S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Not6:7 ikke mit Hjertes urolige Higen! / · † / Det er forfærdeligt med den totale
Not6:5 som jeg, reiser for at glemme. / · † / Jeg er saa mat og saa glædeløs,
DD:126 anglet. – / d. 6 Aug. 38. / · † / Min Fader døde i Onsdags d. 8 Nat
Not6:28 ske Indtrykket af denne Aften. / · † / Som man pleier at sige: nulla dies sine
Not6:6 ak, end ikke Himlens Salighed. / · † / Til Dig, o Gud, vende vi os om Fred ....
Papir 2:1 / / Johan Tauler Dominicaner · † 1361 i Kølln / / Henrich Suso. /
Papir 2:1 oot født i Deventer 1340. · † 1384. / / Thomas a Kempis født 1380
Papir 2:1 Thomas a Kempis født 1380 · † 1471. / / Johan Wessel ( Gansfoet) †
Papir 2:1 / / Johan Wessel ( Gansfoet) · † 1489. / / Herman von dem Büsches. begyndte
Not1:6 ræske K: blev Justinus M: · † 165. Tatian, Theophilus, Athanasius ved
Not1:6 an † 220. . Justinus M: · † 165; tvende af Origenes † 254. af
Papir 3:2 fenheinichen i Sachsen Aar 1606. · † 1679. / I A. Franke født i Lübeck
Papir 3:2 st i Dresden; 1686 til Berlin? · † 1707. / cfr Thisted for Christne. 5te Bind.
Papir 3:2 han kom til Halle, ( Waisenhuus). · † 1727. / Spener. født 1633. i Elsas.
Not1:6 254. af Clemens Alex:s ( · † 218) Bog have vi Intet tilbage. Grunden
Not1:6 ϱων) Tertullian · † 220. . Justinus M: † 165; tvende af
Not1:6 165; tvende af Origenes · † 254. af Clemens Alex:s ( † 218) Bog
Not1:6 428. Diodorus Tharsensis · † 360. Ogsaa Hieronymus † 420 hyldede
NB16:64 iskop af Cæsarea i Capadocien · † 379. / Han siger imod Allegoristerne: hvad
Not1:6 avne som: Gregorius Nyssenus · † 394. Theodorus Mopsuestinus † 428.
Not1:6 † 360. Ogsaa Hieronymus · † 420 hyldede disse Meninger; men meente
Not1:6 394. Theodorus Mopsuestinus · † 428. Diodorus Tharsensis † 360. Ogsaa
Papir 94:1 lberg. – Gelasius 1. · † 496 haandhævede det først /
Papir 4:1 s Primat var Pave Gelasius 1 · † 496. – Iøvrigt er det mærkeligt,
Not1:6 re udviklet af Gregorius M: · † 604.; den blev knyttet til den kirkelige
Papir 3:1 . 1524. Gichtel af Kanne. – · † d. 21 Jan: 1710. / Poul Gerhard født
Papir 4:1 –– / / 750 / v. 751 · † Herodes / / Men nu er det bekjendt, at
DD:133 Stræben, hvorimod det romerske · † stræber i det Uendelige. / d. 22 Aug.
Papir 1:1 rf: af Sachsen. ( Maximilian · †). / pag. 111. I Januar kom det til en Samtale
Brev 39 Gravsteen med et Marmor-Kors · †. Paa Pladen af denne Gravsteen anbringes
Not4:7 / d. 29 Nov. / Kant. / Cartesius · †1650 han sagde cogito ergo sum og de omnibus
Not1:6 ‎ כִי‎ · ‎2) angives et fælleds Opholdssted שְאֹל
Papir 347 pil i 1 Act / Personerne / · | / | / | / | /
Papir 347 / Personerne / | / · | / | / | / Scenen er i Kjøbenhavn
Papir 347 ne / | / | / · | / | / Scenen er i Kjøbenhavn
Papir 347 / | / | / · | / Scenen er i Kjøbenhavn 1846. /
Papir 13:10 sig: / middelbar – umidd. · | absolut – geordnet. / absolut gudd.
Brev 79 et og ret krum Linie, men af · ☾ ☽, en op- og nedgaaende Maane,
Brev 79 rum Linie, men af ☾ · ☽, en op- og nedgaaende Maane, ell. min egen
Brev 8 iver mig altsaa skyldig 82rd 3 · ℳ ( de 80rd veed Du jeg skal have.) Dem har
Papir 432:2 at Bogen kostede 4 · ℳ ( det gjør » til Selvprøvelse)
JJ:155 ge Salighed, at sende Dem andre 2 · ℳ 8 ß / Istedenfor det Anlæg i »
JJ:155 , ( han tager af sin Vestelomme 2 · ℳ 8 ß, som han rækker hende. Hun bliver
Papir 451.b lde vel Faderen sige: hid med · ℳ Din Slubbert, Du bliver hjemme, Du kan
NB24:120 Du være salig, det koster 4 · ℳ og 8 ß og en Douceur til Præsten,
NB:171 : jeg gjør dette Arbeide for 1 · ℳ om Dagen, men at jeg gjør det saa omhyggeligt,
Papir 451 Dig godt, og der har Du 1 · ℳ til at kjøbe Frugt for eller hvad Du
Brev 8 modtaget / / 97 / – / 3 · ℳ. / / 100 /      /      / ( laant af
Brev 8 2 / 335 / / 167 / – / 3 · ℳ. / / 70 / – /      / ( forud modtaget
Brev 8 af mig / / –: 2 / rd / 3 · ℳ. / / Du bliver mig altsaa skyldig 82rd 3
Papir 432:2 den« og koster 4 · ℳ. / Dette er naturligviis releverende. Forresten,
Papir 4:1 Mina = 10 Rbd. en Stater = 2 · ℳ. / Luc. 10, 26. πως
Papir 4:1 Talent 2000rd. en Denarius 1 · ℳ. 1 As først 110> Drachme, dernæst
Papir 4:1 li = 500 Th. Alii en Sekl. 4 · ℳ. en Drachme 1 ℳ. en Talent 2000rd. en
Papir 4:1 n Sekl. 4 ℳ. en Drachme 1 · ℳ. en Talent 2000rd. en Denarius 1 ℳ. 1
Papir 4:1 odrans. en Stater = 1 Sek. 4 · ℳ. Mina = 10 Rbd. en Stater = 2 ℳ. /
Brev 8 esterende 35rd ( ɔ: 17rd 3 · ℳ.), istedenfor hvilke der er beregnet Dig Halvdelen
NB24:120 e ganske fuldkommen salig saa 5 · ℳ; men at Du bliver det, det er ganske vist,
Brev 226 Colleger maa regnes til 25 · % saasom jeg giver paa hvert 10de Expl. et
Papir 9:9                 70 / · §    §    R /
BA idet som fra Sandseligheden. / / / · § 1 / / Aandløshedens Angest / Naar man
BA Eenhed af Tilstand og Overgang. / · § 1 / / Angest for det Onde / a) Den satte
PS forefaldne imellem os.« / · § 1 / / Discipelen paa anden Haand i sin
IC øre ham til et blot Menneske. / · § 1 / / Gud-Mennesket er et » Tegn«
BA radt i Retning af dens Oprindelse / · § 1 / / Historiske Antydninger med Hensyn
BA ividet var et daarligt Exemplar. / · § 1 / / Objektiv Angest / Naar vi bruge det
PS id – i Overskrifter. / / / / · § 1 / / Tilblivelse / Hvorledes forandres
SFV har at betyde, totalt forstaaet. / · § 1 / At » Christenheden«
AE et af » Smulerne« / · § 1 / At Udgangspunktet toges i Hedenskabet,
KK:8 n om Skabelsen Gen. I. II. / / · § 1 / Den bogstavelige Opfattelse. /
AE gt, at samle det end bestemtere. / · § 1 / Den dialektiske Modsigelse, hvilken
AE ham urolig. / A / Det Pathetiske / · § 1 / Den existentielle Pathos' Begyndelses-Udtryk,
AE sig derfor først paa Bibelen. / · § 1 / Den hellige Skrift / Det gjelder her
AE den subjektive Tænker / · § 1 / Det at existere; Virkelighed /
SLV g altid skal have ham in mente. / · § 1 / Hvad er ulykkelig Kjærlighed, og
F mig Prophetiens Gave. / Tiresias / · § 1 / Vanskeligheden i Almindelighed /
BOA, s. 277 lig efterviist i Capitel III · § 1 at jeg blot behøver at henvise dertil
AE gaaer tilbage istedenfor fremad. I · § 1 blev Opgaven sat: at forholde sig paa
KK:10 de Gemyt, der søgte Sandhed. fE · § 1 Deum esse, eum colendum esse, multi disputant,
AE, s. 478 , og Fjernheden fra Opgaven i · § 1 endnu større, dog ikke saaledes, at
SLV, s. 422 t, hvad der blev berørt i · § 1, at det kun er et umiddelbart Forhold,
BA, s. 426 Angesten er for det Onde cfr. · § 1, da tyer Individet til Frelsen.). /
AE, s. 478 ale om at realisere Opgaven i · § 1. § 2 gjorde Lidelse til den existentielle
SFV, s. 9 betyde totalt forstaaet. / / · § 1. / At » Christenheden«
AE, s. 15 i Anlægget af Smulerne / / · § 1. / At Udgangspunktet toges i Hedenskabet,
KK:11 eistlig i sand Betydning. / / · § 1. / Den chr Dogmatik er Vidskb. om de
AE, s. 16 / / B / / Det Dialektiske / / · § 1. / Den dialektiske Modsigelse, hvilken
AE, s. 16 0 / / A / / Det Pathetiske / / · § 1. / Den existentielle Pathos' s Begyndelses-Udtryk;
AE, s. 13 istoriske Betragtning / 30 / / · § 1. / Den hellige Skrift / 31 / / §
AE, s. 15 den subjektive Tænker / / · § 1. / Det at existere; Virkelighed /
IC, s. 9 lses Tankebestemmelser / / / / · § 1. / Gud-Mennesket er et » Tegn«
JC Cap. I. / Hvad det er at tvivle? / · § 1. / Hvorledes Existentsen maa være
Papir 368:5 al jeg nok banke ind i ham. / · § 1. / Om » Situation« og
BOA egelske Philosophie og Nutiden. / · § 1. / Psychologisk Exposition. / Denne Paragraphs
BA, s. 315 sbevidsthedens) Udeblivelse. / · § 1. Aandløshedens Angest. / § 2.
BA, s. 316 dens Følge i den Enkelte. / · § 1. Angest for det Onde. / § 2. Angest
JC var i Philosophiens Begyndelse. / · § 1. Er Sætningen identisk med Sætningen
BOA, s. 245 sig selv i Selvmodsigelsen. / · § 1.     For at belyse at Forvirringen
BA, s. 315 Retning af dens Oprindelse. / · § 1. Historiske Antydninger med Hensyn til
JC besluttede han, at udforske den. / · § 1. Hvorledes Sætningen maa forstaaes
BA, s. 315 som Arvesynden progressivt. / · § 1. Objektiv Angest. / § 2. Subjektiv
BOA, s. 230 Fortolkning af ham selv ( cfr · § 1.) intet Nyt har at bringe; – han
NB11:82 r, von dem Zwecke der Lehre Jesu · § 10 Slutning. / Jeg erindrer ikke at have
KK:11 Ktisiomorphisme. – / / · § 10. / I den hedenske Cultus kan den religieuse
JJ:159 ers § 128. p. 4 og 5. og · § 102 i hans Geschichte der griechichen Philosophie.
PS, s. 282 ια. Diog. L. lib. IX. · § 107. – I Modsætning hertil viser
NB15:107 i hans Vorschule der Theologie · § 108 gjort opmærksom derpaa. / Det er
KK:11 ets livsglade Anskuelser. / / · § 11. / I Jødedommen er den qualitative
Not13:23 der tager Msket med. cfr. · § 119. i Theodiceen. / / Man kan ikke nægte,
KK:11 l dets Undergang. – / / · § 12. / Da den jødiske Gudsidee indeholder
Not13:23 e de Svar L. giver Bayle i · § 121, 22 o: f., han søger, at undgaae
BI, s. 274 ippias ( Xenophons Mem. IV, 4 · § 12-16 § 25). Her gjør Socrates overhovedet
NB12:62 deres Lidelser som Straf. / / / · § 128 fra Pag. 291-306 indeholder da Martensens
JJ:159 der Philos. d. Mittelalters · § 128. p. 4 og 5. og § 102 i hans Geschichte
BA, note αυτως. · § 129. B. C.) Fremgangsmaaden er imidlertid
KK:11 g aldrig tilsyne. – / / · § 13. / Da Creaturligheden staaer som en
NB16:37 hele Statslivet! Man discuterer · § 14 – en passant kommer saa Spørgsmaalet
AE, s. 315 des man til at begynde med · § 14 i Systemet? Lad os dog fremfor Alt ikke
AE, s. 84 jør det eengang om Aaret i · § 14 med Pathos, og deri gjør han vel,
BI, s. 88 , at Lovene forandres, smlgn. · § 14) synes at skulle beroliges ved Betragtningen
Not1:5 er. / 1 Om de gode Aander. / · § 14. / Chr: og hyppigere hans Apostle omtale
KK:11 niversalismen nærmere. / / · § 14. / I den chr: Gudsidee, der finder sin
NB16:37 cuterer man det som Moment under · § 14. / Man sidder just og er færdig med
PS, s. 220 τος. Theaet. · § 149); og det var guddommeligt meent, hvad
NB16:37 sidder just og er færdig med · § 15 – saa indløber der Efterretning
BI, note sammenlignes Xenophons Apologi · § 15, hvor Talen er om det samme delphiske
KK:11 ig Relation til sig selv. / / · § 15. / Den chr: Idee om Guds Apparents er
Not1:5 8. 1 Tim: 1, 4. Tit: 3, 9. / · § 15. / Medens vi saaledes finde i den hell.
PS, s. 220 υσεν. Theaet. · § 150); thi mellem Menneske og Menneske er
Not13:41 r af Væren i Parmenides · § 151 de sidste Ord: Væren er ikke Andet
BA, note den selv eller end Fleerheden ( · § 151 E). Eenheden maa jo dog være, siges
PS, s. 229 ilde bide ham ( cfr. Theaetet · § 151). – I Øieblikket bliver Mennesket
BA, note οντος · § 151. E.). I den nærmere Udvikling af
BI, note æsk efter Platos Theaetetus · § 152 A. ( Ast 2 B.). / Ogsaa Gorgias, der
BA, note ινεται · § 157 A.) Af alt dette har nu Plato Fortjeneste
NB30:9.a et Liv in abstracto. ( 1ste Bog · § 16). / Stoikernes Selvmord. /
Not1:5 r den persiske Mythologie. / · § 16. / De udførlige Disputationer i den
KK:11 edens Kategorier. – / / · § 16. / Incarnationen kunde først finde
Papir 26              / · § 16.        4            §
JJ:28 destinatus. cfr Leibnitz Theodic. · § 167. / Hvad kan det være for en Roman
NB4:91 armen Lebens Christi 2d Afdeling · § 17 / Det Høieste bliver: / jetzt wird
SLV, s. 413 m siger, gaaer det saaledes: · § 17 Angeren, § 18 Forsoningen, §
NB:50 scos Kirkenjahr 1ste D. p. 9. · § 17 og 18. / / Men som jeg har udtrykt det
SLV, s. 417 ngrer man eengang for alle i · § 17, og gaaer saa over til § 18. Men
Not1:5 / 2. Om de onde Aander. / · § 17. / Christus og Apostlene omtale baade
KK:11 n og Forkyndelse. – / / · § 17. / Om den chr: Cultus. / Som den troende
SLV, s. 417 lger oven paa eller efter · § 17. / Tillæg / Et Sideblik til Shakspeares
Not1:5 Mth: 12, 43. 1 Pet: 5, 8. / · § 17. b. / Djævelen fremstilles navnlig
Not13:23 paastod at det var muligt · § 170. / / Om Forholdet mell. hvad der er
JJ:29 m Leibnitz omtaler i sin Theodicee · § 173 under Titlen: Mademoiselle de Scudéry?
SLV, s. 413 saaledes: § 17 Angeren, · § 18 Forsoningen, § Systemet færdigt,
SLV, s. 417 gaaer saa roligt af, som at · § 18 følger oven paa eller efter §
Not1:5 1 Pet. 5, 8. 1 Joh: 5, 18. / · § 18. / I de anførte Yttringer af det
KK:11 g Mskhedens Aand. – / / · § 18. / Troen paa Gud Fader Søn og Hellig-Aand,
SLV, s. 417 17, og gaaer saa over til · § 18. Men skal for den Existerende Helbredelsen
JJ:350 det Ord: ει i Delphi · § 18.). / efter Døden. / De feige Hunde,
Not13:23 rend Nogen spiller, ( cfr. · § 181) beviser Intet. Ad denne Vei bevises
Not13:23 end Gud beslutter det cfr. · § 182. Platos Eutyphron. / Notesbog 13, s.
KK:11 med den chr: Bevidsthed. / / · § 19. / Catholicismen og Protest: ere den
Not1:5 men derimod hos Josephus. / · § 19. / Fortolkningen af Chr: og Apostlernes
BA, note . / Modsætningen er udtalt i · § 1: Idet Slægtens Historie gaaer frem,
BA da griber en dyb Rædsel ham. / · § 2 / / Angest dialektisk bestemmet i Retning
BA e for at forklare Synden ethisk. / · § 2 / / Angest for det Gode / / ( Det Dæmoniske)
BA forklarer Slægten og omvendt. / · § 2 / / Begrebet den første Synd /
PS eflecterer paa dens Tilblivelse. / · § 2 / / Det Historiske / Alt hvad der er
PS neration af secundaire Disciple. / · § 2 / / Spørgsmaalet om Discipelen paa
BA t Mindre end hiin Angest i Adam. / · § 2 / / Subjektiv Angest / Jo mere reflekteret
IC an har afskaffet Christendommen. / · § 2 / / Tjenerens Skikkelse er Ukjendeligheden
SFV, s. 27 v var sand Selvfornegtelse. / · § 2 / At man, naar det i Sandhed skal lykkes
AE t høiere end det at existere. / · § 2 / Den dialektiske Modsigelse, at en evig
AE er forurettede Individualiteter. / · § 2 / Den existentielle Pathos' væsentlige
F , der hidtil have begyndt derpaa. / · § 2 / Hensigten med dette Tidsskrift /
SLV er man maaskee ingen af Delene. / · § 2 / Misforstaaelse som tragisk og comi-tragisk
AE, s. 290 tigt gjort som det er sagt. / · § 2 / Mulighed høiere end Virkelighed.
AE, s. 336 kke være Christendommen. / · § 2 / Vigtigheden af en foreløbig Overeenskomst
BA erden. / I det foregaaende Capitel · § 2 blev der mindet om, at det Udtryk: »
NB14:4 ns Taushed. / 3die Bog 36 Capitel · § 2 ell. i min lille Udgave p. 131. /
AE, s. 478 realisere Opgaven i § 1. · § 2 gjorde Lidelse til den existentielle
AE, s. 265 kab ( det Comi-Tragiske, cfr. · § 2 passim). Frateren er væsentligen Humorist,
AE, s. 508 det Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, · § 2), men forholdende sig til det Pathetiske
AE, s. 509 det Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, · § 2). / Anmærkning. Forsaavidt det Opbyggelige
AE, s. 484 ghed kjendeligt paa Lidelse ( · § 2); nu er det negative Udtryk afgjort stærkere:
AE, s. 480 lsen ikke kommen videre end i · § 2, hvorfor § 3 jo burde gaae ud eller
BOA, s. 205 t have haft en Aabenbaring. / · § 2. / Adlers 4 sidste Skrifter. / Adler
AE, s. 480 ehandles som et Tillæg til · § 2. / Altsaa den Existerende skulde kunne
SFV, s. 9 r et uhyre Sandsebedrag / / / · § 2. / At man, naar det i Sandhed skal lykkes
AE, s. 16 til et Andet i Tiden / 518 / / · § 2. / Den dialektiske Modsigelse, at en
AE, s. 16 tivt til de relative / 352 / / · § 2. / Den existentielle Pathos' s væsentlige
BOA ansat som christelig Præst. / · § 2. / Katastrophen i Mag: Adlers Liv. /
AE, s. 15 Virkelighed / 274 / / · § 2. / Mulighed høiere end Virkelighed;
Papir 368:6 ektivt, er ingen Situation. / · § 2. / Om » Mediet« /
AE, s. 13 / Den hellige Skrift / 31 / / · § 2. / Om Kirken / 41 / / § 3. /
KK:11 Dogmet som Idee. – / / · § 2. / Som spec: Vdsk: er den chr: D: i sit
NB8:9 tne. / cfr Arndt. 2den Bog Cap. 5, · § 2. / Thi ikke Den, der bliver slaaet ihjel,
IC, s. 9 » Tegn« / / / / · § 2. / Tjenerens Skikkelse er Ukjendeligheden
AE, s. 15 nskabet, og hvorfor? / 329 / / · § 2. / Vigtigheden af en foreløbig Overeenskomst
BA, s. 315 1. Aandløshedens Angest. / · § 2. Angest dialektisk bestemmet i Retning
BA, s. 316 1. Angest for det Onde. / · § 2. Angest for det Gode ( det Dæmoniske).
BA, s. 315 ensyn til Begrebet Arvesynd. / · § 2. Begrebet den første Synd. / §
BOA, s. 245 ham meddeelt af Frelseren. / · § 2. For dernæst at belyse Forvirringen
JC tes Forhold til hiin Sætning. / · § 2. Hvorledes den Enkelte forholder sig
JC igt udtrykt historisk Sætning. / · § 2. Hvorledes det gik til, at den nyere
BA, s. 315 / § 1. Objektiv Angest. / · § 2. Subjektiv Angest. / / Caput III. Angest
BI, note m anlediget ved Klagen. Smlgn. · § 20 C.: ὑπολάβοι
BI, s. 219 οϕός ( · § 20 D). De Andre derimod, mener han, maae
NB23:187 igkeit wegen ihrer Erlösung · § 20, ( p. 30 i min Udgave.). / Ψ 25,
Not13:23 ingens ideale Natur ( cfr. · § 20. § 31. De forskjellige Udtryk maa
KK:11 chr: Erkjendelsesprincip. / / · § 20. / Den chr: Bevidsthed, der havde forladt
Not1:5 n viis Behandling. – / · § 20. / Naar man gaaer udenfor den almindelige
BI, note I, 2 § 49. Xenophons Apol. · § 20. Hermed kan ogsaa sammenlignes Pheidippides'
BI, note . § 29-31. / Xenoph. Apol. · § 20-21. Mem. I, 2 § 51. / Smlgn. Hegel
PS, s. 237 nge har baaret i sit Indre ( · § 209 C). Betingelsen har han da i sig selv,
Not1:2.e om Begrebet » Dogmatik) · § 21. / 2den Afdeling. / Om den christelige
KK:11 den gnostiske Hæresis. / / · § 21. / Den spec: Dogmatik er hverken supranaturalistisk
Not1:5 . fornægte den. – / · § 21. / Ved Siden af den almdl. skriftmæssige
PS, s. 237 νῳ ( Symposiet · § 210 D); og herom gjelder det, at han føder
Not13:23 mærkning som L. gjør · § 212 at Slutningen fra Quantitæt til
NB12:70 kaldte christelige Stat. / · § 217, pag. 447 maa bemærkes. Martensen
KK:11 irken og den levende Tro. / / · § 22. / Da det Dogmatiske i Χstd. er
BI, note lt Væv af Sophismer, især · § 22. / En hæderlig Undtagelse er Mem.
Not1:6 Msk. skabt i Guds Billede. / · § 22. / Msk. er skabt af Gud og Msk: Slægt
PS noget Guddommeligt ( Cfr. Phaedrus · § 229 E). Dette synes et Paradox. Dog skal
BI, note . Smlgn. Ast 8 B. Pag. 112 · § 23 A. / Forøvrigt er der noget Uklart
BI, note οϕίαν, · § 23 A. Som Oraklet altid blot var Anledning
KK:11 ke Anskuelses rige Fylde. / / · § 23. / Den prot: Dogmatik er ikke blot bibelsk
Not1:6 ed Raceforskjellighederne? / · § 23. / Mennesket er skabt i Guds Billede
PS, s. 244 χον ( Phædrus · § 230 A). / Men hvad er da dette Ubekjendte,
BI, note agtige Raad ( Ast 1 D. Pag. 148 · § 237 C): πεϱὶ παντός,
BI, s. 88 det Exempel, der anføres i · § 24 af Utaknemlighed, hvorved Tanken maatte
NB11:102 ecke Jesu und seiner Jünger · § 24 Slutning): Nun aber bekennt man ( i
Not1:6 Eph: 4, 24. Col: 3, 9.10. / · § 24. / Den christelige Læres Reenhed
Not1:2 fts Forhold til Fornuften. / · § 24. / Det er Christendommens Hensigt at
NB12:31 nd Fortgang in der Gottseligkeit · § 24. p. 443 i min Udgave: Aber woher kom̄t
BI, s. 238 de bekjendte Ord i Phædros · § 249 παιδεϱαστεῖν
NB23:72 Den yngre Fichte ( i hans Ethik · § 249, i Critiken over Engellænderen Bentham,
BI, s. 274 ophons Mem. IV, 4 § 12-16 · § 25). Her gjør Socrates overhovedet den
Not1:2 16. 17, 24-29. Rom: 1, 20. / · § 25. / Christendommen stiller sig i Modsætning
Not1:6 s Alex:; Origenes. – / · § 25. / Mennesket er udødeligt; denne
NB26:79 . / / Plato siger ( i Phædrus · § 250) at Synet er den skarpeste af alle
NB12:77 om mig. / I en Anmærkning til · § 255 hvor M. taler om » den Erfaring,
NB12:77 gl. slet Intet; han antager nu i · § 256, at man udenvidere skal døbe alle
BI s fører i Apologien hos Plato ( · § 26 A.), at han enten maatte gjøre det
Not1:2 e Fornuft ( in abstracto)? / · § 26. / Christendommen i den hel. Sk:
Not1:6 er. Essener. Pharisæer. / · § 26. / Den christelige Udødelighedslære
Not13:6 ersis capienda. / citeres hos L. · § 260. / / Novarinus de occultis Dei beneficiis
JJ:30 τε. / cfr. Leibnitz Theod. · § 261. / Det er et ret comisk Lapserie af
Not1:6 ct: 24, 15. 1 Cor: 15, 22. / · § 27. / Det tilkommende Liv staaer i den
Not1:2 a sacra explicat«. / · § 27. / Som Følge af det særegne Forhold,
Not13:23 lat som Leibnitz citerer · § 270 kan ikke være nogen anden end King.
Not12:17 har opfattet Helvede comisk cfr · § 270. ( den engelsk Prælat han omtaler
BI, s. 211 ne Socrates' Dæmon. Smlgn. · § 279: Im Dämon des Socrates können
BI, note erpaa, smlgn. Ast 8 B. Pag. 122 · § 27: σὺ δὲ ἡμῖν
FB, s. 102 pia philosophiæ, pars prima · § 28 og § 76). Han har ikke raabt Brand
AE, note os – ad se ipsum. 11te B. · § 28) der han, fordi Xantippe havde taget
Not1:2 vulgi conceptus.« / · § 28. / Af Christendommens Bestemmelse saavelsom
Not1:6 lsk er antydet Joh: 3, 18. / · § 28. / Hovedpunctet i den christelige Lære
BB:12 us de vagantibus scholasticis · § 28; 131; 134; 135. / 10. Bierling Diss:
BI, s. 140 ( smlgn. Ast Pag. 126 · § 29 A.). I denne Henseende mener Socrates
Not1:6 . 1 Pet: 4, 7. Eb: 10, 25. / · § 29. / Den chr: Lære om Msk: vedvarende
Not1:2 ed Hensyn til Djævelen. / · § 29. / Forholdet mellem Christendommens
BI, note Aristophanes. / Xenoph. Apol. · § 29-31. / Xenoph. Apol. § 20-21. Mem.
NB8:16 n Myndighed. / Arndt 2 B. Cap. 8, · § 2: Denn wie Dich Gott findet ( nemlig i
NB8:22 kelige Spor. / Arndt 2 B. Cap. 9, · § 2: Ein Jeder sehe auf sich selbst, und
AE men væsentligen Spekulation. / · § 3 / » Smulernes« Problem
BA aring af Aand og Udødelighed. / · § 3 / / Angest dialektisk i Retning af Skyld
BA det skulde begynde i Historien. / · § 3 / / Begrebet Uskyldighed / Det gjelder
IC ito) ikke ligefrem Meddelelse. / / · § 3 / / Den ligefremme Meddelelses Umulighed
PS en absolut fritvirkende Aarsag. / · § 3 / / Det Forbigangne / Hvad som er skeet,
AE og med eet Øie for det Dybe. / · § 3 / Aarhundreders Beviis for Christendommens
AE, s. 526 strider mod al Tænkning. / · § 3 / Den dialektiske Modsigelse, at det
AE id at være lige alvorlig-dum. / · § 3 / Den existentielle Pathos' afgjørende
SFV, s. 29 end mere i at være det. / · § 3 / Det Sandsebedrag, at Religieusitet
SLV elv i Forhold til Experimentet. / · § 3 / Det Tragiskes større Trang til det
F rsøgt at udgive et Tidsskrift. / · § 3 / Min Forventning / Da Læseren kjender
AE ar Ord søgt at paavise dette. / · § 3 / Subjektivitetens enkelte Momenters
AE, note nligne hermed hvad der under A · § 3 blev udviklet om Skyld-Bevidstheden.
AE, s. 478 ελος. I · § 3 er Skyld gjort til det afgjørende
AE, s. 480 videre end i § 2, hvorfor · § 3 jo burde gaae ud eller behandles som
SLV, s. 424 der, som bleve udhævede i · § 3 og bragte til Bevidsthed i » Experimentets«
AE, s. 264 kler selv Betydningen deraf ( · § 3). / Lidelses-Historien indeholdt et Forhold
AE, s. 240 ts Vei« P. 340 o. ff. · § 3). / Om forøvrigt » Frygt og
BI, s. 86 te mere poetiske Træk, som · § 3, hvor Socrates antyder, at han hele sit
AE, s. 13 § 2. / Om Kirken / 41 / / · § 3. / Aarhundreders Beviis for Christendommens
KK:11 gen af Χstd. – / / · § 3. / Den chr: Dogmatik, der er den concreteste
AE, s. 16 til noget Historisk / 521 / / · § 3. / Den dialektiske Modsigelse, at det
AE, s. 16 eusitetens Incognito / 392 / / · § 3. / Den existentielle Pathos' s afgjørende
IC, s. 10 heden ( Incognito' et) / / / / · § 3. / Den ligefremme Meddelelses Umulighed
SFV, s. 9 han er, og begynde der / / / · § 3. / Det Sandsebedrag, at Religieusitet
BOA en, og Manden med Forklaringen. / · § 3. / Mag: Adlers Fortrin. / Det Gode, det
Papir 368:7 -Mediet. ( Det Rhetoriske). / · § 3. / Om » Virkelighedens«
AE, s. 15 rhindrer Mediationen / 336 / / · § 3. / Smulernes Problem som Indlednings-Problem,
AE, s. 15 en ethiske Idealitet / 290 / / · § 3. / Subjektivitetens enkelte Momenters
JC d med hiin første Sætning. / · § 3. Ahnelse. / Ved hele den foregaaende
BA, s. 315 temmet i Retning af Skjebne. / · § 3. Angest dialektisk i Retning af Skyld.
BA, s. 315 Begrebet den første Synd. / · § 3. Begrebet Uskyldighed. / § 4. Begrebet
AE, s. 263 vikler det selv ( cfr. p. 340 · § 3., p. 343 øverst). Men Resultatets
BI, note . Smlgn. Ast 8. B. Pag. 128 · § 30 A. Han fortæller, at Mange sluttede
BI, s. 245 saa Socrates selv i Apologien · § 30 D: νῦν οὖν,
BI, note ledes, han er en Bremse. Smlgn. · § 30 E. Socrates advarer Athenienserne for
NB11:112 ecke Jesu und seiner Jünger · § 30) at Christus brugte det Ord: Himmeriges
Not13:23 ie naturelle des corps cfr · § 30. / / Leibnitz mener, at Grunden til
Not1:3 den christelige Dogmatik. / · § 30. / Christelig Dogmatik, ell. vidensk:
Not1:6 ibelske Grundvold. – / · § 30. / Imedens Troen paa Sjelens Udødelighed
AE, s. 8 να. / Hippias Major, · § 304. A. / Forord / Sjeldent er maaskee
BI, s. 245 μενοι, og · § 31 A: ὅτι δ'ἐγὼ
Not1:6 pothetisk Evighed. – / · § 31. / De fleste ovenanførte Spørgsmaal
Not1:3 paa den er bleven meddelt. / · § 31. / Den hellige Sk: bliver Grundvold
Not13:23 ale Natur ( cfr. § 20. · § 31. De forskjellige Udtryk maa sammenlignes,
Not13:23 s sidste Erkjendelse. cfr. · § 311. / / Om Guds Medvirken med Creaturet,
NB11:118 des ogsaa i de wolfl. Fragm: I, · § 32 og 33) at Apostlene havde forandret
Not1:6 Om den mskelige Syndighed. / · § 32. / Chr: og Apostlene skildre med stærke
Not1:3 es doctrinarum) betrygget. / · § 32. / Ved den rette Skriftfortolkning vil
BI, s. 236 νησα ( Apol. · § 33 A). / Det Nærmere Socrates' Forhold
BI, note ιν. Ast 8 B. Pag. 136 · § 33 C. / Jeg vil bede Læseren i Modsætning
NB4:102.a en Christen. / / / 2den Afdl. · § 33 p. 137 / som jeg og har fremstillet
Not1:6 r i Rom:, Gal: og Epheser. / · § 33. / Der læres fremdeles, at intet
Not1:3 christelig Eenhed. – / · § 33. / Dogmatiken er nær forbunden med
BI, s. 165 ϑι· smlgn. · § 336 D. E.) erindrer om en lignende Stilling
BI, s. 165 ϰαιον ( · § 338 C.), er en utvetydig Analogi til den
Not1:3 d efterstræbes. – / · § 34. / De historiske Undersøgelser i
Not1:6 Sirach: 8, 5. Sap: 13, 1. / · § 34. / Den moralske Syndighed er, som Paulus
Not13:23 ge paa Aristoteles. ( cfr. · § 34.). Jeg har selv udhævet det i hans
BI, note Affektions-Værdie. / Smlgn. · § 348 D. – Paa det Spørgsmaal om
Not1:6 mede for Skriften. – / · § 35. / Efter den foregaaende Udvikling bliver
BI, s. 166 ντος ( · § 350 D.). Ironiens enkelte Yttringer ere
BI, s. 169 ίμων. ( · § 354 B.). / See vi nu hen til Bevægelsen
BI, note mere paa Sophistikens Gebeet ( · § 36 μηδ' ἀποϰϱίνωμαι
BI, note til Individerne; smlgn. Apol. · § 36 B. C. – Et lignende Mellemhverandre
BI, note ως ( Apol. Socr. · § 36 C.), var naturligviis i Forhold til
Not1:6 danne disse Evner. – / · § 36. / Ved sin ubestemte Character har Fortællingen
JC, s. 55 . ( cfr Diog: af L. Lib. 1. · § 36.). Kan da Bevidstheden ikke forblive
BI, s. 140 ν. ( Smlgn. Ast Pag. 146 · § 37 B.). / I Slutningen af Apologien gjøres
Not1:6 ghed og Følger. – / · § 37. / I Læren om den msklige Syndighed
Not13:23 en med Creaturet, begynder · § 377. / / velleité er Udtryk for den
Not1:6 raft til det Gode. – / · § 38. / Idet Pelagius ikke alene nægtede
Papir 13:2 og Verden deri udtrykker sig. / · § 39 Læren om Skabelsen er fortrinlig
FB, note at tale. Cfr. Diogenes 8de Bog · § 39. / Και ποταμου
Not1:6 t ved conc: Trid:. – / · § 39. / I den evangeliske K. maatte Hovedlæren
BI, s. 84 vidste noget Godt, svarer han · § 3: ἆϱά γε, ἔϕη,
BA kke constituerer Begrebet Skyld. / · § 4 / / Begrebet Syndefald / Naar da Uskyldigheden
IC er, om Du vil troe eller ikke. / / · § 4 / / Den ligefremme Meddelelses Umulighed
PS, s. 278 Tilblivelsen blind Allarm. / · § 4 / / Opfattelsen af det Forbigangne /
SLV derved eller havde Skade deraf. / · § 4 / Angeren dialektisk forhindret i at
SFV, s. 32 væsentlig Religieusitet. / · § 4 / At man, selv om et Menneske ikke vil
AE, s. 320 g Intet er lettere at sige. / · § 4 / Den subjektive Tænker; hans Opgave;
SFV, s. 9 aar man bliver ældre / / / · § 4. / At man, selv om et Menneske ikke vil
IC, s. 10 Meddelelses Umulighed / / / / · § 4. / Den ligefremme Meddelelses Umulighed
AE, s. 15 n spekulative Proces / 314 / / · § 4. / Den subjektive Tænker; hans Opgave,
BOA, s. 267 ke væsentlig Forfatter. / · § 4. / Grund-Skaden i Mag Adler, der betinger
KK:11 r Msket til Msk. – / / · § 4. / Mskets religieuse Grundforhold til
Papir 368:8 ler om: Dobbelt-Faren. / · § 4. / Om » Reduplicationen«
Papir 250 an i Sandhed er erkjendt / · § 4. / Skepticismen, der bliver staaende
BA, s. 315 3. Begrebet Uskyldighed. / · § 4. Begrebet Syndefald. / § 5. Begrebet
Not13:24 Bemærkninger over Kings Bog. · § 4. Naar man forandrer Materien saa meget
Papir 9:3 Modsætning ( til pag. 8. 2.) / · § 4.. / Naar vi selv indenfra blive paa een
Not1:6 justificari posse. – / · § 40. / Imedens en Fornyelse af det strænge
BI, s. 140 sdele. ( Smlgn. Ast Pag. 154. · § 40. C. D. E.): ᾿Εννοήσωμεν
Not13:23 ion for den handlende. cfr · § 401. / / Fra § 406 følger en Samtale,
FB, note ς. Cfr. Platos Cratyllus · § 402. Ast. 3die B. Pag. 158. / Cfr. Tennemann
Not13:23 de. cfr § 401. / / Fra · § 406 følger en Samtale, som L. Valla,
BI, s. 100 ὔ. ( Ast 8 B. Pag. 156 · § 41 B.) Her staae vi ved et afgjørende
Not1:7 / Om Christi Personlighed. / · § 41. / Den i den menneskelige Natur dybtgrundede
NB23:82 Abgenöthigte Fürstellung · § 41. cfr Guericke Franckes Leben p. 52.
PS, note an ikke vil meddele mere. ( cfr. · § 410). / Vi ville give os lidt god Tid,
BI, s. 142 me Tvetydighed ( Ast Pag. 158 · § 42 A.): ᾿Αλλὰ
Not1:7 , 4.7.8. Tit: 2, 11. 3, 4. / · § 42. / Ligesom det Hemmelighedsfulde ved
JJ:131 re forfærdeligt? / Cratyllus · § 428. Schl: Overs: 2D. 2 Af. p. 104. /
Not1:7 10, 15. 15, 13. Rom: 5, 6. / · § 43. / Opstandelsen, forudsagt af Chr:,
Not1:7 9. Luc: 24, 51. Act: 1, 9. / · § 44. / Den Forening af det Guddommelige
BI, note etungede Selvmodsigelse. Smlgn. · § 444 D: ᾿Αϱετὴ
BI, note rden. Man see Republikken ( Ast · § 445 C): Καὶ μήν,
Not1:7 23. Phil: 2, 10. Eb: 1, 6. / · § 45. / Endelig forekommer ogsaa i Skriften
Not1:7 0. 1 Cor: 8, 6. Eph: 3, 9. / · § 46. / I den ældste Kirke blev man staaende
Not1:7 is og Felix Urghellitanus. / · § 47. / Medens den augsburgske Confession
Not1:7 hil: 2, 10. / 2det Afsnit. / · § 48. / I Jødernes Forventning om Frelse
Not1:7 r. Luc: 2, 34. Joh: 1, 29. / · § 49. / Naar Jesus anmeldte sig i Ord og
BI, note -Theori. / Xenophons Mem. I, 2 · § 49. Xenophons Apol. § 20. Hermed kan
BA r frem i det qualitative Spring. / · § 5 / / Begrebet Angest / Uskyldigheden er
IC har afskaffet Christendommen. / / · § 5 / / Forargelsens Mulighed er at nægte
SFV, s. 35 ender med at slaae Sladder. / · § 5 / At hele den æsthetiske Produktivitet
SLV, s. 420 jo mere man læser ham. / · § 5 / Helt – Lidelse – Tragedien
BA, s. 352 re ham skyldig. / Hvad der i · § 5 er sagt om Forbudets og Dommens Ord maa
SFV, s. 9 l at blive opmærksom / / / · § 5. / At hele den æsthetiske Produktivitet
IC, s. 10 idelsernes Hemmelighed / / / / · § 5. / Forargelsens Mulighed er at nægte
BOA, s. 285 e ingenlunde er tjent med. / · § 5. / Mag: Adler som Epigram over Nutidens
Papir 368:9 viisning: docendo discimus. / · § 5. / Om Dobbelt-Reflexion. / Den »
KK:11 i Aabenbaringen. – / / · § 5. / Religion og Aabenbaring er kun mulig
BA, s. 315 § 4. Begrebet Syndefald. / · § 5. Begrebet Angest. / § 6. Angest som
NB8:51 agtmodighed. / Arndt 2 B. Cap. 20 · § 5. Naar vi bede skulle vi glemme alt Andet,
AE, s. 263 et ( cfr. p. 353. o. ff. hele · § 5., især p. 357 m.). Medens æsthetisk
Not1:7 tiftet sit aandelige Rige. / · § 50. / Chr: har skjenket Msk: den fuldkomne
Papir 13:7 en. / 62. / 50 – / 4. 5. / · § 50. Alle Egenskaber, som vi tillægge
Not1:7 5, 7. og fornemlig i Ebr: / · § 51. / Christus er Menneskenes Forløser
JJ:267 terungen p. 109. henviist til · § 51. / I den hegelske Philosophi bruges
BI, note . Apol. § 20-21. Mem. I, 2 · § 51. / Smlgn. Hegel anf. Skr. Pag. 109.
Not1:7 . Eph: 2, 18. 2 Pet: 1, 4. / · § 52. / Imedens Troen paa Chr: som Frelser
Not1:7 ie om satisfactio vicaria. / · § 53. / Satisfactionstheorien vedligeholdt
Not1:7 patiendo sustulit poenam. / · § 54. / Et friere Studium af Bibelfortolkning,
Papir 13:10 / / Naar / / – / / = / / · § 54. / I Begrebet af den gudd. Almagt er
NB11:149 ecke Jesu und seiner Jünger · § 54. p. 235) i Anledning af Petri Fornegtelse:
JJ:24.a d. Ph. 4d B. p. 300. / og p 518 · § 55 le sophisme paresseux ( λο
Not1:7 faae Guds Naade.« / · § 55. / Med Læren om Chr: Virksomhed til
Papir 13:11 irksom / – / uvirksom / / · § 55. / Ved den gudd. Alvidenhed maa forstaaes:
Not1:8 1ste Afdeling. / om Troen. / · § 56. / Msk: bliver deelagtig i Frelsen ved
AE, s. 91 s Værk om Isis og Osiris ( · § 57) rigtigt forklarer. Parallellen med
Not1:8 Rom: 5, 10. 2 Cor: 5, 21. / · § 57. / Ved Tro ikke ved Gjerninger bliver
Not1:8 ner Adgang til Guds Naade. / · § 58. / Ligesom den sande christ: Tro er
Not1:8 1, 27. Joh: 3, 21. 4, 17. / · § 59. / Det var en Følge af at christ:
BA vi i det Foregaaende have viist. / · § 6 / / Angest som Arvesyndens Forudsætning
IC rskjel mellem Gud og Menneske. / / · § 6 / / At nægte den ligefremme Meddelelse
SLV jo dog ikke Noget paafærde. / · § 6 / Intet at angre er den høieste Viisdom
Papir 368:10 ikke maa see alvorlig ud. / · § 6 / Om » Bedraget.« /
BA, s. 368 Spring. / Der blev ( Cap. I. · § 6) mindet om, at Evas Tilblivelse allerede
Papir 368-10.a Bedraget.« / ad · § 6. » Om Bedraget« /
IC, s. 10 ligefremme Meddelelse / / / / · § 6. / At nægte den ligefremme Meddelelse
Not12:2 ones ad M: Antonini Lib: XI · § 6. / Athenæus Lib. VI. cap. 1. p. 223.
KK:11 rebet i dets dybeste Rod. / / · § 6. / Ligesaa nødvendig den Erkjendelse
BA, s. 315 / § 5. Begrebet Angest. / · § 6. Angest som Arvesyndens Forudsætning
Not1:8 um, anathema sit.« / · § 60. / I Modsætning til Forestillingerne,
Not1:8 intelligi potest.« / · § 61. / For at anskueliggjøre den fremskridende
Not1:8 den Afdeling. / Om Naaden. / · § 62. / Ligesom vi prise i Chr: Sendelse
Not1:8 2, 17. 1 Pet. 1, 5. 5, 10. / · § 63. / Paa Spørgsmaalet, hvorledes det
Not1:8 Eph: 6, 10. Phill: 2, 12. / · § 64. / Sk: beroliger os med H. t: Følgerne
Not1:8 dningernes Fordømmelse. / · § 65. / Den Augustinske Theorie om Msknaturens
Not1:8 s og Hinkmarus Rhemensis.) / · § 66. / Ligesom indtil Augustins Tid Forestillingerne
Not1:8 ns Væsen og Øiemeed. / · § 67. / Gjenstanden for Chr: Virksomhed er
Not1:8 18. 28, 20. 1 Cor: 15, 25. / · § 68. / Den chr K. forudsætter til Opnaaelse
Not1:8 1, 22. 4, 15.16. 5, 23.30. / · § 69. / Allerede tidlig blev K. Idee forvansket
BI, s. 84 or den tilsyneladende Paradox · § 6: ἆϱ' οὖν,
BI, note gt for den menneskelige Viden ( · § 6: πεϱὶ δὲ
IC e, fordi han maa fordre Troen. / / · § 7 / / Troens Gjenstand er Gud-Mennesket,
KK:11 men objektiv Realitæt. / / · § 7. / Hedenskabet, Jødedommen og Χstdommen
Papir 368:11 e lutter indirecte Former. / · § 7. / Om Maieutik. / § 8. /
IC, s. 10 Troen« / / / / · § 7. / Troens Gjenstand er Gud-Mennesket,
KK:4 af Tænken og Væren. / / · § 7. Substants. / Guds Væren er ikke i
Not13:23 orudsætter Bevidsthed ( · § 7.). Ved den forklarer han ogsaa Guds Forudviden
Not1:8 tem af Troestvang. – / · § 70. / Den protestantiske K. sætter Særkjendet
Not1:8 . / Om Kirkens Virksomhed. / · § 71. / K. Øiemed tilstæder ingen Anden
Not1:8 Rom: 8, 34. 1 Pet. 3, 22. / · § 72. / Χ. Virksomhed bliver afbildet
Not1:8 or sin Virksomhed. – / · § 73. / Saavel ved Χstendommens hele
Not1:8 en om K. Væsen. – / · § 74. / Som synlig Fremstilling af Ev, der
FB, s. 102 hiæ, pars prima § 28 og · § 76). Han har ikke raabt Brand og gjort
KK:11 virkelige System. – / / · § 8. / Hedenskabet er med Rette bleven betragtet
Papir 368:12 / § 7. / Om Maieutik. / · § 8. / Om inddirecte Meddelelse, hvorvidt
PS Vanskelighed, som Socrates i Meno ( · § 80 Slutning) gjør opmærksom paa som
BB:2.c ts Gramatik, sjette Udgave. 1828. · § 811: » Die metrische Betonung oder
Not12:2 llis ad poema pertinentibus · § 9. » ein Gedicht ist ein vollkommen
KK:11 e naaer sit Maal. – / / · § 9. / Da den hedenske Bevidsthed kun kan
NB16:37 Regjering. Den naaer omtrent til · § 9. / Dette er den fornuftige Stat, Msk-Slægtens
JJ:26 fantum cfr. Leibnitz Theodicee 1., · § 92. / En Jesuit Johan Davidius har skrevet
NB12:37 ell. ikke at være. / Og saa i · § 93 p. 210 siger han: Idet vi derfor forklare
NB12:37 t i Læren om Faderen og inden · § 93) siger han pludselig: vi beraabe os
Not13:6 komst. cfr Leibnitz Theodicee 1, · § 96. / Franciscus v. Sales de amore Dei.
Not13:27.c es af Laerte 9 Bog 11 Capitel · § 99. / Ogsaa Parmenides og overhovedet Eleaternes
AE, s. 227 Du er bleven reduceret paa en · § af Michelet. Om Din Grav nogensinde har
Not1:8 2, 11. Hermed synes nu de i · § anførte Sætninger at stride. Χstendommen
AE, s. 526 il Mythe, selv om man i samme · § bekæmper den mythiserende Stræben.
NB12:124.a elbach om Kirkeforfatningen / · § CXXXI p. 243 o: fl. / Min Genialitet havde
AE, s. 490 thi hvad der i foregaaende · § er blevet viist som lavere, maa her vise
SLV, s. 413 skal man ikke kunne sige, en · § er da ingen Evighed, ikke engang for Den,
Not13:23 . Denne og den følgende · § er vel værd at læse. / / En fuldkommen
NB12:77 at døbes. / I den følgende · § har han dog selv mærket noget, og indseer,
NB18:58 entisk med Χstd., der ingen · § har om at skaffe Prof. M. jordiske Fordele
AE, s. 490 den. Da jeg i den foregaaende · § har været saa udførlig, kan jeg her
SLV, s. 416 i Angeren – i næste · § kommer jo Forsoningen. Nei holdt! I samme
AE tetens Incognito / Fra foregaaende · § maa erindres, at den existentielle Pathos
NB18:4 « kan ogsaa blive en · § med i Χstds Lære: det hjælper
NB18:72 fessor bør elske den nye · § mere end Gud og Sandheden. / » Professoren«
NB11:149 re Side. / Overhovedet er denne · § og det Følgende af en Spotter at være
AE, s. 143 see at faae det objektivt paa · § og geläufigt paa Ramse, for ved Formen
NB18:72 e – strax bliver det en ny · § og Professoren bliver endnu samme Dag Professor
NB12:76 sk Liv som Enkelt ( det er i den · § om Gjenfødelsen §. 234.). /
Not1:8 , 9.10. Tit. 1, 2.3. De to i · § omtalte Phænomener fremstilles som grundede
AE, s. 140 ises en anden Plads, og en ny · § oprettes for et nyligen opdaget Folkefærd
SLV, s. 413 geren, § 18 Forsoningen, · § Systemet færdigt, slutteligen nogle
NB12:75 rig Syllogisme! Tidligere i · § udvikler Martensen, at en mundtlig Overlevering
BA orskjellen mellem hvad der i denne · § udvikles og hvad der blev udviklet i den
BB:12 Disquis: de Fausto cap. III, · § VIII. 1683) erinnert, Fausts Andenken würde
PS, s. 289 mtidige ( først i næste · § ville vi nærmere see, at det Spørgsmaal
Papir 283:1 argenen til de første · §§ af Logiken. / cfr Rosenkrantz sidste Skrift
AE, s. 166 gteskabet, og de theologiske · §§ desangaaende samt Præsternes velærværdige
SFV seren nu samler de i forskjellige · §§ udførte Momenter? Det vil sige: det
NB12:43 lle have det; der var ingen · §§ Vigtighed – ja saa er det jo Ingenting.
AaS, s. 42 R. Nielsen udgivet 21 logiske · §§, der danne første Deel af en Logik, der
AE, s. 24 re Christendommens Sandheder i · §§, men om det uendeligt interesserede Individs
AaS, s. 43 an har jo allerede skrevet 21 · §§, og for flere Aar siden udgivet en Subscriptionsplan
FB, s. 104 skal skære ham over i · §§, og gjøre det med samme Ubøielighed
AE, note gel vilde begynde at afdeklamere · §§, og love, at Alt skulde blivt klart i Slutningen.
SLV, s. 416 stand, kan bruge mange mange · §§. – Imidlertid indseer Enhver let,
NB12:16 daget er, at den er deelt i · §§. Han har ikke mere Kategorie end Mynster.
BA, note ive latterlig. Det, han siger i · §§: Udviklingen er som oftest meget god, det
AE, s. 305 elighed i den rene Tænken; · §' en er overskreven Virkelighed, man har
SLV, s. 406 / Læseren vil let see af · §' s Overskrift, at det ikke er min Agt at
AE, note em phantastisk drapperet med en · §' s rige systematiske Omhæng. Talede Socrates
SLV, s. 416 Det er jo ikke et Comma i en · §, det er i det Høieste en Partikel: imidlertid,
AE, s. 77 er ikke den forventede sidste · §, hvormed Systemet er færdigt. Sæt
PS yderligere gjøre det i næste · §. – Eller hvis der i den nærmeste
EE:175 duction paa en eneste udødelig · §. / d. 6 Sept: 39. / De Fleste Msk. tænke,
BOA te af hans fire sidste Bøger. / · §. 1. / Skrivelser min Suspension og Entledigelse
Not13:23.b der ikke er tjent dermed. cfr · §. 134. / Forskjellen mell. Nødvendighed
NB30:10 ls Wille und Vorstellung 1ste B. · §. 16) / at de i deres ophøiede Moral blander
Not13:23 s. cfr. Leibnitz Theodicee · §. 169. Striden mell. Diodor og Crysipp, Diodor
AE, s. 41 erede personlige Lidenskab. / · §. 2 / Om Kirken / Den catholske Kirkes Værn
Not13:23 it faire de cette partie ( · §. 213.). / / Den engelske Prælat som Leibnitz
NB12:76 r i den § om Gjenfødelsen · §. 234.). / Hertil maatte svares. Hvad Χstd.
NB11:81 n dem Zwecke der Lehre Jesu · §. 6. Slutning. / / / Hvor staaer det i Visdommens
NB:96 Concordants / under Artiklen Kreuz · §. 7. / / / Det ikke at ville give efter,
AE, s. 135 en phantastisk ⅜ af en · §. Han slutter Systemet af, han bebuder i
AE, s. 104 sk indslagtet og nedlagt i en · §. Han var og blev en Gaade. Vil Nogen nu
NB7:100.a ande Χstd. Bog 1. Cap. 42 · §1: denn das ist unserer zarten, schmeichelsüchtigen
BB:12 schen Urschrift, und nach dem · §5, des drittens Capitels ist ein neuer Paragraph
BB:12 dieser Uebersetzung fehlt der · §8, des zweiten Capitels der lateinischen Urschrift,
AE, s. 227 eed jeg ikke, men jeg veed at · §ens Plov kjører al Din Veltalenhed, al Din
SLV, s. 414 menterer, holder jeg ikke af · §-Hastværk. Hvorledes existerer han altsaa i den Tid?
AE, s. 565 ueskole: sætte mig et vist · §-Pensum for hver Dag, som jeg skulde kunne udenad
AE, s. 346 hold, men ikke i Betydning af · §-Udbytte. / Christendommens Existents-Modsigelse
AE, s. 227 d og Magt er bleven trukken i · §-Uniformen og stukken ind i Geleddet. Jeg nægter
JJ:383 samme Nu sagde den Ene: 100 · ℔ han falder af, og den Anden svarede: top
SLV, s. 360 et han havde en Note paa 500 · £ i sin Haand – men Ingen kunde bytte
NB:30 n ikke Ære ell. Dygtighed for 4 · ß – og hvorfor? Naturligviis fordi
Papir 311.a il ind, som ikke eier disse 2 · ß / / Modehandleren ( i Stadierne) faaer
JJ:155 ghed, at sende Dem andre 2 ℳ 8 · ß / Istedenfor det Anlæg i » Gjentagelsen«
Papir 311 mmet ind, strax vil betale de 2 · ß 100 Gange. / Denne underlige næsten
NB21:125.b l have det Gamle og saa for 4 · ß af det Nye. / Christelig Rangforordning
DS, s. 185 ) fratages nogen Eneste ikke 4 · ß af hans lovlige Indtægter, ingen af
NB14:54 ristelig Samler o: D:. Jeg gav 4 · ß dertil; det vilde være et godt Bidrag
OiA, s. 7 n Madmoder for at hente for 4 · ß Eddike. Han blev borte i henimod 3 Aar.
NB27:80 Forskjel, om det Hele var 4 · ß eller om det var Millioner? Og er det ikke
EE2, s. 42 ændighed vilde kalde for 4 · ß Elskov) ikke vilde være istand til at
NB20:108 engang tænkt paa at offre 4 · ß for Χsti Skyld, ja Præsten da allermindst.
Not6:20 ß, 2 ß for Øl og 2 · ß for Brændeviin. / En Mystiker hører
Oi10, s. 412 r, 5rd til Præsten, og 4 · ß for Fattigfolk. Men saa vilde Dyrehavstourene
Not6:20 ing, svarede han: 4 ß, 2 · ß for Øl og 2 ß for Brændeviin.
JJ:396 ved paa, at der er rigeligt for 4 · ß Guld paa Bindet af Heibergs Urania.. /
EE2, s. 121 arkebrød, kostede 8½ · ß i gamle danske Penge, naar man nu overveiede,
DD:31 spadsere ud af Nørreport med 4 · ß i Lommen og en tynd Rørstok i Haanden;
SLV, s. 253 sigelse, at ville sætte 4 · ß ind, naar der er uendeligt meget at vinde,
NB24:120 e salig, det koster 4 ℳ og 8 · ß og en Douceur til Præsten, vil Du være
NB2:63 er og Skurke. Det dreier sig om 4 · ß og om et sølle Skrog. / Saa var det
NB29:73 lig selv siger, ikke eier 4 · ß og som dog paa Auctionen vover at byde
OiA, s. 7 n litteraire Verden med for 4 · ß Polemik, som han formodentlig omhyggeligt
NB34:30 hele Χstheden aabnede en 4 · ß Subscription for at lønne 10,000 Præster
NB31:79 i Forhold til det at elske en 4 · ß Subscription mulig. / Og dog er det denne
JJ:111 ologer og Philosopher havde for 4 · ß Tanker i deres Pande, da havde de forlængst
Not6:20 ortæring, svarede han: 4 · ß, 2 ß for Øl og 2 ß for Brændeviin.
NB15:80 l, at Eders Bedrifter for 4 · ß, Eders piankede Replikker paa Forsamling,
NB2:112 ekones Raaben: her Kirsebær 6 · ß, her er Kirsebær 6 ß. Det der nemlig
Brev 224 er, som jeg senere seer 3ℳ 8 · ß, men nu gider jeg ikke regne om igjen. /
NB2:63 et sig vaudevilleagtigt om 4 · ß, og altsaa comisk om: at skulle løfte
Brev 271 sælger en Udgave til 8 · ß, og naar man tager 100 faaer man den for
JJ:396 : at give sit Hoved paa; og saa 4 · ß, og skærpes ved det Prædikat: rigeligt.
JJ:155 tager af sin Vestelomme 2 ℳ 8 · ß, som han rækker hende. Hun bliver stum
AE, note il en Mulighed af 4 og en halv · ß, som om det saa var mindre modsigende. –
DS, s. 227 orer, imorgen sælges for 1 · ß, steges og spises – nei, Noget at
NB29:106 a den Maade protegerende 4 · ß, veed Du vel, at det er Majestæts-Forbrydelse
Brev 226 andrage Rbd. 948. 3ℳ 12 · ß. / Jeg agter at ansætte Prisen i det
Papir 311 regnende med at forlange sine 2 · ß. / Komisk Situation / Et Lykkens Tempel,
NB18:91 aae næsten altfor meget for 2 · ß. / Saaledes med Χstd. En Klog er da
NB33:57 eren ved Siden og kjøbe for 4 · ß. / Sandheden er noget anderledes. Sandheden
NB2:112 r 6 ß, her er Kirsebær 6 · ß. Det der nemlig kaldte mig tilbage, var
AE, note v paa, at der er rigelig for 4 · ß. Guld paa Bindet af denne Bog: saa er det
Brev 224 Martz 47 var stor 287rd 12 · ß. Heraf har jeg selv betalt Luno 87rd, da
EE2, s. 121 at et Pund Brød kostede 8 · ß. Var der saa heldigviis Een tilstede, der
AE, s. 476 alderen prækes Aflad for 4 · ß., og man antager, at dermed er den Sag qvit,
AE, s. 476 forudsat, at han da har de 4 · ß., thi Udveien er jo saa let, og i Fictionen
Brev 271 er 100 faaer man den for 4 · ß: hvilken Interesse for Sagen, og hvilken
Papir 311.a – men Entreen koster 2 · ß: og der staaer et Menneske og vil ind, som
NB9:2 disse Ark, man kjøber for · ß: Ønske for en Fader, en Moder, en Svoger,
NB29:117 Marks-Subscription eller 4 · ßs Subscription er. / O, det er et Dyb af
NB34:32 t nye T.s Χstd. / Hedenskab · – » Χsthed« / /
NB28:96 lar men maa være Individ · – » Χstheden« har kun
NB11:220 res« lige over for · – » Χstne«, lige over
NB24:136 lket er at lide! / / / Socrates · – » Apostelen« / /
KG, s. 83 vending mod Forskjelligheden. · – » At gaae med Gud,« dette
NB27:7 d. / / / » Naaden« · – » At gjøre Hjertets Tanker aabenbare.«
OTA, s. 192 ghed skal vende og dreie sig · – » at han kan virke desto mere for
Not12:8 ng« ( Aristoteles.) · – » bedre, værre, som vi«
NB31:116 have Lønnen« · – » borte«. / » Og
NB14:2 » Faderen« · – » Broderen«, lagt an til
NB14:147 » Faderen« · – » Broderen«. / 3 Taler.
Oi6, s. 266 lle Sandsebedragenes Tilhold! · – » Christenhed« christne
Oi1, s. 134 med æqvilibristisk Alvor · – » Christenheds« Christendom,
Oi5, s. 225 t nye Testamentes Christendom · – » Christenheds« Christendom.
Oi10, s. 414 . / / / 4 / / Hedenskab · – » Christenheds« Christendom.
TS, s. 80 Opfindelse fra en senere Tid · – » da Christendommen fuldkommen har
Not1:8 er verbum sp. s. concipitur. · – » Damnant Pelagianos, et alios,
Brev 247 eg derimod kan ikke komme. · – » De har en Bøn til mig«.
OTA, s. 271 angeliet om Himmelens Fugle. · – » De saae ikke, og høste ikke,
EE1, s. 397 der jeg mig aldeles ikke om. · – » De vil vist selv indsee, at det
NB19:53 Det fortabte Faar« · – » Den forlorne Søn.«
Papir 596 g nu saa gjerne kalder Dem · – » den høiærv. Olding«,
PS, note han nu indbildte sig at være. · – » Den Lastefulde og den Dydige have
EE1, s. 213 , men ved en lille Indskrift · – » den Ulykkeligste.« Man
Papir 246 erdslige     Stænder, · – » der faule Fritz.«. /
BOA, s. 134 ig at gjøre et Kunststykke · – » dersom det lykkes«, og
TS, s. 67 ) og see det urørt! · – » Desligeste ogsaa en Levit, der
3T44, s. 236 e heller ei kommer over dem. · – » Det er Altsammen Forfængelighed
NB28:28 just dette er det Ædle. · – » Det er idel Naade« –
DD:129 etragtet i sin historiske Genesis · – » det er ikke godt at Msk er ene«;
NB18:84 yrrede af Livets Elendighed · – » det er ikke saa farligt; det har
NB29:16 s: v: / / / Det Majestætiske · – » det er kun en Talemaade«.
NB19:53 Den tabte Penning« · – » Det fortabte Faar« –
Papir 397 Gang, to Gange, tre Gange · – » det næste Tordenveir«
TS, s. 84 r Klogskab og Forstand aldrig · – » det var jo Galskab«. /
NB34:14 rt, hvilken udjager Jøderne · – » det vidste jeg sku ikke«)
PS, s. 303 ilbage paa Ligheden.« · – » Dette er ogsaa min Mening; men
PS r bleven ualmindelig let.« · – » Dette følger dog ikke; thi
PS, s. 257 ilhøre Paradoxet.« · – » Dit Sophisteri kan Du spare, Du
PS idige – den Senere.« · – » Du mener, at der maa kunne være
LF, s. 46 skal bruges, og ubetinget, er · – » Eftergivenhed«; og dog
TS, s. 58 ne, uforstyrret ene med Brevet · – » ellers«, siger han, »
Papir 462 vle, at Præsten har Ret · – » enhver Lidelse og Smerte glemt«:
IC, s. 111 ) Matth. XIII, 55. Mc. VI, 3. · – » Er denne ikke den Tømmermands
TS, s. 86 ste Øieblik Kraft tilbage · – » et Øieblik længere, maaskee
NB14:2 Den forlorne Søn« · – » Faderen« –
NB14:147 n forlorne Søn« · – » Faderen« –
Brev 178 mit Navn i Forbindelse med det · – » for det er saa flaut.«
JJ:133 ve staaet » Skriv« · – » for hvem« –
Papir 431 m bekjendt, hos os en Avis · – » for Tænkere«. Maaskee
Brev 45 Spot for Forræderen etc., · – » formodenlig«, siger jeg;
Papir 430 dler Forbilledet sig er tillige · – » Frelseren« der frelsende
NB12:71 intet at være mindre end · – » fri.« / » Indøvelse
BOA, note emik, det vækker Sensation, · – » funtus jeg seer Aars«
IC, s. 172 ster mellem Gud og Keiseren · – » giver Gud hvad Guds er!«
DS, s. 174 styrter over En selv og derved · – » gjør det aabenbart, at man
KG, s. 29 alle Andre, er Selvkjerlighed · – » gjøre ikke ogsaa Hedningerne
NB24:101 Vildfarelser. / Det Ubetingede · – » Grunde« / / Det Ubetingede
NB26:22 n godt betjenes med – · – » Grunde«. / / /
NB24:107 ie til det Opsminkede. / Troen · – » Grundene.« / /
EE1, s. 133 o træffende udtrykker sig · – » han er borte.« Det er
NB26:86 re ved ham hvad man vilde · – » han er jo Kjerlighed.«
OTA, s. 271 angeliet om Himmelens Fugle. · – » Himmelens Fugle«, eller,
EE1, s. 363 mig nøie efter Ritualet. · – » Hun havde kjendt mig saa kort«,
Brev 159.2 nedrig Skurk« o:s:v: · – » hun vilde tage sin Død over
Brev 263 tes er kommen hjem fra en Reise · – » Hvad? har Monsieur reist?
EE2, s. 83 lig Virkning paa Dig. Udrette · – » hvo udretter da Noget? det er
PS, s. 303 t fremkomme med den.« · – » Hvor festlig Du pludseligen bliver!
OTA, s. 262 e lige saa god som den anden · – » hvorledes de voxe«. Nu,
PS, s. 257 re slet ikke Dig.« · – » Hvorledes skulle de tilhøre
Papir 445 rie mod Forsynet.« · – » I Betragtning af, at jeg lever
NB18:96 kal jeg være, altid glad · – » i Gud«, det veed et lidende
BB:26 givet som en Omvendelsens Periode · – » I skulle dømme Engle«
NB28:23 Hellige-Skrift, – – · – » I skulle hades af Alle for mit
Papir 236 Forløsning – Engle · – » I skulle vorde Engle lige«
SLV, s. 173 / » Skyldig?« · – » Ikke-Skyldig?« /
SLV, s. 9 3) » Skyldig?« · – » Ikke-Skyldig?« En Lidelseshistorie.
Brev 263 kke værd at røre ved · – » In des Herzens stille Räume
Oi1, s. 131 te Menneske vil tale saaledes · – » Indsigelsen er dog saa frygteligt
PS, s. 269 e været samtidig?« · – » Ingenlunde havde hiin Keiser beviist
PS havde forstaaet mig selv?« · – » Ingenlunde var dette min Mening,
PS, s. 257 hvem de tilhøre?« · – » Intet er lettere. Den første
F, s. 473 fraværende, men en Forfatter · – » ja Du veed det formodentlig ikke
PS, s. 267 en saae og hørte«. · – » Ja sandeligen ligger det nær,
NB:94 / Troen er vor Seier over Verden, · – » ja vi mere end seire«
EE1, s. 401 vist en meget god Condition? · – » ja« – Men De er
JJ:7 Werden sie mich lesen.« · – » Ja, denn sie kommen zurück
PS, s. 303 og fra de tidligere?« · – » Ja, unægtelig er den forskjellig,
SLV, s. 407 Der er altsaa intet Resultat · – » jeg beder et høistæret tænkende
F, s. 480 ogen inde hos Reitzel.« · – » Jeg har endnu ikke læst den,
Papir 144 jøre det godt igjen.« · – » Jeg har ført et meget bevæget
NB2:49 evig usalig hvis Du ikke gjorde. · – » Jeg kan det ikke anderledes«
OTA, s. 263 ger den første den bedste · – » jeg siger Eder, at end ikke Salomo
EE1, s. 401 endnu hos Conferentsraadens? · – » jo« – det er vist
KG, s. 11 ielser« derfor ikke om · – » Kjerlighed«, men om –
KG, s. 211 lser«, derfor ikke om · – » Kjerlighed«, men om –
KG, s. 11 Kjerlighed«, men om · – » Kjerlighedens Gjerninger«.
KG, s. 211 Kjerlighed«, men om · – » Kjerlighedens Gjerninger«.
NB25:84 især de to sidste Dele. · – » Kjerlighedens Gjerninger«
IC, s. 33 Skridt endnu, her er Hvilen! · – » Kommer hid!« Ak, men hvis
IC, s. 33 arbeide og ere besværede. · – » Kommer hid!« Du behøver
IC, s. 33 om Du end bliver paa Stedet. · – » Kommer hid!« O, hvor træt
IC, s. 33 u blot følger Indbydelsen. · – » Kommer hid!« Thi han antager,
IC, s. 32 g sørge indbyder han ikke. · – » Kommer hid!« Thi han,
FF:191 laae hans Bryst nærmest. · – » Kommer hid, o kommer hid«,
Papir 434 / » Hyrden« · – » Leiesvenden.« /
OTA, s. 262 nviisning ret betragter dem! · – » Lilierne paa Marken«,
KM, note . 170, 2den Sp., L. 6 fra oven). · – » Livet er i sin første Barndom«
PS, s. 229 e paa en aaben Mark«. · – » Maaskee er det saaledes, jeg skjuler
EE1, s. 319 e Pige, munter, fornøiet. · – » Maaskee kunde De give mig Oplysning
NB11:97 std. / Men Χstd.s Historie · – » man maa jo dog først vide,
Brev 293 g hjertelig velkommen; men · – » Mediationen«! De veed,
SLV, s. 426 r gaaer angest hjem« · – » men at dvæle ved sin egen Skyld,«
IC, s. 100 ske. / 2) Matth. XVII, 24-27. · – » Men der de kom til Capernaum,
TS, s. 67 r gaaet forbi uden at see den. · – » Men en Samaritan reiste og kom
SD, s. 201 illig til at gaae ind derpaa · – » men for Meget er for Meget«.
3T43, s. 95 a ofte de gik til Gjestebud. · – » Men Medgang er let at forstaae«
NB15:4 » Publikum« · – » Menighed« / p. 77. / /
KG, s. 158 ørger, om Peder elsker ham · – » mere end disse«. /
Brev 240 ee« drikker jeg aldrig. · – » Min Broder« har jeg idag
IC, s. 99 t nu er sørge for« · – » min Salighed?« »
NB35:23 gesom Gæssene. / / / Gud · – » Msket« / / » Ligesom
SFV, s. 87 ville lade Gud hjælpe sig · – » Mængden« er Usandheden.
F, s. 480 unde have skrevet den.« · – » Mærkeligt nok, det Samme som
NB25:22 og det Samme. / Guds Majestæt · – » Naaden« paa første
NB17:102 – det siger jeg frit · – » naar jeg blot forstaaer det N.
CT, s. 200 e Ting maae tjene os til Gode · – » naar« vi elske Gud. /
DS, s. 236 hristen! At lide for Læren · – » nei nu troer jeg« vilde
JJ:133 ville de da læse mig?« · – » Nei!« / I Shakspeares
Not1:8.f terna præordinatur.« · – » non ideo deum elegisse quosdam,
PS, s. 257 hvem de tilhøre.« · – » O, Kjære, det Du der siger,
PS, s. 257 ge Dig med Kosterne.« · – » O, vel seer jeg dette; men vil
OTA, s. 271 il Grund for Forsynligheden. · – » Og dog føder Eders himmelske
PS, s. 270 havde udfundet det«. · – » Og dog vilde jeg give Mere til,
CT, s. 247 am, der altid sagde det Samme · – » og om det Samme«. Jeg
NB25:84 den sande Alvor og Viisdom. · – » Opbyggelige Taler i forskjellig
PS, s. 302 da er Alt socratisk.« · – » Paa den Maade er jo Ligheden tilveiebragt,
CC:12 e Bukkespring over den Anden, · – » paa Grund af Begrebets immanente
CC:26 hans solide Glæder – hans · – » Possession af Jomfruen«!
Oi7, s. 313 ne Nederdrægtighed skyldes · – » Præstens« Tilværelse.
SFV, s. 91 » Mængde« · – » Publikum«, der udelukker
OTA, s. 145 ns og Middelmaadighedens Aand · – » saa det Sidste bliver værre
OTA, s. 306 først søger Guds Rige · – » saa skulle alle disse Ting vorde
KK:2 lse af » Forløseren. · – » Saaledes er det da ogsaa alene
CT, s. 192 den elsker det Onde. – · – » See, vi have forladt alle Ting
AA:1 eru, d. 23 Juni 1834«; · – » Sidse Anders Datter, solo gloria.«
JJ:133 » for hvem« · – » Skriv for de Døde, for dem
DS, s. 170 den saaledes faae Magt over En · – » Sligt kan kun en Halvgal, en Beruset
NB16:21 / » Den Enkelte« · – » Slægt« / / Der er noget
NB16:4 / / » Den Enkelte« · – » Slægt« / p. 23. / /
NB31:110 r naturligviis at den stikker i · – » Slægten«. / og hvilket
KG, s. 28 sit Forhold til Dig. / Altsaa · – » som Dig selv«. Dersom
OTA, s. 304 Søger først Guds Rige · – » som er inden i Eder«.
OTA, s. 304 Søger først Guds Rige · – » som er oven til i Himlen«.
SD, s. 173 t, man uden videre voxer fra · – » som man voxer fra Illusion«.
PS, s. 269 som han var kjendt«. · – » Stands nu et Øieblik; hvis
Oi3, s. 187 holder sig omvendt til Tallet · – » Stat« forholder sig ligefrem
Ded:84 » Tolderen« · – » Synderinden« ( 1849);
Ded:84 » Tolderen« · – » Synderinden« ( 1849, Dedikation
FV, note » Tolderen« · – » Synderinden« tre Taler
NB33:18 aade at være Konge og Keiser. · – » Sæt Dig ikke øverst tilbords.«
DS, s. 166 n theologisk Candidat« · – » søger«, man behøver
NB33:22 Χstd) er Gud velbehageligt · – » thi ellers greb han vel nok straffende
NB31:140 Lidelser til at udvise ham · – » thi jeg er kun en Digter«.
Papir 436 et Intet udsætte os for · – » thi vi komme jo aabenlyst til
Oi7, s. 299 ette – hvor raffineret! · – » tillige« er af religieus
SBM, s. 142 forbandede Tvetydighed! · – » tillige« er min timelige
FV, note Ypperstepræsten« · – » Tolderen« – »
YTS, s. 245 Ypperstepræsten« · – » Tolderen« – /
Ded:84 Ypperstepræsten« · – » Tolderen« –
Ded:84 Ypperstepræsten« · – » Tolderen« –
NB26:83 std. / Det iogforsigværende · – » Troen«. / / Gives der
NB33:49 es eensstemmige Vidnedsbyrd · – » ubetinget upraktisk.
3T43, s. 73 n, som en Qvinde gjør det · – » uden Ord« ( 1 Pet. 3,
FV, s. 24 « Fordring fremstilles · – » uendelig«; det er kun,
PS erne at være fjernede.« · – » Unægteligt; thi naar man ikke
PS, s. 270 t enhver Troende er.« · – » Vel indseer jeg dette, nu da Du
PS, s. 302 til det Socratiske.« · – » Vel talt, vilde jeg sige, hvis
Papir 254 – saa lyde hans Ord, · – » vi aldrig maa glemme, at hvor
KK:2 sin egen Inderlighed.« · – » Vi maae derfor betegne det som
NB31:140 ikke ganske saa dog ogsaa · – » vi Pærer«. /
JJ:133 em Du elsker i en Fortid« · – » ville de da læse mig?«
JJ:7 in der Vorwelt lieb hast«. · – » Werden sie mich lesen.«
Papir 275:1 iver jeg: enten – eller · – « – / 23. Papir275:2, bl.
NB29:101 og anbringer: Virginiteten · – ɔ: Aandens Religion. / Det vil bestandig
NB25:54 den ikke. Og fra dem tages · – ɔ: de fordybe sig mere og mere i Indbildningen.
NB:12 siger man: ja han er saa klog · – ɔ: han er saa klog at gjøre det
G, s. 28 enkelte af Kjøbenhavns Gader · – ɔ: han havde giftet sig. Jeg vilde
NB23:226 tte dette Fremskridt i Doctrin · – ɔ: Sagen gaaer tilbage. / Luther /
DS, s. 235 iagttagende – Decorum! · – ɔ: skjult, med Smag og Dannelse, kan
Not4:31 get udvortes fra det tilfallende · – ɔ: tilfældigt accidentelt. –
Papir 16 nia per usum perniciosa sunt. · – αποχϱησις
Papir 29 טִיר Pallads. · – αυτου i Texten Pluralis
Not1:5 25, 41. / שטן · – βεελσεβουβ.
Papir 15 ια. ( επι · – χοϱηγια
Not1:8 13, 20. 1 Pet. 2, 25. 5, 4. · – Χ. fremstilles som siddende ved Guds
NB28:54 elig Fordeel af at forkynde · – Χstd, der er Forsagelse af det Timelige.
NB31:79 Intensive – det Extensive. · – Χstd. / / / / Gud er Kjerlighed, og
NB29:102 m alle Religioner. / Jødedom · – Χstd. / / Det kan ikke gjøres tydeligt
NB31:154 il have Individer. / Jødedom · – Χstd. / / I Jødedom forholder Gud
NB22:86 nger belyste. / Videnskabelighed · – Χstd. / / Jeg siger bestandigt: Ære
NB36:3 sand Χstd. / Arvesynd · – Χstd. / / Just naar et Msk. i Alder
NB15:59 ellem Hedenskab, Jødedom · – Χstd. / At denne Grundforvirring hænger
NB20:74 od den end den finder sig i · – Χstd. / Forøvrigt maa der da mig
NB30:100 lde sig at Adspredelsen er · – Χstd. / Min Gud, min Gud hvi haver
NB17:33 isk. / / Goldschmidt. / Socrates · – Χstd. / Ogsaa dette Socratiske er
NB19:13 nde Forskjellen: Jødedom · – Χstd. / ved Modsætningen /
DD:73 e derfor selv med under Religionen · – Χstd. alene er direct Tale ( Jeg er
NB12:188 blot Sandsen af hvad Mskets er · – Χstd. er at sandse hvad Guds er. Prædikeforedraget
NB24:131 og Talent og Videnskab o: s: v: · – Χstd. er det Existentielle, er Charakteer-Opgave.
NB31:159 ellem Gud og Msk. gaaet ud · – Χstd. er ikke mere til. / Eet af To
EE:20 er vis, Belønningen en Evighed. · – Χstd. har ogsaa sin Fred – en
NB30:100 dikaternes Væren til · – Χstd. I den Grad kunne Mskene nutildags
NB35:7 ikke, det er idel Døds-Angest · – Χstd. maa først og fremmest virke
NB35:43 rksomheden paa Mønsteret · – Χstd. samler Alt paa: Boniteten. /
NB20:31 d og frisk, livslysten o: s: v:. · – Χstd. siger at ved Naaden skjenkes
NB17:60 lige christelige Præster · – Χstd. skal vi nok forkynde alligevel.
NB8:49 hed mellem det Gudd. og dette Liv · – Χstd. sætter Splid; den sande Χstens
NB18:105 forputte mig. / Jødedom · – Χstdom / / Det gjør dog sandeligen
NB30:113 ud man ønsker. / Jødedom · – Χstdom / / I Jødedommen er Gud
NB18:37 Næringsdriften. / Jødedom · – Χstdom. / / » Det hænder
NB31:160 e i dette Liv. / / / Jødedom · – Χstdom. / / Enhver Liden, hvor Hjælpen
NB35:5 ja det er ganske i sin Orden · – Χstdommen aldeles endevendt, blev
NB31:158 væk anbringes. / Klogskaben. · – Χstdommen. / / Det er i » Klogskaben«
NB27:57 i Flokketal. / At hade sig selv · – Χstdoms Forkyndelse, den officielle.
NB36:4 e ganske Frispas. / Det Numeriske · – Χstds Forkyndelse. / / Til sand Χstds
Papir 558 Grund just ved Hjælp af · – Χstds-Forkyndelsen. / Det Personlige
NB11:11 sten. Men i Forholdet Χsten · – Χsten, hvor altsaa Grund-Sandheden
NB12:164 fulgt som Den, der ikke er · – Χsten, og forfulgt af Christne. /
NB11:11 eden, naar Forholdet er: Hedning · – Χsten. Men i Forholdet Χsten
Not7:22 hilosophiens Idee er Mediationen · – Χstendommens Paradoxet. / der er ingen
NB25:80 stus. / Joseph af Arimathia · – Χsthed / Denne Mand er et Sindbillede
NB35:45 t ind i sin Dumhed. / Χstd. · – Χsthed. / / Christd. er: Berøringen
NB32:19 jøre Nar af Gud. / Χstd. · – Χsthed. / / En Lærer taler stundom
NB32:123 neste som Fakler. / Christendom · – Χsthed. / / Tænk et Lægemiddel,
NB20:17 lene: det er Χstd. / Naaden · – Χstheden / / Som hine Lande ere de
NB32:63 en guddommelige Majestæt · – Χstheden behøver Opdragelse. Propheterne,
NB35:43 de forskjellige Mønstere · – Χstheden betragtes bedst som et uhyre
NB31:135 ve ham Frugt i sin Tid« · – Χstheden har ogsaa især i dens
NB23:132 hvorom det gjælder, er · – Χstheden, hvor Alle ere Χstne!
NB20:115 en sand Χsten at leve er i · – Χstheden. / Kommer hid alle I. /
NB13:70 : ja, det var den Gang, men nu i · – Χstheden: nu, saa lad os tage Luther,
KK:2 ige Virkelighed – Heroer · – Χsti almindelige Betydning udover
NB25:84 ger« stødte ham. · – Χstlige Taler endnu mere. –
NB20:116 mulige Midler for at lokke · – Χstligt er Opgaven at sige: kommer
NB22:48 « Χstd. ligeoverfor · – Χstne er bundløst Nonsens. /
NB16:40 som hedder det store Publikum af · – Χstne; eller det dannede Publikum
NB11:220 Ja, naturligviis lige over for · – Χstne; thi det er jo i Christenheden,
NB11:220 em det skal gjøres, ere · – Χstne? » Ja, men de ere ikke
NB20:117 ndbydelsen. Guddommeligt! / Gud · – Χstus / / Naar et Msk. blot forholder
Not9:1 itæts Indskrænkninger. · – Χstus behøver ikke Underviisning,
DD:168 Scholastikerne paa classisk Latin · – Χstus døde heed nu han gik over
NB2:160 s, hvem Verden spyttede paa · – Χstus er Forbilledet og Martensen
NB34:23 e til mig / / Ja, ganske rigtigt · – Χstus er jo Verdens Frelser, og ogsaa
NB28:81 gt med Gud er meget for høit · – Χstus er Midleren, ... og saa forresten
NB20:66 en Undtagelse med sig selv · – Χstus kan i al Evighed ikke bruge
DD:162 begynder med sin Fornedrelse · – Χstus paatog sig en Tjeners Skikkelse
NB23:48 t paa Sand. / Stormen reiser sig · – Χstus sover. / Saaledes ligner det
NB23:130 hvo Forkynderen er: Propheterne · – Χstus. / 3) i Henseende til Deres
Not1:8 10, 28. – Luc: 7, 35. · – διϰαιουν
Papir 4:2 faeces) percolo, percolando purgo · – δ. τον ϰω
KK:7 non sit, populum meum vocabo. · – ηγαπημενην
Papir 15 d udkaarede Hedninge-Apostel. · – ειγε ηϰουσ.
Not4:29 ναμει · – ενεϱγεια.
Papir 6 6 αλυσις · – εως. vinculum, catena 2)
NB26:82 ιστις · – επιστημη.
NB26:82 ιστις · – επιστημη.
CC:2.e ινονεω · – ησω una cum aliis particeps
Papir 6 ποπλεω · – ευσω. navigo, nave discedo.
JJ:380 g« ( er predigte gewaltig · – εξουσια Mth:
Not1:5 μονες · – ϰαϰοδαιμονες.
KK:7 τιϰεν. · – ϰατανυξις
CC:7.b σω) scalpo frico titillo · – ϰνηϑομαι
Not1:6 ος Mth: 25, 46. · – ϰϱιςις
Not9:1 und ist doch ein geblieben. · – λογος har 2 Sider
Not13:32 ἡδονη · – λυπη. / De fornuftige
Papir 14:6 εως. / · – λ. σοϕιας.
PS, s. 281 af Villien ( nægte Bifald · – μετϱιοπαϑειν).
Not1:7 μενος · – ὁ χϱιςτος
Not1:7 υ ϑεου · – ὁ εϱχομενος
Not1:5 αϱ 2 Cor: 6, 15. · – ὁ πονεϱος,
Not1:7 ςτος · – ὁ υιος τ
Papir 6 ω ( ex συν · – ὁμου – ὁϱος
Papir 6 ὁμου · – ὁϱος finis) conf
Papir 15 m dertil skjenkede Dygtighed. · – οιϰονομια
Papir 326:2 ιτιον · – οὑ αιτιον
Not1:9 ng. Mth: 25, 31. Joh. 3, 36. · – ουϰ εστι πϱοςωποληψια
Papir 6 um. 13,50 οϱιον · – ου. גְבוּל
Papir 326:1 αλιϰη · – πειστιϰη).
SD πειϱον · – πεϱας), saaledes
Not1:6 ωνιος · – πυϱ αιωνιον
Papir 4:2 Cor 9, 9. / 2) obmutescere facio · – ϕιμοομαι
CC:1.s γγομαι · – ϕϑεγμα sonus
Not13:27 ησις · – ϕϑισις ( Aftagen)
Not13:55 ησις · – ϕϑισις / /
Not13:55 εσις · – ϕϑοϱα / / i Qvantitet
Not1:9 νευμα · – σαϱξ· ε
Not1:9 ndelse? σαϱξ · – σωμα. –) /
Not1:9 λεος etc. · – σωτηϱ i Pastoral-Brevene.
Not1:7 Luc: 2, 40,52.. Eb: 4, 15. · – συλλυπουμενος
Not14:1 οητου · – τα πϱος δοξαν.
BI, s. 168 λόγῳ · – τὸν τῷ ἀϰϱιβεστάτῳ
Not14:1 μενον · – το απειϱον)
Not14:1 το ον · – το μη ον. /
Not14:1 ϰενον) · – το ον – το
Papir 6 , 13 στεμμα · – τος ( ex στεϕω
Not1:6 αςις · – ζωη αιωνιος
Not1:6 ְמַת‎ · – בָשָר‎ עָפָר.
Papir 3:1 11 Decbr. 1524. Gichtel af Kanne. · – † d. 21 Jan: 1710. / Poul Gerhard
NB26:22 d den kan godt betjenes med · – – » Grunde«. /
NB28:23 se den Hellige-Skrift, – · – – » I skulle hades af Alle
CT, s. 192 , det er den elsker det Onde. · – – » See, vi have forladt alle
NB28:23 efterlæse den Hellige-Skrift, · – – – » I skulle hades
Brev 309 t, sända hem till mig! · – – – – – /
EE1, s. 401 t maae de være barhovede. · – – – – – See god
Brev 309 nda hem till mig! – · – – – – / Fr B. /
Papir 398 renge skulde dømme Eder · – – – – det er kun en halv
EE1, s. 402 det indestaaer jeg Dem for. · – – – – Hvorledes lever
EE1, s. 311 nd, at det var noget Herligt · – – – – Men hvor Satan
NB33:57 dder i Kjerlighed og venter · – – – – og saa skeer det
EE1, s. 312 nige mig ind i hendes Tanker · – – – – Saa gid Fanden
EE1, s. 401 e være barhovede. – · – – – – See god Dag, Marie;
NB32:92 mmende« » Jeg har · – – – –.« »
Papir 94:1 legia / / Mth: / 16, 27. / · – – – / / det anvendtes mod Stolberg.
EE1, s. 345 re over min Tid til halv to. · – – – / Der kommer en ung Pige,
Brev 29 Mand, Datter og Svigesøn. · – – – / Deres hengivne /
Brev 309 till mig! – – · – – – / Fr B. / Tisdag afton.
Not8:2 te Spil dandsede hen derover · – – – / hvad jeg har tabt, det
NB16:79 Noget uden at have Fordeel · – – – aber det var jo det den
Brev 81 være til Gavn for hende. · – – – Af Alt hvad Du skriver
EE1, s. 310 han gaaer paa Udstillingen. · – – – Der kommer jo en ung Pige
Papir 398 ulde dømme Eder – · – – – det er kun en halv Aphorisme,
NB32:95 man skal see efter min Fod · – – – det kan jeg naae, Støvlerne
NB29:24 vove efter den Maalestok er · – – – er at friste Gud. See,
EE1, s. 311 komst er en af de uskyldige. · – – – Et Stevnemøde ansees
NB30:82 som Χstus! – i Verden · – – – fortabte i aldeles profan
FB, s. 109 Den offrede han og drog hjem. · – – – Fra den Dag af blev Abraham
NB31:76 liv da Du igjen min Elskede · – – – Følgen deraf vil blive,
EE1, s. 401 dag-Eftermiddag, og jeg med. · – – – Først kommer Bønderpigerne,
NB31:68 ieblik skrækkes han op · – – – her er jo Miraklets Hjælp,
EE1, s. 402 Du veed nok min Hemmelighed · – – – Hun er virkelig deilig,
EE1, s. 380 ten sortner for vort Øie. · – – – Hvad hun maa lære er,
NB30:114 ste Bevægelser o: s: v: · – – – hvis der til et saadant
EE1, s. 319 tilbyde Dem min Paraply. · – – – Hvor blev hun af? ypperligt,
EE1, s. 402 estaaer jeg Dem for. – · – – – Hvorledes lever Frøken
EE1, s. 382 d, og gjøre ham raadvild. · – – – Jeg begynder virkelig at
EE1, s. 409 it, der sinker Madlavningen. · – – – Jeg fik min Plads i denne
EE1, s. 345 æde af denne Examination! · – – – Jeg vælger Bredgaden,
EE1, s. 381 lse ham skjult af Jalousien. · – – – Meget rigtigt Klokken 12
EE1, s. 371 det har De mig at takke for · – – – Men der falder mig Noget
Brev 314 t være som en Bortreist · – – – men en Bortreist kan man
Brev 128 amme Nu være hos mig. / · – – – Men hvor hurtig er ikke
EE1, s. 311 et var noget Herligt – · – – – Men hvor Satan bliver Mennesket
NB33:32 ge Ordet, ja ganske rigtigt · – – – men ikke til Tyrannen.
NB30:30 vaagnende Forelskelse sin Ungdom · – – – og alt Dette er paa Conto
NB33:43 der er blevet taget paa mig · – – – og at jeg da først ret
NB31:66 aste de ud af denne skide Verden · – – – og Christenheden! En firstolet
NB29:79 baade Ægene og det Andet · – – – og dette skal saa være
NB33:55 aer han slet Ingen« · – – – og han har jo en bestemt
NB17:59 nge, mange Tusinder ernæredes · – – – og ikke een Eneste af disse
Oi5, s. 228 han er Din Døds-Fjende. / · – – – og saa lege vi den Leeg,
NB33:57 jerlighed og venter – · – – – og saa skeer det alligevel
Papir 447 Forhold til dens Første · – – – og tænk Dig nu, da Χstd.
BA, s. 339 ole een Mester, Pole to Mester · – – – Politi Mester – her
EE1, s. 312 ind i hendes Tanker – · – – – Saa gid Fanden havde den
EE1, s. 401 e barhovede. – – · – – – See god Dag, Marie; skal
EE1, s. 320 en ung Pige ogsaa en Gaade. · – – – Tak gode Tilfælde, tag
Not2:8 et umidd. Drama. hvorvidt rigtigt · – – –. / Hoffmanns Schriften
NB32:92 » Jeg har – · – – –.« » Meget
Oi2, s. 163 det bort jo før jo hellere · – – / – – hvis det ikke
NB29:65 en Glæde af at mishandle ham · – – / – – o, I, Daarer,
NB29:112 Menighed, hvor hans Fader nu er · – – / – – og det er ganske
Papir 94:1 / Mth: / 16, 27. / – · – – / / det anvendtes mod Stolberg.
G, s. 44 der næsten sad militairisk. · – – / Da dette havde gjentaget sig
EE1, s. 345 min Tid til halv to. – · – – / Der kommer en ung Pige, pyntet
Brev 29 atter og Svigesøn. – · – – / Deres hengivne / Else Peders
Brev 309 g! – – – · – – / Fr B. / Tisdag afton. /
Papir 26 lleds borgerlige-sædelige Liv. · – – / Hans Argumentation forstaaer
Not8:2 dandsede hen derover – · – – / hvad jeg har tabt, det Eneste,
Papir 9:6 klige Natur væsentlig Element. · – – / Men naar Følelsen af den abs.
Oi7, s. 287 gratieust i et Haandklæde · – – / og dette vover man at byde Gud
Papir 6 Dei voluntate attribuor, adjungor. · – – 17, 6 ανασ
Papir 6 ello – destruo, perturbo · – – 18, 2 πϱοςϕατως
NB16:79 den at have Fordeel – · – – aber det var jo det den selv forlangte.
Papir 504 troer paa mig er Du salig · – – aber, aber Den, til hvem der tales,
Brev 81 til Gavn for hende. – · – – Af Alt hvad Du skriver er der kun
NB30:113 og derfor saa uhyre haard · – – af Kjerlighed; thi han kræver
EE1, s. 431 nærværende som en Gud. · – – Af Naturen var hun skjøn. Jeg
NB27:48 om da man stod Confirmation · – – ak, og det var slet ikke Χstd.
NB26:98 ikke skulde lykkes mig saa godt · – – ak, og det Vigtige var jo noget
NB31:94 vert Ord han siger, hvor correct · – – ak, og vi som ere forvænte med
NB35:22 sten og han hører til · – – aldeles ligesom Gæssene. /
NB32:52 venikjøbet ved Barnedaab · – – aldeles som ved Omskærelsen
NB23:217 , hvor meget han græder · – – alt Det, kan jo Frue Heiberg ogsaa.
Papir 275:2 et, det gjenlyder langt borte · – – Alt sover – kun Kjærlighed
Not1:7.c.a ans Kongerige har ingen Ende. · – – angaaende Tiden Haggai 2, 7: (
NB34:11 pillende, og atter lirkende · – – bliver Facit dog, at det Majestætiske
Not6:27 Baggrunden høiner Heden sig, · – – blot jeg maatte ret kunne huske
NB31:114 aabende: følg mig efter · – – der forblive de – umenneskeligt,
EE1, s. 345 ... vil I see at styre Eder! · – – Der kommer et heelt Regiment opmarscherende:
EE1, s. 310 er paa Udstillingen. – · – – Der kommer jo en ung Pige i det
NB11:22 iet et Par Linier. » · – – Derom vil den erindre ham; men
NB33:55 stemt Farve Haar og Øine · – – dersom hans Majestæt er i det
KG, s. 196 r christelig Selvfornegtelse. · – – Dersom nu Verden eller Christenheden
NB24:14 g er for Gud mindre end en Spurv · – – desto vissere, at Gud elsker mig,
NB33:50 vem hun taler om sin Elskov · – – det er hun har ikke i dybeste Forstand
Papir 398 mme Eder – – · – – det er kun en halv Aphorisme, Eftersætningen
NB32:95 l see efter min Fod – · – – det kan jeg naae, Støvlerne
NB28:42 ge » den Enkelte« · – – dette er Aands-Bestemmelsen af
Brev 254 rifter saa meget, at Ingen · – – dog, jeg har ikke glemt, hvad der
NB29:24 er den Maalestok er – · – – er at friste Gud. See, nu ere vi
NB34:9 ilværelse er en Jammerdal · – – er det dette Du vil sige Barnet,
Papir 436 tum er kun muligt ved Gjerning, · – – er dette ikke igjen det Nicodemiske:
Not7:51 da tager man Skade paa Sjælen · – – et andetsteds bruges det Udtryk
EE1, s. 311 en af de uskyldige. – · – – Et Stevnemøde ansees i Almindelighed
Not2:2 ogsaa studeret Classikerne. · – – Fausts Ophold i Prag, Wittenberg?
Papir 503 r Religionen til en lærd Sag · – – for dog at gjøre Noget og noget
NB30:82 stus! – i Verden – · – – fortabte i aldeles profan Verdslighed,
NB26:19 jeg har gjort Mit« · – – forunderligt nok, jeg havde just
FB, s. 109 rede han og drog hjem. – · – – Fra den Dag af blev Abraham gammel,
NB31:76 u igjen min Elskede – · – – Følgen deraf vil blive, det
NB33:40 for mig har Livet intet Værd · – – først da kan han byde paa Χstd.
EE1, s. 401 rmiddag, og jeg med. – · – – Først kommer Bønderpigerne,
NB28:102 roe, at det var min Broder · – – han blev jo ogsaa Professor efter
Oi5, s. 247 frem mod Eder paa Dommens Dag · – – han har Ret; kun glemme man derover
NB31:3 rer saa øverst en Over-Konge · – – han maa antages at være Gud
NB31:68 skrækkes han op – · – – her er jo Miraklets Hjælp, store
EE1, s. 402 nok min Hemmelighed – · – – Hun er virkelig deilig, der lod
NB15:103 ekteres som saadan af Alle · – – hvad Haab er der saa om Frelse.
EE1, s. 380 ner for vort Øie. – · – – Hvad hun maa lære er, at gjøre
EE1, s. 382 slet intet Paafaldende deri. · – – Hvad Indtryk kan denne Begivenhed
NB15:84 rende og dandsende Medlem af Alt · – – hvilken uendelig Forskjel: og saa
NB30:114 gelser o: s: v: – · – – hvis der til et saadant Land kom
Oi2, s. 163 jo hellere – – / · – – hvis det ikke er saaledes, hvis
EE1, s. 319 yde Dem min Paraply. – · – – Hvor blev hun af? ypperligt, hun
NB33:33 ilde denne Opfindelse behage Msk · – – hvor har ikke Anonymiteten tilfredsstillet
DD:183 nke: han fristes og ikke af Nogen · – – hvorfor opløfter Du næsten
NB28:21 re Løgn Altsammen« · – – hvorfor tilføier Præsten
EE1, s. 402 jeg Dem for. – – · – – Hvorledes lever Frøken Juliane?
NB27:82 Vand paa et spæd Barns Hoved · – – i Χsthed er det Hele blevet
Not1:9.2 Cathechismus Genevensis 1545. · – – i Danmark. 1530 de 43 Artikler
NB32:132.a n skal være tilstede i ham · – – i den Grad forholder Gud sig negativt
EE1, s. 213 llet spotte Digterens Ord: / · – – i Graven er Fred, / Dens tause
NB32:104 muligt bringe lidt nyt Liv · – – inden de saae dem for, var Følgen
EE1, s. 429 Elskov? – Grændse. · – – Indenfor den store Sal ligger et
NB29:58 en christelig Gudsdyrkelse · – – ja disse Enkelte det var de Christne
NB32:51 – Iver og Nidkjerhed · – – ja eller med jødisk Iver og
NB20:126 gsaa ikke skaaner sig selv · – – ja og saa er det: omsider at vorde
AA:15 stedetfor at skjænke dem Kraft, · – – ja, at saadanne Individer i Sammenligning
NB28:94 dette er det glade Budskab · – – ja, Ære være hende, saa uden
EE1, s. 382 øre ham raadvild. – · – – Jeg begynder virkelig at blive
Brev 265 ade før og efter Bordet · – – jeg bliver netop nu kaldt til bemeldte
EE1, s. 409 sinker Madlavningen. – · – – Jeg fik min Plads i denne skjønne
EE1, s. 345 f denne Examination! – · – – Jeg vælger Bredgaden, men jeg
NB34:22 d Forplantelse, eller ogsaa · – – jo saa falder det Spørgsmaal,
IC, s. 51 man lod sig hjælpe af ham · – – kommer nu hid alle I, som arbeide
JJ:142.b og Ring i Næsen hos de Vilde · – – kun deri er jeg forskjellig fra
NB30:2 og vil gjøre uhyre Lykke · – – kun ikke i Charakteer af christelig
AA:12 hurtige, hæderlige Død. · – – Lev vel! / / Hvor forvirrende er
NB30:105 raf for Forældrenes Skyld. / · – – Maal nu med dette Afstanden fra
NB33:53 sat i Bevægelse mod ham · – – man skulde troe, at en saadan Mand
NB23:148 f det Religieuse at det er · – – Mangel paa Dannelse! Dette Sidste
NB31:69 : der gives ikke Pligter mod Gud · – – medens det nye T. totalt er den
NB29:79 dog her foretrak at svigte · – – medens dog Gud commanderede ham
NB29:79 e for sig, at maatte slippe · – – medens dog Gud roligt commanderede
NB24:79 lereret eller erkjendt som andre · – – medens dog hele Verden faaer Lov
EE1, s. 381 skjult af Jalousien. – · – – Meget rigtigt Klokken 12 præcise
NB29:55 stlene det, forgjeves Martyrerne · – – mellem Verdens Frelser og Mskene
NB33:43 Msker kan danne sig om Gud · – – men Χstheden bærer dog
NB12:153 han skal blive ihjelslagen · – – men Χstus blev jo korsfæstet.
NB25:44 ogsaa søgt at vinde Msk · – – men ad modum A. det er paa endelig
NB36:19 lde jeg gjøre glimrende Lykke · – – men aldeles forfeile min Opgave.
NB33:32 at sige hvad der skal siges · – – men at undflye Situationen. Jeg
BB:1 t Romantiske Ahnelsens Poesie. · – – Men betragte vi nu særskilt
NB27:85 at jeg er Χsten lige som de · – – men betænk Guds Majestæt,
NB28:74 g begynder saa at declamere · – – men Christendommen forstaaer ved
NB28:74 stne Stater, christne Lande · – – men Christendommen forstaaer ved
Papir 542 digte apokalyptiske Comedier / · – – men Christne ere vi Alle. Hvilken
EE1, s. 371 De mig at takke for – · – – Men der falder mig Noget ind. Deres
NB32:112 it var dog en Overdrivelse · – – men der var Ingen, Ingen, som kunde
NB29:105 re en Discipel en Apostel · – – men det er saa forbandet anstrengende.
NB31:84 beqvemt, behageligt, trygt · – – men det farer ikke paa Evigheden.
NB33:56 sig til Himlens Majestæt · – – men det Klogeste. ..... /
NB31:92 Ideal, som S. fremstillede · – – men det Lavere i ham kunde han
Brev 314 e som en Bortreist – · – – men en Bortreist kan man jo dog
Papir 533 derpaa – saa vist er det · – – men er det saa ogsaa vist? /
NB31:83 de med Dig, tælle Dine Taarer · – – men forandre ham, nei det kan Du
NB31:83 set, han lider meget mere end Du · – – men forandre ham, nei det kan Du
NB30:113 saa finder Gud altid Udvei · – – men hvad Apostelen angaaer, da
Brev 128 være hos mig. / – · – – Men hvor hurtig er ikke Tanken,
EE1, s. 311 oget Herligt – – · – – Men hvor Satan bliver Mennesket
NB33:32 , ja ganske rigtigt – · – – men ikke til Tyrannen. Saaledes
NB33:60 i de herligste Udtryk derom · – – men indlade mig nei tak. At sige
NB25:112 irkede ogsaa paa sin Maade · – – men jeg udsatte mig for »
3T44, s. 281 tod endog for de Fortrolige. · – – Men Johannes' Glæde var fuldkommen;
NB27:83 t N. T. og de symbolske Bøger · – – men man forpligter sig nok ikke
NB33:50 d gjør det af Kjerlighed · – – men man maa jo erindre, at denne
NB12:153 han bliver til Spot, forhaanet · – – men men Χstus endte jo ogsaa
NB29:58 ie mod Gjernings-Hovmod o: s: v: · – – men mod den Rettroenhed som er
NB35:12 at man blev foset ud igjen · – – men Natten igjennem gjordes Alt
NB34:3 kom, aldeles uden Ceremonier · – – men see Msket producerer selv Ceremonierne,
NB28:52 ere Χstne og troe det · – – men vee Den, som understaaer sig
NB23:220 iet. / Χstd. er Evangeliet · – – men, men, dog siger Χstus
NB34:16 nne Løgn med Χsthed · – – naar engang det Tilfælde indtræffer,
NB32:58 redes i Kraft ogsaa af deres Tro · – – naar vi saa nu ville sige: jeg
NB25:50 orkynde Χstd. objektiv · – – naturligviis der er jo Millioner,
CC:17 en for at forskrække. / Jeg vil · – – Nei, jeg vil slet ingen Ting. Amen!
CC:17 , som man ialmindelighed gjør.) · – – Nei, Misforstaaelse! Jeg derimod
Oi2, s. 157 Faae de som finde den. / · – – nu derimod er, for blot at blive
NB24:66 elt Msk, og saa senere opskrevet · – – nu kan ethvert Vrøvlehoved faae
NB31:101 v bliver en streng Dag for Dig. · – – Nu lader vi som havde Gud sagt:
NB29:65 mishandle ham – – / · – – o, I, Daarer, just derved er det
Oi8, s. 355 hvoraf det kunde komme. Han / · – – o, pas nu vel paa, nu kommer Historien!
TS, s. 53 er jo Speilet: men, men · – – o, uoverskuelige Vidtløftighed:
NB30:30 e Forelskelse sin Ungdom – · – – og alt Dette er paa Conto af: min
NB33:43 levet taget paa mig – · – – og at jeg da først ret bliver
NB29:10 de Steder, hvor han levede · – – og blandt alle disse Millioner
NB31:66 ud af denne skide Verden – · – – og Christenheden! En firstolet
NB34:16 Hjælp og har alle gode Gaver · – – og der giver jeg Dig en Bog med,
NB28:61 isse) maae gaae en tornefuld Vei · – – og derfor ( hvilket Piank!) maae
Papir 490 Andet, i at det ikke behager os · – – og derfor, derfor, derfor maae
NB30:126 ved at have avlet et Barn · – – og det er det nye Testamentes Χstd!
NB29:112 er nu er – – / · – – og det er ganske indlysende, at
Oi7, s. 282 ing: er fiin, fiin Nydelse. / · – – og det er ved den Art Gudsdyrkelse
NB33:49 r ud af det, intet Endeligt · – – og det Iogforsigværende er og
NB29:16 og saa taler han til Gud · – – og det kalder man at tale med Gud.
Papir 453 løft Dig« · – – og det løftede sig –
NB34:14 et vidste jeg sku ikke«) · – – og dette Numerus imponerede ved
NB29:79 gene og det Andet – · – – og dette skal saa være det nye
NB27:78 saa brændende, saa veltalende · – – og dette staaer fast, at der da
Papir 500 diker han om Χstum · – – og dette, dette skal være hvad
Papir 456 der er saaledes forsøgt · – – og dog bliver det kun altfor let
NB28:42 d – og Socrates er Hedning · – – og dog er der mere Χstd. i
Oi5, s. 251 rs, denne bittre Kalk fra En · – – og dog vilde man maaskee komme
Not8:33 hilosophiske Lidelser og Qvaler. · – – Og for at hun ogsaa skal blande
NB30:133 saa komme: Professorerne, · – – og fremstille og fremstille, leve
NB28:41 lydige Børn for Jehova / · – – og han drog Kniven – –
NB33:55 slet Ingen« – · – – og han har jo en bestemt Hensigt,
NB31:24 ening, Flokken der gjør Sligt · – – og han kan være med i Flokken.
NB28:41 – og han drog Kniven · – – og han stødte den i Isaak. /
NB34:8 sig til det at forplante Slægt · – – og i denne Retning er nu alle villige
NB17:59 ge Tusinder ernæredes – · – – og ikke een Eneste af disse Leietjeneres
NB24:54 orvirret hendes Ægteskab · – – og imidlertid havde jeg haft alle
NB32:102 tilfælles med en Anden · – – og just dette er hvad jeg skal
DD:30 mer En, som om Alt var en Fiction, · – – og man stemmes som ved et grandieust
NB21:45 icielle Forkyndelse af Χstd · – – og min. / / Saaledes burde den
NB34:39 er det Timelige ham vigtigt · – – og naar det nu i Timelighed viser
AA:12 t os, som er nægtet Andre; · – – og nu en kold Philosophi vil forklare
NB31:32 – Jødedom er Optimisme · – – og nu gjælder det om han som
NB32:93 ddommelige Splendiditet hen · – – og saa benytte dette til en stimulerende
NB23:202 , da Χstus stod hudflettet · – – og saa blev han farlig ikke blot
NB32:132 g negativt til Phænomen · – – og saa bygger man uhyre Bygninger
NB36:2 christelige Ingredientser. / · – – Og saa demoraliserer igjen, christeligt,
NB16:16 culativt begribe og begribe · – – og saa endelig kommer stikkende
NB31:94 dog vilde faae Ug af Journalerne · – – og saa er det om Liv og Død
NB26:36 denne Anklage over Hovmod) · – – og saa ere vi Alle Christne, vi,
NB30:22 leve roligt og nyde Livet / · – – og saa finder dette endelig sit
Papir 577 og saa Profiten leve · – – og saa forsikkrende, at Sligt,
NB31:135 nye T. tilsiger den Χstne · – – og saa har man forfalsket Bestemmelsen
NB33:55 t, saa maa han læmpe sig · – – og saa har vi det igjen, saa kan
NB32:25 ind paa det til en vis Grad · – – og saa havde man jo netop forfeilet
Oi5, s. 228 Din Døds-Fjende. / – · – – og saa lege vi den Leeg, at vi
Papir 318 lfenbeensslot med Altaner, · – – og saa seilede Frederik den 6.
NB33:57 d og venter – – · – – og saa skeer det alligevel ikke,
NB31:49 til at lyde: først Penge · – – og saa snyder de En saaledes, at
NB26:115 ham at være til at stole paa · – – og see i disse forstandige Tider,
Papir 453 og det løftede sig · – – og styrtede over mig – saa
NB25:102 enskab det Ophøiede, Ædle · – – og til daglig Brug sikkrer man
SBM, s. 142 har slikket sine Fingre efter · – – og tillige ere vi Sandhedsvidner.
TS, s. 92 og skal gjøre Regnskab for · – – og tillige, Himmelfarten gaaer
Papir 447 til dens Første – · – – og tænk Dig nu, da Χstd.
NB30:113 g henrettes som Forbrydere · – – og under alt Dette er Gud Kjerlighedens
TS, s. 45 tage vi hans Ord, hans Lære · – – og vi ere frie for alle Gjerninger,
BA, s. 339 Mester, Pole to Mester – · – – Politi Mester – her er det
EE1, s. 346 paa os, eller bange for os! · – – Ret saa, resolut og gewaltig, det
NB27:10 ollegiets Sag var det at læse · – – saa altsaa hiin Climax ikke er
NB29:69 Magt paa at vi alle see eens ud · – – saa der kun behøvedes eet eneste
TS, s. 51 disse Misforstaaelsens Qvaler · – – saa døe I begge, og I blive
NB29:10 den troeste forlader ham. / · – – saa døer han. / Og saa Aarhundreder
NB22:42 forholder mig til en Stræben. · – – Saa gaae vi alle ud igjen; den
EE1, s. 312 endes Tanker – – · – – Saa gid Fanden havde den Slyngel,
2T44, s. 197 Utaalmodighedens kolde Hede. · – – Saa gik da den Unge sin Gang, Taalmodigheden
NB34:39 , der bringer Lidelse, Qval · – – saa langt er det fra ligefrem at
NB11:141 arn var han allerede en Olding. · – – Saa levede han hen, han blev aldrig
NB23:34 thi det Symptom er der ikke · – – saa roligt siger jeg: hvor dette
NB30:113 mkomme af Sult og Tørst · – – saa strengt kan det gaae til. Og
Papir 533 offredes derfor, døde derpaa · – – saa vist var det. / Nu gifter man
NB32:134 Folk, et uhyre Foretagende · – – saa, ja det beskjeftiger Gud aldeles
NB31:7 strax siger: see her er Mesteren · – – saaledes er den criminelle Dialektiker
NB31:25 faae Flesket uden at fanges · – – saaledes morer Gud sig over alle
OTA, s. 142 i Sandhed kun har villet Eet. · – – Saaledes ogsaa med Riigdom og Magt
EE1, s. 401 ede. – – – · – – See god Dag, Marie; skal jeg træffe
NB28:42 fra denne Masse: Korset, Korset · – – see, det er at arbeide i Retning
NB34:3 g Vanskeligheder henvende sig til · – – som jo ogsaa naar Sproget har udtømt
Papir 397 Verden: stakkels Menneske! · – – stakkels Verden!!! / 4. /
EE1, s. 320 Pige ogsaa en Gaade. – · – – Tak gode Tilfælde, tag min Tak!
NB25:64 ndet mig, sukket og skreget · – – tak, dog, ikke Du Alvise, nei,
NB30:85 e selvforskyldte, ere Straf · – – thi der er en Styrelse, et Forsyn,
NB31:83 set, han lider meget mere end Du · – – thi han kan ikke forandre sig.
Oi3, s. 187 tat til at gaae op i hinanden · – – til Bedste for Vrøvlet og Præsterne;
Oi1, s. 138 rklæres for en Art Galskab · – – tænk Dig at leve paa den Maade,
PS, s. 217 ret betydningsfuldt om i Gaden · – – uagtet min Piece vel mindst af
NB23:186 nde gjøre Noget derimod · – – var det saa latterligt, at jeg
NB35:25 Maade Hanen blevet Peders Symbol · – – zum Andenken. / Det Numeriske /
Not2:8 . Drama. hvorvidt rigtigt – · – –. / Hoffmanns Schriften 10ter Band
NB32:92 » Jeg har – – · – –.« » Meget godt,
BB:37 Ammerne igrunden ere Børn · – ( at Børn have Leilighed til at nyde
Papir 366:3 t op, altsaa det er der, · – ( at op-elske Planten, at op-drage Barnet.)
Papir 15 ις cfr Rom XI, 33. · – ( cfr 1 Cor. 1, 24., hvor Paulus siger,
Brev 273 t der ikke bliver noget af · – ( den som gjemmer til Natten &c.) Men
BB:37 man ikke Pointet i Historien. · – ( En Afvei, jeg strax her kan berøre,
Papir 174 senteres som 2 Retninger · – ( fE Skolastik – Ridderlivet etc.).
Papir 9:4 en Theologisk Vidensk. / / Kirke · – ( Fromhed) / / Vor Sætning vil træde
Papir 360 e, vises dog den sidste Ære. · – ( Her benyttes det Motiv af 1 Thess. 4,
BB:37 aaer ingen Eftermad«. · – ( Hvor tidt forbittres ikke Børns, det
Not4:14 lektiske – begribende · – ( i den genetisk[ e] lader man vel Tingen
AA:12 et Jeg. Hvor ofte see vi ikke · – ( i en Tid, hvor vi ved vore Lovtaler ophøie
NB4:58 rsonligheden, Alt er Personlighed · – ( i Natur-Verdenen) Enhver er Personlighed
DD:208 Hast bort) / W. gaae med Gud · – ( idet E. lukker Døren) gaae Fanden
AA:13 en vel kunne kaste sig herpaa · – ( ihvorvel det muligen ogsaa vilde falde
Papir 69 nu ikke indført i Kirken. · – ( ingen Forandring i Indstiftelsesordene.
DD:134 le Individet paa et stormende Hav · – ( jage dem ud i Ørkener, som det hedder
BB:51 n«; Heidelberg, 1810. · – ( Jeg har havt dem hjemme fra Universitets-Bibliotheket,
Papir 345 tore og berømte Mænd · – ( jeg vælger dertil en Saadan, for hvem
BB:37 g lykkelige Barndom«. · – ( Jfr. deres Sammenstød med halvvoxne
Not1:9 ϱ i Pastoral-Brevene. · – ( Kjærlighed er den Prædikat-Bestemmelse,
Papir 84 ghed til at construere et Samfund · – ( Krager taaget Luft – de Henrettedes
DD:15 e kun ere saarlige i Hælen · – ( Krischna Hercules, Baldur.) / 26 Juni
BB:24 unde sig til Bevidsthed i ham · – ( maaskee dertil hele hans Vandren omkring?
Brev 273 r naar nogen vil vrøvle · – ( NB. selv har man uendelig Lov til at
BB:37.3 i min Faders Gjerning«? · – ( Noget Lignende forekommer det mig, at
Papir 392 leve i dens Overflod, fordi De · – ( nu et Par Træk til at charakterisere
Papir 69 gav Apostlene dette Symbolum · – ( over – under – Kjætter
Not4:2 og fra Straf falde sammen i Eet. · – ( samme Bind p. 105 lin 13 fr: n:) /
KK:2 baringen uvedkommende Element. · – ( Tertullian: » Credo quia absurdum«.)
Papir 13-4.a chl., at Msk. er skabt syndig. · – ( Theorie om Englenes Syndefald.) –
SLV, s. 217 pløftet Røst) Manasse! · – ( tier et Øieblik). Saa er han dog vandret
BI, s. 266 Neben-Dialoge ächt seien, · – ( über die großen kann ohnehin nach
BOA, s. 209 uden for Furen, paa hiin Side · – ( ultra terminum), at A:, fritaget for
BI, s. 273 : Dieß ist kurz die Manier · – ( und die Philosophie) – des Socrates,
BB:32 elfast i Maanedsskriftet«. · – ( Ved dette Billede forstaaer jeg ikke
DD:70 No 41, 49; 304. Thiele 1, 36. · – ) / d. 13 Oct. 37. / Dersom Romerfolket
NB24:44 d Respekt at sige fik paa sin R. · – , da havde Peer allerede 3 Gange staaet
Not4:13 Deraf lutter Indledninger. · – . / 2den Forelæsning. / Dilemma. det
Not7:43 ngne med sine Skrækkebilleder · – . / Dersom det at sørge og at græmme
Not4:15 hed om Forsoningen kalde vi Tro. · – . Troen er nemlig ingenlunde en ringere
EE1, s. 402 behandlet kjønt.« · – .. Hvad maa jeg høre, hvem skulde have
NB24:64 de ville fængsle, henrive Dig · – ... den hellige Skrift vil gjennembore
KK:2 Individuum paa Aandens Gebeet. · – .... p. 35 » Denne Falden ud fra
Papir 10 derved at Samfundet bestaar. · – / #    2496    lmg    mg /
Papir 9:7 og dog antage Prædestination. · – / #. / Jochum Nielsen / Naa /
Papir 179:7 , Musikantere, Munke etc. · – / » fliegendes Blatt«. /
Brev 68 Philosophiens Pung« · – / » Men«! raaber Du, »
Brev 68 hos Dig vist ikke rustne · – / » Skal aabnes snart og ere først
BB:50 l Hovmod, er saa respectabel. · – / » Skrifter, hvis Titler jeg paa
YTS, s. 245 » Tolderen« · – / » Synderinden« /
AA:8.1 svinger i Askelunds Top«, · – / » Vind, vift gelind!«
Not1:5 paa Jorden, i Underverdenen. · – / αγαϑοδαιμονες
Not1:6 det andet Livs Beskaffenhed. · – / Χdommen tilstæder ingen Afbrydelse
Not7:31 Du vil fortryde begge Dele. · – / Χstendommen har først gjort Synergismens
Not1:8 derfor ved Navnet Guds Rige. · – / Χstendommens Universalisme angives:
KK:4 s for hans Livs-Concentration. · – / Χsti Læreform er en tredobbelt:
KK:7 er ind og kommer aldrig igjen. · – / δοξα כָבוֹד;
CC:1.o nymia, documentum favoris, gratum · – / επιϰαλεω
KK:7 mpore vivente ɔ: redeunte. · – / ϰοιτη שְכָבָה
Not9:1 rund ratio 2) Fornuft ratio. · – / λογος har auf ewige
CC:1.d pr: crepo, disrumpor cum crepitu. · – / ωδιν-ος. חֵבֶל
KK:7 ν i den blot udv. Verden. · – / πλαςμα יֶצֶר‎
KK:7 τα inde hæc versio. · – / ψ 117, 1 Sensus communis sexcentis
KK:7 ον, proximus, proximi. · – / ψ. 69, 10. עָל‎
Papir 13:8 στασια / · – / συνουσια.
Papir 25 es om den). / Tilværelsen. · – / το ἑτεϱον
Papir 13:8 ητιϰη / · – / υποστατιϰη.
CC:1.x i expono, pass: tempestate vexor. · – / ζευϰτη
Not1:5 gges ved en viis Behandling. · – / § 20. / Naar man gaaer udenfor den
Not1:5 stride ell. fornægte den. · – / § 21. / Ved Siden af den almdl. skriftmæssige
Not1:6 er. Clemens Alex:; Origenes. · – / § 25. / Mennesket er udødeligt;
Not1:6 ndre den bibelske Grundvold. · – / § 30. / Imedens Troen paa Sjelens
Not1:6 live en hypothetisk Evighed. · – / § 31. / De fleste ovenanførte
Not1:3 e Vei til christelig Eenhed. · – / § 33. / Dogmatiken er nær forbunden
Not1:3 lige Eenhed efterstræbes. · – / § 34. / De historiske Undersøgelser
Not1:6 , ere fremmede for Skriften. · – / § 35. / Efter den foregaaende Udvikling
Not1:6 til at uddanne disse Evner. · – / § 36. / Ved sin ubestemte Character
Not1:6 trafskyldighed og Følger. · – / § 37. / I Læren om den msklige
Not1:6 ændig Kraft til det Gode. · – / § 38. / Idet Pelagius ikke alene
Not1:6 anctioneret ved conc: Trid:. · – / § 39. / I den evangeliske K. maatte
Not1:6 coram deo justificari posse. · – / § 40. / Imedens en Fornyelse af det
Not1:8 til et System af Troestvang. · – / § 70. / Den protestantiske K. sætter
Not1:8 delpunct for sin Virksomhed. · – / § 73. / Saavel ved Χstendommens
Not1:8 t i Læren om K. Væsen. · – / § 74. / Som synlig Fremstilling af
Oi2, s. 163 jo før jo hellere – · – / – – hvis det ikke er saaledes,
NB29:65 de af at mishandle ham – · – / – – o, I, Daarer, just derved
NB29:112 , hvor hans Fader nu er – · – / – – og det er ganske indlysende,
NB13:86.g quod felix faustumque sit! · – / – absit risus atque scurrilitas!
NB23:51.f Christi Navn og for hans Skyld · – / – at jeg skal spøge –
NB23:51.h / – nu kommer Alvoren! · – / – ja for den Sags Skyld det ikke
NB23:51.g / – at jeg skal spøge · – / – nu kommer Alvoren! – /
NB31:139 men er det høieste Gode · – / – nu skulde der ( hvis Biskop Mynster
TTL, s. 391 Dig i Syndernes Bekjendelse. · – / – Og der er jo Stedet dertil, m.
NB31:64 Villie og Befalinger til os · – / – og det omgaaes vi saa saaledes,
Oi3, s. 195 Forkyndelse til privat Praxis · – / – og det skal snart vise sig, om
NB32:92 ndigheder ikke tillode ham det · – / – og Engellænderne er jo det
Papir 457 et, saligt, saligt, saligt · – / – om Mandagen ( ja, for det Andet
Papir 16 rationem a peccatis.« · – / ····    Samarit / Samarit
Papir 246 og ff. / Pasquillo og Marforio. · – / ( de vigtigste Samlinger ere: Ein hundert
Not2:12 Judæo non mortali..« · – / ( den evige Jøde synes at have sit
DD:208.m unkt under den uendelige Tvivl. · – / ( denne Tale skulde naturligviis udføres
Papir 474.e ste af dem ere komne ind deri · – / ( der jo dog vel heelt og holdent ikke
AA:23 ers Skrig paa en Henrettelses Dag. · – / ( Forøvrigt har den Lighed med et
Not4:4 Alt er Msk.s Maal«. · – / ( Hegel. ogsaa Oedip.). / / »
Not6:18 ilde have mere Frimodighed. · – / ( Jeg traf underveis en gammel Kone,
EE:147.a dedommen ligeoverfor Χstd. · – / ( p. 252. udtaler Fichte sig ogsaa imod
Not1:9 s necessaria, libera, media. · – / ( Tertullian: » Nihil incorporale,
NB24:155.a skab, hvorpaa man kjender dem · – / , og især som det Orienterende, /
Papir 453.a avidt jeg kan være vidende · – / , spilt i Comedien, / en Ukjendt /
Not8:19 r Din Næste, Din Nærmeste. · – / ... og denne rædsomme Uro –
JJ:185 og blive aldeles lige med hende. · – / ... Thi Tiden er det Farligste at stride
HH:30 in Glæde og adler Din Sorg · – / .... Og naar da Fristelserne nærme
JJ:459 r han spiller, er han til Examen. · – / .... thi da han i Overflødighedens
Papir 264:9 dede det til Dødsstraffen. · – / .... thi Naturen er det det Modsatte
KK:2 che Leben und die Philosophie. · – / .... Vistnok har den Erkjendelses-Udvikling,
Not4:29 eschöpfen unterscheide. · – / / » an sich« – daß
KK:11 æftet med Ktisiomorphisme. · – / / § 10. / I den hedenske Cultus kan
KK:11 er Spiren til dets Undergang. · – / / § 12. / Da den jødiske Gudsidee
KK:11 lader han sig aldrig tilsyne. · – / / § 13. / Da Creaturligheden staaer
KK:11 Creaturlighedens Kategorier. · – / / § 16. / Incarnationen kunde først
KK:11 : Prædiken og Forkyndelse. · – / / § 17. / Om den chr: Cultus. /
KK:11 ed Verdens og Mskhedens Aand. · – / / § 18. / Troen paa Gud Fader Søn
KK:11 ab erkjender Dogmet som Idee. · – / / § 2. / Som spec: Vdsk: er den chr:
KK:11 i Betragtningen af Χstd. · – / / § 3. / Den chr: Dogmatik, der er
KK:11 t, der gjør Msket til Msk. · – / / § 4. / Mskets religieuse Grundforhold
KK:11 og Mulighed i Aabenbaringen. · – / / § 5. / Religion og Aabenbaring
KK:11 onlighedens virkelige System. · – / / § 8. / Hedenskabet er med Rette
KK:11 enskabet ikke naaer sit Maal. · – / / § 9. / Da den hedenske Bevidsthed
NB7:4 den ell. ved Høiheden. / / · – / / – / / No 7. Den Bøn: drag
AA:32.a første Strid var saa farlig. · – / / – Ogsaa den lange Remse paa Lande,
Brev 8 7 / – / 3 ℳ. / / 70 / · – /      / ( forud modtaget / /
Papir 259:1 steligt finde sin Plads. · – / /      / /      / /      /
Papir 259:1 aver gjort Abraham riig. · – / /      / / Forord. / / Χstd.
DD:208      missa est ecclesia. · – / / / / Imidlertid vidste man i Prytaneum
Not7:57 aaer det og desto sikkrere. · – / / /
NB28:51 stne, og Alle blive salige! · – / / / Den bestaaende » Christenhed«
Not8:32 derom havde jeg gjort det. · – / / / Jeg er saa glad ved at have hørt
DD:208 rem i enhver Yttring af ham. · – / / / Nonnulla desunt. / / 3die Scene.
Not8:48 høre, men Du vil ikke svare. · – / / / Notanda. / / ad philosophiam pertinentia.
NB:87 e Skepsis saa er det Overtro. · – / / / og at kunne leve lyksaligt hen paa
Not7:55 Taknemlighed overvundet Verden. · – / / / Og der hører Mod til at gifte
Not2:2 v. Dr. Rosenkrantz. 1829. 8. · – / / / Schriften über Göthes Faust.
FF:53 Sk–t skal Du have!« · – / / / Som en eenlig Gran, egoistisk afsluttet
Papir 259:2 alder det følgende Afsnit. · – /      / / Verdens Dom over Χstus
DD:208 mere er at finde paa Jorden. · – / / 2 d Act. / En phantastisk Egn. Prytaneum
Papir 21:1 der hermed og sin Erkjender · – / / 2) / Eller dette andet er et Selvløs,
Not14:1 illige, at dette var Luft. · – / / 2. Den pythagoræiske Skole. /
KK:2 den historiske Tvivl.« · – / / 2. Durchführung der mythischen
Papir 259:1 mme til at spille Rolle. · – / / 22 Oct. 38. / / Middelhavet som det
KK:4 vendelsen, Helliggjørelsen. · – / / 2d Afdeling / historisk Theologie /
Papir 259:2 er ere glimrende Laster. · – / / 2den Position / / exacerbatio cerebri.
KK:2 ning om det egentlige Indhold. · – / / 3. Die Entzweiung des Menschen mit
KK:2 og dybere til at fremtræde. · – / / 7. Die Geschichte Christi /
Papir 13:9 – / / Middel / / Naar / / · – / / = / / § 54. / I Begrebet af den
Papir 13:5 rug bærer Stedet Luc. 22, 31. · – / / ad pag. 242 – /
BB:48 e det gl.tydske Udseende.« · – / / At den Faust, der nu skulde repræsentere
Papir 13:8 ατιϰη. / · – / / Benægtelsen af al Bortfjernelse
KK:4 get mere dens egen Virksomhed. · – / / c) Begrebet. / Nominalister og Realister.
KK:4 Qvæstioner og Responsioner. · – / / C. Den systematiske Erkiendelses Periode
KK:7 os deos, eos ego ad me vocavi. · – / / Cap. XI. / 1 Reg: 19, 10. Ibi sermo
Not9:1 af den Tro kan den besidde. · – / / Christologie. / Eenhed af guddl. og
KK:3 f hine ved enkelte Gjerninger. · – / / Cæsareopapisme / C. er den Vildfarelse,
Papir 259:1 elibatet i Berørelse. · – / / d. 17 Dec. 38. / / 1ste Position /
Papir 259:1 dommelige Fæstninger. · – / / d. 29 Nov. 38. / /      /
KK:3 kun som Verdens Selvudvikling. · – / / Den Bemærkning Sack gjør p. 278
KK:4 en Form den saa end viser sig. · – / / Den græsk-østerlandske K. /
BB:36 e de daarligere Tilhængere ind. · – / / Dersom En efter at have læst Afhandlingen
Papir 94:1 16, 27. / – – · – / / det anvendtes mod Stolberg. –
Not4:6 tning, er en Janus Bifrons. · – / / Det er det tredie Stadium, der egl.
Papir 259:1 styggere end Arvesynden. · – / / Det vanskelige bliver at finde den
Not9:1 mheder. – satisfactio. · – / / Dogmets Begreb. / Χstus Prophet.
KK:3 Hamburg bei Fr: Perthes 1838. · – / / Efter hvad jeg hidtil har læst i
Not13:23 nd den umiddelbare Uskyld. · – / / Epicur har allerede hævet Modsigelsens-Grundsætning;
Not2:2 Umgang dargestelt.« · – / / Erzählungen. / / Doctor Faust,
Papir 274:1 gl. Torv. / / Halmtorvet · – / /     et Rendesteensbræts Historie
Not5:1 Phantasier for et Posthorn · – / / Farvel Du mit Hjem / Jeg er ikke synderlig
Not3:18 af bittre Sorger og Uheld. · – / / Forelæsninger af Molbech 2d Deel.
KK:5 Joh: Adam Mohler. Mainz 1827. · – / / Forinden han gaaer over til den nærmere
KK:5 abell. som Eusebius til Arius. · – / / Fra p. 165 af leverer Möhler nu
4T43, s. 120 Navn være lovet!« · – / / Herren gav, Herren tog. Hvad der her
Papir 289 et Synlige fuldbyrder sig. · – / / Hver tager sin Hævn over Verden.
Not12:12.a hed. – Tidens Categorie · – / / Hvorfor behøver Tragedien mere Historien
Not3:6 tes Gebet u: s: w:«. · – / / III Goethes Ansicht der Natur. p. 48.
BB:7 machen im Stande sei.« · – / / Jeg vil nu gaae tilbage og optage S:
KK:4 vi nu have over vort Væsen. · – / / Kirkehistorisk Theologie / I den chr.
Brev 115 e i / bet: / Kjøbenhavn. · – / / Kjere! / Først en Paamindelse: vil
Brev 118 e i / bet: / Kjøbenhavn. · – / / Kjære! / Mange Tak for Dine 3 sidste
KK:3 ens Værd rigtigt erkjendes. · – / / Litteralismus. / L. er den Vildfarelse,
BB:37 man i Alderdommen ei glemmer. · – / / Med Hensyn til den Maade, paa hvilken
Papir 13:9 / / Naar / / – / teleo / / · – / / Middel / / Naar / / – /
KK:3 ed hans Lære og Stiftelser. · – / / Mythologismus. / M. er den Form af
Not2:2 uldstændig hos v. Raumer. · – / / Neumann et C: C: Kirchner, auctor et
NB7:4 Høiheden. / / – / / · – / / No 7. Den Bøn: drag mig til Dig;
Not2:2 Bechstein. Leipzig 1832. 4. · – / / Opern. / / Dr. Fausts Mantel ein Zauberspiel
Not4:23 Indhold – kalde vi Vantro. · – / / Overtro – Vantro. – /
Not3:18 mring plagede Liv.« · – / / p. 262. » I det samme Aar, da
FF:33 ret Stort blev aabenbaret: stumme? · – / / Paa et høieste Stadium løbe Sandserne
Papir 2:1 nde have gjort Mirakler? etc · – / / pag. 152. Mariale ɔ: 60 Prædikener
KK:3 aardhed mod det reent Msklige. · – / / Pietisme / P. er Følelsen og Reflexionens
KK:3 skadelig for Sædeligheden. · – / / R. undergraber ved Udbredelsen af en
NB6:2 siger. / Deres / R. Nielsen. · – / / S T / Hr Magister Kjerkegaard. –
KG, s. 367 t det er Kjerlighed.« · – / / Slutning / Vi have i det foreliggende
Papir 259:1 n Sandhed som Maaneskin. · – / / Stundom kan man naturligviis ikke andet
KK:3 ikling af Aandsgaver i Kirken. · – / / Theocratismus / T. er den Vildfarelse,
Ded:1 det fjærne staar«. · – / / Til / Hr Professor Heiberg /
BB:1 er sig som Lidenskab.« · – / / Til Oplysning af Begrebet af det »
Brev 297 in Broder. / Deres / R. N. · – / / Til R. Nielsen. / Det bliver vel bedst,
Not4:29 er det førstes Sandhed. · – / / Viden. / empirisk; historisk; speculativ
Not10:9 Skriften som der selische. · – / / Werden für Gott. / Identitæt.
Not3:4 art und Tübingen / 1828. · – / / Wilhelm Meisters Lehrjahre 1stes Buch.
Not3:4 knyttede i det foregaaende. · – / / Wilhelm Meisters Wanderjahre oder die
KK:7 rte fiet, ut omnes me adorent. · – / / XV. / v. 2. πλησιον
KK:7 m distat a genuino loci sensu. · – / / XVI. / Φοιβη
Not1:6 3) Helvedstraffenes Evighed. · – / 1 Om Opstandelsens Beskaffenhed. Naar
CC:3 vincula mea, gratia vobiscum. · – / 1 Thess. / Paulus et Silanus et Timotheus
Not4:31 ien forklarede Tilfælde. · – / 1) Beviset som bliver ført af Underet
Papir 25 ( Parmenides) / den rene Væren. · – / 1) den er almeengyldig / 2) almindeligste.
Not1:7 Msk: høieste Ærefrygt. · – / 1) Den msklige Natur betegnes: σαϱξ
Not9:1 værtimod begrunder dette. · – / 1) i Χsti Syndefrihed. Χstus
Papir 69 gaaende Grundtvigs Kirke-Theorie. · – / 1. Grundtvig mener, at K. baserer sig
Not4:11 Betydning, og Realitæt. · – / 10 Foredrag. / d. 23 Dec. /
Not11:9 sig det bevidst, vides ei. · – / 10. / / Hegel yttrer ganske i Almdl.
Not4:22 t af Troen selv decreteret. · – / 11 Forelæsning. / Bevidstheden vil
Not4:23 / / Overtro – Vantro. · – / 12 Forelæsning. / Vantroen maa saaledes
Brev 121 orum, IX pr: capita Exodi. · – / 12. Brev 122, bl. [ 1r] /
Not11:14 positive Ph. kan vise sig. · – / 15. / / Den positive Ph. er nu bleven
Not4:26.1 ariteter og Tilfældigheder. · – / 15de Forelæsning. / Dersom Alt det
Not4:29 ige theologiske Anskuelser. · – / 17de Forelæsning. / Fornuften saaledes,
KK:5 ns Vande velsigner Ægypten. · – / 1838 d. 6te Dec. Kl. 11. / / p. 262 fl.
Papir 144 rg mig nu om dem.« · – / 19. Papir145, bl. [ 1r] /
Not1:7 Mc: 13, 32. Mth: 26, 42. · – / 2) Afhængigheden betegnes: Gud fremstilles
KK:4 ) Kamp om Hegemoniet i Kirken. · – / 2) Kamp med det tydske Rige. –
Not1:9 ternaturalis og naturalis. · – / 2. gubernatio. ordinaria og miraculosa.
Not1:9 aadan. kun Systemet har den. · – / 2. Mskets Udødelighed. / Mth: 10,
Not1:5 d for Bøn og Paakaldelse. · – / 2. Om de onde Aander. / § 17. /
KK:4 ige men ogsaa den apostoliske. · – / 2.) Kampen med det tydske Rige. /
Not4:41 und Wissen. / Berlin 1837. · – / 21 Nov. 37. – / Den første Deel
Papir 275:1 eller – « · – / 23. Papir275:2, bl. [ 2r] /
Not4:35 paa det Sande kalde vi Forstand. · – / 23de Forelæsning. / Uden Objekter
Brev 317 . / Deres taknemlige / L H · – / 24. Øverst: Brev 317, bl. [ 3v]; nederst:
Papir 176 ester forstaaer, hvad jeg mener. · – / 25 Aug. 36. / Da Goethe havde dannet
Not4:38 er virkelig Subjekt-Objekt. · – / 26de Forelæsning. / Bestaaer nu Forskjellen
Not11:26 hell. ikke kunne være. · – / 27. / d. 14 Jan. / En virkelig Mulighed
Not4:27 meget mere ophævet deri · – / 2den Deel. – / NB. ad p. 149 n:
Papir 24:1 ud centralt par excellence. · – / 2den Forelæsning. / 3die Forelæsning
Papir 13:6 lighed selv er afhængig. · – / 2det / Om de gudd: Egenskaber, som referere
Not1:8 g selvstændige Samvirken. · – / 2det Afsnit. / Om Kirkens Virksomhed.
Not1:6 uds Naades Virksomhed i Msk. · – / 2det Capitel / Om Udødeligheden /
Brev 8 / ( forud modtaget / / 97 / · – / 3 ℳ. / / 100 /      /
Brev 8 : 35rd.). / 2 / 335 / / 167 / · – / 3 ℳ. / / 70 / – /      /
Papir 23:3 ans gudd. Aand blev ham en anden · – / 3 Hefte / Msk: befinder sig bestandig
KK:4 plede som utilladelig Simonie. · – / 3) Hierarchiet i Strid med sig selv.
KK:4 / 2) Kamp med det tydske Rige. · – / 3) Strid i Hierarchiet selv. –
Papir 69 ie har slet ingen Betydning. · – / 3. I hvilken Qualitæt gav Apostlene
Not1:9 rtsat bevidst Tilværelse. · – / 3. Mskets Syndighed. / Medens en Udvikling
Not1:6 omnium animarum d. 2 Novb:. · – / 3. Om den evige Fordømmelse og Helvedstraffene.
KK:3 rebegreb, Cultus og Disciplin. · – / 30 Sept. 38. / / / Encyklopaedie der
Not1:6 en med Bestemthed forkastet. · – / 3die Capitel. / Om den mskelige Syndighed.
Not4:14 Indholdets egen Dialektik. · – / 3die Forelæsning. / Den umiddelbare
Not1:6.n oritate conscientiis impositum. · – / 3die Hovedafdeling. / Christelig Soterologie.
Papir 13-7.b llem Gud og Verden. / 62. / 50 · – / 4. 5. / § 50. Alle Egenskaber, som
Brev 28 Din hengivne / Peter Kierkegaard. · – / 4. Brev 28, for- og bagside af konvolut
Not4:15 nne umiddelbare Vished i Verden. · – / 4die Forelæsning. / Sandheden maa
Papir 146 t troede, at han var en Prophet. · – / 6. Juni 1836. / En omvandrende Musicant
Papir 252:4 rme nicht die Sinne? · – / 7. Martz. 1835. / I det Hele er det mærkeligt,
Not7:1.1 edøvende, end opvækkende. · – / 7de Søndag e: T: / cfr. min Dagbog
Not4:9.a Ding » an sich«. · – / 8de Foredrag. / d. 15 Dec: /
Not4:19 Svaghed over hele Mskheden. · – / 8ttende Forelæsning. /
NB:215.c.a «, som er Mængden. · – / ; dette er Sandheden / stolt afviser
LP, note det, jeg anseer for det bedste. · – /
Not5:34 vn 282 Charlottenborgssiden · – /
2T44, s. 224 han selv vil være Noget. · – /
KK:11 tning: credam ut intelligam. · – /
FF:215 dius, der ligger et Mærke ved. · – /
Papir 258:12 ller han noget ganske andet · – /
Papir 9:8 rindelig og væsentlig Lære. · – / = / 65 /                 2        67
Papir 25 den jo mere end Begyndelsen. · – / = F = =         #        F
AA:47 n vare om os – men ikke die. · – / [ » Der arme Heinrich«]
NB:54 Weit das Gefilde die Welt entlang · – / Aber die Vorzeit ist reich an That! /
JJ:41 af Fortalen til Longi Pastoralia. · – / Abælard lod sig ypperlig behandle
Not1:9 ge Præstationer i Kirken. · – / accomodatio formalis / – realis.
Papir 156 ich gereut / Einst mit der Zeit. · – / Ach einzige Freud / Waldeinsamkeit. (
Not1:9 rsantur, activum et efficax. · – / Adam opfattet som caput seminale, naturale
Not1:9.2 rne«; 1651. Kongeloven. · – / Af Vigtighed, synes det mig, bliver det
Brev 159 egaard) til – Deres Kone. · – / Afgjør nu selv, om De vil overrække
NB20:64 dslig Klogskab kalder dem Daarer · – / ak, at det dog ikke er faldet Mynster
2T43, s. 37 ngselsfulde Sjæl. Amen! · – / Al god og al fuldkommen Gave er ovenfra
JJ:236 at kunne vrage Alt i Livet. · – / Al min Tale om Pathos og Lidenskab misforstaae
BB:42.d ren om Synd mod d. Hellig-Aand. · – / Al Synd begynder med Frygt ( ligesom
BB:28 orstaaende til Sønnen: Pak Dig. · – / Al Viden, der inviterer til Coquetterie
Not1:8 al virke ved sit Ords Kraft. · – / Amk. Den catholske Lære om Ordinationens
TSA, s. 99 a det ikke mere er paradoxt. · – / Anderledes med en Apostel. Ordet selv
KK:7 at gaae tilbage til Aarsagen. · – / Angaaende det Hele maa man erindre Origenes
Not1:8 behag og den evige Salighed. · – / Angeren maa med H. t: det forbigangne
Not1:4 τεως. · – / Anhang til første Hovedafdeling. /
Not4:4 man holder sig indifferent. · – / Anm: Det er denne Forskjel mell. Opfattelsen
Papir 13:4 g gjort en doctrinel Brug deraf. · – / Antager Schl., at Msk. er skabt syndig.
Not1:9 γελοι. · – / apologia conf: hæc largimur, quod
Not1:7 Mth: 26, 64. Luc: 24, 25.44. · – / Apostlene have bekræftet dette Vidnedsbyrd:
NB2:101.a ren er en Tyv ell. en Redelig. · – / Apostlene sige: » vi som have
Not13:21 et beskuelige Liv er Isolation. · – / Aristoteless Politik / /
NB26:80 a sandsynlig saa sandsynlig · – / at det formodentlig ikke mere er Christendommen.
Brev 43 r mig til Dit Brevs Indhold. · – / At Du har Hovedpine gjør mig ondt;
Not4:40 , hvortil han bestemmer dem · – / at erkjende Begrebet er = at begribe,
HH:19 t modtage ikke koldt og ufrugtbar. · – / at gjøre Erfaring ja det er en stor
Not13:18 definerer Kunsten. cfr. 6., 4. · – / At man hos Aristoteles ikke altid finder
NB4:25 ige maatte staae levende for ham. · – / At slutte mig til Nogen, kan der ikke
Papir 449.a – blot msklig forstaaet · – / at turde ligesom sætte mig hen og
FF:55 illioner gjøre netop det Samme. · – / Atter er der nyt Liv paa Amagertorv og
Not1:9 ndividualitætens Energie. · – / Augustins System blev i Virkeligheden
KK:4 r enhver concret Bestemmethed. · – / b.) Overvindelse af den helleniske Verdens-Anskuelse
Not3:9 utendes anzufangen.« · – / Baggesens samtlige Værker. /
Not9:1 . pr. naturalis og gratiosa. · – / Begrebet af denne Lære. 1) Det Substantielle
Papir 252:4 ne Begeistrung verfinstern. · – / Ben Hafi vedbliver nu at fortælle
Not6:3 : De tre Høies Formation. · – / Besøget i Aarhuus Domkirke; Orglet.
Not4:34 ns og Objektivitetens Charakter. · – / Betræffende det Første vil altsaa
Not1:9 e Moment. Verdens Udvikling. · – / Beviser for Guds Tilværelse. /
Not1:8.l , hvoraf det ikke kommer ud. · – / Bibelen er altsaa det Kirken normerende.
Papir 251 tod senere Alexandrinerne. · – / Bjergprædikenen. / den maa ikke betragtes
AA:10 Baaden ikke lod sig tilsyne. · – / Blandt Bønder her paa Egnen har jeg
Brev 68 dog mellem os kun sagt · – / Blandt Qvinderne i hele Slægten /
Papir 258:4 nene der erindrer deres Moder · – / Brev fra Wilhelm. / Min Situation, da
DD:170 aa trøstelig. / d. 11 Nov. 38. · – / Bøn / Herre vær Du os nær med
Papir 237 en at tale om Fandens Oldemoder. · – / Børnekorstoget er at betragte som
KK:3 iklingen af Kirkeforfatningen. · – / C. lammer og forvirrer den sunde Bevægelse
KK:3 i Kirken foruroligende Maade. · – / C. undertrykker det presbyterianske Element
CC:1 is Felix, reliquit P. vinctum. · – / Cap 25. / Cum autem Festus suscepisset
CC:8 t ad omne bene factum reprobi. · – / Cap II / Tu vero loquere quæ decent
CC:1 ittarios. Vulgata: lancearios. · – / Cap. 24. / Post quinque dies descendit
CC:1 s eum prolata non significare. · – / Cap. 26. / Agrippa Paulo dixit: permissum
CC:1 si non appellasset Cæsarem. · – / Cap. 27. / Postquam autem decretum est,
Papir 15 tegra copia beneficiorum Dei. · – / Cap. 4. / v. 9. ϰατωτεϱα
CC:10 hæreditate accepturi sunt. · – / Cap. II / Ideo oportet nos studiosius
CC:7 tenentur ad ipsius voluntatem · – / Cap. III / Hoc cognosce ultimis temporibus
CC:3 s, neque est personarum ratio. · – / Cap. IV / Domini præbete justum et
CC:1 t numero duodecim apostolorum. · – / Cap: II. / Atque sub finem dierum pentecostis
Not1:2 nogen positiv Accommodation. · – / Cartesianerne, Semler, Teller: »
Not1:9 ssio augustana har det ikke. · – / Cathec: Rom: Gud dannede Sjælen efter
Papir 326:3 i sin Rethorik. · – / cfr 3d Bog 1ste Capitel / / kun 1ste
Papir 94:2 e tidlig – / Hedninger · – / cfr Gynther II. p 118 nederst. /
BB:6 e ermüdenste Unterhaltung. · – / cfr i denne Anledning Heyne ( romantische
EE:89 den, ikke som hiin Skjorte Enhver. · – / cfr magyarische Sagen v. Graf Mailath.
DD:8 a een Side seet er et Fremskridt. ? · – / cfr. 1 Joh: 3, 2 hvor Ligheden staaer
LP, note Theisme / Atheisme, Pantheisme. · – / cfr. 3,86 om Frankrigs religieuse Tilstand:
NB23:172 Qval« en Ende. · – / cfr. Böhringer 1ste D. 3die Afdl.
JJ:41 επωσιν. · – / cfr. de sidste Ord af Fortalen til
Not2:2.b / cfr. v. Raumer p. 161. · – / cfr. hos Lessing i hans Breve betræffende
FF:58 , under de rædsomste Caprioler. · – / cfr. J. Kerner » Eine Erscheinung
JJ:180 ende oppe. – Og saa Heloise · – / cfr. p. 13 i denne Bog. / Constantin
Not2:2.b m Overgangen fra Ondt til Godt. · – / cfr. v. Raumer p. 161. – /
Not1:2 2. 14, 16.17. 16, 13. 14, 6. · – / Chr: ivrer mod falske Lærere. /
Not1:2 kling og Kundskabsudvidelse. · – / Christend: er bestemt til at udbrede
Not1:2 aandelige Kræfter i Msk. · – / Christendommen støtter sin Auctoritet
Not1:9 nds, at Historien forstaaes. · – / Christi Yttringer m:H:t: Jøderne.
KK:2.c s sinnlichen Geschehens.« · – / Christliche Polemik von Dr. Karl Heinrich
NB13:86.h absit risus atque scurrilitas! · – / Collision / / Et Msk. kan jo paa mangfoldig
NB:150 kueligt for Øiet / / – : · – / Colon sætter i Sætningen Reflex
Not1:6 og benytte den gudd. Naade. · – / Conf: Aug: 2dn Artikel: docent, quod
Not1:6.n is finem poenarum futurum esse. · – / Confessio Gallica siger om Skjersilden:
CC:10 lius est oblatio pro peccatis · – / Cum igitur habeamus, fratres, libertatem
DD:123 d gjøre jen Mand nogen Skade ? · – / d. 1 Aug. 38. / det kunde være interessant
DD:188.b kan al Verden ikke tage fra os. · – / d. 1 Jan: 39. / Fader i Himlene! Naar
Papir 69.a tilberedes i lukkede Maskiner. · – / d. 1 Juni 35. / oprindelig er givet,
DD:165 daandes igjen i Apocalypsen. · – / d. 1 Nov. 38. / at Χstd. saaledes
DD:147 iebringe en ret hjertelig Bøn. · – / d. 1 Oct. 38. / Jo mere man giver det
EE:59 – græder jeg mig træt. · – / d. 10 Mai 39. / Jeg er i denne Tid i
EE:20 som Kalken bliver bæskere. · – / d. 11 Feb: 39. / .... Men hvor i Verden
Papir 158 eil hos dem ell. i Systemet · – / d. 11 Juli 36. / Handlingen uden en Idees
Papir 157 i han vil altid tale om sig selv · – / d. 11 Juli 36. / Hvorvidt er Illusion
EE:61 ogsaa en Taare i Øiet. · – / d. 11 Mai 39. / Det er ret mærkeligt,
Papir 111:1 og reneste Form det Materielle · – / d. 11 Oct. 35. / Det er ikke blot fordi
DD:154 ldet af den store Rigdom. · – / d. 11 Oct. 38 / Det er en vittig Combination
DD:127 Χstd. anbefalede Coelibatet. · – / d. 11. Aug. 38. / I vore christelige
Not4:45 der Religion überhaupt. · – / d. 12 Dec. 37. / Zeitschrift für
EE:21.1 nd alle Verdens Emfindtligheder. · – / d. 12 Feb: 39. / At Tænken og Væren
EE:62 e, der ligger i denne Bestemmelse. · – / d. 12 Mai 39. – / Ligesom Χsti
EE:63 Verden ɔ: Opholdelsens Begreb. · – / d. 12 Mai 39. / Hele Tilværelsen ængster
EE:35 sentlige Fabriquen er det. · – / d. 12 Martz. 39. / Det er netop det Sørgelige
Papir 255:1 den kommer og gaaer hen. · – / d. 13 / Omvendelse gaaer langsomt. Man
DD:129 – den moderne Emancipation. · – / d. 13 Aug. 38. / Empirie er den idelig
EE:66 am kjærere end Vedderens Fedme. · – / d. 13 Mai 39. / Gud i Himlene lad Du
Not4:25.1 Forhold til det Almeengyldige. · – / d. 13 Nov. 37.     Kierkegaard. /
DD:172 er i Hjertet, i Kjernehuset. · – / d. 13 Nov. 38. / Grækerne havde ikke
Papir 72 at nærme sig Chatolicismen. · – / d. 13 Oct 35. / cfr. med Hensyn til Luthers
Not2:10 jo det er skeet med Faust. · – / d. 13 Oct. 35. / Hvad Litteraturen til
DD:53 d Subjectivitetens Belysning. · – / d. 13 Sept. 37. / Der gives Msk, om hvilke
DD:6.c ֶת Dødens Porte. · – / d. 14 Mai 39. / det Socratiske Princip
Papir 187 Betydning som Udviklingsleed. · – / d. 14 Sept. 36. / Hvorlidt Forstanden
GG:5 ves ved Djævelens Hjælp. · – / d. 15 Jan: 39. / Rom IV. En og Anden
EE:69 og giver den andre Bogstaver. · – / d. 15 Mai 39. / Det er utugtigt at fremstille
DD:83 der vender tilbage med et Olieblad · – / d. 15 Nov. 37. / og derpaa følger
Papir 159 i Afholdenhed, ved Selvpiinsler. · – / d. 16 Juli 36. / Skulde det Ironiske
Not4:28 en bestemt historisk Betydning. · – / d. 16 Nov: Kierkegaard. / 16te Forelæsning.
DD:179 veleres nu ɔ: i Tidens Fylde. · – / d. 17 Dec. 38. / Det er ret mærkeligt
DD:199 ær fastende i Laster«. · – / d. 17 Jan: 39. / ... Thi Sorg er et gammelt
DD:198 ne sit Vindue og see ned til dig. · – / d. 17 Jan: 39. / Eller hvo er Du som
EE:71 e med Vold, vi skulle indordnes i. · – / d. 17 Mai 39. / ... Og hvor forskjellige
EE:73 itideligt som Høstkarlens Lee. · – / d. 17 Mai 39. / Det er netop den diametrale
EE:72 gjenfødes til et Æsel. · – / d. 17 Mai 39. / Forord: / Om dette Forord
EE:74 e to Sider bør derfor medieres. · – / d. 17 Mai 39. / Naar i vore Tider enkelte
DD:143 Ø. mod V., N. fra V. m. Ø. · – / d. 17 Sept. / Christi Forsonings objektive
DD:200 lene gjennem lukte Dørre. · – / d. 18 Jan: 39 / Det første Indtryk
DD:144 hedder: din Tro haver frelst Dig. · – / d. 18 Sept. / Hvad var det da der havde
Papir 66 en, slog han sig selv paa Munden. · – / d. 19 April 35. / Det forekommer mig,
Papir 160 e noget stort – latterlige · – / d. 19 Juli 36. / Alt bliver dog mere
DD:145 et ell. jeg har drømt det · – / d. 19 Sept. / Ligesom Jøderne ikke
Papir 152 e i Selskab, det Tragiske alene. · – / d. 19. Juni 1836. / Der gives Mennesker,
DD:177 æt, der afføder en Energie. · – / d. 2 Dec. 38. – / Det er et betydningsfuldt
Papir 154:2 Hverdagsforfatterenshistorier. · – / d. 2 Juli 1836. / Grundtvig anseer det
Papir 68:1 ommen var en gudd. Aabenbaring. · – / d. 2 Mai 35. / For den Christne, der
DD:161.a le disse moderne Naturligheder. · – / d. 2 Nov. 38. / ligesom Gymnosophisterne
DD:167 ulde forbyde Udvandringerne. · – / d. 2 Nov. 38. / Scholasticismen naaede
DD:166 sig om men et peripherisk Moment. · – / d. 2 Nov. 38. / Vor Statsforfatning nærmer
EE:75 ke vare det for Confessionen. · – / d. 20 Mai 39. / Jeg lever i denne Tid
Papir 203 rødet, Præsten drak Kalken · – / d. 20 Nov 36. / Naar jeg betragter Sagen
NB3:14 saa er det ikke værd at bede. · – / d. 20 Novb. / / / Deri ligger egl. hele
DD:132 eens objektive Bestemmelser. · – / d. 21 Aug 38. / Den græske Udviklings
DD:204 da hilse Du ham ikke igjen. · – / d. 22 Jan. 39. / Det bør være med
EE:82 Fredensborg: allicit atque terret. · – / d. 22 Mai 39. / Den chr. Bevidsthed forudsætter
DD:173 aler i overnaturlig Størrelse. · – / d. 22 Nov. 38. – / Det ikke-philosophiske
DD:174 m i al Forsonlighed til Momenter. · – / d. 22 Nov. 38. / Der gives Tilfælde
DD:175 en – at den var mageløs. · – / d. 22 Nov. 38. / Det gaaer med at udvikle
DD:205 t Alphabet bør Sjælen have. · – / d. 23 Jan: 39. / .... først da naar
EE:37.b le Individualitæt for Øie. · – / d. 23 Martz 39. / Jeg hørte forleden
EE:38 saa en daarlig Pige.« · – / d. 23 Martz. 39. / Det der egl. vil udgjøre
Papir 45:1 noget for fiirkantede Hoveder. · – / d. 24 Dec. 36. / Jeg gad overhovedet
DD:182 Pragt overgik Salomos Herlighed. · – / d. 24 Dec. 38. / Og vil Du forunde os,
EE:49 n fordøielige for Præsterne. · – / d. 25 April 39. / Prædestinationslæren
Papir 205 Augen des Zuschauers entfalten. · – / d. 25 Dcbr. 1836. / ( Værket selv
EE:144 rdi den ikke har Plads til Andre. · – / d. 25 Juli 39. / ligesom man undertiden
Papir 58 en, som ikke troer skal straffes. · – / d. 25 Novb. 34. / Jeg synes, at man kunde
EE:50 abelig-dogmatisk Bestemmelse. · – / d. 26 April 39. / Der gives visse Leiligheder,
Papir 60 men da er den ikke mere Lov. · – / d. 26 Nov 34. / Ideen til Hedningernes
Papir 55:2 en i Sandhed gjenfødte. · – / d. 26 Nov. 34. / Det hedder i Almdl.
Papir 59 bedre at forstaae hverandre. · – / d. 26 Nov. 34. / Forsaavidt som Catholikerne
DD:42 opmaale en Æske med Favnemaal. · – / d. 27 Aug. 37. / Det Erkjendelsens Moment
DD:59 re end al deres øvrige Galskab. · – / d. 27 Sept. 37. / Der gives Msk, der
EE:53 rdi det ikke i Dig fandt sig selv. · – / d. 28 April 39. / – Traüme
EE:51 e som et Kors paa en Familie-Grav. · – / d. 28 April 39. / Gud veed hvorfra det
DD:185 Glæde maae raabe: Abba Fader. · – / d. 28 Dec. 38. – / Giv at i enhver
Papir 63 aa skulde gaae med den i Solskin. · – / d. 28 Januar 1835. / Det synes mig at
EE:147 ll. hvad man for Resten vil. · – / d. 28 Juli 39. / dog dette gjør da
DD:161 i det Øieblik ret i fuld Gang. · – / d. 29 Oct 38. / Om man end derfor tilgiver
FF:99 ner, der ere blevne til Adverbier. · – / d. 29 Sept 37. / ....... derfor have
DD:61 en vel en sarkastisk Hævn. · – / d. 29 Sept. 37. / som det overhovedet
EE:42 dte ham, da blev han usynlig. · – / d. 3 April 39. / .... Eller vilde Du,
GG:6 i Pauli Øine ligesaa ufrugtbar. · – / d. 3 April 39. /
FF:23 ke om Nogen opstod fra de Døde. · – / d. 3 Dec. 36. / Mythologie er Evighedens
FF:164 som ligger paa sit Yderste. · – / d. 3 Jan: 38. / Er jeg Ukrudt i Litteraturen
DD:188 aae til Grunde som en Tyran. · – / d. 3 Jan: 39. / Det er det samme Mirakel,
EE:101 es medens Dydspligten realiseres. · – / d. 3 Juli 39. / den tydske Uvette almdl.
Papir 74 arantaine de skulle udholde. · – / d. 3 Novb. 35. / Forholdet mell. Loven
EE:99 og Virtuositæt i Fremstilling. · – / d. 30 Juni 39. / At Χstd. er modsat
DD:164 mel-Manna mætte os for stedse! · – / d. 30 Oct. 38. / Dette var Bønnen
Papir 7 plures mediatores admittamus. · – / d. 3die Decemb: 1833. / 19. /
Not4:44 gelse af Bevidsthedens Væsen. · – / d. 4 Dec. / Om Forholdet mell. Kant og
EE:55 rtvivlede Verdens-Anskuelser. · – / d. 4 Mai 39. / ..... og især i vore
EE:54 tte Aar« – evig ung. · – / d. 4 Mai 39. / den er ligesom hans Sorg:
Papir 65 først begyndte at udvikle sig. · – / d. 5 Feb. 1835. / Hvad Jøderne og
Papir 81:2 knarke) dette tredie Eenhedens. · – / d. 5 Jan. 37. / Det at Christendommen
NB:202 ers Dagbog, og saaledes over Alt. · – / d. 5 Mai 47. / Forskjellen mell. Synd
Papir 55:1 ive at betragte som Indledning. · – / d. 5 Novb. 1834 / Det vil sige: hele
EE1, s. 307 un skal vel blive indhentet. · – / d. 5. / Det kan jeg lide: alene om Aftenen
DD:125 get godt kunde have manglet. · – / d. 6 Aug. 38. / † / Min Fader døde
Not8:50 rt slet ikke skeet sin Ret. · – / d. 6 Dec. / En Bemærkning til Bidrag
DD:178 havde til at uddrive Dæmoner. · – / d. 6 Dec. 38. / Det var en meget god
DD:150 den fik desto færre Sønner. · – / d. 6 Oct. 38. / I den Forstand er det
EE:44 nærer den himmelske Fader dem. · – / d. 7 April 39. / Gud kan ligesaa lidt
EE:14 aaende ved Titelbladets Aphorisme. · – / d. 7 Feb: 39. / Der kommer ogsaa i aandelig
DD:63 ren om en Kirke skulde bevirke. · – / d. 7 Oct. 37. / Det er Noget besynderligt
EE1, s. 309 t mindre end godmodig Maade. · – / d. 7. April. / » Altsaa paa Mandag
DD:65 naar man byder den Betaling. · – / d. 8 Oct. 37. / Vogter Eder for de falske
DD:138 taler til sig ved Eftertrykkerie. · – / d. 8 Sept: 38. / Et af de Udbrud, hvor
EE:15 ragtning, som fordum af Modersliv. · – / d. 8. Feb: 39. / og da maae vi med dyb
Brev 115 rgen til den sildige Aften. · – / d. 8de Kan Du ikke lære mig den Hemmelighed
DD:194 Naassensaar endnu at vegetere i. · – / d. 9 Jan. Kl. 9 om Aftenen præcise.
DD:81 dan og affabel for al Paavirkning. · – / d. 9 Nov. 37. / Den historiske Anticipation
Papir 179:8 senere Art og Dato anført. · – / d. 9 Oct. 36. / Hvorvidt er Faust et
DD:78 dtil hun tilsidst ender i et Asyl. · – / d: 4 Nov. 37. / Det Aprioriske i Troen,
AA:54 lad mig leve og forbedre mig · – / Da Adam levede i Paradiis, da heed det:
G, s. 44 sten sad militairisk. – · – / Da dette havde gjentaget sig nogle Dage,
Papir 13-5.a 2, 31. – / / ad pag. 242 · – / Da dog i Almindelighed de, der knytte
Papir 42:2 ng ( Mad og Drikke, som vi ikke · – / Da enhver Udvikling efter min Mening
KK:3 det Guddommelige i Χstd. · – / Da i M. Guds Aabenbaring bliver sat i
Not1:7.c om en Forgjænger for Messias · – / Dan: 7, 13: Der kom Een i Himmelens Skyer
Not1:8 gudd. Styrelse til sit Maal. · – / De Χstne opmuntres til Eenhed: ομοϕϱονειν,
Not1:6.g Gud kunne gjøre det umulige. · – / De beraabte sig paa: a) Guds Almagt,
Not1:5 18. Joh: 16, 11. Col: 2, 15. · – / De Christne have Intet at frygte: Eph:
BB:42.c m fE Henrettelser etc fremkalde. · – / De mange Phænomener, som ere fremkaldte
JJ:324 iet med sig selv, gaaer i Kirke · – / De Præster man nu har er de dummeste
Papir 7 auctor non est sibi conscius. · – / De sensu, quod attinet, nonnulli statuerunt
Papir 29 ς staaer ikke i Texten. · – / de sidste Ord ere af et ganske andet
KK:3 msklige Former ere forhaanden. · – / De to Hovedformer af Literalismus ere
KK:3 r Skin af en mere levende Tro. · – / De to Hovedformer af S. ere Mysticisme
KK:3 hæmme Aandslivet i Kirken. · – / De to Hovedformer af Th. ere Hierarchisme
Not2:7 øde episk. og Faust dramatisk. · – / Dec. 35. / Heiberg siger et Sted i den
DD:208 r af Willibald. / / Ende. · – / dediceret til de 7 Gale i Europa, som
NB27:79 e nur genießt / Was ist, · – / Dem lieblich ist und klar, / Was war,
BMD, s. 151 re Bygninger? / der skal ikke · – / Den 31te Marts 1854. / S. Kierkegaard.
Not1:6 søvn; men om Lyksalighed. · – / Den almindelige Opstandelse: Joh: 5,
Not1:7 Socinianerne forkastede den. · – / Den augsburgske Confession 3die Art
JJ:433 idskrift. 13dB. 1844. p. 86. · – / Den Berlingske Tidende kan i literair
Not5:17 Glæde, Selvplagelse etc · – / Den Betragtning synes mere og mere at
DD:194 er paa Torvet / raaber præcis. · – / Den chr: Frimodighed. / Min Søn vær
AA:1 Kilder sprang frem af Jorden. · – / Den Cour, der anvendes, bestaaer i at
BB:7 mærksomheden fra Digtet af. · – / Den følgende Scene behandler S: paa
Not4:41 1837. – / 21 Nov. 37. · – / Den første Deel af denne / Bog synes
EE1, s. 223 g evig at gjentage sig selv. · – / Den første Kjærlighed /
FF:45 n, som jeg ikke kan bortdisputere. · – / Den hele Holdning i den græske Natur
FF:38 Betydning har Marthensen ei seet. · – / Den Idee, den Livs-Anskuelse at kjende
KK:2 rch ihre wesentliche Momenten. · – / Den mythiske Opfattelse forkaster nærmest
Brev 68 har indprentet paa sin Stavn · – / Den ofte i det Rige landed, / Hvor kun
Not4:20 laaer det over til det Modsatte. · – / den religieuse Overtroes Faldensammen
KK:4 / 3) Strid i Hierarchiet selv. · – / Den romerske K: skildres meget rigtigt
NB9:71 an for den kunde bringe et Offer. · – / Den samme Indvending, i hvilken Assessoren
Papir 77 gentlige Udtryk. – Billedet · – / Den Sætning: at det ikke kan være
DD:28.b Regnskabs Dag, men det er galt. · – / Den tilsyneladende Rigdom af og Indfald
Not4:24 tro og saaledes i det Uendelige. · – / den uendelige Proces viser sig hver Gang,
JJ:463 æse – noget Ondt om ham. · – / Den Umiddelbare mener og indbilder sig,
FF:47 tok, men see det bliver til Intet. · – / Den Vei gaae vi Alle over Sukkenes Bro
Papir 252:3 das Leben nicht zu lang. · – / denne Bog tilhører Universitets-Bibliotheket.
Not1:2 paa Livets enkelte Forholde. · – / Denne Brug af Fornuften kaldes: usus
BI, s. 223 rsonlighed, er netop Ironien. · – / Denne theoretiske Uvidenhed, for hvilken
KK:2 Straußischen Christologie. · – / Dens Hovedfeil er dens Ubestemthed –.
JJ:391 s i Forhold til de Ulykkelige. · – / Der er en Fugl som kaldes Regnspaaer
JJ:359 jel paa Formuesomstændigheder. · – / Der er Noget der støder mig i at være
Papir 247 ræffe nogle Aar før. · – / Der er vist neppe Nogen blandt de tilstedeværende
Papir 252-3.1 Universitets-Bibliotheket. · – / Der Faust der Morgenländer oder Wanderungen
Not5:23 nde men udv: som historisk. · – / Der findes etsteds i Engeland et Gravmonument,
FF:56 mark, Europa, Jorden, Verden. · – / Der gives Bemærkninger og Følelser,
Papir 40:2 manen er kommen ind i Reflexion · – / Der gives en vis Art Metaphysikere, der
EE:52.a der ikke have Omvendelse behov. · – / Der gives især hen mod Foraaret, naar
AA:24 ich, das war keine gute Theologie. · – / Der gives Msk, der ved med en skrækkelig
Papir 211 il derhen, maa man vende sig om. · – / Der gives vistnok Mennesker, hos hvem
Not7:14 res om mulig kunde forstumme. · – / der hører mere Mod til at lide end
Not5:25 Billedet af den forlorne Søn. · – / Der kom i Verden det Øieblik hvor
EE1, s. 345 til halv to. – – · – / Der kommer en ung Pige, pyntet og stram,
Not1:9 Læren herom i det Gl. T. · – / Der sigtes til Læren i Genes. i Mth:
Not1:7 c: 23, 34. 3 ved sin Død. · – / Der tales i Skriften om ἱλαςμος
DD:160.1 ben gives der? / d. 26 Oct: 38. · – / Der yttrer sig ved en besynderlig ironisk
Brev 249 igne Dem derfor! tak, tak! · – / Deres af Hjertet inderlig hengivne /
Brev 29 Svigesøn. – – · – / Deres hengivne / Else Peders Datter /
Brev 315 Øinene ei ret ere aabne · – / Deres med venlig Hilsen forbundne /
Not7:41 mindste, der vedgaaer dem. · – / derfor bruger Skriften ogsaa det Ord:
Not7:40 vi ikke have Mod at betroe ham. · – / derfor hedder det: Kaster alle Eders
AA:22 føiede Traditionen hertil. · – / Derfor kan her ogsaa blive et Spørgsmaal
DD:37.a e: Hvad jeg skrev det skrev jeg. · – / Derfor kan Humoristen egl. hell. aldrig
Brev 315 : Kirkegaard / Østerbro · – / Dersom ikke den blinde Tillid, hvormed
EE1, s. 199 hans, salig i ham.« · – / Dersom jeg vilde tænke mig et Menneske
Not12:7 – Martensens Eftersnakken · – / Dersom Poesiens Tendents var blot ethisk,
Papir 24:8 ationer af samme Elementer. · – / destructio unius – constructio
Not4:31 : tilfældigt accidentelt. · – / det Almdl. altsaa, hvilket Fornuften
HH:21 ræftet Tillid til Guds Bistand. · – / det andet Angreb af Fristelsen er altid
Not4:29 . / potentia – actus. · – / det andet Standpunkt er det førstes
EE1 sig lykkelige med den Lykkelige. · – / Det antike Tragiskes Reflex i det moderne
Not5:31 , at Solen aldrig gaaer ned deri · – / Det at Philosophien skal begynde med
NB30:24.a eden. / – dette er Loven · – / Det at være Christen er jo ikke det
Not12:6.b ter, en tilsvarende Sympathie. · – / Det Comiske er egl. et metaphysisk Begreb.
FF:37 llere den humoristiske Opfattelse. · – / Det D. Juanske Liv er egl. musicalsk,
Not4:26 Eiendom; men ganske umidd. · – / det Eftertryk der derfor lægges paa
Not5:33 den rædsomste Relativitæt · – / det ene Glas forstørrer ( et Græsstraa
Not7:4 aledes maae vi ikke elske Verden. · – / Det Eneste, der trøster mig, er at
FF:194 e kjendte sin Besøgelsesstund. · – / det er aabenbart, at den nyere Philosophie
Not1:8.l æ damnationi devovere velit. · – / Det er aabenbart, at medens Tridentiner
DD:136 d Kjetter-Navne. / d. 28 Aug. 38. · – / det er besynderligt at see, at den saa
Not7:6 gte mit golde og ufrugtbare Sind. · – / Det er besynderligt nok saa den scholastiske
Not5:2.1 re saa møisommelig stræbe · – / Det er denne Overfladiskhed der er saa
AA:21 e, da han saae Thor«. · – / Det er derfor, at vi heller ikke kunne
DD:133.a Stræben har sin Grændse. · – / Det er disse to Momenter i det chr: Liv
FF:62 aende foran sig. – / Mai 37. · – / Det er dog et fortræffeligt Udtryk
DD:134.a rer Msk over alle Hindringer. · – / Det er dog ret curieust, Leo d. St. forfulgte
Not7:38 Tiden maa Du have mig undskyldt. · – / det er dog saa skjønt og saa sandt
NB14:117 n kan kun svares: nei virkelig! · – / Det er dog skjønt og det Eviges Magt
NB21:31 Menneskene taale det Sande. · – / Det er dog tvetydigt at declamere til
Not3:8 u keinem Resultate.« · – / Det er ell. ret mærkeligt, at Goethe
Not3:14 har faaet denne hule Tand. · – / Det er en ganske egen naiv barnagtig
DD:1.c echtisch verehrte) etc.«. · – / Det er en høist speculativ og med
DD:177 Energie. – / d. 2 Dec. 38. · – / Det er et betydningsfuldt Ord med H:
EE:43.a.a and Χsten kan protestere. · – / Det er et i Sandhed opbyggende Syn, at
Papir 256:2 k forsvindende Størrelser. · – / det er farligt at afsondre sig for meget,
NB11:148 den Slutning er rigtigere. · – / Det er ikke uvittigt hvad der staaer
FF:140 et Helvede af Tilbøieligheder. · – / Det er meget betegnende at Grækerne
KK:4 ske fordum til den catholske. · – / Det er meget rigtigt, hvad R. bemærker,
Not9:1 om hans Væsen er han fri. · – / Det er Mskts Bestemmelse der skal realiseres,
Not5:21 ar en bestandig Famlen om Tingen · – / Det er netop Betydningen af Allestedsnærværelse,
AA:32.a mindre bliver det forholdsviis. · – / Det er omtrent ligesaa slet en Replik
Not7:25 l lægge Eder ny Dumheder til. · – / Det er overhovedet Ufuldkommenheden ved
JJ:98 læse, at anmelde o. s. v. · – / Det er saa besynderligt, saa strængt
KK:2 Element af det aandelige Liv. · – / Det er særdeles fortræffeligt sagt
FF:28 hører til denne Operas Hjerte. · – / Det er vel sandt ( hvad jeg seer af en
Brev 134 for endnu et Øieblik at sees · – / Det er Vinter nu, men Løvsalernesfest
FF:57 ns Varme og Begeistringens Flamme. · – / Det gaaer med de fleste superkloge Folk,
AA:45 re ei hos dem selv. etc. etc ..... · – / det gaaer med dem ligesom med Kong David,
EE:81 skydes ad aare, det i 40, o: s: v: · – / Det gjælder om Hamann hvad der staaer
KK:4 N. T. dogmatiske Bestemmelser. · – / Det gl. T.s Dogmatik. Gud fastholdes
EE:185.a , efterlyste en Cambrigdes Dto. · – / Det gl.T. » Jehova« er
FF:196 re saa mange Ophævelser over. · – / Det Gudd. og det Diaboliske constituere
EE1, s. 423 se ved at samtale med hende. · – / Det har ofte været Gjenstand for min
Not4:26 et individuelle Jeg som saadant. · – / Det har viist sig, at begge vare udelukkede
EE1, s. 39 et ikke som et Stevnemøde. · – / Det hendte paa et Theater, at der gik
DD:173 rrelse. – / d. 22 Nov. 38. · – / Det ikke-philosophiske Hoved kan vel
DD:164.a age Bolig i zirlige Talemaader. · – / Det kunde synes underligt, at det N.T.
BB:44 kke deres Skipper-Quantum. · – / det ligger deri, at naturligviis ogsaa
Not2:7 en evige Jøde ( Fortvivlelse). · – / Det maa hell. ikke glemmes, at D. Juan
Papir 84 re Kaster – de Udstødte. · – / Det Ondes Rige er Midgaardsormen er Oceanet
NB10:80.a skrevne for 50 Aar siden. / NB · – / Det Ord af Pilatus: » hvad er
Papir 47:1 / historiske Anticipationer · – / det prophetiske Udsagn er dunkelt, fordi
KK:2 aussetzung der Versöhnung. · – / Det som man, naar man ret vil tage det
KK:7.a , salutem sibi oblatam accepturi. · – / Det som overhovedet Paulus især bestræber
JC hverken vandt eller tabte derved? · – / Det Spørgsmaal, han især fastholdt,
Papir 285 paa Jorden men ogsaa i Himlen. · – / det sympathetiske Egoistiske Ironie /
Not1:9 hold til Msks Sædelighed. · – / det teleologiske Moment. Verdens Udvikling.
NB25:96 Fart til ubetinget at vove. · – / Det Ubetingede, det Evige o: s: v: er
Papir 84 rer Suk ( cfr Görres. p. 61 · – / Det var ogsaa en Maade at forene Livet
Papir 9:5 ke en saadan Modsætning i sig. · – / Dets første Fremtræden er stedse
Papir 278 losophie i Særdeleshed. · – / dette Foredrag skal ikke være uden
Brev 159 lige at underrette hende derom. · – / Dette Skridt, hvortil jeg følte mig
LP, note erskende i den nyere Literatur. · – / Dette Standpunkt er meget gængs, og
Papir 252:1 rbesserte Auflage. 1799. · – / Dette Værk er af en Mand, som hedder
AA:21.3 for at bringe vor Humorist deri. · – / Dette, jeg her afskriver, fandtes paa
Papir 21:2 n midd ved at vække en anden. · – / Deus est sphæra, cujus centrum ubique,
Not9:1 te kjæmpe sig hen dertil. · – / Die geschichtliche Erscheinung ell. den
BB:1.a ee have Interesse, maa eftersees. · – / Die Poesie der Troubadours nach gedruckten
BB:2 tidt løs paa Geistligheden. · – / Die Tenzone. Denne mærkværdige
Brev 129 nden et unyttigt Møbel. · – / Din Broder bebreidede mig igaar, at jeg
Brev 28 er, kommer op til Dig en Timestid. · – / Din hengivne / Peter Kierkegaard. –
Brev 134 uft og uden Bøielighed. · – / Din S. K. / Min Regine! /
Not9:9 titæt. / Continuitæt / · – / Discretion. / / ( Attraktion) /
Not1:8 lingen af et sandt chr. Liv. · – / Disse Midler ere: verbum divinum, sacramentum,
EE1, s. 40 ttlich, wenn Du schweigst · – / Doch menschlich, wenn Du das Geheimniß
NB6:87 t tvetydig, og det Hele vaklende. · – / Dog det forstaaer sig, min Bekymring
Papir 258:1 a i Faust Ex:. ogsaa i Sygdom · – / Don Juan af Hoffmann. / ( det Melancholske
Not4:24 holder den ene og saa den anden. · – / Drift er altsaa Bevidstheden om to hinanden
Not7:41.a alle dine Grunde Intet udrette · – / Du klager over at mange Forventninger
Brev 115 det nødvendig maa skee. · – / Du skriver, at skulde jeg støde paa
Brev 83 tydeligt – og hurtigt · – / Du spørger, hvad det er jeg arbeider
Brev 82 Du kan hende betræffende. · – / Du synes at befrygte, at jeg vil anvise
Brev 201 mig at jeg har kjedet Dig! · – / Du ønsker at høre Noget om Fugleverdenen
KK:3 færdiggjørelsens Middel. · – / E. frembringer deels en usand Adskillelse
Papir 257:3 ange reformatoriske Jøder) · – / Een der blev gal ved hvert Øieblik
Papir 258:8 Jomfrue, Chr. blev født af · – / Een der bliver gal ved hvert Øieblik
KK:4 n selv endnu uenige Elementer. · – / Efter 30aarskrigen og det hele dermed
Not8:24 Fodtrin, men efter Hjertebanken. · – / Efter Aftale sender jeg Dig herved den
Papir 247.1 om Maalet for Timothei Reise. · – / Efter at P. havde opholdt sig i Ephesus
Not1:6 τᾳ Mc: 9, 44. · – / Efter at vi have handlet om Læren
Papir 592 kshammer. Stuttgart. 1821. · – / Efter nogle foreløbige Bemærkninger
DD:9 det Endelige – til Religion. · – / Eine Parallele zur Religionsphilosophie
Papir 276:1 kun ahnede Kjærlighed · – / ell. et uheldigt Forsøg i prosaisk
JJ:98 ellers skal han ikke skrive. · – / Eller man maa see at blive en snu Lommeprokurator,
Not5:13 / Guds Faderkjærlighed · – / eller saae Du ham aldrig den kjærlige
JJ:454 lde Ordet, gjemme det uforandret. · – / Empedocles antog at der var 2 Arter af
JJ:104 ke er nemlig det Pludselige. · – / En anden Side af det Dæmoniske er
Not1:8 delse paa det virkelige Liv. · – / En Antydning heraf findes i Luthers liden
Papir 274:1 sides Sted, hvor de voxe · – / en Appelsinkone – Foraarsbudskab
Not4:25 e det, hvad de hidtil vare. · – / En Forbindelse af ikke i og for sig Identiske,
Papir 274:1 e – Foraarsbudskab · – / en lille Forliebelses Historie i Distriktet
Papir 274:1 en Mand raaber med Reier · – / en Mand med Kæmper – det afsides
KK:5 strækkelig hans Orthodoxie. · – / En meget vidtløftig Udvikling findes
SD, s. 214 at forsvare Christendommen. · – / En Præst burde jo dog vel være
BB:45.a estant og Protestanten Katholik. · – / En Thesis: store Genier kunne egl. ikke
FF:197 nifestation – Antichristen. · – / En æsthetisk Tanketøile paa Ridder
KK:7 Torne paa den anden.« · – / Endelig maa man erindre, at det Udtryk
EE1, s. 431 de, hvis jeg gik Glip deraf! · – / Endnu seer jeg ikke min Vogn. –
Not1:9 l odium Dei mereri.« · – / Endogsaa Luther siger etsteds: hominis
Brev 68 her mit indre Sandheds Kald · – / Endskiønt jeg i Indfatningen gienkiender
Not1:9 sio, directio, determinatio. · – / Engle. / de hierarchia coelesti 1) ϑϱονοι,
Not1:5 det N. T findes noget Spor. · – / Englene betragtedes først af Jøderne
Papir 25 relse. – Grændse. · – / Enhver Negation indeholder en Affirmation
NB2:19 Det Homøopathiske heri. · – / Enkelthedens Kategorie er just i Reflexionen
Papir 274:2 m Rotten som blev Misanthrop. · – / Enten – Eller / so reit' ich hin
KK:4 dvendigheden, heri det Onde. · – / Enten antager man det Onde for at være
Papir 276:1 – / Forføreren · – / enten saa unge, at de ikkun ahnede Kjærlighed
Papir 276:1 dermed var han tilfreds · – / enten vare de saa unge, at de kun ahnede
Not4:31 lse ell. iagttagende Viden. · – / Er altsaa kun den bekræftede Theorie
Not4:3 Theologiens levende Begreb. · – / Er den mulig? Dette vises foreløbigt
BB:26 nde sige: han blev troet i Verden. · – / Er det ikke den høieste Grad af Ironie,
FF:12 emtræder det Humoristiske. · – / Er ikke ogsaa Prosaens uhyre Overvægt
Papir 143 Atterkommeren, jeg kommer igjen · – / Er Johanne d' Arc romantisk og hvorvidt.
Not1:6 5, 24. 6, 47. 11, 25. 17, 3. · – / er Mth: 22, 31.32 et Beviis? /
KK:7 ydige, skulle arve Saligheden. · – / Es. 52, 7. alius sensus. Ibi est sermo
KK:7 magis quam verba expresserunt. · – / Es: 52, 15. ex interpretatione Pauli
Not4:45 at blive af theoretisk Art. · – / Et Bidrag til at forstaae dette Forhold
FF:70.a ndre Leiligheder dens Synlighed. · – / Et fjernt Hundeglam, der kalder til fjerne
Papir 231 r aller menschlichen Thorheiten. · – / Et glt. Sagn, at Antichristen skulde
CC:1 unt verbum Dei omni libertate. · – / Et omnium credentium erat unum cor et
Papir 242 H: t: det Onde – Arvesynd · – / Et Suk saa stærkt som naar om Vinteren
NB:214 man virker i det Store.« · – / Et ypperligt Ord af Jacob Boehme /
Not1:6.i identitas ex primis staminibus. · – / Ev: Nicodemi taler om Χsti Virksomhed
CT, s. 19 Marken og af Himmelens Fugle! · – / Evangeliet paa 15de Søndag efter Trinitatis
DD:46 , in quam non intret metus mortis. · – / Excerpt af Wilhelm Lunds Anmeldelse af
Papir 13:8 / Uforanderlighed / / Substants. · – / Existents. / – / R. /
Not9:9 itiv – Negativ / Grund · – / Existents. / Gesetz – Erscheinung
Not5:1.1 behøve at sige: hvad behager · – / Farvel tag min Hilsen / Vær hilset
NB22:63 a Egnen, hvor hun er Gouvernante · – / fatter den ikke mindre originale Idee:
Papir 252:1 ærmere i hans Giafar. · – / Faust im Gewande der Zeit. – Ein
AA:40 den ell. hiin store Lærde etc. · – / Faust maa paralelliseres med Socrates,
FF:42 enne Smag for Syndens Hemmelighed. · – / Faust vilde ikke lære det Onde at
Papir 122 o deraf faae Patent-Gjødning. · – / Feb. 36 / Livs Ironien maa nødvendigviis
Papir 123 erden, har ikke saa meget deraf. · – / Feb. 36. / # / Hele Msklivet kunde godt
Not3:2.a en Afhandling af P. Møller. · – / Feb. 36. / Om nogle nyere tydske Digtere.
Papir 208 ndes 100 Aar efter hans Død. · – / Febr 37. / / Men har jeg ( cfr. en anden
Papir 27:1 m bliver potenseret i Χstd. · – / Feilen med H. t. Prædestinationslæren,
FF:26 ndte med at blive en Græshoppe. · – / Fichte kastede i Fortvivlelsen den empirisk
Papir 433 – det Interimistiske · – / Finantsministeren har forelagt Thinget
Not2:2.b hans theatralischem Nachlasse. · – / Findes i Studenterforeningens Bibliothek.
NB:64.c fr Hoslagte / – Mængden · – / for at drive sin Anskuelse igjennem,
Not7:56 rig, end engang føde Børn. · – / For at Erkjendelsens Ret skal have sin
DD:208.g egotiis reipublicæ venturum. · – / For at imidlertid denne Piece skal være
EE1, s. 375 nde, med eet Ord friste den. · – / For tidligt maae dog disse Epistler ikke
JJ:173 e sig bedre ud, mere phantastisk. · – / Foredrag over Eros. / Der samles Personerne:
Papir 277:2 ts som det at være Digter. · – / Forelæsninger over de græske Sophister
Not4:2 an die Römer Heidelberg 1831. · – / Forelæsninger over Indledning til
Papir 275-2.1.1 entager det for den anden · – / Forføreren – / enten saa unge,
JJ:325 e samtlige pseudonyme Forfattere. · – / Forholdet mellem Enten – Eller
Not4:31 altsaa ikke vide det. · – / Fornuften veed det altsaa, men dens Viden
AA:35 elig en stor Rolle i Philosophien. · – / Forsaavidt Hegel blev befrugtet af Χstd.
Not1:7 Følger udstrakt til Alle. · – / Forskiellige Forklaringer ere opstillede:
KK:3 det til et moralsk Forbillede. · – / Forsoningens Objektivitæt benægtes
Not4:5 Reformationen Rationalismen. · – / Forsøget med det apostoliske Symbolum
Papir 274:1 es Historie i Distriktet · – / Fortælling om Rotten som blev Misanthrop.
Not4:19 a ogsaa Sandheden.« · – / Foruden Fichte har den religieuse Malebranche
Papir 455.a er just det Aller-Verdsligste · – / Forudsætning, at vi Msker ere nogle
Brev 309 – – – · – / Fr B. / Tisdag afton. / Theologie Candidaten
Brev 197 g overlade Dig selv at bestemme · – / fra / Din, Dig aldrig forglemmende /
Brev 118 ste Gang om Morgenen Kl: 6. · – / Fra Louise skal jeg hilse Dig; hun er
Papir 13:10 br. 1834. / nødvendig / · – / fri / / ( hvad Gud vil ifølge sit
KK:3 r Middel til Forening med Gud. · – / G. opstiller falskelig et saadant Begreb
Not1:9.3 – Legemets Opstandelse.). · – / Gen: 6, 5: Herren saae, at Mskenes Ondskab
DD:185 a Fader. – / d. 28 Dec. 38. · – / Giv at i enhver saadan Stund i vor Hjerte
Not7:51 uges det Udtryk at tabe sig selv · – / Giv Gud Æren. / det lyder ydmygende
PMH, s. 72 han forholder sig alvorligt. · – / Gjentagelsen er i Aandens Rige. Her betyder
HH:25 sto forligt sig med Verden. · – / Gode Gjerninger / Vi erindre jo dog Alle
Not1:8 tand fornyet af Jansenister. · – / Gotschalck gik videre og fremsatte Læren
Papir 69 paa den chr. Udviklings Vei. · – / Grundtvig meente ogsaa at denne Theorie
FF:113 siken sig til – Phantasien? · – / Grækerne havde i Musiken langt renere
Not1:9 Guds Væsen og Egenskaber. · – / Gud er en Aand. Joh: 4, 24. Heb: 12,
Not1:7.y : Hiob: 42, 7.8. 2 Mcc: 12, 42. · – / Gud hjemsøger Fædrenes Forseelser.
Not3:10 og Middelalderen sin Homer · – / Gudinden er bestandigen den samme; /
KK:2 den historiske Fremtræden.) · – / Gud-Msklighedens Idee skal efter Strauss
Not5:12 d, hvad den venstre gjør · – / Guds Faderkjærlighed – /
KK:3 en Troen indskrænkende Lov. · – / H. lærer Gjentagelsen af et virkeligt
KK:3 i Χsti Offer paa Korset. · – / H. sammenblander gud. og kirkelige Straffe
FF:59 øieblikkelig vilde gaae under. · – / Hamann og overhovedet det personlige
Papir 275:2 er det Dag. Snart er det Nat · – / han gaaer indenfor Porten og hans Toner
Papir 252:3 it heraus zu treten.« · – / Han lader Scenen begynde paa en Kirkegaard
JJ:400 Eller, som han ikke citerer. · – / han synes at dele Literaturen i to ulige
Papir 26 orgerlige-sædelige Liv. – · – / Hans Argumentation forstaaer jeg ikke;
DD:182.a vi ere frelste ved Din Søn. · – / Har Du ret følt, det Trøstelige,
Papir 13:3 rksomhed selv bliver en timelig. · – / Har Skabelsen selv indtaget en Tid? /
Papir 252:4 auf seinen Ruf.« · – / Hedentil har Aanden kun traadt ham imøde
Papir 94:2 r. / Børn, der døe tidlig · – / Hedninger – / cfr Gynther II.
Not11:11 lsidst blev ham selv for tungt. · – / Hegel siger selv: Logiken er en blot
FF:195 høiest til en Adoptiv-Søn. · – / Hegelianerne foranstalte mange Ophævelser
AA:36 gger denne Troesbekjendelse. · – / Hegels efterfølgende Standpunct sluger
AA:32 d adskillige Ting af samme Skuffe. · – / Heller ikke har Fortælleren synderlig
Not1:9 enføres til Guds Viisdom. · – / hellig τελειος
Not1:9 l. ei blive staaende derved. · – / Hellighed kaldtes af de gl. Dogmatikere
Not1:8 e ell. den anden Sætning. · – / Hensigten af Χ. Sendelse er at frelse
Not1:9 n om de første Msk. Fald. · – / Hentydninger til Læren i Genesis findes:
Not8:41.a or altid at blive ubegribelig. · – / Her i Berlin udfører en Demoiselle
AA:2 sidste som en Webersk Melodi. · – / Herfra gik Veien til Hellebæk. Den
BB:7.a glich ist, verneint«. · – / Hermed maa sammenlignes hvad Falck siger
Brev 215 K. / Gode Levin! / Der maa iles · – / Hermed sender jeg Dem tillige indesluttet
Papir 247 inthier refererer sig til. · – / Hermed synes da ogsaa Act: 19, 22 at
Not5:15 ve kaldte ved den 11te Time · – / Herre vor Gud Du kjender vor Sorg bedre
Brev 28 t / Til / Hr Magister Kierkegaard. · – / hersteds. – / Ærede kjære
Not1:6 eenna for de Ubodfærdige. · – / Hertil slutter sig Læren om Skjærsilden.
Papir 47:1 Ahnelsens apparente Polhøide · – / historiske Anticipationer – /
DD:208.d acchæus i Morbærtræet. · – / Holla ( hans Fornavn) / underholdes paa
Papir 251 α og præke Naaden. · – / Hos L: kan man finde en Traad, som gaaer
FF:49 len) kan bygge sin Rede paa Havet. · – / Hottentotterne afhugge altid en dræbt
Papir 254 vise sig som centripetal. · – / Hr. Ostermann har ogsaa anført nogle
Papir 373:3 odig Velvillie: jeg kan ikke. · – / Hummer er ikke ondskabsfuld. Han er svinepolidsk,
Papir 180 er paa en Maade ophører. · – / Hvad Betydning har det Mephisto fordrer,
Brev 43 af Sønnerne i Evangeliet. · – / Hvad dernæst alle de Ting angaaer,
JJ:188 Dag imorgen er en Fugl paa Taget. · – / Hvad er dette Liv, hvor det eneste Visse
Not1:8 positionem et cooperationem. · – / Hvad Forholdet mellem Tro og Retfærdiggjørelse
FF:43 vil skuffes i sine Forventninger. · – / Hvad forslaaer al den Næring Verdens
JJ:232 for Tiggere, – o: s: v: · – / Hvad Jacobi afvisende ( nemlig at det
Not8:2 hen derover – – · – / hvad jeg har tabt, det Eneste, jeg elskede,
LP, s. 56 Foregaaende givne Standpunkt. · – / Hvad jeg til Slutning har at sige, foranlediget
FF:22 oder – hun forstod Musikken. · – / Hvad ligger der i disse Ord: dersom de
2T43, s. 20 a vilde han da ønske det. · – / Hvis der var et Menneske, der gik til
Brev 68 t et varigt Stempel« · – / Hvis det er saa! – nu vel! da kan
Not8:25 ne Maade blev den opelsket. · – / Hvor det dog ydmyger min Stolthed, at
JJ:115 in Styrke og Kraft, vaklede. · – / hvor skulde En ogsaa have ahnet, at en
FF:50 sin Død kan skade ved sin Gift. · – / Hvoraf kommer ( Hundetuden) /
DD:183 , – / Juledags Aften Kl 11. · – / hvorfor er selv din Bøn saa udæskende,
Brev 192 et Krudtet, som man siger. · – / Hvorlænge vi endnu skulle vedblive
DD:99 inner ham for stærkt i Øiet. · – / Hvorvidt er der et corresponderende Element
Brev 204 ge v. Beleiringstrainet. · – / Hørup. d 1 Jan. 1851 / Kjære Onkel!
Not1:9 παντα. · – / i Χstd. udelukkes de anthropomorphistiske
BB:7 eret Stoffet og Indholdet i F. · – / I 3die Forelæsning søger S. at
AA:37 m Justitsraaden sluger Kameraaden. · – / I Anledning af en lille Piece af Johannes
KK:4 d givne – det Historiske · – / i Apokrypherne træder Reflexionen
Not1:5 se, Opstandelse, Himmelfart. · – / I Apostlenes Historie. Act: 5, 20. 12,
Not1:5 med dem samtidige Skrifter. · – / I de canoniske Bøger findes intet
Not1:5 n ingen dogmatisk Udvikling. · – / I den augsburgske Confession. /
Not4:29 historisk; speculativ · – / I den første Deel havde vi med de
Not1:6 μενον. · – / I den nyere Tid streed Paulicianer og
Not1:9 velens Statur og Væsen. · – / I den ældste K: brugte man især
Not1:8 g i den populaire Udvikling. · – / I deres Opposition imod Cathol: fremhævede
NB2:133 en om hvorledes Du frelste! · – / I Evangeliet om Pharisæeren og Tolderen,
Not6:8 ldrig hørt Noget fra ham. · – / I Forbindelse hermed kunde jeg som en
Not3:16 . / cfr. foregaaende Hefte. · – / I første Bind af de der omtalte Erzählungen,
Papir 251 gsaa ofte kaldet en Konge. · – / I Ideen om et Rige ligger nødvendig
KK:3 es med visse Skoleinddelinger. · – / I Indledningen findes Intet synderligt
Not3:2 r saaledes et sandt Kunstværk. · – / i Octbr: 35. / cfr. Maanedskrift for
Not1:6.m til Bønner for de afdøde. · – / I Symb: apost: ϰυϱι
Not1:6.n ιωνος. · – / I Symb: Athanas. 38 Artikel: Omnes homines
EE1, s. 411 ør hæve en Forlovelse. · – / Idag var jeg hos hende. Iilsomt, med
Not11:12 es paa Bane ( Bruno 1802). · – / Ideen falder ikke af fra sig selv i Naturen,
Papir 251 Mskslægtens Totalitet. · – / Ideen om Guds Rige bliver nu i det N.
Not1:6.h arede de om det verdslige Sind. · – / identitas ex primis staminibus. –
Not5:9 jo det guddommeliges Prioritæt · – / Idet Individet efter at have opgivet
Not4:26 er Kriterium paa Sandheden. · – / Idet jeg føler Noget er det sammensmeltet
Papir 69 ettere ell. begge Christne.) · – / II. Man havde dog altid anseet Noget
Papir 13:11 . Almagts absolute Aandelighed. · – / Imidlertid ogsaa afseet herfra vil det
KK:2 viduums eiendommelige Væsen · – / Imod den mythiske Forflygtigelse af den
DD:6.g at han leed sin fortjente Straf. · – / Ingen Prophet, ingen Historiker kunde
Not2:6 Kragen und Brillen« · – / Interessant bliver det ogsaa, at Faust
FF:89 endigt – Leilighedsskrifter. · – / Ironie i Forhold til den antique Sprogbygning
Papir 180 sin første Optræden. · – / Ironien er humoristisk opfattet af F:
Brev 308 oppas mer än de gifva. · – / Jag är hemma om Thorsdag ( Christi
Brev 23 Dine Svogre og Deres Børn. · – / Jeg beder meget kiærlig og venskabelig
Brev 115 kjendte hende, før jeg. · – / Jeg boer meget uroligt, i Dag bliver
Brev 30 gergade saa Kjerelig fra Mig. · – / jeg er og for bliver eders kjerelige
FF:68 nyttningspunkt for det Musicalske. · – / Jeg gider slet Intet, jeg gider ikke
EE:37.a ydeligt for Ræven og omvendt. · – / Jeg har faaet en Sorg i mine Ungdoms
AA:30 ske Deel; Manddommen dets Syntaxe. · – / Jeg har læst Andersens Novelle: Improvisatoren
Brev 245 il at faae det refunderet. · – / Jeg har ofte tænkt over, hvad der
FF:97 lsen og anbringer Uhret deri. · – / Jeg har saa tidt tænkt paa, naar jeg
Not7:18 signelse lyse over Gode og Onde. · – / Jeg kunde have Lyst til novellistisk
Papir 74 rste Telegraph-Efterretning. · – / Jeg mener derfor, idet jeg for en Deel
Brev 139 n Verdensdeel adskilte os. · – / Jeg sender hermed et Halstørklæde;
Papir 13:10 gudd. Villen – betinget. · – / Jeg synes, at man saaledes kunde vise,
Not7:42.a des visne, golde og ufrugtbare · – / Jeg veed at ikke Engle og ikke Djævle,
Brev 52 haster med at sende den tilbage. · – / Jeg vil ikke fortælle Dem, at jeg,
DD:89 ge alt Andet. / d. 8 Dec. 37. · – / Jeg vilde skrive en Novelle, hvori Hovedpersonen
Brev 28 t forfriske, styrke og oplive mig! · – / Jeg vilde vistnok hellere personlig have
Not1:9 lsen – Schleiermacher. · – / Joh. Scotus Erigena: Creatio ex nihilo
Not1:2 8, 32. – Mth: 11, 4-6. · – / Joh: 5, 39.46.47. / Henvender Christend:
Not1:9 en Umulighed af Distinction. · – / Joh: 9, 3. – Rom: 11, 25. /
DD:183 e, at Gud ved dem skulde fristes, · – / Juledags Aften Kl 11. – /
DD:184 taaer i Uforkrænkelighed. · – / Juledags-Aften Kl. 11. / Fader i Himlene!
KK:2 n endnu ikke er kommen dertil. · – / K. / / Gud refererer sig i Verden ikke
Not1:7.z5 nomine pro hominibus suscepta. · – / Kant adskiller det gl. og det ny Msk.
Papir 258:9 evidst, at Jorden gaaer rundt · – / Kant fortvivler over at komme paa det
Not4:20.1 uder sig udviklende Dialektik. · – / Kierkegaard. d. 7 Nov. 37. / 9de Forelæsning.
Not9:1 et og Præst ewiger Weise. · – / Kirkelige Forestilling. Den gl. Inddeling
Brev 32 min Sal. afdøde Fætter. · – / Kiøbenh: den 16 Marts 1839. /
Not4:26 isme. ( religieus Sværmerie.) · – / Kjendetegn: / a) Nogle ere i Sandheden,
Brev 43 d 6te Juli 35. · – / Kjære Ven! / Dit Brev af 27de Juni
Brev ba_204 Deres ophøiede Charakteer · – / Kjøbenhavn d: 10de December 1850.
FF:214 aaer / Naar en Josias fløiter. · – / Kom herud Wolle-Petersen, eller à
HH:17 ter hvilken han er nævnet. · – / kun en Skygge en Afglands, et Billede,
BB:2.a saire occitanien a Toulouse 1819. · – / Leben und Werke der Trobadours, ein Beitrag
AA:26 il at staae paa Havsens Bund. · – / Ligesaa i Ørvarodds Saga 3 Deel af
Not1:9 de have nogen Indflydelse. · – / Ligesom » Legemets Opstandelse«
EE:62 stemmelse. – / d. 12 Mai 39. · – / Ligesom Χsti Fremtræden i Aandens
Not7:3 urimelige i vore Ønsker. · – / Ligesom enhver Gave er god, naar den
Not1:6 m: 7. og mange andre Steder. · – / Lignende Yttringer findes i det gl. T:.
Papir 258:2 es – følsom –) · – / lille Peter Forstaaen. Skjødet –
Papir 4:1 tte omtales i Esræ 4 Bog. · – / Luc: 17, 19. η πιστις
NB19:57.b lt und wohl thut etc.« · – / Luther – Mynster. /
Papir 365:6 æremester – Discipel · – / Lære-Gjenstand.) / ved dialektisk
Not1:9 : 3, 2. / ogsaa i det Gl. T: · – / Læren om Syndens Almdl. anskueliggjøres
Papir 47:2 t. / Guldkorset – Guddrun · – / Løgne i Fortællingerne. /
Brev 32 mig / / Deres hengivne Onkel. · – / M. A. Kierkegaard / Til / dHr Doctor
KK:3 Tro, ikke kan bestaae dermed. · – / M. har i sin ukirkelige Fastholden af
KK:3 ftige Tanke-Omløb i Kirken. · – / M. stiller sin umiddelbare Bevidsthed
FF:19 aust men er denne Tidsalders Idee. · – / Maanedsskrift for Litt. 8d Aargang. 11
FF:64 om en Slags Bøn og Paakaldelse. · – / Maanen er Jordens Samvittighed. /
Papir 97:6 ler Dit Lys fra Solen!« · – / Maaskee kunde ogsaa min Commentar over
FF:62 oget fra dette staaende foran sig. · – / Mai 37. – / Det er dog et fortræffeligt
Not1:8 get Sacramenter i det Gl. T. · – / Man har anseet denne Lære for skadelig
HH:11 isti opoffrende Vandel iblandt os. · – / Man har til forskjellige Tider opfattet
DD:44.a ogsaa haft sin jordiske Messias. · – / Man maa med sin Gjenfødelse ikke være
KK:7 Folk og ikke lade det vandre. · – / Man maa ogsaa huske paa, at Forhærdelsen
FF:120 ohannes d. Døber end sige mere · – / Man maatte kunne sige et Tankedrag, ligesom
Brev 277 ndag. / Kjære Hr Magister! · – / Man stiller den feige Soldat for en Krigsret,
AA:28 aa dem fristede han dem ikke. · – / Mangen Digter skulde sige med en gl.
Papir 126 ol. var mere sandselig etc) · – / Martz 1836. / Det antique er et Divisions
DD:208.a en By har villet vedkjende sig. · – / Med et Titelkobber som forestiller Luther,
Not13:17 ogsaa absolut immerværende. · – / Med Hensyn til Poesiens Begreb vil det
FF:44 dens Stifters eget Legeme og Blod. · – / Medens jeg ivrer mod at Andre ikke studerer
Not4:4 nden vil trænge ind deri. · – / Men derved gaaer denne Indvending over
NB20:65 at derfor Troen er det Frelsende · – / Men dog vel ikke saaledes at en Stræben
LP, s. 34 r ellers vil, tage sig af dem. · – / Men er da en saadan Livs-Anskuelse absolut
FF:101 øger at illudere sin Lærer. · – / Men Humoren er ogsaa den Glæde, der
Not11:20 ikke; men her passer den. · – / Men hvorledes gjøres nu Overgangen
Papir 314:1 jeg har selv Maalet i Munden. · – / Men lad os aldrig glemme, at ikke Enhver,
Not4:27 angel paa al objektiv Maalestok. · – / Men ligesom Mystiken kom i Modsigelse
BOA, s. 229 noget Nyt sætter sig fast. · – / Men medens A. omgaaes sine egne Digterier
Papir 9:6 tur væsentlig Element. – · – / Men naar Følelsen af den abs. Afhængighed
NB19:18 ne ell. paa den anden Maade · – / Men naar man travlt udfylder sin Tid
FF:39 bte, see Ting, som Andre ikke see. · – / Metaphysiske Forelæsninger af Tolderen
BA, s. 311 t i den danske Sommer« · – / min Beundring, mit Savn, / / /
FF:189 s i Pluralis og i Forholds-Casus. · – / Mit gode Lune, min Ro stiger som Duen
DD:61.a m i Sagnet i Traditionens Manna. · – / Mit Liv er desto værre altfor konjunktivisk,
FF:199 derfor ikke et magna charta. · – / Mit Standpunkt er den bevæbnede Neutralitæt.
Papir 69 et sin Belysning i det Hele. · – / Mk. det er ret mærkeligt, at Grundtvig
JJ:8 dende han har nægtet Noget. · – / Modsigelsen er egl. det Comiskes Categorie.
NB2:89 øre lige stik imod: Amen! · – / Mon det at være den Overordl. er at
Not1:5 den christelige Troes Kraft. · – / Mth: 13, 39. Christi Fristelse. Joh:
Papir 4:1 saa at Klippen var Chr:. · – / Mth: 16, 14 Jeremias. De troede, at Jeremias
Not1:5 ell. for Tilbedelse af Msk. · – / Mth: 22, 30. Luc: 20, 36. Mth: 25, 31.
Papir 4:1 major enim erit Gratia Dei. · – / Mth: 23, 16 etc. Chr: refutat doctrinam
Papir 251 cfr Clausens Tab: synop:. · – / Mth: føier til et bestemt Factum Adskilligt
Papir 81:1 Gjerningens Empirie forsvinder. · – / Mærkeligt er det imidlertid i denne
KK:3 ans Anseelse som han udsendte. · – / N: er indifferent imod Alt, hvorved Χstus
Brev 115 ere alle 3 meget bløde. · – / Naar jeg har holdt Confirmation, er det
NB7:28 saa nedtraadt af Slægten. · – / Naar jeg skulde tillade mig et Indvendingens
Not8:5 mig og dog forstod hun mig ikke. · – / Naar Maanen saaledes reflekterer sig
FF:36 som den er høit over det. · – / Naar man først kommer til at reflectere
Papir 9:8 /         R    R / Vens · – / naar man ikke vil gaae tilbage dertil,
Papir 247 Læren selv i Illyrien. · – / Naar man kunde bestemme Tiden nøiagtigt
NB27:71.a d kunde bruge jordisk Klogskab · – / Natur-Videnskabernes Indvendinger mod
NB2:82 elige Overveielser.« · – / NB / Herved maa da rigtignok bemærkes,
NB4:71 en« er den Skyldige. · – / NB. / / Jeg kunde i dette Øieblik
Not4:28 vet deri – / 2den Deel. · – / NB. ad p. 149 n: og 150 ø:. Det synes
DD:208.k der var den største Synder. · – / NB. I denne Bog vil for det Følgende
Not1:2 atiske Gyldighed af det N:T. · – / Negativ. ( 1 Cor: 9, 22. 10, 33.). –
CC:15 vn Du – Du er Manden! · – / Nei, jeg vil ikke gaae ud af Verden –
DD:100 l i den moderne Philosophie. · – / netop fordi der er en saadan, netop derfor
Not5:8 ur ab utrimque enim pugnandum est · – / Netop fordi der ved det chr. opgaaer
Not5:32 Verdenexistentsen selv giver det · – / Netop fordi Humor vil have det Absolute
FF:212 hans ikke – de ere vragede. · – / Netop fordi Politikerne oversee det Continuerlige
Papir 26 lelserne selv ere gode ere sande. · – / Nogle mener, at naar Phantasien ligger
Not4:12 men mangler Naaden. · – / Notesbog 4. Excerpter på 12 løse
FF:13 indelig været skrevne paa Vers. · – / Nov. 36. / Jødedommen havde udviklet
KK:7 r Macedoniam et Achaiam facto. · – / Nova sectio ab initio cap: 9 ad c: 10
Brev 201 e Marker, der omgive Byen. · – / Nu farvel for denne Gang; Gid de sjællandske
BB:7 Frækhed i Tale og Handlen. · – / Nu følger Scenen med Margrethe, hun
FF:88 ttagelse sindrigere og sindrigere. · – / Nu indseer jeg, hvorfor den egl. Humor
LP, note ns varme Ønsker for din Seir! · – / Nutidens Surrogat: / Tramp i Gulvet med
Not5:33 d hans Villie end af en Apostel) · – / Nyhavn 282 Charlottenborgssiden –
Papir 365:2 d – Mangel paa Naivitet · – / Nærmere / at Videnskaben er bleven
Not7:10 – er ledsaget af Døden. · – / Næstefter at klæde mig ganske nøgen
Not9:1 torie falde ud fra hinanden. · – / Nødvendighed. for Msk. for Gud. for
Not1:7.z4 ndige til Fyldestgjørelsen. · – / obedientia activa ɔ: perfectissima
NB17:111 det: saa er det Frivilligt · – / og Χstus havde det jo i sin Magt
Not7:17 kunden enhver Modstand overende. · – / og det er ikke blot i den synlige Verden,
NB23:51.i n guddommelig Majestæts-Ret · – / Og dette er Χstd. ; er der Noget
Oi7, s. 287 st i et Haandklæde – · – / og dette vover man at byde Gud under
NB:14 lmaadighed de have deres Liv. · – / Og dog tilfredsstillede det min Sjel
NB28:58 har sat mig til Skifter og Deler · – / og dog var Christus jo just kommen til
Brev 79 mmer og Din Nød,« · – / og Du søgte at slaae det Hele hen
HH:22 ve unddraget os fra det første. · – / og Gud skal gjøre Fristelsen og dens
EE:183.d veed hvad den venstre gjør. · – / Og han der sparede Abrahams Førstefødte,
Papir 276:1 søg i prosaisk Erotik · – / og hvad er dog alle Verdens diplomatiske
Not5:16 os Kraft til at bære dem · – / og lader os ikke indbilde os, at Sorg
NB:15 i Skolens danske Læsebog. · – / Og naar jeg saa har omdannet mit Ydre,
Papir 460.j ne er jo ogsaa tilforladeligt · – / og naar saa han er gaaet hjem til Sit,
JJ:435 rste Skrift og indtil det Sidste. · – / Og nu Fortalen til » afsluttende
NB17:38 min Karls Medviden o: s: v: · – / Og saa Aar efter Aar uforandret at være
EE:53.a Gesellen p. 359. / d. 3 Mai. 39. · – / og vi saaledes føle in pausa Glædens
BB:42.b k, at den næsten er productiv · – / Ogsaa den Virkning som fE Henrettelser
HH:4 religieust Mod til at være glad. · – / ogsaa herpaa seer man det negative polemiske
Not4:11 er for stedse fortrængt. · – / Ogsaa i en anden Henseende var K. Sandheden
DD:170.a vi leve røres og ere i Dig! · – / Ogsaa senere gjentager det sig i Χsti
Not1:9 er Navn af Semipelagianisme. · – / om Begrebet Fristelse ( Baader.). /
Not1:7 g sin Kjærlighed til Msk. · – / Om Chr: αναμαϱτησια.
Not1:7.p den msklige Natur Andeel deri. · – / Om Chr: Virksomhed. / Es: 11, 1: et Skud
Not5:11 er umuligt – siger Du etc · – / om gode Gjerninger – /
Not1:8 ine Følger vil ophøre. · – / Om Hedningernes Fordømmelse. /
NB17:15 men vi kjende jo Alle G. · – / Om mig selv. / Forunderlige Collision,
Not1:6 heden af Guds Billede i Msk. · – / Om Sjelens Tilbliven. Præexistentianerne.
HH:24 ndelig synker i sin Frelsers Arme. · – / Om Syndernes Forladelse. /
LP, note efter friere, rigere, sikkrere. · – / Omnia ad ostentationem, nihil ad conscientiam.
KK:4 Theologie. / / d. 9. Nov. 38. · – / Overgangen fra Kritik dannes naturligen
Brev 315 undne / Petronella v Ross. · – / P S Dersom De engang imellem efter Deres
Papir 252:4 mmendrückt.« · – / p. 269. der Geist: die Wahrheit, Thor,
KK:2 Verhältniß zum Glauben. · – / p. 4. » Troen er derfor ingen
Papir 252:1 altsaa Sagnet om Faust. · – / p. 65. Faust: » ich wollte einen
BB:1 nlig Frygt for at tabe den. · – / p. 91. Naar vi gjenemløbe det hele
KK:3 trædelse af den chr. Kirke. · – / P. anseer et bestemt Trin og Art af chr.
KK:3 for saa vigtig som Troen selv. · – / P. befordrer en saadan Sammentræden
Brev 68 llie, at styrte ud«. · – / Paa denne Tale uden Hovedbrud /
Not10:9 rst falder i det 4d Aarh. · – / Paulus Samosatenus og Sabellius, den
KK:7 nuit Jehova illa verba dicens. · – / Pharao. / Apostlen vil anføre et Exempel
Not10:4 de vrede Guders Forfølgelse. · – / Philoktetes. / v. 96.            Odysseus
AA:34.a der gode Ting i en jammerlig Bog · – / Philosopherne give gjerne med den ene
JJ:298 skee værd engang at udføre. · – / Politie-Agenten / Skulde behandles dramatisk.
Papir 228 enaal, vilde gjøre det Samme. · – / Politiker – Spartanere
Not1:9 rdighed justitia externa. · – / positive og naturlige Straffe. Staaer
Not1:7 istorisk Interresse tilbage. · – / Propositiones verbales. / Propositiones
Not1:9 af Leer den tankerige Aand. · – / Protestanterne have sat Guds Billedet
Not1:9 i opgiver sig i Guds Frihed. · – / providentia præscientia, decretum
Papir 270 tet, men vinder Alt. Amen! · – / Prædiken holden i Pastoral-Seminariet.
Not1:7 ll. phantastisk Speculation. · – / Præexistents. Joh: 8, 58. 17, 5. 24.
Papir 260:1 atis tuis in nomine etc. · – / Præsten kunde kun tilgive de mindre
CC:1 t dominum et Christum fecisse. · – / Qua re audita illi vehementer sunt
CC:1 upore ob id, quod ei evenerat. · – / Quum ille manu comprehenderet ( alii
Papir 13:8 ubstants. – / Existents. / · – / R. / / ( Einfachheit.) / ( Evighed.)
KK:3 d Midler mellem Gud og Mskene. · – / R. berøver ved at benægte Christi
KK:3 Fornuft og den chr: Religion. · – / R. tager ikke Guds Ord som det egentlige
Papir 252:1 nd sich zu eigen machen. · – / Ret mærkeligt er det ogsaa hvorledes
KK:4 istentss sande og sidste Form. · – / Ret træffende siger R., at den græske
Papir 13:8 ( Einfachheit.) / ( Evighed.) / · – / rumelige /     mg    R.    mg.
Brev 289 10 August 1849. / Deres / R. N. · – / S T / Hr Magist. Kierkegaard. /
Brev 277 eerskolen? / Deres / R. N. · – / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 279 t Allerseneste om 14 Dage. · – / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 295 øre Dem tale. / Deres / R N. · – / S T / Hr Magister Kierkegaard /
Brev 287 De omnibus dubitandum est. · – / S T / Hr Magister Kierkegaard. /
Brev 276 ger. / Deres / R. Nielsen. · – / S T / Hr Magister Kjerkegaard. /
Papir 9:5 . anden foregaaende Viden om Gud. · – / saa at Gud nærmest betegner os det,
Papir 24:4 Aarsag ( per causas scire). · – / Saa bevæger et saadant Legeme sig
LP, s. 10 s was er blies das war verlorn · – / saa er han virkelig nær ved at forstemme
FF:48 ukkenes Bro ind til Evighedens Ro. · – / Saa er man kommen til Ro, naar man ligesom
NB35:22 ar saa at Gjæssene kunne tale · – / saa havde de da indrettet det saaledes,
EE2, s. 142 a at de træffes kan alene, · – / Saa Kys, – og saa Uskyldighed.
Brev 242 ettest: at miste en mageløs. · – / Saa lad da det herved medfølgende
NB20:132 om det ikke kunde indrømmes. · – / Sandt nok ved ubetinget at hengive Dig
Not1:8.c Nødv: og deres Skadelighed. · – / Schleiermacher gjør Gjenfødelse
Papir 223:1 moralsk fordærvede Personer · – / Schleiermacher som Stoicismen gjenfødt
Papir 92 med Rette betegne med disse Ord. · – / See vi nu til, hvad Fornuften finder
Not10:9 r objektiv.« Hegel. · – / Seer man i alt Sligt kun Construktioner,
Not6:15 mmende forud og dog frygter det! · – / Seiladsen ned ad Gudenaa til Albæk;
Brev 147 om blot slumre i Dit Bryst · – / Selv den Taare, som Du græder /
Papir 306 han selv havde troet den. · – / selv i Din Aabenbarelse / See! /
Not5:6 e Leilighed til at falde i Tanker · – / Semipelagianismen er slet intet Standpunkt,
Not5:7 an den heller ikke svare paa · – / semper indagans, verbosus garrulus nunquam
Papir 17 m, ne odium sibi contraheret. · – / Sensus sic constituendus erit: Adest
Not5:7.1 abeant, valeant vivant cum illa · – / Si philosophi hujus ævi jure contenderint,
Brev 3 e hans og mit Brev paa engang. · – / Skriv mig til igien saasnart Du faaer
LP, note nd igjennem Udvikling forklaret. · – / Skulde jeg anføre et Exempel herpaa,
Not3:4 gends aber Wurzel zu fassen. · – / Skulde jeg med faa Ord sige, hvad jeg
Papir 225 altid paa ny voxer ud igjen · – / Skyder sig en Kugle for Panden, snip
Not5:12 / om gode Gjerninger · – / Skygge – den høire Haand ikke
Papir 256:1 nogen Anden; men af mig selv. · – / smaa mathemathisk forsvindende Størrelser.
Not6:1 d. 17. Juli. / Kallundborg. · – / Smakken. Det er forfærdeligt saa trættende
Papir 252:3 b Weibchens froh Gesicht · – /                     So
BI, s. 340 vorved Alt blev lige poetisk. · – / Solger / Solger var den, der vilde blive
EE:145 arende Tænkning. / 26 Juli 39. · – / Som det gaaer i Sproget, at man stundom
FF:27 Baglast over Bord og kuldseglede. · – / Som Exempel paa en Arie, der i en vis
NB2:54 ste som tilfredsstiller mig. · – / Som hvis man satte en Fisk i Vand, der
DD:41 se victurum erga eos Chr: exemplo. · – / Som overhovedet med H: t: den humoristiske
Not9:1 uligheden, 3) Virkeligheden. · – / Strauss opfatter den lige fra Begyndelsen
Papir 1:1 og Haar voxe, gik paa Jagt. · – / Studenterne og Folket i Erfurt gjorde
Not1:8.f se, quia elegit illos.« · – / Supralapsarii – Infralapsarii.
Papir 239 r da netop at have Livserfaring. · – / Synden begaaes hemmeligt, men neppe veed
Not1:8.g af Bibelen med moralske Noter. · – / Synergisme ( Melanchton?). 1555. Pfeffinger
KK:4.a de staaer paa Springet til denne. · – / sætter det Endelige til en udv: Modsætning
Brev 278 Hebraisk. / Deres / R. N. · – / Taarbæk Kroe d 21 Juli 1848. /
Papir 13:11 t Aandelige i endelig Væren. · – / Tager man hertil at unægtelig der
Papir 13:9 ( Evighed) / / Naar / / Naar / / · – / teleo / / – / / Middel /
Not13:26.a ske der er i Erdmanns Udgave. · – / Tennemann Geschichte der Philosophie
Not4:31 ell. gjør en Hypothese. · – / Theorie. / Fornuften saaledes som den
EE:122 Du min Lykkes Morder«; · – / thi i Sandhed: det er dette Stykke, der
Not1:9 donum admirabile addidit. · – / Thomas Aquinas skilner: pura naturalia.
Brev 153 Sept. / Din / / S. Kierkegaard. · – / Til / Frøken R. Olsen. /
Brev 105 l det der allerede er udflyttet. · – / Til / Hr Cand: E. Boesen. / Kjære!
Ded:9 Ven H. P. Holst / fra Forfatteren · – / Til / S. T. Høivelbaarne Hr Etatsraad
Not7:7.a in Troubadour v. J. Görres. · – / Til det egl. Nydelses-Moment hører
KK:3 else er den speculative Viden. · – / Til Gnosticisme hører uden Undtagelse
Papir 276:1 lehaande Mystificationer · – / Tilsidst blev han selv forliebt ligesom
OTA, s. 307 lsmisse at døe fra Trang! · – / Tredie Afdeling / Lidelsernes Evangelium
Not1:8 ttepunct i denne Theorie. · – / Trident: Conc: 6te Sessio: justificatio
Papir 70 – forandret Nadveren. · – / Træffende og meget prægnant er
CC:1 stis illum in coelum abeuntem. · – / Tum illi Hierosolymam redierunt ex monte,
NB29:30.a t mærke, for en uhyre Straf · – / Udtrykkenes Historie – Demoralisation.
Not13:27 ing ere / / foranderlige / · – / uforanderlige p. 72. / / forgængelige
Papir 256:3 Dine Samtidige give Dig. · – / underlig Ængstelighed, hver Gang jeg
Not4:25 ll. Modification. / Mystik. · – / Unio mystica er desaarsag Identification
Not1:8.i io stricte sic dicta s. realis. · – / Universalisterne. hypothetici; ( Johan
Papir 27:2 dsagt hans Kaldelse fra Evighed. · – / Usteri pag. 265. / Da nu ikke alle Msk,
Papir 13:10 ikke ville) / / virksom / · – / uvirksom / / § 55. / Ved den gudd.
Papir 15 αγαϑα. · – / v. 11. Overgang. Omtalen om de store
Papir 15 dslutning af Gud som en evig. · – / v. 13. μη εγϰαϰειν
Papir 15 barathrum descendit«. · – / v. 13. πληϱωμα.
KK:7 gaae foran Messiæ Ankomst. · – / v. 14. P. gaaer over til den anden Deel.
KK:7 Ord » at hade«. · – / v. 15. Ex: 33, 19. Moses sibi expetit
Papir 15 at et regit, ut anima corpus. · – / v. 16. επιχοϱηγια.
Papir 15 som finder Sted blandt Eder. · – / v. 17. πατηϱ της
Papir 15 ectissimum nexum juncturarum. · – / v. 19 απηλγηϰοτες
KK:7 fertige, egnede til«. · – / v. 25. At in illo loco Hoseæ non sermo
Papir 15 live os vor Tilstand bevidst. · – / v. 5. ( χαϱιτι
KK:7 ide kun kræver Modtagelsen. · – / v. 9. istedetfor ϰατα
EE:53.a ese phantastische Nacht vom mir? · – / v. Eichendorf: Dichter und ihre Gesellen
NB6:2 T / Hr Magister Kjerkegaard. · – / Ved at blive samtidig med Christus (
KK:3 rd som det egentlige Guds Ord. · – / Ved at nægte den nedarvede Syndighed
Papir 86 af Gud forudsete Handlinger. · – / Ved den Udvikling af Forsoningslæren,
Not1:7.m ningen af det Gudd. og Msklige. · – / Ved disse 2 Steder er dog Fortolkningen
Not13:23 visionis, scientia media. · – / Ved Læren om den tilstrækkelige
DD:169 dslig Stræben. / d. 3 Nov. 38. · – / Vi fristes i Ørkenen! /
Not1:3 irkens og Skriftens Lære. · – / Videnskabens Historie. / Forskiellige
Papir 209 Alt sig selv med iberegnet. · – / Vilde et Stykke, hvori Helten ell. Heltinden
CC:2 Chr: in gloriam et laudem Dei. · – / Volo enim vos scire, quæ mihi acciderunt,
FF:188 rd forstenede i en bestemt Casus. · – / Vore Politikere ere ligesom de græske
Papir 25 ). / / gaaer ud af det Savn · – / Væren forudsætter et andet ɔ:
Papir 22:2 su, quod non fuit in intellectu. · – / W. = W              K /
Papir 64:1 t selv knytte sig til den. · – / x / d 3 Feb: 1835. / Maaske er det derfor
Brev 28 r Kierkegaard. – / hersteds. · – / Ærede kjære Broder-Sønner! /
Not1:9 Helligheden af den 7de Dag. · – / Øiemedet af Skabelsen. Origenes taler
Not1:9 1, 17. – Rom: 11, 33. · – 1 Cor: 1, 25 ( Guds Daarskab er høiere
Not1:5 Joh: 8, 44. 1 Joh. 3, 8. · – 1 Cor: 7, 5. 1 Thess: 3, 5. 1 Tim: 3, 7.
Not1:9 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14. · – 1 Pet: 1, 3. / Opstandelsen. Mth: 22, 23
Not1:5 2 Timoth: 2, 25. Eph: 6, 11. · – 1 Pet: 5, 8. Act: 5, 3. / De befordre deres
LP, note kulde øinet det store Genie. · – 1,156. Han besøger Steffen-Karreet,
KKS, s. 95 re dets erklærede Yndling · – 10 Aar ældre: saa bliver Publicum vred
NB31:103 vinde Mskenes Deeltagelse · – 10, 20, eller efter hans Intensitets Proportion,
NB34:43 det ikke kan det anderledes · – 11. Journalen NB34, s. 128. Optegnelsen
NB8:38 portionen af første Generation · – 12« Hertil vilde jeg svare. Nei,
Papir 6 odiæ Eph: 6, 10; 2 Timth: 1, 16. · – 13, 4. αποπλεω
Papir 6 quater: Act: 14, 26; 20, 15; 27, 1. · – 13, 50 παϱοτϱυνω
Papir 339 Berlin, 5t Mai · – 13d / 46. / Et Forsyn er slet ikke lettere
Papir 592 ingen. 1828. / d. 26 Febr: · – 14 Martz. 34. / Det Udtryk απ
Papir 2:1 1498. 1502 i Erfurt. Luther? · – 1522 – 1534. / Melanchtoni loci edidit
Papir 2:1 Erfurt. Luther? – 1522 · – 1534. / Melanchtoni loci edidit Augusti
Papir 6 untate attribuor, adjungor. – · – 17, 6 αναστα
BI, s. 67 lato – 89 / Aristophanes · – 179 / Capitel II. Opfattelsens Virkeliggjørelse
Papir 6 destruo, perturbo – · – 18, 2 πϱοςϕατως
Papir 6 us deinde in universum recens. · – 18, 7. συνομοϱεω
DD:75 r udenlandsk theologisk Litteratur · – 1837. 3d Hefte p. 485-534 findes et Brudstykke
Papir 6 oris, nudum corpus contegerant · – 19, 35 ϰαταστ
NB6:87 r – afsluttende Efterskrift · – 2 Aar igjennem kun opbyggelige Taler og
Not1:6 : 3, 21. – Rom: 8, 23. · – 2 Cor: 5, 1. endvidere bruges Udtrykket
Not1:6 os Jøderne. / Dan: 12, 2. · – 2 Macc: 7, 9.10.11.14.23. 2 Macc: 12, 40.44.
Not1:9 s. / Michaels Fest 29d Sept: · – 2 Oct: Fest for custodes angeli. /
Not1:6 ligelse. Joh: 17, 24. 14, 1. · – 2 Tim: 1, 10. Eb: 2, 14.15. –
LA, s. 31 igt høit af primula veris. · – 2) I Løvhytten ere Lysene tændte,
Not9:1 r Gud existerer kun eet Msk. · – 2) Resultatet af Mskers Handlinger det
Not9:1 gge Stænder er Gud-Msket. · – 2) til Χsti Fornedrelse maa ikke regnes
LP, note aa sin Broders Hjerte«. · – 2,150. » Aaret 1820 havde for Danmark
NB32:104 ille gjør ikke Udslaget · – 20,000 Msk. paa Gaden som Masse, og vare
BI, s. 67 207 / Socrates' Dæmon · – 207 / Socrates' Domfældelse –
BI, s. 67 fattelsens Virkeliggjørelse · – 207 / Socrates' Dæmon – 207 /
Not1:8 audiunt evangelium.« · – 20de Art: » per fidem efficitur
BI, s. 67 207 / Socrates' Domfældelse · – 215 / Capitel III. Opfattelsens Nøvendiggjørelse
CC:1 o torqueo, crucio Act: 26, 11. · – 22, 25 ἱμας
BI, s. 67 telsens Nøvendiggjørelse · – 244 / Tillæg. Hegels Opfattelse af Socrates
Not3:4 . p. 73 og ffl: 90 ffl: · – 255 og ffl: om Emilie Galotti. Serlo skulde
BI, s. 67 Hegels Opfattelse af Socrates · – 263 / / Anden Deel. Om Begrebet Ironi /
AaS, s. 44 øiner Systemet, det er der · – 28 Foliobind og Bastholms Strøtanker!
BI, s. 67 Om Begrebet Ironi / Indledning · – 281 / Orienterende Betragtninger –
BI, s. 67 1 / Orienterende Betragtninger · – 285 / Ironiens verdenshistoriske Gyldighed.
BI, s. 67 ske Gyldighed. Socrates' Ironi · – 297 / Ironien efter Fichte – 308
Not11:5 et, som han selv havde udviklet. · – 2d Potens er det rene Værende. Potens
LA, s. 31 og mindes det aldrig Glemte. · – 3) I Løvhytten ere Lamperne tændte,
Not1:6 hersker Stilhed og Taushed. · – 3) Med Hensyn til de Afdøde selv da
BI, s. 67 297 / Ironien efter Fichte · – 308 / Ironi som behersket Moment. Ironiens
BI, s. 67 rsket Moment. Ironiens Sandhed · – 352 / Første Deel / Socrates' Standpunkt
NB20:87 de: vel det tolererer Χstd. · – 4) Skal Du erhverve – da vil Χstd.
Papir 416 storme fra alle 4 Verdens · – 6 Hjørner. Han fortrøster sig i den
Papir 457 l – lad os tage dette Tal · – 70 Præster. Det giver 10500 Præster.
BI, s. 67 Opfattelsens Muliggjørelse · – 75 / Xenophon – 77 / Plato –
BI, s. 67 relse – 75 / Xenophon · – 77 / Plato – 89 / Aristophanes –
NB17:76 erkjender hvad Dygtighed han har · – 8. Journalen NB17, s. [ 140]-141, med en
JJ:238 Poetisk. / Stedet er fra p. 80n: · – 87n: / Den danske Philosophie, hvis der
BI, s. 67 / Xenophon – 77 / Plato · – 89 / Aristophanes – 179 /
NB10:191 mig, han havde skrevet det · – : » han gaaer tilbage ikke uden
NB:150 r det anskueligt for Øiet / / · – : – / Colon sætter i Sætningen
NB20:141 t Ret, har det endnu bestandigt · – : jeg er den Dygtigste; tager jeg ikke
NB5:67 ver, som var jeg Liv og Lystighed · – : og at saa Gud i Himlen har hjulpet mig
NB7:91 ikke Χstus vilde kaldes det · – : og saa at være saaledes god, at man
Not4:7 vel ikke meget indholdsriig; · – ; thi tilsidst bliver der jo ikke andet
EE:28 s eller en spottende Dæmon · – ? / » Daß wenn sich das Lachen
Papir 4:1 e, quo ecc: mea condita est. · – ? / Mth: 17, 24. Admodum urbane tributum
Papir 15 eviis derpaa ( l Cor: X, 4.). · – ? ? / απηλλοτϱιωμενοι.
EE:31 or hurtigt Glandsen forsvandt · – ? Lad Du os aldrig glemme, at al Christendom
DD:31 rhold til dem, der staae over dem. · – [ ....] Moralitet er dem det høieste,
AA:12.4.1 vis Henseende som noget lyrisk · – [ deraf ogsaa den Rødme, der gjerne
CC:13 ad skal Barnet have?« · – [ svare]: » Da-Da«; og med
EE:189 ste mig til at titte ind til Eder · – a revoir! / S. K. / forhenværende Dr.
DD:195 Frimodighed er Kraft og Gjerning. · – A) Frimodighed for Msk. B) Frimodighed
EEL, s. 66 uren oven over alle Samtidige · – aa ja! Men det maa da være af En, som
EEL, s. 65 everdenens Front for at roses · – aa ja! Men saa maa det jo være Generalen,
EEL, s. 66 live ved i fortsat Stræben · – aa ja! Men saa maa det være en Mæcenas,
Not1:9.3 det Gud. og Msklige ( Gud-Msket · – Aabenbaring.) ell. Succesionens og Eenheden
NB25:13.a Verden lukker sig for et Msk. · – aabner Himlen sig for ham. / Indl. Dyret
NB35:27 mmen, saligt samles med Dem, der · – aade En: det er dog oprørende. Og dog
Brev 201 gyptiske og syriske Byer: · – Aadselgribbene, eller Condoren i sydamericanske
NB20:171 ig Ungdoms Taarer o: s: v: · – aah jo det er ret exquisit. / Min Fremstilling
Papir 365-12.a o: Pak Dig – Pak Dig · – aah, det er ham som skal pakke sig. /
NB28:86 n Dagdriver, en Flaneur« · – aah, ja! / Ogsaa saaledes, hvor anstrenget
NB32:48 aa, at Χstd. er perfectibel · – aah, ja, ligesom naar en Draabe Rosen-Olie
NB20:74 r derinde. Det var Dannelse · – aah, ja; istedetfor Dannelse bruger man
NB21:84 r en stor Glæde« · – aah, Sludder, hvad kan det hjælpe, naar
NB35:39 iver nøgen nok. / Talent · – Aand / / Hvis et Msk. der har Talent, virkelig
NB32:122 mmer saa igjen paa Pintsefesten · – Aand er Ild; Ildsluer satte sig paa dem.
Papir 512 , at Msk. skal have er netop Ro · – Aand er Uro. / Alene saaledes er der en
NB27:23 orholdet. / Fader – Søn · – Aand. / / I Almdl. fremstilles Forholdet
NB10:144 ndelige Herskesyges Opstand mod · – Aand. At man fra første af har taget
CT, s. 126 em Rigdom og Rigdom ( jordisk · – aandelig), og hvad der af denne Forskjel
NB31:162 nkelte Msk. vi ere et Folk · – aandeligt er et Individ mere for Gud; just
NB31:122 som have myrdet Millioner · – aandeligt, ved deres løgnagtige Χstd.
NB26:79 rykker noget Andet. / Sandseligt · – Aandeligt. / / Plato siger ( i Phædrus
AE, s. 129 e Lampe, han bliver en Tjener · – Aanden er Herren. Dette er Begyndelsen.
Not13:20 skuelse, men i evig Meddelelse. · – Aandens Bestemmelse har Arist: ikke fattet.
NB32:119 std, og nu forestaaer · – Aandens Epoche. / Nei, nei, nei! Χstdommen
NB32:119 Fremgang, om en ny Epoche · – Aandens Epoche. I Sandhed dette seer ogsaa
NB35:46 sk Spørgsmaal. / Christenhed. · – Aandløshed. / / / / Χstd. er, eller
NB35:46 m i denne deres Examinations Tid · – aandløst glemmende, at de jo selv ere
NB34:8 at være Msk: Dyre-Bestemmelsen · – Aands-Bestemmelsen. / Dyre-Bestemmelsen
NB12:102 ddelbare Velbefindende med · – Aandsliv. Den legemlige Lidelse, den skrøbelige
Not12:12 00, og comoedia media begynder. · – Aar 332 begynder den nyere Comedie med
Not13:50 tte Afsnit kun Dichotomier · – Aarsag – Virkning – Grund –
NB18:77 en ved Mynsters Prædiken · – aber af min Fader en eenfoldig og simpel
NB15:71 isolerede Individualiteter · – aber de tilhørte absolut Gud. /
AE, s. 390 dette jo rigtignok Trøsten · – aber det gjør først den æsthetisk
NB16:79 ave Fordeel – – · – aber det var jo det den selv forlangte.
Papir 321 ere og Kammerherrer at gjøre · – aber for at føre det alt ( in concreto)
NB25:96 de samme Frihedens Themata · – aber i Livet havde man ingen Brug derfor.
NB14:38 Maade dømmes i Χstheden · – aber saaledes, at det er mig der bliver
Papir 504 aa mig er Du salig – · – aber, aber Den, til hvem der tales, skal
Papir 469 saa Χstd. være med · – aber, den repræsenteres saaledes, at
NB26:102 at leve i Armod og Fornedrelse · – aber, det kan han ikke finde sig i, han
NB26:25 et Evige, ja det er let nok · – aber, her kommer det igjen, for at kunne
AE, s. 129 ve verdenshistorisk Betydning · – aber. Der er altsaa et aber – saa
NB13:86.h elix faustumque sit! – / · – absit risus atque scurrilitas! –
EE1, s. 121 rakteer men væsentlig Liv · – absolut musikalsk. De øvrige Personer
Papir 172 – antik – romantisk · – absolut Skjønne, og saaledes at netop
Not9:1 n ulykkelige Guds-Bevidsthed · – Abstraktionen hører nu op, Identitæten
NB15:100 der altid i de høieste Toner · – accepteres dette ikke, vel, saa slaaer
Not9:1 am esse hominis substantiam. · – accidens est quod non per se substitit,
Not13:27 o dichotomisk: / Substants · – Accidents / / han har en Trichotomie: /
EE1, s. 431 vel til et Stævnemøde · – accipio omen! – Hvor er hele Naturen
AA:17 g hele Christi Fremtræden er en · – Accomodation). / / / Jeg har nu søgt
Not1:5 μονες. · – Act: 17, 18. Eph: 6, 12. Mth: 25, 41. /
Not4:29 εια. / potentia · – actus. – / det andet Standpunkt er
CC:1 oncilio Cæsarem invocavisti · – ad Cæsarem ibis. / Nonnullis vero diebus
OTA, s. 393 Forsøg paa at ville gaae · – ad en Afvei, da der kun er een eneste Vei,
Papir 7 vinæ an humanæ originis. · – Ad hanc quæstionem respondet P: hisce
Papir 373:3 han gaaer evigt med Parapluie · – ad modum den evige Jøde. / 3) hans Stemme.
NB27:10 ave er det at forkynde Χstd · – ad modum hiin Portskriver, der skrev nogle
AE, note om ham, ( cfr. Antoninus philos · – ad se ipsum. 11te B. § 28) der han,
NB:89 ommer videre ved Taalmodighed · – ad Selvtænkningens lange Vei. /
Papir 94:1 . / Mth: / 6, 24. / Martz. · – Adar. – Purim / / 11, 19. /
BOA, s. 197 et qvalitativt Afgjørende. · – Adler » betragter hine i Forordet
BOA, s. 196 Forordet til Prædikenerne. · – Adler betragter » hine i Forordet
BOA, s. 197 rede Adler af Frelseren selv. · – Adler betragter Ordene i Forordet og hans
BOA, s. 198 an har modtaget af Frelseren. · – Adler betragter selv hine Ord i Forordet
BOA, s. 245 væsentligen tilbagekaldt. · – Adler haaber paa at han senere vil være
BOA, s. 198 an jo var Den, som dicterede. · – Adler har altsaa været begeistret. Ja,
BOA, s. 245 han ikke været blot Organ. · – Adler vedgaaer authentisk, at han ikke
Papir 432:2 ikum i Modsætning til · – Adresseavisen. / Imidlertid maatte jeg
NB33:35 endte ligger i, at man har gjort · – Adspredelse til Alvoren. / Problemet. /
NB32:142 istelig Alvor skjøndt det er · – Adspredelse, en Adspredelse, hvori man
Brev 126 lpe sig med eet Exemplar · – af » Kjerlighedens Gjerninger«.
Brev 159.2 anden Art, der redeligt · – af » Skurken« – er
NB16:40 eller det dannede Publikum · – af Χstne o: s: v: saa er Sagen afgjort.
NB14:145 gt vilde blive ihjelslagen · – af Χstne, og fordi – han ikke
NB10:206 farligt er det at blive opvakt · – af Χstus! / Zacharias Werner anfører
NB5:2 Smule Spurve-Viisdom, det er · – af 3 Grunde et stort Gode. Mesterlige Anti-Climax!
NB20:68 u talt fra Morgen til Aften · – af alle disse Cujoner, der ene for Sagens
NB14:5 n nedrig Skurkestreg af ham. · – Af alle erotiske Collisioner er denne som
EE1, s. 364 jengjeld mindre Udholdenhed. · – Af alle latterlige Ting er dog en Forlovelse
Brev 81 n for hende. – – · – Af Alt hvad Du skriver er der kun een Ting,
Oi10, s. 405 Sophistens Charakteristiske · – af at bilde Dem, som Intet forstaae, Noget
Brev 254 vide, paa den allernærmeste · – af Bedstefader selv, og paa en saa rørende
NB32:55 falsker den ved at forbittre den · – af Chicane mod de Χstne, medens han
NB5:95 ledes som jeg gjør det omgiven · – af Daarer og daglige Forhaanelser: siden
NB2:23 m, men paa Grund af sin Fattigdom · – af Danske. Hvem skal læse mine store
Oi2, s. 152 ligesom Øl nutildags · – af de dertil kongelig autoriserede Udskjenkere,
NB35:29 ledes – væmmeligt! · – af de Herliges Lidelser, men han frastjæler
SD, s. 200 derover, han erklæres gal · – af de Kloge. Men Christendommen gjør
AA:1 ee de Helbrededes Jubelhymner. · – Af de omtalte Brætter findes der en
NB2:138 r beundret paa en Dandsebod · – af dem altsaa, hvis Dom han foragter. Kun
Brev 240 gtelse og Ærbødighed for. · – Af Dem, kjære Hr Stiftsprovst, haaber
OTA, s. 350 betalte ved at have lært · – af den Beundrede. Men naar da Læremesteren
SFV, s. 31 ve indkaldt med Udmærkelse · – af den Lærende. Eller det er som naar
AE, s. 169 r af den hegelske Philosophie · – af den Philosophie, der antager, at der
SLV, s. 224 og saa fortsættes Paraden · – af den talløse Besætning. /
NB2:119 re høit anseet og agtet · – af den Verden, eller, som han har det,
NB11:135 lingen, den unge Pige, Oldingen · – af den virksomme Mand, af den travle Husmoder
JJ:376 ns, af Udtrykket i Øiet, · – af den, som blev generet af at jeg saae
Papir 254 kaldelsen af Stænderne; · – af dens deprimerende Skridt: Processen
OTA, s. 162 n Træl, hvis man saa vil, · – af det Gode. Saa forskjelligt er det: Den,
CT, s. 252 Inderlighed at troe dog Noget · – af det meget Christelige, han veed. Enhver,
SFV, s. 94 g gjør saa meget Væsen · – af det Væsentlige, derimod er der saa
NB29:95 re hjælpe sig med at lee · – af det Ynkelige. Og de speculere rigtigt,
NB31:44 blive taget til Indtægt · – af Docenter. / Og disse Docenter ville
BOA, s. 205 g Understøttelse paa Grund · – af Duelighed; men maaskee kan ogsaa Uduelighed
Brev 133 af Glemsel, af Sløvhed · – af Døden. Og hvad vilde selv Himlens
Brev 266 onen o: s: v: ved Hjælp · – af en Bremse, ak og det gik ham ogsaa ganske
BOA, note live anerkjendt endog med Roes · – af en Misforstaaende. Med Examinanden er
AE, s. 541 e Christendommen tilbagekaldt · – af en Orthodox. Det er meget rigtigt af
Papir 416 Nord og Syd.« · – af et Hjørne især et Verdens-Hjørne
LA, s. 69 ager den nærværende sig · – af Festmaaltiderne. Kun er Forskjellen
Papir 258:1 videnhed – Vink i Livet · – af forskjell: Art i Forhold til sin Stilling
NB29:77 Digtere i vor Tid ikke vove · – af Frygt for at blive ansete for Gale,
NB14:62 Trøst og Helbredelse for dem · – af Frygt for at blive mindet om, at saadanne
NB23:116 dogsaa bange for at offre Noget · – af Frygt for at friste Gud. / Helvede og
Papir 371-1.d an tør ikke udtrykke det · – af Frygt for Faderen. Strenge Opdragelse!
NB:7 r neppe gaae med mig paa Gaden · – af Frygt for ogsaa at komme i Corsaren.
BOA, note ken var, naar Maaneden var ude · – af Frygt for, at det skulde gaae tilbage
IC, s. 212 et skjult, at man er Christen · – af Frygt for, at det vilde, uchristeligt,
NB4:19 f Glæde ikke Døren« · – af Glæde lod hun ham staae udenfor.
TSA, s. 83 traffeprædikant i vor Tid · – af gode Grunde Menigheden behjælpelig
NB4:80 k, ja selv en Straffeprædikant · – af gode Grunde Menigheden behjælpelig
Papir 445 l, men han vogtede sig vel · – af gode Grunde. / Dandseren A sagde ved
NB30:78 stemme sig til at gifte sig · – af Grunde. Det at man har Grunde skal paa
OTA, s. 278 tes den blev saa afhængig · – af Gud. Det græmmede den, at den aldrig
IC, s. 193 være forladt af den Sidste · – af Gud. Han havde tænkt sig, i Tillid
NB31:43 s-Frygt er Christd. kun een Gang · – af Gud-Msket. / Forkyndt ganske i Msk-Frygt
CT, s. 197 e, siger: hvad skulle vi have · – af Guds Naade faae de dog begge Eet og
NB23:64 ndelig en Frugt af Fornuften men · – af Handelen. Allerede Portugiserne indsaae,
NB2:260 har Ret, det veed jeg allerbedst · – af hans Prædikener. / ... thi »
AE, s. 458 paa en fuldkommen Omskabning · – af hele Verden, ja her er det han har hørt
EE1, s. 393 n jeg have faaet det at vide · – af hende selv det er umuligt – altsaa
SLV, s. 300 e, for at udforske Stemning. · – Af hvad jeg hidtil har bemærket, kunde
Brev 273 ttoet usigelig behaget mig · – af hvem er det? A propos om endt Campagne!
AE, s. 124 eskuelsen af det Udmærkede · – af hvilket Udmærkede? Ih, af Subjektiviteten.
Oi10, s. 409 forfordelet Dig, om jeg end · – af Kjerlighed – har maattet forbittre
NB26:96 ) derfor hjælper jeg Dig · – af Kjerlighed – ved lidt Modgang
SD, s. 237 Kjerlighed! Men dog kan han · – af Kjerlighed ikke bringe det over sit
KG, s. 114 le Slægten; han turde ikke · – af Kjerlighed opgive denne sin Forestilling,
NB26:96 ig. See derfor, fordrer jeg · – af Kjerlighed til Dig – Forsagelsen,
CT, s. 249 g slipper al denne Kjerlighed · – af Kjerlighed til Ham, paa hvem jeg troer.«
CT, s. 248 slippe Sønnens Kjerlighed · – af Kjerlighed til Ham, paa hvem jeg troer.
CT, s. 249 jeg slipper denne Kjerlighed · – af Kjerlighed til Ham, paa hvem jeg troer.
CT, s. 249 mig: jeg slipper denne Elskov · – af Kjerlighed til Ham, paa hvem jeg troer.
NB27:26 man – saa hedder det · – af Kjerlighed til Mskene. Hyklerie Hyklerie!
KG, s. 19 ring, endog et Hjerteskud blev · – af Kjerlighed trængt tilbage i smertelig
NB30:113 derfor saa uhyre haard – · – af Kjerlighed; thi han kræver Aand af
Oi7, s. 307 es er Fortabt, at det Gud vil · – af Kjærlighed – er at et Menneske
Oi7, s. 307 lighed til ham, at det Gud da · – af Kjærlighed – gjør er at
KG, s. 55 orhold til dette Alvorlige man · – af lutter Alvor ikke oplyser? Hvo har saa
DS, s. 209 saaledes lod han sig føde · – af Mangel paa Plads, som han vel ogsaa
IC, s. 240 kke af Hensyn til Penge eller · – af Menneskefrygt afholdes fra at være
NB2:267 ragen ved Mynsters Prædikener · – af min Fader. Her stikker Knuden; thi min
Papir 593 i elasticum gjør melankolsk) · – af mit Hoved ( in parenthesi sagt er der
NB26:59 il komme til at lide derfor · – af Mskene. Ogsaa saaledes sees, at Lidelse
NB15:13 og objektivt ganske rigtigt · – af Msker, der egl. ikke have Anelse om
NB2:267 ragen ved Mynsters Prædikener · – af Mynster: ja et Spørgsmaal. /
NB26:44 rengelse, fordi han frelses · – af Naade. Eller hvad vilde Du dømme
EE1, s. 431 rende som en Gud. – · – Af Naturen var hun skjøn. Jeg takker
KG, s. 274 Tider uden at han kjendte den · – af Navn: maaskee er endda de ikke saa Mange,
OTA, s. 260 orstaaelse mulig, thi de tie · – af Omsorg for den Bekymrede. Og al Misforstaaelse
KG, s. 49 olt ingen Indvending vil taale · – af Omsorg for den Sørgende befaler den
AE, note t det ofte benyttes rørende · – af Overfladiske. Replikken var ikke et
NB32:13 ve, søge fE Berømthed · – af pessimistisk Hensigt, ɔ: for just
Oi7, s. 303 ndelse dermed. De blive viede · – af Præsten! Ah, det at Præsten er
BB:29 quant kan sige det i Modersmaalet. · – Af realistisk Art ere ogsaa disse abstracte
Papir 254 Vivisection er forbunden, · – af Regjeringens positive Skridt omtale
NB36:14 a enhver Maade. / Hvor vilde jeg · – af saa mange Grunde – gjerne være
Papir 2:1 gjenem lukte Døre ell ei? · – Af saadanne var det vel at det berygtede
NB32:137 lføier, Det de faae derefter · – af samme Bonitet som de Dragter gjerne
NB13:15 en lille Deel af – Renten · – af sin Formue? Er det virkelig Χstd
KG, s. 131 og priset for sin Kjerlighed · – af Slægt og Venner! Hvor Mangen har
OTA, s. 188 e, ingen virkelig Besiddelse · – af stjaalent Gods. Lader os derfor ikke
SD, s. 216 tales der om Christendommen · – af troende Præster, enten » forsvarer«
SLV, s. 36 og endeligen døe de engang · – af ulykkelig Elskov; thi at de døe af
OTA, s. 168 , han tør ikke sige Andet · – af Undseelse. Formanende vil selv han sige
NB27:72 l man hykkelsk gjøre det · – af videnskabelige Grunde. / Det Moersomme
NB25:89 t hykkelske Skin, at det er · – af Ydmyghed og Beskedenhed! – at
Brev 296 saa bliver Verden som gal · – af Ærgrelse. Hvor dybsindigt-underfundigt
Brev 307 ldeles uden nogensomhelst Vrede · – afbryde en Forbindelse, som dog blev begyndt
NB14:27 Tale om » Naaden« · – afgiver » Standsningen«.
NB9:66 de end at handle ( uendeligt · – afgjørende) i Kraft af Reflexion. Den
KG, s. 47 ghed. Han siger det ikke stolt · – afhængig af sin Stolthed, nei, han siger
SFV, s. 48 er af Mængden og Publikum · – aflægge det som det aldeles Uvedkommende
Papir 256:1 angvarig. / / Omfatten af Alt · – Afmagt – Velsignelsen ( serbisk Folkesagn).
IC, s. 88 i Kjerlighed offrer Alt, dog · – afmægtigt, hvad han selv lider under,
Papir 259:1 sammenhængende Europa · – Africa) ogsaa vil give Medhold. /
KK:2 get ved Mskets endelige Vished · – afseet nu fra den dialektiske Nødvendighed,
NB12:118 e at gruble over en saadan · – afsindig Collision, saa vilde hun være
KG, s. 176 fattig, saa det kun var hans · – afsindige Forestilling, at han nu var bleven
CC:21 hold den, grib den – Vanvid · – Afsindighed! / Før vilde man gjøre
NB27:5 ske sikkret, at den er afskaffet, · – afskaffet den som – Formastelse.
Papir 371:2 g for en af dets Grund-Skader · – afskaffet Personlighed, og gjort alt Objektivt.
NB20:172 eret. / Disse stille Timer · – afskyelige Opfindelse. Hvad der blev foredraget
NB6:87 Eller og to opbyggelige Taler · – afsluttende Efterskrift – 2 Aar igjennem
CT, s. 190 ieblik tabte Modet, forsagede · – afsvoer Christendommen. Dette skulde saa
BOA, s. 268 d Noget falde ned paa Bordet · – Agenten sagde: det skulde jeg have gjort,
NB17:42 t være den Priviligerede · – agerede han en uovervindelig Seierherre.
DS, s. 202 e at have naaet det Fuldkomne · – agt paa deres Liv: og Du skal see det,
DS, s. 229 – det ind med hvad den · – agt vel derpaa! – siger til Sorgen,
Oi8, s. 364 pitale Forbrydelse behøver · – agt vel paa det! – et heelt Liv for
NB20:138 nskede at have seet Χstus · – ah ha!, saadan maaskee en privat Forlystelse
NB25:44 aa, at Ingen gik ind derpaa · – Aha! Det vil sige, han troer ikke selv,
NB23:144 ens Grublen over Gud-Msket · – aha! men Efterfølgelsen, den tages det
NB20:140 skal være som de Andre · – aha, der gik Udtrykket for det at være
NB30:67 dre, Folket, Msk-Slægten · – aha, derved undgaaes baade det at vove
NB21:60 ed og mod Usandhed o: s: v: · – aha, saa det er maaskee endog derfor han
NB2:94 Side: Velstand og naturlig Død · – ak altsaa dog » Død«
IC, s. 88 til Verden for at frelse Alle · – ak at det dog ikke gaaer saa hurtigt dermed,
IC, s. 29 rn, Børn og Forældre · – ak de bleve jo adskilte; inderligere end
EE1, s. 306 men hun er jo ikke forlovet · – ak der er Mange, der ikke ere forlovede,
IC, s. 23 inget at ville hjælpe Alle · – ak deri forskjellig fra Alle! / /
DS, s. 246 ad mener Hr Jensen? Han mener · – ak derpaa kjender man, at han ikke engang
NB2:3 jeg netop har forstaaet Tiden · – ak det er jo ogsaa den største Brøde
NB23:113 tter jeg min Smule Formue til · – ak det er kun mskligt. Guddommeligt var,
IC, s. 29 bets Baand forener Ven og Ven · – ak det løstes jo. Adskillelsen trængte
Not8:26 de med hende, men ikke min Sorg · – ak det Sidste kan blive værre end det
NB23:197 g, derved forbittret Mange · – ak det var i Iver for det Bestaaende, hvem
Not8:19 lære at ahne Guds Trofasthed · – Ak Du vilde dog aldrig have fornummet den
NB20:149 Angesten, naar Loven forkyndes · – ak eller den Angest, at jeg dog ikke maatte
NB20:89 at troe paa, at det er det Sande · – ak ellers er for den Unge intet naturligere
NB21:95 selv at maatte beregne o: s: v: · – ak gjennem mange Aar slæber han sig
NB23:142 ndnu. Den Ældre, den Erfarne · – ak ham hænder det kun altfor let, at
LF, s. 31 ilien og Fuglen ubetinget ikke · – ak hvad de fleste Mennesker forstaae sig
Not8:20 men at bedrage en ung Pige. · – Ak hvis jeg turde vende tilbage til hende,
NB18:33 dagligt mindet om min Elendighed · – ak i Ungdommens Dage, medens Blodet var
NB19:83 saa sandt i En« · – ak ja i Betydning af Stemning i Øieblikket.
4T44, s. 314 r Taagerne, nærværende · – ak ja nærværende saa hurtigt som
Papir 340:15 saa vil vi lege sammen · – ak ja ved første Øiekast synes det
TTL, s. 461 orbindelser til ny Forundring · – ak ja, indtil Tanken om den egne Død
NB6:62 Ethiske var det, der begeistrede · – ak jeg der qvalfuldt var forhindret i at
NB5:41 erlighed tillod mig at tjene · – ak jeg som ansaae mig selv for en ynkelig
LF, s. 14 ldig og glad«« · – ak jeg, som tidlig blev gammel og skyldig
NB4:117 , det var Taaren, der hjalp · – ak ligesom naar man hjælpes af et Barn,
Brev 262 hvorledes De vil betragte · – ak maaskee som en Lykke), at dette Brev
NB12:192 et udtrykker mit Liv ogsaa · – ak mit Liv udtrykker Grusomhed mod den
NB16:48 ndløbet, men udløbet? · – ak nei, » det løber jo ud paa
NB5:52 e ladet som jeg oversaae dem · – ak netop fordi jeg neppe turde være
CT, s. 21 Fuglen og Lilien er kommen med · – ak næsten lyder det, som løb det
NB31:43.a ragersk har forkyndt Χstd · – ak og denne Erkjendelse er igjen et endnu
JJ:507 m, men han kunde ikke besidde det · – ak og det var hans Øies Lyst og det
IC, s. 141 den høieste Art Grusomhed · – ak og dog er det Kjerlighed. Endeligen
KG hvad verdslig Kløgt, eenstemmigt · – ak og dog just splidagtigt, lærer, »
NB10:63 – jeg faaer et Levebrød · – ak og et Sandsebedrag. / Dog synes jeg,
PS, note eviset, men ogsaa af Menigheden · – ak og hiin ædle Mand har netop forspildt
NB11:183 on. I sin Nød og Smerte · – ak og hun leed kun altfor meget –
NB10:37 saaledes er til for Andre) · – ak og jeg tier. Det er som hvis En eiede
NB10:104 e idet man prædiker saaledes · – ak og naar man saa seer paa denne Taler,
NB2:205 gen er, man troer ikke mere · – ak og saa vil man hjælpe sig med lidt
NB21:4.a har berørt mig smerteligst. · – Ak og selv har jeg ikke turdet paatale
NB4:100 an taler nu aldrig om Forargelse · – ak og selv til Disciplene, de troende Disciple,
NB2:57 dre, rædsomt objektive stundom · – ak Opgaven er just at være objektiv
NB18:39 ve, da vaager Du o, Gud« · – ak ret ligesom vi kunde hjælpe os selv,
NB21:4 t! / Og naar jeg saa døde · – ak saa smerter denne Tanke mig saa dybt,
NB2:141 hvis vi end ikke klage og skrige · – ak som et uforstandigt Barn, der er bange
NB2:141 de være disse Børns Fader, · – ak som hvis et Dyr vilde gjøre Fordring
EE1, s. 389 det interessanteste Menneske · – Ak thi jeg er kun et interessant Menneske,
NB10:179 . Men det kom jeg ikke til · – ak thi jeg maatte være den Handlende,
SD, s. 206 ies Dogmet om Arvesynden til · – ak thi Spekulationens Hemmelighed med det
TAF, s. 285 gen at gaae til uden til Dig · – ak til hvem skulle vi saa gaae hen, naar
Brev 272 lagt mig det ganske nær · – ak ved at sætte mig min Grændse saa
G, s. 82 i ægteskabelige Lommepenge · – ak! ak! i den Mønt bliver min Rigdom
SLV, s. 407 ver Snak, maaskee megen Snak · – ak! for en ringe Betaling. En saadan historiserende
SLV, s. 100 ndende som Ørkenens Sand) · – ak! hvilken Ægtemand kunde Aladdin ikke
JJ:324 ter anstrænger sig især her · – ak! i det 19d Aarh. at advare mod Sligt
G, s. 28 l de Lykkelige, der kunne sove. · – Ak! men her var ingen Gjentagelse mulig.
JJ:347 n forhindre Enhver at see derned. · – Ak! mit Hoved er saa svagt, jeg trænger
SLV, s. 255 vars tvivlsomme Læsemaade · – ak! Tanken derom er nok til at gjøre
NB5:39 t mit Liv jeg forstaaer det ikke. · – Ak, Ak og naar jeg saa betænker, at
AE, s. 93 Foredrag, men som er uafgjort · – ak, ak, ak, og saa er det jo afgjort; Intet
NB21:138 d os, som vi ere mod Andre · – ak, ak, hvor slaaende, thi hvor strenge
Brev 266 ønske mig Pokker i Vold · – ak, ak, saa blev det jo dog endnu galere
NB32:73 t Sind til ret at takke Dig · – ak, da finder jeg mig ofte saa adspredt,
TSA, s. 62 ve tusind Rbd. til de Fattige · – ak, de Fattige maae saa vist nøies med
BOA, s. 271 Tøddel i det Christelige · – ak, de Kundskaber som erhverves til theologisk
NB32:65 e eller at vi nærme os dertil · – ak, de tage Feil, det betyder, at det fjerner
NB24:72 ud som var Verden nu bedre · – ak, den er nu værre. Denne profiterende
SFV, note nde, vovede en Stund at blive · – ak, den stakkels Ironiens Magister! –
OTA, s. 230 le med en Ven i Fortrolighed · – ak, denne Fortrolighed kan da ogsaa let
Not8:19 aaskee i Gjerningen erfaret det. · – Ak, der er dog Een, der ikke bliver Dig
4T44, s. 330 , at det var en Satans Engel · – ak, derfor viger den ikke bort; men han
NB10:208 kudsk. Mit Ønske var nu · – ak, desto værre det blev skuffet, Virkeligheden
OTA, s. 405 forskaffer ham det Attraaede · – ak, det Attraaede, der er saa uendeligt
KG, s. 136 ed det dristige Sammenhæng · – ak, det er tvertimod som ved Stavningen,
CT, s. 183 jødelige Hjertes Begjering · – ak, det naturlige Menneske forstaaer Sagen
AE, s. 54 t ligeoverfor andre Mennesker · – ak, dette er en stor Tjeneste, thi kun
CT, s. 33 n. Han seer sig bestandigt for · – ak, dette pleier jo ellers at være det
Not6:5 ad der skulde kunne mætte den, · – ak, end ikke Himlens Salighed. /
Brev 42 d glemme eller undlade at ordinere · – ak, endnu mere beklageligt, at hverken
KG, s. 291 e med sin Forklaring« · – ak, er det ikke besynderligt, naar disse
IC, s. 17 ide og døe, og dog bekymret · – ak, for hvert Skridt Du gjorde paa Jorden,
NB32:50 i Forhold til det Timelige · – ak, fordi det Evige er saa uendelig ophøiet,
KKS, s. 103 at ham kan man da altid have, · – ak, han kan jo ikke engang ved at døe
IC, s. 52 digen med ham! Sandt nok, han · – ak, han! han sagde sig selv at være
NB2:26 en enkelt usand Artikel i et Blad · – ak, hvilke Smaating, nei hele denne Meddelelses
NB25:109 eg kommer til at see hende · – ak, hvilken Betydning har hun ikke faaet!
4T44, s. 307 lv og Lykkens Begunstigelser · – ak, hvilket lysteligt Liv! men det dybere
NB12:90 vi saa ere vaagne Dagen igjennem · – ak, hvis Du dog alligevel ikke var Den,
KG, s. 342 nbart, som Livet skjuler over · – ak, hvis Døden vilde rykke ud med hvad
TAF, s. 297 m til Stilhed! i Eensomheden · – ak, hvis han ikke forhindrer ham selv paa
TAF, s. 297 dt! i den festlige Omgivelse · – ak, hvis han ikke gjør ham denne liig
TAF, s. 297 som! ved det daglige Arbeide · – ak, hvis han ikke gjør ham fremmed derfor
TAF, s. 297 han vaager og naar han sover · – ak, hvis han ikke gjør ham søvnløs
TAF, s. 297 ngsel! paa de hellige Steder · – ak, hvis han ikke holder ham tilbage fra
TAF, s. 297 ken! overalt, i Verdens Larm · – ak, hvis han ikke med sin Stemme forvandler
NB20:60 thi han er uendelig Kjerlighed) · – ak, hvis jeg ikke var en Synder. Men nu
NB20:80 at Du ikke forsømte den. · – Ak, hvo der formaaede dette! / Hvad der
NB30:41 det end er, at narres med Sligt · – ak, hvor sandt hvad Socrates sagde: jeg
KG, s. 374 blev ogsaa Sag om Bedrageriet · – ak, i denne Sag blev det første Spørgsmaal,
NB32:102 an man snart faae Tusinder · – ak, i en vis Forstand er der nok af dem.
NB12:124 nde er mit Liv som en Opdagelse · – ak, i en vis Forstand kan jeg sige, at
NB26:95 t blive Χsten til Evigheden · – ak, i Evigheden er det just umuligt at
AE, s. 451 ad det dummeste Menneske veed · – ak, istedenfor i den samme Tid og med den
FV, s. 25 rk ethisk-religieus Charakteer · – ak, istedetfor at jeg er næsten kun
NB20:95 de jeg saa ikke elske Χstus · – ak, istedetfor at jeg længe, længe
NB22:40 aledes maatte vel den Χstne · – ak, især den som dog kun er Christen
NB18:21.a oprindelige Manuscript: Optog. · – Ak, ja hele Vanskeligheden er længst
NB6:44 med at være det Overordl · – ak, jeg er for Gud Intet, og hvert Secund
NB6:29 saaledes at dømme Verden · – ak, jeg er paa andre Maader selv langt
NB2:56 ergo er den overordl. udarbeidet. · – Ak, jeg formelig tvinges til at skjule
NB12:29 udselig Afsmag for Ægteskabet · – ak, jeg kjender hende kun altfor godt.
LF, s. 13 ær, til fjerne, fjerne Egne · – ak, jeg som kun føler mig bundet og
NB4:159 jerlighed overvælder mig · – ak, jeg veed tilsidst ingen sandere Bøn,
NB6:24 lev saa syg om Eftermiddagen · – Ak, jeg vil hell. skrive en Foliant, end
LF, s. 13 gger Rede paa Havets Overflade · – ak, jeg, hvem enhver end den mindste Bevægelse,
LF, s. 14 sige: Du skal være saaledes · – ak, jeg, i hvem det Ønske er saa sandt,
LF, s. 13 i mig selv, og dermed Punktum · – ak, jeg, som føler denne Menneske-Hjertets
OTA, s. 386 e fører til Fuldkommenhed · – ak, jo fuldkomnere Veien var, dersom den
NB23:33 jeg byde? Jeg er en Digter · – ak, kun en Digter. Men i Idealitetens Herlighed
CT, s. 303 ed kan ikke fornegte sig selv · – ak, kun naar et Menneske fornegter Dig,
OTA, s. 385 aa sige, at hver gik sin Vei · – ak, Landeveien gjør ingen Forskjel,
OTA, s. 385 rbi, fortsættende sin Vei · – ak, Landeveien tilhørte jo Ingen af
NB25:30 a. / Lad os betænke, hvad hun · – ak, langt naturligere! – kunde have
NB:32 r var skrevet mod Heiberg« · – ak, maa jeg ikke bede om Heiberg som Maalestok,
Papir 434.b han forsikkrer det med Taarer · – ak, maaskee er det kunstige Taarer, i ethvert
OTA, s. 400 kke atter og atter gjentages · – ak, maaskee skal det gjentages under meget
CT, s. 306 in Utroskab og vendte tilbage · – ak, maaskee skulde hans Utroskab have havt
LF, s. 40 at undervise i end i Glæde · – ak, man behøver blot selv altid i Sandhed
OTA, s. 350 rhold til Besværligheden. · – Ak, man maa vel sige, at istedenfor at
OTA, s. 167 id til Verdens Fuldkommenhed · – ak, man vænner sig i Livet, i Vanens
DS, s. 207 rs, hverken mere eller mindre · – ak, mange af dem behøver Verden vel
NB33:61.a rkelig at gribe det Høieste · – ak, med Sorg maa Gud see Resultatet. /
KG, s. 247 hvile paa deres Fortjenester · – ak, medens Den, der i Sandhed vil det Gode,
IC, s. 159 get med at drage Alle til sig · – ak, medens der i Verden verdsligt er Tale
NB27:50 arm naar han ikke faaer den · – ak, medens det just kan være Udtrykket
KG, s. 115 nd, at det dog var Kjerlighed · – ak, medens Disciplene med knuste Hjerter,
KG, s. 351 ast i kjerligt at erindre ham · – ak, medens han Intet kunde gjøre for
KG, s. 348 at skulle erindre en Afdød · – ak, medens han slet Intet gjør for at
IC ne maaskee være kommet« · – ak, medens hiin Enkelte, den Troende, maatte
Oi7, s. 302 et mod at være en Ugudelig · – ak, medens just dette er den meest qvalificerede
KG, s. 325 , som Du dog skal see bortfra · – ak, medens Verden mener meget lettere at
KG, s. 85 ethvert Menneskes Tanke forbi · – ak, men at det Menneske, der i samme Øieblik
Brev 288 axen er paa sit Høieste · – ak, men det er skjult for de Vedkommendes
NB22:85 ikke er bedre end de Andre · – ak, men det var jo dog det, han fra Begyndelsen
KG, s. 147 risteligt er Aands Kjerlighed · – ak, men dette kan ikke udvortes udtrykkes
NB30:94 et samtidigen med og kjendt · – ak, men i en vis Forstand har jeg alt Dette
KG, s. 136 er Ens Dom om det Forbigangne · – ak, men ingen Tid forandrer Fordringen,
CT, s. 22 l mange Ord og kun Lidet deraf · – ak, men ogsaa denne Bemærkning om Andre,
NB28:6 være fritagen for Ansvar · – ak, men saa lyder Ordren paa, at komme
NB34:34 vilken Berideren har redet. · – Ak, men selv om mit Liv forresten ikke
NB26:20 nde Gud endog bedre end sig selv · – ak, mon han vel kjendte sig selv. /
NB26:68 dette Msk. til at elske mig · – ak, Msk. selv, hvor oprigtig den end var
DS, s. 156 unne indgaae i Himmeriges Rige · – ak, naar engang Regnskabet bliver gjort
OTA, s. 403 der den tung, rædsom tung · – ak, naar Evigheden engang veier ham, skal
Not15:15 om et Barn, men Evner havde jeg · – ak, næsten desto værre! – til
NB28:98.a n altfor godt saae, medens jeg · – ak, næsten düperende! – bukkede
BMS, s. 124 Alt, hvad der hedder Lidelse · – ak, og blev Du end fritagen for de langvarige,
NB27:81 aade sig og dem ulykkelige. · – Ak, og denne Sympathiens Collision kan
NB10:199 agen. Sigtet og Alt var rigtigt · – ak, og deri gjenkjender jeg mig selv i
NB:204 var Gud saa uendeligt langt borte · – ak, og det er 1800 Aar siden at Christus
NB25:64 il føre ham saa langt ud · – ak, og det er i sit Første frygteligt
AE, s. 159 men een kan jeg ikke udfinde · – ak, og det er netop Ulykken, den er det
Papir 460 vor latterligt nu, naar En · – ak, og det kan dog for Satan ikke gjøres
NB:21 oget, vil stille hans Billede frem · – ak, og det ligner ikke mere end hiin Kluddermads
SFV, s. 89 er. Men intet Sandheds-Vidne · – ak, og det skulde jo ethvert Menneske,
TS, s. 100 lip denne Gjenstand!« · – ak, og det var hans Øies Lyst og det
NB27:48 n stod Confirmation – · – ak, og det var slet ikke Χstd. /
NB26:98 ulde lykkes mig saa godt – · – ak, og det Vigtige var jo noget ganske
NB32:37.a en, naar den ikke lystrer Idee · – ak, og dette er hvad man kalder dens Perfectibilitet,
KG, s. 284 det Urene selv i det Reneste · – ak, og dette Syn ( o, forfærdelige Tanke)
KG, s. 29 holder just Fordringen til ham · – ak, og dog mener den Elskende endog at
KG, s. 238 et jordisk Gode, som timelig · – ak, og dog som den høieste Lyksalighed.
NB4:117 t endnu ingen Anelse har om · – ak, og dog, dog er det i Grunden ganske
CT, s. 315 for de Ni og halvfemsindstive · – ak, og Du er jo for Elendig til at være
NB20:99 er er Din Lykke og Salighed · – ak, og Du er Kjød og Blod. Skal Du da
BOA, s. 228 ler ... eller er det« · – ak, og Eftersætningen vil i Forhold
NB30:112 erede et Øieblik spildt · – ak, og et eneste Øieblik er nok til
NB25:4 et. Han vil Mskets evige Vel · – ak, og et Msk. er dog meest betænkt
4T44, s. 324 lighed kunde han ikke udsige · – ak, og for at hindre det, var der givet
NB20:106 ra vor Synd og Himlens Salighed · – ak, og han bliver ikke forstaaet, os Msker
NB8:11 n holder sig dog til Alvoren · – ak, og han gjør saa just ubodelig Skade.
CT, s. 209 et var jo hende hendes Elskov · – ak, og hun har elsket. / Men nu det at
CT, s. 107 ffenhed han slet ikke kjender · – ak, og hvis nærmere Beskaffenhed maaskee
TTL, s. 411 anke, saa aabner Døren sig · – ak, og hvor let aander han nu ikke, han,
IC, s. 229 sig selv, at han ikke er det · – ak, og hvor Mangen, der, for at forkynde
CT, s. 176 beroligende, hvor inddyssende · – ak, og hvor megen Fare i denne Tryghed!
NB10:104 gjøre det. Man giver sig hen · – ak, og idet man saa seer paa denne Taler,
TAF, s. 281 gelse, at betænke, at han · – ak, og ikke for sin Dyds Skyld! –
Not15:15 orlove Dig, tør Du gifte Dig · – ak, og imidlertid gik hun det yndige Barn
OTA, s. 429 Forbrydere eller som Daarer · – ak, og just derpaa kjendes de, ak, og just
Brev 38 lige menneskelige Deeltagelse · – ak, og just det der spørges om, naar
LF, s. 45 ge de det ganske bogstaveligen · – ak, og just det, at de tage det ganske
NB7:111 , at han er i Sandhed beundrende · – ak, og kun desto spydigere bliver Satiren,
KG, s. 16 eget Livs Gaade: maa blomstre · – ak, og maa forgaae. Men den christelige
Brev 38 lighed ikke til at overkomme. · – Ak, og maaskee er det dog gaaet Dem paa
NB33:52 t. / Nei Misbrug af Sproget · – ak, og naar der saaledes sees ganske nøie
OTA, s. 128 ns Forstand skal have sin Tid · – ak, og naar det ikke er gjort, naar det
TTL, s. 410 iler, saa bliver det en Engel · – ak, og naar Mennesket vorder ene for den
KG, s. 163 edlagde i et Menneskes Hjerte · – ak, og saa at see den saaledes spildt!
NB8:80 Men mit Bestik forstaaer da Ingen · – ak, og saa er det Christenheden, hvori
BOA, s. 257 il hans faste Overbeviisning · – ak, og saa er det ham der trænger til
NB19:77 ave de christelige Begreber · – ak, og saa er det i Christenheden jeg lever,
NB7:69 an er død, saa seirer man · – ak, og saa er kun Forholdet endnu mere
NB25:83 kommet uskyldigere ind deri · – ak, og saa ikke mere formaae, at gjøre
Papir 389 lidt msklig Glæde ved Livet · – ak, og saa tør han ikke fremstille den
NB12:155 dets Time var til Guds Tjeneste · – ak, og saaledes er det med os, at vi egl.
CT, s. 194 ler selv at troe til Salighed · – ak, og saaledes, hadende, at slippe den
NB25:83 et i Retning af Inderlighed · – ak, og som saa reent glemte dog engang
TTL, s. 432 selv tilbage, som gav sig hen · – ak, og tabte sig selv. Men Den, som ved
NB15:6 sdyrkelse, den er for vor Svaghed · – ak, og vi er saa langt tilbage, at der
NB31:94 han siger, hvor correct – · – ak, og vi som ere forvænte med dette
Papir 445 han, saaledes døde han · – ak, ogsaa en Dandser kan blive Martyr.
CC:13 man seer Ingen nyde Noget · – ak, saa stor er Sorgen! Her er virkelig
NB29:23 slag er saa dog vel det mildeste · – ak, saa svagt det er! – mit Forslag,
Papir 442 Træ paa den er Velhavenhed, · – ak, saaledes vender Livet i Døden tilbage,
NB27:76 , at man som Barn var Χsten · – ak, siger man, i den Grad Χsten blev
IC, s. 29 sten forener Mand og Hustru · – ak, Skilsmissen indtraadte jo; uopløseligere
IC, s. 30 rst spørge Dig, Du Lidende · – ak, som retfærdige Mennesker gjøre
OTA, s. 239 ladelige, det mislige Middel · – ak, sæt han døde imorgen: saa var
NB5:52 n ringeste Tjenestekarl ell. Pige · – ak, thi Den, der er » for Gud«,
Brev 54 sere en længe paatænkt Plan · – Ak, thi der synes at være en Skjebne
NB31:100 toriteten er det Fuldkomne · – ak, thi endnu Augustinus havde lært
KG, s. 332 mpe for at faae Tilgivelse · – ak, thi menneskeligt talt holder dette
NB21:12 mig: og min Anseelse steeg · – ak, thi nu var der dog lidt Sandsebedrag
NB30:91 eensartet med det at være Msk · – ak, tungsindigt som jeg forstod det, langt,
NB20:159 elsket os først, o Gud · – ak, vi tale derom som var det historisk
NB2:143 stille det moderne Skolevæsen · – al denne Vigtighed i Bladene med Programmer,
NB:73 ikke Videnskab, men Nysgjerrighed. · – Al Fordærvelse vil tilsidst komme fra
Brev 159.1 ler blot: ubetænksomt · – al sin Magt mod » den Grusomme«;
LF, s. 45 kaster, hvad man meest afskyer · – al sin Sorg fra sig; og kaster den –
AE, s. 322 er jeg at være latterligt. · – Al Skepsis er en Art Idealisme. Naar da
NB31:92 i Sønnens Omsorg. / Socrates · – Alcibiades. / / Hvorfor græd A. naar
Papir 440 man dog udtrykke en vis Respekt · – aldeles at foragte den og udtrykke denne
NB12:18 er Martensen: forsikkrende · – aldeles ikke Dialektiker, og som Χsten
Papir 476 ræster som hver især · – aldeles lige som den øvrige Verdslighed
NB25:61 for den største Afgjørelse · – aldeles ligesom at en Spurv er ham en Gjenstand,
NB6:87.a Eller, men nogle Maaneder efter · – aldeles ligesom den lille Artikel nu. /
Oi2, s. 151 aa skrives hele Landet i Skat · – aldeles ligesom det skete da Christendommen
NB35:22 og han hører til – · – aldeles ligesom Gæssene. / /
Papir 501 ente. Og denne Dannelse er · – aldeles nødvendig. / Derpaa gaaer den
IC, s. 212 t jeg er i skjult Inderlighed · – aldeles som alle de Andre, ikke blot som
IC, s. 212 t jeg er i skjult Inderlighed · – aldeles som alle de Andre; men at jeg er
NB32:99 toiker vil han blot anprise · – aldeles som en Kræmmer. En Kræmmer
NB27:61 til i det praktiske Liv« · – aldeles som Sophisten i Wielands Agathon,
NB32:52 bet ved Barnedaab – · – aldeles som ved Omskærelsen er man Guds
Brev 307 et have en Ende. Jeg maa herved · – aldeles uden nogensomhelst Vrede –
BMS, s. 125 lege Christendom. Men det er · – aldeles, aldeles i samme Forstand, som
NB26:43 maa ansee det saaledes. / Ungdom · – Alderdom / / Saa springer der en Yngling
Not4:13 er ( articuli puri og mixti · – Alderdommen kjendte det ikke – den
NB14:97 ng med Hensyn til mine Finantser · – aldrig eet Ord derom. Han veed, at jeg
NB14:97 portioneret i Forhold til Landet · – aldrig et Ord derom. / Men endelig seer
SD, s. 229 ud paa Eet: Gud og Menneske · – aldrig har nogensinde nogen Lære værget
CT, s. 142 rke, saa er han tilbedende · – aldrig, aldrig blev nogen Elskende saa
NB12:147 / O, naar jeg engang er død · – alene » Frygt og Bæven«
FB, s. 190 d til at begynde paa en frisk · – alene denne Forestilling, opfattet med
Papir 300 eraf og seer rundt omkring · – Alex kommer ind fra den samme Side. –
Not10:10 / Eenhed – Fleerhed · – Alhed. / Qualitet. / Realitet; Negation;
Papir 16 certe omnia nocent per abusum · – alii ad ipsos doctores referunt: num omnia
NB29:72 delighed: at blive salig ligesom · – alle de Andre. / / / Et Billede paa Troen.
EE1, s. 236 forsvandt, jeg skuede derop · – alle de unge Piger saae saa fornøiede
Papir 340:8 te indsvøbt i glade Tanker · – Alle dog med den Trang at søge Dig o
SLV, s. 35 Betingelserne bleve antagne. · – Alle en Verts retfærdige og billige
BMS, note edes forstaaet, saa ingenlunde · – alle falske Reformatorer til Trods! –
3T44, s. 278 er Hjertets Overflødighed · – alle føre de bort, langt bort, Tanken
NB31:151 er et Samfund af Millioner · – alle i 3die Person, intet Jeg. /
Oi8, s. 361 re end den frækt Verdslige · – alle jordiske Goder og Nydelser, medens
Papir 366:1 aalene – Tidsskrifterne · – alle Medier ere blevne Videnskaber. /
Not8:10 tale et Sprog som sit Modersmaal · – alle Mellemtoner. / Man siger Kjærlighed
IC, s. 169 le Millioner Mennesker, eller · – alle Millioner Christne forgjeves ville
NB31:126 e, at det ikke var fornødent · – alle saadanne Martyrier ere kun Bevægelses-Punkter
DS, s. 220 storartede Sammenhold! · – alle Sammenholdene sig imod, forenede i
Oi6, s. 266 skabs-Legen, Narrestregen med · – alle Sandsebedragenes Tilhold! –
DD:30 r gjøre netop det Samme. / · – Alle see det Parodiske i Smaakjøbstads-Liv,
BOA, s. 121 Discussion allermeest frister · – alle ubetydelige Hoveder, alle Snakkesalige,
AA:54 ige Tilfredshed med at staae alene · – Alle ville nu foragte mig – O men
Papir 276:1 nde sig til uden til ham · – allehaande Mystificationer – /
NB22:30 Magt, andre ikke i vor Magt · – allerede der hører jeg Slaven; og saaledes
Not11:31 melser maae der komme til. · – Allerede før Skabelsen havde Gud de
Not9:1 lse altid analog med Naaden. · – Allerede i gl.T. hersker den Forestilling,
PS, s. 280 dvendighed og narre sig selv. · – Allerede Ordet, som ogsaa Begrebet: Methode,
PCS, s. 127 og saaledes skal det være · – allermindst betyder det dette Piattede,
NB27:72 saa mageløse Fremskridt · – allerunderdanigst maae adlyde Videnskaben,
BI, note ten ungewöhnliches Betragen · – alles dieß mußte ihm nothwendig in
BI, s. 300 selbst sich daran entwickeln · – allgemeine Ironie der Welt, og heri er
Papir 184 r fulgde paa Kjæmpeviser etc. · – almdl. Morskabslæsning) – der
NB2:173 t bruge alvorligere Midler. · – Almeen-Aanden er uhyre udviklet i Danmark.
HCD, s. 176 irker hver Søndag, høre · – almindelig taget – hvilkensomhelst
NB30:50 e bliver Gud usynlig, denne · – almægtige – Masse kan, si placet,
EE1, s. 417 en og Omfavnelsens Lidenskab · – Alt – Alt var forenet i hende, der
Papir 561:4 Faktum, indeholdt i det n: T: · – alt Andet er jo om den Ting. Og saa skuffer
NB26:102 igt det er at Gud er Kjerlighed · – alt beregnet paa ligesom at dupere Gud,
NB30:40 muligt, skildre og skildre · – alt beregnet paa væmmelig Vellyst og
NB32:52 ngs-Offeret i Jødedommen · – Alt beregnet paa, i en Fart objektivt at
EE1, s. 367 Uskyld, hendes klare Øie · – Alt beruser mig. – Jeg har hilst
Oi5, s. 236 elighedens Hæder og Ære · – Alt blev som det var, Forandringen den,
NB29:89 ge Bud; bryd ganske med det · – Alt det Forbigangne er Dig tilgivet ( Naaden)
2T43, s. 30 ilde sige: det er jo umuligt · – alt det Fornødne for et Menneske, som
AE, s. 143 ig deri, desto mere taber han · – alt det Uvisse nemlig, for at vinde det
NB23:217 eget han græder – · – alt Det, kan jo Frue Heiberg ogsaa. /
JJ:230 v er der ingen Undskyldning. · – Alt dette er aldeles i sin Orden, og denne
Not2:2 et Doctorgraden i Ingolstadt · – Alt dette er altfor meget indhyllet i Sagn,
BI, s. 162 ave dræbt eller mishandlet · – alt dette er ret egentlig mythisk; men
JC, s. 49 forrette det groveste Arbeide · – Alt dette fandt han i sin Orden, og han
NB17:36 værre gaaer det mig o: s: v: · – alt Dette findes jo allerede i den hele
BI, s. 109 ig af Misforstaaelsens Angst, · – alt dette fængsler med uopløselige
SLV, s. 169 ieblik Intet kan vide derom · – alt Dette gaaer over min Forstand. Jeg
NB31:103 t han er vanskelig stillet · – alt Dette gjør, at han vilde være
BA, s. 363 tning end den var iforveien · – alt dette har ikke sin Plads i en psychologisk
OTA, s. 285 Baand og Sløifer og Stads · – alt Dette hører med til Liliens Paaklædning,
SFV, s. 39 re i høi Grad at paaagte · – alt Dette indlader jeg mig ikke videre
F, s. 504 bryder sig om, hvad han skriver · – alt Dette kan intet Menneske faae at vide
PMH, s. 87 Immanentsen hentede Mediation · – Alt Dette og alt Deslige, min kjære
NB28:77 forfra med hver Generation · – alt dette om Χstdommens Historie er
BI, s. 184 m, han selv var befængt af · – alt dette skal jeg her ikke gaae ind paa.
BI, s. 108 act, som siden skal vise sig) · – alt dette skal jeg vidtløftigere gjennemføre
NB17:7 lse og Værdighed. / Og nu · – alt dette Slæng af halv Videnskabelighed,
NB5:68 et har at gjøre uden at lystre · – alt Dette, det hænder mig, og jeg som
Papir 575 r ifølge med dens Herre · – Alt dreier sig for den om hvad Herrens
Papir 344:2 er Eccho den Elskedes Røst · – Alt er forelsket i Eccho, venter blot paa
NB27:42 g – og i et Barns Forstand · – Alt er Naade. / Skal nemlig Χstd.
HH:3 m er en æsthetisk Anskuelse · – Alt er nyt i Χsto som er en dogmatisk,
NB33:19 skrevne det ene under det andet · – Alt for at imponere en Gramatiker: vilde
NB24:128 flere Blade i Provindserne · – alt for at virke til, at jeg da maatte
AE, s. 559 og Blod, han bliver henrettet · – Alt for Parykken. / Hvis jeg ikke husker
Not11:8 r samtidig med denne Philosophie · – Alt i den var af et Stof, en Materie. –
Not11:8 et Virkelige, maa Alt vendes om. · – Alt i denne Methode var relativt, ethvert
NB15:122 ieblik at byde anderledes · – alt i Forhold til som Sandheds-Vidnet har
NB32:117 Falsknen fjernede fra sig · – alt Mistroiskhed: der kommer ikke glade
NB24:158 for Sandhed, lide, bringe Offre · – Alt naturligviis uden Fortjenstligheds
NB14:139 ig og Ens Stræben opoffrende · – Alt Noget, som bliver Ens Ulykke; da Den,
Papir 274:1 er Søndag-Eftermiddag · – Alt saa stille – en Mand raaber med
EE1, s. 397 – De tager derimod · – Alt skal øieblikkeligt være i Orden
BOA, note am sige at han haabede o: s: v: · – alt Sligt er af stor Interesse for alle
CT, s. 291 ter Dig, ak, eller til Sorgen · – alt Sligt har Du for idag lagt til Side:
SD, s. 124 ærre end Døden« · – alt Sligt, hvad der, forsaavidt det ikke
Papir 275:2 gjenlyder langt borte – · – Alt sover – kun Kjærlighed vaager
EE1, s. 431 jenlyder endnu fjernere fra. · – Alt sover i Fred, kun ikke Elskoven. Saa
AE, s. 344 s at ville hjælpe Træet · – alt under den Forudsætning, at den Første
NB27:43 enegte, at en saadan Hest er til · – Alt under det hykkelske Skin, at var der
EE1, s. 417 elsens Lidenskab – Alt · – Alt var forenet i hende, der paa mig ødslede
NB10:47 ng at lægge en saadan Tale an · – Alt var i sin Orden, den behagelige Time
G, s. 13 hans Bevægelse, hans Gestus · – Alt var Veltalenhed, han selv glødede
EE1, s. 323 des Billede ret kan vise sig · – Alt vil nydes i langsomme Drag. Og skulde
DS, s. 223 er var Kjerlighed og Skaansel · – Alt vilde de jo lide for og med Dig, kunde
Papir 105 som en Sjat Vand eller Speilglas · – Alt viser sig selv deri. / d. 3. April
NB35:48 Partie og nogle Stykker er · – Alt. / Eenlig Stand. / / Alt dette Høie
KK:7 ille lapis bene fundatus est. · – Alter locus. Sermo est de Jehova, sed quomodo
Papir 7 djecerit P, equidem non video. · – Altera qæstio est: cur igitur lex data
EE2, s. 151 bliv saa længe Du vil · – altid en behagelig Gjæst – gaae
NB33:37.a Vei og Maade bliver Χsten · – altid Forskjellighed, hvad Gud just vil,
FV, s. 25 det Numeriske, Mængde o. d. · – altid gjort lige det Modsatte af at angribe,
NB34:26 rt Tal der er sat i Bevægelse · – altid Tallet. / Men hvor ironisk, Loven
NB18:32 jel bedrøvet indtil Døden. · – Altid Tanken om Døden. / Χstdom.
EE2, s. 151 st – gaae naar Du vil · – altid velanbefalet. / Ligevægten mellem
EE2, s. 151 en heel Dag; kom naar Du vil · – altid velkommen; bliv saa længe Du vil
CT, s. 195 rigtighed af ethvert Menneske · – altsaa af » mig«; men deri
EE1, s. 393 af hende selv det er umuligt · – altsaa af ham – det er afskyeligt
EE1, s. 304 t i samme Grad, som man seer · – altsaa af Omsorg for Tjeneren, der maaskee
AE, s. 539 ) høre Himmeriges Rige til · – altsaa at fjerne Disciplene en Smule fra
SLV, s. 132 ætte i Rette og til Rette · – altsaa at kunne dele saaledes ligeligt,
KG, s. 94 t af de største Fordringer · – altsaa at opgive alle Fordringer, for at
Papir 506 be, thi jeg er jo Christen · – altsaa blæse være med al Stræben.
NB6:80 de sig til Gud hver især) · – altsaa der vil komme Øieblikke, hvor
TS, s. 105 ganske anden Side, og derfor · – altsaa det er derfor! – sluktes saa
AE, s. 452 dette, men tillige noget mere · – altsaa det finder jeg gyseligere –
Papir 532 onisk dertil; kun Digterne · – altsaa det har kun poetisk Realitet –
NB5:2 er af 3 Grunde et stort Gode. · – altsaa det Høieste, det over al Forstand,
EE1, s. 393 ikke, at Nogen er tilstede. · – Altsaa dette deilige Bøgetræ blev
NB31:139 kker commanderede igjennem · – altsaa dette Gode, som gjør ondt, gik
NB14:140 i ham at finde en naadig Dommer · – altsaa dog saaledes, at det bliver aldeles
NB20:148 til, hvo der forkynder den · – altsaa dog vel saa langt som muligt fra
NB26:6 som denne findes i det N: T: · – altsaa dog vel uden Hensyn til om det behager
EE2, s. 57 dnu forfærdeligere Udbrud. · – Altsaa Du har fundet det hvad Din Sjæl
NB2:152 delse træde vi alle frem idag · – altsaa dømme vi os selv – men
NB14:147.e r, saa ville vi heller ikke · – altsaa efterat have modtaget » sin«
NB22:119 tte Livet til for Brødrene · – altsaa egl. for ethvert Msk, da vi jo Alle
AE, s. 413 dt ham? En Pæl i Kjødet · – altsaa en Lidelse. / Vi andre Mennesker
NB27:61 er man i ganske andre Kategorier · – altsaa er Χstd. dog Mythologie og
KG, s. 323 den Elendige kunde jo døe · – altsaa er det det Vigtigste, at der hjælpes.«
NB23:67 de Tusinder« · – altsaa er det historisk Sandhed: saa har
NB18:68 men han vil ikke være Gud · – altsaa er dette Msk. ham af uendelig Vigtighed,
JJ:223 us Sætning: jeg tænker · – altsaa er jeg, er, logisk seet, et Ordspil,
KG, s. 28 nei, det er jo det Høieste · – altsaa et Menneske skal Du elske som Dig
Brev 266 først og saa spadsere. · – Altsaa farvel, gid Touren maa bekomme Dem
NB14:5 ja at det Hele er religieust · – altsaa for at lindre hende Sagen forvandler
AE, s. 366 aaledes angriber Æmnet ham · – altsaa for at standse Klosterbevægelsen
NB16:59 n Side hvor han har Øiet · – altsaa fra en anden Side seet, seet fra
NB18:12 er en passende Stilling og Gage · – altsaa gjør Du dette ved Hjælp af
SLV, s. 440 ok til at see Blendværket · – altsaa han skal igjennem. Han staaer i
NB27:48 .s Christendom hun confirmeres i · – altsaa har Du Mod til at sige til hende,
Papir 431 g det var det Manden sagde · – altsaa har Manden Uret, og Publikum har
OTA, s. 406 r, evig Vægt af Herlighed · – altsaa har Saligheden Overvægt. /
Brev 37 e er tildeels stadigt Lidende · – altsaa her er just Opgaven; adspred nu
NB12:138 kjendte mig dog egl. ikke. · – Altsaa hun havde været sprængt. Mig
SLV, s. 209 med mig, hvad jeg har lidt? · – Altsaa hvis der var en Trediemand, der
NB28:87 oved skal forkomme« · – altsaa i den Grad skal de, fra en anden
NB28:87 lle for mit Navns Skyld« · – altsaa i den Grad skal Gud lade dem i Stikken,
SFV, s. 71 eden, hvor Alle ere Christne · – altsaa i Forhold til Mængden af Christne,
KG, s. 118 e, det har Gud allerede gjort · – altsaa i Guds Rettigheder, den Plads bliver
PS, s. 261 Paradoxet, der giver sig hen, · – altsaa i Noget), er hiin lykkelige Lidenskab,
PS, s. 265 o være en evig Betingelse. · – Altsaa i Øieblikket faaer han den evige
Not4:31 ave et Experiment nødigt · – altsaa ikke vide det. – /
NB26:55 bte et Par Øxne o: s: v: · – altsaa Indbydelsen kommer saaledes, at
Papir 394.e i god Forstand haabede paa G. · – altsaa jeg gjorde ham Uret, jeg havde,
Papir 69 ere Hager ere komne frem etc · – altsaa jo mere consequent hiin Theorie
NB32:50 er vil blive opdaget i Evigheden · – altsaa just da naar man skulde ( hvis det
NB25:47 skab med Gud. / Gud er Aand · – altsaa kun i at afdøe, i Selvfornegtelse,
DRT, s. 165 ligtet paa det nye Testamente · – altsaa lader det sig ikke gjøre, at
IC lige saa god som han«. · – Altsaa lader os tale om ham som Samtidige
NB14:140 maa gaae ham vel her paa Jorden · – altsaa ligefrem for i jordisk Forstand
NB24:86 Religieuse er en Afdøen · – altsaa maa der dog vel være noget at
KG, s. 53 er opfordrer ham til at synge? · – Altsaa med den gudelige Digter er det en
NB31:71 ge Kjerlighed, mere end mig · – altsaa narrer Du mig ikke, uendelige Kjerlighed!
NB18:51 Gud være lovet«! · – altsaa nei, Gud være lovet, saaledes
NB25:49 ecund han vil er Alt, Alt, Intet · – altsaa ogsaa al, al Modstand mod hans Sag:
YTS, s. 254 vigt helligede disse Lidelser · – altsaa ogsaa Dine, hvis Du ellers lider
AE, s. 436 vi altid skal betænke det · – altsaa ogsaa naar vi tage i Dyrehaven.
NB15:91 eltes Overgriben over det Almene · – altsaa ogsaa som Egoisme: at saa maatte
NB10:53 og med en vis Sandhed hedt · – altsaa om hele Standen – det Onde
NB26:84 at elske Andre som sig selv · – altsaa paa samme Maade at hjælpe dem,
NB31:75 gjennem den msklige Mishandling · – altsaa producerer Misundelsen den Overordentlige.
IC, s. 52 e Dig selv, at Du er Christen · – altsaa prøv nu Dig selv: hvis Du levede
Not4:40 ibe det, hvad virkeligt er, · – Altsaa skeer Begriben efter vor almdl.
OTA, s. 275 om hvilken Evangeliet taler. · – Altsaa Skovduen er Mennesket. Naar han,
NB12:102 e dialektisk berøre hinanden · – altsaa som var i denne Henseende Forbilledets
ER, s. 201 en anden Verden« · – altsaa tag et Exempel fra den samme Verden:
NB18:60 d, at de skulde til Bryllup · – altsaa to Bryllupper. Og Gud er saa naadig
TS, s. 88 er hos Magtens høire Haand · – altsaa Triumphen ender ikke med Himmelfarten?
TS, s. 88 jen med Englenes Hærskarer · – altsaa Triumphen ender ikke med, at han
JJ:140 ielsen skal jeg aflægge en Eed · – altsaa tør jeg Intet fortie; og paa
Brev 271 de i Pennen, saa kunde jeg · – altsaa uden endogsaa blot saa megen Afbrydelse
Papir 283:1 udfandt den logiske Idee · – altsaa vel Methoden. / / Hvo har glemt
AE, s. 410 om Den der har gjettet Gaaden · – altsaa vidst Opløsningen een Dag iforveien
HJV, s. 180 e uoprigtig lige over for Gud · – altsaa vil man ærligt, oprigtigt, uforbeholdent,
NB12:108 gjør det Gode og liid derfor · – altsaa vær ydmyg – og bliv saa
KG, s. 314 rtællingen er end ikke ude · – altsaa, dersom nu Samaritanen, langtfra
OTA ghed, der egentlig er Talens Liv. · – Altsaa, Hjertets Reenheed er at ville Eet;
KG, s. 71 t den forkyndes som Trøst. · – Altsaa, hvilken Din Skjebne end var i Elskov
KG, s. 21 lev en Kjerlighedens Gjerning. · – Altsaa, hvorledes Ordet siges og fremfor
G, s. 24 de gaae ned i Haven. Man er ung · – altsaa, jeg slugte min Kaffe, tændte
IC, s. 66 ukkelse af Synagogen« · – altsaa, naar Du lever samtidig med en saadan
DS, s. 211 aa Himlen, den er, ret beseet · – altsaa, uheldigviis, ikke i denne Verden
NB7:67 : hvo som troer og bliver døbt · – altsaa: Den, som troer og hvis Tro er saa
Papir 595 gjort, blev mig gaadefuld. · – Altsaa: jeg indtager min Plads i første
AE, s. 144 raire Svogerskab maa tage med · – altsaa: skal det Verdenshistoriske være
NB17:102 arer, tre Oversættelser · – altsammen for rigtig tilgavns at forstaae
AE, s. 538 Agre for Christi Navns Skyld · – altsammen forfærdelige Udtryk for de
Brev 25 Gjentagelsen«) · – altså vil der være al menneskelig
JC, s. 34 nlighed, sit lille Amendement · – alverdens Philosophie som den evige Philosophies
AA:22 stemet det paa en Maade ogsaa · – Alvidenhed og Almagt blive derfor det Samme
Papir 365:16 det høieste Alvor. · – Alvor er at jeg som Enkelt forholder mig
NB30:134 ave o: s: v: / Det Interessante · – Alvor. / / Intet er saa Interessant, og
NB31:136 ve Barnets Sæder. / / / Leeg · – Alvor. / / Saaledes lege vi Msker. Det
NB13:92 er giver endelig Tryghed og · – Alvor. Hun vil ikke kunne lade være
NB21:9 det er Blasphemie« · – Alvoren er altsaa det Blasphemiske. /
KG, s. 317 ebørnene faae en stræng · – alvorlig, faderlig Irettesættelse; nu
KG, s. 317 nk Dig hvorledes saa denne · – alvorlige Fader vil tage paa, og hvorfor?
KG, s. 317 . Hvad siger saa Faderen, den · – alvorlige Fader, der alvorligt opdrager
NB17:60 tat. Der er 1000 Præster · – alvorlige Mænd, foruden mange andre
NB29:7 i Himlens Skyld, ikke bliver · – alvorligt! – en videnskabelig Discussion,
KG, s. 233 elig Misforstaaelse med denne · – alvorsfulde Frygt. See, hiin ædle eenfoldige
SFV, s. 25 ristendom til en Overdrivelse · – am Ende bliver han den Eneste, eller een
JJ:374 dske Seilene. Hvad vil dette sige · – am Ende kommer alle Msker lige vidt, og
Not1:6 tianere. – Aristoteles · – Ambrosius; Hieronymus; Pelagius. –
NB33:25 i Betydning af at han elsker mig · – Amen! / Christenheden. / Christenheden
TSA, s. 73 Dødens Fare, han beundres · – Amen! / Og her netop begynder jeg, ikke
NB11:119 re Beslutning og udførte den · – Amen. Det skeer i Løbet af 48 Minutter.
Not1:7.l er ei at det er selvmodsigende. · – Analogier findes: 1) Forholdet mellem Sjæl
Not14:1 de, Msket maa opammes. / · – Anaximenes antog det Uendelige for Urstof,
KG, s. 192 ere, og hvorved den strax har · – anbefalet sig. / Vi ville sandeligen nødigt
NB30:40 diske og at ville nyde dette Liv · – anbringe de det Religieuse som en Trøst
Oi6, s. 273 det Modsatte af at filtrere · – anbringe de, oprindeligt manglende, urenere
Brev 78 hed og Villies-Kraft dog var · – anden Gang hvor lykkeligt! – netop
Ded:119 og Villies-Kraft dog / var · – anden Gang hvor lykkeligt! – netop
TS, s. 52 rkt indskærper. Han glemte · – anden Gang, Du Ærlige! – han glemte,
NB18:91 lder Klogskaben sig tilbage · – anden og tredie Gang kan der allerede være
Not8:50 en for Andet er det Anderes · – Anderes er an sich Anderes som væren
Papir 69 evise ved selve min Theorie. · – Anderledens derimod med Mag.; thi han har
EE:29.a ved Beregning søger Udbytte. · – Anderledens fE Augustinus cfr p. 27. m:
OiA, s. 8 ornøielse med Forfatteren. · – Anderledens med mig. Jeg bliver nogle faa
NB35:22 d, og som derfor maae blive · – anderledes kan det ikke være og er det
Oi6, s. 267 forventende en evig Salighed · – anderledes kan et Menneske ikke elske Gud,
NB30:89 jene Idee er at pines at martres · – anderledes kan Idee ikke bringes ud af
Oi6, s. 267 forventende en evig Salighed · – anderledes kan, ifølge det nye Testamente,
BOA, s. 215 den væsentlige Paradoxhed. · – Anderledes med en Apostel. Ordet selv tyder
NB18:92 ehageligt for Anders Skyld, · – Anders, som jeg især har glædet mig
Not1:6 øden omsvævede Graven. · – Andre antoge en Sjelevandring ψυχοπομποςις,
Papir 15 paa Fuldendelsens Standpunct. · – Andre have forklaret det med H. t præscientia
NB2:54 hjel – dog nei mishandl ham · – Andre min Flid og Arbeidsomhed, hvorfor
NB2:54 vorfor skal han have mere end vi? · – Andre mine Evner – slaae ham ihjel
NB35:29 dende Livet ved Hjælp af · – Andres Lidelser, hvilke han veed at præparere
KG, s. 30 finde, hvis man blot selv vil · – anerkjende sin Pligt. / Budet lød saaledes
Oi8, s. 350 , er, christeligt, Fordringen · – anerkjendte ham for hvad han i Sandhed
AE, s. 16 Religieusitetens Illusion · – Anfægtelse – Lidelsens Grund og
AE – Religieusitetens Illusion · – Anfægtelse – Lidelsens Grund og
AA:18 g Klimatfeber ( hvorom før · – Anfægtelser), inden han bliver acclimatiseret.
FB, s. 195 e end Alle, som dømme ham. · – Angaaende alt Sligt burde Digterne nærmest
Not1:7.c.a erige har ingen Ende. – · – angaaende Tiden Haggai 2, 7: ( om det andet
Brev 41 i befindes af Menneskers Mængde · – angaaer, da er dette mit Raad til Enhver:
EE2, s. 227 ld, eet Udtryk for min Smerte · – Anger, eet Haab for mit Øie –
EE2, s. 207 nne Kamp, for denne Erhverven · – Anger. Han angrer sig tilbage i sig selv,
NB19:58 med sin – christelige · – Angest for end den mindste Smule Scandale!
NB2:265 rste svagt ( dette er Muligheden · – Angesten – det er sig selv iveien).
NB32:83 te paa, men at Synderen maa · – angre Straffen, lide Straffen og saa bede
AE, note , men for at fratage ham Noget. · – Anmeldelsen er der forøvrigt Intet at
NB20:68 dom bleve endog Skoledrenge · – anonymt – Reformatorere af Skolevæsenet
Oi6, s. 264 ke sin Begeistring, han vover · – anonymt at yttre den. Velmenende som han
NB31:147 t paa Verdens Frelser gjøres · – anonymt. Ære være Msk-Slægten!
AA:20 vor man kunde faae dem at læse, · – ansaae dem for saa daarlige, at ikke engang
Not7:52 ren ( Χstus tog den ikke · – ansaae den ikke for et Rov). / Det lyder
NB29:115 ke veed, hvad Χstd er · – ansee det for noget Galskab, som det Msk.
Not13:36 e Periode. / fra Scotus Erigena · – Anselm. / Modsætningen mellem Gjenstand
LP, s. 30 rsker i alle Andersens Romaner · – anstille nogle nærmere Betragtninger
NB22:15 avet, og Skyerne, og Maagen · – anstreng hver Din Nerve for at fastholde
NB10:69 for et Slags halvgalt Genie · – anstrengende er det, at skulde blive opmærksom
NB11:113 der i sidste Grund med Gud · – Ansvaret – og der er han lidende,
BOA, s. 120 ende Sagen saa let som muligt · – Ansvaret er nu veltet over paa Statskirken,
NB3:53 ke rigtigt er Noget ( det Ethiske · – Ansvaret) men saadan privat er saadan Digter
NB34:34 paa at bevise Guds Personlighed · – antag at det endelig lykkedes ham, hvad
Oi5, s. 237 vi skal jo have Sagen oplyst · – antag, at vi Alle vare Tyveknegte, hvad
Oi1, s. 133 større Faare-Flok jo bedre · – antage Navn af Christne, og i b) at det
NB30:111 f den Grund blive evig fortabte · – antager man dette, og finder sympathetisk
IC, s. 42 med det, af Følgerne af en · – antaget – menneskelig Existents at
Papir 455 en Fordærvethed, som K. · – antaget at den vanslægter – dog
Papir 455 a det vise sig, om ikke P. · – antaget at den vanslægter – fører
NB4:120 lp af en 10,000 brummende Msker · – antaget ogsaa at Det, der seirer, saadan
SFV, s. 29 at være det, er ikke stor · – antaget, at Alle ere sande Christne, det
IC, s. 243 bestaaende Christenhed er der · – antaget, at det er sandt, at Alle ere Christne
NB10:191 ndte, eller radbrækkede · – antaget, at disse efter den christelige
NB33:45 , thi Fjenderne hedde Χstne · – antaget, at han blev Martyr i Retning af
IC, s. 213 a vel oplært i Christendom · – antaget, at man kan blive dette ved den
IC, s. 55 i Ord hænger jeg mig ikke · – antaget, hvad jeg forøvrigt har mine
FF:197 lsyne i en lignende Manifestation · – Antichristen. – / En æsthetisk
Papir 258:1 hold til sin Stilling til det · – anticipation af St. fE hvor mangen Bog
Brev 288 vundet et Point. Climacus · – Anti-Cl. anseer jeg for et lykkeligt Epigram;
NB21:113 eligt! / / / Joh. Climacus · – Anti-Climacus / / Som Joh. Cl. holdt Sagen
NB21:113.a orsvar. / / / a Joh. Climacus · – Anti-Climacus. / En underfundig Vending
EE1, s. 160 ved den dramatiske Interesse · – Antigone er forelsket, og jeg siger det
Papir 172 e i en langt større Maalestok · – antik – romantisk – absolut
FF:213 nd), men oversee det tredie reent · – antiquitas. / Hvorledes Striden end skal
NB15:96 en gl. logiske Trilogie ( Thesis · – Antithesis – Synthesis –) og
Not4:5 Betydningen af Accomodation · – Antropomorphismer. Antropomorphismen har
KG, s. 202 eng – ligesom de andre. · – Anvendelsen af dette Billede er let at
AA:12.4 dvortes Ideer ( sit venia verbo; · – aphoristisk). De forglemme, at det gaaer
BA, s. 452 og man længes efter den. · – Apokalyptisk skuer man Evigheden, agerer
NB24:36 e over os Χstne. / Apologie · – Apologetik. / Alt fjerner sig fra det Existentielle.
NB6:86 Biskop Mynster med en saadan · – Apostel. O, det er uhyre demoraliserende.
NB29:32 randring at være den Enkelte. · – Apostelen behøver allerede Nogle, som
NB28:28 saaledes er det at forstaae · – Apostelen gyser ved at bringe sig i Erindring
4T43, s. 139 den gode og fuldkomne Gave. · – Apostelen siger: » efter sit Raad
NB27:87 lide. / Christus som Forbillede. · – Apostelen som Forbillede. – Naaden
AE, note tilbage til det Æsthetiske. · – Apostelens direkte Forhold til andre Mennesker
BOA, s. 253 x, som det vel stundom skeer · – Apostlene kaldtes nemlig fra at fiske til
Not1:7 14. Joh: 7, 4.26.31. 10, 24. · – Apostlene tillægge heller ei Χdommen
Not1:7 : 18, 33. 24, 7. Joh: 2, 20. · – Apostlene vare desuagtet ikke forberedte:
TS, s. 99 m Aanden, der gjør levende · – Apostlene vare jo ogsaa døde, afdøde
CC:12 lig, og denne var desværre · – Apostlenes Gjerninger. Og hvor forunderligt
EE1, s. 50 nes Kreds, til Dandsens Lyst. · – Apothekeren støder i sin Morter, Pigen
CC:2 – multo enim melius est · – apud vos vero in carne manere – ob
Brev 80 n er. / Hvad Dig selv angaar · – arbeid – digt – glem. De skal
EE1, s. 279 tningen rigtig: Lediggang · – Arbeide. Jeg antager, at det er Menneskets
NB20:142 lønnet med Forhaanelse · – arbeider – og det tør jeg sige
NB32:115 r, flittig og anstrenget · – arbeider sig ind i Armod. / Uendelige Kjerlighed,
Not9:1 eiheit: Emanations Systemer. · – Arianisme Gud har ved Avling af Sønnen
Not1:6 oretus. – Creatianere. · – Aristoteles – Ambrosius; Hieronymus;
Not12:3 sthetiker ere af Digtere. · – Aristoteles gjør en Undtagelse, han
Papir 279 Sophisten, Gorgias, Protagoras. · – Aristoteles Skrift om Gorgias og πεϱι
PS, s. 280 dvendige Lidenskab ( Plato · – Aristoteles). Selv om det Tilblevne er
CT, s. 29 ig ud i Sammenligning med hans · – Armod, ja eller hans Rigdom. At en Død
IC, s. 115 fet Christus, derimod vil den · – arve ham, hans store Navn, profitere de
Papir 242 gl. ikke meest m: H: t: det Onde · – Arvesynd – / Et Suk saa stærkt
NB32:35 g at uddestilere Nydelse af · – Askese, nemlig af charakteerløst at
NB34:20 latterlig. / / / Martyriet · – Askesen. / / At Luther har altereret Χstd.
Not1:5 ttelser nævnes Tob: 6, 7. · – Asmodeus. ( Apoc 9, 11.) De onde Aander
NB29:44 -Critik. / / / Repræsentation · – Association / / Engang var det saaledes
NB2:163 ig om En der er til Examen. · – At » Knappen« ( Distinktionen)
FV, s. 24 deres » Praxis« · – at » saaledes gaaer det ikke til
NB35:13 hvilket uhyre Afslag! · – at Χstd. ikke forholder sig til Msket,
NB30:46 kelige og glæde sig ved Livet · – at Χstd. skulde have Noget derimod
NB23:222 gt med, just samtidigt med · – at Χstd. slet ikke er til. /
NB27:61 hvis det Officielle skulde raade · – at Χstd. var tabt. Istedenderfor skal
NB32:52 entes Χstd. bevises af · – at Χstus var tilstede ved et Bryllup
NB26:40 r » Trøsteren« · – at afdøe – at gjenfødes. /
NB19:9 . / Christendommens Trøst · – at afdøe fra Verden. / / Christendommen
NB20:38 for Gudsfrygt. / / / Christendom · – at afdøe. / / at dette er saaledes sees
NB24:26 t han kan have. / Det Frivillige · – at afdøe. / / Man mener at det Frivillige
NB:119 mmet: at Gud er uforanderlig · – at al Din Kløgt, al Din Gave, al Din
NB8:105 dette mærkvürdige Frafald · – at Alle blive troe. Pfui! / Saa ussle ere
NB25:101 diemand, blive Professor i · – at Andre bleve korsfæstede, fremstille
Oi9, s. 387 jævnt avancerende lever af · – at Andre have lidt, er Selvmodsigelse,
AE, s. 141 sse vil være Hvermands Sag · – at ansee den for usædelig og nervesvækket
NB6:6 belagtighed – ikke Vittighed · – at ansee det for Vittighed, saa altsaa
NB11:63 len som en almdl. msklig Bog til · – at antage, at det er Guds Ord, hellig Skrift)
NB31:40.a ristelig Iver og Sammenhold!!! · – at arbeide for Χstd. / Den Enkelte
NB29:14 rtog Staten – christeligt! · – at arrangere det Hele med Χstd. /
NB5:47 te, de Fleste bekymre sig om · – at avle Børn. / Det at være Christen
JJ:377 en Forskjel mell. ham og Barnet, · – at Barnet var uskyldig, og derfor nødvendigviis
Papir 576.a Dæmoniske i Evangelierne. · – At bede for sig, at man maa være fri
NB:7.a lse i Henseende til al Handlen er · – at bede, det er egl. den sande Genialitet,
Not8:2.a l. overlader Qvinder og Børn · – at bede. / Nu hvi gnider Du saa voldsomt,
NB:151 vem det sandeligen ikke er negtet · – at begeistres af Digterens Sange? /
NB15:48 n tilbage, Konerne deres Mænd · – at Bernhard ikke skulde overtale dem til
Brev 234 a en ell. anden Maade ikke · – at bevidne Dem min Deeltagelse, men at
NB23:203 ogium). Forresten en egen Maade · – at bevise paa. A. siger jeg vil bevise
FV, note , hvor man altsaa er Christen · – at blive » Christen«) Situationen,
BI, s. 332 for al sin Digten og Tragten · – at blive af med sig selv. Hun bevarer imidlertid
EEL, s. 65 aa blive de begge latterlige. · – At blive anvist i en enkelt Retning endog
KG, s. 65 or og følt en dyb Trang til · – at blive bedragen. Nei, det Christelige
SFV ind i Reflexion. I Christenheden · – at blive Christen er enten at vorde hvad
AE, s. 345 an begynde paa Vanskeligheden · – at blive Christen og at være Christen.
AE, s. 335 Maader fristet til at glemme · – at blive det. / Under saadanne Omstændigheder
NB4:5 .         Det er saligt · – at blive forhaanet for en god Sag. ( glæder
NB15:129 llie, bliver Forsvaret for · – at blive i Synden. / / / En Medlevende,
NB33:41 hans Taktik er i Retning af · – at blive Masse, Flere og Flere, og endnu
NB30:50 gsaa under Navn af Ydmyghed · – at blive Masse, fordi nemlig i »
JJ:494 a synes dog Ingen at bryde sig om · – at blive Menneske, men derimod ere de fleste
NB32:86 duelige til og higne efter · – at blive narrede! / Forargelse. /
OTA da frygter han egentligen · – at blive sund, om han end i Vildelsen høit
LP, s. 11 n af dens udvortes Bestemmelse · – at blive trykt. Men hvad skeer? Herimod
Oi8, s. 346 et samtidig med Christus, for · – at blive udelukket af Synagogen, hvilket
NB2:25 tok det er et non plus ultra · – at bruge Pressens Udbredelse for at afhandle
EOT, s. 272 finde noget tilforladeligere! · – at Christus er død for at frelse ham,
BMS, s. 123 trykkes, Ordet, Prædikenen · – at da ( for blot at tage Eet) Biskop Mynsters
BMS, s. 123 Docenter i Stedet for Vidner) · – at da Biskop Mynsters Christendoms-Forkyndelse
NB11:232.a tore Ting, om de gjøre det · – at de da ikke lønnes – for at
NB18:26 e jeg dette frygtelige Alvorlige · – at de dog maatte tage sig det ad notam,
NB32:8 , lærer dem – corporligt · – at de ere Enkelte. / Philosopher paa Thronen
NB25:93 Beviis for Χstds uhyre Magt · – at de farlige Angreb altid gjøres under
NB19:23 , og saa maaskee ogsaa takke ham · – at de fik deres Villie. / Dette Forhold
IC, s. 66 udtrykker sin Foragt for ham · – at de frygte ham, er jo noget Andet. –
NB2:37 d i Afgjørelser, men vente paa · – at de komme til En, da det Første er:
OTA, s. 153 overbevise Menneskene derom · – at de kunde ære ham, hvilket hører
NB25:68.a ud, og smigrer sig med at naae · – at de saaledes blive mindre frastødende.
NB4:108 stigere Skridt, har lidt Modgang · – at de sige: det er Nemesis. Og naar de
NB29:91 k til officielt at tilstaae · – at de snyde. / Vor Tids Christendom. /
NB22:30 e blive ulykkelige tilgavns · – at de udvortes Tryk ere saa milde, og at
KG, s. 91 ved at forfølge ham viste · – at de vare blevne opmærksomme; han har
NB24:72 ndt den det af alt Profitableste · – at declamere om hvorledes Χstus leed.
Oi5, s. 236 k!) han er kisteglad ved selv · – at decoreres med » Korset«.
IC, s. 237 ige er noget nær vellystig · – at deeltage i hans Fortjenester af Sandhed
NB32:82 med sin List kan bedrage os · – at den derfor ogsaa skulde kunne narre
DS at det Øvrige bliver os til Gavn · – at den dog først maatte gjøre os
NB31:129 han ender strax skaffer 10 nye) · – at den for hvert Problem den løser skaber
LA, s. 75 yder en hemmelig Læsemaade · – at den ikke er. / Sædelighed er Charakteer,
4T43, s. 161 er taalmodigen den lange Dag · – at den Moder, der vil erhverve sig Glæde
DD:175 e ell. Strømpe for at rose den · – at den var mageløs. – /
KG, s. 306 ve bort til kjerligt at blive · – at den vorder træt i Tidens Længde,
4T43, s. 160 kan fortsætte Vandringen · – at Den, der bærer en tung Byrde, ikke
4T43, s. 161 ny Kraft til at bære den · – at Den, der dyrker sin Jord taalmodigen,
4T43, s. 161 ig Regn til Høsten kommer · – at Den, der erhverver sit Udkomme ved at
4T43, s. 161 vægelse til Fuglen kommer · – at Den, der henter sin Føde fra Havsens
4T43, s. 161 il han kommer med Betalingen · – at Den, der udspænder sit Net efter
4T43, s. 161 Nætter og bekymrede Dage · – at Den, der vil vinde Menneskenes Gunst,
Oi7, s. 301 i – det er menneskeligt · – at den, overladt til sig selv, bedraget
NB23:207 g behandler ham som saadan · – at denne 10. Journalen NB23, s. [ 248].
Not15:4.l tilbage paa billigere Vilkaar. · – At denne Adfærd er Galanterie, har det
Brev 32 Agerskov. – Jeg haaber · – at den̄e min Begiering og Ønske, vil
Brev 272 st det Charakteristiske er · – at der bestandigt er en Hale. Man tænker:
NB5:33 at Alt skulde hænge i et Minut · – at der er eet Minut ell. en halv Time da
NB31:36 gode Tummerumme, og endelig med · – at der er en Samfunds-Classe, som ernærer
CT, s. 191 ikke ønsker Klarhed over. · – At der er Forskjel mellem Synd og Synd,
HJV, s. 181 Millioner kalde sig Christne · – at der et Menneske udtrykker: jeg tør
AE, s. 311 n Mulighed, han kan gaae fra. · – At der gives Tilfælde i Forhold til
DS, s. 188 er og Værdigheder, levet af · – at der har været De, som offrede Alt
NB15:8 / / / Som det historisk er skeet · – at der har været hele Tider, hvor man
Papir 456 r – pas vel paa det! · – at der i hver Generation neppe er eet Individ,
NB27:64 yrrer ham Livets Nydelse er · – at der ingen Evighed er, var den der: hvor
NB15:122 ik at antage det Urimelige · – at der ingen Udødelighed var, saa see
BI, s. 123 örpers ( Pag. 157 og 58). · – At der nu ved første Betragtning er
NB21:148 proclameres til Herskeren · – at der saa kan blive Avancement for Dem,
DS, s. 236 ske Fordeel, Nydelse o: s: v: · – at der skulde være Noget i Veien for,
NB33:19 lad os ikke knibe paa Tallet · – at der var i det latinske Sprog 100,000
NB29:68 Andre blive mærkelige derved · – at deres Portrait udkommer. / Der seer
NB32:48 til Det, som var Sundheden · – at derfor, da Χstdommen er Sandheden,
CT, s. 270 n, forundrede over min Frelse · – at desuagtet den Vise skal kunne staae
Papir 254 e Journalistiks Virksomhed · – at det alene er den, jeg her vil have med
CT, s. 266 førend jeg lider.« · – At det blev den sidste Gang, fik han ikke
Papir 477 igionen for saa billig en Priis · – at det bliver det Taknemligste af Alt,
NB29:41 et anstrengende nok for ham · – at det da for Guds i Himlens Skyld ikke
LF, s. 47 ien er ubetinget glad over Gud · – at det dog egentlig er den, der gjør,
Brev 278 At det nu – ora pro nobis · – at det dog nu maatte lykkes mig, at finde
NB17:89 a overordentligt høit op · – at det egl. bliver en Slags Galskab. At
NB13:5 r ikke begyndtes, men endtes · – at det endte med Uvidenhed! / /
NB12:103 dens Øine som en Don Quixote · – at det er Χstd. falder dem slet ikke
Papir 532 og med Familie at leve af · – at det er den samme Lære, den samme
DS, s. 249 udskab, Trøsten, Glæden · – at det er Det, der, menneskelig talt, gjør
NB14:56 ge Applications opvækkende Du · – at det er Dig, der tales til. Enkens Søn
Oi3, s. 197 Høitidelighed skjuler over · – at det er et Penge-Spørgsmaal; thi nu
NB2:55 a Gaden af Forfængelighed · – at det er for at vise mig. Mon det da ogsaa
DS, s. 222 r maa gjøre det aabenbart! · – at det er Lurvethed og Usselhed! Og det
NB25:64 l i den Grad tilfredsstille · – at det er Nydelse. Dog meente Stoikeren
DS, s. 172 vi forstaae hinanden« · – at det er Rigdommen det kommer an paa!
NB25:22 esto mere Lidelse i denne Verden · – at det er saa, det er vist, det er Χstd.,
PS, note t Usandsynlige, ( for at bevise · – at det er sandsynligt? men saa er jo Begrebet
PS, note forandret; eller for at bevise · – at det er usandsynligt? men det er jo en
NB15:103 den, men der er jo et Mere · – at det er Virkelighed. Fra Mulighed til
NB25:90 hvad der er uskyldigt i Barnet · – at det forvandler Χstd. til Mythologie,
NB32:48 ing var en Fuldkommengjørelse · – at det gaaer fremad ( frække Fripostighed,
AE, s. 572 d dyb Ærefrygt Firmaet Kts · – at det har talet. / Forsaavidt de Pseudonyme
NB11:104 et var oprindeligen Ens Hensigt · – at det Hele da ikke skulde falde ud til
Brev 235 gen paa det med Talerkenen · – at det ikke ender med, at jeg faaer en
TSA, s. 62 der – ja her har vi det · – at det ikke er Noget at tale om: han taler
NB35:37 er i den Grad Naade, i den Grad · – at det ikke er værd at tænke derpaa.
AE, s. 400 et, og Ugen i Næringssorg, · – at det ikke skal see lettere ud i Kirken
Oi8, s. 354 at vide, hvorfra jeg har den · – at det ikke skulde forstyrre ham, at jeg
LF, s. 36 e er haardere end Sandheden er · – at det ikke ubetinget og i Alt at holde
NB3:8 see, han nyder tillige den Fordeel · – at det jo er fornemt ikke at være seet.
Papir 565 verken gjør eller lider Uret · – at det kan være Gud ligegyldigt, hvorledes
NB4:114 t Fremskridt, maa udgaae fra Een · – at det kan være tydeligt, at Gud er
G, s. 56 , er opnaaet i samme Øieblik · – at det lader sig gjøre at han kan indfrie
NB32:86 Originalitet saa qvalitativ · – at det maa blive Lidelse at være denne
NB12:164 comisk. Det er en Don Quixote. · – At det med det Evige kan være godt nok,
NB21:7 ommer den satiriske Vanskelighed! · – at det nemlig er Løgn kan man bevise
NB4:109 et uøvede Øie en Klat · – at det paa Afstand bliver en Skjønheds-Plet.
NB20:106 og lider for at faae Lov dertil · – at det saa af Modtageren betragtes som
SD, s. 241 ehager Gud at vorde Menneske · – at det saa behager et Menneske ( og hvad
Oi1, s. 138 afdøde Declamator« · – at det saa skal være christelig Iver,
NB18:92 e, stærke, kraftige Arbeidere · – at det skal hænde, at han netop i den
NB32:150 erer saa just denne Nydelse ved · – at det skal være Χstd., ved det
NB27:81 te al Glæde i dette Liv. · – At det stiller sig saaledes for ham er
Not15:13 , qvindeligt aldeles sandt · – at det var en religieus Collision maatte
NB2:233 det blev jo til Vitterlighed for · – at det var ganske vist, at han er opstanden,
NB:17 findes der i hver Generation. · – At det var meget anstrængende nægter
NB32:70 st over et Tilbagefald er · – at det ved Guds Hjælp blev et Fremskridt,
DS, s. 222 e Sandhed som man meente det! · – at Det, man saae op til som noget Stort
Oi6, s. 274 n Svovl eller en vaad Fidibus · – at dette Compagnie maa bort, at han ikke
Papir 371:1 er, at der ingen Gjenstand er · – at dette dialektisk er saaledes, og hvad
NB23:192 eller at Gud hviler i den · – at dette er noget lige saa overordentlig
Papir 533 se og Død frelst den Troende · – at dette er vist, udtryktes engang derved,
BI n blev tilretteviist og irettesat, · – at dette Forsvar, siger jeg, ikke har synderligt
NB33:21 sige, see der opgav han sig selv · – at dette Ord høres feil af de Omstaaende.
NB25:64 t have Hemmelighed med Gud! · – at dette Phænomenale i Sandhed betyder
AE, s. 298 ed er den eneste Virkelighed. · – At dette synes Mange forunderligt, forundrer
NB27:87 n som Forbillede. – Naaden · – At dog den christelige Fordring skal forkyndes.
OTA, s. 211 den formilder ved sit Smiil · – at dog Den, hvem Lykken forundtes, ikke
Papir 340:15 den formilder ved sit Smiil · – at dog Den, hvem Lykken forundtes, ikke
CT, s. 270 or dette Ønskes Opfyldelse · – at dog Ingen kan med Bestemthed sige mig
CT, s. 269 allerede var bleven en Olding · – at dog Ingen, Ingen skal kunne indestaae
CT, s. 269 dem førte op i een Bygning · – at dog Ingen, Ingen skal kunne indestaae
CT, s. 269 lmodigt at nøies med dette · – at dog Ingen, Ingen skal kunne indestaae
NB7:75 g haabe – mod Forstand · – at dog maaskee Gud vil hjælpe ham, og
Brev 17 et uden at frygte for at forstyrre · – at Du blev 34 Aar gl. Baade Fader og jeg
KG, s. 330 Dig, og søger Forligelsen · – at Du da er villig til at tilgive: det
NB3:72 ell. Du har hørt det saa tidt · – at Du dog ikke kjender det. See, der var
Brev 189 ret solide Ting, Du har faaet. · – At Du har i rette Tid bragt Onkel Peter
TAF, s. 286 at Du har kastet dem fra Dig · – at Du ikke i den beholder dem hos Dig:
TAF, s. 286 a Dig; og Erindringen om dem · – at Du ikke i den beholder dem; og Erindringen
OTA, s. 207 hjælpe til det Høieste · – at Du maaskee dræbte Ønsket, og blev,
LF, s. 22 u husker paa, at Du er for Gud · – at Du ogsaa i Alvor og Sandhed maatte blive
NB26:44 ieblik et piinligt Uheld · – at Du strax kan indøve, ved Hjælp
Brev 81 hvad dit Brev udsiger og beviser · – at Du tænker paa mig. Og oprigtigt talt
NB25:51 Er dette ikke og Afgudsdyrkelse · – at dyrke ( den sande Gud) paa den Maade?
Papir 45:2 iligheden til at blive staaende · – at døe / d. 8 Jan 37. / Det gaaer med
NB30:50.a Haab om – hvor ironisk! · – at døe en masse / glade ved, at have
NB32:27 ideell Ueensartethed. / At leve · – at døe. / / Der er kun to Livs-Anskuelser,
Papir 572 vil blot hjælpe Dig til · – at døe. / Dog det forstaaer sig, Χstd.
FB, s. 191 brief zum Glücke« · – at elske en Mand af sit ganske Hjerte.
KG, s. 86 om for ringe for den Fornemme · – at elske Næsten, det skulde maaskee
KG, s. 86 for anmassende for den Ringe · – at elske Næsten. – Saa farefuldt
NB32:49 f, i, med, paa,) at leve af · – at en Anden har haft et virkeligt Forhold
NB30:6 og det er conseqvent af Numerus · – at en europæisk Krig er en Begivenhed,
PMH, note Gjentagelsen« p. 147. · – At en Forfatter kan beslutte sig til at
NB27:5 le erklære det for Formastelse · – at En i Tillid til Gud vover at ville hvad
EE1, s. 390 nder det Qvas, Du har samlet · – at en saadan Skabning skal bære saadanne
NB23:209 mbede, og saa tjene sig op · – at En, der Ingenting er, skulde have Betydning
OTA, s. 247 ndes Mængde noget Selskab · – at end ikke Kongen skal behøve at gaae
AE, s. 352 « Saa let er Bedraget · – at endelig Forstandighed ligefrem maa være
NB:194 tte bliver aldrig populairt. · – At Enten – Eller er udsolgt skriver
NB26:86 uendelige Kjerlighed! · – at et Msk i Christo skal være i Slægtskab
JJ:173 t ( dens frygtelige Consequentser · – at faae Børn; samt at Mennesket i denne
NB28:75 et Uendelige og – hykkelsk · – at faae det Endelige. / Saaledes forstaaet,
KG, s. 108 ter Viden og Indsigt, frygter · – at faae for meget at vide; thi at tale
Papir 476 men forsigtigt, skuffende · – at faae narret hele Opmærksomheden bort
Not13:39 n hele indadvendte Methode · – at finis, τελος er
NB29:107 egl. er, derved hjalp til · – at Flere og Flere bleve Χstne. /
OTA, s. 337 saa lidet Troen, som det er · – at flytte Bjerge. / Naar saa Troen holder
LF, s. 36 det » strax« er · – at foragte ham: at det at tage hans Taalmodighed
LF, s. 30 t ogsaa er i Menneske-Verdenen · – at fordi Gud er den Almægtige, derfor
Brev 57 Mad – i anden Forstand · – at fordøie, som jeg nu fik. /
NB32:117 stigende Perfectibilitet i · – at forfalske Χstdommen. / Ligeoverfor
AE, s. 202 sentligen begge det Samme. · – At forklare det Afgjørende er det at
KK:2 ivet for det Mythiske i samme. · – At forklare Mythen eller at sætte den
Papir 389 t, just som en Poenitentse · – at forkynde Sandheden. Hvor der var en
Papir 461 ellers er det da ikke Χstd · – at Forkynderen virkelig giver Afkald, saa
OTA, s. 188 Udtryk: at søge Udflugt. · – At forlade sin Post, at flygte i Slaget,
NB29:96 ederdrægtige Slyngel til · – at forløbe sig. Men dertil fordres en
NB34:13 taliter. / Saa fordrede Gud · – at forsage denne Egoisme – og saa
NB14:125 ndigt, saa dydziret som muligt · – at forsvare: » den christelige Videnskab.«
FV, s. 26 es religieuse Sundhedstilstand · – at forvandle Meddelelsen til Opposition,
NB2:143 snings-Væsenet og Opdragelsen · – at Forældre og Lærere istedenfor
LA, s. 18 vilken Fortællingen ender. · – At forøvrigt denne Forfatter maatte
AE, note sit Udtryk i en ligefrem Form. · – At forøvrigt det saaledes existerende
HCD, s. 174 te sig Noget bag denne Digter · – at Fremgangsmaaden var Politie-Klogskabens,
NB32:74 og Præster, som leve af · – at fremstille det, hvilket saa bliver anseet
NB29:77 øgnere, eller Latterlige · – at fremstille en Lidenskab, der ligger
NB29:55 ker ind, som med Familie leve af · – at fremstille hines Lidelser altsaa forhindrende
NB24:77 ivilligt at offre Noget, er · – at friste Gud, Pfui, hvor skulde jeg være
OTA, s. 296 t der gjør Forskjellen er · – at Fuglen kan ikke arbeide. / Men saa fik
NB30:60 et gjælder Levebrødet · – at fuldkomme Cerimonien ganske efter Ritualet;
OTA, s. 321 re i Døden forlod det. · – At følge efter betyder da at gaae ad
OTA, s. 322 staaes, medens man lærer. · – At følge efter betyder da at gaae ene
NB13:15 ormue? Er det virkelig Χstd · – at gaae af Veien for enhver Fare, at man
Oi2, s. 152 le befordre Dem, hvem Opgaven · – at gaae er sat. Og naar det Evige er: Maaden,
Oi5, s. 232 lykkedes det tilsidst at naae · – at gaae paa Fire igjen, og at Det, just
Papir 254 an har Ret i det man siger · – at gaae Trykkefrihedsforordningen saa nær
NB25:86 gteligt smertelig Operation · – at ganske rigtigt vi Msker tænke som
NB35:5 lgelse, er kunnet falde paa · – at gifte sig. / Qvinden. / /
Oi7, s. 294 rimod har han rigtig Lyst til · – at gifte sig. Ah! Han anstiller da følgende
Brev 46 er jo ogsaa Ubetydeligheder. · – At give en Fremstilling af hans Lære
NB21:24.a or ringe o: s: v:« til · – at give sin Formue til de Fattige, til
Brev 68 r, / » Opfostres til · – at giøre et Slags Nytte; / »
NB26:40 ren« – at afdøe · – at gjenfødes. / / Hvorfor kaldes den
RK, s. 189 nde Gud og det nye Testamente! · – at gjælde som christelig Iver og Nidkjærhed
NB34:31 eden. / Herlige Resultat af · – at gjøre Χstd. til Doctrin: i »
NB27:10 vende altsaa objektivt Χstd · – at gjøre derefter falder naturligviis
JJ:363 t, saa bliver det altfor let · – at gjøre det let. Fra det Øieblik
KG, s. 101 e Afstand fra ham selv og fra · – at gjøre det Sande. Hvor Mangen har
DS, s. 171 stilling af det Christelige er · – at gjøre det. / Dog at gjøre det,
PCS, s. 127 Tale der her ikke siger stort · – at gjøre en enkelt Præstation til
NB17:13 s ved hiin Artikel i Gæa · – at gjøre et høimodigt Skridt for
NB10:177 ærge) blevet nødsaget til · – at gjøre Forskjel. / Dog Eet har jeg
SLV, s. 53 ske Stat og Dødsstraffen · – at gjøre ham latterlig. En Hanrei er
NB32:89 t, saa er han almægtig i · – at gjøre til Intet, thi at glemme, almægtigt
NB20:151 vor Erindring end det Ønske · – at glemme den. / Montaigne. Etsteds i 2den
CC:13 hedder i Consolations-Sproget · – at glæde mig ved at møde dem hisset;
4T43, s. 136 ghed, i Nød og i Glæde · – at Gud er den ene Gode, at Ingen er god
DS, s. 233 at – livsalige Spøg! · – at Gud er Medarbeider – o, Alvor!
FB, s. 131 niven blinkede, da troede han · – at Gud ikke vilde fordre Isaak. Han blev
4T44, s. 366 i Bønnen og seirer derved · – at Gud seirer. / At stride i Bønnen,
AE, s. 151 vis Hævn er forfærdelig · – at Gud slet ikke er til for mig, uagtet
AE, s. 254 iv, objektiv vil man betragte · – at Guden korsfæstes, hvad der, da det
IC, s. 52 m man skal lee eller græde · – at han – ja, det er ubetinget det
TS, s. 101 tedes den Lidende noget Andet · – at han behøvede haardere Lidelser. Haardere
NB21:69 hvad der behager Kjød og Blod · – at han bestemmer sig som No 0 blot for
NB3:3 n at han viste dem til Gesandterne · – at han broutede af dem, og altsaa
NB32:151 ade sig forstyrre af Noget · – at han da er allermeest bange for, at der
NB25:49 noterer dette som et Debet · – at han da for Gud i Himlens Skyld, ikke
Papir 323:2 de at blive andægtig, · – at han da ogsaa skal være udelukket
CT, s. 232 hvori han har levet forhaanet · – at han da, just ved at have lidt Forhaanelsen,
Papir 465 ere tilbagevirkende Kraft! · – at han dog havde Ret i den Uret han oprindeligen
NB:70 il syvende og sidst ender med · – at han dog ikke kan forklare det Vigtigste.
NB19:5 st ell. Prof. Han blev Professor · – at han er Χsten følger naturligviis
KG, s. 235 sen og gjør det aabenbart · – at han er den Kjerlige, thi han slutter:
EE1, s. 346 Han stormer frem for at vise · – at han er et tungt Legeme; men jo mere
IC, s. 64 rterer under Fattigvæsenet · – at han er Gud. Det Værste er i Grunden
G, s. 53 man søger Raad og Forklaring · – at han er sindssvag! Saa behøver man
OTA, s. 152 have et udvortes Beviis for · – at han er stærkest; Den der i Sandhed
4T44, s. 315 formaaer stedse mere og mere · – at han formaaer at overvinde sig selv;
SLV, s. 417 Alt om, hvis det var muligt. · – At han giver efter derfor er det Dæmoniske;
3T43, s. 92 e havde glemt over alt dette · – at han har en Sjæl. – Men Den,
NB11:127 for at belyse det Χstlige · – at han har fuldkommet følt sig forvisset
Papir 349:1 les overflødigt Beviis for · – at han har misforstaaet den. / Det om Grundtvig
NB6:7 t det er en Dreng og Drengestreger · – at han ikke bliver gjort til et Genie paa
KG, s. 91 gethed: han bærer Ansvaret · – at han ikke elskede Næsten. Dersom en
NB:70 n kan – for at vise os, · – at han ikke kan! Dersom En vidste, at uagtet
Papir 542 vis En var Violinspiller derved · – at han ikke kunde spille paa Violin. /
NB29:95 rlig er han naturligviis · – at han ikke selv er nogen saadan Asket.
NB:187 an lod Dig i Stikken, tænk Dig · – at han ikke var til! Nei, hold Dig til
YTS, s. 278 ømte – og just deraf · – at Han ingen Prophet var, end sige da Verdens
BOA, s. 103 ressere os for sig, eller for · – at han ingen Udvei veed, vil gjøre os
NB34:4 Enhver kalder sig Χsten · – at han Ingenting forstaaer derved, eller
IC, s. 185 a Høiheden drager til sig. · – At han istedetfor at drage til sig skulde
Oi10, s. 413 st, hvis det ikke er Dumhed · – at han jo er medinteresseret i dette Spørgsmaals
AE, s. 283 en griber han efter Sandheden · – at han kan existere i den. Han er negativ
SD, s. 204 g smaalig Verden er o. s. v. · – at han kan forstaae det, og saa ikke kan
KG, s. 238 endog var i den Grad kjerlig · – at han kun kunde elske eet eneste Menneske,
IC, s. 120 e, og at Forargelsen er Faren · – at han kunde faae i Sinde at vove Alt,
NB11:118 ntninger ( som Χstus siger · – at han maatte gaae bort, for at Aanden
NB11:69 at gjøre ham angest og bange · – at han saa dog skal sige: jo jeg kan begribe
NB15:127 a Scenen, endog i Livsfare · – at han saa kan være ganske sikker paa
IC, s. 52 see hvilket Menneske« · – at han siger: kommer hid til mig alle I,
IC, s. 52 det lod sig dog forstaae) · – at han siger: kommer hid til mig! jo, det
Papir 434 frygter for sin egen Skyld · – at han skal miste Levebrødet o: s: v:.
NB23:129 velen en Streg i Regningen · – at han skjød Døden imellem, og derved
Not2:2 i Anhalt til hans Fødeby. · – At han som Dreng skal være bleven taget
Papir 525 eg mener at turde troe det · – at han tillader os at gjælde for Christne,
NB25:83 en Geistlige kommer det til Gode · – at han tillige saa mageløst kan sk
NB33:30 adet Dig forkynde ved Χstd. · – at han venter. / Gud er Kjerlighed. /
NB11:47 r«, hvis han gjør det · – at han vil troe: det er Galskab, det er
NB28:91 , at han er saa uhyre ophøiet · – at han villigt finder sig i, at man narrer
NB14:62 t er jo som en Grusomhed mod dem · – at han, for at helbrede dem, opsøger
JJ:58 ft et Paradox at forarge sig over. · – At hans Samtid har haft det værste Paradox,
NB34:16 Synd, født i Overtrædelse · – at hans Tilværelse altsaa er –
NB33:15 re, saa er det det Rigtige. · – At have den samme Religion som de Andre,
NB31:116 orledes Guds Ord er at forstaae · – at have det paa den Maade er omtrent ligesom
Papir 283:1 hele Hegels Fortjeneste · – at have gjennemtænkt en Skepticisme
Papir 565 hed og hjerteligt Vrøvl · – at have gjort Gud latterlig. / Gjengjeldelsen
NB17:79 rmed Verden aldrig tilgiver · – at have gjort Uret mod den Gode.
NB30:26 i Tydskland og andre Lande · – at have Katholicismen ved sin Side. /
NB:194 Umiddelbarhedens Dialektik. · – At have kun een Læser ell. meget faae,
3T43, s. 97 over i et ledigt Øieblik · – at have Magten, og ikke vide, hvortil man
OTA, s. 369 olt, at det var det Letteste · – at have Ret. Men ved Christi Side lærer
SFV, s. 101 lv ubevidst, hvad den gjorde · – at have villet franarre Gud Eiendoms-Retten
Brev 33 em hans Sag ved at stemme paa ham. · – At henvende mig saaledes skriftligt til
NB30:137 else, evig Salighed, Χstd. · – at her selv den Redeligste dog er noget
Papir 365:16 den for mig. – Dumhed · – At hjælpe et Msk til som Enkelt at forholde
YDR, s. 113 otation eller i Tal-Lotteriet · – at hjælpes paa den Maade er tvertimod
NB17:72 orventning i Retning af ham · – at holde det ud 1½ ell. 2 Aar og
OTA, s. 158 kelse lært den Vellystige · – at holde Maade i Udsvævelse ( fordi
NB10:199 ring sikkret mig hende, · – at hun, hvis jeg skulde giftes, var Den,
LF, s. 29 m. / Denne ubetingede Lydighed · – at hvis man ikke elsker Gud, hader man
NB32:132 for at tage dette med · – at hvis man tænkte sig en saadan Hersker
EEL, s. 66 borte som en Nysen, hvad saa? · – At høre det forføreriske Ord, det
NB32:34 gt, naar det er blevet Millioner · – at Ideen er bortkommen og kan efterlyses
NB27:6 dig bruge det Onde mod Dig · – at ignorere Dig, saa Du ikke er til for
AE, s. 402 om et Ungdommens Blendværk · – at ikke den Forsøgte i sin Dagligstue
Papir 440 derpaa til man besluttede · – at indføre det i Landet – at indføre
Papir 440 at indføre det i Landet · – at indføre det!!! Man fik den Idee,
AE, note det formodentligen altfor Lidt · – at indlade sig paa de sidste Vanskeligheder,
DS, s. 162 sig med Gud, med det Uendelige · – at Intet er vissere end at det er Beruselse,
NB29:82 at jeg skal tage det med · – at jeg atter vendte Forholdet om, og skjulte
Papir 394 od Forstand haabede paa G. · – at jeg blev bedraget: vel, derover kan
NB21:67 et om dets Fuldkommenhed at vide · – at jeg da bedre kunde naae det. /
NB5:52 meget de laae mig paa Hjerte · – at jeg da ikke reent skulde blive anseet
NB12:198 ilde kjende mig selv igjen · – at jeg Den kun altfor frygteligt Indøvede
NB9:66 iger mig: Du kan ikke handle · – at jeg der dog skal handle. Men dette Tilfælde
NB21:4 l var saa paa min Bekostning · – at jeg er gal nok til virkelig at ville
NB17:105 terie at skrive store Bøger. · – At jeg er Ingenting – ja det er alle
Brev 264 k at man kan sige saaledes · – at jeg ikke fører Dem paa gale Vei
Brev 213 har svaret, men Glemsomhed · – at jeg ikke har afsendt Svaret, thi det
NB17:105 stok: ergo er det Phantasterie. · – At jeg ingen Penge tjener – ja det
NB14:34.b aer det som sagt alene til mig · – at jeg maatte holdes i Stræben. /
IC, s. 15 t Sagte som sagt alene til mig · – at jeg maatte lære ikke blot at henflye
AE, s. 434 ns Prædiken om Søndagen · – at jeg muligen ogsaa kunde bidrage til
Brev 82 gjøre det til det Sidste. · – At jeg naturligviis har mine smertefulde
Brev 304 g det var jo ganske i sin Orden · – at jeg naturligviis vilde træffe Dem
NB16:82 t: jeg virker for Sandheden · – at jeg rigtignok tillige har alle mulige
NB34:5 oner passende Antal Tilhængere · – at jeg saa kunde have Ret: det kan blive
NB6:87 runderligt med hiin lille Artikel · – at jeg saa nær var gaaet hen og havde
Papir 305:5 ste Moment af deres Liv, · – at jeg saaledes ved Tanken om at være
NB30:16 gaaet Christenhed, som det · – at jeg skal bruge et snurrigt Billede,
Papir 460 da ikke hine Herlige vilde · – at jeg skal sige det saa satirisk som det
NB23:51.g vn og for hans Skyld – / · – at jeg skal spøge – / –
NB29:82 : s: v: / Og derfor var det · – at jeg skal tage det med – at jeg
LF, s. 34 , længe siden maatte han da · – at jeg skal tage mig selv – være
NB10:191 sforstod mit Liv og glemte · – at jeg var forlovet! Og derimod har jeg
NB10:191 selv og forstod mig selv i · – at jeg var for-lovet. Forlovet, forlovet
Brev 55 og – man har sagt mig · – at jeg ved min Tiltrædelse her gjorde
Brev 265 karnagervogne &c &c. · – At jeg virkelig bevæger mig, kan De
NB10:177 tte mig for de Fornemmes Ugunst · – at jeg, just jeg, bliver forfulgt for min
Papir 254 erede ovenfor har antydet, · – at Journalistiken slet ikke skulde have
NB32:108 om paa uden dog at forklare det · – at Jøder især egne sig til Publicister.
TSA, s. 68 ,« og over Jøderne · – at kalde Ham » Jødernes Konge,«
Brev 272 nok for et Par Spadserende · – at komme sammen; man kunde sige, at noget
IC, s. 174 til et Kors ved Siden af ham · – at komme til at anstille Betragtninger.
Brev 262 vad der er ham det Eneste, · – at komme til at tale med Næseborene,
NB31:25 r ham og hjælper ham til · – at komme til virkelig at lide. Naturligviis
IC, s. 28 til at indbyde Sengeliggende · – at komme! – I Spedalske! Thi Indbydelsen
NB33:52 ds og Blods Indskydelser · – at kunne bruge de høieste Udtryk, sluddre
Papir 466 Mennesket det Beqvemmeste · – at kunne være ham til Behag ved Hjælp
Papir 541 , kan Du være tjent med · – at lade det Hele staae hen uafgjort; thi
Papir 459 jo tidligere, jo bedre · – at lade det komme til Afgjørelse. Det
NB33:53 en er forbunden med Lidelse · – at lade en saadan heel Side falde bort,
FB, s. 140 gere end at være for stolt · – at lade haant om sig selv, kan optugte
Brev 159.2 igt – den kjereste · – at lade Pigen forstaae, hendes Betydning,
NB33:29 s-Høitidelighed o: s: v:) er: · – at lege Χstd. / At være det i den
NB33:28 er ved Χstd. har hittet paa · – at lege Χstd., naturligviis som msklig
NB29:21 lse – den rettroende Kirke · – at lege Christendom. / / Fra Kirkens første
BMS, s. 125 tand, som Barnet leger Soldat · – at lege Christendom: at tage Farerne bort
NB15:62 e Leilighed tilbødes til · – at lege Helt, Sandheds-Vidne med Applaus
NB19:4 Journalen NB17 p. 30. / Let · – at lette. / / Strenghed letter til Afgjørelse
ER, s. 202 gste Maade at tjene Penge paa! · – at leve af, at de Fleste ikke engang gide
Not8:13 ng jeg hengav mig til hende · – at leve med hende i den rolige og tillidsfulde
BI, s. 332 ar en uafviselig Fordring paa · – at leve poetisk. / Men vi vende tilbage
NB4:55 tne maa forfølges siger Paulus · – at lide for Ordets Skyld, i Parabelen om
CT, s. 230 e. / VI / / Det er dog saligt · – at lide Forhaanelse for en god Sag /
CT, s. 231 de Tale / / det er dog saligt · – at lide Forhaanelse for en god Sag, /
CT, s. 173 . / / VI. / Det er dog saligt · – at lide Forhaanelse for en god Sag. / /
CT, s. 234 rkynder ham, at det er saligt · – at lide Forhaanelse for en god Sag. /
CT, s. 238 Prophet. / Det er dog saligt · – at lide Forhaanelse for en god Sag: vee
CT, s. 231 n Orden, ja, da er det saligt · – at lide Forhaanelse. / Saa trøst Dig
NB33:53 Forhold til det Christelige · – at Lidelsen kommer fra Gud. Naar et Msk.
SLV, s. 189 med List at overrumple og da · – at liste Ansvarets Vægt paa mig selv.
Oi6, s. 273 – latterlige Antagelse! · – at luttre Ideen, der aldrig er renere end
Papir 98 naar det gjøres nødvendigt · – at lægge den paa Øiet. / d. 16. Dec.
TS, s. 55 t Onde, at han kunde komme til · – at læse Brevet fra den Elskede. /
NB12:121 sin Primitivitet, men ved · – at læse. / Man bliver Menneske ved at
OTA, s. 180 t den bliver mindre ligefrem · – at løbe til. Istedenfor nu at holde
OTA, s. 154 i den Grad at ville det Gode · – at Lønnen udeblev, hvilket skal være
Not15:4 r en frygtelig qvalfuld Tid · – at maatte være saaledes grusom, og saa
AE, s. 194 at faae det Absurde tydeligt · – at man da kan troe, om man vil det –
NB29:105 d: det at blive Discipel · – at man for at blive det qvit, gavtyveagtigt
NB25:101 dens, for Χstds Skyld · – at man først sikkrer sig Profiten. Gud
DS, s. 174 t man – ædle Eenfold! · – at man gjør det! / Nei, der er dog Intet
AE, s. 268 det til den ligesom til denne · – at man har en Vaccinations-Attest. Nei,
OTA, s. 215 skulde man fortryde« · – at man havde ladet sig helbrede ved det
NB4:108 mplet Undergang, med Haar og Hud · – at man ikke er en svigefuld Krabat, der
KG, s. 246 Forventnings oplivende Udsigt · – at man ikke skal blive qvalt i Verdsligheden
LA, s. 86 ælpe, eller for Selviskhed · – at man ikke underfundigen vil bedrage Andre
LA, s. 85 es for Anmasselse og Stolthed · – at man ikke vil lade sig hjælpe, eller
NB25:32 g til den er kjendeligt paa · – at man kommer til at lide i denne Verden.
Papir 561:3 ges – Individ anbringes · – at man kun kan være Χsten modsætningsviis.
NB17:6 es saa enten: at jeg maatte reise · – at man kunde see, at Pøbelen øver
NB6:76 tte sig for Misforstaaelse · – at man om muligt kan holde Mskene vaagne,
Papir 62 en, der er bange for Spøgelser · – at man paa den anden Side kan sige: jeg
NB25:20 ge det: om Guds Majestæt · – at man saa ret kunde paaskjønne: Kjerligheden.
NB6:91 ilket er Guds Velsignelse over En · – at man samler mange Penge, har Held med
BOA, note te staae med Strikken om Halsen · – at man strax kunde blive ham qvit, hvis
NB30:138 fskyet, at maatte lide for · – at man vil lide. Ingen falder paa at forfølge
NB23:32 alet er altid Tilbageskridt · – at medens der i en ældre Tid vare saadanne
JJ:504 ales phantastiske Længde, · – at medens han talede ( medens Cicero var
EE:37 rik forskjellig fra Middelalderens · – at medens i vor Tid den tilfældige Individualitæt
JJ:103 mple, at ville forstaae sig selv. · – At mediere er ingen Kunst, naar man ingen
AE, s. 384 r er en evig Salighed i Vente · – at Menigheden desto ivrigere maa eftertragte
CC:25 parate til i største Hast · – at misforstaae ham. Ja Gud hjælpe dem,
NB33:15 re ganske lige som de Andre · – at Misundelsen dog kunne faae lidt at leve
OTA, s. 217 ende ligesom krymper sig ved · – at modtage den høieste Trøst; og
Papir 365:17 den sande Humanitet · – at Mskene ere aldeles uvidende derom. /
NB12:19 7 Aars anstrengede Productivitet · – at naae Begyndelsen. Nei, det er for meget;
NB2:48 t an paa, med en Torn i Kjødet · – at naae hvad jeg aldrig havde drømt.
NB29:96 r Aar for endeligen at naae · – at naae, ja at naae det Tilsigtede: at
NB36:2 hittede man paa Barnedaaben · – at naar Barnet fik Vand over Hovedet saa
NB26:84 slet ikke interesserer mig · – at naar man har sandselig Magt, saa gaaer
NB29:11 ens Kunst bestaaer derfor i · – at narre lille Ludvig. Nu gaaer der fE
NB:194 and) saa begynder det igjen. · – At nu atter her fra min Side var List med
Sa, s. 174 ds nogen Hedning eller Jøde · – at nyde dette Liv. / Christendommen er
Papir 261:1 Hopsasa det Ekstatiske · – at nyse –. Vor systematiske Udviklings
Papir 72 t Individ paa de samme Principer, · – at nærme sig Chatolicismen. –
YTS, s. 274 n Synder, eller en Synderinde · – at nærme sig den Hellige, at blive aabenbar
AE, s. 366 t gaae paa Tæerne, fri for · – at nøies med Forholdet til det Absolute.
CT, s. 74 sig, ikke at formaste sig af · – at nøies med Guds Naade. / Saaledes
NB32:102 aligt lønnet i sig selv · – at offres paa Mskene. / Min Forkyndelse
NB28:34 nanden i at fuldkomme vor Opgave · – at offres. / Men snart vindes der Tusinder
NB33:55 i det nye T: lagt saa høit an · – at om saa Gud ikke fik een eneste Χsten,
BB:49 re Klage over Phantasterie) · – at omgaaes Folk, der bruge alle en Maalestoks
NB34:30 nne 10,000 fede Præster for · – at opdage Gud: dette er naturligviis latterligt,
NB28:93 at frelse det Fortabte« · – at opdrage Barnet i Χstd at blive
Oi7, s. 306 og under Navn af Christendom! · – at opdrage Barnet i den Anskuelse, at det
CT, s. 93 n kommer lige saa hurtigt fra · – at opgive den egne Villie. / Derfor er
NB25:88 Forsagelsens høie Tanke · – at opgive det Jordiske som det Barnagtige
YTS, s. 268 ndring skeet, skeer der ingen · – at opløftes til Gud er kun muligt ved
EEL, s. 66 rukket Dus med Skarpretteren. · – At opmuntres til at forsøge sig i andre
NB25:109 ar erhvervet, af Beundring · – at overføre dette paa hende, at lade
NB22:80 n ikke skal lugte til Penge · – at Penge som Afgift fra et Horehuus lugte
F, s. 513 derfor gjerne blive det samme · – at Philosophien vil aabenbare sig for mit
SLV, s. 435 , der gaae uendeligt videre. · – At Pigen er ham behjælpelig for at faae
Papir 440 re – forbarmende Gud · – at pirre Latteren. Den, der har seet –
AE, s. 304 et var blevet til paa Jorden. · – At polemisere i et saadant Værk i Noter
Papir 366-2.a persona – per sonare · – at potensere den Enkeltes Røst, medens
NB:160 nu af de kloge Høns, som veed · – at ramse Alt, blive en Indvending mod mine
DS, s. 183 re Tale om at omskabe Verden · – at reise en Smule Forfølgelse –
NB16:24 selv Lov til at udskjælde ham · – at saa Alle vilde finde det Svar godt og
Papir 340:13 edes kunde forbarme sig · – at saaledes Den, der i Troen tilegner sig
KG, s. 217 Kjerlighed omsvæve Barnet. · – At see den store Kunstner fuldende sit
BOA, s. 270 saa kan man sagtens mediere. · – At see en Beridder ride en utilreden Hest,
EE1, s. 333 jeg intet Experiment vovet. · – At see hende og elske hende, det var eet,
IC, s. 64 met i noget Menneskes Hjerte! · – at see ud ganske som alle Andre, hverken
NB33:32 lede. Der er et bestemt Ord · – at sige det til Tyrannen er livsfarligt.
NB33:32 saa? saa leger man den Leeg · – at sige Ordet, ja ganske rigtigt
TS, s. 85 ham, hvad han vidste om Judas · – at sige til ham, at han ikke skulde komme.
CT, s. 163 det vanskeligt eller umuligt · – at sinkes, det er, saa fører Modgang
Papir 496:1 e mere eller mindre stræbe · – at skjule, hvorledes det egl. hænger
YTS, s. 269 t Hjerte opløftet til Gud. · – At skrifte det er just at slaae sig for
YTS, s. 269 u ved Alteret Gud nærmest. · – At skrifte det er just at slaae Øiet
NB11:173 s modige, siden de have Mod til · – at skrive, han seer ikke nærmere og
FB, s. 197 t han formaaer med sin Tvivl, · – at skrække Menneskene forfærdede
SFV, s. 12 n blidere end det Forbigangne · – at skulle finde mig i Mere, uden at tabe
NB11:138 d og Elendighed: Sandheden · – at skulle lide for Sandheden. / Evangeliet
NB12:83 inger og Forfærdelser jeg har · – at skulle trøste for Tandpine og sige,
NB13:42 selv altsaa Skyld i at han faldt · – at Skylden, forsaavidt Skridtet mislykkedes
AE, s. 270 tok fra sit Barn, for med den · – at slaae en uhyre Bandit, der var trængt
NB4:80 ker Straffeprædikanten sig til · – at slaae i Prædikestolen. Paa den Maade
BOA, s. 110 den offentlige Menings Kald. · – At Sligt kunde hænde i en Tid, hvor
NB29:105 yer for ved Hjælp deraf · – at slippe fra det nye Testamente. Kun at
IC, s. 57 ære en uhyre Folke-Ugunst. · – At slutte mig til ham, nei, jeg siger Tak,
DS, s. 159 min Gud, gjør Du det fast! · – at som Christendommen afskyer Hoer, Mord,
AE, s. 341 edenskabet havde Speculation. · – At Speculationen nu taler i en vis Forstand
Brev 27 llertravleste Hastværk med · – at spilde Livet og at tabe sig selv. /
NB31:115 det er Pligt mod En selv. · – At spise og drikke har vistnok altid været
NB2:101 r man skal lære af Husfogeden · – at spøge med sine Midler og med Regningerne
IC, s. 201 estekarl, et Postbud o. s. v. · – at spørge ham: hvad er Sandhed, det
BB:37.8 hvilket Hamann ogsaa forlanger, · – at spørge som Barn, men det er denne
Brev 317 , og saa det allertungeste · – at staae enkelte Øjeblikke uvis om at
Oi7, s. 311 jælde med hans Ærlighed · – at Standen ved at have ham med faaer En
CT, s. 41 . Thi ved at eftergive Gjelden · – at stjæle af sin egen Lomme, hvor indskrænket;
SLV, s. 343 nner man ogsaa ret derpaa. · – At stjæle sig til Fornøielse, det
GU, s. 333 g ganske fri for Letsindighed! · – at Straffens Lidelse om muligt følger
BB:37.10 : er der saadanne Havfruer til? · – at svare: nei, det er noget Folk bilder
NB23:50 at vise sin Gunst blot for ikke · – at svække. Hvor afmægtigt! /
DS, s. 246 i Egenskab af Apostel? · – at sætte Priis paa. / See, det er spidsborgerligt
NB34:31 aa er det n: T: en latterlig Bog · – at sætte saaledes Alt i Bevægelse,
NB14:12 den hele Productivitet hen · – at søge Embede; og saa naar det var
NB20:73 tjenstlige. / At give Forargelse · – at tage Forargelse. / / Χstus raaber
BOA, s. 124 g de Overende et Ord, Mod til · – at tale mod Reformatorerne. / Noget Underfundigt
AE, s. 100 ke har det socratiske Colorit · – at tale om Mad og Drikke, Læger, Pakæsler
NB16:68 eist et uhyre Plankeværk · – at tale saaledes er at tillade sig Personligheder,
CT, s. 305 de Dig ved hans Kjerlighed · – at tie og at takke! At tie og at takke;
NB12:134 r saligt som det er saligt · – at tilbede, endnu saligere end for en Qvinde
OTA, s. 291 an endeligen ikke maa glemme · – at tilbede. O, hvor herligt at være
NB17:104 nde fortæller sine Drømme · – at tilstaae sine Feil er et Tegn paa Helbredelse.
EE1, s. 46 egaaende kun var Barnestreger · – at tiltræde den store Opdagelses-Reise.
Oi5, s. 246 r at samle nye Kræfter til · – at tjene Penge. / Og paa den Maade dyrker
NB2:129 dan Alle blive salige og saadan. · – At tordne kan nu ikke mere nytte, det forbittrer
2T43, s. 34 at Sproget kan beskrive det · – at troe Gud, det har jeg formastelig indbildt
AE, s. 192