Christne, Veien saa bred som vel
JJ:195 Held og Lykke: Glæde over · Danmark, Ære over Forfatteren, Velbehagelighed
NB30:114 r i Protestantismen, især i · Danmark. / / / / Tænk et Land, hvor det var almindeligt
NB29:115 og arrangere Religionen i · Danmark. / / / Nittengryneriet. / /
NB29:115 ficeringen. / Protestantismen i · Danmark. / / I Danmark er da de religieuse Forhold
NB:2 emærkning om lit: Forhold i · Danmark. / / Jeg henvender mig til Staten; thi saa
NB30:26 af at forfalske Maalestokken. / · Danmark. / / Tilbage til det Kloster, hvorfra Luther
NB2:173 de: / Eventyret om det Land · Danmark. / Blandt de » ubekjendte Lande«
Oi6, s. 257 i Protestantismen, især i · Danmark. / Dersom nemlig det vi kalde Præst er
NB28:22 r i Protestantismen, især i · Danmark. / Dersom nemlig hvad vi nutildags kalder
NB5:116 et Offer for Smaaligheden i · Danmark. / Det Mærkelige i den Maade, paa hvilken
NB9:13 er lille nok til at blive stor i · Danmark. / Det Sande er dog altid værgeløst
NB10:161 paa rette Sted i det lille · Danmark. / Dette var mit Tilfælde, saaledes levede
NB32:24 Protestantismen, især i · Danmark. / En taktisk Forsigtighed. /
NB23:36 var de eneste sande Χstne i · Danmark. / Ikke har jeg Noget imod, at de skilles
Papir 346 s der kun mindre end intet af i · Danmark. / Kjøbstad-Liv / Lystspil i 1 Act /
NB4:31 og min Ulykke da jeg skal leve i · Danmark. / Pøbelen og Smaahedsaanden har Magten
NB30:49 Protestantismen, især i · Danmark. / Saa bagvendt som muligt. /
Not1:9.2 evensis 1545. – – i · Danmark. 1530 de 43 Artikler 1537. 1569: articuli
Papir 388 øsningens Phænomen i · Danmark. Charakteerløs. Som Redakteur af Corsaren
NB4:32 ssens Misbrug har egl. sprængt · Danmark. Danmark var saa lille, at det til Nød
NB12:43 ngenting. / Den Bog udkom i · Danmark. Den blev ikke nævnt eet eneste Sted.
NB5:37 rmativet for Prædikerne i · Danmark. Derfor denne kunstneriske Fjernhed –
Papir 394 jo nu er saa megen Begivenhed i · Danmark. Derimod holder jeg mig fuld forvisset om,
EE1, s. 400 nneste Væbning, vi have i · Danmark. Dersom jeg var Konge – jeg veed nok
NB16:74 det eneste, der florerede i · Danmark. Dette er det Besindige, det Betryggende,
NB4:31 ubeskrivelig lidt Religieusitet i · Danmark. Dette er ganske naturligt. 20 Freds-Aar,
NB17:45 at være Forf. – i · Danmark. En saadan Forfatter-Existents som min vilde
NB31:15 re end den vittigste Forfatter i · Danmark. Fortuna-Spil – ja, det er det Hele.
NB30:126 Protestantismen især i · Danmark. Han tillader det; og hvis Du vil være
NB16:57 Forfatter udgiver en Bog i · Danmark. Han tænker det er » Læsere«
Papir 376 e Journaler. Glæde over · Danmark. Hvad Kongen af D. neppe har formaaet at
NB10:72 ner og saa et saa lille Land som · Danmark. Idee maa jeg altid have. Men just fordi
NB11:194 r i et saadant Land som · Danmark. Jeg stod mig bedst ved at fortie hvad mig
NB2:67 m er ført af nogen Forfatter i · Danmark. Just af den Grund vil jeg ubetinget blive
NB33:48 r i Protestantismen, især i · Danmark. Katholicismen er dog en Deel mindre idee-
NB4:14 Literair Critik existerer ikke i · Danmark. Loven for Dagbladenes Critik er denne:
NB10:143 nomen i en saadan Kneipe som · Danmark. Loven for Forfølgelsen jeg lider er
NB9:13 lle nok til at kunne blive stor i · Danmark. Men af den Maade, paa hvilken han taler
NB10:145 en eneste offentlige Dyd i · Danmark. Men aldrig havde dette Onde ( denne danske
NB5:130 orholdene de meest fortvivlede i · Danmark. Middelmaadighed og endelig Klogskab paa
NB2:173 -Aanden er uhyre udviklet i · Danmark. Mord, Hoer, Vold o: s: v: kort enhver Forbrydelse
NB2:173 aa stærkt udviklet som i · Danmark. Naar en Mand ikke har Stropper i sine Beenklæder
NB9:40 storartet for en Kneipe som · Danmark. Og dette er egl. det, der har gjort mig
NB4:62 heden ubetinget skal seire i · Danmark. Og for mig har det jo haft sit Gode. Sandeligen
Brev 264 almindelig lille Kort over · Danmark. Politik er mig for Meget. Jeg elsker at
Papir 440 e saa den Art Presse til i · Danmark. Tag en fransk, en engelsk, kort en europæisk
NB14:99 d Mand kan regjere Forholdene i · Danmark. Tøilesløsheden og Misundelsen og
LA, s. 42 laudine tilhører det lille · Danmark: da er dette et af Forfatteren sindrigt
NB16:31 e Maalestok han maa leve under i · Danmark: saa raaber hele Publikum: det er jo Ingenting,
NB12:110 e seiret i Kiøbh. tildeels i · Danmark; Alle, de som skulde være Instantser
NB:7 nomen i et saa lille Land som · Danmark; dette Phænomen som det eneste herskende:
NB7:109 / Og saaledes ødsles jeg paa · Danmark; og alle lade som Ingenting, som vidste
BOA, s. 106 r er da ikke noget Uhørt i · Danmark; og dette bryder jeg mig endda ikke saa
NB9:35 i Himlens Skyld ikke Forf. i · Danmark; stræb saa tidlig som mulig, at lære
NB6:55 emligste Jordbund Kongeriget · Danmark; thi her er Alt Cotterie. Men overalt hvor
AE, s. 55 e Religion er den herskende i · Danmark? For en Jøde er Du da ikke, en Mahomedaner
NB21:77 Hvorfor blev jeg offret paa · Danmark? Var det fordi Pøbelen alene formaaede
Papir 460 lse angaaer er M. eneste i · Danmark?« Ganske vist; idetmindste er det min Mening,
NB3:20 ren«, thi aldrig har · Danmarks Arve-Onde haft saa glimrende Vilkaar
NB16:58 ge: den strengeste Anonymitet. / · Danmarks Charakteer er det charakteerløseste
NB4:144 r der, som havde Øie for · Danmarks Eiendommelighed, hvor Ondet var ( i dette
NB2:173 Forholdene forandret sig i · Danmarks Forhold til Europa, saa Kongen af Danmark
Papir 420:2 digt udarbeidet Plan til · Danmarks Forsvar og vil sige: nu er Øieblikket.
Papir 254 ten og Undersøgelser om · Danmarks Forsvarsmagt Bladet. / I 1832 er Sammenkaldelsen
F, s. 485 rbeide Haand i Haand, o! da vil · Danmarks Fremtid staae lysende for os. /
BA, s. 311 istoteles' s Fortolker – · Danmarks Glæde / i Glæden over Danmark, skjøndt
NB3:20 e, som altid er og vil blive · Danmarks Grundskade: Smaalighed, Msk-Frygt i Forhold
AE, s. 160 ige, at der blev examineret i · Danmarks Historie? Naar Skolebørnene skrive i
Papir 440 re mig forstaaelig for ham. / · Danmarks indre Ulykke egl. / dets eneste. /
AE, note er produktivsten Schriftsteller · Dänmarks ist wegen der Eigenthümlichkeit ihres
NB17:77 adan sædelig Opløsning som · Danmarks kan kun en Afdøds Stemme trænge igjennem,
Papir 541 Ven betænk dog: allerede paa · Danmarks Kort er Kiøbhvn ikke noget stort Punkt;
Papir 254 ede Digter siger: » · Danmarks Mai og Danmarks Morgen.« /
Papir 254 : » Danmarks Mai og · Danmarks Morgen.« / Og nu vil jeg da forsøge
NB8:104 ldre, og tilhøre ikke · Danmarks Opløsning. Her ligger jeg med en Productivitet
NB8:104 d Enten – Eller; og det er · Danmarks Opløsning; og det har jeg seet lige
NB8:57 elighed. Og dog sie irren. Det er · Danmarks Opløsnings Historie vi leve –
NB16:30 iairt blive Europas Undergang. / · Danmarks Skjebne. / / I Statsstyrelsen og næsten
NB:32 Indtryk. / Det Uretfærdige ved · Danmarks Smaa-Forhold er den Paatrængenhed og
NB10:145 g, lang Tid havde været · Danmarks specifike Onde ( tildeels lidt til at undskylde,
Ded:119 Tænksomhedens store Komiker / · Danmarks største / Hr Phister / fra Forf. /
Ded:119 e end sige ubetalelige Komiker / · Danmarks største / Hr Rosenkilde / fra Forf.
NB9:36 er i mange mange Aar har været · Danmarks Synd og Skyld, nu i dets Undergang ret
NB4:50 ælp af Pressen. / See dette er · Danmarks Ulykke – ell. dette er Straffen over
NB16:30 Ubetydelighedens Opkomst. / · Danmarks Undergang er let at kjende, ɔ: prognosticere.
NB4:32 eg mig over. Men det bliver ogsaa · Danmarks Undergang, ikke fordi jeg er noget saa
Brev 308 gärt, jag vet det. Men · Danmarks utmärkta män har gjort mig dumdristig.
NB6:36 erg / / Hr. Prof. J. L. Heiberg / · Danmarks Æsthetiker / / helliget / af /
AE, s. 160 en Examen skal overhøre i · Danmarks-Historie, og han, da han veed, at Discipelen ikke
BI ch einmal im Eingang, und erlischt · dann auf immer, um so verständlich als möglich
BI, note an sich tragen müsse, und · dann daß alles Wissen Ein Ganzes bilde. Denn
BB:2 nterbrochen zusammenreimt, und · dann daß sie mit dem Verse den Gedanken oder
BI, s. 303 an Andre. Pag. 60: Dieses ist · dann die Seite der berühmten socratischen
NB2:100 den Tugenden überwinde; · dann er lobt die Tugend, kraft deren er sich
NB11:82 zum schandlichen Tod verdammen; · dann es wird eine Aufsicht auf ihn geschehen
Brev 280 e kommer til Kiøbenhavn · dann hören sie! / Lad mig nu, saasnart De
BI, s. 348 Böse ist) vorausgesetzt, · dann ist auch wieder von Gott der harte, abstracte
NB:91 einung der Liberalen unserer Tage, · dann paßt die Definition, daß sie die
JJ:468 og siger: Wer Jemanden lobt, · dann schmäht, der lügt zweimal.«
BI, note nd mere Ret: wir würden uns · dann unfehlbar überzeugen, daß er, bei
NB:91 diesem Alles wollen bestünde, · dann wäre an keine Pflicht, an kein Recht,
BI, note und mit Lächeln werden wir · dann wissen, daß was wir jetzt nur Hoffnung
NB11:217 Skrift ( i eet af dem, der · danne » Indøvelse i Christendom«)
NB13:68 at forstaae, at han skulde · danne μεταβασις
Not9:1 orbud, Du skal ingen Billede · danne af Gud. 1) den jødiske Religion. Her
JC, s. 19 ge Phantasie var istand til at · danne Alt, at bruge ethvert barnagtigt Ønske
BOA, s. 131 e det Bestaaende Kraft til at · danne behørig Modstand. Forsaavidt maatte
NB10:179 t. / Styrelsen veed dog at · danne Collisionen for ethvert Msk. just i Forhold
Not10:1 nst). / Choret og Monologen · danne de discrete Momenter til Dialogen. Det
NB24:10 gjennem til at blive det. Hertil · danne de sig saa, forbruge deres Tid og Flid
BB:37 ndt sig tvende Veie: enten at · danne dem i, som man kalder det, moralsk Henseende
PS, s. 294 rer der høre sammen for at · danne den almindelige menneskelige Natur, men
SLV, s. 247 ærdelsens Tjeneste til at · danne den Andens Smerte, og derved bliver jeg
EE1, s. 407 aelig, naar Manden, der skal · danne den forudgaaende eller efterfølgende
2T44, s. 218 ligere og dyrebarere den er, · danne den Forventende i Lighed med sig; thi hvad
SLV, s. 406 gt mig til Bevidsthed ved at · danne den Lidelseshistorie, jeg har udført
NB20:70.a r ved Forargelsens Mulighed at · danne den Modstand ud af hvilken Troen kan fremgaae
FEE, s. 50 ng anfører jeg blot for at · danne den philosophiske Overgang. Den har hverken
NB:7 læse min Prædiken for at · danne den regulerende Modstand. Ligesaa Artiklen
OTA, s. 147 være det Samme, og derved · danne Den til Lighed med sig, som kun vil dette
NB:170 ) er netop at blive fornuftig. At · danne denne romantiske Ende ( at der ingen Ende
SLV, s. 142 Man tør ikke sige, at de · danne deres Liv derefter, thi dertil ere de for
YTS, s. 263 Andre«, medens de dog · danne deres Skikkelse i Lighed med Tolderen,
2T43, s. 56 ede Dig, o Gud! at Du vilde · danne deres Øren, der hidtil ikke have agtet
4T43, s. 161 t det er saa, og de lade sig · danne derved, og de give i deres Betragtning
IC, s. 98 tionen aspirerer til, den vil · danne det Bestaaende, afskaffe Gud, i Menneske-Frygt
BOA, s. 133 andt. De samme Mennesker, der · danne det Bestaaende, skal han altsaa ikke blot
EE1, s. 139 gisk, ikke skulde antages at · danne det betydningsløse Parenthes-Tegn om
BA, s. 455 ve Mueligheden i sig, og selv · danne det, hvoraf han skal lære, om dette
LA, s. 87 ncretionen Fylde, vil Pressen · danne dette Abstraktum Publikum, der bestaaer
SD, s. 182 han først paatage sig at · danne dette Hele om, for saa at faae et Selv
KG, s. 32 en, m. T., hvis Du formaaer at · danne Dig en Forestilling om Verdens Skikkelse,
NB15:107 stamente: » Du skal ikke · danne Dig noget Billede af Din Gud« ind
EE1, s. 233 som et Fiirkløver, og dog · danne disse 4 Blade igjen i Forening et Fiirkløver.
OTA, s. 142 o mere jo flere Tusinder, der · danne Eenstemmigheden, og desto hurtigere vil
NB17:14 eller at faae travlt med at · danne Efterabere. / I Grunden er der noget meget
NB:150 vil derfor blive at bruge til at · danne Eftersætningen og overalt hvor det skal
SD, s. 209 gmet, disse tre Bestemmelser · danne en Alliance og Overeensstemmelse, der er
JJ:11 iere end Qvinden? / Jeg kunde nok · danne en Ende paa min Antigone, naar jeg lod
KG, s. 125 aa virkeligen lykkedes ham at · danne en Forening af Elleve, hvis Bestemmelse
EE1, s. 95 at de staae isolerede, ikke · danne en Forening af Kræfter, der ved Foreningen
AE, note d Socrates kunde med den Anden · danne en fælleds Situation ( og Loven for
SLV, s. 388 enneske og hans Martyrdød · danne en god Modsætning til Socrates' s hele
EE1, s. 209 orgens Samklang, vi lade dem · danne en Gruppe for os, et Tabernakel, hvor Sorgens
SLV, s. 179 bort for ene med sig selv at · danne en Individualitet af sin egen Viden, og
Not9:1 stologiske Forsøg kan her · danne en Indledning for at befinde sig i den
EE2, s. 157 s i eet Ord, da de i Forening · danne en Interjection, jeg tilraaber Menneskeheden
DD:36 igieuse ikke kommer i Bevægelse · danne en Klub ( Serapions Brüder –
SLV, s. 23 et Sammenstød af otte Veie · danne en Krog, hvorledes kan det Alfare og Befarne
AE, s. 551 arativt, qvantiterende villet · danne en ligefrem Overgang fra Dannelse til Christendom.
AE, s. 546 Som man svigefuldt har villet · danne en ligefrem Overgang fra Eudaimonisme til
SLV, s. 238 maalet: af et opgivet Ord at · danne en Mening. / Idag hørte jeg tilfældigt
AE, s. 117 l Misforstaaelse kunde man da · danne en Modsætning mellem den systematiske
SLV, s. 67 sler-Kniplinger ud, for da at · danne en Narredragt, jeg udsælger til de billigste
SLV, s. 421 rordentligt og saaledes selv · danne en Nemesis over ham. En Pige af en saadan
KK:4 e og Under, hans Død, disse · danne en opadstigende Scala, saa at hans Død
LP, s. 48 old til hele Afsnittet og ikke · danne en Ord-Vittighed med et enkelt i hele Capitlet
AE, s. 100 aa vil dog Jacobi her ligesom · danne en Overgang dertil, han, den Veltalende,
KK:5 ogisk Interesse, for nemlig at · danne en Overgang fra det endelige Væsen til
AE, s. 127 meget: at ville slutte eller · danne en Overgang fra det Ethiske til noget andet
FEE, s. 50 orhøiede o. s. v. / For at · danne en passende philosophisk Overgang til at
IC, s. 109 er, naar man lader Phantasien · danne en phantastisk Skikkelse af Christus, til
SLV, s. 134 e af enkelte Iagttagelser at · danne en Regel. Jeg vil saaledes ikke negte,
BA, s. 399 vis man vilde lade Phantasien · danne en saadan, er forfærdelig at see til,
BOA, s. 241 rd, af hvilke Discipelen skal · danne en sammenhængende Fremstilling. Saaledes
BOA, s. 132 kke ubestemt flydende Forhold · danne en sand Extraordinair, de forkjele og fordærve
NB23:71 kkedes dem paa den Conto at · danne en Sect. / Den yngre Fichte ( i hans Ethik
SLV, s. 25 end ikke der har Kraft til at · danne en Situation. Er dette Tilfældet, da
NB14:98 kkeligt travlt med, at jeg vil · danne en Skole. Det skal saa være en Indvending
BA, s. 359 ikkers Forsøg paa at ville · danne en Slags Regel. Den, der efter en ordentlig
Papir 174 og Kunst høre med til at · danne en stor Digter, Middelalderen havde derfor
HCD, s. 180 og han vilde vel som fordum · danne en Svøbe af Snorer, for at jage dem
IC, s. 207 d, er der et Forsøg paa at · danne en triumpherende Kirke, selv om man ikke
OTA, s. 191 aarden til det Hellige, ikke · danne en vanhellig Indledning til det Hellige,
SLV, s. 70 ftertryk fra min Boutique. De · danne et Chor af Halvgale, og jeg selv som Ypperstepræst
SLV, s. 388 ære i phantastisk Stil at · danne et Chorus af en vis Klasse Philologer,
Not14:1 Rum er Skyld i, at de ikke · danne et Continuum, et sammenhængende Qvantum.
Not11:35 rmest i Mysterierne, der · danne et Corollarium til Mythologien, og den
NB17:60 end det Frygtede. / Jeg vil · danne et Exempel i Retning af en saadan Mishandlets
Oi10, s. 415 t Himmelraabende. / Lad mig · danne et Exempel. / Der lever i en By en Fremmed;
NB20:57 øe fra Verden. / Lad mig · danne et Exempel. Der lever samtidigt med Χstus
IC, s. 165 ornedrelse. / Men lad mig dog · danne et ganske simpelt Tilfælde, for ret
Papir 135 vedes to Individer for at · danne et heelt Menneske; derfra da ogsaa den
Papir 135 kulde ligesom to til for at · danne et Individ, saa mener jeg naturligviis
NB29:21 man duer ikke engang til at · danne et Kjætterie eller et Schisma, hvortil
Papir 460 o allerede ifærd med at · danne et lille Almdl. Naar til en vis Tid Noget
NB10:43 af Anticlimachus kunde godt · danne et lille Hele under Titel: / Climachus
EE1, s. 253 g deres Forhold til hinanden · danne et Lystspil. Rinville havde indseet, at
EE1, s. 111 attelse af Don Juan, der vil · danne et Modbillede til den musikalske Don Juan,
SLV, s. 448 ed, hvormed i Paris Tusinder · danne et Opløb om Een, kan vel smigre den
NB16:47 ham for Dommeren ( og jeg vil nu · danne et Par socratiske Replikker.). Han forlanger
Brev 252 ns ikke udtrykt: at disse igjen · danne et Par, et Ægte-Par. See, derfor har
SLV, s. 46 t de i Foreningen og Elskoven · danne et Selv. Og dog ere de bedragne; thi i
Brev 79 n sidst og saaledes lade den · danne et Slags Omqvæd, og see hele Brevet
G, s. 18 esto fastere blev Lænken. At · danne et virkeligt Forhold af denne Misforstaaelse,
AE, s. 382 sterende skal han altsaa ikke · danne Existents af Endelighed og Uendelighed,
OTA, s. 358 jo netop, at denne Skole maa · danne for det Høieste, ja, at den er den eneste,
OTA, s. 358 længe som Tiden, kan kun · danne for Evigheden; Skolen for Livet viser sit
SLV, s. 256 ider med mit Tungsind til at · danne Forfærdelsen, hvad saa? Saa vilde deraf
AaS, s. 42 et 21 logiske §§, der · danne første Deel af en Logik, der igjen danner
DD:198.a ndig skabe ham i Dit Billede og · danne ham efter din Lignelse. / d. 18 Jan: 39.
4T44, s. 322 end ikke skal lykkes dig, at · danne ham efter Dit Sind, at standse ham i Løbet,
LA, s. 99 k tusinde Reflexioner udenfra · danne ham en Modstand, thi kun Forslag til yderligere
IC, s. 72 menneskelig Medlidenhed vilde · danne hans Skikkelse, at han egentligen er til
IC, s. 69 stilling om Medlidenhed vilde · danne hans Skikkelse, og havde han 2) havt den
SLV, s. 159 monisk Idealitet nok til at · danne hele sin Tilværelse om i Forhold til
EE1, s. 379 vde valgt hende, for selv at · danne hende til det Ideal, der altid havde foresvævet
EE2, s. 298 og rigtig. Qvinden og Manden · danne i den Henseende ligesom to Geledder. Først
Brev 82 ehagelige i Din Stilling. Vi · danne i denne Henseende Modsætninger. Jeg
EE1, s. 97 bevæger sig oprørt, da · danne i denne Uro de skummende Bølger Billeder,
EE1, s. 329 e sig dem talende sammen; de · danne i deres tause Trehed en qvindelig skjøn
3T44, s. 233 ed var det Store, og lod sig · danne i Overeensstemmelse med den til Ligegyldighed
CT, s. 21 men Lilien og Fuglen · danne ingen Modsætning til nogen af disse
EE1, s. 171 ens Hemmelighed. Og ogsaa vi · danne jo en Orden, ogsaa vi drage jo af og til
SLV, s. 246 gsforsøget i Midnatstimen · danne jo som et Favnetag, hvori hun er indesluttet.
KG, s. 324 e frembringe Bevægelser og · danne Kredse her som overalt, saa var Du forstyrret
BA, s. 455 gse, eller verdenshistoriske, · danne kun endeligen, og man kan altid besnakke
AE ommen igjennem ved at lade vor Tid · danne ligesom en Bro hen til den mageløse
NB16:11.a Conversation: saadanne Enkelte · danne maaskee ogsaa et lille Samfund; maaskee
SLV, s. 416 ser vil naturligviis kunne · danne mange Exempler paa saadan dialektisk Anger.
NB32:16.a saaledes: lader os forene os, · danne Masse for at stræbe efter Idealerne
NB32:16 Aand« lad os · danne Masse, det er Mskets Taktik, hans Maade
NB35:48 seligt at blive Magt ved at · danne Masse, og frækt at trodse herpaa, hvorved
NB32:16.a efter Idealerne – thi at · danne Masser er just at blive Idealerne qvit.
NB15:60 k afgjørende som Prius for at · danne Menighed, og i Menighed er den Enkelte
AA:7 s og Discant, hvor Fuglenes Triller · danne Menighedens Jubelsang, hvor ikke som i
NB14:77 n anden Maade ved nemlig at · danne mig denne Modstand. / 3) Havde jeg ikke
Brev 46 ot overgaae ham men end ikke · danne mig efter ham, hvis jeg anlagde samme Maalestok.
Brev 46 ger i den Henseende ikke blot at · danne mig efter men endog at overgaae hiin store
Brev 254 og faaet Leilighed til at · danne mig en Forestilling om Følelses-Forhold
SLV, s. 347 Har jeg brugt 15 Aar for at · danne mig en Livs-Anskuelse og for at perfectionere
BI, s. 263 saadan historisk Oversigt at · danne mig i Lighed med en vis yngre Skoles yngste
EE2, s. 305 e Kræfter. Jeg søger at · danne mig mere og mere dertil, og idet jeg gjør
NB25:84.a e Nogen, der havde Magt til at · danne mig nogen Modstand – men har jeg
G, s. 81 d der staaer i min Magt for at · danne mig til en Ægtemand. Jeg sidder og beklipper
IC, s. 115 er Christen skal stræbe at · danne mit Liv, og dette er Prædikenens væsentlige
SLV, s. 326 og Deel i den. Da vilde jeg · danne mit Ydre koldt og hjerteløst, for intet
LA, s. 51 rørt af Reflexionen, kunde · danne mod Berglands Lidenskabelighed i Utaalmodighedens
NB22:124 ænkte paa eller duede til at · danne Modstand, ikke paa Trydisk ved at piatte
Papir 344:4 ædleste Aand, for at · danne Modsætningen til det Fortvivlede i de
AE, s. 346 re, vilde den eo ipso ikke · danne Modsætningen til Spekulationen, men
AE, s. 244 disse Skrifter, forsaavidt de · danne Momenter i Realisationen af den Idee, jeg
NB:215.l tale til Mængden ikke for at · danne Mængde men for at splitte ad, at dog
SFV, s. 89 e til Mængde, ikke for at · danne Mængde, men for at dog een og anden
CT, s. 87 iske, disse to Strømninger · danne netop Træk, som opflammer Lidenskabens
LA, s. 50 t forstaaet. Mariane kan ikke · danne nogen Modstand, hun er selv berørt af
NB15:75 ke, ligefrem lader sig ikke · danne nogen Overgang fra et Historisk til at
NB15:22 I. / Sand Religieusitet kan ikke · danne noget Partie eller Coterie; thi det bliver
DS, s. 219 og hvis Disciplene ville · danne noget Sammenhold, da ere de ikke Disciple.
EE1, s. 245 re, hans Datter og Charles · danne nu i Forening en aldeles phantastisk Verden,
NB14:13 Sagen er, vi kunne dog ikke ret · danne os en Forestilling om Guds Ophøiethed.
NB35:37 Maalestok, som vi nu neppe kunne · danne os en Forestilling om. / Nu er det sande
NB35:37 som vi vel nu neppe engang kunne · danne os en Forestilling om. / Saa blev Sagen
Not1:2 e Forestillinger, ikke kunne · danne os en sammenhængende Forestilling i
NB15:77 et: fra endelig Forstand at · danne Overgang til Idee-Tjeneste. / Han kan endnu
JC, note nt at see, hvorledes Hegel vilde · danne Overgangen fra Bevidsthed til Selvbevidsthed
LP, s. 47 er, som maaskee passende kunde · danne Overgangen fra det Foregaaende, det er:
BI, s. 130 , eller en Troens Fortabelse, · danne Overgangen til en positiv Opfattelse, men
Papir 135 le. – Herfra kunne vi · danne Overgangen til en Undersøgelse om Narrenes
Papir 135 rledes netop derfra lod sig · danne Overgangen til en Wagners, Leporellos og
Papir 388 Foragtelig forsøger at · danne Overgangen til et nyt, ɔ: til et anstændigere
NB17:62 Askese, der ganske godt kan · danne Overgangen. Eet er nemlig, at lade det
NB24:115 l en given Magt eller selv · danne Partie – men holdes dette saa er
NB26:14.b ter misligt, at paatage sig at · danne Præster. / i Retning af at faae en Stilling,
PS, s. 296 ee, hver Gang Qvantiteten vil · danne Qvaliteten. / Den første Generation
NB32:95 flere Forbrydere, og disse · danne saa i Forening en Verden for sig. Men tænk
SD, s. 180 iser) ogsaa kunne være at · danne saaledes, at han lod den Fortrolige slaae
Papir 223:1 saa lidet stræbe hen til at · danne Samfund, til at arbeide i Forening til
NB24:113.b Optræden urigtig. Han vil · danne sig efter det Paradigma, jeg udviser, men
SLV, s. 339 n i human Forstand kan Ingen · danne sig efter mig, og endnu mindre er jeg i
KG, s. 288 de Indbildningskraft ikke kan · danne sig en Forestilling om – dette rædsomme
NB6:21.b en fandt det maaskee let nok at · danne sig en Forestilling om denne Forfatter:
NB28:86 løshed / / Blot deraf kan man · danne sig en Forestilling om mit Livs Anstrengelse,
EE2, s. 175 har en naturlig Trang til at · danne sig en Livs-Anskuelse, en Forestilling
EE1, s. 260 omfru bærer sig ad med at · danne sig et Ideal. Og dog har hun elsket Charles
CT, s. 54 Forsøg paa at lade Sandsen · danne sig et saadant Billede. Dog seer han ofte
NB33:43 ke Forestillinger Msker kan · danne sig om Gud – – men Χstheden
SLV, s. 404 erer, gjør altid vel i at · danne sig selv i Forhold til Experimentet. /
BI, s. 318 det ikke er hans Leilighed at · danne sig selv saaledes, at han passer ind i
EE2, s. 250 e. Hans Opgave er ikke her at · danne sig selv, men at virke, og dog danner han
4T44, s. 380 om det Udvortes, han vil kun · danne sig selv. Saa sidder han da og tegner;
NB24:10 Ministre, de fik saa Tid til at · danne sig til at være det. Nu er Muligheden
SLV, s. 75 Taagebilleder, der bestandigt · danne sig, eller som Den, der forvildes ved at
AA:12 naar det tænktes at skulle · danne sig, først vilde fatte Bestemmelse om,
EE2, s. 246 llede, i hvis Lighed det skal · danne sig, og som det dog paa den anden Side
EE2, s. 159 an paa, ikke saa meget er at · danne sin Aand, som at modne sin Personlighed.
AE, s. 175 hans Veiledning ved at ville · danne sin Existents efter den; netop naar man
FB, s. 103 dagssøvnen, og passe paa at · danne sin ydre Optræden i Lighed med hiin
BA, s. 359 ham istand til strax at kunne · danne sit Exempel, der om det end ikke har Facticitetens
AE, note , hvorved han selv er med i at · danne Situation, og hvorved en ironisk Situation
NB26:84 Tilværelsen om mig i at · danne Situationen saaledes, at den for mig kan
LA, note vilken Forfatteren har vidst at · danne Situationerne saaledes, at de frembyde
NB28:73 t see at det at stifte Partie og · danne Skole er at faae mere eller mindre sandseligt
NB28:73 gen er: det at stifte Partie, at · danne Skole kan være et Lavere end Det, jeg
NB28:73 a marqueret, han kan ved at · danne Skole let skuffe sig selv, om det ikke
NB28:73 aden. / / / At stifte Partie, at · danne Skole o: d. / / Hvorfor gjør jeg Intet
NB16:74 dt som muligt, og alt det med at · danne Skole o: D: forhindret. Der er gjort opmærksom
NB28:73 af reent egoistiske Grunde ville · danne Skole og Partie. I denne Forstand er Mit
NB28:73 dte han vistnok først at · danne Skole, da han var saa stærkt udviklet,
NB28:73 han med største Rolighed · danne Skole. Hvad Socrates angaaer, da begyndte
NB23:67 l ikke Mange tilbage til at · danne Statskirken. Men saa havde det jo været
Brev 115 re mig den Hemmelighed at · danne Themaer til Prædikener godt? / Lev vel!
Brev 116 Du at lære den Kunst at · danne Themata. See, det er at give mig et Thema.
Papir 501 e – under Navn af at · danne til Lærer i Χstd. / Han dannes,
Papir 501 jende Χstum. / Er dette at · danne til Lærer i Χstd. eller er det
EE2, s. 15 re da til de sidste Linier og · danne tilsammen en Convolut og antyde saaledes
EE1, s. 339 dog et eget Billede, vi Fire · danne tilsammen. Vil jeg tænke paa bekjendte
PS, s. 275 saa hjælper han sig ved at · danne to Arter af det Mulige, istedenfor at opdage
NB4:81 aa jeg lære af Historien, ell. · danne ud af mit eget Hoved. Men Χstus er
NB19:30 re berusede i Phantasie, og · danne uvilkaarligt Gud noget i Lighed dermed.
EE1, s. 91 rter til Ordgyderi, der skal · danne Vederlag for Mozarts Tonerigdom, eller
Papir 501 ad. / Og det kalder man at · danne! Jeg troede at det var, christeligt, at
BI, note Den Heelhed, som al Viden skal · danne, er atter opfattet saa negativ, at det egentlig
KG, s. 370 raterne, den lille Verden, de · danne, er Virkeligheden, hvorimod Opdrageren med
BA, s. 460 m han brugte sin Kraft til at · danne, istedenfor at han nu kan bruge al sin Kraft
SLV, s. 427 iske og det Tragiske, som de · danne, naar man sætter dem sammen. Saaledes
EE2, s. 241 ve, seer det, hvoraf det skal · danne, og det, det skal danne. I Almindelighed
LA, s. 87 som Individerne paralogistisk · danne, støder ganske rigtigt Individerne fra
EE2, s. 250 nærmest er den, at ordne, · danne, temperere, opflamme, tilbagetrykke, kort
EE2, s. 241 skal danne, og det, det skal · danne. I Almindelighed betragter man det Ethiske
AE, s. 96 igefremme Overgang være at · danne. Jeg kunde nu blive hidsig og sige: det
OTA, s. 419 emmende Gud, holde sammen og · danne: Mængden, der giver Afkald paa det Evighedens
BA, s. 360 han behøver, kan han strax · danne; hvad han behøver har han strax ved Haanden
NB30:132 til Eensartethed at forædle, · danne; Sandheden er: den forbruger Individerne,
BA, s. 455 Kun saaledes kan Mueligheden · danne; thi Endeligheden og de endelige Forhold,
NB12:141 og til at blive Riddere af · Dannebrog o: s: v:. Og Landet er christeligt, det
FP, s. 22 an legede med gamle Danmark og · Dannebrog«, koketterede med » Sjølunds Bøgelund
NB18:84 Baand – men Ridder af · Dannebroge meente han nok han kunde være uden at