Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| · a 1047 | ||
| Papir 347 | t med Buxerne / / Sophus / | · Aa det er en Nederdrægtighed uden Lige. |
| EEL, s. 66 | n over alle Samtidige – | · aa ja! Men det maa da være af En, som ikke |
| EEL, s. 65 | ns Front for at roses – | · aa ja! Men saa maa det jo være Generalen, |
| EEL, s. 66 | i fortsat Stræben – | · aa ja! Men saa maa det være en Mæcenas, |
| IC, s. 215 | lde at blive Hjertekjenderen? | · Aa jo; hvorledes da? Derved, at En ganske |
| DS, s. 246 | kun No 70 i Classen.« | · Aa, blæse være med Idealerne, naar man |
| NB6:95 | es stille Sind tænker som saa: | · aa, han har Kræfter nok til at kunne udholde |
| CT, s. 234 | har levet æret og anseet. | · Aa, ja saamænd, naar man vil tale i Taaget; |
| IC, s. 75 | til, saa er den jo en Plage? | · Aa, ja, det kan man ogsaa sige; relativt forstaaet |
| TS, s. 105 | rlige Verden evigt Fjendskab? | · aa, ja, i en vis Forstand, thi Kjerlighed til |
| KG, s. 322 | hjertighed fordunkler Pigens! | · Aa, ja, i Verdens Øine, maaskee endog i |
| AE, note | og nu for at skjule den siger: | · aa, jeg troede det var Caviar; thi Caviaren |
| KG, s. 312 | aver og Skjenken og Skjenken. | · Aa, lad Avisskrivere og Rodemestere og Stodderkonger |
| IC, s. 167 | d gjør man saa? Man siger: | · aa, lad det være glemt, det er en mørk |
| AA:53 | for dog endnu nogen Tid, Journalen | · AA, s. 79 ( AA:53-55) / afsat i mit eget Indre |
| TS, s. 47 | muligt ....« » | · Aa, saa hold op med den Snak, hvad kan det |
| NB27:13 | de paa det hele Spil, sige: | · aa, Sludder. / Anderledes naar den anden Part |
| AA:53 | u nogen Tid, Journalen AA, s. 79 ( | · AA:53-55) / afsat i mit eget Indre at herske der. |
| Papir 9:8 | rt om en saadan, det er gud. | · Aab. / Schiller R R |
| NB4:142 | il en Fredags-Tale / / Joh: | · Aab: 3, 20. / / / Jeg forstaaer mindre og mindre |
| Not11:18 | e Forhold mell. Philos. og | · Aab: vil jeg udtrykke ved et Billede. Som bekjendt |
| NB23:32 | Mulighed, holder Muligheden | · aaben – men saa igjen er den strengeste |
| EE:2 | ateubriand. / Fader i Himlene! | · aaben Du Øiets Kilder, lad en Taarestrøm |
| SLV, s. 101 | te Side, man vender ind. Nei | · aaben Feide, Ægteskabets Idee seirer vel. |
| Brev 84 | m Du vil, min Kasse er altid | · aaben for Dig. Men fremfor Alt arbeid, sæt |
| NB20:14 | strengere Χstd. staaer | · aaben for Enhver, der ønsker det. / Altsaa |
| Not1:8 | sen, staaer Adgang til den | · aaben for enhver, som ved Chr: har Fortrøstning |
| CT, s. 119 | n Ældre er det, dets Sands | · aaben for ethvert Indtryk, Barnet idel Liv og |
| AE, s. 146 | te Theater staaer Adgang ikke | · aaben for nogen existerende Aand. Vil han indbilde |
| Papir 305:3 | edre Verden skulde staae | · aaben for os, om vi end tabte Alt i denne, om |
| Not1:7 | . Men en viid Mark stod | · aaben for Speculation over Foreningens Natur |
| AE, s. 199 | Fremgangsmaade er idetmindste | · aaben Færd, og Enhver kan let dømme om |
| JJ:378 | blive jaget om Vinteren ud under | · aaben Himmel – men der var en Hest, der |
| NB28:42 | rvaux prædiker Korstog, under | · aaben Himmel ( cfr Stedet hos Böhringer) |
| NB22:102 | itideligt Løfte under | · aaben Himmel ( hvilket Jøderne tillægge |
| AE, s. 11 | og maa saa barhovedet ud under | · aaben Himmel for at holde en Tale. Hvad der gjelder |
| EE2, s. 107 | m Landstrygeren at leve under | · aaben Himmel, hvilket da til syvende og sidst |
| EE1, s. 36 | til at færdes meget under | · aaben Himmel, men har aldrig bemærket Sligt. |
| PS, s. 229 | en gratis græssende paa en | · aaben Mark«. – » Maaskee |
| KG, s. 253 | bestandigt holder Muligheden | · aaben med uendelig Forkjerlighed for det Godes |
| NB6:16 | aatte holde en mulig Polemik | · aaben mod H. Endelig slog jeg saa dog til paa |
| EE2, s. 113 | rlighed altid skal staae med | · aaben Mund eller endog snakke i Søvne; tvertimod, |
| NB27:88 | holde Forargelsens Mulighed | · aaben o: s: v: kort det vil gjælde om Forsagelse |
| FF:201 | t ned, / Men Kirkegaards-Veien er | · aaben og bred / eia! eia! eia! / eia! eia! eia! |
| AE, s. 571 | aa vil jeg benytte den til en | · aaben og ligefrem Yttring ikke som Forfatter, |
| NB4:8 | sten have Lov at holde sin | · aaben om Søndagen. Det at tjene Penge, Penge-Omsætningen |
| NB31:19 | der os bringe dem ud paa en | · aaben Plads eller op paa et Bjerg, og lader saa, |
| NB25:13.a | ) saae dog Himlen ; men Himlen | · aaben seer kun den Χstne, især Martyren |
| EE:193 | mig, saa seer jeg dog Himlen | · aaben til at modtage mig. / Dette er den christelige |
| NB33:56 | t ubetinget Enhver staaer Adgang | · aaben til Hans Majestæt. Saaledes leve de. |
| EE2, s. 31 | n, men den vil holde en Udvei | · aaben til, hvis der viste sig et lykkeligere |
| SLV, s. 428 | e til Side forat vise Himlen | · aaben, Dommens-Dag for Haanden, Helvede i Baggrunden, |
| CT, s. 94 | saa den Dør være ladet | · aaben, eller den Bagport ubevogtet, ad hvilken |
| SD, s. 177 | ieblik Fortvivlelsen holdes | · aaben, er der ogsaa Mulighed af Frelsen. / |
| EE1, s. 318 | rten, naar denne staaer halv | · aaben, fornemmelig for Følgernes Skyld; thi |
| BB:7 | tod hans Frihed og Besindighed | · aaben, fra sig, og kun tilegnede sig Existentsens |
| 3T44 | Prædikenen holdt en Bagdør | · aaben, gjennem hvilken den skjulte Forfængelighed |
| 3T43, s. 101 | f Forventning, hans Mine saa | · aaben, hans Hjerte saa varmt, hans Sjæl saa |
| NB28:56 | lighed maatte derfor holdes | · aaben, indtil det Sidste, ja indtil det Sidste, |
| CT, s. 94 | v om Fjenden ingen Port fandt | · aaben, ingen Sti op ad Bjerget banet eller ingen |
| AE, s. 543 | ndring, altid seer det Himlen | · aaben, med hele Phantasiens Inderlighed længes |
| NB18:71 | / Adgangen vil staae Enhver | · aaben, med Undtagelse af Geistligheden. For en |
| KG, s. 198 | t holde Forargelsens Mulighed | · aaben, men altsaa kan den aldrig komme til ligefremt |
| NB11:218 | lenes Forstand; thi Skriften er | · aaben, men vore Øine staae paa halv«. |
| CT, s. 207 | et endnu Hjælpens Mulighed | · aaben, naar Du elsker Gud. / / Alle Ting maae |
| Papir 270 | gedale, men som var Himlen | · aaben, og din Haand allerede udstrakt efter Klenodiet |
| Brev 139 | ien, da seer jeg Vinduet | · aaben, og Du staaer sommerlig paaklædt som |
| F, s. 495 | e Øieblik, men har Fremtiden | · aaben, og kan endnu blive hvad det skal være. |
| EE2, s. 32 | jælder om at have Himmelen | · aaben, ogsaa i Glædens Tid gjælder det at |
| JJ:327 | Knapperne i en Snor. Troskyldig, | · aaben, reisende, opmærksom paa Alt, naiv, undselig |
| 4T43, s. 140 | e, uforstyrret seer Himmelen | · aaben, saa vilde vel Apostelen nu tillade, ja |
| 2T43, s. 17 | t, Modet uknækket, Himlen | · aaben, saa ville vi ogsaa dertil lægge vort |
| Not4:41 | il, der jo staaer den Udvei | · aaben, som han ogsaa før omtaler, at det er |
| AA:4 | relse, hvortil Døren stod | · aaben, var et Oplagssted for Linned, Lærred, |
| NB29:43 | et efter: jeg seer Himmelen | · aaben. / At sige ham det efter! Ja, Resten ligner |
| NB23:121 | Overordentlige skal holdes | · aaben. / Forunderligt! / Engang var det Indvendingen |
| NB23:133 | Indrømmelse og holde Pladsen | · aaben. / Neppe nogen Kirkefader har med den Fynd |
| OTA, s. 217 | at saa staaer Evigheden ham | · aaben. Ak, nei, ogsaa den væsentligen Lidende |
| NB25:13.a.a | Verden staaer dem desto mere | · aaben. Det Ene svarer ogsaa til det andet, Enten |
| SLV, s. 83 | ud til Veien, stod ligeledes | · aaben. Formodentlig havde han seet Noget, der |
| KG, s. 26 | tilovers, den mindste Udflugt | · aaben. Hvor underligt! Der kunde jo holdes lange |
| AA:1 | lidt ophøiede Grav, staaer | · aaben. Men for ogsaa her at forstyrre ethvert |
| Brev 84 | st staaer Verden Dig ikke | · aaben. Min Emil lær dog lidt af mit Exempel. |
| NB17:83 | tandigt at have Feighedens Udvei | · aaben. Stoltheden er derfor ligesom en Banke |
| OTA, s. 221 | en, for hvem Døren staaer | · aaben: Evighedens Fløidør! Er vel Den i |
| CT, s. 193 | der holdt Muligheden ligeligt | · aaben: Muligheden til at blive noget Stort i Verden, |
| 2T44, s. 214 | gjenfødt, og seer Himlen | · aaben; gjenfødt, nei nyfødt; thi denne himmelske |
| NB7:105 | lykkelig, saa er han ogsaa mere | · aaben; men naar han i sit Inderste føler sig |
| EE1, s. 221 | naglet til Korset og Himlen | · aaben; men Virkeligheden var ham for tung, Sværmeriet |
| BI | den fordrer, at Munden skal staae | · aaben; thi hvorledes kunde man vel tænke sig |
| Papir 9:8 | aa Msk som erkjendende; thi da er | · Aabenb. ogsaa oprindelig og væsentlig Lære. |
| Not11:2 | det Dagligdagse, saaledes havde | · Aabenb: ingen Interesse naar den ikke indeholdt |
| AE, s. 230 | vert Menneskes Pligt at blive | · aabenbar – første Deel var Skjultheden); |
| TSA, s. 66 | denne deres Idee til at blive | · aabenbar – og nu, nu bliver det Skridt for |
| KG, s. 245 | Dømmende bliver blot selv | · aabenbar – omtrent som naar En af al sin Magt |
| AE, s. 230 | d dette Valg, og i dette Valg | · aabenbar ( cfr. 2den D. p. 336: » Det Udtryk, |
| NB21:147 | t nærværende. Bernhard er | · aabenbar af den Mening, at Χstus har været |
| SD, s. 228 | at Tilstanden ikke engang er | · aabenbar at være denne. Man er end ikke kommet |
| NB26:100 | e Verden, at en Bedrager bliver | · aabenbar at være en Bedrager; men i Almdl. vil |
| IC, s. 238 | v usand som den er, kan blive | · aabenbar at være noget ganske Andet: vovede han |
| PF, s. 88 | dødeliggjørelsen, bleven | · aabenbar at være, hvad Tausheden i Forhold til |
| SLV, s. 405 | ed at lade Modsigelsen vorde | · aabenbar blot vil vække Latteren; det Tragiske |
| Papir 306 | r en Hemmelighed og kun en | · aabenbar Daarskab. / Denne hemmelighedsfulde Viisdom |
| NB4:48 | perligt! Ved Verden forstaaes her | · aabenbar den i Christenheden værende Verden ell. |
| DD:28 | ten ækkelt. Grunden var da | · aabenbar den, at jeg ved hvert enkelt Tilfælde |
| BI, note | zu stören; thi Meningen er | · aabenbar denne, at naar Forstanden har naaet sit |
| NB7:94 | mprimatur. Og Χsti Mening er | · aabenbar denne: vil Du være Χsten, saa blæse |
| FB, s. 194 | hvad gjorde ham til Dæmon? | · Aabenbar det, at han ikke kunde bære Medlidenhed, |
| EE1, s. 310 | in Taage forsvinde«, | · aabenbar Dig, Du er formodentlig allerede tilstede, |
| NB4:30 | bekymrede Mistillid. Det er | · aabenbar en falsk Lære, naar man vil indbilde |
| NB24:86 | rund for denne Opfattelse ligger | · aabenbar en psychologisk Bemærkning. / |
| Papir 306 | blive et Mske anderledens | · aabenbar end i Hemmeligheden. Derimod vilde han |
| TAF, s. 289 | gjør Skylden frygteligere | · aabenbar end Retfærdigheden! – Tænk |
| Not9:1 | enbar for Verden. I sig selv | · aabenbar er han i Indiff: som Verden aabenbar i |
| BI, s. 162 | res Boliger, da dog Sjælen | · aabenbar er noget Udødeligt, det synes mig, sømmer |
| NB10:133 | desløst paaklædt jo | · aabenbar er paa Moden: saaledes bliver Forsikkringen |
| AE, s. 265 | Inderlighed, fordi Retningen | · aabenbar er ud efter, hen til, medens Modsætningens |
| AE, s. 215 | re skjult for Enhver og kun | · aabenbar for den Elskede: derfor besluttede jeg |
| YTS, s. 274 | nsigt til Ansigt skulde blive | · aabenbar for den Hellige; han skaanede sig selv, |
| CT, s. 313 | op fordi den ikke ligefrem er | · aabenbar for Enhver, netop derfor kaldes den og |
| SLV, s. 132 | en unge Piges Skjønhed er | · aabenbar for Flere, den er abstractere, extensivere. |
| TTL, s. 413 | sig for sig selv end at blive | · aabenbar for Gud i Oprigtighed. Thi, som sagt, denne |
| AE, s. 231 | dne Gjerning, opbygget derved | · aabenbar for Gud og Mennesker. – Der doceres |
| 4T44, s. 358 | n er dog egentligen » | · aabenbar for Gud«. Men gjør han det ikke, |
| AE, s. 215 | sømmelig skjules og kun er | · aabenbar for Gud, ligesom en Qvindes Skjønhed |
| AE, s. 146 | ethisk Udvikling er at blive | · aabenbar for Gud. Men Verdenshistorien det er den |
| OTA, s. 164 | enbar. Hvad enten den bliver | · aabenbar for Menneskene eller ikke, Tvesindetheden |
| EOT, s. 267 | ide den Straf at blive ganske | · aabenbar for Menneskene, saa de kunde skue ham ind |
| BI, s. 328 | ning har for ham; thi hun var | · aabenbar for uskyldig til at kunne tilfredsstille |
| Not9:1 | , men han er sig aabenbar og | · aabenbar for Verden. I sig selv aabenbar er han |
| BI, note | Socrates: men Skoe maa dog den | · aabenbar have meest af, der med Hensyn til dem er |
| IC, s. 29 | undskyldeligere, den som blev | · aabenbar her paa Jorden, eller den som, skjult, |
| NB6:55 | erom. / Og dog har Styrelsen | · aabenbar hjulpet mig her; thi min Pietet for Mynster |
| NB21:129 | Qvinde, som blev grebet i | · aabenbar Hoer siger han: gak bort og synd ikke mere. |
| NB15:32 | at Naaden og Sandheden blev | · aabenbar i Χsto. / Det » Slægten« |
| KKS, s. 107 | tensationen, den bliver netop | · aabenbar i Aarene. Begge Phænomener ere væsenligen |
| NB3:20 | irecte dømt, fra at blive | · aabenbar i al sin Usselhed og Selvmodsigelse – |
| BOA, s. 94 | ns Mangel først ret bliver | · aabenbar i anden, i tredie ɔ: i sidste Deel), |
| KG, s. 324 | og kan være fuldt saa vel | · aabenbar i den halve Skilling, som i de hundrede |
| FB, s. 172 | ud af sin Skjulthed og blive | · aabenbar i det Almene. Hver Gang han da vil forblive |
| Not9:1 | er han i Indiff: som Verden | · aabenbar i Differents, heri ligger Initiativet til |
| IC, s. 145 | gt er at gjøre den Elskede | · aabenbar i et Valg; hun maa nu nemlig ud af Dobbeltheden |
| AE, s. 195 | ralsk Hemmelighed, der bliver | · aabenbar i femte Akt, medens den snilde Tilskuer |
| NB13:71 | or et andet Msk. at blive ganske | · aabenbar i Forhold til hver en lønlig Skyld. |
| Papir 306 | ltsaa vedbliver at være | · aabenbar i Hemmeligheden, skal han her søge at |
| KKS, s. 104 | enialiteten mere aabenbar, og | · aabenbar i Idealitetens rent æsthetiske Forhold |
| OTA, s. 136 | ende, for hvem et Menneske er | · aabenbar i Løndom, med hvem der tales i Tausheden, |
| KKS, s. 94 | igt og med intensiv Betydning | · aabenbar i Metamorphosen: der falde Menneskenes |
| Not9:1 | storie bliver den evige Aand | · aabenbar i sin evige Verdens-Regjering / |
| OTA, s. 172 | n vil det Gode, saa han blev | · aabenbar i sin Feighed for at undgaae den eller |
| OTA, s. 172 | n vil det Gode, saa han blev | · aabenbar i sin Higen eller i sin Fortvivlelse; det |
| SLV, s. 415 | Noget, blive i Virkeligheden | · aabenbar i sin Intethed, men har det Æsthetiske |
| NB:7 | gjør dernæst Omverdenen | · aabenbar i sin Selvmodsigelse. Alle have nu gaaet |
| LA, s. 103 | rusomhed gjør Endeligheden | · aabenbar i sin Skuffelse som saadan, see det Uendeliges |
| 3T44 | thi ikke blot er Din Sjel jo | · aabenbar i Ønsket, men ogsaa paa en anden Maade |
| FV, note | e, saa den Dømmende vil blive | · aabenbar i, hvorledes han dømmer. / |
| IC, s. 145 | ømt, men hende, der bliver | · aabenbar i, hvorledes hun dømmer. Om han har |
| OTA, s. 171 | di hans Tvesindethed ikke er | · aabenbar indenfor Verden, ingen Angiver og ingen |
| OTA, s. 201 | gjøre en modsat Omgivelse | · aabenbar indtil det Yderste, ikke derved, at han |
| NB3:65 | Død, ɔ: gjøre Sandheden | · aabenbar indtil det Yderste. / Bogen bliver pseudonym |
| IC, s. 244 | aabenbar, gjør den | · aabenbar just derved, at Efterfølgeren har sit |
| F, s. 471 | dtil hun endeligen erklærede | · aabenbar Krig, et quidem saa aabenbar, at hun havde |
| BI, s. 113 | iske og Tragiske, saa kan det | · aabenbar kun være forsaavidt, som Ironien selv |
| NB10:173 | ses derover. Goldschmidt bliver | · aabenbar lammet, Pointet i Corsaren var tabt, han |
| NB27:57 | man er ( man bliver nemlig | · aabenbar lidt større, naar Fordringen bliver |
| YTS, s. 274 | rme sig den Hellige, at blive | · aabenbar lige over for Ham, altsaa i Hellighedens |
| EE2, s. 129 | eri. Men denne Tilstand er jo | · aabenbar ligesaa beklagelig for den, der har følt |
| BI, note | intelligente Side, fordi denne | · aabenbar ligger Græciteten nærmest. At en |
| Not9:1 | nden i Tiden, men han er sig | · aabenbar og aabenbar for Verden. I sig selv aabenbar |
| KK:2 | e uendelige Væsen er bleven | · aabenbar og indtraadt i Msk. Bevidsthed. Derved |
| SFV | or at Modsigelsen ikke skal blive | · aabenbar og paafaldende mellem det uhyre Meddelelses-Middel |
| Not11:35 | Bs Magt, den gudl. Uvillie | · aabenbar over hele Slægten. I Begyndelsen naar |
| EE2, s. 55 | r som stod hun Skoleret eller | · aabenbar Skrifte, og saa skulde da Præsten først |
| SFV, note | kel i Fædrelandet » | · aabenbar Skriftemaal« med mit Navn under, |
| Papir 445 | bliver i Almindelighed den | · aabenbar Skyldige, der forhaaner, forfølger, |
| NB26:100 | ham, og medens han gjør ham | · aabenbar som Bedrager, selv qua Bedrager under Jubel |
| NB23:62 | rakteer, ell. ogsaa til at blive | · aabenbar som en Bedrager eller en Selvbedragen. |
| NB30:94 | min Klogskab kan faae gjort | · aabenbar som Gavtyvestreg. / Derfor var det, jeg |
| 4T43, s. 144 | ilgivelse, der blev greben i | · aabenbar Synd, og den Mand dømmes, hvis Øie |
| 3T43, s. 77 | rne havde grebet en Qvinde i | · aabenbar Synd, stillede de hende frem i Templets |
| CT, s. 311 | t en Qvinde, som var greben i | · aabenbar Synd, til Christum i Templet for at anklage |
| F, s. 474 | n er Ægtemand, siger hun, er | · aabenbar Utroskab, lige tvertimod hvad Præsten |
| AE, s. 468 | igelsen eller lader den blive | · aabenbar ved at have Udveien in mente, derfor er |
| NB:212 | at det var Verdens Skyld der blev | · aabenbar ved at korsfæste ham. Og hvor meget |
| NB18:40 | Usandhed blev egl. først ret | · aabenbar ved min Handling. / Var den nu en Forbrydelse, |
| OTA, s. 202 | er kun, at Omverdenen bliver | · aabenbar ved, hvorledes den dømmer ham. / |
| OTA, s. 201 | iden, idet Omverdenen bliver | · aabenbar ved, hvorledes den lader ham lide, medens |
| SLV, s. 66 | es er det ikke, Moden er ikke | · aabenbar Vellyst, ikke tolereret Udsvævelse, |
| EE1, s. 216 | e. Men fraværende kan man | · aabenbar være enten i den forbigangne eller den |
| KG, s. 230 | som Døden, at blive ganske | · aabenbar! Er det ikke saaledes, at aldrig det ene |
| DS, s. 170 | embestemmelse » gjør | · aabenbar«, og saa sige vi: det Ubetingede beruser |
| SD, s. 227 | Fornemhed gjør, at blive | · aabenbar) er blevet en af hele Befolkningen kun altfor |
| AE, s. 475 | elsen ( gjør den tvertimod | · aabenbar), men det berettigede Comiske kan det, ellers |
| NB18:42 | / Men nu er deres Skyld aldeles | · aabenbar, at de ikke blot ikke selv ville forkynde |
| NB20:57 | lpet. / Χsti Mening er | · aabenbar, at den saaledes Hjulpne nu skal slutte |
| F, s. 471 | de aabenbar Krig, et quidem saa | · aabenbar, at hun havde i Sinde at confiskere Alt, |
| CT, s. 313 | rudenfor, hvor han vistnok er | · aabenbar, at kjende i sine Gjerninger, medens han |
| BOA, s. 94 | for at gjøre den Mislighed | · aabenbar, at saa mange Mennesker leve uden Conclusion, |
| NB:144 | har Gud, skjøndt han er bleven | · aabenbar, bedre sikkret sig; thi man kan kun kjende |
| IC, s. 243 | egentligen gjorde Forskjellen | · aabenbar, er jo borttaget derved, at Alle ere Christne |
| OTA, s. 158 | er Tvesindetheden nærmere | · aabenbar, fordi den een og samme Sygdoms Forskjellighed |
| AE, s. 457 | thi vel bliver Ethikeren | · aabenbar, forsaavidt han udtømmer sig i den faktiske |
| IC, s. 244 | en Efterfølger« | · aabenbar, gjør den aabenbar just derved, at Efterfølgeren |
| KG, s. 244 | m troer Alt, er ikke ligefrem | · aabenbar, han er som hine Planter, hvis Forplantelse |
| OTA, s. 225 | ilhøreren, han er for Gud | · aabenbar, han er, om jeg saa tør sige Skuespilleren, |
| KG, s. 341 | elsen, her bliver den Levende | · aabenbar, her maa han vise sig ganske som han er; |
| NB28:98 | er forhindre, at det bliver | · aabenbar, hvad der boer derinde selv i det Msk, jeg |
| NB17:25 | der kommer til at gjøre | · aabenbar, hvad der egl. boer i Socrates. Den ophøiede |
| KG, s. 12 | var glemt, Du, der gjorde det | · aabenbar, hvad Kjerlighed er, Du, vor Frelser og |
| IC, s. 140 | n, og Dit Hjertes Tanke blive | · aabenbar, idet Du vælger, om Du vil troe eller |
| KG, s. 360 | ke. Nei, for Gud er Apostelen | · aabenbar, idet han søger at vinde Menneskene; |
| AE, note | middelbarheden, der skal blive | · aabenbar, ikke den uforklarede Inderlighed, men den |
| NB13:87 | iste Gud, naar Ens Skyld ikke er | · aabenbar, ikke udsat for borgerlig Straf, saa selv |
| FB, s. 189 | for denne Verden. Bliver han | · aabenbar, lader han sig frelse ved Agnete, da er |
| NB28:99 | gn, som gjør Hjerternes Tanke | · aabenbar, maa saa vistnok ikke blot forstaaes om |
| KKS, s. 99 | kan gjøre Anstrængelsen | · aabenbar, men den kan ogsaa gjøre det Modsatte, |
| NB27:59 | a gjør Situationen bedre | · aabenbar, naar engang i hans senere Liv eller efter |
| SD, note | Feiltagelse, der vel skal blive | · aabenbar, naar Forargelsens Mulighed kommer til at |
| KKS, s. 104 | op gjøre Genialiteten mere | · aabenbar, og aabenbar i Idealitetens rent æsthetiske |
| FB, s. 201 | ilhører det Almene, han er | · aabenbar, og i denne Aabenbarelse Ethikens elskelige |
| EE2, s. 111 | i den Anden, er han den Anden | · aabenbar, og idet han glemmer sig selv, erindres |
| NB28:99 | og gjøre Hjertets Tanke | · aabenbar, ogsaa Dit, om Du endnu tør troe, endnu |
| IC, s. 144 | Modtageren er Den, der bliver | · aabenbar, om han vil troe eller forarges. / |
| IC, s. 60 | saasnart Duppliciteten bliver | · aabenbar, saa er det hans Undergang. Nei, saa var |
| NB6:71 | me til at gjøre den anden Side | · aabenbar, saa er her jo atter en Usandhed: / |
| EE2, s. 145 | ske Lære ret kan blive Dig | · aabenbar, saa vil jeg forfølge dette lidt længere, |
| AE, s. 238 | ven. Det ikke at kunne blive | · aabenbar, Skjultheden, er her en Forfærdelse, |
| KG, s. 23 | te det, gjøre enhver Hykler | · aabenbar, som kommer ham nær, eller dog beskæmme |
| OTA, s. 169 | yld, og hans Tvesindethed er | · aabenbar, som Talen i det Foregaaende søgte at |
| EE2, s. 304 | s Krav paa, at man skal blive | · aabenbar, støde paa Vanskeligheder og Anfægtelser, |
| TAF, s. 289 | rdigheden, gjøre Skylden | · aabenbar, tværtimod vil skjule den ved at tilgive |
| NB8:99 | den formente Ærgjerrighed | · aabenbar, tænker i ethvert Tilfælde ikke paa, |
| Papir 459 | t Sandsebedrag er at blive | · aabenbar. / , hvis jeg gjorde Noget i den Retning, |
| IC, s. 131 | an vælger, bliver han selv | · aabenbar. / / Anm. Man seer, at ligefrem Meddelelse |
| PCS, s. 138 | Intethed bliver mere og mere | · aabenbar. / 3 / Gud skal vide, om Captain Scipio |
| Papir 552 | ele dette Løgnens Babel | · aabenbar. / At » Christenheds« Χstd |
| NB31:20 | t det sande Sammenhæng bliver | · aabenbar. / Christd. en Fæstning / |
| NB8:114 | at gjøre Andres Egoisme | · aabenbar. / Der lever i hver Generation maaskee ikke |
| FB, s. 185 | ete og Angeren ham, da er han | · aabenbar. / Forsaavidt nu Angeren griber Havmanden |
| LA, s. 93 | , der vilde gjøre Tomheden | · aabenbar. / Hvad der viser sig som Loven i Forhold |
| NB10:180 | Tidens Bestemmelse at gjøre | · aabenbar. / Hvor dybsindige var dog Grækerne; |
| NB27:7 | std. gjør bestandigt | · aabenbar. / Hvorledes det? Just ved at forkynde » |
| NB13:87 | de følge hvis hans Skyld blev | · aabenbar. / Jeg har tænkt ubeskrivelig meget derover; |
| NB30:115 | or at faae Sandheden gjort | · aabenbar. / Man seer forresten her, hvortil det fører |
| NB25:55 | saa blev den sande Tilstand jo | · aabenbar. / Men jo mere Kunst der anvendes paa at |
| JJ:456 | g en lille Concretion gjør den | · aabenbar. / p. 23. / Den literaire Foragtelighed |
| NB17:65 | dens Sammenhold dermed kan blive | · aabenbar. / Saa længe jeg staaer levende, og anvender |
| NB22:90.e | en tvinges til at blive ganske | · aabenbar. / Samtidigheden med Χstus – |
| NB23:23 | Ingen Men dette er: at gjøre | · aabenbar. / Samvittighedssag. / En siger: dette eller |
| NB12:73 | l. mod sin Villie maa blive | · aabenbar. / See det kan man kalde en Professor, nu |
| KKS, s. 106 | t, der tjener til at gjøre | · aabenbar. / Tiden har gjort sin Ret gjældende; |
| Papir 549 | t for at faae sand Status gjort | · aabenbar. / Tænk et Malerie; der hænger et |
| 3T43, s. 77 | o og let, da hendes Synd var | · aabenbar. De opdagede tillige en anden Synd, den, |
| OTA, s. 134 | r skjult i Stilheden at blive | · aabenbar. Denne Stilhed er den hellige Handlings |
| NB9:36 | nu i dets Undergang ret kan blive | · aabenbar. Det er min Tanke, den tilfredsstiller Religieusiteten |
| NB9:36 | jorde jeg jo ikke Usselheden | · aabenbar. Det er som der staaer i en Diapsalm i Enten |
| IC, s. 242 | kunde blive saa afgjørende | · aabenbar. Det var jo nu paa anden Maade ( historisk) |
| KG, s. 236 | Andre, bliver den Dømmende | · aabenbar. Det, at Letsindighed, Uerfarenhed, Troskyldighed |
| KG, s. 235 | sig selv, eller selv at blive | · aabenbar. Du mærker det maaskee ikke, det undgaaer |
| OTA, s. 171 | den endnu bedre gjøre den | · aabenbar. En Falskner er han, for ham er Evigheden |
| KG, s. 230 | r, han gjør sin Kjerlighed | · aabenbar. En Fortumlet mener rigtignok, at Tilværelsen |
| NB8:63 | rligviis ogsaa at man selv bliver | · aabenbar. Forholdet er saa inderligt ( et at være |
| NB24:142 | erer Χstd. til at gjøre | · aabenbar. Forsaavidt man vil sige, at Χstus |
| NB11:160 | tte hele Væv af Løgn | · aabenbar. Ham slaae de altsaa ihjel. De sige som |
| NB17:71.h | ing først successive bliver | · aabenbar. Han har vistnok tænkt saadan blot at |
| TSA, s. 70 | ns« Skyld, der bliver | · aabenbar. Han vil altsaa sin Død; dog er Han ikke |
| NB26:100 | lp af at gjøre Bedrag | · aabenbar. Han vilde da fremstille og skildre ( saa |
| FB, s. 188 | frelses forsaavidt han bliver | · aabenbar. Han ægter da Agnete. Imidlertid maa |
| LA, s. 40 | i at lade sin Anskuelse blive | · aabenbar. Havde der været een Tidsalder endnu, |
| KKS, s. 106 | des Genialitet væsenligere | · aabenbar. Hun har tabt i Galleriets Øine, hun |
| OTA, s. 164 | indethed, og den er allerede | · aabenbar. Hvad enten den bliver aabenbar for Menneskene |
| CT, s. 226 | rheden i Den, som spørges, | · aabenbar. Jeg nu hverken vil eller kan spørge |
| NB28:98 | dette er at gjøre | · aabenbar. Jeg tør ikke gribe forstyrrende ind |
| KG, s. 229 | t dømme sig selv, at blive | · aabenbar. Just derfor maa Tilværelsen være |
| OTA, s. 159 | ør hans Handlens Væsen | · aabenbar. Kun for Den, der vil det Gode i Sandhed, |
| KG, s. 230 | han gjør sin Mistroiskhed | · aabenbar. Lad os vende Slutningen om » Sandhed |
| NB20:23 | n Maade ladet ham den vorde | · aabenbar. Men denne Gud har aldrig fremstillet sig |
| EE2, s. 195 | ikke kan betale sig at blive | · aabenbar. Naar Du har foregjøglet et Menneske |
| KG, s. 290 | m Skinnet og gjøre Skylden | · aabenbar. O, skulde det ikke være lige saa tilfredsstillende, |
| NB2:121 | elig Usselheden skal ogsaa blive | · aabenbar. Og at Danmark trænger til at see det |
| TSA, s. 70 | s Skyld blev blot i Sandheden | · aabenbar. Og paa den medlevende Slægt tør man |
| SD, s. 139 | faae Sygdommen til at blive | · aabenbar. Overhovedet har Lægen, just fordi han |
| NB24:127 | vilde jo Ens Personlighed blive | · aabenbar. Saa søger man Embedsstilling, slutter |
| EE2, s. 304 | vert Menneskes Pligt at blive | · aabenbar. Skriften lærer, at det bør sig ethvert |
| OTA, s. 159 | ndetheden, indtil den bliver | · aabenbar. Skulde Tvesindetheden betegnes kort med |
| BOA, s. 259 | n i den hegelske Philosophie | · aabenbar. Thi naar vi tage de 1800 Aar, Skalkeskjulet |
| Not9:1 | hans gudd. Natur ret klar og | · aabenbar. Var Χstus i levende Livet bleven tilbedet, |
| Papir 306 | ertet, thi for Gud var han | · aabenbar. Ydmygt bekjender han for Gud og Mennesker, |
| NB3:20.b | give ham Leilighed til at blive | · aabenbar.) / Yttringen var, at det var Nonsens at |
| AE, note | hvert Menneskes Pligt at blive | · aabenbar: altsaa paa Aabenbarelsen. Religieusiteten |
| OTA | sto tydeligere, hans Tvesindethed | · aabenbar: at han ønsker sin Sundhed, og dog ikke |
| NB29:15 | der vil gjøre Sandheden | · aabenbar: at hver Enkelt ikke er Christen. / |
| NB22:90.e | ivilligt at ville blive ganske | · aabenbar: bag efter er det for silde, naar Du i Evigheden |
| NB30:115.a | Ordsprog, thi dets Mening er | · aabenbar: behandel Verden som en rar Verden. / |
| OTA, s. 201 | tvertimod deres Letsindighed | · aabenbar: dette var Dommen. Uden denne Klogskab havde |
| KG, s. 198 | Faren i eet væk gjøres | · aabenbar: hvorledes det Christelige er den blot menneskelige |
| CT, s. 147 | es evigt, saa er jo Vindingen | · aabenbar: idet jeg taber Timeligheden vinder jeg |
| TAF, s. 296 | an ikke har Mod til at blive | · aabenbar: men for sig selv kan et Menneske ikke skjule |
| JJ:417 | den. Dersom Gud vil have den | · aabenbar: saa kan han jo nok gjøre, og denne Selvangivelse |
| OTA, s. 149 | til at gjøre det Skjulte | · aabenbar; at den maatte tilintetgjøre Tvesindetheden |
| OTA, s. 209 | rger for, at den ikke bliver | · aabenbar; dersom Du gik saaledes mellem Menneskene, |
| NB31:62 | Msk. gyser for, er at blive | · aabenbar; det han elsker er derfor om ikke Bælgmørke, |
| NB8:50 | asses paa, at Uretten bliver | · aabenbar; ell. bestyrker jo en Sagtmodig kun Verden |
| CT, s. 226 | v, som blev hans Inderste ham | · aabenbar; han, der ikke blot hentede Viisdommen ned |
| KG, s. 86 | r at lade Hemmeligheden blive | · aabenbar; men den vil lære, at det skal gjøres |
| CT, s. 313 | et. Guds Storhed i Naturen er | · aabenbar; men Guds Storhed i at forbarme sig er en |
| OTA, s. 152 | neske og gjør hans Bedrag | · aabenbar; men ofte lader det Gode Bedrageren gaae |
| OTA, s. 171 | l gjøre hans Tvesindethed | · aabenbar; og han forfalsker Evigheden, thi ellers |
| KG, s. 17 | g og gjøre dens Hemmelighed | · aabenbar; som Solens Straale indbyder Mennesket ved |
| NB12:111 | List fangedes til at blive | · aabenbar; thi at udskjelde aldeles det Samme som |
| EE1, s. 266 | den formentlige Rinville og | · aabenbare Alt. Denne Situation belyser Emmeline og |
| 4T43, s. 153 | jo ikke negtes, at det i det | · Aabenbare at ville fornegte sin Velgjører, og |
| AE, note | og Verden vel ikke sjunken, at | · aabenbare Brud paa Legaliteten kan ansees for det |
| NB23:183 | Fremtiden mere og mere vil | · aabenbare det ( Fremtiden vil dog her maaskee sige: |
| KG, s. 229 | ladelighed skulker Dig fra at | · aabenbare Dig selv i at dømme eller i, hvorledes |
| CT, s. 123 | ult i Grunden er Trykket, det | · Aabenbare er Haabet. Det ligger i Tanken selv: et |
| 3T43, s. 70 | kket og opdager ikke Syndens | · aabenbare Gjerning, end mindre den skjulte; thi » |
| SD, s. 227 | sløst, fordi den stakkels | · aabenbare Gud ( der var uforsigtig og uklog nok til |
| KK:11 | orskjellige. Kun den sig selv | · aabenbare Gud formaaer at aabenbare sig for Msket, |
| LA, s. 28 | t skrive til Madame Waller og | · aabenbare hende Alt. Brevet afgaaer, men maa komme |
| SLV, s. 387 | ve netop ved Misforstaaelsen | · aabenbare i deres Tomhed, og Latteren over dem er |
| EE1, s. 241 | deres Individualiteter blive | · aabenbare i Replik og Situation, og det uagtet hele |
| BI, s. 306 | Endeligheden er et Intet, er | · aabenbare ligesaa alvorligt meent som Socrates' Uvidenhed. |
| NB8:63 | , der elsker mig, for ham vil jeg | · aabenbare mig. Men saaledes gjælder det overalt, |
| Not1:7 | : Chr: Virksomhed ved at | · aabenbare Msk. Veien til Retfærdighed og Salighed. |
| OTA, s. 169 | ult, formasteligere end hiin | · aabenbare og aabenbart verdslige, den er en kraftig |
| OTA, s. 241 | der i Din hele Færd, den | · aabenbare og den lønlige, slet ikke Noget, som |
| KG, s. 35 | e Rørelser, der strax blive | · aabenbare og derfor ogsaa strax igen forsvinde, medens |
| NB10:193 | og slette Egenskaber, dens | · aabenbare og hemmelige Feil; og da det endelig var |
| NB7:72 | al existere i den syndige Verden, | · aabenbare og udfolde sig i den syndige Verden. Det |
| EE2, s. 40 | e dog havt Mod til at være | · aabenbare Oprørere; nei jeg mener de, der kun |
| Not9:1 | ved et Høiere – den | · aabenbare Religion. hermed har Religionen hævet |
| PS, s. 236 | rlighedens Død, og det at | · aabenbare sig er den Elskedes Død! O, Menneskenes |
| KK:11 | ra Verden. Derfor kan Gud kun | · aabenbare sig for den hedenske Bevidsthed efter sin |
| F, s. 511 | skes og tilbedes af nogle Faa, | · aabenbare sig for Færre. Den gjør enhver Theolog |
| F, s. 513 | me – at Philosophien vil | · aabenbare sig for mit elskende Blik skjønnere |
| KK:11 | elv aabenbare Gud formaaer at | · aabenbare sig for Msket, og kun den sin egen evige |
| EE2, s. 119 | ed. Havde han havt Mod til at | · aabenbare sig for sin Kone, saa var det forebygget, |
| Papir 261:2 | dte Guddom, men neppe vil han | · aabenbare sig førend vi have meget at udsætte. |
| IC, s. 61 | ene, at overhovedet Gud kunde | · aabenbare sig i et enkelt Menneskes Skikkelse. Slægten, |
| Not4:16 | ive sig bevidst. – Den maa | · aabenbare sig i Form af hinanden modsigende Facta. |
| EE1, s. 109 | saaledes blive synlig eller | · aabenbare sig i Legemets Former og disses Bevægelser, |
| AE, s. 223 | rværelse. – Vil Gud | · aabenbare sig i menneskelig Skikkelse og give et |
| BA, s. 430 | r o. s. v., der paa den Maade | · aabenbare sig i Ufrivillighedens Angest. / |
| SLV, s. 149 | ørst ret Leilighed til at | · aabenbare sig i Ægteskabet, der har Opgavernes |
| PS, s. 240 | falde ham ind, at Guden vilde | · aabenbare sig paa en saadan Maade for at frembringe |
| BOA, s. 232 | om sig selv, angive sig selv, | · aabenbare sig selv, netop da, naar han i egne Tanker |
| Not4:16 | Forelæsning. / Sandheden maa | · aabenbare sig som Factum som Noget man umiddelbar |
| Oi8, s. 363 | g, vil, just for ret at kunne | · aabenbare sig som hvad den er, ikke før Tiden |
| NB26:86 | Mening, at han, just ved at | · aabenbare sig som Kjerlighed vilde røre os Msker |
| EE2, s. 111 | Men man taber ved saaledes at | · aabenbare sig«; ja det forstaaer sig, den |
| PS, s. 236 | rgens Modsigelse: det ikke at | · aabenbare sig, er jo Kjærlighedens Død, og |
| Not11:13 | læren. » Gud maa | · aabenbare sig, fordi hans Væsen er Proces, denne |
| Not9:1 | et en Hellighed som ikke kan | · aabenbare sig, hiinsides liggende. Men herved er |
| BI, s. 351 | ed i Kunst og Poesi i Sandhed | · aabenbare sig, hvorvidt der efter Solgers Opfattelse |
| EE1, s. 180 | ik var det maaskee muligt at | · aabenbare sig, i næste Øieblik er hun for evig |
| EE2, s. 158 | re sig; men den, der ikke kan | · aabenbare sig, kan ikke elske, og den, der ikke kan |
| EE1, s. 167 | hører det til, at den vil | · aabenbare sig, Sorgen vil skjule sig ja stundom endog |
| FB, s. 172 | oraf han kun kommer ud ved at | · aabenbare sig. / Her staae vi atter ved det samme |
| KG, s. 145 | grundfælles Kjerlighed kan | · aabenbare sig. Den hele Forskjel mellem forskjellige |
| EE2, s. 159 | s Væsen ikke kan harmonisk | · aabenbare sig. Du troede at gjøre det Bedste, |
| EE2, s. 117 | es indviklet, at det ikke kan | · aabenbare sig. Eier Din indre Udviklings-Historie |
| EE1, s. 189 | bryder frem, for synligt at | · aabenbare sig. I dette Øieblik er hun malerisk. |
| EE2, s. 194 | rlighed, hvis han ikke kunde | · aabenbare sig. Jeg har netop Musæus' Eventyr ved |
| KK:11 | bjektet virkelig kan siges at | · aabenbare sig. Men denne Aabenbaring er kun relativ |
| BI, s. 289 | som for at faae Andre til at | · aabenbare sig. Men Ironien kan ogsaa vise sig, idet |
| NB21:12 | a Gud hjulpet, naar han vil | · aabenbare sig. Og see lige det Omvendte, han mishandles |
| EE1, s. 173 | paae, og Sorgen maa tilsidst | · aabenbare sig. See, disse Eventyr er vor Lyst, vor |
| EE2, s. 157 | en derved tilsidst ikke kunde | · aabenbare sig; jeg har seet Mennesker, der saa længe |
| EE2, s. 158 | lv, at han næsten ikke kan | · aabenbare sig; men den, der ikke kan aabenbare sig, |
| SLV, s. 373 | t Kongen af Spanien vil han | · aabenbare sin Hemmelighed. Tilsidst giver han dog |
| NB12:73 | , og Verden nødes til at | · aabenbare sit Fjendskab mod Sandheden, der just ved |
| NB6:16 | r. / Allerede i Artiklen » | · aabenbare Skriftemaal«, der var et Signalskud |
| NB22:173.a | res, vises tilbage, gjøres | · aabenbare som hvad I ere. / Tænk Luther levende |
| SD, s. 210 | gene med at begribe gjorte | · aabenbare som selvmodsigende, saa faaer Sagen sin |
| NB30:136 | lidet tilstrækkelig som | · aabenbare Synder ere det, vi kan i saa Fald ikke |
| NB30:136 | e. Man antager maaskee, at | · aabenbare Syndere fortabes trods deres saakaldte |
| NB30:136 | s alle, alle Salige, ogsaa | · aabenbare Syndere ja vel endog dem, som slet ikke |
| NB18:5 | dige, de Dæmoniske, Toldere og | · aabenbare Syndere, dem holde vi yderst forsigtigt |
| NB5:31 | ndste at tabe flyer ham, kun | · aabenbare Syndere, som da Ingen kan ville søge |
| IC, s. 215 | men der ville Mange blive | · aabenbare ved, hvorledes de dømme ham. Han paastaaer |
| IC, s. 216 | e mange Hjerters Tanker blive | · aabenbare ved, hvorledes de dømme om denne eenfoldige |
| 4T43, s. 124 | Underfundighed, eller deres | · aabenbare Vold, der havde frarevet ham det, som Sabæerne |
| BI, note | , Phænomenet er ikke for at | · aabenbare Væsenet, men for at skjule det. Erindrer |
| SLV, s. 272 | summarum af sine skjulte og | · aabenbare Ynder paa min uværdige Aandrighed; sæt |
| KG, s. 360 | , » men for Gud ere vi | · aabenbare«. Saa er der da mindst af Alt i disse Ord |
| IC, s. 105 | at gjøre Hjerternes Tanker | · aabenbare), om et Menneske vil troe, eller vil forarges. |
| OTA, s. 132 | r vil da maaskee gjøre det | · aabenbare, at den første pludselige Anger ikke |
| LF, s. 35 | Mennesket til at lade ham det | · aabenbare, at han har denne Egenskab, at han er Taalmodighed. |
| BOA, s. 104 | an synes selv at gjøre det | · aabenbare, at han ikke forstaaer sig selv i at være |
| BOA, s. 94 | , da vil han ret gjøre det | · aabenbare, at han ved sidste Deel fraskrev sig at |
| OTA, s. 428 | kab og Fordærvethed gjort | · aabenbare, da Herren og Mesteren blev forhaanet: med |
| OTA, s. 352 | øre deres Hjerters Tanker | · aabenbare, gjøre dem skyldigere end nogensinde. |
| PMH, s. 70 | dividualitet, ved at gjøre | · aabenbare, hvad den helst skjulte i sig selv og kun |
| BOA, s. 111 | erved bidrage til at gjøre | · aabenbare, hvad dog Alvor i Sandhed er, at Alvor er |
| 4T43, s. 150 | le den er, førend Du seer | · aabenbare, hvad Gud gjorde den til, og Du da atter |
| Papir 306 | aer den, give Du ham ogsaa | · aabenbare, i Forhold til som han bevarer Hemmeligheden |
| BOA, s. 121 | forborgne Arbeiden over i det | · Aabenbare, kaster sig paa Grundprinciperne selv. Dersom |
| NB24:113 | Repræsentanterne gjorte | · aabenbare, lige indtil den Sidste: Mynster per Goldschmidt. |
| BI, s. 292 | havde faaet Talen ikke for at | · aabenbare, men for at skjule sine Tanker, indeholder |
| 4T43, s. 130 | men Alt skulde have været | · aabenbare, og den Eneste, der havde skjult sig, var |
| NB27:7 | l gjøre Manges Hjerters Tanker | · aabenbare, og det gjorde han. / Men egl. er dette |
| SFV, s. 68 | Christenhedens Sandsebedrag | · aabenbare, og skaffer Syn for det at blive Christen. |
| Not11:23 | l – til det sig selv | · Aabenbare, sig selv Sættende. – men ultro, |
| IC, s. 136 | der gjør Hjerternes Tanker | · aabenbare. – Det Ufuldkomne i Forhold til al |
| Papir 270.e | nde Msker, men for Gud ere vi | · aabenbare. / |
| NB13:49 | k kan jeg gjøre de Andre | · aabenbare. / Det er dog vist nok, at Martensen lidt |
| NB:112 | ker« / men for Gud ere vi | · aabenbare. / hvorvidt det er tilladt / Det Ord til |
| IC, s. 131 | Tanker, der skulle gjøres | · aabenbare. / Og det kan kun Modsigelsens Tegn: det |
| TTL, s. 429 | anskeligere at blive hinanden | · aabenbare. De vare engang saa lykkelige, o, saa lykkelige, |
| FB, s. 172 | m det Almene er det igjen det | · Aabenbare. Den Enkelte er som umiddelbar sandselig |
| CT, s. 281 | andre Mennesker, skjult eller | · aabenbare. Denne Bekymring er Angeren; Den, som sukker |
| BA, s. 424 | desluttede og det ufrivilligt | · Aabenbare. Disse tvende Bestemmelser betegne, hvad |
| FB, s. 177 | ns Foretagende er ogsaa i det | · Aabenbare. Gaaer jeg videre, da støder jeg bestandig |
| IC, s. 131 | som gjør Hjerternes Tanker | · aabenbare. Gud-Mennesket er et enkelt Menneske – |
| IC, s. 131 | de gjøre Hjerternes Tanker | · aabenbare. Har saa alt det Moderne om den speculative |
| IC, s. 131 | han gjør Hjerternes Tanker | · aabenbare. O, det er saa mageligt at være Tilhører |
| BOA, s. 231 | ndet end at gjøre sig selv | · aabenbare. Ved første Øiekast og for dumme Mennesker |
| NB27:7 | At gjøre Hjertets Tanker | · aabenbare.« / / Om Christus siges det, han skal gjøre |
| OTA, s. 420 | ule det, men de gjøre det | · aabenbare; de søge frem til Lyset, ellers mener |
| 3T43, s. 86 | es Taarer skjulte Intet, men | · aabenbarede Alt, og der var Intet at opdage uden en |
| JJ:50 | lle om Demonax. Ikke blot den, der | · aabenbarede de eleusinske Mysterier, men ogsaa den, |
| BI, s. 187 | aaledes, at intet Prædikat | · aabenbarede eller forraadte, hvad den egentlig var, |
| NB30:113 | unklere end han var før, den | · aabenbarede Gud ubegribeligere end den ikke aabenbarede: |
| BOA, s. 211 | ribe Aabenbaringen. Den samme | · aabenbarede Lære bliver altsaa behandlet af ganske |
| BOA, s. 211 | telen) Adler sig med samt sin | · aabenbarede Lære i et nyt Stadium, og er nu fra |
| BOA, s. 211 | det har A. i Forhold til sin | · aabenbarede Lære selv ligesom glemt, og jeg maa |
| BOA, s. 246 | rste ( Aabenbaringen og den | · aabenbarede Lære) saa fremkommer Dilemmaet: enten |
| BOA, s. 245 | d bedre at fremsætte ( den | · aabenbarede og af Frelseren dicterede) Læren, han |
| Not1:7 | Gud velbehageligt Liv. I det | · aabenbarede Ord og i Chr: Exempel er Guds Villies Lov |
| EE:10 | delse, saaledes som jo Guds Aand | · aabenbarede sig for Moses i Tornebusken, der brændte |
| NB22:159 | saa let snyde. Men da han | · aabenbarede sig i Χsto – ja, det var det |
| BOA, s. 149 | ker en Daarskab; thi at Guden | · aabenbarede sig i Lidelse var netop det Paradoxe; Lidelse |
| BI, s. 214 | edes, at Subjectiviteten ikke | · aabenbarede sig i sin hele Rigdom, at Ideen blev Grændsen, |
| BI, s. 262 | ad den Maade, paa hvilken den | · aabenbarede sig, angaaer, da viste den sig deels partielt |
| KK:2 | hed og Substants. – Guds | · aabenbarede Villie er Loven; men idet Mediationen med |
| BOA, s. 196 | ine Ord ikke ere ham ( Adler) | · aabenbarede, men ere hans egne; og i saa Fald maa der |
| Not11:39 | eisme, forskjellig fra den | · aabenbarede. / Demeters Forsoning lærer man at kjende |
| CT, s. 313 | p derfor kaldes den og er den | · aabenbarede. Guds Storhed i Naturen vækker strax |
| NB30:113 | Gud ubegribeligere end den ikke | · aabenbarede: saaledes her: Kjerlighedens Gud haardere |
| OTA, s. 194 | nde), at Guds Søn, da han | · aabenbaredes i menneskelig Skikkelse, blev korsfæstet, |
| AE, s. 235 | Ethiske, der før hjalp til | · Aabenbarelse ( medens det Æsthetiske forhindrede), |
| Not9:1 | Faderen. / / Guds middelbare | · Aabenbarelse / 1. Skabelse / a) Skabelsen selv b) Msk |
| Papir 306.a | oet den. – / selv i Din | · Aabenbarelse / See! / 2 Cor: X, 5. / |
| Not1:8 | men denne som den fulde | · Aabenbarelse af den evige under forskjellige Former |
| Not1:7 | sit Liv, der er den synlige | · Aabenbarelse af den gudd: Kjærlighed og Barmhjertighed; |
| NB7:90 | agtmodighed o: s: v: tænker en | · Aabenbarelse af den i en Verden: saa ligger det eo ipso |
| EE2, s. 244 | han i Kjærligheden seer en | · Aabenbarelse af det Almeen-Menneskelige. Den, der lever |
| BI, s. 210 | dette er ligesom den synlige | · Aabenbarelse af det Dæmoniskes negative Forhold til |
| Brev 311 | mig selv, det ydre Liv en | · Aabenbarelse af det Indre, thi hele min Omgivelse, næsten |
| EE2, s. 104 | , hvis Personlighed er Dig en | · Aabenbarelse af det Ædle og Ophøiede? Skulde det |
| LA, s. 64 | den væsenlig Aabenbarelse, | · Aabenbarelse af en Energiens Yttring, der uomtvistelig |
| EE1, s. 80 | e enkelte Stadier mere er en | · Aabenbarelse af et Prædikat, saaledes at alle Prædikater |
| NB7:58 | n jo dog ikke kan forlange umidd. | · Aabenbarelse af Gud, og hans Reflexion fanger ham) han |
| Not9:1 | t. Verden er ikke den umidd. | · Aabenbarelse af Gud; thi det er Sønnen. Dette sker |
| Not1:7 | hans Sendelse og Opoffrelse, | · Aabenbarelse af Guds Naade og Kjærlighed. Bevidstheden |
| Not1:7 | g Opoffrelse fremstilles som | · Aabenbarelse af Guds og Chr: Kjerlighed til Msk. Heraf |
| Not1:7 | n Maade med Gud, den synlige | · Aabenbarelse af Guds Væsen paa Jorden, Gjenstand |
| LA, s. 97 | ed og Aabenbarelse, den er en | · Aabenbarelse af Tomhed, der dog extensivt vinder Gøgleriets |
| 4T43, s. 171 | Vei. Eller er dette ikke en | · Aabenbarelse af Utaalmodigheden, at eet Menneske haster |
| EE1, s. 73 | a fjernt, at en enkelt lille | · Aabenbarelse blev mig til Deel. Og føler jeg end, |
| EE2, s. 157 | gen at kjende Dig; thi enhver | · Aabenbarelse er altid et Bedrag, kun paa den Maade kan |
| EE2, s. 118 | gsaa i Ægteskabet. I denne | · Aabenbarelse er den første Kjærligheds Umiddelbarhed |
| Not9:1 | Mythus. / Den første Guds | · Aabenbarelse er Sønnen, den er umidd., den anden |
| Not10:9 | ikke eensidig fixeres. Dets | · Aabenbarelse er Sønnen. Ogsaa Aanden bliver kaldet |
| Not11:13 | Væsen er Proces, denne | · Aabenbarelse er Verden, og dens Væsen er Sønnen, |
| Not9:1 | en, den er umidd., den anden | · Aabenbarelse er Verden. Disse to ere ikke absolut forskjellige |
| BA, s. 426 | , Loven for det Dæmoniskes | · Aabenbarelse er, at det mod sin Villie rykker ud med |
| FB, s. 201 | , han er aabenbar, og i denne | · Aabenbarelse Ethikens elskelige Søn. Dette passer |
| KK:5 | Gudd. vel den samme, men dens | · Aabenbarelse forskjellig. / Sønnen og den Hellig-Aand |
| Papir 270.d | mmelighed, efter hvis herlige | · Aabenbarelse han sukkede, ham havde de ikke Tid at vente |
| EE2, s. 118 | kelig om at friste Tiden; ved | · Aabenbarelse har Kjærligheden derimod en Evigheds-Bestemmelse |
| EE1, s. 63 | g er de Ideer, der komme til | · Aabenbarelse i Architekturen, ingenlunde de mest abstrakte. |
| AE, s. 442 | stede Interjektion; og Guds | · Aabenbarelse i Begivenhederne et theatralsk Tableau. |
| SLV, s. 149 | elskelige sjelelige Gehalts | · Aabenbarelse i Forhold til Forelskelsens Umiddelbarhed. |
| EE1, s. 62 | dee, der saaledes kommer til | · Aabenbarelse i Sculptur, er aldeles abstrakt, staaer |
| BA, s. 428 | x? Det betyder Aabenbarelsen. | · Aabenbarelse kan igjen betyde det mest Ophøiede ( |
| BI, s. 253 | rdi Uendeligheden ikke er ham | · Aabenbarelse men Grændse. / Fra denne Positivitet, |
| LA, s. 30 | e det. Her er ingen mægtig | · Aabenbarelse og ingen dyb Skjulthed, men desto mere |
| FB, s. 176 | nnede den, Ethiken fordrede | · Aabenbarelse og straffede Skjultheden. / |
| BA, note | skulde kunne misforstaae Ordet | · Aabenbarelse og Udviklingen af dens Forhold til det |
| EE2, s. 118 | forstaaelse, at opfatte denne | · Aabenbarelse saaledes, som om Ægtefolkene anvendte |
| Papir 270 | uldkommengjøre den ydre | · Aabenbarelse saavidt det er Dig muligt, saa veed Du |
| NB7:58 | han altsaa umidd., maaskee ved en | · Aabenbarelse sige En, at nu behøver man Adspredelse) |
| AE, s. 235 | er Individet til en høiere | · Aabenbarelse ud over det Ethiske noget Andet. / |
| PS, s. 239 | abets Usandhed). Enhver anden | · Aabenbarelse var for Gudens Kjærlighed et Bedrag. |
| PS, s. 239 | e forstod det. / Enhver anden | · Aabenbarelse var for Kjærligheden et Bedrag, fordi |
| Papir 251 | ved Messiasrigets synlige | · Aabenbarelse) fremhæves den ideale Side. I Apostlernes |
| LA, s. 64 | ig, derfor er den væsenlig | · Aabenbarelse, Aabenbarelse af en Energiens Yttring, der |
| LA, s. 97 | stinktion mellem Skjulthed og | · Aabenbarelse, den er en Aabenbarelse af Tomhed, der dog |
| AE, s. 235 | jen tilbage til det Punkt, at | · Aabenbarelse, der er det Ethiskes Liv, atter bliver umulig, |
| LA, s. 97 | ordeel over den væsentlige | · Aabenbarelse, der har Fordybelsens eensartede Væsentlighed, |
| SLV, s. 111 | r høit, det forraader: en | · Aabenbarelse, der i sin Forborgenhed forraader det Himmelske. |
| NB6:68 | m Socrates forstod det) men er en | · Aabenbarelse, der maa forkyndes. / I Christenheden kan |
| Papir 251 | Guds Riges udvortes reale | · Aabenbarelse, derfor toges nu den reale Side i Forsvar. |
| EE2, s. 117 | Oprigtighed, Aabenhjertighed, | · Aabenbarelse, Forstaaelse det er Livs-Principet i Ægteskabet, |
| AE, s. 230 | om den dybeste Form af Livets | · Aabenbarelse, hvorved Tiden er tagen den ethisk Existerende |
| BA, s. 329 | anden Ethik kan behandle dens | · Aabenbarelse, ikke dens Tilblivelse. Vil nogen anden |
| BA, note | Med Flid har jeg brugt det Ord | · Aabenbarelse, jeg kunde ogsaa kalde det Gode her Gjennemsigtighed. |
| FB, s. 177 | , med hvilken Ethiken fordrer | · Aabenbarelse, lader det sig dog ikke negte, at Hemmelighed |
| EE1, s. 86 | nden flyer, mangfoldig i sin | · Aabenbarelse, Længselen løsriver sig fra Jordsmonnet |
| FB, s. 172 | ed sig selv, naar den fordrer | · Aabenbarelse, men den er ikke paa det Rene, naar den |
| FB, s. 177 | 24). / Æsthetiken fordrede | · Aabenbarelse, men hjalp sig med et Tilfælde, Ethiken |
| LA, s. 97 | sentligt af, der kan vorde en | · Aabenbarelse, men plumres længe før Tiden, og til |
| FB, s. 177 | Tilfælde, Ethiken fordrede | · Aabenbarelse, og fandt i den tragiske Helt sin Tilfredsstillelse. |
| EE1, s. 313 | m havde jeg seet en himmelsk | · Aabenbarelse, saa aldeles er hendes Billede atter forsvundet |
| Papir 264:8 | lmodighed til at oppebie Guds | · Aabenbarelse. / d. |
| JJ:191 | og ikke saa meget den historiske | · Aabenbarelse. / Det er dog mærkeligt, at Spinoza bestandig |
| IC, s. 158 | lse, men tillige Hans herlige | · Aabenbarelse. / Fra Høiheden vil Han drage Alle til |
| IC, s. 170 | e have forventet hans herlige | · Aabenbarelse. / Men vides der da ellers Intet om ham? |
| Not9:1 | hører til Guds middelbare | · Aabenbarelse. Bliver man staaende ved Identitæten, |
| FB, s. 177 | heden. Ethiken fordrer derfor | · Aabenbarelse. Den tragiske Helt viser netop sit ethiske |
| FB, s. 200 | lig Bevægelse, den fordrer | · Aabenbarelse. Den æsthetiske Helt kan da tale, men |
| NB31:62 | andhed er, veed, at den er: | · Aabenbarelse. Derfor sigter Χstd. saa afgjørende |
| EE1, s. 357 | orkynde sig i en tilsvarende | · Aabenbarelse. Det Wahlske Huus laver til en Forlovelse. |
| AE, s. 268 | dialektisk meest sammensatte | · Aabenbarelse. Dog drager han en ny Side frem, og hævder |
| EE1, s. 304 | at følge det Skjønnes | · Aabenbarelse. Eller frygter De endnu nogen Uvedkommende, |
| EE2, s. 194 | ov. Imidlertid fordrer hun en | · Aabenbarelse. Her laae Vanskeligheden; saasnart han viste |
| LA, s. 36 | pathiske Lidenskabs inderlige | · Aabenbarelse. I anden Deel derimod ere næsten alle |
| FB, s. 176 | Menneskes Liv, da fordrer den | · Aabenbarelse. Jeg staaer her ved den tragiske Helt. Jeg |
| BA, s. 430 | desluttede er den ufrivillige | · Aabenbarelse. Jo svagere Individualiteten oprindeligen |
| EE1, s. 11 | l at bringe det Forborgne til | · Aabenbarelse. Maaskee passer intet af Tilfældene paa |
| FB, s. 176 | imidlertid Æsthetiken selv | · Aabenbarelse. Naar Helten hildet i den æsthetiske |
| BI, s. 71 | ænomenet til dets fuldkomne | · Aabenbarelse. Om derfor end Betragteren fører Begrebet |
| EE1, s. 310 | tør jeg vel ikke vente en | · Aabenbarelse. Skulde der maaskee være Flere her oppe |
| AE, s. 195 | d i det Evige var ligefrem en | · Aabenbarelse. Sæt den aandelige Begavetheds Forskjel |
| EE1, s. 376 | – en Forlovelse er en | · Aabenbarelse; den elsker Taushed – en Forlovelse |
| EE2, s. 78 | relse vente paa Juletræets | · Aabenbarelse; men et Barn er rigtignok en ganske anden |
| AE, s. 234 | vle, hævet Skjultheden til | · Aabenbarelse; men her var i mine Tanker en Mislighed. |
| EE1, s. 11 | thi ligesom Stemmen er | · Aabenbarelsen af den for det Ydre incommensurable Inderlighed, |
| FB, s. 174 | ke Bevidsthed. Skjultheden og | · Aabenbarelsen er da Heltens fri Gjerning, for hvilken |
| BA, s. 428 | barelsen er her det Gode; thi | · Aabenbarelsen er Frelsens første Udtryk. Derfor siger |
| BA, s. 428 | n end forresten er svimlende. | · Aabenbarelsen er her det Gode; thi Aabenbarelsen er Frelsens |
| Not9:1 | g Msk. Idee kan erkjendes om | · Aabenbarelsen er tilsvarende til Ideen, dog er det ikke |
| BA, s. 427 | re Dæmon, der kunde bringe | · Aabenbarelsen frem. Men Indesluttethedens Bøddel kan |
| BA, s. 429 | derpaa i Digter-Existentser. | · Aabenbarelsen kan allerede have seiret, men i samme Moment |
| BA, s. 430 | ig, han er vistnok sindssvag. | · Aabenbarelsen kan forkynde sig i Ord, hvor den Ulykkelige |
| BA, s. 428 | ns Collisioner med Hensyn til | · Aabenbarelsen kan igjen være uendelig forskjellige, |
| BA, s. 428 | qvindeligt Forhold til den i | · Aabenbarelsen satte Frihed, og den Aabenbarelsen sættende |
| BA, s. 429 | er snild nok til at forvandle | · Aabenbarelsen selv til en Mystification, og Indesluttetheden |
| BA, s. 428 | barelsen satte Frihed, og den | · Aabenbarelsen sættende Frihed. Ufriheden kan derfor |
| BA, s. 428 | r lykkeligere). Den kan ville | · Aabenbarelsen til en vis Grad, men beholde en lille Rest |
| EE2, s. 304 | n da ikke bliver det, saa vil | · Aabenbarelsen vise sig som en Straf. Æsthetikeren |
| BA, s. 428 | Indesluttetheden kan ønske | · Aabenbarelsen, at den maa udenfra tilveiebringes, maa |
| BA, s. 429 | re en gros.) Den kan ville | · Aabenbarelsen, men incognito. ( Dette er den spidsfindigste |
| BA, s. 430 | rordnet, afmægtig, der vil | · Aabenbarelsen, og en stærkere, der vil Indesluttetheden; |
| BA, s. 430 | k, er Individets Stilling til | · Aabenbarelsen, om han vil gjennemtrænge hiint Faktum |
| BA, s. 428 | a det Gode som x? Det betyder | · Aabenbarelsen. Aabenbarelse kan igjen betyde det mest |
| BA, note | op Ufriheden, der er angest for | · Aabenbarelsen. Derfor kaldes Djævelen ogsaa Løgnens |
| AE, note | at blive aabenbar: altsaa paa | · Aabenbarelsen. Religieusiteten derimod er den skjulte |
| 4T44, s. 324 | re deelagtiggjort i høie | · Aabenbarelser, at fornemme en uudsigelig Salighed, kan |
| SLV, s. 241 | sig paa Syner, det andet paa | · Aabenbarelser, det tredie paa Drømme. At tale derom, |
| AE, s. 169 | urde beraabe mig paa Syner og | · Aabenbarelser, og paa at jeg var rød i Hovedet, saa |
| KG, s. 17 | des ved Kjerligheden i dens | · Aabenbarelser, vil glæde sig ved at udgrunde den, det |
| NB28:44 | virkelig havde guddommelige | · Aabenbarelser. / Charmant, charmante Distraction, Paven |
| NB20:110 | g om Syner og Drømme og Guds | · Aabenbarelser. Nu derimod ere alle slige Begreber faktisk |
| EE1, s. 39 | n og Larmen paa Gaden, med en | · Aabenbarelses hele Overraskelse. – Det maa dog |
| BI, s. 189 | en, forsaavidt det derved sig | · aabenbarende Anlæg kaster et Lys over Aristophanes' |
| BA, s. 390 | s ved nogen af de i Tiden sig | · aabenbarende Bestemmelser er den forbigangne Tid. Skal |
| KG, s. 16 | erfor kun til at kjende paa de | · aabenbarende Frugter. Dette er just og Tilfældet. |
| KK:5 | han derunder forstaae den sig | · aabenbarende Gud, men nu er Logos, den sig i Skabelsen |
| KK:5 | er Logos, den sig i Skabelsen | · aabenbarende Gud, ogsaa den forløsende, thi Logos |
| KK:5 | st Verden ɔ: den samme sig | · aabenbarende Gud; ikke blot er Guddommen den samme i |
| NB8:63 | ne Modtageren uvirksom og saa det | · Aabenbarende meddelende ham, men Forholdet er, at Modtageren |
| LA, s. 95 | bsløses Liv er ikke et sig | · aabenbarende og udfoldende Princip, tvertimod er hans |
| KG, s. 16 | er skjult, Talens Yttring det | · Aabenbarende. De forelæste hellige Ord tale derfor |
| SD, s. 186 | er den tilsvarende er den jo | · aabenbarende. Men Udvortesheden er her det aldeles Ligegyldige, |
| FB, s. 177 | ammel Tjener i Beredskab, som | · aabenbarer Alt for Klytaimnestra. Nu er Alt i sin |
| NB8:63 | en, der elsker Sandheden, for ham | · aabenbarer den sig o: s: v:; thi man tænker sig |
| BI, s. 193 | til at ponere Noget, saaledes | · aabenbarer det Samme sig endnu tydeligere i Strepsiades' |
| EE1, s. 85 | eblik adsplittende, saaledes | · aabenbarer det sig igjen ved at ville forene det Adskilte. |
| EE1, s. 209 | e Leilighed tilbyder sig, da | · aabenbarer det Skjulte sig. Denne have vi i vor Magt, |
| BA, s. 430 | vilke et Menneske ufrivilligt | · aabenbarer det Skjulte. Der gives et anklagende Blik, |
| Not13:28.a | n rigtig hypothetisk Dom, der | · aabenbarer Eftersætningen, og indeholder et Nærværendes |
| KKS, s. 97 | æt, lige det Modsatte, den | · aabenbarer en elementarisk Utrættelighed, som Vindens, |
| AE, note | jule den første Distraction | · aabenbarer en endnu større. Som naar en Distrait |
| EE1, s. 377 | det hendes egen Stemme, der | · aabenbarer for hende og for en Anden. / Hvad gjør |
| BB:7 | r, da bemærker Sch:, at den | · aabenbarer Forskjellen mell. begge Kjøns religieuse |
| Not1:7 | ων. – Chr | · aabenbarer Guds Væsen paa Jorden og fremstilles |
| NB23:208 | l Elias kommer og salver ham og | · aabenbarer ham Alt. / Dette har jeg fundet citeret |
| EE2, s. 91 | ldighed af hvorfor, som Livet | · aabenbarer i sin hele Velsignelse. / Da imidlertid |
| EE1, s. 65 | Accompagnement, men idet den | · aabenbarer Ideen, aabenbarer sit eget inderste Væsen. |
| BA, s. 433 | g komme listende. Men tillige | · aabenbarer Mephistopheles selv sit Væsen, der netop |
| JJ:12.a | give Anledning, da han uvidende | · aabenbarer Mysterierne. / cfr. Arist. Ethik 3, 2. |
| KK:11 | og det sande Msk. aabenbares, | · aabenbarer ogsaa den sande Gud sig efter sit Væsens |
| NB22:14 | dsatte, at det er Mysteriet. Gud | · aabenbarer sig – det kjendes paa, at han skjuler |
| NB8:63 | det overalt, det man elsker, det | · aabenbarer sig for En; Den, der elsker Sandheden, |
| KK:11 | et i Religionen ɔ: at han | · aabenbarer sig for ham. Var Gud ikke nærværende |
| SLV, s. 215 | ed om, at Djævelen aldrig | · aabenbarer sig heelt, at Indesluttethed altsaa er |
| KK:11 | dens den i Prot: væsentlig | · aabenbarer sig i den fri msklige Selvbevidstheds eget |
| KK:4 | en Reflexion derpaa igjen Gud | · aabenbarer sig i Naturen. – Men denne Viden |
| Not9:1 | Gud fra sin Side viser og | · aabenbarer sig i sin Sandhed og Hellighed, Guds evige |
| LA, s. 29 | a den Skueplads, hvor Nutiden | · aabenbarer sig i sine forskjellige Repræsentationer. |
| BI, s. 160 | , sinker Tankeudviklingen, og | · aabenbarer sig ikke som en Fuldbringelse af den begyndte |
| FB, s. 190 | edes som en Dæmonisk altid | · aabenbarer sig selv uden at forstaae sig selv, sin |
| Not10:9 | nnen. Det gudl. Væsen | · aabenbarer sig som Fader i Sønnen. An sich er Gud |
| KK:5 | n man Intet veed, idet den kun | · aabenbarer sig som Fader, Søn og Aand ikke som |
| LA, note | tedeværende Hensigt, der kun | · aabenbarer sig ved at skjule sig. / Det Væsentlige |
| EE2, s. 108 | og forsaavidt man successivt | · aabenbarer sig, maa dette skee med saa megen Benyttelse |
| BI, s. 342 | an taler om, at Gud, idet han | · aabenbarer sig, opoffrer sig selv; thi vel veed jeg, |
| Oi8, s. 363 | seet, hvorimod det, naar den | · aabenbarer sig, sees, at den var tilstede, nærværende |
| EE1, s. 171 | dede, urokkelige, indtil den | · aabenbarer sig. Til denne Kamp ruste vi os, i den |
| BI, s. 223 | er søger sin Opbyggelse og | · aabenbarer sin Fromhed i en total Uvidenhed, ligesom |
| EE1, s. 65 | n idet den aabenbarer Ideen, | · aabenbarer sit eget inderste Væsen. Derfor staaer |
| FB, s. 190 | vinder? I en Art Clairvoyance | · aabenbarer Tiden, saaledes som en Dæmonisk altid |
| KKS, s. 97 | , at hun eier meget mere; den | · aabenbarer, at hendes Coquetteri ( og aldeles uden |
| KKS, s. 97 | Vindens, som Naturlydens; den | · aabenbarer, at Skjælmeriet er uudtømmelig rigt, |
| KG, s. 341 | den Anledning, som bestandigt | · aabenbarer, hvad der boer i den Levende, der forholder |
| BA, s. 430 | gives et anklagende Blik, som | · aabenbarer, hvad man næsten ængstes for at forstaae, |
| LA, s. 11 | er det ogsaa sandt, at Tiden | · aabenbarer, hvo det var, der ikke forandrede sig. Istedenfor |
| TTL, s. 464 | ikke forklarer Døden, men | · aabenbarer, hvorledes den Forklarende er i sit inderste |
| AE, s. 146 | n, der dog ikke bedrager, men | · aabenbarer, som al ethisk Udvikling er at blive aabenbar |
| BA, note | ed præformere Alt, hvad denne | · aabenbarer. Med Hensyn til denne Kategori kan man sammenligne |
| KG, s. 367 | vkjerlig han er bliver jo kun | · aabenbarere ved Modsætningen; og Talens Indhold |
| TSA, s. 66 | bliver det Skridt for Skridt | · aabenbarere, at det er i Evighedens Forstand Han er |
| KK:11 | den msklige Bevidsthed og Gud | · aabenbares efter sin Subjektivitæt ɔ: som Gud. |
| Papir 410 | sburgske Confession, at det maa | · aabenbares et Msk, hvor stor Synder han er. Thi uden |
| NB19:42 | . / / / Forunderligt. / / Jehova | · aabenbares for Salomo i en Drøm og tillader ham |
| KK:11 | virkeligt, og det sande Msk. | · aabenbares, aabenbarer ogsaa den sande Gud sig efter |
| KKS, s. 99 | n anes end ikke, kun Letheden | · aabenbares. En Tyngde kan tynge Noget ned, men den |
| DD:6.b | e klædt som Een af dem; Du har | · aabenbaret det for de Blinde, de Fattige i Aanden; |
| KK:5 | r det har Kjød og Blod ikke | · aabenbaret Dig, da kan Meningen jo kun være Din |
| KK:5 | og derfor den, der stedse har | · aabenbaret Faderen og i Tidens Fylde er bleven Msk. |
| KK:11 | anke, i hvilken Gud i Rel: er | · aabenbaret for Msk, er efter sin Oprindelse forskjellig |
| KK:11 | msklige, at Gud ikke blot er | · aabenbaret formedelst ell. i men som denne historiske |
| NB11:177 | e vistnok i Χstheden om en | · aabenbaret Gud, men for hvor Mange er han ikke endnu |
| NB20:172 | følgende Vrøvl: der er et | · aabenbaret Guds Ord – men saa existerer der |
| NB20:70 | ndlade sig med at antage et | · aabenbaret Guds-Ord, man vilde, at saa maatte det |
| KG, s. 59 | istendommen, der har gjort det | · aabenbaret hvad Kjerlighed er, deler anderledes: Selvkjerlighed |
| Not10:9 | indeholdt i Naaden, som er | · aabenbaret i Χsto, og deri at Msk. midt i den |
| CT, s. 242 | ge. Thi, see, » Gud er | · aabenbaret i Kjød«, det angaaer ikke Dig, |
| CT, s. 241 | ygtigheds Hemmelighed: Gud er | · aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, |
| Papir 306 | detsteds siger: at Gud var | · aabenbaret i Kjødet, retfærdiggjort i Aand, |
| NB15:13 | et Sted af Skriften: Alt er | · aabenbaret i Mysteriet, og en vis Speculation har |
| DD:6 | ers pleier dog Sandheden at være | · aabenbaret i Mysteriet. / Forsaavidt Χstd. ikke |
| BOA, s. 211 | t hvad ellers Den, der har en | · aabenbaret Lære at meddele, minder alle Andre om |
| BOA, s. 233 | til denne Sætning. Thi en | · aabenbaret Lære er dog vel Noget, som den Kaldede |
| BOA, s. 211 | lge hans eget Udsagn, er en | · aabenbaret Lære. / Dog maaskee befinder ( Hegelianeren, |
| TSA, s. 101 | jeg har forkyndt den som mig | · aabenbaret og altsaa forkyndt den med guddommelig |
| BOA, s. 217 | jeg har forkyndt den som mig | · aabenbaret og altsaa forkyndt den med guddommelig |
| LA | til Tidsalderens Totalitet, som nu | · aabenbaret ogsaa i denne Reflex. Men Tidsalderen selv |
| EE2, s. 322 | n i Syner og Drømme havde | · aabenbaret Propheterne, hvad disse med varslende Stemme |
| Not1:2 | der ere uadskillelige fra en | · aabenbaret Religion i Almindelighed og som udelukke |
| Oi9, s. 386 | Der gives kun eet Forhold til | · aabenbaret Sandhed: at troe. / At man troer, lader |
| KK:5 | erhos, at den samme Guddom har | · aabenbaret sig anderledens som Skaber og anderledens |
| EE1, note | lere, end at Rinville nu havde | · aabenbaret sig for den gamle Dervière og saaledes |
| NB22:14 | meget mere at takke, at han har | · aabenbaret sig for os i Lidelser, medens han skjuler |
| BOA, s. 273 | mærksom paa, at Gud havde | · aabenbaret sig i menneskelig Skikkelse i Christo, |
| CT, s. 313 | her er at kjende som han har | · aabenbaret sig selv, som han vil kjendes af den Christne. |
| BOA, s. 273 | lse i Christo, han havde dog | · aabenbaret sig; deraf kommer det jo ogsaa at enhver |
| KK:11 | Søn og Aand ikke blot har | · aabenbaret sin Villie men sit Væsen, staaer Gud |
| BOA, s. 211 | om atter og atter: at den er | · aabenbaret, det har A. i Forhold til sin aabenbarede |
| Papir 270 | e Liv og endnu er det ikke | · aabenbaret, hvorledes vi skulle vorde. Og naar da dette |
| SD, s. 208 | , ved Hjælp af, at det er | · aabenbaret. / Christelig forstaaet ligger Synden altsaa |
| Not1:8 | Sandheds og Naades Fylde er | · aabenbaret. Denne Stemning udgaar fra Erkjendelsen |
| TSA, s. 102 | tage den, samt at den er Dig | · aabenbaret. Paa den Maade er baade Gud og Apostelen |
| BOA, s. 218 | ntage den, samt at den er Dig | · aabenbaret. Paa den Maade er baade Gud og Apostelen |
| BOA, s. 191 | i Forhold til hvad der er ham | · aabenbaret. See, naar et Menneske begynder en Stræben |
| FF:33 | Mænd, hvem noget ret Stort blev | · aabenbaret: stumme? – / / Paa et høieste Stadium |
| Not9:1 | Ideer, Gud haver i Skabelsen | · aabenbaret; han maa reflektere paa hvad Gud har gjort |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
