S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
LP, note er nu den Sætning: netop saa · dybt &c. Hermed kan sammenlignes hele hans
NB8:26 med Alt. Jeg kan godt lide, lide · dybt – men skrige, gjøre Allarm kan
Brev 271 deren, ikke sørgede saa · dybt – som Bedstefaderen. Men dette vil
Papir 461 hvem jeg tager Hatten saa · dybt af, som for den Mand, og for hvad han igjen
NB14:41 en Ældre fatter uendelig · dybt Afstanden mellem sig og Idealet –
NB24:60 k Dig en Elskende – men et · dybt alvorligt Msk, troer Du, at han idet han
NB15:119 e Jeg, men – storartet og · dybt alvorligt! – om hele Verden: istedetderfor
DBD, s. 132 er Enheden af en fra min Side · dybt anlagt og med største Omhu gjennemført
DD:76 n Navle. – Det er derfor saa · dybt at Χstus ene bar Verdens Synd –
BOA, s. 251 indtræde en Trang til ret · dybt at besinde sig paa sit eget Liv. Endnu
NB32:127 stens Existeren griber saa · dybt at den berører Tilværelsen, og derved
NB15:42 ghed der omvendt har Mod til ret · dybt at fatte sin tidligere Usselhed. Saaledes
NB2:76 nge igjennem, at Msk. lære ret · dybt at foragte Klogskaben ( den ussle Skakkerjøde
DS, s. 248 lidt med ind; men uden engang · dybt at have Stødet af Anstødet ved det
BI, s. 247 tes maa have været for ret · dybt at kunne tilintetgjøre dem. I Sophisterne
NB25:84 o, det smerter mig saa · dybt at skulle trække blank mod ham. Men
NB23:64.b sse. Og da Verden saa sank saa · dybt at vi intet høiere Begreb havde end
SLV, s. 164 rter denne Operation ligesaa · dybt autopathisk som sympathetisk. Maaskee siger
EE1, s. 65 og en saadan Selvmodsigelse · dybt begrundet i den menneskelige Natur. Beundringen
OTA, s. 428 and maatte mistrøstigt og · dybt bekymret have anklaget sig selv, hvis han
CT, s. 160 ham, at han endnu engang ret · dybt besinder sig paa, hvilket Maal der er sat
NB31:92 isse frem. Og da var det han saa · dybt bevægede A. / A. græd, Taarer strømmede
EE1, s. 85 ndte Concertnummere, enkelte · dybt bevægede pathetiske Yttringer, ingenlunde
LF, s. 39 ed derude hos Lilien og Fuglen · dybt bevæger Dig, da forklarer Evangeliet
NB24:94 er Eders uforskyldte Lidelse har · dybt bevæget mig, om jeg end ikke har kunnet
EE1, s. 342 ende. Hun er for heftig, for · dybt bevæget til at blive lykkelig i Ægteskabet;
NB5:79 Melange – saa rørt, saa · dybt bevæget ved Tanken om hine Herlige –
AaS, s. 43 r Tid er mærkværdig, er · dybt bevæget, det er ligesom Systemet allerede
OTA, s. 427 saa for at vise Verden, hvor · dybt de foragtede den. Nei, de vare virkeligen
3T44, s. 280 or dybt skulde føle, hvor · dybt de forringedes med Mesteren. Men nei! hans
NB29:96 d er derfor heller ikke saa · dybt demoraliseret, og derfor Frelsen heller
SD, s. 208 et om, hvad Synd er, og hvor · dybt den stikker. Det naturlige Menneske, Hedningen,
OTA, s. 320 t frem for Vinden, skærer · dybt den tunge Vei gjennem Havet: saaledes er
TSA, s. 68 krænkede det da igjen saa · dybt denne dobbelte Spydighed af den stolte
TSA, s. 62 ette var jo Beviset for, hvor · dybt denne Sag beskjæftigede ham, Beviset
TS, s. 100 sse paa, for ret at see, hvor · dybt der maa trænges ind, naar egentligen
BOA, s. 242 stak der noget overordentligt · Dybt deri. Det Abrupte har nemlig ved Tilfældigheden
BOA, s. 241 tte der stikke Noget og noget · Dybt deri. Men hvad det er beskæftiger ham
OTA, s. 260 jo længere den trænger · dybt derind, han fristes maaskee ogsaa til utaalmodigt
OTA, s. 297 jo længere den trænger · dybt derind, ogsaa giver Bekymringens Styrke:
OTA, s. 281 jo længer den trænger · dybt derind, ogsaa sætter sig desto fastere:
NB12:196.a aer Lov til at ydmyge sig saa · dybt derunder som jeg, førend jeg faaer Lov
OTA, s. 344 blive opmærksom paa, hvor · dybt dette Fald var. / Denne Sagtmodighed skulle
Papir 389 af mig, ak men jeg er saa · dybt en Synder, at selv et Ægteskab med Dig
NB15:116 rker, at der skjuler sig · dybt en Uro i hans Sjel, som formaaede altsaa
NB3:20 var en Jøde-Dreng ( hvor · dybt epigramatisk). / Det var efter redeli
NB3:20 offentlig Fruentimmer ( hvor · dybt epigrammatisk) Trælle-Herskeren var
KG, s. 156 længes efter Selskab. Saa · dybt er denne Trang grundet i Menneskets Væsen,
KG, s. 156 n, i Tankens Vendinger. / Saa · dybt er denne Trang grundet i Menneskets Væsen;
NB32:48 det at Affaldet er saaledes · dybt er det der skuffer, som det ligesom i Forhold
NB4:38 hed, ell. det endnu Værre. Saa · dybt er det dog endnu ikke sunken. Man korsfæstede
NB14:129 at man Intet faaer at see; men · dybt er det! / De Andre, der, saaledes som jeg,
NB13:64 , at Verden er Hedenskab. / Hvor · dybt er dog ikke Χstd. sjunken, hvilken
NB15:70 fra Grunden af. / Hvor uendelig · dybt er dog ikke dette, og stikker ikke egl.
KG, s. 155 han ikke haver seet? / / Hvor · dybt er dog Kjerlighedens Trang grundet i Menneskets
AE, note n Morders Virkelighed; thi saa · dybt er dog Verden vel ikke sjunken, at aabenbare
SD, s. 131 Mulighedens Fortrin er, saa · dybt er Faldet. Det der altsaa i Forhold til
NB15:116 nd, at Barnet inderligt og · dybt er forvisset derom, og at det saa dog mærker,
KG, s. 158 ere end disse«. / Saa · dybt er Kjerligheden grundet i Menneskets Væsen,
NB15:42 vorfor han ikke føler det saa · dybt er vel just, at han lønlig nærer
NB16:62 re er ikke at vove. Naar der saa · dybt er vovet saa gjælder det anden Gang
NB17:49 te mig, en Poeniterende, som jeg · dybt erkjendte mig at være: ved Gud, det
BA, s. 416 n ny Tilstands Mulighed. Hvor · dybt et Individ er sunket, det kan dog synke
NB16:9 yld«, at jeg har saa · dybt et Indtryk af Χstd. Om En, der –
EE2, s. 256 Pligter. Jeg fik saaledes ret · dybt et Indtryk af, at der var Noget til, der
IC, s. 179 ns Lidelse vil have gjort saa · dybt et Indtryk paa Barnet, at det slet ikke
NB14:30 r mig, at Socrates har gjort saa · dybt et Indtryk paa mig. / Noget Socratisk har
Papir 391 ingen. / Dette gjør saa · dybt et Indtryk paa Skoleholderen at han beslutter
NB14:108 Andre, at han føler saa · dybt for Χstds Sag, lad ham see til, hvorledes
EE2, s. 170 e, men jeg bøier mig ogsaa · dybt for de storartede Præstationer, som
NB25:22 skulle vi Andre bøie os · dybt for dem. / Saa kommer det næste Forhold.
NB:215 mundtligt og skriftligt saa · dybt for ham som muligt, som en Bønfaldende
EE1, s. 196 paa hende, neiede hun meget · dybt for ham, men skjøndt hendes Læber
NB25:84 kjult over ved at bukke saa · dybt for ham. / Lige fra Begyndelsen har jeg
TS, s. 75 jeg bøier mig lige saa · dybt for hende som for en Dronning! Og paa den
Papir 254 Liberale selv, de, som saa · dybt foragte hine. Ligesom jeg nu ikke deler
Oi10, s. 403 te af verdslig Klogskab saa · dybt Foragtede eller høist med laante Talemaader
KG, s. 169 gtige, som ellers selv saa · dybt foragtede Mængden, det behagede dem,
FB, s. 133 ndelige Resignation som Troen · dybt foragter – med Spidsborgerlighed.
HJV, s. 180 r agter sig selv, og ikke saa · dybt foragter sig selv, at han vil være uoprigtig
NB32:21 und af Msker ind, at de ere · dybt fordærvede. Det er ganske simpelt en
NB32:21 thi man kan ikke være · dybt fordærvet naar man paa samme Tid ved
NB32:21 at forkynde Msket at han er · dybt fordærvet, og anlægger nu Maalestokken
NB32:21 Hjælp, kan see at man er · dybt fordærvet. / Men et Høiere ( Χstd.)
NB:70 / Dersom jeg tænkte mig en ret · dybt forelsket Pige, og der da var en Mand som
JC, s. 21 rksom naar Andre talte. Som en · dybt forelsket ung Pige ikke gjerne taler om
G, s. 12 ham. Man sige hvad man vil, et · dybt forelsket ungt Menneske er noget saa skjønt,
NB3:72 pyttet, korsfæstet – saa · dybt fornedret. Og dog der er endnu et lille
GU, s. 337 ær som Barnet, naar det ret · dybt fornemmer, at det lige over for sig har
NB7:58 ieblik selv om man nok saa · dybt forstaaer, at man for ham er Intet. /
NB11:107 / Sagen er, at jeg har for · dybt forstaaet, at Sandheden ikke vinder ved
NB14:126 en Eneste, der ædelt og · dybt forstod, hvad Comik er, naar den skal sømme
NB10:108 Tidens Interesse, der er altfor · dybt Fortvivlelse til at der ikke i saa Henseende
EE1, s. 319 an, eet Skud, een Tanke, der · dybt fra Jordens Indre skyder op mod Himlen,
NB18:96 men alligevel uendelig · dybt føle, at det er Naade jeg frelses. Og
EE2, s. 34 adan Tænkemaade kun altfor · dybt føler Betydningen af det Ord, at enhver
NB15:42 det Andet; Den, som ikke rigtigt · dybt føler det og har Mod dertil, han faaer
NB17:49 g der dybt, o, saa ubeskriveligt · dybt føler min egen Elendighed som et stakkels
SLV, s. 78 r jeg betragter mig saaledes, · dybt føler min Ringhed, hvis jeg vilde være
KG, s. 333 ligt han har handlet, saa han · dybt føler sin Uret. Dette har den Kjerlige
2T43, s. 52 urtig til Vrede. Har Du ret · dybt følt det Sørgelige i, at Du for at
BOA, note rtikel om at det er en af Alle · dybt følt Trang o: s: v:. Hans Journal har
Papir 323:4 art, at det er en længe og · dybt følt Trang. For fjorten Dage siden var
SLV, s. 256 g er, det har jeg kun altfor · dybt følt, meget for gammel i Forhold til
DS, s. 246 aler, Trangen til Naaden, den · dybt følte Trang, alle disse frygtelige indre
LP, s. 25 staaer betegnet som en ved et · dybt Gemyt bemyndiget Choragus for en større
NB17:28 der egl. har Øie for et · dybt gjennemført kunstnerisk Anlæg. /
BI, s. 331 og netop fordi vor Tid er saa · dybt gjennemreflecteret, maatte denne Modsætning
OTA, s. 222 Hjertet, naar det er stille · dybt gjennemsigtigt, det Godes himmelske Ophøiethed
OTA, s. 222 Hjerte, naar det er stille, · dybt gjennemsigtigt, efter det Gode; eller som
OTA, s. 222 det saaledes ligger stille, · dybt gjennemsigtigt, tragter efter Himlen: saaledes
OTA, s. 222 t: men stille maa det ligge, · dybt gjennemsigtigt; og hvis Du seer det idag
Papir 451 Rigmand, ogsaa han griber, · dybt greben, dybt i Lommen: en Guld Snustobakdaase
CT, s. 93 Tone saa høit stemt og saa · dybt greben, fordi den ydmyge, glade Lydighed
CT, s. 147 t. Og var Du end selv nok saa · dybt greben, rystet ved Synet af hendes Smerte,
AE, s. 217 ilskuer og Vidne, var jeg dog · dybt greben; i det ene Øieblik var det mig,
Papir 451 rørt, rørt, grebet, · dybt grebet hjem han siger til sin Kone: det
SD, s. 204 d Sandhed i Stemme og Mimik, · dybt grebet og dybt gribende, rystende kan fremstille
NB2:85 de Samtlige vil føle sig · dybt grebne af den sjeldne Tale. – Og
3T44, s. 278 et – da maa det vel · dybt gribe Dig, naar Du betænker den veemodige
SD, s. 204 mme og Mimik, dybt grebet og · dybt gribende, rystende kan fremstille det Sande,
BB:37 e Børn og af den i dem saa · dybt grundede Lyst til at høre fortælle,
OTA, s. 135 efter Alt, eller det i Natten · dybt grunder over sit eget Væsen; hvad enten
LA, s. 79 ed. / Forøvrigt ligger det · dybt grundet i den menneskelige Natur, at den
AE, s. 499 melsen: Skyld. Men det ligger · dybt grundet i den menneskelige Natur, at Skyld
Papir 15 t mere. Nu laae det ikke blot · dybt grundet i den paulinske Lære, ogsaa
BB:14 unde vel derfor meget godt og · dybt grundet i dens hele Væsen opfatte Livet
Papir 249 e vel derfor meget godt og · dybt grundet i dens hele Væsen opfatte Livet
NB5:88 eirer tilsidst. Dette ligger · dybt grundet i mit Væsen, fordi jeg nemlig
OTA, s. 404 lmindelig antaget og dog saa · dybt grundet Tanke, at man anseer det for den
JJ:121 hvile paa ham, og dog seet denne · dybt gudfrygtige Mand give sin Anger et saa
KG, s. 254 rkeligt nok, og viser, hvor · dybt Haabet er grundet i et Menneske, at man
4T44, s. 346 ligesom et Løfte af; hvor · dybt han end synker, han glemmer det egentlig
NB14:112 e Art. Men Alt beroer paa, hvor · dybt han er saaret ved Tabet af hans Kone, og
NB31:35 t ganske Andet, og hvor uendelig · dybt han er sjunken ved at være blevet Dyre-Skabning.
NB7:65 ingen skal faae at vide hvor · dybt han er sjunken, hvad Anger har at betyde
NB14:112 ved Tabet af hans Kone, og hvor · dybt han ethisk overtager Saaret. Er dette ikke
NB:79 es ved en Aabenbaring om hvor · dybt han ligger i Synd; at den ængstede Samvittighed
EE2, s. 18 Fortrolighed for at see, hvor · dybt han stak i det ægteskabelige Livs Hængesæk.
AA:12 først vilde beregne, hvor · dybt han var sunken, uden at erindre, at han
SLV, s. 321 dmennesker, og Ingen der saa · dybt har beundret Guddommen. Lad saa Krøniken
NB33:40 et saaledes ulykkelig, eller saa · dybt har fattet denne Tilværelses Jammer,
NB18:77 , at jeg saa tidligt og saa · dybt har forstaaet, at jeg var det Exceptionelle.
NB16:46 troe mig. Jeg som uendelig · dybt har følt mig ringere end den ringeste,
NB3:48 g har mod ham. Just fordi jeg saa · dybt har følt, hvad jeg for Gud er skyldig,
FF:28 istents), hvorimod det, at den saa · dybt har grebet den unge Savoyard, der paa en
NB12:131 ighedens Mishandling dybt, · dybt har udviklet mig, men ganske vist skyldes
NB9:11 nogen Digter før mig, der saa · dybt har vidst Beskeed om Tilværelsen og
NB24:24 Ja jeg er kommet ud paa et · dybt Hav, og længes tilbage efter Havnen,
2T43, s. 21 derover, og naar han da ret · dybt havde besindet sig, da sagde han maaskee:
EE1, s. 370 r jeg mig forvisset om, hvor · dybt hun er bevæget. / Ganske rigtigt. Allerede
HCD, s. 179 det Christus, der taler. Saa · dybt hænger altsaa Hykleriet sammen med det
CT, s. 133 maatte nedsætte Ham dybt, · dybt i Alles Øine!) Han omgikkes kun Syndere
KG, s. 17 Som den stille Søe grunder · dybt i de skjulte Kildevæld, hvilke intet
BOA, s. 142 t stikke saa og saa mange Fod · dybt i den Forstand som en Søger, man momentant
SLV, s. 223 er aldrig havde været saa · dybt i den, for mig er dog det Religieuse saaledes
SD, s. 172 nd ikke ere komne synderligt · dybt i det at fortvivle, ingenlunde derimod,
FF:36 avet Himlen viser sig ligesaa · dybt i det, som den er høit over det. –
NB27:7 aa er, da boede Taknemlighed · dybt i Din Sjels Grund. Du kan ogsaa skulke
CT, s. 267 Menneskenes Inderste, og ret · dybt i Dit eget, Du skulde vistnok med Forfærdelse
NB13:88 en Tid, som var sjunket saa · dybt i Forstandighed, at alle gode Hoveder o:
EOT, s. 264 orger, nei, een Sorg, men saa · dybt i Hiertet, at een Sorg rigtignok er uendelig
NB14:129 edes seer Grundtvig stundom saa · dybt i Historien, at man Intet faaer at see;
Not9:1 Msk. saadanne Bekjendelser: · dybt i Hjertet skjuler sig en syndig Hang, en
IC, s. 57 nok, der stikker noget saare · dybt i hvad han siger, Ulykken er blot, at han
Papir 451 a han griber, dybt greben, · dybt i Lommen: en Guld Snustobakdaase o: s:
NB19:66 Oplysninger. / Til Gud / / · Dybt i min Sjel lagde Du saligt Forvisningen
JJ:347 st i dit Favnetag, da skuer Du · dybt i min Sjels Inderste, i denne Afgrund,
NB10:191 heden. Dette har jeg gjemt · dybt i mit Hjerte, jeg har endogsaa, for desto
NB16:59 til Tid. / Frelsende mig fra et · dybt i mit Væsen liggende Tungsind o: s:
EE:74 gt – og beraaber sig paa den · dybt i Msket begrundede Trang, den Fordring,
SD, s. 215 aa det at bede er sunket saa · dybt i Prisen, at der maa tre Grunde til for
TS, s. 52 Naaden« føles · dybt i sand ydmyg Inderlighed, og for, om muligt,
DS, s. 213 hun gjemmer dem · dybt i sit Hjerte – det var smukt. /
Brev 143 ttes, men gjemmer det som Maria · dybt i sit Hjerte, ikke fortærer det, fordi
AA:6 u Maria fordum gjemmer hun det · dybt i sit Sind. / For nu saaledes at lære
OTA, s. 272 neskes Tanke var sjunken saa · dybt i ussel Elendighed, at han i fortredelig
NB23:131 theden er længst sjunket saa · dybt i Verdslighed, at slig Taktik er reent
NB20:172 rresten stikker kun altfor · dybt i Virkeligheden det negtes ikke. / Mynster
Oi2, s. 147 et Anliggende, der griber saa · dybt ind i det Hele som Religionen: er det naturligviis
NB30:126 mulige Maalestok at komme · dybt ind i det med denne Tilværelse –
BB:7 ksbjerg. Derved griber han ham · dybt ind i hans inderste Samvittighed og knytter
DD:122.a seer ud over Røyens gl. Sted · dybt ind i Hestehaven, og Skoven mægtigt
FQA, s. 10 edet spiste Noget; ville skue · dybt ind i Treenighedens Hemmeligheder ( dog
Papir 557 grundforvirrende og griber saa · dybt ind. / Den menige Mand, Folket lever bestandigt
EE1, s. 128 Leilighed til at gjøre et · dybt Indblik i Componisten og hans sjælelige
IC, s. 55 an negte ham, røber et saa · dybt Indblik i det menneskelige Hjerte, han
3T43, s. 83 agne som de, der forraade et · dybt Indblik i det menneskelige Hjerte. Og dog;
EE1, s. 410 ofte nok til at gjøre et · dybt Indblik i en saadan Piges Hjerte og dets
EE2, s. 77 Leilighed til at gjøre et · dybt Indblik i et Menneske, naar man erfarer,
NB8:95 iver bespyttet. / Man vil faae et · dybt Indblik i hver Tidsalders Christelighed
EE1, s. 235 Anledning til at gjøre et · dybt Indblik i mig selv; derfor kaldes Digterne
AE, s. 437 høreren til at gjøre et · dybt Indblik i sit eget Indre, hjælper ham
Not7:46 og gjennem Ørets Løngange · dybt inde gjemmer det Hørte, vi sige det
EE1, s. 172 hisk Efterretning om, at der · dybt inde skjuler sig Noget. Naar man længe
Papir 290 bærer min Sorg og min Kummer · dybt indesluttet i mig selv, medens Latteren
NB17:50 nne sig af med een eller anden · dybt indgroet Vane. Han siger nu: nu har Du
NB16:9 d jeg, der havde et lige saa · dybt Indtryk af Χstd. som jeg: ja, det
NB25:69 er mesterlig, gjør derfor et · dybt Indtryk et næsten overvældende Indtryk
AE, note ae Leilighed til at gjøre et · dybt Indtryk i et Menneske, om han er Aand eller
Brev 159.6 ders Død har gjort et · dybt Indtryk og derved besluttet mig til at
LP, s. 53 ledes Gudfaderens Musik gjorde · dybt Indtryk paa Drengen, hvilket det jo, da
EE1, s. 324 te Øiekast gjør et saa · dybt Indtryk paa Een, at hun vækker det Ideale,
NB9:72 , saa gjør denne Indvending et · dybt Indtryk paa ham, han som saa gjerne vil
Brev 173 retair, som havde gjort et · dybt Indtryk paa ham, indtil han kjøbte Secretairen,
JJ:331 ige Tider Intet gjort et saa · dybt Indtryk paa mig som Davids Psalmer i disse
NB27:21 / Just derfor gjorde det et · dybt Indtryk paa mig, at det ogsaa idag gik
Brev 181 p derfor gjorde det et saa · dybt Indtryk paa mig, at det var Din Geburtsdag;
G, s. 60 g selv. Denne Yttring gjorde et · dybt Indtryk paa mig. Den var naturligviis ikke
G, s. 43 jentagelse til. Dette gjorde et · dybt Indtryk paa mig. Jeg er ikke saa ganske
NB26:100 han vilde gjøre et saa · dybt Indtryk paa Mskene, at han ved Hjælp
SLV, s. 407 skal han vel kunne gjøre · dybt Indtryk paa sine Tilhørere, men ogsaa
NB5:67 vde det maaskee ikke gjort et saa · dybt Indtryk paa; men min Phantasie og især
NB24:53 enne Art Anger bevare de et · dybt Indtryk, bevare Erindringen derom og vogte
TS, s. 56 inke Discipel gjør dette et · dybt Indtryk. Han kommer hjem fra Skole, flux
NB14:82 rstaae det, maa man være · dybt Indviet i Lidelser og en stille Mand,
SLV, s. 147 et Andet end hvad det er: et · dybt ironisk, uendeligt viist Svar paa et meget
NB18:62 s-Ord af mig angaaende hvor · dybt jeg følte mig smigret ved dette mit
NB2:140 ling om. Saaledes veed jeg, hvor · dybt jeg har følt den Smerte, at Mskene have
NB15:98 gsind, og just et Tegn paa, hvor · dybt jeg lider, ligesom jeg jo ogsaa gyser for
NB22:159 derligere at forstaae hvor · dybt jeg trænger til Naaden. / Forøvrigt
CT, s. 75 t Menneskes dybeste Fald, saa · dybt kan Dyret ikke falde. / Den anden Form
KG, s. 47 nderste – saa langt, saa · dybt kan ingen Skjebne eller Begivenhed gribe
BI, note ves, Adskillelsen maatte blive · dybt kløftet, indtil en Eenhed under en høiere
SLV, s. 222 te Hviid. / Der ligger noget · dybt Komisk i dette Misforhold. Ethvert Menneske
FV, s. 26 aldrig vil vel Slægten saa · dybt komme til at sande, at den og hver Enkelt
NB18:75 d – Religieusitet. / / Saa · dybt ligger Χstheden, hvor vi Alle ere
NB:145.a ghed reent vilde fortvivle. Saa · dybt ligger det Christelige: først maa man
CT, s. 108 ggelige og Opbyggelsen. / Saa · dybt ligger det Opbyggelige. Det er i Henseende
NB29:58 lser Extravaganser o: s: v:: saa · dybt ligger Middelmaadigheden, Piattet, Barnagtigheden,
Oi2, s. 162 farelser og Forvildelser, saa · dybt ligger Vrøvlet under Kjætterierne
NB7:53 ighed vælger at troe. Saa · dybt maa Forholdet være. Χstd. støder
PS, s. 303 den samtidige Generation ret · dybt maa fornemme og gjennemlide den Smerte,
NB15:70 han mig opmærksom, at jeg ret · dybt maa føle Syndens Rædsel. / Det Religieuses
NB23:206 Nogen skulde – hvad jeg · dybt maatte beklage næsten som Forvirrethed!
SFV, note een Henseende fyldte min Sjel · dybt med Veemod; thi hvad man kalder den menige
NB10:53 i een Henseende fyldte min Sjel · dybt med Veemod; thi hvad man kalder den simple
OTA, s. 222 er ureent er det heller ikke · dybt men Overflade, og saasnart det er Overflade
NB3:64 emidlet: saaledes tilberedes i et · dybt men skjult lidende Mskes inderlige Qval
CT, s. 272 et kan vide af sig selv, hvor · dybt Menneskeheden er sjunken.« /
YTS, s. 254 r i det Onde, Sorg over, hvor · dybt Mennesket faldt, Sorg over, at Guld er
NB24:136 en jeg erkjendte alligevel · dybt min Inferioritet, thi jeg havde Formue,
PS, s. 224 le det. Men sæt nu, han saa · dybt mindedes, hvad hiin Lærer blev Anledning
NB29:95 tungsindig Vellyst, item et · dybt Mskhad o: s: v:. / Ogsaa saaledes er det
Brev 138 a foer han med den Skjønne / · Dybt ned i Havets Bund ... / Det er omtrent
CC:13 re godt, at hans af Smerte · dybt nedbøiede Søster fik Noget at tænke
3T44, s. 235 en Boble, der brister, hvor · dybt nede fra den end stiger op. Thi saaledes
SD, s. 220 tanden i Synden er Det, der, · dybt nede hvor han er sunken, holder ham sammen,
BI de blot antyde deres Tilværelse · dybt nede i Sjælen ved en Boble paa Havets
Brev 138 tes og synlige Verden, men · dybt nede i Sjælens Hemmelighedsfuldhed,
IC, s. 196 ltsaa blot kunde see Stjernen · dybt nede paa Havsens Bund, kunde falde paa,
SLV, s. 450 igger nær, eller søger · dybt nede, hvad der er lige ved Haanden, fordi
OTA, s. 292 tsaa betyder det, at være · dybt nedtrykt, ogsaa at være høit ophøiet.
CT, s. 295 som formaaede vi ved os selv · dybt nok at fremkalde eller stadigt at fastholde
EE1, s. 17 for mig. Hitter hun ikke selv · dybt nok derpaa, saa skal jeg komme hende til
4T44, s. 321 tte sin Grund i, at han ikke · dybt nok fatter Forfærdelsen og Nøden,
KG, s. 266 dens Omvæltning ingenlunde · dybt nok fra Grunden af, derfor slumrer dog
EE2, s. 295 dengang, at Forfatteren ikke · dybt nok havde fattet sin Opgave, at de Modsætninger,
Brev 317 le herpaa, Øjne der see · dybt nok i det menneskelige Hjerte til at være
BI, s. 239 tets-Modsætningen ikke var · dybt nok kløftet til at lade den sande Kjærlighed
TS, s. 100 hans Selviskhed vilde blive · dybt nok saaret ved at berøves Gjenstanden,
OTA, s. 317 fordi hver Tale dog drikker · dybt nok til at finde Glæden. / / S. K. /
Not6:13.2 l at være et Offer, og ikke · dybt nok til at ville være det. / Det er
NB15:9 han ikke strax forstod Sagen · dybt nok, at det Begreb han skulde angribe var
IC, s. 143 verken saarer eller helbreder · dybt nok, den blot menneskelige Medlidenheds
NB26:69 , var jeg vel ikke blevet saaret · dybt nok, ikke til Døden. / Nu forstaaer
NB15:93 blot, at Du ikke sørger · dybt nok, saa fik Du den vel igjen. / Mod mange
CT, s. 314 g selv og dog aldrig sig selv · dybt nok, saa uendelig ophøiet, eller uendeligt
LA, s. 98 aisonnementet ikke dialektisk · dybt nok, som Mening og Overbeviisning er det
NB3:12 e, kaster Steen i, til det bliver · dybt nok. Det har jeg læst hos et Par Forfattere
NB10:18 ar selv neppe forstaaet det · dybt nok: men nu i 48 og der efter, da viser
Not13:20 es ikke har opfattet dette Selv · dybt nok; thi den contemplative Tænken har
AA:9 er Vandet maaskee knap en halv Alen · dybt og bevoxet med Alger, hvoraf Lyngbye samlede
AE, s. 134 oder, der ved Hjælp af eet · dybt og eet blaat Øie, ved Hjælp af Kjendskab
OTA, s. 363 hed er der, ikke selvisk men · dybt og evigt grundende, indeholdt en Fordring,
KG, s. 76 t Menneskene fra det Onde ved · dybt og evigt uforglemmeligt at indprente Slægtskabet
EE2, s. 311 e, ikke feigt og forsagt, men · dybt og frimodigt; thi han vil sige: jeg elsker
SLV, s. 185 ndre Tilfældet med, at de · dybt og gjemt bære en Sorg, som de ikke kunne
OTA, s. 222 nemsigtigt. Naar det derimod · dybt og gjennemsigtigt er reent, da er det Eet,
Papir 385 Malitieuse; det skarpt og · dybt og gjennemtrængende og tillige stikkende.
3T44, s. 247 ee var der Den, som grundede · dybt og grundede længe over det Guddommelige,
JJ:331 er den: alt det Mangfoldige, · dybt og herligt og vederquægende og lindrende,
NB3:60.a agde ved sig selv » hvor · dybt og hvor gabende det Saar er som jeg bærer
SLV, s. 207 eg ikke kan forstaae og ikke · dybt og ikke væsentligt sympathisere med
Papir 270 ieblik til Hvile, for ret · dybt og inderligt at hengive sig til slige Overveielser.
EE2, s. 281 nk Dig et Menneske, der er · dybt og inderligt bevæget; det falder ham
NB30:94 , sjelesyg, paa mangfoldig Maade · dybt og inderligt forulykket: blev der saa givet
4T44, s. 367 ltsaa paa eengang bevarer et · dybt og inderligt Hengivelsens Forhold til Gud,
NB26:44 dette, da vil det bevæge Dig · dybt og inderligt i Stemning – og i samme
Not8:15 aldrig at turde lade noget Msk. · dybt og inderligt knytte siig til mig. Gud i
EE1, s. 146 er, at den ikke gjør det · dybt og inderligt nok, og deraf dens Halvhed;
G, s. 12 nge Menneske, jeg taler om, var · dybt og inderligt og skjønt og ydmygt forelsket;
EE2, s. 165 Udødelighed; thi den, som · dybt og inderligt paa egne Vegne tvivler derom,
EE2, s. 88 n Skjønhed, grundet paa et · dybt og inderligt Samfund saaledes, at det Alt
NB5:132 Jeg troer i al Stilhed, · dybt og inderligt, at Gud hjælper mig: derfor
G, s. 14 igste af Alt. Han var forelsket · dybt og inderligt, det var klart, og dog var
EE2, s. 183 et er den Synd, ikke at ville · dybt og inderligt, og dette er en Moder til
EE2, s. 255 , tænk Dig hende forelsket · dybt og inderligt, og Du skal see, det gode
Brev 159.1 nde Ord. Du har vel selv · dybt og klart og gudfrygtigt forstaaet Din Opgave:
TS, s. 86 ligt: blot snart! Et Suk, der · dybt og langsomt trækker Veiret: blot snart!
BI, s. 319 ieblikke, hvori han er mere · dybt og levende grebet af det christelige Liv
NB27:21 d forbi. Det har mindet mig · dybt og levende om, at hun har jo dog ikke første
NB8:34 nok saa stor en Fordeel, lige saa · dybt og netop paa den Maade som en gift alvorlig
NB30:17 en Hykleriet er maaskee saa · dybt og ondartet, at man ikke faaer Mskene til
JJ:205 ligion, at ingen har givet et saa · dybt og saa høit Udtryk for Menneskets Betydning
NB4:49 vidunderlig-deiligt, og saa · dybt og saa mageløst deiligt o: s: v: det
NB21:156 r og føler et Msk. dette ret · dybt og sandt, hvor uendelig meget det er, saa
Brev 311 t hvad der er mig helligt, · dybt og sandt, jeg tør ikke rigtig tro paa
SLV, s. 421 r Fløidøren op, bukker · dybt og siger: Keiseren. For Forholdets Skyld
TTL, s. 400 n tilbeder; naar Havet ligger · dybt og stille, uforklaret, naar Forundringen
SLV, s. 68 ling, medens jeg bøier mig · dybt og tager det op, og byder det og faaer
BI, s. 221 ede, det Fremragende, det var · dybt og totalt gjennemført i Socrates' ironiske
DS, s. 170 selv formaa at fremstille det · dybt og træffende; thi det at forstaae, ogsaa
EE1, s. 395 lader Dit Billede speile sig · dybt og ubevæget i sig, snart indbilder den
AE, s. 348 ere Inderlighed. Der er noget · Dybt og Vidunderligt i, at den meest lidenskabelige
TSA, s. 62 rge hele sit Liv stille men · dybt over en ulykkelig Elskov, hun taler ikke
EE2, s. 101 u i Dit inderste Væsen ret · dybt overbeviste Dig derom, og nu ingenlunde
NB36:14 jeg have Tid til at besinde mig · dybt paa. Og derfor var det af Styrelsen ordnet
SFV, s. 20 st) var jeg potentialiter saa · dybt paavirket af det Religieuse, som jeg overhovedet
EE2, s. 255 ra tidligere Tid været saa · dybt paavirket, havde maaskee en saadan Begivenhed
EE2, s. 36 tningen intetsteds var saa · dybt reflekteret, at det andet Kjøn derved
EE2, s. 201 har dem. Eller tænk Dig et · dybt religiøst Gemyt, der af sand og inderlig
EE2, s. 119 meget mere skulde da ikke et · dybt religiøst og ethisk anlagt Ægteskab
Not1:5 at en Fortrængen af slige · dybt rodfæstede Forestillinger ikke havde
2T44, s. 186 am, som med Veemod men ogsaa · dybt rystede maatte tilstaae, at han i disse
Oi4, s. 220 sindig) stille, alvorlig, dog · dybt rystet siger til Dig » beed for
SFV, s. 20 ovedet er blevet. Jeg var saa · dybt rystet, at jeg fra Grunden forstod, at
SLV, s. 440 ille menneskekjærligen og · dybt rørt hjælpe ham med halve Kategorier,
SLV, s. 14 afhændes.« Jeg var · dybt rørt, og blev det endnu mere, da han
NB11:25 aa var der dog Een og Anden, som · dybt saa Tidens Fordærvelse – og han
NB32:35 se og dennes Historie er et · dybt Saar som bibringes Professor-Philosophien,
Not8:20 i Opfyldelse og efterlade et saa · dybt Saar, det havde jeg ikke troet. Jeg har
SLV, s. 249 siddet i Dødens Mørke · dybt saaret af den Tanke, at jeg kunde ikke
2T44, s. 199 mhjertige Samaritan; og hvor · dybt Saaret end er, hvor gammelt, selv hvor
Not15:4 Det bedste Beviis for, hvor · dybt Sagen beskæftigede mig. / Jeg reiste
NB29:5 lket atter er et Udtryk for, hvor · dybt Samfundet er sjunken. / Skete det, og blev
Brev 37 t er Noget, der hænger saa · dybt sammen med legemlig Sygelighed, denne stille
OTA, s. 379 de i ham er, at han fuldt og · dybt selv erkjender, at han lider skyldig. Ak,
DRT, s. 163 andigt forekommet mig at have · dybt Sind i sig, og derfor benytter jeg den
CT, s. 97 mænd, omtrent som naar den · dybt Sjunkne for at trøste sig ( o, rædsomme
IC, s. 225 de gjøre, Hemmeligheden er · dybt skjult, de ville bestandigt søge Feilen
IC, s. 227 øiere efter opdager man en · dybt skjult, uchristelig Grund-Forvirring og
3T44, s. 280 es Haab til ham, ikke altfor · dybt skulde føle, hvor dybt de forringedes
NB23:63 relses Middel, viser hvor · dybt Slægten er sjunken, reent verdsliggjort.
NB10:177 tte forandre mig noget, det kan · dybt smerte mig. Jeg der før havde en mild
NB30:37.a lte i tidligere Tid kun altfor · dybt Smerten af, at mig var det gjort umuligt,
KG, s. 373 et, hvilket netop er lige saa · dybt som Afstanden er høi, end der er mellem
SD, s. 233 n mellem Gud og Menneske saa · dybt som den aldrig nogensinde er blevet befæstet
EE2, s. 209 lte han det ikke nær saa · dybt som den Christne; thi den fromme Jøde
SLV, s. 111 um, der reflecterer lige saa · dybt som Det er høit, det forraader: en Aabenbarelse,
SD, note et i Ydmygelse trykker lige saa · dybt som det opløfter, den Enkelte bilder
CT, s. 314 at den er end større: saa · dybt som dette Hjerte kan nedsætte sig selv
SLV, s. 122 n dog bevæges jeg ligesaa · dybt som første Gang. Thi jeg veed, hvad
NB7:81 røst dog for Den, der saa · dybt som han maatte føle sin Heterogenitet
NB14:38 forstod jeg endnu ikke selv saa · dybt som jeg nu gjør Betydningen af den nye
NB2:191 en Pige sørger lige saa · dybt som Julie – men hun forstaaer tillige
CT, s. 40 faae det helbredende Saar saa · dybt som muligt. / Saa sigter Tanken ogsaa paa
3T43, s. 74 nker den Kjerligheden saa · dybt som muligt; thi mere end 7 Gange, tænker
JJ:142.c ler foragter jeg netop lige saa · dybt som Qvinderne der svøbe sig deri. /
NB3:15 rke den. / Selv har jeg, saa · dybt som vanskeligt Nogen kommer til at lære
JJ:309 til mere) altid tog Hatten af saa · dybt som var det en Foresat, saa venligt som
NB21:164 sterne.« / Men saa · dybt stikker Confusionen i vor Tid, at det synes
EE1, s. 288 rlig, og dog hører der et · dybt Studium til at være vilkaarlig saaledes,
OTA, s. 431 hele Huset, og den nu med et · dybt Suk ( saa er det i Billedets Virkelighed,
BI, note n stille Erindring, men ved et · dybt Suk og evig Glemsel, der var Echo en Trold.
OTA, s. 431 Øieblikket er der, med et · dybt Suk paa eengang giver sig Frimodighedens
EE1, s. 220 Liv, betydningsfuldt som et · dybt Suk. Gid ingen Glemsel maa berøve Dig
KG, s. 275 t Aandedrag, næsten som et · dybt Suk. Thi i denne Tankestreg er skjult Angestens
NB14:62 ndre Enhver, der nogenlunde · dybt sympathetisk opfatter Lidelse, og har en
NB30:96 menhæng. Begyndelsen er just: · dybt sympathetisk, uegennyttigt, i sand Kjerlighed
NB15:54 aer til Hoffet: saaledes maa man · dybt sørge over Enhver, der gaaer til Ballotation;
NB15:50 dag, paa Langfredag være · dybt sørgende og saa slet ikke have noget
NB8:27 s – det klæder den · dybt Sørgende saa godt, han skal sige: det
KG, s. 50 det Forædlende. Sid hos en · dybt Sørgende; det kan et Øieblik lindre,
NB10:70 / Det bedste Beviis for hvor · dybt Tiden er grund-demoraliseret, er, at hvad
BA, s. 359 r først sand, naar man ret · dybt tilstaaer sig selv, at hvad der er hændet
SLV, s. 42 gisk, i en vis Forstand endog · dybt tragisk, om end Ingen bryder sig om det,
DS, s. 256 an lærer at bukke uendelig · dybt trods nogen Cerimoniemester. Men, men sviger
OTA, s. 292 it, som Gud ophøier, saa · dybt trykker han ogsaa ned, men altsaa betyder
NB28:16 askedag. / / Om mig selv. / / Et · dybt Tungsind blev holdt nede ved at producere.
NB16:69 ve at arbeide for at holde et · dybt Tungsind nede; ikke at turde arbeide, fordi
G, s. 11 den dybeste Melancholi, saa et · dybt Tungsind, fortættet i en eneste Replik,
NB13:36 jeg bar kun et saa · dybt Tungsind, som vel noget nær er muligt.
JJ:489 en. / I Esaias 46 findes et saare · dybt Udtryk for Forskjellen mellem en Afgud
NB7:6 nger. Gud veed, om han er saa · dybt udviklet at han virkelig for Alvor kunde
Brev 84 ende. Skulde jeg ikke synke · dybt under Mulde, og dog bærer jeg mit Hoved
NB21:19 staae høit over os, staae de · dybt under os. / Ea non media sed nulla via
NB30:94 . / Derfor var det, jeg saa · dybt var en Plage for den afdøde Biskop,
NB10:149 e have jo selv begyndt. Men saa · dybt vare vi sjunkne, at Usædeligheden formelig
NB10:200 igt har jeg altid været · dybt ydmyget – den er: at jeg ikke maa
Papir 389 gaaer der et Lys op for ham. / · Dybt ydmyget er han, ubeskriveligt dybt ydmyget.
DS, s. 203 Og naar han saa tager dem og · dybt ydmyget for Gud seer dem forvandlede til
NB10:199 nne paatage mig et Embede; · dybt ydmyget for Gud, har jeg følt mig ringere
SD, s. 224 ns Kone, ja hun føler sig · dybt ydmyget i Sammenligning med en saadan alvorlig
DS, s. 256 mgang med Idealerne, hvor man · dybt ydmyget lærer at hade sig selv, men,
NB23:33 e Andet. Men just fordi jeg · dybt ydmyget tilstaaer min Ringhed, saa har
TS, s. 45 tligt, nei, nei, jeg erkjender · dybt ydmyget, at hvis jeg engang bliver salig,
SFV, s. 12 ngsindigs eneste Mulighed, en · dybt Ydmyget, en Poeniterendes redelige Forsøg
Papir 389 t ydmyget er han, ubeskriveligt · dybt ydmyget. Om den fattigste Gaasepige vilde
KG, s. 214 gede et Huus » og grov · dybt« ( Luc. 6, 48.). Da derfor et Vandløb
NB21:4 smerter denne Tanke mig saa · dybt, at atter her vil det sande Sammenhæng
NB14:66 m Individerne i en Stat sank saa · dybt, at de ingen Sands havde for Kunst og Videnskab,
NB31:52 aa, det vilde ryste dem saa · dybt, at den msklige Deeltagelse gjorde et Forsøg
DSS, s. 116 dette Falsk ligger saa · dybt, at der vel endog ere Præster, som ganske
BA, s. 404 iet vilde strax gribe det saa · dybt, at det ikke streed med Menneskene, men
NB32:48 ommen – og Faldet saa · dybt, at det jo var langt at foretrække, om
AE, s. 229 væsentlig Tungsind, og saa · dybt, at det, skjøndt autopathisk, bedragersk
SLV, s. 370 at et Faar kan vade, og saa · dybt, at en Elephant kan svømme. – Pigen
NB14:67 e Jordiske een Gang for alle saa · dybt, at for Alvor Aanden bliver til. Og saa
SD, s. 184 at det er ham saa) nager saa · dybt, at han ikke kan abstrahere fra den, saa
SLV, s. 399 ler kun sin Elendighed saa · dybt, at han ikke kan due til, hvad Enhver duer
G, s. 22 Tyvesprog, saa intet Suk er saa · dybt, at han jo har den Latter, der svarer dertil
BA, s. 457 Virkeligheden sank Ingen saa · dybt, at han jo kan synke dybere, og at der jo
BOA, s. 125 lader sin Reflexion gribe saa · dybt, at han vil reflektere over det Bestaaendes
NB26:61 forstaae Tilværelsen saa · dybt, at han vil see, at Verden aldrig bliver
G, s. 18 det var at krænke hende saa · dybt, at hans Stolthed oprørte sig derimod.
Not3:14 men mener, at det er saa · dybt, at Ingen kan komme derover, og tilraaber
Not15:13 og i mit Guds-Forhold, saa · dybt, at jeg, skjøndt adskilt fra Dig, dog
NB14:129 sist stundom kan tage Tonen saa · dybt, at man slet Intet faaer at høre, men
SLV, s. 241 te det Religieuses Trang saa · dybt, at man vel endog kunde ringe for Præsten,
SD, s. 229 deres Lære er sunken saa · dybt, at Pøbelen er Gud-Mennesket. Men disse
NB15:77 egyndelsen smertede det mig · dybt, at see et saadant Bedrag lige for Næsen
G, s. 31 t Suk fra Afgrundens Angst, saa · dybt, at Vinden selv blev bange og tvivlede et
NB29:58 nke sig, at Msk. kunde synke saa · dybt, blive noget saa Jammerligt. / Det nye Testamente
NB14:62 den, han maa ikke gribe for · dybt, blot give sig af med at curere almdl. Omgangssyger
4T44, s. 380 en naar det bliver stille og · dybt, da synker Himlens Billede i dets Intet.
NB8:27 an skjulte sin Følelse nok saa · dybt, dersom man fattede en Mistanke om, at han
OTA, s. 400 nde, men det bevægede ham · dybt, det rørte det Inderste i ham, og derfor
DS, s. 224 gtig, han har saaret dem for · dybt, det vilde – det føler man selv
Papir 389 n vild, han sank, mskligt talt, · dybt, dog uden at tage Skade paa sit Hjerte.
NB12:131 belagtighedens Mishandling · dybt, dybt har udviklet mig, men ganske vist
CT, s. 133 kyldt, maatte nedsætte Ham · dybt, dybt i Alles Øine!) Han omgikkes kun
NB17:79 dste. / Det er psychologisk · dybt, en Replik i Emil ( i den Fortælling
AE, s. 50 ler den umiddelbart forstaaet · dybt, en Trang til noget Fast, hvormed man kan
EE1, s. 276 nesket stod høit og faldt · dybt, først ved Eva, saa fra det babyloniske
NB33:21 han var Guds Søn. / Der er et · dybt, gaadefuldt Sammenhæng i dette; thi just
NB24:56 rørt ham, bevæget ham · dybt, han den uendelige Kjerlighed. Men deraf
DS, s. 195 g føler det selv kun altfor · dybt, hvor elendigt og maadeligt Det er, jeg
NB12:116 tighed der selv bedst forstaaer · dybt, hvor uendelig den trænger til Mildhed
DS, s. 208 e Tilfælde maatte granskes · dybt, i det andet Tilfælde forskes længe,
DS, s. 247 nstødet af det Christelige · dybt, livsfarligt, at det Christelige er Jøder
AE, s. 219 d Speculationen, rørte mig · dybt, medens Modsigelsen i hans Stilling, at
SLV, s. 289 e Øine, og bevæger mig · dybt, men denne Hengivelse og min Bevægethed
AE, note vanarte, synke, synke uendeligt · dybt, men han kan aldrig glemme det ganske igjen,
Papir 105 os hvem man bestandig aner Noget · dybt, men hvis hele Dybde dog kun er som en Sjat
OTA, s. 222 igtighed, fordi Havet kun er · dybt, naar det er reent, og kun reent, naar det
NB17:49 igen uden Opblæsthed, jeg der · dybt, o, saa ubeskriveligt dybt føler min
NB7:111 orstaaet Tilværelsen saa · dybt, og sandt udtrykker det, at han ikke vil
SD, s. 224 gelsesskrifter forklare, saa · dybt, saa erfaret, saa veiledende. De lære,
Not15:13 e Lov til at saare mig saa · dybt, saare mig i mit Tungsind og i mit Guds-Forhold,
LP, note med udbredte Vinger, netop saa · dybt, som den svævede over Vandspeilet«.
KG, s. 260 et, at handle klogt, lige saa · dybt, som man foragter det, at stjæle, at
LF, s. 14 l være, hvad jeg kun altfor · dybt, som Ønsket derfor er i mig, føler,
AE, note naar jeg seer et Menneske synke · dybt, turde jeg dog aldrig mistvivle om hans
BA, s. 409 t, at han opdager Skylden saa · dybt, viser, at dette Begreb er for ham tilstede
NB4:94 om saarede dette dem virkelig saa · dybt. / Altsaa man skrev mod En af dem omtrent
EE1, s. 83 ens Suk og dette er uendelig · dybt. / I Harmoni med den her givne Beskrivelse
NB31:144 ette Lidet bevægede ham · dybt. / Nu forstaaer han Meget, men det bevæger
OTA, s. 399 at bygge i Grunden, og hvor · dybt. Altsaa han gjør et Overslag over Kræfterne
NB15:108 det er dog at være sjunken · dybt. Det forstaaer sig saa aabenlyst og fripostigt
AA:4 da efter Bondeskik er temmelig · dybt. Det følgende Værelse, hvortil Døren
NB:70 m., om det som griber mig saa · dybt. Det maa dog nok ikke være ganske det
NB15:73 en Gode, den Uskyldige lider saa · dybt. Det Onde, ( just ved Fortvivlelsen) giver
EE2, s. 284 Charles i de 8 Aar synke saa · dybt. Han tilstaaer gjerne, at Sligt kan forekomme
AE, note Ophøiethed til for at synke · dybt. Men Mediationens kløgtige Paafund viser,
NB5:64 sin Bøn havde rørt mig saa · dybt. Men mit Tungsind og min Sjels Lidelser
NB18:82 edrage mig. Det bedrøvede mig · dybt. Men paa Grund af Guds-Forholdet følte
CT, s. 208 stnok ogsaa været sandt og · dybt. Men Tænkeren havde ikke forstaaet sig
NB15:85 delighed, at have skuet saa · dybt. Raffineret Charakteerløshed er vor Tids
EE1, s. 425 vilde smerte mig, uendeligt · dybt. Som hvis Pygmalions Elskede atter var bleven
TS, s. 72 rykket for, at hun gjemmer det · dybt. Troer Du ikke paa Taushed? Det gjør
BOA, s. 137 et, naar det ligger stille og · dybt. Ved Hjælp af Røret bliver det heller
NB14:144 Psychiatrien gjælder det saa · dybt: det at være Lægen er selv at ville
Brev 271 forstod, maatte smerte Dem · dybt: Tabet af den lille Datter-Datter. O, ogsaa
EE1, s. 184 mertet ham selv, smertet ham · dybt; han vilde ikke indvie mig i sin Smerte,
AeV, s. 83 man skal heller ikke grunde · dybt; thi det er netop Veien til Misforstaaelsen.
KG, s. 214 endeligen passe paa at grave · dybt; thi om Taarnet end, hvis det var muligt,
Not1:7 Den i den menneskelige Natur · dybtgrundede for Jordens forskjellige Folkeslag fælleds
BI, s. 199 perlige at staae paa, ikke de · dybtliggende Øine, med hvilke, som han selv bemærker,
SLV, s. 146 dens Vise rigtigt indseet og · dybtsindigt fremsat, men ikke, som man vil see, for
SLV, s. 267 et af det engelske Sprog saa · dybtsindigt netop som Forudsætning for det Humoristiske,
SLV, s. 178 ar, der for Den, som med eet · dybtsindigt Øie kyklopisk betragter det Vidunderlige
NB4:13 saglet en Mængde Lovtale af de · Dybtsørgende. Eller Du for Gud, Dig Dit Ansvar bevi
EE2, s. 217 , at jeg har maattet gjøre · Dyd af en Nødvendighed, og da jeg ikke har
OTA, s. 221 o tvungen, han gjør jo en · Dyd af Nødvendighed«. Unegteligt,
OTA, s. 221 . Unegteligt, han gjør en · Dyd af Nødvendighed, det er netop Hemmeligheden,
LF, s. 34 t Lilien og Fuglen gjøre en · Dyd af Nødvendighed, det ogsaa maatte lykkes
LF, s. 34 saa stræb Du at gjøre en · Dyd af Nødvendighed, ved ubetinget lydigt
LF, s. 34 vel, saa see Du at gjøre en · Dyd af Nødvendighed, ved ubetinget lydigt
LF, s. 34 tte lykkes Dig, at gjøre en · Dyd af Nødvendighed. Ogsaa Du er jo underlagt
EE2, s. 269 ære det, de gjøre jo en · Dyd af Nødvendighed. Ret som om man ikke
LF, s. 34 Lydighed, er jo at gjøre en · Dyd af Nødvendighed.« Saaledes skal
NB31:68 r i Baglaas, saa det endog er en · Dyd af os, at vi ikke begjere at blive Apostle
SFV, s. 47 øiet med den godtkjøbs · Dyd at bære mig ad som » de Andre«,
EE2, s. 230 n Verden, hvis Fristelse hans · Dyd beseirede, hans Salighed er en eensom Selvtilfredshed,
BI, s. 319 us, der godt veed, hvor denne · Dyd bliver fad og usand. Han angrer selv, men
NB14:88 Pusilanimitetens største · Dyd bliver tilsidst: at sove – for ikke
NB32:62 lskabs-Livet, saa qvindelig · Dyd er et Vidunder, som ikke blot ikke sees,
BI, s. 253 ghed, i hvilken enhver enkelt · Dyd er fri. Protagoras' Sætning, at Dyden
NB30:75 at være et Indbegreb af · Dyd er ingenlunde just saa sikkrende mod qvindelig
SLV, s. 70 brouter af, at enhver Qvindes · Dyd er venibel for den rette Kjøber, da
BI, note npeget paa. Den Sætning, at · Dyd er Viden, indeholder nemlig ikke blot,
BI, note s Gebeet. / Den Sætning, at · Dyd er Viden, kan med Hensyn til Socrates ogsaa
Not13:54 ige Lære er omvendt: at · Dyd er Viden. Deraf det Udtryk at gjøre
LA, s. 44 ed, thi hendes Feil og hendes · Dyd er væsentligen den samme Romantik. /
4T44, s. 364 n Forsonlighedens skjønne · Dyd et Skridt nærmere? Det er til at forlade
BI, s. 287 over Uskyldighed, og at ansee · Dyd for en Bornerthed, skjøndt man dog til
Papir 369 nd den Pige som offrer sin · Dyd for slet Vinding, og han synder virkelig
Not1:8 10, 35. 12, 1.2. / Den chr. · Dyd fremstilles som sidste Øiemeed for Χdommen
BI, note ede den dybe Alvor, som enhver · Dyd først faaer, naar den er indordnet i
AE, note n paa Dyd: » den ethiske · Dyd har Lidenskaberne til Materie, Fornuften
NB10:145 d er den eneste offentlige · Dyd i Danmark. Men aldrig havde dette Onde
BI, s. 230 tillægge ham den negative · Dyd ikke at gjøre Ondt ( en Negativitet,
NB33:34 alsk Betydning, at kun den sande · Dyd kan vise sig i Staten ( hvad ogsaa jeg
Not1:8 ie Forbilleder i Tro og chr. · Dyd kun kan tjene til at oplive og lede Udviklingen
Not13:11.a see af hans Distinction mell. · Dyd og den fri Handling. Den fri Handling er
NB19:13 r sige, til at illustrere sin · Dyd og Fromhed. / / / / Mærkeligt ogsaa
NB30:98 d skulde være et Indbegreb af · Dyd og Fuldkommenhed. Tværtimod, der er
AE, s. 514 n sørgelig Vildfarelse ved · Dyd og Hellighed, istedenfor at blive ydmygere
AE, s. 514 mindeligt brillant Hoved; thi · Dyd og Reenhed staae dog i væsentligt Forhold
Not13:16 Ethik 7, 3. / Identitæten af · Dyd og Skjønhed sees ogsaa af Arist: 3,
EE1, s. 113 øger at begeistre ham til · Dyd og udødelige Bedrifter ved Forestillingen
BI, s. 199 dt paa al den Bombast om hans · Dyd og ædle Hjerte, men tillige ogsaa saae
Not1:6 ghed 3) den sande Fromhed og · Dyd som Virkning af den h: A: Bistand. Denne
EE2, s. 218 at Mennesket skal bære sin · Dyd til Skue og ved enhver Leilighed kaste
EE2, s. 269 en Maade faaer man da al sand · Dyd tilintetgjort, eller forvandlet til et
BI, s. 119 nt, idet han vil lade den ene · Dyd udvikle sig aldeles paa den andens Bekostning,
NB30:75 ee Meget, siden den Dydiges · Dyd viser sig stor i at modstaae Fristelsen.
JJ:485 Forhold til at sælge sin · Dyd) og rødmer, krænket, men uden Magt
OTA, s. 221 r en Frihedens Bestemmelse ( · Dyd) ud af hvad der er bestemmet som Nødvendighed.
Not1:8 ærlighed den rene christ: · Dyd, af Haabet den sande Styrke til Opoffrelse
YTS, s. 254 faldt, Sorg over, at Guld er · Dyd, at Magt er Ret, at Mængde er Sandhed,
NB14:43 n« Hebr. IV): at Guld er · Dyd, at Magt er Ret, at Mængde er Sandhed
NB21:77 ndog faaet det gjort til en · Dyd, der hædres og æres. / / / at spare
EE2, s. 199 g deraf, foragt den hykkelske · Dyd, der uvillig bærer Livets Byrde og dog
NB17:36 at jo mere jeg beflitter mig paa · Dyd, desto værre gaaer det mig o: s: v: –
NB29:49 a er en Slags Sandhed. At fordre · Dyd, det vilde være for meget, lad os ikke
EE2, s. 20 dog være en overordentlig · Dyd, Du følte ikke engang Taalmod til at
NB30:75 runden er hverken min store · Dyd, eller min store Aandelighed men –
FB, s. 153 t er stor ved sin sædelige · Dyd, er Abraham stor ved en reen personlig Dyd.
NB33:34 isme for at være – · Dyd, forsaavidt demoraliserer jo endogsaa Statslivet,
OTA, s. 221 r af Nødvendigheden en · Dyd, han bringer en Frihedens Bestemmelse (
BI, s. 319 Han begeistres af opoffrende · Dyd, ligesom en Tilskuer begeistres deraf i
SD, s. 196 ætningen til Synd ikke er · Dyd, men Tro. / / Tillæg / / At Definitionen
EE1, s. 355 lmodighed er dog en kostelig · Dyd, og den som leer sidst, leer bedst. /
Not13:19 Dele, Bog 1-3. om det Gode, om · Dyd, og en Mængde andre Undersøgelser;
BA, s. 324 g tydelig i dens Definition af · Dyd, og i hvad Aristoteles oftere, men ogsaa
BI, s. 119 ter Protagoras enhver concret · Dyd, og idet han skal føre den tilbage paa
NB15:80 re Majoritet for at Hoer er · Dyd, og Mord Ret: saa er det saa. / Og til denne
SLV, s. 262 nden siger, at Penge gjør · Dyd, saa er det ogsaa vist, at Penge gjør
BOA, s. 141 bliks Skuffelse) er den sande · Dyd, saaledes er ogsaa Dybsind ikke en Yttring,
AE, s. 327 etning af det Almene, ved sin · Dyd, sin Tro, sit Høimod, sin Trofasthed,
BI, s. 272 gynder med Tænken, men til · Dyd, som Charakteer, hører, at Mennesket
Not12:7.a om muligt følge paa Last og · Dyd, thi det Ethiske fordrer at see denne Consequents
BI, s. 115 kken afhandle een eller anden · Dyd, udfinde ikke den rigtige Forklaring; smlgn.
BI, note l om han kalder Retfærdighed · Dyd, Uretfærdighed Slethed, svarer han: nei!
SLV, s. 379 : Ærlighed, Uærlighed, · Dyd, Usselhed ud, og man faaer een Sort: den
SD, s. 236 Tro, men mellem Synd – · Dyd. / / C / / Den Synd, at opgive Christendommen
OTA, s. 369 nde Synd« som paa en · Dyd. / Altsaa Røveren finder Lindring i den
Not1:7.z3 til at efterligne Chr: høie · Dyd. / Man har bemærket, at det Udtryk satisfecit
Not1:8 bleven skadelig for den chr: · Dyd. / Om Betydningen af διϰαιουςϑαι
NB33:34 de Egoisme som var den ikke · Dyd. / Overhovedet kan det aldrig noksom indskærpes,
Not13:54 aa: at Viden ( Viisdom) er · Dyd. Denne Sætning opstillede allerede Socrates,
FB, s. 153 am stor ved en reen personlig · Dyd. Der er intet høiere Udtryk for det Ethiske
BI, s. 168 retfærdighed er Viisdom og · Dyd. Derpaa giver Socrates sin Udvikling nærmest
EE2, s. 230 aadan abstrakt Bestemmelse af · Dyd. Det Ufuldkomne ved denne Livs-Anskuelse
SD, s. 196 ingen til Synd ingenlunde er · Dyd. Dette er en tildeels hedensk Betragtning,
NB15:85 drig, at fE. Tyverie bliver · Dyd. Hvo veed det? See paa Frankrig! Og hvor
Not1:8.a re for skadelig for den chr: · Dyd. Men det beroer paa en Misforstaaelse af
NB35:3 renhed i og for sig til en · Dyd. Nei, Χstd. har slet ingen saadan Brug
NB2:83 det som Kjerlighed, altsaa som en · Dyd. Nonsens. Elskov og Venskab er jordisk Lykke,
NB8:107 en anden Side af Synd – og · Dyd. Syndsforladelsen er Totalitets-Bestemmelse
NB29:49 ed, hvilket jo ogsaa er en Slags · Dyd. Uegennyttighed vilde man forgjeves fordre,
AE, note fortræffelige Definition paa · Dyd: » den ethiske Dyd har Lidenskaberne
NB36:25 ed gjælde for christelig · Dyd: og saa ere vi alle Χstne. / /
SFV, s. 59 skab gjorde En ulykkelig, er · Dyd; men at elske Den, der af Kjerlighed, altsaa
BB:8 Nu var altsaa F. stærkere i · Dyd; men der gives nu ingen nærmere Oplysning
F, s. 512 unde rose mig af den som af en · Dyd; thi den vil efter al Sandsynlighed betale
NB30:75 mig for et saadant Indbegreb af · Dyd? Nei. Men læg vel Mærke til dette:
NB32:92 at leve af, bør man udøve · Dyden ( δει ζητειν
BA, s. 324 elskelig græsk Naivetet, at · Dyden alene dog ikke gjør et Menneske lykkeligt
PS l, hvorvidt kan Dyden læres? thi · Dyden bestemtes igjen som Indsigt ( cfr. Protagoras,
AE, s. 367 or at lokke Tilhøreren til · Dyden bliver Skildringen af Dydens Vei næsten
BI, s. 271 og som en Følge deraf kan · Dyden blot bestemmes paa denne abstracte Maade,
PS, note r Socrates, at han i Forhold til · Dyden blot er opmuntrende ( πϱοτετϱαμενος),
Not4:12 thi i denne Verden, hvor · Dyden blot maa kjæmpe sig igjenem, kan ikke
Not13:11.a fri Handling er det Discrete, · Dyden det Continuerlige. Meget dybsindigt siger
BI, s. 118 Fromhed o. s. v. ere Dele af · Dyden eller kun Navne paa een og samme Sag; og
NB27:61 at Epicuræeren bestemmer · Dyden endelig teleologisk ɔ: i Retning af
4T44, s. 363 t og vil altid blive det, at · Dyden er den høieste Klogskab, det er ogsaa
Not13:11.a Ondt. / At han ikke mener, at · Dyden er den i ethvert Øieblik satte Midte,
NB17:33.a mere udenad. Nei i Forhold til · Dyden er det med saa særlig Eftertryk bestandig:
BI, s. 121 ere Forsøg paa at vise, at · Dyden er een, det er, han vil udfinde det Andet,
BI, s. 118 t første Spørgsmaal, om · Dyden er een. Socrates opkaster nu det Spørgsmaal,
Not14:1 ος.« · Dyden er et Tal, der taget ligemange Gange bliver
NB25:50 n han angiver et hvorfor? ɔ: · Dyden er ham ikke det i og for sig væren
Not13:11 B. cap. 5. / Den Sætning, at · Dyden er Middelveien gjør Aristoteles dog
BA, s. 326 thik i den Forudsætning, at · Dyden er realisabel. Syndens Skepsis er Hedenskabet
Not4:12 rede dette høieste Gode, idet · Dyden er Salighed.) I Grunden beviser jo K.,
BI, s. 119 e strande og sønderslaaes. · Dyden gjennemløber som en sagte Hvidsken,
BI, s. 271 paa denne abstracte Maade, og · Dyden har hverken sin Realitet i Staten eller
Papir 340:17 i jordisk Forstand. Thi see · Dyden har sin Løn i Utaknemlighed; det er
Papir 340:17 dens Løn kommer først. · Dyden har sin Løn, – den lønnes med
Papir 340:17 vi sige, at det er vist, at · Dyden har sin Løn, men dog er dette Dydens
Papir 340:17 vi sige, at det er vist, at · Dyden har sin Løn, men Utaknemlighedens Løn
NB25:55 egter, at det Gode er skjønt, · Dyden herlig o: s: v: men siger han ( just deri
PS, note tilstrækkeligt har anbefalet · Dyden i Almindelighed, nu overlader Enhver til
BI, note lighed, som det Gode har. Idet · Dyden i Bestemmelsen af Viden løsriver sig
BI, note substantielle Sædelighed er · Dyden i ethvert Øieblik limiteret, i Idealitetens
BI, s. 121 sin første Sætning, at · Dyden ikke kan læres, idet Erfaringens uendelige
BI, s. 120 temmelse i den Sætning, at · Dyden ikke kan læres, men ogsaa en ironisk
BI, s. 253 den socratiske Sætning, at · Dyden ikke kan læres, negativ, men den er
BI, s. 120 Den socratiske Sætning, at · Dyden ikke kan læres, synes at indeholde en
BI, s. 121 ocrates, der erklærede, at · Dyden ikke kunde læres, dog reducerer den
Not13:11.a t staaer i et Menneskes Magt, · Dyden ikke uden m: H: t: Begyndelsen, fordi den
BI, s. 121 t, er ikke mindre ironisk. At · Dyden kan læres eller ikke kan læres, har
BI, s. 151 the og ved Grunde beviist, at · Dyden kan læres« ( Pag. 145). Vi see
BI, s. 120 ing. Det er saa langt fra, at · Dyden kan læres, at den tvertimod ligger saa
BI, s. 253 i. Protagoras' Sætning, at · Dyden kan læres, er nu vistnok positiv, den
BI, s. 120 Bestemmelse. Det derimod, at · Dyden kan læres, maa enten forstaaes saaledes,
BI, s. 119 anden Sætning angaaer, om · Dyden kan læres, som Protagoras mener, eller
BI, s. 120 hver Forstand at nægte, at · Dyden kan læres. Og at nu denne socratiske
BI r sig færdig til at bevise, at · Dyden kan læres: » Vel, Socrates, jeg
Papir 368-5.a t gl. Græske om hvorvidt · Dyden kan læres; her kunde saa maaskee et
BI, s. 253 Assortiment, for Socrates er · Dyden kun een. Denne socratiske Sætning er
NB17:33 e Vigtighed for det Christelige: · Dyden lader sig ikke lære, det vil sige, den
BI, s. 121 Erfaringens Skole, i hvilken · Dyden læres. Vi bemærkede, at medens Sophisten
PS ratiske Spørgsmaal, hvorvidt kan · Dyden læres? thi Dyden bestemtes igjen som
Not13:39 rift.). Det er ligesaa, at · Dyden maa eftertragtes for sin egen Skyld. Men
Papir 340:17 ag. / 12. / .... Ja vist har · Dyden og det Gode sin Løn – det er vist,
BI, s. 120 Noget Fatalistisk. Men saavel · Dyden opfattet som umiddelbar Harmoni, som og
BI, s. 121 af Erfaring, gjorde Socrates · Dyden saa snerpet og knibsk, at den af den Grund
BI, note dealitetens Sædelighed veed · Dyden sig indoptaget i det Godes Uendelighed,
BI, s. 120 ndens Bekostning, og dog lade · Dyden som Eenhed være tilstede i det paagjeldende
BI, s. 120 ivitet, eftersom den fører · Dyden tilbage enten paa en Naturbestemmelse eller
BI, s. 119 ne Eenhed. Den Bestemmelse af · Dyden, at den er een i den Forstand, hvori Socr.
BI, s. 271 – ist. Det der mangler · Dyden, er altsaa en Værens Bestemmelse, hvad
NB25:42 og Sparta declamerede de om · Dyden, prisede den og dydige Mænd – thi
AE, note nd, En af dem, som søge efter · Dyden, raabte han: » naar vil han da bruge
Oi7, s. 292 mmos, først Pengene og saa · Dyden, saa Guds Rige, hvilket Sidste tilsidst
NB33:34 ære det rette Medium for · Dyden, Stedet hvor man ret kan blive dydig! I
4T44, s. 363 lde dog aldrig vinde ham for · Dyden, thi hvis dette skulde skee, maatte først
BI, s. 271 e af Socrates' Bestemmelse om · Dyden, vi skulle følge ham. Pag. 77 anfører
NB30:75 t staae ydmyget ligeoverfor · Dyden, ydmyget ved at have villet friste. Nei,
Papir 283:1 t ligefrem gaae over til · Dyden. Nei der er en Afgjørelsens Smerte, som
Not13:19 mere sin Bemærkning om · Dydens μεσοτης.
Papir 323:1 er to Veie – Lystens og · Dydens – man beskriver den første som
BI, s. 271 ed Hensyn til Bestemmelsen af · Dydens Begreb. Hegel gjennemgaaer Aristoteles'
BI, s. 119 pmærksom paa, er, at denne · Dydens Eenhed bliver saa abstract, saa egoistisk
BI, s. 118 ære hinanden meest modsat. · Dydens Eenhed derimod efter Soc.s Opfattelse er
BI, s. 115 gen indeholdte Problemer ( om · Dydens Eenhed og Muligheden af, at den kan læres),
BI, note re den positive Opfattelse af · Dydens Eenhed, som man vel maa ansee for platonisk,
NB17:41 den alvorlige, den modige Mand, · Dydens Forfægter o: s: v: vedgik man nu at
AE, s. 367 stning, at han ikke vælger · Dydens lystige Vei. Saasnart dette lidt efter
Papir 340:17 sin Løn, men dog er dette · Dydens Løn og den kommer først ... /
NB17:36.b sin Side, og medens han under · Dydens Maske tillader sig Alt, ansees for en retskaffen
4T44, s. 355 e med det Høieste, dersom · Dydens og Kjærlighedens og Gudsfrygtens hellige
AA:12 ndnu ikke ere komne ind under · Dydens Passat. Her tumler den Mennesket paa det
BI, note ίας .... hvor · Dydens positive Eenhed aabenbart er det salige
Papir 323:1 sten pludselig sig selv og · Dydens trange Vei, thi hans Skildring af Dydens
Papir 323:1 ge Vei, thi hans Skildring af · Dydens Vei bliver lidt efter lidt forførerisk.
AE, s. 367 art dette lidt efter lidt paa · Dydens Vei faaer æsthetisk Colorit i en Præstes
AE, s. 367 sten, men hvad skeer, ligesom · Dydens Vei forandres lidt efter lidt, saa forandres
OTA, s. 384 ien er: hvorledes der gaaes. · Dydens Vei kan man ikke pege paa og sige: der
AE, note re virksom i at forskjønne · Dydens Vei med æsthetiske Decorationer. /
AE, s. 367 l Dyden bliver Skildringen af · Dydens Vei næsten forførerisk. Men at lokke
Papir 323:1 ing, fordi han ikke vælger · Dydens Vei, dersom denne er som Præsten siger.
OTA, s. 384 pege paa og sige: der gaaer · Dydens Vei, man kan kun sige, hvorledes der gaaes
Papir 323:1 gal, fordi han ikke vælger · Dydens Vei, men at han er en gal Vellystning,
AE, s. 367 lidt ...... Det er Lystens og · Dydens Vei. Saaledes taler stundom Præsten,
OTA, s. 384 ige, hvorledes der gaaes paa · Dydens Vei; og naar Nogen ikke vil gaae netop
AE, s. 367 lger Lystens Vei istedenfor · Dydens, men han er en gal Vellystning, at han ikke
Not13:19 4-5 Udvikling af de sædelige · Dyder ɔ: de Dyder som have med den ufornuftige
NB22:92 elte at udvikle disse store · Dyder – tvertimod de store Dyder, og det
EE2, s. 229 lede, vare da ikke borgerlige · Dyder ( og det var dog egentlig de sande Dyder
EE2, s. 250 ctuationer, som de borgerlige · Dyder altid ere udsatte for. Dog denne Skepsis
PMH, s. 78 dsee, at idet vi uddanne vore · Dyder cultivere vi vore Feil.« Gjentagelsen
JJ:313 limrende Synder er de affecterede · Dyder de værste. / Hiin stærke Puster i
KG, s. 267 forstode ved, at Hedenskabets · Dyder dog ere glimrende Laster. / Kun den sande
EE1, s. 288 Ex. havde øvet borgerlige · Dyder efter en mindre Grad ( Detaillisterne),
Not8:13 kke følte, at alle slige · Dyder er glimrende Laster, da vendte jeg tilbage
KG, s. 60 sagn: » at Hedenskabets · Dyder ere glimrende Laster«. / At lidenskabelig
SD, s. 161 de talte om, at Hedningenes · Dyder ere glimrende Laster, de meente, at Hedningens
Papir 259:2 / / c) Hedningernes · Dyder ere glimrende Laster. – / / 2den
KG, s. 195 rere sagde: at Hedenskabets · Dyder ere glimrende Laster. – Det er blot
EE2, s. 138 e bestandig ere. Og ved disse · Dyder erhverves ikke noget Andet, kun de selv
BI, s. 118 lighed mellem de forskjellige · Dyder for at redde Eenheden, Protag. derimod
AA:18 r Djævelens Værk, deres · Dyder for glimrende Laster, hvorledes en af deres
Not13:11.b æt) 3, 8. / De sædelige · Dyder har kun med den ufornuftige Deel af Sjælen
EE2, s. 138 tig, villig, glad. Alle disse · Dyder have den Egenskab, at de i Individet ere
EE2, s. 230 der svare til de religiøse · Dyder i Christendommen), det var de personlige
NB2:36 s: v: kort alle christelige · Dyder i den u-virkelige Fare ( naar Msket nemlig
Not13:6 aa skrevet et Værk om de chr. · Dyder i det tydske Sprog, og paastaaer Guds Kjærligheds
EE2, s. 229 det var dog egentlig de sande · Dyder i Hedenskabet, der svare til de religiøse
BI, note ing for Socrates, saa ere hans · Dyder ikke borgerlige Dyder, men personlige Dyder,
BI, s. 345 er det sandt, at de moralske · Dyder ingen Værdi have i og for sig, men kun
BI, note t dog lige vist, at alle slige · Dyder kun have Realitet for Individet som Experiment.
NB8:11 er om Søndagen de høie · Dyder o: s: v: det siger han om Søndagen,
DS, s. 236 Time declamere om de høie · Dyder o: s: v: forandrer ikke Virkelighedens
BI, s. 348 gskygge, tegner sine moralske · Dyder og Laster ind i denne Skygge-Existents,
NB29:63 dette ideale Du skal, de ideale · Dyder og Pligter uden Hensyn til om Nogen gjør
KG, s. 341 lighed, sine Egenskaber, sine · Dyder og sine Feil indflyder paa det Menneske,
BI, s. 121 udfinde det Andet, hvori alle · Dyder saa at sige elske hverandre, og dette bliver
Not13:19 ædelige Dyder ɔ: de · Dyder som have med den ufornuftige Deel af Sjælen
BI, s. 119 lippe, paa hvilken de enkelte · Dyder som velbefragtede Seilere strande og sønderslaaes.
LA, s. 50 er den » ved de stille · Dyder« udmærkede Piges, der indvier sig til
BI, note dicat, Hegel bruger om disse · Dyder, » moralske« tyder hen paa,
EE2, s. 229 betydningsløst for sig. De · Dyder, det udviklede, vare da ikke borgerlige
BI, s. 276 frie Subject; thi endogsaa de · Dyder, det udøver, er det ikke Alvor med, saafremt
BI, s. 253 tagoras har en stor Mængde · Dyder, et positivt Assortiment, for Socrates er
NB32:48 er see gavtyveagtigt ud som · Dyder, først maa gjøres kjendeligt, at det
NB7:32 al den Præken om høie · Dyder, han gaaer i eetvæk tilbage, og lige
BI, note rgerlige Dyder, men personlige · Dyder, ja de ere, naar man skarpest vil betegne
EE2, s. 230 Indbegreb af alle personlige · Dyder, maa nu opnaae en saa høi Grad af Virtuositet
EE2, s. 231 Erhvervelsen af de personlige · Dyder, men i Udviklingen af de religiøse eller
BI, note ere hans Dyder ikke borgerlige · Dyder, men personlige Dyder, ja de ere, naar man
EE2, s. 230 ommen), det var de personlige · Dyder, Mod, Tapperhed, Afholdenhed, Nøisomhed
NB22:92 – tvertimod de store · Dyder, og det Heroiske i den Retning var netop
EE2, s. 249 e borgerlige, de religiøse · Dyder, og hans Liv gaaer for sig derved, at han
NB18:47 i egen Person alle disse herlige · Dyder, og i eetvæk foranledige den Forvexling,
NB:187 qvemt, troe paa Gud og de høie · Dyder, og i Forbigaaende nu og da sysle med det
BI, note er Individets Alvor med disse · Dyder, om han end tager det nok saa alvorligt,
NB13:80 , Haab, Kjerlighed, høie · Dyder, Saligheden i det at lide o: s: v: –
NB22:92 den Enkelte disse heroiske · Dyder, som for at tage Selviskheden bort, og sætte
NB20:171 de over disse ophøiede · Dyder, som han i en stille Time skildrer. Det
NB17:108 digt denne Udflugt om de stille · Dyder, som skee i det Forborgne. / Om mig selv.
NB:187 r al denne Prædiken om høie · Dyder, Troe, Haab og Kjerlighed, om at elske Gud
IC, s. 72 e afskaffe alle disse herlige · Dyder, tvertimod de ville – for godt Kjøb,
Not13:21 i Udøvelsen af de politiske · Dyder. ( cfr. 10, 8.). Men det beskuelige Liv
AE, note hans lille Skrift om de ethiske · Dyder. / Den fremsatte Tankes reduplicerede Tilstedeværelse
NB25:83 saa han skildrede disse høie · Dyder. / Den portugisiske Minister er ogsaa en
Sa, s. 174 es og tilbedes som christelige · Dyder. / Og I, Jordens Mægtige, Fyrster og
KG, s. 315 hjertighed er af de glimrende · Dyder. Evigt forstaaet derimod er denne Art af
4T44, s. 337 ig paa Sandheder, fattig paa · Dyder. Faren er der; dette er ingen Hemmelighed
EE1, s. 275 havde alle andre fortrinlige · Dyder. Her anerkjendes jo tydeligt nok Principet,
Not13:11 H: t: de saa kaldte sædelige · Dyder. Her er Bemærkningen fuldkommen rigtig;
BI, note betegne dem, experimenterende · Dyder. Individet staaer frit over dem; og er Socrates
EE2, s. 232 igiøse eller contemplative · Dyder. Men selv dette er for ethisk et Udtryk
NB4:8 Brød, prækes de høie · Dyder. Sandeligen, skulde Helligdags-Anordningen
SD, s. 183 d alle disse experimenterede · Dyder; de fortrylle et Øieblik som en østerlandsk
NB33:34 r at blive opmærksom paa · Dyderne at studere dem i Staten. / Staten er den
LA, s. 82 xions Trældom gjør selv · Dyderne til vitia splendida. Og hvoraf kan dette
EE2, s. 250 Harmoni, der er de personlige · Dyders Frugt. Formaalet for hans Virksomhed er
LA, s. 52 uldindvirkede Paaklædning, · dydig og coquet, dannet og dog igjen smerteligt
NB22:63 Clara Raphael er ikke blot · dydig som Charles var det, men Heltinde –
NB33:34 edet hvor man ret kan blive · dydig! I Sandhed dette Sted er for den Hensigt
NB12:115.b g Omgang med mig, men jeg var · dydig. / d. 26 Aug 49. / Det var et Ønske værd,
Not13:29 tillige siger, at den Gode, den · Dydige er den, der gjør det Gode i sit hele
LA, note ellem Fruen og Hofjunkeren: den · dydige Frue der skjender paa den Hofjunker, med
PS, note » Den Lastefulde og den · Dydige have vel ikke Magt over deres sædelige
Not13:29 et Gode i sit hele Liv. Kun den · Dydige kan jo være i Besiddelse af det høieste
NB25:42 de om Dyden, prisede den og · dydige Mænd – thi det behagede der. I
PCS, s. 139 lighed at blive fuld, som den · Dydige naaer et Maximum, hvor det hedder han kan
EE1, s. 342 e i min Adfærd. Andre ere · dydige om Dagen, synde om Natten, jeg er Forstillelse
Not1:8 ansees for Udtrykket af det · dydige Sindelag, og altsaa ei Gjenstand for Guds
NB30:75 en saaledes efterstræbte · Dydige virkelig var den Dydige, paa hvem al qvindelig
NB23:163 oragtelighedens Redskab, nu den · Dydige, den Dydzirede! eengang Grinets Bajads –
NB17:36 t et Skin af at være den · Dydige, den Retfærdige o: s: v:, i denne lette
NB30:75 bte Dydige virkelig var den · Dydige, paa hvem al qvindelig Forførelse strandede:
NB30:75 t, maaskee Meget, siden den · Dydiges Dyd viser sig stor i at modstaae Fristelsen.
NB14:42 rst Troen. Det er ikke ved et · dydigt Levnet, gode Gjerninger o: D:, at man naaer
Brev 159.1 t jeg, ikke just for min · Dyds Skyld forpligtet i et høiere Forhold,
TS, s. 52 var, hvad jeg, og ikke for min · Dyds Skyld men for Sandhedens Skyld, maa fremhæve.
Brev 159.5 t jeg, ikke just for min · Dyds Skyld menende mig forpligtet i et høiere
TAF, s. 281 – ak, og ikke for sin · Dyds Skyld! – er elsket; en Anden tænker
NB16:9 illige » ikke for min · Dyds Skyld«, at jeg har saa dybt et
Brev 159.1 rt, ikke just for min · Dyds Skyld, et Høiere, glad bragt Offrene,
IC, s. 142 g Maade, og ikke just for min · Dyds Skyld, snarere for mine Synders Skyld,
IC, s. 142 eraf, thi det er ikke for min · Dyds Skyld. Men jeg stræber redeligt at benytte
BI, s. 120 sig gradviis udfoldende indre · Dydsbestemmelse og forudsætter altsaa dens oprindelige
BI, s. 111 og at de indeholdt de fleste · Dydsbilleder og havde videst Omfang. Men dersom dette
NB20:171 i Taarer ved Tanken om en · Dyds-Helt. / En saadan Talers Bevægethed anslaaer
AE, s. 367 ς i Tiden, og hele hans · Dydslære er Klogskabslære. Men dersom en Religieus
NB14:106 ette kan Ingen nægte, at den · Dydslære, der her er fremstillet, er saaledes at
Papir 302 ngaaende den aristoteliske · Dydslære. / det Skiulte ( en ung Pige har sagt det.)
SLV, s. 447 den uendelige Reflexion, et · Dydsmynster i et positivt Indbegreb. Her ligger hans
SLV, s. 317 t ønskelig. At være et · Dyds-Mynster, et opvakt Normal-Menneske er deels meget
SLV, s. 388 Betragtninger over dette · Dydsmønster af et Menneske og hans Martyrdød danne
BI, s. 216 adan et retskaffent Menneske, · Dydsmønster og Kosmopolit i een Person blev et Offer
BA, s. 460 e og Erbarmeligste af Alt, et · Dyds-Mønster, der er lidt bedre end Folk er fleest, men
Papir 310 ædikant, det omreisende · Dydsmønster, han kommer bag efter hvor jeg har været,
BI, note r at anføre Socrates som et · Dydsmønster, ogsaa Hegel fastholder denne Anskuelse
EE2, s. 229 at udarbeide sig selv til et · Dydsmønster. Som senere i Christenheden Anachoreterne,
AE, s. 383 al fremstille disse abstrakte · Dydsmønstere eller Djævle-Mennesker, men gjøre
EE:101 spligten er Retspligtens Sandhed; · Dydspligten er den usynlige Kirke i Retspligternes
EE:101 s Terminologie vilde jeg sige, at · Dydspligten er Retspligtens Sandhed; Dydspligten er
EE:101 etspligten kan suspenderes medens · Dydspligten realiseres. – / d. 3 Juli 39. /
EE2, s. 217 er derfor ikke sjeldent endog · Dydsprædikanter ivre paa den Maade mod det Onde, at man
EE2, s. 93 dning: Anno 1750 Hr. N. N. og · dydzirede Jfr. N. N. Kl. 10, samme Dag Kl. 11 Hr.
NB23:163.a de Lilie eller Tanker ved den · dydzirede Jfr-Brud. Juni 1852. / Den donatistiske
SLV, s. 51 man fæster Blikket paa den · dydzirede Jomfru, der experimenteres at indfrie Fordringen;
NB12:157 e skinner, som jeg vil. – · Dydzirede Jomfru, piankede Omstreiferske, De har
NB14:125 g Syds« ( formælede) · dydzirede Jomfru-Brud, Corsarens Fraskilte, Hr
NB30:102 at vi ere rare, agtværdige, · dydzirede Msker; hvorledes skulde det falde os ind
NB14:122 en forenede Lilie, helliget den · dydzirede Møe o: s: v:. Og da G. i sin Tid dannede
NB23:163.a dlinger! / Prædikatet: den · Dydzirede vilde nu, da Biskop M. har gjengivet ham
NB23:163 ens Redskab, nu den Dydige, den · Dydzirede! eengang Grinets Bajads – nu Ethikeren!
NB14:125.c ord og Syds« » · dydzirede« Hr Goldschmidt / Der er dog virkelig noget
NB14:122 dikat om Goldschmidt er: den · dydzirede. Det er en Hentydning til » det lykkelige
NB23:163.a vil jeg bruge et nyt Ord: den · Dydzirede. Det siger ganske det Samme. Det indeholder
NB14:125 pænt, saa anstændigt, saa · dydziret som muligt – at forsvare: »
FP, s. 22 n kan ikke, hvis den ellers er · dygtig ( hvilket jeg med saa meget mere Ret kan
AE, s. 48 man det sjeldent; thi en med · dygtig Autopsie rustet Lærd er en stor Sjeldenhed.
Brev 16 de mine Frembringelser selv med en · dygtig Dialektiker, fordi jeg frygter for, at
TS, s. 56 et hvad man kalder en flink og · dygtig Discipel; da Læreren en Dag har sat
SD, s. 178 der, endogsaa en ualmindelig · dygtig Embedsmand, en respektabel Fader, behagelig
Brev 117 mmer ikke selv, da jeg er blevet · dygtig forkjølet, og maa beflitte mig paa hurtig
AE, s. 437 e og mere faaer Overhaand? En · dygtig Geistlighed bør være Tidens Moderatores,
BOA, s. 287 mig en Familiefader. Han er · dygtig i sin Livsstilling, behagelig i Omgang,
EE2, s. 141 re saa svage, at de behøve · dygtig Larm og en adspredende Omgivelse for at
PMH, s. 83 modbydelig og latterlig i en · dygtig Læsers Øine, havde jeg indklædt
LA, s. 65 s Dygtighed i sig selv; og en · dygtig Mand eftertragter derfor i ethvert Tilfælde
NB33:20 tspen og gjennemgik endog en saa · dygtig Mand som Dr. Rudelbachs Bøger, hvor
FP, s. 24 netop som saadan kræver en · dygtig Mand til ansvarhavende Redacteur. Og naar
NB16:32 tion. / J. Müller er en · dygtig Mand, men han er ingen storartet Ethiker,
NB29:108 Forstand en mere end almindelig · dygtig Mand: jeg er vis paa, der iblandt os have
EE1, s. 96 edet er mærkeligt, at saa · dygtig Middelalderen var i at udruste Idealer,
Brev 80 ig » for at rakke mig · dygtig ned« da han nu ogsaa var bleven
NB8:115 en. Derfor sige de, at han er en · dygtig og alvorlig Satiriker ell. Bodsprædikant,
Papir 372:3 ationen af at hans Lære er · dygtig og dybsindig, saa har han netop ingen Myndighed).
LP, s. 37 st maa selv tilkæmpe sig en · dygtig Personlighed, og at det kun er denne saaledes
NB5:9 ig. En stille, beskeden, men meget · dygtig praktisk Jurist, en Mand, som nød stor
NB8:107 ste mig ved. / Det er en meget · dygtig Prædiken af Luther, den paa 19de Søndag
BOA, s. 252 ndog at blive en ualmindelig · dygtig Præst. Dette er aldeles ikke ubeskedent,
NB19:80 betyde, at han er en ualmindelig · dygtig Præst; men at han bærer en Decoration
Papir 254 al dreie sig, forstaaer en · dygtig Redacteur, og ved den centrifugal- og -petale
BOA, note m Herskesyge, den Mening, at en · dygtig Regjeringsmand skulde have noget mod den
JJ:211 ed sine sandselige Øine ( · dygtig sandselig Gesticulation). Han slog i Prædikestolen,
NB:18 r man vil staae sig godt, er: · dygtig Sludder om hvad man vil og hvorledes man
EE:111 derstrøget og spatieret til en · dygtig Tanke, den samme Velsignelse som i religieus
Papir 479 da den – naar Du blot er · dygtig til at læse i den. / Dog maaskee er
Papir 479 g dog, hvis ellers nogen Bog er · dygtig til at mane Aander frem da den –
LA, s. 69 rende – dersom Du er · dygtig til at være Mand, saa skal Faren og
Brev 45 er erindrer mig; gjør det · dygtig tørt, saa kan Situationen blive ret
AE, s. 45 sær er det af Lindberg med · dygtig, juridisk Skarphed udviklet, at Kirken bortskjærer
NB20:141 1, saa tager en maaskee mindre · Dygtig, mindre Redelig den – ergo tager jeg
RK -Vidner« – en ligesaa · dygtig, respectabel, agtværdig Samfunds-Classe
BOA, s. 107 t Aabenbarings-Faktum maa den · dygtige Critiker indsee, netop paa Grund af sin
BB:29 disse artige Petere, der saa blive · dygtige Embedsmænd, ell. disse fornuftige Emilier
EE1, s. 179 stærke Ord og kraftfulde · dygtige Forsætter, og beruser sig deri. Omgivelsen
TNS, s. 148 ectable, dygtige, udmærket · dygtige Geistlige; men jeg drister mig til at paastaae,
KG, s. 168 jeldent den sunde, stærke, · dygtige Kjerlighed, der er beregnet paa at elske
AE, s. 51 er han en Mand med saa mange · dygtige Kundskaber, han er en saa forfaren Dialektiker,
BOA, s. 122 et Uretfærdige mod de faae · Dygtige ligger i, at de paa Grund af Problemets
LA, s. 56 det væsentligen bliver det · dygtige Menneskes Løn i Alderdommen, medens
NB30:138 kelige, i andre Henseender · dygtige Msk, som vel endog udmærke sig blandt
BI, s. 248 e Statsmænd og ikke mindre · dygtige Mænd i deres private Liv. Vi see derfor
KG, s. 219 rive og adsplitte, om, at den · Dygtige opbygger, Den, der veed at styre og lede,
KG, s. 370 let ved megen Talen; nei, den · dygtige Opdrager opdrager helst ved Hjælp af
FP, s. 24 ader sig let forklare; thi den · dygtige Redacteur, netop som kjæmpende for en
LP, s. 37 e deraf, at der i mange ellers · dygtige Romaner, findes ligesom et Residuum af
BI, s. 248 ge Underviisning til at blive · dygtige Statsmænd og ikke mindre dygtige Mænd
NB10:35 kker i een Henseende den · dygtige Statstjener, fordi man siger: han er i
BOA, s. 155 d, hvor det kan falde de faae · Dygtige tungt nok dog at holde igjen, at værge
SLV, s. 422 g, som ypperligt udviklet af · dygtige Æsthetikere efterhaanden er bleven Fælledsgods
BOA, s. 137 vægelses-Mænd spotte de · Dygtige, de Urokkede, der i Sandhed staae stille,
NB25:68 var hvad det alvorlige, det · dygtige, det redelige Msklige i sin skjønneste
BOA, note en svag Tid gjør Uret mod de · Dygtige, og med den egne Svaghed som Maalestok næsten
TNS, s. 148 ge i høi Grad respectable, · dygtige, udmærket dygtige Geistlige; men jeg
DD:41.a ikke for at vi skulle synes · dygtige; men for at I kunne gjøre det Gode ἡμεις
Papir 514 naar den da forresten blev lidt · dygtigere betjent – tværtimod egl. var vel
NB2:175 ker. / Ethvert Menneske selv det · dygtigere er gjerne i Phantasie og Følelse i sin
TSA, s. 84 eprædikanten faaer, desto · dygtigere er han. Derfor tør man ikke være
AE, s. 420 er det uden Undtagelse, at jo · dygtigere et Menneske existerer, jo mere vil han
NB19:40 / En Mislighed ved netop den · dygtigere Forkyndelse af Χstd. / /
NB14:128 som Danmark bør enhver · Dygtigere først og fremmest arbeide for at opretholde
NB24:146 at være Χsten. Jo · dygtigere han saa repræsenterer dette, jo Færre
NB6:21 pe at bede derom. Men enhver · Dygtigere har ordentligviis Agtelse for sig selv
NB24:138 er i det Onde. / Saa kommer det · dygtigere Hedenskab med sin: Verden vil bedrages.
LP, s. 37 kaarlig Overstrømmen af det · Dygtigere i Personligheden, lige indtil det Punkt,
NB21:18 ere at følge et Genie de · Dygtigere i Samtidighed sige nei, vi kunne ikke.
LA, s. 90 en og Folkets Lærer og den · dygtigere Journalist og Digteren og Kunstneren, Alle
TS, s. 59 a stiltiende tilstaaet af just · dygtigere Mennesker. Der var maaskee Den ( et dygtigere,
BOA, s. 193 nneskelig Stræben for alle · dygtigere Mennesker: at det Første dog er det
AE, s. 512 hantastiske Mennesker; enhver · Dygtigere og Alvorligere stræber at vide, hvilket
NB6:21 Jeg vil bede især enhver · Dygtigere om at dømme langsomt betræffende
NB21:88 et var Tilfælde med alle · dygtigere Prædikanter ogsaa. / Du min Gud, hvorledes
DS, s. 183 blive Enden paa Sagen. Enhver · dygtigere Præst vil vist ogsaa selv see det, enhver
TSA, s. 72 Eller dersom det dog var en · dygtigere Præst, han kom til, saa vilde denne
EE2, s. 18 at gjøre et Par Mennesker · dygtigere til at realisere den skjønneste Opgave,
SLV, s. 439 r Begreb om Mening; men selv · dygtigere Udviklinger af Angeren oversee den dialektiske
NB21:18 holdet være dette, at de faae · Dygtigere ville tilstaae: vi tør ikke tale med
NB6:21 rom beder jeg især enhver · Dygtigere, Daarer vilde det vel ikke kunde hjælpe
TS, s. 59 sker. Der var maaskee Den ( et · dygtigere, et alvorligere Menneske, om vi end ikke
FV, s. 24 e for at komme til at existere · dygtigere. Det jeg har villet forhindre er, at man
NB21:25 aae. Der vil blive færre, men · dygtigere. Og endeligen ere der dog vistnok Adskillige,
NB:184.a s tænke En der med Talent og · Dygtighed angriber en Tids Feil, saa vil hans Venner
NB22:116 rste: at være en saadan · Dygtighed at man er som uundværlig for et heelt
FP, s. 23 r maner den op, for i indbildt · Dygtighed at triumphere paa dens Bekostning. /
FP, s. 23 g ogsaa sige, at netop Statens · Dygtighed bevirkede, at den kunde bære de mange
JJ:476 an barestens tjener Penge. / Hvad · Dygtighed der er i et Individ kan man maale paa hvor
BOA, s. 117 ede med ganske andre Evner og · Dygtighed end de tidligere, saa kjært det kan
Oi1, s. 129 ns Alvor: under Antagelsen af · Dygtighed er det bedst at Vedkommende ikke har Lysten.
NB2:119 . er det en anden Sag. Hans · Dygtighed er saa stor, at man maa holde ham et lille
NB:30 levne de hinanden ikke Ære ell. · Dygtighed for 4 ß – og hvorfor? Naturligviis
SD, s. 171 e Mænd, der have Sands og · Dygtighed for det virkelige Liv. Charmant! Han er
FQA, s. 9 ere i Livet at gjøre deres · Dygtighed gjældende. Som Taler har Qvinden saa
NB15:54 aaer til Ballotation; hvor megen · Dygtighed han end forresten har, ja havde han en
Papir 365:5 Evner og den potentielle · Dygtighed han er i Besiddelse af. / Og saaledes maa
NB17:76 g tale med ham, anerkjender hvad · Dygtighed han har – 8. Journalen NB17, s. [
BOA, s. 125 Kræfter og Evner, hvilken · Dygtighed han har), saa forholder han sig som den
FQA, s. 9 pute, at Qvindens dialectiske · Dygtighed har bragt mangen Opponent til Taushed,
BI, s. 174 fra hvad min egen Mangel paa · Dygtighed har forskyldt, deri, at Plato blot reproducerede
NB32:104 kede i deres. Thi virkelig · Dygtighed i at forkynde Χstd – og saa
Not3:14 e ved sit Talent til og sin · Dygtighed i at spise; han vinder et Veddemaal heri
NB23:108 r været, msklig talt, en vis · Dygtighed i ham, og ved Hjælp af det friere Sving,
EE2, s. 191 nskede nu at forsøge deres · Dygtighed i Sammenligning med Arabernes Heste. De
LA, s. 65 handle afgjørende, i dets · Dygtighed i sig selv; og en dygtig Mand eftertragter
AE, s. 430 kuelse, hvis Formel er denne: · Dygtighed i sin Livsstilling, som Konge, som Snedker,
F, s. 471 kan plaidere min Sag, men denne · Dygtighed kommer mig kun her lidet til Baade, thi
FP, s. 24 k Stræben, og at netop hans · Dygtighed maa være den reformatoriske Stræben
Oi1, s. 129 age sig Arbeidet, altsaa: med · Dygtighed mod Lyst. / Saaledes forstaaet kan jeg
FP, s. 23 nd paa ham, den intellectuelle · Dygtighed netop paa det kraftigste reagerer, og idet
SLV, s. 263 e saa megen Agtelse for hans · Dygtighed og Kundskaber, at de egentligen aldrig
SLV, s. 436 disputerede sig den ironiske · Dygtighed og Ligevægt til, med hvilken han overvandt
NB10:60 g elendig, naar en Forf. med min · Dygtighed og mine Opoffrelser skal behandles saaledes.
NB25:105 . Med en ganske sjelden Iver og · Dygtighed og Udholdenhed forkynder han Χstd
BOA, s. 113 ghed, og de Fleste ingenlunde · Dygtighed til at distingvere inter et inter. Det
OL, s. 34 ikke at opbygge, men at opnaae · Dygtighed til at kunne opbygge; Hensigten af en Stiiløvelse
NB29:77 , de Færre, som dog have · Dygtighed til at see dette, man vil saa, istedetfor
SLV, s. 263 steg hans Anseelse som hans · Dygtighed tiltog. Han var den meget Betroede, og
OL, s. 32 flygtige Begrebet af hiin Tids · Dygtighed ved at sige: » at ofte en i Almindelighed
OL, s. 32 Tid – kan udfolde en vis · Dygtighed«, har ikke stort at betyde; thi deels passer
NB14:128 lde overtage sin virkelige · Dygtighed, anlægge en ordentlig Maalestok for sin
LA, s. 24 en Inderlighed og konstnerisk · Dygtighed, at den har sin Fuldendelse. En Individualitetens
NB22:34 nskabets større existentielle · Dygtighed, at det ikke kjendte geistlig Veltalenhed.
BOA, s. 107 ndsee, netop paa Grund af sin · Dygtighed, at enten maa han lære forfra lære
NB:36 lemer som det at ironisere en · Dygtighed, at han netop ikke kan forsvare at gjøre
FP, s. 24 rker som et Beviis paa Liunges · Dygtighed, at Kjøbenhavnsposten » har bestaaet
OL, s. 32 den i det Hele for Mangel paa · Dygtighed, da han jo taler om » en i Almindelighed
FP, s. 24 Men paa Grund af hiin omtalte · Dygtighed, der dog kan betinge en vis selvstændig
NB:105 e blive i Danmark for enhver · Dygtighed, der ikke vil gjøre Cotterie. /
DS, s. 180 r dette sit Talent med Flid og · Dygtighed, derved erhvervende sit Udkomme, saa kan
Brev 54 ig Anerkjendelse af virkelig · Dygtighed, erfarer hvad der tildrager sig. Netop i
IC, s. 60 t Bestaaendes Intelligents og · Dygtighed, for at begynde ganske og aldeles paany
SLV, s. 89 eg giver Afkald paa al anden · Dygtighed, hævder jeg mig kun eet: Overbeviisning.
EE2, s. 203 g nogen egentlig philosophisk · Dygtighed, jeg har ikke Din Virtuositet i at spille
LA, s. 104 re viser sig en almindeligere · Dygtighed, men ingen Fremragenhed. Naar Kraften og
NB2:119 ter er og bliver en eminent · Dygtighed, og en Regjeringsmand af de sjeldne. Hiin
Brev 122 ghed, Selvstændighed og · Dygtighed, om det skarpe, klare og omfattende Blik,
AA:12 af med Bevidsthed om min egen · Dygtighed, omtrent som naar en aflægs Præst
LA, s. 90 havde været en udmærket · Dygtighed, saa havde det indolente Publikum været
FP, s. 22 rakjende hiin Tid den Kraft og · Dygtighed, som vi i mange andre Henseender maae indrømme
Papir 15 n af Gud ham dertil skjenkede · Dygtighed. – οιϰονομια
F, s. 516 rd omtale Tidens philosophiske · Dygtighed. / Den hegelske Philosophie har nu blomstret
Papir 15 g Dybde, end om den practiske · Dygtighed. / v. 18. πεϕωτ
AE, s. 36 n manglende historisk-critiske · Dygtighed. Altsaa Alt antaget at være i sin Orden
SLV, s. 156 l mangler jeg baade Sands og · Dygtighed. Det Evige i Billedet er, at det fremstiller
LP, s. 43 hans poetiske Heltes Genie og · Dygtighed; men kun, hvad vi bemærkede i det Foregaaende,
NB27:9 -Slægten udfolde hele sin · Dygtighed; thi ved Hjælp af, at det er Naade, er
Oi1, s. 129 rst, hvor et Menneske, med · Dygtigheden mod sin Lyst af et Høiere tvinges til
Oi1, s. 129 under Antagelse af at der er · Dygtigheden, er Ulysten til at ville regjere en god
NB32:104 saaledes: de betydeligere · Dygtigheder, der ere fremtraadte, have alle ladet dette
EE2, s. 196 gt dybere end om den virkelig · Dygtigste blev hædret som saadan. Du attraaer
NB21:69 f et Par Point høiere end det · Dygtigste det Bestaaende har; forsaavidt havde han
SLV, s. 294 tillige ved sin Tale som den · dygtigste Dialektiker; thi det, der gjør Gud til
NB6:82 orhold reent msklige: at den · Dygtigste skal være den Fornemste have meest Ære
IC, s. 126 naturlige Menneske, selv det · dygtigste, derfor er det Absolute ham til Forargelse.
NB20:141 t Du sammenlignelsesviis er den · Dygtigste, vil Du da gaae ind i det Comparative, følg
NB20:141 bestandigt – : jeg er den · Dygtigste; tager jeg ikke Pladsen No 1, saa tager
NB23:222 elte. / Naar der derimod slaaes · dygtigt af paa det at være Χsten, naar
NB12:97 nsidigen at stille det Modsatte; · dygtigt eensidigt. Just deri ligger Correctivet,
EE2, s. 127 gens Kategori, og grundigt og · dygtigt logisk udfolde den, men han tillige vilde
FP, s. 23 Tilfælde, at ved et ellers · dygtigt Menneske i Tider, hvor mange Sorger og
EE:147 skrift 3d B. p. 200. o: fl.) · dygtigt opmærksom paa, at dog aldrig Monotheismen
BOA, s. 131 Forholdet ikke consequent og · dygtigt ordnet; saa var det Hele vel blevet et
IC, s. 121 ubetinget ikke leve halvt saa · dygtigt som Hedningerne, disse forkjelede Mennesker,
EE2, s. 26 krifter har følt sig gjort · dygtigt til at fuldkomme den Opgave, han har sat
SLV, s. 450 rsmaalet ikke skulde være · dygtigt til at udtrykke vanskelige Tanker. Dette
NB17:82 hvad han siger, ofte energisk og · dygtigt udtrykt – men han forstaaer ikke
SLV, s. 413 ndre systematisk ɔ: mere · dygtigt udvikles, har man dog i Almindelighed især
Oi1, s. 129 Garanti for, at der sandt og · dygtigt vil blive regjeret, medens den Herskelystne
BA, note ab med det; thi det er virkelig · dygtigt, og hvis Forfatteren, der ellers netop udmærker
NB29:5 n. / Skete det, og blev det gjort · dygtigt, saa var det dog Noget, og Staten, reent
EE1, s. 231 o kan præstere adskilligt · Dygtigt; men Hemmeligheden ved al Frembringelse
NB30:25 n og Ideer og Opdagelser – · Dykkeren har blot Arbeidet, store Ting om han ikke
NB30:25 – og deres Anvendelse. / / · Dykkeren, som henter Perlen op fra Bunden, frister
LP, note om Perlen i Havet maa vente paa · Dykkeren, som hæver den til Lyset, eller klæbe
4T44, s. 298 en Intethed, at vedligeholde · Dykkerens Forbindelse med det Jordiske selv; det,
BI, s. 112 dog at lægge Skjul paa den · Dykker-Forbindelse med den atmosphæriske Luft, der ernærer
CT, s. 251 ede Aar, gjennem Traditionens · Dykker-Forbindelse, eller, hvis her blev mindste Tvivl, gjennem
Not11:19 mier de mathematiske og de · dynamiske). Dersom den nemlig finder Sted, det vil
NB31:108 , men blot synker dybere i · Dyndet! Endnu latterligere, at dette skal være
AE, s. 473 t chimærisk Høiere ( af · Dynen i Halmen), er denne selv mere comisk, fordi
IC, s. 63 ndt, at han hjælper ham af · Dynen i Halmen, hjælper ham i en ny Elendighed,
AE, s. 390 jælper det ham først af · Dynen i Halmen, saa han tilgavns faaer Noget
AE, note llystig kan putte Hovedet under · Dynen og blæse hele Verden et Stykke, saaledes
EE1, s. 35 jeg slukker Lyset, trækker · Dynen over Hovedet. Endnu engang reiser jeg mig
EE1, s. 35 et, og saa god Nat, ned under · Dynen. / Hvad jeg duer til? Til ingen Ting eller
PPM, note er ( som man qvæler Ild ved · Dyner, og som man tilveiebringer Glemsel ved Vidtløftighed)
NB35:18 lt, hvad Du formaaer for at faae · Dynerne og Sengeklæderne og Madratserne, det
NB35:18 stne Lande – dette er · Dynerne, Sengeklæderne, enhver Arbeiden i denne
Papir 263:1 eg gik ud at spadsere og blev · dyng vaad. / – En dannetMand, henved 50
OTA, s. 190 um som al Verdens Guld i een · Dynge, og om En, der eiede al Verdens Guld, gav
EOT, s. 265 er Aar med rædsom Livslyst · dyngede Forbrydelse paa Forbrydelse, hvis mes
NB34:25 rage sig derfor selv. Om et Msk. · dynger Forbrydelse paa Forbrydelse og det gaaer
TTL, s. 453 Sikkerhed er foruroliget, saa · dynger Kjøbmanden ikke det Bundne ligegyldigen
TTL, s. 402 man jo som den Gjerrige, der · dynger Penge sammen, som han ingen Brug har for.
KG, s. 288 æs af Forbrydelse, der var · dynget op Aar efter Aar, der kan have grebet om
AA:5 , var ganske bange. Der sad jeg da, · dyngvaad, i øsende Vande, midt i Grib Skov i Lynild