S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BOA, s. 211 men saa gik Tiden, vi bleve · efterhaanden alle Christne saadan paa Slump, og saa
Not11:7 elv. Ved subjektiv Reflexion kom · efterhaanden Alt ind ligesom hos Cartesius. Fichte havde
EE1, s. 168 saa vil Sorgens Indre ogsaa · efterhaanden arbeide sig ud efter, blive synlig i det
BI, s. 135 saa kan man nok have Haab om · efterhaanden at blive til Intet. Man seer saaledes,
Brev 184 an det dog fornøie Dig, · efterhaanden at samle et lille musicalsk Bibliothek.
BMT, s. 220 n at indlade sig, saa vil vel · efterhaanden Befolkningen forstaae, hvad Sligt har at
NB32:117 edkommes det kun altfor let, at · efterhaanden Begreberne forvanskes, blive noget ganske
EE1, s. 349 i denne Sundheds-Historie. / · Efterhaanden begynder jeg i mit Angreb at rykke hende
BB:37 igtige dem ( ved at spørge · efterhaanden berigtige dem, saaledes at Barnet nu slet
NB26:78 til ret at nyde Livet. / Da saa · efterhaanden Betingelserne for at nyde Livet begyndte
EE1, s. 11 osophiske Skrifter efterlode. · Efterhaanden blev da Hørelsen mig den kjæreste
Brev 55 Tænken er stegen eftersom jeg · efterhaanden blev vant til de nye Forhold og fik gjort
CT, s. 297 e Alle; men jo tydeligere den · efterhaanden blev, jo bestemtere og klarere, jo mere
JJ:98 . / Det at være Forfatter er da · efterhaanden bleven det usleste af Alt. I Almindelighed
BA, s. 435 et i Hovedet. Det Negative er · efterhaanden bleven en Vaudeville-Figur, og dette Ord
AE overflødig: at en Philosoph er · efterhaanden bleven et saa eventyrligt Væsen, at
F, s. 470 neder efter Brylluppet, jeg var · efterhaanden bleven nogenlunde indøvet i det ægteskabelige
AE, s. 480 den der er almindeligen givet · efterhaanden bleven saaledes forudsat, at den er glemt.
Not1:7 var hos det jødiske Folk · efterhaanden bleven udviklet til Forventningen om en
DD:208 llibald ved personlig Omgang · efterhaanden bleven vundet for de Anskuelser, der gik
AE, note ed er derved, at Alle veed den, · efterhaanden blevet en saadan Trivialitet, at det falder
AE, s. 334 en det at være Christen er · efterhaanden blevet Noget, man saadan er uden videre,
NB10:185 ser. Denne Tanke er saa · efterhaanden blevet overtaget. Men her er atter Styrelsens
DD:208.l ve at angive, det Øvrige vil · efterhaanden blive at udføre paa Lapper Papir. /
JJ:271 standen maa gaae af Veien / NB. / · Efterhaanden bliver der da lidt mere Tale om Paradoxet;
NB26:68 igt. / Lad os nu antage, at · efterhaanden bliver dette Msk. ved at forske i Guds
LA, s. 17 r bedre, at ikke blot Alt nok · efterhaanden bliver godt igjen, men at det var og blev
NB3:49 . / Og nu den ringere Classe, som · efterhaanden bliver oplært til i mig at see en Hovmodig,
EE1, s. 129 st, der lyder i Begyndelsen, · efterhaanden bliver svagere og svagere, taber næsten
BA, s. 397 m det vegetative Røre, der · efterhaanden bliver til fast Jord, først Tørv
DS, s. 238 der sammen dermed: saa vil Du · efterhaanden bringes i en saadan Spænding, at Du
NB:199 Stilheden voxer omkring Dig, naar · efterhaanden de Nærmere gaae bort og Stilheden voxer
KG, s. 151 omkring Dig, – naar da · efterhaanden de Nærmere gaae bort, og Stilheden voxer,
3T43, s. 101 re og lettere, han afkastede · efterhaanden de verdslige Ønskers jordiske Tyngde,
NB29:96 være muligt, at Mskheden · efterhaanden demoraliserer ved Hjælp af Klogskab
FF:30 ingen Allegorie. / Jeg haaber, at · efterhaanden den momentane Trøst og Tilfredshed,
AA:12 egyndte at tænke, begyndte · efterhaanden den uhyre Colos at vakle. Jeg kalder den
EE:91 for Lidet; ell. nedsætter ikke · efterhaanden denne storartede Fordren sig til en sygelig
NB21:152 r er gaaet en Tid, saa vil · efterhaanden det Bestaaende have lært at gjøre
NB29:44 gtskab med Gud. / Saa seirede · efterhaanden det Lave i Slægten, Misundelsen kom
KK:7 idere i sin Udvikling, udvider · efterhaanden det oprindelig kun i en udv: jødisk-theokratisk
NB21:54 der aldeles ikke om. / Saa opkom · efterhaanden disse uhyre Videnskaber og med Videnskaberne
Papir 252:3 Reise, og nu laver Schr · efterhaanden en Mængde Scener under Dialogens Form.
BB:24 rne, er det Farvespil, hvoraf · efterhaanden en reen Farve udvikler sig; det er det
Not1:7 gede heftige Stridigheder og · efterhaanden en Række af dogmatiske Bestemmelser,
SLV, s. 110 aaer Beslutningens Idealitet · efterhaanden en vis Usandhed, den bliver let stolt,
EE1, s. 30 idet? Eller nedsættes ikke · efterhaanden enhver storartet Fordren til en sygelig
SLV, s. 422 et af dygtige Æsthetikere · efterhaanden er bleven Fælledsgods endog for den
Papir 69 tte Centrale det ydre Omrids · efterhaanden er bleven tegnet. Hvorfor Chr. i Indstiftelsen
IC, s. 240 men, for at sige det lige ud, · efterhaanden er blevet aldeles Vaas; hvad Under saa,
NB28:37 ad. / Nicodemus og mig selv. / / · Efterhaanden er det blevet mig mere og mere utaaleligt
NB32:120 r under Navn af Χstd. · efterhaanden er sat noget ganske Andet end det nye Testamentes
OTA, s. 138 Mangfoldige. Den Uvidende kan · efterhaanden erhverve Viisdom og Kundskab, men den Selvbedragne,
Papir 593 bede sig i sig selv og dog · efterhaanden erobrer det ved den Consequents, der ligger
LA, s. 98 bjektiv Reflexion afsætter · efterhaanden et atmosphærisk Noget, en Abstraktions-Lyden,
NB11:92 m at de offre sig for en Sag, og · efterhaanden faae dog en Deel til at troe det. Ganske
EE1, s. 28 ellige Correcturer vil man da · efterhaanden faae en Mængde gode Indfald. Fatter
NB17:69 blandt de Lærde en Dom. · Efterhaanden faae nu mange andre end Lærde Noget
NB30:24 de tamme Gjæs, de havde · efterhaanden faaet Magt over den, saa deres Ord betydede
EE1, s. 12 fæste mit Øie paa den. · Efterhaanden fik hiin Secretair en Historie i mig; det
BOA, note blik gjør det Gale; men saa · efterhaanden forandres hun og kommer tilsidst til det
AE, s. 53 og Praten med Nabo og Gjenbo · efterhaanden fordærver de Fleste, saa de blive tankeløse
Papir 349:3 m alle andre Forskjelligheder · efterhaanden forsvinde i vor Tid, saa ogsaa den mell.
AE il Phantasteriet og Charlataneriet · efterhaanden forsvinde. Og skal der end et eminent logisk
FF:13 Verseform og hvad dertil hører · efterhaanden forsvinder. Romanen var hos Trobadourerne
Not1:6 Modsigelser, saa maatte det · efterhaanden fortrænges ved et friere Bibelstudium
NB20:86 med hans Liv. / Verden har · efterhaanden fortæret disse Masser af Sandsebedrag
BOA, s. 95 d et Øieblik er Lindrende. · Efterhaanden forvandler da Tidens Bevægelse sig til
NB28:74 den Maade er Christendommen · efterhaanden ført ind i Staterne, overalt er det
4T43, s. 164 en, der vil erhverve Verden, · efterhaanden giver sin Sjel hen til Bytte for Verden,
BI, s. 120 oprindelig Tomhed i Mennesket · efterhaanden gjennem en Læren udfyldes, men dette
3T44, s. 262 r det Timelige, han skal vel · efterhaanden gjøres uduelig til at agte det Evige,
Papir 380:1 Hidtil har jeg tiet, men · efterhaanden har de usynlige Angreb egl. ogsaa angrebet
LP, s. 48 undskaber nemlig, som Andersen · efterhaanden har erhvervet sig, har lidt efter lidt
NB12:115 som men stille og dybere Virken · efterhaanden har ved sin truende Stilling taget Couragen
G, s. 20 men jeg kan ikke negte, at jeg · efterhaanden havde faaet et ondt Øie paa hans Elskede.
JC, s. 47 utte sig til; men selv om han · efterhaanden havde faaet Mod dertil, saa indsaae han
NB7:113 meget, saa Dit Forhold dog · efterhaanden havde forandret ham. Men Gud er uforandret
NB18:62 , og saaledes endnu engang. · Efterhaanden havde Hr Levin arbeidet sig heelt op til
EE2, s. 289 ange for, at det hele Forhold · efterhaanden havde opløst sig i et Intet. Det ydmyge
NB2:89 at tvinge sig selv lidt, men · efterhaanden hjælper Gud ham, som han da selv hjælper
AE, s. 331 dens Verden, fordi Begreberne · efterhaanden hæves og Ordene blive istand til at
BI, s. 72 en tilveiebragte Gjenpart, men · efterhaanden i den Grad lever sig ind i denne Philosophiens
Not1:7 , bragte hine Forestillinger · efterhaanden i Forbindelse med den christ: Soterologie,
Not7:25 t skjødesløst, saa vil man · efterhaanden igjennem de forskjellige Correcturer faae
BA, s. 442 mmende Apostel, da forsvinder · efterhaanden Inderligheden, og han kommer tilsidst til
EE:94 a charakteristisk for vor Tid, har · efterhaanden inficeret endog de helligste Forhold, og
LP, s. 32 else er et Standpunkt, man kun · efterhaanden kan nærme sig til, og at det er ubilligt
NB20:21 hvordan det nu gik ell. ikke gik · efterhaanden kom den til Kræfter – og blev
NB27:88 / Saaledes gik Alt vel. Men · efterhaanden kom det Spørgsmaal om Udkommet frem;
Oi5, s. 238 de virkelig Menneskene. / Dog · efterhaanden kom Menneske-Slægten igjen til sig selv,
Brev 233 mer til at staae: 2det Oplag. / · Efterhaanden kommer jeg i Deres Gjæld; men jeg har
Not3:5 mmanent til Stede i det Hele, som · efterhaanden leder Wilhelm til det Punct, som i Theorien,
EE1, s. 13 k jeg den nu forbi derhjemme. · Efterhaanden lærte jeg hele dens rige Indhold at
NB9:52 Situation med R. Nielsen. Han har · efterhaanden læst sig saaledes ind i mine Skrifter,
PS, s. 303 sig ind i Menneskelivet; men · efterhaanden maa dog hiin ny Tingenes Orden trænge
NB4:90 sant. Jeg vidste nok, at det · efterhaanden maatte gaae tilbage for mig,
Papir 431 gen nei! Men gid Samfundet · efterhaanden maatte lære med samme Sikkerhed at vise
Papir 148 nbart, at det romantiske i Tiden · efterhaanden mere og mere tager af, i samme Grad nemlig
Papir 560 e Χsten. / Saa strømmer · efterhaanden Msks Mængde til alt i Forhold til som
NB:29 om de Bøger, i hvilke jeg · efterhaanden nedlagde min Stræben; men den var især
EE1, s. 39 størklædet. Vi samledes · efterhaanden nogle Beundrere af disse Toner, et Postbud
NB19:27 at være ubegribelig men · efterhaanden o: s: v: Det vil sige: man smugler det
NB32:150 det gik yderst strengt til. Men · efterhaanden opfandt man, at Alt bør gaae til med
Papir 264:10 Famlen mell. Gjenstande · efterhaanden ophører og med stedse større Sikkerhed
BOA, s. 270 ommen gjennem Aarhundrederne · efterhaanden paa en universellere Maade har gjennemtrængt
NB24:132 Underfundighed. Verden har · efterhaanden reent cujoneret Χstd. ind i et Musehul,
NB:30 øvlet er Sagen, og Publikum har · efterhaanden reent glemt hiin Forfatterens Artikel;
NB23:64 p. 165 o: fl.) taler han om, at · efterhaanden saa kom man da til Erkjendelsen af Tolerance.
Papir 306 , men blev den Dig maaskee · efterhaanden saa naturlig, at det var, som var den opkommet
NB32:15 an Rædsel og Qval at man · efterhaanden saae paa en fiin Maade at blive fri for
NB10:59 paa at Barnet paa den Maade · efterhaanden skal komme i de høiere Forestillingers
BI, s. 135 e dødes, da er dette ogsaa · efterhaanden skrumpet sammen, udtørret, og idet det
3T43, s. 69 dkommenhed hos den Rene, der · efterhaanden skulde forsvinde, tvertimod jo renere han
IC, s. 179 el det første Indtryk. Men · efterhaanden som Barnet gik og tænkte paa denne Historie,
NB20:74 jensidig bedste Beskub. / / · Efterhaanden som Bekymringen for virkelig at være
SLV, s. 374 ed Deeltagerne i en Tontine, · efterhaanden som de uddøe bliver Portionen større
KG, s. 347 de? Og saa, lidt efter lidt, · efterhaanden som den Afdøde smuldrer hen, saa smuldrer
OTA, s. 418 dbyrdes mangfoldiggjøres, · efterhaanden som den idelige Sammenlignings misundelige
NB22:82 a, vove at være streng. / Men · efterhaanden som denne Nimbus forsvandt, saa kom Geistligheden
NB32:137 n er forresten ganske naturlig. · Efterhaanden som der rives stedse Flere og Flere ud
NB9:48 det, at Gud voxer fra de Fleste, · efterhaanden som deres Forestilling om det Uendelige
NB27:16 t at leve længe. Senere, · efterhaanden som det viste sig at jeg ikke døde,
IC, s. 49 rne, har faaet Facit at vide. · Efterhaanden som dette blev Viisdom, destilleredes al
OTA, s. 417 modighedens glade Tanke. Ak, · efterhaanden som en vis overfladisk Dannelse udbreder
TS, s. 104 ngenes sædvanlige Gang, at · efterhaanden som et Menneske bliver ældre, slutter
OTA, s. 167 etfærdighed.« Ak, · efterhaanden som et Menneske bliver ældre, vænner
BA, s. 338 nesket var før Syndefaldet, · efterhaanden som Forstanden snakker derom, bliver den
LF, s. 17 ? Det Forunderlige skeete ham; · efterhaanden som han blev inderligere og inderligere
TSA, s. 61 forstod det uforandret. / Men · efterhaanden som han blev ældre, fik dette Billede
EE1, s. 11 seer ikke, han hører blot. · Efterhaanden som han hører, danner han et Udvortes,
JC cfr Lebenslaüfe 1. p. 200.) / · Efterhaanden som han mere og mere kom til sig selv,
KKS, s. 107 Aarene, saa Skuespillerinden, · efterhaanden som hun bliver ældre, forandrer Fag,
NB4:150 hvorledes den slaaer det ned. / · Efterhaanden som i Verdens-Udviklingens stigende Reflexion
NB16:46 tematisk jeg har successive · efterhaanden som jeg forstod Styrelsens Tanke, modarbeidet
PMH, s. 87 gesaa dybsindig som original. · Efterhaanden som jeg gjør mig dette tydeligt, flygter
SFV, s. 71 ne. / Dette var Begyndelsen. · Efterhaanden som jeg saa kom længere frem, og hiint
NB6:5 vde jeg ikke faaet Mskene med mig. · Efterhaanden som Mskene bleve opmærksomme paa, at
NB4:90 maatte gaae tilbage for mig, · efterhaanden som Mskene opdagede, at jeg endda ikke
NB30:15 en i Aarhundredernes Løb, alt · efterhaanden som Msk-Slægten mere og mere er traadt
JJ:458 epræsentere ved Gaardskarle. / · Efterhaanden som Oplysningen og Dannelsen tiltager,
NB:103.a t med Lidelsen. Men hvad skeer, · efterhaanden som saa Smerten, Ulykken, Gjenvordigheden
NB28:102 essor, saa vil man – · efterhaanden som Talen bliver almindeligere om at den
KG, s. 82 Verden har forandret sig; og · efterhaanden som Verden forandrer sig, bliver ogsaa
Brev 46 Postvæsenet beholde det. · Efterhaanden som Verden stiger i Kultur, tænker jeg
DD:162 i Kirken er det Msk, der · efterhaanden stiger op, hæves op hjelpes op ved Gud
IC, s. 224 maatte det jo være, at den · efterhaanden svandt ind, tabte i Antal. Men just lige
NB22:86 l denne Videnskabelighed har man · efterhaanden søgt at popularisere, den er trængt
3T44, s. 262 iver anseeligt, han skal vel · efterhaanden tabe Evne til at skatte det Himmelske.
LP, note Givne, saa at de enkelte Tanker · efterhaanden tabes ligesom Tænder, blot efterladende
NB14:55 g, blev der saa en Lære. · Efterhaanden tabtes saa det Existentielle mere og mere
EE1 Interesse, naar Sorgens Følge · efterhaanden tager af. Vi vedblive at ledsage hende;
Oi3, s. 187 en Stat svinder ind, saa kan · efterhaanden Tallet blive saa lille, at den Stat er
NB35:13 Følge. Man vænte sig · efterhaanden til, at den Usselheds Tilstand, hvori vi
DD:134.a ϱια, der · efterhaanden tiltager i Kraft og mere og mere fjerner
NB23:111 e – og saa faaer han · efterhaanden Troen, omtrent som man uden at behøve
NB8:67 . En Slags Viden i den Retning er · efterhaanden trængt ned i den allersimpleste Classe,
DS, s. 238 ved, hvorledes Christendommen · efterhaanden udbredte sig i Verden, vi haste hen til
JJ:347.a et, i Almdl. Franskmænd; men · efterhaanden udtrykker ogsaa hendes Qval sig paa Fransk.
BB:37 illid og Mistroiskhed, Barnet · efterhaanden udvikler hos sig. / Den anden Maade lader
FF:66 f Personerne bliver afsindig, · efterhaanden under Udarbeidelsen bliver han selv gal
Oi2, s. 154 ommen ( der ved den Betjening · efterhaanden var blevet spat og skank og bovlam og et
LP, s. 48 n den gode gamle Skik, som dog · efterhaanden ved det mundtlige Foredrag er gaaet af
AE, s. 201 Mennesker. Paa den Maade vil · efterhaanden Verdens Skikkelse forandres. Da Christendommen
NB4:65 tand været Dialektikere. Nu er · efterhaanden Videnskaben udviklet mere og mere, saa
JJ:445 deres Smaa-Venner ere døde. / · Efterhaanden vil Blad-Critiken komme til at udbrede
SLV, s. 175 elsens Spor, thi hvad Jorden · efterhaanden vinder fra Søen forvandles til en smilende
EE1, s. 31 , Livet dengang havde, bliver · efterhaanden vort matte Øie for stærkt, for grelt!
FP, s. 19 men den stiger · efterhaanden, indtil den ( circa p. 642) hæver sig
EE1, s. 94 e, og derpaa formildedes den · efterhaanden. I saa Fald tilhører Don Juan den tidligere
AE, s. 95 erne hvad der blev kaldet det · Efterhistoriske.) Af Efterretningerne, ɔ: af deres indrømmede
BOA, s. 158 emfor Alt om at faae hele det · Efter-Historiskes Sandsebedrag bort, saa den der i Aar 1846
BI, s. 127 g. 18), med den rene Tanke at · efterjage Tingenes rene Væsen. Men her er nu aabenbart
EE1, s. 155 rgelige Skjæbne er som · Efterklang af Faderens, en potenseret Sorg. Naar derfor
LP, s. 25 n dæmpede og uden synderlig · Efterklang hendøende Toner sig bevægende og
EE1, s. 91 gdom, eller lyder som en mat · Efterklang, et blegt Aftryk af Mozarts fuldtonige yppige
EE1, s. 280 Adspredelsen gjenlyder uden · Efterklang, netop fordi der i Intet end ikke er saa
4T43, s. 115 han sagde det, men i at han · efterkom det i Gjerning. Ordet selv er vel skjønt
Not1:7 Disciplene og Folket til at · efterkomme alle borgerlige Pligter. Luc: 12, 13. 20,
GU, s. 329 r talte, og hvis vi ikke strax · efterkomme Befalingen » at være langsomme
TS, s. 61 ke vilde sige: det, at de ikke · efterkomme Budet, det kunde jeg endda tilgive; fremdeles,
CT, s. 191 , forfærdeligt saaledes at · efterkomme Christi Befaling om daglig Fornegtelse!),
Brev 58 n hurtigt; jeg iler derfor med at · efterkomme Deres Ønske om een eller anden Bog af
CGN ed Politiets Hjælp ( mon for at · efterkomme det Apostoliske, 1 Cor. 9, 26 »
NB26:99 sig ikke til det, ethisk at · efterkomme det Befalede, men forholder sig til det
NB15:11 ghed tvinger til nøiagtigt at · efterkomme det Forstaaede indtil det Mindste og i
Brev 304.2 træber mig kun for at · efterkomme det gl. Socratiske: fra det Lidet, jeg
NB36:32 an være forbunden med at · efterkomme det ham umiddelbart af Gud Befalede. I
NB27:57 irkelig gjør Alvor af at · efterkomme det N. Ts Fordring til det at være Χsten,
NB8:19 at dersom et Msk. for Alvor vilde · efterkomme det Ord: hvad Du vil at Andre skulle gjøre
DS, s. 201 skee ogsaa have forsøgt at · efterkomme det, agt paa disse Mennesker, og Du skal
4T43, s. 168 ledes et Menneske skal kunne · efterkomme det, da er det Første, der fordres,
JC, s. 49 aldrig betænke sig paa at · efterkomme det, hvis det forlangtes af ham. Derimod
KG, s. 203 som vil for Alvor søge at · efterkomme det, vil geraade i dobbelt Fare, just derfor
SLV, s. 37 anden Tid skulde med Glæde · efterkomme en Befaling, der paabød Taushed, da
DS, s. 214 nnesker end i fjerneste Maade · efterkomme Fordringen. Nei, jeg tænker som saa.
NB24:82 nd, faae blot Mskene til at · efterkomme Formaningerne, saa kan det sandeligen være
NB26:99 ) er Verdslighed. / Men at ville · efterkomme Forsagelsen – men saa ansees for
NB35:21 hvad Andre have lidt for at · efterkomme Guds Fordring. En saadan Professor-Slyngel
NB34:13 ud er dette i Retning af at · efterkomme Guds Tanke. / Men fast gyser jeg, naar
NB26:72 rlegenhed for at Nogen skal · efterkomme hans Villie og elske ham. Dersom da En,
NB30:58 t jo paa en Maade deres Pligt at · efterkomme hvad Engagementet forpligter dem til. Tillige
AE, note anskeligt det er existerende at · efterkomme Læren. I Forhold til en saadan Lære
F, s. 499 dningsfuld end Noah var det. At · efterkomme selv blot en eenfoldig Leveregel, kræver
Papir 306 anske anden ei den ikke at · efterkomme sit Apostelkald, men den ei at frelse sig
TS, s. 72 ser, som ikke er glemsom. Du · efterkomme sømmeligt Apostelens Formaning: Qvinden
EE1, s. 214 hvis Virksomhed, at jeg skal · efterkomme vort Selskabs hellige Skikke, er Forsøg
TS, s. 55 x i samme Secund at ile med at · efterkomme Ønsket, ikke først havde gjort sig
TS, s. 57 de sige: » jeg maa flux · efterkomme Ønsket, saa faaer jeg at see, hvad det
Papir 446 ide, det er dog saa let at · efterkomme, saa jeg synes man gjerne kunde føie
TS, s. 57 Det har Du øieblikkeligt at · efterkomme. Var der kun eet eneste Sted, Du forstod
NB21:42 e, Undersætning: En, der · efterkommer de strengeste Fordringer. Men han generer;
Not1:2 ve Ligegyldighed, der ikke · efterkommer denne Opfordring. Christendommen forudsætter
EOT, s. 268 for at tage med sig. Saaledes · efterkommer hun Skriftens Ord: » naar Du faster,
NB22:114 rigtig Forestilling om Gud, dog · efterkommer hvad Selvfornegtelse, denne urigtige Forestilling
Brev 152 og dog glemte hun mig ikke. Saa · efterkommer jeg da herved dens sidste Villie, den vender
Brev 152 et Ønske, og dette Ønske · efterkommer jeg herved, den vilde ønske, at den
NB30:29 det kan føre. See derfor · efterkommer man Christi Befaling: » dømmer
LA, s. 14 re, hurtig til at dømme, · efterkommer man kun halvt det Socratiske: at slutte
AE, s. 90 rtes Udtryk, især naar man · efterkommer Skriftens Ord, at salve sit Hoved og toe
Not9:1 te det første Msk og hans · Efterkommere; men Adam er Msk i Almdlg:., som han faldt
SLV, s. 302 hans Endeligt, der lærer · Efterkommeren om Gudernes Vrede, hvad Periander ikke
4T44, s. 376 gte og Heltene og Sproget og · Efterkommerne og de Ængstede og os selv ved at ville
Not1:6 lregnelsen af denne Synd for · Efterkommerne, ere fremmede for Skriften. – /
IC, s. 244 nger nok, der, hvis de skulle · efterkommes, kunne frembringe Virkelighedens Fare, som
TS, s. 56 kte, at han nøiagtigt havde · efterkommet alle de Steder, som ere lette at forstaae;
NB21:42 , Undersætning En, der har · efterkommet de strengeste Fordringer. Men det forstaaer
2T44, s. 188 naar Du med al Velvillie har · efterkommet hans Ønske, da siger Du dette korte
EE1, s. 152 tilbede. Hermed haver jeg nu · efterkommet vore hellige Skikke og Vedtægter. /
EE2, s. 172 Det er den Skat, jeg agter at · efterlade dem, jeg elsker i Verden. Ja dersom min
NB2:20 r Andet, saa ønsker jeg dog at · efterlade en aldeles nøiagtig og paa Erfaring
PMH, s. 80 r op i Livets Brøk uden at · efterlade en Rest, da viser Problemet sig, ikke for
IC, s. 231 orbilledet«, at ville · efterlade et Fodspor for Den, som vilde slutte sig
CT, s. 85 r at sætte Opgaven, for at · efterlade et Fodspor, saa skulle vi jo lære af
NB28:67 l. Mit Liv vil derfor ogsaa · efterlade et overordentligt Udbytte. / Langfredag.
Not8:20 aade skulde gaae i Opfyldelse og · efterlade et saa dybt Saar, det havde jeg ikke troet.
KK:2 afnøde Enhver, har sat sig, · efterlade et saa lidet egentlig tilfredsstillende
LP, s. 42 overfylde vor Hukommelse og at · efterlade et totalt Deficit for Anskuelsen; thi hvad
SLV, s. 358 , jeg kunde døe og altsaa · efterlade mig det, jeg kunde gaae fra Forstanden
NB8:73 jeg ved mine Skrifter at naae: at · efterlade mig en saa nøiagtig Tegning af det Christelige
NB20:19 Liv der var Lidelse, var for at · efterlade mig et Fodspor. / Det gaaer jo dog virkelig
SLV, s. 133 eligen, jeg begjerer ikke at · efterlade mig et stort og berømmeligt Navn, hvis
NB26:76 kal«: / Saaledes vil jeg · efterlade mig, intellectuelt, en ikke saa lille Capital;
Brev 20 etinget al den Smule, jeg kan · efterlade mig. Vil hun ikke selv modtage det, bydes
NB10:198 kommet til Verden: alene for at · efterlade os et Exempel. I saa Fald faaer vi Loven
SLV, s. 189 t Indre, og intet intet Spor · efterlade sig i det Udvortes. / Heller ikke er jeg
CT, s. 97 faae heller ingen Betydning, · efterlade sig intet Spor, uden den forøgede Dvaskhed
CT, s. 238 Eftermæle, et Menneske kan · efterlade sig, at Alle talte vel om ham, men det
SLV, s. 267 arve, hvad Formue han kunde · efterlade sig, at han ikke havde været gift og
LP, s. 38 et Total-Indtryk, hans Romaner · efterlade sig. Vi mene ingenlunde, at det er forkeert,
CT, s. 43 en Bekymring for hvad han skal · efterlade Sine. Saaledes har han ingen Bekymring
AE, s. 324 aet alle mulige Stemninger og · efterlade sit Liv som en Prøvebog, hvori man kan
NB29:101 rket i mit Exemplar): at det at · efterlade Slægt er Trøst for det ikke at være
DD:69 et, at de dandse paa Vandet, neppe · efterlade Spor i det duggede Græs; thi hvad er
Not10:4 gt, men hun vilde ingen Slægt · efterlade, der igjen kunde blive Gjenstand for de
BI, s. 327 rd har havt og intet Savn vil · efterlade; et ungt Menneske, der længe har været
OTA ngang selv har vandret paa Jorden · efterladende et Fodspoer, hvilket vi skulle følge;
LP, note n tabes ligesom Tænder, blot · efterladende et Hul, og der efter en Tids Forløb
EE2, s. 324 man og en enkelt Gang noget · efterladende, saa vil Gud aldrig glemme, at vi ere svage
NB2:100 haaber, og ikke frygter, han er · efterladende; men Den, som frygter og ikke haaber han
EE1, s. 152 kunstnerisk Efterladenskab; · Efterladenhed, Indolens vil jeg kalde den Genialitet,
TSA, s. 57 heden? / Et eenligt Menneskes · Efterladenskab / / / Digterisk Forsøg /
EE2, s. 91 el Række Onkler og Tanters · Efterladenskab i Lommen. Alt Sligt gider jeg ikke nævne.
Brev 20 Ægteskab, og at derfor mit · Efterladenskab tilfalder hende aldeles som havde jeg været
EE1, s. 152 i Gudernes evige Beskuelse. · Efterladenskab vil jeg altsaa kalde, hvad der frembringes
EE1, s. 152 have opfattet den, at den er · Efterladenskab, da det ikke er Menneskene forundt, at leve
Brev 281 dgivelsen af hele mit literaire · Efterladenskab, Manuscripter, Journaler o: s: v: kort Alt,
Brev 29 nsket et Lidet stykke af hans · efterladenskab, til et paamindelse efter Ham. Dernæst
NB11:40 Forsøg – eenligt Mskes · Efterladenskab. / / / Dog Nei, lad det blive staaende.
EE1, s. 143 episk Forgrund, intet episk · Efterladenskab. Helten staaer og falder aldeles paa sine
NB11:38.b paa Titelbladet hans » · Efterladenskab. Saa er han død – med mindre man
EE1, s. 152 os, det vil sige kunstnerisk · Efterladenskab; Efterladenhed, Indolens vil jeg kalde den
KG, s. 372 den gode Gud med et feigt og · efterladent Menneske. Det er evig vist, at Dig skeer
EE1, s. 177 askee ikke saa stor, men det · efterlader da ogsaa ofte et eller andet lille Ligament
Papir 402 han er som et nyt Msk. Men · efterlader det da slet intet Spoer det vil sige: skulde
OTA, s. 325 s om, hvor stor en Formue Du · efterlader Dig – derom spørger de Efterlevende;
EE2, s. 172 a vilde jeg sige til ham: jeg · efterlader Dig ikke Formue, ikke Titler og Værdigheder;
EE2, s. 196 t gjøre Testamente, thi Du · efterlader Dig Intet.« Men paa den Spidse
NB29:101 orlænge sit Liv, at han · efterlader en Slægt. / See, dette har nu aldrig
DD:30 det imidlertid som det religieuse · efterlader en Styrke), i den orientalske Hendrømmen
EE1, s. 169 ikke er færdig, hvor den · efterlader en Tvivl, hvorledes denne end forresten
NB16:59 neste Spor det indtilvidere · efterlader er i min Formue. / Saa tænker jeg paa
G, s. 91 og mener derfor, at Bogen ikke · efterlader et harmonisk Indtryk, fordi den ikke er
AaS, s. 41 til man var for doven – · efterlader et langt dybere, et langt smerteligere,
Oi2, s. 160 Lidt, hvor der ikke er mere), · efterlader han bogstaveligen Intet – det skulde
Oi2, s. 160 ist, at vi Alle ere Christne. · Efterlader han Intet ( thi Lidt det hjælper ikke;
SLV, s. 133 e paa Jorden, dersom jeg dog · efterlader hende sørgende, da har jeg efterladt
SD, s. 150 gen ind efter, og intet Spor · efterlader i det Udvortes. Det er saaledes i Verdens
NB7:9 tte saadanne Tanker, som jeg · efterlader i Manuscripterne, ind i Tilværelsen.
G, s. 77 n Prøvelse. Denne Forklaring · efterlader imidlertid ny Vanskelighed, hvilken jeg
NB6:57 sen i en Time om Søndagen · efterlader kun desto mere Mathed og Dorskhed. Hvad
KG, s. 102 ieblikkelig Opblussen, der · efterlader Mathed, et Spring fremad, som fører
KG, s. 99 hidsigere Forsæt, der kun · efterlader mere Mathed. Som Drankeren bestandigt behøver
KG, s. 99 æt, det uopfyldte Løfte · efterlader Mismod, Forstemthed, som maaskee snart
EE2, s. 284 paa, uden at denne Forandring · efterlader noget Indtryk. Han glædede sig over
IC, s. 205 er et heelt Liv igjennem, men · efterlader ogsaa som Udbytte af sit Liv og sin Stræben
Oi2, s. 159 Døer han – og han da · efterlader saa meget, at den Guds Mand Præsten,
TTL, s. 442 e forskjellige Levealdre. Han · efterlader sig en Hustru, glad fordum ved at forenes
TTL, s. 442 dt, har sit Haab til Gud. Han · efterlader sig en Søn, der lærte at elske ham
SLV, s. 133 rgende Hustru, mig synes han · efterlader sig en uendelig Rigdom. Lad den unge Pige
PS, s. 231 orstaaer sig selv; Læreren · efterlader sig i Døden ingen Fordring paa Discipelens
SLV, s. 133 en Ægtemand døer; han · efterlader sig Intet, siges der, uden en sørgende
NB21:7 t en meget betydelig Pension, hun · efterlader sig nogen Formue. Hun har imidlertid været
CT, s. 113 nnemgang, som slet intet Spor · efterlader sig paa Sjelen, eller endnu herligere,
SD, s. 180 lig Aand, hvis Tilværelse · efterlader sig Spor nok, en urolig Aand, der vil glemme,
TTL, s. 425 , hvis Levnet ingen Mislighed · efterlader sig, da han Ingens Skyldner blev, fordi
BI, s. 337 ed, det Total-Indtryk, Digtet · efterlader sig, er en Tomhed, hvori Intet forblev.
NB32:2 det eller i Havet intet Spor · efterlader sig, saaledes er al den Existeren, som
SLV, s. 268 vide, hvor mange Børn han · efterlader sig. Det Forsonende var for mig, at det
CT, s. 114 r det Spor, som Gjennemgangen · efterlader sig. Thi som Guld renses i Ild, saaledes
IC, s. 42 n Aand – som intet Spor · efterlader sig? Saaledes med det, af Følgerne af
AE, s. 218 ieblikkelige Udtømmelse · efterlader som oftest en Mathed, der er farlig. Dertil
EE1, s. 285 vel, at en saadan Adfærd · efterlader ubehagelige Erindringer, at det Ubehagelige
EE1, s. 120 t Totalindtryk, hans Værk · efterlader, mindre være en Stemning end en Tanke,
NB:136 Vee de frygtagtige Hjerter og de · efterladne / Hænder, og en Synder som gaaer paa
PS, s. 300 mtidige Generation ikke havde · efterladt Andet end disse Ord: » vi have troet
EE1, s. 151 aldrig falde paa at kalde et · efterladt Arbeide, om det end havde den tilfældige
G, s. 45 uslige Sæbenaf. Jeg havde da · efterladt de strængeste Instruxer, for at see
DD:208 hi den sidste Begivenhed har · efterladt en Spænding i Gemytterne, som ængster
G, s. 54 ns Kjærlighedshistorie havde · efterladt et langt dybere Indtryk, end jeg havde
Papir 270 t selv intet Indtryk havde · efterladt i deres Indre; Mange som ustadigt flagrede
EE2, s. 289 Øieblikke, der vilde have · efterladt matte Mellemrum. De vilde da maaskee kun
OTA, s. 129 Du har forskyldt Meget eller · efterladt Meget: Skylden gjør, at dette Kald er
SLV, s. 133 ndvære, men jeg har ogsaa · efterladt mig, hvad jeg nødigt vilde undvære:
SLV, s. 133 ende sørgende, da har jeg · efterladt mig, hvad jeg vil savne, ja hvad jeg sidst
NB21:7 og altsaa havde hun heller ikke · efterladt Noget til at betale Præsten med, og
Papir 429 ti Forskjellighed: / 1) han har · efterladt os Alle et Exempel. / 2) han har lidt for
Brev 204 rligner et vissent Blad, der er · efterladt paa de ellers nøgne Grene. /
NB21:7 attige, saa havde hun altsaa ikke · efterladt sig een eneste Hviid – og altsaa
AE, s. 98 sen, saaledes har L. ogsaa · efterladt sig et sidste Ord. Lessings » sidste
4T43, s. 115 d han har gjort. Vel har han · efterladt sig et Udsagn, som ved sin Korthed og Skjønhed
EE2, s. 168 har jo Intet udrettet, Intet · efterladt, der skal medieres. See her kan jeg atter
OTA, s. 128 et ikke er gjort, naar det er · efterladt, eller vel endog det Modsatte er gjort:
BI, s. 74 erdenshistorien. Han har Intet · efterladt, hvorefter en senere Tid kan bedømme
EE1, s. 151 dtrykkes allerede i det Ord: · efterladt. I en vis Forstand er jo Alt, hvad en Digter
EE1, s. 151 vad en Digter har frembragt, · efterladt; men det fuldendt Udførte kunde man aldrig
Not2:14 igtigt, naar Sibbern i Gabrielis · efterladte Breve lader Helten sige, at han heller
OTA, s. 328 t tvende Elskende, og da den · Efterladte døer, saa sige vi: nu fulgte hun ham
OTA, s. 131 Begivenhed, hvis sørgende · Efterladte er en veemodig Stemning: i Frihedens Forstand
Oi10, s. 400 ? Han bemægtiger sig den · efterladte Formue – thi han er jo Arvingen,
Brev 49 Mand der døde, og at den · Efterladte har en sand Forestilling om sit virkelige
NB:64 e gik ved Siden, den Dødes · efterladte Hustrue, hvem det nu første Gang hændte,
EE1, s. 151 at digte Personligheden med. · Efterladte Papirer ere som en Ruin, og hvilket Tilholdssted
AE, s. 404 dste Agonie, og man blandt de · efterladte Papirer fandt følgende Udbrud: »
EE1, s. 151 n digtende Personlighed; ved · efterladte Papirer føler man bestandigt paa Grund
NB6:75 d uden den: ja, at udgive mine · efterladte Papirer, det kunde Enhver, og i ethvert
EE1, s. 20 Jeg kunde kalde dem Papirer, · efterladte Papirer, fundne Papirer, bortkomne Papirer
EE1, s. 151 eller i den Kunst at skrive · efterladte Papirer. Et fuldstændigt fuldført
BI, s. 343 er altsaa speculativ. I hans · efterladte Skrifter 1ste Bind Pag. 507 hedder det:
BI, s. 344 er det som Intet. Smlgn. hans · efterladte Skrifter 1ste Bind Pag. 512: Daß wir
BI, s. 343 elv det Guddommelige ( smlgn. · efterladte Skrifter 1ste Deel Pag. 511). /
BI, s. 343 den sande Virkelighed. Smlgn. · efterladte Skrifter 1ste Deel Pag. 600: Aber das Endliche,
BI, s. 345 sse speculative Blink findes. · Efterladte Skrifter 1ste Deel Pag. 603: Indem Gott
BI, note Bemærkning af Solger i hans · efterladte Skrifter 2den D. Pag. 514: Aber ist denn
BI, note 2 ( i en Anmeldelse af Solgers · efterladte Skrifter): Dasselbe ist Solger' n begegnet;
BI, s. 311 af de af hans Søn udgivne · efterladte Skrifter, at blive Herre og Mester over
BI, s. 350 er findes i 2det Bind af hans · efterladte Skrifter, blive Gjenstand for lidt nærmere
BI, s. 284 r i den Anmeldelse af Solgers · efterladte Skrifter, der findes i det 16de Bind af
BI, s. 345 r i første Bind af hans · efterladte Skrifter, i tvende Breve, det ene til Tieck,
NB7:9 lade mine nye Bøger blive · efterladte Skrifter, saa jeg blev fritagen for den
BI nden Afhandling, der findes i hans · efterladte Skrifter. Hegel har taget meget Hensyn
JJ:471 r rigtigt i Fortalen til Steffens · efterladte Skrifter: » naar det først er
KG, s. 48 Tvende ad – naar da den · Efterladte vil synke i Fortvivlelse: hvad skal saa
KG, s. 349 mellem Tvende, saa tager den · efterlevende – Trofaste paa i det første Øieblik
Papir 354 n er Velsignelse over ham af de · Efterlevende / Og denne Taknemlighed vorder atter til
SLV, s. 24 m var Verden uddød, og den · Efterlevende bragt i den Forlegenhed, at der var Ingen
NB24:6 selv at gjøre, det sørge de · Efterlevende for, at den ret tilgavns bliver lukket.
Papir 352 opfyldt: at blive erindret; den · Efterlevende har Uro i Livet og har maattet opgive sit
OTA, s. 216 n Tvesindede, og nu veed den · Efterlevende med Vished, at den Afdøde blev ikke
TS, s. 98 mel Psalme, der vil trøste · Efterlevende over Tabet af de Afdøde » med
KG, s. 328 erved har overladt det til de · Efterlevende), det kan ogsaa det verdslige Sind faae i
NB25:64 hvor skjønsomt af os · Efterlevende, os Senere til Ære derfor og til Minde
OTA, s. 325 – derom spørger de · Efterlevende; eller om hvor mange Slag Du vandt, hvor
NB14:80 stus: ham skal Du stræbe at · efterligne ( naar der tales saaledes, ligger deri
Not1:7.z3 eir, og begeistret Msk. til at · efterligne Chr: høie Dyd. / Man har bemærket,
BMS, s. 123 e formanes vi til at » · efterligne de sande Veilederes, de rette Sandhedsvidners
HCD, s. 177 lse? det er at eftergjøre, · efterligne en Fare, hvor der ingen Fare er; og saaledes,
Papir 380:1 øbstad af Iver for at · efterligne en stor Stad. / Hidtil har jeg tiet, men
NB10:56 e og siger: jo just det at ville · efterligne er det Afgjørende, Beundring har intetsteds
SLV, s. 188 lse, men den lærte ham at · efterligne Faderens Stemme indtil Ligheden ingen Skuffelse
NB27:87 Efterfølgelsen og paa at · efterligne Forbilledet. – Luther standsede saa.
IC, s. 49 inge Evne med Guds Bistand at · efterligne ham i at gjøre det Rigtige, det Ædle,
KK:5 d, Aandens Fornyelse ved at · efterligne ham og afholde sig fra Synd; derfor hedder
NB27:87 old til Gud uden videre vil · efterligne ham saa er dette Forbrydelse. Apostelen
NB14:80 n Anden, ikke blot stræber at · efterligne ham, men gjengiver ham. Χstus
NB31:30 føler sig kaldet til at · efterligne ham, vidne for ham, kæmpe for ham, lide
NB11:155 let, og vil Nogen paa den Maade · efterligne ham: det er at tage ham forfængeligt.
Oi5, s. 232 see paa ham i Betydning af at · efterligne hans Gavmildhed, men i Betydning af at
NB12:165.b a R. N., fordi han har villet · efterligne mig, og jeg skrues nu desto høiere –
NB12:57 mig i, fik Hundreder til at · efterligne mig; det gjælder om, at Menneskene foranlediges
LA, note d Smerte seer den lille Colette · efterligne Moderen og modtage Foræringer af en
KK:5 et Indvortes kunde jo Msk ikke · efterligne, da den msklige Sjæl stedse var befængt
IC, s. 237 t ville beundre istedetfor at · efterligne, det er ikke de slette Menneskers, nei,
KK:5 som Substants. Denne Χsti · Efterlignelse blev det nu især en egen Sag; thi det
Brev 204 ille Guulspurv, der i sin Farve · efterligner et vissent Blad, der er efterladt paa de
BOA, s. 261 Manouvre paa Fælleden der · efterligner Slaget, saaledes arrangere stundom Præsterne
AE, s. 390 r ligesaa lang som Livet, den · efterligner Veien som den Religieuse beskriver, ikke
AE, s. 389 il det Gode, det vil sige den · efterligner Veien, der er ligesaa lang som Livet, den
NB11:60 n Angriber, men af en beundrende · Efterligner) er mættende. / Mynsters Prædiken
BB:2 aa Tilnavnet: Comtaire. Navnet · Efterligner, Contrafazedor, som man ogsaa tillagde ham
NB12:177 ligesom knuser ell. nedstyrter · Efterligneren paa den meest svælgende Afstand –
KK:5 vortes kunde af den Grund ikke · efterlignes, da der jo ikke var Nødvendighed for
NB27:87 dere kan Forbillederne ikke · efterlignes. Og overhovedet jo ældre Verden og Mskheden
Not12:8.a r da egl. Versformen kommen? / · Efterligning – Opfindelse. / Den Glæde ethvert
NB17:32 lv forstaaer det) og 2) Piat til · Efterligning af hvad han har hørt om Metamorphoser
NB10:54 risti Død er ikke Opgaven til · Efterligning men er Forsoningen. – Christus tør
Not12:2 t og Falskt ( Analogier til · Efterligning og Opfindelse). / Gatakerus annotationes
Not12:8 / » Al Poesie er en · Efterligning« ( Aristoteles.) – » bedre,
BOA, s. 261 s rigtigt har sagt, » · Efterligning« og derved paa Afstand, ikke i Virkelighedens
NB14:91 ning. / Nei, at Nielsen var · Efterligning, det kunde jeg endda nok selv have seet;
Not12:8.a r Hebr. 4. / Naar al Poesie er · Efterligning, hvorfra er da egl. Versformen kommen? /
Not12:8.a æde ethvert Msk. finder ved · Efterligning, selv af det, der ellers forfærder ham.
NB14:91 saa saae Alle at det var · Efterligning. / Nei, at Nielsen var Efterligning, det
DS, s. 190 skulde opmuntre os Senere til · Efterligning. Jeg skal ikke » forsikkre«.
Papir 507 vil ikke have Efterfølgelse, · Efterligning; den Overordentlige vil beundres, han bliver
NB14:80 m det stærkeste Udtryk for at · Efterligningen skal være efter den størst mulige
NB30:89 en uden Offer. / De kunstneriske · Efterligninger af eller Omsyninger af hvad der ideelt
3T44, s. 248 s Søn, hvem Forældrene · efterlod Armod, fattigere end Den, hvem dog Faderen
Brev 34 manden hos mig, traf mig ikke, men · efterlod den Beskeed, at der til bestemte Tid vilde
4T43, s. 115 dede en eller anden Sandhed, · efterlod det Erhvervede som en Lærdom, hvilken
DS jenes – den er fortjent. Dog · efterlod Du Dig et Fodspor, Du Menneske-Slægtens,
DS, s. 229 set paa, thi den er reist den · efterlod en Hilsen til Dem, det Sidste den sagde,
3T44, s. 248 re end Den, hvem dog Faderen · efterlod en Velsignelse, Moderen en Formaning, hjælpeløs,
DD:37 e efterlod Skrifter, saaledes · efterlod Hamann kun saa meget som den nyere Tids
4T44, s. 321 ved Andres Erfaring. Men da · efterlod han sig ogsaa et Vidnesbyrd, og »
AA:12 i Erkjendelsens Øieblik og · efterlod ikke noget dybere Mærke i mig selv.
NB31:113 ille gjøre Dig det efter, Du · efterlod Intet, Intet, Intet, ikke den mindste Trævl
4T44, s. 323 sin Afreise fra en Menighed · efterlod Nogle vundne, Nogle bestyrkede, Nogle gjenvundne;
KG, s. 213 lsen strakte rigeligen til og · efterlod Overflod. Og det er – ja det er opbyggeligt,
NB36:13 egrave en Jomfrue, der rigtignok · efterlod sig 3 Børn og var frugtsommelig med
SLV, s. 267 ikke havde været gift og · efterlod sig Børn. Skjøndt virkelig bevæget
NB4:64 ngeret, saa døde han. Han · efterlod sig egl. Intet, thi Forbønnen
CT, s. 53 yder – og saa rigtignok · efterlod sig et Navn; men den ringe Christens Begjæring
2T44, s. 189 tet havde at miste; Den, der · efterlod sig Fordring paa en Verden, og Den, der
Brev 29 Klenodie min kjære Broder · efterlod sig herneden. Min sidste Brev til Deres
SLV, s. 264 de Handelshusets Chef, og · efterlod sig megen Riigdom; og som han havde elsket
DD:37 Ligesom Socrates derfor ikke · efterlod Skrifter, saaledes efterlod Hamann kun
FF:89 rive – ligesom Socrates ikke · efterlod Skrifter, saaledes heller ei Hamann, kun
4T43, s. 115 e at overgive Andre, men kun · efterlod Slægten sig selv som et Forbillede,
IC, s. 250 net paa Jorden er jo hvad han · efterlod til Efterfølgelse: at sand Ophøielse
CT, s. 62 ad han forbrød og hvad han · efterlod, fordi intet Menneske tør dømme ham,
CT, s. 303 vad vi forbrød, og hvad vi · efterlod, vor Svaghed i Fristelser, vor langsomme
SD, s. 235 lighed, han forbrød eller · efterlod. At holde Dom i Evigheden kunde derfor et
DS, s. 190 Eders Liv, Eders Daad, hvad I · efterlode Slægten ikke for at nogle Kløgtige
EE1, s. 11 vn, de philosophiske Skrifter · efterlode. Efterhaanden blev da Hørelsen mig den
BB:1 et, ell. med Tonebølgerne i · Efterlyden af en Klokkes Ringen af en anslaaet Stræng
IC vunden af Verden, Noget man maatte · efterlyse blandt bortkomne Sager, saa kan det maaskee
SLV, s. 158 dning af den Indsigelse, der · efterlyses – men det kan ikke skee, thi det
NB32:34 at Ideen er bortkommen og kan · efterlyses i Avisen. / Saaledes staaer Sagen. I ethvert
SLV, s. 158 t er jo kun den lovlige, der · efterlyses, og skal den lovlige endog » siden
EE:185.a de vidste, at den var af Silke, · efterlyste en Cambrigdes Dto. – / Det gl.T.
AE, s. 105 avde mistet en Silkeparaplui, · efterlyste han en Nankings; han tænkte nemlig som
NB28:23 r«, vil jeg dog først · efterlæse den Hellige-Skrift, – – –
NB27:57 sti Discipel, derom kan man · efterlæse det N. T ( at forlade Alt, at hade sig
NB27:57 : Discipelen derom kan man atter · efterlæse det N. T, der er saare langt fra at lægge
BI, note n der Dinge zu erkennen. / Man · efterlæse Hegels Fremstilling af disse Skolers Principer
NB23:167 ende hos Böhringer kan · efterlæses igjen. / I Striden med Donatisterne indskærper
BB:2 haractertræk, som helst maa · efterlæses, da de egl. faae deres Betydning ved Exemplerne.
BB:3 , der i høi Grad fortjener at · efterlæses, for deri at finde Begrebet » Humor«
Not13:23 øg, Stedet fortjener at · efterlæses. Ogsaa Fechts Skrift om de Fordømtes
Brev 132 e! / Onsdagen d. 28. Kl. 4 · Efterm: / / ... Og Vinteren kom, og Blomsterne
BB:37 iser Formaden op, faaer ingen · Eftermad«. – ( Hvor tidt forbittres ikke Børns,
Oi10, s. 418 af at have en Formand og en · Eftermand fornøielig gjennem Livet og er tillige
Oi10, s. 418 som ingen Formand og ingen · Eftermand har; for ham bliver Livet i Sandhed, hvad
Oi10, s. 417 ing, at der ikke blev nogen · Eftermand mere, saa vilde han strax frafalde sit
Oi10, s. 418 at der er en Formand og en · Eftermand. / / / / Alt det Forkeerte – er Formandens
Oi10, s. 417 e 300 stadigt lagdes op til · Eftermanden ( thi det var jo ene for Eftermandens Skyld)
Oi10, s. 417 r hans Helligheds Pligt mod · Eftermanden, der saa igjen gjør det Samme –
Oi10, s. 417 yld, af Pligtfølelse mod · Eftermanden, saa hvis fE Biskop Martensen traf sammen
Oi10, s. 417 , hvordan det saa siden gik · Eftermanden. / / / 9 / / Convent-Øl. /
Oi10, s. 417 del Handling – for · Eftermandens Skyld! / Nu forstaaer jeg Biskop Martensen,
Oi10, s. 417 en ( thi det var jo ene for · Eftermandens Skyld) eller at Tillæget ( 300 Tdr.)
Oi10, s. 417 ens Skyld, ene og alene for · Eftermandens Skyld, af Pligtfølelse mod Eftermanden,
Oi10, s. 417 vist. / Altsaa, det er for · Eftermandens Skyld, ene og alene for Eftermandens Skyld,
Oi10, s. 417 hed gjør det – for · Eftermandens Skyld, fordi det er hans Helligheds Pligt
Oi10, s. 417 det jo ene og alene var for · Eftermandens Skyld, resolverede, at de 600 Tdr. Byg
Oi10, s. 418 det Jordiske – er for · Eftermandens Skyld. / Paa den Maade gaaer man ved Hjælp
Oi10, s. 417 aa, ingenlunde, det var for · Eftermandens Skyld. Eller hvis der var en Cultus-Minister,
Oi10, s. 417 – for hans Hellighed · Eftermandens Skyld. Ja, det er noget Andet! Saa er det
Oi10, s. 416 / 8 / / » Det er for · Eftermandens Skyld.« / / Maaskee gjør jeg
Oi10, s. 417 Tdr.) først begyndte med · Eftermandens Tiltrædelse: saa vilde Biskop Martensen
JC, s. 32 r den nyere Philosophie; hans · Eftermands Sanction var heller ei tilstrækkelig,
Papir 1:1 enheim afhentede ham selv om · Eftermd. Kl. 4. / pag. 258. Feldherren Georg Frundsberg
Papir 1:2 kom Carl V. d. 25 Juni Kl. 3 · Eftermid: forsamledes Stænderne i Capel-Gemakket
Papir 1:1 utinger Arbeidet Formidd. og · Eftermid: Tilsidst tog Churf. af Trier ham for sig,
Brev 308 er kyrkotiden eller ock om · eftermidagen från kl. 4 till aftonen om jag kan hoppas
Brev 93 sen. / Kjære Emil / Paa Mandag · Eftermidd. Kl. 3½ er jeg hjemme og ganske til
Papir 1:1 l at møde i Rigsraadet om · Eftermidd. Rigsmarschallen von Pappenheim
Papir 263:4 læser med Een Hebraisk om · Eftermidd., vil tage Een til om Formidd. og Een til
Brev 117 byde Dig til mit Bryllup, Onsdag · Eftermiddag ( 1 Mai). Kl: 6 ( eller 7) i Frue-Kirke.
Brev 265 erfra kjørt hertil og i · Eftermiddag agter jeg at spadsere til Eremitagen. Kan
BB:24 oducerer D. Juan.). / Torsdag · Eftermiddag d. 26 Jan: 37. / Det er det Standpunct,
EE1, s. 310 egiver jeg mig omtrent Kl. 7 · Eftermiddag hen paa Vestergade, hvor man havde sagt
AA:12 som Strandveien en Søndag · Eftermiddag i Dyrehaugstiden – de storme hverandre
Brev 110 , og jeg havde havt nogen Tid. I · Eftermiddag kan jeg ikke godt. Levin kommer til mig
Brev 265 eret det saaledes, at vi i · Eftermiddag kjøre til Eremitagen. – Efter
Brev 216 fornødne Lys. Kom saa i · Eftermiddag Kl. 3½. / S. Kierkegaard. /
Papir 262:1 iærværdige / Jeg gik i · Eftermiddag Kl. 6 ud at spadsere / Stat op Kjære
Brev 99 kan jeg ikke godt; thi jeg skal i · Eftermiddag læse Correctur. / Din /
NB4:126 t. Da jeg idag mod Sædvane en · Eftermiddag læser den efter Tour mig foreliggende
Not6:23 te, at det var et Fruentimmer. I · Eftermiddag mødte jeg en af dem og ventede, at jeg
Brev 91 . / / Kom lidt hen til mig i · Eftermiddag saadan ved det Lag Kl. 6. / Din /
Brev 155 / Du maa ikke vente mig i · Eftermiddag, da jeg seer mig forhindret i at komme før
NB:64 n dersom det var en Søndag · Eftermiddag, dersom Veiret var uhyggeligt og forstemmende,
EE1, s. 385 e. Det var i Forsommeren, en · Eftermiddag, Klokken var omtrent 5, Døren til Dagligstuen
Brev 103 re Emil! / Kom lidt om til mig i · Eftermiddag, kom ret snart. / Din / S. Kierkegaard.
SD, s. 219 nu ere de fortvivlede en · Eftermiddag, maaskee tre Uger, men saa ere de Friskfyr
Brev 26 ske træffe mig mellem 5 og 6 · Eftermiddag. / Din / Fætter / S. K. /
Brev 109 ære! / Kom lidt hen til mig i · Eftermiddag. / Din / S. Kierkegaard. /
Not15:4 jeg fik den d. 10 Septemb. · Eftermiddag. Jeg har ikke sagt eet eneste Ord for at
Papir 318 tigt, det var en Søndag · Eftermiddag; jeg sad som sædvanligt hos Conditoren
NB6:24 være, og blev saa syg om · Eftermiddagen – Ak, jeg vil hell. skrive en Foliant,
PS, s. 229 Du er som den Mand, der om · Eftermiddagen foreviste en Vædder for Penge, medens
Brev 194 a Skolebænken, har ikke · Eftermiddagen fri, ell. blot Dandse- og Gymnastik-Timer.
FB, s. 134 at han har et godt Bryst. Om · Eftermiddagen gaaer han til Skoven. Han fryder sig over
NB24:69 kede om Formiddagen, at endnu om · Eftermiddagen gik flere Borgermænd med deres Familier
Brev 181 rkt, at allerede Kl. 6 om · Eftermiddagen var det Aften, Veiret var – ja, Veiret
EE1, s. 326 der derfor gjerne tidlig om · Eftermiddagen, engang imellem ogsaa om Formiddagen, aldrig
NB8:90 dagen og kom igjen i Contoiret om · Eftermiddagen, hvilket Alt let lod sig gjøre ved Hjælp
NB11:193 med at ophæve Forlovelsen om · Eftermiddagen, just den Dags Formiddag havde jeg sagt
JJ:241 ed Sløret. Dette skulde skee i · Eftermiddagen, naar Solens milde Blanding /
NB18:92 saa stærkt af Sol-Reflexer om · Eftermiddagen, saa jeg først var bange for at blive
NB11:193 til at gjøre det Modsatte om · Eftermiddagen. Det ligger i, at jeg er som lutter Reflexion.
Brev 209 dagstimer, ell. fra 4-6 om · Eftermiddagen? I ethvert Tilfælde seer De vel op til
SLV, s. 176 or os speilklar, tindrende i · Eftermiddagens Belysning. Alt saa stille, Taushed hvilede
SLV, s. 23 æget. Derfor har jeg valgt · Eftermiddagens Belysning. Forsaavidt det Phantastiske
SLV, s. 23 igere og mere beroligende end · Eftermiddagens matte Glands. Og som en Syg, der atter
TS, s. 51 e velgjørende end den svage · Eftermiddagens sildigere Belysning er for Den, hvis Øie
SLV, s. 26 vær hilset, Du miskjendte · Eftermiddagens Time, der Du Intet tillyver Dig, ikke som
SLV, s. 278 jort det i al Stilhed. Igaar · Eftermiddags i min Fægtetime falder Masken af, idet
SLV, s. 186 digt! / Jeg saae hende igaar · Eftermiddags paa Gaden. Hvor bleg, hvor lidende, hvor
BOA, s. 169 sige: igaaraftes, imorges, i · Eftermiddags skete det. Men naar Miraklet er skeet for
AA:2 v. Naar man seer dette Landskab ved · Eftermiddags-Belysning, hvor Solen endnu staaer høit nok til
EE1, s. 320 nneste Tid i Forsommeren ved · Eftermiddags-Belysning. Vinteren har nu ogsaa sine Fordele. En
OTA, s. 325 se – det bliver jo Dit · Eftermæle i Eftertiden. Nei, Evigheden skal ikke
3T44, s. 266 n er et sjelden hæderligt · Eftermæle), og jeg var en Røver, der » endnu
CT, s. 238 ti Ord, ikke blot det usleste · Eftermæle, et Menneske kan efterlade sig, at Alle
BI, s. 336 e Træk til et hæderligt · Eftermæle, som man vidste han engang med rørt Hjerte
BI, s. 86 uforklarlige, Omsorg for hans · Eftermæle. Og naar vi af Xenophon ( Mem. I, 2, 24)
SLV, s. 381 ode Sag, og Digteren om hans · Eftermæle. Som man da sjeldent seer en ulykkelig Elsker
AE, s. 153 n ansees for en Seminarist og · Efternøler er et godt Tegn, thi Seminarister og Efternølere
SLV, s. 410 aaer ham, det Eneste, som en · Efternøler maaskee ikke forstaaer, er, hvorledes et
F, s. 505 r ingen Tid er at spilde paa en · Efternøler, der Intet har seet i Verden og kun har
NB12:39 re Naturer altid tage sig ud som · Efternølere – fordi de forholde sig til Principerne,
AE, s. 153 odt Tegn, thi Seminarister og · Efternølere ansees jo for langsomme Hoveder. /
JJ:482 ranlediger Læseren til at · efterramse. / Der vil nok komme den Tid, da man vil
PS, s. 290 l at sikkre sig en paalidelig · Efterretning – var han ved Hjælp af denne Efterretning
NB24:154 / / er dette en historisk · Efterretning ( at Veien ved Χstds Indkomst i Verden
NB26:14 t jeg ikke før fik denne · Efterretning ( hvilken kunde være kommet mig for
Brev 15 a. Forøvrigt hvad min første · Efterretning angaaende Biskoppens Skridt til Canceliet
Brev 87 gt ikke besvære Andre med · Efterretning angaaende mig, lidt Nysgjerrighed ønsker
PS, s. 297 saaledes bliver de Samtidiges · Efterretning Anledning for enhver Senere til at han
PS, s. 301 neration har i den samtidiges · Efterretning Anledningen, medens den samtidige har denne
F, s. 517 n, da vilde jeg bede, at denne · Efterretning bliver i Form af en kategorisk Bestemmelse,
Brev 190 øiet mig at læse Din · Efterretning desangaaende, da jeg derved altid har faaet
PS, s. 290 var han ved Hjælp af denne · Efterretning Discipelen? Maatte Guden ikke snarere smile
BB:26 er det ogsaa blot en historisk · Efterretning en Nyhed, som Du har ligesom andre har
CT, s. 128 er en langt mere betryggende, · Efterretning end det er for alle de andre Seilere, som
Oi7, s. 291 t indhente en endnu nøiere · Efterretning end han hidtil har havt om Kaldets Indtægter
PS, s. 301 Guden. – Den Samtidiges · Efterretning er Anledningen for den Senere, ligesom
PS, s. 284 Umiddelbarhed, ɔ: det, at · Efterretning er der, er det umiddelbart Nærværende,
EE1, s. 261 lysning. Den fuldstændige · Efterretning faaer man af Charles' s egen Mund i 16de
CT, s. 252 man skal troe. Den sikkreste · Efterretning faaes i Livsfaren, hvor man hører (
EE2, s. 139 okke ved Midnat til behagelig · Efterretning for alle Ægtemænd, for derved at
DS, s. 226 hans Skyld var – til · Efterretning for Efterfølgere – kun at ville
Brev 127 reg under Ordet tjener til · Efterretning for Sætteren om, at han skal spatiere
F, s. 517 isse ved en lille telegraphisk · Efterretning forklare, hvor de ere komne hen, saa staaer
Brev 35 nsomhed modtager jeg enhver · Efterretning fra Dem, enhver Hilsen, enhver Indbydelse,
ATV, s. 209 t. Kan nu Nogen skaffe mig en · Efterretning fra den anden Verden – hvis saa den
HH:12 me og længsellsfuld ventede paa · Efterretning fra det kjære Barn. Og dog var det jo
NB23:79 re andre Provindser i London. En · Efterretning fra Gouverneuren Hutchinson og Vicegouverneuren
HH:12 thi at han ikke opbebier · Efterretning fra os, det kommer jo der af at han altid
Oi6, s. 266 scredit, at man aldeles ingen · Efterretning har fra de Udskibede. / Har Du derimod
NB23:33 e udenlands – og nu bringe · Efterretning hjem om fremmede Landes Skikke og Sæder:
DD:178 lige Antonius ifølge Athanasii · Efterretning hos Möhler advarede Asketerne om ei
PMH, s. 77 ult villet spille en hemmelig · Efterretning i Haanden paa den Læser, hos hvem jeg,
PS, s. 301 Anledningens) den Samtidiges · Efterretning i Kraft af den Betingelse, han selv modtager
AE, s. 256 g ud, og meddele dette som en · Efterretning i ligefrem Form; hvad vil det sige? Ja,
Papir 429 t hudflette af ( efter Ens · Efterretning ifølge Aabenbaring: 60) og hvor frygtelig
PS, s. 302 n ønske, at den Samtidiges · Efterretning ikke er altfor vidtløftig, og fremfor
EE1, s. 412 eer egentlig ikke hvad denne · Efterretning kan beskæftige hine fjerne Kloder. Heller
PS, s. 300 og den vidtløftigste · Efterretning kan dog i al Evighed ikke blive mere for
EE1, s. 19 eg ogsaa henviist til ham. Bs · Efterretning kunde nu vel behøve en Berigtigelse;
EE1, s. 253 s, at hun selv bringer denne · Efterretning og i samme Øieblik bliver den formeentlige
AE, s. 95 nledning, hvad den historiske · Efterretning ogsaa kan være. Lessing synes at antage
DD:126 enkelte Træk, som jeg nu faaer · Efterretning om – mig det dyrebareste og det jeg
PS, s. 268 tte nøies med den fastende · Efterretning om at dette var skeet, hvorfor skulle vi
NB:86 just den Dag indløber der · Efterretning om at man samme Dag i China ( thi Communicationen
IC, s. 39 ler Kirkehistoriens verdslige · Efterretning om Christus, om hvo Christus var, om hvo
Brev 171 ig og de Andre at give mig · Efterretning om de Breve, jeg skriver til de Vedkommende,
AA:1 paa Gravene, og som indeholde · Efterretning om de Helbrededes lykkeligt overstandne
PS verve en nøiagtig og paalidelig · Efterretning om det Passerede af Mænd, hvis Paalidelighed
LA, s. 27 edet ligesom af Ferdinand W.s · Efterretning om et utilladeligt Forhold mellem Madam
NB26:39 keriet. Da var det, jeg fik · Efterretning om Etatsraad Olsens Død. /
JJ:214 som Motto anbringe den historiske · Efterretning om ham, at han blev dadlet, daß er gegen
Brev 81 gtigst slet ikke at give mig · Efterretning om hende, og det uagtet jeg paa det instændigste
NB29:111 n faae nogen tilforladelig · Efterretning om hvad Chrstd. er. De Christne forbeholde
NB32:9 mer en Courreer sprængende med · Efterretning om Sebastopols Indtagelse. Nu vel, saa
AE, s. 562 r hvad jeg skriver tillige en · Efterretning om, at Alt skal forstaaes saaledes, at
NB16:37 15 – saa indløber der · Efterretning om, at den siden iforgaars bestaaende Regjering
EE1, s. 172 tes, men som en telegraphisk · Efterretning om, at der dybt inde skjuler sig Noget.
EE1, s. 258 d træder Emmeline op, med · Efterretning om, at en vis Hr. Zacharias ønsker at
TTL, s. 412 et det, og ikke en fabelagtig · Efterretning om, at for en Deel Aar siden ønskede
AE et om at faae en aldeles paalidelig · Efterretning om, hvad der da egentlig er den christelige
JC ar han ogsaa indifferent mod enhver · Efterretning om, hvad Mennesker, der havde levet tidligere,
BI, s. 341 eren en nogenlunde paalidelig · Efterretning om, hvor jeg er bleven af, eller hvor jeg
Not8:28 g paa at bringe hende en Slags · Efterretning om, lade hende ahne, at jeg dog elsker
KG, s. 171 nske anderledes. Der er ingen · Efterretning opbevaret angaaende de Samtidiges Opfattelse
AE, s. 169 egen særdeles vel skrevne · Efterretning skal han ved et Mirakel i Hamborg i Streits
Brev 15 alte mig det Samme, men efter slig · Efterretning skriver jeg ikke. Tredie Dagen efter fik
3T44, s. 277 r Disciplene, netop da deres · Efterretning syntes at begjere et andet Svar. Han opfordrede
AE, s. 14 , hvorved man paa en historisk · Efterretning vil bygge en evig Salighed, er et Spring.
AE gang, hvorved man paa en historisk · Efterretning vil bygge en evig Sandhed, er et Spring.
AA:1.3 t sig af ham med Tiden vente, som · Efterretning vil med egne Øine hente i første
PS, s. 301 bør være ( den Troendes · Efterretning), da vil den netop foranledige den samme
Brev 1 burg, som ogsaa bragte mig den · Efterretning, at Du hver Postdag ventede et Brev fra
NB4:81 ig langt vissere end al historisk · Efterretning, at han er til – saa kommer Du nok
Brev 1 ffel og een Støvle. Dog den · Efterretning, at han ved at slukke Ilden i sin Kakkelovn
BB:7 l jeg nu blot erindre til egen · Efterretning, at Schubarth ikke har den fuldstændige
3T44, s. 276 iple stolede vel paa, at den · Efterretning, de bragte Døberen, vilde aflokke ham
JC den tredie at være en historisk · Efterretning, der først maatte undergaae en Forvandling,
PS, s. 290 k tilveiebragt en compliceret · Efterretning, der stemmede overeens paa Bogstav og paa
SLV, s. 226 der kommer med en ubehagelig · Efterretning, er bleg; men her er jo Blegheden Efterretningen.
PS, s. 302 hvilken, forsaavidt den er en · Efterretning, er i Troens prohibitive Form. Dersom derfor
PS, s. 302 hi han har kun den Samtidiges · Efterretning, hvilken, forsaavidt den er en Efterretning,
NB22:86 da vilde meddele ham fE. en · Efterretning, hvori der var den fuldeste Overeensstemmelse
4T44, s. 338 g behøver ingen Anklagers · Efterretning, ingen Retstjeners Udsendelse, intet Vidnes
EE1, s. 261 paa to Maader. Den første · Efterretning, man faaer angaaende Charles' s Liv, er
Brev 40 inge den ham saa sørgelige · Efterretning, og da at fritage mig fra at følge. /
SLV, note faaer han en saadan umiddelbar · Efterretning, saa maa han jo have spurgt Nogen, og hans
PS, s. 298 e eftertragte hine Samtidiges · Efterretning, som var det derpaa det kom an. Nei, skal
PS, s. 283 det Historiske) de Samtidiges · Efterretning, til hvilken han forholder sig paa samme
NB4:5 er maaskee blot en historisk · Efterretning. / » Et Overfald af Tanker«
NB14:81.b Peter. / NB Dette er hans egen · Efterretning. / Christi Indtog i Jerusalem christeligt
Brev 14 men Dagen efter en paalidelig · Efterretning. At jeg saa ligefrem havde yttret min Deeltagelse
Papir 571 ar selv Den, der bragte Mynster · Efterretning. Hans Yttring da stikker besynderligt af
EE1, s. 425 lev noget frapperet af denne · Efterretning. Imidlertid er hun for frittænkende til
Papir 251 actum giver L: nøiagtig · Efterretning. Jesus var efter L: 6, 12 gaaet op paa et
F, s. 481 tet som hiint første Iilbuds · Efterretning. Naar blot Snakken kan komme i Bevægelse,
G, s. 23 om hiint Øieblik, som ogsaa · Efterretningen derom langt mindre ængstede mig end
FB, s. 151 fte Kniven. – Naar da · Efterretningen derom naaer det fædrene Hjem, da skal
Papir 110 e District, men som dog mere har · Efterretningen derom traditionelt end ved selv at have
Papir 322 akel, og for ret at skaffe · Efterretningen derom Troværdighed, først udviklede,
FB, s. 183 a fortælles der ni fallor, · Efterretningen derom, derpaa sad hun i 10 Dage med den
PS, s. 283 thi selv om det Fortalte i · Efterretningen er undergaaet Forandringen, saa kan han
PS, s. 301 for den Samtidige; og dersom · Efterretningen er, hvad den bør være ( den Troendes
Papir 254 , hvad Klokken var slagen. · Efterretningen herom blev gjennemspillet i alle Tonearter,
PS, s. 301 n umiddelbare Samtidighed. Er · Efterretningen ikke en saadan, da er den enten af en Historiker
LA, s. 28 en maa komme for sildigt, thi · Efterretningen indløber nu om, at Madame W. er død.
FB, s. 201 abe som Kong Edvard d. 4. ved · Efterretningen om Clarences Mord: / Wer bat für ihn?
TTL, s. 456 , men fjernere og fjernere er · Efterretningen om den Andens Stigen i det Fjerne: da skal
PS, s. 217 e, da den læste i Journalen · Efterretningen om en Ildebrand dersteds: » Allarmtrommen
F, s. 479 re den Første, der bragte · Efterretningen om Seiren ved Marathon. Hans Skrig vækker
KK:8 ft 3d B. p. 125 o: fl.). / / 1 · Efterretningen om Skabelsen Gen. I. II. /
2T43, s. 44 den kun Sorg, eller dog kun · Efterretningen om, at der er Glæde i Himmelen! Tager
LA, s. 29 ndes Opholdssted. Han bringer · Efterretningen om, at Lusard lever som Duc de Montalbert
Brev 59 essanteste i Deres Billet var mig · Efterretningen om, at Oplaget af » den store Bog«
LA, s. 29 gift i Tydskland. F. indleder · Efterretningen saa delicat som muligt, at Gjenforeningen
PS, s. 301 n Troende derimod giver netop · Efterretningen saaledes hen, at Ingen umiddelbart kan
3T44, s. 271 d og den Hellig-Aand. Da kom · Efterretningen til ham, at dette var skeet, og hans Disciple
BA, s. 403 samme Øieblik han modtager · Efterretningen, lyder der maaskee et Ord med, hvis Betydning
4T43, s. 124 der, talte Budet, der bragte · Efterretningen, om noget Andet, om han end kaldte Lynilden
4T43, s. 124 talte Budet, der bragte · Efterretningen, om noget Andet? Eller var det ikke Lynilden,
PS, s. 284 er ikke den Senere i Kraft af · Efterretningen. / / / / Det Forbigangne bliver saaledes
SLV, s. 226 men her er jo Blegheden · Efterretningen. Og dog tyder Læge-Efterretningen paa,
BOA, s. 105 et store Øieblik da vi fik · Efterretningen; men ogsaa ganske anderledes let glemme
PS, s. 284 til det Uhistoriske for sig. · Efterretningens Umiddelbarhed, ɔ: det, at Efterretning
DD:26 e Ideer, ere derimod hans » · Efterretninger aus dem Nachtgebiete der Natur«
Brev 82 imidlertid at bringe mig de · Efterretninger Du kan hende betræffende. – /
Papir 247 il Corinth, for at erholde · Efterretninger fra Menigheden, og for at see, hvad Indtryk
AE, s. 94 gt som overhovedet historiske · Efterretninger kunne være: aber nun, wenn sie
AE, s. 29 Overveielse af de forskjellige · Efterretninger o. s. v., kort, paa samme Maade som ellers
Papir 254 ionen, senere i Mai Maaned · Efterretninger om 28de Mai-Selskabet, hvilket det dog
EE:12 synes som om Philosopherne i deres · Efterretninger om den nyere Philosophie siden Cartesius
NB35:15 af indtil de ubetydeligste · Efterretninger om hvad Ubetydelighedens Masse har foretaget
DD:194 e, uden forsaavidt de statistiske · Efterretninger om hvem der bliver lyst første anden
Brev 85 at hun igjennem Lunds faaer · Efterretninger om mig? Er det igjennem Børnene ell.
AE, s. 95 an gjør en Forskjel mellem · Efterretninger om Undere og Spaadomme – og Samtidigheden
BI, s. 248 ørtes hid ved de basunende · Efterretninger om, at disse Mænd vidste og kunde bevise
LA, s. 28 , da der dog indløbe nogle · Efterretninger til Grosserer W. / Fængslet ved Troskaben
SLV, s. 204 afhøre Vidner og modtage · Efterretninger, at conferere og controllere, at løbe
Papir 247 medbragt saa sørgelige · Efterretninger, at P. nu afsendte Titus med et nyt Brev,
JC, s. 52 igere end man agter paa deres · Efterretninger, der have forsøgt det Samme. At Johannes
Brev 82 et Lykkens Barn til at finde · Efterretninger, der kan interessere mig, ell. skal jeg
AE, s. 94 ladeligt som andre historiske · Efterretninger, ja saa tilforladeligt som overhovedet historiske
Brev 81 re Kilder faar jeg altid for mine · Efterretninger, min Anskuelse fremgaar da som et beregnet
EE1, s. 117 turligviis Tilliden til hine · Efterretninger. Forsaavidt nu Molieres Don Juan er comisk,
Brev 80 Oplysning for mig. Skaf mig · Efterretninger. Men den dybeste Taushed maa hvile derover.
BI, s. 208 da afvige Platos og Xenophons · Efterretninger. Thi efter Plato advarer den, forhindrer,
NB20:70 ndigste Harmonie imellem alle · Efterretningerne indtil den mindste Ubetydelighed, den maa
OiA, s. 8 ganske med Sikkerhed vide, da · Efterretningerne løde høist gaadefulde; svare kunde
AE, s. 95 ldet det Efterhistoriske.) Af · Efterretningerne, ɔ: af deres indrømmede Tilforladelighed,
PS, s. 290 hiint Menneske tjent med sin · Efterretnings Paalidelighed? Ja historisk seet, men ellers
NB17:73 detfor at holde sig Skik og Brug · efterrettelig og tie stille) først begyndt paa dette
KG, s. 131 ykker dette og holder sig det · efterrettelig, han er kjerlig. Hvor Mangen har ikke en
OTA, s. 181 et hos sig, og holde sig den · efterrettelig, kaster han Overveielsen fra sig. Letsindigt
Papir 520 har at holde sig det N. T. · efterrettelig, og i Modsætning til Christenhed, bekjende
Brev 32 et. – Saa tiener herved, til · Efterrettening; at jeg vil Renoncere paa Modtagelsen. Derimod,
OTA, s. 423 ofte gjentagne, og saa ofte · eftersagte, at man tilsidst mener, at de ved Gjentagelsens
BA, note det Nærmere. / Herom kan man · eftersee » Enten – Eller« (
EE2, s. 76 for hende, og jeg vilde ikke · eftersee dem iforveien; jeg kan ikke lide at være
BB:14 von Koberstein S. 57.«, at · eftersee dette, og Værket ligger nu for mig.
Not11:3 se, bliver det nødv:, at · eftersee Fornuft-Videnskabens Indhold. denne Erkjendelsens
EE1, s. 19 Diogenes af Laerte, og ved at · eftersee Jøcher og Morèri fandt jeg ogsaa
AE, s. 360 Kongen selv reiser om for at · eftersee Kasserne, da lykkes det vel stundom en
OL, s. 32 ben, og vil bede Læserne at · eftersee Kjøbenhavns flyvende Post Nr. 76. Hvad
NB27:88 l til at tænke paa eller · eftersee noget Enkelt af alle Herlighederne, men
BA, note nd her i Norden ( herom kan man · eftersee Puteanus i et Brev til Joh. Bapt. Saccum:
SLV, s. 333 le, for at min Reflexion kan · eftersee Tanke-Veiene i hendes Sjel og Kræfterne.
AE, s. 475 øven paa det Comiske er at · eftersee, hvilket Forhold mellem Sphærerne det
SLV, s. 249 ned, at jeg da skulde til at · eftersee, hvor vi var. Jeg lagde en Anledning og
SLV, s. 209 g faaer Lov til nøiere at · eftersee, hvorledes det staaer sig med mig, hvad
AE, s. 359 ts. Individet selv kan da let · eftersee, hvorledes han forholder sig til en evig
SLV, s. 148 er dette, at man skal til at · eftersee, om den Elskede svarer til den ideale abstrakte
TTL, s. 467 digt i al Alvor den Frihed at · eftersee, om den Menende virkelig har denne Mening,
EE1, s. 213 man har givet sig Tid til at · eftersee, om der fandtes Nogen i den. Naar man paa
JC foregaaende Sætninger. / For at · eftersee, om dette forholdt sig saaledes, besluttede
NB33:42 dømmende igjennem for at · eftersee, om man gjør det eller man ikke gjør
PS, note i i Bevægelse), glemte at · eftersee, om nu og Det viste sig ved Slutningen,
NB12:53 orf. af den Opsats. / Men ved at · eftersee, seer jeg, at det heller aldrig har været
AE, s. 448 , medens jeg experimenterende · efterseer de psychologiske Tilstande. Tale derom
BI, note tid bliver, naar man nærmere · efterseer det besynderlige Forhold, i hvilket Subjectet
AE, s. 383 Individet sig ud af Vorden og · efterseer i Væren, hvorledes han er; ak, og saa
3T44, s. 244 Naar man bliver Ældre, da · efterseer man saa ofte sine Tanker og sinker sig
SLV, s. 322 og om end Angeren, naar den · efterseer, ikke respekterer Undskyldningen, saa er
EE1, s. 86 r, Don Juan nyder, Leporello · efterseer. / Eiendommeligheden ved dette som ved ethvert
Not13:41 ll. ingen Definition ( maa · eftersees nøiere.) / ϰατηγοϱια.
Papir 429 dig. / forresten kan ogsaa · eftersees Talen paa Langfredag i Epistel-Prædikenerne.
DS, s. 157 t dette, der maa sees efter og · eftersees, om det virkelig er saa, at det er i Tillid
BB:1.a Hele maaskee have Interesse, maa · eftersees. – / Die Poesie der Troubadours nach
Not7:41 ikke saa let, deels at faae · efterseet det Alt, deels at gribe det Alt paa eengang.
NB21:88 ktivt end han; at han havde · efterseet mine Taler for at forvisse sig derom. Hans
CT, s. 224 n troende, vilde tankeløst · eftersige dette Ord » vi ere nu Frelsen nærmere
Papir 306 men hvis vi ville · eftersige ham det, var det da ikke, som naar et Barn
NB27:65 i, ladende som Ingenting at · eftersige, eller – thi det bliver det i Sandhed
3T44, s. 233 udfundet den, eller han blot · eftersiger det Lærte. Og kun Dens Forstaaelse var
NB6:87 ggelige Taler – afsluttende · Efterskrift – 2 Aar igjennem kun opbyggelige
Ded:26 / 26. Afsluttende uvidenskabelig · Efterskrift ( 1846). Til venstre: Til J.L. Heiberg;
ER, s. 202 at det jeg siger er usandt. / · Efterskrift / 6te Mai. / For at gjøre de Samtidige
AaS det Hele, end ikke den mindste. / · Efterskrift / At den af mig opstillede Sætning,
BMS strækker sig til vore Tider. / · Efterskrift / Denne Artikel har, som man vil see af
F, s. 527 aggesen S. V. 6te B. p. 143. / · Efterskrift / Det behøves vel neppe at siges, at
BMT d har betydet! / S. Kierkegaard. / · Efterskrift / Det er, religieust, Sag jeg har at forfølge;
HGS ig mærke en Forandring. / Noget · Efterskrift / Her kunde jeg slutte. Men da Provst B.,
NB10:113 ten – Eller skrev: / · Efterskrift / Hermed tilbagekalder jeg dette Skrift.
SFV, s. 104 rksom paa denne Categorie. / · Efterskrift / Hvad her er sagt, er sagt om det Forbigangne,
RK e forholder sig til at dandse. / En · Efterskrift / Hvad jeg skriver, er visseligen ikke
SFV, s. 105 Tvende Noter« / · Efterskrift / Marts 1855 / Idet jeg nu gjennemlæser
AE, s. 7 Afsluttende uvidenskabelig · Efterskrift / til / de philosophiske Smuler /
JJ:439 ien svinger af. ( cfr afsluttende · Efterskrift 2d Deel. Cap. II. Subjektiviteten er Sandheden.)
Brev 224 . Kierkegaard. / 9 Climaci · Efterskrift 381 Ekp a 3 Mk. 14 / Kjære Reitzel!
Brev 224 /      / / 9 / Climaci · Efterskrift              381 Exp a 3 Rbdlr
NB14:38 paatænkt var, en lille bitte · Efterskrift af Udgiveren, fE: / Udgiverens Efterskrift.
NB11:217 rst havde jeg tænkt mig en · Efterskrift af Udgiveren. Men deels er jeg jo selv
NB11:33.c religieus Meddelelse fra Afsl. · Efterskrift af. / Christus siger til Paulus: jeg vil
NB:194 Joh. Climacus i afsluttende · Efterskrift allerede for eet Aar siden har forklaret
SFV, s. 17 tivitets Hensigt. Afsluttende · Efterskrift er ikke æsthetisk Produktivitet, men
NB13:61 kke har forstaaet, hvorfor Afsl. · Efterskrift er lagt comisk an, at det just er Alvor
NB10:40 er der Ligevægt. Afsluttende · Efterskrift er Midtpunctet. / De 3 Noter svinger det
LP, s. 14 / Udgiveren. / / / / / verte / · Efterskrift for de Læsere, der muligen kunne have
NB14:38 orskjellige Udkast til en saadan · Efterskrift fra den Tid af. Men Sagen var, den Gang
NB11:217.b en. / Ganske passer en saadan · Efterskrift heller ikke til Tonearten i Bogen, og am
NB11:217 findes Udkastene til denne · Efterskrift i min Pult. / / / Om en Efterskrift til
Oi10, s. 407 t læse den i Afsluttende · Efterskrift indeholdte Critik over den tidligere Forfatter-Virksomhed,
SFV, s. 73 risten, hvor saa afsluttende · Efterskrift ligger, » Vendepunktet«
Brev 163 yme Skrifter ved en afsluttende · Efterskrift netop effectueredes det Aar, da ( ja saaledes
SFV, note ede bemærket i afsluttende · Efterskrift p. 188, Lin. 21 o. fl.; ja egentlig er
JJ:430 ste. / cfr ogsaa afsluttende · Efterskrift p. 327. / at Opgaven ikke er fra Individet
NB2:157.b cfr afsluttende uvidenskabelig · Efterskrift p. 460. m:). / cfr. denne Bog p.
NB9:13 egen Efterskrift til afsluttende · Efterskrift paa Prent har sagt): dersom jeg blot var
Brev 287 Forargelsen ( jfr Uvidskbl · Efterskrift S 308-309 med den psychl Udvikl S. 84-88);
SFV, s. 46 den til den Tid, afsluttende · Efterskrift skulde komme. Saa blev Skridtet ogsaa gjort,
TAF, s. 281 re Maade« ( jvf. min · Efterskrift til » Afsluttende Efterskrift«).
NB25:84 en, maaskee til Tak for min · Efterskrift til Afsl. Eft:, lød Dommen paa: det
NB9:13 jeg da selv før ham i min egen · Efterskrift til afsluttende Efterskrift paa Prent har
AE, s. 569 Taciturnus) 1845; Afsluttende · Efterskrift til de philosophiske Smuler ( Johannes
BOA, note sophiske Smuler og afsluttende · Efterskrift til de philosophiske Smuler. I Forhold
NB11:217.a krift i min Pult. / / / Om en · Efterskrift til Sygdommen til Døden. /
NB20:61 Da jeg havde udgivet Afsl. · Efterskrift var det min Tanke, at trække mig tilbage
SFV, s. 9 / / B. / » Afsluttende · Efterskrift« / / / C. / Den religieuse Produktivitet
SFV istus. / B / » Afsluttende · Efterskrift« / danner, for atter at gjentage, Vendepunktet
Brev 224 Hvad » afsluttende · Efterskrift« angaaer, da er det mig ikke muligt nærmere
Brev 224 Hvad » afsluttende · Efterskrift« angaaer, vil da mit Forlangende være
FV, s. 15 forlades. » Afsluttende · Efterskrift« er Midtpunktet, og – hvad da naturligviis
NB:7 / d. 9. / » Afsluttende · Efterskrift« er ude; Pseudonymiteten overtagen; een
NB25:84 Med » Afsluttende · Efterskrift« gik det endnu, deels fordi jeg til Slutning
JJ:412 / I Skriftet » Afsluttende · Efterskrift« har jeg etsteds citeret nogle Ord af Luther
NB20:2 rskriften til » Afsl. · Efterskrift« i Forhold til Udgivelsen af Skrifterne
NB20:5 skriften til » Afsluttende · Efterskrift« i Forhold til Udgivelsen af Skrifterne
NB10:83 kriften til » Afsluttende · Efterskrift« indeholdt intet Saadant, jeg overtog blot
FV, s. 14 , indtil » Afsluttende · Efterskrift« kom, der stiller Problemet, som ϰατ'
SFV, s. 37 old til » afsluttende · Efterskrift« kunde jeg fatte mig meget kort, naar Synspunktet
FV, s. 15 Tid foran » Afsluttende · Efterskrift« og efter den er noget nær lige lang.
SFV scriptet til » afsluttende · Efterskrift« og havde, som jeg altid pleier, heelt og
SFV, note cfr. » Afsluttende · Efterskrift« p. 188. / Denne Bevægelse fra »
NB:7 keer? Den » afsluttende · Efterskrift« var heel og holden indleveret til Luno
TAF, s. 281 ift til » Afsluttende · Efterskrift«). / Saaledes vendt har jeg her intet videre
AF, s. 185 fter, med » Afsluttende · Efterskrift«, » Sygdommen til Døden«,
FV, note delbart paa » Afsluttende · Efterskrift«, at den næsten er samtidig, og er jo
FV, s. 16 eblik, da » Afsluttende · Efterskrift«, der, som sagt, stiller » Problemet«,
SFV, s. 69 ning af » afsluttende · Efterskrift«, har jeg faaet Leilighed til at opleve,
FV, s. 12 gjennem » Afsluttende · Efterskrift«, med mit Navn som Udgiver, til »
NB28:54 ld til » Afsluttende · Efterskrift«. / Her var det min Tanke at standse –––
ATV, s. 209 f. Ex. i » Afsluttende · Efterskrift«. Dog foredrages det belærende for mig
Papir 394 tandse med » Afsluttende · Efterskrift«. Pøbelagtighedens Rasen mod mig forstod
NB10:56 g saa ofte oplyste i afsluttende · Efterskrift) at det christelig-religieuse er en egen
NB15:25 har udviklet ( fE i Afsluttende · Efterskrift) at ikke ethvert Absurd er det Absurde ell.
FV, s. 16 em saa det ( efter Afsluttende · Efterskrift) næste væsentlige Skrift »
Papir 323:2 ikke brugt der ( afsluttende · Efterskrift). / Den Kunst at kunne tale sit Modersmaal
NB:35 tede at ende med: afsluttende · Efterskrift, ( hvad jeg maatte beslutte af mange, tildeels
Oi10, s. 407 en Critik over Afsluttende · Efterskrift, at han, ved at læse den i Afsluttende
NB16:14 macus har udviklet i Afsluttende · Efterskrift, at i Forhold til Virkelighed er ethvert
NB5:51 fatter-Virksomhed med afsluttende · Efterskrift, at trække mig ud paa Landet, og i stille
NB12:43 præsteret i Afsluttende · Efterskrift, der er mere end nok til tre Professorer.
NB8:39 t. – Her ligger afsluttende · Efterskrift, der fremstiller dette saa idealt som muligt.
SFV, note dre afsluttende uvidenskabelig · Efterskrift, hvis Forfatter Johannes Climacus ligefrem
NB17:13 re som Forfatter med Afsl. · Efterskrift, hvortil Manuscriptet heelt og holdent var
Brev 171 ogsaa, som jeg seer af den · Efterskrift, i hvilken Du har nedlagt det Vigtigste,
AE, s. 21 in Orden, at det indfries i en · Efterskrift, og saare langt fra, at Forfatteren, hvis
BOA, note l Johannes Climacus: Afsluttende · Efterskrift, til Distinktionen mellem Religieusiteten
JJ:439 det hedder i » afsluttende · Efterskrift,« at Veien svinger af. ( cfr afsluttende
NB:2 store Bog » afsluttende · Efterskrift,« har jeg turdet give mig Tid til at see
NB11:233 Her ligger Afsluttende · Efterskrift. / Da saae jeg med Forfærdelse, hvad
NB14:38 t af Udgiveren, fE: / Udgiverens · Efterskrift. / Denne Bog er som af en Læge; jeg,
JJ:414 enen.« / Afsluttende · Efterskrift. / Det hele Manuscript var indleveret i
DS, s. 259 ller dette tilføies som en · Efterskrift. / i Marts 1855. / Denne Bog er fra den
JJ:411 gsomhed. / Afsluttende eenfoldigt · Efterskrift. / Meningen af den sidste Passus i Forordet
CC:13 ghed. / Din Broder. x 1 + 1 / · Efterskrift. / Undskyld det korte Svar; langvarig Snak
SFV, note ld: afsluttende uvidenskabelig · Efterskrift. 3die Hold ( blot religieus Produktivitet):
NB13:55 For 3 Aar siden udkom afsl. · Efterskrift. Den er Slutstenen til en storartet tidligere
SFV, s. 17 et afsluttende uvidenskabelig · Efterskrift. Dette Værk beskæftiger sig med og
NB10:60 e ophørt ved Afsluttende · Efterskrift. Men hvad skeer, saa vikles jeg ind i al
Brev 133 t' zeigen? / Din / S. K. / · Efterskrift. Naar Du har glemt Alt det Mellemliggende,
JJ:435 Fortalen til » afsluttende · Efterskrift.« 1) er den af Johannes Climacus, og det
Not13:39 nok paaviist i afsluttende · Efterskrift.). Det er ligesaa, at Dyden maa eftertragtes
NB:50 har udtrykt det i afsluttende · Efterskrift: man har forrykket hele det Christelige
NB6:75 to opbyggelige Taler; afsluttende · Efterskrift; 2 Aars opbyggelige Skrifter og saa en lille
Brev 289 Fortvivlelsen. Tillæget til · Efterskriften ( S. 475) begynder saaledes: » Undertegnede,
Papir 596 jeg har ikke et Ord at sige. I · Efterskriften er mit sidste Skrift ( Til Selvprøvelse)
Papir 596 / Men lige i Slutningen af · Efterskriften findes der en Yttring, som paa en Maade
NB20:2 50. / Angaaende en Yttring i · Efterskriften til » Afsl. Efterskrift«
NB10:83 elv har jeg da ikke sagt hidtil: · Efterskriften til » Afsluttende Efterskrift«
NB20:5 hristus. / Angaaende en Yttring i · Efterskriften til » Afsluttende Efterskrift«
NB22:2 . / / Angaaende en Yttring i · Efterskriften til » Regnskabet« om min
NB22:17 else. / / Angaaende en Yttring i · Efterskriften til » Regnskabet« om min
JJ:357 sagt, at dette vilde skee, i · Efterskriften til Skyldig? – Ikke-Skyldig? /
NB10:43 tilkom Pladsen No 1. / » · Efterskriften« af Anticlimachus kunde godt danne et lille
SLV, s. 138 entligen bestaae af, – · Efterskrifter. Med Hamann kan man passende tilraabe denne
NB7:79 egieren. Hvor det erindrer mig om · Efterskriftet til den 2den Afhandling i en » Cyclus
SFV, s. 57 Bevægelse er afsluttende · Efterskrifts, der idet den drager eller redigerer hele
SLV, s. 12 krive en Pagina, at de ved at · efterskrive de skjønne Skriftbogstaver og Sving
LA, s. 73 Novelle, ligesaa lidet i den · efterskrivende og som Tjenende sig underordnende Critik
Brev 222 Afsluttende uvidenskabelig · Efterskrivt« er trykt 500 Exemplarer, af hvilke Hr.
Brev 222 Afsluttende uvidenskabelig · Efterskrivt«, / tillader jeg mig herved at underrette
SLV, s. 451 ste sig ogsaa med en bedre · Efterslægt. Men Den, der er lykkelig ved det Nærværende
SLV, s. 451 ved at forjætte en bedre · Efterslægt. Thi selv om det var saa, at han ikke var
Papir 263:3 s Værker tænke paa · Efterslægten ( af deres Værker), men i ethvert Tilfælde
F, s. 478 Saasnart dette er udkommet, vil · Efterslægten end ikke behøve at lære at skrive,
AaS, s. 44 skrive. Men naar da saaledes · Efterslægten vil kunne leve tryg og sorgløs i systematisk
Brev 1 i Lommen, som hans Embede ved · Efterslægten, som giver 800 Daler af sig om Aaret, saavidt
DD:208 rfaret som Skriverlærer i · Efterslægten. / / Derpaa bliver der opreist et Monument,
Brev 1 leven ansat som Inspecteur ved · Efterslægtens-Skole i Bentzens Sted, som igjen er bleven Præst;
Papir 263:3 n, men naar nu de sidste · Efterslæt af de sidste Gratulanters Lykønskningers
F, s. 467 duktionens Fordraaber, snart en · Eftersmag af den. Og alt dette er reent ceremonielt;
EE2, s. 108 g for enhver Overmæthed og · Eftersmag.« Du vilde nu boe i Stueetagen af dette herskabelige
AE, s. 564 igtighed, der forbyder mig at · eftersnakke hvad jeg ikke kan forstaae, og byder mig,
Not12:7 f det Comiske – Martensens · Eftersnakken – / Dersom Poesiens Tendents var
LA, note old til et pianket Fruentimmers · Eftersnakken af en gammel Mands alvorlige Ord er Satiren
EE1, s. 147 t er derfor vistnok ofte kun · Eftersnakken, naar saa mange beundre den græske Tragedie;
AE, s. 73 l Latter ved Repetenterne: et · eftersnakkende Ecchos sædvanlige Gjengivelse af det
AE, s. 30 skendes ophøiede Ro, og den · Eftersnakkendes comiske Tankeløshed. /
NB29:105 m Tal med i Millionen, som · Eftersnakker og Efteraber, der lader et andet Msk i
DD:208 og med Dig den hele Skare af · Eftersnakkere – gid alle Eders Hoveder sad paa
BOA, note værge den og sig mod dumme · Eftersnakkere og Tilhængere. Derfor affødte jo
BOA, s. 114 er en Ven af Tilhængere og · Eftersnakkere, af Coterie og Sammenhold, hvad der atter
JC, s. 52 skielne den befarne Mand fra · Eftersnakkeren. Uforklarligt var derimod det, der skete
BA, s. 435 r det Ironie. Derpaa følge · Eftersnakkerne, der tiltrods for deres verdenshistoriske
TS, s. 95 at tale med andre Tungemaal, · eftersom Aanden gav dem at udsige. Men der vare
NB14:142 rn, hvor Frimodigheden kommer · eftersom Barnet bliver voxen, her omvendt, man begynder
IC, s. 147 Dyrkere og Tilbedere, at alt · eftersom Beviset formeentligen tog til i Kraft –
SLV, s. 263 ent, der virkede stærkere · eftersom de bleve ophidsede af Vinen. Nu førte
Not4:31 ntales og non fundamentales · eftersom de ere organiske Bestanddele af »
EE1, s. 177 igheden tænke det, og alt · eftersom de forskjellige Factorer momentviis ere
2T43, s. 48 hed efter Tid og Leilighed, · eftersom de gode Gaver bleve dem tildeel. Dette
FB, s. 135 ere eller mindre paafaldende, · eftersom de have Kunst, men selv den kunstigste
EE1, s. 134 n nuanceres forskjelligt alt · eftersom de Qvindelighedens Differenser, der ligge
FEE, s. 50 lte en meget modsat Mistanke, · eftersom de slutte fra 1ste Deel til hele Værket,
FEE, s. 50 latterligste Resultater, alt · eftersom de tale med En, der slutter fra første
JJ:399 jælp af visse Betingelser. alt · eftersom de trække i Snoren. / Grimur Thomsen
4T44, s. 298 erligere og inderligere, alt · eftersom den Bedendes eget Liv var knyttet nærmere
BI, s. 120 n høi Grad af Positivitet, · eftersom den fører Dyden tilbage enten paa en
KG, s. 280 a Mangfoldigheden bestandigt, · eftersom den opdages eller eftersom der opdages
4T44, s. 296 n priselig Nøisomhed; alt · eftersom den sagtnes og dysses i det indvortes Menneskes
BB:29 aa tydsk, fransk ell. engelsk, alt · eftersom den sidste Time har lært dem en Glose
3T43, s. 82 juler den Alt, naar den, alt · eftersom den tager det fra ham, giver ham noget
2T44, s. 216 . Ordet bliver forskjelligt, · eftersom den Talende er, men Ordet bliver dog det
Not1:8.l em de Udvalgte og de Forskudte, · eftersom den tilbudte Naade er bortstødt ell.
EE1, s. 228 l Noget eller til Intet, alt · eftersom den vil. Digteren venter, at Anledningen
PMH, s. 78 n faae for Betragtningen, alt · eftersom denne veed at leve sig ind deri. En saadan
EE1, s. 263 fra Slethed til Slethed, Alt · eftersom der indløb nye Depescher angaaende Charles.
Brev 56 skrevet i Sommermaanederne, · eftersom der ogsaa tales deri om Bade og en Fordeel
KG, s. 280 t, eftersom den opdages eller · eftersom der opdages nye Redskaber til Opdagelse,
SLV, s. 11 Lectori benevolo! / Saasom og · eftersom der skal være Redelighed udi Alt, besynderligt
BOA, s. 102 han gjør Bevægelserne, · eftersom der trækkes i Snorene. Dersom det ikke
IC, s. 98 ncerede saa mere og mere, alt · eftersom det blev tydeligere, at han var i Sandheden.
NB21:41 der skal være Χstd, · eftersom det convenerer dem. / / / Christendoms-Forkyndelse.
Not11:38 Bewußtseyn, forskjellig · eftersom det er blot indre ell. træder frem i
KG, s. 189 andt Fremmede: Barnet gjør · eftersom det er oplært. Men hvad enten de Fremmede
F, s. 516 t Onde eller med det Gode, alt · eftersom det findes tjenligt; jeg vil taale Alt,
BI, s. 151 kan tage fra og lægge til, · eftersom det forekommer ham at være Tilhøreren
KG, s. 249 . Derpaa deler Forholdet sig, · eftersom det forventende Menneske vælger. At
SLV, s. 138 ter lidt skulde træde til · eftersom det Geniale satte af, saa han tilsidst
JJ:146 det geistlige Foredrag, alt · eftersom det gl. ell. det n: T. er transparent deri.
Brev 300 at spadsere med Dem, saasom og · eftersom det har behaget en høistæret Forkjølelse
G, s. 54 hold. Det veier jeg paa, og alt · eftersom det har Vægtfylde, er ingen Priis mig
Brev 56 Følger og ikke Følger · eftersom det ikke generer Dem eller generer Dem.
BB:37 more dem, og nu begynder da, · eftersom det jo var blot til Moro og man egenlig
EE1, s. 134 alt mere og mere opflammes, · eftersom Don Juans Liv mere og mere gjenlyder i
EE1, s. 169 Mangfoldighed, større alt · eftersom En har levet og erfaret meget, eller han
4T44, s. 339 aren fulgte ham stadigt. Men · eftersom Faren gjentog sig, fornyede han sin Beslutning,
EE1, s. 276 e paa det Nøiagtigste alt · eftersom Folkemængden voxede. Adam kjedede sig
EE2, s. 175 naturligviis saare meget, alt · eftersom Forestillingen om Nydelse er forskjellig,
EE1, s. 189 , en smukkere Maade. Men alt · eftersom Forklaringen bliver en anden, bliver Factum
AE, s. 550 Sagen om, og glemmer, at det, · eftersom Forstanden og Culturen og Dannelsen tiltager,
EE2, s. 116 t, stærkere eller svagere, · eftersom han kunde beregne Indtrykket. Han var stolt,
Not11:37 friende Gud viser sig kun, · eftersom han overvinder hiint Princip. Den befriende
2T43, s. 29 , saa Enhver danner det, alt · eftersom han selv er dannet. Den Bekymrede forventer
KG, s. 284 dager da et saadant Menneske, · eftersom han selv synker dybere og dybere, Syndens
BI, s. 289 an vil, at han skal gjøre, · eftersom han trækker i Snoren; og, det er besynderligt
EE1, s. 356 et er fra hende Alt udgaaer, · eftersom han vil det, han er og bliver en Fusker;
2T43, s. 20 inderligere og inderligere, · eftersom hans Kjærlighed blev det. – Saa
NB9:24 Aar er hændt mig stundom, · eftersom hun er i Humeur til, see lidt Straf over
BA, s. 442 tydelig Suite af Nuancer, alt · eftersom Inderlighedens Bestemmelse bliver concretere
NB6:75 jeg først er blevet religieus · eftersom jeg blev ældre, og maaskee paa Grund
Brev 55 get, og denne Tænken er stegen · eftersom jeg efterhaanden blev vant til de nye Forhold
Brev 56 t betale min Bøde – · eftersom jeg ingen Forlægger har fundet –
EE1, s. 12 en Omvei, for dens Skyld. Alt · eftersom jeg saae paa den, vaagnede ogsaa den Lyst
Brev 279 en endnu bestemtere Afviisning, · eftersom jo intet Menneske, om han end gjorde sig
JC, s. 19 anten, eller om i Gaderne, alt · eftersom Johannes vilde det; thi Faderen formaaede
3T43, s. 69 st da blev han blind, og alt · eftersom Kjerligheden seirede i ham, da blev han
OTA, s. 282 for kortere og kortere Tid, · eftersom Kunsten stiger. Lad os tage et Exempel,
4T44, s. 305 sige ham Skridt for Skridt, · eftersom Livet gaaer frem: at han ikke fryder sig
3T44, s. 256 og Besværligheder, og alt · eftersom Livet griber begunstigende eller forstyrrende
4T43, s. 167 den mere, somme mindre, alt · eftersom Lykken er, hvis Skyldner han bliver, selv
BA, s. 444 eller mere undskyldelig, alt · eftersom man bruger æsthetisk-ethiske eller ethiske
EE1, s. 213 t er saa betydningsfuld, alt · eftersom man er stemt, rystende eller glædelig
AE, note er den er en Misforstaaelse, og · eftersom man gaaer videre og videre ad denne Vei,
EE1, s. 410 rre Mangfoldighed i sig, alt · eftersom man seer til. Jeg bragte bestandig nye
EE2, s. 77 eligste og Ubetydeligste, alt · eftersom man tager det til, og man faaer Leilighed
EE2, s. 246 et ud af, snart et Andet, alt · eftersom man vender og dreier det. Han kjender sig
FB, s. 198 schafte paa bedste Maade, alt · eftersom Menigheden vil have fiint Sand eller grovt
2T44, s. 186 vad der leves i Aar og Dage, · eftersom Menneskene i Almindelighed leve. Lader
Not11:38 nes Germanerne af Tacitus. · Eftersom Msk. vender sig bort fra den almene Gud,
SFV, s. 58 hristen: idet Opdragelsen og · eftersom Opdragelsen trykker paa mig, trykker jeg
Not6:22 det var en Misforstaaelse, · eftersom Præsten heed Gjeding. / Pigerne her
Papir 254 s Ustadighed i Artiklerne, · eftersom snart den centrifugale, snart den centripetale
NB31:43.a ler for Publikum og Mængden · eftersom Tiderne ere, foredrage og declamere: og
AE, s. 208 at Sandsynligheden tager til · eftersom Troens Inderlighed forøges, snarere
G, s. 76 ftigere og hæftigere, alt · eftersom ved Vennernes Modsigelse Reflexionen netop
NB32:106 od hvilke de bruges. / Men · eftersom Verden bliver ældre og altsaa mere og
2T43 ke hverandre et eller andet Gode. · Eftersom vi da troe at kjende et Menneskes særlige
TAF, s. 281 et det. / / Kjøbenhavn, i · Eftersommeren 1851. / S. K. / I / / Luc. VII,
EE1, s. 426 neste Tid at forelske sig i, · Eftersommeren den skjønneste at være ved sit Ønskes
EE1, s. 426 Ønskes Maal. Der ligger i · Eftersommeren en Veemod, som ganske svarer til den Bevægelse,
Brev 128 ve den fra den. / Det er i · Eftersommeren, henimod Aften. – Det lille Vindue
EE1 nlyder i sig selv. / Intetsigende · Efterspil / Dersom nu det her Udviklede forholder
SLV, s. 236 r saa langtfra at være et · Efterspil, at snarere Forlovelsen var et Forspil,
EE1, s. 432 nde blive et ret interessant · Efterspil, der i og for sig kunde have psychologisk
G, s. 17 g havde til den Ende begyndt at · efterspore hans subalterne Omgivelse. Naar man har
KG, s. 127 g bliver derfor træt af at · efterspore Sandsebedragene, thi forsaavidt han er
3T43, s. 71 en Snildhed til at opdage og · efterspore Syndens Skjulthed? Men da blev det jo lige
G, s. 14 ske Stemninger – nei. Jeg · eftersporede Virkningen af Omgivelsens Forandring, forgjæves:
CT, s. 226 behændige, uforfærdede · Eftersporer deraf; han, der ikke havde en Lære,
FB, s. 133 ertid har jeg dog i flere Aar · eftersporet det forgjeves. Man reiser i Almindelighed
Brev 263 ende Espingoler! Paa Deres · Efterspørgsel om mit Befindende maa jeg svare med Holberg:
LP, s. 42 lle i denne Henseende dedicere · Efterstaaende til den almindelige Yttring, » at
IC, s. 157 dersom Fristelsens Angester · efterstræbe Dig, og Du inderligt ønsker at kunne
G, s. 54 nogen kløgtig Skjønhed at · efterstræbe ham. En dyb Melancholi i den sympathetiske
AE, s. 498 rge mod Middelmaadighedens · Efterstræbelse – det er Taushed. Der er i Taushedens
SD, s. 221 g mod ethvert Overfald eller · Efterstræbelse af det Gode. Den er sig bevidst at have
CT, s. 67 veralt seer han Fare, overalt · Efterstræbelse, overalt Misundelse, overalt Spøgelser
NB30:75 saa sikkrende mod qvindelig · Efterstræbelse. Og selv om den saaledes efterstræbte
TS, s. 81 ogsaa at være fritagen for · Efterstræbelser af de Mægtige. / Men som han ikke synes
EE1, s. 267 har været udsat for mange · Efterstræbelser af Kjønnet, at han har havt adskillige
EE1, s. 244 v og Gratie, udsat for store · Efterstræbelser af Kjønnet.« Selv den Historie
OTA, s. 292 en Fjende eller en Ven, hvis · Efterstræbelser eller hvis Omgang Mennesket ikke kan unddrage
EE:35 gjør Jagt efter, ved disse · Efterstræbelser virkelig for en Deel er udryddet, men det
CT, s. 272 af den onde Verdens Angreb og · Efterstræbelser, og om det end synes mig, at de faa Mennesker
Brev 314 re udsat for skrivtlige · Efterstræbelser; dog lover jeg Dem, hvad mig angaaer at
TS, s. 81 Gjenstand for de Mægtiges · Efterstræbelser; men at fødes i en Stald og svøbes
IC, s. 66 Gjenstand for de Mægtiges · Efterstræbelser? Det er en, som Forfører, Bedrager, Gudsbespotter
OTA, s. 198 den borgerlige Øvrighed · efterstræber ham ikke; det kan gaae ganske stille af,
SLV, s. 452 ige Lidenskab, langtfra; han · efterstræber ingen Pige, men han er en Sværmer. Han
SLV, s. 452 kke, ligesom han heller ikke · efterstræber Qvinderne, men han er dog i en anden Sphære
NB21:115 age Øieblikke udsatte for at · efterstræbes af Anfægtelse. / Klogskab. /
KKS, s. 95 dende stille Forvandling ikke · efterstræbes af Nysgjerrighed og ikke forstyrres af
Not1:3 r den ønskelige Eenhed · efterstræbes. – / § 34. / De historiske Undersøgelser