S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Ded:58 dikation 58). Privateje / ( foto: · ©> Bruun Rasmussen Kunstauktioner) /
Brev 89 lak på Brev 89 / ( foto: · ©> Fondation Martin Bodmer, Cologny ( Genève))
Brev 267 t. / Den Gordiske Knude. / · ╫ / Med Furiers Lyst og Kannibalers Mod /
Brev 267 I saae knejse i Aanden. / · ╫ / Med korslagte Arme, mægtig og stum
Brev 267 r en Guillotine« / · ╫ / Saa altid det gaaer, I Mænd med det
Papir 1:1 sig tilbage. / pag. 110. Nu · ɔ 1519 sendes Carl v. Miltitz, pavelig Nuntius
NB10:48 Hele: hvilket først kan naaes · ɔ gjøres, naar jeg er en virkelig Afdød.
Papir 23:3 W = W. / Msk. gik vel fuldk · ɔ. indført i den fuldkomne Tilvær, men
Papir 25 forsaavidt er den Intet. ( · ɔ. Intet udsiges om den). / Tilværelsen.
Not4:8 en ubekjendte Størrelse x · ɔ: » ell. der Ding an sich.«,
Oi7, s. 303 ageligt. / Saa blive de viede · ɔ: » Mennesket« faaer sin Villie,
NB30:129 et afgjør hvad Χstd. er · ɔ: Χstd. er afskaffet. / At Spørgsmaalet
NB29:77 rstand ikke er Væren-til · ɔ: Χstd. er Mythologie, Poesie, det er
NB32:53 . heel gaaer op i Videnskab · ɔ: Χstd. er slet ikke mere til. /
NB26:46 g han var vel ikke blevet offret · ɔ: Χstdommen var ikke kommet ind i Verden.
KK:11 rst finde Sted i Tidens Fylde · ɔ: Χsti Komme er medieret ved Mskslægtens
NB9:21 r, men mell. Christne og Christne · ɔ: Χstne, som blot ere det af Navn. /
KK:7 v: 18, 5. αυτα · ɔ: πϱοςταγματα,
NB14:125 d Rosen forenede Lilie« · ɔ: ( den med) » Nord og Syds«
AE, s. 135 p, for at opdage det Ethiske, · ɔ: ( thi her er den demoraliserende Ethiks
Papir 502.b stdommens Interesse! / ere · ɔ: / Da Præsten bliver lønnet og har
Brev 8 f Madam Dues resterende 35rd ( · ɔ: 17rd 3 ℳ.), istedenfor hvilke der er
Brev 8 beregnet Dig Halvdelen af 70 ( · ɔ: 35rd.). / 2 / 335 / / 167 /
Papir 2:1 / / pag. 152. Mariale · ɔ: 60 Prædikener til Mariæ Ære holdne
Not11:27 givet i hiin tredie Potens · ɔ: Aand, et Princip der er udeelt, affektløs.
NB29:101 nger: Virginiteten – · ɔ: Aandens Religion. / Det vil bestandig svæve
Not9:1 saa er Alt bestemt ved Tanke · ɔ: Aandens Rige 2) alt Planløst er udelukket.
Not9:1 Affecter. Gud er den hellige · ɔ: absolut aandelig Kjærlighed. Msk. kommer
KK:7 ִיב reverti fecit · ɔ: abstulit. Apud LXX legitur ενεϰα
BA, s. 334 e Synd ikke andre Synder i ham · ɔ: actuelle Synder? Feilen i det Foregaaende
AE, s. 384 igelse og en Ro, thi absolut, · ɔ: af al sin Magt og med Forsagelse af alt
NB18:7 f alle de Næringsdrivende · ɔ: af Alle) og imidlertid gjælder det blot
AE, s. 95 oriske.) Af Efterretningerne, · ɔ: af deres indrømmede Tilforladelighed,
NB12:51 tning af endelig Formaal, · ɔ: af det Lavere. / Jo idealere Noget er,
BB:7 se flyde af sin sandeste Kilde · ɔ: af en virkelig, ufordærvet, quindelig
NB32:127 a tage Verden, som den er, · ɔ: af Exemplar-Msker, i hvilke der intet Evigt
Papir 370 . Mellemstab af Forfattere · ɔ: af Ikkeforfattere op, Folk som saadan til
AE, s. 127 muligt ɔ: maaskee muligt · ɔ: afhængigt af noget Andet – saa
NB32:140 at ville afskaffe Personlighed · ɔ: afskaffe Aand, og gjøre Personlighed
AE, s. 79 ænkning har Hemmeligheder, · ɔ: al dens væsentlige Indhold er væsentlig
NB29:19 tid det Uvigtigste først · ɔ: al officiel Χstd. er eo ipso ikke
PS, s. 304 il Troen aldrig før Tiden, · ɔ: aldrig i Tiden; thi hvor er der vel Tid
BA, s. 342 / Hvad de senere Menneskers ( · ɔ: Alle undtagen Adam og Eva) Uskyldighed
FF:29 kun Afbilledet deraf Skyggen etc. · ɔ: Allegorien, cfr mine Papirer over det Romantiske,
NB32:51 g Lande, en christen Verden · ɔ: Alt gaaer tilbage i den gamle Skure, og
DD:55 urens Udvikling ( i de enkelte Msk · ɔ: altsaa de enkelte Aldere) ved at vise,
NB9:3 været det, endogsaa per nefas, · ɔ: altsaa ikke fordi de ere sædelig modnede,
NB5:39 m den maaskee aldrig har været · ɔ: altsaa saa rædsom, at hvis samme Mand
NB30:40 t for yderste Tilfældes Skyld · ɔ: altsaa som Garantie i Retning af ret at
AE, s. 60 hjælpes ved Speculationen, · ɔ: altsaa ved selv at speculere. Men for at
Not9:1 : den enkelte Synd, objektiv · ɔ: Arvesynd, Eenheden. subjektiv. det er den
KK:7 Phoenices dabant deam Baaltis · ɔ: Astarten αϕϱοδιτη,
NB7:3 at tilfredsstille sin Samtid · ɔ: at afskaffe Gud og gjøre Generationen
NB18:31 tsaa at Gud var en Bedrager · ɔ: at Alt er Intet, eller jeg havde krympet
Papir 150 rfor fE at bede i Chr: Navn · ɔ: at bede saaledes som Bevidstheden af at
NB10:57 an har lært den at lee af mig · ɔ: at berøve sig Den, som her hjemme elskede
EE2, s. 127 at Opgaven var at beseire den · ɔ: at bevare Kjærligheden under den, ikke
NB2:159 Lov at offre mit Liv for Sandhed · ɔ: at blive henrettet, ell. at lade mig henrette.
NB11:10 Dem til et Vidnedsbyrd« · ɔ: at de maae bevidne det; men ogsaa, at det
BOA, s. 169 ine Mænd, at de troede det · ɔ: at de meente det ɔ:, at man selv ikke
NB7:106 , at Disciplene sov af Dorskhed, · ɔ: at de vare saaledes ligegyldige. Nei de
Papir 595 som her ligger i Lykken, ( · ɔ: at den først er vis, naar det er bagefter,)
KK:2 Existents i sig men i en anden · ɔ: at den i sin positive ɔ: personlige
Papir 308 øn dets Betydning for Manden · ɔ: at denne ingen er; Modehandleren det sandselige
NB10:101 is Kjende just er dette Comiske · ɔ: at der slet ingen Udflugt er med et Sandsebedrag,
NB16:32 ommer Frelsen; men Frelsen, · ɔ: at det er » anden Gang«
NB29:13 at de ere ligesom de Andre, · ɔ: at det er Efterabelse, at de da ikke staae
AE, s. 528 isforstaaelse. Virkeligheden, · ɔ: at det og det virkeligen er skeet, er Troens
SLV, s. 169 aledes ind i Tilværelsen, · ɔ: at det viser sig saaledes for den Lidende-Handlende,
Papir 481 t, sæt nu, at denne Fløde · ɔ: at Det, man kalder Fløde, ved et nærmere
AE, s. 122 l blot her at opdage Opgaven, · ɔ: at dette er Opgaven, en Møie man ellers
NB2:16 idt Pathos over paa sin Side · ɔ: at dog Nogle kan forstaae denne Kamps Realitet,
EE:59 enderne skulle forsøge en Storm · ɔ: at Een skal komme og besøge mig; jeg
BOA, s. 274 har Consistents uden for En · ɔ: at fordobble sig selv. Ad den Vei kan man
Not4:32 eholde Forsøget at bevise dem · ɔ: at forsone dem med det tvivlende Jeg. –)
NB11:122 mere formaaer jeg ikke · ɔ: at gaae længere ud er for mig at friste
NB11:61 ok til at forkynde det paa Gaden · ɔ: at gjøre Alvor af Forkyndelsen. I Sandhed,
AE, s. 298 xistents ɔ: som en Enkelt · ɔ: at Guden har været til som et enkelt
KK:11 er sig for Msket i Religionen · ɔ: at han aabenbarer sig for ham. Var Gud
AE, s. 382 dst hvad det er at existere ( · ɔ: at han existerer), i samme Øieblik blive
NB2:76 Fordeel) at indsee at Klogskaben · ɔ: at handle klogt er at besmitte sig selv
2T44, s. 201 vare sin Sjel i Taalmodighed · ɔ: at holde den i Taalmodighedens Magt, saa
2T44, s. 195 vare sin Sjel i Taalmodighed · ɔ: at holde Sjelen beknyttet i Taalmodigheden,
PS, s. 299 nke de concrete Indvendinger, · ɔ: at indbilde sig selv, at man har forstaaet
NB29:2 e Andre« at han ikke · ɔ: at Ingen tør være et Jeg. Msk-Frygt
Papir 440 som slaaet den for Panden · ɔ: at jeg har gjort Danmark en Velgjerning.
SLV, s. 321 n mindst angive Stoltheden ( · ɔ: at jeg ikke vil), thi det er egentligen
NB10:29 ang – med de Fornemme · ɔ: at jeg var blevet stolt. / O, I Daarer!
NB9:42 iges bedst ved: hvad behager · ɔ: at Majestæten ikke har hørt den.
NB5:22 igger En paa Hjertet, ganske sagt · ɔ: at man er blevet sig selv for Gud gjennemsigtig
NB10:177 ot saa, at Verden vil bedrages, · ɔ: at man kommer ( jordisk og verdsligt) længst
NB29:7 re enhver høiere Stræben · ɔ: at negte at der i Sandhed er høiere
NB24:48 Msker, at forlades af Gud ( · ɔ: at offres). / Saaledes er det Christelige
NB22:80 paa » hvorledes« · ɔ: at reduplicere. / Tag det Mindre. Hvori
NB5:77 paa hvilken Χstd. forkyndes, · ɔ: at reflectere dobbelt: saa bliver det ligefrem
NB28:30 Guds Sag. / Enten – Eller, · ɔ: at Sagen betjenes Enten – Eller,
AE, s. 78 dheden, men Veien er Sandhed, · ɔ: at Sandheden kun er i Vordelsen, i Tilegnelsens
BOA, s. 274 re sin Monolog til Dialog · ɔ: at tale med sig selv saaledes, at dette
KK:2 rhed og forskjelsløs Eenhed · ɔ: at tilintetgjøre sin » Fursichseins«
NB35:23 nde, at fE To faae No 99 · ɔ: at To faae det samme Nummer. / Altsaa:
SD, s. 206 gt, blive ved at sye og sye, · ɔ: at trække Traaden igjennem. Christendommen
AE, s. 512 ville fuske paa Forklaringen, · ɔ: at ville indbilde sig at man var i Evigheden,
AE, s. 49 et i den Modsigelse at knytte · ɔ: at ville knytte sin evige Salighed og ikke
Brev 266 e have et fast Punkt foran · ɔ: at ville standse ved Hjælp af en Bremse;
NB31:140 : » ogsaa«, · ɔ: at ville være qvantitativt med, tilnærmelsesviis,
Not11:25 greb er netop Herrlichkeit · ɔ: at være Herre, som derfor og Newton
NB28:62 g, men at være for Andre · ɔ: at være offret; » Salt«
BOA, s. 134 naar det er blevet fast · ɔ: bag efter. Han kunde derfor ønske at
FB, s. 189 lpe Andre til det Høieste · ɔ: bedaare sig selv og Andre i den Forestilling,
NB4:81 o ell. Tre ere samlede i mit Navn · ɔ: bedende til mig, paakaldende mig, troende
BI saa være dobbelt, enten positiv · ɔ: befrugtende, eller negativ ɔ: forhjelpende
NB14:150.a derved; det har jo Existents · ɔ: Begrebs-Existents, ideal Existents. /
AE, s. 108 Systemet med det Umiddelbare, · ɔ: begynder det umiddelbart dermed? Herpaa
Papir 170 bekjelder-Folk ud af Huset · ɔ: bemægtiget sig Kirken) 2) d. ny Sæbekjelder,
BMT, s. 217 ffende det Haab, som er i ham · ɔ: betræffende sin Christendom. Og hvor
PS, s. 279 belige Sands for Tilblivelse, · ɔ: Beundringen. Beundrer Philosophen slet
JC, s. 42 Gjerning, ved hvilken denne ( · ɔ: Bevidstheden) opløfter sig til Tænken
JJ:49 baade er Væren og Ikke-Væren · ɔ: Bevægelsen. / Hamann 8d B. p. 307. n:
BA vergangen, Negationen, Mediationen · ɔ: Bevægelses-Principerne i den hegelske
NB32:111 for et Spektakel o: s: v: · ɔ: bliv saaledes vred, at Du ikke bliver bange;
NB10:210 og Bønnen bliver Strid · ɔ: bliver ret Bøn, saa opgive de den. /
G, s. 95 et Religieuse gaaer til Grunde · ɔ: bliver som et uudsigeligt Underlag. /
NB9:54 tirrer » alt« · ɔ: bliver ved at stirre: o, saa vil Du komme
NB22:38 ening, der nu bliver Majoriteten · ɔ: bliver Vrøvl ved at have hele Slænget
BOA, note bliver Bogen anmeldt saaledes · ɔ: Bogen bliver ved Hjælp af en anerkjendende
NB:47 ver Bogen anmældt saaledes · ɔ: Bogen bliver ved Hjælp af en anerkjendende
NB2:52 re ham for at blive ham qvit · ɔ: Braadden i hans Existents, men det Humane
Oi8, s. 352 den kommer, Dit Liv vel brugt · ɔ: brugt, saa det forholder sig rigtigt til
Papir 69 n paa de døde Bogstaver ( · ɔ: Bøger) men paa det levende Ord, og det
Papir 16 ogma de satisfactione passiva · ɔ: Chr: pertulisse poenas omnium hominum,
Not1:7 regium. / munus propheticum. · ɔ: Chr: Virksomhed ved at aabenbare Msk. Veien
Not1:7 lighed. / munus sacerdotale. · ɔ: Chr: Virksomhed ved sin opoffrende Død
NB29:106 i Retning af Χstd.s ( · ɔ: christelig Vrøvls) yderligere Udbredelse:
NB6:61 istenheden her er saa stor ( · ɔ: Christendommen er afskaffet) at der behøvedes
BOA, s. 246 Glæden, men er Aanden selv · ɔ: Continuerlighed er Aand, og det ikke qvalitativt
Brev 159.1 dets Dato tilføies: / · ɔ: D. 10 Sept. / Til / Frue Regine Schlegel
NB10:164 Gud-Msket siger det. Og sandt, · ɔ: da det er sandt, er det ogsaa Smertens
Not8:50 erden, men was geworden ist · ɔ: Daseyn. Dette lyder smukt nok, men indeholder
NB14:25 ig selv ulykkelige« · ɔ: de bleve Martyrer. Og menneskelig talt
NB32:122 nogle udbrænde til Aske · ɔ: de blive ikke i Ilden: Aand. / Aand er
BOA, s. 261 rin istedenfor at prædike · ɔ: de bringe atter det Religieuse æsthetisk
SLV, s. 35 m det hedder i det Hebraiske, · ɔ: de drak tappert. / Desserten blev fremsat.
NB32:86 at troe i Kraft af Resultat · ɔ: de due ikke til at troe, de ere blot duelige
Not13:19 vikling af de sædelige Dyder · ɔ: de Dyder som have med den ufornuftige Deel
FB, s. 189 ger ere de eneste paalidelige · ɔ: de eneste overbevisende. Heldigviis er
AE, note oplyses, hvorledes Du og Jeg ( · ɔ: de enkelte Individer) blive Troende, at
NB12:125 n er Mskene egl kun altfor sand · ɔ: de ere altfor sandselig stærke til at
Not8:45 m Digtere o: s: v: ere det ofte, · ɔ: de ere de ulykkeligste. / / / ... Og Noget
NB5:145 ere det kun til en vis Grad · ɔ: de ere det ikke i Sandhed. Naar da En er
BOA, s. 253 tanden: de ere ikke fødte · ɔ: de ere ikke til, de ere en anden Dyre-Classe;
NB31:114 re nemlig – Docenter · ɔ: de ere uden Subjektivitet, afstumpede,
NB25:54 e. Og fra dem tages – · ɔ: de fordybe sig mere og mere i Indbildningen.
NB10:194 lade sig mærke med det · ɔ: de foretrække at profitere af Sandsebedragene.
LA, s. 101 eferne, Generalerne, Helten ( · ɔ: de Udmærkede, de Fremragende efter deres
AE, s. 82 e Positive veed det positivt, · ɔ: de veed det slet ikke – men det forstaaer
BOA, s. 167 rstand at være noget dumme · ɔ: de veed egentligen ikke rigtigt, hvordan
SLV, s. 418 od Beskeed om det Religieuse · ɔ: de vide med Bestemthed, at de ikke ville
NB5:90 Mskene gjøre og synes om · ɔ: de ville være Gud for En, være Det,
Papir 61:1 abenbart ogsaa Hedningerne · ɔ: de, som ikke kjendte denne Lære, blive
BB:2 suden contencios, jocx partitz · ɔ: deelt Spil, angik det Kjærlighed heed
NB31:20 ent Χstd. blev ophøiet ( · ɔ: degraderet) til Stats-Religion –
AE, s. 571 me Forfatters Navn, ikke mit, · ɔ: dele saaledes imellem os, at Yttringen
NB5:108 vover at bede for sine Fjender · ɔ: dem som staae om ham, ja det betragtes
Brev 192 ratulere Dig, maa jeg idag · ɔ: den 5te Mai, trække paa Forpost henad
NB16:32 » Frelsen«, · ɔ: den anden Gang, Valget paa Χstus.
Not4:8 en er tillige transcendental · ɔ: den anerkjender sine Grændser. Han sagde
BI, s. 166 ( ɔ: den Indsigtsfuldeste · ɔ: den Bedste) skal have det Meste. Overhovedet
NB29:35 lidt ondt i den onde Verden · ɔ: den behandler de Andre som Medskyldige,
NB31:139 seirede Χstd. complet · ɔ: den blev complet Vrøvl. En Masse Vrøvlehoveder,
BI, s. 154 d dem, og den fremstillende ( · ɔ: den digteriske) Opfattelse misbilliges
Papir 200 , var om jeg saa maa sige msklig · ɔ: den egl. Mythologie er Skabelsen af Gud
Not9:1 tte maa betragtes subjektivt · ɔ: den enkelte Synd, objektiv ɔ: Arvesynd,
Papir 460 rer et underordnet Almdl. · ɔ: den er ikke det Særlige; thi det Særlige
NB31:65 t man ikke kommer af Stedet · ɔ: den er ikke Locomotiv, eller rettere, Locomotivet
NB8:113 te Misforstaaelse i een Forstand · ɔ: den er Signalet til næsten vanvittig
Not4:40 i identisk med Gjenstanden. · ɔ: den er speculativ Erkjenden. / /
JC, s. 40 n, maa slutte sig til denne ( · ɔ: den evige Philosophie).« Dog hvorledes
BOA, s. 125 e og c)den særlige Enkelte · ɔ: den Extraordinaire. Naar den Enkelte blot
AE, note t bliver Tænkningen concret, · ɔ: den forbliver væsentligt abstrakt; thi
AA:13 el en relativ Forløsning ( · ɔ: den forløser sig selv). Ja, han vilde
PPM, s. 138 beatum nisi quietum« · ɔ: den første Betingelse for al Livsnydelse
BOA, s. 185 nedskrive disse Ord« · ɔ: den hele Passus som indeholder den ny Lære.
PS, s. 269 reren, hvad kun den Troende ( · ɔ: den ikke umiddelbart Samtidige) gjør,
BI, s. 165 likles, at den Stærkeste ( · ɔ: den Indsigtsfuldeste ɔ: den Bedste)
NB10:188 g at give al sin Værdighed ( · ɔ: den jordiske, timelige) til de Fattige,
NB:69 pgive det Mindste af sin Magt · ɔ: den kan gjøre uafhængig. Dette er
PS, s. 290 ghed, fordi Troens Lidenskab, · ɔ: den Lidenskab, der er saa intensiv som
JJ:65 yeste Philosophie er Bevægelsen · ɔ: den logiske Bevægelse. Det vilde ikke
CC:13 igt Folk lære at sige det, · ɔ: den Mand, der som salig nu ikke trænger
GG:4 for Christendommens egen Grændse · ɔ: den Mindre i Guds Rige; derimod troer jeg,
NB25:36 stus. / Fra den anden Side, · ɔ: den modsatte Side. / Saaledes er hele Χstd.:
LA, s. 47 ken Rædsel eller Interesse · ɔ: den modstræbende Interesse, der netop
NB:94 rvinder Verden, ja mere end seirer · ɔ: den nedsætter denne hele Striden til
Papir 312 blive begravet i christen Jord, · ɔ: den nyeste Fortolkning. / Naar den rige
Not4:8 en egl. var var transcendent · ɔ: den oversprang Erkjendelsens nødvendige
EE:155.a aris, men i Sandhed et pluralis · ɔ: den potenserede Statsbevidsthed. /
AE, note var jeg den Elendigste af Alle, · ɔ: den rædsomst Bedragne, bedraget af mig
KK:5 , har senere forløst Verden · ɔ: den samme sig aabenbarende Gud; ikke blot
BA, s. 339 gter Springet og Immanentsen ( · ɔ: den senere Immanents). / Ved Adams første
Papir 264:5 Resultat og Stræben ( · ɔ: den skal ikke igjennem Udvikling frembringe
NB25:54 man haver det. Fra ham tages saa · ɔ: den Smule Anflug af at have som han har,
JJ:272.a old til meget, at den Bedragene · ɔ: den som lader sig bedrage, er visere end
Brev 79 eglementerede Postbefordring · ɔ: den Stemningens Continuerlighed, uden hvilken
BI, s. 246 den endelige Subjectivitets ( · ɔ: den uberettigede Subjectivitets), Vilkaarligheden,
SLV, s. 331 g Den, som forventer, at Alt · ɔ: den Ubetydelighed, som ingen Anden maaskee
NB11:188 Deel – men den gode Deel · ɔ: den uden al Sammenligning bedste Deel.
SLV, s. 53 r hun, at jeg kan myrde hende · ɔ: den utroe Xantippe. Thi om Socrates blev
NB24:169 ro, at Bibelen er Guds Ord · ɔ: den vil ikke tro. Den har ingen Anelse
Not1:7 tio. Ebr: 4. / munus regium. · ɔ: den Virksomhed, ved hvilken Chr: har stiftet
AE, s. 187 evige, væsentlige Sandhed, · ɔ: den, der forholder sig væsentlig til
BI, s. 154 ghedsstand, dens Udvorteshed, · ɔ: dens Timelighed og Rummelighed umiddelbar
NB6:79 lemaade, som alle enes om at sige · ɔ: der er altsaa ingen Modsætning. Eller
PMH, s. 78 r ( i Frihedens Phænomener · ɔ: der er ingen Frihed) ligesom den er i Naturen.
NB9:37 saa krumme et Haar paa mit Hoved · ɔ: der er ingen Gud til – og saa ere
NB9:37 hed, thi vox populi er jo vox dei · ɔ: der er ingen Gud til – og saa ere
NB9:37 t saa, at der ingen Gud var til · ɔ: der er ingen Gud til ( thi naar den hypothetiske
NB17:68 e Ryggen af Gud ikke hans Ansigt · ɔ: der er ingen Overeenskomst forud, den Religieuse
NB32:50 sig i en vis Forstand forstaae, · ɔ: der er Mening deri. Thi deels ere de jordiske
Papir 520 de Christum i en Modsætning, · ɔ: der maa være Noget eller Nogen i Modsætning
Not9:1 er an sich Fornuft-Væsen · ɔ: der Möglichkeit nach. – Naturlichkeit
NB12:177 ledet skal være Forbilledet, · ɔ: der skal stræbes efter Lighed, og dog
SFV, s. 46 s Organ, der i een Forstand, · ɔ: dersom jeg ikke havde været Den jeg
AE, s. 235 til det religieuse Paradigma, · ɔ: derved at det religieuse Paradigma er Irregulariteten,
BI, s. 99 Spørgen. Det at spørge · ɔ: det abstracte Forhold mellem det Subjective
NB23:66 vore Forhold o: D:« · ɔ: det Abstrakte, et X. – Ja vist er
Not4:31 det, hvorpaa det kommer an · ɔ: det Almdl. erkjendes. Fornuften maa altsaa
FB, s. 160 Forstand som det Guddommelige · ɔ: det Almene ɔ: Pligten. Menneskeslægtens
AE, s. 235 om Alle er eller skal være · ɔ: det Almene, og dog er det religieuse Paradigma
FB, s. 163 x har tabt det Mellemliggende · ɔ: det Almene. Den har paa den ene Side Udtrykket
NB34:22 aa altsaa Bruddet undgaaes, · ɔ: det at blive Χsten undgaaes, ɔ:
SLV, s. 405 men vel, at det Historiske, · ɔ: det at det er historisk, skal hjælpe
AE, s. 246 rthed bag ved. Existentsens ( · ɔ: det at existere) paradoxe Udtryk som Synd,
AE, s. 361 aaede at fatte Existentsens ( · ɔ: det at existere) Sandhed som Forelskelsens
NB35:22 , delicate, faae Flommefidt · ɔ: det at samle Penge, at blive til Noget
Papir 582 qua Msk. er Du frelst · ɔ: det at være Χsten er slet ingen
NB32:93 være den rene Kjerlighed · ɔ: det bare Vrøvl, her skal dette have
NB34:22 blive Χsten undgaaes, · ɔ: det bliver en Indbildning, lidt Sentimentalitet
FB, s. 149 e Incommensurable er det Onde · ɔ: det Enkelte, der skal udtrykkes i det Almene,
NB29:95 pher, da de jo ere af Faget · ɔ: det er deres Næringsvei. Dette er ganske
NB16:33 kan ikke begribes, det maa troes · ɔ: det er et Paradox. Nu kommer Speculationen;
AE, s. 570 er saaledes det Ligegyldige, · ɔ: det er ligegyldigt hvad og hvorledes jeg
CT, s. 196 ubetinget fordret af Enhver, · ɔ: det er overladt Friheden. Den, der troende
NB8:7 er blot bliver som en Spøg · ɔ: det er saa uendelig let. Men i Virkeligheden
Papir 264:10 erlige ɔ: ustadige) · ɔ: det evig unge Liv og da det ikke findes
SLV, s. 272 ogsaa her. Naar Forelskelsen · ɔ: det Evige i Forelskelsen er borte, saa
AE, s. 301 sterer kun det rene Menneske, · ɔ: det existerer ikke. Existents er bestandigt
SLV, s. 206 , kan man slet ikke tale det · ɔ: det existerer slet ikke for Een. Imogen
ER, s. 201 e beskæftiget Geistligheden · ɔ: det forholder sig ikke til hvad der beskæftiger
NB11:179 edsbyrd større« · ɔ: det indre Vidnedsbyrd er større. Og
NB14:103 gt mig selv tilbage: og Stemmen · ɔ: Det jeg siger bliver tilbage. Dog tager
Brev 140 Julen kommer før Nytaar · ɔ: det kirkelige Aar før det borgerlige,
JJ:302 ling om en Apostels Udmærkelse · ɔ: det Lykkelige, det Glimrende at være
NB15:125 Analogie til Notarius publicus · ɔ: det maatte være en bestemt dertil i
NB14:92 og derimod det svageste Middel, · ɔ: det mindst intensive, det som meest er
BI, s. 276 ret Ironi. Til det moralske · ɔ: det negativ frie Subject, svarer det Gode
DD:68 Griin er at forklare paa den Maade · ɔ: det peterfacte Muskelspil – det evig
BB:19 ige end som den evige Jøde · ɔ: det reent atomistiske i Tiden i dens mangfoldige
NB11:108 t have Sandhedens Opvækkelse · ɔ: det Sande, som ligger i » Opvækkelse«,
NB9:40 Eneste jeg taler om o: s: v: · ɔ: det skulde være et Beviis for, at jeg
LA, s. 95 om Ordet siger, det Første · ɔ: det Substantielle, Ideen i Følelsens,
FB, s. 149 ret til. Thi hvis det Ethiske · ɔ: det Sædelige er det Høieste, og der
BA, s. 400 en kom til at betyde Skjebnen · ɔ: det Tilfældige, det i Retning af Forsynet
Not4:9 over Erfaring. / 1) Sjæl · ɔ: det tænkende Jegs nødvendige Eenhed.
AE, s. 91 eden bestandigt stræbende, · ɔ: det tænkende Subjekt er existerende.
NB35:17 lt et Hvorfor, som besvares · ɔ: det Ubetingede er der ikke. / Blot et Exempel,
FB, s. 129 end ikke troer mig istand til · ɔ: det Ufuldkomne. Det er min Sjæl imod
BA, s. 318 ktion tilveiebragte Flygtigste · ɔ: det Umiddelbare. Hvad der da logisk tænkt
NB32:38 med ligefrem Kjendelighed ( · ɔ: det uægte Overordentlige) i god Forstaaelse
NB30:113 l » Prøvelse« · ɔ: det varer nogle Aar, og saa kommer det
NB30:115 erløse Pialte i denne Verden · ɔ: det vil gaae Dig vel, Du vil gjøre Lykke
NB6:15 saa at betragte som Gradestokken · ɔ: det vil paa hvorledes man i Christenheden
NB27:55 uldkommes i Skrøbelighed · ɔ: det vilde maaskee endog være farligt
PS, s. 284 fterretningens Umiddelbarhed, · ɔ: det, at Efterretning er der, er det umiddelbart
NB15:105 totale Galskab« · ɔ: dets Ueensartethed fra Klogskab betryggede
AE, note toritet. Vilde man da spørge, · ɔ: dialektisere med den Troende, vendte han
AE, note n vender sig blot og spørger, · ɔ: dialektiserer med ham om, hvad saa Autoritet
NB10:199 n Gavn ved paa rette Maade · ɔ: digterisk at meddele. / Hvorledes skulde
NB27:57 t forlade Alt, at hade sig selv) · ɔ: Discipelen derom kan man atter efterlæse
KK:7 קְשוּ / Baal · ɔ: dominus, erat deus Phoenicum, qui idem
Not1:9 den egl. justitia originalis · ɔ: donum divinitus datum supranaturale et
SD, s. 234 l hver Enkelt: Du skal troe, · ɔ: Du skal enten forarges, eller Du skal troe.
Oi1, s. 138 , den ilde Smag vil forsvinde · ɔ: Du vil blive enig med Dig selv, at det
NB31:117 avner » Flokken« · ɔ: Du vil være Dyr. / Men Gud vil ikke
DD:35.a vergmâl ell. Bergmâl · ɔ: Dværge ell. Bjergsprog cfr. Grim irische
NB25:50 iser men han angiver et hvorfor? · ɔ: Dyden er ham ikke det i og for sig v
BI, s. 133 : Livets) Modsætning ( · ɔ: Døden) i sig, den er altsaa udødelig.
NB9:2 vilde opleve næste Nytaar · ɔ: døe i det nuværende Aar, at han saa
Not4:25.1 jektet skal blive hvad det var · ɔ: eet for Jeget gegenüberstehendes og
Not4:25.1 stehendes og Jeget det det var · ɔ: eet sig som enkelt Jeg forholdende«;
NB19:19 tter sit Liv som andre Mænder · ɔ: efter Klogskab og Sandsynlighed, og i dybere
F, s. 520 alig efter min Tilfældighed · ɔ: efter min Dumhed; thi denne var jo det
AE, s. 398 tlige religieuse Betragtning, · ɔ: efterat man i Talens to Trediedele har
NB27:57 Dig nøies med min Naade · ɔ: elsk Dig selv, dog ikke som var nu hermed
NB8:70 e Noget imod, at en Præst · ɔ: En der taler universelt, ell. at en Lærebog
JJ:342 Andet ( Helvedstraffenes Evighed · ɔ: en evig Usalighed) vil Ingen antage, og
NB7:75 anden Maade vil see en Ende · ɔ: en Forklaringens Ende paa Sagen, selv om
NB9:18 rsonligt, er en Personlighed · ɔ: en Fornærmelse. / / Naar man prædiker
SLV, s. 126 ecensent, en Kjender maaskee · ɔ: en Fortvivlet, der farer hen med i Fortvivlelsens
Brev 141 ( Latineren siger læta · ɔ: en glad) Overflødighed der, hvor før
Not4:11 » an sich«. · ɔ: en inderlig Uendelighed en i sig selv tilbagegaaende
KK:2 ddelbarhed er en uvæsentlig · ɔ: en Indholdet ikke berørende Form, eller
SLV, s. 289 Gangen i Sagen, saa er han, · ɔ: en Inqvisitor, hjulpen. / Jeg har mærket
NB8:79 enige i. Og dersom en Naiv ( · ɔ: en Ironiker) vilde spørge dem: »
BA, s. 339 ed ham paa en lignende Maade ( · ɔ: en Maade, der ikke er væsentlig forskjellig)
SLV, s. 386 t der ligger en Forstaaelse, · ɔ: en Mulighed af en Forstaaelse. Er Umuligheden
PS, s. 276 sig indeholde en Fordobling, · ɔ: en Mulighed af Tilblivelse indenfor sin
NB7:22 le Modification at gjentage dette · ɔ: en ny og kun desto farligere Usandhed kommer
NB20:124 er, der maa gjøres Ende fast · ɔ: en Personlighed maa segne, ellers bliver
KK:11 itæt givet positiv Sandhed · ɔ: en saadan, som den speculative Tanke vel
NB6:5 Skurk, men et uhyre brillant Hoved · ɔ: en Salon-Helt, ret Tidens Kiæledægge.
NB29:117 Tale om et christent Folk · ɔ: en Samling af Χstne, som ikke engang
BI, s. 309 d, fik han negativ Stræben · ɔ: en Skullen. Men netop fordi Fichte havde
NB9:65 det om at være en stor Egoist · ɔ: en stor Egoitet, Subjektivitet. De fleste
BA d betyder noget Andet end en Synd ( · ɔ: en Synd som flere andre), noget Andet end
AA:12 ltid er at have en egen Stiil · ɔ: en ved sin Individualitet modificeret Udtryks-
LA, s. 43 ad Arbeider, en glad Critiker · ɔ: en, der har Glæde af at see, hvad Forfatteren
NB32:127 Begivenhed. En Χsten, · ɔ: En, der ubetinget forholder sig til det
AE, s. 431 n, fordi han ingen Penge har, · ɔ: En, som altsaa formaaer det. Vilde Speideren
NB7:32 t og forvirrende) end slet Intet, · ɔ: end Taushed. O, man feiler. Denne usalige
Papir 24:6 lleds Virker, hines Triplicitet · ɔ: enhver Kausalitets som saadan. / Expansivitet
NB5:48 være Martyr, enhver Χsten · ɔ: enhver sand Χsten er en Martyr. /
Not4:41.b gt beslægtet med Hypothesen · ɔ: er almdligt, at Hypothesens Adam finder
AE, s. 56 betragter De Christendommen, · ɔ: Er De en Christen eller ikke? Her spørges
AE, s. 333 ar jeg allerede er Christen ( · ɔ: er døbt, hvilket jo dog kun er en Mulighed),
AE, s. 47 orbigangenhed er ubeviselig ( · ɔ: er høiere end Beviset), saa lidet svarer
Not4:11 maa jeg kunde udøve den · ɔ: er jeg frie. Derved begyndte det Moralske,
NB15:103 nkt Virkelighed« · ɔ: er Mulighed. / Kunst, Videnskab, Poesie
Papir 25 ren forudsætter et andet · ɔ: er Tilværelse. – Grændse. –
BI, s. 202 ighed graviterer til sig selv · ɔ: er uendeligt svævende. / Sammenfatter
FV, note g er langt, langt taknemmeligere · ɔ: er Verdslighed og Eensartethed. /
KK:2 selv, men bliver kun tænkt · ɔ: er virkelig ikke i og for sig absolut,
NB24:137 ja saa var jeg blevet gjort gal · ɔ: erklæret for gal, maaskee ihjelslaaet:
AE, s. 115 og dog vel et levende, · ɔ: et existerende Menneske. Eller er Spekulationen,
BA, s. 388 on kunde finde et Fodfæste · ɔ: et Nærværende, som var det Delende,
BA, s. 409 betragte et religieust Genie · ɔ: et saadant, som ikke vil blive staaende
NB30:27 r i en saakaldet christelig Stat · ɔ: et Samfund, der paa enhver Maade sørger
EE:155.a kke blot et pluralis majestatis · ɔ: et singularis, men i Sandhed et pluralis
NB17:83 lvmordet er et fornuftigt Skridt · ɔ: et Skridt, hvori der dog er en Slags Mening,
Papir 21:1 selv ligeledes erkjendende · ɔ: et Øie seer et andet, et Øre hører
NB26:96 m forkyndes for de Fattige, · ɔ: Evangelium er for de Fattige; men altsaa
NB26:30 For dem prædikes Evangelium, · ɔ: Evangelium er for dem. / Evangelium er
NB23:184 duplication, at sige: jeg Vinet · ɔ: existentielt at gjøre Enden fast. /
NB27:74 faaer No 1. til at være No 3 · ɔ: faaer Det, som er lavere end den dialektiske
NB25:44 flettede, tabe Alt o: s: v: · ɔ: flyer Alle. Dette er i dobbelt Henseende
BOA, s. 168 ge Foranstaltninger i sin Tid · ɔ: for 1800 Aar siden. Og det maa man nu sige
NB30:99 s Brudgommen: et Brud og en Brud · ɔ: for at blive Brud, maa Du bryde med Verden
SLV, s. 296 t den gyser for Narredragten · ɔ: for at blive Helt hos Scribe. Lad det nu
NB20:70.a terne ikke skulde forstaae den · ɔ: for at den kun kunde være for Troen.
IC, s. 135 eregnede Form for at bedrage, · ɔ: for at fastholde sit Incognito. Er han
Papir 518 for at forkynde Χstd, · ɔ: for at forkynde Selvfornegtelse, Forsagelse,
NB11:155 nd at ville følge ham efter, · ɔ: for at frelses: det er Alvor. / O, men
NB27:42 for at anbringe Χstd. igjen · ɔ: for at indføre Χstd. i Χsthed.
NB14:78 gudd. Kræfter for at være · ɔ: for at kunne udholde at være samtidige
Papir 97:1 lig ikke stjal for at stjæle · ɔ: for at tilvende sig en Andens Eiendom,
NB8:70 rge – det Latterlige ( · ɔ: for at umuliggjøre det Sande) at en
NB24:144 i det Verdslige for at bedrage · ɔ: for at vinde en Situation for det at anbringe
NB12:62 Anstrengelse for at begribe · ɔ: for at vise, at det dog ikke er der. /
NB7:45 kunde blive Martyr for Sandheden · ɔ: for det sandt at fremstille hvad Χstd
EE2, s. 151 n Familie-Invitation for evig · ɔ: for en heel Dag; kom naar Du vil –
NB23:184 ler. At bruge Presse paa Fransk · ɔ: for Gud veed hvor mange Millioner –
Papir 373:3 , beregnet paa enhver Aarstid · ɔ: for ham er der ingen Aarstid – det
NB10:102 til at gjøre mig for evig ( · ɔ: for hele dette Liv) tungsindig, og dette
AE, s. 523 ænge der existeres i Troen · ɔ: for hele Livet; thi bestandigt har han
NB3:53 n Studenter-Comedie for Studenter · ɔ: for hele Publikum) faaer Publikum sagt
NB31:30 mpe for ham, lide med ham · ɔ: for Ideen. Og det er Misforstaaelse med
NB32:13 af pessimistisk Hensigt, · ɔ: for just at smide det Skidt fra sig, og
Not11:32 sige: lader os skabe os et Msk · ɔ: for os. I Processen er vel Sønnen men
NB3:55 e at være en Studenter-Comedie · ɔ: for Studenter. Men hvad skeer Stykket reiser
AE, s. 229 ig » for Dig«, · ɔ: for Subjektet, er dens væsentlige Forskjellighed
NB20:70.a » friste« Troen · ɔ: for ved Forargelsens Mulighed at danne
NB16:32 mer det, fordi det er ondt, · ɔ: fordi det er i Modsætning til Gud og
NB32:61 være mig behjælpelig · ɔ: fordærve mig min Sag. / Verden. /
BI ɔ: befrugtende, eller negativ · ɔ: forhjelpende det paralytiske, det i sig
NB11:167 f » Forældre« · ɔ: forkludres saavidt et Msk. formaaer det.
NB18:64 den Religieuse gjerne vandre ud · ɔ: forlade en heel Samtid af Medlevende, skjøndt
IC, s. 70 e Fattige, menneskekjerligt ( · ɔ: fornemt) besøge de Fattige og Syge og
AA:14 en, saa møder ham Anfægtelse · ɔ: Fornuften gjør endnu engang sine Fordringer
Not9:1 thi der er et Forhold · ɔ: Forskjel og Sammenhæng. Her er Homoiousie.
SFV, s. 84 » verds-ligt« · ɔ: forskjelliggjørende, det er evigt umuligt,
JJ:119 t Religieuses Paradox bryder frem · ɔ: Forsoningen, hvortil svarer Troen. Reent
JJ:112 Dette er han først i Χsto · ɔ: Forsoningen. / Den Eneste, jeg nogensinde
BOA, s. 157 er der mange der forstaae ham · ɔ: forstaae det Usande. Saaledes ogsaa, naar
PS, s. 264 jeg forstaae det Socratiske, · ɔ: forstaae mig selv, fordi jeg socratisk
Papir 93 agtning bestandig kun er abstrakt · ɔ: Forstand vi ogsaa ville kalde den Forstand.
NB32:67 dt for Skridt har franarret · ɔ: forsøgt at franarre Gud Evangeliet,
AE, s. 292 ae den at vide tænkte den, · ɔ: forvandlede den til Mulighed. / I Forhold
Oi5, s. 234 ndsynligheden, det Ligefremme · ɔ: forvandler Christendommen til noget ganske
AE, s. 345 r, har den allerede medieret, · ɔ: forvandlet Christendommen til en philosophisk
Papir 416 delig som det da er muligt · ɔ: fra alle 4 Verdens Hjørner. Først
SFV, s. 58 r. / Om mit vita ante acta ( · ɔ: fra Barndommen til jeg blev Forfatter)
LA, s. 101 g kun understøtte negativt · ɔ: frastødende, medens Abstraktionens uendelige
NB22:42 som aldrig forandrer · ɔ: frembringer en ny Qvalitet, forandrer os.
DD:68 igt kunde forekomme Een latterligt · ɔ: fremgaaet af Latter hos Individet, ( som
Not4:10 vendighed end Causalitetens · ɔ: Frihed / og / det Modsatte. / / 3.) Gud.
BA, note aabe vil fraliste ham Klenodiet · ɔ: Friheden. / Det er allerede sagt og siges
NB11:69 og skal sige: jo jeg kan begribe · ɔ: frygte Mskene mere end Gud. / Saadanne
BOA, note funtus jeg seer Aars« · ɔ: funtus nu er Røret der, quod erat demonstrandum.
AE, s. 66 abet om at forstaae sig selv, · ɔ: først at forstaae Vanskeligheden og
Oi7, s. 292 ller man dog er nogle Stykker · ɔ: først Hensynet til hvad Menneske-Frygt
G, s. 84 ddel for at faae hende styrtet · ɔ: gift. / Om hun da nemlig vilde sige, som
SLV, s. 207 kelighed man ikke tænker, · ɔ: gjennem Phantasien – hvad skal dette
NB5:10 ud vil det, om det er muligt · ɔ: gjøre det dialektisk ɔ: være
NB3:65 ene blive skyldige i hans Død, · ɔ: gjøre Sandheden aabenbar indtil det
NB31:66 t for, kørende op ad en Bakke · ɔ: glidende ned ad en Bakke, dog med Paastand
NB27:32 er νους ( · ɔ: Grundprinciperne og de enkelte Erfaringer)
Papir 18 d siges at velsigne Sabbathen · ɔ: Gud bød at denne Dag skulde være
Not9:1 optage det der er hans Grund · ɔ: Gud i sig. I Fornuften ligger Guds-Ligheden.
BB:49 Værd; thi for den sande ( · ɔ: gudd.) Anskuelse er Alt ligestort. At en
NB23:202 t Rør ɔ: ved sin Afmagt, · ɔ: gudeligt. En Hersker i Purpur er ikke nær
NB6:43 dselig Bud, at han skal hjem · ɔ: Guds Forholdet gjør sig gjeldende. See
Not1:8 k. retfærdiggjort for Gud · ɔ: Guds Naade kan ei erhverves ved msklige
NB22:80 han tog Fyrsterne til Hjælp · ɔ: han blev egl. Politiker, hvem det at seire
KG, s. 374 i samme Øieblik Din Dommer · ɔ: han dømmer tillige Dig. Naar Du derimod
Not11:28 er, er han Herre over den · ɔ: han er Herre til at sætte den og til
NB9:72 r, jeg kan ikke anderledes ( · ɔ: han er i det Absolutes Magt, absolut Lydighed
SD, s. 192 igieuse en ulykkelig Elsker, · ɔ: han er ikke i streng Forstand en Troende;
Not9:1 Præst – Konge · ɔ: han er Prophet og Præst ewiger Weise.
NB:12 n: ja han er saa klog – · ɔ: han er saa klog at gjøre det Modsatte,
NB32:16 hilosophie, Gud er det Onde · ɔ: han er Skyld i al Msks Ulykke, naar vi
AE, s. 99 Andre for sin Overbeviisning, · ɔ: han er usikker nok til at behøve Andres
AE, s. 425 , fordi han ikke har Pengene, · ɔ: han formaaer det væsentligen seet; Manden
AE, s. 293 , han fatter ikke Idealiteten · ɔ: han forstaaer det ikke, han tænker det
AE, s. 394 dst at han mangler Fatningen, · ɔ: han fortvivler, fordi han ikke fatter den.
BOA, s. 136 imediske Punkt udenfor Jorden · ɔ: han har i sit absolute Guds-Forhold et
BOA, s. 277 med Skriftens og en Apostels · ɔ: han har kun haft hvad man saadan i forflygtigende
G, s. 28 af Kjøbenhavns Gader – · ɔ: han havde giftet sig. Jeg vilde ønske
AE, s. 76 ed at forkynde denne Lære, · ɔ: han havde været saa særdeles heldig
Brev 266 fra sig selv og fra Guden · ɔ: han kjendte sig selv, han eiede sig selv.
NB:70 mmer han ikke til at forstaae · ɔ: han kommer ikke til at begribe sin egen
BI, s. 255 en Ophør, da kunde han tie · ɔ: han kunde samtale. Var Sophisternes Optog
NB18:69 Gud indtil at hade sig selv · ɔ: han maa være blevet sand Χsten.
AE, s. 303 viist blev, kun tænkende), · ɔ: han maatte i Virkelighedens Forstand kunne
BI, s. 198 begge Momenter i Bevidstheden · ɔ: han nyder. Men Nydelse er netop en Personlighedens
BOA, s. 277 lte Læres Perfectibilitet · ɔ: han opfatter sit Første som Moment i
NB:98 siger han: det er Ingenting, · ɔ: han skulker. / Det er godt nok, at man
BOA, s. 103 ktum egentligen har at betyde · ɔ: han synes selv at gjøre det aabenbare,
BOA, s. 229 : c. p. 14 ø., p. 15, 16.) · ɔ: han taler om denne Samtale mellem Gud og
BOA, s. 277 e som Moment i en Stræben · ɔ: han tilbagekalder den ofte nok omtalte
NB9:72 v:; men han tør det ikke, · ɔ: han tør ikke have sit Liv i denne Medlidenhed,
NB27:72 forfængelig af sin Viden · ɔ: han var ikke Ethiker, formaaede ikke at
FB, s. 204 ns Liv intet Forhold til Aand · ɔ: han var ikke Lærer eller Aandens Vidne.
CC:1.h og forsaavidt Himlen modtager ham · ɔ: han vendte tilbage til hvor han var før,
NB20:132 saa vilde han ikke hengive sig · ɔ: han vilde altsaa kun betingelsesviis hengive
IC, s. 101 irakel skaffer han Penningen, · ɔ: han viser sig at være Gud-Mennesket.
NB15:75.a Lære ɔ: leve efter den · ɔ: handle efter den, han skal erfare o: s:
BOA, s. 213 il over Begrebet Aabenbaring, · ɔ: handlende exegetiserer han ved nemlig at
NB4:96 ales saaledes, at jeg skjælver · ɔ: hans Lidelse er jo Forsoningen –
AE, s. 15 nker; hans Opgave, hans Form · ɔ: hans Stiil / 320 / / Capitel 4 /
AE, s. 320 hans Opgave; hans Form, · ɔ: hans Stiil / Dersom Forsøg i den rene
Not11:22 esse og suum esse est ipse · ɔ: hans Væsen er det at være; in deo
AE, s. 80 sig dette bevidst eller ikke, · ɔ: har existeret saaledes eller ikke, vil
IC, s. 202 ldighed, at det Tænkte er, · ɔ: har Gyldighed. Nei, Sandhedens Væren
NB7:18 blevet kløgtig paa Livet · ɔ: har tabt det Bedste. / Naar bare Χstd.
NB7:82 adant Msk fatter egl. Forsoningen · ɔ: har Trang til den. / Dersom man betænkte
PS, s. 299 Folk paa Bjerget have troet ( · ɔ: have sagt, at de havde Troen; thi videre
NB:145.a ligesom at være syg eengang · ɔ: hele Livet igjennem. Men jordisk Kløgt
NB8:12 il det Evige – og for Alvor · ɔ: hensynsløst, absolut. / Dersom de andre
NB27:59 td. Han vil det altsaa ikke · ɔ: her er en Skyld. Og hvorledes maa vel Gud
Oi2, s. 165 eisende«: her er det · ɔ: her var det, thi nu – morsomt nok
PS, s. 286 dvendigt, da det blev til, · ɔ: hiint Faktum er ligesaa lidet som Tilkommende
KK:7 er et Tillægsord foem: gen: · ɔ: hoc tempore vivente ɔ: redeunte. –
SLV, s. 392 en er Bedraget hende Sandhed · ɔ: hun forstaaer det bedst), kan han ikke
NB35:5 hende ud af det, lister bort · ɔ: hun gaaer fra Forstanden. / At skulle bære
SLV, s. 285 Skeer dette, er hun hjulpen · ɔ: hun har hjulpet sig selv, jeg er hjulpen,
SLV, s. 349 t dem alle 3 fra hende igjen · ɔ: hun kunde tænke Muligheden af, at de
NB32:122 Trængslers« Ild · ɔ: hvad der kommer udenfra. Nei, der er tændt
NB2:19 e er just i Reflexionen Klosteret · ɔ: hvad Klosteret var i Umiddelbarheden. /
SFV, s. 62 det mig ind: at jeg stadigen · ɔ: hver Dag har bedet til Gud: han vilde give
NB30:90 Exemplarer ikke Individer, · ɔ: hver Enkelt Exemplar og Slægt: saaledes
NB16:21 ægten: saa er her den Enkelte · ɔ: hver Enkelt, naar han i Sandhed er den
Brev 55 e hverken Kjød eller Fisk · ɔ: hverken dansk eller tydsk Præst men
SLV, s. 346 det var forbi, og jeg stille · ɔ: hvilende turde betænke det Hele, da
AE, s. 109 ndelse eller som et Under, · ɔ: hvilket ikke er at tænke), men denne
AE, s. 38 et Forbigangent, hvis Sandhed, · ɔ: hvis historiske Sandhed nu var bragt til
IC, s. 103 d der siges og hvad der sees, · ɔ: hvo den Talende efter Udseende at dømme
Not4:41 lke Klærere lære det, · ɔ: hvor betydelige etc kort sagt hvilket Forhold
LA, s. 70 ed Grændsens Aller-Yderste · ɔ: hvor Isen endnu var ganske sikker og Livsfaren
NB7:26 ig i min Klogskab og knap nok den · ɔ: hvor klogt jeg kunde have handlet. Men
Papir 15 ὁ med Hensyn hvorpaa · ɔ: hvoraf / v. 5. τοις
NB34:41 lse. Verden er som man tager den · ɔ: hvordan Du end er, Du vil altid finde et
AE, s. 105 rfor sagde han det ikke selv, · ɔ: hvorfor lod han saa ikke være at nævne
AE, s. 287 vorledes han bærer sig ad, · ɔ: hvorledes han som en Existerende bærer
Not2:14 vidt er det rigtigt i og for sig · ɔ: hvorvidt er det at foretrække for det
BA, s. 326 jør Alt end mere fortvivlet · ɔ: hæver Vanskeligheden, dog ikke ved Ethikens
NB4:4 ser Kjønnet ved at fortælle. · ɔ: hør aldrig paa en Qvinde. Faaer hun
NB16:25 e Msk er indøvet i Troen · ɔ: i at betragte Alt omvendt, at blive haab-
SLV, s. 205 lge Den, man ikke kan troe · ɔ: i Bedragets Form at betroe sig til ham.
SFV, s. 83 Verds-Lighed« · ɔ: i det Medium, hvis Væsen er Forskjellighed,
Papir 371:1 isk religieus Meddelelse · ɔ: i Det, som hverken kan ell. skal doceres,
Brev 159.2 v, om hun fik en mildere · ɔ: i en anden Forstand en strengere Forklaring
F, s. 518 medieres i en høiere Eenhed · ɔ: i en fælleds Dumhed. Besynderligt nok,
NB4:72 tte Nogen i et ligefremt, · ɔ: i et usandt Forhold til mig. Jeg har intet
NB20:14 skulle vi Alle, at am Ende · ɔ: i Evigheden blive alle væsentligen lige
JJ:486 aende Synds-Forladelsen: engang ( · ɔ: i Evigheden) skal der dog siges til Den
JJ:486 ere Dig forladne.« engang · ɔ: i Evigheden; men Knuden med Syndsforladelsen
NB4:20 in Virksomhed har jeg msklig · ɔ: i Forhold til Mskene ubetinget, evig
JJ:46 ing. Æsthetisk betragtet ( · ɔ: i Forhold til Nydelse) vil han finde Muligheden
NB:144 i Forhold til som man er kjendt, · ɔ: i Forhold til som man erkjender, at man
NB11:185 ymringen paa urette Sted ( · ɔ: i Forhold til Troen, saa Bekymringen er
F, s. 468 Ubetydelige efter Skik og Brug · ɔ: i Forordet, og forsøges derved i mangen
NB2:67 og jeg lider forsaavidt skyldig · ɔ: i Forstaaelsen med Gud. Mod Mskene har
NB7:28 mindre anstrenget. Msklig talt ( · ɔ: i Forstand af msklig Selvkjerlighed) have
Papir 15 ansk ordret: dersom I nemlig. · ɔ: I have vel nemlig hørt; hvilket tydeligen
AE, note standigt er i Vorden ind efter, · ɔ: i Inderlighed, kan han aldrig meddele sig
NB32:23 ae saadant i sit Tummerumme · ɔ: i jævn Middelmaadighed, saa gjør
NB32:16 Jeg at blive tredie Person · ɔ: i Massen. / Som Masse er saa Msket sandselig
SLV, s. 70 u staaer hun paa Offerpladsen · ɔ: i min Boutique. Med det haanligste Blik,
NB32:51 t den betjenes blot mskligt · ɔ: i msklig Klogskab, ikke i Had til sig selv,
NB9:72 stus det godt paa sin Viis · ɔ: i msklig Medlidenhed, og saa at behandle
Papir 4:1 s af Fade og Skaale« · ɔ: I rense det Udv: men Apostlen har her vildet
NB27:61 r Dyden endelig teleologisk · ɔ: i Retning af at nyde Livet, for at nyde
NB5:142 tand som Kunst og Videnskab · ɔ: i Retning af Differents mell. Msk. og Msk.
NB16:60 færdig med Det om Mythen · ɔ: i samme Øieblik det ret sees, at Χstheden
IC, s. 109 i Virkeligheden, i Sandheden, · ɔ: i Samtidighedens Situation med hiint enkelte
IC irkeligheden derimod, i Sandheden, · ɔ: i Samtidighedens Situation: et enkelt Menneske
AE, s. 123 Veien er at blive subjektiv, · ɔ: i Sandhed at blive Subjekt. For at dette
AE, s. 112 en sand Skipperefterretning, · ɔ: i Sandhed en Skipperefterretning), de veed
NB5:145 . Naar da En er det absolut · ɔ: i Sandhed, ham forfølge de, og sige:
BOA, s. 94 er aabenbar i anden, i tredie · ɔ: i sidste Deel), saa hjælper det kun
Not11:33 tegnet, hvori Gud veed sig · ɔ: i sin Guddom. Det er den Potens, som blev
DD:179 nu blive til, men de reveleres nu · ɔ: i Tidens Fylde. – / d. 17 Dec. 38.
AE, s. 361 øre hinanden i Existentsen · ɔ: i Timeligheden, saaledes som jo en Pige
SLV, s. 409 kun sikkret i det Indvortes · ɔ: i Troen. Ligegyldigt mod den Udvorteshed,
BA, s. 383 ande Opgave at abstrahere fra · ɔ: i udvortes Forstand at tilintetgjøre
NB23:142 senteres i een Forstand sandest · ɔ: idealest af den Unge, fordi han ingen Erfaring
NB14:150 m nemlig Begrebs-Existents · ɔ: Idealitets Existents. Men Kant har fra
NB32:93 nemlig den rene Kjerlighed · ɔ: idel Vrøvl. / Paa den Maade har man
Not4:40 den er her opfattet som Væren · ɔ: Identitæten af det Subjektive og det
KK:7 ærendo deo qui non est deus · ɔ: idolis, ideo ego excitabo ζηλοτυπιαν
SD, s. 184 , at fortvivle om det Evige, · ɔ: ikke at ville lade sig trøste af og
NB22:80 igieus Sag ikke reduplicere · ɔ: ikke betjene den religieust men politisk,
JJ:335 ed at beholde Gud og at tabe Alt, · ɔ: ikke blot finde os deri, men begeistrede
AE, s. 59 man troende kan være det, · ɔ: ikke eengang for alle, men dagligen med
NB16:33 t er paa en tidløs Maade · ɔ: ikke i Tid. Speculationens Hemmelighed
NB22:63.a r slet saa abstrakt ɔ: tom · ɔ: ikke Idee, saa behøves Beslutning mindre,
AE, s. 29 kke kommer afgjørende frem, · ɔ: ikke kommer frem, da Problemet netop ligger
BI, s. 203 dette Standpunkt som Ironiens · ɔ: ikke lader Subjectiviteten udvælde i
NB19:27 erfor i en Forstand Tilbagegang, · ɔ: ikke ligefrem Fremgang. Som Barn mener
NB17:40 dette, kun vilde sees i Mørke · ɔ: ikke sees men troes –): saa er Alt
AE, s. 431 ed, kjendelig paa Usynlighed, · ɔ: ikke til at see; den Gud, man kan pege
NB8:38 ok har jeg hell. ikke villet · ɔ: ikke vovet at bryde mig om en klynkende
NB32:130 rker, nei nei, troe det blot, · ɔ: indbild Dig det, saa er Du det og pas endelig
NB32:130 r, det er Anfegtelse; troe blot · ɔ: indbild Dig, at Du er Χsten –,
PS, s. 299 kun han troer. Vil han troe ( · ɔ: indbilde sig at troe), fordi mange retskafne
SLV, s. 200 iver hun forstandig o. s. v. · ɔ: indbilder sig at være bleven forstandig
AE, s. 223 s-Forholdet i Sandhed til Gud · ɔ: Inderligheden er netop først betinget
Oi6, s. 263 løst ( ɔ: irreligieust · ɔ: indifferentistisk) have – den Religion
NB31:149 t bliver høiere end Individ, · ɔ: Individ bliver Exemplar ɔ: vi ere Dyr.
SLV, s. 367 g allerede tilstrækkeligt · ɔ: indtil Væmmelse har perfectioneret hende
Not1:9 / 3. concursus v. cooperatio · ɔ: influxus in actiones et effectus accomodatus
Papir 484 , saaledes: Alle ere Χstne · ɔ: Ingen er det. / I » Christenhed«
Oi6, s. 263 og derpaa lidenskabsløst ( · ɔ: irreligieust ɔ: indifferentistisk)
BI, note godt forholde sig indifferent · ɔ: irreligiøst mod det Resultat, han paa
KK:7 lebrate o gentes! populum ejus · ɔ: Israelitas. Indicatur salutem pertinere
KK:7 t: stabit ut signum gentilibus · ɔ: ita omnes gentiles ad eum dirigant attentionem.
NB7:102 nvender Talen derom til Gud · ɔ: jeg bliver personligt aldeles udenfor,
NB6:64 ere. / Saa maa der gaaes videre ( · ɔ: jeg er naturligviis videre, jeg er færdig
NB5:147.a Kræfter de have i dem selv · ɔ: jeg examinerer dem. /
FB, s. 165 aradox, saa forstaaer jeg den · ɔ: jeg forstaaer den saaledes, som man kan
JJ:159 e, ellers handler jeg tankeløs · ɔ: jeg handler ikke. 2) Idet jeg da skal handle,
Brev 209 dvendighed staaer for Døren · ɔ: jeg har allerede for flere Dage siden leveret
SFV, s. 61 d, at han var min Fortrolige · ɔ: jeg maatte blive og blev Iagttager, blev
Papir 340:1 er Fortvivlelsens Kategorier · ɔ: jeg maatte fortvivle dersom jeg ikke turde
NB31:104 og jeg vil ikke, og dog vil jeg · ɔ: jeg vil ikke ligefrem have med dem at gjøre,
NB5:146 : jeg vilde ligefrem vinde dem · ɔ: jeg vilde bedrage dem. / / / Derfor kan
NB31:103 r arbeidet gratis o: s: v: · ɔ: jeg vilde kunne faae Pathos her. O: s:
NB5:146 le de maaskee endog holde af mig · ɔ: jeg vilde ligefrem vinde dem ɔ: jeg
NB22:158 risteligt, rangeres omvendt / / · ɔ: jo høiere i Rang, jo mere Lidelse, det
NB9:48 man, hvor uendeligt det er, · ɔ: jo mere Relativitet og Relativitet lægger
NB19:27 o mindre forstaaer jeg Gud, · ɔ: jo mere tydeligt bliver det mig, hvor uendelig
NB2:211 at takke Gud for det Gode ( · ɔ: jordisk og timelig Fordeel og Held o: s:
NB14:19 rer, forskjelligt derfra · ɔ: just ved Strengheden strammende til at
Papir 502 interesseret i, at vi ere · ɔ: kalde os Χstne: den Dag, da vil Χstd.
Papir 502 t interesseret i at vi ere · ɔ: kalde os Digtere – og den Dag bliver
NB29:25 at man er døbt og at man er ( · ɔ: kalder sig) Christen. Altsaa: det at erhverve
Papir 340:10 or en Existerende er Gud til · ɔ: kan han være til i Troen. Et Forsyn,
AE, s. 472 jøre det Høiere comisk, · ɔ: kan ikke berettiget opfatte det Høiere
AE, s. 93 et Andet lader man staae hen, · ɔ: kan man ikke forstaae, og dog er dette
Not4:36.1 s egne Almindeligheds Begreber · ɔ: Kategorier. / 24de Forelæsning. /
Papir 289 standen. / / 2) Middelbare · ɔ: Kirken. ( svarer til hvad Staten er paa
NB32:150 unst-Bygninger – Theatere · ɔ: Kirker) og i Profiten. / Men lidende at
JJ:208 i Begyndelsen, være det eneste · ɔ: Kjønnet er indifferent. Saaledes Plato
AE, s. 496 mme sig selv som Trediemand, · ɔ: kun udvortes: saa er det Ethiske tabt,
NB27:33 il Collisionerne fremkomme, · ɔ: kunne fremkomme. Noget saa Afsløvet
Not11:14 bringelse, real Produktion · ɔ: Kunst., især i Poesien, i Tragoedien,
Papir 323:2 samles der, men Hellige · ɔ: Kunst-Dilletanter, thi dem lykkes det ved
PS, s. 292 eret. Er dette Tilfældet ( · ɔ: lader dette sig tænke), da er den senere
BOA, s. 153 unde han jo have talt i Livet · ɔ: ladet det Hele fare. Ja vist er det rædsomt,
NB15:75.a Nogen vil følge min Lære · ɔ: leve efter den ɔ: handle efter den,
NB23:39 være indirecte, eller omvendt · ɔ: lidende. / Som Exempel paa det Indirecte
NB:73 en den skeer dog almählig · ɔ: lidt efter lidt. Dialektisk er det let
NB:37 liver da i Grunden altid lige klog · ɔ: lige dum. Naar saa en Mand, misforstaaet,
LA, s. 17 Ulykke skal betyde lige meget · ɔ: lige Lidt, og det Religieuse ikke have
NB23:105 et) er væsentligen den samme · ɔ: lige saa stor som for den Anden Fristelsen:
AE, s. 541 lt, men qvalitativ-dialektisk · ɔ: lige vanskelig for Alle, og det er den
NB15:51 t enhver Inderlighed er malerisk · ɔ: ligefrem kjendelig. Hvad er saa »
Papir 586 ert Tilhold i Tallet bort, · ɔ: Livet maa tages af Dyre-Skabningen; thi
BI, s. 132 len aldrig optage Ideens ( · ɔ: Livets) Modsætning ( ɔ: Døden)
LA, s. 17 den og Hvilen igjen den samme · ɔ: Livs-Anskuelsen er den samme. Vil man tage
NB11:173 edes den virker demoraliserende · ɔ: Loven for denne Demoralisation det har
NB5:10 rklarer saadanne Evangelier. · ɔ: Luther er ingen Dialektiker, han har snart
NB11:122 er selv som idel Reflexion · ɔ: lutter Baglænds. Det er stridende mod
EEL, s. 65 søg gjøres først nu, · ɔ: længe længe bag efter, nu, da end
Not4:9 re Forstand end den ell. brugelig · ɔ: Læren om det Skjønne. Han kaldte
NB8:52 de mod Fornuft, men er forargelig · ɔ: maa være det for Msk-Forstanden, for
AE, s. 127 netop fordi det kun er muligt · ɔ: maaskee muligt ɔ: afhængigt af noget
NB9:55 od det saaledes: det ulige Mammon · ɔ: Mammon, som har den Egenskab at befæste
NB32:127 maa tage Verden som den er · ɔ: man anbringer Χstd. saaledes at man
NB23:64 til Erkjendelsen af Tolerance. ( · ɔ: man blev mere og mere indifferent.) /
NB31:85 lge at nedstamme fra Christne · ɔ: man er Christen paa den Maade, paa hvilken
DD:32.a.a : Man er sig selv nærmest ( · ɔ: man er sin egen Næste). / d. 7 Octob:
NB5:108 ergo er det godt det han gjør · ɔ: man forstaaer ikke hvad det er han gjør,
NB9:57 en. / Man forstaaer mig slet ikke · ɔ: man forstaaer mig i det Lavere, men ikke
Papir 388 llet rørende i Jøden · ɔ: man har Medlidenhed med ham. Dette er det
NB24:164 aaet hele Verden christnet · ɔ: man har taget det Ord » et glad
Papir 501 rligt imod. Saa dannes man · ɔ: man indvies i alle de Gavtyvestreger, som
NB15:82 Deel at modarbeide det Forkeerte · ɔ: man lader den totale Fordærvethed staae
BOA, s. 172 t selv veed Intet at forklare · ɔ: man maa selv være Lærer for at lære
NB20:131 speculerer sig ind i Χstd. · ɔ: man speculerer Χstd. ud af Verden.
NB8:70 enkelt Msk. sammen med det, · ɔ: man vil i Maximum at der tales om det Høieste;
NB23:74 g selv saa meget som muligt · ɔ: man vil saa lidt som muligt have en Sag.
NB34:10 fra Barn opdrage Χstne · ɔ: man vil see at undgaae Bruddet med denne
NB14:42 and, der gjør gode Gjerninger · ɔ: Manden er det Habituelle, det som er mere
PS tte Ord kun eengang kan forekomme, · ɔ: mange Gange, men kun i eet Forhold. Evigt
BA, s. 441 fri i Forhold til sin Fromhed · ɔ: mangler Inderligheden, saa er han reent
NB29:105 o ogsaa Exemplar-Martyrer, · ɔ: Martyrer som paa et andet Mskes Ord og
NB16:32 d Skyld at blive aandløs · ɔ: Masse, med i Massen. Men saa kommer »
Not1:9 entitatis, nihil privativum · ɔ: materia rudis, indigesta. – creatio
SLV, s. 53 sikkre sig mod paa Længden · ɔ: maximum otte Dage at sige sig selv imod,
NB6:43 aledes ogsaa med de Ældre · ɔ: med den Religieuse i Samlivet med den Ældre.
Not11:21 scendents er altid relativ · ɔ: med Hensyn til noget Andet. Nu maa man
LA, s. 103 r det, og vil med Individerne · ɔ: med Hver især bringe det Høieste
NB30:43 urligviis tales i Forhold dertil · ɔ: med Iagttagelse af den Indrømmelse at
NB29:95 lt, med Tilværelsen selv · ɔ: med Lysten til Tilværelsen ( Askesen,
PS, s. 293 Individet fødes med Troen, · ɔ: med sin anden Natur. Dersom vi begynde
AE, s. 44 xles med Problemets Historie, · ɔ: med summa summarum af 1800 Aars Meninger
NB5:19 e Afgjørelser, der for Alvor ( · ɔ: med Villighed til selv at gjøre derefter)
BA, s. 376 ver sig til i dybere Forstand · ɔ: med ægte menneskelig Sympathie at tænke
NB5:147 skulde svare: ja ell. nei, · ɔ: meddele mig ligefrem. Men i det Øieblik
AE, s. 527 dog er opkommet i Menneskets · ɔ: Menneskehedens Hjerte, forvexle den med
SFV, s. 40 Tid, naar man blot snildt ( · ɔ: menneskelig talt afsindigt) benytter Tiden
JJ:142.b et latterligste Dyr af alle Dyr · ɔ: Mennesket; men der kommer Baronesse von
SLV, s. 413 r Angeren mindre systematisk · ɔ: mere dygtigt udvikles, har man dog i Almindelighed
4T44, s. 296 ve mere og mere unøisomt, · ɔ: mere og mere higende, mere og mere længselsfuldt
NB:188 megen Fortrolighed Livet lettere · ɔ: mere piattet og pianket. Men har jeg Lov
EE2, s. 60 pdagelser, om det var rigtigt · ɔ: mest interessant med en uendelig fjern
NB9:40 et. See, der har vi det, jeg · ɔ: min Taktik bliver fortolket ud af den hidtil
G, s. 70 t Vederlag, jeg fordrer min Ret · ɔ: min Ære. Jeg har ikke bedet om at blive
AE, s. 511 rstaaes, at ikke Forstaaelsen · ɔ: Misforstaaelsen skal ende med tillige at
NB29:30 tødes af det christne Samfund · ɔ: miste Christen-Navnet, thi de Christne
NB20:152 Skurk. Egl. er det hende, · ɔ: mit Forhold til hende, der har lært
NB2:216 fig, at hun bildte ham Noget ind · ɔ: mon ikke Alle saa omtrent ville komme til
BI, s. 318 et som ordner og bærer den · ɔ: Moral og Sædelighed. Og her staae vi
BB:2 ell. pastorella). Taglied alba · ɔ: Morgenroth feiert das Glück zweier
Brev 202 rdusarter. / Vipstjært 3 50. · ɔ: Motocilla alba. / Storken er kommen sidst
Not9:1 sen, den forener begge Dele · ɔ: Msk. / Dette Msks Fortrin for Alt viser
NB30:129 et ikke være det Christelige · ɔ: Msket afgjør hvad Χstd. er ɔ:
EE:37 Individet, det er Mennesket ( Adam · ɔ: Mskheden) ethvert Træk er verdenshistorisk,
Not4:9 alle Phænomener. / 3) Gud · ɔ: Muligheden af al Tilværelse overhovedet.
NB31:35 er kisteglad ved at være Dyr, · ɔ: mærker det egentlig ikke. / Dersom Christendommen
JJ:417.a icht' t, wenn niemand spricht ( · ɔ: naar Alle tie, naar Ingen tænker paa
AE, s. 496 d til Menneskenes Mængde ( · ɔ: naar den Enkelte seer paa Andre, men dette
NB:41 d som Professor i Philosophien, · ɔ: naar det er Ens Levebrød saa kan man
SD, s. 154 affe Mulighed, men tilsidst, · ɔ: naar det gjælder om at troe, hjælper
TS, s. 103 i den Anden, men i Døden ( · ɔ: naar Du afdøer) døer ethvert saadant
JJ:152 ets Opgave selv bliver dialektisk · ɔ: naar en foregaaende Dialektik maa constituere
Not10:8 l. kun Ideen og Muligheden, · ɔ: naar Forsoningen er kan det kun skee ved
NB30:126 fte sig end at lide Brynde · ɔ: naar galt skal være, nu vel, saa hellere
NB27:88 ænds, om det Forbigangne · ɔ: naar jeg seer tilbage kan jeg see en Styrelse
NB11:55 m for haard en Tale. Digterisk ( · ɔ: naar man selv har sit Udkomme betrygget)
NB4:154.a e Høitidsklæderne paa. / · ɔ: Natur-Skildringen. / Her kunde ogsaa tages
DD:6 t laveste Standpunct seer op ( · ɔ: ned) paa den almdl: Anskuelse dog saaledes
Not1:9 lastikerne. nihil negativum. · ɔ: negatio entitatis, nihil privativum ɔ:
NB5:10 en Luther er noget forvirret · ɔ: noget dialektisk-forvirret. Og paa dette
NB15:104 alle de Næringsdrivende · ɔ: noget nær Alle – jeg var forstaaet,
NB35:49 terligt som en eenlig Støvle, · ɔ: Noget som forfeiler sin Bestemmelse, Noget
KG, s. 143 igt til om at elske Næsten · ɔ: nogle andre Mennesker. Men Den, som ikke
NB4:69 a bliver det, der skal blive · ɔ: nogle Enkelte, ell. Enkelte – men
Not1:9 s Erigena: Creatio ex nihilo · ɔ: non fuit materies, non causa existentium,
BA andre), noget Andet end een Synd ( · ɔ: Nr. 1 i Forhold til Nr. 2), indsees let.
AE, s. 478 den Existerende ret i Vaande, · ɔ: nu er han i Existents-Mediet. / Og dog
EE:40 da sagde han: det er fuldkomment, · ɔ: nu er Loven fuldbyrdet, men det blev ikke
NB8:11 ? fordi nu er jeg blevet Alvorlig · ɔ: nu tjener jeg Penge. Men nu Modsigelsen.
NB25:50 l have Gavn af alle disse Offere · ɔ: nyde dem og derved Livet. Aha! See det
Not4:9 udvikledes Læren om Ideer · ɔ: nødvendige Begreber hvis Gjenstand ligge
NB7:68 blev det nok godt igjen o: s: v: · ɔ: Nødvendigheden af at dette maatte skee
AE, s. 48 en sildigere Generation trygt · ɔ: objektivt skulde kunne trænge sig ind
AE, s. 58 ydning, men anderledes seet ( · ɔ: objektivt) er det Phænomenale et Bedrag.
NB11:165 Om Χstd. er Sandhed, · ɔ: om Χstus er Den han siger sig, kan
Oi8, s. 358 vide om den lidende Sandhed, · ɔ: om Christendom. Flye dem; de narre Dig
Not4:21 smaal om det ogsaa er sandt · ɔ: om det er sat af » Jeget«
NB15:75 det er historisk vist nok, · ɔ: om det var 10 Gange saa vist end dets mindste
AE, s. 279 aa følgende Spørgsmaal, · ɔ: om et saadant Spørgsmaal lader sig henvende
AE, s. 358 der sig til en evig Salighed, · ɔ: om han forholder sig eller han ikke forholder
SD, s. 154 vil skaffe Mulighed tilveie, · ɔ: om han vil troe. Og dog forstaaer han,
AE, s. 138 e sig om krænket Stolthed, · ɔ: om Intet. Men dette er usandt, thi krænket
LA, s. 105 nogensinde kan blive populair · ɔ: om Klogskaben i den Grad vil være at
NB8:64 er høitravende ell. eenfoldigt · ɔ: om man bruger kunstigere Ord som kun faae
NB7:78 se Verden om Retfærdighed · ɔ: om min Sags Retfærdighed, at jeg var
SLV, s. 203 temte, og lade hende frelses · ɔ: omkomme, fortabes i Halvhed. / At ville
Papir 7 muneris, ministerii, consilii · ɔ: omnibus mediatoribus non idem est consilium,
EE:63 -Aand Opholdelsen i Aandens Verden · ɔ: Opholdelsens Begreb. – / d. 12 Mai
Papir 2:1 indeholdt 15000 Argumenter · ɔ: opkastede og med megen Kunst besvarede
SD, s. 177 bandelse over den Forhadte ( · ɔ: over den Elskede): den hjælper ikke
NB7:56 n, der sørger over sine Synder · ɔ: over hvad han kalder sine Synder, han glemmer
NB7:75.a bsolut Herre over enhver Tanke, · ɔ: over hvilke Tanker ell. Tankebevægelser,
NB36:7 o: s: v:, overalt Χstd. · ɔ: overalt just Det, som er Χstd. lige
NB11:224 Gang jeg tænker derpaa · ɔ: paa at han græder, kommer jeg altid
NB33:42 is paa det ethiske Gebeet ( · ɔ: paa det Gebeet, hvor Opgaven er i Retning
NB23:51 dog idet mindste er jeg det · ɔ: paa første Punkt vil han ikke gjøre
NB30:126 f ved Penge, Magt o: s: v: · ɔ: paa jordisk at hjælpe dem. Men den Art
SD, s. 147 ledes Dette reflekterer sig, · ɔ: paa Phantasien. Phantasien er den uendeliggjørende
SLV, s. 419 ev anseet for religieus Helt · ɔ: paa reent æsthetiske Kategorier gik
NB32:104 ed at holde paa Χstd. · ɔ: paa Sandsebedragene. Jeg fortænker Eder
NB33:34 a sin velforstaaede Egoisme · ɔ: paa sin Egoisme i Forhold til andre Egoismer,
NB33:37 a. / Paa stridende Vilkaar, · ɔ: paa Vilkaar af at skulle lide for Læren,
NB5:10 at finde sig i det Modsatte · ɔ: passe paa at man gjør Resignationens
NB22:44 n kunne det uden ved Hjælp af · ɔ: per Msker. Nu kan man sige, vi Alle kan
Not1:7.z5 n. – / obedientia activa · ɔ: perfectissima legis impletio vicario nomine
KK:2 n ɔ: at den i sin positive · ɔ: personlige Negation besidder og nyder sig
DD:208 s Bededag, paa hvilken Msket · ɔ: Philosophen efter fra den umidd: paradisiske
NB14:124 rst til sidst, videnskabeligt · ɔ: philosophisk videnskabeligt, en Ubetydelighed;
DD:66 klæder; men indvortes ere Faar, · ɔ: Phraseologerne. / d. 10 Oct.: 37. /
Papir 308 sjelelige Moment Troløsheden · ɔ: Piattethedens; Victor Er: opfatter Qvindekjønnet
FB, s. 160 uddommelige ɔ: det Almene · ɔ: Pligten. Menneskeslægtens hele Tilværelse
AE, s. 290 kunde og burde være skeet, · ɔ: Poesien raader over Muligheden. I Forhold
BI, s. 270 et, er det først i Sandhed · ɔ: positiv frit, affirmativ frit. Den moralske
NB20:51 anbragt den. Da jeg anden Gang, · ɔ: potenseret, anbragte den, i Dedicationen
NB29:105 gt an paa at blive Individ · ɔ: primitivt forholdende sig til Gud, ikke
NB16:30 Undergang er let at kjende, · ɔ: prognosticere. Ikke kan en Læge have
KK:7 i et comminationes apostolorum · ɔ: prophetarum attendere. לִשְמֻעַתֵנוּ‎
EE:195 tyder nemlig Mangfoldigheden · ɔ: Quodlibet ell. jo galere jo bedre. /
KK:7 en: ɔ: hoc tempore vivente · ɔ: redeunte. – / ϰοιτη
NB11:74 r en Stok, og derpaa sagde Amen, · ɔ: reent glemte at slaae. O, frygtelige Galimathias;
NB22:80 t hvis man skal reduplicere · ɔ: religieust betjene en religieus Sag i vor
NB11:14 bage i mig, blive en Digter · ɔ: religieust forstaaet en Bedrager. Nei,
NB4:159 tye til det Eviges Hjælp · ɔ: resignere og styrkes ved at nøies med
AE, s. 48 saa blot at forandre Angrebet · ɔ: rette det mod Troesbekjendelsen, saa er
AE, s. 91 fordi Stræben er uendelig, · ɔ: rettet mod det Uendelige, er Uendeliggjørelse,
IC, s. 75 l den fremstilles, altsaa som · ɔ: saa den maa vise sig som Afsindighed for
NB16:96 d o: s: v: – med Held · ɔ: saa der vindes Penge, Ære, Anseelse.
FB, s. 202 klarende kan han ikke sige, ( · ɔ: saa det er forstaaeligt), at det er en
NB7:53 s for at drive En ind i det, · ɔ: saa er det Hele Sentimentalitet. /
NB9:78 ierkegaards Forf: Virksomhed · ɔ: saa er det slet ikke den Bog mere. Thi
IC, s. 48 ilfældigt Forhold til ham, · ɔ: saa gjør man ham til et Menneske, et
SFV, s. 47 » de Andre«, · ɔ: saa godt som muligt at skulke mig fra at
AE, s. 112 an uendeliggjort i Reflexion, · ɔ: saa indtræder der ingen Afgjørelse.
LA, s. 70 til den yderste Grændse ( · ɔ: saa langt at Isen endnu var sikker, og
Not11:36 lle det. I dette Forhold ( · ɔ: saa længe denne Mulighed blot stiller
SLV, s. 338 ser tilsidst Alt ud af den · ɔ: saa meget, som der var i Dig selv, og mere
IC, s. 195 hristen – thi saa mild, · ɔ: saa svag er Christus ikke, at han vil tage
LA, s. 81 ammen, og saa gjør man det · ɔ: saa tør man gjøre det. Deraf kommer
TSA, s. 91 em have Pligt mod Sandheden, · ɔ: saa vidt kan han være dem overlegen
NB30:115 saa er det ogsaa en rar Verden · ɔ: saa vil det gaae Dig som det gjerne gaaer
BOA, s. 161 n saadan kan antage og troe ( · ɔ: saadan lade staae hen) siden det er 1800
BOA, s. 162 Venner med ham og beundre ham · ɔ: saadan tankeløst og mageligt lade det
Not1:7 / b.) genus apotelesmaticum · ɔ: saadanne Sætninger, hvor det, der henhører
SLV, s. 200 ønske saaledes at frelses · ɔ: saaledes at blive til Nar. / Men Intet,
NB32:22 om Slikkerie ɔ: som Illusion · ɔ: saaledes at man just ved dem narrer sig
PS, s. 247 erningerne ideelt betragtede, · ɔ: saaledes som de ikke umiddelbart vise sig.
Not4:31 edes som den experimenterer · ɔ: saaledes som den med Hypotheser ell. Theorier
NB8:85 lefesten er egl. et Kjætterie, · ɔ: saaledes som den nu holdes. Den hænger
JJ:270 t kan Gud vise sig for Mennesket, · ɔ: saasnart han seer Gud seer han et Vidunder.
NB23:226 te Fremskridt i Doctrin – · ɔ: Sagen gaaer tilbage. / Luther /
BI, s. 309 istedetfor positiv Stræben · ɔ: Salighed, fik han negativ Stræben ɔ:
BI, s. 198 der eier det absolute Indhold · ɔ: Salighed. Medens derfor Sophisten løber
NB9:33 emmer, havde vi været tilstede · ɔ: samtidige, saa havde vi været med blandt
NB24:14 Her er Syllogismen. Kjerlighed ( · ɔ: sand Kjerlighed, ikke den Selvkjerlighed,
BN, s. 111 risten frem i hele dets ideale · ɔ: sande, indtil enhver sand Yderlighed gjennemførte
AE, s. 174 et accentueres, Sandheden er, · ɔ: Sandheden er en Fordoblelse, Sandheden
AE, s. 176 s det Samme som Sandheden er, · ɔ: Sandheden er en Fordoblelse. Den høie
AE, s. 231 opbygger, er Sandhed for Dig, · ɔ: Sandheden er Inderligheden, vel at mærke,
JJ:253 re Gud Regnskab for sig. Dette ( · ɔ: Sandheden) vil han ikke forstaae, og dog
BA, s. 346 som dog ikke er Skyld og Synd · ɔ: sat ved denne. Det qualitative Spring enerveres,
NB8:12 Aar; saa skal man blive Alvorlig · ɔ: see paa Penge og det Endelige. Man tager
SBM, s. 143 gter Udgangen af deres Vandel · ɔ: seer at deres Liv, som var idel Forsagelse
BA, s. 380 t, at det væsentligen seet · ɔ: seet i Retning af Frihed betyder Noget,
NB15:66 g selv sin Lov ( Autonomie) · ɔ: selv bindende sig under den Lov, han selv
NB31:128 n Haand have et Forhold til ham · ɔ: selv bringe den paa Afstand fra sig, Den
SD, s. 145 . Overhovedet er Bevidsthed, · ɔ: Selvbevidsthed, det Afgjørende i Forhold
Not11:4 af det virkelige er dens Indhold · ɔ: Seyn. Fornuft er som ogsaa dette Ords Derivation
FB, s. 201 og naar han ikke kan sige det · ɔ: sige det saaledes, at en Anden forstaaer
BB:49 erkjendt i sin fulde Værdi · ɔ: sin absolute Værdi. – Men hvori
AE, s. 38 re bygger han en evig Salighed · ɔ: sin evige Salighed paa sit Forhold til
KK:2 endelige Forhold og Interesser · ɔ: sin Modalitæt, og bringer sig den absolute
Papir 23:3 em, og fandt sig blottet for dem · ɔ: sin Skam. / Istedetfor hans gudd. Aand
JC, s. 44 hed, sin mathematiske Sandhed · ɔ: sin væsentlige Sandhed, saaledes som
Not1:9 a. / intellectus intuitionis · ɔ: sine discursu et sine ratiocinio intellectus
Not9:1 der Søn og Aand. Faderens · ɔ: Skabelsen grundet i Guds Almagt men det
AE, s. 138 raft af en Immanents-Theorie, · ɔ: skal handle i Kraft af at lade være
DS, s. 235 ende – Decorum! – · ɔ: skjult, med Smag og Dannelse, kan det endnu
NB11:183 Skulde hun gjøre Sligt, · ɔ: skulde det være Sandhed i hende og altsaa
NB:151 saadant mærkeligt Tilfælde · ɔ: skulle vi sige Jairi Datters Opvækkelse
AE, s. 480 ille vælte Skylden fra sig · ɔ: Skyldens Total-Bestemmelse, for derved
SLV, s. 186 ittighedsraad, men Handlende · ɔ: Skyldig. Min Phantasi tillades det altsaa
LA, s. 92 re i Modsigelse med sig selv · ɔ: slet Intet at være. Modsigelsens Grundsætning
EE:178 ere end ordinairt fremsynede · ɔ: slet og ret Øine sad i Panden paa ham
BI, note von andern neun, als ethische · ɔ: Socratische bezeichnet wurden, fand sich
BI, s. 107 il et Noget, som den ikke har · ɔ: som Attraa, Længsel. Dette er nu i en
PS, s. 300 e ikke kan meddele den Anden, · ɔ: som den Ene vel kan meddele den Anden,
KK:11 bstantielle og det Subjektive · ɔ: som den i Sandhed aandelige Person. I Bestemmelsen
AE, s. 298 udens Virkelighed i Existents · ɔ: som en Enkelt ɔ: at Guden har været
NB18:16 std. kan kun meddeles af Vidner · ɔ: som existentielt udtrykke det Sagte, gjøre
KK:11 es efter sin Subjektivitæt · ɔ: som Gud. Grundforholdet mellem Gud og Verden
NB32:22 jættelserne kun som Slikkerie · ɔ: som Illusion ɔ: saaledes at man just
NB31:139 et Onde, der gjør ondt · ɔ: som Lov. Først naar dette er indøvet,
AE, s. 292 han som tænkt Virkelighed · ɔ: som Mulighed vidste førend den blev
AE, s. 293 t opfatte ved at tænke den · ɔ: som Mulighed. / Skriften lærer: »
NB15:103 l som tænkt Virkelighed · ɔ: som Mulighed. Om de Afdøde virkeligen
NB23:179 rt, og som Eiendommelighed · ɔ: som noget for dette enkelte Individ ganske
AE, s. 24 rsken havde naaet sit Maximum, · ɔ: som var den lærde og critiske Stræben
BOA, s. 241 var Læseren slet ikke til · ɔ: som var Det han skrev ikke bestemt til
FF:21 Grændsen for Operaen? Vor Opera · ɔ: som vi give den her er en Tilnærmelse
NB11:69 l lyde naar det ikke kan begribe · ɔ: som væsentligen ikke vil lyde. /
NB5:76 ig Arten høiere end Exemplaret · ɔ: Spurvene ere Dyr, hverken mere ell. mindre.
NB:94 ieste: saa kan han mere end seire · ɔ: Stridens discrimen er ham et underordnet,
AE Pathos, og er bestandigt i Vorden, · ɔ: Stræbende. / Da det existerende Subjekt
AE, s. 14 hos, og er bestandigt i Vorden · ɔ: Stræbende. p. 80. 3) Lessing har sagt:
BOA, s. 276 ment i Subjektets Udvikling, · ɔ: Subjektiviteten er übergreifende. Men
Not1:7 va ell. satisfactio poenalis · ɔ: sufficientissima poenarum, quæ nos manebant,
AE, s. 109 at bestemme Lægemiddelet, · ɔ: Sygdommen blev næret. Maaskee er denne
AE, s. 108 gsløst, og derfor absolut, · ɔ: Systemets Begyndelse er den absolute Begyndelse.
Papir 340:14 delige Umiddelbarhed ( · ɔ: søge at opgive den): dette dømmer
AE, s. 344 ulerer Forudsætningen med, · ɔ: tager Forudsætningen bort, hvad saa?
NB18:16 det man nu kalder Prædiken ( · ɔ: Tale, Rhetorik) er aldeles ueensartet Meddelelse
BOA, s. 91 ruges saa let reent rhetorisk · ɔ: Taleren eller Forfatteren indretter Fremstillingen
BA, s. 340 ed den ligegyldige Bestemmelse · ɔ: Tallet, i en endnu ufuldkomnere Forstand
BI, s. 74 at staae stille og besinde sig · ɔ: Taushed, dette er hele hans Liv i Forhold
FB, s. 148 at den skulde kunne opgives ( · ɔ: teleologisk suspenderes) da den, saasnart
AE, s. 394 anden Forstaaelse af Ulykken, · ɔ: til at fatte Lidelse, en Forstaaelse der
SLV, s. 145 ofte denne Evne til at digte · ɔ: til at fjerne det virkelige Livsforhold
NB32:93 lpe Dig til at elske ham · ɔ: til at forvandles i Lighed med ham. Hvad
NB27:72 en, er Løsnet, til Sagen · ɔ: til det Ethiske. Om de Msker til hvilke
FB, s. 126 r man nemlig Troen til Alt · ɔ: til det, den er, saa tænker jeg vel,
NB2:52 r gjøre de ham til Genie, · ɔ: til Differents – og dette er just,
Papir 388 nne Overgangen til et nyt, · ɔ: til et anstændigere Liv. Er det end
NB4:10 oldt sig til det Almene-Msklige ( · ɔ: til ethvert Msk) men været stillet udenfor,
NB18:28 ortgives af ham til den Enkelte, · ɔ: til hver Enkelt men ganske særligen.
NB10:189 række Folk hen til Sandheden · ɔ: til Sandsebedragene. / Dette vilde ogsaa
Not4:31 rtes fra det tilfallende – · ɔ: tilfældigt accidentelt. – /
PS, s. 277 kke mere tilhøre Friheden, · ɔ: tilhøre det, hvorved det blev til. Friheden
SLV, s. 63 Sagen og lader det Offentlige · ɔ: Tilværelsen betale Omkostningerne. I
NB22:63.a deen ikke er slet saa abstrakt · ɔ: tom ɔ: ikke Idee, saa behøves Beslutning
Not4:9 dvendige Eenhed. / 2) Verden · ɔ: Totalitæten af alle Phænomener. /
EE:11 Al Poesie er Livets Forklarelse ( · ɔ: Transfiguration) ved dets Forklarelse (
SLV, s. 375 lværelsen ved sin Lidelse · ɔ: trods alt sit Sværmeri kan Sværmeren
NB17:50 Alt ind, kaste Ansvaret paa Gud · ɔ: troe, og lade sig sige, at denne Fare med
PS, s. 284 den Samtidige der troede det, · ɔ: troede, at det var blevet til; thi Tro
Papir 289 ant sit / 1) / Umiddelbare · ɔ: Troen ( forskjellig fra det, der i den
SD, s. 192 ham er at slippe denne Qval, · ɔ: troende at ydmyge sig under den og overtage
AE, s. 517 e. Men en Troende, der troer, · ɔ: troer mod Forstand, tager det for Alvor
NB32:131 ndt, springer ud paa Dybet · ɔ: træder lige lukt ind midt i Virkeligheden,
BB:2 Personer heed det torneiamens · ɔ: Turnier. Dets Indretning var følgende,
SLV, s. 114 otiske, tænke sig til det · ɔ: tænke sig fra det. En saadan Individualitet
Not4:8 unkt bliver derfor Idealisme · ɔ: Tænkningen bestemmer Alt, thi hvad Tingen
SLV, s. 168 und man har revet hans Tunge · ɔ: uden et eneste Meddelelsesmiddel. Han maa
Not11:22 ogmatikere kalde negative, · ɔ: uden hvilke Gud ikke kan være, men ved
NB20:142 rød, uden Embedstilling · ɔ: uden nogen jordisk Løn, udleet altsaa
NB4:159 ndt, fra Barn af dialektisk · ɔ: uden Umiddelbarhed, begynde med det Dialektiske,
NB20:68 e Sandhedens Sprog extra ordinem · ɔ: udenfor de Medier, som Staten erkjender:
SD lelse kan man bestemme ligefrem ( · ɔ: udialektisk), men kun ved at reflektere
BI, s. 131 igesaa abstrakt Postexistents · ɔ: Udødelighed, viser netop, at Sjælen
BB:2 art og Versetal kaldes Descort · ɔ: Uenighed. Efter alle Prøver at slutte
BI, s. 119 ærdig ɔ: uretfærdig · ɔ: ugudelig. Enhver seer nu let det Sophistiske
NB32:140 og gjøre Personlighed umulig · ɔ: umuliggjøre Aand. / I de sandselige
NB3:32 t Absolute? Absolut Underkastelse · ɔ: Underkastelse som kommer fra et »
Not11:29 der er bleven dets Subjekt · ɔ: Unterstand. Den samme Tvetydighed er i
NB15:63 dikeforedraget til Betragtning, · ɔ: upersonligt – og en Pseudonym er
BI, s. 119 at være ikke-retfærdig · ɔ: uretfærdig ɔ: ugudelig. Enhver seer
NB9:55 k. og paa en aldeles ligegyldig ( · ɔ: uretfærdig) Maade. Thi dette er jo just
NB24:7 es, har man ganske rigtigt ( · ɔ: urigtigt) grebet blot de to Leed om Læren
Not9:1 den Eenhed mell. Gud og Msk · ɔ: Uskyld, der Ausgangspunkt der Schuld ist
Papir 264:10 Msker ere foranderlige · ɔ: ustadige) ɔ: det evig unge Liv og da
AE, s. 23 delsen tvivlsom og hypothetisk · ɔ: usystematisk. Saaledes den dialektiske
KK:7 am te videntem potestatem meam · ɔ: ut te experiri faciam potestatem meam.
NB16:11 td., altsaa ved at blive Troende · ɔ: ved at antage, ja at sætte sit Liv ind
NB15:80.c forbedre og berigtige det Onde · ɔ: ved at gjøre det end værre, saa ballotere
Oi6, s. 263 sk) have – den Religion · ɔ: ved at have den Religion ere de, fuldkommen
AE den Maade, saa ved at gaae videre, · ɔ: ved at have optaget Hegel i sig; en Mand,
LA, s. 86 e Andre ved at hjælpe dem, · ɔ: ved at hjælpe dem til at gaae Glip af
NB11:142 te jeg Livet ved at fortælle · ɔ: ved at producere. At producere var mit
NB15:80 or de ved energisk Handlen, · ɔ: ved at trække sig ubetinget udenfor,
PF, s. 87 et nyt fornærmeligt Angreb · ɔ: ved atter at være bleven roest af »
KK:4 n Opstaaen medieret ved Lyster · ɔ: ved den ved den enkelte Gjenstand i det
BOA, s. 215 e er hvad han er ved sig selv · ɔ: ved det han er i sig selv; en Apostel er
TSA, s. 98 er hvad han er ved sig selv · ɔ: ved det han er i sig selv; en Apostel er
IC, s. 138 r, det bliver ved Meddeleren, · ɔ: ved Det, Meddeleren er, dog ikke ligefrem
NB30:14 Christelige kjendeligt, negativt · ɔ: ved Frastødet. / Med Styrelsens guddommelige
NB15:71 frelses ved Subjektivitet, · ɔ: ved Gud, som den uendeligt tvingende Subjektivitet.
SFV, note p Enten – Eller. Derfor · ɔ: ved Hjælp af Sandsebedraget kunde Publikum
NB11:179 orsvare ethisk, personligt · ɔ: ved hvilke Offere man er villig til at
NB13:88 vil have sig forkyndt ved Vidner · ɔ: ved Msker, der forkynde Læren og tillige
NB23:202 at commandere den med et Rør · ɔ: ved sin Afmagt, ɔ: gudeligt. En Hersker
BOA, note vittigheden og Ansvaret for Gud · ɔ: ved sin evige Bevidsthed er Enhver en Enkelt.
BA, s. 343 r ham at ville have tabt den, · ɔ: ved Skyld, han vil vel ikke falde paa at
BA, s. 338 mmer da ind som det Pludselige · ɔ: ved Springet; men dette Spring sætter
2T44, s. 190 vare sin Sjel i Taalmodighed · ɔ: ved Taalmodighed at forvisse sig om, hvad
PS, s. 248 nge jeg holder paa Beviset ( · ɔ: vedbliver at være den Bevisende), kommer
SLV, s. 53 Humlen. At en Qvinde kan tale · ɔ: verba facere behøver intet Beviis. Uheldigviis
DD:55 erende sig i enkelte Bjergknuder ( · ɔ: verdenshistorisk mærkværdige Repræsentanter
NB27:48 . selv Noget vi kalde Χstd. · ɔ: vi destillere hele Mildheden ud af det
Papir 491 vedblive at være Χstne · ɔ: vi ere Χstne efter at have afskaffet
NB31:149 ɔ: Individ bliver Exemplar · ɔ: vi ere Dyr. Men det forstaaer sig at være
DD:61.a i samme Grad som vi tabe i Idee · ɔ: vi faae historisk virkelige Hyklere etc
NB21:18 ivet lidt mere; vi kan det ikke, · ɔ: vi kan ikke overvinde det Jordiske i os.
Papir 553 le Evigheden en Stræben · ɔ: vi spilde dette Liv, og at spilde dette
NB2:79 efter lidt skulle vise sig, · ɔ: vi ville saa gjerne fordærve os det
NB21:33 ve fri for Selvfornegtelsen · ɔ: vi ville ved Hjælp af Beundring og Tilbedelse
NB32:57 er og Møie«. / / · ɔ: viis mig, hvor ubetydeligt og tomt alt
Not11:28 u det Vidende om Processen · ɔ: Viisdom. Heraf ser man nu ogsaa Hensigten
KK:7 מְקָא · ɔ: Viisdoms Dybde. / v. 35 Hiob 41, 3. /
NB30:136 ɔ: vil Du være Salt · ɔ: vil Du offres, vil Du istedetfor at tilhøre
NB30:136 al vil Du være Christen · ɔ: vil Du være Salt ɔ: vil Du offres,
AE f Afgjørelsens Smerte og Crise, · ɔ: vil gjøre Problemet lidt objektivt.
NB11:87 æske Begreb af en Philosoph ( · ɔ: vil sige en Tænker i ethisk Charakteer)
AE, s. 322 ve som en græsk Philosoph; · ɔ: vilde existerende udtrykke, existerende
KK:7 , indicantem lunam v. terram · ɔ: vim concipientem, nam luna lucem suam accipit
KK:7 unc deum indicabatur vis solis · ɔ: vis procreans, nam antiqui conveniebant
Papir 18 ειν / 1) Msk: · ɔ: vise dem Velgjerninger. Heb: 6, 14. etc.
BA, s. 394 forsaavidt den kan gjentages · ɔ: vorde tilkommende. Ængstes jeg for en
NB8:17 t for at komme til at lide ( · ɔ: vove), maaskee for ikke at friste Gud:
NB15:75 lger at troe paa Χstus · ɔ: vælger at sætte sit Liv ind derpaa,
NB20:162 – gjør der efter · ɔ: vær eenfoldig; her er Intet at speculere
NB29:102 on, end være Χstne · ɔ: være Aand. / » Aand«
AE, s. 103 adoxet, man antage nu dette ( · ɔ: være en Troende), eller man forkaste
NB3:46 stus, og saa være glad · ɔ: være glad i ganske andre Categorier.
NB5:10 : gjøre det dialektisk · ɔ: være villig til at finde sig i det Modsatte
NB31:100 Autoritet, at begrunde den · ɔ: værre end nogen Angriber indirecte nemlig
NB11:97 de sig til det N.T., eenfoldigt, · ɔ:, at gjøre hvad der staaer deri. /
NB11:194 n, hvis jeg fortier Noget, · ɔ:, at jeg har Noget liggende færdigt –
NB8:17 gheden af at lide, at ligge under · ɔ:, at jeg ikke vil holde det svævende,
BOA, s. 169 e det ɔ: at de meente det · ɔ:, at man selv ikke troer det. / At tro i
NB30:12.a igviis efter fattig Leilighed, · ɔ:, det er den høieste Eudaimonisme naar
NB15:97 eculation kan controllere Troen, · ɔ:, Det, der i et givet Øieblik troes eller
NB10:157 iv, at først bag efter, · ɔ:, efterat vi har gjort det og ofte galt,
NB8:37 orstand og Din Phantasie med Gud, · ɔ:, fordi Din Phantasie ikke længere strækker
NB15:122 ville tage Χstd. fra dem, · ɔ:, gjøre Χstd. til hvad den var, thi
SFV, s. 31 roe, at han ikke forstod det, · ɔ:, han duer egentlig ikke til at være Lærer;
NB25:77 e«, i den Forstand, · ɔ:, saa man anseer det for Forsagelses quantum
NB15:93 maa være Tale om noget Valg, · ɔ:, vrøvler Du længe, saa vælger Du
NB15:2 ikke forstaaes / p. 167. / / · ╪ / Om Udgivelsen af » Regnskabet«
Not4:3 arthensen. / Vinter Semestret. 37 · & 38. / / 1ste Foredrag. / d. 15 Nov. /
Brev 70 tra-Aftryk af Fl. Post No 82 · & 83. At Forsinkelsen ikke er min Skyld,
PMH, note cfr. Adresseavisen, hvor Bing · & Søn allerede har anmeldt Bogen, og saa
Brev 265 bejdsvogne, Skarnagervogne · &c &c. – At jeg virkelig bevæger
LP, note ilvio Pellico: le mie Prigioni. · &c. &c. / 1,118 » Æselet træder
EE2, note til ham, naar han kommer hjem · &c. &c. Alt dette veed det tjenende Personale,
LP, s. 51 ger om, at nu er Geniet modnet · &c. &c. Dog, da der er et Punkt, hvor Andersen
EE2, s. 34 et bedre Væsen end jeg var · &c. &c. Man vil let indsee, at en saadan
EE2, s. 100 er de i Slaget erobrede Faner · &c. &c. til den Elskede; men om end den
Brev 265 ogne, Skarnagervogne &c · &c. – At jeg virkelig bevæger mig,
Brev 273 ig forbudt at ærgre mig · &c. – eller naar nogen vil vrøvle
LP, note ellico: le mie Prigioni. &c. · &c. / 1,118 » Æselet træder tidt
LP, note et qvindeligt Hjerte«. · &c. / Cfr. 1,114. » dernede svømmede
LP, note – Cfr. hele Naomis Reise. · &c. / Jeg maa bede Andersen at undskylde, at
EE2, note m, naar han kommer hjem &c. · &c. Alt dette veed det tjenende Personale,
Brev 273 vil ærgre En, disputere · &c. blot med de Ord: De undskylder, jeg drikker
Brev 273 r Du dig vel; aude sapere! · &c. Denne Recept begyndte jeg virkelig at bruge
EE2, s. 27 ekast, til Vexling af Ringene · &c. Det, der er det Sande i denne hele Udvikling,
LP, s. 51 at nu er Geniet modnet &c. · &c. Dog, da der er et Punkt, hvor Andersen
LP, note den Sætning: netop saa dybt · &c. Hermed kan sammenlignes hele hans Undersøgelse
EE2, s. 34 e Væsen end jeg var &c. · &c. Man vil let indsee, at en saadan Tænkemaade
Brev 275 m Rigsdagstidender, Aviser · &c. ogsaa spanske incitantia, men jeg savner
EE2, s. 100 Slaget erobrede Faner &c. · &c. til den Elskede; men om end den romantiske
LP, s. 48 af loci communes, af Smaa-Vers · &c. til hans Disposition, som han nu, ledet
Brev 263 äume muß Du fliehen · &c.« ifald det ellers er tilladt at tale tydsk.
Brev 273 den som gjemmer til Natten · &c.) Men jeg maa ved dette Svar gjøre den
Brev 273 um ( fri Proces, Sygepleje · &c.) ville naturligviis falde bort, naar Alle
LP, s. 38 a Situationer, Bemærkninger · &c., hvilke man vel ikke kan nægte at være
LP, s. 51 ele hans Anskuelse af et Genie · &c., og af den Grund lade vi det aftrykke. /
NB20:24.a Gud temmelig ubetydelig. / / / · × » Naaden« – Det Christeliges
NB20:24 std,: og Du vil collidere. / · × / Det Christelige har altid en Reduplication
EE1, s. 38 for Een. Hvor langt er vel 7 · × 10 Aar? Hvorfor gjør man det ikke af
NB:215 s Situation, kan faae 10,000 · × 10,000der til at sige det efter –
NB7:71 ikke 7 Gange, men indtil 70 · × 7 Gange: hvor naar skulde Du da blive træt
NB31:122 e Aarhundreders Trillioner · × Billioner: ja saa mener man nok at turde
NB32:14.a t naar det er blevet Millioner · × Millioner blive yderst betænkelig, at
Oi5, s. 230 isse Batailloner og Millioner · × Millioner Christne, fremkommer her en Indvending,
Sa, s. 175 n Conto der er reist Millioner · × Quadrillioner, afhændet for 30 Secler!
NB31:110 undom Aarhundreder og Millioner · × Trillioner, / Og det er dette der er saa
Oi5, s. 230 aer der vel Mennesker tusinde · × tusinde o. s. v., altid den enorme Ødselhed.
JC, s. 16 . / 1 ad Timotheum 4, 12. / · ☞ / Behag at bemærke. / / Den, der antager,