S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
    · a 1047
Papir 347 t med Buxerne / / Sophus / · Aa det er en Nederdrægtighed uden Lige.
EEL, s. 66 n over alle Samtidige – · aa ja! Men det maa da være af En, som ikke
EEL, s. 65 ns Front for at roses – · aa ja! Men saa maa det jo være Generalen,
EEL, s. 66 i fortsat Stræben – · aa ja! Men saa maa det være en Mæcenas,
IC, s. 215 lde at blive Hjertekjenderen? · Aa jo; hvorledes da? Derved, at En ganske
DS, s. 246 kun No 70 i Classen.« · Aa, blæse være med Idealerne, naar man
NB6:95 es stille Sind tænker som saa: · aa, han har Kræfter nok til at kunne udholde
CT, s. 234 har levet æret og anseet. · Aa, ja saamænd, naar man vil tale i Taaget;
IC, s. 75 til, saa er den jo en Plage? · Aa, ja, det kan man ogsaa sige; relativt forstaaet
TS, s. 105 rlige Verden evigt Fjendskab? · aa, ja, i en vis Forstand, thi Kjerlighed til
KG, s. 322 hjertighed fordunkler Pigens! · Aa, ja, i Verdens Øine, maaskee endog i
AE, note og nu for at skjule den siger: · aa, jeg troede det var Caviar; thi Caviaren
KG, s. 312 aver og Skjenken og Skjenken. · Aa, lad Avisskrivere og Rodemestere og Stodderkonger
IC, s. 167 d gjør man saa? Man siger: · aa, lad det være glemt, det er en mørk
AA:53 for dog endnu nogen Tid, Journalen · AA, s. 79 ( AA:53-55) / afsat i mit eget Indre
TS, s. 47 muligt ....« » · Aa, saa hold op med den Snak, hvad kan det
NB27:13 de paa det hele Spil, sige: · aa, Sludder. / Anderledes naar den anden Part
AA:53 u nogen Tid, Journalen AA, s. 79 ( · AA:53-55) / afsat i mit eget Indre at herske der.
Papir 9:8 rt om en saadan, det er gud. · Aab. /                                                             Schiller                        R    R
NB4:142 il en Fredags-Tale / / Joh: · Aab: 3, 20. / / / Jeg forstaaer mindre og mindre
Not11:18 e Forhold mell. Philos. og · Aab: vil jeg udtrykke ved et Billede. Som bekjendt
NB23:32 Mulighed, holder Muligheden · aaben – men saa igjen er den strengeste
EE:2 ateubriand. / Fader i Himlene! · aaben Du Øiets Kilder, lad en Taarestrøm
SLV, s. 101 te Side, man vender ind. Nei · aaben Feide, Ægteskabets Idee seirer vel.
Brev 84 m Du vil, min Kasse er altid · aaben for Dig. Men fremfor Alt arbeid, sæt
NB20:14 strengere Χstd. staaer · aaben for Enhver, der ønsker det. / Altsaa
Not1:8 sen, staaer Adgang til den · aaben for enhver, som ved Chr: har Fortrøstning
CT, s. 119 n Ældre er det, dets Sands · aaben for ethvert Indtryk, Barnet idel Liv og
AE, s. 146 te Theater staaer Adgang ikke · aaben for nogen existerende Aand. Vil han indbilde
Papir 305:3 edre Verden skulde staae · aaben for os, om vi end tabte Alt i denne, om
Not1:7 . Men en viid Mark stod · aaben for Speculation over Foreningens Natur
AE, s. 199 Fremgangsmaade er idetmindste · aaben Færd, og Enhver kan let dømme om
JJ:378 blive jaget om Vinteren ud under · aaben Himmel – men der var en Hest, der
NB28:42 rvaux prædiker Korstog, under · aaben Himmel ( cfr Stedet hos Böhringer)
NB22:102 itideligt Løfte under · aaben Himmel ( hvilket Jøderne tillægge
AE, s. 11 og maa saa barhovedet ud under · aaben Himmel for at holde en Tale. Hvad der gjelder
EE2, s. 107 m Landstrygeren at leve under · aaben Himmel, hvilket da til syvende og sidst
EE1, s. 36 til at færdes meget under · aaben Himmel, men har aldrig bemærket Sligt.
PS, s. 229 en gratis græssende paa en · aaben Mark«. – » Maaskee
KG, s. 253 bestandigt holder Muligheden · aaben med uendelig Forkjerlighed for det Godes
NB6:16 aatte holde en mulig Polemik · aaben mod H. Endelig slog jeg saa dog til paa
EE2, s. 113 rlighed altid skal staae med · aaben Mund eller endog snakke i Søvne; tvertimod,
NB27:88 holde Forargelsens Mulighed · aaben o: s: v: kort det vil gjælde om Forsagelse
FF:201 t ned, / Men Kirkegaards-Veien er · aaben og bred / eia! eia! eia! / eia! eia! eia!
AE, s. 571 aa vil jeg benytte den til en · aaben og ligefrem Yttring ikke som Forfatter,
NB4:8 sten have Lov at holde sin · aaben om Søndagen. Det at tjene Penge, Penge-Omsætningen
NB31:19 der os bringe dem ud paa en · aaben Plads eller op paa et Bjerg, og lader saa,
NB25:13.a ) saae dog Himlen ; men Himlen · aaben seer kun den Χstne, især Martyren
EE:193 mig, saa seer jeg dog Himlen · aaben til at modtage mig. / Dette er den christelige
NB33:56 t ubetinget Enhver staaer Adgang · aaben til Hans Majestæt. Saaledes leve de.
EE2, s. 31 n, men den vil holde en Udvei · aaben til, hvis der viste sig et lykkeligere
SLV, s. 428 e til Side forat vise Himlen · aaben, Dommens-Dag for Haanden, Helvede i Baggrunden,
CT, s. 94 saa den Dør være ladet · aaben, eller den Bagport ubevogtet, ad hvilken
SD, s. 177 ieblik Fortvivlelsen holdes · aaben, er der ogsaa Mulighed af Frelsen. /
EE1, s. 318 rten, naar denne staaer halv · aaben, fornemmelig for Følgernes Skyld; thi
BB:7 tod hans Frihed og Besindighed · aaben, fra sig, og kun tilegnede sig Existentsens
3T44 Prædikenen holdt en Bagdør · aaben, gjennem hvilken den skjulte Forfængelighed
3T43, s. 101 f Forventning, hans Mine saa · aaben, hans Hjerte saa varmt, hans Sjæl saa
NB28:56 lighed maatte derfor holdes · aaben, indtil det Sidste, ja indtil det Sidste,
CT, s. 94 v om Fjenden ingen Port fandt · aaben, ingen Sti op ad Bjerget banet eller ingen
AE, s. 543 ndring, altid seer det Himlen · aaben, med hele Phantasiens Inderlighed længes
NB18:71 / Adgangen vil staae Enhver · aaben, med Undtagelse af Geistligheden. For en
KG, s. 198 t holde Forargelsens Mulighed · aaben, men altsaa kan den aldrig komme til ligefremt
NB11:218 lenes Forstand; thi Skriften er · aaben, men vore Øine staae paa halv«.
CT, s. 207 et endnu Hjælpens Mulighed · aaben, naar Du elsker Gud. / / Alle Ting maae
Papir 270 gedale, men som var Himlen · aaben, og din Haand allerede udstrakt efter Klenodiet
Brev 139 ien, da seer jeg Vinduet · aaben, og Du staaer sommerlig paaklædt som
F, s. 495 e Øieblik, men har Fremtiden · aaben, og kan endnu blive hvad det skal være.
EE2, s. 32 jælder om at have Himmelen · aaben, ogsaa i Glædens Tid gjælder det at
JJ:327 Knapperne i en Snor. Troskyldig, · aaben, reisende, opmærksom paa Alt, naiv, undselig
4T43, s. 140 e, uforstyrret seer Himmelen · aaben, saa vilde vel Apostelen nu tillade, ja
2T43, s. 17 t, Modet uknækket, Himlen · aaben, saa ville vi ogsaa dertil lægge vort
Not4:41 il, der jo staaer den Udvei · aaben, som han ogsaa før omtaler, at det er
AA:4 relse, hvortil Døren stod · aaben, var et Oplagssted for Linned, Lærred,
NB29:43 et efter: jeg seer Himmelen · aaben. / At sige ham det efter! Ja, Resten ligner
NB23:121 Overordentlige skal holdes · aaben. / Forunderligt! / Engang var det Indvendingen
NB23:133 Indrømmelse og holde Pladsen · aaben. / Neppe nogen Kirkefader har med den Fynd
OTA, s. 217 at saa staaer Evigheden ham · aaben. Ak, nei, ogsaa den væsentligen Lidende
NB25:13.a.a Verden staaer dem desto mere · aaben. Det Ene svarer ogsaa til det andet, Enten
SLV, s. 83 ud til Veien, stod ligeledes · aaben. Formodentlig havde han seet Noget, der
KG, s. 26 tilovers, den mindste Udflugt · aaben. Hvor underligt! Der kunde jo holdes lange
AA:1 lidt ophøiede Grav, staaer · aaben. Men for ogsaa her at forstyrre ethvert
Brev 84 st staaer Verden Dig ikke · aaben. Min Emil lær dog lidt af mit Exempel.
NB17:83 tandigt at have Feighedens Udvei · aaben. Stoltheden er derfor ligesom en Banke
OTA, s. 221 en, for hvem Døren staaer · aaben: Evighedens Fløidør! Er vel Den i
CT, s. 193 der holdt Muligheden ligeligt · aaben: Muligheden til at blive noget Stort i Verden,
2T44, s. 214 gjenfødt, og seer Himlen · aaben; gjenfødt, nei nyfødt; thi denne himmelske
NB7:105 lykkelig, saa er han ogsaa mere · aaben; men naar han i sit Inderste føler sig
EE1, s. 221 naglet til Korset og Himlen · aaben; men Virkeligheden var ham for tung, Sværmeriet
BI den fordrer, at Munden skal staae · aaben; thi hvorledes kunde man vel tænke sig
Papir 9:8 aa Msk som erkjendende; thi da er · Aabenb. ogsaa oprindelig og væsentlig Lære.
Not11:2 det Dagligdagse, saaledes havde · Aabenb: ingen Interesse naar den ikke indeholdt
AE, s. 230 vert Menneskes Pligt at blive · aabenbar – første Deel var Skjultheden);
TSA, s. 66 denne deres Idee til at blive · aabenbar – og nu, nu bliver det Skridt for
KG, s. 245 Dømmende bliver blot selv · aabenbar – omtrent som naar En af al sin Magt
AE, s. 230 d dette Valg, og i dette Valg · aabenbar ( cfr. 2den D. p. 336: » Det Udtryk,
NB21:147 t nærværende. Bernhard er · aabenbar af den Mening, at Χstus har været
SD, s. 228 at Tilstanden ikke engang er · aabenbar at være denne. Man er end ikke kommet
NB26:100 e Verden, at en Bedrager bliver · aabenbar at være en Bedrager; men i Almdl. vil
IC, s. 238 v usand som den er, kan blive · aabenbar at være noget ganske Andet: vovede han
PF, s. 88 dødeliggjørelsen, bleven · aabenbar at være, hvad Tausheden i Forhold til
SLV, s. 405 ed at lade Modsigelsen vorde · aabenbar blot vil vække Latteren; det Tragiske
Papir 306 r en Hemmelighed og kun en · aabenbar Daarskab. / Denne hemmelighedsfulde Viisdom
NB4:48 perligt! Ved Verden forstaaes her · aabenbar den i Christenheden værende Verden ell.
DD:28 ten ækkelt. Grunden var da · aabenbar den, at jeg ved hvert enkelt Tilfælde
BI, note zu stören; thi Meningen er · aabenbar denne, at naar Forstanden har naaet sit
NB7:94 mprimatur. Og Χsti Mening er · aabenbar denne: vil Du være Χsten, saa blæse
FB, s. 194 hvad gjorde ham til Dæmon? · Aabenbar det, at han ikke kunde bære Medlidenhed,
EE1, s. 310 in Taage forsvinde«, · aabenbar Dig, Du er formodentlig allerede tilstede,
NB4:30 bekymrede Mistillid. Det er · aabenbar en falsk Lære, naar man vil indbilde
NB24:86 rund for denne Opfattelse ligger · aabenbar en psychologisk Bemærkning. /
Papir 306 blive et Mske anderledens · aabenbar end i Hemmeligheden. Derimod vilde han
TAF, s. 289 gjør Skylden frygteligere · aabenbar end Retfærdigheden! – Tænk
Not9:1 enbar for Verden. I sig selv · aabenbar er han i Indiff: som Verden aabenbar i
BI, s. 162 res Boliger, da dog Sjælen · aabenbar er noget Udødeligt, det synes mig, sømmer
NB10:133 desløst paaklædt jo · aabenbar er paa Moden: saaledes bliver Forsikkringen
AE, s. 265 Inderlighed, fordi Retningen · aabenbar er ud efter, hen til, medens Modsætningens
AE, s. 215 re skjult for Enhver og kun · aabenbar for den Elskede: derfor besluttede jeg
YTS, s. 274 nsigt til Ansigt skulde blive · aabenbar for den Hellige; han skaanede sig selv,
CT, s. 313 op fordi den ikke ligefrem er · aabenbar for Enhver, netop derfor kaldes den og
SLV, s. 132 en unge Piges Skjønhed er · aabenbar for Flere, den er abstractere, extensivere.
TTL, s. 413 sig for sig selv end at blive · aabenbar for Gud i Oprigtighed. Thi, som sagt, denne
AE, s. 231 dne Gjerning, opbygget derved · aabenbar for Gud og Mennesker. – Der doceres
4T44, s. 358 n er dog egentligen » · aabenbar for Gud«. Men gjør han det ikke,
AE, s. 215 sømmelig skjules og kun er · aabenbar for Gud, ligesom en Qvindes Skjønhed
AE, s. 146 ethisk Udvikling er at blive · aabenbar for Gud. Men Verdenshistorien det er den
OTA, s. 164 enbar. Hvad enten den bliver · aabenbar for Menneskene eller ikke, Tvesindetheden
EOT, s. 267 ide den Straf at blive ganske · aabenbar for Menneskene, saa de kunde skue ham ind
BI, s. 328 ning har for ham; thi hun var · aabenbar for uskyldig til at kunne tilfredsstille
Not9:1 , men han er sig aabenbar og · aabenbar for Verden. I sig selv aabenbar er han
BI, note Socrates: men Skoe maa dog den · aabenbar have meest af, der med Hensyn til dem er
IC, s. 29 undskyldeligere, den som blev · aabenbar her paa Jorden, eller den som, skjult,
NB6:55 erom. / Og dog har Styrelsen · aabenbar hjulpet mig her; thi min Pietet for Mynster
NB21:129 Qvinde, som blev grebet i · aabenbar Hoer siger han: gak bort og synd ikke mere.
NB15:32 at Naaden og Sandheden blev · aabenbar i Χsto. / Det » Slægten«
KKS, s. 107 tensationen, den bliver netop · aabenbar i Aarene. Begge Phænomener ere væsenligen
NB3:20 irecte dømt, fra at blive · aabenbar i al sin Usselhed og Selvmodsigelse –
BOA, s. 94 ns Mangel først ret bliver · aabenbar i anden, i tredie ɔ: i sidste Deel),
KG, s. 324 og kan være fuldt saa vel · aabenbar i den halve Skilling, som i de hundrede
FB, s. 172 ud af sin Skjulthed og blive · aabenbar i det Almene. Hver Gang han da vil forblive
Not9:1 er han i Indiff: som Verden · aabenbar i Differents, heri ligger Initiativet til
IC, s. 145 gt er at gjøre den Elskede · aabenbar i et Valg; hun maa nu nemlig ud af Dobbeltheden
AE, s. 195 ralsk Hemmelighed, der bliver · aabenbar i femte Akt, medens den snilde Tilskuer
NB13:71 or et andet Msk. at blive ganske · aabenbar i Forhold til hver en lønlig Skyld.
Papir 306 ltsaa vedbliver at være · aabenbar i Hemmeligheden, skal han her søge at
KKS, s. 104 enialiteten mere aabenbar, og · aabenbar i Idealitetens rent æsthetiske Forhold
OTA, s. 136 ende, for hvem et Menneske er · aabenbar i Løndom, med hvem der tales i Tausheden,
KKS, s. 94 igt og med intensiv Betydning · aabenbar i Metamorphosen: der falde Menneskenes
Not9:1 storie bliver den evige Aand · aabenbar i sin evige Verdens-Regjering /
OTA, s. 172 n vil det Gode, saa han blev · aabenbar i sin Feighed for at undgaae den eller
OTA, s. 172 n vil det Gode, saa han blev · aabenbar i sin Higen eller i sin Fortvivlelse; det
SLV, s. 415 Noget, blive i Virkeligheden · aabenbar i sin Intethed, men har det Æsthetiske
NB:7 gjør dernæst Omverdenen · aabenbar i sin Selvmodsigelse. Alle have nu gaaet
LA, s. 103 rusomhed gjør Endeligheden · aabenbar i sin Skuffelse som saadan, see det Uendeliges
3T44 thi ikke blot er Din Sjel jo · aabenbar i Ønsket, men ogsaa paa en anden Maade
FV, note e, saa den Dømmende vil blive · aabenbar i, hvorledes han dømmer. /
IC, s. 145 ømt, men hende, der bliver · aabenbar i, hvorledes hun dømmer. Om han har
OTA, s. 171 di hans Tvesindethed ikke er · aabenbar indenfor Verden, ingen Angiver og ingen
OTA, s. 201 gjøre en modsat Omgivelse · aabenbar indtil det Yderste, ikke derved, at han
NB3:65 Død, ɔ: gjøre Sandheden · aabenbar indtil det Yderste. / Bogen bliver pseudonym
IC, s. 244 aabenbar, gjør den · aabenbar just derved, at Efterfølgeren har sit
F, s. 471 dtil hun endeligen erklærede · aabenbar Krig, et quidem saa aabenbar, at hun havde
BI, s. 113 iske og Tragiske, saa kan det · aabenbar kun være forsaavidt, som Ironien selv
NB10:173 ses derover. Goldschmidt bliver · aabenbar lammet, Pointet i Corsaren var tabt, han
NB27:57 man er ( man bliver nemlig · aabenbar lidt større, naar Fordringen bliver
YTS, s. 274 rme sig den Hellige, at blive · aabenbar lige over for Ham, altsaa i Hellighedens
EE2, s. 129 eri. Men denne Tilstand er jo · aabenbar ligesaa beklagelig for den, der har følt
BI, note intelligente Side, fordi denne · aabenbar ligger Græciteten nærmest. At en
Not9:1 nden i Tiden, men han er sig · aabenbar og aabenbar for Verden. I sig selv aabenbar
KK:2 e uendelige Væsen er bleven · aabenbar og indtraadt i Msk. Bevidsthed. Derved
SFV or at Modsigelsen ikke skal blive · aabenbar og paafaldende mellem det uhyre Meddelelses-Middel
Not11:35 Bs Magt, den gudl. Uvillie · aabenbar over hele Slægten. I Begyndelsen naar
EE2, s. 55 r som stod hun Skoleret eller · aabenbar Skrifte, og saa skulde da Præsten først
SFV, note kel i Fædrelandet » · aabenbar Skriftemaal« med mit Navn under,
Papir 445 bliver i Almindelighed den · aabenbar Skyldige, der forhaaner, forfølger,
NB26:100 ham, og medens han gjør ham · aabenbar som Bedrager, selv qua Bedrager under Jubel
NB23:62 rakteer, ell. ogsaa til at blive · aabenbar som en Bedrager eller en Selvbedragen.
NB30:94 min Klogskab kan faae gjort · aabenbar som Gavtyvestreg. / Derfor var det, jeg
4T43, s. 144 ilgivelse, der blev greben i · aabenbar Synd, og den Mand dømmes, hvis Øie
3T43, s. 77 rne havde grebet en Qvinde i · aabenbar Synd, stillede de hende frem i Templets
CT, s. 311 t en Qvinde, som var greben i · aabenbar Synd, til Christum i Templet for at anklage
F, s. 474 n er Ægtemand, siger hun, er · aabenbar Utroskab, lige tvertimod hvad Præsten
AE, s. 468 igelsen eller lader den blive · aabenbar ved at have Udveien in mente, derfor er
NB:212 at det var Verdens Skyld der blev · aabenbar ved at korsfæste ham. Og hvor meget
NB18:40 Usandhed blev egl. først ret · aabenbar ved min Handling. / Var den nu en Forbrydelse,
OTA, s. 202 er kun, at Omverdenen bliver · aabenbar ved, hvorledes den dømmer ham. /
OTA, s. 201 iden, idet Omverdenen bliver · aabenbar ved, hvorledes den lader ham lide, medens
SLV, s. 66 es er det ikke, Moden er ikke · aabenbar Vellyst, ikke tolereret Udsvævelse,
EE1, s. 216 e. Men fraværende kan man · aabenbar være enten i den forbigangne eller den
KG, s. 230 som Døden, at blive ganske · aabenbar! Er det ikke saaledes, at aldrig det ene
DS, s. 170 embestemmelse » gjør · aabenbar«, og saa sige vi: det Ubetingede beruser
SD, s. 227 Fornemhed gjør, at blive · aabenbar) er blevet en af hele Befolkningen kun altfor
AE, s. 475 elsen ( gjør den tvertimod · aabenbar), men det berettigede Comiske kan det, ellers
NB18:42 / Men nu er deres Skyld aldeles · aabenbar, at de ikke blot ikke selv ville forkynde
NB20:57 lpet. / Χsti Mening er · aabenbar, at den saaledes Hjulpne nu skal slutte
F, s. 471 de aabenbar Krig, et quidem saa · aabenbar, at hun havde i Sinde at confiskere Alt,
CT, s. 313 rudenfor, hvor han vistnok er · aabenbar, at kjende i sine Gjerninger, medens han
BOA, s. 94 for at gjøre den Mislighed · aabenbar, at saa mange Mennesker leve uden Conclusion,
NB:144 har Gud, skjøndt han er bleven · aabenbar, bedre sikkret sig; thi man kan kun kjende
IC, s. 243 egentligen gjorde Forskjellen · aabenbar, er jo borttaget derved, at Alle ere Christne
OTA, s. 158 er Tvesindetheden nærmere · aabenbar, fordi den een og samme Sygdoms Forskjellighed
AE, s. 457 thi vel bliver Ethikeren · aabenbar, forsaavidt han udtømmer sig i den faktiske
IC, s. 244 en Efterfølger« · aabenbar, gjør den aabenbar just derved, at Efterfølgeren
KG, s. 244 m troer Alt, er ikke ligefrem · aabenbar, han er som hine Planter, hvis Forplantelse
OTA, s. 225 ilhøreren, han er for Gud · aabenbar, han er, om jeg saa tør sige Skuespilleren,
KG, s. 341 elsen, her bliver den Levende · aabenbar, her maa han vise sig ganske som han er;
NB28:98 er forhindre, at det bliver · aabenbar, hvad der boer derinde selv i det Msk, jeg
NB17:25 der kommer til at gjøre · aabenbar, hvad der egl. boer i Socrates. Den ophøiede
KG, s. 12 var glemt, Du, der gjorde det · aabenbar, hvad Kjerlighed er, Du, vor Frelser og
IC, s. 140 n, og Dit Hjertes Tanke blive · aabenbar, idet Du vælger, om Du vil troe eller
KG, s. 360 ke. Nei, for Gud er Apostelen · aabenbar, idet han søger at vinde Menneskene;
AE, note middelbarheden, der skal blive · aabenbar, ikke den uforklarede Inderlighed, men den
NB13:87 iste Gud, naar Ens Skyld ikke er · aabenbar, ikke udsat for borgerlig Straf, saa selv
FB, s. 189 for denne Verden. Bliver han · aabenbar, lader han sig frelse ved Agnete, da er
NB28:99 gn, som gjør Hjerternes Tanke · aabenbar, maa saa vistnok ikke blot forstaaes om
KKS, s. 99 kan gjøre Anstrængelsen · aabenbar, men den kan ogsaa gjøre det Modsatte,
NB27:59 a gjør Situationen bedre · aabenbar, naar engang i hans senere Liv eller efter
SD, note Feiltagelse, der vel skal blive · aabenbar, naar Forargelsens Mulighed kommer til at
KKS, s. 104 op gjøre Genialiteten mere · aabenbar, og aabenbar i Idealitetens rent æsthetiske
FB, s. 201 ilhører det Almene, han er · aabenbar, og i denne Aabenbarelse Ethikens elskelige
EE2, s. 111 i den Anden, er han den Anden · aabenbar, og idet han glemmer sig selv, erindres
NB28:99 og gjøre Hjertets Tanke · aabenbar, ogsaa Dit, om Du endnu tør troe, endnu
IC, s. 144 Modtageren er Den, der bliver · aabenbar, om han vil troe eller forarges. /
IC, s. 60 saasnart Duppliciteten bliver · aabenbar, saa er det hans Undergang. Nei, saa var
NB6:71 me til at gjøre den anden Side · aabenbar, saa er her jo atter en Usandhed: /
EE2, s. 145 ske Lære ret kan blive Dig · aabenbar, saa vil jeg forfølge dette lidt længere,
AE, s. 238 ven. Det ikke at kunne blive · aabenbar, Skjultheden, er her en Forfærdelse,
KG, s. 23 te det, gjøre enhver Hykler · aabenbar, som kommer ham nær, eller dog beskæmme
OTA, s. 169 yld, og hans Tvesindethed er · aabenbar, som Talen i det Foregaaende søgte at
EE2, s. 304 s Krav paa, at man skal blive · aabenbar, støde paa Vanskeligheder og Anfægtelser,
TAF, s. 289 rdigheden, gjøre Skylden · aabenbar, tværtimod vil skjule den ved at tilgive
NB8:99 den formente Ærgjerrighed · aabenbar, tænker i ethvert Tilfælde ikke paa,
Papir 459 t Sandsebedrag er at blive · aabenbar. / , hvis jeg gjorde Noget i den Retning,
IC, s. 131 an vælger, bliver han selv · aabenbar. / / Anm. Man seer, at ligefrem Meddelelse
PCS, s. 138 Intethed bliver mere og mere · aabenbar. / 3 / Gud skal vide, om Captain Scipio
Papir 552 ele dette Løgnens Babel · aabenbar. / At » Christenheds« Χstd
NB31:20 t det sande Sammenhæng bliver · aabenbar. / Christd. en Fæstning /
NB8:114 at gjøre Andres Egoisme · aabenbar. / Der lever i hver Generation maaskee ikke
FB, s. 185 ete og Angeren ham, da er han · aabenbar. / Forsaavidt nu Angeren griber Havmanden
LA, s. 93 , der vilde gjøre Tomheden · aabenbar. / Hvad der viser sig som Loven i Forhold
NB10:180 Tidens Bestemmelse at gjøre · aabenbar. / Hvor dybsindige var dog Grækerne;
NB27:7 std. gjør bestandigt · aabenbar. / Hvorledes det? Just ved at forkynde »
NB13:87 de følge hvis hans Skyld blev · aabenbar. / Jeg har tænkt ubeskrivelig meget derover;
NB30:115 or at faae Sandheden gjort · aabenbar. / Man seer forresten her, hvortil det fører
NB25:55 saa blev den sande Tilstand jo · aabenbar. / Men jo mere Kunst der anvendes paa at
JJ:456 g en lille Concretion gjør den · aabenbar. / p. 23. / Den literaire Foragtelighed
NB17:65 dens Sammenhold dermed kan blive · aabenbar. / Saa længe jeg staaer levende, og anvender
NB22:90.e en tvinges til at blive ganske · aabenbar. / Samtidigheden med Χstus –
NB23:23 Ingen Men dette er: at gjøre · aabenbar. / Samvittighedssag. / En siger: dette eller
NB12:73 l. mod sin Villie maa blive · aabenbar. / See det kan man kalde en Professor, nu
KKS, s. 106 t, der tjener til at gjøre · aabenbar. / Tiden har gjort sin Ret gjældende;
Papir 549 t for at faae sand Status gjort · aabenbar. / Tænk et Malerie; der hænger et
3T43, s. 77 o og let, da hendes Synd var · aabenbar. De opdagede tillige en anden Synd, den,
OTA, s. 134 r skjult i Stilheden at blive · aabenbar. Denne Stilhed er den hellige Handlings
NB9:36 nu i dets Undergang ret kan blive · aabenbar. Det er min Tanke, den tilfredsstiller Religieusiteten
NB9:36 jorde jeg jo ikke Usselheden · aabenbar. Det er som der staaer i en Diapsalm i Enten
IC, s. 242 kunde blive saa afgjørende · aabenbar. Det var jo nu paa anden Maade ( historisk)
KG, s. 236 Andre, bliver den Dømmende · aabenbar. Det, at Letsindighed, Uerfarenhed, Troskyldighed
KG, s. 235 sig selv, eller selv at blive · aabenbar. Du mærker det maaskee ikke, det undgaaer
OTA, s. 171 den endnu bedre gjøre den · aabenbar. En Falskner er han, for ham er Evigheden
KG, s. 230 r, han gjør sin Kjerlighed · aabenbar. En Fortumlet mener rigtignok, at Tilværelsen
NB8:63 rligviis ogsaa at man selv bliver · aabenbar. Forholdet er saa inderligt ( et at være
NB24:142 erer Χstd. til at gjøre · aabenbar. Forsaavidt man vil sige, at Χstus
NB11:160 tte hele Væv af Løgn · aabenbar. Ham slaae de altsaa ihjel. De sige som
NB17:71.h ing først successive bliver · aabenbar. Han har vistnok tænkt saadan blot at
TSA, s. 70 ns« Skyld, der bliver · aabenbar. Han vil altsaa sin Død; dog er Han ikke
NB26:100 lp af at gjøre Bedrag · aabenbar. Han vilde da fremstille og skildre ( saa
FB, s. 188 frelses forsaavidt han bliver · aabenbar. Han ægter da Agnete. Imidlertid maa
LA, s. 40 i at lade sin Anskuelse blive · aabenbar. Havde der været een Tidsalder endnu,
KKS, s. 106 des Genialitet væsenligere · aabenbar. Hun har tabt i Galleriets Øine, hun
OTA, s. 164 indethed, og den er allerede · aabenbar. Hvad enten den bliver aabenbar for Menneskene
CT, s. 226 rheden i Den, som spørges, · aabenbar. Jeg nu hverken vil eller kan spørge
NB28:98 dette er at gjøre · aabenbar. Jeg tør ikke gribe forstyrrende ind
KG, s. 229 t dømme sig selv, at blive · aabenbar. Just derfor maa Tilværelsen være
OTA, s. 159 ør hans Handlens Væsen · aabenbar. Kun for Den, der vil det Gode i Sandhed,
KG, s. 230 han gjør sin Mistroiskhed · aabenbar. Lad os vende Slutningen om » Sandhed
NB20:23 n Maade ladet ham den vorde · aabenbar. Men denne Gud har aldrig fremstillet sig
EE2, s. 195 ikke kan betale sig at blive · aabenbar. Naar Du har foregjøglet et Menneske
KG, s. 290 m Skinnet og gjøre Skylden · aabenbar. O, skulde det ikke være lige saa tilfredsstillende,
NB2:121 elig Usselheden skal ogsaa blive · aabenbar. Og at Danmark trænger til at see det
TSA, s. 70 s Skyld blev blot i Sandheden · aabenbar. Og paa den medlevende Slægt tør man
SD, s. 139 faae Sygdommen til at blive · aabenbar. Overhovedet har Lægen, just fordi han
NB24:127 vilde jo Ens Personlighed blive · aabenbar. Saa søger man Embedsstilling, slutter
EE2, s. 304 vert Menneskes Pligt at blive · aabenbar. Skriften lærer, at det bør sig ethvert
OTA, s. 159 ndetheden, indtil den bliver · aabenbar. Skulde Tvesindetheden betegnes kort med
BOA, s. 259 n i den hegelske Philosophie · aabenbar. Thi naar vi tage de 1800 Aar, Skalkeskjulet
Not9:1 hans gudd. Natur ret klar og · aabenbar. Var Χstus i levende Livet bleven tilbedet,
Papir 306 ertet, thi for Gud var han · aabenbar. Ydmygt bekjender han for Gud og Mennesker,
NB3:20.b give ham Leilighed til at blive · aabenbar.) / Yttringen var, at det var Nonsens at
AE, note hvert Menneskes Pligt at blive · aabenbar: altsaa paa Aabenbarelsen. Religieusiteten
OTA sto tydeligere, hans Tvesindethed · aabenbar: at han ønsker sin Sundhed, og dog ikke
NB29:15 der vil gjøre Sandheden · aabenbar: at hver Enkelt ikke er Christen. /
NB22:90.e ivilligt at ville blive ganske · aabenbar: bag efter er det for silde, naar Du i Evigheden
NB30:115.a Ordsprog, thi dets Mening er · aabenbar: behandel Verden som en rar Verden. /
OTA, s. 201 tvertimod deres Letsindighed · aabenbar: dette var Dommen. Uden denne Klogskab havde
KG, s. 198 Faren i eet væk gjøres · aabenbar: hvorledes det Christelige er den blot menneskelige
CT, s. 147 es evigt, saa er jo Vindingen · aabenbar: idet jeg taber Timeligheden vinder jeg
TAF, s. 296 an ikke har Mod til at blive · aabenbar: men for sig selv kan et Menneske ikke skjule
JJ:417 den. Dersom Gud vil have den · aabenbar: saa kan han jo nok gjøre, og denne Selvangivelse
OTA, s. 149 til at gjøre det Skjulte · aabenbar; at den maatte tilintetgjøre Tvesindetheden
OTA, s. 209 rger for, at den ikke bliver · aabenbar; dersom Du gik saaledes mellem Menneskene,
NB31:62 Msk. gyser for, er at blive · aabenbar; det han elsker er derfor om ikke Bælgmørke,
NB8:50 asses paa, at Uretten bliver · aabenbar; ell. bestyrker jo en Sagtmodig kun Verden
CT, s. 226 v, som blev hans Inderste ham · aabenbar; han, der ikke blot hentede Viisdommen ned
KG, s. 86 r at lade Hemmeligheden blive · aabenbar; men den vil lære, at det skal gjøres
CT, s. 313 et. Guds Storhed i Naturen er · aabenbar; men Guds Storhed i at forbarme sig er en
OTA, s. 152 neske og gjør hans Bedrag · aabenbar; men ofte lader det Gode Bedrageren gaae
OTA, s. 171 l gjøre hans Tvesindethed · aabenbar; og han forfalsker Evigheden, thi ellers
KG, s. 17 g og gjøre dens Hemmelighed · aabenbar; som Solens Straale indbyder Mennesket ved
NB12:111 List fangedes til at blive · aabenbar; thi at udskjelde aldeles det Samme som
EE1, s. 266 den formentlige Rinville og · aabenbare Alt. Denne Situation belyser Emmeline og
4T43, s. 153 jo ikke negtes, at det i det · Aabenbare at ville fornegte sin Velgjører, og
AE, note og Verden vel ikke sjunken, at · aabenbare Brud paa Legaliteten kan ansees for det
NB23:183 Fremtiden mere og mere vil · aabenbare det ( Fremtiden vil dog her maaskee sige:
KG, s. 229 ladelighed skulker Dig fra at · aabenbare Dig selv i at dømme eller i, hvorledes
CT, s. 123 ult i Grunden er Trykket, det · Aabenbare er Haabet. Det ligger i Tanken selv: et
3T43, s. 70 kket og opdager ikke Syndens · aabenbare Gjerning, end mindre den skjulte; thi »
SD, s. 227 sløst, fordi den stakkels · aabenbare Gud ( der var uforsigtig og uklog nok til
KK:11 orskjellige. Kun den sig selv · aabenbare Gud formaaer at aabenbare sig for Msket,
LA, s. 28 t skrive til Madame Waller og · aabenbare hende Alt. Brevet afgaaer, men maa komme
SLV, s. 387 ve netop ved Misforstaaelsen · aabenbare i deres Tomhed, og Latteren over dem er
EE1, s. 241 deres Individualiteter blive · aabenbare i Replik og Situation, og det uagtet hele
BI, s. 306 Endeligheden er et Intet, er · aabenbare ligesaa alvorligt meent som Socrates' Uvidenhed.
NB8:63 , der elsker mig, for ham vil jeg · aabenbare mig. Men saaledes gjælder det overalt,
Not1:7 : Chr: Virksomhed ved at · aabenbare Msk. Veien til Retfærdighed og Salighed.
OTA, s. 169 ult, formasteligere end hiin · aabenbare og aabenbart verdslige, den er en kraftig
OTA, s. 241 der i Din hele Færd, den · aabenbare og den lønlige, slet ikke Noget, som
KG, s. 35 e Rørelser, der strax blive · aabenbare og derfor ogsaa strax igen forsvinde, medens
NB10:193 og slette Egenskaber, dens · aabenbare og hemmelige Feil; og da det endelig var
NB7:72 al existere i den syndige Verden, · aabenbare og udfolde sig i den syndige Verden. Det
EE2, s. 40 e dog havt Mod til at være · aabenbare Oprørere; nei jeg mener de, der kun
Not9:1 ved et Høiere – den · aabenbare Religion. hermed har Religionen hævet
PS, s. 236 rlighedens Død, og det at · aabenbare sig er den Elskedes Død! O, Menneskenes
KK:11 ra Verden. Derfor kan Gud kun · aabenbare sig for den hedenske Bevidsthed efter sin
F, s. 511 skes og tilbedes af nogle Faa, · aabenbare sig for Færre. Den gjør enhver Theolog
F, s. 513 me – at Philosophien vil · aabenbare sig for mit elskende Blik skjønnere
KK:11 elv aabenbare Gud formaaer at · aabenbare sig for Msket, og kun den sin egen evige
EE2, s. 119 ed. Havde han havt Mod til at · aabenbare sig for sin Kone, saa var det forebygget,
Papir 261:2 dte Guddom, men neppe vil han · aabenbare sig førend vi have meget at udsætte.
IC, s. 61 ene, at overhovedet Gud kunde · aabenbare sig i et enkelt Menneskes Skikkelse. Slægten,
Not4:16 ive sig bevidst. – Den maa · aabenbare sig i Form af hinanden modsigende Facta.
EE1, s. 109 saaledes blive synlig eller · aabenbare sig i Legemets Former og disses Bevægelser,
AE, s. 223 rværelse. – Vil Gud · aabenbare sig i menneskelig Skikkelse og give et
BA, s. 430 r o. s. v., der paa den Maade · aabenbare sig i Ufrivillighedens Angest. /
SLV, s. 149 ørst ret Leilighed til at · aabenbare sig i Ægteskabet, der har Opgavernes
PS, s. 240 falde ham ind, at Guden vilde · aabenbare sig paa en saadan Maade for at frembringe
BOA, s. 232 om sig selv, angive sig selv, · aabenbare sig selv, netop da, naar han i egne Tanker
Not4:16 Forelæsning. / Sandheden maa · aabenbare sig som Factum som Noget man umiddelbar
Oi8, s. 363 g, vil, just for ret at kunne · aabenbare sig som hvad den er, ikke før Tiden
NB26:86 Mening, at han, just ved at · aabenbare sig som Kjerlighed vilde røre os Msker
EE2, s. 111 Men man taber ved saaledes at · aabenbare sig«; ja det forstaaer sig, den
PS, s. 236 rgens Modsigelse: det ikke at · aabenbare sig, er jo Kjærlighedens Død, og
Not11:13 læren. » Gud maa · aabenbare sig, fordi hans Væsen er Proces, denne
Not9:1 et en Hellighed som ikke kan · aabenbare sig, hiinsides liggende. Men herved er
BI, s. 351 ed i Kunst og Poesi i Sandhed · aabenbare sig, hvorvidt der efter Solgers Opfattelse
EE1, s. 180 ik var det maaskee muligt at · aabenbare sig, i næste Øieblik er hun for evig
EE2, s. 158 re sig; men den, der ikke kan · aabenbare sig, kan ikke elske, og den, der ikke kan
EE1, s. 167 hører det til, at den vil · aabenbare sig, Sorgen vil skjule sig ja stundom endog
FB, s. 172 oraf han kun kommer ud ved at · aabenbare sig. / Her staae vi atter ved det samme
KG, s. 145 grundfælles Kjerlighed kan · aabenbare sig. Den hele Forskjel mellem forskjellige
EE2, s. 159 s Væsen ikke kan harmonisk · aabenbare sig. Du troede at gjøre det Bedste,
EE2, s. 117 es indviklet, at det ikke kan · aabenbare sig. Eier Din indre Udviklings-Historie
EE1, s. 189 bryder frem, for synligt at · aabenbare sig. I dette Øieblik er hun malerisk.
EE2, s. 194 rlighed, hvis han ikke kunde · aabenbare sig. Jeg har netop Musæus' Eventyr ved
KK:11 bjektet virkelig kan siges at · aabenbare sig. Men denne Aabenbaring er kun relativ
BI, s. 289 som for at faae Andre til at · aabenbare sig. Men Ironien kan ogsaa vise sig, idet
NB21:12 a Gud hjulpet, naar han vil · aabenbare sig. Og see lige det Omvendte, han mishandles
EE1, s. 173 paae, og Sorgen maa tilsidst · aabenbare sig. See, disse Eventyr er vor Lyst, vor
EE2, s. 157 en derved tilsidst ikke kunde · aabenbare sig; jeg har seet Mennesker, der saa længe
EE2, s. 158 lv, at han næsten ikke kan · aabenbare sig; men den, der ikke kan aabenbare sig,
SLV, s. 373 t Kongen af Spanien vil han · aabenbare sin Hemmelighed. Tilsidst giver han dog
NB12:73 , og Verden nødes til at · aabenbare sit Fjendskab mod Sandheden, der just ved
NB6:16 r. / Allerede i Artiklen » · aabenbare Skriftemaal«, der var et Signalskud
NB22:173.a res, vises tilbage, gjøres · aabenbare som hvad I ere. / Tænk Luther levende
SD, s. 210 gene med at begribe gjorte · aabenbare som selvmodsigende, saa faaer Sagen sin
NB30:136 lidet tilstrækkelig som · aabenbare Synder ere det, vi kan i saa Fald ikke
NB30:136 e. Man antager maaskee, at · aabenbare Syndere fortabes trods deres saakaldte
NB30:136 s alle, alle Salige, ogsaa · aabenbare Syndere ja vel endog dem, som slet ikke
NB18:5 dige, de Dæmoniske, Toldere og · aabenbare Syndere, dem holde vi yderst forsigtigt
NB5:31 ndste at tabe flyer ham, kun · aabenbare Syndere, som da Ingen kan ville søge
IC, s. 215 men der ville Mange blive · aabenbare ved, hvorledes de dømme ham. Han paastaaer
IC, s. 216 e mange Hjerters Tanker blive · aabenbare ved, hvorledes de dømme om denne eenfoldige
4T43, s. 124 Underfundighed, eller deres · aabenbare Vold, der havde frarevet ham det, som Sabæerne
BI, note , Phænomenet er ikke for at · aabenbare Væsenet, men for at skjule det. Erindrer
SLV, s. 272 summarum af sine skjulte og · aabenbare Ynder paa min uværdige Aandrighed; sæt
KG, s. 360 , » men for Gud ere vi · aabenbare«. Saa er der da mindst af Alt i disse Ord
IC, s. 105 at gjøre Hjerternes Tanker · aabenbare), om et Menneske vil troe, eller vil forarges.
OTA, s. 132 r vil da maaskee gjøre det · aabenbare, at den første pludselige Anger ikke
LF, s. 35 Mennesket til at lade ham det · aabenbare, at han har denne Egenskab, at han er Taalmodighed.
BOA, s. 104 an synes selv at gjøre det · aabenbare, at han ikke forstaaer sig selv i at være
BOA, s. 94 , da vil han ret gjøre det · aabenbare, at han ved sidste Deel fraskrev sig at
OTA, s. 428 kab og Fordærvethed gjort · aabenbare, da Herren og Mesteren blev forhaanet: med
OTA, s. 352 øre deres Hjerters Tanker · aabenbare, gjøre dem skyldigere end nogensinde.
PMH, s. 70 dividualitet, ved at gjøre · aabenbare, hvad den helst skjulte i sig selv og kun
BOA, s. 111 erved bidrage til at gjøre · aabenbare, hvad dog Alvor i Sandhed er, at Alvor er
4T43, s. 150 le den er, førend Du seer · aabenbare, hvad Gud gjorde den til, og Du da atter
Papir 306 aer den, give Du ham ogsaa · aabenbare, i Forhold til som han bevarer Hemmeligheden
BOA, s. 121 forborgne Arbeiden over i det · Aabenbare, kaster sig paa Grundprinciperne selv. Dersom
NB24:113 Repræsentanterne gjorte · aabenbare, lige indtil den Sidste: Mynster per Goldschmidt.
BI, s. 292 havde faaet Talen ikke for at · aabenbare, men for at skjule sine Tanker, indeholder
4T43, s. 130 men Alt skulde have været · aabenbare, og den Eneste, der havde skjult sig, var
NB27:7 l gjøre Manges Hjerters Tanker · aabenbare, og det gjorde han. / Men egl. er dette
SFV, s. 68 Christenhedens Sandsebedrag · aabenbare, og skaffer Syn for det at blive Christen.
Not11:23 l – til det sig selv · Aabenbare, sig selv Sættende. – men ultro,
IC, s. 136 der gjør Hjerternes Tanker · aabenbare. – Det Ufuldkomne i Forhold til al
Papir 270.e nde Msker, men for Gud ere vi · aabenbare. /
NB13:49 k kan jeg gjøre de Andre · aabenbare. / Det er dog vist nok, at Martensen lidt
NB:112 ker« / men for Gud ere vi · aabenbare. / hvorvidt det er tilladt / Det Ord til
IC, s. 131 Tanker, der skulle gjøres · aabenbare. / Og det kan kun Modsigelsens Tegn: det
TTL, s. 429 anskeligere at blive hinanden · aabenbare. De vare engang saa lykkelige, o, saa lykkelige,
FB, s. 172 m det Almene er det igjen det · Aabenbare. Den Enkelte er som umiddelbar sandselig
CT, s. 281 andre Mennesker, skjult eller · aabenbare. Denne Bekymring er Angeren; Den, som sukker
BA, s. 424 desluttede og det ufrivilligt · Aabenbare. Disse tvende Bestemmelser betegne, hvad
FB, s. 177 ns Foretagende er ogsaa i det · Aabenbare. Gaaer jeg videre, da støder jeg bestandig
IC, s. 131 som gjør Hjerternes Tanker · aabenbare. Gud-Mennesket er et enkelt Menneske –
IC, s. 131 de gjøre Hjerternes Tanker · aabenbare. Har saa alt det Moderne om den speculative
IC, s. 131 han gjør Hjerternes Tanker · aabenbare. O, det er saa mageligt at være Tilhører
BOA, s. 231 ndet end at gjøre sig selv · aabenbare. Ved første Øiekast og for dumme Mennesker
NB27:7 At gjøre Hjertets Tanker · aabenbare.« / / Om Christus siges det, han skal gjøre
OTA, s. 420 ule det, men de gjøre det · aabenbare; de søge frem til Lyset, ellers mener
3T43, s. 86 es Taarer skjulte Intet, men · aabenbarede Alt, og der var Intet at opdage uden en
JJ:50 lle om Demonax. Ikke blot den, der · aabenbarede de eleusinske Mysterier, men ogsaa den,
BI, s. 187 aaledes, at intet Prædikat · aabenbarede eller forraadte, hvad den egentlig var,
NB30:113 unklere end han var før, den · aabenbarede Gud ubegribeligere end den ikke aabenbarede:
BOA, s. 211 ribe Aabenbaringen. Den samme · aabenbarede Lære bliver altsaa behandlet af ganske
BOA, s. 211 telen) Adler sig med samt sin · aabenbarede Lære i et nyt Stadium, og er nu fra
BOA, s. 211 det har A. i Forhold til sin · aabenbarede Lære selv ligesom glemt, og jeg maa
BOA, s. 246 rste ( Aabenbaringen og den · aabenbarede Lære) saa fremkommer Dilemmaet: enten
BOA, s. 245 d bedre at fremsætte ( den · aabenbarede og af Frelseren dicterede) Læren, han
Not1:7 Gud velbehageligt Liv. I det · aabenbarede Ord og i Chr: Exempel er Guds Villies Lov
EE:10 delse, saaledes som jo Guds Aand · aabenbarede sig for Moses i Tornebusken, der brændte
NB22:159 saa let snyde. Men da han · aabenbarede sig i Χsto – ja, det var det
BOA, s. 149 ker en Daarskab; thi at Guden · aabenbarede sig i Lidelse var netop det Paradoxe; Lidelse
BI, s. 214 edes, at Subjectiviteten ikke · aabenbarede sig i sin hele Rigdom, at Ideen blev Grændsen,
BI, s. 262 ad den Maade, paa hvilken den · aabenbarede sig, angaaer, da viste den sig deels partielt
KK:2 hed og Substants. – Guds · aabenbarede Villie er Loven; men idet Mediationen med
BOA, s. 196 ine Ord ikke ere ham ( Adler) · aabenbarede, men ere hans egne; og i saa Fald maa der
Not11:39 eisme, forskjellig fra den · aabenbarede. / Demeters Forsoning lærer man at kjende
CT, s. 313 p derfor kaldes den og er den · aabenbarede. Guds Storhed i Naturen vækker strax
NB30:113 Gud ubegribeligere end den ikke · aabenbarede: saaledes her: Kjerlighedens Gud haardere
OTA, s. 194 nde), at Guds Søn, da han · aabenbaredes i menneskelig Skikkelse, blev korsfæstet,
AE, s. 235 Ethiske, der før hjalp til · Aabenbarelse ( medens det Æsthetiske forhindrede),
Not9:1 Faderen. / / Guds middelbare · Aabenbarelse / 1. Skabelse / a) Skabelsen selv b) Msk
Papir 306.a oet den. – / selv i Din · Aabenbarelse / See! / 2 Cor: X, 5. /
Not1:8 men denne som den fulde · Aabenbarelse af den evige under forskjellige Former
Not1:7 sit Liv, der er den synlige · Aabenbarelse af den gudd: Kjærlighed og Barmhjertighed;
NB7:90 agtmodighed o: s: v: tænker en · Aabenbarelse af den i en Verden: saa ligger det eo ipso
EE2, s. 244 han i Kjærligheden seer en · Aabenbarelse af det Almeen-Menneskelige. Den, der lever
BI, s. 210 dette er ligesom den synlige · Aabenbarelse af det Dæmoniskes negative Forhold til
Brev 311 mig selv, det ydre Liv en · Aabenbarelse af det Indre, thi hele min Omgivelse, næsten
EE2, s. 104 , hvis Personlighed er Dig en · Aabenbarelse af det Ædle og Ophøiede? Skulde det
LA, s. 64 den væsenlig Aabenbarelse, · Aabenbarelse af en Energiens Yttring, der uomtvistelig
EE1, s. 80 e enkelte Stadier mere er en · Aabenbarelse af et Prædikat, saaledes at alle Prædikater
NB7:58 n jo dog ikke kan forlange umidd. · Aabenbarelse af Gud, og hans Reflexion fanger ham) han
Not9:1 t. Verden er ikke den umidd. · Aabenbarelse af Gud; thi det er Sønnen. Dette sker
Not1:7 hans Sendelse og Opoffrelse, · Aabenbarelse af Guds Naade og Kjærlighed. Bevidstheden
Not1:7 g Opoffrelse fremstilles som · Aabenbarelse af Guds og Chr: Kjerlighed til Msk. Heraf
Not1:7 n Maade med Gud, den synlige · Aabenbarelse af Guds Væsen paa Jorden, Gjenstand
LA, s. 97 ed og Aabenbarelse, den er en · Aabenbarelse af Tomhed, der dog extensivt vinder Gøgleriets
4T43, s. 171 Vei. Eller er dette ikke en · Aabenbarelse af Utaalmodigheden, at eet Menneske haster
EE1, s. 73 a fjernt, at en enkelt lille · Aabenbarelse blev mig til Deel. Og føler jeg end,
EE2, s. 157 gen at kjende Dig; thi enhver · Aabenbarelse er altid et Bedrag, kun paa den Maade kan
EE2, s. 118 gsaa i Ægteskabet. I denne · Aabenbarelse er den første Kjærligheds Umiddelbarhed
Not9:1 Mythus. / Den første Guds · Aabenbarelse er Sønnen, den er umidd., den anden
Not10:9 ikke eensidig fixeres. Dets · Aabenbarelse er Sønnen. Ogsaa Aanden bliver kaldet
Not11:13 Væsen er Proces, denne · Aabenbarelse er Verden, og dens Væsen er Sønnen,
Not9:1 en, den er umidd., den anden · Aabenbarelse er Verden. Disse to ere ikke absolut forskjellige
BA, s. 426 , Loven for det Dæmoniskes · Aabenbarelse er, at det mod sin Villie rykker ud med
FB, s. 201 , han er aabenbar, og i denne · Aabenbarelse Ethikens elskelige Søn. Dette passer
KK:5 Gudd. vel den samme, men dens · Aabenbarelse forskjellig. / Sønnen og den Hellig-Aand
Papir 270.d mmelighed, efter hvis herlige · Aabenbarelse han sukkede, ham havde de ikke Tid at vente
EE2, s. 118 kelig om at friste Tiden; ved · Aabenbarelse har Kjærligheden derimod en Evigheds-Bestemmelse
EE1, s. 63 g er de Ideer, der komme til · Aabenbarelse i Architekturen, ingenlunde de mest abstrakte.
AE, s. 442 stede Interjektion; og Guds · Aabenbarelse i Begivenhederne et theatralsk Tableau.
SLV, s. 149 elskelige sjelelige Gehalts · Aabenbarelse i Forhold til Forelskelsens Umiddelbarhed.
EE1, s. 62 dee, der saaledes kommer til · Aabenbarelse i Sculptur, er aldeles abstrakt, staaer
BA, s. 428 x? Det betyder Aabenbarelsen. · Aabenbarelse kan igjen betyde det mest Ophøiede (
BI, s. 253 rdi Uendeligheden ikke er ham · Aabenbarelse men Grændse. / Fra denne Positivitet,
LA, s. 30 e det. Her er ingen mægtig · Aabenbarelse og ingen dyb Skjulthed, men desto mere
FB, s. 176 nnede den, Ethiken fordrede · Aabenbarelse og straffede Skjultheden. /
BA, note skulde kunne misforstaae Ordet · Aabenbarelse og Udviklingen af dens Forhold til det
EE2, s. 118 forstaaelse, at opfatte denne · Aabenbarelse saaledes, som om Ægtefolkene anvendte
Papir 270 uldkommengjøre den ydre · Aabenbarelse saavidt det er Dig muligt, saa veed Du
NB7:58 han altsaa umidd., maaskee ved en · Aabenbarelse sige En, at nu behøver man Adspredelse)
AE, s. 235 er Individet til en høiere · Aabenbarelse ud over det Ethiske noget Andet. /
PS, s. 239 abets Usandhed). Enhver anden · Aabenbarelse var for Gudens Kjærlighed et Bedrag.
PS, s. 239 e forstod det. / Enhver anden · Aabenbarelse var for Kjærligheden et Bedrag, fordi
Papir 251 ved Messiasrigets synlige · Aabenbarelse) fremhæves den ideale Side. I Apostlernes
LA, s. 64 ig, derfor er den væsenlig · Aabenbarelse, Aabenbarelse af en Energiens Yttring, der
LA, s. 97 stinktion mellem Skjulthed og · Aabenbarelse, den er en Aabenbarelse af Tomhed, der dog
AE, s. 235 jen tilbage til det Punkt, at · Aabenbarelse, der er det Ethiskes Liv, atter bliver umulig,
LA, s. 97 ordeel over den væsentlige · Aabenbarelse, der har Fordybelsens eensartede Væsentlighed,
SLV, s. 111 r høit, det forraader: en · Aabenbarelse, der i sin Forborgenhed forraader det Himmelske.
NB6:68 m Socrates forstod det) men er en · Aabenbarelse, der maa forkyndes. / I Christenheden kan
Papir 251 Guds Riges udvortes reale · Aabenbarelse, derfor toges nu den reale Side i Forsvar.
EE2, s. 117 Oprigtighed, Aabenhjertighed, · Aabenbarelse, Forstaaelse det er Livs-Principet i Ægteskabet,
AE, s. 230 om den dybeste Form af Livets · Aabenbarelse, hvorved Tiden er tagen den ethisk Existerende
BA, s. 329 anden Ethik kan behandle dens · Aabenbarelse, ikke dens Tilblivelse. Vil nogen anden
BA, note Med Flid har jeg brugt det Ord · Aabenbarelse, jeg kunde ogsaa kalde det Gode her Gjennemsigtighed.
FB, s. 177 , med hvilken Ethiken fordrer · Aabenbarelse, lader det sig dog ikke negte, at Hemmelighed
EE1, s. 86 nden flyer, mangfoldig i sin · Aabenbarelse, Længselen løsriver sig fra Jordsmonnet
FB, s. 172 ed sig selv, naar den fordrer · Aabenbarelse, men den er ikke paa det Rene, naar den
FB, s. 177 24). / Æsthetiken fordrede · Aabenbarelse, men hjalp sig med et Tilfælde, Ethiken
LA, s. 97 sentligt af, der kan vorde en · Aabenbarelse, men plumres længe før Tiden, og til
FB, s. 177 Tilfælde, Ethiken fordrede · Aabenbarelse, og fandt i den tragiske Helt sin Tilfredsstillelse.
EE1, s. 313 m havde jeg seet en himmelsk · Aabenbarelse, saa aldeles er hendes Billede atter forsvundet
Papir 264:8 lmodighed til at oppebie Guds · Aabenbarelse. /                     d.
JJ:191 og ikke saa meget den historiske · Aabenbarelse. / Det er dog mærkeligt, at Spinoza bestandig
IC, s. 158 lse, men tillige Hans herlige · Aabenbarelse. / Fra Høiheden vil Han drage Alle til
IC, s. 170 e have forventet hans herlige · Aabenbarelse. / Men vides der da ellers Intet om ham?
Not9:1 hører til Guds middelbare · Aabenbarelse. Bliver man staaende ved Identitæten,
FB, s. 177 heden. Ethiken fordrer derfor · Aabenbarelse. Den tragiske Helt viser netop sit ethiske
FB, s. 200 lig Bevægelse, den fordrer · Aabenbarelse. Den æsthetiske Helt kan da tale, men
NB31:62 andhed er, veed, at den er: · Aabenbarelse. Derfor sigter Χstd. saa afgjørende
EE1, s. 357 orkynde sig i en tilsvarende · Aabenbarelse. Det Wahlske Huus laver til en Forlovelse.
AE, s. 268 dialektisk meest sammensatte · Aabenbarelse. Dog drager han en ny Side frem, og hævder
EE1, s. 304 at følge det Skjønnes · Aabenbarelse. Eller frygter De endnu nogen Uvedkommende,
EE2, s. 194 ov. Imidlertid fordrer hun en · Aabenbarelse. Her laae Vanskeligheden; saasnart han viste
LA, s. 36 pathiske Lidenskabs inderlige · Aabenbarelse. I anden Deel derimod ere næsten alle
FB, s. 176 Menneskes Liv, da fordrer den · Aabenbarelse. Jeg staaer her ved den tragiske Helt. Jeg
BA, s. 430 desluttede er den ufrivillige · Aabenbarelse. Jo svagere Individualiteten oprindeligen
EE1, s. 11 l at bringe det Forborgne til · Aabenbarelse. Maaskee passer intet af Tilfældene paa
FB, s. 176 imidlertid Æsthetiken selv · Aabenbarelse. Naar Helten hildet i den æsthetiske
BI, s. 71 ænomenet til dets fuldkomne · Aabenbarelse. Om derfor end Betragteren fører Begrebet
EE1, s. 310 tør jeg vel ikke vente en · Aabenbarelse. Skulde der maaskee være Flere her oppe
AE, s. 195 d i det Evige var ligefrem en · Aabenbarelse. Sæt den aandelige Begavetheds Forskjel
EE1, s. 376 – en Forlovelse er en · Aabenbarelse; den elsker Taushed – en Forlovelse
EE2, s. 78 relse vente paa Juletræets · Aabenbarelse; men et Barn er rigtignok en ganske anden
AE, s. 234 vle, hævet Skjultheden til · Aabenbarelse; men her var i mine Tanker en Mislighed.
EE1, s. 11 thi ligesom Stemmen er · Aabenbarelsen af den for det Ydre incommensurable Inderlighed,
FB, s. 174 ke Bevidsthed. Skjultheden og · Aabenbarelsen er da Heltens fri Gjerning, for hvilken
BA, s. 428 barelsen er her det Gode; thi · Aabenbarelsen er Frelsens første Udtryk. Derfor siger
BA, s. 428 n end forresten er svimlende. · Aabenbarelsen er her det Gode; thi Aabenbarelsen er Frelsens
Not9:1 g Msk. Idee kan erkjendes om · Aabenbarelsen er tilsvarende til Ideen, dog er det ikke
BA, s. 427 re Dæmon, der kunde bringe · Aabenbarelsen frem. Men Indesluttethedens Bøddel kan
BA, s. 429 derpaa i Digter-Existentser. · Aabenbarelsen kan allerede have seiret, men i samme Moment
BA, s. 430 ig, han er vistnok sindssvag. · Aabenbarelsen kan forkynde sig i Ord, hvor den Ulykkelige
BA, s. 428 ns Collisioner med Hensyn til · Aabenbarelsen kan igjen være uendelig forskjellige,
BA, s. 428 qvindeligt Forhold til den i · Aabenbarelsen satte Frihed, og den Aabenbarelsen sættende
BA, s. 429 er snild nok til at forvandle · Aabenbarelsen selv til en Mystification, og Indesluttetheden
BA, s. 428 barelsen satte Frihed, og den · Aabenbarelsen sættende Frihed. Ufriheden kan derfor
BA, s. 428 r lykkeligere). Den kan ville · Aabenbarelsen til en vis Grad, men beholde en lille Rest
EE2, s. 304 n da ikke bliver det, saa vil · Aabenbarelsen vise sig som en Straf. Æsthetikeren
BA, s. 428 Indesluttetheden kan ønske · Aabenbarelsen, at den maa udenfra tilveiebringes, maa
BA, s. 429 re en gros.) Den kan ville · Aabenbarelsen, men incognito. ( Dette er den spidsfindigste
BA, s. 430 rordnet, afmægtig, der vil · Aabenbarelsen, og en stærkere, der vil Indesluttetheden;
BA, s. 430 k, er Individets Stilling til · Aabenbarelsen, om han vil gjennemtrænge hiint Faktum
BA, s. 428 a det Gode som x? Det betyder · Aabenbarelsen. Aabenbarelse kan igjen betyde det mest
BA, note op Ufriheden, der er angest for · Aabenbarelsen. Derfor kaldes Djævelen ogsaa Løgnens
AE, note at blive aabenbar: altsaa paa · Aabenbarelsen. Religieusiteten derimod er den skjulte
4T44, s. 324 re deelagtiggjort i høie · Aabenbarelser, at fornemme en uudsigelig Salighed, kan
SLV, s. 241 sig paa Syner, det andet paa · Aabenbarelser, det tredie paa Drømme. At tale derom,
AE, s. 169 urde beraabe mig paa Syner og · Aabenbarelser, og paa at jeg var rød i Hovedet, saa
KG, s. 17 des ved Kjerligheden i dens · Aabenbarelser, vil glæde sig ved at udgrunde den, det
NB28:44 virkelig havde guddommelige · Aabenbarelser. / Charmant, charmante Distraction, Paven
NB20:110 g om Syner og Drømme og Guds · Aabenbarelser. Nu derimod ere alle slige Begreber faktisk
EE1, s. 39 n og Larmen paa Gaden, med en · Aabenbarelses hele Overraskelse. – Det maa dog
BI, s. 189 en, forsaavidt det derved sig · aabenbarende Anlæg kaster et Lys over Aristophanes'
BA, s. 390 s ved nogen af de i Tiden sig · aabenbarende Bestemmelser er den forbigangne Tid. Skal
KG, s. 16 erfor kun til at kjende paa de · aabenbarende Frugter. Dette er just og Tilfældet.
KK:5 han derunder forstaae den sig · aabenbarende Gud, men nu er Logos, den sig i Skabelsen
KK:5 er Logos, den sig i Skabelsen · aabenbarende Gud, ogsaa den forløsende, thi Logos
KK:5 st Verden ɔ: den samme sig · aabenbarende Gud; ikke blot er Guddommen den samme i
NB8:63 ne Modtageren uvirksom og saa det · Aabenbarende meddelende ham, men Forholdet er, at Modtageren
LA, s. 95 bsløses Liv er ikke et sig · aabenbarende og udfoldende Princip, tvertimod er hans
KG, s. 16 er skjult, Talens Yttring det · Aabenbarende. De forelæste hellige Ord tale derfor
SD, s. 186 er den tilsvarende er den jo · aabenbarende. Men Udvortesheden er her det aldeles Ligegyldige,
FB, s. 177 ammel Tjener i Beredskab, som · aabenbarer Alt for Klytaimnestra. Nu er Alt i sin
NB8:63 en, der elsker Sandheden, for ham · aabenbarer den sig o: s: v:; thi man tænker sig
BI, s. 193 til at ponere Noget, saaledes · aabenbarer det Samme sig endnu tydeligere i Strepsiades'
EE1, s. 85 eblik adsplittende, saaledes · aabenbarer det sig igjen ved at ville forene det Adskilte.
EE1, s. 209 e Leilighed tilbyder sig, da · aabenbarer det Skjulte sig. Denne have vi i vor Magt,
BA, s. 430 vilke et Menneske ufrivilligt · aabenbarer det Skjulte. Der gives et anklagende Blik,
Not13:28.a n rigtig hypothetisk Dom, der · aabenbarer Eftersætningen, og indeholder et Nærværendes
KKS, s. 97 æt, lige det Modsatte, den · aabenbarer en elementarisk Utrættelighed, som Vindens,
AE, note jule den første Distraction · aabenbarer en endnu større. Som naar en Distrait
EE1, s. 377 det hendes egen Stemme, der · aabenbarer for hende og for en Anden. / Hvad gjør
BB:7 r, da bemærker Sch:, at den · aabenbarer Forskjellen mell. begge Kjøns religieuse
Not1:7 ων. – Chr · aabenbarer Guds Væsen paa Jorden og fremstilles
NB23:208 l Elias kommer og salver ham og · aabenbarer ham Alt. / Dette har jeg fundet citeret
EE2, s. 91 ldighed af hvorfor, som Livet · aabenbarer i sin hele Velsignelse. / Da imidlertid
EE1, s. 65 Accompagnement, men idet den · aabenbarer Ideen, aabenbarer sit eget inderste Væsen.
BA, s. 433 g komme listende. Men tillige · aabenbarer Mephistopheles selv sit Væsen, der netop
JJ:12.a give Anledning, da han uvidende · aabenbarer Mysterierne. / cfr. Arist. Ethik 3, 2.
KK:11 og det sande Msk. aabenbares, · aabenbarer ogsaa den sande Gud sig efter sit Væsens
NB22:14 dsatte, at det er Mysteriet. Gud · aabenbarer sig – det kjendes paa, at han skjuler
NB8:63 det overalt, det man elsker, det · aabenbarer sig for En; Den, der elsker Sandheden,
KK:11 et i Religionen ɔ: at han · aabenbarer sig for ham. Var Gud ikke nærværende
SLV, s. 215 ed om, at Djævelen aldrig · aabenbarer sig heelt, at Indesluttethed altsaa er
KK:11 dens den i Prot: væsentlig · aabenbarer sig i den fri msklige Selvbevidstheds eget
KK:4 en Reflexion derpaa igjen Gud · aabenbarer sig i Naturen. – Men denne Viden
Not9:1 Gud fra sin Side viser og · aabenbarer sig i sin Sandhed og Hellighed, Guds evige
LA, s. 29 a den Skueplads, hvor Nutiden · aabenbarer sig i sine forskjellige Repræsentationer.
BI, s. 160 , sinker Tankeudviklingen, og · aabenbarer sig ikke som en Fuldbringelse af den begyndte
FB, s. 190 edes som en Dæmonisk altid · aabenbarer sig selv uden at forstaae sig selv, sin
Not10:9 nnen. Det gudl. Væsen · aabenbarer sig som Fader i Sønnen. An sich er Gud
KK:5 n man Intet veed, idet den kun · aabenbarer sig som Fader, Søn og Aand ikke som
LA, note tedeværende Hensigt, der kun · aabenbarer sig ved at skjule sig. / Det Væsentlige
EE2, s. 108 og forsaavidt man successivt · aabenbarer sig, maa dette skee med saa megen Benyttelse
BI, s. 342 an taler om, at Gud, idet han · aabenbarer sig, opoffrer sig selv; thi vel veed jeg,
Oi8, s. 363 seet, hvorimod det, naar den · aabenbarer sig, sees, at den var tilstede, nærværende
EE1, s. 171 dede, urokkelige, indtil den · aabenbarer sig. Til denne Kamp ruste vi os, i den
BI, s. 223 er søger sin Opbyggelse og · aabenbarer sin Fromhed i en total Uvidenhed, ligesom
EE1, s. 65 n idet den aabenbarer Ideen, · aabenbarer sit eget inderste Væsen. Derfor staaer
FB, s. 190 vinder? I en Art Clairvoyance · aabenbarer Tiden, saaledes som en Dæmonisk altid
KKS, s. 97 , at hun eier meget mere; den · aabenbarer, at hendes Coquetteri ( og aldeles uden
KKS, s. 97 Vindens, som Naturlydens; den · aabenbarer, at Skjælmeriet er uudtømmelig rigt,
KG, s. 341 den Anledning, som bestandigt · aabenbarer, hvad der boer i den Levende, der forholder
BA, s. 430 gives et anklagende Blik, som · aabenbarer, hvad man næsten ængstes for at forstaae,
LA, s. 11 er det ogsaa sandt, at Tiden · aabenbarer, hvo det var, der ikke forandrede sig. Istedenfor
TTL, s. 464 ikke forklarer Døden, men · aabenbarer, hvorledes den Forklarende er i sit inderste
AE, s. 146 n, der dog ikke bedrager, men · aabenbarer, som al ethisk Udvikling er at blive aabenbar
BA, note ed præformere Alt, hvad denne · aabenbarer. Med Hensyn til denne Kategori kan man sammenligne
KG, s. 367 vkjerlig han er bliver jo kun · aabenbarere ved Modsætningen; og Talens Indhold
TSA, s. 66 bliver det Skridt for Skridt · aabenbarere, at det er i Evighedens Forstand Han er
KK:11 den msklige Bevidsthed og Gud · aabenbares efter sin Subjektivitæt ɔ: som Gud.
Papir 410 sburgske Confession, at det maa · aabenbares et Msk, hvor stor Synder han er. Thi uden
NB19:42 . / / / Forunderligt. / / Jehova · aabenbares for Salomo i en Drøm og tillader ham
KK:11 virkeligt, og det sande Msk. · aabenbares, aabenbarer ogsaa den sande Gud sig efter
KKS, s. 99 n anes end ikke, kun Letheden · aabenbares. En Tyngde kan tynge Noget ned, men den
DD:6.b e klædt som Een af dem; Du har · aabenbaret det for de Blinde, de Fattige i Aanden;
KK:5 r det har Kjød og Blod ikke · aabenbaret Dig, da kan Meningen jo kun være Din
KK:5 og derfor den, der stedse har · aabenbaret Faderen og i Tidens Fylde er bleven Msk.
KK:11 anke, i hvilken Gud i Rel: er · aabenbaret for Msk, er efter sin Oprindelse forskjellig
KK:11 msklige, at Gud ikke blot er · aabenbaret formedelst ell. i men som denne historiske
NB11:177 e vistnok i Χstheden om en · aabenbaret Gud, men for hvor Mange er han ikke endnu
NB20:172 følgende Vrøvl: der er et · aabenbaret Guds Ord – men saa existerer der
NB20:70 ndlade sig med at antage et · aabenbaret Guds-Ord, man vilde, at saa maatte det
KG, s. 59 istendommen, der har gjort det · aabenbaret hvad Kjerlighed er, deler anderledes: Selvkjerlighed
Not10:9 indeholdt i Naaden, som er · aabenbaret i Χsto, og deri at Msk. midt i den
CT, s. 242 ge. Thi, see, » Gud er · aabenbaret i Kjød«, det angaaer ikke Dig,
CT, s. 241 ygtigheds Hemmelighed: Gud er · aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand,
Papir 306 detsteds siger: at Gud var · aabenbaret i Kjødet, retfærdiggjort i Aand,
NB15:13 et Sted af Skriften: Alt er · aabenbaret i Mysteriet, og en vis Speculation har
DD:6 ers pleier dog Sandheden at være · aabenbaret i Mysteriet. / Forsaavidt Χstd. ikke
BOA, s. 211 t hvad ellers Den, der har en · aabenbaret Lære at meddele, minder alle Andre om
BOA, s. 233 til denne Sætning. Thi en · aabenbaret Lære er dog vel Noget, som den Kaldede
BOA, s. 211 lge hans eget Udsagn, er en · aabenbaret Lære. / Dog maaskee befinder ( Hegelianeren,
TSA, s. 101 jeg har forkyndt den som mig · aabenbaret og altsaa forkyndt den med guddommelig
BOA, s. 217 jeg har forkyndt den som mig · aabenbaret og altsaa forkyndt den med guddommelig
LA til Tidsalderens Totalitet, som nu · aabenbaret ogsaa i denne Reflex. Men Tidsalderen selv
EE2, s. 322 n i Syner og Drømme havde · aabenbaret Propheterne, hvad disse med varslende Stemme
Not1:2 der ere uadskillelige fra en · aabenbaret Religion i Almindelighed og som udelukke
Oi9, s. 386 Der gives kun eet Forhold til · aabenbaret Sandhed: at troe. / At man troer, lader
KK:5 erhos, at den samme Guddom har · aabenbaret sig anderledens som Skaber og anderledens
EE1, note lere, end at Rinville nu havde · aabenbaret sig for den gamle Dervière og saaledes
NB22:14 meget mere at takke, at han har · aabenbaret sig for os i Lidelser, medens han skjuler
BOA, s. 273 mærksom paa, at Gud havde · aabenbaret sig i menneskelig Skikkelse i Christo,
CT, s. 313 her er at kjende som han har · aabenbaret sig selv, som han vil kjendes af den Christne.
BOA, s. 273 lse i Christo, han havde dog · aabenbaret sig; deraf kommer det jo ogsaa at enhver
KK:11 Søn og Aand ikke blot har · aabenbaret sin Villie men sit Væsen, staaer Gud
BOA, s. 211 om atter og atter: at den er · aabenbaret, det har A. i Forhold til sin aabenbarede
Papir 270 e Liv og endnu er det ikke · aabenbaret, hvorledes vi skulle vorde. Og naar da dette
SD, s. 208 , ved Hjælp af, at det er · aabenbaret. / Christelig forstaaet ligger Synden altsaa
Not1:8 Sandheds og Naades Fylde er · aabenbaret. Denne Stemning udgaar fra Erkjendelsen
TSA, s. 102 tage den, samt at den er Dig · aabenbaret. Paa den Maade er baade Gud og Apostelen
BOA, s. 218 ntage den, samt at den er Dig · aabenbaret. Paa den Maade er baade Gud og Apostelen
BOA, s. 191 i Forhold til hvad der er ham · aabenbaret. See, naar et Menneske begynder en Stræben
FF:33 Mænd, hvem noget ret Stort blev · aabenbaret: stumme? – / / Paa et høieste Stadium
Not9:1 Ideer, Gud haver i Skabelsen · aabenbaret; han maa reflektere paa hvad Gud har gjort