S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
IC rken er det Ene eller det Andet. / · f / Christenhedens Ulykke / Men dette er
Papir 25 end Begyndelsen. – / = · F = =         #        F / fe
Papir 94:1 , 30 / Dec – Kislev. · f encæniorum. / / Mth: / 16, 19 / sec:
Papir 460 Følgen af den M. Chrst. · F er, at naar det sande Christelige skal
Papir 460 gen af Biskop M Χst.s · F er: at naar virkelig Χstd. skal anbringes
JJ:445 en Accuratesse; ogsaa Skarpretter · F F. der var tilstæde for at kagstryge
Papir 460.d deles har Bisk. Ms Χstds · F gjort det Objektive til Alvoren, den objektive
Papir 595 in Plads i første Rang; · F– fare i Lic. Müller, at han forhindrede
JJ:98 ei, det vil jeg ei, nei, nei, · F– i Vold med det Hele. Jeg skriver som jeg
Papir 391 kke begge og sige: leve M: · F) / / Altsaa til Sagen. Seer Du, det er bekjendt
TSA, s. 69 u korsfæst, korsfæst. / · f)    Dog hvortil alle slige Reflexioner, som maaskee
Papir 249 vexling af Indiv. og Ideen · F, om denne sidste gjelder det bibelske Udtryk
Papir 6 ιχομαι, · f. παϱοιχησομαι
BB:7 duceret Stoffet og Indholdet i · F. – / I 3die Forelæsning søger
BI, s. 270 üsteres Moralisiren u. s. · f. ( Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke overeens
Papir 391 n anden Snaps til Ære for M: · F. / / ( De klinke, drikke begge og sige:
SLV, s. 259 dserede derpaa tilbage o. s. · f. / Han var naturligviis kjendt i hele Qvarteret;
Papir 249.c K. / hvor er den ene Side af · F. / jeg mener Ideen og dens Modvægt (
Papir 460.n / som Følge af den Ms Ch. · F. / og selv efter at han er blevet gift overvælder
BB:12 über Göthes Faust von · F. A. Rauch. Büdingen 1830. / 48. Sehr
Not2:2 ber Göthes Faust von · F. A. Rauch. Büdingen. 1830. / 9. Sehr
NB30:138 udtrykker Intet. / 3) Det · F. afgiver Dobbelt-Collisionen, som er alt
Papir 1:2 Landskrone, Christian Skrock · f. Assens, Hans Nielsen f. Falsterbro, Thyge
NB4:161 ville være sig selv ell · f. at ville være sig selv. / / 4) Enhver,
LA, s. 31 agelse. / Mariane forenes med · F. Berglands; de leve paa den gamle Borg:
Papir 391 Præst« ved M. · F. Bestyrelsen af Selskabet har tænkt og
BI, note oder Sokrates und Christus, von · F. C. Baur. Tübingen, 1837. / Jeg vil
DD:14 k. Kjærlighed, om Gnomer etc. ( · F. de la Motte Fouqué, Hoffmann, Ingemann
JJ:445 Accuratesse; ogsaa Skarpretter F · F. der var tilstæde for at kagstryge En
BA, s. 440 n ikke naar man sætter D E · F. Derfor bliver han angest, saasnart han
BB:7 an har kun at sørge for, at · F. derved maa forekomme sig selv skyldig,
BB:12 blatte vom Jahre 1831. No 159 · f. die Scenen knüpfen sich an das Ende
EE1, s. 289 e), bleve til borgerlige Dyr · f. E. til Bier. En saadan Livs-Betragtning,
BI, s. 242 st fra denne Stat igjen o. s. · f. En Mulct eller Landflygtighed kunde han
Papir 391 r disse mine Gaver, som M: · F. er blevet opmærksom paa, og i Selskabets
Papir 249.c hvor er Modsætn til Liv i · F. er det den alm saliggjørende K. / hvor
NB30:138 Frivillige« / / Det · F. er dog egl. den Knude paa det Christelige,
Not10:8 e Versohnung. Den virkelige · F. er en Thun og Vollbringen. I chr. Mensklige
Papir 249 e sin bedre Begyndelse, og · F. er jo først F. fra det Moment af hvor
BB:14 havde sin bedre Begyndelse og · F. er jo først F. fra det Moment af, at
AE, s. 525 saa det nu og Aar 1700 o. s. · f. er ligesaa vanskeligt at blive det som
Papir 460 dte. Ved den Ms Χstds · F. er naaet, at det at nyde Livet er blevet
BB:14 ar i Begyndelsen.), kun at nu · F. er udviklet mere lyrisk ( alt er derfor
Papir 249 i Begyndelsen), kun at nu · F. er udviklet mere lyrisk ( Alt er derfor
Papir 460 lgen af den M. Χst. · F. er, at der først og fremmest maa arbeides
NB30:138 t løst paa Traaden. / 1) Det · F. er, hvad Enhver forstaaer, 1000 Gange tungere
Not4:45 / 2) Men hvorfra faaer K og · F. et Objekt, uden at dettes Betragtning standser
BA, s. 383 aende Consequents, som om det · f. Ex nu skulde blive den sande Opgave at
AE, s. 466 ntet til Sagen. Saa vilde det · f. Ex, være urigtigt at opfatte den Stundesløse
AE, s. 263 et det. Saa var Titlen bleven · f. Ex. » En Troløs og dog en Mand
AA:1 ave fortalt det om Vedkommende · f. Ex. » Pigen den og den blev helbredet
AE, s. 112 den. / Saasnart Rötscher · f. Ex. ( der dog i hans Bog om Aristophanes
FP, s. 22 en stor Forskjel mellem at Een · f. Ex. ( hvilket det da vilde hedde i et Referat
LP, note , der er falden i hendes Lod. / · F. Ex. 2,113 » Hendes ( Naomis) fine
AE, s. 296 ligt Anliggende blev besvaret · f. Ex. af Brolægningscommissionen. / Er
AE, s. 571 gen og ligefremt er Forfatter · f. Ex. af de opbyggelige Taler og af hvert
Oi2, s. 158 helst henstillede det til en · f. Ex. af Veterinairer og Præster sammensat
Oi7, s. 313 – man tænke sig blot · f. Ex. afdøde Biskop Mynster messe: vi
Oi7, s. 305 f Præstationer, for hvilke · f. Ex. Agent Carstensen har i stor Stiil afgjort
LP, s. 34 pstaae nye Phænomener, idet · f. Ex. Andersen pludselig afbryder deres ufortrødne
SFV, s. 31 ikke røre sig. Sæt han · f. Ex. ansaae det for rigtigst, for den Lærendes
LP, s. 42 r yttret sig i Literaturen ved · f. Ex. at betegne samtidige Digtere og Skribenter
AE, s. 193 jektiv Approximerens Vei, ved · f. Ex. at betragte Naturen, Verdenshistorien
KG, s. 186 r man siger om en Naturkraft, · f. Ex. at den stormer frem med en uendelig
AE, s. 428 at han formaaer Noget, som nu · f. Ex. at det var ham, der havde fanget den
BB:37 ler anden vigtig Forandring ( · f. Ex. at engang var det en rød Hund, en
AE, s. 100 ringe til en Analogie til det · f. Ex. at finde det archimediske Punkt. Det
AE, s. 295 ret i en Andens Virkelighed ( · f. Ex. at Guden virkelig har været til).
G, s. 9 at liste sig ud igjen af Livet, · f. Ex. at han har glemt Noget. / Erindringens
DJ, s. 71 lkaarlige Gestikulationer, som · f. Ex. at holde i Forklædet, at støde
AE, s. 223 give et ligefremt Forhold ved · f. Ex. at iføre sig Skikkelse af en Mand
BB:37 mkogle paa udvortes Maade ved · f. Ex. at lade Børnene komme ind i et meget
JJ:3 almindelige Love o. s. v. Saaledes · f. Ex. at lade Dronning Elisabeth fortryde,
SLV, s. 424 a er et saadant Princip, som · f. Ex. at Sundhed er alene elskværdig,
IC, s. 134 ornødent. Dertil vælges · f. Ex. at synes en Egoist. Nu aabner han sig
AE, s. 289 sløst. Den Forudsætning · f. Ex. at tvivle om Alt vilde tage et heelt
AE, s. 129 Begyndelse. Han beslutter nu · f. Ex. at ville anvende hele sit Liv til at
BA, s. 408 til en saadan ydre Opgave som · f. Ex. at være comisk Skuespiller. At det
AE, s. 301 ufuldkommen en Existents som · f. Ex. at være en Rose. Derfor sige jo
JJ:157 illige ikke noget blot Udvortes ( · f. Ex. at være halt, eenøiet, grim o.
Oi7, s. 305 herlige Familie-Festligheder, · f. Ex. Barnedaab og Confirmation, hvilke Festligheder,
AE, s. 522 l hos en Forsker, pludseligen · f. Ex. blev ham reent personligt en Æressag
AE, s. 154 noget som kun distraite Folk · f. Ex. Boghandler Soldin ere, og er jeg det
BI, s. 136 an vil agte dette Ord og ikke · f. Ex. bruge det om det Vanvid, hvormed man
AE, s. 322 er over Existents-Problemer ( · f. Ex. Christendommen), ind, hvem i al Verden
BI, s. 86 g Størrelse ( saaledes som · f. Ex. Christi guddommelige Taushed ligeoverfor
IC, s. 237 man uden Fare kan yttre sig, · f. Ex. Dagligstuens betryggede Hyggelighed,
Papir 254 ærksom paa det Hjemlige · f. Ex. de i flere Nummere gjorte Bemærkninger
BI, s. 88 men deels mangle de points ( · f. Ex. de korte Sætninger i Mem. III, 13),
AE, s. 279 Menneskeheden en Ulykke, som · f. Ex. den at gaae Glip af det Ethiske og
KKS, s. 102 aget. Dersom en Præst, som · f. Ex. den forøvrigt saa høitbegavede
AE, s. 170 e det Aar faldt meget tidligt · f. Ex. den første April, saa Doctoren tillige
SLV, s. 135 agersvend forstaaer; ligesom · f. Ex. den i megen Anstrængelse fuldmodne
EE2, s. 21 s godmodig Hjælpsomhed, at · f. Ex. den Maade, Du understøtter Trængende
Oi4, s. 211 t Indfald at ville indføre · f. Ex. den Religion at Maanen er gjort af
OiA, s. 10 men jeg kan forsikkre ham, at · f. Ex. den Replique: » Det Sublimat
HGS, s. 197 heldigt for mig, at ( medens · f. Ex. den Straf, at tvinges til flere Gange
DJ, s. 70 etinge en anden Opfattelse som · f. Ex. den stærkeste Opflammen af Lidenskab
ATV, s. 209 Ensidighed«, som · f. Ex. den, at Theori og Praxis var i Overensstemmelse.
LA, s. 60 kommende Tredie. Ethvert Brev · f. Ex. der bærer Inderlighedens Præg
LA, s. 59 i det Samme seer en ung Pige, · f. Ex. der har løst den vanskelige Opgave
AE, s. 407 d en Umiddelbar, en Ulykkelig · f. Ex. der har sit Liv i Distinktionen mellem
PS, s. 277 er ophæver den. ( Angerens · f. Ex. der vil ophæve en Virkelighed).
AE, s. 305 slutte ud af Hypothesen. Som · f. Ex. dersom det og det Menneske er en Hykler,
EE1, s. 318 dog naar jeg har den, som nu · f. Ex. Desuden vil jeg kunne nævne flere
AE, s. 153 emerne ere ikke færdige. / · F. Ex. det at døe. Jeg veed desangaaende,
AE, s. 158 er – og ingen fundet. / · F. Ex. det at være udødelig. Jeg veed
EE2, s. 124 s for alle Stænder, Sygdom · f. Ex. Det er jeg imidlertid overbeviist om,
AE, s. 301 , og jeg maa kunne tænke ( · f. Ex. det Gode) for at existere deri. Det
BI, s. 129 l visse Almeen-Forestillinger · f. Ex. det Lige ( Pag. 33 ff.), det i og for
JJ:169 hans Følelsers Gehalt er Piat · f. Ex. Dette kan da et Menneske let løbe
Oi7, s. 305 stligheder, sammenlignede med · f. Ex. Dyrehavstoure og andre Familie-Glæder,
SLV, s. 293 derimod var saaledes, at Gud · f. Ex. eengang for alle havde talet, i Skriften
DJ, s. 73 ted af Operaen, Guitarre-Arien · f. Ex. eller Don Juans Indblanden i Elviras
AE, note gteriske Point, en Barbeersvend · f. Ex. eller en Bedemand, vilde naturligviis
AE, s. 90 Comiske vilde fremkomme, naar · f. Ex. en bomstærk Mand træder bedende
Papir 136 se Virken ved Skrifter, – · f. Ex. en Claudius' – der endog vidste
Oi1, s. 136 fra en kløgtig Statsmand, · f. Ex. en Cultus-Minister, der paa en behændig
FB, s. 198 at de virkelig have tvivlet, · f. Ex. en Doctor-Attest, eller bande paa,
AE, s. 323 og abstrakt at tænke over · f. Ex. en evig Gudvorden og andet Saadant,
LA, s. 64 n erindre netop i vor Tid, da · f. Ex. en formel Færdighed er ifærd
TS, s. 44 med disse Gjerninger, som naar · f. Ex. en krigersk Yngling i Forhold til det
BA, s. 408 gjennemført. Naar saaledes · f. Ex. en Maler religieus opfattede sit Talent,
AE, note den stakkels Fyr. Naar saaledes · f. Ex. en Mand regner paa ved Hjælp af
AE, s. 223 r jo En man seer overalt, som · f. Ex. en Politiebetjent: hvor svigefuldt
OL, s. 31 nden Leilighed netop mener, at · f. Ex. en Regjeringsform ikke er en Smagssag
AE, s. 302 vad det er ved at være til · f. Ex. en Rose, som slet ikke har Idee i sig,
IC, s. 206 de Christus saaledes været · f. Ex. en Sandheds Lærer, en Tænker,
TS, s. 71 g da, at han ( lad det være · f. Ex. en Spiller) sagde til sig selv en Morgen
EEL, s. 65 r det; er den Fremkaldende · f. Ex. en Stykkudsk, saa blive de begge latterlige.
AE, s. 80 ældige Hemmelighed. Det er · f. Ex. en tilfældig Hemmelighed, hvad der
EE2, s. 35 r det afgjørende, som naar · f. Ex. en ung Pige af Kjærlighed til sin
AE, s. 157 n man bedre controllere; naar · f. Ex. En vilde sige, at Frederik den Sjette
IC, s. 134 o' et. Altsaa lad os tænke · f. Ex. en ædel menneskelig Sympathi, der,
Oi7, s. 296 derved ikke tænker paa, om · f. Ex. En, der allerede var gift og havde
Oi2, s. 152 g Salighed. Naar det Fordrede · f. Ex. er at gaae, saa nytter det jo slet
AE, s. 388 res ved Godet selv. Thi Penge · f. Ex. er baade til at erhverve og til at
IC, s. 210 rstaae mig ret. En Borgermand · f. Ex. er Christen. Lad os antage, at denne
SLV, s. 379 saadan Comedie, netop Scribe · f. Ex. er comisk trods sit maaskee mageløse
EEL, s. 66 inkende Tilraab. Ja! naar det · f. Ex. er den legitime Hersker i dansk Literatur,
AE, s. 476 nde. Man kunde sige, at Anger · f. Ex. er en Modsigelse, ergo er der noget
TSA, s. 103 d enten en Politie-Officiant · f. Ex. er en Slyngel, eller han er en retskaffen
AE, s. 388 g det samme Gode; og Kundskab · f. Ex. er forskjellig at erhverve i Forhold
AE, s. 482 Bevidstheden antager, at idag · f. Ex. er han skyldig i Det og Det, saa gaaer
AE, note elige ( » Trop« · f. Ex. er i enkelte Scener mere ynkelig end
AE, s. 326 seet Brede. Det Humoristiske · f. Ex. er i Forhold til abstrakt Tænkning
AE, s. 11 Forhold. Et litterairt Angreb · f. Ex. er ikke noget Indgreb i en Forfatters
AE, s. 187 til en mathematisk Sætning · f. Ex. er Objektiviteten given, men derfor
AE, s. 504 n ikke comisk, men dersom det · f. Ex. er paa et Skib som synker, er der noget
LA, note sk i Mit og Dit. / Selv Arnold · f. Ex. er saaledes langt fra at være indskrænket:
AE, s. 236 der i vor Tid ikke om, om det · f. Ex. er tilladt hvad man kalder at vinde
SD, s. 194 Forskjel, om en Forbrydelse · f. Ex. er udøvet mod en Embedsmand, eller
PH, s. 56 Ord, uden at De behøver ved · f. Ex. et enten–eller, et Forord, osv.
AE, s. 296 naar i den borgerlige Verden · f. Ex. et geistligt Anliggende blev besvaret
Papir 301 de slet ikke ahnede. / Saaledes · f. Ex. et hypothetisk indgaaet Ægteskab,
FB, note et Anlæg vil jeg antyde, at · f. Ex. et Menneske eier en Forklaring af en
Oi8, s. 351 derfor et ganske Andet, hvis · f. Ex. et Menneske paa sit Dødsleie opdagede,
EE2, s. 56 ge blive sandseligt, som hvis · f. Ex. et Menneske tog sine Aandsgaver forfængelige,
FB, s. 134 il ham, naar han kommer hjem, · f. Ex. et stegt Lammehoved med Grønt til.
IC, s. 227 Handel og Vandel En betragter · f. Ex. et Stykke Klæde, da træder han
AE, s. 291 ert Confusions-Forsøg, som · f. Ex. ethisk at ville betragte Verden og
AA:14 Lethed, hvormed han, naar han · f. Ex. feilagtig har antaget Veirmøller
AE, note comisk). Kommer der en Foresat · f. Ex. forbi, og den fulde Mand, selv opmærksom
AE, s. 346 lation. Den eleatiske Lære · f. Ex. forholder sig ikke til det at existere,
AE, s. 315 en saadan. Naar en Faarerace · f. Ex. forædles, saa fødes der nu forædlede
Papir 97:1 rlighed til det andet Kjøn, · f. Ex. Foster ( Feuerbach, 2den Deel), Noget,
AA:6 en, leve i ham, døe i ham ( · f. Ex. Franskmanden i Forhold til Napoleon).
BI, s. 140 emt veed, at det er et Onde ( · f. Ex. Fængsel) af Frygt for at vederfares
AE, s. 270 t, eller et uheldigt Udfald ( · f. Ex. Galskab, Selvmord, Armod o. s. v.),
LA, s. 86 velleres ved en enkelt Stand, · f. Ex. Geistlighed, Borgerstand, Bondestand,
GG:3 eller andet Individ lider Tab, · f. Ex. Gergesenerne). Men vil man end ikke
AE, s. 475 ende i det Udvortes, hvis han · f. Ex. glemte sig selv og kom i Strid med
BI, s. 151 abstrakte Dialektik. Saaledes · f. Ex. Gorgias, hvor, efterat Sophisterne
SLV, s. 436 t forat knuse hende ( om han · f. Ex. grusomt havde gjort hende ansvarlig
BI, s. 157 empler herpaa, og saaledes er · f. Ex. H. Steffens Fortale til Karrikaturen
BI, s. 161 det Mythiske, og saaledes er · f. Ex. hans hele Anskuelse af det »
Papir 102:2 ergs Fortjeneste af Comoedien, · f. Ex. hans Jeppe paa Bjerget, Erasmus Montanus,
Papir 305:5 ultat. / Saaledes naar jeg nu · f. Ex. har faaet mit Liv stillet saaledes
KKS, s. 95 ar Tiden i Løbet af 10 Aar · f. Ex. har taget sig den Frihed at gjøre
EE1, s. 288 deres Fortjenester; de, der · f. Ex. havde øvet borgerlige Dyder efter
BI, note hos Humorister, saaledes naar · f. Ex. Heine i den meest spøgefulde Tone
LP, s. 42 hvad enten jeg siger, at en By · f. Ex. her er ligesom en By i Italien, som
EE1, s. 63 d til Historien end Sculptur · f. Ex. Her viser sig atter Muligheden af et
PS, note , at den er en Lidelse. Saaledes · f. Ex. Hovmod, Trods o. s. v. / Sprogbrug
AeV, s. 81 emlig ikke besynderligt, naar · f. Ex. Hr. Petersen er en fornuftig Mand,
EE2, s. 280 mindst Begavede. En ung Pige · f. Ex. Hun hører vel til dem, om hvilke
AE, s. 166 nledige Nogen til at ramse. / · F. Ex. Hvad det er at gifte sig? Jeg veed
AE, s. 163 deligheden mere og mere af. / · F. Ex. Hvad det vil sige, at jeg skal takke
AE, s. 238 t Forbillede, en tragisk Helt · f. Ex. Hvad skeer? I de samme Dage modtager
Oi7, s. 301 i denne Høitidelighed, som · f. Ex. hvis der udkom Forbud mod, at Nogen
ATV, s. 209 vad Dr. Z. kunde have læst · f. Ex. i » Afsluttende Efterskrift«.
EE2, s. 136 romantiske Elsker han venter · f. Ex. i 15 Aar, nu kommer da Øieblikket,
Not6:22 n eller anden vigtig Begivenhed, · f. Ex. i Aarhuus: at man paa Grund af det
AA:10 , som blandt andet ogsaa viser sig · f. Ex. i Beboernes » Gavleforsamlinger«
GG:3 ke. Saaledes fremtræder den · f. Ex. i Brylluppet i Cana, i Christi Vandring
AE, note aelse af det Religieuse, naar ( · f. Ex. i de af Weil udgivne muhamedanske Legender
JJ:106 lken dramatisk-conventionel Snak, · f. Ex. i de Danske i Paris, 1ste Akt, 12te
BI, note antasi-Realitet. Dette seer man · f. Ex. i de indiske Myther i den barnagtige
Papir 135 t er den underlige Comoedie, der · f. Ex. i de nordiske Kjæmpehistorier spilles
AE, s. 181 n i det Øieblik er, om han · f. Ex. i det Øieblik ikke noget nær
AE, s. 530 sthetisk ønsker at være · f. Ex. i en Apostels Sted. Saligheden knyttet
AE, note seer for lavere ( en Adelsmand · f. Ex. i en Kreds af Bønder, en Professor
BI, s. 223 i en total Uvidenhed, ligesom · f. Ex. i en langt concretere Udvikling Schleiermacher
SLV, s. 40 lader sig angive, som var det · f. Ex. i en vis Alder at Phænomenet indtraadte,
Oi4, s. 220 g. / Naar Du derimod læser · f. Ex. i et » Hyrdebrev«: Brødre,
SFV, s. 19 dsfindigt. Dersom En saaledes · f. Ex. i et vist Forhold fandt en Mystification
DD:115 ) / Fixe Ideer ere ligesom Krampe · f. Ex. i Foden – det bedste Middel derimod
AE, note at philosophere paa, noget han · f. Ex. i Forhold til Cartesius selv minder
AE, s. 300 og Væren er Eet? Saaledes · f. Ex. i Forhold til Ideerne. Ja, Hegel har
Papir 102:2 agiske saa nær, at man · f. Ex. i Goethes Egmont 5. Act 1ste Scene
AE, s. 252 mme i Gang. Dette gjør han · f. Ex. i Gorgias. Men mig forekommer dette
Papir 226 ler Ironien allerede slumrer som · f. Ex. i Kjæmpehistorierne. / / Det kunde
FB, note en samme Lidenskab. Naar en Pige · f. Ex. i Middelalderen efter at have forelsket
AA:1.2 interesserer det ogsaa at læse · f. Ex. i Normandsdalen i Fredensborg den Mængde
BI, s. 103 emtrædende i Symposiet som · f. Ex. i Phædon, og skjøndt forsaavidt
AE, s. 265 rsøge sig i en ny Retning, · f. Ex. i Røverhistorien.« –
AA:11 en men ogsaa i historiske Skrifter · f. Ex. i Saxo, Snorre og de islandske Sagaer,
LA, s. 33 omme i enhver Tid; der kan jo · f. Ex. i vor Tid leve en Mand, om hvem man
BI, s. 88 tænke, at den Utaknemlige · f. Ex. ikke blev indhentet af den haltende
SLV, s. 437 or begge at knuses, ( om han · f. Ex. ikke havde havt religieuse Forudsætninger
LA, s. 41 , om den i en anden Tidsalder · f. Ex. ikke kunde have faaet det Udtryk, at
AE, s. 355 ieste Pathos. At en Digter · f. Ex. ikke lader sig paavirke af sin egen
SLV, s. 422 ftiger æsthetisk, Sygdom · f. Ex. ikke. / Dette er aldeles rigtigt, og
LA, s. 49 elv er hvad den er, at derfor · f. Ex. Inderligheden kan være den samme,
IC elelsens Dobbelt-Reflexion. Der er · f. Ex. indirecte Meddelelse: at sætte Spøg
AE, s. 319 ghed. En eensidig Troende vil · f. Ex. Intet have med Tænkningen at gjøre;
AE, s. 307 re nu som et optisk Bedrag ( · f. Ex. Judiths Bog c. 10, v. 11: »
G, s. 11 nder – og være Noget · f. Ex. Justitsraad; eller at gaae adstadig
AA:3 paavise de romantiske Situationer ( · f. Ex. K... paa Fredensborg). Nu gik Veien
Papir 97:2 Mestertyv vil ogsaa dristigt ( · f. Ex. Kagerup) og frimodigt tilstaae sin
FB, s. 162 paradoxe Udtryk, saaledes at · f. Ex. Kjærlighed til Gud kan bringe Troens
FP, s. 21 mod Politiet i Almindelighed, · f. Ex. Klager over hans egen Hæftighed
IC, s. 204 e Exempler. En opfinder Noget · f. Ex. Krudtet. Han, Opfinderen, har maaskee
JJ:139 e er udbredt en poetisk Stemning, · f. Ex. Kultorvet ( det er det Torv, hvor der
IC, s. 221 hørt at være til, fordi · f. Ex. Landet, hvori han levede, gjorde sig
AE, s. 396 fende seer ud som var Danmark · f. Ex. ligesaa stort som Tydskland: saaledes
SLV, s. 122 æsthetisk Absoluthed, som · f. Ex. med at spørge, om det ikke kunde
FB, s. 139 noget Andet, hun giftede sig · f. Ex. med en Prinds, da tabte hans Sjæl
HJV, s. 179 rer i Christendom lønnes · f. Ex. med flere Tusinder. Naar vi nu fortie
AE, s. 429 edens skrøbeligste Yttring · f. Ex. med Morskaben i Dyrehaven; med mindre
AE, s. 411 es Øieblik, som Scævola · f. Ex. Men den Lidelse, om hvilken der tales
SD, s. 147 r andet Abstraktums Skjebne, · f. Ex. Menneskeheden in abstracto. Som den
LA, s. 46 til Grændsen af Jalousie ( · f. Ex. mod Franskmændene) for Forholdet
Papir 254 er, dog a la Riises Archiv · f. Ex. Muhamed II og Keiser Alexander; tyrkisk
OL, s. 34 der en anden Forudsætning ( · f. Ex. naar Een vil kjede) maa man paa Grund
AE, note at blive noget Anseeligt ( som · f. Ex. naar En ansøger om at blive Jægermester
AE, s. 407 lde han være lykkelig. Som · f. Ex. naar en Humorist siger: » dersom
IC Charakteer, man væsentligen er, · f. Ex. naar en Politiembedsmand er civilklædt.
AA:12.7.1 » men« derved, · f. Ex. naar han ønsker sig i Sikkerhed,
LP, s. 35 leder til at finde en Tillid ( · f. Ex. naar Salomo siger, at Alt er forfængeligt),
PS, s. 283 kjendelse. Den egne Tilvær · f. Ex. nægter Tvivleren ikke, men han slutter
LP, note Grundsætning.« / · f. Ex. O. T. / Was ich nicht weiß, macht
AE, s. 388 re Erhvervsmaader, en lettere · f. Ex. og en sværere, hvilket viser, at
AE, s. 33 og udgiver et Skrift af Cicero · f. Ex. og gjør det med stor Skarpsindighed,
EE2, s. 120 forsage denne Lyst. Naar man · f. Ex. opstiller som en Vanskelighed, Ægteskabet
LA, s. 79 fulde Betydning. Saaledes var · f. Ex. Ostracismen i Grækenland et Udtryk
TS, s. 96 n, som ikke troer paa – · f. Ex. paa » Tidens Aand«.
BA, s. 408 sig selv igjen, nu stødte · f. Ex. paa at han havde Vittighed, Sands for
Papir 254 Man glemme ikke, at Formen · f. Ex. paa den geniale Digters umiddelbare
SD, s. 148 mere og mere bort. Saaledes · f. Ex. paa det religieuse Gebeet. Gudsforholdet
AE, note emme Nyhed kan være Kjendet · f. Ex. paa en mechanisk Opdagelse, og denne
AE, s. 390 ning ogsaa gjøre, vove Alt · f. Ex. paa Udødelighedens Dersom. Men saa
BI, s. 351 a her oftere udtalt, saaledes · f. Ex. Pag. 502: das Irdische muß als solches
BA, s. 329 dvendighed er en Tilstand, som · f. Ex. Plantens hele Historie er en Tilstand,
AE, s. 80 de sig fra ethvert Forhold og · f. Ex. posito antog, at saaledes maatte Enhver
SFV, note at indvende Noget mod, at der · f. Ex. prædikes, eller at » Sandheden«
AE, s. 409 t udtale sig, og han vil tale · f. Ex. saaledes: » Hvilken er Livets
KG, s. 147 dsligheden til Forargelse som · f. Ex. Sacramentets Tegn), den vil tvertimod
PS, s. 282 rig bedragen. Dersom saaledes · f. Ex. Sandsen paa Afstand viser mig en Gjenstand
TS, s. 74 ikke saaledes anbringe, som Du · f. Ex. sender Bud efter En, der hænger
Brev 273 que præsidio; jeg kunde · f. Ex. sige, at Alting har en Hale –
AE, s. 355 t handle. Naar derfor en Mand · f. Ex. siger, at han for sin Saligheds Skyld
AE, note ale ogsaa tilbage, naar en Mand · f. Ex. siger: » efter mange Vildfarelser
AE, s. 317 rematie forvirrende. Naar man · f. Ex. siger: Forventningen af en evig S
Papir 214 for Øiet, ligesom naar Maanen · f. Ex. skinner paa Havfladen, saa Bølgerne
SLV, s. 385 leurer have tilfælles med · f. Ex. Skippere, der ogsaa ere upopulaire,
IC, s. 210 ntage, at denne Borgermand er · f. Ex. Skoemager; det er hans Næringsvei,
KM, s. 16 tryk af dette Nummer tilfalder · f. Ex. Skolelærer Brodersen. / B. / Det
SLV, s. 135 d sin Modsætning, ligesom · f. Ex. Smagfuldhed og Omsorg for sit Toilet
AE, note e, bliver han comisk, som hvis · f. Ex. Socrates var bleven pathetisk paa Domsdagen.
AE, note etyde i Forhold til Referatet ( · f. Ex. som en Satire over det), men i Forhold
TS, s. 81 aar man fødes i Høihed, · f. Ex. som Thronarving, ja, saa kan det vel
AE, s. 231 Inderligheden. Havde saaledes · f. Ex. Speculationen istedenfor docerende
AE, s. 322 sme. Naar da Skeptikeren Zeno · f. Ex. studerede Skepsis ved existerende at
BA, s. 323 egrebet er det rette. Saasnart · f. Ex. Synden omtales som en Sygdom, en Abnormitet,
EE1, s. 417 Mandens Sidebeen. Havde han · f. Ex. taget af Mandens Hjerne, saa var Qvinden
JJ:53 hie om Sandhedens Kriterium ( jfr. · f. Ex. Tennemann Gesch. d. Philos. 5. C. S.
DRT, s. 163 enne Opfattelse i Forhold til · f. Ex. ti af hans Bekjendte, at de ikke ere
EE2, s. 178 en Tilbøielighed, et Hang, · f. Ex. til at fiske, eller jage, eller holde
AE, s. 343 ikke Tilfældet. I Forhold · f. Ex. til det at begribe har et godt Hoved
Papir 254 af de følgende Maaneder · f. Ex. til Mai. I Begyndelsen af Aaret ( de
BA, s. 435 an i Livet eller hos Bellmann · f. Ex. træffer en af disse pudseerlige
AE, s. 331 istne stundom ved Begravelser · f. Ex. tye til hedenske Udtryk om Elysium,
EE1, s. 417 med det Enkelte. Plantelivet · f. Ex. udfolder i al Naivetet sine skjulte
Brev 118 e troet efter sidste Deel ( · f. Ex. Udv: VI) at dømme; imidlertid har
SLV, s. 377 rens aldrig være. Vel har · f. Ex. ulykkelig Kjærlighed sin Dialektik,
BI, s. 143 or han maa fanges. Den Passus · f. Ex. und gleichwohl will dieser gefühl-
Oi2, s. 152 table Maade at foretrække. · F. Ex. Vand; Vand er et Noget, der kan faaes
IC, s. 42 ae hen og antage feil, at det · f. Ex. var en Fugl, men ved nærmere Eftersyn,
EE1, s. 126 tract Lidenskab, som om Anna · f. Ex. var Had, Zerline Letsind. Slige Smagløsheder
SD, s. 180 poetice antaget, at Personen · f. Ex. var Konge eller Keiser) ogsaa kunne
TSA, s. 105 nt Collegium i sine Decreter · f. Ex. var virkelig aandrig, vittig, dybsindig?
SD, s. 163 edelser og paa andre Maader, · f. Ex. ved Arbeide og Travlhed som Adspredelses-Middel,
AE, s. 235 kelte ( det Partikulaire, som · f. Ex. ved at beraabe sig paa Syner, Drømme
EE1, s. 218 entlig Betydning, men som nu · f. Ex. ved at blive Lærer for Børn opdagede
LA, s. 93 ed mod det Modsatte. Den, der · f. Ex. ved at blive ulykkelig blev productiv,
Oi7, s. 302 jente paa en simpel Maade som · f. Ex. ved at børste Klæder for Folk
G, s. 51 eent, at jeg ved et eneste Ord, · f. Ex. ved at frabede mig hans Correspondance,
Oi7, s. 298 Børn, og paa andre Maader, · f. Ex. ved at gjøre det til Christendom,
Oi7, s. 298 man bør vinde dem for den, · f. Ex. ved at gjøre Tilfredsstillelsen
AE, s. 353 , men æsthetisk-pathetisk, · f. Ex. ved at have en rigtig Forestilling,
AE, note frem gjøre opmærksom paa, · f. Ex. ved at skrive en lille Artikel i et
JJ:169 it Forhold til et andet Menneske, · f. Ex. ved at troe Udraab og Skrig o. s. v.
Papir 110 r maa holde borte, saaledes · f. Ex. ved at træde i Pagt med andre Recensenter.
AE, s. 300 e Existentser, som skulde jeg · f. Ex. ved at tænke en Rose frembringe
PS mtidig dialectisk i slet Forstand, · f. Ex. ved at vise, at i en vis Forstand var
Papir 254 i mangt et Forhold – · f. Ex. ved at vise, hvad Hr. Ostermann selv
AE, note let Sag at blive Troende ( som · f. Ex. ved blot at være døbt som Barn),
Oi8, s. 349 sin Viis, paa lignende Maade, · f. Ex. ved deilig Tale, bidrager til at forhøie
Oi1, s. 142 orhold til denne Bog, og ikke · f. Ex. ved Eed er forpligtet paa den, øver
AA:12 er paa Firmamentet; eller jeg · f. Ex. ved hine Naturlyd paa Ceylon erindres
Oi4, s. 217 hver Priis at blive qvit, som · f. Ex. ved Hjælp af en Gavtyvestreg, at
AE, note liver Skyggen. Fængsles man · f. Ex. ved Udtrykket i Ansigtet, ved Stemmens
SD, s. 132 ske paadrager sig en Sygdom, · f. Ex. ved Uforsigtighed. Saa indtræder
BI, s. 291 og opfatte sig selv ironisk, · f. Ex. ved Æselsfesten, Narrefesten, Paaskelatter
EE1, s. 146 d nogen anden end denne Vei, · f. Ex. ved æsthetisk Forflygtigelse, at
G, s. 11 derne – og være Noget, · f. Ex. Velærværdighed; ligesaalidet
AE, s. 256 eisende ligefrem fortæller · f. Ex. vi forlode Pekin og ankom til Kanton,
AE, s. 190 ektiviteten er Sandheden, men · f. Ex. vil være objektiv. Her derimod er
LA, s. 95 n – men Frøken Gusta · f. Ex. vilde fortvivle, hun som netop selv
LP, note er ikke paa, at en Rana paradoxa · f. Ex. vilde i en eneste Sætning kunne
AE, s. 310 n kun en Slappelse. Dersom En · f. Ex. vilde kalde Synd Uvidenhed, og nu indenfor
SLV, s. 72 Fastelavnsriis med. Om Edvard · f. Ex. vilde tænke om, og atter forelske
DRT, s. 163 dommen – en Statistiker · f. Ex. vilde, naar han havde forvisset sig
DRT, s. 163 tendommen – en Geograph · f. Ex. vilde, naar han havde forvisset sig
BA, s. 439 g, og det bliver tydeligt, at · f. Ex. Vilkaarlighed, Vantro, Religionsspotterie
G, s. 75 onisk. Saaledes kan et Menneske · f. Ex. ville give Gud Ret, skjønt han troer
DD:119 etgjøre det Hele, saa maae dog · f. Ex. vordende Theologer vogte sig for, at
EE2, s. 48 for ham vil det første Kys · f. Ex. være et forbigangent ( saaledes
SLV, s. 142 se engelske Forfattere som · f. Ex. Young. Ja hvorfor ikke? Naar man er
CT, s. 148 ter ømmere, dersom det var · f. Ex. Æren Du tabte, hvilken Bagvaskelse
LP, s. 32 t humant Standpunkt, Stoicisme · f. Ex.), der derved holder sig uden for Berøring
AA:20 psigt og man i Studenterforeningen · f. Ex., – et af de faa Steder, hvor
AE, note comisk; derimod er det comisk · f. Ex., at det at gaae paa Knæerne skulde
AE, s. 116 ille være det man ikke er, · f. Ex., at et Menneske vil være en Fugl,
AE, s. 428 skal han betænke det, som · f. Ex., at han ikke formaaer at more sig,
AE, note til Socrates, til en ung Pige · f. Ex., beklaget sig over Den og Den, at han
EE2, s. 188 jeg mig en Kunstner, en Maler · f. Ex., der bliver blind, saa vil han maaskee,
AE, note vilde det være med Socrates · f. Ex., der kunstnerisk havde indrettet hele
BI, s. 234 Underviisningen, som hvis En · f. Ex., der underviste i Logik, havde Logik
AE, s. 238 kalder Umiddelbarhed, vapeurs · f. Ex., det religieuse Paradigma saadan hvad
AE, s. 429 Form af Religieusitet er det · f. Ex., eengang om Ugen ligesom af Gud at
EE2, s. 287 ualmindeligt Menneske, som Du · f. Ex., eller en ligesaa ualmindelig Mand
PS, note kunde kjøbe enten en god Bog · f. Ex., eller et Stykke Legetøi, thi begge
AE, note eligt at forstaae. En Forelsket · f. Ex., hvem hans Elskov netop er ham hans
FB, note en lignende Figur, en Ironiker · f. Ex., hvis skarpe Blik fra Grunden af har
SLV, s. 419 igieus Helt. I Katholicismen · f. Ex., især i Middelalderen, har der maaskee
LA, s. 79 høiere Comik end den, der · f. Ex., lader en saadan Ubetydelig ironisk
OTA, s. 269 fornuftigt, at blive en Fugl · f. Ex., men kun at blive dette Bestemte, man
OTA, s. 268 ve hvad jeg ikke er, en Fugl · f. Ex., mit Ønske er blot at blive en pragtfuld
SLV, s. 438 de Kjød. En Inquisitor · f. Ex., naar Forstanden staaer stille og Alt
AE, s. 491 evig Salighed, om Søndagen · f. Ex., Nytaarsmorgen til Froprædiken paa
KG, s. 374 gaaet en Brøde, et Tyverie · f. Ex., og Du ikke veed, hvad Du skal gjøre
EE1, s. 296 gt, han attraaede, en Hilsen · f. Ex., og vilde for ingen Priis modtage Mere,
AE, s. 157 den og tænkt dens Uvished · f. Ex., saa følger endnu deraf ikke, at
AE, s. 145 r er i dem; er det unge Piger · f. Ex., saa skal de være gifte inden Stykket
SLV, s. 293 alle havde talet, i Skriften · f. Ex., saa var Gud, langtfra at være den
BI, s. 357 mstilling af Verdenshistorien · f. Ex., skulde der behøves ligesaa lang
AE, s. 390 r, i det nittende Aarhundrede · f. Ex., ved at være et godt Hoved, ved
AA:1 g Fødeby, deres Tak til Gud · f. Ex.: » Johanne Anders Datter 1834,
AA:12 lse af den lidende Side siger · f. Ex.: » mig slaaer Hesten«,
Papir 94:1 Tisri. Tabernac: – · f. expiationis. / / Mth: / 12, 30 / Dec –
G, s. 23 e, men han er kjedelig; derimod · F. F. han er saa interessant og piquant.«
AE, s. 20 Skrift, som blev anmældt af · F. F. Saaledes tilfredsstiller et Løfte
AE, s. 55 Christne; det er ligesom med · F. F., der ikke kan gaae med en Hat som vi
Papir 1:2 rock f. Assens, Hans Nielsen · f. Falsterbro, Thyge Christensen, Anders Madsen,
NB2:254 lade og trygge i Tilværelsen. · F. Fenger, som nu render over til Skaane (
BI, s. 147 det und beneidet ( 107) u. s. · f. Ferner schreibt er sich Weisheit zu ( S.
BB:8 et udfinde nogen svag Side hos · F. for at angribe ham. Nu bereder da Satan
Not4:14 ge der var blevet tilbage i · F. forsvandt i Hegel » Tænk«
Papir 249 else, og F. er jo først · F. fra det Moment af hvor hans Udviklings
BB:14 gyndelse og F. er jo først · F. fra det Moment af, at hans Udviklings Conflict
Not2:2 cene des ersten Theils v. C. · F. G. G–l. Leipzig. 1831. 8. / 6. L.
F, s. 481 ær De uden Bekymring, jeg er · F. g. m. god nok, thi jeg er selv Cautionist
BI, s. 251 en Halt. Grundsätze u. s. · f. gehören selbst dem Begriffe, sind als
Ded:51 teren / Til / Hr Candidat J. · F. Giødvad / venskabeligst / fra Forf.
Brev 53 lger / ærbødigst / J. · F. Giødwad / S T. / Hr. P. L. Møller
BB:13 und Märchen: herausgegeben v. · F. H: v. der Hagen. Prenzlau 1825«,
G, s. 23 men han er kjedelig; derimod F. · F. han er saa interessant og piquant.«
BB:8 lere Stykker og deriblandt til · F. Han lader Scenen foregaae i en forstyrret
BI, note onischen Philosophie von Dr. K. · F. Hermann, 1ster Theil. Heidelberg 1839.
Papir 180 ssisk. ( romantisk-classisk.). / · F. hører hjemme i Ironiens Ebbe og Flod.
BB:7 høver blot at passe paa, at · F. ikke for tidlig bliver sig den sig indledende
Papir 460 hvori ligger at Biskop Ms · F. ikke har skaffet Χstd. Anseelse. Lad
CC:11 ificatus est cum proferret I. · f. in altare. Vides fidem cooperari factis
LA, s. 29 Cl. utro og gift i Tydskland. · F. indleder Efterretningen saa delicat som
Papir 391 en Snaps til Ære for M: · F. Jeg har da, for at fortælle videre,
Brev 3 er jeg Dig et Creditiv paa Herrn H. · F. Klettwig i Göttingen stor 60ve Fr:
Ded:3 il / min uforglemmelige Lærer / · F. Lange / venskabeligst / fra Forfatteren.
BI, note dder: du demon de Socrate. Par · F. Lelut. Paris 1836. / Saavel Plutarch (
BB:12 ipziger Bühne an Herrn J. · F. Löwen zu Rostock. Erstes Schreiben
Brev 3 kiære Søn / Dit Brev af 28-30 · f. M. erholdt jeg i Dag 8te Dage. Her vedlagt
Oi5, s. 234 ig og saa dog ville det o. s. · f. Men just saaledes er det nye Testamentes
BB:7 t overskride den, kan gjøre · F. modtagelig for hiin høieste, ubetingede
KM, note ). / S. 171, 2den Spalte, Lin. 4 · f. n. / At Sætteren virkelig er Medarbeider
BB:7 Fornøielse, det vilde under · F. nuværende Stemning være uden Følge.
BB:7 k meest forfinede Adspredelse. · F. Nydelse maa man hell. ikke tænke sig
Papir 391 Snaps til Ære for Maadeholds · F. og det gjør jeg altid, jeg drikker altid
BB:8 dem er bleven opmærksom paa · F. p. 218: Gott seinen Liebling zu rauben
BB:7 ikkelse, som bliver synlig for · F. paa Bloksbjerg. Derved griber han ham dybt
BB:7 Sidevei, Mephisto vil føre · F. paa, da er det Adspredelsens Vei, hvor
Papir 13:2 Modsigelse med den abs. Af · F. rene Udtryk. Læren om Opholdelsen fortrinlig
SFV, s. 8 Bianco Lunos Bogtrykkeri ved · F. S. Muhle / Indhold / Pag. / / Indledning
AE, s. 20 ift, som blev anmældt af F. · F. Saaledes tilfredsstiller et Løfte Tidens
BB:7 lykkedes Mephisto, at vildlede · F. Samvittigheds Stemme; saa vil Synet af
BB:12 gsburg 1797 . 8. / 13. Von J. · F. Schink sind verschiedene Dichtungen über
BI, s. 115 smlgn. Platons Werke von · F. Schleiermacher, Dritten Theiles erster
Papir 249 ladet denne Kamp udspinde sig i · F. selv; thi han paralelliseres jo med Klingsor,
BB:7 Motiver, der overhovedet lode · F. slutte Forbund med det onde, benægtende
BI, note Lieder. Dritter Band. / K. W. · F. Solgers Vorlesungen über Aesthetik,
KK:2 rks: das Leben Jesu von Dr. D. · F. Strauss. v. Julius Schaller Dr: d. Philos.
BB:8 at geben wollen. Nu var altsaa · F. stærkere i Dyd; men der gives nu ingen
SLV, s. 179 an da sagtens føie ham. / · F. T. / / Den rige Bonde i Norge sætter
SLV, s. 178 eglet Billet under Mærket · F. T. til mig at henvende sig gjennem den
BB:7 fra Mephist: Side, som tjener · F. til Moroe, har lidt efter lidt gjort ham
Not10:8 I chr. Mensklige Natur kom · F. til Virkelighed. Χst. staaer i Forhold
Papir 1:2 d, Mads Jensen og Hr: Rasmus · f. Trolleborg. – Hans Tausen overgav
NB30:138 t til at bære. / 2) Det · F. udtrykker egl. den sande Frygt og Bæven
BB:7 tilfredsstille ham. Thi det er · F. Ulykke, at han ikke kan finde sig ind i
BB:8 les, derpaa en Djævel. / 3. · F. und sieben Geister. / Her er det endelig
BB:7 treg, som Mephisto spiller med · F. ved denne Bloksbjergs Scene, er hiin hemmelighedsfulde
Papir 460 ltsaa den sande Χstds · F. vil blive latterlig. / Altsaa den vil blive
BB:7 ittighed sætte for Msk, vil · F. virkelig føle sig Mephisto i Sandhed
BB:7 eest romantiske Vending, turde · F. vove, at anholde om den verdensberømte
BB:12 ung. Herausgegeben von Dr. H. · F. W. Hinrichs. Halle 1825. 8. / 42. Vorlesungen
NB21:109 lses Synder / / I det Skrift af · F. W. Newmann: die Seele ihr Leiden und ihr
Papir 1:2 Anders Nielsen og Hr. Jacob · f. Ystad, Mads Jensen og Hr: Rasmus f. Trolleborg.
BB:37.8 W.«, 2te Th., S. 412 o. · f., – men hans altfor polemiske Ironie
AE, s. 55 det er ligesom med F. · F., der ikke kan gaae med en Hat som vi Andre,
BB:8 r den schlafenden wirklichen · F., dieser erwacht, da schon die Teufel sich
BI, s. 348 ter sig selv over igjen o. s. · f., en guddommelig Tidsfordriv, der ligesom
BI, s. 151 tredie Sprog, et fjerde o. s. · f., et heelt Assortiment af saadanne Fremstillingsformer.
Not13:23 r Bayle i § 121, 22 o: · f., han søger, at undgaae Vanskeligheden
Papir 249 he har skrevet en anden Deel af · F., hvorimod jeg slet ikke kan see han har
BB:14 har skrevet en anden Deel af · F., hvorimod jeg slet ikke kan see, at han
BB:7 e og aandelig tilintetgjøre · F., idet han ad denne Bro fører ham over
Papir 54 lde da misforstaae den o: s: · f., medmindre vi ville antage ogsaa en Ufeilbarhed
Not10:8 ige Natur har vel Trang til · F., men kan ikke forsone. Der behøves et
Not4:41 ticuli fundamentales og non · f., og altsaa ikke gjør Indholdets Sandhed
Papir 249 iger at han da først er · F., og derved antyder en ligesom tidligere
Papir 10 en er høiere, mere skikkede til · F., og saaledes følger ved de Sidstes Indvirkning
BB:14 vexling af Individet og Ideen · F., om denne sidste gjelder det bibelske Udtryk:
NB36:33 re end 10, 10 mere end 100 o: s: · f., Tallet trækker fra, eet Msk. er den
BI, s. 324 e, ob Ehe en quatre ist u. s. · f.. Dersom det nu lod sig tænke, at hele
OiA, s. 8 maaskee til Trapezunt eller · F..... i Vold til R....; hvo veed om han nogensinde
BI, note hen, oder ein Haus bauen u. s. · f.: so ist der Erfolg nur für dieses Individuum
Papir 135 Hængs Saga 3 D. 2 H. S. 3 o. · f.; Buesvingers Saga 3 D. 2 H. S. 211.) Det
Brev 169 Deres / Reg. 1ste Oct. 1847. / · F.C. Petersen. / / S. T. / Hr Magister Kierkegaard.
Brev 170 tsen 19/11 49. / Deres / / · F.C. Petersen. / Hr Mag. S. Kierkegaard. /
BI, s. 62 Dabam d. XVI Julii MDCCCXLI. / · F.C. Sibbern, / h. a. Decanus fac. philos. /
Not4:1 gratia et merito examinavit · F.G. Rettberg. Gottingae 36. 4to. Scholastikerne
Not4:19 um, verum, quia impossibile est. · F.H. Jacobi: Ein gewußter Gott ist kein Gott.
Papir 39 hlungen und Märchen v. · F.H. v. der Hagen. 2ter B. p. 167 o: f: /
Papir 537 ham« saa svarer M. · F: » aah, det er kun smaat«
NB11:226.a ensyn til Mag: Adler. / Om F: · F: / Denne Lovtale er holdt indenfor den Forudsætning,
Papir 220 . Goethes Faust p. 197. l: 10 o: · f: / Det er ganske sandt, hvad Heyne ( romantische
Papir 39 der Hagen. 2ter B. p. 167 o: · f: / Feb. 36. / Om Betydningen af participier
Brev 314 ivneste Læserinder / S: · F: / Hr: Magister S: Kierkegaard / Østerbro
Papir 179:4 Ordspillet cfr Diez p. 101 o: · f: / Ligesom H: Steffens taler om, hvorledes
Papir 84 Børnehusballet ( Andersen) o: · f: / Natmændsfolket – cfr. ogsaa
BB:7 paa, at efter Sagnet forlangte · F: at see Helena. S. vedbliver efter en Exposition
Not12:12 0 Olympiade; Krates omtrent 450 · f: Chr. Han forbedrede Comedien, den gamle
Not12:12 en gamle Comedie begyndte. 436. · f: Chr: levede Aristophanes. Lamachuss Decret
BB:7 r fundet en Fortsættelse af · F: deels unødvendig deels umulig, og han
DD:6.e Stuttgart 1828. 2 D. p. 40 o: · f: der Narrenpapst, der Kinderbischof, der
Papir 249 lertid gjælder netop om hans · F: derom sen) der meer seer disse 2 Verdener
Brev 272 se en Ret Mad ( Gemüse · f: E:) hvori der er lange, lange Tiavser.
Not3:14 zlau 1826) findes p. 325 o: · f: en serbisk Fortælling, der bærer
Papir 180 r imidlertid er udgydt over · F: er ikke andet end en Slappelse. Han er
Brev 56 e eet og andet at tilføie · f: Ex det, at der unægteligt i det tydske
NB16:101 m bruges i Prædikenen ( · f: Ex: at hele Livet er en Opdragelse, at
Brev 56 kunde blive saa, jeg troede · f: Ex: at naar man blev gift, saa fik man
JC, s. 19 ev forklaret ham, at Accusativ · f: Ex: er Udstrækningen i Tid og Rum, at
NB11:226.a d Hensyn til Mag: Adler. / Om · F: F: / Denne Lovtale er holdt indenfor den
NB11:226 gdommen til Døden. / Det kan · F: F: med Sandhed sige ( og altsaa jeg med)
NB11:227.a to Begreber / / / Lovtalen af · F: F: over Biskop Mynster. / Har jeg fremstillet
NB21:162 ieuse Smaa-Afhandlinger af · F: F:, der ligge i Blik-Kassen) at saa maa
BB:7 de ham finde Livet behageligt. · F: fordømte daarligen Livet og nu paatager
NB35:10 at Forkyndelsen, den officielle · F: forholder sig til Livet saaledes: om Søndagen
BB:7 sstillelse og Mættelse skal · F: fortvivle, idet han tilsidst maa erkjende,
Papir 168 . Görres / p. 276. lin. 7 o: · f: fra oven / p. 302. lin. 5 o: f: fra oven.
Papir 168 f: fra oven / p. 302. lin. 5 o: · f: fra oven. / d. 4 Aug 36. / Ogsaa det kan
Papir 1:2 Ulf, Joh: Wulf, Cannik i Ribe o: · f: Fra Protest: Mg. Hans Tausen Sognepræst
BB:8 Intet mærkeligt. Han lader · F: først fremmane Aristoteles, derpaa en
BB:7 i nu overveie, hvorledes H: og · F: her træffe sammen, saa maae vi tilstaae
BB:7 ndighed, som før lod os see · F: i Auerbachs Kjelder, i Hexekjøkenet.
BB:11 en 4ter Band Berlin 1828 p. 199 o: · f: i det andet Afsnit af » der getreue
BB:7 Til at udvikle og fremstille · F: i dette andet Stadium ( Nydelse) bruges,
Papir 180 . Juan i enkelte Momenter ( · F: i slet ingen), det er snarere som Goethe
BB:7 aler han og paa sit rette Sted · F: Kjærlighedshistorie, og viser, hvorledes
Brev 311 ressen: » Frøken · F: L:« / Endnu engang, Tilgiv et /
Papir 181 enhed, der har gjort at G: i sin · F: lader Mephisto lede den p. 93 ny Schüler
Papir 180 m̄er. / Sammenlign Goeth. · F: med Digtet i Knaben Wunderhorn. –
NB11:226 mmen til Døden. / Det kan F: · F: med Sandhed sige ( og altsaa jeg med) at
Papir 180 mig skyldig i. p. 35 lin 3 · f: n: nicht einmal dir, hvor jeg havde overseet
BB:14 siger, at han da først er · F: og derved antyder ligesom en tidligere
BB:7 og den, som finder Sted mell. · F: og Grethe: den Art af Kjærlighed som
Papir 180 Hvorvidt er det rigtigt at lade · F: opfatte Mephisto ved hans første Fremtræden
BB:7 ) bruges, mener S:, Scenen ved · F: Opvaagnen, ved Keiser-Hoffet og den store
NB11:227.a Begreber / / / Lovtalen af F: · F: over Biskop Mynster. / Har jeg fremstillet
Papir 180 ben Wunderhorn. – fE. · F: p 75, hvor han dysser ham i Søvn, fordi
Papir 125-1.1 k. Ugeskrift. 4 B. p. 153 o: · f: p. 154. Note: » Det er allerede
BB:7 af Ondt. Først advarer han · F: paa Skrømt for ikke al for nøie at
Not3:2 ere skrevne over en i sin Tid af · F: Schlegel udgivet Bog » Lucinde«.
BB:12 Faustens Leben und Thaten von · F: Schotus Tolet, in deutscher Sprach geschrieben
Papir 180 er humoristisk opfattet af · F: selv ( » meine Schüler an der
BB:7 i den første Deel, hvorved · F: selv søger at sætte sig i Middel-
Not10:8 en Ideen lader den faktiske · F: sig ikke forklare – Troen paa Forsoning
BB:7 ændserne for sin Herlighed. · F: skal tilsidst i Følelsen af forspildt
Papir 180 i Peter Schlemihl, der tog · F: Skygge op af Lommen, der sagde: justo judicio
Papir 180 ar det Mephisto fordrer, at · F: tre Gange skal sige » herein«
BB:2 rnemlig Viole, Harpe og Cither · f: u: a.). De ledsagede de i Musik ukyndige
Papir 180 Lord Byrons Manfred er nok · F: uden en goethisk opdragende Mephisto? /
NB9:78 bedst, at Synspunctet for m: · F: V. ikke kan udgives, saa maa det ogsaa
BB:7 Djævelens Plan, at bestikke · F: ved en ironisk Tilfredsstillelse, idet
Papir 180 de i et saadant Forhold til · F: ved sin første Optræden. –
Papir 180 Djævelen vilde forlokke · F: ved Tanken om hans Gud-Lighed, der altsaa
BB:7 mere passende Maade, end idet · F: viste sig som Middelpunct i den uhyre Bevægelse
Not2:2 ng. Herausgegeben von Dr: H: · F: W. Hinrichs. Halle 1825. 8. / 3. Vorlesungen
Papir 592 enne Leilighed gjenemgaaes · F: W. J. Schellings Schrift: » Philosophische
BB:7 d Oertlichkeit immer mehr, und · F: wandelt sich aus einer wirklichen, historischen
BB:7 Sandseligheden overrumpler nu · F:, der kun var vant til at leve blandt Bøger.
NB21:162 se Smaa-Afhandlinger af F: · F:, der ligge i Blik-Kassen) at saa maa der
BB:7 til den anden Deel af Goethes · F:, i den 10de Forelæsning tager den hele
Papir 204 pege paa en Gjenkomst o: s: · f:, idet nemlig ethvert Forsøg paa, at sige,
Papir 176 rtsætte det med 4 Maver o: s: · f:, saa ned igjen saa op igjen, jeg veed ikke
BB:7 den fuldstændige Udgave af · F:, som fra Digterens Haand først blev færdig
Papir 189 dt derfra dalede ned igjen o: s: · f:. – Eller naar man istedetfor at sige:
Papir 180 d H. t: Wagner« p. 36 o: · f:. / Forøvrigt kan jeg ikke her undlade
BB:15 1ste Hefte p. 27 Not **; p. 58 o: · f:. / Litteratur til den evige Jøde. /
BB:7 r uundgaaelig nødvendig for · F:. Hiin Ubetingethed, hiin Absoluthed er det
BB:1 Tids Digterværker. Saaledes · f:Ex: fremtræder den i Middelalderen for det
Papir 396 gheden kaldet » vor · Fa' er«, anseet og æret snarere
BOA, note agende spurgte ham: naar var det · Fa' er, at den Ulykke skete, at hans Huus brændte
EE1, s. 397 ke. Ja ja, drik han kun, min · Fa' er, det er ham vel undt. – Men hvad
Brev 6 at staae, men løbe kan jeg, min · Fa' r, ret ligerviis som Strudsen. / Du ønsker,
EE1, s. 104 a voi sapete quel chè · fà). Imidlertid skal man nu ingenlunde forstaae
EE1, s. 101 , voi sapete quel chè · fà. For Don Juan er enhver Pige en almindelig
Brev 78 æst af Mange eller kun af · Faa – naar den ikke er blevet læst
KKS, s. 101 sit 31de. Igjennem disse ikke · faa Aar har hun været en Gjenstand for hin
LA, s. 50 skal leves de mange eller de · faa Aar, som forene de Elskende. – Dette
SFV, s. 16 indtræde i Løbet af saa · faa Aar. Naar det ellers er seet, at en oprindelig
AaS, s. 43 ge Hegelianere, have vi meget · faa af. Vi have 5 Antipædobaptister, 7 Baptister,
IC, s. 178 ham nær, forraadte ham, de · faa Andre fornægtede ham, og alle Andre
CT, s. 127 selv, eller selvisk for nogle · faa Andre, men ikke ligeligt for sig selv og
Brev 133 dysse og vække, som kun · faa Besværgelses-Formularer. / Jeg haaber,
LP, s. 23 betegnet i en Samling af ikke · faa betydningsfulde, høiærværdige
IC, s. 184 re Forstaaelse – og kun · Faa blive de Udvalgte. / Men er det da ikke
Oi4, s. 211 irken, at tilveiebringe nogle · faa Christne, gik det nu i Millionviis: Millioner
SLV, s. 130 paa sig selv. Der er maaskee · faa Collisioner, hvor selv ømme Forældre
BI, s. 141 ore Konge selv kun vilde have · faa Dage at sammenligne hermed. En saadan Sjælesøvn
OiA, s. 8 ens med mig. Jeg bliver nogle · faa Dage før Andersens Afreise Gjenstand
Papir 1:2 oesbekjendelsen før nogle · faa Dage førend Daaben. Deraf kunne vi da
Brev 269 nu kommer jo snart, ja om nogle · faa Dage, den Tid, da De vender tilbage til
Oi5, s. 251 , Veien trang – og kun · faa De, som finde den. Og hvad der maaskee
BB:37 ældigt, hvor mange og hvor · faa der høre til Mesterskabet. Deraf Coquetteriet,
Brev 83 n ikke, og skal hell. aldrig · faa det at vide. Kan hun det ikke, skimter
Brev 97 aaber jeg paa Søndag at skulle · faa Dig at see i Din Præstebolig –
IC, s. 242 en hvo Efterfølgeren, hvor · faa disse vare. Og vil man sige, at jo i de
AE, s. 172 cin, pleier man jo snarere at · faa en Douceur til. Dette er jeg saa langt
NB6:62 ist et qvalfuldt Liv, som maaskee · Faa endog blot kunde forestille sig, styrtet
Oi9, s. 376 aternes uhyre Masse blive kun · Faa endog blot Underofficierer, meget Faa Lieutenanter,
EE2, s. 302 or usselt det er, og af disse · Faa er der kun en ganske sjelden Undtagelse,
SLV, s. 450 maal, bunden som maaskee kun · Faa er det, bunden som Adam var til Eva, fordi
EE1, s. 214 re de, som troe sig kaldede, · Faa ere de Udvalgte. En Adskillelse skal der
AA:12 ategorisk Imperativ. Men hvor · Faa ere ikke de første, og til de sidstes
CC:26 salige ere ikke vi Mennesker, hvor · faa ere ikke de Ting, der skaffe os varige
Papir 124:1 Conjunctioner, Adverbier hvor · faa ere Subst., Gjerningsord etc., hvor mange
IC, s. 181 l mig. / / Mange ere kaldede, · Faa ere udvalgte – fra Høiheden vil
IC, s. 184 rtolkning: Mange ere kaldede, · Faa ere udvalgte. Kaldet er almindeligen ogsaa
IC, s. 181 vertimod siges der jo, at kun · Faa ere udvalgte. Og saaledes, fordi han vil
Papir 383 Land vide Alt. Kunde disse · faa Forfattere blot beslutte sig til at lade
Papir 383 vel utvivlsomt. Ergo er de · faa Forfattere de eneste i Landet, som Intet
Papir 383 elige Nutid, en Tid da et Lands · faa Forfattere ere de eneste i Landet, som
SFV, s. 21 men forstod vel, at kun meget · Faa forstode dette – og her kommer saa
KG, s. 362 ei heller om at tækkes de · faa Fortræffelige, der leve samtidigen med
SLV, s. 187 ge Omgang. Kun hændte det · faa Gange, at Faderen standsede, stod for Sønnen
EE1, s. 270 ceniske Præstation og kun · Faa givet at løse. En umiddelbar Komiker
NB19:80 der af D. / Istedetfor at see at · faa ham ud af den geistlige Stilling, og at
NB10:73 adisi) siger: der gives kun · faa Hellige; ville vi vorde hellige og salige,
Brev 234 uus har været eet af de · faa hvor jeg har regnet derpaa og regner endnu
NB5:11 il Forhaanelse. Dunkelt har nogle · Faa idet mindste en Forestilling om, at det
TS, s. 71 le, der var blevet holdt), saa · faa ikke travlt med at bedømme Talen eller
BI, s. 136 om er en Climatfeber, som kun · faa Individer paadrage sig, færre overstaae.
FB, s. 155 ode, at den ogsaa frembringer · faa Karrikaturer. Naar man da i vor Tid hører
TTL, s. 442 relse, kun Enkelte blandt de · Faa kjendte ham. Han var Borger her af Staden,
AA:6 steg ofte af Graven for mig de · faa kjære Afdøde, eller rettere sagt,
SLV, s. 296 . Om Ingen mærker det, om · Faa kun forstode det, hvis jeg vilde tale,
Papir 254 e andet end Navnet, og saa · Faa kun saae, hvor afrundet det i det Hele
Oi9, s. 376 g blot Underofficierer, meget · Faa Lieutenanter, undtagelsesviis nogle Enkelte
AaS, s. 46 indskrænker sig til nogle · faa Linier. Det var Synd mod mig, om Rec. havde
NB10:74 Eller havt – og hvor · faa Læsere har det dog i Sandhed haft, ell.
SLV, note er sig vel.« Af Bogens · faa Læsere havde de skyndsomme Intet mærket,
AeV, s. 83 vidst, venter naturligvis kun · faa Læsere og ønsker det forsaavidt ogsaa,
SLV, s. 369 else vitterlig, at af Bogens · faa Læsere vil de to Trediedele falde fra
NB10:74 seudonymerne kun ventede at faae · faa Læsere«, kan det dog være
AeV, s. 83 er væsenligen kun kan have · faa Læsere, har en snaksom Fyr altid en
AeV, s. 83 ra med. Han nøies glad med · faa Læsere, med een, han nøies med mindre,
FV, s. 15 egynder man med enkelte, nogle · faa Læsere, og Opgaven eller Bevægelsen
SLV, s. 152 ønt jeg kun tænker mig · faa Læsere, tilstaaer jeg dog, at jeg tænker
BA, s. 373 te har naturligviis kun meget · faa Mennesker forstaaet i sin Reenhed. Socrates
CT, s. 272 g om det end synes mig, at de · faa Mennesker jeg har kjendt, dog ere alle
LP, s. 11 ab, og som ere Skyld i, at saa · faa Mennesker virkelig vide, hvorledes Andre
CK, s. 193 staae mig endelig ikke, der er · faa Mennesker, der – borgerligt –
DD:108 de Gigt. / / / Der er overhovedet · faa Mennesker, der ere istand til at bære
EE1, s. 405 a alle andre. Det er der kun · faa Mennesker, der tænke paa, det var da
CT, s. 244 ger ikke i, at Du kun kjender · faa Mennesker, tværtimod, jo flere Mennesker
2T44, s. 212 es i Tiderne, blev kun meget · faa Menneskers Lod, men det Herligere, ikke
OTA, s. 282 rænde det Hele af i nogle · faa Minuter. Men dersom Adspredelse er bestemt
Brev 7 ster, der, som Du veed, er en af de · faa Mænd, over hvem jeg glæder mig. /
NB24:115 bort, der kan endda blive · Faa nok, som gaae ind derpaa. Kun paa eet Vilkaar
EE2, s. 190 tolkning, da har jeg ofte med · faa og tydelige Ord opskrevet, hvad det var
EE1, s. 252 ved Hjælp af nogle ganske · faa Oplysninger om Emmelines Aands-Tilstand
LA, s. 34 impel som muligt; efter nogle · faa Optrin i Grosserer Ws. Huus vandrer Fortællingen
EE1, s. 240 lici juris. / Skulde man med · faa Ord antyde den moderne, især den Scribeske
EE1, s. 187 ning for ham. Skulde jeg med · faa Ord antyde denne hendes Betydning, saa
Not3:5 fassen. – / Skulde jeg med · faa Ord sige, hvad jeg egl. anseer for det
LP, s. 20 gyndelse. / Idet vi nu med saa · faa Ord som muligt ville henlede Læsernes
BI, s. 205 ilbagelagt, og skulde jeg med · faa Ord udtrykke dens Beskaffenhed, dens Betydning
BI Xenophon og Plato / Skulde man med · faa Ord udtrykke Platos Opfattelse af Socrates,
DD:205 udviklede, andre have blot et Par · faa Ord under sig – men et fuldstændigt
EE2, s. 31 Dybsindigt der ligger i disse · faa Ord, da vilde den selv gyse tilbage; thi
FF:81 en gammel Opbyggelsesbog. / Der er · faa Ord, hvormed Menneskene, uden at vide det,
YDR, s. 114 kelig for, at det, om end med · faa Ord, skulde lykkes, » som Luther
BI, s. 240 nten han udredede mange eller · faa Penge, det vil sige, Straffen blev ingen.
LP, s. 20 ndste poetiske Smuthul; men de · faa rene Exemplarer af normale Mennesker, kunne,
LA, s. 33 bliver saa gjennemsigtig i de · faa Replikker, at det Enkelte og Ensemblet
Oi7, s. 282 saa i hver Slægt kun meget · faa saa Alvorlige og Redelige, at de i Sandhed
BA, s. 440 hænomen, at der maaskee er · faa saa forfængelige og saa prikne paa Øieblikkets
Oi7, s. 281 Der er i hver Slægt meget · faa saa Forhærdede og Fordærvede, at
CGN nigheden desto værre kun er saa · faa sande Christne – thi at Præsten
SFV, s. 29 stenheden virkelig kun er saa · faa sande Christne, saa ere eo ipso disse forpligtede
Oi6, s. 263 eligion, at den kun har meget · faa sande Tilhængere. Derimod lever der
LP, s. 55 ldt sig for tredie Bind, og de · faa Sider, der beskjæftige sig hermed, ere
KG, s. 354 g paa sig selv, og derfor kun · Faa skjenket. Enhver, der vil have Kjerlighed,
SLV, note me Intet mærket, selv af de · faa skjønsomme havde maaskee kun en enkelt
Brev 61 Bøger, men den hører til de · faa Skrifter, der just formedelst Modsætningen
AA:20 oreningen f. Ex., – et af de · faa Steder, hvor man kunde faae dem at læse,
EE1, s. 96 æret endnu kortere end de · faa Stropher, der ligge til Grund for Bürgers
LA, s. 36 or Hukommelsens Phantasie. De · faa Strøg, med hvilke de ere henkastede,
BOA, s. 154 se: har han saadan paa Maa og · Faa styrtet sig ind paa det Bestaaende med
SLV, s. 451 eneste Læser og kun nogle · faa til midt i Bogen, hvem de derfor end ikke
Brev 315 ei haster for meget med at · faa tilbage. Om jeg kunde tale med Dem ville
BI, note Følgende argumenterer af de · faa Tilfælde, i hvilke han i Statens Tjeneste
BI, s. 310 der fandt mange Beundrere og · faa Tilhængere, og søgte i enkelte Skrifter
Brev 313 ldet at bringe Dem nogle · faa Tilhørere, som maaskee ikke forstaae
KG, s. 251 venheder, i Løbet af nogle · faa Timer faaer flere Aars Indhold at see:
2T44, s. 186 tte tilstaae, at han i disse · faa Timer havde levet mere end i sit hele øvrige
TTL, s. 447 a anvende den sjeldne Fridags · faa Timer, gaaer ud til en Grav for at erindre
Oi7, s. 289 r har samlet Offeret med hans · faa troe – Blod-Vidner, som de vel vilde
IC, s. 142 bliver til Forargelse for de · faa Troende. Vistnok lider han kun een Gang;
LA, note i Skipper-Enken Madam Lyng med · faa Træk antydet en saadan Figur. »
BMS, s. 124 orstand. Lad mig da med nogle · faa Træk forsøge at antyde, hvad derved
Oi7, s. 290 og er der, hvad jeg med nogle · faa Træk skal angive, først skeet saare
AA:12 . Mine Omgangsvenner have med · faa Undtagelser ikke udøvet nogen synderlig
DSS, s. 116 oldet er, som det er, at ikke · Faa veed mere eller mindre tydeligt hvad jeg
Papir 32 d. 15/4 34. / Det er vistnok kun · faa Videnskaber, der skjænke Mennesket det
SLV, note kridt siden hine Tider, da kun · Faa vidste det. Skulde Ligevægten muligen
FB, s. 186 tragisk Helt, hvis han taler. · Faa ville maaskee kun fatte, hvori det Grandiose
EE1, s. 413 dsagen. / Der falder nu ikke · faa Yttringer fra hendes Side, der tyde paa,
BI, s. 327 Troldmands Kunst, der i nogle · faa Øieblikke var istand til at gjøre
Papir 270 somhed, betydningsfuld som · Faa' s, evig uforglemmelig som Færres, han
F, s. 511 de elskes og tilbedes af nogle · Faa, aabenbare sig for Færre. Den gjør
BB:37 ortælle, og dog er der saa · Faa, der egenlig have Talent dertil; som en
EE1, s. 373 n gjøre det, hun en af de · Faa, der egner sig dertil; passe vi da ikke
OTA, s. 352 som en Plage for de · Faa, der elskede ham, at han maatte rive dem
TS, s. 49 am, hade ham, forbande ham. De · Faa, der ere ham hengivne, de raabe til ham:
CT, s. 196 ange, der vare villige, og de · Faa, der fandtes, fandtes disse just ikke blandt
IC, s. 173 var vel hiin Qvinde een af de · Faa, der forstode ham, skjøndt hun dog misforstod
SLV, s. 215 rer, thi der er altid kun · Faa, der handle i eminent Forstand. Vil man
OTA, s. 212 skede ham; vel var der nogle · Faa, der holdt af ham, men det var Medlidenhed
EE1, s. 373 Udfoldelse. Jeg er en af de · Faa, der kan gjøre det, hun en af de Faa,
KG, s. 282 ed Oldtiden: da var der nogle · Faa, der kjendte dem selv, nu er alle Mennesker
IC, s. 178 m i Livet, hvorledes En af de · Faa, der stode ham nær, forraadte ham, de
F, s. 470 a taknemmelig for min Lykke som · Faa, er jeg dog i mit Ægteskab stødt paa
Sa, s. 174 t var oprindelig, at kun nogle · Faa, fattige, forfulgte, forhadte Mennesker
Oi8, s. 367 er det nemlig saaledes, at de · Faa, han elsker og som elske ham, de maae lide
NB22:129 store Afgrund. Der findes · Faa, hvem det er ret Alvor med Tro og Levnet,
IC, s. 240 e Meget at tabe, saare, saare · Faa, kun en ganske Enkelt, der dog føler
Oi7, s. 282 langt bort som hine første · Faa, men heller ikke saa nær som hine sidste
F, s. 470 ndt nemlig lykkelig gift som · Faa, og maaskee ogsaa taknemmelig for min Lykke
OTA, s. 372 g har mange Kræfter eller · faa, om han bruger dem eller han ikke bruger
IC, s. 219 snever, ei heller ere der kun · Faa, som finde den; nei, da er Veien bred og
SFV, s. 25 n den Eneste, eller een af de · Faa, som ikke for Alvor ( thi Overdrivelse er
IC, s. 193 en udøver sin Magt over de · Faa, som staae En nærmest, og som man dog
Brev 245 dseet, at jeg er een af de · Faa, som stræbe i den samme eller en lignende
FF:72 t meddele mig til – En af de · Faa, til hvem jeg nu mere end nogensinde klamrer
Oi7, s. 282 ke saa nær som hine sidste · Faa. / Her ligger » Digteren«,
TAF, s. 296 r hele Verden, men kun meget · Faa. Ak, om det end er sjeldent nok, at et Menneske
EE1, s. 62 er Sculptur, kun vil omfatte · faa. I den Henseende har jeg ganske Tidens Vidnesbyrd
Brev 55 vigtigt; i Kirke gaae meget · faa. Kirken er en af de smukkeste, jeg har seet;
CT, s. 136 denne Strid kun angaaer meget · Faa. Og selv under en europæisk Krig er der
NB10:130 n veed, at det kun bliver nogle · Faa. Saa guddommeligt kunde intet Msk. tale,
Papir 387 dlertid blive forstaaet af · Faa. Saadanne Individualiteter ere paa det erotiske
    · faae 3185
    · faaer 1831
Not4:5 æge sig i en Cirkel Troen · faaes af Bibelen og Bibelen skal fortolkes af
Not4:5 skal fortolkes af Troen som · faaes af Bibelen; og at saaledes Døren er
Oi5, s. 251 f Alt har bevirket, at disse · Faaes Antal er saa lille, med hvert Aarhundrede
NB36:29 sen at elske Gud i Msk-Fjendskab · faaes at elske Gud i Sammenholds-Kjerlighed –
AE, s. 320 b og ethisk Lidenskab, derved · faaes Concretionen. Alle Existents-Problemer
AE, s. 194 t Absurde, der kun kan troes; · faaes der en historisk Vished, saa faaer man
Brev 271 et formodentlig i Snesevis · faaes for 2 ß – den Udgave agter jeg
BOA, note snydes ud af Næsen, det kan · faaes for 4 ß i enhver Urtebod. Er der da
FB, s. 101 ein wirklicher Ausverkauf. Alt · faaes for en saadan Spot-Priis, at det bliver
NB30:3 er saa let, siden det Høieste · faaes for saa godt Kjøb. / Saaledes er Msket
4T43, s. 109 AARD / / / / Kjøbenhavn / · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt
2T44, s. 179 IERKEGAARD / Kjøbenhavn / · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt
3T44, s. 227 IERKEGAARD / Kjøbenhavn / · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt
4T44, s. 285 IERKEGAARD / Kjøbenhavn / · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt
3T43, s. 59 RKEGAARD / / Kjøbenhavn / · Faaes hos Boghandler P. G. Philipsen / Trykt
G, s. 7 NSTANTIUS / / / Kjøbenhavn / · Faaes hos C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos
FB, s. 99 SILENTIO / / / Kjøbenhavn / · Faaes hos C.A. Reitzel / Trykt i Bianco Lunos
Brev 82 aer i Theater-Repertoiret og · faaes hos Schubothe, men lad Ingen ahne at det
EE1, s. 9 Young / Kjøbenhavn 1843 / · Faaes hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel
EE2, s. 9 briand / Kjøbenhavn 1843 / · Faaes hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel
PS, s. 213 k Viden? / / / Kjøbenhavn / · Faaes hos Universitetsboghandler C.A. Reitzel
F, s. 465 OTABENE / Kjøbenhavn, 1844 / · Faaes hos Universitetsboghandler C.A. Reitzel
BA, s. 309 IENSIS / / / / Kjøbenhavn / · Faaes hos Universitetsboghandler C.A.Reitzel
AF, s. 185 nok ikke for Øieblikket kan · faaes i Bogladerne, men det vil snart være
CT, s. 252 e. Den sikkreste Efterretning · faaes i Livsfaren, hvor man hører ( det, man
EE1, s. 326 ttre. Oplysninger kunne her · faaes i Overflod, det vil sige, forsaavidt de
NB26:38 t der kan være Tale om at den · faaes igjen, maa først en Digters Hjerte briste,
NB15:93 aldrig naae igjen; skal den · faaes igjen, maatte det være ved en potenseret
SLV, s. 449 af en Underviisning, som den · faaes ikke af en bestemt Læremester, men af
Brev 184 nske det andet, men det · faaes ikke derved, det maa erhverves af hvert
NB35:37 Nei, som sagt, Himlens Salighed · faaes ikke engang som Tilgift men som Kræmmerhuset
NB30:17 eget Sammenhæng med. Miraklet · faaes ikke for at skaffe sig Penge ved Hjælp
TTL, s. 393 den hen og give den bort. Den · faaes ikke for Intet, men den kjøbes ikke
Oi2, s. 152 kun paa den vanskelige Maade, · faaes ikke, ligegyldigt, baade paa en let og
NB15:59 art, Modstands Frastødet · faaes ikke. / Man seer forøvrigt ved dette
NB9:42 cognito, et Skjul af 400,000 · faaes ikke.« Det var nu en lille Spydighed,
Oi2, s. 152 ing af Comfort; thi det Evige · faaes kun paa den vanskelige Maade, faaes ikke,
Oi2, s. 152 hvilken det faaes. Det Evige · faaes kun paa een Maade – og just deri
Oi2, s. 152 aade er det Evige – det · faaes kun paa een Maade, paa Evighedens besværlige
SLV, s. 415 euse. Den Religieusitet, der · faaes ligefrem af Virkeligheden, er tvivlsom
AE, s. 258 ift som kun har tildraget sig · Faaes Opmærksomhed ( hvad det selv forudsiger
NB20:39 iscipel, men han fængsler kun · Faaes Opmærksomhed. Det forklarer han da af,
Oi2, s. 152 fra Posten, men som ogsaa kan · faaes paa den beqvemme Maade ved et Høitryk;
Oi2, s. 152 Vand er et Noget, der kan · faaes paa den besværlige Maade at hente det
Oi2, s. 152 fra alt Andet, at det kun kan · faaes paa een eneste Maade; det der kun kan faaes
Oi2, s. 152 eneste Maade; det der kun kan · faaes paa een Maade er det Evige – det
SD, note er Selvet, og at ved Hengivelse · faaes Selvet. Dette gjælder ligeligt for Mand
NB30:50 som I vil have, den kan kun · faaes ved Hjælp af Mængden, ved Hjælp
Oi2, s. 152 gt ved, paa hvilken Maade det · faaes, nei, det Evige er egentligen ikke et Noget,
Oi2, s. 153 en er Maaden, paa hvilken det · faaes, og denne Maade er den vanskelige. /
Brev 3 øger, for saavidt samme kan · faaes, og Dig dem tilsendt med Posten dersom det
Oi2, s. 152 e er: Maaden, paa hvilken det · faaes, saa hjælper det ikke beundringsværdigt
NB21:136 bydes, kan Χstd. ikke · faaes. / Derfor strider jeg dog ikke strax saaledes,
Oi2, s. 152 en er: Maaden paa hvilken det · faaes. Det Evige faaes kun paa een Maade –