S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB:145.a være ligesom at være syg · eengang ɔ: hele Livet igjennem. Men jordisk
BB:24 tration i Øiet i et Nu paa · eengang – een Gjenstand – og saa paa
OTA, s. 390 han gjøre begge Dele paa · eengang – og under alt Dette kommer han ikke
Not13:39 en Dobbelthed, at han paa · eengang ( for at afskaffe Teleologien) betragter
KK:2 ubjektive Relation til sig paa · eengang absolut Almindelighed og Substants. –
AE, s. 370 elv, og vanskeligt er det paa · eengang absolut at forholde sig til det absolute
AE, s. 384 l blive i Endeligheden og paa · eengang absolut forholde sig til det absolute τελος
AE v Opgaven sat: at forholde sig paa · eengang absolut til det absolute τελος
AA:12.6 t blive os let, naar vi først · eengang af Ariadne ( Kjærlighed) have modtaget
EE1, s. 192 lige, at lade sig forføre · eengang af hele sin Sjæl, og nu at hade eller,
CT, s. 132 i udvortes Forstand er det nu · eengang afgjort. Maaskee hænger Din Sjel endnu
BI, s. 306 Forsaavidt er det altsaa paa · eengang Alvor med hans Uvidenhed og dog atter ikke
AA:2 ed Skovomgivelse ( stor nok til paa · eengang at adskille og forene) kan fremkalde, men
BOA, s. 206 sk fra forskjellige Sider paa · eengang at bespænde et vist Terrain. Det maa
EE1, s. 284 ogen, saa antyder man jo paa · eengang at det glemmes og at det dog opbevares.
4T43, s. 159 leiligt, ikke istand til paa · eengang at dræbe enhver dristig Forventning,
AE, s. 393 ale om den ideale Opgave: paa · eengang at forholde sig absolut til det absolute
AE idet, vel at mærke ikke med paa · eengang at forholde sig absolut til det absolute
AE, s. 16 losterbevægelse – Paa · eengang at forholde sig absolut til sit absolute
AE ns Klosterbevægelse – Paa · eengang at forholde sig absolut til sit absolute
AE e. Opgaven blev sat at være paa · eengang at forholde sig absolut til sit absolute
AE, s. 370 er at naae dette Maximum: paa · eengang at forholde sig til sit absolute τελος
KG, s. 135 vmodsigelse i Fordringen, paa · eengang at gjøre Fordringen i saa forskjellig
SLV, s. 379 ret det, mere endogsaa end · eengang at have lidt hvad hine Ulykkelige leed,
2T44, s. 197 er, skjøndt oplyst, efter · eengang at have smagt den himmelske Gave, dog faldt
Papir 272:1 ve brugte. / og selv det blot · eengang at have været Gjenstand for den strængere
AE, s. 371 Kunst og Selvbeherskelse paa · eengang at kunne fastholde den store Plan og gaae
AE, s. 376 Men Opgavens Maximum er, paa · eengang at kunne forholde sig absolut til det absolute
KG, s. 57 rfor et Menneske vil mene, paa · eengang at kunne forstaae sit Liv ved Hjælp
Papir 190:2 veder sad paa een Hals for paa · eengang at kunne hugge dem alle af. / d. 20 Sept.
KG, s. 57 en, at det er en Umulighed paa · eengang at leve efter begge Forklaringer, thi den
SLV, s. 439 n religieuse Modsigelse: paa · eengang at ligge paa 70,000 Favne Vand og dog være
SLV, s. 281 r hende, som den Opgave: paa · eengang at opgive og bevare Ønsket. Arbeider
SD, s. 197 det bliver dog nok rigtigst · eengang at oplyse, at det hvorfor Mennesket egentligen
AE, s. 324 l forskjellige Tider, men paa · eengang at see det Comiske og det Tragiske i det
SLV, s. 391 ieuse. I Aandsstyrke til paa · eengang at see det Comiske og det Tragiske i det
AE, s. 549 qvalfulde Selvmodsigelse, paa · eengang at skulle bortforklare et Ansvar og selv
SLV, s. 343 lader sig høre, men ikke · eengang at turde være bekymret, at gaae paa
4T43, s. 119 erlighed aldrig formaaer paa · eengang at udsige det Forskjellige, der paa eengang
OTA, s. 146 n kunde ikke lade være end · eengang at vende sig om i Længsel efter det
SLV, s. 282 gnationens Døden, men paa · eengang at ville begge Dele er hende umuligt ja
AE, note igger i Modsigelsen mellem paa · eengang at ville være Orator og Samtalende,
AE, s. 475 omisk, og Modsigelsen er: paa · eengang at ville være synlig og usynlig. Mod
OTA, s. 320 burde være, hvad de haabe · eengang at vorde, naar Troen aflægges og Vandringsstaven
Oi10, s. 414 g, hvorved man vil naae paa · eengang at være en Cujon og nyde Fordelen deraf
AE, s. 324 , er ikke vanskeligt, men paa · eengang at være sønderknuust og sorgløs,
EE2, s. 140 . Det sande Individ lever paa · eengang baade i Haabet og i Erindringen, og først
4T44, s. 372 yldigt henkastet, det er paa · eengang bange for og begjerligt efter at høre
SLV, s. 389 uendeliggjorte Aand seer paa · eengang begge Dele i det Samme. / Nu til mit Experiment.
BOA, s. 246 e, at en Mand, endog mere end · eengang begynder paa en Frisk, og uden videre lader
4T44, s. 367 d i Bønnen, og altsaa paa · eengang bevarer et dybt og inderligt Hengivelsens
Papir 264:1 unkt. Jeg bliver mig paa · eengang bevidst i min evige Gyldighed i min saa
TTL, s. 399 heden. Tilbedelsen derfor paa · eengang blandet af Frygt og Salighed. Selv den
SLV, s. 352 an gift, og Alt gik vel, kun · eengang blev han meget syg, og der gik strax Bud
BA, s. 417 ndser ved det Punkt, hvor den · eengang blev sky. Synden seirer. Angesten kaster
SLV, s. 388 skaben, men det kan ikke paa · eengang blive comisk og tragisk, fordi det Tilknytningspunkt
EE2, s. 119 baade Edvard og hans Kone paa · eengang blive forliebte; men dette er atter Taushedens
EE1, s. 380 ud, hans Anstrængelse paa · eengang bliver Intet i Forhold til Toppenes Afstand
TTL, s. 403 ægelse i ham, naar han paa · eengang bliver overvældet af Forundring og atter
4T43, s. 119 ge det Forskjellige, der paa · eengang boer i et Menneskes Hjerte, ikke snarere
EE2, s. 309 da sjeldnere et Menneske paa · eengang bryde med hele Tilværelsen, med hele
SLV, s. 399 perimentet an: det Samme paa · eengang comisk og tragisk. / Havde hun seiret,
SLV, s. 390 en, saa siger jeg den er paa · eengang comisk og tragisk. Heltinden kan naturligviis
SLV, s. 387 n Misforstaaelse er ikke paa · eengang comisk og tragisk. Misforstaaelsens Forhold
EE2, s. 28 og saaledes er hele Tiden paa · eengang comisk og tragisk; tragisk fordi den gaaer
EE2, s. 207 / Valget gjør her paa · eengang de to dialektiske Bevægelser, det, der
BI, s. 119 og saaledes have vi paa · eengang den af sophistisk Dialectik baarne Ironi
BI, s. 84 første Attitude viser paa · eengang den øvede Fægter og Loven for hele
EE2, s. 93 giver mere, at den giver paa · eengang det Almene og det Særegne. /
FB, s. 160 g selv, og det Ethiske er paa · eengang det Begrændsende og det Udfyldende.
EE1, s. 231 ade. / Anledningen er da paa · eengang det Betydeligste og det Ubetydeligste,
SLV, s. 414 mine Beregninger og seer paa · eengang det Comiske og det Tragiske. Den tragiske
OTA, s. 426 orhold til Gud. Dette er paa · eengang det evig sikkre Adspredelsesmiddel under
SLV, s. 433 og altid glad, han siger paa · eengang det forsagteste og det høimodigste Ord,
SLV, s. 394 til. – Her ligger paa · eengang det Gode og det Ualmindelige hos ham, men
NB:129 lte slet ikke lever. Dette er paa · eengang det lige saa sædelige og ethiske som
AE, s. 485 Lidelse er Skylden atter paa · eengang det Lindrende og det Nagende, det Lindrende
JJ:469 e og den subjektive) vil naae paa · eengang det Samme. Den Troende siger til sig selv:
BA, s. 383 etgjøre det Sexuelle. Naar · eengang det Sexuelle er sat som Synthesens Yderste,
EE2, s. 246 lv, Individet kjender, er paa · eengang det virkelige Selv og det ideale Selv,
EE2, s. 229 . Denne indre Handlen var paa · eengang dets Opgave og dets Tilfredshed; thi det
AE, s. 230 en Bedraget og Skjulet er paa · eengang dets Styrke og dets Afmagt, dets Styrke
EE2, s. 93 r som ethvert Menneskeliv paa · eengang dette Enkelte og dog det Hele, paa eengang
EE2, s. 136 ste Forstand føler sig paa · eengang digtende og digtet, der i det Øieblik,
BI, s. 353 t. Ironien gjør derfor paa · eengang Digtet og Digteren fri. Men for at dette
DD:208 te var saa stort, at der paa · eengang docerede 4 Professorer, uden at forstyrre
NB4:44 ion. / / / Ethvert Msk., der blot · eengang Dybere forstod sig selv, forstaaer dog,
BOA, s. 206 dtrykket af de 4 Bøger paa · eengang egentligen er et Produkt af Læserens
4T43, s. 166 gelsen umulig. Den skal paa · eengang eies og erhverves, den tilhører Verden
BOA, s. 206 , for, om muligt, ligesom paa · eengang eller dog i den kortest mulige Tid at faae
Not12:8.a . Cap. 4. Ligger heri ikke paa · eengang en Betegnelse af den Uro ( Skræk og
BA, s. 409 eo ipso mod Gud, og det er nu · eengang en ceremoniel Vedtægt, at naar den endelige
4T43, s. 172 lsen Taalmodigheden ikke paa · eengang er Betingelsen og det Betingede. Den Erkjendende
BOA, s. 157 er det Paradox: at det Evige · eengang er bleven til i Tiden. Dette paradoxe Faktum
BOA, s. 157 g det skete. Det at det Evige · eengang er blevet til i Tiden er ikke en Sandhed,
BOA, s. 160 lige er dette Paradox, at Gud · eengang er blevet til i Tiden. Dette er Anstødet
SLV, s. 387 t er ikke det Samme, der paa · eengang er comisk og tragisk, tvertimod er Modsætningen
SLV, s. 389 er der er Forholdet, som paa · eengang er comisk og tragisk. – Det er tragisk,
Brev 138 disse Værelser, der paa · eengang er Dagligstue og Solennitætssahl, vil
JC, s. 33 at den nyere Philosophie paa · eengang er den historiske og den evige, og hvad
EE2, s. 251 Dette viser, at Individet paa · eengang er det Almene og det Enkelte. Pligten er
BA, s. 373 rotiske er derfor, at det paa · eengang er det Skjønne og det Comiske. Her er
SLV, s. 387 es. / At det Modsatte er paa · eengang er en Betragtning, som er Poesien for meget
LA, s. 49 esker ikke kjende, og som paa · eengang er en høiere Sundhed og dog menneskelig
EE2, s. 244 har med sig selv, at det paa · eengang er et individuelt Liv og tillige det Almene,
EE2, s. 95 il ogsaa hører, at hun paa · eengang er fuldkomnere og ufuldkomnere end Manden.
JC, s. 16 te, hvad der aldrig før paa · eengang er hørt i Verden, raabe med Muslinger,
Brev 297 propos, siden jeg nu · eengang er kommen paa Glid med at vrævle speculativt
Brev 81 høitragiske Gang, der paa · eengang er let og kraftfuld. Du vilde altsaa overlade
BOA, s. 206 r. At udgive 3 4 Bøger paa · eengang er noget saa paafaldende, at en væsentlig
BI, s. 182 rig kan faae fat paa, der paa · eengang er og er ikke; men det er noget i sin dybeste
EE:60 staaende aabnet, naar den først · eengang er oplukket, ei hell. en Dør, der langsomt
KG, s. 26 som Dig selv«, der paa · eengang er saa let at haandtere og dog har Evighedens
4T43, s. 167 , der anprises, da nu Verden · eengang er saaledes, og da Erfaringen har lært,
EE2, s. 100 divids Vilkaarlighed, der paa · eengang er sin egen Verden og selv Skjebnen i denne.
OTA, s. 197 f det Forfærdeligste, som · eengang er skeet ( og Verdens Fortjeneste er det
BI, s. 186 , der ligger i, at Choret paa · eengang er Symbol og dog tillige sig ironisk bevidst
OTA, s. 384 allertydeligst, hvor der paa · eengang er Tale om en Vei i sandselig og om en
BOA, s. 102 ne, fordi dette Vingeslag paa · eengang er Ængstende og dog ogsaa har noget
EE2, s. 48 om Umuligheden af, at de, der · eengang ere oplyste, hvis de falde fra, atter kunne
DD:191 det Forvirrede ved os, at vi paa · eengang ere Pharisæeren og Tolderen. /
KG, s. 180 kun kunde tale om dem, som nu · eengang ere saa lykkelige, at være saa kjerlige.
AE, note anstrængede Erhverven af det · eengang Erhvervede. Derimod er det langt mageligere
Brev 141 som havde hver især paa · eengang et gammelt Venskabs hellige Høitidelighed,
SLV, s. 395 forbliver in suspenso er paa · eengang et lidenskabeligt Udtryk for hans Sympathi
BI, s. 182 ender. Derimod er Ironien paa · eengang et nyt Standpunkt, og som saadant absolut
BI, s. 217 idenhed. Men Uvidenhed er paa · eengang et virkeligt philosophisk Standpunkt, og
AE, s. 280 mtrænge sin Existents, paa · eengang evigt ligesom langt ude over den og dog
3T43, s. 94 Menneske vilde mene ligesom · eengang for alle at afgjøre denne Sag og saa
AE, note en Anfægtelsen ønsker man · eengang for alle at være fri for, og i Anfægtelsens
LP, note op Feilen. / 1,156. / ( Jeg vil · eengang for alle bemærke, at jeg tager mine
KG, s. 11 selv den enkelte beskrevne nu · eengang for alle beskreven, Gud være lovet langtfra!
AE, s. 163 r han lader den staae hen som · eengang for alle bestemt ( benyttende sit Liv til
NB2:128 aledes er det Evige og Evigheden · eengang for alle betrygget. Det gjelder altsaa
AE, s. 154 ed. At tænke denne Uvished · eengang for alle eller eengang om Aaret, Nytaarsmorgen
AE t existentiel Pathos at sige dette · eengang for alle eller engang hver Maaned med den
AE, s. 443 r intet mindre end Noget, der · eengang for alle er afgjort, thi det er kun paa
AE, s. 198 rtjent af Christendommen, der · eengang for alle er Paradoxet og paa ethvert Punkt
3T44, s. 263 er, der ingen Bekymring har, · eengang for alle er udelukket fra at betænke
AE, s. 413 den tredie Himmel. Lad os nu · eengang for alle erindre, at det er en Apostel
EE1, s. 145 rd har nu for den Sagkyndige · eengang for alle et Tryk og en Skavank, som det
4T44, s. 311 saaledes som havde det Onde · eengang for alle faaet Magt over ham, nei, men
BOA, s. 258 fast overbeviist om, at han · eengang for alle for evigt har brudt med den hegelske
BA, s. 342 ns Synd. Han havde imidlertid · eengang for alle forspildt den hele Herlighed,
Brev 181 al taget i Brug, og dermed · eengang for alle fremtaget af Glemsel, og vil vel
AE, s. 168 om alt dette, de er vel endog · eengang for alle færdige med de Opgaver, i hvilke
AE, s. 184 har meest Vished? Den Ene er · eengang for alle gaaet ind i en Approximeren, som
EE2, s. 253 e Pligter han har, men at han · eengang for alle Gange har følt Pligtens Intensitet
SLV, s. 439 emgang, hvilken man dog ikke · eengang for alle gjennemgaaer, som Angeren er dens
OTA, s. 397 saa er Trængselen jo · eengang for alle gjort til at udholde. Og hvorledes
AE, s. 356 te, at Endelighedens Momenter · eengang for alle handlende ere nedsatte til hvad
NB5:39 er en gammel Mand, og at han · eengang for alle har givet sig til at være Optimist,
AE, s. 449 k-Fyr er kjendelig paa at han · eengang for alle har løst sit Creditiv hos Gud.
SLV, s. 293 var saaledes, at Gud f. Ex. · eengang for alle havde talet, i Skriften f. Ex.,
SLV, s. 417 ation. I Systemet angrer man · eengang for alle i § 17, og gaaer saa over
AE, s. 84 længe han existerer, ikke · eengang for alle i en chimærisk Mediation. Hans
AE, s. 474 sterende Humorist ( thi Humor · eengang for alle in abstracto er som alt Abstrakt
EE1, s. 59 dødelige ikke ere optagne · eengang for alle men bestandig optages, idet Slægten
NB28:28 / » Christus døde · eengang for alle Mskers Synder, nu behøves der
AE, s. 477 eller lader det have været · eengang for alle og saa dermed nok, i samme Grad
AE, s. 476 adelsen. Det Negative er ikke · eengang for alle og saa det Positive, men det Positive
Not4:12 evidsthed? Det praktiske er · eengang for alle ved en Kløft afskaaret fra
SLV, note lv, prompt hvert Øieblik og · eengang for alle vederhæftig: kort hendes hele
AE, s. 162 an Udødeligheds-Bevidsthed · eengang for alle vilde svare Det saadan at være
AE, s. 83 ikke kan hjælpe at sige En · eengang for alle, da Hemmeligheden netop er, at
TTL, s. 438 vervinde Alt. Den takker ikke · eengang for alle, ei heller med jordisk og bedragersk
KG, s. 76 dsel har Christendommen, og · eengang for alle, forjaget; men Jordlivets Forskjellighed
BOA, s. 137 thi han har ikke et Resultat · eengang for alle, han er ikke bleven Guddommens
BOA, note vne en høitbetroet Minister · eengang for alle, i Betragtning af, at Ministeren
Not11:24 dtømt, det er ikke blot · eengang for alle, men altid. / Paa dette Tilfældige
AE, s. 59 kan være det, ɔ: ikke · eengang for alle, men dagligen med den uendelige
EE1, s. 153 en er successiv, den er ikke · eengang for alle, men den vorder bestandig. Som
BI, s. 277 nde. Og dette gjorde han ikke · eengang for alle, men det gjorde han med hver Enkelt.
BOA, s. 137 Guddommens Befuldmægtigede · eengang for alle, men han maa daglig høre sig
AE, s. 443 ents-Mediet er mindst af Alt: · eengang for alle, noget Tilbagelagt, fordi den
AE, s. 162 r nok at tænke denne Tanke · eengang for alle, om ikke, naar Svaret lyder saaledes,
AE, s. 473 l Umiddelbarhed; total Ironie · eengang for alle, som et Godtkjøbs Indfald paa
EE1, s. 62 tryk, den da har faaet dette · eengang for alle. Jo concretere derimod og altsaa
OTA, s. 323 . Dagligt maa det skee, ikke · eengang for alle; og Intet, Intet maa der være,
AE, s. 165 i Almindelighed, noget Saadan · eengang for alle? Er det altid at takke Gud, at
NB:146 iske-dialektiske, at der paa · eengang for Øiet viser sig den Sætningernes
NB23:163 Journalisterne. / Goldschmidt / · eengang Foragtelighedens Redskab, nu den Dydige,
Brev 133 ligheden i Een, han er paa · eengang forelsket og dog ønsker han bestandig
SLV, s. 78 seire Guderne. Da vandrer den · eengang Forførte ved Ægtemandens Side gjennem
LA, s. 30 ller, en Olding, der, som han · eengang forgjeves søgte at bevare sin neutrale
AE, note i den Dupplicitet, at han paa · eengang forholder sig som Digter og Iagttager til
BA, s. 319 tvetydig; thi den antyder paa · eengang Forholdet mellem de Tvende og Resultatet
AE, s. 177 t phantastiske Jeg-Jeg er paa · eengang færdigt med begge Veiene, eller gaaer
EE1, s. 423 lere 3 Gange gaae i Krig end · eengang føde Børn. I Diana kunde jeg nu egentlig
AE, s. 559 r jeg allerede i dette Skrift · eengang før fortalt denne Historie; dog ønsker
EE1, s. 402 Jens havde været forlovet · eengang før med en Pige, som han slet ikke skal
EE1, s. 222 have vi jo allerede hørt · eengang før, træt ikke vor utaalmodige Længsel;
BA, s. 407 man blot kan komme med, blot · eengang føre Øieblikkets Valtz op, da har
EE2, s. 71 hele Sjælen, idet det paa · eengang giver en Følelse af Betydning, men tillige
OTA, s. 431 er der, med et dybt Suk paa · eengang giver sig Frimodighedens Luft i Flammer:
EE1, s. 154 sk. Livsforholdene ere dem · eengang givne ligesom den Horizont, under hvilken
4T43, s. 119 stykkeviis, samlede sig paa · eengang gjenfødt i Afgjørelsens Øieblik,
AA:21 nk, hvis alle Eiermænd paa · eengang gjorde Indførsel; husk paa, Du er maaskee
LA der er et Menneske mere, der blot · eengang gjør en gevaltig Dummestreg? Neppe en
SLV, s. 185 gifter mig aldrig. Mere end · eengang gjør man ikke disse Anstrængelser,
Not7:57 mmer tilveirs, idet man paa · eengang gjør Stigen fast og dog staaer paa den
AE, s. 323 er det samme Menneske handler · eengang godt, en anden Gang klogt, men paa eengang
NB23:163 , nu den Dydige, den Dydzirede! · eengang Grinets Bajads – nu Ethikeren! eengang,
AE, s. 559 kun Skade, at han allerede · eengang har aflagt Eed. Saaledes gaaer det Enhver
4T44, s. 346 være ligegyldig. Den, der · eengang har faaet det at see, ham tager det ligesom
NB:7 Blad som Alle læser, der nu · eengang har Foragtelighedens Privilegium paa at
AE, s. 450 agtet den Religieuse mere end · eengang har forvisset sig om, at det at hengive
SLV, s. 410 v er færdigt, og naar man · eengang har hørt det, er man ogsaa snart færdig.
AE, s. 185 emadame derimod, som mere end · eengang har ligget under for Elskovens stærkeste
EE1, s. 269 man umulig glemme, naar man · eengang har seet dem. Naar man da er bleven fortrolig
Papir 115:3 ysten stiger hos den, der · eengang har tabt i Lotteriet. / Jan. 36. /
EE1, s. 360 thi skjøndt jeg nu · eengang har udseet mig denne Pige, skjøndt jeg
Brev 159 erede Personlighed, der vistnok · eengang har virket altfor stærkt, atter kunde
EE1, s. 285 paa en anden Maade; hvad der · eengang har været optaget i Rotationen bliver
BA, s. 429 ældet med et Menneske, der · eengang har været sindssvag, og har beholdt
SLV, s. 112 e det Valgsprog, at hvor man · eengang har været skal man aldrig komme mere.
JJ:356.1 ere og Zigeunere sige, hvor man · eengang har været, skal man aldrig komme igjen.«
AE, note have det Valgsprog, at hvor man · eengang har været, skal man aldrig komme mere.«
PMH, s. 67 den fangen, naar den først · eengang havde narret den i sin Magt. Men trods
Papir 115:3 Man skulde vente, at den, der · eengang havde seet, at hans sygelige Drømmerier
G, s. 52 eslutte sig til, blot fordi hun · eengang havde tilladt sig at ængste ham med
BI, s. 216 som en tragisk Heros, der paa · eengang havde Uret og Ret, den græske Stat som
FP, s. 22 iger det samme som vi allerede · eengang have sagt, er saa langt fra at skrive imod
JJ:268 det er kun Zigeunere, der naar de · eengang have været eet Sted aldrig komme der
Papir 18 αϱα og det kun · eengang Heb: 6, 7. om Jorden, hvor Meningen er
JJ:140 daget Noget. Men da forandres paa · eengang hele min Anskuelse. Ved Vielsen skal jeg
Not1:8 stendommens hele Aand, paa · eengang henvises til i Ydmyghed at erkjende det
OTA, s. 389 , altsaa er den Ældre paa · eengang Herren og Tjeneren; Den, der skal befale,
TTL, s. 403 denne Forundring blev til, da · eengang hiin første var fortæret i Fortvivlelsen.
AE, s. 284 ise Continueerlighed, der paa · eengang holder igjen og er Bevægelsens Impuls.
SLV, s. 388 g sammen saaledes, at de paa · eengang holdes sammen og dog gaae fra hinanden
EE2, s. 21 e, det udstraaler ligesom paa · eengang hundrede speidende Øine, en flygtig
BA, s. 360 saa, at Sligt kun kommer frem · eengang hver tusinde Aar. Hvad Interesse har saa
BOA, s. 237 og hvor tankeløst, at der · eengang hvert Aar ( anno redeunte) prædikes
BI, s. 171 efærdig, fordi det Ene paa · eengang hviler paa og bærer det Andet. /
EE1, s. 384 a hende, bliver mit Sind paa · eengang høitideligt og dog attraaende. Forøvrigt
4T43, s. 162 , fordi det er, som hvis man · eengang hørte den, undslap man den aldrig mere,
JC, s. 16 rløbne Vinter, hvor man paa · eengang hørte, hvad der aldrig før paa eengang
OTA, s. 250 l at ville Eet. Kun naar den · eengang i afgjørende Forstand Standsede gaaer
PS, s. 226 g selv igjen, ligesom Den, der · eengang i Besiddelse af Betingelsen, ved at glemme,
EE2, s. 62 thi Gud er paa · eengang i Bevidstheden og dog maa han ikke være
AE, s. 90 det Comiske og Pathetiske paa · eengang i Bønnens Gjentagelse; netop dens Uendelighed
BA, note er Begrebet og Exemplet til paa · eengang i den Krig, i hvilken Sophisten bekriges,
SLV, s. 385 med samme Ligelighed og paa · eengang i det Samme at see den dybeste Alvor og
AE, s. 323 en anden Gang klogt, men paa · eengang i det Samme at see det Klogeste og blot
BOA, note baring. / Anm Jeg har allerede · eengang i en Note, og skal atter her for at give
AE, s. 218 k« er noget Andet end · eengang i et høitideligt Øieblik at sige
OTA, s. 212 ng med Barnet, naar det, som · eengang i Fødsels Timens forfærdelige Veer,
AE, s. 373 en kongeligt, den blegner som · eengang i Resignationens store Øieblik, om han
SLV, s. 444 t, jeg er kun betænkt paa · eengang i Samtale at turde nærme mig hiin græske
SLV, s. 372 eget ungt Menneske at handle · eengang i sit Liv og i det høieste en halv Dag,
JJ:295 ld, som man aldrig faaer mere end · eengang i sit Liv, – og denne Yttring, netop
EE2, s. 65 Observationer. Man elsker kun · eengang i sit Liv, Hjertet hænger ved sin første
SLV, s. 282 paa mig. Pigen, der maaskee · eengang i Sorgens Illusion følte sig ak! som
BOA, s. 158 ox at det Evige er blevet til · eengang i Tiden, dette paradoxe Factum) og Christendommens
AE, s. 528 rstaaende glemme, at hvad han · eengang i Troens afgjørende Lidenskab greb som
EE2, s. 323 v det Forklarlige? Skete det · eengang i Verden, at Menneskenes Vilkaar vare væsentlig
Brev 314 ødighed, men jeg kan nu · eengang ikke døe førend jeg faaer Dem sagt
NB3:26 s Snaksomhed i Taaget. Man kan nu · eengang ikke have verdslig Fordeel af Χstus.
AE, s. 308 get siger, altsaa naar det nu · eengang ikke kan være anderledes, naar det Modsatte
AA:12 en Tanke: » det kan nu · eengang ikke være anderledes«, for pludselig
AE, s. 427 siger, et Slags Selskabs-Leg · eengang imellem at betænke, at et Menneske slet
AE, s. 486 l en evig Salighed er aldrig: · eengang imellem at tage stærkt paa, men er Bestandigheden
AE, s. 421 ikke Tankeløshed, saa man · eengang imellem siger det Høieste og saa lader
EE1, s. 430 Da falder hendes Øie paa · eengang ind i Cabinettet og paa Fortepianoet, Erindringen
EE2, s. 93 Enkelte og dog det Hele, paa · eengang Individ og Symbol. Den giver altsaa de
SLV, s. 401 ad det vil sige, hvilket paa · eengang kan betegne hendes Sundhed, men maaskee
SLV, s. 78 t maa være saa, at hun kun · eengang kan blive forført. Derfor vredes hun
EE1, s. 408 t saa Meget, at hun ikke paa · eengang kan faae det udtalt, men altid beholder
PS rstand, saaledes som dette Ord kun · eengang kan forekomme, ɔ: mange Gange, men
EE1, s. 283 , der siger, at man ikke paa · eengang kan have baade i Sæk og i Pose. Vel
Not7:26 tningen, som i at man ikke paa · eengang kan see Modsætningen og det Andet. /
AE, s. 162 delighed, hvorledes han paa · eengang kan tale ud af Uendeligheden og af Endeligheden
SLV, s. 244 n, naar man i eet Secund paa · eengang kan tænke mere sammen end man kan skrive
EE1, s. 382 r en Ulykke, at jeg ikke paa · eengang kan være paa begge Sider af dette Dardanellerstræde.
BI, s. 142 Mulighed af, at Phædon paa · eengang kan være socratisk og platonisk. /
EE1, s. 194 først fortvivle; hun har · eengang kjendt det Religiøse, og anden Gang
4T44, s. 379 ud, og skal han end mere end · eengang kjøbe ny Olie til Forventningens Lampe,
OTA, s. 241 n Tigger og Din Ligemand paa · eengang kom til Dig, turde Du da i deres Nærværelse
AE, note nte, der sagde, at man end ikke · eengang kunde gaae igjennem den samme Flod. Johannes
EE2, s. 285 de hundrede Arme, saa han paa · eengang kunde omfavne Mange, han har kun een Favn
BA, note er som alle Platos Dialoger paa · eengang kunstnerisk anskueliggjør, hvad den
SLV, s. 401 at man kunde antage, han paa · eengang lige saa nødig som han vil have hende
AE, s. 184 Dens Side ( og at være paa · eengang ligeligt paa begge Sider er, som sagt,
EE1, s. 265 om allevegne mesterlige, paa · eengang ligesaa charakteristiske, som indordnede
LA, s. 49 op derfor er Forelskelsen paa · eengang ligesaa meget Inderlighed som den er Forholdet
LA, s. 42 rved, aandelig forstaaet, paa · eengang ligesom standset og for stærk fremskyndet
BI, s. 291 mphator. Her blev man sig paa · eengang Livets Glands og Hæders Realitet bevidst,
EE2, s. 323 r en Fordring i den, som dog · eengang maa blive opfyldt; ikke vil Du hensynke
BA, s. 336 r os at finde os i, hvad vi nu · eengang maa finde os i; men det er i Kraft af Tanken
AE sund Menneskeforstand hos Den, der · eengang med Begeistring troede det Store, Hegel
SLV, s. 433 i Fare. Den, som derfor paa · eengang med Sandhed siger: han er altid i Fare
Not11:28 tzte Seyn negeres ikke paa · eengang men im verschiedenen Maaße, og saaledes
OTA, s. 349 indeholder dette Udsagn paa · eengang noget Indbydende og noget Afskrækkende.
G, s. 16 Opgave i Livet, hvorved hun paa · eengang nyder Æren for, og den gode Bevidsthed
AE, s. 113 et bliver færdigt mere end · eengang o. s. v. Alt dette er i Grunden ofte nok
AA:6 ler han sig stor og lille paa · eengang og det uden at trænge til den Fichteske
JJ:154 imeligt at slaae 12 Slag paa · eengang og en anden Gang kun 1. Det brugde derfor
EE2, s. 187 erimenter, jeg har kun elsket · eengang og er endnu bestandig ubeskrivelig lykkelig
OTA, s. 134 Ting, gjøre mange Ting paa · eengang og gjøre dem halvt alle: men skrifte
Not4:24 mmelser skulle være satte paa · eengang og hvor Bevidstheden istedet derfor ( lige
KG, s. 135 ndt Alt er forbi, altsaa, paa · eengang og i ethvert Øieblik liggende paa sit
LA, s. 96 alle Nationer opstillede paa · eengang og selv alle Sjele i Evigheden ikke ere
AE, s. 563 sere. Han forstaaer En paa · eengang og Stykke for Stykke, han har Taalmodighed
AA:20 De to første Nummere kom ud paa · eengang og vare saa godt som ene rettede mod mig
AE, s. 165 et altid at takke Gud, at jeg · eengang om Aaret anden Søndag i Fasten til Aftensang
AE, s. 84 rivat-Docent, han gjør det · eengang om Aaret i § 14 med Pathos, og deri
AE, s. 154 vished eengang for alle eller · eengang om Aaret, Nytaarsmorgen i en Froprædiken,
EE1, s. 400 nøielse. De komme der kun · eengang om Aaret, og derfor skulle de ret have
Brev 194 ghed, at Alle saaledes paa · eengang om end paa forskjellig Maade kan blive
AE, s. 423 kun være et Forsøg paa, · eengang om Ugen at bugsere Menighedens Fragtskib
AE, s. 423 , hvad han forkynder, og ikke · eengang om Ugen at electrisere Menigheden, galvanisk
AE, s. 430 sitet fritager sig nemlig ved · eengang om Ugen at gaae i Kirke fra hver Dag at
EE1, s. 400 lad den idetmindste vise sig · eengang om Ugen i den Belysning, under hvilken
SLV, s. 19 tandigt hilset med Haandklap, · eengang om Ugen idetmindste er der Noget at læse
AE, s. 429 Religieusitet er det f. Ex., · eengang om Ugen ligesom af Gud at faae Lov til
JJ:145 gjorde Indtryk paa hende, at jeg · eengang om Ugen læste Mynsters Prædikener
SLV, s. 190 træt underveis. / Hun gik · eengang om Ugen til Sang, det vidste jeg. Jeg vidste,
AE, s. 76 t mod at blive barberede frit · eengang om Ugen, søgte Engagement med at forkynde
EE1, s. 51 te give sine Tjenestefolk Lax · eengang om Ugen. Det var at ønske, at der maatte
DD:78 Nu gaaer den ved et Trylleslag paa · eengang op i Flere og ender som reen Trivialitet.
4T43, s. 133 af Alt. Saaledes forstod han · eengang Ordet, glædede sig ved det, glædede
Papir 9:7 ld. / Men hvorledes kan Schl: paa · eengang paastaae, at Chrsd. tenderer til den teleologiske
BOA, s. 215 saaledes assimilere sig dette · eengang Paradoxe, saa det ikke mere er paradoxt.
TSA, s. 99 saaledes assimilere sig det · eengang Paradoxe, saa det ikke mere er paradoxt.
AE, s. 337 onen mere end Part, eller paa · eengang Part og Dommer. Spørgsmaalet maa derfor
BI, s. 204 else, det Standpunkt, der paa · eengang passer i og fylder det mellemliggende Rum,
EE2, s. 19 s Nærværelse er jeg paa · eengang Præst og Menighed. Og skulde jeg stundom
EE1, s. 362 Øie, derfor saae hun paa · eengang saa hjemlig ud; thi hun var jo Barnet i
EE1, s. 147 ske Sorg, derfor er den paa · eengang saa mild og saa dyb. Naar en Ældre derimod
LP, s. 44 besynderlig ironisk Maade paa · eengang saa riig og saa fattig, – saa fattig
NB:68 e dumme. / Deri ligger dog det paa · eengang saa Ydmygende for den Enkelte og dog saa
KG, s. 135 re at læse. Dette er nu · eengang saa, en uomgaaelig Nødvendighed; det
SLV, s. 184 r jeg paa et lille Barn, jeg · eengang saae i Esplanaden. Han gik paa Krykker,
AE, s. 234 r ethisk, og det allerede paa · eengang sagt, hvad der efter min Idee først
SLV, s. 385 n seer det let, naar man paa · eengang seer begge Dele, ellers seer man maaskee
SLV, s. 81 aledes tænker Den, der kun · eengang seer det, eller seer det første Gang,
EE1, s. 11 erledes derimod, naar man paa · eengang seer og hører, og dog seer et Gitter
Oi5, s. 237 r viist, saare let at see, og · eengang seet er det uforglemmeligt. / Enhver Bestemmelse,
Papir 289 og dog umidd. Troen er paa · eengang sig selv og Betingelsen for sig selv, det
BA, s. 335 Individuum og som saadant paa · eengang sig selv og hele Slægten, saaledes,
DD:32.a.a » Jeget« er paa · eengang sig selv og sin Næste, som det jo ogsaa
BA, s. 335 første Menneske, han er paa · eengang sig selv og Slægten. Det er ikke i Kraft
SLV, s. 384 d: altsaa han fastholder paa · eengang sin Kjærlighed og at han dog trods Alt
SLV, s. 384 ydeligst. Han fastholder paa · eengang sin Kjærlighed, han har ingen Hindring
EE2, s. 284 se i Stykket, at Emmeline paa · eengang skal være en forskruet Fjante og en
EE1, s. 247 emmelsen: den første, paa · eengang skal være en qvalitativ og en numerisk
EE2, s. 323 at man har sagt: det er kun · eengang skeet i Verden? Eller er dette ikke det
EE2, s. 304 Skjønhed. Det faaer da paa · eengang Skjønhed og Betydning. Skal jeg anføre
BA, s. 373 ønheden, er for Aanden paa · eengang Skjønheden og det Comiske. Aandens Udtryk
Papir 270 ts Porte endnu maaskee kun · eengang skulde aabne sig for ham for at føre
2T43, s. 44 dem til os i Himlene, at vi · eengang skulde modtage dem hisset! Saaledes talte
Not1:6 Chr: Gjenkomst), da Alle paa · eengang skulle opstaae til Livet og modtage deres
OTA, s. 431 ede Aandens Virkelighed) paa · eengang slaaer ud i Flammer – da siger Brandfolket:
LA, s. 77 sig ikke ved, at Spiralen paa · eengang snurrede ud, og Kjeden sprang, ei heller
AE, s. 561 i Manges Navn; og altsaa paa · eengang som eenligt Menneske have Polemikens Spændkraft
IC, s. 215 ed betræffende hvad der nu · eengang som en Passeer-Seddel er nødvendigt,
BA, note staae som afdankede Vittigheder · eengang spillede en stor Rolle i Logiken, ikke
Papir 181 Facultets Studiet, idet han paa · eengang spotter den vidtgaaende Stræben ved
FF:64 ne hugge Græs og de da alle paa · eengang standse for at hvæsse Leen, en Lyd,
AE, s. 142 og klart og tydeligt som det · eengang stod; en Individualitet, for hvem Tiden
KG, s. 79 aelsen, besynderligt nok, paa · eengang Strid og Enighed: den Ene vil have een
OTA, s. 298 Marken, og han, der, ak paa · eengang svagt og stærkt, meente sig Seierherre
BB:1 Dybe i Tanken, der ligesom paa · eengang søger at identificere sig med Følelsen
AE, s. 162 gang uendelig og endelig, paa · eengang taler om sin Uendelighed og sin Endelighed,
AA:26 telsen af Kjæmpelivet, paa · eengang tales der om deres store Mod, Lyst til
F, s. 492 i den knapt, ja skuffende, kun · eengang tilmaalte Skummen – jeg vilde hellere
BB:7 a den uendelige Elendighed paa · eengang træder op for ham. Ved Synet deraf vil
SLV, s. 213 . I dette Secund kan jeg paa · eengang tænke 10 Muligheder, ja tyve trods min
EE1, s. 384 hilser hende, hun neier paa · eengang ubeskriveligt jordisk og dog saa himmelsk;
OTA, s. 367 ke kunne udholde; den er kun · eengang udholdt af Ham, der var den Hellige, af
EE2, s. 277 in Plads saaledes, at han paa · eengang udtrykker det Almeen-Menneskelige og det
NB25:67.a Naade« er derfor paa · eengang Udtrykket for Guds uendelige Kjerlighed,
AE, s. 162 og Endeligheden, hvor han paa · eengang uendelig og endelig, paa eengang taler
AA:22 uendelig Ene – det paa · eengang uendelig Vordende og uendelig Færdige;
EE2, s. 35 dan Forbindelse er derfor paa · eengang usædelig og skrøbelig. En skjønnere
PMH, s. 79 orhold til hvad Grækenland · eengang var – skulle vi deraf tage Anledning
2T44, s. 196 og Utaalmodigheden, der · eengang var den indsmigrende Ven, være bleven
BOA, note kal betyde, at der for dem kun · eengang var et enten – eller. / Anm Dog er
EE2, s. 254 lde fritage mig for, hvad der · eengang var foresat mig, at lære min Lectie.
3T44, s. 274 saa herlig, at hvis den kun · eengang var forundt en forbigangen Slægt under
JC, s. 29 den ved en Begyndelse, der paa · eengang var historisk og evig; det maatte da altid
OTA, s. 411 n Forandring, dersom det dog · eengang var saaledes, at den tungeste Lidelse gjennem
NB:57 stnok Fare for, at støde an som · eengang ved Forlovelsen. Paa den anden Side at
Papir 69 her har vi noget, som vi nu · eengang veed om er til, hvordan det før har
AE, s. 362 dse paa Udfaldet. Den som paa · eengang vil forestille sig Napoleons Storhed, og
AE, note meddele sig, altsaa at han paa · eengang vil have sin Tænkning i sin subjektive
NB:145.a t forstaae det ret, thi at lide · eengang vil her være ligesom at være syg
EE2, s. 23 g, at man kan sige, at Du paa · eengang vil være Skjæbnen og vor Herre, en
KG, s. 148 nk Dig et Menneske, der paa · eengang vilde samle Indtrykket af alle de Livets
FB, s. 157 mme om dens Storhed, og paa · eengang ville ophøie den og ophæve den derved,
Brev 159.6 Personlighed har maaskee · eengang virket for stærkt; den skal det ikke
Brev 159.7 Min Personlighed har maaskee · eengang virket for stærkt; det skal ikke skee
Brev 159 n Personlighed har maaskee · eengang virket for stærkt; det skal ikke skee
EE2, s. 304 ruge et andet Udtryk, der paa · eengang viser det Ethiske i Venskabet og i Alt,
AE, s. 383 og Ondt; men man kan ikke paa · eengang vorde god og ond. Æsthetisk har man
Not14:1 ger sig, saa maa det paa · eengang være baade i Ro og i Bevægelse, thi
AE, s. 508 de Guden; den vil heller ikke · eengang være den Troende det Paradoxe og saa
EE2, s. 250 til at ende, saa vil han paa · eengang være i Continuitet med det Forbigangne
BI, s. 298 historien. Et Individ kan paa · eengang være verdenshistorisk berettiget og
BOA, s. 206 r paa eengang. 4 Bøger paa · eengang! Indføres denne Skik almindeligere, saa
DD:27 imod et cum hoc et propter hoc paa · eengang) fører den ikke nødv: Læren om
SLV, s. 408 ind ( naturligviis ikke paa · eengang) o. s. v. Dette er netop Ufuldkommenheden
JJ:200 gesom at Voxlysets Tande bøies · eengang, – saa pudser det sig selv den hele
SLV, s. 308 e Skriftefader og Morder paa · eengang, at skulle være Den, der skyldig knuser,
SLV, s. 98 efter, men det maa skee paa · eengang, begge Dele maae være tilsammen i Afgjørelsens
BOA, s. 166 ftes ud saaledes, at det, som · eengang, bliver muligt, at et Menneske for Alvor
OTA, s. 414 fordredes. Saaledes var det · eengang, da Verden om Christendommen var Hedenskab,
SLV, s. 270 ve det til at elske mere end · eengang, den bornerede Stymper, der var indskrænket
BOA, s. 207 saa parodisk. 4 Bøger paa · eengang, den ene dediceret til Faderen, alle med
EE2, s. 66 rede, at man kun skulde elske · eengang, der altsaa behandlede dette Erotikens Anliggende
EE1, s. 321 ner ikke successivt, men paa · eengang, derimod drømmer hun desto længere,
BI tus, kun er givet og kun kan gives · eengang, derom behøver jeg vel blot at erindre.
AE, s. 110 man godt kan gjøre to paa · eengang, dersom den derimod er den meest anstrængende
KG, s. 279 den; men han gjør det paa · eengang, det er Eet og det Samme; det er ikke i
Not4:12 og det meest Objektive paa · eengang, det er mig selv, det er det bedre »
EE1, s. 331 to, tre, fire Intriguer paa · eengang, det er min Lyst. Først maa jeg kjende
EE2, s. 65 øre derfor. Man elsker kun · eengang, dette gjenlyder fra de Forskjelligste,
AE, s. 183 fter at være to Steder paa · eengang, er han i Lidenskab, men Lidenskab er kun
SLV, s. 358 en Tid, men det, der er paa · eengang, er hurtigere end al Overgang. Overgangen
SLV, s. 79 ist, berørte han dem endnu · eengang, for i en flygtende Reminiscents at minde
BI, s. 317 elig en Hane, og det mere end · eengang, fordi den fandt meest Behag deri. For Ironikeren
AE, s. 214 meningsløst at sige: endnu · eengang, fordi den sidste Gang allerede er forbi,
4T43, s. 163 og erhverve det Udvortes paa · eengang, fordi det, der er i Øieblikket, enten
EE1, s. 350 ære forelsket i Mange paa · eengang, fordi man er forskjelligt forelsket i den
KG, s. 278 orstand siges at have dem paa · eengang, forsaavidt den i disse bestemte Egenskaber
SLV, s. 34 pragtfulde, der kun blomstrer · eengang, hiint zarte, der lukker sig strax; da lød
EE2, s. 138 e Kjærlighed er derfor paa · eengang, hvad Du spotviis ofte har kaldt den, den
AE, s. 177 dice frem af begge Veiene paa · eengang, hvilken Maade at gaae paa for et existerende
JJ:482 jo før jo hellere og paa · eengang, hvilket ikke vækker nogen Selvvirksomhed,
AA:6 «: da følte jeg paa · eengang, hvor stor og hvor ringe jeg er; da havde
EE1, s. 38 r gjør man det ikke af paa · eengang, hvorfor bliver man ikke derude, og gaaer
NB23:163 jads – nu Ethikeren! · eengang, i Skjul bag Sjoueren, Pøbel-Triumphatoren,
AE, s. 362 sin Orden, siger han mere end · eengang, idet han beundrende fremstiller Napoleons
Brev 24 , at de ikke læse alle paa · eengang, ja stundom i længere Tid slet Ingen
AE, s. 413 rom. Altsaa det hændte ham · eengang, kun eengang; nu, det forstaaer sig, en
FP, s. 19 lidenhedens Syden blæse paa · eengang, maae vi bede Læserne undskylde, at vi
EE2, s. 65 nu visse Folk, man elsker kun · eengang, man gifter sig 2, 3. Her enes Sphærerne
AE, s. 531 kke kan være allevegne paa · eengang, men bruger Tid for at blive Menneskene
LA, note de kan nemlig eies af flere paa · eengang, men det Affecterede er altid herskesygt
EE2, s. 113 n Trang til at elske mere end · eengang, men en Evighed heri. Og mener Du nu, at
EE2, s. 65 an tilstod, at man kun elsker · eengang, men hans vilde Lyster havde Kjærlighed
SLV, s. 387 e og Ubehagelige er ikke paa · eengang, men i hans ironiske Bevidsthed er der en
4T44, s. 292 tager sjeldent Alt paa · eengang, men lidt efter lidt, og vænner ham saaledes
KG, s. 94 alige Trøst: man lider kun · eengang, men man seirer evigt. – See, Digteren
EE1, s. 250 siger endnu: man elsker kun · eengang, og den første Kjærlighed er den sande
EE2, s. 47 aledes fødes Mennesket kun · eengang, og der er ingen Sandsynlighed for en Gjentagelse.
EE1, s. 122 anstrænge to Sandser paa · eengang, og det er saaledes ofte forstyrrende, naar
Papir 69 be sig paa, at det er der nu · eengang, og han veed ikke hvorledes det har været
AE, s. 177 ham i at gaae begge Veie paa · eengang, og hans bekymrede Spørgsmaal vil forhindre
OTA, s. 274 kunde jeg dog ikke spise paa · eengang, og i en vis Forstand kan man da ikke mere
KG, s. 252 e Opgave. Vilde Evigheden paa · eengang, og i sit Sprog, sætte Mennesket Opgaven,
EE2, s. 66 vilde sige, Du kan gifte Dig · eengang, og lad dermed den Sag være færdig.
EE2, s. 260 t Skjønne i Naturen er paa · eengang, og naar jeg betragter et Kunstværk og
AE, s. 424 erligt Ord, det siger Alt paa · eengang, og saa forfærdeligt let at forstaae,
AE, s. 531 et i at være allevegne paa · eengang, og som utallige Slægter uden deres Skyld
AE, s. 413 ller, at det hændte ham · eengang, om han var i Legemet eller udenfor det
EE1, s. 420 begge to lodret iveiret paa · eengang, saa det var mig umuligt at gribe dem. Dette
TTL, s. 443 amle Kjøbere har gjort det · eengang, saa har Omgivelsens Liv intet Middel mere
Brev 43 ig ved at skrive 2 Breve paa · eengang, saa vil jeg afbryde for denne Gang. En
Brev 104 der Dig i den. Du samler Alt paa · eengang, sammen om Dig selv: og saa synker Du under
EE2, s. 112 e Nu, i hvilket det skeer paa · eengang, som i den Succession, hvori man fryder
AE, s. 382 egge Dele vorder man ikke paa · eengang, som man er det ved, at være en Existerende,
EE2, s. 118 staaelse ligesaa meget er paa · eengang, som stadigt vorder. Det gaaer hermed som
AE, s. 419 lde sig ind, at det skeer paa · eengang, thi dette er Æsthetik. Og selv om det
OTA, s. 197 da ikke, at det kun er skeet · eengang, thi Grunden er jo denne, at hiin Korsfæstede
KG, s. 252 det ikke hele Opgaven for paa · eengang, thi saa fortvivler Barnet og opgiver Haabet;
PS, s. 294 dividet med begge Naturer paa · eengang, vel at mærke ikke to saadanne Naturer
AE, s. 419 v om det lod sig gjøre paa · eengang, vilde han, da han jo er en Existerende,
AE, s. 183 er ikke være to Steder paa · eengang, være Subjekt-Objekt. Naar han er nærmest
EE1, s. 247 ætning, at man kun elsker · eengang. / Emmeline fastholder da sin Sætning
Not13:49 ed, at han har det Alt paa · eengang. / Enhver anden Betragtning overseer Individernes
DD:208 ie og af sit eget Øie paa · eengang. / Hastv: Længe nok har jeg hørt paa
EE1, s. 366 ligt. En Pige elsker dog kun · eengang. / Nu er jeg da i lovlig Besiddelse af Cordelia,
EE1, s. 246 rlighed, og man elsker kun · eengang. / Som Forfægter af den første Kjærligheds
BOA, s. 206 avisen med 4 nye Bøger paa · eengang. 4 Bøger paa eengang! Indføres denne
BI en fuldbyrder sig i begge Dele paa · eengang. Analogien hertil kan altsaa være dobbelt,
Not7:41 deels at gribe det Alt paa · eengang. At troe at Gud bekymrer sig om de mindste
EE1, s. 299 e høre de mange Taler paa · eengang. Da vaagner Erindringen i hendes Sjæl,
Not11:6 var, som er Potens og Aktus paa · eengang. Das Denken er derved bey sich, er freyes
EE2, s. 67 en af at elske kun Een og kun · eengang. Den jordiske Kjærlighed begynder med
EE1, s. 247 n Sætning: man elsker kun · eengang. Denne Sætning er imidlertid ligesaa
AE, s. 366 ttighed, som kun kan høres · eengang. Der er to Veie: den ene slynger sig smilende
JJ:31.b e: man kan end ikke gjøre det · eengang. Derved er Nerven hævet, Sætningen,
Not11:8 synthetisk og analytisk paa · eengang. Dog er Overgangen blot i Muligheden ikke
EE1, s. 350 og man er det jo kun · eengang. Dog Kjærlighedens Gud er blind, naar
EE2, s. 65 st og ethisk. Man elsker kun · eengang. For at realisere dette, træder Ægteskabet
SLV, s. 70 g har forsøgt det mere end · eengang. Formaaer jeg det ikke selv, saa hidser
AE, s. 413 n Udmærkede, oplever Sligt · eengang. Han veed ikke, om han var i Legemet eller
EE2, s. 132 nnet sig; thi de ere alle paa · eengang. Historiens Vei derimod er ligesom Rettens
AE, s. 317 lle Momenter ere tilstede paa · eengang. I Retning af Existents er Tænkning slet
Brev 4 de lukke Munden op for at sluge paa · eengang. Jeg er for gammel til at høre Forelæsninger,
NB:145 isti: hvad han leed, det leed han · eengang. Man lider kun eengang: Seiren er evig.
SLV, s. 364 hun gaaer fra Sang, glad som · eengang. Men der er Ingen, der venter paa hende.
EE1, s. 234 ærmede og fjernede os paa · eengang. Naar vi nemlig saaes, da var vort Forhold
AE, s. 413 Apostelen, den Udmærkede, · eengang. Og hvad saa? Hvilket Kjende beholdt saa
BOA, s. 207 m Forfatter af 4 Bøger paa · eengang. Paa en saadan mere kunstnerisk Maade er
EE1, s. 424 skjellige Prædikanter paa · eengang. Situationen er ret forførerisk, og jeg
FB, s. 210 man kan end ikke gjøre det · eengang. Stakkels Heraklit at have en saadan Discipel!
NB:145 : nyd Livet – man lever kun · eengang.) / / / NB / Man lider kun een Gang –
SLV, s. 64 in Ret og Alt er tilstede paa · eengang: ja sandeligen Den er stor, der gjør
EE2, s. 31 ige Pige, som kun kunde elske · eengang: jeg forlanger ikke saa meget, jeg nøies
SLV, s. 382 um kan være to Steder paa · eengang: paa Bredderne og i Comedie. Desuden har
NB:145 t leed han eengang. Man lider kun · eengang: Seiren er evig. ( Verdsligt hører man
3T44, s. 255 gt, at være to Steder paa · eengang; den arbeider i Himlene og den arbeider
EE1, s. 220 r Niobe. Hun mistede Alt paa · eengang; hun tabte, hvad hun gav Livet, hun tabte,
Not4:32 ubefangent Sandheden: saa er det · eengang; hvorimod de første indeholde Forsøget
JJ:109 ledning flere Ting: man lever kun · eengang; man maa have et Menneske, man kan gjøre
EE1, s. 246 re muligt at elske meer end · eengang; men den første Kjærlighed er dog
4T43, s. 165 imeligt sig eie af Flere paa · eengang; men eies bestandig kun af Een. Vil man
Not11:27 vervindelse kunde skee paa · eengang; men her træder nu den før omtalte
Brev 3 kler. Han har kun været her · Eengang; men med Wilhelm Lund troer jeg han omgaaes
AE, s. 413 et hændte ham eengang, kun · eengang; nu, det forstaaer sig, en Existerende kan
EE2, s. 132 n er med et Slag tilstede paa · eengang; og naar jeg vil fortabe mig i Beskuelsen
AE, s. 203 ld af Meel og at blæse paa · eengang; omtrent dette Kunststykke er det Speculationen
BOA, s. 206 ide, at det er 4 Bøger paa · eengang; saa den Kunstforstandige, hvis han udenom
JC, s. 33 t Andet, snart begge Dele paa · eengang; snart brugte den Ene i Samtalens Løb
2T44, s. 201 t, ikke i en Skynding og paa · eengang; thi i denne Strid er Taalmodigheden den
LA, s. 51 en desperat Beslutnings · Eengangforalle maa træde istedenfor Handling og en
Not9:1 – Vi ere gaaede ud fra · Eenh. af gudd. og msklig Natur, derfra til den
KK:2 iddelbarhed og forskjelsløs · Eenhed ɔ: at tilintetgjøre sin »
F, s. 518 ninger medieres i en høiere · Eenhed ɔ: i en fælleds Dumhed. Besynderligt
Not10:10 nnemann). / / Quantitet. / · Eenhed – Fleerhed – Alhed. /
NB19:27 turligviis, at Msk.s Væsen er · Eenhed – og min Broder Peter foredrog det
BB:23 on. / / / / / / / lyrisk / episk / · Eenhed / / / / / / / Opera. / Melodram. /
BB:23 sk / Eenheden / umidd: / reflec: / · Eenhed / / / Characteerstykket / Sørgespillet
BI, note .... hvor Dydens positive · Eenhed aabenbart er det salige Livs rige Fylde,
AE, s. 458 umor som Incognito er derfor: · Eenhed af absolut ( dialektisk inderliggjort)
NB11:76 a have ligget i mit Væsen, en · Eenhed af Alderdom og Ungdom, af Vinterens Strenghed
KK:2 saa er hermed tillige givet en · Eenhed af alle Enkeltheder, hvilken umiddelbart
NB2:9 knemligste Arbeide. Her har jeg en · Eenhed af at poenitere og at gjøre Gavn. Skal
NB11:145 el at mærke ikke som en · Eenhed af at ville og skulle, ikke som var der
NB31:141 ynde Χstd. fordres egl. en · Eenhed af at være et Charakteer-Msk og lige
Not11:29 han er causa causarum, og · Eenhed af causa materialis, efficiens, et in quam.
EE1, s. 90 siv Forstand den umiddelbare · Eenhed af de tvende foregaaende Stadier. Det første
Not1:8 paanøder sig Ideen om en · Eenhed af den gudd. Naade og msklige Frihed, som
EE1, s. 64 ke udtrykke. / Den fuldendte · Eenhed af denne Idee og den dertil svarende Form
EE2, s. 52 op heri sin Frihed. Den er en · Eenhed af det Almene og det Særegne, den har
EE2, s. 93 er, som ovenfor bemærket, · Eenhed af det Almene og det Særegne, men i
SLV, s. 415 se ikke som jeg den negative · Eenhed af det Comiske og det Tragiske og intet
BI, s. 113 tisk Billede af den abstracte · Eenhed af det Comiske og det Tragiske, om hvilken
BI, s. 302 storisk berettiget, er her en · Eenhed af det Geniale og den kunstneriske Besindighed.
Not9:1 – Die an sich seiende · Eenhed af det Gud. og Msk. viser sig successivt
Papir 264:4 n forud for den i Viden givne · Eenhed af det Gudd. og Mskl. det Uendelige og
Papir 264:4 ingelse for den i Troen givne · Eenhed af det Gudl. og det Msklige ( der svarer
NB24:18 alt. Een skriver en Bog om denne · Eenhed af det Humane og det Christelige, en Anden
Papir 264:1 n ogsaa glad deri. Denne · Eenhed af det Metaph: og det Tilfældige ligger
NB21:119 t har meget tilfælles med en · Eenhed af Digter og Skuespiller. / / /
AE, s. 412 som Umiddelbar den lykkelige · Eenhed af Endelighed og Uendelighed, hvortil svarer,
EE2, s. 50 al Kjærligheds Væsen er · Eenhed af Frihed og Nødvendighed, saaledes
BA, s. 448 Han siger p. 322: at Gemyt er · Eenhed af Følelse og Selvbevidsthed. I den
IC, s. 130 vel være i den speculative · Eenhed af Gud og Menneske overhovedet? Nei, deri
IC, s. 128 ennesket til hiin speculative · Eenhed af Gud og Menneske sub specie æterni,
IC, s. 131 et Moderne om den speculative · Eenhed af Gud og Menneske, alt Det der blot betragter
IC, s. 139 Christus til den speculative · Eenhed af Gud og Menneske; eller man kaster Christus
KK:2 sti Natur som den personlige · Eenhed af Gud og Msk. At een Person skal i sig
Not9:1 – / / Christologie. / · Eenhed af guddl. og msklig Natur / Den bibelske
EE2, s. 141 nærværende Tid, der er · Eenhed af Haab og Erindring, og derfor gjerne
Not9:1 ftige og fri Væsen. Denne · Eenhed af hiin Bestemelse og denne Mulighed er
LA, s. 81 vellementet, som den negative · Eenhed af Individernes negative Gjensidighed.
NB29:96 sig. Men dertil fordres en · Eenhed af Klogskab i det Godes Tjeneste og Mod.
NB18:65 jeg har haft – dette er en · Eenhed af Melancholie, af Reflexion, af Gudsfrygt,
EE2, s. 66 ighed er et evigt Liv. Det er · Eenhed af Modsætninger, endnu mere end den
EE2, s. 66 . Det ligger dernæst i den · Eenhed af Modsætninger, som Kjærlighed er;
SD, s. 152 elighed, nei, Virkelighed er · Eenhed af Mulighed og Nødvendighed. Det er
SD, s. 152 klare, at Nødvendighed er · Eenhed af Mulighed og Virkelighed, nei, Virkelighed
PS, s. 274 / Er da Nødvendighed ikke · Eenhed af Mulighed og Virkelighed? – Hvad
BI, s. 86 kke hin skjønne harmoniske · Eenhed af Naturbestemmelse og Frihed, som betegnes
Papir 264:5 elige Aand er som den er · Eenhed af Nødv: og Frihed ( den skal ikke gjennem
BA, s. 400 ge det Modsatte, da den er en · Eenhed af Nødvendighed og Tilfældighed.
BA, s. 400 kke saa; thi Skjebne er netop · Eenhed af Nødvendighed og Tilfældighed.
AE, s. 286 nken tales om en umiddelbar · Eenhed af Reflexion i sig og Reflexion i Andet,
Papir 264:5 t den er.) saa er den og · Eenhed af Resultat og Stræben ( ɔ: den
KK:2 dmenneske og som denne levende · Eenhed af sig og Gudmennesket absolut Aand. –
Not4:3 logie par excellence. den er · Eenhed af Speculation og Tradition – den
SLV, s. 412 mentet ligger i den usynlige · Eenhed af Spøg og Alvor. Den dialektiske Spænding
Oi7, s. 311 t hans hele Tilværelse som · Eenhed af Stats-Tjener og Christi Discipel er,
NB14:38 svarer til mit Væsen, en · Eenhed af Strenghed og Mildhed. / Om Sygdommen
Not11:30 ved er Skaber. Her er ikke blot · Eenhed af Substants, det Substantielle er forsvunden
BI, s. 93 ele sin Objectivitet, men den · Eenhed af successiv Opfattelse og Intuition, som
BA, s. 436 nye Synd; thi kun det Gode er · Eenhed af Tilstand og Bevægelse. / Friheden
BA, s. 415 er sat; thi kun i det Gode er · Eenhed af Tilstand og Overgang. / § 1 /
IC, s. 165 n anden, men i at vælge en · Eenhed af tvende Modsætninger, hvilket ikke
KK:4 g ved hinanden sig sættende · Eenhed af Tænken og Væren er Substants.
BI, s. 98 ke begyndte i den umiddelbare · Eenhed af Tænken og Væren og blev deri.
AE, s. 286 m Abstraktionens hypothetiske · Eenhed af Tænken og Væren. Abstraktionen
AE, s. 118 Idee er Subjekt-Objektet, er · Eenhed af Tænken og Væren; Existents derimod
AE, s. 180 ivid existerende være i en · Eenhed af Uendelighed og Endelighed, der er udover
KK:2 den umidd. og blot værende · Eenhed af Væren og Tænken, ikke mere den
BOA, s. 149 de Overlegenhed. Det er denne · Eenhed af Ydmyghed og Ophøiethed som gjør
NB11:41 saadan Frembringelse svarer til · Eenhed af: » Tænker« og »
NB24:125 ed denne Categorie i dialektisk · Eenhed at være Opvækkelse i et Bestaaende
Not1:8 il: 2, 2. 1 Pet: 3, 8. Denne · Eenhed betegnes netop som Eenhed i Troen: Eph.
BI, s. 338 erfor kan der ingen digterisk · Eenhed blive. Den polemiske Stræben finder
BI, s. 119 ksom paa, er, at denne Dydens · Eenhed bliver saa abstract, saa egoistisk afsluttet
SLV, s. 387 Bevidsthed er der en negativ · Eenhed deraf. Poesiens Modsætninger ere ligeledes
SLV, s. 64 aa Sammensat og altsaa bringe · Eenhed deri, at udtrykke noget saa Sammensat,
BI, s. 118 hinanden meest modsat. Dydens · Eenhed derimod efter Soc.s Opfattelse er som en
Papir 414 en, thi jo større Blanding i · Eenhed desto intensivere, jo flere Modsigelser
Not1:3 r bør den ønskelige · Eenhed efterstræbes. – / § 34. /
EE1, s. 93 re dialektiske Eenhed, der i · Eenhed eier Livet sub utraque specie, ahnes ikke.
NB19:27 sen, christelig forstaaet, en · Eenhed ell. en Dobbelthed? / / Det tales der nu
Not11:35 tte sig som B paa ny. Guds · Eenhed endog i Slutningen af Skabelsen er og er
BI, s. 113 el Socrates afgive, men denne · Eenhed er den abstracte og negative Eenhed i Intet.
EE2, s. 145 e tempererede Clima, og denne · Eenhed er det Fuldkomne. For at imidlertid Din
EE1, s. 121 man nu af en Opera, at dens · Eenhed er en Grundtone, saa vil man let indsee,
Not11:33 eit. Ved denne ophævede · Eenhed er en ny Bevægelse, en ny Spannung af
OTA, s. 141 n det Modsatte, fordi Lystens · Eenhed er en Skuffelse og et Bedrag, Lysternes
EE2, s. 38 e sig, hvorvidt den høiere · Eenhed er en Tilbagevenden til det Umiddelbare,
Not8:50 seyn. men dette udtrykt som · Eenhed er Forandring. – Endelighed er hvad
EE1, s. 121 en hvide Dame; men en saadan · Eenhed er i Forhold til Operaen en yderligere
JJ:301 iis. / Dette er Jadsk, thi Ideens · Eenhed er ikke bevaret; men det lader sig bruge,
OTA, s. 143 æsentlige; dets saakaldede · Eenhed er ingen væsentlig men en Tomhed, over
KK:11 metaphysiske og Ideen om Guds · Eenhed er kun opfattet negativt i Modsætning
NB18:65 eflexion, af Gudsfrygt, og denne · Eenhed er mit Væsen): det jeg mangler er Dyre-Bestemmelsen
CC:12 indrer, at Ordene: umiddelbar · Eenhed forekomme ligesaa nødvendigt i enhver
BI, s. 257 ne Individualitets harmoniske · Eenhed forstyrres af Ironien, og den forstyrres
NB23:158 avidt har enhver Religion denne · Eenhed fremfor det Adsplittende: det Philosophiske.
CC:12 forskende Psycholog, hvorimod · Eenhed først senere indtraadte, i hvilken Henseende
NB19:27 g Magelighed. Thi med denne · Eenhed gaaer ogsaa Uroen og Stræben og Frygt
TTL, s. 398 denfor hiin skjønne Fyldes · Eenhed har vundet Tvivlens Dobbelthed og Beslutningens
F, s. 524 hed har sin dybeste Grund i en · Eenhed i det Absolute, at Muligheden af at lade
Not13:49 Msker, og den universelle · Eenhed i det at være et Msk. ophørte. /
NB19:27 re Mskets Væsen til en · Eenhed i dette Liv er Tendents til Magelighed,
EE2, s. 99 n Umiddelbarhed indeholder en · Eenhed i flere Modsætninger. Det er da ikke
Not1:8 meenaand, som bevarer Troens · Eenhed i Fredens Baand, medens den beskjærmer
Not11:33 ndre dens Form, istedetfor · Eenhed i Gud blev den Zerrissenheit. Ved denne
BI, s. 113 er den abstracte og negative · Eenhed i Intet. / Protagoras / Jeg skal nu gaae
NB19:27 skal der christelig være · Eenhed i Kirken, det vil Gud for Overskuelsens
SLV, s. 411 et Tragiskes og det Comiskes · Eenhed i Lidenskab, og ved en ny Lidenskab eller
EE2, s. 301 ute Betingelse for Venskab er · Eenhed i Livs-Anskuelse. Har man den, da vil man
EE2, s. 303 uskjønt i Aandens Verden. · Eenhed i Livs-Anskuelsen er det Constituerende
Not10:8 er det til Villen. / Disses · Eenhed i Lyden opløses i den nye Dogmatik.
NB23:158 riske Virkning): de Χstnes · Eenhed i Modsætning til Philosophiernes Adsplittelse
OTA, s. 226 tilsidst er et Fælles, en · Eenhed i noget Almeen-Menneskeligt, i at agte
DD:208 re Alt for at tilveiebringe · Eenhed i Selskabet; thi den sidste Begivenhed
KK:6 kun gik tilbage til den gudd. · Eenhed i sin første umidd. Ansichseyn. –
NB19:27 t begribe ind, og faaer saa · Eenhed i sit Væsen – og Magelighed. Thi
Not11:34 r det ved Faderens. I hiin · Eenhed i Skabelsens Ende var Sønnen kun i Faderen,
EE1, s. 120 er dramatisk men dog har sin · Eenhed i Stemningen. Den musikalske Situation
Not1:8 l Opnaaelse af sit Øiemed · Eenhed i Troen, uden hvilken den aandelige Samvirken
Not1:8 ne Eenhed betegnes netop som · Eenhed i Troen: Eph. 4, 5.13. Gal. 3, 28. Spørges
BI, s. 78 i Galskab, hvilken høiere · Eenhed i Vanvid hører der dog ikke til, at
Not1:7 han fra Moses. Der betegnes · Eenhed i Villie og Magt: Joh: 10, 30. 38. 17,
KK:5 hold opfattedes i Begrebet som · Eenhed i Væsen. / Udtrykket ποιημα
DD:10 aliteter kunde der opstaae en · Eenhed i Væsen; men hvor Substantsen overvælder
Not11:34 ige. Vi have seet, at hiin · Eenhed ikke kom istand ved Skabelsens Ende, den
BI, s. 124 t antageligt. Den spekulative · Eenhed kan nemlig ikke saaledes usynlig og umærkelig
Not10:8 : Forhold, den væsentlig · Eenhed komer i Betragtning, han adskiller sig
F, s. 524 at Muligheden af at lade denne · Eenhed komme tilsyne ikke er negtet noget Menneske,
BI, s. 113 t for En. En saadan høiere · Eenhed kunde vel Socrates afgive, men denne Eenhed
Not11:38 Monoth., for at den sande · Eenhed kunde vise sig som actuell. / 41. /
Not11:10 nuftens umidd: Indhold. I denne · Eenhed laae Alt skjult, nærmest das unmittelbar-Seyn-Kønnen,
Not9:1 gjering / Det Concrete, Guds · Eenhed med den af ham skabte og opholdte Verden,
KK:11 men anskues kun i sin umidd: · Eenhed med den enkelte Folkeaand. Da nu ethvert
BI, s. 74 r overhovedet ikke i harmonisk · Eenhed med det Indre, men snarere dets Modsætning,
KK:4 jektet da Intet, men kun i sin · Eenhed med det opfyllende Individ. Denne Enhed
BI, s. 80 Repliken ikke den umiddelbare · Eenhed med det Sagte, den var ikke en Udstrømmen,
BI, note ætning til det Gode og i sin · Eenhed med det Slette. Xenophon lader Socrates
Papir 264:4 tand til at vende tilbage til · Eenhed med Gud gaaer en Tvivl ell. for at bruge
KK:11 Men deri ligger at Msk. reale · Eenhed med Gud kun er mulig derved, at Gud efter
Not9:1 er Verden som msklig Natur i · Eenhed med Gud, Gud-Msk. forsoner Differentser.
KK:11 a sættes i hans personlige · Eenhed med Gud, ligesaa nødv: er den Erkjendelse,
KK:2 k. ikke som Subjekt veed sig i · Eenhed med Gud, men at trods al Guds Godhed og
KK:4 sk., der døde i uforstyrret · Eenhed med Gud, saa kan hans Død ogsaa kaldes
Brev 283 s paa en Spadseretour. / I · Eenhed med hiint Indtryk er Det, der for nærværende
Not9:1 hs-Wesen bliver han i umidd. · Eenhed med Natur, men idet den komer til Forstand
KK:4 udbredt, det laae alene i dens · Eenhed med Orientens Aand, der er vant til at
BI, note Grækenland var Væsenet i · Eenhed med Phænomenet som umiddelbar Naturbestemmelse,
Not10:8 ttelse med sig selv i sin · Eenhed med sig selv. Aandens Rolighed i denne
BA en sjelelig bestemmet i umiddelbar · Eenhed med sin Naturlighed. Aanden er drømmende
KK:11 nder sig i en umidd: naturlig · Eenhed med sine Guder og i sine relig: Feste kun
AA:12 aa deri, at de, naar de finde · Eenhed med Skriften, basere sig derpaa, men ellers
Not9:1 lse. Man maa gaae ud fra den · Eenhed mell. Gud og Msk ɔ: Uskyld, der Ausgangspunkt
NB8:49 Forbryder. / Jødedom sætter · Eenhed mellem det Gudd. og dette Liv – Χstd.
KK:2 kke en eller anden Forening og · Eenhed mellem Gud og Msk: formaaer at opløse
BI, s. 87 det Lucrative, for harmonisk · Eenhed Nøgternhed. / Hvad nu endelig Ironien
BI tiske det Lucrative, for harmonisk · Eenhed Nøkternhed, saa vil man vist indrømme,
AE, note hed og saa igjen i en høiere · Eenhed o. s. v., har man paralleliseret Hegels
KK:2 mlig Mskheden, saa maa dog den · Eenhed og Almdlh, i hvilken de selv bevidste og
PS, s. 238 lle udtrykke Kjærlighedens · Eenhed og da ikke at blive forstaaet; at maatte
KK:2 bsolute i sig forskjelsløse · Eenhed og Eenfoldheed til Bevidsthed, derved ophører
OTA, s. 172 et havde dog et vist Skin af · Eenhed og Enighed med sig selv, forsaavidt det
OTA, s. 183 er har en uægte Glands af · Eenhed og Enighed med sig selv. See, Ærlighed
Not10:9 r blev for Forstanden mell. · Eenhed og Fleerhed. Eenheden gaaer vel ud i Trehed;
Not1:8 igst bliver dette Forhold af · Eenhed og Frihed antydet i Lignelsen af K. som
LP, note e-Faget, der kræve en dybere · Eenhed og følgelig ogsaa forudsætte en stærkere
OTA, s. 186 ette Alt i sin væsentlige · Eenhed og Ligelighed, idet vi sige, at ville gjøre
EE1, s. 412 Pulsslag, medens hun dog er · Eenhed og Ligevægt. Hun er fuldt erotisk rustet
JJ:17 ætning forener Mskene ell. · Eenhed og Liighed. Heraklit lærte, at kun Ting,
BI, s. 115 eholdte Problemer ( om Dydens · Eenhed og Muligheden af, at den kan læres),
Papir 24:8 idet han efterviser Formens · Eenhed og Reenhed, som dens Ureenhed og Ueenhed
AE, note erne gaae sammen i en høiere · Eenhed og saa igjen i en høiere Eenhed o. s.
BB:1 tores, det Sublimes Enkelthed, · Eenhed og Simplicitet er charakteristisk for den
AE, s. 286 t, og om at denne umiddelbare · Eenhed ophæves, saa maa der jo træde Noget
KK:2 er Begrebet af Guds og Mskets · Eenhed overhovedet. Guds Væsen bestaaer deri,
IC ler, at bringe Forsvar og Angreb i · Eenhed saaledes, at Ingen ligefrem kan sige, om
Not14:1 ver Ting kaldet een. Denne · Eenhed som identisk med sig er en Monade, men
KK:2 den af Idee og Virkelighed, en · Eenhed som skal vare evig, men aldrig skal fuldende
KK:3 lse, ifølge hvilken Statens · Eenhed som Øvrighed bliver gjort gjeldende
NB14:8 r-Personlighed, en Inderlighedens · Eenhed svarende til den opgivne Forfatter-Virksomhed.
KK:11 : Feste kun bringer sig denne · Eenhed til Bevidsthed ved en forhøiet Livsnydelse.
BA, note saa i Forhold til Overgangen af · Eenhed til Fleerhed, og Fleerhed til Eenhed, Lighed
Not1:7.t lk, føre dem tilbage, bringe · Eenhed tilveie og oprette eet Rige, hvor Avind
Papir 306 Indbildningen danner er en · Eenhed uden Sammensætning. Dersom Du saaledes
KM, note ver det Hele til en høiere · Eenhed under Benævnelsen » Rettelser«;
BI, note ive dybt kløftet, indtil en · Eenhed under en høiere Form tilveiebragtes.
EE:105 / d. 5 Juli 39 / Ægteskabet er · Eenhed under Sandselighedsform ikke Eenheden i
BI, s. 92 føler Plato sig i Aandens · Eenhed uopløselig sammensmeltet med Socrates,
PS, s. 237 til den Lærende? men denne · Eenhed var tillige Sandheden, som vi have seet.
Papir 93 l Det tænkende Jegs nødv. · Eenhed Verden Totalitæten af alle Phænom.
BI, s. 338 rangen ud deraf, og Latterens · Eenhed vil forsone Modsætningerne, men denne
SLV, s. 391 e Lidenskab, der ud af denne · Eenhed vælger det Tragiske, begynder Religieusiteten,
EE1, s. 120 to mindre vil den dramatiske · Eenhed være en Stemning, desto mere vil den
BI, s. 120 stning, og dog lade Dyden som · Eenhed være tilstede i det paagjeldende Individ
DD:7.c n saaledes som den kolde » · Eenhed«. Ligesom ogsaa disse Ord » jeg er
Not1:8 et af K. som Samfundet, hvis · Eenhed, Almindelighed, Hellighed og apostoliske
EE1, s. 83 et Attraaede forenes i denne · Eenhed, at de begge ere neutrius generis. /
KK:2 Mskene af Naturen derved ere i · Eenhed, at de tilhøre en Art nemlig Mskheden,
Not11:34 irksomhed gik kun til hiin · Eenhed, blev den brudt, saa kunde han ikke forene
Not1:8 ad forstaaes ved denne Troes · Eenhed, da svares herpaa i Joh. 17, 3. Heb. 6,
EE2, s. 167 er gaae sammen i en høiere · Eenhed, den medierer og medierer. Derimod synes
EE1, s. 61 l at modstaae Tiderne. Denne · Eenhed, denne gjensidige Inderlighed i hinanden,
EE1, s. 121 etegner man gjerne derved en · Eenhed, der er det endelige Resultat; i Musikken
EE2, s. 167 k hæve den i den høiere · Eenhed, der er for Tanken. Dette kan jo dog ikke
BI, s. 119 n negativ Bestemmelse, da den · Eenhed, der etableres, er saa usocial som muligt.
EE1, s. 122 thi den dramatiske · Eenhed, der frembyder sig for dette, er aldeles
LP, s. 36 i Romanen, den er dens dybere · Eenhed, der giver denne at have Tyngdepunktet i
EE1, s. 122 enligning med den musikalske · Eenhed, der høres sammen. Dette har min egen
NB11:71 vnaldrende, det er snarere en · Eenhed, der i den inderligste Forbindelse tillige
EE1, s. 93 ie, og den store dialektiske · Eenhed, der i Eenhed eier Livet sub utraque specie,
LP, s. 25 rt Tilfælde er ogsaa her en · Eenhed, der i sin Umiddelbarhed betydningsfuldt
Not11:32 uden ved et Brud paa Guds · Eenhed, der ikke kan gaae ud fra Gud? hvorfra havde
BI, s. 160 Negative uden for sig og den · Eenhed, der opnaaes, aldrig kan hypostasere sig.
CC:12 est gik under i Dialectik, en · Eenhed, der paa det høieste var opnaaet i hiint
JJ:281 . / NB. / Al Tale om en høiere · Eenhed, der skal forene absolute Modsætninger
EE1, s. 116 a i Sganarel tænke sig en · Eenhed, der svarer til den sympathetiske musikalske
EE1, s. 191 nskeligt at finde et Udtryks · Eenhed, der tillige har alle hendes Lidenskabers
PS, s. 274 enne Forskjellighed dannes en · Eenhed, der var Nødvendighed, hvilken ikke er
Papir 251 / Hos Mth: findes ogsaa · Eenhed, dog ikke saaledes som hos L:, idet vi hos
SLV, s. 388 e Misforstaaende sammen i en · Eenhed, eller hvorved de selv sætte sig sammen
EE1, s. 387 er det Dit Væsens rige · Eenhed, eller mit Væsens fattige Mangfoldighed?
KK:2 absolute Aand til en gudmsklig · Eenhed, eller om hiin Opløftelse og Erindring
Papir 593 ante acta ved deri at finde en · Eenhed, en Continuerlighed, en Sindrighed i Anlæg
OTA, s. 227 der end ikke er sig selv en · Eenhed, end ikke er sig selv noget ganske Bestemt,
EE2, s. 178 ogsaa deri, at de have en vis · Eenhed, et vist Sammenhæng, det er een bestemt
TTL, s. 412 en forliges i den samme Sjels · Eenhed, fik en lille Sammenkomst, hvori de gjorde
Not10:9 erguderie. Hos Plato er der · Eenhed, han kalder den πατηϱ,
EE1, s. 124 en med Elvire i Situationens · Eenhed, han skal høre ham ind i Elvira, ud af
BI, note sammenfattes, er den negative · Eenhed, hvori det forsvinder, og den Adskillelse,
Not11:27 antialitæt er Gud Gud og den · Eenhed, hvori det unv: S. og det Tilfældige
BI, s. 320 ter disse Modsætninger, en · Eenhed, hvori disse Stemningernes uhyre Dissonantser
BI, s. 320 g Bevidsthed optagne negative · Eenhed, hvori Modsætningerne forsvinde. At baade
FF:68 ørste Tilfælde slumrer i den · Eenhed, hvorom man kan sige, at ligesom al Tænken
EE1, s. 120 tuation ligger i Stemningens · Eenhed, i den discrete Stemmefleerhed. Dette er
SLV, s. 157 anes hævet i en høiere · Eenhed, i det Religieuses guddommelige Ligelighed.
BI, s. 151 st vilde sees i den høiere · Eenhed, i hvilken de selv som discrete Momenter
KK:11 skuelsen, der mangler Aandens · Eenhed, kun kan fremstille Ideen i den ydre Mangfoldighed
BA, note d til Fleerhed, og Fleerhed til · Eenhed, Lighed til Ulighed o. s. v., er Øieblikket,
BB:25 un 3 Stadier umidd:, refl: og · Eenhed, Livet har 4. / Anm: Hvorvidt faaer Hegel
Papir 198 ell. hele Slægten bragte til · Eenhed, maatte Livet ende med at Heltene gik i
Not1:8 rkeste, antyder han denne · Eenhed, men tillige Mysteriets Ufattelighed for
KG, s. 43 dsplittelse er stærkere end · Eenhed, mon et sønderrevet Hjerte er stærkere
Papir 254 e Tid har faaet noget mere · Eenhed, og at vort politiske Solsystems Centrum,
SD r Forholdet det Tredie som negativ · Eenhed, og de To forholde sig til Forholdet, og
Not10:8 men det er i begge Naturers · Eenhed, og den gudl. bliver ikke uberørt deraf.
LP, s. 34 er i et heelt Billede opfattet · Eenhed, og forøvrigt ville vi, forsaavidt man
AE, s. 342 disse medieres i en høiere · Eenhed, saa kan Modsætningerne maaskee være
EE2, s. 92 ed forener dem i en høiere · Eenhed, saa løfter det Religiøse dem op i
DS, s. 210 tjernen sammen i en høiere · Eenhed, saa maaskee Stjernens Glands blev noget
Not11:38 ndingen og berøre sig i · Eenhed, saaledes gaaer det her med de i Bevidstheden
Papir 593 ide det Hele til harmonisk · Eenhed, saaledes som dette Barn maa blive tilmode,
BB:25 et Trylleslag constitueres til en · Eenhed, saaledes staae i Barndommen de utallige
IC, s. 131 e – ikke en phantastisk · Eenhed, som aldrig har existeret uden sub specie
Not1:8 isforstaaet Stræben efter · Eenhed, som bragte Traditionen i Sk. Sted, Bekjendelsen
LP, s. 9 nner kunne glæde os ved den · Eenhed, som Digtere og Talere i deres gjentagne
Not9:1 Initiativet til den concrete · Eenhed, som er Verden som msklig Natur i Eenhed
BI, s. 103 belthed opfattes i en negativ · Eenhed, som i Diotimas Fremstilling, hvor Eros
BI, note n positive Opfattelse af Dydens · Eenhed, som man vel maa ansee for platonisk, og
EE1, s. 120 musikalske Situation er den · Eenhed, som tilveiebringes ved at høre sammen,
BI, note er ere ogsaa negative; thi den · Eenhed, under hvilken det Mangfoldige sammenfattes,
Not1:3 sikkreste Vei til christelig · Eenhed. – / § 33. / Dogmatiken er nær
FB, s. 175 en mærkværdig høiere · Eenhed. – Deres Skjulthed er en fri Gjerning,
KK:2 en ene og alene den personlige · Eenhed. – Forsoningen er nærmest en ny
KK:2 og Realitæt i uopløselig · Eenhed. – Opfatte vi nu Msk. alene fra den
DD:1.a r her hen paa Flerhedens absolute · Eenhed. ( cfr Göschel.). / Monotheismen skjuler
BB:23 umiddelbar. / reflexionen d: a: / · Eenhed. / / lavere C. Burlesken Farcen. /
Not4:9 lativitæt; / Modalitæt. / / · Eenhed. / / Substants / / / Mangfoldighed. /
Not4:9 nkende Jegs nødvendige · Eenhed. / 2) Verden ɔ: Totalitæten af alle
Not9:2 t der var ganske Seyn det er · Eenhed. / Atomisterne sagde ikke το ατομα,
EE:102.a e Ægteskabets uopløselige · Eenhed. / Den samme Foragt for ethvert Erkjendelsens
NB18:20 er var den Enkelte altsaa dog en · Eenhed. / Kjendet paa det Religieuse er altid en
Not14:1 ve Fleerhed kan opstaae en · Eenhed. / Principierne for al Virkelighed er det
NB19:27 s Væsen er og skal være en · Eenhed. / Sidst da jeg talte med Biskop Mynster,
Not10:9 r Gott, endelig disse to i · Eenhed. / Werden für sich er ikke uden det
Not9:1 en skulde være absolut. / · Eenhed. abstrakt erkjendes den i Skjulthed. Msk
Not10:9 men Trehed ikke tilbage i · Eenhed. Abstrakt opfattet er Trinitæten ikke
BI, s. 119 t forholder det sig med denne · Eenhed. Den Bestemmelse af Dyden, at den er een
Papir 130 Heterogene, der forenes til · Eenhed. Derfor medens hiin Tid igjen fastholdt
NB19:27 han kunde hvile i en saadan · Eenhed. Det er med dette som med Lidelse. Χstlig
IC tte qvalitative Modsætninger i · Eenhed. Dette er hvad nogle Pseudonymer pleie at
KK:11 ldighed, hvad Χstus er i · Eenhed. Dette skeer derved, at Gud som Hellig-Aand
EE2, s. 166 , Philosophien i en høiere · Eenhed. Du vender Dig mod den tilkommende Tid,
NB11:71 og ogsaa den skjønne · Eenhed. Enhver Alder for sig har en excentrisk
Not11:32 ung, Intet udtrykker den fuldk: · Eenhed. Enhver Entstehen er et 4d mell. de 3 Potentser.
EE2, s. 169 derpaa sammen i en høiere · Eenhed. For Friheden bestaaer Modsætningen;
EE1, s. 329 Trehed en qvindelig skjøn · Eenhed. I denne Henseende kunde jeg næsten fristes
EE1, s. 280 ret sig i Kjedsommelighedens · Eenhed. Ingen anden Nation end den engelske frembringer
EE1, s. 120 n i Situationen, Handlingens · Eenhed. Jo mere nu de discrete Momenter ere udsondrede,
BI, s. 320 yn finde hos Ironikeren denne · Eenhed. Kjedsomhed er den eneste Continuitet, Ironikeren
NB19:27 g, deraf denne Tendents til · Eenhed. Man gjør hvad der er christelig Kategorie
SLV, s. 387 net Livs-Anskuelses negative · Eenhed. Men det er ikke det Samme, der paa eengang
OTA, s. 231 n nøies med at være en · Eenhed. Men man vinder ved denne feige Eftergivenhed,
BI, s. 239 rlighed være den høiere · Eenhed. Men naar nu denne intellectuelle Kjærlighed
EE1, s. 120 emmefleerheden i Stemningens · Eenhed. Naar man i daglig Tale nævner det Ord
BI, s. 113 dt, som Ironien selv er denne · Eenhed. Naar man nu vil forestille sig, at Socrates,
EE:196 e) Taabeligheder i høiere · Eenhed. Orthodoxe og Politikere fE i Sognefrihedssagen.
Papir 254 øbenhavnsposten mangler · Eenhed. Som den Taagemasse, hvoraf efter Naturforskernes
DD:10 kligess Disjunction i concret · Eenhed. Weil Gott an sich Mensch ist so wird er
Not1:8 De Χstne opmuntres til · Eenhed: ομοϕϱονειν,
Not4:9 man opsøgte den høiere · Eenhed; ell. ved at nægte al Objektivitæt
NB11:6 et hele Forfatterskab var en · Eenhed; men jeg var ikke Pseudonymen og Pseudonymen
OTA t Gode, thi kun det Gode er denne · Eenhed; men skal det vorde virkeligt, at han kun
OTA, s. 179 e Ligelighed kan der være · Eenhed; og i selvisk Kortsynethed forandres hans
OTA, s. 173 hed, der har en vis uægte · Eenhed; som derimod almindeligviis en Kjøbmand
Not4:16 n med Gud – en gjenopnaaet · Eenhed; Troen er en Salighed, som en Usalighed
BI, s. 160 jønne selv i sit Væsens · Eenhed? ( Heise Pag. 81). Det Mythiske ligger aabenbart
AE, s. 286 elsen og Overgangen og den ny · Eenhed? Hvad vil det overhovedet sige at tænke
BA, note r fremkommer den Modsigelse, at · Eenheden ( το ἑν) bliver ældre
BA, note ende Dialektik. Man antager, at · Eenheden ( το ἑν) er og at den
Not1:9.3 enbaring.) ell. Succesionens og · Eenheden ( Dommen nærværende og tilkommende,
BB:23 versell. C. / / / lyrisk / episk / · Eenheden / umidd: / reflec: / Eenhed / /
TSA, s. 92 sine Fjenders Sag. Dette er · Eenheden af » Sandheden« og »
NB23:135.a den omvendte Kjendelighed. / · Eenheden af / Tertullian / fremhæver Forskjellen
BI, s. 333 han endelig i Lucinde finder · Eenheden af alle de discrete Momenter, finder ligesaa
BOA, s. 139 ionens Tidsalder, maa være · Eenheden af at være den ved en Aabenbaring Kaldede
TSA, s. 111 pløftelse over Verden, er · Eenheden af at være en unyttig Overflødighed
IC, s. 128 stedetfor at Gud-Mennesket er · Eenheden af at være Gud og et enkelt Menneske
AE, s. 571 Modstand. Thi mit Forhold er · Eenheden af at være Secretairen og ironisk nok,
Not10:8 og er ingen Lyden. – · Eenheden af begge er den uendelige Lydighed. Χstus
Not9:1 , den msklige ikke den gudd. · Eenheden af begge er nu ikke en umidd:, men fremgaaet
Not9:1 nio, communicatio idiomatum. · Eenheden af begge Naturer i Χsto er en historisk
BB:24 dium 3) D. Juan, der netop er · Eenheden af begge og det sidste Stadium af den umidd:
Not9:1 sklige Natur 2) den gudd. 3) · Eenheden af begge. / den msklige Natur. som Natur
TSA, s. 111 oristiske Selvtilfredshed er · Eenheden af beskeden Resignation i Verden og stolt
LP, s. 40 muligt at holde Middelveien i · Eenheden af Consequentsen som saadan, der søger
EE2, s. 145 , naar Du ikke veed at bevare · Eenheden af de forskjellige Udtryk, Alt faaer i
BB:24 sstillelse). Dette Stadium er · Eenheden af de to foregaaende, idet den dybe, uendelige
BI, s. 91 i Socrates har anskueliggjort · Eenheden af dem, kan man ikke nægte; at en anden
Not9:1 r i Χsto, om msklig, om · Eenheden af dem. – Den nyere Exegese anerkjender
BI, s. 183 egen Smag stræbt at bevise · Eenheden af den af Aristophanes fremstillede Socrates
KK:2 d, saa kan Loven ikke gjøre · Eenheden af den gudd. og den msklige Villie til
Not9:1 , begge føres tilbage paa · Eenheden af den gudd. Raadslutning, der er evig.
NB2:218 3 smaae Fisk / er et Exempel paa · Eenheden af den guddommelige Overflod og Sparsommelighed.
LA, s. 56 en staaende, og atter heri er · Eenheden af den psychologiske Opfattelse og Tidsalderens
BI, s. 206 ethvert Resultat har været · Eenheden af den Reciprocitet, hvormed den har følt
EE2, s. 252 lute, er sit eget Formaal, er · Eenheden af det Almene og det Enkelte, netop da
EE2, s. 251 Personligheden viser sig som · Eenheden af det Almene og det Enkelte. At det forholder
EE2, s. 251 t ikke var Tilfældet, hvis · Eenheden af det Almene og Enkelte ikke var sat.
SLV, s. 427 idere gaaer jeg ikke end til · Eenheden af det Comiske og det Tragiske i Aands
SLV, s. 421 r at belyse ham og at have · Eenheden af det Comiske og det Tragiske som Lov
SLV, s. 340 e! Nei, visseligen ikke; thi · Eenheden af det Comiske og det Tragiske vedgaaer
AE, s. 264 lider det Tragiske, og ud af · Eenheden af det Comiske og det Tragiske vælger
SLV, s. 415 ikke noksom paaagter, atter · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, det Comiske
AE, s. 265 gen ind efter. Quidam er selv · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, dog er
SLV, s. 403 thi jeg fatter vel · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, men ikke
SLV, s. 434 og netop deri seer jeg igjen · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, naar jeg
SLV, s. 430 gen af Bedraget, og jeg seer · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, netop fordi
SLV, s. 339 ttelser lader Socrates blive · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, saa er
SLV, s. 427 iske og det Religieuse atter · Eenheden af det Comiske og det Tragiske, som de
SLV, note g skal nok komme ud af det med · Eenheden af det Comiske og det Tragiske. Var der
BI, s. 113 alene holder sig ædru som · Eenheden af det Comiske og det Tragiske; han erindrer
SLV, s. 407 som det Religieuse den ud af · Eenheden af det Comiske og Tragiske gaaende høiere
SLV, s. 448 kab. Men denne Ligevægt i · Eenheden af det Comiske og Tragiske, der er den
BI, s. 113 e om, at Socrates skal afgive · Eenheden af det Comiske og Tragiske, saa kan det
SLV, s. 444 dsforladelse mit Standpunkt: · Eenheden af det Comiske og Tragiske. / Men da Umiddelbarheden
AE, s. 298 tendommen er ingen Lære om · Eenheden af det Guddommelige og Menneskelige, om
Not9:1 dv.. Efter Daub er Miraklet · Eenheden af det Historiske og det Dogmatiske. Underets
EE2, s. 57 hed ikke i det Normale, men i · Eenheden af det Mangfoldige, i det Tilfældige,
Papir 264:1 det Historiske er nemlig · Eenheden af det Metaphysiske og det Tilfældige.
BA, s. 373 thi Skjønheden er netop · Eenheden af det Sjelelige og det Legemlige. Men
NB12:180.a kan det sammenlignes med Msk. · Eenheden af det Subjektive og Objektive, at det
LP, s. 34 ekage. Imellem, det vil sige i · Eenheden af disse Standpunkter, ligger den sande
BI, s. 91 blive det. At Plato har seet · Eenheden af disse to Momenter i Socrates, eller
BOA, s. 148 nderets sande Dialektik netop · Eenheden af disse tvende Momenter. Derfor maatte
Not9:1 else. – Hollenfahrt er · Eenheden af Død og Opstandelse, han er vel ikke
LP, s. 25 t Troen, fremtræder her som · Eenheden af en for Sjælens indre Øre gjenlydende
AE, s. 456 den ene Side frem? Ironie er · Eenheden af ethisk Lidenskab, der i Inderlighed
JJ:323 Definition paa Ironi. / Ironi er · Eenheden af ethisk Lidenskab, der i Inderlighed
Not10:9 Act: 5, 3.4. – ogsaa · Eenheden af Fader Søn og Aand Mth: 28, 18-20.
Not9:1 : deels forsaavidt Aanden er · Eenheden af Faderens og Sønnens Villie og Væsen,
EE2, s. 52 rste Kjærlighed. Den er · Eenheden af Frihed og Nødvendighed. Individet
Not9:1 gie i eminent Forstand. / 1) · Eenheden af gd. og msk. 2) Den historiske Erscheinung
IC, s. 92 orblindelse. Gud-Mennesket er · Eenheden af Gud og et enkelt Menneske. At Menneskenes
IC e dette phantastisk Speculative om · Eenheden af Gud og Menneske, men et enkelt Menneske,
IC, s. 92 nesket. Gud-Mennesket er ikke · Eenheden af Gud og Menneske; saadan Terminologi
Not9:1 dialektiske Bevægelse af · Eenheden af gudd. og msklig Natur i Χsto. unio,
Not9:1 r han ikke gjør Mirakler. · Eenheden af gudl. og msklige Natur er Principet
KK:2 af sin Idealismuss Verden til · Eenheden af Idee og Virkelighed, en Eenhed som skal
NB11:6 Person, Forfatteren, der var · Eenheden af mig selv og Pseudonymen, og han talte
Papir 264:11 Hemmelighed er for Spec: som · Eenheden af Natur-Bestemmelse og Friheds-Bestemmelse,
LA, s. 9 i Anmeldelsen bliver Tale om, · Eenheden af Omgivelsens Reflex og den psychologiske
NB11:6 Forfatteren« · Eenheden af Pseudonymen og mig. / Al msklig, ogsaa
NB11:33 Mskene ere tossede nok, og · Eenheden af Spøg og Alvor humoristisk maa jeg
IC, s. 130 og paa den anden Side · Eenheden af Spøg og Alvor maa heller ikke være
IC, s. 130 – En Meddelelse, der er · Eenheden af Spøg og Alvor, er saaledes et Modsigelsens
AE, s. 102 e det Paradoxe. Denne Anen er · Eenheden af Spøg og Alvor, og paa dette Punkt
SLV, s. 339 itum, thi det sande Alvor er · Eenheden af Spøg og Alvor. Herom overbeviser
NB17:83 or ham. / Her seer man forresten · Eenheden af Stolthed og Feighed. Man holder sig
KG, s. 371 ømme Verden. See, dette er · Eenheden af Strenghed og Mildhed, og det, at Du
Not10:8 lsens Tilbagevenden i Thun. · Eenheden af Thun og Liden er Lydighed, det er Begrebets
NB6:44 at det er Compositionen ell. · Eenheden af Tungsind og Gudsfrygt og lade nu mine
Not9:1 r over ham. – Gemyt er · Eenheden af Tænken og Villen som Mulighed. Derved
Not4:10 ilket K. ogsaa indrømmer · Eenheden af tænkende » Jeg«; men
AE, s. 162 men hvor det Sted er, der er · Eenheden af Uendeligheden og Endeligheden, hvor
KK:2 r kun » ansich« · Eenheden af Væren og Tænken, tænker sig
FB, s. 163 , som ovenfor bemærket, er · Eenheden af, at det er for Guds Skyld og for hans
LA, s. 61 Den sphæriske Harmonie er · Eenheden af, at hver Klode forholder sig til sig
LA, s. 9 en psychologiske Consequents, · Eenheden af, at jeg er Forfatteren og Anmeldelsen
Not11:35 kabelsens sidste Moment er · Eenheden altsaa sat som den Msk. foresatte Mulighed.
NB24:54 d med hiint Dødsfald. Og · Eenheden blev hiint mit Forord: det er Alt sagt
DD:134.a Confession). / d. 23 Aug 38. / · Eenheden deraf er den sande πλεϱοϕοϱια,
BI, s. 261 d Hensyn til Sophisterne. Men · Eenheden deraf er netop Ironien. Man vil derfor
JJ:194 ybere end den, der søger efter · Eenheden ell. » gjør Studier til Eenheden«
EE:197 ttige quantum satis og derpaa kom · Eenheden ell. det discursive Raisonement, som hvert
Not1:9 h: 23, 37. Phil: 2, 12.13. / · Eenheden er at søge deri, at Msks Frihed indordner
Not11:32 ισ ον. · Eenheden er den de tre Personer fælleds Guddom.
BI, note et han hengiver sig til den, og · Eenheden er den mythiske Fremstilling. /
NB5:87 inten i det at være Msk. er at · Eenheden er det Høieste, 1000 af dem er mindre.
Not9:1 Χsto er en historisk og · Eenheden er en vermittelte, som gaar igjennem disse
PS, s. 232 , først i Ligheden eller i · Eenheden er Forstaaelsen, men uden den fuldkomne
Not11:15 altsaa 2 Philosophier, og · Eenheden er hævet. Det faaer nu at være, og
SLV, s. 339 et ikke være Tale om; nei · Eenheden er i Alvoren. Saaledes var Socrates den
Not11:30 det et restriktivt Begreb, · Eenheden er kun m: H: t: die Gottheit. den er den
Not14:1 ϰες) / / / · Eenheden er Tingenes Princip, og ved at participere
SLV, s. 339 pørgsmaalet bliver, hvori · Eenheden er. En ny Digteart og andet Saadant kan
Not14:1 med sig er en Monade, men · Eenheden forbunden med sig som noget Forskjelligt
JJ:68 illelsen begynder først Tallet. · Eenheden gaaer forud for Modsætningen og med
Not10:9 n mell. Eenhed og Fleerhed. · Eenheden gaaer vel ud i Trehed; men Trehed ikke
FB, s. 153 , at han kan føre Beviset. · Eenheden heraf er aldeles rigtigt udtrykt i det
BI, note ke, dette er det Ikke-Poetiske, · Eenheden heraf er det Mythiske, naar det forstaaes
Not10:9 ikke Alle blive salige. 3) · Eenheden heraf er det sande Naadevalg. Den abstrakte
Papir 264:1 elig mange andre Maader, · Eenheden heraf er seet fra det gudd: Forsynet fra
EE1, s. 90 ldige, det tredie Stadium er · Eenheden heraf. Attraaen har i det Enkelte sin absolute
Not10:9 der gjør Indvendingerne. · Eenheden holder man fast paa, i Modsætning til
Not11:5.a am 3) den tredie Potens der er · Eenheden hvor Potens er Væren, der har Væren
NB12:96 t er høiere end Superlativet; · Eenheden høiere end Numerus; det Eenfoldige høiere
EE:105 nhed under Sandselighedsform ikke · Eenheden i Aand og Sandhed, derfor hedder det og
BI, s. 120 . Socrates fastholder derimod · Eenheden i den Grad, at han, skjøndt i Besiddelse
BI, s. 104 . Kjærligheden er saaledes · Eenheden i det Stridende, og fordi Asklepios forstod
EE1, s. 124 r Situationen dramatisk, men · Eenheden i Elviras Lidenskab, hvori Don Juan gjenlyder,
Not10:9 en forlanger han at begribe · Eenheden i Flerheden. Herved er Viden og Speculation
EE1, s. 120 d en Opera. Det, som bevarer · Eenheden i Operaen, er den Grundtone, der bærer
EE1, s. 123 lske Situation vil høres. · Eenheden i Situationen er nu den Samstemning, hvori
PS, s. 238 øde disse af sig. / Var da · Eenheden ikke at tilveiebringe ved en Opadstigen,
DD:10 ligviis Ethnicismen; den sætter · Eenheden ikke som den sich vermittelnde; men som
BA, note » vil blive«, og · Eenheden kan jo ikke, idet den skrider frem fra
BI, s. 118 ke, naar han for at vindicere · Eenheden klamrer sig fast ved den subjectiverede
PS, s. 236 llet ved Omklædningen. / / · Eenheden kunde tilveiebringes ved at Guden viste
BA, note end Fleerheden ( § 151 E). · Eenheden maa jo dog være, siges der, og nu bestemmes
Not9:1 m skabte og opholdte Verden, · Eenheden med den i Verden herskende Aand. 1) Den
BA, s. 448 Seelenhaftigkeit er paaagtet · Eenheden med den umiddelbare Naturbestemmelse, saa
KK:2 e Forskjellen fra Χsto og · Eenheden med ham dybere og dybere til at fremtræde.
EE1, s. 149 en over paa et andet Gebeet. · Eenheden nemlig af den absolute Uskyld og den absolute
Not10:9 eden. / Forstanden opfatter · Eenheden numerisk, og seer ingen Grund til at blive
Not11:30 verken een, ell. to, ell. 3 men · Eenheden og ikke flere Guder, men een Gud. Den samme
AE, s. 107 teten og det Hypothetiske som · Eenheden og Modsigelsen, hvori det negativt forholder
BI, note g den Adskillelse, ved hvilken · Eenheden opløses, er det Discursives Negativitet.
BA, note er en saadan Abstraktion. Idet · Eenheden poneres at have Tidens Bestemmelse, vises
EE2, s. 38 d den Concentrisk, saa lod jo · Eenheden sig tilveiebringe, uden at den Smerte,
PS, s. 238 nne gjøre Forskjel! For at · Eenheden skal tilveiebringes, maa da Guden vorde
PS, s. 237 en Elskede. / / B. Saa maa da · Eenheden tilveiebringes paa en anden Maade. Vi ville
PS, s. 235 e prise sig salig ved. / / A. · Eenheden tilveiebringes ved en Opadstigen. Guden
Papir 593 trende ved sig, forsaavidt · Eenheden tilveiebringes, noget ydmygende forsaavidt
F, s. 524 r hen paa en fuldkomnere, hvor · Eenheden vil fuldelig gjennemtrænge Enhver, og
JJ:194 ell. » gjør Studier til · Eenheden« ( et Udtryk af Hegel om al Philosophies
NB18:20 Kirken« ( altsaa · Eenheden)«. / Dette slog mig med Hensyn til hele min
BI, s. 119 skal føre den tilbage paa · Eenheden, aldeles forflygtiger den; det Sophistiske
Not10:9 jo aabenbart Forskjellen og · Eenheden, denne er nemlig Betragtningen. Videre siger
AE, s. 265 Tragiske, dog er han mere end · Eenheden, han er efter den i Lidenskab ( det Comi-Tragiske,
AE, s. 268 m det umiddelbare Middelbare, · Eenheden, men concret i Existents-Bestemmelse som
BN, s. 112 ent, hvad Speculationen kalder · Eenheden, naaes først i Evigheden, i Timeligheden
BI, s. 118 rskjellige Dyder for at redde · Eenheden, Protag. derimod bestandig har den qvalitative
Not9:1 l Dyret. Holder man fast ved · Eenheden, saa behøver man ikke efter Calvinsk
Not10:9 es mener man kun at beholde · Eenheden. / Forstanden opfatter Eenheden numerisk,
Not10:9 en i Gud, der dog ikke udelukker · Eenheden. Alle Stæder derfor man har anført,
Not9:1 at Modsigelsen strander paa · Eenheden. Den gud: Natur er ikke den msklige, den
4T43, s. 168 selv antyder Dobbeltheden og · Eenheden. Den, der voxer i Taalmodighed, han voxer
Not9:1 d, objektiv ɔ: Arvesynd, · Eenheden. subjektiv. det er den Enkeltes egen Synd.
NB33:17 o. / I Tallets Verden tæller: · Eenheden; i Aandens Verden tælles der ikke, eller
Not9:1 nødv; men som sat er den · Eenhedens Negative. Gud har derfor ikke med Magt
SLV, s. 407 har naaet dette Standpunkt ( · Eenhedens) uden at overspringe noget foran, og uden
Papir 81:2 begynde at knarke) dette tredie · Eenhedens. – / d. 5 Jan. 37. / Det at Christendommen
G, s. 47 elte Øieblikke, om saa disse · Eenheder af Øieblikke ikke bleve flere end at,
Not14:1 vert Tal er en Fleerhed af · Eenheder. / de lige Tal ere ufuldkomne og ufuldstændige;
AE, s. 286 Noget imellem den umiddelbare · Eenheds Momenter. Hvad er dette? Ja, det er Tiden.
BI, note ddelbare Eenheds-Moment, af det · Eenheds-Baand, der omslutter Dupliciteten, og det uagtet
Not11:38 I den græske M. bliver · Eenheds-Bevidstheden og har alle sine Momenter i sig., medens
BI, s. 97 er et Vexelforhold, men intet · Eenheds-Moment ( saalidt den umiddelbare som den høiere),
BI, note dvendigheden af det umiddelbare · Eenheds-Moment, af det Eenheds-Baand, der omslutter Dupliciteten,