S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB34:29 m det jo og er som var der ingen · Experimentator eller var Experimentatoren Ingen, da han
AeV, s. 82 ig nu med sin Yttring. Men en · Experimentator er en rolig og uforfærdet Mand, selv
BOA, s. 102 den Betryggende, at der er en · Experimentator med ( han kalder sig selv en Opsigtsbetjent),
BOA, s. 102 et Experiment, og der var en · Experimentator med for Sikkerheds Skyld, som forstod sine
NB34:29 iske ( ligesom, svag analogt, en · Experimentator og en Maieutiker rangerer efter, hvor længe
AeV, note skal jeg her gjøre det. En · Experimentator siger: for ret at blive opmærksom paa
BOA, s. 102 Experiment, dersom der ingen · Experimentator var med, ingen Livs-Anskuelse foredroges:
BOA, s. 102 periment, og at der staaer en · Experimentator ved Siden. Den Experimenterede er, aandelig
AeV, s. 81 ig læse i et Blad. Naar en · Experimentator, der ellers Gudskelov befinder sig meget
AeV, s. 82 enhver Anden, end en besindig · Experimentator, der med Bestemthed veed og veed Grunden,
AE, s. 570 oren, netop ligesaa lidet, da · Experimentatoren er en digterisk-virkelig subjektiv Tænker
BOA, s. 102 de, at tumle ham saaledes som · Experimentatoren gjør det); et Andet er, at en Lidenskabelig
NB34:29 fter at udfolde sig. Og dog er · Experimentatoren idel Opmærksomhed og i eet væk med,
NB34:29 r ingen Experimentator eller var · Experimentatoren Ingen, da han jo ikke griber ind men just
NB34:29 inder nyt Galimathias. / Men som · Experimentatoren og Majeutikeren er Intet mindre end en
AeV, note en i Retning af Religieusitet. · Experimentatoren siger selv, at den Experimenteredes Standpunct
BOA, s. 102 Frembringelse; maaskee havde · Experimentatoren ved Iagttagelse forvisset sig om, at noget
AE, s. 570 idet Experimentets Quidam som · Experimentatoren, netop ligesaa lidet, da Experimentatoren
AeV, note aar, hvilket Alt ligger i min, · Experimentatorens Interesse, der derfor atter og atter minder
AeV, s. 83 e. Men nei, han faaer ondt. I · Experimentatorens Rapport vilde dette lyde saaledes: denne
Papir 254 ctisk vilde have anstillet · Experimenter i saa Henseende, anstiller man derimod
NB5:91 deret. Saaledes det at jeg bruger · Experimenter istedetfor virkelige Historier. /
Brev 273 rsom man ikke vil gjøre · Experimenter med det ubekjendte X og søge, hvorledes
DD:55 er af, deels ved at anstille disse · Experimenter med en og samme Forfatter fE vor Kilde-Skribent
SLV, s. 88 ud for at frydes ved at see · Experimenter og Forsøg i den naturlige Magie, end
SLV, s. 179 n Sympathi for psychologiske · Experimenter og uvirkelige Constructioner, har gjort
DD:55 Foreningen med Undersøgelser og · Experimenter over i hvilke Aldere det Tragiske meest
SD, s. 182 naar det selv skjenker sine · Experimenter sin allerhøieste Opmærksomhed. Dette
Brev 264 hvor der tillige forevises · Experimenter, eller hvor Foredraget oplyses ved Experimenter.
BI, note er sig i lutter indholdsløse · Experimenter, og som han nu med en end dybere Ironi tillægger
JC, s. 25 er at have gjort nogle enkelte · Experimenter, opgav han da igjen at læse. Han overlod
G, s. 14 kke lade være ved allehaande · Experimenter, som Søemanden siger, at lokke hans Melancholies
BI, s. 225 t gjøre, men ilede til nye · Experimenter. / Men vende vi nu et Øieblik tilbage
EE1, s. 169 Skarpsindighed med saadanne · Experimenter. Det er imidlertid ingenlunde min Hensigt
EE2, s. 22 eligt paa Menneskene ved Dine · Experimenter. Du synes at have Fordelen paa Din Side;
F, s. 513 at jeg skulde vove dumdristige · Experimenter. Frister jeg den, da er det ved Bøn og
Papir 371:1 , hvor der tillige vises · Experimenter. Jeg vil stræbe af og til at lade det
Brev 264 vor Foredraget oplyses ved · Experimenter. Krigen har i mine Tanker egl. bestandigt
SD, s. 182 g just dette gjør dem til · Experimenter. Thi om endog dette Selv ikke gaaer saavidt
AeV, note aande og med Dvaskhed, vil jeg · experimentere en Figur, der existerer i en sidste og
Not4:31 e. Fornuften kan altsaa kun · experimentere idet den har ell. gjør en Hypothese.
SD, s. 184 kker dets Færdighed i at · experimentere ikke, end ikke dets Færdighed i at abstrahere
PS, note , hvorfor begyndte man strax at · experimentere in concreto, eller lod dette Spørgsmaal
SLV, s. 65 rer er ogsaa jux, at ville · experimentere med Qvinden for Morskabs Skyld er ogsaa
AE, s. 464 den Fornøielse at sidde og · experimentere med, hvorledes en saadan Religieus vilde
EE2, s. 24 u vil slet ikke virke, Du vil · experimentere, og fra dette Synspunkt betragter Du Alt,
SLV, s. 404 vil jeg ikke stride, jeg vil · experimentere. Hans Aberration ligger i, at han af hendes
SLV, s. 390 ent Magtfuldkommenhed til at · experimentere. Naar det Ueensartede er holdt saaledes,
AeV, s. 82 i ellers duer han ikke til at · experimentere. Ved Siden deraf skriver han et saadant
AE, s. 335 jellighed, som muligt. Om det · Experimenterede derfor var Christendommen, er et andet
SD, s. 183 r brillant ud med alle disse · experimenterede Dyder; de fortrylle et Øieblik som en
AeV, note efter. Vanskeligheden med den · Experimenterede er at holde ham paa den sidste Yderspidse,
BOA, s. 102 Experimentator ved Siden. Den · Experimenterede er, aandelig forstaaet, hvad man borgerligt
PS, s. 248 e en lille Anekdote. Chrysipp · experimenterede for at faae en Sorites' Frem- eller Tilbageskriden
BOA, s. 102 s han oplysende peger paa den · Experimenterede for at vise, hvorledes han gjør Bevægelserne,
AE, s. 570 ig subjektiv Tænker og den · Experimenterede hans Frembringelse i psychologisk Conseqvents.
BOA, s. 102 foredraget, som benyttede den · Experimenterede ligesom Physikeren viser Experimentet:
AE, s. 265 ltat. Her er det omvendt; den · Experimenterede opdager og udviser det Høiere, Høiere
AeV, note ngende Arbeide at holde den · Experimenterede paa denne Yderspidse, medens han selv experimenterende
AE, s. 195 g, medens jeg i Smulerne blot · experimenterede Paradoxets Tankebestemmelse frem, her tillige
SLV, s. 398 Stadier. / Saaledes med min · experimenterede Personlighed. Det, der skal hjælpe ham,
AE, s. 223 sex Alen høi, saa vil hiin · experimenterede Selskabsmand og Fuglekonge nok blive opmærksom.
AE, note m det Forskjellige, hvorfra det · Experimenterede skulde fremstilles som forskjelligt, frygtede
AE, note t hedensk Philosophiske) og den · experimenterede Tankebestemmelse, der virkelig gaaer videre
AE, s. 330 xisterende Menneske. / At det · Experimenterede var Christendommen, sagde Piecen ikke,
BOA, s. 102 at tage saa gevaltigt paa den · Experimenterede, at tumle ham saaledes som Experimentatoren
AE, s. 336 t til noget Historisk var det · Experimenterede, og hvad jeg nu kalder det Christelige.
AE, s. 195 nts som den Existerende i det · Experimenterede. / Forskjelligheden mellem det Socratiske
AE, note , om end ingenlunde i det · Experimenteredes Forstand, og bruge det saaledes, at der
BOA, s. 103 d et virkeligt Menneske i den · Experimenteredes fortumlede Tilstand styrter løs paa
AeV, note imentatoren siger selv, at den · Experimenteredes Standpunct er en Misvisning, men tilføier,
NB15:66 Illusion og Indbildning og · Experimenteren – men dette betyder tillige: allerhøieste
EE2, s. 274 arbeide, det duer ikke, og al · Experimenteren er en Taabelighed, der fører til Intet.
EE2, s. 241 ethisk. Al saadan gymnastisk · Experimenteren er ikke Andet end hvad Sophistik er paa
EE2, s. 123 ngelig. Du veed, jeg hader al · Experimenteren, men desuagtet skal det dog ogsaa være
NB15:66 vor, bliver en Illusion, en · Experimenteren, naar der ikke er et Tredie, det Tvingende,
EE2, s. 241 erens Gymnastik bliver til en · Experimenteren, saa har han ophørt at leve ethisk. Al
EE2, s. 267 skadet Dig selv meget ved Din · Experimenteren, thi Du har faaet Meget at vide, som slet
NB15:66 til en Illusion ell. til en · Experimenteren. / Kant meente at Msket var sig selv sin
NB15:66 and sat: Lovløshed, ell. · Experimenteren. Dette bliver lige saa lidet streng Alvor,
AE Udgangspunkt i Hedenskabet for da · experimenterende at opdage en Opfattelse af Existents, der
SLV, s. 436 ellers har Lyst og Sands til · experimenterende at regne med Kategorier, uden at behøve
AE, s. 95 pmærksom paa ved digterisk · experimenterende at tilveiebringe Samtidigheden, og saaledes
SLV, s. 159 mindste kan vove Alt for sin · experimenterende Beslutning, det kan heller ikke negtes,
SLV, s. 159 relse om i Forhold til sin · experimenterende Beslutning, saaledes som Ægtemanden
BA, note emgangsmaaden er imidlertid den · experimenterende Dialektik. Man antager, at Eenheden ( το
BI, note man skarpest vil betegne dem, · experimenterende Dyder. Individet staaer frit over dem;
AE, s. 448 use skal i Skoven, medens jeg · experimenterende efterseer de psychologiske Tilstande. Tale
NB22:164 jeg er ikke en vilkaarligt · Experimenterende eller en dog maaskee kun dumdristigt Vovende,
EE2, s. 19 te Dage, ikke Forsøg i den · experimenterende Erotik, saaledes som vel næsten Enhver
BA, note bringer let Gud i et næsten · experimenterende Forhold til Mennesket, og overseer den
SLV, s. 424 il Sagen. / Saaledes har jeg · experimenterende forstaaet det Religieuse. Men hvilket er
BA, note men dog heller ei ungdommeligen · experimenterende forsøge sig i disse Sphærer. /
AE, s. 222 iske, til Gud. Hvis man vilde · experimenterende fremstille et saadant Menneske, da vilde
SLV, s. 413 lik staaende ved Angeren, en · Experimenterende har bedre Tid. / Det Dæmoniske ved Experimentets
SLV, s. 429 Saaledes vil, efter hvad jeg · experimenterende har forvisset mig om, det Religieuse gjennem
SLV, s. 427 en Religieuse efter hvad jeg · experimenterende har forvisset mig om; jeg seer det ikke
SLV, s. 390 holdet som jeg seer det, der · experimenterende har lagt det Hele an. Dette kommer deraf,
AE, s. 561 rtie kan være tjent med en · experimenterende Humorist, saa kan denne desto bedre indsee
AE, s. 45 Meninger o. s. v. / Saaledes · experimenterende hævede Smulerne Problemet frem. Vanskeligheden
AE, s. 556 at være Optimist. Den der · experimenterende i Lidenskabens Omraade udelukker sig selv
SLV, s. 411 vlende o. s. v.« Min · experimenterende Iagttagelse er uden al Godmodighed og bekymret
BA, s. 378 rmere at udføre dette ved · experimenterende Iagttagelse vil jeg ikke her, da det sinker.
BA, s. 371 det vil jeg blot vise ved en · experimenterende Iagttagelse. Naar jeg tænker mig en
AE, s. 155 nærme sig Døden, da han · experimenterende ikke kan komme den tilstrækkeligt nær,
EE2, s. 100 rlighed, og ligger blot i det · experimenterende Individs Vilkaarlighed, der paa eengang
EE1, s. 38 blev jeg jo et Offer for min · experimenterende Iver, da jeg maatte holde ud med hende,
SLV, s. 416 t det er mig, han forstaaer. · Experimenterende kan jeg vel forstaae dette, men ellers
EE2, s. 100 og selv Skjebnen i denne. Den · experimenterende Kjærlighed er derfor meget tilbøielig
EE2, s. 100 ae Fødder at gaae paa. Den · experimenterende Kjærlighed faaer vel ogsaa en Art af
BI, s. 200 jætten-Gaader eller en vis · experimenterende Kløgt, der pleier at være Gjenstand
SLV, s. 442 ennesker. / Jeg har nu atter · experimenterende lagt et Problem til Rette for det Religieuse:
BA er tillige blev protesteret mod en · experimenterende Nysgjerrighed, der vilde behandle Synden
SLV, s. 442 og man er trøstet. / En · experimenterende Psycholog er ikke tjent med Tabel-Oversigter;
AE, s. 179 om det var at ønske, at en · experimenterende Psycholog vilde fremstille ved at tage
AE, s. 438 ieus, men blot en humoristisk · experimenterende Psycholog. Vil Nogen lee deraf, da lad
G, s. 7 entagelsen / Et Forsøg i den · experimenterende Psychologi / af / CONSTANTIN CONSTANTIUS
PMH, s. 75 forsøger sig i den · experimenterende Psychologie«, saa er der ingen
PMH, s. 71 dsiger, forsøger sig i den · experimenterende Psychologie. / I Prof. Heibergs Fremstilling
PMH, s. 76 der forsøger sig i den · experimenterende Psychologie? / I den individuelle Aands
SLV, s. 35 ita var af den Mening, at den · experimenterende Reflexion, at man skulde passe paa, at
AE, s. 66 t omvendte Forhold: Dens, der · experimenterende reiser Tvivlene, uden at forklare hvorfor
AeV, note ne Yderspidse, medens han selv · experimenterende seer efter. Vanskeligheden med den Experimenterede
SD, s. 183 Maaskee støder et saadant · experimenterende Selv, der fortvivlet vil være sig selv,
AE, s. 25 aa simpelt som muligt ( at jeg · experimenterende skal bruge mig selv): » jeg Johannes
SLV, s. 431 aer over til det Religieuse. · Experimenterende sætter jeg blot Kategorierne i Bevægelse,
AE, s. 66 han gjør det, og Dens, der · experimenterende søger at bringe det Religiøse frem
SD, s. 182 sig egentlig bestandig blot · experimenterende til sig selv, i hvad det saa end foretager,
BA, s. 414 g protesteret mod enhver blot · experimenterende Viden, have sagt, hvad vi atter gjentage,
PMH, s. 77 etegnet sig selv som » · experimenterende«. Om Gjentagelsen saaledes forstaaet findes
AE, s. 507 et vil da sige, saadan som en · Experimenterende, der gjør Alt for sin egen Skyld, kan
SLV, s. 416 ialektiske Svæven, og den · Experimenterende, der psychologisk vil skildre hans Tilstand,
JJ:362 ecen ved Formens Modsætning er · experimenterende, hvori netop Ironiens Elasticitet ligger.
AE, s. 265 an sig det anderledes, at den · Experimenterende, Iagttageren, er høiere eller staaer
AE, s. 187 d at gjøre, da jeg blot er · experimenterende, men saa Meget maa der fordres, at det er
SLV, s. 65 inden, saaledes ogsaa med den · Experimenterende. / Skulde der tænkes et positivt Forhold
SLV, s. 418 r have stor Interesse for en · Experimenterende. De vide som oftest meget god Beskeed om
AE e at Piecen ikke var docerende men · experimenterende. Den tog sit Udgangspunkt i Hedenskabet
SLV, s. 411 gelsens Lyst at forstaae det · experimenterende. Det Religieuse søger intet Tilhold i
SLV, s. 404 er det, der interesserer den · Experimenterende. Jeg kunde derfor meget godt tænke mig,
EE2, s. 22 dst, at jeg ikke forholdt mig · experimenterende; jeg vilde holde mig overbeviist om, at
EE2, s. 100 Magt, der ikke forholder sig · experimenterende; men Kjærligheden har dog tillige i sin
BA, note lader sig tænke ( ikke blot · experimenterende; thi hvad kan man ikke tænke) og er som
Not4:31 Fornuften saaledes som den · experimenterer ɔ: saaledes som den med Hypotheser
AE, s. 51 har overalt ingen Mening, men · experimenterer blot Problemet frem. / Hvad Bibel-Theorien
AE, s. 451 at jeg der dog blot sidder og · experimenterer dermed, altsaa væsentligen holder mig
SLV, s. 410 n obscur Forfatter, naar man · experimenterer i saadanne Tanker; en anseelig Forfatter
SLV, s. 404 get forskjellig, og Den, der · experimenterer, gjør altid vel i at danne sig selv i
SLV, s. 414 bruger lidt Tid, og naar jeg · experimenterer, holder jeg ikke af §-Hastværk. Hvorledes
Not4:31 Experiment og sige, at Fornuften · experimenterer, naar den gaaer ud paa at gjøre Erfaringer.
SLV, s. 51 paa den dydzirede Jomfru, der · experimenteres at indfrie Fordringen; man bliver benauet
SD, s. 183 rtvivlelse, at det bliver en · experimenteret Gud: intet afledet Selv kan dog ved at
JJ:362 t faae de orthodoxe Former frem i · Experimentet » saa vor Tid, der blot medierer
SLV comi-tragisk Princip, benyttet i · Experimentet / Naar Claudius siger, at Misforstaaelse
AE, s. 493 en, dersom man, hvad man jo i · Experimentet altid tør, antager, at det i Oprigtighed
SLV, s. 399 Saaledes har jeg lagt · Experimentet an: det Samme paa eengang comisk og tragisk.
SLV, s. 399 lader det sig forklare, hvad · Experimentet antager, at han har kunnet leve hen uden
AE, s. 239 den sig selv en Modstand, og · Experimentet befæster et svælgende Dyb mellem
SLV, s. 436 nkt meente det ogsaa godt. I · Experimentet bliver han ikke ydmyget af et Menneske,
Not4:31 llige skal dog først ved · Experimentet det, hvorpaa det kommer an ɔ: det Almdl.
SLV, s. 420 han ikke være, som han i · Experimentet er det: en sympathetisk Natur, thi saa
Not4:41 Paradigma der deklineres i · Experimentet er jo Troen ( ell i dette Afsnit Troeslæren)
AE, s. 239 Forstaaelse er gjort umulig. · Experimentet er Meddelelsens bevidste, drillende Tilbagekaldelse,
AE, note vis analog Lighed med Det, som · Experimentet frembragte som Det, der i Sandhed gaaer
SLV, s. 403 elsker sig selv. / Hermed er · Experimentet færdigt; men i en anden Forstand er
Not4:41 , at fordi at Fornuften ved · Experimentet først faaer den Bestyrkelse, der er
SLV, s. 421 er Den, som Tilværelsen i · Experimentet gjør mest Uret mod, at hun ved at have
SLV, s. 414 at belure Livet og Andre. / · Experimentet har gjort den Existerende Stillingen saa
BOA, s. 101 ge over Samtidens Hoved. Hvis · Experimentet har gjort noget Indtryk, da maatte det
SLV, s. 446 e ligger udenfor den Opgave, · Experimentet har sat sig, thi dets quidam er kun en
SLV, s. 413 en, eller slet ikke, gjør · Experimentet hverken fra eller til. Dog turde det være
SLV, s. 412 iske Interesseløshed, men · Experimentet ligger i den usynlige Eenhed af Spøg
SLV, s. 399 et lecta negliguntur. I · Experimentet maa der derfor falde som Reflex af Verdenskundskaben,
BI, s. 99 , hvorledes han har anstillet · Experimentet med enhver intelligent Magt, og dette finder
AeV, note et dialektisk Væv, da hele · Experimentet netop dreier sig om at spinde hende ud,
AeV, s. 83 eg med Hr. P. L. Møller om · Experimentet og dettes Dialektik. Nei, det vi To tale
G, s. 27 skulde gjøre mig udygtig til · Experimentet og paa anden Maade kjed af Gjentagelsen)
AeV, note men see, det var jo netop det, · Experimentet ogsaa sigtede efter; hans Angreb er altsaa
SLV, s. 412 denne Spænding unddrager · Experimentet sig Alvorens gjæve Haandtryk og Spøgens
SLV, s. 412 sskab med lystige Brødre, · Experimentet siger bestandigt: De til Læseren. Den
SLV, s. 391 Religieuse. / For at belyse · Experimentet skal jeg gjennemgaae Structuren. /
SLV, s. 399 r den sidste, ja saa kunde · Experimentet slet ikke komme istand, thi man behøver
AE, s. 263 entsen saa nær som muligt. · Experimentet tager derfor ikke sit Udgangspunkt i et
BA, note xion, og hvortil hjælper saa · Experimentet uden til at forvirre. Dersom ( sit venia
AeV, note dpunkt: saa er det forsvundet, · Experimentet umuligt. /
SLV e Forskjels Forsvinden i » · Experimentet« / Det har oftere beskæftiget mig, at
NB11:65 for jeg har foretrukket » · Experimentet« for det Historisk-Virkelige. /
NB34:29 tor Maalestok han kan anlægge · Experimentet). Gud bruger, eller lader Aarhundreder tosse
NB8:99 rrighed under. Saa vover han · Experimentet, for at gjøre den formente Ærgjerrighed
AeV, note orsvaret. Han er færdig med · Experimentet, han bedømmer det jo; og hvilken er hans
AeV, note lig. Efter Bordet angriber han · Experimentet, han sigter det for næsten Afsindighed,
EE1, s. 100 entlige Epos. Gjør altsaa · Experimentet, hvis Du tvivler om Rigtigheden af mit Udsagn!
SLV, s. 420 mfor Alt maa han ikke, som i · Experimentet, lige omvendt ansee det for Hovedsagen,
SLV, s. 421 Bonitet kunde ikke bruges i · Experimentet, naar det gjelder om især at belyse ham
Not4:41.b skal finde sin Bestyrkelse ved · Experimentet, og er dog paa den anden Side uafhængigt
Not4:41 a finde sin Bestyrkelse ved · Experimentet, saa er det vel sandt; men det er jo lige
AE eligheden er heller ikke gjort ( i · Experimentet, thi Bogen har intet τελος)
NB34:29 men han tvinger sig, for at see · Experimentet, venter taalmodigen – dog uendelig
SLV, s. 404 danne sig selv i Forhold til · Experimentet. / § 3 / Det Tragiskes større Trang
AE, s. 240 ham fare. Saaledes ogsaa med · Experimentet. Er det Udsagte den Skrivendes Alvor, saa
BA, s. 360 idualitet, der er tjenlig til · Experimentet. Hans Iagttagelse skal blive troværdig
SLV, s. 436 or ham, som det bør sig i · Experimentet. Hun er elskelig nok til at bevæge ham,
SLV, s. 414 rlag, er mig meget vigtigt i · Experimentet. I udvortes Forstand har han seiret, den
BOA, s. 102 rede ligesom Physikeren viser · Experimentet: saa var Alt i sin Orden og der var maaskee
AE, s. 560 / Hele Skriftet dreier sig i · Experimentets Afsideshed om mig selv, ene og alene om
NB34:29 om det lader sig frembringe paa · Experimentets bestemte Maade; men han tvinger sig, for
AeV, s. 82 igt Ildebefindende svækker · Experimentets Betydning. Altsaa. Hr. P. L. Møller;
AE, note af den. Formens Modsætning, · Experimentets drillende Modstand mod Indholdet, den digtende
AE, s. 80 eget Forhold til Ideen. For i · Experimentets Form at tydeliggjøre dette, uden at
AE, s. 240 , men veed det udenad, saa er · Experimentets Form et godt Explorations-Middel; man sige
AE, s. 239 erved, at Meddelelsen skeer i · Experimentets Form, danner den sig selv en Modstand,
AE, note n har undgaaet Misligheden ved · Experimentets Form, han forholder sig heller ikke iagttagende
AE, note lighedens Længdemaal og ved · Experimentets Form. / Kan Iagttageren fange ham i en
SLV, s. 390 æsthetiske Kategorier. / · Experimentets mandlige Figur seer da det Comiske, men
AE, s. 240 Udenads-Læsning«. · Experimentets Mellemværende begunstiger de Tvendes
AE, s. 240 m, Frater Taciturnus, udviist · Experimentets Plads i Forhold til den æsthetiske,
SLV, s. 417 n Spøg bliver det aldrig. · Experimentets quidam derimod kan næsten blive latterlig,
SLV, s. 413 Tid. / Det Dæmoniske ved · Experimentets quidam er egentligen dette, at han ikke
SLV, s. 435 delig end enhver Anden. / · Experimentets quidam er Noget af en Selvplager. Hans
SLV, s. 430 r i Lune og Spøg. – · Experimentets quidam har uden at vide af det baaret sig
SLV, s. 413 or sagde jeg før, at hvis · Experimentets quidam havde havt en actuel Synd, saa vilde
SLV, s. 420 for den Døende. / Skulde · Experimentets quidam have været en Slags æsthetisk
SLV, s. 430 ligtforholdet. – Havde · Experimentets quidam i Aandens Ligevægt forstaaet,
SLV, s. 414 her er en Vanskelighed, som · Experimentets quidam ikke agter paa eller ikke tilstrækkeligt.
SLV, s. 417 istænker den sig selv; og · Experimentets quidam mener endogsaa at hædre Pigen
SLV, s. 415 ee hans Intethed«. / · Experimentets quidam seer det ikke saaledes, thi i sin
SLV, s. 413 Rutschbane«, som · Experimentets quidam siger, gaaer det saaledes: §
AE, s. 570 Ikke-Skyldig?) ligesaa lidet · Experimentets Quidam som Experimentatoren, netop ligesaa
JJ:370 Skyldig? – Ikke-Skyldig?): · Experimentets quidam var fE theologisk Candidat, var
SLV, s. 416 e sig skyldig i et Mord, men · Experimentets quidam vil netop frelse, reent sympathetisk
NB:39 ganske anden Art Stiil, lader · Experimentets Quidam yttre sig i denne Stileart: det
JJ:326 dæmonisk Approximation ( · Experimentets quidam) Humor som dets Forudsætning
AeV, note tankeløst forvexler ham med · Experimentets quidam, eller i Hastværk har slaaet
AE, s. 264 aktorer satte sammen i Een, i · Experimentets Quidam, hvorved Dobbeltbevægelsen bliver
AE, note ig heller ikke iagttagende til · Experimentets Quidam, men han omsætter sin Iagttagelse
AE, s. 263 skarpe Examination, existerer · Experimentets Quidam. Er det Tidens Ulykke, at have glemt
AeV, note er i en Bog, kan falde paa, at · Experimentets quædam bruges til at indspindes i et
SLV, s. 420 ns Undergang, men hans egen. · Experimentets quædam ligger væsentligen indenfor
SLV, s. 430 nneske skriger Gevalt. Havde · Experimentets quædam været tragisk lidende, havde
SLV ykkelig Kjærlighed, og hvilken · Experimentets Variant? / I ulykkelig Kjærlighed har
AeV, s. 83 Hvad jeg her har skrevet, vil · Experimentets virkelige Læser let opdage er af en
SLV, s. 424 te til Bevidsthed i » · Experimentets« Form) ligesom den æsthetiske Frembringelse
SLV, s. 412 kke Latteren, men » · Experimentets« quidam vil slet ikke, er uden en eneste
SLV, s. 371 eg var istand til at give en · Experiment-Figur Kjød og Blod, hvis han levede i vor
NB11:79.b nde. Her har det psychologiske · Experiments Quidam store Fortjenester af at oplyse
KK:7 m potestatem meam ɔ: ut te · experiri faciam potestatem meam. ut ex tuo exemplo
BI, s. 65 Ironia non tam ipsa est sensus · expers, tenerioribus animi motibus destituta, quam
CC:10 ectionem adipiscerentur. Alii · experti sunt ludibria flagella, etiam vincula et
KK:7 v. 15. Ex: 33, 19. Moses sibi · expetit apparitionem solennem, quam annuit Jehova
CC:10 s redeundi Nunc vero meliorem · expetunt, i: e: coelestem. Quare non eorum puduit
CC:10 is, quæ sunt erga Deum, ut · expiaret peccata populi. ex quo – quoniam
Papir 94:1 isri. Tabernac: – f. · expiationis. / / Mth: / 12, 30 / Dec – Kislev.
Brev 226 m jeg giver paa hvert 10de · Expl. et Friexemplar, desforuden har jeg endnu
Brev 226 apiir til et Oplag af 1000 · Expl. vil andrage Rbd. 948. 3ℳ 12 ß. /
Papir 17 ere sensu collectivo. / Koppe · expl: ο απολ. de omnibus
Brev 315 eier De mulig selv kun et · Expl: og nødig afseer det, laan da mig maaske
Papir 7 persuasum, sese non potuisse legem · explere ( Mth: 5, 17.). / Ita ad liquidum perducto,
CC:3 ris, non cum honore aliquo, ad · expletionem carnis. / Cap. III / Si igitur cum Χsto
CC:1 us est cum illo. Biennio autem · expleto accepit Felix successorem Porcium Festum.
BI, s. 65 t spuria est, aut tota ironice · explicanda. / VI. Socrates non solum ironia usus est,
Papir 15 multis membris composita est, · explicandum: ut impleamini tota, integra copia beneficiorum
BI, note uam mente intelligi ac dilucide · explicari posse viderentur, mirum non est, etiam
Papir 17 hum et Senecam. / Recentiores · explicarunt de exitio Hierosolymæ, tum ο
Papir 17 rpretes antiquiores eccl: protest: · explicarunt de pontificibus Romanis et imperatore.
Papir 4:1 nterpretationis, certe false · explicarunt ea Judæi. Act. 6, 14 simillima occurrunt
Papir 7 de variis classibus angelorum · explicarunt); Heb: 2, 2. / εν χε
Papir 17 ocet prope eminere. / Hugo Grotius · explicat ο απολλυμενος
Papir 15 . cum præcedentibus, et · explicat de ecclesia: accipi in ecclesiam omnes
KK:7 / P. verba Esaiæ priora · explicat de gentilibus. Esaias vero omnia dixit
Papir 17 e scriptam antea). / Bastholm · explicat de Nerone, cujus atrocitas cohibebatur
Not1:2 elationem ex scriptura sacra · explicat«. / § 27. / Som Følge af det særegne
Papir 7 ομου. Hæc · explicatio maxime in hunc locum quadrat. Ita fere
FB, s. 163 nkeligt. Enhver nærmere · Explication af hvad der skal forstaaes ved Isaak kan
Brev 73 Leilighed til en nærmere · Explication desangaaende. / Deres ærbødigste
KK:11 dsidee, der finder sin dybere · Explication i Treenighedens Dogma, er Tanken om den
SLV, s. 83 lodramatiske Foredrag, Fruens · Explication nemlig, der accompagneredes af Assessorens
BI, s. 304 was es eigentlich sey. Diese · Explication solcher Vorstellungen bewirkt nun Socrates;
Papir 7 are lectoribus; quæ res quamquam · explicatu facillima, tamen, cum multos interpretes
Brev 290 lse, skal jeg med Fornøielse · explicere mig angaaende denne nye Opdagelses mislige
KK:11 ogmet om Aanden kommer til at · explicere sig i sin hele Dybde. Medens begge Standpunkter
BOA, s. 177 re dette. Forklaringen er det · explicerende Prædikat. Foretager derimod den saa
BI, s. 304 , dazu gehört, daß sie · explicirt werden, daß vorausgesetzt werde, es
CC:4 us placere studentes, sed deo, · exploranti corda nostra. Neque enim unquam in verbo
CC:10 tentaverunt me patres vestri; · explorarunt me et viderunt facta mea quadraginta annos.
CC:4 ophetias ne contemnatis, omnia · explorate bonum retinete, ab omni specie mali abstinete.
EE1, s. 358 vil jeg ikke. Blot endnu en · Exploration og saa Forlovelsen. Denne kan der ingen
SLV, s. 237 ikke forhaste mig med nogen · Exploration. / d. 15. Marts. Midnat. /
SLV, s. 249 d jeg i Forhold til hende. / · Explorationen blev en Explosion, og jeg fik Sublimatet
EE1, s. 287 leri er især et ypperligt · Explorations-Middel. / I Vilkaarligheden ligger hele Hemmeligheden.
SLV, s. 324 er og bliver dog det bedste · Explorationsmiddel. Hun leer med, men saa kan hun ikke mere,
AE, s. 240 er Experimentets Form et godt · Explorations-Middel; man sige ham endog hvad han veed i denne
CC:7 da, ut te ipsum præbeas deo · exploratum ( probatum) operatorem non erubescentem,
NB21:153 edes, at det Bestaaende tillige · exploreredes, om det nu vilde forvandle Anti-Climacus
NB6:78 s-Forhold. Jeg anbringer det · explorerende Stød i uhyre Frygt og Bæven, jeg
SLV, s. 333 st den smiler. / Latteren · explorerer i alle Retninger, og ved dens Hjælp
CC:2 ni perceptione, ut vos diversa · exploretis, ut sitis integri et inculpati ad diem Christi,
SLV, s. 249 nde. / Explorationen blev en · Explosion, og jeg fik Sublimatet lige i Ansigtet.
G, s. 15 det komme til en forfærdelig · Explosion. / I Løbet af en fjorten Dage saae jeg
SLV, s. 344 ke pludselig skulde komme en · Explosion. Ved at tale til Nogen vilde hun finde Lindring,
CC:10 bi filium dei et ignominiæ · exponentes. Terra enim bibens pluviam sæpe super
FB, s. 102 tum, quam ipsemet secutus sum, · exponere decrevi ... Sed simul ac illud studiorum
CC:1.x μαζω tempestati · expono, pass: tempestate vexor. – /
CC:10 contumeliis et vexationibus) · expositi, partim consortes facti eorum, qui ita vivunt.
BB:7 Helena. S. vedbliver efter en · Exposition af det af Goethe i dette Fragment Givne:
BI, s. 129 r, at de kun ere en analytisk · Exposition af Sjælens Begreb, og at altsaa Udødeligheden
BOA saadan Figur. / Den psychologiske · Exposition er da begrændset af Virkeligheden, hvilken
KK:11 mbolsk Dogmatik eller en blot · Exposition og Beskrivelse af den chr: Bevidstheds
EE2, s. 71 t mest æsthetiske. Vertens · Exposition var forøvrigt triviel nok, og jeg behøver
BOA, s. 249 digt. Og den psychologiske · Exposition, som her kan leveres er endnu i en anden
BOA utiden. / § 1. / Psychologisk · Exposition. / Denne Paragraphs Bestemmelse er at prædisponere
SLV, s. 322 t, jeg er endnu bestandigt i · Expositionen af dette Intet, og Scenen er uforandret
BI, note begegnet; in den speculativen · Expositionen der höchsten Idee, die er in der oben
AE, s. 195 r allerede gjennemskuer den i · Expositionen. Sæt en Aabenbaring sensu strictissimo
CC:1 quadraginta conspiciendum, dum · exposuit, quæ pertinent ad regnum Dei. Et cum
KK:7 ndrini sensum magis quam verba · expresserunt. – / Es: 52, 15. ex interpretatione
NB21:163 ui ne fait qu' adoucir une · expression, que de se reduire a la necessité
Not1:8 ationem, quosdam conscientia · expulit in desertum, in monasteria, sperantes,
BI, s. 65 ate tanquam ex naufragio nudos · expulit, realitatem subvertit, idealitatem eminus
Papir 6 ατος ( surgens, · expulsus; destructus), sedibus suis expello –
CC:7 contumeliam. Si igitur quis se · expurgaverit ab his, erit vas in honorem, sanctum, utile
CC:3 u angelorum, quæ non vidit, · exquirens, vane elatus a mente carnis ejus, neque
NB20:171 – aah jo det er ret · exquisit. / Min Fremstilling / / skal være en
KK:7 ω defringo, abscindo v. · exscindo. / Es. 59, 20. גוֹאֵל‎
KK:7 Jehovæ. Nec accurate verba · exscripta sunt: miserebor ejus, cujus antea non misertus
CC:11 enedicimus deo et patri, illa · exsecramur homines ad similitudinem dei factos. Ex
Not1:9 tia præscientia, decretum · exsecutio. m:H:t: Gud. m:H:t: Objektet. providentia
NB19:12 hed, der vil være fri for det · Exsecutive: saa kan man bære sig saaledes ad ( og
SFV, s. 41 lægten Lectien for igjen) · exsecutivt forsøgte sig en lille Smule paa Læren
NB14:55 de, intet System o: D:, men · exsecutivt havde det. Plato gav sig god Tid –
NB10:29 sk og Msk. Det stillede jeg · exsecutivt i Kiøb. Det er noget Andet end at skrive
NB10:68 hvilket intet Msk. som auctor og · exsecutor kunde svare. / NB.                    NB
NB17:89 men saa lade de Mængden · exsequere Dommen. Og medens Alt tier, der burde afgive
NB25:5.a han kommer end ikke selv til at · exsequere Sit, men kom til at sætte en Theorie
Papir 368-7.b Χstd tænkte paa og · exsequerede, at være til for Mængden, at leve
Papir 371:1 aler derom. Saasnart jeg · exsequerer det, existentielt reduplicerer, saa støder
NB32:112 it som jeg i Virkelighed · exsequerer det. Og det syntes saa en Deel af Mskene,
Papir 371:1 g reduplicerer ikke, jeg · exsequerer ikke, hvad jeg foredrager, jeg er ikke
Papir 368-10.a r i disse Forelæsninger · exsequerer jeg det egl. ikke; jeg viser Dem i ligefrem
NB12:185 re sig den Uleilighed at · exseqvere det Mindste af hvad man siger, naar saa
NB32:151 give ham Leilighed til at · exseqvere sin Beslutning. / Beslutningen, Tanken
NB18:47 vexling, at han er selv Den, der · exseqverer det. / Et meget conseqvent Hoved kunde
NB24:44 hvilken han nu selv som Lærer · exseqverer: at opdrage er at prygle, at blive opdraget
HGS, s. 197 saa jeg, hvis Straffen skulde · exseqveres over mig, vil kunne leve hen uden at mærke
NB34:26 behøves; Alt hvad der kun kan · exseqveres, arrangeres, fuldkommen ved Hjælp af
NB33:13 n Afskyelighed! Og tænk dette · exseqveret af Millioner, tænk saaledes opdrages
NB31:99 ynster foredraget eller dog · exseqveret at det at tilfredsstille Tiden var den
NB25:66 g, ligeledes en Qvalitet lavere, · exseqveret Omvendthedens Tænkning. / Ælian (
NB23:116 en Fabel, at Sligt har været · exseqveret. / Vi ere endogsaa bange for at offre Noget
CC:1 ma facta sunt, atque exsultans · exsiliens constitit atque ambulavit; et introiit
CC:1 a cum illis templum, ambulans, · exsiliens, prædicans Deum. Atque vidit totus populus
AE, s. 14 subjektive Tænker er i sit · Exsistents-Forhold til Sandheden lige saa negativ som positiv,
NB22:126 rgiendum, necessitas cogeret ad · exsolvendum .... Si devotus es, da quasi tuum; si indevotus,
Not11:38 thi naar den opstaaede · exsoteriske Gud ikke blev esoterisk saa vilde den udv:
Not11:38 tter det Udv: – det · Exsoteriske ophæves uden det esoteriske; thi naar
CC:2 itas est in coelis, unde etiam · exspectamus servatorem nostrum dominum Jesum Chr:,
EE1, s. 413 isten, saa er man netop uden · Exspectance, jo høiere man rykker op, jo længere
EE1, s. 413 an rykker frem, desto mindre · Exspectance. I Kjærlighedens Verden gjælder ikke
EE1, s. 413 g frem for at faae Plads paa · Exspectance-Listen, saa er man netop uden Exspectance, jo høiere
CC:4 m deum viventem et veracem, et · exspectandum filium ejus de coelis, quem suscitavit
CC:1 e. Ille vero observavit illos, · exspectans quid ab illis accipere. Dixit Peter: argentum
CC:10 sedit ad dextram dei, ceterum · exspectans, donec ponantur inimici ejus scabelum pedum
CC:10 cato apparebit illis, qui eum · exspectant in salutem. / Cap. X / Lex enim umbram
CC:1 spem ad Deum, quam etiam illi · exspectant, resurrectionem mortuorum futuram esse,
CC:8 e et pie vivamus in hoc mundo, · exspectantes beatam spem, et apparitionem gloriæ
CC:1 s: hodie diem decimam quartam, · exspectantes, perfecistis jejuni, nil capientes. Quare
NB21:20 sed nulla via est, velut eventum · exspectantium, quo fortunæ suæ consilia applicent.
Papir 15 νι eenstydigt med · exspectare aliquem. / v. 14. εις
CC:1 Hierosolymâ decederent, · exspectarent vero promissum a patre, quod
EE1, s. 88 Bonden hos Horats ( rusticus · exspectat, dum defluat amnis), kun at Horats ikke
CC:10 catis victima. Sed terribilis · exspectatio judicii et ignis ardor, qui comessturus
CC:2 xilio sp. Je: Χ, secundum · exspectationem et spem meam, quod in nulla re pudore suffundar
Not11:37 et Uaandelige er bragt til · Exspiration. Den virkelige Overvældelse. /
CC:3 e medio, affigens illud cruci · exspolians principatus et potestates proposuit propalam,
KK:7 secutus est LXX. / Deut. 29, 3 · exstant verba: deus non dedit Israelitis oculos,
KK:7 ιμα. – hebr: · exstant: » vastatio decreta est, irruit illa,
KK:7 4. / Es. 29, 10. in textu non · exstat εδωϰεν sed specialius
KK:7 τα, nam in textu heb: · exstat מִשְפָטַי.
KK:7 sed οἱ οʹ · exstat ibi: כִלַיוֹן
Papir 7 sentia enim angelorum nihil · exstat in libro Ex. Hæc traditio est serioris
KK:7 μενην · exstat in textu heb: רֻחָמָה,
KK:7 accurate citata sunt, hebraice · exstat: stabit ut signum gentilibus ɔ: ita
EE:189 r! / S. K. / forhenværende Dr. · Exstaticus / / Christendommen vil være os Alt.
EE1, s. 47 t. / Enten – Eller / Et · exstatisk Foredrag / Gift Dig, Du vil fortryde det;
Not11:36 nge var Msket i en Art af · exstatisk Tilstand, hvor af de siden traadte over
NB10:26 n Pause halvt despererende halvt · exstatisk udbrød: Din Canariefugl. / NB.                    NB.
Not11:24 ke som Væsen, det er aldeles · exstatisk, det har ikke sich entaüßert, men
Not1:9 arbitrium minime amissum et · exstinctum imo titulum sine re, sed viribus attenuatum
Papir 5:2 paa det     exstinguere     · exsting / rask paa det                         
CC:4 n Χsto ad vos Spiritum ne · exstinguatis, prophetias ne contemnatis, omnia explorate
CC:3 largiens nobis omnia peccata; · exstinguens quod est adversus nos manuscriptum dogmatibus,
NB22:122 ex divitiis aquas cupimus ignem · exstinguentes, secundum illud: sicut aqua exstinguit ignem,
Papir 5:2 pir 5:2, bl. [ 1v] / rask paa det · exstinguere     exsting / rask paa det                         
Papir 5:2                  · exstinguere         Syst / rask paa det            –––
Papir 5:2 / rask paa det    Naaden · exstinguere Wieland / –    Systemer /
CC:5 t injustus, quem dominus Jesus · exstinguet spiritu oris sui et finem faciet splendore
CC:10 d secundum vim vitæ quæ · exstingui nequit. Testatur enim: Tu eris sacerdos
NB22:122 tes, secundum illud: sicut aqua · exstinguit ignem, sic eleemosyna exstinguit peccatum.
NB22:122 xstinguit ignem, sic eleemosyna · exstinguit peccatum. / Chrysostomus. /
BI, s. 137 ensus omnis atque ipse animus · exstinguitur cfr. Stallbaum, Pag. 133 ned.), perhorrescerer
CC:10 iones, obturarunt ora leonum, · exstinxerunt vim ignis, auffugerunt ora gladii, corroborati
G, s. 19 ion, som selv at skulle anvende · Exstirpatoren, et Instrument, som i Almindelighed kun
JJ:151 kunde betragte et Barn. / Nullum · exstitit magnum ingenium sine aliqua dementia dette
NB21:57 vil være det. / Nullum unquam · exstitit magnum ingenium sine aliqua dementia. /
FB, s. 195 mle Sætning: nullum unquam · exstitit magnum ingenium sine aliqua dementia. Thi
CC:3 illo ambulamini constantes et · exstructi in illo et conformati in fide, ut edocti
CC:4 deo cohortamini vos invicem et · exstruite in unum ut etiam facitis. / Rogamus vos,
CC:1 pedis firma facta sunt, atque · exsultans exsiliens constitit atque ambulavit; et
CC:1 deo lætatum est cor meum et · exsultavit lingua mea; etiam caro mea acquiescet in
SLV, s. 225 e Noget. At holde sin Sjel i · Extase fra Uge til Uge, at holde de utallige Reflexioner
NB14:95 m det Eiendommelige ved min · Extase, at den er baaret af en lige saa stor Besindighed.
BOA, s. 242 seren at sætte sig selv i · Extase, thi jo mere spændt man kan være desto
EE1, s. 411 r søgte at bringe hende i · Extase. » Der var en Bemærkning, jeg
NB14:95 ϱοσυνη) · Extase. Det martensensk-peterske Begreb af Besindighed
SLV, s. 289 der sig om Intet uden om sin · Extase. Er det fra min Side at elske, at see et
NB14:95 nskelige at repræsentere · Extase. Thi Middelmaadighed, verdslig Prutten o:
Papir 469 t, at jeg repræsenterer · Extasen – medens Biskop M. repræsenterer
NB28:101 om mig, at jeg repræsenterer · Extasen ( dette Ord betyder for Folk i Almdl. det
NB14:108 r mig, mig personligt, til · Extasen umiddelbart og – pro dii immortales
NB14:95 mig) til at repræsentere · Extasen, medens jeg selv i opbyggelig Tale taler
EE1, s. 374 tedeværelse vil forhindre · Extasen. Naar jeg kun er tilstede i et Brev, da
Brev 79 skal vakle ustadig mell. en · extatisk exacerberatio og en Somnambüle, narkotisk
NB14:108 I den store Verden er det · Extatiske blot et andet Udtryk for det Phantastiske,
EE:119 der ogsaa i aandelige Henseender · extatiske Momenter, hvori hele Tilværelsen synes
NB14:108 atiske. Men det umiddelbar · Extatiske vilde umuligt kunde have trængt igjennem,
NB14:108 ver Stik-Ordet om mig: det · Extatiske, hvad saa? Saa betyder dette noget ganske
NB14:108 behøvedes var just det · Extatiske. Men det umiddelbar Extatiske vilde umuligt
NB14:108 underfundigt anbragte det · Extatiske. Og alt Det er tabt – hvis ikke lykkeligviis
NB24:65 mygelse for et Msk. at tale · extempore. Det er saa let blot Nydelse dette at sidde
NB24:65 religieust væsentligen tales · extempore. Ogsaa af denne Grund. Alle disse listige
BB:12 che Gesellschaft in Mainz ein · extemporirtes Stück v. Faust. Theater Journal für
CC:2 us, adeo, quæ ante sunt, me · extendens, ad metam contendo, ad præmium superioris
KK:7 , consilii, fortitudinis. 4) · extendetur imperium super omnes gentes 5) justissimum
CC:1 ate loqui verbum tuum eo, quod · extendis manum tuam ad sanationem, et signa et portenta
EE2, s. 137 thi Pointet er Tiden i sin · Extension. Ved Enden af de 15 Aar er han tilsyneladende
NB24:168 ande Sammenhæng tilstaaes. / · Extensitet – Intensitet. / / Den intensive Existeren
LA, s. 92 taber i Intensitet. Men denne · Extensitet kan atter blive Betingelsen for en høiere
EE1, s. 282 af det Princip, der ikke ved · Extensitet men ved Intensitet søger efter Beroligelse.
NB23:210 i dem, der have Sands for · Extensitet og dem, som have Sands for Intensitet.
BB:24 delig saavel i Intensitet som · Extensitet og forsaavidt i en stadig Modsigelse med
NB22:73 vise sig for ham, at denne · Extensitet ogsaa er Udtrykket for, at det han gjør
LA, s. 92 enskabelig sige: den vinder i · Extensitet, hvad den taber i Intensitet. Men denne
LA, s. 104 i Forhold til den disponible · Extensitet. Thi extensivt vil vel Nutiden have Fortrinnet,
LA, s. 92 es til Forstands-Reflexionens · Extensitet: ved at vide og være alt Muligt, at være
NB31:161 ibes ind, jo mere ironisk. · Extensiteten breder sig i stor Selvbehagelighed, den
NB31:161 nd der Andre hat das Geld. · Extensiteten er et uhyre Maskinerie – og Intensiteten,
NB31:161 kunde komme til at tale. / · Extensiteten er i hvert Virkelighedens Øieblik et
DD:208 ids Udvikling bør vinde i · Extensitæt, hvad den taber i Intensitæt. /
Not9:9 rrelse / / Quantum. / Tal. / · extensiv – intentsiv Størrelse. /
EE1, s. 90 som Attraa, er i intensiv og · extensiv Forstand den umiddelbare Eenhed af de tvende
Brev 86 øvler grændseløs baade i · extensiv og intensiv Forstand. Jeg forlader Berlin
EE1, s. 281 gelsen er en anden, men dog · extensiv. Man er kjed af at spise paa Porcellain,
NB23:210 er det for egen Regning. / Det · Extensive – Det Intensive. / Naar Talmudisterne
NB31:161 sig altid ironisk til det · Extensive – omtrent ligesom efter Ordet der
NB32:2 / det Intensive – det · Extensive / / / / Et Billede. Centrum er jo et Punkt,
NB27:26 Intensive er Sandhed. / Den · extensive Bevægelse er det Sophistiske. Man vil
NB25:110 Heftighed i sin Tid. / Det · Extensive det Intensive i Χstds Forkyndelse.
EE1, s. 281 dseløse Uendelighed, dens · extensive Dimension. / Denne Vexeldrift er den vulgaire,
NB31:69 Intensive, at han ødsler det · Extensive efter den frygteligste Maalestok. /
NB32:2 egl. ingen Væren er. Det · Extensive er en usand Væren, dens Væren bestaaer
EE1, s. 111 n Juan vilde man da have den · extensive Forfører, i den anden den intensive.
NB35:17 der men blot Exemplarer, har det · Extensive her en Betydning, en Dyre-Slægt bliver
EE2, s. 132 Moment, den concentrerer det · Extensive i det Intensive. Men jo betydningsfuldere
NB32:2 sive har Væren i sig, det · Extensive lever af eller er ved at æde, at blodsuge
NB31:161 Ueensartetheden mellem det · Extensive og det Intensive. I Spidsen for Batailloner
NB23:106 std. at ville leve, det · Extensive som det Intensive. / Saa sagtnes Χstd.
NB24:168 kkelske, naar man sminker denne · extensive Virken op til at være noget Høiere,
Sa, note thi fra Udbredtheden ( det · Extensive) hidrører Ondet, saa maa Modvirkningen
NB34:5 maa forholde sig i Retning af det · Extensive, det Mangfoldige, det Intensive bliver aldrig
NB34:5 populairt. / Det Mangfoldige, det · Extensive, det sig Bredende, og fra en anden Side
NB24:54.a saa at virke i Retning af det · Extensive, medens min tidligere Stræben var i Retning
Not9:1 mbringelse ligger ikke i det · Extensive, som om Guds Billedet i Verden successivt
NB31:79 sel. / Det Intensive – det · Extensive. – Χstd. / / / /
NB27:26 / Det Intensive – det · Extensive. / / Bevægelsen i Retning af intensiv
NB32:142 / / / Det Intensive – det · Extensive. / / Istedetfor selv at holde ud til det
NB24:139 reder Χstdom sig, det · Extensive. / Den yderste Conseqvents af den guddommelige
NB35:17 øde paa det Intensive ved det · Extensive. / Slægten er i Generationernes Løb
NB27:26 Intensive for at gribe det · Extensive. Imidlertid saa meget er da ogsaa vist,
SLV, s. 132 r Flere, den er abstractere, · extensivere. Derfor flokkes de om hende, Phantasterne,
NB32:2 egl. kun det Intensive, det · Extensives Væren er en Væren som egl. ingen
NB26:54 saa maatte jeg see at virke · extensivt – og dertil var jo en Ansættelse
NB25:105 at være desto ivrigere · extensivt – og derved skader man allermeest.
NB20:12 lads ved et Seminarium, for · extensivt at virke mere og slaae lidt af i Retning
NB31:161 siteten, ja i jo mindre et · Extensivt den kan knibes ind, jo mere ironisk. Extensiteten
LA, s. 92 itet igjen indtager, hvad der · extensivt er disponeret over. / At hæve Modsigelsens
LA, s. 98 idualitets Fuldblodighed. Men · extensivt gaaer den Raisonnerende af med Skin-Fordelen;
LA, s. 97 ndlen til en Abstraktion. Men · extensivt har Lefleriet Fordelen, thi der kan lefles
Papir 370 Skridt til at udvikle sig · extensivt istedenfor intensivt. / Nu gjorde man i
Brev 129 onomen. At jeg er vel ikke · extensivt men intensivt langt stærkere i Brugen
NB35:17 ere og mere trøstende sig med · extensivt numerisk at erstatte, hvad der intensivt
EE1, s. 287 e ikke udvikle sig saa meget · extensivt som intensivt, og skjøndt ældre i
LA, s. 95 være væsentligt sandt. · Extensivt vil den kunne udbrede sig altomfattende
LA, s. 104 en disponible Extensitet. Thi · extensivt vil vel Nutiden have Fortrinnet, men ikke
LA, s. 97 benbarelse af Tomhed, der dog · extensivt vinder Gøgleriets skuffende Fordeel
NB24:168 Det vil sige: der kan arbeides · extensivt. / Det mener jeg er tilladeligt, men det
LA, s. 92 l at tie. Snaksomheden vinder · extensivt: den faaer alt Muligt at snakke om, og bliver
NB26:14 en, og saa overtog at virke · extensivt: saa syntes mig at hertil igjen vilde svare,
CC:1 est tibi verba facere, tum P., · extenta manu, se defendit: de omnibus rebus, quorum
Not1:6 negant esse peccatum, et ut · extenuent gloriam meriti et beneficiorum Chr:, disputant
CC:1 urbes usque extra positas ( in · exteras civitates). In quibus etiam ( quarum rerum
CC:1 cunque anima non audiverit, · exterminetur illa e populo.« Atque omnes prophetæ
Not1:9 na, Retfærdighed justitia · externa. – / positive og naturlige Straffe.
NB2:194 noscere possis nisi ex corporis · externo habitu et cultu, vel quod hanc aut illam
CC:4 mus, ut ambulemini decenter ad · externos, neque ullius rei usum habeatis. /
Papir 16 mcisioni, erat enim ea signum · externum foederis cum Deo facti. Ita dicit Philo
CC:3 In sapientia ambulate adversus · exteros, tempus redimentes. Verbum vestrum semper
CC:5 lius interitus, adversarius et · extollens se super omne, quod dicitur deus aut numen,
CC:10 est. Exeamus igitur ad illum · extra castra, ignominiam ejus perferentes. Neque
CC:10 ur, eorum corpora comburuntur · extra castra. Quare etiam J, ut suo proprio sanguine
Not5:29 en Hemmelighed. / / / nihil · extra deum / nihil præter deum / Humor kan
Not11:34 n fri Verden, uden for Gud · extra deum. Denne Verden er kun mulig ved Sønnen.
Not11:32 præter deum, men Intet · extra deum; Skabelsen er hidtil immanent, Gud
NB34:5 e Arter Χstd, ligesom der er · extra fiint Herregaards-Smør og der er godt
NB20:68 atale det, tale Sandhedens Sprog · extra ordinem ɔ: udenfor de Medier, som Staten
BOA, s. 136 te Guds-Forhold et fast Punkt · extra ordinem – et terram movebit. Men
BOA, s. 126 aaendes impressa vestigia, er · extra ordinem paa eget An- og Tilsvar. Og naar
BOA, s. 117 uden for det Almene, aldeles · extra ordinem som Extraordinarius. Under saadanne
BOA, s. 137 naar han indtager Stillingen · extra ordinem, kan forlede Andre, svage, ubefæstede,
Brev 272 tager Mit, noget jeg har ganske · extra ordinem, og som jeg derfor strax maa vel
BOA, s. 126 xtraordinair, og saa skal han · extra ordinem, ud af Geleddet, ud af Rækkerne,
BOA, s. 125 am som den særlige Enkelte · extra ordinem. Collisionen er der; thi at Adler
BOA, s. 130 lem det Almene og Enkeltheden · extra ordinem: maa han være ubetinget kjendelig
CC:10 anguine sanctificaret populum · extra portam passus est. Exeamus igitur ad illum
CC:1 utus sum eos ad in urbes usque · extra positas ( in exteras civitates). In quibus
NB16:47 n Død ved Testament, 250 · extra som Noget Du har tjent uden om. Min Ven,
Papir 391 hver Dag, 2 Glas Punsch en · Extra Sopken, for hver En, der tegner sig som
CC:1 Cum autem jusissent, eos exire · extra synedrium, consilium inierunt ( consultabant)
Not9:1 ds Søn. alle opera dei ad · extra sættes i den samme Virksomhed af Fader
Oi2, s. 167 old til sin Nidkjerhed noget · Extra, at han kan have Lyst til sin Gjerning,
NB14:92 ger. Det er nemlig ikke et Punkt · extra, hvilket dog er dialektisk nødvendigt
Brev 85 over enhver Bestemmelse af dem ad · extra. Du vil af det her Udviklede see, at jeg
Brev 70 Hermed 6 · Extra-Aftryk af Fl. Post No 82 & 83. At Forsinkelsen
Brev 89 esudle hvad der har en bedre · Extraction ved at vrøvle det ind derunder. /
SLV, s. 95 unstiget, ikke af saa høi · Extraction; thi om der end siges, at Gud har stiftet
Papir 460 sin Personlighed » · extraderet til fri Raadighed«, saaledes har
Brev 130 et Dig en Flaske Liliekongval ( · Extrait double de Muguet). Du troede maaskee ikke
Brev 130 e kunnet opdrive en saadan · extrait i Kbhvn. Dog ogsaa i denne Henseende hersker
EE1, s. 278 gtning er af meget plebeiisk · Extraktion. Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod
CC:6 um bonum testimonium habere ab · extraneis ne in opprobrium incidat et laqueum diaboli.
NB10:37 Men hører det med til en · Extraordinair at skiule det, saa bør jeg heller ikke
BOA, s. 127 aa er Situationen som en sand · Extraordinair behøver den og maa fordre den, for at
BOA, s. 138 Men ubetinget skylder enhver · Extraordinair det Bestaaende ved eet eller andet dybsindigt
BOA, s. 138 omer af at ville være lidt · extraordinair er en Omgangssyge, maa han især med
BOA, s. 118 som det Almenes Alvor; thi en · Extraordinair er for betydelig til at være med i Geleddet,
NB21:141 Men paa den anden Side en · Extraordinair er noget Andet og Forskielligt fra en Embedsmand.
BOA, s. 189 re, han beskikkes ikke til i · extraordinair Forstand at være Lærer, eller til
NB24:113 Men fordi jeg saaledes qua · Extraordinair har forpligtet et Bestaaende, deraf følger
BOA, s. 138 og blive en Snare. Og en sand · Extraordinair i vor Tid ( efterat Reflexionen og Forstanden
FB, s. 130 bleven tilsagt til en saadan · extraordinair Kongereise som den til Morija-Bjerget,
BOA, s. 138 Saadant vederfores. / En sand · Extraordinair maa bestandigt have sin Tids Forudsætninger
BOA, s. 128 i strængeste Forstand som · Extraordinair staaer udenfor Geleddet: o, da vil den
BOA, s. 131 Noget.« En fortumlet · Extraordinair til at bringe det Ny, og en svagbenet Regjerings-Mand
BOA, s. 126 der intenderer at være en · Extraordinair vil at denne Intention skal endog komme
NB10:14 le see. / Nei » en saadan · Extraordinair« er jeg rigtignok ikke. Deels er jeg ikke
NB10:34 a ganske vist » en saadan · Extraordinair« som han er fremstillet i No 2 er jeg sandeligen
BOA, s. 148 en masse fusker i at være · extraordinair) og lad mig gjøre det ved at tage et
BOA, s. 132 lydende Forhold danne en sand · Extraordinair, de forkjele og fordærve ham kun. Og
BOA, s. 137 ds udpegede Gabestok, en sand · Extraordinair, der blev kjendt paa, at han blev henrettet:
BOA, s. 137 omkring og gratulere. En sand · Extraordinair, der stod ene, forladt, i den særlige
NB21:141 strengeste Forstand er en · Extraordinair, hvad jeg altid har indskærpet, men dog
BOA, s. 119 kun fusker i at ville være · Extraordinair, kun prøver sig for om det betales godt
NB33:43 særlig Qval bestemt til · Extraordinair, naar jeg betænker, hvorledes jeg senere
BOA, s. 124 t allerletteste at være en · Extraordinair, Noget enhver Bønhas aspirerer til, Noget
BOA, s. 126 han skal for Alvor være en · Extraordinair, og saa skal han extra ordinem, ud af Geleddet,
NB:107 og politiske Forhold behøve en · Extraordinair, om der da er nogen i Kongeriget der er
BOA, s. 127 l Slægt fuske i at være · Extraordinair, saa bliver det Jux. Og Følgen deraf
BOA, s. 119 uligt, at han var en virkelig · Extraordinair. ( Dette skal Alt senere blive udviklet
NB21:141 til at erkjende en saadan · Extraordinair. / At operere paa den Maade er for den Vedkommende
BOA, s. 119 er ei være let at blive en · Extraordinair. / Da nu vor Tid som Bevægelsens Tid,
BOA, s. 127 lt, større end en virkelig · Extraordinair. Den sidste Maalestok, efter hvilken Menneskene
NB28:32 rtie. Han var en Enkelt, en · Extraordinair. Hans Opgave var Inderliggjørelse, thi
BOA, s. 124 ammen om at lade ham blive en · Extraordinair. Hvilken Bagvendthed! Den Extraordinaire
BOA, s. 131 omer af at ville være lidt · Extraordinair: saa var Adler formodentligen ikke bleven
BOA, s. 127 vde tiltænkt Slægten en · Extraordinair: saa vil Følgen blive, at der maa ventes,
BOA, s. 123 haardt – at være en · Extraordinair; ja, det skal være saaledes haardt, at
BOA, s. 124 Symptomer af at ville være · Extraordinair; men det har ingen Art, og derfor vil han
NB3:40 gt. / / .... Derpaa kunde han den · Extraordinaire ( thi hans ubetingede Taushed indtil videre
NB:12 t at være Forfatter være den · extraordinaire Ansættelse i Livet, en Ansættelse
BOA, s. 138 fængelighed veed den sande · Extraordinaire at spøge; men det Forfærdelige, om
BOA, s. 132 selv om han falder. Den sande · Extraordinaire bliver i dette sit Forhold til Gud sig
NB36:8 e Verden, Politik. / / / De sande · Extraordinaire dem af første Classe. /
BOA, s. 148 et at efterabe; at fortumlede · Extraordinaire der afskye Tugt og Tvang, og helst ville
BOA, s. 131 des ønsker ogsaa den sande · Extraordinaire det Bestaaende Kraft til at danne behørig
BOA, s. 132 d enten nu vor Tid behøver · Extraordinaire eller ikke: det staaer fast, at den sande
BOA, s. 151 hvad der er foregaaet med den · Extraordinaire end den Pen er det som jeg holder i min
BOA, note være en Enkelt, men ikke den · extraordinaire Enkelte. I Samvittigheden og Ansvaret for
BOA, s. 131 ge Tag, dersom blot den sande · Extraordinaire er der. Forsaavidt behøvede altsaa Adler
BOA, s. 119 kerne, fordrer at see hvo den · Extraordinaire er eller at see at han er den Extraordinaire.
BOA, s. 132 det staaer fast, at den sande · Extraordinaire er kjendelig paa, at han er villig til
BOA, s. 119 enne discrimen skal netop den · Extraordinaire erhverve sin Competence: paa den ene Side
NB31:103 t oplyste i Forhold til de · Extraordinaire for at lære Noget af dem. Og nu jeg,
BOA, s. 138 igheden vilde gjerne tage den · Extraordinaire forfængelig som Legekammerat; mærker
NB26:42 ettigelsen ligger i det den · Extraordinaire har at bringe; men det er jo implicite
BOA, s. 134 ar seiret; hvorimod den sande · Extraordinaire har den ueensartede Vished, har Evighedens
BOA, s. 118 n gaaer den modsatte Vei. Den · Extraordinaire har derfor at træde ud af Geleddet.
NB29:87 istne af sig. / Ingen af de · Extraordinaire har derfor staaet saaledes bogstaveligt
BOA, s. 137 rdelige Ansvar som den sande · Extraordinaire ideligt har at betænke ( thi han har
BOA, s. 203 afskedige ham; den særlige · Extraordinaire med et Aabenbarings-Faktum maa ud af Geleddet.
NB21:141 nen. / I gamle Dage kom de · Extraordinaire med Sigte paa Regjeringen og søgende
NB29:107 este ikke engang blandt de · extraordinaire Officianter ( de ordinaire Næringsdrivende,
BOA, s. 136 og saaledes er den sande · Extraordinaire Punktet udenfor, han staaer paa hiint archimediske
BOA, s. 136 r i Majoriteten. Om den sande · Extraordinaire seirer idag eller imorgen, eller om tusind
BOA, s. 203 Alvor deraf, fordi den sande · Extraordinaire selv vil gjøre Skridtet, selv vil træde
BOA, s. 124 air. Hvilken Bagvendthed! Den · Extraordinaire skal jo netop bringe det ny Udgangspunkt,
BOA, s. 123 se og Salighed. Thi den sande · Extraordinaire skal netop ikke trøstes eller søge
NB26:42.a , at han hvis han er den sande · Extraordinaire skal være det, Lidelsen er, at de Andre
NB21:141 Det Ny vil være, at den · Extraordinaire tager omvendt Position men ikke tillader
NB14:15 nd. Men der have jo dog været · Extraordinaire til, hvorledes bleve de det? Ja, det er
BOA, s. 150 og sig selv vigtig, den sande · Extraordinaire tjener ydmygt det Religieuse og gjør
NB10:14 n Poeniterende; og endeligen det · Extraordinaire ved mig er saa langt som muligt fra at
BOA, s. 132 ndene i vor Tid ( de uægte · Extraordinaire) forstaae og tage Sagen anderledes. Det
BOA, note nger, men han kaldes til det · Extraordinaire, at blive dens Apostel. /
NB33:61 Msket.« / Alle de · Extraordinaire, der sparsomt spredte have levet gjennem
BOA, s. 126 et Bestaaende: saa er han den · Extraordinaire, det vil sige saa bliver denne Plads ham
BOA, s. 147 i ham, hvis han er den sande · Extraordinaire, er evig Sandhed, guddommelig Naadegave,
NB29:87 der hidtil har været af · Extraordinaire, have virket i Retning af at udbrede Χstd;
BOA, s. 150 erfor sig selv afskyelig. Den · Extraordinaire, hvis han er den sande, maa naturligviis
BOA, s. 130 enes Skyld. / Netop fordi den · Extraordinaire, hvis han er det i Sandhed, maa ved sit
BOA, s. 147 igefremme Forhold kun til den · Extraordinaire, Leflerie, Usandhed, Fortabelse. /
NB26:42.a derfor en Lidelse at blive den · Extraordinaire, medens det dog alligevel er Sandhed, at
NB:107 vil afskaffe Kategorien den · Extraordinaire, og igjen a la Mynster kun forstaae, at
BOA, s. 129 Enkelte virkelig er den sande · Extraordinaire, og virkelig har et nyt Udgangspunkt, naar
BOA, s. 131 han ellers i Sandhed var den · Extraordinaire, ret oprigtigt være glad ved, at der
BOA, s. 132 et. Thi mangler vor Tid sande · Extraordinaire, saa mangler vor Tid ogsaa hine alvorlige
BOA, s. 138 sende at forsøge sig i det · Extraordinaire, saa seer den sig først om, hvorvidt
BOA, s. 140 Havde han været den sande · Extraordinaire, var det, han havde fundet fornødent
NB26:42 jeg elsker ham. / Undseelse. Den · Extraordinaire. / / Plato siger i » Lovene«
NB28:32 e er saaledes forstaaet den · Extraordinaire. Han forstaaer sig i Forhold til Gud i hvad
BOA, s. 119 er eller at see at han er den · Extraordinaire. I denne discrimen skal netop den Extraordinaire
BOA, s. 138 ig endog til Modstand mod den · Extraordinaire. Letsindigheden vilde gjerne tage den Extraordinaire
BOA, s. 125 særlige Enkelte ɔ: den · Extraordinaire. Naar den Enkelte blot reproducerer det
NB26:42 udtrykke. / Tag nu den · Extraordinaire. Ogsaa dette hører med til hans Lidelse,
NB:34 e efter det Ualmindelige, det · Extraordinaire. Som Den, der selv blev ulykkelig, hvis
NB10:37 fjernt forklarer det om den · Extraordinaire. Thi sandt nok, jeg er ikke en saadan, men
BOA, s. 127 aaledes ogsaa Een være den · Extraordinaire. Vil en heel Slægt være Konge, og
BOA, s. 129 sande Ordinaire og den sande · Extraordinaire; den væsentlige menneskelige Maalestok:
BOA, s. 130 ret. / Saaledes med den sande · Extraordinaire; han er det sorgløseste Menneske betræffende
BOA, s. 132 aavidt ogsaa at opdrage sande · Extraordinaire; thi ikke laxe Begreber og ikke ubestemt
BOA, s. 132 er det omvendte af den sande · Extraordinaires. Denne er ene bekymret for sin Instrux og
NB10:37 aphere i den Retning. / Min · Extraordinairitets ene Side er at jeg er en Poeniterende.
NB29:84 , der af Styrelsen have været · extraordinairt udcommanderede, have maaskee ikke Faae
FF:12 de bringes i Forhold til Noget saa · Extraordinairt, og naar dernæst Hoffmann med en Naturforskers
Not9:1 del: pr: ordinaria s. media, · extraordinaria s. immediata. pr. naturalis og gratiosa.
NB21:141 t Onde; at derfor de sande · Extraordinarii vilde have at tage Sigte mod Mængde
BOA, s. 111 ligere af Gud beskikkes sande · Extraordinarii; imidlertid vil dog Verdens Forandring have
NB3:40 .« Dette var at skrue sin · Extraordinaritet om muligt end lavere ned. /
BOA, s. 138 idt først at forvandle sin · Extraordinaritet til Modbydelighed om muligt, at hans Exempel
BOA, s. 151 de ved at forsee sig paa hans · Extraordinaritet. Ja, dersom man lider af nervesvag Utaalmodighed:
BOA, s. 153 var et Forsøg paa at skrue · Extraordinariteten endnu lavere ned. Enhver Bedre vilde væmmes
BOA, s. 151 først bruger man det. Naar · Extraordinariteten stilles fristende frem som en glimrende
Brev 59 og engang, i det mindste som · extraordinarius Professor histor. literar. ( og i følge
BOA, s. 132 er vor Tid ingenlunde en sand · Extraordinarius vel derimod hine grundredelige Mænd,
AE, s. 50 t fraternisere med Gud som en · Extraordinarius, er ligesom Lapserie i Forhold til det sædelige
AE, note ske Stilling som Undtagelse og · Extraordinarius, og endeligen med, at han er Ethiker hen
BOA, s. 117 ne, aldeles extra ordinem som · Extraordinarius. Under saadanne Omstændigheder at ville
Brev 261 eg ikke at lade Dem vide, at et · extraordinært Directionsmøde hindrer mig fra at spadsere
G, s. 49 re til et Middagsselskab uden i · Extrapost. Farvel! Farvel! Du Ungdommens rige Haab,
SLV, s. 239 riser man Postvæsenet, og · Extra-Poster! Det er Elendighed. Vilde Richard den III.
EE1, s. 346 et er for en Mand at være · Extraskriver ... Men Extraskriveren kan avancere; han
FB, s. 103 n er, poetice et eleganter, en · Extra-Skriver, der hverken skriver Systemet eller Løfter
EE1, s. 346 være Extraskriver ... Men · Extraskriveren kan avancere; han har tillige sin Plads
Papir 310 der opbyggelig Forsamling og en · Extrasopken for hver een jeg vinder for Selskabet.
Papir 391 r, de to Glas Punsch og en · Extrasopken, samt paa, at jeg dog virkelig er kommet
Papir 391 P. H. skjenker sig selv en · Extrasopken. / Ende. / Du vil see, at det er saa langt
NB:86 Hele lod Naturvidenskabernes · Extravagance sig ypperligt bruge i en Comedie. /
NB20:14 te blive enten sørgelige · Extravagancer eller at man sank reent ned i Verdslighed.
Papir 1:1 itution af Clemens VI kaldet · extravagans, og Cardinalen mærkede snart L: Overlegenhed.
NB29:58 dette er over alle Vildfarelser · Extravaganser o: s: v:: saa dybt ligger Middelmaadigheden,
BOA, note digt Correctiv, som forhindrer · Extravaganser. Man bliver saa vant til at høre Alt
NB21:143 lse, Dødelse, kun ikke i den · extravagante Forstand som naar man hudflettede sig selv
NB9:2 or han aldeles sluddervorrent · extravagerede i at individualisere sine Nytaarsønsker
NB33:48 er, det skulde da være at den · extravagerede i overdreven Frygt for Overdrivelser. /
NB13:77 Asket ligger slet ikke det · Extravagerende. Χstus var ogsaa en Asket. See saa
FB, s. 126 re derom i vor Tid, der neppe · extravagerer i Troen, og det er kun ved Troen man faaer
NB28:5 n end ikke har, som vi sige, · extravageret, dog Anvendt adskilligt til Nydelse –
BA d ikke gjøre her. / Det yderste · Extrem i denne Sphære er hvad man ogsaa i Almindelighed
SLV, s. 158 rsmaaer det. Det tilsvarende · Extrem yttrer sig allerede; thi netop fordi den
EE2, s. 100 gtning gaaer til det modsatte · Extrem, den kan godt begribe, at Kjærligheden
BA, s. 376 derligheden af Synthesens ene · Extrem, derfor skjælver Aanden; thi den har
Not1:2 turalismens og Fornufthadets · Extrem, hvor enten Aabenbaringens ell. Fornuftens
EE2, s. 274 ke forfalder til det modsatte · Extrem, til en vanvittig Trods, der fortærer
EE1, s. 353 d jeg vil, i hvilketsomhelst · Extrem. Naar jeg nu kommer sammen med hende om
BI, s. 241 han Modsætningens yderste · Extrem: hvis, siger han, Anytus og Lykon ikke vare
Not15:4 t Modsatte skeer, den meest · extreme Hengivelse af Tilbedelse. / Naturligt,
EE1, s. 227 nd og al sund Productivitets · extreme Poler. Den ene er nemlig, hvad man med
BI, s. 131 Lære trænger til de to · Extremer af Abstraktion, den aldeles abstrakte Præexistents
CC:25 af Samtiden. Mellem disse to · Extremer bevæger man sig bestandig; medens Nogle
EE1, s. 143 er Skylden. Imellem disse to · Extremer ligger det Tragiske. Har Individet slet
Brev 43 ell. min Karrikatur, hine 2 · Extremer, mellem hvilke Livet, som H: Steffens siger,
BI, note Sammenstilling af de fjerneste · Extremer, smlgn. Pag. 41: Unmittelbar auf den ünftigen
AA:18 t, at jeg muligen ved at tage · Extremerne havde faaet dem stillede saa skarpt imod
LA, s. 52 ket er den lovløse Lov for · Extremerne i en saadan Existeren. / Fru Commerceraadinde
LP, note ene / Forslaaer kun lidt. / Cfr. · Extremerne. / Skjøndt nu Montanus den Yngre afgiver
SLV, s. 102 ke at være gift. Dette er · Extremerne. Hvad det Første angaaer, da behøver
EE1, s. 233 rtræffelige Anmeldelse af · Extremerne: hermed er Indledningen ude. /
EE2, s. 114 heri. En skjønnere Form er · Extremet hertil, en utidig Omsorg. Qvinden er svag,
EE2, s. 98 træber hen til, hvad man i · Extremet udtrykker saaledes: at gjøre et Menneske
EE2, s. 124 ar desuden her blot nævnet · Extremet, og det er vel ikke sjeldent, at de, som
JC yde en Mangfoldighed, der indenfor · Extremets hele Omfang vilde skjule en kun forvirrende
SLV, s. 391 ning har Mennesket to Been ( · Extremiteterne), saaledes er det Comiske og det Tragiske
BI, note udbreder sig og udstrømmer i · Extremiteterne, Ironien fører den tilbage i Personlighed,
Papir 287 er Embedsclassen) den anden fra · Extremitæten til Hjertet ( det Communale, Repræsentation
Papir 287 ikling fører fra Hjertet til · Extremitæterne ( det er Embedsclassen) den anden fra Extremitæten
Papir 17 ocet sermonem esse de judicio · extremo, de universali omnium rerum commutatione,
CC:10 Ita etiam Chr: non sese ipsum · extulit pontificem sed qui locutus est ad eum »
CC:3 mcisione manibus non facta, in · exuendo corpore ( peccatorum) carnis, in circumcisione
CC:3 ne mentiamini invicem, · exuentes veterem hominem cum operibus ejus, et induentes
Papir 302 oetisk forflygtiget / / 3. · Exædificatio / / 3. Exædificatio /
Papir 302 3. Exædificatio / / 3. · Exædificatio / a) om det Opbyggelige i altid at takke
BB:12 n. Mehrentheils auß seinen · eygenen hinderlassenen Schriften, allen hochtragenden,
Not1:7.v bede Dine Hænders Værker. · Ez. 36, 25: Jeg vil rense Eder fra al Besmittelse
Not1:7 udsdyrkelse. Micha 5, 11-12. · Ez: 36, 25. Zach: 13, 2. – Hertil knyttes
Not1:7 nden til Palæstinas Land. · Ez: 37, 22. Es. 11, 11. / 2. Fra den religieuse
Not1:7.t nstødssteen for Hedninger. / · Ez: 37, 22: Jeg, Jehova, vil udføre Israels
Not1:7.c l 8 Cap. ( om de 4 Monarchier); · Ez: 38 og 39. Haggai 2, 6. Malach: 3, 1. –
Not1:7.r avids forfaldne Hytte opreises. · Ezech: 34, 23. Ezechiel ivrer mod Præster og
Not1:6 Slags Personlighed: Es: 14. · Ezechiel 32. / B. efter Exilet. Findes de rigtigere
NB14:104 empis ( 4de Bog cap. 6) citerer · Ezechiel 33, 16 saaledes: ingen af hans Synder skal
Not1:7 Es: 11, 1. etc. Amos 9, 11. · Ezechiel 34, 11.23. Luc: 1, 32.33. Det udmales saaledes,
Not1:7.r Hytte opreises. Ezech: 34, 23. · Ezechiel ivrer mod Præster og Folkets Styrere,