S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI en Untersuchungen seinen Ort habe, · daß aber, wo eine zusammenhängende Darstellung
BI dlich als möglich zu gestehen, · daß alles Schöne und Gefällige dieser
BI, s. 211 dem großen Bewußtsein, · daß Alles vor das Forum des Denkens gezogen
BB:12 rchen und sucht zu beweisen, · daß Alles was vom Doctor Faust erzählt
BI, note ich tragen müsse, und dann · daß alles Wissen Ein Ganzes bilde. Denn seine
BB:7 Wettstreit zu beginnen. Statt · daß also das Absolute in die philosophische
BB:2 durch Syncope oder Apocope, so · daß also die Bildungs und Flexionssylben gegen
BI, note t werden mit einem andern, und · daß auch ein von Einem Punkte aus abgeleitetes
NB2:215 die furchtbare Gewißheit aus, · daß auch innerlich, in der Geschichte, das
Not3:6 te man von ihn selbst sagen, · daß bei seinem eigensinningen Beharren im Reiche
BI, s. 274 ß ist aber die Hauptsache, · daß das Bewußtseyn des Socrates selbst erst
BI, s. 209 ich schon ist es unglaublich, · daß das Dæmonion als göttliche Andeutung
BA, s. 448 ing forklarer han ypperligen, · daß das Gefühl zum Selbstbewußtsein
Papir 252:4 ltig und empfindungslos, · daß das Verwundern und Bewundern plötzlich
BI, s. 212 ieß Moment ist wesentlich, · daß das Volk so nicht das Beschließende
NB12:91 / / Gib Wissenschaft, zu wissen, · daß das Wissen / Von dem Gewissen uns nicht
Not3:6 r Fall gar leicht eintreten, · daß das Wissen als Stückwerk besonders
BI, note n beiden Merkmalen aus, zuerst · daß das Wissen in allen wahren Gedanken dasselbe
BI, s. 271 er en god Kritik: Wir sehen, · daß dasjenige, was Aristoteles an der Bestimmung
BI s kann jedoch nicht gesagt werden, · daß dem Socrates Unrecht geschehen mit dieser
NB24:160 e die liebe lange Nacht, biß · daß der helle Tag anbrach: Sie sungen, sprungen
BA, s. 448 ufschließe, und umgekehrt, · daß der Inhalt des Selbstbewußtseins von
BI, note liegt aber die Zweideutigkeit, · daß der Mensch der Geist in seiner Tiefe und
BI, note der Katalepsie kan es kommen, · daß der Mensch Zusammenhänge kennt, Zukünftiges
BI, s. 350 t von dem Gesichtspunkte aus, · daß der Mensch, so lange er in dieser gegenwärtigen
BI, s. 211 nnen wir den Anfang sehen, · daß der sich vorher nur jenseits seiner selbst
NB2:100 ius Epist. ad Probam c. 15, · daß der Urheber der Laster, denjenigen, so
BB:7 abgrenzen läßt, anstatt · daß der wahre Glaube nicht vor dem Wunder erstaunt,
BB:7 g entgegen gebracht werden, so · daß der wohlbekannte Unterschied derselben
BB:2 nnehöfe liegt immer darin, · daß derselben nirgends erwähnt wird; Nordfrankreich
Not4:41.d Wie liesest Du? » so · daß die Lesart Criterium der Wahrheit wird.«
BB:2.1 ischen Styl. Es ist einleuchtend, · daß die Musik, wen sie den Vers zu begleiten
BI, s. 325 st ein und verkündige es, · daß die Natur allein ehrwürdig und die
FB, note übniß nicht darin suchen, · daß die Person, welche sie sagt, eine vornehme,
BB:2 en unter sich zu verbinden, so · daß die Reime der ersten Strophe in allen übrigen
BB:2 Fälle ein. Selten ist der, · daß die Reime nicht in derselben sondern erst
BI, s. 272 anderer Seits aber unrichtig. · Daß die Tugend Wissenschaft sey, sey unwahr,
Not3:8 . Es ist sonach kein Wunder, · daß die zarte Natur von Wieland sich der aristippischen
BB:7 ber mußte ich mich wundern, · daß diejenigen, welche eine Fortsetzung und
BI fen wir nicht aus der Acht lassen, · daß diese ganze Aehnlichkeit unseres Werkes
BB:2 u sehr an die Volkspoesie, als · daß diese Gattung für eine ebenbürtige
BI, s. 213 Socrates; es ist nothwendig, · daß dieser Genius an Socrates erschienen ist.
BB:12 gung der Meinung enthält, · daß Doctor Faust und der Buchdrucker Fust eine
Not3:6 weil er aus Erfarung weiss, · daß dort die Hirngespinste wohnen und alle
LP, note nsinn, Wohlthat Plage / Weh Dir, · daß Du ein Enkel bist. / Jo længere man
Brev 139 , / Und an dich gedenkt, / · Daß du mir viel tausendmal / Dein Herze geschenkt.
Not3:6 ist aber keinesweges gesagt, · daß durch diese Beschränkung unserer Naturbetrachtungen
Papir 595 ie doch, Ihre Hochwolgbh., · daß ein Mann, der so viele Universitä
Papir 252:4 ( p. 67. » Ich weiss, · dass ein solcher Regent für gewisse Leute
BI, s. 333 r er sie fand, zu unrein, als · daß er dadurch zu einer wahren Ansicht hätte
Not4:45 her das große Verdienst, · daß er das Gefühl der bloßen Accidentalität
NB2:100 list des bösen Feindes, · daß er den Soldaten Christi mit dessen eigenen
BI, s. 271 Es widerfährt ihm daher, · daß er die alogische – empfindende –
BI, s. 213 bhängig, so frei weiß, · daß er die Entschließung nur aus sich selbst
BI phanes zuschieben könnte, ist, · daß er diese Dialectik zur ganzen Bitterkeit
BI, s. 211 chen Sinne gemacht. Er sagte, · daß er ein δαιμόνιον
BI, s. 142 tige Berechnung anstellen, · daß er entkommen seyn würde, wenn nur drei
Papir 252:3 ang mit höhern Wesen, und · daß er es nicht ungestraft wagen dürfte,
BI, note ht darüber hinausgekommen, · daß er für das Bewußtsein überhaupt
JJ:214 tning om ham, at han blev dadlet, · daß er gegen die Observants mit der Philosophie
NB11:82 verdrieslich: er giebt für, · daß er Gott kenne, und nennet sich Gottes Knecht
Not3:6 r unter uns ist so kühn, · daß er Grenzstreitigkeiten mit der Natur anzetteln
Not3:6 wenig befassen; nicht etwa, · daß er höhere Wesen, als wir sind, ableugnete.
BI, s. 333 Folge von Lisettens Ruin war, · daß er ihr Andenken mit schwärmerischer
Papir 252:4 rung so ausgebildet ist, · daß er jeden zu Zeiten erwachenden Reitz seines
AA:56 ar er schon dadurch unterschieden, · daß er keinesweges bloß sinnlich war mit
BI, s. 150 ne Aeußerung des Socrates, · daß er nicht für sich ( um seine Lossprechung
BI, s. 221 sens bedient hat. Das Wissen, · daß er nichts wisse, ist nämlich nicht
BI, s. 149 en. Eben so bekennt Socrates, · daß er seine Ankläger und Widersacher fürchte
BI, s. 346 nicht die höchste Liebe, · daß er sich selbst in das Nichts begeben, damit
BI, s. 347 nicht die höchste Liebe, · daß er sich selbst in das Nichts begeben, damit
BI, s. 346 mit wir seyn möchten, und · daß er sich sogar selbst geopfert und sein
BI, s. 348 abstracte Ausdruck gebraucht, · daß er sich vernichte, also er es sey, der
DD:12 Gegenwärtigen sahen nur, · daß er sich von der Erde entfernte, nicht aber
BI, s. 142 e redet; immer versichert er, · daß er sich vor dem Tode nicht fürchte,
BI, s. 322 lichen Menschen eingewurzelt, · daß er sichs nun ordentlich vorsetzen und zur
Papir 19 t eines Wissens von Gott so wenig, · daß er vielmehr die Ungewißheit nur für
Not9:1 god Aand, es ist geschehen, · daß er von Gott abfiel durch Hochmuth; men
BI, note dann unfehlbar überzeugen, · daß er, bei allen seinen großen Tugenden
BI, note reichen Maaße an sich trug, · daß er, wie so gar mehrere unverdächtige
Not4:29 an sich« – · daß es als das, was es an sich war, gesetzt
BI, s. 213 t etwas Innerliches, aber so, · daß es als ein eigener Genius, als vom menschlichen
Not3:6 , svarede han p. 60 » · Daß es einen allgemeinen historischen Überblick,
BI, note hließt ganz richtig daraus, · daß es Götter seien. Sie wählt also
Not3:6 rischen Überblick, sowie · daß es höhere Naturen, als wir selbst,
BI, s. 335 en seiner eigenen Richtung, · daß es ihm fast an dem Organ gebrach, auch
Not11:16 Logiske til det Empiriske; · daß es ist, er ham Hovedsagen, was es ist,
NB19:68 en und in uns geboren werden. O, · daß es nicht auch heiße: Er fand keinen
BB:7 iedern Fluge beharren kann, so · daß es nichts Gemeines giebt, was fratzenhaft
BI, s. 186 und arglos hin, nicht ahnend, · daß es nur ein Schein sei, welcher ihm für
BI, s. 187 ts besteht aber gerade darin, · daß es sich arglos diesen täuschenden Mächten
NB24:160 ht ist. .... Ich erinnere mich, · dass gerade jene Leute welche darüber disputirten
BB:7 an anfører af ham: » · Daß gewönlich, wenn unser Seelenconcert
NB20:62 Gottes in der Schrift heißt: · daß Gott ihnen vergab und ihr Thun strafte
Not3:6 unangenehm wiederholen wird, · daß große und ausgezeichnete Männer,
FB, s. 194 war so lahm und ungeziemend / · Daß Hunde bellen, hink' ich wo vorbei. /
BI, s. 326 k zweckmässiger, als der, · daß ich gleich Anfangs das was wir Ordnung
BI, note ieß ist das etwas Geringes, · daß ich weiß, daß, wenn ich zu Schiffe
Not3:6 wissen længst, hub er an, · daß Ideen die eines festen Fundaments in der
BI, note u machen, und dazu gehört, · daß ihm der Gesichtspunkt, den es als wesentlichen
BI, s. 351 en, so leuchtet uns wohl ein, · daß in beiden noch außer der dramatischen
BI, note versenkt. Man könnte sagen, · daß in den platonischen Gesprächen die
DD:12 nden Beweises nicht ablassen: · daß in ihnen die bedingte Freiheit sich entweder
BB:2.1 e Musen 1812 3s Quartal) gezeigt, · daß in Nordfrankreich die in Alexandrinern
Not4:42 damit beruhigen können, · daß irgend ein religiöser Inhalt durch
BB:2 ungewönlich ist der Fall, · daß je zwei Strophen durch ihre Reime verbunden
NB23:75 Menschen Sache ist ( ich meine, · daß jeder Andern bessern sollte) so ist es
BI, s. 305 die gesellige Heiterkeit, als · daß jene reine Negation, jenes negative Verhalten
BB:2 trophen wird dadurch erreicht, · daß man entweder das letzte Wort oder gar den
BI, s. 148 orstechend und grell ist, als · daß man glauben könnte, es sei mit der
NB21:160 hen wir dieses Studium, so · daß man kaum unter Tausenden in der ganzen
NB19:57.b or Dagen) leider dahin kommen, · daß man sagt: oh, gute werck, meine frömmigkeit
Not3:4 ngen. – Man sieht also · daß man um vornehm zu scheinen, wirklich vornehm
BB:2 Es ist mehr als warscheinlich, · daß man unter Troubadour keinen andern als
BI, note Beweise beruhen immer darauf, · daß man von Einem wahren Gedanken aus nicht
DD:23 ich zuweilen hören lassen ohne · daß man weis woher sie kommen oder zu abentheuerlichen
BB:7 rfen wir uns nicht wundern, · daß Margrete bei der Rückkehr eine geheimnißvolle,
BI, s. 142 nders gefallen wären, und · daß Melitos, wenn nicht Anytos und Lykon mit
Papir 252:3 ramatisk Behandling: » · daß nämlich der Mensch nicht gemacht ist
NB11:184 er), die doch bedenken sollten, · daß nicht der Tausendste unter wahren Glaübigen
NB2:194 ristne) sollten uns schämen, · daß noch nie ein Anhänger einer menschlichen
BB:3 Candida liebe, aber auch zugleich, · daß seltsam genug sich die reinste, innigste
BI, s. 343 : Das ist doch wohl gewiß, · daß sich seine Wissenschaft ( Philosophens)
BI, s. 343 rch wesentlich unterscheidet, · daß sie allumfassend ist. Jede andere hat etwas
BI, s. 142 ner Weise so übertrieben, · daß sie als die geist- und gemüthloseste
BI, note dramatischen Kunst erkennt, so · daß sie auch beim philosophischen Dialog, wenn
NB:91 Tage, dann paßt die Definition, · daß sie die seien, welche lieber Alles wollen,
BI, s. 92 selbst zu verstehen zu geben, · daß sie einen mehr historischen Charakter an
BI, s. 304 cret werden, dazu gehört, · daß sie explicirt werden, daß vorausgesetzt
BB:2 ehnte Allegorie der Liebe, nur · daß sie hier fast allgemein als weibliches
BI, s. 149 die Richter zu überreden, · daß sie ihn nicht verurtheilen möchten,
NB7:100.a eichelsüchtigen Natur Art, · daß sie immer ehe will getröst seyn, ehe
BB:2 rochen zusammenreimt, und dann · daß sie mit dem Verse den Gedanken oder ein
BI, note en nicht zum Verbrechen machen, · daß sie nicht das Gute zum Princip gemacht
BI, s. 272 nschaft sey, sey unwahr, aber · daß sie nicht ohne Einsicht ( ohne Wissen)
BI, s. 222 mit denen er umging, wissen, · daß sie nichts wissen; ja was noch mehr ist,
BI, s. 304 ganz abstracte Vorstellungen; · daß sie nun concret werden, dazu gehört,
Not13:6 nken von der Natur; was sie sey? · daß sie ohne Gott und seine allweise Beschränkung
BB:8 iben bis es in dem Augenblick, · daß sie sich seiner vollich versichern wollen,
BI, s. 275 st als wahr gilt, zeigt sich, · daß sie sich widersprechen, – und jenes
BI, s. 275 se Gesetze sind eben dieß, · daß sie so im Allgemeinen Lügen, Betrügen,
BB:2 er Volkspoesie bestehen darin, · daß sie stets zwei oder mehr gleichartige Verse
Not3:4 en der Entsagenden auch die: · daß sie zusammentreffend, weder vom Vergangnen
BI, s. 275 sehen wir die negative Seite, · daß Socrates das wankend macht, was der Vorstellung
BI, s. 222 Wirklich kann man auch sagen, · daß Socrates nichts wußte; denn er kam nicht
Not3:8 nd.« / Ich behaupte, · daß sogar Eklektiker in der Philosophie geboren
NB12:31 n Udgave: Aber woher kom̄t es, · daß solche theure Schriften ( Mystikerne) insgemein
BI, s. 143 n Gefühle so contrastirt, · daß uns der Satz fast ein Lächeln abnöthigt),
Papir 185 ig unsere Vernunft ist, und · daß unsere Irrthümer durch sie zunehmen
AE, note tte er gjort saaledes, » · daß unsere Zeit, die Alles nivellirt, neutralisirt
BI, note die Jungfrau bemerkt aber, · daß vier nicht fest auf ihren Füßen
BI, s. 304 daß sie explicirt werden, · daß vorausgesetzt werde, es sey nicht bekannt,
FB, note en wieder gleich: sondern darin, · daß wahrscheinlicher Weise ein jeder Mensch
BI, note cheln werden wir dann wissen, · daß was wir jetzt nur Hoffnung nennen, eigentlich
EE1, s. 29 ley har saaledes bemærket: · daß wenn sich das Lachen zuerst bei Kindern
EE:28.1 de Dæmon – ? / » · Daß wenn sich das Lachen zuerst bey Kindern
BI, s. 344 Skrifter 1ste Bind Pag. 512: · Daß wir aber böse seyn können, rührt
BI, note t demnach wahrscheinlicher, als · daß wir an dieser Rede von der wirklichen Vertheidigung
BI, s. 267 uchung. So viel ist gewiß, · daß wir aus Platos Dialogen sein System vollkommen
BI, note nst in Einem Geiste anschauen, · daß wir Blüthen Einer Pflanze oder Blätter
BI, s. 344 können, rührt daher, · daß wir eine Erscheinung, eine gemeine Existenz
SLV, note erbrechen geschehen so selten, · daß wir sie für freie Handlungen erklären,
BI, note , og maae vi give Hegel Ret i, · daß wir uns Socrates durchaus nicht in der
Not3:6 r von dem Grundsatz ausgeht, · dass Wissen und Glauben nicht dazu dasind, um
NB23:75 och in diesem Falle nur zu wahr, · daß, was Jedermanns Sache ist, im Grunde keines
BI, note Geringes, daß ich weiß, · daß, wenn ich zu Schiffe gehe, ich umkommen
BI, note enden in den Vorstellungen, so · daß, wie die sinnlichen Dinge von der menschlichen
BB:7 erkwürdig, wie der Dichter · dasselbe als einen Wahn von sich zu weisen scheint,
NB10:180 nngleich noch so spät; denn · dasselbe begleitet in ununterbrochener Einheit wie
AE, s. 99 aber ich kann nicht · dasselbe damit machen. Überhaupt gefällt
BI, note Solgers efterladte Skrifter): · Dasselbe ist Solger' n begegnet; in den speculativen
BI, note issen in allen wahren Gedanken · dasselbe sei, also auch jeder solche Gedanke die
BB:12 ateinischen Verse erschienen. · Dasselbe Tageblatt Numer 31 eine kurze Anzeige über
NB14:62 ikke staaende ved saadan Dit og · Dat af Lidelse og Uleilighed, men opsøger
BB:12 merich 1592. Delft 1607. 8. / · Dat anderde deel van Dr. J. Faustus Historien,
AE, note om der forholder sig til Dit og · Dat er endda ikke saa sjelden i Livet, og endda
CC:11 at in vobis«. Majorem · dat gratiam Quare dicit: deus superbis restitit,
CC:11 rbis restitit, humilibus vero · dat gratiam. Subjicite igitur vos deo, resistite
Brev 269 op uden om: saadan Dit og · Dat hvad han veed fra den Tid han var Generalprocureur,
BA, s. 410 d ikke til at gjøre Dit og · Dat i Verden, blive Konge og Keiser eller »
SLV, s. 311 et uendelige Hav, men Dit og · Dat kan fylde Menneskene deres Tid, –
AE, s. 351 s i Modersmaalet, lidt Dit og · Dat kan han snart lære at ramse; i udvortes
AE e Anfald af Forargelse over Dit og · Dat lader sig simpelt afvise og forklare af
AE, s. 515 med at skimte og vide Dit og · Dat men vilde være absolut uvidende. Men
BOA, s. 210 erne, reflekterer over Dit og · Dat og over sig selv, og over det Rystende
JJ:369 rdre, vi Andre veed saadan Dit og · Dat om det Dit og Dat vi foretage os. / Situation.
BOA, note saa snaksomt sagt saadan Dit og · Dat om, at det ikke var noget Nyt, at det just
CC:11 careat sapientia, roget a deo qui · dat omnibus simpliciter, neque erubescere facit,
CC:10 fructum pacificum justitiæ · dat per illam exercitatis. Quare relaxatas
NB:70 r, om Abnormiteter, om Dit og · Dat taber mere og mere det Indtryk af det Ethiske:
JJ:369 d saadan Dit og Dat om det Dit og · Dat vi foretage os. / Situation. / Den kunde
Papir 321 Intet. Det har netop med Dit og · Dat, Dette og Hiint, Peer og Povel, Pottemagere
TS, s. 98 uge dette Ord baade om Dit og · Dat, hver Gang noget Nyt begynder at røre
NB6:56 Uvæsen op, med Strid om Dit og · Dat, medens Existentsen bliver aldeles uforandret,
EE2, s. 254 kke at Barnet lærer Dit og · Dat, men at Aanden modnes, at Energien vækkes.
NB8:29 , Ridder, Æresmedlem af Dit og · Dat, men for at lide. Det var den Profit, han
NB15:51 Tro« saadan Dit og · Dat, Mening o: D: – og Kunst en høiere
AE, s. 268 Paradox er ikke saadan Dit og · Dat, noget Forunderligt, og dog ikke saa Forunderligt,
AE, s. 482 dsviis, i Anledning af Dit og · Dat, og saa igjen over noget Andet, kjendelig
DD:208 er ikke en Tvivlen om Dit og · Dat, om dette ell. hiint, nei det er en uendelig
JC, s. 53 lig ikke en Tvivlen om Dit og · Dat, om Dette eller Hiint, om Noget og Andet,
AE, s. 244 , ikke forvexledes med Dit og · Dat, Svaghed og Ufuldkommenhed; Sorgen over
Brev 82 ed af at tænke paa Dit og · Dat. Hun boer i Nærheden af mig. Naa det
CC:1 να. – seque: · Dat. pers. est disputo contra aliquem. /
SLV, s. 370 hed eller saadan lidt Dit og · Dat: Drifter og Naturtilskyndelser og Ungdommelighed,
SD, s. 219 g, Noget Tildragelse, Dit og · Dat; nu gjøre de noget Godt, og saa igjen
Not4:1 ølgende: 1) gratia gratis · data 2) meritum de congruo 3) gratia gratum
Papir 571 end Intet). / Nogle historiske · Data betræffende mit Forhold til Biskop Mynster.
CC:3 dum dispensationem dei, quæ · data est mihi ad vos, ad implendum verbum dei,
Papir 7 tiocinatur: lex Mosaica quidem · data est per mediatorem, sed inde non sequitur,
Papir 7 ectamus hic sensus evadit: lex · data est, ut homines peccatorum sibi conscii
Papir 7 qæstio est: cur igitur lex · data est. Judæos enim hoc sibi persuasum
CC:2 mecum venisse quod attinet ad · data et relata, nisi vos solos, vos etiam Thessalonicam
NB14:44 vad jeg desuden maaskee har · Data for) tog jeg atter Sagen frem. Jeg lod
NB11:170 v, naar man lægger alle ydre · Data sammen, kan faae en Slags Mistanke. Dog
LP, s. 50 ske, geographiske, statistiske · Data, de enkelte Fragmenter af grundig Viden
Not4:1 aatte nu dels være gratis · data, deels gratum faciens og Fortjenesten deels
SLV, s. 406 mig, er en Mangfoldighed af · Data, som ikke er Idealiteten, og saaledes er
BI, s. 206 gjennem alle disse historiske · Data. / Capitel II / Opfattelsens Virkeliggjørelse
BI, s. 183 kkelig Samling af saadanne · Data. Den findes i det anførte Skrift Pag.
BOA, s. 249 hvortil jeg da slet ikke har · Data. Som en Følge deraf vil Mag. A., uden
CC:7 et gratiam nobis in Chr: Jesu · datam ante tempora saecularia, nunc apertam per
Papir 7 uerunt hunc esse sensum: legem · datam esse, ut cohiberet peccata. Sed observ:
CC:1 ssionem patribus nostris a Deo · datam, constiti hic judicandus, cujus duodecim
FF:176 der boe paa Landet, der altid maa · datere deres Breve » per« en større
NB31:94 hule i Ryggen, og vel ogsaa · datere deres Herkomst fra Theater-Ægteskaber.
CC:12 fleste Systemer og Anskuelser · datere sig ogsaa fra igaar, og Resultatet kommer
Papir 591 Papir 591, bl. [ 1r], den sidst · daterede optegnelse fra SKs hånd / Dette Livs
LA, s. 14 yndelse og en ny Tidsregnings · Dateren fra denne er det Lidet man forstaaer –
BI, s. 91 et ikke blot impulserende men · daterende, et Individet selv uforklarligt Kildespring
NB15:32 o er Forsoningen, og herfra · daterer sig egl. Naaden i een Forstand; saa længe
SLV, s. 47 at en ny Tilværelse derfra · daterer sig for en Anden. Og dog er denne resulterende
NB34:22 hele Msk-Tilværelse, der · daterer sig fra Synde-Faldet, og som vi Msker ere
DD:208 m hele den nyere Philosophie · daterer sig. Jeg veed vel, at der i vort Selskab
BA, s. 449 dualiteten i dybeste Forstand · daterer sin Alvor; thi man kan meget godt, efter
Papir 1:1 lie har forladt Wartburg, er · dateret d. 5 Mart: / pag. 316. Churf: modtog dette
KK:7.a , restabant nonnulla de promissis · datis Judæis, quibus certam possessionem gratiæ
SD, s. 166 begjerende er dette Selv et · Dativ som Barnets mig. Dets Dialektik er: det
Papir 15 age, at det staaer istedetfor · Dativ. Men det er ligesaa usikkert. Andre opstille
CC:1 aliquem ab injuria illata cum · Dativ. personæ 2) punio ob injuriam, castigo
EE:133 dt er Alt i Alle ( som Genitiv og · Dativs Forhold) i samme Betydning er Gud Alt i
BOA, s. 200 er hans Dictat. – Under · Dato 10 Mai 1845 har vi for os en Mand, der
DBD, note rtikel er, som man vil see, af · Dato 28de Dcbr., var indleveret til »
BOA, s. 178 vrighedens Skrivelse er af · Dato 29d April 1845; Mag. Adlers Tilsvar følger
DD:7.b s fra Solen. ( af en Lap Papir af · Dato 5 Jan: 37, som jeg fandt i min Skuffe.).
BOA, s. 200 underlig Maade. – Under · Dato 5te Juli 1845 har vi for os en Mand der
Papir 179:8 rkningen er af senere Art og · Dato anført. – / d. 9 Oct. 36. /
NB12:60.a gjøre det saaledes, at blot · Dato blev fælles. D 25 Juli 48 sagde Paulus
Brev 159.9 ske hengivne / S.K. / Hvilken · Dato det var jeg hævede Forlovelsen, veed
SLV, s. 237 ud skee Lov og Priis, indtil · Dato er det ikke skeet. / d. 9. Marts. Morgen.
AE, s. 170 traf Paaskemorgen. Aarstal og · Dato er i Forhold til en saadan poetisk Helt
AE, s. 142 rligt Ansigt, men Aarstal og · Dato er slettet ud. See dette » engang«
BOA, s. 200 / Lad os saa repetere. Under · Dato Hasle d. 18 Juni 1843 har vi for os en
Not15:4 g. Jeg har ubetinget indtil · Dato holdt det: hver Dag idetmindste een Gang
NB14:44.a Sag. / Da jeg aldrig har vidst · Dato i Henseende til Ophævelsen af min Forlovelse,
TS, s. 87 øiagtigt paa Klokkeslet og · Dato kan komme i en bestemt Stemning, eller
BOA, s. 155 igt. At man heldigviis indtil · Dato kan sige om ham, at han ingen synderlig
NB17:71 ge marginaltilføjelser, bl.a. · dato og henvisning til en senere optegnelse,
NB15:50 vorledes et Msk. saadan paa · Dato og Klokkeslet kan have et bestemt Indtryk
JJ:431 lses-Historie, saa de svarede paa · Dato til hinanden, uden forøvrigt at have
Brev 159.1 legel. / Under Forordets · Dato tilføies: / ɔ: D. 10 Sept. /
BMS tikel har, som man vil see af dens · Dato, ligget nogen Tid. / Saa længe der var
FQA, s. 9 r har vedligeholdt sig indtil · Dato, medens Socrates' s Skole forlængst er
DD:208 ive den ny Udvikling fra den · Dato. / Hastv: Philosophie mig her og Philosophie
Brev 202 af mine Efterforskninger indtil · Dato: / Sanglærken / blive naar Vinteren er
LP, note eptikere og Fritænkere indtil · Dato; thi som J. Paul siger: » Solchen
Brev 159.9 nde Fakta, jeg erindrer, hvis · Datoer jeg har udfundet ved at gjennemlæse
SLV, s. 178 lp af hvilken man af opgivne · Datoer kan udregne Aaret. Hans Fortjenester i
Brev 177 thi blæse være med · Datoer og Aarstal, og alt sligt udvortes Væsen,
EE1, s. 17 iere at betragte de enkelte · Datoer troer jeg at have fundet et Vink. Vel er
SLV, s. 178 r, som svarer til de opgivne · Datoer, er Aar 1751, eller det mærkværdige
SLV, s. 314 e lidt Forskjel i Farven, da · Datoerne ere forskjellige. / Det gaaer altsaa nu
JJ:414.a lde i det Trykte bemærke ved · Datoernes Angivelse, at det Hele var Ældre, end
DD:94 e og Dronning, der havde en eneste · Datter – der var ikke Tale om Finantser
NB10:207 opreistes ved Χstus: Jairi · Datter – hun sover blot; Enkens Søn af
Papir 135 ahner det undtagen Kongens · Datter – men han spiller atter sin Narrerolle.
Brev 30 endeligste Faester Else Peder · Datter / Kierkkegaard i Seding d. 24 Marz 1840
Brev 29 Deres hengivne / Else Peders · Datter / Sedding Kierkegaard d 4de September 1838
AA:1 . Ex.: » Johanne Anders · Datter 1834, lidt meget af Hovets Smerter, Underu,
FB, s. 177 drømmes hende som Jephtahs · Datter 2 Maaneder til at græde ikke i Eensomhed,
LA, s. 30 sen: Frøken Mariane, en · Datter af Commerceraad W' s første Ægteskab,
EE1, s. 242 ndtagende lille Pige, men en · Datter af Dervière og opdragen af Tante
EE1, s. 326 n hedder Cordelia Wahl og er · Datter af en Capitain i Søetaten. Han er død
EE1, s. 397 ersen, Hansine Jespersen, en · Datter af Grossereren derinde. Ih Gud bevares,
BB:37 staaede Strenghed og Tugt, en · Datter af Magelighed, vil næsten lade den ene
SLV, s. 303 eres Vrede. / Melissa var en · Datter af Prokles, Tyran i Epidaurus. Da Moderen
NB21:89 nævne hvo: / Bønnen er en · Datter af Troen, men Datteren maa underholde Moderen.
BI, s. 104 . Den Ene er den moderløse · Datter af Uranos, den himmelske; den Anden er
Brev 31 irker mig Sygdom; ja selv vor · Datter anfaldes ofte af en Svaghed; kun vor lille
Papir 1:1 gifter sig med en Adelsmands · Datter Anna v. Mochau, hvilket L. billigede. /
KKS, s. 100 l-Anliggende. Som Regimentets · Datter ansees af hele Regimentet for Datter, saaledes
Brev 272 u til idel Glæde. Deres · Datter bliver saa glad, at selv om De befinder
EE1, s. 242 Værdighed. / Hans eneste · Datter Emmeline er nu 16 Aar gammel. En nydelig,
Papir 263:2 nskes ei, da min ældste · Datter er 27 og det er min Hensigt at hun som
NB9:10 der kommer nemlig Bud, at hans · Datter er død, og at det altsaa er forgjeves
EE2, s. 82 at begynde derpaa; min eneste · Datter er kun 3 Aar gammel, og saa tidlig aabner
Papir 263:3 trækker den 27 aarige · Datter frem endog med Tilsidesættelse af Embedsmanden,
KG, s. 322 een eneste Datter, men denne · Datter har Naturen stedmoderligen negtet næsten
EE2, s. 25 er vist, dersom jeg havde en · Datter i den Alder, at der kunde være Tale
EE1, s. 152 rden, idet jeg giver Sorgens · Datter i Udstyr Smertens Medgift. Hun er mit Værk,
SLV, s. 261 ngeret Stemme, saa hans egen · Datter ikke kan kjende ham, men troer han er en
Brev 30 yndgaaed i Guds Rige. og min · Datter kom i Baersselsæng d: 21 Otoeber og
LA, s. 48 eren i Faderens eget Huus qua · Datter kun vedligeholder en hemmelig Forstaaelse,
FB, s. 165 ns Skyld blev en lunken dvask · Datter o. s. v., saa er han dummere end den Dummeste.
EE1, s. 245 gamle Dervière, hans · Datter og Charles danne nu i Forening en aldeles
FB, s. 152 mellem Fader og Søn eller · Datter og Fader til en Følelse, der har sin
NB35:18 Tvedragt mellem Fader og Søn · Datter og Moder, kort i de inderligste de dyrebareste
TS, s. 85 n og Fader, Moder og Datter, · Datter og Moder, Mandens Moder og Sønnens Hustru,
Brev 29 mig, men ogsaa for min Mand, · Datter og Svigesøn, at min kjære Broder
Brev 29 venligste fra mig, min Mand, · Datter og Svigesøn. – – –
FB, s. 165 hvis han opdagede, at hun som · Datter og Søster var fuldkommen i Kjærlighed.
NB30:30 yllende, og den blomstrende · Datter paa 17 Aar som er forelsket – og
JJ:106 , vende tilbage med en Kone og en · Datter paa 17 Aar.« Han har altsaa været
FB, s. 191 vil ægte Raguels og Ednas · Datter Sara. Med denne Pige har det et sørgeligt
NB24:30 ved at fortælle at hans · Datter skulde have Bryllup. / Ellers pleier han
SD, s. 198 s Formæling med Keiserens · Datter solgt af Visekjerlingerne. Dog det med
4T44, s. 356 er, der ligesom hiin Kongens · Datter vel have Hjertets Guld i Eie men ikke Smaapengene
Brev 67 n Dem ubekendte Frue Bang og · Datter vil De træffe en Fætterske, som De
EE1, s. 241 Enkemand, har kun en eneste · Datter, » en lille Jomfru paa 16 Aar.«
SLV, s. 304 og endeligen sendte han sin · Datter, at den Lydige maatte overtale den Trodsige
TS, s. 85 n, Søn og Fader, Moder og · Datter, Datter og Moder, Mandens Moder og Sønnens
Brev 271 , at Bedstefaderen og hans · Datter, den unge Moder, at disse To da ganske maatte
EE1, s. 325 s heed jo ogsaa Lears tredie · Datter, denne udmærkede Pige, hvis Hjerte ikke
NB14:136 var Fader, og jeg havde en · Datter, der blev forført: hende vilde jeg ikke
Papir 263:3 temand havde en uægte · Datter, der fE var 31 Aar og altsaa 1 Aar ældre
SLV, s. 121 dt disse var der da ogsaa en · Datter, der, da hun, liig en Antigone, engang tilhørte
KG, s. 322 hun har kun een eneste · Datter, men denne Datter har Naturen stedmoderligen
EE1, s. 160 Mønster paa en kjærlig · Datter, og dog er denne Begeistring den eneste
KKS, s. 100 ansees af hele Regimentet for · Datter, saaledes bliver hun Nationens Datter. Det
AA:1 – » Sidse Anders · Datter, solo gloria.« – Nogle ere
NB30:55.a hvis jeg var Fader og havde en · Datter, som blev forført, hende vilde jeg ingenlunde
Brev 188 relse. Hun har en lille · Datter, som ogsaa forstaaer lidt dansk. Det fornøier
EE1, s. 242 Det strander ogsaa paa hans · Datter, uden hvis Minde og Bifald han neppe tør
FB, s. 192 Glæde for denne Din Sorg! · Datter, vær frimodig. Og nu Bryllups Øieblikket,
NB:151 dl. for Tvesindethed. / / / Jairi · Datter. / / Skulle vi sige: Sligt er et Mirakel,
Brev 57 edstid siden fødte mig en · Datter. / Saa kan De ogsaa gjerne modtage Meddelelse
KKS, s. 100 saaledes bliver hun Nationens · Datter. Det blotte første Syn af hende er tilstrækkeligt
NB22:149 nye. Hun er blevet en Abrahams · Datter. Om hun end ikke har offret sin Søn med
NB34:13 af jeg min afdøde Herres · Datter: hvilket skrækkeligt Gjensyn. Saaledes
Not3:14 at han vil ægte Bondens · Datter; men hun er allerede lovet bort til »
Brev 69 grig Ørn, / Faldt Moer og · Datter; og jeg forudsætter, / At dermed færdige
FB, s. 151 l ønske at handle som hans · Datter; thi hvad hjalp det, at Jephtah seirede
Brev 254 de os om at gjøre denne · Datter-Datter en Fornøielse, eller nøiagtigere,
Brev 254 at gjøre denne elskede · Datter-Datter en lille Glæde. Og, sagde jeg ved mig
Brev 31 af en Svaghed; kun vor lille · Datterdatter er vævver og munter. / Slutteligen bedes
Brev 254 mig ogsaa, at jeg i denne · Datter-Datter havde en Læserinde, en Læserinde
Brev 254 nneste: en Olding og en · Datter-Datter! Dog hvad det meest kommer an paa, for at
Brev 254 af Rangen, han talte om en · Datter-Datter, han havde. Det var ikke nogen vidtløftig
Brev 254 yst til at hilse paa denne · Datter-Datter, hvortil jeg svarede det bestemteste »
Brev 254 staaer paa Pakken. / De har en · Datter-Datter, og lad os kun sige det saaledes: hun er
Brev 254 an i den Grad elsker denne · Datter-Datter, saa fortjener hun det ogsaa, forsaavidt
Brev 271 m dybt: Tabet af den lille · Datter-Datter. O, ogsaa Afstanden i Aar gjør Sorgen
Brev 254 v jeg misundelig paa denne · Datter-Datter: at være elsket saaledes og just af en
Brev 254 gen, hvorledes han er; thi · Datter-Datteren er jo Gjenstanden, om hvem man derfor ikke
Brev 254 e modtager det fra mig til · Datter-Datteren fra Dem. / Behager det Dem? Gud veed, jeg
Brev 254 det modtager igjen · Datter-Datteren fra Dem. Jeg mener: De modtager det fra
NB14:136 lfælde feilede, at just · Datteren blev den Fortabte, og Sønnen den Gjenvundne;
SLV, s. 289 Faders, der begjerer at see · Datteren forelsket. See dette er Veemod, men jeg
NB21:89 nnen er en Datter af Troen, men · Datteren maa underholde Moderen. / Miraklet. /
EE1, s. 249 ille høist elskværdig, · Datteren omvendt; han finder det saaledes, fordi
SLV, s. 195 et Ærende til hende, var · Datteren saa artig at ville hente hende ned. –
Papir 263:3 behageligt Liv, hvorfor · Datteren skal bestyre Huset. De 14 første Dage
FB, s. 151 lysegule Haar ( v. 687.). Og · Datteren skal røre ham ved sine Taarer, og Faderen
EE1, s. 253 Dervière skal bringe · Datteren til at tilstaae sin Hemmelighed, maa han
FB, s. 151 dme af Begeistring, og hvis · Datteren var Brud, da skal den Trolovede ikke vredes,
FB, s. 151 Heles Vel vilde offre hende, · Datteren, den unge deilige Pige. O Barm! o fagre
FB, s. 192 Moderen ikke tage Afsked med · Datteren, der da ligesom hun selv er bedragen for
EE1, s. 263 med Faderen, i Klammeri med · Datteren, det maa jeg rigtignok tilstaae, det er
EE1, s. 253 tørre Vigtighed at behage · Datteren, hvis Vink Alt lystrede i Dervières
LA, s. 48 iisgiven – fordi hun er · Datteren. Men paa den anden Side vænnes hun ogsaa
FB, s. 152 Skjebne, vilde have sagt til · Datteren: sørg nu i to Maaneder over Din korte
NB13:39 n etsteds ganske sætter sig i · Datterens Sted, for hvem hun beder og siger: Herre
Papir 263:3 at øine den 27 aarige · Datters Børn kan man neppe skimte Embedsmanden
FB, s. 151 unge Piges Jubel, den elskede · Datters Glæde til Sorg, og hele Israel skal
FB, s. 192 græd, og hun annammede sin · Datters Graad. Og hun sagde til hende: mit Barn
NB:151 lde ɔ: skulle vi sige Jairi · Datters Opvækkelse er et Mirakel og for at forklare
Brev 31 modtage min, min Mands og vor · Datters samt øvrige Slægtninges kjærlige
Brev 275 dag kunde jeg ikke modstaae min · Datters Ønske og Vejrets Indbydelse til at nyde
LA, s. 30 ket af Ferdinand Bergland, en · Dattersøn af Ferdinand Waller ( Forfatteren af primula
Brev 56 older, der kunde tyde paa et · Datum eller deslige. Saameget kan jeg imidlertid
CC:6 egligas donum in te, quod tibi · datum est per prophetias cum manuum impositione
CC:1 enim est nomen aliud sub coelo · datum hominibus, in quo opportet nos servari.
SLV, s. 178 fandtes en flad Guldring med · Datum indgravet, et Halssmykke, bestaaende af
Brev 84 e som den var hiin Dag, hvis · Datum jeg ikke veed og allerede længe iforveien.
SLV, s. 27 lede sig til hiint Gjestebud. · Datum og Aarstal har jeg glemt; Sligt interesserer
Brev 135 Som nu dette Brev er uden · Datum og følgelig kan være skreven til
Brev 135 Regine! / Dette Brev har ingen · Datum og skal hell. ingen have, da dets væsentlige
Papir 594 K. / Paa to Visitkort uden · Datum og Tilskrift eller anden Oplysning de kunne
Not1:9 nalis ɔ: donum divinitus · datum supranaturale et admirabile ( immortalitas,
BA cismen ( Adam tabte donum divinitus · datum supranaturale et admirabile). Den var en
Brev 141 og jeg vil derfor sætte · Datum til. Det var Onsdagen d. 18 Nov: 1840,
Brev 176 modtaget, og seer af dets · Datum, at det allerede længe har været færdig.
Not15:4 de, som meget Andet, Bogens · Datum, Dedicationen til Fader. Og i Bogen selv
EE1, s. 17 agbogen findes hist og her et · Datum, hvad der derimod mangler er Aarstal. Forsaavidt
EE1, s. 18 tykke, der findes under dette · Datum, igjennem, seer man, at det maa have været
EE1, s. 300 tte disse ind. Vel mangle de · Datum, men selv om de havde havt det, vilde det
Brev 135 sbro, denne Dag har hell. ingen · Datum, som der ingen Dag er, uden jeg jo foretager
EE1, s. 300 else nær, opgiver ethvert · Datum, som om Historien i sin Fremgang blev saa
BMD, s. 151 ? / Man bemærke Aarstal og · Datum. /
Brev 271 odam prodire tenus, si non · datur ultra – og vist er det, at Ultra
AE, s. 358 ke forholder sig, tertium non · datur, netop fordi det absolute τελος
NB17:97 dighed i Characteer. Tertium non · datur. / Jeg læser i denne Tid Senecas Breve,
NB2:37 , ubetinget forfulgt, tertium non · datur. Vil Du prutte: ja saa kommer Du rigtignok
Not4:6 vt oversat i Bevidstheden – · Daub – Grundtvig.) senere var den i Inspirationen
NB15:71 dybere Tænkere ( Hegel, · Daub – og for at nævne en mindre berømt
DD:12 ret om det concrete Tilfælde. / · Daub ( i Bauers Tidsskrift 1st B. 2H. p 103)
LP, s. 33 æde det Øieblik, da, som · Daub bemærker, Livet forstaaes baglænds
NB8:95 – men ikke at forklare ham. · Daub bliver altfor dybsindig metaphysisk. /
Not9:1 ets udebliv. Nødv.. Efter · Daub er Miraklet Eenheden af det Historiske
DD:1.c over den / d. 29 Maij 37. / cfr. · Daub i samme Tidsskrift 2d B. 1st H: p. 135.
DD:6.a re. / d. 3 Juni 37. / Jeg seer at · Daub i sine nu udgivne Forelæsninger over
FB, s. 144 dsel, der har forstaaet, hvad · Daub mener, naar han siger, at en Soldat, der
NB2:130 gheden. / Det er et sandt Ord af · Daub og godt udtrykt naar han ( i philosophische
DD:13 Juni 37. / Det er vel sandt, hvad · Daub siger ( Bauer' Tidssk.) at i de 3 Udsagn
JJ:102 Ethiske. Hvor Mange formaae det? · Daub siger etsteds, at naar en Soldat staaer
Not4:6.a Papat altsaa per successionem ( · Daub) i Protestantismen havde ethvert nyt System
PS, s. 279 rfor en baglænds Prophet ( · Daub). At han er Prophet betegner netop, at der
NB15:101 ig ogsaa at see, at han citerer · Daub, der i Judas Ischarioth ogsaa erklærer
Not4:6 irken ikke Aand; men Geistlighed. · Daub.). I Protestantismen antog den en tilfældig
Papir 593 Badet.) end den som efter · Daubs Mening er et Charakteristikon for al Speculation.
FF:61 ens Dybde er al Livets Hyperbel. / · Daubs Perioder er sande Labyrinther; der udfordres
DD:2 en høist speculativ og med H: t: · Daubs philosophiske Anskuelse meget interessant
Not4:5 svarer en Theomorphisme.) / · Daubs sidste Skrift udvikler fornemlig Supranaturalisme
Not4:4 saaledes kalder Rosenkrants · Daubs sidste Skrift: die Selbstsucht etc.) /
NB:91 ch nur sehr vieles wunschen. / cfr · Daubs theologiske Moral. / Samtl. Skr. 4d B.
AE, s. 95 rgend etwas von großem und · dauerhaftem Belange, dessen Verlust nicht zu ersetzen
BI, note st, die sogar im Lager tagelang · dauerte und allen seinen Zeltgenossen auffiel,
TS, s. 65 aa from og gudfrygtig Mand som · David ( og Fromhed og Gudsfrygt er jo Former
NB24:39 d at huske paa. Nei, da var · David bedre betjent – skjøndt det er
TS, s. 64 nd denne Hersker blev dog Kong · David betjent – det forstaaer sig, det
SLV, s. 416 Mordet. Iilbud udsendes, og · David bliver tilbage. Jeg antager, at der er
TS, s. 64 m, berømte Forfattere, Kong · David den navnkundigste Digter, og, hvad dermed
SLV, s. 234 ømmer, han drømmer, at · David er en Ugudelig, forkastet af Gud, at den
TS, s. 65 ve. / Men troer Du da ikke, at · David forinden meget godt selv vidste, hvor afskyeligt
Brev 144 get godt kunne lykkes Dig. · David formaaede at fordrive Sauls onde Lune,
SLV, s. 416 . Jeg vil blot henkaste eet. · David har besluttet, at Urias skal ryddes af
NB25:102 ienforblindelse. / Etatsraad · David har fortalt mig, at en Fængselsdirecteur
TS, s. 65 « / Jeg tænker mig, · David har hørt opmærksomt efter, har derpaa
JJ:121 anden Sag havde det været, om · David havde været Mystiker. Disse Forestillinger,
NB24:39.b et er en Lære o: D: – · David hørte ganske roligt paa den Historie,
SLV, s. 416 der og at være det. Nu er · David i den dialektiske Svæven, og den Experimenterende,
SLV, s. 234 nærmere – han seer · David i Hjertets Sønderknuselse, han hører
SLV, s. 417 an komme frem hos David. For · David kunde det blive en Formildelse, om det
JJ:282 ! Siebenbürgen. / Om Prof. · David kunde jeg have Lyst at anvende de Ord af
SLV, s. 235 l er denne Modsigelse. / Som · David laae paa Jorden med sønderknuset Hjerte,
TS, s. 65 dernæst, troer Du ikke, at · David meget godt vidste med sig selv, at, og
Papir 29 / Psl: 2, 1.2    Nogle om · David nogle om Salomon. /                     Cap.
EE1, s. 141 Aand, den vil modarbeide. Da · David ret vilde føle sin Magt og Herlighed,
NB25:61 it« / I den Psalme, hvor · David saa herligt priser Guds Allestedsnærværelse
TS, s. 64 g sigter til er bekjendt. Kong · David saae Bathseba. At see hende – og
SLV, s. 416 her Intet. Hvad skeer? Idet · David samme Nat som Budet afgik, vil søge
NB10:131.b g har været en Synd, som · David siger: den Ugudeliges Bøn skal blive
NB22:131 ent. / Tag Davids Psalmer. Naar · David trøster sit Hjerte trods al Lidelse
NB25:61 tte er mig for høit. Thi · David var en erfaren Mand. Men paa den anden
NB24:39 st Manden. Og dog vidste jo · David vel selv bedst hvad han havde gjort, og
KK:7 e af Deut: / ψ 69, 23.24. · David ønsker Ondt over sine Fjender. Han betragter
Not1:7.b.a 7, 42. / 2 Sam: 7, 16: Dit ( · David) Huus og Dit Kongerige skal vare evindeligt,
NB11:7 er i de Ord af Salomo ( ell. · David): jeg har været ung og er blevet gl.,
SLV, s. 416 ! I samme Øieblik indseer · David, at det dog maaskee var muligt at forhindre
EE1, s. 88 Tanker, som man jo siger om · David, at han ved sit Spil fordrev Sauls onde
EE2, s. 15 en Nathan bar sig ad med Kong · David, da han vel vilde forstaae Lignelsen, Propheten
TS, s. 65 gte hende; troer Du ikke, at · David, den store Digter, let var istand til selv
AA:45.a t gaaer med dem ligesom med Kong · David, der ikke forstod Prophetens Lignelse førend
JJ:121 re ahnet den uhyre Bevægelse i · David, ikke vidst, hvad Skyld der kunde hvile
JJ:121 de har jeg tænkt paa Salomo og · David, Salomos Ungdoms Forhold til David; thi
BB:12 gen vorführt, Goliath und · David, Simson, Lucretia die Römerin, König
Not1:7.r re, lover en bedre Hyrde nemlig · David. / Joel 3, 7. Alle Hedninger skulde samles
NB8:52 lige Bønner findes jo ofte hos · David. / Rigtigt oplyser han betræffende Synden,
NB17:18 aa at offre sin Villie have vi i · David. 2 Sam: 23, 15: da han heftigt begjerede
Not1:7.b.a sig til Jehova og deres Konge · David. Amos 9, 11: Jeg vil opreise Davids forfaldne
SLV, s. 417 slet ikke kan komme frem hos · David. For David kunde det blive en Formildelse,
JJ:121 re Consequentser af det Store hos · David. Han har tidligere ahnet den uhyre Bevægelse
SLV, s. 234 er en Nidding, der vil myrde · David. Han lister sig nærmere – han seer
TS, s. 64 en Dag en Prophet op til Kong · David. Lad os gjøre Sagen ret nærværende
NB25:61 Hav, da er Du der o: s: v: siger · David: dette er mig for høit. / Ja ganske rigtigt,
NB25:61 r. / See derfor det Sande i · David: dette er mig for høit. Thi David var
Papir 254 kridt: Processen mod Prof. · David; det bekjendte Recitativ: » vi, vi
4T43, s. 140 n tilsidst end ikke sige som · David; skynd Dig, o Herre! at tale; men han siger
JJ:121 avid, Salomos Ungdoms Forhold til · David; thi det er ganske vist, at baade Salomos
CC:10 uem constituit diem Hodie, in · Davide dicens, post tantum temporis spatium ut
CC:1 ere ad vos loqui de patriarcha · Davide eum etiam mortuum esse, mortuumque sepelitum,
CC:1 etis atque auditis. Neque enim · Davides adscendit, loquitur vero: Dominus dixit
Papir 29 Psl. 69, 26.         om · Davides ell. Forfatteren, som beklager sig over
CC:1 lle imperio ejus subjiceretur. · Davides enim dicit illi: prospicio in Dominum oculis
CC:1 dixit spiritus sanctus per os · Davidis de Jouda, qui factus est dux illorum, qui
CC:1 sunt in illis loquens per os · Davidis filii tui: Cur fremuerunt gentes, et populi
CC:7 scitatum ex mortuis, ex semine · Davidis secundum evangelium meum. in quo malis
KK:7 ium, sed de liberatione ipsius · Davidis, qui sic erupit. / Deut 32, 43. Hebraice
CC:10 angelos amplectitur sed semen · Davidis. Unde oportuit eum fratribus similem esse
CC:10 uamvis exierint illi ex lumbo · Davidis; qui vero non natus fuit ab illis ( non
Not1:7 s som 1) Gjenopretter af den · Davidiske Kongemagt: Es: 11, 1. etc. Amos 9, 11.
JJ:27 ee 1., § 92. / En Jesuit Johan · Davidius har skrevet en Bog: Veridicus Christianus,
Not1:7.b.a . Amos 9, 11: Jeg vil opreise · Davids forfaldne Hytte og opbygge den, som den
Not1:7.r aae fra Isai Stamme. Amos 9,11. · Davids forfaldne Hytte opreises. Ezech: 34, 23.
Papir 254 n paafaldende Frugtbarhed: · Davids og begge Tscherningernes Skrifter om Provindsialstænder
Papir 254 gaaer, saa erindre man, at · Davids Proces fremkaldte Haagens Indlæg. Skal
Papir 254 havde udstaaet Stormen med · Davids Proces, reiste det sig med forynget Kraft
NB19:26 . Essen 1841.) p. 370 citerer af · Davids Psalme 77, 3: meine Seele soll sich weigern
NB2:66 onen sige ( ligesom Daaren i · Davids Psalme): Ingen seer mig. Naar vi nemlig
KG, s. 342 han kan gjøre nogle Ord af · Davids Psalme, hvor der jo ogsaa er Tale om Erindren,
NB25:61 See det kalder man Χstd. / · Davids Psalme: » Dette er mig for høit«
NB23:189 t gl. T. Og Touren var til · Davids Psalmer 24, 25, 26, 27, 28, / Det slog
NB11:172 er jeg citeret et smukt Sted af · Davids Psalmer 50, 23: / » Hvo, som offrer
JJ:332 . af Stolthed mod Msker. / Selv i · Davids Psalmer findes der Exempler paa den Art
JJ:331 saa dybt Indtryk paa mig som · Davids Psalmer i disse Dage, ak! men han svigter
NB22:131 t faaer man saa sjeldent. / Tag · Davids Psalmer. Naar David trøster sit Hjerte
NB8:41 at skulle lide. Man læse · Davids Psalmer; den hele Kæmpen ved Hjælp
Not1:7.b.a Messias kaldes: Spiren af · Davids Rod. / Af Profeterne skildres Messias som
SLV, s. 417 aa her mere dialektisk end i · Davids Situation, fordi det Comiske slet ikke
NB30:14 fgjørende. Men han er af · Davids Slægt og dog ikke, thi han er jo født
Not1:7.b . / Forventningen om Messias af · Davids Slægt omtales: 2 Sam: 7, 16. Hos: 3,
NB30:14 E Christus ikke været af · Davids Slægt, saa havde det jo været afgjørende.
Not1:7.b.a og ingen Ende paa Freden paa · Davids Stol. – Messias kaldes: Spiren af
Oi10, s. 407 r som fE Dhr. Israel Levin, · Davidsen, Siesby, eller saa modnede Aander som Redakteur
BB:12 6. Eine deutsche Uebersetzung · davon findet sich in dem Buche: Deliciarum Manipulus
JJ:179 als Kind sehr viel weiß, · davon ist man sicher, später hin und im Alter
NB22:134 zu Munde / das Herz giebt nicht · davon Kunde. / / Anderledes den Gang da Subjektiviteterne
BB:12 er Geschichte Fausts. Es sind · davon mehre Ausgaben erschienen: 1742; 1743;
BI, s. 147 hrlichkeit, mit der Socrates · davon redet. Ebenso erklärt Socrates, er
BB:12 utschens Theaters. Eine Probe · davon stand vorher im sechsten Bande von Reichards
BB:12 mit acht Kupfertafeln. Proben · davon standen im Morgenblatt vom Jahre 1831.
BB:12 hnliche. – Ein Auszug · davon steht im ersten Bande von Reichards »
Not2:2 d des Teufels Lohn empfangen · davon. / 1525. / / Faust skal ogsaa have været
BB:49 . Paa Grund af Videnskabernes · daværende, langt mindre mangfoldigt udviklede Standpunct
Not3:6 ass Wissen und Glauben nicht · dazu dasind, um einander aufzuheben, sondern
AE, s. 100 ngs sidste Ord: » Auch · dazu gehört schon ein Sprung, den ich meinen
BI, note twas vorstellig zu machen, und · dazu gehört, daß ihm der Gesichtspunkt,
BI, s. 304 aß sie nun concret werden, · dazu gehört, daß sie explicirt werden,
Papir 252:3 r Brod und Butter ein. / · Dazu lieb Weibchens froh Gesicht – /
BI, note . II. Abth. 2, S. 72, und noch · dazu um ihr alle Einmischung in das eigentliche
NB22:21 he Liebe, die Verpflichtung · dazu wegzunehmen, welche zuvor galt, das zu
FB, note han: Auch das war Witz, und noch · dazu Witz einer Bäuerin; aber die Umstände
BI, s. 222 s wußte; denn er kam nicht · dazu, eine Philosophie zu haben und eine Wissenschaft
BI, s. 147 n weisesten erklärt habe, · dazuthun sucht; das Eitle und Prahlerische liegt
BI, note nzten Gestalten nebelhaft aus, · dazwischen spuckt der parodische Scherz in verkehrendem
Brev 67 æsentligen skilt. / d: 28 · Dcb 1849 / Kiære Ven! / Kunde De ikke have
Papir 205 auers entfalten. – / d. 25 · Dcbr. 1836. / ( Værket selv ejer jeg.) /
Brev 118 mil Boesen. / Horsens d. 20 · Dcbr. 1850. / S: T: / Hr: Magister S: Kierkegaard.
DBD, note som man vil see, af Dato 28de · Dcbr., var indleveret til » Fædrelandet«,
DD:1 Journalen · DD, s. 1 ( DD:1-2) / Carl Rosenkranz ( Zeitschrift
DD:208 Kierkegaard. / / / Journalen · DD, s. 1 bagfra ( DD:208) / Striden mellem
DD:5 t om. / d. 2 Juni. / Journalen · DD, s. 3 ( DD:5-6) / Naar man ikke nøie
Papir 264:5      cfr. EE. p. 37. · DD. p. 59 n: / Det er besynderligt med det
DD:1 Journalen DD, s. 1 ( · DD:1-2) / Carl Rosenkranz ( Zeitschrift für
DD:208 Journalen DD, s. 1 bagfra ( · DD:208) / Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder
DD:5 2 Juni. / Journalen DD, s. 3 ( · DD:5-6) / Naar man ikke nøie fastholder Forholdet
    · de 20328
KK:7 titium. Potius P. cogitavit de · dea Baaltis, nam ab antiquis sæpe conjungebantur
KK:7 sæpe conjungebantur Deus et · Dea, ex quibus junctis oritur novus deus ανδϱογυνος,
CC:1 α pulvis) calce obduco, · dealbo. – bis: Math. 23, 27. et hic. /
KK:7 eo gen: masc: Phoenices dabant · deam Baaltis ɔ: Astarten αϕϱοδιτη,
EE1, s. 351 tamen aequoreas torsit amore · Deas. / Enhver bør nu kjende sine Kræfter.
BB:12 erlin 1808. 8. / 51. Life and · Death of Doctor Faustus with the humors of Harlequin
DD:208 dde. / / / Den altomfattende · Debat af Alt imod Alt / / ell. / / Jo galere
AA:14 rstegang bleve afviste ved en · Debat men derved, at en anden Magt eller Spire
G, s. 68 Klage? Tilværelsen er jo en · Debat, maa jeg bede, at min Betragtning kommer
NB2:119 er om hiin vittige Replik i · Debatten i Politivennen, hvor Hørkræm̄eren
SLV, s. 285 ket mig. Da nu Adskillelsens · Debatter begyndte, har hun igjen faaet det Glemte
NB11:51 roen ligeoverfor hinanden og saa · debattere. / Ak, han er dog i samme Vildelse som Resten:
DD:208 ekjendt og haabede derfor at · Debatterne kunde blive jævnere / / Hola Hastv.
FB, s. 102 thodum, quam unusquisque sequi · debeat ad recte regendam rationem; illam enim
CC:11 deinde evanescens Quin dicere · debeatis / αποϰυεω
BI icebat ei arbitratu suo agere, sed · debebat videre, quid Socratis ingenio et moribus
CC:10 . et S. et prophetis qui fide · debellaverunt regna, operati sunt justitiam, adepti sunt
CC:5 tati sunt injustitia. Nos vero · debemus semper gratias agere deo super vos, fratres
CC:5 su Chr:. / Gratias agere deo semper · debemus super vos fratres, ut decet, quod fides
Not1:8 oribus liberat. Deinde sequi · debent bona opera, quæ sunt fructus poenitentiæ,
Papir 7 am semper duæ partes adesse · debent. Alii subintelligunt νομου.
KK:7 cis, omnes terram inhabitantes · debere convenire ad deum celebrandum. / Es: 11,
CC:1 diastis coram Pilato judicante · debere eum interire. Vos autem sanctum et justum
CC:1 n via. Festus autem respondit: · debere eum servari Cæsareæ, ipsum quam celerrime
CC:9 ne dicam tibi te ipsum te mihi · debere. Certe frater, velim a te juvari in domino,
NB24:58 Hoc ipso operari amplius · debes. Plures sunt, pro quibus Dominum depreceris:
NB25:49 rhold, noterer dette som et · Debet – at han da for Gud i Himlens Skyld,
Papir 15 ϱ., quatenus plenus esse · debet a Chr. b) ecclesia dicitur πληϱ.
Brev 304.1 et Debet. Og saadant et · Debet afgjør man ved at takke – dertil
CC:9 qua in re te laesit, aut quid · debet, id mihi imputa. Ego P. scripsi mea manu,
NB22:158 stus, en negativ Regning, et · Debet, som anslaaes En. / O, hvor langt er dog
Brev 304.1 ver der paa min Conto et · Debet. Og saadant et Debet afgjør man ved at
CC:10 s facti estis auribus, et qui · debetis esse doctores ob tempus, rursus opus habetis,
AE, note rækkeligt seer deraf, at jeg · debiterer noget Saadant, som at Christendommen ikke
Not1:8.c necessitas meriti og necessitas · debiti. og det er mærkeligt, at formula concordiæ
AE, s. 308 sforstaaelse, ligesom naar en · Debitor forbliver saa længe i Gjelden indtil
SLV, s. 334 e mig til hendes Debitor, en · Debitor i Forhold til Høimodighed. Det Vilkaar
SLV, s. 334 saa gjøre mig til hendes · Debitor, en Debitor i Forhold til Høimodighed.
Brev 44 k til at vedblive at være · Debitor. For denne sidste takker jeg Dem derfor
NB22:126 sion til Prædikeren 4. redde · debitum tuum). Hoc est, ut quem devotio non inliceret
Papir 4:1 sacerdotibus s. templo dare · debuissent triginta siclos. – hinc
KKS, s. 96 osen er det Høieste. / Hun · debuterer da i hendes 17de Aar. Hun er i Besiddelse
KKS, s. 100 pliks Svinkeærinder. / Saa · debuterer hun da i sit 17de Aar. Hendes Optræden
Papir 94:1 ionis. / / Mth: / 12, 30 / · Dec – Kislev. f encæniorum. / /
Not11:13 t Virkelige. / 13. / d. 10 · Dec / H: kommer nu fra Logiken strax til den
Papir 80 esøge det hellige Land. / d. 4 · Dec 36. / Ligesom der gives en apriorisk Sikkerhed
NB10:123 Tanke, da jeg solgte Huset i 47 · Dec, var at reise til Foraaret 48 og i længere
Brev 176 in kjære Jette! / d. 13 · Dec. / Berlin. / Dit Brev af 25d Novb: har jeg
Brev 172 Min kjære Carl! / d. 31 · Dec. / Dit Brev har jeg rigtigt modtaget, og
Not8:51 ke skeet sin Ret. – / d. 6 · Dec. / En Bemærkning til Bidrag om Philosophiens
Not11:12 kelig Tænkning. / 12. / d. 8 · Dec. / Feilen ved Hs Logik er, at den ikke er
Brev 162 re Hr Professor! / d. 15 · Dec. / Gjennem min Neveu Henrich Lund modtog
Not8:50 sophiam pertinentia. / d. 1 · Dec. / I det som Werder hidtil har gjennemgaaet
CC:14 Din –.« / d. 2. · Dec. / Jeg vil overhovedet ikke mere tale med
Not4:44 thedens Væsen. – / d. 4 · Dec. / Om Forholdet mell. Kant og Fichte. /
Not4:12 . – / 10 Foredrag. / d. 23 · Dec. / Philosophien havde altsaa ved K. spillet
Brev 82 fr. / Min kjære Emil! / d. 14 · Dec. / Tak skal Du have for Dit Brev, og Skam
Papir 52:2 ndre sig saaledes. / d. 6. · Dec. 1834. / / Det forekommer mig, at i Dogmatiken
Papir 62 n at være tilstæde. / d. 31 · Dec. 1834. / Det gaaer med Begrebet »
DSS, s. 115 saa være det da sagt / / / · Dec. 1854. / / Dette skal siges; jeg forpligter
Papir 33 takke for men Forsynet. / d. 23. · Dec. 34. / Der ligger i en vis Henseende noget
Papir 61:1 re sig gjeldende. / d. 2 · Dec. 34. / Man seer saa ofte Exempler paa, hvorledes
Papir 98 ægge den paa Øiet. / d. 16. · Dec. 34. / Som Exempel paa, hvorledes Noget
Not2:7 sk. og Faust dramatisk. – / · Dec. 35. / Heiberg siger et Sted i den fl. Post:
Papir 79.1 dvalgte vare de kaldede. / d. 1 · Dec. 36 / Hvor skjønt er ikke Jødedom̄ens
Papir 44 ber for denne Udvikling. / d. 11 · Dec. 36. / Fiirkanten er Parodien paa Cirklen,
Papir 45:1 antede Hoveder. – / d. 24 · Dec. 36. / Jeg gad overhovedet vidst, om der
FF:23 tod fra de Døde. – / d. 3 · Dec. 36. / Mythologie er Evighedens Idee ( den
BB:14 lket ei vedkommer os her. / 3 · Dec. 36. / og et Spørgsmaal bliver det, om
DD:89 forsøge alt Andet. / d. 8 · Dec. 37. – / Jeg vilde skrive en Novelle,
FF:157 firstemmige Solo-Partier. / d. 31 · Dec. 37. / Det gudd: Forsyn gaaer saa at sige
FF:156 af en ubestemt Idee. / d. 30 · Dec. 37. / Hadet til det monarchiske Princip
FF:158 tillige selvstændigt. / d. 31 · Dec. 37. / Ironien er en abnorm Udvikling, der
DD:90 attede Alt meget relativt. / d. 10 · Dec. 37. / Jeg bliver ganske forfærdet ved
DD:88 er havde overvundet Verden. / d. 8 · Dec. 37. / Jeg tænker, at jeg, dersom jeg
Brev 44 e. / i Kiøbenhavn. / d. 7 · Dec. 37. / Kjære! / Hermed sender jeg Dem
DD:91 dne hos Notarius publicus. / d. 12 · Dec. 37. / Undertiden hender det mig, at ligesom
Not4:45 berhaupt. – / d. 12 · Dec. 37. / Zeitschrift für Philosophie und
DD:87 immel, i dine Velmagtsdage. / d. 7 · Dec. 37. Kl. 11½. / Jeg har saa tidt tænkt
DD:187 ente paa ham i hans Huus. / d. 31 · Dec. 38 / 1839. / / Jeg føler ret i dette
DD:177 der en Energie. – / d. 2 · Dec. 38. – / Det er et betydningsfuldt
DD:185 aabe: Abba Fader. – / d. 28 · Dec. 38. – / Giv at i enhver saadan Stund
KK:5 πος. / d. 9 · Dec. 38. / !!! / Die christliche Lehre von der
Papir 259:1 relse. – / / d. 17 · Dec. 38. / / 1ste Position / /      /
DD:179 : i Tidens Fylde. – / d. 17 · Dec. 38. / Det er ret mærkeligt at see i
DD:178 ddrive Dæmoner. – / d. 6 · Dec. 38. / Det var en meget god Bemærkning
DD:186 Fædrenes Overlevering. / d. 31 · Dec. 38. / Herren kommer, om vi end maae bie
DD:181 nnes dets spiritus lenis. / d. 22 · Dec. 38. / Lad vor Tale ikke være som Blomsten,
DD:176 ne igjen virket i os. / d. 2 · Dec. 38. / Man kan derfor ogsaa sige, at al
DD:182 alomos Herlighed. – / d. 24 · Dec. 38. / Og vil Du forunde os, at blive bekjendt
DD:176.a ndedraget en respiratio. / d. 3 · Dec. 38. / Paa Grund af det Aprioriske, der
DD:180 r er er af det Onde. / d. 18 · Dec. 38. / Paulus er det christelige Livs spiritus
Brev 171 Berlin. / d. 8 · Dec. 41 / / Min kjære Carl! / Det har vel
Not13:1 findes: Problemata. / d. 2 · Dec. 42. / i Martz. 46. / M: Georgii Pauli Roetenbeccii
Brev 18 Sorøe / Kjære Peter! / d. 22 · Dec. 47 / Nu har jeg da solgt Huset; jeg har
PCS, s. 143 g paa at afbetale den. / i · Dec. 48. / Procul. / /
JJ:414 rykkeriet, Rub og Stub medio · Dec. ell. saa 1845. » En første og
DD:94 lle Ammer sammenkalde de. / d. 26. · Dec. Kl. 11½. / / / Nulla dies sine linea.
KK:5 gypten. – / 1838 d. 6te · Dec. Kl. 11. / / p. 262 fl. den apollinaristiske
NB25:109 ev der besluttet, at d. 31 · Dec. skulde være sidste Gang jeg gik paa
Not4:11 nke Gud. / 9de Foredrag. / d. 21 · Dec: / Ad to Veie søgte altsaa det tænkende
Not11:14 Philosophie. / 14. / d. 13 · Dec: / Denne über Seyn værende Potens
Not4:9 Systemet. / 7de Foredrag. / d. 13 · Dec: / det Foregaaende handlede om Sandsning,
Not4:8 .« / 6te Foredrag. / d. 1 · Dec: / Hume udviklede nu en fuldstændig Skepticisme,
Brev 141 ne Olsen. / Onsdagen d. 30 · Dec: / Min Regine! / For at overbevise Dig om,
Brev 138 ig. / Din S. K. / Onsdagen d. 9 · Dec: / Min Regine! / Han stopped hendes Øre,
Not4:46 iv Nødvendighed. / d. 18 · Dec: / Om Betydningen af Methode. / Om Forholdet
Not4:10 / 8de Foredrag. / d. 15 · Dec: / Ved disse tre Ideer viser nu K; at den
NB35:1 NB35. / / / d. 3 · Dec: 1854. / Ironie. / / Min hele Tilværelse
Not4:40 : Form. / / færdig d. 12 · Dec: 37. / Erdmann: Vorlesungen über Glauben
DD:86 een ny chr: Selvbevidsthed. / d. 7 · Dec: 37. / Jeg vilde skrive en Novelle, hvori
NB4:1 NB4. / / / d. 28 · Dec: 47. / Journalen NB4. Løst blad indklæbet
KK:7 : blev tildeelt, saa følger · dec: absolutum, og det maae vi jo ogsaa indrømme,
Papir 1:1 t et Decret, som siden d. 13 · Dec: blev publiceret i Linz af Kajetan, hvori
Papir 1:1 n, hvorhen han Eras: kom d 5 · Dec: han sagde ( see pag 226) Lutherus peccavit
BI, s. 62 CCXLI. / F.C. Sibbern, / h. a. · Decanus fac. philos. / THESES, / DISSERTATIONI
Papir 1:1 ekjendtgjorde han, at han 10 · Decb: Kl. 9 om Morgenen vilde opbrænde de
DBD, s. 129 Derved bliver det! / Den 28de · Decbr. / S. Kierkegaard. / / / Fra Prædikestolen
Papir 3:1 ther. L. W. XXI, 94.) d. 10 og 11 · Decbr. 1524. Gichtel af Kanne. – †
DD:92 tumle sig som man vilde. / d. 16. · Decbr. 37. / / Og jeg tog feil; thi det var ikke
CC:10 dum pro illis. Talis enim nos · decebat pontifex, sanctus, innocens, impollutus
CC:7 sunt ejus« et » · decedat ab injuria quicunque invocat nomen domini«
Papir 7 ta tradiderunt, Mosem de monte · decedentem oblitum fuisse verba Dei, sed duos angelos
CC:1 cepit, ne Hierosolymâ · decederent, exspectarent vero promissum a patre,
CC:1 llos non amplius dies octo vel · decem descendit Cæsaream, postero vero die
NB36:1 NB.36. / / / d. 13 · Decemb. 1854. / » Barnet.« /
Papir 7 admittamus. – / d. 3die · Decemb: 1833. / 19. / NB. / v. 20. /
EOT, s. 261 Taler 1843. / / / / Den 12te · December 1850. / » Synderinden« /
Brev 311 – / Kjøbenhavn d: 10de · December 1850. / Til Tænkeren Kierkegaard fra
BMS, s. 126 himmelraabende Usandhed. / I · December 1854. / Dog maaskee er dette ved Biskop
NB3:38 dan underhaanden. / / / 1ste · December 47.. / / Jeg har nu ordnet og anlagt igjen
BOA, s. 198 ret begeistret i hiin Nat i · December Maaned 1842, da han nedskrev Ordene –
SFV den religieuse Produktivitet / I · December Maaned 1845 var jeg heel færdig med
F, s. 485 jeg, næste Aar betimeligen i · December Maaned at skulle have en Nytaarsgave færdig,
F, s. 486 staae lysende for os. / IV / I · December Maaned begynder som bekjendt det skrivende
SFV, s. 46 entsform. Det var som sagt i · December Maaned, og det var ønskeligt at have
NB14:102 Om Peter. / Peter kom herned i · December Maaned. Han fortalte mig, at han havde
SFV, s. 46 kridtet ogsaa gjort, endnu i · December Maaned. Med det Kjendskab jeg havde til
Oi8, s. 349 erfor vedtage vi, at den 17de · December, det var hans Dødsdag, skal festligholdes
G, s. 75 m hvilken man læser. / d. 14 · December. / Min tause Medvider! / Alt har sin Tid,
BOA, s. 187 e været Jesus der en Nat i · December-Maaned 1842 bød mig at nedskrive dem? Er Adler
OL, s. 31 Ord: » I de tre sidste · Decennier af det forrige Aarhundrede« og
OL, s. 32 int Stykke, at i de tre sidste · Decennier af forrige Aarhundrede befandt Danmark
AE, s. 373 r den i sin Regjerings tredie · Decennium, den blegner som den engang skal blegne
CC:8 stitu honestas ( vestitus pium · decens) non calumniatrices, non vino multo laborantes,
CC:8 ap II / Tu vero loquere quæ · decent sanæ doctrinæ, senes sobrios esse,
NB20:176 e det være saa fromt og · decent, at, om man saa vil, vor Herre selv kunde
EE1, s. 400 . Her er Alt sømmeligt og · decent, Lystigheden selv stillere og mere ædel.
CC:4 s præcepimus, ut ambulemini · decenter ad externos, neque ullius rei usum habeatis.
NB34:9 inerer den. Χstd. vilde · decentralisere dette Forhold – og hvilke Kampe har
BI, s. 325 Sædelighed, Beskedenhed og · Decents, der ved første Øiekast havde noget
CC:6 Adam deceptus est, mulier vero · decepta, transgressionis rea facta est. Servabitur
CC:7 cient in malum, decipientes et · decepti. Tu vero mane in illis, quæ didicis
CC:7 subibunt. Mali homines vero et · deceptores proficient in malum, decipientes et decepti.
CC:6 us est, deinde Eva. Neque Adam · deceptus est, mulier vero decepta, transgressionis
CC:11 uis cupiditatibus abreptus et · deceptus. Mox enim cupiditas concipiens procreat
CC:1 tribunus descenderit ego etiam · decernam vestram causam. præcepit vero centurioni
CC:1 erii atque apostolatus, ex quo · decessit Joudas, ut abiret in locum suum. Atque
CC:5 emper debemus super vos fratres, ut · decet, quod fides vestra incrementum capit et
Brev 12 ne som jeg ikke med Bestemthed kan · dechiffrere. Bibliothekaren har nu forespurgt sig hos
NB21:117 Cette question est très · decidée, je le sais bien; negativement dans les
CC:11 l cum aestu, et arefecit herbam et · decidit flos ejus, et pulchritudo vultus ejus perdita
EE2, s. 140 hvilke man ikke tør sige: · decies repetita placebunt; thi naar det, der gav
CC:1 s incidere. Cum vero esset nox · decima quarta, atque circumvagantibus nobis per
DD:208 Hyperbel overgaae alle hans · Decimal- og Allgebra-Beregninger .... da skal mit
NB:72 r 12, 1 Minut 37 Secunder og nogle · Decimaler. Han vilde i alle 3 Tilfælde sige Sandhed;
BB:49 lige Nuanceringer lige fra en · Decimaltomme til Himmelbanens Diameter; lige fra dem,
CC:10 te qualis sit ille, cui etiam · decimam dedit Ab. patriarcha ex manubiis. Et qui
CC:10 enedixit illi, cui etiam Abr: · decimam partem omnium distribuit, primum quidem
CC:1 um caperent dicens: hodie diem · decimam quartam, exspectantes, perfecistis jejuni,
CC:10 icet per Abraham et Levi, qui · decimas capit, decimatus est ipse, jam enim erat
CC:10 ore benedicitur. Etibi quidem · decimas capiunt homines mortales, ibi autem, de
CC:10 non ab illis originem duxit) · decimas cepit ab Ab:, et benedixit ei qui habuit
CC:10 habent præceptum a populo · decimas sumere secundum legem h: e: a fratribus
CC:10 m et Levi, qui decimas capit, · decimatus est ipse, jam enim erat in lumbis patris,
AE, s. 292 tigt Menneske nøies med at · decimere. Det Ethiske griber den Enkelte og fordrer
BOA, note enhver Gøgler. Mundus vult · decipi – derfor gjør en Gøgler altid
NB27:77 sig til. / Dog mundus vult · decipi – ikke blot den bliver bedraget,
NB24:137 det Apostoliske. / Mundus vult · decipi – Sandsebedrag. / / Uden »
KKS, s. 102 . Ak ja, » mundus vult · decipi«, men de uegennyttige Sandhedens Vidner have
NB12:89 ke vil bedrage ( thi mundus vult · decipi) er eo ipso at maatte blive Offeret. /
BI, s. 292 atisk Sætning, mundus vult · decipi, decipiatur ergo. Imidlertid følger dog
NB15:52 Anseelse stiger. Ak, mundus vult · decipi, og kun Χstd. veed hvad Sandhed er.
NB:37 eundrer den Afdøde. Mundus vult · decipi, og Verden er altid til Nar, især naar
SFV i den Hemmelighed, at mundus vult · decipi, var jeg da ikke i det Tilfælde at kunne
NB34:7 m Mske-Verdenen: mundus vult · decipi. / / / Msk-Tilværelsen. /
NB21:12 dsebedragene.     Mundus vult · decipi. / / Lad mig bruge mig selv, o, og gjører
NB24:137 høiere Trin. Ja, mundus vult · decipi. / Nei kunde jeg, uden Formue, have holdt
NB26:100 nde Lykke, thi mundus vult · decipi. / See, dette er Noget for Bedragere! Thi
NB:36 g den Sætning: mundus vult · decipi. Dersom man vilde spørge Tilhængerne
BOA, note lintetgjort Bogen. Mundus vult · decipi. Men dette er Følgen af, at det at være
NB:47 intetgjort Bogen. Mundus vult · decipi. Men dette er Følgen af, at det at være
IC beregnet paa den mundus, qvi vult · decipi. Thi hvo som ikke samtidig med hiin Herlige
SLV, s. 316 sten.« / Mundus vult · decipi; dette kan neppe udtrykke sig bestemtere
CC:5 unc instet dies domini. Ne quis vos · decipiat ullo modo, quia, nisi prius venerit defectio,
CC:3 s absconditi. Hoc dico ne quis · decipiat vos verbis ad persuadendum aptis –
KKS, s. 102 den om det Næste: » · decipiatur ergo«, de have tvertimod bedraget
BI, s. 292 tning, mundus vult decipi, · decipiatur ergo. Imidlertid følger dog deraf endnu
CC:11 linguam suam, sed defraudans · decipiens cor suum, vana est illius cultura ( religio).
CC:7 eceptores proficient in malum, · decipientes et decepti. Tu vero mane in illis, quæ
CC:8 entes vana loquentes et mentem · decipientes, maxime ex circumcisione, quibus opportet
CC:11 on solum auditores, vos ipsos · decipientes. Nam si quis est auditor verbi non operator
Papir 1:1 . Lidelse erindrer han om en · Decius og en Curtius, naar han vil opmuntre til
NB21:32 s. Hvad jeg her har sagt, kan en · Declamateur snildt benytte til Declamationer –
NB21:32 hvor mange mange Millioner · Declamateurs have ikke levet christeligt af at Χstus
NB21:32 et noget Sandt, kan mange, mange · Declamateurs leve christeligt; hvor mange mange Millioner
NB25:42 . See derfor gjøre disse · Declamateurs Lykke. / O, Socrates, Socrates, Socrates!
DS, s. 207 res, at blive Skuespillere og · Declamateurs, hverken mere eller mindre – ak, mange
NB25:42 Encom. – Kort de vare · Declamateurs. / Accurat som Præsterne nu til Dags.
NB21:32 muligt at sikkre sig mod – · Declamateurs. Hvad jeg her har sagt, kan en Declamateur
NB35:17 elle Forkyndelse ( thi lidt · Declamation afgjør jo dog Intet, og forresten er
SLV, s. 340 ca, han vil let forfalde til · Declamation og selv blive comisk. / Men jeg sidder
AE, s. 142 l Nogen sige, at dette kun er · Declamation, at jeg kun har lidt Ironi, lidt Pathos,
NB23:217 age den med Miner, Gebærder, · Declamation, Taarer og alt hvad som et theaterbesøgende
SLV, s. 353 Beslutning, der forsagede al · Declamation, var ligesaa fuldt Snak som den Declamerendes.
NB14:44 Leiligheden til en moralsk · Declamation. / Nu er det gjort. Gud skee Lov, at jeg
NB26:69 gjort den helligste Sag til · Declamation. Har jeg ikke erfaret det Christeliges Salighed,
NB35:17 Intet, og forresten er selv · Declamationen ikke nøiagtigt mærket af det Ubetingede)
NB21:32 n Declamateur snildt benytte til · Declamationer – og er der en Redelig, der beslutter
NB25:42 eds Fordele, fordi saadanne · Declamationer behagede der. ( cfr. Meiners
NB17:12 i en Handling; her fordres ikke · Declamationer ell. Disputeren og Stigen i Superlativer
NB14:44 bredde / jeg. Alle den Art · Declamationer gjør mig Sagen lettere. Hendes Bønner
NB:63 henrettet: alle Lidenskabens · Declamationer indeholde Intet i Sammenligning med dette
DS, s. 183 irkelighed« ( ikke ved · Declamationer indenfor 17 Sandsebedrag i stille Timer)
EE1, s. 193 edsstilles ikke ved Taler og · Declamationer, men usynlig, og det er hendes Had. Don
NB30:43 aa i den stille Times Smule · Declamationer: saa har vi det Criminelle, og det gjælder
Papir 386 e opmærksommere i de enkelte · Declamations-Numere han har ( » Historierne«)
KM, s. 16 n Balanceerstang, med indlagte · Declamationsnummere. Paa den dialectiske Liniedands have vi
KM, s. 16 ve vi ogsaa seet; hvad derimod · Declamationsnummerne angaaer, saa bestaae disse af en Deel novellistiske
FB, s. 204 et Par passende Ord, et lille · Declamations-Stykke, men Betydningen af hans Replik er, at han
NB11:87 te ynkelige Begreb: en Taler, en · Declamator – istedetfor en Executor. /
BMS, s. 126 , nydelsessyg og kun stor som · Declamator – og mit Livs Ulykke, om man saa
Oi1, s. 138 remtræder en ny costumeret · Declamator og i en stille Time fra Prædikestolen
Oi1, s. 138 tnok ikke kalde den afdøde · Declamator« – at det saa skal være christelig
DBD, s. 130 , nydelsessyg og kun stor som · Declamator« – denne klodderagtige Tjeneste, som
JJ:279 n rigtigt baade som Digter og som · Declamator, da jeg i Anledning af mit Forhold til Regine
NB18:12 s – men, at det er en · Declamator, der taler, det veed man jo af den Forklaring
NB29:40 Theater ell. som man hører en · Declamator. / Men sæt nu der var en dog alvorligere
Oi1, s. 138 elig Gudsdyrkelse: at naar da · Declamatoren døer, saa fremtræder en ny costumeret
Oi1, s. 138 som da Ingen kunde falde paa, · Declamatoren naturligviis heller ikke, eller hvis Nogen
NB24:72 saa reise de sig Talerne, · Declamatorerne, de løgnagtige Disciple, der nu i høie
SLV, s. 314 espondance med hende. Yderst · declamatorisk forsikkrede jeg, at jeg ikke turde see
NB15:128 kke det Æsthetiske, det · Declamatoriske om i et blomstrende Sprog, eller i en eenfoldig
NB18:95 e een Gang om Ugen vræle ell. · declamere Χstd. / / / Anstrengelsen. /
NB28:74 tamente, og begynder saa at · declamere – – men Christendommen forstaaer
NB5:116 d, der i det Høieste kan · declamere – men Existentsen forandre de ikke,
NB32:116 er hvor Theater-Præster · declamere – men i Virkeligheden og i Virkelighedens
CGN, s. 156 Men vi lade som Ingenting, vi · declamere ( » hvem kan bedst, det kan vor
DRT, s. 163 vede, menneskeligt velmenende · declamere de alle – godt, meget godt, udmærket
NB26:69 skal jeg sige dette og ikke · declamere det Christelige. / / / Ananias –
NB17:108 ningsløst forvænte med at · declamere det Høieste. Og bestandigt denne Udflugt
NB23:213 am ikke at sige: jeg elsker, at · declamere det i alle Tonearter, med en Taare i Øiet
NB33:51 et, fremstille det, besynge det, · declamere det, systematisere det o: s: v: /
DS, s. 207 um, indskrænker sig til at · declamere dette i stille Timer i Kirken – men
EE1, note -bedunstede Charles bevæget · declamere disse Ord: » Er da Blodets Røst
NB17:110 un bygger og boer. / O, at · declamere een Gang om Aaret: mig er Verden korsfæstet
NB18:19 ivat, og indrette sig paa kun at · declamere een Gang om Ugen en Time og ellers være
NB18:47 saa en Præst have Lov til at · declamere i egen Person alle disse herlige Dyder,
BMS, s. 126 aa medtog den Nydelse, ved at · declamere i stille Timer om Søndagen og ved verdslig-klogt
NB35:20 som Millioner Løgnehalse · declamere medens ikke en Eneste indlader sig med
NB18:89 t. Om Søndagen kan Præsten · declamere Noget derom – men realisere lader
NB10:212 l blive til, en Time om Ugen at · declamere Noget derom, jeg som hver Dag bruger flere
NB15:84 vil komme at høre derpaa, at · declamere nogle christelige Sandheder – og
NB33:53 nne for om Søndagen at · declamere næsten saa omtrent hvad han selv kan
CGN, s. 156 kan vor Præst«) vi · declamere om at troe, at bekjende Christum for Verden,
DS, s. 236 Søndagen i en stille Time · declamere om de høie Dyder o: s: v: forandrer
NB24:72 af alt Profitableste – at · declamere om hvorledes Χstus leed. See, i Retning
NB26:36 Christelige / / 1000 Præster · declamere om Søndagen – og hvis saa En vilde
NB25:96 -Skolerne øvedes de i at · declamere over de samme Frihedens Themata
NB26:21 alt er æsthetisk lagt an) at · declamere rhetorisk deiligt, at sværme i de høieste
NB21:32 / Det er dog tvetydigt at · declamere til Ære og Priis for en Afdød, med
Papir 436 om det saa var Mestersange) at · declamere vidunderligt deiligt til hans Priis ( om
NB13:89 docere« » · declamere« og ogsaa lære det, men det er uden Myndighed,
Oi5, s. 235 n skal i Kirke for at – · declamere, eller som Biskop Martensen siger: vidne.
TSA, s. 72 sluttede Mennesker, som ikke · declamere, en stille, beskeden, maaskee uanseelig
DS, s. 179 er ogsaa klog. Præsten kan · declamere, græde, slaae i Prædikestolen, »
NB21:4 rende overbyde hinanden i at · declamere, og denne Declameren maaskee endog under
HCD, s. 174 et de vare, saa flinke til at · declamere, saa længe de meente ikke blot at kunne
NB28:37.a vel. Eller lad en Skuespiller · declamere, saa veed man dog, hvor man er. /
NB7:32 engang har oplevet dette: at · declamere, selv at græde og at faae Tilhørerne
NB23:110 thi præke, synge, snakke, · declamere, sqvadronere om det » at offre«
NB:146.a in Stiil over, at Folk ikke kan · declamere. / I Almdl. misbruges Spørgsmaalstegnet
NB34:15 Præster fedt leve af at · declamere. / Og begge Dele er Χstd! /
NB21:69 ieblik, for da at styrte til og · declamere. / Tag nu de korte Martyrier. Der strammes
NB31:43 m, for derpaa i dybe Buk at · declamere: at sand Χstd. ikke kan forkyndes i
Papir 395 der kan sine Ting item kan · declamere: og Χstds Forkyndelse vil forskaffe
NB31:43.a rsom Tiderne ere, foredrage og · declamere: og saa har vi atter Bedraget: en Erkjendelse
NB25:42 elserne: i Theben og Sparta · declamerede de om Dyden, prisede den og dydige Mænd
NB18:47 orladelighed – og saa · declamerede han een ell. anden af Luthers Prædikener.
NB21:4 de til – og græd og · declamerede, og det var en rar Verden: o, I Ædle,
NB23:5 skulde det blive til med en Times · Declameren een Gang om Ugen eller een Gang om Aaret.
NB31:47 l at ville lide. Gavtyvenes · Declameren er naturligviis kun nye Gavtyvestreger
NB21:4 den i at declamere, og denne · Declameren maaskee endog under Taarer den vil skuffende
NB29:19 e – og saa lidt christelig · Declameren; men Χstd er: først Χstd, og
NB26:69 ristelige, at jeg da ikke skulde · declamerende anprise det, og fortie for Barnet, at det
NB23:213 dant, han elsker i stille Timer · declamerende at foredrage denne sin Overbeviisning,
NB24:50 ræde i Charakteer deraf, ikke · declamerende at skrive eller tale Noget derom. /
IC, s. 220 den udenad, maaskee endogsaa · declamerende foredrage den for Andre og forsaavidt blive
NB18:81 medens man en enkelt Søndag · declamerende foredrager det at elske Næsten) at udtrykke,
NB25:59 er Χstd. med os, og herligt · declamerende foredrager det med velklingende Stemme
NB15:9 re denne Sag – og saa · declamerende forsikkre, at det er at vende tilbage til
NB24:129 ringen sig, og da er det, at de · Declamerende gjøre Forretningen med at fremstille
NB21:4 des paa frisk Gjerning at de · Declamerende ikke skulle slippe fra mig. O, at den maatte
NB21:69 an som Offeret – og see de · Declamerende ile til og profitere Martyren; og det bliver
NB21:32 han paatage sig at bevise, at de · Declamerende lyve, – saa styrter man sig en masse
NB21:32 Ny træder op og viser, at de · Declamerende lyve, en Ny, der saa faaer samme Skjebne
IC, s. 112 alektiskes Hemmeligheder, men · declamerende lægger Alt, selv Paradoxet, ud i et
NB21:32 ogsaa han er en Afdød, og de · Declamerende nu tage sig af ham, medens saa en Ny træder
NB21:4 ik jeg er død, saa vil de · Declamerende overbyde hinanden i at declamere, og denne
NB15:128 gjør det Lykke; af en · declamerende Præst gjør han ikke blot Lykke, men
NB24:129 der slog ham ihjel. Og de · Declamerende smigre denne Slægtens Indbildskhed.
NB21:32 som den Afdøde, indtil saa de · Declamerende tage sig af ham o: s: v: Dette er Verdenshistorien.
NB15:128 og nogen Opoffrelse, af en · declamerende Taler: han gjør Lykke. /
NB21:4 Uret mod Eder, nu traadte de · Declamerende til – og græd og declamerede,
AE, s. 219 dnu større. Nu er han lidt · declamerende, og skjøndt der er Sandhed i hvad han
NB21:32 Og lever der En samtidig med de · Declamerende, og vil han paatage sig at bevise, at de
NB21:32 e op af sin Grav, og tilraabe de · Declamerende: Løgn i Jer Hals. Og lever der En samtidig
SLV, s. 353 r ligesaa fuldt Snak som den · Declamerendes. / d. 18. Juni. Midnat. /
NB26:56 r aabenbart, hvorvidt Det man · declamerer er Sandhed i En, er Charakteer. /
NB16:19 hele dette Blendværk: og saa · declamerer han om: at enhver Rigsdagsmand er en Hædersmand,
DD:208 skynder sig videre, idet han · declamerer høit for sig: Før var min Ære
NB17:31 nder han den egl. ikke, han · declamerer maaskee , men han udtrykker den ikke existentielt,
NB25:42 se o: s: v:. I stille Timer · declamerer man saa rørende – man rører,
NB12:186 er og en heel Journal, der · declamerer men existentielt bliver i det Gamle. /
NB20:35 ghed – Virkelighed. / / Nu · declamerer Mynster og siger: og dog holdt han det
NB20:109 Virkelighed. / / Nu · declamerer Mynster om hine fjerne Tider, da Gud ved
NB18:75 risti Vidner udrettet?) der · declamerer Mynster rigtignok om det Herlige i, at
NB18:102 d og Angest udfandt – det · declamerer nu en saadan Slyngel, der ikke i fjerneste
SLV, s. 204 en, han holder, men naar han · declamerer og aftørrer Sveden, saa troer Tilhøreren,
TSA, s. 72 frisk væk, han ordentlig · declamerer og aftørrer Sveden. Hvis der den næste
NB12:185 e – naar han rørt · declamerer om, hvorledes den Forfulgte lider for Sandhed:
NB20:74 erbeviisning, men Noget han · declamerer paa Embedsvegne og for Levebrødet, som
NB35:48 uliggjøres. / Imidlertid · declamerer Professor-Snøvlet og Præsterne at
NB26:36 ra – og næste Søndag · declamerer Præsten igjen, og vi ere alle Christne.
NB18:14 a, hvad Prædiken udretter. Nu · declamerer Præsten om den ydmyge Tro, der viser
NB12:185 rdinerer Kofoed-Hansen, og · declamerer rørt om, at i disse Tider maa Herrens
NB33:59 Præsten« · declamerer rørt, at det er saligt; og Menigheden
NB33:59 Og » Præsten« · declamerer rørt: saligt, hvilken Salighed, hvilken
NB31:43 skraber Taleren for dem og · declamerer saa: at sand Χstd. ikke kan forkyndes
NB7:111 saadan Beundrende ikke paa. Han · declamerer stærkere og stærkere, Beundringens
NB34:40 noget Saadant, som det man · declamerer under Navn af Χstd, at kalde det Χstd,
NB30:42 saa end hans Mund sluddrer, · declamerer, forsikkrer – for ham er Χstd.
NB23:217 ngende hans Høiærv. · declamerer, hvor gribende han fremstiller, hvor meget
NB18:102 lærer han udenad – og · declamerer. / Maatte jeg raade, saa skulde just saadanne
NB18:16 der gjorde det, som Mynster · declamerer. / Naar det ligger En saa nær at frygte
NB12:41 r det. Men Martensen – han · declamerer. I den Henseende har jo Mynster gjort Veien
NB12:185 l – naar han rørt · declamerer: saa strømme Alle til, saa græde de;
NB18:12 aa med det Christelige: det · declameres – men, at det er en Declamator, der
NB12:145 sagde til sig selv. At det der · declameres i Kirkerne af Levebrøds-Folkene at det
NB7:53 vem skulle vi gaae. I Almdl. · declameres ogsaa disse Ord af Præsterne ind i det
SFV, note bt at udtrykke; jeg har ikke · declameret eller tordnet, ikke doceret, men gjort
NB29:23 sedag, og troe mig der vil blive · declameret om » Aanden«, hvor er det
NB18:12 See det blev forstaaet. Der blev · declameret om den dybe Religieusitet i Martensen,
Papir 16 cent – potius ad Paulum · declarantem: hisce præceptis nulla vis inest sed
Papir 56 hr: Fremtræden egl. kun var en · Declaration herom. Man kan nu altsaa bringe et skarpt
Not10:8 paatagen. Døden var den · Declaration, at han hell. vilde døe end blive Sandheden
Papir 260:1 re tilgivne. / absolutio · declarativa et judiciaria; men dog var den collectiva
CC:10 causa) æternæ salutis, · declaratus a deo pontifex secundum ordinem Melchisedeci.
EE1, s. 234 der kunde være Tale om at · declarere mine Følelser, maatte en riig Onkel,
EE1, s. 371 se kan jo endnu ikke være · declareret, ellers maatte jeg vide det. Pigen er deilig
PS, s. 297 Andet, medens det, skjøndt · declinabelt i alle Livets casibus, dog bestandigt er
NB15:96.b / ubøielige / der kun vare · declinable i een casus / Speculation – Tro.
SLV, s. 110 nneskes Beslutning er, desto · declinablere bliver han selv, og kun en Ægtemand
SLV, s. 142 at den er en uregelmæssig · Declination, efter hvilken dog fleres Liv er dannet.
NB33:19 e, der bøies efter denne · Declination, Efterabelserne betyde aldeles Intet. /
NB33:19 ne, Øie for, hvo der er: · Declination, og aldeles Ligegyldighed for Glosernes
NB33:19 Tal, som gaaer efter denne · Declination. / At mene at staae i Spidsen for hvad der
BOA, s. 230 mange Ord, der gaae efter een · Declination. Saaledes ogsaa med det at have forstaaet
NB33:19 først dominus er den anden · Declination; men dominus gaaer heller ei efter mensa.
NB33:19 det der beskjeftiger mig er · Declinationen, og Du miskjender Dig selv og Din Betydning
NB33:19 ndste. Mensa, vilde han sige, er · Declinationen, Resten og sammes Tal aldeles ligegyldigt,
NB33:19 tilfældigt, hvo der er: · Declinationen; men Gloserne, De, der bøies efter denne
BOA, s. 230 elv, at man har lært flere · Declinationer, fordi man kan declinere de mange Ord, der
DD:197 ilstande bestandig gaaer efter to · Declinationer, hvorved ikke blot Endelserne blive forskjellige,
BOA, s. 230 ere Paradigmet, kan man ogsaa · declinere alle de Ord som gaae efter det. Har man
BOA, s. 230 Declinationer, fordi man kan · declinere de mange Ord, der gaae efter een Declination.
BOA, s. 230 en Tanke som med det at kunne · declinere et Paradigma: kan man declinere Paradigmet,
Oi10, s. 397 hundrede det Kunststykke at · declinere mensa efter domus. / Derfor vil jeg hellere
BOA, s. 230 clinere et Paradigma: kan man · declinere Paradigmet, kan man ogsaa declinere alle
NB33:20 efter mensa.« Dette: og · declineres efter mensa, det er Lærdom – og
NB33:20 Skindbind, hedder den Aurora og · declineres efter mensa.« Dette: og declineres
IC, s. 116 som hvis En paastod, at domus · declineres efter Paradigmet mensa. / Naar man agter
AE, s. 321 mmeligt, naar hans Tro skal · declineres i Livets mangfoldige casibus. En Spas er
NB33:20 e paa den Art Lærdom: og · declineres ligesom mensa. / Ja, christeligt, er egl.
NB33:20 e, et Pendant til dette: og · declineres ligesom mensa. / Mc: 15,39. /
SLV, s. 110 selv, og kun en Ægtemand · declineres ved Tilskikkelsen i alle genera, numeri
BI, s. 167 ates lader sig tilsyneladende · decontenancere, men efter nogle Drillerier, der især
EE1, s. 351 ys. Som en Pyntekone, som en · Decorateur styrer jeg ham saa godt ud som muligt,
NB19:80 Præst; men at han bærer en · Decoration for at erindre Menigheden om, at han er
NB19:80 ræst stadigt bærer en · Decoration, der erindrer Menigheden om, at han er en
DS, s. 210 hed, Baade-Og, uden Dybde, en · Decoration, et Kors i en Stjerne; nei, fra den ene
NB19:80 nok, at en Præst bærer en · Decoration, hvor dog denne skal betyde, at han er en
Papir 460 til en Erindring, en Slags · Decoration, som han fremtidigen kommer til at bære.
NB29:21 ogie – men det er Alt · Decoration, Talemaade, Præsten Acteuren, Kunstneren.
G, s. 28 t forvandler sig til en scenisk · Decoration. En drømmende Virkelighed dæmrer i
BB:12 cheinungen, so wie durch gute · Decorationen gehoben. S. Morgenblatt v. J. 1825 No 149.
NB19:80 et burde formenes ham at bære · Decorationen paa Præstekjolen. Det kan være galt
AE, s. 259 udvortes Forandring i Navne, · Decorationer, Paaklædning, Frisure o. s. v., gjøres
SLV, s. 376 en og erstatte det Tabte ved · Decorationer, yndige Egne, applauderede Skovpartier,
AE, note ne Dydens Vei med æsthetiske · Decorationer. / Noget Andet er det, naar i en meget barnlig
NB8:72 en, tilsidst paa Theater-Maleren, · Decorationerne, Friseuren, Skrædderen. /
SLV, s. 322 ig paa Optrin, paa Scene- og · Decorations-Forandring, saa vilde den have Interesse. Men min Lidelse
EE2, s. 107 yggeligste og Smagfuldeste at · decorere en Fremtid, saaledes som Du kunde ønske
Oi5, s. 236 kisteglad ved selv – at · decoreres med » Korset«. Korset! Ja,
NB14:148 ham, Den, der klinkende og · decoreret bliver i Verden for efter ganske almdl.
NB30:56 ring om den Begivenhed blev · decoreret med Hale, og maatte han fordre, at denne
NB13:89 Anseelse? Den, der selv er · decoreret med Ære og Stjerner og Baand indbunden
NB19:80 llige decoreret. / Det at han er · decoreret skulde altsaa vel betyde at han var endogsaa
SLV, s. 31 ori der skulde spises, var ny · decoreret, og paa enhver Maade gjort ukjendelig; et
NB19:80 stligt Embede – og tillige · decoreret. / Det at han er decoreret skulde altsaa
NB18:10 die Bind p. 68): das höchste · Decorum besteht öfters in Beleidigung des subordinirten,
Papir 345 e. – Lad os see hvad · Decorum er. Selv den der i Ærinde kommer til
LA, s. 39 ige – netop fordi intet · decorum fjerner og adskiller, ingen Ophøiethed
LA, s. 63 hed, udtrykkes derfor ved, at · Decorum fordrer det skjult. Denne Skjulthed er
LA, s. 96 denskabelige Disjunktion; thi · Decorum ligger, som viist blev, i Umiddelbarheden
LA, s. 62 e Begreb. Man skulde troe, at · Decorum var en Forstands-Bestemmelse, og dog er
DS, s. 235 thi iagttagende – · Decorum! – ɔ: skjult, med Smag og Dannelse,
LA, s. 41 , naar hun iøvrigt iagttog · Decorum, at have et utilladeligt Forhold til en
LA, s. 62 nerethed, der ikke kjender et · Decorum, den er ikke Tøilesløshed, der afstedkommer
HJV, s. 180 alsk, tilveiebringes et Slags · Decorum, der er i aller-allerhøieste Grad demoraliserende
DS, s. 207 t, der sømmeligt iagttager · decorum, indskrænker sig til at declamere dette
LA, s. 62 e, den har et feilt Begreb om · Decorum, men den mangler ikke dette Begreb. Man
EE1, s. 258 ldeles vilde tilsidesætte · Decorum, og ikke mindre uskjønt fra Emmelines
LA, s. 63 en bort, saa forsvinder ogsaa · Decorum, saa kommer Forholdet formodentligen ikke
LA, s. 63 idenskab, bliver der ogsaa et · Decorum. / Revolutions-Tiden er væsentligen lidenskabelig,
LA, s. 62 or har den ogsaa et Begreb om · Decorum. Det kan godt være, den har et feilt
NB33:34 med Iagttagelse af – · Decorum. En Snyder, der, som det hedder, flaaer
LA, s. 63 lske Begreb, dog et Begreb om · Decorum. Forholdets Tilladelighed, reflekteret i
LA, s. 62 g dette afgiver Bestemmelsen: · Decorum. Selv Afguderiet er, naar Lidenskaben væsentligen
LA, s. 62 pfindelse. Saaledes ogsaa med · Decorum; det er Følelsens og Lidenskabens egen
LA, s. 96 ld« hæver igjen et · Decorums lidenskabelige Disjunktion; thi Decorum
NB22:95 recessus, crescens simul et · decrescens. / cfr. Statsleben des Clerus im Mittelalter
Not12:12 levede Aristophanes. Lamachuss · Decret falder Aar 400, og comoedia media begynder.
Papir 1:1 opdragen i Prag. Schleinizes · Decret gjendrev L. siden med stor Heftighed. /
Papir 1:1 ædiken d. 24 Jan: 1520 et · Decret imod samme, og man udspredte det Rygte,
Not10:9 til hvem Naadens ubetingede · Decret kommer. Den ubetingede og almdl. Naade
EE2, s. 103 lexion paa, om det er Kirkens · Decret, der gjør dem til Ægtefolk.«
Papir 1:1 9 Nov: blev i Rom udstedt et · Decret, som siden d. 13 Dec: blev publiceret i
NB27:72 Hjælp fE af følgende · Decret: vor Herre skider Natur-Videnskaberne et
KK:7 br: exstant: » vastatio · decreta est, irruit illa, justitiam ferens, nam
TSA, s. 105 et saadant Collegium i sine · Decreter f. Ex. var virkelig aandrig, vittig, dybsindig?
BOA, s. 221 s et saadant Collegium i sine · Decreter fE var virkelig aandrig, vittig, dybsindig?
Papir 1:1 ilde opbrænde de pavelige · Decreter og Buller. En Magister indrettede Ildstedet,
NB29:116 Disciplinen ikke videre end at · decretere Straffen, i Forhold til Klynkeriet, Skulkeriet
SLV, s. 423 ben og weinerliche Dramaer · decretere: kun Rigdom er elskværdig, eller conditio
SLV, s. 50 advarede mod Discussioner og · decreterede, at der nu blot maatte tales. I saa Fald
NB18:7 i at holde ud længe: ergo, saa · decreterer man: træk blot Tiden ud. Imidlertid
NB21:41 l det Yderste. For hver Gang der · decreteres, at denne Fremstilling er en Overdrivelse,
JC, s. 26 e Høitidelighed blev der da · decreteret, at han skulde begynde. Han opbyggede sig
Not4:22 gjort til Eet af Troen selv · decreteret. – / 11 Forelæsning. /
Not1:2 as evangelii consideranda in · decreto.« Men jeg seer ei, hvorledes det kan kaldes