Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| Brev 313 | dighed og Taknemlighed / | · e – e. / S T / Hrr Mag. S. Kierkegaard |
| TSA, s. 90 | aae ihjel for Sandheden. / / | · E / 1. Men har Christendommen i Henseende |
| IC | som indregistreres i Historien. / | · e / En Sammenstilling mellem Christus og |
| Brev 68 | te, at jeg maatte Pennen ta' | · e / For paa Papiret at udgyde / Den Tak, |
| NB22:90.e | om Du lever, saa døer Du. / | · e 3) Altsaa Du er udødelig; uleilige Dig |
| Brev 88 | uligt / An / dem Herrn Cand: | · E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen. |
| Brev 89 | ve)) / An / dem Hrn Cand: | · E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosophgangen |
| Brev 80 | dem Hrr. Cand: der Theologie | · E Boesen. / Copenhagen / Philosophgangen. |
| Brev 82 | / An / dem Hern Cand: Theol: | · E Boesen. / Copenhagen / Philosophgangen |
| CC:4 | angeli, cum tuba dei descendet | · e coelo, et qui mortui sunt in Chr: prius |
| NB23:99 | ik / bestandigt kun at disputere | · e concessis ( at troe det Første, naar |
| BOA, note | nde Adler, seer sig istand til | · e concessis at tydeliggjøre, at Manden |
| NB19:37 | haft den Mulighed, disputerende | · e concessis med N. og Stilling at benytte |
| AE, s. 95 | t for at give sin Fægtning | · e concessis mere dialektisk Tydelighed ligeoverfor |
| BOA, s. 276 | her er ikke blot disputeret | · e concessis og dilemmatisk, men at der ogsaa |
| BOA, s. 198 | ellers disputerer jeg kun | · e concessis) ikke at være saa fuldkomne, |
| SD, s. 231 | ikke længere at disputere | · e concessis, hovedsagelig er Vanskeligheden |
| AE, s. 35 | ieste en Seier ved at stride | · e concessis, hvor man vel at mærke kan |
| BI, s. 121 | e sig Fodfæste, disputerer | · e concessis, opstiller han det Gode som det |
| NB23:45 | un strider med Folk disputerende | · e concessis, saa vil jeg sige: ja, naar En |
| NB4:137 | ien svinger af / Disputeret | · e concessis. / / Antaget ( posito), at Det |
| BOA, s. 179 | eg disputerer bestandigt blot | · e concessis. / Men derpaa følger nogen |
| BOA | e Skrift bestandigt kun disputeres | · e concessis. Der benægtes intetsteds ligefrem, |
| BOA, s. 192 | har ganske rigtigt disputeret | · e concessis. Det er overhovedet ubegribeligt, |
| BOA, s. 175 | ftiger det blot at disputere | · e concessis. Holder han det derimod ikke |
| BOA, s. 174 | vi disputere bestandigt kun | · e concessis. Men dette er dog vel klart, |
| PMH, s. 74 | or at disputere et Øieblik | · e concessis. Skulde det behage Hr Profess. |
| BOA, s. 104 | ionen og Sphæren, tjenende | · e concessis; og er fra nu af Forfatterens |
| Not4:10 | Gud. / a) det kosmologiske, | · e contingentia mundi. dette Beviis gaaer |
| CC:1.ae | ϕω) verto, verso i: | · e convolvo in fascem, colligo. / πιμπϱαω |
| NB22:8.e | alle Mænd eller alle Mand / | · e Det man altsaa vil, er: man vil ikke tvinges |
| CC:1 | r obversantem, quod adest mihi | · e dextra, ne ( occeltem) de statu dejiciar; |
| BA, s. 440 | men ikke naar man sætter D | · E F. Derfor bliver han angest, saasnart han |
| Papir 17 | ων vero Christiani | · e Judæis, qui pietate sua ad tempus vastationem |
| EE1, s. 292 | sua passion' predominante / | · e la giovin principiante. / Don Giovanni |
| CC:10 | accipientes promissiones, sed | · e longinquo videntes illas et salutantes |
| CC:1 | ribunus, magna vi eduxit illum | · e manibus nostris, jubens accusatores ejus |
| EE2, s. 147 | ik han udsiger det, siger han | · e med. Saaledes er det med den sande Kjærlighed, |
| CC:5 | ratur, solum tenens modo donec | · e medio tollatur, et tum apparebit injustus, |
| CC:3 | contrarium, et sustulit illud | · e medio, affigens illud cruci exspolians |
| NB8:83 | pel Borgermand saa var denne | · e Mishandling utænkelig, man var længst |
| CC:1 | fixistis, quem Deus suscitavit | · e mortuis, in hoc ille sanus inter vos constitit. |
| Brev 121 | træ universitatis L E P | · E O. absolvissem, ad theologiam animum et |
| Brev 121 | nostræ universitatis L | · E P E O. absolvissem, ad theologiam animum |
| Not10:9 | iratio, Aanden er processio | · e patre filioque. ( Tilsætningen filioque). |
| Brev 68 | værtforstaaelige skal ha' | · e Plads, / » Min Bog er kun et Pas |
| CC:1 | n audiverit, exterminetur illa | · e populo.« Atque omnes prophetæ |
| CC:10 | ere., et si illam cogitarent, | · e qua exierunt, habebant tempus redeundi |
| CC:10 | gratia confirmari, non cibis, | · e quibus auxilium non redundat illis, qui |
| KK:7 | s ex stirpe Jessæ, et ramus | · e radice ejus fructus feret. Argumentum loci |
| Brev 29 | egaard d 4de September 1838 / | · E Sk: / Jeg ønskede meget gjerne at vide |
| NB25:41 | turbantibus æqvora ventis, / | · e terra magnum alterius spectare laborem; |
| Papir 6 | ל hinc substantivum de carne | · e victimis gentilium residua. / 17, 4 πϱοςϰληϱοω. |
| EE2, s. 147 | adskille b og e, og nu intet | · e vil have, men paastaae, at b er det Hele. |
| Not8:1 | De vita. | · E vita. / / Digteriske Forsøg. / .... |
| CC:3 | eli et dilecto fratre, qui est | · e vobis, omnia vobis patefaciunt, quæ |
| BI, note | νδϱες, | · eἶπεν ὁ ϑεὸς ἐν |
| BI, note | ν ποτ' | · eὗϱον οὐ γὰϱ ἀλλ' |
| Papir 473 | ndelse til Triumph for ham. / / | · e) / fundet mig i, at min Χstds Forkyndelse, |
| TSA, s. 68 | lt og afmægtigt det var. / | · e) Man kunde, for at belyse dette Historiske, |
| PS | ommeligt ( Cfr. Phaedrus § 229 | · E). Dette synes et Paradox. Dog skal man ikke |
| BA, note | ller end Fleerheden ( § 151 | · E). Eenheden maa jo dog være, siges der, |
| Papir 259:1 | og jen Mand har en Spa' | · e, kan jen Mand gjøre jen Mand nogen Skade. |
| EE2, s. 147 | avelse: be, vil adskille b og | · e, og nu intet e vil have, men paastaae, at |
| DD:208 | min bedste min eneste Ven. / | · E. ( vedbliver) mig, til hvem du ved en saa |
| NB25:83 | rsigtigheds Skyld) er R. af | · E. / Dette kan være det frygteligste Raffinement, |
| Brev 313 | g Taknemlighed / e – | · e. / S T / Hrr Mag. S. Kierkegaard / Nørregade |
| KK:3 | del til Salighed. / Troen er i | · E. alene Begyndelsen og Roden til Gjerninger |
| Brev 267 | m at kaste den overbord d. | · e. at lade den ulæst, da De strax kan see |
| Brev 189 | rette Tid bragt Onkel Peter og | · E. B. til Kundskab om min forandrede Bopæl, |
| Brev 85 | / Din S. K. / An / den Hern | · E. Boesen / Candidat der Theologie / fr. / |
| Brev 84 | . / An / dem Hr Cand: theol. | · E. Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen. |
| Brev 81 | / An / dem Her Cand. theol. | · E. Boesen / Copenhagen / Philosophgangen / |
| Ded:1 | Til min trofaste Ven | · E. Boesen / Duet: / » Dog Tiden kommer, |
| Brev 114 | Din S. K. / Til / Hr Pastor | · E. Boesen / Horsens / fr. / Horsens d 7de |
| Brev 98 | ierkegaard. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen / Kjære Emil! / Igaar havde jeg |
| Brev 116 | ærværdige / Hr Pastor | · E. Boesen / residerende Capellan. / fr. / |
| Papir 594 | nuværende Stiftsprovst | · E. Boesen i Aarhus? / Det kunde synes underligt, |
| DD:126 | i dette Øieblik kun er een., ( | · E. Boesen) jeg i Sandhed kan tale med om ham. |
| AA:19 | e ham imidlertid ikke og traf | · E. Boesen, der sagde ham, at det var af mig. |
| Brev 111 | in / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / . / Kjere! / Dette lader sig |
| Brev 113 | n / S. K. / Til / Hr Pastor | · E. Boesen. / 7 Januar. / Kjere! / Naa, glædeligt |
| Brev 112 | / Din / S. K. / Til / Hr Pastor | · E. Boesen. / Kjere! / Hvorledes har Du det? |
| Brev 90 | arinelli. / ( S. K.) / Hr / Cand. | · E. Boesen. / Kjere! / Tirsdag. / / |
| Brev 92 | n. / Din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil / Paa Mandag Eftermidd. |
| Brev 106 | kegaard. / / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil! / Betræffende |
| Brev 96 | din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil! / Capellaniet |
| Brev 110 | . / Din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil! / Der var Noget |
| Brev 102 | in / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil! / Kom lidt om |
| Brev 109 | erkegaard. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil! / Maaskee var |
| Brev 103 | S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære Emil! / See nu blot |
| Brev 97 | mbytte med Kroen / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære! / Er Du syg, ell. hvoraf |
| Brev 93 | Din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære! / Hvorledes har Du |
| Brev 99 | S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære! / Kom hen og spiis |
| Brev 108 | . / Din / S. K. / Til / Hr Cand: | · E. Boesen. / Kjære! / Kom lidt hen til |
| Brev 105 | lyttet. – / Til / Hr Cand: | · E. Boesen. / Kjære! / Vil Du spise med |
| Brev 104 | erkegaard. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Kjære, Kjære Emil. / |
| Brev 95 | Din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Min kjære Emil! / Da Du var |
| Brev 107 | K. / Til / Hr Cand. theol. | · E. Boesen. / Min kjære Emil! / Da jeg maaskee |
| Brev 100 | erkegaard. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Min kjære Emil! / Recipe / |
| Brev 91 | Din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E. Boesen. / Søndag. / Kjære! / |
| DD:208 | den behørige Oplysning. / | · E. Det er et Msk, som jeg holder Øie med |
| DD:208 | eg synes de ere moersomme. / | · E. det forstaaer sig mange af dem .... Du |
| DD:208.j | art.). / W. alle Romaner lyve / | · E. Det har jeg ogsaa lagt Mærke til. Saaledes |
| DD:208 | ære meget tjent dermed. / | · E. Det nægter jeg ikke – til en vis |
| DD:208 | at gjøre det af med mig / | · E. Du skulde spise en Bid Brød ell. drikke |
| NB2:117 | r i min gamle Journal for 1839 ( | · E. E.), i hvilken der ellers ikke er meget |
| CC:7 | ante hiemem venire. Salutat te | · E. et P. A. et K. Dominus J. Chr. cum sp. |
| CC:10 | de futuris benedixit I. J. et | · E. Fide J. moriens unicuique filiorum J. benedixit; |
| DD:208 | favner meget venskabeligt) / | · E. For at vedblive som Du har begyndt: Wir |
| NB26:30 | g af Χstus: jeg prædiker | · E. for de Fattige, nei, ( og selve Ordstillingen |
| DD:208 | r dig ikke / W. Godt sagt. / | · E. Forklar Dig, Du er i en ophidset Tilstand... |
| KK:3 | jørelsens Middel. – / | · E. frembringer deels en usand Adskillelse |
| DD:208 | jo er det første Skridt / | · E. Frygt kun ikke jeg er overbeviist om at |
| DD:208 | il Taushed. altsaa farvel. / | · E. Hvo veed, om det dog ikke var en lykkelig |
| DD:208 | iil efter en Læge / ( | · E. iler i største Hast bort) / W. gaae |
| CC:11 | αϱυεω.) / | · E. Jacobi / Cap. I / Jacobus dei et domini |
| DD:208 | Haand ( lægger Sablen). / | · E. Jeg forstaaer dig ikke / W. Godt sagt. |
| DD:208 | incip forladte Værelse. / | · E. Jeg omgaaes ham meget, et høist besynderligt |
| DD:208.j | Kneb og ikke selv brugt det. / | · E. Jo vist har jeg brugt det; men det kunde |
| DD:208 | styrter i Raserie afsted. / | · E. kommer igjen med Lægen. / Hans Forundring |
| DD:208 | gaae med Gud – ( idet | · E. lukker Døren) gaae Fanden i Vold. endelig |
| NB11:199 | ig ganske min lille Dreng, | · E. M. G. – Dette er den frygtelige Redacteur |
| CC:7 | m. Saluta P. et A. et domum O. | · E. mansit K. T. reliqui Mileti ægrotum. |
| DD:59 | t. 37. / Det er derved at Holbergs | · E. Montanus endnu holder sig paa det Comiske |
| KK:9 | erlaütert herausgegeben v. | · E. Münch. Stuttgart. 1838. –. / |
| DD:208 | / W. det gjør Du ogsaa / | · E. O hvor det er sørgeligt at blive misforstaaet |
| NB10:60 | som de 3 efter afsluttende | · E. Og jeg maa svare Nei! Det var Virkelighedens |
| DD:59 | n seirer ved at tage en Straf over | · E. og tvinge ham til Sandheds Erkjendelse |
| DD:208 | kken er lige paa Slaget 1. / | · E. Oh! i saa fortræffeligt Selskab ..... |
| BB:17 | swahl deutscher Gedichte v. Dr: K. | · E. P. Wackernagel Berlin 1836 zweite Auflage. |
| Papir 423 | n paa Msker / No 3 / L. H. i S. | · e. s. saa / Du opgiver Evighedens Haab |
| Papir 423 | hedens Haab / No 4 / L. H. i S. | · e. s. saa / Du opgiver Haabet for dette |
| Papir 423 | dette Liv / No 5. / L. H. i S. | · e. s. saa / Du opgiver Kjerlighed |
| Papir 423 | til Mskene / No 7. / L. H. i S. | · e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden til Dig |
| Papir 423 | en til Gud / No 6. / L. H. i S. | · e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden til Mskene |
| Papir 22:1 | fri, activ, unødt / ligesa d. | · E. S. sk. – saal bl / den sk. udt. / |
| NB24:156 | han slog, og slog det over, og | · E. sagde: sagde jeg det ikke nok. Epictet, |
| Not2:2 | gen uber Gothes Faust von K. | · E. Schubarth. Berlin 1830. / 5. Heroldstimme |
| BB:7 | he' s Faust. Vorlesungen von Dr: K. | · E. Schubarth. Berlin 1830. / Vi forbigaae |
| BA, s. 347 | gati nascuntur cum peccato h. | · e. sine metu dei, sine fiducia erga deum et |
| DD:208.j | ee Stedet er bleven malet om. / | · E. Skulde det være muligt, ja det skal |
| BI, note | n er en Bremse. Smlgn. § 30 | · E. Socrates advarer Athenienserne for at fordømme |
| Ded:81 | Dr. j. A S. Ørsted / R af | · E. St af D. St: af St. O: m: m / i dybeste |
| Ded:94 | rentsraad A. S. Ørsted / R. af | · E. St. af D. St. af St O: m. m. / i dybeste |
| EE1, s. 289 | bleve til borgerlige Dyr f. | · E. til Bier. En saadan Livs-Betragtning, der |
| NB27:75 | Charakter des Dr. Bateman, a. d. | · E. v. Bresler. Bogen haves i Athenæum) |
| Brev 73 | an i vore saakaldte critiske ( d. | · e. vragende, vrængende og næserynkende) |
| BI, s. 165 | smlgn. § 336 D. | · E.) erindrer om en lignende Stilling i Gorgias. |
| NB2:117 | min gamle Journal for 1839 ( E. | · E.), i hvilken der ellers ikke er meget egl. |
| BA, note | τος § 151. | · E.). I den nærmere Udvikling af Modsigelserne |
| BI, s. 140 | Ast Pag. 154. § 40. C. D. | · E.): ᾿Εννοήσωμεν |
| SLV, s. 32 | en noget tidligere ud. Victor | · E., der laae paa Landet i Nærheden, kom |
| Brev 77 | forstaaer, at det er Dem, Hr | · E., der, medens jeg har været vedholdende |
| NB25:83 | lige som ogsaa bliver R. af | · E., o, Du kan troe, det er for ham Barneværk |
| CC:10 | uis scortator aut profanus ut | · E., qui pro uno edulio vendidit primogenituram |
| Papir 4:1 | τινα i: | · e: αδιϰειν / |
| CC:10 | imas sumere secundum legem h: | · e: a fratribus suis, quamvis exierint illi |
| Brev 86 | K. / An / dem Her Cand: th: | · E: Boesen / Copenhagen / fr. / Philosophgangen |
| Brev 101 | . / Din / S. K. / Til / Hr Cand. | · E: Boesen. / Kjære Emil! / Hermed følger, |
| Brev 94 | m Du ikke kommer / Til / Hr Cand: | · E: Boesen. / Kjære! / Hvilket uhyre Sophisme, |
| CC:10 | nc vero meliorem expetunt, i: | · e: coelestem. Quare non eorum puduit deum, |
| Papir 15 | ris, σωμα i: | · e: ecclesia connexum et compactum δ |
| CC:1 | βολος i: | · e: funditores sagittarios. Vulgata: lancearios. |
| Papir 474 | rædiken ( 5te Søndag | · e: H: t. K.) Mindetalen over Biskop M., vovet |
| DD:36.a | sten Heiterkeit und Seligkeit z. | · E: im Humor. / Rosenkrantz Encyclopedie p. |
| CC:1 | olis vocatus est Barnabas ( h: | · e: interpretatum filius consolationis) Levita, |
| BB:19 | han selv fortæller: at d: | · e: J: kun maa opholde sig 3 Dage paa eet Sted, |
| CC:1 | λδαμα h: | · e: locus sanguinis) scriptum enim est in libro |
| CC:10 | culum manibus non factum ( i: | · e: non hujus creationis) neque per sanguinem |
| DD:208 | ke ... hvad de ønskede. / | · E: O let Dit Hjerte for mig ... mig, Du har |
| CC:10 | entem et vivam per velum ( i: | · e: per carnem ejus) et sacerdotem magnum super |
| CC:10 | itiæ, deinde rex Salemi h: | · e: rex pacis. 3) sine patre sine matre, sine |
| DD:208.h | ykkefrihedsforordning af 1799 / | · E: Sk: da jeg imidlertid seer, at en Floskelskriver |
| Brev 79 | . / Din for evig / / S. K. / | · E: Sk: den foregaaende Underskrift, der vel |
| Ded:49 | tsminister A. S. Ørsted / R af | · E: St af D. og DM. m: m: / i dybeste Ærbødighed |
| Not7:2 | nde. – / 7de Søndag | · e: T: / cfr. min Dagbog fra min Reise. / |
| NB8:107 | f Luther, den paa 19de Søndag | · e: Trinitatis. Han viser her, at en Christens |
| Not13:28 | egen Skarpsindighed, at S. | · E: veed at bruge den Sætning, at kun det |
| CC:9 | quem remisi. Tu vero illum h: | · e: viscera mea amplectere. Quem ego volui |
| Brev 272 | en Ret Mad ( Gemüse f: | · E:) hvori der er lange, lange Tiavser. Man |
| Not4:14 | e – ( i den genetisk[ | · e] lader man vel Tingen entstehen; men seer |
| Not1:8.l | p. s. resistunt et obstinati in | · ea contumacia perseverant, indurare, reprobare |
| EE1, s. 284 | arer: idem velle, idem nolle | · ea demum firma amicitia, og tillige yderst |
| Not9:1 | aliqua substantia est et ab | · ea discerni potest. / Med H: t: Forplantningen |
| Not1:8.a | er dilectionem operatur, im̄o | · ea ipsa est bona vita.« – Denne |
| Papir 4:1 | nis, certe false explicarunt | · ea Judæi. Act. 6, 14 simillima occurrunt |
| CC:6 | imus vero legem bonam esse, si quis | · ea legitime utatur, hoc sciens, justo legem |
| Papir 7 | satisfacere, atque adeo salutem ex | · ea non adipisci; id vero non probat. Hæc |
| NB21:20 | er os, staae de dybt under os. / | · Ea non media sed nulla via est, velut eventum |
| JJ:447 | novi enim quam pertinaciter | · ea præjudicia in mente inhærent, quæ |
| CC:3 | nibus super vos et superimpleo | · ea quæ desunt afflictionibus Christi in |
| FB, s. 102 | o summa regula est infigendum, | · ea quæ nobis a Deo revelata sunt, ut omnium |
| Papir 16 | isse circumcisioni, erat enim | · ea signum externum foederis cum Deo facti. |
| DD:41 | irmitatem gloriosam facit, quod in | · ea sit Christo conformis: neque jam amplius |
| JC, s. 15 | ubitatione in mente, et non de | · ea, quam passim videmus contingere, ubi scilicet |
| Not1:9 | iberum arbitrium duntaxat ad | · ea, quæ deo displicent et adversantur, activum |
| CC:2 | inus. Modo ad quod pervenimus, | · eadem incedere regula, idem cogitare; latores |
| NB2:194 | stri jurare solet. Caeterum vita | · eadem omnibus est. / I Bjergprædikenen ( enten |
| NB22:95 | r corpore, angustior mente; | · eademque, ut ita dixerim et in te major et in te |
| Not1:8.l | ad conversionem suam conferre, | · eam adjuvare, cooperari, sese ad gratiam præparare |
| Not1:8.l | tiam præparare et applicare, | · eam apprehendere, amplecti, evangelio credere. |
| KK:7 | uis, quis adscendet in coelum, | · eam arcessiturus, ut eam audiamus et ei obediamus, |
| KK:7 | n coelum, eam arcessiturus, ut | · eam audiamus et ei obediamus, nec posita ultra |
| KK:7 | bit eam nobis translaturus, ut | · eam audiamus et pareamus, ecce admodum prope |
| CC:1 | absciderunt, atque passi sunt | · eam excidere. Sub diluculo vero Paulus commonebat |
| KK:7 | opus sit, quis mare transibit | · eam nobis translaturus, ut eam audiamus et |
| Not1:7 | nhæreret, immo vero quasi | · eam obedientiam, quam pro me Chr: præstitit, |
| CC:10 | e premitur infirmitate, et ob | · eam oportet ut pro populo ita pro se ipso offerre |
| SLV, s. 191 | c solebamus fere / plerumque | · eam opperiri, dum inde rediret domum. / Latinlæreren |
| Not1:8 | ige: » fides, nisi ad | · eam spes accedat et caritas, non unit perfecte |
| CC:1 | onem, et vix præterlegentes | · eam, pervenimus in locum quendam, qui dicitur |
| BI | opinor, mirabitur, quod Plato non | · eam, quam alias, verborum sententiarumque sublimitatem |
| EE:172.a | a Deo et accelerat Deus facere | · eam.« / Det er netop det Sørgelige, at det |
| Papir 7 | dæos plurimum tribuisse legi M:, | · eamque pignus benevolentiæ Dei habuisse, atque |
| CC:2 | m habere sed etiam ob eum pati | · eandem pugnam habentes, quam videtis in me, et |
| CC:7 | s disquisitiones fuge, sciens, | · eas certamina procreare, Servum domini non |
| KK:7 | ationibus hostium et dicit, se | · eas subire Jehovæ causa, se innocentem pati |
| CC:10 | bat quotidie administrans, et | · easdem sæpe proferens victimas, quæ omnino |
| Brev 179 | Farina vilde anprise hans | · eau de Cologne), men forlyst Dig ved dens Overflødighed, |
| SD, s. 154 | svimer, saa raaber man Vand, | · Eau de Cologne, Hoffmannsdraaber; men naar |
| SLV, s. 27 | et og parfumeret, duftende af | · eau de Cologne. Hans Optræden var i eet |
| Not1:8 | ire: Mc. 16, 19. Eph. 1, 20. | · Eb. 8, 1. Rom: 8, 34. 1 Pet. 3, 22. / § |
| Not1:7 | se og Opholdelse Col: 1, 16. | · Eb: 1, 2.3. Joh: 1, 3.10. 1 Cor: 8, 6. Eph: |
| Not1:7 | 15. 2 Cor: 4, 4. Phil: 2, 7. | · Eb: 1, 3. – Joh: 5, 23. Phil: 2, 10. |
| Not1:7 | l. anden Natur. 1 Tim: 2, 5. | · Eb: 1, 3. / c) genus majestaticum s: αυχηματιϰον, |
| Not1:7 | Joh: 5, 23. Phil: 2, 10. | · Eb: 1, 6. / § 45. / Endelig forekommer |
| Not1:6 | 18. Jac: 5, 8. 1 Pet: 4, 7. | · Eb: 10, 25. / § 29. / Den chr: Lære |
| Not1:6 | 1 Cor: 9, 24. 2 Tim: 4, 7.8. | · Eb: 12, 1. / Det tilkommende Liv skildres som |
| Not1:6 | 1 Thess. 4, 17. Rom: 8, 17. | · Eb: 12, 23. / De Ondes Ulyksalighed fremstilles |
| Not1:8 | oendes Hyrde: 1 Cor. 15, 25. | · Eb: 13, 20. 1 Pet. 2, 25. 5, 4. – Χ. |
| Not1:6 | 14, 1. – 2 Tim: 1, 10. | · Eb: 2, 14.15. – Rom: 6, 8. 8, 11.17. |
| Not1:7 | εςϑαι | · Eb: 2, 17. 1 Joh: 2, 2. 4, 10. Her maa bemærkes, |
| Not1:8.k | er. ( 1 Joh: 1, 6. 2 Pet. 1, 4. | · Eb: 3, 14. 6, 4. 1 Joh. 2, 20.27.) / Concordieformelen |
| Not1:7 | 14, 28. 1 Cor: 3, 23. 11, 3. | · Eb: 3, 2. Den fremstilles med H. t: Χ: |
| Not1:7 | ᾳ Luc: 2, 40,52.. | · Eb: 4, 15. – συλλυπουμενος |
| Not1:6 | : 5, 8. Phil: 1, 23. – | · Eb: 4, 9-11. beviser Intet herimod ϰαταπαυςις |
| Not1:2 | 2. Mth. 24, 35. 1 Cor: 3, 2. | · Eb: 5, 12. / Positiv. Mth. 13, 11. 12, 27. |
| Not1:2 | d Joh: 4, 24. Joh. 14, 21. / | · Eb: 5, 9. Jac: 1, 27. / Om Begrebet Religion? |
| Not1:7 | snart positivt 1 Pet: 3, 18. | · Eb: 7, 26. Joh: 8, 46. – Han var kommen |
| Not1:7 | 1 Pet: 3, 22. Act: 3, 21. | · Eb: 9, 24. / Mc: 16, 19. Luc: 24, 51. Act: |
| Not1:6 | 16, 22. 23, 43. 2 Cor: 5, 1. | · Eb: 9, 27. 2 Cor: 5, 8. Phil: 1, 23. – |
| Papir 180 | / F. hører hjemme i Ironiens | · Ebbe og Flod. Derfor gjenemløber han ogsaa |
| AA:1 | den skal være synlig ved | · Ebbe-Tid. Sagnet fortæller, at da de vilde bære |
| Not4:45 | wesens geltend gemacht hat. | · Eben aber, weil es dies specifische Gefühl |
| BI, s. 149 | , zu erzürnen; weshalb er | · eben allemal die Gründe seiner Aeußerung |
| BI, s. 211 | diesem Dämon ist uns der | · eben ausgesprochene Gedanke der inneren Entscheidung |
| BI, s. 344 | twas noch Nichts ist, sondern | · eben blos der Schatten, den das Wesen in seinem |
| Not3:8 | ig dargeboten wird, und sich | · eben dadurch als ein ursprünglich Todtes |
| BI, s. 351 | che sich vernichten und doch | · eben dadurch das Wesentliche für uns enthalten, |
| Not3:6 | nvollkommen läßt, die | · eben darum erst durch den Glauben ihre vollständige |
| BB:6 | als Halt dem Ganzen dient, und | · eben darum sind auch Dantes Allegorien so überzeugend, |
| BI, s. 310 | eren, dies Entschwinden / Ist | · eben das echte und rechte Finden. / Som bekjendt |
| BI, s. 251 | kann nichts bestehen; er ist | · eben das prädikatlose Absolute, ihm ist |
| BB:7 | aglich fühlenden Charakter | · eben das Recht, sich über alle Grenzen und |
| Papir 185 | unft, siger saa Hamann, ist also | · eben das, was Paulus das Gesetz nennt – |
| BI, s. 251 | nichts Niet- und Nagelfestes. | · Eben der Begriff ist dieß fließende Uebergehen |
| BI, s. 92 | ørte Skrift Pag. 122 Anm.: | · Eben deßwegen scheinen die Dialogen der andern |
| Not3:8 | er Welt fertig werden; das ist ja | · eben die Aufgabe des Lebens, die Keinem, zu |
| BI, s. 275 | jeder, der dieß hört, | · eben die Gesetze ausgedrückt, wie die allgemeine |
| BI, note | nniren seinen Anfang genommen. | · Eben diese Betriebsamkeit und Thätigkeit, |
| BI, s. 275 | gen; aber diese Gesetze sind | · eben dieß, daß sie so im Allgemeinen Lügen, |
| Not3:6 | Somit war Goethe und zwar | · eben durch den eigensten Vorzug seiner Natur |
| BI, s. 148 | n wird. In diesem Scheinwesen | · eben erkennen wir am meisten den Redner, der, |
| Not3:6 | erhalten, jetzt aber, da er | · eben Goethe geworden ist, sollten wir ihm auch |
| Not3:4 | Einseitige wirken kann, dem | · eben jetz genug Raum gegeben ist. Ja es ist |
| BI, s. 149 | n und Erkenntniß gebieten. | · Eben so bekennt Socrates, daß er seine Ankläger |
| BI, s. 148 | nde wieder aufzuheben pflegt. | · Eben so hat unser Apologiker gerade das Schönste |
| BB:7 | eit des Humors, der damit sich | · eben so in die höchsten Regionen erheben, |
| BB:6 | wie ein Mährchen anzusehn, | · eben so kann man sich mit dem Wundervollsten, |
| DD:10 | wegung und Selbstgenuß die | · eben so ungeheure Ausschweifung«. Χstd. |
| Papir 185 | uns gegeben uns weise zu machen? | · Eben so wenig als das Gesetz der Juden, sie |
| BI, s. 343 | e, die gemeine Thatsache, ist | · eben so wenig die wahre Wirklichkeit, wie das |
| AE, s. 94 | re: aber nun, wenn sie nur | · eben so zuverlässig sind, warum macht man |
| BB:37.9 | n ist ein Meisterstück, weil | · eben Unwissenheit der große Sophist bleibt, |
| BB:7 | ie ausgelernte Buhlkunst. Denn | · eben weil sie die Unschuld ist, und es nur ehrlich |
| Not9:1 | være Ebenbild; men dette | · Ebenbild er Sønnen, der er i absolut Identitæt |
| Not9:1 | Nachbild. – ved Mskets | · Ebenbild kommer Differentsen i Betragtning. ( Han |
| Not9:1 | n dette kan han ikke være | · Ebenbild; men dette Ebenbild er Sønnen, der er |
| Not9:1 | else. / / Vom göttlichen | · Ebenbilde / Den bibelske Lære; den kirkelige Lære; |
| Not9:1 | r Verlust des göttlichen | · Ebenbildes. / Denne Bevægelse er Bevidsthedens nødvendige |
| Not9:1 | rnuftig og fri. 3) Det gudd. | · Ebenbilds Gegenwart ist Erinnerung. Det er det, der |
| NB:94 | jeg anseer en Modpart for min | · ebenbürdige Fjende, da kan jeg ikke mere end seire, |
| SLV, s. 75 | t i nogen Qvinde. Hun er ikke | · ebenbürtig med Manden, men senere, en Deel af Manden, |
| SLV, s. 152 | un een Umiddelbarhed, der er | · ebenbürtig, det er en religieus Umiddelbarhed; Forelskelsen |
| NB10:87 | gn, thi jeg var ikke blot ham | · ebenbürtig, men ham overlegen. Hvad var Følgen deraf? |
| NB21:112 | gift: fordi han » keine | · ebenbürtige Person« kunde finde. Fortræffeligt! |
| BB:2 | diese Gattung für eine | · ebenbürtige Schwester der lyrischen hätte gelten |
| AE, s. 342 | ætningerne maaskee være | · ebenbürtige, fordi ingen af dem er Modsætning til |
| Not3:9 | r Stadt Baden, der Wagen auf | · ebener Straße umschlug, und der Begleiter verletzt |
| BI, s. 150 | r die Athenäer spreche, | · ebenfalls bloß rednerisch d. h. Schein und Täuschung. |
| Not3:8 | Menschen hervorgeht, ist er | · ebenfalls gut, und ich werde ihm nie einen Vorwurf |
| BB:12 | ephistopheles. So lassen sich | · ebenfalls mehre Geister, Drachen und dergleichen |
| FB, s. 194 | o verkürzt um schönes | · Ebenmaß, / Geschändet von der tückischen |
| BI, note | verarbeitet, verkehrt werden, | · ebenso der Inhalt des Geistes, das Gemeinte, das |
| EE:147.a | s jüdischen Kultus, sondern | · ebenso der Schlüssel und Deuter des heidnischen |
| Not9:1 | , im Caus: Verhältniß | · ebenso der Sohn, Sandheden er i Læren om Aanden. |
| BI, s. 147 | ngegen bloß Scheinredner). | · Ebenso enthalten die Worte ἴσως |
| BI, s. 147 | mit der Socrates davon redet. | · Ebenso erklärt Socrates, er sei ein berühmter |
| BI, s. 275 | haltenen mit Anderem, das ihr | · ebenso fest als wahr gilt, zeigt sich, daß |
| Not3:6 | tur mit Gott halte«; | · ebenso könnte man von ihn selbst sagen, daß |
| Not3:6 | eburten zu verfallen pflegt, | · ebenso theilt es mit der Natur jene beiden großen |
| Not3:6 | er Naturaliensamlung ging er | · ebenso zu Werke. Wie er die Natur gleichsam auf |
| BB:12 | wunderbarlichen und seltsamen | · Ebentheuern so D. Johannes Faustus, ein weltberuffener |
| Not1:7 | s Betydning, er fE. Tollner, | · Eberhardt, Steinbarth, Loffler, Hencke, Wegscheider, |
| BI, note | rgumentorum ..... Nam verissime | · Eberhardus Script. Miscell. p. 382 hæc scripsit: |
| BB:12 | on Dreher und Schytz, Thieme, | · Eberle tritt Faust vorzüglich an dem Hofe |
| KK:5 | Mærkeligt bliver det medens | · Ebioniterne sætte Sønnen saa lavt i Forhold til |
| KK:5 | re Χ. til et blot Msk. ( | · ebionitisk) ell. til aldeles at hæve Forskjellen |
| Not1:7 | tning til de gnostiske og | · ebionitiske Meninger Læren saavel om Chr: sande |
| KK:4 | s Mængde af Mellemleed. Den | · ebionitiske og doketiske Anskuelse lod egl. det gudd. |
| KK:4 | on, der laae til Grund for den | · ebionitiske og doketiske Opfattelse af Χstd., |
| IC, s. 128 | » Gud« bort ( | · Ebionitisme o. d.), eller den, at man tog Bestemmelsen |
| BB:2 | genosse und Freund der Vizgraf | · Ebles v. Ventadour gehören in diese Reihe. |
| Not1:7 | 1 Cor: 5, 7. og fornemlig i | · Ebr: / § 51. / Christus er Menneskenes Forløser |
| Not1:5 | ede Væsener. Mth: 24, 36. | · Ebr: 1, 14. 1 Cor: 6, 3. / Som Gjenstand for |
| Not1:5 | 13, 1. / Som Guds Sendebud. | · Ebr: 1, 14. Luc: 1, 19. Apoc: 8, 2. Luc: 12, |
| Not1:7 | 0, 4. Gal: 4, 5. Phil: 3, 9. | · Ebr: 10, 7. / I Modsætning til obedientia |
| Not1:5 | , 8. Gal: 3, 19. Act: 7, 53. | · Ebr: 2, 2. / Som Chr: Tjenere. Mth. 1. Luc. |
| Not1:7 | : 3, 18. 6, 46. 1 Cor: 2, 7. | · Ebr: 2, 3.4. 3 Chr: Exempel paa Lydighed, Kjerlighed |
| Not1:7 | a et eneste Sted Rom: 8, 32. | · Ebr: 3, 5.6. adskilles han fra Moses. Der betegnes |
| Not1:7 | snart negativt 1 Joh: 3, 5. | · Ebr: 4, 15. 1 Pet: 1, 9. 1 Pet: 2, 22. snart |
| Not1:7 | io, intercessio, benedictio. | · Ebr: 4. / munus regium. ɔ: den Virksomhed, |
| Not1:7 | d Chr: Hellighed synes ogsaa | · Ebr: 5, 8 at stride. Men da Brevet ikke er authentisk |
| Not1:7 | ιζειν | · Ebr: 7, 19. πϱοςαγωγη |
| Not1:7 | sk. 1 Tim: 2, 5. Gal. 3, 20. | · Ebr: 7, 22. 8, 6. Endelig siges ogsaa, at Msk. |
| Not1:7 | : 2, 12. 3, 5. 1 Pet: 2, 24. | · Ebr: 9, 14. / Med Hensyn til den oplysende Virksomhed |
| Not1:7 | , 7. Col: 1, 14. Rom: 3, 24. | · Ebr: 9, 15. Eller naar Chr: siger, at han hengiver |
| Not1:2 | 35. Gal: 4, 22. 3, 16. hele | · Ebr: Mth: 8, 11. / Manichæer og Gnostikere |
| CC:4 | ormiunt nocte dormiunt, et qui | · ebrii sunt nocte ebrii sunt. Nos vero, qui sumus |
| CC:4 | miunt, et qui ebrii sunt nocte | · ebrii sunt. Nos vero, qui sumus diei vigilemus, |
| Papir 252:4 | ltanen en anden Mand som heed | · Ebu Amru, som Sultanen vel ikke gjorde stort |
| Brev 255 | der der mig Noget ind, at Deres | · Ec maaskee er aldeles uvidende om dette med |
| Brev 255 | ine Pseudonymer har, hvad Deres | · Ec. maaskee aldrig har vidst og i ethvert Tilfælde |
| CC:10 | adas, et angelorum coetum, et | · ecc. primogenitorum, qui conscripti sunt in |
| Papir 4:1 | m habebit ab eo tempore, quo | · ecc: mea condita est. – ? / Mth: 17, |
| Papir 260:2 | excludere ex communione | · ecc: sine vi humana sed verbo. Den geistlige |
| Papir 260:2 | ica potestas et civilis; | · ecc: suum mandatum habet evangelium docendi |
| Not1:6 | 5 Sessio: » catholica | · ecc:, spiritu s: edocta, ex sacris litteris et |
| KK:7 | , ut eam audiamus et pareamus, | · ecce admodum prope adsunt præcepta in ore |
| CC:10 | eprehendens enim illis dicit: | · Ecce dies venient, inquit D. et perficiam super |
| CC:10 | « et rursus: » | · ecce ego et filii, quos mihi dedit deus.« |
| CC:11 | test compescere totum corpus. | · Ecce equis frena in ora injicimus, ut obediant |
| CC:11 | m membrum est et sese jactat. | · Ecce exiguus ignis quantam silvam incendit! |
| NB5:78 | om, at man ikke udtrykker et | · ecce homo som paa Grund af Samtidens Forestilling |
| NB5:78 | is Liv ikke udtrykker dette: | · ecce homo. Men Redelighed gjælder det om, |
| CC:1 | opportet te Cæsari sisti et | · ecce largitus est Deus tibi omnes tecum navigantes. |
| CC:11 | ta totum corpus circumagimus. | · Ecce naves, quum tantæ sint et a ventis vehementibus |
| CC:1 | t ita inter se loquentes nonne | · ecce omnes illi, qui loquuntur, sunt Judæi; |
| CC:10 | catis non probasti. Tum dixi: | · Ecce venio ( in capite libri scriptum est de |
| CC:10 | legem proferuntur) tum dixit: | · Ecce venio, ut faciam deus voluntatem tuam.« |
| CC:1 | um aspicerent, cum ille abiit, | · ecce viri duo adstiterunt illis in vestimento |
| NB12:115 | se. Det er naturligviis et | · Eccho af hvad de Vedkommende selv have sagt hende. |
| Papir 344:2 | Efteraaret. Blot der hører | · Eccho den Elskedes Røst – Alt er forelsket |
| SLV, s. 258 | indbringe Intet; thi vel er | · Eccho en meget stille Beboer, men hvad Næringsveien |
| Brev 271 | ation. Jeg mener saaledes. | · Eccho er der vel næsten overalt i Naturen; |
| Brev 271 | er der jo de Steder, hvor | · Eccho flere Gange gjentager sig selv. Her begynder |
| DD:208 | . / Willibald et ungt Msk. / | · Eccho hans Ven / Hr v. Springgaasen en Philosoph |
| DD:35.a | er derfor ogsaa mærkeligt, at | · Eccho i den gl. nordiske Folketroe hedder: Dvergmâl |
| Papir 344:2 | være kjedeligt at være | · Eccho om Sommeren. Den lumre Luft i Skoven gjør |
| Papir 344:2 | umre Luft i Skoven gjør at | · Eccho selv ikke er der. Men om Efteraaret. Blot |
| Brev 271 | kun hører Resonantsen, | · Eccho' et, det ene Tabs Gjenlyden i det andet. |
| Papir 344:2 | st – Alt er forelsket i | · Eccho, venter blot paa at give Gjenlyd. Thi Efteraaret |
| AE, s. 236 | f det Meddeelte, thi dette er | · Eccho. Men Inderlighedens Gjentagelse er den Gjenlyden, |
| CT, s. 40 | r Mit.« Det er ligesom | · Eccho; hver Gang et Menneske siger » Mit«, |
| EE1, s. 42 | / Jeg har kun een Ven, det er | · Eccho; og hvorfor er det min Ven? fordi jeg elsker |
| EE1, s. 209 | entyret, finde Adgang til en | · Ecchogrotte, fra hvilken hun vidste, at ethvert Suk, |
| EE1, s. 209 | i Fausts Palads findes ingen | · Ecchogrotte, og han har intet Øre i hendes Hjerte. |
| AE, s. 73 | petenterne: et eftersnakkende | · Ecchos sædvanlige Gjengivelse af det Sagte. |
| CC:3 | epistola, curate, ut etiam in | · eccl. Laodicensi perlegatur; et ut vos etiam |
| Not1:6 | ος 2 Cor: 4, 16. | · Eccl: 12, 7. – Der skelnes mell. Aanden |
| Papir 17 | Omnes fere interpretes antiquiores | · eccl: protest: explicarunt de pontificibus Romanis |
| NB8:80 | de det. Derfor en Expatrieren med | · Ecclat og en Tilbagekomst med endnu større. |
| BOA, s. 257 | vendt jo større Trang til | · ecclatant Afgjørelse i det Ydre, jo mindre indre |
| NB18:92 | blive, da det er i mit Huus, en | · ecclatant Begivenhed, som Bladene bemægtige sig. |
| BOA, s. 285 | elske Philosophie ( idet han | · ecclatant bryder med den, men dog ubevidst conniverer |
| BOA, s. 256 | ve en indre Afgjørelse et | · ecclatant Udtryk i det Ydre, er ofte skuffende. Det |
| BOA, s. 257 | undgaaer derfor hellere den | · ecclatante Afgjørelse i det Ydre, eller vaager |
| BOA, s. 257 | kan han sagtens gjøre det | · ecclatante Skridt; med det Omvendte forholder det |
| BOA, s. 258 | r han dog bedragen ved denne | · ecclatante ydre Afgjørelse opnaaet, at det i Selvbedraget |
| CC:10 | tuum fratribus meis in media | · ecclesia canam te« et rursus » ego |
| JJ:417 | l. / De occultis non judicat | · ecclesia cfr. p. 268. / cfr. p: 194, 185 |
| Papir 15 | , σωμα i: e: | · ecclesia connexum et compactum δια |
| CC:6 | præesse nesciat, quomodo | · ecclesia dei ei curæ erit? non novitium, ne occoecatus |
| CC:6 | n domo dei versari, quæ est | · ecclesia Dei. Columna et fundamentum veritatis et |
| Papir 15 | s plenus esse debet a Chr. b) | · ecclesia dicitur πληϱ. Χϱ. |
| NB2:115 | bruges: de occultis non judicat | · ecclesia et psychologisk Experiment. ( cfr Journalen |
| Not1:2.b | , sancta, apostolica, catholica | · ecclesia infallibilis ( i denne Henseende er Brevet |
| JJ:339.c | ngen. / de occultis non judicat | · ecclesia kunde blive Titelen. / og en Replik af |
| EE1, s. 181 | ud; thi naar man lever i en | · ecclesia pressa er det ret en Glæde, at Ens Gudstjeneste |
| EE2, s. 238 | eholder den altid Noget af en | · ecclesia pressa i sig, men den er tillige Muligheden |
| LP, s. 56 | øler lidt for Poesien i den | · ecclesia pressa, i hvilken vi leve, næsten maa |
| LA, s. 51 | e fortrykt og lønligt i en | · ecclesia pressa, som Mariane gjør det. Men paa |
| JJ:339 | tte: de occultis non judicat | · ecclesia) og dog er det hans eneste Ønske at blive |
| NB22:95 | er ægrotat; factaque es, | · Ecclesia, profectu tuæ foecunditatis infirmior |
| DD:208 | m rogamus. missa est | · ecclesia. – / / / / Imidlertid vidste man i |
| JJ:431 | g 81.). / De occultis non judicat | · ecclesia. / cfr p. 256, 194, 185, 171. / |
| NB13:87 | Titlen: de occultis non judicat | · ecclesia. / Paa den ene Side kunde det synes en Analogie |
| CC:3 | super corpus ejus, quæ est | · ecclesia. cujus factus sum ego diaconus secundum |
| Papir 15 | cedentibus, et explicat de | · ecclesia: accipi in ecclesiam omnes complectentem; |
| AeV, s. 84 | et der; thi ubi spiritus, ibi | · ecclesia: ubi P. L. Møller, ibi » Corsaren«. |
| NB2:194 | t cultu, vel quod hanc aut illam | · ecclesiam frequentet, vel denique quod huic aut illi |
| CC:3 | sunt Laodiceæ et Nympham et | · ecclesiam in domo ejus et ubi perlecta est a vobis |
| CC:2 | m venirem ex Macedonia, nullam | · ecclesiam in societatem mecum venisse quod attinet |
| Papir 15 | plicat de ecclesia: accipi in | · ecclesiam omnes complectentem; sed obstat |
| CC:2 | harisæus, studio persequens | · ecclesiam, secundum justitiam, quæ est in lege, |
| CC:4 | itatores facti estis, fratres, | · ecclesiarum dei, quæ sunt in Judæa in Chr: Jesu, |
| Papir 260:2 | emt: Non commiscenda est | · ecclesiastica potestas et civilis; ecc: suum mandatum |
| Not1:4 | . / Genadius Massiliensis de | · ecclesiasticis dogmatibus; Isidorus Hisp: |
| CC:5 | ipsi in vobis gloriemur in omnibus | · ecclesiis dei ob patientiam vestram et fidem in omnibus |
| CC:9 | et Archippo, commilitoni nostro et | · ecclesiæ quæ est in domo tua. Gratia vobis et |
| CC:1 | tes cum toto populo. Deus vero | · ecclesiæ servatos quotidie addidit. / |
| CC:4 | s. / Paulus et Silanus et Timotheus | · ecclesiæ Thessalonicensium in deo patre et domino |
| CC:5 | s. / Paulus et Silanus et Timotheus | · ecclesiæ Thessalonicensium in deo patre nostro et |
| KKS, s. 102 | sanguis martyrum est semen | · ecclesiæ«. / Og nu en Skuespillerinde, der gjennem |
| CC:6 | rovideat illis et ne oneri sit | · ecclesiæ, ut re vera viduis occurrat. Presbyteri, |
| NB32:128 | Sanguis martyrum est semen | · ecclesiæ. / / Vil dette sige, at for hvert Blodvidne |
| CC:3 | istunt. et ipse est caput corporis, | · ecclesiæ. Ille est principium, primogenitus ex mortuis, |
| LA, s. 37 | træder op, udmaiet med et | · Echarpe i glimrende Farver, indvirket med Guld: |
| PCS, s. 140 | tilling vil man træffe ham | · echaufferet. Men Capt. S., den Eneste, der veed det |
| PCS, s. 140 | det sig ikke forklare; denne | · Echaufferethed synes bestandigt at ledsage ham, at være |
| PCS, s. 140 | osten eller Knysten forbunden | · Echaufferethed, en vis Blodets Stigen til Hovedet. Nu, |
| BI, s. 92 | Phædon den Phædon, den | · Echekrates und einige andere, was Socrates an seinem |
| BI, s. 80 | eligt gjenlydende baglænds | · Echo ( thi ellers er Repliken Tankens Forplantelse |
| BI, note | I den nordiske Folketro hedder | · Echo derfor Dvergmâl eller Bergmâl, |
| BI, note | t Suk og evig Glemsel, der var | · Echo en Trold. I den nordiske Folketro hedder |
| BI, note | Sorg var skjøn, derfor var | · Echo en venlig Nymphe. I den nordiske Mythologi |
| Papir 263:3 | Lykønskningers fjerne | · Echo er forstummet, naar alle Bryllupstærterne |
| KG, s. 377 | lipper Dig i Eensomheden, thi | · Echo gjentager det strax og siger det til » |
| AA:7 | ke som i Steenkirken Hvælvingens | · Echo gjentager Præstens Røst, men hvor |
| BI, s. 334 | der zärtlichen Eltern dem | · Echo gleich verdoppelt ( Pag. 11). Man træffer |
| Papir 254 | teder i Europa gjenlydende | · Echo holdt gjennem en naturlig Elasticitet Folk |
| KG, s. 170 | stet nok, lød nu som om | · Echo hundrede Gange forøgede den! Dersom |
| OL, s. 31 | og det dertil svarende | · Echo i vor Tid, overseet lidt den mellemliggende |
| JJ:367 | g aldrig falder det om Efteraaret | · Echo ind at standse at hvile sig ud i Skovens |
| DD:208.i | n Penge, Prygl desfleer etc. og | · Echo synge: O fatal, hvilken Qual, maa man ei |
| DD:208 | en Pennefjær ... herein! | · Echo træder ind med en ærbødig Compliment |
| Not5:1.1 | blev ligesaa punktligt, naar fE | · Echo var i Besøg andetsteds; men saa fik |
| DD:208 | e antager Skyen Skikkelse af | · Echo) hvad seer jeg er det ikke min Plageaand |
| CC:15 | r ingen Skade i Verden. Ja | · Echo, – Du, som jeg engang hørte revse |
| EE1, s. 94 | i Naturen, det indesluttede | · Echo, der aldrig taler først til Nogen eller |
| DD:35 | deste. / d. 15 Juli 37. / Endogsaa | · Echo, der fra det romantiske Standpunkt seet |
| CC:15 | get Andet. Eller Echoet – ja | · Echo, Du Ironiens Stormester, Du, der i Dig selv |
| CC:15 | netsomridset, ei Fylden – ja | · Echo, hævn alt det sentimentale Vaas, der |
| Not5:1.1 | t overbevise sig om, at der var | · Echo, ligesom de ogsaa i sproglig Henseende maatte |
| PS, s. 271 | ndsynlighed det hundredaarige | · Echo, ligesom Echoet i enkelte af vore Kirker, |
| KG, s. 377 | og Dommen. Men hvo troer paa | · Echo, naar han Dag og Nat lever i Byens Tummel; |
| DD:208 | selskab, hvor han træffer | · Echo, som henriver hele Selskabet ved sin Aandrighed, |
| BI, s. 339 | ne Gjenlyd af et hendøende | · Echo. Det Musicalske er i Lyriken det subjective |
| KG, s. 377 | ensomheden, veed Du nok, boer | · Echo. Det passer nøie, o saa nøie paa enhver |
| Not5:1.1 | er ansætte / cfr p. 28 / som | · Echoer i de forskjellige Skovdistrikter. Her af |
| CC:15 | tandig læste noget Andet. Eller | · Echoet – ja Echo, Du Ironiens Stormester, |
| PS, s. 271 | t hundredaarige Echo, ligesom | · Echoet i enkelte af vore Kirker, ikke blot vilde |
| EE1, s. 32 | t Vindpust, ondskabsfuldt som | · Echos hjerteløse Haanen, af Omfang fra den |
| F, s. 469 | høre Posthornets Lyd og | · Echos vinkende Indbydelse, høre Kudskens vældige |
| Not7:34 | til ikke at agte paa Nymphens ( | · Echos) Kjærlighed. Hun sørgede sig ihjel, |
| BI, s. 310 | s Entschwinden / Ist eben das | · echte und rechte Finden. / Som bekjendt opgav |
| NB2:59 | en. / Ein schwerer Krieg ist | · echter Tugend Spiegel, / Kurz ist die Zeit, denkst |
| Papir 1:1 | e Nar af ham. / pag. 185. Da | · Eck forlangte, at Bullen skulde publiceres |
| Papir 1:1 | sig syg bære hen og hvor | · Eck havde stor Indflydelse, en Bulle, hvori |
| Papir 1:1 | put mellem Wittenbergerne og | · Eck i Leipzig. Eck indfandt sig og d. 17 Juni |
| Papir 1:1 | Endelig strede Carlstadt og | · Eck igjen 3 Dage. / L. fik Befaling af Hertugen |
| Papir 1:1 | enbergerne og Eck i Leipzig. | · Eck indfandt sig og d. 17 Juni kom Wittenbergerne. |
| Papir 1:1 | og Slutningsord. / pag. 184. | · Eck lod Bullen publicere d. 21 Sept. i Meissen, |
| Papir 1:1 | tog L ind i sit Gemak kun i | · Eck og Cochleus Nærværelse. Den følgende |
| Papir 1:1 | holde Orden. / Carlstadt og | · Eck strede 8 Dage om den frie Villie. / pag. |
| Papir 1:1 | ede ham i 2 Skrifter) / 259. | · Eck traadte frem og spurgte om han erkjendte |
| Papir 1:1 | der. / pag. 221. Tilligemed | · Eck vare ogsaa 2 andre Nuntier fra Paven komne, |
| Brev 193 | ig godt paa Ballet hos Fru | · Eckardt og vil ønske Dig, at det ikke bliver |
| BB:11 | det Afsnit af » der getreue | · Eckart und der Tannenhaüser«, optræder |
| Papir 156 | 4 B. p. 161. » der blonde | · Eckbert.) / d. 10 Juli 36. / Situation / |
| Not3:4 | che Eigenschaft hat in jeder | · Ecke zu grünen, wo man ihn hinstellt, nirgends |
| Brev 88 | e und Charlottenstraße an der | · Ecke. min forrige Bopæl, kun har Verten giftet |
| Papir 131 | til det rom: / Martz. 1836 / er | · Ecko romantisk. Ja, men naar det svarer er det |
| Papir 1:1 | , hvorpaa den canoniske Ret, | · Ecks og Emsers Skrifter kastedes. Efterat Ilden |
| BI, s. 184 | skulde forklares som et Slags | · ecstatisk Vanvid, i hvilket han ude af sig selv phantaserede |
| SLV, s. 207 | ordi hun ikke kan aflægge | · Ed eller sværge. / d. 20. Januar. Morgen. |
| DRT, s. 165 | dommen afskaffet, Præstens | · Ed en – dog jeg afbryder, jeg ønsker |
| Oi6, s. 265 | egyldigt, naar Præsten ved | · Ed er forpligtet paa det nye Testamente er |
| Oi4, s. 208 | ærere i Christendom og ved | · Ed forpligtede paa det nye Testamente) ernære |
| DRT, s. 165 | mme os; Præsten er jo ved | · Ed forpligtet paa det nye Testamente – |
| Oi6, note | om ( der ovenikjøbet er ved | · Ed forpligtet paa det nye Testamente!) jeg |
| Papir 1-2.c | tolske Symbolum. / Cyrilli opp: | · ed. Ant: Aug: Touttèe Parisiis 1720 |
| BI, note | , cfr. Theophrasti Characteres | · ed. Astius pag. 4 Cap. I: πεϱὶ |
| BI, note | lutarchi Chaeronensis opuscula | · ed. H. Stephanus. Tom. II, p. 241, 243), som |
| Papir 1-2.d | Procatechesis XII. / Irenei Op. | · ed. Massuet lib 1. cap. 10 p. 48. / lib. III. |
| EE1, s. 32 | kke, jeg ahner Intet. Naar en | · Edderkop fra et fast Punkt styrter sig ned i sine |
| AE, s. 362 | er det bliver Eventyret om en | · Edderkop med et underligt Tegn paa det ene Følehorn. |
| AE | t, hensank i Mathed tilmode som en | · Edderkop, der i sin skjulte Krog frister det kummerlige |
| AE, s. 362 | ndtør En, et lille Dyr, en | · Edderkop, paa hvis ene Følehorn der staaer nogle |
| Papir 593 | med Entrehagerne. Som naar | · Edderkoppen fra et bestemt Punkt styrter sig ned i |
| NB35:33 | jerning o: s: v: / Naar jeg seer | · Edderkoppen spinde sin fine Væv, et sandt Kunstværk, |
| PS, s. 240 | sure Læskedrik, surere end | · Eddike, at vederqvæges ved den Elskedes Misforstaaelse! |
| OiA, s. 7 | moder for at hente for 4 ß | · Eddike. Han blev borte i henimod 3 Aar. Mod det |
| Brev 46 | ng seer saa bister ud som en | · Eddikebrygger. Man behøver blot at høre ham sige: |
| OiA, s. 7 | en, slog Flasken itu, spildte | · Eddiken og raabte: det Hastværk har Fanden skabt. |
| SLV, s. 298 | t, at disse stærke Ord og | · edelige Besværgelser hverken vare mere eller |
| CGN, s. 155 | naar Læreren ( Præsten) | · edeligt forpligtes paa det nye Testamente, er ordineret, |
| BI, s. 318 | esom Børnene paa Fingrene: | · Edelmann, Bettelmann o. s. v. Men da dog alle slige |
| AE, note | staaer i Verset, han kan blive | · Edelmann, Bettelmann, Doctor, Pastor, Schuster, Schneider |
| BI, s. 351 | die Helden irre werden an dem | · Edelsten und Schönsten in ihren Gesinnungen |
| KK:4 | g allenfals kunstig udlagt med | · Edelstene. / Den romerske Kirke udvikler Anskuelsen |
| BMT | ænker paa det nye Testamente og | · Eden er det satirisk nok! – har været |
| EE2, s. 62 | rligheden af Vigtighed, at | · Eden har sand Betydning. Naar Du derfor mener, |
| KG, s. 37 | teren, som foresiger de Tvende | · Eden og lader dem sværge, kort det er Digteren, |
| BOA, s. 104 | des let glemme baade Pigen og | · Eden og Troskaben: i saa Fald havde det været |
| Oi2, s. 155 | af denne Verden. Troskab mod | · Eden paa det nye Testamente vilde derfor hjælpe |
| KG, s. 38 | og da tilføie de Tvende til | · Eden, at de ville elske hinanden » for |
| SLV, s. 325 | saaledes var det dog ikke i | · Eden, i Eden, o! erindrer Du, turde Adam gøre |
| AE, note | og Attributet, der ophæver | · Eden, ligegyldigt, hvilken saa dens Gjenstand |
| SLV, s. 325 | s var det dog ikke i Eden, i | · Eden, o! erindrer Du, turde Adam gøre dette? |
| SLV, s. 325 | tyde. Turde Adam vel erindre | · Eden, turde han, naar han saae Tidsel og Torn |
| 4T43, s. 131 | d lysteligere at skue til. / | · Edens Hauge lukkedes, Alt var forandret, Mennesket |
| AA:6 | aanede det første Bryllup i | · Edens Hauge og velsignede Parret, – et |
| 4T43, s. 130 | lde heller ei have vandret i | · Edens Have og spurgt efter Adam, Adam ikke skjult |
| CC:1 | diem usque steti, testimonium | · edens parvo et magno, nihil prædicans, nisi |
| EE2, s. 62 | st at sværge ved Maanen, i | · Edens Øieblik har det Gyldighed. Skulde nu |
| CC:6 | et Χsto Jesu testimonium | · edenti apud P. P. bonam confessionem, ut serves |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
