S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SLV, s. 90 et andet Kjøn hvæsser, · dyp Pilene i den Ondskab, der ikke er dum,
Papir 349:3 Gang, indtil saa igjen en ny · Dypning gjør en ny Strygning mulig. /
Brev 271 egen Afbrydelse som den at · dyppe Pennen – uafbrudt blive ved at skrive
IC, s. 246 le mig til, bevæges til at · dyppe Penslen, at løfte Meislen, for i Farver
EE:138 nhørt og Lazarus faaer Lov at · dyppe sin Finger for at læske vor Tunge. /
G, s. 32 et Dusin Staalpenne med Skaft, · dyppede Pennen – og Manden begyndte sin Tale
Papir 292 bage, og medens man ellers · dypper Barnet heelt under Vandet, lade de den
BOA, s. 153 er det Blækhuus, hvori jeg · dypper den uden dog derfra at hente Tankerne!
BOA, s. 151 er det Blækhuus, hvori jeg · dypper den uden dog derfra at hente Tankerne.
Papir 134 eden, uden at det haver været · dyppet i varmt Mskblod. / Martz. 1836. /
AE, s. 9 ed den systematiske Trangs Pen · dyppet og Dictata-Bogen opslaaet imødesee den
F, s. 471 erskuelsen, min Pen saa at sige · dyppet. Neppe har imidlertid min Kone fattet en
JJ:142.b af det latterligste Dyr af alle · Dyr ɔ: Mennesket; men der kommer Baronesse
NB17:65 faae Pathos. At kastes for vilde · Dyr – det faaer dog en Ende; men at leve
Papir 586 forstaae, at han kun er et · Dyr – forunderligt nok, og saa forholder
NB31:24 den. Thi Msk. er et selskabeligt · Dyr – kun i Flokken er han lykkelig;
NB17:90 amle Dage kastedes man for vilde · Dyr – nu fortærer Publikum En smagfuldt
NB31:24 ge for end for at døe. Han er · Dyr – og Afsideshed sigter paa ham i
NB24:120 n fandt at Paven var blevet for · dyr – og nu tog man Luther forfængeligt,
NB31:131 mstille Mskene under Billede af · Dyr ( fE Reinecke Fuchs) – de ere naar
Papir 110 der sig ogsaa en Mængde vilde · Dyr ( Recensenter), som man med allehaande
JJ:142.b skoggerleer af det latterligste · Dyr af alle Dyr ɔ: Mennesket; men der kommer
SLV, s. 48 r sagt, at et Dyr føder et · Dyr af samme Art, en Plante en Plante af samme
BA, note en anderledes, hvorimod, hvis et · Dyr affaldt fra Arten, vilde Arten være
EE2, s. 45 e har havt noget skjønnere · Dyr at sammenligne Dig med, ligesom og, at
NB10:198 igesom det vilde være for et · Dyr at skulde behandles som Msk., ell. at fordre
BA, s. 422 kkeners Lyd holder de vilde · Dyr borte i Amerikas Skove. Deraf kommer det,
JC, s. 20 opdagede han stundom et lille · Dyr der løb imellem Stenglerne. Disse Straae
FV, s. 13 hvilket kunstforstandigt lille · Dyr det er, hvis Spind det er: saaledes vil
NB30:53 derie æder det høiere · Dyr det lavere, det at æde er det Høiere,
BA ieste. / Dersom et Menneske var et · Dyr eller en Engel, da vilde han ikke kunne
NB31:30 om det vedkommende Msk. er · Dyr eller i Slægtskab med det Gudd. /
EE1, s. 289 le Mennesker forvandlede til · Dyr eller til Planter ( ogsaa dette meente
NB3:7 eplik: / / » Som det fangne · Dyr en Gang hver Dag gaaer Buret rundt for
Not13:28 et endnu mere foranderligt · Dyr end Typhon ( cfr Platons Phædrus.) /
PS, s. 244 t mere besynderligt sammensat · Dyr end Typhon, eller om han i sit Væsen
AE, note enneske eller et mere sammensat · Dyr end Typhon. / Det følger af sig selv,
G, s. 37 ller et endnu mere foranderligt · Dyr end Typhon.« I Possen derimod virker
Papir 2:1 19, 12.13. » At om et · Dyr endog rørte det, saa skulde det dræbes«
OTA, s. 345 elsen skal ikke betales, saa · dyr er den ikke – den kan ikke betales;
NB31:149 en det forstaaer sig at være · Dyr er det Mageligere, saa er man ganske fritagen
NB9:50 l. at mærke Gud. Et Træ, et · Dyr er endnu stærkere, og derfor mærker
OTA, s. 287 rs Ubetingethed. Det enkelte · Dyr er ikke afsondret, er intet Særskilt
OTA, s. 403 der mellem et Menneske og et · Dyr er Menneskelighedens Forskjel, saaledes
NB29:72 saaledes i det Uendelige. Intet · Dyr er saa frugtbart som Vrøvl; kun at Vrøvlet
OTA, s. 287 skilt ubetinget, det enkelte · Dyr er Tal og hører under, hvad den meest
NB30:44 rplantelsen o: s: v: – thi · Dyr ere Mskene dog hovedsagelig. / Men see
Not4:11 l for at nære den Classe · Dyr etc) men hvor han udviklede Betydningen
EE1, s. 289 terne), bleve til borgerlige · Dyr f. E. til Bier. En saadan Livs-Betragtning,
Not4:7 n skjød en Kugle af og et · Dyr faldt, saa kunde man vel vide begge Facta:
JJ:217 r tilladt. Da tager han sit lille · Dyr frem, der imidlertid er saa lille som en
SLV, s. 48 ato skjønt har sagt, at et · Dyr føder et Dyr af samme Art, en Plante
OTA, s. 358 delhed. De laveste Arter af · Dyr fødes i et Nu og døe næsten i
F, s. 484 ' s Øine, som det forventede · Dyr i Recensenten og Dyret, idet Hr. Klatterup
DD:208 den gemene Fugl, det gemene · Dyr i sin Locoumotion altid gaaer slet og ret
SLV, s. 310 se: ikke har Havet saa mange · Dyr i sine Bølger, ikke saae nogensinde
CT, s. 112 nkning, ak, som et fangent · Dyr i sit Buur – see, denne Fange gaaer
AE, s. 362 d – og naar dette lille · Dyr ikke vil, saa bliver der slet ikke Noget
NB23:48 og et meget lille Barn, eller et · Dyr kan ganske rolig ligge og sove i en Storm.
NB33:15 kke Misundelse, fordi hvert · Dyr kun er Exemplar. Msket derimod er den eneste
OTA, s. 288 ken da ingen Plante og intet · Dyr kunde udholde nogen Sammenligning. I Tanken
NB12:143 fet en saa brillant og saa · dyr Leilighed – og saa at give 200rd
AA:12 tryk), hvori de rene og urene · Dyr ligge ved Siden af hinanden. Den gjør
AA:18 arig Kamp med Drager og vilde · Dyr lykkedes det endelig den Elskende at falde
Papir 574.a er ved at læse om, hvad et · Dyr maa lide, der bruges til Vivi-Section;
NB12:138 hende« / / Saa · dyr maatte denne Pige blive mig, ell. saa dyr
NB12:138 e Pige blive mig, ell. saa · dyr maatte jeg religieust gjøre mig hende.
NB12:135 som det har forsynet hvert · Dyr med eet eller andet Forsvarsmiddel: saaledes
AE, s. 362 er intet Eventyr om det lille · Dyr med en rød Prik paa det ene Følehorn.
NB:79 std. Saaledes forstaaer et · Dyr naar Du lægger en Steen og et Brød
NB31:24 kan blive Aand, hvilket han qua · Dyr naturligviis er endnu mere bange for end
NB23:218 n af sit Liv, der vil blive ham · dyr nok. / Mynsters hele verdslig-kloge Trafik
NB:70 t der ingen Analogie er mell. · Dyr og Msk., han tilstaaer kort den qvalitative
BB:37 iser i Africa og benævnede · Dyr og Planter med Navne af Systemer, og Forældre
NB16:64 s; jeg tager Plante og Fisk og · Dyr og Qvæg, Alt ligesom det er sagt; thi
NB:73 . Lad dem behandle Planter og · Dyr og Stjerner paa den Maade: men at behandle
Papir 38 agn og Eventyr ved Kamp mod vilde · Dyr og Uhyrer; i China ved en Examen; i Kirken
SLV, s. 334 er af mit Liv, da jeg var et · Dyr paa Marken, og aad Urter, jeg Nebucadnezar
SLV, s. 336 rledes jeg var bleven som et · Dyr paa Marken. / 29. Men de faldt Alle paa
Papir 458 t Jordiske. / Til uendelig · dyr Priis kjøbte L. et taknemligt Vilkaar:
JJ:10 aadner, er det en Vellugt, naar et · Dyr raadner, stinker det. En Mands Fortabelse
NB21:4 aer sig det kan blive ham en · dyr Sag; thi det vil opbringe disse Samme i
Oi1, s. 131 saaledes kan intet tamt · Dyr samle sig til eller reise sig i Springet:
SLV, s. 217 t Skrig og gjøre de vilde · Dyr Selskab, og forkorte dem Tiden med min
AE, s. 315 orholder ligefrem det enkelte · Dyr sig som Exemplar til Arten, participerer
EE:81 ere Aar iforveien veed, det og det · Dyr skal skydes ad aare, det i 40, o: s: v:
NB29:105 er gives saa vidt jeg veed · Dyr som leve i Vandet, og som ikke har anden
Papir 372:2 umoristisk har Betragtning af · Dyr stor Nydelse, man kan staae hele Dage og
KG, s. 43 n er endnu værre; thi hiint · Dyr søger sit Bytte blandt de Sovende, men
TTL, s. 453 ærd – og naar der er · dyr Tid, saa tjener Kjøbmanden ved at bruge
NB35:2 e, ligesom Knoklerne af hine · Dyr til de nulevende: det er den intensiveste
FB, s. 166 ri Fod, vilde som ubændige · Dyr tumle sig i selvisk Lyst, er vel sandt,
NB13:76 sig som Blade paa et Træ, som · Dyr under en Art. / Hvad der gjælder i Forhold
NB32:23 iske Fortælling om slige · Dyr var Fabel, Mythe – det vilde idetmindste
SLV, s. 25 rbande sig selv som hvert det · Dyr var forbandet, der nærmede sig Sinai!
NB33:50 og tungere, hvis et saadant · Dyr var ganske eneste, var – hvis Sligt
KG, s. 169 Dig saae et Menneske, thi et · Dyr vilde de ikke have behandlet saa umenneskeligt.
NB2:141 ns Fader, – ak som hvis et · Dyr vilde gjøre Fordring paa at have et
OTA, s. 358 sten i samme Nu; de lavere · Dyr voxe meget hurtigt. Mennesket voxer blandt
Oi1, s. 131 aaledes stille kan intet tamt · Dyr være; og saa samler sig heelt i et eneste
TTL, s. 453 , fordi Døden gjorde Tiden · dyr! Dette formaaer Døden, men den Alvorlige
NB31:3 Msket er » et selskabeligt · Dyr«, og det han troer paa er: Foreningens Magt.
BA ved i Fibelbrættet at kjende et · Dyr), men havde ikke fundet Selskab for sig.
NB31:35 lske er kisteglad ved at være · Dyr, ɔ: mærker det egentlig ikke. /
BA, s. 349 Øieblik i sit Liv var blot · Dyr, aldrig vilde blive Menneske. Aanden er
EE1, s. 288 meer eller mindre fuldkomne · Dyr, alt efter deres Fortjenester; de, der f.
NB32:106 det at kastes for de vilde · Dyr, at maatte kæmpe med dem, kun at Mskene
BA, s. 352 trædskere end alle Markens · Dyr, den forlokkede Qvinden. Om man nu end vil
Papir 586 er Noget til at spise, et · Dyr, der afskyeligere end noget Rovdyr, endog
CT, s. 123 en! / Tænk Dig et krybende · Dyr, der dog har Vinger, som det kan bruge,
Not6:30 da jeg spurgte, hvad det var for · Dyr, der græssede, svarede han: »
CT, s. 122 , hvad jo er Tilfældet, et · Dyr, der har et Vaaben at værge sig med,
NB32:23 t vilde idetmindste alle de · Dyr, der høre til den Dyre-Art paastaae.
Papir 267 / d. 16. Nov. 40. / / Der gives · Dyr, der ikke kunne æde, saasnart Nogen seer
JJ:217 er Skyggen paa Bunden af et lidet · Dyr, der ligger paa Overfladen ifærd med
Papir 267 de, saasnart Nogen seer derpaa, · Dyr, der paa de besynderligste og underfundigste
LA, s. 43 p, og Elskoven er det taalige · Dyr, der skal slæbe alt dette afsted. For
EE1, s. 173 t inde har fundet et levende · Dyr, der uopdaget har fristet Livet, saaledes
AE, s. 281 en Tænker et seeværdigt · Dyr, der visse Tider paa Dagen er sjelden sindrigt,
SLV, s. 335 rvandles til at blive som et · Dyr, der æder Urter paa Marken, medens syv
Papir 141 Øieblik møder et nyt · Dyr, det ene mærkeligere end det andet. Som
NB:153 d de Ord: husk paa, at I ikke ere · Dyr, eller i det Høieste husk paa at være
NB33:50 re til som enkelt, enkelt · Dyr, eller qua Msk. som Individuum med det at
AE, s. 362 x, en vindtør En, et lille · Dyr, en Edderkop, paa hvis ene Følehorn der
NB14:150.a op i Begrebet. For et enkelt · Dyr, en enkelt Plante, et enkelt Msk er Existents
Not3:6 enten det nu var et Msk., et · Dyr, en Fugl, en Plante. Han ønskede derfor
BI, note bleven et Menneske og ikke et · Dyr, en Mand og ikke en Qvinde, en Græker
NB32:15 t være Msk og at være · Dyr, er der mellem at være Christen og at
Papir 586 de Fornemhed er – et · Dyr, et Dyr, som, bæstisk, putter Sandhed
DD:208 g dog bleven et selskabeligt · Dyr, et Msk, hvorfor ikke en Ugle ell. en Rørdromme,
BA, s. 346 gypterne brugte deres hellige · Dyr, for at sikkre sig. / Naar man lader Forbudet
NB5:88 dog skal den Seier blive ham · dyr, han fik mig dog forkeert i Halsen. /
NB5:76 nd Exemplaret ɔ: Spurvene ere · Dyr, hverken mere ell. mindre. – I Forhold
NB25:64 l være Msk; eller jeg et · Dyr, hvis de skal være Msker. / O, min Gud,
NB16:100 Bæsterne ( de vilde glubske · Dyr, hvis Hys og Støi er Faren), og denne
SD, note Menneske som med det at være · Dyr, hvor Exemplaret altid er mindre end Arten.
NB7:102 re dette i Forhold til et · Dyr, i Forhold til Elementer o: s: v:, hvor
EE1, s. 278 Mennesket er et selskabeligt · Dyr, i Grunden er det et Rovdyr, Noget man ikke
NB24:120 e mod det var, at Paven var for · dyr, især da man fik at vide, at der endog
JJ:208.a . / Aristoteles siger ogsaa, at · Dyr, ja Qvinder ere mislykkede, og ufuldstændige
EE2, s. 45 e aandelige Legeme. Der er et · Dyr, jeg oftere er henfalden i Tanker over,
EE1, s. 168 kke saa eensformig som dette · Dyr, men bestandigt afvexlende i Combinationen
NB31:30 t er en Synthese. Han er et · Dyr, men der er ogsaa en Mulighed af noget Guddommeligt
BA, s. 354 g. Før den Tid er han ikke · Dyr, men heller ikke egentlig Menneske, først
EE1, s. 221 et eller at kastes for vilde · Dyr, men levende at brændes, langsomt at
NB26:26.a re ham i et Buur som et vildt · Dyr, og da han saa var blevet aldeles ukjendelig,
SLV, s. 337 og være udklædt som et · Dyr, og hans Beregninger skal han føre med
PS, s. 223 llers var han jo tidligere kun · Dyr, og hiin Lærer, der med Betingelsen gav
NB29:6 turvidenskabelige Skrifter ( · Dyr, Planter o: s: v:) og seer der Navnene,
YTS, s. 267 hed overfaldes af et glubende · Dyr, saa kommer det vel af sig selv med Skriget;
SLV, s. 64 om Skildpadden er et langsomt · Dyr, saaledes er Ægteskabet det ogsaa. En
AE, s. 325 Frygt for Røvere og vilde · Dyr, saaledes har Individerne nu en Gru for
Papir 254 r søge Omgang med vilde · Dyr, saaledes ogsaa den Tid nu er forbi, der
Papir 455 ter som over et udenlandsk · Dyr, skilt sig af med dem som det Lavere, det
BA, s. 349 gheden er Mennesket ikke blot · Dyr, som han da overhovedet, hvis han noget
NB31:24 e med i Flokken. Thi Msket er et · Dyr, som kan blive Aand, hvilket han qua Dyr
SLV, s. 184 v mig en Trøst. Der gives · Dyr, som kun slet ere bevæbnede mod deres
NB35:2 eri er intet Ironisk; thi de · Dyr, som nu findes dersteds udgive sig jo ikke
CT, s. 21 under Himmelens Torden; hvert · Dyr, som, ak uforskyldt og uforvarende, nærmede
Papir 586 mhed er – et Dyr, et · Dyr, som, bæstisk, putter Sandhed i Munden,
BA, s. 402 kyldige Barn, vee det Markens · Dyr, vee den Fugl, hvis Flugt, vee det Træ,
NB10:166 ade Msker stride med vilde · Dyr, vor Tids Nederdrægtighed er mere raffineret.
NB31:23 tive og Msket er et selskabeligt · Dyr. / / / / At blive eller være den eneste
DD:47 / / / / c)Excretion. / / 3. / · Dyr. / / / Vener. / Arterier. / / / Nerver.
BA mmet, hvis han havde været blot · Dyr. / Det senere Individ er ligesom Adam en
NB31:35 om til Straf blev degraderet til · Dyr. / Dog maa man have Aand for ret at fatte
NB8:48.a g at see, at man dog kun er som · Dyr. / Her seer man ganske stærkt Modsætningen
NB31:117 « ɔ: Du vil være · Dyr. / Men Gud vil ikke forandre Vilkaaret,
NB35:2 ikke for at være de samme · Dyr. / Men midt i » Christenhed«
EM, s. 205 Prisen ikke billig, men meget · dyr. / Saaledes med Christendommen. At en evig
BA, s. 354 saa derved, at han tillige er · Dyr. / Syndigheden er da ikke Sandseligheden,
NB15:122 thi saa er Assurancen for · dyr. Det vilde jo være Galskab, at En betalte
NB10:111 vergloe En som et seeværdigt · Dyr. Dette skal være Piat og Ingenting siger
Oi7, s. 312 rskjelligt fra det at være · Dyr. En Christen i det nye Testamentes Forstand
NB30:56 at være Msk. og er egl. · Dyr. En Humorist vilde sige, at poetisk Retfærdighed
AE, s. 78 derlighed er et seeværdigt · Dyr. For virkeligen at meddele en saadan Overbeviisning
IC, s. 42 et maa have været et andet · Dyr. Godt; men her er heller ingen uendelig
EE1, s. 289 sere ethvert Menneske til et · Dyr. Hans Methode har den Feil, at den er for
SLV, s. 71 e ad det latterligste af alle · Dyr. Har Qvinden reduceret Alt paa Moden, saa
Brev 173 re Præsenten. Aber, den var · dyr. Hvad gjorde jeg saa? Saa lod jeg den Fugl
NB31:149 d bliver Exemplar ɔ: vi ere · Dyr. Men det forstaaer sig at være Dyr er
NB5:87 thi det er at gjøre Msk. til · Dyr. Pointen i det at være Msk. er at Eenheden
Papir 125-1.1 g holdt dem for fjerne store · Dyr...... Ligedan gaaer det med Hørelsen. En saadan
IC, s. 193 Venskabs-Forholdets Priis for · dyr: at blive forraadt, solgt af en Fortrolig,
NB31:30 maal med: ja, er eo ipso et · Dyr; det er lige saa bæstisk som naar Ole
NB33:61 apport har lydt paa: Msket er et · Dyr; en Andens 8. Journalen NB33, s. 178. Journalens
Papir 32 igesom talt før med Planter og · Dyr; han seer ikke blot den Nytte, Mennesket
AE, s. 503 m udviklet, saaledes ogsaa et · Dyr; men et Barn ikke, hvoraf det jo ogsaa kommer,
Not14:1 n bleve Mskene fødte af · Dyr; thi Dyret finder strax sin Føde, Msket
KG, s. 169 om Du var falden mellem vilde · Dyr; thi mon vel selv de blodtørstigste Rovdyrs
NB31:73.a / Ethvert Msk. er Synthese er · Dyr-Aand. For da at faae Dyret rigtigt banket ud
SLV, s. 129 ret med. Her var gode Raad · dyre – dog ikke for hende. Med den elskeligste
Papir 394 n anden Forstand været mig 7 · dyre Aar, i hvilke jeg har været Forf. i
NB32:102 snart faae en Skare, som i · dyre Domme betale Dig for Din herlige Belærelse.
TS, s. 106 han lod i Udlandet kjøbe i · dyre Domme et Par aldeles feilfrie og udmærkede
TS, s. 88 , den syndige Tanke betaler i · dyre Domme for sig, det koster slet Intet –
IC, s. 22 Kommer hid alle I, som i · dyre Domme kunne betale Helbredelsen –
Oi2, s. 168 er blevet betalt med Penge i · dyre Domme og betalt endnu dyrere – med
NB34:34 at tænke sig, at Msk. i · dyre Domme til Præster og Professorer, kjøbe
NB35:29 t betaler denne Videnskab i · dyre Domme. / Og ikke blot lever » Docenten«
NB26:66 m de lade os Msker betale i · dyre Domme. Og det forstaaer sig, naar Χstd.
EE2, s. 300 aaskee ved deres Letsindighed · dyre Erfaringer, troede maaskee paa Følelser
NB:34 g har meent, at dette var det · dyre Kjøb hvorfor Gud i Himlene har solgt
4T44, s. 379 kjøbte den af Gud og det · dyre Kjøb var i Oprigtighed for Gud og i
OTA, s. 131 s i Evighedens Forandring! O, · dyre Kjøb, naar Fortrydelsen dyrt maa betale,
NB31:149 gt – Individ / / I enhver · Dyre Slægt er det saaledes: Arten er det
SLV, s. 177 , Smykker og dyre Stene, ak! · dyre Stene vilde vel Eiermanden sige, dyrebare,
SLV, s. 177 tydelig Værdi, Smykker og · dyre Stene, ak! dyre Stene vilde vel Eiermanden
IC, s. 224 .« Her vare gode Raad · dyre. Da begyndte en maaskee velmeent menneskelig
AE, s. 75 gode Raad, som endda ikke ere · dyre. Sæt saaledes det var et religieust existerende
NB15:122 t andet Liv, at vi ere for · dyre; thi det lader sig aldeles nøiagtigt
NB32:23 de Dyr, der høre til den · Dyre-Art paastaae. / / / Tegnet, hvorpaa det kjendes,
AE, s. 503 , alle vi som høre til den · Dyreart, hvilken kaldes Mennesket, som Buffon beskriver
NB33:15 Msket derimod er den eneste · Dyre-Art, hvor hvert Exemplar er ( ϰατα
AE, s. 503 talitet, og et Exemplar af en · Dyreart. Der findes derfor heller ingen Analogie
NB7:97 iv med de andre, og Msket en · Dyreart. Det seer saa skuffende ud og er saa uhyre
AA:12.10 kjønhed eller en eller anden · Dyreart: hvortil er den gavnlig? / Philosophie og
BA, note ividet er bestemmet som Aand, i · Dyrearter derimod er ethvert senere Exemplar ligesaa
EE2, s. 174 ler. Saaledes finder man ofte · Dyrearter i Besiddelse af langt skarpere, langt intensivere
NB7:97 rindrer det En næsten om andre · Dyre-Arter med de utallige Exemplarer i Millionsviis,
SD, s. 167 arheden som med visse lavere · Dyrearter, der intet andet Vaaben eller Forsvars-Middel
SD, note almindelig nævnes, fra andre · Dyre-Arter, men qvalitativt derved, at Individet, den
KG, s. 232 in er Slægtens Fortrin for · Dyre-Arterne. Ja, dersom det ikke var saaledes, at det
BI, s. 175 en Erindring, som Plato, hvor · dyrebar den end var ham, dog stod frit over, selv
JJ:248 i Verden, og Intet eiede uden en · dyrebar Erindring, Intet forventede, men var Mindet
Papir 454 M. mig paa egne Vegne, saa · dyrebar paa en Afdød Faders Vegne. Men skeer
AA:26.b ig standser for Noget. / ell. en · dyrebar Smørelse, som heldbreder ethvert Saar;
SLV, s. 106 anoteringer, den ene ligesaa · dyrebar som den anden. Enhver Ægtemand forstaaer
FB, s. 154 ede Glæde, der var ham saa · dyrebar, at han vilde kjøbe den for enhver Priis.
AE, s. 10 dringer forfægtes af mangen · dyrebar, med Acclamation hilset, Talsmand: synes
TTL, s. 447 ans Erindren er den Afdøde · dyrebar, med Glæde annammet i Himlen, og at hans
NB18:85 e. Lad Χstd. blive Dig · dyrebar, vov derpaa at troe denne Gud i Himlene,
SLV, s. 22 s-Glæder, Elskovspanter og · dyrebare Amindelser hensigtsmæssige ligesom at
KG, s. 33 at gjøre sig Rede for dets · dyrebare Beskaffenhed, ret som tabte det Høieste
SLV, s. 143 at kæmpe for Forældres · dyrebare Erindring ( thi om hiin Digter end atter
AE, s. 56 Speculanter. » Altsaa, · dyrebare Menneske, høistærede Hr. Speculant,
NB28:34 lønnet, som det ædle, · dyrebare Msk, der fatter det som sin Opgave at føre
AE, s. 171 redes Navne og Skikkelser, de · dyrebare og med Acclamation hilsede Mennesker fremtrædende
TTL, s. 392 nge, som vare ham kjære og · dyrebare og som elske ham, eller han ligger forladt
EE1, note jerte? Siger den Dem ikke, min · dyrebare Onkel .... ( cfr. 6te Scene). /
Papir 431.e e og dannede høistærede · dyrebare Publikum o: s: v: / hvad jeg virkelig har
SLV, s. 314 Velgjører, Menneskehedens · dyrebare Repræsentant paa disse eensomme Steder
OTA, s. 335 der være mange herlige og · dyrebare Tanker, der, om de end ikke kunne gjøre
AE, s. 168 l for hele Livet. O, at disse · dyrebare Tænkere, som gjøre saa meget for
DD:208 Wadt træder op. / / O. W. · Dyrebare unge Ven De bør gjøre Alt for at
SLV, s. 106 orelskelsens Hvidsken, dette · dyrebare Vidne ved Brylluppet, lige saa kjærkomment
SLV, s. 177 e vilde vel Eiermanden sige, · dyrebare, dyrekjøbte, uagtet han jo selv fik Lov
CC:13 r ham blev netop disse Minder · dyrebare, glædelige; thi han kan jo aldrig leve
DS, s. 190 er det ikke fordres – o, · dyrebare, høistærede Ven, det ikke blot fordres,
2T44, s. 218 s Gjenstand, jo herligere og · dyrebarere den er, danne den Forventende i Lighed
SLV, s. 169 it, at den ene Eed er Een · dyrebarere end den anden, fordi man i denne Kjærlighed
SLV, s. 171 et, og hvad der er uendeligt · Dyrebarere end enhver Hemmelighed, som en stakkels
AE, s. 536 ns egen Skyld og nu næsten · dyrebarere for Faderens Skyld – saa vil han
2T43, s. 25 re glad ved, at han eier det · dyrebareste af alle Goder. O, nei! jeg vil kun være
LF, s. 33 ikjøbet den saa kjer ved de · dyrebareste Erindringer – og der da er et Menneske,
NB35:18 Moder, kort i de inderligste de · dyrebareste Forhold; en Ildspaasættelse beregnet
Brev 29 med Eder, det kjæreste og · Dyrebareste Klenodie min kjære Broder efterlod sig
NB14:145 misbrugte Navn, dette ham · dyrebareste Navn, for da at leve i Inderlighedens Samfund
DD:126 r Efterretning om – mig det · dyrebareste og det jeg vil see at holde meest hemmeligt
2T43, s. 19 Gode, det skjønneste, det · dyrebareste, al Saligheds Rigdom, ikke til at maale
EE2, s. 166 irkelig er min kjæreste og · dyrebareste, og i en vis Forstand betydningsfuldeste
NB32:106 jo dog være et Msk. de · dyrebareste; og om han nu tilfældigviis, si placet,
Papir 515 ærkt nok udtrykke, hvor · dyrebart – ja det troer jeg sku nok! –
JJ:363 alle Retninger træder et · dyrebart Genie frem efter det andet og gjør Livet
NB34:10 og ærligt og helligt og · dyrebart med Χstd: nei, nei! Husk paa Billedet
G, s. 84 lligt, lagt Beslag paa ethvert · dyrebart Minde, der kunde boe i hans Sjæl. I
4T43, s. 137 gen Fugl kjendte den, og alt · Dyrebart seer hans Øie ( cfr. Job, 28, 1-11);
TS, s. 54 ev fra den Elskede – saa · dyrebart som dette Brev er for den Elskende, saa
TS, s. 54 Brev er for den Elskende, saa · dyrebart, antager jeg, at Guds Ord er for Dig; som
NB23:216 » Mængden« er · Dyre-Bestemmelse. Χstd. lærer ogsaa at det evige
NB34:8 de to Poler i det at være Msk: · Dyre-Bestemmelsen – Aands-Bestemmelsen. /
NB29:32 re Msk; Mængde, Numerus er · Dyre-Bestemmelsen af det at være Msk. /
NB31:80 , og fra Selskabs-Manden, der er · Dyre-Bestemmelsen af det at være Msk. /
NB32:34 Aand. / Socialiteten tilhører · Dyre-Bestemmelsen af det at være Msk; og det er den underfundige
NB32:17 re den Ene. / Den i hvem · Dyre-Bestemmelsen er overmægtig, har bestandigt denne
NB32:17 estemmelsen. Enhver, i hvem · Dyre-Bestemmelsen er overmægtig, troer fuld og fast at
NB31:41 ndens Kategorie er: den Enkelte; · Dyre-Bestemmelsen er: Mængde. / Χstdommen er Aand,
NB34:8 sen – Aands-Bestemmelsen. / · Dyre-Bestemmelsen forholder sig til det at forplante Slægt
NB31:102 nærmere ved Sandheden. / Men · Dyre-Bestemmelsen gjør Livet mageligt, beqvemt, trygt.
NB18:65 it Væsen): det jeg mangler er · Dyre-Bestemmelsen i Forhold til det at være Menneske.
NB36:13 n Sagen er, Alt hvad der angaaer · Dyre-Bestemmelsen som nu hvad det er at være Jomfrue og
NB30:50 r en masse, hænger sammen med · Dyre-Bestemmelsen ved det at være Msk, svarer aldeles
NB16:21 re i Slægten ( det er · Dyre-Bestemmelsen); det er den største Ulykke og dybeste
NB28:42 , det er at arbeide i Retning af · Dyre-Bestemmelsen, at arbeide Mskene sammen til – Mængde.
NB26:42 gsomhed mod det Almene egl. · Dyre-Bestemmelsen, de ere ikke saaledes reflekterede i sig,
NB25:18 det Collective · Dyre-Bestemmelsen, der gjør Livet lettere, giver comparativ
NB4:93 lade mig høre: betragtet under · Dyrebestemmelsen, som Plougbæst ell. som Slagteqvæg
NB35:23 souveraine Tanke, det er · Dyre-Bestemmelsen. / Alt hvad der ikke er ligesom de Andre
NB31:41 r altsaa at sætte Aand over i · Dyre-Bestemmelsen. / Og dog er det dette al Χsthedens
NB32:102 een eller anden Maade til · Dyre-Bestemmelsen. Derfor gaaer det saa nemt. Thi naar det
NB32:17 hi den hænger sammen med · Dyre-Bestemmelsen. Enhver, i hvem Dyre-Bestemmelsen er overmægtig,
OTA, s. 287 edenske Tænker har kaldet · Dyre-Bestemmelsen: Mængden. Og det Menneske, der fortvivlet
SD, s. 229 en i hvad Aristoteles kalder · Dyre-Bestemmelsen: Mængden; bliver derpaa dette Abstraktum
NB34:10 nger sammen med det Numeriske, · Dyre-Bestemmelsens Overvægt over Aands-Bestemmelsen, altsaa:
NB16:17 det Numeriskes Sandsebedrag, og · Dyrebestemmelsens Svimmelhed. Og paa hvor forskjellig Maade
NB16:17 ngde føle, at de ere under · Dyrebestemmelsens Ugenerethed. Naar to Mænd tale sammen,
EE1, s. 278 gste, de utaaleligste. Denne · Dyreclasse er vistnok ikke Frugt af Mandens Begjær
BOA, s. 253 re ikke til, de ere en anden · Dyre-Classe; og en Præst skal derimod netop have
EE1, s. 278 ærker sig som alle lavere · Dyreclasser ved en høi Grad af Frugtbarhed, og formerer
Papir 554 et ligesom de Andre. / Ro, · Dyre-Dvaskhed at være som de Andre, det elsker Msket
NB16:21 t Overgribende det i Forhold til · Dyre-Exemplarer er Slægten: saa er her den Enkelte ɔ:
AE, s. 316 at man uden videre ( ligesom · Dyre-Exemplaret forholder sig til Arten) lader Individet
NB31:136 ade at have betrygget sig deres · Dyre-Existents og bestandigt betryggende sig den, beskjeftige
NB31:136 orbittrer Dig det Timelige, Din · Dyre-Existents. / » Men paa det Vilkaar faaer Du
NB32:119 timlen i Silde-Stime eller · Dyre-Flok, Upersonlighed fra først til sidst. Skal
NB15:80 Eder ind igjen i Flokken, i · Dyre-Flokken, bort fra det Sted, hvor Alvoren boer: at
NB35:2 rave Rester af en forsvunden · Dyre-Formation, antediluvianske Forsteninger: deri er intet
CT, s. 75 ventning river ham ud af hans · Dyre-Forvandling, saa vaagner Angesten, som boer inderst
Oi6, s. 263 ret at være Tilskuer ved · Dyre-Fægtningerne, det bliver en Slags Lyst, i Egenskab af
NB16:100 ikke Andet end en Fornyelse af · Dyre-Fægtningernes Lyst, kun er Forskjellen at nu er det Forsamlingen,
CC:12 philosophisk Mine tage ud til · Dyrehaugen » for at see« uden at erindre,
Brev 46 ligesom den stærke Mand i · Dyrehaugen med 2, 3, 40 Punds-Kugler. Det er forfærdeligt
SLV, s. 62 ngelkrogeri: dengang var de i · Dyrehaugen sammen. Saaledes kan man ogsaa pludseligen
Brev 46 il, og man fristes her som i · Dyrehaugen undertiden til at troe, at det er Papirs-Kugler.
SFV, s. 45 Spidsborger pleier at tage i · Dyrehaugen) de blive – med Familie: disse Tusinder
NB7:65 samme Maade som man tager i · Dyrehaugen, en Gang om Aaret, ell. naar man ret har
EE1, s. 277 er, man kjørte gratis til · Dyrehaugen, man blev begraven gratis, gratis blev der
NB10:28 tte hellere være Udraaber paa · Dyrehaugsbakken – det er mere alvorligt end paa den
NB18:95 ved Siden af een af Boderne paa · Dyrehaugsbakken, hvor Udskrigerens Vræl og Trompetstødene
EE1, s. 364 er ikke en Forlovet ogsaa en · Dyrehaugs-Kunstner? / Edvard er ude af sig selv af Forbittrelse.
FB, s. 171 Skrig, og et saadant hujende · Dyrehaugsselskab mener at storme Himlen og mener at gaae
AA:12 en en Søndag Eftermiddag i · Dyrehaugstiden – de storme hverandre forbi, huje
Papir 586 saa Noget tilfælles med · Dyrehaugstoure og andre cordiale Forlystelser, saadan
AA:12.1 igt ironisk i Kjøbenhavnernes · Dyrehaugstoure; de søge at ryste Byens spidsborgerlige
AE, s. 430 gaae i Kloster, vi kan tage i · Dyrehaven – men NB. dog vel først betænke
AE, s. 436 st i Kirken tale om at tage i · Dyrehaven eller blot nævne Ordet: saa vanskeligt
Oi10, s. 412 ene: saa blev det at tage i · Dyrehaven Gud velbehageligt. / Følgen vilde altsaa
AE, s. 432 i Anledning af at Du tager i · Dyrehaven holde et lille Foredrag om Livets uskyldige
BA, s. 387 avde Evne til at kjøre til · Dyrehaven i egen Vogn, vilde sige: Sligt bør man
AE, s. 436 t i en gudelig Tale at bringe · Dyrehaven og Tanken om Gud sammen. Men derimod formaae
AE, s. 446 e Anstrængelses: Veien til · Dyrehaven og til Klosteret. Til Dyrehaven? O, ja,
Papir 405 g er som hans, om jeg tager i · Dyrehaven paa samme Tider som han om jeg er ganske
Oi10, s. 412 blev taget lige saa meget i · Dyrehaven som nu, kun at det nu var blevet lidt dyrere,
AE, s. 439 nu at sætte det at tage i · Dyrehaven til. Du vil gyse, Du vil søge Udflugter,
AE, s. 446 se hos en pæn Mand det Ord · Dyrehaven vil vække i denne Forbindelse, fordi
Oi7, s. 294 ings Regning han ligger ude i · Dyrehaven) » nu maa jeg see for Christendommens
AE, s. 456 ngen om Gud med det at tage i · Dyrehaven), at det samme Udtryk i Sproget ogsaa betegner
AE, s. 432 rn og Tjenestefolk vil tage i · Dyrehaven, betænke, hvad Præsten sagde i Søndags,
AE, s. 428 agtens formaaer at more sig i · Dyrehaven, da han har Lyst i høi Grad, er Umiddelbarhedens
AE, s. 432 hisk er tilladeligt at tage i · Dyrehaven, er det jo ikke sagt, at det er religieust
AE, s. 431 , der ikke formaaer at tage i · Dyrehaven, fordi han ingen Penge har, ɔ: En, som
AE, s. 451 de beslutte sig til at tage i · Dyrehaven, han skal ikke staae til Skamme ved Siden
AE, s. 433 deligheder, som det at tage i · Dyrehaven, i Forbindelse med Tanken om Gud, ja det
Oi10, s. 412 velbehageligt, at man tog i · Dyrehaven, maatte Vognen være leiet hos Præsterne,
AE, s. 432 der siger: » at tage i · Dyrehaven, naar man har Raad dertil, naar Ens Forretninger
AE, s. 448 Hele dreier sig om at tage i · Dyrehaven, og dog er der allerede brugt saa mange
AE, s. 446 eligieuse vælger Veien til · Dyrehaven, og hvorfor? Fordi han ikke tør vælge
AE, s. 448 g Raad til hver Dag at tage i · Dyrehaven, om det saa skulde være. Saaledes tager
EE1, s. 400 pigerne om Sommeren skulle i · Dyrehaven, saa er det i Almindelighed en daarlig Fornøielse.
AE, s. 428 ogsaa naar en Mand vil tage i · Dyrehaven, skal han betænke det, som f. Ex., at
AE, s. 450 saa var han sagtens kommen i · Dyrehaven, thi det er da en smal Sag, naar man har
Oi10, s. 412 ennesker ikke maatte tage i · Dyrehaven. / Dette kunde naturligviis » Mennesket«
BA, s. 388 nde komme forhaabentligen til · Dyrehaven. Derimod kommer den neppeligen til at speculere,
AE, s. 436 gstuen og paa Strandveien til · Dyrehaven. Det religieuse Foredrag nuomstunder, skjøndt
AE, s. 429 mmer sig for ham at tage i · Dyrehaven. Hvis saa er, maa jeg saa i Kraft af den
AE, s. 436 altsaa ogsaa naar vi tage i · Dyrehaven. Mangen er formodentligen længst kjed
AE, s. 450 vor Religieuse kommer ogsaa i · Dyrehaven. Nu er det da besluttet at søge Adspredelsen,
AE, s. 431 aven – og derpaa tage i · Dyrehaven. Og den samme Mand vilde meget godt forstaae
AE, s. 441 Endelighed som det at tage i · Dyrehaven. Smerten fatter han, og det er vel ogsaa
AE, s. 450 Mand, og Bedriften at tage i · Dyrehaven. Thi det Høieste Hans keiserlige Høihed
AE, s. 452 kunne naae Det at more sig i · Dyrehaven. Vidunderligt er det, saaledes betragter
AE, s. 433 d noget Saadant som at tage i · Dyrehaven.« / Vi ville nu lade Speideren træde af,
AE, s. 429 ttring f. Ex. med Morskaben i · Dyrehaven; med mindre vor Tids Religieusitet er gaaet
AE, s. 440 altsaa heller ikke at tage i · Dyrehaven; og hvorfor ikke? Fordi han i sine egne
AE, s. 446 r nævne et saadant Ord som · Dyrehaven? Det er dog meget pænere om Søndagen
AE, s. 446 rehaven og til Klosteret. Til · Dyrehaven? O, ja, lad os kun nævne den, jeg kunde
F, s. 498 1te Bog, eller for at blive paa · Dyrehavsbakken, Guckkastens Eier og dens Indholds uskatteerlige
F, s. 498 som det engang gik mig ude paa · Dyrehavsbakken. I Følgeskab med nogle andre troskyldige
JJ:285 g Herrer, det erindrer aldeles om · Dyrehavsbakken. Som hans Aandrighed er, saa er ogsaa de
G, s. 39 kning, som 3 Trompetstød paa · Dyrehavsbakken; man er modtagelig for det Latterlige. I
PS, s. 216 ebet som en Gjøgler i denne · Dyrehavstid hvert Øieblik maa giøre disse idelige
NB28:36 være af den Mening, at nu er · Dyrehavs-Tiden forbi, og trækker sig tilbage: saa bliver
SLV, note en vanlige Viis, men Alt som i · Dyrehavstiden præcis.«); und die Nothwendigkeit
AE, s. 448 t er endnu den samme Onsdag i · Dyrehavs-Tiden, det Hele dreier sig om at tage i Dyrehaven,
AE, s. 449 der kun har een Onsdag fri i · Dyrehavstiden, har maaskee ikke saa mange Vanskeligheder
AE, s. 448 hi det er jo idag en Onsdag i · Dyrehavstiden, og vor Religieuse skal i Skoven, medens
AE, s. 448 . / Det er altsaa en Onsdag i · Dyrehavs-Tiden. Den Religieuse har forstaaet sig selv i
AE, s. 429 er nu Onsdag, og en Onsdag i · Dyrehavs-Tiden; lad os saa igjen sende Speideren ud. Maaskee
Oi7, s. 305 der, sammenlignede med f. Ex. · Dyrehavstoure og andre Familie-Glæder, have en egen
Oi10, s. 412 r Fattigfolk. Men saa vilde · Dyrehavstourene ogsaa have det Tryllerie: tillige at være
NB32:106 at den er en Analogie til · Dyre-Kampene i Hedenskabet, kun indenfor Culturen og
NB22:40 dtrykt at jeg er Din, men Du har · dyrekjøbt og dyrt udtrykt, at jeg er Din. /
NB12:124 tand kan jeg sige, at det er en · dyrekjøbt Opdagelse. Det Uchristelige og Ugudelige
Oi7, s. 296 der selv blev frelst, og saa · dyrekjøbt, at det skete ved en Andens qvalfulde Liv
4T44, s. 299 aae, at det stærke Ord er · dyrekjøbt, og aldrig besiddes saaledes, at man jo
OTA, s. 345 som Intet, dertil er den for · dyrekjøbt. / See, her gjælder det atter om Sagtmodighed
EE2, s. 77 d, af et bevæget Livs ofte · dyrekjøbte Erfaringer. Og hvilken Mulighed ligger
CT, s. 315 da ikke bevare dem, som bleve · Dyrekjøbte! O, martre Dig ikke selv; hvis det er Tungsindets
LA, s. 84 edre, ja for godt Kjøb det · Dyrekjøbte, men de faae heller ikke det Høieste.
SLV, s. 177 l Eiermanden sige, dyrebare, · dyrekjøbte, uagtet han jo selv fik Lov at beholde dem.
Papir 372:2 ell. det at være Msk. med · Dyrelivet ( Idyllen, hvor Ænder, Gjæs, Køer
NB35:33 ikke kunde tale! / / Derfor er i · Dyrelivet Alt saa let at forstaae, saa simpelt –
NB35:33 værk. / Og saaledes overalt i · Dyre-Livet. / Gjør Msket umælende – og
Papir 573.a amilie af o: s: v:. / , eller · Dyre-Læger / At være Christen. /
NB:36 om ethvert andet Msk. kun qua · Dyre-Msk, og det er deres Vurdering af et Msk. om
NB30:48 gning med disse Legioner af · Dyre-Msk. / Christeligt maa Sagen betragtes anderledes,
NB30:89 er, da han jo er i een Forstand · Dyre-Msk. / Men det saaledes at martres, og det saaledes
NB30:48 t være Aands-Msk og blot · Dyre-Msk. er der en heel Qvalitets Forskjel. /
NB30:50 e Aand. / Dog det naturlige Msk, · Dyre-Msk. gyser nu engang om muligt mere end for
Papir 586 t skulle staae ene er hvad · Dyre-Msk. meest meest meest af Alt frygter, thi qua
Papir 586 an i Msk-Frygt. Derfor har · Dyre-Msk. Mod til det Forfærdeligste, saasnart
NB30:86 adan Skikkelse, som ethvert · Dyre-Msk. næsten finder latterligt qua Msk. –
NB30:48 Collisionen ligger nu i, at · Dyre-Msk. styrte ind paa Aands-Msk. eller hidses
NB30:50 rie, thi den svarer til » · Dyre-Msk.«, men Χstd. mener at Frelsen er at blive
Papir 587 som er: msklig Middelmaadighed, · Dyre-Mskenes Tro paa: Msk-Tallet. Nei, hvad af sand
NB30:91 Mskers bestialske Behandling, de · Dyre-Msker, blandt hvilke jeg lever, og hvem jeg altid
NB30:91 at jeg blev en Gjenstand for de · Dyre-Mskers bestialske Behandling, de Dyre-Msker, blandt
Papir 586 tilsigter, at blive Aand; · Dyre-Msket forholder sig umidd. til Tallet, det er
Papir 586 aaledes tager man Livet af · Dyre-Msket ved at tage Tallet fra det. /
Papir 586 d han viser. Msk-Tallet er · Dyre-Mskets Liv. Og derfor er det just denne Collision
NB10:130 tligt og have det saa rart i · Dyre-msklige Kategorier og saa at sætte Χsti
NB31:117 Forhold til det at være Msk. · Dyre-Naturen paa dette, som saa endog prises: »
NB31:29 det godt. I Sandhed her stikker · Dyre-Naturen, Bestiet i Msket ret frem i den Opfindelse.
NB31:117 em, hvor paa man kjender Dyret, · Dyre-Naturen. / Saaledes kjender man ogsaa i Forhold
Papir 586 et med os Andre at kaldes: · Dyrene da er dette Præster og Professorer.
NB33:15 2) Misundelsen, hvilken · Dyrene dog ikke have. / Denne Misundelse er ganske
Papir 372:2 ske tiltager netop jo dummere · Dyrene ere: deraf fE især Ænder, Gjæs,
NB29:105 er tillige en Hykler, hvad · Dyrene ikke ere, og derfor har givet dette store
Papir 131 ams Ideen sit Supplement i Eva ( · Dyrene kom til ham og han gav dem Navne det Mangfoldige
Papir 32 aaer ligesom Adam fordum, og alle · Dyrene komme til ham, og han giver dem Navne.
NB29:6 kenes Udmærkelse: at give · Dyrene Navn. Er det nu ikke ganske charakteristisk,
BA . / Adam var da skabt, havde givet · Dyrene Navne ( her er altsaa Sproget, om end paa
Papir 139 i Genesis, hvor Adam giver alle · Dyrene Navne; men finder Intet for sig. /
AA:12 ale Adam, hvor han giver alle · Dyrene Navne; og endelig en Horneman, der fortrolig
KK:8 e var forhaanden. Skabelsen af · Dyrene sættes saaledes II, 19 udtrykkelig efter
BI, s. 336 oregaae i deres Digterverden. · Dyrene tale som Mennesker, Menneskerne som Fæ,
EE:152 2, 19, at Gud førte alle · Dyrene til Adam for at see, hvad han vilde kalde
NB30:50 er det sandt, hvad jo ogsaa · Dyrene troe paa, at det at være i Flokken det
Not4:41.b sin Eva ( medens han kun giver · Dyrene, de empiriske Isolationer – Navn).
EE1, s. 279 g sætter ham i Classe med · Dyrene, der instinktagtigt altid maae være i
EE2, s. 94 l Verden, i Modsætning til · Dyrene, der paa jo lavere et Trin de staae, med
EE2, s. 277 at leve paa et confinium med · Dyrene, han staaer ikke udenfor det Almeen-Menneskelige,
OTA, s. 242 en øde Ø i Selskab med · Dyrene, hvis Du vil det Gode i Sandhed, hvis Du
Papir 261:3 jeg læste den høit for · Dyrene, høiere talte jeg end Fuglene sang, og
BI, s. 318 Menneskene, ligesom Adam lod · Dyrene, passere sig forbi og finder ikke Selskab
NB4:138 een af de Lignelser ( tagne fra · Dyrene, som ender dette Bind. / Det vildfaren
LF, s. 18 Talen udmærker sig fremfor · Dyrene. » Thi«, vil Digteren sige,
NB34:17 et med blandt Mskets Fortrin for · Dyrene: at han kan avle Børn! / Nei, det gamle
NB:4 . – Guds Bevidsthed. / / · Dyrene: Naturdrift; Kunstdrift; Vandredrift. /
NB2:127 mere og mere i Slægtskab med · Dyrene: nu taler man ikke mere om tusinde Mskers
EE2, s. 66 ng faaer det; thi ellers blev · Dyrenes Instinkt det mest Æsthetiske. Men det
NB17:90 «. Og Journalisterne ere · Dyre-Opvarterne, der skaffe Publikum Noget at snakke om.
NB16:22 sammen i Flok, for at Natur- og · Dyre-Raseriet skal gribe En, at man kan føle sig stimuleret
Oi2, s. 168 i dyre Domme og betalt endnu · dyrere – med at have forfeilet Evigheden!
NB17:49 t bliver nu bestandigt dyrere og · dyrere at komme ind paa hvad, der ved mig blev
NB11:176 maa kjøbe den dyrt: jo · dyrere Du kjøber den, jo saligere. Veemodigt,
NB11:176 skede for godt Kjøb, jo · dyrere han har kjøbt, jo gladere er han, just
BA, s. 410 re Individet kommer op, desto · dyrere maa Alt kjøbes, og for en Ordens Skyld
NB17:49 denfor. Det bliver nu bestandigt · dyrere og dyrere at komme ind paa hvad, der ved
4T43, s. 150 ee kjøbte Du Din Erfaring · dyrere, den Formaning, Du har at tilbyde, erhvervede
Oi10, s. 412 n at det nu var blevet lidt · dyrere, kostede maaskee 5rd mere for Standspersoner,
NB24:120.a er mener det, er det uendelig · dyrere, thi det bliver Aand og Anfægtelse. Hvorimod
NB24:120.a t blev til Aand, det er ulige · dyrere. / Samtale med Mynster. / 9 Aug 1851. /
Brev 133 eie Mere for at betale den · dyrere. Ligesom Kjøbmanden hver Gang han betragter
Brev 80 Hotellet. Det er ikke stort · dyrere. Man spiser godt og jeg bryder mig ikke
Not11:38 efter den haarde Kamp med · Dyreriget ender i Mskets blide Tone. Ligesom naar
NB:73 ogien sig over Planteriget og · Dyreriget, viser Analogier, og Analogier, som dog
NB:73 skjelligt fra Plante-Riget og · Dyreriget. Men hvad skal saa alle Analogierne til,
NB:73 , det kan betyde Planteriget, · Dyreriget; det kan betyde Verdens 6000 Aar; det kan
Papir 586 egl. vilde, det bliver ved · Dyre-Siden af det at være Msk. / Dette kan naturligviis
NB34:9 rplante Slægt, er det qua · Dyre-Skabning – eller qua Aands-Msk. I Egenskab
Papir 553 dt i Synd, er – en klog · Dyre-Skabning – som i en Art Forgjortheds og Fortryllelsestilstand
NB35:13 g hvorved Degradationen til · Dyre-Skabning blev desto føleligere, den er, ja den
NB35:11 om sagt, Selvfølelse qua · Dyre-Skabning er den eneste de have, som jo ogsaa Forholdet
NB36:3 r Synd, at det at være til som · Dyre-Skabning er for Aand et tvetydigt Gode o: s: v:
Papir 586 st af Alt frygter, thi qua · Dyre-Skabning er han i Msk-Frygt. Derfor har Dyre-Msk.
NB36:7 i: at blive saa omtrent blot · Dyre-Skabning er Veien til at gjøre sig Livet allerbeqvemmest.
NB34:13 Punkt. Selvfølelsen qua · Dyre-Skabning forholder sig til at forplante Slægt,
NB25:33 vandling af Vand til Viin, at en · Dyre-Skabning forvandles til » Aand.«
Papir 586 tning til hvad Msk. qua · Dyre-Skabning frygter meest af Alt: Msk-Tallet. Og derfor
NB36:7 men med en Tilværelse som · Dyre-Skabning giver Lidelse, jo mere Aand jo mere Lidelse.
SLV, s. 391 i for Alle, saa sige de. Som · Dyre-Skabning har Mennesket to Been ( Extremiteterne),
NB36:3 or Aand er det at være til som · Dyre-Skabning Lidelse, hvorfor Χstheden ganske klogt
NB11:231 and, og jeg et Stakkels-Msk, en · Dyreskabning med alle disse mange blot msklige Fornødenheder.«
NB32:27 rende til det Dobbelte Msket er: · Dyre-Skabning og Aand. / Ifølge den ene er Opgaven:
NB32:14 n Synthese Msket er. Han er · Dyre-Skabning og Aands Mulighed. Men Dyre-Skabningen
NB32:102 yn. / Ak, men Msket er dog · Dyre-Skabning og Magelighedens Lyst til Efterabelse er
NB26:65 , lad os være behagelige, qua · Dyre-Skabning skylder han dem sin Tilværelse. /
SD, s. 173 nesket er Aand, ikke blot en · Dyre-Skabning, at mene, at det skulde gaae saa nemt til
NB33:51 en Pialt, eller rettere en klog · Dyre-Skabning, der vel lever for de endelige Formaal –
NB34:9 ligger hele hans Egoisme qua · Dyre-Skabning, eller her culminerer den. Χstd. vilde
NB35:13 fornøiet med at være: · Dyre-Skabning, finder Livets Betydning og Lyst og Alvor
NB36:3 g har benegtet, thi Barnet er kun · Dyre-Skabning, og Χstd. forstaaer, at for Aand er
NB26:86 en see ham glæde sig som · Dyre-Skabning, og kun ikke taale Eet, den frygtelige Formastelse
NB32:16 rder sig saa en masse som · Dyre-Skabning, og yderst glad og fornøiet ved som Masse
Papir 578 et sandseligt Væsen, en · Dyre-Skabning, saa er » Aand« det Frygteligste
NB35:14 edsstilles maa Styrelsen til den · Dyre-Skabning, som blev Frugten, føie en udødelig
NB26:86 e og alene glæde sig som · Dyreskabning, thi det var just dette Gud vilde med Χstd,
NB31:102 ket mere og mere er blevet blot · Dyre-Skabning. / / / Min Opgaves Vanskelighed. /
NB35:11 ndog til Selvfølelse qua · Dyre-Skabning. / Nei, der maa skiftes med Talen. Jeg har
NB35:11 ves er omtrent i Retning af · Dyre-Skabning. / Tænk hine afdøde Χstds Officianter
NB31:35 er sjunken ved at være blevet · Dyre-Skabning. Af sig selv falder Msket ikke paa Sligt,
NB28:71 e. / / / / Msket er naturligt en · Dyre-Skabning. Al msklig Stræben er derfor i Retning
Papir 586 enige Mand, den Eenfoldige · Dyre-Skabning. Men herimod protesterer jeg. I een Forstand
NB32:14 ning og Aands Mulighed. Men · Dyre-Skabningen behøver ingen høiere Vished end Tallet.
NB33:15 gesom de Andre; heri finder · Dyre-Skabningen Fred og Hvile, i Flokken, og heri finder
NB33:15 sk i Almdl. 1) det Sociale, · Dyre-Skabningen, der forholder sig til Flokken: som de Andre;
Papir 560 t Øieblik. / For at imponere · Dyre-Skabningen, det naturlige Msk, saaledes, at det virkelig
Papir 586 ɔ: Livet maa tages af · Dyre-Skabningen; thi som man tager Livet af en Fugl ved
Papir 554 ne Collision, der egl. ogsaa er · Dyre-Skabningens største Lidelse just den er det Χstd.
Oi5, s. 238 de at forhindre os i, hvad vi · Dyre-Skabninger ansee for den sande Velvære, at løbe
TS, s. 108 ten fra ham: o, men hvis selv · Dyre-Skabninger i et senere Øieblik forstaae, hvor godt
NB36:3 dning ( hvad Forplantelsen er for · Dyre-Skabninger) – og saa dog vedbliver at kalde sig
HG, s. 159 den Grad blevne næsten kun · Dyre-Skabninger, at det sande Sammenhæng desto værre
NB30:37 Batallioner af aandløse · Dyre-Skabninger, blandt hvilke den Χstne blev stukket,
NB:56 e Msker er og bliver dog ubetinget · Dyre-Skabninger, de have egl. kun Respekt for en rigtig
NB31:131 da i en endnu værre Forstand · Dyre-Skabninger, de leve af Andres Lidelser, lave Slikkerie
NB33:50 tale saaledes, der gives jo · Dyre-Skabninger, som ere saa væmmelige og modbydelige,
NB29:36 ke » Aand« blandt · Dyre-Skabninger. / Imidlertid kan det dog ogsaa sees fra
NB31:131 til Alt væsentligen dog kun · Dyre-Skabninger. Det Alt dreier sig om er dog: at spise,
Papir 586 is – Docenter, disse · Dyre-Skabninger. Ja, disse Dyre-Skabninger. Jeg veed det
Papir 586 Dyre-Skabninger. Ja, disse · Dyre-Skabninger. Jeg veed det vel i denne syndige Verden
NB30:44.a idere at sige, vi er jo engang · Dyre-Skabninger. Men det der gjør at Msk. paa dette Punkt
Papir 586 een Forstand er vi jo Alle · Dyre-Skabninger. Men skulde der være nogen Classe af
NB5:76 Just dette beviser, at Mskene ere · Dyre-Skabninger. Thi Spurvene have Ret i, at hugge den Spurv
NB33:15 ette Særkjende fra andre · Dyre-Skabninger: Misundelse. Dersom Msket blot var Exemplar,
Papir 347 om man holder Dyreskue, et · Dyreskue over Mskenes Paaklædning. / Intriguen
Papir 347 holdt, ligesom man holder · Dyreskue, et Dyreskue over Mskenes Paaklædning.
NB35:17 t Extensive her en Betydning, en · Dyre-Slægt bliver i en vis Forstand betydeligere ved
NB30:90 ten. / / Som i enhver anden · Dyre-Slægt der kun er Exemplarer ikke Individer, ɔ:
NB15:91 begavet Dyre-Slægt. Thi i en · Dyre-Slægt er altid: » den Enkelte«
NB4:18 med Guderne, og nu sendt ud i den · Dyre-Slægt Msket: han vil komme til at lide. Blot
BA, s. 340 skaffe et Individ frem; thi en · Dyreslægt om den end har bevaret sig gjennem 1000
NB30:90 findes heller ikke i nogen · Dyre-Slægt, at det ene Exemplar skulde være en Qvalitet
NB21:59 e i Msk-Slægten som i en · Dyre-Slægt, at hver Enkelt kun er Exemplar. Den, der
NB30:90 em Msk-Slægten og enhver · Dyreslægt, at i denne sidste Forholdet mellem Exemplarerne
NB16:21 harakteristiske i Forhold til en · Dyre-Slægt, er, at den Enkelte er høiere end Slægten.
NB16:21 ke være i Slægtskab med en · Dyre-Slægt, Gud er Aand, og det vilde være bestialsk
SFV, note Fortrin er forskjellig fra en · Dyre-Slægt, men ved dette Menneskelige, at i Slægten
NB33:50 rkninger hertil. / Tag en · Dyre-Slægt. Det at tilhøre Arten er for Exemplaret
NB15:91 ensk, til en med Fornuft begavet · Dyre-Slægt. Thi i en Dyre-Slægt er altid: »
NB35:17 e for: Dyre-Slægten. Thi da i · Dyre-Slægten der ikke er Individer men blot Exemplarer,
NB4:18 ot som de andre Mænder af · Dyre-Slægten vil blæse Gud et Stykke, og nøies
NB35:17 Forstand ogsaa gjældende for: · Dyre-Slægten. Thi da i Dyre-Slægten der ikke er Individer
AE, s. 224 r Naturen er og hvor utallige · Dyreslægter der er, er jo ikke Forstaaelsen. /
SLV, s. 194 ilde komme til at betale det · dyrest. Jeg frygter dog Ingen, som jeg frygter
NB18:91 Den første Gang er altid den · dyreste Gang. Første Gang man køber Spinat
SLV, s. 169 den dyreste Lidelse for det · dyreste Kjøb. Min Skildring er ligesom en færdigsyet
SLV, s. 169 ige Bevidsthed kjøber den · dyreste Lidelse for det dyreste Kjøb. Min Skildring
KG, s. 303 eden«, ja, det er den · dyreste Priis, det har en anden Alvor end dette
FB, s. 135 er, den beleilige Tid til den · dyreste Priis; thi han gjør end ikke det Mindste
NB33:50 t er der kun een Priis: den · dyreste. Til den Priis faaer man Ideen, eller det
4T44, s. 328 Sandseløshed, der falder · Dyret allerlettest. Derimod har man i en tidligere
NB:79 yret er sulten: saa forstaaer · Dyret at det ene er til at spise det andet ikke.
YDR, s. 112 det er Menneskets Fortrin for · Dyret at kunne leve under ethvert Clima, saaledes
LF, s. 17 Det er Menneskets Fortrin for · Dyret at kunne tale; men i Forhold til Gud kan
BA, note forfærdeligere er Døden. · Dyret døer egentlig ikke; men naar Aanden
NB29:6 d de ikke Andet end at kalde · Dyret eller Planten efter deres eget Navn. /
DS, s. 231 dmærker Mennesket frem for · Dyret er den opreiste Gang. Altsaa, vær saa
Not9:1 Dyriske ogsaa til Villen, i · Dyret er det blot Begjær. Slangen maa derfor
NB30:44.a kt saa ofte synker langt under · Dyret er det væmmelige hykkelske Høitidelige,
KG, s. 231 thi Menneskets Fortrin for · Dyret er ikke blot, hvad man oftest nævner,
Not9:1 eget Følen som Tænken. · Dyret er kun empfindende og har saaledes med
NB:79 een og et Brød for det, og · Dyret er sulten: saa forstaaer Dyret at det ene
Not14:1 skene fødte af Dyr; thi · Dyret finder strax sin Føde, Msket maa opammes.
Not11:13 Natur for den uorganiske, · Dyret for Planten, Msk for Dyret. Skal det nu
OTA, s. 125 ntens eller Dyrets Liv. Ogsaa · Dyret forandres i Aarene, har som ældre andre
BA, s. 348 ke findes, beviser Intet; thi · Dyret har den heller ikke, og jo mindre Aand
NB35:33 staae, saa simpelt – fordi · Dyret har det Fortrin for Msket, at det ikke
Papir 340:13 en at have en Hvile, som dog · Dyret har det, uden at have en Steen at helde
IC, s. 28 Menneske i anden Forstand end · Dyret har et Hjerte, og hvad det vil sige, at
NB21:59 met som Aand er Undseelsen. · Dyret har ingen Undseelse, og den Bestialske
CT, s. 73 værre end Dyret, thi · Dyret har Intet glemt. / Men den Christne veed,
NB33:15 er ganske charakteristisk. · Dyret har nemlig ikke Misundelse, fordi hvert
NB31:54 først at indlade sig med Gud, · Dyret i ham seirer, han tænker: det er det
BA orhold til Talen; thi saaledes har · Dyret iført sig Menneskets Skikkelse, og vrænger
NB35:33 k, betyder, at han er, hvad · Dyret ikke er: et Vrøvl eller en Hykler. /
CT, s. 75 es dybeste Fald, saa dybt kan · Dyret ikke falde. / Den anden Form af Formastelighed
NB12:92 tenseret Selvkjerlighed, hvorfor · Dyret jo ogsaa har den. At den Art af Kjerlighed
BA, s. 354 endnu ikke sat som Aand. Hos · Dyret kan den sexuelle Forskjellighed være
BA, s. 350 om det Forfærdelige. Selv · Dyret kan jo i denne Henseende forstaae det mimiske
NB31:30 tivt forskjellige Classer ( · Dyret og det med Guddommen beslægtede) er:
Not9:1 erved er han forskjellig fra · Dyret og hele Naturen – i Modsætning
AE, s. 318 ents, thi den Fortjeneste har · Dyret ogsaa. Men at forene Livets Momenter i
Papir 586 er. / Man kjender i Barnet · Dyret paa, at Barnet vil putte Alt i Munden;
NB31:73.a se er Dyr-Aand. For da at faae · Dyret rigtigt banket ud af Den, som skal blive
FF:140 d Drukkenskab sætter sig under · Dyret saa ligger deri en Anerkjendelse af at
NB25:13.a er Himlen sig for ham. / Indl. · Dyret seer slet ikke Himlen. Hedningen ( den
NB:153 et da et Fremskridt at anlægge · Dyret som Maalestok og at ville udmærke sig
NB33:15 e Andre, at han vil fremfor · Dyret udmærke sig ved – Misundelse.
NB28:74 ge som i » Recensenten og · Dyret« hvor Taskenspilleren gjør det vidunderlige
OTA, s. 287 han vilde agte sig selv liig · Dyret«. Thi Den, der ikke afsondret vil beroliges,
NB2:144 opdrage sine Unger ( ganske som · Dyret), men det at opdrage Msker er en ganske sjelden
NB33:49 t som den opreiste Gang fra · Dyret): dele sig saa i to Classer. / Den ene er
3T43, s. 92 t derved er forskjelligt fra · Dyret, at han er forstandigere end dette. /
NB35:33 Alt, er dette Mskets Fortrin for · Dyret, at kunne tale. Saa lader det sig gjøre,
OTA, s. 126 sig, af al sin Stræben? Ja · Dyret, det kan, naar det er udlevet, tale Aarenes
NB31:139 r denne Forkyndelse, siger · Dyret, det Lavere i ham, der er strax paafærde
NB33:61 proget udmærker Msket sig for · Dyret, det Umælende – men maaskee har
NB31:117 igjennem, hvor paa man kjender · Dyret, Dyre-Naturen. / Saaledes kjender man ogsaa
NB35:33 ed dette Mskets Fortrin for · Dyret, et Fortrin der oftest, ironisk, betyder,
2T43, s. 26 Mennesket trælbundet som · Dyret, hans Hoved bøiet mod Jorden, hans Sjæl
OTA, s. 287 Tal, han agter sig selv liig · Dyret, hvad enten han sammenlignelsesviis blev
OTA, s. 287 ste: han agter sig selv liig · Dyret, hvad enten han sammenlignelsesviis var
NB5:72 s Vrede, at lade et Msk. gaae som · Dyret, hvem han ikke kalder paa. / Der laae noget
F, s. 484 forventede Dyr i Recensenten og · Dyret, idet Hr. Klatterup med høflig Tjenstvillighed
LF, s. 18 alen er Menneskets Fortrin for · Dyret, ja ganske vist – dersom han kan tie.
NB30:44.a sket ikke bestemmet lavere end · Dyret, men au niveau; og derom er saa ikke videre
OTA, s. 288 over Blikket, thi Øie har · Dyret, men Blik har kun Mennesket, som derfor
BA, s. 348 derfor ikke finde Angest hos · Dyret, netop fordi det i sin Naturlighed ikke
LF, s. 16 udmærker Mennesket fremfor · Dyret, og da, hvis Nogen saa vil, langt fremfor
SD, s. 131 om er Menneskets Fortrin for · Dyret, og dette Fortrin udmærker ham ganske
2T44, s. 186 am Kraft, som den selv giver · Dyret, om end herligere, fordi Menneskets Væsen
NB33:49 te Gang er hans Fortrin for · Dyret, saa er Sands for det Majestætiske en
NB32:23 havde Knoklerne af Mamuths · Dyret, saa vilde man naturligviis ogsaa paastaae,
BA, s. 372 t tilstede, er kun forbeholdt · Dyret, som derfor er trælbundet i Instinctets
KG, s. 310 ikke til; den er ikke til for · Dyret, som er aldeles uden Uro; og Uhret, der
DS, s. 171 Sveed og Møie for at fange · Dyret, som Fiskerens Udholdenhed er Nydelse; men
NB35:29.a et o: D: staaer uendeligt over · Dyret, som, til sin Undskyldning, mangler alt
CT, s. 73 lemt ham – værre end · Dyret, thi Dyret har Intet glemt. / Men den Christne
Brev 101 gesom Nonpareil i Recensenten og · Dyret. / I egen høie Person har jeg udsøgt
SD, s. 156 gen lige saa umælende som · Dyret. / Med Spidsborgerlighed, Trivialitet, som
CT, s. 75 en synker saa Hedningen under · Dyret. At dræbe Gud er det rædsomste Selvmord,
OTA, s. 335 mærke et Menneske fremfor · Dyret. Det er derfor skjønt og opløftende
Not9:1 edlade sig til Msk. ikke til · Dyret. Holder man fast ved Eenheden, saa behøver
CT, s. 33 rladt, at trælle uslere end · Dyret. Ja, at trælle! Istedenfor at arbeide
Papir 586 nske betegnende Udtryk for · Dyret. Men at være i den Grad dyrisk at man
Not11:13 Dyret for Planten, Msk for · Dyret. Skal det nu Alt vendes om, saa at den sidste
NB14:61 vorved Msket udmærker sig for · Dyret: vist er det, at just fordi al Underviisning
SD, s. 131 om er Menneskets Fortrin for · Dyret; at være opmærksom paa denne Sygdom
CT, s. 46 yrisk besmittet at synke under · Dyret; fattigere end den fattigste Hednings Trællesjel
SLV, s. 335 mit Ord, fordi det blev som · Dyrets Brølen, da det lød. / 12. Mine Tanker
NB30:23 Plantens Liv lettere end Dyrets, · Dyrets end Mskets, Barnets end Mandens, den Eenfoldiges
NB30:50 være Msk, svarer aldeles til · Dyrets Forestilling om at være sikker naar
NB12:109 et er blot et Svarende til · Dyrets Forsynligheds Instinct; men » Forsynlighed«
EE2, s. 174 esket, men disse ere bundne i · Dyrets Instinkt. Jeg vil gjerne tage Dig selv
BA, s. 376 , at man finder Analogien til · Dyrets lette Fødsel. / Men jo mere Angest,
OTA, s. 125 g fra Talen om Plantens eller · Dyrets Liv. Ogsaa Dyret forandres i Aarene, har
2T43, s. 22 hans Pande var fladtrykt som · Dyrets næsten, eller den hvælver sig stoltere
JJ:339.a med dette uhyre Ansvar; medens · Dyrets og Plantens og alt Andets modnere Alder
Not7:2 med Velsignelse. Du hører · Dyrets Skrig, Du agter paa Mskets Klage. De hæve
IC, s. 156 res ganske uværdigt, som · Dyrets, der aldrig opløfter sit Hoved; skal
NB30:23 ttere ( Plantens Liv lettere end · Dyrets, Dyrets end Mskets, Barnets end Mandens,
BA, s. 392 yndighed og altsaa lavere end · Dyrets, og dog er det netop fordi det Høiere
SLV, s. 335 end en Røst i Lighed med · Dyrets. / 13. Og jeg tænkte: hvo er denne Vældige,
Oi9, s. 384 de Herlige, dette er, i den · Dyre-Verden, som man, a parte potiori, kalder Menneske-Verdenen,
NB33:50 enne Bastard. En Bastard! I · Dyre-Verdenen er det jo ogsaa saa, at de Arter af hvilke
AE, s. 315 med de enkelte Individer. / I · Dyre-Verdenen forholder ligefrem det enkelte Dyr sig
NB31:30 kke saaledes offres. Det er · Dyrisk at man slet ikke føler sig kaldet til
Papir 586 Men at være i den Grad · dyrisk at man vil putte Sandhed, Aand i Munden,
CT, s. 46 Fugl, gudforladt, værre end · dyrisk besmittet at synke under Dyret; fattigere
BA d, eller ved en dyrisk Mimik og et · dyrisk Blik, hvad enten nu Dyriskheden har vundet
KG, s. 169 hidse det andet til mere end · dyrisk Blodtørst og Vildhed; mon vel selv det
BA, s. 349 Den er Uvidenhed, men ikke en · dyrisk Brutalitet, men en Uvidenhed, der er bestemmet
Oi7, s. 293 n være sjunken i en saadan · dyrisk Dumhed og Aandløshed, at han vover at
NB:153 et menneskeligt Maaltid, ikke en · dyrisk Foring. Men al denne Dannelse er den et
NB10:47 og Taleren beundres. Er det ikke · dyrisk Grusomhed af Tilhørerne og Blodpenge
CT, s. 272 ld og Mord og Blodtørst og · dyrisk Grusomhed, om al det uskyldigt, og dog
OTA Tale om Lidelse, denne Lidelse en · dyrisk Lidelse, ingen Lidelse, som det anstaaer
BA isk uarticuleret Lyd, eller ved en · dyrisk Mimik og et dyrisk Blik, hvad enten nu
KG, s. 140 ellem Mand og Qvinde, at hun, · dyrisk næsten, var et ringeagtet Væsen i
NB31:30 med det Gudd. / / / / Hvor · dyrisk og hvor misforstaaet, naar der lever et
AA:12 dommens Bryst, til den, der i · dyrisk Raahed misforstaaer og vil misforstaae
NB32:102 Spekulation, ei heller til · dyrisk Sammenstimlen i Flok. / Der lever visseligen
Papir 590.a deres Overlegenhed – i · dyrisk Styrke, / en saa stor Anseelse sammenlignet
Papir 590 t Veir, alle Msker som ere · dyrisk stærke finde det er herligt Veir –
Papir 590 i den Tilstand, omgiven af · dyrisk stærke Msk. / Saaledes med en Χstens
NB16:65 enne Verden, hvor Alt beroer paa · dyrisk Sundhed og fræk Ligefremhed og Lurvethed.
IC, s. 28 rte, medens Trængselen med · dyrisk Sundhed træder Eder i Støvet: kommer
4T44, s. 327 top jo dybere han er! Thi en · dyrisk Trøst, at Tiden udsletter Alt, er forfærdeligere
BA tte næsten forkynder sig ved en · dyrisk uarticuleret Lyd, eller ved en dyrisk Mimik
NB16:21 ingen Renden i Flok, ingen · dyrisk Uddunstning, o: s: v: det vil jo være
KG, s. 169 tillede deres Had, at det var · dyrisk Vildhed og den laveste Usselhed, der i
BOA, note Ansvar frelser ham fra den reen · dyriske Bestemmelse: at være Mængde, Masse
BOA, s. 146 Vind. Her er ikke Tale om den · dyriske Dorskhed hvormed et reent verdsligt et
NB2:60 dog Noget i Sammenligning med den · dyriske Dvaskhed og Vane-Tryghed hvori de fleste
NB31:30 ar myrdet et andet Msk. Det · Dyriske er at æde at ville leve af et andet
Not11:38 reelleste Væsener. Det · Dyriske er nu forsvunden. Det gaaer med den græske
FF:6 Min Gud, min Gud .. ( 8/11) / Den · dyriske Fnisen / Omvendelsesscenen i D. Juan er
NB29:36 stvivler om at kunne udholde den · dyriske Fnisen og Grinen, den Forfølgelse og
BA ogsaa i Almindelighed kalder: den · dyriske Fortabthed. Det Dæmoniske i denne Tilstand
NB31:29 et behager sig selv i denne · dyriske Grusomhed: at En martres i alle Qvaler,
BA ogsaa finder Exempler paa, at det · Dyriske har faaet en saadan Magt over et Menneske,
BI orføreriske Toner og det vilde, · dyriske Hyl, der lyder midt derimellem; det er
NB32:47 øse Lidenskaber, det saaledes · Dyriske i Msk. / Saa kom Χstd. ind i Verden,
BB:7 Repræsentant for det meest · Dyriske i Msknaturen. Og Digteren lægger dem
Brev 314 Rystelsen. Meget af denne · dyriske Letsind er ogsaa i mig, dog svarer jeg
NB25:88 gt farligere end de raae og · dyriske Lidenskaber, mod hvilke den først har
NB5:61 l blive Pøbelen, den reen · dyriske Msklighed, Slagsbrødre, piankede Fruentimer,
Not9:1 villende. I Msk. kommer det · Dyriske ogsaa til Villen, i Dyret er det blot Begjær.
FB, s. 133 cer, man hengiver sig til den · dyriske Stupor, der gloer paa Tilværelsen, og
NB8:110 det er dem, man skriver om. Den · dyriske Sundhed med hvilken en Skomagerdreng, en
NB5:116 e leve sammen med den uhyre · dyriske Sundhed og Haarførhed, der i det Høieste
4T44, s. 302 e Gjenstand for vore lave og · dyriske Tanker«; men nu er det ikke saaledes,
EE2, s. 130 efolk og » deres dumme · dyriske Tilfredshed«, saa kan det vel til
JJ:312 Aand at faae et Samfund af Mskers · dyriske Uddunstning, et Noget, der sveder ud af
BI, s. 337 dvendigt for at fordrive den · dyriske Uddunstning, i hvilken man hidtil aandede.
NB10:153 aledes hang sammen med det · Dyriske ved det at være Msk. Men, at jeg nogensinde
NB32:46 t passe, som der istedetfor · dyriske vilde Udsvævelser er traadt en endnu
Papir 564 lært at overvinde det reent · dyriske, Herskesygen, den msklige Herskesyge opmærksom
Papir 592 tsens Overvægt over det · Dyriske, og beskrive den som Aandens Herredømme
NB31:117 om foretrække Efterabelse og · Dyriskhed dog menende at faae det Samme. /
Papir 590 res Overlegenhed – i · Dyriskhed, at drille ham og finder han sig ikke taalmodigt
BA k og et dyrisk Blik, hvad enten nu · Dyriskheden har vundet en udpræget Skikkelse i Mennesket
NB25:51 kke og Afgudsdyrkelse – at · dyrke ( den sande Gud) paa den Maade? / Sophisten
Not11:37 ll, saaledes naar Perserne · dyrke de bestemte Himmellegemer, Sol, Maane.
NB30:70 indlade sig med Gud; derfor · dyrke de ham – for at blive ham qvit, Abracadabra,
NB23:81 erer Alt, skulde tilbede og · dyrke den – som Kjerligheden! / væsentligen
Papir 515 samles for at bekjende og · dyrke den Gud, som hele Folket forenet bekjender
BB:49 ftigede med deres Sysler med at · dyrke deres Jord og som det hedder at opdrage
EE1, s. 20 eslutte at kjøbe Godset og · dyrke det og derpaa forære det til Greverne
EE1, s. 200 n bedrog mig ikke; Du kan jo · dyrke et lille Stykke Jord med den Art Blomster,
Papir 306 at Sandhedens Lære skal · dyrke fremmede Guder eller betle om prægtige
Papir 499 og Χstus vilde derfor just · dyrke Gud – ved at bryde Sabbathen. /
Oi1, s. 135 rie for, den under Navn af at · dyrke Gud at holde ham for Nar, hvilket jeg –
Oi1, s. 135 d denne Ækelhed, at det at · dyrke Gud er at holde ham for Nar. / Ja, saaledes
NB26:101 mer man sig dog maaskee mere at · dyrke Gud i Aand og Sandhed; men paa de store
Oi4, s. 206 autoriseret: og lad os atter · dyrke Gud i Simpelhed, istedetfor at holde ham
IC, s. 123 de Christne« mene at · dyrke Gud og » Christus« dermed.
Oi1, s. 135 eget Bedre i den til at ville · dyrke Gud paa den Maade. / Derfor Lys i Sagen,
HCD, s. 177 r Læren, istedet derfor at · dyrke Gud ved » at bygge Propheternes
Oi1, s. 134 n om den Art Gudsdyrkelse: at · dyrke Gud ved at holde ham for Nar, at jeg af
NB27:51.a der omtrent svarer til den: at · dyrke Gud ved at indbinde Bibelen i Fløiel
NB30:67 olde sammen for forenede at · dyrke Gud, saa er her underfundigt ( dog maaskee
NB30:67 lde sammen) for forenede at · dyrke Gud: læg vel Mærke dertil, Du skal
NB30:76 or ville de saa gjerne: forenede · dyrke Gud; de regne nemlig saa paa, at Anstrengelsen
NB30:67 olde sammen for forenede at · dyrke Gud; jo flere vi ere jo saligere, jo sandere,
Oi5, s. 241 gjøre det under Navn af at · dyrke ham er tvetydigt; at ville afskaffe Christendommen
NB32:135 at tilbede, det er just at · dyrke ham saaledes, at Du seer ene paa ham, forsmaaende
Oi7, s. 293 med Paastand paa at det er at · dyrke ham. Dersom Du troer, og det troer Du jo
IC, s. 95 er langt fra mig. ( 9) Men de · dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne
IC, s. 100 n af at dyrke og tilbede Gud, · dyrke og tilbede de deres egne Paafund, enten
IC, s. 100 Nar af Gud: under Skin af at · dyrke og tilbede Gud, dyrke og tilbede de deres
Sa, s. 175 sig ære og prise, næsten · dyrke og tilbede som Christi sande Tilhænger!
KG, s. 317 opdrager sine Børn til at · dyrke Penge? Ja, han siger naturligviis Intet,
NB7:12 den Gudsdyrkelse fE at tilbede og · dyrke runde Taarn: ja, derimod er Intet at indvende,
BI, s. 322 logi, hvilken mange Mennesker · dyrke som en Afgud, der kræver enhver uendelig
KG, s. 52 besynger det og Hedenskabet · dyrkede det? Eller lad » Digteren«,
NB26:101 dersom man hver evige Dag · dyrkede Gud saaledes. / / / , hvor man ønsker
Oi4, s. 214 limathias: hine Millioner der · dyrkede og tilbad de christelige Falsknere som
NB26:35 r Eder, skal mene at vise Gud en · Dyrkelse – ergo er det ad den Vei Du skal
Not11:37 ne, Rom ( hvor dog Cybeles · Dyrkelse altid blev religio peregrina) Ved Ourania
NB16:52 ihjel meente at gjøre Gud en · Dyrkelse dermed. / For at undgaae Scandale tier
NB26:58 ælenskab er slet ikke den Art · Dyrkelse Gud vil. / Lidelse Kjende paa Guds Forholdet,
NB29:58 er skal mene at vise Gud en · Dyrkelse o: s: v:: saa synes det virkelig som om
DSS, s. 115 ageligt, mener at vise Gud en · Dyrkelse ved at deeltage i at løfte et Skrig
KG, s. 199 re Gud og Christendommen en · Dyrkelse! Vee alle disse utroe Husholdere, som satte
NB28:34 er, skal mene at gjøre Gud en · Dyrkelse« altsaa de udsendes – for at offres.
IC, s. 123 , skal mene, han viser Gud en · Dyrkelse«. / Forargelsens Mulighed er, hvad let sees,
Oi7, s. 293 at han vover at byde Gud slig · Dyrkelse, hvor Alt er Tankeløshed, Aandløshed,
NB22:49 gtens eller det Numeriskes · Dyrkelse, og baseret paa den Tanke, at » Sandheden«
NB32:134 e Verden – istedetfor den · Dyrkelse, som forholder sig til det Ubetingede, hvilken
IC, s. 123 skal mene at gjøre Gud en · Dyrkelse. / Modsigelsen, i hvilken Forargelsens Mulighed
SFV, s. 75 ykket for at gjøre Gud en · Dyrkelse. Men nu, hvorledes » hans Stolthed«?
NB25:81 er mener at gjøre Gud en · Dyrkelse.« Han vil blive ihjelslagen – i Χsti
NB28:23 Eder, skal mene, at vise Gud en · Dyrkelse; hvo som ikke hader Fader og Moder for min
NB32:134 jestæt, og hvorved saa igjen · Dyrkelsen han kan fordre og vil have, bliver en anden,
NB15:54 n. / Og denne Afgudsdyrkelse den · dyrker Ballotationen, omtrent, aandeligt forstaaet,
LA, s. 79 gheden ender med, ligesom man · dyrker Dalei Lamas Excrementer, at tilbede eller
NB26:101 re en Climax, at saaledes · dyrker den Christne Gud kun paa de store Høitider,
SLV, s. 130 n Forestilling om, at Naboen · dyrker den; lykkelig Ægtemanden, hvis han ret
SD, s. 125 Gud, men ikke nok dermed, han · dyrker en Afgud som Gud. / Kun den Christne veed,
SLV, s. 219 er en tilbedende Elsker, der · dyrker en Gudinde. Saa skulde hun altsaa tage
Oi6, s. 262 sig for at være Christen, · dyrker ham ved at holde ham for Nar; han skulde
Not8:13 Videnskaberne vilde tabe en · Dyrker i mig, saa føler jeg, kun altfor vel,
F, s. 502 delukket, fra hvem Videnskabens · Dyrker kun er forskjellig, forsaavidt han lider,
Oi5, s. 246 ene Penge. / Og paa den Maade · dyrker man Gud i Kirkerne! Og saa græder disse
NB34:40 Χsthed«, der · dyrker og tilbeder – et Vrøvlehoved;
Papir 252:3 elsesanstalt men tillige · dyrker Physiognomik, som er meget forgabet i Rousseaus
3T43, s. 92 og vinde.« Naar han · dyrker sin Jord med Forstand, da regner han, at
4T43, s. 161 re den – at Den, der · dyrker sin Jord taalmodigen, venter paa sildig
AaS, s. 46 kun er en fattig Husmand, der · dyrker sin lille Lod, saa er man nødt til,
NB15:62 Tyran, hvilken Afgud er det han · dyrker ved denne sin Tale? det er » Mængden«,
AE, s. 141 fordre ogsaa af Videnskabens · Dyrker, at han ethisk har forstaaet sig selv, inden
Papir 515 olket forenet bekjender og · dyrker, et christent Folk«. Altsaa overalt
3T44, s. 267 denskaben sørger, og dens · Dyrkere begræde Tabet, og Din Jordefærd skal
EE2, s. 167 dighed til denne Videnskabs · Dyrkere for at faae at vide, hvad jeg skal gjøre.
NB25:47 gaaer dem vel. Men Dine · Dyrkere kjendes paa, at de maae lide; de have med
IC, s. 147 g satirisk over hiint Bevises · Dyrkere og Tilbedere, at alt eftersom Beviset formeentligen
SLV, s. 380 vor Tid ikke begeistrer dens · Dyrkere til Offere, thi den begeistrer slet ikke,
CT, s. 240 Menneskefrygtens Tilbedere og · Dyrkere, altsaa en Forsamling af Ærede og Anseete
EE1, s. 79 elig Maade ofte opriver sine · Dyrkere, et Phænomen, som, besynderligt nok,
EE2, s. 168 Videnskaben, jeg ærer dens · Dyrkere, men Livet har ogsaa sine Fordringer, og
NB:70 forstaae har begeistret sine · Dyrkere, og Tilhængere, og forsaavidt synes Forstaaelse
F, s. 523 , hvorhen Du altid vinker Dine · Dyrkere. Vel indseer jeg, at det var ikke Stedet
NB25:47 g gjør Alt Godt for sine · Dyrkere: nei, i Guddommelig Ophøiethed lader
BA, s. 330 e Videnskabens Skyld, men dens · Dyrkeres. I Forhold til Synden derimod er hele Virkelighedens
DS, s. 218 gesom Gud! – fordrer at · dyrkes ene, hvilket dog forsaavidt er en Umulighed,
TTL, s. 459 den Andens en Gravblomst der · dyrkes i Selvfornægtelsens helligede Jord:
EE1, s. 367 hendes. I en saadan Tilstand · dyrkes og tilbedes en ung Pige, ligesom enkelte
Sa, s. 174 ædres og æres, næsten · dyrkes og tilbedes som christelige Dyder. /
NB26:120 længere af det Msk: vil · dyrkes paa den Maade. Det er ikke Noget Gud kummerligt
NB29:105 re, thi han er Aand og han vil · dyrkes som Aand, derfor vil han Msket, den Christne
NB15:125 n, der i orientalsk Stiil kunde · dyrkes, og en aarlig Fest holdes til hans Ære.«
NB14:63 seelse, feteret i Kredsene, · dyrket af Qvinderne, beundret af Skuespillere,
AA:12 om min Individualitet – · dyrket den ubekjendte Guddom. Med en utidig Ængstelighed
NB34:40 ntet Hedninge-Folk, der har · dyrket en saa latterlig og saa modbydelig Guddom,
4T43, s. 123 nd som den gode Jordbund vel · dyrket i Taalmodighed. / / Herren tog. Sagde Job
NB35:26 f alle Goder og saa tillige · dyrket og tilbedet som From. / Alt Mskligt er
CT, s. 195 rlod den Gud han hidtil havde · dyrket. Han forlod det anderledes end Den, der
Oi5, s. 233 om var jeg nu bleven enig med · Dyrlægen Pastor Fog, at der er to Arter af Christendom.
Papir 2:1 msklige? Om ikke maaskee et · Dyrs ell Plantes? Om ikke maaske et Græskars?
BA, note ede Aande, forpester derimod et · Dyrs Forraadnen Luften. I en dybere Forstand
AA:12 den, der beskriver et enkelt · Dyrs Physiologie; fra den, der fra Bjergenes
SLV, s. 262 re udholdende, ligesom visse · Dyrs Sandser ere skarpere end Menneskenes. Kun
AE, s. 362 odstaae, er dog i dette lille · Dyrs Vold – og naar dette lille Dyr ikke
NB34:36 l Væren, ja det ringeste · Dyrs Væren er mere værd end en saadan
Papir 240 ans Tumleplads ligesom det vilde · Dyrs. / Jo mere intensivt Jordlivet er, desto
Oi7, s. 298 det derfor gjælder om ved · Dyrskuer, ved Præmier for hvem der kan avle flest
BB:7 som bekjendt forener de fleste · Dyr-Svagheder i sig, staaer som Repræsentant for det
EM, s. 205 kun var 4 Mk. 8 Sk. meget for · dyrt – for Raad- og Dom-huset. Ogsaa Prisbillighed
LF, s. 21 kunne forstille sig kjøbes · dyrt – forstille sig kan den ikke, den
OTA, s. 238 Priis, hvad Du maa kjøbe · dyrt – men hvad der, glem det ikke, er
NB20:115 attes, man synes det er dog for · dyrt at kjøbe en evig Salighed paa de Vilkaar.
NB23:113 har sagt ham, at det faldt mig · dyrt at opretholde en saadan Forfatter-Existents,
SLV, s. 282 raadt, og det var kommet mig · dyrt at staae. / Dog selv naar jeg tænker
Oi8, s. 346 rettere dette Fordi komme En · dyrt at staae. I Samtidighed eller i levende
BI, s. 233 Sophisterne, der lod sig saa · dyrt betale, at deres Underviisning næsten
BI, s. 219 lse af, siden han lod sig saa · dyrt betale; og svarer nu paa det Spørgsmaal
NB21:7 kjøn Ligtale, der ikke er for · dyrt betalt med 50rd. / Om mig selv. /
NB10:191 for-lovet. Ak, jeg har · dyrt betalt, at jeg engang misforstod mit Liv
PS, s. 263 saa er hiins Høflighed dog · dyrt betalt; thi den begeistrede Taksigelse,
EE2, s. 15 s Vægt, vilde det blive et · dyrt Brev, paa en fiin Kritiks Guldvægt vilde
4T44, s. 299 til at forvisse sig om, hvor · dyrt det er kjøbt. / Men om nu end denne
OTA om han end i Vildelsen høit og · dyrt forsikkrer, at dette ingenlunde er saa,
NB34:7 isheden staaer i Forhold til hvor · dyrt han betaler for Præsten. At det skulde
SLV, s. 290 rpsynet: jeg veed ikke, hvor · dyrt jeg havde betalt en Vished for, at Ingen
SLV, s. 290 n havde seet det, eller hvor · dyrt jeg havde kjøbt ikke selv at see det!
OTA, s. 274 v, » at de tamme Duer · dyrt kjøbe deres visse Udkomme; det kan nok
NB32:68 l Sorg? Er Frelsen ikke saa · dyrt kjøbt at hvis det var muligt ved sin
NB22:40 kunde være Din; ikke har jeg · dyrt kjøbt eller dyrt udtrykt at jeg er Din,
BOA, s. 120 sin særlige Anskuelse, og · dyrt kjøbt ved at offre sin Fremtid i et
Papir 461 Fordelen: det er meget for · dyrt kjøbt. Men, men, naar man kan have den
NB7:92 ham at blive glad i den saaledes · dyrt kjøbte Tryghed og Fjernhed fra Faren,
Papir 566 lighed. / Det vil Geistligheden · dyrt komme til at fortryde. Afgjørelsen trænger
NB22:8 den kan da i det Høieste · dyrt lade ham kjøbe Friheden. / Al denne
NB24:114 se i høie Stillinger og · dyrt lade sig betale for at forqvakle Χstd,
TS, s. 88 rend ved Slutningen, naar Du · dyrt maa betale dette Første, som slet ikke
OTA, s. 131 re Kjøb, naar Fortrydelsen · dyrt maa betale, hvad der syntes Letsindigheden
EE2, s. 87 ke have Forestilling om, hvor · dyrt man kjøber Erfaring, men heller ingen
DS, s. 232 e, der ikke kan kjøbes for · dyrt med Ansigtets Sveed – thi om man
LA, s. 84 ffødt en Helt, der maaskee · dyrt nok af Guden har kjøbt sin Bestalling
EE1, s. 316 n i Selskabs-Livet lader sig · dyrt nok betale; thi en ung Pige kan glemme
SFV, s. 54 n enkelt Gang, da maatte jeg · dyrt nok bøde derfor. Intet ligner min Adfærd
EE2, s. 205 være langt borte, da man, · dyrt nok maaskee, vil erfare, at det sande Udgangspunkt
DS, s. 237 – og maaskee er det dog · dyrt nok med de høie Præstepenge, saa
NB33:14 rslag kan maaskee komme mig · dyrt nok til at staae. Thi Mskene tænke som
EE2, s. 79 Længsel i Din Sjæl, der · dyrt nok vilde straffe Dig. / Men ogsaa i en
SLV, s. 277 det kunde blive mig selv · dyrt nok. Jeg veed imidlertid ikke at handle
AE, s. 210 ere, at hun ikke har kjøbt · dyrt nok. Og ligesom Uendelighedens Lidenskab
4T43, s. 150 skal sige: jeg kjøbte det · dyrt og maatte suurt betale det? Dersom Du har
LA, s. 85 det Høieste, der kjøbes · dyrt paa første Haand. Det hjælper ikke
NB12:110 ørgsmaalet var nu, hvor · dyrt skal den Uegennyttige komme til at betale
AE, s. 210 t vist aldrig ind, at hun for · dyrt skulde have kjøbt sin Lykke, men snarere,
Brev 14 t Du vil sælge Dit Liv saa · dyrt som muligt og altsaa lade det komme til
NB12:82 . / Men det vil komme Slægten · dyrt til at staae. Thi som et forkiælet Barn
KG, s. 168 der af egen Drift høit og · dyrt tilsvoer Dig Troskab, ja at ville vove
NB22:40 ikke har jeg dyrt kjøbt eller · dyrt udtrykt at jeg er Din, men Du har dyrekjøbt
NB22:40 Din, men Du har dyrekjøbt og · dyrt udtrykt, at jeg er Din. / Forunderligt!
NB23:190 nelse, og betænke ikke, hvor · dyrt Verden lader sig sin Underviisning betale.
NB8:11 ette bevidner jeg høit og · dyrt, alt dette er slet ikke Χstd. Men eh
Oi10, s. 412 agelighed vilde være saa · dyrt, at den Art Gudsdyrkelse kun kunde være
AE, s. 352 n evig Salighed kjøbes saa · dyrt, at det i endelig Forstand ligefrem maa
EE1, s. 323 ng og erklærer høit og · dyrt, at jeg ikke faaer Lov til at gaae, førend
SLV, s. 71 lsker har kjøbt et Kys for · dyrt, beviser mig kun, at han hverken veed at
NB22:30 aa Charakteer kjøbes for · dyrt, Charakteer kan i en egen Forstand kjøbes
2T44, s. 219 l kjøbes og vil kjøbes · dyrt, da følger en senere Viisdom, og Mennesket
OTA, s. 349 saa kan kjøbe Viisdom for · dyrt, fordi de ikke strax, ikke ved et forstandigt
4T44, s. 379 d, han har ikke kjøbt for · dyrt, han skal ikke fortryde Kjøbet, thi det
4T44, s. 363 hvis man haver kjøbt for · dyrt, har man ikke kjøbt det Høieste! Skjønt
4T44, s. 363 de Forholdet, idag kjøber · dyrt, hvad den Taabeligste, hjulpen af et Tilfælde,
4T44, s. 363 ogsaa kan kjøbe Guld for · dyrt, men det Høieste kan man ikke kjøbe
4T44, s. 379 øbte en Ubetydelighed for · dyrt, naar han dog kjøbte den af Gud og det
TTL, s. 396 Tilgivelsen skulde kjøbes · dyrt, Triumphens Øieblik, han havde glædet
NB24:30.a in Anseelse havde kjøbt for · dyrt. / » jeg vil have min Samvittighed
NB:85 ogiske Bemærkninger, det er for · dyrt. / / / I det Hele lod Naturvidenskabernes
NB22:75 ge med uden at kjøbe for · dyrt. / / / Sandsebedrag i Forhold til det at
NB26:101 l er, fordi det vilde blive saa · dyrt. / Ikke Gaasestegen, Punschen, Basunerne
NB33:2 t saa kun var 10rd meget for · dyrt. / Saaledes med Χstd., og den evige
Papir 420:2 ebud ell. to. Men det er · dyrt. Antaget blot 50, vil det billigst, og selv
NB18:92 n, og det Hele var mig ogsaa for · dyrt. Hvor jeg nu boer, lider jeg saa stærkt
PS, note uagtet man betaler den lige saa · dyrt. Mon da ikke et saadant Menneske vilde sige:
NB33:37 kan ogsaa kjøbe Guld for · dyrt. Nei ved et fornuftigt Overslag af Forholdet
NB24:120.a 10,000rd, 10,000 Rbd! Det var · dyrt. Og dog, i den Forstand gratis som Luther
NB15:100 beren ikke vil betale det saa · dyrt. Sandhed begynder altid med den lavest mulige
AE, s. 558 En Mand forsikkrer høit og · dyrt: dette er min Mening; imidlertid indskrænker
NB11:176 , naar Du maa kjøbe den · dyrt: jo dyrere Du kjøber den, jo saligere.
SLV, s. 71 Jeg kjøber det aldrig for · dyrt; det lader jeg Pigerne om. Hvad det betyder?
OTA, s. 238 ld, at det kan kjøbes for · dyrt; er der nogen Vinding Du ikke kunde undvære
Papir 458 ægtelse er jo rædsom · dyrt; et taknemligt Vilkaar, forsaavidt Ver
4T44, s. 363 te kan man ikke kjøbe for · dyrt; hvis man haver kjøbt for dyrt, har man
SLV, s. 72 kjøbt sin Forstand altfor · dyrt; Modehandleren er en Rasende. Hvad kan det
4T44, s. 362 Tilfælde, ved om der var · Dyrtid eller Overflod i Landet paa den Vare; hvor
TTL, s. 453 ede et Menneske at frembringe · Dyrtid i den udvortes Verden, ja da vilde han
TTL, s. 453 Døden frembringer jo selv · Dyrtid paa Tid i Forhold til den Døende, hvo
EE2, s. 121 lføiet: » en saadan · Dyrtid, at et Pund Brød kostede 8 ß. Var
TTL, s. 454 ra Opgaven, bliver Tiden ikke · Dyrtid, er Besiddelsen ham tryg; da er han atter
TTL, s. 453 d Dødens Tanke at gjøre · Dyrtid, saa Aaret og Dagen faaer uendeligt Værd
TTL, s. 453 orhold – og naar der er · Dyrtid, saa tjener Kjøbmanden. I den udvortes
TTL, s. 454 ngt Liv betydningsfuldt som i · Dyrtid, varagtigt som efterstræbt af Tyvehaand.
NB2:64 g til at faae Trangen udviklet. / · Dyrtiden og Brød-Urolighederne ere i høi Grad
CT, s. 31 t løse det Spørgsmaal om · Dyrtiden ved et Mirakel er et meget intetsigende
LA, s. 73 e deraf lider Individet i den · dyspeptiske abnorme Forstandighed. Forgjeves fanger
EE:140 i mit møisommelige Tanke-Livs · dyspeptiske Proces, det forbruger jeg strax ved et
EE2, s. 284 Han har en kort Tid ladet sig · dysse af den Mistillid til Livet, der vil lære
KG, s. 43 en det har intet Middel til at · dysse de Vaagne i Søvn. Det har derimod Vanen;
EE1, s. 425 dskjøndt jeg deels for at · dysse hende endnu mere i Søvn, deels for at
EE1, s. 388 hende til at glemme det, og · dysse min egen Tanke derom i Slummer. Enhver
Brev 133 fornummet, en Magt til at · dysse og vække, som kun faa Besværgelses-Formularer.
NB2:76 fordi Alt her er beregnet paa at · dysse Samvittigheden – lykkes dette ikke,
4T43, s. 130 en Herligheds Afglands, der · dyssede Alt i Fuldkommenhedens Fortryllelse, der
KG, s. 307 me, som ikke kom. Og saaledes · dyssede Tiden ved at komme og gaae for den forventende
3T44, s. 262 n Iver for at udelukke Andre · dyssedes saaledes, at han end ikke drømte om,
LA, s. 77 næsten meningsløse. Det · Dyssende er Forholdenes Bestaaen, deres Facticitet;
G, s. 40 Hoved, og glemte mig selv i Din · dyssende Murmlen! Du mit lykkeligere Selv, Du flygtige
FB, s. 114 og med hende hans Forventning, · dyssende sang han ikke for Sara sit vemodige Qvad.
G, s. 14 s vide Dristighed, ikke Skovens · dyssende Stilhed, ikke Aftenens vinkende Ensomhed
EE1, s. 145 moderlig Kjærlighed, der · dysser den Bekymrede. Det Ethiske, det er strængt
EE1, s. 88 tilbage i Umiddelbarheden og · dysser den deri. Individet kan derfor vel føle
EE2, s. 331 re, farlig for Mennesket, · dysser den ham ikke i en Søvn, i hvilken han
BI, s. 250 et, at Sophistiken ved Grunde · dysser den i Søvn igjen: ved Raisonnements
AA:12 Fortvivlelsens Afgrunde. Ofte · dysser den Mennesket i Søvn ved den Tanke:
EE:136 ngtfra forstyrrende, men idet den · dysser den udvortes Sands vækker den den indvortes.
BI, s. 330 eve poetisk, og som, idet den · dysser det dybere Jeg i en somnambul Tilstand,
Papir 180 fE. F: p 75, hvor han · dysser ham i Søvn, fordi han ei kan slippe
Brev ba_19.1 der han Taushed og Sorg han · dysser i Slummer. / Min Regine! / Onsdagen d.
Papir 264:6 yggelige er ikke et Opiat der · dysser i Søvn, det er den endelige Aands Amen,
SLV, s. 38 de, da afbryder mig dog ikke, · dysser ikke paa mig, fordi I ikke ville høre
EE1, s. 172 oprigtigt og velvilligt, det · dysser Individet i en vis behagelig Mathed, i
EE1, s. 315 Bølgernes Bevægelse · dysser mig, deres Larmen mod Baaden er en eensformig
NB36:31 Uro, istedetfor at Endeligheden · dysser ned i Nydelse. / See, her hvorfor Χstd.
4T44, s. 307 g Barnet bliver uroligt, saa · dysser Sandsynligheden paa det og siger: lig nu
Brev 151 ller og nynner altid det Samme, · dysser Sorgerne, vinker og lokker mig til at følge
4T44, s. 296 alt eftersom den sagtnes og · dysses i det indvortes Menneskes stille Uforkrænkelighed,
EE1, s. 336 aandpengene. Naar man nu har · dysset dem i Søvn, saa viser man netop ved
BI, s. 110 lviftet ham Kjølighed, har · dysset ham i Søvn og piint ham med urolige
KKS, s. 98 skrivelig overtalt og ligesom · dysset ved den absolute Betryggelse, fordi hans
KG, s. 307 ligt, aldrig lifligere, end · dysset ved dette Springvands Pladsken! /
Brev 314 atte sig ovenpaa saadan en · Dyst og naar den har sovet en Nat derpaa, saagodtsom
LP, s. 22 s, de danske Kæmper naar de · Dysten ride, / som lod den sig endnu engang opleve,
NB23:74 , et Skabilkenhoved, som de · dægge for som var det Barnet. / 2) Man har en
EE:65 lindre Sorgen, som for at man skal · dægge lidt for dem, og derfor i Grunden ansee
AE, s. 460 eds Ridder sikkret, han er et · Dæggebarn i Sammenligning med den Opvakte, der gaaer
NB10:149 rter som deres elskelige · Dægge-Barn; thi hans Mod har da altid været –
EE1, s. 196 ftighed, den er ligesom et · Dægge-Navn, man til daglig Brug betjener sig af. Ofte
EE1, s. 324 den lader sig soutenere. Jeg · dægger for denne Kjærlighed, som jeg ikke gjorde
NB13:78 Sving, og dog paa en Maade · dække at der var noget Usandt i, at jeg efter
Papir 538 for at qvæle den ved at · dække den med sin bestialske Udbredelse, der
NB13:78 estok traadte i Characteer, · dække det – ved at unddrage mig ganske.
NB28:55 ort: at angribe Oppositionen, og · dække det Bestaaende. / 48 og følgende Aar
NB28:55 muligt – vedblive at ville · dække det mod det Numeriske, Det jeg bekæmper
KG, s. 70 aa Du ingen Elsket har til at · dække Din svage Side og ingen Ven ved Din høire;
EE1, s. 338 onversere hende og derved at · dække Edvards forelskede Bevægelser mod Cordelia.
CT, s. 85 an taler i Krigssproget om at · dække en Hærfører, medens han angriber
CT, s. 85 dens han angriber Fjenden, at · dække ham, for at Ingen skal falde ham i Ryggen:
SD, s. 200 end ubevidst, spiller under · Dække med Forargelsen, ved at gjøre det Christelige
NB10:15 n væmmelig Løgn af ham, at · dække sig bag al den Usselhed – ligeoverfor
NB12:111 aledes deraf, at han vilde · dække sig med det Forsvar: Mag. K. gav mig jo
NB16:76 sat. Derfor søge alle at · dække sig med et ell. andet Abstraktum: vi, vor
CT, s. 85 s han levede den Dag Idag, at · dække sig mod den Fjende, der vilde falde ham
BMS, s. 126 agen og ved verdslig-klogt at · dække sig om Mandagen, at foranledige det Skin,
Not1:8 ved subtile Distinctioner at · dække Systemets Inconsequents. I den reform:
Papir 525 af at skjule, tilsløre, · dække ved Hjælp af Sandsebedrag; men at vi
NB28:96 sig til Gjenstanden men ere · dækkede, fordi nemlig ellers Organerne vilde tilintetgjøres:
NB31:62 og Tilbagegangen, Retirade · dækkedes af : det gaaer fremad, Χstd. er perfectibel,
Papir 583 . Det man vil have er et · dækkende Abstraktum, hvorved man undgaaer at være
NB17:106 der er præsteret: saa, feigt · dækkende sig med alle mulige Sandsebedrag, at skrive
LA, s. 80 at være Noget, bestandigt · dækkende sig ved den Concession, at den er Ingenting.
TAF, s. 299 Fyldestgjører, som ganske · dækker al Din Skyld, og gjør det umuligt at
EE1, s. 381 delighed bag en Jalousi, der · dækker den Rude, ved hvilken hun sidder. Jalousien
NB31:93 aer aldeles ikke i Veien derfor, · dækker det ikke paa nogen Maade ved sin Legemlighed
EE1, s. 396 emmelse. – Straahatten · dækker end ikke tilstrækkeligt mod et Sideblik;
TAF, s. 299 Menneske, og med sit Legeme · dækker ham ganske, saa Ingen, Ingen kan faae Øie
OTA, s. 320 lle Fjendens Pile, men ogsaa · dækker hans Svend, som følger bag efter: kan
EE1, s. 180 levende indmuret; med Veemod · dækker hun den sidste Aabning; hun føler, at
NB30:67 g det at anstrenge sig; man · dækker sig bestandigt med dette: de Andre, ligesom
NB14:97 ighedens Herredømme; han · dækker sig forsigtigt ved den Undskyldning, at
Papir 243 rkt som naar om Vinteren Isen · dækker Søen og man lader Vandet løbe bort.
NB31:90 ar en svag Side, hvilken Qvinden · dækker, og forenede ere de stærke for dette
NB16:65 kke, at Udgifterne i det Mindste · dækkes dem af det Offentlige.« Saa først
BB:48 ak en indre Blødhed, som skulde · dækkes med mange haarde Udtryk og næsten grusomme
SLV, s. 274 kjøbes dobbelt, mit Bord · dækkes til To, Kaffeen serveres til To, naar jeg
LA, s. 35 erende, der digterisk kun kan · dækkes ved Poesiens Forskud fra Phantasiens uhyre
NB32:106 g til, men at det altid er · dækket af – at være Ingenting. Dette
Papir 460 ende, og som Enkelt ( ikke · dækket af at de ere nogle Stykker): saa vil dette
NB34:41 erden, og dog saaledes at man er · dækket af at være som de Andre. / Kun det at
NB32:106 endnu nederdrægtigere, · dækket af det hykkelske Skin, at være Intet;
NB15:84 / O, hvilken uendelig Forskjel: · dækket af det Sandsebedrag, at det er Ens Embede
NB14:32 Virkelighed« er: ikke · dækket af en Læres Objektivitet om den Troende
Papir 478 an aldrig at see, den blev · dækket af hans eminente Klogskab; hans Lyst til
NB35:40 id at forholde sig til Gud, ikke · dækket af noget Abstraktum, der, hvis Du vil tale
NB17:60 ed paa sig. Uden at være · dækket af noget Sandsebedrag ( hvilket just er
NB10:189 Ligheden. / Det at leve skjult, · dækket bag Sandsebedrag, og saa at vinde Mængdens
NB29:105 g Million-Vrøvlet, ikke · dækket deraf eller undskyldende sig dermed, men
NB28:36 Oppositionen, og har forsaavidt · dækket det Bestaaende, og udviklet Idealiteten
Papir 420:2 Tiden er et Frokost-Bord frit · dækket for alle Lærerne, saaledes maa Skolen
Papir 391 l. / Et Lysthuus paa Landet, et · dækket Frokostbord. / Skoleholderen og Peer Hansen.
Papir 473 rhold til ham. / / a) / jeg har · dækket ham i Literaturen ( Systemet – Martensen)
NB17:89 ordentlige og spiller under · Dækket med Mængdens Forvirrethed, saa kommer
NB28:96 letteste Art Tilværelse, · dækket mod umiddelbart at forholde sig til Idee,
NB19:35 underfundigt spillede under · Dækket og holdt sammen med Det, der holder mig
PH, s. 55 de første Dage er mere end · dækket paa en simpel og ukonstlet Maade, derved
NB31:62 vis Forstand saa mesterligt · dækket Retirade, at hverken Xenophons eller Moreaus
NB14:32 i Almdl. hvad han gjør, ikke · dækket ved en Embedsstillings Objektivitet udenvidere
NB32:106 nelsen eller Polituren, og · dækket, derved endnu nederdrægtigere, dækket
SLV, s. 259 ibet er vant til at spadsere · Dækkets Længde, udseer sig paa Landjorden en
Brev 68 rnhøie, skummende og uden · Dæmning / Der Dine Tankers Bølger gik, /
EE1, s. 162 igesom sat en Grændse, en · Dæmning for den Ulykke, der maaskee skjæbnesvangert
EE1, s. 107 an bryder sig mod dens faste · Dæmning, hør disse lette dandsende Violintoner,
Brev 68 t og ere først / » · Dæmningerne for Alvor brustne / » Du selv ei