S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BA, s. 389 t Exempel paa Tiden, da er de · 70,000 Aar for Tanken en uendelig Forsvinden,
NB27:27 a det blive om jeg saa blev · 70,000 Aar gl – thi hvis saa var, vilde
NB14:21 ke mere see til En i 70,000 Aar. · 70,000 Aar! O, for ham er det dog kun 7 Dage;
BI, note ige, at en Konge har regjeret i · 70,000 Aar, er jo aldeles sig selv ophævende,
NB14:21 vilde Gud ikke mere see til En i · 70,000 Aar. 70,000 Aar! O, for ham er det dog
BA, s. 389 gerække, der har hersket i · 70,000 Aar. Om Kongerne vides Intet, ikke engang
NB23:51 ns Herlighed og tilbudt paa · 70,000 Aar: ja, vel betænkt – dog nei,
Oi2, s. 165 vesvælg, hvor man styrter · 70,000 Favne ned under Jorden«; medens
CK, s. 193 an aldeles uforvarende styrter · 70,000 Favne ned under Jorden, og om muligt endnu
SLV, s. 439 se: paa eengang at ligge paa · 70,000 Favne Vand og dog være glad. /
AE, s. 212 den Livsfare at ligge paa de · 70,000 Favne Vand og først der finde Gud. See,
SLV, s. 411 er bestandigt paa Dybet, har · 70,000 Favne Vand under sig. Hvorlænge han
AE, s. 187 ve Uvished er » paa de · 70,000 Favne Vand«, og dog troer. /
NB:107 r har aldrig været paa de · 70,000 Favne Vand, og lært derude han har altid
AE, s. 263 at minde om Fraterens Ord, de · 70,000 Favne Vand, paa hvis Dyb den Religieuse
NB23:111 res: ud skal Du, ud paa de · 70,000 Favne Vand. Det er Situationen. Nu kan
NB16:26 nds-Existents er paa de » · 70,000 Favne Vand.« / M. begyndte sin
NB24:45 lot skal vade, eller ud paa · 70,000 Favne Vand: saaledes med det at hengive
BOA, s. 263 den Forfatter: han er paa de · 70,000 Favne Vand; hvad han udfinder skal bruges
SLV, s. 433 e Sted? Det er: i Faren. Paa · 70,000 Favne Vands Dyb mange mange Mile fra al
AE, s. 131 sagt: at være glad paa de · 70,000 Favne Vands Dyb. Og Den, der selv existerende
NB17:49 er, saa kan være paa de · 70,000 Favne Vands Dyb. Ordentligviis har jeg
SLV, s. 411 te Øieblik ligger han paa · 70,000 Favne Vands Dyb. Skal Umiddelbarheden være
SLV, s. 412 mig selv, thi jeg ligger paa · 70,000 Favne Vands Dyb.« / Blot nu Ingen
NB5:90 Og saa derimod herud paa de · 70,000 Favne, i Aands Anstrengelser, der var nok
SLV, s. 434 En ud paa Dybet, hvor der er · 70,000 Favne. Og naar dette er skeet, og han nu
KG, s. 357 Tankens Hav, paa de » · 70,000 Favnes Dyb« – inden man lærer,
NB25:82 ntiterens Sviig. En gjennem · 70,000 Generationer fortsat Stræben, hvor bestandigt
NB25:82 Verden, derved, at gjennem · 70,000 Generationer Hver kun vovede saa meget,
NB25:82 tingede ind i Verden; disse · 70,000 Generationers Stræben udtrykke ikke
NB25:73 ende – om han havde · 70,000 Mord paa sin Samvittighed o: s: v:: Forsoningen
NB29:73 Arrest – derpaa byder · 70,000. / Det er jo Galskab! Ganske rigtigt. Hemmeligheden
NB8:48 efter Josephus, at der blev · 90,000 Jøder førte fangne bort fra Jerusalem,
NB2:88 vor der derimod ganske rigtigt er · 99,995 som dømme med og bedømme. /
NB7:40 at være strengere( !) med · 100,000 Χstne: der er neppe ti digterisk brugbare
NB:78 alitativt forstaaet, vil Verden om · 100,000 Aar absolut ikke være kommen eet eneste
NB4:114 Forfatning end dette Abstractum, · 100,000 brummende U-Msker. / Og naar saa
Papir 466 10 ell. 100 ell 1000 ell. · 100000 ell. en Million af Ikke Χstne, der
DS, s. 179 dom end 1000 eller 10000 eller · 100000 eller 1 Million Præster, dersom de holde
NB33:19 Du indbilder Dig selv og de · 100,000 eller de Dig. / Saaledes med det Numeriske.
AE, s. 194 Vished om noget ganske Andet. · 100,000 enkelte Vidner, der netop ved deres Vidnesbyrds
NB33:19 r hvad der er Intet; thi de · 100,000 ere grammatikalsk = 0. Du er derfor heller
Papir 451 et mener han ogsaa; men at · 100,000 Flasker Øl hver kostende ham 4 ß,
DRT, s. 164 olde, at det er Tab. Men, men · 100,000 Flasker: her sætter det store Tal Phantasien
NB28:37 være Christen, at det er · 100,000 Gange værre end som Nicodemus at komme
NB33:19 dningsfuldere i Spidsen for · 100,000 Gloser, som bøies efter Dig. Egentligen
NB2:88 den, hvor der bogstaveligt blandt · 100,000 ikke er 10 som i dybere Forstand have tænkt
NB4:136 ondemanden. / Leddet kan være · 100,000 Led; Bondemanden kan være Millioner.
Oi4, s. 211 onviis: Millioner Christne og · 100,000 Levebrød – Christendommen har
NB31:60 at den har skabt 1000 eller · 100,000 Levebrød. I Sandhed Χstd er perfectibel.
NB7:88 er. / O, vee, vee over disse · 100,000 Levebrøds-Præster, der ikke gjøre
NB29:53 nne, gagere om det saa var · 100,000 Mand for at angribe Χstd.: det er
AE, s. 194 absurd – hvorfor? fordi · 100,000 Mennesker hver for sig havde troet, at
SD, s. 198 erlinger, kort af de 5 Gange · 100,000 Mennesker, som boede i hiin Kjøbstad,
NB3:16 saaledes, er man da ikke som · 100,000 Mile borte fra denne Tale om Forløseren
NB35:13 Forhold til een af os, men · 100,000 Millioner af dette – opsummeret det
NB30:6 ropæisk Krig er en Begivenhed, · 100,000 Millioner det er Noget – en Enkelt
NB33:17 Begrebs Kamp. / Regnestykket. / · 100,000 Millioner, af hvilke Enhver er: »
Papir 118 ev sig bevidst at der fE døde · 100,000 Msk hver Dag i Europa saa vilde hans Sorg
NB10:98 en Ubetydelighed: at lide det af · 100,000 Msk, af Alle ( den Fornemste og den usleste
NB13:52 lde sammenkalde en Forsamling af · 100,000 Msker, dersom jeg kunde tale høit nok
NB7:59 at Gud i ethvert Secund har · 100,000 Muligheder til at hjælpe En, og lige
NB8:37 der. I ethvert Øieblik har Gud · 100,000 Muligheder, uden at nogen af disse Muligheder
NB32:134 forenet Guds-Tjeneste med · 100,000 Musikanter 50,000 Bælgetrædere og
NB10:98 jo paavises, at der fE var · 100,000 Myg, som ved deres Stik dræbte en Mand
Oi2, s. 161 ualificeret Kjætter findes · 100,000 Nittengryn. / Det nye Testamente synes
Oi10, s. 402 aldrig. Det kan blive ved i · 100,000 og Millioner Aar, bestandigt det Samme:
NB33:19 lle sig i Spidsen for disse · 100,000 Ord, – for at imponere en Grammatiker:
NB33:19 at der var i det latinske Sprog · 100,000 Ord, som gik efter mensa; sæt, at disse
NB33:19 det have sin Betydning med disse · 100,000 Ord, som Gloser – men gramatikalsk,
BB:26 d Tanken om at der dagligen døe · 100000 paa Jorden – Du maa ikke friste Gud
Oi10, s. 414 an blev et Offer) lever der · 100,000 Sandselige, Verdsligsindede, Middelmaadige.
NB3:59 Svalen, ikke fra een eneste af de · 100,000 Svaler. Tænk dens Qval naar den ved
NB30:50 ge. Saasnart det derimod er · 100000 Trillioner Billioner: saa blæser Evigheden
NB25:81 hvad Aand er. Ei heller ere · 100,000 Tyve og Røvere saa farlige for det Sandselige,
AE, s. 194 t var absurd? Tvertimod, hine · 100,000 Vidner støde igjen fra aldeles ligesom
Oi2, s. 161 en qualificeret Hykler findes · 100,000 Vrøvlehoveder, for hver een qualificeret
NB29:72 forklæder sig i Skikkelse af · 100,000, af Millioner forskjellige Skikkelser –
NB4:114 ndring der skeer ved Hjælp af · 100,000, eller 10,000, eller 1000 støiende
DRT, s. 163 at blive det. Men naar det er · 100,000, forvirrer det sig for ham. – Man
DRT, s. 164 ie Tal, naar det gaaer op i · 100,000, i Millioner) og Phantasien de to de passe
NB31:159 svinde? Den voxer med hver · 100,000, med hver Million – og tilsidst naar
NB28:74 / Ved Hjælp af 1000, 10,000, · 100,000, Millioner » Præster«
NB29:72 øvl; kun at Vrøvlet kaster · 100,000, Millioner Unger – som alle see forskjelligt
Sa, s. 173 ligheden heraf allerede med de · 100,000, voxer med hver Million, staaer paa sit
NB:215 og om det var et Publikum af · 100,000: jeg beder til Gud ( og haaber han vil gjøre
NB20:23.a Giv, hvis Du eier en Million, · 100,000rd til de Fattige, og Du vil gjøre Lykke:
Papir 498 nke det – hver især · 100,000rd, en Gjeld som hver især var ham skyldig.
Papir 490 kke vanskeligere end det med de · 100,000rd. Vanskeligheden stikker i noget Andet, i
Papir 490 Villie at hvert Msk. skal have · 100,000rd: troer Du saa der vilde blive Spørgsmaal
NB33:19 gmaet, hvilket blandt disse · 100001 Ord. I Aandens Verden er det ikke tilfældigt,
Papir 347 Kjøbstad, har den ikke · 120,000 Indv: – Nei, men den kan blive det.
Papir 541 vi leve her i Kjøbenhavn · 120,000 Msker ; vi ere tillige alle Χstne
Papir 541.d er som have levet er jo disse · 120,000 Msker, ja de ere det Samme som Kiøbhv.
SLV, s. 434 pdage, at han selv har faaet · 140,000 Favne under sig, da kan han dog Eet endnu,
BOA, s. 193 dens Perfectibilitet. Men en · 16,1700 Aar efter Christendommens Indkomst i Verden,
NB31:2 igt, og der vindes Intet ved · 170,000 Aar – der vindes kun Udflugt for
NB27:18 om saa Verden blev ved at staae · 170,000 Aar det bliver evindeligen det samme Vrøvl.
NB26:8 t i Baglaas. Det bliver i de · 170,000 Aar Eet og det Samme: lidt Lyrik i en stille
NB26:8 var, af de Samme, for de Samme i · 170,000 Aar, og de ville ikke være komne eet
NB31:2 ærmere, om han saa levede · 170,000 Aar. / Dette seer man ogsaa, naar man lægger
NB25:101 e, hvad Χstd. er, end · 170,000 af de aller-aller-lærdeste Professorer,
NB26:33.b ft-Giftermaal ( om der saa var · 170,000 af de deiligste Grunde for det) et Tilbageskridt
NB30:78 hvis det var muligt avlede · 170,000 Børn. Hvad det angaaer, at Præsten
NB25:101 n mere. Og hvis ikke disse · 170,000 Professorer var, saa vilde det blive kjendeligt
NB9:42 re et Incognito, et Skjul af · 400,000 faaes ikke.« Det var nu en lille
SLV, s. 437 nderholdende, og 6 Billioner · 477,378,785 Mennesker kunne dog ikke dreie sig om mere.
NB32:36 de, om det saa var i Spidsen for · 500,000 Mand og 1000 Kanoner er dog kun sammenlignelsesviis
NB32:36 t: sæt der kom En mod ham med · 600,000 Mand og 1500 Kanoner. Nei, min Magtfuldkommenhed
NB22:42 var 7 Billioner 5 Millioner · 696,734 eller 35 Χstne saadan til en vis Grad:
NB29:14 n Msker. Derpaa reises c. 600, a · 700,000 rd. om Aaret. Dette bruges til at lønne
NB24:155 En, som underskriver sig: · 789,691, saa er jeg knust. / – det pleier
NB15:19 v mere end De, naar de gave · 900,000rd! I Grunden er det for et Msk. Gysende, at
NB30:95 n blandt en Million vilde vel de · 999,999 gaae fra Forstanden inden de naaede at
TAF · 200909181.4 To Taler / / ved Altergangen om
NB5:48 t Alle, at blot 110>, at blot · 11000> vil blive sande Χstne. /
NB30:135 for. / Det Christelige. / / Tag · 110> af det Christelige brug det som Ingredients
AE, s. 242 unde hænde selv om det var · 110> af et Secund. Thi hvor længe Suspensionen
NB5:23 øie end Amen! / Havde jeg blot · 110> af mine Evner, var saa mere stolt og mindre
NB:194 og Den, blot halv Delen ell. · 110> Deel af det som ellers en Forfatter gjør
Papir 4:1 narius 1 ℳ. 1 As først · 110> Drachme, dernæst 116>. En Kodrans
NB5:48 vil aldrig skee at Alle, at blot · 110>, at blot 11000> vil blive sande Χstne.
Papir 4:1 110> Drachme, dernæst · 116>. En Kodrans ¼ As. λεπτος
Oi7, s. 290 v. Nei, først maa han gaae · ½ Aar i Seminariet; og naar det er gaaet,
Brev 88 behøvede 1 Time, 1 Minut, ell. · ½ Aar til – en Idee – et Vink
Papir 221 Tidsrum har bestandigt et 1 ell. · ½ Aar yngre Værk at sammenligne det med.
NB13:55 er den Frugten af 1 ell. 1 · ½ Aars Flid og Flid som jeg kalder Flid;
Papir 593 e istand til at sige om et · ½ Aars Tid ell. mere) men for at gjøre
EE2, s. 75 e gift og havde været gift · ½ Aars Tid, førend det faldt mig ind ret
Papir 247 hvor han igjen opholdt sig · ½ Aars Tid, maaskee udvidede han nu ogsaa
Papir 398 Ein, Zwei, Drei / eller / 3 og · ½ Aphorismer. / No 1. Den om Genier og Tordenveier
NB10:120 Commerce Drama: / Skuespil i 5 · ½ ell. næsten 6 Akter. / NB. /
Brev 136 e« / S. K. / Kl. 9 · ½ Formidd. 15. Et koloreret kort vedlagt
Papir 4:1 πτος = · ½ Kodrans. en Stater = 1 Sek. 4 ℳ. Mina
Papir 254 som NB. i de foregaaende 1 · ½ Maaned kun har leveret eet eneste Stykke
Papir 254 egyndelsen af Aaret ( de 1 · ½ Maaned) findes taget et Hensyn til det
NB26:105 det Hele bestaaer deri, at vi i · ½ Minut som spædt Barn blive overstænkede
EE2, s. 17 det sletteste Veir kun bruger · ½ Minut. Ak! ja Du er et besynderligt Væsen,
Oi10, s. 407 verilet som af, at En er fE · ½ Qvarteer høiere end Andre strax at slutte
JJ:398 dag ikke Eensformigheden, blot Du · ½ Secund har hørt den: saa er det allerede
JJ:398 g i Vandets Bevægelse, blot Du · ½ Secund hengiver Dig til dens Eensformighed,
NB5:26 s op i en Husholdning, gaaer · ½ Time for stærkt, at man dog ikke kommer
JJ:374 vor han er med, der bliver enhver · ½ Time uendelig vigtig. At leve paa den Maade
NB16:88 t arbeide, ikke anvender ¼ · ⅓ ⅔ o: s: v. af sin Kraft paa systematisk
Papir 459 ærges Afgjørelse, og · ⅓ bruges til at fortære et lille Stykke
NB26:54 ⅔ af Bogen var mod ham og · ⅓ mod Martensen, han anførte saa særligen
Papir 459 fværge Afgjørelse og · ⅓ til at fortære atter et lille Stykke
NB16:88 der i at arbeide, ikke anvender · ¼ ⅓ ⅔ o: s: v. af sin Kraft paa
Papir 4:1 næst 116>. En Kodrans · ¼ As. λεπτος =
AE, note men Den, der leer af 7 Alen og · ¼ han veed hvad han leer af. – Naar
AE, note es siges der er 7 Alen lang og · ¼. Modsigelsen ligger egentligen i det Sidste.
NB26:54 et var ham jeg vilde tillivs, at · ⅔ af Bogen var mod ham og ⅓ mod Martensen,
SFV, s. 40 hjemme i sin Stue og dovnede · ⅔ af Dagen. Og derimod en, gudelig forstaaet,
Oi8, s. 346 han redeligt vil det) at have · ⅔ af en Discipels, en Prophets Charakteer.
NB27:18 den at kunne det, behøves der · ⅔ af et Sandheds-Vidne. Der er derfor Ingen,
Papir 459 rykkes saaledes frem: med · ⅔ af Kraften afværges Afgjørelse, og
Papir 459 ke Sandsebedrag. Saa igjen · ⅔ af Kraften til at afværge Afgjørelse
G, s. 46 rem i Vognen, indtog godt maalt · ⅔ af Pladsen, og det mindre Barn laae ved
NB:60 om han ikke behøvede at anvende · ⅔ af sine Kræfter paa at finde sin Opgave.
NB17:65 jeg staaer levende, og anvender · ⅔ Kraft til at forvandle det Hele til Ingenting;
NB16:88 e, ikke anvender ¼ ⅓ · ⅔ o: s: v. af sin Kraft paa systematisk at
Papir 459 ngen lige stik imod, tager · ⅖ af den Andens og siger: ogsaa Troes-Bekjendelsen
Papir 459 er at den anden Part tager · ⅖ af den Førstes og siger det som Sit
Papir 459 saa Klogskaben? Den tager · ⅖ af Indvendingen og gjør til Sit og siger
Papir 459 e Modsætningen, saa dog · ⅖ af Modsætningen som Sit. / Lad os tage
AE, s. 135 Menneske, ikke en phantastisk · ⅜ af en §. Han slutter Systemet af, han
NB21:51 ning af 5, der hver indsætter · ⅝ af deres Kræfter for nu i Forening at
NB4:62 nonym Opmudrer: saa maa man bruge · 910> af sin Kraft for at gjøre Forfølgelsen
Papir 275:1 : enten – eller – · « – / 23. Papir275:2, bl. [ 2r] /
NB25:113 :113 » Om ' Hende.' · « / fandt sig i en streng Irrettesættelse
NB22:146 :146 » Om ' Hende.' · « / Om » Hende.« /
CT, s. 208 Forfatteren af dette Skrift.' · « / See, at nu hvad Tænkeren havde nedlagt