S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
PS, s. 286 samtidig med dette historiske · Faktum ( cfr. det Foregaaende); men det er Troens
PS r den Senere. Med hiint historiske · Faktum ( der er vort Digts Indhold) har det nu
BOA, s. 157 n til i Tiden. Dette paradoxe · Faktum ( Forstandens Anstød, Troens Gjenstand)
NB21:80 ogsaa igjennem ethvert ydre · Faktum af Χsti Liv. / fE Folket gaaer ham
TSA, s. 99 g selv, men ved det paradoxe · Faktum af Gud sendt i et bestemt Ærende. Ved
PS, s. 295 høieste Maximum, at hiint · Faktum aldeles har omskabt Verden, har gjennemtrængt
PS, s. 291 Beqvemmelighed. Dersom hiint · Faktum aldrig ved dum Sandseløshed er gaaet
BOA, s. 216 Menneske; men ved et paradox · Faktum blev han kaldet til at forkynde dette Ny.
TSA, s. 100 Menneske, men ved et paradox · Faktum blev han kaldet til at forkynde dette Nye.
SLV, s. 140 iv-Læren er Forelskelsens · Faktum bleven en Hændelse, ( dette er baade
PS, s. 286 Gang den Troende lader dette · Faktum blive Gjenstand for Troen, lader det for
BOA, s. 216 ig selv, men ved det paradoxe · Faktum bliver han af Gud sendt i et bestemt Ærinde.
NB21:80 var et Opløb. / Det ydre · Faktum bliver i en vis Forstand uforandret i de
LA, s. 67 gt for en Aktor at faae noget · Faktum constateret, fordi der intet er. Af Indicier
PS ligefrem historisk Faktum, men et · Faktum der er baseret paa en Selvmodsigelse (
PS, s. 286 a mange Aartusinder, om hiint · Faktum drog nok saa mange Conseqventser efter
Not9:1 nerkjender nu dette bibliske · Faktum ell. at det indeholdes i det N.T. Selv
BOA, s. 216 Ærinde. Ved dette paradoxe · Faktum er Apostelen i al Evighed gjort paradox
TSA, s. 99 rende. Ved dette paradoxe · Faktum er Apostelen i al Evighed gjort paradox
PS, s. 299 lbar Samtidighed gives, og at · Faktum er baseret paa en Modsigelse), men blot
PS, s. 294 n blev sig selv. Dersom hiint · Faktum er blevet naturaliseret, saa er Fødselen
PS, s. 297 s absolutus. Men det absolute · Faktum er dog tillige historisk. Passe vi ikke
PS, s. 297 et evigt Faktum. Det absolute · Faktum er et historisk Faktum og som saadant Troens
KK:11 Anskuelsen af Incarnationens · Faktum er i objektiv Henseende, det samme er Gjenfødelsen
PS, s. 297 lse, thi et simpelt historisk · Faktum er intet absolut Faktum og har ikke Magt
PS elighed o. s. v. Ethvert historisk · Faktum er kun et relativt Faktum, og derfor er
PS, s. 293 sig ikke tilspeculere. Hiint · Faktum er kun for Troen. Troen kan nu vel blive
PS, s. 286 da det blev til, ɔ: hiint · Faktum er ligesaa lidet som Tilkommende nødvendigt,
NB20:14 e, pære Verdslighed, som · Faktum er. Drakontiske Love føre til Intet,
PS, s. 297 storiske. – c) Er hiint · Faktum et absolut Faktum, eller for at bestemme
PS det Absolute. – b) Er hiint · Faktum et evigt Faktum, saa er enhver Tid det
KK:11 nens Faktum, maa der om dette · Faktum existere et infallibelt historisk og religieust
BOA, s. 161 thi det Christelige er jo et · Faktum for 1800 Aar siden) i 300 Aar, nu i 700,
PS der orientere. a) Anseer man hiint · Faktum for et simpelt historisk Faktum, saa gjelder
BOA, s. 107 abenbarings-Faktum. Hiint ene · Faktum forandrer Alt; Critikeren maa ( dersom
NB25:84 diken«. Men dette · Faktum forraader Alt. Og er det da gaaet her som
KK:2 , som den hellige Historie som · Faktum har for vor Bevidsthed, og hvorved den
PS, s. 286 ledes staaer hiint historiske · Faktum hen; har ingen umiddelbar Samtidig, da
PS, s. 293 um), og kan tilegne sig hiint · Faktum høist ugeneert uden at formærke Noget
BOA, s. 108 ndlende at holde fast ved sit · Faktum i Snaksomhed bliver som man siger løs
NB30:49 rget for at sætte det · Faktum ind: uagtet jeg er Munk har jeg giftet
NB25:84 iger En til at give mig det · Faktum jeg behøver. 3) Den viser, at M. i Ideen
AE, s. 49 r: i Forhold til et historisk · Faktum kan jeg kun faae en Approximation. Min
SD, s. 150 t have talet som et udvortes · Faktum kan vikle En ind i Ubehageligheder, da
PS, s. 292 t sige om Troen. Dersom hiint · Faktum kom ind i Verden, som det absolute Paradox,
PS, s. 292 rne synes at ligge i at hiint · Faktum lidt efter lidt skulde være blevet naturaliseret.
BA, s. 430 an vil gjennemtrænge hiint · Faktum med Friheden, overtage det i Friheden.
SFV, s. 63 eligieusitet, blev det samme · Faktum mig tillige en religieus Opvækkelse,
NB25:84 . 2) Den giver mig just det · Faktum mod M., som jeg maatte have, hvis jeg skulde
Not15:12 en Drønnert har hun et · Faktum mod sig: sit Ægteskab. Min Interpretation,
PS, s. 293 en blev den anden. Skal hiint · Faktum naturaliseres, da lader dette sig i Forhold
NB21:80 antast, redigerer det samme · Faktum noget anderledes: et Opløb, en Sammenstimlen
PS, s. 291 middelbarhed kommer man hiint · Faktum nærmere. Man kan opdrages saa meget
BI, note andes erstes Heft Pag. 26): Ein · Faktum oder auch eine Reihe von Faktis, welche
BI, note er religiöse Mythus ist ein · Faktum oder eine Reihe von Faktis, welche einen
PS, s. 298 skjellighed, hvilken er hiint · Faktum og den Enkeltes ( den Samtidige og den
PS, s. 298 pothetiske Antagelse af hiint · Faktum og den Enkeltes Forhold til Guden indeholder
PS, s. 297 orisk Faktum er intet absolut · Faktum og har ikke Magt til nogen absolut Afgjørelse);
Not11:17 ver ethvert blot historisk · Faktum og henfører Alt til indre Erfaring,
PS, s. 298 nd, end naar vi sige om hiint · Faktum og om den Enkeltes Forhold til Guden, at
PS, s. 297 solute Faktum er et historisk · Faktum og som saadant Troens Gjenstand. Det Historiske
PS, s. 293 mgaae saavel som Troen. Hiint · Faktum respecterer imidlertid ikke nogen Dressur,
AE, s. 557 isk med hiint Opvækkelsens · Faktum skal han nu til at rende om og forkynde
BOA, s. 216 Apostel-Kaldet er et paradox · Faktum som i første og sidste Øieblik af
BOA, s. 105 anden. / Paa sit Aabenbarings · Faktum staaer og falder Mag. Adler, paa hvorledes
BOA, s. 104 g selv deri, forvandler hiint · Faktum til en Præmisse, til en blandet Bekjendtgørelse,
SD, s. 241 ud gjør det, saa er dette · Faktum Tilværelsens Alvor. Og dette er igjen
NB16:65 at det ene som et sandselig · Faktum umiddelbart kan controlleres af enhver
PS, s. 286 saae Symptomer dertil, hiint · Faktum var dog ikke nødvendigt, da det blev
PS, s. 290 bestandig mindes om, at hiint · Faktum var grundet paa en Modsigelse. Var da hiint
BI, s. 73 m Historien, idet hvert enkelt · Faktum vel er evolverende men dog kun Moment,
PS ddelbart for sig, med hvilke hiint · Faktum vel maa have omspændt Alt, har det Sandsynligheds-Beviis
NB18:21.a Hentydning til hiint bestemte · Faktum) men det Ord » Optog« saa
PS, s. 293 at være Samtidig med hiint · Faktum), og kan tilegne sig hiint Faktum høist
Not11:18 gherzig som blot historisk · Faktum, Χstd. er meget mere fra Verdens Begyndelse
KK:2 at troe paa Rigtigheden af det · Faktum, at Χstus har været Gud-Msket, og
SLV, s. 120 rag til en Forklaring af det · Faktum, at der i Middelalderen bleve brændte
SLV, s. 405 ig, er ikke Grunden, men det · Faktum, at det Tragiske søger Tilhold hos det
LP, s. 30 ved det vistnok unægtelige · Faktum, at enhver opmærksom Læser af Andersens
AE, s. 298 derfor ingen Lære, men det · Faktum, at Guden har været til. / Tro er saaledes
SD, s. 241 m en vilde ignorere det hele · Faktum, at Kongen var i Byen, vilde spille Privatmanden,
AE, s. 335 og vel ikke blot det udvortes · Faktum, at man blev døbt d. 7de Sept. Kl. 11.
PS, s. 300 vi tale, et simpelt historisk · Faktum, da var Historieskriverens Nøiagtighed
PS, s. 297 rug, at jeg benytter det Ord: · Faktum, der er hentet fra det Historiske. –
AE, s. 194 rvexler Tilblivelsens absurde · Faktum, der er Troens Gjenstand, med et simpelt
Brev 55 d med mine danske; det er et · Faktum, der mange Gange har bedrøvet mig. Oftere
EE2, s. 69 vil knytte mig til et bestemt · Faktum, der skyldes Dig. Det var en Embedsmand,
AE, s. 543 ærdelse, den er ikke hiint · Faktum, der var Jøder en Forargelse og Græker
KK:2 te historiske over det enkelte · Faktum, deri ligger ogsaa den videre Betydning
PS, s. 294 il et i Tiden givet historisk · Faktum, det er et sandt non plus ultra af Galenskab.
PS, s. 291 s saa meget man vil til hiint · Faktum, det hjælper ikke. Derimod kan det vel,
KK:2 l at constatere Rigtigheden af · Faktum, det nemlig af Ingen Anden end af Gud-Msk.
PS, s. 297 c) Er hiint Faktum et absolut · Faktum, eller for at bestemme det endnu nøiere,
BOA, s. 105 r, han skal ikke slippe hiint · Faktum, end ikke naar Forfatteren bliver sig selv
NB13:11 sig selv, fordi Ens Liv er blot · Faktum, er at vove det Yderste i at sige: jeg,
Papir 401:2 tning. Er da Synd et udvortes · Faktum, er den ikke ogsaa en Forestilling, og synder
KK:2 en Ubegribelighed et umedieret · Faktum, et Under; men dens alsidige Gjenemtrængthed
NB12:110 kedes. Det er et historisk · Faktum, Goldschmidt blev usikker, reiste, P.L.
PS, s. 290 er jo intet simpelt historisk · Faktum, hvad hjalp det ham da Alt? Hvis han fik
SFV, s. 63 ærmere Oplysning om hiint · Faktum, hvori det bestod, hvor frygtelig dialektisk
Brev 234 iddelser, et abstrakt tomt · Faktum, hvormed Trøsteren snart er færdig,
FF:35 g virke langt frygteligere end det · Faktum, hvorved Ahnelsens Sandhed bekræftes.
NB22:164 før jeg blev Digter. Og det · Faktum, hvorved jeg blev Digter, det var dog et
Papir 561:4 om et evigt Liv er eet eneste · Faktum, indeholdt i det n: T: – alt Andet
SFV, s. 63 kke været nok, det var et · Faktum, jeg maatte selv være en Handlende. Nogen
KK:11 Middelpunkt er Incarnationens · Faktum, maa der om dette Faktum existere et infallibelt
PS det ikke er et ligefrem historisk · Faktum, men et Faktum der er baseret paa en Selvmodsigelse
BA, s. 359 soleret, notarialiter beviist · Faktum, men netop derfor veed man ikke, om man
KK:2 sig gjeldende som et historisk · Faktum, men tillige som den væsentlige og absolute
AE, s. 194 and, med et simpelt historisk · Faktum, og altsaa søger historisk Vished for
PS istorisk Faktum er kun et relativt · Faktum, og derfor er det i sin Orden, at den relative
NB10:85 da er dette et temmelig isoleret · Faktum, og kan hell. ikke just saa ganske tænkes
PS stigelse). Dog er det et historisk · Faktum, og kun for Troen. Troen tages da her først
PS, s. 290 gn. Men dette fraseet, hiint · Faktum, om hvilket vi tale, er jo intet simpelt
PS, s. 300 det umiddelbart hen. Var det · Faktum, om hvilket vi tale, et simpelt historisk
PS, s. 290 age ved Magt? Selv hvis hiint · Faktum, om hvilket vi tale, var et simpelt historisk
PS b) Er hiint Faktum et evigt · Faktum, saa er enhver Tid det lige nær; men
PS nt Faktum for et simpelt historisk · Faktum, saa gjelder det om at være Samtidig,
NB4:127 i saa skal til at fordøie det · Faktum, som een Aftens Bevægelser skaffede Staten
TSA, s. 99 Apostel-Kaldet er et paradox · Faktum, som i første og sidste Øieblik af
KK:2 men her have vi allerede et · Faktum, som ingen sandselig Vished kan afgjøre,
BOA, s. 184 beskrevet – for mig et · Faktum, som jeg ikke kan benægte. Selv om man
BOA, s. 188 beskrevet – for mig et · Faktum, som jeg ikke kan benægte.« Det
TSA, s. 109 Aabenbaring er det paradoxe · Faktum, som overgaaer Menneskets Forstand, kan
BOA, s. 226 n Aabenbaring er det paradoxe · Faktum, som overgaaer Menneskets Forstand, kan
Papir 459 edes, at det skjøndt et · Faktum, trykt og forsaavidt uforandret, dog ligesom
PS, s. 290 ale, var et simpelt historisk · Faktum, Vanskeligheden skulde dog ikke udeblive,
JJ:76 selv en paalidelig Vished om · Faktum. – Det maa derfor være skeet hos
PS, s. 297 , thi da have vi kun et evigt · Faktum. – Som nu da det Historiske for den
AE, s. 554 i Forholdet til et historisk · Faktum. / Vil derimod Nogen sige, at han jo i Daaben
PS, s. 297 hi da tale vi kun om et evigt · Faktum. Det absolute Faktum er et historisk Faktum
BOA, s. 154 estaaende med sit alarmerende · Faktum. Det er den særlige Enkeltes Sag at vide
NB18:49 ge. Men nu har jeg et lille · Faktum. Disse Par Linier i hiint Forord det var
LA, s. 94 lv om dette og dette bestemte · Faktum. Jo mindre Idealitet, jo mere Udvorteshed,
PS, s. 295 n simpel Conseqvents af hiint · Faktum. Lader os anslaae Conseqventsens Fordeel
Not10:8 om udv:, ikke som aandeligt · Faktum. Ligesaa utilfredstillende er Χsti
Papir 345 g ret at fortælle dette · Faktum. Og dog lees der – naar man læser
AE, s. 297 ret paa Spørgsmaalet om et · Faktum: antager Du, at han virkeligen har været
SFV, s. 63 Begivenhed, eller rettere et · Faktum; en Begivenhed havde formodentlig ikke været
PS, s. 299 , at han selv har troet hiint · Faktum; hvilket egentligen slet ingen Meddelelse
BOA, s. 149 sig inde i sig selv med dette · Faktum; ikke et Ord har forraadt Noget, ikke en
BOA, s. 188 ke, at han skal benægte et · Faktum; jeg for min ringe Deel er da saa langt
PS, s. 295 er kommen i Forhold til hiint · Faktum? Denne Mellembestemmelse maa altsaa controlleres,
SFV, s. 63 ldt mig som til en Mulighed. · Faktumet gjorde mig til Digter; havde jeg ikke været
BOA, s. 108 r sig Manden med Aabenbarings · Faktumet har Lov til at lade være at svare, Lov
SFV, s. 63 s udviklet som jeg var, greb · Faktumet langt dybere og tilintetgjorde i en vis
BOA, s. 105 let glemme Aabenbaringen, og · Faktumet og Betydningen deraf. / I Forhold til et
SFV, s. 63 Derimod skal jeg fremstille · Faktumets Følge, forsaavidt det tjener til at
KK:2 ed Begrebet.« » · Faktummet er som saadant som værende Gjenstand
KK:2 ige Beretningers Modsigelse 2) · Faktummets Umulighed i sig selv. Den sidste Side er
TSA, s. 64 grunder over dette historiske · Faktums evige Betydning, og gjør ingen Vanskeligheder
PS, s. 299 kan i denne Form fortælle · Faktums Indhold, hvilket Indhold dog kun er for
PS, s. 294 es, at Slægten efter hiint · Faktums Indtræden er bleven en ganske anden,
JJ:76 , netop paa Grund af det hele · Faktums Letsindighed, først ret komme i Bevægelse,
KK:2 er tillige, at Troen paa dette · Faktums Rigtighed ikke kan finde Sted uden en indvortes
PS, s. 291 Fordeel, at den ligger hiint · Faktums Rystelse nærmere. Denne Rystelse og
BI, s. 249 e Afladskræmmere er blevet · falbudt under Navn af Oplysning, og forsaavidt
EE1, s. 227 eller uforskammet nok til at · falbyde Aandens Frembringelser, han vil ikke lade
AE, s. 84 for at anbefale, paanøde, · falbyde deres lyksaliggjørende negative Viisdom
FB, s. 128 uet og beiler til dens Gunst, · falbyder sin Deilighed til Philosophien. Det skal
EE1, s. 318 Trommesale, hvor unge Piger · falbydes – i al Uskyldighed – Ih Gud
AA:42 karl Faust etc seer det Dybeste at · falbydes den simpleste Classe. / D. Juan er aldrig
BI, s. 356 lv i Guddommens Hemmeligheder · falbydes for saa godt Kjøb, at det seer ganske
3T43, s. 90 lse af en overnaturlig Magt, · falbød den sig til Menneskene ved Gjøgleværk?
EE2, s. 201 det, ligesom hiin Qvinde, der · falbød Tarqvinius en Samling Bøger, og, da
BB:7.b / Hermed maa sammenlignes hvad · Falck siger om Goethes Antipathie mod Hunde.
KG, s. 70 r uden egen Skyld: veed i saa · Fald » Digteren« noget Andet,
IC, s. 51 re, Liv og Gods, i ethvert · Fald ( den Straf veed vi jo var sat derpaa)
PS, s. 224 æt nu, han vilde det. I saa · Fald ( dersom han ved at ville det, kunde det
NB33:51 elsen. / Msk-Slægtens dybeste · Fald / er dog forbeholdt de senere Tider. /
NB15:59.a blive Χsten. / i ethvert · Fald / Forskjellen mellem » Mængde«
AE, s. 111 menneskelig Kraft, i ethvert · Fald absolut udtømmer den. At blive træt
JJ:335 for ikke at plage sig selv. I saa · Fald afgjør han ved endelige Categorier det
PS, s. 248 vede et Beviis, og i ethvert · Fald aldrig noget bedre; thi Daaren siger i
DJ, note « / Anlæget er i saa · Fald altereret: Det Dybsindige og Græske,
KG, s. 183 det – som det er Pilens · Fald at dvæle ved sig selv. / I Sammenligningen
NB27:88 jeg var saa bange for i saa · Fald at faae det senere paa min Samvittighed
NB11:192.a ske Bekymringer, og i ethvert · Fald at kunne faae hvad Øieblik jeg vilde
TSA, s. 105 e er Genie – for i saa · Fald at ville lyde ham, er i Grunden Majestæts-Forbrydelse;
BOA, s. 221 ge er Genie – for i saa · Fald at ville lyde ham, er i Grunden Majestæts-Forbrydelse;
NB7:114 roductivitet ell. i ethvert · Fald at være noget mere opmærksom paa
EE2, s. 284 nde. Han finder, at det i saa · Fald atter er en Uretfærdighed at lade Charles
Papir 376 en Sjouer. – I saa · Fald beholde vi da ham og ere hjulpne ved hans
G, s. 69 ghed, istedenfor at jeg i andet · Fald beholder hende i en sand, om end i anden
SLV, s. 50 r nu blot maatte tales. I saa · Fald betingede Johannes sig, at være den,
Papir 96:3 i en Tragt; det første · Fald betinger alle de følgende ved en rædsom
SLV, s. 152 exionen imellem sig, i andet · Fald blev da Hedenskabet egentlig religieust,
NB20:65.a enne Stræben udeblev? I saa · Fald blev jo dog Saligheden afhængig af en
NB27:78 e Msk. begjerer. Nei, i saa · Fald blev Selvfornegtelse en klog Omsætning.
Papir 532 høieste Pathos: ved Englenes · Fald blev Tallet ufuldstændigt – saa
NB17:16 Χstdommen er i ethvert · Fald blevet belyst efter en virkelig Maalestok.
NB15:85 ynd. Det vilde nemlig i saa · Fald blive christelig Collision. Medens Alle
EE1, s. 334 man det Interessante. I saa · Fald bliver det bedst at skaffe hende en slet
NB16:42 et Sværmerie ( i ethvert · Fald bliver det da just Forstand-Sværmerie,
NB9:72 en Forstand med Gud. I andet · Fald bliver det der dialektisk er Grusomhed
NB21:110 kal tilkjæmpe sig; thi i saa · Fald bliver det en uhyre Opgave: ud af utidig
BOA, s. 107 Manden ikke er gal, og i saa · Fald bliver det Hele ingen Opgave for en Critiker)
Brev 126 n VIII gjorde det; i andet · Fald bliver det let usmageligt, at en Konge
AE, s. 202 , at den er det og det? I saa · Fald bliver det Prædikat uudsigelig kun et
F, s. 469 maa handle om en Sag, thi i saa · Fald bliver Forordet selv en Bog, og Spørgsmaalet
BOA, s. 126 nde, udtrykke dette, og i saa · Fald bliver hans Fortjeneste i Forhold til som
AE, s. 201 jen ikke sin Gyldighed? I saa · Fald bliver jo dog summa summarum, at der intet
F, s. 474 n Ansættelse i Livet i andet · Fald bliver saare ringe, da jeg kun bliver et
PS, s. 294 itet med den første. I saa · Fald burde Slægten antage et nyt Navn; thi
EE2, s. 295 dragten, som han meente i saa · Fald burde være eens for Mænd og Qvinder.
NB32:117 Concrete, eller i ethvert · Fald da ikke at tage det for nøie med Begreberne,
FB, s. 125 d, himmelraabende Synd? I saa · Fald da ønsker jeg ikke at deeltage i slig
NB32:95 ot Mystification. I ethvert · Fald den Maade at leve for Idee paa, som jeg
NB23:224 n her afvæbnet, og i ethvert · Fald der var ingen Anledning til at være
NB11:35 l at tjene Sandheden; da i andet · Fald der vilde kræves en saa ophøiet Reenhed,
Not4:41 nkelt Tilfælde, da i det · Fald det ikke skulde slaae til, der jo staaer
EE2, s. 140 a nu ikke misforstaaes, som i · Fald det skulde behage Dig at sige, »
OTA, s. 239 umuligt ville Eet, da i saa · Fald det uforsvarlige, det letsindige, det egennyttige,
NB24:150 Guds Ord, Du fanger i saa · Fald Dig selv. / Alt beroer paa » hvorledes«.
NB5:116 or Dig er den Intet og i ethvert · Fald Din Gave. Naar jeg tænker Dine Lidelser
NB19:89 n Underfundighed, der i saa · Fald dog engang burde indfries ved en directe
NB12:98 ag ud og Dag ind, ell. i ethvert · Fald dog med den nærmest liggende Mulighed,
4T44, s. 298 jordisk Gode bliver jo i saa · Fald en Konge. I denne Forstand vilde da og
3T43, s. 74 t apostoliske Ord ikke i saa · Fald en skjøn men dog ørkesløs Tale?
IC, s. 174 live fri – det er i saa · Fald en Æressag, Du fritager Dig selv for,
NB27:59 d Lov til det; og i ethvert · Fald En, der for Gud maa betragte sig som en
HJV, s. 179 formindske Fordringen; i saa · Fald endevender » Naaden« hele
EE1, s. 143 tragiske Collision er i saa · Fald enerveret; har han derimod absolut Skyld,
NB27:84 re det Herlige, i ethvert · Fald engang i Evigheden efter at have udholdt
PS, s. 294 llemliggende Historisk. I saa · Fald er Alt forvirret hvad vi projekterede i
JJ:225 det er et Tilfælde; thi i saa · Fald er Autoriteten ikke Autoritet end ikke
NB12:168 envidere, kort det dybeste · Fald er Begrebet » Christenhed«
BA, s. 334 for Enhver i Slægten? I saa · Fald er Begrebet hævet. Eller var Adams hele
NB17:67 ge denne Anstrengelse ( og i saa · Fald er Berøring dog ikke glædelig) ell.
BA, s. 333 tive Forhold til Synden? I saa · Fald er da Adam atter bragt phantastisk udenfor
PS, s. 230 il sige noget Menneske? I saa · Fald er da jeg ligesaa nær til at have opfundet
NB7:88 aa godt som Ingenting? I saa · Fald er den hele Tale Spilfægterie. Eller
JC, s. 28 væsentlig Begyndelse. I saa · Fald er den nyere Philosophie væsentlig Philosophie,
BOA, note else erklære o: s: v:. I saa · Fald er den Spørgende bragt endnu engang
OTA, s. 422 kke er Afsindighed, og i saa · Fald er den uden for al Regel, saa er den enten
ATV, s. 210 det nye Testamente, thi i saa · Fald er denne Gud, Sandhedens Gud, den største
NB34:22 Slægt – men i saa · Fald er dens Tilværelse ved Forplantelse,
NB12:85 « – i ethvert · Fald er der ingen Person, og i ethvert Fald
PS, s. 270 være Guden selv, og i saa · Fald er der jo slet Intet sagt om denne anden
NB31:123 t, ulykkelig – i saa · Fald er der Kjerlighed i Dig. / Den Kjerlighed
OTA, s. 224 dt Forskjelligheden; i andet · Fald er der Splid og Tvesindethed i Dit Indre,
EE1, s. 382 af denne Historie, og i saa · Fald er det aldrig godt at have en Medvider,
AE, s. 69 t, hvad Lessing sagde ( i saa · Fald er det betænkeligt med Jernbane-Fart
EE2, s. 35 nde er noget Høiere. I saa · Fald er det da et selve Ægteskabet fremmed
AE, s. 560 en skal sige Noget, thi i saa · Fald er det den ønskelige Dom, der jo allerede
NB10:201 gt, at jeg hører op; i andet · Fald er det dog næsten for meget forlangt
NB16:96 e dømt efter Lovene. Og i saa · Fald er det Dumheden, Ubehændigheden Verden
NB16:42 hyre Maalestok. / I ethvert · Fald er det en from Ødselhed ( hængende
NB12:37 vleligt i Englelæren, i hvert · Fald er det i Læren om Faderen og inden §
Papir 364 dette fra 1847, i ethvert · Fald er det ikke efter Udgivelsen af »
NB10:112 Ret, naar det sagde: i saa · Fald er det jo bedre jeg slet ikke begynder,
JC, s. 40 r ligegyldig mod Tiden? I saa · Fald er det jo den abstrakteste Philosophie,
NB10:201 jeg var den eneste! I første · Fald er det jo ligegyldigt, at jeg hører
EE1, s. 277 eiser falder i Prisen. I saa · Fald er det min Idee, at man sælger ham til
AE, s. 512 skimte eller, hvad der i saa · Fald er det Samme, skjemte; thi trods de alvorlige
NB9:78 har været mig betroet. I andet · Fald er det som tog jeg dog det Overordentlige
NB12:120 ære skyldfri! I ethvert · Fald er det umuligt at see hendes Smule Skyld
NB28:38 Gud) maaskee seirede han, i saa · Fald er det vist nok, at det var en Indbildning
NB16:65 elen, naar jeg leer med. I andet · Fald er egl. Satiren ogsaa over Kongen. Det
NB6:81 t Forhold til Gud. Thi i saa · Fald er et Reflexions Forhold noget langt ydmygere.
IC, s. 63 den samme Kraft; og i ethvert · Fald er et Under noget høist Uvist, derimod
OTA, s. 239 kke staae i hans Magt: i saa · Fald er han aldeles uden Skyld; han kan jo endog
OTA, s. 239 øgtens Opfindelser: i saa · Fald er han endog at prise. Han er altsaa ikke
FB, s. 199 re sin Tvivl til Skyld. I saa · Fald er han i Paradoxet, men i saa Fald er hans
BOA, note kan blive forstaaet. Men i saa · Fald er han jo ingenlunde tjent med at blive
NB17:71.h ille ligge under, thi i sidste · Fald er han meget undværlig, hvis han ikke
FB, s. 199 er han i Paradoxet, men i saa · Fald er hans Tvivl helbredet, om han end kan
JC, s. 29 lige for al Philosophie. I saa · Fald er hiin Sætning igjen undergaaet en
Not15:5 og mit Ønske. Men i saa · Fald er jeg jo hende høiere end Forholdet
NB20:28 me oven paa o: D:) og i saa · Fald er jo » Forbilledet« usandt,
F, s. 518 de sig med mig. » I saa · Fald er jo Alt tabt, Tidsskriftet maae gaae
AE, s. 206 den bliver stærkere. I saa · Fald er jo dette Forklaringen, at det er og
NB9:59 re Fortjenstligt ( thi i saa · Fald er jo Divisio ell. Oversætningen hævet,
CT, s. 149 ikke vil fortabes ( og i saa · Fald er jo Talen om » Tab« meningsløs),
KG, s. 332 have overvundet Alt. O, hans · Fald er kun altfor nært, hvis han ikke lader
AE, s. 411 ude over Lidelsen, thi i saa · Fald er Lidelse ikke Udtrykket for det væsentlige
EE1, s. 251 ybsindig, medens det i andet · Fald er mig idetmindste umuligt at finde Mening
Papir 393 saare stor Deel deraf i ethvert · Fald er noget meget omhyggeligt Overveiet og
NB14:88 Onde, uden at friste Gud. I saa · Fald er noget nær hver een eneste af Kirkens
NB17:5 fortsat Stræben, i andet · Fald er Paradigmet ueensartet, og Efterfølgelsen
AE, s. 480 r paa Existentsen selv. I saa · Fald er Skyld-Bevidsthed ikke andet end et nyt
NB21:135 ge sin Mildhed ( der i saa · Fald er taget forfængeligt) men først
NB33:51 erbeviisning. / Slægtens dybe · Fald er, at der ikke mere er Individualiteter,
KG, s. 132 med Guds-Fordringen, i andet · Fald ere Menneskene blot Dine Medskyldige! Lær
BA, s. 318 inden man gjetter den. I andet · Fald erhverver man sig den uforlignelige Fortjeneste,
NB16:34 d maa bemærkes, at i saa · Fald erklærer Samtiden sig selv for lige
NB20:68 nner ham, eller den er i ethvert · Fald Examinationen, der skal afgjøre om han
Papir 371:2 næsten, og i ethvert · Fald faae de snart en stor Mængde at meddele.
AE, s. 428 ighed og Tant? Ak, nei, i saa · Fald faaer han jo netop ikke Leilighed at forstaae
NB10:198 efterlade os et Exempel. I saa · Fald faaer vi Loven og Fortjenstligheden igjen.
NB10:102 rammet – og med hans · Fald faldt det. / Min Betragtning er at Mængden
NB17:45 get at gjøre, og i hvert · Fald fandt mit Tungsind et Medhold i hele denne
NB32:146 er een af Gregorerne, i ethvert · Fald findes Stedet bemærket i mit Exemplar
Papir 371:1 Indtrykket, og i ethvert · Fald for dog om muligt at forebygge de altfor
NB14:130 vel respekterer, i ethvert · Fald forhindrer det den i at falde paa at ansee
BOA, s. 238 ere Sted: hvorledes man i saa · Fald forklarer, at Kirken kan falde paa, at
NB27:88 e er en egen Sag. I ethvert · Fald forstaaer jeg det ikke som min Opgave.
NB28:81 et, men I ere degraderede. I saa · Fald forsvinder » Efterfølgelsen«
AE, s. 158 r sig dette bevidst, og i saa · Fald forvandler Underviisningen til en Ikke-Underviisning.
Not9:1 sti Plads, da man i saa · Fald forvexler Incarnationen med Χsti Aands
NB30:78 aade fra Driften, i ethvert · Fald fra Driftens Umiddelbarhed. Der indtræder
Brev 279 nkte jeg, som om Du ved et · Fald fra Skrænten herude havde faaet et saadant
NB16:46 saa veed jeg mig i ethvert · Fald fri for utaalmodigt selv at have fremskyndet
NB27:77 enget. Trøsten vil i saa · Fald først give mig Anstrengelse. / Men »
NB25:49 Fordeel o: s: v:? Men i saa · Fald gaaer det Hele jo tilbage, og det bliver
AE, s. 405 abnede i Adresseavisen? I saa · Fald gaaer Talen tilbage, uagtet det stundom
EE1, s. 229 Misforstaaelse, da det i saa · Fald gjerne er en enkelt Kant deraf. Naar man
NB24:154 evig Sandhed – i saa · Fald gjør jo Den Nar af sig selv der gaaer
NB24:48 g til Gud jo bedre; og i ethvert · Fald Gud har Du altid at holde Dig til. /
NB7:92 dømme sig selv, men i ethvert · Fald han beholder sit Guds-Forhold. Tilstaaelsen
NB23:184 eduplication: at i ethvert · Fald han selv er en Enkelt. Der er i hans Stiil
NB23:19 skal gaae igjennem, i andet · Fald han styrte – ellers har han egl.
EE2, s. 282 r noget Ualmindeligt. I saa · Fald har Du virkelig glimrende Udsigter. Sæt
NB28:36 t jo takke mig derfor. I ethvert · Fald har fra Begyndelsen af det Bestaaende ingen
NB31:159 stne – og i saa · Fald har Gud forregnet sig, anlagt forkeerte
NB:30 igjen vil udgive et Blad, og i saa · Fald har han da ogsaa tabt, forsaavidt han fra
FB, s. 180 er det ingenlunde; thi i saa · Fald har han fornærmet Pigen. Han har ved
NB12:118 ar jeg lidt det, i ethvert · Fald har jeg at bede Gud om Tilgivelse. At give
FB, s. 180 maaskee ikke strax, i ethvert · Fald har jeg hævdet Kjærligheden og ikke
NB12:85 ingen Person, og i ethvert · Fald har man maaskee valgt at stride paa den
NB12:105 else, saa hun altsaa i saa · Fald har meent, at Etatsraaden var det egl.
OTA, s. 247 e ugunstige, og om han i saa · Fald har understaaet sig at tie, og altsaa ved
BOA, s. 274 e Phantasie nemlig man i saa · Fald har, desto lettere kan det gaae med i eet
DS, s. 251 Art af Selvfornegtelse. I saa · Fald havde det atter ikke været sand Selvfornegtelse.
BOA, s. 105 n og Eden og Troskaben: i saa · Fald havde det været qvit; det havde i Katastrophens
NB11:27 ikkets Helt og Afgud; i saa · Fald havde jeg nemlig opgivet Bevægelsen
NB12:125 ret mine Lidelser. I ethvert · Fald have disse været et Understøttende
Brev 114 t med en Trumf. Du vilde i andet · Fald have opdaget Vanskeligheder, som Du nu
NB13:61 on, saa vilde jeg i ethvert · Fald have været meget opmærksom paa ham,
NB16:88 ringe ligefrem, der kan jo i saa · Fald heller ikke være Tale ell. Tanke om
NB19:76 bstad eller paa Landet, om i saa · Fald helst i Jylland eller Sjelland, for naar
CT, s. 292 it Øie her i Tiden seer, / · Fald hen i Nattens Skygge! / Jeg skrider frem
NB7:88 og Omstændigheder? I saa · Fald hvad er saa Religion? Men skal han i Overslaget
SFV, s. 88 den gjør, eller i ethvert · Fald hver Enkelt gjør. Thi en Mængde er
NB18:41 Fordringer, ell. i ethvert · Fald hvis disse nævnes dog igjen ved Hjælp
BOA, note ighedens No 4, saa er der i saa · Fald i den sidste Skrivelse intet yderligere
NB27:81 saadan strax, da det i saa · Fald igjen let vilde blive verdslig Klogskab
EE1, s. 354 rdelia. Skjøndt jeg i saa · Fald ikke behøver at frygte det Værste,
KG, s. 138 r er Hemmeligheder, som i saa · Fald ikke blot ere tabte men ligefrem blevne
Papir 458 ee ikke behøves og i ethvert · Fald ikke burde behøves, at naturligviis
NB10:107 ( Præsten) vilde i saa · Fald ikke engang vide at hjælpe ham, saa
NB27:55 belighed. / Jeg forstaaer i saa · Fald ikke ganske, hvorledes Replikken svarer
NB12:26 e Martensens Dogmatik, i ethvert · Fald ikke i den Deel, jeg hidtil har har læst,
OL, s. 34 ved at sige det, da der i saa · Fald ikke kan være Tale i det concrete Tilfælde
NB14:147.e i Verden, han skal i ethvert · Fald ikke kunne sige, at det var fordi Faderen
G, s. 19 tilveiebragt; der kan da i saa · Fald ikke mere være Tale om æsthetiske
NB30:136 nder ere det, vi kan i saa · Fald ikke standse førend ved hvad det nye
NB12:105 ets Første kommer i saa · Fald ikke til at hvile paa mig. Ved at gifte
SLV, s. 339 ld. Netop fordi jeg da i saa · Fald ikke vilde have den sympathetiske Forfærdelse
BI, s. 314 cise Kl. 4 eller dog i alt · Fald inden 5. Har nu end en og anden Hegelianer
NB12:108 man havde Uret, ell. i ethvert · Fald Indiciet. Og at skulle udholde det i en
AE, s. 279 et nogen Afgjørelse? I saa · Fald indseer jeg jo nok, at det ikke er et Menneske,
Brev 253 ave ingen Betydning, eller i al · Fald ingen fornuftig Betydning, og at andre,
NB32:34 er den underfundige ( i ethvert · Fald instinktivt-underfundige) Maade, paa hvilken
NB12:115 andser ikke. Men i ethvert · Fald jeg refuserede hendes Indbydelse og kom
CT, s. 46 udeligt helbrededes ( og i saa · Fald kan Begyndelsen lige godt skee enten man
Papir 453 gjøres – og i saa · Fald kan der for mig ligge et saa glæderigt
NB20:132 etingelse, og betyder, at i saa · Fald kan Du ikke hengive Dig. Nei, ubetinget
CT, s. 32 g gudeligt helbrede ( og i saa · Fald kan Helbredelsen lige saa godt begynde
NB16:42 re opmærksom; i ethvert · Fald kan jeg ikke holde saaledes ud længere.
AE, s. 29 m sit Forhold til denne, i saa · Fald kan jo umuligt alt det Andet uendeligt
Brev 106 lerede bestilt Maden. I saa · Fald kommer jeg til Dig Kl. 6 ell. 6½,
AE, note øgerne ere inspirerede? I saa · Fald kommer man aldrig til at antage Inspirationen,
NB7:68 billedet, ( hvis Liv i andet · Fald kommer til at udtrykke noget Tilfældigt)
BOA, s. 156 op undermineres, da den i saa · Fald kun bliver sand som en Hypothese, bliver
EE2, s. 44 et Veemodigt, eller i ethvert · Fald kun en lille Tilsætning af veemodig
Not13:23 itæten, eller i ethvert · Fald kun har bagvendt Continuitet, det vil sige,
JC, s. 31 dvendighed. Det var da i saa · Fald kun tilsyneladende, i ufuldkommen historisk
Brev 96 ledig ved Visbys Befordring, isaa · fald kunde Du jo søge den Plads. Grunden,
ELF, s. 61 ekomme, er forskjellig? I saa · Fald kunde han jo gjerne have indrømmet,
BOA, s. 180 s Antagende Medhold, og i saa · Fald kunde han jo sige det ligefrem) af al Magt
Brev 45 gere at komme omkring. I saa · Fald kunde han lade mig faae hans Embede, saa
NB14:90 om han lod sig bruge. I saa · Fald kunde jeg have accepteret ham, og i en
NB21:52 bestandigt, om hvilket jeg i saa · Fald kunde kun svare: ja, naturligviis, hvor
BOA, s. 109 ar Det, Tiden fordrede. I saa · Fald kunde man da nok vedstaae, at man virkeligen
NB30:135 m Gud elsker – i saa · Fald kunne det at blive Χsten blive en
Brev 52 gers Erindringer? og vil De i det · Fald laane mig dem? men kun hvis De gjør
NB22:144 aa kommer det vel, og i ethvert · Fald lad det komme som en Taknemlighedens Glædes-Frugt,
NB11:192 men i ethvert · Fald lad det tynge, der skal dog ikke handles
Oi2, s. 163 t ikke er saaledes; thi i saa · Fald lad os ( for Evighedens Skyld!) faae det
NB11:161 r Straffen, ell. i ethvert · Fald lade den træffe ham i et Øieblik,
KG, s. 123 et christent Land, hvad i saa · Fald lader sig bevise ved Hjælp af Klokkerens
BA, s. 373 st, og Individet ligger i saa · Fald langt under det Erotiskes Skjønhed;
NB28:78.a delse men omvendt. / I ethvert · Fald ligger da det Fri, det Frivillige, Selvbestemmelsen
NB13:37 orklarer, hvad der jo i saa · Fald ligger i Sagen selv, hvorledes jeg nu forstaaer
EE:22 . tages til Ægte); men Englenes · Fald lærer jo Kfædrene ogsaa er utilbagekaldelig,
NB32:34 Saaledes staaer Sagen. I ethvert · Fald maa den standses og forandres denne gavtyveagtige
BOA, s. 187 nerne tilbagekaldt. Men i saa · Fald maa der fordres at han officielt tilbagekalder
BOA, s. 196 , men ere hans egne; og i saa · Fald maa der fordres at han officielt tilbagekalder
BOA, s. 186 skrevne Aabenbaring, og i saa · Fald maa der fordres, at han officielt tilbagekalder
BOA, s. 111 dommelig Myndighed ( og i saa · Fald maa det fordres af ham, at han istedenfor
BOA, s. 188 ordets Tilbagekaldelse. I saa · Fald maa det fordres, at Tilbagekaldelsen skeer
EE2, s. 102 tte Skridt, en Douceur. I saa · Fald maa Du ikke forundre Dig over, at Menigheden
BOA, s. 117 deres herlige Evner. I andet · Fald maa Glæden forvandle sig til Bekymring;
FB, s. 180 re at holde Bryllup? I saa · Fald maa han gaae ind i en Mystification, hvorved
FB, s. 199 igelse for sin Taushed. I saa · Fald maa han gjøre sin Tvivl til Skyld. I
PS, s. 223 en Lærer Intet; thi i andet · Fald maa han jo ikke omdanne, men omskabe den
SLV, s. 214 lot hun ikke er stolt; i saa · Fald maa hun aldeles misforstaae mig. Jeg negter
BOA, s. 186 Aabenbaring – og i saa · Fald maa jo hele Forordet til Prædikenerne
F, s. 520 lfældighed, da jeg jo i saa · Fald maa komme i Modsigelse med det Væsentlige
BOA, note ed Hensyn til Seiren, og i saa · Fald maa man da ikke være altfor nøieregnende
Brev 208 den tilbage, da den i saa · Fald maa see at finde en Plads i et andet Blad.
AE, s. 305 f en Forudsætning. I andet · Fald maa Slutningen holdes reent hypothetisk:
Brev 177 beseddel, hvad Du i saa · Fald maa tale alvorligt med Din Fader om, da
NB22:91.b absolute Betingelse; thi i saa · Fald maatte Χstus vel ved et Mirakel have
NB8:110 nnemskue den Klogskab, jeg i saa · Fald maatte bruge, og deels fordi man, hvis
NB27:88 for Udkommet, da jeg i saa · Fald maatte have følt Ueensartetheden stærkere
AE, s. 282 øre, da den jo ogsaa i saa · Fald maatte indlade sig med en anden Art Dialektik,
AE, s. 177 selv Subjekt-Objektet? I saa · Fald maatte jeg da spørge, hvor et saadant
IC, s. 202 re Sandheden, da man i andet · Fald maatte sige: Sandheden er at vide Sandheden,
NB8:15 g nu skriver paa , men i saa · Fald maatte Talen No 1. blive en Slags Indgang,
NB24:154 en var trang – i saa · Fald maatte vi altsaa forandre Læsemaaden)
BI, note regne. Men at Ironien i ethvert · Fald mangler der, vil vist Enhver indrømme,
NB32:113 ng i og for sig selv. I ethvert · Fald mig begeistrer denne Tanke ikke, tvertimod,
Papir 393 eel Enkelte; og i et hvert · Fald min Trøst er, at jeg har gjort Mit og
EE1, s. 268 t Sted. Det vil nemlig i saa · Fald mindre interessere os at faae nøiagtigt
NB22:146.b talet til mig, og vilde i saa · Fald mit første Spørgsmaal være blevet,
NB11:125 rt meget, og havde i saa · Fald neppe lært at forstaae mig selv saaledes.
Brev 217 n Tid her i Byen? De skal i saa · Fald nok faae nærmere Beskeed om Dagen og
NB6:64 relser med at udgive: i ethvert · Fald nu har jeg faaet pirret ved den. / Den
EE1, s. 335 men tillige er hun sit · Fald nærmere, men Alt dette gjør hende
BOA, s. 200 t bemærke, da han jo i saa · Fald officielt og selvbevidst maatte tilbagekalde
Papir 21:1 og for Verden. / 2) Den ved Msk · Fald og / 1.    2. / #    # / prim /
NB23:182 stds Lære er: Slægtens · Fald og Individets Gjenopreisning. / cfr. der
IC, s. 79 de ham forstaae, og vil i saa · Fald ogsaa hjælpe ham videre; thi i Lovens
G, s. 27 elig kommer til Berlin og i saa · Fald om Du nogensinde bliver Menneske mere,
Brev 159.8 ade Dig derpaa, og i saa · Fald om Du strax vil tale med mig eller først
Brev 159 dlade Dig derpaa, og i saa · Fald om Du strax vil tale med mig eller først
Brev 159.6 ade Dig derpaa, og i saa · Fald om Du strax vil tale med mig, eller først
Brev 159.7 indlade Dig derpaa, og i saa · Fald om Du strax vil tale med mig, eller først
NB31:127 Sjelesørgere, i ethvert · Fald oprettes nogle Levebrød. / Et Forhold
EE1, s. 396 at sidde ved min Side. I saa · Fald overlader jeg Dem hele Vognen, sidder selv
KG, s. 166 Betænker Du, at der i saa · Fald prøves noget Andet, om Du virkeligen
JJ:107 nde ell tilgivende, men i ethvert · Fald saa hengivende. Jeg havde sat mig paa et
G, s. 52 k Kneb mod ham, eller i ethvert · Fald sagt, hvad en Pige aldrig bør sige,
Brev 93 træffe mig imorgen; men i saa · Fald seer jeg Dig vel om Middagen. / Din /
Brev 260 være tilrede eller i al · Fald sende Dem Bud, dersom uundgaaelige Forhindringer
NB20:56 kke behøvede dette, i ethvert · Fald sikkre dem Følelsen af at have Magten.
NB17:69 l, betvivler jeg, i ethvert · Fald skal han gjøre Indrømmelse. Christeligt
Papir 436 min Mening. Men i ethvert · Fald skal Stat og Kirke adskilles, saa er dette
NB8:13 rdigelse, som man i ethvert · Fald skal undgaae saa længe som muligt. Man
NB2:73 forstaaet mig selv. I andet · Fald skulde jeg have seet at faaet repareret
NB36:19 vise Mskene det, thi i saa · Fald slap vi igjen ind i det Interessante. /
G, s. 20 ære dens Grund, at hun i saa · Fald slet Intet gjorde, Intet forsøgte for
EE1, s. 180 gt, og det var dog i ethvert · Fald smukkest af hende, ikke at gjøre Brug
F, s. 522 delsens Nødvendighed. I saa · Fald spørges, hvilken denne Magt er, og hvorledes
IC, s. 204 ige, Opfinderen vil kun i saa · Fald staae aldeles paa lige Linie med den Hund,
Brev 84 den trykker hende ned. I saa · Fald staaer jeg til rede, er jeg end en daarlig
NB19:80 etalelige Galimathias! I ethvert · Fald synes jeg dog det burde formenes ham at
JC, s. 28 dt paa samme Maade, da i andet · Fald Sætningen var høist ufuldkommen fremsat.
AE, s. 539 else, der jo vare i det i saa · Fald sørgelige Tilfælde at være voxne
BOA, s. 211 g er en Aabenbaring, og i saa · Fald tale og handle og skrive i Medfør der
BI o selv maatte indsee, at han i saa · Fald tidlig eller sildig maatte komme til at
Brev 267 en, men det staaer da i al · Fald til Dem at kaste den overbord d. e. at
SD, s. 131 er det at være sig som et · Fald til det at kunne være; saa uendeligt
FF:37 en, først have været Een til · Fald til Forargelse, ja man maa have ønsket,
NB26:34 blive at gaae tilbage i ethvert · Fald til Luther; Betjeningen er det især
NB16:32 ke. Χstus kommer i saa · Fald til Verden som Lovens Forkynder og Fordring.
EE1, s. 94 edes den efterhaanden. I saa · Fald tilhører Don Juan den tidligere Middelalder.
Brev 9 fandt sig nogenlunde vel; thi i saa · Fald troer jeg, at Du endog vilde kunne føre
SD, s. 228 n ikke er Troende ( og i saa · Fald troer man jo, at Christus var Gud) ikke
Not15:5 er vist nok. Men kun i saa · Fald tør jeg vove det. Forholdet vilde nu
NB16:88 g verdslig Stræben, i ethvert · Fald ubetinget ikke reformatorisk. / Det i at
NB12:114 dog mindre; men i ethvert · Fald unddraget mig har jeg ikke. / Enten maa
NB11:192 em jeg ved et Falsum i saa · Fald var blevet knyttet. Det vil sige mit Liv
NB22:146 ved mig end før. I saa · Fald var da Alt tabt. Jeg kjender vel, hvad
SLV, s. 29 d sig realisere, og i ethvert · Fald var der begaaet Feil ved, at det forud
NB28:38 han dog galt fra det ( og i saa · Fald var det dog muligt, at det var sandt, at
JJ:199 eller kjed af at gaae, i ethvert · Fald var det mod Aftale og Overeenskomst; thi
BA, s. 403 mme Tro styrtede ham, og hans · Fald var et endnu uudgrundeligere Eventyr. /
F, s. 521 Trods.« » I saa · Fald var jo Alt tabt. Subscribenterne vilde
SFV, s. 94 ngen Ubetydelighed er; i saa · Fald var jo dog Uenigheden hævet. Det, der
NB6:75 r, det kunde Enhver, og i ethvert · Fald var jo R. Nielsen der. Men hiint Sandsebedrag,
JC, s. 46 ette, ikke selv tvivle? I saa · Fald var jo Sætningen ikke ganske rigtigt
AE, s. 405 isk momentant Forhold ( i saa · Fald var ogsaa det Ord: boer yderst uheldigt),
JC, s. 48 Philosophiens Begynden. I saa · Fald var Sætningen No 1 identisk med Sætningen
CK, s. 193 t endnu mere uventet, end hans · Fald var uforvarende, seer sig omgiven af Bjergtrolde.
NB11:203 ar saa priselig, i ethvert · Fald var ungdommelig) er veget for Pligtfølelse.
OTA, s. 344 rksom paa, hvor dybt dette · Fald var. / Denne Sagtmodighed skulle vi lære
NB27:55 « Replikken maatte i saa · Fald vel snarere lyde: vær forvisset om min
Brev 82 gjen i Livet. Jeg skal i saa · Fald vel vogte mig for ikke at berøve hende
Papir 520 e alle Christne; men i saa · Fald vil altsaa det N. T. ikke mere kunne afgive
AE, s. 516 den trods Nogen, thi i andet · Fald vil da en høiere Forstand paa en betænkelig
Oi7, s. 313 som en Art Galskab, i ethvert · Fald vil de Mange føle sig fremmede, see
Brev 159.4 læde Dig. / I ethvert · Fald vil Du, for en bedre Verdens Skyld, erindre,
AE, s. 104 a heelt færdigt, thi i saa · Fald vil jeg kaste mig ned, selv om jeg skulde
NB30:19.a onstituere Menighed. I ethvert · Fald vil man fra dette Synspunkt faae det rette
Papir 453 er da let at see, at i saa · Fald vil mit hidtil ikke just sorgfrie Liv,
NB5:88 gge mig øde; men i saa · Fald vil netop Reactionen blive meget alvorlig,
BB:24 er for ham, – thi i saa · Fald vilde Begjerligheden enten være saa
AE, note indre det Christelige. / I saa · Fald vilde Christendommen være æsthetisk
KK:5 ndelige i Guds-Søn. I andet · Fald vilde den sabellianske Opfattelse være
OTA, s. 194 ige der var i ham. Men i saa · Fald vilde det da aldrig kunne være hændt
NB7:109 let Bog jeg havde skrevet? i saa · Fald vilde dog en saadan Forfølgelse være
EE2, s. 276 lge for ham, da han jo i saa · Fald vilde fornegte sin egen Livsbetragtning.
SD, s. 197 see Keiseren, hvad han i saa · Fald vilde fortælle Børn og Børnebørn
NB25:105 ng høit ud med, thi i saa · Fald vilde han dog maaskee gaae Glip af det
NB26:54 t gribe det Jordiske. I saa · Fald vilde han ikke være saa uenig med mig.
BOA, s. 168 ffen var afskaffet, men i saa · Fald vilde han komme til at lide den Straf,
NB20:36.b g skulde være død. I saa · Fald vilde han ogsaa med fuld Musik give mig
FV, s. 24 re Christen, hvad jeg i saa · Fald vilde have følt mig forpligtet til offentligen
Brev ba_183.1 , en Passus som i andet · Fald vilde have været en latterlig Reminiscents.
AE, s. 313 kke abstraherer, da jeg i saa · Fald vilde indsee, at der intet Brud er: saa
NB2:48 ornen ud af Kjødet. I saa · Fald vilde jeg i endeligere Forstand blive lykkeligere,
FEE, s. 49 e den indført igjen. I saa · Fald vilde jeg ikke være den Synder, mod
G, s. 57 ge ham i hans Melancholi. I saa · Fald vilde jeg ikke være i hendes Sted. Det
PS, s. 274 Væsen er at være. I saa · Fald vilde jo Mulighed og Virkelighed, ved at
NB11:22 Enten – Eller. I saa · Fald vilde omtrentelig det » Forord«
BOA, s. 104 udmærket benaadet. I andet · Fald vilde sandeligen heller ikke en Mand, der
NB13:36.a / just der, hvor jeg i modsat · Fald vilde sige: nu har jeg tabt, der siger
OTA, s. 406 at den fortjentes, men i saa · Fald vilde Talen netop ikke være om en evig
F, s. 468 at skrive en Bog; thi i modsat · Fald vilde Trangen enten kun yttre sig, naar
KG, s. 196 telse gjort umulig, thi i saa · Fald vilde Verden jo, som væsentligen god,
AE, note de for en evig Usalighed. I saa · Fald vilde vistnok den menneskelige Tænksomhed
KK:5 ikke i den enkelte, der i saa · Fald vilde være en Χstus. I Miraklet
Not11:32 var den guddl., ell. i sin · Fald vilde være en Taabelighed af os. Vor
SLV, s. 351 bleven det i mig selv. I saa · Fald viser Misforholdet sig atter. For hende
Not11:16 ig er uvidende, det vilde i saa · Fald være mere overraskende, at han var vidende.
SLV, s. 332 gieus Forstand vilde i andet · Fald være og er det Høieste, hvad jeg
NB15:85 hvor mange vilde der i saa · Fald være, der vovede at vedstaae, at Tyverie
NB34:22 d er dette med Stamfaderens · Fald væsentlig passeret » idag«
KK:7 » for de Rolige til · Fald« men LXX har læst שְלוּמִים
NB10:173 r jo os til Gode; men i ethvert · Fald, – og det kommer her ogsaa os til
NB24:125 vel, min Hensigt var i saa · Fald, at ende med en Lovtale over Mynster; thi
NB7:92 er sandt, men Trøsten er i saa · Fald, at Straffen nok vil komme over En, og hjælpe
NB16:14 jeg enten kjende Alle, og i saa · Fald, da Verden bliver ved, bliver det Hele en
EE:120 ngstelighed har foraarsaget dens · Fald, der ellers vilde have staaet sikker nok.
Papir 371:1 Pligt blev det i ethvert · Fald, dersom han nu ved den anden Form han valgte
KG, s. 253 mmenhed, eller Opreisning fra · Fald, eller Frelse fra Fortabelse og saaledes
KG, s. 361 armen søge Glemsel for sit · Fald, han maa nu arbeide af al Magt for at gjøre
NB21:121 Biskoppen. / Men i ethvert · Fald, jeg forstod Sagen anderledes. Naar Mynster
NB12:122 endes Overmod. / I ethvert · Fald, jeg havde jo nu mig selv paa en Maade til
NB36:4 Millioner Knivsmede. Og i ethvert · Fald, kjere Luther, Du burde dog have gjort det
NB27:71 lske Gud at lide. I ethvert · Fald, maa jeg, for at have Tillid til Gud, have
TS, s. 52 ive lige salige! Men i ethvert · Fald, mit Liv skal være en Erindring om dem!
Not1:5 fremsatte om de onde Aanders · Fald, Natur, Virksomhed og tilkommende Skjebne,
BA, s. 457 forskjellig Maade, men for et · Fald, og det er Selvmordet. Hvis han, idet han
KG, s. 243 Anledningen til den Kjerliges · Fald, saa den Kjerlige affaldt fra Kjerligheden
CT, s. 75 emme Gud et Menneskes dybeste · Fald, saa dybt kan Dyret ikke falde. / Den anden
HH:21 ristelsen end ikke henriver os til · Fald, skulle staae beskæmmede som de, der
AA:4 lade sig falde ned – et · Fald, som da efter Bondeskik er temmelig dybt.
OTA, s. 169 et høie Sted fra det dybe · Fald, som den himmelstormende Stolthed fra Ydmyghedens
EE1, s. 168 Som Tagdryppenes eensformige · Fald, som et Rokkehjuls eensformige Snurren,
AE dtræder, er et saa meget dybere · Fald, som Troen er høiere end al Immanentsens
NB30:61 n er Mskslægtens dybeste · Fald, thi det begunstiger Opstanden fra neden;
Papir 371:1 Erindring, og i ethvert · Fald, vil, om muligt, den Maade, paa hvilken
Not1:9 llingen om de første Msk. · Fald. – / Hentydninger til Læren i Genesis
JJ:185 m var det skeet til Forargelse og · Fald. – Hvis en Fyrste elskede en ringe
EE:18 ttede Mskslægtens store og dybe · Fald. / d. 11 Feb: 39. / ( cfr. Lavaters Physiognomonik.)
NB16:33 s Liv i Tiden gaaende tidløst · Fald. / Dette er egl. at forrykke Χstd.
NB12:156 færdige Viden er det dybeste · Fald. / See den Fortolkning vil gjøre Fredrikke
KG, s. 359 ns Fristelse, der bliver hans · Fald. Han forstod, at han ikke kunde sammenligne
EE1, s. 426 g Assistence i nødvendigt · Fald. Næst mig selv kjender jeg Ingen, der
Papir 431 Skøger gjøre ved at · faldbyde deres Aand. / , nogle med andre uden smaalig
BOA, s. 207 sseavisen at præsentere og · faldbyde sig som Forfatter af 4 Bøger paa eengang.
Papir 431.m eavisen være med. / ved at · faldbyde sit Legeme / I Adresse-Avisen. /
NB32:98 vilket Χstheden tilbeder og · faldbyder – saa frembringer det en underlig
NB36:28 ik, der som andet Slikkerie · faldbydes af Kagekjellinger ( Præster i Silke
CT, s. 125 der just i Faren er skjult en · Fald-Dør – til Opreisning: det troer man ikke
CT, s. 125 ikke skal være en hemmelig · Fald-Dør skjult, gjennem hvilken han kan styrte
BI, s. 88 ge Elasticitet, den hemmelige · Falddør, gjennem hvilken man pludselig styrter ned,