S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CC:10 Quare etiam ex uno et quidem · effeto nati sunt ut sidera coeli multitudine,
Papir 7 P:, ubi de auctoritate legis deque · efficacia ejus ad homines salvos præstandos agit,
Not1:2.a . / sufficientia; perspicuitas; · efficacia. Skriftens Egenskaber. / una, sancta, apostolica,
CC:3 uoque laboro, pugnans secundum · efficaciam ejus operantem in me potentia. /
CC:5 t. Et ob hoc mittet illis deus · efficaciam fraudis, ut credant illi mendacio, ut judicentur
CC:5 jus est præsentia, secundum · efficaciam Satanis, in omni vi et signis, et portentis
CC:3 o etiam erecti estis per fidem · efficaciæ dei, qui suscitavit illum ex mortuis et
CC:10 Vivum est enim verbum dei, et · efficax et – penetrantius quam omnis gladius
CC:9 Quomodo comunicatio tua fidei · efficax sit in cognitione omnis boni, quod est
Not1:9 t et adversantur, activum et · efficax. – / Adam opfattet som caput seminale,
CC:11 scientes, virtutem fidei vestræ · efficere patientiam; patientia vero bonum opus habeat,
Not1:9 a Dei, rectitudo et vis ista · efficiendi. Fremdeles hominem potuisse propriis viribus
Not1:8 as non habet vim sine sp. s. · efficiendæ justitiæ Dei seu justitiæ spiritualis;
JJ:439 ed man ikke overalt hvilken causa · efficiens er. Men her tager jo Spinoza sin Tilflugt
CC:10 ut faciatis voluntatem ejus, · efficiens in vobis, quod placet coram illo, per J.
JJ:439 – man er uvidende om causa · efficiens og saa laver man Teleologien. –
Not11:27 materialis, 2d P: er causa · efficiens, 3d P. er causa in quam. Den tredie Potens
Not11:29 enhed af causa materialis, · efficiens, et in quam. Her er vi ved Monotheismen.
KK:7 am vastationem judicium Jehova · efficiet in terra. Sed P. non secutus est textum
CC:2.b ς, largiter produco · efficio, ut sit. In N. T. semel Phill. 4, 10 resuscitastis
Not1:8 5te Artikel: Sp. s. fidem · efficit, ubi et quando visum est Deo, in iis, qui
Not1:8 20de Art: » per fidem · efficitur sp. s.«. / Om det kirkelige Samfund
EE2, s. 128 til virkeligt og ikke blot in · effigie at lade Dig henrette. / Idet Du urgerer,
Papir 396 e særligen Journalisterne in · effigie han lader det gaae ud over. Hvad skeer?
NB29:106 e hele Χstheden og in · effigie saa omtrent Christenhedens 1800 Aar. /
NB21:123 r næsten kun tilstede som in · effigie, og dog er hun Den, om hvem der handles,
EE1, s. 267 han selv bliver henrettet in · effigie. Havde Digteren nu ladet Dervière
CC:1 spiritu scto a patre accepta, · effudit hoc, quod nunc vos videtis atque auditis.
CC:8 , et renovationis sp. s., quem · effudit super nos diviter, per Jesum Chr: servatorem
CC:10 ni loquentem Si enim illi non · effugerunt, qui deprecati in terra vaticinantem, quanto
CC:10 nsionem mercedis; quomodo nos · effugiemus, tali neglecta salute? quæ ab initio
CC:4 parturientium gravidæ neque · effugient. Vos vero fratres non estis in tenebris,
CC:1 t ultimis diebus, ait Dominus, · effundam de spiritu meo super omnem carnem; et vaticinabuntur
CC:1 super servas meas illis diebus · effundam de spiritu meo, atque vaticinabuntur; atque
CC:10 antur secundum legem, et sine · effusione sanguinis non fit remisio. Necesse igitur
NB10:83 nes Structur, som findes i Afsl. · Eft. er af en Trediemand. Slutningen af Kjerlighedens
Brev 80 n, uden forsaavidt Du Mandag · Eft. Kl. 5 ell. 5½ skulde kunne møde
NB12:84 i Evangeliet paa 10de Søndag · eft. Trinitatis. / I den Forstand er Synd Uvidenhed,
NB25:84 r min Efterskrift til Afsl. · Eft:, lød Dommen paa: det er en fortræffelig
    · efter 4982
NB24:157 stere. Betragt dem! Det er · Efteraar – men see, om det forstyrrer eller
Brev 165 . Jeg haaber endnu i dette · Efteraar at kunne afsende et Antal Bøger, og
Brev 57 saa være, at De i afvigte · Efteraar bemærkede en kort Strid – jeg
Papir 344:1 re til – men hvert · Efteraar vilde jeg leve den Maaned. eller jeg vilde
Papir 344:3 et » mørkladne · Efteraar« er derfor ikke blot veemodigt; men der
LF, s. 43 at glæde Dig; at det bliver · Efteraar, at Fuglen reiser bort, ikke fordi den gjør
NB24:157 , glem det ikke; det er nu · Efteraar, snart er Lilien visnet, o glem ikke at
BMS mmer med en saadan Langsomhed. / I · Efteraaret 1854. / Men Indsigelse maa der gjøres
Papir 344:1 en af Skyerne – om · Efteraaret aldrig. Man kjender neppe Skyerne igjen
NB2:113 t ved den Tanke: engang til · Efteraaret at begynde en ordl. Udenlandsreise i længere
LA, s. 31 imula veris. / Hvorfor er dog · Efteraaret den skjønneste Tid at forelske sig,
Papir 344:3 saavidt man vil sige, at · Efteraaret dog er en længere Tid, og da det altsaa
JJ:367 teraaret, og aldrig falder det om · Efteraaret Echo ind at standse at hvile sig ud i Skovens
DD:74 erfor holder jeg saa meget mere af · Efteraaret end af Foraaret, fordi om Efteraaret seer
Papir 343 værd denne ene Gang: og kun · Efteraaret er » Aarstiden«. /
Papir 344:1 nge deroppe – om · Efteraaret er det tydeligt at de bære sig selv
Papir 344:4 ed Modsætningen. / No 5. / · Efteraaret er Erindringernes Tid. /      /
Papir 344:3 ar der raabes. / No 4. / · Efteraaret er Farvernes Tid. / Hvad er Farve? det
Papir 344:2 blot paa at give Gjenlyd. Thi · Efteraaret er Oprømthed. Fra utallige Steder svares
Papir 344:1 moristisk Individualitet. / / · Efteraaret er Skyernes Tid / Ifølge den nordiske
Papir 344:2 gsaa blevet en Sky. / No 3. / · Efteraaret er Tonernes Tid. / Hvis man vilde tænke
Papir 342 cere paa skal være probat. / · Efteraaret er: / Lysternes Tid, Farvernes Tid, Skyernes
Papir 344:3 ige at det Eiendoml. ved · Efteraaret er: at skifte Farve. Forsaavidt man vil
Papir 344:3 Modsætningerne ere om · Efteraaret i ethvert Øieblik saa stærkt i Bevægelse,
NB4:6 æt af at see paa Himlen om · Efteraaret i Graa-Veier, naar disse sagte bløde
Papir 344:1 og kjede sig – om · Efteraaret ile de som de flygtige Drømmersker.
Papir 344:1 ult som en Tanke, indtil · Efteraaret kom, da jeg blev en Sky. En Sky er i sig
JJ:367 aret. / poetice.... / og naar saa · Efteraaret kommer med sin friske styrkende Kjølighed,
Papir 344:1 e sig uden Plagiat. Naar · Efteraaret kommer, kaster jeg mig i en Vogn, trækker
JJ:367 inden styrker – og naar saa · Efteraaret kommer, og Livets Flygtighed kalder paa
Papir 344:1 Veien for den anden: om · Efteraaret lege de med hinanden i livsalig Tidsfordriv,
Papir 344:3 kommer Efteraaret og med · Efteraaret Lidenskaberne, og med Lidenskaberne Uroen,
Papir 344:3 en er Ro. Men saa kommer · Efteraaret og med Efteraaret Lidenskaberne, og med
JJ:367.b Forbigangne. / Vel minder Alt i · Efteraaret os om Undergang – og dog forekommer
Papir 344:1 n som aldrig saae dem om · Efteraaret saae dem aldrig. Om Vinteren er det for
DD:74 teraaret end af Foraaret, fordi om · Efteraaret seer man paa Himlen – om Foraaret
Papir 344:3 Uro Lidenskabens Uro. Og · Efteraaret skifter Farve. I Modsætning til Sommeren
OTA, s. 125 kan naar det bliver silde paa · Efteraaret tale Aarenes Viisdom og sige med Sandhed:
DS, s. 228 Aars-Tid, o skjønneste, er · Efteraaret tillige som var det en Erindring om den
Papir 343 e) Erindringernes Tid. / / Leve · Efteraaret! Der er af Champagnen kun eet Glas som er
Papir 344:3 nt man spiser. Men om · Efteraaret! Naar et Bøgetræ staaer afbladet,
Brev 164 muligt. Hun bliver hos mig til · Efteraaret, da jeg flytter hjem i det fædrene Huus
Papir 344:1 en ikke af Skyerne – om · Efteraaret, der igjen er Tænkningens Tid. Jeg har
JJ:367 yen saa hurtig om Sommeren som om · Efteraaret, og aldrig falder det om Efteraaret Echo
Papir 342 n JJ p. 216.217. / Lovtale over · Efteraaret. / ( efter det Franske) / NB. Jeg tænker
NB2:217 ndes Liv. / 2) Lovtale over · Efteraaret. / 3) Rosenkilde som Hummer. /
Papir 344:1 iden«. / Lovtale over · Efteraaret. / af 5 Personer / som endes med et Tutti.
JJ:367.b ynes saa godt om mig som jeg om · Efteraaret. / Martensen har yderst skarpsindigt viist,
JJ:367 naar han vaagner. / Lovtale over · Efteraaret. / poetice.... / og naar saa Efteraaret
Papir 344:2 ccho selv ikke er der. Men om · Efteraaret. Blot der hører Eccho den Elskedes Røst
DS, s. 228 husk paa, det er jo nu · Efteraaret. Deiligt er det; men skjøndt det er selv
Papir 344:1 s. Nei en Sky – om · Efteraaret. Det gad jeg være. Den øvrige Deel
Papir 344:1 tragt Skyerne – om · Efteraaret. Har Du før tænkt over Andet, saa
Papir 344:1 i Farver. / Leve derfor · Efteraaret. Med dette Bæger hilser jeg erindrende
JJ:367 l: hurtig hurtig. Og saaledes med · Efteraaret. Og aldrig driver Skyen saa hurtig om Sommeren
Papir 344:1 øvnige – men om · Efteraaret: drømmende. ( udføres). – Om
Brev 262 naar min Tid begynder med · Efteraarets Komme: saa er jeg vel ogsaa saa lykkelig
NB2:136 er det, at jeg muligen til · Efteraarets Slutning kunde tiltræde en ordl. Udenlandsreise
OTA, s. 125 , og Tid til at knækkes af · Efteraarets Storm; der er Tid til at blomstre frodigt
NB30:24 var engang en Vildgaas. Ved · Efteraarets Tid henimod Afskeds-Trækket, blev den
Brev 145 ige Hest og stormer bort som en · Efteraarsblæst, og vil trøste hende med, at »
EE1, s. 299 vlet, han kunde bruse som en · Efteraarsstorm, han kunde hvidske uhørligt. Ikke et
Papir 276:3 , han kunde bruse som en · Efteraarsstorm, hvidske uhørligt – ikke et Ord
JJ:367 et Overtøi ved Haanden, medens · Efteraars-Vinden styrker – og naar saa Efteraaret
Papir 365-4.a er Msk. ene og alene ved at · efterabe » de Andre«, istedenfor
Papir 365-15.a e mere Lyst til end til at · efterabe –              En Ironiker
Papir 366-1.b gesom man bliver Msk ved at · efterabe de Andre – ikke ved sin Primitivitet,
SD, s. 168 d paa Livet, han lærer at · efterabe de andre Mennesker, hvordan de bære
NB12:121 Man bliver Menneske ved at · efterabe de Andre. At man er Msk, veed man ikke
Papir 507 er næsten vred, at Andre vil · efterabe ham, det er noget flaut Noget. Og derfor
NB22:37 g Uddunstning. / Denne Side · efterabe nu Grundtvigianerne, som blive rene Sagle-Hoveder.
Papir 365-15.a En Ironiker kan man aldrig · efterabe, thi han er netop en Proteus, der i eet
NB:213 ilbøielige til som til at · efterabe. – Denne sidste Fare er ubetinget
BOA, s. 148 et at løbe med og Noget at · efterabe; at fortumlede Extraordinaire der afskye
SD, s. 213 ledes i Trivialitet, pjattet · Efterabelse af » de Andre«, at man næsten
NB28:70 abelse af det at være Msk, en · Efterabelse af » de Andre«, det Historiske
NB28:70 ver er just: et Msk ( ikke en · Efterabelse af det at være Msk, en Efterabelse af
NB22:173.a sen, der er den profaneste · Efterabelse af og Forfængeliggjørelse af Luthers
NB29:38 uhyre Ansvar anbragt, og mod al · Efterabelse betrygget) Correctiv: er saa Protestantismen
NB32:102 og Magelighedens Lyst til · Efterabelse er som hans anden Natur. Derfor er det
NB22:8 forvirrede Tanker, taabelig · Efterabelse o: D:,) just derfor maa Modstand og Tvang
NB31:117 e Abestreger, som foretrække · Efterabelse og Dyriskhed dog menende at faae det Samme.
NB29:10 dbildning, at en fareløs · Efterabelse og Legen-bag-efter at det er at være
NB29:13 ngere befinde sig bedst i · Efterabelse og ved Efterabelsen: derfor enes de kjerligt
NB33:37.a vil, han der ( en Hader af al · Efterabelse som er Aandløshed) er uudtømmelig
SD, s. 149 re som de Andre, at blive en · Efterabelse, at blive Numerus, med i Mængden. /
NB29:13 de Andre, ɔ: at det er · Efterabelse, at de da ikke staae ene. / Men det Gud
NB25:11 d af det Hyklerie og al den · Efterabelse, der er drevet med det Historiske og det
KG, s. 250 d Hjælp af Vane, Klogskab, · Efterabelse, Erfaring, Skik og Brug. Og sandeligen,
Papir 368-9.a d det umidd. Indtryk og ved · Efterabelse, men ved sig selv – og deri ligger
NB34:36 annet, en saadan tærende · Efterabelse, mener saa vel ogsaa at blive udødelig
NB32:102 for at det Hele bliver til · Efterabelse, thi det er deres jordiske og timelige Profit.
NB22:144 narere var en vrængende · Efterabelse. / / / En kirkelig Theater-Kritik i Berlingske
NB29:13 m vel i Alt hvad der hedder · Efterabelse. / Man seer deraf, hvor lidet det gavner,
NB34:36 r en saadan Dannet en tærende · Efterabelse. / Og en saadan Dannet, en saadan tærende
NB29:13 ere – og saa tillader · Efterabelse. Derved vindes gudeligt ikke det Allermindste,
NB29:12 ndere, slettere og slettere · Efterabelse. L. har nedsat Myntfoden paa det at være
DS, s. 231 adebygning. Det er en daarlig · Efterabelse. Nei, naar det er Gud der gjør det, saa
Oi9, s. 379 mmelse!) det Forbavsende i · Efterabelse; istedetfor Christi Efterfølgelse træder
NB28:32 ngere til mig, og opelsker · Efterabelsen – ja, saa ere vi jo lige vidt. /
NB29:13 bedst i Efterabelse og ved · Efterabelsen: derfor enes de kjerligt derom og kalde
SLV, s. 23 forfeilet og straffe mig med · Efterabelsens Afsmag. – Saa har jeg da valgt Omgivelsen
NB31:54 ler forspildt Tilværelse. Men · Efterabelsens Masse er forspildt Tilværelse. Efterat
NB31:54 ajestæts-Forbrydelse mod Gud. · Efterabelsens Masse er Majestæts-Forbrydere. Straffen
NB31:54 rst som de Andre, denne Masse af · Efterabelser – sandseligt seer det ud som det
SLV, s. 103 ller ikke Ægteskaber, men · Efterabelser. / Al et Menneskes Idealitet ligger først
NB33:19 es efter denne Declination, · Efterabelserne betyde aldeles Intet. / Ja, saaledes er
NB32:102 n vil have. Thi Doctrin er · Efterabelses Magelighed for den Lærende, og Doctrin
NB3:8 v: bestandigt inden for dette blot · Efterabende at gjøre som de Andre, men tænkt
NB15:128 t at tage det med: selv naar en · Efterabende indtil den største Ubetydelighed gjentager
NB25:11 en Sagen er, man troer ikke, man · efteraber historice. / Sæt at Tvivlen hittede
NB25:11 t have Andre foran, som man · efteraber og beraaber sig paa: det vil Mskene saa
NB29:105 ionen, som Eftersnakker og · Efteraber, der lader et andet Msk i de rædsomste
BOA, s. 138 bissende, Folk at faae nogle · Efterabere, nogle Tilhængere som ere enige med ham,
NB15:75 det er lidt generende for · Efterabere, og alle Dem, som leve paa anden, og tiende
NB29:105 ivet hen som Exemplarer og · Efterabere, skulkende sig fra den Anstrengelse, som
NB17:14 at faae travlt med at danne · Efterabere. / I Grunden er der noget meget Comisk i
Papir 129 Idee gaaer Døden imøde, og · Efteraberen der søger et Martyrium, at medens den
NB2:203 ves der slet ikke, det er lutter · Efteraberie den ene efter den anden. / Langtfra mig
OTA, s. 201 de Letsindige formodentligen · efterabet ham – i at være alvorlige. Nu
Papir 252:4 ltung willen.« / · Efterat Aanden nu i længere Tid har ledsaget
BI, s. 113 forestille sig, at Socrates, · efterat alle de Andre vare blevne berusede, var
BA, s. 446 n in mente. Naar derimod det, · efterat Alvoren er tabt, hedder, at Alt er Forfængelighed,
Brev 265 a skal sende ham i Felten, · efterat baade min Tjener og hans Assistent forlængst
BI, s. 156 rsaavidt nu Phantasien igjen, · efterat Bevidstheden er vaagnet, længes tilbage
NB21:121.a aft en Søndags-Prædiken · efterat Bogen var udkommet, og saa langtfra at
BA, s. 378 paa en storartet Differents. · Efterat Christendommen er kommen ind i Verden og
AE, s. 162 hisset blive de Samme – · efterat de i Livet ikke i fjorten Dage have kunnet
PH, s. 56 være » man«, · efterat De saa betegnende har oplyst om, hvad man
FB, s. 188 ham vil da først vise sig, · efterat den Enkelte er bragt istand til at kunne
Brev 118 a skulde være nogle Aar, · efterat den er kommen ud. Jeg har maaskee været
SLV, s. 121 denne slemme Liigtorn, selv · efterat den er tagen bort, virker aldeles forstyrrende
NB18:44.a ger ikke deri, at Goldschmidt, · efterat den første Artikel er kommet, endnu
EE1, s. 304 vile sig, ja gyser De endnu, · efterat den har fundet det, saa træk hurtig
BI, s. 158 vedligeholde sig en Tidlang, · efterat den historiske Interesse er vaagnet, og
JC, s. 28 være Philosophie; eller om, · efterat den nyere Philosophie havde begyndt med
NB14:44.f shed drev Sagen saa høit, · efterat den paa en for mig ydmyg nok Maade var
AE, s. 214 d, naar Begyndelsen gjøres · efterat den sidste Gang er forbi. De Fleste vare
BI, s. 239 le sig knyttet til Socrates, · efterat denne havde løst sig fra ham, det har
EE1, s. 145 t Religiøse den først, · efterat denne Modsætning er seet i hele sin
SFV, s. 16 ndnu i det sidste Øieblik. · Efterat der i to Aar var udgivet ene og alene religieuse
Papir 455 nærværende. Det var · efterat der længe, længe havde hvilet et
NB36:26 ndagen som sædvanligt, · efterat der med det Eftertryk som jeg har sagt
AE, s. 349 g, som den, hvorom jeg taler. · Efterat der nemlig er opstillet en Deel Forsøg
AE, s. 45 e Grundtvig det Mageløse). · Efterat der nemlig er sagt om Kirken at den er
DS, s. 187 efterat en Viden er indtraadt, · efterat der saaledes maa antages at være i begge
PS forstaae, at Noget er blevet til, · efterat det er blevet til, end før det er blevet
NB25:112 aa forunderligt er det, at · efterat det er passeret med Pøbel-Literaturen,
TS, s. 66 gte Bathseba), naar endog han · efterat det er skeet, kan bevare saa megen Upersonlighed
NB26:54.b ade) men i Correcturen, altsaa · efterat det er skrevet, at tage det bort, det turde
EE2, s. 165 , vælger ikke, og den som, · efterat det Ethiske har viist sig for ham, vælger
Papir 254 ev ikke Raketten sin Tone, · efterat det Tidsmoment var indtraadt, som forandrede
EE1, s. 196 vundet hendes Fortrolighed, · efterat det var lykkedes mig at beseire hendes
HG, s. 159 tet, som nu er den officielle, · efterat det, vel at mærke, er gjort kjendeligt,
DS, s. 188 enne Viden er – at ville · efterat Dette er indtraadt, bevare hiin første
BI, s. 243 erimod i en langt senere Tid, · efterat disse Ideer have faaet deres Virkelighed,
TS, s. 102 denne den Hellig-Aands Gave, · efterat Døden er gaaet imellem. Thi vi Mennesker
NB13:13 historisk kom ind i Verden · efterat en heel forhistorisk religieus Udvikling
DS, s. 187 rdigheden en anden; at ville, · efterat en Viden er indtraadt, efterat der saaledes
CT, s. 49 igemænd; naar Du seer den, · efterat et Uveir har gjort Alt for at lade den
NB19:57.b er selv maatte opleve, at det, · efterat Evangeliet var indsat i sin Ret, og alt
Papir 252:3 Helim) ledsager ham nu, · efterat Faust har forlangt, han skal vise sig for
NB2:220.1 l Gud indenfor en Subdivision: · efterat Gud har givet Alt for Intet. / Ja Forholdet
SD, s. 229 alle Gudsbespottelser, den, · efterat Gud har gjort dette Skridt, at det saa
NB31:51 r. / Gud og Msk-Slægten. / / · Efterat Gud har ladet Χstd sætte ind i
NB11:14 iver en Marter. Men nu, nu, · efterat Gud har overøst mig med Velgjerninger,
Brev 317 l kunde finde Hvile, og · efterat Gud havde borttaget det fra mig hvori jeg
NB31:54 asse er forspildt Tilværelse. · Efterat Gud i den Grad har forbarmet sig over Mskene,
BB:7 ad bliver nu tilovers for ham, · efterat han allerede halvironisk er vant til at
Papir 579.a tte siger Χstus til ham, · efterat han allerede nogen Tid havde været Apostel:
PS han paa sin Viis at lære Andre. · Efterat han da havde levet nogen Tid som Socrates,
Papir 254 Begrundede i hine Klager; · efterat han dernæst har undersøgt, fra hvem
BI, s. 333 Derpaa lader Schlegel Julius, · efterat han en Tidlang har trukket sig tilbage
NB24:152 at slutte sig til den Ene, · efterat han har bragt Sagen saa langt ud, at der
EE2, s. 248 men den kommer igjen; thi · efterat han har gjort det, adskiller han, dog saaledes,
SLV, s. 88 overbevise ham, at see ham, · efterat han har modtaget Indvielsen, der berettiger
SD, s. 222 kt, 2den Scene): von jetzt ( · efterat han har myrdet Kongen – og nu fortvivler
FB, s. 205 lling gjøre mig iforveien; · efterat han har sagt det, kan jeg vel forstaae
EE1, s. 201 først Betydning for ham, · efterat han har tabt en heel foregaaende Verden,
BI, s. 93 Baur lader mig i Stikken; thi · efterat han har viist Nødvendigheden af, at
TS, s. 79 il den Dag, han blev optagen, · efterat han havde givet Apostlerne, hvilke han
TS, s. 79 llig Aand; for hvilke han og, · efterat han havde liidt, fremstillede sig levende,
BI, s. 350 sning at søge sin Sandhed. · Efterat han saaledes Pag. 514 har protesteret imod,
NB17:72 den: drog jeg ham til mig, · efterat han selv havde søgt Tilnærmelsen.
SLV, s. 265 g, hvormed han vedblev ogsaa · efterat Handelshuset var ophørt. Fætteren
Papir 263:1 ad af Brænde for Vinteret. · Efterat have afhørt min høitbetroede Karls
EE2, s. 162 t Aar paa disse Overveielser, · efterat have anstrengt al Din Sjæls Kraft med
2T44, s. 186 , skuede Forfærdelsen, og · efterat have anvendt Sjelens sundeste Kraft for
IC, s. 104 eg den Forventede; han siger, · efterat have beraabt sig paa Beviserne siger han:
EE1, s. 259 her, saa maatte jo Rinville, · efterat have bestaaet Examinationen, vide nogenlunde,
NB31:60 sagelse af denne Verden; og · efterat have bestaaet i 1800 Aar er omtrent det
BI, s. 168 re for den, der gjør Uret. · Efterat have endt denne Diatribe vilde han til
Papir 1:1 l Augsburg. / pag. 86. et 87 · Efterat have erholdt sikker Leide gik Luther d.
NB13:33 atur. Naar da saa det Msk., · efterat have erhvervet et literairt Navn ganske
Oi6, s. 275 af dem – og nu er den, · efterat have fjernet alle Vanskeligheder, beroliget,
Brev 274 re saa, hvorledes en Sømand, · efterat have flere Maaneder været paa Søen,
BI, s. 300 roni over Verden, naar Loven, · efterat have forkyndt Buddene, tilføiede Forjættelsen:
OTA, s. 245 ldning og Udflugt; skulle vi · efterat have forstaaet denne Udflugts Fordærvelighed
Papir 366:4 re Tilfældet, at man, · efterat have forstaaet Vildfarelsen, idet det foredrages,
KG, s. 30 rge. Christus siger nemlig, · efterat have fortalt Parabelen om den barmhjertige
NB6:16 len var tillige en Mystifikation: · efterat have fralagt mig Forfatterskabet til de
EE1, s. 294 r han vidst at finde det, og · efterat have fundet det bestandigt halvt digterisk
F, s. 487 t Hr. Prof. skal have Held til, · efterat have fundet Menigheden, nu ogsaa at vende
BI, s. 284 som naar Fr. Baader stundom, · efterat have givet en Fremstilling af enkelte mystiske
CT, s. 199 s Indvendinger, naar man saa, · efterat have gjendrevet alle disse Indvendinger,
EE1, s. 293 desløshed. Naar jeg nu, · efterat have gjennemskuet dette fordærvede Menneskes
FB, s. 189 ilhøre Agnete uden at han, · efterat have gjort Angerens uendelige Bevægelse,
ATV, s. 209 Christendommen, hvilken jeg, · efterat have gjort den kjendelig, har ladet bag
BI, s. 251 øre Alt vaklende, men ved, · efterat have gjort det vaklende, at gjøre det
F, s. 486 resseavisen og andre Blade, for · efterat have gjort furore i fjorten Dage, af en
NB14:12 min Lammelse, hvis jeg nu, · efterat have gjort Skridtet, gik tilbage. /
EE2, s. 96 ig realisere. Du vil maaskee, · efterat have indrømmet alt det Foregaaende,
LA, s. 29 n nye som i den gamle Verden, · efterat have ladet Elskovens Tid gaae forbi, efterat
OTA, s. 132 dt til Lovenes Straf, at han, · efterat have lidt denne, forbedret vendte tilbage
G, s. 31 overgivent Hopsasa, indtil den, · efterat have lært sit Instrument at kjende,
F, s. 517 Udtryk næsten var af Hegel. · Efterat have læst dem igjennem, har jeg tænkt:
Brev 56 e vil finde det tilraadeligt · efterat have læst denne. Hvis saa er, saa vilde
PH, s. 57 uldstændig, som han vil det · efterat have læst første Bind. Det er ingenlunde
Brev 61 re Hr. Magister S. Kierkegaard! / · Efterat have læst i Deres sidste Bog kan jeg
NB14:147.e vi heller ikke – altsaa · efterat have modtaget » sin« Andeel
NB14:147.e t i al hendes Lykke: Sukket / · Efterat have modtaget – ja, det var vel muligt
BOA, note om Maria gjorde det. Mon Maria · efterat have modtaget Bebudelsen, ikke forblev
NB25:84 Det kan blive bittert nok, · efterat have nydt Livet som han, nu i de sidste
NB11:132 jeg atter kommer tilbage, · efterat have næsten villet gaae over min Grændse,
FB, s. 115 rre at fastholde det Timelige, · efterat have opgivet det. – Da kom Tidens
NB4:95 o være Blasphemie, om jeg · efterat have oplyst Noget den Betræffende
BI, s. 72 r, men er da ogsaa istand til, · efterat have overhørt Bekjendelsernes hele Række,
EE2, s. 107 at have eet i Fælledsskab. · Efterat have overveiet disse Besværligheder
4T43, s. 126 mpende Menighed, han bestod, · efterat have overvundet Alt ( Eph. 6, 13). Ak der
NB15:41 ellige, naar fE Politikere, · efterat have paa alle mulige Maader søgt at
LA, s. 68 igen vilde skilles ad – · efterat have passeret en høist behagelig Aften.
LA, s. 29 en Erindring om de Afdøde. · Efterat have reist meget, saa vel i den nye som
DS, s. 229 og saaledes at kunne, · efterat have sagt det, glæde sig idag, dobbelt
NB16:48 l opbevare er et Udbrud af Kant. · Efterat have sat alt sit Haab til » Publikum,
BA, s. 389 sat det Nærværende, og · efterat have sat det lader man det igjen være
CT, s. 108 den, i Grunden. Naar man saa, · efterat have seet nøie til i at finde det Forfærdende,
2T44, s. 203 r til Overmod, saa vi falde, · efterat have seiret; eller vi tabe, at den frister
Brev 272 em. Skal jeg kjøre hjem · efterat have spadseret, frygter jeg for at forkjøle
LA, s. 21 nder det nemlig En, at man · efterat have stiftet Bekjendtskab med en Novelles
EE2, s. 75 være i Stilhed, og derpaa, · efterat have stoppet Munden paa hende, for endmere
PF, s. 88 . Som han nu en Morgen, · efterat have styrket sin Sjæl ved denne ufornuftige
NB14:93 saa er det Χstus, der · efterat have svaret Disciplene, derpaa ender med
LA, s. 29 det Elskovens Tid gaae forbi, · efterat have svinget af der hvor Fremtiden væsentligen
SLV, s. 299 ie faaer dem hos Shakspeare, · efterat have taget Giften, men som Grete faaer
Brev 271 ædvanlige, eller at vi, · efterat have tilbagelagt et lille Stykke af den
Brev 272 der sig ikke gjøre; thi · efterat have tilbagelagt Veien derud, vil jeg ikke
AE, s. 549 stne i ældre Alder, altsaa · efterat have tilbragt en Deel af deres Liv i andre
NB8:104 e, som kun kan vorde En til Deel · efterat have udholdt al den Lidelse og Mishandling
Not13:8 som Cartesiuss Philosophie har. · Efterat have udsondret Alt for at finde sig selv
Brev 6 Dit Brev har jeg rigtigt modtaget, · efterat have ventet den behørige Tid. Du veed,
FB, s. 149 gjentager sig, at han altsaa, · efterat have været i det Almene, nu som den
PS, s. 278 r en Dobbelthed i sig, at det · efterat have været nærværende, kan bestaae
SD, s. 177 ikke vedkjende sig sig selv · efterat have været saa svag. Det kan fortvivlet
FB, s. 148 lmene. Hver Gang den Enkelte, · efterat have været traadt ind i det Almene,
EE2, s. 92 r. Og da Du i den senere Tid, · efterat have ødelagt en Mængde andre Landskaber,
GG:1 t mellem det N. og det Gl.T. / · Efterat Hierax ell. Hierakas havde i lang Tid ernæret
Papir 460 ke og Timelige. / Naar nu, · efterat hiint Andet er blevet » Alvoren«,
Papir 254 elyse dem lidt nærmere. · Efterat Hr. Ostermann har bemærket, at han ingenlunde
EE1, s. 196 avde givet hende i min Magt, · efterat hun havde fortalt mig Alt, gjennemgik jeg
Papir 1:1 og Emsers Skrifter kastedes. · Efterat Ilden var antendt kastede L. selv Bullen
SLV, s. 12 rd, og lod Papirerne ligge, · efterat jeg dog havde hæftet dem i et couleurt
SFV, s. 54 uldeste sprængt. Jeg har, · efterat jeg er blevet Forfatter, egentlig aldrig
Brev 56 rste Vovestykke, og først · efterat jeg havde sagt Nei, saae jeg klart at jeg
EE1, s. 196 Tilfælde sin Oprindelse. · Efterat jeg havde vundet hendes Fortrolighed, efterat
NB6:44 rigt er det ikke umuligt, at det, · efterat jeg indtil Tungsindets yderste Smerte har
NB6:61 ae. / Saaledes staaer Sagen, · efterat jeg nu har rokket lidt ved den Tanke, at
EE2, s. 65 es første Kjærlighed? / · Efterat jeg nu med al Taalmodighed har hørt
NB11:193.a egl. beskæftiger mig. / ( · efterat jeg om Fredagen ikke havde truffet Mynster)
NB24:54.b og hovedsagligen var det · efterat jeg var kommet til at boe paa Nørregade
Papir 455 t Aag paa Mskenes Skuldre, · efterat man fra Slægt til Slægt havde ængstet
NB26:112 meest tilgivelige; og saa, · efterat man har forstaaet, dog Hæsitationer.
BOA, note te Gang kom Adler til Hjælp, · efterat man har læst Noten til No IV, og efterat
BOA, note har læst Noten til No IV, og · efterat man i Forordet har læst, at han om Prædikenerne
AE, s. 398 eligieuse Betragtning, ɔ: · efterat man i Talens to Trediedele har gjort alle
4T44, s. 305 ldkommenhed, om hvilken der, · efterat man maaskee havde priset den i de stærkeste
NB7:109 n hvilken Verden, hvor jeg, · efterat man redeligt har ødelagt mig, bliver
EE1, s. 131 p den dæmoniske Livslyst. · Efterat Mozart saaledes har ladet Don Juan blive
NB27:72 Naturlovene, hvilke – · efterat Naturvidenskaberne have gjort saa mageløse
BI, s. 116 rates og Protagoras!« · Efterat nemlig de Stridende, da Protagoras har
BI, s. 88 vare sig selv i en Anskuelse. · Efterat nemlig det Retfærdige er blevet bestemt
Papir 263:1 behagelige Følger for mig. · Efterat nemlig min Karl ved at indtræde i mit
Papir 264:1 kelighed hilder den sig. · Efterat nemlig Systemet har fuldbyrdet sig og naaet
NB23:133 Modsætning: Idolatrien. / Og · efterat nu Χstd. længst som det hedder
BI, s. 105 s naturphilosophisk Phantasi. · Efterat nu Aristophanes har faaet sin Hikke standset
Papir 595 ndt den hele Sag, endog · efterat Opdagelsen var gjort, blev mig gaadefuld.
2T44, s. 219 lader end denne Forventning, · efterat Opfyldelsen er kommen, sig aldrig gjentage,
BI, s. 246 , der viser, hvorledes Athen, · efterat Perikles, der dog i en vis Forstand var
BI, s. 151 undselige«, hvor, · efterat Polos har overbudet Gorgias, Kallikles
EE2, s. 39 er en Sandsynlighed for, at, · efterat Reflexionen har brugt en Slægt til dette
BOA, s. 138 and Extraordinair i vor Tid ( · efterat Reflexionen og Forstanden er saa uhyre
NB30:94 or Mishandlingen – og · efterat saa denne har varet en 8 Aar, saa mener
BI, s. 151 aaledes f. Ex. Gorgias, hvor, · efterat Sophisterne har kjæmpet med Fortvivlelsens
BA, s. 363 ghed som saadan er Syndighed. · Efterat Synden er kommen ind i Verden, og hver
BA, s. 415 dt Angesten. Saaledes er det, · efterat Synden er sat; thi kun i det Gode er Eenhed
JC get Sætningen, blev ligegyldig, · efterat Sætningen var opdaget, saaledes som
NB:176 ng af Riigdom og Sparsommelighed. · Efterat ved et Mirakel ( og hvilken Overflod er
NB15:122 er odium totius generis humani. · Efterat Verden har indrettet sig i Χstd, taget
NB3:77 falder Χstdommens Sag, · efterat Verdens-Udviklingen er naaet saa
SFV, s. 102 falder Christendommens Sag, · efterat Verdens-Udviklingen er naaet saavidt i
F, s. 475 maaskee vil give mere Vægt. · Efterat vi en Dag havde gjennemkæmpet vort Mellemværende,
NB10:157 ørst bag efter, ɔ:, · efterat vi har gjort det og ofte galt, saa veed
NB23:136 ve ikke videre at gruble, · efterat vi have fundet Χstus, ikke videre
NB23:136 s, ikke videre at søge, · efterat vi have fundet Evangeliet. Da vi troe,
G, s. 28 Ansigt. Han trykkede min Haand. · Efterat vi saaledes havde forstaaet hinanden, gik
NB22:146.c da hun dog i sin Tid, saavel · efterat vor Forbindelse var hævet, som ogsaa
BOA, s. 123 han dog kunde have, hvis han, · efterat være bleven ansat, blev afskediget:
PS, s. 302 ordeel den samtidige Troende, · efterat være bleven Troende, kunde have af sin
NB27:51 . / / Tænk et Barn – · efterat være blevet belært og formanet af
NB32:3 Historien ende med at han døer · efterat være blevet fornuftig. Det er et Forsøg
NB21:83 en dette er usandt, naar saa En, · efterat være blevet opmærksom paa Idealet,
JC s spurgte han, om hiin Sætning, · efterat være fremsat, uden videre gjorde sig
LA, s. 21 m tale, læst Breve af dem, · efterat være ført mangesteds omkring, vundet
NB20:57 vender den Hjulpne tilbage · efterat være hjulpet. / Χsti Mening er
OTA, s. 430 da en Apostel glad gik bort · efterat være hudstrøgen, og i Sandhed maatte
Papir 571 ham. Det var første Gang jeg · efterat være optraadt som Forf. var hos ham.
NB18:50 stel« ( der ved sin · Efterbetydning er blevet verdsliggjort og identificeret
DD:28.a 837, givet paa vort Studerekamer · Efterd. Kl. 6. / og de Optegnelser derfor jeg har
NB32:47 es ved Hjælp af Askese, eller · Efterdemoralisation efter Askese giver ikke: Vellyst, nei giver:
AE, s. 496 re, men dette gaaer jo rundt, · efterdi Enhver af de Andre igjen er den Enkelte)
YTS, s. 256 Jesus Christus, der, » · efterdi han leed og selv blev fristet, kan komme
Brev 31 ave den at kjøbe Korn for, · efterdi her er indtruffen Misvæxt; og for det
TS, s. 32 ianco Luno / / 1851 / » · Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi
BI, s. 303 eensidig at vende sig mod den · efterfichtiske Ironi, har overseet Ironiens Sandhed, og
EE2, s. 327 ikke berolige Dig, Du vilde · efterforske Alt. Du vilde ikke kunne indsee Andet,
JC, s. 28 og han nu var sand; thi til at · efterforske dette havde han hverken Læsning eller
SLV, s. 192 t kjende, ved at prøve og · efterforske hendes Væsen. Hun er min Elskede, og
Brev 243 aa anmoder Dem om, ikke at · efterforske mit Navn, men at lade Manuscriptet med
AE, s. 524 orieskrivere forene sig om at · efterforske og tilveiebringe Vished, det er dog umuligt
OTA, s. 174 eller Verden har Tid til at · efterforske, Bagvaskelsen er blot det Farlige som en
SLV, s. 240 ikke, jeg tør endnu ikke · efterforske, for ikke at gjøre det for tidligt og
4T43, s. 151 ae ikke Dit Øie op til at · efterforske, men bøi Dit Hoved og Dit Øie under
2T43, s. 19 en, for atter at overveie og · efterforske, om der dog ikke var et Ønske, der var
Brev 242 Høistærede! / Ved al min · Efterforsken var jeg, som sagt, kun kommet til det for
JJ:294 Reichardts Urania for 1812. / Maa · efterforskes / Der er noget ret snurrigt deri: Hamann
2T44, s. 216 Verden grublet og grundet og · efterforsket og beregnet og talet Meget om Forventningen,
AE, s. 140 l ved ny og ny Iagttagelse og · Efterforskning, der opdager mere og mere eller berigtigende
Brev 202 er følger Resultatet af mine · Efterforskninger indtil Dato: / Sanglærken /
FEE, s. 49 Oversigt over de forskjellige · Efterforskninger, man i denne Henseende har anstillet. Forskerne
EE1, s. 12 sten til at fortsætte mine · Efterforskninger. Har jeg end en enkelt Gang været nær
EE1, s. 11 v at anstille Iagttagelser og · Efterforskninger; jeg har søgt Veiledning hos de Forfattere,
SLV, s. 266 han af specielle historiske · Efterforskningers Vei søgte at trænge hen til hiin
SLV, s. 15 tas« / En Erindring / · efterfortalt / af / WILLIAM AFHAM / Solche Werke sind
SLV, s. 9 veritas« en Erindring · efterfortalt af William Afham. / 2) Adskilligt om Ægteskabet
NB22:151 e copierede Χstus end · efterfulgte. At copiere er just at gribe den ydre Form.
G, s. 50 r et Brev fra min unge Ven. Det · efterfulgtes af flere, altid med omtrent en Maaneds
NB18:72.a od ikke: at følge efter, at · efterfølge Χstum. / ( den Gang, da Theologien
SLV, s. 264 engang vidste, om det var en · Efterfølge af Sygdommen, en Feber-Indbildning, eller
4T43, s. 168 om, og dette er den yderlige · Efterfølge af Ufuldkommenheden, at der gives ingen
Not1:8 t de opfylde Guds Bud, at de · efterfølge Chr, at de vare hellige som Gud, at de
Not1:7 e til at opfylde Guds Lov og · efterfølge Chr: og Glæde ved den frivillige Lydighed.
TTL, s. 456 , at hans Liden i Nederlagets · Efterfølge dagligt, men fjernere og fjernere er Efterretningen
NB32:46 er det da naaet, at det at ville · efterfølge Forbilledet, ligefrem ansees for Formastelse.
NB12:153 l at staae alene, altsaa ved at · efterfølge ham gaaer man endnu vissere lige lukt ind
4T43, s. 170 ans Sjel, maa den yderligere · Efterfølge heraf, samt af at Verden virkelig er den
BA, note t, for ikke at forvexle Syndens · Efterfølge i Skabningen med, hvad det ogsaa betegner
NB21:16 r mig i Troen, det jeg skal · efterfølge. – Man kan gjøre Efterfølgelse
NB31:60 td) er: at tilbede istedetfor at · efterfølge. / Allerede Apostelen forandrer Χstus
NB24:115 ens Opfyldelse og som vi skulle · efterfølge: dette er en heel qvalitativ Skærpelse.
Oi9, s. 378 e begjerer som det Eneste er: · Efterfølgelse – det Eneste Menneske-Slægten
NB32:68 stus ikke havde forlangt · Efterfølgelse – hvorledes kunde dog et bedre Msk.
NB30:7 er en Eneste i Charakteer af · Efterfølgelse – men saa til Gjengjeld ere de desto
NB26:14 skal anbringes er: Christi · Efterfølgelse – og jeg maa være som jeg er i
NB13:24 mas a Kempis siger ( i Χsti · Efterfølgelse 1ste Bog 2det Capitel): ophøi Dig derfor
NB22:128 t faae Alt hvad der hedder · Efterfølgelse afskaffet. Derfor den List med hvilken
Oi10, s. 409 ristus indbyder dem til ( i · Efterfølgelse at blive en Offret) og dette ikke gjøres
NB24:115 kulde forstaaes om den Art · Efterfølgelse at faste og pidske sig selv o: D. Nei »
NB20:148 m meente Apostelen ved sin · Efterfølgelse at naae Χstus, bortdrager han Opmærksomheden
NB18:72 rsonen det Tilfældige, her er · Efterfølgelse det Væsentlige. Hvilket Nonsens da,
NB22:79 det skal nemlig fremstilles til · Efterfølgelse eller til Ydmygelse. Dog saaledes svingede
NB22:144 selv. Nei, en saadan frempiint · Efterfølgelse er endog Χstus imod. Han vilde vistnok
NB28:48 cismen, at dette om at Χsti · Efterfølgelse er fordret, samt hvad derved forstaaes,
NB20:128 , at fritages for den egl. · Efterfølgelse er Indulgents. Mere har jeg aldrig fordret
IC, s. 239 eller i det Forhold, hvor kun · Efterfølgelse er Sandheden) er en ligesaa tvetydig Ild
DS, s. 246 man lever imellem. Istedetfor · Efterfølgelse faaer man egentligen: at være som Folk
IC, s. 247 dt – men Opfordring til · Efterfølgelse fandt han ikke. Kunstneren beundrede man,
NB24:118 erfølgelsen« ud, thi · Efterfølgelse forholder sig categorisk til den Enkelte
NB20:60 ti Navn ved at forpligte mig til · Efterfølgelse forpligter mig til langt større Lidelse
NB21:156 fterfølgelsen. / / Den rette · Efterfølgelse fremkommer ikke derved, at der prædikes:
NB20:57 n, men forpligtes saa til i · Efterfølgelse ganske at afdøe fra denne Verden. /
NB22:151 som i Middelalderen. Nei, · Efterfølgelse i Betydning af at vidne for Sandhed og
NB22:91.b her ikke kunde være Tale om · Efterfølgelse kan man heller ikke bestemt sige, at her
NB20:150 ven, urgerer for stærkt · Efterfølgelse o: D: o: D: ( uagtet jeg dog i Forordet
NB22:103 ykke Selvfornegtelse, Χsti · Efterfølgelse o: s: v:. Hvor skulde han ogsaa med Munden
OIC, s. 213 flad fra den egenlige Christi · Efterfølgelse og den egenlige Anstrængelse ved det
Papir 474 ad der findes om Jesu Χsti · Efterfølgelse og hvad der findes af Advarsler mod Pharisæerne.
NB22:91.b midlertid er her dog viist, at · Efterfølgelse qua talis ikke er den absolute Betingelse;
NB20:23 erfølgelse. Hvad vil saa · Efterfølgelse sige? Det vil sige en Stræben efter
NB22:144 aadan rædsomt frempiint · Efterfølgelse snarere var en vrængende Efterabelse.
NB27:87 irke saa meget i Retning af · Efterfølgelse som til at trykke i Retning af at henflye
NB25:35 us som Gave – Tro. 3) · Efterfølgelse som Troens Frugt. / Enkens Søn fra Nain
NB21:16 re Tro til det Første og · Efterfølgelse til det Andet, forsaavidt det dog er nødvendigt,
NB21:16 e. – Man kan gjøre · Efterfølgelse til det Første og Tro til det Andet,
NB31:60 Forhold til Apostelen istedetfor · Efterfølgelse Tilbedelse. / Saa gjør man lige saa
Oi9, s. 379 istedetfor Christi · Efterfølgelse træder saa ( o, Væmmelse!) de hellige
NB25:67 ver Stræben i Retning af · Efterfølgelse vil, naar nu det Øieblik er kommet,
NB30:19 l. er, glemte, at skal den sande · Efterfølgelse være Christd., saa gaaer det ikke an
NB25:64 der ved at fordre » · Efterfølgelse« af den Χstne, vil føre ham saa
DS, s. 235 Efterfølgelsen, Christi · Efterfølgelse« er egentligen det Punkt, hvori Menneske-Slægten
TS, s. 89 hvem – og naar » · Efterfølgelse« er givet, følger dette efter –
NB22:144 et er: Taknemlighed. / » · Efterfølgelse« er ikke en Lovens Fordring, saa har vi
DS, s. 234 hvad just » Christi · Efterfølgelse« er som beregnet paa at forhindre –
NB24:103 saa er der ingen » · Efterfølgelse« fordret. Og nu stillede Forholdet sig saaledes:
DS, s. 249 Men her var Tale om » · Efterfølgelse« i strengeste Forstand. Christus vidste
NB26:10 ige betyder jo, at » · Efterfølgelse« ikke er det Ordentlige, det Fordrede, thi
NB26:66 flad ( og saasnart » · Efterfølgelse« tages bort er egl. » Naade«
NB21:68 Efterfølgelsen, Χsti · Efterfølgelse« ud af en phantastisk Misforstaaelse –
NB28:78 forholder sig til hans » · Efterfølgelse«) saa maatte han vel sige: Veien er stundom
DS, s. 254 det« fordret » · Efterfølgelse«, dog ved sin » Forsoning«
NB23:92 trider mod » Christi · Efterfølgelse«. Det kan man nu vistnok ikke negte, at et
NB22:91.b re Tale om at fordre » · Efterfølgelse«. Dog, just fordi her ikke kunde være
NB22:144 s er det dog ikke » · Efterfølgelse«. Ja man maatte jo ogsaa sige, at en saadan
CGN lvor ( denne » Jesu Christi · Efterfølgelse«?) er det nye Testamentes Christendom, sørgmodigt
NB20:28 og at sand Χstd. er · Efterfølgelse) at handle christeligt. /
NB26:74 t det Modsatte af Χsti · Efterfølgelse) ergo er Χstd. for dem – trods
NB30:119 arodierer det om Χsti · Efterfølgelse) saa er det dog et Spørgsmaal, om dette
Oi4, s. 213 til menneskelig Redelighed i · Efterfølgelse, altsaa at gjøre det, urørt af at
DS, s. 235 e vide Noget af denne Snak om · Efterfølgelse, blev mere og mere truende; da Leiesvende
NB21:54 t Χstd. er en Existeren, en · Efterfølgelse, da var ogsaa Forberedelsen til det at blive
NB26:12 stds Forkyndelse » · Efterfølgelse, det at afdøe, Gjenfødelse o: s: v:,«
NB24:72 stus leed. See, i Retning af · Efterfølgelse, det udrettede han. Sandt nok, der vare
Oi5, s. 232 r at see paa ham i Retning af · Efterfølgelse, dvælede man ved hans Velgjerninger og
Papir 507 et Overordentlige vil ikke have · Efterfølgelse, Efterligning; den Overordentlige vil beundres,
NB35:5 ket af Χsti Fordring om · Efterfølgelse, er kunnet falde paa – at gifte sig.
NB30:42 saa forkyndt Χstd. som · Efterfølgelse, for at forhindre at forholde sig til det
Papir 507 re. / Men Χstus fordrer · Efterfølgelse, hans Liv forholder sig til en Dom hisset.
NB25:35 iagtigere maa man sige: 1) · Efterfølgelse, i Retning af en afgjørende Handling,
NB29:27 ierne, forkyndes som og være: · Efterfølgelse, idel Lidelse, Jammer og Hylen, skærpet
NB25:35 om det Frivillige, om Χsti · Efterfølgelse, ikke saa meget som Affølge af Troen,
NB25:97 r, som handler om Χsti · Efterfølgelse, medens vel De der have valgt denne Epistel
NB24:72 den ikke blot ikke rørte til · Efterfølgelse, nei man gjorde den i Penge, Ære, Anseelse.
NB26:9 Meddelelse, istedetfor den er en · Efterfølgelse, og derfor vil den ingen saakaldet objektiv
NB24:48 til Ydmygelse, ikke til · Efterfølgelse, og endnu engang til Ydmygelse, at jeg ikke
NB21:58 t Χstd. er en Existeren, en · Efterfølgelse, og gjort den til blot en Lære. Men en
NB22:91 e Forholdet være: Tro – · Efterfølgelse, om han end selv bedst forstod, at Ingen
Oi3, s. 192 Discipel, hans Liv en Christi · Efterfølgelse, saa er hans Engagement som kongelig Embedsmand
NB31:30 t han jo bestandigt fordrer · Efterfølgelse, saa han da ikke bærer Skylden for denne
HCD, s. 173 til Poesie, afskaffer Christi · Efterfølgelse, saa man kun gjennem Indbildningskraften
NB27:42 live forkyndt ubetinget som · Efterfølgelse, som Lov, saa Χstd. ikke bliver det
Oi9, s. 385 et nye Testamente, altsaa til · Efterfølgelse, til at følge Verdens Frelser efter –
NB29:108 et nye Testamentes Χstd. / · Efterfølgelse. / / Χstus kommer til Verden som Forbilledet
NB21:16 proke Forhold mellem Tro og · Efterfølgelse. / / / a Christus, der heller aldrig indlader
NB20:139 ver Alperne eller Deslige. / Om · Efterfølgelse. / / Veed De da maaskee ikke, at der er
DS, s. 234 – den egentlige Christi · Efterfølgelse. / Ak ja, det er som aldeles glemt i Christenheden,
NB21:16 nske bestemt Art Existeren, · Efterfølgelse. / Anm Christendom er ikke at bestemme som
NB22:99 langt bagefter som var det ikke · Efterfølgelse. / Det N. T. / er dog som en Satire over
NB26:86 e som er i Aand og Sandhed: · Efterfølgelse. / Det Sidste er dog nok Χstds Mening.
NB24:115 kunne indlade os med denne · Efterfølgelse. / Dog maa Efterfølgelsen atter bringes
NB25:16 er kan slet ikke være Tale om · Efterfølgelse. / Dog maa for Alt passes paa, at man da
Oi10, s. 400 pligtelsen er: Jesu Christi · Efterfølgelse. / Dog skal den med, og skal Gave og Forpligtelse
NB22:91.b hvad det vilde blive med hans · Efterfølgelse. / En Opfattelse af Χstdommen. /
NB21:110 aldeles ikke Tale om Χsti · Efterfølgelse. / Her begynder den strengere Χstd.
NB30:7 a godt som muligt i Charakteer af · Efterfølgelse. / Istedetderfor har Mskheden arrangeret
NB21:16 ristendom er en Troen og en · Efterfølgelse. / Man kan gjøre Tro til det Første
NB30:136 n, Vilkaaret: Forsagelsen, · Efterfølgelse. / Men det er let at see, at med den hele
Oi9, s. 383 net forlangte som det Eneste: · Efterfølgelse. / Men hvad gjør » Præsten«?
DS, s. 239 som er brugt op under Navn af · Efterfølgelse. / Men lad os ikke glemme, derfor afskaffede
NB25:35 llede – dertil svarer · Efterfølgelse. / Men nøiagtigere maa man sige: 1) Efterfølgelse,
NB35:29 fter, Det han har forlangt: · Efterfølgelse. / Nei, det Indtryk gjør ingen Lidelse
Papir 557 st kan siges at ligne Χsti · Efterfølgelse. / Nei, det jeg især maa sigte paa er:
DS, s. 234 nkende paa Alvoren: Christi · Efterfølgelse. / Nei, ikke ganske saaledes kan det tillades
NB22:51 delader det Frivillige, den egl. · Efterfølgelse. / Og det er det jeg ikke kan lide, at man
NB24:111 har været en Χsti · Efterfølgelse. / Og hvad saa? Har man saa Lov til udenvidere
NB19:47 tisk blive drevet ind i den egl. · Efterfølgelse. / Saa vil vel ogsaa Lidelsernes guddommelige
NB33:13 n det han egl. lærer er: · Efterfølgelse. / Situationen for mig i Χsthed. /
NB22:151 r kan ikke være Tale om · Efterfølgelse. At frelses ved et Barn er omtrent ligesom
NB29:54 r Spørgsmaalet bliver om · Efterfølgelse. De Daarer, jo nærmere de have ligget
NB26:41 kal udtrykke min Tak, nemlig ved · Efterfølgelse. Dersom jeg da elsker ham, saa maa jeg jo
NB14:127 net fra at accentuere Begrebet: · Efterfølgelse. Det er nu endda just ikke Opgaven selv
HCD, s. 179 / Det Christendommen vil er: · Efterfølgelse. Det Mennesket ikke vil, er, han vil ikke
NB20:23 stus forpligter jeg mig til · Efterfølgelse. Dette har man reent afskaffet. Eller er
DS, s. 239 det skulde være den sande · Efterfølgelse. Dette var Vildfarelse. Og som det gaaer,
NB20:57 maa Du blive min Discipel i · Efterfølgelse. Hvad saa? Jeg tænker dette Msk. vil
NB20:23 ede, saa forpligter det til · Efterfølgelse. Hvad vil saa Efterfølgelse sige? Det
NB33:13 t sparsomt og forsigtigt om · Efterfølgelse. Men i dets Sted er Forholdet lige omvendt,
NB29:108 ste Art Tilbedelse Gud fordrer: · Efterfølgelse. Msket er kun villig til Eet: at tilbede
NB32:52 n reent afskaffet Χsti · Efterfølgelse. Sacramentet det er et Objektivt, og et
NB30:23 stræbe at ville ligne Gud, en · Efterfølgelse. Selvfølgeligt har Χstd. ( som den
NB22:144 n i strengere Forstand » · Efterfølgelse.« Men selv den svageste Χsten har dog
IC, s. 250 n er jo hvad han efterlod til · Efterfølgelse: at sand Ophøielse er Fornedrelse, eller
NB31:114 t lide, og som har fordret · Efterfølgelse: de forblive objektive og docere det. Ja,
DS, s. 236 ren« – Christi · Efterfølgelse: det er aldeles afskaffet, længst, længst
Papir 586 hine Andre have begjeret, · Efterfølgelse: det er bæstisk. Forunderligt nok, at
NB20:57 de den saaledes Hjulpne til · Efterfølgelse: ethvert bedre Msk. vilde dog føle sig
NB20:57 p ham, ikke sagde et Ord om · Efterfølgelse: o, alene det at forskylde en saadan Utaknemlighed,
NB20:148 udtrykker det Modsatte af · Efterfølgelse: saa er det Naadens Forfængeliggjørelse.
NB21:127 drer i strengeste Forstand · Efterfølgelse; Digteren nøies med at forestille Idealerne;
NB23:144 til Handling i Retning af · Efterfølgelse; i samme Grad som Beundring faaer Lov til
NB22:91.a saa lod gaae, uden at forlange · Efterfølgelse; kun mod dem, hvilke han selv vilde have
NB20:139 at der er Noget til som hedder: · Efterfølgelse? Bestaaer den maaskee i, at sige de samme
NB26:66 egrebet ret anbringes, ei heller · Efterfølgelsen – er det næsten i Forhold til
NB25:67 jorde mig opmærksom derpaa! / · Efterfølgelsen – Forsoningen. /
DS, s. 242 ledes blegner Professoren for · Efterfølgelsen – ogsaa den udtrykker: Du er med
NB20:78 re-Menigheden / accentuerer ikke · Efterfølgelsen – til Vederlag saa Blod-Theoriens
NB24:115 t for at afskaffe Loven – · Efterfølgelsen – Vi Mennesker. /
DS, s. 236 ganske kan undgaae at tale om · Efterfølgelsen ( om Nogle dog end har vidst, at indrette
NB26:74 betragtet udelader aldeles · Efterfølgelsen ( selv deres Prædiken fortier den næsten,
NB24:100 Misvisning. Nu derimod er · Efterfølgelsen aldeles afskaffet. Den maa derfor drages
DS, s. 243 er Misvisningen, maa · Efterfølgelsen anbringes. / Efterfølgelsen maa bringes
DS, s. 241 ristendommen. / Og derfor maa · Efterfølgelsen anbringes. Til Professoren svarer Christendommen
NB30:136 il Vilkaaret, Betingelsen: · Efterfølgelsen Askesen i Retning af Martyriet. Enten gjør
NB24:115 fterfølgelse. / Dog maa · Efterfølgelsen atter bringes frem idetmindste dialektisk
NB24:118 inger, ved hvilke man har faaet · Efterfølgelsen bort, ja endog Indtrykket af Efterfølgelsen
HCD, s. 179 af Menneskene. Saa tager han · Efterfølgelsen bort, og derved Lidelsen, den særlige
NB24:103 n Maade! / Nu forstaaer jeg, at · Efterfølgelsen dog ikke skal anbringes saaledes: at den
NB24:103 mmer det Øieblik saa er · Efterfølgelsen dog trods al sin Smerte en Kjerlighedens
NB18:71 g synes at De, der, givende · Efterfølgelsen en god Dag, have gjort Χstus i Penge,
Oi9, s. 385 fter – og saa giver han · Efterfølgelsen en god Dag, men lever med Familie af (
DS, s. 235 let som Mythologie og Poesie, · Efterfølgelsen en Overdrivelse, en latterlig Overdrivelse),
NB31:60 og siger: følger mig efter; · Efterfølgelsen er Χstd. / Dette convenerer imidlertid
NB24:118 en bort, ja endog Indtrykket af · Efterfølgelsen er / a/ Man fæster hele Opmærksomheden
NB22:144 har vi Lovvæsenet igjen. Nei · Efterfølgelsen er det stærkere Udtryk for Taknemlighed
DS, s. 242 vente den som et Tilkommende. · Efterfølgelsen er en Umulighed, thi da Alt er gjort svævende,
NB24:115 l Naaden, det maa frem, at · Efterfølgelsen er fordret af Enhver – lad saa ham
NB26:67 gen vendt saaledes, at just · Efterfølgelsen er fordret, og det er saa langt fra, at
NB22:144 knemlighed i den Stærkere. / · Efterfølgelsen er ikke en Lovens Fordring, hvormed et
NB23:127 r ham – og glemme det med · Efterfølgelsen for os. / Men ogsaa paa en anden Maade
NB24:157 staae som skulde nu det om · Efterfølgelsen forvandles til en digterisk Spøg med
NB22:52 Naaden«, saa skal · Efterfølgelsen følge efter som en Frugt af Taknemlighed
NB20:150 gt som Naaden; og saasnart · Efterfølgelsen ganske udelades, saa er Naaden taget forfængeligt.
NB24:100 ee, det var en anden Snak. · Efterfølgelsen har man reent afskaffet, og i Maximum holder
DS, s. 239 s ind om Luther. Han anbragte · Efterfølgelsen i Retning af at vidne for Sandhed, og (
NB22:5 oven til Naaden. / Men saa kommer · Efterfølgelsen igjen ikke som Loven, men efter Naaden
NB20:148 Saa i Tidernes Løb blev · Efterfølgelsen igjen misforstaaet fremhævet. /
NB24:100 enlunde. Og dernæst, da · Efterfølgelsen ikke bliver fordret – saa bliver
NB17:5 er Paradigmet ueensartet, og · Efterfølgelsen ikke mulig. / Man har ikke været opmærksom
NB21:110 ele Lidelsen. / Og selv om · Efterfølgelsen ikke var fordret, den Χstne som virkelig
DS, s. 242 vl og altsaa svævende. Kun · Efterfølgelsen kan gjøre Enden fast; men som hiin Konge
NB21:58 selv – det generer. / Lad · Efterfølgelsen komme igjen – og Forfølgelse skal
DS, s. 244 or vover jeg ikke at anbringe · Efterfølgelsen længere end som en trykkende Mulighed,
DS, s. 244 t jeg vil holde det skjult. / · Efterfølgelsen maa anbringes for at trykke til Ydmygelse.
NB24:115 ge. Ellers gjælder det, · Efterfølgelsen maa bort, hvis Χstd. skal behage Msket.
DS, s. 243 fterfølgelsen anbringes. / · Efterfølgelsen maa bringes i Erindring, dog, som tidligere
NB27:80 ndtil videre siger jeg kun: · Efterfølgelsen maa dog idetmindste anbringes, bringes
NB26:10 der stræbte i Retning af · Efterfølgelsen men fik Titel af overordentlige Χstne
NB21:156 lig meget det er, saa følger · Efterfølgelsen nok. / Giv Gud hvad Guds er. /
NB20:117 liver Msk. behandlet som Voxen. · Efterfølgelsen og det Frivillige viser at her er Fordringen
NB20:148 han Opmærksomheden fra · Efterfølgelsen og fæster den afgjørende paa Forbilledets
DS, s. 245 eden, fordi man har afskaffet · Efterfølgelsen og ikke engang anbragt den til at trykke
NB27:87 n gik udenvidere løs paa · Efterfølgelsen og paa at efterligne Forbilledet. –
NB24:91 drive Aflad. Man afskaffer · Efterfølgelsen og sælger Χstd. ud til forskellige
NB22:151 isning, der reent udelader · Efterfølgelsen og sætter Χstd. som blot Lære
NB20:148 man Luther, udelod aldeles · Efterfølgelsen og tog » Naaden« forfængelig.
NB24:105 ismen er ( ved at afskaffe · Efterfølgelsen og ved den skjulte Inderlighed) omtrent
NB28:81 d Gud; men saa er Forbilledet og · Efterfølgelsen ogsaa Charakteristisk; og saa betyder det
NB24:100 rt af det Tilbagelagte? / Nei, · Efterfølgelsen skal bringes op, for om muligt at holde
NB25:67 en ubetinget fornøden. / · Efterfølgelsen skal være – skjøndt i yderste
NB20:148 forfængelig. / · Efterfølgelsen skal være der, men ikke saaledes at
Papir 507 n, man vender det at slippe for · Efterfølgelsen som var det Ydmyghed, og man vender det
NB25:72 s Interesse: Forsoningen gjør · Efterfølgelsen til Intet . Saa faaer Χstheden mere
NB26:10 man havde holdt fast paa at · Efterfølgelsen var ganske simplement det Fordrede. Altsaa
OTA, s. 323 Forbilledet, saaledes maa og · Efterfølgelsen være, om det end er et langsomt og besværligt
DS, s. 237 oldt igjen paa dette Punkt om · Efterfølgelsen! At man, belært af tidligere Tiders Vildfarelser,
NB24:115 Χstus selv gjør. / · Efterfølgelsen! Jeg mener ikke at dette skulde forstaaes
NB27:80 nke og Mindelse om » · Efterfølgelsen« – det er Naade. /
NB26:66 og derved bliver det. / » · Efterfølgelsen« – Mildhed. /
TS, s. 91 gere ud i Retning af » · Efterfølgelsen« – og saa kommer Visheden om Himmelfarten
NB24:100 en« / / Det er » · Efterfølgelsen« ( at lide for Læren og hvad dertil hører)
NB26:10 deles fritages for » · Efterfølgelsen« ( disse ere egl. ikke Χstne, og det
NB24:105 t Efterfølgelsen. / » · Efterfølgelsen« ( ret forstaaet, altsaa ikke til Selvplagelse,
NB22:51 conversere Publikum. / » · Efterfølgelsen« / / » Ligesom Χstus fornedrede
NB22:99 n deilig Prædiken. / » · Efterfølgelsen« / / ak, med den bliver det gjerne saaledes,
NB22:52 ae af paa Fordringen. / » · Efterfølgelsen« / / Der skal ikke begyndes med Efterfølgelsen,
NB24:100 / Historisk Vüe. / » · Efterfølgelsen« / / Det er » Efterfølgelsen«
NB26:97 fdøe.« / / / » · Efterfølgelsen« / / Det Lumskerie af os Msker, at vi (
NB22:53 en evig Salighed er. / » · Efterfølgelsen« / / Men saaledes maa man ikke tale om den
NB25:73 terfølgelsen. / » · Efterfølgelsen« / At dette ikke gaaer an, som i Chatolicismen:
NB27:50 den. / Men naar da » · Efterfølgelsen« at ville lide bliver Takken – saa
NB26:10 dem, som udtrykte » · Efterfølgelsen« avancere til » Overordentlige«
NB26:10 lmindeligviis have » · Efterfølgelsen« bort – og dog være Χstne.
NB24:115 ets Interesse maa have » · Efterfølgelsen« bort, der kan endda blive Faa nok, som
NB25:92 otestantisme. / At faae » · Efterfølgelsen« bort, fjernet, det er det der beskjeftiger
NB24:100 lap. / Og hvorfor skal » · Efterfølgelsen« bringes frem? Mon for at lægge et Aag
NB24:115 følge efter! / Men » · Efterfølgelsen« det er det vi Msker maae see at faae bort
NB24:157 orbilledet, og om » · Efterfølgelsen« det er just hvad der i vor Tid, idetmindste
NB26:40.a « m: H: t: at » · Efterfølgelsen« dog aldrig kan lykkes et Msk. saaledes,
NB27:87 ge Forbilledet til » · Efterfølgelsen« eller at trykke tilgavns dermed i Retning
DS, s. 236 lmod o: s: v:. / Men » · Efterfølgelsen« er afskaffet. Den bestaaende Christenhed
NB26:74 til Jorden. / Uden » · Efterfølgelsen« er Christendommen Mythologie, Poesie. /
DS, s. 237 opmærksom paa, at » · Efterfølgelsen« er den eneste Magt, der, som en Politie-Magt,
NB22:151 net Χstus. / » · Efterfølgelsen« er det der skal hævdes igjen. Nu vistnok
DS, s. 237 . / Uden at anbringe » · Efterfølgelsen« er det umuligt at faae Magt med Tvivlene.
NB27:80 ldeles fortier, at » · Efterfølgelsen« er fordret, har aldeles demoraliseret Χstheden.
NB24:115 ig selv o: D. Nei » · Efterfølgelsen« er følgende Forbilledet at ville vidne
NB25:72 lem ham og ethvert Msk. » · Efterfølgelsen« er i Retning af Ligheden. » Apostelen«
NB24:48 ligt. Og dog er jo » · Efterfølgelsen« forlangt i det N. T. af den Χstne.
NB28:81 . I saa Fald forsvinder » · Efterfølgelsen« ganske; og det Ord » salig Den som
NB25:47 rlighed. Nei, nei, » · Efterfølgelsen« hører dog ogsaa med. Og kun ved at lide
NB26:8 n Art Forkyndelse lukker » · Efterfølgelsen« i Baglaas. / En bestaaende Χsthed
NB26:10 dem, hvis Liv udtrykte » · Efterfølgelsen« i Forsagelse og Askese til: overordentlige
NB24:100 Tid. Da var just » · Efterfølgelsen« i fuld Fart, og i en Misvisning. Nu derimod
NB24:51 relse. / Og see » · Efterfølgelsen« i strengere Forstand er det just Mynster
NB24:105 rengere. / Dersom » · Efterfølgelsen« ikke anbringes idetmindste og i det Mildeste
DS, s. 243 e Maade, paa hvilken » · Efterfølgelsen« kan anbringes; det er blot » Professoren«
NB24:115 Msket vilde tage » · Efterfølgelsen« med, at det saa blev det Fortjenstlige.
NB24:118 dste dialektisk bruger » · Efterfølgelsen« nemlig for at indøve Trangen til Naade
TS, s. 89 en da man afskaffede » · Efterfølgelsen« og dermed gjorde Forfølgelse til en
NB27:51 it daglige Liv for » · Efterfølgelsen« og for den egl. executive Gudsdyrkelse.
NB26:97 r, at vi ( for at blive » · Efterfølgelsen« qvit) have vendt Sagen saaledes, at det
NB25:89 e Maader minder om » · Efterfølgelsen« qvit. Naar jeg da skal takke dem for alle
NB26:14 Afgjørende, men » · Efterfølgelsen« skal anbringes, dog hverken jeg ængstes
NB26:14 kom i Evigheden. / » · Efterfølgelsen« skal anbringes. Men » uden Myndighed«
NB24:103 er der Naade, og » · Efterfølgelsen« skal ikke, som Luther ypperligt siger,
NB26:86 ieste kun taale » · Efterfølgelsen« som Noget vi faae Lov til at bryde af,
NB24:105 t i Protestantismen. / » · Efterfølgelsen« sætter » den Enkelte«
NB24:118 gaaer ud, gaaer ogsaa » · Efterfølgelsen« ud, thi Efterfølgelse forholder sig
NB27:44 med den Maalestok: » · Efterfølgelsen« vil det første Skridt af dette mit Tilkommende
NB25:90 il Χstd – og » · Efterfølgelsen«! / I Grunden har Χstheden gjort det
TS, s. 91 ig selv i Retning af » · Efterfølgelsen«, at mit Liv ikke er anstrenget nok i denne
TS, s. 90 Liv var mærket af » · Efterfølgelsen«, de have ikke tvivlet om Himmelfarten. Og
NB24:105 ater og Kirke er: » · Efterfølgelsen«, dens Alvor, den Ædruhed, som ligger
NB25:82 r at blive fri for » · Efterfølgelsen«, der følger med det, at være lidt
NB25:67 er saaledes, at det er » · Efterfølgelsen«, der skal drages frem, om end ( belært
NB27:27 hristelige Anstrengelse » · Efterfølgelsen«, har jeg Lov til det? Eller Den der ganske
DS, s. 237 og holde sin Mund. / » · Efterfølgelsen«, hvilket svarer til » Christus som
DS, s. 237 t. Saa maa det skee. » · Efterfølgelsen«, hvortil svarer: Christus som Forbillede,
NB25:89 aa slipper jeg for » · Efterfølgelsen«, ja i den Grad at jeg profiterer Ydmyghed
NB26:7.a om. / Og alt Dette om » · Efterfølgelsen«, om at afdøe, gjenfødes o: s: v: var
NB25:89 unne skulke os fra » · Efterfølgelsen«, saa skal Forholdet løgnagtigt vendes
NB27:44 eren i Forhold til » · Efterfølgelsen«. / Χstus er Forsoneren. Dette er bestandigt
NB22:151 aa er at afskaffe » · Efterfølgelsen«. / Fra det Øieblik da Julefesten blev
NB22:53 ikke beskylde ham for at udelade · Efterfølgelsen«. / Om mig selv. /
TS, s. 90 er nemlig egentlig i » · Efterfølgelsen«. Den tog man bort. Saa følte man Trang
DS, s. 252 edet, hvortil svarer » · Efterfølgelsen«. Der gives egentligen kun een sand Maade
NB25:111 soningen svinges ind i » · Efterfølgelsen«. Dette Feilsving er det, der gjentaget af
NB24:51 tand gaaer ind paa » · Efterfølgelsen«. For en saadan Χsten er Χstus
NB26:99 rax optegne. / / / Forsagelsen ( · Efterfølgelsen) / / At ville fritages for Forsagelse (
NB22:151 saa slipper man ogsaa for · Efterfølgelsen) eller Barnet Χstus. /
DS, s. 191 re Paafund for at fritages for · Efterfølgelsen) i ældre Tid fordrede man, at Forkynderens
NB26:9 Læreren at leve i Armod ( · Efterfølgelsen) og Apostelen dog siger: en Arbeider er
NB21:68 jeneste. Luther frelste » · Efterfølgelsen, Χsti Efterfølgelse« ud
NB20:158 endelsen, Gjenfødelsen, · Efterfølgelsen, Afdøen fra denne Verden, Forsagelsen,
NB24:111 Tilfælde i Forhold til · Efterfølgelsen, at hans Liv ikke har været en Χsti
NB27:80 man dvæle ved Tanken om · Efterfølgelsen, at man tør dvæle ved at gjøre
DS, s. 235 rfalskede Lære. / » · Efterfølgelsen, Christi Efterfølgelse« er egentligen
NB23:144 Gud-Msket – aha! men · Efterfølgelsen, den tages det ikke saa nøie med. /
DS, s. 238 følger efter, er i og med · Efterfølgelsen, der følger Christum efter. Naar Du nemlig
NB21:54 man havde slaaet en Streeg over · Efterfølgelsen, der vilde have givet Mskene ganske Andet
DS, s. 234 t følge Christum efter, om · Efterfølgelsen, det bliver saa maaskee en Spøg? Han
DS, s. 239 derfor afskaffede Luther ikke · Efterfølgelsen, ei heller det Frivillige, hvad Kjælenskabet
DS, s. 243 Den, hvis Liv bar Mærke af · Efterfølgelsen, eller Den, der dog ved en afgjørende
NB20:148 iv endog strengt udtrykker · Efterfølgelsen, forkynder Naaden, saa er Forholdet det
TS, s. 90 De, hvis Liv var mærket af · Efterfølgelsen, forvissede om, at deres Herre og Mester
NB20:23 lpe mig til at fritages for · Efterfølgelsen, hvilken han just fordrer. Og dog bruger
NB22:91 mtidighed med ham kunde udtrykke · Efterfølgelsen, hvilket jo ogsaa i sit Maximum vilde være
NB27:87 e den christelige Fordring, · Efterfølgelsen, i hele sin Uendelighed for at trykke i
NB22:52 / / Der skal ikke begyndes med · Efterfølgelsen, men med » Naaden«, saa skal
NB28:14 af det Christelige mærket af · Efterfølgelsen, men tillige ogsaa hvilende i den Naivitet,
DS, s. 245 len« er Maalestokken; · Efterfølgelsen, og Christus som Forbilledet maa anbringes.
NB27:87 ive, desto vanskeligere med · Efterfølgelsen, og desto mere maa der trykkes i Retning
NB21:9 et dog kunde blive lidt Alvor med · Efterfølgelsen, saa hedder det: » det er Blasphemie«
NB24:105 rdi man ikke ganske har sluppet · Efterfølgelsen. / » Efterfølgelsen« (
NB25:72.a ller man snyder sig ganske fra · Efterfølgelsen. / » Efterfølgelsen« /
NB21:156 Mod ikke voxer med Faren / / / · Efterfølgelsen. / / Den rette Efterfølgelse fremkommer
NB27:27 e er det Sande. / Naaden – · Efterfølgelsen. / / Vendt mod det Forbigangne, eller i
NB25:101 – Det Digteriske. – · Efterfølgelsen. / Dersom jeg levede samtidigt med Χstus,
NB24:91 vilde helst være fri for · Efterfølgelsen. / Ethisk er det Overordentlige det Normale.
NB30:136 e, som det nye T. afgiver: · Efterfølgelsen. / Og her har vi saa igjen den Distinktion:
NB26:10 vare jo ganske fritagne for · Efterfølgelsen. / Om mig selv. / /
NB20:136 l Lære, og aldeles afskaffet · Efterfølgelsen. / Paa den befalede Søndag prædikes
NB25:72 rsoningen, og næsten overseer · Efterfølgelsen. / Saa sættes Χstdommen i Kirken
NB29:55 , at dette slet ikke høres om · Efterfølgelsen. / Sandeligen, opæde disse Nedrige end
TS, s. 91 bidrog dertil, det var igjen · Efterfølgelsen. Alle disse daglige qvalfulde Lidelser,
NB29:55 nes Lidelser altsaa forhindrende · Efterfølgelsen. Dem er det altsaa af yderste Vigtighed,
NB20:148 engeste Forstand udtrykker · Efterfølgelsen. Er Den, som forkynder Naaden, En, hvis
NB20:148 rykker imidlertid hans Liv · Efterfølgelsen. Men at Intet blasphemisk skal fremkomme,
NB28:7 des, de gik naivt løs paa · Efterfølgelsen. Ære og Priis være dem! Men til Grund
NB22:5 ller mindre bange. / / / » · Efterfølgelsen.« / / Da Christus tilsidst udsender sine
NB24:118 blive den qvit. / / / » · Efterfølgelsen.« / / De to Hovedvendinger, ved hvilke man
NB24:105 Publikum og Deslige. / » · Efterfølgelsen.« / / I Catholicismen er der dog mere Mening
NB25:92 egnet paa at distancere » · Efterfølgelsen.« / Dette er en frygtelig Vildfarelse. Imidlertid
NB26:44 rsoneren, fordrede » · Efterfølgelsen.« / Men Aanden er » Trøsteren«
NB24:100 kan standses ved » · Efterfølgelsen.« Det er: min Ven, omkring, Du skal ikke
NB24:100 Liv end i fjerneste Maade · Efterfølgelsen? / See, det var en anden Snak. Efterfølgelsen
NB27:87 rigen at spænde Msk. i · Efterfølgelsens Anstrengelse og i Ydmygelsen, og for at
NB28:48 t at blive fri for » · Efterfølgelsens« Anstrengelse, og dernæst at dette æres,
TS, s. 92 anske forskaanes for » · Efterfølgelsens« Lidelser, saa vil jeg idetmindste ikke
TS, s. 89 af dem, hvis Liv bar » · Efterfølgelsens« Mærker? Mon Nogen af dem, der forlode
DS, s. 247 Christendommen; thi » · Efterfølgelsens« Tryk manglede, Idealet, Christus som Forbillede.
CT, s. 192 visse. Thi Christus, for hvis · Efterfølgelses Skyld han forlod Alt, var ingen formuende
EE1, s. 407 danne den forudgaaende eller · efterfølgende begrændsende Consonant, er ligesaa qvindelig.
3T44, s. 254 fritage sig for enhver · efterfølgende Bekymring, om deres Taknemlighed paaskjønner
Not13:8 ogito ergo sum, eller det er den · efterfølgende Bevidsthed. / NB. / /
EE1, s. 48 a. Man maa skjelne mellem den · efterfølgende Dialektik i enten – eller og den
BA, note sige, at det Foregaaende og det · Efterfølgende forholde sig til hinanden som den Totalitet
ELF, s. 61 Opfordring, der aflokker mig · efterfølgende lille Forklaring. I Vinteren 41–42
BI, note en de øvrige tilbage fra den · efterfølgende Maaned. Den 21de hed saaledes den 10de,
BI, s. 262 g negativ og i Forhold til en · efterfølgende ogsaa negativ, uagtet den i en anden Forstand
JC Hensyn til en foregaaende eller en · efterfølgende Philosophie, eller til Philosophien i Almindelighed,
Not11:23 avidt det er muligt ved en · efterfølgende Potens at komme bort derfra. Vi sige det
Not11:23 d og saaledes er ogsaa den · efterfølgende Potens selv kun en Mulighed, her udtalt
AA:37 Troesbekjendelse. – / Hegels · efterfølgende Standpunct sluger det Foregaaende ikke
OTA, s. 330 ud – for at berede den · Efterfølgende Sted. Som Christi Navn er det eneste i
Not11:13 r sig til Grund for det · Efterfølgende, det selv er altsaa Grunden. Saaledes Verdenslegemerne,
OTA, s. 328 udviklet blev, ikke hos den · Efterfølgende, ei heller synligt foran ham, men han er
Not11:13 først sin Sandhed i det · Efterfølgende, ethvert Foregaaende begrunder sig selv
AE, s. 288 heden, den forudgaaende eller · efterfølgende. Den rene Tænken er et Phantom. /
Not11:25 et Foregaaende, men af det · Efterfølgende. Det natura nødv: Exist. er det guddomeligt
BA, s. 313 re Alt for de foregaaende og · efterfølgende. Hver Enkelt i Slægten har ligesom hver
BA, s. 433 ten, fra det Foregaaende, det · Efterfølgende. Saaledes med Mephistopheles. Man har endnu
NB2:34 ne give ganske anden Fart til min · Efterfølger – hvis det behager Styrelsen at bruge
NB17:59 isti, saa jeg turde kalde mig en · Efterfølger – jeg, Prof. i Theol. R af D., æret
NB30:119 at Paven kalder sig Petri · Efterfølger ( og paa denne nonsentialske Maade parodierer
IC, s. 244 dskillelsen: Beundrer – · Efterfølger aldeles er blevet ukjendelig. /
IC, s. 241 , hvad en Beundrer er; thi en · Efterfølger blev Nicodemus ikke. Det er som maatte
SBM, s. 143 Udgangen af deres Vandel, da · efterfølger deres Tro«, da skal dette nu ikke
IC, s. 234 n Efterfølger?« En · Efterfølger er eller stræber efter at være Det,
Papir 586 . Og enhver Jesu Χsti · Efterfølger er jo vendt saaledes, at hvis han overhovedet
NB7:111 n Væren end det Beundrede; en · Efterfølger er selv det Beundrede. Og dette er da den
IC, s. 115 er siden; nei, det at være · Efterfølger er, at Dit Liv har saa megen Lighed med
NB7:111 skjellen mell. en Beundrer og en · Efterfølger er, at Efterfølgeren er ethisk hvad
IC, s. 242 og en Efterfølger; thi en · Efterfølger er, eller stræber dog at være, hvad
JC, s. 47 atte hiin Sætning og ingen · Efterfølger fik, det vil altsaa sige Enehersker over
IC, s. 245 dskillelsen: Beundrer – · Efterfølger gik ud, og » Beundrer« blev
TS, s. 82 , hvilken dog saa mangen sand · Efterfølger har maattet tilbagelægge om end efter
TS, s. 83 Vei, hvilken dog mangen sand · Efterfølger har maattet tilbagelægge, om end efter
Papir 586 være en Jesu Χsti · Efterfølger her i Livet og derved af Naade være
NB17:61 Liv indestaaer jeg Dig for) min · Efterfølger i at ville lide for Sandhed. /
NB27:84 des, at den sande Χsti · Efterfølger i Evigheden vil blive ueensartet fra alle
TS, s. 92 : gaa først hen og bliv en · Efterfølger i strengere Forstand, kun en Saadan har
IC, s. 242 llen mellem en Beundrer og en · Efterfølger ikke kunde blive saa afgjørende aabenbar.
IC, s. 203 holdet mellem Forgænger og · Efterfølger ingen væsentlig Forandring tænkelig.
NB5:56 nske simpelt. Enhver sand Christi · Efterfølger maa tilnærmelsesviis udtrykke existentielt
NB22:5 øier han altsaa ikke: Den, som · efterfølger mig; her er Naaden overveiende accentueret.
IC, s. 249 det er at være en Christi · Efterfølger o. s. v., frembringer Talen dog, hvis den
DBD, s. 130 e uegennyttig; thi den mulige · Efterfølger paa Sjællands Bispestol, for Øieblikket
NB:12 tid maatte ønske en saadan · Efterfølger som jeg er det, der qvindeligt Intet selv
NB20:23.a mme. Thi i samme Øieblik en · Efterfølger sætter en qvalitativt rigtigt mærket
IC, s. 245 Forskjellen: Beundrer – · Efterfølger ud. Den næste Fare, som fremkommer ved
IC, s. 244 dskillelsen: Beundrer – · Efterfølger var blevet for saavidt ukjendelig, for
IC, s. 246 Adskillelse: Beundrer – · Efterfølger var gaaet ud, saa indførte man en ny
NB18:101 orsvunden! / Luthers sande · Efterfølger vil komme til lige det modsatte Resultat
Papir 586 ere«. / En sand Christi · Efterfølger vil snart naae at blive hovedkuls kastet
IC, s. 243 ve og sagde: dersom .....; en · Efterfølger vilde neppe kunne holde en saa henrivende
IC, s. 243 terfølgeren for at være · Efterfølger vove sit Liv, Alt, her hvor det saa fuldstændigt
AE, s. 131 jøre en Svinehyrde til min · Efterfølger! Hvorfor høres saa sjeldent dette »
OTA, s. 327 Men det, at være Christi · Efterfølger! Ja, det frister ikke Stoltheden, det er
IC, s. 244 ndrer« og » en · Efterfølger« aabenbar, gjør den aabenbar just derved,
IC, s. 246 en. Med Bestemmelsen » · Efterfølger« skal der sigtes, naar der skal tales sandt
IC, s. 232 tsaa maatte blive en » · Efterfølger«, det svarer jo til et » Fodspor«.
IC, s. 244 tligen det Begreb » en · Efterfølger«, hvis det, saa nøiagtigt som Du gjør,
IC, s. 243 il os Andre, at ville være · Efterfølger, at ville, dog rigtignok forgjeves, søge
OTA, s. 322 netop fordi han er den sande · Efterfølger, der gaaer ene ad den samme Vei. /
CT, s. 298 d til Slægten. O, selv den · Efterfølger, der lignede Ham meest, der ikke, som Overtroen
IC og ikke en saadan sminket-pyntelig · Efterfølger, der profiterer Firmaet og lader Christus
IC, s. 242 orskjel paa en Beundrer og en · Efterfølger, det skulde da være, at Efterfølgeren
Papir 586 den. Lad der saa komme igjen en · Efterfølger, det vil gaae lige saa med ham: kort og
IC telse!) men er det at være hans · Efterfølger, dog ikke en saadan sminket-pyntelig Efterfølger,
Papir 586 frelst, en Jesu Χsti · Efterfølger, forbandet af Msk., forhadt, plaget paa
OTA, s. 323 ste, og som dog ikke blev en · Efterfølger, fordi han blev staaende, » vendte
NB20:57 l slutte sig til ham, blive · Efterfølger, forsage denne Verden, og hvorledes dette
OTA, s. 322 es Den, der skal være Ens · Efterfølger, han maa lære at gaae ene og at gaae
DS, s. 243 ra at kunne kaldes en Christi · Efterfølger, han skaanes, og Ingen ( det bør være
IC, s. 205 holdet mellem Forgænger og · Efterfølger, her kan umuligt fra Slægt til Slægt,
IC, s. 227 vad der fordres af en Christi · Efterfølger, hvad det vil sige at følge Christum
NB17:61 dette Liv at leve som hans · Efterfølger, lidende for Sandhed. Og dette bør da
IC, s. 238 t forvexle en Beundrer med en · Efterfølger, og det kan gaae ganske stille af, Beundreren
IC, s. 245 Forskjellen: Beundrer – · Efterfølger, og, at jeg skal erindre om Indledningen
Papir 556.b l. / det n: Ts Χstd / en · Efterfølger, som godt selv veed hvor usandt det er,
IC, s. 230 len mellem: en Beundrer og en · Efterfølger, vil denne Udvikling stræbe at belyse
IC, s. 243 kjel mellem en Beundrer og en · Efterfølger. / » Men«, hører jeg En
IC, s. 231 se og Ringhed derimod svarer: · Efterfølger. / Det er nu bekjendt nok, at Christus bestandigt
NB3:42 øre det, ell. maaskee min · Efterfølger. / Her vilde saa benyttes hvad
NB21:110 l Du nu takke mig, saa bliv min · Efterfølger. / Saa bliver Gjenfødelsen Alvor. Saa
NB20:57 e beslutte sig til at blive · Efterfølger. Af de 10 Spedalske vendte kun een tilbage
NB26:86 serens Søn og blive hans · Efterfølger. Lad os nu tale ganske uforbeholdent. Mon
OTA, s. 327 , han kalder sig stolt Petri · Efterfølger. Men det, at være Christi Efterfølger!
OTA, s. 328 ntligen lige tung for enhver · Efterfølger. Men saa gjælder det i en ganske anden
IC, s. 244 i Grad forbittrede paa denne · Efterfølger. Og selv blot at Dette fremstilles, som
IC, s. 241 gere Udgave af det at være · Efterfølger: en Beundrer, der forsikkrer ved Alt hvad
IC, s. 243 llen mellem en Beundrer og en · Efterfølger: Virkelighedens Fare, som var forbunden
NB23:92 ikke seer ud som en Christi · Efterfølger; men her gaaer det dog Fr. Argument, som
IC, s. 242 kjel mellem en Beundrer og en · Efterfølger; thi en Efterfølger er, eller stræber
IC, s. 234 ndrer« og » en · Efterfølger?« En Efterfølger er eller stræber efter
DS, s. 226 – til Efterretning for · Efterfølgere – kun at ville tjene een Herre; dette
IC, s. 231 hængere af en Lære, men · Efterfølgere af et Liv, der ikke, ved nogen tilfældig
Papir 254 andt, at de fleste af hans · Efterfølgere aldeles manglede hans Talent og adopterede
NB7:111 Bekostning; og at forlange · Efterfølgere det er at gjøre Livet altfor anstrænget
Papir 254 Hannibal Sehested. Dens · Efterfølgere følge dens Fodspor, og jeg erindrer
NB7:111 forstode at beundre – men · Efterfølgere have de haft meget faae af. Forskjellen
TS, s. 86 lsens Sidste. Du vil hos hans · Efterfølgere i strengere Forstand, Blodvidnerne, finde
Papir 586 dling. / Men lad der istedetfor · Efterfølgere komme Folk, som gaae og vrøvle om, at
IC, s. 238 iv var beregnet paa at fordre · Efterfølgere og at gjøre Beundrere umulige. Han var,
IC, s. 233 est, blot vilde have » · Efterfølgere« – nei, han var blevet Beundringens
IC, s. 247 stus kun har fordret » · Efterfølgere«, at Den, der her i Verden levede i Armod
IC, s. 231 aa kun at kunne faae » · Efterfølgere«, og beregnet paa, at gjøre » Beundrere«
OTA, s. 320 e kalde sig » Christi · Efterfølgere«, og det er ved dette Navn vi denne Gang
Papir 586 Christus har forlangt » · Efterfølgere«. / En sand Christi Efterfølger vil snart
IC, s. 227 Du har kun forlangt » · Efterfølgere«. Saa opvække Du os da, hvis vi ere slumrede
IC, s. 231 at man seer, derved forstaaes · Efterfølgere, at det ikke er Tilhængere af en Lære,
BI, s. 264 ns Opfattelse, eller paa hans · Efterfølgere, da disse dog kun have relativt Værd
NB15:62 n – men Χstus og hans · Efterfølgere, de vare dog nok lige saa praktiske i det
IC, s. 232 og kun forholde sig til · Efterfølgere, han maa i een Forstand, fremad drivende,
IC, s. 231 eels Vanvid, at ville være · Efterfølgere, istedetfor sømmeligen ikke at tragte
Papir 586 Vrøvlere, er som altid ikke · Efterfølgere, men ligeledes Vrøvlere Præster og
IC, s. 239 id ved Enden saa omtrent tolv · Efterfølgere, og af disse Tolv var dog Een kun Beundrer
Sa, s. 173 tenhed. Christus har forlangt: · Efterfølgere, og aldeles nøiagtigt bestemt, hvad han
IC, s. 230 øieste fik Beundrere, ikke · Efterfølgere. / Ved at fremstille denne Forskjel, Forskjellen
OTA, s. 345 de, som han har paalagt sine · Efterfølgere. Han har jo paalagt dem at bære de menneskelige
NB6:56 ikke indsat Docenter – men · Efterfølgere. Naar Χstd. ( just fordi den ikke er
NB7:111 øies med een à to · Efterfølgere. Thi Beundrere kan man dog faae –
Papir 270 er Eder derfor vorder mine · Efterfølgere.« Dit Sind vil atter finde Styrke, Dit Mod
NB5:46 kke oprettet Docenter – men · Efterfølgere: følg mig efter. Det er ikke cogito ergo
OTA, s. 340 , at Christus opfordrer sine · Efterfølgere: lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og
IC, s. 231 bestandigt bruger det Udtryk: · Efterfølgere; han taler aldrig om, at han forlanger:
IC, s. 205 n forkortes meget betydeligt, · Efterfølgeren behøver maaskee neppe 3 Maaneder for
IC, s. 244 it han priser Christendommen. · Efterfølgeren derimod tragter efter at være det Beundrede
IC, s. 248 tand ingen sand Christen, kun · Efterfølgeren er det. / Snart er det kommet saa vidt,
IC, s. 249 ikke den sande Christen, kun · Efterfølgeren er det. / Snart er det kommet saa vidt,
NB7:111 drer og en Efterfølger er, at · Efterfølgeren er ethisk hvad Beundreren er æsthetisk.
NB15:18 , og saaledes længere at · Efterfølgeren er tabt – da beder han for sig: bliv
OTA, s. 323 maa der være, uden at jo · Efterfølgeren er villig til at opgive det i Selvfornegtelse.
IC, s. 243 n sagde om sig; og dog skulde · Efterfølgeren for at være Efterfølger vove sit
IC, s. 206 livende, intet Udbytte er for · Efterfølgeren fra Forgængeren, intet Resultat. Var
IC, s. 244 den aabenbar just derved, at · Efterfølgeren har sit Liv i disse Farer, Beundreren holder
Papir 318 en gamle Konges Død; og · Efterfølgeren har ved ikke selv at beboe denne Sommer-Residents
IC, s. 242 er, det skulde da være, at · Efterfølgeren ikke er slet saa tilbøielig til at forsikkre.
IC, s. 203 e gaaet ad Veien, der kan for · Efterfølgeren indtræde en Forandring i Sammenligning
NB12:170.a maa derfor blive usynlig, at · Efterfølgeren kan ligne ham. / Ved Alteret er han usynlig
IC, s. 205 emidler, ved Brugen af hvilke · Efterfølgeren maaskee i Løbet af 2 Aar kommer lige
3T44, s. 276 ene. Ofte nok derimod kommer · Efterfølgeren saaledes, at hans fjerne Fodtrin kun vækker
OTA, s. 322 ham, og det seer ud, som var · Efterfølgeren selv Veien, netop fordi han er den sande
3T44, s. 277 ag begyndte at dæmre; hvo · Efterfølgeren skulde være, lod sig endnu ikke skjelne
OTA, s. 329 han gik forud for at berede · Efterfølgeren Sted i Himlen. En menneskelig Forgænger
OTA, s. 328 han gik forud for at berede · Efterfølgeren Sted. / Naar vi tale om en menneskelig
IC, s. 205 istelig. Dette Udbytte kommer · Efterfølgeren til Gode; Veien forkortes meget betydeligt,
OTA, s. 328 : han beredte ikke Veien for · Efterfølgeren ved at gaae forud, men han gik forud for
OTA, s. 340 rbilledet var, saa bør og · Efterfølgeren være. Naar En bærer en tung Byrde,
DS, s. 243 e Forstand vil vorde » · Efterfølgeren« – hvis det er Sandhed, jeg skal visseligen
NB15:32 es forfængeligt, saa » · Efterfølgeren« aldeles i Intet ligner Forbilledet, men
TS, s. 91 , alt Dette piinte i » · Efterfølgeren« den Trang frem, der, ligesom Himmelfarten
IC, s. 246 Forvirrethed. / Kun » · Efterfølgeren« er den sande Christen. » Beundreren«
IC, s. 248 ge, han er varm. Kun » · Efterfølgeren« er den sande Christen. /
IC, s. 246 t om Christendommen, » · Efterfølgeren« er den sande Christen. Men nu blev »
NB23:212 g den Sandhed, at » · Efterfølgeren« kan komme til at lide i Lighed med ham.
DS, s. 243 Læren, at være » · Efterfølgeren«, hvorimod jeg ikke skjuler, at det er Christendommens
DS, s. 237 man ikke vil være » · Efterfølgeren«, idetmindste at gaae hjem og holde sin Mund.
IC, s. 245 Modsætningen til » · Efterfølgeren«. Men da nu Adskillelsen: Beundrer –
NB36:17 at Martensen engang skulde blive · Efterfølgeren) har givet ham en Avis om, at jeg egl. var
OTA, s. 322 man ikke Læreren, men kun · Efterfølgeren, der ligner ham, og det seer ud, som var
IC, s. 205 aldeles Intet i Forholdet for · Efterfølgeren, der, hvis han er af Sandheden, og vil være
OTA, s. 324 han gik fremad dog ikke blev · Efterfølgeren, fordi han meente, at have gjort noget saa
IC, s. 242 t, hvo der var Beundreren hvo · Efterfølgeren, hvor faa disse vare. Og vil man sige, at
OTA, s. 323 Lydighed indtil Døden, at · Efterfølgeren, om han end ikke døer paa Korset, dog
DBD, s. 130 Bispestol, for Øieblikket · Efterfølgeren, var jo ganske godt tjent med, paa en saadan
IC, s. 249 en sande Christen, det er kun · Efterfølgeren. / VII / Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg
OTA, s. 328 og er bleven aldeles let for · Efterfølgeren. Dette gjælder ikke i Forhold til den
DS, s. 246 er Maalestokken: Discipelen, · Efterfølgeren. Nu, men dersteds er rigtignok Ingen, der
NB26:36 ledes det vil gaae » · Efterfølgeren.« / Og dersom saa jeg med Guds Bistand holdt
IC, s. 242 eren kan udfordrende sige til · Efterfølgeren: » er det da ikke Din Overbeviisning,
IC, s. 205 orkortes Veien betydeligt for · Efterfølgeren; Discipelen er ( til Trods for at han sammenlignelsesviis
OTA, s. 328 er gaaet forud, og dette er · Efterfølgerens glade Haab: at skulle følge ham efter.
IC, s. 244 tter ved Hjælp af » · Efterfølgerens« Liv blive aabenbart, hvo der er Beundrerne;
3T44, s. 253 ndeligen sinker sig selv ved · Efterfølgerne af Tvivlens Bekymring. Men hvad enten den
IC, s. 206 ldt sig triumpherende dertil. · Efterfølgerne, der vare fritagne for al dette uhyre Hovedbrud,
TS, s. 91 v Det, den trænger til. Og · Efterfølgerne, sandeligen de behøvede hans Himmelfart
NB30:101 Dette Ord er trøsteligt for · Efterfølgerne. Thi hvor var der vel en Martyr, uden at
TS, s. 92 Liv ikke er mærket som en · Efterfølgers i strengere Forstand, naar Du ydmyger Dig
IC, s. 242 er ubetinget afgjørende en · Efterfølgers. I Samtidigheden var Prøven skærpet
NB8:116 mhjertige Medtjener: Herren · eftergav ham 10,000 Talenter, han vilde ikke eftergive
Papir 498 der, fra Slægt til Slægt, · eftergav Indvaanerne i en Provinds hver især
Papir 448:3 dre vil jeg med Glæde · eftergive dem Alt, men dette uforskammet saaledes
CT, s. 41 den halve Gjeld; Du maa gjerne · eftergive dem den hele, og paa den Maade erhverve
NB2:101 e sig ned og skrive Beviser, som · eftergive det Halve. Men det er Galskab vil Verden
CT, s. 41 Onde for Klogskab. Thi ved at · eftergive Gjelden – at stjæle af sin egen
NB8:116 00 Talenter, han vilde ikke · eftergive Medtjeneren hundrede Penninge; men forholder
Papir 16 d kan ikke tænkes vilkaarlig at · eftergive Straffen; men Straffen sigter til deres
Papir 1:1 ndig Bod. 6.) Paven kan ikke · eftergive Synder o: s: v: / pag. 68. Tetzel opbrænder
Papir 51:2 rfor ikke saa meget at betegne: · Eftergivelse af Synder som: Slappelse af Synder. Det
NB8:116 men forholder ikke · Eftergivelse sig til dens Rigdom, som eftergiver, saa
Papir 306 fortælle om, hvorledes · Eftergivelsen ikke blot havde været Din Frelse, men
EE2, s. 87 enhed ligger der ikke i denne · Eftergiven. / Hvad jeg forøvrigt kunde have Lyst
KG, s. 335 vundne. Men ikke som en svagt · Eftergivende gjør, der skjuler det Sande: den Kjerlige
EE2, s. 87 ud det hænder ogsaa), hvor · eftergivende kan hun da ikke være, og dog hvor megen
AE, s. 445 ndsestriden mellem at være · eftergivende mod sig selv og at fordre for meget af
Papir 375 s formildet, saa veemodigt · eftergivende og føielig, at han gjerne skaaner
NB12:153 til det Milde. – Værer · eftergivende, hedder det, thi den Trodsige og Herskesyge
EE2, s. 282 eg har været føielig og · eftergivende, jeg har ikke villet bryde Staven over ham,
NB10:213 taalmodig, overbærende, · eftergivende, langsom til Vrede, ilsom til Forsoning
KG, s. 105 ns Kjerlighed ingen tingende, · eftergivende, partisk Overeenskomst med noget Menneske
EE2, s. 25 t er for stræng, snart for · eftergivende. Det er imidlertid ikke saa besynderligt;
LA, s. 22 denne nedspændte · Eftergivenhed Betingelsen for, at Overtalelsen atter
Brev 234 Alle, en Forekommenhed, en · Eftergivenhed for mine sære Ønsker og mine sære
CT, s. 186 llig til enhver Opoffrelse og · Eftergivenhed i Selvfornegtelse, brug den til at vinde
NB17:76 var mit Haab ved tidligere · Eftergivenhed lidt efter lidt at mildne ham, og det blev
NB9:31 / De Formaninger Paulus giver om · Eftergivenhed med Skrøbelige, hvorledes forholde de
OTA, s. 301 yk for Guds Føielighed og · Eftergivenhed mod Mennesket, end at han sætter sig
NB14:59 rnegtelse, hvilken Taalmodighed, · Eftergivenhed o: s: v:. Men for sit eget Vedkommende
KG, s. 167 er, endnu mindre en kjælen · Eftergivenhed paa urette Sted; langtfra, det Alvorlige
Brev 252 ud og med lige saa sjelden · Eftergivenhed udholdt min Selvraadighed. Nu, er denne
LF, s. 46 ubetinget, er – » · Eftergivenhed«; og dog skal man » kaste«
NB27:6 , og endnu, hvilken uendelig · Eftergivenhed, at han tager lidt haardt paa Dig, naar
OTA, s. 231 n man vinder ved denne feige · Eftergivenhed, man vinder ikke en Plads i et Hospital,
KG, s. 15 eil og kalder Det, der er svag · Eftergivenhed, med Kjerlighedens Navn, Det, som er fordærveligt
TSA, s. 69 ed ikke være Tale om nogen · Eftergivenhed, uden at den eo ipso er Usandhed. Dernæst,
NB27:6 ænk saa, hvilken uendelig · Eftergivenhed: at han med det Gode kommer til Dig, og
CT, s. 41 Gud har ikke Noget mod, at Du · eftergiver Dine Skyldnere den halve Gjeld; Du maa
NB11:162 ning betegner ikke just, at Gud · eftergiver enhver Straf, men at den Lidende nu lider
NB8:116 se sig til dens Rigdom, som · eftergiver, saa maaskee de 100 Penninge var mere for
CT, s. 139 af Dig, hans Kjerlighed, der · eftergiver. Men ikke saaledes i Dit Forhold til Gud.
Papir 448:3 lig Dvaskhed, at det var · eftergivet – hvor meget det var, vidste Ingen,
Papir 448:3 t dem al Gjeld men ogsaa · eftergivet dem Afgifterne for Fremtiden, ja han endog
Papir 448:3 s Forfædre havde ikke blot · eftergivet dem al Gjeld men ogsaa eftergivet dem Afgifterne
Papir 498 kke negtede at en Gjeld jo blev · eftergivet, men ikke fik større Indtryk af dette
Papir 498 om det var 4 ß der blev · eftergivet. Hvis da En sagde: nei, saaledes bør
Papir 448:3 , hvor meget der var dem · eftergivet. Senere mindede dog den adelige Herres Tjenere
3T43, s. 86 e femhundrede Penninge bleve · eftergivne maatte elske mest«, og han gjorde
Papir 448:3 n og Afgifterne vare dem · eftergivne. / I Begyndelsen var det da saaledes at
AE, s. 222 et-Figur, der meget skuffende · eftergjorde alt det udvortes Menneskelige – endog
OTA, s. 288 ang, og idet han tænkende · eftergjorde det, da opløftedes hans Sind. Han forundredes
SFV, s. 62 ttet hjælpe mig med noget · eftergjort Noget, og, selv endnu ikke klar over, hvad
NB36:29.a et himmelfaldne: ved Millioner · eftergjorte Χstne har Χstheden sikkret sig
NB:95 r det Eftergjorte det Ringeste: de · eftergjorte Brillanter have intet Værd. I Aandens
NB:95 re. / / / I Naturens Verden er det · Eftergjorte det Ringeste: de eftergjorte Brillanter
KG, s. 194 ilstrækkeligt Antal af den · eftergjorte Selvfornegtelses falske Sedler i Omløb,
NB:95 væsentlige Verden er netop det · Eftergjortes Verden, og dog langt herligere. /
OTA, s. 160 hun breder sine Arme ud, hun · eftergjør Barnets Bevægelser, blot det vakler,
AE, s. 85 sterende subjektive Tænker · eftergjør bestandig tænkende denne sin Existents
AE, s. 313 iver Bevægelsen Tid og jeg · eftergjør dette, saa viser Springet sig som da et
BI, s. 338 i den Frihed, med hvilken han · eftergjør Digterens Capricer, fordi, siger jeg, det
NB16:68 ulpen. Paa ingen Maade. Bedraget · eftergjør igjen det at gjøre opmærksom paa
NB15:122 ndsebedraget perfectibelt, · eftergjør men i Sandsebedrag, Sandheds-Vidnets Position,
BA, s. 360 trollere sin Iagttagelse. Han · eftergjør til den Ende paa sig selv enhver Stemning,
NB18:67 gives Msker, der skuffende kunne · eftergjøre alle en Bevægelses Bevægelser; og
Papir 476 er saa skuffende som muligt at · eftergjøre Alt, Alt, som det gaaer til i Krigen: Tropperne
NB16:68 ubetinget, at Bedraget kan · eftergjøre Alt. Det, paa hvilket Bedraget skulde standses
AE, s. 422 ive Fjendens Stilling; ved at · eftergjøre Angrebet; ved at prise den almægtige
G, s. 92 ktik, kræver Hurtighed i at · eftergjøre Bevægelser, den er med eet Ord ligesaa
AE, s. 20 dersom han da er istand til at · eftergjøre de dialektiske, uforfærdede Stillinger
NB15:122 i: i ethvert Øieblik at · eftergjøre den anden Parts Position, saa man til en
Papir 476 et at lege Χstd, det er at · eftergjøre den christelige Forkyndelse saaledes at
EE1, s. 195 til at iagttage, kun han kan · eftergjøre den, hvorimod selv den største Dialektiker,
AE, s. 478 Undersøgelsen søger at · eftergjøre den. In abstracto og paa Papiret gaaer
BA, s. 359 e sig ind under Menneskene og · eftergjøre deres Stillinger, som hans Taushed i Fortrolighedens
NB:146 Mindste og igjen i at kunne · eftergjøre det med Stemmen. Jeg vil ganske roligt
AE, s. 382 ents eller med at tænke at · eftergjøre Existents, men desto mere med at existere.
FB, s. 126 Isaak, hvilket er nemt nok at · eftergjøre for Enhver, der ikke har Troen, det vil
SLV, s. 18 atter at slaae Sladder for at · eftergjøre Livs-Indholdets Sladder. Dette er Betingelsen
NB36:29.a stne. / Ved at lade 11 Skjolde · eftergjøre meente Romerne at sikkre sig at have det
AE, s. 422 unne, saa concret som muligt, · eftergjøre og fremstille det Dagligdagse, hvilket
Oi4, s. 214 thi de der berige sig ved at · eftergjøre Toldvæsenets eller berømte Fabrikkers
Oi4, s. 213 gshuset: at berige sig ved at · eftergjøre Toldvæsenets Stempler, eller til Falsk
BI, s. 334 m Individets Forsøg paa at · eftergjøre Verdens-Ironien. / Tieck /
HCD, s. 177 denne Forbindelse? det er at · eftergjøre, efterligne en Fare, hvor der ingen Fare
NB24:142 dette skal den Χstne ikke · eftergjøre, han skal jo ikke være Gud-Msk., men
Papir 594 stethed, der vel lader sig · eftergjøre, men som Tvivleren selv meget godt kjender;
TSA, s. 85 o kunde lade sig dæmonisk · eftergjøre, være en rædsom udspekuleret Stridighed
NB23:31 / Det kan nu sagtens det Laveste · eftergjøre. / Men det Abnorme, som er det Høieste,
LP, s. 44 den derved bliver vanskelig at · eftergjøre. Og uagtet jeg nu, idet jeg overskuer den
SFV, s. 61 nd af et Menneske, samt i at · eftergjøre; min Phantasie og min Dialektik havde bestandigt
SFV, s. 84 ndog vil ved en fremkunstlet · Eftergjørelse gjøre det Evige aldeles overflødigt,
NB32:117 sikkre sig fremtidigen mod · Eftergjørelse. Trods hvad Talenter der kunde være mellem
BA, s. 360 han kan skuffe den Anden ved · Eftergjørelsen, om han kan rive ham ind i den yderligere
BOA, s. 236 den uendelige Gehalt), eller · eftergjørende at skulle forstaae, at en uhyre Bygning
NB16:68 hvad der er gjort, det kan ogsaa · eftergjøres. / Saaledes ogsaa paa Aandens Gebeet. Et