Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| Ded:58 | dikation 58). Privateje / ( foto: | · ©> Bruun Rasmussen Kunstauktioner) / |
| Brev 89 | lak på Brev 89 / ( foto: | · ©> Fondation Martin Bodmer, Cologny ( Genève)) |
| Brev 267 | t. / Den Gordiske Knude. / | · ╫ / Med Furiers Lyst og Kannibalers Mod / |
| Brev 267 | I saae knejse i Aanden. / | · ╫ / Med korslagte Arme, mægtig og stum |
| Brev 267 | r en Guillotine« / | · ╫ / Saa altid det gaaer, I Mænd med det |
| Papir 1:1 | sig tilbage. / pag. 110. Nu | · ɔ 1519 sendes Carl v. Miltitz, pavelig Nuntius |
| NB10:48 | Hele: hvilket først kan naaes | · ɔ gjøres, naar jeg er en virkelig Afdød. |
| Papir 23:3 | W = W. / Msk. gik vel fuldk | · ɔ. indført i den fuldkomne Tilvær, men |
| Papir 25 | forsaavidt er den Intet. ( | · ɔ. Intet udsiges om den). / Tilværelsen. |
| Not4:8 | en ubekjendte Størrelse x | · ɔ: » ell. der Ding an sich.«, |
| Oi7, s. 303 | ageligt. / Saa blive de viede | · ɔ: » Mennesket« faaer sin Villie, |
| NB30:129 | et afgjør hvad Χstd. er | · ɔ: Χstd. er afskaffet. / At Spørgsmaalet |
| NB29:77 | rstand ikke er Væren-til | · ɔ: Χstd. er Mythologie, Poesie, det er |
| NB32:53 | . heel gaaer op i Videnskab | · ɔ: Χstd. er slet ikke mere til. / |
| NB26:46 | g han var vel ikke blevet offret | · ɔ: Χstdommen var ikke kommet ind i Verden. |
| KK:11 | rst finde Sted i Tidens Fylde | · ɔ: Χsti Komme er medieret ved Mskslægtens |
| NB9:21 | r, men mell. Christne og Christne | · ɔ: Χstne, som blot ere det af Navn. / |
| KK:7 | v: 18, 5. αυτα | · ɔ: πϱοςταγματα, |
| NB14:125 | d Rosen forenede Lilie« | · ɔ: ( den med) » Nord og Syds« |
| AE, s. 135 | p, for at opdage det Ethiske, | · ɔ: ( thi her er den demoraliserende Ethiks |
| Papir 502.b | stdommens Interesse! / ere | · ɔ: / Da Præsten bliver lønnet og har |
| Brev 8 | f Madam Dues resterende 35rd ( | · ɔ: 17rd 3 ℳ.), istedenfor hvilke der er |
| Brev 8 | beregnet Dig Halvdelen af 70 ( | · ɔ: 35rd.). / 2 / 335 / / 167 / |
| Papir 2:1 | / / pag. 152. Mariale | · ɔ: 60 Prædikener til Mariæ Ære holdne |
| Not11:27 | givet i hiin tredie Potens | · ɔ: Aand, et Princip der er udeelt, affektløs. |
| NB29:101 | nger: Virginiteten – | · ɔ: Aandens Religion. / Det vil bestandig svæve |
| Not9:1 | saa er Alt bestemt ved Tanke | · ɔ: Aandens Rige 2) alt Planløst er udelukket. |
| Not9:1 | Affecter. Gud er den hellige | · ɔ: absolut aandelig Kjærlighed. Msk. kommer |
| KK:7 | ִיב reverti fecit | · ɔ: abstulit. Apud LXX legitur ενεϰα |
| BA, s. 334 | e Synd ikke andre Synder i ham | · ɔ: actuelle Synder? Feilen i det Foregaaende |
| AE, s. 384 | igelse og en Ro, thi absolut, | · ɔ: af al sin Magt og med Forsagelse af alt |
| NB18:7 | f alle de Næringsdrivende | · ɔ: af Alle) og imidlertid gjælder det blot |
| AE, s. 95 | oriske.) Af Efterretningerne, | · ɔ: af deres indrømmede Tilforladelighed, |
| NB12:51 | tning af endelig Formaal, | · ɔ: af det Lavere. / Jo idealere Noget er, |
| BB:7 | se flyde af sin sandeste Kilde | · ɔ: af en virkelig, ufordærvet, quindelig |
| NB32:127 | a tage Verden, som den er, | · ɔ: af Exemplar-Msker, i hvilke der intet Evigt |
| Papir 370 | . Mellemstab af Forfattere | · ɔ: af Ikkeforfattere op, Folk som saadan til |
| AE, s. 127 | muligt ɔ: maaskee muligt | · ɔ: afhængigt af noget Andet – saa |
| NB32:140 | at ville afskaffe Personlighed | · ɔ: afskaffe Aand, og gjøre Personlighed |
| AE, s. 79 | ænkning har Hemmeligheder, | · ɔ: al dens væsentlige Indhold er væsentlig |
| NB29:19 | tid det Uvigtigste først | · ɔ: al officiel Χstd. er eo ipso ikke |
| PS, s. 304 | il Troen aldrig før Tiden, | · ɔ: aldrig i Tiden; thi hvor er der vel Tid |
| BA, s. 342 | / Hvad de senere Menneskers ( | · ɔ: Alle undtagen Adam og Eva) Uskyldighed |
| FF:29 | kun Afbilledet deraf Skyggen etc. | · ɔ: Allegorien, cfr mine Papirer over det Romantiske, |
| NB32:51 | g Lande, en christen Verden | · ɔ: Alt gaaer tilbage i den gamle Skure, og |
| DD:55 | urens Udvikling ( i de enkelte Msk | · ɔ: altsaa de enkelte Aldere) ved at vise, |
| NB9:3 | været det, endogsaa per nefas, | · ɔ: altsaa ikke fordi de ere sædelig modnede, |
| NB5:39 | m den maaskee aldrig har været | · ɔ: altsaa saa rædsom, at hvis samme Mand |
| NB30:40 | t for yderste Tilfældes Skyld | · ɔ: altsaa som Garantie i Retning af ret at |
| AE, s. 60 | hjælpes ved Speculationen, | · ɔ: altsaa ved selv at speculere. Men for at |
| Not9:1 | : den enkelte Synd, objektiv | · ɔ: Arvesynd, Eenheden. subjektiv. det er den |
| KK:7 | Phoenices dabant deam Baaltis | · ɔ: Astarten αϕϱοδιτη, |
| NB7:3 | at tilfredsstille sin Samtid | · ɔ: at afskaffe Gud og gjøre Generationen |
| NB18:31 | tsaa at Gud var en Bedrager | · ɔ: at Alt er Intet, eller jeg havde krympet |
| Papir 150 | rfor fE at bede i Chr: Navn | · ɔ: at bede saaledes som Bevidstheden af at |
| NB10:57 | an har lært den at lee af mig | · ɔ: at berøve sig Den, som her hjemme elskede |
| EE2, s. 127 | at Opgaven var at beseire den | · ɔ: at bevare Kjærligheden under den, ikke |
| NB2:159 | Lov at offre mit Liv for Sandhed | · ɔ: at blive henrettet, ell. at lade mig henrette. |
| NB11:10 | Dem til et Vidnedsbyrd« | · ɔ: at de maae bevidne det; men ogsaa, at det |
| BOA, s. 169 | ine Mænd, at de troede det | · ɔ: at de meente det ɔ:, at man selv ikke |
| NB7:106 | , at Disciplene sov af Dorskhed, | · ɔ: at de vare saaledes ligegyldige. Nei de |
| Papir 595 | som her ligger i Lykken, ( | · ɔ: at den først er vis, naar det er bagefter,) |
| KK:2 | Existents i sig men i en anden | · ɔ: at den i sin positive ɔ: personlige |
| Papir 308 | øn dets Betydning for Manden | · ɔ: at denne ingen er; Modehandleren det sandselige |
| NB10:101 | is Kjende just er dette Comiske | · ɔ: at der slet ingen Udflugt er med et Sandsebedrag, |
| NB16:32 | ommer Frelsen; men Frelsen, | · ɔ: at det er » anden Gang« |
| NB29:13 | at de ere ligesom de Andre, | · ɔ: at det er Efterabelse, at de da ikke staae |
| AE, s. 528 | isforstaaelse. Virkeligheden, | · ɔ: at det og det virkeligen er skeet, er Troens |
| SLV, s. 169 | aledes ind i Tilværelsen, | · ɔ: at det viser sig saaledes for den Lidende-Handlende, |
| Papir 481 | t, sæt nu, at denne Fløde | · ɔ: at Det, man kalder Fløde, ved et nærmere |
| AE, s. 122 | l blot her at opdage Opgaven, | · ɔ: at dette er Opgaven, en Møie man ellers |
| NB2:16 | idt Pathos over paa sin Side | · ɔ: at dog Nogle kan forstaae denne Kamps Realitet, |
| EE:59 | enderne skulle forsøge en Storm | · ɔ: at Een skal komme og besøge mig; jeg |
| BOA, s. 274 | har Consistents uden for En | · ɔ: at fordobble sig selv. Ad den Vei kan man |
| Not4:32 | eholde Forsøget at bevise dem | · ɔ: at forsone dem med det tvivlende Jeg. –) |
| NB11:122 | mere formaaer jeg ikke | · ɔ: at gaae længere ud er for mig at friste |
| NB11:61 | ok til at forkynde det paa Gaden | · ɔ: at gjøre Alvor af Forkyndelsen. I Sandhed, |
| AE, s. 298 | xistents ɔ: som en Enkelt | · ɔ: at Guden har været til som et enkelt |
| KK:11 | er sig for Msket i Religionen | · ɔ: at han aabenbarer sig for ham. Var Gud |
| AE, s. 382 | dst hvad det er at existere ( | · ɔ: at han existerer), i samme Øieblik blive |
| NB2:76 | Fordeel) at indsee at Klogskaben | · ɔ: at handle klogt er at besmitte sig selv |
| 2T44, s. 201 | vare sin Sjel i Taalmodighed | · ɔ: at holde den i Taalmodighedens Magt, saa |
| 2T44, s. 195 | vare sin Sjel i Taalmodighed | · ɔ: at holde Sjelen beknyttet i Taalmodigheden, |
| PS, s. 299 | nke de concrete Indvendinger, | · ɔ: at indbilde sig selv, at man har forstaaet |
| NB29:2 | e Andre« at han ikke | · ɔ: at Ingen tør være et Jeg. Msk-Frygt |
| Papir 440 | som slaaet den for Panden | · ɔ: at jeg har gjort Danmark en Velgjerning. |
| SLV, s. 321 | n mindst angive Stoltheden ( | · ɔ: at jeg ikke vil), thi det er egentligen |
| NB10:29 | ang – med de Fornemme | · ɔ: at jeg var blevet stolt. / O, I Daarer! |
| NB9:42 | iges bedst ved: hvad behager | · ɔ: at Majestæten ikke har hørt den. |
| NB5:22 | igger En paa Hjertet, ganske sagt | · ɔ: at man er blevet sig selv for Gud gjennemsigtig |
| NB10:177 | ot saa, at Verden vil bedrages, | · ɔ: at man kommer ( jordisk og verdsligt) længst |
| NB29:7 | re enhver høiere Stræben | · ɔ: at negte at der i Sandhed er høiere |
| NB24:48 | Msker, at forlades af Gud ( | · ɔ: at offres). / Saaledes er det Christelige |
| NB22:80 | paa » hvorledes« | · ɔ: at reduplicere. / Tag det Mindre. Hvori |
| NB5:77 | paa hvilken Χstd. forkyndes, | · ɔ: at reflectere dobbelt: saa bliver det ligefrem |
| NB28:30 | Guds Sag. / Enten – Eller, | · ɔ: at Sagen betjenes Enten – Eller, |
| AE, s. 78 | dheden, men Veien er Sandhed, | · ɔ: at Sandheden kun er i Vordelsen, i Tilegnelsens |
| BOA, s. 274 | re sin Monolog til Dialog | · ɔ: at tale med sig selv saaledes, at dette |
| KK:2 | rhed og forskjelsløs Eenhed | · ɔ: at tilintetgjøre sin » Fursichseins« |
| NB35:23 | nde, at fE To faae No 99 | · ɔ: at To faae det samme Nummer. / Altsaa: |
| SD, s. 206 | gt, blive ved at sye og sye, | · ɔ: at trække Traaden igjennem. Christendommen |
| AE, s. 512 | ville fuske paa Forklaringen, | · ɔ: at ville indbilde sig at man var i Evigheden, |
| AE, s. 49 | et i den Modsigelse at knytte | · ɔ: at ville knytte sin evige Salighed og ikke |
| Brev 266 | e have et fast Punkt foran | · ɔ: at ville standse ved Hjælp af en Bremse; |
| NB31:140 | : » ogsaa«, | · ɔ: at ville være qvantitativt med, tilnærmelsesviis, |
| Not11:25 | greb er netop Herrlichkeit | · ɔ: at være Herre, som derfor og Newton |
| NB28:62 | g, men at være for Andre | · ɔ: at være offret; » Salt« |
| BOA, s. 134 | naar det er blevet fast | · ɔ: bag efter. Han kunde derfor ønske at |
| FB, s. 189 | lpe Andre til det Høieste | · ɔ: bedaare sig selv og Andre i den Forestilling, |
| NB4:81 | o ell. Tre ere samlede i mit Navn | · ɔ: bedende til mig, paakaldende mig, troende |
| BI | saa være dobbelt, enten positiv | · ɔ: befrugtende, eller negativ ɔ: forhjelpende |
| NB14:150.a | derved; det har jo Existents | · ɔ: Begrebs-Existents, ideal Existents. / |
| AE, s. 108 | Systemet med det Umiddelbare, | · ɔ: begynder det umiddelbart dermed? Herpaa |
| Papir 170 | bekjelder-Folk ud af Huset | · ɔ: bemægtiget sig Kirken) 2) d. ny Sæbekjelder, |
| BMT, s. 217 | ffende det Haab, som er i ham | · ɔ: betræffende sin Christendom. Og hvor |
| PS, s. 279 | belige Sands for Tilblivelse, | · ɔ: Beundringen. Beundrer Philosophen slet |
| JC, s. 42 | Gjerning, ved hvilken denne ( | · ɔ: Bevidstheden) opløfter sig til Tænken |
| JJ:49 | baade er Væren og Ikke-Væren | · ɔ: Bevægelsen. / Hamann 8d B. p. 307. n: |
| BA | vergangen, Negationen, Mediationen | · ɔ: Bevægelses-Principerne i den hegelske |
| NB32:111 | for et Spektakel o: s: v: | · ɔ: bliv saaledes vred, at Du ikke bliver bange; |
| NB10:210 | og Bønnen bliver Strid | · ɔ: bliver ret Bøn, saa opgive de den. / |
| G, s. 95 | et Religieuse gaaer til Grunde | · ɔ: bliver som et uudsigeligt Underlag. / |
| NB9:54 | tirrer » alt« | · ɔ: bliver ved at stirre: o, saa vil Du komme |
| NB22:38 | ening, der nu bliver Majoriteten | · ɔ: bliver Vrøvl ved at have hele Slænget |
| BOA, note | bliver Bogen anmeldt saaledes | · ɔ: Bogen bliver ved Hjælp af en anerkjendende |
| NB:47 | ver Bogen anmældt saaledes | · ɔ: Bogen bliver ved Hjælp af en anerkjendende |
| NB2:52 | re ham for at blive ham qvit | · ɔ: Braadden i hans Existents, men det Humane |
| Oi8, s. 352 | den kommer, Dit Liv vel brugt | · ɔ: brugt, saa det forholder sig rigtigt til |
| Papir 69 | n paa de døde Bogstaver ( | · ɔ: Bøger) men paa det levende Ord, og det |
| Papir 16 | ogma de satisfactione passiva | · ɔ: Chr: pertulisse poenas omnium hominum, |
| Not1:7 | regium. / munus propheticum. | · ɔ: Chr: Virksomhed ved at aabenbare Msk. Veien |
| Not1:7 | lighed. / munus sacerdotale. | · ɔ: Chr: Virksomhed ved sin opoffrende Død |
| NB29:106 | i Retning af Χstd.s ( | · ɔ: christelig Vrøvls) yderligere Udbredelse: |
| NB6:61 | istenheden her er saa stor ( | · ɔ: Christendommen er afskaffet) at der behøvedes |
| BOA, s. 246 | Glæden, men er Aanden selv | · ɔ: Continuerlighed er Aand, og det ikke qvalitativt |
| Brev 159.1 | dets Dato tilføies: / | · ɔ: D. 10 Sept. / Til / Frue Regine Schlegel |
| NB10:164 | Gud-Msket siger det. Og sandt, | · ɔ: da det er sandt, er det ogsaa Smertens |
| Not8:50 | erden, men was geworden ist | · ɔ: Daseyn. Dette lyder smukt nok, men indeholder |
| NB14:25 | ig selv ulykkelige« | · ɔ: de bleve Martyrer. Og menneskelig talt |
| NB32:122 | nogle udbrænde til Aske | · ɔ: de blive ikke i Ilden: Aand. / Aand er |
| BOA, s. 261 | rin istedenfor at prædike | · ɔ: de bringe atter det Religieuse æsthetisk |
| SLV, s. 35 | m det hedder i det Hebraiske, | · ɔ: de drak tappert. / Desserten blev fremsat. |
| NB32:86 | at troe i Kraft af Resultat | · ɔ: de due ikke til at troe, de ere blot duelige |
| Not13:19 | vikling af de sædelige Dyder | · ɔ: de Dyder som have med den ufornuftige Deel |
| FB, s. 189 | ger ere de eneste paalidelige | · ɔ: de eneste overbevisende. Heldigviis er |
| AE, note | oplyses, hvorledes Du og Jeg ( | · ɔ: de enkelte Individer) blive Troende, at |
| NB12:125 | n er Mskene egl kun altfor sand | · ɔ: de ere altfor sandselig stærke til at |
| Not8:45 | m Digtere o: s: v: ere det ofte, | · ɔ: de ere de ulykkeligste. / / / ... Og Noget |
| NB5:145 | ere det kun til en vis Grad | · ɔ: de ere det ikke i Sandhed. Naar da En er |
| BOA, s. 253 | tanden: de ere ikke fødte | · ɔ: de ere ikke til, de ere en anden Dyre-Classe; |
| NB31:114 | re nemlig – Docenter | · ɔ: de ere uden Subjektivitet, afstumpede, |
| NB25:54 | e. Og fra dem tages – | · ɔ: de fordybe sig mere og mere i Indbildningen. |
| NB10:194 | lade sig mærke med det | · ɔ: de foretrække at profitere af Sandsebedragene. |
| LA, s. 101 | eferne, Generalerne, Helten ( | · ɔ: de Udmærkede, de Fremragende efter deres |
| AE, s. 82 | e Positive veed det positivt, | · ɔ: de veed det slet ikke – men det forstaaer |
| BOA, s. 167 | rstand at være noget dumme | · ɔ: de veed egentligen ikke rigtigt, hvordan |
| SLV, s. 418 | od Beskeed om det Religieuse | · ɔ: de vide med Bestemthed, at de ikke ville |
| NB5:90 | Mskene gjøre og synes om | · ɔ: de ville være Gud for En, være Det, |
| Papir 61:1 | abenbart ogsaa Hedningerne | · ɔ: de, som ikke kjendte denne Lære, blive |
| BB:2 | suden contencios, jocx partitz | · ɔ: deelt Spil, angik det Kjærlighed heed |
| NB31:20 | ent Χstd. blev ophøiet ( | · ɔ: degraderet) til Stats-Religion – |
| AE, s. 571 | me Forfatters Navn, ikke mit, | · ɔ: dele saaledes imellem os, at Yttringen |
| NB5:108 | vover at bede for sine Fjender | · ɔ: dem som staae om ham, ja det betragtes |
| Brev 192 | ratulere Dig, maa jeg idag | · ɔ: den 5te Mai, trække paa Forpost henad |
| NB16:32 | » Frelsen«, | · ɔ: den anden Gang, Valget paa Χstus. |
| Not4:8 | en er tillige transcendental | · ɔ: den anerkjender sine Grændser. Han sagde |
| BI, s. 166 | ( ɔ: den Indsigtsfuldeste | · ɔ: den Bedste) skal have det Meste. Overhovedet |
| NB29:35 | lidt ondt i den onde Verden | · ɔ: den behandler de Andre som Medskyldige, |
| NB31:139 | seirede Χstd. complet | · ɔ: den blev complet Vrøvl. En Masse Vrøvlehoveder, |
| BI, s. 154 | d dem, og den fremstillende ( | · ɔ: den digteriske) Opfattelse misbilliges |
| Papir 200 | , var om jeg saa maa sige msklig | · ɔ: den egl. Mythologie er Skabelsen af Gud |
| Not9:1 | tte maa betragtes subjektivt | · ɔ: den enkelte Synd, objektiv ɔ: Arvesynd, |
| Papir 460 | rer et underordnet Almdl. | · ɔ: den er ikke det Særlige; thi det Særlige |
| NB31:65 | t man ikke kommer af Stedet | · ɔ: den er ikke Locomotiv, eller rettere, Locomotivet |
| NB8:113 | te Misforstaaelse i een Forstand | · ɔ: den er Signalet til næsten vanvittig |
| Not4:40 | i identisk med Gjenstanden. | · ɔ: den er speculativ Erkjenden. / / |
| JC, s. 40 | n, maa slutte sig til denne ( | · ɔ: den evige Philosophie).« Dog hvorledes |
| BOA, s. 125 | e og c)den særlige Enkelte | · ɔ: den Extraordinaire. Naar den Enkelte blot |
| AE, note | t bliver Tænkningen concret, | · ɔ: den forbliver væsentligt abstrakt; thi |
| AA:13 | el en relativ Forløsning ( | · ɔ: den forløser sig selv). Ja, han vilde |
| PPM, s. 138 | beatum nisi quietum« | · ɔ: den første Betingelse for al Livsnydelse |
| BOA, s. 185 | nedskrive disse Ord« | · ɔ: den hele Passus som indeholder den ny Lære. |
| PS, s. 269 | reren, hvad kun den Troende ( | · ɔ: den ikke umiddelbart Samtidige) gjør, |
| BI, s. 165 | likles, at den Stærkeste ( | · ɔ: den Indsigtsfuldeste ɔ: den Bedste) |
| NB10:188 | g at give al sin Værdighed ( | · ɔ: den jordiske, timelige) til de Fattige, |
| NB:69 | pgive det Mindste af sin Magt | · ɔ: den kan gjøre uafhængig. Dette er |
| PS, s. 290 | ghed, fordi Troens Lidenskab, | · ɔ: den Lidenskab, der er saa intensiv som |
| JJ:65 | yeste Philosophie er Bevægelsen | · ɔ: den logiske Bevægelse. Det vilde ikke |
| CC:13 | igt Folk lære at sige det, | · ɔ: den Mand, der som salig nu ikke trænger |
| GG:4 | for Christendommens egen Grændse | · ɔ: den Mindre i Guds Rige; derimod troer jeg, |
| NB25:36 | stus. / Fra den anden Side, | · ɔ: den modsatte Side. / Saaledes er hele Χstd.: |
| LA, s. 47 | ken Rædsel eller Interesse | · ɔ: den modstræbende Interesse, der netop |
| NB:94 | rvinder Verden, ja mere end seirer | · ɔ: den nedsætter denne hele Striden til |
| Papir 312 | blive begravet i christen Jord, | · ɔ: den nyeste Fortolkning. / Naar den rige |
| Not4:8 | en egl. var var transcendent | · ɔ: den oversprang Erkjendelsens nødvendige |
| EE:155.a | aris, men i Sandhed et pluralis | · ɔ: den potenserede Statsbevidsthed. / |
| AE, note | var jeg den Elendigste af Alle, | · ɔ: den rædsomst Bedragne, bedraget af mig |
| KK:5 | , har senere forløst Verden | · ɔ: den samme sig aabenbarende Gud; ikke blot |
| BA, s. 339 | gter Springet og Immanentsen ( | · ɔ: den senere Immanents). / Ved Adams første |
| Papir 264:5 | Resultat og Stræben ( | · ɔ: den skal ikke igjennem Udvikling frembringe |
| NB25:54 | man haver det. Fra ham tages saa | · ɔ: den Smule Anflug af at have som han har, |
| JJ:272.a | old til meget, at den Bedragene | · ɔ: den som lader sig bedrage, er visere end |
| Brev 79 | eglementerede Postbefordring | · ɔ: den Stemningens Continuerlighed, uden hvilken |
| BI, s. 246 | den endelige Subjectivitets ( | · ɔ: den uberettigede Subjectivitets), Vilkaarligheden, |
| SLV, s. 331 | g Den, som forventer, at Alt | · ɔ: den Ubetydelighed, som ingen Anden maaskee |
| NB11:188 | Deel – men den gode Deel | · ɔ: den uden al Sammenligning bedste Deel. |
| SLV, s. 53 | r hun, at jeg kan myrde hende | · ɔ: den utroe Xantippe. Thi om Socrates blev |
| NB24:169 | ro, at Bibelen er Guds Ord | · ɔ: den vil ikke tro. Den har ingen Anelse |
| Not1:7 | tio. Ebr: 4. / munus regium. | · ɔ: den Virksomhed, ved hvilken Chr: har stiftet |
| AE, s. 187 | evige, væsentlige Sandhed, | · ɔ: den, der forholder sig væsentlig til |
| BI, s. 154 | ghedsstand, dens Udvorteshed, | · ɔ: dens Timelighed og Rummelighed umiddelbar |
| NB6:79 | lemaade, som alle enes om at sige | · ɔ: der er altsaa ingen Modsætning. Eller |
| PMH, s. 78 | r ( i Frihedens Phænomener | · ɔ: der er ingen Frihed) ligesom den er i Naturen. |
| NB9:37 | saa krumme et Haar paa mit Hoved | · ɔ: der er ingen Gud til – og saa ere |
| NB9:37 | hed, thi vox populi er jo vox dei | · ɔ: der er ingen Gud til – og saa ere |
| NB9:37 | t saa, at der ingen Gud var til | · ɔ: der er ingen Gud til ( thi naar den hypothetiske |
| NB17:68 | e Ryggen af Gud ikke hans Ansigt | · ɔ: der er ingen Overeenskomst forud, den Religieuse |
| NB32:50 | sig i en vis Forstand forstaae, | · ɔ: der er Mening deri. Thi deels ere de jordiske |
| Papir 520 | de Christum i en Modsætning, | · ɔ: der maa være Noget eller Nogen i Modsætning |
| Not9:1 | er an sich Fornuft-Væsen | · ɔ: der Möglichkeit nach. – Naturlichkeit |
| NB12:177 | ledet skal være Forbilledet, | · ɔ: der skal stræbes efter Lighed, og dog |
| SFV, s. 46 | s Organ, der i een Forstand, | · ɔ: dersom jeg ikke havde været Den jeg |
| AE, s. 235 | til det religieuse Paradigma, | · ɔ: derved at det religieuse Paradigma er Irregulariteten, |
| BI, s. 99 | Spørgen. Det at spørge | · ɔ: det abstracte Forhold mellem det Subjective |
| NB23:66 | vore Forhold o: D:« | · ɔ: det Abstrakte, et X. – Ja vist er |
| Not4:31 | det, hvorpaa det kommer an | · ɔ: det Almdl. erkjendes. Fornuften maa altsaa |
| FB, s. 160 | Forstand som det Guddommelige | · ɔ: det Almene ɔ: Pligten. Menneskeslægtens |
| AE, s. 235 | om Alle er eller skal være | · ɔ: det Almene, og dog er det religieuse Paradigma |
| FB, s. 163 | x har tabt det Mellemliggende | · ɔ: det Almene. Den har paa den ene Side Udtrykket |
| NB34:22 | aa altsaa Bruddet undgaaes, | · ɔ: det at blive Χsten undgaaes, ɔ: |
| SLV, s. 405 | men vel, at det Historiske, | · ɔ: det at det er historisk, skal hjælpe |
| AE, s. 246 | rthed bag ved. Existentsens ( | · ɔ: det at existere) paradoxe Udtryk som Synd, |
| AE, s. 361 | aaede at fatte Existentsens ( | · ɔ: det at existere) Sandhed som Forelskelsens |
| NB35:22 | , delicate, faae Flommefidt | · ɔ: det at samle Penge, at blive til Noget |
| Papir 582 | qua Msk. er Du frelst | · ɔ: det at være Χsten er slet ingen |
| NB32:93 | være den rene Kjerlighed | · ɔ: det bare Vrøvl, her skal dette have |
| NB34:22 | blive Χsten undgaaes, | · ɔ: det bliver en Indbildning, lidt Sentimentalitet |
| FB, s. 149 | e Incommensurable er det Onde | · ɔ: det Enkelte, der skal udtrykkes i det Almene, |
| NB29:95 | pher, da de jo ere af Faget | · ɔ: det er deres Næringsvei. Dette er ganske |
| NB16:33 | kan ikke begribes, det maa troes | · ɔ: det er et Paradox. Nu kommer Speculationen; |
| AE, s. 570 | er saaledes det Ligegyldige, | · ɔ: det er ligegyldigt hvad og hvorledes jeg |
| CT, s. 196 | ubetinget fordret af Enhver, | · ɔ: det er overladt Friheden. Den, der troende |
| NB8:7 | er blot bliver som en Spøg | · ɔ: det er saa uendelig let. Men i Virkeligheden |
| Papir 264:10 | erlige ɔ: ustadige) | · ɔ: det evig unge Liv og da det ikke findes |
| SLV, s. 272 | ogsaa her. Naar Forelskelsen | · ɔ: det Evige i Forelskelsen er borte, saa |
| AE, s. 301 | sterer kun det rene Menneske, | · ɔ: det existerer ikke. Existents er bestandigt |
| SLV, s. 206 | , kan man slet ikke tale det | · ɔ: det existerer slet ikke for Een. Imogen |
| ER, s. 201 | e beskæftiget Geistligheden | · ɔ: det forholder sig ikke til hvad der beskæftiger |
| NB11:179 | edsbyrd større« | · ɔ: det indre Vidnedsbyrd er større. Og |
| NB14:103 | gt mig selv tilbage: og Stemmen | · ɔ: Det jeg siger bliver tilbage. Dog tager |
| Brev 140 | Julen kommer før Nytaar | · ɔ: det kirkelige Aar før det borgerlige, |
| JJ:302 | ling om en Apostels Udmærkelse | · ɔ: det Lykkelige, det Glimrende at være |
| NB15:125 | Analogie til Notarius publicus | · ɔ: det maatte være en bestemt dertil i |
| NB14:92 | og derimod det svageste Middel, | · ɔ: det mindst intensive, det som meest er |
| BI, s. 276 | ret Ironi. Til det moralske | · ɔ: det negativ frie Subject, svarer det Gode |
| DD:68 | Griin er at forklare paa den Maade | · ɔ: det peterfacte Muskelspil – det evig |
| BB:19 | ige end som den evige Jøde | · ɔ: det reent atomistiske i Tiden i dens mangfoldige |
| NB11:108 | t have Sandhedens Opvækkelse | · ɔ: det Sande, som ligger i » Opvækkelse«, |
| NB9:40 | Eneste jeg taler om o: s: v: | · ɔ: det skulde være et Beviis for, at jeg |
| LA, s. 95 | om Ordet siger, det Første | · ɔ: det Substantielle, Ideen i Følelsens, |
| FB, s. 149 | ret til. Thi hvis det Ethiske | · ɔ: det Sædelige er det Høieste, og der |
| BA, s. 400 | en kom til at betyde Skjebnen | · ɔ: det Tilfældige, det i Retning af Forsynet |
| Not4:9 | over Erfaring. / 1) Sjæl | · ɔ: det tænkende Jegs nødvendige Eenhed. |
| AE, s. 91 | eden bestandigt stræbende, | · ɔ: det tænkende Subjekt er existerende. |
| NB35:17 | lt et Hvorfor, som besvares | · ɔ: det Ubetingede er der ikke. / Blot et Exempel, |
| FB, s. 129 | end ikke troer mig istand til | · ɔ: det Ufuldkomne. Det er min Sjæl imod |
| BA, s. 318 | ktion tilveiebragte Flygtigste | · ɔ: det Umiddelbare. Hvad der da logisk tænkt |
| NB32:38 | med ligefrem Kjendelighed ( | · ɔ: det uægte Overordentlige) i god Forstaaelse |
| NB30:113 | l » Prøvelse« | · ɔ: det varer nogle Aar, og saa kommer det |
| NB30:115 | erløse Pialte i denne Verden | · ɔ: det vil gaae Dig vel, Du vil gjøre Lykke |
| NB6:15 | saa at betragte som Gradestokken | · ɔ: det vil paa hvorledes man i Christenheden |
| NB27:55 | uldkommes i Skrøbelighed | · ɔ: det vilde maaskee endog være farligt |
| PS, s. 284 | fterretningens Umiddelbarhed, | · ɔ: det, at Efterretning er der, er det umiddelbart |
| NB15:105 | totale Galskab« | · ɔ: dets Ueensartethed fra Klogskab betryggede |
| AE, note | toritet. Vilde man da spørge, | · ɔ: dialektisere med den Troende, vendte han |
| AE, note | n vender sig blot og spørger, | · ɔ: dialektiserer med ham om, hvad saa Autoritet |
| NB10:199 | n Gavn ved paa rette Maade | · ɔ: digterisk at meddele. / Hvorledes skulde |
| NB27:57 | t forlade Alt, at hade sig selv) | · ɔ: Discipelen derom kan man atter efterlæse |
| KK:7 | קְשוּ / Baal | · ɔ: dominus, erat deus Phoenicum, qui idem |
| Not1:9 | den egl. justitia originalis | · ɔ: donum divinitus datum supranaturale et |
| SD, s. 234 | l hver Enkelt: Du skal troe, | · ɔ: Du skal enten forarges, eller Du skal troe. |
| Oi1, s. 138 | , den ilde Smag vil forsvinde | · ɔ: Du vil blive enig med Dig selv, at det |
| NB31:117 | avner » Flokken« | · ɔ: Du vil være Dyr. / Men Gud vil ikke |
| DD:35.a | vergmâl ell. Bergmâl | · ɔ: Dværge ell. Bjergsprog cfr. Grim irische |
| NB25:50 | iser men han angiver et hvorfor? | · ɔ: Dyden er ham ikke det i og for sig v |
| BI, s. 133 | : Livets) Modsætning ( | · ɔ: Døden) i sig, den er altsaa udødelig. |
| NB9:2 | vilde opleve næste Nytaar | · ɔ: døe i det nuværende Aar, at han saa |
| Not4:25.1 | jektet skal blive hvad det var | · ɔ: eet for Jeget gegenüberstehendes og |
| Not4:25.1 | stehendes og Jeget det det var | · ɔ: eet sig som enkelt Jeg forholdende«; |
| NB19:19 | tter sit Liv som andre Mænder | · ɔ: efter Klogskab og Sandsynlighed, og i dybere |
| F, s. 520 | alig efter min Tilfældighed | · ɔ: efter min Dumhed; thi denne var jo det |
| AE, s. 398 | tlige religieuse Betragtning, | · ɔ: efterat man i Talens to Trediedele har |
| NB27:57 | Dig nøies med min Naade | · ɔ: elsk Dig selv, dog ikke som var nu hermed |
| NB8:70 | e Noget imod, at en Præst | · ɔ: En der taler universelt, ell. at en Lærebog |
| JJ:342 | Andet ( Helvedstraffenes Evighed | · ɔ: en evig Usalighed) vil Ingen antage, og |
| NB7:75 | anden Maade vil see en Ende | · ɔ: en Forklaringens Ende paa Sagen, selv om |
| NB9:18 | rsonligt, er en Personlighed | · ɔ: en Fornærmelse. / / Naar man prædiker |
| SLV, s. 126 | ecensent, en Kjender maaskee | · ɔ: en Fortvivlet, der farer hen med i Fortvivlelsens |
| Brev 141 | ( Latineren siger læta | · ɔ: en glad) Overflødighed der, hvor før |
| Not4:11 | » an sich«. | · ɔ: en inderlig Uendelighed en i sig selv tilbagegaaende |
| KK:2 | ddelbarhed er en uvæsentlig | · ɔ: en Indholdet ikke berørende Form, eller |
| SLV, s. 289 | Gangen i Sagen, saa er han, | · ɔ: en Inqvisitor, hjulpen. / Jeg har mærket |
| NB8:79 | enige i. Og dersom en Naiv ( | · ɔ: en Ironiker) vilde spørge dem: » |
| BA, s. 339 | ed ham paa en lignende Maade ( | · ɔ: en Maade, der ikke er væsentlig forskjellig) |
| SLV, s. 386 | t der ligger en Forstaaelse, | · ɔ: en Mulighed af en Forstaaelse. Er Umuligheden |
| PS, s. 276 | sig indeholde en Fordobling, | · ɔ: en Mulighed af Tilblivelse indenfor sin |
| NB7:22 | le Modification at gjentage dette | · ɔ: en ny og kun desto farligere Usandhed kommer |
| NB20:124 | er, der maa gjøres Ende fast | · ɔ: en Personlighed maa segne, ellers bliver |
| KK:11 | itæt givet positiv Sandhed | · ɔ: en saadan, som den speculative Tanke vel |
| NB6:5 | Skurk, men et uhyre brillant Hoved | · ɔ: en Salon-Helt, ret Tidens Kiæledægge. |
| NB29:117 | Tale om et christent Folk | · ɔ: en Samling af Χstne, som ikke engang |
| BI, s. 309 | d, fik han negativ Stræben | · ɔ: en Skullen. Men netop fordi Fichte havde |
| NB9:65 | det om at være en stor Egoist | · ɔ: en stor Egoitet, Subjektivitet. De fleste |
| BA | d betyder noget Andet end en Synd ( | · ɔ: en Synd som flere andre), noget Andet end |
| AA:12 | ltid er at have en egen Stiil | · ɔ: en ved sin Individualitet modificeret Udtryks- |
| LA, s. 43 | ad Arbeider, en glad Critiker | · ɔ: en, der har Glæde af at see, hvad Forfatteren |
| NB32:127 | Begivenhed. En Χsten, | · ɔ: En, der ubetinget forholder sig til det |
| AE, s. 431 | n, fordi han ingen Penge har, | · ɔ: En, som altsaa formaaer det. Vilde Speideren |
| NB7:32 | t og forvirrende) end slet Intet, | · ɔ: end Taushed. O, man feiler. Denne usalige |
| Papir 24:6 | lleds Virker, hines Triplicitet | · ɔ: enhver Kausalitets som saadan. / Expansivitet |
| NB5:48 | være Martyr, enhver Χsten | · ɔ: enhver sand Χsten er en Martyr. / |
| Not4:41.b | gt beslægtet med Hypothesen | · ɔ: er almdligt, at Hypothesens Adam finder |
| AE, s. 56 | betragter De Christendommen, | · ɔ: Er De en Christen eller ikke? Her spørges |
| AE, s. 333 | ar jeg allerede er Christen ( | · ɔ: er døbt, hvilket jo dog kun er en Mulighed), |
| AE, s. 47 | orbigangenhed er ubeviselig ( | · ɔ: er høiere end Beviset), saa lidet svarer |
| Not4:11 | maa jeg kunde udøve den | · ɔ: er jeg frie. Derved begyndte det Moralske, |
| NB15:103 | nkt Virkelighed« | · ɔ: er Mulighed. / Kunst, Videnskab, Poesie |
| Papir 25 | ren forudsætter et andet | · ɔ: er Tilværelse. – Grændse. – |
| BI, s. 202 | ighed graviterer til sig selv | · ɔ: er uendeligt svævende. / Sammenfatter |
| FV, note | g er langt, langt taknemmeligere | · ɔ: er Verdslighed og Eensartethed. / |
| KK:2 | selv, men bliver kun tænkt | · ɔ: er virkelig ikke i og for sig absolut, |
| NB24:137 | ja saa var jeg blevet gjort gal | · ɔ: erklæret for gal, maaskee ihjelslaaet: |
| AE, s. 115 | og dog vel et levende, | · ɔ: et existerende Menneske. Eller er Spekulationen, |
| BA, s. 388 | on kunde finde et Fodfæste | · ɔ: et Nærværende, som var det Delende, |
| BA, s. 409 | betragte et religieust Genie | · ɔ: et saadant, som ikke vil blive staaende |
| NB30:27 | r i en saakaldet christelig Stat | · ɔ: et Samfund, der paa enhver Maade sørger |
| EE:155.a | kke blot et pluralis majestatis | · ɔ: et singularis, men i Sandhed et pluralis |
| NB17:83 | lvmordet er et fornuftigt Skridt | · ɔ: et Skridt, hvori der dog er en Slags Mening, |
| Papir 21:1 | selv ligeledes erkjendende | · ɔ: et Øie seer et andet, et Øre hører |
| NB26:96 | m forkyndes for de Fattige, | · ɔ: Evangelium er for de Fattige; men altsaa |
| NB26:30 | For dem prædikes Evangelium, | · ɔ: Evangelium er for dem. / Evangelium er |
| NB23:184 | duplication, at sige: jeg Vinet | · ɔ: existentielt at gjøre Enden fast. / |
| NB27:74 | faaer No 1. til at være No 3 | · ɔ: faaer Det, som er lavere end den dialektiske |
| NB25:44 | flettede, tabe Alt o: s: v: | · ɔ: flyer Alle. Dette er i dobbelt Henseende |
| BOA, s. 168 | ge Foranstaltninger i sin Tid | · ɔ: for 1800 Aar siden. Og det maa man nu sige |
| NB30:99 | s Brudgommen: et Brud og en Brud | · ɔ: for at blive Brud, maa Du bryde med Verden |
| SLV, s. 296 | t den gyser for Narredragten | · ɔ: for at blive Helt hos Scribe. Lad det nu |
| NB20:70.a | terne ikke skulde forstaae den | · ɔ: for at den kun kunde være for Troen. |
| IC, s. 135 | eregnede Form for at bedrage, | · ɔ: for at fastholde sit Incognito. Er han |
| Papir 518 | for at forkynde Χstd, | · ɔ: for at forkynde Selvfornegtelse, Forsagelse, |
| NB11:155 | nd at ville følge ham efter, | · ɔ: for at frelses: det er Alvor. / O, men |
| NB27:42 | for at anbringe Χstd. igjen | · ɔ: for at indføre Χstd. i Χsthed. |
| NB14:78 | gudd. Kræfter for at være | · ɔ: for at kunne udholde at være samtidige |
| Papir 97:1 | lig ikke stjal for at stjæle | · ɔ: for at tilvende sig en Andens Eiendom, |
| NB8:70 | rge – det Latterlige ( | · ɔ: for at umuliggjøre det Sande) at en |
| NB24:144 | i det Verdslige for at bedrage | · ɔ: for at vinde en Situation for det at anbringe |
| NB12:62 | Anstrengelse for at begribe | · ɔ: for at vise, at det dog ikke er der. / |
| NB7:45 | kunde blive Martyr for Sandheden | · ɔ: for det sandt at fremstille hvad Χstd |
| EE2, s. 151 | n Familie-Invitation for evig | · ɔ: for en heel Dag; kom naar Du vil – |
| NB23:184 | ler. At bruge Presse paa Fransk | · ɔ: for Gud veed hvor mange Millioner – |
| Papir 373:3 | , beregnet paa enhver Aarstid | · ɔ: for ham er der ingen Aarstid – det |
| NB10:102 | til at gjøre mig for evig ( | · ɔ: for hele dette Liv) tungsindig, og dette |
| AE, s. 523 | ænge der existeres i Troen | · ɔ: for hele Livet; thi bestandigt har han |
| NB3:53 | n Studenter-Comedie for Studenter | · ɔ: for hele Publikum) faaer Publikum sagt |
| NB31:30 | mpe for ham, lide med ham | · ɔ: for Ideen. Og det er Misforstaaelse med |
| NB32:13 | af pessimistisk Hensigt, | · ɔ: for just at smide det Skidt fra sig, og |
| Not11:32 | sige: lader os skabe os et Msk | · ɔ: for os. I Processen er vel Sønnen men |
| NB3:55 | e at være en Studenter-Comedie | · ɔ: for Studenter. Men hvad skeer Stykket reiser |
| AE, s. 229 | ig » for Dig«, | · ɔ: for Subjektet, er dens væsentlige Forskjellighed |
| NB20:70.a | » friste« Troen | · ɔ: for ved Forargelsens Mulighed at danne |
| NB16:32 | mer det, fordi det er ondt, | · ɔ: fordi det er i Modsætning til Gud og |
| NB32:61 | være mig behjælpelig | · ɔ: fordærve mig min Sag. / Verden. / |
| BI | ɔ: befrugtende, eller negativ | · ɔ: forhjelpende det paralytiske, det i sig |
| NB11:167 | f » Forældre« | · ɔ: forkludres saavidt et Msk. formaaer det. |
| NB18:64 | den Religieuse gjerne vandre ud | · ɔ: forlade en heel Samtid af Medlevende, skjøndt |
| IC, s. 70 | e Fattige, menneskekjerligt ( | · ɔ: fornemt) besøge de Fattige og Syge og |
| AA:14 | en, saa møder ham Anfægtelse | · ɔ: Fornuften gjør endnu engang sine Fordringer |
| Not9:1 | thi der er et Forhold | · ɔ: Forskjel og Sammenhæng. Her er Homoiousie. |
| SFV, s. 84 | » verds-ligt« | · ɔ: forskjelliggjørende, det er evigt umuligt, |
| JJ:119 | t Religieuses Paradox bryder frem | · ɔ: Forsoningen, hvortil svarer Troen. Reent |
| JJ:112 | Dette er han først i Χsto | · ɔ: Forsoningen. / Den Eneste, jeg nogensinde |
| BOA, s. 157 | er der mange der forstaae ham | · ɔ: forstaae det Usande. Saaledes ogsaa, naar |
| PS, s. 264 | jeg forstaae det Socratiske, | · ɔ: forstaae mig selv, fordi jeg socratisk |
| Papir 93 | agtning bestandig kun er abstrakt | · ɔ: Forstand vi ogsaa ville kalde den Forstand. |
| NB32:67 | dt for Skridt har franarret | · ɔ: forsøgt at franarre Gud Evangeliet, |
| AE, s. 292 | ae den at vide tænkte den, | · ɔ: forvandlede den til Mulighed. / I Forhold |
| Oi5, s. 234 | ndsynligheden, det Ligefremme | · ɔ: forvandler Christendommen til noget ganske |
| AE, s. 345 | r, har den allerede medieret, | · ɔ: forvandlet Christendommen til en philosophisk |
| Papir 416 | delig som det da er muligt | · ɔ: fra alle 4 Verdens Hjørner. Først |
| SFV, s. 58 | r. / Om mit vita ante acta ( | · ɔ: fra Barndommen til jeg blev Forfatter) |
| LA, s. 101 | g kun understøtte negativt | · ɔ: frastødende, medens Abstraktionens uendelige |
| NB22:42 | som aldrig forandrer | · ɔ: frembringer en ny Qvalitet, forandrer os. |
| DD:68 | igt kunde forekomme Een latterligt | · ɔ: fremgaaet af Latter hos Individet, ( som |
| Not4:10 | vendighed end Causalitetens | · ɔ: Frihed / og / det Modsatte. / / 3.) Gud. |
| BA, note | aabe vil fraliste ham Klenodiet | · ɔ: Friheden. / Det er allerede sagt og siges |
| NB11:69 | og skal sige: jo jeg kan begribe | · ɔ: frygte Mskene mere end Gud. / Saadanne |
| BOA, note | funtus jeg seer Aars« | · ɔ: funtus nu er Røret der, quod erat demonstrandum. |
| AE, s. 66 | abet om at forstaae sig selv, | · ɔ: først at forstaae Vanskeligheden og |
| Oi7, s. 292 | ller man dog er nogle Stykker | · ɔ: først Hensynet til hvad Menneske-Frygt |
| G, s. 84 | ddel for at faae hende styrtet | · ɔ: gift. / Om hun da nemlig vilde sige, som |
| SLV, s. 207 | kelighed man ikke tænker, | · ɔ: gjennem Phantasien – hvad skal dette |
| NB5:10 | ud vil det, om det er muligt | · ɔ: gjøre det dialektisk ɔ: være |
| NB3:65 | ene blive skyldige i hans Død, | · ɔ: gjøre Sandheden aabenbar indtil det |
| NB31:66 | t for, kørende op ad en Bakke | · ɔ: glidende ned ad en Bakke, dog med Paastand |
| NB27:32 | er νους ( | · ɔ: Grundprinciperne og de enkelte Erfaringer) |
| Papir 18 | d siges at velsigne Sabbathen | · ɔ: Gud bød at denne Dag skulde være |
| Not9:1 | optage det der er hans Grund | · ɔ: Gud i sig. I Fornuften ligger Guds-Ligheden. |
| BB:49 | Værd; thi for den sande ( | · ɔ: gudd.) Anskuelse er Alt ligestort. At en |
| NB23:202 | t Rør ɔ: ved sin Afmagt, | · ɔ: gudeligt. En Hersker i Purpur er ikke nær |
| NB6:43 | dselig Bud, at han skal hjem | · ɔ: Guds Forholdet gjør sig gjeldende. See |
| Not1:8 | k. retfærdiggjort for Gud | · ɔ: Guds Naade kan ei erhverves ved msklige |
| NB22:80 | han tog Fyrsterne til Hjælp | · ɔ: han blev egl. Politiker, hvem det at seire |
| KG, s. 374 | i samme Øieblik Din Dommer | · ɔ: han dømmer tillige Dig. Naar Du derimod |
| Not11:28 | er, er han Herre over den | · ɔ: han er Herre til at sætte den og til |
| NB9:72 | r, jeg kan ikke anderledes ( | · ɔ: han er i det Absolutes Magt, absolut Lydighed |
| SD, s. 192 | igieuse en ulykkelig Elsker, | · ɔ: han er ikke i streng Forstand en Troende; |
| Not9:1 | Præst – Konge | · ɔ: han er Prophet og Præst ewiger Weise. |
| NB:12 | n: ja han er saa klog – | · ɔ: han er saa klog at gjøre det Modsatte, |
| NB32:16 | hilosophie, Gud er det Onde | · ɔ: han er Skyld i al Msks Ulykke, naar vi |
| AE, s. 99 | Andre for sin Overbeviisning, | · ɔ: han er usikker nok til at behøve Andres |
| AE, s. 425 | , fordi han ikke har Pengene, | · ɔ: han formaaer det væsentligen seet; Manden |
| AE, s. 293 | , han fatter ikke Idealiteten | · ɔ: han forstaaer det ikke, han tænker det |
| AE, s. 394 | dst at han mangler Fatningen, | · ɔ: han fortvivler, fordi han ikke fatter den. |
| BOA, s. 136 | imediske Punkt udenfor Jorden | · ɔ: han har i sit absolute Guds-Forhold et |
| BOA, s. 277 | med Skriftens og en Apostels | · ɔ: han har kun haft hvad man saadan i forflygtigende |
| G, s. 28 | af Kjøbenhavns Gader – | · ɔ: han havde giftet sig. Jeg vilde ønske |
| AE, s. 76 | ed at forkynde denne Lære, | · ɔ: han havde været saa særdeles heldig |
| Brev 266 | fra sig selv og fra Guden | · ɔ: han kjendte sig selv, han eiede sig selv. |
| NB:70 | mmer han ikke til at forstaae | · ɔ: han kommer ikke til at begribe sin egen |
| BI, s. 255 | en Ophør, da kunde han tie | · ɔ: han kunde samtale. Var Sophisternes Optog |
| NB18:69 | Gud indtil at hade sig selv | · ɔ: han maa være blevet sand Χsten. |
| AE, s. 303 | viist blev, kun tænkende), | · ɔ: han maatte i Virkelighedens Forstand kunne |
| BI, s. 198 | begge Momenter i Bevidstheden | · ɔ: han nyder. Men Nydelse er netop en Personlighedens |
| BOA, s. 277 | lte Læres Perfectibilitet | · ɔ: han opfatter sit Første som Moment i |
| NB:98 | siger han: det er Ingenting, | · ɔ: han skulker. / Det er godt nok, at man |
| BOA, s. 103 | ktum egentligen har at betyde | · ɔ: han synes selv at gjøre det aabenbare, |
| BOA, s. 229 | : c. p. 14 ø., p. 15, 16.) | · ɔ: han taler om denne Samtale mellem Gud og |
| BOA, s. 277 | e som Moment i en Stræben | · ɔ: han tilbagekalder den ofte nok omtalte |
| NB9:72 | v:; men han tør det ikke, | · ɔ: han tør ikke have sit Liv i denne Medlidenhed, |
| NB27:72 | forfængelig af sin Viden | · ɔ: han var ikke Ethiker, formaaede ikke at |
| FB, s. 204 | ns Liv intet Forhold til Aand | · ɔ: han var ikke Lærer eller Aandens Vidne. |
| CC:1.h | og forsaavidt Himlen modtager ham | · ɔ: han vendte tilbage til hvor han var før, |
| NB20:132 | saa vilde han ikke hengive sig | · ɔ: han vilde altsaa kun betingelsesviis hengive |
| IC, s. 101 | irakel skaffer han Penningen, | · ɔ: han viser sig at være Gud-Mennesket. |
| NB15:75.a | Lære ɔ: leve efter den | · ɔ: handle efter den, han skal erfare o: s: |
| BOA, s. 213 | il over Begrebet Aabenbaring, | · ɔ: handlende exegetiserer han ved nemlig at |
| NB4:96 | ales saaledes, at jeg skjælver | · ɔ: hans Lidelse er jo Forsoningen – |
| AE, s. 15 | nker; hans Opgave, hans Form | · ɔ: hans Stiil / 320 / / Capitel 4 / |
| AE, s. 320 | hans Opgave; hans Form, | · ɔ: hans Stiil / Dersom Forsøg i den rene |
| Not11:22 | esse og suum esse est ipse | · ɔ: hans Væsen er det at være; in deo |
| AE, s. 80 | sig dette bevidst eller ikke, | · ɔ: har existeret saaledes eller ikke, vil |
| IC, s. 202 | ldighed, at det Tænkte er, | · ɔ: har Gyldighed. Nei, Sandhedens Væren |
| NB7:18 | blevet kløgtig paa Livet | · ɔ: har tabt det Bedste. / Naar bare Χstd. |
| NB7:82 | adant Msk fatter egl. Forsoningen | · ɔ: har Trang til den. / Dersom man betænkte |
| PS, s. 299 | Folk paa Bjerget have troet ( | · ɔ: have sagt, at de havde Troen; thi videre |
| NB:145.a | ligesom at være syg eengang | · ɔ: hele Livet igjennem. Men jordisk Kløgt |
| NB8:12 | il det Evige – og for Alvor | · ɔ: hensynsløst, absolut. / Dersom de andre |
| NB27:59 | td. Han vil det altsaa ikke | · ɔ: her er en Skyld. Og hvorledes maa vel Gud |
| Oi2, s. 165 | eisende«: her er det | · ɔ: her var det, thi nu – morsomt nok |
| PS, s. 286 | dvendigt, da det blev til, | · ɔ: hiint Faktum er ligesaa lidet som Tilkommende |
| KK:7 | er et Tillægsord foem: gen: | · ɔ: hoc tempore vivente ɔ: redeunte. – |
| SLV, s. 392 | en er Bedraget hende Sandhed | · ɔ: hun forstaaer det bedst), kan han ikke |
| NB35:5 | hende ud af det, lister bort | · ɔ: hun gaaer fra Forstanden. / At skulle bære |
| SLV, s. 285 | Skeer dette, er hun hjulpen | · ɔ: hun har hjulpet sig selv, jeg er hjulpen, |
| SLV, s. 349 | t dem alle 3 fra hende igjen | · ɔ: hun kunde tænke Muligheden af, at de |
| NB32:122 | Trængslers« Ild | · ɔ: hvad der kommer udenfra. Nei, der er tændt |
| NB2:19 | e er just i Reflexionen Klosteret | · ɔ: hvad Klosteret var i Umiddelbarheden. / |
| SFV, s. 62 | det mig ind: at jeg stadigen | · ɔ: hver Dag har bedet til Gud: han vilde give |
| NB30:90 | Exemplarer ikke Individer, | · ɔ: hver Enkelt Exemplar og Slægt: saaledes |
| NB16:21 | ægten: saa er her den Enkelte | · ɔ: hver Enkelt, naar han i Sandhed er den |
| Brev 55 | e hverken Kjød eller Fisk | · ɔ: hverken dansk eller tydsk Præst men |
| SLV, s. 346 | det var forbi, og jeg stille | · ɔ: hvilende turde betænke det Hele, da |
| AE, s. 109 | ndelse eller som et Under, | · ɔ: hvilket ikke er at tænke), men denne |
| AE, s. 38 | et Forbigangent, hvis Sandhed, | · ɔ: hvis historiske Sandhed nu var bragt til |
| IC, s. 103 | d der siges og hvad der sees, | · ɔ: hvo den Talende efter Udseende at dømme |
| Not4:41 | lke Klærere lære det, | · ɔ: hvor betydelige etc kort sagt hvilket Forhold |
| LA, s. 70 | ed Grændsens Aller-Yderste | · ɔ: hvor Isen endnu var ganske sikker og Livsfaren |
| NB7:26 | ig i min Klogskab og knap nok den | · ɔ: hvor klogt jeg kunde have handlet. Men |
| Papir 15 | ὁ med Hensyn hvorpaa | · ɔ: hvoraf / v. 5. τοις |
| NB34:41 | lse. Verden er som man tager den | · ɔ: hvordan Du end er, Du vil altid finde et |
| AE, s. 105 | rfor sagde han det ikke selv, | · ɔ: hvorfor lod han saa ikke være at nævne |
| AE, s. 287 | vorledes han bærer sig ad, | · ɔ: hvorledes han som en Existerende bærer |
| Not2:14 | vidt er det rigtigt i og for sig | · ɔ: hvorvidt er det at foretrække for det |
| BA, s. 326 | jør Alt end mere fortvivlet | · ɔ: hæver Vanskeligheden, dog ikke ved Ethikens |
| NB4:4 | ser Kjønnet ved at fortælle. | · ɔ: hør aldrig paa en Qvinde. Faaer hun |
| NB16:25 | e Msk er indøvet i Troen | · ɔ: i at betragte Alt omvendt, at blive haab- |
| SLV, s. 205 | lge Den, man ikke kan troe | · ɔ: i Bedragets Form at betroe sig til ham. |
| SFV, s. 83 | Verds-Lighed« | · ɔ: i det Medium, hvis Væsen er Forskjellighed, |
| Papir 371:1 | isk religieus Meddelelse | · ɔ: i Det, som hverken kan ell. skal doceres, |
| Brev 159.2 | v, om hun fik en mildere | · ɔ: i en anden Forstand en strengere Forklaring |
| F, s. 518 | medieres i en høiere Eenhed | · ɔ: i en fælleds Dumhed. Besynderligt nok, |
| NB4:72 | tte Nogen i et ligefremt, | · ɔ: i et usandt Forhold til mig. Jeg har intet |
| NB20:14 | skulle vi Alle, at am Ende | · ɔ: i Evigheden blive alle væsentligen lige |
| JJ:486 | aende Synds-Forladelsen: engang ( | · ɔ: i Evigheden) skal der dog siges til Den |
| JJ:486 | ere Dig forladne.« engang | · ɔ: i Evigheden; men Knuden med Syndsforladelsen |
| NB4:20 | in Virksomhed har jeg msklig | · ɔ: i Forhold til Mskene ubetinget, evig |
| JJ:46 | ing. Æsthetisk betragtet ( | · ɔ: i Forhold til Nydelse) vil han finde Muligheden |
| NB:144 | i Forhold til som man er kjendt, | · ɔ: i Forhold til som man erkjender, at man |
| NB11:185 | ymringen paa urette Sted ( | · ɔ: i Forhold til Troen, saa Bekymringen er |
| F, s. 468 | Ubetydelige efter Skik og Brug | · ɔ: i Forordet, og forsøges derved i mangen |
| NB2:67 | og jeg lider forsaavidt skyldig | · ɔ: i Forstaaelsen med Gud. Mod Mskene har |
| NB7:28 | mindre anstrenget. Msklig talt ( | · ɔ: i Forstand af msklig Selvkjerlighed) have |
| Papir 15 | ansk ordret: dersom I nemlig. | · ɔ: I have vel nemlig hørt; hvilket tydeligen |
| AE, note | standigt er i Vorden ind efter, | · ɔ: i Inderlighed, kan han aldrig meddele sig |
| NB32:23 | ae saadant i sit Tummerumme | · ɔ: i jævn Middelmaadighed, saa gjør |
| NB32:16 | Jeg at blive tredie Person | · ɔ: i Massen. / Som Masse er saa Msket sandselig |
| SLV, s. 70 | u staaer hun paa Offerpladsen | · ɔ: i min Boutique. Med det haanligste Blik, |
| NB32:51 | t den betjenes blot mskligt | · ɔ: i msklig Klogskab, ikke i Had til sig selv, |
| NB9:72 | stus det godt paa sin Viis | · ɔ: i msklig Medlidenhed, og saa at behandle |
| Papir 4:1 | s af Fade og Skaale« | · ɔ: I rense det Udv: men Apostlen har her vildet |
| NB27:61 | r Dyden endelig teleologisk | · ɔ: i Retning af at nyde Livet, for at nyde |
| NB5:142 | tand som Kunst og Videnskab | · ɔ: i Retning af Differents mell. Msk. og Msk. |
| NB16:60 | færdig med Det om Mythen | · ɔ: i samme Øieblik det ret sees, at Χstheden |
| IC, s. 109 | i Virkeligheden, i Sandheden, | · ɔ: i Samtidighedens Situation med hiint enkelte |
| IC | irkeligheden derimod, i Sandheden, | · ɔ: i Samtidighedens Situation: et enkelt Menneske |
| AE, s. 123 | Veien er at blive subjektiv, | · ɔ: i Sandhed at blive Subjekt. For at dette |
| AE, s. 112 | en sand Skipperefterretning, | · ɔ: i Sandhed en Skipperefterretning), de veed |
| NB5:145 | . Naar da En er det absolut | · ɔ: i Sandhed, ham forfølge de, og sige: |
| BOA, s. 94 | er aabenbar i anden, i tredie | · ɔ: i sidste Deel), saa hjælper det kun |
| Not11:33 | tegnet, hvori Gud veed sig | · ɔ: i sin Guddom. Det er den Potens, som blev |
| DD:179 | nu blive til, men de reveleres nu | · ɔ: i Tidens Fylde. – / d. 17 Dec. 38. |
| AE, s. 361 | øre hinanden i Existentsen | · ɔ: i Timeligheden, saaledes som jo en Pige |
| SLV, s. 409 | kun sikkret i det Indvortes | · ɔ: i Troen. Ligegyldigt mod den Udvorteshed, |
| BA, s. 383 | ande Opgave at abstrahere fra | · ɔ: i udvortes Forstand at tilintetgjøre |
| NB23:142 | senteres i een Forstand sandest | · ɔ: idealest af den Unge, fordi han ingen Erfaring |
| NB14:150 | m nemlig Begrebs-Existents | · ɔ: Idealitets Existents. Men Kant har fra |
| NB32:93 | nemlig den rene Kjerlighed | · ɔ: idel Vrøvl. / Paa den Maade har man |
| Not4:40 | den er her opfattet som Væren | · ɔ: Identitæten af det Subjektive og det |
| KK:7 | ærendo deo qui non est deus | · ɔ: idolis, ideo ego excitabo ζηλοτυπιαν |
| SD, s. 184 | , at fortvivle om det Evige, | · ɔ: ikke at ville lade sig trøste af og |
| NB22:80 | igieus Sag ikke reduplicere | · ɔ: ikke betjene den religieust men politisk, |
| JJ:335 | ed at beholde Gud og at tabe Alt, | · ɔ: ikke blot finde os deri, men begeistrede |
| AE, s. 59 | man troende kan være det, | · ɔ: ikke eengang for alle, men dagligen med |
| NB16:33 | t er paa en tidløs Maade | · ɔ: ikke i Tid. Speculationens Hemmelighed |
| NB22:63.a | r slet saa abstrakt ɔ: tom | · ɔ: ikke Idee, saa behøves Beslutning mindre, |
| AE, s. 29 | kke kommer afgjørende frem, | · ɔ: ikke kommer frem, da Problemet netop ligger |
| BI, s. 203 | dette Standpunkt som Ironiens | · ɔ: ikke lader Subjectiviteten udvælde i |
| NB19:27 | erfor i en Forstand Tilbagegang, | · ɔ: ikke ligefrem Fremgang. Som Barn mener |
| NB17:40 | dette, kun vilde sees i Mørke | · ɔ: ikke sees men troes –): saa er Alt |
| AE, s. 431 | ed, kjendelig paa Usynlighed, | · ɔ: ikke til at see; den Gud, man kan pege |
| NB8:38 | ok har jeg hell. ikke villet | · ɔ: ikke vovet at bryde mig om en klynkende |
| NB32:130 | rker, nei nei, troe det blot, | · ɔ: indbild Dig det, saa er Du det og pas endelig |
| NB32:130 | r, det er Anfegtelse; troe blot | · ɔ: indbild Dig, at Du er Χsten –, |
| PS, s. 299 | kun han troer. Vil han troe ( | · ɔ: indbilde sig at troe), fordi mange retskafne |
| SLV, s. 200 | iver hun forstandig o. s. v. | · ɔ: indbilder sig at være bleven forstandig |
| AE, s. 223 | s-Forholdet i Sandhed til Gud | · ɔ: Inderligheden er netop først betinget |
| Oi6, s. 263 | løst ( ɔ: irreligieust | · ɔ: indifferentistisk) have – den Religion |
| NB31:149 | t bliver høiere end Individ, | · ɔ: Individ bliver Exemplar ɔ: vi ere Dyr. |
| SLV, s. 367 | g allerede tilstrækkeligt | · ɔ: indtil Væmmelse har perfectioneret hende |
| Not1:9 | / 3. concursus v. cooperatio | · ɔ: influxus in actiones et effectus accomodatus |
| Papir 484 | , saaledes: Alle ere Χstne | · ɔ: Ingen er det. / I » Christenhed« |
| Oi6, s. 263 | og derpaa lidenskabsløst ( | · ɔ: irreligieust ɔ: indifferentistisk) |
| BI, note | godt forholde sig indifferent | · ɔ: irreligiøst mod det Resultat, han paa |
| KK:7 | lebrate o gentes! populum ejus | · ɔ: Israelitas. Indicatur salutem pertinere |
| KK:7 | t: stabit ut signum gentilibus | · ɔ: ita omnes gentiles ad eum dirigant attentionem. |
| NB7:102 | nvender Talen derom til Gud | · ɔ: jeg bliver personligt aldeles udenfor, |
| NB6:64 | ere. / Saa maa der gaaes videre ( | · ɔ: jeg er naturligviis videre, jeg er færdig |
| NB5:147.a | Kræfter de have i dem selv | · ɔ: jeg examinerer dem. / |
| FB, s. 165 | aradox, saa forstaaer jeg den | · ɔ: jeg forstaaer den saaledes, som man kan |
| JJ:159 | e, ellers handler jeg tankeløs | · ɔ: jeg handler ikke. 2) Idet jeg da skal handle, |
| Brev 209 | dvendighed staaer for Døren | · ɔ: jeg har allerede for flere Dage siden leveret |
| SFV, s. 61 | d, at han var min Fortrolige | · ɔ: jeg maatte blive og blev Iagttager, blev |
| Papir 340:1 | er Fortvivlelsens Kategorier | · ɔ: jeg maatte fortvivle dersom jeg ikke turde |
| NB31:104 | og jeg vil ikke, og dog vil jeg | · ɔ: jeg vil ikke ligefrem have med dem at gjøre, |
| NB5:146 | : jeg vilde ligefrem vinde dem | · ɔ: jeg vilde bedrage dem. / / / Derfor kan |
| NB31:103 | r arbeidet gratis o: s: v: | · ɔ: jeg vilde kunne faae Pathos her. O: s: |
| NB5:146 | le de maaskee endog holde af mig | · ɔ: jeg vilde ligefrem vinde dem ɔ: jeg |
| NB22:158 | risteligt, rangeres omvendt / / | · ɔ: jo høiere i Rang, jo mere Lidelse, det |
| NB9:48 | man, hvor uendeligt det er, | · ɔ: jo mere Relativitet og Relativitet lægger |
| NB19:27 | o mindre forstaaer jeg Gud, | · ɔ: jo mere tydeligt bliver det mig, hvor uendelig |
| NB2:211 | at takke Gud for det Gode ( | · ɔ: jordisk og timelig Fordeel og Held o: s: |
| NB14:19 | rer, forskjelligt derfra | · ɔ: just ved Strengheden strammende til at |
| Papir 502 | interesseret i, at vi ere | · ɔ: kalde os Χstne: den Dag, da vil Χstd. |
| Papir 502 | t interesseret i at vi ere | · ɔ: kalde os Digtere – og den Dag bliver |
| NB29:25 | at man er døbt og at man er ( | · ɔ: kalder sig) Christen. Altsaa: det at erhverve |
| Papir 340:10 | or en Existerende er Gud til | · ɔ: kan han være til i Troen. Et Forsyn, |
| AE, s. 472 | jøre det Høiere comisk, | · ɔ: kan ikke berettiget opfatte det Høiere |
| AE, s. 93 | et Andet lader man staae hen, | · ɔ: kan man ikke forstaae, og dog er dette |
| Not4:36.1 | s egne Almindeligheds Begreber | · ɔ: Kategorier. / 24de Forelæsning. / |
| Papir 289 | standen. / / 2) Middelbare | · ɔ: Kirken. ( svarer til hvad Staten er paa |
| NB32:150 | unst-Bygninger – Theatere | · ɔ: Kirker) og i Profiten. / Men lidende at |
| JJ:208 | i Begyndelsen, være det eneste | · ɔ: Kjønnet er indifferent. Saaledes Plato |
| AE, s. 496 | mme sig selv som Trediemand, | · ɔ: kun udvortes: saa er det Ethiske tabt, |
| NB27:33 | il Collisionerne fremkomme, | · ɔ: kunne fremkomme. Noget saa Afsløvet |
| Not11:14 | bringelse, real Produktion | · ɔ: Kunst., især i Poesien, i Tragoedien, |
| Papir 323:2 | samles der, men Hellige | · ɔ: Kunst-Dilletanter, thi dem lykkes det ved |
| PS, s. 292 | eret. Er dette Tilfældet ( | · ɔ: lader dette sig tænke), da er den senere |
| BOA, s. 153 | unde han jo have talt i Livet | · ɔ: ladet det Hele fare. Ja vist er det rædsomt, |
| NB15:75.a | Nogen vil følge min Lære | · ɔ: leve efter den ɔ: handle efter den, |
| NB23:39 | være indirecte, eller omvendt | · ɔ: lidende. / Som Exempel paa det Indirecte |
| NB:73 | en den skeer dog almählig | · ɔ: lidt efter lidt. Dialektisk er det let |
| NB:37 | liver da i Grunden altid lige klog | · ɔ: lige dum. Naar saa en Mand, misforstaaet, |
| LA, s. 17 | Ulykke skal betyde lige meget | · ɔ: lige Lidt, og det Religieuse ikke have |
| NB23:105 | et) er væsentligen den samme | · ɔ: lige saa stor som for den Anden Fristelsen: |
| AE, s. 541 | lt, men qvalitativ-dialektisk | · ɔ: lige vanskelig for Alle, og det er den |
| NB15:51 | t enhver Inderlighed er malerisk | · ɔ: ligefrem kjendelig. Hvad er saa » |
| Papir 586 | ert Tilhold i Tallet bort, | · ɔ: Livet maa tages af Dyre-Skabningen; thi |
| BI, s. 132 | len aldrig optage Ideens ( | · ɔ: Livets) Modsætning ( ɔ: Døden) |
| LA, s. 17 | den og Hvilen igjen den samme | · ɔ: Livs-Anskuelsen er den samme. Vil man tage |
| NB11:173 | edes den virker demoraliserende | · ɔ: Loven for denne Demoralisation det har |
| NB5:10 | rklarer saadanne Evangelier. | · ɔ: Luther er ingen Dialektiker, han har snart |
| NB11:122 | er selv som idel Reflexion | · ɔ: lutter Baglænds. Det er stridende mod |
| EEL, s. 65 | søg gjøres først nu, | · ɔ: længe længe bag efter, nu, da end |
| Not4:9 | re Forstand end den ell. brugelig | · ɔ: Læren om det Skjønne. Han kaldte |
| NB8:52 | de mod Fornuft, men er forargelig | · ɔ: maa være det for Msk-Forstanden, for |
| AE, s. 127 | netop fordi det kun er muligt | · ɔ: maaskee muligt ɔ: afhængigt af noget |
| NB9:55 | od det saaledes: det ulige Mammon | · ɔ: Mammon, som har den Egenskab at befæste |
| NB32:127 | maa tage Verden som den er | · ɔ: man anbringer Χstd. saaledes at man |
| NB23:64 | til Erkjendelsen af Tolerance. ( | · ɔ: man blev mere og mere indifferent.) / |
| NB31:85 | lge at nedstamme fra Christne | · ɔ: man er Christen paa den Maade, paa hvilken |
| DD:32.a.a | : Man er sig selv nærmest ( | · ɔ: man er sin egen Næste). / d. 7 Octob: |
| NB5:108 | ergo er det godt det han gjør | · ɔ: man forstaaer ikke hvad det er han gjør, |
| NB9:57 | en. / Man forstaaer mig slet ikke | · ɔ: man forstaaer mig i det Lavere, men ikke |
| Papir 388 | llet rørende i Jøden | · ɔ: man har Medlidenhed med ham. Dette er det |
| NB24:164 | aaet hele Verden christnet | · ɔ: man har taget det Ord » et glad |
| Papir 501 | rligt imod. Saa dannes man | · ɔ: man indvies i alle de Gavtyvestreger, som |
| NB15:82 | Deel at modarbeide det Forkeerte | · ɔ: man lader den totale Fordærvethed staae |
| BOA, s. 172 | t selv veed Intet at forklare | · ɔ: man maa selv være Lærer for at lære |
| NB20:131 | speculerer sig ind i Χstd. | · ɔ: man speculerer Χstd. ud af Verden. |
| NB8:70 | enkelt Msk. sammen med det, | · ɔ: man vil i Maximum at der tales om det Høieste; |
| NB23:74 | g selv saa meget som muligt | · ɔ: man vil saa lidt som muligt have en Sag. |
| NB34:10 | fra Barn opdrage Χstne | · ɔ: man vil see at undgaae Bruddet med denne |
| NB14:42 | and, der gjør gode Gjerninger | · ɔ: Manden er det Habituelle, det som er mere |
| PS | tte Ord kun eengang kan forekomme, | · ɔ: mange Gange, men kun i eet Forhold. Evigt |
| BA, s. 441 | fri i Forhold til sin Fromhed | · ɔ: mangler Inderligheden, saa er han reent |
| NB29:105 | o ogsaa Exemplar-Martyrer, | · ɔ: Martyrer som paa et andet Mskes Ord og |
| NB16:32 | d Skyld at blive aandløs | · ɔ: Masse, med i Massen. Men saa kommer » |
| Not1:9 | entitatis, nihil privativum | · ɔ: materia rudis, indigesta. – creatio |
| SLV, s. 53 | sikkre sig mod paa Længden | · ɔ: maximum otte Dage at sige sig selv imod, |
| NB6:43 | aledes ogsaa med de Ældre | · ɔ: med den Religieuse i Samlivet med den Ældre. |
| Not11:21 | scendents er altid relativ | · ɔ: med Hensyn til noget Andet. Nu maa man |
| LA, s. 103 | r det, og vil med Individerne | · ɔ: med Hver især bringe det Høieste |
| NB30:43 | urligviis tales i Forhold dertil | · ɔ: med Iagttagelse af den Indrømmelse at |
| NB29:95 | lt, med Tilværelsen selv | · ɔ: med Lysten til Tilværelsen ( Askesen, |
| PS, s. 293 | Individet fødes med Troen, | · ɔ: med sin anden Natur. Dersom vi begynde |
| AE, s. 44 | xles med Problemets Historie, | · ɔ: med summa summarum af 1800 Aars Meninger |
| NB5:19 | e Afgjørelser, der for Alvor ( | · ɔ: med Villighed til selv at gjøre derefter) |
| BA, s. 376 | ver sig til i dybere Forstand | · ɔ: med ægte menneskelig Sympathie at tænke |
| NB5:147 | skulde svare: ja ell. nei, | · ɔ: meddele mig ligefrem. Men i det Øieblik |
| AE, s. 527 | dog er opkommet i Menneskets | · ɔ: Menneskehedens Hjerte, forvexle den med |
| SFV, s. 40 | Tid, naar man blot snildt ( | · ɔ: menneskelig talt afsindigt) benytter Tiden |
| JJ:142.b | et latterligste Dyr af alle Dyr | · ɔ: Mennesket; men der kommer Baronesse von |
| SLV, s. 413 | r Angeren mindre systematisk | · ɔ: mere dygtigt udvikles, har man dog i Almindelighed |
| 4T44, s. 296 | ve mere og mere unøisomt, | · ɔ: mere og mere higende, mere og mere længselsfuldt |
| NB:188 | megen Fortrolighed Livet lettere | · ɔ: mere piattet og pianket. Men har jeg Lov |
| EE2, s. 60 | pdagelser, om det var rigtigt | · ɔ: mest interessant med en uendelig fjern |
| NB9:40 | et. See, der har vi det, jeg | · ɔ: min Taktik bliver fortolket ud af den hidtil |
| G, s. 70 | t Vederlag, jeg fordrer min Ret | · ɔ: min Ære. Jeg har ikke bedet om at blive |
| AE, s. 511 | rstaaes, at ikke Forstaaelsen | · ɔ: Misforstaaelsen skal ende med tillige at |
| NB29:30 | tødes af det christne Samfund | · ɔ: miste Christen-Navnet, thi de Christne |
| NB20:152 | Skurk. Egl. er det hende, | · ɔ: mit Forhold til hende, der har lært |
| NB2:216 | fig, at hun bildte ham Noget ind | · ɔ: mon ikke Alle saa omtrent ville komme til |
| BI, s. 318 | et som ordner og bærer den | · ɔ: Moral og Sædelighed. Og her staae vi |
| BB:2 | ell. pastorella). Taglied alba | · ɔ: Morgenroth feiert das Glück zweier |
| Brev 202 | rdusarter. / Vipstjært 3 50. | · ɔ: Motocilla alba. / Storken er kommen sidst |
| Not9:1 | sen, den forener begge Dele | · ɔ: Msk. / Dette Msks Fortrin for Alt viser |
| NB30:129 | et ikke være det Christelige | · ɔ: Msket afgjør hvad Χstd. er ɔ: |
| EE:37 | Individet, det er Mennesket ( Adam | · ɔ: Mskheden) ethvert Træk er verdenshistorisk, |
| Not4:9 | alle Phænomener. / 3) Gud | · ɔ: Muligheden af al Tilværelse overhovedet. |
| NB31:35 | er kisteglad ved at være Dyr, | · ɔ: mærker det egentlig ikke. / Dersom Christendommen |
| JJ:417.a | icht' t, wenn niemand spricht ( | · ɔ: naar Alle tie, naar Ingen tænker paa |
| AE, s. 496 | d til Menneskenes Mængde ( | · ɔ: naar den Enkelte seer paa Andre, men dette |
| NB:41 | d som Professor i Philosophien, | · ɔ: naar det er Ens Levebrød saa kan man |
| SD, s. 154 | affe Mulighed, men tilsidst, | · ɔ: naar det gjælder om at troe, hjælper |
| TS, s. 103 | i den Anden, men i Døden ( | · ɔ: naar Du afdøer) døer ethvert saadant |
| JJ:152 | ets Opgave selv bliver dialektisk | · ɔ: naar en foregaaende Dialektik maa constituere |
| Not10:8 | l. kun Ideen og Muligheden, | · ɔ: naar Forsoningen er kan det kun skee ved |
| NB30:126 | fte sig end at lide Brynde | · ɔ: naar galt skal være, nu vel, saa hellere |
| NB27:88 | ænds, om det Forbigangne | · ɔ: naar jeg seer tilbage kan jeg see en Styrelse |
| NB11:55 | m for haard en Tale. Digterisk ( | · ɔ: naar man selv har sit Udkomme betrygget) |
| NB4:154.a | e Høitidsklæderne paa. / | · ɔ: Natur-Skildringen. / Her kunde ogsaa tages |
| DD:6 | t laveste Standpunct seer op ( | · ɔ: ned) paa den almdl: Anskuelse dog saaledes |
| Not1:9 | lastikerne. nihil negativum. | · ɔ: negatio entitatis, nihil privativum ɔ: |
| NB5:10 | en Luther er noget forvirret | · ɔ: noget dialektisk-forvirret. Og paa dette |
| NB15:104 | alle de Næringsdrivende | · ɔ: noget nær Alle – jeg var forstaaet, |
| NB35:49 | terligt som en eenlig Støvle, | · ɔ: Noget som forfeiler sin Bestemmelse, Noget |
| KG, s. 143 | igt til om at elske Næsten | · ɔ: nogle andre Mennesker. Men Den, som ikke |
| NB4:69 | a bliver det, der skal blive | · ɔ: nogle Enkelte, ell. Enkelte – men |
| Not1:9 | s Erigena: Creatio ex nihilo | · ɔ: non fuit materies, non causa existentium, |
| BA | andre), noget Andet end een Synd ( | · ɔ: Nr. 1 i Forhold til Nr. 2), indsees let. |
| AE, s. 478 | den Existerende ret i Vaande, | · ɔ: nu er han i Existents-Mediet. / Og dog |
| EE:40 | da sagde han: det er fuldkomment, | · ɔ: nu er Loven fuldbyrdet, men det blev ikke |
| NB8:11 | ? fordi nu er jeg blevet Alvorlig | · ɔ: nu tjener jeg Penge. Men nu Modsigelsen. |
| NB25:50 | l have Gavn af alle disse Offere | · ɔ: nyde dem og derved Livet. Aha! See det |
| Not4:9 | udvikledes Læren om Ideer | · ɔ: nødvendige Begreber hvis Gjenstand ligge |
| NB7:68 | blev det nok godt igjen o: s: v: | · ɔ: Nødvendigheden af at dette maatte skee |
| AE, s. 48 | en sildigere Generation trygt | · ɔ: objektivt skulde kunne trænge sig ind |
| AE, s. 58 | ydning, men anderledes seet ( | · ɔ: objektivt) er det Phænomenale et Bedrag. |
| NB11:165 | Om Χstd. er Sandhed, | · ɔ: om Χstus er Den han siger sig, kan |
| Oi8, s. 358 | vide om den lidende Sandhed, | · ɔ: om Christendom. Flye dem; de narre Dig |
| Not4:21 | smaal om det ogsaa er sandt | · ɔ: om det er sat af » Jeget« |
| NB15:75 | det er historisk vist nok, | · ɔ: om det var 10 Gange saa vist end dets mindste |
| AE, s. 279 | aa følgende Spørgsmaal, | · ɔ: om et saadant Spørgsmaal lader sig henvende |
| AE, s. 358 | der sig til en evig Salighed, | · ɔ: om han forholder sig eller han ikke forholder |
| SD, s. 154 | vil skaffe Mulighed tilveie, | · ɔ: om han vil troe. Og dog forstaaer han, |
| AE, s. 138 | e sig om krænket Stolthed, | · ɔ: om Intet. Men dette er usandt, thi krænket |
| LA, s. 105 | nogensinde kan blive populair | · ɔ: om Klogskaben i den Grad vil være at |
| NB8:64 | er høitravende ell. eenfoldigt | · ɔ: om man bruger kunstigere Ord som kun faae |
| NB7:78 | se Verden om Retfærdighed | · ɔ: om min Sags Retfærdighed, at jeg var |
| SLV, s. 203 | temte, og lade hende frelses | · ɔ: omkomme, fortabes i Halvhed. / At ville |
| Papir 7 | muneris, ministerii, consilii | · ɔ: omnibus mediatoribus non idem est consilium, |
| EE:63 | -Aand Opholdelsen i Aandens Verden | · ɔ: Opholdelsens Begreb. – / d. 12 Mai |
| Papir 2:1 | indeholdt 15000 Argumenter | · ɔ: opkastede og med megen Kunst besvarede |
| SD, s. 177 | bandelse over den Forhadte ( | · ɔ: over den Elskede): den hjælper ikke |
| NB7:56 | n, der sørger over sine Synder | · ɔ: over hvad han kalder sine Synder, han glemmer |
| NB7:75.a | bsolut Herre over enhver Tanke, | · ɔ: over hvilke Tanker ell. Tankebevægelser, |
| NB36:7 | o: s: v:, overalt Χstd. | · ɔ: overalt just Det, som er Χstd. lige |
| NB11:224 | Gang jeg tænker derpaa | · ɔ: paa at han græder, kommer jeg altid |
| NB33:42 | is paa det ethiske Gebeet ( | · ɔ: paa det Gebeet, hvor Opgaven er i Retning |
| NB23:51 | dog idet mindste er jeg det | · ɔ: paa første Punkt vil han ikke gjøre |
| NB30:126 | f ved Penge, Magt o: s: v: | · ɔ: paa jordisk at hjælpe dem. Men den Art |
| SD, s. 147 | ledes Dette reflekterer sig, | · ɔ: paa Phantasien. Phantasien er den uendeliggjørende |
| SLV, s. 419 | ev anseet for religieus Helt | · ɔ: paa reent æsthetiske Kategorier gik |
| NB32:104 | ed at holde paa Χstd. | · ɔ: paa Sandsebedragene. Jeg fortænker Eder |
| NB33:34 | a sin velforstaaede Egoisme | · ɔ: paa sin Egoisme i Forhold til andre Egoismer, |
| NB33:37 | a. / Paa stridende Vilkaar, | · ɔ: paa Vilkaar af at skulle lide for Læren, |
| NB5:10 | at finde sig i det Modsatte | · ɔ: passe paa at man gjør Resignationens |
| NB22:44 | n kunne det uden ved Hjælp af | · ɔ: per Msker. Nu kan man sige, vi Alle kan |
| Not1:7.z5 | n. – / obedientia activa | · ɔ: perfectissima legis impletio vicario nomine |
| KK:2 | n ɔ: at den i sin positive | · ɔ: personlige Negation besidder og nyder sig |
| DD:208 | s Bededag, paa hvilken Msket | · ɔ: Philosophen efter fra den umidd: paradisiske |
| NB14:124 | rst til sidst, videnskabeligt | · ɔ: philosophisk videnskabeligt, en Ubetydelighed; |
| DD:66 | klæder; men indvortes ere Faar, | · ɔ: Phraseologerne. / d. 10 Oct.: 37. / |
| Papir 308 | sjelelige Moment Troløsheden | · ɔ: Piattethedens; Victor Er: opfatter Qvindekjønnet |
| FB, s. 160 | uddommelige ɔ: det Almene | · ɔ: Pligten. Menneskeslægtens hele Tilværelse |
| AE, s. 290 | kunde og burde være skeet, | · ɔ: Poesien raader over Muligheden. I Forhold |
| BI, s. 270 | et, er det først i Sandhed | · ɔ: positiv frit, affirmativ frit. Den moralske |
| NB20:51 | anbragt den. Da jeg anden Gang, | · ɔ: potenseret, anbragte den, i Dedicationen |
| NB29:105 | gt an paa at blive Individ | · ɔ: primitivt forholdende sig til Gud, ikke |
| NB16:30 | Undergang er let at kjende, | · ɔ: prognosticere. Ikke kan en Læge have |
| KK:7 | i et comminationes apostolorum | · ɔ: prophetarum attendere. לִשְמֻעַתֵנוּ |
| EE:195 | tyder nemlig Mangfoldigheden | · ɔ: Quodlibet ell. jo galere jo bedre. / |
| KK:7 | en: ɔ: hoc tempore vivente | · ɔ: redeunte. – / ϰοιτη |
| NB11:74 | r en Stok, og derpaa sagde Amen, | · ɔ: reent glemte at slaae. O, frygtelige Galimathias; |
| NB22:80 | t hvis man skal reduplicere | · ɔ: religieust betjene en religieus Sag i vor |
| NB11:14 | bage i mig, blive en Digter | · ɔ: religieust forstaaet en Bedrager. Nei, |
| NB4:159 | tye til det Eviges Hjælp | · ɔ: resignere og styrkes ved at nøies med |
| AE, s. 48 | saa blot at forandre Angrebet | · ɔ: rette det mod Troesbekjendelsen, saa er |
| AE, s. 91 | fordi Stræben er uendelig, | · ɔ: rettet mod det Uendelige, er Uendeliggjørelse, |
| IC, s. 75 | l den fremstilles, altsaa som | · ɔ: saa den maa vise sig som Afsindighed for |
| NB16:96 | d o: s: v: – med Held | · ɔ: saa der vindes Penge, Ære, Anseelse. |
| FB, s. 202 | klarende kan han ikke sige, ( | · ɔ: saa det er forstaaeligt), at det er en |
| NB7:53 | s for at drive En ind i det, | · ɔ: saa er det Hele Sentimentalitet. / |
| NB9:78 | ierkegaards Forf: Virksomhed | · ɔ: saa er det slet ikke den Bog mere. Thi |
| IC, s. 48 | ilfældigt Forhold til ham, | · ɔ: saa gjør man ham til et Menneske, et |
| SFV, s. 47 | » de Andre«, | · ɔ: saa godt som muligt at skulke mig fra at |
| AE, s. 112 | an uendeliggjort i Reflexion, | · ɔ: saa indtræder der ingen Afgjørelse. |
| LA, s. 70 | til den yderste Grændse ( | · ɔ: saa langt at Isen endnu var sikker, og |
| Not11:36 | lle det. I dette Forhold ( | · ɔ: saa længe denne Mulighed blot stiller |
| SLV, s. 338 | ser tilsidst Alt ud af den | · ɔ: saa meget, som der var i Dig selv, og mere |
| IC, s. 195 | hristen – thi saa mild, | · ɔ: saa svag er Christus ikke, at han vil tage |
| LA, s. 81 | ammen, og saa gjør man det | · ɔ: saa tør man gjøre det. Deraf kommer |
| TSA, s. 91 | em have Pligt mod Sandheden, | · ɔ: saa vidt kan han være dem overlegen |
| NB30:115 | saa er det ogsaa en rar Verden | · ɔ: saa vil det gaae Dig som det gjerne gaaer |
| BOA, s. 161 | n saadan kan antage og troe ( | · ɔ: saadan lade staae hen) siden det er 1800 |
| BOA, s. 162 | Venner med ham og beundre ham | · ɔ: saadan tankeløst og mageligt lade det |
| Not1:7 | / b.) genus apotelesmaticum | · ɔ: saadanne Sætninger, hvor det, der henhører |
| SLV, s. 200 | ønske saaledes at frelses | · ɔ: saaledes at blive til Nar. / Men Intet, |
| NB32:22 | om Slikkerie ɔ: som Illusion | · ɔ: saaledes at man just ved dem narrer sig |
| PS, s. 247 | erningerne ideelt betragtede, | · ɔ: saaledes som de ikke umiddelbart vise sig. |
| Not4:31 | edes som den experimenterer | · ɔ: saaledes som den med Hypotheser ell. Theorier |
| NB8:85 | lefesten er egl. et Kjætterie, | · ɔ: saaledes som den nu holdes. Den hænger |
| JJ:270 | t kan Gud vise sig for Mennesket, | · ɔ: saasnart han seer Gud seer han et Vidunder. |
| NB23:226 | te Fremskridt i Doctrin – | · ɔ: Sagen gaaer tilbage. / Luther / |
| BI, s. 309 | istedetfor positiv Stræben | · ɔ: Salighed, fik han negativ Stræben ɔ: |
| BI, s. 198 | der eier det absolute Indhold | · ɔ: Salighed. Medens derfor Sophisten løber |
| NB9:33 | emmer, havde vi været tilstede | · ɔ: samtidige, saa havde vi været med blandt |
| NB24:14 | Her er Syllogismen. Kjerlighed ( | · ɔ: sand Kjerlighed, ikke den Selvkjerlighed, |
| BN, s. 111 | risten frem i hele dets ideale | · ɔ: sande, indtil enhver sand Yderlighed gjennemførte |
| AE, s. 174 | et accentueres, Sandheden er, | · ɔ: Sandheden er en Fordoblelse, Sandheden |
| AE, s. 176 | s det Samme som Sandheden er, | · ɔ: Sandheden er en Fordoblelse. Den høie |
| AE, s. 231 | opbygger, er Sandhed for Dig, | · ɔ: Sandheden er Inderligheden, vel at mærke, |
| JJ:253 | re Gud Regnskab for sig. Dette ( | · ɔ: Sandheden) vil han ikke forstaae, og dog |
| BA, s. 346 | som dog ikke er Skyld og Synd | · ɔ: sat ved denne. Det qualitative Spring enerveres, |
| NB8:12 | Aar; saa skal man blive Alvorlig | · ɔ: see paa Penge og det Endelige. Man tager |
| SBM, s. 143 | gter Udgangen af deres Vandel | · ɔ: seer at deres Liv, som var idel Forsagelse |
| BA, s. 380 | t, at det væsentligen seet | · ɔ: seet i Retning af Frihed betyder Noget, |
| NB15:66 | g selv sin Lov ( Autonomie) | · ɔ: selv bindende sig under den Lov, han selv |
| NB31:128 | n Haand have et Forhold til ham | · ɔ: selv bringe den paa Afstand fra sig, Den |
| SD, s. 145 | . Overhovedet er Bevidsthed, | · ɔ: Selvbevidsthed, det Afgjørende i Forhold |
| Not11:4 | af det virkelige er dens Indhold | · ɔ: Seyn. Fornuft er som ogsaa dette Ords Derivation |
| FB, s. 201 | og naar han ikke kan sige det | · ɔ: sige det saaledes, at en Anden forstaaer |
| BB:49 | erkjendt i sin fulde Værdi | · ɔ: sin absolute Værdi. – Men hvori |
| AE, s. 38 | re bygger han en evig Salighed | · ɔ: sin evige Salighed paa sit Forhold til |
| KK:2 | endelige Forhold og Interesser | · ɔ: sin Modalitæt, og bringer sig den absolute |
| Papir 23:3 | em, og fandt sig blottet for dem | · ɔ: sin Skam. / Istedetfor hans gudd. Aand |
| JC, s. 44 | hed, sin mathematiske Sandhed | · ɔ: sin væsentlige Sandhed, saaledes som |
| Not1:9 | a. / intellectus intuitionis | · ɔ: sine discursu et sine ratiocinio intellectus |
| Not9:1 | der Søn og Aand. Faderens | · ɔ: Skabelsen grundet i Guds Almagt men det |
| AE, s. 138 | raft af en Immanents-Theorie, | · ɔ: skal handle i Kraft af at lade være |
| DS, s. 235 | ende – Decorum! – | · ɔ: skjult, med Smag og Dannelse, kan det endnu |
| NB11:183 | Skulde hun gjøre Sligt, | · ɔ: skulde det være Sandhed i hende og altsaa |
| NB:151 | saadant mærkeligt Tilfælde | · ɔ: skulle vi sige Jairi Datters Opvækkelse |
| AE, s. 480 | ille vælte Skylden fra sig | · ɔ: Skyldens Total-Bestemmelse, for derved |
| SLV, s. 186 | ittighedsraad, men Handlende | · ɔ: Skyldig. Min Phantasi tillades det altsaa |
| LA, s. 92 | re i Modsigelse med sig selv | · ɔ: slet Intet at være. Modsigelsens Grundsætning |
| EE:178 | ere end ordinairt fremsynede | · ɔ: slet og ret Øine sad i Panden paa ham |
| BI, note | von andern neun, als ethische | · ɔ: Socratische bezeichnet wurden, fand sich |
| BI, s. 107 | il et Noget, som den ikke har | · ɔ: som Attraa, Længsel. Dette er nu i en |
| PS, s. 300 | e ikke kan meddele den Anden, | · ɔ: som den Ene vel kan meddele den Anden, |
| KK:11 | bstantielle og det Subjektive | · ɔ: som den i Sandhed aandelige Person. I Bestemmelsen |
| AE, s. 298 | udens Virkelighed i Existents | · ɔ: som en Enkelt ɔ: at Guden har været |
| NB18:16 | std. kan kun meddeles af Vidner | · ɔ: som existentielt udtrykke det Sagte, gjøre |
| KK:11 | es efter sin Subjektivitæt | · ɔ: som Gud. Grundforholdet mellem Gud og Verden |
| NB32:22 | jættelserne kun som Slikkerie | · ɔ: som Illusion ɔ: saaledes at man just |
| NB31:139 | et Onde, der gjør ondt | · ɔ: som Lov. Først naar dette er indøvet, |
| AE, s. 292 | han som tænkt Virkelighed | · ɔ: som Mulighed vidste førend den blev |
| AE, s. 293 | t opfatte ved at tænke den | · ɔ: som Mulighed. / Skriften lærer: » |
| NB15:103 | l som tænkt Virkelighed | · ɔ: som Mulighed. Om de Afdøde virkeligen |
| NB23:179 | rt, og som Eiendommelighed | · ɔ: som noget for dette enkelte Individ ganske |
| AE, s. 24 | rsken havde naaet sit Maximum, | · ɔ: som var den lærde og critiske Stræben |
| BOA, s. 241 | var Læseren slet ikke til | · ɔ: som var Det han skrev ikke bestemt til |
| FF:21 | Grændsen for Operaen? Vor Opera | · ɔ: som vi give den her er en Tilnærmelse |
| NB11:69 | l lyde naar det ikke kan begribe | · ɔ: som væsentligen ikke vil lyde. / |
| NB5:76 | ig Arten høiere end Exemplaret | · ɔ: Spurvene ere Dyr, hverken mere ell. mindre. |
| NB:94 | ieste: saa kan han mere end seire | · ɔ: Stridens discrimen er ham et underordnet, |
| AE | Pathos, og er bestandigt i Vorden, | · ɔ: Stræbende. / Da det existerende Subjekt |
| AE, s. 14 | hos, og er bestandigt i Vorden | · ɔ: Stræbende. p. 80. 3) Lessing har sagt: |
| BOA, s. 276 | ment i Subjektets Udvikling, | · ɔ: Subjektiviteten er übergreifende. Men |
| Not1:7 | va ell. satisfactio poenalis | · ɔ: sufficientissima poenarum, quæ nos manebant, |
| AE, s. 109 | at bestemme Lægemiddelet, | · ɔ: Sygdommen blev næret. Maaskee er denne |
| AE, s. 108 | gsløst, og derfor absolut, | · ɔ: Systemets Begyndelse er den absolute Begyndelse. |
| Papir 340:14 | delige Umiddelbarhed ( | · ɔ: søge at opgive den): dette dømmer |
| AE, s. 344 | ulerer Forudsætningen med, | · ɔ: tager Forudsætningen bort, hvad saa? |
| NB18:16 | det man nu kalder Prædiken ( | · ɔ: Tale, Rhetorik) er aldeles ueensartet Meddelelse |
| BOA, s. 91 | ruges saa let reent rhetorisk | · ɔ: Taleren eller Forfatteren indretter Fremstillingen |
| BA, s. 340 | ed den ligegyldige Bestemmelse | · ɔ: Tallet, i en endnu ufuldkomnere Forstand |
| BI, s. 74 | at staae stille og besinde sig | · ɔ: Taushed, dette er hele hans Liv i Forhold |
| FB, s. 148 | at den skulde kunne opgives ( | · ɔ: teleologisk suspenderes) da den, saasnart |
| AE, s. 394 | anden Forstaaelse af Ulykken, | · ɔ: til at fatte Lidelse, en Forstaaelse der |
| SLV, s. 145 | ofte denne Evne til at digte | · ɔ: til at fjerne det virkelige Livsforhold |
| NB32:93 | lpe Dig til at elske ham | · ɔ: til at forvandles i Lighed med ham. Hvad |
| NB27:72 | en, er Løsnet, til Sagen | · ɔ: til det Ethiske. Om de Msker til hvilke |
| FB, s. 126 | r man nemlig Troen til Alt | · ɔ: til det, den er, saa tænker jeg vel, |
| NB2:52 | r gjøre de ham til Genie, | · ɔ: til Differents – og dette er just, |
| Papir 388 | nne Overgangen til et nyt, | · ɔ: til et anstændigere Liv. Er det end |
| NB4:10 | oldt sig til det Almene-Msklige ( | · ɔ: til ethvert Msk) men været stillet udenfor, |
| NB18:28 | ortgives af ham til den Enkelte, | · ɔ: til hver Enkelt men ganske særligen. |
| NB10:189 | række Folk hen til Sandheden | · ɔ: til Sandsebedragene. / Dette vilde ogsaa |
| Not4:31 | rtes fra det tilfallende – | · ɔ: tilfældigt accidentelt. – / |
| PS, s. 277 | kke mere tilhøre Friheden, | · ɔ: tilhøre det, hvorved det blev til. Friheden |
| SLV, s. 63 | Sagen og lader det Offentlige | · ɔ: Tilværelsen betale Omkostningerne. I |
| NB22:63.a | deen ikke er slet saa abstrakt | · ɔ: tom ɔ: ikke Idee, saa behøves Beslutning |
| Not4:9 | dvendige Eenhed. / 2) Verden | · ɔ: Totalitæten af alle Phænomener. / |
| EE:11 | Al Poesie er Livets Forklarelse ( | · ɔ: Transfiguration) ved dets Forklarelse ( |
| SLV, s. 375 | lværelsen ved sin Lidelse | · ɔ: trods alt sit Sværmeri kan Sværmeren |
| NB17:50 | Alt ind, kaste Ansvaret paa Gud | · ɔ: troe, og lade sig sige, at denne Fare med |
| PS, s. 284 | den Samtidige der troede det, | · ɔ: troede, at det var blevet til; thi Tro |
| Papir 289 | ant sit / 1) / Umiddelbare | · ɔ: Troen ( forskjellig fra det, der i den |
| SD, s. 192 | ham er at slippe denne Qval, | · ɔ: troende at ydmyge sig under den og overtage |
| AE, s. 517 | e. Men en Troende, der troer, | · ɔ: troer mod Forstand, tager det for Alvor |
| NB32:131 | ndt, springer ud paa Dybet | · ɔ: træder lige lukt ind midt i Virkeligheden, |
| BB:2 | Personer heed det torneiamens | · ɔ: Turnier. Dets Indretning var følgende, |
| SLV, s. 114 | otiske, tænke sig til det | · ɔ: tænke sig fra det. En saadan Individualitet |
| Not4:8 | unkt bliver derfor Idealisme | · ɔ: Tænkningen bestemmer Alt, thi hvad Tingen |
| SLV, s. 168 | und man har revet hans Tunge | · ɔ: uden et eneste Meddelelsesmiddel. Han maa |
| Not11:22 | ogmatikere kalde negative, | · ɔ: uden hvilke Gud ikke kan være, men ved |
| NB20:142 | rød, uden Embedstilling | · ɔ: uden nogen jordisk Løn, udleet altsaa |
| NB4:159 | ndt, fra Barn af dialektisk | · ɔ: uden Umiddelbarhed, begynde med det Dialektiske, |
| NB20:68 | e Sandhedens Sprog extra ordinem | · ɔ: udenfor de Medier, som Staten erkjender: |
| SD | lelse kan man bestemme ligefrem ( | · ɔ: udialektisk), men kun ved at reflektere |
| BI, s. 131 | igesaa abstrakt Postexistents | · ɔ: Udødelighed, viser netop, at Sjælen |
| BB:2 | art og Versetal kaldes Descort | · ɔ: Uenighed. Efter alle Prøver at slutte |
| BI, s. 119 | ærdig ɔ: uretfærdig | · ɔ: ugudelig. Enhver seer nu let det Sophistiske |
| NB32:140 | og gjøre Personlighed umulig | · ɔ: umuliggjøre Aand. / I de sandselige |
| NB3:32 | t Absolute? Absolut Underkastelse | · ɔ: Underkastelse som kommer fra et » |
| Not11:29 | der er bleven dets Subjekt | · ɔ: Unterstand. Den samme Tvetydighed er i |
| NB15:63 | dikeforedraget til Betragtning, | · ɔ: upersonligt – og en Pseudonym er |
| BI, s. 119 | at være ikke-retfærdig | · ɔ: uretfærdig ɔ: ugudelig. Enhver seer |
| NB9:55 | k. og paa en aldeles ligegyldig ( | · ɔ: uretfærdig) Maade. Thi dette er jo just |
| NB24:7 | es, har man ganske rigtigt ( | · ɔ: urigtigt) grebet blot de to Leed om Læren |
| Not9:1 | den Eenhed mell. Gud og Msk | · ɔ: Uskyld, der Ausgangspunkt der Schuld ist |
| Papir 264:10 | Msker ere foranderlige | · ɔ: ustadige) ɔ: det evig unge Liv og da |
| AE, s. 23 | delsen tvivlsom og hypothetisk | · ɔ: usystematisk. Saaledes den dialektiske |
| KK:7 | am te videntem potestatem meam | · ɔ: ut te experiri faciam potestatem meam. |
| NB16:11 | td., altsaa ved at blive Troende | · ɔ: ved at antage, ja at sætte sit Liv ind |
| NB15:80.c | forbedre og berigtige det Onde | · ɔ: ved at gjøre det end værre, saa ballotere |
| Oi6, s. 263 | sk) have – den Religion | · ɔ: ved at have den Religion ere de, fuldkommen |
| AE | den Maade, saa ved at gaae videre, | · ɔ: ved at have optaget Hegel i sig; en Mand, |
| LA, s. 86 | e Andre ved at hjælpe dem, | · ɔ: ved at hjælpe dem til at gaae Glip af |
| NB11:142 | te jeg Livet ved at fortælle | · ɔ: ved at producere. At producere var mit |
| NB15:80 | or de ved energisk Handlen, | · ɔ: ved at trække sig ubetinget udenfor, |
| PF, s. 87 | et nyt fornærmeligt Angreb | · ɔ: ved atter at være bleven roest af » |
| KK:4 | n Opstaaen medieret ved Lyster | · ɔ: ved den ved den enkelte Gjenstand i det |
| BOA, s. 215 | e er hvad han er ved sig selv | · ɔ: ved det han er i sig selv; en Apostel er |
| TSA, s. 98 | er hvad han er ved sig selv | · ɔ: ved det han er i sig selv; en Apostel er |
| IC, s. 138 | r, det bliver ved Meddeleren, | · ɔ: ved Det, Meddeleren er, dog ikke ligefrem |
| NB30:14 | Christelige kjendeligt, negativt | · ɔ: ved Frastødet. / Med Styrelsens guddommelige |
| NB15:71 | frelses ved Subjektivitet, | · ɔ: ved Gud, som den uendeligt tvingende Subjektivitet. |
| SFV, note | p Enten – Eller. Derfor | · ɔ: ved Hjælp af Sandsebedraget kunde Publikum |
| NB11:179 | orsvare ethisk, personligt | · ɔ: ved hvilke Offere man er villig til at |
| NB13:88 | vil have sig forkyndt ved Vidner | · ɔ: ved Msker, der forkynde Læren og tillige |
| NB23:202 | at commandere den med et Rør | · ɔ: ved sin Afmagt, ɔ: gudeligt. En Hersker |
| BOA, note | vittigheden og Ansvaret for Gud | · ɔ: ved sin evige Bevidsthed er Enhver en Enkelt. |
| BA, s. 343 | r ham at ville have tabt den, | · ɔ: ved Skyld, han vil vel ikke falde paa at |
| BA, s. 338 | mmer da ind som det Pludselige | · ɔ: ved Springet; men dette Spring sætter |
| 2T44, s. 190 | vare sin Sjel i Taalmodighed | · ɔ: ved Taalmodighed at forvisse sig om, hvad |
| PS, s. 248 | nge jeg holder paa Beviset ( | · ɔ: vedbliver at være den Bevisende), kommer |
| SLV, s. 53 | Humlen. At en Qvinde kan tale | · ɔ: verba facere behøver intet Beviis. Uheldigviis |
| DD:55 | erende sig i enkelte Bjergknuder ( | · ɔ: verdenshistorisk mærkværdige Repræsentanter |
| NB27:48 | . selv Noget vi kalde Χstd. | · ɔ: vi destillere hele Mildheden ud af det |
| Papir 491 | vedblive at være Χstne | · ɔ: vi ere Χstne efter at have afskaffet |
| NB31:149 | ɔ: Individ bliver Exemplar | · ɔ: vi ere Dyr. Men det forstaaer sig at være |
| DD:61.a | i samme Grad som vi tabe i Idee | · ɔ: vi faae historisk virkelige Hyklere etc |
| NB21:18 | ivet lidt mere; vi kan det ikke, | · ɔ: vi kan ikke overvinde det Jordiske i os. |
| Papir 553 | le Evigheden en Stræben | · ɔ: vi spilde dette Liv, og at spilde dette |
| NB2:79 | efter lidt skulle vise sig, | · ɔ: vi ville saa gjerne fordærve os det |
| NB21:33 | ve fri for Selvfornegtelsen | · ɔ: vi ville ved Hjælp af Beundring og Tilbedelse |
| NB32:57 | er og Møie«. / / | · ɔ: viis mig, hvor ubetydeligt og tomt alt |
| Not11:28 | u det Vidende om Processen | · ɔ: Viisdom. Heraf ser man nu ogsaa Hensigten |
| KK:7 | מְקָא | · ɔ: Viisdoms Dybde. / v. 35 Hiob 41, 3. / |
| NB30:136 | ɔ: vil Du være Salt | · ɔ: vil Du offres, vil Du istedetfor at tilhøre |
| NB30:136 | al vil Du være Christen | · ɔ: vil Du være Salt ɔ: vil Du offres, |
| AE | f Afgjørelsens Smerte og Crise, | · ɔ: vil gjøre Problemet lidt objektivt. |
| NB11:87 | æske Begreb af en Philosoph ( | · ɔ: vil sige en Tænker i ethisk Charakteer) |
| AE, s. 322 | ve som en græsk Philosoph; | · ɔ: vilde existerende udtrykke, existerende |
| KK:7 | , indicantem lunam v. terram | · ɔ: vim concipientem, nam luna lucem suam accipit |
| KK:7 | unc deum indicabatur vis solis | · ɔ: vis procreans, nam antiqui conveniebant |
| Papir 18 | ειν / 1) Msk: | · ɔ: vise dem Velgjerninger. Heb: 6, 14. etc. |
| BA, s. 394 | forsaavidt den kan gjentages | · ɔ: vorde tilkommende. Ængstes jeg for en |
| NB8:17 | t for at komme til at lide ( | · ɔ: vove), maaskee for ikke at friste Gud: |
| NB15:75 | lger at troe paa Χstus | · ɔ: vælger at sætte sit Liv ind derpaa, |
| NB20:162 | – gjør der efter | · ɔ: vær eenfoldig; her er Intet at speculere |
| NB29:102 | on, end være Χstne | · ɔ: være Aand. / » Aand« |
| AE, s. 103 | adoxet, man antage nu dette ( | · ɔ: være en Troende), eller man forkaste |
| NB3:46 | stus, og saa være glad | · ɔ: være glad i ganske andre Categorier. |
| NB5:10 | : gjøre det dialektisk | · ɔ: være villig til at finde sig i det Modsatte |
| NB31:100 | Autoritet, at begrunde den | · ɔ: værre end nogen Angriber indirecte nemlig |
| NB11:97 | de sig til det N.T., eenfoldigt, | · ɔ:, at gjøre hvad der staaer deri. / |
| NB11:194 | n, hvis jeg fortier Noget, | · ɔ:, at jeg har Noget liggende færdigt – |
| NB8:17 | gheden af at lide, at ligge under | · ɔ:, at jeg ikke vil holde det svævende, |
| BOA, s. 169 | e det ɔ: at de meente det | · ɔ:, at man selv ikke troer det. / At tro i |
| NB30:12.a | igviis efter fattig Leilighed, | · ɔ:, det er den høieste Eudaimonisme naar |
| NB15:97 | eculation kan controllere Troen, | · ɔ:, Det, der i et givet Øieblik troes eller |
| NB10:157 | iv, at først bag efter, | · ɔ:, efterat vi har gjort det og ofte galt, |
| NB8:37 | orstand og Din Phantasie med Gud, | · ɔ:, fordi Din Phantasie ikke længere strækker |
| NB15:122 | ville tage Χstd. fra dem, | · ɔ:, gjøre Χstd. til hvad den var, thi |
| SFV, s. 31 | roe, at han ikke forstod det, | · ɔ:, han duer egentlig ikke til at være Lærer; |
| NB25:77 | e«, i den Forstand, | · ɔ:, saa man anseer det for Forsagelses quantum |
| NB15:93 | maa være Tale om noget Valg, | · ɔ:, vrøvler Du længe, saa vælger Du |
| NB15:2 | ikke forstaaes / p. 167. / / | · ╪ / Om Udgivelsen af » Regnskabet« |
| Not4:3 | arthensen. / Vinter Semestret. 37 | · & 38. / / 1ste Foredrag. / d. 15 Nov. / |
| Brev 70 | tra-Aftryk af Fl. Post No 82 | · & 83. At Forsinkelsen ikke er min Skyld, |
| PMH, note | cfr. Adresseavisen, hvor Bing | · & Søn allerede har anmeldt Bogen, og saa |
| Brev 265 | bejdsvogne, Skarnagervogne | · &c &c. – At jeg virkelig bevæger |
| LP, note | ilvio Pellico: le mie Prigioni. | · &c. &c. / 1,118 » Æselet træder |
| EE2, note | til ham, naar han kommer hjem | · &c. &c. Alt dette veed det tjenende Personale, |
| LP, s. 51 | ger om, at nu er Geniet modnet | · &c. &c. Dog, da der er et Punkt, hvor Andersen |
| EE2, s. 34 | et bedre Væsen end jeg var | · &c. &c. Man vil let indsee, at en saadan |
| EE2, s. 100 | er de i Slaget erobrede Faner | · &c. &c. til den Elskede; men om end den |
| Brev 265 | ogne, Skarnagervogne &c | · &c. – At jeg virkelig bevæger mig, |
| Brev 273 | ig forbudt at ærgre mig | · &c. – eller naar nogen vil vrøvle |
| LP, note | ellico: le mie Prigioni. &c. | · &c. / 1,118 » Æselet træder tidt |
| LP, note | et qvindeligt Hjerte«. | · &c. / Cfr. 1,114. » dernede svømmede |
| LP, note | – Cfr. hele Naomis Reise. | · &c. / Jeg maa bede Andersen at undskylde, at |
| EE2, note | m, naar han kommer hjem &c. | · &c. Alt dette veed det tjenende Personale, |
| Brev 273 | vil ærgre En, disputere | · &c. blot med de Ord: De undskylder, jeg drikker |
| Brev 273 | r Du dig vel; aude sapere! | · &c. Denne Recept begyndte jeg virkelig at bruge |
| EE2, s. 27 | ekast, til Vexling af Ringene | · &c. Det, der er det Sande i denne hele Udvikling, |
| LP, s. 51 | at nu er Geniet modnet &c. | · &c. Dog, da der er et Punkt, hvor Andersen |
| LP, note | den Sætning: netop saa dybt | · &c. Hermed kan sammenlignes hele hans Undersøgelse |
| EE2, s. 34 | e Væsen end jeg var &c. | · &c. Man vil let indsee, at en saadan Tænkemaade |
| Brev 275 | m Rigsdagstidender, Aviser | · &c. ogsaa spanske incitantia, men jeg savner |
| EE2, s. 100 | Slaget erobrede Faner &c. | · &c. til den Elskede; men om end den romantiske |
| LP, s. 48 | af loci communes, af Smaa-Vers | · &c. til hans Disposition, som han nu, ledet |
| Brev 263 | äume muß Du fliehen | · &c.« ifald det ellers er tilladt at tale tydsk. |
| Brev 273 | den som gjemmer til Natten | · &c.) Men jeg maa ved dette Svar gjøre den |
| Brev 273 | um ( fri Proces, Sygepleje | · &c.) ville naturligviis falde bort, naar Alle |
| LP, s. 38 | a Situationer, Bemærkninger | · &c., hvilke man vel ikke kan nægte at være |
| LP, s. 51 | ele hans Anskuelse af et Genie | · &c., og af den Grund lade vi det aftrykke. / |
| NB20:24.a | Gud temmelig ubetydelig. / / / | · × » Naaden« – Det Christeliges |
| NB20:24 | std,: og Du vil collidere. / | · × / Det Christelige har altid en Reduplication |
| EE1, s. 38 | for Een. Hvor langt er vel 7 | · × 10 Aar? Hvorfor gjør man det ikke af |
| NB:215 | s Situation, kan faae 10,000 | · × 10,000der til at sige det efter – |
| NB7:71 | ikke 7 Gange, men indtil 70 | · × 7 Gange: hvor naar skulde Du da blive træt |
| NB31:122 | e Aarhundreders Trillioner | · × Billioner: ja saa mener man nok at turde |
| NB32:14.a | t naar det er blevet Millioner | · × Millioner blive yderst betænkelig, at |
| Oi5, s. 230 | isse Batailloner og Millioner | · × Millioner Christne, fremkommer her en Indvending, |
| Sa, s. 175 | n Conto der er reist Millioner | · × Quadrillioner, afhændet for 30 Secler! |
| NB31:110 | undom Aarhundreder og Millioner | · × Trillioner, / Og det er dette der er saa |
| Oi5, s. 230 | aer der vel Mennesker tusinde | · × tusinde o. s. v., altid den enorme Ødselhed. |
| JC, s. 16 | . / 1 ad Timotheum 4, 12. / | · ☞ / Behag at bemærke. / / Den, der antager, |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
