S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Oi5, s. 243 avn af at virke for den. / En · Eeds Aflæggelse / / eller / / Det Officielle:
Oi5, s. 225 ldet fra Christendom. / 7) En · Eeds Aflæggelse eller det Officielle: det
NB30:21.a som troede. / / / Ved den Art · Eeds Aflæggelse hæver man egl. Begrebet
Oi5, s. 244 ing! Ak, ja, men dette med en · Eeds Aflæggelse hører i Præste-Verdenen
SLV, s. 330 Hvad er en Vielse? Det er en · Eeds Aflæggelse, der gjensidigen forpligter.
Oi5, s. 244 orlange af mig.« / En · Eeds Aflæggelse; det skulde jo ret betrygge,
SLV, s. 169 aa høit, elsker den under · Eeds gjentagne Aflæggelse saa høit, at
AE, note ligger i Modsigelsen mellem en · Eeds Høitidelighed, og Attributet, der ophæver
AE, s. 218 lært mig Forsigtighed ved · Eeds og Løftes Aflæggelse, saa den sande
Oi5, s. 233 Maade sat en Bom for alle de · eedsorne Præsters Bevisen, at den officielle
Papir 481 hver af disse Præster er jo · eedsvoren: hvilken overordentlig Tilforladelighed!
NB33:13 nde Forhold, Forhold mellem · eedsvorne Lærere og Menighed, i de inderligste
Papir 481 Præsten«, denne · eedsvorne Mand, hver Enkelt af disse Tusinder forstod
NB11:104 d kunde man forud sikkre sig to · eedsvorne Medvidere, der kunde bevidne, at det var
NB34:4 ing. / Hvad Præsterne, der ere · eedsvorne paa det nye T:, angaaer, da er det jo en
NB31:16 il og Stikbækkener. / / / Den · eedsvorne Præst. / / Dersom det lader sig vise,
Papir 556 stne; hvor der er 1000 · eedsvorne Præster, af hvem – ja det er rigtignok
JJ:430 deling er: Beziehung, Bezug, · Eeinheit. ( cfr p. 80 og 81.). / De occultis non
    · Een 2943
CT, s. 315 rden saaledes, at han gav sin · eenbaarne Søn for at Ingen skulde fortabes, hvorledes
NB19:54 gten) en ældre Broder ( den · eenbaarne Søn) og han gjør Alt, sætter Livet
IC, s. 170 enne Ophøiede? Det er Guds · eenbaarne Søn, vor Herre, som fra Evighed var
NB19:54 Den forlorne Søn – den · Eenbaarne Søn. / / I hiint Evangelium har den
EE:184 archens Tro, han sparede ikke sin · eenbaarne Søn. / d. 13 Sept: 39. / Saaledes er
NB23:153 erfor at have i ham kjendt Guds · eenbaarne Søn. / Kan det ogsaa hænge rigtigt
IC, s. 123 re en Udsending fra Faderens · Eenbaarne, at det skal betyde at blive forfulgt, udstødt
IC, s. 112 høit Ophøiede, Faderens · Eenbaarne, at han skulde lide saaledes, afmægtig
IC, s. 139 sig selv at være Faderens · Eenbaarne, det er, Modsigelsens Tegn har – ganske
TS, s. 87 sagt sig at være Faderens · Eenbaarne, Eet med Faderen; Eet med Faderen –
IC, s. 88 oer, at han var Gud, Faderens · Eenbaarne, og at dette hørte Christum til, og hører
IC, s. 112 oet, at Christus var Faderens · Eenbaarne. At et Menneske falder i sine Fjenders Vold,
IC, s. 87 e Menneske, dog Gud, Faderens · Eenbaarne: salig Den, som ingen Anden veed at gaae
IC, s. 138 agt, at han var Gud, Faderens · Eenbaarne; man perhorrescerer al Skjulthed som Christus
NB24:81 lev han » de Troende vare · eendrægteligen sammen .... og der var ingen Fattige iblandt
FB, s. 111 atter vendte tilbage. De rede · eendrægtigen sammen, Abraham og Isaak, indtil de kom
TS, s. 95 Dag var kommen, vare de alle · eendrægtigen tilsammen. Og der kom pludseligen en Lyd
Brev 68 ng / » Naar hiint jeg · eene bliver, jeg vel vil viide, / » At
Brev 68 Pas / » Til hvad der · eene her i Verden baader, / » Og, som
BB:12 torie van Dr. J. Faustus, die · eenen uitnemenden groote Toovenar ende swert
NB25:101 der aldrig har læst et · eeneste lærd Skrift, men sat en Selvfornegtelses
Papir 440 havde krænket et · eeneste Msk.: saa døde jeg af Undseelse. Og
NB16:6 ds-Opfindelse, at den paa ethvert · eeneste Punkt ikke glemmer at Gud er med, og som
NB32:117 Egenskab den ædle rene · Eenfold ( hvilket er Betingelsen for at være
NB14:101 Hvorledes man end tænker sig · Eenfold efter ( paa den anden Side af) Reflexion:
LF, s. 36 intet Tvetydigt, da er Du idel · Eenfold for Gud. Men Eet er der, som al Satans
EE2, s. 81 Ægteskaber. En vis ædel · Eenfold giver dem baade et æsthetisk og et religiøst
NB12:172 ormed han hæver sig til Gud: · Eenfold og Troskab. / / / I de Forhold, hvor jeg
LF, s. 45 men der hører ubetinget · Eenfold til for at tage det ubetinget ganske bogstaveligt.
DS, s. 174 derved, at man – ædle · Eenfold! – at man gjør det! / Nei, der
YTS, s. 264 t Opbyggelige ved Evangeliets · Eenfold, at det Onde ikke kunde faae Magt over det
NB15:19 e Tanke saa gigantisk i sin · Eenfold, at man næsten kan blive ganske fortumlet
DJ, s. 70 ed Stolthed; eller hin ædle · Eenfold, der bedrages; eller hin ophøiede Renhed,
YTS, s. 264 l Underfundighed, Evangeliets · Eenfold, der eenfoldigt ligesom lader sig bedrage,
Oi5, s. 251 den er i det nye Testamente: · Eenfold, det Eenstydige, er – formodentlig
FV, s. 13 ages ud af Reflexion tilbage i · Eenfold, det er, han vil see, at den tilbagelagte
NB14:101 det ganske som det umiddelbare · Eenfold, det vil just være kjendelig paa at en
FV, s. 18 en at kunne folde Det sammen i · Eenfold, Det, som er udfoldet i de mange Bøger
NB12:134 aledes Modne har Naivitet, · Eenfold, Forundring, men har det væsentligen
Not15:12 æk af ædel qvindelig · Eenfold. Da alle Kløgtige let forstode, at jeg
LF, s. 36 overrumple eller fange, det er · Eenfold. Hvad Satan skarpsynet speider efter som
KG, s. 244 og er Viisdommens Dyb i denne · Eenfold; det kan saa let forvexles med Svaghed,
JJ:451 ? – Hvilken Sandhed i denne · Eenfold; hvilken rørende Veltalenhed. /
LF, s. 42 ien og Fuglen, den er jo igjen · Eenfold; thi om en Underviisning er eenfoldig, beroer
AE, s. 58 om » Smulerne« · eenfoldeligen fremsatte i Mellemspillet mellem Cap. IV
BOA, s. 253 e med enhver Forflygtigelse, · eenfoldeligen troe paa det Christelige, og have dette
NB:84 ferents mell. Eenfoldige, som troe · eenfoldeligen, og Lærde og Halvstuderede – som
YTS, s. 264 eier, naar det har bevæget · Eenfolden til at ville være kløgtig –
YTS, s. 264 sikkret, evig sikkret er kun · Eenfolden ved eenfoldigt at lade sig bedrage, hvor
KK:2 sig forskjelsløse Eenhed og · Eenfoldheed til Bevidsthed, derved ophører Substantsen
NB6:86 dvikle at Præsten skal være · eenfoldig – i sit Udtryk, ikke bruge mange
DS, s. 171 kunstlet, høitravende, men · eenfoldig – og derom strider man i Tanke-Udvexling,
NB5:80 li gratia min Fader) der ved · eenfoldig at holde sig bogstavelig til Søndags-Talen,
AE tte er atter en fattig og høist · eenfoldig Bemærkning, men derfor kan den være
NB5:80 Sandt, der har levet mangen · eenfoldig Borgermand ( exempli gratia min Fader)
NB6:31 ll. Gud og et Msk. er ganske · eenfoldig dette. Msket tør ikke forlange at Gud
IC, s. 80 remkomme, naar man hverken er · eenfoldig eller ydmyg. Men hvor denne ydmyge Bevidsthed
LF, s. 19 , den tier og bier – saa · eenfoldig er den, men bedraget blev den dog aldrig,
NB17:7 r begyndt med en ganske simpel og · eenfoldig Erklæring, hvori han, talende ikke uden
KG, s. 138 nk Dig hvad vi kalde en ret · eenfoldig fattig stakkels Arbeidskone, der erhverver
3T44, s. 234 forlige det Forskjelligste i · eenfoldig Forstaaelse af det Samme derved, at Ordet
AE, s. 356 i speculativ Forstand, men i · eenfoldig Forstand. Ethvert Barn veed det, om ikke
NB15:19 ubetinget ethvert Msk, hvor · eenfoldig han end er ell. hvor lidende, dog kan fatte
4T43, s. 152 . O! et eenfoldigt Ord af en · Eenfoldig har gjort Vidunder i Verden, har indpræget
AE, s. 98 nde Methodes Snoer; nei kort, · eenfoldig har han Noget for sig selv. Som man i Forhold
OTA, s. 327 re den Lærde, hvad ingen · Eenfoldig kan blive; at have et Navn i den Forstand,
NB13:88 ve. Et ungt Msk., en ganske · Eenfoldig kan bruges til det Høieste Existentielle,
F, s. 499 det. At efterkomme selv blot en · eenfoldig Leveregel, kræver nogen Tid og Flid,
NB30:86 med, seer I det Absurde! En · eenfoldig Mand af Folket, der Intet Intet Intet Intet
JJ:390 en ( i Pigen af Lyon) med hele en · eenfoldig Moders trofaste Tilforladelighed, siger
PS, s. 288 ar sig ad som Du, saa den var · eenfoldig nok til at gjøre, hvad Du var listig
Oi2, s. 168 Stakkel af den gamle Skole, · eenfoldig nok til virkelig at mene, at man, naar
NB14:27 gt, forsaavidt Sagen ikke bliver · eenfoldig nok. / Den Categorie: at jeg selv er Den,
NB10:110 t, fordi den ikke var og er mig · eenfoldig nok. Skal Χstd. antages i Kraft af
Brev 60 Mangfoldige, føler jeg mig saa · eenfoldig og fattig og overvældet, at det næsten
EE2, s. 295 re en eneste Qvinde, der var · eenfoldig og forfængelig og jammerlig nok til
NB18:77 aber af min Fader en · eenfoldig og simpel og alvorlig og streng Mand, hvem
NB17:81 behøvedes et oprindelig · eenfoldig og simpelt Skridt, i dets Sted spærrede
AE, s. 208 eenfoldige Vise talte med en · Eenfoldig om Syndsforladelsen, da vilde vel den Eenfoldige
OTA, s. 423 medlidende anseer ham for en · eenfoldig Person, beklager ham som en stakkels Indskrænket.
KG, s. 36 er sig for Menneskene, at han, · eenfoldig som Duen kan » bevare Troens Hemmelighed«,
NB11:203 tte. / Den hele Sag er saa · eenfoldig som mulig. Jeg anseer det for min Pligt
IC, s. 215 e og Anseelse, medens Han, en · eenfoldig Stakkel som han er, for sin egen Skyld
IC, s. 216 sig selv, at han er en saadan · eenfoldig Stakkel: dog vilde mange Hjerters Tanker
KG, s. 244 skal see, han seer ud som en · eenfoldig Stakkel; kun Den, som mener at have noget
NB15:128 mstrende Sprog, eller i en · eenfoldig Stiil, om med et velklingende Organ eller
NB:6 en Fornemme – snart en ganske · eenfoldig Tanke: som naar den Fornemme gaaer til
NB13:88 hverken en Yngling eller en · Eenfoldig trænge igjennem. Saa maa der først
EE2, s. 69 en Skjønhed, saae temmelig · eenfoldig ud, var i Forhold til ham gammel, og forsaavidt
AE, s. 210 det ikke var saa, hvad vel en · eenfoldig Viis, der søger at fatte Paradoxet,
OTA, s. 150 da var der og i Oldtiden en · eenfoldig Viis, hvis Eenfoldighed blev en Snare for
NB19:43 sand og ædel Fromhed og · eenfoldig Viisdom. / Ak, og hvilken Forskjel: de
CT, s. 248 iisdom, at han i Viisdom blev · eenfoldig! At han i Viisdom blev eenfoldig, saa han
NB27:32 for stedse nyder en enkel ( · eenfoldig) og uafbrudt Glæde. Ikke al Virksomhed
4T43, s. 152 ig. – Eller Du var saa · eenfoldig, at Du af den Grund forblev taus, og den
AE, s. 432 hi hvis der var en Eneste saa · eenfoldig, at han ikke kunde forstaae den Opgave,
LF, s. 42 thi om en Underviisning er · eenfoldig, beroer ikke saa meget paa, om der bruges
KG, s. 42 ligt, forandres aldrig, den er · eenfoldig, den elsker – og hader aldrig, hader
AE, s. 559 relse, selv om han er nok saa · eenfoldig, ham fører Guden i Inderlighedens Lidelse
4T43, s. 174 deles tankeløs, eller for · eenfoldig, hvilket vel ikke var at anprise; thi Den,
4T44, s. 326 er ham gavnlig. Hvor simpel, · eenfoldig, hvor sagtfærdig er ikke denne Tale!
NB31:54 med Gud; enten Du er klog eller · eenfoldig, høit begavet eller ringe begavet, aldeles
NB27:32 thi en saadan Natur er ikke · eenfoldig, ikke overeensstemmende med sig selv, med
AE, s. 507 Hoved sammenligner sig med en · Eenfoldig, istedenfor at forstaae, at den samme Opgave
TTL, s. 422 gtig eller ringe, viis eller · eenfoldig, klædt i Guld eller i Hvergarn, riig
SFV, s. 97 Høi eller Lav, Viis eller · Eenfoldig, Mand eller Qvinde, Enhver, der nogensinde
NB6:86 ge, han siger jo rigtignok han er · eenfoldig, men dette vil sige, han har perfectioneret
CT, s. 248 foldig! At han i Viisdom blev · eenfoldig, saa han kunde fange de Kloge! At han i
CT, s. 248 Kloge! At han i Viisdom blev · eenfoldig, saa han uden at have mange Tanker og uden
Papir 397 var, beviser, at han er en · Eenfoldig, Seminarist o: D:. Varer det derimod f
KG, s. 228 kunde ønske at være saa · eenfoldig. / Hvilken er nemlig Mistroiskhedens skarpsindige
NB20:162 r der efter ɔ: vær · eenfoldig; her er Intet at speculere over –
NB18:57 nie – o, nei den er ganske · eenfoldig; men den er streng for Kjød og Blod,
Papir 458 l ham – dette er det · Eenfoldige – nei, min gode Morten Fredriksen,
AE, s. 148 det Samme, som forpligter den · Eenfoldige – og at han da først bør gaae
AE, s. 149 a den Vise tænker over det · Eenfoldige ( og allerede det, at der kan være Tale
NB20:162 det. / / / Det christelige · Eenfoldige / / er nu vistnok ikke ligefrem det Eenfoldige
CT, s. 130 ende Klogskab, vil have disse · eenfoldige Andre mere og mere – umenneskeligt
SFV, s. 73 Spekulation tilbage til det · Eenfoldige at blive Christen, kæmpende derfor og
NB20:14 Fattige, at det saa er det · Eenfoldige at gjøre det ganske simplement, og det
AE, s. 71 res ved Lavaters elskelige · eenfoldige Bekymring for hans Sjel? Er det en alvorlig
AE, s. 148 er det ham vel ogsaa med mine · eenfoldige Bemærkninger, han har øieblikkeligt
NB14:101 nkt Reflexionen, saa kom den · eenfoldige Beslutning frem ganske som en Umiddelbars
NB14:101 frem ganske som en Umiddelbars · eenfoldige Beslutning, aldrig efterstræbt af nogen
AE, s. 148 standser ham med følgende · eenfoldige Betragtning: om ikke Det, som er allervanskeligst
AE, s. 56 dette er populaire og · eenfoldige Betragtninger, som Seminarister og Populair-Philosopher
BOA, s. 254 in Philosophie lige over for · eenfoldige Bønder. / Man kan da ikke nægte,
NB6:93 lem Reflexionen og den umiddelbar · eenfoldige Christendom, nu bliver den mellem Reflexionen
KG, s. 26 g af, at den henvender sig til · eenfoldige dagligdags Mennesker, kummerligt blev staaende
NB:73 men vel franarrer Mskene den · eenfoldige dybe lidenskabelige Beundring og Forundring,
Papir 586 kalde den menige Mand, den · Eenfoldige Dyre-Skabning. Men herimod protesterer
NB20:162 vistnok ikke ligefrem det · Eenfoldige eller det ligefremme Eenfoldige, et Paradox
LF, s. 31 ydige, de ere i Lydigheden saa · eenfoldige eller saa ophøiede, at de troe, at Alt,
BN, s. 114 orsvundne Tider, der vare mere · eenfoldige end disse, var det jo ogsaa Skik og Brug
AE, s. 168 ges og den Vises Viden af det · Eenfoldige er blot den latterlige lille Forskjel,
4T43, s. 174 ige standser ham, da kun det · Eenfoldige er det Forhjælpende. Eller var Skildringen
NB6:86 i den Kunst – thi det sande · Eenfoldige er, at Ens Liv udtrykker hvad man forkynder.),
NB20:162 gefrem eenfoldigt) men det · Eenfoldige er, at just Paradoxet er for at bevirke
LF, s. 42 travende og lærde, nei, det · Eenfoldige er, at Læreren selv er Det, hvori han
NB11:204 fficielt i Characteer. Det · eenfoldige er, ganske stiltiende at gaae over i det
NB8:64 rstaae ell. eenfoldigere. Nei det · eenfoldige er: at gjøre hvad man siger; at handle
NB:73 holdt, det Gudelige og · Eenfoldige er: at Ingen, slet Ingen kan forstaae ham,
TTL, s. 422 gendes Vidunderlighed, at den · Eenfoldige finder Alt deri og den Vise mere end han
3T44, s. 247 s Erindring, der nynnede det · Eenfoldige for ham, og ved at slynge sig ind deri
AE, s. 148 netop er det Eenfoldige. Den · Eenfoldige forstaaer det Eenfoldige ligefrem, men
TTL, s. 418 Sandes Vidunderlighed, at den · Eenfoldige forstaaer det og den Viseste udgrunder
SLV, s. 144 han ikke fatter, er hvad den · Eenfoldige forstaaer) veed, at det at springe af fra
AE, s. 148 at forstaae det Samme som den · Eenfoldige forstaaer, og føle sig forpligtet ved
TTL, s. 434 engang kan forstaae, hvad den · Eenfoldige forstaaer; nu har En Overtalelsens Magt,
NB12:86 ver Generation, der i denne · eenfoldige Forstand have Mod til at troe, at det er
NB11:71 -Forholdet, Afkommet, og i denne · eenfoldige Forstand sagt om Qvinden hun er Selskabet
JJ:491 ning med Evangeliernes egne korte · eenfoldige Fortællinger. / Alt dreier sig om at
KG, s. 188 rdentlig begavede Barn for de · eenfoldige Forældre: Barnet er saa hurtig færdigt
SFV, s. 73 orfatter for at bringe dette · Eenfoldige frem: at blive Christen. Bevægelsen
DS, s. 171 gentlige Eenfoldige, den sande · eenfoldige Fremstilling af det Christelige er –
OTA, s. 288 , at forundre sig over hiint · eenfoldige Første, hvilket ellers Ingen saaledes
3T44, s. 246 kledes og dannedes, blev det · Eenfoldige ham vanskeligere, og da han uden denne
SLV, s. 323 ttig-Folk, og Ulykkelige, og · Eenfoldige have lettere ved at bede), om man indførte,
TTL, s. 448 n gudelig Betragtning, at den · Eenfoldige hurtigt hjælpes til den gavnlige Forstaaelse,
AE, s. 551 rket Begavede langsomt, den · Eenfoldige hurtigt. – Lad saa Andre prise Dannelse
NB12:96 heden høiere end Numerus; det · Eenfoldige høiere end det Mangfoldige sees fE saaledes.
NB:84 frimodigt henvende sin Tale om det · eenfoldige Høieste til alle, alle, alle Msker ligegyldigt
NB17:75 e Sjele eller forurolige de · Eenfoldige i deres Tro ved at opdynge Vanskeligheder,
OTA, s. 139 , langsomt begriber! Hvad den · Eenfoldige i det fromme Hjertes glade Tilskyndelse
AE, s. 550 noget ironisk Fortrin for de · Eenfoldige i Henseende til at blive og vedblive at
KG, s. 274 nke een Tanke. Hiin ædle · Eenfoldige i Oldtiden, han var Mesteren i denne Viisdom,
NB4:65 viklet mere og mere, saa saadanne · Eenfoldige ikke mere formaae at trænge igjennem.
DS, s. 154 ilde Fruentimmer og Børn og · Eenfoldige ind; thi man veed hvad man har, man veed
AE, s. 122 det Eenfoldige, over hvad den · Eenfoldige jo ogsaa saaledes veed, er yderst afskrækkende,
NB18:82 , men det er dog sandt, den · Eenfoldige kan man ikke bedrage. / / /
4T44, s. 337 ise eller for de Modige, den · Eenfoldige kjender den ogsaa. Vi ville ei heller istedenfor
KG, s. 43 ine vogter paa den, medens den · eenfoldige Kjerlighed ligesom kun har eet Øie for
KG, s. 43 fter! Og hvorledes er nu hiin · eenfoldige Kjerlighed sikkret mod Iversygen? Mon ikke
EE2, s. 36 iddelbare, skjønne, men og · eenfoldige Kjærlighed, optagen i en reflekterende
2T44, s. 201 Saaledes er det jo, som den · Eenfoldige let forstaaer det, og den Dannede kunde
AE, s. 356 omme – den Kloge og den · Eenfoldige lige nær, da Vanskeligheden jo ikke
AE, s. 148 Den Eenfoldige forstaaer det · Eenfoldige ligefrem, men naar den Vise skal forstaae
NB:36 t: bliver det dog Raahed. Det · Eenfoldige ligger netop i ( og dette er det Skjønne
LF, s. 42 Jo, det kan man let; thi hvor · eenfoldige Lilien og Fuglen ogsaa ere, de ere saa
TTL, s. 456 er ligesaa ussel. Thi om den · Eenfoldige maaskee ikke er istand til at fatte den
BOA, s. 254 sin Philosophie. – Den · eenfoldige Menighed repræsenterer ganske simpelt
SLV, s. 117 Reminiscentser. Min korte og · eenfoldige Mening er, at Qvinden er vel saa god som
TSA, s. 82 t ikke uhyre grusomt at lade · eenfoldige Mennesker blive skyldige i at slaae En
BOA, s. 252 arligt Forhold til simple og · eenfoldige Mennesker, der, i Mangel af Kjendskab til
BOA, s. 253 ligen Intet tilfælles med · eenfoldige Mennesker, han maa, aandeligt forstaaet,
BOA, s. 254 n stjæler denne fra disse · eenfoldige Mennesker, ved nemlig at see deres Rørelse
NB9:72 ge, mange mindre begavede, svage, · eenfoldige Msker, Qvinder, Børn, Syge og Sorrigfulde
NB25:69 am, tænke disse redelige · eenfoldige Msker? En beslutter saa til Tak at sende
NB:36 man ikke forhaane ham. Da den · Eenfoldige nu ikke selv kan bedømme om en Mand
OTA, s. 327 er destoværre stundom det · Eenfoldige og Alvoren næsten som en Spøg. Det
AE, s. 323 venfor blev viist, mellem den · Eenfoldige og den eenfoldige Vise. Dette »
NB17:81 forstaaer er det Simple og · Eenfoldige og det Sande, men holder det hen som Noget
NB:72 Saaledes forholder det sig med det · Eenfoldige og det Videnskabelige. Naar der eenfoldigt
AE, s. 437 treg eller høist Noget for · eenfoldige og dumme Mennesker; eller indbilder sig,
2T43, s. 56 lende og trøsterige, saa · eenfoldige og fattelige, saa helbredende og lægende;
4T44, s. 367 bøielig til at prise dets · eenfoldige og fromme Bøn, thi Barnet er fattigt
KG, s. 317 den dømmer om hiin ædle · Eenfoldige og om den hellige Apostel, thi det har
AE, s. 426 et Intet formaaer, er kun for · eenfoldige og ringe Mennesker, han formaner dem endog
BA, s. 441 naar den hører den ganske · eenfoldige og simple Tale om, at der er en Gud til.
NB4:6 drer til en god Psalme ganske · eenfoldige og tildeels ubetydelige Ord ( i hvilken
AE, s. 362 faldet, men i Forhold til den · eenfoldige og troskyldige Beslutning af et stakkels
NB8:64 . Men det derimod at bruge yderst · eenfoldige Ord – og saa dog ikke at gjøre
NB8:64 kke at gjøre hvad man siger, i · eenfoldige Ord at tale om at lide Fornedrelse og selv
CT, s. 176 edraget. Og hvorfor vil hiint · eenfoldige Ord frembringe en ganske anden Virkning?
NB17:76 ret en Charakteer! Dette · eenfoldige Ord han kunde have sagt og belyst det Hele
SLV, s. 265 . Er det vist, at det simple · eenfoldige Ord, der bliver tilbage, naar Alt er hørt
NB11:204 aa virke paa Samtiden. Den · eenfoldige Overgang er ganske simpelt: at tie, og
AE, s. 165 e udtrykke saaledes: hvad den · eenfoldige Religieuse gjør ligefrem, det gjør
AE, s. 165 r ligefrem, det gjør den · eenfoldige religieuse Vidende først gjennem Humor
AE, s. 167 øivise, hvad de veed denne · eenfoldige Sag betræffende. Jeg har læst, hvad
AE, s. 208 forladelsen, da vilde vel den · Eenfoldige sige: » men jeg kan dog ikke begribe
AE, s. 334 er ingen Mageligheds-Sag, den · Eenfoldige skal lige saa vel som den Vise være
NB:80 re at studere den. Men den · eenfoldige Socr. vilde ogsaa ganske rigtigt ansee
LF, s. 45 uglen lagt sig paa Hjerte, og, · eenfoldige som de ere, tage de det ganske bogstaveligen
KG, s. 35 r som Du; » værer · eenfoldige som Duer«, thi Troen er just denne
GU, s. 329 live saa vred, at han, som den · Eenfoldige spøgende siger i Alvor, gjerne vilde
IC, s. 216 vorledes de dømme om denne · eenfoldige Stakkel, denne ufuldkomne Christen. Han
4T43, s. 174 gesom Den, der mener, at det · Eenfoldige standser ham, da kun det Eenfoldige er
AE, s. 165 ltsaa det at takke Gud, dette · Eenfoldige sætter mig pludseligen en af de meest
CT, s. 183 e endog i megen Viden over de · eenfoldige Talere, som ville tale om saadanne forældede
OTA, s. 286 es smaalige Uro, bort fra de · eenfoldige Tankers ophøiede Ro. At være paaklædt
BN, s. 114 et fornødne. Men siden hine · eenfoldige Tider har der levet saa mange Gavtyve og
AE, s. 517 g kun hjælper den stakkels · Eenfoldige til at gjøre et ironisk lille Indblik
SFV, s. 73 evægelsen er ikke fra det · Eenfoldige til det Interessante, men fra det Interessante
OTA, s. 242 saa Du vel hjælper den · Eenfoldige til Rette, men forrædersk har en sidste
SFV, s. 73 ien« ikke er fra det · Eenfoldige til System og Spekulation, men fra System
NB14:8 yk. / For mig staaer saa det · Eenfoldige tilbage: ganske simpelt at tage en Embedstilling,
AE, s. 156 vt Svar, og kun Barnet og den · Eenfoldige tilfredsstilles ved: das weiß man nicht.
AE, s. 207 ngenlunde det Samme, naar den · Eenfoldige troer Paradoxet, og Spekulanten veed at
BOA, s. 255 ig forpligtet til at rive de · Eenfoldige ud af deres Vildfarelser – og saa
NB20:162 / Allerede det Socratiske · Eenfoldige var intet ligefremt Eenfoldigt: Uvidenhed
NB20:162 combineret Numer. Men Det · Eenfoldige var, at faae Alt dette Speculerende ( det
AE, s. 149 ne lille forsvindende, at den · Eenfoldige veed det Væsentlige, den Vise lidt efter
AE, s. 168 erlige lille Forskjel, at den · Eenfoldige veed det, den Vise veed af, at han veed
AE, s. 167 den af det Eenfoldige, at den · Eenfoldige veed det, og den Vise veed af, at han veed
AE, s. 207 det Samme. Spekulanten og den · Eenfoldige veed nemlig ingenlunde det Samme, naar
AE, s. 207 f, at han ikke veed, hvad den · Eenfoldige veed, denne Formel respekterer Spekulationen
BOA, s. 282 ger sig mod hvad det ethiske · Eenfoldige vilde byde ham at gjøre. /
TTL, s. 448 ar han forspilder Alt, og den · Eenfoldige vinder Alt! Nei, al Sammenligning er dog
CT, s. 248 er meest af disse Tvende: den · eenfoldige Vise eller Ham, paa hvem jeg troer. Men
BOA, s. 123 hiin ædle Reformator, den · eenfoldige Vise i Grækenland, som jo havde med
CT, s. 114 rkelige, hvoraf allerede hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden beviser Sjelens Udødelighed,
KG, s. 175 , man beskriver. – Hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden har sagt, at » Kjerlighed
OTA, s. 232 han erindrer, hvad hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden har sagt: » det,
IC, s. 22 og hvilken Hjælp! Ja, hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden havde uendelig lige saa
OTA, s. 200 han vil mindes, hvad hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden siger: » der, hvor
KG, s. 101 igt for det Christelige. Hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden, der i Erkjendelsens Tjeneste
CT, s. 226 har nok hørt Tale om hiin · eenfoldige Vise i Oldtiden, der vidste saa underfundigt
KG, s. 233 ulde Frygt. See, hiin ædle · eenfoldige Vise i Oldtiden, han blev hvad han blev
KG, s. 316 , er Alvor. See, hiin ædle · eenfoldige Vise i Oldtiden, han vilde ikke tage Penge
GU, s. 329 dning, og kun et Menneske, den · eenfoldige Vise i Oldtiden, klager over, ofte at have
KG, s. 367 elske ham, dette vidste hiin · eenfoldige Vise Intet om, han vidste ikke, at Næsten
TS, s. 39 dning om at afbenytte den. Den · eenfoldige Vise modtog den, læste den. Derpaa gav
AE, s. 208 kke er til. Naar saaledes den · eenfoldige Vise talte med en Eenfoldig om Syndsforladelsen,
KG, s. 366 l den Selvkjerligste end hiin · eenfoldige Vise ved at være den Styggeste. I Virkelighedens
AE, s. 208 an veed det om Paradoxet. Den · eenfoldige Vise vil da fordybe sig i at fatte Paradoxet
AE, s. 208 es, snarere omvendt.) Men den · eenfoldige Vise vilde vel sige: mig gaaer det ligesaa,
KG, s. 131 k, hvorfor mon hiin Oldtidens · eenfoldige Vise, da han, af Selvkjerligheden og Verdsligheden
CT, s. 226 nk Dig, at det var ham, hiin · eenfoldige Vise, der spurgte Dig. Du veed, selv i
CT, s. 227 Tænk Dig, at det er denne · eenfoldige Vise, der spørger Dig; tænk Dig,
PS, s. 228 e komne langt videre end hiin · eenfoldige Vise, der ubestikkeligen dømte mellem
KG, s. 366 jenstand. See, hiin Oldtidens · eenfoldige Vise, der vidste saa skjønt at tale
KG, s. 233 dømt, blev han den ædle · eenfoldige Vise, dog den Sjeldne, nok noget nær
NB29:84 s eneste – Du ædle · eenfoldige Vise, Du var virkelig en Reformator. /
CT, s. 226 ge som han. Tænk Dig denne · eenfoldige Vise, han den afgjorte Hader af al Udflugt
OTA, s. 290 e – selv hiin ædle, · eenfoldige Vise, han kunde tie af Forundring, men
NB10:191 get i min Ungdom: hiin den · eenfoldige Vise, hvem » Tallet«, »
CT, s. 79 en,« o, denne ædle · eenfoldige Vise, Lilien, den er som Den, hvem dette
CT, s. 37 Fuglen er, som hiin Oldtidens · eenfoldige Vise, Læremesteren i Uvidenhed. O, vanskeligt,
CT, s. 248 Saligheds Sag, da er han, den · eenfoldige Vise, mig en høist ligegyldig Person,
CT, s. 248 Sammenligning mellem ham, den · eenfoldige Vise, og Ham, paa hvem jeg troer: jeg finder
CT, s. 27 , nemlig fra Gud. Som hiin · eenfoldige Vise, skiøndt han bestandigt talte om
KG, s. 365 . – See, hiin Oldtidens · eenfoldige Vise, som af Alle vidste skjønnest at
OTA, s. 201 er var til en anden Tid hiin · eenfoldige Vise, som i Spøgens Skikkelse arbeidede
BA, s. 310 ver Socrates hvad han var, den · eenfoldige Vise, ved sin besynderlige Distinction,
AE, s. 323 mellem den Eenfoldige og den · eenfoldige Vise. Dette » sig selv«
TS, s. 39 s Vilkaar: jeg mener Oldtidens · eenfoldige Vise. Om ham fortælles der, at da han
CT, s. 247 ndret hiin Oldtidens ædle, · eenfoldige Vise. Ved at læse om ham har mit Hjerte
AE, s. 344 gaaende blev betegnet som den · eenfoldige Vises Opgave. / Men siger maaskee Spekulanten:
AE, s. 207 mellem den Eenfoldiges og den · eenfoldige Vises Viden af det Eenfoldige, at Forskjellen
AE, s. 208 at fatte Ligheden, det er den · eenfoldige Vises ædle Fromhed. / Der er sagt meget
BOA, s. 255 ikket til at lære dem det · Eenfoldige! Og saa Ansvaret: at man er Præst! Og
NB14:126 ronie, men som Du, ædle · Eenfoldige!, langt, langt den Svageste i Øieblikket,
NB3:32 e Msk ( hverken det dybe ell. det · eenfoldige) til Χstend, og derfor mener, at den
AE, s. 164 storiske, naar de tale om det · Eenfoldige, at de modsige sig selv i hver tredie Linie.
AE, s. 207 Lighed mellem den Vise og den · Eenfoldige, at de veed det Samme. Spekulanten og den
AE, s. 167 ges og den Vises Viden af det · Eenfoldige, at den Eenfoldige veed det, og den Vise
AE, s. 150 t er besynderligt nok med det · Eenfoldige, at det kan være saa vidtløftigt.
AE, s. 207 eenfoldige Vises Viden af det · Eenfoldige, at Forskjellen er den intetsigende Ubetydelighed,
SLV, s. 144 re deri forskjellig fra den · Eenfoldige, at han forstaaer hvad denne forstaaer,
FV, s. 17 er atter her: at komme til det · Eenfoldige, Bevægelsen er: fra Publikum til »
DS, s. 171 ler udelader, at det egentlige · Eenfoldige, den sande eenfoldige Fremstilling af det
OTA, s. 346 ikke Andet end dette Troens · Eenfoldige, der dog forholder sig til en vanskelig
TTL, s. 448 nke, at han var bedre end den · Eenfoldige, der hverken havde saadan Tid eller saadan
OTA, s. 146 uden Veemod tænkte paa den · Eenfoldige, der om end i Skrøbelighed dog vil det
AE, s. 148 med Fornøielse være den · Eenfoldige, der standser ham med følgende eenfoldige
IC, s. 80 ghed og Barmhjertighed. / Den · Eenfoldige, der ydmygt bekjender sig at være en
SFV, s. 73 fra det Interessante til det · Eenfoldige, det at blive Christen, hvor saa afsluttende
SFV, note ske, det Systematiske til det · Eenfoldige, det er, det Existentielle, da er denne
FB, s. 210 dmærket Begavede eller den · Eenfoldige, dette gjør Intet til Sagen) han bliver
Oi10, s. 405 dre. / Du Oldtidens ædle · Eenfoldige, Du det eneste Menneske, jeg beundrende
NB20:162 ldige eller det ligefremme · Eenfoldige, et Paradox ( at et enkelt Msk er Gud er
CT, s. 227 Udholdenhed, indtil han, den · Eenfoldige, fik den Spurgte fangen og fik det gjort
AE, s. 168 folk ihu, der ikke ere ganske · Eenfoldige, forsaavidt vi føle Trang til Forstaaelse,
FV, s. 13 e. Christeligt er det ikke det · Eenfoldige, fra hvilket man gaaer ud, for saa at blive
NB23:207 alle disse skikkelige men · eenfoldige, fremdeles alle disse Fruentimmer o: s:
OTA, s. 287 e Lyset: hine opløftende, · eenfoldige, hine første Tanker om, hvor herligt
OTA, s. 287 yk faae af hine ophøiede, · eenfoldige, hine første Tanker. – At være
OTA, s. 286 , hine store, opløftende, · eenfoldige, hine første Tanker. Det ene Menneske
AE, s. 349 ager jeg her: det er ikke den · Eenfoldige, hvem det ved denne Indleden kan gjøres
AE, note udvikles vedgaaer ingenlunde de · Eenfoldige, hvilke Guden, medens de paa anden Maade
SLV, s. 381 d der er skjult for den mere · Eenfoldige, hvor vigtigt hans Liv er for Staten, at
AE, s. 207 jel mellem Spekulanten og den · Eenfoldige, hvorved da hele Tilværelsen fra Grunden
FV, s. 13 ægelsen er at komme til det · Eenfoldige, maa dog atter Meddelelsen engang, tidligere
AE, s. 349 igt for den Kloge som for den · Eenfoldige, maaskee endnu vanskeligere, fordi hans
LF, s. 43 fordi nu Lilien og Fuglen ere · eenfoldige, maaskee for at føle, at Du er Menneske,
KG, s. 213 e samme Ord som Barnet og den · Eenfoldige, men bruger dem overført, hvorved Aanden
AE, s. 426 sten Ret, at Opgaven er for · Eenfoldige, men dens Hemmelighed er, at den er lige
2T44, s. 204 t da Taalmodighedens simple, · eenfoldige, men dog forglemte Ord blev stukket til
AE, s. 193 m Skomagere og Skrædere og · Eenfoldige, men først efter lang Overveielse. Nu
AE, s. 193 re og Skrædere eller andre · Eenfoldige, men han har tillige forstaaet sig i sin
NB17:102 avtyve – og vor Herre den · Eenfoldige, men rigtignok den Eenfoldige, som man ikke
Oi9, s. 387 og saa bedrager han den · Eenfoldige, Menneskenes Mængde, som ikke har Evne
NB:36 a forledes ganske rigtigt den · Eenfoldige, naar der skrives saaledes for ham, til
Papir 458 Næst dette, er det det · Eenfoldige, naar man ikke gjør det, da at tilstaae,
NB20:162 mmer Du igjen bort fra det · Eenfoldige, nei troe – og gjør saa derefter,
NB11:27 t Bevægelsen hen til det · Eenfoldige, og converteret al min Kraft ind i det Interessante
2T43, s. 47 Ord ere saa fattelige, saa · eenfoldige, og dog hvor Mange vare de, der ret forstode
3T44, s. 247 ng, der tilhvidskede ham det · Eenfoldige, og saaledes ved sin Indblanden forvandlede
TS, s. 41 gjøres efter det Sagte. Du · Eenfoldige, og var Du end den af Alle meest Indskrænkede
AE, s. 122 get for. At tænke over det · Eenfoldige, over hvad den Eenfoldige jo ogsaa saaledes
NB3:29 saa udtrykte det. Men i vore · eenfoldige, redelige, oprigtige troskyldige Tider
KG, s. 115 en Kjerlighed: at samle nogle · eenfoldige, ringe Mennesker om sig, at vinde deres
BOA, s. 254 sentlige tilfælles med de · Eenfoldige, skal i dybeste Forstand være ret levende
AE, s. 317 i det populaire Foredrag for · Eenfoldige, som aldrig komme ud over Forestillingens
OTA, s. 138 gelig for den Lærde og den · Eenfoldige, som begge ere bundne i det samme Ansvar:
NB17:102 n Eenfoldige, men rigtignok den · Eenfoldige, som man ikke kan narre. / Tag hvilketsomhelst
NB:84 en sørgeligste Differents mell. · Eenfoldige, som troe eenfoldeligen, og Lærde og
Papir 458 it, og saaledes ikke det · Eenfoldige, thi det er uendelig høit, at turde være
BOA, s. 253 som et Nærværende. Thi · eenfoldige, troende Mennesker omgaaes det Christelige
CT, s. 176 forbi: troer Du ikke, at det · eenfoldige, trøstende Ord af den meest Indskrænkede
IC, s. 222 tendommen, ved Troen, ved det · Eenfoldige, ved Lydigheden, ved dette » Du skal«.
NB:73 ydmygt til det Samme som den · Eenfoldige. – Her ligger det Dybsindige i den
NB20:162 efter, saa bliver Du i det · Eenfoldige. / / / / Allerede det Socratiske Eenfoldige
NB11:27 en skulde gjøres til det · Eenfoldige. / Derfor var jeg eminent i Besiddelse af
NB20:162 t existere, hvilket er det · Eenfoldige. / Men Speculationen er den idelig og idelig
NB17:81 aa svært at gjøre det · Eenfoldige. / Og derfor haaber jeg. / Stoicisme –
AE, s. 168 le Trang til at forstaae det · Eenfoldige. / Saaledes har jeg søgt at forstaae
NB4:65 nente Dialektiker maa være den · Eenfoldige. / Skal man løfte en heel Tid, maa man
AE, s. 148 ae for den Vise, netop er det · Eenfoldige. Den Eenfoldige forstaaer det Eenfoldige
FV, s. 13 g eenfoldigere, kommer til det · Eenfoldige. Dette er, i » Christenhed«,
AE, s. 204 des som den foredrages for de · Eenfoldige. For dem er den Paradoxet, men Spekulanten
AE, s. 149 orholder den Vise sig til det · Eenfoldige. Idet han begeistret ærer dette som det
NB15:19 mig paa i Henseende til det · Eenfoldige. Jeg vil tænke mig et ungt Msk, der fE
AE, s. 148 storiske. Altsaa først det · Eenfoldige. Men dette er naturligviis saa let at forstaae
NB20:162 t existere det er just det · Eenfoldige. Og derfor er alt det Christelige mærket
NB20:162 det er det Modsatte af det · Eenfoldige. Og derfor er der ved Hjælp af at det
YTS, s. 264 digt vedbliver at være det · Eenfoldige. Og ogsaa dette er det Opbyggelige ved Evangeliets
NB11:27 et Interessante – det · Eenfoldige. Tiden var, er løbet vild i det Interessante;
Papir 458 Evangeliet) saa er det det · Eenfoldige: at gjøre det. Næst dette, er det
Papir 458 jeg holder paa No 2, dette · Eenfoldige: at naar man ikke gjør det, saa tilstaaer
NB24:146 re Χsten tage det ligefrem · Eenfoldige: at være Χsten. Jo dygtigere han
NB20:162 fter Befalingen det er det · Eenfoldige; at speculere, at raisonere det er det Modsatte
NB14:8 nske eenfoldigt frem som det · Eenfoldige; men jeg gjør ikke dette Skridt med hele
OTA, s. 242 e, og naar det udelukker den · Eenfoldige; thi alt Sammenhold er Splidagtighed mod
AE, s. 168 s sammen med Ens Viden af det · Eenfoldige? Mere siger jeg ikke, de Høivise veed
NB4:65 de Lærere i Χstheden, der · eenfoldigen have holdt sig til Troen. Men disse Lærere
OTA, s. 279 æringssorg, da skulde han · eenfoldigen opløfte sig over den tilsyneladende
Papir 382 og dybere. – For den · Eenfoldigere derimod, som tillige hverken har Tidens
Papir 458 95. / At Gjernings-Principet er · eenfoldigere end Troes-Principet. / Idet jeg nævner
Papir 458 at Gjernings-Principet er · eenfoldigere end Troes-Principet. Og hvorfor? /
CT, s. 130 t Andre blive eenfoldigere og · eenfoldigere i Sammenligning med hans tiltagende Klogskab,
NB6:25 ske simpelt chronologisk. Jo · eenfoldigere jo bedre. Man kunde jo ogsaa ordne dem
NB14:83 maa dog have levet paa en langt · eenfoldigere Maade, den Gang man troede, at Gud i Drømme
CT, s. 130 e Fordelen af, at Andre blive · eenfoldigere og eenfoldigere i Sammenligning med hans
FV, s. 13 rer sig ud af Andet og bliver, · eenfoldigere og eenfoldigere, Christen. Havde Forfatteren
FV, s. 13 er begynder man, og bliver saa · eenfoldigere og eenfoldigere, kommer til det Eenfoldige.
NB:36 lv agtværdige og brave men · eenfoldigere og ikke væsentlig dannede Classe af
2T43, s. 54 g Du, m. T., Du, der paa en · eenfoldigere og ydmygere Maade forstod den Tankes dybe
AE, s. 116 top har hjemme), saa vil hiin · eenfoldigere Philosophie, der af en Existerende foredrages
NB14:83 nger paa Bevidsthed, medens hiin · eenfoldigere Tid fromt troede, at det ubevidste Liv
Papir 458.b r det ikke ogsaa saaledes det · Eenfoldigere, at vi, i Betragtning af at vi ere som vi
FV, s. 13 det og bliver, eenfoldigere og · eenfoldigere, Christen. Havde Forfatteren været en
4T43, s. 118 Ord. Medens vel stundom den · Eenfoldigere, den mindre Begavede, eller den af Tid og
SLV, s. 428 han gjør det Simplere, · Eenfoldigere, det fattige Kunststykke, der skal være
SLV, s. 428 an gjør det Simplere, det · Eenfoldigere, det fattige Kunststykke, som da skal være
3T44, s. 238 dersom Du er ung, om Du var · eenfoldigere, Du skal dog ikke staae tryglende ved hiin
NB14:90.d ndeligt været redeligere og · eenfoldigere, havde han undgaaet alt Vrøvlet med at
FV, s. 13 og bliver saa eenfoldigere og · eenfoldigere, kommer til det Eenfoldige. Dette er, i
Brev 81 er har ikke just gjort hende · eenfoldigere, og blandt Andet lært hende, at jeg bemærker
NB14:83 nseende maa man have levet langt · eenfoldigere. Et idyllisk Hyrdeliv, og tildeels levende
NB8:64 re Ord som kun faae forstaae ell. · eenfoldigere. Nei det eenfoldige er: at gjøre hvad
NB30:23 Mskets, Barnets end Mandens, den · Eenfoldiges end den Vises o: s: v:). / Verdslig Klogskab
AE, s. 207 el for Forskjellen mellem den · Eenfoldiges og den eenfoldige Vises Viden af det Eenfoldige,
AE, s. 168 digt siger, at der mellem den · Eenfoldiges og den Vises Viden af det Eenfoldige er
AE, s. 167 ige lille Forskjel mellem den · Eenfoldiges og den Vises Viden af det Eenfoldige, at
NB6:81 har tenderet til er til: det · Eenfoldiges Restitution saa er dette et væsentligt
AE, s. 164 der ikke maae nøies med de · Eenfoldiges ringe Gjerning i Livet, til at tage sig
3T43, s. 65 Hvad er det, der gjør den · Eenfoldiges Tale til Viisdom? Det er Kjerlighed. Hvad
AE, s. 551 gen stor Maalestok, deels den · Eenfoldiges Vilkaar i Livet vender hans Opmærksomhed
TTL, s. 448 em hans sjeldne Fridag og den · Eenfoldiges, naar han forspilder Alt, og den Eenfoldige
LF, s. 21 t som det er muligt enkelt- og · eenfoldiggjort, og gjort saa liden som det er muligt. Mindre
OTA, s. 192 jøre det Adspredende, men · eenfoldiggjøre det Betegnende, og nævne alle denne
OTA ldiggjøre det Adspredende, men · eenfoldiggjøre det Betegnende; lader os kalde al Tale
OTA, s. 186 oldiggjøre Enkelthederne, · eenfoldiggjøre dette Alt i sin væsentlige Eenhed og
NB8:64 re hvad man siger; at handle er · Eenfoldiggjørelse, hvad jeg i Gjerning udfører er ogsaa
OTA, s. 150 iden en eenfoldig Viis, hvis · Eenfoldighed blev en Snare for de Frækkes Spidsfindighed,
SLV, s. 301 de Ophavsmand indleder i sin · Eenfoldighed den vise Bemærkning paa følgende
IC, s. 128 er ligefrem Meddelelse, i sin · Eenfoldighed endnu mere ligefrem end Professorens dybsindige
NB9:64 am, at det – i barnlig · Eenfoldighed forstaaet – glæder ham. /
NB26:34 o: s: v:, da Mskene i deres · Eenfoldighed forvexle En med det digterisk Frembragte.
BI, s. 105 Taler, Socrates nemlig. I sin · Eenfoldighed havde han nu troet, at man burde fremføre
NB17:97 eider sig selv; eller qvalitativ · Eenfoldighed i Characteer. Tertium non datur. /
NB27:23 just er, at den i elskelig · Eenfoldighed Intet finder for høit. Den finder da
NB4:65 d samme dialektiske, underfundige · Eenfoldighed kan existerende udtrykke Uvidenhed, ell.
TTL, s. 447 e, at en Saadan i sin ædle · Eenfoldighed skjønt forener Modsætninger ( hvilket
BI, s. 209 da der blot hører godmodig · Eenfoldighed til det Første, men en høi Grad af
BI, note Slutningen ..... Pag. 55: i min · Eenfoldighed troede jeg, at man burde fremføre det
CT, s. 248 d Gjestebudet: o, ophøiede · Eenfoldighed! – Men jeg har aldrig troet paa ham,
CT, s. 248 edens Tjeneste: o, rørende · Eenfoldighed! At han med Døden for Øine talte om
F, s. 513 den næsten barnagtige · Eenfoldighed, der bragte Viismanden til at smile betydningsfuldere
KG, s. 270 eller ikke en simpel, ædel · Eenfoldighed, der ikke forstaaer Meget, med en smaalig
AE, note k, vil bevare i deres elskelige · Eenfoldighed, der ingen videre Trang føler til en
AE, s. 109 er sat i Skammekrogen for min · Eenfoldighed, fordi Enhver kan forstaae mit Spørgsmaal
LF, s. 37 r han ogsaa, naar han seer paa · Eenfoldighed, han bliver blind eller slagen med Blindhed.
OTA, s. 178 andre Mennesker, den ædle · Eenfoldighed, som er i inderlig Forstaaelse med ethvert
OTA, s. 139 velsignede Korthed, salig den · Eenfoldighed, som hurtigt griber, hvad Klogskaben, trættet
NB6:93 n og den i Reflexionen væbnede · Eenfoldighed. / Dette troer jeg der er Mening i. Opgaven
FV, s. 13 Vei er: at naae, at komme til · Eenfoldighed. / Og dette er ogsaa ( i Reflexion, som
NB6:63 logskaben bringe tilbage til · Eenfoldighed. / Saaledes forstaaer jeg mig selv, uden
SLV, s. 135 hver Seminarist priser i sin · Eenfoldighed. Dersom jeg tænker mig tvende Skuespillere,
KG, s. 35 , thi Troen er just denne · Eenfoldighed. Du skal ikke bruge Klogskaben for at gjøre
FB, s. 105 r var forenet i Barnets fromme · Eenfoldighed. Jo ældre han blev, desto oftere vendte
DS, s. 171 t er den egentlige christelige · Eenfoldighed. Thi ogsaa derom tales jo i vor Tid, om
TTL, s. 443 med samme Troskab i Hjertets · Eenfoldighed: han erindrede Gud. Han var Mand, gammel,
NB:36 der er Udmærket tænker · Eenfoldigheden det er Udmærket, det maa der slet ikke
NB10:109 e credo quia absurdum. Til · Eenfoldigheden hedder det blot: det er blot, at Du skal
Papir 385 blot er Maske: her maatte · Eenfoldigheden i et enkelt Glimt have en Tilsætning
Brev 74 modstaae Smiger; kløgtigt, thi · Eenfoldigheden vilde vel tro, at een af Delene var nok:
LF, s. 19 kan hænde Klogskaben, ikke · Eenfoldigheden, der ikke bedrager og ikke bedrages. Saa
NB31:134 erden gjælder det, at det er · Eenfoldigheden, der som oftest bliver narret; christeligt
LF, s. 20 ket, og den benytter det. O, I · Eenfoldighedens dybsindige Læremestere, mon det ogsaa
KG, s. 43 lder sin Gjenstand fastere end · Eenfoldighedens enige Kræfter! Og hvorledes er nu hiin
Papir 385 en titte ud af Cujonens og · Eenfoldighedens Incognito. / Man tage Scenen paa Kirkegaarden,
BOA, s. 254 at værge sig mod » · Eenfoldigheder«. Men Mag: A. er, som Hegelianer, en vild
4T44, s. 363 re lovet, det fattigste og · eenfoldigste Barn, der nød den tarveligste Underviisning
4T43, s. 118 neske at frembringe hvad den · Eenfoldigste formaaer ligesaa godt som den Viseste –
AE, s. 424 Et Barn kan forstaae det, den · Eenfoldigste kan forstaae ganske som det siges, at vi
NB34:5 ier og Talenter, kun at ogsaa den · eenfoldigste kan være et Charakteer-Msk. /
AE, s. 149 jellen mellem den Vise og det · eenfoldigste Menneske blot er denne lille forsvindende,
Papir 323:2 rd sammen med andre. Det · eenfoldigste Menneske er istand til at sige: der er
F, s. 502 re, fra hvilken end ikke det · eenfoldigste Menneske er udelukket, fra hvem Videnskabens
BA, s. 356 il det Vanskeligste. Hvad det · eenfoldigste Menneske forstaaer paa sin Viis og ganske
AE, s. 551 Menneske kan komme. / Thi det · eenfoldigste Menneske kan dog vel blive en Christen
AE, s. 551 ikke er kommen videre end det · eenfoldigste Menneske kan komme. / Thi det eenfoldigste
BI, s. 332 udvortes Uendelighed, og det · eenfoldigste Menneske, der ikke lod Hevnen rase, men
AE, s. 268 end gribe og fastholde af det · eenfoldigste Menneske, saa er den kun desto vanskeligere
EE2, s. 218 gt at see, hvorledes endog de · eenfoldigste Mennesker med en beundringsværdig Sikkerhed
NB18:57 kke om Evner, men om Villie; det · eenfoldigste Msk. har Evne, naar han vil. Men paa den
4T43, s. 118 Det forstaaeligere, som den · Eenfoldigste og Barnet let forstod og forstod ligesaa
SLV, s. 356 , der er dog Eet, hvorom det · eenfoldigste og det dybsindigste Menneske maa, naar
BA, s. 402 et Hele kan være tabt, det · eenfoldigste og det klogeste Menneske være enigt
BI, s. 289 , naar Ironien udvælger de · eenfoldigste og meest indskrænkede Mennesker, ikke
AE, s. 451 hvorom Enhver lige indtil den · eenfoldigste Tjenestepige og Landsoldat veed Besked;
KG, s. 84 det Høieste, et Barn, den · Eenfoldigste, den Viseste, de forstaae alle det Høieste
KG, s. 85 virring forstaaer Barnet, den · Eenfoldigste, den Viseste, og næsten lige let, hvad
LA, s. 98 enne kan føres selv af den · Eenfoldigste, der kun kan tale om meget Lidt, men dog
OTA, s. 351 ler Nemme. Det ringeste, det · eenfoldigste, det meest forladte Menneske, ham, hvem
OTA, s. 327 Ringeste, den Viseste og den · Eenfoldigste, hvilket jo igjen netop er det Salige. Og
AE, s. 507 Menneske, det viseste og det · eenfoldigste, kan qvalitativt lige væsentligen ( det
EE2, s. 232 esker, de mest Begavede og de · Eenfoldigste. / Først vil jeg ganske eenfoldigt udtale
F, s. 523 der overalt er tilstede i den · Eenfoldigstes som i den Kløgtigstes Tale, det er samlet
NB8:64 n prædiker høitravende ell. · eenfoldigt ɔ: om man bruger kunstigere Ord som
Papir 458 an saaledes – ganske · eenfoldigt – maa jeg see Dine Gjerninger. Naar
AE, s. 109 lexion, saa spørges ganske · eenfoldigt ( ak, blot jeg nu ikke bliver sat i Skammekrogen
NB17:8 maae tilstaae, at vi ikke ere saa · eenfoldigt aandelige, at vi ere baade mere sandselige
LF, s. 45 bærer sig ganske simpelt og · eenfoldigt ad – det gjør Lilien og Fuglen
NB17:71 e sig forpligtet til ganske · eenfoldigt at gjøre noget for Sagen som Anmelder
FB, note 5, 6 foregaaende Linier smukt og · eenfoldigt at have ønsket sig gode Ting i Livet,
YTS, s. 264 sikkret er kun Eenfolden ved · eenfoldigt at lade sig bedrage, hvor klart den end
NB13:15 e jo dog vistnok selv ved ganske · eenfoldigt at læse den hellige Skrift, maa kunne
NB17:71 aa vilde avancere den istedetfor · eenfoldigt at tjene Sagen; fremdeles, at den hele
NB18:71 remonier vilde forpligte sig til · eenfoldigt at ville forstaae det N. T. og eenfoldigt
NB:73 sage al nysgjerrig Viden, for · eenfoldigt at være uvidende mod Gud; at forsage
YTS, s. 264 oreskrevne korte Øieblikke · eenfoldigt betragte Tolderen. Han er gjennem alle
AE, s. 135 gaaer, saa lad os tale ganske · eenfoldigt derom, som en Nabo taler med sin Nabo i
AE, s. 413 taler, og saa tale simpelt og · eenfoldigt derom. Altsaa det hændte ham eengang,
NB30:78 Enten ganske simplement og · eenfoldigt Driftens Tilfredsstillelse eller Aand.
JJ:411 msklig Langsomhed. / Afsluttende · eenfoldigt Efterskrift. / Meningen af den sidste Passus
NB11:204 det til at være ganske · eenfoldigt en Christen. / Paa samme Maade kan »
BOA, s. 283 thisk eenfoldigt, religieust · eenfoldigt er man af den Mening, at Livet her paa
NB19:27 ntensivere. Naar Præsten · eenfoldigt forkynder, at man ikke kan begribe Troen,
NB14:8 eg træder saaledes ganske · eenfoldigt frem som det Eenfoldige; men jeg gjør
TSA, s. 61 ette Offer, hvad han som Barn · eenfoldigt havde forstaaet, at Jødernes Ugudelighed
NB15:101 er dets Væsen. / Ganske · eenfoldigt kan man ogsaa see dette saaledes. Dersom
NB11:200 den lydige Lilie forstaaer · eenfoldigt kun Eet: at nu er Øieblikket der.«
YTS, s. 264 hed, Evangeliets Eenfold, der · eenfoldigt ligesom lader sig bedrage, og dog eenfoldigt
CT, s. 145 eet, kun eet – høist · eenfoldigt Lægemiddel, Evigheden. Det Vanskelige
AE, s. 426 jo ikke er comparativ: for et · eenfoldigt Menneske i Sammenligning med et udmærket
LA, s. 25 d Bestemmelse i Lidenskab. Et · eenfoldigt Menneske kan føle Trang til det afgjørende
EE2, s. 167 er, og som ikke kunne sige et · eenfoldigt Menneske, hvad han har at gjøre her
TSA, s. 100 var maaskee hvad vi kalde et · eenfoldigt Menneske, men ved et paradox Faktum blev
3T44, s. 266 og daglig Tale kalder ret et · eenfoldigt Menneske, og Du derimod, m. T., var en
EE2, s. 203 ogsaa kunne fattes af et mere · eenfoldigt Menneske. Tvivl er Tankens Fortvivlelse,
BOA, s. 216 var maaskee hvad vi kalde et · eenfoldigt Menneske; men ved et paradox Faktum blev
NB4:29 dog nok ikke tænker paa) at et · eenfoldigt Msk forargedes over, at Sandheden og Χstd.
NB24:168 Og Sagen er denne. Ethvert · eenfoldigt Msk. kan jo være en Redelig –
NB32:132 enkelt, fattigt, forladt, · eenfoldigt Msk., som i Tillid til Gud vil vove ubetinget:
AE, s. 149 sk væk, saa er det maaskee · eenfoldigt nok, og naar den Vise siger lige det Samme,
NB16:78.a lig kommer igjen. Man vil ikke · eenfoldigt nøies med at statuere det Absurde, saa
EE2, s. 56 mmenheden nærmest. Jo mere · eenfoldigt og barnligt et Menneske er, desto mere
NB:73 kun mere comisk. At en Mand baade · eenfoldigt og dybsindigt siger: jeg kan ikke see,
NB17:59 t N. T. læse det ligefremt og · eenfoldigt og for Gud forelægge sig selv det Spørgsmaal:
SLV, s. 179 min Bøn maatte forstaaes · eenfoldigt og ganske efter Ordenes Lyden, som min
OTA, s. 424 gte Mærke, saa det vi, · eenfoldigt og klynkende, kalde Tab, er for den seierrige
AE, s. 167 ikke veed det. Ja, Enhver der · eenfoldigt og oprigtigt kan sige, at han ingen Trang
KG, s. 179 rt, og nu et Menneske ganske · eenfoldigt og redeligt ( thi det er just Redelighed
OTA, s. 206 ammelt Opbyggelsesskrift saa · eenfoldigt og saa rørende siger: » hvorledes
NB17:81 et han skulde gjøre var noget · Eenfoldigt og Simpelt ( Noget han selv ofte nok har
4T43, s. 117 rende i Enhvers Tanke, er et · eenfoldigt og simpelt Ord, skjuler ingen hemmelig
AE, s. 112 rfølges under b), er meget · eenfoldigt og simpelt; jeg bliver næsten ganske
NB:77 re Deres Hjerne banke. / Det er · eenfoldigt og skjønt og rørende at den Elskende
CT, s. 27 sten, naar han taler om Maden, · eenfoldigt om det Høieste; thi naar han siger »
4T43, s. 152 lpe et andet Menneske. O! et · eenfoldigt Ord af en Eenfoldig har gjort Vidunder
PMH, s. 68 ere Betragtning af Livet i et · eenfoldigt Ord, sidder i Dagligstuen samtalende med
NB11:13.b Ord, og ikke humoristisk, men · eenfoldigt pathetisk. / O, Pfui, Pfui, at jeg dog
LF, s. 23 t kunne folde alle Dine Planer · eenfoldigt sammen i hvad der tager mindre Plads end
AE, note ogsaa, mindre systematisk, mere · eenfoldigt see, hvorledes han bar sig ad, da han levede,
NB:72 ge og det Videnskabelige. Naar der · eenfoldigt siges: skulde Den som plantede Øret
AE, s. 115 lsens-System spørge ganske · eenfoldigt som en græsk Yngling vilde spørge
CT, s. 248 v, den Domfældte, lige saa · eenfoldigt som nogensinde paa Torvet med en Forbigaaende
CT, s. 248 ne Festlighed, talte lige saa · eenfoldigt som nogensinde ved Gjestebudet: o, ophøiede
AE, s. 161 ive Udvikling. – Ganske · eenfoldigt spørges der saaledes af det existerende
AE, s. 115 re Alt, men ikke svare paa et · eenfoldigt Spørgsmaal, saa seer man jo, at Verden
OTA, s. 139 ftigt at forstaae, fordi han · eenfoldigt strax kun forstaaer det Gode; det behøver
NB18:71 ville forstaae det N. T. og · eenfoldigt stræbe i Gjerning at udtrykke dets Fordringer:
4T43, s. 132 aaledes som dette simpelt og · eenfoldigt tilbydes, netop som det er fornødent.
Papir 371:2 agter jeg nu at gaae saa · eenfoldigt tilværks som muligt. / 27. Papir 356,
NB8:70 dealt opdragen; jeg kommer ganske · eenfoldigt tossende i den Tanke, at man skal gjøre
NB14:90 e af, var ganske simpelt og · eenfoldigt uden videre at have erklæret at disse
EE2, s. 232 te. / Først vil jeg ganske · eenfoldigt udtale mig over, hvad det egentlig er,
YTS, s. 264 som lader sig bedrage, og dog · eenfoldigt vedbliver at være det Eenfoldige. Og
NB11:201 r det Barnlige, der barnligt og · eenfoldigt vil gjøre hvad man kan saa godt som
AE, s. 55 , hvis et Menneske simpelt og · eenfoldigt vilde sige, at han var bekymret for sig
NB20:162 intet mindre end ligefrem · eenfoldigt) men det Eenfoldige er, at just Paradoxet
NB11:97 etfor at holde sig til det N.T., · eenfoldigt, ɔ:, at gjøre hvad der staaer deri.
AE, s. 383 ond, som det jo siges ganske · eenfoldigt, at et Menneske har Anlæg baade til Godt
BA, s. 439 om er noget ganske Simpelt og · Eenfoldigt, at Sandheden kun er for den Enkelte, idet
NB14:90 g. Havde han gjort Skridtet · eenfoldigt, havde han staaet langt sikkrere og renere.
IC, s. 175 l Veltalenheds Bistand ganske · eenfoldigt, hvad dermed menes, at lide i Lighed med
SFV, s. 63 d i en anden Forstand ganske · eenfoldigt, hvor Collisionen egentlig laae, kan jeg
Papir 306 askee var Ordet simpelt og · eenfoldigt, maaskee blev det ham tydeligt ved at grunde
KG, s. 40 rgaaende og til at tale mindre · eenfoldigt, man nødsages til næsten tvetydigt
AE, s. 150 at bede er jo noget høist · eenfoldigt, man skulde troe det var ligesaa let som
BOA, s. 283 fatte det som Moment. Ethisk · eenfoldigt, religieust eenfoldigt er man af den Mening,
NB8:64 eg i Gjerning udfører er ogsaa · eenfoldigt, thi ell. lader det sig ikke gjøre. Men
LF, s. 33 r dog øieblikkeligt Reisen; · eenfoldigt, ved Hjælp af den ubetingede Lydighed,
LF, s. 33 st og Omhu som første Gang; · eenfoldigt, ved Hjælp af den ubetingede Lydighed,
LF, s. 34 gl finder sig ubetinget i Alt; · eenfoldigt, ved Hjælp af den ubetingede Lydighed
NB20:162 oldige var intet ligefremt · Eenfoldigt: Uvidenhed i den Forstand er et meget combineret
NB18:82 ar usand. / Dette er yderst · eenfoldigt; og dog kan det for ham maaskee komme til