Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| IC | rken er det Ene eller det Andet. / | · f / Christenhedens Ulykke / Men dette er |
| Papir 25 | end Begyndelsen. – / = | · F = = # F / fe |
| Papir 94:1 | , 30 / Dec – Kislev. | · f encæniorum. / / Mth: / 16, 19 / sec: |
| Papir 460 | Følgen af den M. Chrst. | · F er, at naar det sande Christelige skal |
| Papir 460 | gen af Biskop M Χst.s | · F er: at naar virkelig Χstd. skal anbringes |
| JJ:445 | en Accuratesse; ogsaa Skarpretter | · F F. der var tilstæde for at kagstryge |
| Papir 460.d | deles har Bisk. Ms Χstds | · F gjort det Objektive til Alvoren, den objektive |
| Papir 595 | in Plads i første Rang; | · F– fare i Lic. Müller, at han forhindrede |
| JJ:98 | ei, det vil jeg ei, nei, nei, | · F– i Vold med det Hele. Jeg skriver som jeg |
| Papir 391 | kke begge og sige: leve M: | · F) / / Altsaa til Sagen. Seer Du, det er bekjendt |
| TSA, s. 69 | u korsfæst, korsfæst. / | · f) Dog hvortil alle slige Reflexioner, som maaskee |
| Papir 249 | vexling af Indiv. og Ideen | · F, om denne sidste gjelder det bibelske Udtryk |
| Papir 6 | ιχομαι, | · f. παϱοιχησομαι |
| BB:7 | duceret Stoffet og Indholdet i | · F. – / I 3die Forelæsning søger |
| BI, s. 270 | üsteres Moralisiren u. s. | · f. ( Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke overeens |
| Papir 391 | n anden Snaps til Ære for M: | · F. / / ( De klinke, drikke begge og sige: |
| SLV, s. 259 | dserede derpaa tilbage o. s. | · f. / Han var naturligviis kjendt i hele Qvarteret; |
| Papir 249.c | K. / hvor er den ene Side af | · F. / jeg mener Ideen og dens Modvægt ( |
| Papir 460.n | / som Følge af den Ms Ch. | · F. / og selv efter at han er blevet gift overvælder |
| BB:12 | über Göthes Faust von | · F. A. Rauch. Büdingen 1830. / 48. Sehr |
| Not2:2 | ber Göthes Faust von | · F. A. Rauch. Büdingen. 1830. / 9. Sehr |
| NB30:138 | udtrykker Intet. / 3) Det | · F. afgiver Dobbelt-Collisionen, som er alt |
| Papir 1:2 | Landskrone, Christian Skrock | · f. Assens, Hans Nielsen f. Falsterbro, Thyge |
| NB4:161 | ville være sig selv ell | · f. at ville være sig selv. / / 4) Enhver, |
| LA, s. 31 | agelse. / Mariane forenes med | · F. Berglands; de leve paa den gamle Borg: |
| Papir 391 | Præst« ved M. | · F. Bestyrelsen af Selskabet har tænkt og |
| BI, note | oder Sokrates und Christus, von | · F. C. Baur. Tübingen, 1837. / Jeg vil |
| DD:14 | k. Kjærlighed, om Gnomer etc. ( | · F. de la Motte Fouqué, Hoffmann, Ingemann |
| JJ:445 | Accuratesse; ogsaa Skarpretter F | · F. der var tilstæde for at kagstryge En |
| BA, s. 440 | n ikke naar man sætter D E | · F. Derfor bliver han angest, saasnart han |
| BB:7 | an har kun at sørge for, at | · F. derved maa forekomme sig selv skyldig, |
| BB:12 | blatte vom Jahre 1831. No 159 | · f. die Scenen knüpfen sich an das Ende |
| EE1, s. 289 | e), bleve til borgerlige Dyr | · f. E. til Bier. En saadan Livs-Betragtning, |
| BI, s. 242 | st fra denne Stat igjen o. s. | · f. En Mulct eller Landflygtighed kunde han |
| Papir 391 | r disse mine Gaver, som M: | · F. er blevet opmærksom paa, og i Selskabets |
| Papir 249.c | hvor er Modsætn til Liv i | · F. er det den alm saliggjørende K. / hvor |
| NB30:138 | Frivillige« / / Det | · F. er dog egl. den Knude paa det Christelige, |
| Not10:8 | e Versohnung. Den virkelige | · F. er en Thun og Vollbringen. I chr. Mensklige |
| Papir 249 | e sin bedre Begyndelse, og | · F. er jo først F. fra det Moment af hvor |
| BB:14 | havde sin bedre Begyndelse og | · F. er jo først F. fra det Moment af, at |
| AE, s. 525 | saa det nu og Aar 1700 o. s. | · f. er ligesaa vanskeligt at blive det som |
| Papir 460 | dte. Ved den Ms Χstds | · F. er naaet, at det at nyde Livet er blevet |
| BB:14 | ar i Begyndelsen.), kun at nu | · F. er udviklet mere lyrisk ( alt er derfor |
| Papir 249 | i Begyndelsen), kun at nu | · F. er udviklet mere lyrisk ( Alt er derfor |
| Papir 460 | lgen af den M. Χst. | · F. er, at der først og fremmest maa arbeides |
| NB30:138 | t løst paa Traaden. / 1) Det | · F. er, hvad Enhver forstaaer, 1000 Gange tungere |
| Not4:45 | / 2) Men hvorfra faaer K og | · F. et Objekt, uden at dettes Betragtning standser |
| BA, s. 383 | aende Consequents, som om det | · f. Ex nu skulde blive den sande Opgave at |
| AE, s. 466 | ntet til Sagen. Saa vilde det | · f. Ex, være urigtigt at opfatte den Stundesløse |
| AE, s. 263 | et det. Saa var Titlen bleven | · f. Ex. » En Troløs og dog en Mand |
| AA:1 | ave fortalt det om Vedkommende | · f. Ex. » Pigen den og den blev helbredet |
| AE, s. 112 | den. / Saasnart Rötscher | · f. Ex. ( der dog i hans Bog om Aristophanes |
| FP, s. 22 | en stor Forskjel mellem at Een | · f. Ex. ( hvilket det da vilde hedde i et Referat |
| LP, note | , der er falden i hendes Lod. / | · F. Ex. 2,113 » Hendes ( Naomis) fine |
| AE, s. 296 | ligt Anliggende blev besvaret | · f. Ex. af Brolægningscommissionen. / Er |
| AE, s. 571 | gen og ligefremt er Forfatter | · f. Ex. af de opbyggelige Taler og af hvert |
| Oi2, s. 158 | helst henstillede det til en | · f. Ex. af Veterinairer og Præster sammensat |
| Oi7, s. 313 | – man tænke sig blot | · f. Ex. afdøde Biskop Mynster messe: vi |
| Oi7, s. 305 | f Præstationer, for hvilke | · f. Ex. Agent Carstensen har i stor Stiil afgjort |
| LP, s. 34 | pstaae nye Phænomener, idet | · f. Ex. Andersen pludselig afbryder deres ufortrødne |
| SFV, s. 31 | ikke røre sig. Sæt han | · f. Ex. ansaae det for rigtigst, for den Lærendes |
| LP, s. 42 | r yttret sig i Literaturen ved | · f. Ex. at betegne samtidige Digtere og Skribenter |
| AE, s. 193 | jektiv Approximerens Vei, ved | · f. Ex. at betragte Naturen, Verdenshistorien |
| KG, s. 186 | r man siger om en Naturkraft, | · f. Ex. at den stormer frem med en uendelig |
| AE, s. 428 | at han formaaer Noget, som nu | · f. Ex. at det var ham, der havde fanget den |
| BB:37 | ler anden vigtig Forandring ( | · f. Ex. at engang var det en rød Hund, en |
| AE, s. 100 | ringe til en Analogie til det | · f. Ex. at finde det archimediske Punkt. Det |
| AE, s. 295 | ret i en Andens Virkelighed ( | · f. Ex. at Guden virkelig har været til). |
| G, s. 9 | at liste sig ud igjen af Livet, | · f. Ex. at han har glemt Noget. / Erindringens |
| DJ, s. 71 | lkaarlige Gestikulationer, som | · f. Ex. at holde i Forklædet, at støde |
| AE, s. 223 | give et ligefremt Forhold ved | · f. Ex. at iføre sig Skikkelse af en Mand |
| BB:37 | mkogle paa udvortes Maade ved | · f. Ex. at lade Børnene komme ind i et meget |
| JJ:3 | almindelige Love o. s. v. Saaledes | · f. Ex. at lade Dronning Elisabeth fortryde, |
| SLV, s. 424 | a er et saadant Princip, som | · f. Ex. at Sundhed er alene elskværdig, |
| IC, s. 134 | ornødent. Dertil vælges | · f. Ex. at synes en Egoist. Nu aabner han sig |
| AE, s. 289 | sløst. Den Forudsætning | · f. Ex. at tvivle om Alt vilde tage et heelt |
| AE, s. 129 | Begyndelse. Han beslutter nu | · f. Ex. at ville anvende hele sit Liv til at |
| BA, s. 408 | til en saadan ydre Opgave som | · f. Ex. at være comisk Skuespiller. At det |
| AE, s. 301 | ufuldkommen en Existents som | · f. Ex. at være en Rose. Derfor sige jo |
| JJ:157 | illige ikke noget blot Udvortes ( | · f. Ex. at være halt, eenøiet, grim o. |
| Oi7, s. 305 | herlige Familie-Festligheder, | · f. Ex. Barnedaab og Confirmation, hvilke Festligheder, |
| AE, s. 522 | l hos en Forsker, pludseligen | · f. Ex. blev ham reent personligt en Æressag |
| AE, s. 154 | noget som kun distraite Folk | · f. Ex. Boghandler Soldin ere, og er jeg det |
| BI, s. 136 | an vil agte dette Ord og ikke | · f. Ex. bruge det om det Vanvid, hvormed man |
| AE, s. 322 | er over Existents-Problemer ( | · f. Ex. Christendommen), ind, hvem i al Verden |
| BI, s. 86 | g Størrelse ( saaledes som | · f. Ex. Christi guddommelige Taushed ligeoverfor |
| IC, s. 237 | man uden Fare kan yttre sig, | · f. Ex. Dagligstuens betryggede Hyggelighed, |
| Papir 254 | ærksom paa det Hjemlige | · f. Ex. de i flere Nummere gjorte Bemærkninger |
| BI, s. 88 | men deels mangle de points ( | · f. Ex. de korte Sætninger i Mem. III, 13), |
| AE, s. 279 | Menneskeheden en Ulykke, som | · f. Ex. den at gaae Glip af det Ethiske og |
| KKS, s. 102 | aget. Dersom en Præst, som | · f. Ex. den forøvrigt saa høitbegavede |
| AE, s. 170 | e det Aar faldt meget tidligt | · f. Ex. den første April, saa Doctoren tillige |
| SLV, s. 135 | agersvend forstaaer; ligesom | · f. Ex. den i megen Anstrængelse fuldmodne |
| EE2, s. 21 | s godmodig Hjælpsomhed, at | · f. Ex. den Maade, Du understøtter Trængende |
| Oi4, s. 211 | t Indfald at ville indføre | · f. Ex. den Religion at Maanen er gjort af |
| OiA, s. 10 | men jeg kan forsikkre ham, at | · f. Ex. den Replique: » Det Sublimat |
| HGS, s. 197 | heldigt for mig, at ( medens | · f. Ex. den Straf, at tvinges til flere Gange |
| DJ, s. 70 | etinge en anden Opfattelse som | · f. Ex. den stærkeste Opflammen af Lidenskab |
| ATV, s. 209 | Ensidighed«, som | · f. Ex. den, at Theori og Praxis var i Overensstemmelse. |
| LA, s. 60 | kommende Tredie. Ethvert Brev | · f. Ex. der bærer Inderlighedens Præg |
| LA, s. 59 | i det Samme seer en ung Pige, | · f. Ex. der har løst den vanskelige Opgave |
| AE, s. 407 | d en Umiddelbar, en Ulykkelig | · f. Ex. der har sit Liv i Distinktionen mellem |
| PS, s. 277 | er ophæver den. ( Angerens | · f. Ex. der vil ophæve en Virkelighed). |
| AE, s. 305 | slutte ud af Hypothesen. Som | · f. Ex. dersom det og det Menneske er en Hykler, |
| EE1, s. 318 | dog naar jeg har den, som nu | · f. Ex. Desuden vil jeg kunne nævne flere |
| AE, s. 153 | emerne ere ikke færdige. / | · F. Ex. det at døe. Jeg veed desangaaende, |
| AE, s. 158 | er – og ingen fundet. / | · F. Ex. det at være udødelig. Jeg veed |
| EE2, s. 124 | s for alle Stænder, Sygdom | · f. Ex. Det er jeg imidlertid overbeviist om, |
| AE, s. 301 | , og jeg maa kunne tænke ( | · f. Ex. det Gode) for at existere deri. Det |
| BI, s. 129 | l visse Almeen-Forestillinger | · f. Ex. det Lige ( Pag. 33 ff.), det i og for |
| JJ:169 | hans Følelsers Gehalt er Piat | · f. Ex. Dette kan da et Menneske let løbe |
| Oi7, s. 305 | stligheder, sammenlignede med | · f. Ex. Dyrehavstoure og andre Familie-Glæder, |
| SLV, s. 293 | derimod var saaledes, at Gud | · f. Ex. eengang for alle havde talet, i Skriften |
| DJ, s. 73 | ted af Operaen, Guitarre-Arien | · f. Ex. eller Don Juans Indblanden i Elviras |
| AE, note | gteriske Point, en Barbeersvend | · f. Ex. eller en Bedemand, vilde naturligviis |
| AE, s. 90 | Comiske vilde fremkomme, naar | · f. Ex. en bomstærk Mand træder bedende |
| Papir 136 | se Virken ved Skrifter, – | · f. Ex. en Claudius' – der endog vidste |
| Oi1, s. 136 | fra en kløgtig Statsmand, | · f. Ex. en Cultus-Minister, der paa en behændig |
| FB, s. 198 | at de virkelig have tvivlet, | · f. Ex. en Doctor-Attest, eller bande paa, |
| AE, s. 323 | og abstrakt at tænke over | · f. Ex. en evig Gudvorden og andet Saadant, |
| LA, s. 64 | n erindre netop i vor Tid, da | · f. Ex. en formel Færdighed er ifærd |
| TS, s. 44 | med disse Gjerninger, som naar | · f. Ex. en krigersk Yngling i Forhold til det |
| BA, s. 408 | gjennemført. Naar saaledes | · f. Ex. en Maler religieus opfattede sit Talent, |
| AE, note | den stakkels Fyr. Naar saaledes | · f. Ex. en Mand regner paa ved Hjælp af |
| AE, s. 223 | r jo En man seer overalt, som | · f. Ex. en Politiebetjent: hvor svigefuldt |
| OL, s. 31 | nden Leilighed netop mener, at | · f. Ex. en Regjeringsform ikke er en Smagssag |
| AE, s. 302 | vad det er ved at være til | · f. Ex. en Rose, som slet ikke har Idee i sig, |
| IC, s. 206 | de Christus saaledes været | · f. Ex. en Sandheds Lærer, en Tænker, |
| TS, s. 71 | g da, at han ( lad det være | · f. Ex. en Spiller) sagde til sig selv en Morgen |
| EEL, s. 65 | r det; er den Fremkaldende | · f. Ex. en Stykkudsk, saa blive de begge latterlige. |
| AE, s. 80 | ældige Hemmelighed. Det er | · f. Ex. en tilfældig Hemmelighed, hvad der |
| EE2, s. 35 | r det afgjørende, som naar | · f. Ex. en ung Pige af Kjærlighed til sin |
| AE, s. 157 | n man bedre controllere; naar | · f. Ex. En vilde sige, at Frederik den Sjette |
| IC, s. 134 | o' et. Altsaa lad os tænke | · f. Ex. en ædel menneskelig Sympathi, der, |
| Oi7, s. 296 | derved ikke tænker paa, om | · f. Ex. En, der allerede var gift og havde |
| Oi2, s. 152 | g Salighed. Naar det Fordrede | · f. Ex. er at gaae, saa nytter det jo slet |
| AE, s. 388 | res ved Godet selv. Thi Penge | · f. Ex. er baade til at erhverve og til at |
| IC, s. 210 | rstaae mig ret. En Borgermand | · f. Ex. er Christen. Lad os antage, at denne |
| SLV, s. 379 | saadan Comedie, netop Scribe | · f. Ex. er comisk trods sit maaskee mageløse |
| EEL, s. 66 | inkende Tilraab. Ja! naar det | · f. Ex. er den legitime Hersker i dansk Literatur, |
| AE, s. 476 | nde. Man kunde sige, at Anger | · f. Ex. er en Modsigelse, ergo er der noget |
| TSA, s. 103 | d enten en Politie-Officiant | · f. Ex. er en Slyngel, eller han er en retskaffen |
| AE, s. 388 | g det samme Gode; og Kundskab | · f. Ex. er forskjellig at erhverve i Forhold |
| AE, s. 482 | Bevidstheden antager, at idag | · f. Ex. er han skyldig i Det og Det, saa gaaer |
| AE, note | elige ( » Trop« | · f. Ex. er i enkelte Scener mere ynkelig end |
| AE, s. 326 | seet Brede. Det Humoristiske | · f. Ex. er i Forhold til abstrakt Tænkning |
| AE, s. 11 | Forhold. Et litterairt Angreb | · f. Ex. er ikke noget Indgreb i en Forfatters |
| AE, s. 187 | til en mathematisk Sætning | · f. Ex. er Objektiviteten given, men derfor |
| AE, s. 504 | n ikke comisk, men dersom det | · f. Ex. er paa et Skib som synker, er der noget |
| LA, note | sk i Mit og Dit. / Selv Arnold | · f. Ex. er saaledes langt fra at være indskrænket: |
| AE, s. 236 | der i vor Tid ikke om, om det | · f. Ex. er tilladt hvad man kalder at vinde |
| SD, s. 194 | Forskjel, om en Forbrydelse | · f. Ex. er udøvet mod en Embedsmand, eller |
| PH, s. 56 | Ord, uden at De behøver ved | · f. Ex. et enten–eller, et Forord, osv. |
| AE, s. 296 | naar i den borgerlige Verden | · f. Ex. et geistligt Anliggende blev besvaret |
| Papir 301 | de slet ikke ahnede. / Saaledes | · f. Ex. et hypothetisk indgaaet Ægteskab, |
| FB, note | et Anlæg vil jeg antyde, at | · f. Ex. et Menneske eier en Forklaring af en |
| Oi8, s. 351 | derfor et ganske Andet, hvis | · f. Ex. et Menneske paa sit Dødsleie opdagede, |
| EE2, s. 56 | ge blive sandseligt, som hvis | · f. Ex. et Menneske tog sine Aandsgaver forfængelige, |
| FB, s. 134 | il ham, naar han kommer hjem, | · f. Ex. et stegt Lammehoved med Grønt til. |
| IC, s. 227 | Handel og Vandel En betragter | · f. Ex. et Stykke Klæde, da træder han |
| AE, s. 291 | ert Confusions-Forsøg, som | · f. Ex. ethisk at ville betragte Verden og |
| AA:14 | Lethed, hvormed han, naar han | · f. Ex. feilagtig har antaget Veirmøller |
| AE, note | comisk). Kommer der en Foresat | · f. Ex. forbi, og den fulde Mand, selv opmærksom |
| AE, s. 346 | lation. Den eleatiske Lære | · f. Ex. forholder sig ikke til det at existere, |
| AE, s. 315 | en saadan. Naar en Faarerace | · f. Ex. forædles, saa fødes der nu forædlede |
| Papir 97:1 | rlighed til det andet Kjøn, | · f. Ex. Foster ( Feuerbach, 2den Deel), Noget, |
| AA:6 | en, leve i ham, døe i ham ( | · f. Ex. Franskmanden i Forhold til Napoleon). |
| BI, s. 140 | emt veed, at det er et Onde ( | · f. Ex. Fængsel) af Frygt for at vederfares |
| AE, s. 270 | t, eller et uheldigt Udfald ( | · f. Ex. Galskab, Selvmord, Armod o. s. v.), |
| LA, s. 86 | velleres ved en enkelt Stand, | · f. Ex. Geistlighed, Borgerstand, Bondestand, |
| GG:3 | eller andet Individ lider Tab, | · f. Ex. Gergesenerne). Men vil man end ikke |
| AE, s. 475 | ende i det Udvortes, hvis han | · f. Ex. glemte sig selv og kom i Strid med |
| BI, s. 151 | abstrakte Dialektik. Saaledes | · f. Ex. Gorgias, hvor, efterat Sophisterne |
| SLV, s. 436 | t forat knuse hende ( om han | · f. Ex. grusomt havde gjort hende ansvarlig |
| BI, s. 157 | empler herpaa, og saaledes er | · f. Ex. H. Steffens Fortale til Karrikaturen |
| BI, s. 161 | det Mythiske, og saaledes er | · f. Ex. hans hele Anskuelse af det » |
| Papir 102:2 | ergs Fortjeneste af Comoedien, | · f. Ex. hans Jeppe paa Bjerget, Erasmus Montanus, |
| Papir 305:5 | ultat. / Saaledes naar jeg nu | · f. Ex. har faaet mit Liv stillet saaledes |
| KKS, s. 95 | ar Tiden i Løbet af 10 Aar | · f. Ex. har taget sig den Frihed at gjøre |
| EE1, s. 288 | deres Fortjenester; de, der | · f. Ex. havde øvet borgerlige Dyder efter |
| BI, note | hos Humorister, saaledes naar | · f. Ex. Heine i den meest spøgefulde Tone |
| LP, s. 42 | hvad enten jeg siger, at en By | · f. Ex. her er ligesom en By i Italien, som |
| EE1, s. 63 | d til Historien end Sculptur | · f. Ex. Her viser sig atter Muligheden af et |
| PS, note | , at den er en Lidelse. Saaledes | · f. Ex. Hovmod, Trods o. s. v. / Sprogbrug |
| AeV, s. 81 | emlig ikke besynderligt, naar | · f. Ex. Hr. Petersen er en fornuftig Mand, |
| EE2, s. 280 | mindst Begavede. En ung Pige | · f. Ex. Hun hører vel til dem, om hvilke |
| AE, s. 166 | nledige Nogen til at ramse. / | · F. Ex. Hvad det er at gifte sig? Jeg veed |
| AE, s. 163 | deligheden mere og mere af. / | · F. Ex. Hvad det vil sige, at jeg skal takke |
| AE, s. 238 | t Forbillede, en tragisk Helt | · f. Ex. Hvad skeer? I de samme Dage modtager |
| Oi7, s. 301 | i denne Høitidelighed, som | · f. Ex. hvis der udkom Forbud mod, at Nogen |
| ATV, s. 209 | vad Dr. Z. kunde have læst | · f. Ex. i » Afsluttende Efterskrift«. |
| EE2, s. 136 | romantiske Elsker han venter | · f. Ex. i 15 Aar, nu kommer da Øieblikket, |
| Not6:22 | n eller anden vigtig Begivenhed, | · f. Ex. i Aarhuus: at man paa Grund af det |
| AA:10 | , som blandt andet ogsaa viser sig | · f. Ex. i Beboernes » Gavleforsamlinger« |
| GG:3 | ke. Saaledes fremtræder den | · f. Ex. i Brylluppet i Cana, i Christi Vandring |
| AE, note | aelse af det Religieuse, naar ( | · f. Ex. i de af Weil udgivne muhamedanske Legender |
| JJ:106 | lken dramatisk-conventionel Snak, | · f. Ex. i de Danske i Paris, 1ste Akt, 12te |
| BI, note | antasi-Realitet. Dette seer man | · f. Ex. i de indiske Myther i den barnagtige |
| Papir 135 | t er den underlige Comoedie, der | · f. Ex. i de nordiske Kjæmpehistorier spilles |
| AE, s. 181 | n i det Øieblik er, om han | · f. Ex. i det Øieblik ikke noget nær |
| AE, s. 530 | sthetisk ønsker at være | · f. Ex. i en Apostels Sted. Saligheden knyttet |
| AE, note | seer for lavere ( en Adelsmand | · f. Ex. i en Kreds af Bønder, en Professor |
| BI, s. 223 | i en total Uvidenhed, ligesom | · f. Ex. i en langt concretere Udvikling Schleiermacher |
| SLV, s. 40 | lader sig angive, som var det | · f. Ex. i en vis Alder at Phænomenet indtraadte, |
| Oi4, s. 220 | g. / Naar Du derimod læser | · f. Ex. i et » Hyrdebrev«: Brødre, |
| SFV, s. 19 | dsfindigt. Dersom En saaledes | · f. Ex. i et vist Forhold fandt en Mystification |
| DD:115 | ) / Fixe Ideer ere ligesom Krampe | · f. Ex. i Foden – det bedste Middel derimod |
| AE, note | at philosophere paa, noget han | · f. Ex. i Forhold til Cartesius selv minder |
| AE, s. 300 | og Væren er Eet? Saaledes | · f. Ex. i Forhold til Ideerne. Ja, Hegel har |
| Papir 102:2 | agiske saa nær, at man | · f. Ex. i Goethes Egmont 5. Act 1ste Scene |
| AE, s. 252 | mme i Gang. Dette gjør han | · f. Ex. i Gorgias. Men mig forekommer dette |
| Papir 226 | ler Ironien allerede slumrer som | · f. Ex. i Kjæmpehistorierne. / / Det kunde |
| FB, note | en samme Lidenskab. Naar en Pige | · f. Ex. i Middelalderen efter at have forelsket |
| AA:1.2 | interesserer det ogsaa at læse | · f. Ex. i Normandsdalen i Fredensborg den Mængde |
| BI, s. 103 | emtrædende i Symposiet som | · f. Ex. i Phædon, og skjøndt forsaavidt |
| AE, s. 265 | rsøge sig i en ny Retning, | · f. Ex. i Røverhistorien.« – |
| AA:11 | en men ogsaa i historiske Skrifter | · f. Ex. i Saxo, Snorre og de islandske Sagaer, |
| LA, s. 33 | omme i enhver Tid; der kan jo | · f. Ex. i vor Tid leve en Mand, om hvem man |
| BI, s. 88 | tænke, at den Utaknemlige | · f. Ex. ikke blev indhentet af den haltende |
| SLV, s. 437 | or begge at knuses, ( om han | · f. Ex. ikke havde havt religieuse Forudsætninger |
| LA, s. 41 | , om den i en anden Tidsalder | · f. Ex. ikke kunde have faaet det Udtryk, at |
| AE, s. 355 | ieste Pathos. At en Digter | · f. Ex. ikke lader sig paavirke af sin egen |
| SLV, s. 422 | ftiger æsthetisk, Sygdom | · f. Ex. ikke. / Dette er aldeles rigtigt, og |
| LA, s. 49 | elv er hvad den er, at derfor | · f. Ex. Inderligheden kan være den samme, |
| IC | elelsens Dobbelt-Reflexion. Der er | · f. Ex. indirecte Meddelelse: at sætte Spøg |
| AE, s. 319 | ghed. En eensidig Troende vil | · f. Ex. Intet have med Tænkningen at gjøre; |
| AE, s. 307 | re nu som et optisk Bedrag ( | · f. Ex. Judiths Bog c. 10, v. 11: » |
| G, s. 11 | nder – og være Noget | · f. Ex. Justitsraad; eller at gaae adstadig |
| AA:3 | paavise de romantiske Situationer ( | · f. Ex. K... paa Fredensborg). Nu gik Veien |
| Papir 97:2 | Mestertyv vil ogsaa dristigt ( | · f. Ex. Kagerup) og frimodigt tilstaae sin |
| FB, s. 162 | paradoxe Udtryk, saaledes at | · f. Ex. Kjærlighed til Gud kan bringe Troens |
| FP, s. 21 | mod Politiet i Almindelighed, | · f. Ex. Klager over hans egen Hæftighed |
| IC, s. 204 | e Exempler. En opfinder Noget | · f. Ex. Krudtet. Han, Opfinderen, har maaskee |
| JJ:139 | e er udbredt en poetisk Stemning, | · f. Ex. Kultorvet ( det er det Torv, hvor der |
| IC, s. 221 | hørt at være til, fordi | · f. Ex. Landet, hvori han levede, gjorde sig |
| AE, s. 396 | fende seer ud som var Danmark | · f. Ex. ligesaa stort som Tydskland: saaledes |
| SLV, s. 122 | æsthetisk Absoluthed, som | · f. Ex. med at spørge, om det ikke kunde |
| FB, s. 139 | noget Andet, hun giftede sig | · f. Ex. med en Prinds, da tabte hans Sjæl |
| HJV, s. 179 | rer i Christendom lønnes | · f. Ex. med flere Tusinder. Naar vi nu fortie |
| AE, s. 429 | edens skrøbeligste Yttring | · f. Ex. med Morskaben i Dyrehaven; med mindre |
| AE, s. 411 | es Øieblik, som Scævola | · f. Ex. Men den Lidelse, om hvilken der tales |
| SD, s. 147 | r andet Abstraktums Skjebne, | · f. Ex. Menneskeheden in abstracto. Som den |
| LA, s. 46 | til Grændsen af Jalousie ( | · f. Ex. mod Franskmændene) for Forholdet |
| Papir 254 | er, dog a la Riises Archiv | · f. Ex. Muhamed II og Keiser Alexander; tyrkisk |
| OL, s. 34 | der en anden Forudsætning ( | · f. Ex. naar Een vil kjede) maa man paa Grund |
| AE, note | at blive noget Anseeligt ( som | · f. Ex. naar En ansøger om at blive Jægermester |
| AE, s. 407 | lde han være lykkelig. Som | · f. Ex. naar en Humorist siger: » dersom |
| IC | Charakteer, man væsentligen er, | · f. Ex. naar en Politiembedsmand er civilklædt. |
| AA:12.7.1 | » men« derved, | · f. Ex. naar han ønsker sig i Sikkerhed, |
| LP, s. 35 | leder til at finde en Tillid ( | · f. Ex. naar Salomo siger, at Alt er forfængeligt), |
| PS, s. 283 | kjendelse. Den egne Tilvær | · f. Ex. nægter Tvivleren ikke, men han slutter |
| LP, note | Grundsætning.« / | · f. Ex. O. T. / Was ich nicht weiß, macht |
| AE, s. 388 | re Erhvervsmaader, en lettere | · f. Ex. og en sværere, hvilket viser, at |
| AE, s. 33 | og udgiver et Skrift af Cicero | · f. Ex. og gjør det med stor Skarpsindighed, |
| EE2, s. 120 | forsage denne Lyst. Naar man | · f. Ex. opstiller som en Vanskelighed, Ægteskabet |
| LA, s. 79 | fulde Betydning. Saaledes var | · f. Ex. Ostracismen i Grækenland et Udtryk |
| TS, s. 96 | n, som ikke troer paa – | · f. Ex. paa » Tidens Aand«. |
| BA, s. 408 | sig selv igjen, nu stødte | · f. Ex. paa at han havde Vittighed, Sands for |
| Papir 254 | Man glemme ikke, at Formen | · f. Ex. paa den geniale Digters umiddelbare |
| SD, s. 148 | mere og mere bort. Saaledes | · f. Ex. paa det religieuse Gebeet. Gudsforholdet |
| AE, note | emme Nyhed kan være Kjendet | · f. Ex. paa en mechanisk Opdagelse, og denne |
| AE, s. 390 | ning ogsaa gjøre, vove Alt | · f. Ex. paa Udødelighedens Dersom. Men saa |
| BI, s. 351 | a her oftere udtalt, saaledes | · f. Ex. Pag. 502: das Irdische muß als solches |
| BA, s. 329 | dvendighed er en Tilstand, som | · f. Ex. Plantens hele Historie er en Tilstand, |
| AE, s. 80 | de sig fra ethvert Forhold og | · f. Ex. posito antog, at saaledes maatte Enhver |
| SFV, note | at indvende Noget mod, at der | · f. Ex. prædikes, eller at » Sandheden« |
| AE, s. 409 | t udtale sig, og han vil tale | · f. Ex. saaledes: » Hvilken er Livets |
| KG, s. 147 | dsligheden til Forargelse som | · f. Ex. Sacramentets Tegn), den vil tvertimod |
| PS, s. 282 | rig bedragen. Dersom saaledes | · f. Ex. Sandsen paa Afstand viser mig en Gjenstand |
| TS, s. 74 | ikke saaledes anbringe, som Du | · f. Ex. sender Bud efter En, der hænger |
| Brev 273 | que præsidio; jeg kunde | · f. Ex. sige, at Alting har en Hale – |
| AE, s. 355 | t handle. Naar derfor en Mand | · f. Ex. siger, at han for sin Saligheds Skyld |
| AE, note | ale ogsaa tilbage, naar en Mand | · f. Ex. siger: » efter mange Vildfarelser |
| AE, s. 317 | rematie forvirrende. Naar man | · f. Ex. siger: Forventningen af en evig S |
| Papir 214 | for Øiet, ligesom naar Maanen | · f. Ex. skinner paa Havfladen, saa Bølgerne |
| SLV, s. 385 | leurer have tilfælles med | · f. Ex. Skippere, der ogsaa ere upopulaire, |
| IC, s. 210 | ntage, at denne Borgermand er | · f. Ex. Skoemager; det er hans Næringsvei, |
| KM, s. 16 | tryk af dette Nummer tilfalder | · f. Ex. Skolelærer Brodersen. / B. / Det |
| SLV, s. 135 | d sin Modsætning, ligesom | · f. Ex. Smagfuldhed og Omsorg for sit Toilet |
| AE, note | e, bliver han comisk, som hvis | · f. Ex. Socrates var bleven pathetisk paa Domsdagen. |
| AE, note | etyde i Forhold til Referatet ( | · f. Ex. som en Satire over det), men i Forhold |
| TS, s. 81 | aar man fødes i Høihed, | · f. Ex. som Thronarving, ja, saa kan det vel |
| AE, s. 231 | Inderligheden. Havde saaledes | · f. Ex. Speculationen istedenfor docerende |
| AE, s. 322 | sme. Naar da Skeptikeren Zeno | · f. Ex. studerede Skepsis ved existerende at |
| BA, s. 323 | egrebet er det rette. Saasnart | · f. Ex. Synden omtales som en Sygdom, en Abnormitet, |
| EE1, s. 417 | Mandens Sidebeen. Havde han | · f. Ex. taget af Mandens Hjerne, saa var Qvinden |
| JJ:53 | hie om Sandhedens Kriterium ( jfr. | · f. Ex. Tennemann Gesch. d. Philos. 5. C. S. |
| DRT, s. 163 | enne Opfattelse i Forhold til | · f. Ex. ti af hans Bekjendte, at de ikke ere |
| EE2, s. 178 | en Tilbøielighed, et Hang, | · f. Ex. til at fiske, eller jage, eller holde |
| AE, s. 343 | ikke Tilfældet. I Forhold | · f. Ex. til det at begribe har et godt Hoved |
| Papir 254 | af de følgende Maaneder | · f. Ex. til Mai. I Begyndelsen af Aaret ( de |
| BA, s. 435 | an i Livet eller hos Bellmann | · f. Ex. træffer en af disse pudseerlige |
| AE, s. 331 | istne stundom ved Begravelser | · f. Ex. tye til hedenske Udtryk om Elysium, |
| EE1, s. 417 | med det Enkelte. Plantelivet | · f. Ex. udfolder i al Naivetet sine skjulte |
| Brev 118 | e troet efter sidste Deel ( | · f. Ex. Udv: VI) at dømme; imidlertid har |
| SLV, s. 377 | rens aldrig være. Vel har | · f. Ex. ulykkelig Kjærlighed sin Dialektik, |
| BI, s. 143 | or han maa fanges. Den Passus | · f. Ex. und gleichwohl will dieser gefühl- |
| Oi2, s. 152 | table Maade at foretrække. | · F. Ex. Vand; Vand er et Noget, der kan faaes |
| IC, s. 42 | ae hen og antage feil, at det | · f. Ex. var en Fugl, men ved nærmere Eftersyn, |
| EE1, s. 126 | tract Lidenskab, som om Anna | · f. Ex. var Had, Zerline Letsind. Slige Smagløsheder |
| SD, s. 180 | poetice antaget, at Personen | · f. Ex. var Konge eller Keiser) ogsaa kunne |
| TSA, s. 105 | nt Collegium i sine Decreter | · f. Ex. var virkelig aandrig, vittig, dybsindig? |
| SD, s. 163 | edelser og paa andre Maader, | · f. Ex. ved Arbeide og Travlhed som Adspredelses-Middel, |
| AE, s. 235 | kelte ( det Partikulaire, som | · f. Ex. ved at beraabe sig paa Syner, Drømme |
| EE1, s. 218 | entlig Betydning, men som nu | · f. Ex. ved at blive Lærer for Børn opdagede |
| LA, s. 93 | ed mod det Modsatte. Den, der | · f. Ex. ved at blive ulykkelig blev productiv, |
| Oi7, s. 302 | jente paa en simpel Maade som | · f. Ex. ved at børste Klæder for Folk |
| G, s. 51 | eent, at jeg ved et eneste Ord, | · f. Ex. ved at frabede mig hans Correspondance, |
| Oi7, s. 298 | Børn, og paa andre Maader, | · f. Ex. ved at gjøre det til Christendom, |
| Oi7, s. 298 | man bør vinde dem for den, | · f. Ex. ved at gjøre Tilfredsstillelsen |
| AE, s. 353 | , men æsthetisk-pathetisk, | · f. Ex. ved at have en rigtig Forestilling, |
| AE, note | frem gjøre opmærksom paa, | · f. Ex. ved at skrive en lille Artikel i et |
| JJ:169 | it Forhold til et andet Menneske, | · f. Ex. ved at troe Udraab og Skrig o. s. v. |
| Papir 110 | r maa holde borte, saaledes | · f. Ex. ved at træde i Pagt med andre Recensenter. |
| AE, s. 300 | e Existentser, som skulde jeg | · f. Ex. ved at tænke en Rose frembringe |
| PS | mtidig dialectisk i slet Forstand, | · f. Ex. ved at vise, at i en vis Forstand var |
| Papir 254 | i mangt et Forhold – | · f. Ex. ved at vise, hvad Hr. Ostermann selv |
| AE, note | let Sag at blive Troende ( som | · f. Ex. ved blot at være døbt som Barn), |
| Oi8, s. 349 | sin Viis, paa lignende Maade, | · f. Ex. ved deilig Tale, bidrager til at forhøie |
| Oi1, s. 142 | orhold til denne Bog, og ikke | · f. Ex. ved Eed er forpligtet paa den, øver |
| AA:12 | er paa Firmamentet; eller jeg | · f. Ex. ved hine Naturlyd paa Ceylon erindres |
| Oi4, s. 217 | hver Priis at blive qvit, som | · f. Ex. ved Hjælp af en Gavtyvestreg, at |
| AE, note | liver Skyggen. Fængsles man | · f. Ex. ved Udtrykket i Ansigtet, ved Stemmens |
| SD, s. 132 | ske paadrager sig en Sygdom, | · f. Ex. ved Uforsigtighed. Saa indtræder |
| BI, s. 291 | og opfatte sig selv ironisk, | · f. Ex. ved Æselsfesten, Narrefesten, Paaskelatter |
| EE1, s. 146 | d nogen anden end denne Vei, | · f. Ex. ved æsthetisk Forflygtigelse, at |
| G, s. 11 | derne – og være Noget, | · f. Ex. Velærværdighed; ligesaalidet |
| AE, s. 256 | eisende ligefrem fortæller | · f. Ex. vi forlode Pekin og ankom til Kanton, |
| AE, s. 190 | ektiviteten er Sandheden, men | · f. Ex. vil være objektiv. Her derimod er |
| LA, s. 95 | n – men Frøken Gusta | · f. Ex. vilde fortvivle, hun som netop selv |
| LP, note | er ikke paa, at en Rana paradoxa | · f. Ex. vilde i en eneste Sætning kunne |
| AE, s. 310 | n kun en Slappelse. Dersom En | · f. Ex. vilde kalde Synd Uvidenhed, og nu indenfor |
| SLV, s. 72 | Fastelavnsriis med. Om Edvard | · f. Ex. vilde tænke om, og atter forelske |
| DRT, s. 163 | dommen – en Statistiker | · f. Ex. vilde, naar han havde forvisset sig |
| DRT, s. 163 | tendommen – en Geograph | · f. Ex. vilde, naar han havde forvisset sig |
| BA, s. 439 | g, og det bliver tydeligt, at | · f. Ex. Vilkaarlighed, Vantro, Religionsspotterie |
| G, s. 75 | onisk. Saaledes kan et Menneske | · f. Ex. ville give Gud Ret, skjønt han troer |
| DD:119 | etgjøre det Hele, saa maae dog | · f. Ex. vordende Theologer vogte sig for, at |
| EE2, s. 48 | for ham vil det første Kys | · f. Ex. være et forbigangent ( saaledes |
| SLV, s. 142 | se engelske Forfattere som | · f. Ex. Young. Ja hvorfor ikke? Naar man er |
| CT, s. 148 | ter ømmere, dersom det var | · f. Ex. Æren Du tabte, hvilken Bagvaskelse |
| LP, s. 32 | t humant Standpunkt, Stoicisme | · f. Ex.), der derved holder sig uden for Berøring |
| AA:20 | psigt og man i Studenterforeningen | · f. Ex., – et af de faa Steder, hvor |
| AE, note | comisk; derimod er det comisk | · f. Ex., at det at gaae paa Knæerne skulde |
| AE, s. 116 | ille være det man ikke er, | · f. Ex., at et Menneske vil være en Fugl, |
| AE, s. 428 | skal han betænke det, som | · f. Ex., at han ikke formaaer at more sig, |
| AE, note | til Socrates, til en ung Pige | · f. Ex., beklaget sig over Den og Den, at han |
| EE2, s. 188 | jeg mig en Kunstner, en Maler | · f. Ex., der bliver blind, saa vil han maaskee, |
| AE, note | vilde det være med Socrates | · f. Ex., der kunstnerisk havde indrettet hele |
| BI, s. 234 | Underviisningen, som hvis En | · f. Ex., der underviste i Logik, havde Logik |
| AE, s. 238 | kalder Umiddelbarhed, vapeurs | · f. Ex., det religieuse Paradigma saadan hvad |
| AE, s. 429 | Form af Religieusitet er det | · f. Ex., eengang om Ugen ligesom af Gud at |
| EE2, s. 287 | ualmindeligt Menneske, som Du | · f. Ex., eller en ligesaa ualmindelig Mand |
| PS, note | kunde kjøbe enten en god Bog | · f. Ex., eller et Stykke Legetøi, thi begge |
| AE, note | eligt at forstaae. En Forelsket | · f. Ex., hvem hans Elskov netop er ham hans |
| FB, note | en lignende Figur, en Ironiker | · f. Ex., hvis skarpe Blik fra Grunden af har |
| SLV, s. 419 | igieus Helt. I Katholicismen | · f. Ex., især i Middelalderen, har der maaskee |
| LA, s. 79 | høiere Comik end den, der | · f. Ex., lader en saadan Ubetydelig ironisk |
| OTA, s. 269 | fornuftigt, at blive en Fugl | · f. Ex., men kun at blive dette Bestemte, man |
| OTA, s. 268 | ve hvad jeg ikke er, en Fugl | · f. Ex., mit Ønske er blot at blive en pragtfuld |
| SLV, s. 438 | de Kjød. En Inquisitor | · f. Ex., naar Forstanden staaer stille og Alt |
| AE, s. 491 | evig Salighed, om Søndagen | · f. Ex., Nytaarsmorgen til Froprædiken paa |
| KG, s. 374 | gaaet en Brøde, et Tyverie | · f. Ex., og Du ikke veed, hvad Du skal gjøre |
| EE1, s. 296 | gt, han attraaede, en Hilsen | · f. Ex., og vilde for ingen Priis modtage Mere, |
| AE, s. 157 | den og tænkt dens Uvished | · f. Ex., saa følger endnu deraf ikke, at |
| AE, s. 145 | r er i dem; er det unge Piger | · f. Ex., saa skal de være gifte inden Stykket |
| SLV, s. 293 | alle havde talet, i Skriften | · f. Ex., saa var Gud, langtfra at være den |
| BI, s. 357 | mstilling af Verdenshistorien | · f. Ex., skulde der behøves ligesaa lang |
| AE, s. 390 | r, i det nittende Aarhundrede | · f. Ex., ved at være et godt Hoved, ved |
| AA:1 | g Fødeby, deres Tak til Gud | · f. Ex.: » Johanne Anders Datter 1834, |
| AA:12 | lse af den lidende Side siger | · f. Ex.: » mig slaaer Hesten«, |
| Papir 94:1 | Tisri. Tabernac: – | · f. expiationis. / / Mth: / 12, 30 / Dec – |
| G, s. 23 | e, men han er kjedelig; derimod | · F. F. han er saa interessant og piquant.« |
| AE, s. 20 | Skrift, som blev anmældt af | · F. F. Saaledes tilfredsstiller et Løfte |
| AE, s. 55 | Christne; det er ligesom med | · F. F., der ikke kan gaae med en Hat som vi |
| Papir 1:2 | rock f. Assens, Hans Nielsen | · f. Falsterbro, Thyge Christensen, Anders Madsen, |
| NB2:254 | lade og trygge i Tilværelsen. | · F. Fenger, som nu render over til Skaane ( |
| BI, s. 147 | det und beneidet ( 107) u. s. | · f. Ferner schreibt er sich Weisheit zu ( S. |
| BB:8 | et udfinde nogen svag Side hos | · F. for at angribe ham. Nu bereder da Satan |
| Not4:14 | ge der var blevet tilbage i | · F. forsvandt i Hegel » Tænk« |
| Papir 249 | else, og F. er jo først | · F. fra det Moment af hvor hans Udviklings |
| BB:14 | gyndelse og F. er jo først | · F. fra det Moment af, at hans Udviklings Conflict |
| Not2:2 | cene des ersten Theils v. C. | · F. G. G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L. |
| F, s. 481 | ær De uden Bekymring, jeg er | · F. g. m. god nok, thi jeg er selv Cautionist |
| BI, s. 251 | en Halt. Grundsätze u. s. | · f. gehören selbst dem Begriffe, sind als |
| Ded:51 | teren / Til / Hr Candidat J. | · F. Giødvad / venskabeligst / fra Forf. |
| Brev 53 | lger / ærbødigst / J. | · F. Giødwad / S T. / Hr. P. L. Møller |
| BB:13 | und Märchen: herausgegeben v. | · F. H: v. der Hagen. Prenzlau 1825«, |
| G, s. 23 | men han er kjedelig; derimod F. | · F. han er saa interessant og piquant.« |
| BB:8 | lere Stykker og deriblandt til | · F. Han lader Scenen foregaae i en forstyrret |
| BI, note | onischen Philosophie von Dr. K. | · F. Hermann, 1ster Theil. Heidelberg 1839. |
| Papir 180 | ssisk. ( romantisk-classisk.). / | · F. hører hjemme i Ironiens Ebbe og Flod. |
| BB:7 | høver blot at passe paa, at | · F. ikke for tidlig bliver sig den sig indledende |
| Papir 460 | hvori ligger at Biskop Ms | · F. ikke har skaffet Χstd. Anseelse. Lad |
| CC:11 | ificatus est cum proferret I. | · f. in altare. Vides fidem cooperari factis |
| LA, s. 29 | Cl. utro og gift i Tydskland. | · F. indleder Efterretningen saa delicat som |
| Papir 391 | en Snaps til Ære for M: | · F. Jeg har da, for at fortælle videre, |
| Brev 3 | er jeg Dig et Creditiv paa Herrn H. | · F. Klettwig i Göttingen stor 60ve Fr: |
| Ded:3 | il / min uforglemmelige Lærer / | · F. Lange / venskabeligst / fra Forfatteren. |
| BI, note | dder: du demon de Socrate. Par | · F. Lelut. Paris 1836. / Saavel Plutarch ( |
| BB:12 | ipziger Bühne an Herrn J. | · F. Löwen zu Rostock. Erstes Schreiben |
| Brev 3 | kiære Søn / Dit Brev af 28-30 | · f. M. erholdt jeg i Dag 8te Dage. Her vedlagt |
| Oi5, s. 234 | ig og saa dog ville det o. s. | · f. Men just saaledes er det nye Testamentes |
| BB:7 | t overskride den, kan gjøre | · F. modtagelig for hiin høieste, ubetingede |
| KM, note | ). / S. 171, 2den Spalte, Lin. 4 | · f. n. / At Sætteren virkelig er Medarbeider |
| BB:7 | Fornøielse, det vilde under | · F. nuværende Stemning være uden Følge. |
| BB:7 | k meest forfinede Adspredelse. | · F. Nydelse maa man hell. ikke tænke sig |
| Papir 391 | Snaps til Ære for Maadeholds | · F. og det gjør jeg altid, jeg drikker altid |
| BB:8 | dem er bleven opmærksom paa | · F. p. 218: Gott seinen Liebling zu rauben |
| BB:7 | ikkelse, som bliver synlig for | · F. paa Bloksbjerg. Derved griber han ham dybt |
| BB:7 | Sidevei, Mephisto vil føre | · F. paa, da er det Adspredelsens Vei, hvor |
| Papir 13:2 | Modsigelse med den abs. Af | · F. rene Udtryk. Læren om Opholdelsen fortrinlig |
| SFV, s. 8 | Bianco Lunos Bogtrykkeri ved | · F. S. Muhle / Indhold / Pag. / / Indledning |
| AE, s. 20 | ift, som blev anmældt af F. | · F. Saaledes tilfredsstiller et Løfte Tidens |
| BB:7 | lykkedes Mephisto, at vildlede | · F. Samvittigheds Stemme; saa vil Synet af |
| BB:12 | gsburg 1797 . 8. / 13. Von J. | · F. Schink sind verschiedene Dichtungen über |
| BI, s. 115 | smlgn. Platons Werke von | · F. Schleiermacher, Dritten Theiles erster |
| Papir 249 | ladet denne Kamp udspinde sig i | · F. selv; thi han paralelliseres jo med Klingsor, |
| BB:7 | Motiver, der overhovedet lode | · F. slutte Forbund med det onde, benægtende |
| BI, note | Lieder. Dritter Band. / K. W. | · F. Solgers Vorlesungen über Aesthetik, |
| KK:2 | rks: das Leben Jesu von Dr. D. | · F. Strauss. v. Julius Schaller Dr: d. Philos. |
| BB:8 | at geben wollen. Nu var altsaa | · F. stærkere i Dyd; men der gives nu ingen |
| SLV, s. 179 | an da sagtens føie ham. / | · F. T. / / Den rige Bonde i Norge sætter |
| SLV, s. 178 | eglet Billet under Mærket | · F. T. til mig at henvende sig gjennem den |
| BB:7 | fra Mephist: Side, som tjener | · F. til Moroe, har lidt efter lidt gjort ham |
| Not10:8 | I chr. Mensklige Natur kom | · F. til Virkelighed. Χst. staaer i Forhold |
| Papir 1:2 | d, Mads Jensen og Hr: Rasmus | · f. Trolleborg. – Hans Tausen overgav |
| NB30:138 | t til at bære. / 2) Det | · F. udtrykker egl. den sande Frygt og Bæven |
| BB:7 | tilfredsstille ham. Thi det er | · F. Ulykke, at han ikke kan finde sig ind i |
| BB:8 | les, derpaa en Djævel. / 3. | · F. und sieben Geister. / Her er det endelig |
| BB:7 | treg, som Mephisto spiller med | · F. ved denne Bloksbjergs Scene, er hiin hemmelighedsfulde |
| Papir 460 | ltsaa den sande Χstds | · F. vil blive latterlig. / Altsaa den vil blive |
| BB:7 | ittighed sætte for Msk, vil | · F. virkelig føle sig Mephisto i Sandhed |
| BB:7 | eest romantiske Vending, turde | · F. vove, at anholde om den verdensberømte |
| BB:12 | ung. Herausgegeben von Dr. H. | · F. W. Hinrichs. Halle 1825. 8. / 42. Vorlesungen |
| NB21:109 | lses Synder / / I det Skrift af | · F. W. Newmann: die Seele ihr Leiden und ihr |
| Papir 1:2 | Anders Nielsen og Hr. Jacob | · f. Ystad, Mads Jensen og Hr: Rasmus f. Trolleborg. |
| BB:37.8 | W.«, 2te Th., S. 412 o. | · f., – men hans altfor polemiske Ironie |
| AE, s. 55 | det er ligesom med F. | · F., der ikke kan gaae med en Hat som vi Andre, |
| BB:8 | r den schlafenden wirklichen | · F., dieser erwacht, da schon die Teufel sich |
| BI, s. 348 | ter sig selv over igjen o. s. | · f., en guddommelig Tidsfordriv, der ligesom |
| BI, s. 151 | tredie Sprog, et fjerde o. s. | · f., et heelt Assortiment af saadanne Fremstillingsformer. |
| Not13:23 | r Bayle i § 121, 22 o: | · f., han søger, at undgaae Vanskeligheden |
| Papir 249 | he har skrevet en anden Deel af | · F., hvorimod jeg slet ikke kan see han har |
| BB:14 | har skrevet en anden Deel af | · F., hvorimod jeg slet ikke kan see, at han |
| BB:7 | e og aandelig tilintetgjøre | · F., idet han ad denne Bro fører ham over |
| Papir 54 | lde da misforstaae den o: s: | · f., medmindre vi ville antage ogsaa en Ufeilbarhed |
| Not10:8 | ige Natur har vel Trang til | · F., men kan ikke forsone. Der behøves et |
| Not4:41 | ticuli fundamentales og non | · f., og altsaa ikke gjør Indholdets Sandhed |
| Papir 249 | iger at han da først er | · F., og derved antyder en ligesom tidligere |
| Papir 10 | en er høiere, mere skikkede til | · F., og saaledes følger ved de Sidstes Indvirkning |
| BB:14 | vexling af Individet og Ideen | · F., om denne sidste gjelder det bibelske Udtryk: |
| NB36:33 | re end 10, 10 mere end 100 o: s: | · f., Tallet trækker fra, eet Msk. er den |
| BI, s. 324 | e, ob Ehe en quatre ist u. s. | · f.. Dersom det nu lod sig tænke, at hele |
| OiA, s. 8 | maaskee til Trapezunt eller | · F..... i Vold til R....; hvo veed om han nogensinde |
| BI, note | hen, oder ein Haus bauen u. s. | · f.: so ist der Erfolg nur für dieses Individuum |
| Papir 135 | Hængs Saga 3 D. 2 H. S. 3 o. | · f.; Buesvingers Saga 3 D. 2 H. S. 211.) Det |
| Brev 169 | Deres / Reg. 1ste Oct. 1847. / | · F.C. Petersen. / / S. T. / Hr Magister Kierkegaard. |
| Brev 170 | tsen 19/11 49. / Deres / / | · F.C. Petersen. / Hr Mag. S. Kierkegaard. / |
| BI, s. 62 | Dabam d. XVI Julii MDCCCXLI. / | · F.C. Sibbern, / h. a. Decanus fac. philos. / |
| Not4:1 | gratia et merito examinavit | · F.G. Rettberg. Gottingae 36. 4to. Scholastikerne |
| Not4:19 | um, verum, quia impossibile est. | · F.H. Jacobi: Ein gewußter Gott ist kein Gott. |
| Papir 39 | hlungen und Märchen v. | · F.H. v. der Hagen. 2ter B. p. 167 o: f: / |
| Papir 537 | ham« saa svarer M. | · F: » aah, det er kun smaat« |
| NB11:226.a | ensyn til Mag: Adler. / Om F: | · F: / Denne Lovtale er holdt indenfor den Forudsætning, |
| Papir 220 | . Goethes Faust p. 197. l: 10 o: | · f: / Det er ganske sandt, hvad Heyne ( romantische |
| Papir 39 | der Hagen. 2ter B. p. 167 o: | · f: / Feb. 36. / Om Betydningen af participier |
| Brev 314 | ivneste Læserinder / S: | · F: / Hr: Magister S: Kierkegaard / Østerbro |
| Papir 179:4 | Ordspillet cfr Diez p. 101 o: | · f: / Ligesom H: Steffens taler om, hvorledes |
| Papir 84 | Børnehusballet ( Andersen) o: | · f: / Natmændsfolket – cfr. ogsaa |
| BB:7 | paa, at efter Sagnet forlangte | · F: at see Helena. S. vedbliver efter en Exposition |
| Not12:12 | 0 Olympiade; Krates omtrent 450 | · f: Chr. Han forbedrede Comedien, den gamle |
| Not12:12 | en gamle Comedie begyndte. 436. | · f: Chr: levede Aristophanes. Lamachuss Decret |
| BB:7 | r fundet en Fortsættelse af | · F: deels unødvendig deels umulig, og han |
| DD:6.e | Stuttgart 1828. 2 D. p. 40 o: | · f: der Narrenpapst, der Kinderbischof, der |
| Papir 249 | lertid gjælder netop om hans | · F: derom sen) der meer seer disse 2 Verdener |
| Brev 272 | se en Ret Mad ( Gemüse | · f: E:) hvori der er lange, lange Tiavser. |
| Not3:14 | zlau 1826) findes p. 325 o: | · f: en serbisk Fortælling, der bærer |
| Papir 180 | r imidlertid er udgydt over | · F: er ikke andet end en Slappelse. Han er |
| Brev 56 | e eet og andet at tilføie | · f: Ex det, at der unægteligt i det tydske |
| NB16:101 | m bruges i Prædikenen ( | · f: Ex: at hele Livet er en Opdragelse, at |
| Brev 56 | kunde blive saa, jeg troede | · f: Ex: at naar man blev gift, saa fik man |
| JC, s. 19 | ev forklaret ham, at Accusativ | · f: Ex: er Udstrækningen i Tid og Rum, at |
| NB11:226.a | d Hensyn til Mag: Adler. / Om | · F: F: / Denne Lovtale er holdt indenfor den |
| NB11:226 | gdommen til Døden. / Det kan | · F: F: med Sandhed sige ( og altsaa jeg med) |
| NB11:227.a | to Begreber / / / Lovtalen af | · F: F: over Biskop Mynster. / Har jeg fremstillet |
| NB21:162 | ieuse Smaa-Afhandlinger af | · F: F:, der ligge i Blik-Kassen) at saa maa |
| BB:7 | de ham finde Livet behageligt. | · F: fordømte daarligen Livet og nu paatager |
| NB35:10 | at Forkyndelsen, den officielle | · F: forholder sig til Livet saaledes: om Søndagen |
| BB:7 | sstillelse og Mættelse skal | · F: fortvivle, idet han tilsidst maa erkjende, |
| Papir 168 | . Görres / p. 276. lin. 7 o: | · f: fra oven / p. 302. lin. 5 o: f: fra oven. |
| Papir 168 | f: fra oven / p. 302. lin. 5 o: | · f: fra oven. / d. 4 Aug 36. / Ogsaa det kan |
| Papir 1:2 | Ulf, Joh: Wulf, Cannik i Ribe o: | · f: Fra Protest: Mg. Hans Tausen Sognepræst |
| BB:8 | Intet mærkeligt. Han lader | · F: først fremmane Aristoteles, derpaa en |
| BB:7 | i nu overveie, hvorledes H: og | · F: her træffe sammen, saa maae vi tilstaae |
| BB:7 | ndighed, som før lod os see | · F: i Auerbachs Kjelder, i Hexekjøkenet. |
| BB:11 | en 4ter Band Berlin 1828 p. 199 o: | · f: i det andet Afsnit af » der getreue |
| BB:7 | Til at udvikle og fremstille | · F: i dette andet Stadium ( Nydelse) bruges, |
| Papir 180 | . Juan i enkelte Momenter ( | · F: i slet ingen), det er snarere som Goethe |
| BB:7 | aler han og paa sit rette Sted | · F: Kjærlighedshistorie, og viser, hvorledes |
| Brev 311 | ressen: » Frøken | · F: L:« / Endnu engang, Tilgiv et / |
| Papir 181 | enhed, der har gjort at G: i sin | · F: lader Mephisto lede den p. 93 ny Schüler |
| Papir 180 | m̄er. / Sammenlign Goeth. | · F: med Digtet i Knaben Wunderhorn. – |
| NB11:226 | mmen til Døden. / Det kan F: | · F: med Sandhed sige ( og altsaa jeg med) at |
| Papir 180 | mig skyldig i. p. 35 lin 3 | · f: n: nicht einmal dir, hvor jeg havde overseet |
| BB:14 | siger, at han da først er | · F: og derved antyder ligesom en tidligere |
| BB:7 | og den, som finder Sted mell. | · F: og Grethe: den Art af Kjærlighed som |
| Papir 180 | Hvorvidt er det rigtigt at lade | · F: opfatte Mephisto ved hans første Fremtræden |
| BB:7 | ) bruges, mener S:, Scenen ved | · F: Opvaagnen, ved Keiser-Hoffet og den store |
| NB11:227.a | Begreber / / / Lovtalen af F: | · F: over Biskop Mynster. / Har jeg fremstillet |
| Papir 180 | ben Wunderhorn. – fE. | · F: p 75, hvor han dysser ham i Søvn, fordi |
| Papir 125-1.1 | k. Ugeskrift. 4 B. p. 153 o: | · f: p. 154. Note: » Det er allerede |
| BB:7 | af Ondt. Først advarer han | · F: paa Skrømt for ikke al for nøie at |
| Not3:2 | ere skrevne over en i sin Tid af | · F: Schlegel udgivet Bog » Lucinde«. |
| BB:12 | Faustens Leben und Thaten von | · F: Schotus Tolet, in deutscher Sprach geschrieben |
| Papir 180 | er humoristisk opfattet af | · F: selv ( » meine Schüler an der |
| BB:7 | i den første Deel, hvorved | · F: selv søger at sætte sig i Middel- |
| Not10:8 | en Ideen lader den faktiske | · F: sig ikke forklare – Troen paa Forsoning |
| BB:7 | ændserne for sin Herlighed. | · F: skal tilsidst i Følelsen af forspildt |
| Papir 180 | i Peter Schlemihl, der tog | · F: Skygge op af Lommen, der sagde: justo judicio |
| Papir 180 | ar det Mephisto fordrer, at | · F: tre Gange skal sige » herein« |
| BB:2 | rnemlig Viole, Harpe og Cither | · f: u: a.). De ledsagede de i Musik ukyndige |
| Papir 180 | Lord Byrons Manfred er nok | · F: uden en goethisk opdragende Mephisto? / |
| NB9:78 | bedst, at Synspunctet for m: | · F: V. ikke kan udgives, saa maa det ogsaa |
| BB:7 | Djævelens Plan, at bestikke | · F: ved en ironisk Tilfredsstillelse, idet |
| Papir 180 | de i et saadant Forhold til | · F: ved sin første Optræden. – |
| Papir 180 | Djævelen vilde forlokke | · F: ved Tanken om hans Gud-Lighed, der altsaa |
| BB:7 | mere passende Maade, end idet | · F: viste sig som Middelpunct i den uhyre Bevægelse |
| Not2:2 | ng. Herausgegeben von Dr: H: | · F: W. Hinrichs. Halle 1825. 8. / 3. Vorlesungen |
| Papir 592 | enne Leilighed gjenemgaaes | · F: W. J. Schellings Schrift: » Philosophische |
| BB:7 | d Oertlichkeit immer mehr, und | · F: wandelt sich aus einer wirklichen, historischen |
| BB:7 | Sandseligheden overrumpler nu | · F:, der kun var vant til at leve blandt Bøger. |
| NB21:162 | se Smaa-Afhandlinger af F: | · F:, der ligge i Blik-Kassen) at saa maa der |
| BB:7 | til den anden Deel af Goethes | · F:, i den 10de Forelæsning tager den hele |
| Papir 204 | pege paa en Gjenkomst o: s: | · f:, idet nemlig ethvert Forsøg paa, at sige, |
| Papir 176 | rtsætte det med 4 Maver o: s: | · f:, saa ned igjen saa op igjen, jeg veed ikke |
| BB:7 | den fuldstændige Udgave af | · F:, som fra Digterens Haand først blev færdig |
| Papir 189 | dt derfra dalede ned igjen o: s: | · f:. – Eller naar man istedetfor at sige: |
| Papir 180 | d H. t: Wagner« p. 36 o: | · f:. / Forøvrigt kan jeg ikke her undlade |
| BB:15 | 1ste Hefte p. 27 Not **; p. 58 o: | · f:. / Litteratur til den evige Jøde. / |
| BB:7 | r uundgaaelig nødvendig for | · F:. Hiin Ubetingethed, hiin Absoluthed er det |
| BB:1 | Tids Digterværker. Saaledes | · f:Ex: fremtræder den i Middelalderen for det |
| Papir 396 | gheden kaldet » vor | · Fa' er«, anseet og æret snarere |
| BOA, note | agende spurgte ham: naar var det | · Fa' er, at den Ulykke skete, at hans Huus brændte |
| EE1, s. 397 | ke. Ja ja, drik han kun, min | · Fa' er, det er ham vel undt. – Men hvad |
| Brev 6 | at staae, men løbe kan jeg, min | · Fa' r, ret ligerviis som Strudsen. / Du ønsker, |
| EE1, s. 104 | a voi sapete quel chè | · fà). Imidlertid skal man nu ingenlunde forstaae |
| EE1, s. 101 | , voi sapete quel chè | · fà. For Don Juan er enhver Pige en almindelig |
| Brev 78 | æst af Mange eller kun af | · Faa – naar den ikke er blevet læst |
| KKS, s. 101 | sit 31de. Igjennem disse ikke | · faa Aar har hun været en Gjenstand for hin |
| LA, s. 50 | skal leves de mange eller de | · faa Aar, som forene de Elskende. – Dette |
| SFV, s. 16 | indtræde i Løbet af saa | · faa Aar. Naar det ellers er seet, at en oprindelig |
| AaS, s. 43 | ge Hegelianere, have vi meget | · faa af. Vi have 5 Antipædobaptister, 7 Baptister, |
| IC, s. 178 | ham nær, forraadte ham, de | · faa Andre fornægtede ham, og alle Andre |
| CT, s. 127 | selv, eller selvisk for nogle | · faa Andre, men ikke ligeligt for sig selv og |
| Brev 133 | dysse og vække, som kun | · faa Besværgelses-Formularer. / Jeg haaber, |
| LP, s. 23 | betegnet i en Samling af ikke | · faa betydningsfulde, høiærværdige |
| IC, s. 184 | re Forstaaelse – og kun | · Faa blive de Udvalgte. / Men er det da ikke |
| Oi4, s. 211 | irken, at tilveiebringe nogle | · faa Christne, gik det nu i Millionviis: Millioner |
| SLV, s. 130 | paa sig selv. Der er maaskee | · faa Collisioner, hvor selv ømme Forældre |
| BI, s. 141 | ore Konge selv kun vilde have | · faa Dage at sammenligne hermed. En saadan Sjælesøvn |
| OiA, s. 8 | ens med mig. Jeg bliver nogle | · faa Dage før Andersens Afreise Gjenstand |
| Papir 1:2 | oesbekjendelsen før nogle | · faa Dage førend Daaben. Deraf kunne vi da |
| Brev 269 | nu kommer jo snart, ja om nogle | · faa Dage, den Tid, da De vender tilbage til |
| Oi5, s. 251 | , Veien trang – og kun | · faa De, som finde den. Og hvad der maaskee |
| BB:37 | ældigt, hvor mange og hvor | · faa der høre til Mesterskabet. Deraf Coquetteriet, |
| Brev 83 | n ikke, og skal hell. aldrig | · faa det at vide. Kan hun det ikke, skimter |
| Brev 97 | aaber jeg paa Søndag at skulle | · faa Dig at see i Din Præstebolig – |
| IC, s. 242 | en hvo Efterfølgeren, hvor | · faa disse vare. Og vil man sige, at jo i de |
| AE, s. 172 | cin, pleier man jo snarere at | · faa en Douceur til. Dette er jeg saa langt |
| NB6:62 | ist et qvalfuldt Liv, som maaskee | · Faa endog blot kunde forestille sig, styrtet |
| Oi9, s. 376 | aternes uhyre Masse blive kun | · Faa endog blot Underofficierer, meget Faa Lieutenanter, |
| EE2, s. 302 | or usselt det er, og af disse | · Faa er der kun en ganske sjelden Undtagelse, |
| SLV, s. 450 | maal, bunden som maaskee kun | · Faa er det, bunden som Adam var til Eva, fordi |
| EE1, s. 214 | re de, som troe sig kaldede, | · Faa ere de Udvalgte. En Adskillelse skal der |
| AA:12 | ategorisk Imperativ. Men hvor | · Faa ere ikke de første, og til de sidstes |
| CC:26 | salige ere ikke vi Mennesker, hvor | · faa ere ikke de Ting, der skaffe os varige |
| Papir 124:1 | Conjunctioner, Adverbier hvor | · faa ere Subst., Gjerningsord etc., hvor mange |
| IC, s. 181 | l mig. / / Mange ere kaldede, | · Faa ere udvalgte – fra Høiheden vil |
| IC, s. 184 | rtolkning: Mange ere kaldede, | · Faa ere udvalgte. Kaldet er almindeligen ogsaa |
| IC, s. 181 | vertimod siges der jo, at kun | · Faa ere udvalgte. Og saaledes, fordi han vil |
| Papir 383 | Land vide Alt. Kunde disse | · faa Forfattere blot beslutte sig til at lade |
| Papir 383 | vel utvivlsomt. Ergo er de | · faa Forfattere de eneste i Landet, som Intet |
| Papir 383 | elige Nutid, en Tid da et Lands | · faa Forfattere ere de eneste i Landet, som |
| SFV, s. 21 | men forstod vel, at kun meget | · Faa forstode dette – og her kommer saa |
| KG, s. 362 | ei heller om at tækkes de | · faa Fortræffelige, der leve samtidigen med |
| SLV, s. 187 | ge Omgang. Kun hændte det | · faa Gange, at Faderen standsede, stod for Sønnen |
| EE1, s. 270 | ceniske Præstation og kun | · Faa givet at løse. En umiddelbar Komiker |
| NB19:80 | der af D. / Istedetfor at see at | · faa ham ud af den geistlige Stilling, og at |
| NB10:73 | adisi) siger: der gives kun | · faa Hellige; ville vi vorde hellige og salige, |
| Brev 234 | uus har været eet af de | · faa hvor jeg har regnet derpaa og regner endnu |
| NB5:11 | il Forhaanelse. Dunkelt har nogle | · Faa idet mindste en Forestilling om, at det |
| TS, s. 71 | le, der var blevet holdt), saa | · faa ikke travlt med at bedømme Talen eller |
| BI, s. 136 | om er en Climatfeber, som kun | · faa Individer paadrage sig, færre overstaae. |
| FB, s. 155 | ode, at den ogsaa frembringer | · faa Karrikaturer. Naar man da i vor Tid hører |
| TTL, s. 442 | relse, kun Enkelte blandt de | · Faa kjendte ham. Han var Borger her af Staden, |
| AA:6 | steg ofte af Graven for mig de | · faa kjære Afdøde, eller rettere sagt, |
| SLV, s. 296 | . Om Ingen mærker det, om | · Faa kun forstode det, hvis jeg vilde tale, |
| Papir 254 | e andet end Navnet, og saa | · Faa kun saae, hvor afrundet det i det Hele |
| Oi9, s. 376 | g blot Underofficierer, meget | · Faa Lieutenanter, undtagelsesviis nogle Enkelte |
| AaS, s. 46 | indskrænker sig til nogle | · faa Linier. Det var Synd mod mig, om Rec. havde |
| NB10:74 | Eller havt – og hvor | · faa Læsere har det dog i Sandhed haft, ell. |
| SLV, note | er sig vel.« Af Bogens | · faa Læsere havde de skyndsomme Intet mærket, |
| AeV, s. 83 | vidst, venter naturligvis kun | · faa Læsere og ønsker det forsaavidt ogsaa, |
| SLV, s. 369 | else vitterlig, at af Bogens | · faa Læsere vil de to Trediedele falde fra |
| NB10:74 | seudonymerne kun ventede at faae | · faa Læsere«, kan det dog være |
| AeV, s. 83 | er væsenligen kun kan have | · faa Læsere, har en snaksom Fyr altid en |
| AeV, s. 83 | ra med. Han nøies glad med | · faa Læsere, med een, han nøies med mindre, |
| FV, s. 15 | egynder man med enkelte, nogle | · faa Læsere, og Opgaven eller Bevægelsen |
| SLV, s. 152 | ønt jeg kun tænker mig | · faa Læsere, tilstaaer jeg dog, at jeg tænker |
| BA, s. 373 | te har naturligviis kun meget | · faa Mennesker forstaaet i sin Reenhed. Socrates |
| CT, s. 272 | g om det end synes mig, at de | · faa Mennesker jeg har kjendt, dog ere alle |
| LP, s. 11 | ab, og som ere Skyld i, at saa | · faa Mennesker virkelig vide, hvorledes Andre |
| CK, s. 193 | staae mig endelig ikke, der er | · faa Mennesker, der – borgerligt – |
| DD:108 | de Gigt. / / / Der er overhovedet | · faa Mennesker, der ere istand til at bære |
| EE1, s. 405 | a alle andre. Det er der kun | · faa Mennesker, der tænke paa, det var da |
| CT, s. 244 | ger ikke i, at Du kun kjender | · faa Mennesker, tværtimod, jo flere Mennesker |
| 2T44, s. 212 | es i Tiderne, blev kun meget | · faa Menneskers Lod, men det Herligere, ikke |
| OTA, s. 282 | rænde det Hele af i nogle | · faa Minuter. Men dersom Adspredelse er bestemt |
| Brev 7 | ster, der, som Du veed, er en af de | · faa Mænd, over hvem jeg glæder mig. / |
| NB24:115 | bort, der kan endda blive | · Faa nok, som gaae ind derpaa. Kun paa eet Vilkaar |
| EE2, s. 190 | tolkning, da har jeg ofte med | · faa og tydelige Ord opskrevet, hvad det var |
| EE1, s. 252 | ved Hjælp af nogle ganske | · faa Oplysninger om Emmelines Aands-Tilstand |
| LA, s. 34 | impel som muligt; efter nogle | · faa Optrin i Grosserer Ws. Huus vandrer Fortællingen |
| EE1, s. 240 | lici juris. / Skulde man med | · faa Ord antyde den moderne, især den Scribeske |
| EE1, s. 187 | ning for ham. Skulde jeg med | · faa Ord antyde denne hendes Betydning, saa |
| Not3:5 | fassen. – / Skulde jeg med | · faa Ord sige, hvad jeg egl. anseer for det |
| LP, s. 20 | gyndelse. / Idet vi nu med saa | · faa Ord som muligt ville henlede Læsernes |
| BI, s. 205 | ilbagelagt, og skulde jeg med | · faa Ord udtrykke dens Beskaffenhed, dens Betydning |
| BI | Xenophon og Plato / Skulde man med | · faa Ord udtrykke Platos Opfattelse af Socrates, |
| DD:205 | udviklede, andre have blot et Par | · faa Ord under sig – men et fuldstændigt |
| EE2, s. 31 | Dybsindigt der ligger i disse | · faa Ord, da vilde den selv gyse tilbage; thi |
| FF:81 | en gammel Opbyggelsesbog. / Der er | · faa Ord, hvormed Menneskene, uden at vide det, |
| YDR, s. 114 | kelig for, at det, om end med | · faa Ord, skulde lykkes, » som Luther |
| BI, s. 240 | nten han udredede mange eller | · faa Penge, det vil sige, Straffen blev ingen. |
| LP, s. 20 | ndste poetiske Smuthul; men de | · faa rene Exemplarer af normale Mennesker, kunne, |
| LA, s. 33 | bliver saa gjennemsigtig i de | · faa Replikker, at det Enkelte og Ensemblet |
| Oi7, s. 282 | saa i hver Slægt kun meget | · faa saa Alvorlige og Redelige, at de i Sandhed |
| BA, s. 440 | hænomen, at der maaskee er | · faa saa forfængelige og saa prikne paa Øieblikkets |
| Oi7, s. 281 | Der er i hver Slægt meget | · faa saa Forhærdede og Fordærvede, at |
| CGN | nigheden desto værre kun er saa | · faa sande Christne – thi at Præsten |
| SFV, s. 29 | stenheden virkelig kun er saa | · faa sande Christne, saa ere eo ipso disse forpligtede |
| Oi6, s. 263 | eligion, at den kun har meget | · faa sande Tilhængere. Derimod lever der |
| LP, s. 55 | ldt sig for tredie Bind, og de | · faa Sider, der beskjæftige sig hermed, ere |
| KG, s. 354 | g paa sig selv, og derfor kun | · Faa skjenket. Enhver, der vil have Kjerlighed, |
| SLV, note | me Intet mærket, selv af de | · faa skjønsomme havde maaskee kun en enkelt |
| Brev 61 | Bøger, men den hører til de | · faa Skrifter, der just formedelst Modsætningen |
| AA:20 | oreningen f. Ex., – et af de | · faa Steder, hvor man kunde faae dem at læse, |
| EE1, s. 96 | æret endnu kortere end de | · faa Stropher, der ligge til Grund for Bürgers |
| LA, s. 36 | or Hukommelsens Phantasie. De | · faa Strøg, med hvilke de ere henkastede, |
| BOA, s. 154 | se: har han saadan paa Maa og | · Faa styrtet sig ind paa det Bestaaende med |
| SLV, s. 451 | eneste Læser og kun nogle | · faa til midt i Bogen, hvem de derfor end ikke |
| Brev 315 | ei haster for meget med at | · faa tilbage. Om jeg kunde tale med Dem ville |
| BI, note | Følgende argumenterer af de | · faa Tilfælde, i hvilke han i Statens Tjeneste |
| BI, s. 310 | der fandt mange Beundrere og | · faa Tilhængere, og søgte i enkelte Skrifter |
| Brev 313 | ldet at bringe Dem nogle | · faa Tilhørere, som maaskee ikke forstaae |
| KG, s. 251 | venheder, i Løbet af nogle | · faa Timer faaer flere Aars Indhold at see: |
| 2T44, s. 186 | tte tilstaae, at han i disse | · faa Timer havde levet mere end i sit hele øvrige |
| TTL, s. 447 | a anvende den sjeldne Fridags | · faa Timer, gaaer ud til en Grav for at erindre |
| Oi7, s. 289 | r har samlet Offeret med hans | · faa troe – Blod-Vidner, som de vel vilde |
| IC, s. 142 | bliver til Forargelse for de | · faa Troende. Vistnok lider han kun een Gang; |
| LA, note | i Skipper-Enken Madam Lyng med | · faa Træk antydet en saadan Figur. » |
| BMS, s. 124 | orstand. Lad mig da med nogle | · faa Træk forsøge at antyde, hvad derved |
| Oi7, s. 290 | og er der, hvad jeg med nogle | · faa Træk skal angive, først skeet saare |
| AA:12 | . Mine Omgangsvenner have med | · faa Undtagelser ikke udøvet nogen synderlig |
| DSS, s. 116 | oldet er, som det er, at ikke | · Faa veed mere eller mindre tydeligt hvad jeg |
| Papir 32 | d. 15/4 34. / Det er vistnok kun | · faa Videnskaber, der skjænke Mennesket det |
| SLV, note | kridt siden hine Tider, da kun | · Faa vidste det. Skulde Ligevægten muligen |
| FB, s. 186 | tragisk Helt, hvis han taler. | · Faa ville maaskee kun fatte, hvori det Grandiose |
| EE1, s. 413 | dsagen. / Der falder nu ikke | · faa Yttringer fra hendes Side, der tyde paa, |
| BI, s. 327 | Troldmands Kunst, der i nogle | · faa Øieblikke var istand til at gjøre |
| Papir 270 | somhed, betydningsfuld som | · Faa' s, evig uforglemmelig som Færres, han |
| F, s. 511 | de elskes og tilbedes af nogle | · Faa, aabenbare sig for Færre. Den gjør |
| BB:37 | ortælle, og dog er der saa | · Faa, der egenlig have Talent dertil; som en |
| EE1, s. 373 | n gjøre det, hun en af de | · Faa, der egner sig dertil; passe vi da ikke |
| OTA, s. 352 | som en Plage for de | · Faa, der elskede ham, at han maatte rive dem |
| TS, s. 49 | am, hade ham, forbande ham. De | · Faa, der ere ham hengivne, de raabe til ham: |
| CT, s. 196 | ange, der vare villige, og de | · Faa, der fandtes, fandtes disse just ikke blandt |
| IC, s. 173 | var vel hiin Qvinde een af de | · Faa, der forstode ham, skjøndt hun dog misforstod |
| SLV, s. 215 | rer, thi der er altid kun | · Faa, der handle i eminent Forstand. Vil man |
| OTA, s. 212 | skede ham; vel var der nogle | · Faa, der holdt af ham, men det var Medlidenhed |
| EE1, s. 373 | Udfoldelse. Jeg er en af de | · Faa, der kan gjøre det, hun en af de Faa, |
| KG, s. 282 | ed Oldtiden: da var der nogle | · Faa, der kjendte dem selv, nu er alle Mennesker |
| IC, s. 178 | m i Livet, hvorledes En af de | · Faa, der stode ham nær, forraadte ham, de |
| F, s. 470 | a taknemmelig for min Lykke som | · Faa, er jeg dog i mit Ægteskab stødt paa |
| Sa, s. 174 | t var oprindelig, at kun nogle | · Faa, fattige, forfulgte, forhadte Mennesker |
| Oi8, s. 367 | er det nemlig saaledes, at de | · Faa, han elsker og som elske ham, de maae lide |
| NB22:129 | store Afgrund. Der findes | · Faa, hvem det er ret Alvor med Tro og Levnet, |
| IC, s. 240 | e Meget at tabe, saare, saare | · Faa, kun en ganske Enkelt, der dog føler |
| Oi7, s. 282 | langt bort som hine første | · Faa, men heller ikke saa nær som hine sidste |
| F, s. 470 | ndt nemlig lykkelig gift som | · Faa, og maaskee ogsaa taknemmelig for min Lykke |
| OTA, s. 372 | g har mange Kræfter eller | · faa, om han bruger dem eller han ikke bruger |
| IC, s. 219 | snever, ei heller ere der kun | · Faa, som finde den; nei, da er Veien bred og |
| SFV, s. 25 | n den Eneste, eller een af de | · Faa, som ikke for Alvor ( thi Overdrivelse er |
| IC, s. 193 | en udøver sin Magt over de | · Faa, som staae En nærmest, og som man dog |
| Brev 245 | dseet, at jeg er een af de | · Faa, som stræbe i den samme eller en lignende |
| FF:72 | t meddele mig til – En af de | · Faa, til hvem jeg nu mere end nogensinde klamrer |
| Oi7, s. 282 | ke saa nær som hine sidste | · Faa. / Her ligger » Digteren«, |
| TAF, s. 296 | r hele Verden, men kun meget | · Faa. Ak, om det end er sjeldent nok, at et Menneske |
| EE1, s. 62 | er Sculptur, kun vil omfatte | · faa. I den Henseende har jeg ganske Tidens Vidnesbyrd |
| Brev 55 | vigtigt; i Kirke gaae meget | · faa. Kirken er en af de smukkeste, jeg har seet; |
| CT, s. 136 | denne Strid kun angaaer meget | · Faa. Og selv under en europæisk Krig er der |
| NB10:130 | n veed, at det kun bliver nogle | · Faa. Saa guddommeligt kunde intet Msk. tale, |
| Papir 387 | dlertid blive forstaaet af | · Faa. Saadanne Individualiteter ere paa det erotiske |
| · faae 3185 | ||
| · faaer 1831 | ||
| Not4:5 | æge sig i en Cirkel Troen | · faaes af Bibelen og Bibelen skal fortolkes af |
| Not4:5 | skal fortolkes af Troen som | · faaes af Bibelen; og at saaledes Døren er |
| Oi5, s. 251 | f Alt har bevirket, at disse | · Faaes Antal er saa lille, med hvert Aarhundrede |
| NB36:29 | sen at elske Gud i Msk-Fjendskab | · faaes at elske Gud i Sammenholds-Kjerlighed – |
| AE, s. 320 | b og ethisk Lidenskab, derved | · faaes Concretionen. Alle Existents-Problemer |
| AE, s. 194 | t Absurde, der kun kan troes; | · faaes der en historisk Vished, saa faaer man |
| Brev 271 | et formodentlig i Snesevis | · faaes for 2 ß – den Udgave agter jeg |
| BOA, note | snydes ud af Næsen, det kan | · faaes for 4 ß i enhver Urtebod. Er der da |
| FB, s. 101 | ein wirklicher Ausverkauf. Alt | · faaes for en saadan Spot-Priis, at det bliver |
| NB30:3 | er saa let, siden det Høieste | · faaes for saa godt Kjøb. / Saaledes er Msket |
| 4T43, s. 109 | AARD / / / / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt |
| 2T44, s. 179 | IERKEGAARD / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt |
| 3T44, s. 227 | IERKEGAARD / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt |
| 4T44, s. 285 | IERKEGAARD / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt |
| 3T43, s. 59 | RKEGAARD / / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt |
| G, s. 7 | NSTANTIUS / / / Kjøbenhavn / | · Faaes hos C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos |
| FB, s. 99 | SILENTIO / / / Kjøbenhavn / | · Faaes hos C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos |
| Brev 82 | aer i Theater-Repertoiret og | · faaes hos Schubothe, men lad Ingen ahne at det |
| EE1, s. 9 | Young / Kjøbenhavn 1843 / | · Faaes hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel |
| EE2, s. 9 | briand / Kjøbenhavn 1843 / | · Faaes hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel |
| PS, s. 213 | k Viden? / / / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Universitetsboghandler C.A. Reitzel |
| F, s. 465 | OTABENE / Kjøbenhavn, 1844 / | · Faaes hos Universitetsboghandler C.A. Reitzel |
| BA, s. 309 | IENSIS / / / / Kjøbenhavn / | · Faaes hos Universitetsboghandler C.A.Reitzel |
| AF, s. 185 | nok ikke for Øieblikket kan | · faaes i Bogladerne, men det vil snart være |
| CT, s. 252 | e. Den sikkreste Efterretning | · faaes i Livsfaren, hvor man hører ( det, man |
| EE1, s. 326 | ttre. Oplysninger kunne her | · faaes i Overflod, det vil sige, forsaavidt de |
| NB26:38 | t der kan være Tale om at den | · faaes igjen, maa først en Digters Hjerte briste, |
| NB15:93 | aldrig naae igjen; skal den | · faaes igjen, maatte det være ved en potenseret |
| SLV, s. 449 | af en Underviisning, som den | · faaes ikke af en bestemt Læremester, men af |
| Brev 184 | nske det andet, men det | · faaes ikke derved, det maa erhverves af hvert |
| NB35:37 | Nei, som sagt, Himlens Salighed | · faaes ikke engang som Tilgift men som Kræmmerhuset |
| NB30:17 | eget Sammenhæng med. Miraklet | · faaes ikke for at skaffe sig Penge ved Hjælp |
| TTL, s. 393 | den hen og give den bort. Den | · faaes ikke for Intet, men den kjøbes ikke |
| Oi2, s. 152 | kun paa den vanskelige Maade, | · faaes ikke, ligegyldigt, baade paa en let og |
| NB15:59 | art, Modstands Frastødet | · faaes ikke. / Man seer forøvrigt ved dette |
| NB9:42 | cognito, et Skjul af 400,000 | · faaes ikke.« Det var nu en lille Spydighed, |
| Oi2, s. 152 | ing af Comfort; thi det Evige | · faaes kun paa den vanskelige Maade, faaes ikke, |
| Oi2, s. 152 | hvilken det faaes. Det Evige | · faaes kun paa een Maade – og just deri |
| Oi2, s. 152 | aade er det Evige – det | · faaes kun paa een Maade, paa Evighedens besværlige |
| SLV, s. 415 | euse. Den Religieusitet, der | · faaes ligefrem af Virkeligheden, er tvivlsom |
| AE, s. 258 | ift som kun har tildraget sig | · Faaes Opmærksomhed ( hvad det selv forudsiger |
| NB20:39 | iscipel, men han fængsler kun | · Faaes Opmærksomhed. Det forklarer han da af, |
| Oi2, s. 152 | fra Posten, men som ogsaa kan | · faaes paa den beqvemme Maade ved et Høitryk; |
| Oi2, s. 152 | Vand er et Noget, der kan | · faaes paa den besværlige Maade at hente det |
| Oi2, s. 152 | fra alt Andet, at det kun kan | · faaes paa een eneste Maade; det der kun kan faaes |
| Oi2, s. 152 | eneste Maade; det der kun kan | · faaes paa een Maade er det Evige – det |
| SD, note | er Selvet, og at ved Hengivelse | · faaes Selvet. Dette gjælder ligeligt for Mand |
| NB30:50 | som I vil have, den kan kun | · faaes ved Hjælp af Mængden, ved Hjælp |
| Oi2, s. 152 | gt ved, paa hvilken Maade det | · faaes, nei, det Evige er egentligen ikke et Noget, |
| Oi2, s. 153 | en er Maaden, paa hvilken det | · faaes, og denne Maade er den vanskelige. / |
| Brev 3 | øger, for saavidt samme kan | · faaes, og Dig dem tilsendt med Posten dersom det |
| Oi2, s. 152 | e er: Maaden, paa hvilken det | · faaes, saa hjælper det ikke beundringsværdigt |
| NB21:136 | bydes, kan Χstd. ikke | · faaes. / Derfor strider jeg dog ikke strax saaledes, |
| Oi2, s. 152 | en er: Maaden paa hvilken det | · faaes. Det Evige faaes kun paa een Maade – |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
