S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 398 ne: Drenge skulde dømme · Eder – – – – det er
EE:189 ok liste mig til at titte ind til · Eder – a revoir! / S. K. / forhenværende
NB2:2 det endnu ikke bleven Dag for · Eder – det er om ikke Nat, saa dog den
NB14:24 t min Søn lader sig offre for · Eder – hvilken uendelig Ophøiethedens
EE2, s. 265 g, at jeg taler frimodigt til · Eder – I mangler Verdens-Kundskab; for
IC, s. 27 maae trælle for at sikkre · Eder – ikke en sorgfrie men en trælsom
Oi2, s. 152 , ih bevares, den bringes til · Eder – ligesom Øl nutildags –
AE, s. 131 al blive forfærdeligt over · Eder – med mindre det skulde behage Styrelsen
NB2:208 min Død bliver en Straf over · Eder – men Christi Død blev en Frelse
NB28:59 tte er mit Blod, som udgydes for · Eder – saa drikke de Vinen og der forstaaes
IC, s. 107 ans Blod, have I ikke Livet i · Eder ( 53). 54. 55. 56. 57. Selv mange af hans
NB29:51 kjøger og Toldere før · Eder ( I Pharisæer) skulde indgaae i Himmeriges
KG, s. 70 eller maaskee skilte Livet · Eder ad, om I end bleve uforandrede –
KG, s. 70 , maaskee skilte Forandringen · Eder ad, saa Du sørgende gaaer eensomt, fordi
IC, s. 123 forarges. De skulle udelukke · Eder af Synagogerne; ja den Tid skal komme,
NB24:58 , mine Brødre, om I lade · Eder afholde fra Godgjørenhed, fordi I have
Papir 69 re; thi jeg har afskaaret · Eder al Mulighed til at kunne bevise ved selve
CT, s. 291 jender Eder ikke, jeg kjendte · Eder aldrig«, de til hvem Han vil sige
IC, s. 52 eller stolt: jeg foragter · Eder Alle – det lod sig dog forstaae)
Brev 30 han selv siger see jeg er med · Eder Alle Dage men os bøer ved mæget Trængseler
Papir 270 skal blive og forblive hos · Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde
NB11:199 taaet: nu ja, jeg tilgiver · Eder Alle, lille Børn. / / / Det tiltalte
Brev 30 lseggenelse være i og Over · Eder Alle.           En kiere lig Helsen
EE1, s. 344 Vover Een af Eder at bære · Eder anderledes ad, saa skal Eders Navn være
Brev 184 var Din Geburtsdag; det er alle · Eder Andre, der have taget feil, at det igaar
SLV, s. 31 ig et Accompagnement; og hvad · Eder angaaer, mine Venner, da gjør jeg utrolige
IC, s. 29 hid, I, hvis Opholdssted blev · Eder anviist mellem Gravene, betragtede som
AE, s. 377 aghed, at det ikke fordres af · Eder at blive her og hele Dagen igjennem ikke
EE1, s. 344 ive uden Angst. Vover Een af · Eder at bære Eder anderledes ad, saa skal
AE, s. 377 ægtelser, som Gud tillader · Eder at forblive uvidende om.« Hver
NB18:96 hvis ikke I havde paataget · Eder at forklare hvad Χstd er, og nu hans
3T43, s. 75 I Mænd, jeg formaner · Eder at I fatte et godt Mod; thi Ingen Sjel
EE:24 Χstus siger: det er godt for · Eder at jeg gaaer bort, da var det Øieblik
NB11:51 Døden, nei snarere beder jeg · Eder at lade mig fare med Fred – men skal
Brev 29 Tiden nogenlunde vil tillade · Eder at Skrive / S. T. / Herr Dr. P. Chr. Kierkegaard
NB12:108 han om: lader det ikke forundre · Eder at Verden hader Eder. Næste Søndag
TS, s. 79 e til dem: det tilkommer ikke · Eder at vide Tid og Stund, hvilke Faderen haver
NB15:80 ds-Kjerlighed, der forbyder · Eder at være uden Deeltagelse for Landets
Sa, s. 174 et Øieblik have kunnet lade · Eder bedaare af disse Snedige, som var Gud i
EE1, s. 92 uskyldig Kjærlighed, til · Eder befaler jeg mit hele Sind, bevogter I de
3T44, s. 266 ns uendelige Salighed gjorde · Eder begge Lige. Ja naar Du engang døer,
OTA, s. 165 t skulde det maaskee undgaae · Eder begge, at der var en Forandring foregaaet.
Brev 13 t at agte paa. Jeg holder paa · Eder begge, som altid, ønskeligt var det,
TSA, s. 79 e faaer derved, at jeg lader · Eder blive skyldige i min Død.« Er
Papir 438 v: 2) Guds Rige er inden i · Eder cfr hiint Sted i Mtth: 3) Guds Rige er
SLV, s. 50 det bag efter. Saa byder jeg · Eder da kjære Drikkebrødre, at »
FQA, s. 10 skabens Æble. Saa hæver · Eder da over Jorden! Allerede forvandles I foroven
EE1, s. 431 un ikke Elskoven. Saa reiser · Eder da, Elskovens hemmelige Magter, samler
AE, s. 129 er en Tjener ( saa ønsker · Eder den da, I, hvis Aand er et Ønske); men
NB23:152 rplantes .... lad dog jeg beder · Eder denne Kamp finde Sted, og værer I blot
Oi5, s. 251 e: det Tvetydige. / / Vogter · Eder derfor for dem som gjerne gaae i lange
CT, s. 79 agelsens Bekymring / Bekymrer · Eder derfor ikke for den anden Morgen –
LF, s. 12 ng tillægges Eder. Bekymrer · Eder derfor ikke for den anden Morgen, thi den
DS e Ting tillægges Eder. Bekymrer · Eder derfor ikke for den anden Morgen, thi den
CT, s. 20 ng tillægges Eder. Bekymrer · Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den
OTA, s. 260 lægges Eder. 34. Bekymrer · Eder derfor ikke for den anden Morgen; thi den
Papir 270 os: » jeg formaner · Eder derfor vorder mine Efterfølgere.«
EE2, s. 122 aer under for Sligt. Vender I · Eder derimod til den virkelige Verden, møde
DS, s. 249 e forarges paa mig; jeg siger · Eder det forud, at, naar det skeer, I da ikke
DD:17 E Oehlenschlaeger / o Blomster som · Eder det gaaer / saa gaaer det mig / En stakkels
Brev 29 gheden nogenlunde vil tillade · Eder det: at gjøre en Reise her over til
NB15:80 for Livet? Jo jeg skal sige · Eder det; den kommer derfra, at jeg med al min
YDR, note rholdene – indprænter · Eder dette Ord, bevarer det for Historien, thi
Papir 325 Glæde, og Ingen tage den fra · Eder Dette sagde Apostelen ikke i Begyndelsen
EE1, s. 277 orgere af alle Classer! Seer · Eder dog for! Gamle Danmark gaaer under, det
NB35:14 le Kirkelærere tale: afholder · Eder dog fra at forplante Slægten, behersker
SLV, s. 452 ere sagde til Pigerne: tager · Eder dog iagt lille Børn, hører ikke paa
SLV, s. 243 st, der siger, jeg skal give · Eder Dosmoi I Dosmere! / Nei! hvis jeg ikke
Not7:25 feil, tilmed kan Ingen fravriste · Eder Eder Eiendom, da den egl. ikke tilhører
NB18:78 rne: o, hvad forstaae I dog · Eder egl. paa Χstd! / Oprindelig har jeg
Not7:25 tilmed kan Ingen fravriste Eder · Eder Eiendom, da den egl. ikke tilhører Nogen.
KG, s. 361 re af Mennesker, hverken af · Eder eller af Andre, enddog vi kunde have været
NB26:44 or at blive Eder qvit) nei, just · Eder elsker Gud, at I lide er ikke Udtrykket
NB14:105 / 1ste Juledag. / Idag er · Eder en Frelser fød – og dog var det
FF:191 lsignede, og arver det Rige, · Eder er beredt før Verdens Grundvold blev
OTA, s. 368 og det at sige: omvender · Eder er dog ikke saa ypperlig en Bodsprædiken,
OTA, s. 397 telen Paulus siger: » · Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig;
TSA, s. 109 aldet af Gud; og jeg gjør · Eder evigt ansvarlige for hvad I gjøre mod
BOA, s. 225 kaldet af Gud, og jeg gjør · Eder evigt ansvarlige for hvad I gjøre mod
NB3:49 eber: men En, der virkelig elsker · Eder finder I vanskeligere. Man maa være
NB24:63 For Eet advarer jeg Eder, vogter · Eder for Anti-Christen. En afsindig Kjerlighed
DD:66 . – / d. 8 Oct. 37. / Vogter · Eder for de falske Propheter, der komme til
Oi5, s. 249 e Christus have sagt: vogter · Eder for dem i korte Klæder. Og hvis Du vil,
Oi5, s. 249 e Christus have sagt: vogter · Eder for dem som gaae uden Klæder. Det er
NB29:19 det aller forkeerteste. / Vogter · Eder for Dem, som gaae i lange Klæder! /
NB29:60 det Numeriske. / » Vogter · Eder for Dem, som gaae i lange Klæder«
Papir 474 er advares mod, » vogter · Eder for Dem, som gaae i lange Klæder, som
Oi5, s. 249 iger, eller ikke. / / Vogter · Eder for dem, som gaae i lange Klæder. Det
CGN 38, Luc. 20, 46): » vogter · Eder for Dem, som gaae omkring i lange Klæder«.
Oi5, s. 248 etsindige. / » Vogter · Eder for dem, som gjerne gaae i lange Klæder!«
Oi5, s. 225 antier). / 9) » Vogter · Eder for dem, som gjerne gaae i lange Klæder.«
Oi5, s. 249 s særlige Dragt. / Vogter · Eder for dem, som gjerne gaae i lange Klæder.
NB14:40 r hen til Præsterne og beteer · Eder for dem; thi vidste han jo nok, at Præsterne
TSA, s. 79 jeg lægger Ansvaret paa · Eder for den Skyld, jeg paa en Maade faaer derved,
NB10:58 u taler jeg, og jeg gjør · Eder for Gud ansvarlige at høre mig, thi
EE1, s. 375 hode har jeg. Det takker jeg · Eder for I kjære Pigebørn, jeg før
LF, s. 11 r sig derfor? Og hvi bekymre I · Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa
CT, s. 20 r sig derfor? Og hvi bekymre I · Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa
OTA, s. 259 derfor? 28. Og hvi bekymre I · Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa
DS mrer sig derfor? Og hvi bekymrer I · Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa
KG, s. 35 10, 17) siger: » vogter · Eder for Menneskene«, mon deri ikke
CT, s. 231 og taler allehaande Ondt imod · Eder for min Skyld og lyver det. Glæder og
CT, s. 237 og taler allehaande Ondt imod · Eder for min Skyld og lyver det; glæder og
NB35:31 slukker Ild – vogter · Eder for Mskene! / Christd. er Ild. /
NB28:71 Uvidenhed. / / / » Vogter · Eder for Mskene«; Klosteret; at lide
NB35:31 e: Sludder og Vrøvl. / Vogter · Eder for Mskene. / / Blot menneskeligt gjælder
NB35:31 . Christeligt hedder det: vogter · Eder for Mskene. / Christd. var jo en Ild, som
Oi5, s. 248 or hele Folket vidne: vogter · Eder for Præsterne! / For Alt vogt Dig for
IC, s. 29 , at Indbyderen maatte frelse · Eder for, hvad det er saa tungt og farefuldt
NB24:81 ei saaledes skal der tales: seer · Eder for, tager Eder iagt for at ønske den
EE1, s. 344 ærkeste Blæsere blandt · Eder forblive skjulte et eller andet Sted i
NB16:44 t. / » Velsigner Dem, som · Eder forfølger«. / Er det da muligt?
KG, s. 332 postelen siger » lader · Eder forlige«; det er ikke Menneskene,
NB8:35 t dem ( de 12) og dog skal een af · Eder forraade mig. Disse Ord kunne forstaaes
Not10:8 roen er fri: » Lader · Eder forsone med Gud«. Det skeer derved,
NB2:35 h: Ev:) læses: Dette sagde jeg · Eder forud, at I ikke skulde forfærdes. /
Not1:7.v rker. Ez. 36, 25: Jeg vil rense · Eder fra al Besmittelse og fra Eders Afguder,
NB2:2 enne Tanke har beskæftiget · Eder fra den tidlige Morgen; den Tid forinden
NB26:99 ske paa eget Ansvar fritage · Eder fra det Fordrede«: saa var han
KG, s. 35 ved Vane og Udvorteshed lader · Eder franarre det Høieste? Thi en Bedragers
EE1, s. 171 e min Bestræbelse være · Eder fremmed og ligegyldig, ikke i Harmoni med
NB36:22 en, Christendommen, vil gjøre · Eder frie! / / Men Sagen er, den Art Frigjørelse,
Papir 251 gen bliver: » River · Eder fuldkomment løs fra Forbindelsen med
NB2:247.b I, de Dragne, at Han vil drage · Eder ganske til sig. / Du er stillet mell. hans
4T44, s. 377 e bort, og » dette er · Eder gavnligt«. See, det er Troens Forklaring,
NB21:110 ønsker, men blot at gjøre · Eder glade. / Dette er omtrent Forholdet i den
Oi8, s. 345 iscipel, sandeligen siger jeg · Eder han skal ingenlunde miste sin Løn«
Papir 444 nde, hvor jeg takker Eder, uden · Eder havde jeg aldrig naaet hvad jeg vilde.
SLV, s. 38 høre Forklaringen; vender · Eder heller bort og hører med bortvendt Aasyn
NB13:7 erubetydeligste, nei saa anklager · Eder hellere for Eders sande Synder, siger hellere:
HCD, s. 181 Forgjeves gjøre I · Eder hellige, forgjeves mene I just ved at bygge
NB2:247.b viser det jo; Han haver draget · Eder hid, men som der bedes af en Troende forøg
IC, s. 21 ere besværede, jeg vil give · Eder Hvile / O, forunderligt; forunderligt,
IC, s. 37 re besværede, jeg vil give · Eder Hvile / Stands nu! Men hvad er der da at
CT, s. 281 telsen: » jeg vil give · Eder Hvile for Sjelen.« Hvile! Det er
IC, s. 25 am. / / » Jeg vil give · Eder Hvile«. – Forunderligt! Thi
TAF, s. 285 e besværede, jeg vil give · Eder Hvile«. Den Enkelte følger saa
CT, s. 279 besværede! og jeg vil give · Eder Hvile. / / » Kommer hid alle I som
IC, s. 32 re besværede, jeg vil give · Eder Hvile. / / » Kommer hid!«
NB4:151 g ere besværede, jeg vil give · Eder Hvile. / / / / Kommer hid; thi Han antager,
IC, s. 27 re besværede, jeg vil give · Eder Hvile. / / Hvilken uhyre Mangfoldighed,
IC, s. 65 re besværede, jeg vil give · Eder Hvile. / B / / Hans Livs andet Afsnit /
IC, s. 52 Og saa endelig: jeg vil give · Eder Hvile. Det manglede blot – han vil
IC, s. 13 e / besværede, jeg vil give · Eder Hvile.« / / / Til Opvækkelse
IC, s. 9 ere besværede, jeg vil give · Eder Hvile.« / / Til Opvækkelse og
HCD, s. 180 ylden. Dog forgjeves skjule I · Eder i » Christenhed«, hvad der
EE2, s. 117 te Mænd, som maaskee fryde · Eder i al Stilhed ved denne seirrige Triumph
NB32:135 i der staaer ikke: I maae finde · Eder i at lide, nei der staaer: glæder Eder,
EE:193 g atter siger jeg: glæder · Eder i Christo! / Men hvor mange var der ikke,
EE1, s. 431 ens hemmelige Magter, samler · Eder i dette Bryst! Natten er taus – en
Papir 344:1 er hilser jeg erindrende · Eder I dybsindige og dog saa flygtige Tænkere,
Papir 270 er at tilraabe dem: Fryder · Eder I Hedninger med hans Folk, og atter: lover
OTA, s. 285 han ikke meget mere klæde · Eder I lidet Troende!« Gud klæder
NB24:87 ad I skulle sige, det skal gives · Eder i samme Stund.« / Dette forklares
NB23:152 ham stride. Hvorfor vægre I · Eder i større Ting ved hvad I pleie i mindre«.
IC, s. 28 med dyrisk Sundhed træder · Eder i Støvet: kommer hid! / Indbydelsen
EE1, s. 215 ders Øine funkle, I reise · Eder i Sæderne. Det er en Væddestrid,
DD:66 de falske Propheter, der komme til · Eder i Ulveklæder; men indvortes ere Faar,
Oi4, s. 220 ag beder for Eder og omfatter · Eder i vore Forbønner – hvoraf kommer
NB24:81 der tales: seer Eder for, tager · Eder iagt for at ønske den Herlighed igjen,
TS, s. 58 : da raaber man » tager · Eder iagt for det Menneske, læser ikke hvad
Not4:4 med det Maal I maale, skal · Eder igjen maales«. / 3die Foredrag.
Oi9, s. 384 Utøi, tilsidst slaaer man · Eder ihjel; og naar I da ere døde, saa tage
SLV, s. 318 paa mig selv; » lader · Eder ikke fange af et Sandsebedrag.«
NB24:4 7 p. 30. / » Bekymrer · Eder ikke for den Dag imorgen«, /
LF, s. 11 erfor siger jeg Eder! bekymrer · Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde,
CT, s. 20 erfor siger jeg Eder! bekymrer · Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde,
OTA, s. 259 for siger jeg Eder! bekymrer · Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde,
DS n. Derfor siger jeg Eder: bekymrer · Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde,
NB22:8 han maatte vel sige: generer · Eder ikke for min Skyld, I maae gjerne lægge
CT, s. 48 nghedens Bekymring / Bekymrer · Eder ikke for, hvad I skulle iføres –
EE1, s. 171 a dette indre Billede, lader · Eder ikke forstyrre af det Udvortes eller rettere,
SLV, s. 454 Eder slet ikke om ham, lader · Eder ikke forstyrre af ham, han har ikke kunnet
SLV, s. 215 ne Disciple: dette sagde jeg · Eder ikke fra Begyndelsen af; at han har Mere
CT, s. 22 ge Læremestere, hvis man af · Eder ikke lærte Andet, hvis man lærte
NB:130 ngere. Luc 21, 34: besmitter · Eder ikke med Fraaserie, Drukkenskab, ell. Sorg
DD:178 ed i aandelig Forstand: Glæder · Eder ikke over, at Aanderne vare Eder underdanige,
CT, s. 58 ihedens Bekymring / Bekymrer · Eder ikke, for hvad I skulle iføres –
CT, s. 291 il sige: » jeg kjender · Eder ikke, jeg kjendte Eder aldrig«,
NB32:104 edragene. Jeg fortænker · Eder ikke, Selvopholdelses-Driften er stor –
AE, s. 26 da de bankede paa: jeg kjender · Eder ikke. Dette var ingen Spydighed af Brudgommen,
PS, s. 269 sandeligen jeg kjender · Eder ikke. Dog dette faaer nu at være; men
NB22:75 ristelige, saa vil det gaae · Eder ilde. / Det er denne Finale der aldeles
NB15:80 rs Feighed vilde snart jage · Eder ind igjen i Flokken, i Dyre-Flokken, bort
NB31:42 lle I halvsnees Msker bilde · Eder ind ligeoverfor hele den christelige Kirke,
Papir 579 om dog af Præster lader · Eder indbilde, at I ere Χstne, at man ved
NB5:74 og han da siger: ja, men I holde · Eder jo hell. ikke til Gud – saa seer
EE1, s. 152 saa nebuløs, at Enhver af · Eder kan forliebe sig i hende og vil kunne elske
SLV, s. 207 mpne Trøst, at en Qvindes · Eder kan ikke bedrage Nogen, fordi hun ikke
EE:189 r, der sidder fangne i mit Hoved, · Eder kan jeg ikke længer tillade en Spadseretour
LF, s. 11 t mere end de? Men hvo iblandt · Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, enddog
CT, s. 20 t Mere end de? Men hvo iblandt · Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, enddog
DS meget Mere end de? Men hvo iblandt · Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, enddog
OTA, s. 259 end de? 27. Men hvo iblandt · Eder kan lægge en Alen til sin Væxt, endog
EE1, s. 314 I vilde Kræfter, rører · Eder Lidenskabens Magter, om Eders Bølgeslag
EE2, s. 258 nske derimod ikke at indlade · Eder med det Ethiske; at gjøre det vilde
Papir 4:1 indsee, at I bør forsone · Eder med Eders Fjender; μηποτε
NB:187 i Forening med dem at I indlader · Eder med Gud, fordi I nævne Guds Navn paa
NB3:46 Sligt har I ikke at befatte · Eder med, I skulle blot holde Eder til mig og
SLV, s. 71 rstaaer I, hvorfor jeg kalder · Eder Medsammensvorne, om end kun langt fra.
NB25:81 mme, da Den som ihjelslaaer · Eder mener at gjøre Gud en Dyrkelse.«
NB28:81 ke, at der ikke kan indrømmes · Eder mere, at I ikke ere i Slægtskab med
EE:189 ødte / d. 23 Sept: 39. / Ogsaa · Eder mine lucida intervalla maa jeg give Afkald
KG, s. 374 og Du skulde i Forening vende · Eder mod Din Fjende, mod Den, der gjorde Dig
NB29:36 lgen blev at I for at værge · Eder mod et saadant Msk, bestialsk maatte forfølge
NB32:126 lgiver mig, at jeg gjør · Eder msklig talt ulykkelige. Noget Lignende
NB29:36 aaskee nogensinde havde tænkt · Eder muligt, thi Følgen blev at I for at
Not7:25 e og I behøve jo ikke at lade · Eder mærke med at det er Trykfeil, tilmed
Not7:25 vittigt, at I ikke skal lægge · Eder ny Dumheder til. – / Det er overhovedet
Not1:7.v else og fra Eders Afguder, give · Eder nyt Hjerte, ny Aand. Zach: 13, 2. Ved den
OTA, s. 138 4de Capitel, Vers 8: / Holder · Eder nær til Gud, saa skal han holde sig
OTA, s. 222 det apostoliske Ord: holder · Eder nær til Gud, saa skal han holde sig
NB16:93 n Vold eller Uret, og lader · Eder nøie med Eders Sold.« Men det
NB28:74 ers Byrder, gjøre det let for · Eder o: s: v: Ved » Byrder« forstaaer
EE2, s. 62 I maatte have en Evighed for · Eder og at dette Nu var det sidste; og derfor
NB:49 re vi alle rige; / ell. glæder · Eder og atter siger jeg glæder Eder. Item
AE, s. 539 r jeg Eder, uden at I omvende · Eder og blive som Børn, komme I ingenlunde
AE, s. 118 et System, og alle ligefremme · Eder og Fanden gale mig gjør kun den docerende
CT, s. 116 er og sige allehaande Ondt om · Eder og lyve, da priser Eder salige!«
NB23:33 ubevægelig, noterer han · Eder og mig, os alle Prisen paa det at være
Oi4, s. 220 adeligen Nat og Dag beder for · Eder og omfatter Eder i vore Forbønner –
CT, s. 116 naar Menneskene forhaane · Eder og sige allehaande Ondt om Eder og lyve,
CT, s. 25 / Derfor skulle I ikke bekymre · Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller hvad
LF, s. 11 ! Derfor skulle I ikke bekymre · Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller:
CT, s. 26 / Derfor skulle I ikke bekymre · Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller:
CT, s. 30 / Derfor skulle I ikke bekymre · Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller:
CT, s. 35 / Derfor skulle I ikke bekymre · Eder og sige: hvad skulle vi æde? eller:
CT, s. 237 man bespotter og forfølger · Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for
KG, s. 373 s » tilgiver, saa skal · Eder og tilgives.« Imidlertid kunde
EE2, s. 74 paa de Ord: » formerer · Eder og vorder frugtbare og opfylder Jorden.«
NB29:101 ier sig om dette: formerer · Eder og vorder frugtbare, Alt dreier sig om
NB29:102 teskab, Ægteskab, forplanter · Eder og vorder frugtbare, Velsignelser over
EE2, s. 58 hen til mig og sige, formerer · Eder og vorder frugtbare. Hvad er det for en
KG, s. 35 alle Andre opgave det. Vogter · Eder ogsaa i denne Henseende for Mennesker,
NB4:5 t Satiriske. / / » Vee · Eder om Alle tale godt om Eder.« Her
EE1, s. 152 νοι, slutter · Eder om mig, idet jeg skikker min tragiske Heltinde
NB25:31 sidste Kraft. / Banker, saa skal · Eder oplades. / Det er altsaa evig vist, at
EE2, s. 62 Varme i sig; og I glædede · Eder over den; men denne Mistelteen er en Betegnelse
4T43, s. 149 Gaven, og begge To glæde · Eder over det Samme, at Gaven kom ovenfra; thi
Brev 272 men, kunne I ikke forbarme · Eder over mig og hjælpe mig til en Spadseretour
G, s. 76 edlidenhed ( » forbarmer · Eder over mig«), han forfærder dem
EE1, s. 314 formaae dog ikke at optaarne · Eder over mit Hoved; jeg sidder rolig som Klintekongen.
Oi5, s. 247 træde anklagende frem mod · Eder paa Dommens Dag – – han har
NB28:81 a forresten kan I Msker glæde · Eder paa Eders Viis ved Livet, men I ere degraderede.
Papir 29 n staaer: jeg vil bortføre · Eder paa hiin Side Damaskus. / Es. 66, 1.2.
FQA, s. 10 utaknemmelige Jord, hæver · Eder paa Philosophiens Vinge, og seer med Foragt
Papir 4:1 esten saa kloge og forstaaer · Eder paa Veierliget, kan I da ei indsee, at
EE2, s. 122 e paa Theater-Hynder, og lade · Eder parfumere med overnaturlig Kraft, men som
NB23:33.f r mig! O, og I, I Qvinder, hos · Eder pleier jo Digterens Tale altid at finde
NB26:44 ne grusomt opfandt, for at blive · Eder qvit) nei, just Eder elsker Gud, at I lide
EE2, s. 122 , og for mig kunne I gjøre · Eder saa lystige som I ville; lad kun Theater-Heltene
DS, s. 249 ert Skridt! Det kan blive for · Eder saaledes, at Taalmodigheden brister og
CT, s. 116 dt om Eder og lyve, da priser · Eder salige!« Ja, saligt saaledes at
JJ:345 Marc. 13, 9) Men I tager vare paa · Eder selv – hvor bliver saa alle de travle
NB23:33.d ig. / og saa et Øieblik til · Eder selv / han siger til sig selv: det var
NB18:78 der beundres og vel beundre · Eder selv for Eders Slægtskab med en Goethes
CT, s. 23 hed og denne Eders Troskab mod · Eder selv i Aar ud og Aar ind saa lang Dagen
YTS, s. 252 e Skriftens Ord: haver Salt i · Eder selv og holder Fred med hverandre. O, Du
CT, s. 300 det da til Hans Ihukommelse, · Eder selv til Velsignelse! / V / / 2 Timoth.
NB28:46 der ikke over mig men over · Eder selv! / / Thi den Leeg vil Verden saa gjerne
NB28:62 dere: » haver Salt i · Eder selv«, altsaa ogsaa uden at blive
CT, s. 206 n siger » haver Salt i · Eder selv«, saa gjælder det ogsaa,
NB2:148 Mc: 9, 50 » Haver Salt i · Eder selv«. / Enkelthedens Guds-Forhold
HCD, s. 177 aa bære I da Vidnesbyrd om · Eder selv, at I ere deres Børn, som have
EE1, s. 393 d, da I Intet vilde tilstaae · Eder selv, endsige hinanden. – Det er
EE2, s. 138 restilling om. I ere aldrig i · Eder selv, men bestandig udenfor. Ja saalænge
EE2, s. 122 pilleren, og Skuespilleren er · Eder selv, og Parterrets Applaus gjelder Eder;
LA, s. 91 over ham, men græder over · Eder selv. / Dette Forhold er Nivelleringens
TS, s. 43 rere, med hvilket I bedrage · Eder selv. Thi dersom Nogen er Ordets Hører,
Brev 267 g og stum / Vil Helten for · Eder sig vise; / Men I gjøre Ryggen ynkelig
SLV, s. 49 eg leilighedsviis har hørt · Eder sige om Elskov, forstaaer jeg ikke –
CT, s. 296 bedet Ham, at Han vil stille · Eder sin Lidelse og Død ret levende for Øie.
NB4:25 v bedet Ham om, at han vil stille · Eder sin Lidelse og Død ret levende for
Brev 245 jo dog: » Beder, og · Eder skal gives«. De har nylig skrevet
NB29:58 Alle; den, som ihjelslaaer · Eder skal mene at vise Gud en Dyrkelse o: s:
3T43, s. 75 godt Mod; thi Ingen Sjel af · Eder skal omkomme.« Eller skulde Ugudelighed
EE1, s. 174 r for, om Een eller Anden af · Eder skulde føle sig fristet til at nævne
EE1, s. 375 rn, jeg før har elsket. · Eder skylder jeg, at min Sjæl er saaledes
SLV, s. 454 entis.« Saa bekymrer · Eder slet ikke om ham, lader Eder ikke forstyrre
NB34:9 er til Apostlene: jeg sender · Eder som Faar blandt rivende Ulve – ja
EE:56 vor ofte har jeg ikke villet samle · Eder som Hønen sine Kyllinger under sine
Papir 270 me Eder, men jeg paaminder · Eder som mine elskelige Børn.«
SLV, s. 66 e Medsammensvorne, jeg hilser · Eder som saadanne, jeg forstaaer Eder som saadanne,
SLV, s. 66 r som saadanne, jeg forstaaer · Eder som saadanne, thi Sammensvorne forstaaer
NB12:197 siger han igjen: Ingen af · Eder spørger mig, hvor gaaer Du hen. /
TS, s. 43 Gjerning. Dersom Nogen iblandt · Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder
SLV, s. 66 el talt, jo mere jeg hører · Eder tale, desto mere forvisses jeg om, at I
EE2, s. 122 ager et Skuespil af denne Art · Eder til at foretage en saadan Vandring gjennem
EE1, s. 28 I, som endnu ikke har dristet · Eder til at lade Noget trykke, ogsaa Trykfeil
Not7:25 od I som endnu ikke have dristet · Eder til at lade Noget trykke, Trykfeil er ikke
SLV, s. 453 sse sig selv; han vil bringe · Eder til at svigte de store Opgaver, der behøve
NB11:51 eg siger det ikke for at ophidse · Eder til at sætte mig paa Prøve, om jeg
KG, s. 361 enddog vi kunde have været · Eder til Byrde som Christi Apostle.«
Papir 591 iser den Naade, at føre · Eder til den høieste Grad af Livslede.«
NB33:18 fter de høie Ting, men holder · Eder til det Lave.« Prægtigt siger
NB8:11 ene, en saadan Mand skulle I tage · Eder til Forbillede. Det siger Forældrene
TS, s. 79 nne Jesus, som er optagen fra · Eder til Himmelen, skal komme igjen saaledes,
SLV, s. 453 ham farlig, er at forføre · Eder til i en Gjæringsperiode at sidde hen
Oi7, s. 285 elv » jeg vil gjøre · Eder til Menneske-Fiskere«; roligen
Oi7, s. 284 ter mig, saa vil jeg gjøre · Eder til Menneske-Fiskere.« Mtth. 4,
NB3:46 der med, I skulle blot holde · Eder til mig og saa lade Alt være godt«
NB25:44 siger: jeg er Gud, slutter · Eder til mig, troer paa mig, – saa skulle
Oi7, s. 303 r Den I sidst skulde henvende · Eder til.« / Anderledes i » Christenhed.«
Oi7, s. 303 r at anvende Alt for at holde · Eder tilbage; og i det Høieste kan jeg med
NB2:8 ilgivelse / ( tilgiver saa skal og · Eder tilgives. / tilgiv os vor Skyld som vi
OTA, s. 306 l søges, dette skal vorde · Eder tillagt. / » Alle disse Ting«,
LF, s. 25 : saa skal det Øvrige vorde · Eder tillagt. / / / / II / / » Ingen
Not7:3 ghed, da skal det Øvrige vorde · Eder tillagt. / / Det Øvrige skal vorde os
NB8:37 hed, saa skal det Øvrige vorde · Eder tillagt. Det var for at høre Χstus
NB32:134 kunne I Msker gjerne spare · Eder Uleiligheden med disse store Foretagender
EE1, s. 215 rer den, alle I, som kalde · Eder Ulykkelige i Verden, men som ikke frygte
DD:178 Eder ikke over, at Aanderne vare · Eder underdanige, men at Eders Navne ere indskrevne
IC, s. 30 mmer hid«, han er med · Eder underveis, fra ham er Hjælp og Tilgivelse
OTA, s. 362 gnede og arver det Rige, som · Eder var beredt før Verdens Grundvold blev
NB:49 a: jeg vilde ønske at Enhver af · Eder var som og jeg er, undtagen disse Lænker.
TSA, s. 78 jeg beder og besværger · Eder ved Alt hvad helligt er, giver efter. Jeg
NB29:36 , I som dog helst ville glæde · Eder ved dette Liv, nyde det, avle Børn,
NB32:127 telen«; men vogter · Eder vel for » Apostelen«! Apostelen
NB32:127 lle, Alle – men seer · Eder vel for, dette er hans majestætiske
NB32:127 Glæde – men seer · Eder vel for, passer nøie paa, han taler
NB32:127 og vaande sig under. Seer · Eder vel for; I troe, at Apostelen offres paa
NB32:127 erdens Frelser; men vogter · Eder vel just for ham. Sandt han vil frelse,
4T44 n, og sige: » jeg indbyder · Eder vel til Strid, men Seiren er vis«,
SLV, s. 29 samme Bæger ønsker jeg · Eder Velbekomme, forvisset om, at Enhver er
SLV, s. 29 re Drikkebrødre, og byder · Eder Velkommen; med det samme Bæger ønsker
Papir 251 isæerne kunne ikke lede · Eder videre end de selv ere; thi Disciplen er
EE2, s. 62 Svarer Du dertil: Ja saadanne · Eder ville Intet sige, de ere jo blot en Afglands
NB31:119 sig spotte, siger: vil Ingen af · Eder være den Første, nu vel saa skal
EE1, s. 345 ned, ... vil I see at styre · Eder! – – Der kommer et heelt Regiment
HCD, s. 177 . 11, 47. 48.      47) Vee · Eder! at I bygge Propheternes Grave, men Eders
LF, s. 11 ud og Mammon. Derfor siger jeg · Eder! bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad
CT, s. 20 ud og Mammon. Derfor siger jeg · Eder! bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad
OTA, s. 259 Mammon. 25. Derfor siger jeg · Eder! bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad
Oi4, s. 219 gang hisset takke og velsigne · Eder! Der bruges i det borgerlige Liv et Udtryk,
CT, s. 237 ar alle Mennesker tale vel om · Eder! Det er nemlig Christendommens Mening (
CT, s. 237 e Eder, naar Alle tale vel om · Eder! Her tilføies ikke » og lyver
DS, s. 249 gefrem kan jeg ikke hjælpe · Eder! O, Forargelsen ligger i ethvert Øieblik
NB15:80 ders Selvkjerlighed forbyde · Eder! O, I Skinhellige, med Eders Praktiskhed,
OTA, s. 138 skal han holde sig nær til · Eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer
Oi9, s. 384 sterne, der leve af at æde · Eder! Som der i Huusholdningerne i Slagter-Tiden
NB23:151 Liv: jeg er beredt at følge · Eder! Vil I lægge mig i Lænker og føre
NB12:180.a er jo ogsaa » inden i · Eder« – derfor kan det sammenlignes med
Oi7, s. 305 er religieust. / » Vee · Eder« siger Christus til de Lovkyndige ( Skriftkloge)
JJ:466 / » Drenge skulle dømme · Eder« siger en af de gl. Propheter og forkynder
4T44, s. 312 og atter siger jeg glæder · Eder«, hvorfor mon han holder op, hvorfor mon
IC, s. 108 han: » forarger dette · Eder«, og tilføier saa det endnu stærkere:
DD:113 g atter siger jeg: glæder · Eder«. – Ikke en Glæde over Dette eller
4T44, s. 312 atter siger jeg, glæder · Eder«. / / Den Betragtning, at det at trænge
CT, s. 231 lgt Propheterne, som vare for · Eder«. / / Disse Ord ville vi lægge til Grund
OTA, s. 304 » som er inden i · Eder«. Blomsten søger ikke Noget, skal den
NB30:56 aldeles ikke i Slægt med · Eder«; nei han vedblev at udtrykke at han var
NB4:5 skene tale allehaande Ondt om · Eder). / / Saa glæd Dig da – men maaskee
NB32:135 staaer: glæder Eder, fryder · Eder, – det er saligt. – Hvor er
Papir 4:1 aledes: Jeg har nu forudsagt · Eder, at der vil opkomme megen Strid angaaende
NB23:51.j.b i Himlene! / Eller synes det · Eder, at det nu er Øieblikket til at tænke
OTA, s. 259 inde ikke. 29. Men jeg siger · Eder, at end ikke Salomo i al sin Herlighed var
OTA, s. 263 e – » jeg siger · Eder, at end ikke Salomo i al sin Herlighed var
OTA, s. 268 betragter Lilien, jeg siger · Eder, at end ikke Salomo i al sin Herlighed var
LF, s. 11 ke, spinde ikke. Men jeg siger · Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed
CT, s. 20 ke, spinde ikke. Men jeg siger · Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed
DS kke, de spinde ikke. Men jeg siger · Eder, at end ikke Salomon i al sinHerlighed var
SLV, s. 50 kke byde dette, saa byder jeg · Eder, at glemme hver Tale, saa hurtigt som den
NB30:133 ans Lidelser: Vee Dem, vee · Eder, at I bygge Propheternes Grave o: s: v:
HCD, s. 180 enneskene. / Men » vee · Eder, at I bygge Propheternes Grave«
NB24:81 at han vil holde sin Haand over · Eder, at I ikke faae Apostle igjen, thi saa var
KG, s. 35 saa er indeholdt dette: vogter · Eder, at I ikke ved Menneskene, det er ved idelig
IC, s. 123 Dette haver jeg talet til · Eder, at I skulle ikke forarges. De skulle udelukke
EE2, s. 122 hvorfor, fordi det indignerer · Eder, at noget Ophøiet og Ædelt gaaer under
DD:6.b paa Marken – dog siger jeg · Eder, at Salomo i al sin Pragt var ikke klædt
TSA, s. 78 i den Skyld, som I faae paa · Eder, at slaae mig ihjel. Og denne min Skyld
NB23:22 Maaskee, men hvo lærte · Eder, at til den Ende var et saa profant Middel
DS, s. 249 sker paa, hvad jeg haver sagt · Eder, at, naar Øieblikket kommer, I da ikke
IC, s. 94 Esaias spaaede retteligen om · Eder, da han sagde: ( 8) Dette Folk holder sig
NB26:99 Overordentlige, men det er · Eder, der ganske paa eget Ansvar fritage Eder
Not8:44 i Brevet til Philipp.: Glæder · Eder, derpaa tænker jeg mig, hører han
Brev 29 g Kjær, at see og Tale med · Eder, det kjæreste og Dyrebareste Klenodie
DS, s. 182 ge hvad der rettelig tilkommer · Eder, det skal med Guds Bistand just lykkes mig,
NB2:208 us som sagde mit Blod komme over · Eder, det var Folket. / Henrich Steffens er et
Not7:3 er nu bort gaaer hen og mætter · Eder, disse Sorger kjender jeg ikke jeg foragter
3T43, s. 89 ngsler, som jeg lider for · Eder, er Eders Ære.« / Den, der har
NB11:178 Χsthed: jeg skrev ikke til · Eder, fordi I ikke vide Sandheden ( det er i
IC, s. 28 r hvad jo Enhver veed at sige · Eder, fortjent høstede Utaknemlighedens Løn,
NB32:135 lide, nei der staaer: glæder · Eder, fryder Eder, – det er saligt. –
CT, s. 265 at æde dette Paaskelam med · Eder, førend jeg lider. / / De forelæste
CT, s. 266 at æde dette Paaskelam med · Eder, førend jeg lider.« – At
NB25:69 efter hvad jeg har forkyndt · Eder, giver fE dette til de Fattige, og lidt
IC, s. 51 kommer hid, see han indbyder · Eder, han aabner sin Favn!« O, naar en
DS, s. 210 Discipel, sandelig siger jeg · Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.«
EE1, s. 344 æves hun vil snoe sig fra · Eder, hun kan ikke vikle sig ud af Eders Slynger
NB4:59 g selv » ah, jeg forstaaer · Eder, hvad jeg har at gjøre, jeg har blot
Brev 115 ærdig; og saa savner jeg · Eder, hvad jeg vel kan have godt af. Moders Død
3T43, s. 89 ngsler, som jeg lider for · Eder, hvilket er Eders Ære.« Han,
4T44, s. 303 end ikke at lade mit Liv for · Eder, hvis Herren ikke saa vil det, jeg formaaer
NB21:4 nu om Mishandlingen og vise · Eder, hvorledes det gaaer til i Verden. /
DS, s. 190 yve mig Noget eller at besvige · Eder, I Herlige, for Eders rettelige Tilkommende,
OTA, s. 259 han ikke meget mere klæde · Eder, I lidet troende! 31. Derfor skulle I ikke
LF, s. 11 e han ikke meget mere klæde · Eder, I lidet troende! Derfor skulle I ikke bekymre
CT, s. 20 e han ikke meget mere klæde · Eder, I lidet troende! Derfor skulle I ikke bekymre
DS kulde han ikke meget mere klæde · Eder, I lidet Troende! Derfor skulle I ikke bekymre
OTA, s. 285 da ikke meget mere klæde · Eder, I lidet Troende?« » I lidet
EE1, s. 431 rvansket var hun. Jeg takker · Eder, I Mennesker, hvem hun skyldte det. Hendes
NB13:68 Virkelighed, siger: det er · Eder, I Samtidige, om hvem jeg taler; han forlægger
HCD, s. 177 29–33.      29) Vee · Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke!
EE2, s. 122 udtænker, saa gyser det i · Eder, I tænke: god Nat al æsthetisk Skjønhed.
EE2, s. 122 t, men som maatte forfærde · Eder, indtil I lærte at troe i Virkeligheden
CT, s. 42 og jeg vil ikke høre det af · Eder, især ikke nu i det sidste Øieblik.«
EE1, s. 174 r bevæger Een og Anden af · Eder, kjære Συμπαϱανεϰϱωμενοι,
SLV, s. 45 tandigt. Skulde det forstyrre · Eder, kjære Drikkebrødre, at følge mig,
SLV, s. 29 pflammer mit Blod, hilser jeg · Eder, kjære Drikkebrødre, og byder Eder
CT, s. 237 ar alle Mennesker tale vel om · Eder, lige det samme gjorde deres Fædre ved
NB29:36 Følgen af at han blev iblandt · Eder, maatte blive den, at I bleve langt skyldigere
NB20:143 olog – jeg taler ikke til · Eder, men hører nu efter, hvorledes Χstd.
Papir 270 eg ikke for at beskæmme · Eder, men jeg paaminder Eder som mine elskelige
EE1, s. 174 igurer, der fremtræde for · Eder, men Navnene maae ansees for nomina appellativa,
CT, s. 237 n, og Ens Liv er Løgn. Vee · Eder, naar alle Mennesker tale vel om Eder! Det
CT, s. 237 lyder saaledes: » vee · Eder, naar alle Mennesker tale vel om Eder, lige
CT, s. 238 rhaanelse for en god Sag: vee · Eder, naar alle Mennesker tale vel om Eder. Der
CT, s. 237 alske Propheter.« Vee · Eder, naar Alle tale vel om Eder! Her tilføies
NB4:92 har indflettet som Comentar: vee · Eder, naar Alle tale vel om Eder. Dens polemiske
OTA, s. 368 ikanten, som ikke siger: vee · Eder, naar han begynder, men siger: Gud være
Oi7, s. 303 meget godt, at det vil gyse i · Eder, naar jeg taler saaledes om, hvad I mener
NB4:5 t for en god Sag. ( glæder · Eder, naar Mskene tale allehaande Ondt om
NB32:127 e, at Apostelen offres paa · Eder, nei, han offres paa Gud, det er Gud, der
NB21:4 aaet himmelraabende Uret mod · Eder, nu traadte de Declamerende til –
4T44, s. 312 ormaning: » glæder · Eder, og atter siger jeg glæder Eder«,
EE:193 rer altid glade! Glæder · Eder, og atter siger jeg: glæder Eder i Christo!
DD:113 otiveret frem: » Glæder · Eder, og atter siger jeg: glæder Eder«.
NB32:58 ): troer I, at jeg kan hjælpe · Eder, og de saa helbredes i Kraft ogsaa af deres
NB15:80 be Alt Det med sig, alle · Eder, og Eders Taler, og Eders 17 Ammendement
AA:18 tandig begyndte med: Omvender · Eder, og hvorledes de selv erklærede, at deres
NB24:28 saa I lade Tøilerne tage fra · Eder, og især I, I Geistlige, I svige Χstd.
CT, s. 231 kene tale allehaande Ondt mod · Eder, og lyver det.« Men naar Dette er
NB21:4 saa lukkede Graven sig over · Eder, og nu først blev der begaaet himmelraabende
Brev 193 et. Det er vel ligesaa hos · Eder, og om Du end endnu ikke er Kunstner saa
CT, s. 20 ! Derfor skulle I ikke bekymre · Eder, og sige: hvad skulle vi æde? eller:
OTA, s. 259 Derfor skulle I ikke bekymre · Eder, og sige: hvad skulle vi æde? eller:
DS ende! Derfor skulle I ikke bekymre · Eder, og sige: Hvad skulle vi æde? eller:
GU, s. 329 mer Ordet, som er indplantet i · Eder, og som er mægtigt at gjøre Eders
2T43, s. 42 Ordet, som er indplantet i · Eder, og som er mægtigt til at giøre Eders
4T43, s. 129 r Ordet, som er indplantet i · Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders
GU, s. 328 mer Ordet, som er indplantet i · Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders
SLV, s. 311 nkelige Salighed; kom Een af · Eder, og tag hende, hvem jeg ikke selv kan tage:
CT, s. 231 man bespotter og forfølger · Eder, og taler allehaande Ondt imod Eder for
OTA, s. 222 kal han holde sig nær til · Eder, renser Hænderne, I Syndere, luttrer
NB23:51 tse. Men kan dette glæde · Eder, saa vil jeg i en Polonaise gaae Salen rundt.
NB18:84 Lykkelige siger han: trøster · Eder, Sagen er da ikke saa forfærdelig, den
NB24:94 aaledes. O, men jeg har lidt med · Eder, sandeligen, hver Eders uforskyldte Lidelse
NB28:34 kal komme da hvo som ihjelslaaer · Eder, skal mene at gjøre Gud en Dyrkelse«
NB26:35 al komme, da hvo som ihjelslaaer · Eder, skal mene at vise Gud en Dyrkelse –
NB28:23 al komme, da hvo som ihjelslaaer · Eder, skal mene, at vise Gud en Dyrkelse; hvo
IC, s. 123 at hver den, som ihjelslaaer · Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse«.
SLV, s. 73 Nydelsen viser sig, men flyer · Eder, som Frugterne Tantalus, fordi I have flyet
NB18:96 edst at fortolke. / Men vee · Eder, som have taget Χstd. forfængelig,
EE1, s. 222 νοι, bøier · Eder, Sorgens Vidner, i denne høitidelige
CT, s. 237 yver det; glæder og fryder · Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene,
CT, s. 231 yver det. Glæder og fryder · Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene;
EE1, s. 215 e jo levet. Jeg besværger · Eder, tilgiver, at jeg et Øieblik forstyrrer
AE, s. 539 og sagde: sandelig siger jeg · Eder, uden at I omvende Eder og blive som Børn,
Papir 444 e Sladdermunde, hvor jeg takker · Eder, uden Eder havde jeg aldrig naaet hvad jeg
EE1, s. 39 etoner. – Det er altsaa · Eder, ulykkelige Kunstnerpar, jeg skylder denne
NB2:2 gen, til hvilken I forberedte · Eder, vel ikke den tidlige Morgen, o men dog
OTA, s. 286 Gud ikke meget mere klæde · Eder, vilde der ikke være et Misforhold, dersom
NB24:63 a Auxentium: For Eet advarer jeg · Eder, vogter Eder for Anti-Christen. En afsindig
EE1, s. 375 Cordelia. Med Tak mindes jeg · Eder, Æren tilhører Eder; thi jeg skal
Papir 15 n Tro, som finder Sted blandt · Eder. – / v. 17. πατηϱ
NB12:181 er mit Legeme som hengives for · Eder. / / / Luc: 21, 28 naar disse Ting begynde
Not8:44 atter siger jeg: Glæder · Eder. / Det er et stort Spørgsmaal, i hvilken
NB23:93 mod, saa flyer han for eller fra · Eder. / Dette er altsaa Taktiken. Ikke det Omvendte:
NB23:101 n i den By, som ligger for · Eder. / Dette er som et Motto paa Disciplenes
NB33:28 r, villig til at indlade mig med · Eder. / Enhver der nu er saaledes Χsten,
Papir 438 eller det er inden i · Eder. / I Forhold hertil ordnes Parablerne. (
NB11:49 maae sige: nu kommer Touren til · Eder. / Og saaledes maa og skal det gaae, saa
NB2:170 t spise dette Paaske-Maaltid med · Eder. / Thema: Den sande inderlige Længsel
OTA, s. 260 alle disse Ting tillægges · Eder. 34. Bekymrer Eder derfor ikke for den anden
NB24:63 erlighed til Væggene bedrager · Eder. Afsindigt ære I Guds Kirke i smukke
LF, s. 12 g alle disse Ting tillægges · Eder. Bekymrer Eder derfor ikke for den anden
CT, s. 20 g alle disse Ting tillægges · Eder. Bekymrer Eder derfor ikke for den anden
DS kulle alle disse Ting tillægges · Eder. Bekymrer Eder derfor ikke for den anden
Papir 438 Guds Rige, som er inden i · Eder. Den ligefremme Kjendelighed er i Forhold
NB4:92 : vee Eder, naar Alle tale vel om · Eder. Dens polemiske Sigte maa derfor ogsaa
CT, s. 238 ar alle Mennesker tale vel om · Eder. Der lades slet ingen Mislighed tilbage
BOA, s. 229 i første Person: jeg siger · Eder. Disse Ord ere ikke citerede, der er ingen
EE1, s. 209 et Synligt har viist sig for · Eder. Dog dette har jo ikke sin Grund i min Fremstillings
SLV, s. 50 else, hvilken herved meddeles · Eder. Hun opfattes ene rigtigt under Kategorien
EE2, s. 109 paa hinanden og see I kjedede · Eder. I vilde da ikke tradske omkring i ægteskabeligt
NB:49 Eder og atter siger jeg glæder · Eder. Item det Sted af Jacobs Brev, at vi skulle
NB23:51 mangt et Punkt deeltage med · Eder. Kun jeg kan ikke. Det er som hvis der paa
NB:63 top en Ære at forhaanes af · Eder. Man har den Ære at blive hudflettet,
Papir 344:1 hvilke jeg griber efter · Eder. Naar da Kudsken kjører saa hurtigt som
NB12:108 e forundre Eder at Verden hader · Eder. Næste Søndag ( Gud staaer de Hoffærdige
4T44, s. 377 : naar jeg er gaaet bort fra · Eder. Og hvad var han for dem? Han var Alt hvad
EE1, s. 174 eder, jeg vil fremstille for · Eder. Skjøndt jeg nemlig betegner dem med
Brev 188 m jeg har ladet uddele til · Eder. Vertinden i Belvedere er dansk, og beærede
OTA, s. 303 alle disse Ting tillægges · Eder.« / Guds Rige, det er altsaa Navnet paa den
NB33:11 holde Alt hvad jeg haver befalet · Eder.« / Med disse Ord forlader Χstus Jorden.
CT, s. 237 e de forfulgt Propheterne for · Eder.« Det tilsvarende Sted hos Lucas ( 6, 26.)
NB4:5 Vee Eder om Alle tale godt om · Eder.« Her tilføies ikke » og lyver«,
IC, s. 225 e, han mener det saa godt med · Eder.« Og det lykkedes; man hørte virkelig
KG, s. 191 lad dette ikke forundre · Eder.« Ynglingen har Taleren altsaa bedraget ved
DD:188 82, 6: Jeg har vel sagt til · Eder: at I ere Guder, og den Høiestes Børn;
DS ne Gud og Mammon. Derfor siger jeg · Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad
IC, s. 107 sandelig, sandelig siger jeg · Eder: dersom I ikke æde Menneskenes Søns
EE2, s. 168 ed Philosopherne, og sige til · Eder: I gaae dog Glip af det Høieste. Min
NB5:18 Sandelig, sandelig jeg siger · Eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal
Oi7, s. 303 hvem I sidst skulde henvende · Eder; at henvende sig til mig i den Anledning
EE:70 ydning for Speculationen: Omvender · Eder; det er omtrent det samme som at raabe Hep
SFV, s. 45 gste: Drenge skulle dømme · Eder; det var en Demoralisation, som i Forhold
EE1, s. 17 Det er ellers uforsvarligt af · Eder; I jager jo en Angst i de kjære Pigebørn.
EE2, s. 93 ed, der her gjentager sig med · Eder; I staae nu ogsaa her ene i den uendelige
Brev 115 n Ferie og til at komme over til · Eder; jeg lever her alene og maa gaae min egen
EE2, s. 233 eg vil intet Forhold have til · Eder; men Spørgsmaalet er, om han har Lov
NB17:44 er jo skeet lige for Næsen af · Eder; og for høit kan det da ikke være,
TS, s. 79 ds Kraft, som skal komme over · Eder; og I skulle være mine Vidner, baade
OTA, s. 285 kke meget mere have klædt · Eder; saa Talen ikke er om den nye Kjole, man
DS, s. 249 lader dette ikke forarge · Eder; salig Den, der ikke forarges paa mig; jeg
EE2, s. 122 og Parterrets Applaus gjelder · Eder; thi I ere jo Helten og Skuespilleren. I
EE1, s. 375 eg Eder, Æren tilhører · Eder; thi jeg skal altid tilstaae, at en ung
NB23:33.g ig talt, i god Forstaaelse med · Eder; thi saaledes svag er en Digter altid. /
IC, s. 107 sagde til dem: forarger dette · Eder? ( 61) 62. Og af V. 66 sees, at fra den
TS, s. 85 længe skal jeg være hos · Eder? hvor længe skal jeg taale Eder?«
SLV, s. 71 Drikkebrødre, plager Satan · Eder? I taler jo som Bedemænd, Eders Øine
EE1, s. 343 om I vilde vinke mig ud til · Eder? Ja Veiret er godt nok, men jeg har ingen
TS, s. 85 hvor længe skal jeg taale · Eder?« Det er et Suk. Det er som naar den Syge,
CC:1 , si velint, testimonium etiam · edere possunt: me Pharisæum secundum sectam
Papir 193:2 chte havde i høi Grad denne · Ederkoppe-Fugtighed, hvormed han saa snart han fik det mindste
NB35:33 værk, da seer jeg – thi · Ederkoppen har det Fortrin for Msket, at den ikke
NB35:33 t er Udkommet den søger. Hvis · Ederkoppen kunde tale, skulde jeg vel – medens
NB15:80 le Eder, og Eders Taler, og · Eders 17 Ammendement til det 16de betræffende
Not7:3 sagt: nu haver jeg sørget for · Eders aandelige Vel, gaaer nu bort gaaer hen
Not1:7.v Eder fra al Besmittelse og fra · Eders Afguder, give Eder nyt Hjerte, ny Aand.
NB15:80 lene! O, I Skinhellige, med · Eders Alvor, der ikke phantastisk trækker
NB15:80 thi mene I vel, at · Eders Bedrifter for 4 ß, Eders piankede Replikker
NB5:18 skulle være bedrøvede, men · Eders Bedrøvelse skal omvendes til Glæde.«
NB3:49 en som Honorar for at de forvirre · Eders Begreber: men En, der virkelig elsker Eder
NB17:44 l det Christelige for at udholde · Eders Behandling. / Dog Sagen vil jo nu snart
Not7:30 t Pige / .... forskaaner mig for · Eders Beklagelse, I forstaae hverken min Sorg
CT, s. 307 hvilken Vei gaae I til denne · Eders Bestemmelse? Det er jo gjennem Skriftemaalet.
EE1, s. 171 rt at sees. Saa fæster da · Eders Blik, kjære Συμπαϱανεϰϱωμενοι,
EE2, s. 122 delse, der ikke vilde tillade · Eders Blødagtighed at hvile paa Theater-Hynder,
Oi7, s. 303 være, og I ikke kan styre · Eders Brynde, saa see at komme sammen; »
NB2:195 t moderne Liv: naar I blot hilse · Eders Brødre, gjører ikke Hedningerne det
NB28:74 kommer til mig, jeg vil borttage · Eders Byrder, gjøre det let for Eder o: s:
EE1, s. 314 Eder Lidenskabens Magter, om · Eders Bølgeslag end kaster Skummet mod Skyerne,
4T43, s. 132 ide I, som ere onde, at give · Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal
4T43, s. 142 ide I, som ere onde, at give · Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal
JJ:108 d: vide I da som ere onde at give · Eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skulde
Sa, s. 174 istendommens Side, hav Tak for · Eders christelige Iver og Nidkjærhed med disse
TS, s. 39 t af Enhver, latterliggjort af · Eders comiske Digtere, anseet for en Særling,
DS, s. 190 ighedens Løn for Eders Liv, · Eders Daad, hvad I efterlode Slægten ikke
FQA, s. 10 sophiske Arbeider underkastes · Eders Dom; ligesom Ridderne bare hver sin Dames
NB24:82 lad mig være i Fred for · Eders Dybsind og Dybsind, faae blot Mskene til
EE1, s. 344 ale, ophidse ikke .... Gaaer · Eders egen Gang! lad mig blive udenfor .... Saa
EE1, s. 344 er I, I gjør det ikke for · Eders egen Skyld ... Nu vel, jeg gaaer med; men
NB23:159 tsaa ikke for min Skyld men for · Eders egen. / R. Nielsen – og jeg. /
DD:164.a rlighed ........ søger den i · Eders egne Sammenkomster..... og skulde jeg være
SLV, s. 71 farligste Naboskab, thi ogsaa · Eders Elskede skulle komme til at gaae med en
EE2, s. 98 t anprise Sligt, netop for at · Eders falske Lærdom bedre kan finde Indgang;
DS, s. 239 g bort med Klosteret, samt al · Eders Fasten, Pidsken, og alt det Abespil, som
NB15:80 af Livet – i Sandhed · Eders Feighed vilde snart jage Eder ind igjen
EE:133 lighed ingen Fjender har ( elsker · Eders Fjender) og forsaavidt er Alt i Alle (
Papir 4:1 at I bør forsone Eder med · Eders Fjender; μηποτε
Oi4, s. 220 : Brødre, indeslutter os i · Eders Forbønner, ligesom vi uafladeligen Nat
KG, s. 69 re det helliggjørende i · Eders Forenings Pagt med Gud; elsk Din Ven oprigtigt
Brev 29 meget gjerne at vide noget om · Eders Forfatning, hvis Tiden nogenlunde vil tillade
Papir 270 forblive hos Eder alle til · Eders Forfremmelse og Glæde i Troen. Som havde
NB:138 jeg udholder glad alt Ondt, alle · Eders Forfølgelser, for Guds Skyld,«
NB18:96 d og Blod finder Behag i · Eders Forklaring. / Hvad har Peter ikke udholdt
IC, s. 29 arende og Forvildede, hvilken · Eders Forvildelse og Synd end var, den i Menneskenes
HCD, s. 179 være en Hykler. / » · Eders Fædre sloge dem ihjel, og I bygge deres
HCD, s. 177 bygge Propheternes Grave, men · Eders Fædre sloge dem ihjel.      48) Saaledes
NB15:80 elte. O, I Skinhellige, med · Eders Fædrelands-Kjerlighed, der forbyder
HCD, s. 180 » saaledes vidne I med · Eders Fædres Gjerninger og samtykke dem, og
HCD, s. 177 48) Saaledes vidne I med · Eders Fædres Gjerninger og samtykke dem; thi
HCD, s. 179 s Grave: saaledes vidne I med · Eders Fædres Gjerninger, og samtykke dem«.
HCD, s. 177 .      32) Saa fylder og I · Eders Fædres Maal!      33) I Slanger!
HCD, s. 181 ger og samtykke dem, og fylde · Eders Fædres Maal; thi de sloge dem ihjel
EE2, s. 302 aa kloge, at I veed at skjule · Eders Galskab?! / Der var i Grækenland en
Brev 188 n, og mit ringe Bidrag til · Eders Glæde har vel ogsaa havt sin Betydning.
NB4:51 Beder, saa skulle I faae, at · Eders Glæde maa vorde fuldkommen«
NB31:139 holde Eders Mund med samt · Eders hele Χstds Forkyndelse! / Sagen er
EE2, s. 98 I rose det, naar det tjener · Eders Hensigt, og sige, see det er det sande
DS, s. 182 and just lykkes mig, at belyse · Eders Herlighed, o, I ærværdige Skikkelser,
NB:171 Paulus siger: I Tjenere værer · Eders Herrer underdanige og ikke blot for Frygtens
4T43, s. 136 r staaer ikke, saaledes veed · Eders himmelske Fader at give gode Gaver, men
OTA, s. 271 » Og dog føder · Eders himmelske Fader dem«. Den himmelske
OTA, s. 275 er ikke i Lade, dog føder · Eders himmelske Fader den. / Skovduen er Mennesket
OTA, s. 272 til Himmelens Fugle – · Eders himmelske Fader føder dem«.
LF, s. 11 kke, og sanke ikke i Lader, og · Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke
CT, s. 20 kke, og sanke ikke i Lader, og · Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke
OTA, s. 259 e, og sanke ikke i Lader, og · Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke
DS ste ikke og sanke ikke i Lader, og · Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke
4T43, s. 136 ere: » saaledes giver · Eders himmelske Fader gode Gaver«. Der
4T43, s. 134 t give gode Gaver, skulde da · Eders himmelske Fader ikke give dem? Men var
LF, s. 11 adant søge Hedningerne; thi · Eders himmelske Fader veed, at I have alle disse
CT, s. 20 adant søge Hedningerne; thi · Eders himmelske Fader veed, at I have alle disse
OTA, s. 260 ant søge Hedningerne; thi · Eders himmelske Fader veed, at I have alle disse
DS t saadant søge Hedningerne; thi · Eders himmelske Fader veed, at I have alle disse
AA:6 n Spurv falder til Jorden uden · Eders himmelske Faders Villie«: da følte
NB25:59 purv falder til Jorden uden · Eders himmelske Faders Villie, ja endog Eders
Brev 180 m Du veed, kom lidt før · Eders Hjemkomst fra Kirken, og nu i de tomme
NB7:96 jeg giver ikke som Verden giver; · Eders Hjerter forfærdes ikke og forsager ikke.
BB:38 » Hvi tænke I saa ondt i · Eders Hjerter« – Indl: det passer
IC » hvi tænke I saa ondt i · Eders Hjerter«: da ere disse onde Tanker
NB28:87 dog ikke et Haar af · Eders Hoved skal forkomme« – altsaa
DD:208 tersnakkere – gid alle · Eders Hoveder sad paa een Hals ( hugger til;
OTA, s. 397 dette skeer, da opløfter · Eders Hoveder.« Fristelsen har altsaa
NB26:52 den den himmelske Faders Villie, · Eders Hovedhaar ere talte o: s: v:; og de sige:
NB25:59 ske Faders Villie, ja endog · Eders Hoved-Haar ere talte. / Sandeligen, vi
NB9:30 ikke en Spurv falder til Jorden, · Eders Hovedhaar ere talte. Men glem nu at Du
Papir 479 gt istedetfor Tagsteen paa · Eders Huse, udsælger den saa billigt, at den
OTA, s. 229 edes I Tvende have indrettet · Eders Husliv, om hvad gavnligt Raad Du kan have
NB23:225 kke med Rette tage det som · Eders i Modsætning til Χstd. / Det Existentielle.
IC, s. 29 paa Jorden men dog ikke Ro i · Eders Indre, eller fandt I ingen Tilgivelse,
EE1, s. 155 νοι, at vinde · Eders Interesse for en saadan Pige, eller skal
NB32:89 e min Straf, forskaanet for · Eders jammerlige, kummerlige Tilgivelse, der
Brev 30 / jeg er og for bliver · eders kjerelige og for Bendeligste Faester Else
KG, s. 19 r bragte dette Offer: dog blev · Eders Kjerlighed kjendt paa Frugterne! Og maaskee
KG, s. 19 rig kjendt, saa stor var netop · Eders Kjerlighed, der bragte dette Offer: dog
NB15:80 ud! / O, I Skinhellige, med · Eders Kjerlighed, der ikke stiller sig udenfor
EE1, s. 393 Bøgetræ blev Vidne til · Eders Kjærlighed; under dets Krone tilstode
Papir 29 כְכֶם · Eders Konges Telt, det har LXX taget som et nomen
CT, s. 279 d, tager Deel med os, forener · Eders Kræfter med vore. Men om den Bekymrede
EE2, s. 122 vet Anledning til at prøve · Eders Kræfter. I ere da fattige og ulykkelige
SLV, s. 37 tjent til at fritage mig for · Eders Latter, thi jeg veed vel, at som det blandt
LF, s. 11 skulle drikke; ikke heller for · Eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke
CT, s. 20 skulle drikke; ikke heller for · Eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke
OTA, s. 259 ulle drikke; ikke heller for · Eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke
DS d I skulle drikke; ikke heller for · Eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke
DS, s. 190 ns, Taknemlighedens Løn for · Eders Liv, Eders Daad, hvad I efterlode Slægten
LF, s. 11 g Eder! bekymrer Eder ikke for · Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle
CT, s. 20 g Eder! bekymrer Eder ikke for · Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle
OTA, s. 259 Eder! bekymrer Eder ikke for · Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle
DS r jeg Eder: bekymrer Eder ikke for · Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle
CT, s. 237 glæder og fryder Eder, thi · Eders Løn skal være megen i Himlene, thi
CT, s. 231 Glæder og fryder Eder, thi · Eders Løn skal være megen i Himlene; thi
NB10:58 il Virkelighed. Jeg er nu i · Eders Magt, jeg et eenligt Menneske, men nu vil
EE1, s. 222 lykkeligste, men er det ikke · Eders Mening, kjære Συμπαϱανεϰϱωμενοι,
IC, s. 101 , til Peder og sagde: betaler · Eders Mester ikke Skattens Penninge? ( 25) Han
SLV, s. 303 hvo det er, der har dræbt · Eders Moder? Paa Cypselus gjorde Ordet intet
EE1, s. 343 ge, I kan jo gaae alene; hav · Eders Morskab som altid med de unge Piger. Ja
NB31:139 give Gud, at I ville holde · Eders Mund med samt Eders hele Χstds Forkyndelse!
EE1, s. 344 Eder anderledes ad, saa skal · Eders Navn være forbandet. – Og nu afsted
DD:178 rne vare Eder underdanige, men at · Eders Navne ere indskrevne i Himlene«
NB15:80 eplikker paa Forsamling, at · Eders Navne ville gaae over til Historien –
EE1, s. 209 maaskee allerede fængslet · Eders Opmærksomhed til disse Billeder, kjære
EE1, s. 171 le værdige disse Billeder · Eders Opmærksomhed, eller skulde min Bestræbelse
SLV, s. 38 t Alt. Saa skjænker mig da · Eders Opmærksomhed, kjære Drikkebrødre,
EE1, s. 215 iger jeg nu: skjænker mig · Eders Opmærksomhed, thi jeg veed jeg har den;
CT, s. 23 uden at sige Noget. Men denne · Eders ordknappe Taushed og denne Eders Troskab
NB3:49 üvenfængere, der stjæle · Eders Penge ud af Lommen som Honorar for at de
NB15:80 Eders Bedrifter for 4 ß, · Eders piankede Replikker paa Forsamling, at Eders
NB15:80 Eder! O, I Skinhellige, med · Eders Praktiskhed, der virksomt griber ind i
Oi2, s. 153 det for Intet, I have jo havt · Eders Procenter, men dog er det ikke mere end
EE2, s. 122 Guds Billede, saa være det · Eders retfærdige Straf, Gud give, at alle
NB31:22 n seirede naturligviis. / Dersom · Eders Retfærdighed ikke overgaaer de Skriftkloges
DS, s. 190 t besvige Eder, I Herlige, for · Eders rettelige Tilkommende, Beundringens, Taknemlighedens
EE1, s. 215 jeg et Øieblik forstyrrer · Eders Ro; møder ved denne tomme Grav. Tre
EE2, s. 65 komnere end disse Heltinder i · Eders Romaner med deres første Kjærlighed?
NB15:10 vil I afskedige mig, det bliver · Eders Sag. Men derved anerkjender han indirecte
NB13:7 nei saa anklager Eder hellere for · Eders sande Synder, siger hellere: den Synd Forsagthed;
SLV, s. 271 Motiver for Vaudevillen, at · Eders Selskab er Pryssings og Klatterups. Sæt
NB15:80 – nei, det vilde nok · Eders Selvkjerlighed forbyde Eder! O, I Skinhellige,
NB29:7 ei, nei, nei, tak. Beholder I paa · Eders Side, Profiten, og Fidtet og Fløilet
2T43, s. 42 mægtigt til at giøre · Eders Siele salige. / / / » Al god Gave
DS, s. 182 gede, saa den og I overvandt · Eders Sind, at I besluttede og holdt, i Armod,
4T43, s. 169 es Ordet: » erhverver · Eders Sjele i Taalmodighed.« Lader der
4T43, s. 129 r mægtigt til at gjøre · Eders Sjele salige ( Ep. Jac. 1, 17-22). /
GU, s. 329 som er mægtigt at gjøre · Eders Sjele salige«. Med Sagtmodighed!
GU, s. 328 er mægtigt til at gjøre · Eders Sjele salige. / / / / M. T., Du har hørt
2T44, s. 203 aer nu atter hjem, beskikker · Eders Sjele til Taalmod og stille Aarvaagenhed.
SLV, s. 73 nket, om Talen maa dømme · Eders Sjele, idet Nydelsen viser sig, men flyer
4T43, s. 159 Eders Taalmodighed erhverver · Eders Sjele. / Luc. XXI, 19 / / Den rige Fugl
Oi4, s. 219 og disse Millioner, som I ved · Eders Sjelesorg have befordret ind – i
Oi9, s. 384 ri, kalder Menneske-Verdenen, · Eders Skjebne i Livet og efter Døden, at ædes:
NB15:80 t Barn, en staaende Figur i · Eders Skuespil, mit Navn et Ordsprog, mit Liv
Papir 270 t er mere fornødent for · Eders Skyld«. / Og vi, χstne V:,
EE1, s. 344 hun kan ikke vikle sig ud af · Eders Slynger – og hun vil det heller ikke;
NB18:78 g vel beundre Eder selv for · Eders Slægtskab med en Goethes Classicitet,
SLV, s. 66 I give Udseende af Erfaring, · Eders Smule Erfaring, som I syer om til en Theori,
SLV, s. 66 Og dog, hvad veed I, hvad er · Eders Smule Theori, som I give Udseende af Erfaring,
NB16:93 , og lader Eder nøie med · Eders Sold.« Men det var da ogsaa Χstds
NB12:108 Prædiken » kaster al · Eders Sorg paa Gud« kommer Luther til
LF, s. 45 gstaveligt. » Kaster al · Eders Sorg paa Gud«. See det gjør
NB10:94 behøver Trøst. ( kaster al · Eders Sorg paa Gud. Her har Luther aabenbart
NB11:168 er af Peter » kaster al · Eders Sorg paa Gud.« / Bøn. /
Papir 325 se i det rhetoriske Foredrag. / · Eders Sorg skal forvandles til Glæde, og Ingen
Not7:41 for hedder det: Kaster alle · Eders Sorger paa Gud. Det er ikke saa let, deels
EE:120 om Vink for hans Vandring vil dog · Eders Stemme Intet have at betyde, og det Eneste,
Oi6, s. 271 ad hele Helvede til med samt · Eders Stripper og Pibesprøiter.« Og
TS, s. 39 eg, hvad der har tildraget sig · Eders særdeles Opmærksomhed, stundom har
KG, s. 143 en nærmere Bestemmelse af · Eders særlige Forhold til hinanden. Men hvad
IC, s. 71 I bedrage blot Menneskene med · Eders Søndagstaler. Det vil nemlig i Samtidighedens
GG:5 rgsmaal: ved hvem uddrive da · Eders Sønner dem. Spørgsmaalet bliver da
4T43, s. 159 sin Sjel i Taalmodighed / I · Eders Taalmodighed erhverver Eders Sjele. /
DS, s. 249 en at lide Alt – dersom · Eders Taalmodighed kun er taus Underkastelse,
DS, s. 182 nger jeg mig frækt ind i · Eders Tal, nei jeg staaer langt, langt borte,
NB12:114 i Jer Hals. Veed I vel, at · Eders Tale om den ikke er Gudsbespottelse, saa
DD:180 seende hvad Χst. siger: · Eders Tale skal være ja, ja og nei, nei, hvad
TS, s. 41 skulle aldeles ikke sværge, · Eders Tale være Ja og Nei, hvad derover er,
NB15:80 Det med sig, alle Eder, og · Eders Taler, og Eders 17 Ammendement til det
Brev 82 ig i mig. Lad mig see I tage · Eders Tempo iagt, som bestaaer udi ein, zwei,
FQA, s. 10 d, da vil et Foraar smile ved · Eders Tilbagekomst, da skal Qvinden atter række
3T43, s. 89 er forladt af Alle, bevarer · Eders Tillid til mig som fordum, glemmer mig
EE:120 gelse: i samme Grad kunne I spare · Eders Tilraab, I kjære Drøvtyggere, thi
EE1, s. 343 rt paa enhver Maade forkynde · Eders Tilvær, som om I vilde vinke mig ud
TS, s. 56 han: lad mig nu see, at I kan · Eders Ting godt imorgen. Paa vor flinke Discipel
Oi2, s. 152 lot I fløiter, være til · Eders Tjeneste, ja førend I fløiter, I
EE2, s. 109 rste Sahl. Her var tillige · Eders toral conjugale, et stort Værelse med
CT, s. 23 ers ordknappe Taushed og denne · Eders Troskab mod Eder selv i Aar ud og Aar ind
CT, s. 307 forsamlede her, for at fornye · Eders Troskabsløfte; men ad hvilken Vei gaae
NB24:94 lidt med Eder, sandeligen, hver · Eders uforskyldte Lidelse har dybt bevæget
NB22:75 I saa gjøre derefter, saa er · Eders Undergang vis. Han siger derfor ogsaa,
NB18:40 at den var en Forbrydelse. Denne · Eders Usandhed blev egl. først ret aabenbar
EE1, s. 345 er hende, omfavner hende med · Eders uskyldige Berøring! Hvor ahner jeg Kindens
CT, s. 296 rligheds Dage: fortryder ikke · Eders Valg; thi sandeligen Den valgte dog den
NB4:25 s Herligheds Dage: fortryder ikke · Eders Valg; thi sandeligen Den valgte dog den
IC, s. 100 i overtræde I Guds Bud for · Eders Vedtægters Skyld. Saa hellige vare nemlig
IC, s. 94 I tilintetgjort Guds Bud for · Eders Vedtægts Skyld. ( 7) I Øienskalke!
IC, s. 94 vertræde og I Guds Bud for · Eders Vedtægts Skyld? ( 4) Thi Gud haver budet,
CT, s. 274 s Sorg. Nei, Du forstaaer, at · Eders Veie ere væsentligen skilte, at Du tilhører
SBM, s. 143 , Hebr. 13, 7 » kommer · Eders Veiledere ihu... og naar I betragte Udgangen
NB24:81 ostle vare Prædikanter; I med · Eders verdsliggjorte Existentser I ere bedre
NB28:81 en kan I Msker glæde Eder paa · Eders Viis ved Livet, men I ere degraderede.
NB25:89 løgnagtigt vendes om, og · Eders Vilkaar bliver det misundelsesværdige.
SLV, s. 270 m saa til mig I Aandrige med · Eders vragede Vittigheder, en god Sag spænder
3T43, s. 89 , som jeg lider for Eder, er · Eders Ære.« / Den, der har en Lære
3T43, s. 89 g lider for Eder, hvilket er · Eders Ære.« Han, der selv kunde synes
Brev 29 kjære Broder-Sønner! / · Eders Ærede Skrivelse af 12 August D: A: haver
SLV, s. 71 ? I taler jo som Bedemænd, · Eders Øine ere røde af Taarer og ikke af
EE1, s. 215 jeg veed, de tilhøre mig. · Eders Øine funkle, I reise Eder i Sæderne.
EE1, s. 277 e min Tale trænge hen til · Eders Øren, I som ere satte paa de høie
EE1, s. 215 eg har den; ikke: laaner mig · Eders Øren; thi jeg veed, de tilhøre mig.
KG, s. 266 Paulus siger » Alt er · Eders«, og som den sande Kjerlige i en vis guddommelig
NB14:102 d det Bibel-Ord op: Alt er · Eders, det er da ogsaa benyttet i Foredraget.
NB14:102 Troende gjælder: Alt er · Eders. / Om Peter. / Paa min Forfatter-Virksomhed
DD:151 s skal have sendt Kong Abgarus af · Edessa, der jo ikke var et kunstigt udpendslet
OL, s. 30 r skrevet i hiint mærkelige · Edict i Kjøbenhavnsposten Nr. 90) ved »
Papir 1:1 ai publiceres det Keiserlige · Edict, som erklærede L. og Tilhængere i
CC:1 imonium resurrectionis J: Chr: · ediderunt, et gratia magna erat super omnes. Neque
Papir 2:2 – 1534. / Melanchtoni loci · edidit Augusti pag 127. Imo et vilissima fuerit
OTA, s. 352 ter ham i Forbigaaende. Ikke · Ediken har været en surere Drik for den Hellige,
EE1, s. 223 nfrist, og Kjærlighed end · Edikke i Saaret. / Han forsvandt, og vi staae
NB9:53 aaledes maa det være; thi naar · Edikken bliver surere og Galden bittrere, som iskjenkes
NB9:53 ikke i og for sig sødere, men · Edikken er surere og Galden bittrere. Altsaa /
EE:40 l, thi da Χstus havde drukket · Edikken, der bødes ham, da sagde han: det er
Papir 259:1 am« et jødisk · Edikt ved Aar 60 før Χstus / Χstd.
CC:1 s gente, quæ est sub coelo. · Edita vero illa voce, convenit multitudo atque
BB:12 uen 1614. 12. Dernière · édition Rouen 1667. 12. Paris 1673. 12. /
CC:10 m translocationem testimonium · editum erat, eum placuisse deo. sine vero fide
Not3:4 stürmen wie es will. Der · edle Mensch kann sich in Moment vernachlässigen,
BB:7.a Zeit vorzüglich leiden. Eine · edle That wird dem Eigennutz, eine heroische
Not10:1 und bedauert will aber der · edle und große Mensch auf diese Weise nicht
BI, s. 146 n läßt, ist nicht jene · edle, aus dem Bewußtseyn der Unschuld und
BB:2 e? » Offenbar gaben die · Edlen den Anlaß zu derselben, nicht allein
BI, s. 148 ene Aeusserungen nehmlich der · edlen und stolzen Freimüthigkeit und Seelengröße
Not10:5     Odysseus / Mir, Sohn des · edlen Vaters war als Jüngling auch /
BB:2 he. Allein die Dienstleute der · Edlen, welche an den Höfen derselben lebten,
Papir 252:4 mahlen sich die Thaten guter · edler Menschen, von dem Augenblicke an, da sie
FB, s. 192 læse blot Fortællingen. · Edna tilberedte Kammeret og hun ledede Sara
FB, s. 192 Morgenen efter Brylluppet til · Edna: send en af Pigerne hen og lad hende see,
FB, s. 191 Tobias vil ægte Raguels og · Ednas Datter Sara. Med denne Pige har det et
Not1:6 catholica ecc:, spiritu s: · edocta, ex sacris litteris et antiqua patrum traditione
CC:3 illo et conformati in fide, ut · edocti estis abundantes in illa in gratiarum actione.
CC:4 nos scribere ad vos, ipsi enim · edocti estis ad vos invicem amandos, atque facitis
CC:5 etenete traditiones, in quibus · edocti estis, sive per verbum sive per epistolam
CC:3 em accipiant corda eorum, bene · edocti in amore, atque ad omnem copiam certitudinis
KK:7 l) med Velgjerninger, hvorimod · Edomiterne, der dog nedstammede fra samme Stamfader
AE, s. 70 esom hiin Reisende, der under · Eds Aflæggelse gjenkjendte sin Røver
CC:6 testimonium habens, si liberos · educavit, si hospitalis fuit, si sanctorum pedes
CC:10 manus eorum comprehendens, ad · educendos illos ex Ægypto, quod illi non manserunt
CC:6 Apertum igitur est, nos nihil · educere posse, habentes autem alimenta et tegimina
CC:10 t profanus ut E., qui pro uno · edulio vendidit primogenituram suam. Scitote enim,
CC:10 ituar. / Deus vero pacis, qui · eduxit ex mortuis pastorem ovium magnum in sanguine
CC:1 ero Lysias, tribunus, magna vi · eduxit illum e manibus nostris, jubens accusatores
EE1, s. 354 det, saa er min Hensigt med · Edvard aldeles forfeilet. / Mit Forhold til Cordelia
FB, s. 201 r maaskee skal raabe som Kong · Edvard d. 4. ved Efterretningen om Clarences Mord:
FB, note af den ulykkelige engelske Konge · Edvard den Anden. I Modsætning dertil anfører
EE1, s. 343 tænke paa Fritz i Bruden. · Edvard er desuden ligesom dette hans Forbillede
EE1, s. 358 en ung Pige. Ved Hjælp af · Edvard er det ogsaa bragt Cordelia for Øre.
EE1, s. 350 thi saa hjælper det ikke. · Edvard er nu ikke blot i borgerlig Forstand et
EE1, s. 364 saa en Dyrehaugs-Kunstner? / · Edvard er ude af sig selv af Forbittrelse. Han
SLV, s. 72 pynte Fastelavnsriis med. Om · Edvard f. Ex. vilde tænke om, og atter forelske
EE1, s. 353 læser halv høit, roser · Edvard for hans Opmærksomhed. Jeg vilde ved
EE1, s. 369 ens saaledes mit Forhold til · Edvard fra Moralens Standpunkt er langt mere dadelværdig
EE1, s. 357 heds-Erklæring af Edvard, · Edvard haaber paa, at en saadan skal afgjøre
EE1, s. 353 Observationer. Jeg kan give · Edvard hvilke Bøger jeg vil, da han ikke forstaaer
EE1, s. 340 en bliver imidlertid den, at · Edvard ikke er nogen Faust. Gjør jeg mig selv
EE1, s. 350 en dertil hører netop, at · Edvard ingen Karricatur er; thi saa hjælper
EE1, s. 350 t er at leve. / d. 3 Juli. / · Edvard kan egentlig ikke klage paa mig. Vel vil
EE1, s. 353 raadvild, om jeg skulde lade · Edvard laane hende Schillers Gedichte, for at
EE1, s. 350 ud af Døren fra Baxters; · Edvard ledsagede hende. I største Hast skiltes
EE1, s. 354 en i hende er det lys Dag. / · Edvard maa bort. Han gaaer paa det Yderste; hvert
EE1, s. 353 ghed meget ligegyldige Ting. · Edvard maa som sædvanligt holde Lyset; jeg
EE1, s. 339 hvad der bliver talt mellem · Edvard og Cordelia, forudsat at der virkelig blev
EE2, s. 119 bnesvangre ligger i, at baade · Edvard og hans Kone paa eengang blive forliebte;
EE1, s. 338 øve mig hende. Eller naar · Edvard og jeg forlader dem om Aftenen, naar hun
EE1, s. 337 . 7. / Saa ere vi da Venner, · Edvard og jeg; et sandt Venskab, et skjønt
EE1, s. 343 kal være ærlig, saa er · Edvard ogsaa temmelig kjedelig. Han griber ikke
EE1, s. 351 er ham som en Sværmer. Da · Edvard slet ikke veed, at hjælpe sig selv,
Brev 107 ræffende Din Billet angaaende · Edvard Smidt, da kan jeg destoværre Intet gjøre.
EE1, s. 339 dvard, jeg følger Tanten. · Edvard søger Hemmelighedsfuldhed, han vil hvidske,
EE1, s. 364 vil blive en rystende Scene: · Edvard ubarberet, skjødesløs paaklædt,
EE1, s. 337 maaskee. Jeg har skammet · Edvard ud, jeg har opmuntret ham til at stole
EE1, s. 350 ang, uden at hun ahnede det. · Edvard var da stum som altid. Forelsket er jeg
EE1, s. 362 saa, at hun ikke var hjemme. · Edvard var paa Toldboden. Der var altsaa al Sandsynlighed
EE1, s. 357 Edvard. Jeg blev da Huusven. · Edvard vilde troe mig ubetinget, det var jo mig,
EE1, s. 340 ver Vanskeligheden atter, at · Edvard visselig ikke er nogen Mephistopheles.
EE1, s. 336 det var en Maske, saa vilde · Edvard være mig en farlig Medbeiler. Forlegenhed
EE1, s. 343 sløs som muligt. Stakkels · Edvard! Det Eneste, der næsten gjør mig ondt,
EE1, s. 336 i hendes Øine. / Stakkels · Edvard! Han veed slet ikke, hvorledes han skal
EE1, s. 343 lot det, jeg vil. / Stakkels · Edvard! Skade, at han ikke hedder Fritz. Hver Gang
EE1, s. 342 re paa. Vender hun sig til · Edvard, da løber hun Fare for, at han i sin
EE1, s. 357 ærligheds-Erklæring af · Edvard, Edvard haaber paa, at en saadan skal afgjøre
EE1, s. 339 ran Sophaen, hende følger · Edvard, jeg følger Tanten. Edvard søger Hemmelighedsfuldhed,
EE1, s. 339 alt Noget, det har jeg lovet · Edvard, og jeg holder altid Ord. Derimod kan jeg
EE1, s. 337 i mit stille Sind at spotte · Edvard, saa er der dog noget Smukt i hans Barnlighed.
EE1, s. 336 r kom mig ligesaa beleiligt. · Edvard, Sønnen der i Huset, er dødelig forelsket
EE1, s. 357 kan ikke blive forlovet med · Edvard, uden at hun paa en eller anden Maade forkleines.
EE1, s. 339 er tilstede mellem hende og · Edvard. / Det er dog et eget Billede, vi Fire danne
EE1, s. 370 at reise hendes Stolthed mod · Edvard. Denne Stolthed var imidlertid aldeles excentrisk,
EE1, s. 357 r at faae hende forlovet med · Edvard. Jeg blev da Huusven. Edvard vilde troe
EE1, s. 351 ief, ivrer jeg næsten mod · Edvard. Jeg skildrer ham som en Sværmer. Da
EE1, s. 342 ntlig kjed af at høre paa · Edvard. Som det altid gaaer, hvor der er sat snævre
JJ:183 hvem han træffer gift med · Edvard; – i hendes Huus er der en ung Pige,
EE1, s. 359 ryk, jeg troer næsten, at · Edvards Actier steeg et Par Points. / Det afgjørende
EE1, s. 338 hende og derved at dække · Edvards forelskede Bevægelser mod Cordelia.
EE1, s. 339 Ryggen til Theebordet og til · Edvards og Cordelias Sværmeri, jeg sværmer
EE1, s. 400 Ligesom jeg allerede i salig · Edvards Tid indirecte sørgede for hendes Lecture,
EE1, s. 342 tone Hammerslag, ligeoverfor · Edvards Usikkerhed den ubehageligste Modsætning.
EE1, s. 340 ephistopheles, allermindst i · Edvards Øine. Han anseer mig for sin Kjærligheds
EE:42 e, der vandrede til Journalen · EE, s. [ 11] ( EE:42-43) / Emaus, vel mærkede
EE:34 men et saadant, var ikke Journalen · EE, s. [ 9] ( EE:34-38) / Menigheden selv i
Papir 264:5          cfr. · EE. p. 37. DD. p. 59 n: / Det er besynderligt
EE:34 , var ikke Journalen EE, s. [ 9] ( · EE:34-38) / Menigheden selv i Sandhed οϱϕανος.
EE:42 til Journalen EE, s. [ 11] ( · EE:42-43) / Emaus, vel mærkede saa at sige at
JJ:140 ed Vielsen skal jeg aflægge en · Eed – altsaa tør jeg Intet fortie;
NB24:127 adt, om galt skal være falsk · Eed – det er paa en Maade paa Embedsvegne.
Oi5, s. 243 frie sig« ved · Eed – det vil sige timeligt frie sig
NB30:21 Vægters Rapport er under · Eed – men stundom lader man den Vedkommende
NB29:80 ger aflægger Præsten · Eed – og ikke en eneste har gjort Anskrig
NB36:21 aledes selv det at aflægge en · Eed – see nærmere til og Du skal see,
AE, s. 218 edriften: » nei, ingen · Eed .... Lad Præster, Niddinger og Skalke
Papir 310 værdigt Medlem og holder Din · Eed / / Personen / Vist ikke nei, jeg er ikke
Oi3, s. 191 og saa modtager Staten en · Eed af Læreren i Christendom, hvilken Eed
Oi3, s. 192 reren i Christendom, hvilken · Eed altsaa betyder, at han sværger just
NB30:21 aflægge Eed, altsaa med · Eed bekræfte Det han under Eed har bekræftet.
NB31:58 t man ikke holder den. En saadan · Eed betragtes som en Formalitet. Men kan Χstd.
NB31:16 rere, saa er Præsten, som ved · Eed bunden paa det n: T:, forpligtet til at
NB31:58 rst Guds Rige. / Er en saadan · Eed dog egl. ikke en Meeneed, og var det dog
NB31:58 Forstand ikke kalde Præstens · Eed en Meneed. Det gaaer nemlig med denne Eed
Oi3, s. 191 , saa man beroliget ved denne · Eed er beroliget ved: en Øienforblindelse.
SLV, s. 169 else saa høit, at den ene · Eed er Een dyrebarere end den anden, fordi
Oi3, s. 192 r Statens Modsatte. En saadan · Eed er en Selvmodsigelse ligesom at lade en
Oi1, s. 142 denne Bog, og ikke f. Ex. ved · Eed er forpligtet paa den, øver den dog
Oi7, s. 310 id til Præsten, som jo ved · Eed er forpligtet paa det nye Testamente«.
Oi7, s. 303 denne Mand, som ved · Eed er forpligtet paa det nye Testamente, og
Papir 558 , og som nu, fordi han ved · Eed er forpligtet paa noget saa høit som
Oi5, s. 244 rager officielt, hvad man ved · Eed er forpligtet paa. » Men svar mig
HH:13 e / hver Hjert er Garn / hver · Eed er Skarn / hver Skalk som Barn, / hver
HCD, s. 175 e ærede Sandhedsvidner ved · Eed ere forpligtede paa det nye Testamente
HCD, s. 174 0 kongelige Embedsmænd ved · Eed ere forpligtede paa. Og disse gode Mænd,
HCD, s. 174 denne Bog, paa hvilken de ved · Eed ere forpligtede, denne Bog, hvis Maalestok
DS, s. 168 en besynderlig Maade. Naar en · Eed fE skal være ret høitidelig, saa
Papir 577 et Snyderie, da de ere ved · Eed forpligtede paa det n: T:, / Min Opgave
Oi9, s. 385 en, just Den han æder. Ved · Eed forpligter » Præsten«
NB27:48 r hun gjør, at hun ved hellig · Eed forpligter sig for sit Liv til den Lære,
NB31:58 et nye Testamente Præsten ved · Eed forpligtes. / Nu veed vi Alle, hvorledes
Papir 524:2 forandre Prisen. / En er ved · Eed forpligtet paa det N. T. Ganske rigtigt;
Papir 474 – skjøndt ved · Eed forpligtet paa det N. T. og ordineret –
Papir 474 r det saa, at Præsten er ved · Eed forpligtet paa det N. T.? Nei, det hjælper
NB29:107 og Præsten er jo ved · Eed forpligtet paa det nye T – deeltage
NB29:107 og Præsten er jo ved · Eed forpligtet paa det nye T. / Med det nye
Oi7, s. 295 – og Præsten er ved · Eed forpligtet paa det nye Testamente, der
Oi7, s. 302 og Præsten er jo ved · Eed forpligtet paa det nye Testamente, som
Oi2, s. 155 Lærer i Christendom er ved · Eed forpligtet paa det nye Testamente, Troløshed
NB29:107 ( og en Præst er jo ved · Eed forpligtet paa det) holde Brudevielse,
Papir 474 bet Præsten er ved hellig · Eed forpligtet paa dette Guds-Ord: saa er det,
NB30:47 har Præsten vistnok ikke ved · Eed forpligtet sig paa, men det er nu gjerne
Oi7, s. 310 ringsdrivende, han er jo ved · Eed forpligtet til at forsage denne Verden,
Papir 586 or denne Sandhed, selv ved · Eed forpligtet til det Eneste, hine Andre have
Oi5, s. 244 . Og dog er jo Præsten ved · Eed forpligtet, han har aflagt en Eed, som
NB35:42.a stet paa det n: T:, hvilken · Eed han vel forstaaer saaledes: at han sværger
NB30:21 d bekræfte Det han under · Eed har bekræftet. Ære være Mskheden
NB26:34 stds Lærer, ei ved hellig · Eed havde indviet og ved Ordinationen og en
NB31:58 aer nemlig med denne Eed som med · Eed i andre Forhold. Naar det er almdl. Vedtægt
NB31:58 dl. Vedtægt betræffende en · Eed i givet Tilfælde, at vi Msker indbyrdes
Oi3, s. 191 modtager. Om saa var, at den · Eed ikke holdtes, det var dog mindre betænkeligt,
Papir 481 en saaledes: ja, jeg har aflagt · Eed lige som alle de andre Præster –
NB31:116 estilling: jeg aflægger · Eed ligesom de andre Præster i min Samtid
Oi5, s. 243 er-Verden, er at frie sig ved · Eed noget Officielt, Noget han intet Øieblik
NB31:116 sær af disse Læreres · Eed og det nye T. indskyder sig 1800 Aars Meninger
AE, s. 218 or iilsomme til at aflægge · Eed og hellige Løfter og til at affordre
EE2, s. 59 Lykke, og jeg vil tage dem i · Eed og jeg vil lade dem tilsværge mig dette.
Papir 524:2 primitivt at aflægge · Eed paa det N. T. / Hvorledes jeg forstaaer
Papir 513 rer der er forpligtet ved · Eed paa det N. T. forsvare at lade sig underholde
Papir 467:1 n« være bundet ved · Eed paa det N. T. saa kan han ikke forsvare
Papir 467:2 Præsten fritages for · Eed paa det N. T., og der i Statens Navn og
NB31:116 e, som have aflagt hver især · Eed paa det nye T.«. Ja ganske vist,
Oi9, s. 382 der – i Kraft af hellig · Eed paa det nye Testamente – een Gang
Oi7, s. 313 r en heel Besætning af ved · Eed paa det nye Testamente forpligtede Lærere:
Oi3, s. 192 re sig i Retning af hvad hans · Eed paa det nye Testamente forpligter ham til,
Oi7, s. 297 enhver Maade ( i Kraft af sin · Eed paa det nye Testamente) at gjøre lige
Oi7, s. 297 e vide det, da de have aflagt · Eed paa det nye Testamente), dette paastaae
Oi3, s. 192 e hele Geistligheden for dens · Eed paa det nye Testamente, give dem den Eed
HCD, s. 176 at rødme kunnet aflægge · Eed paa det nye Testamente, ham faaer man ikke
Oi3, s. 191 Tilfældet med Præstens · Eed paa det nye Testamente, hvilken dog Staten
Oi7, s. 303 de Elskende, have ikke aflagt · Eed paa det nye Testamente, saa gaaer det dog,
Oi7, s. 301 ved at Præsten har aflagt · Eed paa det nye Testamente, synes godt om den
Oi7, s. 295 formodentlig i Kraft af deres · Eed paa det nye Testamente, sætte Menneskene
Papir 578 at Præsten aflægger · Eed paa det nye Testamente. / , begge naturligviis
Oi9, s. 377 Lærere, der have aflagt · Eed paa det nye Testamente. / Paa den Maade
Oi7, s. 310 nger rigtigt sammen med denne · Eed paa det nye Testamente. Dog for os, tænker
Oi10, s. 414 n Guds Mand, som har aflagt · Eed paa det nye Testamente.« Eller,
NB30:47 d Livet; men naar han har aflagt · Eed paa lige det Modsatte, saa er man, hykkelsk,
AE, s. 559 den Reisende, der aflægger · Eed paa, at det er ham. Tilfældigviis er
NB30:47 e holder, aflægger man gjerne · Eed paa, det hører ogsaa med til Løgne-Systemet.
NB30:47 holder, aflægger man sjelden · Eed paa, og det man ikke holder, aflægger
NB30:47 an at lade Præsten aflægge · Eed paa: fryd Dig ved Livet; men naar han har
Papir 467:1 n ikke forsvare, hvis han med · Eed skal forpligte sig paa det N. T. / Men
Oi3, s. 192 ngelig Embedsmand. Altsaa ved · Eed som kongelig Embedsmand binder man ham
NB31:58 need. Det gaaer nemlig med denne · Eed som med Eed i andre Forhold. Naar det er
NB27:83 onen. / / Man forpligter sig ved · Eed til at ville lære ( objektivt) Læren
Oi3, s. 191 , mene Menneskene: der maa en · Eed til, en Eed, som sikkrer os, at det er
Oi3, s. 192 nye Testamente, give dem den · Eed tilbage, udtrykkende, at Staten er kommet
Oi3, s. 192 f Præster, giver dem deres · Eed tilbage. / Er det forsvarligt af Staten,
AE, s. 218 dt, da de Sammensvorne ved en · Eed vil forbinde sig til Bedriften: »
Papir 467:1 N. T. / Men hvis han ikke ved · Eed vil forpligte sig paa det N. T. saa vil
Oi7, s. 292 udsdyrkelse man – under · Eed! – vover at byde Gud, den rædsomste
Oi5, s. 243 edes, at man kan frie sig ved · Eed, Aflæggelsen er at sige Prosit til En
NB30:21 nde endnu engang aflægge · Eed, altsaa med Eed bekræfte Det han under
Oi3, s. 190 ge paa det nye Testamente, en · Eed, der saa aabner ham, den Forlokkede, Adgang
AE, s. 218 i selv at blive bunden ved en · Eed, det dog vilde ende med han brød. Dersom
Oi3, s. 192 itideligt!) aflægges en · Eed, en Eed, hvis Aflæggelse er – en
NB31:58 ghed, tilforladeligere end ingen · Eed, en Eed, som der ikke i fjerneste Maade
AE, s. 559 n sværger, han aflægger · Eed, han render Ærender, han vover Liv og
Oi3, s. 190 thi der er jo en · Eed, han skal aflægge paa det nye Testamente,
Oi3, s. 192 ligt!) aflægges en Eed, en · Eed, hvis Aflæggelse er – en Selvmodsigelse!
Oi3, s. 191 ke var sikkret ved – en · Eed, hvis Aflæggelse rigtignok indeholder
NB29:80 Bog kan jeg ikke aflægge · Eed, hvor to saa aldeles forskjellige Betragtninger
SLV, s. 299 amme Ord. / Mig binder ingen · Eed, jeg er tvertimod løsladt og paa usædvanligt
NB17:101 iin Eed? Skulde der aflægges · Eed, maatte den lyde: at de forpligte sig til
Oi3, s. 192 s, at hvis han skal holde den · Eed, man lader ham aflægge paa det nye Testamente,
DD:171 alske Grunde undgik at aflægge · Eed, saaledes dristede det 18de Aarh: Videnskabelighed
NB31:58 lforladeligere end ingen Eed, en · Eed, som der ikke i fjerneste Maade er Tanke
Oi3, s. 185 rligt af Staten at modtage en · Eed, som ikke blot ikke holdes, men hvis Aflæggelse
Oi3, s. 191 rligt af Staten at modtage en · Eed, som ikke blot ikke holdes, men hvis Aflæggelse
Oi3, s. 191 skene: der maa en Eed til, en · Eed, som sikkrer os, at det er Alvor og bliver
Oi5, s. 244 forpligtet, han har aflagt en · Eed, som skulde betrygge, at det han foredrager
AE, s. 218 e ham til ogsaa at tage mig i · Eed, thi kun overilede Mennesker, ufrugtbare
AE, s. 217 Barn et helligt Løfte, en · Eed. / Kun Tilskuer og Vidne, var jeg dog dybt
NB30:21.a lse hæver man egl. Begrebet · Eed. / Ved den Art Tro hæver man egl. Begrebet
AE, s. 559 n allerede eengang har aflagt · Eed. Saaledes gaaer det Enhver paa en eller
Oi10, s. 414 æsten, som jo har aflagt · Eed.« Eller, » vi tør ikke bedømme
AE, s. 218 ærk at trænge til nogen · Eed.« Inderlighedens øieblikkelige Udtømmelse
Oi5, s. 243 viist om, at det var en falsk · Eed: saa aflagde han Eeden. / Efter Sagens Slutning
AE, s. 218 re til, end til at aflægge · Eed; fordi de nemlig ikke formaae at holde den,
SLV, s. 69 en, saa var der Fynd i hendes · Eed; thi Moden er dog det Eneste, hun altid
SLV, s. 330 et ikke. Hvad bliver saa min · Eed? Nonsens. Er det en Vielse? Nei! det er
NB17:101 e«. Hvortil altsaa hiin · Eed? Skulde der aflægges Eed, maatte den
Oi5, s. 244 e, at Sagen er personlig! Dog · Eeden – Eeden, Betingelsen for at komme
Oi5, s. 244 e i Fristelse, o Gud! – · Eeden er maaskee aflagt officielt. » Men
Papir 572 Som Stutmestere – og · Eeden gjør jo hverken fra eller til –
NB31:16 deles ikke, at Staten er villig. · Eeden gjør Præsten ansvarlig for Gud lige
HCD, s. 174 a det Øieblik denne Bog og · Eeden kom med i Spillet. Ganske som hvad der
Oi5, s. 244 Livsstilling. Man aflægger · Eeden officielt, foredrager officielt, hvad man
Oi5, s. 243 a et Brev. Forgjeves søger · Eeden og Aflæggelsens Høitidelighed at
Papir 577 om Staten vil give En. Men naar · Eeden paa det N: T: kommer imellem bliver det,
Oi3, s. 192 st Maade skulde være, hvad · Eeden paa det nye Testamente forpligter ham til,
NB31:58 det saa dog ikke langt bedre, at · Eeden reent falder bort? / Præsten. /
NB31:116 a den Maade maatte hellere · Eeden være borte. / At ville være den Første.
Oi5, s. 244 personlig! Dog Eeden – · Eeden, Betingelsen for at komme ind i Levebrødet
Oi9, s. 385 kke – i Forbindelse med · Eeden, han har aflagt! – kommer til at gjøre
Oi5, s. 243 ikke i sin Magt at forhindre · Eeden, men var fuldkommen moralsk overbeviist
Oi5, s. 243 en falsk Eed: saa aflagde han · Eeden. / Efter Sagens Slutning besøgte Cancelliraaden
BOA, s. 120 an faaer den; han aflægger · Eeden. Nu er han altsaa Embedsmand i Stats-Kirken.
Oi5, s. 244 og aflægger saa officielt · Eeden; det Hele er, saaledes forstaaer han det,
Oi3, s. 191 Alvor og bliver Alvor. Altsaa · Eedens Aflæggelse er Alvoren – om den
Oi3, s. 191 e Mærke til, om ikke selve · Eedens Aflæggelse indeholder en Selvmodsigelse.
Papir 573 et: Folke-Religionen; 1000 · eedfæstede Falstaffer leve med Familie af o: s: v:.
Oi9, s. 375 r 1000 paa det nye Testamente · eedfæstede Lærere – og at saa Sandheden er,
Oi3, s. 190 skikke paa det nye Testamente · eedfæstede Lærere i Christendom. Med den faktisk
HCD, s. 174 k – lod han disse gode, · eedfæstede Lærere, » Sandhedsvidner«,
Oi7, s. 294 signes af Præsterne, disse · eedfæstede Lærere, dette tvetydige Compagnie, som
Oi7, s. 313 r Nederdrægtigheden. Disse · eedfæstede Lærere, ja lige over for dem og deres
NB31:116 . / » Og vi have jo · eedfæstede Lærere, som have aflagt hver især
Oi7, s. 301 sterne, vee over dem, disse · eedfæstede Løgnere! Jeg veed det vel; der have
Papir 574 en vee dem disse Skarer af · eedfæstede Løgnere, vee dem, at de have taget Himmerigets-Nøgle,
HCD, s. 174 ndogsaa ganske godt med disse · eedfæstede Mænd – og fik i al Stilhed baade
Oi7, s. 312 r 1000 paa det nye Testamente · eedfæstede Mænd med, der selv, ligesom hele det
HCD, s. 175 Samvittigheden have slaaet de · eedfæstede Mænd ved at høre dette Alt forandrende
Oi10, s. 409 t efter min Død, naar de · eedfæstede Næringsdrivende ville tage ogsaa mit
NB32:134 dinerede Leietjenere og de · eedfæstede Næringsdrivende, Χstdommens Vexelerere
NB30:81 eent Bedrag. / Der gives jo 1000 · eedfæstede og haandfæstede Lærere ( Fæstere
Oi7, s. 313 , de maae altsaa dog vel, som · eedfæstede paa det nye Testamente, vide hvad Christendom
Oi9, s. 379 ommando af ( o, Væmmelse!) · eedfæstede Præster, der gjøre Tjeneste som Sergeanter,
Papir 572 ens Næringsvei, de 1000 · eedfæstede Stutmesteres Næringsvei. Som Stutmestere
Oi7, s. 298 len – til Nar. Men hans · eedfæstede Tjenere paa Jorden, Præsterne, de fryde
Oi10, s. 397 ndags-Gudsdyrkelsens, de · Eedfæstedes Alvor. Det Første er dog kun at gjøre
NB35:42.a aturligviis ikke Noget – · eedfæstet paa det n: T:, hvilken Eed han vel forstaaer