S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Brev 313 dighed og Taknemlighed / · e – e. / S T / Hrr Mag. S. Kierkegaard
TSA, s. 90 aae ihjel for Sandheden. / / · E / 1.    Men har Christendommen i Henseende
IC som indregistreres i Historien. / · e / En Sammenstilling mellem Christus og
Brev 68 te, at jeg maatte Pennen ta' · e / For paa Papiret at udgyde / Den Tak,
NB22:90.e om Du lever, saa døer Du. / · e 3) Altsaa Du er udødelig; uleilige Dig
Brev 88 uligt / An / dem Herrn Cand: · E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen.
Brev 89 ve)) / An / dem Hrn Cand: · E Boesen / Copenhagen / fr. / Philosophgangen
Brev 80 dem Hrr. Cand: der Theologie · E Boesen. / Copenhagen / Philosophgangen.
Brev 82 / An / dem Hern Cand: Theol: · E Boesen. / Copenhagen / Philosophgangen
CC:4 angeli, cum tuba dei descendet · e coelo, et qui mortui sunt in Chr: prius
NB23:99 ik / bestandigt kun at disputere · e concessis ( at troe det Første, naar
BOA, note nde Adler, seer sig istand til · e concessis at tydeliggjøre, at Manden
NB19:37 haft den Mulighed, disputerende · e concessis med N. og Stilling at benytte
AE, s. 95 t for at give sin Fægtning · e concessis mere dialektisk Tydelighed ligeoverfor
BOA, s. 276 her er ikke blot disputeret · e concessis og dilemmatisk, men at der ogsaa
BOA, s. 198 ellers disputerer jeg kun · e concessis) ikke at være saa fuldkomne,
SD, s. 231 ikke længere at disputere · e concessis, hovedsagelig er Vanskeligheden
AE, s. 35 ieste en Seier ved at stride · e concessis, hvor man vel at mærke kan
BI, s. 121 e sig Fodfæste, disputerer · e concessis, opstiller han det Gode som det
NB23:45 un strider med Folk disputerende · e concessis, saa vil jeg sige: ja, naar En
NB4:137 ien svinger af / Disputeret · e concessis. / / Antaget ( posito), at Det
BOA, s. 179 eg disputerer bestandigt blot · e concessis. / Men derpaa følger nogen
BOA e Skrift bestandigt kun disputeres · e concessis. Der benægtes intetsteds ligefrem,
BOA, s. 192 har ganske rigtigt disputeret · e concessis. Det er overhovedet ubegribeligt,
BOA, s. 175 ftiger det blot at disputere · e concessis. Holder han det derimod ikke
BOA, s. 174 vi disputere bestandigt kun · e concessis. Men dette er dog vel klart,
PMH, s. 74 or at disputere et Øieblik · e concessis. Skulde det behage Hr Profess.
BOA, s. 104 ionen og Sphæren, tjenende · e concessis; og er fra nu af Forfatterens
Not4:10 Gud. / a) det kosmologiske, · e contingentia mundi. dette Beviis gaaer
CC:1.ae ϕω) verto, verso i: · e convolvo in fascem, colligo. / πιμπϱαω
NB22:8.e alle Mænd eller alle Mand / · e Det man altsaa vil, er: man vil ikke tvinges
CC:1 r obversantem, quod adest mihi · e dextra, ne ( occeltem) de statu dejiciar;
BA, s. 440 men ikke naar man sætter D · E F. Derfor bliver han angest, saasnart han
Papir 17 ων vero Christiani · e Judæis, qui pietate sua ad tempus vastationem
EE1, s. 292 sua passion' predominante / · e la giovin principiante. / Don Giovanni
CC:10 accipientes promissiones, sed · e longinquo videntes illas et salutantes
CC:1 ribunus, magna vi eduxit illum · e manibus nostris, jubens accusatores ejus
EE2, s. 147 ik han udsiger det, siger han · e med. Saaledes er det med den sande Kjærlighed,
CC:5 ratur, solum tenens modo donec · e medio tollatur, et tum apparebit injustus,
CC:3 contrarium, et sustulit illud · e medio, affigens illud cruci exspolians
NB8:83 pel Borgermand saa var denne · e Mishandling utænkelig, man var længst
CC:1 fixistis, quem Deus suscitavit · e mortuis, in hoc ille sanus inter vos constitit.
Brev 121 træ universitatis L E P · E O. absolvissem, ad theologiam animum et
Brev 121 nostræ universitatis L · E P E O. absolvissem, ad theologiam animum
Not10:9 iratio, Aanden er processio · e patre filioque. ( Tilsætningen filioque).
Brev 68 værtforstaaelige skal ha' · e Plads, / » Min Bog er kun et Pas
CC:1 n audiverit, exterminetur illa · e populo.« Atque omnes prophetæ
CC:10 ere., et si illam cogitarent, · e qua exierunt, habebant tempus redeundi
CC:10 gratia confirmari, non cibis, · e quibus auxilium non redundat illis, qui
KK:7 s ex stirpe Jessæ, et ramus · e radice ejus fructus feret. Argumentum loci
Brev 29 egaard d 4de September 1838 / · E Sk: / Jeg ønskede meget gjerne at vide
NB25:41 turbantibus æqvora ventis, / · e terra magnum alterius spectare laborem;
Papir 6 ל hinc substantivum de carne · e victimis gentilium residua. / 17, 4 πϱοςϰληϱοω.
EE2, s. 147 adskille b og e, og nu intet · e vil have, men paastaae, at b er det Hele.
Not8:1 De vita. · E vita. / / Digteriske Forsøg. / ....
CC:3 eli et dilecto fratre, qui est · e vobis, omnia vobis patefaciunt, quæ
BI, note νδϱες, · eἶπεν ὁ ϑεὸς ἐν
BI, note ν ποτ' · eὗϱον οὐ γὰϱ ἀλλ'
Papir 473 ndelse til Triumph for ham. / / · e) / fundet mig i, at min Χstds Forkyndelse,
TSA, s. 68 lt og afmægtigt det var. / · e)    Man kunde, for at belyse dette Historiske,
PS ommeligt ( Cfr. Phaedrus § 229 · E). Dette synes et Paradox. Dog skal man ikke
BA, note ller end Fleerheden ( § 151 · E). Eenheden maa jo dog være, siges der,
Papir 259:1 og jen Mand har en Spa' · e, kan jen Mand gjøre jen Mand nogen Skade.
EE2, s. 147 avelse: be, vil adskille b og · e, og nu intet e vil have, men paastaae, at
DD:208 min bedste min eneste Ven. / · E. ( vedbliver) mig, til hvem du ved en saa
NB25:83 rsigtigheds Skyld) er R. af · E. / Dette kan være det frygteligste Raffinement,
Brev 313 g Taknemlighed / e – · e. / S T / Hrr Mag. S. Kierkegaard / Nørregade
KK:3 del til Salighed. / Troen er i · E. alene Begyndelsen og Roden til Gjerninger
Brev 267 m at kaste den overbord d. · e. at lade den ulæst, da De strax kan see
Brev 189 rette Tid bragt Onkel Peter og · E. B. til Kundskab om min forandrede Bopæl,
Brev 85 / Din S. K. / An / den Hern · E. Boesen / Candidat der Theologie / fr. /
Brev 84 . / An / dem Hr Cand: theol. · E. Boesen / Copenhagen / fr. / Philosoph-Gangen.
Brev 81 / An / dem Her Cand. theol. · E. Boesen / Copenhagen / Philosophgangen /
Ded:1 Til min trofaste Ven · E. Boesen / Duet: / » Dog Tiden kommer,
Brev 114 Din S. K. / Til / Hr Pastor · E. Boesen / Horsens / fr. / Horsens d 7de
Brev 98 ierkegaard. / Til / Hr Cand. · E. Boesen / Kjære Emil! / Igaar havde jeg
Brev 116 ærværdige / Hr Pastor · E. Boesen / residerende Capellan. / fr. /
Papir 594 nuværende Stiftsprovst · E. Boesen i Aarhus? / Det kunde synes underligt,
DD:126 i dette Øieblik kun er een., ( · E. Boesen) jeg i Sandhed kan tale med om ham.
AA:19 e ham imidlertid ikke og traf · E. Boesen, der sagde ham, at det var af mig.
Brev 111 in / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / . / Kjere! / Dette lader sig
Brev 113 n / S. K. / Til / Hr Pastor · E. Boesen. / 7 Januar. / Kjere! / Naa, glædeligt
Brev 112 / Din / S. K. / Til / Hr Pastor · E. Boesen. / Kjere! / Hvorledes har Du det?
Brev 90 arinelli. / ( S. K.) / Hr / Cand. · E. Boesen. / Kjere! / Tirsdag. / /
Brev 92 n. / Din / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil / Paa Mandag Eftermidd.
Brev 106 kegaard. / / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil! / Betræffende
Brev 96 din / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil! / Capellaniet
Brev 110 . / Din / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil! / Der var Noget
Brev 102 in / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil! / Kom lidt om
Brev 109 erkegaard. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil! / Maaskee var
Brev 103 S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære Emil! / See nu blot
Brev 97 mbytte med Kroen / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære! / Er Du syg, ell. hvoraf
Brev 93 Din / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære! / Hvorledes har Du
Brev 99 S. Kierkegaard. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære! / Kom hen og spiis
Brev 108 . / Din / S. K. / Til / Hr Cand: · E. Boesen. / Kjære! / Kom lidt hen til
Brev 105 lyttet. – / Til / Hr Cand: · E. Boesen. / Kjære! / Vil Du spise med
Brev 104 erkegaard. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Kjære, Kjære Emil. /
Brev 95 Din / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Min kjære Emil! / Da Du var
Brev 107 K. / Til / Hr Cand. theol. · E. Boesen. / Min kjære Emil! / Da jeg maaskee
Brev 100 erkegaard. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Min kjære Emil! / Recipe /
Brev 91 Din / S. K. / Til / Hr Cand. · E. Boesen. / Søndag. / Kjære! /
DD:208 den behørige Oplysning. / · E. Det er et Msk, som jeg holder Øie med
DD:208 eg synes de ere moersomme. / · E. det forstaaer sig mange af dem .... Du
DD:208.j art.). / W. alle Romaner lyve / · E. Det har jeg ogsaa lagt Mærke til. Saaledes
DD:208 ære meget tjent dermed. / · E. Det nægter jeg ikke – til en vis
DD:208 at gjøre det af med mig / · E. Du skulde spise en Bid Brød ell. drikke
NB2:117 r i min gamle Journal for 1839 ( · E. E.), i hvilken der ellers ikke er meget
CC:7 ante hiemem venire. Salutat te · E. et P. A. et K. Dominus J. Chr. cum sp.
CC:10 de futuris benedixit I. J. et · E. Fide J. moriens unicuique filiorum J. benedixit;
DD:208 favner meget venskabeligt) / · E. For at vedblive som Du har begyndt: Wir
NB26:30 g af Χstus: jeg prædiker · E. for de Fattige, nei, ( og selve Ordstillingen
DD:208 r dig ikke / W. Godt sagt. / · E. Forklar Dig, Du er i en ophidset Tilstand...
KK:3 jørelsens Middel. – / · E. frembringer deels en usand Adskillelse
DD:208 jo er det første Skridt / · E. Frygt kun ikke jeg er overbeviist om at
DD:208 il Taushed. altsaa farvel. / · E. Hvo veed, om det dog ikke var en lykkelig
DD:208 iil efter en Læge / ( · E. iler i største Hast bort) / W. gaae
CC:11 αϱυεω.) / · E. Jacobi / Cap. I / Jacobus dei et domini
DD:208 Haand ( lægger Sablen). / · E. Jeg forstaaer dig ikke / W. Godt sagt.
DD:208 incip forladte Værelse. / · E. Jeg omgaaes ham meget, et høist besynderligt
DD:208.j Kneb og ikke selv brugt det. / · E. Jo vist har jeg brugt det; men det kunde
DD:208 styrter i Raserie afsted. / · E. kommer igjen med Lægen. / Hans Forundring
DD:208 gaae med Gud – ( idet · E. lukker Døren) gaae Fanden i Vold. endelig
NB11:199 ig ganske min lille Dreng, · E. M. G. – Dette er den frygtelige Redacteur
CC:7 m. Saluta P. et A. et domum O. · E. mansit K. T. reliqui Mileti ægrotum.
DD:59 t. 37. / Det er derved at Holbergs · E. Montanus endnu holder sig paa det Comiske
KK:9 erlaütert herausgegeben v. · E. Münch. Stuttgart. 1838. –. /
DD:208 / W. det gjør Du ogsaa / · E. O hvor det er sørgeligt at blive misforstaaet
NB10:60 som de 3 efter afsluttende · E. Og jeg maa svare Nei! Det var Virkelighedens
DD:59 n seirer ved at tage en Straf over · E. og tvinge ham til Sandheds Erkjendelse
DD:208 kken er lige paa Slaget 1. / · E. Oh! i saa fortræffeligt Selskab .....
BB:17 swahl deutscher Gedichte v. Dr: K. · E. P. Wackernagel Berlin 1836 zweite Auflage.
Papir 423 n paa Msker / No 3 / L. H. i S. · e. s.     saa / Du opgiver Evighedens Haab
Papir 423 hedens Haab / No 4 / L. H. i S. · e. s.     saa / Du opgiver Haabet for dette
Papir 423 dette Liv / No 5. / L. H. i S. · e. s.     saa / Du opgiver Kjerlighed
Papir 423 til Mskene / No 7. / L. H. i S. · e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden til Dig
Papir 423 en til Gud / No 6. / L. H. i S. · e. s. saa / Du opgiver Kjerligheden til Mskene
Papir 22:1 fri, activ, unødt / ligesa d. · E. S. sk. – saal bl / den sk. udt. /
NB24:156 han slog, og slog det over, og · E. sagde: sagde jeg det ikke nok. Epictet,
Not2:2 gen uber Gothes Faust von K. · E. Schubarth. Berlin 1830. / 5. Heroldstimme
BB:7 he' s Faust. Vorlesungen von Dr: K. · E. Schubarth. Berlin 1830. / Vi forbigaae
BA, s. 347 gati nascuntur cum peccato h. · e. sine metu dei, sine fiducia erga deum et
DD:208.j ee Stedet er bleven malet om. / · E. Skulde det være muligt, ja det skal
BI, note n er en Bremse. Smlgn. § 30 · E. Socrates advarer Athenienserne for at fordømme
Ded:81 Dr. j. A S. Ørsted / R af · E. St af D. St: af St. O: m: m / i dybeste
Ded:94 rentsraad A. S. Ørsted / R. af · E. St. af D. St. af St O: m. m. / i dybeste
EE1, s. 289 bleve til borgerlige Dyr f. · E. til Bier. En saadan Livs-Betragtning, der
NB27:75 Charakter des Dr. Bateman, a. d. · E. v. Bresler. Bogen haves i Athenæum)
Brev 73 an i vore saakaldte critiske ( d. · e. vragende, vrængende og næserynkende)
BI, s. 165 smlgn. § 336 D. · E.) erindrer om en lignende Stilling i Gorgias.
NB2:117 min gamle Journal for 1839 ( E. · E.), i hvilken der ellers ikke er meget egl.
BA, note τος § 151. · E.). I den nærmere Udvikling af Modsigelserne
BI, s. 140 Ast Pag. 154. § 40. C. D. · E.): ᾿Εννοήσωμεν
SLV, s. 32 en noget tidligere ud. Victor · E., der laae paa Landet i Nærheden, kom
Brev 77 forstaaer, at det er Dem, Hr · E., der, medens jeg har været vedholdende
NB25:83 lige som ogsaa bliver R. af · E., o, Du kan troe, det er for ham Barneværk
CC:10 uis scortator aut profanus ut · E., qui pro uno edulio vendidit primogenituram
Papir 4:1 τινα i: · e: αδιϰειν /
CC:10 imas sumere secundum legem h: · e: a fratribus suis, quamvis exierint illi
Brev 86 K. / An / dem Her Cand: th: · E: Boesen / Copenhagen / fr. / Philosophgangen
Brev 101 . / Din / S. K. / Til / Hr Cand. · E: Boesen. / Kjære Emil! / Hermed følger,
Brev 94 m Du ikke kommer / Til / Hr Cand: · E: Boesen. / Kjære! / Hvilket uhyre Sophisme,
CC:10 nc vero meliorem expetunt, i: · e: coelestem. Quare non eorum puduit deum,
Papir 15 ris, σωμα i: · e: ecclesia connexum et compactum δ
CC:1 βολος i: · e: funditores sagittarios. Vulgata: lancearios.
Papir 474 rædiken ( 5te Søndag · e: H: t. K.) Mindetalen over Biskop M., vovet
DD:36.a sten Heiterkeit und Seligkeit z. · E: im Humor. / Rosenkrantz Encyclopedie p.
CC:1 olis vocatus est Barnabas ( h: · e: interpretatum filius consolationis) Levita,
BB:19 han selv fortæller: at d: · e: J: kun maa opholde sig 3 Dage paa eet Sted,
CC:1 λδαμα h: · e: locus sanguinis) scriptum enim est in libro
CC:10 culum manibus non factum ( i: · e: non hujus creationis) neque per sanguinem
DD:208 ke ... hvad de ønskede. / · E: O let Dit Hjerte for mig ... mig, Du har
CC:10 entem et vivam per velum ( i: · e: per carnem ejus) et sacerdotem magnum super
CC:10 itiæ, deinde rex Salemi h: · e: rex pacis. 3) sine patre sine matre, sine
DD:208.h ykkefrihedsforordning af 1799 / · E: Sk: da jeg imidlertid seer, at en Floskelskriver
Brev 79 . / Din for evig / / S. K. / · E: Sk: den foregaaende Underskrift, der vel
Ded:49 tsminister A. S. Ørsted / R af · E: St af D. og DM. m: m: / i dybeste Ærbødighed
Not7:2 nde. – / 7de Søndag · e: T: / cfr. min Dagbog fra min Reise. /
NB8:107 f Luther, den paa 19de Søndag · e: Trinitatis. Han viser her, at en Christens
Not13:28 egen Skarpsindighed, at S. · E: veed at bruge den Sætning, at kun det
CC:9 quem remisi. Tu vero illum h: · e: viscera mea amplectere. Quem ego volui
Brev 272 en Ret Mad ( Gemüse f: · E:) hvori der er lange, lange Tiavser. Man
Not4:14 e – ( i den genetisk[ · e] lader man vel Tingen entstehen; men seer
Not1:8.l p. s. resistunt et obstinati in · ea contumacia perseverant, indurare, reprobare
EE1, s. 284 arer: idem velle, idem nolle · ea demum firma amicitia, og tillige yderst
Not9:1 aliqua substantia est et ab · ea discerni potest. / Med H: t: Forplantningen
Not1:8.a er dilectionem operatur, im̄o · ea ipsa est bona vita.« – Denne
Papir 4:1 nis, certe false explicarunt · ea Judæi. Act. 6, 14 simillima occurrunt
CC:6 imus vero legem bonam esse, si quis · ea legitime utatur, hoc sciens, justo legem
Papir 7 satisfacere, atque adeo salutem ex · ea non adipisci; id vero non probat. Hæc
NB21:20 er os, staae de dybt under os. / · Ea non media sed nulla via est, velut eventum
JJ:447 novi enim quam pertinaciter · ea præjudicia in mente inhærent, quæ
CC:3 nibus super vos et superimpleo · ea quæ desunt afflictionibus Christi in
FB, s. 102 o summa regula est infigendum, · ea quæ nobis a Deo revelata sunt, ut omnium
Papir 16 isse circumcisioni, erat enim · ea signum externum foederis cum Deo facti.
DD:41 irmitatem gloriosam facit, quod in · ea sit Christo conformis: neque jam amplius
JC, s. 15 ubitatione in mente, et non de · ea, quam passim videmus contingere, ubi scilicet
Not1:9 iberum arbitrium duntaxat ad · ea, quæ deo displicent et adversantur, activum
CC:2 inus. Modo ad quod pervenimus, · eadem incedere regula, idem cogitare; latores
NB2:194 stri jurare solet. Caeterum vita · eadem omnibus est. / I Bjergprædikenen ( enten
NB22:95 r corpore, angustior mente; · eademque, ut ita dixerim et in te major et in te
Not1:8.l ad conversionem suam conferre, · eam adjuvare, cooperari, sese ad gratiam præparare
Not1:8.l tiam præparare et applicare, · eam apprehendere, amplecti, evangelio credere.
KK:7 uis, quis adscendet in coelum, · eam arcessiturus, ut eam audiamus et ei obediamus,
KK:7 n coelum, eam arcessiturus, ut · eam audiamus et ei obediamus, nec posita ultra
KK:7 bit eam nobis translaturus, ut · eam audiamus et pareamus, ecce admodum prope
CC:1 absciderunt, atque passi sunt · eam excidere. Sub diluculo vero Paulus commonebat
KK:7 opus sit, quis mare transibit · eam nobis translaturus, ut eam audiamus et
Not1:7 nhæreret, immo vero quasi · eam obedientiam, quam pro me Chr: præstitit,
CC:10 e premitur infirmitate, et ob · eam oportet ut pro populo ita pro se ipso offerre
SLV, s. 191 c solebamus fere / plerumque · eam opperiri, dum inde rediret domum. / Latinlæreren
Not1:8 ige: » fides, nisi ad · eam spes accedat et caritas, non unit perfecte
CC:1 onem, et vix præterlegentes · eam, pervenimus in locum quendam, qui dicitur
BI opinor, mirabitur, quod Plato non · eam, quam alias, verborum sententiarumque sublimitatem
EE:172.a a Deo et accelerat Deus facere · eam.« / Det er netop det Sørgelige, at det
Papir 7 dæos plurimum tribuisse legi M:, · eamque pignus benevolentiæ Dei habuisse, atque
CC:2 m habere sed etiam ob eum pati · eandem pugnam habentes, quam videtis in me, et
CC:7 s disquisitiones fuge, sciens, · eas certamina procreare, Servum domini non
KK:7 ationibus hostium et dicit, se · eas subire Jehovæ causa, se innocentem pati
CC:10 bat quotidie administrans, et · easdem sæpe proferens victimas, quæ omnino
Brev 179 Farina vilde anprise hans · eau de Cologne), men forlyst Dig ved dens Overflødighed,
SD, s. 154 svimer, saa raaber man Vand, · Eau de Cologne, Hoffmannsdraaber; men naar
SLV, s. 27 et og parfumeret, duftende af · eau de Cologne. Hans Optræden var i eet
Not1:8 ire: Mc. 16, 19. Eph. 1, 20. · Eb. 8, 1. Rom: 8, 34. 1 Pet. 3, 22. / §
Not1:7 se og Opholdelse Col: 1, 16. · Eb: 1, 2.3. Joh: 1, 3.10. 1 Cor: 8, 6. Eph:
Not1:7 15. 2 Cor: 4, 4. Phil: 2, 7. · Eb: 1, 3. – Joh: 5, 23. Phil: 2, 10.
Not1:7 l. anden Natur. 1 Tim: 2, 5. · Eb: 1, 3. / c) genus majestaticum s: αυχηματιϰον,
Not1:7 Joh: 5, 23. Phil: 2, 10. · Eb: 1, 6. / § 45. / Endelig forekommer
Not1:6 18. Jac: 5, 8. 1 Pet: 4, 7. · Eb: 10, 25. / § 29. / Den chr: Lære
Not1:6 1 Cor: 9, 24. 2 Tim: 4, 7.8. · Eb: 12, 1. / Det tilkommende Liv skildres som
Not1:6 1 Thess. 4, 17. Rom: 8, 17. · Eb: 12, 23. / De Ondes Ulyksalighed fremstilles
Not1:8 oendes Hyrde: 1 Cor. 15, 25. · Eb: 13, 20. 1 Pet. 2, 25. 5, 4. – Χ.
Not1:6 14, 1. – 2 Tim: 1, 10. · Eb: 2, 14.15. – Rom: 6, 8. 8, 11.17.
Not1:7 εςϑαι · Eb: 2, 17. 1 Joh: 2, 2. 4, 10. Her maa bemærkes,
Not1:8.k er. ( 1 Joh: 1, 6. 2 Pet. 1, 4. · Eb: 3, 14. 6, 4. 1 Joh. 2, 20.27.) / Concordieformelen
Not1:7 14, 28. 1 Cor: 3, 23. 11, 3. · Eb: 3, 2. Den fremstilles med H. t: Χ:
Not1:7 ᾳ Luc: 2, 40,52.. · Eb: 4, 15. – συλλυπουμενος
Not1:6 : 5, 8. Phil: 1, 23. – · Eb: 4, 9-11. beviser Intet herimod ϰαταπαυςις
Not1:2 2. Mth. 24, 35. 1 Cor: 3, 2. · Eb: 5, 12. / Positiv. Mth. 13, 11. 12, 27.
Not1:2 d Joh: 4, 24. Joh. 14, 21. / · Eb: 5, 9. Jac: 1, 27. / Om Begrebet Religion?
Not1:7 snart positivt 1 Pet: 3, 18. · Eb: 7, 26. Joh: 8, 46. – Han var kommen
Not1:7 1 Pet: 3, 22. Act: 3, 21. · Eb: 9, 24. / Mc: 16, 19. Luc: 24, 51. Act:
Not1:6 16, 22. 23, 43. 2 Cor: 5, 1. · Eb: 9, 27. 2 Cor: 5, 8. Phil: 1, 23. –
Papir 180 / F. hører hjemme i Ironiens · Ebbe og Flod. Derfor gjenemløber han ogsaa
AA:1 den skal være synlig ved · Ebbe-Tid. Sagnet fortæller, at da de vilde bære
Not4:45 wesens geltend gemacht hat. · Eben aber, weil es dies specifische Gefühl
BI, s. 149 , zu erzürnen; weshalb er · eben allemal die Gründe seiner Aeußerung
BI, s. 211 diesem Dämon ist uns der · eben ausgesprochene Gedanke der inneren Entscheidung
BI, s. 344 twas noch Nichts ist, sondern · eben blos der Schatten, den das Wesen in seinem
Not3:8 ig dargeboten wird, und sich · eben dadurch als ein ursprünglich Todtes
BI, s. 351 che sich vernichten und doch · eben dadurch das Wesentliche für uns enthalten,
Not3:6 nvollkommen läßt, die · eben darum erst durch den Glauben ihre vollständige
BB:6 als Halt dem Ganzen dient, und · eben darum sind auch Dantes Allegorien so überzeugend,
BI, s. 310 eren, dies Entschwinden / Ist · eben das echte und rechte Finden. / Som bekjendt
BI, s. 251 kann nichts bestehen; er ist · eben das prädikatlose Absolute, ihm ist
BB:7 aglich fühlenden Charakter · eben das Recht, sich über alle Grenzen und
Papir 185 unft, siger saa Hamann, ist also · eben das, was Paulus das Gesetz nennt –
BI, s. 251 nichts Niet- und Nagelfestes. · Eben der Begriff ist dieß fließende Uebergehen
BI, s. 92 ørte Skrift Pag. 122 Anm.: · Eben deßwegen scheinen die Dialogen der andern
Not3:8 er Welt fertig werden; das ist ja · eben die Aufgabe des Lebens, die Keinem, zu
BI, s. 275 jeder, der dieß hört, · eben die Gesetze ausgedrückt, wie die allgemeine
BI, note nniren seinen Anfang genommen. · Eben diese Betriebsamkeit und Thätigkeit,
BI, s. 275 gen; aber diese Gesetze sind · eben dieß, daß sie so im Allgemeinen Lügen,
Not3:6 Somit war Goethe und zwar · eben durch den eigensten Vorzug seiner Natur
BI, s. 148 n wird. In diesem Scheinwesen · eben erkennen wir am meisten den Redner, der,
Not3:6 erhalten, jetzt aber, da er · eben Goethe geworden ist, sollten wir ihm auch
Not3:4 Einseitige wirken kann, dem · eben jetz genug Raum gegeben ist. Ja es ist
BI, s. 149 n und Erkenntniß gebieten. · Eben so bekennt Socrates, daß er seine Ankläger
BI, s. 148 nde wieder aufzuheben pflegt. · Eben so hat unser Apologiker gerade das Schönste
BB:7 eit des Humors, der damit sich · eben so in die höchsten Regionen erheben,
BB:6 wie ein Mährchen anzusehn, · eben so kann man sich mit dem Wundervollsten,
DD:10 wegung und Selbstgenuß die · eben so ungeheure Ausschweifung«. Χstd.
Papir 185 uns gegeben uns weise zu machen? · Eben so wenig als das Gesetz der Juden, sie
BI, s. 343 e, die gemeine Thatsache, ist · eben so wenig die wahre Wirklichkeit, wie das
AE, s. 94 re: aber nun, wenn sie nur · eben so zuverlässig sind, warum macht man
BB:37.9 n ist ein Meisterstück, weil · eben Unwissenheit der große Sophist bleibt,
BB:7 ie ausgelernte Buhlkunst. Denn · eben weil sie die Unschuld ist, und es nur ehrlich
Not9:1 være Ebenbild; men dette · Ebenbild er Sønnen, der er i absolut Identitæt
Not9:1 Nachbild. – ved Mskets · Ebenbild kommer Differentsen i Betragtning. ( Han
Not9:1 n dette kan han ikke være · Ebenbild; men dette Ebenbild er Sønnen, der er
Not9:1 else. / / Vom göttlichen · Ebenbilde / Den bibelske Lære; den kirkelige Lære;
Not9:1 r Verlust des göttlichen · Ebenbildes. / Denne Bevægelse er Bevidsthedens nødvendige
Not9:1 rnuftig og fri. 3) Det gudd. · Ebenbilds Gegenwart ist Erinnerung. Det er det, der
NB:94 jeg anseer en Modpart for min · ebenbürdige Fjende, da kan jeg ikke mere end seire,
SLV, s. 75 t i nogen Qvinde. Hun er ikke · ebenbürtig med Manden, men senere, en Deel af Manden,
SLV, s. 152 un een Umiddelbarhed, der er · ebenbürtig, det er en religieus Umiddelbarhed; Forelskelsen
NB10:87 gn, thi jeg var ikke blot ham · ebenbürtig, men ham overlegen. Hvad var Følgen deraf?
NB21:112 gift: fordi han » keine · ebenbürtige Person« kunde finde. Fortræffeligt!
BB:2 diese Gattung für eine · ebenbürtige Schwester der lyrischen hätte gelten
AE, s. 342 ætningerne maaskee være · ebenbürtige, fordi ingen af dem er Modsætning til
Not3:9 r Stadt Baden, der Wagen auf · ebener Straße umschlug, und der Begleiter verletzt
BI, s. 150 r die Athenäer spreche, · ebenfalls bloß rednerisch d. h. Schein und Täuschung.
Not3:8 Menschen hervorgeht, ist er · ebenfalls gut, und ich werde ihm nie einen Vorwurf
BB:12 ephistopheles. So lassen sich · ebenfalls mehre Geister, Drachen und dergleichen
FB, s. 194 o verkürzt um schönes · Ebenmaß, / Geschändet von der tückischen
BI, note verarbeitet, verkehrt werden, · ebenso der Inhalt des Geistes, das Gemeinte, das
EE:147.a s jüdischen Kultus, sondern · ebenso der Schlüssel und Deuter des heidnischen
Not9:1 , im Caus: Verhältniß · ebenso der Sohn, Sandheden er i Læren om Aanden.
BI, s. 147 ngegen bloß Scheinredner). · Ebenso enthalten die Worte ἴσως
BI, s. 147 mit der Socrates davon redet. · Ebenso erklärt Socrates, er sei ein berühmter
BI, s. 275 haltenen mit Anderem, das ihr · ebenso fest als wahr gilt, zeigt sich, daß
Not3:6 tur mit Gott halte«; · ebenso könnte man von ihn selbst sagen, daß
Not3:6 eburten zu verfallen pflegt, · ebenso theilt es mit der Natur jene beiden großen
Not3:6 er Naturaliensamlung ging er · ebenso zu Werke. Wie er die Natur gleichsam auf
BB:12 wunderbarlichen und seltsamen · Ebentheuern so D. Johannes Faustus, ein weltberuffener
Not1:7 s Betydning, er fE. Tollner, · Eberhardt, Steinbarth, Loffler, Hencke, Wegscheider,
BI, note rgumentorum ..... Nam verissime · Eberhardus Script. Miscell. p. 382 hæc scripsit:
BB:12 on Dreher und Schytz, Thieme, · Eberle tritt Faust vorzüglich an dem Hofe
KK:5 Mærkeligt bliver det medens · Ebioniterne sætte Sønnen saa lavt i Forhold til
KK:5 re Χ. til et blot Msk. ( · ebionitisk) ell. til aldeles at hæve Forskjellen
Not1:7 tning til de gnostiske og · ebionitiske Meninger Læren saavel om Chr: sande
KK:4 s Mængde af Mellemleed. Den · ebionitiske og doketiske Anskuelse lod egl. det gudd.
KK:4 on, der laae til Grund for den · ebionitiske og doketiske Opfattelse af Χstd.,
IC, s. 128 » Gud« bort ( · Ebionitisme o. d.), eller den, at man tog Bestemmelsen
BB:2 genosse und Freund der Vizgraf · Ebles v. Ventadour gehören in diese Reihe.
Not1:7 1 Cor: 5, 7. og fornemlig i · Ebr: / § 51. / Christus er Menneskenes Forløser
Not1:5 ede Væsener. Mth: 24, 36. · Ebr: 1, 14. 1 Cor: 6, 3. / Som Gjenstand for
Not1:5 13, 1. / Som Guds Sendebud. · Ebr: 1, 14. Luc: 1, 19. Apoc: 8, 2. Luc: 12,
Not1:7 0, 4. Gal: 4, 5. Phil: 3, 9. · Ebr: 10, 7. / I Modsætning til obedientia
Not1:5 , 8. Gal: 3, 19. Act: 7, 53. · Ebr: 2, 2. / Som Chr: Tjenere. Mth. 1. Luc.
Not1:7 : 3, 18. 6, 46. 1 Cor: 2, 7. · Ebr: 2, 3.4. 3 Chr: Exempel paa Lydighed, Kjerlighed
Not1:7 a et eneste Sted Rom: 8, 32. · Ebr: 3, 5.6. adskilles han fra Moses. Der betegnes
Not1:7 snart negativt 1 Joh: 3, 5. · Ebr: 4, 15. 1 Pet: 1, 9. 1 Pet: 2, 22. snart
Not1:7 io, intercessio, benedictio. · Ebr: 4. / munus regium. ɔ: den Virksomhed,
Not1:7 d Chr: Hellighed synes ogsaa · Ebr: 5, 8 at stride. Men da Brevet ikke er authentisk
Not1:7 ιζειν · Ebr: 7, 19. πϱοςαγωγη
Not1:7 sk. 1 Tim: 2, 5. Gal. 3, 20. · Ebr: 7, 22. 8, 6. Endelig siges ogsaa, at Msk.
Not1:7 : 2, 12. 3, 5. 1 Pet: 2, 24. · Ebr: 9, 14. / Med Hensyn til den oplysende Virksomhed
Not1:7 , 7. Col: 1, 14. Rom: 3, 24. · Ebr: 9, 15. Eller naar Chr: siger, at han hengiver
Not1:2 35. Gal: 4, 22. 3, 16. hele · Ebr: Mth: 8, 11. / Manichæer og Gnostikere
CC:4 ormiunt nocte dormiunt, et qui · ebrii sunt nocte ebrii sunt. Nos vero, qui sumus
CC:4 miunt, et qui ebrii sunt nocte · ebrii sunt. Nos vero, qui sumus diei vigilemus,
Papir 252:4 ltanen en anden Mand som heed · Ebu Amru, som Sultanen vel ikke gjorde stort
Brev 255 der der mig Noget ind, at Deres · Ec maaskee er aldeles uvidende om dette med
Brev 255 ine Pseudonymer har, hvad Deres · Ec. maaskee aldrig har vidst og i ethvert Tilfælde
CC:10 adas, et angelorum coetum, et · ecc. primogenitorum, qui conscripti sunt in
Papir 4:1 m habebit ab eo tempore, quo · ecc: mea condita est. – ? / Mth: 17,
Papir 260:2 excludere ex communione · ecc: sine vi humana sed verbo. Den geistlige
Papir 260:2 ica potestas et civilis; · ecc: suum mandatum habet evangelium docendi
Not1:6 5 Sessio: » catholica · ecc:, spiritu s: edocta, ex sacris litteris et
KK:7 , ut eam audiamus et pareamus, · ecce admodum prope adsunt præcepta in ore
CC:10 eprehendens enim illis dicit: · Ecce dies venient, inquit D. et perficiam super
CC:10 « et rursus: » · ecce ego et filii, quos mihi dedit deus.«
CC:11 test compescere totum corpus. · Ecce equis frena in ora injicimus, ut obediant
CC:11 m membrum est et sese jactat. · Ecce exiguus ignis quantam silvam incendit!
NB5:78 om, at man ikke udtrykker et · ecce homo som paa Grund af Samtidens Forestilling
NB5:78 is Liv ikke udtrykker dette: · ecce homo. Men Redelighed gjælder det om,
CC:1 opportet te Cæsari sisti et · ecce largitus est Deus tibi omnes tecum navigantes.
CC:11 ta totum corpus circumagimus. · Ecce naves, quum tantæ sint et a ventis vehementibus
CC:1 t ita inter se loquentes nonne · ecce omnes illi, qui loquuntur, sunt Judæi;
CC:10 catis non probasti. Tum dixi: · Ecce venio ( in capite libri scriptum est de
CC:10 legem proferuntur) tum dixit: · Ecce venio, ut faciam deus voluntatem tuam.«
CC:1 um aspicerent, cum ille abiit, · ecce viri duo adstiterunt illis in vestimento
NB12:115 se. Det er naturligviis et · Eccho af hvad de Vedkommende selv have sagt hende.
Papir 344:2 Efteraaret. Blot der hører · Eccho den Elskedes Røst – Alt er forelsket
SLV, s. 258 indbringe Intet; thi vel er · Eccho en meget stille Beboer, men hvad Næringsveien
Brev 271 ation. Jeg mener saaledes. · Eccho er der vel næsten overalt i Naturen;
Brev 271 er der jo de Steder, hvor · Eccho flere Gange gjentager sig selv. Her begynder
DD:208 . / Willibald et ungt Msk. / · Eccho hans Ven / Hr v. Springgaasen en Philosoph
DD:35.a er derfor ogsaa mærkeligt, at · Eccho i den gl. nordiske Folketroe hedder: Dvergmâl
Papir 344:2 være kjedeligt at være · Eccho om Sommeren. Den lumre Luft i Skoven gjør
Papir 344:2 umre Luft i Skoven gjør at · Eccho selv ikke er der. Men om Efteraaret. Blot
Brev 271 kun hører Resonantsen, · Eccho' et, det ene Tabs Gjenlyden i det andet.
Papir 344:2 st – Alt er forelsket i · Eccho, venter blot paa at give Gjenlyd. Thi Efteraaret
AE, s. 236 f det Meddeelte, thi dette er · Eccho. Men Inderlighedens Gjentagelse er den Gjenlyden,
CT, s. 40 r Mit.« Det er ligesom · Eccho; hver Gang et Menneske siger » Mit«,
EE1, s. 42 / Jeg har kun een Ven, det er · Eccho; og hvorfor er det min Ven? fordi jeg elsker
EE1, s. 209 entyret, finde Adgang til en · Ecchogrotte, fra hvilken hun vidste, at ethvert Suk,
EE1, s. 209 i Fausts Palads findes ingen · Ecchogrotte, og han har intet Øre i hendes Hjerte.
AE, s. 73 petenterne: et eftersnakkende · Ecchos sædvanlige Gjengivelse af det Sagte.
CC:3 epistola, curate, ut etiam in · eccl. Laodicensi perlegatur; et ut vos etiam
Not1:6 ος 2 Cor: 4, 16. · Eccl: 12, 7. – Der skelnes mell. Aanden
Papir 17 Omnes fere interpretes antiquiores · eccl: protest: explicarunt de pontificibus Romanis
NB8:80 de det. Derfor en Expatrieren med · Ecclat og en Tilbagekomst med endnu større.
BOA, s. 257 vendt jo større Trang til · ecclatant Afgjørelse i det Ydre, jo mindre indre
NB18:92 blive, da det er i mit Huus, en · ecclatant Begivenhed, som Bladene bemægtige sig.
BOA, s. 285 elske Philosophie ( idet han · ecclatant bryder med den, men dog ubevidst conniverer
BOA, s. 256 ve en indre Afgjørelse et · ecclatant Udtryk i det Ydre, er ofte skuffende. Det
BOA, s. 257 undgaaer derfor hellere den · ecclatante Afgjørelse i det Ydre, eller vaager
BOA, s. 257 kan han sagtens gjøre det · ecclatante Skridt; med det Omvendte forholder det
BOA, s. 258 r han dog bedragen ved denne · ecclatante ydre Afgjørelse opnaaet, at det i Selvbedraget
CC:10 tuum fratribus meis in media · ecclesia canam te« et rursus » ego
JJ:417 l. / De occultis non judicat · ecclesia      cfr. p. 268. / cfr. p: 194, 185
Papir 15 , σωμα i: e: · ecclesia connexum et compactum δια
CC:6 præesse nesciat, quomodo · ecclesia dei ei curæ erit? non novitium, ne occoecatus
CC:6 n domo dei versari, quæ est · ecclesia Dei. Columna et fundamentum veritatis et
Papir 15 s plenus esse debet a Chr. b) · ecclesia dicitur πληϱ. Χϱ.
NB2:115 bruges: de occultis non judicat · ecclesia et psychologisk Experiment. ( cfr Journalen
Not1:2.b , sancta, apostolica, catholica · ecclesia infallibilis ( i denne Henseende er Brevet
JJ:339.c ngen. / de occultis non judicat · ecclesia kunde blive Titelen. / og en Replik af
EE1, s. 181 ud; thi naar man lever i en · ecclesia pressa er det ret en Glæde, at Ens Gudstjeneste
EE2, s. 238 eholder den altid Noget af en · ecclesia pressa i sig, men den er tillige Muligheden
LP, s. 56 øler lidt for Poesien i den · ecclesia pressa, i hvilken vi leve, næsten maa
LA, s. 51 e fortrykt og lønligt i en · ecclesia pressa, som Mariane gjør det. Men paa
JJ:339 tte: de occultis non judicat · ecclesia) og dog er det hans eneste Ønske at blive
NB22:95 er ægrotat; factaque es, · Ecclesia, profectu tuæ foecunditatis infirmior
DD:208 m rogamus.      missa est · ecclesia. – / / / / Imidlertid vidste man i
JJ:431 g 81.). / De occultis non judicat · ecclesia. / cfr p. 256, 194, 185, 171. /
NB13:87 Titlen: de occultis non judicat · ecclesia. / Paa den ene Side kunde det synes en Analogie
CC:3 super corpus ejus, quæ est · ecclesia. cujus factus sum ego diaconus secundum
Papir 15 cedentibus, et explicat de · ecclesia: accipi in ecclesiam omnes complectentem;
AeV, s. 84 et der; thi ubi spiritus, ibi · ecclesia: ubi P. L. Møller, ibi » Corsaren«.
NB2:194 t cultu, vel quod hanc aut illam · ecclesiam frequentet, vel denique quod huic aut illi
CC:3 sunt Laodiceæ et Nympham et · ecclesiam in domo ejus et ubi perlecta est a vobis
CC:2 m venirem ex Macedonia, nullam · ecclesiam in societatem mecum venisse quod attinet
Papir 15 plicat de ecclesia: accipi in · ecclesiam omnes complectentem; sed obstat
CC:2 harisæus, studio persequens · ecclesiam, secundum justitiam, quæ est in lege,
CC:4 itatores facti estis, fratres, · ecclesiarum dei, quæ sunt in Judæa in Chr: Jesu,
Papir 260:2 emt: Non commiscenda est · ecclesiastica potestas et civilis; ecc: suum mandatum
Not1:4 . / Genadius Massiliensis de · ecclesiasticis dogmatibus; Isidorus Hisp:
CC:5 ipsi in vobis gloriemur in omnibus · ecclesiis dei ob patientiam vestram et fidem in omnibus
CC:9 et Archippo, commilitoni nostro et · ecclesiæ quæ est in domo tua. Gratia vobis et
CC:1 tes cum toto populo. Deus vero · ecclesiæ servatos quotidie addidit. /
CC:4 s. / Paulus et Silanus et Timotheus · ecclesiæ Thessalonicensium in deo patre et domino
CC:5 s. / Paulus et Silanus et Timotheus · ecclesiæ Thessalonicensium in deo patre nostro et
KKS, s. 102 sanguis martyrum est semen · ecclesiæ«. / Og nu en Skuespillerinde, der gjennem
CC:6 rovideat illis et ne oneri sit · ecclesiæ, ut re vera viduis occurrat. Presbyteri,
NB32:128 Sanguis martyrum est semen · ecclesiæ. / / Vil dette sige, at for hvert Blodvidne
CC:3 istunt. et ipse est caput corporis, · ecclesiæ. Ille est principium, primogenitus ex mortuis,
LA, s. 37 træder op, udmaiet med et · Echarpe i glimrende Farver, indvirket med Guld:
PCS, s. 140 tilling vil man træffe ham · echaufferet. Men Capt. S., den Eneste, der veed det
PCS, s. 140 det sig ikke forklare; denne · Echaufferethed synes bestandigt at ledsage ham, at være
PCS, s. 140 osten eller Knysten forbunden · Echaufferethed, en vis Blodets Stigen til Hovedet. Nu,
BI, s. 92 Phædon den Phædon, den · Echekrates und einige andere, was Socrates an seinem
BI, s. 80 eligt gjenlydende baglænds · Echo ( thi ellers er Repliken Tankens Forplantelse
BI, note I den nordiske Folketro hedder · Echo derfor Dvergmâl eller Bergmâl,
BI, note t Suk og evig Glemsel, der var · Echo en Trold. I den nordiske Folketro hedder
BI, note Sorg var skjøn, derfor var · Echo en venlig Nymphe. I den nordiske Mythologi
Papir 263:3 Lykønskningers fjerne · Echo er forstummet, naar alle Bryllupstærterne
KG, s. 377 lipper Dig i Eensomheden, thi · Echo gjentager det strax og siger det til »
AA:7 ke som i Steenkirken Hvælvingens · Echo gjentager Præstens Røst, men hvor
BI, s. 334 der zärtlichen Eltern dem · Echo gleich verdoppelt ( Pag. 11). Man træffer
Papir 254 teder i Europa gjenlydende · Echo holdt gjennem en naturlig Elasticitet Folk
KG, s. 170 stet nok, lød nu som om · Echo hundrede Gange forøgede den! Dersom
OL, s. 31 og det dertil svarende · Echo i vor Tid, overseet lidt den mellemliggende
JJ:367 g aldrig falder det om Efteraaret · Echo ind at standse at hvile sig ud i Skovens
DD:208.i n Penge, Prygl desfleer etc. og · Echo synge: O fatal, hvilken Qual, maa man ei
DD:208 en Pennefjær ... herein! · Echo træder ind med en ærbødig Compliment
Not5:1.1 blev ligesaa punktligt, naar fE · Echo var i Besøg andetsteds; men saa fik
DD:208 e antager Skyen Skikkelse af · Echo) hvad seer jeg er det ikke min Plageaand
CC:15 r ingen Skade i Verden. Ja · Echo, – Du, som jeg engang hørte revse
EE1, s. 94 i Naturen, det indesluttede · Echo, der aldrig taler først til Nogen eller
DD:35 deste. / d. 15 Juli 37. / Endogsaa · Echo, der fra det romantiske Standpunkt seet
CC:15 get Andet. Eller Echoet – ja · Echo, Du Ironiens Stormester, Du, der i Dig selv
CC:15 netsomridset, ei Fylden – ja · Echo, hævn alt det sentimentale Vaas, der
Not5:1.1 t overbevise sig om, at der var · Echo, ligesom de ogsaa i sproglig Henseende maatte
PS, s. 271 ndsynlighed det hundredaarige · Echo, ligesom Echoet i enkelte af vore Kirker,
KG, s. 377 og Dommen. Men hvo troer paa · Echo, naar han Dag og Nat lever i Byens Tummel;
DD:208 selskab, hvor han træffer · Echo, som henriver hele Selskabet ved sin Aandrighed,
BI, s. 339 ne Gjenlyd af et hendøende · Echo. Det Musicalske er i Lyriken det subjective
KG, s. 377 ensomheden, veed Du nok, boer · Echo. Det passer nøie, o saa nøie paa enhver
Not5:1.1 er ansætte / cfr p. 28 / som · Echoer i de forskjellige Skovdistrikter. Her af
CC:15 tandig læste noget Andet. Eller · Echoet – ja Echo, Du Ironiens Stormester,
PS, s. 271 t hundredaarige Echo, ligesom · Echoet i enkelte af vore Kirker, ikke blot vilde
EE1, s. 32 t Vindpust, ondskabsfuldt som · Echos hjerteløse Haanen, af Omfang fra den
F, s. 469 høre Posthornets Lyd og · Echos vinkende Indbydelse, høre Kudskens vældige
Not7:34 til ikke at agte paa Nymphens ( · Echos) Kjærlighed. Hun sørgede sig ihjel,
BI, s. 310 s Entschwinden / Ist eben das · echte und rechte Finden. / Som bekjendt opgav
NB2:59 en. / Ein schwerer Krieg ist · echter Tugend Spiegel, / Kurz ist die Zeit, denkst
Papir 1:1 e Nar af ham. / pag. 185. Da · Eck forlangte, at Bullen skulde publiceres
Papir 1:1 sig syg bære hen og hvor · Eck havde stor Indflydelse, en Bulle, hvori
Papir 1:1 put mellem Wittenbergerne og · Eck i Leipzig. Eck indfandt sig og d. 17 Juni
Papir 1:1 Endelig strede Carlstadt og · Eck igjen 3 Dage. / L. fik Befaling af Hertugen
Papir 1:1 enbergerne og Eck i Leipzig. · Eck indfandt sig og d. 17 Juni kom Wittenbergerne.
Papir 1:1 og Slutningsord. / pag. 184. · Eck lod Bullen publicere d. 21 Sept. i Meissen,
Papir 1:1 tog L ind i sit Gemak kun i · Eck og Cochleus Nærværelse. Den følgende
Papir 1:1 holde Orden. / Carlstadt og · Eck strede 8 Dage om den frie Villie. / pag.
Papir 1:1 ede ham i 2 Skrifter) / 259. · Eck traadte frem og spurgte om han erkjendte
Papir 1:1 der. / pag. 221. Tilligemed · Eck vare ogsaa 2 andre Nuntier fra Paven komne,
Brev 193 ig godt paa Ballet hos Fru · Eckardt og vil ønske Dig, at det ikke bliver
BB:11 det Afsnit af » der getreue · Eckart und der Tannenhaüser«, optræder
Papir 156 4 B. p. 161. » der blonde · Eckbert.) / d. 10 Juli 36. / Situation /
Not3:4 che Eigenschaft hat in jeder · Ecke zu grünen, wo man ihn hinstellt, nirgends
Brev 88 e und Charlottenstraße an der · Ecke. min forrige Bopæl, kun har Verten giftet
Papir 131 til det rom: / Martz. 1836 / er · Ecko romantisk. Ja, men naar det svarer er det
Papir 1:1 , hvorpaa den canoniske Ret, · Ecks og Emsers Skrifter kastedes. Efterat Ilden
BI, s. 184 skulde forklares som et Slags · ecstatisk Vanvid, i hvilket han ude af sig selv phantaserede
SLV, s. 207 ordi hun ikke kan aflægge · Ed eller sværge. / d. 20. Januar. Morgen.
DRT, s. 165 dommen afskaffet, Præstens · Ed en – dog jeg afbryder, jeg ønsker
Oi6, s. 265 egyldigt, naar Præsten ved · Ed er forpligtet paa det nye Testamente er
Oi4, s. 208 ærere i Christendom og ved · Ed forpligtede paa det nye Testamente) ernære
DRT, s. 165 mme os; Præsten er jo ved · Ed forpligtet paa det nye Testamente –
Oi6, note om ( der ovenikjøbet er ved · Ed forpligtet paa det nye Testamente!) jeg
Papir 1-2.c tolske Symbolum. / Cyrilli opp: · ed. Ant: Aug: Touttèe Parisiis 1720
BI, note , cfr. Theophrasti Characteres · ed. Astius pag. 4 Cap. I: πεϱὶ
BI, note lutarchi Chaeronensis opuscula · ed. H. Stephanus. Tom. II, p. 241, 243), som
Papir 1-2.d Procatechesis XII. / Irenei Op. · ed. Massuet lib 1. cap. 10 p. 48. / lib. III.
EE1, s. 32 kke, jeg ahner Intet. Naar en · Edderkop fra et fast Punkt styrter sig ned i sine
AE, s. 362 er det bliver Eventyret om en · Edderkop med et underligt Tegn paa det ene Følehorn.
AE t, hensank i Mathed tilmode som en · Edderkop, der i sin skjulte Krog frister det kummerlige
AE, s. 362 ndtør En, et lille Dyr, en · Edderkop, paa hvis ene Følehorn der staaer nogle
Papir 593 med Entrehagerne. Som naar · Edderkoppen fra et bestemt Punkt styrter sig ned i
NB35:33 jerning o: s: v: / Naar jeg seer · Edderkoppen spinde sin fine Væv, et sandt Kunstværk,
PS, s. 240 sure Læskedrik, surere end · Eddike, at vederqvæges ved den Elskedes Misforstaaelse!
OiA, s. 7 moder for at hente for 4 ß · Eddike. Han blev borte i henimod 3 Aar. Mod det
Brev 46 ng seer saa bister ud som en · Eddikebrygger. Man behøver blot at høre ham sige:
OiA, s. 7 en, slog Flasken itu, spildte · Eddiken og raabte: det Hastværk har Fanden skabt.
SLV, s. 298 t, at disse stærke Ord og · edelige Besværgelser hverken vare mere eller
CGN, s. 155 naar Læreren ( Præsten) · edeligt forpligtes paa det nye Testamente, er ordineret,
BI, s. 318 esom Børnene paa Fingrene: · Edelmann, Bettelmann o. s. v. Men da dog alle slige
AE, note staaer i Verset, han kan blive · Edelmann, Bettelmann, Doctor, Pastor, Schuster, Schneider
BI, s. 351 die Helden irre werden an dem · Edelsten und Schönsten in ihren Gesinnungen
KK:4 g allenfals kunstig udlagt med · Edelstene. / Den romerske Kirke udvikler Anskuelsen
BMT ænker paa det nye Testamente og · Eden er det satirisk nok! – har været
EE2, s. 62 rligheden af Vigtighed, at · Eden har sand Betydning. Naar Du derfor mener,
KG, s. 37 teren, som foresiger de Tvende · Eden og lader dem sværge, kort det er Digteren,
BOA, s. 104 des let glemme baade Pigen og · Eden og Troskaben: i saa Fald havde det været
Oi2, s. 155 af denne Verden. Troskab mod · Eden paa det nye Testamente vilde derfor hjælpe
KG, s. 38 og da tilføie de Tvende til · Eden, at de ville elske hinanden » for
SLV, s. 325 saaledes var det dog ikke i · Eden, i Eden, o! erindrer Du, turde Adam gøre
AE, note og Attributet, der ophæver · Eden, ligegyldigt, hvilken saa dens Gjenstand
SLV, s. 325 s var det dog ikke i Eden, i · Eden, o! erindrer Du, turde Adam gøre dette?
SLV, s. 325 tyde. Turde Adam vel erindre · Eden, turde han, naar han saae Tidsel og Torn
4T43, s. 131 d lysteligere at skue til. / · Edens Hauge lukkedes, Alt var forandret, Mennesket
AA:6 aanede det første Bryllup i · Edens Hauge og velsignede Parret, – et
4T43, s. 130 lde heller ei have vandret i · Edens Have og spurgt efter Adam, Adam ikke skjult
CC:1 diem usque steti, testimonium · edens parvo et magno, nihil prædicans, nisi
EE2, s. 62 st at sværge ved Maanen, i · Edens Øieblik har det Gyldighed. Skulde nu
CC:6 et Χsto Jesu testimonium · edenti apud P. P. bonam confessionem, ut serves