S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
DD:208 det være med Kugler ell. · aabenlyst / v. S. jeg forlanger Ordet. Det forekommer
SBM, s. 141 mentes Christendom, men er et · aabenlyst Affald fra det nye Testamentes Christendom,
AE, s. 156 tør vi jo dog ikke saadan · aabenlyst anbefale som Livs-Viisdom. Og fremdeles,
Oi7, s. 310 nneskets Dødsfjende. / Dog · aabenlyst at bryde med Christendommen, » nei«,
Oi4, s. 216 . Man har ikke vovet i Trods, · aabenlyst at gjøre Oprør mod Christendom, nei,
NB34:33 ensværgelse i Retning af · aabenlyst at gjøre Oprør, men listigt sammensvoret
BOA, s. 118 Mands Tjeneste og dog vedgaae · aabenlyst at hans Arbeide og Flid var at tjene denne
Papir 436 ja, efter skjult eller · aabenlyst at have gjort det Hele Bestaaende til Vrøvl,
NB2:178 v, at Du havde haft Mod til · aabenlyst at holde med Χstus, holde med en Mand
KG, s. 82 des ved dette ugudelige Spil, · aabenlyst at lade » disse Mennesker«
BI, s. 330 har tilladt baade Forfatteren · aabenlyst at paastaae, og Læseren i Stilhed at
NB26:108 . / Saa kommer det: ganske · aabenlyst at sige, jeg slaaer af paa Χstd. /
IC, s. 239 emus en svag Mand; istedetfor · aabenlyst at slutte sig til Christus kommer han af
Oi1, s. 133 Sammenligning med det, ganske · aabenlyst at ville forhindre Christendom) ere pecuniairt
KG, s. 118 g er derfor mere eller mindre · aabenlyst betænkt paa at afsætte Gud for at
KG, s. 126 men Verden vilde ligefrem og · aabenlyst bevise hans Selvkjerlighed, fordi han hverken
ER, s. 201 gttage Taushed, medens det saa · aabenlyst blev gjort kjendeligt, at den officielle
SLV, s. 81 tet Aabenlyst og intet Skjult · aabenlyst eller skjult har til Hensigt at ville forstyrre
SLV, s. 309 deres Forstaaelse. Vi ere jo · aabenlyst Elskende, og dog gjøres ogsaa her Forsigtighed
NB16:16 emanciperer sig aldeles, og · aabenlyst er Hedenskab) ender altid med: saa er der
CT, s. 288 gjøre det end inderligere. · Aabenlyst for Enhvers Øine, og dog skjult gik
Not1:7 ge, saaledes træder denne · aabenlyst frem i Jesu Liv ved Modsætningen af
KG, s. 89 r ethvert Menneske ubetinget. · Aabenlyst kun at ville være til for andre Mennesker
NB15:108 ken dybt. Det forstaaer sig saa · aabenlyst og fripostigt gjør de Finere det rigtignok
SLV, s. 81 ntet i den vide Verden, intet · Aabenlyst og intet Skjult aabenlyst eller skjult
Papir 436 Sandsebedrag igjen, at vi komme · aabenlyst om Dagen til Χstus. / ( at vi ere
BMD, s. 151 a tilstaaes og saa høit og · aabenlyst som muligt, at Styrelsen, om det maatte
Papir 436 Bedrag er absolut vi komme · aabenlyst til Χstum – og komme dog ikke
Papir 436 adanne Msker, nei vi komme · aabenlyst til Χstum« – ja, efter
Papir 436 » thi vi komme jo · aabenlyst til Χstus, ikke som Nicodemus, Pfui,
Oi3, s. 196 n skulde derfor meget hellere · aabenlyst tilstaae det sande Sammenhæng, det bliver
Oi1, s. 133 det Aabenlyse ved sig, at det · aabenlyst var for at forhindre Christendom) ikke
BA, s. 319 at skjule, hvad Schelling mere · aabenlyst ved Stikordet: den intellectuelle Anskuelse
Oi9, s. 384 Canibalen ikke; han vedgaaer · aabenlyst, at han er en Menneske-Æder, og han kalder
Oi6, s. 276 ligheden: hvad Theatret siger · aabenlyst, det gjør Kirken skjult. / /
NB30:18 om / / at man ikke har gjort det · aabenlyst, ikke gjort Oprør mod Χstd for at
DS, s. 165 rikfældige, at Nogle drikke · aabenlyst, lægge ikke Dølgsmaal derpaa, Andre,
KG, s. 80 det det Samme. Hvad enten En · aabenlyst, nydende sit Hovmod og sin Stolthed, betyder
HGS, s. 198 Christendommen vil ikke skee · aabenlyst, ved at Alle frasige sig Christendommen,
SLV, s. 238 krænket, vil være det · aabenlyst, vil desperere og have en charakteristisk
G, s. 61 urigtigt. Jeg burde have reist · aabenlyst. Tænk Dem, at hun havde staaet paa Toldboden,
NB29:106 re. Saa kunne vi Msk. sige · aabenlyst: det ville vi ikke indlade os paa, vi ville
SLV, s. 265 Indesluttedes Taushed og den · Aabenmundedes Vittighed saa længe paa den Ulykkelige,
SLV, s. 184 Reflexion, og fremfor Alt et · aabent Ansigt og et aabenhjertigt Væsen. Bag
KG, s. 164 enfor med aabent Øie ( ja, · aabent eller stirrende som en Søvngængers)
Brev 138 lukket – det er kun · aabent for hans Røst. Dernede er nu mange smaa
LP, s. 53 gjøre hans Øre mere · aabent for Tonernes Sprog.« Føie vi
EE1, s. 424 det tør jeg sige frit og · aabent i denne hemmelige Samtale. Forlovelsen
EE1, s. 51 it Værelse, Vinduet staaer · aabent i det næste; paa Gaden er Alt stille,
JJ:304 s Philosophie. / At holde et Saar · aabent kan jo ogsaa være sundt: et sundt og
SFV, s. 11 ang for alle saa ligefremt og · aabent og bestemt som muligt at forklare, hvilket
SLV, s. 194 veemodigt, men tillige noget · aabent og indbydende. Munterheden er ikke bortvegen
AaS, s. 42 Forbedring for Øie, at jeg · aabent og uforbeholdent tilstaaer og bekiender
Brev 310 t. / Tillad mig et ligefremt og · aabent Ord. Jeg føler det virkeligen som en
NB6:27 , jeg beholder et bestandigt · aabent Saar. som vil matte mig frygteligt ud,
JJ:304 ogsaa være sundt: et sundt og · aabent Saar; stundom er det værst, naar det
LA, note ane Noget sætter sig bag den · aabent staaende Dør og bliver Vidne til Samtalen,
NB29:14 elige mod Χstd., at vi · aabent tilstaae, hvorledes det hænger sammen.
FB, s. 135 ens faae det. Han ligger i et · aabent Vindue og betragter Pladsen, paa hvilken
Brev 11 e og rygte sin Aftenpibe i et · aabent Vindue, eller i sin Gadedør. Naar da
KG, s. 164 Virkeligheden, istedenfor med · aabent Øie ( ja, aabent eller stirrende som
EE2, s. 269 det Tunge deri, men ogsaa et · aabent Øie for det Skjønne deri, det Dannende,
EE1, s. 289 bør derfor altid have et · aabent Øie for det Tilfældige, altid være
EE2, s. 269 men jeg har altid bevaret et · aabent Øie for det Tunge deri, men ogsaa et
SLV, s. 449 kunde dog, hvis han havde et · aabent Øie, føre et nydelsesrigt Liv blot
OTA, s. 204 I Ønsket holdes Saaret · aabent, for at det Evige kan helbrede: groer Saaret
BB:37 ham nærme de sig med et · aabent, frimodigt, tillidsfuldt Væsen, betroe
AE, s. 84 igt dette Negativitetens Saar · aabent, hvilket jo stundom er det Frelsende ( de
HJV, s. 180 igt, redeligt, uforbeholdent, · aabent, ligefrem gjøre Oprør mod Christendommen,
HJV, s. 180 igt, redeligt, uforbeholdent, · aabent, ligefrem: nu vel, hvor besynderligt det
HJV, s. 180 det dette man vil: ærligt, · aabent, oprigtigt som det sømmer sig, naar man
EE2, s. 33 hengiver Du Dig, Dit Sind er · aabent, tilgængeligt som en By, der har capituleret,
Oi3, s. 196 ed Geistlighedens Taushed: et · aabent, uforbeholdent, ligefrem Ord, havde været
IC, s. 57 nok til at meddele sig ganske · aabent. Det var ikke umuligt; thi mig forekommer
EE2, s. 20 n holde Livets friske Væld · aabent. Du derimod, Du lever virkelig af Rov. Du
OTA, s. 204 elsen er ved at holde Saaret · aabent.« I Ønsket holdes Saaret aabent, for at
Brev 128 Det lille Vindue staaer · aabent; Maanen qvælder, den overbyder sig selv
Brev 315 fordi Øinene ei ret ere · aabne – / Deres med venlig Hilsen forbundne
DD:185 eden i vor Bryst, lær Du os at · aabne Aandens Øre for din Røst at vogte
BI, s. 249 ovednøgle, hvormed han kan · aabne alle Døre. Denne almindelige Dannelse
IC, s. 108 l Frelse for. O, at staae med · aabne Arme og sige » kommer hid!«
3T43, s. 73 jorde det, da staaer den med · aabne Arme og venter den Forvildede, har glemt
Papir 458 rsaavidt Verdsligheden med · aabne Arme toge imod ham som den Velkomneste.
FB, s. 167 d, der strax modtager ham med · aabne Arme, naar han vil blive i det. Men han
NB7:84 ndt saa vil den modtages med · aabne Arme. I denne Art Begeistring taler han
NB18:74 nde bliver saaledes modtaget med · aabne Arme? / Dog saa streng er Sandheden. /
Brev 159.3 lskynder Dem ikke til at · aabne Brevet. / For det Tilfældes Skyld, at
Oi10, s. 407 re som Grüne, eller saa · aabne Charakterer som Anonymer o: s: v: –
EE1, s. 276 aar der blot er Enighed? Man · aabne da et Laan paa 15 Millioner, man anvende
Papir 440 enhver Opoffrelse at ville · aabne de Danskes Øine, for hvad der maa blive
BOA, s. 227 nderlighed, ved ikke at ville · aabne den fjerneste Communication med noget andet
CT, s. 84 den, eller rettere man vilde · aabne den, men see det var ingen Bog, det var
EE1, s. 376 olig grebet Armstagen for at · aabne den. Men see det var ikke Spøgelser
AE, s. 545 ore Festligheder, naar de ret · aabne deres Hjerter, og man finder det igjen
Brev 264 erkegaard, saa De, uden at · aabne det kan see, fra hvem Brevet er. Forsaavidt
Oi3, s. 189 rdiske og Forfængelige, at · aabne det stakkels Barn en Vei, der fører
Brev 159.3 eslutter Dem til ikke at · aabne det, blot Eet endnu. Jeg mener med dette
Brev 159.3 lskynder Dem ikke til at · aabne det. / Kunde Du ønske det, vilde det
Brev 159.3 til Dem selv, om De vil · aabne dette Brev eller ikke; men for Alt betænk
Brev 159.3 til Dem selv, om De vil · aabne dette Brev eller ikke; men for Alt raadfør
EE:168 ), og bede som Rachel, at Gud vil · aabne dette det himmelske Msks Modersliv og viscera,
IC, s. 201 maatte han sige » ikke · aabne Dine Øine for hvad Sandhed er, saa er
NB22:24 bringe disse Tanker, og saa · aabne dog Muligheden af et Martyrium: at Mskene
EE1, s. 332 ved nemlig at banke paa den · aabne Dør – hun sad der alene ved Fortepianoet
DD:31 in hele Rædsel kun for Ahnelsen · aabne Dør er trængt ind i hiint dunkle
Brev 267 t spadsere idag: jeg sidder for · aabne Døre og seer paa Regnen, og ikke en
Brev 281 rof. Nielsen, med Paaskrift: at · aabne efter min Død, hvilket Brev blev at
Brev 20 r Pastor Dr. Kierkegaard / At · aabne efter min Død. / Kjere Peter! /
Brev 22 l / Hr Pastor Dr. Kierkegaard / At · aabne efter min Død. / Min kiære Søn
NB9:78 forseglet og paaskrevet: at · aabne efter min Død. / Og sæt saa, for
AE, s. 428 an lader Dørene staae halv · aabne efter sig, og vor Speider, som har lange
SLV, s. 314 vilde jeg ved hans Hjælp · aabne en Correspondance med hende. Yderst declamatorisk
JJ:412 jeg vilde. I Bogen vilde jeg ikke · aabne en lærd Undersøgelse hell. ikke bruge
NB:130 ag, inventere offentligt Arbeide, · aabne en Subscription o: s: v:, hvilket altsammen
4T44, s. 319 være en Gaade, syntes at · aabne en ualmindelig gunstig Leilighed for Enhver
EE1, s. 276 l det være Danmark let at · aabne et Laan paa 15 Millioner. Hvorfor tænker
EE1, s. 14 n første Station vilde jeg · aabne et Laan. I største Hast blev en Mahogni-Kasse,
FEE, s. 49 an med Lethed paa disse kunde · aabne et Laan. Naar man da finder Formues-Tilstanden
SLV, s. 13 g tænkte han muligen vilde · aabne et lille Laan, men nei! Han overrækker
NB12:180 thi Kirkens Dørre staae · aabne for Alle, og Kirkens Dør kan Een aabne
NB12:180 og Kirkens Dør kan Een · aabne for en Anden, men Hjertets Dør kan kun
Brev 48 Gadedøren, De ved at lade den · aabne for mig, – saa lykkes det vel igjen
Brev 83 ornemt med Fløi-Dørene · aabne for min Stue og Gud være lovet som altid
EE1, s. 188 m hende, den vil vel vide at · aabne Geledderne for at lette hende Afmarschen,
EE2, s. 128 at slutte Vaabenstilstand, at · aabne Geledderne, for at jeg kan komme til at
KG, s. 306 en fravriste den Anden Hadet, · aabne hans Øie for » Kjerligheden«
CT, s. 66 rive ham ud af Indbildningen, · aabne hans Øie for at det Hele er Intet. Men
KG, s. 199 Forlystelsessteder, som staae · aabne hele Dagen. / Men medens man saaledes ved
FF:43 rtimod føle alle Syndens Sluser · aabne i sin egen Barm, det hele uoverskuelige
AE, s. 253 re Undergang, Andre ved at · aabne lyse, smilende Udsigter, hvis de antoge
Papir 391 det Første: en Snaps, til at · aabne Maaltidet og Hjertet / / ( drikker en Snaps)
Oi1, s. 134 , jo være det Samme som at · aabne Menneskenes Øine for, at Præstens
PMH, s. 71 denne løber den ud paa, at · aabne Menneskets Øie og Sands for Gjentagelsen
BI fter den almindelige Mening maatte · aabne mig en, om end nok saa deelviis Udsigt
Brev 84 lysninger, men jeg maatte da · aabne mig for ham. Det tør jeg ikke, altsaa
NB12:120.b forpligter Vielsen mig til at · aabne mig ganske, fordømmer den mig, hvis
Brev 85 er det jeg saa nødig vil · aabne mig, jeg vil ikke have deres fade Lovtaler.
Brev 187 et til Dig og beder Dig at · aabne og læse det, thi det angaaer Dig lige
AE, s. 544 stus staaer for ham, skal han · aabne os et Indblik i sin Sjel. Nu er det rigtigt.
KG, s. 199 raklet begribeligt, eller dog · aabne os lyse Udsigter til, at det snart skulde
EE2, s. 185 flexion ikke er istand til at · aabne Personligheden. / Ved disse Betragtninger
EE2, s. 78 t Skuur, men hun stod paa den · aabne Plads, hun stod der i Regn og Blæst
EE2, s. 261 og bliver det; hans Selv maa · aabne sig efter sin hele Concretion, men til
BI, s. 237 Punkt, fra hvilket han kunde · aabne sig en overraskende Udsigt ved at lade
SLV, s. 353 da Modet netop bestaaer i at · aabne sig for dem. Hvad kan tjene til Din Undskyldning?
Brev 271 et Menneske til ganske at · aabne sig for den, ganske, som for intet Andet,
SLV, s. 348 or Forfærdelsen, han skal · aabne sig for den, og har kun at agte paa, at
JJ:335 hvilket er irreligieust. Skal han · aabne sig for den? Hvor standser vi saa det Dialektiske.
EE2, s. 321 rettelig, at vort Hjerte maa · aabne sig for Dig i Bøn og Paakaldelse, og
HH:28 bede rettelig, at vor Sjæl maa · aabne sig for Dig, at den ikke gjemmer et hemmeligt
Papir 270 maaskee kun eengang skulde · aabne sig for ham for at føre ham Døden
OTA, s. 326 gyndelse, hvor de mange Veie · aabne sig for ham, spørgende sig selv, hvilken
JJ:378 erne sammen, ell. paa Marken · aabne sig for hinanden i Fortrolighed det forstod
Papir 258:12 e Vigtighed; men den han vil · aabne sig for kommer ikke strax, nu fortæller
BB:42.f Skriftefader, hvem man ret kunde · aabne sig for.« Eller hvilken Romantik
OTA, s. 221 r den Lidende en Lindring at · aabne sig i Fortrolighed for en Ven: saaledes
EE1, s. 235 s Blomst til med et Knald at · aabne sig ligesom en Passionsblomst. Ak, dengang
EE2, s. 296 er jeg virkelig, at der vilde · aabne sig mangen Udsigt til at forskjønne
Papir 349:4 ophet« byde Jorden at · aabne sig og sluge mig. Dernæst i apostolisk
EE1, s. 235 hi jeg meente, at den maatte · aabne sig som en Passionsblomst. Dette var det
EE1, s. 235 t Knald maa Elskovens Blomst · aabne sig, Følelsen vil med Magt ligesom Champagne
EE2, s. 134 eller den er ifærd med at · aabne sig, men bliver afbrudt. Men som den udvortes
Papir 440 ar endnu ikke seet Gravene · aabne sig, men jeg har seet Graven lukkes over
EE2, s. 134 ot til det Punkt, at den skal · aabne sig, og der ender man, eller den er ifærd
EE:135 , naar Øiets og Himlens Sluser · aabne sig, snart en mild og stille Foraarsregn,
EE1, s. 345 iskende Gysninger; man kunde · aabne sin Favn af Taknemmelighed, af Glæde
BI, note kket ligesom slipper Een for at · aabne sin Favn og deri modtage den længselsfulde
DD:208 e misforstaaet ikke at turde · aabne sit hele Hjerte ja Misforstaaelse, ja Misforstaaelse
DD:198 kke, som Propheten siger, Gud vil · aabne sit Vindue og see ned til dig. –
BOA, s. 242 Ceremonier vilde gaae hen og · aabne Skuffen, tage den enkelte Seddel frem og
EE1, s. 240 ørste Artikel, der skulde · aabne Tidsskriftet. Han var saa godt som færdig
TAF, s. 299 ighed for derpaa at byde ham · aabne Troens Øie, saa han seer Reenhed hvor
EE2, s. 107 lle Sahl med Fløidørene · aabne ud til Altanen, hvor Morgen-Solen faldt
SLV, s. 83 r stode en Havestues Dørre · aabne ud til en Græsplaine; et Vindue, som
EE1, s. 62 følgende Betragtninger at · aabne Udsigt til en Inddeling, der vil have Gyldighed,
EE1, s. 215 : Solon, Solon, Solon! / Saa · aabne vi da en fri Concurrence, fra hvilken Ingen
NB18:48 Dagen igjennem. Den ligger i det · aabne Vindue og interesserer sig nu for Alt.
Brev 86 r Betydning. Da vil vi atter · aabne vor Fiscus, jeg har ikke sat overstyr,
KG, s. 285 Kjerlige, som i en Leeg, med · aabne Øine ikke kan see, hvad der foregaaer
G, s. 84 orde Nar ad ham lige op i hans · aabne Øine, han troede, at det var Høimodighed.
KG, s. 346 hans – nei ikke i hans · aabne Øine, thi de ere nu lukkede. En Død
NB5:103 tør sige Gud det lige i hans · aabne Øine. / Replik. » O, hvor tungt
NB12:180 r kan kun den Enkelte selv · aabne). Til ham vil jeg gaae ind ( thi vistnok
Brev 68 ader, / » Og, som kan · aabne, dog kun ærligt brugt, / » De
EE1, s. 378 le Havestue. Dørene stode · aabne, en lille Have foran Huset begrændsede
Papir 458 e i Stuen, Vinduerne stode · aabne, og den Lærde sagde det meget høit,
SLV, s. 31 og bag disse stode Vinduerne · aabne. Intimationen vilde Constantin skulde ligge
NB11:92 e langt profitablere Udveie · aabne. See, det kalder man at gjøre Opoffrelser.
EE1, s. 63 e at holde Fløidørrene · aabne. Vilde derimod Een sige, at det var en Ufuldkommenhed,
Brev 69 ig tilmaaler«? / Jeg · aabned Laaget, saae paa hver en Ret / Indpræget
PMH, s. 64 d at lade den forgylde, og nu · aabnede den i den Tanke at den var til at læse,
NB13:86 der fortryllede Ungdommen og · aabnede den Udsigter til i et halvt Aar at have
CT, s. 84 el mod Kjettere«. Man · aabnede den, eller rettere man vilde aabne den,
SLV, s. 177 ar lukket og da jeg med Magt · aabnede den, laae Nøglen inden i: saaledes indadvendt
Not4:11 ellig fra Naturalisme. / Nu · aabnede der sig en anden Vei for K., det var den
SLV, s. 421 vel de to Kammerherrer, der · aabnede Døren for ham, den Lykke, at være
G, s. 44 yderste, eller først idet de · aabnede Døren, eller først udenfor Døren.
NB34:30 gene bort. Om hele Χstheden · aabnede en 4 ß Subscription for at lønne
4T43, s. 123 i Forstaaelse med Tabet. Da · aabnede Glemsel sin Afgrund ikke saameget for Tabet,
EE1, s. 213 fandt et Liig, eller at man · aabnede Graven? I Sandhed besynderligt, at man
NB12:165 personlige Tilnærmelse, jeg · aabnede ham) at han saa skulde glimre: o, saa vil
Papir 306 d hans Øie til at skue, · aabnede hans Mund til at udtale, udvidede hans
2T43, s. 47 end at den kan tilgives, da · aabnede Himlene sig atter, da saae Gud, som en
DD:18.d , hvor Englene stige ned fra den · aabnede Him̄el; men det er en Storm-Stige, det
NB4:19 un kjendte Petri Røst » · aabnede hun af Glæde ikke Døren«
AE, s. 405 rværdighed godhedsfuldt · aabnede i Adresseavisen? I saa Fald gaaer Talen
NB7:114 sagt, ved at gaae til Udlandet, · aabnede jeg netop alle Sluser for Productivitet.
SLV, s. 312 ikke det Øieblik, da hun · aabnede Munden, men da hun lukkede den. –
NB12:34 : 24, 31. Da bleve deres Øine · aabnede og de kjendte ham og han blev usynlig for
AE, s. 173 en raisonnabel Douceur, eller · aabnede samtlige mine Læsere, Mænder og Koner,
SLV, s. 132 i det Ubetydelige. / Dog den · aabnede Sands for Moderkjærlighedens skjønne
Papir 259:1 : Men i hans Naglegab og · aabnede Side fandt Fortificationen ganske uovervindelige
EE2, s. 234 r da heller ikke stor, og han · aabnede sig aldrig ganske for mig. I det sidste
SFV, s. 21 Forførerens Dagbog. Verden · aabnede sig endog efter en overordentlig Maalestok
IC, s. 179 at det skeete, uden at Jorden · aabnede sig for at opsluge de Ugudelige. Og saaledes
Brev 271 t for Andre, hvorledes man · aabnede sig for den: naar dette er skeet, o, ikke
EE2, s. 234 ikke vide det, da han aldrig · aabnede sig for Nogen. Han havde en ualmindelig
NB5:147 jennemskue, et Incognito der kun · aabnede sig for Troen. De ere dumme og udialektiske
EE1, s. 196 n skjøndt hendes Læber · aabnede sig til et Smiil, hørte jeg dog ikke
Brev 45 rt og Konversationens Sluser · aabnede sig, og endnu drypper det vel fra Tagene.
BI, s. 111 en Gang, at Socrates saaledes · aabnede sig. Og forfølge vi nu videre Alc.s
IC, s. 29 endnu ingen Grav barmhjertigt · aabnede sig: kommer ogsaa I hid, her er Hvile,
BI, s. 111 t ogsaa hans Taler ligne hine · aabnede Silener.« Dette synes jo ogsaa
EE1, s. 198 e paa mig, jeg var hans, han · aabnede sin Favn, jeg tilhørte ham. Jeg sluttede
EE1, s. 293 ed mit for al Underfundighed · aabnede Øie ligesom træder hen for hiin Skuffe,
KG, s. 162 ighed, at den er Beundringens · aabnede Øie, der søger Fortrin og Fuldkommenheder.
LP, s. 52 ede de hundrede Kanonskud, han · aabnede Øinene, Pulsen slog. Det var den store
NB7:62 XXIV, 31. Da bleve deres Øine · aabnede, og de kjendte Ham og Han blev usynlig for
BI, s. 111 isse Taler, naar man saae dem · aabnede, vare først de forstandigste, derpaa
Papir 96:2 ( Act. IX, 8): da hans Øine · aabnedes – saae han Ingen. / d. 26. Juni 37.
KK:2 n Hellig-Aand, først derved · aabnedes deres Øine, først i denne Begeistring
SLV, s. 79 thi ved det sidste Slag · aabnedes Døren, og man saae som Den, der formasteligt
BI, s. 77 bjektivitet, idet hans Øie · aabnedes for den umiddelbare Guddommelighed i Christus;
BI, s. 348 nts, som kun den, hvis Øie · aabnedes for Ironi, seer som et Intet. Da nu al
SLV, s. 245 erte men til Smerte, hvorfor · aabnedes mit Øie ikke for det Lykkelige, men
KG, s. 115 ieblik see ud for dem, som · aabnedes nu Udsigten til Opfyldelsen af deres stolteste
Not6:8 der paa saa mange Maader nu · aabnedes Udsigt for ham til at blive et nyttigt
CT, s. 32 nde Ønske opfyldt, hvis der · aabnedes Udsigt til Mere, den vilde bestandigt begjere
DD:45 e paa Kjedelen, denne for tidligen · aabnedes, og han ( Virgilius) som først endnu
OTA, s. 326 orhænget brast og Gravene · aabnedes, og Naturens Kræfter forraadte, hvo han
SLV, s. 32 t at see. / Fløidørrene · aabnedes; Virkningen af den straalende Belysning,
BI, s. 296 de sig i det ved Andagten sig · aabnende Sind. Ja i de dybere gaaende Opbyggelsesskrifter
TS, s. 105 e, elskende, tillidsfuldt sig · aabnende, ganske sig hengivende Hjerte – hvis
Not1:8 nde den. 3 at Troen paa Chr: · aabner Adgang til Guds Naade. / § 58. /
3T44, s. 263 Overveielse kun Bekymringen · aabner Adgang. Hiin Misforstand var da ikke, at
4T44, s. 295 At komme i Kongens Navn, det · aabner alle Døre for En, men at komme i Guds
NB5:24 i lang Tid og slaaer op, idet jeg · aabner Bogen, paa det Skrift om Snaksomhed, hvor
Papir 186 Comandanten, idet den bestandig · aabner D.J. en Mulighed af at undgaae den, Elvira
NB27:84 ldt dette ud. Hvad saa? Saa · aabner da Evigheden sig for ham, der venter Lønnen,
NB11:50.a kulle prise ham, tvertimod han · aabner dem endog den modsatte Udvei, at de kunne
LA, s. 84 fatte, at netop Vildfarelsen · aabner den Enkelte, hver især, hvis han høimodigt
NB25:84 den var skjebnesvanger. 1) · Aabner den et sørgeligt Indblik i det Slette
Not11:32 nden Verden. Med Personligheden · aabner den gudd. Verden sig for os. Her viser
Not8:11 a, der lukker sig, og ingen Dirk · aabner den, jo mere man gjør Vold, jo mere
EE1, s. 95 a Middelalderen, og idet man · aabner den, strømmer en saa kryddret, liflig
NB24:34 øier Savonarola, Taknemlighed · aabner den. / cfr Rudelbach S. p. 372 n og 373
IC, s. 101 sk, som kommer op; og naar Du · aabner dens Mund, skal Du finde en Stater; tag
SLV, s. 389 han vil ikke forstyrre og · aabner derfor ganske sagte den store Fløidør.
SLV, s. 161 æret gift eller ikke. Her · aabner det Religieuse Abstraktionens uendelige
EE1, s. 341 eblik ved Vinduet, eller hun · aabner det, seer op mod Stjernerne, ubemærket
EE2, s. 222 laring af det Hele. Kun hende · aabner Du Dig for, men saa forsigtigt, at hun
EE2, s. 82 n 3 Aar gammel, og saa tidlig · aabner Du vel ikke Dine Telegrapheringer. Du har
EE2, s. 252 ettest forflygtiges, naar man · aabner Døren for den historiske Uendelighed.
EE2, s. 112 i Sandhed, naar man først · aabner Døren for Endelighederne, saa er det
OTA, s. 212 Timens forfærdelige Veer, · aabner Døren og siger: her er jeg! O, Barndommens
Papir 340:15 ns forfærdelige Veer · aabner Døren og siger: her er jeg, nu begynder
TTL, s. 411 griber efter denne Tanke, saa · aabner Døren sig – ak, og hvor let aander
EE2, s. 57 halv ærgerlig derover. Da · aabner Døren til Dagligstuen sig sagte, Du
EE1, s. 284 onier? Man drikker Duus, man · aabner en Aare, man blander sit Blod med Vennens.
BI, s. 330 komne Virkelighed, at Poesien · aabner en høiere Virkelighed, udvider og forklarer
G, s. 27 e i et med Gas oplyst Huus, man · aabner en lille Dør, man staaer i Entreen.
TTL, s. 411 ver blot at sige et Ord, saa · aabner en saadan sig – og den Fangne aander
AE, s. 405 e i eet Øieblik, eller han · aabner en smilende Udsigt til bedre Tider: saa
EE1, s. 409 Afvexling, da Problemet selv · aabner en viid Mark for en Piges Skarpsindighed.
NB31:35 . er det glade Budskab, der · aabner et Mskes Øine for en Jammer, som det
NB23:139 eder Syge, uddriver Dæmoner, · aabner Fængsler, løser den Uskyldiges Lænker;
EE2, s. 181 iil deres Dødsdom, maaskee · aabner Gulvet sig, og de styrte ned i Afgrunden.
BB:7 ndhed forbunden, da han herved · aabner ham den grændseløse, umaadelige Udsigt,
Oi3, s. 190 e Testamente, en Eed, der saa · aabner ham, den Forlokkede, Adgang til det Ønskede,
IC, s. 134 f. Ex. at synes en Egoist. Nu · aabner han sig da for En, viser ham sin sande
SD, s. 180 . Taler han derimod til Een, · aabner han sig for et eneste Menneske, saa er
CT, s. 74 sig tilbage; for den Christne · aabner han sig, og hans Naade omslutter overalt
YTS, s. 253 aadan Betryggelse! Medlidende · aabner Han sin Favn for alle Lidende; kommer hid,
EE1, s. 293 paa en Falskners Værelse, · aabner hans Gjemmer og i en Skuffe finder en Mængde
LA, s. 28 kovens Magt, frier til hende, · aabner hende Udsigten til en glimrende Fremtid,
NB25:13.a.a hvem Verden lukker sig for, · aabner Himlen sig for – nu kan Du vælge.
NB25:13.a lukker sig for et Msk. – · aabner Himlen sig for ham. / Indl. Dyret seer
SLV, s. 149 Sjel til Paradis, / Saaledes · aabner hun det hulde Øinlaag, / Og hæver
IC, s. 25 er god! Indbydelsen til Alle · aabner Indbyderens Favn, og saaledes staaer han
EE2, s. 134 ger man vel, at Kjærlighed · aabner Individualiteten, men ikke naar Kjærligheden
G, s. 53 ide at gjøre sig let, ellers · aabner Ingen sig; fremfor Alt vogte han sig for
NB7:28 Paa dette Punkt er jeg standset. · Aabner jeg mig for Andre, saa er eo ipso mit Liv
NB10:177 Men hvo er Skyld deri? Pressen! · Aabner jeg mit Øie, seer mildt ud og paa Enhver
KG, s. 289 ordærver Sjel og Sind, den · aabner man alle Huse for, man betaler Penge for
Brev 83 at jeg tør gjøre det, · aabner mig for Dig. Mine Breve til alle andre
SLV, s. 249 Men paa den anden Side, hun · aabner mig jo en lys Udsigt. Saa meget er vist,
EE2, s. 39 a vist er det, at jeg for Dig · aabner mig med en tillidsfuld Glæde. Naar stundom
NB7:28 v er, faaer jeg Ingen, det at jeg · aabner mig, vil betyde, at jeg drages ned. Paa
NB22:107 r derimod En ind, som, idet han · aabner Munden strax forraader, at han ikke veed
G, s. 17 erseet Inventarium i en Familie · aabner ofte en Tungsindig sig mere, end for den
EE2, s. 67 d at elske een; den aandelige · aabner sig bestandig mere og mere, elsker Flere
FF:191 ede«, – og dog · aabner sig en Favn for Dig, i hvilken Du kan hvile
EE2, s. 119 ofte ere langt farligere. Her · aabner sig en viid Mark for Betragtningen, som
TS, s. 104 og Begeistring, i Hengivenhed · aabner sig for Andre, i Hengivenhed slutter sig
BI, s. 288 ide, igjennem hvilken Ironien · aabner sig for de Medsammensvorne, og betragte
EE1, s. 227 es Stemme, og Tankens Rigdom · aabner sig for dem, men saa overmægtigt, at
OTA, s. 221 om vil sammenpresse Hjertet, · aabner sig for det Evige, og evigt samtykker i
KG, s. 195 n opmuntrende og tilskyndende · aabner sig for det. Det er menneskelig Selvfornegtelse,
BI, s. 110 ikerens Berøring, idet han · aabner sig for dette Individ, er det i næste
AE, s. 545 n Tales høie Sving, ganske · aabner sig for En i Fortrolighed, og han er saa
BOA, s. 232 ende, naar han i Fortrolighed · aabner sig for En, og et Andet ironisk at faae
NB29:76 Grunden nok, Alt er vundet, Alt · aabner sig for ham eller maa bøie sig for ham.
PMH, s. 81 ad, saaledes at Evigheden her · aabner sig for ham som den sande Gjentagelse fremad.
BI, s. 179 re Ideen, kun at Ideen ikke · aabner sig for ham, men tvertimod er Grændse.
CT, s. 207 e kjender ham personligt. Han · aabner sig for ham, og søger Trøst. Den
KG, s. 195 negter sig selv, og Verden nu · aabner sig for ham. Men det er christelig Selvfornegtelse,
NB25:13.a.a n – Eller: hvem Verden · aabner sig for, lukker Himlen sig for, og hvem
EE1, s. 235 emærkningen, thi Elskoven · aabner sig gjerne ved Ægteskabet, og forsaavidt
YTS, s. 267 i, at Den, for hvem Afgrunden · aabner sig i Havsnød, at han skriger; selv
TS, s. 105 indre til Andre, mere sammen, · aabner sig ikke saaledes modtagende, giver sig
NB32:127 rede Aar fortryllede Slot, · aabner sig og Alt bliver Liv: saaledes bliver
SLV, s. 149 lik: / Blidt som naar Graven · aabner sig og sender / Den saliggjorte Sjel til
NB25:59 lioner Blomster, eller at Jorden · aabner sig og sluger hele Byer: siig det saa,
EE1, s. 385 5, Døren til Dagligstuen · aabner sig sagte, et speidende Blik skuer omkring
EE1, s. 110 a troer jeg først, at der · aabner sig Udsigt til en betydningsfuld Opfattelse
Not3:17 en Serenade, og nu Vinduet · aabner sig, og en tyk feed Person ( Hr Publicum)
SLV, s. 149 e, men blidt som naar Graven · aabner sig, saaledes vikler den Forklarede sig
LA, s. 103 n, see det Uendeliges Afgrund · aabner sig, see Nivelleringens skarpe Lee lader
Not11:32 Geschehens netop her igjen · aabner sig. Ud over Naturen, som ikke kan skride
EE1, s. 308 idt for spids; Munden lille, · aabner sig; det kommer af, at De gaaer for stærkt.
CT, s. 308 Arme ud hist ved Alteret, Han · aabner sin Favn for Alle; Du seer det paa Ham,
2T43, s. 37 erden, drager denne tilbage, · aabner sin Favn for deri at modtage den længselsfulde
TAF, s. 298 m! Kunde Du tiltroe Den, der · aabner sin Favn frelsende for Dig, kunde Du tiltroe
IC, s. 25 er besværet. Nei, han der · aabner sin Favn og indbyder Alle – o, dersom
IC, s. 31 staaer han ikke blot stille, · aabner sin Favn og siger » kommer hid«,
NB20:91 er vil med Χstd. / Christus · aabner sin Favn og siger: kommer hid. Præsten
IC, s. 51 d, see han indbyder Eder, han · aabner sin Favn!« O, naar en pyntelig
CT, s. 282 og ere besværede; see, Han · aabner sin Favn, ved hvilken vi dog Alle kunne
IC, s. 30 hed, han gjør kun Eet: han · aabner sin Favn. Han skal ikke først spørge
LA, s. 22 bydende Fortrolighed, der her · aabner sin Helligdom for En, men fra hvilken igjen
SLV, s. 360 Musling ved Havets Bred; den · aabner sin Skal for at søge Næring, et Barn
4T43, s. 169 ilintetgjørelsens Afgrund · aabner sit Svælg og brøler efter Bytte,
NB7:87 olverethed ell. i Resolveretheden · aabner Sjelens bedste Kræfter sig. / /
AA:6 valme Luft, aander friere, her · aabner Sjælen sig villigen for ethvert ædelt
EE1, s. 181 n svinger om Hjørnet, han · aabner Stakitlaagen, see hvor han iler, han har
Oi3, s. 198 som Lærer – just da · aabner Staten dem den Magelighed, at tage et kongeligt
AE, note de ved det Ord: rigeligen, der · aabner Udsigt til en Mulighed af 4 og en halv
NB:170 stilles i Farten, saaledes at han · aabner Udsigten til en uendelig Række af nye
BB:49 rer Tale om en Opdagelse, der · aabner Udsigter over en heel ubekjendt Verden,
TTL, s. 469 rkere), men saasnart Nogen · aabner Uvisheden Indgang, saa er Læreren der.
GG:3 denne Betragtning idetmindste · aabner Øiet for en langt større ideel Uendelighed
SLV, s. 106 gtemanden, idet han atter · aabner Øiet, forsaavidt det var som lukket
SLV, s. 51 man tænker Mennesket, man · aabner Øiet, man fæster Blikket paa den
BI, s. 109 egraphiske Communication, den · aabner, fordi en Ironiker altid maa forstaaes langtfra,
G, s. 45 nger paa min Dør, min Tjener · aabner. Det var et betydningsfuldt Øieblik.
Papir 1:2 gsburg. Denne Rigsdag skulde · aabnes d. 8 April; men Keiseren tøvede indtil
CT, s. 30 g lukket, kun for den Christne · aabnes den! / / Derfor skulle I ikke bekymre Eder
SLV, s. 168 glede Depesche, der først · aabnes derude, og som indeholder Ordren fra Gud.
Not15:6 des et Brev, bestemt til at · aabnes efter min Død, som angaaer hende. Hende
Papir 388 der, naar Fløidørene · aabnes for ham til den brillant oplyste Sal, hvor
SFV, s. 48 s Porte, og disse i Døden · aabnes for ham, at han da maa aflægge al Pragt
BI, s. 111 t udskaaret Silenbillede, men · aabnes han, hvilken Viisdomsfylde troer I da,
DD:183.a aber til Dig til Himlene ... da · aabnes Himmelen atter, da seer Gud, som Propheten
LA, s. 42 Og da nu Fløidørene · aabnes med den vide Udsigt til en verdenshistorisk
Brev 68 stne – / » Skal · aabnes snart og ere først / » Dæmningerne
Oi1, s. 131 ar været lukket og endelig · aabnes, bevæger den sig ikke lydløst, som
SLV, s. 79 paa Dødens Port, naar den · aabnes, seer Tilintetgjørelsens Vælde, saaledes
IC, s. 219 er Veien bred og Porten vidt · aabnet – Helvedes Porte have faaet Magten,
SLV, s. 69 Sendebud iler jeg forud, har · aabnet Cabinetsdøren og bukker, iler til Boutiquesdøren,
LA, s. 28 llet til hans afdøde Kone, · aabnet den og erfaret Alt; fordrer, at Cl. skal
NB11:225 delige Spilfægterie, som har · aabnet den videste Tumleplads for Præste-Præk,
SLV, s. 345 e af, saaledes har jeg ogsaa · aabnet en lille Communication med min Inderlighed
SLV, s. 176 rskeren. Kun eet Sted er der · aabnet en smal Canal; her ligger en fladbundet
SLV, s. 233 eg skiltes fra hende har jeg · aabnet en uafbrudt Krig med den Magt, man kalder
OTA, s. 406 blive uudholdelig: da er der · aabnet enhver Lidende Adgang til en anden Art
FV, s. 26 ig – hvad der vilde have · aabnet et betænkeligt Indblik i det Bestaaendes
Not9:1 rste Synd, saa er Døren · aabnet for al Tvivl. Den gl. Dogmatik opfattede
SLV, s. 413 lmindelighed især Øiet · aabnet for at faae Forsoningen frem. Dette kan
Papir 69 . er jo Døren strax igjen · aabnet for Bestemmelser fra Msk. Side af, hvad
HH:27 aar dit Øie ikke atter var · aabnet for den himmelske Herlighed, Dit Øre
Not4:5 og at saaledes Døren er · aabnet for enhver Fortolkning, og saaledes involverer
AE, s. 462 om end denne Udmærkelse er · aabnet for Enhver), saa er det ligefremme Udtryk
NB24:10 at være det. Nu er Muligheden · aabnet for Enhver, Trængselen om at blive det
EE:171 thi Himlen var ikke · aabnet for ham, og Guds Ord havde ikke gjenlydt
SLV, s. 92 d Ægteskabet blev Corsoen · aabnet for mig, den Løbebane, der er mit Rhodus
EE1, s. 213 gste.« Man skal have · aabnet Graven, men intet Spor fundet af et Liig.
JC, s. 48 dsigt, som Sætningen havde · aabnet ham, var forsvunden; han havde kun den
EE2, s. 110 s Kjærlighed i Sandhed har · aabnet hans Hjerte, gjort ham veltalende i en
TS, s. 105 ende, giver sig ikke saaledes · aabnet hen – hvilket vi ogsaa forklare som
SLV, s. 347 ig bleven, selv om jeg havde · aabnet mig nok saa meget, thi vi forstaae ikke
NB5:147 lse med hinanden, jeg havde · aabnet mig. Men naar jeg saa i samme Øieblik
Brev 204 gynde, da jeg, hvergang jeg har · aabnet min Mappe, har seet et ubesvaret Brev fra
EE:193 ndt, og deres Sind blev ikke · aabnet og beredt for den himmelske. Hiob var en
ER, s. 201 som det hedder i Krigssproget, · aabnet og vedligeholdt en levende Ild mod den
IC, s. 200 dheden, Christi Liv, ikke har · aabnet Pilati Øine for hvad Sandhed er! Det
NB8:80 et ved Saisonens Begyndelse, · aabnet Saisonen: jo, jeg takker. Og overhovedet
Brev 271 Og naar man saa ganske har · aabnet sig for den, og denne af alle Insinuante
Brev 271 ltsaa, naar man ganske har · aabnet sig for den, og, fortryllet af dens Insinuationer,
SD, s. 180 e, at han, just idet han har · aabnet sig for en Anden, fortvivler derover, at
NB19:55 t, jeg, for hvem Verden har · aabnet sig som sjeldent for Nogen, men jeg har
SLV, s. 103 ve Beslutning. Individet har · aabnet Strid med Tilværelsen, derfor kan han
NB29:117 l Exemplarer, og saa ogsaa · aabnet Veien for et jordisk lystigt og fornøieligt
SLV, s. 196 mange Aar ikke har været · aabnet, da lukkes den ikke lydløst op som en
EE1, s. 311 ørste Gang et Vindue blev · aabnet, den første Gang en lille Hængelaage
EE:60 kke en Dør, der bliver staaende · aabnet, naar den først eengang er oplukket,
PF, s. 88 ikke er frygtelig. / Veien er · aabnet, og som der staaer i de pseudonyme Bøger:
F, s. 469 ig, see Porten og dermed Himlen · aabnet, skue for sig Landeveien, der bestandigen
4T43, s. 136 ighed heroventil, Dit Øre · aabnet, til at fornemme de uudsigelige Taler, der
BI, s. 111 an var alvorlig og hans Indre · aabnet, veed jeg ikke, om Nogen har skuet Guddomsbillederne
NB20:68 Feighed. / Nu var Døren · aabnet. Al Utaalmodighed og Pirrelighed rendte
EE1, s. 293 om, at jeg ingen Skuffe har · aabnet. En Skuffe var trukken ud. I den fandtes
Papir 338 slaaer rigtigt, at man ikke har · Aabning o: s: v:. /
EE1, s. 180 mod dækker hun den sidste · Aabning; hun føler, at endnu i dette Øieblik
NB:73 e sig om, at Du ikke har haft · Aabning; men lad os ogsaa vide at spøge med det
NB23:33 kke gjennem hvilke Porer og · Aabninger, sniger sig ind i Hjertet. Der kan gaae
Brev 39 avn skal anbringes / Søren · Aabye født d. 5 Mai 1813 død / og saa bliver
NB9:22 , enkelt Msk, fE nu jeg Søren, · Aabye K., 35 Aar gl., spinkel af Bygning, Mag:
Brev 122 lerunderdanigst / Søren · Aabye Kierkegaard / Candidat i Theologien. /
Brev 122 Hr Candidatus theol: S. · Aabye Kierkegaard udmærkede sig som Discipel
BI, s. 63 ENDERE CONABITUR / / Severinus · Aabye Kierkegaard, / theol. cand. / / /
Brev 122 er paa Latin. / / Søren · Aabye Kierkegaard, Candidat i Theologien med
Brev 121 si! / S. P. D. / Severinus · Aabye Kierkegaard. / Natus sum Hauniæ 1813
NB10:73 etrachtungs und / Gebetbuch · Aachen 1840. p. 570. / Uagtet » Pseudonymerne
NB10:59 uori Betrachtungen und Gebetbuch · Aachen 1840. p. 599. note.) Men gjorde min Fader
TS, s. 65 m tilligemed hans Børn. Det · aad af hans Haand og drak af hans Bæger,
EE1, s. 302 eiede kun et eneste Lam, det · aad af hendes Haand og drak af hendes Bæger.
NB12:107 omgikkes Syndere og Toldere og · aad med dem, levede i Selskab med den menige
PS, s. 268 e vi prise, der kan sige: jeg · aad og drak for hans Øine, og hiin Lærer
NB22:173 Reformatorer som Socrates · aad Sophisterne. Det er ikke en Tid, hvor Misbrug
NB25:106 ilken man ( som Heliogabal · aad Strudse-Hjerner) æder de Afdødes
SLV, s. 334 eg var et Dyr paa Marken, og · aad Urter, jeg Nebucadnezar til alle Folkefærd
NB35:27 ligt samles med Dem, der – · aade En: det er dog oprørende. Og dog er
NB30:53 Betydningen var, at De, som · aade ham, eller paa hvem han offredes, dog derved
Not7:3 ige Gjerninger, men fordi de · aade og bleve mætte. Guds Omsorg for det
DD:196 knemlige Skabninger fordi vi · aade og bleve mætte. Lad Du os føle at
PS, s. 269 r Bibelord) lyde saaledes: vi · aade og drak for hans Øine og han lærte
Brev 201 e og syriske Byer: – · Aadselgribbene, eller Condoren i sydamericanske Byer –
SLV, s. 380 Poesien forlade den; og hvor · Aadslet er, der samles Rovfuglene, her i Skikkelse
Papir 412 sende Slutningen af en Park, en · Aae løber langs med, – der er Morgen
NB16:87 : en Reformator, der vil afkaste · Aag – er en betænkelig Sag. Just deri
IC, s. 172 Tanke, at ryste det forhadte · Aag af sig. Derfor vilde man udraabe ham til
NB20:14 n at ryste dette utaalelige · Aag af, og sikkre Enhver det umiddelbare Forhold
OTA, s. 336 Dig gavnligt. Dette gavnlige · Aag er Christi Aag. Men hvilket er da Aaget?
OTA Matthæi Evangelium XI, 30: Mit · Aag er gavnligt og min Byrde er let. / Om Pharisæerne
OTA, s. 333 orelæste hellige Ord: mit · Aag er gavnligt og min Byrde er let. Og som
4T44, s. 298 om, at Selvfornægtelsens · Aag er gavnligt, at Lidelsernes Kors adler
OTA, s. 335 foregaaer. / / » Mit · Aag er gavnligt.« Er man, som det hedder,
DD:6 er ogsaa frem i den Sætning: mit · Aag er let og min Byrde ikke tung; thi den
4T44, s. 298 ort, at Selvfornægtelsens · Aag er saa let at bære. Men lader os heller
NB16:64 omerne følte at Augustus · Aag kunde de ikke afryste, saa digtede de,
AE, s. 391 saaledes er dens · Aag let og dens Byrde let – for Den,
OTA, s. 178 rer, at ville drage i lige · Aag med andre Mennesker, den ædle Eenfoldighed,
Brev 38 ast holder ud at drage i lige · Aag med Dem – man faaer dog ret Leilighed
3T44, s. 272 Ungdoms-Ven, der drog i lige · Aag med den Jævnlige, nu med Forbauselse
2T44, s. 196 . Drager da Taalmodigheden i · Aag med den sammensnærpende Klogskab, der
3T43, s. 73 af trofast at drage i ulige · Aag med denne, ikke træt af at troe Alt,
OTA at de Tvende skulle drage i lige · Aag med hinanden, at der den Ene er saa tilbøielig
OTA, s. 333 11, 29): » tager mit · Aag og lærer af mig«; lader os lære
Papir 455 nge havde hvilet et tungt · Aag paa Mskenes Skuldre, efterat man fra Slægt
NB24:100 es frem? Mon for at lægge et · Aag paa Samvittighederne, eller mon i Betydning
OTA, s. 335 iet under Lidelsens tunge · Aag, da var der vel Den, som ikke vidste Andet
SLV, s. 74 lligt bøie sig under deres · Aag, de frygtede, om end uden Grund, at han
OTA, s. 339 aag, en Tredie et gyldent · Aag, en Fjerde det tunge Aag, men kun den Christne
4T44, s. 358 og Dag under Miskjendelsens · Aag, ikke blev sig selv vigtig, men gik bøiet
OTA, s. 339 ent Aag, en Fjerde det tunge · Aag, men kun den Christne bærer – det
OTA, s. 208 jennem Livet dragende i lige · Aag, naar de i Aftenstundens Frihed nærme
OTA, s. 345 n, der bærer det gavnlige · Aag, og Den, der, tungtbesværet, bærer
EE2, s. 73 idigheders Tyrani, fra Luners · Aag, og hvor skulde alt sligt Ondt faae Tid
OTA, s. 341 g. Gavnligheden er det lette · Aag, og Sagtmodigheden den lette Byrde. Derom
OTA, s. 336 ligt, men kun det er Christi · Aag, om hvilket den Lidende troer, at det er
OTA, s. 339 ærer – det gavnlige · Aag. / / » Min Byrde er let.«
OTA, s. 337 vnligt, han bærer Christi · Aag. Der er, menneskeligt talt, ingen ny Lidelse
BI, s. 250 30 Tyranners ( Sophisternes) · Aag. Hegel bemærker Geschichte der Phil.
OTA, s. 336 ette gavnlige Aag er Christi · Aag. Men hvilket er da Aaget? Ja, det kan være
TTL, s. 435 at sukke under Ægteskabets · Aag; nu vil man foregøgle Mand og Hustru
4T44, s. 303 ællestand under en Tyrans · Aag? Hvad er selv den største Helts Daad
SLV, s. 260 og den Fattige tager stundom · Aager af Gaven, men i Forhold til Bogholderen
4T43, s. 148 hans Legeme lide. Driv ikke · Aager med Dit Gods, gjør ikke som Den, der
SLV, s. 218 aledes drive og de Lykkelige · Aager og betragte den Ulykkelige som et Offer
CT, s. 44 ( o, er det ikke næsten som · Aager!) til Gjengjeld kunne modtage ham hisset.
NB26:99 t Fordrede. Det er derfor nefas, · Aager, at ville profitere det Overordentliges
SLV, s. 308 d, hvo gav Dig Lov at drive · Aager? Eller aagrer Du ikke værre end den blodtørstigste
ER, s. 202 ærligste Samfundsclasse er · Aagerkarlene, thi de sige ligefrem: her snydes. Næst
NB10:51 e, endnu tvetydigere end en · Aagerkarls ( hvortil dog Jøder bedst egne sig)
Oi6, s. 261 tendom. Derfor vilde han have · Aaget bort, som Statskirken lagde paa ham; det
TTL, s. 439 øve – ogsaa da, naar · Aaget engang maatte afkastes, og Striden begynde;
OTA, s. 336 kal flytte Bjerge! / Tro, at · Aaget er Dig gavnligt. Dette gavnlige Aag er
OTA, s. 336 n saaledes, at han troer, at · Aaget er gavnligt, han bærer Christi Aag.
OTA, s. 346 Christne – thi ham er · Aaget gavnligt og Byrden let. / III /
OTA, s. 339 ten, thi for den Christne er · Aaget gavnligt, det er, han troer det. –
OTA, s. 338 et var tungt – naar da · Aaget gjøres ham let: da bliver han atter
OTA, s. 335 m de end ikke kunne gjøre · Aaget let, dog kan hjælpe til at løfte
OTA, s. 337 lader sig gjøre, gjør · Aaget let. Naar En løfter en Fjær, da siger
Brev 267 Ryggen ynkelig krum, / Med · Aaget paa Nakken Ham prise, / Og lade Jer slagte
JJ:378 antydede hinanden naar de i · Aaget stikke Hovederne sammen, ell. paa Marken
OTA, s. 339 de Middelvei og aldrig under · Aaget trænger frem ad Troens trange Vei. Dog,
OTA, s. 338 erimod utaalmodigt kun fandt · Aaget tungt, medens det var tungt – naar
OTA, s. 337 Troens Glæde saa stor, at · Aaget virkelig er let. Netop Forestillingen om
4T44, s. 358 gtig, men gik bøiet under · Aaget, fordi han leed det som sin Straf, om han
OTA, s. 335 den Troende gaaer frit under · Aaget, løser Tungebaandet, saa Forstummelsen
IC, s. 224 asende, at de aldeles afkaste · Aaget.« Her vare gode Raad dyre. Da begyndte en
OTA, s. 336 risti Aag. Men hvilket er da · Aaget? Ja, det kan være yderst forskjelligt,
AE, s. 536 Indtryk af, og kun usle Sjele · aagre foragteligen med den egne Lidelse ved at
PS, s. 263 Driftscapital til saaledes at · aagre med. Forholder det Hele sig derimod ikke
AE, s. 478 kyldig, og fra det Øieblik · aagrer den totale Skyld, som er afgjørende,
SLV, s. 308 ig Lov at drive Aager? Eller · aagrer Du ikke værre end den blodtørstigste
SLV, s. 218 ham? den Forarmede falder i · Aagrerens Haand, der tilsidst hjælper ham i Fangenskab
NB21:12 g ikke i hans Talent o: D:? · Aah blæse være med Talent og Genialitet;
AE, s. 373 han imod det, men han siger: · aah ja – men dette aah ja betyder den
AE, s. 373 mmer sig vel, men han siger: · aah ja – og dette aah ja betyder den
AE, s. 373 ger: aah ja – men dette · aah ja betyder den absolute Respekt for det
AE, s. 373 iger: aah ja – og dette · aah ja betyder den absolute Respekt for det
NB15:122 ne Ens Sorger og Lidelser: · aah ja! dersom man er » alvorlig«
EE1, s. 331 e i et skummende Øieblik, · aah ja, det er ret smukt, og med mangen ung
NB17:87 til daglig Brug slet ikke sees. · Aah ja, det var jo ogsaa det beqvemmeste for
Oi7, s. 300 ssende. / Den meest passende, · aah ja, naar som tidligere bemærket, Gudsdyrkelsen
SFV, s. 47 en Art Afsindighed, · aah ja, og endnu engang aah ja, thi det var
SFV, s. 47 g i det, en Art Afsindighed, · aah ja, saaledes have vistnok ogsaa de Samtidige
SFV, s. 47 hed, aah ja, og endnu engang · aah ja, thi det var dialektisk nøiagtigt
NB20:171 ms Taarer o: s: v: – · aah jo det er ret exquisit. / Min Fremstilling
NB28:24 det arrangeret anderledes. · Aah jo! Saaledes nemlig: jeg bringer mit personlige
BOA, s. 153 or at forføre de Christne, · aah nei, det behøves ikke, men for at spotte
NB9:64 ske paa, at Gud gjør Alt. · Aah Sludder, vilde jeg svare, og jeg vilde
SLV, s. 191 , sagde Een af dem: » · aah! det er ikke Andet end hans sædvanlige
SLV, s. 279 . Saa siger hun: » · aah! det er noget flaut Noget, Du veed meget
SLV, s. 51 enauet og siger ved sig selv: · aah! det er vist Spas. Spasen er nemlig den,
SLV, s. 226 ede Lægen sig og svarede: · aah! det var Fru Fredriksen. Herre Gud, svarede
SLV, s. 221 længe?« » · aah! en halvfjerdsindstive Aar« »
SLV, s. 230 t have læst det: » · aah! han er dog ikke saa slem som jeg troede,
SLV, s. 357 lidt latterligt paaklædt: · aah! han er gal, viser eo ipso, at der ikke
SLV, s. 255 hun uinteresseret kan sige: · aah! han er jo gal; og hvis en krænket Stolthed
SLV, s. 252 re, vil det falde hende ind: · aah! hvad kan det hjælpe med min Reflekteren,
Oi8, s. 360 t langt bedre Hoved«. · Aah, blæse være med det; det hjælper
NB:98 rge det, saa tænker jeg: · aah, det Angreb er nok ikke farligt siden der
NB2:17 te Par Øieblik siger han: · aah, det er et Bedrag. Han regner saa paa den
Oi10, s. 396 bør være Ridder .... · aah, det er for lidt for en saa udmærket
Papir 365-12.a ig – Pak Dig – · aah, det er ham som skal pakke sig. / Socrates
NB5:147 rgsmaalstegn. Nu sagde han: · aah, det er Ironie. Han ventede naturligviis,
NB6:58 et« saa havde han svaret: · aah, det er jo Ingenting – og derpaa havde
Papir 537 saa svarer M. F: » · aah, det er kun smaat« ( og det er Løgn,
NB9:42 næsten Glæde og Jubel: · aah, det er nok derfor at De taler om, at De
NB31:68 ernødtørftigste sige: · aah, ham behøver man jo ikke at hjælpe,
NB23:5 vende. Derfor vil en Saadan sige: · aah, Herre Gud, hvad skulde det blive til med
NB11:97 s Erfaring til Hjælp« · aah, Herre Gud, hvor det er flaut, at høre
Not15:4 n hen af Klaveret og siger: · aah, hvad bryder jeg mig om Musik; det er Dem,
NB32:111 ndogsaa for et Fremskridt. · Aah, ja bagvendt er det Fremskridt, et Fremskridt
NB20:136.a er han villig, at offre Alt ( · aah, ja det er ogsaa ugeneret, naar det bliver
NB21:52 sten?« at svare: · aah, ja naturligviis. / Mod den usalige Forvexling
CT, s. 97 er, lært at trøste sig. · Aah, ja saamænd, omtrent som naar den dybt
NB28:86 ver, en Flaneur« – · aah, ja! / Ogsaa saaledes, hvor anstrenget er
NB35:48 dødeligt, og bevise det. · Aah, ja, – men beviis saa ogsaa, at de
Papir 480 g immer Noget« » · Aah, ja, det er jo rigtignok Noget; thi det
SFV, note : saa vilde jeg svare: · aah, ja, Forbrydelsen er nemlig den, at jeg
Oi7, s. 312 rlighed tage sig brillant ud, · aah, ja, hvis ikke denne kløgtige Benytten
NB32:48 std. er perfectibel – · aah, ja, ligesom naar en Draabe Rosen-Olie faldt
KG, s. 254 , at fortvivle over en Anden. · Aah, ja, men dersom det dog er sandt, hvad den
NB30:123 e ihjel, ih, nei, man er human, · aah, ja. Tillige regner man ogsaa paa i denne
NB20:74 e. Det var Dannelse – · aah, ja; istedetfor Dannelse bruger man jo ogsaa
NB:18 , thi saa begynder det strax: · aah, jo et lille Glas, Hr Etatsraad, har De
NB24:30 t mere. Dertil svarede jeg: · aah, nei det er ligegyldigt her er kun Spørgsmaal
DS, s. 247 mvittighed?« » · Aah, pak sig med den Snak! En ængstet Samvittighed;
DS, s. 230 at spinde.« » · Aah, pfui, at Du kan tænke saa ringe om Dit
Oi6, s. 271 an brøler det ud: » · aah, reis ad hele Helvede til med samt Eders
NB29:38 som ganske rolig siger » · aah, Sludder« – saa besvimer hun
NB21:84 r Glæde« – · aah, Sludder, hvad kan det hjælpe, naar I
NB9:42.b gt for Dronningen. Han svarede: · aah, vi To kan nok nøies med eet. / Forøvrigt
AA:3 verflade: en nymphæa alba ( hvid · Aakande), der svømmer omkring med sit store brede
AA:7 dnu større Stykke er bevoxet med · Aakandens store grønne Blade, hvorunder Fisken
EE:159 -Planter, her er Sudder her er · Aal o: s: v:, og ikke slutter saaledes fordi
NB4:135 staaer bagerst i Enden, stagende · Aal, hvorved han tvinger Baaden til at løfte
EE1, s. 17 skal vride mig som Molboernes · Aal. Og naar jeg da har bragt hende paa det
Papir 1:2 Viborg; Morten Hegelund fr. · Aalborg, Peder Thomsen og Peder Jensen fr. Saling,
SLV, s. 454 oernes Straf, der de kastede · Aalen i Vandet. Dixi. / Netop fordi det i Henseende
Brev 69 nu ei forlade. / Det Slot er · Aalholm, viden om berømt, / Hvis alentykke, stærke
    · Aand 1338
Not4:12 g derpaa inddrager sin egen · Aande – et Slags Bugtalerie. Dette viser
SLV, s. 343 ens Tankeliv i mig kan endnu · aande – men at være hendes Velgjører!
NB8:87 t bede. Ei hell. mener jeg ved at · aande at omdanne Verden, men selv blot at reproducere
NB25:101 er det frygteligere ved at · aande bestandig at indaande Støv, som overalt,
NB23:51 ig, næsten blot han skal · aande bevæge Alt. – Saaledes vover Ingen,
SD, s. 155 aa lidet som et Menneske kan · aande blot Suurstof eller blot Qvælstof, saa
EOT, s. 265 re saa let, at man ikke kan · aande den, Alt er ham for let, fordi hans Sind
NB2:55 Tilsætning, saa den ikke kunde · aande deri saaledes lever jeg paa en Maade. Man
SD, s. 155 aande, thi det er umuligt at · aande ene og alene det Nødvendige, hvilket
EE1, s. 82 ens den tidligere ikke kunde · aande for det Attraaede. Naar Attraaen ikke er
KG, s. 305 begge; det er ham en Qval at · aande i den samme Verden, hvor den Forhadte aander;
NB19:30 omme, naar jeg alene skulde · aande i denne det Ethiskes rene Æther. /
OTA, s. 396 imodigt kan ikke den Lidende · aande i denne Tanke! Han befaler sig ikke blot
BI, s. 225 skulde være istand til at · aande i en ætherisk Luft. Socrates derimod
Not4:12 i sig. Ligesom Een, der vil · aande i et luftomt Rum, først udaander, og
NB18:4 n tages op af Vandet og skal · aande i Luften. Det naturlige Msk. gyser for
NB17:58 Reflexion, men at jeg sundt maa · aande i Troen. / Replik. / O, rædsom Dyb af
BI, s. 225 ke Luft, de vare vante til at · aande i, og lod dem staae. For dem var nu Alt
NB:14 mmer hjem, Tid for at komme i · Aande igjen – istedenfor, at jeg kommer
BB:37 de sig paa at blæse Livets · Aande ind i den. – Man tilintetgjøre
Papir 449 hos denne Mand, hvor vilde jeg · aande let og føle mig lykkelig. Nu derimod
NB:7 le Produktion, der vil jeg dog · aande mildere, hvormeget end det nu værende
EE1, s. 43 rnens Græs, af Fiskenes · Aande og Fuglenes Spyt. Saaledes er ogsaa jeg
SLV, s. 34 gik atter Musikkens oplivende · Aande over Gjesterne. Nu kastede den Enkelte
OTA, s. 176 ngde. Thi ligesom en giftig · Aande over Markerne, som Græshoppernes Mængde
OTA, s. 373 a døe, naar Gud tager sin · Aande tilbage: da er det ogsaa saa, at dersom
AE, s. 549 ds, naar den kan komme til at · aande ud i Oprigtighed. / En barnagtig Orthodoxie,
SLV, s. 251 xionen kan ikke komme til at · aande ud og Forstanden staaer stille. Saaledes
NB10:122 ieblik fik Lov til ligesom at · aande ud, at det fremskyndede Undergangen. Det
SLV, s. 344 at den ikke kan komme til at · aande ud, men stønner i qvalte Tanker og omkommer
AE, s. 215 en for Sjelen, at den ret kan · aande ud. I samme Øieblik opdager jeg til
EE2, s. 281 drette, der holder sig selv i · Aande ved Tanken om hvad han selv vil udrette?
Brev 68 gten / Har faaet meest af · Aande Vægten. / Jeg hende nylig, sidst i Ugen
EE2, s. 59 sund, at mit Bryst atter kan · aande, at jeg ikke skal qvæles i denne qvalme
EE1, s. 392 igt for ret at holde hende i · Aande, at sætte Alt i Bevægelse. Mat maa
NB27:44 øs Fortvivlelse, for at kunne · aande, for overhovedet at kunne være til, behøver
BA, note ten lifligere end dens krydrede · Aande, forpester derimod et Dyrs Forraadnen Luften.
EE2, s. 182 dtømt, og dog kan han ikke · aande, hvis det forstummer. Han kunde lade Barnet
TTL, s. 399 hvor Ønsket dybest drager · Aande, hvor dette Ubekjendte synes at vise sig,
F ndes, der ikke er berørt af dens · Aande, indviet i dens Velsignelser, saa har denne
JJ:514 ilbage, der kan holde Sjælen i · Aande, naar den vil hensynke i Død og Mathed,
IC, s. 115 den tjene, til at holde mig i · Aande, naar jeg vil blive sløv, og til at styrke,
EE2, s. 157 rag, kun paa den Maade kan Du · aande, og forhindre, at Folk ikke trænge ind
BA, s. 460 ge kommer, da begynder han at · aande, og hvorfor, fordi den betydelige Virkelighed
SD, s. 155 ke bede. At bede er ogsaa at · aande, og Muligheden er for Selvet hvad Suurstoffet
KG, s. 15 d, paa Mistroiskhedens giftige · Aande, paa Forhærdelsens bidende Kulde, det
SLV, s. 344 r efter Havet, hvori den kan · aande, saaledes gisper jeg forgjeves efter Meningen.
SD, s. 155 Deterministens Selv kan ikke · aande, thi det er umuligt at aande ene og alene
SD, s. 178 denhed, stundom som det at · aande, til andre Tider som det at sove. At han
AE, s. 397 en begynder det Religieuse at · aande. Det gjelder bestandigt om at holde Sphærerne
EE1, s. 406 d som at blive træt af at · aande. Det, der egentlig er det Eiendommelige
NB8:87 af de Gamle: at det at bede er at · aande. Her seer man det Dumme i at tale om et
3T44, s. 253 hen og frydes ved at han kan · aande. M. T., lad os et Øieblik tale daarligen,
EE2, s. 182 et Øieblik at bringe ham i · Aande. Men hvad Verden har er udtømt, og dog
BB:7 vinder og han træder op som · Aandebesværger, og nu, da han saaledes ogsaa har opgivet
EE2, s. 107 Vellugt af Blomster, der kun · aandede for Dig og Din Kjærlighed, strømmede
EE1, s. 320 sig over Landskabet. Naturen · aandede friere. Søen var stille, blank som et
DS, s. 160 nligheden, der levede han, der · aandede han, der vovede han i Tillid til Gud –
BI, s. 214 ndse antydede uhyre Horizont, · aandede let og frit, den Sikkerhed, han i det Dæmoniske
NB24:30 hørt det. / Forøvrigt · aandede min Samtale al den Hengivenhed jeg fra
BI, s. 337 nstning, i hvilken man hidtil · aandede. De hundrede Aar ere forløbne, det fortryllede
Brev 287 gge mødes, og som i eet · Aandedrag beaande hinanden? / Deres / R. N. /
FB, s. 151 rael i Nødens Stund, i eet · Aandedrag binder Gud og sig selv ved det samme Løfte,
Papir 119 me friske Slag indtil mit sidste · Aandedrag etc. / Feb. 36. / Jeg har gjort opmærksom
DS, s. 202 betinget Alle, og dog i samme · Aandedrag kalder Alle, ubetinget Alle til mig, forkynder,
AE, s. 141 ordi det Ethiske er det evige · Aandedrag og midt i Eensomheden det forsonende Fælledsskab
CC:17 trave over dem, ved at drage deres · Aandedrag og udstøde et ildglødende Suk, ikke
DD:208 g Hjertets Beskaffenhed, mit · Aandedrag slaaer Triller, jeg føler nøiagtigt,
TTL, s. 411 aander han nu ikke, han, hvis · Aandedrag var besværet; hvor let bliver ikke nu
KG, s. 229 sbrug, som uden videre, i eet · Aandedrag vil knytte sit ergo til hvad der som Viden
EE1, s. 306 lede, hvis hun ved et eneste · Aandedrag vilde forraade sit Hjerte for det. Og dersom
KM, s. 15 en ikke udtale disse Ord i eet · Aandedrag), der have deres Forbillede i hiin anonyme
PS ikke lader sig afgjøre i samme · Aandedrag, da her jo blev antaget et nyt Organ: Troen,
EE2, s. 306 mit jordiske og huuslige Livs · Aandedrag, da priser jeg mig salig, da sammensmelter
OTA, s. 146 en. Hiin Boble var det sidste · Aandedrag, det sidste Forraad af Luft, der kunde gjøre
LA, s. 81 hvor man kan høre sit eget · Aandedrag, en Døds-Stilhed, hvorover Intet kan
BI, s. 327 er hele sin Kraft i et eneste · Aandedrag, for ved en brillant Bortgang at kaste et
EE2, s. 150 uft, nei det er blot et sundt · Aandedrag, hvori den har nydt sin Frihed. Aandedraget
LF, s. 27 e dem saa nær sammen, i eet · Aandedrag, i een eneste Tanke, i to Ord, som uden
KG, s. 275 til at mærke) som et tungt · Aandedrag, næsten som et dybt Suk. Thi i denne
SLV, s. 18 relse bliver uno tenore, eet · Aandedrag, og udsigeligt i Eet. Derfor frabeder den
FV, s. 12 er beskrevet uno tenore, i eet · Aandedrag, om jeg saa tør sige, saa Forfatterskabet,
AE, s. 202 terende, bliver et høieste · Aandedrag, som dog ikke kan gestalte sig, fordi den
FF:121 kedrag, ligesom man siger et · Aandedrag. / Livet lader sig først fortolke, naar
SD, s. 156 hed alene betinge Bønnens · Aandedrag. For at bede maa der være en Gud, et
NB10:122 ndergangen. Det Hele er som eet · Aandedrag. Med Jubel modtage de det Overordl., og
EE1, s. 77 uafbrudt frem ligesom i eet · Aandedrag. Naar jeg nu med et eneste Prædikat skulde
TTL, s. 455 ge i Talens Løb og med eet · Aandedrag: de have Alle maattet tie. Og forenede end
EE1, s. 305 til at kunne udgyde sig i et · Aandedrag; der er en Forbittrelse i Deres Blik, en
FB, s. 158 signer, forbander han i samme · Aandedrag? Dette er Aandens Opfattelse af Maria, og
DD:176.a ige, at al Erkjenden er ligesom · Aandedraget en respiratio. / d. 3 Dec. 38. /
EE2, s. 150 vori den har nydt sin Frihed. · Aandedraget hedder paa Latin, som Du erindrer, respiratio,
BI, s. 103 riske Luft, indtil næsten · Aandedraget standser i det Abstractes rene Æther.
EE2, s. 182 eer ud som en Døende, hans · Aandedræt er svagt, og dog er han Roms Keiser og
EE1, s. 207 r energisk, dertil er hendes · Aandedræt for besværet. / » Kan jeg glemme
SLV, s. 293 o ikke er uden det. Og dette · Aandedræt føler hun ingen Trang til. /
SLV, s. 293 n Aands-Existents' s dybeste · Aandedræt kan jeg ikke undvære, kan jeg ikke offre,
SLV, s. 217 n blev indvendig, og at Eens · Aandedræt kunde smitte en Anden, saa han blev spedalsk
EE1, s. 172 rbigangne opstanden, Sorgens · Aandedræt lettet. Den Sørgende finder Lindring
OTA, s. 209 der sagdes Amen: da blev Dit · Aandedræt tungt ved Hjertets Bekymring, naar Du sukkede:
OTA, s. 209 Hjertets Bekymring blev dens · Aandedræt tungt«. ( Ordsp. 15, 13). Den havde
SLV, s. 165 len og standser Følelsens · Aandedræt. Dog Den, der sidder i Inqvisitionens Tjeneste,
TTL, s. 456 b besværer den Forkjeledes · Aandedræt: da skal det være lindrende, det skal
SD, s. 155 or med dens Bestaaen som med · Aandedrættet ( Respirationen), der er en Ind- og Udaanden.
OTA, s. 265 en Hersker, frit – som · Aandedrættet er det derude, hvor Skyernes store Tanker
AE, s. 549 er, og gjør den Ulykkelige · Aandedrættet mere trangt og piinligt, end den meest
BOA, s. 131 ja det er ham, som skulde · Aandedrættet standse, saa tungt kan Ansvarets Vægt
SD, s. 155 lvet hvad Suurstoffet er for · Aandedrættet. Men saa lidet som et Menneske kan aande
NB15:17 t indføre Χstd. / Det er · Aandefægtning. / / / Denne Bemærkning fandtes paa en
NB21:85 le notere den ideale Priis, reen · Aandekamp. 5) Man udsætter sig for mange Ubehageligheder
SD, s. 195 Synd kan aldrig være for · aandelig ( naar den da ikke bliver saa aandelig,
EE1, s. 332 e interessanteste, det er en · aandelig Afklædelse. Man maa være poetisk
BB:42 ie at bringe dem i en Slags · aandelig Afmagt. Ogsaa i denne Henseende gjælder
KK:2 i uden at hjælpe dem til en · aandelig Anskuelse af » Forløseren. –
SLV, s. 23 lindrende Qvægelse, som en · aandelig Anstrænget, der har lidt meget, helst
Papir 276:3 – Stundom var han saa · aandelig at jeg følte min qvindelige Existents
NB18:65 t er Lidelse, som den meget · aandelig Begavede altid maa lide i Samtidighed.
NB:56 nkel Forestilling om, at den meget · aandelig Begavede er finere bygget, – og derfor
EE2, s. 159 eller ikke. Et ungt Menneske, · aandelig begavet, er Noget, Du kun sætter altfor
EE2, s. 188 lde med Dig, Du er meget for · aandelig begavet, og Din Sjæl er i en vis Forstand
EE2, s. 158 han er sund, reen, glad, · aandelig begavet, selv riig paa Haab, Enhvers Haab,
SLV, s. 452 nneske med megen Phantasi og · aandelig begavet. Han attraaer ingen Qvindes Gunst,
EE2, s. 25 is hun tillige skulde være · aandelig begavet. Og skulde der ikke være Grund
AE, s. 199 llen mellem mere eller mindre · aandelig Begavethed ( en Forskjel der dog aldrig
EE2, s. 196 endog den høieste Grad af · aandelig Begavethed som noget Forgængeligt. Din
BI, s. 326 thi naar Sandseligheden er · aandelig behersket, er den heller ikke nøgen
KG, s. 146 den er tvertimod ene og alene · aandelig bekymret for Alt. Dog, at udtrykke sin
KG, s. 63 som Aand, og Næsten en reen · aandelig Bestemmelse. Det gjælder derfor ingenlunde
BA, s. 370 selig, og dog væsentlig er · aandelig bestemmet ligesom Manden. Hvad man derfor
EE1, s. 77 den er nemlig · aandelig bestemmet og er derfor Kraft, Liv, Bevægelse,
SLV, s. 436 m. Havde Pigen været mere · aandelig bestemmet og mindre qvindelig elskværdig,
EE1, s. 90 men om Attraaen som Princip, · aandelig bestemmet som det, Aanden udelukker. Dette
JC, s. 17 ns Sjæl i samme Grad altfor · aandelig bestemmet til at fængsles af en Qvindes
EE1, s. 296 thi han var altfor meget · aandelig bestemmet til at være en Forfører
EE1, s. 77 . Er derimod det Umiddelbare · aandelig bestemmet, bestemmet saaledes, at det falder
EE1, s. 76 are. / Er nu det Umiddelbare · aandelig bestemmet, det, der egentlig kommer til
EE1, s. 73 ikken. Men et Medium, der er · aandelig bestemmet, er væsenlig Sprog, da nu
EE1, s. 77 Gjenstand. Det Umiddelbare, · aandelig bestemmet, kan enten være bestemmet
EE1, s. 73 ordrer det et Medium, der er · aandelig bestemmet, og dette er Musikken. Men et
EE1, s. 73 lig Sprog, da nu Musikken er · aandelig bestemmet, saa er den med Rette bleven
EE1, s. 69 il før i Verden, men ikke · aandelig bestemmet. Hvorledes har den da været
EE1, s. 93 igger indenfor en almindelig · aandelig Bestemmethed, eller en Bestemmethed som
EE1, s. 77 et for det Umiddelbare, der, · aandelig bestemt, er bestemt saaledes, at det ligger
EE1, s. 73 Medium betragtet det absolut · aandelig bestemte Medium, det er derfor Ideens egentlige
EE1, s. 74 m. Øret er igjen den mest · aandelig bestemte Sands. Dette troer jeg de Fleste
EE1, s. 101 nd som sandselig, hvis han i · aandelig Betydning havde været en Forfører,
BI, s. 229 maa naturligviis forstaaes i · aandelig Betydning, og da vil man heller ikke kunne
BB:37 s hos Børnene en bestandig · aandelig Bevægelighed, en permanent Opmærksomhed
4T44, s. 316 Han vil ikke at Mennesket i · aandelig Blødagtighed skal bade sig i Beskuelsen
Not6:7 fortærende Længsel, med en · aandelig Brynde, – og dog saa formløs,
KM, s. 13 e overhovedet bortskjære al · aandelig Communication, saa turde det dog vel være
EE1, s. 391 , at der i hende udvikles en · aandelig Concupiscens, der overalt seer mig. /
BA, s. 380 saa meget en sandselig som en · aandelig Consequents. / Naar man nu i den nyere
SD, s. 186 Fortvivlelsen, netop jo mere · aandelig den er, desto mere magtpaaliggende at boe
BI, s. 177 inentiori, hvorimod en saadan · aandelig Disposition meget godt kan føle sig
EE2, s. 32 er imidlertid en ganske anden · aandelig Disposition, der let kan faae et lignende
BI, s. 177 s hører der en ganske egen · aandelig Disposition, der qualitativt adskiller
AA:14 vis Henseende, man kan blive · aandelig døv paa det ene Øre, saa det er en
Not1:8 aa lidet som hos den Enkelte · aandelig Eensidighed og Feil kan undgaaes; men som
BI, s. 175 vexling, idet naturligviis al · aandelig Eiendom kun er i Forhold til den Bevidsthed,
BA, s. 426 visitor har legemlig Kraft og · aandelig Elasticitet til at holde ud uden at slappe
NB16:65 l. at mit Væsen er som lutter · aandelig Elegance og at jeg tildeels forudsætter
BB:1 a forvexles med en udelukkende · aandelig ell. mystisk religieus Stræben efter
CT, s. 64 det Christelige er for · aandelig en Magt til at tale om den udvortes Ringhed.
NB12:13 Vorden« er mere · aandelig end » Bestaaen«; Kirkens
NB19:31 d jeg, selv om jeg var mere · aandelig end jeg er, har en ubeskrivelig Angest
NB18:11 d have ham halvt – og · aandelig er det lige saa umuligt at have En halvt
JJ:93 i det forekom mig at skjule en vis · aandelig Erotik i sig, og fordi det falder mig saa
EE1, s. 405 es. / Der er Forskjel paa en · aandelig Erotik og en jordisk Erotik. Hidtil har
LP, note det sørgeligt at see den ved · aandelig Fattigdom betingede Tæren paa Poesiens
NB9:51 dandse, synge o: s: v:, eller en · aandelig fE at tænke o: D) der fordrer en saa
NB16:65 ke, at jeg derved blev meget for · aandelig for denne Verden, hvor Alt beroer paa dyrisk
NB17:54 n. O, Faren, Faren, det er dog i · aandelig Forhold, hvad legemlig Straf er i lavere
BI, s. 238 Han forhjalp Individet til en · aandelig Forløsning, han overskar Substantialitetens
NB22:140 r sig fra at drikke. / Til · aandelig forstaaet at være ædru fordres nu
NB9:50 g med det Uendelige. Al Udvikling · aandelig forstaaet bestaaer ikke i at der føies
NB9:50 At voxe i aandelig Forstand eller · aandelig forstaaet betyder ikke at blive større
BOA, note som en vaad Buestræng, da, · aandelig forstaaet deres Fængkrudt er fugtnet,
BOA, s. 235 er derfor Begrændsning; og · aandelig forstaaet er al Tugt en Begrændsning.
NB21:95 geliet om den Værkbrudne. / / · Aandelig forstaaet er det saa med Den, der mener
NB22:89 Gode, istedetfor at det kun · aandelig forstaaet er et Gode, og et Gode, som derfor
SLV, s. 240 Tegn, veed jeg ikke, om der · aandelig forstaaet er Grøde i Luften, og den
NB2:186 ndes maa der Træk til; men · aandelig forstaaet er Træk Dobbelt-Bevægelse.
OTA, s. 392 at gaae saa besværet. Men · aandelig forstaaet er Veien: hvorledes der gaaes;
NB:42 etaphysiske, saa begaaer han egl., · aandelig forstaaet et Selvmord. / / / Den menneskelige
KG, s. 356 Tænkning overfladisk. Thi · aandelig forstaaet gjælder det, at just da, naar
JJ:392 aet ere diliciis diffluentes, men · aandelig forstaaet i Tankeløshedens Fjollethed
JJ:490 ette en afgjørende Indvending. · Aandelig forstaaet maa en Mands Tanker være den
CT, s. 211 , lever i Sikkerhed. Saaledes · aandelig forstaaet med det at være sikker: Tankerne
SD, s. 149 g sin Primitivitet, at have, · aandelig forstaaet, afmandet sig selv. Ethvert Menneske
Papir 323:2 at hvis der sad en Mand, · aandelig forstaaet, afsides for sig selv, bekymret
CT, s. 268 ædvanlige Sysler hvor let, · aandelig forstaaet, at slumre ind; i Eensformighedens
DS, s. 160 t om i Forskjellen mellem det, · aandelig forstaaet, at være ædru og beruset.
DS, s. 156 gjøres Forskjel mellem det, · aandelig forstaaet, at være ædru og det at
BOA, s. 251 i den, da er Ens Existents, · aandelig forstaaet, betrygget; man bliver sig bevidst,
TS, s. 98 : saaledes gjælder det · aandelig forstaaet, den levendegjørende Aands
BOA, s. 263 s Fromhed, eller man bygger, · aandelig forstaaet, den objektive Religieusitets
BOA, s. 95 ieblik en Lindring; og naar, · aandelig forstaaet, det Ethiske udelades, da er
OTA, s. 386 dette, uden just deraf, at, · aandelig forstaaet, er det et Bedrag at vide, hvor
Oi7, s. 281 er den Syge skadeligst. Men, · aandelig forstaaet, er Mennesket i sin naturlige
DS, s. 162 rke Drik; og da svimler det, · aandelig forstaaet, for et Menneske, naar han har
BOA, s. 102 iden. Den Experimenterede er, · aandelig forstaaet, hvad man borgerligt kalder en
BN, s. 118 ke vist, men han kan bestemme, · aandelig forstaaet, hvor han skal falde. At tvinge
SD, s. 173 med Aarene kommer Mennesket, · aandelig forstaaet, ikke uden videre til Noget,
SD, s. 151 m selv ere de ikke, de have, · aandelig forstaaet, intet Selv, intet Selv for hvis
DS, s. 169 elv, at han er fuld. Saaledes, · aandelig forstaaet, med os Mennesker. Vi har en
LA, s. 42 af Tante Malfred, og derved, · aandelig forstaaet, paa eengang ligesom standset
TSA, s. 109 e han beriger Andre. Han er, · aandelig forstaaet, som den travle Husmoder, der
OTA, s. 400 imeligheden og Evigheden er, · aandelig forstaaet, Størrelserne, der skulle
OTA, s. 191 rg for Kone og Børn, thi, · aandelig forstaaet, viser den Frygtagtige, at han
NB14:86 de blot begravede deres Døde, · aandelig forstaaet. / Jo, jeg takker. Hele Slægter,
FF:117 ingen Respekt for Eiendoms-Ret i · aandelig Forstand – de raabe korsfæst ham,
EE:27 ve ikke blot i physisk men ogsaa i · aandelig Forstand – fra Høiere til Venstre)
EE1, s. 383 r ikke svimmel. Man bliver i · aandelig Forstand aldrig svimmel, naar man kun tænker
LP, s. 28 noget Høiere, maa føle i · aandelig Forstand de samme Symptomer, som Franskmændene
OTA, s. 384 s paa den, Veien er Veien. I · aandelig Forstand derimod kan Veien naturligviis
NB9:50 en i eet eneste Punkt / At voxe i · aandelig Forstand eller aandelig forstaaet betyder
2T44, s. 208 redende at stige ned deri. I · aandelig Forstand er dette lettere at fatte; thi
SLV, s. 206 ølge sit Væsen ogsaa i · aandelig Forstand fornyes og begynder forfra. /
SLV, s. 223 t var muligt!), men at hun i · aandelig Forstand ikke skulde være hvor jeg er,
Papir 92 um – den Atmosphære vi i · aandelig Forstand indaande – og som derfor
DD:208 Evighed, der allerede var i · aandelig Forstand indtraadt i Prytanæet. /
BI, s. 236 n Mester i Socrates' Ironi. I · aandelig Forstand kan man derfor sige om Socrates
KG, s. 231 r det og, at alle rolige og i · aandelig Forstand lidenskabsløse Iagttagere,
SLV, s. 276 e mig kun lidet. Det gaaer i · aandelig Forstand med Individualiteten som det gaaer
SLV, s. 338 udrustet til at berige mig i · aandelig Forstand med nyt Indhold. Men for i sidste
BI elbare Opfattelse, hertil svarer i · aandelig Forstand Negationen af Substantialitetens
Papir 340:14 sk, saa har han ogsaa i · aandelig Forstand sat en Grændse for ham, om
LP, s. 33 ig aldrig faae at see, eller i · aandelig Forstand umulig nogensinde kunne blive
AE, s. 26 dgommen, men en Sandhed, thi i · aandelig Forstand vare de blevne ukjendelige ved
EE2, s. 25 ophævet; saaledes er Du i · aandelig Forstand, Du kan ligesaa godt staae paa
EE1, s. 331 nd ikke i udvortes saa dog i · aandelig Forstand, en Voldtægt, og en Voldtægt
EE2, s. 198 t, et Menneske føder ved i · aandelig Forstand, er Villiens nisus formativus,
BI, note e end givende, og som gjør i · aandelig Forstand, hvad Socrates i legemlig Forstand
EE1, s. 158 Gjenfødelse, ikke blot i · aandelig Forstand, men i endelig Forstand af Familiens
FF:118 rstaaet i første Tilfælde i · aandelig Forstand. / d. 14 April. / Ussing er et
EE1, s. 377 tte gjør jeg ogsaa, men i · aandelig Forstand. Dette Billede veed hun ikke,
BI, s. 221 Forsøg paa at myrde ham i · aandelig Forstand. Han var den evige Actor, der
EE2, s. 227 e kommer, og saaledes ogsaa i · aandelig Forstand. Jeg har Sorgen i mig, og jeg
OTA, s. 384 i i sandselig og om en Vei i · aandelig Forstand. Naar vi saaledes læse det
DD:178 Glæde over Magt og Myndighed i · aandelig Forstand: Glæder Eder ikke over, at
NB13:65 r har aldrig været ung i · aandelig Forstand; han har faaet et sygeligt Indtryk
SD, s. 186 juler sig. Men netop jo mere · aandelig Fortvivlelsen bliver, desto mere er den
SD, s. 186 des Udvorteshed. Men jo mere · aandelig Fortvivlelsen bliver, jo mere Inderligheden
Brev 251 neppe vilde hensvinde uden · aandelig Fremgang. / Med sand Erkjendtlighed og
PMH, s. 82 belige Søvnløshed er en · aandelig Fremtrængen, og en legemlig er der jo
NB10:144 aa er legemlige Kræfter; thi · aandelig føler jeg mig over al Maade uendelig
Not1:6 s Spor af det Ondes Magt. En · aandelig Gjenfødelse er altsaa nødvendig for
Not1:8 s hele Liv bliver en fortsat · aandelig Gudsdyrkelse. 1 Cor: 3, 16. 6, 19.20. 2
NB13:65 nd aldrig været ung. Men · aandelig har jeg været en Yngling og i god Forstand.
EE2, s. 317 else af en Stentor-Stemme, i · aandelig Henseende af en Oprindelighed, der altid
EE:159 Planter der – saaledes er i · aandelig Henseende al Reciperen en Produceren. /
DD:30 r undertiden et Phænomen, der i · aandelig Henseende aldeles svarer til den vegetative
EE:111 iver. / d. 14 Juli 39. / Det er i · aandelig Henseende den samme velgjørende Fornemmelse,
BOA, s. 150 bekjend, bekjend; og der er i · aandelig Henseende en Tilstand som ligner Dens physiske,
BI, s. 258 Mulighed, det er klart, thi i · aandelig Henseende er det Attraaede altid allerede
BA, s. 427 r lade et Barn gaae alene, i · aandelig Henseende er det ikke saa let. I aandelig
EE2, s. 117 meste Forbindelse, naar det i · aandelig Henseende er mig ligesaa nært, først
BA, s. 427 seende er det ikke saa let. I · aandelig Henseende er Opgaven saare vanskelig, og
2T44, s. 192 e han, at han Intet eiede. I · aandelig Henseende er Overveielsen et besværligt
EE:15 d. 7 Feb: 39. / Der kommer ogsaa i · aandelig Henseende et Øieblik, hvor vi føler,
EE:95 lens Vibrationer, af det ogsaa i · aandelig Henseende herskende ustadige Veierligt
BI, s. 246 i en senere Tid. Athen var i · aandelig Henseende Hjertet i den græske Stat.
BI, s. 246 brillanteste Skuespil, man i · aandelig Henseende kan tænke sig. Der er en Uro
DD:160 Stilleben« ogsaa i · aandelig Henseende ligesaa stærk, i en ligesaa
EE2, s. 249 Tid ikke sjelden Folk, der i · aandelig Henseende lære det Samme, at man bliver
BI, s. 230 e og da gjennemfører det i · aandelig Henseende med Hensyn til Statslivets Mangfoldighed,
EE1, s. 370 rotiske. Medens hun nu vel i · aandelig Henseende til en vis Grad bøier sig
BB:7 forskjellige Hovedretninger i · aandelig Henseende, der har betinget de forskjellige
CC:12 t synes uundgaaelige Fallit i · aandelig Henseende, som staaer for Døren –
SLV, s. 211 s eller betales høiere! I · aandelig Henseende, vil jeg altid kunne være
Not1:7.n de kunne ogsaa forklares i · aandelig Henseende. / NB. Dogmatikerne erindrede,
EE1, s. 349 nhver Tilnærmelse endog i · aandelig Henseende. Hun maa styrkes i sig selv,
NB19:28 re at paadutte enhver Asket · aandelig Hovmod, hvorimod han just har denne uhyre
EE1, s. 331 e, men dertil hører altid · aandelig Indflydelse. / Cordelia! Det er dog et
Not1:8 Anden Art af Virksomhed end · aandelig Indvirken efter Χsti og Apostlernes
NB20:156 ens Tjener. / I Danmark er · aandelig ingen Fare mulig, kunde maaskee Mynster
CT, s. 176 og frisk, i egne Tanker ogsaa · aandelig karsk, sidder tryg i det pragtfulde Tempel
Not9:1 r den hellige ɔ: absolut · aandelig Kjærlighed. Msk. kommer til Forstand
AA:18 en. Der er ikke Tale om noget · aandelig kraftigt Liv; den Skuen Gud Ansigt til
AA:12 ee vi ikke Folk, der enten af · aandelig Ladhed leve af de Smuler, der falde fra
BI, s. 327 n vis Anstand og Ynde, med en · aandelig Lethed i Verden svinger Pokalen, og samler
Not10:8 klig har han gjort til sin. · Aandelig Lidelse., en Liden i det Godes og Sandes
EE1, s. 95 tdocent eller Professor, som · aandelig moden, mener at accreditere sig ved det
EE1 austiske forudsætter en saadan · aandelig Modenhed, der gjør en Opfattelse langt
BA, s. 405 ille, og den, der ikke er saa · aandelig modnet, at han fatter, at selv udødelig
NB13:88 ikke selv at have været · aandelig nok til at blive Martyr: saa vilde jeg
NB19:32 iende Digterisk, som jeg ikke er · aandelig nok til at kunne dræbe, ei heller engang
NB19:32 Villie med mig, ei heller er jeg · aandelig nok til at leve som en Asket. /
NB16:39 hed gjorde Alvor af, og var · aandelig nok til virkelig at offre Alt for at frelse
IC, s. 218 sige, naar det at stride er i · aandelig og christelig Forstand, ikke i sandselig
Papir 8 saaledes: Djævelen dræbte ( i · aandelig og deraf flydende physisk Henseende) Msk,
Not10:8 . Hans Thun er væsentlig · aandelig og saaledes uendelig. Som uendelig svarer
Not10:8 Kjærlighed. / Leiden. er · aandelig og uendelig, det er det deprimerede Thun,
NB19:28 ligt at mangen Asket var en · aandelig Opblæst; men det tilkommer ikke mig
NB16:30 nd en Psycholog har her paa · aandelig Opløsning. Krigen og den opblussende
NB14:56 emstillet som et Sindbillede paa · aandelig Opvækkelse – nu vel, Χstus
EE:111 ved at tale med Een i Sandhed os · aandelig overlegen, hvor hver Yttring ved hans Bemærkning
LP, s. 54 etning), ikke fordi hun er ham · aandelig overlegen, nei, fordi hun er den fornemme
Papir 276:1 de han en høi Grad af · aandelig Overvægt. Det var som om han slet ingen
DD:18 tes omfattede sine Disciple ( · aandelig Paederastie som Haman siger); men det er
Papir 592 elvbestemmelse, hvorved en · aandelig Personlighed og Selvstændighed er givet.
KK:2 else af Χsti Person er en · aandelig Proces, og selv hos Apostlene finde vi
FF:92 l det, hvad Hamann kalder » · aandelig Pæderastie«). / Jeg er en Janus
BI, s. 287 turligviis forstaaes efter en · aandelig Rangforordning), ligesom Konger og Fyrster
JJ:168 ): » naar vi ikke mere ere · aandelig rige, saa forglemme vi Gud og rose ( rühmen)
BI, s. 333 er dybere begrundet end i en · aandelig Sandselighed, da den intet Resignationens
OTA er sig et Menneske; det er en Art · aandelig Selvmord at ville dræbe Ønsket, thi
HH:19 et meget, at eie en uudtømmelig · aandelig Skat som aldrig kan tages fra os ja det
BN, s. 121 egemlige Smerter, eller den er · aandelig Smerte, jeg beder til Gud, at han vil styrke
NB4:100 e nær saa udviklet og reen og · aandelig som Guds-Forestillingen er bleven det ved
AA:12 hænomen sig i en høiere · aandelig Sphære. Jeg troede derfor, at jeg muligen
NB11:152 tundom kan det ogsaa være en · aandelig Stolthed, ell. det kan være en overspændt
Papir 402 se. Men sandeligen, om end · aandelig stærk som nogensinde, jeg er nu meget
NB22:8 vor ere saa de Msker, der ere saa · aandelig stærke, at de kunne bruge den, virkelig
FB, s. 138 idlertid en stor Vildfarelse. · Aandelig talt er Alt muligt, men i Endelighedens
3T44, s. 244 han ligger i Modersliv, og, · aandelig talt, aldrig saa meget som i Ungdommens
Oi4, s. 206 ndelige Tider ikke er blevet, · aandelig talt, luftet ud, den indspærrede Luft
NB13:13 istendommen er sandelig for · aandelig til at man saadan udenvidere kan begynde
BB:7 phisto baade tilfredsstille og · aandelig tilintetgjøre F., idet han ad denne
BI, s. 80 n ironiske Totalitet, der som · aandelig Tilstand var uendelig bundløs, usynlig,
EE1, s. 403 r bevirke, at man usynlig er · aandelig tilstede i disse hellige Indvielsens Øieblikke,
Not1:8 el af egen Syndighed og egen · aandelig Trang, som af den høiere Tilfredsstillelse
SLV, s. 96 Gud, der er Gjenstand for en · aandelig Tro, er jo i en vis Forstand uendeligt
Not1:3 Troen ved høiere Grad af · aandelig Uddannelse selv fremkalder Trangen til
EE1, s. 202 bemærke, at Faust fordrer · aandelig Udvikling og Dannelse hos den Pige, der
Not1:7 kjellige Trin af Dannelse og · aandelig Udvikling. / 1. Fra den politiske Side
Not9:1 efter Aanden levendegjorte. · Aandelig vender han tilbage, tilsidst til Dom, hvorved
BI, s. 320 digter, indtil han bliver saa · aandelig værkbruden, at han lader være at
NB13:31 være i Sandhed » · aandelig« – men nu blive Mskene forbittrede
EE2, s. 66 er mere; thi det Ord » · aandelig« brugt om den første Kjærlighed, siger
NB:145.a n kan ( forsaavidt den ikke var · aandelig) fremstilles thi den varer. / /
JJ:142 Gunst ( dertil var han meget for · aandelig) men for at bringe dem til at klæde sig
CT, s. 126 m og Rigdom ( jordisk – · aandelig), og hvad der af denne Forskjel følger
SD, s. 195 naar den da ikke bliver saa · aandelig, at den afskaffer Synd); thi Synd er just
SLV, s. 96 restillingen ikke bliver saa · aandelig, at den i samme Øieblik leder ud igjen.
NB13:18 saa usandt gjøre Christus saa · aandelig, at han bliver idel Grusomhed. Overhovedet
EE2, s. 51 om end Aand, saa dog ikke saa · aandelig, at han ikke skulde bekymre sig om det Jordiske.
NB15:126 n Χstne skulde være saa · aandelig, at han kunde gjøre Sligt saa let som
IC, s. 108 selv saaledes overmenneskelig · aandelig, at han taler om at æde hans Kjød
EE2, s. 20 de, og jeg er ikke bleven saa · aandelig, at ikke ogsaa den verdslige Side af Livet
EE1, s. 299 » Stundom var han saa · aandelig, at jeg følte mig tilintetgjort som Qvinde,
NB18:104 og bevare, og saa mene sig saa · aandelig, at man inderst inde er uendelig opløftet
NB22:52 lige, blot at blive dog saa · aandelig, at man ret fatter, hvor uendelig Meget
SD, s. 141 a bliver Tale om Crisen. Men · aandelig, eller naar Mennesket betragtes som Aand,
SLV, s. 96 n Side er han bleven aldeles · aandelig, kan han det heller ikke, selv om saavel
BB:1 er meddeler det en overveiende · aandelig, phantasierig, følelsesfuld Charakter,
NB16:21 tjent med, den er meget for · aandelig. / Og saaledes er for hele Mængden af
NB18:15 n om Gud, han er En let for · aandelig. / Prædikeforedraget. / /
NB16:21 stds evige Liv meget for · aandelig. Et evigt Liv, hvor der ingen Generalforsamlinger
Papir 1:1 , skjøndt der kun var een · aandelig. Hvad Læren om at Paven var Chr: Vicarius
Not11:38 indiske Bhrama, den bevarer ham · aandelig. Ogsaa i den indiske M. har Processen sin
EE2, s. 66 d er; den er sandselig og dog · aandelig; den er Frihed og dog Nødvendighed, den
SD, s. 195 Ulydighed), er den ikke for · aandelig? Dertil maa først og fremmest svares:
SD, s. 195 or skulde da den være for · aandelig? Fordi den ikke taler om Mord, Tyveri, Utugt
EE1, s. 96 Individ. At tænke sig det · aandelig-dæmoniske concentreret i eet Individ er Tænkningens